52
Universitetet 1875—1876.
Embedsexamen indskrænket til en skriftlig Oversættelse af et dertil særlig egnet
dansk Stykke og en kort mundtlig Samtale om passende Æmner*). Da nu siden
Maj 1854 endog filologiske Doktordisputatser saas baade skrevne og forsvarede
paa Dansk**), vilde det næppe være upassende at tilstede Brugen af det danske
Sprog ogsaa ved Prisafhandlingerne, ikke som Regel, men som Undtagelse, naar
det valgte Æmne gjorde det ønskeligt, at Afhandlingen forfattedes paa Moders-
maalet. Men dernæst henledede de Opmærksomheden paa. at det ved Behandlin-
gen af sproglige Fænomener i Latin og Græsk ofte blev nødvendigt at se ud over
begge disse Sprogs Grænser, og at det ikke var ualmindeligt, at ivrige filologiske
studerende under deres Studier ogsaa sys ede med ældre og nyere Sprog af den
indo-germanske Stamme. Det kunde undertiden synes hensigtsmæssigt at udsætte
et Prisspørgsmaal af denne Art; rnen Lærerne i den klassiske Filologi vilde næppe
vove sig dertil uden Under-tøttelse af en Kollega, der særlig var hjemme paa
disse Omraader, navnlig da Docenten i sammenlignende Sprogvidenskab, og som
man derfor mautte ønske Ret til at tilkalde, under den Forudsætning, at det til-
lades at skrive Afhandlingen paa Dansk.
I Henhold til det udviklede indstillede de da. at de Universitetslærere, der
udsætte Prisopgaven i klassisk Filologi, maatte kunne forlange eller tilstede Be-
svarelsen affattet paa Dansk, naar det forekom dem hensigtsmæssigst for en til-
børlig Behandling af Ætnnet, og at det maatte tillades Professorerne i klassisk
Filologi, naar dertil fandtes Anledning, at tilkalde Docenten i sammenlignende
Sprogvidenskab ved Udsættelsen af Prisopgaverne og Bedømmelsen af de indkomne
Besvarelser. Konsistorium tiltraadte Indstillingen ved Skrivelse af 10 Decbr.,
hvorefter den bifaldtes af Ministeriet under 28. s. M.
V. Akademiske Grader.
Det er i Aarbogen f. 1871 — 73 Side 133 og f. 1873 75 Side 162 omtalt,
at det for de akademiske Aar 1871 - 76 var overdraget cand. philol. O. Siesbye
at holde sproglige og excgetiske Forelæsninger og Øvelser i klassisk Filologi.
Dette Hverv ophørte med Dr. Gertz's Ansættelse som extraordinær Docent
i bemeldte Videnskab, idet Kand. Siesbye ikke attraaede en saadan Ansæt-
telse. Det var imidlertid ikke hans Hensigt ganske at ophøre med at hol ie Fore-
læsninger ved Universitetet, men kun at vinde Tid til at fortsætte sine egne
Studier, og han androg derfor om at erholde samme Ret til at holde Forelæsnin-
ger og øvelser ved Universitetet, som ellers er betinget af en akademisk Grad.
Ministeriet begjærede Konsistoriums Erklæring over dette Andragende; men førend
der var blevet Lejlighed til at indhente det filosofiske Fakultets Erklæring herom,
modtog Konsistorium fra dette Fakultet en af dets Flertal anbefalet Indstilling fra
Konferentsraad Madvig og Professor Ussing om, at Ministeriets Samtykke maatte
indhentes til, at den filosofiske Doktorgrad tildeltes Hr. Siesbye uden foregaaende
Disputats. De bemærkede heri, at det var ubilligt og ikke ret passende, at den
Mand, der i flere Aar særdeles tilfredsstillende havde udført en Docents Gjerning
*) Univ. Aarb. 1871—73 Side 76 ff.
**) Lindes Medd. 1849—56 Side 50 ff.
Akademiske Grader.
53
i Fakultetet, skulde behøve at søge om en Tilladelse til at tilbyde Universitetet
sin Tjeneste som Privatdocent uden Vederlag, hvorimod de, støttende sig til den
Anerkjendelse, som Hr. Siesbyes grundige Lærdom og flersidige Dannelse nød hos
hele den yngre Slægt af filologiske Skolemænd, Kandidater og studerende, fandt
det naturligt, som Paaskjønnelse af hans Virksomhed ved Universitetet, at Doktor-
graden konfereredes ham uden Disputats. Konsistorium sluttede sig til denne
Indstilling i Skrivelse til Ministeriet af 13. Juli 1876, i hvilken det udtalte, at
det ikke havde nogen Tvivl om, at der burde aabnes Kandidat Siesby Lejlighed til
efter hans Ønske at optræde som Privatdocent ved Universitetet, og at Ministeriet
kun med Paaskjønnelse kunde se en saadan Virksomhed fra hans Side, efter at
han havde ønsket at fratræde det af ham saa tilfredsstillende udførte offentlige
Docenthverv. Man vilde heller ikke have fundet, at det paa nogen Maade kom i
Strid med Konsistoriums tidligere Udtalelser om Adgangen til Privatdocentvirksom-
heden*), naar Konsistorium i dette Tilfælde anbefalede at give Tilladelse hertil
til en Mand, der ikke havde nogen akademisk Grad; thi jævnsides med eller sna-
rere over en akademisk Grad som Betingelse for Retten til at docere maatte efter
Sagens N^tur aabenbart det stilles, at den paagjældende i længere Tid efter of-
fentligt Hverv, paa anerkjendt tilfredsstillende Maade havde doceret. Konsistorium
kom imidlertid ikke i det Tilfælde nærmere at maatte paavise dette, idet det
ganske kunde slutte sig til Forslaget om, at Adgangen til 1 rivatdocentvirksom-
heden aabnedes Kand. Siesby ad den Vej, at Doktorgraden konfereredes ham.
Lige over for en Mand, hvis Lærdom og Dygtighed fra alle Sider ned uomtvistet
Anerkjendelse, burde man ikke holde fast ved Fordringen om den forud gaaende
Disputats som Betingelse for Doktorgradens Tildeling.
Ministeriet nedlagde i Overensstemmelse hermed en allerunderdanigst Fore-
stilling for Kongen, hvorefter det ved kgl. Resol. af 24. Juli 1876 blev bifaldet,
at det filosofiske Fakultet bemyndigedes til at konferere cand. philol. O. Siesby den
filosofiske Doktorgrad ved Universitetet uden foregaaende Disputats-
Vi. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
I. Universitetsbibliotheket.
Efter at Universitetsbibliothekaren i Anledning af Besættelsen af en ledig
Assistentplads i Aaret 1874 (Univ. Aarb. 1873—75 Side 459) havde udtalt, at
Bibliotheket trængte til større Arbejdskraft, end den hidtil værende Ordning gav
det, opfordrede Konsistorium Prof. Thorsen til, efter Samraad med sine Med-
arbejdere ved Bibliotheket, at fremkomme med en nærmere Forklaring om, i hvil-
ken Retning Bibliotheket navnlig savnede Kræfter, og om det mulig skyldtes Mang-
len heraf, at Arbejdet med Bibliothekskatalogerne ikke kunde fremmes med den
ønskelige Kraft. Konsistorium udtalte tillige, at det for sit Vedkommende vilde
være villigt til at støtte Forslag om Forøgelsen af Bibliothekets Arbejdskræfter,
som maatte anses for ønskelige. Under 5. JNTovbr. 1874 afgav Prof. Thorsen en
udførligere Erklæring, i hvilken han gjorde gjældende, at den Bibliotheket tilstaaede
Bevilling ikke strakte til noget som helst Arbejde uden for det, der kunde udføres
*} Univ. Aarb. 1873- 75 S. 173, og neden for under B II 4,