150
Universitetet 1875—1876.
Juni 1876.
1.	Udarbejdelse i Modersmaalet (ved Tillægsexainen i Følge Bekj. '2. April 1869
og 22. Maj 1874). (Fri Opgave): Hvorvidt er den Sætning sand: Sit Fædre-
land skylder man alt, hvad man kan udrette?
2.	Oversættelse fra Dansk til Latin (ved Tillægsexamen efter Bekj. 22. Maj 1874):
Det er bekjendt, hvor haarde Krige Julius Cæsar forte for at besejre
Pompeius og hans Venner. Da han i Aaret 49 fer Christi Fødsel var gaaet
over Floden Rubico, der holdtes for Italiens Grænse \ og nærmede sig Rom,
forlod Pompeius Italien, og samlede en stor Hær i Grækenland og Macedonien.
Cæsar drog først til Spanien, hvor Afranius og Petreius, to af Pompeius's
Venner, stode i Spidsen for 2 en Hær, og efter store Vanskeligheder og Farer
sejrede han over dem. Fire Aar senere, da Pompeius var blevet dræbt og
hans Venner slagne i den romerske Stats andre Provinser, forsøgte Pompeius's
to Sønner Cneius og Sextus at gjøre Cæsar Modstand 3 nær ved Munda, en
By i Spanien. I dette Slag kom Cæsar i en saa stor Fare, at han sagde,
at han tilforn havde kæmpet for Sejren, men nu kæmpede for sit Liv. Dog
forlod Lykken ham ikke, og han vendte som Sejrherre tilbage til Rom. Men
han, som havde været uovervundet i Krigen, blev i det følgende Aar myrdet
i det romerske Senat af sine Fjender.
1 Grænse, finis. 3 At staa i Spidsen for, præesse. 3 At gjøre Modstand, resistere.
3.	Oversættelse fra Latin til Dansk (ved Tillægsexamen i Følge Bekj. 2. April
1869 og Adg. 1. Juli 1872):
L. Æmilius Paulus consul Perseum Macedonum regem apud Pydnam
consecutns est. Hora diei iam ad meridiem vergebat; iter multo pulvere et
incalescente sole factuin erat; lassitudo et sitis iam sentiebatur et meridie
æstum magis accensurum utrumque appaiebat. Statuit sic affectos, quamvis
dimicandi studio arderent alacresque signum poscerent, recenti atque integro
hosti non obiicere. Quod consilium quum multi tacite improbarent, Nasica
unus ex omnibus ausus est monere consulem, ne hostem, qui certamen fugiendo
priores imperatores ludificatus erat, manibus emitteret. Verendum esse, ne,
si nocte abeat, sequendus maximo labore ac periculo in intima Macedoniæ
sit, æstasque sicut prioribus ducibus per montes vagando circumagatur.
Consul alio tempore se rationes redditurum promisit; nunc auctoritate veteris
imperatoris contentum esse iussit. Postero die talem orationem habuit. Et
tibi, P. Nasica, et quicunque idem, quod tu, occultius senserunt, non gravabor
reddere dilatæ pugnæ rationem. Nam tantum abest, ut me hesternæ quietis
poeniteat, ut servatum a me exereitum eo consilio credam. In qua me
opinione sine causa esse ne quis vestrum credat, recognoscat, agedum, mecum,
quam multa pro hoste et adversus nos fuerint. lam omnium primum, quantum
numero nos superent, neminem vestrum nec ante ignorasse et hesterno die
explicatam iutuentes aciem animadvertisse certum habeo. Ex hac nostra
paucitate quarta pars militum præsidio impedimentis relicta erat; nec igna-
vissimum quemque relinqui ad custodiam sarcinarum scitis. Sed fac omnes
una fuisse; parvum hoc tandem esse credimus, quod ex his castris, in quibus
hac nocte mansimus, exituri in aciem hodierno aut snmmum crastino die, si
ita videbitur, diis bene iuvantibus sumus ? Nihilne interest, utrum militem,
quem neque viæ labor hodie neque operis fatigaverit, integrum in tentorio suo
arma capere iubeas, an longo itinere fatigatum et opere fessum, madentein
sudore, ardentibus sit i faucibus, ore atque øculis repletis pulvere, torrente
meridiano sole, hosti obiicias recenti, qui nulla re ante consumptas vires ad
proelium afferat? Quis, pro deum fidem, ita comparatus vel iners atque im-
bellis fortissimum virum non vincat?
V. Priskonkurrencer.
Til Besvarelse af de for Aaret 1874 — 75 af Universitetet udsatte 11 Fris-
Priskonkurrencer.
151
opgaver*) indkom i Aaret 1S75—76 2 Afhandlinger, nemlig en juridisk og en
mathematisk. Ligeledes indkom i dette Aar en naturhistorisk Afhandling som Be-
svarelse af den for Aaret 1873 — 74 udsatte Prisopgave**). Alle 3 Afhandlinger
kjendtes værdige til Præmien. Forfatterne fandtes at være:
Cand. juris, Kopist i Kriminal- og Politiretten i Kjøbenhavn N. C. H.
Sy lov, af den juridiske,
Cand. mag. H. C. R. Crone, af den mathematiske,
Cand. philosophiae Emil Chr. Hansen, af den naturhistoriske.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger lvde
saaledes:
1.	Den juridiske Afhandling: Til Besvarelse af det for Aaret
1874—75 udsatte Prisspørgsmaal i Lovkyndighed: „Der ønskes en historisk Ud-
vikling af Bevistheorien i Chr. V.'s Lov samt en Paavisning af de Forandringer,
denne Theori senere er undergaaet" er der indkommet en Afhandling med Motto
af Hegel: Philosophie des Rechts.
I det Forord, hvormed Forfatteren har ledsaget Afhandlingen, har han selv
bemærket, at den kun fremtræder som et Udkast, hvilket han ikke har haft Lej-
lighed til at undergive en endelig Bearbejdelse. Indholdet lader derfor ogsaa i
Henseende til Orden, Klarhed og Grundighed ikke lidet tilbage at ønske. Heller
ikke har Forfatteren benyttet det Bidrag til Belysning af forskjellige Institutioner,
som han vilde kunne have hentet fra Parallelen med andre Retsforfatninger og fra
fremmed retshistorisk Literatur. Da Forfatteren dog paa den anden Side med me-
gen Flid har samlet et rigt Materiale af hidtil utrykte Domme, som paa ikke faa
Punkter yde oplysende Bidrag til Bevisreglernes Udvikling, og da Behandlingen af
dette Materiale trods sine Mangler har virkelig videnskabeligt Værd, samt vidner
fordelagtig om Forfatterens Evne til retshistoriske Undersøgelser, tror Fakultetet
at kunne forsvare at tildele ham Prisen.
Kjøbenhavn, den 25. Marts 1876.
A. Aagesen. Goos H. Matzen. Deuntzer. A. C. Evaldsen.
2.	Den mathematiske Afhandling. Som Besvarelse af Prisopgaven
i Mathematik, i hvilken en Cirkels Bestemmelse ved Forholdene mellem de Po-
tentser, som den danner med fire faste Cirkler, der to og to danne Potentsen Nul,
fordredes anvendt til Undersøgelse af Cirkelsamlinger, er der indkommet en Af-
handling med Motto: „En meget almindelig Methode til Udledelse af nye Sætnin-
ger er den, at man tillægger de Størrelser, der indgaa i de Ligninger, der bevise
en bekjendt Sætning, nye Betydninger, og derpaa undersøger, hvad de samme Lig-
ninger saa ville udtrykke".
I denne Afhandling gives der først en klar og god Fremstilling af Cirklers
Bestemmelse ved de i Opgaven beskrevne Cirkelkoordinater. Derpaa følge saadanne
Anvendelser af disse Koordinater, som tydelig vise, at Forfatteren er paa det rene
med, i hvilke Retninger disse fortrinsvis kunne komme til Nytte, og at han selv
forstaar at drage denne Nytte af dem. Han viser saaledes den Forbindelse, som
man, ved i de samme Ligninger at lade de variable være Koordinater til Cirkler i
en Plan og til Punkter i Rummet, kan oprette mellem forskjelligartede Figurer, og
han benytter den herpaa grundede Transformation med Færdighed og Sikkerhed,
dels til at udlede nogle nye Sætninger, dels til fra en ny Side at belyse et større
Antal bekjendte Sætninger og Konstruktioner.
Forfatteren har saaledes i det hele høstet gode Frugter af en Undersøgelse,
som er foretaget paa en meget selvstændig Maade. Det er dog rimeligt, at Frug-
terne i flere Retninger vilde være blevne rigere og af større Betydning, hvis han
tillige havde benyttet den Literatui', paa hvilken han kunde have faaet Anvisning
Univ. Aarb. 1873-1875 S. 272—73.
"■) Univ. Aarb. 1873—1875 S. 269.
152
Universitetet 1875—1876.
i det Værk af Darbouse, som nævnes i selve den stillede Opgave. Det er saa-
ledes et Savn, at han ikke paaviser den nære Sammenhæng imellem den Trans-
formation, som han selv benytter, og den i flere Henseender simplere, men ad
anden Vej fremkomne, som benyttes i det nævnte Værk og flere andre Steder.
Forfatteren havde saa meget mere Grund til i Literaturen at søge Anledninger til
yderligere Anvendelser af den omspurgte Cirkelbestemmelse, som hans Afhandling
ikke er blevet noget omfangsrig. Da man imidlertid i denne ikke savner Besvarelse
paa noget Spørgsmaal, som foreligger i den stillede Opgave — som ogsaa væsent-
lig tilsigtede Fremkaldelsen af selvstændige Undersøgelser —, kan den omtalte
Mangel ikke hindre os i at anse den for fuldkommen værdig til den udsatte
Belønning.
Kjøbenhavn, den 4. Marts 187G.
Adolph Steen.	Thiele.	H. G. Zeuthen.
3. Den naturhistoriske Afhandling. Som Besvarelse afdenil874
udsatte naturhistoriske Opgave: „Der ønskes en udførlig systematisk Beskrivelse
af de danske Svampe, hvis Liv synes knyttet til frit henliggende, af Mennesker
ikke paavirket Pattedyrgjødning", er der indkommet en Afhandling med Motto:
Verom natura nunquam magis quam in mini mis tota est. Plinius.
Forfatteren har indsendt et Bind Text, et Bind med 57 Blade til Dels kolo-
rerede Tegninger med udførlige Forklaringer, et stort Bind med Exsiccatsamlinger,
179 Glas med oftest rige Specimina i Spiritus og 5 Lader med 229 fortrinlig ud-
førte mikroskopiske Præparater. Texten bestaar af 2 Dele. I den første gjør
Forfatteren Rede for, i hvilket Omfang Betegnelsen „Svampe" skal tages, og han
vælger da den Begrebsbestemmelse, som de Bary har givet, hvorefter han drøfter
Opgavens øvrige Led og trækker dens Grænser meget skarpt. Han har især ved
Rejser i Sjælland, Fyn og Jylland (med Manø) forskaffet sig det nødvendige Ma-
teriale; dog har han ogsaa taget Nordslesvig med. Den egentlige systematiske
Beskrivelse af Arterne forudskikkes en ofte meget indgaaende historisk og syste-
matisk Drøftelse af Slægten, og Arterne selv omhandles udførligt. Udførligheden
har oftere ført Forfatteren ind paa Morfologiens og Fysiologiens Omraade, hvorved
han ikke sjældent har givet selvstændige Bidrag og er naaet ud over Videnskabens
hidtidige Resultater. Hans Fremstilling af Arternes geografiske Fordeling viser
noksom, hvor utrættelig han har været i at søge Materialet, og det fremgaar til-
lige af hele Arbejdet, at han maa have foretaget en Mængde Kulturforsøg. Ved
hver Arts Beskrivelse er der en omhyggelig Synonymik og en udførlig Henvisning
til de ledsagende Bilag. 1 anden Del omhandles de Former, der vel i Alminde-
lighed ere coprolile, men som dog ogsaa tage til Takke med andre Substrater, og
desuden findes her de coprofile Slimsvampe og andre chlorofylfrie Thallofyter, der
i Følge Forfatterens vedtagne Begrænsning ikke kunde opføres blandt „Svampe".
Som et særlig interessant Fund maa nævnes en Lichen. Første Del omhandler
94 Arter af virkelig coprofile Svampe, og de allerfleste af disse kunne siges at
være nye for Danmark, og 22 ere nye for Videnskaben, hvortil kommer i anden
Del en ny Myxomycet og en ny Lichen.
Vi anse Afhandlingen som en paa utrætteligt og omsigtsfuldt Arbejde grun-
det Monografi, der er den første, som omfatter hele det fremsatte Spørgsmaal, og
vi finde denne smukke Besvarelse værdig til den udsatte Prisbelønning.
Japetus Stenstrup. Fr. Johnstrup. F. Didrichsen.
De for Aaret 1875—76 udsatte Prisopgaver vare følgende:
1. I Theologi. Hvilket er det væsentlige Udbytte af de i de sidste
tresindstyve Aar anstillede Undersøgelser 0111 de saakaldte sibyllinske Oraklers
Oprindelse, Indhold og Værd? 2. I Lovkyndighed. Hvorvidt lader en
Indflydelse af germansk Ret paa den danske Retsudvikling før Christian V s
Lov sig paavise? 3. I Statsvidenskab. Der ønskes en Fremstilling og
Vurdering af Roscher's Ejendommeligheder og Betydning som økonomisk Forfatter.
4. I Lægevidenskab. Der ønskes en nøjagtig og af Thermometermaalinger
Priskonkurrencer.
153
ledsaget lagttagelsesrække af Pulsforholdene i en akut febril Sygdom, undersøgte
ved Sphygmographen. 5. I Filosofi. At belyse Forholdet mellem den æsthe-
tiske og den ethiske Livsanskuelse. 6. I Historie. Englands og Hollands
Forhold til Danmark fra Vilhelm den Tredjes Tronbestigelse 1689 til Dronning
Annas Død 1714. 7. I klassisk Filologi. Demosthenis orationes adversus
Boeotum commentario critico et exegetico illustrentur. Der forlanges en kritisk
og exegetisk Kommentar til Demosthenes' tvende Taler imod Boeotos. 8. I øster-
landsk Filologi. At fremstille de Former, under hvilke Vishnu-Troen viser
sig i Mahåbhåratas 6 første Bøger. 9. I Mathematik og Astronomi. Der
forlanges en saa fuldstændig og udtømmende Udvikling som mulig af de Tilfælde,
i hvilke u bestemt ved | ^ ^ j = U, idet U er en algebraisk rational Funktion
af u, bliver en dobbelt periodisk Funktion af z, dog med Undtagelse af de Til-
fælde, hvor n = 2 og Graden af U ikke overstiger 4. 10. I Kemi og Fy-
sik. Der gives en Udsigt over, hvorledes de Fremgangsmaader, der anvendes ved
den kvalitative kemiske Analyse af uorganiske Æmner, efterhaanden ere opstaaede.
11. I Naturhistorie. De europæiske Paddeformer (Batrachia) ere i høj Grad
hjemsøgte af Indvoldsorme af forskjellige Typer og levende i forskjellige Organer,
og de frembyde tillige usædvanlig gunstige Forhold for Undersøgelser af disse
Snyltedyrs Levnedsløb og Vandringer. Der ønskes derfor en kritisk Redegjørelse
for, hvilke Snyltere der hidtil ere fundne i de i Danmark forekommende Arter af
Padder, og hvad der hidtil foreligger som sikkert om disse Snylteres Liv og Ud-
viklingsløb, forøget med selvstændige Iagttagelser af nogle af dem. Besvarelsen
maa være ledsaget med Figurer og hensigtsmæssigt opbevarede Exemplarer af de
undersøgte Snyltere.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1875—76 have 3 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt 2
den medicinske og 1 den filosofiske Doktorgrad.
Cand. med. & chir. Herman Freund Krohn (Lægeexamen i Januar 1868)
forsvarede d. 30. Septbr. 1875 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhand-
ling: „Om Følenervernes Forløb i Mangelags-Pladeepithelierne". Paa Embedsvegne
opponerede Professorerne, Dr. P. L Panum og Dr. F. Th. Schmidt, af Tilhørerne
Distriktslæge Dr. J. G. Ditlewsen. Graden meddelt d. 14. Oktbr s. A.
Cand. med. & chir. Valdemar Krenchel (Lægeexamen i Januar 1868) for-
svarede d. 3. Juli 1876 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:
„Amblyopia centralis". Paa Embedsvegne opponerede Professor, Dr. P. L. Panum
og Lektor, Dr. P. Plum, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt d. 13. Juli 1876.
Cand. philol. Oskar Siesbye (filologisk-historisk Skoleembedsexamen Juni
1856) kreeredes i Henhold til kgl. Resol. af 24. Juli 1876 *) af det filosofiske
Fakultet til Doctor philosophiae den 29. Juli 1876 uden forud gaaende Disputats
„ob edita per plures annos publice in academia nostra docendo eruditionis et
sollertiæ documenta".
*) Se foran Side 52—53.
Universitets Aarbog.
20