Ktsben havns u n i v e r s i t e t s j o u r n a l. Tredie Aar gangs Fierde Hefte. . .......... - I. Tale, holden paa Universitetets overste Hsresal den 4de Juni 1795. ved Rektoratets Nedlæg- gelse. Oversat af Latin. 9?aar jeg ved Fratrædelsen fra dette akademiske ^vrighedsembede ovcrveier vort AkademieS Tilstand, og betoenker hvad gladeligt eller bedrsvet i naste Aars Omlsb er hendet os; saa burde jeg have Aarsag at onffe mig til Lykke, om jeg allene kunde overantvorde denne Lårdoms Stat hcel og holden, og saadan som jog selv har annammet den, til min Estermand. Thi i denne almindelige Lyst til at rokke alle gamle Ind- retninger og omdanne dem, som man foregiver, til det bedre — en Lyst, som det vilde vare ligesaa uviist og ukiarligt i det Hele at sordsmme, scm taabeligt, naar men tiender Personerne, der ofte drive Barket, og deres Drivefiadre, ikke at indsee, at Nyfigenhed og Pralerie har storre Deel i Meget, end Klogskab og Forstand—>i denne herskende Kildren (siger jeg) ester at forandre og kuldraste Alt, snarere end at for- bedre, bsr vi ansee det vel bestilt med os, naar det ikke gaaer os ved disse Personels Omsorg for vor For- ccdlelse og Forbedring, som man i den asopiffe Fabel fortaller, det gik Negeren, der var kommen i cn nye Herres Eie, som, da han troede, at han ved den sor< rige Eiers Forsommelse havde denne Farve, vaflede og skrubbede ham saa ynkcligen, at han faldt i Syg- dom : saaledes vi ogsaa ved disse Reformatorers utidige Flid forvarres snarere end forbedres *). Desto mere maae vi prise vor Lykke, at vi ikke allene har undflyet denne falske Forbedringsiver, men ogsaa seet denne Skoles Fordele forenede ved Tidernes roesvardige Bestrabelse fer at rense gamle Stiftelser fra Oldtidens Rust og Smuds, og give dem en med vore finere S«der, og Ti-ernes forandrede Tarv og Nødvendigheder mere passende Skikkelse. Paa hvad Maade og med hvad Skisnsomhed dette er ffeet, har jeg anseet baade for Taknemmelighedspligt paa dette Sted korteligen at forklare, heller ikke upassende med denne Dags hoitidelige Sedvane. Men hertil behs- *) Hr. von Rochou har en Tanke om Reformationer, som jeg ikke kan andet end giore til min: "EiaSmut "sagde viseliget!: "reicnmzrc opciircr ecc/k^. nun ecc/e/?.n,i! Hv.^r altsaa notict endnu ftaaer, fordi det "lsnge har staaet, der scr'ter Sts'tcr t l, Menneskvvenner! seer bell.r de rakieiide His nest ne efter, "men lader Bygningen sin gothisse Ga^l, den har maassee yndige Qusiknnmer'. Men forandrer I "ves det Hel s saa kemmer I imidlertid til al bcta e dor yuxsleie, indtil al.'ing igien er fcrr- "higt, sundt — bebocligt og — mebleret-.. See neue dcursche Monachvschriir vo» Geny, Januar 1795. T ' . 146 ver jeg Eders Overbarelse, hoistarede Kolleger og Medstuderende! at, da det jeg agter at sige Eder, in- gen Nyhedsinteresse har, hverken afTingene selv, som ere Eder bekiendte, eller af Fremsatningsmaaden, som ingen Prydelse taaler, I ikke destomindre ville an- hsre mig med Agtsomhed og Velvillighed. For at begynde fra vor Skoles indvortes For- fatning, jeg mener fra vore Studiers Tilverr ved duelige Larere; saa har Naturvidenskaben, som i disse Tider har begyndt at reise Hovedet hcs alle cul- tiverede Folk, ogsaa ved vort Universitet erholdet en nye Glands i forrige Aar. Vel har Naturens Stu- dium aldrig varet forsomt i Danmark, men altid i Forhold til andre Videnskaber holdt lige Skridt med de ovrige Nationers Bestræbelser. Beviis herpaa ere de »store Navne: Bartholiner, Normer, <1)le Borch, Henrick) Smith, Simon Pauli, Rol- ling, og andre. Ikte mindre have i vor Tud Kon- gerne, og dette Akademies Patroner med roesvardig Flid umaget sig for at ophielpe Naturhistorien og Na- turvidenskaben. Hvad Lriderich den Femtes, af glorværdig Ihukommelse, aldeles kongelige Gavmild- hed Har bidraget til denne Videnskabs Forfremmelse, tfter daværende Ministres, Bernstorffs og Molt- kes Raad og Tilskyndelse, skal blive i evigt og ufor- glemmeligt Minde: hvor store Pengesummer han har udgivet, vare sig til at indrette Naturamphitheat^et paa Charlottenborg, hvilket siden er blevet forflyttet til denne Sccle, eller til den botaniske Haves Anlag paa Amalienborg, eller ril at lade duelige Mand reise, for at forsge Naturens Kundskab, ikke allene i sine egne Lande, men i de fierneste Egne og Landskaber. Fra denne Periode have vi de ypperlige Mccnd Holm, Oder, Ascanius, Rottb^l, Holmstiold, For- stås! 0. fl. Men haller ikke ringere er det, fem vor nu glorvardigst regierende Konge har giort for at op- elffe og befordre Naturens og de naturlige Produkters Kundskab. Hvor stor en Deel deraf vi ffnlde vor for faae Aar siden afdode Universitetspatron, Grev (Otto Lhott, er i altfor frisk Erindring, end at det behsver videre at omtales. Alligevel savnedes endnu Meget, som var efter- ladt til de folgende Patroners Omsorg. Fornemmelig savnedes ved dette Universitet sårdeles Lurere, der kunde tage sig af og undervise i de enkelte Discipliner, som Naturens saa vidtloftige Studium omfatter. Thi i gamle Dage, da dette Universktet fsrst blev stiftet, og de ovrige frie Konster og Videnskaber fik deres Larere, hvilke i Stedet for Lsn fir Anvisning paa Iordegodfe og Tiender, deels af de kongelige Domaner, deels af det feculariserede geistlige Gods, syntes Naturvidenska- berne ikke at vare af den Omfang, at enhver kunde krave sin egen Larer. Derfor blev Naturphilosophien eller Physuen henlagt snart til en Medikus, snart til en Mathematirus, som en Tilgift til hans Profession, den han i sine Sparetimer, naar nogen Tiid var til- overs fra hans Hovedstudium, kunde tage sig af og dyrke. Og derved er det forblevet indtil vore Dage. Nu Chymien og Botaniken, som i vore Tider synes at kunne sysselsatts en heel Mand, og en Mands hele Le- vetiid, vare saa forladte, at, dersom ikke i forrige Aar- hundrede Dle Borch havde levet, hvilken man havde kunnet overdrage disse Videnskaber til at undervise i, endskisnt han var kaldet til og blev lsnnet for at lare de ffwnne Videnskaber og den latinske Veltalenhed ; saa skulde Chymie og Botanik i nogen Tiid ingen offentlig Larer havt ved dette Akademis. Og endskisnt denne store Mand fyldte begge, eller rettere, alle tre Embe- der' saaledes, at det er vanskeligt at sige, i hvilken Pro- fession han herskede (thiz han herskede i dem alle); saa seer enhver dog let, hvor prekar en Videnskabs Tilstand er, som behover saadanne temporare og paa Slump beroende Stotter, for at kunne holde Hoveder i Veiret. l47 I nyere Tider, da Naturens Studium alt mere Fltog, og man indsaae, at denne vidtlsftige Mark ikke var een Mands, eller nogle faa Mands Sag, men Maatte, fo.i at dyrkes tilgavns, udstykkes i flere Dele, og saa at sige Lodder, hvoraf enkelte Stykker maatte udlagges til enkelte Dyrkere; fik vel Naturhistorien og Chymien sine egne Larestole og Lurere ved dette Universitet, som i Sardeleshed skulde tage sig af disse Videnskaber og lare dem. Men da der af denne Sko- les Fond ingen eller meget ringe Lsn kunde udgisres disse Larere, var det fornsdent, at det Kongelige Skat- kammer maatte komme vor, eller rettere sagt. Videnska- bernes og Statens Trang til Hielp, og forsyne dem med overordentlig Lsn. Men da denne, som det gaaer, ofte mereskienkedes Personerne, end deres Indsigter, saa er det ikke at undre, at den var temporær, cg lempet ester den Kongelige Kasses svrigeFornsdenheder. Derfor, da Hr. Overberghauptmand Brknniche, som i mange Aar har varet Naturhistoriens Ziir ved dette Atade- mie, forlod os, ansaaes Universitetets Naturkabinet, hvilket han havde giort sig faamegenFlid for at forsge, saa vargelvst vg forladt, at vi stode Fare for, til ikke ringe Skam for os, at miste det, dersom vi ikke havde havt den larde Mand Hr. Grezers N?ad, som kun- de paatage sig den Vargelsfes Omsorg, og redde det helt og holdent for dette Universitet. Med denne Mands Ansættelse have vi saa meget mereAar!'ag atonske cs til Lykke, som han har nydt sin akademiske Opdragelse imellem os, og selv vel kyndig i den gamle Literatur, giver os det visseste Haab om, at han vil foreene Kier lighed til Humanitet med Natu- rens alvorligere Studium, og foregaar sine Tilhsrere med Exemplet, paa hvad Maade de kan gisre frugt- bare, saavel for deres Videnskab, som for den skionne Literatur, hine gamle Naturfortolkeres Skrifter, en Aristoteles's, en Thecphrast's, en Piinius's og fleres, hvori der ere saa mange Ting, som krave en elegant, T og ikke mindre med Sprogkundskab og Philosophie, end med Kundskab om Naturen forsynet Fortolker. Anderledes eller bedre var ikke vrighedsembede, ligesom det vi! satte Mandens Talenter og Dyder i stsrre Glands, saa er det meget arefuldt for vort Collegium. at hos os fsrst sandtes den Mand, som med Lårdom cg aka- demis? Erudition, der tilforn ved dette Embeds Be- sættelse ikke synderligen var kommen i Betragtning, forbandt den Klogskab, Aandsnarvarelse og Virksom- hed, som hidindtil eene har varet paaseet hos den som ffulde beklæde denne Magistrarspost. Dog er Tingen ikke uden Erempel. Thi i Begyndelsen af dette Aar- hundrede var den beromte Astromon (Ole Roiner Stadens Politiemester, som^ tagen af Mathematiker- nes Klasse, har herligen forbedret det hele Politieva- sen, saavel ved en nsiagtigere Bestemmelse af Vagt og Maal, som ved andre ssionne Indretninger. Dog beholdt han sit Sade i det akademisse Senat; ligesom vi ogsaa tsr haabe, at vor Cold, naar han ved sin Klogskab har ophiulpet Stadens offentlige Disciplin, vil rvmme tilbage til sin forrige Larestol i dette Aka- demie, og ved sin grundige Kundskab om vore Love, sg sin smukke Lårdom blive ved at pryde vort fadrene Lovkyndigheds Studium, og lette os vor Rofoed Anchers Savn. I det medicinsse Fakultet er i mit Aar ingen Forandring foregaaet, undtagen at Hr. Etatsraad Saxtarpl) er befalet at tage Sade i Consistorium, det medicinske Studium kunde have nogen der, som tog sig af ders Tarv. og tillige, naar den aarlige Vexel af det akademiske Rektorat kom til den juridiss-medicin- ffe Klasse, ot der da kunde vare nogen, som kunde tage imod det akademisse Zepter efter Forfædrenes Anord- ning. Hvad Fordeel vort Universitet vil vinde herved, ffal naste Aar udviise. Jeg kommer nu til Philssophernes Klasse, som i Conferentsraad og Professor Morten Hubnet, en Mand overmaade vel bevandret i Natur-og Stats- retten, har lidt et Tab, der saameget mere fortiener at omtales, som oed hans Dod det philosophisse Fa- kultet omsider er renset fra et Onde, fom lange har plaget vor Literatur, og Leilighed aabnet til at gien- give de sorssiellige Sprog eg Videnskaber, som Oldti- den har indbefattet under Navn af Philosophie, til sine egne og retmassige Larere. Jeg maae forklare mig narmere. Allerede fra mange Aar tilbage havde den vrange Skik taget Overhaand hos os, at de unge Mand, som syntes siikrede til at blive akademiske Larere, til hvad Profession og Videnssab de havde opofret sig, aller- fsrst indpakkedes i det philoscphisso Fakultet, for her ligesom at tilbringe deres Lareaar, og siden engang, naar Leilighed gaves, at opstige i et af de hoiere Fa- kulteter, imidlertiid nsiede med Philosophernes sma- lere Taring, indtil noget federe fra Theologien, Ju- risprudensen eller Medicinen tilbod sig. Saaledcs var det philosophisse Fakultet et Slags Seminarium for de andre Fakulteter, og naar en Profession i sam- me blev ledig, eenedes Professorerne indbyrdes, og med deres Colleger om samme, ligesom de romerske Pro- eonsuler og Propratorer om de ledige Provindser *); saa at enhver havde Lov at paatage sig og besorge hvad Provinds, saa at sige, af Videnskaber og Sprog, han lystede. Paa denne Maade see vi, ar vor store Ludvig Holberg har skifret adskillige Professioner, og gaaet efterhaanden fra Metaphysikens Larestol til den latinske Veltalenheds, fra denne til Historiens. Hvor skadelig dette forkerte Vasen, som blev un- derstellet ved Candidaternes egennyttige Paatrangen- hed, og Universitetspatronernes forsangelige Iver for Romerne kaldte dette: ?"-rc provines. 149 at befordre deres Clkenter og Hovmesters, harvsret for vor videnskabelige LLre, behsver jeg paa dette Sted ikke at ommelde *). Nok! det var Anledning til, at ogsaa Hubner fordum fik Sted i det philosophiske Fa- kultet, ikke for at have bestandig Boepa?l der, men for ved Leilighed at flytte op i Juristernes Klasse, som Lcrrer i Stats- og Folkeretten; hvilket Embede jeg ingen Grund har at tvivle om, at han jo vilde have fyldest- gjort til sin og denne Skoles Bersmmelse, ifald han havde naaet dette. Thi Manden havde er vittigt Ho- ved, megen Lårdom, stor Færdighed i de levende Sprog. Men da der iblandt de Indsigter og Viden- skaber, som regnedes til det philosophiske Fakultet, ingen Plads var for Politik og Cammeralvidenffaber, som han profiterede; og det juridiske Fakultet, hvor de hen- hsrte, havde egne af Universitetets Midler lsnnede Lccrere, saa ansaaes Hubner overflodig i vort Colle- gium, fornemmelig da det ikke var ham paalagt at prsve de Studerendes Fremgang, enten i Philosophie eller Lovkyndighed, efter hvilken Forretning og de Fo- relæsninger denne Prsven forudsætter, en offentlig Lcrrers Nytte hos os gemeenlig bedemmes. Alligevel giorde han baade Literaturen LEre, og Fædrenelandet Gavn. Thi i sin Ungdom forklarede han Naturens Historie i et fransk Skrift "), som med stort Bifald blev optaget i Frankerig; og sit Fædre- nelands Rettigheder forsvarede han i et andet sranfft Skrift, som handler om krigfsrende Magters Ret til at optage neutrale Skibe ; ligesom han ogsaa selv stal vcere bleven brugt i London til at afgisre denne Tvist med Engelcenderne. Jeg vil ikke tale om, hvad han som Vicepræsident i Landhusholdningsselskabet har giort til at ophielpe Agerdyrkning, Handel, Fa- briker og Haandvcerker; ikke ar tale om hans Forrie- nester af dette Universitet selv, deels ved Omsorg cg Aarvaagenhed i de akademiste Magistraturer, deels ved ærlighed og Flid i at forvalte Legater og Stipendier, som vare hans Omsorg anbetroede. Thi det er icke mir Forsat her ar udbrede mig i Mandens Derom- me! e. Jeg har ikkun ville afvise dem, som staae i den Tanke, at han af Dovenskab eller Lede fvr Videnska- berne har forssmr detie Universitets Bedste, da jeg er overbeviist om, at han fattedes hverken Villie eller Evne, men allene Leilighed til at giore sig mere fornem af os. Dette havde jeg at sige om dette Universttes ind- vortes Forfatning i mir Rektorat. Jeg gaaer over til den udvortes, hvis Flor og Velstand bercer for en stor Deel paa disse Jordeiendomme og Bøndergod- ser, som de forige Kongers, fornemmelig Christian den zdies Gavmildhed, har anviist dette Universitet til Underholdning, saavel for fattige Studerende, som fvr Lcrrere; at de ikke allene conserveres Universitetet uskadte og uformindskede, men ogsaa, efter Tidernes Leiligheder, forskisnnes og forbedres, og anvendes ril stsrre Brug og Nytte fcr begge. Heri have vi Aarsag at onske os til Lykke med hvad i vore Jordegodsers Sag i forrige Aar er foretaget. Da de Tydske for zo Aar og lccngere siden, efter Engellcendernes Anviisning, havde indseet, at de storste Uleiligheder som trykke Agerbruget, og forhindre Jordenes overflødigere Afgrode, maae tilskrives den crldgamle Maade at dyrke Agrene i Fellig og ligesom efter Aftale, hvorved en Bonde ikke har sine Jordes Behandling i sin Magt, men maae *) See den herefter tilfsiede konsistoriers Lrkloering i Anledning afjdava?rende Universirerspatrons, Gehei- mcraad Holstein«, Forespørgsel. Ltlsi tur t'5iilioire 6» Oroir Karnrcl. I^oncion 1757. Zvo. 2 l'om. ***) V« Is 6e; Larimcn; »eune«! a la 1759, 2 Vo!. zz. I?s ashange ns sine Naboer; og derfor paadreve, at Bsn- dernes Jorde bleve befriede fra dette Felledffab, og enhver fik sin Jord udlagt for sig selv, at han kunde dyrke den efter eget Gotbefindende: faa trangte denne Meening ogsaa igiennem til Danmark, og blev faa almindel'g, fornemmelig efterat afg. Statsminister Grev Bernstorff havde givet Monsteret paa sit Gods uden for Sraden, ar "Drenge og Kiel linger, naar de " om. Morgenen tom tiibage fra Posten eg Vager« "fer"*), ikke talte om andet end Iordudffiftning, Hovedmarkes Parcellering, Gaardes Udflytning og an- det hidhorende, fom om den eneste Sag, hvorpaa Fæ- drenelandets Velfard beroede. Ar der i denne forste Heede og overdrevne Begær- lighed efter ar paaffynde en i sig selv hoistnyttig Sag, meget b!ev overilet, fom siden ved koldere og modnere Overlag maatte, ikke uden Eiernes Skade, omgiores, cr ikke at undre. Dog vogtede Universiteters Jord- drotter sig vel for at giore sig skyldige i denne Bebrej- delse, og gave, fom fordum ved Religionsreformatio- nen, ikke ester for denne Reformation i Landbruget, forend dens Nytte ved mangfoldige Forseg, saavel paa private som offentlige Landgodser, var sat uden for al Tvivl. Og endda havde denne Forbedring paa vore Godser langsom Fremgang, deels fordi den skulde iværk- sattes ved Eiernes felleds Samtykke, der i den Mang- de af Meninger er vanskelig at erholde; deels fordi vi »nffede intet at udfore med Tvang, men alt med Land- brugernes gode Villie og Samtykke; og endelig fordi de dertil fornodne Udgifter maatte lempes efter vor Kasses Tilstand, som er liden og indffranket. Da disse Aarsager vare blevne Hans Hoifyrstelige Durchlauchtighed Universitetets Patron bekiendte, raadte H. D. os, ar vi, for at drive denne Sag desto bedre og hastigere, ffulde anholde om et Laan af den Kongl. *) Et Vers af Horatz'S Epistler. Kasse; saameget mere, som vore Bsnders forbedrede Vilkaar ikke allene interesserede os, men ogfaa det Kongl. Skatkammer formedelst dm stsrre Sikkerhed for Afgifterne til Kcngens Kasse. Da H. D. paa det Bedste havde anbefalet denne Sag, udgik et Kongl. Reskript af i ethvert. For at befrie os fra begge disse Bekymringer, er Z den nedsatte Commission indgaaer med Forestilling til i. Kongen, at, saalcrnge denne Landforbedringscommis- j sion vedvarer, maatte stedse nogle i Landvæsenet kyndige ? Mcend af vort Collegium sidde i Commissionen, for at vcrre tilstcrde ved aile Overlcrg og Foretagender, styre 151 Alting tilligemed de svrige Commissarier til Universite- ters Bedste, og underrette Consistorium om alt hvad som foretages; fremdeles, at ligesom Eierne bor behol- de deres Godser, og selv oppcbcrre Landgilde og svrige Jndtcrgter deraf, saalcrnge de ikke ere underkastede den nye Forbedringsplan; saa bor de esterhaan^en, som denne er udfsrr, overleveres deres forrige Eiere igiey. Da nu herom, saavelsom om andre vigrige Punkter er ffeet Forestilling ril Kongen, under H. H. Durchl. kraftige Understsrning, tvivle vi ikke paa, at jo denne hostvigtige Sag, hvoraf denne Skoles Velfcrrd, ikke allene for den ncrrvcrrende Tiid, men for bestandig afhcrnger, kan ansees som afgiort, og bragt saavidt. *) Det Kongl. Reskript desangaaende er udkommet under lyIuli d. A./ og lyder saaledeS: (opie. Chrstian den Syvende af Guds Naade :c. Vor synderlige Gunst tilforn! Da Os er bleven foredraget en fra den under 1 i'Mai 1792. af Os anordnede Commission, angaaende Kiobenhavns Universitets og Communitets Jordegodsers og Tienders bedre Indeelning, indkommen Forestilling, tilligemed en forfattet Plan til ovenmeldte Hiemeeds Opnaaelse; og Bi, efterår have tagetdenne Sag i nsiesteOverveielse, alleril. l^avefundet forgodt, at Udforelsen af bemeldte Plan, somherhos ste AarS CapitelS« kaner, og ndbe ales deni ha'vaarviis; at Indil herom at korrespondere mcd Vort Rentekaminer for derigiennem at blive Ot forestillet. — Og da Professorerne, som allerede have an. vendt en Deel til Udskiftningens Fremme, ndsert.eS, formedelst de nye Indretninger fra, saa hastig, som ellers, at erholde forogede Indkom'I>-r Godset, saa tilsige Vi herved de nuværende Professorer ved Uni- versitetet, at naar de forogede Indtcrgter af Godset, formedelst de nye Indretninger, i Tiden stige saa hsit, at ei allene det aarlige Aidrag af Laaner deraf kan udredes, men der desuden bliver et Overskud, det halve af dette Overskud maae deles imellem Pro essorerne, i Forhold t'l enhvers GodseS Hartkorn, hvorimod den anden halve Deel af Overskuddet maae anvendes til Universitetets Bedste. Endeligen ville Vi have bevilaet, at Universitetets Gods maae pandtscrttes til Vor Treditkasse for det, til Indretn ngernes Udiorelse t'lstaaede Laai, af 60000 Rdlr., vg til Obligationens Udstedelse afLonssstorio, saaledes som Dlrektion:n for Creditkassen i dens Skrivelse af 28 Mani har forlangt. I ovriqt v'lle Vi have bevilget, at OS Elskelige Jeremias Friderich Renss Balslev, Seeretsr ved det siellandss. Landv^scnscontoir i Rentekammeret, som har fort Pennen »cd ovenmcldte under ' i Mai ,792. anordnede Commi^sien, maae for hans derved hårde Arbeide og Udgifter forundes en Gra'ificntion af 100 Rdlr-, som maae udbetales ham af det til Indretningernes Fremme qierend- Laan Derefter I Eder aller. underdanigst have at rette; Befalende Eder Gud! Skrevet paa Vort Slot Seid-riksberj,, den i?de Iu« Ni »795. Under Vor Kongelige Hz-uld vg Signet. (>»5.181-155! v. LlSnclr. 8ckoV. Lollii6ratei«. l?.cierfen. ligste Udsigt i den tilkommende Tud forlade den akade- miske Magistratur; i hvis Forvaltning, dersom jeg har udretter noget til denne Skoles Nytte — mit Anffe har det i det mindste vccret —saa bsr det alleene tilskrives mine hsistcrrede Colleger, hvis Viisdom i at raade, Velvil- lighed i at underststte, Kierlighed i at advare, jeg gier- ne og med Taknemmelighed erkicnder. Hvad derimod er blevet forseet, eller mindre klogeligen bessrget, det tilstaaer jeg gierne, er blevet forseetved min egen Uagt- somhed og Mangel paa Ovelse i dette Embede. Men hvad jeg enten ikkun har begyndt, eller ikke vedrort, vil den Mand, som Consistorium eenstemmigen har udncrvnt til min Estermand for solgende Aar, optage og fuldfsre. Denne Mand er Hsicrdle og Velbaarne Hr. Etats- raad Saxtorph, Doktor og designeret Professor i Medicmen ved dette Universitet, hvis ved mange Aars Erfaring erhvervede Klogskab, og ved langvarig og lyk- kelig Udovelse af Lcrgeronsten hos alle Stcrnder vundne Vndest, vil ufejlbarlig blive dette Universitet nyttig og fordeelagtig. I Jesu Navn da : Jeg Jacob Ba- den , Professor i Veltalenheden, og Universitetets hid- til vcrrende Rektor, ester den mig af det akademiske Senat overdragne Fuldmagt, erklcrrer, forkynder, udraaber Dig Matthias Saxtorph dette Universi- tets Rektor for fslgende Aar. 15^ Voer oS velkommen, Universitetets Rektor! og modtag din nye Hcrders Insignier paa Forfadrenes Viis.' Ifsr dig denne ^»nrpur'c'aabe, sem skuldes Kongens Gavmildhed; hvis Byrde naar Du fslcr at trykke dine Skuldre, siia betcenk, at din nye Hcrder ikke er uden Byrde og Besværligheder, hvilke Du ff.il gaae i Mo^e med Standhaftighed og Bevidsthed om dine Hensigters Retskaffenhed. Tag imod disse Zepteve, og naar Du betænker, at de ere Levninger af den hie- rarchisse Magt, saa vil Du mindre fortryde paa, at det Herredomme som de bebude, har n«sten tabr al sin Kraft, og er overgaaet i Andres Hcrnder. See der Akademiets (Lonsritutionev og Linrdatser, for hvis Opretholdelse Du stal segte med al din Forstande Klogffab og Credit. Endelig seer Du her Akademiets Sigiller: hvilke vore Handlinger Du dermed bekræf- ter, stal ansees gyldige, og have offentlig Myndighed. Og saa til Lykke med din nye Horder! for at kunne for- valte den til dette Akademies Nytte, onske vi Dig uafbrudt Hilsen og al Held. Men I, årede Medstuderende! modtager Eders nye Rektor med Eders sædvanlige God.>d, og gien- gielder hans Iver og Bestræbelser for atgiore sig for- tjent af Eder, med Beskedenhed, Lydighed og al Slags Tienstvillighed. Saa ssal dette Univelsitet blomstre, ikke mindre ved gode Scrder end ved Videnskaber, og Udskriften er: Os Elskelige, Hoi og Vclbaarne Hr. Christian Ditlev Friderik Greve as Reventlow, Ridder, Vor Geheime« raad, Kamincrherre; Hsicrdle og Velbyrdia Wilhelm August Hansen, Vor Cvnfercneeraad og iste Depute- ret i bemeldte Kammer, ZESle og Velbyrdig Thomas Bugge, Vor Iusticeraad og Professor i Astronomien vg Mathematiken ved Kiobeichavus ltu'verfitet, 5Edle og Helcrrde Claus Frees Hornemann, vncror i'Keo- lo^ise og Professor i samme veb fornævnte Universitet, og ZEble og Velbyrdig Nicolai Christopher Kall, Professor i de or,en:alsse Sprogl sammesteds. Den i dette Reskript paaberaabte Plan ssal til en anden Tud blive meddeelt. Den latinske Zormular er, som hekiendt: ^voci fcUx. fsuttum, foriun-rum^ue s»r! U 154 LarereS og Lcerendes felles Velvillighed fial gisre beg- ge Livet ssdt og behageligt. Consistonets Erklcrring, i Anledning af et fra Universiteters davcercnde Patron indkommet Forespsrgsel, ti! Op- lysning af ct Sted i foregaaende Da Consistorium selv i visse Maader har givet Anled- ning til den i soregaaende Tale ommeldte Uorden, ved en i Aaret 17^47 - afgiven Erkloering, saa vi! det irke sindes upassende, her at lcrse denne Erklæring med nogle as mig tilfsiede Anmærkninger. Sagen betraf de da beskikkede 2de Professorer MMnann og Stampe, som be^ge vare kaldede til oiuiiianus, men med liixenciiu-n exti-aoiciinaiium > hvilret for det meste blev dem udbetalt af 2den I^ vtellor ^uiiz Rofoed ?lncher, der af sin visse Lon maatte betale til Stampe 200 Rdlr. og til Msllmann ioo Rdlr. aarlig. Men da Meeningen var, at Ancher engang skulde befries fra denne trykkende Afgift, og disse to Mcrnd med Tiden aseendere til lkipenciiuin oiclinAli. rim eller Lsn af Universiteter; saa forlangte Patronen «t vide, paa hvad Maade dette kunde siee. Den For- legenhed Professorerne her vare sarte i, at afhielpe den af Patronen begaaede Uorden, da han havde sat to Ma-nd ind ved Universitetet, uden at vide hvorfra han stulde tage Lsnning til dem, maae undskylde deres for Universitetets SEre og Nytte vist nok ikke gavnlige Forflag. Een Uorden drager stedje fiere efter sig; men den som har begaaet den fsrste, bliver og^aa ansvarlig for de evrige^ Her er Erklæringen. Stormægtigste allernaadigst. Arvekonge og Herre! Paa Prof. Msllmann? allerund. Suppliqve af 10 Juni sidstleden, have vi efter allern. Be-aling den 7de Juli indsendt vores a.lerund. Erclcering; men siden udaf Ho. Exe. Hr. Geheimeeonser.neeraad von Holsteins Skrivelse a," -4 Juli sornunmrtt, at det ikke var D. K. M. saameger om Rangen imellem de ro Professorer, Mollmann cg Stampe at gisre, som at blive underretter, om vi ti! U.uver suttets Bed- ste finder det gavnligt, at de to exre.".»r-^. aseeudere ligesom de syv I^c>5. ^Kiloto^Iri^ til de denctiici? og Lonning.r, som disse ester Fundatsen allern. ere benaadede med, eller hvorledes vr holde der sor tienstligst at v^ere med bemeldte to Proces- sorer, og dennein, som D. paa samme Maade som disse to, allern. kunde behage efrerdags at bes^ikre a). Vi maae allerrmd. be« tiende, ar vi, ved Giennemlasningen as forbemeldte Prof. Msllmanns Suppliqve ikks have kundet mar- ke, ar D. K. M. allern. Intention gik derhen, ar have vores allerund. Erkloeritig i jaadan Mening, som nu fornemmes. Efter den Tiid haver det allern. behaget D. K. M. ved allern.v Reskript af 4 Aug. sidstleden, at give Prof. Mollmann Fortriner, >aa der nu imellem hannem og Prof. Stampe er ingen Spsrgsmaal mere om Rangen. Men hvadHcved- sagen i Hr. Geh. Cons. Rd. von Holsteins Skri- velse angaaer, da er den saa betydelig, at vi ei have turdet indsende nogen allerund. Erklæring, ssrend baade de iblandt os, som in teiiis varereiste her ira Staden, komme tilbage igien, og enhver isar paa Dette va.' altsaa kun ct Fors'g af Patren.n, som, naar det lykkedes, ssu/de oftere voves, for al sor- tne Umve: suttet med Lcrrere paa halve Aarhundicde i Forsien, hv.lket ogsaa sseede. Udgiveren. det allernsleste havde cvervelct Sagen til videre Lonference paa Consistcrio, for, om mueligt, ende- ligen ar udfinde, og til D. K. M. allerhsieste Be- hag allerund. at indstille saadant et majen, som var frie for alle Slags Difficulteter, og derfor kunde vente D. K. M. allern. Approbation. Og dog have vi ved al vor Flid og Eftertanke ei kundet blive saa lykkelige, at naae dette vort allerund. Iol'o^ica det i D. K. M. allern. Fundation fastsatte Tal af Pro- fessorens er tilstraklelig nok, og til de 7 Laseri- mer l>) neppe flere beqvemmeligen kunde vare, tiden den ene at hindre den anden Auditores fra, meest af de faa, som ere begierlige ester at hsre saavel den ene fem den anden, der låse paa en Time: men negte dog ikke, at jo i vis Henseende det kunne vare Univ. gavnligt, om ciocenrium numeiuz blev fcrs- get, saasom om Moralen,^ naturkun- de udfsrlig her, som paa alle andre Univ., doeeres af egne Professoribus, da Jurister, kleciici og ^la- rlicmarici havde desuden nok udi deres egen lcien. rier at bestille, nu at ikke tale cm, at Prof. I^voi. cez ncppe stal kunne have Tiid nok at dceere allene baade l.»oicam, som fordum, og nu efter allern. Fundats tillige )'lLri,pl^'liccnn, som indbefatter ad- siillige rid;lsftige cg betydelige lcien?,er, hvorfcre det maae gierne blive ved Ontologien allene, som den fsrste, og saa maae forbigaaes el'^c!ioIoL.ien og 1'neoIoAi'a naturalis cg Lv8moIoL,!en, der ere de fornemste og betydeligste: dcg er det end mere be- l55 tySeligt med de forommeldte scientier, hvilket aller- best kunde stee, som paa en Deel udenlandste U:uv. ved at ecnstituere Acljunctos s^culmruiri, hvilke in- gen Saiarium nyde, uden hvad de ^elv kan sc'.nene ved Lollegia, og imidlertiid giore sig Iiadilez til at benene med Tiden de vacantvcrdende Professioner, hvilke da udaf dennem kunde besattes med de dueligste SubMiS. Dog dette Forslag vilde neppe vare praktikabelt i Kisbenh., hvor det er kostbart at leve, og derfor irke saa stor Freqvents af Studiosis, der desforuden gemeenligen ere fattige; cg saaiedes saa- danne a^^uncti uden Lsn og Haab: naar de da maastee siden ei vare saa lykkelige at nyde Aseension, mae.tte derved sattes ud fra deres Velferds Brod paa anden Maade at ssge; med mindre der maaite behage D. K. M. allern. at bestikke til acljuncro5 saadanne Mand, der sad udi et mindre Embede, og formedelst deres Lardcm havde giort sig beciendte og meriterede, fom f. Er.Praster, liectorez, Lol- 8cliolaru>n in tlieologiea taLUltate, Oocrorez I^1e6ic. in I^Ie6ics 6ce. Tilmed ere allerede Prof. Mslsmann cg Prof. Stampe af D. K. M. allern. bessikkede nl ar vare prolellores vrciinarii, stiont deres Professioner ikkun ere extrAoruinLi i^: hvorfore der maae optan- kes nogen mc^en for deunem og andre, som D. K. M. efterdags allern. paa famme Maade kunde ville bestikke. Og altsaa, da saavel Prof. Mollmanns som Prof. Stampes allern. Bestalling ikke lyder paa nogen af de i Fundatsen fastjatte ?l-c)tsslic>nidu» xliiloloxlncis, som alle vare og endnu ere forsyne- de: D. K. M. ogsaa selv i allerhsistbemeldte DereS Nestript af 4de Aug. paa Prof. Mollmanns aller- k>) ^>r» ?isetimer vare de saakaldte i-ccrione-! ^ndlic^, bvil.'e c^cntlicien vare de eeneste Forelæsninger, en Professor var forbunden at holde men da de lasdes om Vinteren i de kolde Auditorler, saa h^rteL de o,^'aa gemcenlig og affcrdigedes saa ksrt som mueligt. Mangen Professor holdt ingen andre iorelsvninger end de samme. U5gw- U 2 156 und. Sttppliqve om Rang og anciennitet in emo. lumentis, allern. haver resolveret, at Rangen kunde gives Prof. Mollmann, men forresten befalet, at det med dennem stal beroe in Karu czvo indtil vide- re: Saa ere vi vel af den allernnd. Meening, at begge disse Professcres, eg lvem ellers D. K. M. esterdags paa samme Maade allern. kunde bestiite, iic stanridus, irte have nogen )U8 ascem"ic>. nis til de l'e^>rein ?m!nto^!n5 allern. tillagte ticia og Lsnninger. Men de knnde dog eengang komzne til at ascendere dertil, og det paa ad- skillig Maade, nemlig enten ved foregaaen^e De- signation til og Expectants paav'sse profes- sioner, som de vilde errlare sig for at lagge sig efter, at de kunde'vide at giore sig des ljabileic dertil fremfor andre; eller og, som Desiguati ved forste Vacants uden Lor^iel af professioner- ne at ascendere til den vacante professions Einolumenta, hvor det da vilde beroe paa D. K. M. Naade, hvad enten Prof. M«?llman eller Prof. Stampe forsi stulde os ascendere. Altjaa have nogle af 06 varet i de allerund. Tanker, at, stient det icke fyntes tienligt, at enhver Mand blev indifferenter designeret til alle ^lokesiiones pdilnsoplncss eller af andre Fakulteter, at nyde den ferst vaeant vor- dendes Emolumenta, da det kunde hende sig, at han til Universitetets Stade og hans egen Tort, just kunde faae den, han allermindst var beqvem til, og efter D. K. M. allern. Fundats dog maatte forblive ved den samme. Saa dog, efterdi ingen lcerd Mand saaledes excolerer en at han jo tillige lcrgger sig formodentlig efter nogle flere /"- og c) cmendffi^nt ei vel mueligt lige ve! alle; saa tunde der vel ssee, ar een Mand lunde designeies i il flere l'rvs^tiones. hvilte som han meest havde lagt sig efter, og eltlnrede sig fcr, eiiten in taculr-zre allene, eller in cg eller juriclic-z eller in^ciica tillige, da han imidlei>ti.d ved saadan Desig- naticn blev desmere obligeret cg et.culagcrct ril med stersre Fliid at adpiicere sig paa de af hannem ud- valgte Professioner, paa det at han ved deres Va- eanser kunde bevise sig at vare dennem fuldkommen voren, og altsaa desvissere kunde saae enten den ene eller den anden: dog ar han in facultare plnlvls- pliica , naar han der fik en Profession, efter gamle Consritutiones og den nye allern. Fundacion, som yngst Professor, tillige forretede Secretariatet, og lod sig noie med den Seeretario tillagte Lsn og Indkomst, indtil han blev aflsst ved en yngre, ci) Forresten kunde saaledes efter den beskrevne Maa- de her ved Univ. altiid vare ligesom et Seminarium for alle, men isar for de heiere Fakulteter e), og de saaledes designerede Professores, som de, der hav^ c) Denne Tanke kom iscrr de unge Oecani tilpas ester den gamle Lommniiitetsindretning, da en DecanuS stulde disputere daglig omni scikiii, og derfor let efter n?gle Aars Hvelse paa Eominunitetet satte sig i Hovedet, at han nu ogsaa var dygtlg til at docere i den Videnstab, hvori han saa ofte havde disputeret. Udgiv. Dette Forflag bar man da ogsaa siden denne Tn'd crrlig fulgt, og endnu er den derved forvoldte Uv'den i de ph'.losophiss.: Professorers Lsnninger ikke gansse havet. Udg,v. k) Saadant et Seminarium var det philosophiae Facultet allerede > forrige og Begyndelsen af dette Aarhuil« dvede. Iscrr blev det theologisse Fakultet 1 lang Tiid besat med Expeetanter af det philosophiste, og naae Tiden blev disse for lang, indcn dcres Ascenftonstvur kom, saa at de, for at faae et bedre Levebrod, frist«. de Haab til ads^llige Vaeanfer, vilde desfnarer? Sl.1 iinerlm tielle udelt Lsn, til hvilken ved Univ. ingen Fond haves, og vilde blive alt for stor Vy.'- de for Vedkommende, om altid en eller anden Prof., som nu Prof. Kofoed Ancher, skulde give saa eon- siderable Afgifter ril andre, med mindre D. K. M. selv allem. vilde aci inr^iiln tiliccgge savanne I'ro- fetlorid!.!!- 6esi^ii!ni5 nogen li^en eller forsyne deilnem: andre Maa^er, saa de ic.e stalde blive Univ. til Byrde 5). Men for de Ineonvenientfer? Scyld, som frygtes, at een, som til en vis Profession alle- ne kunde designeres, fom han maaffee sin ganske Livstiid forgieves og med Fortrydelse, ja til sit Lev- 157 nets Brsds Spilde kunde vente efter, oz uden no^ geti sin eller andres Nytte tz), naar Gud sparede dem Livet, som han skulde suecedere. Derfore ere andre ibla-rdt os faldne vaa de Tanker, at det med Prof. Mi-llmann og Stampe, samt andre, som D. K. M. paa lanune Maade ester dags allern. Lul.de bcjkitLe, bedst lunde fer holdes saaledes. li) Naar som ncgen Plads enten ved Dødsfald eller i andre Maader maaite buve ledig in fLcuIrci^s xlii^a, sir samme at kilhore, cg runde til samme asiendcre den der var af D. K. M. crldsr beffi^ket Professor enten exrinoicsinarius, eller, scm nu Mollmann og Stampe, orciinaiius, le«,! cuin xn o> des til at soge Embeder uden for Univ., forbeholdt de sig dog deres Aseenssonsret, ifald de nogen Tud ffnl, de faae i Sinde at be icne sig af samme. Jeg vil ikkun ncevne Bi kop ^.N.irrhtas Anchersen, sonl, da han i ad!kittige Aar havde v.L.cc ^ic>f. ^lzrn. in5cu. og Nerariris ved ltniv., med Ret at aseendere i del tbeolo- gisse Fakultet, forbeholdt sig denne R^t, da han gik sosn Sogn.prec i til Tmrncbye paa Amager , hvorpå han siden blev befordret, forst tilSsgneprsst ti! T initauskirke, og siden til Ribe B spestoel. Dnine for det theologiffe Studium vist nok ikke gavnlige Praris, ftme.' paa den Tud, da denne Erklanng blev affo- dret, at va?re kommen a^ Brug, og en fornuftigere indfort, at de geistlige M.rnd s.nn attraaede at komme ind i det theologiike Fakultet, vuste sig ved en offentlig O snltacs vaa det store Auditorium, enten ! Ai^led- ninz af en Dektorproinotion i Theologien, eller naar V.reanse forefaldt i Fakultetet. Saaledes fik dette Fakultet sine Lurere Bloch, Woldike. Gsiffe, men Konsistoriets Fotflag i ncrrvcrrende Eek'ecring sr-nes ac ville gicnkalde den gamle Misbrug, hvilken dog siden den Tiid m est har truffet det juridiske Fakultet. Udgiv. 5) Hvad Borde disse uden Lon designerede Professorer underriden have forvoldet Univ., vil jeg ikkun anssre dette Beviis paa af ^cr>5 Lons. aci ^nnnm 171 7. Pag 2OO. No. 2. "Bl'.v last P of. Ludvig Holbe gs Memo- rial af ,i Decbr., hvorudi han anholder, at ifald der maatte va:re nogle Subsidier ved Akadem et, de da "maatte ham til Subsistenee forundes Hvorpaa blev resolveret, at naar de Kongl. Renter indkommer, -"vil Professores givre for ham, hvad muel-gt kan vare. Imldlertid ssal hanncm strar forundes 20 Rdlr. ^'as Trinitatiskirkcs Farriaespenpe, >ndt l and.n Le.lighed forefalder.,. Jeg vil ikke tale om, at man nu og da har givet saadanne Professorer Reisest peudicr, som egentlig ere best.wte for Studerende: thi baade kunde de nytte dem ligesaa got som andrr, og maaffee saa meget bedre, som de vidste deres Bestemmelse; vg desuden fatter den blotte Professortitel uigen ud af de Studerendes Orden. Udgiv. 8) Til Bevii- nu afg. Confereiiecraad Hubner. Udgiv. d) Det havde voecet at snsse, at L nsistorimn i Stedet for at gisre Forflag, hvorledes med saadanne Misbrug skulde forholdes, havde i al Underdanighed bedet ys.Mst, at han efterdags allernaadigst ikke vilde bcsk.kke Professorer paa samme Maade, og eftertrykkelig forestil! Inc^nvenienserne deraf. Udgiv. 155 fusions extrzor^inal-ia. Og han matte da strann tiltreede et virkeligt Stipendium, dog som Consti- tuuones, cg D. K. M. ailern. Fundah indeholder, begynde med den nederste Plads i Coi.sistorio, og -5 med Secreteirii Sted og Len: da det da nok kunde skee, at.han strar nod et Stipendium, efterdi dog ingen as de ^7 l^i^Liiciiiz l'iiiloso^Iioium er bun- den til nogen vis Professcn, men alle opteres e.ter t'eiiium, iins ullo 5cienrialuiri. Men efterdi det kunde hende sig, ar den vacante Profes- sion irkc jl'sc var hans sair, saa maattehan ta.alli- gevel blive ved at dceere si:l rette og set lige Viden- stab, indtil den Profession blev engang ledig, som han fuldcommeligen var bekvem og egentlig define- rer til. Imidlertid maalte, indril dette ffeede, igien en anden habil Mand ailern. bestikkes med Titul af exr!c?c>i ciina, !o , som i hans Sted kunde lcc'e og di- sputere i den fsrst vaeantvordende Profession, for et maadeiigt inreiimz - emolumenrum, ligejom nu Pl^rf. Mvllmann cg Stan:pc: hvilket inreiimz emolumLnrum vi da allerlind. haabe, ar D. K. M. af sardeles Kgl. Naade vilde selv tillagge hannem, siden Univ. Kasse ingen Fond dertil kan have, og det var alt for tungt for den yngste ?rc>f. pliilotopliii?, om han skulde miste saameget af hans Indkcmst, hvcrfore han, som tillige Lecreraiius I^iiive: tirc>riz, maae gisre dobbelt Arbeide, og dog ikke engang i alt nyder saameget som en anden Professor, i) Saale- des kunde eontinueres, saa tit eg saa lange, zorn det D. K. M. allern. allern. behagede ar beffikke stige nye Professores, og llniv. kom da ikke lil at miste nogen Profession, der jo var fersynet. Ja, det kunde endog tiene til stor encouiaoemenr for de un- ge Studerende, der ffulde,, naarjaadan Avancement saaes, stroebe med storre Iver at g>sr? sig re! be- gvemme i visse og faste Studiis, i Fcr.)aabning at Lodden i Dag eller i Morgen kunde og silde paa dennem til at nyde Plads, forst iblant extrgor^ma. rio5 og siden ved Vacance cg Ascension iblant oicii- nLiios. Dcg finde vi ogsaa i dette Fcrs^ag nogle incommo^a, 1) i hvorvel alle piofczsionss bleve forsynede n-ed coilsAns, c.l!spurnrioii!l>u5 og Iccrio- nidus, saa dog knnde en og anden piosezsio oicii- litll is kcmme ri! at savns sin virkelige ^cofess. or- cliiiiilium. 2) Hver der !aaledes, som extlaolcii- ii2l Iu8, sor et ringe inrei imz - emolumsnrum ffulde forsyne en anden Profession, ffiont det ffeede i Haab at aseendere med forste Vaeants ril et Stipendium som or^iinLlius', saa dog kunde han komme til at leve lange nok in mileciis, naar han ingen Mid- ler havde, ingen Vaeants i iang Tiid forefaldt, og han dertil ffulde forsyne f. Ex. en mathematiff Pro- fession, som er kostbarere end andre, ja endog ex nodili officio holde ol'sei varionsz alii-onomica5 vedlige m. v., under hvilke Omstændigheder han da endelig maarte tabe alt Mod, geraade i en inexrri- cadle Labyrinth, ja vel falde ril en eller anden E,r- tremitet, Ordenen uanstændig, og hans Talent til Nachdeel og Undergang. Saadanne .vores aller- underd. Formeninger vi i dybeste Underd. indstille til D. K. M. egen allern. Begag, og noksom befundne for sit Univ. havende Fcrsorg og Naade, der vi forblive :c. Khvn. d. Novbr. Kecroc cg ?ro5ciloier ^74l- I. C. Kall- i) Dette lav nu foran^.ct fig. Seerctariatets Indkvmffer belebe sig t.l fuldt ^aa meget sem negen ande« Prof.ssels i d't pH lesophiffe fakultet, naar jea maassee undtager Seniors Arbcidct b tyder >tle haller saameget, cftcrat Univ- var mistet sin Jurisdiktion og Skifteret. Udgw. II. 6 Vinker - Forelæsninger ved KiebenhavnS Uni- versitet fra isteNovbr. 1795. Theologernes: ) (^lans Frees Horna»nann, Dr. og ordentlig ? Professor i Theologien, oplyser offentlig udvalg- n re Stykker af den bibelske Theologie; privat for- li klarer han de tre sidste B^ger as Pjali-'erlte og Pauli V Breve til de ThessUonicensrr; de Studerendes praetiske ^ øvelser bliver han ved at tage Deel i. D. G. Moldenbaver, Dr. 0H ordentlig Pro- ^ fesser i Theologien, fortolcer offentlig de fem sidste A Capitler as det ferste Brev til de Ccrinthier og Talerne !j iApostlernes Gierningcr. privat forklarer han Zo- hannis Evangelium, cg underviser-sem sadvanlig i saa- »v vel den dogmatiske fem moralske Theolcgie. priva- :t tissline styrer han sine Tilhoreres øvelser i at skrive og disputere. M. Nicolai Edinger Balle, Dr. og ordent- i! lig Prosesior i Theologien, samt Biskop over SiellandS 9 Stift, anstiller offentlig Losninger over Bibele-i. 5 Tilbyder ogsaa sin Tieneste til catecetiske øvelser paa z, et beqvemt Sted. Lriderich Munter, Dr. og ordentlig Pro- fessor i Theologien, foredrager offentlig Indledning iii til det Nye Testament; privat forklarer han den nyere K. Kirkehistorie, tilligemed den forste og anden Bog af P Psalmerne; han vedligeholder øvelser i at skrive og j6 dispurere. In rifternes: L.auriy Nørregaard, ordentlig Professor i zZ Lovkyndigheden, vedbliver saavel offentlig som pri- ^ vat fra X-IX. og Xl-XIl. ar lcrse over den dansk- >n norske Rettergang. Eraminatoria vil han holde efter 5 Tilhorernes Gotbefindende. 15? Christian Ulrich Ditlev von Engers, Dr. og overordentlig Professor i Lovkyndigheden, forklarer offentlig den offentlige almindelig? Rer og Folkeret- ten; privat Personernes Ret ester de romers? tydske Lcve cg i^et i Tingen efter de danff-norske. Johan Lriderich ^?ilhel:n Schlegel, Dr. og overordentlig Professor i Lovkyndigheden, sor.larer offentlig Naturens Net ester kannske Principer, privat foredrager han den dansk-norske Crikuinal Net, og vedbliver at forklare -.en ft.r^e Bog i Christian den Femtes Lov; ogsaa tilbyder han sin Tieneste fcr dem, som enffe at eve sig i at oplose ffristlig juridiske O.vccsiioner. Lollv^ia examinawiia tilbyder han over en og anden Deel as Lovkyndigheden. Frid. THaarup, overordenlig Prof., oplvser offentlig Fcrdrenelanders Historie; privat gi^cr han Kundskab cm de s^rnemste europaiske Stater. Frid. Theodor hurtigkarl, Adjunct. i det juridisse Faeuitet, sorUarer offentlig den hyppotheti- ste Naturens Ret. Ligeledes agter han i offentlige Forelæsninger at foredrage den middelbare Tingenes Ret ester dansk - norske Love. Medicinernes: Mathias Saxtorph, ordentlig Prof. i Lage og Iordemoder-Konsten, forklarer fra IV-V. i offent lige ForelatningerIcrdemoder-KonstenS Tleorie ester sit Systems Veiledning. privat lcrrer han l passende Timer den medicinske Antropologis, saavelsom Iorde^ modcrkonstenS Operationer og Haandgreb. Joh. (Llem. Tode, offentlig Prof. i Medici- nen, foredrager skisteviis fra IV-V. innteiia mt-cliaa og den specielle indvortes Therapie, hiin offentlig, denne privat. Frid. Audv. Bang, offentlig Prof. i Medici- nen, bliver ved paa sadvanlig Tiid at undervise i den cliniske Medicin ved de Syges Senge i Friderichs Hospital. l6o Arnold Nic. 2lask^eim, Dr. og Prof. i Me- dicinen, larer offentlig den medieinffe Pathologie, privat Erper^mental Pbysiken. LNogens Horrebow, Doet. i Medicinen vg overrrdentlig Prof. i Anatomien, som Vicarius for Conferenceraad Rottbsll, demonstrerer offentlig Mandag, Tirsdag, Torsdag cg Fredag fra XII . I. Fodselsdelenes og Sanseredskabernes Anatomie og Phy- siolegie; privat Onsdag cg Lerc.dag Nevrolegien. G. Becker, overcrdentlig Prof. i Chemien, foredrager fra ^V. VI. Onsdag cg Loverdag Erperi- mental-Chemien. p h i l o s op hernes: Abraham Rall, ordentlig Prof. i Historien, foredrager offentlig Storbritanniens Historie, privat det 16, 17 cg iz Aarhundredes efter Busch, og Fæ- drenelandets e'ter Suhm. N7. B^rge Riisbrigh, ordentlig Prof. i Logik og Mataphysik, lcrrer offeirtlig Logik, privat en eller anden Deel af Metaphysiken fra IX - X. I an- dre Timer igientager han hvad som hver Uge er gien- nemgaaet, og giver Nctits om philosophiffe Boger. Thomas Bugge, ordentlig Prof. i Mathema- tik vg Astronomie, lcrrer offentlig den sphccriske Tri- gonometri fra II-IIl; privat den sphcrriffe og theo- retisse 2tstronom:e, og den mathematiske Geographie fra III-iV. Han tilbyder ogsaa sin Tieneste, ifald nogen forlanger en eller anden Deel af den anvendte Mathematik forklaret. " M. S.'cic. (Lhrisiopber Rall, ordentlig Prof. i de orientalffe Sprog, ever Begyndere offentlig i at lccfe een eller anden af det Gamle Testaments histo- riske Boger; privat fortolker han nogle Spaadomme i de saa kaldte smaa Propheter; tilbyder ogsaa sin Tie- neste at undervise i det arabiske og syriske Sprog. M. Jacob Baden, ordentlig Lccrer i Velta- lenheden forklarer offentlig, efter at have tilendebragt (^atu!, udvalgte Vers afl'il'u!. privat fra XII -1. bringer han ril Ende Srroths Samling af Cicero'6 Breve med den femte rg siette Beg. privatissime anstiller han øvelser i den latinske Stiil efter de Stu- derendes forskicllig? Fremgang. M. Laurits Sahl, ordentlig Larer i det grø- fte Sporg giennemgaaer i eursoriske Forelæsninger Xenophons ^Ismoigdilia 8ociaris, og Sophoclis Tragoedie O^ciip ^ !?ex. M. Jeremias 'w^ldike, ordentlig Prof. i Ma- thematiken, lcrrer offentlig fra IVV. Grundene i Algebra i privat den rene Mathematik efter Kcrstners Kompendium fra XII I; ogsaa i en anden Time den anvendte Mathematik. Han er ogsaa villig at forklare en vis Deel af Mathematikcn for dem som forlange det. Stephen Fnmars, Professor, lcrrer det franske Sprogs Regler na Xll-I. Tirsdag, Torsdag ogFre- dag, og gior sine Tilhorere bekiendte med de bersmte- ste franffe Skribenter i de skisnne Videnffaber; fra III. giver han ogsaa Anviisning til at ffrive Fransk. Nicolai iLlert, overordentlig Prof. og Biblio- thekar ved Kwbenhavns Universitet, forklarer offentlig Onsdag vg Lsverdag ft^a XI-XII. Heumanns Anviis- ning til Littercrr-Histcrien. Andreas Gamborg, vverordentlig Prof. i Philoscphien, forklarer offentlig to Dage om Ugen fra X-XI. de forste Grunde i Pcrdagogiken, privat underviser -han de svrige Dage i Scrdelcrren. Han tilbyder ogsaa sin Tieneste, ifald man onsker et andet Skykke af den praetiske Philosophie forklaret. Jacob ^volf, overordentlig Prof. i Mathema« tiken, forklarer offentlig Arithmetiken og de sorste ste Grunde af Algebra; privat Kl. 8 o>" Morgenen Elementargeometrien og den plane Trigonometri?, efter Karstens Cempenoium^ Det Foredragne igien- tager han ved Eramination paa visse forud bestemmen- de Timer. Han bestemmer ogsaa en Time ril at un- dervise i Infinitesimal - Regningen. R. L.. Rahbeks foredrager Rhetoriken 4 Timer om Ugen fra IV-V. efter Eschenburgs Anforsel; sam- me Time anvender ha-n de ovrige Dags ril ar forelafe og forklare en eller anden beromt Skribent i Mo- ders ^ Maalet. I^rzen Rierulf, overorordentlig Prof. i Histo- rien, fore.rager offentlig den romerffe Historie, pri- vat Fædrenelandets nyere fra den < ldenbcrgffe stam- mes Begyndelse, samt de G raste Nepubiikers. Gregers^ N)ad, overordentlig Prof. i Natur- historien, forklarer offentlig 4 Dage den Deel af Mineralogien, som kaldes Oryetognosie, og det jaavel dens propædeutiske Deel, som fernemmelig handler em Fassiliernes Caraererer, som den praetiffe, der afhand- ler deres Natur og Nytte i det borgerlige Liv, efter det verneriff.' System, og foreviser Exempler af Na- tureabinettets Fossilier til Oplysning. Om Onsdagen fra X-XII. staaer Universitetets Museum aabent for alle Naturhistoriens Elskere cg Dyrkere. iLon. Frid. von S^nidt-ph:si.ldek, Dr. i Philofophien, larer offenlig z Dage om Ugen den naturlige Theolegie eller Religionens philosophiffe La- re. privat foredrager han 4 Timer den eririffe Phi- losophies rhecretiffe Deel efter Dietata; ligesom han ogsaa tilbyder sig 4 Timer om Ugen at forklare Fun- damenterne i det hebraiste Sprog. Dage rg Timer vil han narmere tilkendegive efter sine Tilhøreres Leilighed. Hofsnan Sevel Bloch, Dr. i Philoso- phien, tilbyer su» Tieueste for dem som lagge sig efter Kwbmands Geographien, eller dersom de ffulle have 161 mere Lyst til det Engelffe Sprog, foredrager han Grnr>- dene af samme, og forklarer Popes Forse-g om Men nestet, ligesoin han ogsaa gaaer sine Tillærere ti! Haand? med ret at udtale og oversatte derts Spro^. Ils. Uddrag af i den Svende Krig fra Aar 1658 indtil 1660 l"See Uni^ versiteis Iourn. for 1794. S. 741.) ^en 26 Aug. Underd. last Kgl. Msts. Brev, at afgangne Capirain Kinekats Liiq maae udi Kirken be graves. Hvorpaa Vies. Iveckoi- begierede Professorum Vora om, hvorledes herefter ffal forhol- des med de Studenters Begravelser, som doe udi den- ne Krigstjeneste, ag hvorledes forholdes ffal med deres Officerers, som i lige Maade ved Doden afgaaer. Samtlige Professorum Vota vare -'enstemmendes, at Srudiosis, som i saadan Tieneste for Fadrenelands Defension afgaaer, kan tilstedes Begravelse i Hel. Trefoldigheds Kirke; eftersom de godvilligen uden no- gen Betaling strider for deres Fadreneland. Belan- gende deres Officerers Begravelser, vare de fleeste Professorum Vota, at eftersom de Officerer ligesaavel ere meicenan! milirez, som al.'e andre sem riener i Krigen; og der vilde blive Kirken, som ingen anden Indkomme haver at holdes vedlige med, ril markeliq Skade, om saa mange Leiersteder ffulle for intet beta- ges; det og er plirer inoiem, da synes ikke, ar den- nem kan tilstedes Begravelse udi Kirken: mens dennem langt bekvemmeligere, (som og pieier at ffee) ar kunde begraves^ Holmens Kirke: Hvilte Moriver blev for got anfeet, at Viet-Rector remonstrerede Seere^ tereren, saaog, clara occulione, Hr. Rlgens Hof- mester. 162 Samme Dag. Last en Memorial som Audittur M. Jens Dolmer havde leveret Vice. Rectori. 1) Om Studenternes Kost hos Professorerne. 2) Om godt Gevar isteden for det udygtige. z) Folk ril Brsstvarket at forfardige. 4) Deller og Som, saavelsom Tommermand til Studenternes Gevar, og Munitjon:c. 5) Den O.vartegarde paa Volden a: forferdige. 6) Gamle Sekke eg Ku^ve til Skantzek rve. 7) Om de Surdenrere, som holde sig >il andre fom Volunteurer, holde ingen Vagt :c., lebe bort cfter ester egen Tykke. z) Ar der maatt? proeureres et Programme paa ny over de Studentere, som ville sig ikke indstille, ikke alleneste at vare resigneret ex nuinero liucliolo- luin, men endogsaa at maatte apprehendercS som »ndre Lssgangere:c. " 9) Hvorledes med de Srudentere ffal hcldeS, som lade sig bruge under Borger ffabet cg andres Compag- nier:c. Hvorpaa blev af samtlige Professoribus givet til Svar: til det iste, ar Auditeuren lader alle dem ftm ikke have Kost i Lommunitetct, kaste Terninger cm, hvem der ffal vare blaiidt de 1^4 ^trrdenters Tal, som ffal spises i Lemmuniletet, og hvem de ffal vare, som ffal have Indkvartering elle.r Penge. Og at Au- diteuren insinuerer dem derhos, ar hvis ProfessoreS som ikle har Provision at kan holde dem til Kost i Hu- set, de giver dennem en Sletdaler om Ugen. 2) Stu- diosi ffal have deres eget Gevar ude hos sig i Forva- ring, og forvalte det saaledes, saa de kan have lange Gavn deraf, og ril det Brug ffal det Gevar og Mu- ttirion, som findes hos Universitetet, fores ud til dem. — ProfessoreS og Supposita ll.ver at sende eu Karl eller et Qvindfolk til Studenternes Brostve.n at for- ferdige; naar de faaer at vide, hvor stor Brosten er, og hvormange Folk de haver dertil fornodne. 4 og 5) Auditeuren haver at forhv?rve Oberstens Hacknd til Marsilium paa hvormange Deller og Som, der beho- veS til Ovartegarden og andet at lade sive; cg da efter Kongl. MstS. Anordning det der at hentes. 6) At Officererne gisre Overslag, hvor mange gl. Kurvs og Tonder, der behsoe? til Skandskurve, saa ville Pro- fessores betanke sig paa, hvorledes de kan blive hjulp- ne. Med No. 7, Z 01 9 udi Memorialen at forhol- i des efter Kgl. MstS Bcev, dat. den 15 Aug. Samme Dato. Den udlovede Forstrakning af Sslv undffylte ProfessoreS sig ar kunne efterkomme, efter- som dennem nyeligen adffili.ge Tynge formedelst Ind- kvartering cg Vagtholden er paalagt, og dagligen tiltager, saa de nodes til at salge af hvis giort Solv de haver. Den 27 Aug. Begiercde Viee > Rector og Pro-- fessoreS, j^'g Notarius (Stenbuch) vilde paa deres Vegne give Vispen rilkiende. Eftersom Bispen for nogen Tiid siden ved 2de Praster M. Seuren cg Hr. Jens havde begieret at vide, hvor mange Studicsi Ministerio kunde tilkomme at hav? udi Indkvartering; da haver ProfessoreS itke hidindtil klindet give Mini- sterio Svar derpaa, fordi de kunde tcke faae af Ossi- c.'rne-Rullen paa Studenterne. Mens eftersom as den- Rulle, som nu er giort, befindes foruden de 144 Stu- dentere, scm nyde Kost L Lommunitetet, at vare z6 som ikke lave Middel ai^olde sig selv; da er Vice- Neetor cg samtlige ProfessoreS gierne begierendes, at Ministerium as fornavnte z6 Personer vil tage en Z' ie Deel. Og hvem af Ministerio ikke haver Lejlig- hed ri! at give dennem Indkvartering; ar de da vilde give dennem e.i Sletdaler om Ugen, beregnet fra nast- forleden Sondag, scm var den 22 August. Hvilket Bispen tog at referere til Ministerium. Samme Dag. Sluttet, at Studiosi pudlico programmets bliver advarede, ar de, som ikke haver frie Kost og begjerer Indkvartering, moder tilsam- men paa Volden i Morgen strax Ven er holden, saa skulle de blive acccmodei'ede. Og de som ikke da moder, intet videre atpratendere, enten paa Kost eller Indqvartering. Deu 2Z Aug. Esterfom M. Bartel Bartholi- rnis er st-'ldig for hans Indkvartering staden isAug. til den-28 dits inelusive, ?z Rdlr. z M. 12'^, og K. Msts Forordning, dat. 2Z Aug. lnric- qviiuo til- holder, at for adl^nlikus st.-.l betales, eller og ved Deputatos giores Udlcrg i deres Boe: da eftersom han stal have 200 Sldr. staaende paa Rente hos M. Wil- lem Lange, af hvilke Renten er forfalden til 11 Juni passat-?, 12 Sldr., haver Vice-Rector og Professores givet M, Lcu:gio tilkiende, at han paa M. Berteis Vegne gior Udlccg til samme Indkvarterings Fyldelst- gisrelse, saavidt Summen kan tilstroekke, og Renren efter Forstrcekningen at afkortes. Samme Dag. Jens Fisser og Ole Ierlsv, som haver hidindtil havt Kost og Kammer hos M. Haus Env. Brochmand, kan ikke tilstedesInd^artering, efter- som de udi hans Huus have Middel ar leve af, og ingen billigen tan forssyde siueDomesticos idenneTiid, som han haver havt i Tieneste og brugt hidindtil. Samme Dag. Til Erklæring om R;tterindgvar- tering simrede Professores at blive ved den Ligning, som forleden Vinter blev gioit af alle Sd.rnders Deputatis, og at betale, ester Kgl. Msts Taxt, 102 Ryttere udi 2Maaneder Indqvarteringspelige; begie- rendes gierne, at deres Nesidentser for virkelig Ind- kvartering maae vcrreforffaanede. Hv^rudi var ^olirarum Iiomins opkaldet, og ncrrvcrrendes D. Assuerus Paynk. Den zo Aug. Endog efter Ksngl. Msts. Tart, en Capitain ikrun tilkoinmer z Mk. om Dagen; dog, eftersom Studenternes Capitainer ikre kai: blive be- tiente af Studenterne, som andre Capitainer af gemene Soldater kan opvartes, da vil Univ. af Drserelion give hver Capitain en Sldr. om Dagen; med Forord, X 16? at Univ. det ikke gisr af nogen Obligation og Skyldig- hed, ikke heller stal voere Univ. pr«judicerligt, og at, hvad Ta>t herefter kan blive sadt, Osneererne dog in- gen Fl.thvielft nogen Tiid begierer. For de 4 nast« foregaaende Dage maae de nyde 5 Mr. »m Dagen efter den forrige Accerd. S.'unme Dag. Majoren, saaicrnge han haver ikke Hest vi! kelig i Tieneste, bliver i^ke forundt Trac, tement paa Hest. For haus Person Ml betales han- nem om Dagen saameget som en Capitain. Samme Dag. Auditeuren indkom cg gav til- kiende, at han havde efter Studenternes Tal giort Seddeler, 144 med paastreven Kost i Kommunitetet; de andre med paastreven Indqvartering, af hvikehan vilde-nu lade Studenterne tage efter Orden. Samme Dag. D. Scavenius kom og refererede, at Bispen havde fagt, at Ministerium uke vilde tage en ;die Deel med Universitetet af Studenternes Ind- qvartering; ikke heller vilde resolvere sig gandste, forend de havde faaet en Rulle paa Professores cg samtlige Supposita. Saa vilde de see hvor mange as 57 dem kunde tilkomme. Den g 1 Aug. Blev coneiperet en Seddel, hvil- ken jeg (Steenbuch) eftet Vice-Rcctoris og Profes- sorum Begiering leverede Bispen, indholdendes aaledes: Ester K. Msts., vor allern. Herres og Kcnges naadig- ste Anordning, at Ministerium her i Byen, som iblandt de geistlige Københavns Indbyggere ere, og ville va^re deelagtige udi K. Msts naadigst udgivne Privilegier, at de ogsaa tilhielper efter Proportion til Studicso- rum, fem Gevcer have antaget, og ikke ere i Com- munitetct eller selv Middel have, deres Ui.derhold. ning. Samme Dag. Lest Ministerii Erbydelfe, frem- stikket ved Hr. Jens ogHr. Isrgen, at de ville antage ge ivStudenteretil Underholdning. I.'z (Stenbuch) refererede, at Bifpen paa Ministerii Vegne havde 164 svaret: Naar Ministerium fik en rigtig Fortegnelse paa alle Prosessornm og Suppositorum Navne; saa vg fik at vide hvad de andre Geistlige uden Ministerio havde resolveret sig; saa vilde Ministerium erklare sig herpaa. Den iste Septbr. Lest Velbrd. Mogens Hsegs og Christen Skeels, Nigensraads, Skrivelse til Vicc- Neeroren, at Ax'len vil l^di 2 Maaneder underholde zoo Ryttere; med Begiering, at Univ. sig vil erkare, hvcrmeaet det udi Rytterindqvartering vil indgaae. Somme Dag. Vice-Rector referetede, at han med D. Scavenio var i Aftes i vor Fruekirke til at conserere med Bispen og M. Erik Olesson, om Stu- denternes Indqvanering. Bispen og M. Erik paa Ministerii Vegne holdt for, at Indkvarteringen bur- de ligges paa Jordegods, og derester tareres. Og eftersom Vice-Recror fornam, at M. Erik protocolle- rede, k a protesterede Vice-Rector derimod, og sagde, at de vare ikkun komne ril en mundtlig Confercnts ar helde. Dersom noget blev sort til Bogs , da havde han og D. Scavenius her intet at giore paa Univer- sitetets Vegne. Begierede saa Lopie af hvad M. Erik havde noteret. Sluttet at stikke Ministerio ved 2de Magistros en stcivtlig Missive, om de vil efterkomme K. Msts. Brev, ogzhielpe til Studenternes Indkvar- tering; og tillige i samme Missive svare til Ministerii Proposition, som de ved Hr. Jens og Hr. Jacob i Eaar Consistorio tilstirkede. Og at Ministerium vil sig derpaa stuvtlig erklare. Samme Dag. M. Peder Mehrner Subbiblio- thecarius og M. Peder Holm Praposirus Communi- tatis bleve stiklede til Bispen med Universitetets strivt- iige Begiering, ar Mitlisterium vilde tinderholde 15 Studenters. Samme Dag. Vies-Rector gav tilkiende, ar General Commissarii begierer, at Univ. vil erklare sig til siorre Indqvarterin^ at annamme. Sluttet at svare ved Vice-Rectoren mundtlig. Univ. har udi sit overgivne Svar allerede erklarer sig saaledes, saa de forhaaber, at det stal befindes i alle Maader billazt og proportinable med alle andre Standers Tilbud. Og dersom nogen Stand haver noget derimod at sige, da er Univ. redebon til at holde Conseren m d de andre Stander derom. Og dersom de andre Stander sig til videre Indkvartering erklarer, da haver Uuiv. sig og- saa dertil proportionalitet erbsdet. Den 2den Septbr. Auditeuren gav tilkiende, at nogle fattige vedtervende Studiosi haode giort For- flag, eftersom de icce kunde holde sig om Ugen med en Sletdaler, og en stor Deel af dem haver taade Klader og Hoser og Stee fornoden, og ere siet raad- lsse, naar dem nogen Skade tilfsies; da efterdi her findes nogle rige Studiosi , som ikke have antager Ge- var, og gierne derfor vilde med god Maneer vare forssaanede, ar derfore saadanne Personer efter For- muen maatte give en vis Summa Penge, de rigeste, hver et 10O Ndlr. De som ikke vare saa formuende, noget mindre, og deraf at gisres en Fiseus ril fattige og q veste Studenters Underholdning. Professores sva- rede: Naar de faaer seer Studenternes strivtlige Pro- position herom, vilde de andrage det for Secretereren, at han erfarer, om K. Mst. vil lade sig det besalde. Den 6te Septbr. Underd. l st K. Msts Brev, at Studenterne flittig kaade Nat og Dag lader sig finde paa deres Poster, og ikke sig uden Oflicerernes Forlov derfra begive eller absentere. Den i z Septbr. O. ?ro Keckor refere- rede, at Scatshauptmand havde af ham varet begie- rendes, at Univ. ville tilhielpe med Underholdning til de fattige Borgere, som sre forarmede, og dog gaaer til Volds. D. Wandalinus meente at stulde svares: At dersom Bolgerstabet vilde igien tilhielpe at under- holde Studiosos, om Klosteret blev opgivet. 2) At hvis de andre Stander vilde sig dertil resolvere, kunde 165 Univ. fig og resolvere, z) At, der gaves herpaa en rigtig Rulle paa dem som vare vedtervende: ellers synres ham, at man det meeste mueligt var, sig ssiede mod Borgerskabet. D. Scavenii, D. Resenii, De- cani, M. Finckii og M. Hilarii Meening var nasten ligesaa. D. Prorector refererede, ar han havde svaret, hvad Onera vi havde :e. Hvottil Statshauptmand havde svaret, at Professores vilde da ikkun vare i Re- serva, om det giordes hoit fornoden. Den 18 Septbr. Vice - Rector gav Suppositis tilkiende, ar Commissarii begierede, at Univ. vilde efter Proportion tage sin Deel af den hollandske Suceurs, som nu forventes, og give dem Huuslye og Senge. Sluttet at give til S'iar paa Universitetets Vegne: De begierer gierne at vare sorffaanede for virkelig Indqvai tering, og give Penge derfor, som Ministe- rium haver erbodet sig: eftersom den storste Deel af Univ. ikk> har Middel til at accommodere saadanne Folk; men hvis det irke kan ffee, da erbyde de sig «rtage deres Andeel efter Proportion, som de andre Stander. Samme Dag. Den Tvistighed om Poul Poul- sens Bosse blev henviist til Audileuren, af h.mnem forst at dommes, som er primus iuclex i'ncal^enii. dus canlis. Og hvis nogen af Parterne sig haver over hans Dom at besverge, da staaer dennem frit for «t appellere til Consistorium, til videre Paakiendelse. Den 20 Septbr. Vice-Rector refererede, at Statshauptmand havde ladet hannem vide, at han havde nu faaet saa mange Karle som Prosessoribus til- kommer at holde paa Vagt, og at hver Person Nat fiulde gives 1 Mark, og naar Vagten er holden ffulde hver Person med en rigtig Seddel affordre sin Betaling. Den 26 Septbr. Vice-Rector gav tilkiende, at Hr. Rigens Hovmester havde ffikken Octbr. Professores holdt for raade- ligr, at ikte beftate sig med Studiosorum militariste ^ove; men lade Auditeuren have dermed at bestille; og a: han lod overlevere et Eremplar deraf ril K. Mst.; et til Hr. Nigens Hovmester; og ct ril Studenternes Obcrstleutcnant. Dcn 4^' Octbr. Jens Vind og Anders Jensen Herslov begierede Forstrakning til Klader. ProfeS- sores svarede: De h-avde ikke Middel ril saadan For- strakning. De havde erbodet sig at ville forstrakke nogle Studiosis til Underholdning-; mens det var alke- ne at sorstaae lil Livsophold. Og deres Middel kan ikte taale at holde det ud, om det stal vare lange. Den 15 Octbr. Sluttet at levere M. Jens Dolmer, Auditeuren, K. Msts Brev in oiitzinali, dat. d. 11 ? ug.; hvilket iblandt andet naadigst for- melder, at Studiosi, som antage Gevar, stal forblive linder kecloris Jurisdiktion, og herester som tilforn nyde deres Privilegier og Jmmunitates, og fra al verdslig øvrigheds Jurisdiction vare exemt. Hvil- ket Kongebrev han haver at vise' Generallieutenand Schack og Studenternes Oberst, dennem til Esterret- ning, at Studiosi ikke ffal traeteres efter militarists Disciplin som gemene Soldater. Samme Dag. Til Auditeurens Angivende, at Christian Stockster ikke haver villet mode i Rette for hannem, endog han er lcvligen bleven cireret; svarede Professores / at om nogen Apvellattion steer i Sagen, efterår M. Dolmer, som Regiments ^ Audileur, haver domr, saa ville Professorer domme derudi. Den 17 Aug. Vice-Rector refererede, at Au- diteuren haver ladet Generallieutenant Schack fee K. ^ Msts Brev om Studenternes Privilegier, ar vare eremt fra al verdslig OvighcdS Jurisdictton; saa og begieret Hs. Exe. Betankende em de IsZibus militaii. K.z, som for Studenterne ere eoncipercde; eftersom de af K. Mst. nu vare til Hs. Erc. leverede at examine- res, og at Hs. Ec. l^avde ladet sig samme le^es mili- tai sz vel be^'alde, men derhos forestaget, om den mulctz som famme leZ.es tilhclder, naar nogen sin Vagt forsommer, eller i andre Maader sig forseer, ikke lunne forandres saaledes, at de ikke stulle straffes paa Penge, men sattes i caiLere ^caclemico paa Vand og Brsd, lange cller stakket, eftersom Forseelsen kunde eragres at vare storre eller mindre. Hvilket Generallieutenanrs Forstag Professores samtykke, an- seende at Universitetets Fundats saadan Straf in Ala- vinrllzuz clelictiz tilholder. , Den 20 Octbr. Suppostta vare tilstede og er- klærede sig paa fornavnte 2de Poster udi K. Msts. Brev, 1) om Rytteriets Conservation. Tik hvilken Ende enhver vil angive til Pedellen hvad Forraad han haver paa Hse, Havre og Foderatie; saa og hvad Bester han haver derimod, vare sig Koer til Huus- holdning eller Heste, hvoraf Standernes Deputati siden kan eragte, hvad deraf enhver kan afstaae. 2) Til Guarnifonens Underholdning, erbod de sig endnu fremdeles som tilforn, som troe Patrioter, at conti- tinuere Jndqvartering lige med de andre Stander, til fellcds Desensicn. Samme Dag. Vice-Rectori i Walchendorphs Boder blev stikket Bud ved Pedellen, at derscm den Granate, som der'er indfalden, haver gicrt saadan Siade, at Bibliotheket staacr i Fare. og dct ikke med Bredder noksommeligen kan forvares, da ffal tankes paa Middel, hvorved det snarest og best kan hielpes. 167 Den 2Z Oetbr. Jsrgen Boissen, Sergeant, a og Iens^Iacobsen, begge Studiosi, be.'lagede sig, ar ^ de ikke lunde holde sig med en Sletdaler om Ugen, og 6 begierede, de maatte faae deres IiidcjvarteringSpenge 1 forbedrede. Professores svajede: D? lunde iiitet her- i udi disponere, eller forandre, eftersom det er saaledes 's fluttet, og navnligen om Studenterne samtytt cg un- ^ derfftevet af samtlige Stander. Hvorfore de raade ^ fornavnte Srudiosis ar have Ta.rlmodiged en Ugesnd, eftersoin herforinden formenes, ar Scidareffen og an- dre Burser sig over det samme ville bcsverge; og at Studiosi da supplicerede ril Hr. Nigens Hovmester, eller til Commissarierne, ar det maatte proponereS for samtlige Srandernes Deputerede, og as dennem anden Anordning derudi gisres.— Mens eftersom Professo-, res eragtede billigt, at Iorgen Boiesen, som havde Charge, blev bedre aecomod.'ret end andre som ingen Bestilling have; blev hannem tillagt og bevilget om Ugen en siet Mark. Hvilken hannem sårdeles blev lovet, Jens Jacobsen uafvidendes, og han Ho6 D. Scavenium ugentlig kan affordre. Samme Dag. Vice - Rector refererede, at M. Christen Schioldborg haver givet hannem tilkiende, at nogle 8rucUoti ^oi veZi haver forfattet en Supplicats til K. Mst. angivendes, at Professores ikke vil for- firakke dem Penge til deres Fornsdenhed. Professo- res svarede: Det stod dem fri for at supplicere; mens dersom de sig over Professores besverger, ville Profes- sores sig derimod erklare. » Samme Dato. Professores foresioge, at dersom det ikke var Vice-Rectori til Besvering, da kunde de beqvemmeligen holde Ccnsistorium udi hans Huus, eftersom for de idelige Kugler og Granater, som af ? Fienden indstydes, ikke synes at vare meget sirkerr paa Consistorii Huus. Hvortil Vice-Rector svarede, at l saa oste detProfessoribus, afforbersrte2larsag, besaldr at holde Consistorium udi hans Huus, ffulde Huset vare til Consistorii Tieneste Samme Dag. Vice-Rector vil tale m?d Hr. Rigens Hovmester, om mario judil-ra, som pleier at holdes Allehelgens Aftcm, i Aar kan differeres; eftersom Univ. er saasom suspenderer, nu alle Studiosi tage va- re paa Voldene. Samme Dag. Bleve leste Ie^e5 milin^es, hvor- efter Studiosi stul'e straffes, stm forsee sig paa Poste- ne, konfirmerede og underffrevne af K. Mst. Pro- fessores meente at vare ufcrnsden, ar nogen af dennem var tilstede, naar de bleve promulgeredeftrSludiosis; efterdi de ikke ere ffirlede til Vice-Nectorem; mens at de derfore bleve igien leverede til Audireuren, ar han dem promulgerer med forste Leilighed, jo for jo bedre. Samme Dag. Underd. lest K. Msts. Brev, dat. d. 21 Ocrbr., at Professores forordner nogle visse Personer, som med Borgerskabets Deputere e, Fnder- marffalk Christian Viborg og Iorgen Hansen Reine- skl'irer udi alle Huse her udi Sraden, ing-en undlagen, kunde gisre rigtig Huusssgning cm hvis Krud og Fou- rage der knnde findes ved Haanden at vare, og derpaa en rigtig Fortegnelse kunde forfatte. Og blev paa Universiteters Vegne dertil deputerede Jochim Molt- ken og Samuel Thomasen. Den 26 Ocrbr. Underdanigst last Kgl. Msts. Brev, som nyeligen var leveret fra Cancelliet, dat. d. 2Z Ocrbr., om ar anbefale dennem, som ester forrige Befaling ere tilforordnede at gisre Huusssgning om Fourage og Krudt, at de og tilligemed gisre Qvarteer for der Hollandffe Fodfolk som hid ventes, beregnet til 2zoo Mand, med behsrige Officerer. Hvorpaaefter- som Byen af Depuraris blev stifter udi fire Parter, og en paa Universiteters Vegne ffulde vare rilstede udi hver Part; bleve, foruden de 2 forrige, af Univ. depu- terede Isrgen Holst og Peter Hal le. i68 Den 28 ?ctbr. Vice-Rector gav tilkiende, at de deputerede Borgere med Rodemesterne udi denHuus- fcgning setter enhver af Professoribus-efter deres egen Villie, anseendes allene Husenes Storrelse. Hvoraf vii folge, dersom det stal staae ved Magt og have Sen- ge , ^t ten stsrste og besveriigste Deel as Indkvarte- ringens Trnge kommer at ligge paa Univ.; og den Proportion som forleden Vinter blev af samtlige Sten- ders Deputerede giort, nu gandsse kuldkastes; tilmed at Univ. kommer li! at udstaae Byrde, ligesom Byens Betunie og Rodemesterne got synes. Profeiserum Be- ternende var, at Viee-Reelor og D. ScaveinuS i Morgen tidlig raler med Generaleommissanerne, og forfarer, om den eengang fiuttede og samtylte Propor- tion ikke stal blive ved Magt, som af samtlige Sten- der hidin'.til harer varet vedtagen: saa og begierer en Udsi:ivt a^ hver O.varrais Betiente, af den Tarering son? enhver er sat for: paa det Pro^fores lunde over- siaae den gandste Slimmam, som alle Tareringerne belvber sig til, saa og samle Summam paa hvis Univ. i!ar e.' sat for: og efterson: Folket, son: hid ventes, nu beregnes til zoooMand; da ligne de 2de Summer riljammen, og see, on! immellem dennem er den Pro- portion, fem 1645 Ryttere til 102. Og dersom den Proportion befindes, at Univ. da erbyder sig ril at tage imod saa mange, eller og noget fiere, om nogle saa derover befindes, til Indkvartering. Dog ingenlunde samtnkker, at de ved Rodemesterne omlegges ; mens, at de ved D. Scavenii Billetter, efter forrige Proportion, til Prosess^res. og Supposira indqvmteres. Herom lovede D. Scavenius at ville fsrst tale med Christen Scleel allene, vg saa lade Viee-Reetori vide hvad Beskeden han saaer. Den zo Ocrb. Lest D. Scavenii Skrivelse om det Svar han bekom hos Velb. Christen Scheel, paa sin Remonstration imod den Huusse-gmng som af Ro- demesterne med hossolgende Borgere gisres. Hvorpaa Hs Erc. havde lovet, efter Scavenii Begiering, at Rullerne st»:lle blive Univ. tilskikkede, at de dera'" lunde see, om deres Tarering er billig og proportionable imod de andre Stenders, og at Univ. siden sin Ovors stal blive ved deres egen Deputatum omlagt. Den zi Ocrbr. Vice-Rector referer-ede, at 4 Borgere havde i Astes veret hos hannem, og bsgieret, paa K. Msts. Vegne, .-t laane Sengekleder ril de hollandske Folk, som i seneste Slagtning bleve qveste. Hvorpaa blev fiuttet, at omstickeved Pedellen en For- tegnelse paa samtlige Prosefforum og Suppositorum Navne, med Begieril:g, at enhver hos sit Navn vil ai.ffrke, yvad Sengekleder han ril samme O.vestes Brug vil udlamie. Hvoras siden en Copie stal stikkes ti! Rodemesterne; at de derefter kunde affordre hos en- hver, hvad han harer udlovet, og Univ. siden as den- nem, hver sir Udlaame, kan igien fordre. Den 4de Novbr. Auditeuren med ro Srudiosis indkom og begierede paa samtlige Studiosorum Vegne, at Prosesiores ville vere dennem behielpelige, at de maae blive forlovede fr« Volden. Og hvis de itke maae blive ganste entledigede, at dem da maa bevilges at blive paa den Post som de forst bleve satte paa. Professores svarede: Naar de har ffrivtlig overgivet til Consistorium deres Begiering, saa ville Prosesiores vere dennem behielpelige hos Hr. Rigens Hovmester, saameget mueligt er. Den 1 o Novbr. Underd. lest K. Msts. Brev, at Studenterne endnu fremdeles paa nogen Tiid deres Pofter uden al Forsømmelse paavarer. Ester leste Kongebrev, fiuttet at enlere Studiosos hos Hr. Ri- gens Hovmester, og ved Vice-Reetoren remonstrere den Troestab og Flittighed, som de hiditndtil have ladet see baade paa Posterne, saa og udi alle forefaldende Occasioner; og derhos anholde, e'rerdi Faren, Gud vere lovet, nu ikke er saa stor, ar de med det forste maae blive honorablement lieentierede. Den 11 Novbr. Underd. last Kgl. Msts. Brev, at Professores gisre den Anardning, at de hidankom- mende hollandske Folk ved deres egen Prast kan holde Prediken i det nederste Auditorio, indtil anderledes tilsigendes vorder. Pedellen blev skikket til Bispen, at ombede hannem, at han vil komme paa Consistorio, og give sit Betænkende; eftersom et Kongebrev er kommen, som hsi Magt paaligger, og er af stor Conscqvents, hvorudi behoves hans Consilium, som Decani ksculraris , og Conserents med Colleges. Pedellen refererede, at Bisven havde svaret: efterdi han ik?e har faaet fteldeles Rald om det som vedkom Theologos, da vidste han ikke at parere. *) Men dersom der er noget som vedkommer Theclogos; da faaer han vel sar Besaling derom. Siden blev Kongebrevet forseglet Bispen tilskikket ved Pedellen. Der han da kom tilbage igien fra Bispen, refererede han, at Bispen havde svaret: De Danne« mand kunde gisre derudi som dennem best synes. Han gav iugen anden Betænkning. ProsejsoreS sluttede at lade Hr. Nigens Hovmester remonstrere ved Viee- reetoren, at Auditorium ingenlunde er tienlig til den Brug; eftersom det hverken er stort nok, ikke heller beqvemt til deres Tieneste at forrette. Tilmed, at det vil give stor Forargelse Ho6 alle, baade hos Indvaa- nerne, saa og hos Augsburgiste Confessions Aeademier paa fremmede Steder; og derfore negoeiere hos Hr. Nigens Hovmester, at han vil mage det saa, at Audi- torium ikke til de Hollanders Tieneste maae blive brugt. Disse Momenta blev scr got anfeet at andrage mundt- lig for Hr. Rigens Hovmester og Secretereren, og 16) siden, om fornoden glores, dem ffriftlig udfsre. Slut- tet, at tillige erindre Hr, Nigens Hovmester om, ac Studiosi maae for'.sves fra Voldene. Den 74 Ncvbr. Vieereetor gav tilkiende, at i Gaar var af Hr. Nigens Hovmester proponeret paa det Islandsse Conipagnies Huus, udi alle Standers De puteredes Narverelse; atKgl. Mst. udi a! Kgl.Gunst erkiender den store Troeffab hidindtil er bev ist af samt- lige Byens Stander til FadrenetandecsConservation; og eftersom Guarnisonen, som her hos Standerne er indqvarteret, er dennem til stor Tynge, da er Kgl. Msts naadigste V'llie, at samtlige Stander deliberere om Middel ar finde til Guarnisonen at betale mod Forsttring i Kronens Gods, hvor det og begicreS. Sluttet at lade Professores og Supposita herom eon- voeere i Eftermiddag. Den 15 Novbr. Til Svar paa den Propost tion fom Hs. Ere. Hr. Rigens Hovmester den ?z No- vember proponerede for Universitetets og samtlige Standers Deputatis, paa det Islandffe Compagnies Huus, om Guarnisonen med Penge ar befale, mod Forsikring i Kronens Gods, i hvor det og begieres> blev sluttet og vedtaget af Professoribus eg Suppcsitis saaledes: at de deres Deel af Indq^artel ing, efter den vedtagne Proportion, ville udi 5 Maaneder, omFor- nsdenhed det faalange udkraver, og alle andre Stan- der tillige holder, betale med Solv og Guld, eftersom de beklager sig ikke at have Penge, Selvet beregnet og antaget for z Mk. Loddet, og forgyldt Sslv for 4 Mk.; Kroneguld for 7 Rdlr., Nosenobelguid for 8 en halv Rdlr. Loddet; dog med den Condition, at ») Man seer, det har varet en gammel Syge, at det theologisse Faculccr har ansect sig ftm et corpu; in cor , cn l^ani5 in tta'u, og forlangt seerdelcv Befaliung for det, som var befalet Cxissstorium» hvoraf det var en Deel. Jeg tvivler heller ikke paa, at jo dette Faeultetv Aand, endsswlU Bispen var borte, har havt sardclcs Ilidflydelse paa C.nstilorictS Bestlitnii?g idenneSag, og skal derfor bede de andre Faculteier friiagn fra Efteltale for denne fvrargerl'ge Beslutning. Udyre« V 170 de forsikkre fuldkommeligen, at de for virkelig Ind- kvartering, og anden Krigstynge blive forffaanede; og at Betalingens Forsikkring sseer udi Kronens Gods nsiagtigen, og Godset at nyde efter sidst udgangne Kongl. Privilegier. Samme Dag. Vicereetor refererede, at Hr. Nigens Hovmester haver lovet at mage det faa, at Auditorium irke ssal blive begieret til Predicen at hol- de for det Hollandffe Folk. Den 20 Novbr. Blev proponeret, eftersom Studenterne nu ere sorlsvcde fra Voldene, og de eller deres Officerer ingen Tieneste meer gisre, om da Pro- fesscres endnu fremdeles, som hidtil Dags, deres Tlactement ssulle udlegge. Professores svarede, at de endnu kunde holdes i denne Uge, indtil man havde endelig Beskeden fra Hove, hvorledes baade med den- nem og deres Officerer ssulde forholdes. Den 26 Novbr. klaZiiif. Viceiector refererede, at Secretereren havde ladet ham vide ved M. Iorgen Ei!erse af dem udgivne Skrii'ter angaae ogsaa meer ^nriczuirzrez ^uris. end den egentlige Rclte gang. Ubgw. Y 2 »72 9) Eftersom Norge beviiser'lige Lydighed med Dan- nemark, og Danske udi Nsrge forfremmes endog til hsieste Bestillinger, da begiarer norffe Stu- denter, at as deres Nation maatte herefter nogle visse Professores constitueres, som dem isar kan va.rceinere og i Nsd undsette, ikke paatvivlende, at naar dem hertil gives Sperance, de jo sig her- efter gisrer dygtige. i o) Eftersom d. HanS Frid. Reiche. Mathias Heltberg I.aucl. HanS Christ. KosS Iordhsy il!au^. Christ. Buch Hallager I^aucl Carl Frid. Poul Manthey Illauc!. Hans Christ. ørsted 1.gu6. Andreas Sandse ørsted Den 9de October. Christian Henne I.2uc?ad. Thom. Holst Winther I-Isuci illgucZ. Knud Christ. Rosenkilde I^uciab. Frid. Wettergreen HanS Henr. Lud. Maurenbrecher I^auc^kK HanS Christ. Meden I-aucZal.,. Perer Ernst Lunde iIIauau6ad. S- Hiortsvang illau6. Pet. Hasselbalch ttau6 illaucZ. Iochum Vilh. Helm I^aucZad. Per. Harboe Hertzberg I^arrclad. Christ. Friman Dahl I^arrcl illaucl. Axel Kehlet illauci. Severin Lor. Svendsen I.auclad. Pet. Ditl. Kierulf I.au6ad. Hans O.vale I^aucZab. Pet. Cortsen Kofod ttauZ illau6. Den 16de. Hans Christ. Simoni I.au6ak. Albert Philip Lund illauc!. Nie. Wadum Romer I^au6sl>. Nie. Christ. Spur I suclsd. Hans Teilgaard I^aucl illau6. Andreas Nannestad I^au6 illguci. Nie. Enegaard ttaucj illaucl. Christ. Henr. Ernst Hofman illsucZ. Jens Faber Lihme l^aucl illaucl. Henr. Paasche Smith ttaucl illarrci. Den 17de. Christ. Henne I^su^ad. Nie. Venj. Aal I.au6alz. ^ 5 Thomas Holst Winther. I>au6ab. A Hans Just Hansen ^c>u<.Iad. F Frid. Wettergreen I-suciab. !? Lud. Steud Platon I^auclad. Z Simon Rsrbye I.aucsa^. P Pet. Ernst. Lunde I^ucZad. 5 Theod. Ant. Bloch I^aucl ll.'zu6. !I Christ. O.vale I^au6 ill^uci- Q Ole Emmerich Sorensen oZ Lorenh Gleerup ^aucl illgncl. c^^.Gudmund Arnefen ttauci illaucl. ^9 Caspar Pet. Hagerup ttaucl i!lgu6. .S. Hans Christ. Tellevsen illau^. iF Frid. Schonning I^auclad. Hans Christ. Koss Iordhoy I-lauc^ Mau6. De Candidacer, som efrerat have udholdet begge den philosophijke Eramens Prsver, ere blevne sarde- ^sUes udmarkede, ved at indkaldes for Examinatorerne tza og roses, ere folgende: Friderich Michael L^nnd. Johan Eiler N?olf. Zohan Nlandal. Johan Christian Orsted. Andreas Sandse ørsted. > Mathias Mathifen. > Ech. Christopher Broager. l Johan Henrich Ludvig Maurenbrecher. > Sven. Laur. Svendsen. » Mathias Wind Schandorff. 5 Johan Friderich Reiche.^ ) Sm-en Laurits Ingemand. Peter Thonning. 2. Skoleembeds Examen. Torsdagen den z Oetober 1795 fremstillede sig ) !iil Sloleembedsexameu Hr. Jacob Saxtorpf, Horer d?«>ed Noessilde latinske Skole, som efter at have forfar- 175 diget de skriftlige Specimina, nu underkastede sig den mundtlige Prove, og erholdt Caracteren ^uuLlabilem. z. Tale t Anledning af Reformationen. Den 27 ^. tvvember hoitideligholdtes Erindringen vm Religionens Reformation ved Luther, 05 de;af flydende Forbedring i Videnskabernes Kulturi Danne- mark, ved en Tale paa Universitetets everste O^nesal. Taleren, Hr. Professer Rierulf, anstillede en Sam- menligning imellem vore Tider og de ftemfarne, isar de ioo Aar, fom forlobe fra Midten af det 15de ind- til Midten af det 16de Seeulum; for at vise ae dette Seculum var lige saa frugtbart paa usadvanlige Til- dragelser, store Opfindelser , og geniefulde Mand, som vore Tider, deraf Nogleophsies, som udmarkede frem for alle andre ved disse Fortrin. I et af Taleren selv forfattet Indbydelsesssrift gives Underretning om den Tilvart, som de Kongelige Finantzer i Dannemark fik ved det i Anledning af Ne- formationen seculariserede geistlige Gods, og vises, at de Kongelige Jndtagter derved ikke have vundet bety- deliaen, deels fordi det meste af dette Gcds blev hen- lagt til Skolers og Hospitalers Underholdning, deels fordi Adelen reclamerede adskillige Godser, som af deles Forfadre vare skiankede til geistlige Stiftelser, hvilke bleve dem tilbagegivne. 4. Magister-Promotion. Den 2den November forsvarede Skoleembede tandidat og Horer ved vor Frue latinske Stole, Hr. Niels L.ang bissen, offentlig tilligemed su. Respon- dent Christen Schi<5ring en Znaugural Disputats: LIectra 1 i-ci^oeciis ^oplioclis, cuin Llioeplioiiz Kllcl^li A Llecti-a Luripiclis compolita, og blev derefter ved et as det philosophiske Faeultet udstedt offentligt Diploma erklarer srcium Doc. tor 176 5- Lheologist Embeds-Gxamen i Juli og October kvartaler 1795. Den^Iuli Jacob Aall, I.au6sdiIi8Lcczv!c!emeAreAie. Hans Peter Kobke I^su6 il!au6. Den lade Ieuten Euler Svitzer I.au6ad. Hans Steenstrup Nicolaj Olivarius I-iaucl i!!su6. Den i zde Ehlers Koch I.au(!gk. Hans Reinholdt Schive ?lauc! contem- nencjus. Peter Holst I^au6 I!!gu6. Ven 14de Christian Severin Hansen Immntrnus. ZenseniusGieding Non conremnen6us Severin Faurschou i7?auci illauci. Den i6de Severin Ancher Winther I^aucZab. Hans Ulrich Borgen l>oK ciuoinm ex- xloiztionem adiit. Den l/de Arnold Schytte Drel,:r ttaucZ iUsu6° Nicolaj Haar ttaucj illsuci. Zens Wolder l^aucl illsucl. Dionysius Sommerfeldt l-lau^ Den 20de Carl Vilhelm Anton Eegholm t>Ion con- temnen6u8. Andreas Christian Thonning I^on con- temnen6u8. Peter Wilhielm t^on conrem. Den 2ide Nicolaj Nerger Non conrem. Thomas Christensen Hee Non conrem. Hans Pohlmann Non conrem. DenizOctbr. Peter Rasmus Muller 1.au^ablliz A czviclem eAreAie. Hans Ulrich Borgen Non conrem. Den 15de Barrhol. Larsen I^au^ad. Nicolaj Dreyer I!Isu6. Den 16de Lorents Nicolaj Hvidt I.guc!adIUz Sc c^vl- 6em eAreZie. Magnus Mehl I^su6sb. Den 19de Erich Begtrup Holst ttauc! !Ilau6. Lorents Peter Hoech ttauci Maucj. Den 20de Nicolaj Hesselberg I.an6ak» Ra5mus Thorsse Non conrsm. Dm 2ide Cavl Vilhelm Heber ttaud Ulaucj. 8pe- cimen lcri^rum cenlorikuz omnibus 1su6e cii^num vitum ell. Daniel Gotlib Rodberg ttsuck UlQucj. Christian Friderich Schneider Noncon. remnenclus. Den 2zde Jens Nic. Klarup i!l2u6. Frans Christ. Thestrup ttauci illzu6. Den 26de Jens Pontoppidan illauci. Carl Strand >Ilsu6. Hans Georg Mackeprang ttaucj illzu6. Den ^/de Erich Christopher Bli.r Rynning Non conremnen6ri8. Frid. Benjamin Kraft Rynning Non conrem. Den 29de Friderich Weisse Non conrem. Magnus Vogelius ttauck illauc!. Hans ^llgaard Non conrem. Hans Christ. Dieterich^en I^on conrem. Peter Meldal Non conrem. 6. Iuvidift Embeds-Examen i Julii oz (Z)ctc>bev kvartaler. latinsk Exau»ens theoreciste pr^ve. Iunii 1795. Den 22de. Preben Brahe, Grev Schack I^n6ad. Nicolaus Storm Riegels I^au^sb. Den 2zde. Johannes Ludovicus Thulstrup Uau6 i1Iau6a!». Joonas Collin I.au6ab. 177 latins? Examens practltBe Julii 1795. Ten 8de. Nicolaus Storm Riegels Joi.as Collin I-su6sb. Den 1 ode. Johannes Kierulf illaud. Dansk Examens theoretijke pr^ve. Iunii 1795. Den 26de Erich Nielsen Hialtelin. Beqvem. Zens Christian Lundager. Beqvem. Johan Blcm. Beqvem. Johan Henrich Neergaard. Beqvem. Den 27de. Marcus Busch. El Ubeqvem. Michael Aagaard. Ei Ubeqvem. Joachim Melchior Magens. Beqvem. Jacob Lund. Beqvem. Den zote. Jsrgen Kierumgaard. Veqvem. Johan Ernst Berg. Beqvem. Christian Spangsberg. Ei Ubeqvem. Jens Kirkerup. Ei Ubeqvem. ^ Julii 1795. Den 2den. Seren Christian Prol-n. Beqvem. Niels Christian M. Ei Ubeqvem. E.saias Moneseldt. Veqvem. - Den zdie. Jens-Peter Sundbye. Ei Ubeqvem. Christopher Henckel Lyng. Beqvem. Johannes Hvalsoe. Beqvem. Lauritz Esmarch. Beqvem. Den 4de. Niels Jorgen Hoppe. Beqvem. Jens Friis. Veqvem. S Friderich Julius Bsgh. Ei Ubeqvem. Johan Peter Schmauch. Beqvem. Dansk Examens practijke prjjve. Julii 1795. Den z de. Rasmus Hansen. Temmelig Vel. (til thecretiff Examen den 27 Ianuarii 179?. med CharacterenT Beqvem.) Erich Nielsen Hialtelin. Vel. Jens Christian Lundager. Vel. Johan Blcm. Vel. Michael Aagaard. Vel. Niels Jorgcn Hoppe. Vel. Jens Friis. Vel. Friderich Julius Bsgh. Temmelig Ve! Johan Peter Schmauch. Vel. Den 10de Jacob Christian Rohde. Temmelig Vel. Friderich Christensen. Temmelig Vel. Christian Peter Feilberg. Vel. Johan Henrich Neergaard. Temmelig Vel. Joachim Melchior Magens. Vel. Jacob Lund. Vel. Jsrgen Kierumgaard. Vel. Johan Ernst Berg. Vel. Christian Spangsberg. Temmelig Vel. Ssren Christian Prom. Vel. Esaias Moneseldt. -Vel. Christopher Henckel Lyng. Vel. Lauritz Esmarch Vel. October O.vartal. l^atinst Examens theoretisse Pr^ve. October 1795. Den 23 de. Ericus Hammelcff Michael Johannes Christianus Herbst Nicolaus Christianus Petersen l?8 Den zote. Janus Schister I^suclad. Andreas Biering Andresen 1-au6ad. Den z ite. Christiauus Friderieus Junge »auci illan6. Petrus Benedictus Petersen I.auclal». Olaus Lund »aucl illaucl. L.atinj? Exanrens practifle pr^ve. November 1795. Den 1 ode. Chnstianus.Julius Friderieus Hiortbey. I.audsd. Troels Kongslew. I-auctad. OlauS Lund I^suclad. Dan^? Ezamens theoreti>?e pr^ve. November 1795- Den zdie. Friderich Ahrensiorss. Beqvem. Jaeob Haderup. B^vem. N>s! ^>'ns Asrgen Nisien. Bekvem. HanS^Iorgen Bertelsen. Beqvem. Den 4de. Hans Ancher Koefoed Beqvem. Anders Christian Reistrup. Beqvem. Niels Christian Nielsen Beqvem. Den 6te. Jens Peter Sundbye. Beqvem. Andreas Etaahl. Bekvem. Lauritz Kiersgaard. Ei Ubeqvem. bunder Cml'rit^ett. Bekvem. Danst Gxamens practiste pr^ve. November 1795- Dm 1 ode. Joachim Christopher Holm. Vel. Friderich Ahrenstorff. Temmelig Vel. Jacob Hadenlp. Vel. Niss Jens Isrgen Nissen. Vel. Hans Ancher Koefoed. Vel. Anders Christian Neistrup. Vel. Niels Christian Nielsen. Vel. Lauritz Kiersgaard. Temmelig Vel. Gunder Embritsen. Temmelig Vel. V. Prove paa en Ovclfcettelfe af Ta-NtUs' Hv storiebsger. Snbs^riptionsplan. >' Opmuntret afH. K.H. Rronprindsens igieutagne K!>nste, at see den endnu levnede Deel as ^acitus' Vcrrker oversat paa Dansk, og i Haab, at en Over- sættelse as Tacirus i dette mærkelige Tidslob, hvor de gamle gra-ffe og latinffe Historieskrivere meer end no- gensinde fremdrages og nyttes af Politikekeren og Forretningsmanden, skulde mere interessere mine Landsmcrnd, end i den rclige Tid, da Aarbsger- ne udkom; har jeg besluttet at rage far paa >.ette At- i>eidc igien, og bringe denne i sit ^lagS magele>e Skribents Vcrrker inden en kort Tid til Ende. Aar« digerne sluttedes med to Bind i Aaret 178^- som endnu staaer tilbage, lader-sig ligeledes bringe i to smaa Bind, hvoraf det ssrste vil indeholde Histo- ried^gernes fem Boger, det andet de tre >maa Etyk» ker: om Germanernes Sceder, Agricolas net, og ^antt^len o.n A^rvs^gerire t l V^elta^en hedens Forfald. Det fyrste Bi-id gives i Trykken til Nyeaar, og menes at blive fcrrdigt til Paaaffe, eller i det lcengste St. Hansdag 17^6 i hvorpaa det Kvrige stlar stal solge. Indretningen bliver som i Aarbsgerne, og Format cg Tryk den 'amme. "De som ville understøtte dette Arbeide med Sub- skription , behage at lax sig tegne her i Kiobenhavn hos de Herrer Boghandlere, Agent Gyldendal, ^ro>t 179 Sc Comp. paa Bsrsen, og Buch i Frederichsborggaden No. 89, saavelscm hos mig^ selv i Professorgaarden paa Hisrnet af store Kanike- og lille Fislstradet No. 250 ; paa Landet og i Provindserne hos de Herrer Biffopernes Amanuenses. Den som staaer inde for 10 Exemplarer, faaer det 11 te gratis." Endffii?nt jeg ved min Oversattelse af Aarb^- gerns kan synes at have givet Prsver nok paa, hvor berettiget eller uberettiget jeg er til at levere Fortsæt- telsen af Taeitus' Varker i mit McderSmaal; faa dog. da det nu er nasten 15 Aar siden, at Aarbs- gerne strittedes, og et Scrift i vor Litteratur ikke be- hsver en halv Generations Alder, for at somme, selv H06 vore Litteratorer, saa aldeles i Forglemmelse, som om det aldrig havde varet ril — har jeg ikre holdet det afveien, her at give en liden Forsmag paa Tacilus' Maneer i Historiebøgerne, i et Par korte, just ikke udfsgte, Steder. Inddelingen af iste Bogs 1 - 4 Kapitel. "2^3 begynder mit Vark med Ser. Galba's an- det, cg Litus Vinrus' Consulat. De fra Roms Begyndelse indtil nuforlsbne 820 ?tar have Man- ge bestrevet; og det med lige Veltalenhed og Frie- hed, saalange Magten var hos Folket. Ester Slaget ved Actimn, da man for Freds 'Skyld sandt sin Fordeel ved ar overdrage al Magten til Een, forsvandt hine store Skribenter. Tillige leed Sandheden paa mange Maader, fsrst af Ukyndig- hed i Statssager, man ingen Avelse havde i, siden af Lyst til at hykle, og atter igien af Had til til de Herffende. Saaledes bekymrede intet Par- tie sig om Eftertiden, det ene af Vrede, det an- det as siavist Frygt. Deg! Skribenters Smige? fatter enhver let Uvillie for, men Nid og Bagva- skelse optages med villige Aren, fordi Hyklerie forer den stygge Bebreidelse af Slavisihed med sig, men Ondskab smigrer med et fassst Skin af Friehed. MigerGalba, Otho, Nitellins, hverken af Velgierninger eller Fornærmelser, bekiendte. Grun- den til min Værdighed blev lagt af Vespasian, den tog til under Titns, og steeg, endnu hsiere under Domitian; det kan jeg ikke negre. Men en ar- lig Historieskriver bsr tale om enhver, uden. Kær- lighed , uden Had. Fristes mig et iangere Liv, har jeg forbeholdet min Alderdom en rigere og sikrere Materie i den forgudede Nerva's og Trajan's Negieringer; thi sielden er vore Tiders Lykjal'.g^ hed, da man kan tanke hvad man vil, og tale som man tanker." "Jeg foretager mig et Tidsrum, rigt paa Tildra- gelser, blodigt af Feldtflage, stoiende af Oprsr, selv i Fredstid falt. Fire Fyrster voldsom drabte, tre borgerlige Krige, flere med udvortes Fiender, og gemenligen blandede i hinanden: Lykkelige Toge i Men, ulykkelige i Vesten: Illyricnm i Opstand: Gallien vallende: Vritannien undertvungen, og strax opgiven: sarmatiske og fveviske Fclkesiag reiste til Krig imod 06: Daceren beromt ved at harje og harjes : ogsaa partherne nar til at kom- me i Bevagelse ved Blandevarket as en falff LTe- ro: for alt Italien plaget af nye Mlaggelser, som mau i en lang Rad af Aarhundrede intet havde kiendt til; Byer sunkne ned, eller faldne jammen paa Campaniens frugtbareste Kyst; Hovedstaden odelagt ved en Ildebrand, som fortarer de aldste Templer, og Ild lagt paa ier, Sevvier, har jeg forst tlagt Regierin- gen til en nye Familie. Salvius (sagde han) ffulde derfer med freitigt Med give sig tit at leve, og ingensinde enten glemme, eller alt fer mcqet tan- ke paa, ar Otho havde varet hans Farbrcder. " "Derpaa, da alle vare borte, hvilede han lider. Men som hans Sind allerede var fuldt af Dsds- tanter, forstyrrede ham en pludselig Stoi, da man meldte ham Soldaternes Opror og Overgivenhed. Thi dem som vilde reise, truede de med Doden; voldsomst imod Vergimus, som havde indfluttet sig i sit Huus, hvor de beleirede ham. Efterat have irettesat Opmandene for Tumulten, gik han tilbage og tog Afsked med de Neisende, indtil de alle vare bragte i Sikkerhed. Da det lakkede mod Aften, stillede han sin Torst ved en Drik koldt Vand. Derpaa lod han sig bringe to Dolke, cg da han havde provet dem begge, lagde han den ene under Hovedet; og efterat han havde erfaret, at hans Ven- ner vare reiste, tilbragte han Natten i Nrlighed og, som man forsikrer, ikke uden Ssvn. Z Dagbrak- ningen kastede han sig med Brystet i Dolken. De Friegiane og Tralle, som tillige med plot'tts F r- mus, Livvagtens Oberst, kom ind ved den Doen- des Suk, fandt ikkun eet Saar. Man skyndte sig med Liigfarden. Han havde indstandig begiaret, at hans Hoved ikke maatte afhugges og blive ti-l Spot. Pratorian - Kohorterne bare Liget, udosende Berommeljer cg Taarer, kyssende hans Saar cg Hander. Nogle Soldater drabte sig ved Baalet, ikke for nogen Brodes eller Frygts Skyld, men for at indlagge sig LEre, og af Kiarlighed til Fyrsten; og siden blev denne Dsdsmaade almindelig i Be- driacum. Placenta og andre Leire. Otho fik et tarveligt og d^sto varigere Gravminde." 182 - "Denne Ende havde Atho'sLiv, i hans Alders Z7 Aar. Hans Familie nedstammede fra det feren- rinske Municip. Hans Fader havde varet Consul, hans Farfader Prater, hans Moders Familie var mindre fornem, dog ikte uanseelig. Hans Barn- dom .-g Ungdom var, som jeg har bessrevet den. Ved to raste Gierninger, den ene hoist ssiandig, den anden ypperlig, indlagre han sig Ho6 Efterkommer- ne godt og ondt Nygte i lige Grad. Som jeg hol- der det langt fra dette Barks Vardighed at oplede fabelagtige Tildragelser, cg moroe Laserne med Eventyr, saa tor jeg dog uke betage almindelig be- kiendte Rygter og Beretninger deres Troværdighed. Indbyggerne af Reg:us L.epidrrci, en folkerig Flakke, fortalle, at den Dag, da Slaget holdtes ved Bedriaeum, havde nedladt sig der en Fugl, ingen havde seet for, som i verlen ved Mennesker eller Fugle der forsamlede sig om den, vilde lade sig strakke eller forjage, indtil Otho havde taget sig af Dage; davarden bleven usynlig; og naar man sammenlignede Tiden, stemmede Begyndelsen og Enden af dette Vedunder overeens med Otho's Dsd." VI. Viqtige danske Skrifter, en Religions Aa^-ers Gravitet, eller hvorledes han har at forholde sig, fcr at vedlige- holde sin Stands Vardighed, og at fremme dens Notle. En Afhandling bestemt isar for Candida- ter, hvilke attraae Larer - Embedet, af Dr. p. Hansen, Professor Theologia, Sogneprast ved Helliggeistes Kirke, Medlem af det hertugel. latin- ske Selskab i Iena. Kiobenhavn, 1795. Trykt paa Gyldendals Forlag. Den her afhandlede Materie hsrer til vore Ti< ders Tarv, og deniie lille Afhandling kan ansecs som et ganske vigtigt Tillag til Hr. Dr. Bastholvns Tan- ker oln den geistlige Stand. Kun S:ade, at vi intet Ord have i vort Sprog, som fuldkommen svarer til Latinernes Ziaviras, og at det deraf dannede Gravi- tet har i daglig Omgang en Tvetydighed, som gisr det derved tankte Begreb snart til en Last, snart til en Dyd. Isar gielder dette om Adjectivet gravitetisk, hvorved vi snarere tanke os en Person, som ved en assecteret Gravitet gior sig latterlig, end nogen arvar- dig Egenffab. Denne Tvetydighed have nke (som Hr. Forf. mener) de latinffe Ord ^avitas, Zizviz, naar de bruges til at betegne Personers Caracterer eller Ca- raeterrrak. (Ziaviraz betegner altid hos Cicero en stor Caracter, men som vi ikke kunne udtrykte med et eneste Ord, c: ikte gisre os noget ilart Begreb cm, uden ved at see Caraeteren i Handling, og tillige at tanke paa den modsatteFeil leviras, ttomo Aiavis er en sat Mand, som handler ester visse og faste Grund- satninger og Maximer, som ikke qvakler og stifter Tankemaade ester udvortes Omstandigheder, og som man dersor kan lide pva: en reel Mand, som vi, lige- ledes af Mangel paa Ord til at udtrykke moralske Begreb, kalde ham med et fremmed Navn. Naar Alder, Stand, Fortienester have Indflydelse i Begre- bet, kalde Latinerne ham Zi aviz. Den Tvetydighed, Ordet Gravitet har i Dan- sken, gior Begrebets Afhandling og Udvitlingsc!v van- skelig. Man staaer Fare for at glide, og at sige enten for meget, eller for lidet om Tingen, om man ogsaa i Forveien bestemmer, hvorledes man vil have Ordet forstaaet. Hr. Dr. definerer det " en vis Anstand, en udvortes Anseelse og Vagt, den En giver sig, for derved at ndmarke sin Stand og sin Person frem for andre. " Her steder det strax, at En stal give sig selv Grav>>et. Den sande Gravitet synes hverken at stulle tz glves, eller tages, men at ssulls vare en uftlvillig Pt- i trelse af Caraeteren i Handlinger og Adfard. Naar ^ jeg seer en Prast gaae fra Saerastiet til Dobefonten ri med en paatagen Alvorlighed i Miner, en afmaalt ) Gang, Oinene nedslagne til Zorden, eller oplsftede n mod Himmelen; saa troer jeg, han enten vil styrke 5 Almuen i den Tanke, den staaer i om det Mysterisse i i dette Sacrament, eller at han af de Omkringstaaen- S de vil tilbetle sin egen Person ?Arbodighed. Ingen o af Delene kalder jcg Gravitet. Zkke at han jo ssal tz gisre Forssiel, om han tråder til Daaben, eller til 9 Skorsteenen for at tande sin Pibe; men den somme- ii lige Gravitet, som Handlingen fodrer, kan han tids- li nok paatage sig paa Stedet, den behover ingen affec- N teret Alvorlighed, eller pramiditeret Andagt. Dog >6 denne Gravitet, som man kunde kalde personens, .o og som vcl fortiente at undersoges, ikke alene i Pra- ls stestanden, men ogsaa i mange andre Stander, da n enhve^ Stands herssende Forretninger give Individu- n erne en vis udmartende Maade at vise sig paa udvor- zt tes, som indprenter sig dem ufrivillig; denne Gravitet, .ft siger jeg, er ikke Formaalet for denne Afhandling. ? Det er Embedets Gravitet Hr. Dr. taler om, den der bestemmer, hvorvidt en Prast tsr gaae i at tillade eller negte sig visse Frieheder, uden ar forarge den H svagere Deel af sin Menighed. Hvor vidclostig ban kl tager denne Dyd, kan man flurte deraf, at han va!- ztz ger ligesom til sin Text det Sted i Cor. 8, ia. hvor L..Apostelen Paulus foreskriver de Ccrinthisse Christne, ^ hvorledes de havde at forholde sig i Henseende til at !o» hvilken en Modsigelse man maa fsle, na«r man seer den samme Mand paa Pradireftolen og vcd Religio- nens Handlinger med en arvardig Mine, som den sil dige Dndens Larcr, ham man ved andre Ledighe- der kiendte som den lystigste Selffabsbroder, som den hidsigste og mecst interresserte Spiller, som den over- ilte Bacbusdyrker. I det Lieblik han offentlig frem- træder som Larer, vil narurligviis Spilleren, Dran- keren, den hoirostcde og letsindige Sanger, rinde en- hver af hans Tilhorere i Tanker. Denne Mands kaade Speg forhen hsrr fra hans Laber, vil svakke ethvert Indtryk as dans Overtalelser as Religionen. Den Rersindige vil harme sig over, at hsrc Religio- nen vanhelliget ved slige urene Laber, og hvad anden Dom skulle hans Tilhorere vei kunne falde cm ham, end at han er en Hykler, der tanker og handler an- derledes end han taler. Ja, hvor beskiemmct maa itke flig en Neligicnslarer sinde sig, naar han enten i Skriftestolen, eller vcd Sygesengen skal tale med den samme Person, i hvis Selskab han tilsorn gav sine Tilbeieligheder og Lidenskaber Toilen. Heraf sclger end videre, at han stedse maa vogte sig for, at komme i nogen flig Forsamling, hvor« det ikke alene bliver ham vanskeligt ac vedligeholde sin Stands Varlighed, men hvcr det endog bliver andre nasten nmueligt at kunne ffaane ham. Thi maa endstiondt en Religions- larer ikke strax bcdomme sic Embeds Anseelse cg dets Virk- ninger, ester den SLrbodighed med hViicen rnan tråder tilbagefor lionr, da al overtroisk Liets Hastel'e paa Personer esterhaanden alt mere fcrsvilider, cg alt'aa ikke heller kan vare den fornustige'Religionrlarer be- hagelig, saa vilde detdcg vare hsist uviis handlet, selv at give Anledning til den ham skyldige Agtelses Tilside- sattelse o. s. v." Der Raad Forf. i Slutningen af denne Rubrik giver Religionslareren, at han irkrin hoist siclden og med megen Forsigtighed og Selvprsvelse b^r paarage Aa sig at vare 7?e^ensent, er alt for indffranket cg. saa at sige, localt, til at kunne gielde sor en almindelig Regel. Han kunde ligesaa gierne have raadet ham, overalt ikke ar blive Skribent; thi enhver Skribent staaer samme Fare som Recensenten, naar han uden Selvprovelse vover sig i Publicum. Hvad tabte den store Ernesti i sin Gravitet, ved i mange Aar ar udgive det theologi)?e Bibliotheb'? Hvad tabe i vcre Tider saa mange beromte Geistlige, ved at recen- sere i bekiendte Journaler? — Hr. D. er end videre as den Formening, at Anonymiteten ved Skrifters Bedømmelse paa det strangesre burde iagttages. De< er at sige: dersom Religionslareren paatager sig at vare Recensent, saa vogte han sig under sit Narr? at fortorne nogen med en umild Dom; men kan han kcmme til at give, om d?t saa var en Ven, et Rss i Msrke, dct giore han sig ingen Samvittighed cver. Hvad Ulykke forresten en anonym Recensent, naar l'a» er en ond Mand, kan giore, havde vi, for just ikke mange Aar siden, et svrgeligt Erempel paa i sal. Iu- stirsraad Schlegel, hvis Odiervationez In dorn. havde fundet en avindsyg Recensent i den critisre ^ilsl'uev, men som vidste at ffiule sig og faae udspredet, ."t Recensionen kom fra en Mand, som S^legel hidindtil havde holdet for sin beste Veu; hvil- ret kramcde den årlige Mand faaledes, at der maaskee lagde Grunden til hans Helsot. Ogsaa i vcre Tider sce vi ostede lumskeste Roller spilles bag Anonymitetens Dakre. Skulde f. Cr. Forf. af en Reeension i de Ri^benhavn^e larde Eftevetsnnger, som sil Dca- ncn Petersen ril ar vilde vare bekiendr, at lade sig bruge som Redskab ril at udse-re en Andens ->^evn, naar han havde maattet satte sit Navn rinder Recen- sionen? Jeg tvivler derpaa. Med alt dette kor det, mener jeg, staae enhver frit, om han vil navne sig under en Recension, som under et andet Skrrst, eller itke. 186 V. Ogsaa hvad her forekommer, er mere almin- deligt, og gaaer ud paa at fraraade Religionslæreren alt Tvunget og Affeeteret i Vcrsen og Tale, saavel paa Prækestolen scm i Selskaber. VI. Er det Religionslæreren tilladt at bivaane Skuespil? Hr. Dr. mener Nei. Men ssulde de Grunde hores, hvorfor han ieke vil tillade Religions- la-rercn at bessge Skuepladsen, saa maatts den forby- des enhver, som det er om sine Siders Reenhed at giore, ja Andre saa meget snarere end Religionslære- ren, som man dv^ burde vente, at denne forfin Pro- fessions og Indsigts Skyid skulde vare mere besastcc, end enhver anden mod Skuespillenes Forfsrelser. Ester det Begreb Hr. Dr. gier sig om Komedier eller Lysr- spil—thi Tragoedier er han gunstigere — tiene de fleste hverken til at oplyse Forstanden, eller at forbedre Hjertet. "ForccdleS Hiertet (spsrger han S. 56.) ved de mange Tvetydigheder, som findes i de fkste Lyst- spil? Ved de fortrolige Omarmelser cg de fyrige Knsse imellem begge Kisn, om dem vi vide, at de uden for Scenen ikke altid vedrpre hinanden? Dette sidste forstaaer jeg enten ikke, eller scm jeg fcr- fiaaer det, vilde jeg tilraabe Fsrf. non inrus 6iZna , xromes in 5cenam.' De pragtflilde Balletter fial ncrre Lyst til ødselhed og Forfængelighed, og drcrbe Blyefcerdigheden. "Den blufardige Kone og Pige (siger han) vilde unddrage sig vort KisnS Narvcerelse og flygte for os, naar vi uforvarende msdte dem i stig Dragt, som Vluefcrrdigheden vil have unddraget frem- met Mandkisns Me; og paa offentlig Skueplads xulle der ikke vcere fsrget for denne Kisnnets yndigste Prydelse, for Bluefcrrdigheden? Det crdelste Klon Mde der haanes, og Hiertet hos Tilskuerne stilles blot for de fristeligste Syn, ved de tynneste Skiul og ofte usædelige Vevcrgelser? " Selv den overdrevne Sminke Kalaive Tilskueren den tause, men. farlige Lårdom; "viis dig fra den Side, hvorved du kan fangfle det fandselige Aie, ligemeget hvorledes Naturen er."—> Ikke paatager jeg mig at forsvare vore Lystspils Moralitet. "Alt er endnu Problem (siger Rousseau) i Henseende til Theatrets sande Virkninger, saalcrnge de Stridigheder det foranlediger, fsres alene af Kir- kens Ma-nd og verdslige Ma-nd, hvoraf enhver ikkun betragter det igiennem sine Fordomme." Slutspillene blc-e aldrig bestemte ti! at gisre Fclket dydigere, men kunne maaffee dog tiene til at hindre, at det ikke bliver udydigere; ifald Digteren Inrberthar Ret: at Fol- ket har altid „undre Dyd naar det kicedes: le peu^le a lou)oul8 molns lje vel ru, c^vancl il 5'ennu^e. Skuespil udgisre en vigtig Deel af de offentlige Fornsielser i folkerige Stacker, og ere stedse bleven an- seete scm et Nilometer^ hvorfra man flutter sig til Smagens og de skisnne Konsters Stigen eller Fald«n hos et Folk. Deres Moralitet behsver ikke at vcrre under anden Bestyrelse, end den gode Smags; men er Smagen fordærvet i Publieum, saa prater Mora- listen for dsve 'elv en Cato og Cicero have bivaa- net dem. Hr. Pro," Rahbeck (som Hr. Dr. anferer) ffal forbyde Bsrn at bessge Skuespil, forend dc faae Forstand og Hierte til at nytte dem. Vor Fors. spsrger ham med Rette: "Naar tråder Menneffet egentlig ud fra den bsrnlige Alder, i Henseende til Indtrykker paa dets Sandser og igiennem disse paa Hiertet? Hvor meget beroer deime Sielens mere ellsr mindre Fasthed ikke paa Opdragelse' vg Temperament og Legems Constitution? Hvor stor en Mangde Men- neffcr gives der ikke, hos hvilke Alderen ikie kan blive Maalestokken for Sandsernes og Lidenffabernes mere eller mindre farlige. Indflydelse? " Overalt synes Er- farenhed at vise, at de som sra Bardcmmen ere vante til denne Forlystelse, ere i en modnere Alder mindre be- gærlige efter den som Forlystelse. Men dctte gaaer mig her ikte videre an. VII. Om Dcmdsens Moralitet, saavel i sig selv, som i Henseende til Religionslæreren. — Fortiener at ovcrveies og laggeS paa Hierte. Jeg vil ikkun anfore dette Sled. "Jeg finder intet ussmmeligt deri, at han (ReligionenSlareren) er overværende ved et Sel- skabs Dands, hver Familier, for hinanden bekiendte som Venner, eller med hinanden ved Naturens Baand foreenede, have samlet sig til flig en Forlystelse. Hvi skr.lde han ikke her kunde glade sig med de Glade. Men jeg vilde meget dadle ham, hvis han indfandt sig der, hver man for Penge soger denne Forlystelse. Og end.n: mere Dadel sortiener han, hvis han i noget sligt Danseselskab fremstiller sig i Nåden. Med hanS Person er man stedse vant til, at sorbini>e banken om Religionen eg det alvorlige, og da det ikke er hver Mands Sag, at tante sig Tingen adffilt fra Misbru- gen , helst hvor den sidst.'S Graudselinie saa ler lober i eet med den ssrstes, vil Tanken cm denne Misbrug kaste en S'cygge paa Religionslæreren, der geraader hans Embeds Indflydelse til Hinder, de Letsindige til Besmrkkelse, og de Svage ril Forargelse. End ikke tillader jeg ham i Familiedanseselskaber, saa lidet scm i noget Selskab, at holde ud til den lyse Morgen. Den store Konst at vise Maade i Forlystelser, stal han som Sadelarer prake, selv maa han derfor og vise med sit Exempel, at man bor og 'kan vare Herre over sig selv." Aa !8? VIII. Om Spil, iscrr Lykkespil i offentlige Sel-- skaber', og hvorhvidt en Neligionslarer bor tage Decl 1 dem. "Den herlige og Mennesket soradlende Konst — siger Forf. smukt—synes at vare tabt, 1)a den vise Mand og Qvinde vidste at lede ind i interessante Materier, til vigtige og alt mere omgribende sindrige Indfald, hvilke i en Hast udbredte Munterhed og Glade. Disse'j Grupper sees ikke mere, da Mand paa en let og bebagelig Maade, talte me5 hinanden om deres Opdagelser, og giorde hinanden arligen bekiendte med Resultaterne af deres anvendte Forssg. Man fpsrger fiust i vore Selskaber, hvorvidt Rangen og Beriendtffabet gaaer, og alle uden for denne Maale- snor ansees, som varende ikke der. Derved seer den ene mistankelig paa den anden, Meddeelchens Aand fattes, Mishag opstaaer hos den ene over den anden, Fortredelighed spores i hvert Aasyn-- med saa Ord: det er ikke det blide, det gode Menneffe, Skaberens Billede, man kan troe at vare samlet med i de sieste af vore Selskaber; de ligne meget mere Dyr as for- fkiallige Arter og Narur, hvilke ere indsperrede i een Fold." Fers. deeler Spil i dem som alene beskæftige Forstanden, og dem som blot ere Vove- eller >rlre- spil. De sidste forbyder han aldeles Relig^onslareren, som dem der aldeles ingen Intere^e have uden ved Gevinsten. "Han (siger han) hvis Kald det maaffee blev, at troste ^g underststte den i Taarer jvommende Hustrue, der nxd nskken; saa bliver enhver Leilighed, hvorved de kunne ytre Forstand, en Fode fer deres ?Lrgiarnghed, og en nre Spore ril at ophave sig over Andre; hvil- ket er skadeligere for Selssabelighcd og Humanitet, end naar man giver Mennesket idelig Leilighed til at sele, at det med al sin Forstand og sine erhverde Duelighe- der staaer under Lykkens Herredomme. Der er paa denne Grund, jeg foretrakker Lykkespil, som trccre Esterlignelser af der mennejkelige Liv, hvor et Qvin- rin Lykke gior mere end et Pund Forstand, fremfor blotte Forstandsspil, ifald der gives saadanne; thi tilsidst maa jo dog Seieren, ved lige Indsigt og Færdighed i Spillet, erklcrre sig for den, hvis Opmaksomhed har den storste Spandekraft, og kan langst holde ud, uden at flappes; hvilket beroer paa en lykkeligere Organisation. Og selv Lykkespil have ikke al deres Interesse af Gevinsten, ^ren blander sig ogfaa i disse. Hvorledes skulde man ellers forklare, at den »egennyttigste og liberaleste Person i det borgerlige 5iv kan spille med storste Passion og Egennytte, og ikke raale at miste en ringe Deel af det, han ellers gierne og uopfodret borrgiver. Selv i ^)>?ke fatter det forsangelige Menneske AEre. Men denne .Ma- terie fortjente en udforligere philosophijk Gransknn^, hvortil her irke er Sted. Hvad Hr. Dr. endelig : sidste Afdecling (XI.) siger om de GeistligeS Kladedragt, hvori han for ster- sre Deelen cr enig med Hr. Ccnf. Baftholm, sorbie- gaaer jeg, da jcg derom har fagtmine Tanker i denne Aargangs ander Hafre, isar S. 90. I Fortalen navner Hr. Dr. en Samling af tre Afhandlinger, nber die theologische Gravitet, som i Anledning af et over denne Materie udsat Pris- spsrgsmaal blev udgiver, jom Anhang ril algenieines Magazin snr prediger, af I. N. E. Beier, Leip- zig 1791. Disse Besvarelser rilstaaer han, at han ofte har fulgt, men dog deels cmarbeidet dem, oeels ofte fraveget dsres Meni..ger, deels endelig forogeO dem, og saaledes giort dem :il.sit eget og et dacksk Produkt. Det vilde vare en Fornarmelse mod Fsrf. bekiendte Indsigter, ar giore ham denne Paastand stridig, endog uden at kiende disse Besvarelser. Alli- gevel synes man ar spore en vis Uorden i Foredraget, og nogen Repetition af de samme Ideer, som maaffee skulde varet undgaaet, dersom Fors. mere havde frem- sat sine egne, end omarbeider eller foroget Andres Tanker. — A nyere Skrift over samme Materie er faldet mig i Hander: Ueber Prediger - ^»raritet, von Nt. iLYrlft. Samuel N^eiss, Leipzia 1795, hvilket, saa korr det cr, indeholder dog nogle Para- lipomena til hiin Samling af Prisjkri ter, som ikke ere ar foragte. Dertil regner jeg isar de korte Vink han giver om den tilkommende NeligicnslarerS Fødsel og Opdragelse, da den gamle Klage vel itke er ugrundet, ar bitter Armod og Nedrighed alt for ofte har skadelig Indflydelse paa de unge Menneskers Sinds- dannelse, som bestemmes til Prastestanden. Et Ord i Tide til Christelige LNedlcrrere, ralet ved fire Praste-Vielser i Frue K'rke 1 Aarer 1795 sf Dr. Nicolaj Ldinger.'Balle, Viskcp i Person til TaffenspillcrenS og Bedragerens foragtelige !. Klasse, vaager SiellandS vårdige Biskop paa stn vig- > lige Post, og, uden enten at lade sig strakke ved Pa- s sqviller cg Forhaanelser, ell ses - Taler, hvortil Te.rrerne ere tagne af Joh. Evangl. iz og 14 Cap. Rummet tillader mig ikke at vare t vidtloftig; jeg havde ellers Ln'r ar afskrive det skimme ) Sted af den tredie Tale, hvori Hr. Biskoppen beskr iver Z den saa kaldte FornufrreligionS Tilstand H06 de gamle ) GrakereS og Romeres storste Vise. Nu maa jeg lade r mig noie med at henvise dertil S. 45 til 48. Fsl- » gende korte Portrait paa vore Modereformatorer af f fierde Tale, hvilket jeg aldeles underskriver, kan rummes i her: " O! hvor utaknemmeligthvor ussionsomr! at t man heller vil lede sig selv ved sin egen saa baldre For- r nust. Kan da denne vinde Seier over al Indvending 1 og Tvivlsmaal? Kan den love sig felv i paakommende Trangsel og Fare tilstrækkelig Trost af sine vankende » Grundsætninger? Kan det hielpe mig, at min Bro- der beraaber sig paa sin Fornuft, naar alligevel mm egen Fornuft ikke samtykker med ham, ikke indseer, hvad han formeener, at vare klart log rigtigt 5 Men stal den, der indbilder sig, at vare den klogeste, just derfor have Ret, til at paabyrde sine eenfoldige Med mennester, hvad de bsr antage, etter forkaste; saa indrommeS ham herved der mest ufordragelige Herre- domme over Forstand cg Samvittighed, saa hsrer han op, at vare min Medborger, og bliver min Gnd, saa taber jeg min hele Selvstandighed, taber min Friebed, og bliver en Slave af hvert et Indfald, som den mnn- dige og trodsende Siele - Behersker faaer i Sinde ac udklakke. Ach! man lover os Friehed, smen bereder oS uformarkt den allergrummeste Traldom. Man vil loSne de Baand, fom holde oS fast til guddomme- lig Aabenbaring, og smeder for cS i der samme de tun- geste Lankcr, ril at fangsts 06 med under menneskelig Valde.". . VII. Kongelige Ncscriptcr og Caucellie- Breve. Der Kongelige danske Cancellie har under iz April tilskrever Rector og ProssessoreS fom folger: " -^ans Kongelige Majestat har allernaadigst behaget under Gaars Dato at bestikke Studiosus 5Vad til Lcrrer og overordentlig Professor i Naturhistorien ved KiebenhavnS Universitet, samt at have Opsyn med Universitetets Narnraliesamling, imod ar nyde den der- for bestemte Lon af i^o Ndlr., og ar overlades ril Beboelse de Varelser i CommmiiretSbygningen, som Overberghauptmand Brunniche forhen har havr; samt ligesaa Hosapoteker Vecker til Larer og overor- dentlig Professor i Kymien ved benavnte Universitet, imod, efter hans Tilbid, at holde de fornodne ^ore« lyv lssninzer i bemeldte Videnffab, "uden at kunde vente nogen Len af Universitetet, samt imod at underkaste sig de ved Universitetsfundatsen de akademiske Lc?rere fcnffrevne Pligter." Ligeledes er Apotheker Manthey udncrvnttil overordentlig Professor i Kymicn, imod, efter hans Tilbud, at holde aariig offentlige og private Forelæs- ninger i benavnte Videnskab, uden derfor at kunde venre nogen L^n eller Forfremmelse ved Københavns Uuiversirct, eller at siaae i nogen Forbindelse med samme; saa cr cg Ooctoi >Iec!icin^ Votcher bejkik- ket til overordentlig Professor i Naturvidenskaberne, dog uden at lave nogen Adgang til, cller at siaae i nogen Forbindelse med Kiobenhavns Universitet. " ''Man ffulle altsaa herved tiensiligst tilmelde de Herrer Neetor og Plofessorer saadant, til behagelig Efterretning." CaneeLiets Skrivelse af 14 April, hvori bekiendt- gisreS, at Studiosus Iprzen maae antages ti! latinsk juridisk Eramen, uden i Forveien at have underkastet sig den philylegiffe Prove. Kongelig Neflript af z Mai, at CandidatusIu- ris Jens Rvagh Hcift maae uden foregaaende Con- ferentz erholde /^rrium og Ooctolatum ?in!o5oxlnT, imcd at forfatte, lade trykke og deref- ter offentlig forsvare en latinsk Disputats, som det philosophiae Fakultet dertil rnaatte finde vandig. Kongelig 'Rrskript af 10 April, at Studiosus Hans (Zierdvnm Arntsen maae ved forestiaende Exau-en Philologicum underkaste sig offentlig Prove i det hebraiske Sprog, hvilken han scrhen icke har aflagt. Dito af 19 Juni, at Studiosus Borge Henrik Rnap maae antages til Eramen Theclogieum, imod at lade sig forinden i det hebraiske Sprog prove af t'ioseliole I^Inovaium Dito af 5te Juni, at Studiosus S^ren Ras- mussen i Betragtning af, at han ved Eramen Phi- lesophieum er kiendt I^auclal^iliz under elle Eramina- tores, forinden Forordni.igen as 7 Mai 1788 var sar i Udevelse, samt har vunden Prisen for Besvarelsen af det i sorrige Aar udsatte mathematisse Priis^psrgs- maal, maae, som Matheinatikus, have Adgang til Universitetets !)!ixenc!ia ma^ora, uagtet han ikke har underkastet sig Eramen Philclogicm". Danske Caneellies Promemoria af 15 Augusi: " Esterat have ladet sig foredrage saavel de Herrer Rek- tor og Professorers Forestilling af 5te Juni sidsrleden. i Henseende til den Professcr Rrazenstein belovede Pension for hans Husirueefter hans Dod samten Dermed havde det denne Sammenhang, at da Professor ^razenstein i Aaret 178?. gtt't^.d< yg incd sin an- den Hulrrue, var han over den Alder, at han kunde sa'tte l den almindelige foi. dc<>d.. yan indgik Herfor mes en Anssgning til Kongen, hvor, han tilbod sis at ffienke fin^phyi,!^ 'Aepalat^tc. »n Dsd til Universitetet, og forcrrede tillige nogle arablffe og persiske Mainliknpter til^ d>.c K^..gl< c., paa Vukaar, at hans Majeffert vilde forunde hans Enke ester hans Dod zoo Ndl . sionskajse, Dette blev ham ogsaa allernaadigst bevilget. Men da bemeldte pdi si'.'- i < 0^ brand for stsrste Delen blev fordret, og Professor Ivrazenstem faa Dage derefter ved Doden afg.k, anhol.t ^ Consifforium hos 5)aiiS Majestæt, at det ham eengang givne Kongelige Lofce de»aztet>..iaa te o».>n^ , l Betragtning af, at l>au havde lovet at testamentere til Univ. en Cavi ai af 120^ ^dl>. n ^elr^lii Studiums Besyrdrlug; hvilket da 5?ans Majestat ved dcn her meddeelce Kongelige R-,olnNon alleniaao^' har bevllge<. feenere, da Professor Rrazenstein var ved Doden n Afgangen, fra Professor Moldenhaver tilligemed ij den AfdsdeS Svigerssn, Capitainlieutenant St^b, i indkomn^en Forestilling, sannne Sag angaamde, har 6 det behag.et Hans Kongelige Majestcrt ved Resolution « af /de d. M. at befale: Ar Postkassepensionsdirek- il tionen ffulde tilmeldes, at den Kongelige Resolution » af Zo Septbr. 1785, i Henseende ril Professor Rra- 5 zensteins Ei'cke, »u gaaer i Opfyldelse fra hendes !? Mands Dsdsdag af." " Dette undlader Man altsaa ikke herved tienst- U ligst at tilmelde velbemeldte Hrr. Rettor og Professo- z-^ rer til behagelig Efterretning og vidne Bekiendtgiorelse ^ for Vedkommende; ligesom og at Pcstcasseperssions- direktionen herfra er commnnieeret den faldne Konge- ij lige Resolution. " Kongelig Reskript af 7de?lugust 1795. " Os er bleven foredraget, at^ der til Ribe latinske Skole er 'a af afgangne Conferenceraad »Otto Frideri? ^Nuller stienket et Legatum as goo Rdlr., og at Renterne af de 4OO Rdlr. skulle, efter Testators Bestemmelse, gives is en Collega ved Skolen, fom undervifer Ungdommen i z-Z de fsrste Grunde af Naturhistorien og Plantela-ren; vs samt Renten af de 200 Rdlr. til 2de Disciple, som >a ved Examen af Biskoppen og Rektor befindes at have ^ dceret flittigst i de physiske Lectioner; ligesom og Zlen- ten af de svrige 200 Rdlr. til to andre Disciple, fom !n udmoerke sig ved en eller anden smuk eller god Hand- il ling. " "Ligeledes er os bleven forestillet, ak Skolens Rektor, Mag. L.oreny Hansen har, da ingen af de /s ovrige Lcrrere havde lagt siF efter Naturvidenskaben, >q paataget sig, med DirectsrerneS og Aksspeetsrernes I Samtykke, deri at give Underviisning; men at Disci- jq plerne, som for den storste Deel ikkun have Hensyn til de dem ved Københavns Uriiversiret forestaaende Era- m mina, ei vise megen Lyst til denne saa nyttige cg nod- 191 vendige Videnskab, yttrende endog , at de el ere for- bundne til at lcrre den, da Skoleforordningea ei befa- ler det." "Vi give Eder altsaa hermed tilkienbe', at Vi,, efter forncevnte Rektor Hansens derom, gisrte Forsiass, samt, saavel Eders, fom Stiftamtmanden og Bistop- pen over Nibestift, Os El?.lige e, der var aldre Volontair i Cancelliet end den der bkv ansat tit Copiist, M forbeholdes sin Aneiennitet, naac han ind- tråder som Copii^, saafremt han inden Zsarets Ud- gang tager Lxamen juii^iculn med bedre Caracleer, end den han ved sidste E.ramen erholdt." IY2 Det Kongs, danffe i^ancellies Pro Memon'a af 24 ^etober. "Efter at have ladet sig foredrage den fra Consistorium hertil indcomne Begiaring, om Op- havelse af den 9 5. i det 7de Cap. af den mie Funda- tion for Kisbenhavns Universitet af 7de Mai 1788, i Henseende til Optionen af Professor Residentfer, har der behaget Hans Kvngl. Majestat under 16 dennes at resolvere saaledes: " ' Da det, som Consistorium haver ansogt, strider imod Universiteters Fundation og Anordning fra Aaret 1788, saa kan det ei bevilges. Men der Be- neficium ar maatre optere til anden Gang en saa kaldet Residents, som i Fundationens 7 Cap. 9 5. forbeholdes de da vc7rer.de Beboere af samme, maa og va^re gieldende fer de Professorer, som siden have eller herefter maatte overkomme dcr Beneficium af Bolig i disse Gaarde. " Rentekammerets Skrivelse af 21 November: at deil aa/uge Afgift af 1 Rdlr. Z2 sZ, fom Soroe Ae^- demie hii.indtil i>oigeConvennonen afZ Februari 1745. har erlagt ril Kisbenhavns Universitets Bibliotheka- rius as en ham tilhorende, og til Hellescruo Gaard fastet Jord i Tiorntved, af 2 Tdr. 4 Skp. 1 Fd.Ager og Engs og 1 Album Skovskvlds Hartkorn, maa for- andres :il z Tdr. Byg og z Tdr. Havre, at betales efter ^iellands aarli^e Capitelstavr, imod at Soroe Academie erholder Arvefaste paa bemeldte Jord. VIII. ^Svar paa de i Iris November dette A. opka- stede ^7p^r^s:naas" i Anledning af Univer- sitets - Journalens zdie Hefle s. A. (5en T.:abe kan sp6vge mere, end ti Rlogekan »vare, er et gammelt Ordsprog, som nasten hver Dag bestyrkes : vore spsrgerlge Tider, hvor man oste opkaster Spsrgsmaale. enm»for at frare sig selv Uma- gen at estrrfolsse det, der ligger Sporgeren lige saa nar, som den der spørges, .Iler sor at skaffe Sqval- derlysten Luft, og give En eller Anden en Rap, som man etters ikke vidste at anbringe. Da de sieste af de i Iris i Anledning af min Journal fremsarreSpcrgsmaale ikke angaae mig, men Crnsistorium, hvis Organ jeg ikke har paataget mig at vare, eftersom hvad jeg skriver, skrives paa mit eget Ansvar; og det scm angoaer mig, ro: er mig ikkuu som Referent efter Beretninger, for hvilke jeg stedse anforer Autoriter: faa kunde jeg gierne lade disse Spsrgsmaale ubesvarede. Men ser deres Si^ld, som saa gierne ville ansee Taushed sor Bevis,ar man dog vel ikke maa have saa reen en Sag, vil jeg kortUig berore enhver "Punkt. 1) "Er det billigt, at Consisiorium vil ncrgte fattige Studerende, som engang ere erriendte vårdige til Collegiets (det afbrandte Valkendorfs) Understot- telse, Husleie af andre Stipendier, hvorpaa Univer- sitetet er saa rigt?" Dette Sporgsmaal forudsatter, enten at Universitetet har andre Supcndier, som ligge frugtesløse hen, uden at oppebåres af nogen Stipendiarius, og, hvem veed! maaffee oppebåres af Professorerne selv; eller at Consisiorium har Magt tis at rage Sripendier fra en fam'g Student, og give dem til en anden. Begge Forudsatninger robe en Spsr- ger i Taaget. 2) "Siden de.afbrandte Professorgaarde ere fer- sikrede i Brandkass'n for en til deres Opbyggelse klak- kelig Sum, hvorfor er da ^Valkendorfs Collegium forsuret for en saa ubetydelig Sum? " Jeg har ik.e sagt, at de afbrandte Professoraaarde vare forsikrede i Brandkassen for en til deres Opbyggelse klækkelig Sum , men ikkun ar man formodede, de kunde blive opbvggede af den Sum, bvorfor de vare forsurede. !9) Hvem veed ikke, hvor mange Misregninger her kan sinds Sted, allerhelst da de as Regieringeu til Brand- kassens Lonservation tagne Bcstuminger endnu ikke vare bekiendte, da delte blcv ffrevet. Hvorfor Val- kenoorfs Eollegium er assureret for cn i Proportion rin- gere Sum end Professcrboligerne, stal jeg ikke kunne sige; men jeg kan tanke mig adstillige Aarsagsr, som Sporgeren ogsaa burhe tankt sig, forend han spurgte. B. C. er bygger en SneeS Aar forend de nye Profes- serboliger, hvoriblandt de to afbrandte ere. Maassee man i den Tid ikke assnrerede faa hoit formedelst Pen- genes storre Vardi, og BygmaterialierneS lavere Pu- ser, end i senere Tider. Maaffee man vilde spare den fattige Stiftelse den storre Pramie, som en hoiers As- fturanee- Sum havde paadraget, og som maatte tages af Studenternes Stipendier, eller af Capitaleu, og a. m. Forend jeg forlader V. C., maa jeg giore op- mærksom paa den Maade, Forf. citerer min Beretning om dette Coll. i U. I. Han lader mig sige: "at Con- sistoriuln seer sig nodt til at angribe de fattige Alum- ners Stipendium for ar kunne opbygge Lollegiet," men udelader: efter Fundatsens Lsrstrift. — Vi- dere : " den eneste (?) Maade" — hvad ffal dette Spsrgsnlaalstegn sige? vidste Fors. fiere Maader, hvi ansorte han dem itte?— " hvorved dette haarde Mid- del kan afvendes." Jeg sagde: haarde, mrn fun- datsni.vesige Middel. Videre appellerede jeg ikke blot til de Mands gode l^llie, som i deres Ungdom havde oppebaaret dette Stipendium, men fornemmelig tilderes Velstand og gode Raar; thi Villien bor man ikke tvivle om. — Jeg har altid nogen Mistanke til saadanne radbrækkede Citationer af en Andens Ord, at der kan kigge en Snog ffiult i Grasset, eller stikke en Skielm bag Aret. z) "Kunde man ikke tage Klosterdaleren fra de rige og fornemme Mands Sonner, hvoraf ikke Faa, efter de af mig leverede Lister paa Communitetets Alumni, oppebåre samme, og give den til de afbrandte Valkendorfianer, saa at di-sse nsde dobbelt Portion?" Gaaer mig ikke an, da det theologisse Fakultet ene har med CommunitetS-PladseneS Besattelse at gi-sre. Hvor ledes man forresten af disse Lister ffal kunne erfare, hvor rige de Foraldre ere, hvis Sonner nyde Com- munitetet, indseer jeg ikke. Dere^ Fornemhed siger intet, og kan ofte vare en Grund mere til Bornencs Trang, naar en forfangelig Fader, for at vedligeholde en hverken med hans personlige Fortienester, eller hans Embede passende hoi Nang, esterlader sin Familie i trangende Omstandigheder. Skal en haabefuld Ssn bode for sin Faders Daarlighed? 4) "Da man blandt dem der reise udenlands paa Stipendier, finder Sonner af Mand, d?r sidde i Statens rigeste Embeder, saa turde man vel haabe, ar disse i Tiden vilde erlagge det oppebaarne Stipendium til deres fattige Medstuderende? " Upaatvivlig tor man haabe, ar de refundere det oppebaarne Stipen- dium, naar de faae Evne dertil; thi det er mgenFsl- ge, at Sonnerne tomme til at beklade de samme rige Embeder i Staten som Fadrene; og naar det skeer, vilde vel refundere det til Stipendiets Fond, og ikke " til deres sartige Medstuderende," som her snakles hen i Taaget. Man seer ellers nok, al dette hele SporgS- maal har sin Grund i en Trang til at saae sagt, atReise- stipendier bortgives til rige Folks Dorn. Dette En Anden i le, og at endog i Mailds Ulinde ingen Nordmand sik Reisestipendier, med tilfsiec Hnss^t " al Univevsi els-Journalen vtlde simrr'hci-over afgive Erklarlilg-,. Hvorover? sporger jeg. Dervver, at Nordmsnd liludesatteL ved Stipendiers Uddeelelse? at itte i Mands Minde nogen Nordmand sik Reisesti- Vb !<)4 behevede jeg nu, hverken paa egne eller Consistoriums Veane, at tage mig as, cm det ehsaa var saa; thi de fleste af de i Noten ncrvnte Personer have hast Fami- liestipendier at reise paa, hvorover Consistorium ingen videre Raadighcd har, end at det tilseer, at den af Familien udncrvntt'Pe'.son ikke er uværdig. Desuden ere de sieste academisse Reiststipendier fa2 smaae, at derftm de ikke gives til Candidater, der selv kan ffyde ncqct til af deres Eget, vil de blive henliggende, uden at sorlangcs af nogen, og vi have haft Eremvler paa, at fattige Studenter have maattet frasige sig saadanne Stipciidier, som vare dem tillagte, af Mangel paa au.en Tilstod. 5) Her opfodres Hr. Niell Riegels til at erllcr- re sg ndfsrligere over det Roftnrrantziffe Reisestipen- diu n, i Anledning af min Besværing cver ham, der er: til at igientage sinBe?l?ldn:ng imcd Ccnsistori< m, ar det har ladet dette Reisestipendium i ncgleAar ligge ben, fer at ffaffe Professor-Ssnner siden desto mere at reise paa. Dette vil nu vel ikke koste Manden megen Overvindelse. Men vil han fore et ordentlig Bevis for denne Beskyldning af Regnskabsprctocc lierne, saa tvivler jeg ikke paa, at Hans Excellence Stipendiets Patron jo vil skaffe ham eller hans Mandatarius disse til Indsyn, endssisndt hans Beskyldning er en For- nærmelse mod Patronen selv, hvis Pligt det er at paatale alle Uretfærdigheder i Legatets Administration. Ved denne Leilighed corrigerer Forf. min Beret- ning om de nu voerende RosenkrantziskeStipendmriers Opholdssted. For denne Rettelse skulde jeg takket ham, naar den var grundet. Men at Hr. Mag. Begtrup opholdt sig i Jena forrige Sommer, det veed jeg af hans egenhcrudige Breve. Hvad det vil sige, at han blot pacr sin Hiemre'.se opholdt sig der, forstaaer jeg ikke. Lig- ger Jena paa Hiemreisen til Danmark, naar man kcmmer fra Kiel? og anden Hiemreise veed jeg ikke Hr. B. har giort, end en Ercursion fra Kiel paa nogle Dage til Kisbenhavn. 6) Forf. savner Efterretning om det Stampisse Rejsestipendium.—Dsn skal han fase, naar han vil have Taalmodighed. Jeg kan ikke levere alting paa een Gang. * I de Ri^benhavnste lsrde Efterretninger No. 42 opfordres jeg af Aepertoriets Udgiver til at navngive den Journal, Avis, ydende 0. s. v., hvor deu preusiste Cabinetssrdre, som er aftrykt i Ne- pertoriets fyrste Hefte, findes. — Denne Opfodring er pendium? Skal det hede saa me-iet, at jeg skal give eu Fortegnelse paa de Nordmcrnd som lav- St'pen- dier, enten i Almindel'ghcd, eller iw Reisestipendier; saa so'langer man noget af mig,.som jeg .kke er^ Stand til at prccstere. Jeg bar Nod nok med at erfare, hvem der nyder Stipendier, isan naar d sse bor!- qives af visse Familier. Men af hvad Nation de ere, om de ere D :nske eller horste , har jeg a tid, endog ved Stipendier, hvis Bongivelse jeg selv kan have Deel i, ansert for et illiberalt Sporgsmaal. Yolde» R-e. i K- l Eft. dette Spsrgsmaal for saa vigtigt; hvi erkyndiger han sig ikke der.m? Skal -eg v^re l)«ns Cvlporteur i en Ting, han maa^ee bedre kan erfare end jeg, og i>m jeg trocr bor vcrre Pnblicum gandske ligegyldig, naar man kun er overbevist om, at de s.m nyde Stipendier, sortiene dem. — At maen Nordmand i MandS M.nde fik Reis-stipendmm - m«rk fik d e. vel begicrrte, me> ikke sik - rsber en stor Vankundighed, vm det >kke er Ondskab. I det mmdstc kieuder jeg een Norimand, ftm 1 dette F.collk re.ier paa et a-' de thot'isse Reisestipend»er i Sve rig, og hvem der havde Lyst at udfritte det, ss-'.lde vel finde sine. Forpesten er det meget beg Heliqt, a? der imod een Nordmand, som dcgu^ .v ae .demuk^ R->I> i >p^udicr, maa findes ri Danske.— Dct er al den Lrklaering jeg veed at give Ree. , de K. l- ^s. ^ ersc'er; jeg) haabcr, han venter mgen anden. Jeg vilde give dm snarr, da der lod til at vs,e ^cr-cui^ 195 besynderlig. Jeg har ingensteds sagt, at denne Ordre var afssreven af nogen anden Journal, Avis, Ticen- de o. s. v. Men jeg har anforr nogle Grunde, hvor- for jeg tvivlede cm denST^Zthed; cg jeg ssulde snarere frafalde denne Tvivl, naar Udgiveren kunde opgive nogen tyds? Journal eller Tidende, hvoraf han havde taget den, end naar jeg ssal troe, at den efter Aar og Dags Fcrlsb var sendt til Dannemark for der fsrst at bekiendrgiores. Zeg indseer ikke, hvad der kunde for- maae Nogen i Tydssland, i hvis Hamder den var falden, til at supprimere den saa lange. Den var jo ilke for- budet at beliendtgioreS, og hvem vilde desuden, isar uden for de preusisse Stater, have bekymret sig om faadant et Forbud? Det er altsaa denne Kabinetor- dreS SEgthed, Udgivere, og ikte dens Fremlaan, jeg har at gctgivre. Imidlertid vil jeg ikke dolge, at jeg har truffet paa en Beretning i Akt Henkes Archiv sur die neueste Ixirchengefthichte IV O.vartal, som synes at have Hensigt til denne markvardige Cabinetsordre. Han forteller nemlig S. 186. efter et Brev fra det brandenborgste, at efter at det var lsbet saa ulykkelig af med der Visitationsccrinde, hvcri de Herrer Her- mes og Hilmer i Fcraaret 1794 vare sendte til Hal'e, at Visttatcrerne over HaiS og Hoved cg uden at faae ncger forrettet, havde maattet forlade Halle formedelst Studenternes Udsvaveiser, som sioge Vinduerne ind i dereS Herberge og dreve andet Uvasen med dem; havde man sra Berlin tilstillet Universitetet, hvad Visi- tatorerne fornemmelig ssulde have forhandlet med det theolcgisse Faculttt, derscm de ikke vare blevne for- styrrede i deres Forretninger. "Delte var (hedder det) et Reglement, hvorledes cg ikke anderledes visse ud- trykkelig ncrvnte bibelsse Sprog here'tcr ssulde for- klares i de exegetiffe og dogmatiske Fcrelasninc»t', " Dette kan vel icke vare andet, end den i Repertorium meddelte CablnetSordre. Facultetet ssal ogsaa ester samme Beretning allerede have indjendt en standhaftig Erklaring derover, eller, scm det her noget utydelig udtrykkes: Die Faculttt hat bereitS einen standhasten Bericht darauf eingefchickt; ligesom Brevskriveren hel- ler ikke tvivler om, at alle disse vigtige Acter i Forbin- delse med tilforladeligere Efterretninger, scm endnu kan gives til Oplysning derom, engang i sin Tid vil blive bekiendtgiorte i Trykken. Eftersom Udgiveren af Nepert. har varet saa lykkelig at faae Cab:netSordren, forend nogen Journalist i Tydssland, tor man og vente, at han vil kunne meddele FacultetctS Svar, der, naar det er affattet med den Standhaftighed, som Andre have viist i Prusten SchultzcS Sag, vil blive ligc>aa markvardigt, scm Cabineiscrdren sclv. IX. Anmeldelse af en danff Ovcrscettelsc af TituS LrviuS. Hr Magister Rasmus MM-r, Sognepræst,til Uldum ved Randers, cg beliendt fra Universitet afsine grundige phiioiogisse Kundssaber, har indsendt enPrsve af en danss Oversættelse af T. Liviustil for de O-6n:ie Vlde»is?abers Forsremi^^lse, og tilbu- det sig at levere en dansk Oversættelse af d.'nne ypperste latinske Historieskriver, naar han til saa vidtleingt cg kostbart et Foretagende kunde giore sig Haab om sel- skabets Opmuntring og Understottelse. Selskabet har med Fornoiclse modtaget hanS Tilbud, og foruden an- dre Opmuntringer tilstaaet ham, at HanS Arbejde maatte trytkeS paa dets Bekostning. Naar Begyndelsen med Trykningen kan ssee,. vil Publicum narmere llive underrettet. Bb 2 196 X Af Hr. ProfessorKratzensteins Testameut, for saavidt Kiebcnhavns Uinversitet er an- o^'.acude. (Oversat af Tydst) 5. §. ?^it »hysikalste Apparat testamenterer jeg til Univer- sitetet i København efter en Liste, som samme af det Konal. danske Cancellie er overleveret. Dette Appa- rat har det at modtage inden et Fierdingaar efter min Dod, og forvare paa det dertil bestemte Sted. Imod dette Testament, som ogsaa imod de paa det Kongelige Vibliothek leverede arabiske og per fisse Ma- nnscripter, er mig af Pestkasse-Dircetionen paa Kon- gelig Dcfalning givet den Forsikring, ar min Kone efter min Dod, saa lange hun bliver Enke, stal nyde «ariig zoo Ndlr. Pension af Postkassen, hvilken For- suring man vil sinde under mine Documenter. 6 §. Ligeledes testamenterer jeg det her varende Uni- versitet mine brugbareste physiste og matheu-.atiffe Boger efter en her hosfsiet Liste; dog ikre for ar indlemmes i dets Bibliothek, men de stal tiene til Brug for mine tzftermcrnd, som undervise i Experimental-Physiken, »g blive i derer, Forvaring, for at spare dem de ikke ringe Udgifter til deres Anskaffelse. Dog skal disse Bo- ger, saavelsom det physiste Apparat, staae under Opsigt (LuiveiUsnce) af to Herrer Medlemmer af Consisto- rium, som dette Collegium vil have den Godhed at udnavne dertil. Under disse Opsynsmands Aine har enhver Larer i Experimental-Physsken, naar han ned- legger dette Lareembede, at aflevere Boger og Instru- menter ester anforre Liste ril sin Eftermand i dette La- reembede ; og svare til de Defeeter, som maatte sindes. Efter hans Dod ere hans Arvinger derril forbundne. 7 §- Af nn'n selverhvervede Formue overgives mden 4 Uger efter min Dod 12000 Ndlr., ssriver: Tolv Tusinde Rigsdaler til Universiteters O vT^ur, for lige- som dets ovrigeCapitaler sikkert at udsattes paa Rente. Disse 12000 Ndlr. stal afleveres i saadanne Obliga- tioner, som ere befriede fra Afgiften af Qvartprceent- Rente. Hans Majestat Kongen bedes tillige allerun- derdanigst, at lade Renterne a? denne Kapital, som i Tiden ere for evig bcstemtetil Physikens Beste, vare bestcuidig frie fra denne Afgift. Saalange min nu- varende Hustrue Anna Maria fodt Thuun lever, stal hende Renterne af disse 12000 Ndlr. med fire Pro- cent uden Afkortning, imod hendes O.vittering udbe- tales i de to sadvanlige Terminer, om hun ogsaa efter min Dod giftede sig igien. I det forste Aar efter hen- des Dod blive af disse samme Renter 900 Mark, ssri- ver Nie Hundrede Mark hamborger Courant, som efter det forhaandne Document ere tre sierde Dele af hendes Indbragte, overeenstemmende med Lands Lo- vene udbetalte til de af hende udnavnte Arvinger. Herover udstader Consistorium ved Universiteter en Forsikring til min Enke ved Capitalens Modtagelse. Da hun ester denne 7 eg sorrige 5te Artieul, vil, for- uden en Enkepension fra Universitetetas 50 Ndlr., og endnu en anden som belsber sig 25 til 29 Ndlr., have en Enkeindkomst as zzv til 850 Rdlr., hvilken jeg, dersom jeg skulde leve endnu ianger, tander undet visse Omstandigheder at soroge ril 900 til 1000 Rdlr., saa troer jeg paa denne Maade, ifald hun skulde over- leve mig, bedre at have sorget for hende, end om hun ester Lovene fic Halvdelen af min jelverhvervede For^ mue tik hendes Arvepart. 10 §. Da der ved det her varende Universitet ikke sar^ deles er sorget for E?peu'metUal-Physii,ens Cuuuc; z da jeg har mm selverhvervede Formue stsrste Dele?? > eaUeAiiz ^rivatizliniiz expeiiiDenmIiduz for fornem- l me Elskere at takke; da fremdeles min Datter og hen- Z de6 Bern foruden deres egen Formue rigeligen ere ^ forssrgede ved ovenstaaende Testament i 2den og zdie » Artitul: saa haver jeg med mine Arvingers Samtukke 9 bestuttet, at bestemme den i 7 Artitul anforte Capi- 1 tal af 12200 Rdlr., som stal overleveres l)vLliui-en, j i fin Tid til Erperimentalphysikens Bche. Nemlig , efter min Enkes Afgang, og efter at dc i 7de Artitul (j bestemte 900 Mk. lybff til hendes Arvinger ere ud- betalte, ffal de 480 Rdlr. Renter af denne Capital a anvendes paa felgende Maade: Min Ejterfslger i Erperimentalphysiken, faa il lange han ingen Lsn nyder af Universiteter felv, f. Er. 'j som Professor i Mediein eller Mathematii^, erholder 5 deraf 400 Rdlr., ffriver sire hundrede Nigstaler i o aarligLon, i det allerunderdanigste Haab, at hans ? Majesta-t Kongen vil have den Naade at forege disse ^ 400 Rdlr. med et Tillcrg af 200 Rdlr., i Beteagtiiing o as, at dette Læreembede er forbunder med mere Msie, ^ Arbeide eg Omkostninger end noget andet, cg foroi 6 denne Videnskabs Cultur endnu ikke har foraarsaqer HanS Kongelige Majestæt nogen Omkostninger, saa- >1 ledes som Botaniken, Astronomien cg Mineralogien, » omendffiondt den i Henseende til dens Nntte i det bor K Zerlige Liv, ikke viger nogen af disse. De skrige 8c> C Zvdlr. udbetales aarlig til Lcereren i Phvsiren for an- Zs ffassede nye physiffe Instrumenter og physiskmathema- il tisse Boger, ligesom og fer ar underholde og forbedre ^ Instrumenterne, NL. imc-d hans derover indleverede 3vegning og Specisieation, men ilke udeii samme. Z? Msn saasnarr han ascenderer til Lsn ved Universitetet, f Ep. som Projessor i Matheinaliken, hvilien meget zS beqvemt kan optage Physiren med i sit Læreembede ^ > eftersom Mathematik nedvendig udfordres ril Physi- ken; saa bestemmer jeg 24O Rdlr. »s hine 485 Rdlr. !97 til hans Lsn6 Formeresse, for hans morsommere Læ- reembedes Skyld; de svrige 240 Rdlr. skat anvendes af ham til der physijke Apparats Formerelse og For- bedring efter indgivende Specifikation og Regning. Specisicaticn paa de for ovenmeldte zo Rdlr. og fsr disse 240 Rdlr. aarlig'anskaffede Jnstrunrenter ogBs- ger, tilligemed Udgiften derfor, skal aarlig mdfmes i en dertil bestemt Bog ^ eg ved hvert Aars Ende fere- lagges Consistorium til Indsigt cg Revision; eftersom alt dette stal hsre til det Universitetet legerede Appa- rat, og blive dets evige Ejendom. Jeg haaber derfor^ at Consistorium vil have den Godhed og ssrge for dets Vedligeholdelse og fiildlomne Overlevertlse til de:r som hver Gang er Larer i Physiren. Skulde i. den føl- gende Tid disse Renter ikte mere blive anvendte ti! Læreembedets Beste i Erperimenralphysircn; saa behol- de mine Descendenter bestandig Ret til ar tilbagesordre fra Universitetet og tilegne sig Cepital cg Renter. Dette mit Testament er ved mir 67-Aars Til- trædelse til Belra-ftvlse iindertegnet af mig, n u ?Cg- tefalle, min Hr. Svigerssn, min Datter cg de dertil udbedte V-dner, og forsynet med e.ihrers Segl, Kiobenhavn, den Z9 Januar 1789 Chrisuan Gottlieb Kratzenstein. (I.. 8.) Anna Maria Klatzenstein sodt Thuun. (l-. 8.) Otto Friderich Stub. Levise Elisabet Kratzenstem. (I- (I-. 8.) Scm Curaror Dr. Daniel Gotthilf Moldenhawer. (I.. 8.) Som Vidner Jacob Mumsen, Med. Doct. (I- P. v. Siptel, Eancellie-Secretair. (I.. 8.) ' »9« Herved var tilfoiet: Da jeg, siden jeg opsatte dette Testament, har taget min Datter-Son Christian og Datterdatter (Enkelin) Lovisa til Opdragelse hos mig i Huset, saa gior jeg endnu, i Folge den mig i il Artikel forbeholdne Frie- hed ^ folgende Foranstaltninger? 1) Af mit Bivliothek stal klulcliendr. lat. Lxp. 2 B. Neurons princ. pliil. nar. og ben- tons O^ztic., item OicNonaire pli^l^cjve in 4. z Bind, foies til ExperimentalphysikenS Apparat. 2) Af de ovrige Boger ffal alle de, som hore til Me- dicin, Erperimenralphysik, Mathcmatik, Astro- nomie. Mekanik, Architectur og Naturhistorie, udssydes, og gisres til et Bibliothek for min Dat- ter Son og forvares i tette Kasser. Den iste Octcber 1792. Kratzenstein. Copiens Rigtighed', bevidne Kbhavn d. 15 August 1795. D> G. Moldetthawer. Wsldike. Da det fyrste Heste af Universitets Journalens fsrsteAarzang sor 179Z, som var forgrebet, nu er omtrytt; saa kan ccmplette Exemplarer saavel af denne Aargang, som af Aargangene 1794 og 1795 haves hos mig for Subscriptionsprisen i Ndlr. 8st. af dem, der tegne sig som Subskribenter for de folgende Aar- gange; af andre for 1 Rdlr. 2 Mk.