Legat- og Stipendievæsen.
61
tydede Sted, om ikke Konsistorium vilde anmode Ministeriet om at lade Bygnings-
inspektøren affatte Overslag over de med Opstillingen og Indhegningen forbundne
Udgifter og at disse derefter maatte blive optagne paa Universitetets Budget i
Finanslovforslaget for 1874—75. I Skrivelse af 7. Juli til Ministeriet tiltraadte
Konsistorium det gjorte Forslag og den trufne Overenskomst med Magistraten, og
indstillede Forslaget om Statuens Anbringelse til Ministeriets Billigelse, ligesom
Konsistorium ogsaa tiltraadte Komiteens Forslag med Hensyn til Udgifterne ved
Opstillingen og Indhegningen af Statuen. Efter Ministeriets Begjæring udarbejdede
Bygningsinspektøren et Overslag, hvorefter Piedestalen til Statuen, udført i svensk
Granit med Fundament og Opstilling, vilde koste 400 Rd. og Jerngelænderet
756 Rd. 46 Sk, hvilke Beløb bevilgedes ved Finantsloven for 1874—75 og se-
nere, da Piedestalen først kunde faas i 1875 — 76, ved Finantsloven for dette Aar
med et paa Grund af Prisernes Stigning noget forøget Beløb.
I Juni 1876 rejstes Fodstykket til Statuen, og efter Konsistoriums Begjæring
blev, da Statuen var opstillet, Pladsen i Observatoriets Have uden for Monumentet
reguleret, Opfyldningen omkring Fodstykket og paa Voldskrænten foretaget, hvor-
efter den højtidelige Afsløring af Statuen foregik den 8. August, .'300 Aaisdagen
for Grundstenens Nedlæggelse til Uranienborg
VII. Det akademiske Legat- <>£ Stipendievfesen.
1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1875—76 er der tilkommet et Legat, ,,Carl Mel-
chiors Legat". Fundatsen,, der under 22 Marts 1876 ad mandatum er forsy-
net med kgl. Stadlæstelse, lyder saaledes :
\i Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt:
Enketru Thora Susanne Caroline Melchior, født Rist, bar meddelt Konsistorium,
af hun for at fyldestgjøre sin afdøde Mands, Underlæge Carl Melchiors inderligste
Onske, og i Betragtning af den Erfaring, denne og hun selv havde gjort med Hen-
syn til de \ anskeligheder, som den unge, ubemidlede Læge har at overvinde, naar
han skal aabne sig sin Livsvirksomhed, er bestemt paa at oprette et Legat med
det Hovedformaal at lette den unge, ubemidlede, dygtige og hæderlige Kandidat
Vejen til Maalet, og tillige at yde Flid og Arbejde Agtelse og Anerkjendelse, samt
at hendes Datter Agnes Januaria Melchior, født den 7. Aug. 1851, i et og alt er
enig med hende med Hensyn hertil. 1 dette Øjemed har hun derfor skjænket
Universitetet en Kapital af 6,000 Kr. i Østifternes Kreditforeningsobligationer,
4de Serie, med Koupons, første Gang betalbare den 11. Juni 1876, til Oprettelsen
at et Legat, der til Minde om hendes afdøde Mand skal kaldes „Carl Melchiors
Legat . Renten af Legatets Kapital skal forst tilfalde Opretterindens tvende Sø-
stre Johanne Severine Rist og Nicoline Jeroma Diderikke Dorothea Rist i deres
Levetid, hver med Halvdelen, og naar den ene dør, den længst levende med det
1 ulde Beløb, men efter den længst levendes Død hvert tredje Aar uddeles til en
medicinsk Kandidat med bedste Karakter, der agter at nedsætte sig som prakti-
serende Læge i Danmark. Giverinden udtaler derhos det Haab, at den Kandidat,
hvem Legatet tildeles, i Overensstemmelse med den Tanke og det Sindelag, af
62
Universitetet 1875—1876.
hvilket dets Oprettelse har sit Udspring, vil lægge mindre Vægt paa Understøttel-
sen i og for sig end paa den Anerkjendelse, der ligger deri, at han ved sin mo-
ralske Vandel og gudfrygtige Sindelag har kunnet opnaa at erholde Carl Mel-
chiors Legat. I Overensstemmelse med Giverindens Onske og de af hende angivne
nærmere Vilkaar har Konsistorium forfattet følgende Fundats:
1.	Legatet bestyres som en for sig bestaaende, selvstændig Formue, men for
øvrigt paa samme Maade som Kjøbenhavns Universitets øvrige Legatmidler.
Legatkapitalen er for Ojeblikket anlagt i Østifternes Kreditforenings Obli-
gationer, 4de Serie; hvad der i Tidens Løb maatte indvindes ved Udtræk-
ning af disse Obligationer, lægges til Legatkapitalen. Legatets Eforus
vælges af det lægevidenskabelige Fakultet blandt dette Fakultets Med-
lemmer.
2.	Legatet træder i Virksomhed strax med den i 11. Juni Termin d A. be-
talbare Rente. Renten, med Fradrag af Administrationsudgifterne, tilfalder
Opretterindens tvende Søstre Johanne Severine Rist og Nicoline Jeroma
Diderikke Dorothea Rist i deres Levetid, hver med Halvdelen, og naa'r den
ene dør. den længst levende med det fulde Beløb. Efter den længst le-
vende af fornævnte Giverindens Søstres Død kan Understøttelse af Le-
gatet søges af værdige og trængende medicinske Kandidater, der have
endt deres Studier med bedste Karakter, og ville nedsætte sig som prak-
tiserende Læger i Danmark. Først naar Legatet træder i Virksomhed
efter denne sin Hovedbestemmelse, vælges en Eforus for det.
3.	Naar Legatet er traudt i Kraft efter sin Hovedbestemmelse, bortgives Be-
løbet af den i 3 Aar opsamlede aarlige Rente i en Juni eller December
Termin af det lægevidenskabelige Fakultet til den Kandidat, som efter det
foran anførte maa anses for bedst kvaliticeret, for derved at lette ham
de Vanskeligheder, han har at overvinde ved at aabne sig sin Livsvirk-
somhed, samt som Anerkjendelse for Flid og Arbejde. Enhver Legat-
nyder erholder et Exemplar af Fundatsen.
Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlig Underskrift.
Kjøbenhavn den 13. Marts 1876.
2. Forandringer i de f u n d a ts m æ ssig e B es t em m el s er for de enkelte
Legater eller nærmere Regler for Anvendelsen af disse.
Under 16. Decbr. 1875 begjærede Ministeriet, foranlediget ved uogle i en
Bladartikel indeholdte Paastande, Konsistoriums Erklæring om, hvorvidt der ved
Bortgivelsen af det Thottske Legat havde været afveget fra Bestemmelserne i
dette Legats Fundats. Konsistorium anmodede Eforus, Etatsraad Steenstrup, om
herover at ytre sig, hvilket derefter skete i en udførligere Udtalelse af 22. Decbr.
Hvad særlig angik den i Artiklen indeholdte Anke over, at Statuternes Bestem-
melser med Hensyn til Legatets Formaal ikke overholdtes, idet Legatet formentlig
kun skulde være bestemt for Studier ved fremmede Akademier, hvilede dette paa
en Forvexling af Testamentet og Fundatsen. I Følge Fundatsens § 1 er Stipen-
diet bestemt for tvende studerende, at de i tre Aar kunne rejse udenlands og
„paa fremmede Universiteter og Steder lægge sig efter de fysiske og økonomiske
Videnskaber, for saa vidt disse sidste angaa Landhusholdningstheorien og Theorien
Legat- og Stipendievæsen.
om Manufakturer og Fabriker, hvortil ogsaa henregnes Naturhistorien.'- Fra iørste
Færd af havde man efter Udtrykket „fremmede Universiteter og Steder", og ef-
ter de i Fundatsen nævnte Studiers Beskaffenhed stedse ladet Studier i Naturen
og ved Fabriker o. s, v. uden for Univrrsiteterne og uden for det egentlige Dan-
mark have en lige berettiget Betydning med Hensyn til Legatets Nydelse med
saadanne Studier, der nærmere vare knyttede til fremmede Læreanstalter, hvilket
paavistes ved en Række af ifixempler fra ældre og senere Tider.
Med Skri\else af 4. Jan. 1876 indsendte Konsistorium denne Udtalelse til
Ministeriet, idet det bemærkede, at den i et og alt sluttede sig hertil. Bestem-
melsen i Fundatsens § 1 om Legatets Formaal indeholdt Hjemmelen for den An-
vendelse, der havde fundet Sted til Studier udenlands ogsaa uden for Universite-
terne. Det var tydeligt, og bekræftedes ved de Forhandlinger, der gik forud for
Fundatsens Tilblivelse og Stadfæstelse, at man ved Formuleringen af dennes § 1
paa den Maade, som sket var, var sig bevidst, at man gjorde saadanne Studier
mulige for Legatnyderne, medens den bogstavelige Optagelse at Ordene i Legat-
stifterens Testamente mulig kunde have fremkaldt Tvivl i saa Henseende. Af de
Optegnelser, der findes i Konsistoriums Forhandlingsprotokol og Kopibøger fra den
Tid, ses det nemlig, at et første, af Konsistorium affattet Fundatsudkast, der bog-
stavelig huldt sig til Testamentet, af Universitetets da værende Patron, Hertugen
af Augustenborg, blev standset, at en Del af ham foreslaaede Forandringer, navn-
lig ogsaa i § 1, derefter bifaldtes af Kancelliet, og at Konsistorium derefter paa
dette Grundlag affattede det nye Udkast, som derpaa blev konfirmeret.
Skjønt nu Konsistorium ansaa denne Forstaaelse af Fundatsens Ord for den
rigtige, vilde det dog, da det blev Konsistorium bekjendt, at Ministeriet nærede
Tvivl, om ikke Fundatsen maatte antages at forlange Stipendiatens Ophold i „Byer",
ikke vedblive med en Uddeling af Stipendiet, der forudsatte den videre Opfattelse,
førend en bestemt og utvetydig Hjemmel derfor var tilvejebragt, og herom gjorde
det nærmere Indstilling i Skrivelse af 5. April s. A. At det i og for sig var
ønskeligt, at Hjemmel til en saadan friere Anvendelse havdes, forekom Konsisto-
rium utvivlsomt. De i Fundatsens § 1 nævnte Videnskaber vilde ofte, nogle af
dem endog i de fleste Tilfælde, kræve Dyrkernes Ophold uden for Byer, og det
vilde derfor ofte kunne føles som et besværende og hæmmende Baand paa Sti-
pendiets Anvendelse til de videnskabelige Studiers Fremme, naar det skulde være
bundet paa den Maade, som den snævrere Forstaaelse medforte. Et Vidnesbyrd
om, at der virkelig var Trang til den hidtil givne større Frihed for Benyttelsen,
laa i den Kjendsgjerning, at Stipendiet i den forløbne Tid, i hvilken Konsistorium
havde fulgt den videre Opfattelse, ofte havde været anvendt af Stipendiaterne
til Ophold og Kejser uden for Byer. Konsistorium indstillede derfor, at der maatte
erhverves allerhøjeste Stadfæstelse paa følgende nærmere Bestemmelser af Keglen
i § 1 i fundatsen: „Det ved Fundats af 24. Febr. i804 oprettede Thottske Rejse-
stipendium skal kunne anvendes til Rejser til og Ophold paa ethvert Sted uden
for Kongeriget Danmark, hvor saadanne Studier, som falde inden for det . ved Fun-
datsen foreskrevne Formaal, med Udbytte kunne drives."
Da Frugten af de Studier, som det er det Thottske Legats Formaal at fremme,
nærmest maatte antages for Statstjenestens Vedkommende at ville komme de Inter-
esser til gode, som høre under Indenrigsministeriets Omraade, forelagde Undervis-
nigsministeriet under 26. April dette Ministerium Spørgsmaalet, og begjærede her-
64
Universitetet 1875 - 1876.
over dets Erklæring. Det mindede i denne Skrivelse om, at der i Følge et af af-
døde Statsminister Grev Thott under 4. -Juli 1783 oprettet Testamente til Kjøben-
havns Universitet blev skjænket 10,000 Rd. til at lade for Renten deraf tvende
studerende, hver i 3 Aar, besøge udenlandske Akademier, paa fysiske og
økonomiske Videnskaber, hvorhen ogsaa henregnedes historia naturalis, alt efter
den Fundats, der herom vilde være at oprette og under Konsistoriums Opsigt.
Ved den senere af Konsistorium udfærdigede, under 24. Febr. 1804 konfirmerede
Fundats — aftrykt i Engelstofts Universitets- og Skoleanp.aler for 1807 II.
S. 97—100 og i Fogtmanns Reskriptsamling for 1804 — var der for Legatets
Anvendelse givet følgende nærmere Bestemmelser:
Post i. Renterne af de 10,000 Rd. skulle saaledes anvendes, at 2de Stu-
denter, som ere fødte i de danske Stater og som have studeret ved Kjøbenhavns
Universitet, derfor i 3 Aar skulle rejse udenlands og paa fremmede Universi-
teter og Steder læ'gge sig efter de fysiske og økonomiske Videnskaber, fer saa
vidt disse angaa Landhusholdningstheorien og Theorien om Manufakturer og Fa-
briker, hvortil maa henregnes Naturhistorien.
Post 2. Da det fysiske, økonomiske og Naturhistoriens Fag hver for sig
ere meget vidtløftige, saa kan det tillades, at Stipendiarii vælge sig et enkelt af
oven meldte Fag for at dyrke samme med desto større Hid og derudi naa større
Fuldkommenhed.
Post 3. Efterdi Mathematik og Kemi ere meget vigtige og uundværlige
Foiberedelsesvidenskaber for det fysiske og økonomiske Studium, saa maa dette
Stipendium ej gives uden til dem, som bevise, at de besidde Kundskaber i disse
Videnskaber.
Post 5. Stipendiarii ler, forinden de herfra rejse, for Eforus forklare Hen-
sigten af deres Rejse, hvilke Videnskaber de fornemmelig gjøre til deres Hovedfag,
hvad Plan de i denne Henseende have lagt sig, og hvilke Akademier og Ste-
der de ville besøge.
Det vilde saaledes ses, at ved Formuleringen af Fundatsens Post 1. paa den
Maade, som sket var, vare Udtrykkene i Testamentet, for saa vidt dette fordrede,
at Stipendiaterne skulde besøge „udenlandske Akademier" forandrede derhen,
at Stipendiaterne skulde dyike de j Fundatsen omtalte Videnskaber „paa fremmede
Universiteter og Steder" (eller, som det i nogle Afskrift er og Aftryk fandtes,
„Stæder"*), hvorfor denne Passus af Fundatsen ogsaa af Konsistorium, siden Fun-
datsen udkom, var blevet forstaaet saaledes, at den ikke bandt Stipendiets Be-
nyttelse til „Byer" uden for Kongeriget, men tillod Ophold paa ethvert Sted uden
for Kongeriget, hvor saadanne Studier, som henhørte under det fundatsmæssige
Formaal, med Udbytte kunde drives. Ministe iet havde imidlertid faaet Tvivl, om
denne F'orstaaelse var den rigtige, og om ikke F'undatsen, ligesom oprindelig Testa-
mentet, gjorde Stipendiets Nydelse afhængig af, at Opholdet i Udlandet indskræn-
kedes til de Steder, hvor Universiteter eller Akademier fandtes.
i Skrivelse af 16. »Maj udtalte derefter Indenrigsministeriet, at om det end
*) Ministeriet bemærkede, at Afskrivningen af Fundatsetis Bestemmelser oven for var
sket efter det kgl. danske Kancellis Konceptforestilling af 17, Febr. 1804 om
allerhøjeste Konfirmation paa Legatets Fundats,
Legat- og Stipendievæsen.
65
kunde tiltræde Konsistoriums Udtalelse om det ønskelige i, at Nydelsen af de til-
delte Stipendier ikke betingedes af, at vedkommende tog Ophold ved fremmede
Akademier, maatte det dog anse det for særdeles tvivlsomt, om fundatsmæssige Be-
stemmelser, der gik ud paa at sanktionere en saadan Ordning, kunde anses for-
enelige med Testamentets Ord, der bestemt syntes at henvise den. der nyder godt
af Legatet, til at dyrke de omhandlede Stadier paa saadanne Steder, være sig i
øvrigt i eller uden for Byerne, hvor dertil egnede videnskabelige Anstalter findes.
Efter Undervisningsministeriets Begjæring udtalte ogsaa Bestyrelsen for den
polytekniske Læreanstalt sig i Skrivelse af 12. Juni om Sagen. Bestyrelsen ud-
talte — efter at den først havde gjort opmærksom paa, at man ikke godt paa
Dansk kunde sige „at studere paa Stæder (Steder)", naar det var Byer, der men-
tes, men det maatte da upaatvivlelig hedde i Stæder (Steder) —, at det maatte for-
medes, at Testator havde villet skaffe saa godt Udbytte som mulig for de Viden-
skaber, han ved sit Stipendium vilde understøtte. Men siden den Tid, da de nær-
mere Bestemmelser for Legatets Anvendelse fik kgl. Konfirmation, var der oprettet
mange Læreanstalter uden for Byerne, f. Ex. astronomiske Observatorier, Landbrugs-
akademier o. s. v., mange private havde anlagt betydelige Samlinger, og det havde
sikkert ikke været Testators Mening at ville forhindre Studiet ved saadanne Insti-
tutioner. Naar de kgl. konfirmerede Bestemmelser som Gjenstand for de Studier,
Stipendiet skulde understøtte, nævnede ,,Landhusholdningstheorien og Theorien om
Manufakturer og Fabriker, hvortil ogsaa henregnes Naturhistorie", saa gjaldt det
om alle disse Fag, at den rene Theori var et blot og bart intet; den var ude-
lukkende bygget paa Erfaring, og skulde Studiet føre til et tilfredsstillende Re-
sultat, maatte den paa Universiteter tilegnede Theori stadig sammenholdes med
Erfaringen. Landhusholdningstheorien fik først sin Værdi ved at sammenholdes
med det praktiske Landbrug, den tekniske Theori sin ved at prøves paa Fabrikerne,
og den naturhistoriske sin ved at prøves paa selve Naturens Gjenstande. Besty-
relsen saa derfor ikke rettere, end at Stipendiet vilde tabe ganske væsentlig i
sin Betydning, hvis Ordet Stæder ikke blev forstaaet som Lokaliteter, der egnede
sig til de nævnte Studeringer, og tiltraadte ganske Konsistoriums Opfattelse.
I den for Kongen nedlagte Forestilling tiltraadte Undervisningsministeren den
af Indenrigsministeriet udtalte Opfattelse, og efter dets Indstilling blev der ved
kgl. Resol. af 24. Juli 1876 meddelt Stadfæstelse paa følgende nærmere Bestem-
melser af Reglen i § 1 i den under 24. Febr. 1804 allerhøjst konfirmerede Funda-
tion for det Thottske Rejsestipendium:
„Det ved Fundats af 24. Febr. 1804 oprettede Thottske Rejsestipendium vil
fortrinsvis være at anvende til Understøttelse for Hejser til og Ophold paa Ste-
der, være sig i eller uden for Byerne, hvor der findes videnskabelige Anstalter,
der egne sig til at fremme de i Fundatsen betegnede Formaal; foreligger der ikke
Ansøgning om Understøttelse til at besøge saadanne Steder, eller kun Ansøgnin-
ger for Fersoner, der ikke kunne antages at være saaledes forberedte, at de kunne
have virkelig Nytte af en Rejse til disse Steder, kan Stipendiet anvendes til Under-
støttelse for Rejser til og Ophold paa ethvert Sted uden for Kongeriget Danmark,
hvor Studier, der falde inden for de ved Fundatsen beskrevne Formaal, med Nytte
luinne drives, naar Ansøgninger fra kvalificerede derom foreligge."
Efter at Konsistorium herom havde modtaget Meddelelse fra Ministeriet, har
det under 28. Juli kommuniceret Eforus Indholdet af Ministeriets Skrivelse,
Universitets Aarbog.	9
66
Universitetet 1875—1876.
— Renterne af det Bulowske Legat til botanisk Plantetegning, hvis Kapi-
tal er radiceret i Sanderumgaard, skulle af dennes Ejer i Følge Gavebrevet (se
Koll. Tid. for 1812 S. 817 —18) udbetales til Professoren i Botanik. Dette fandt
ogsaa tidligere Sted, indtil Eforiet for Legatet efter Professor Liebmanns Død fore-
løbig blev overdraget til Professor Steenstrup, der vedblivende bestyrede det, indtil
Ministeriet efter Professor Didrichsens Udnævnelse til Professor botanices begjærede
Oplysning af Konsistorium om Grunden til, at Eforiet ej var blevet overdraget til
denne. Efter Opfordring af Konsistorium udtalte Etatsraad Steenstrup sig herom
i en den 8. Februar 1876 afgivet Erklæring. Han gjorde heri gjældende, at Efo-
riet for det Bulowske Legat nærmest var blevet betragtet som hørende sammen
med den Del af de ældre botaniske Professorers forenede Virksomheder, der ved-
kom Bestyrelsen af den botaniske Have og Udgivelsen af Flora Danica. Dels var
nemlig Bestyrerne af den botaniske Have i Reglen Udgiverne af Flora Danica, og
det Bulowske Legat var i Følge Gavebrevet paa den ene Side stiftet til det bota-
niske Studiums Fremme „især saa vidt Fædrelandets Planter angaar", paa den
anden Side for at give Varighed til den Undervisning i Plantetegning, som paa
Legatstifterens Bekostning skulde gives af Flora Danicas Tegner, saaledes som
det i Gavebrevet hedder „saa længe Alder og Svaghed ikke forhindrede ham i at
besørge denne Undervisning", dels skulde den Del af Legatet, som aarlig blev til-
bage, efter at Tegnelæreren var lønnet, Tegnematerialerne betalte og Opvarmningen
og Tegnelokalet m. m. bekostet, i Følge kgl. Resol. 21. Septbr. 1838 indbetales
paa den botaniske Haves Konto til bedste for Havens Bibliotek, hvorved Legatet
yderligere syntes betegnet som nærmest vedkommende Havens bestyrelse, hvoiun-
der Bibliotheket hører. Konsistorium mente derfor ogsaa, da Professor Liebmann
var død, at Eforiet nærmest maatte gaa over til den Botaniker, til hvem den bo-
taniske Haves Bestyrelse midlertidig blev overdraget og som tillige blev antaget
til Udgiver af Flora Danica. Men da Docent J. Lange, i hvis Hænder begge disse
Funktioner gik over, hverken var Medlem af Konsistorium eller af noget af Fakul-
teterne, blev Etatsraad Steenstrup valgt til at fungere som Eforus for Legatet,
og heri skete ingen Forandring ved Professor -Ørsteds Ansættelse som Professor
botanices, eftersom han ikke tillige blev Direktør for Haven.
Med Skrivelse af 15. Febr. indsendte Konsistorium denne Udtalelse til Mini-
steriet, idet det bemærkede, at Etatsraad Steenstrups Antagelse, at Gavebrevet,
naar det nævnte Professor botanices, havde hane Egenskab af Diiektøi foL Ha\en
for Øje, yderligere blev bekræftet ved den Omstændighed, at Gavebievet aldiig
syntes at være blevet meddelt Universitetet, hvis Arkiv intet indeholdt om det,
hvorimod den botaniske Haves Arkiv indeholdt Oplysninger om, at det kgl. danske
Kancelli havde meddelt Direktionen Underretning om Gavebrevets Oprettelse og se-
nere om dets Konfirmation. At Eforiet efter Professor Liebmanns Død ej gik over
til den konstituerede Direktør, Professor Lange, laa i, at dette ikke antoges toi-
eneligt med Bestemmelsen i Ivundgjørelse 18. Septbr. 1850 § 4 d. I øvrigt fandt
Konsistorium det naturligere i og for sig, at den midlertidige Forvaltning at Le-
gatet overdroges Professor botanices i Stedet for nogen af de andre naturhistoriske
Professorer. Naar dette hidtil ikke var sket, var Grunden den, at man hverken
for Professor Orsteds eller for Professor Didrichsens Vedkommende havde haft
Anledning til at formode nogen Tilbøjelighed til eller noget Onske om at overtage
bemeldte Efori,
Legat- og Stipendievæsen.
67
Under 29. Febr. tilskrev Ministeriet derefter Konsistorium, at det ikke kunde
anerkjende de af den fungerende Eforus anførte Grunde for Legatets Forbindelse
med Bestyrelsen for den botaniske Have og Sandsynligheden af, at Gavebrevet,
naar det nævnte Professor botanices, havde hans Egenskab af Direktør for Haven
for Øje, saa lidt som Ministeriet fandt, at den Omstændighed, at Gavebrevet ikke
syntes at være meddelt Universitetet, men derimod Direktionen for den botaniske
Have, kunde komme i Betragtning lige over for Gavebrevets udtrykkelige Bestem-
melse om, at Renterne af Legatet skulde udbetales til Professoren i Botanik. Mini-
steriet var derfor enigt med Konsistorium i at anse det for rigtigst, at Forvalt-
ningen af Legatets Efori overdroges til Professor botanices. Konsistorium har
derefter under 8. Marts udnævnt Professor Didrichsen til Efor for det Biilowske
Legat til Undervisning i botanisk Plantetegning.
—	Bangs Stipendium er bestemt for theologiske Studenter, der „logere
i Regentsen i den fjerde Gang, anden Dør paa højre Haand, oven paa eller i an-
den Etage"*), og bortgives af det theologiske Fakultet. Ved Legatets Bortgivelse
var imidlertid i mange Aar fulgt den Praxis, at det efter Raadførsel med Regents-
provsten, blev tildelt trængende theologiske Studenter overhovedet paa Regentsen,
og uden at nogen Denominationsskrivelse i denne Anledning blev udfærdiget af
Fakultetet. Herimod var der ved en Revisionsantegnelse gjort Indvending og
navnlig paastaaet, at kun theologiske stude, ende, der beboede -det af Testator ud-
pegede Kammer, skulde have Adgang til Legatet. Men da dette Kammer da be-
boedes af en Theolog og en Mediciner, og den bogstavelige Opfyldelse af Testators
Villie saaledes var en Umulighed, androg Eforus paa, at den gængse Praxis maatte
blive godkjendt, saa at Legatet altsaa kunde uddeles til trængende theologiske
studerende paa Regentsen, uden særligt Hensyn til det omtalte Kammers Beboere,
og uden at Eforus behøvede nogen Denominationsskrivelse fra det theologiske Fa-
kultet. I denne Anledning gjorde Konsistorium i Skrivelse af 11. Marts 1876
1ste Revisionsdepartement opmærksom paa, at Universitetsdirektionens Skrivelse af
9. Marts 1839 (Scheel: Stipendier og Kollegier S. 42—43) med Hensyn til de
Regentsstipendier, hvis Fundatser henlægge dem til visse Kamre paa Regentsen,
havde bifaldet, at Stipendierne bleve bortgivne uanset, at Stipendiaterne beboede
andre end de i Fundatserne nævnte Værelser. Hvad Formen for Udnævnelsen til
Stipendiet angik, ansaa Konsistorium ikke den hidtil fulgte Fremgangsmaade, hvor-
efter ingen Denominationsskrivelse fra det theologiske Fakultet brugtes, for ufor-
enelig med Testamentet, og havde derfor ved Skrivelse til Legatets Eforus god-
kjendt den.
—	Med Hensyn til det SkeelskeLegats 1ste Bikonto er det bestemt, at
naar der paa denne Konto er opsamlet saa stort et Beløb, at der deraf kan dan-
nes en ny Stipendiepoifioii paa 80 Kr. aarlig, overføres Kapitalen til Legatets
Hovedkonto. Efter at der nu ved Oplæg i 11. Juni Termin 1875 paa ommeldte
Bikonto var naaet en Rente bærende Kapital af 2171 Kr., blev der fra 11 Decbr.
1875 at regne overført til Legatets Hovedkonto en Kapital af 2064 Kr. 50 O.,
som, efter Fradrag af det sædvanlige Administrationsgebyr Vs pCt., giver en aarlig
Rente af 80 Kr., og efter Efori Indstilling bifaldt derfor Konsistorium i Henhold
*) Scheel: Stipendier og Kollegier S. 35.
9*
68
Universitetet 1875—1876.
til Universitétsdirektionens Resol. 27. Novbr. 1838 under 11. Marts 1876, at der
oprettedes en ny ordinær Stipendieportion paa 80 Kr., der skulde træde i Virk-
somhed fra 11. Juni Termin s. A.
—	Ved Skrivelse af 11. Febr. 1876 har Konsistorium meddelt Eforus for
de Borckske Legater Bemyndigelse til selv at foretage Uddelingen af de til
disse Legater hørende Understøttelser, dels til Fattige og Husarme, dels til syge
Studenter extra collegium Medicæum, og under samme Dato har Konsistorium
ligeledes bemyndiget Eforus for det Bartholin-Finckeske Legat til selv at
uddele de Understøttelser af bemeldte Legat, som ere bestemte til en Professor-
enke samt til Husarme og andre Fattige.
—	En Stipendiat, der i Decbr. 1874 udnævntes til i 2 Aar at nyde en
mindre Lod af det Smithske Stipendium for videre komne, og som i For-
aaret 1875 med Tilladelse rejste bort for en kort Tid, vendte ikke senere tilbage.
Ved Skrivelse til Eforus af 18. Maj 1876 tilmeldte Konsistorium derfor denne, at
den uhævede Lod skulde hjemfalde til Legatet og paa ny uddeles.
3. Særlige Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller
fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne.
Under 18. Maj 1876 har Konsistorium tilstedet, at de for en Student til
Decbr. 1875 forfaldne Oplagspenge, som ej vare blovne hævede, fordi han i
Midten af Semestret var blevet sindssyg, maatte udbetales hans Fader.
—	Den første Halvdel af det Mal lin g ske Legat (x/2 Aars Rente) ud-
betales Stipendiaten strax efter Examen artium. Det andet halve Aars Rente
„kommer ham først til gode, naar han i næste Foraar har underkastet sig den
første Del af Examen philosophicum og erholdt snadanne Karakterer, at han der-
ved efter de sædvanlige Kegler vil erholde Hovedkarakteren Laudabilis. Dersom
han ikke erholder saadanne Karakterer, eller dersom han ikke til den bestemte
Tid underkaster sig denne Del af Examen, og ikke ved Lægeattest kan bevise at
have været hindret ved Sygdom, da hjemfalder denne Halvdel af Renten til Le-
gatet, og anvendes til Forøgelse af sammes Kapital"*). Betingelsen fir den an-
den Halvdels Udbetaling kan jo ikke længer fordres, men i Henhold til Konsi-
storiums Skrivolse af 1. Okt. 1853 til Legatets Eforus udbetales den vedkom-
mende, naar han ved Enden af sit første akademiske Halvaar producerer de sæd-
vanlige Beviser for akademisk Flid. Dette har Konsistorium ved Skrivelse til
Eforus af 5 Juli 1876 nærmere forklaret saaledes, at det som Betingelse for denne
Udbetaling er tilstrækkeligt, at akademisk Flid i det første Halvaar overhovedet
er godtgjort, og har derfor i et forekommet Tilfælde, hvor Stipendiaten i det
andet Halvaar havde været syg, og derfor ikke havde underkastet sig den filoso-
fiske Prøve, medens han i det første Halvaar havde besøgt Prof. Brøchners Fore-
læsninger, og ogsaa fandtes paa dennes Tilhørerliste, skjønt yderligere Bevis for
akademisk Flid i dette Halvaar paa Grund af Prof. Brøchners Død ikke kunde
tilvejebringes, tilstedet Udbetalingen af Legatets anden Halvdel.
—	Ved samme Skrivelse bevilgede Konsistorium samme Stipendiat, der paa
Grund af Sygdom ikke havde kunnet høre Forelæsninger i første Halvaar 1876
*) Scheel: Stip. og Koll. S. 102-3.
Legat- og Stipendievæsen.
69
eller indstille sig til filosofisk Exaraen, Udbetalingen af den anden Halvdel af
Oplagsp enge n e.
—	Forhen værende Adjunkt ved Haderslev lærde Skole C. C. H. Grønlund
ansøgte om Tilladelse til at maatte søge et af Universitetets Rejsesti-
pendier, uanset, at han ikke kunde regnes blandt dettes yngre studerende, og
uanset, at [han til theologisk Embedsexamen kun havde erholdt haud ill. lmi gr.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse til Ministeriet af 14. Jan. 1876 Andragendet,
idet det med Hensyn til det sidste Punkt bemærkede,, at det i de af Ansøgeren
præsterede videnskabelige Arbejder fandt en fuld gyldig Grund til at fravige Be-
stemmelsen i Univ. Fund. 7. Maj 1788 VI § 2 Nr 9. Hvad det første Punkt
angik, indeholdt det i og for sig ingen Hindring for Adgang til at søge Rejse-
understøttelse, hvorimod det selvfølgelig i ethvert forekommende Tilfælde vilde
blive prøvet af Konsistorium, hvorvidt den ældre Ansøger vilde kunne komme i
Betragtning lige over for yngre konkurrerende Kræfter. I den for Kongen ned-
lagte Forestilling med Hensyn til Dispensation fra den nævnte Bestemmelse i
Universitetets Fundats bemærkede Ministeriet yderligere, at heller ikke den Om-
stændighed, at Ansøgeren som forhen værende slesvigsk Embedsmand oppebar
Pension, syntes at burde komme i Betragtning til at nægte ham den ansøgte Til-
ladelse, saa meget mindre som der alt tidligere var givet Dispensation fra dette
Bud, saa vel som med Hensyn til Examenskarakteren. Ved kgl. Resol. af 28.
Jan. meddeltes der derefter Ansøgeren den begjærede Dispensation.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier.
Ved Skrivelse af 20. Apr. 1876 til Eforus for Valke ndorfs Kol-
legium har Konsistorium tilladt, at en Alurnnus paa Kollegiet paa Grund af
Helbredshensyn maatte tage Ophold paa Laudet fra 1. Maj til Slutningen af
Sommerferien
—	Konsistorium har under 18. Maj 1876 approberet et Udkast til en ny
Instrux for Portneren paa El er s Kollegium og derhos bevilget, at den ham til-
lagte faste Løn som Følge af det ham herefter overdragne større Arbejde forhøjes
til 200 Kr. aarlig. Instruxen lyder saaledes:
Instrux for Portneren paa Elers Kollegium.
§ 1. Det paaligger Portneren at have Tilsyn med Kollegiets Bygning, Gaard
og Port, saa vel som med Bygningsinventarium og Brandredskaber Angaaende
Mangler eller Uordener har han at henvende sig til Kollegiets Inspektor.
§ 2. Af Rengjøringsarbejde paaligger liam: En Gang aarlig at rengjøre
Loft og Brændekjældere; to Gange aarlig — i April og Oktober :— at foretage
almindelig Rengjøring i alle Værelser og Badehuset, Vaskning af Gulve, Døre og
Vinduer, Afsæbning af alt Træværk m. m., og ved Foraarsrengjøringen Pudsning
af samtlige Kakkelovne; at vaske Gulvene i Værelserne 6 Gange aarlig — i Januar,
Februar, Marts, Juni, August, December —; at polere Vinduesruderne, ogsaa i
Badehuset, hver Maaned; at vaske Gangene, Trapperne og Gulvet, saa vel det
faste, som Tremmegulvet i Badehuset hver anden Maaned; at feje Gange, Trapper,
Port cg Gaard hver Onsdag og Lørdag; at rede Kollegiets 23 Senge; at ren-
gjøre Lokumerne hver Onsdag og vaske samme hver Lørdag; at feje mad paa-
strøet fugtigt Sand alle Værelser hver Dag, samt foretage d iglig Afstøvning, at
gjøre Vandtøjet rent, hente frisk Vand, slaa Natpotterne ud for alle Beboerne
hver Morgen inden Kl. 8 om Sommeren (April —September) og Kl. 9 om Vinteren
(Okt.—Marts); enhver, der ej er oppe til don Tid, maa finde sig i, at Vandet
staar Dagen over.
70
Universitetet 1875—1876.
§ 3. I samtlige Kollegiets Kakkelovne, Badehusets iberegnet, besørger han
lagt Ild om Morgenen til opgiven Tid, og til andre Tider af Dagen indtil Kl. 9
om Aftenen, naar det ønskes.
§ 4. Porten kan forlanges aabnet om Morgenen i Yinterhalvaaret Kl. 6, i
Soinmerhalvaaret Kl. 5. Gasblussene i Porten og paa 2den Sal holdes tændte fra
Mørkningen indtil Kl. 11.
§ 5 Uden for Kollegiet, saa vel til Kannikestræde, som til Skindergade,
paaligger det ham under egen Ansvarlighed at holde Gade, Fortov og Rendestene
i anordningsmæssig Stand med Fejning og Ophugning af Is.
§ 6. Hun er forpligtet til: at levere enhver af Kollegiets Beboere hver
Morgen om Sommeren fra 572—8, om Vinteren fra 61 2—9, og hver Aften fra
672— 9 kogende Vand med Gløder til Fyrfad og Maskine; til at besørge Rengjø-
ring af Glas, Porcellæn, Knive, Gafler m m., samt afgive varmt Vand til Ren-
gjøring af Lamper m. m ; til at banke Beboernes Gulvtæpper; til at besørge for
Kollegiets Beboere, hvad disse behøve af daglige Fornødenheder fra Bager, Spæk-
høker og Urtekræmmer, forudsat, at dette betales af vedkommende Beboer enten
strax eller efter maanedlige eller ugentlige Regninger; i de sidste to Tilfælde har
Portneren Ret til at nægte at gjøre videre Udlæg, naar en Regning ikke betales
strax Tillige maa han være villig til at bestille Brændsel, naar dette siges Da-
gen forud, og Betalingen herfor erlægges samtidig med Bestillingen. Han er fri-
taget for at besørge noget Indkjøb fra Kl. I—7 Efterm. og efter Kl. 9 Aften.
§ 7. Ærinder, som vedkomme Kollegiet, har han at besørge efter Inspek-
tors Paalæg, ligesom han i Sygdomstilfælde, saa vel som under indtræffende over-
ordentlige Omstændigheder, maa være villig til at gaa Kollegiets Beboere til
Haande.
§ 8. Det Portneren til Udleje overladte Loftsrum have Kollegiets Beboere
gjennem Inspektor Ret — frem for nogen fremmed — til at leje til deres
Afbenyttelse.
§ 9. I Portnerens Beboelseslejlighed maa der ikke uden Inspektors Sam-
tykke gives Logi til nogen uden for hans Husstand.
§ 10. Hvis Kollegiets Karl bliver syg, er Portneren pligtig at besørge haus
Arbejde paa den første Dag efter Sygdommens Begyndelse; vedvarer Sygdommen,
maa Karlen selv besørge sit Arbejde ved en anden Mand, som Inspektor maa anse
skikket dertil. Omvendt maa Karlen besørge Portnerens Arbejde, for saa vidt det
vedrører Beboernes daglige Betjening, naar denne er syg.
§ 11. Enhver af Kollegiets Beboere betaler Portneren 3,05 Kroner maaned-
lig fra Udnævnelsesdagen; falder denne før den 16., betales foren hel Maaned, fal-
der den efter den 15., betales for en halv Maaned. Saa længe en Plads staar le-
dig, faar Portneren maanedlig 2 Kroner (for en halv Maaned l Kr.) af Kollegiets
Kasse, som tillige hver Maaned betaler ham 2 Kroner. End videre modtager
Portneren hver Maaned gjennem Inspektor 33 Ore, som afdrages i Lønningen til
Kollegiets Karl.
§ 12 Klager over Portneren indsendes skriftlig til Inspektor, som for For-
sømmelse af hans Pligter kan paalægge ham Mulkter (fra 25 Øre til 2 Kr), der,
naar Beløbet er 20 Kroner, anvendes i Kollegiets Anliggender, f. Ex. under
Tyendets Sygdom.
5. Kommunitetsstipendiet og Regentsbeneficiet.
Student S. Sigurdarson, der i Airet 1872 blev dimitteret fra Reykjavik lærde
Skole, men paa Grund af Sygdom først i September 1874 kom til Kjøbenhavn,
kunde ikke erholde Regents- og Kommunitetsstipendiet, fordi han ikk'e i Overensstem-
melse med Regi. 11. Febr. 1818 § 4 Nr. 1 var kommet til Universitetet umiddel-
bart efter, at han havde taget Afgaugsexamen ved bemeldte Skole. Han anmodede
derfor Ministeriet for Island om gjennem Undervisningsministeriet at søge udvir-
ket, at den nævnte Fortolkning i det hele frafaldtes, eller at han i modsat Fald
maatte blive optaget som overtallig privilegeret til at nyde de omspurgte Stipen-
Legat- og Stipendievæsen.
71
dier. Dette Andragende sendte Ministeriet for Island Undervisningsministeriet til
Afgjørelse under 21. Decbr. 1874, idet det bemærkede, at om det end stemmede
med Ordene i den citerede § af Regi. 1848, at de, som dimitteres i Island, skulle,
for at bevare deres Privilegium, komme til Universitetet i det samme Aar, i hvil-
ket de dimitteres, vilde en stræng Fastholdelse af denne Fordring, der ikke var
stillet til nogen af de andre i §'en ommeldte, i øvrigt mindre privilegerede stu-
derende, dog kunne medfore Ubillighed og skadelige Følger for Islændernes Uni-
versitetsstudium. Navnlig syntes det ubilligt at nægte den paagjældende Stipendium,
naar han ved Sygdom havde været forhindret fra Nedrejsen, saaledes som nær-
værende Ansøger, for hvem det ogsaa talte, at han var rejst herned i sikkert
Haab om at opnaa de ommeldte Stipendier, da samme, efter hvad han anførte, al-
drig før vare blevne nægtede under lignende Omstændigheder. Men ved Siden
heraf syntes end videre de Tilfælde at maatte stilles, hvor vedkommende paa
Grund af Fattigdom havde været nødt til at opsætte Rejsen, for ved Informatio-
tioner eller paa anden Maade at erhverve sig de til Rejsen nødvendige Midler,
idet i modsat Fald de mest trængende islandske studerende vilde være udelukkede
fra Stipendierne, og derved tillige fra Universitetet. Ministeriet anbefalede derfor
indtrængende, at der saa vel i det foreliggende, som i de andre berørte Tilfælde
anvendtes den samme lempelige Fremgangsmaade som hidtil. Under 24 Febr.
1875 begjærede Undervisningsministeriet herover Konsistoriums Erklæring med
særligt Hensyn til, at Justitsministeriet havde anbefalet en Forandring i den ved
Reglementet givne Regel, og uagtet Konsistorium i sin Tid havde udtalt sig om
dette Spørgsmaal i Skrivelse af 26. Okt. 1868. Efter Konsistoriums Anmodning
afgav Stipendiebestyrelsen under 7. April en udførlig Erklæring om Sagen.
Stipendiebestyrelsen omtalte først den i Andragendet udtalte Mening, at Bo-
stemmelsen i Regi. 1848 § 4 Nr. 1 skulde kunne forstaas paa den Maade,
at de islandske studerendes Privilegium kun var afhængigt af, at de dimitteredes
til Universitetet umiddelbart fra Reykjavik Skole, og ikke fra nogen anden lærd
Skole i Danmark, medens Bestemmelsen ikke indeholdt noget om Tiden, inden
hvilken de fra Reykjavik Skole dimitterede skulde komme til Universitetet. Denne
alt tidligere fra islandsk Side fremkomne Paastand var aldeles uholdbar lige over
for Bestemmelsens klare og tydelige Udtryk;, men Stipendiebestyrelsen fandt ingen
Anledning til nærmere at paavise dette, da det var sket tilstrækkeligt i dets Skri-
velse til Konsistorium af 7. Okt. 1868. Den havde i denno Skrivelse ogsaa haft
Lejlighed til at paavise, at den efter Ordene i Reglementets § 4 Nr. 1 eneste
mulige Fortolkning var i fuldkommen Overensstemmelse med de forinden Udgivel-
sen af dette Reglement gjældende Bestemmelser, og at den Betingelse, der saa-
ledes i Henhold til Regi. 1848 maatte stilles for Islændernes Privilegium, i
Virkeligheden gjaldt for de andre studerende, som efter Reglementets § 4 ere
privilegerede til at nyde Kommunitet og Regents.
Dernæst omtalte Stipendiebestyrelsen den af And rageren fremsatte Paastand,
at alle islandske Studerende i Overensstemmelse med den af ham antagne For-
tolkning af Reglementet hidtil strax havde' faaet Stipendierne, enten de kom til
Universitetet lige fra Skolen eller ej, og at han var den første, paa hvem en an-
den Fortolkningsmaade var blevet bragt til Anvendelse, hvilken Paastand den be-
tegnede som ikke stemmende med Sandheden. I sin Skrivelse nf 8. Oktbr. 1868
72
Universitetet 1875 —1876.
havde Stipendiebestyrelsen oplyst, at Bestemmelsen i Regi. 1848 § 4 Nr. I
kun ved en enkelt Stipendieuddeling i 1H54 var blevet overset, men at den rig-
tige Fortolkning var gjort gjældende ved flere andre Lejligheder Efter at denne
Fortolkning var stadfæstet af Ministeriet ved Skrivelse af 4. Novbr. 1868, var den
blevet bragt til Anvendelse i en Række af Tilfælde.
Det var selvfølgelig ikke nogen Afvigelse fra, men tvært imod en Anven-
delse af den rigtige Fortolkning af Regi. 1848 § 4 Nr. 1, naar Undervis-
ningsministeriet i flere i Aarene 1868—71 forefaldne Tilfælde efter Stipendie-
bestyrelsens og Konsistoriums Indstilling havde tillagt islandske studerende, der
først kom herned et eller to Aar efter Afgangsexamen, men hvis særlige Forhold
anbefalede dem til Understøttelse, den Begunstigelse at maatte behandles som
overtallige privilegerede Kommunitetsaluinner. Denne Begunstigelse gik jo ud paa,
at der af det Beløb 400 Rd., som paa Finantsloven bevilgedes for det Tilfælde,
at de privilegerede Stipendiaters Tal skulde overstige 20, jfr. Reglementets § 2,
maatte tildeles vedkommende studerende et til Stipendierne svarende Beløb, og
Begunstigelsen blev navnlig tildelt saadanne islandske studerende, som oplyste, at
deres Nedrejse til Kjebenhavn var blevet forsinket ved Sygdom, Trang eller desl.
Ved denne Fremgangsmade opnaaede man at komme de pangjældende til Hjælp
uden at udvide det de islandske studerende tillagte Privilegium ud over de for
samme i Reglementets § 4 Nr. 1 fastsatte Grænser og, hvad der faldt sammen
hermed, uden at indskrænke Adgangen til Stipendierne for ikke-privilegerede stu-
derende. Det maatte nemlig vel erindres, at under det Forhold, som var det sæd-
vanlige, nemlig at de privilegerede Stipendiaters Tal var under 20, vilde i Følge
Reglementets § 2 enhver Udvidelse af de privilegerede studerendes Ret til Sti-
pendiet medføre en tilsvarende Indskrænkning af de ikke-privilegeredes Adgang til
samme. Ved at sætte de vedkommende islandske studerende i Klasse med de
overtallig privilegerede skete der derimod ikke noget Skaar i de ikke-privilegerede
studerendes Adgang til at opnaa Stipendiet. Denne Anvendelse af det foran
nævnte, paa Kommunitetets Budget bevilgede Beløb, hvilken i øvrigt havde længere
Tids Praxis for sig, jfr. Lindes Medd. 1849 — 56 S. 853 -55, ophørte imidlertid,
da Undervisningsministeriet i Anledning af en Indstilling fra Konsistorium om, at
en islandsk studerende maatte blive behandlet som overtallig privilegeret Alumnus,
i Skrivelse af 8. Novbr. 1872 udtalte, at der efter Ministeriets Mening ikke fand-
tes tilstrækkelig Hjemmel til at anvende hint Beløb uden for det i Reglementets
§ 2 angivne Øjemed Denne Afgjorc-Ise var selvfølgelig blevet taget til Følge i
senere modende Tilfælde, af hvilke flere havde foreligget, og der havde derfor ikke
kunnet være Tale om at indstille Student Sigur5arson til at indtræde som over-
tallig privilegeret Alumnus. Det vilde heraf ses, at der heller ikke i den her an-
givne Retning var blevet fulgt nogen anden Fremgangsmaade over for ham, end
over for andre islandske studerende under lige Vilkaar.
Ministeriet for Island syntes vefat anerkjende Rigtigheden af den Fortolk-
ning af Reglementets § 4 Nr. I, hvorefter islandske studerende, for at anses som
privilegerede, maatte komme til Universitetet umiddelbart efter at have bestaaet
Afgangsexamen ved Reykjavik lærde Skole, men paa samme Tid at antage, at Be-
stemmelsen holdt Plads aaben for den Anvendelse, at ogsaa saadanne studerende,
hvis Nedrejse til Danmark var blevet udsat formedelst Sygdom eller Fattigdom,
anerkjendtes som privilegerede. I denne Anledning bemærkede Stipendiebestyrel-
Legat- og- Stipendievæsen.
73
sen, at naar Ministeriet for Island gik ud fra, at en saadan, som det betegnedes,
lempelig Fremgangsmaade hidtil havde været fulgt, indtil en strængere Regel blev
bragt til Anvendelse paa Ansøgeren, beroede dette, som foran bemærket, paa en
Misforstaaelse, foranlediget ved, at Ministeriet havde fæstet Lid til Ansøgerens
urigtige Fremstilling af de faktiske Forhold. Men Ministeriets Opfattelse af den
Maade, hvorpaa den citerede Bestemmelse maatte kunne bringes til Anvendelse,
kunde derhos ikke anses for rigtig. Stipendiebestyrelsen havde ikke nogen Be-
føjelse til i den Udstrækning, som Ministeriet antog, at se bort fra den Betingelse
for Islændernes Privilegium, at de skulde begive sig til Universitetet umiddelbart
efter at have bestaaet Afgangsexamen. Den vilde ganske vist ikke have nogen
Betænkelighed ved at give Stipendiet til en islandsk studerende, som ved behørig
Lægeattest godtgjorde, at en efter Afgangsexamen indtraadt Sygdom havde gjort
det absolut umuligt for ham at rejse til Danmark forinden Vinterens Begyndelse
— hvilket Tilfælde maatte stilles ved Siden af andre, i hvilke en vis major havde
medført en absolut Hindring for Nedrejsen i rette Tid — og det var fuldt beret-
tiget at lægge den Forudsætning ind i Lovbestemmelsen, at Fordringen om Be-
tingelsen faldt bort, hvor en Begivenhed af denne Art havde gjort dens Opfyldelse
umulig. Men uden for denne Grænse havde man ikke nogen Hjemmel til at gaa.
Med Hensyn til Trang maatte det saaledes bemærkes, at den kun frembød en Hin-
dring af relativ Karakter og derhos, vel at mærke, en saadan, som med Hensyn
til Spørgsmaalet om, hvorvidt den havde været afgjørende i det enkelte Tilfælde,
unddrog sig enhver Kontrol fra Stipendiebestyrelsens Side Efter den rige Er-
faring, som Stipendiebestyrelsen havde om den Lethed, hvormed Trangsattester
fremskaffedes, og den Ugenerthed, hvormed de paaberaabtes, vilde Anerkjendelsen
af denne Hindring som et tilstrækkeligt Motiv til Nedrejsens Udsættelse i Reali-
teten ikke være meget forskjellig fra en Opgivelse af den Betingelse, at de is-
landske studerende uden Ophold skulde begive sig til Universitetet. Væsentlig paa
samme Maade stillede Sagen sig med Hensyn til Sygdom som Grund for Udsæt'
telse af Nedrejsen, bortset fra det i det foregaaende nævnte Tilfælde, hvor Syg-
dommen havde lagt en absolut Hindring i Vejen for Rejsen; man kunde umulig
lade sig nøje med en almindelig Lægeattest om, at Sygelighed eller Sygdom havde
forhindret Nedrejsen. Efter den Maade, hvorpaa saadanne Attester udstedtes, vilde
der heri kun ligge en Bevidnelse af, at Sygdom havde været en medvirkende Grund
til, at Rejsen var blevet udsat, men ingenlunde nogen Erklæring om, at Sygdom-
men selv havde gjort det absolut umuligt for vedkommende at rejse hertil. Sti-
pendiebestyrelsen bemærkede særlig med Hensyn til det foreliggende Tilfælde, at
den al Ansøgeren paaberaabte Lægeattest, som han i sin Tid fremsendte med sin
Ansøgning om, at Kommunitetsstipendiet maatte blive tildelt ham som privilegeret
Islænder, paa ingen Maade oplyste, at han i de to Aar, i hvilke han forblev paa
Island efter sin Afgangsexamen, havde lidt af en saadan Sygdom, at denne i og
for sig havde lagt en uoverstigelig Hindring i Vejen for hans Nedrejse til
Danmark.
torholdet var altsaa dette, at man efter en rigtig Forstaaelse af Regi.
1848 § 4 Nr. 1, første Punktum, ikke havde Hjemmel til at anerkjende andre
islandske studerende for privilegerede end dem, der kom til Universitetet umiddel-
bart efter at have bestaaet Afgangsexamen ved Reykjavik lærde Skole, dog med
Undtagelse af det Tilfælde, at vedkommendes Rejse til Danmark i rette Tid var
Universitets Aarbog.	10
74
Universitetet 1875—1876.
blevet forhindret ved en vis major. Vilde man tillægge andre Omstændigheder, f.
Ex. Sygdom af anden Art eller Trang, en lignende Virkning til at bevare Privi-
legiet, uagtet Nedrejsen blev udsat, maatte hertil kræves, at aer skete en For-
andring i Regi. 11. Febr. 1848 § 4 Nr. 1. I denne Henseende vilde det,
som oven for bemærket, ikke være af stor praktisk Betydning, om man til For-
dringen om, at vedkommende umiddelbart efter Afgangsexamen skulde begive sig
til Universitetet, vilde knytte den Indskrænkning: med mindre de ved Sygdom eller
Trang havde været forhindrede deri, eller om man helt vilde ophæve hin Fordring.
Stipendiebestyrelsen maatte imidlertid bestemt fraraade, at der skete nogen saadan
Forandring i Reglen om de islandske studerendes Privilegium. Det var for det
første utvivlsomt, at de nu gjældende Bestemmelser om, at disse studerende uden
Ophold skulde begive sig til Universitetet, var i deres egen vel forstaaede Interesse.
Det vilde altid drage uheldige Følger efter sig, naar de studerende lod en læn-
gere Tid hengaa ubenyttet mellem Universitetsstudiernes Begyndelse og Afslutnin-
gen af Fordannelsen i Skolen; men en Forandring i hin Regel for de islandske
studerendes Privilegium vilde for mange af disse indeholde en stærk Fristelse til
at lade et Aar eller maaske endog længere Tid forløbe, førend de begav sig til
Universitetet. Den Misbrug af Privilegiet vilde næppe heller kunne undgaas, at
saadanne, som havde underkastet sig Afgangsexamen. men i Virkeligheden havde
opgivet Studeringerne, naar de senere fik Lyst til at tilbringe nogen Tid i Kjøben-
havn, gjorde Paastand paa at nyde Stipendierne, skjønt deres Angivelse af at ville
drive et Universitetsstudium var en ren Formsag. Hertil kom endnu en anden
Betragtning af særlig Vægt. Som oven for bemærket, medfører under sædvanlige
Forhold enhver Udvidelse af det de islandske studerende indrømmede Privilegium
en tilsvarende Formindskelse af de uprivilegerede studerendes Adgang til .sti-
pendierne. Ligesom allerede den Omstændighed, at der altid var et saa stort
Antal værdige og trængende upri\i!egerede Ansøgere, at Stipendiebestyrelsen, hver
Gang Stipendieuddeling fandt Sted, maatte forbigaa mange, som den i høj Grad
kunde ønske at hjælpe, syntes at maatte gjøre enhver Tanke om at formindske de
uprivilegerede studerendes Adgang til Stipendierne umulig, saaledes vilde ogsaa
en Sammenligning mellem den Maade, hvorpaa Stipendierne benyttes af de privi-
legerede islandske studerende, og den Maade, hvorpaa de benyttes af de uprivilegerede
Alumner, formentlig yderligere bekræfte, at en Udvidelse af Privilegiet til Skade
for de uprivilegerede vilde være uretfærdig og ufortjent. I saa Henseende havde
Stipendiebestyrelsen modtaget følgende Oplysninger fra Regentsprovsten: Medens
der i det hele taget herskede Flid og Iver for Studeringerne hos de uprivilegerede,
var der altid mellem de islandske studerende paa Regentsen en forholdsmæssig
stor Del, der ikke benyttede Stipendierne i Overensstemmelse med disses Hensigt.
Regentsprovsten havde søgt at komme til en bestemtere Erkjendelse af, hvorledes
de islandske Alumner benyttede Stipendierne, og han havde fundet, at siden Aaiet
1849, dette medregnet, var Regents- og Kommunitetsstipendiet blevet tilstaaet 70
islandske studerende fra Reykjavik Skole. Af disse 70 havde indtil dette Ojeblik
kun 28 underkastet sig Embedsexamen i et eller andet Fag. Seh om man gik
ud fra, at Hertallet af de islandske studerende, som for øjeblikket nød Stipendierne,
nemlig 11, en Gang senere vilde fuldende deres Studier med en Embedsexamen,
blev Resultatet dog, at kun omtrent Halvdelen af de islandske Alumner tilende-
bragte deres Studier ved Universitetet, medens den anden Hdlvdel modtog den
Legat- og Stipendievæsen.
75
akademiske Understøttelse for tidligere eller senere at vende hjem med uforrettet
Sag. Hvad de uprivilegerede Alumner angik, bemærkede Regentsprovsten, at det
hørte til de største Sjældenheder, at de ikke fuldendte deres Studier og tog en
Embedsexamen. Saa man hen til, hvorledes de islandske studerende, der over-
hovedet naaede frem til Embedsexamen, absolverede deres Prøver, vilde man ogsaa
i denne Henseende faa et daarligt Resultat; thi af de oven nævnte islandske
Kandidater havde kun 7 opnaaet bedste Karakter, medens de øvrige 21 havde
erholdt næst bedste Karakter, ikke faa endog en daarlig næst bedste Karakter.
For de uprivilegerede Alumners Vedkommende stillede Forholdet sig ogsaa i dennø
Henseende meget gunstigere, idet omtrent Halvdelen af dem opnaaede bedste
Karakter.
Efter hvad der saaledes var bemærket, maatte det anses for ganske util-
raadeligt at foretage nogen Forandring i de nu gjældende Regler for de islandske
studerendes Privilegium til at nyde Kommunitet og Regents. Derimod vilde det
ganske vist være ønskeligt, om der stod Midler til Raadighed, hvormed man kunde
understøtte saadanne islandske studerende, hvis forsinkede Nedrejse havde ude-
lukket dem fra Privilegiet, men som dog kunde paaberaabe sig i og for sig an-
tagelige Grunde for, at de havde udsat at begive sig herned. Herunder vilde jo
navnlig falde saadanne Tilfælde, hvor vedkommende ved uforkastelige Attester godt-
gjorde, at Sygdom eller Trang havde lagt Hindring i Vejen for deres Nedrejse.
Man vilde herved, som oven for bemærket, komme i Overensstemmelse med den
Fremgangsmaade, der blev fulgt lige til Aaret 1872, da Ministeriet erkjendte, at
det savnede Bemyndigelse til paa denne Maade at disponere over den Konto paa
Kommunitetets Budget, som hidtil var blevet anvendt i saadant øjemed *). Det
turde imidlertid vel antages, at der gjennem en Forandring af Anmærkningerne til
Finantsloven vilde kunne opnaas den fornødne Bemyndigelse til en videre Anven-
delse af den paagjældende Konto. Under Anmærkningerne til Kommunitetets Ud-
giftspost 1 b 1 optages denne Konto for Tiden saaledes:
Stipendier for det Tilfælde, at Antallet af de privilegerede Alumner over-
stiger 20 (Regi. 11. Febr. 1848 § 2)........................800 Kr.
Dette kunde maaske for Fremtiden ændres saaledes, at der efter Parenthesen til-
føjedes: „og Stipendier til islandske studerende uden for de i Regi. 11. Febr.
1848 § 4 Nr. 1 nævnte Tilfælde, hvor der maatte findes at være særlig Anled-
ning til saadan Understøttelse". Det var i øvrigt en Selvfølge, at der ikke ad
denne Vej vilde blive skabt nogen Ret for islandske studerende, som ikke vare
privilegerede, til, naar de oplyste visse Omstændigheder, at opnaa Stipendierne,
hvorimod Spørgsmaalet om, hvorvidt der efter de oplyste Forhold var tilstrække-
lig Grund til at understøtte dem, maatte bero paa et Skjøn af vedkommende Au-
toritet, som havde at bevilge Understøttelsen. For saa vidt der ikke tilføjedes
noget nærmere herom i Anmærkningerne til Finantsloven, maatte det vel blive
Undervisningsministeriet. Ved den foran nævnte Ændring i Anmærkningerne til
Finantsloven vilde derhos opnaas et andet gode. Som bekjendt uddeltes de fra
1. Septbr. vakante Lodder af Kommunitetsstipendiet i Slutningen af September;
det var imidlartid oftere Tilfældet, at islandsko studerende, som i Juni Maaned
*) Se Univ. Aarb. 1871 — 73 Side 129.
10*
76
Universitetet 1875—1876.
havde bestaaet Afgangsexamen ved Reykjavik Skole, ikke kom herned til hin Tid.
Da Stipendiet selvfølgelig kun kunde tildeles studerende, som opholdt sig ved
Universitetet og vare immatrikulerede der, vare de islandske Studenter, som ikke
endnu vare ankomne til Kjøbenhavn, udelukkede fra at medtages ved Uddelingen,
om de end maatte have anmeldt deres forestaaende Ankomst. Medens disse stu-
derende, naar de i den nærmest paafølgende Tid kom til Universitetet, maatte be-
tragtes som privilegerede, kunde de dog først ved en indtrædende Vakance opnaa
Stipendiet, regelmæssig altsaa først ved den næste almindelige Vakance i Marts
Maaned. Denne Udsættelse med Nydelsen af Stipendiet kunde imidlertid være tryk-
kende for mange, og det vilde derfor være ønskeligt, om man ved Hjælp af Be-
myndigelsen til en videre Anvendelse af den oven for nævnte Konto kunde for-
skaffe dem Stipendiet, indtil de ved indtrædende Vakance i de almindelige Pladser
kunde oppebære dette som privilegerede.
Sluttelig bemærkede Stipendiebestyrelsen, at da det af det foreliggende
Andragende syntes at fremgaa, at den rigtige Forstaaelse af Regi. 11. Febr.
1848 § 4 Nr. 1 havde Vanskelighed ved at gjøre sig gjældende paa Island, vilde
det furmentlig være rettest at paalægge Rektoren for Reykjavik lærde Skole hvert
Aar at underrette de studerende, som havde bestaaet Afgangsexamen, om, at det
de islandske studerende tillagte Privilegium til at nyde Kommunitet og Regents
var afhængigt af, at de ankom til Universitetet umiddelbart efter at have be-
staaet Afgangsexamen, samt at Uddelingen af de fra 1. September vakante Kom-
mnnitetspladser foregik i Slutningen af September Maaned, saa at de studerende,
som vilde sikre sig, at deres Andragende om at nyde Stipendiet fra 1. Septbr.
kom i Betragtning, maatte indfinde sig ved Universitetet og immatrikuleres der
inden d. 15. Septbr. Til at paalægge Rektoren at give de islandske studerende
en saadan Meddelelse, var der saa meget større Anledning, som den friere An-
vendelse af den foran nævnte Konto paa Kommunitetets Budget under ingen Om-
stændigheder vilde kunne træde i Virksomhed før i Finantsaaret 1876—77.
I Henhold til det udviklede indstillede Stipendiebestyrelsen da:
1.	at der ikke foretoges nogen Forandring i de i Reglement for Kommuni-
tetet af 11. Febr. 1848 § 4 Nr. 1 indeholdte Bestemmelser om det de
islandske studerende tillagte Privilegium til at nyde Kommunitet og
Regents;
2.	at der i Anmærkningerne til Udkastet for Finantsloven f. 1876—77 ved
Kommunitetets Udgiftspost I b 1 ved Kontoen: „Stipendier for det Til-
fælde, at Antallet af de privilegerede Alumner overstiger 20 (Regi. 11.
Febr. 1848 § 2) 800 Kr.", efter Parenthesen tilføjes „og til Stip3ndier til
islandske studerende uden for de i Regi. 11. Febr. 1848 § 4 Nr. 1 nævnte
Tilfælde, hvor der maatte findes at være særlig Anledning til saadan
Understøttelse";
3.	at det paalægges Rektoren ved Reykjavik lærde Skole hvert Aar at under-
rette de studerende, som have bestaaet Afgangsexamen, om, at det de
islandske studerende ved Regi. 11. Febr. 1848 § 4 Nr. 1, første Punk-
tum, tillagte Privilegium til at nyde Kommunitet og Regents efter den
anførte Bestemmelses egne Udtryk er afhængigt af, at de studerende an-
komme til Universitetet umiddelbart efter at have bestaaet Afgangsexamen
ved Skolen, samt at Uddelingen af de fra 1. Septbr. ledige Kommunitets-
Legat- og Stipendievæsen.
77
og Regentspladser foregaar i Slutningen af September Maaned, saa at de
studerende, som ville sikre sig, at deres Andragender om at nyde Sti-
pendierne fra 1. Septbr. komme i Betragtning, maa indfinde sig ved
Universitetet og immatrikuleres der inden d. 15 Septbr. samt strax gjere
Meddelelse herom til Provsten paa Regentsen.
Disse Indstillingspunkter tiltraadtes af Konsistorium, der erklærede sig enigt
med Stipendiebestyrelsen, i en Skrivelse til Ministeriet af 17. Apr. 1875. Konsi-
storium henstillede derhos til Ministeriet, hvorvidt det maatte være muligt at yde
Student Sigur5arson Understøttelse ved af Hensyn til hans Trang og Flid allerede
for Finantsaaret 1875— 76 at gjøre Anvendelse af den i andet Indstillingspunkt
nævnte Konto til hans Fordel Ministeriet for Island, hvis Erklæring Undervis-
ningsministeriet herover begjaerede, udtalte under 13. Juli, at det maatte anse den
foreslaaede Ordning for efter Omstændighederne tilfredsstillende, da de islandske
Studenter derved i det væsentlige antoges at ville opnaa den samme Begunstigelse,
6om naar Reglementet blev forandret, og det anbefalede derfor, at uer ved Finans-
lovforslaget for 1876 — 77 søgtes Bemyndigelse til at tildele de islandske studerende,
som ej efter Forskrifterne i Regi. 1848 § 4 Nr 1 kunde anses for privilegerede,
Understøttelse som overtallig privilegerede Kommunitetsalumner, hvor der maatte
findes særlig Anledning dertil, idet det derhos udtalte det Haab, at der vilde blive
udvist al mulig Liberalitet i Bedømmelsen af vedkommendes Kvalifikation til at
blive understøttede paa denne Maade, ligesom det end videre haabede, at der, hvad
Undervisningsministeriet i dets Skrivelse til Ministeriet for Island havde antydet,
maatte blive tilstaaet Student SigurSarson Understøttelse paa forventet Tillægs-
bevilling, om muligt allerede fra 1. Apr. 1875 at regne. Hvad angik det omtalte
Paalæg til Rektoren for Reykjavik lærde Skole, ansaa Ministeriet for Island en
saadan Foranstaltning for hensigtsmæssig, men henstillede dog, om det ikke, for
saa vidt det angik Underretning om de Betingelser, af hvilke det de islandske
Studenter tillagte Privilegium til at nyde Kommunitet og Regents var gjort af-
hængig, rettest burde opsættes, indtil Sagen var afgjort ved Finantsloven, for at
Tilkendegivelsen kunde faa et til Sagens Udfald svarende Ind! old.
I Skrivelse til Konsistorium af 24. Juli bifaldt Undervisningsministeriet derefter
de foran under Nr. 1 og 2 anførte Indstillingspunkter, hvorhos det meddelte, at det
i Forventning om, at der snarest mulig vilde blive tillagt Student Sigurdarson
en ordinær Stipendieportion, midlertidig fra 1. April s. A. at regne, havde tilstaaet
ham en maanedlig Understøttelse af 32 Kr. at' de for Finantsaaret 1875 - 76
paa Kommunitetets Udgiftspost I b 1 til Stipendier for det Tilfælde, at Antallet
af de privilegerede Alumner overstiger 20, bevilgede 800 Kr., mod at der i Regn-
skabet optoges en Forklaring om, at Understøttelsen var tilstaaet ham, fordi han
ved Sygdom havde været forhindret i at begive sig til Universitetet i rette Tid.
Den omtalte 'lilføjelse til Anmærkningerne til Finantsloven optoges, og da den
passerede uden Bemærkning ved Finantslovens Behandling af Rigsdagen, vil altssa
i Fremtiden den udvidede Anvendelse af de bevilgede 800 Kr. kunne finde Sted.
Med Hensyn til Indstillingspunktet under Nr. 3 blev derefter Ministeriet for Is-
land anmodet om at give Rektor for Reykjavik lærde Skole fornødent Paalæg.
Efter hvad Regentsprovsten, som oven for i Stipendiebestyrelsens Erklæring
bemærket, havde ytret med Hensyn til de islandske studerendes Benyttelse af
Kommunitets- og Regentsstipendierne, ansaa Undervisningsministeriet det for nød-
78
Universitetet 1875 —1876.
vendigt, at det toges under Overvejelse, hvilke Foranstaltninger der kuude træffes
for, saa vidt mulig, at skaffe Sikkerhed for, at de nævnte Stipendier bleve benyttede i
Overensstemmelse med deres Hensigt, og det begjærede derfor under 6. Oktbr. 1875
Konsistoriums Erklæring i saa Henseende. Konsistorium anmodede Stipendiebe-
styrelsen om herover at ytre sig, og denne udtalte sig under 31. Decbr. saa vel
med Hensyn til den Maade, hvorpaa der efter de tor Tiden gjældende Regler søg-
tes tilvejebragt nogen Kontrol med Kommunitets- og Regentsalumnernes akademiske
Flid, som om, hvorvidt der lod sig paavise noget andet og bedre Kontrolmiddel.
I først nævnte Henseende bemærkede den, at det i Henhold til Regi. 1848
§§ 5 og 13 var anordnet, at Alumnerne hvert Aar i de første 8 —14 Dage etter
Forelæsningernes Ophør den 9. Juni skulde indlevere til Stipendiebestyrelsen enten
Attest for at have besøgt Forelæsninger eller Øvelser 6 Timer ugentlig, eller to
Attester for Forelæsninger eller øvelser, saaledes at i det mindste den ene Attest
skulde være fra en i vedkommende Fag ansat Universitetslærer. Hvor dette ikke
blev præsteret, enten paa Grund af, at de Forelæsninger og øvelser, som holdtes,
allerede vare hørte og benyttede, eller formedelst Sygdom eller andre antagelige
Grunde, skulde dette oplyses ved skriftlig Forklaring, som blev at indgive til den
Tid, der ellers var fastsat for Attesternes Indlevering. For de Alumner, der stu-
derede Lægevidenskaben, kunde Bevis for at have taget den medicinske Forberedel-
sesexamen træde i Stedet for Flidsattester i det Halvaar, i hvilket denue Examen
var fuldendt, forudsat, at vedkommende havde opnaaet i det mindste haud illaud
IIdi gr. Kandidater, der i Juni Maaned underkastede sig Embedsexamen med til-
fredsstillende Udfald, vare ligeledes fritagne for at fremlægge Flidsattester, jtr.
Lindes Medd. 1849-56 S. 846 og 1857—63 S. 593. Disse Regler vare stadig
blevne overholdte fra Stipendiebestyrelsens Side, og de islandske studerende havde,
ligesom de andre studerende, bestandig været holdte til at fremskaffe oven nævnte
Flidsattester.
Skjønt Stipendiebestyrelsen meget vel indsaa, at de saaledes anordnede Flids-
attester ikke var noget tilstrækkeligt Middel til at kontrollere vedkommende stude-
rendes Flid, saa den sig dog ikke i Stand til at give Anvisning paa noget andet
og bedre Kontrolmiddel. Navnlig kunde den ikke tilraade, i Lighed med, hvad
der fandt Sted ved flere fremmede Universiteter, under de forskjellige Fakulteter
at indrette særlige Flidsprøver, som Alumnerne maatte underkaste sig med et no-
genlunde godt Udfald for at kunne beholde Stipendierne. En saadan toranstalt-
ning, der en Gang indført med Hensyn til Kommunitets- og Regentsbeneflciet
konsekvent maatte udvides til de andre større Universitetsstipendier, vilde i sin
Gjennemførelse støde paa mange Vanskeligheder og føre forskjellige Ulemper med
sig. Den vilde forøge det allerede i Forvejen meget byrdefulde Examensarbejde
for Professorerne og blive modtaget med den største Uvillie af de studerende.
Saa man hen til Kommunitetsalumnernes Forhold i Almindelighed, maatte man
ogsaa indrømme, at man vilde gjøre Uret mod dem ved af Hensyn til en enkelt
Klasse af studerende at indføre nye Kontrolbestemmelser, som utvivlsomt vilde
blive ansete for i højeste Grad trykkende og besværende, idet navnlig de flinkeste
studerende vilde føle sig opfordrede til særlig at forberede sig til disse Prø\er,
som derved ofte vilde komme til at gribe forstyrrende ind i deres øvrige Studie-
plan. Det vilde næppe heller kunne undgaas ved Gjennemførelsen at en slig For-
anstaltning, at de studerende under de forskjellige Fakulteter bleve stillede under
Legat- og Stipendievæsen.	79
ulige Yilkaar i Henseende til Betingelserne for at kunne beholde Stipendierne.
Paa den anden Side vilde det faa en meget odiøs Karakter, om man indførte slige
Flidsprøver særlig for islænderne, og hvis man af Hensyn hertil vilde udstrække
Reglen til alle privilegerede Alumner, vilde det være ubilligt mod de øvrige
privilegerede, paa hvis Forhold i Almindelighed der ikke havde været nogen Grund
til at klage.
Nogle af de Misbrug af Stipendierne fra de islandske studerendes Side, hvor-
over der med Foje klagedes, vare vistnok i alt Fald til en vis Grad uadskillelig
forbundne med den hele Indretning, hvorefter visse studerende vare privilegerede til
strax efter deres Immatrikulation ved Universitetet at erholde Kommunitets- og
Regentsstipendiet, — et Forhold, som det dog af andre vægtige Grunde ej kunde
tænkes paa at forandre. Det vilde aldrig kunne undgaas, at Stipendierne da af
og til tilfaldt studerende, der efter en kortere Tids Forløb valgte en anden Livs-
bane, fordi de kom paa det rene med, at de manglede Lyst eller Anlæg til at
studere, hvad der saa godt som aldrig hændte med den uprivilegerede studerende,
som først efter at være kommet længere ind i sit Fagstudiura og efter at have
knyttet sig fastere til dette, opnaaede Stipendierne. Der var imidlertid en Maade
at misbruge Stipendierne paa, som i de senere Aar hyppig var forekommet mel-
lem de islandske studerende, mod hvilken der dog vistnok lod sig gjøre noget, nemlig
den, at vedkommende Student allerede i det første eller andet Aar efter sin An-
komst til Universitetet søgte om Tilladelse til at rejse hjem til Island, under An-
givelse af atter at ville vende tilbage til Universitetet efter 2 til 3 Maaneders
Forløb, men i Stedet derfor blev borte uden nogen Sinde at lade høre fra sig.
Deraf fulgte den Mislighed, at vedkommende studerende i nogle Maaneder blev
ved at hæve Stipendium, skjønt han faktisk aldeles havde opgivet at studere, og
at han optog en Plads, der kunde være givet bort til en anden trængende og
værdig studerende. I saadanne Tilfælde var den ydede Stipendiehjælp i Reglen at
anse for aldeles spildt; thi selv om det ellers kunde siges, at den islandske stu-
derende, som opholdt sig nogle Aar ved Universitetet, om han end ikke bestod
Embedsexamen her, dog derved maatte antages at erholde en Udvikling, som ikke
var aldeles uden Frugt for ham, naar han vendte hjem til Island og afsluttede
sine Studier ved at underkaste sig de der anordnede, mindre omfattende theolo-
giske eller medicinske Prøver, gjaldt dette ikke, naar Opholdet var saa kort som
i det anførte Tilfælde. For saa vidt mulig at modvirke det foran nævnte Mis-
brug, var det Stipendiebestyrelsens Agt i Fremtiden kun under aldeles særegne
Forhold at ville tilstaa islandske studerende Tilladelse til at rejse hjem i de to
første Aar af deres Stipendietid, og selv da kun under den Betingelse, at Kommuni-
tetsstipendiet ikke blev udbetalt vedkommende, saa længe Rejsetilladelsen varede,
men først naar han inden dennes Udløb vendte tilbage til Universitetet. Undlod
han derimod delte, vilde det midlertidig tilbageholdte Stipendium være forbrudt
og kunne uddeles til en anden studerende. Paa denne Maade haabede Stipendie-
bestyrelsen at kunne modvirke, i det mindste til en vis Grad, en af de Misbrug af
det islandske Privilegium, der i den senere Tid stærkest var traadt frem.
Konsistorium indsendte under 14. Jan. 1876 denne Erklæring til Ministeriet,
idet det sluttede sig til Stipendiebestyrelsens Udtalelse om, at der ikke i Alminde-
lighed lod sig paavise b«dre Kontrolmidler med Hensyn til de studerendes Flid og
Benyttelsen af Stipendiet end de nu værende, og herved er Sagen blevet staaende.
80
tJniversitetet 1875—1876.
— Et Andragende fra islandsk Lægekandidat S. Olafsson, der var kommet
herned for at gjennemgaa et klinisk Kursus paa Fødselsstiftelsen, om Understøt-
telse af Kommunitetets Midler til videre Uddannelse paa liospitalerne her i Byen,
tilstillede Ministeriet Konsistorium til Afgjørelse. Da Konsistorium gik ud fra,
at det var Ministeriets Hensigt i Fremtiden at overlade Afgjørelsen af slige Sager
til det, ansaa Konsistorium det for rettest, at der tilvejebragtes faste Kegler om
Udbetalingen af saadanne Understøttelser, og anmodede derfor Universitetets Kvæ-
stor om herover at ytre sig. I den under 30. Novbr. 1875 afgivne Erklæ-
ring mindede Kvæstor om, at det ved Bekj. 31. Oktbr. 1871 Nr. 3 og 4
(Lovtid. Tillæg S. 52) var fastsat, at der maatte tilstaas enhver i Island uddannet
Lægekandidat, der afgik til Kjøbenhavn for at gjennemgaa et klinisk Kursus ved
Fødselsstiftelsen, en Understøttelse paa 600 Kr., som udrededes af den islandske
Medicinalfond „for saa vidt Udgiften ikke paa anden Maade kan afholdes", og at
denne Understøttelse maatte udbetales vedkommende Lægekandidat med Halvdelen
ved hans Afrejse fra Island og Halvdelen i Kjøbenhavn, saa snart han havde pro-
duceret behørig Attest fra Overakkouchøren. Paa den Tid, Bekjendtgjørelsen blev
givet, indeholdt Finantsloven ingen Hjemmel for, at nogen Del af denne Under-
støttelse kunde afholdes af Kommunitetets Kasse, da det Beløb af 1600 Kr., som
under Kommunitetets Udgiftspost 1. e. var bevilget til Understøttelse for „islandske
studerende, som ved Kjøbenhavns Universitet forberede sig ttil den lægeviden-
skabelige Examen" endnu efter Finantsloven for 1872—73 kun kunde anvendes
i dette bestemte øjemed. Det var først ved Tillægsbevilling for samme Finants-
aar, i hvilket ingen saadan Understøttelse var kommet til Udbetaling, at der inden
Linien paa denne Post blev bevilget 900 Kr. til 3 islandske Lægekandidater for
at gjennemgaa et klinisk Kursus paa Fødselsstiftelsen og 240 Kr. til 2 af de
nævnte Kandidater for at frekventere de her værende Hospitaler, jfr. Rigsdagstid.
for 1872—73 Tillæg B. Sp. 641—44*). I Anmærkningerne til Finantslovforsla-
get for 1873—74 S. 208 blev foretaget den fornødne Forandring i Bevillingens
Text, for at Summen „for saa vidt den ikke bruges efter den oprindelige Bestem-
melse" — hvilket Forbehold fremdeles er gjældende — kunde anvendes til Under-
støttelse for islandske Lægekandidater til Bestridelse af Udgifterne ved deres Ned-
rejse hertil og Ophold paa Fødselsstiftelsen for at gjennemgaa et klinisk Kursus,
hvortil i Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1874—75 blev føjet „samt
for i nogen Tid at frekventere de her værende Hospitaler". I Henhold til den
saaledes Tid efter anden omredigerede Text havde Ministeriet for Island i de
sidste Aar søgt Halvdelen 300 Kr. af det ved Bekj. af 1871 fastsatte Beløb
refunderet af Kommunitetet ved Indbetaling til Finantshovedkassen. Da det op-
rindelige. Forhold saaledes i det hele taget var forandret ved de senere Finants-
love, vilde det ganske vist være rettest, at der blev givet nye og faste Regler for
Udbetalingen af den begrænsede Understøttelse, som Kommunitetet vilde kunne
yde, og hertil angav han de fornødne Hovedpunkter.
Den Hjælp, som det maatte findes fornødent at tildele de paagjældende til
deres Rejseudgifter, burde udelukkende afholdes af den islandske Medicinalfond,
saaledes at der herefter intet blev at refundere Finantshovedkassen, og Ordene i
*) Univ. Aarb. f. 1871-73 Side 130.
Legat- og Stipendievæsen.
81
Anmærkningerne til Finantsloven ..til Bestridelse af Udgifterne ved deres Nedrejse
hertil" maatte da bortfalde. Naar denne Hjælp for hver Kandidat ikke blev mere
end de 300 Kr., som ere opførte i Finantsloven for Island for 1876—77, vilde
den islandske Kasse ikke derved faa nogen forøget Udgift; men der kunde maaske
være Anledning til at dele Beløbet saaledes, at ikke det hele blev udbetalt til Nedrej-
sen, men at der blev en Rest, som Kandidaten kunde hæve i Finantshovedkassen
som Hjælp til Tilbagerejsen. Understøttelsen af Kommunitetet vilde da, hvad og-
saa syntes naturligt, være at udbetale af sammes Kasse, direkte til de paagjæl-
dende, ved maanedlige Bidrag til deres Underholdning fra den Dag, de godtgjorde
at have begyndt, enten at deltage i et klinisk Kursus paa Fødselsstiftelsen eller-
at besøge Hospitalerne, ligegyldig, hvilke af disse Steder der først frekventeredes.
Da det derhos ofte kunde være særdeles gavnligt, at de en Tid tillige havde ud-
dannet sig ved et af de her værende Apotheker, saafremt for øvrigt Adgang dertil
maatte kunne erholdes, vilde det vistnok i flere Tilfælde stifte ikke liden Nytte,
om Understøttelsen ogsaa maatte kunne anvendes i dette Øjemed. Saafremt det
blev paa et af Hospitalernes Apotheker, vilde det næppe være nødvendigt at til-
føje noget herom i Anmærkningerne til Finantsloven; men da det vel i Reglen
vilde blive paa et privat Apothek, henstillede han, om der efter „Hospitaler" i
Texten skulde tilføjes „og Apotheker". Da den Understøttelse, Kommunitetet
hidtil havde ydet disse Kandidater, ikke havde været et bestemt maanedligt
Beløb, havde det ikke kunnet undgaas, at den var blevet noget forskjeilig, snart
større, snart mindre, i Forhold til det formodede Opholds arigiied; men i Al-
mindelighed havde det dog været tilsigtet, at den skulde svare til 43 Kr. 66 0.
maanedlig, der var det Beløb, som af Sorø Akademi gaves begavede Seminarister
til deres videre Uddannelse her i Byen. Varigheden af de islandske Lægekandida-
ters Ophold her i Byen havde hidtil været meget forskjeilig, fra et Par Maaneder
indtil et Aar, men ogsaa om begge disse Punkter var det nødvendigt at have be-
stemte Regler, for saa vidt de lode sig fastsætte. Størrelsen af den maanedlige
Understøttelse kunde, efter de nu værende høje Priser paa de fleste Livsfornøden-
heder, formentlig passende bestemmes til 5;i Kr., og kunde maaske, rigtignok i
Modsætning til, hvad der skete for Regentsalumnerne, udbetales den 1ste i hver
Maaned f<>rud. Skulde Kandidaten kort efter denne Udbetaling rejse tilbage, eller
i Maanedens Løb forsømme sin Uddannelse, var der unægtelig betalt for lidt læn-
gere Tid, end der strængt taget burde; men denne lille Risiko var dog forsvindende
lige over for den Nytte, som Forudbetaling maatte antages at medføre. For hvor
langt et Tidsrum den maanedlige Understøttelse kunde vedvare, vilde bero paa
mange forskjellige Omstændigheder, først og fremmest paa den foran nævnte Kontos
Status, men dernæst ogsaa paa Kandidaternes Flid, af hvilken Grund den for-
mentlig kun burde anvises for 1 Maaned ad Gangen. For at paase, at Kandida-
terne benyttede Tiden vel, og Bevillingen saaledes gjorde den tilsigtede Nytte, samt
for paa anden Maade at kunne staa de unge Mænd bi med Raad og Vejledning,
vilde det formentlig være hensigtsmæssigt at vælge en sagkyndig Eforus, som, hvis
Ministeriet havde til Hensigt ogsaa for Fremtiden at lade Konsistorium inden for
Finantslovens Grænser afgjøre lignende Andragender, i hvert enkelt Tilfælde maatte
tage de fornødne Bestemmelser og rekvirere de maanedlige Understøttelser anviste
vedkommende til Udbetaling paa Universitetskvæsturen. Et Maximum burde for-
mentlig af Konsistorium fastsættes for det Tidsrum, hvori Understøttelsen under
Uuiver»itels Aarbug.	11
82
Universitetet 1875—1876.
almindelige Forhold kunde oppebæres; dersom Eforus da fandt det gavnligt, at
dette i enkelte Tilfælde kunde overskrides, maatte han, saafremt der paa Kontoen
var Midler til yderligere Hjælp til et forlænget Ophold, derom henvende sig til
Konsistorium, med udtrykkelig Opgivelse af, at der havdes Penge dertil, til hvil-
ken Hensigt han ved Begyndelsen af hvert Fjerdingaar hos Regentsprovsten maatte
erkyndige sig, om der forestud fortrinsberettigede Udbetalinger til islandske medi-
cinske studerende ved Universitetet, for derefter at kunne bedømme, hvad der blev
til Raadighed til det andet Formaal. Bevillingen vilde under ingen Omstændighe-
der, navnlig naar der var en eller flere saadanne studerende, eller i et Aar flere
islandske Lægekandidater, kunne blive tilstrækkelig for et langt Tidsrum, hvad
ogsaa Texten antydede ved at nævne „nogen Tid", og han henstillede derfor dennes
ordinære Grænse til nærmere Afgjørelse, idet han tilføjede, at en Tid af indtil
8 Maaneder maaske kunde betragtes som det almindelige, og at et længere Ophold
specielt maatte bevilges.
I Skrivelse af 13. Decbr. til Ministeriet, med hvilken Kva^stors Erklæring
indsendtes, erklærede Konsistorium, at den ganske stemmede med Konsistoriums
Anskuelser om denne Sags hensigtsmæssige Ordning. Idet det derfor ganske hen-
holdt sig til den i Kvæstors Skrivelse givne nærmere Begrundelse, indstillede det,
at Ministeriet vilde bifalde:
1)	at Understøttelser til de i Island udda.inede Lægekandidater af Kommunitetets
Midler (Udgiftspost 1. e. for 1875—76) for Fremtiden udbetales disse af
sammes Kasse direkte, ved maanedlige Bidrag til deres Underholdning fra den
Dag, de godtgjøre at have begyndt paa den Uddannelse her i Staden, til
hvilken Understøttelsen ydes;
2)	at Understøttelsen ydes til Deltagelse i et klinisk Kursus paa Fødselsstiftel-
sen samt for at frekventere de her værende Hospitaler og Apotheker, lige-
gyldig, hvilke af disse Steder der først frekventeres;
3)	at Størrelsen af den maanedlige Understøttelse lastsættes til 50 Kr., der
udbetales den 1ste i hver Maaned forud, og anvises for 1 Maaned ad
Gangen;
4-) at Understøttelsen, for saa vidt den hertil bevilgede Sums Størrelse og op-
rindelige Bestemmelse tillader det, regelmæssig tilstaas af Konsistorium for
en Tid af indtil 8 Maaneder, men at der i Følge Indstilling af Eforus under
samme Forbehold kan bevilges Forlængelse;
5) at Konsistorium vælger en Eforus, der paaser, at Kandidaterne benytte Op-
holdet paa den ved Understøttelsen forudsatte Maade, og i øvrigt staar disse
bi med Raad og Vejledning, rekvirerer den tilstaaede maanedlige Under-
støttelse anvist vedkommende til Udbetaling paa Universitetskvæsturen, efter
at have forvisset sig om, at de vedblivende opfylde Forudsætningerne, samt
indstiller til Konsistorium om Forlængelse i enkelte Tilfælde af Understøttelse
ud over de regelmæssige 8 Maaneder, efter at have søgt Oplysning, om Kon-
toen tillader dette.
Konsistorium bemærkede, at det ansaa den saaledes foreslaaede Ordning af
Forholdet mellem den islandske Medicinalfonds og Kommunitetets Bidrag i enhver
Henseende for heldigere end den bestaaende, og indstillede derfor til Ministeriet,
at det vilde drage Omsorg for, at denne Ordning fra alle vedkommende Sider blev
tiltraadt, idet det derhos i Kandidaternes Interesse henstillede, om ikke, overens-
Legat- og Stipendievæsen.
83
stemmende med Kvæstors Forslag, Hjælpen af den islandske Kasse, der forudsattes
som hidtil at blive 300 Kr., maatte deles saaledes, at ikke det hele blev udbetalt
til Nedrejsen, men at der blev en Rest, som Kandidaterne kunde hæve i Finans-
hovedkassen som Hjælp til Tilbagerejsen.
Over disse Forslag begjærede Undervisningsministeriet en Erklæring fra Mini-
steriet for Island, der under 12. Jan 1876 udtalte, at det i det hele taget for
sit Vedkommende maatte anse dem for hensigtsmæssige og derfor anbefalede, at
de toges til Følge, hvorefter Undervisningsministeriet under 19. s. M. tilskrev
Konsistorium, at det bifaldt samtlige de fremsatte Forslag. Til Eforus for Kon-
toen til Understøttelse af de i Island uddannede Lægekandidater har Konsistorium
udnævnt Professor årtis obstetriciæ Stadfeldt, og samtidig dermed udnævntes Kandi-
dat Olafsson til at nyde en maanedlig Understøttelse af 50 Kr. i et Tidsrum af
indtil 8 Maaneder fra 1. Otbr. 1874 at regne. Efter Anbefaling af Ministeriet
for Island og Undervisningsministeriet har Konsistorium derhos tilstaaet ham et
Beløb af 300 Kr. af Kommunitetets Udgiftspost 1. e. for 1875—76 til Dækning
af Udgifterne ved Hjemrejsen til Island, da de 300 Kr , som vare bestemte til
hans Nedrejse, allerede vare blevne ham udbetalte af den islandske Medicinalfond,
medens det havde været forudsat, at Omkostningerne ved Tilbagerejsen vilde blive
udredede af Kommunitetets Kasse.
—	Det til Regentsens Læseindretning henlagte Beløb 420 Rd. var fastsat
i 1842, og skjønt det efter Datidens Forhold var tilstrækkeligt og passende, var
det dog i Tidens Løb paa Grund af Forøgelsen af Blad- og Tidsskriftliteraturen
samt Prisforøgelserne blevet aldeles utilstrækkeligt, og derved ude af Stand til at
fyldestgjøre sit Ojemed. at gjøre det overflødigt for Alumnerne at søge andet-
steds hen, saasom til offentlige Steder eller til Studenterforeningen, for at faa
Adgang til Blade og periodiske Skrifter eller til saadanne æsthetiske Nyheder,
som ikke kunne faas til Laans paa de offentlige Hibliotheker. Der blev derfor
af Regentsens Viceinspektor stillet Forslag om en Forhøjelse af Beløbet, og efter
at det var anbefalet af Regentsprovsten, Stipendiebestyrelsen og Konsistorium, blev
der paa Udkastet til Finantsloven for 1876—77 optaget en Forhøjelse af 80 Rd.,
saaledes at det fulde Beløb blev 500 Rd , hvilket Beløb derefter ved Finantsloven
bevilgedes.
Da det ordinært bevilgede Brændekvantum til Regentsalumnerne (I1/®
Favn til hver Kakkelovn) i Slutningen af Vinteren 1875 —76 slap op, væsentlig
fordi Vinteren begyndte tidligere end sædvanlig, bevilgede Ministeriet, efter Ind-
stilling fra Stipendiebestyrelsen og Konsistorium, under 11. April 1876, at der
extraordinært maatte anskaffes 6 Favne Brænde til Regentsalumnerne, saaledes at
der deraf forlods tilbageholdtes et passende Kvantum til de nye indkomne Alum-
ner, og at Resten fordeltes efter Stipendiebestyrelsens Skjøn til de Lejligheder,
som trængte mest dertil.
—	Efter Instruxen for Viceinspektor paa Regentsen paahviler det denne, i
Tilfælde af Vakance i Regentsprovstiet eller i Regentsprovstens Forfald at udføre
dennes Forretninger, og Stipendiebestyrelsen paalagde derfor, da Regentsprovsten,
Professor Nellemann, i Juni 1875 udnævntes til Justitsminister og Minister for Is-
land, Viceinspektor, Kand Jonsson, at udføre Forretningerne. Men da denne Va-
kance blev af længere Varighed og i flere Retninger havde en særlig Karakter,
og da Kand. Jonsson, for at kunne udføre de mere omfattende Forretninger, som
11*
84
Universitetet 1875—1876.
den længere Vakance førte med sig, maatte frasige sig en literær beskæftigelse,
indstillede Stipendiebestyrelsen nnder 10. Marts 1876. at den for Regentsprovsten
bestemte Pengeløn anvendtes til Vederlag for den, der havde gjort Arbejdet, i
Stedet for at bespares for Kommunitetet. Indstillingen anbefaledes under 30. Marts
af Konsistorium, og ved Skrivelse af 18. April bevilgede Ministeriet derfor, at det
for Finantsaaret 1875—76 af Regentsprovstens Pengeløn besparede Beløb af 450 Kr.
tilstodes Viceinspektor som Vederlag for det af ham i det nævnte Finantsaar ud-
førte forøgede Arbejde
— Ved Skrivelse af 12. Juli 1876 har Ministeriet efter Indstilling bevilget,
at det fornødne Beløb til at lønne en i en Regentskones Sygdom eitraordinsert
antaget Reservekone maatte udredes af det paa Kommunitetets Udgiftspost 10 til
eitraordinære Udgifter for 1876—77 bevilgede Beløb.
B. Tilstand og Virksomhed.
I. Bestyrelse.
Til Rektor for Rektoratsaaret 1875 76 valgte den akademiske Lærerfor-
samling den 7. Oktbr. 1875 Professor, Dr. J. L. Ussing, der tiltraadte Rektoratet
den 17. Novbr. s. A.
Dekanerne i dette Rektoratsaar have været: Professor Hermansen i det
theologiske Fakultet, Professor Aagesen i det rets- og statsvidenskabelige, Professor,
Dr. Reisz i det lægevidenskabelige, Professor, Dr. Mehren i det filosofiske og Pro-
fessor, Dr. Steen i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Til Medlemmer af Konsistorium gjenvalgte den akademiske Lærerforsam-
ling Professorerne Ussing og Steen, henholdsvis under 7. Oktbr. 1875 og 27. Jan.
1876. Efter Professor Brøchners Død blev Professor, Dr. Hammerich af den aka-
demiske Lærerforsamling valgt til Medlem den 27. Jan. 1876.
II. Universitetets Lærere og (le faste Censorer.
1. Forstærkelse af Lærerpersonalet og Forandringer i de enkelte
Fakulteters Fagkreds.
Som i Aarbogen for 1873 —75 S. 155 bemærket, blev det ved kgl. Resol.
3. Decbr, 1874 overdraget cand. theol. P. Madsen midlertidig, for et Tidsrum af
3 Aar at holde Forelæsninger over Dogmatik og nytestamentlig Exegese i det
theologiske Fakultet. Ministeriet ansaa det imidlertid ikke for ønskeligt, at en
saadan midlertidig Ordning blev udstrakt længere end absolut nødvendigt, og det
begjærede derfor under 11. Novbr. 1875, idet det antog, at der i den forløbne
Tid havde været tilstrækkelig Lejlighed til at prøve Docent Macisens Læregaver og at