M agisterkonferentser.
51
Karakter. Selvfølgelig maatte dette Spørgsmaals Afgjørelse ved en bestemt Regel
være en Betingelse for at indføre en Gradation i Bedømmelsen. Men en saadan
Afgjørelse vilde udkræve en nærmere Overvejelse af de nu gjældende Betingelser
fur jus disputandi, der da ogsaa maatte udstrække sig til andre Punkter paa dette
Omraade, som næppe i det hele kunde erkjendes for tilfredsstillende ordnet. Det
vilde navnlig paa ny være at tage under Overvejelse, hvad der alt forhen havde
været drøftet (Konsistoriums Skrivelse af 19. Sept. 1844 og Lindes Medd. 1849 — 56
S. 62- 63 og 66 — 67), om ikke en Forandring i den Regel burde finde Sted, der
aabnede Kandidater med bedste Karakter i det theologiske, juridiske og medicin-
ske Fakultet Adgang til at disputere for den filosofiske Doktorgrad. Konsistorium
fandt imidlertid, at det kun da havde Opfordring til ved denne Lejlighed at tage
hele dette Spørgsinaal under nærmere Overvejelse, hvis Ministeriet billigede den
Grundtanke, at det overhovedet var ønskeligt at have en Gradation i Bedømmel-
sen med Hensyn til Magisterkonferensernes Betydning efter Adg. 2. Febr. 1849
§ 15. Konsistorium henstillede derfor, om Ministeriet vilde have dette Spørgs-
maal yderligere overvejet, hvis Afgjørelse ganske vist maatte være en Betingelse
for at indføre den Gradation i Bedømmelsen, som Fakultetet ønskede, være sig i
den af Fakultetet foreslaaede Form, eller i nogen anden.
I Skrivelse af 30. Juni meddelte Ministeriet derefter, at det fremdeles havde
Betænkelighed ved at gjøre nogen Forandring i Karakterbetegnelsen for Udfaldet
af Magisterkonferentserne Det bemærkede derhos, at for saa vidt Konsistorium
havde ytret, at Afgjørelsen af Spørgsmaalet om at indføre ^n Gradation i Be-
dømmelsen af Prøven ved Magisterkonferentserne vilde udkræve en nærmere Over-
vejelse af de nu gjældende Betingelser for jus disputandi, der da ogsaa maatte
udstrække sig til andre Punkter paa dette Omraade, kunde Ministeriet ikke finde
sig opfordret til at tage Initiativet til Forandringer i denne Retning, hvortil For-
slagene som angaaende et indre akademisk Anliggende nærmest maatte udgaa fra
Konsistorium.
Hermed er Sagen foreløbig blevet staaende, og Konsistorium har ikke senere
gjort videre Skridt til Ordningen af det hele Forhold,
IV. Priskonkurrencer.
Efter de tidligere gjældende Regler skulde den Prisopgave, Universitetet ud-
sætter i klassisk Filologi, besvares paa Latin. Professorerne i klassisk Filologi
bemærkede under 21. Novbr. 1875 i en Indstilling til Konsistorium, at denne
Bestemmelse ingenlunde var uvigtig; thi den klassiske Filolog burde være i Be-
siddelse af en saadan Færdighed i Brugen af det latinske Sprog, at han uden
synderlig Vanskelighed kunde udtrykke sig rent og ikke uskjønt i dette Tunge-
maal, naar han skriver om Æmner, hvis Behandling ikke gaar ud over de gamle
Komeres Forestillingskreds. Men om end Bestemmelsen var hensigtsmæssig i
mange, ja maaske de fleste Tilfælde, var den det dog ikke i alle. Der opstod nu
til Dags Spørgsmaal, som aldrig faldt Romerne ind, ^g hvis Besvarelse beroede
paa en for Nutiden ejendommelig Tankebevægelse. Saadanne Spørgsmaal vilde
man nu ikke let vove at gjøre til Gjenstand for en akademisk Prisopgave, fordi
det latinske Sprog vilde lægge Hindringer i Vejen for en tilfredsstillende Besva-
relse. Af denne Grund blev ogsaa i 1873 Brugen af Latin ved den filologiske
7*
52
Universitetet 1875—1876.
Embedsexamen indskrænket til en skriftlig Oversættelse af et dertil særlig egnet
dansk Stykke og en kort mundtlig Samtale om passende Æmner*). Da nu siden
Maj 1854 endog filologiske Doktordisputatser saas baade skrevne og forsvarede
paa Dansk**), vilde det næppe være upassende at tilstede Brugen af det danske
Sprog ogsaa ved Prisafhandlingerne, ikke som Regel, men som Undtagelse, naar
det valgte Æmne gjorde det ønskeligt, at Afhandlingen forfattedes paa Moders-
maalet. Men dernæst henledede de Opmærksomheden paa. at det ved Behandlin-
gen af sproglige Fænomener i Latin og Græsk ofte blev nødvendigt at se ud over
begge disse Sprogs Grænser, og at det ikke var ualmindeligt, at ivrige filologiske
studerende under deres Studier ogsaa sys ede med ældre og nyere Sprog af den
indo-germanske Stamme. Det kunde undertiden synes hensigtsmæssigt at udsætte
et Prisspørgsmaal af denne Art; rnen Lærerne i den klassiske Filologi vilde næppe
vove sig dertil uden Under-tøttelse af en Kollega, der særlig var hjemme paa
disse Omraader, navnlig da Docenten i sammenlignende Sprogvidenskab, og som
man derfor mautte ønske Ret til at tilkalde, under den Forudsætning, at det til-
lades at skrive Afhandlingen paa Dansk.
I Henhold til det udviklede indstillede de da. at de Universitetslærere, der
udsætte Prisopgaven i klassisk Filologi, maatte kunne forlange eller tilstede Be-
svarelsen affattet paa Dansk, naar det forekom dem hensigtsmæssigst for en til-
børlig Behandling af Ætnnet, og at det maatte tillades Professorerne i klassisk
Filologi, naar dertil fandtes Anledning, at tilkalde Docenten i sammenlignende
Sprogvidenskab ved Udsættelsen af Prisopgaverne og Bedømmelsen af de indkomne
Besvarelser. Konsistorium tiltraadte Indstillingen ved Skrivelse af 10 Decbr.,
hvorefter den bifaldtes af Ministeriet under 28. s. M.
V. Akademiske Grader.
Det er i Aarbogen f. 1871 — 73 Side 133 og f. 1873 75 Side 162 omtalt,
at det for de akademiske Aar 1871 - 76 var overdraget cand. philol. O. Siesbye
at holde sproglige og excgetiske Forelæsninger og Øvelser i klassisk Filologi.
Dette Hverv ophørte med Dr. Gertz's Ansættelse som extraordinær Docent
i bemeldte Videnskab, idet Kand. Siesbye ikke attraaede en saadan Ansæt-
telse. Det var imidlertid ikke hans Hensigt ganske at ophøre med at hol ie Fore-
læsninger ved Universitetet, men kun at vinde Tid til at fortsætte sine egne
Studier, og han androg derfor om at erholde samme Ret til at holde Forelæsnin-
ger og øvelser ved Universitetet, som ellers er betinget af en akademisk Grad.
Ministeriet begjærede Konsistoriums Erklæring over dette Andragende; men førend
der var blevet Lejlighed til at indhente det filosofiske Fakultets Erklæring herom,
modtog Konsistorium fra dette Fakultet en af dets Flertal anbefalet Indstilling fra
Konferentsraad Madvig og Professor Ussing om, at Ministeriets Samtykke maatte
indhentes til, at den filosofiske Doktorgrad tildeltes Hr. Siesbye uden foregaaende
Disputats. De bemærkede heri, at det var ubilligt og ikke ret passende, at den
Mand, der i flere Aar særdeles tilfredsstillende havde udført en Docents Gjerning
*) Univ. Aarb. 1871—73 Side 76 ff.
**) Lindes Medd. 1849—56 Side 50 ff.