84
Universitetet 1875—1876.
den længere Vakance førte med sig, maatte frasige sig en literær beskæftigelse,
indstillede Stipendiebestyrelsen nnder 10. Marts 1876. at den for Regentsprovsten
bestemte Pengeløn anvendtes til Vederlag for den, der havde gjort Arbejdet, i
Stedet for at bespares for Kommunitetet. Indstillingen anbefaledes under 30. Marts
af Konsistorium, og ved Skrivelse af 18. April bevilgede Ministeriet derfor, at det
for Finantsaaret 1875—76 af Regentsprovstens Pengeløn besparede Beløb af 450 Kr.
tilstodes Viceinspektor som Vederlag for det af ham i det nævnte Finantsaar ud-
førte forøgede Arbejde
— Ved Skrivelse af 12. Juli 1876 har Ministeriet efter Indstilling bevilget,
at det fornødne Beløb til at lønne en i en Regentskones Sygdom eitraordinsert
antaget Reservekone maatte udredes af det paa Kommunitetets Udgiftspost 10 til
eitraordinære Udgifter for 1876—77 bevilgede Beløb.
B. Tilstand og Virksomhed.
I. Bestyrelse.
Til Rektor for Rektoratsaaret 1875 76 valgte den akademiske Lærerfor-
samling den 7. Oktbr. 1875 Professor, Dr. J. L. Ussing, der tiltraadte Rektoratet
den 17. Novbr. s. A.
Dekanerne i dette Rektoratsaar have været: Professor Hermansen i det
theologiske Fakultet, Professor Aagesen i det rets- og statsvidenskabelige, Professor,
Dr. Reisz i det lægevidenskabelige, Professor, Dr. Mehren i det filosofiske og Pro-
fessor, Dr. Steen i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Til Medlemmer af Konsistorium gjenvalgte den akademiske Lærerforsam-
ling Professorerne Ussing og Steen, henholdsvis under 7. Oktbr. 1875 og 27. Jan.
1876. Efter Professor Brøchners Død blev Professor, Dr. Hammerich af den aka-
demiske Lærerforsamling valgt til Medlem den 27. Jan. 1876.
II. Universitetets Lærere og (le faste Censorer.
1. Forstærkelse af Lærerpersonalet og Forandringer i de enkelte
Fakulteters Fagkreds.
Som i Aarbogen for 1873 —75 S. 155 bemærket, blev det ved kgl. Resol.
3. Decbr, 1874 overdraget cand. theol. P. Madsen midlertidig, for et Tidsrum af
3 Aar at holde Forelæsninger over Dogmatik og nytestamentlig Exegese i det
theologiske Fakultet. Ministeriet ansaa det imidlertid ikke for ønskeligt, at en
saadan midlertidig Ordning blev udstrakt længere end absolut nødvendigt, og det
begjærede derfor under 11. Novbr. 1875, idet det antog, at der i den forløbne
Tid havde været tilstrækkelig Lejlighed til at prøve Docent Macisens Læregaver og at
Forstærkelse af Lærerpersonalet
85
der var al Opfordring til, saa snart ske kunde, at erholde den ledige Profejsorplads
i Fakultetet besat med ham, en Erklæring herom fra det theologiske Fakultet og
Konsistorium. Fakultetet erklærede under 7. Decbr., at det, skjønt det af Hensyn
til den korte Tid, i hvilken Docent Madsen havde fungeret, og navnlig da han
endnu ikke havde haft Lejlighed til at holde Forelæsninger over Dogmatik, ikke
allerede havde andraget om hans endelige Ansættelse, ikke fandt nogen Grund til
at fraraade denne, men meget mere efter den vundne Erfaring imødesaa den
med Glæde. Hertil sluttede Konsistorium sig i Skrivelse af 14. Decbr., hvorefter
cand. theol. Peder Madsen ved kgl. Resol. af 23 s. M. blev beskikket til Professor
i det theologiske Fakultet.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet har ikke erholdt den ved
Professor Nellemanns Udnævnelse til Justitsminister og Minister for Island bevirkede
Afgang erstattet, idet dette Professorat i Henhold til kgl Resol 25. Juni 1875
foreløbig henstaar ubesat, se Aarbogen 1873—75 S. 16V.
Med Hensyn til det filosofiske Fakultat bemærkes følgende: Under 4.
Oktbr. 1875 androg begge Professorerne i den klassiske Filologi paa, at der maatte
oprettes .en extraordinær Docentplads i klassisk Filologi. Til Begrundelse af dette
Andragende bemærkede de: Ved Normalregiementet af 1844 var der tillagt den
klassiske Filologi to Professorer, en i latinsk og en i græsk Filologi, hvorved
egentlig kun var tænkt paa Sprogene, uden at tage Hensyn til Videnskabens monu-
mentale Side, Arkæologien (Kunsthistorie, Indskrifter, gammel Geografi o. s. v.), et
Fag, der hver Dag vinder større Omfang og Betydning. Men selv om man vilde
se bort herfra, var et Antal af to Universitetslærere meget knapt paa dette Om-
raade, hvor det ikke blot gjælder om at meddele Kundskaber, men ogsaa om at
bibringe de studerende Færdighed i Tilegnelsen og Brugen af Sprogene. Derfor
blev der ogsaa allerede i 1847 ansat en tredje Docent, idet nu værende Professor
Ussing blev udnævnt til Lektor i latinsk og græsk Filologi og Arkæologi. Ved
Konferentsraad F. C. Petersens Død i 1859 blev Tallet atter indskrænket til det
i Normalreglementet foreskrevne, men der blev ikke længere gjort nogen bestemt
Adskillelse mellem latinsk og grøsk Filologi, idet de tvende Professorer (Madvig
og Ussing) i Erkjendelse af, at den græske og latinske Oldtid høre saa nøje sam-
men, at den ene ikke kan behandles tilbørlig uden grundigt Kjendskab til den an-
den. ^foretrak efter indbyrdes Aftale at fordele Forfatterne og Fagvidenskaberne
mellem sig uden Hensyn til Sprogene. Efterhaanden gjorde imidlertid Docenternes
tiltagende Alder og de mangfoldige andre Forretninger, hvormed navnlig Konferents-
raad Madvig var bebyrdet, det nødvendigt at søge Medhjælp, og siden Sommeren
1871 var derfor en stor Del af de filologiske Ovelser blevet besørget af cand.
philol. O. Siesby (Univ. Aarb 1871 -73 S 133, 1873 -75 S. 162), der dog
kun midlertidig vilde overtage denne Virksomhed. Konferentsraad Madvigs frem-
skredne Alder og navnlig hans øjnes Tilstand nødte ham imidlertid til i Fremtiden
at indskrænke Tallet af sine Forelæsninger; en Forøgelse af de filologiske Lærer-
kræfter var derfor pa itrængende nødvendig. De bemærkede derhos, at den Docent,
der skulde ansættes, maatte kunne overtage baade latinsk og græsk Filologi, og
der vilde kræves saa meget Arbejde af h;im, at Lønnen mindst burde sættes til
2200 Kr. aarlig, ligesom de udtalte, at der formentlig vilde være Anledning til at
søge Pladsen besat ved en Konkurren.ee, til hvilken ogsaa Normænd og Svenskere
burde have Adgang. Denne Indstilling anbefaledes varmt og enstemmig af
86
Universitetet 1875—1876.
Fakultetet og fremdeles af Konsistorium. I sin Erklæring af 20. Oktbr. mindede
Konsistorium om sine tidligere Udtalelser under 15. Maj 1871 og 22. Oktbr. 1873*),
og tilføjede, at det saa meget mere maatte anse en Forøgelse af de filologiske
Lærerkræfter paa den antydede Maade for i højeste Grad ønskelig, som man ellers
udsatte sig for at fremskynde det Tidspunkt, da Konferentsraad Madvig vilde se
sig nødsaget til at give Afkald paa sin Stilling og Virksomhed ved Universitetet.
Denne saa højt ansete Videnskabsmands Alder og navnlig hans svækkede Syn
gjorde det nødvendigt ikke at overbebyrde ham, dersom man skulde kunne gjøre
Regning paa endnu i længere Tid at bevare ham for Universitetet. Det gjaldt
altsaa i denne Sag en Foranstaltning, som v;ir af højeste Interesse for Universi-
tetet; thi det behøvede ingen Paavisning, hvor stort Tab Universitetet vilde lide,
hvis det allerede nu skulde miste Konferentsraad Madvig, en af dets mest ansete
og højt fortjente Lærere. Det fastholdt fremdeles, . at Lønnen for den eventuelle
Docent rettere burde sættes til 2400 Kr. end til 2200 Kr., og udtalte sig, hvad
Spørgsmaalet om Konkurrence angik, i Overensstemmelse med det filosofiske
Fakultet.
I Skrivelse af 26. Oktbr 1875 erklærede Ministeriet, at det stærkt betvivlede,
at de væsentlig paa rent personlige Hensyn hvilende Grunde for Indstillingen vilde
sætte det i Stand til med Held at føre Sagen gjennem Rigsdagen, der uden Tvivl
og ikke uden al Grund vilde kunne henvise til, at medens Bebyrdelsen med andre
Forretninger maatte kunne fjærnes, vilde de for Tiden existerende særlige Ulemper
kunne afhjælpes ved en midlertidig Foranstaltning. Men ganske afset fra de person-
*) Det filosofiske Fakultet havde under 20. April 1871 (Univ. Aarb. 1873—75 S. 157)
indstillet, at der paa Kontoen til videnskabelige Formaals Fremme maatte holdes et
Beløb disponibelt til at lønne en fast ansat extraordinær Docent i klassisk Filologi, ^aa
snart en til en saadan Post skikket Personlighed fandtes, og midlertidig til Hono-
rar for saadanne Forelæsninger i det nævnte Fag, der kunde supplere de ordinære
Docenters Virksomhed. Konsistorium erklærede sig under 15. Maj enig i Fakul-
tetets Forslag. Det fandt det rigtigt, baade naar man saa hen til Aldersforholdet
i Fakultetet og det betydelige Arbejde ved Forelæsninger og Examina, som det
stærkt tiltagende Antal af filologiske studerende gjorde nødvendigt, at man i Tide
var betænkt paa at sikre sig de fornedne Lærekræfter i denne Retning. Det til-
føjede, at da der her vilde blive Spørgsmaal om en Docent, der kom til lige med
de filologiske Professorer at bære sin Del af Forelæsnings- og Examensarbejdet ved
Fakultetet, burde han formentlig ansættes med en aarlig Gage af 1100 Rd. Der-
efter blev det ved kgl. Resol. af 8. Juli 1871 overdraget cand. philol. O. Siesbye
for et Tidsrum af 3 Aar, fra^Legyndelsen af det akademiske Aar 1871 -72 at regne,
at holde sproglige og exegetiske Forelæsninger og øvelser i klassisk Filologi
(Univ. Aarb. 1871 — 73 S. 133), hvilket Hverv senere forlængedes for1874 — 75 og
1875-76 (Univ. Aarb. 1873 75 S. 162). I Skrivelse af 22. Oktbr. 1873 (Univ.
Aarb. 1873—75 S. 158) havde Konsistorium atter udtalt sig for Oprettelsen af en
fast Lærerplads i klassisk Filologi og ment, at der til en saadan burde henlægges
en Lønning af 1200 Rd som bedre svarende til L 25- Marts 1871, og bebudet, at
det Tidspunkt, da man maatte finde det rigtigt at andrage paa, at den midlertidige
Foranstaltning afiustes af en saadan Ordning, ikke var meget fjærnt. Herved havde
Konsistorium for Øje, at de yngre Mænd, blandt hvilke man sandsynligvis maatte
søge en fast Docent, snart vilde have naaet den videnskabelige Udvikling, som
betingede Ansættelsen.
f orstærkelse af Lærerpersonalet.
87
lige Hensyn nærede Ministeriet ikke mindre Tvivl om, at Rigsdagen, lige saa lidt
efter den Stilling, der efterhaanden var givet de klassiske Fag, ogsaa ved den
seneste Forandring af Undervisningsplanen for de lærde Skoler, som af Hensyn til
Videnskabens monumentale Side, vilde være tilbøjelig til at erkjende Nødvendighe-
den af yderligere at forøge de Kræfter, hvorved Fakultetsarbejdet for disse Fags
Vedkommende hidtil havde været bestridt. Ministeriet troede derfor ikke i øje-
blikket af burde fremkomme med et Forslag, som det af Konsistorium stillede,
men fandt det rigtigst at søge de tilstede værende Ulemper fjærnede paa anden
Maade og navnlig at skaffe den forhaabentlig i forbigaaende Omstændigheder be-
ginndede Mangel paa Arbejdskraft erstattet ved en lignende extraordinær Foran-
staltning som den, der i de seneste Aar havde været truffet. Det begjærede der-
for i saa Henseende nærmere Indstilling fra Konsistorium. De tvende Professorer
i klassisk Filologi foranledigedes derved til en yderligere Udtalelse, der fremkom
under 3. Novbr.
„Det er ikke, hedder det i deres Erklæring, væsentlig af personlige Grunde,
at vi have andraget paa Oprettelsen af den omtalte Post; vi have kun i Slutningen
af vor Skrivelse anført de personlige Hensyn som en Grund til ikke længere at
opsætte et i og for sig højst ønskeligt Skridt. De nu værende to Professorer i
klassisk Filologi ville vistnok fra Kolleger og Tilhørere modtage det Vidnesbyrd,
at de aldrig af n»get fremmed Hensyn have forsømt deres Pligter mod Universi-
tetet. \ i have saa godt som altid læst 6 8 Timer omUgen, og vi ønske ingen
Lettelse Ira det Arbejde, vort Embede kræver. Det er den Tid, som Udførelsen
af vor Universitetsvirksomhed og den dertil nødvendige Forberedelse har levnet os,
der er blevet anvendt dels i Skolens Tjeneste til Hverv, som ikke vi have søgt,
men som have søgt os, for den enes Vedkommende unægtelig tillige i en længere, men
for Aar og Dag sideu opgivet Rigsdagsvirksomhed, dels i Videnskabens Tjeneste til
liteiæie Aibejder, noget, hvorpaa vi ikke med god Samvittighed kunne give Afkald,
idet det forekommer os at være en Universitetslærers Pligt ikke blot at besørge
• len daglige Forelæsningsgjerning, men ogsaa at bearbejde det videnskabelige Stof,
han i Aarenes Løb har samlet, til mulig Nytte for Fremtiden. Det er derfor ikke
.ti peisonlige, men al reale Grunde, at vi tr«, at de filologiske Lærerkræfter ved
Universitetet bør torøges. Vi ere saa villige som nogen til at erkjende andre Fag-
videnskabers Betydning, saasom de mathematiske og naturvidenskabelige Fags, de
nyeie Spiogs o. s. v., og det vil næppe være glemt, at medundertegnede Madvig
har \a^et en af de tørste Forkæmpere for, at der skulde tillægges dem den Plads
i den l.eide Skole, de nu have opnaaet. Men dermed har den klassiske Oldtid
dog\isselig ikke tabt sin Betydning som den sande Dannelses friske Kilde, der endnu
gi\ei Menneskeaanden Næring, og er den Grundvold, hvorpaa hele Nutidens Viden-
skabelighed er bygget. Det drejer sig her ikke blot om Kundskab til Græsk og
Latin, men om Kundskab til hele det Kulturliv, der i hint Aartusinde blev levet
første Gang for siden stadig at leves om igjen, og som i de opbevarede Skrifter
og andre Monumenter ligger for os i en Fuldstændighed, som ingen anden svunden
lids Kultur, og i et saadant Omfang, at end ikke den flittigste Forsker i et nok
,^aa langt Liv har kunnet omfatte det hele. Det er paa Grund af Videnskabens
Betj dning og Omfang --• og med særligt Hensyn til, at Omfanget stadig voxer —,
at \i mene, at to Professorer i klassisk Filologi er overordentlig knapt tilmaalt,
og under særegne Omstændigheder, som de nu tilstede værende, bliver utilstrækkeligt.
88
C niversitctet 1875 —1876.
Vi befinde os herved i fuld Overensstemmelse med, hvad der nu til Dags er an-
taget i andre Lande. Man maa opstige de aller fattigste Højskoler for at finde
nogen, hvor der kun er to Lærere i klassisk Hlologi I Tyskland have selv saa
smaa Universiteter som Marburg, Giessen og Rostock tre Piofes-orer deri; ikkun
Kiel synes at maatte nejes med to. I Upsala og Lund er der foruden to ordinære
Professorer ansat to vel lønnede Adjunkter i Latin og Græsk, og Christiania har
paa lignende Maade ved Siden af de to Professorer i det mindste en Stipendiat.
Kjøbenhavns Universitet synes ikke at burde staa tilbage fur de svenske og de
mindre tyske Universiteter. Det er heller ikke noget nyt. der her bringes i for-
slag. Baade kort før Normalreglementet af 1844, nemlig indtil Brøndsteds Død
1842, havde Universitetet i længere Tid tre filologiske Professorer, og kort efter
Normalreglementets Udstedelse fik det atter tre ved Ussings Ansættelse i 1847.
Dette Forhold vedblev, med Undtagelse af de Aar, da Madvig var Minister, til
F. C. Petersens Død 1859, og naar man da ikke strax tænkte paa Ansættelse
af en tredje Docent, havde dette sin naturlige Grund i, at der ikke tilbød sig no-
gen særlig brugbar Personlighed. Nogle Aar senere udviklede en overordentlig be-
gavet ung Mand sig saaledes, at vi havde haabet at faa ham til Kollega, men
Døden bortrev ham paa en Udenlandsrejse. Kand. Siesbye, som i de sidste 4 Aar
har ydet Fakultetet værdifuld Hjælp, ønsker hellere anden Sysselsættelse, saa at
det egentlig er først nu, at der findes yngre Kræfter, som vi med fuld Overbe-
visning kunne anbefale til en Universitetsvirksomhed. Hertil kommer, at under
Aldersforhold som de, der nu finde Sted, da den ene af de to Professorer har
fyldt sit en og halvfjersindstyvende Aar og den anden er over 55, synes det næ-
sten at være Pligt at søge at knytte Kræfter til Universitetet, der egne sig til at
afløse de nærværende, for at man ikke i det af'gjørende Øjeblik skal staa
tomhændet.
Men medens selve Fagets Betydning synes at gjore Krav paa en stærkere
Repræsentation, maa vi tillige gjøre opmærksom paa, at Lærerne i klassisk Filo-
logi i større Omfang end Lærerne i noget andet under Fakultetet horende Fag
ere forpligtede til at give en methodisk Undervisning som Forberedelse til Fjmbedør
i Statens Tjeneste Kun gjennem stadig Indøvelse kan den studerende opnaa den
Fortrolighed med og den Sikkerhed i de gamle Sprog, som er nødvendig tor at
kunne lære Skoleungdommen dem, noget, som ved de tyske Universiteter har iaaet
sit Udtryk i de filologiske Seminarier, der bestyres af de filologiske Professorer,
og som ogsaa vi stadig gjennem Øvelser af forskjellig Art stræbe at naa. Ha\e
saadanne Øvelser altid været nødvendige, ere de det dobbelt nu, da Studenterne
efter Ophævelsen af den latinske Stilprøve ved Skolens Afgangsexamen og, efter
at der er blevet lagt større Vægt paa andre Fag. ikke medbringe den Kundskab
til Oldtidens Sprog, som ofte tidligere. Universitetet nødes derved til at tage
fat paa et mere elementært Standpunkt, uden at det dog derfor er muligt at
rykke Undervisningens Maal tilbage, og den ved Lov 2. Apr. 187 1 indførte nye
Skoleplan kan saaledes ikke anføres som Grund til at indskrænke de filologiske
Lærerkræfter, men snarere til at forøge dem, da det Arbejde, der paulægges dem,
er blevet større".
I Henhold hertil gjeiito0' Professorerne Madvig og Ussing deres Indstilling om Op-
rettelsen af en tredje Docentplads i klassisk Filologi, idet de dog, dersom Forholdene
vare saadanne, at der ikke for Øjeblikket kunde opnaas andet end en inidleitidig .Med-
hjælp ligesom hidtil, androg paa, at den Sum, der i de sidste Aar havde væiet
Forstærkelse af Lærerpersonalet.
89
tilstaaet til saadan Hjælp, 1,200 Kr., maatte blive forhøjet saaledes, at den Mand,
hvem dette Hverv blev overdraget, udelukkende kunde ofre sig for det.
Det filosofiske Fakultet sendte denne Indstilling med sin enstemmige An-
befaling til Konsistorium, der derefter i Skrivelse af 15. Novbr. 1875 til Mini-
steriet udtalte, at der formentlig maatte kunne være Udsigt til at føre dette For-
slag igjennem, naar det traadte klart frem, at det væsentlig ikke var begrundet i
personlige Forhold af forbigaaende Natur, men i reale, blivende Grunde, og at de
personlige Forhold kun vare Anledningen til, at Forslaget netop nu kom frem.
Konsistorium indstillede derfor paa ny indtrængende, at Ministeriet vilde virke for
Oprettelsen af den omspurgte extraordinære Docentpost, men sluttede sig i alt
Fald til den subsidiære Indstilling om Forhøjelse af den til midlertidig Medhjælp
tilstaaede Sum.
Ministeriet stillede derefter til anden Behandling i Folketinget af Finants-
loven for 1876—77 Ændringsforslag om Forhøjelsen af den paa Universitetets
Udgiftspost til videnskabelige Formaals Fremme bevilgede Sum af 1,200 Kr. aar-
lig med 800 Kr. til Forelæsninger i klassisk Filologi; og efter at denne Forhøjelse
ved Finantsloven var blevet bevilget, blev der ved kgl. Resol. af 1. Juni 1876
tilstaaet Dr. phil. M. C. Gertz et aarligt Honorar af 2,000 Kr. for som extra-
ordinær Docent at holde filologiske Forelæsninger og Øvelser ved Universitetet.
— I Henhold til kgl. Resol. 18. Juni 1873 blev der af Universitetets Konto
til videnskabelige Formaals Fremme tilstaaet Dr. phil. E. Løffler 600 Rdl. i 3
Aar for at holde Forelæsninger over den fysiske Geografi*). Da denne midler-
tidige Ansættelse udløb den 31. Marts 1876, ansøgte han om at erholde fast
Ansættelse som extraordinær Docent, idet han i saa Henseende henviste til den
store Tilslutning, Geografien i de senere Decennier havde fundet paa mange Ste-
der i Udlandet, til den store Tilhørerkreds, han havde samlet ved sine Forelæs-
ninger, samt til sin literære Virksomhed og de vidtløftige Studier, han dertil havde
drevet. Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvis Erklæring herover be-
gjæredes, ytrede under 2. Oktbr. 1875, i Overensstemmelse med, hvad det tid-
ligere havde udtalt, at det heller ikke nu vilde anse det for rigtigt, at Universi-
tetet blev udstyret med en fast Lærestol i fysisk Geografi, men at det derimod af
Hensyn til Dr. Løfflers tidligere utrættelige Virksomhed og til det Auditorium, det
var lykkedes ham ;it samle, fremdeles mente, at der burde gives ham Ansættelse
paa længere Tid og om mulig mod forhøjet, Honorar. Det indstillede derfor, at
han blev antaget til for et Tidsrum af 5 Aar og mod et aarligt Honorar af
1,600 Kr. at holde Forelæsninger over fysisk Geografi, hvilken Indstilling Konsi-
storium i Skrivelse af 14. Okt. næst efter til Ministeriet tiltraadte. I Overens-
stemmelse hermed blev der af Ministeriet nedlagt Forestilling for Kongen, i hvil-
ken det dog bemærkede, at det, da de fornødne Midler ikke dertil havdes dispo-
nible, ikke kunde foreslaa det ham tidligere tillagte Honorar forhøjet. Ved kgl.
Resol. af 29. Oktbr. 1875 blev det derefter bifaldet, at det overdroges Dr. phil.
E. Løffler fremdeles for et Tidsrum af 5 Aar fra 1. Apr. 1876 at regne at holde
Forelæsninger over fysisk Geografi, mod at der tillagdes ham 3t Honorar af
1,200 Kr. aarlig af Universitetets Konto for videnskabelige Formaals Fremme.
•) Univ. Aarb. 1871-73 S. 136,
Universitets Aarbog.
n
90
Universitetet 1875—1876.
—	Dr. phil. V. Thomsens Beskikkelse til extraordinær Docent i den sammen-
lignende Sprogvidenskab (Univ. Aarb. 1873—75 S. 160) medførte ikke i og for
sig hans Indtrædelse i det filosofiske Fakultet. Fakultetet androg derfor paa Tilladelse
til at optage ham som stemmeberettiget Medlem, og Konsistorium anbefalede i
Skrivelse af 14. Oktbr. 1875 Forslaget varmt til Ministeriet, idet det bemærkede,
at det maatte anse det for meget vigtigt for Behandlingen af de Sager, der vilde
komme til at foreligge for Fakultetet, at Docent Thomsen havde Sæde og Stemme
i dette. Indstillingen bifaldtes derefter ved kgl. Resol. 29. s. M.
—	Efter at det i Aaret 1871 var overdraget Dr. phil. L. F. A. Wimmer
tillige med Dr. phil. V. L. P. Thomsen at holde Forelæsninger over den sammen-
lignende Sprogvidenskab, for at man derved kunde komme til en sikker Dom om,
hvem af dem der maatte være mest kvalificeret til at indtræde i Stedet for af-
døde Prof. Lyngby, blev Dr. Thomsen foretrukket til denne Stilling og ved kgl.
Resol. 9. Juni 1875 beskikket til extraordinær Docent ved Universitetet (Univ.
Aarb. 1873—75 S. 157 ff.). Da Dr. Wimmer imidlertid maatte anses for at være
en i sit Fag saa anerkjendt dygtig Videnskabsmand, at det vilde være et be-
klageligt Savn for Universitetet, om det ikke skulde lykkes det at faa ham i dets
Tjeneste, blev der paa Finanslovforslaget for Finantsaaret 1876—77 under Uni-
versitetets Konto til videnskabelige Formaals Fremme søgt den til hans faste An-
sættelse med en aarlig Lønning af 2.200 Kr. fornødne Bevilling. Efter at denne
Bevilling ved Finantsloven for bemeldte Finantsaar var blevet givet, blev Dr. phil.
Ludvig Frands Adelbert Wimmer ved kgl. Resol. af 31. Marts 1875 beskikket til
extraordinær Docent i nordisk Filologi fra 1. April s. A at regne med den an-
førte aarlige Lønning.
Hvad angaar det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet mær-
kes følgende: Efter at Professor botanices A. S. Ørsted i Sommeren 1872 var afgaaet
ved Doden, blev de til denne Stilling henlagte Forretninger, alene med Undtagelse
af Forelæsningerne over Planteanatomi og over specielle Æmner for videre komne,
saa vel som Ledelsen af de mikroskopiske Øvelser, der foreløbig overdroges Dr.
phil. Warming, midlertidig overdragne til Docent Didrichsen, der allerede i en
længere Aarrække havde haft Ansættelse som Assistent ved den botaniske Haves
Museer og Samlinger, og desuden holdt botiniske Forelæsninger, særlig for de
farmaceutiske studerende (Aarb. 1871—73 S. 133 ff.). Da Ministeriet ikke skjøn-
nede, at der var nogen Grund til at fortsætte denne midlertidig trufne Ordning,
men tvært imod ansaa det for rettest at søge Professoratet, der i over 3 Aar
havde henstaaet ledigt, definitivt besat, blev, efter at det derom havde nedlagt
Forestilling, extraordinær Docent, cand. med. & cliir. Didrich Ferdinand Didrichsen
ved kgl. Resol. 30. Septbr. 1875 beskikket til Professor i Botanik, saaledes at
han tillige forpligtedes til, saafremt det maatte blive ham paalagt, at overtage
Direktørforretningerne ved den botaniske Have, uden derfor at erholde noget sær-
ligt Vederlag.
Af Begyndelseslonningen for Professor botanices oppebar Prof. Didrichsen før sin
Beskikkelse i Posten 1,600 Kr. aarlig, medens der var tillagt Dr. phil Warming
for de af ham overtagne Forelæsninger og Øvelser 1,200 Kr. aarlig, og den kon-
stituerede Direktør for den botaniske Flave, Prof. -I. Lange, for forøgede Forret-
ninger i Anledning af Flytningen fra den gamle til den nye Have 400 Kr. (Univ.
Aarb. 1871—73 Side 136). F'or at der ikke ved Forhandlingerne om Direkto-
Forstærkelse af Lærerpersonalet.
91
ratet for den botaniske Have og om Afholdelsen af samtlige de botaniske Fore-
læsninger og Øvelser skulde ske nogen Standsning i den midlertidig trufne Ord-
ning af disse Forhold, blev det efter Ministeriets derom nedlagte Forestilling ved
kgl. Resol. af 7. Oktbr. 1875 bifaldet, at der af det ved Prof. Didrichsens Ud-
nævnelse til Professor botanices ledig blevne Beløb af 800 Kr., som af Universitetets
Udgiftspost 7 a for den tilbage staaende Del af Finantsaaret var paaregnet til
Honorar for ham for at holde botaniske Forelæsninger for farmaceutiske studerende,
for Halvaaret 1. Okt. 1875 —31. Marts 1876, tillagdes Dr. phil. Warming 600 Kr.
for at holde Forelæsninger over Planteanatomi og over specielle Æmner for videre
komne samt for Ledelsen af de mikroskopiske Ovelser, og Prof. J. Lange 200 Kr.
som konstitueret Direktør for den botaniske Have.
Ved undei' 14. Oktbr. 1875 at meddele Konsistorium Underretning om Prof.
Didrichsens Udnævnelse begjærede Ministeriet taget under Overvejelse, hvorledes
Ordningen af de botaniske Forelæsninger og Ovelser, for saa vidt de ikke vilde kunne
besørges af Professor botanices, hensigtsmæssigst antoges at kunne ske, og tilstillede
det senere til Erklæring en fra Dr. phil. E. Warming modtaget Ansøgning om
Ansættelse som Docent i Botanik. Konsistorium begjærede herover det matheina-
tisk-naturvidenskabelige Fakultets Erklæring, og modtog denne under 5. Novbr.
Fakultetet ytrede heri, at det hele Komplex af Forelæsninger og Ovelser, der
krævedes til en tidssvarende Undervisning i Botanik for studerende af forskjellige
Retninger, var saa omfattende, at det vilde blive for byrdefuldt for en Lærer,
hvilket ogsaa bekræftedes derved, at Universitetet i en meget lang Aarrække havde
haft to Lærere i Botanik. Som Forholdene havde udviklet sig, skulde der ikke
blot holdes Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner for Medicinere med et ikke
ringe ugentligt Timeantal og for videre komne, som særlig beskæftigede sig med
Botanik, men ogsaa særskilte Forelæsninger for Polyteknikere og Farmaceuter,
foreskrevne af Hensyn til deres forskjellige Staudpunkt og Maal. Da nu disse
Forelæsninger m. m. hidtil havde været fordelte mellem den nu værende Professor
botanices og den extraordinære Docent, Dr. Warming, saa forekom det Fakultetet na-
turligt, at den bestaaende Fordeling saa vidt mulig og i Overensstemmelse med
begges Ønsker fremdeles bibeholdtes. Professor botanices vilde da beholde Fore-
læsningerne til den medicinske Forberedelsesexamen tillige med alle de for videre
komne bestemte Forelæsninger og Øvelser, med Undtagelse af de Foredrag over
Planteanatomi med tilhørende mikroskopiske øvelser, hvorfor der hidtil havde væ-
ret tillagt Dr. Warming et særligt Honorar. Naar til disse Foredrag knyttedes Under-
visningen for Polyteknikerne, som Dr. Warming allerede havde, og for Farmaceuterne,
syntes der at være givet Dr. Warming et Arbejde af passende Omfang. Da Dr.
Warming stedse med Flid og Dygtighed havde røgtet sit Hverv, og da der ikke var
Udsigt til, at Universitetet vilde kunne undvære en Docent ved Siden af Professor
botanices, antog Fakultetet, at der var Grund til at anbefale Dr. Warming til den
faste Ansættelse, hvorom han søgte, skjønt det ikke oversaa, at der i en nær
Fremtid ogsaa kunde blive Spørgsmaal om en Docent i Fysik.
Konsistorium tiltraadte ganske Fakultetets Erklæring, og i Skrivelse til Mini-
steriet af 18. Novbr. anbefalede det, at Dr. Warming ansattes som fast extraordi-
nær Docent i Botanik, og at Undervisningen deltes mellem ham og Prof. Didrich-
sen paa den af Fakultetet paapegede Maade. Under 30. Decbr. meddelte Mini-
steriet derefter, at det ansaa det for rigtigst, at Dr. Warming foruden Foredragene
12*
92
Universitetet 1875—1876.
over Planteanatomi med tilhørende mikroskopiske øvelser tillige fra Begyndelsen af
Foraarshalvaaret 1876 overtog Forelæsningerne for Farmaceuter, for hvilket Hverv
der ved kgl. Resol. af 4. Maj 1876 tilstodes ham 1,200 Kr. fra 1. Apr 1876 at
regne af Universitetets Udgiftspost 7 a til videnskabelige Formaals Fremme, under
Forudsætning af, at de dertil fornødne Beløb fremdeles bevilgedes ved de aarlige
Finantslove.
2. Afgang og nye Udnævnelser.
Følgende Personalforandringer have i 1875— 76 fundet Sted:
Det theologiske Fakultet.
Cand. theol. Peder Madsen er i Følge kgl. Resol. 23. Decbr. 1875 beskik-
ket til Professor i det theologiske Fakultet.
Det filosofiske Fakultet.
Extraordinær Docent, Dr. phil Poul Sophus Vilhelm Heegaard er i Følge
kgl. Resol. 28. Decbr. 1875 beskikket til Professor i Filosofi. Han blev d. 18.
Juni 1870 ansat som extraordinær Docent.
Dr. phil. Ludvig Frands Adelbert Wimmer er i Følge kgl. Resol. 31 Marts
1S76 beskikket til extraordinær Docent i nordisk Filologi.
Dr. phil. M. C. Gertz er i Følge kgl. Resol. 7. Juni 1876 beskikket til
som extraordinær Docent indtil videre at holde filologiske Forelæsninger og Øvelser.
D. 17. Decbr. 1875 afgik Professor i Filosofien, Dr. phil. Hans Brøchner
ved Døden. Han blev d. 3. Febr. 1857 udnævnt til extraordinær Docent i Filosofi.
Derhos bemærkes, at det ved kgl. Resol. 1. Juni 1876 er overdraget Dr.
phil. E. Løffler fremdeles for et Tidsrum af 5 Aar fra 1. Apr. 1876 at regne at
holde Forelæsninger over fysisk Geografi.
Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Extraordinær Docent, cand. med. & chir. Didrich Ferdinand Didrichsen er
i Følge kgl. Resol. 30. Sept. 1875 beskikket til Professor i Botanik. Han blev
udnævnt til extraordinær Docent i farmaceutisk Botanik d. 21. Apr. 1858.
Dr. phil. Thorvald Nicolai Thiele er ved kgl. Resol. 18. Okt. 1875 beskik-
ket til Professor i Astronomi.
Cand. mag. C. Christiansen er i Følge kgl. Resol. 20. April 1876 ansat
som Docent i Fysik ved den polytekniske Læreanstalt, med Forpligtelse til tillige
at holde Forelæsninger og Examina ved Universitetet, saaledes at det Arbejde med
Forelæsninger og Examina, som det paahviler eller maatte komme til at paahvile
Professoren i Fysik at udføre ved Universitetet og Læreanstalten, bliver at fordele
mellem begge efter fælles Overenskomst. Se i øvrigt heiom nærmere neden for
under den polytekniske Læreanstalt.
Som Privatdocenter have i Femaaret 1871—76 følgende virket:
I det theologiske Fakultet: Lic. H V. Sthyr.
I det lægevidenskabelige Fakultet: Dr. Ed. Hansen, Dr. O. Storch, Kommune-
læge C Lange (Univ. Aarb. 1873—75 S. 171 og neden for S. 94), Dr. Juliu6
Petersen og Dr. G. G. Stage.
I det filosofiske Fakultet: Dr. H. Høffding, Dr. G. Brandes, Dr. R. Christen-
sen, Dr. V. Schmidt, Stipendiar G. Brynjulfson (Univ. Aarb. 1873—75 S. 156),
Dr. G. Fistaine, Dr. Tr. Lund, Dr. Th. Sundby, Dr. M. C. Gertz, Dr. Cl. Wilkens
og Cand. phil. Martensen Sten (Univ. Aarb. 1873 —75 S. 173).
Afgang, nye Udnævnelser og andre Personalia	93
I det niathematisk-naturvidenskabelige Fakultet: Dr. E. Løffler, hvorhos Dr.
P. C. V. Hansen havde anmeldt en Forelæsning, der imidlertid ikke kom i Stand.
«
3. Andre Personalia.
Med Hensyn til det theologiske Fakultet mærkes, at Domprovst Gude i
Følge Ministeriets Skrivelse af 9. Novbr. 1875 blev udnævnt til fast Censor ved
den theologiske Embedsexamen i Stedet for Episkop Lind, der ønskede sig fritaget
for dette Hverv.
— Efter at forhen værende Adjunkt Kønigsfeldt, for de akademiske Aar
1874 — 75 og 1875 —76 havde erholdt en Understøttelse af 200 Rd. aarlig, for at
han derved kunde sættes i Stand til paa Universitetet at meddele en i skolemæssig
Form anlagt Undervisning i Hebraisk for theologiske studerende (Univ. Aarb. 1873—75
S. 168—69), ansøgte han Ministeriet om, at der for et Tidsrum af 5 Aar maatte
blive tilstaaet ham et halvaarligt Honorar af 500 Kr. for fremdeles at kunne drive
en saadan Undervisning, men Ministeriet afslog Andragendet. Efter at det theo-
logiske Fakultet var sat i Kundskab herom, androg det under 16. Novbr. 1875
indtrængende paa, at Konsistorium vilde gjøre de fornødne Skridt til, at Adjunkt
Kønigsfeldt ogsaa i det kommende Universitetsaar kunde fortsætte sin Undervisning,
da denne syntes at have været til megen Gavn for de studerende. Det var saa
meget ønskeligere, at denne Undervisning fortsattes, som den nu var ophørt ved
de lærde Skoler. Kundskab i Hebraisk var aldeles nødvendig for de unge studerende,
som begyndte det theologiske Studium, ikke blot for det gamle, men ogsaa for
det nye Testamentes Vedkommende, da dettes Grundsprog i en ikke ringe Grad
var paavirket af det hebraiske Sprog. Paa Grund af dette Sprogs ejendommelige,
fra alle europæiske Sprog stærkt afvigende Natur, var det nødvendigt, at Under-
visningen for Begyndere meddeltes skolemæssig, gjennem Spørgsmaal og Svar i
Examination, medens Forelæsninger først kunde afgive Udbytte f >r videre frem-
skredne. Ganske vist kunde det overlades som en privat Sag til de studerende
at erhverve sig de fornødne Kundskaber i Hebraisk; men det vilde blive meget be-
kosteligere for dem og derved ikke lidet trykkende for adskillige, som vare i trange Kaar.
Ved Siden af de betydelige Summer, som anvendtes til Understøtelse for Semina-
rister og Kvinder, var den her omhandlede Sum saa ringe, medens den dog for en
tredje Del af dem, der hvert Aar blev Studenter, langt mere umiddelbart kom det
egentlige Universitetsstudium til gode, at overvejende Grunde talte for at bevilge
den. I Skrivelse til Ministeriet af 23. Novbr. anbefalede Konsistorium varmt denne
Indstilling, og udtalte i Overensstemmelse med, hvad det i Skrivelse af 24. Apr.
1874 havde udtalt, at det fandt det meget ønskeligt, navnlig efter at Undervis-
ningen i Heoraisk var ophørt ved de lærde Skoler, at ubemidlede theologiske stu-
derende kunde faa den nødvendige elementære Undervisning i dette Sprog ved
Universitetet uden Udgift. Herefter tilskrev Ministeriet under 3. Decbr., at det,
efter at Undervisningen i Hebraisk ved de lærde Skoler var ophørt, og Erhvervel-
sen af de fornødne Kundskaber i dette Sprog saaledes var gjort til en privat Sag
for de studerende, ikke saa sig i Stand til at bevilge en Understøttelse som den
ansøgte. Konsistorium har ved at meddele det filosofiske Fakultet Underretning
herom bemærket, at der som Følge heraf af den i semitisk-østerlandsk Filologi
ansatte Professor maa meddeles de studerende fornøden Vejledning til at tilegne
sig Begyndelsesgrundene i Hebraisk.
94
Universitetet 1875 —1876.
Hvad angaar det rets- og stats videnskabe lige Fakultet, bemærkes, at
der ved Ministeriets Skrivelse af 28. Decbr. 1875 er meddelt Professor Aagesen
Fritagelse for at holde Forelæsninger og øvelser i Foraarshalvaaret 1876 for at
sætte ham i Stand til at udføre de ham som Medlem af Kommissionen til Ud-
arbejdelse af en Sø- og Handelslov paahvilende Arbejder.
Det lægevidenskabelige Fakultet.
I Henhold til Ministeriets Begjæring om efter Udløbet af Efteraarshalvaaret
1875 at modtage en paa en Erklæring fra Lektor Rasmussens Læge støttet Op-
lysning om dennes Helbredstilstand, for at det kunde tages under Overvejelse,
hvorvidt det vilde være rettest at afskedige ham (Univ. Aarb. 1873 — 75 S. 171),
fremsendte det lægevidenskabelige Fakultet under 13. Jan. 1876 en saadan Er-
klæring, af hvilken det fremgik, at Lektor Rasmussens Sygdom i Løbet af dat
sidste halve Aar ikke var undergaaet nogen væsentlig Forandring, og at man endnu
som tidligere kunde have Haab om, at han i alt Fald til en vis Grad vilde kunne
gjenvinde sin Helbred, hvorimod der kun var meget ringe Udsigt til, at han i en
nær Fremtid vilde kunne optage sin Virksomhed som Universitetslærer. Hertil
sluttede Fakultetet sig, og indstillede, med mindre Ministeriet traf anden Bestem-
melse forinden, at Dr. Lange som hidtil maatte vikariere for Rasmussen i Foraars-
halvaaret 1876. Dette billigede Ministeriet under 19. Jan. 1876, ligesom det
ogsaa under 19. Juli s. A. efter Fakultetets Indstilling forlængede Vikariatet for
Efteraarshalvaaret 1876. Ved sidst nævnte Skrivelse meddelte Ministeriet Dr.
Lange Tilladelse til at udsætte Begyndelsen af sine Forelæsninger og Øvelser til
den sidste Uge af Septbr. Maaned, for at han derved kunde blive sat i Stand til
at møde som delegeret for det medicinske Selskab i Kjøbenhavn ved Lægemødet
i Philadelphia.
—	Cand. med. D. Storchs Ansættelsestid som klinisk Assistent ved Fødsels-
stiftelsen udløb d. 1. Febr. 1876. Efter Ansøgning tilstod Fakultetet med Direk-
tionens Billigelse ham V2 Aars Forlængelse, for at han i denne Tid kunde fuldføre
et videnskabeligt Arbejde. Fra 1. August ansattes cand. med. H. H. Brock,
hvilket Direktionen under 31. Juli 1876 billigede.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 15. Maj 1876 billigedes det, at Overlæge
ved Garnisonshospitalet Johan Moller i Dr. med. A D. Mullers Sygdom overtog
hans Hverv som Censor.
—	Under 26. Maj 1876 meddeltes der kgl. Stadfæstelse for Lektor, Dr. med.
P. A Plum til i 6 Aar, fra 1. Juni 1876 at regne, at være Overlæge ved den ny
oprettede kirurgiske Afdeling paa Frederiks Hospital (Univ. Aarb. 1873 -75 S. 67-68).
Det filosofiske Fakultet:
Ved Skrivelse af 6. Septbr. 1875 har Ministeriet meddelt Profess >r Grundtvig
Fritagelse for at holde Forelæsninger i Efteraarshalvaaret 1875, for at han kunde
anvende hele denne Tid til literært Arbejde, navnlig til Afslutnigen af „Danmarks
gamle Folkeviser", 4de Del.
—	Ved Skrivelse af 29. s. M. har Ministeriet meddelt Konferentsraad Madvig
paa Grund af hans Syns Svækkelse Fritagelse for i Resten af Efteraarshalvaaret
1875 at holde Forelæsninger og Ovelser.
—	Under 29. Oktbr. er der meddelt extraordinær Docent i den sammen-
lignende Sprogvidenskab Dr. phil. V. Thomsen Tilladelse til at indtræde som Med-
lem af det filosofiske Fakultet.
Andre Personalia.
95
—	Professor Schiern har ved Skrivelse af 1. Febr. 1876 erholdt Fritagelse
for at holde Forelæsninger i Foraarshalvaaret 1876, for at han kunde anvende hele
dette Tidsrum til literært Arbejde, navnlig til Udarbejdelse og afsluttende Udgivelse
af Skriftet „Nyere historiske Studier", 2den Del.
—	Ved Skrivelse af 18. April s. A. har Docent V. Thomsen erholdt Fri-
tagelse for den tilbage staaende Del af Foraarshalvaaret 1876 for at holde Fore-
læsninger, saa vel som for sine øvrige Forretninger, for at han derved kunde blive
sat i Stand til at efterkomme en til ham rettet Indbydelse om at holde en Række
Forelæsninger ved Universitetet i Oxford.
—	Ved Skrivelse af 5. Juli s. A. har Ministeriet meddelt Professor Mehren
Orlov til et Ophold i Udlandet, eventuelt til Udgangen af Efterfiarshalvaaret
1876.
—	Som Medlemmer af Examenskomiteen i Følge Bekj. 22. Maj 1874 har
det filosofiske Fakultet valgt Professorerne Ussing, Schiern, Holm og Bjerring, og
det matheinatisk-naturvidenskabelige Fakultet Professorerne Holten og Thomsen.
Professor Ussing er Komiteens Formand.
—	Som Formand for Kommissionen for den filologisk-historiske Embedsexa-
men har i Aarene 1873 — 74 og 1874—75 Professor Ussing virket og i 1875 —76
Konferentsraad Madvig.
—	I Anledning af, at det den 15. Juli 1876 var 50 Aar, siden Konferents-
raad Madvig ved sin Magisterdisputats „Emendationes in Ciceionis libres de legi-
bus--" offentliggjorde sit første videnskabelige Arbejde, overraktes der ham
af det filosofiske Fakultet følgende Lykønskningsskrivelse:
„Det er i Dag 50 Aar, siden De vandt Magistergraden for Deres første
offentliggjorte videnskabelige Arbejde „Emendationes in Ciceronis libres de legi-
bus — —Det filosofiske Fakultet har ikke villet lade denne Dag gaa forbi,
uden at vende Tanken tilbage til hin Begyndelse paa en halvhundredaarig ud-
mærket videnskabelig Virksomhed, der har været af saa gjennemgribende Betydning
for den klassiske Hlologi, og til Ære for vort Universitet og vort Land.
Deres varme Fædrelandsfølelse og Deres utrættelige Virksomhedsaand har
gjort det uimodstaaeligt for Dem ogsaa paa andre Omraader at virke for vort
Fædreland, blandt hvis ædleste Borgere De har Krav paa at blive regnet. Men
De er stedse vendt tilbage til Deres Videnskab som det Omraade, hvor De følte,
at De kunde udrette det meste, og det har været Dem forundt, ogsaa i en stærkt
fremrykket Alder, at berige Literaturen med fortrinlige Arbejder.
Fakultetet beder Dem derfor paa denne Deres Festdag modtage sin hjærte-
ligste Lykønskning, baade som en Anerkjendelse af en lang og hæderlig Forfatter-
virksomhed, og som Tak for den utrættelige Velvillie og Sandhedskærlighed, hvor-
med De altid er kommet dem i Mode, der som yngre studerende eller Deres Kol-
leger søgte Deres Raad.
Gid en Række af Aar endnu forundes Dem at virke i vor Kreds".
Det m a t h e m at i s k-n a turvidenskabelige Fakultet.
Ved Skrivelse af 13. Oktbr. 1875 bifaldt Ministeriet efter Fakultetets Ind-
stilling, at Observator, Professor Schjellerup anmodedes om at overtage Examina-
tionen i Astronomi ved den mindre skriftlige og den mundtlige Prove ved to fore-
staaende Magisterkonferentser i Fysik og Mathematik, saafremt der ej forinden
maatte være beskikket nogen Professor astronomiæ.
96
Universitetet 1875—1876.
—	Ved Skrivelse af 7. Decbr. 1875 meddelte Ministeriet Professor Thiele
Tilladelse til at opholde sig i Udlandet til den 25. Decbr. for at stifte Bekjendt-
skab med der værende Astronomer.
4. Tilladelse til at holde private Forelæsninger.
Ved Skrivelse af 3. Decbr. 1875 har Ministeriet bevilget, at den Cand. pliil.
Mortensen Steen ved Skrivelse af 20. Jan. s. A. midlertidig meddelte Tilladelse
til at holde Forelæsninger ved Universitetet (Univ. Aarb. 1873—75 S. 173) frem-
deles udstrækkes til at være gjældende for et Tidsrum af 5 Aar.
—	Under 27. Jan. 1876 begjærede Ministeriet det theologiske Fakultets og
Konsistoriums Erklæring over et Andragende fra Kateket F. Nielsen om Tilladelse
til at holde Forelæsninger over historisk Theologi (Kirkehistorie, det nye Testa-
mentes historiske Bøger, Isagogik og Jødefolkets Historie) ved Universitetet, idet
Ministeriet bemærkede, at det var sindet at bevilge dette Andragende. Det theolo-
giske Fakultet fraraadede i en den 16. Febr. afgivet Erklæring at bevilge Andra-
gendet. Hvad det her drejede sig om, var ikke Tilladelse til at holde nogle Fore-
læsninger over et opgivet Æmne inden en begrænset Tid i et af Universitetets
Auditorier, men Tilstaaelse af en Ret, som, naar ikke særegne Omstændigheder be-
grundede en Afvigelse derfra, beroede paa Erhvervelsen af den theologiske Licen-
tiatgrad eller Doktorgrad Der var saa meget større Opfordring til ikke at svække
denne Betydning af de akademiske Grader, som det nu var den eneste Rettighed,
som derved opnaaedes. Men naar det under de sædvanlige Forhold en Gang var
lykkedes at opnaa hin Ret ad Dispensationens Vej, da vilde ikke alene de føle sig
forurettede, der havde anvendt Tid. Flid og Bekostning paa Erhvervelsen af en
theologisk Grad med jus docendi for Oje; men man kunde vente, at adskillige
Kandidater, der havde bestaaet deres Embedsexamen med hæderlig Karakter, for
Fremtiden vilde fremkomme med lignende Begjæring, og der vilde da næppe uden
Vilkaarlighed og det blotte Hensyn til, hvem der var kommet først, kunne bestem-
mes, hvilke af dem der burde tilstaas den attraaede Ret. Det maatte erindres, at
for saa vidt unge Kandidater eller Præster kunde have Lyst til at holde Forelæs-
ninger, da kunde dertil erholdes andre Lokaler, f. Ex. Borchs Kollegiums Audito-
rium. Fakultetet saa ikke nogen tilstrækkelig Grund til i det foreliggende Tilfælde
at afvige fra den almindelige Grundsætning. De Skrifter, Andrageren havde ud-
givet, kunde ikke gjælde som Ækvivalent for en theologisk Licentiatdisputats.
Vel var der tidligere meddelt en Ansøger (Kand. Mortensen Steen) Tilladelse til
at optræde som Privatdocent i et af det filosofiske Fakultets Fag, uagtet han ikke
havde underkastet sig en Embedsexamen ; men dette Tilfælde var ikke tilstrækkeligt
til at være Præcedents for det foreliggende, der gik endnu betydelig videre.
Ogsaa Konsistorium fraraadede i sin den 25. Febr afgivne Erklæring at give
den begjærede Tilladelse. Andragendet gik ganske i Almindelighed ud paa at er-
holde Tilladelse til at holde Forelæsninger ved Universitetet over historisk '1 heologi,
hvilket sidste nærmere forklaredes ved Opregningen af en Række theologiske V iden-
skabsfag, der skulde være Gjenstund for Forelæsningerne. Det var altsaa i \ irke-
ligheden, som Ansøgeren ogsaa selv og det theologiske Fakultet betegnede det, et
Andragende om Adgang til, uden at opfylde den af Loven fordrede Betingelse, at
virke som Privatdocent ved Universitetet, uden nogen Begrænsning i Tid, og kun
Tilladelse til at holde private Forelæsninger.
97
med en aldeles almindelig Begrænsning i Henseende til Æmnerne. Konsistorium
fandt det i højeste Grad betænkeligt, at en saadan Tilladelse meddeltes, og at den
paagjældende saaledes fritoges for at opfylde den Betingelse, som Universitetslov-
givningen kræver for at erholde Ret til at optræde som Privatdocent ved Universi-
tetet, nemlig Erhvervelsen af en akademisk Grad. I denne Betingelse laa, at den,
der vilde virke som Privatdocent ved Universitetet, først skulde have erhvervet
Universitetets Anerkjendelse af sin Kvalifikation hertil ved at underkaste sig den
højeste videnskabelige Prøve, som Universitetet kjender. Retten til privat Lærer-
virksomhed stod som det Maal, der skulde opfordre dem, der tiltroede sig et sær-
lig videnskabeligt Kald, til at fere deres Studier ud over den Grænse, hvormed
de fleste afslutte dem, nemlig Embedsexamen eller Magisterkonferents. Det var
nu endog den eneste retlige Virkning, der knyttede sig til Erhvervelsen af akade-
miske Grader. Hermed vilde man ganske bryde, naar det var muligt at faa Ret
til uden nærmere Begrænsning at optræde som Privatdocent, uagtet den foreskrevne
Betingelse ej var opfyldt. Det vilde ikke være muligt at sætte nogen Grænse for
slige Dispensationer, som ikke vilde gjøre den almindelige Regel illusorisk, og det
kunde forudses, at Opfordringen til at gaa den regelmæssige Vej derved efterhaan-
den vilde blive saaledes svækket, at det i endnu højere Grad, end nu var Tilfæl-
det, vilde blive sjældent, at nogen søgte at erhverve sig en akademisk Grad, saa
at dette for ethvert Universitet, vigtige Led i den akademiske Uddannelse til sidst
forsvandt. Det var disse Grunde, som bevægede Konsistorium til i Skrivelse af
22. Decbr. 1874*) at fraraade, at der meddeltes Cand. pliil. Mortensen Steen en
Tilladelse til at virke som Privatdocent, uagtet han ikke havde erhvervet den aka-
demiske Grad, ja ikke en Gang underkastet sig en saadan Prøve, som atter er
Betingelse for Gradens Erhvervelse, om der end i andre Henseender fra hans Side
var præsteret mere, end det var Tilfældet med nærværende Ansøger. Det var
fremdeles de samme Grunde, som atter nu maatte bevæge Konsistorium til at fra-
raade Bevilgelsen af det foreliggende Andragende. At den paagjældende saaledes
henvistes til at gaa den regelmæssige, i Lovgivningen foreskrevne Vej for at
naa sit Maal, kunde naturligvis aldrig kaldes en Ubillighed. Men dertil kom, at
der jo kun var Tale om at kræve Erhvervelse af en akademisk Grad, for saa vidt
vedkommende vilde optræde som Docent netop ved Universitetet. Den yngre Vi-
denskabsmand, hvis Forhold ikke tillod ham at prøve paa at opnaa Retten hertil
ad regelmæssig Vej, og som dog ønskede at prøve sine Kræftei paa videnskabelige
Forelæsninger, var jo derved ingenlunde afskaaret derfra. Det st d ham frit for
at holde sine Forelæsninger uden for Universitetet. Som det theologiske Fakultet
bemærkede, gaves der andre Lokaler, som hensigtsmæssig kunde benyttes hertil,
ligesom der ogsaa havde dannet sig en Række Foreninger mellem studerende af
fælles Studiefag, deriblandt mellem Theologer, der gjorde en saadan Virksomhed
mulig og let uden for Universitetet. En helt anden Sag var det, at der ofte var
meddelt, og at Konsistorium ikke alene ikke havde modsat sig, men endog oftere
anbefalet, at der gaves Mænd, som ikke havde erhvervet nogen akademisk Grad,
Tilladelse til at holde Forelæsninger ved Universitetet over et enkelt, bestemt be-
grænset Æmne, for en begrænset, efter Æmnet afpasset Tid. En saadan Tilla-
13
98
Universitetet 1875—1876.
delse kunde gives uden at rokke ved den almindelige Grundsætning om Betingel-
serne for at erhverve Ret til at virke som Privatdocent. Hvorvidt der maatte
være Grund til med Hensyn til Kateket Nielsen at gjøre Anvendelse heraf, var
Konsistorium imidlertid i Følge Indholdet af det foreliggende Andragende ude af
StaDd til at udtale sig om.
Under 2. Marts 1876 har Ministeriet derefter meddelt Kateket Fr. Nielsen
Tilladelse til i et Tidsrum af 3 Aar at holde kirkehistoriske Forelæsninger v«d
Universitetet.
III. Forelæsninger og Øvelser.
Anmeldte og holdte Forelæsninger*)
Efter Forelæsningskatalogerne og de til Ministeriet indsendte Beretninger gi-
ves her en Oversigt over de i Universitetsaaret afholdte Forelæsninger og deres
Gjenstand, med Tilføjelse af Time- og, saa vidt Materiale dertil haves, Tilhører-
antallet. Hvor i sidst nævnte Henseende dobbelte Angivelser findes, betegner det
første Tal de ved Forelæsningernes Begyndelse, det i Parenthes anførte Tal de
ved disses Slutning tilstede værende Tilhørere.
Efteraars-Halvaar 1875.
Det theologiske Fakultet.
Dr. C. E. Scharling, Prof. Ord., 1) offentlig: — efter nogle indledende Fore-
drag til Vejledning for de unge studerende, som begynde deres theologiske Kursus,
3 T. —, den almindelige Indledning til det nye Testamentes Skrifter, 3 T., afbrudt
ved Sygdom; 2) privatissime: skriftlige øvelser i de exegetiske og historiske Dis-
cipliner, 2 a 3 T. hver anden Uge, 43 Delt. Christen Hermansen, Prof.
Ord., 1) offentlig: den første Del af Indledningen til det gamle Testamente, 3 T.,
52 (47) Tilh., 2) offentlig: Fortolkning af Profeten Jesaias, fra 40 Kap. af, 3 T,
14 (13) Tilh. Fr. Hammerich, Dr. phil., Prof. Ord.. 1) offentlig: mundtlige
Øvelser i Kirkehistorien (den nyere og den nyeste Tid), 2 T., 47 (30) Delt.;
2) offentlig: den engelske Kirkehistorie, 4 T., 20 (10) Tilh. Lic. C. Henrik
Scharling, Prof. Ord., 1) offentlig: Evangelisk-luthersk Dogmatik, 3 T., 61 (51)
Tilh.; 2) privatissime: theologiske Skriveøvelser over de systematiske og filosofiske
Discipliner, 2 T. hver anden Uge, 40 (21) Delt. — P. Madsen, midlertidig Do-
cent, offentlig: l) det nye Testamentes Hermeneutik, 3 T , 112 (96) Tilh.; 2) For-
tolkning af Epheserbrevet, 2 T., 114 (108) Tilh — J. P. F. Kønigsfeldt,
Cand. theol., fh. Adjunkt, hvem Ministeriet midlertidig havde tilladt at give theolo-
giske studerende Undervisning i Hebraisk (se foran), Begyndelsesgrundene i He-
braisk og de 20 første Kapitler af Genesis, 4 T., 44 Delt. — Pastoralsemi-
nariet: Dr. jur. A. L. C as se: Kirkeretten, 2 T. Dr. B. J. F'og, Holmens
Provst: homiletiske øvelser og Forelæsninger over praktisk Theologi, 2 T. Lic.
C. Rothe, Stiftsprovst: kateket.iske Øvelser og Foredrag over Kateketiken, 2 T.
*) Med Hensyn til den for det rets- og statsvidenskabelige Fakultet approberede
Forelæsningsplan for Universitetsaaret henvises til Univ. Aarb. 1873 — 75 S. 176.