Akademiske Grader.
53
i Fakultetet, skulde behøve at søge om en Tilladelse til at tilbyde Universitetet
sin Tjeneste som Privatdocent uden Vederlag, hvorimod de, støttende sig til den
Anerkjendelse, som Hr. Siesbyes grundige Lærdom og flersidige Dannelse nød hos
hele den yngre Slægt af filologiske Skolemænd, Kandidater og studerende, fandt
det naturligt, som Paaskjønnelse af hans Virksomhed ved Universitetet, at Doktor-
graden konfereredes ham uden Disputats. Konsistorium sluttede sig til denne
Indstilling i Skrivelse til Ministeriet af 13. Juli 1876, i hvilken det udtalte, at
det ikke havde nogen Tvivl om, at der burde aabnes Kandidat Siesby Lejlighed til
efter hans Ønske at optræde som Privatdocent ved Universitetet, og at Ministeriet
kun med Paaskjønnelse kunde se en saadan Virksomhed fra hans Side, efter at
han havde ønsket at fratræde det af ham saa tilfredsstillende udførte offentlige
Docenthverv. Man vilde heller ikke have fundet, at det paa nogen Maade kom i
Strid med Konsistoriums tidligere Udtalelser om Adgangen til Privatdocentvirksom-
heden*), naar Konsistorium i dette Tilfælde anbefalede at give Tilladelse hertil
til en Mand, der ikke havde nogen akademisk Grad; thi jævnsides med eller sna-
rere over en akademisk Grad som Betingelse for Retten til at docere maatte efter
Sagens N^tur aabenbart det stilles, at den paagjældende i længere Tid efter of-
fentligt Hverv, paa anerkjendt tilfredsstillende Maade havde doceret. Konsistorium
kom imidlertid ikke i det Tilfælde nærmere at maatte paavise dette, idet det
ganske kunde slutte sig til Forslaget om, at Adgangen til 1 rivatdocentvirksom-
heden aabnedes Kand. Siesby ad den Vej, at Doktorgraden konfereredes ham.
Lige over for en Mand, hvis Lærdom og Dygtighed fra alle Sider ned uomtvistet
Anerkjendelse, burde man ikke holde fast ved Fordringen om den forud gaaende
Disputats som Betingelse for Doktorgradens Tildeling.
Ministeriet nedlagde i Overensstemmelse hermed en allerunderdanigst Fore-
stilling for Kongen, hvorefter det ved kgl. Resol. af 24. Juli 1876 blev bifaldet,
at det filosofiske Fakultet bemyndigedes til at konferere cand. philol. O. Siesby den
filosofiske Doktorgrad ved Universitetet uden foregaaende Disputats-
Vi. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
I. Universitetsbibliotheket.
Efter at Universitetsbibliothekaren i Anledning af Besættelsen af en ledig
Assistentplads i Aaret 1874 (Univ. Aarb. 1873—75 Side 459) havde udtalt, at
Bibliotheket trængte til større Arbejdskraft, end den hidtil værende Ordning gav
det, opfordrede Konsistorium Prof. Thorsen til, efter Samraad med sine Med-
arbejdere ved Bibliotheket, at fremkomme med en nærmere Forklaring om, i hvil-
ken Retning Bibliotheket navnlig savnede Kræfter, og om det mulig skyldtes Mang-
len heraf, at Arbejdet med Bibliothekskatalogerne ikke kunde fremmes med den
ønskelige Kraft. Konsistorium udtalte tillige, at det for sit Vedkommende vilde
være villigt til at støtte Forslag om Forøgelsen af Bibliothekets Arbejdskræfter,
som maatte anses for ønskelige. Under 5. JNTovbr. 1874 afgav Prof. Thorsen en
udførligere Erklæring, i hvilken han gjorde gjældende, at den Bibliotheket tilstaaede
Bevilling ikke strakte til noget som helst Arbejde uden for det, der kunde udføres
*} Univ. Aarb. 1873- 75 S. 173, og neden for under B II 4,
54
Universitetet 1875 — 1876.
ved de sædvanlige Kræfter, og at derfor det vigtige Arbejde med Bibliothekskata-
loger ikke kunde overkommes uden en forøget Bevilling. Saa vel det alfabetiske
Katalog (samlet efter Forfatternes Navne), som Realkataloget (over de enkelte Fag)
var over 50 Aar gamle, og var overhovedet ikke heldig anlagte; det kunde jo
heller ikke forudses, at Bibliotheket skulde modtage saa overordentlig store Til -
væxter, som det har faaet i de sidste Decennier. 1844 indlemmedes saaledes det
kirurgiske Akademis Bogsamling, 1853 et stort Udvalg af Kommunitetets og
Pastoralseminariets, 1862 den polytekniske Læreanstalts og endelig 1867 og 1868
det Classenske Bibliotheks Bogsamlinger. Saa betydningsfulde disse Forøgelser
end vare for Bibliotheket, saa greb de dog forstyrrende ind i Anlæget af Kata-
logerne, der vare dannede som Hovedbøger. For Realkatalogernes Vedkommende
blev det derfor nødvendigt strax ved enhver af disse store Forøgelser at forlade
de gamle og indrette nye, hvilke dannedes paa løse Sedler i Skruebind. Det alfa-
betiske Katalog kunde under alt dette ikke forandres, men maatte saa godt som
muligt vedvarende bruges, idet man blev nødt til at indlægge Blade til at udfylde
paa, til at indføie paa egentlig ikke ret tilsvarende Steder o. s. v. Realkataloget
burde derfor for en Del og partivis fornyes, medens man haardt trængte til et
aldeles nyt, fuldstændigt, alfabetisk Katalog over det hele. Dette maatte alene
være paa Sedler og indrettes efter anerkjendte, fordum ofte tilsidesatte Regler. Det
maatte optage alt, hvad der paa nogen Maade kunde komme ind under et Navn,
optage alt særskilt, som i tidligere Tid var blevet indbundet sammen uden at
høre sammen, maatte ej blot holde sig til Forfatternavne, men ogsaa optage, hvad
der intet Navn havde, efter et Hovedord, og ligeledes Tidsskrifter (hvilket hidtil
meget havde været savnet) o. s. v. *). Realkataloget burde efterhaanden dels om-
dannes partivis, dels som Fortsættelse gjøres helt nyt. Som den Sum, der for-
mentlig vilde være passende, nævnte han 600 Rd. aarlig foreløbig i 5 Aar, uden
at han dog dermed kunde sætte en bestemt Tidsgrænse for et saa vidtløftigt Arbejde.
I denne Sum vilde dog afgaa Udgifter til Papir, Kapsler, Skruebind m. m. Ar-
bejdstiden burde være daglig, i Regelen den samme, i hvilken Bibliotheket var aa-
bent, og om Arbejdets Udførelse vilde han da aarlig afgive Beretning.
Kvæstor, hvis Erklæring Konsistorium begjærede, ytrede under 9. Jan. 1875,
at der ved den forrige Universitetsdirektions Resolution af 19. Apr. 1845, hvorved
Bibliothekets Specialbudget fra 1. Jan. 1845 at regne fastsattes, blev bestemt, at
der af Normalsummen maatte anvendes 100 Rd. aarlig for en Tid af 10 Aar til
Tilvejebringelsen af et nyt Realkatalog. Imidlertid var der dog aldrig ført noget
Beløb særlig til Udgift paa denne Underafdeling, men Bibliothekaren havde aarlig
disponeret over denne Bevilling, der ogsaa efter de 10 Aars Forløb var blevet
staaende, i Forening med den øvrige Normalsum til Bibliothekets almindelige Ud-
*) I en senere paa Finantsudvalgets Foranstaltning afgivet Erklæring udtalte han,
at det alfabetiske Katalog maatte indrettes saaledes, at det altid kunde slaa til
for hvilke som helst Udvidelser (udført paa Sedler i Skruekapsler) og være fuld-
stændigt. 1 sidst nævnte Henseende bemærkede lian, at Katalogerne burde dannes
ved, at Sedlerne bleve skrevne efter Bagerne selv, for hvert enkelt Værk, hvilket
ikke var iagttaget i det hidtidige Katalog, der væsentlig kun var en Renskrift af
det ældre.
Videnskabelige Samlinger.
55
gifter. At Beløbet havde været nødvendigt til Bibliothekets almindelige Udgifter,
fremgik deraf, at Normalsummen ved Finantsloven for 1872—73 blev forhøjet med
1,900 Rd.; men selv efter denne Forhøjelse blev der intet til noget som helst
extraordinært Arbejde. Hvad den nu begjærede Bevilling angik, udtalte han, at
det vistnok med Sikkerhed kunde forudses, at et Tidsrum af 5 Aar langt fra vilde
være tilstrækkelig til Værkets Tilendebringelse.
I Skrivelse til Ministeriet af 14. Jan. 1875 tiltraadte Konsistorium fuldkom-
men Universitetsbibliotliekarens Indstilling, og udtalte et levende Ønske om, at det
store og vigtige Katalogarbejde snart maatte kunne sættes i Gang. Ogsaa Konsi-
storium ansaa det for umuligt, at det skulde kunne tilendebringes i 5 Aar. Hvad
Prof. Thorsen havde haft for Øje ved at nævne 5 Aar, var utvivlsomt dette, at
Katalogarbejdet faldt i -visse naturlige Afsnit, at der i 5 Aar kunde være tilende-
bragt et vist Antal naturlige Afsnit, og at der da vilde være Opfordring til ved
samlet Tilbageblik paa det udrettede og med de vundne Erfaringer at begrunde
nærmere bestemte Forslag med Hensyn til Arbejdets Fortsættelse, medens paa den
anden Side et Tidsrum af 5 Aar var det mindste, hvorpaa der maatte kunne gjø-
res Regning for at fremskaffe et om end ej fuldstændigt, saa dog lelativt hele.
Konsistorium fandt det derfor rigtigst, at Bevillingen foreløbig søgtes som et
femaarigt Tilskud, hvorhos Beløbet burde stilles til Bibliothekarens Raadighed i det
omhandlede bestemte øjemed. Det indstillede derfor, at Ministeriet vilde søge be-
vilget en Forøgelse af Universitetsbibliothekets Normalsum under Universitetets
Udgiftspost 3 a af 1,200 Kr., saaledes at der tilføjedes i Finantslovens Text:
„Heraf 1,200 Kr. som Tilskud, foreløbig for 5 Aar til Udarbejdelsen af et nyt
alfabetisk Katalog og delvis Fornyelse af Realkataloget". Dette Forslag bifaldt
Ministeriet, og Bevillingen blev derefter givet paa den antydede Maade ved Fi-
nantsloven for 1876 — 77.
Til at udføre dette extraordinære Katalogarbejde antog Konsistorium, efter
Indstilling fra Prof. Thorsen, under 13. Jan. 1876 cand. philol. O. Siesbye og til-
lagde ham da i Vederlag herfor det hele bevilgede Beløb, alene med Fradrag af
det, som i Finantsaarets Løb vilde blive anvendt til andre Udgifter ved Katalogarbejdet.
— Konsistorium har ved Skrivelse til Universitetsbibliothekaren af 13. Juni
1876 bevilget, at der i Fremtiden afgives 50 Explr af scripta academica til Uni-
versitetsbibliotheket i Stedet for tidligere 43, da Tallet af de Steder, med hvilke
Bibliotheket staar i Udvexlingsforbindelse, er forøget.
2. Den botaniske Have.
Ved kgl. Resol. af 30. Sept. 1875 blev extraordinær Docent, cand. med. &
chir. D. F. Didrichsen beskikket til Professor i Botanik ved Universitetet, saaledes
at han tillige forpligtedes til, saafremt det maatte blive ham paalagt, at overtage
Direktørforretningerne ved den botaniske Have uden derfor at erholde noget sær-
ligt Vederlag. Ved under 14. Oktbr. s. A. at meddele Konsistorium Underret-
ning herom begjærede Ministeriet taget under Overvejelse, dels hvorledes Ordningen
af de botaniske Forelæsninger og Øvelser, for saa vidt de ikke vilde kunne be-
sørges af Professor botanices, hensigtsmæssigst antoges at kunne ske (herom neden
for under B II 1), dels, om Tidspunktet ikke nu maatte være kommet til at
træffe endelig Bestemmelse om Bestyrelsesf>rholdene ved Haven, og i bekræftende
o 6
Universitetet 1875—1876.
Fald, hvorledes disse formentes at burde ordnes. Konsistorium begjærede herover
det inathematisk-naturvidenskabelige Fakultets Erklæring, og modtog denne under
5. Novbr. Spørgsmaalet, om Tidspunktet til at iværksætte en endelig Ordning af
den botaniske Haves Bestyrelsesforhold nu var kommet, besvarede Fakultetets
Flertal benægtende. Det syntes nemlig for det første billigt at den konstitu-
erede Direktør for Haven, som havde haft det besværlige og omfattende Arbejde
at lede Havens Flytning og Indretning fra nyt af, fik Lov til at fuldføre det
Værk, han havde begyndt, inden der blev Tale om at gribe ind i Bestyrelses-
forholdene, saaledes som det ogsaa under de tidligere Forhandlinger havde været
forudsat omtrent paa alle Sagens Trin. Men dernæst saa Fakultetet heller ikke,
at Sagen var indtraadt i noget nyt Stadium ved den Kjeodsgjerning, at der til
Professor botanices var udnævnt en Mand, som havde staaet i Universitetets og Ha-
vens Tjeneste længe nok til, at Opmærksomheden allerede tidligere kunde have
været henvendt paa ham, hvis der var Anledning til at anse ham for særdeles
skikket til at afløse den konstituerede Direktør. Under disse Omstændigheder
fandt Fakultetet ingen Anledning til at gaa nærmera ind paa de andre Grunde,
som med Hensyn til de foreliggende personlige Kræfter fra flere Sider vare frem-
komne mod nu at træffe en endelig Ordning af Havens Bestyrelsesforhold.
I Skrivelse til Ministeriet af 18. Novbr. sluttede Konsistorium sig til Fakul-
tetets Anskuelse om, at der ikke nu burde træffes en endelig Ordning af Be-
styrelsesforholdene ved den botaniske Have. At den endelige Ordning maatte gaa
ud paa at overdrage Bestyrelsen til Professor botanices ved Universitetet, var en
Forudsætning, for hvilken der altid i Konsistorium, og i Fakultetet havde været
Flertal. Ikke blot disse Flertal havde tidligere gjentagne Gange haft Lejlighed
til at udtale denne Anskuelse, men ogsaa Ministeriet havde under de tidligeie
Forhandlinger om denne Sag*) erklæret sig enig i denne Forudsætning, i Overens-
stemmelse med hvilken der derfor ogsaa baade i sin Tid ved Udnævnelsen at
afdøde Professor, Dr. Orsted til ordentlig Professor i Botanik blev, og nu ved Prof.
Didrichsens Beskikkelse til denne Post atter var truffet di n Bestemmelse, at den
udnævnte Professor forpligtedes til at overtage Direktørforretningerne ved Haven
uden særligt Vederlag, saafremt det maatte blive ham paalagt Hvad der havde
forhalet denne Ordning, havde alene været Hensynet til den botaniske Haves Flyt-
ning. Det var dette Hensyn, som medførte, at Ministeriet, som det udtaltes i
Skrivelse til Konsistorium af 25 Febr. 1861, fandt tilraadeligt at lade Prof.
Lange vedblive i den Funktion som Direktør for Haven, der under den ved Prof.
Liebmanns Død iværksatte midlertidige Ordning var ham overdraget, — selv na r
Prof. Orsted blev endelig beskikket som Professor botanices. Det er fremdeles
dette Hensyn, som medførte, at Ministeriet fandt Betænkelighed ved at gaa ind
paa Prof ørsteds gjentagne Andragender om Overdragelse af Havens Bestyrelse
til ham, saaledes &om det fremgik af Ministeriets Skrivelse til Konsistorium al
16. Decbr. 1867 og 24. Marts 1370. I Skrivelser af 16. Novbr. 1866 og 16.
Novbr. i S67 støttede Konsistorium disse Andragender fra Prof. Ørsted, idet det
gik ud fra, at Spørgsmaalet om den botaniske Haves Flytning den bang endnu
ikke befandt sig paa et Stadium, der kunde siges at gjøre Ophoret af den midler-
Henherer under de udfyldende Meddelelser lor 1S64--71.
Videnskabelige Samlinger.
57
tidige Bestyrelsesordning ubetimelig, og at Flytningen overhovedet ikke skulde
forandre Havens Formaal. Ganske anderledes stillede Sagen sig nu. Den Foran-
dring, som Konsistorium kunde tilraade, da Flytningssagen endnu befandt sig paa
de ganske foreløbige Stadier, der intet præjudicerede, og som derfor ikke vilde
liave medført nogen Fare for Enheden og Sammenhængen i Flytningsplanen og
alle de dermed i Forbindelse staaende Arbejder, maatte det nu, da Flytningen var
iværksat, men det endnu stod tilbage at fuldføre den efter den lagte Plan, ganske
vist finde ubetimelig. Selv bortset fra alle personlige Hensyn var det indlysende,
at en saadan Forandring midt i Foretagendets Udførelse nødvendigvis maatte med-
føre Fare for, at Enheden i Planens Udførelse blev brudt, og at meget vilde foi-
fejles, naar nye Kræfter skulde optage, hvad andre havde begyndt. Ikke mindre
voveligt vilde dot være nu at give Slip paa Professor Langes prøvede Dygtighed
og Indsigt i den lagte Plan, da man jo overhovedet ingen anden Sikkerhed havde
for, at dette sto:e og bekostelige Foretagende førtes til en heldig Afslutning, end
Tilliden til de Personer, der ledede det. Disse Betragtninger forekom Konsi-
storium at være afgjørende: men det tilføjede, at de i dets Øjne fik saa meget
mere Vægt, som det var bekjendt, at Prof, Didrichsen tidligere havde været Mod-
stander af den Flytningsplan, som blev endelig vedtaget, og derfor mulig, sig
selv ubevidst, kunde medbringe Synspunkter, som ikke stod i Samklang med den
Plan, der nu en Gang var lagt og paabegyndt, og som derfor ogsaa maatte gjen-
nemføres, hvortil kom, at Prof. Didrichsen var en Mand i en saa fremrykket Al-
der, at det efter almindelige menneskelige Forhold var lidet sandsynligt, at han
nu var i Stand til at tilegne sig den særegne, her i Betragtning kommende ad-
ministrative Dygtighed, som han ikke havde haft Lejlighed til tidligere at erhverve
sig, medens Prof. Lange utvivlsomt var i Besiddelse af den. Konsistorium kom
derfor til det samme Resultat som Fakultetet, at fraraade, at der for Tiden skete
nogen Forundring i Havens Bestyrelsesforhold.
Under 9. Maj 1876 tilskrev Ministeriet derefter Konsistorium, at da Flyt-
ningen af den botaniske Have nu i alt væsentligt havde fundet Sted, ansaa Mini-
steriet det for rigtigst, at Direktoratet for Haven fra 1. Juni s. A. overtoges af
Prof. Didrichsen som Professor botanices og at som Følge heraf Prof. J. Langes
Konstitution i bemeldte Stilling fra samme Dag hæved. s.
— Det er allerede i Aarbogen f 1871 —73 Side 135 omtalt, at der, efter
at Prof ørsted var afgaaet ved Døden og da værende Docent Didricksen var
konstitueret til at besørge den ordinære Professors botaniske Forelæsninger, fandt
en 1 ordeling af de Docent Didrichsen tidligere paahvilende Forretninger Sted mellem
ham og cand. mag. Kjærskou, der allerede i flere Aar havde været beskæftiget
som Konservator for Herbarierne. 1 Følge denne overtog Kand. Kjærskou nu til-
lige Tilsynet med Havens Museum, hvilket tidligere mod et særligt Honorar havde
været overdraget Docent Didrichsen, og derhos en Del af Bibliotheksforretningerne.
Disse fordeltes navnlig saaledes, at Kjærskou skulde besørge de løbende Forretnin-
ger, medens Didrichsen overtog det endnu tilbage staaende Arbejde i Anledning af
Bibliothekskatalogets Udgivelse og Ordning af samt Tilsynet med Havens Arkiv,
hvorimod begge i Forening skulde besørge foretaget et Hovedgjennemsyn af Bib*
liotheket tillige med en Udsondring af overflødige Bøger. Da Docent Didrichsen
var blevet udnævnt til Professor i Botanik, indstillede den konstituerede Direktør
for Haven under 15. Novbr. 1875 til Konsistorium, at Kand. Kjærskou maatte
Universitets Aarbog.	8
58
Universitetet 1875—1876.
erholde fast Ansættelse som Bibliothekar ved Haven, med den fulde Gage, som
hidtil havde været tillagt denne Post, og med fuldt Ansvar for samtlige Biblio-
theksforretningers Udførelse, samt at det Honorar af 400 Kr. aarlig for Herbariets
Konservation og 400 Kr. aarlig for Arbejde ved Museet, som han hidtil havde
oppebaaret, fremdeles maatte tillægges ham, dog saaledes at han maatte være be-
redt paa at afgive disse Beløb, saafremt de vedkommende Arbejder ved en anden
Ordning gik over til en anden Funktionær. Over dette Forslag begjærede Konsi-
storium en Erklæring fra det nuithematisk-naturvidenskabelige Fakultet, der under
3. Decbr. fremsendte en skriftlig Udtalelse fra Professor Didrichsen, i hvilken denne
erklærede sig enig med Prof. Lange om, at der burde gives Kand. Kjærskou fast
Ansættelse som Bibliothekar. Dette Forslag tiltraadte Fakultetet derfor ogsaa.
Hvad derimod det andet Forslag angik, Kand. Kjærskous Udførelser af Arbejder
ved Herbariet og Museet, maatte Fakultetet, da derom ikke herskede fuldstændig Enig-
hed mellem den konstituerede Direktør og Professor botanices, og sidst nævnte
ikke var mødt i det til Sagens Behandling ansatte Fakultetsmøde for at vejlede
Fakultetet, indskrænke sig til at erklære, at det for sit Vedkommende ikke havde
noget at erindre mod den af den konstituerede Direktør foreslaaede Ordning.
Kvæstor, hvis Erklæring Konsistorium ligeledes begjærede, fraraadede under 7. Jan.
1876 at give Kand. Kjærskou fast Ansættelse, saa længe der ikke -'var lagt en
Plan for Undervisningen og Forretningernes Fordeling i det nye Museum, hvorimod
han anbefalede midlertidig at overdrage ham samtlige til Bibliothek ar- og Assi-
stentposten hørende Arbejder, samt at han indtil videre vedblev med Arbejderne
ved Herbarierne og Museet, saafremt han efter Direktørens Skjøn kunde overkomme
dem, mod at det tilkjendegaves ham, at han maatte være beredt paa at afgive
disse Arbejder og det ham derfor tillagte Honorar, saafremt det senere maatte
bestemmes, at de paagjældende Arbejder ved en anden Ordning skulde overdrages
andre. Disse Forslag tiltraadte Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 11.
Jan 1876. Ministeriet bifaldt derefter under 19. Jan., at samtlige til Bibliothekar-
og Acsistentposten ved den botaniske Have hørende Arbejder midlertidig overdroges
cand. mag. Kjærskou mod en aarlig Lønning af J,100 Ki. samt Dyrtidstillæg
deraf, der vilde være at udbetale ham fra d. 1. Oktbr. 1875 at regne (fra hvil-
ket Tidspunkt han faktisk havde udført disse Arbejder), mod at den ham tidligere
tillagte Løn med Tillæg fra samme Tid bortfaldt. Ministeriet tilføjede derhos, at
det intet vilde have at erindre imod, at han fremdeles, saa længe han paa en
fyldestgjørende Maade kunde bestride det, indtil videre fortsatte de ham overdragne
Arbejder ved Havens Museum og Herbarium, og derfor oppebar de ham hidtil til-
lagte Honorarer, saaledes at det blev tilkjendegivet ham, at han maatte være be-
redt paa at afgive disse Beløb, saafremt det senere maatte bestemmes, at de paa-
gjæidende Arbejder ved en anden Ordning maatte blive overdraget andre.
— Afleveringen af Direktoratet for den botaniske Have fra Prof. Lange til
Prof. Didrichsen medførte Afbrydelsen af flere videnskabelige Arbejder i Havens
Tjeneste, som den først nævnte havde begyndt, mrn ikke havde kunnet naa at
afslutte. Der var i saa Henseende navnlig et, som han saare nødig vilde lade
ligge som halvt gjort Arbejde paa ubestemt Tid, nemiig Ordningen og den lore-
løbige Bestemmelse af Arterne i den store Familie Leguminosæ, saa meget mere
som han ansaa det for at være i Havens Interesse, at de Forarbejder og Studier,
han i denne specielle Retning havde gjort, ikke gik tabt, men gjordes trugtbrin-
Videnskabelige Samlinger.
59
gende i det Øjemed, i hvilket de vare foretagne. Hertil tilbød han sin Tjeneste
mod at beholde et Arbejdslokale i den ældre botaniske Haves Lokale, indtil Bear-
bejdelsen var fuldført. Direktøren for den botaniske Have, Prof. Didrichsen, an-
befalede, at et i den gamle botaniske Haves Bygning ved Siden af Direktørværelset
liggende Værelse hertil indrømmedes ham, indtil Herbariernes Overflytning i det
nye Museum havde fundet Sted, og Konsistorium fremhævede i Skrivelse til Mini-
steriet af 13. Juli 1876, at Universitetet med Paaskjønnelse burde modtage Prof.
Langes uegennyttige Tilbud, og at Haven burde gjøre Arbejdet muligt ved at ind-
rømme ham det fornødne Lokale. Ministeriet gjorde i denne Anledning under 3.
Aug. opmærksom paa, at det var dets Agt saa meget som mulig at paaskynde
Fraflytningen af deu gamle Museumsbygning, da denne, ligesom det allerede var
sket med Haven, vilde være at overlevere til Finantsministeriet, saa snart det
kunde ske; men Ministeriet havde intet imod, at det omhandlede Værelse blev
overladt Prof. Lange, indtil Bygningen afleveredes til Finantsministeriet, saafremt
et andet Værelse var stillet til Prof. Didrichsens Disposition, dog at Prof. Lange
maatte være forberedt pia med kort Varsel at fraflytte det, hvis der maatte vise
sig andet Brug for det.
3. Det zoologiske Museum.
Ved Skrivelse af 17. Septbr. 1875 til Museumsraadet har Konsistorium med-
delt Tilladelse til, at Museets Fyrbøder erholder et passende Rum i en af Museets
Kjældere til Sovekammer, dog uden at en Kakkelovn deri opsættes.
— 1 Anledning af et forekommet Tilfælde har Konsistorium ved Skrivelse
til Museumsraadet af 20. Oktbr. 1875 udtalt, .at alle Indstillinger til Ministeriet
fra Museumsraadet i Medfør af den gjældende Ordning for Museets Bestyrelse
skulle forelægges Konsistorium, førend de indgaa til Ministeriet, med mindre der
maatte være givet særlig Bemyndigelse af Konsistorium til direkte Forhandling
med Ministeriet.
i. Det astronomiske Observatorium.
Ved Finantsloven for 1870 — 71 blev der paa Universitetets 14. Udgiftspost
bevilget et Beløb af 2450 Rd. som Bidrag til Anskaffelsen af den af Professor
Bissen udførte Broncestatue af Tycho Brahe; men om Opstillingen kunde da endnu
ingen Bestemmelse tages Først senere, da der blev Spørgsmaal om at afgrænse
den nye botaniske Haves Terræn mod Observatoriet og Ordningen af Kommunens
Grund paa Observatoriebastionen, tog man tillige under Overvejelse, paa hvilken
Plads paa Observatonets Grund man skulde opstille Statuen E'atsraad Meldahl
udkastede en Plan til en Ordning af Pladsen foran Observatoriet, og gjennem
Komiteen for den botaniske Haves Flytning forelagdes den Konsistorium til Over-
vejelse. I Følge denne vilde der lige foran Observatoriet blive anlagt en Rund-
del, i hvis Centrum Statuen skulde opstilles; i Runddelen skulde der anbringes
Siddepladser. Professor astronomiæ, hvis Erklæring indhentedes, protesterede mod,
at denne Plan bragtes til Udførelse, af forskjellige Grunde. Han gjorde gjældende,
at Voldens Sløjfning om Observatoriet allerede havde forandret Forholdene for
Observatoriet i den Grad, at det om Dagen næsten aldrig mere var muligt at høre
Sekundslagene, og under Kuppelen, hvor den store Refraktor var opstillet, kunde
8*
60
Universitetet 1875— 1876.
man ikke observere uforstyrret før efter Kl 11 om Aftenen. Det var derfor af
største Vigtighed, at Terrænet foran Observatoriet ikke yderligere indskrænkedes.
Mellem Observatoriets Hovedindgang og Stakitlaagen var der nu c. 19 Alen, hvad
man maatte anse som det absolute Minimum — det nye Observatorium i Lund
disponerer f. Ex. over mere end 100 Alen i alle Retninger —, men efter Planen
vilde Afstanden blive c. 8 Alen. Anbringelsen af Siddepladser fraraadede han
ligeledes, fordi man derved vilde indbyde Folk til at komme op paa Observatorie-
bakken, tage Plads og samtale om Aftenen og ud paa Natten lige foran Meridian-
værelserne i nogle faa Alens Afstand. Han fastholdt derfor, at den nu værende
Hegnslinie mod Alfarvej forblev ubeskaaret, og at der som Følge deraf ikke blev
Tale om nogen Gangsti over Bakken forbi Observatoriet, samt at der ikke burde
anbringes Siddepladser i Anlæget omkring Statuen uden for Observatoriets Hegns-
linie. Hertil sluttede Konsistorium sig i Skrivelse til Ministeriet af 30. Srptbr.
)872, i hvilken det gjorde gjældende som en Selvfølge, at dekorative Hensyn ikke
kunde komme i Betragtning lige over for Observatoriets videnskabelige Interesser,
for hvis Skyld der i de senere Aar var opført en ny Bygning og anskaffet meget kost-
bare Instrumenter, og at det derfor maatte hævde de af Professor astronomiæ an-
givne Punkter som ufravigelige Betingelser ved Ordningen af Terrænet. Konsisto-
rium androg derhos paa, idet det ansaa det for ønskeligt til Varetagelsen af Ob-
servatoriets Interesser, at den endelige Plan for Ordningen af Terrænet foran
Observatoriet og Opstillingen af Tycho Brahes Statue forelagdes Ministeriet af
Konsistorium, at det paa Grundlag af de Betingelser, som Hensynet til Observa-
toriets Tarv krævede, maatte forhandle Sagen med vedkommende Myndigheder. I
Skrivelse af 10. Oktbr. erklærede Ministeriet sig enigt med Konsistorium i, at
Hensynet til Observatoriet videnskabelige Interesser maatte være det afgjerende,
og meddelte derfor Konsistorium den begjærede Bemyndigelse til at forhandle Sa-
gen med de paagjældende Myndigheder, hvorefter Planen til Ordningen skulde fore-
lægges Ministeriet. Konsistorium nedsatte derefter en Komite, bestaaende af Pro-
fessorerne Ussing og d'Arrest samt Universitetets Kvæstor. Justitsraad Gede, hvil-
ken Komite under 1. Juli 1 >73 afgav sin Betænkning. Den forelagde en Plan,
hvorefter Statuen skulde opstilles i ientrum af en foran Observatoriet dannet rund
1 'lads, lige over tor dettes Midtparti, med Front mod Rosenborg. Den nu værende
smalle Gangsti uden om det Sted. hvor Statuen vilde faa sin Plads, maatte da
udvides noget ved Opfyldning, for at Publikum kunde passere Bakken; men lige-
som Observatoriets Grund vilde blive fuldstændig afspærret, saaledes var det ud-
trykkelig vedtaget, at der ikke maatte anbringes Siddepladser i Anlæget omkring
Statuen uden fo.r Observatoriets Hegnslinie. Da største Delen af den omhandlede
Cirkel laa paa Kommunens Grund, saaledes som denne ved Overenskomsten om
Boulevarden var blevet fastsat, havde det været nød\endigt at søge Magistratens
Samtykke til at opstille Statuen paa den paatænkte Plads. Magistraten havde
approberet den i saa Henseende fornødne Forandring i Grænselinien, hvorefter den
nye Linie af Stadskonduktøren var blevet afstukket og vilde blive optaget paa det
Kort, som skulde vedlægges Magelægsdokumentet, ligesom Borgmester, Konferents-
raad Ehlers havde erklæret, at lian vilde besørge den omtalte Opfyldning; og da
dette Arbejde ikke behøvede at udføres, før Statuen og Hegnet om den \ar opsat,
var det at liaabe, at. der ej derved vilde paaføres Universitetet nogen Udgift. Den
henstillede derfor, saafremt det blev billiget, at Staluen anbragtes paa det nn-
Legat- og Stipendievæsen.
61
tydede Sted, om ikke Konsistorium vilde anmode Ministeriet om at lade Bygnings-
inspektøren affatte Overslag over de med Opstillingen og Indhegningen forbundne
Udgifter og at disse derefter maatte blive optagne paa Universitetets Budget i
Finanslovforslaget for 1874—75. I Skrivelse af 7. Juli til Ministeriet tiltraadte
Konsistorium det gjorte Forslag og den trufne Overenskomst med Magistraten, og
indstillede Forslaget om Statuens Anbringelse til Ministeriets Billigelse, ligesom
Konsistorium ogsaa tiltraadte Komiteens Forslag med Hensyn til Udgifterne ved
Opstillingen og Indhegningen af Statuen. Efter Ministeriets Begjæring udarbejdede
Bygningsinspektøren et Overslag, hvorefter Piedestalen til Statuen, udført i svensk
Granit med Fundament og Opstilling, vilde koste 400 Rd. og Jerngelænderet
756 Rd. 46 Sk, hvilke Beløb bevilgedes ved Finantsloven for 1874—75 og se-
nere, da Piedestalen først kunde faas i 1875 — 76, ved Finantsloven for dette Aar
med et paa Grund af Prisernes Stigning noget forøget Beløb.
I Juni 1876 rejstes Fodstykket til Statuen, og efter Konsistoriums Begjæring
blev, da Statuen var opstillet, Pladsen i Observatoriets Have uden for Monumentet
reguleret, Opfyldningen omkring Fodstykket og paa Voldskrænten foretaget, hvor-
efter den højtidelige Afsløring af Statuen foregik den 8. August, .'300 Aaisdagen
for Grundstenens Nedlæggelse til Uranienborg
VII. Det akademiske Legat- <>£ Stipendievfesen.
1. Tilkomne Legater for studerende ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1875—76 er der tilkommet et Legat, ,,Carl Mel-
chiors Legat". Fundatsen,, der under 22 Marts 1876 ad mandatum er forsy-
net med kgl. Stadlæstelse, lyder saaledes :
\i Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt:
Enketru Thora Susanne Caroline Melchior, født Rist, bar meddelt Konsistorium,
af hun for at fyldestgjøre sin afdøde Mands, Underlæge Carl Melchiors inderligste
Onske, og i Betragtning af den Erfaring, denne og hun selv havde gjort med Hen-
syn til de \ anskeligheder, som den unge, ubemidlede Læge har at overvinde, naar
han skal aabne sig sin Livsvirksomhed, er bestemt paa at oprette et Legat med
det Hovedformaal at lette den unge, ubemidlede, dygtige og hæderlige Kandidat
Vejen til Maalet, og tillige at yde Flid og Arbejde Agtelse og Anerkjendelse, samt
at hendes Datter Agnes Januaria Melchior, født den 7. Aug. 1851, i et og alt er
enig med hende med Hensyn hertil. 1 dette Øjemed har hun derfor skjænket
Universitetet en Kapital af 6,000 Kr. i Østifternes Kreditforeningsobligationer,
4de Serie, med Koupons, første Gang betalbare den 11. Juni 1876, til Oprettelsen
at et Legat, der til Minde om hendes afdøde Mand skal kaldes „Carl Melchiors
Legat . Renten af Legatets Kapital skal forst tilfalde Opretterindens tvende Sø-
stre Johanne Severine Rist og Nicoline Jeroma Diderikke Dorothea Rist i deres
Levetid, hver med Halvdelen, og naar den ene dør, den længst levende med det
1 ulde Beløb, men efter den længst levendes Død hvert tredje Aar uddeles til en
medicinsk Kandidat med bedste Karakter, der agter at nedsætte sig som prakti-
serende Læge i Danmark. Giverinden udtaler derhos det Haab, at den Kandidat,
hvem Legatet tildeles, i Overensstemmelse med den Tanke og det Sindelag, af