154
Universitetet 1875-1876.
VII. Akademiske Højtideligheder.
I Aaret 1875—76 ere de tvende foreskrevne Universitetsfester, nemlig Festen
til Erindring om Kirkens Reformation og i Anledning af Rektorskiftet, og Festen
i Anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag, blevne holdte paa sædvanlig
Maade. Herom mærkes:
R e f o rm a t i o n s fes t e n blev højtideligholdt Onsdagen d. 17. Novbr. 1875.
Talen *) holdtes af Professor matheseos Dr. Adolph Steen, indbydelsesskriftet
indeholdt en Afhandling af extraordinær Docent i slavisk Sprog og Literatur, Dr.
C. W. Smith: „De verbis imperfectivis et perfectivis in lingvis Slavonicis". 44 S.
4to. Festen i Anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag
fejredes Tirsdagen d. 11. April 1876. Universitetets Rektor, Professor i klassisk
Filologi og Arkæologi, Dr. J. L. Ussing holdt Talen **) Indbydelsesskriftet inde-
holdt en Afhandling af samme: „Om Grækernes og Romernes Huse, med særligt
Hensyn til Benævnelsen for de enkelte Rum". 74 S. 4to.
VIII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. TXn.iTrersitets'bilDliotlielcet.
I afvigte akademiske Aar kunde der skrides til et Bibliotheksaibejde, som
længe har været ønsket, nemlig Paabegyndelsen af et st^rt almindeligt Katalog.
Idet i øvrigt henvises til, hvad foran S. 53 — 55 er meddelt, skal her blot be-
mærkes, at Arbejdet efter Sommerferien er begyndt med den danske juridiske
Afdeling. Efter Ministeriets Forlangende indgaves den første Beretning om Ar-
bejdets Fremme inden d. l. Oktober.
Ved Islands 1000 Aars Fest 1874 blev der ved Universitetets Repræsentant
tilsagt en Boggave til Island fra Universitetet, idet der dog udtrykkelig bemærke-
des, at det, man havde at tage af, ikke var nogen betydelig eller sluttet Samling.
Det var nemlig kun, hvad der var tilbage af Doubletter Ira de forskjellige
Indlemmelser af de flere mindre, under Universitetet hørende Bogsamlinger (Pasto-
ralseminariets, kirurgisk Akademis, den polytekniske Læreanstalts o s. v.). I No-
vember 1875 afsendtes et ret anseligt Parti af gode Boger, som med megen Tak
modtoges. Gaven vil blive fortsat ad Aare, om den end ikke just var saaledes
tilsagt.
Som noget særegent kan det bemærkes, at Bibliotheket for første Gang i
den Tid, man har oplevet, havde i afvigte Aar Besøg af en fremmed Regent
Kejseren af Brasilien indfandt sig, uden at sige hvem han var, og kun ledsaget af
en dansk Videnskabsmand, den 18. August. Manuskriptsamlingen interesserede
ham fortrinsvis.
*) Trykt i Januarheftet (1876) af „Det 19de Aarhundrede, Maanedsskrift for Literatur
og Kritik".
*•) Trykt i Tidsskriftet „For Nordens Ungdom", Maj 1876 S. 291-305.
Videnskabelige Samlinger.
155
En Glæde er det at nævne, at flere vigtige literære Arbejder, støttede paa
vor Arnæmagnæanske Haandskriftsamling, — der da ogsaa er ene staaende i Ver-
den, — ere udgivne eller ved at udgives i England, Tyskland, Sverig og Norge.
S. ID en. "bo-fcanislsie Have.
(Professor Didrichsen.)
A. Den ældre botaniske Have.
I Aaret fra den i. Oktbr. 1875 er hele den gamle Haves dyrkede Terræn,
med Undtagelse af den Del, der ligger mellem Hejbergsgade og Charlottenborg
Slot, afleveret til Bestyrelsen for Gammelholms Bebyggelse. Den 31. Marts af-
gaves navnlig den saakaldte Skov „Runddelen" og Kvarteret for de danske Planter
samt de omliggende Smaastykker, i alt c. 10,250 □ Alen. Men da der fremdeles
ønskedes, at Herluf Trollesgade skulde føres helt hen til Hejbergsgade, og at den
sidst nævnte Gade skulde føres helt ud til Nyhavn, saa blev hele det øvrige Areal
af Haven, med Undtagelse af først nævnte Del, afleveret den 1. Maj. Dette Areal
havde været benyttet til Kvarterer for Lægeplanter, de fleraarige, toaarige og et-
aarige Planter og til Arboret (Rosariet). Det blev ligeledes nødvendigt at aflevere
den østlige Del af Hovedbygningen, som forhen havde været benyttet til sydeuro-
pæiske Planter (Stegehus), og til en Del af Gartnerboligen.
For saa vidt der i den nye Have havdes Brug for de endnu tilstede værende
fleraarige Planter og Lægeplanter, bleve disse flyttede derud. For at bevare Espalier-
træerne til en passende Fældningstid, at der kunde tages Afsnit til Samlingerne,
beholdtes en ca. 3 Alen bred Strimmel langs med Nyhavns Muren. Da disse
Træer nu i Efteraaret ere ryddede, er altsaa ogsaa denne Strimmel afgivet. De
Træer, der stod paa det først afstaaede Terræn, blev solgte under Haanden efter
at have været averterede til Salg; men da Salgsprisen kun var ringe, tog man
den Bestemmelse, at de Træer, der stod paa det sidst afleverede Stykke, skulde
ryddes ved Havens egne Folk. Hvad der var brugeligt som Gavntræ, blev skaaret
til Planker for at anvendes i Haven, og Resten blev opskovet til Brænde.
Kun en Arbejdsmand, der bor i den endnu staaende Portnerbolig, har Tilsyn
med det ikke afleverede Terræn, der nu næsten ganske savner botanisk Interesse.
Nogle af de her staaende Træer øre paa Kunstakademiets derom ytrede ønske
fældede, og et senere fremkommet Ønske om yderligere Lysgivning vil blive taget
til Følge,
B. Den nye botaniske Have.
Til den nye Have udflyttedos det store Exemplar uf Taxodium distichum.
Træet er kun voxet ubetydeligt i denne Sommer, men det tør haabes, at det vil
overstaa denne Svaghedsperiode. Der er fortsat med Overflytningen og Borttagei-
sen af de Træer og Buske, der stod under urigtige Navne, eller som allerede
stod for tæt sammen. Afbindingen og Fornyelsen af Navnepindene er sket, hvor
der trængtes dertil, og Trangen var hyppig forekommende. Det etaarige Kvarter .
og den ene Afdeling af det toaarige Kvarter ere reolede for at skjørne og blande
Jorden, der paa flere Steder var stærkt leret. Nogle Sænkninger blev samtidig
efterfyldte. Langs med Sydsiden af Kvarteret for Varmebede blev der plantet en
Række af de i Arboretet borttagne Exemplarer af Cratægus, som forhaabentlig
om nogle Aar ville afgive en smuk Baggrund for Akvariet og give godt Læ for
20*
156
Universitetet 1875—1876.
Kvarteret. En større Del af Forsøgskvarteret har været benyttet af Dr. phil.
Warming og cand. mag. Samsøe-Lund.
I Væxthusene ere de sædvanlige Arbejder udførte. Desuden ere Stenbankerne
i Bregnehuset omlagte, da Planterne vare blevne altfor store. I Palmehuset er
der omplantet 12 af de Planter, der stod i Ballier. Fyrretræsballierne vare al-
deles raadnede, hvorimod Ballierne af Eg og Teak vare i Stand til at benyttes i
Koldhusene. I Palmehuset er der endnu nogle Fyrretræsballier, der alle ville
træjge til Fornyelse i næste Aar.
Da Euryale forox nu i to Aar har været dyrket som Hovedplante i Akvariet,
saaedes i Foraaret Nelumbium speciosum. Den har udviklet sig kraftig, men den
kommer næppe til at blomstre i Aar. Derimod har Nelumbium luteum, der ogsaa
saaedes i Foraaret, frembragt en særdeles godt udviklet Blomst. Men da den
ligesom Euryale har været indskrænket i en lille Kasse, saa er den ikke voxet
saa stærkt som Nelumbium speci'»sum. Af andre ikke almindelige Planter have
følgende Koglepalmer været i Blomst:
Cycas circinnalis (£ og) ^ \
—	revoluta	blomstre for første Gang i Kjøbenhavn.
—	sphærica J
Dioon edule J	Ceratozamia brevifrons J og o
—	imbricatum	— robusta J
I Aarets Løb modtoges, foruden en Del danske levende Planter, der strax
plantedes paa deres Plads i Kvarteret, 285 Arter Planter fra den botaniske Have
i Lund, Inspektør Wendland i Herrenhausen, Pastor Fejlberg, Stiftsgartner Gentz,
Gartner Hauschild, Adjunkt Grønlund (fra Island), Professor Lange, Missionær
Løytved i Syrien, Gartner Løwe, Grev Moltke til Nørager, Kand. Nielsen, Dr.
Nordstedt, Gartner Olsen, Kammerherre Oppen-Schilden, Lærer Ottesen, Dr. Poul-
sen, Student Poulsen, Slotsgartner Rothe, Grosserer H. Puggaard (fra Mauritius),
Gehejmeraadinde Raben-Lewetzau til Beldringe, Kand. Ritzau, Frøken A. Schrøder,
Kammerherre Sehestedt-Juul til Ravnholt, C. J. Strande i Korsør, Kommandør
Schultz, Kaptejn Thomsen (paa Mauritius), Fru Taylor (paa St. Croix), Gartner
Ulriksen (Alnarp), Inspektør Wetter (Schønbrunn) (88 Arter Aroideer).
Der afgaves 444 Planter og 81 Arter Stiklinger til 19 forskjellige, der-
iblandt Haverne i Muskau, i Schlesien, Herrenhausen, Lund, Mauritius, Landbo-
højskolen, Mantzius's Højskole, Frøbelske Børnehave, „Søstrene" paa Hospitalet paa
Parcelvejen m. fl.
Af Frø modtoges 2350 Portioner. Fra 35 botaniske Haver og fra Baron
Eggers (St. Croix), Adjunkt Grønlund (Island), Styrmand Jørgensen (Ny-Zeeland),
Prof. Lange, dels danske, dels fremmede, Missionær Løytved (Libanon), Gartner
Lorentz i Erfurt (kjøbt), Gartner Løwe, Urtekræmmer H. A. Møller, Baron Muller
(Ny Holland), Justitsraad Riise (Venezuela), Slotsgartner Rothe, Bregnefrø, Direktør
Scheffer (Buitenzorg paa Java), Kapt. Thomsen (Mauritius).
Af Frø afgaves 6,033 Portioner til 53 botaniske Haver og 16 forskjellige,
deriblandt til Undersøgelse til Dr. Erikson (Lund) 48, Prof. Didrichsen 118, Ad-
junkt Grønlund 10, Kand. Kjærskou 351, Sekretær Lagner (Tyskland) 411, Pro-
fessor Lange 17, Seminarielærer Mortensen 158, Lærer P. Nielsen 87, Kand. O.
G. Petersen 12, Kand. Samsøe-Lund 130, Dr. Warming 86.
Videnskabelige Samlinger.
157
I Maj Maaned begyndte Kand. Sams«e-Lund kritisk at gjennemgaa Havens
levende Plantesamlinger familievis, navnlig især Aloer og Gramineer (c. 200 Arter),
og har senere fortsat med Cyperaceerne.
Adgangskort for studerende, der ønske Adgang til Væxthusene uden for den
Tid, paa hvilken de ere aabne for Publikum, ere udstedte til 20; til Manuduktører
er der udstedt 5 Kort. Af Betalingskort er der udstedt et til 16 Kr. og et til
8 Kr. Til Skoler ere ingen Adgangskort udstedte; Adgang er tilstaaet dem efter
Aftale med Gartneren. Foruden til Docenterne er der afskaaret og udleveret 295
Portioner Planter. I Busketterne for Slægterne Pyrus, Larix og Taxus er der
lagt 310 løbende Alen Stenfaskiner for at forhindre, at Regnskyl skal bortføre
Jorden fra Skraaningerne. Af Stengjærdet paa Nordsiden af Kvarteret for danske
Planter, som af Frosten var skudt ud, er der ombygget c. 40 løbende Alen.
Ligeledes er et Stykke af Stenhøjene omlagt. Stakittet omkring Haven og alle
Væxthusene ere malede udvendig, Væxthusene C og E ere malede indvendig.
Varmeapparatet er efterset og af Hanerne ere 218 slebne og nogle faa, der vare
helt opslidte, ere fornyede. 1 Palmehuset er der indlagt 2 nye 4"s Rør i Stedert
for de tidligere ubrugelige. I de forskjellige Huse ligger en Del af Damptilførsels-
og Retourrørene nedgravede umiddelbart i Jorden, hvorved allerede flere af dem
ere helt ødelagte Efterhaanden som der nedlægges nye, anbringes de i en muret
Kanal. Damppumpen har faaet en Hovedreparation. Der er anskaffet 12 nye
Bænke til Haven og en Græsslaaningsmaskine. Omkring Museumsbygningen, der
er rykket 20 Alen længere ind, end det fra Begyndelsen var bestemt, er der paa-
begyndt Reoling og Planering. Da Grunden paa Vestsiden er Ler, maa den om-
byttes med bedre Jord fra Østsiden, hvilken Omstændighed besværliggjør Arbejdet
i en ikke ringe Grad. Det tidligere indsendte Andragende om en Bevilling paa
3,000 Kr. for at kunne udføre dette Arbejde blev ikke bevilget Det maa derfor
efterhaanden udføres ved Hjælp af Havens almindelige Arbejdskraft. I August
og September er dertil anvendt 1451 2 Arbejdsdage
Det betydeligste Arbejde, der har fundet Sted i Have'i, er Bygningen af det
nye Museum. I Efteraaret 1875 besluttedes og paabegyndtes Arbejdet, og Byg-
ningen vil i den nærmeste Tid være færdig til Aflevering. Man har begyndt at
fyre i Ovnene for at bevirke en jævn, sluttelig Udtørring. Det fuldt udtørrede
Loft vil meget snart blive benyttet til der at henflytte en Del af de Sager i den
gamle Haves Museum, som ikke ere indordnede, indpakningen af forskjellige
Museumsgjenstande er allerede paabegyndt.
C. Samlingerne
a. Herbarierne.
En Del nye Planter ere blevne opklæbede og indordnede. En Bestemmelse
af Algerne med Hensyn til Slægterne og de vigtigste Arter er paabegyndt. Af
nyt er modtaget en Pakke Borneoplanter fra Prof, Pariatore i Florents og en
mindre Samling afrikanske Planter, samlede af Soyaux.
b. Samlingerne af tørre eller i Spiritus opbevarede Plantedele.
Opstilling og Interkalering af nye eller ikke tidligere indordnede Gjenstande
er blevet fortsat. Samlingerne ere blevne forøgede med 98 Styiiker. Af disse
158
Universitetet 1875 —1876.
ere 8 Gaver fra Dhrr. Dr. Bergsøe, Gartnerelev Friederichsen. Konsul Krebs,
Prof. Lange, .Justitsraad Riise, Lieutenant Sahlertz og Dr Warming Resten,
hvoraf en ikke ringe Mængde ere Vedprøver af de i den gamle Have før Af-
leveringen fældede Træer, er indsamlet af Dhrr. Undergartner Bremer, botanisk
Gartner Friedrichsen, cand. mag. Kjærskou og D>\ Warming.
c. Bibliotheket.
Registrering og Indordning af det nye er blevet fortsat. En Revision af
Seddelkataloget er paabegyndt. Samlingen er blevet forøget med Fortsættelserne
af 35 Tidsskrifter, hvoraf 3 ere Gaver fra det kgl. bayerske Akademie der Wissen-
schaften og det kgl. danske Videnskabernes Selskab; end videre med 75 Værker,
hvoraf 17 ere Fortsættelser og 16 Gaver fra det kgl. bayerske Akademie der
Wissenschaften samt fra Dhrr Adjunkt Grønlund, Prof. Lange og Dr. Warming.
3. ID et zoologiske HVE-u.se-u.rn..
Første Afdeling.
(Professor Reinhardt )
Ordningsarbejderne og Opstillingen. Udarbejdelsen af de allerede
i forrige Beretning*) nøjere omtalte systematiske Special-Kataloger over de for-
skjellige, til første Afdeling hørende Dyreklasser er overensstemmende med den lagte
Plan blevet fortsat for den almindelige Fuglesamlings Vedkommende, og alt. hvad
Museet besidder af de neden for anførte større Grupper af Underordenen Oscines
laminiplantares, er blevet bestemt, ordnet efter afdøde Sundevalls System og kata-
logiseret, hvorhos det er blevet nødvendigt at forsyne de allerfleste af de enkelte
Stykker med nye Etiketter;
a. Ocreatæ, de første fire af denne Gruppes Familier vare allerede blevne
katalogiserede i 1874. Den i Løbet af forrige Aar vundne Tilvæxt er blevet be-
stemt og tilføjet, og de sidste 3 F'amilier ere fra nyt af blevue katalogiserede.
Samlingen besidder nu 89 Arter og 231 Individer af denne Gruppe, og alle de
til den hørende Familier ere repræsenterede, om end til Dels kun svagt; b. Brevi-
pennes, 116 Arter, repræsenterede af 288 Exemplarer og henhørende til alle
Gruppers Familier; c. Æquiparatæ, 93 Arter med 198 Individer, repræsenterende
alle Familierne, men kun svagt; d. Brachypodes, 87 Arter, repræsenterede af 211
Exemplarer og henhørende til alle Gruppens forskjellige Familier. Fremdeles er
der begyndt paa at katalogisere Gruppen Novempennatæ, af hvilken ved Aarets
Udgang 65 Arter med 158 Individer vare bestemte, etiketterede og indførte i
Kataloget.
Det Antal Fugle, som saaledes i Aarets Løb er blevet bestemt og katalogi-
seret overensstemmende med Ornithologiens nu værende Standpunkt og det vedtagne
System, er langt fra saa stort som det, der gjordes færdigt forrige Aar. Dette
har dog ikke sin Grund i, at der i Aar er anvendt synderlig mindre Tid paa disse
Ordningsarbejder end i Fjor, men i andre Forhold, nemlig: 1) at de i Aar bear-
*) Univ. Aarb. 1873-75 Side 228- 94.
Videnskabelige Samlinger.
159
bejdede Fuglegrnpper ere saadanne, hvis kritiske Bearbejdelse i og for sig er sær-
lig vanskelig og tidsspildende; 2) at Vanskeligheden forøges ved den Omstændig-
hed, at de desværre endnu kun ere meget svagt repræsenterede i Samlingen; der
haves efter et omtrentligt Skjøn næppe af samtlige Arter; 3) at netop de store
Vanskeligheder, som disse Grupper frembyde, have medført, at der foreligger faa
eller ingen nyere monografiske Bearbejdelser af dem, saa at de maa opsøges i
mangfoldige adspredte Afhandlinger og faunistiske Skrifter, hvorimod jeg med Hen-
syn til et stort Antal af de i 1874 ordnede Grupper kunde støtte mig til for-
skjellige fortrinlige i den nyeste Tid udarbejdede Monografier.
Fremdeles er der inden for de under Afdelingen henhørende Dyreklasser
præpareret og opstillet en Del, enten nyt anskaffede eller hidtil magasinerede Gjen-
stande, saaledes som neden staaende Oversigt vil vise:
1.	I den almindelig Pattedyrsamling: 4 udstoppede og 2 i Spiritus opstil-
lede Exemplarer, henhørende til 6 Arter, af hvilke særlig skal fremhæves som
nye for Samlingen og meget vigtige for Studiet de tvende madagaskarske Typer:
Lichanotus indri og Cryptoprocta ferox. Fremdeles de smukt præparerede Skeletter
af de ikke miDdre interessante, hidtil savnede Typer: 1) Koalaen, Phascolarctos
fuscus fra Nyholland, 2) Eupleres goudotii fra Madagaskar, og 3) Priodontes gigas,
af hvilken sidste, for Studiet af de uddøde sydamerikanske Edentater næsten uund-
værlige Form det efter mange Aars forgjæves Bestræbelse endelig i Fjor lykkedes
at erhverve et raat præpareret Skelet. Endelig ere 3 sjældnere Pattedyr-Kranier
indlemmede i Samlingen.
2.	I den almindelige Fuglesamling opstillet 15 udstoppede Fugle, repræsen-
terende 15, paa tre nær for Museet nye Arter, blandt hvilke jeg særskilt skal frem-
hæve Meropogen forsteni, Dasyptilus pecquetii, Euryceros prevosti og Heteralocha
gouldii, alle fire Typer for højst ejendommelige Slægter, som hidtil savnedes i
Samlingen. End videre er der blevet opstillet 'nogle faa Fugleæg, og endelig et
Par Fuglekranier og Skeletterne af en Cacatua galerita og en Leptoptilos
crumenifer.
3.	I Krybdyr- og Paddesamlingerne 115 Exemplarer i Spiritus, henhørende
til 74 forskjellige Arter. Fremdeles er det af Justitsraad Riise skjænkede, i for-
rige Beretning allerede omtalte Skelet af den kolossale Læderskildpadde blevet op-
stillet. Med Undtagelse af selve Ryg- og Bugskallerne havde Skelettets øvrige
Dele været meget stærkt kogte allerede i Vestindien; saa godt som alle Bruskdele
vare derved gaaede tabt, og Knoglerne uden Orden blandede mellem hinanden.
Det har derfor medført et betydeligt og langvarigt Arbejde baade for mig og for
Konservatoren rigtig at ordne og kunstigt sammenføje de enkelte Dele; men det
er lykkedes godt, og Skelettet, der, som bekjendt, ved sine aldeles ejendommelige
Forhold afviger fra alle andre Skildpadders, og kun findes i ganske enkelte andre
Museer, maa sikkert betragtes som et af Afdelingens interessanteste og vigtigste
Stykker.
4.	I Afdelingens særlige dansk-faunistiske Samlinger 12 Pattedyr, henhø-
rende til 8 forskjellige Arter, af hvilke en (Arvicola arvalis) hidtil ikke med
Sikkerhed var eftervist som dansk; og 51 Fugle, henhørende til 34 Arter; som
mere værdifulde skal jeg blandt disse fremhæve Rørdrummen (Bataurus stellaris),
2 Exemplarer (fra Sjælland og fra Jylland), Isfuglen (Alcedo ispida), fire Stykker
(fra Sjælland, Aalborg- og Viborg-Egnen), den store Hornugle (Bubo maximus)

160
universitetet 187 5— 1876.
fra Fusingø, og navnlig Rosenmaagen (Larus rossi), 1 Exemplar fra Grønland, samt
Drosselstæren (Pastor roseus), én gammel Han fra Jylland, det første danske
Exemplar, som Museet har erholdt af denne B'ugl.
I den danske Krybdyr- og Paddesamling er der ikke opstillet noget; men
da denne allerede tæller fleie hundrede Stykker, opstillede i 188 Glas, og da alt,
hvad der findes her i Landet af disse to Dyreklasser, indskrænker sig til 17 Arter,
vil det let ses, at Samlingen allerede er saa vel forsynet, at det indtil videre kun
kan være hensigtsmæssigt at forøge den, naar der skulde tilbyde sig afvigende
Varieteter, som hidtil ikke kjendes, eller naar ganske enkelte, mindre gode Exem-
plarer kunne ombyttes med meget bedre.
5. I Professor, Dr. Lunds palæontologiske Samling ere omtrent 1800 smaa
Prudstykker af Pansre af de uddøde Glyptodenter blevne forsynede med paaklæbede
Mærker, der angive deres Findesteder, og de øvrige Skeletdele af disse Dyr under-
kastede en kritisk Undersøgelse, hvis Resultater ere blevne offentliggjorte i en Af-
handling i den naturhistoriske Forenings videnskabelige Meddelelser for indeværende
Aar. Endelig ere de af afdøde Professor Krøyer paa Bellonarejsen fundne fossile
Knogler, som Afdelingen for nogle ^ar siden tilkjøbte sig, blevne opstillede, efter
at have været Gjenstand for en nærmere Undersøgelse, der har afgivet Stof til en
Afhandling i det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter (D. XI. I. 1875).
Tilvæxten. Afdelingens faste aarlige Indtægt er (som jeg allerede i for-
rige Aarsberetning har fremhævet) baade i sig selv og sammenlignelsesvis kun
ringe; der kan derfor kun anvendes forholdsvis lidet paa nye Anskaffelser gjennem
Kjøb eller Indsaniling, og den aarlige Tilvæxt, som Afdelingen selv kan sikre sig,
maa derfor i Reglen være temmelig indskrænket. Heldigvis er det imidlertid
lykkedes at vække en Interesse for Afdelingen, der har skaffet den ikke faa Vel-
yndere, og paa Grund af rige Gaver har den i det forløbne Aar faaet en endog
særdeles betydelig og i videnskabelig Henseende meget vigtig Tilvæxt, saaledes
som det vil ses af neden staaende Oversigt, i hvilken kun de mere uvæsentlige
Forøgelser ere forbigaaede.
I. Gaver: 1) Fra Hr. Lieutenant F. Irminger i Kina. Den i Januar 1875 an-
komne og allerede foreløbig i min forrige Beretning anmeldte Samling af Fugle-
skind, samlede og fortræffelig præparerede af Giveren selv. Skindene, som paa
ganske enkelte nær ankom hertil uden at have lidt af Insektangreb, ere 134 i
Tallet, og repræsentere ikke færre end 83 forskjellige Arter. Alt, hvad Museet
hidtil besad af kinesiske Fugle, var en halv Snes Stykker, som jeg samlede paa
Galathearejsen i den nærmeste Omegn af Byen Shanghai; allerede denne Omstæn-
dighed vil vise Gavens store Værd for Museet, og dens videnskabelige Betydning
forøges endnu derved, at de enkelte Stykker ere forsynede med Angivelse af Kjøn-
net, Stedet og Tiden, paa hvilke de ere skudte, og i mange Tilfælde med Oplys-
ninger om Øjets og Føddernes Farve. Mere end ~!$ al Arterne savnedes hidtil
ganske i Museet, og jeg er berettiget til at tilføje, at Lieutenant Irminger har gi-
vet mig Udsigt til, at han ogsaa i Fremtiden efter lid og Lejlighed under sit
Ophold i Kina vil sørge for Afdelingens Interesse. 2) Fra Hr. Roduner, Forstan-
der for den offentlige Skole paa Øen Teinate. En Samling af 193 Fugleskind,
henhørende til omtrent 90 Arter; kun for en Del af Skindenes Vedkommende var
Lokaliteten opgivet. De ere alle præparerede paa den Maade, som sædvanlig .'ru-
ges i de hollandsk-ostindiske Besiddelser, og det er lutter Fugle fra selve 0«u
Videnskabelige Samlinger.
161
Ternate, fra Halmahera, Batjan, Celebis, Sanguir og Ny Guinea, altsaa fra Egne,
hvis Fugle ere vanskelige at faa og i meget høj Pris. Skindenes Godhed er no-
get forskjellig; dog ere de fleste meget smukke, og der er mange meget kostbare
Arter deriblandt, som Afdelingens Midler ikke paa nogen Maade vilde have tilladt
at anskaffe, selv i Løbet af en længere Aarrække. Exempelvis skal her anføres
den kun i enkelte af de allerstørste Museer forekommende Dasyptilus pecquetii,
Lorius histrio, Semioptera wallacei, Serieulus aureus og Epimachus maximus.
3) Fra Hr. A. de Roepstorff, Sekretær ved Gouvernementet paa Andamanøerne.
Da Hr. de Roepstorff for et Par Aar siden besøgte Kjøbenhavn, erklærede han sig
paa min Anmodning villig til ved sin Tilbagekomst til Andamanerne at samle til
Afdelingen, og medtog i den Anledning en skriftlig Anvisning. I Aar har han
sendt 4 Pattedyr- og 94 Fugle-Skind, som rigtignok desværre ere meget ulige
godt præparerede (sikkert af forskjellige Hænder), men af hvilke dog den over-
vejende Del er meget smuk. Andamanøernes Fugle ere først for faa Aar siden
begyndt at blive bekjendte, og høre til de allersjældneste, selv i de største Mu-
seer. Øerne besidde mange ejendommelige Arter, og en stor Del af disse findes
blandt de af Hr. de Roepstorff skjænkede Fugle; der kjendes i alt lidt over 100
Arter fra disse Øer, og af disse tæller hans Gave ikke langt fra Halvdelen, nemlig
44. Disse faa Oplysninger ville formentlig være tilstrækkelige til at vise den
Interesse og Betydning, Gaven har. 4) Fra Hr. Vicekonsul Hjalmarsson i Arecibo
paa Portorico, en Samling af 91 Stykker udstoppede Fugle fra denne ø, henhø-
rende til ikke færre end 72 Arter. Gaven kan siges at give en næsten udtøm-
mende Forestilling om øens Fuglefauna, idet kun fem eller sex af de der fore-
kommende Landfugle mangle. Udstopningen er midlertid desværre meget maadelig
udført, og adskillige af dem have været opbevarede i Spiritus, inden de blev ud-
stoppede; det lader sig derfor ikke nægte, at Gaven langt fra har den Værdi, den
• vilde have haft, dersom den havde bestaaet af gode Skind. 5) Fra Museets utrætte-
lige Velynder, Overlæge J. Wroblewsky, R., 7 Pattedyr og 15 Fugle, paa et Par
Stykker nær nye for Afdelingen og alle af stor Interesse. Som særlig vigtige skal
jeg nævne de allerede i nærværende Beretnings første Afsnit fremhævede Pattedyr-
slægter Cryptoprocta og Phascolarctus (Skelet) og den mærkværdige Fugleslægt
Euryceros, fremdeles Anomalurus peli, Fossa daubentonii og Brachypteracias
squamigera. 6) Fra Hr. Ritmester Fencker i den zoologiske Haves Navn adskil-
lige (l 2) i Haven døde Pattedyr, Fugle og Krybdyr, blandt hvilke de følgende
skulle særlig fremhæves som de for Museet værdifuldeste: Macacus sinieus (en
Abeart, som savnedes i Museets Samling), den sjældne Felis eira, et Par ameri-
kanske Strudse, som dog paa Grund af Fjerdragtens Beskaffenhed og lidte Be-
skadigelser kun vare tjenlige til Skeletter og endelig et stort Firben, fra Sydamerika,
Salvator nigropunctatus. 7j Fra Hr. Stud. med. Winge, den allerede under Op-
stillingen omtalte arvicola arvalis og en (ligesom denne) hidtil her i Landet ikke
bemærket Varietet af Arvicola agrestis, som af visse Forfattere med Urette er
antaget for en egen Art; begge i Spiritus. 8) De allerede under Opstillingen om-
talte danske Fugle ere alle, frisk skudte, indsendte fra forskjellige Egne af Landet
af mange (22) Givere, blandt hvilke der er Grund til særlig at fremhæve de
efter nævnte: Fabrikejer C. Drewsen, Proprietær Gonitz Jensen, Plantør Jensen-
Tusch, Adjunkt Juel, Forstkandidat, Proprietær Lund, Hofjægermester Mourier-Peter-
sen, Forpagter Søltoft og Forstelev Ulrich. 9) Fra Hr. Diamanthandler Koefoed
Universitets Aarbog.	21
162
Universitetet 1875—187(5.
i Sydafrika 60 Stykker dels sydafrikanske, dels indiske Krybdyr og Padder. De
ere ikke samlede af ham selv, men kjøbte; det er for største Delen smaa, uanse-
lige Exemplarer og Unger af almindelige Arter, som Afdelingen allerede besidder;
nogen større Betydning har denne Gave derfor ikke, men der er dog enkelte
Stykker deriblandt, som have faaet Plads i den opstillede Samling. 10) Fra Hr.
Skibskaptejn Corneliussen 15 Stykker Padder og Havslanger, samlede af ham selv,
dels i Omegnen af Kapstaden, dels i Bankastrædet, alle vel konserverede og af
megen Interesse for Afdelingen. 11) Fra Hr. Distriktslæge Stockfleth, 9 Krybdyr
fra forskjellige Lokaliteter, de fleste synes at være fra Montevideo eller Buenos
Ayres. 12) Fra Hr. Kjøbmand Hansen i Port Elisabeth (Sydafrika) 34 Krybdyr
fra denne Bys Omegn, næsten alle i meget god Stand og af Interesse. 13) Fra
Hr. Læge Seedorff i hans i Buenos Ayres bosatte Broders Navn 18 Stykker vel
konserverede Krybdyr. 14) Fra Adjunkt Grønlund 4 Krybdyr fra Californien, en
Lokalitet, fra hvilken Museet kun besidder meget lidt.
II. Erhvervet ved Indsamling, Kjøb og Bytning, a. Pattedyr: 1) 21 Styk-
ker smaa danske Pattedyr i Spiritus, de allerfleste indsamlede af Hr. Forstelev
Ulrich, som paa min Anmodning havde erklæret sig villig dertil, paa Betingelse af,
at han blev forsynet med det nødvendige Kvantum Brændevin og med passende
Glas. 2) Et Skelet af en Dellin og en flyvende Hund (Pteropus) i Brændevin,
indsamlede af Skibskaptejn Corneliussen paa en Rejse til Ostindien, mod Godt-
gjørelse af den ved Indsamlingen foraarsagede Udgift. 3) Thyroptera tricolor
(den mærkværdige Flaggermus med Hæfteskive paa Tommelfingeren), Hesperomys
callosus og Arvicola glareolus (fra Sverige), tilbyttede. 4) Cephalotis peronii,
Centetes ecaudatus, Eupleres goudoti (Skelet), Mustela erminea, Mus raltus og den
sjældne og mærkelige Oxeform, Anoa depressicornis, fra Celebes b. Fugle.
5) 12 raat tilberedte, i Salt nedlagte Fugleskeletter, især Havfugle, samlede paa
en Kejse til Indien og Nyholland af Skibskaptejn Corneliussen paa de allerede om-
talte Vilkaar. 6) Følgende Fugle i velpræparerede Skind: Macheirhynchus nigri-
pectus, Nasiterna pygmæa (den mærkelige Dværgpapegøje med stiv Spættehale),
begge kjebte; samt Heteralocha gouldii, Han og Hun af denne overordentlig sjældne,
nu næsten udryddede og derfor meget kostbare nyzeelandske Fugleslægt, der har
en saa stor Interesse, som et ene staaende Exempel paa en meget væsentlig For-
skjel i Næbbets Form (og derfor ogsaa i dets Brug) hos de tvende Kjøn; begge
tilbyttede, c. Fossilia: 7) Et Dnsin smukke Gipsafstøbninger, for største Delen
af fossile Pattedyr fra de franske Tertiær-Dannelser, tilbyttede fra Pariser Museet.
Eftersyn o g K o n s e r v a t io n. Saa vel den udstillede udstoppede Samling
af Pattedyr og Fugle, som ogsaa de i Kasser og Skuffer gjemte Forraad af Skind
have været nøje eftersete i Løbet af Foraaret og Forsommeren. Der har ved
Eftersynet ikke vist sig nye Angreb af Møl, Klannere og andre Insekter i noget
større Udstrækning, og der er vundet ny Stadfæstelse paa den for længst gjorte
Erfaring, at de med Arseniksalve præparerede Skind ere nogenlunde beskyttede
mod disse Fjender, hvorimod saadanne, ved hvis Præparation der ikke er anvendt
denne eller andre lige saa stærke Gifter, ikke i større Museer, i hvilke et ideligt
Tilsyn med de enkelte Stykker er aldeles uoverkommeligt, i Længden kunne holdes
fri for Insekter, med mindre de gjemmes i, saa at sige, hermetisk lukkede Gjem-
mer, en Opbevaringsmethode, som vanskeliggjør deres Brug i en altfor høj Grad.
Fremdeles have Afdelingens i Spiritus opbevarede Samlinger (flere end 3000
Videnskabelige Samlinger.
163
Glas), været stykkevis gjennemgaaede; Spiritus'en er, hvor den viste sig brun og
mistænkelig, blevet graderet, og, hvor det har været nødvendigt, ombyttet med ny,
eller i alt Fald frisk Spiritus tilgydt for at erstatte Fordampningen. Skjønt det
selvfølgelig stedse har været paaset, at det ved slige Lejligheder kasserede Brænde-
vin blev samlet og omdestilleret for at bruges paa ny, er dog den aarlige Udgift
til Spiritus nødvendigvis meget stor og meget trykkende. Jeg har derfor i mange
Aar haft min Opmærksomhed henvendt paa at erstatte Brændevin med en billigere
Konservationsvædske. Men lige saa lidt som det i de mig bekjendte udenlandske
Museer hidtil har vist sig hensigtsmæssigt og gjørligt at afskaffe Brugen af Brænde-
vin, lige saa lidt er det lykkedes mig at finde et tjenligt Surrogat; jeg har tid-
ligere, men uden Held, forsøgt at bruge Karbol. Der er nu begyndt at gjøres
Forsøg med Salicyl; skulde Forsøgene lykkes, vilde Fordelen være meget stor; thi
Salicyl-Opløsningen vilde ikke engang koste en Tredjedel af, hvad Brændevin koster.
Men det er en Selvfølge, at Faren ved i større Maalestok at bruge en ikke aldeles
paalidelig Konservationsvædske er saa stor, at der ikke tør blive Tale om at fore-
tage en Forandring, førend Forsøgene have været fortsatte i lang Tid (et Aar eller
mere), og der saaledes er vundet Sikkerhed for, ikke blot, at Vædsken forhindrer
Forraadnelse, men tillige for, at den ikke paa forskjellig Maade virker skadelig
paa de i den opbevarede Gjenstande.
Afdelingen har Aaret rundt paa de offentlige Dage været besøgt af omtrent
71,000 Personer. Uden for de offentlige Timer har den været stærkt benyttet af
studerende af forskjellig Art (Naturhistorikere, Medicinere, Polyteknikere, Skole-
lærere og Seminarielever); der har i alt været uddelt 93 Studiekort, 44 i det
første, 49 i det sidste Halvaar. De studerende ere stadig blevne anviste til, naar
de ønskede det, hos mig at søge mundtlig Vejledning og Underretning ved disse
deres Studier. Af fremmede Naturforskere har den bekjendte Herpetelog Dr. Fr.
Steindachner, Bestyrer af Wiener Museets herpetelogiske (og ichthyologiske) Sam-
ling, i Løbet af Sommeren opholdt sig her et Par Uger for at studere Museets
tilsvarende Samling. Senere har en ung svensk Zoolog, Hr. Leche, i nogle Uger
benyttet Afdelingen til et Arbejde over Flaggermusene, hvilket han er i Færd med
at udgive. Endelig har Hr. Professor Smitt (ved Museet i Stockholm) opholdt sig
her nogle Dage for at gjøre sig nærmere bekjendt med Afdelingens Opstillings-
og Arbejds-Lokaler, med de her anvendte Skabe og den her fulgte Opstillingsmaade,
i den Hensigt at benytte de saaledes indvundne Erfaringer ved Udarbejdelsen af
Forslag til Opførelsen og Monteringen af nye Museumsbygninger i Stockholm,
Anden Afdeling.
(Etatsraad Steenstrup).
Da Dr. Lutken, der midlertidig forestod Museets 2den Afdeling i Finants-
aarene 1873—75, i sin Aarsberetning for 1874*) har gjort temmelig udførlig
Rede for Afdelingens Tilstand og nærmest forud gaaende Historie, kan jeg, henvi-
*) Univ. Aarb. 1873-75 S. 295-304.
21*
i 64
Universitetet 1875 — 1876.
sende dertil, skride umiddelbart til at omtale den i Aaret 1875 stedfundne Virk-
somhed for de Dyreklassers Vedkommende inden for denne Afdeling, der ikke
falde ind under de Moltkeske Samlinger, hvorom særlig Beretning er afgivet.
Efter at i Aarets første Maaneder Characinernes (Karpelaxenes) Familie var
blevet etiketteret og opstillet — Bestemmelsesarbejdet faldt allerede i det fore-
gaaende Aar, men Opstillingen o. s. v. stod endnu tilbage — har Dr. Lutken
fortsat Revisionen af Museets Fiskesamling. Af Familier, der ikke tidligere
have været underkastede Revision, kom Raden nu til Familien Scomberesoces (Ma-
krelgjedderne, Hornfiskene, Flyvefiskene o. s. v.), en Gruppe, der frembød for-
holdsvis store Vanskeligheder, og derfor har krævet forholdsvis megen Tid. Arterne
ere nemlig i de fleste af disse Slægter meget talrige, staa hinanden meget nær
og ere derfor ofte vanskelige at skjelne eller i det mindste at bectemme efter Be-
skrivelserne; og skjønt Museets Række af Arter viste sig at være ikke saa ringe
(53), var Materialet i det hele mindre godt og rigeligt, end ønskeligt havde været.
Arbejdet kunde derfor ikke gaa meget rask fra Haanden, naar Resultatet skulde
blive saa paalideiigt, som det efter Omstændighederne var muligt. Uden for denne
Gruppe er det fornemmelig det ikke ubetydelige nye Materiale af Familier, hvis
Revision allerede tidligere var foreløbig afsluttet, der er blevet gjort til Gjenstand
for Undersøgelse, Bestemmelse og Opstilling, særlig Fiske af Grupperne Teuthyes,
Acanthuri, Plectognathi, Siluridæ, Characini, Squali og Rajæ; for saa vidt nemlig
Lejlighed til Forøgelse har været givet, har man stræbt at lade denne falde paa
de allerede reviderede Familier, hvor Udvalget kunde foretages med størst Skjøn-
somhed og Hullerne i Arts- og Siægtsrepræsentationen tilnærmelsesvis bedst udfyl-
des. Jeg skal i øvrigt nærmere komme tilbage til disse Forøgelser i det følgende.
Efter at Afdelingens faste Inventarium var blevet forøget med Skabe til et
helt Værelse og med et Montreskab i et af de ældre, kunde de faunistiske Fiske-
samlinger (danske, færøiske, islandske og grønlandske) helt indflyttes i det til de-
res Modtagelse bestemte nye Lokale, og den derved disponible Plads komme den
almindelige systematiske Fiskesamling til gode — noget, hvortil den i høj Grad
trængte, men som selvfølgelig krævede adskillige Omflytninger. Et andet større
Arbejde, som er faldet i Lobet af dette Aar, har været: af det Doubletmateriale,
der havde Bytteværdi, at sammenstille og afsende Sendinger til fremmede Museer.
Stammen dertil dannedes af Doubletterne af de Ferskvandsfiske (Maller, Karpelax
og Barrygge), som Professor Reinhardt i sin Tid har indsamlet til Museet i Bra-
silien, i Rio das velhas og ved Lagoa Santa, og som nu vare blevne disponible,
efter at Dr. Lutken havde fuldendt disse F'amiliers Bearbejdelse, Opstilling, de nye
Formers Beskrivelse o. s. v. Der er af dette (og andet beslægtet) Doubletmate-
riale afsendt — til Dels i Aarets sidste Dage — Samlinger til Museerne i Wien
(51 Arter), London (34), Berlin (31), Paris (29), Stuttgart (33) og Washington
(Smithsonian Institution, 35 Arter); deres Værdi vil dels blive Museet godtgjort i
Penge, dels i Byttegjenstande. Der er allerede indløbet en Byttesending fra Paris,
og betydelige Forøgelser af Fiskesamlingen imødeses fra Museerne i Wien og
Washington, medens andet vil kunne skaffes til Veje for de indkommende Summer,
for saa vidt det ikke bliver nødvendigt midlertidig at omsætte disse i Glas. De
her omtalte Reinhardtske Samlinger have ikke i sin Tid kostet Museet meget; for-
uden at Museet naturligvis har beholdt saa meget af det hele Materiale, at alle
fra hint Flodsystem i større Antal indsamlede Arter ere godt og fyldig repræsen-
Videnskabelige Samlinger.
165
terede, er det saaledes kommet i Besiddelse af et, efter stedfundet Bearbejdelse,
ret værdifuldt Aktiv, der hur givet eller vil give Midler i Hænde til Fiskesamlin-
gens Forøgelse i andre Retninger. Dette har dog ikke været det eneste Formaal,
der stræbtes naaet ved denne Bortbytning; at de lier opstillede og beskrevne Ar-
ter komme omkring i Verden og blive lettere tilgængelige for videnskabelig Be-
nyttelse ved at indlemmes i de store Samlinger i og uden for Europa, til hvilke
man snarest vil søge for at studere Ichthyologi efter en større Maalestok, maa
betragtes som et Gode for Videnskaben i det hele og særlig for den danske Viden-
skabelighed, der ikke bør tabes af Sigte, især naar det kan naas uden andre Ofre
for Museet end de selvforstaaelig uundgaaelige Ofre i Tid.
Efter at man var naaet saa vidt i Bestræbelserne for den almindelige syste-
matiske Fiskesamling, at de 19 Fiskefamilier vare reviderede, som trængte mest
dertil (se Beretningen for 1874), har man dog troet midlertidig at maatte standse
hermed, og at burde anvende de disponible Midler og Kræfter i en anden Retning,
som aldrig har været tabt af Syne, men til en Tid nødtvungen har maattet staa
tilbage. Jeg tænker herved paa de faunistiske Fiskesamlinger, der endnu lade ad-
skilligt tilbage at ønske. Den danske Fiskesamling frembyder større Lakuner, end
man skulde have ventet i Betragtning af, at dens tidligere Bestyrer har udgivet
et Værk i 4 anselige Bind over „Danmarks Fiske". De grønlandske Fiske, der i
almindelig videnskabelig Henseende frembyde større Interesse, have vel for en stor
Del allerede længe været opstillede i det tidligere kongelige naturhistoriske Mu-
seum; men mange Exemplarer ere vel gamle, alle trænge de til at ometiketteres,
mange til at undersøges og bestemmes paa ny. Af Færøernes og Islands Fiske
var hidtil kun lidet opstillet, og er der end ikke mange af dem, som ikke vilde
kunne søges enten i den grønlandske eller den danske Samling, var det dog ønske-
ligt, at der kunde være opstillet Exemplarer ogsaa fra hine Bilande i vort Mu-
seum. Man har derfor ment, at det var paa Tiden nu at foretage en hel Revision
og ny Opstilling af disse faunistiske Samlinger under et. Dette Arbejde vil uden
Tvivl blive langvarigt; men foruden at der derved vil blive til Disposition en Del
Doubletter, som med Fordel kunne anvendes i Udlandet — og i Reglen vil man
jo, da Afdelingens Annuum er saa lidet, være henvist til ad denne Vej at skaffe
Afdelingens Materiale forøget —, vil der forhaabentlig kunne komme et lille viden-
skabeligt Udbytte ud deraf i Skikkelse af reviderede Fortegnelser over vore nor-
diske Bilandes Fiskefauna, over de grønlandske maaske endog et større deskriptivt
Arbejde, til hvis Publikation i Udlandet der synes at være Udsigt. Hele
dette Arbejde er imidlertid endnu kun i sin Begyndelse. Selv har jeg i
Aarets sidste Maaneder revideret Museets Materiale af Sø-Ulve (Anarrichas), over
hvilke jeg i en Afhandling, der snart vil blive publiceret, haaber at kunne kaste
noget Lys, og Dr. Liitken har taget fat paa Bearbejdelsen af de nordiske Ulke
(Cottoider).
Ved Finantsloven for 1875—76 er der bevilget Museet en større Sum
(1000 Kr.) til Anskaffelse af større Glas til Fiskesamlingen; dels Finantslovens
sene Ildstedelse, dels Vanskelighederne ved at formaa Holmegaards Glasværk til
at give saadanne Oplysninger, at Bestilling kunde gjøres, forhalede Udfærdigelsen
af den endelige Bestilling. Jeg er ikke uden Uro for, at Leveringen af disse
Glas, der fra Glasværket skulde være effektueret inden 1ste Februar 1876, vil
kunne trække ud indtil efter Finantsaarets Udgang, og en Efterbevilling blive nød-
166
Universitetet 1875 — 1870.
vendig. I alt Fald er Bevillingen endnu ikke kommet Arbejdet i Afdelingen til gode.
Dette har ogsaa lidt noget under den Omstændighed, at den Assistance, som Ad-
junkt Wich tidligere ydede ved den foreløbige Modtagelse og Fordeling af indløbne
Sendinger og deslige, siden hans Ansættelse i Roskilde er faldet bort; det har
derved været nødvendigt for Assistenten (Dr. Lutken) at dele sin Arbejdstid mere
mellem spredte og forskelligartede Forretninger, hvorved det sammenhængende
Arbejde selvfølgelig har maattet lide. For saa vidt som en Del af Assistance-
summen derved har kunnet gives en anden Anvendelse, turde det endelige Udbytte
for hele Afdelingen dog være omtrent det sædvanlige.
Blandt de større Forøgelser af Fiskesamlingen maa jeg først og fremmest
fremhæve, at 1) Hr. Korpslæge Wroblewsky har foræret Museet 77 Arter af Fiske,
opbevarede i Spiritus og i det hele i god Tilstand, udvalgte af Afdelingens Besty-
relse i den Godefroyske Naturaliehandel (Museum Godefroy) i Hamborg. Der ud-
valgtes, paa Hr. Wroblewskys godhedsfulde Tilbud, først og fremmest saadanne
Arter af Acanthuri, Teuthides, Plectognathi (Kuffert- og Pindsvinefiske), Siluroider
(Maller), Hajer og Rokker, som enten manglede eller kun vare mangelfuldt repræ-
senterede i Museet, hvorved disse Familier erholdt et meget væsentligt Supplement
og en hensigtsmæssig Afrunding, især af Arter fra det stille Hav. Desuden en
Del Former af andre Familier fra Amur, Californien og andre ikke let for os til-
gængelige Lokaliteter. Foruden denne anselige Samling skylder Museet Hr. Wro-
blewsky nogle Fiskeforsteninger fra den belgiske Kridtformation og en Underkjæbe-
Tandrække af en stor JSarinari-Ørne-Rokke. Dernæst maa følgende Forøgelser
fremhæves: 2) En fra Museet i Paris i Bytte modtaget Sending af 35 Arier af
sjældnere Fiske. 3) Af danske Søfarende (Premierlieutenant Bardenfleth, Skibs-
fører Caspersen, Skibsfører Corneliussen og Skibsfører Thomsen) 4 Sendinger, hen-
holdsvis paa 24, 15, 7 og 7 Arter af Fiske (eller Fiskeunger), indsamlede i frem-
mede Farvande, især i det indiske og stille Hav. 4) Baron, Premierlieutenant
Eggers skjænkede 24 Arter af vestindiske Fiske i Spiritus samt 100 tørre Fiske,
hvilke sidste dog kun undtagelsesvis ville have Betydning for Museet. 5) Fra
Wiener-Museet erholdtes i Bytte 7 sjældnere Fiskearter fra Sydamerika. 6) Fra
Hr. Cand. jur. Collett i Christiania: 6 Arter af sjældnere norske Fiske.
Andre, mindre Gaver skyldes d'Herr. Diamanthandler Kofoed, Professor Di-
drichsen, Konsul Zeller (St. Domingo), Professor Reinhardt, Friherre v. Maltzan,
Kjøbmand Hansen (i Sydafrika) og Kand. Seedorff (12 Arter af tørrede kinesiske
Fiske). Danske Fiske ere indsendte af Overlærer Lorentzen, Byfoged Frich i Ska-
gen (1 Hav-Engel, Rhina sqvatina, første Gang indsendt fra dansk Kyst), Cand.
mag. Winther (danske Gobier), Skibslæge Wegge, Amtmand Brun og Lærer
Skrydstrup; enkelte islandske af Adjunkt Grøndal og Kjøbmand Steincke. En
dansk Fiskeforstening skyldes Naturmaler Kruse paa Fur; grønlandske: Universi-
tetspedel, Lieutenant Sahlertz. Ved Kjøb erhvervedes et Skind af en Haj (Carcha-
rias) og en Lange til den danske Fiskesamling.
Hvad Fiskesamlingens Benyttelse angaar, kan her anføres, at den berømte
Ichthyolog Dr. Steindachner i Wien opholdt sig her i nogen Tid, til Dels netop
for at gjennemgaa vore sydamerikanske Ferskvandsfiske, og at Kand. Winther har
til anatomisk Undersøgelse erholdt udleveret 8 Arter af Plectognather (19 Exem-
plarer). For øvrigt har Samlingen, ligesom Museets andre Afdelinger, især været
benyttet af studerende, der forberedte sig til Magisterkonferentsen. En af disse*

Videnskabelige Samlinger.
167
der ønskede at opgive en større Fiskefamilie som sit Speciale, erholdt Adgang til
at undersøge næsten det hele magasinerede Materiale af Makrelfiske, for at øve
sig i Artsbestemmelser og Formopfattelse. Museet opnaaede derved tillige at faa
dette Materiale bragt i en foreløbig Ordning. Adjunkt Wich har fortsat, naar
han dertil havde Lejlighed af og til, den foreløbige Ordning af det tidligere kgl.
naturhistoriske Museums ikke meget værdifulde Loftsmagasin af Fiske og derved
sparet Arbejde og Tid for den senere endelige Revision.
Foruden de tidligere omtalte 6 Sendinger til fremmede Museer er der af-
givet enkelte i det hele for Museet lidet værdifulde Gjenstande til Skoler og Læ-
rere i Naturhistorien.
I O r me s am li n ge n er der udført to Arbejder, der have større Betydning fol-
dens Ordning og Benyttelse, begge ved Hjælp uden fra, uden for Museet. Dr.
Krabbe har — paa lidet nær — fuldendt sit Gjennemsyn af Museets ikke ube-
tydelige Samling af Indvoldsorme; dog har han tilbageholdt Sælernes og Hvalernes
Rundorme for at gjøre dem til Gjenstand for særlig Behandling. Det vil være
at haabe, at Afdelingens normale Personale, naar Hr. Krabbes Arbejde er helt
afsluttet, kunde finde Tid til at underkaste det saaledes helt gjennemarbejdede
Stof en endelig Ordning og Opstilling; lykkes dette i næste Arbejdsaar, vil den
næste Aarsberetning kunne give nærmere Oplysning om Samlingens Omfang.
Da Hr. Cand. mag. Levinsen, for hvem Ormenes Studium har haft en særlig
Tiltrækningskraft, ønskede at forberede sig til et Ophold i Grønland ved at gjennem-
gaa Museets^Samling af grønlandske Annelider, blev der dertil aabnet ham Adgang.
Uagtet dette Studium kun havde Hr. Levinsens egen Uddannelse for øje, for at
sætte ham i Stand til at benytte sit Ophold i Grønland til at gaa videre, havde
det dog den gode Side for Museet, at adskilligt ikke hidtil ordnet Materiale blev
undersøgt og bestemt, og det var derfor heldigt, at der af Museets Assistancesum
kunde afses et lille Beløb som Honorar til Hr. Levinsen. Afdelingen har saa vidt
mulig hjulpet Hr. Levinsen med Glas og Spiritus til Indsamlinger, mere dog for
at støtte hans Studier, end i det Haab derved at vinde et større umiddelbart Ud-
bytte for Museet.
De stedfundne Forøgelser i denne Underafdeling ere selvfølgelig ikke mange;
den væsentligste er, at Hr. Levinsen ved sin Afrejse til Grenland overdrog Museet
sin Samling af danske og svenske Igler og Regnorme. Hvad ellers er indkommet,
er i Reglen kommet i Følge med de allerede i det foregaaende eller i Beretningen
for de Moltkeske Afdelinger berørte Indsamlinger af forskjelligt Indhold, og frem-
byder ikke noget af saa særlig Interesse, at det kan gjøre Krav paa Omtale i
denne Beretning.
Af literære Arbejder, der staa i Forbindelse med Arbejderne i Museets an-
den Afdeling, skal her nævnes Dr. Liitkens fortsatte „Ichthyografiske Bidrag" IV.
og Y. (i „Vidensk. Meddelelser fra den naturhistoriske Forening", om Sværdfiske
og Sugefiske) samt sammes udførlige Bearbejdelse af „Velhas-Dalens Fiske",
hvilket store og smukke Arbejde nu er udkommet, ledsaget af 5 Tavler og mange
Træsnit, i det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter.
168
Universitetet 1875—1876.
Tredje Afdeling.
(Professor Schiødte).
I. Samlingerne af tørrede Insekter.
A.	Generalsanilingen. 1) Afsluttet den i forrige Beretning nævnte Omord-
ning af Carabernes FaLiilie: 8,296 Exemplarer, i c. 2,500 Arter. 2) Tilendebragt
den i forrige Beretning som paabegyndt nævnte Præparation og Omordning af
Elaternes Familie: 2,445 Exemplarer, i c. 720 Arter. 3) Tilendebragt Præpara-
tionen af Curculionernes Familie og fortsat deres Opstilling. 4) Paabegyndt Om-
præparationen af Heteromerernes Afdeling til Omordning i andre Skabe. 5) Præ-
pareret de af Generalkonsul Pallisen (se forrige Beretning) *) skjænkede Insekter
fra Nangasaki, c. 3,000 Exemplarer i c. 97 Arter.
B.	Den danske Samling. 1) Præpareret og opstillet af Carabernes Familie
2,974 Explr., i 131 Arter. 2) Begyndt Præparation og Opstilling af Staphylinernes
Familie og tilendebragt dette Arbejde for Gruppen Staphylini genuini. 3) Præpa-
reret til Opstilling af Chrysomelernes Familie det hele Materiale fra Donacierne
til Cryptocephalerne inklusive. 4) Præpareret og opstillet af Curculionernes Fa-
milie 3,813 Explr, i 134 Arter. 5) Begyndt og næ-ten fuldendt Omordningen
af Sommerfuglene med Optagelse af samtlige senere tilkomne Indsamlinger (6,130
Explr., i 889 Arter). 6) Begyndt at ompræparere og sammenarbejde den Stægerske
Fluesamling med Museets øvrige danske Fluer. Opstillet efter Schiners System
fra Stratiomydernes Familie til Tachinerne og en Del af Syrpherne; det færdige
opstillet i 20 Kasser.
II.	Samlingerne af Araclinider i Spiritus.
1) Opstillet i Tuber samtlige fra Prof. Thorell i Upsala bestemte og til-
bagesendte dauske Araneer. 2) Paa samme Maade opstillet samtlige af ham
bearbejdede Araneer fra Sydeuropa og Nordafrika. 3) Opstillet de af Korpslæge
Wroblewsky skjænkede Arachnider fra Sydhavsøerne, 8 Glas. 4) Efter den nyere
og nyeste Literatur kritisk gjennemgaaet et stort Antal Arter, spredte over den
hele Klasse.
Efter disse Arbejder fylder nu Arachnide-Samlingen 1,381 Glas, i Stedet for
de 905 Glas ved Slutningen af 1874.
III.	Samlingerne af Krebsdyr i Spiritus.
A.	Generalsamlingen. Bestemt og opstillet af nyt c. 60 Arter, dels ind-
komne ved Bytte, dels ved smaa Gaver af forskjellige.
B.	Den danske Samling. Bearbejdelsen af det hele, efterhaanden samlede
Materiale af Dekapodernes, Ampliipodernes og Isopodernes Ordener, især i senere
Aar forøget ved Indsamlinger af candd. mag. Collin og Georg Winther, er bragt
saa nær sin Fuldendelse, at Opstillingen vil kunne sluttes og den udarbejdede ud-
førlige Fortegnelse kunne blive bekjendtgjort i Løbet af indeværende Aar.
Af Gaver til Afdelingen fremhæves: 1) Et Antal tørrede Insekter fra
Nicobar-Oerne, skjænkede af Hr. A. de Roepsstorff, Sekretær ved Gouvernementet
*) Univ. Aarb. 1873 — 75 S. 304—6.
Videnskabelige Samlinger.
169
paa Andamauøerne. 2) Et mindre Antal Biller fra Nyholland, skjænkede af Korps-
læge Wroblewsky. 3) Et mindre Antal tørrede Insekter fra Øst-Siberien, samlede
og skjænkede af Hr. Nissen. 4) Et Antal tørrede Insekter og et Antal Insekter,
Arachnider og Myriapoder i Spiritus fra Kalifornien, skjænkede af Hr. Adjunkt
Grønlund. 5) Et større Antal danske Natsommerfugle, givne af Hr. Fabrikant
Sophus Dohlmann. 6) Et enkelt Stykke af en Arachnide, skjænket af Hr. cand.
mag. Collin, men en af de interessanteste Berigelser, Museet længe har modtaget,
nemlig den i sin Tid paa Kapt. Parrys Nordpolsrejse i Havet ved Melville-Øen
opdagede kjæmpemæssige Pycnogonide (Søspindel), Endeis proboscidea (Sabine).
Det skjænkede Stykke er fundet i Havet ved Omenak; Dyret var hidtil aldrig
truffet ved nogen af de danske Kolonier.
Som fungerende Formand i Museumsraadet skal jeg endnu tilføje, at Museet
i 1875 har været besøgt af 71,473 Personer, og at Besøget for Aarets enkelte
Maaneder har stillet sig saaledes:
Januar	3,036.	Juli	12,573.
Februar	2,545.	August	15,934.
Marts	2,532.	September	10,166.
April	3,976.	Oktober	2,490.
Mai	5,584.	November	2,188.
Juni	8,099.	December	2,440.
De Moltkeske Afdelinger.
(Etatsraad Steenstrup).
Den for forrige Aar givne Indberetning om de grevelige Moltkeske
zoologiske Samlinger *) var den første, efter at disse ved afdøde Lensgreve F.
Moltkes velvillige (og højmodige) Tilslutning til de af de Moltkeske Legaters Eforer
gjorte og derefter under 18. Februar 1874 af Ministeriet billigede Forslag havde
faaet en bestemtere Begrænsning. I Fortsættelse af hin Beretning skal Bestyre-
ren da for Aaret 1875 først omtale Undervisnings- og Forelæsningssamlingen, be-
regnet nærmest paa de almindelige Oversigtsforelæsninger og de studerendes (de
medicinske og de naturhistoriske) daglige Indøvelser, samt den Studiesamling,
hvortil Universitetsprofessorens egne videnskabelige Undersøgelser og Arbejder
nærmest støtte sig, og derefter som andet Afsnit af nærværende Beretning tilføje
Oplysninger for de Dyreklasser inden for det store Museum, der i Følge den nævnte
Ordning altid skulle udgjøre en fast Bestanddel af de Moltkeske Samlinger, enten
den specielle Bestyrelse af disse Klasser staar under Professor zoologiæ eller ikke,
nemlig Straaldyr- og Bløddyrklasserne.
I.
Hvad de ved Undervisningen og Forelæsningerne nødvendige lite-
rære Hjælpemidler og større Tegninger angaar, da er i Aarets Løb af den første
Gruppe blevet anskaffet for de studerendes Skyld: a) Carus und Gerståcker:
*) Univ. Aarb. 1873—75 S. 315.
Universitets Aarbog.
22
170
Universitetet 1875 — 1876.
Handbuch der Zoologie, I. 2. 8vo, og b) Bruhl: Zootomie aller Thierklassen fur
Lernende, nach Autopsien. 4to — Atlas. Wien. 1-5 Hæfte (hvoraf ogsaa Fort-
sættelsen er bestilt), medens Samlingen fra en af Museets ældre og store Vel-
yndere, Hr. Justitsraad Riise, modtog c) henved et Hundrede løse Kobbere, hørende
til Blainvilles store osteograflske Atlas i Folio, og d) et endnu større Antal løse
Tavler i Oktav, hørende til Cuviers Regne animal, edit. illustrée. Af begge disse
Rækker er der med forholdsvis ringe Udgifter dannet et hensigtsmæssigt og ofte
brugt Hjælpemiddel for de studerende, baade ved Undervisningen og ved Selv-
studiet, idet de Cu vierske Oktavtavlor til lettere Afbenyttelse og sikrere Bevaring
ere for en stor Del blevne underklæbede og samlede i 12 Stiftbindshæfter efter de
Klasser og Ordener, hvortil de høre, de Blainvilleske Foliotavler ligeledes under-
klæbede og samlede efter de naturlige mindre Grupper, men i 6 større Mapper.
En lignende Behandling for Konservationens Skyld er ogsaa et for længst an-
skaffet, men ved langvarig Afbenyttelse medtaget Hjælpemiddel: Sars' Fauna
littoralis Norvegiæ I., i Aarets Løb blevet underkastet.
Al den sidst nævnte Gruppe, eller de store Forelæsningstegninger for Audi-
toriet, er der i 1875 blevet udført i alt 22, nemlig 5, fremstillende komparativt
Hvirveldyrenes Baglemmer, og 8 efter endnu større Maalestok fremstillende kompara-
tivt Fodrodspartiet af forskjellige Ordener af Pattedyr, 3 til Distomers og særlig
Leucochloridiums Udvikling, 2 til Cestodernes Bygning og 4 til Trichinernes.
Desuden ere 3 til Oplysning af Belemniternes og Sepiagruppens Bygning af
naturhistorisk Forening paa sædvanlig Maade blevne overladte til Auditoriet. Som
Apparat i samme Retning, om end lithograferet, maa her nævnes: Fiedler: Ana-
tomische Wandtafeln, Taf. I—IV, fremstillende Menneskets Anatomi, der ligeledes
til Auditoriets og de studerendes Brug er blevet anskaffet i 1875, men hidtil ble-
vet benyttet uden Opklæbning.
En anden Side af Samlingen, nemlig Repræsentanter for de allervigtigste
Dyregrupper og de zoologiske Præparater til Undervisningen og Selvstudiet, enten
disse nu bestaa af hele Dyr til Opfattelse af ydre Form og Bygning, eller af
Dyredele, bestemte til Oplysning af ydre og indre Redskabers Anvendelse og Byg-
ning, og som til Brug ved Siden af de studerendes Haandbøger eller Kollegier
ere sammenstillede gruppe- eller sætvis, dels efter Dyrefamilier, dels efter Organ-
systemer, har i Aaret 1875 kun modtaget en ubetydeligere Forøgelse (se neden
for), medens Brugen har været stor, og Sliddet eller Forbrugen endog været efter
en usædvanlig Maalestok bemærkelig. Dette sidste har allerede sin almindeligo
Grund deri, at Antallet af de daglige Benyttere af Samlingen de Dage, den under
Vejledning af Universitetslæreren og i det mindste en Medhjælper staar aaben for
de medicinske studerende, har, ligesom i de seneste Aar, været meget stort
(gjennemsnitlig 30—50), hvorhos det tillige maa erindres, at der har været ikke
faa (6), som særlig studerede Naturhistorie, og som hver Dag flere Timer have
haft nærmere opgivne Partier af Samlingen til Afbenyttelse. Men en anden, sær-
lig Grund til, at Opsliddet er blevet paa mange Punkter iøjnefaldende, er den, at
efter de gjentagne Restaurationer have mange Gjenstande ikke længere kunnet
gjøre Tjeneste og have maattet fjærnes, selv om ikke nye i Stedet for disse have
kunnet blive anskaffede eller præparerede. Da der af let forstaaelige Aarsager
kun undtagelsesvis benyttes de samme Præparater eller Gjenstande til Examens-
prøver, som have tjent til de daglige Studier, har der vel kunnet hist og her
Videnskabelige Samlinger.
171
hjælpes noget paa det manglende, ved at lade nogle, for Examinationen og den
særlige Demonstration af enkelte Æmner nærmest beregnede Præparater gaa ind i
Samlingen til daglig Afbenyttelse; men en Afhjælpning paa denne Maade er jo
kun midlertidig, da der dog til oven nævnte Brug maa tilvejebringes nye. I denne
Anledning maa det være mig tilladt at gjentage fra den forrige Indberetning, at
Konservator Conradsen, der arbejder de to Dage om Ugen (Onsdag og Løverdag)
for Undervisnings- og Forelæsningssamlingen, ikke i 1874 kunde reparere eller
udbedre de ved den regelmæssige Brug fremkaldte Forstyrrelser og Beskadigelser
navnlig af de tørrede osteologiske Gjenstande, som umiddelbart maa gives de stu-
derende i Hænde, saafremt de virkelig skulle vække og udvikle disses Evner til
Opfattelse, Iagttagelse og Kombination —- hvilket jo er Hovedøjemedet med den
naturhistoriske Uddannelse, Universitetet tilbyder de medicinske studerende og
ligefrem fordrer af dem som Forberedelse til et frugtbart lægevidenskabeligt
Studium; kun undtagelsesvis, hed det fremdeles i denne Beretning, havde han
kunnet naa til Opstilling af nye Præparater. I Aaret 1875 have hans Kræfter
været saa aldeles optagne af Konservation og Restauration, at han, uagtet al Flid,
næppe kan siges at have dannet et eneste helt nyt Præparat i Samlingens oven
nævnte Arbejdstid.
Ligesom i foregaaende Aar har Konservator Conradsen ogsaa udført det
Hverv, hver Dag af Samlingens forskjellige Partier at udtage og i Studiesalen at
fremsætte samt efter Brugen tilbagesætte de talrige Gjenstande, som de natur-
historiske studerende efter skriftlig, Dagen forud afgivne Lister, ønske at benytte
— et Hverv, som naturligvis udkræver et Tillæg i Tid for hver Benytter, der
kommer til.
^ed de medicinske studerendes Afbenyttelse af de nævnte Samlinger har
Best} ieien i Aaret 1875 kun været understøttet af en yngre Medhjælper, den i
forrige Aarsberotning nævnte stud. mag. Jungersen, hvis Medhjælp har været
tilfiedsstillende; men da den har i Aaret været i denne Retning den eneste, efter-
som ingen anden brugbar Hjælp tilbød sig, har der naturligvis maattet ske saa
meget større Krav til Bestyrerens egne Kræfter under Vejledningen. I samme
studerendes Honorar var desuden indbefattet fire Timer ugentligt Arbejde ved
Samlingen. Dette har gaaet ud paa Eftersyn, Konservation og, efter Lejlighed,
Forbedring af den Del af Undervisningssamlingen, der er i Reagentsglas, og som
i storre Sæt daglig udleveres til Studier; men han har naturligvis i Aar kun
kunnet naa gjennem en Del af dette Parti.
Foruden de oven nævnte Afbenyttelser umiddelbart af forskjellige Grupper1
af studerende, har Samlingen i 1875, ligesom tidligere, afgivet Substratet for Be-
styrerens I orelæsninger, Repetitorierne og Kollokvierne, der, som sædvanlig og
som det af Indberetningerne om disse vil ses, udgjøre gjennemsnitlig mindst en,
for en ikke ringe Del af Aarets to Forelæsningsterminer, 2 Timer daglig, samt
desuden til Demonstrationer af enkelte Forhold for de videre komne.
Som Studie s am lin g for Universitetslæreren, afgivende det nødvendigste
Materiale, hvorpaa han maa gjøre sine videnskabelige Undersøgelser snart for dette,
snart for hint Kapitel i Forelæsningerne, har Samlingen efter Evne paa sædvanlig
Maade støttet Bestyreren og ligesaa ved de særlige videnskabelige Studier og Ar-
bejder, han har under Hænder og længe har forberedt, og hvoraf de større og
mest fremrykkede angaa Blæksprutteklassen og visse Afdelinger af Krebsdyrklassen
22*
172
Universitetet 1875—1876.
og Krebsdyrlivet, og Danmarks forhistoriske Fauna. Et offentliggjort Led af disse
Studier bærer vel Aarstallet 1875, men da det allerede laa trykt ved Udgangen
af forrige Aar *), blev det nævnt i forrige Beretning. Med Hensyn til Studierne
af Landets forhistoriske Fauna skal jeg for dette Aar kun nævne, at ved den af
Bestyreren med megen Møje efterhaanden tilvejebragte ordnede Samling af løse
Knokler af Hvirveldyr, tilhørende Landets og til Dels Nordens Fauna, er blandt
andet Bestemmelsen sket af tusinde af Knokkelrester, tilhørende et stort og ejen-
dommeligt Fund fra Stenalderen, hvis Folkeliv og Dyreliv disse Rester belyse fra
nye Sider. Studiesamlingens Materiale af Myriopoder har, som det i tidligere
Beretninger er omtalt, i visse Afsnit været udlaante til 3dje Afdeling af Museet,
bestyret af Hr. Prof. Schiødte, nemlig til Hr. Dr. Meinerts fortsatte Arbejder over
disse Dyr, og efter at være benyttede og tilbagesendte ere de Arter og Individer,
som denne Afdeling af Museet ønskede til den systematiske Samling af Myriopoder,
blevne afgivne til denne; det samme har været Tilfældet med Materialet af inden-
landske Krebsdyr, og ogsaa af disse er der af de hidtil benyttede Ordener: Iso-
poda og Amphipoda, blevet afgivet de Former og individer, som Hr. Prof. Schiødte
havde ønsket til Museets faunistiske Samling af Krebsdyr.
Fra disse Aarets Afbenyttelser af den nævnte Samling i forskjellige Retnin-
ger gaar Bestyreren over til de vigtigere Punkter i den Udbedring og Tilvæxt,
der i Aarets Løb er blevet den til Del.
I forrige Beretning er det blevet berørt, at den Assistance, Samlingen i en
længere Aarrcckke havde faaet sig mere og mere uddannet, maatte ophøre af flere
Grunde, og fra Samlingens egen Side blandt andet ogsaa af det Pengehensyn, at
det var umuligt mere end til en Prøve for e t Aar at tilfredsstille Fordringerne,
der vare knyttede til hin Assistance, og som efterhaanden vare blevne dobbelt saa
store, som i tidligere Aar. Efter flere ikke heldige Forsøg med Personer af for-
skjellig Fordannelse lykkedes det i en Veterinærstuderende, der formedelst en be-
stemt Helbredskonstitutiou maatte opgive at tage sin i øvrigt nær forestaaende
Veterinæresamen, at finde en ung Mand, der baade havde Lyst til de mekanisk-
tekniske Arbejder, der udfordres til Præparation og Opstilling af al Art, og alle-
rede i det grovere anatomiske havde gjennemgaaet en god Forskole. Under Be-
styrerens Vejledning har denne Veterinærstuderende, W. Hamburger, siden Oktober
Maaned arbejdet 6 Timer daglig i Samlingen, ogsaa hele Juleferien igjennem, og
desuden haft Hjemmearbejde for Samlingen; og naar dette fortsættes Examens-
maaneden (Januar 1876) igjennem, ville Forelæsningerne og Indøvelserne i det
med 1. Februar begyndende Halvaar finde sig ikke lidet anstændigere støttede i
den første Tid, medens der arbejdes videre efter samme Maalestok i Tid. Hr.
Hamburger har nemlig forpligtet sig til at arbejde under samme Vilkaar i hele
Aaret 1876. I hvor langt Tidsrum en Assistance af indtil 6 Timer daglig vil
være nødvendig, kan ikke bestemt angives; men for det kommende Aar vil den
være uundgaaelig nødvendig, og kan forhaabentlig næsten for dette hele Tidsrum
blive muliggjort ved den i Statuterne for de grevelige Moltkeske Legater givne,
og om Legatstifterens sunde Blik paa virkelig Økonomi vidnende Bestemmelse, at
*) Kun ved strikeagtige Bevægelser blandt de skriftlithografiske Arbejdere blev Tav-
lerne først trykte i dette Foraar.
Videnskabelige Samlinger.
173
livert andet Aar en vis Konto (Konto II), hvoraf disse Udgiftei udredes, er fort-
løbende til det næste Aar.
Siden 20. Oktober, da denne Præparation begyndte, og indtil 31. December
er der af ældre osteologiske Præparater vasket og yderligere renpræpareret 32
Stykker, og af nye osteologiske Præparater udarbejdet 6 Stykker; samtlige disse
38 Præparater (af Lemmer og Fødder samt Hvirvelpartier) ere af Præparatoren
blevne opstillede paa nye, af Træpap lavede Underlag, der ere blevne overtrukne
med en særlig Shellakfernis, for at kunne taale Afstøvning og selv en lempelig
Vask af de paahæftede Gjenstande. Desuden har han renset og gjennemgaaet
flere Kranier af Pattedyr og Fiske.
I den lejlighedsvis oven for nævnte Samling af løse Knokler til Bestemmel-
sen af Faunaens forhistoriske Rester er i Aarets Løb blevet indordnet omtrent 30
Stykker. Selve den i Museet opstillede Samling af de større forhistoriske Dyr er,
foruden med enkelte mindre Bidrag, blevet forøget med et Kranium af en mærke-
lig Form af de tidligste Tamracer af Hornkvæget, og fremfor alt med et usæd-
vanlig stort og komplet Kranium af Kæmpeosen, Bos primigenius. Dette sidste
er af saa meget større videnskabelig Værdi, som det bærer umiskjendelige Kjøns-
karakterer; thi det er et meget dunkelt Punkt, om denne uddøde, vilde Art, fra
hvilken man saa almindelig udleder alle de europæiske Racer af Tamoxer, virkelig
frembyder de Kjønsforskjelligheder, der ore saa stærkt fremtrædende hos alle Racer
af disse. Ved velvillig og virksom Bistand af Hr. Realskolebestyrer Deichmann i
Faaborg kom Samlingen mod passende Godtgjørelse i Besiddelse af dette Kranium
og fik tillige det Territorium, hvorpaa det var opgravet, strax fredet imod al
Gravning, indtil Bestyreren selv kunde foretage en Undersøgelse af Lejet og ud-
grave, hvad der maaske endnu kunde være tilbage af det øvrige Skelet. Som i
en tidligere Indberetning berørt, ligger der netop største Vægt paa Undersøgelse
af de Forhold, hvorunder Faunaens ældre Dyreformer findes, og Dyreformernes
relative Alder kan ikke bestemmes uden nøje Kundskab til disse. Mistydningerne
af de i Landet forefundne Led af den ældre Fauna have i de senere Aar vist sig
at gaa saa vidt, at Fund, der efter de hidtil skete Undersøgelser kun gaa tilbage
til Valdemarernes Tid, ere hævdede som ældste præhistoriske, gaaende forud
for Landets ældste Beboelse. Som Bestyreren tidligere har udtalt, gaa derfor hans
Bestræbelser, saa vidt hans Tid og Kræfter ville tillade det, ud paa at fastsætte
Lejet af de Levninger, der indlemmes i Museet, saa nøje som gjorligt. Dertil
hører det først og fremmest, i Forening med Geologen at kunne skjelne og gjen-
kjende de talrige øvre Lag af Jordskorpen, der indeholde do ældre Led af den
nu værende Jordperiodes Fauna og Flora; og i den Henseende glæder det Be-
styreren at kunne i dette Aars Indberetning tilføje, at de i Vendsyssel tidligere
begyndte, men ved Bestyrerens Rejse til Island for Aaret 1874 afbrudte, Studier
over de paa forskjellige organiske Levninger rige Lags Alder ere i sidste Sommer
blevne fortsatte og førte saa vidt, at et ikke ringe Støttepunkt er givet for
Dyrelevningernes Tidsfølge. Men disse Undersøgelser Nord for Limfjorden, fra
Landets øvre Ende af, have paa den anden Side været Aarsag til, at baade den
oven for omtalte Undersøgelse af Bos-primigenius-Lejet og af et lignende reserveret
Leje for et Elsdyr m. m. har maattet udsættes til Forsommeren 1876.
Af Forøgelserne af det i Aaret indkomne eller erhvervede Materiale, der
endnu ikke er kommet til Præparation eller Opstilling, inaa især fremhæves to,
174
Universitetet 1875—1876,
for flere Aar siden bestilte, men først i dette modtagne Skeletter af Saiga-Antilopen,
Han og Hun, fra Rusland. De ere begge bestemte til at præpareres som løse Knok-
ler, da dette nu i østlige, koldere Klimaer levende Dyr viser sig at have været en
udbredt Bestanddel af den oprindelige europæiske Fauna, ligesom Rensdyret, Els-
dyret o. fl. Af indenlandske Dyr er bl. a. fra Hr. Adjunkt Juel i Aalborg til
Samlingen modtaget en Lækat i Overgangsdragt. Af Indsamlinger, der ogsaa ere
komne Undervisnings- og Studiesamlingens Virksomhed til gode, ligesom ogsaa
Udlæggene ere delvis blevne afholdte af denne, maa her endelig nævnes de i det
andet Afsnit af denne Beretning (samt i den specielle Beretning om Museets an-
den Afdeling) anførte, der skyldes Hr. Premierlieutenant v. Bardenfleth, Hr. Syssel-
mand Muller paa Færøerne, Hr. Kjobmand Steincke i Island og de af Hr. Baron
v. Maltzan ved Norge indsamlede Dyr.
II.
Til almindelig Orientering med Hensyn til Bløddyr- og S traal dyr-
sam lin gen s Status ved forrige Aars Slutning tillader jeg mig at henvise dels
til tidligere Aarsberetninger, dels til den sammentrængte Oversigt, som Dr. Liitken
i sin Aarsberetning for 1874 har givet ogsaa over disse Gruppers Status i den
nærmeste Fortid. For Aaret 1875 har jeg for det første hertil med Hensyn til
Ordningsarbejderne inden for denne Del af Museet at bemærke, at Hr. 0. Mørch
har fortsat Sammenarbejdeisen af de 3 nu forenede Konkyliesamlinger (Universi-
tetets, det kgl. naturhistoriske Museums og Christian d. VIII.'s) samt Indsamlin-
gerne fra Galathea-Expeditionen gjennem følgende 4 Familier af de tveskallede
Bløddyrs eller Muslingernes store Afdeling: Cardiacea, Arcacea, Nuculacea og
Najadea, ialt 70 (efter Sammenordningen 64) Skuffer med ca. 1230 Arter i ca.
2800 Æsker og ca. 250 Rørglas, og dermed er Ordningen af Acephala dimyaria
tilendebragt. Der staar da af denne hele foreløbige Sammenordning af hine 4
Konkyliesamlinger kun tilbage, paa samme Maadfi at sammenordne 130 Skuffer af
Acephala Heteromyaria og Monomyaria, hvilket formentlig, naar intet uforudset
indtræder, vil kunne udføres i et Tidsrum af højst 2 Aar. Ved den samme Med-
hjælp er der dernæst indført i Tilgangsjournalen samt til Dels etiketteret og ind-
sat i Samlingen 1315 i Løbet af Aaret 1875 tilkomne Arter, samt besørget af-
givet eller afsendt til forskjellige Samlinger og Samlere eller studerende og Viden-
skabsmænd i Udlandet og Indlandet, med hvilke Museet har staaet i venskabelig
Forbindelse til gjensidig Nytte, 475 Arter. I Straaldyrsamlingen, som særlig til-
ses af Hr. Dr. Liitken, ere de Arbejder, der nærmest svare til de oven for be-
rørte Sammenordningsarbejder i Konkyliesamlingen, jo for længst tilendebragte, og
skjønt det vel paa sine Steder kunde være ønskeligt at optage Gjennemarbejdelsen
paa ny, er dette dog ikke saa uopsætteligt, at det ikke vil kunne taale i nogle
Aar at sættes til Side for de meget paatrængende Arbejder i Fiskesamlingen. I
det forløbne Aar er vel indordnet adskillige nye Gjenstande (Coraller, Echinodermer,
Svampe o. s. v.), men ikke udført noget større sammenhængende Revisionsarbejde.
Af større Forøgelser i Aaret 1875 kunne fremhæves: 1) Dr. Wroblewskys
Velvillie imod Museet skylder dette benved 200 Arter af fossile Mollusker, Echi-
nodermer, Bryozoer og Zoophyter fra den belgiske Kridt- og Kulformation.
2) Justitsraad Riise har foræret Museet 154 Arter af Scalarier, Cyclostomer og
Heliciner fra Vestindien. 3) Fra Hr. Gouvernementssekretær Roepstorff har Mu-
Videnskabelige Samlinger.
175
seet modtaget flere Sendinger af Konkylier fra Andainan-Oetne og Birmah, i alt
210 Arter. 4) Baron, Prémierlieutenant Eggers forærede Museet en Samling af
ostindiske Naturalier, omfattende af de her omhandlede Klasser 2 Blæksprutter,
23 Aiter af Konkylier og 5 Arter af Bløddyr, nogle Koraller og Svampe samt 9
Arter af Pighude (Echinodermer) i Spiritus. 5) Hr. Baron v. Maltzan i Mecklen-
burg, der har besøgt Museet for at gjennemgaa dets nordiske Bløddyr, har haft
den Godhed at overlade Museet 13 i Norge indsamlede Arter af Echinodermer,
Svampe o. s. v., hvoriblandt 1 Art (Goniaster acutus), som Museet ikke tidligere
besad, og som tidligere kun var kjendt fra Adriaterhavet; desuden 25 Arter af
Konkylier og Bløddyr i Spiritus. 6) Premierlieutenant v. Bardenfleth af Flaaden
indsamlede ved Gen Howland i det stille Hav 17 Arter af Konkylier og Bløddyr
i Spiritus, 2 Arter af Koraller, 1 Meduse og 9 Arter af Holothurier i Spiritus.
7) Al Hr. Skibsfører Corneliussen er der til disse Afdelinger hjemsendt 104 Arter
af Konkylier, nogle Svampe, Bryozoer, Polyprør og 8 Arter af Echinodermer fra
Kysterne af Caplandet, en stor Koralbusk fra Manilla m. v. En af samme hjem-
ført Søfjer (Pteroeides) tilbyttedes fra Privatskolen i Vejle. 8) Dr. C. M. Poul-
sen har overladt Museet 29 fossile (tertiære) Konkylier, indsamlede af ham selv
\ed Syrakus, samt 66 Arter af Konkylier fra Chatham-Gerne i Nærheden af Ny-
Zeeland. 9) Kongelig dansk Generalkonsul Bavier i Japan har indsendt 21 Arter
af fossile Konkylier fra Japan samt nogle fossile Echinider sammesteds fra. 10)
Kongelig dansk Konsul Schmidt paa Tahiti gjennem Udenrigsministeriet 42 Arter
af Konkylier fra Tahiti og nogle smukke Koraller. 11) Hr. Kjøbmand Boesen i
Sidney 31 Arter af nyhollandske Konkylier m. v. 12) Enkefru Hansen og hendes
Sen Hr. Handelsfuldmægtig Hansen i Port Elisabeth 53 Arter af sydafrikanske
Konkylier, nogle Koraller (Gorgonier), Bryozoer, Sertularier o. s. v.
End videre har Museet modtaget adskillige mindre omfattende Forøgelser, f.
Ex. li ti Kjøbmand Bock i Grimsby (1 smuk Glassvamp med paasiddende Læder-
koral og et Par andre Koralformer); stud. polyt. Johnstrup (middelhavske Bryozoer,
^ulliporer og Koraller, hvoriblandt en for Museet ny Mopsea elongata), Skibsfører
Caspeisen (7 Arter af Bløddyr, l Slangestjærne), Hr. Lærer Rhodiiner ved Gou-
vernementsskolen paa Amboina (2 Nautiler), Museet i Cambridge i Nord-Amerika
(1 Slangestjærne), Museet i Liibeck (6 Arter af Konkylier fra Alaska), Museet i
Christiania (3 Arter af Slangestjærner fra Californien), Museet i Moskou (15 Arter
af mellemasiatiske Landsnegle), cand. polyt. Seedorff (1 kinesisk Søstjærne)
og fl. a.
Med Hensyn til de faunistiske Samlinger kan fremhæves, at den danske
Samling er forøget med nogle (40) Arter, af Skibslæge Wegge ved Jyllands Vest-
kyst indsamlede Bløddyr, samt 5 Arter af Pighude, nogle Svampe m. m.; med
nogle (47) Arter af cand. inag. G. Winther ved Aarhus indsamlede Bløddyr, saa
vel som med flere mindre Bidrag, hvoraf kan fremhæves en af Byfoged Erich i
Skagen indsendt Aplysia, som Museet ikke før besad. Adjunkt Grøndal i Reykja-
\ik har indsendt en Del islandske Bløddyr, enkelte Pighude m. v. Et meget kjær-
komment Bidrag til den islandske Fauna, var en af Hr. islandsk Kjøbmand Steincke
udført Indsamling ved Skagestrand paa Nord-Island, til Dels paa 40 — 60 Favnes
Dybde, af Bløddyr i Spiritus, Bløddyrskaller, enkelte og sammensatte Søpunge,
Bryozoer, Klokke- og Rørpolyper, Actinier, Svampe og Pighude. Af Hr. Syssel-
mand Muller i Thorshavn har Museet modtaget 7 Arter af færoiske Bløddyr, nogle
176
Universitetet 1875—1876.
Bryozoer samt et Par Exemplarer af den tvivlsomme Koralslægt Allopora, der ikke
tidligere var kjendt som færøisk.
Med Hensyn til Benyttelsen af Bløddyr- og Straaldyrklasserne til Studium
bemærkes, at der til 2den Afdeling af Museet, hvortil de høre, har været udstedt
42 Adgangskort for studerende (især Medicinere og Polyteknikere), at Samlingen
end videre er benyttet en Del af studerende, der forberede sig til Magisterkonfe-
rensen, samt at Samlingen af danske Bryozoer er blevet gjennemgaaet af cand.
mag. G Winther, der agtede at offentliggjøre en Fortegnelse over danske Bryozoer.
Af fremmede Forskere, der have søgt til den for deres Studiers Skyld, erindres
Friherre v. Maltzan, Dr. Ihering fra Gøttingen og Prof. Bogdanow. Til Dr.
Perrier ved Pariser Museet er udlaaut 16 Arter af Søstjærner til Brug ved et
større systematisk Arbejde, som han har under Hænder; og der er end videre
overladt dette Museum 6 Arter af Echinodernier samt 2 Arter af sjældnere Blæk-
sprutter, Museet i Stockholm 1 Blæksprutte (Sciadephorus), Museet i Liibeck (i
Bytte) 14 Arter af Konkylier, Friherre v. Maltzan 37 Arter; Dr. Ihering til Under-
støttelse ved et anatomisk Arbejde over visse Bløddyrgruppers Nervesystem, 50
Arter af Bløddyr i Spiritus; Museet i Bergen (Hr. Friele) 8 Arter af grønlandske
og spitsbergenske Konkylier. Skolelærer Hammershøj i Hobro har faaet til Hjælp
ved Selvstudium 200 Arter af Konkylier (til Dels for Museet værdiløse Exem-
plarer), og cand. Levinsen 60 grønlandske (om hvilke det samme til Dels gjælder)
til Hjælp ved sine Studier af den grønlandske Fauna; Dr. C. M. Poulsen (i Bytte)
15 Arter. Nogle mindre Suiter af Konkyliesamlingens Doubletter, f. Ex paa 5,
20 og 27 Arter, ere overladte enkelte andre private Samlere, besøgende i Museet
o. s. v., fra hvilke Museet Tid efter anden har modtaget større eller mindre Bi-
drag, enten ligefrem som Byttegodtgjørelse for disse eller som Erkjendtlighedsbevis.
4. ID et mineralogiske ISÆu.se-u.m.-
(Professor Johnstrup).
Da det er det første Aar, hvori Museet har været aabent for Publikum hele
Aaret rundt, saa at man altsaa nu kan danne sig en temmelig begrundet Fore-
stilling om Frekventsen i den nærmeste Fremtid, skal jeg ikke undlade at omtale,
at det har været besøgt af ialt 210 Personer, medens de besøgendes Antal ud-
gjorde 61 i Fjor i Aarets 4 sidste Maaneder, efter at det var blevet tilgængeligt
for Publikum fra den 1. Septbr. 1874. Det fremgaar heraf, at Besøget er til-
taget noget, hvad der ogsaa var at vente; men herom, saa vel som om foranstalt-
ningens Betimelighed. og de for Tiden uundgaaelige Mangler ved dens Iværksæt-
telse, maa jeg indskrænke mig til at henvise til, hvad jeg i fjor bemærkede i
Indledningen til Indberetningen for 1874*).
For at forebygge Forbytning af de i Museet opbevarede Gjenstande, blev det
under min Forgænger fra Begyndelsen af Aaret 1859 gjort til Regel, at ethvert
Stykke, der modtages, samtidig bliver indført i en Modtagelsesprotokol, etikettoiet
og forsynet med paaklæbet Aarstal og Løbenummer. I de 7 derpaa følgende
Aar (1859 - 65) modtoges der i Gjennemsnit aarlig 900 Nr.; men i de 10 Aar
(1866—75)( hvori Museets Bestyrelse har været mig overdraget, er der gjennem-
*) Univ. Aarb. 1873-1875 S. 320-23.
Videnskabelige Samlinger.
177
snitlig modtaget og registreret over 2800 Nr., og deraf kan igjen et enkelt Num-
mer ofte indeholde flere hundrede Stykker. Da Museets Arbejdsstyrke ikke er
blevet forøget, vilde jeg ved Siden af de mange samtidig foretagne Ordnings-
arbejder ikke have kunnet holde denne for Museet saa vigtige Foranstaltning ajour
i Løbet af disse Aar. hvis ikke begge Assistenterne havde vist megen Beredvillig-
hed til at anvende mere af deres Tid, end jeg med Billighed kunde forlange af
dem, i Forhold til det alt andet end rundelige Honorar, der ydes dem derfor. Jeg
anser det derfor for min Pligt her at yde dem den fortjente Paaskjønnelse for den
Iver, de have udvist i Museets Tjeneste. De omtalte, daglig forefaldende Arbejder
have nu været tordelte saaledes, at Modtagelsen og Afsendelsen af Mineralier er
blevet besørget af Docent Hoff, medens Assistent Steenstrup har udført de til-
svarende Forretninger, vedrørende den geognostiske Afdeling. Begge have desuden
i Aar været mig behjælpelige med at reducere og ordne den for vore Bytteforbindel-
ser saa vigtige og omfangstige Doubletsamling af nordiske Mineralier.
Fur den Sum af 160 Kr., der er stillet til min Raadighed for derved efter-
haanden at faa foretaget palæontologiske Bearbejdelser af Museets Materiale, har
Dr. Mørch i det forløbne Aar bestemt den Samling af miocæne Forsteninger fra
Cragformationen ved Hallbjarnaistadir i Kærheden af Husavik paa Island, som jeg
hjembragte fra min Rejse i 1871, og som senere er blevet forøget ved de af Hr.
Sysselmand Sveinbjørnson i 1873 og 1874 besørgede Indsamlinger. Den er nu
ikke bl<»t den fuldstændigste Samling, der existerer fra denne Lokalitet, men har
tillige en særegen Betydning til Aldersbestemmelsen af de plutoniske Dannelser
paa Island.
Af Undersøgelser og Indsamlinger, der ere foretagne i 1875 i Danmark, maa
jeg nævne den af mig i Limfjordens Bunddannelser paaviste Struvit, et Mineral,
der tidligere kun var fundet paa et eneste Sted, nemlig i Hamburg i 1845, samt
af glaciale Forsteninger i Vendsyssel. End videre er Museet blevet forøget med
de paa mine geognostiske Undersøgelsesrejser indsamlede Forsteninger fra den
danske Kridtlormation og fra de palæozoiske Dannelser i den sydlige Del af Born-
holm. Da der paa det sidst nævnte Sted frembød sig gunstigere Forhold, end
tidligere, til i Graptolithskiferen, saa vel som ogsaa i Kulformationen, at faa vore
Samlinger supplerede, har Assistent Steenstrup anvendt nogle Uger paa at
indsamle Forsteninger der.
Museets Tilvæxt i andre Retninger vil bedst fremgaa af neden staaende Over-
sigt over liver enkelt Afdeling; men jeg maa dog her særlig udhæve den b tyde-
lige Forøgelse af 29 Meteoriter (33 Stkr.) fra nye Lokaliteter, som Museet har
faaet ved vore Bytteforbindelser med Professorerne Lawrence Smith i Louisville og
Shepard i Massachussets, samt en større Meteorit fra Jowa. foræret af det kgl.
danske Videnskabernes Selskab Meteoritsamlingen er derved i Aar voxct fra 55
til 84 forskjellige Fund, saa at den nu indeholder Meteorsten fra 40 og Meteor-
jærn Ira 44 forskjellige Lokaliteter, i alt 103 Stkr., foruden den store Mængde
„Meteorjærn" fra Disko, der hjembragtes af Assistent Steenstrup i Aarene
1871 og 1872.
A. Mineraliesamlingen er i Aaret 1875 blevet forøget med: 1) en
Samling krystalliserede Zeolither og Kalkspath fra Færøerne, kjubt af Sysselmand
Muller i Thorshavn; 2) en Samling Zeolither fra Island, hvoriblandt lindes flere
sjældne og kostbare Epistilbiter, kjøbt af Frøken Weywadt i Djupavogr (Beru-
Universitets Aarbog.	23
178
Universitetet 1875—1876.
fjord); 3) en Samling- Mineralier navnlig-: Lievrit, Analcim og Ægirin fra Juliane-
haabs Distrikt, samlede af Assistent Steenstrup i 1874, og i Aar nærmere under-
søgt. Det først nævnte Mineral, Lievriten. er ikke tidligere fundet i Grønland;
4)	en Samling Cyprin og Thulit fra Norge, kjøbt af Mineralhandler Gjethus; 5) tu
større Samlinger, væsentligst fra Skandinavien, England, Tyskland, Ungarn og Ural,
fra Dr. Schuchardt i Gorlitz. De ere af ham vurderede til 954 Kmk. (318 Thaier)
og ere erholdte ved Bytte mod vore Doubletter. Foruden mange Mineralier, Mu-
seet ikke tidligere var i Besiddelse af, og som det her vilde blive for vidtløftigt
at nævne, var der ogsaa et Pragtstykke af den nu saa sjældne Krokoit (Rød-
Kobbermalm) fra Ural, til en Værdi af 210 Rmk.; 6) fra Professor Shepard i
Massachussetts en Samling amerikanske Mineralier, 4 Stkr. Meteorstene og 1 Stk.
Meteorjærn; 7) fra Prolessor Lawrence Smith i Louisville 13Metorstene og 14 Stkr.
til Dels slebne og ætsede Stykker Meteorjærn; 8) fra det kgl. danske Videnska-
bernes Selskab en Meteorsten (51 4 Pd. vægtig) faldet den 12te Febr. 1875 iJowa),
og foræret Selskabet af vor Landsmaud, Professor Hinrichs sammesteds; 9) fra
Professor Beadle i Philadelphia en Suite nordamerikanske Mineralier, hvoriblandt især
maa udhæves gedigent Kobber og fortrinlige Exemplarer af krystalliseret Rutil og
Brookit; 10) fra Kjøbmand Boesen i Sydney: Guld og nogle andre Mineralier fra
Australien; 11) de foran omtalte Struvit-Krystaller fra Limfjordens Bunddannelse.
B.	Den al mindelig-geognos tiske Samling har modtaget følgende
Forøgelse: 1) en Samling miocæne Forsteninger fra Hallbjarnarstadir ved Husavik
paa Island, indsamlede ved godhedsfuld Assistance af Hr. Sysselmand Sveinbjørn-
son; 2) nogle Prøver af Aske og Pimpsten fra Vulkanudbruddene paa Island i
1875, forærede Museet af Professor Kjerulf og Hr. Orbek i Norge, Bjørn Bjørnson
paa Island, samt Kultusministeriet; 3) Bjergarter fra Julianehaabs Distrikt, ind-
samlede af Assistent Steenstrup; 4) Miocæne Planteforsteninger fra Nord-Grønland,
forærede af Inspektør Krarup-Smith i Godhavn og Lægen Pfaff i Jacobshavn;
5)	Ponellænsler, Elvan-Porfyr, Zink- og Kobbermalme fra Cornwall, forærede af
Professor V. Schmidt; 6) fra Professor v. Rath, modtaget forskjellige af ham
undersøgte og beskrevne Bjergarter samt nogle Flanteforsteninger fra Kulforma-
tionen ved Saarbrucken; 7) fra Generalkonsul Bavier i Jokohania japanesiske Bjerg-
arter og Mineralier.
C.	Den da n s k-ge o g n o st i s k e Samling er forøget med: 1) Forste-
ninger fra de palæozoiske Dannelser og Kulformationen paa Bornholm, dels kjøbte
af 1 abrikbestyrer Andersen, dels indsamlede af Assistent Steenstrup og Museets
Bestyrer; 2) to større Samlinger Faxeforsteninger og en mindre Samling overordentlig
sjældne Kridtforsteninger (Hamites, Ammonites, Nautilus og Pkurotoinaria) fra
1 reilev \ed Aalborg, indkjebte til Museet for Renterne af det Brock'ske Legat;
3) Forsteninger fra BlegekriJtet ved Skillingbro og Albæk, samlet og foræiet af
Dr. lie>quet. s mt fra Blegekridtet ved Hjenn, indsamlede af Museets Bestyrer;
4; 1 oisteninger fra Brunkulforniationen ved Gasværket forærede af polyteknisk
Examinaiid Howi z; 5) ved 0\erlærer Fogh erhvervet Lyseklyn fra Varde og
Kiselsinter fra Geysir; 6) forskje;lige Lerarter fra .lylland, afgivne af Museumsassi-
stent >-teenstrup; 7) danske Boreprøver, modtagne fra Kjøbenhavns nye Biond-
boringsselskab, \ andinspektør Poulsen cg Drejermester Olsen.
Mi dre Gaver har Museet end videre modtaget fra Froprieta r Bay, Læref
Bergstedt, Forpagter Borries, Kolonibestyrer Boye i Omenak, Hr. C. Brun, Kjob-
Videnskabelige Samlinger.
179
mand Bryde, Docent Hoff, Præparater C. Hansen i Paris, Ingeniør Lund, Assistent
Lund i Julianehaab, Student Moller, Dr. Mørch, Læge Pfaff i Jacobshavn, Bud
Philipsen. Proprietær Riegels, Lærer Schmidt, Ingeniør Simoni, Provst Taaffe, Stu-
dent Unmack, Hr. Vartenberg, Student Voltelin. Proprietær Zachariæ, og det zoo-
logiske Museum.
Af Doubletsamlingen er afgivet: 1) til Borgerskolen i Slagelse en
større Samling Mineralier, Bjergarter og Forsteninger til Brug ved Undervisnin-
gen; 2) til Lærer Schmidt ved Holstebro en lignende noget mindre Samling i
samme Øjemed; 3) Supplementer til Mineraliesamlingerne ved M tropohtanskolen og
Landbohøjskolen; 4) nogle Mineralier til analytisk Brug i Universitetets og Land-
bohøjskolens Laboratorier; 5) Meteorjærn" og islandske Lerarter til Professor
Daubrée i Paris; 6) ..Meteorjærn" til Bryce Wright i London, hvorfor der vil er-
holdes Ækvivalent; 7) „Meteorjærn" til Professor Lawrence Smith (Ækvivalent for
den under A. 7 nævnte Samling); 8) en Samling Mineralier fra vore nordiske
Bilande til Professor Shepard (Ækvivalent for de under A. 6 nævnte Mineralier);
9) en lignende Samling til Professor Beadle (Ækvivalent for de under A. 9
nævnte Mineralier); 10) en lignende Samling til Dr. Schuchardt i Gørlitz (Ækvi-
valent for de under A. 5 nævnte Mineralier); 11) en lignende Samling til Dr.
Lasard, ved hvem Moseet modtog den under B. 6 nævnte Samling, og 12) en
lignende Samling til Museo Mineralogico di Napoli (Professor Scacchi) ot Ækviva-
lent, for de i 1873 derfra modtagne Mineralier
Bøger og Kort. Af de til Museets Haandbibliothek anskaffede Bøger maa
her fremhæves: Fortsættelserne af d'Orbigny's Paléontologie Fran^aise (Terrain
crétacée & jurassique, og af Memoirs of the geological survey of Great Britain
IV , 1; Geikie. The great ice age 1874; Leidy, Extinct vertebrata fauna of the
Western Territories 1875.
Foræret af det kgl. danske Videnskabernes Selskab: Sveriges geologiska
undersøkning. Kortbl. Nr. 46 — 53 med tilhørende Text 1873—74; E. Erdmann,
Description de la formation carbonifére de la Scania 1873; Tschermak, Mineralo-
gische Mittheilungen 1873 —74; Delesse, Carte hydrologique du departement de
Seine et Marne, 1864- 73; Geologische Karte der Provinz Preussen, Sectiou 4,
5. 8 & 12.
De af Generalstaben i Aarene 1870 — 74 udgivne topografiske Kort over
Danmark, samt flere mindre Arbejder af Kockscharow, Hebert, Hinrichs, Gumælius
og Hummel.
Fra Sinithsonian Institution i Washington: Annual report for the year 1874
5- ID et Irerrxislse Laboratorium.
(Professor J. Thomsen.)
Antallet af de studerende.
	Medicinske Fai™" stndereude. fe°t,skeJ studeiende. 1	Poly- teknikere.	Andre studerende.	I studerende.	alt Antal af ugeutlige Arbejdsdage.
Høstsemestret 1875 .... Vaarseme.stret 1876.....	55 36 59 34	3 12	3 5	97 110	324 400
(Professor J. Thomsen.)
Antallet af de studerende.
23*
180
Universitetet 1875—1876.
I Gjennemsnit har altsaa hver studerende arbejdet i Laboratoriet i 3,&o Dage
hver Uge. Laboratoriet har ligesom tidligere været aabnet for de studerende 4
Dage hver Uge fra Kl. 12 3 og for videre gaaende hver Dag fra Kl. 10—3. I
Vaarsemestret 1876 har Benyttelsen været saa stærk, at alle Arbejdspladser i
Laboratoriet, i alt 100 Stykker, have været benyttede samtidig.
Antallet af Examina.
Praktisk Examen har været afholdt for følgende Antal af studerende.
	Lægeviden- skabelig For- beredelsesexameu.	Farmaceutisk Examen.	Polyteknisk Eiamen.	Antallet af de praktiske Prøver.
Januar 1876.............. Juni 1876 ................	16 35	10 26		46 113
Forelæsninger. Foruden de reglementerede Forelæsninger er der i Labora-
toriet afholdt 4 Rækker private Forelæsninger, nemlig af Assistent Steenbuch, med
Understøttelse af Apothekerforeningen, to Timer ugentlig i et Semester over Farma-
kopeen, og af Assistent Th. Thomsen, med Understøttelse af Selskabet for Natur-
lærens Udbredelse, to Rækker experimentale Forelæsninger over Kemi for Elever fra
Drengeskoler og en Række for Elever fra Pigeskoler, hver Række paa 12—15 Timer.
Videnskabelig Virksomhed. Laboratoriets Bestyrer. Professor J. Thomsen,
har fortsat sine Undersøgelser paa Thermokemiens Omraade og i det forløbne Aar
særlig beskæftiget sig med Metallernes Affinitetsforhold. Resultaterne af disse
Undersøgelser ere under Titel: „Thermochemische Untersuchungen XVI—XXI,"
offentliggjorte i „Journal fur praktische Chemie", ny Række, Ilte Bind Side 233
og 402, 12te Bind Side 12, 85 og 271 og 13de Bind Side 241 og 337. Assi-
stent Steenbuch har udført en Del Undersøgelser over Drikkevandet og Brøndvan-
det i Kjøbenhavn og i Lyngby, hvis Resultater ere offentliggjorte som Indberetning
til den hygiejniske Kongres i Bryssel.
©. XI)et normal-anatomiske Museum-
(Professor F. Th. Schmidt.)
Universitetets normal-anatomiske Museum har paa sit nu værende Trin hverken
efter sit Omfang eller sin hele Udstyrelse med Pengemidler og personelle Kræfter
en saadan Betydning, at en aarlig detailleret Beretning om dets Udvikling og den
dertil knyttede Virksomhed vilde kunne frembyde nogen væsentlig Interesse. Der-
imod kan og bør der vistnok med rette gjøres Krav paa en fra Tid til anden
fremkommende Redegjørelse for den Retning, hvori Udviklingen bliver ledet, og
dermed tillige for saadanne Enkeltheder af den stedfundne Forøgelse, som i sig
selv maatte have større Betydning end den almindelige jævne Tilgang af Præpara-
ter og andet Materiale, hvoraf hvert enkelt Stykke kun danner et underordnet eller
udfyldende Led af den alt tilstede værende Række. En saadan mere alminde-
lig Redegjørelse, som omfatter en Række af flere Aar, skal i korte Træ med-
deles her.
Videnskabelige Samlinger.
181
For at tilfredsstille de Fordringer, som med rette kunne stilles til vort
anatomiske Museum, maa der ved dets Ledelse og gradvise Udvidelse tages Hensyn
til flere Sider. Som et enkelt Led af den Fagrække, der Kører ind under Studiet
af Lægevidenskaben, maa Anatomien underordne sig et uden for den selv liggende
Formaal, idet den skal gaa den praktiske Læge, Retslægen o. s. v. til Haande,
og den anatomiske Samling, som herved skal yde saa vel Læreren som den stude-
rende det fornødne Materiale, hvor dette ikke kan eller maa tilvejebringes frisk
til hver enkelt Forevisning og Øvelse, maa for saa vidt fornemmelig være bereg-
net paa, saa fyldig som mulig at kunne oplyse det menneskelige Legemes Byg-
ning. Men allerede for til fulde at opfatte denne, bliver det paa mange Punkter
nødvendigt at medtage Æmner fra videre Kredse, og Bygningen af mange Organer,
som i alt væsentligt ere overensstemmende hos Mennesket og andre Skabninger,
lader sig lettere og bedre paavise ved Præparater af Dyr end af Mennesker. En
anatomisk Samling bør altsaa, selv om den alene var beregnet paa at tjene det
lægevidenskabelige Studium, ikke holdes udelukkende anthropotomisk. Selvfølgelig
gjælder dette i meget ridere Udstrækning, naar Samlingen skal følge de Krav, der
stilles af Anatomien som selvstændig Videnskabsgren; meget og mangesidigt Æmne
bliver her nødvendigt, som kan undværes hist. Hvad enten det snævrere eller vi-
dere Formaal stilles nærmest for Øje, bliver der endnu en Retning, som ikke bør
tilsidesættes i et anatomisk Museum, nemlig Embryologien Lige saa vel som
Histiologien danner denne et for Anatomien og Fysiologien fælles Ohiraade, hvor-
paa det ene af disse Fag lige saa lidt som det andet ganske kan give Slip, om
de end hver for sig naturlig komme til at tilegne sig Æmnet i forskjellig Ud-
strækning og fra noget forskjellige Sider. Ved Siden af disse Krav er der imid-
lertid paabudt vor Samling et videre gaaende Formaal ved de Bestemmelser, som
ere knyttede til det Meyersko Legat, af hvis Renter den overvejende Del af de
Samlingen tillagte Pengemidler udredes. Dette Legat er nemlig stiftet til bedste for
et „anthropologiskMuseum", ved hvilken noget usikre Betegnelse der i ethvert
Tilfælde maa være sigtet til at oplyse Menneskets Naturhistorie langt ud over
Grænserne for den egentlige Anatomi. Som „anthropologisk Museum1" skal Sam-
lingen, i Følge Legatfundatsens Bestemmelse, holdes aaben for Publikum.
Det ligger i Sagens Natur, at den først nævnte af disse forskjellige Retnin-
ger, — hvorimellem der dog selvfølgelig ingenlunde er skarpe Grænser, — maa
træde i Forgrunden ved en Samling, som er henlagt under det lægevidenskabelige
Fakultet, og hvor derfor den daglige Undervisnings Behov fremfor alt andet idelig
gjør sig gjældende. I denne Retning, nemlig^s<jm Materiale for den lægeviden-
skabelige Undervisning, kan Samlingen med sine indskrænkede Midler nu ogsaa
lettest bringes op til at fyldestgjøre de mere begrænsede <>g lettere bestemmelige
Krav. Den i de senere Aar bestandig tiltagende Vanskelighed ved at tilvejebringe
det for Dissektionsøvelser og anatomiske Forevisninger fornødne Antal af Lig har
gjort det nødvendigt at opbevare i Samlingen en Del Præparater, som man under
andre Forhold vistnok vilde foretrække at tilberede friske til hver ny Demonstra-
tion; men en udførlig Redegjørelse fur Vedligeholdelsen og Tilgangen af slige, til
Brug ved de deskriptiv- og topografisk-anatomiske Forelæsninger beregnede Præpa-
rater vil paa dette Sted ikke kunne have Interesse. Her skal kun nævnes en
større Række af Præparater til Arthrologien, dels tørre og garvede, dels til
Opbevaring i Spiritus, for største Delen forfærdigede af Hr. Prosektor Vallø.
182
Universitetet 1875—1876.
Overhovedet blive Præparater af denne Art selvfølgelig i Reglen udførte her; men
et kunstig sammenføjet Skelet er blevet anskaffet fra Udlandet, og med den nu
hos os herskende Mangel paa Materiale vil det i den nærmeste Fremtid uden Tvivl
oftere blive nødvendigt, ad denne Vej at sørge for den nødvendige Forøgelse af
Samlingen. En anden Klasse af Præparater, som have stor Værdi for studiet af
den topografiske Anatomi, nemlig Gjennemsuit af Legemets forskjcllige Dele, tagne
af frosne Li/, hde sig ikke blot vanskelig skaffe til Veje, men ogsaa vanskelig
eller umulig opbevare i en Samling, og maa derfor søges erstattede ved plastiske
Efterligninger eller store Afbildninger. Af saadanne Billedværker er der til Museet
anskaffet Braunes ..topogratische Atlas" med Supplement „die Lage des Uterus und
Foetus o. s v.
Den vigtigste Forøgelse af Undervisningsmaterialet har imidlertid bestaaet i
Anskaffelsen af Mikroskoper, hvoraf der for faa Aar siden kun kunde raades over
et meget ringe Antal, som desuden til Dels vare mindre gode. Til disse ældre
Mikroskoper er der nu efterhaanden anskaffet 9 nye (nemlig 8 af Hartnack's og 1
af Vérick's Fabrik), og idet der jævnsides hermed ogsaa for den pathologisk-ana-
tomiske Samlings Regning er indkjøbt nye Mikroskoper, raades der nu ikke blot
over et tilstrækkeligt Antal til Demonstrationer ved Forelæsninger, men det har i
de sidste 6 Aar kunnet gjennemføres at holde Øvelser i Mikroskopi for alle de
studerende, som have anmeldt sig til Deltagelse i slige Kursus, hvortil den fysio-
logiske Anstalt frembyder Lokale, der tidligere savnedes. Efter at. det Antal af
Mikroskoper var tilvejebragt, som behøvedes til disse, for Nutidens lægevidenska-
belige Studium uundværlige, elementære Øvelser, or der anskaffet flere Apparater
til videre gaaende mikroskopisk Forskning, saasom stærkere Linsesystemer, Polari-
sationsapparat, Tegneprisme m. m., og overhovedet ere Mikroskoperne efterhaanden
blevne udstyrede med rigeligere Tilbehør end det, hvormed de fra først af bleve
forskrevne. Fremdeles er der anskaffet et Zeis's Præparer-Mikroskop, Louper og
flere Instrumenter til F'orfærdigelse af mikroskopiske Præparater. Af slige Præpa-
rater er der nu ogsaa efterhaanden tilvejebragt en ret talrig Samling til Belysning
af Vævenes og Organernes Bygning og Udvikling, dels omfattende større Rækker
til et gjennemgaaende Studium af enkelte Organer, dels kun beregnede paa at yde
det til Fremvisning ved Forelæsninger fornødne Materiale. For største Delen ere'
disse Præparater forfærdigede af Museets Funktionærer, men til Dels ere de dog
ogsaa erhvervede fra andre Sider; her skal saaledes nævnes en værdifuld Række
af Præparater til Belysning af Smagsnervernes F]ndeorganer, som ere udførte af
Dr. med. Ditlevsen.
I embryologisk Retning er Samlingen blevet forøget med en Del Præparater
til Oplysning af enkelte Organers, navnlig Hjærtets og Hjærnens Udviklingshistorie,
samt med et Par Rækker af Tværsnit af Embryoner paa tidlige Udviklingstrin til
Undersøgelse ved Mikroskopet. Medens disse Præparater, for saa vidt de tilsigte
et mere almindeligt Formaal, for største Delen ere hentede fra vore Husdyr, er
der paa den anden Side, ved velvillig Imødekommen af Læger, saa vel i som uden
for Hovedstaden, tilvejebragt et ikke ringe Antal af menneskelige Embryoner, til
Dels med omhyggelig samlede Oplysninger om Alderstrinene; for en Del ere disse
bestemte til umiddelbart at indordnes i Samlingen, for en Del derimod til Anven-
delse ved videre gaaende Undersøgelser og til Fremstilling af Præparater af en-
kelte Organsystemer.
Videnskabelige Samlinger.
P Henseende til det mere omfattende „anthropologiske11 Formaal besidder
Samlingen vel i visse Retninger et ikke ubetydeligt Materiale, meu frembyder i
sin Helhed dog endnu kun Elementerne til et virkelig anthropologisk Museum, ug',
saaledea som den nu er indrettet og udstyret, vil der overhovedet kun efter en
indskrænket Maalestok kunne arbejdes fremad i denne Retning. Hvad der i de
senere Aar er indvundet, har fornemmelig bestaaet i Anskatfelsen af en Række,
af L. Rousseau ved det authropologiske Museum i Paris udførte fotograliske Af-
bildninger af Menuesker af forskjellige 1 olkeslag og Racer, i alt omtrent 450
Blade, samt i en Furøgelse af Kraniesamlingen, som forholdsvis ingenlunde har
været ubetydelig. Et Antal Kranier af fremmede Folkeslag o g Menneskeracer ere
modtagne som Gave af d'Hrr. Etatsraad Steenstrup, Dr. Lausen, Dr. Købke, Dr.
A. Meyer, Civilingeniør Schmidt og- Konsul Brinkmanu (Singapore). En Del Gips-
afstøbninger, saa vel af Racekranier som af Skeletstykker, der ere bragte for Dagen
ved bekjendte Fund fra den fjærne Oldtid, ere erhvervede fra fremmede Samlinger
ved Bytte, især mod Afstøbninger af nogle Museet tilhøreude Kranier, som tildrog
sig Opmærksomhed fra de ved den arkæologiske Kongres's .Møde i Kjøbenhavu
forsamlede Forskere, og hvoraf der derefter blev taget Former, som endnu opbe-
vares i Samlingen. Større Værdi har dog Erhvervelsen af et betydeligt Antal
indenlandske Kranier. Ved Byggearbejder, som i 1S70 — 71 foretoges paa St. Hans
Hospital ved Roskilde, stødte man paa eu Kirkegaard fra Middelalderen, og af de
talrige Skeletter, som derved bragtes fur Dagen, indsamlede da værende Reservelæge
Gad en Række af henved 30, for største Delen meget vel bevarede Kranier, som
han senere skjænkede til Museet. Et fra det samme Fund hidrørende Kranium
er fremdeles modtaget fra Hr. Universitetspedel Sahlertz. Siden har der frembudt
sig Lejlighed til at erhverve flere Kranier fra ældre Kirkegaarde i andre Egne af
Landet, og ved en i afvigte Aar af Museets Bestyrer foretaget Udgravning af ned-
lagte Landsbykirkegaarde i Jylland blev der indsamlet over 50 Kranier, som, om-
hyggeligt restaurerede, ere indordnede i Museet. Xogle Kranier, til Dels i For-
bindelse med andre Skeletstykker, fra Oldtids Grave og flere, som ere fundne i
Tørvemoser og deslige, ere givne til Samlingen af d'Hrr. Cand. phil. S. Muller,
Cand. med. Lund og Stud med. Christophersen. Ogsaa fra den nyeste Tid er der
for Samlingen præpareret flere Kranier af Lig, som ere indkomne paa Dissektions-
stuen, naar de have frembudt Interesse i anatomisk Henseende, eller naar det har
været muligt at erholde paalidelige Oplysninger om de paagjælaende Personers
Herkomst; blandt disse skal her nævnes Kraniet af en Færing, det eneste, som
Samlingen besidder af denne Gren af den nordiske Folkestamme.
Ved Museets Tilvæxt i anthropologisk Retning maa det endnu omtales, at
etter det af Konferentsraad Frederik Christian Sibbern allerede mange Aar før hans
Død gjentagne Gange udtalte bestemte Onske, er hans Kranium og Hjærne blevet
opbevaret i Samlingen, samt endelig, at der ved den i 1874 paa Ministeriets For-
anstaltning foretagne Undersøgelse af Kongegravene og Helgenskrinene i St. Knuds
Kirke i Odense blev Lejlighed til at erhverve for Museet Gipsafstøbuinger af Kong
Hans's, Dronning Christinas og Kong Christian den 2dens Kranier.
Som det \il ses af det foregaaende, er der indvundet et værdifuldt Grundlag
for en Materialsamling til kraniologisk Undersøgelse af vort Lands Befolkning, og
i den nærmeste 1 remtid kan dette ventes yderligere forøget. Det vilde vistnok i
høj Grad være i Sagens Interesse, om der kunde tilvejebringes en Sammensmelt-
184
Universitetet 1875 - 1876.
ning af de Samlinger, navnlig af oldnordiske Kranier, som nu findes spredte paa
forskjellige Steder, og det maatte da utvivlsomt blive det anthropologiske Museum,
som skulde optage de andre i sig. .Men selv om der ikke af andre Hensyn skulde
rejse sig Vanskeligheder mod Gjennemførelsen af en saadan Plan. maatte den dog
for Tiden strande paa den Omstændighed, at det anthropologiske Museum ikke har
den fornødne I lads i sit nu værende Lokale. Det har allerede for nogle Aar siden
været nødvendigt at anbringe nye Smaaskabe i alle Yinduesfordybningcrne, og to
større ville i dette Aar blive anskaffede og opstillede inde paa Gulvet; dermed
vil da Rummet være optaget saa meget som mulig, og mere, end det for Over-
blikkets og Lysets Sk;ld i sig selv er ønskeligt.
For de medicinske studerende har Adgangen til Samlingen til enhver Tid
staaet- aaben, naar de have anmodet derom, og de Præparater, som egne sig til
at benyttes ved Siden af Lærebogen, ere blevne stillede til deres Raadighed; men
da Samlingslokalet ikke kan opvaimes, og da der gauske mangler et særskilt Lo-
kale, hvor der til dette øjemed kunde anvises Plads, bliver Adgangen dog i det
hele kun sparsomt benyttet. Enkelte Læger i Hovedstaden have til fortsat Stu-
dium haft Præparater fra Samlingen til Laans i deres Hjem, og ligeledes have
Mikroskoper eller særegne Apparater til disse flere Gange været udlaante paa Ti-
der, hvor der ikke var Brug for dem ved den daglige Undervisning. For Publikum
har Museet, ligesom tidligere, været holdt aabent i Sommermaanederne en Gang
ugentlig i to Formiddagstimer, hvorom Bladenes Erindringslister have indeholdt
Bekjendtgjørelse; den anatomiske Prosektor har derved været tilstede. Besøget
har i Reglen ikke været talrigt, stundom dog stort i Forhold til det indskrænkede
Lokale og i det hele taget større, end det efter Samlingens Beskaffenhed kunde
ventes; uden Tvivl ere ikke faa besøgende hidkomne i Forventning om at finde
m>get ganske andet, end Samlingen virkelig byder. Hvert Aar besøges Museet af
nogle af de Skolelærere, som i Sommerferien med Understøttelse af Staten komme til
Hovedstaden, for at uddanne sig videre, samt af Kvinder, som her i Staden for-
berede sig til den kvindelige Seminarist-Examen.
T. 3Det astronomiske Observatorium.
(Professor Thiele.)
De meget ugunstige Vejrforhold i afvigte Efteraar, A7inter og Foraar have
lagt store Hindringer i Vejen for Observationerne; ud over det nødvendigste til
Bestemmelse af Tiden og Instrumenternes Konstanter er der kun foretaget faa og
mindre betydende Observationsarbejder. Instrumentsamlingen er ikke forøget med
væsentligt. Bogsamlingen, der ved Gaver fra afdøde Professor d'Arrest efterhaan-
den havde modtaget en Række værdifulde Forøgelser, er blevet ordnet og forsynet
med Seddelkatalog. I Aarets Løb afsløredes den ved Observatoriet opstillede
Statue af Tycho Brahe, jfr. foran S. 59—61.
8_ Den icixu-i'gisisre Xn.str\imentsa.nxlii3.grf
(Lektor Plum.)
Den kirurgiske Instrumentsamling er i Aaret 1875— 76 blevet benyttet til
Demonstrationer ved Forelæsningerne i Operativkirurgi, lige som ogsaa ved Lxa-
mina i dette Fag og ved de kirurgiske Operationsøvelser med de studerende. Sam-
lingen er paa ny blevet ordnet, og et fuldstændigt Katalog, som før ikke fandtes,
Universitetets Forhold til andre Universiteter m. m.
185
er blevet forfattet af Frosektor Oscar Bloch.	Af de Samlingen aarlig tilstaaede
600 Kroner ere omtrent 500 Kroner anvendte	til Anskaffelsen af nye Instrumenter,
indkjøbte dels lier hjemme, dels i Udlandet.	Resten er medgaaet til Slibning af
Instrumenter, Rengjøring af Lokalerne m. m.
9. ID en farmakologiske Samling.
Samlingen har i Aarets Løb modtaget Gaver fra Apotheker Lotze, Apotheker
Madsen og den danske Konsul i Hongkong. Omtrent 100 medicinske og farma-
ceutiske studerende have i den nævnte Tid benyttet den til Selvstudium.
IX. Universitetets Forhold til andre Universiteter, videnskabelige
Institutioner m. m.
Ligesom i tidligere Aar, har Universitetet ogsaa i det akademiske Aar
1875 — 70 modtaget flere Indbydelser til at overvære forskjellige videnskabelige
Kongresser, hvilke Indbydelser imidlertid for største Delen ikke have kunuet mod-
tages. Saaledes er døt blevet indbudt til at deltage i en international Udstilling
af Haveprodukter og vegetabilske Frembringelser, samt en botanisk Kongres
Amsterdam i 1877; men saa vel det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet,
som den konstituerede Direktør for den botaniske Have fraraadede at deltage i
denne, dels fordi der ej i de udtalte Bulletins var Tale om videnskabelige bota-
niske Forhandlinger, dels fordi den med Afsendelsen af levende Planter forbundne
Risiko vilde være altfor stor, og der til at udvælge, ordne og indpakke Museums-
gjenstandene vilde behøves en temmelig betydelig Arbejdskraft. Denne Anskuelse
tiltraadtes af Konsistorium og Ministeriet.
- I AprilMaaned 1876 aabnedes der i South Kensington Museum i London
en af „the Lords of the Committee of Council on Education« foranstaltet Ldstil-
ling af videnskabelige Apparater. Til Afgjørelse af Spørgsmaalet, hvorvidt Uni-
versitetet eller den polytekniske Læreanstalt skulde deltage i denne, nedsatte
Konsistorium en Komite, bestaaende af Professorerne Holten, Panum og Thiele,
hvilken Komite af Bestyrelsen for Læreanstalten suppleredes med Professor Holm-
berg og Docent Borch. Under 7. Febr. 1876 afgav Komiteen en Erklæring, i
hvilken den fremhævede, at det kun var faa Instrumenter og Apparater, der kunde
være Tale om at sende, og at disse til Dels vare meget kostbare, og vanskelig
vilde kunne undværes i lang Tid. Man vilde, at dømme efter den Skjødesløshed,
hvormed man behandlede slige Udstillingsgjenstande, udsætte sig for at faa dem
tilbage i en saadan Tilstand, at en kostbar Reparation vilde blive Følgen, for saa
vidt de ikke skulde blive aldeles ødelagte, og for at undgaa dette, vilde det være
nødvendigt, at Indpakning, og Udpakning, saa vel her som i London, samt Opstil-
lingen der overdroges en bekjendt dygtig Mand. Hertil og til Forfærdigelsen af
Glasskabe til Beskyttelse for Instrumenterne under Udstillingen vilde imidlertid
kræves et meget betydeligt Beløb. Komiteen fraraadede derfor en Deltagelse i
Udstillingen, og hertil sluttede Konsistorium og Bestyrelsen for den polytekniske
Læreanstalt sig i Skrivelser til Ministeriet henholdsvis af 10. og 11. Febr. I l'ølge se-
nere modtaget Meddelelse skulde der i Forbindelse med denne Udstilling i den sidste
Universitets Aarbog.	^