Ktobenhavns lU n i v e r s i t e t s j o u r tl a l. Tredie Aargangs Tredie Hefte. k. ^ Det Nosenkrandjlffe Legat til Udenlands- rciscnde. ^en lc?rde -Holger Rosenvands Jørgensen, t l Rosenholm, Danmarks Riges Raad og Kong-lig ! Befalingsmand paa Odensegaard, gav Aar 1622 tredie Juledag sin Forffrivning til Universitetet paa Capital 25O0 Ndlr., af hvis Rente en duelig Per- son skulde i 4 Aar efter hinanden til sine Studia paa andre lovlige Steder at udfare, nyde aarkgen et hundrede og T'/ve Rigsdaler in Specie, som var den paa den Tiid gangbare Rcnteaf 2Q9Q Rdlr. a 6 Procent. ..Resten af forbcmeldce Rnite, som „er de zo Ndlr. af de 500, de ssulle aarligen opta- ,. ges, og enten til samme Person, naar han efter „de fire A-?r er forlsben, hieinkomm.r, udd-eleshver ..Aar til hans Underholdning zo Rdlr., dersom han „ikke imtdlertiid befindes at have eller bekomme nog-t ..andet h-r i iRiget efler sin Stand at underholde sig med. Men dersom samme 500 Ndlrs opbaarne „Rente ikke bliver fornoden udi saa M^ade at bruges og anvendes, da sk'.ille de Aar ef er Aar tilhobe ..sunles, indtil en Summa efter anden hver til 60 «Rdlr., i det ringeste kan oplægges, hvilke siden stal ..sirax udsattes paa sadvanlig Rente, indtil saalan- ..ge, at de saavidt kunde tilvoxe, at deraf kan gieres «en Hovedstoel, af hvis Rente der endnu en Stu- N .. dl'osus eller fleere i lige Maade kan i Fremtiden ..tiltages og und.rholdes." Denne Fundation forbeholdt Fundator sig selv at overholde, og dermed at forordne og bestikke i alle dens Punkter og Artikler, som han bedst forstod oz eragtede, saalcenge han levede; men cf er hans Dod skulde altid den aldste af hans Born'og Arvinger paa Sværdsiden have den sverste Direktion over den- ne Fu idatiou og dens Artikler og Indhold , saafremt han sabledes haver ftudetet, at han kan selvs?i^n» ne, hvilken person derefter de G.valiteter son: Fundationen udb'rcever, dueligst og j^lkceligji monne vcere til dette Beneficium at nyde. Capiralcn udbetalte han ikke sirax, men gav sin Forskrivning til Universitetet for samme som en vitterlig Gield, hvoraf han forpligtede sig at bet le den aarlige Rente imd 6 Procent, og dersom det ffeede, ar bemeldte Hovedstoel for hans dsdelige Af- gang ikke blev Professoribus med sin rette resterne Rente erlagt og betalt, saa skulde de have frie fuld- kommen Fuldmagt sirax hos hans efterladte Arvin- ger, Een for Alle og A'le for Een, forncevnte Ho» vedsto l med sin Rente at indfodre, og da bemeldte hans Arvinger endelig forpligtet at vare, strax at contentere og forsikre forncevnte meenige Professori- bus for den forbemeldte Hovedstoel og Rente, enten med rede Penge, eller noiagtig Brev og Forvaring efter deres egen Villie og Noie, eller ogsaa strax. 98 foruden al Dom og Rettergang, at udlage til be» meldte meenige Professoribns, fsrend noget Skifte foretages, saameget godt Zsrdegods i Hartkorn be- regnet, som i vis Landgilde kan forrente aarligen den ostbemeldte Summa, hver Tsnde Hartkorn an- fl'.gen for en enkelt Rigsdaler, hvilket bemeldte meenige Professores ffulle have, brnge og beholde, liges,'.a frit som noger, hvis andet Gods deres Uni- versitet er tillagt med al sin Herlighed og Rettighed, indtil saalcenge 'den forbemeldre Hovedstoel med al eftersraaende Rente dennem af hans Arvinger bliver erlagt og betalr. Hylger Rosenvands dsde bort, inden Legatets Capital kunde blive udbetalt til Universitetet: Efter hcnis Dsd giorde hans Bsrn og Arvinger adskillige Vanskeligheder med at tilfredsstille Universitetets Fodring; og tilsidst rog Consistorium den Besiutniig at tilbyd? Sonnen, Erich Rosenvands, Ei.r af Rosenholm, om han vilde lade Sagen ^aakiende af Comnussarier, eller han maatte vente at tiltales ved Rettergang. Endelig efter at dette saaledes havde henstaaet i 46 Aar indtil 1668, uden at en:enCapi- talen , ell'r nogen Rente deraf var indkommen, blev Sagen ved daværende Universirets Patrons, Canzler Peder Reedz's Megling, saaledes bragt i Lave, at Eris Rosenkrands tilRosenhclm, paasin aldstcVra- ders, Gnn'ocr Rosenkrandses Vegne, udgav ti! Uni- versitetet sin Obligation og Revers paa 25O'n6emiieni, kraveslss oz fkadeslss, saa hvis hidindtil dispenseret er, ei fkal komme Professoribns som nu ere, eller dem som efterkommer, eller deres Arvinger til nogen Proejndice, Anger eller Skade i nogen Maade, men holde dennem for den af Universitetet til min sal. Fader udgivne Revers om samme Sti- pendio, dateret Kiobenhavn, tredie Juledag 1622, ald>lcs angerlss af yvosomhelst det og vare kan, som derpaa, imod al Forhaabning, skulle ville have noget at tale. Og paa det bemte Universitet herom desbedre km vare for- si^rec, haver jeg dette med egen Haand under- skrevet, og med mit Signet forseglet, og ven- Ugen ombedet årlig og velb. Mand, Hr. Peter Reetz til Tngestrup, Ridder, K^ngel. Majests. Rigens Raad, Canceller^ Pr-eftdent i Cancelliecollegio, Assessor i Lc)!!e^io 8tatuz, og Befalingsmand over Hadeland, overR^me'- rige, Bufferuds cg Ringeriges Amt, som benne Universitets af Hs. K.mgl. Majestat, naadigst forordnede ?atrc>".um , og efter min sal. Faders Fundatz fornavnte Stipendii Haandc- haver og Forsvar, defligeste min kicere Broder, årlig og velbrd. Mand, Jorgen Rosenkrands til Kielgaard, Hofmester paa det adelige Aca- delige Academie Sorse. og Befalingsmand paa Borlum Kloster, til Stadfæstelse cg Bekræftelse dette med mig at underskrive, Kisbcn- havn, den lste Augusti Anno 1668. Erich Rosenkrands. (I.. 8.) Ti! Vitterlighed: Peter Reetz. Jo r gen Rosenkrands. (i.. 8.) (i_ 8.) Dctie er en rigtig Copie af Originalen vidner jeg. Christianus Ostenfeld. Ieg maae her bede at legge Marke til, a: Erik Rosenkrands i dette sit Brev,'hvilket han fik aysect som en nye Fundation. ikke allene navner en 8ru6io. sus IdeoZoZia?, som den det Rosenkrandsisse Stipen- dinm allene var bestemt for, men lcrgger endog til, at han ffulde opholde sig, saala'nge han nsd d?tte Stipendium, paa de cvangcMe l^iniversitLter. Ja han gik saavidt, at hm opsatte en latinff Revers, sxm han forlangede, at alle Stipendiarii herefter skulde underffrioe. Reversen lyder i Overssttelse saa- ledes: Eftersom Patronen for det R. senkrandsifke ..Stipendium Hr. N. N., har gunstig forunder mig ..dette Stipendium, saa lover jeg helligen, at jeg ..vil efterkomme alt hvad som er be?alet i denRosen- ..krandsiste Fundation, og at jeg, imedens jeg nyder udelte theologiste Stipendium ikke vil lagge mig efter andre Studia end theologiste, og i Z fulde Aar ikke ..leve og studere paa andreAcademier, end hvor den . rettroende Meering om Religionen lares efter den ..uforandrede Augsburgste Confeesion og andre fym- ..boliste Boger. Hvilken Lårdom jeg ogsaa, naar ..jeg kommer tilbage, vil bckiende, og dermed tiene ..Menigheden i mit Fædreneland. Dersom jeg be« ..findes at have handlet herimod, det er, enten ..at have opholdet mig ved andre Academier ..end de omtalte, eller at have forladt det theologiste ..Studium , forbinder jeg mig til at tilbagebetale alle oppebaarne Pcyze, endog med Rente. Hvilket ..med min Haand bevidner?c." Denne Sonnens egenmægtige Forklaring over Faderens Fundats var Consistorium foielig nok til at antage, og har siden består-dig paalagt Stipendiarii at underskrive saadan Revers, da det meget mecr havde varet Plis-t at paa- see, at ingen Forandring med Fundationen steede, eftersom Fnndator ingenlunde tillader sine Born og Arvinger saad-nt, Min tvertimod tilholder og befa- ler dcm, ..denne narvarende Fundation udi alle Ord, ..Punkter og Artikler at holde over, faa at den ubrodclig, uforhinderlig, og i alleMaader uformind- . stet bliver holdet og efterkommer"; ligesom han ombedcr ..Academiers Cancclcr og Patron, som nu er, ellcr herefter konimendes vorder, at han heri ..bemeldte sine Vom eller Arvinger, ellcr og, saa- .. fremt der stulde fattes paa dennem, da i tcrcsSced «dette lovlige Universitet, stedse og alcid udi alle ..efterkommende Tidcr ville tilhdlde og vare bistandig ..og befordcrlig, saa der over lamme Fundation med ..med tilborlig, gudfrygtig og ivrig Alvorlighed „maatte blive holdet og efterkommet, intet derudi .. efterlades eller formindskes o. si v,AttiLevel er dette Stipendium fra den'Tidstkdse blever anscet som et theologisk Stipendium, og dets Administration draget ind under det theologiste Fakultet, hvis Pri- marius eller forste Theolog under Familiepatronens Bestyrelse forvalrrr det; hvor »l jeg ikke feer, at Hol« ger Roscukrandses Fundatz, der bor blive Normen saavel for hans Arvinger som for Universitetet, giver nogen udelukkende N-t. Vel secr man af denne Fundatz det, som man kunde vente sig, saavel af de Tiders Stemming, som af den sal. Fundarors fromme og gudfrygtige Tanke- maade, der selv var een af den Tiids grundigste Theologcr (stiont ikke Orthodoxcrne i alle Stykker til Maade, hvilket hans Stridigheder med dcm ud- vise), at han vilde serge for, at de som node hauS Gave, stulde vare saa faste i den evangeliske Reli- gions Grundsatninger, at de ikke lettelig stulde for- ledes udenlands til kiatterste Meninger. Derfor anordner han, at dcn Person som stulde nyde hans Stipendium, ..stulde allerede vare ftavidt forsrem- ..met i sine Studia, at han efter flittig Examine ..hos Professorerne i Universitetet befindes at ..have larinX, ^.i'TcT Lc saa og sirium I^umaiiinium godt iniria og kun^amen- . ra; men for alting in uiiice l'ciiutgii vei-T . pictaris llncei s civ5ki i^g, saavidt til fcrste Vegyn- .. delse at vare oplart allene lige efter. Guds egen ..Mund og beskrevne Ord udi sin rette bogstavelig og ..Guds Aands eg.ntlig Mening, ferudcn al menne- „stelig For»ufs egensindig ViiSdom, Spidsfund og „Grille, saa hans Hjerte af Guds Aands Vistand ,.ikke lettelig stulle kunne forvannesog saadan Fr^m- .. gang herudl have giort, at han kan eragtes disse sine Studia lovlig?!, og vel udi fire A r derefter at kunne til andre udi Guds vor Herres Meenighed ..gavnligen at fcrestaae, med tilborlig anvendte Fliid ..udfore og fuldende IOI Af dette Sted kan intet videre uddrages, end 0 at Snpcndiarius bor erhverve sig saadan Kundskab 1 i Thcologicn, at han cftcr sin Hicmkomst kan fore- fs staae Guds Menighed, hvilket efter de Tiders Ta- ! lebrug betyder: at forestaae et geiftligt Ernbede, (I hvilket man i denne Tiid, da man ansaae Fcrdrene« »Z landets V-lfcerd forbunden med den evangeliske LareS H^andthavelse, forlangte af enhver Studerende, som 6 derfor scedvanlig underkastede sig den theologiste Exa> Men, forend han henvendte sig til noget andet Siu- S dium. Men dermed siges ikke, at han i de 4 Aar ? han nyder Sripmdiet, ikke maae studere andet end ? Theologie, meget mindre, at han efter sin Hicmkomst 5 ikke ror forandre sit Studium, uden at vcrre pligtig I til at betale Stipendium tilbag?, som Sonnen Erik 5 Rosenkrauds udlceggcr det. Havde dette vceret Sris- » terens Meening, han havde vist foreskrevet Candida- 1 ten, ikke at opholde sig ved andre end evangeliske Uui- 5 versiteter, hvilket han ikke gior; thi at han noevner » andre lovlige Universiteter, vil dog vel ingen, som s forstaaer disse Tiders Talebrug, forklare anderledes z end som en Compliment. Endnu mindre tilholder I han Supendiarins at forpligte sig til, naar han for- ! lader det rheologiske Smdium, at give tilbage, hvad ) han af Stipendium har oppebaaret, hvilket jeg eu- Z deligen heller ikke troer, er hidindtil forlangt af nogen, > endskiont adskillige baade i aldre og uyere Tider have l nydt det, som have beklcedt og endnn beklcede verdslige / Embeder. Men dette bliver dog altiid en inconseqvent ^ H^indlcmaade af Vedkommende; thi holde de sig for- l pligtede til at tage saadan en Forsikring af Scipen- ! diarius, saa ere de ogfta forpligtede til ac holde ham » til at opfylde den. Men denne Iuconseqvents tor jeg vente, at Hs. Excellence, den nuvcercnde Direktsr for det Rosenkranbsiske Legat, efter sin liderale Tom- kemaade, og efterat have faaet denne Oplysning, vil befrie det theologiske Fakultet for, ved ar afskaffe en Revers, som er et uberettiget Tillceg til hansAhn- herreS Fundation, og ved at gisre de Nosenkrandsiske Reiscstipendier ril almindelige Stipendier-, som Stu- dereude af alle Fakulteter kan have Adgang til. Dette bor de saa meget mere vcere, som Fuudalionen ikke vil, at der ved dette Stipendium stal haves besyn- derlig Hensyn til Fattigdom hoS Slipeudiarius, men den Formuende ligesaavel have Adgang dertil som den Fattige, og denne ikkuu i det Tilfalde joretrcek- kes, naar han er ..ligesaa skikkelig, duelig og bega- .. vet", som den Formuende. Capitalen blev i Aaret 1675 af bemcldte Erik Rosenkrands udbetalt til Universitetet med 2500 Rdlr. *), og sideu udsat paa Rente med andre Uni- versitetets Midler. Den voxte derpaa saaledes i de folgende 40 Aar, foenemmelig ved det, at Renten af de 50O Rdlr. Sp., som var bestcntt for en Sripen- diarius, naar han kom hiem, i adstillige Aar blev lagt til Capitalen, at Aar 171! af disse Iucrementer et nyt Rosenkrandsisk Stipendium kunde oprettes, ligesaa stort som det forste, og en nye Stipendia^ nus antages. Stipendium var dog den Gang fal- det ncd fra 120 Rdlr. Sp., som det efter Fundatsen burde vare, nl 100 Rdlr- i Kroner, ventelig ved Rentens Nedsættelse fra 6 til 5 Procent. Havde man den Gang tcrnkt paa, at Renten vilde falde end- nu dybere, og at Stipendiarii i nogle Aar havde maattet lade sig noie med 9 l Rdlr., ja endog med L6 Rdlr. 6H; saa skulde man vel ikke saa tidlig have Dkt var den samme Capital som Stiftere«! havde legeret. Hr. Bistop Ianson figer i ftir korte Belkri- pelse over dette Legat, at der er ^s A^til studer jeg iiitet ^spor i gatcts forhagndiie PvotvkvSer. IO2 stiftet et nyt Stipendium afTilverten (endffiont den- ne nye Portion kom vor den Gang ht)isttrKNgende Profestor Holberg vel tilpas), men hellere lagt den- ne til det ferste Stipendium, som efter Fundatsen altid burde vcere i2O Rdlr. Sps. Og dersom man saa videre havde tcrnkt paa, at et Stipendium af I2O Ndlr. ved Levnetsmidlernes idelige Forhsielse paa alle Steder vilde tilsidst blive en saa ubetydelig Hielp for en Reisende, at det i nogle Aar ikke vilde blive ssgt; saa havde man vel heller, i Stedet for i Aaret 1751 at oprette endnu et tredie Nosenkrandsiff Stipendium, ligesaa stort som de forrige, heller fla- ger dem alle tiljammen, og deraf stiftet er eeneste klækkeligt Stipendium. Thi endssiont Fundatsen befaler, at af Tilvextcn ffal giores nye Hovedstoele, af hvis Rente endnu.en Studiosus eller fleere kan i Fremmen tiltages og underholdes; saa bestemmer den dog ikke^ hvor store disse Hovedstoele stal vcrre, men overlader dette til Vedkommende efter Tidernes Lej- lighed at fastsatte. For narvarende Tiid ere da z Portioner af dette Legat, hver til 120 Ndlr., som nu oppebåres af de Herrer Stephan Tetens, Hans Bastholm og Gregers Begtrup,' alle Theologer, d. e., som have theologiss Embedsexamen. Alle opholde stg for narvarende Tiid, formedelst Krigsurolighederne idet indere Tydflland, indtil videre i Kiel.*) Ephorns har, som allerede meldt er, i mange Aar virret den fsrste Professor i det theologiffe Fakultet, og er for narvarende Tiid Hr. Doktor Horncman, efter hvis for forrige Aar aflagte Negnffab, Capitalen i Qvcr- sturen belsber stg til 954O Ndlr. Endnu staaer tilbage at give Underretning om Dlentek af de 500 Ndlr., som efter Fundatsen ffal komme en Person tilgode, der har reist paa det No- ftnkrandsiffe Legat, naar han er hicmkommen, ind- til han faaer noget her i Niget efter sin Stand at underholde stg med; og ellers naar saadan en Person ikke findes, henlegges til Capitalens Fremvext. Det sidste er sedvanligen ffeet, og derved is?r er dette Legat, som meldt, saa anjeeligen tiltaget. Dog have ogsaa nogle Stipendiaricr i mange Aar nydt det her humme med 25 Ndlr. Sp. I nyere Tider har Ephorus nogle Gange taget fig den Friehed at uddeele der i smaae Portioner til fattige Studenter ved Universiteter, som aldeeles ikke have reist. Dette er dog nok en Misbrug, om det endog var ffeet med Familiepatronens Samtykke, der ligesaaliden Net har at forandre Fundatsen som Consistorium; og siden 1786 finder jeg ikke, at dette er ffeet. Jeg har hidindtil aldrig navnet Hr. Niels Nie- gels's Sp^rgsmaal og Tvivl i Anledning af Hr. Biskop Iansons Beskrivelse over Universitetets legater, endffisnt jeg ved ethvert Legat jeg har givet Underretuing om, har havt Leilighed nok dertil. Men jeg har troet, at min blotte Fortalning, belagt med idelige Beviis af original Dokumenter, sammenø holdet med hans Spsrgsmaal og Tvivl, var Besva- relse nok paa disse, og at det ikkun vilde kiedet Lase- ren, om jeg hvert Aieblik havde villet indlade mig i Keglerie med ham, da det alleene kom an paa Facta, som han raisonerede over, uden at kicnde, og jeg sogte at sette i det klareste LvS, ude« at bekymre mig om, hvad Hr. NiSgels derom havde forebragt. Men ved det Nosenkrandsiffe Legat gisr han en Anmcerk« ning, som han kalder vigtig, og som han sigerpas- ser til alle de Legaters Bestyrelse hvis Aicmrd er at hielpe Studenters til ar reise ". Denne vigtige *) Hr. Vegrrup har siden forladt !L.iel, cfterat han der er bleven promoveret til vocror rkiloloplus Lc ^1,. Zikcr /Xnium, og opholder sig for ncrrvcrrende Tiid i Iena. 5 Anmærkning m«ae jeg dog bersre. Dm b.'ftaa?r -Zderi, at man skulde bevise, "at dcr hvert Aar var '"'virkelig reist nogen paa dette Stipendium." Hvoraf il ffal man bevise dette, uden af Regnskabsprotokoller- nne, som Hr. N. aldrig har seet? "Thi (lcegger han ° "til) de Aar ingen reiser, skulde Renterne l«ggestil. ""Capitalen, og ikke oplcegges til Z^ytte for en ""Professors S^n, dcr kan faae saa meget storre " " Capital at reise for" Behsver saadan cn ondstabs- sfuld Anmærkning at igiendrives? Hvorved skulde A Capitalen have voxet saa anseelig, at man deraf har 5 kundet gisre z Stipendier, ligesaa store som det for- liste, naar man ikke havde lagt til Capitalen de Ren- Zter som ikke bleve uddeelte? Skisnt i aldre Tider finder jeg aldrig, at'dette Stipendium har varet op« ^ lagt, mindre oplagt for at skaffe Professorsonncr n meere at reise paa. Disse havde dog vel ligesaa stor 5 Adgang dertil som andre Studerende. — Men jeg u undseer mig ved at spilde min og Lasernes Tiid med a at igiendrive saadan Pslsesnak. II. ^ Det Gronbechske Legat. ? Andreas Pedersen Grønbech tilligemed Hustrue, ?? Maren Christians Dalter, gav allerede i Aaret 1706 »en Kongelig confirmeret Forffrivnillg fra sig, at efter gbegges dsdeiige Afgang skulde deres efterladte Formue iitilfalde nogle gudfrygtige, skikkelige og fattige stude- trende Personer, son deraf skulde nyde Renten til 6 deres Studeringers bedre Fremgang; hvorom videre ^skriftlig skulde findes forfattet. Da imidlertiid hans ^Hustrue ved Dsden afgik uden Livsarvinger, udstadte .Han under sin Haand en ordentlig Fundats og Gave- brev, som blev confirmertt den 26 April 172c), hvor- hefter alle hans Midler, naar Stervboet er kommet ii Rigtighed, og de andre i Testamentet ommeldte Legater udredede, skulde efter hans Dsd leveres i en samlet Capital til Rektor og Professores, og udset- tes paa Rente, og Renten i 4 Aar ikke rsres, men Aar efterø Aar legges til Capitalen for denne at for- hoie, og naar de 4 Aar vare udlsbne, skulle Ren- terne efter Repartition til 4 gudfrygtige og fattige Studenter, som enten fra Ri^benhavns, eller Helsingørs Skoler ere dimitterede, til lige Dee- ling udgives, som s^al continuere i 5 Aar, cg skulle de, imens de nyde det, tilholdeS een Gang om Aaret ved li te Junii Tider en ret fuldkom- men Dl'sputation at holde, saasom i Collegio Me, diceo eller Elersiano brugeligt er, paa hvad Sted eller t hvad Collegio professores det selv maatte finde for got og tillade. Den Professor som be- skikkes til at bcrre Omsorg for den gansse Capitals Conservation og Decling, tillagges aarlig at nyde for fin Umage 20 Rdlr. i Croner. I dette Gave- brev kalder Grsnbech sig forhenværende Rector i ^i^ge, hvilkei Embede han da ventelig maae have forestaaet imellem Aarene 1706 og 1720. Capitalen som til 1 l Decbr. 1728 blev overle- veret til Consistorium, beleb sig til 2c>2l Rdlr. 5 Mk. 12 st, og den fsrste Destributz sseede i samme Aar til 2de Stipendiarii fra Kisbenhavns Skole, "saasom ingen , som vare efter Fun- " datsen beqvemme, fandtes. " Hver fik 20 Rdlr. Nu er Distributsen aarlig 16 Rdlr., og Legatets Ca» pital belober sig efter der til 11 Iunii 17Y4 aflagte Regnstab til 2400 Rdlr. De nuvsrende Stipen- diarii ere a) fra Kisbenhavns Skole, Johan Hen- rik Mohr, og HanSIsrgen Petersen; d) fra Heb singsers Sko'e, Poul Abraham Dall, og Hans Mossin Schiødt. De z fsrstnavnte^ ere antagne til il Decbr. 1794, den sidste til 11 Decbr. 1791. Hvad Disputatserne augaaer, da forklarer nnvarende Ephorns, Hr. Conferenceraad C>beliy, at han har IO4 paalagt Stipendiariis efter Fundatsen at disputere, saalange det kunde lade sig giore, meii da disse Avel- ser nn ikke trnges eller fodres uden paa Borckens Colleaium, har han den »nccst^ Tiid maattel lade sig nsie med at krave Attester af dem, at de flittigen have bivaanet de acadcmij?e Forelasningcr, hvilket ham ogsaa synes at vare nck for et Supendium paa 16 Ndlr. aarlig, da denne Summa paa narvarende Tiid er af langt mindre Betydenhed og mindre Hielp til Understmtclse, end den var paa den Tiid, da Fun- datsen blev ffreven, og da Stipendium formedelst den hoiere Rentefod var storre, nemlig 2^) Rdlr. Croner. v Hr. Conferenceraaden har giort mig opmerksom paa dcn Omstandighed, at Fundatsen tillader Stiver- d«arii at beholde dette Stipendium i 5 Aar, men at alligevel ingen, som Protokollen udv'ser, endnu har nydt det langer end i 4 Aar, endog under den fsrste Ephorus, sal. Eta:sraad Gram, som administrerede dette St pendium i 20 Aar. Han har t'llige bemar- ket, at i Fundatsen hos Hoffman Tom. IX. Pag. 8l. nevnes paa det eene Sted 4 Aar, paa der andet 5 Aar; og holder for, at det fremdeles bsr blive ved de 4 Aar, da en Student, naar han vil anvende sin Tud vel, gierne kan bringe sine StndeUnger ved Uni- versitetet til Ende i 4 Aar, og saaledcs desto snarere give Plats for en anden fattig Student. Dette kan vel ikke negtes, naar en Student er saa vel forsynet med Stipendier ellcr anden Tikstvd, at han kan bruge Tiden for sig selv. Jmidl rtid indseer jeg dog ikke, at en nok saa langvarig Praxis kan have Fundatsens udtrykkelige Forskrift, eller betage Stipendiarii d res Net til at reklamere Stipendiet for fulde 5 Aar. Originalfundatsen findes hverken i Copiebogen eller i Archivct. III. Fortegnelse paa de Candidater, som i Janua- rii og April Qvartaler have underkastet sig juridisk Embeds Examen. a) Ianuani Qvartal. Latins? Examens thcoretiske Prove. Zanuarit 1795. Den 2Zde. Bredo Henrieus v. Munthe afMorgenstierne Christianus Julius Fridericus Hiorthsi I^aucisb. Gerhardus Petrus Braminer I.2Ui.Igb. Den 24de. Nicolaus Fredericus Arctander I1!zu6. Emanuel Balling I^auclak. Paulus Lange Den 26de. Paulus Matthias Bildsse Middelboe ^on contemn. Johannes Pctrus Gram rllaucl. Den 28de. Christianus Adolphus DirckS I^aucZgli. Christianus Fridericus Hount illau^. Thomas Hermannus Lange Lontemn. ^.atinj? Examens practiskc PrSve. Februarii 1795- Den li te. Zohannes Severinus Kreuhfcldt I.au6ad. (til theoretiff Examen, den25deApril 1792. med Ch«r. I-au^ad.) Ludvig Georg Csln Laurentius Borchsenius. I.su6ad. Petrus Bangert I^auclad. Valentinus N'colaus Mangor I.auc!sd. BredoHfnricusv.MuntheafMorgenstierne l.nucZgb. Christianus ZuliuS Fridericus Hiorthoi illaucZ. N»cslaus Fridericus Arctander ^suc! illaucZ. io> > Paulus Lunge l.^uck-,d. Johannes P trns Gram l.auc?ad. Dans? Examens theoretiske Prsve» Iauuarii »795. Dcn zcte. > Hans Schmith. Veqvem« ?tndrcns Evens. Veqvem. Jeiis Haarup Langballe. Ei Ubeqvem. Christian Pcter Feilberg. Veqvem. Den zite. Gabriel Mtiller. Ei Ubeqvem. Friderich Christia, Schrsder. Veqvem. Hans Hansen. Veqvem. Niels Meller. Veqvm. Fcbruarii. Den 2den. Jorgen Henrick) Porrh. Ei Ubeqvem. Niels Nolsdorph. Veqvem- Christian Berg. Veqvem. Rasmus Hunderop. Veqvem. Den 4de. Knud Tehrsen Veqvem. Christian Friderich Vudt. Beqvcm. Pcder Iversen. Veqvem- Danj? Examens practist-'e Prove. Febrnarii 1795. Den i;de. Stephan Albrect Vagger. Temmelig Vel. Soren Schouboe. Temmelig Vel. Christopher Richardt. Temmelig Vel. Andreas Marckmann. Vel. Jens Esmarch. Vcl. Hans Schmidt. Vcl. Andreas Evens. Vel. Friderich Christian Schroder. Vel. Hans Hansen. Vel. Niels Moller. Tcmnulig Vel. Niels Nolsdorph. Vel. Nasmus Hunderop. Ves. Knud Tvhrsen. Vel. Peder Iversen. Vcl. d) April O.vartal. L.atins? Examens thcorcttste PrSvs. April ^795. Den 17de. Troels Kongslev. Georgius Kier. I^auckad. Dcn 2ode. Helm Gotthard Tommerup, iilauci. Petrus Severinus Nohde. I^aucl Planck. Pecrus Guilielmus Verner. latins? Examens practis?e PrSvk. Maj 17Y5. Den 4de. Weste Lund. I.su6ad. Jacob Wiborg. I^au^ad. Helm Gotthard Tommerup. I.au6a?'. Petrus Guilielmus Berner. I^auckab. Dans? Examens theorctiske Prsve. April »795- Den 2?de. Jonas Udbye. Veqvem. Frederick) Conrad dansen- Ei Ubeqvem. Theodose Muller. Beqvcm. Jens Lassen Thommesen. Beqvcm. Dcn 27de. Johan Frederich Georg Hardung. V?qvem. Andreans Lauritzen Schram. Ei Ubeqvem. Peder Miller Buxlund. Veqvem. Ole Wegener. Veqvem. Dcn 29de. Wilhelm Spies. Veqvem. Poul Albert Prom. Ei Ubeqvem- Lorentz Vrcmcr Augcrsbak. Veqvem. Christen Gram. Veqvem. , lok Dansk Eramens practisVe Prsve. Mai 1795. Den 4de. Christian Host Secher. Vel. Jens Haanys Langballe. Temmelig Ves. Jonas Udbye. Vck. Frederich Conrad Hansen. Ves. Jens Lassen ThomMcs n. Ves. Johan Frederich Georg Hardung. Tcmmelig Vck. Pcdcr M5Lcr Buxlund. Vcl. Ole Wcgcner. Temmelig Vel. Wilhclm Spies. Vck. Poul Albert Prom. Tcmmelig Vel. Lorentz Bremer?lngersbak. Vel. Christen Gram. V.l. VI. Om de Sprog som have den siorste Over- eenstemmelse med det danffe. (Sluttet.) Det latinske Sprog. Net er nu et hundrede Aar siden, da de meget lcer- de Mand, Boxhorn, Morhof og Stiernhiclm sggde at overbevise den lcerde Verden om, at det skytiske Sprog er Moder ikke allene til det Tyske, Svenskes Danske og Hollandsse, men ogsaa til det Graffe og Latinske, og at mange Ords Primitiva, som i disse sidste ikke mere ere at finde, kan med Lykke vpssges i 5e fsrste. Denne ny Mening giorde me- gen Opmærksomhed, og de, som ikke kunde faae det i Hovedet, at de oplyste Graker og Romere skulde have de barbariske Skyter noget at takke, paastode, at den Overensstemmelse, som kunde findes imellem disse trc Sprog, det gråske, latinske og gothiske, maatte enten tilssrives en Slumpelpkke, eller at dette sidste Sprog havde laant sine lignende Ord af hine. Men om ogsaa en Slumpclykke havde kunnet tilveje- bringe denne Lighed i eet eller andet Ord, saa kan dog ingen Fornuftig antage saadan en Hoendclse ved nogle tusinde. Ja, naar Latinerne kalde dct Sand- seredffab, hvorved vi lugte, naluz, Tyskerne Nase, de Danske Ncese, saa vil det vare urimeligt at an- tage , at den hele skytiske Verden har vcercr saa sisv, at den har havt nodig at gaae til Nom, for at op- soge et Ord, hvormed den sku'de kalde def. Det samme kan siges om den Lighed, som finder Sted i Henseende til andre Lcdemode af det menneskelige Le- ^ gcme. F. E. Latinernes clens, er vcres Tand, Grå- kernes 0^7-55; auris kalde de Gamle au lis, hvoraf sulculro og de svrige cienvata. Moesogotherne have sagt ^u5o, Gråkerne'^. Kinden kaloe Lati- nerne (de 12 Tavler skrive det cenT), Grå- kerne ^0^5, Kinnus. Lollum er vores Hals; derfor sagde de gamle Latinere collus, og man veed, at c forvandles ril dct gothiske >>. Dct Sand- seredskab, hvormed vi see, kalde Latinerne oculus, ikke af occulcaie, som vore Kritici mene; thi man maatte nodvendig have et Navn ril Hiet, forend man rcenkte paa ar det stivlcdes ellcr bedakkedes ved Aienbrynene, og forend derre Ord forsgedes ved den tilfoicde Endelse celus ellcr culus. Men oculus er et 6iminur, af det forceldede Ord ocus, hvoraf vi endog finde Spor i det gråske; thi Hesychius bevid- ner, at de gamle Graker have kaldet Vinene Moesogotherne sagde auZo , de Tydske Auge, viAie. Tungen kaldte de gamle Latiner rwZua, Gråkerne syres at have sat foran, i dct mindste er HA07-7SL Nssten, og jeg taler. Disse faa Exempler give tillige tilkiende, at jo meer Ordene i begge Sporg have bcholdct deres ald- ste Form, desto ncrrmere stemme de overeens. Det er vel at beklage, at vi have saa faae Mindesmærker tiloverZ af det allerældste latmffe Sprog; imidlertid kunne vi endog af disse faa Heine Beviis nok for det, vi have sagt. Saaledes lcese vi i de 12 Tavlers Fragmenter viiocl for: a vuo, hvilket er ikke an- det end vores af, der ogsaa forekommer hos ^lxbil. i samme Bemcerkelse, ellers abu, Gråkernes a-Ti-s, Latinernes ab. For ma)ois5, minorez have disse Love ma^olez, minoses. Saaledes endtes ogsaa Gothernes compaiativi paa o^o og i^c>, rninnl^o eller minnn^o er rninor, mindre; mai^a, stsrre. Gråkerne formel, Honning, forekommer hos l^laut. in i lucul. in ine6cle iunr lin^U!? veKiZ? (b. e. melis). Vi ki>.nde her igien det Gothiffc mecl, Mod, hvilket fordum bemarked« Honning. nu en Drik af Honning. En Tral kaldte de gamle Latiner ervus og ei-us: betyder hos de gamle Gother Trcellearbeide, og er5a, eiiicja, at giore svcerr Arbeide. Hvoraf det danffe Arbeide; h'vifor de gamle Danffe sagde ^rvo6a. I'orrus bemærkede fordum tort, et ganffe danffr Ord. I de i 2 Tavl. findes den forældede Form roli for ruli, afdetubrn- gelige to!c>, hvoraf tolero; vi sige taale, I7Ipbil. rulan. lurare brugde de gamle Latiner for det, de nyere have kaldet litaie; det forste kommer det ffyti- ffe noermere, i hvilket blur, lut, lam fordum be- mærkede Blodet af de slagtede Offerdyr. Betragte vi Ordenes Flexionerog Boielser, saa ere de ogsaa ncesten de samme i begge Sprog. F. Ex. det Verb. have, habe: hos ^Ilpbil habe. bgba, balieo. liadkils, bades. babaitli, kåber. babgm, babemuz. babairb, balietis. babant, babsnt. bsbanelz, babens. 107 babgn8 malussor in^uria. ?!ui bemærker egentlig at elffe. Som naar ^UZuliln. siger: uren6um boc mun6c> > non fruencluin, og ?loru8 onl Hannibal: cum viclori» utl xotulllet, fru! maluit. Dette bliver tydeli- gere, naar vi erindre, at kr>)on hos Skyterne be- mærkede at elske, hooraf vi endnu have dkt Ord frier, og maaffee Frue vg Frille er af samme Oprindelse. Naar man lcegger M^rke ril dette, saa vil man ikke finde det saa urimeligt, om vi antage, at det gothiffe Sprog ikke sielden kan ffa'fe os de Primi- tiva, som der latinffe Sprog har tabt. Nemlig da saavcl det graffe som lannffe Sprog ere Skud af det ffntiffe, saa er intet rimeligere, end ac det ene har kunnet giemme hvad det andet har aflagt ograbt, ligesom det hebraiffe Sprog i mangfoldige Ordfaier Lys af det Chaldcriffe, Syriffe, Ar.ib.ffe og LEchio- piffe, endffiont disse ere yngre og Dsttre af det fsr^ ste. For da at komme tilbage til det Latinffe, er det m-erkeligt, at Latiner og Gother udtrykke alle Legemets Bevoegelser med de samme Ord. F. Ex. teciei-e, siode; liare,staaer; va6ere, vadepcubare og i gamle Dage cumbere, Moesogothernes ^uin- jan. Dersom vi nusoette, at Prim-tivum var tabt, og man alkene havde conserveret scllio, saa seer enhver, at man havde Lov til at tage sin Til- flugt til det gothiffe ltaae, som det, der har Karak- IO8 tcren af det latilisse Primitivum, som man ftgte. Saaledes veed man, hvad msnl>8 cr hos Latinerne, nemlig Maanens Gang fra Ny tilNc?; men da dette Ords Etymon ikke findes i der latinske Sprog, saa kunde man sige, ifald det heller ikke fandtes i det gråske, at menlis havde faat sit Navn af N7aane, paa samme Maade som hos Moesogocherne msuard, en Maaned, dannes af men^, Maane, og at Ciccro altsaa tager feil, naar han cle Kat. veor. siger, at menlis cr kaldet saaledes: c^uia meuls lunT haria coniicir. Gråkerne kalde dette HunmelleKemc^X^; men Vku-l-a beretter, ar de Gamle have kaldet det Dette har alrsaa uden Tvivl varet denne Suernes pelaSgisse Navn, ?g derendet dens Hellenisse. Vi ville nu anfore nogle saadanne Ord af det lcttinss: Sprog/ hvis Priinitiva ere blevne rubage i det gothisse. F. Ex. tdenla kaldes Gudernes Vogn, s-m de grasse Llnilaria oversa-tte der. Men hvoraf dette Ord er kommet, vide Kritici ikke. At det er fremmed, vise Begyndelsesbogstaverne, efterdi intet Ord er af Oprindelse latinsk, som be- gynder med rii. Ihre troer, ar det er kommet af det mvesogothisse rkinlean, at rrakke, ligesom fer. culum af tereucio og rrada af tråd .- o. Vulms pleier at udledes af volvere, men tVtingen; hos ^l- ;^i!. forekcmmer ulug noesten med samme Radikal- bogstaver, og dette er igien kommet af vlairau, at see, ligesom 0^/5- af o-r/c^a--, og ligesem de gothijke Navne paa Ansigtet, sai.som an!ete, dettydsse Ant- liy, og Ansigt, ere dannede det forste af lira, hvil- ket er der samme som vlaitan, og det sidste af tee, vi6^t» hvoraf Latinernes lsterna cr giort, ligesom af lux lucerna; dog saaledes, at Endelsen ernz ikke er orkeslos; thi hos Skyterne bcmerker ern det Sted, hvor noget s?ttes; saaledes kalde Angel- sachserne cn Lygte lilnes-ern, en Hestestald ^or8-ern, en Lade deere - ern og contr. derii. Dette var angaaende de enkelte Ord. Den anden Klasse skal bestaae af sammensatte Ord, hvis Primitiva det latinsse Sprog har tabt. Saadant et cr exerceo, hvilket Krilici hensore til > a6ix ^^ceo, menindsee lecteligen, hvor lider begges Bemærkelse kan forenes. Latinerne sige: exercere-utem, ex- ercere rerram ararro og deslige; men hvorledes kan dette vare kommet af arcere? I det gothisse Sprog bcmerker just det samme som Romernes exer- cere; vi have sat et d foran, og sige dirker, I.anci, at plsie et Land, hvoraf ^rknaclg ^ i de gamle Love ere Plovbester, og ^rlc>r er giort af den gothistc Partikel kaur, ^ som udtaltes for, hvilken Latineren have forandret til por. ?c>rren6eie er dct gothifke taurgtali^an, ' som demarker, ar give forud rilkicnde. I'orricLie, l er Ord, som brugres ved Ossringer, forklarer 8er- vins ved projicere, og bemcrrker hos Islander- ne det samme. Gråkerne, som of'e satte et o foran ^ Ordene, son? i 0-^0^55, cienre8; nomen, , min^o, bruge i samme Bmr>rkelse. bemcerkcr i det goth. og isl. Sprog, at kaste med Force; deraf, ranker jeg, kommer der, ar La- tinerne sige: vulnus inili^ere, Iiumi Llicjuein sKI- x,ere, conijieeie 0. s. V., og ikke, som Vossius mener, af bX/A/t,. Til den tredie Klisse henforer jeg de Ord, hvis 6erivars vi have tilovers, men tabt Primitiva. F. Ex. cvAiro er aabenbar et tre-zuenrar. af co^o, hvil- ker ikke er forskielligt fra det gothifke kvZg, hos hvis rscljx er kvA, vorcs Hu p. e. Sind, Tanke. Paa samme Maade cr vacilln et frekvent. af vaco, hvilket kommer overeens med vekg, som i det gamle gothiste Sprog hed, at gaae uvist paa Fodtn, det, .vi nu kalde vakle. Latino 109 er af dct ubrugelige catto, og bemcrrker baade at fficlde paa En, og a- vare hastig. Og dette Ord hasiiz har hos os begge disse Bemærkelser (det er sadvanligt, at Gotherne forandre c ogtil cn rar). Vi sige, at vare hastig baade om den, der skynder sig mcgct, og om den, dcr taler^En ilde til. — I'roiiciscvr har Vossius indseet at vare forsget i Eilden p'a samme Maade som af Ino er giort lnlco, af nancio nanciscor, m.'ll tilstaaer, at han for Re- sten ikke vecd dets Oprindelse. Denne kan man finde i dct golhiske , som i-det Svenffe bemcerker, at ile cr Stcd hen, og ssal endnu i samme Bcmcnkclse bruges l Jylland. Vi have deraf endnu dcr Adjck- tivum d. c. hurtig, gesvindt. Jeg lcegger endnu kun d t Oid maculo ul, hvilket man mcgtt tvunget lidlcder af dct grasse , da der naturlig kommer af dct gothifke moL', torciez, hvoraf moZe ellcr s.', moctia, at tage Msger bort. Sporges n«, hvorfra denne faaaabenbare Ovcr- censstcmmelse cr kommen, som findes imellem Spro- get hos N>.'M»lns's og Odins Aftom ; saa ranker jeg, d-t er aab nbarr, ar man, for at finde Aarsagcrne dertil, maa opstige ril de aller-rldste Tider, eftcrdi, som nys cr bleven bemærker, dcnne Ovcreensstemmelse er desto storre, jo na-rmcre man kommer ril Noms Barndom. For ar vare kort, holder jeg for, at den sorste og sandeste Aarsag til dcnne Ovcreensstemmelse har vceret, at de Pelasger, som kom ril Italien, for der at nedsatte sig, vare af ffyt ff Herkomst. Disse berettes at have sendt Kolonier t l Italien paa for- skellige Tider, og fornemmelig tre Gange. Den fo. ste var den, som kom sra Arkadien under Oenorrei Anfsrsel, hvilken, esrerat den nogen Tid havde boet i Italien, tiltog sig Navn af Aborigenes. Den an« den Kolonie bestod af dcm, som, cftcrat den sidste pelasgiske Konge i Thessalien, med Navn Grcecus, var forjaget, kom forst til Dodona i Epirus, og siden I 10 ' ^ til Italien. Dm tredie var den, som kom derhen fra Arkadicn under Evandcr. nu Pelasgerne, som vi tilforn have sagt, vare et ssytiss Folk, saa cr det ikke at undre, om de have udbreder en stor Deel af deres >Liprog her saa vel som i Grækenland. Forend jeg flutter denne Materie, vil jeg end- nu erindre to viglige Omstændigheder. Den fyrste cr den, at, i det ^ted Hellenerne, som havde forja- get Pclasgerne, kaldte Landskabet efter sig Hellas, hvilket Navn det siden bestandig beholdt; saa have derimod Italienerne og alle Nationer af gorhiss Op- rindelse altid kaldet der Grækenland: ct Navn, der udentvivl var kommet fra Pclasgcrne, hvilke ka!dte det saalcdcs af en deres Konge; thi de siges at have havt to Konger af det Navn Gracus. Den anden Omstadighed cr, at de Bogstaver, som disse samme Pelasgcr havde bragt med sig, ikke ere blevne kalde- de med hellenistiske Navne: Kera, mens, d o-s. v., hvorafjeg atter flutter, at de ikke have varet Cadmasse, mcn Pelasgisse eller ssytisse, hvilke de kaldte gemeei.lig og at altsaa Plinius med Sandhed har sagt: vereics lire- tmlle ea86em fueie latin?, hvormed stemmer overcens, hvad Tacitns siger i hans -i Bog, iligemaade Dionysiusfra Halicaruas, som bel etter, at Tullus Hostilius havde lader indgrave i e af Fslelscr finder Sted. Erfaring larcr og^aa, at hvor egen Skyld sorogcr saadan en trang Situation, der nedsattes Menneskets Vardighcd endnu mcre, og at saadanne Individncrs Drifter og Vegreb concentrcres til en Omkr. ds'af fa,', nastcn blot physisse Gienstande, indcn for hvilken de oasaa virke nasten blot physik, men med al den utammede dyri>?e Naturs Styrke. At behandle saadant et Menneffesiag med en vis Fiinhed eller utidig Skaansel og Mildhed, er ar ville fore cn opfanget vild Hest ved en Sil^etraad. Alligevel synes denne prakiiffe Vildfarelse at tage Overhaand, og fortjener destemere at lagges paa Hierte, jo farligere det er at slappe Toilen paa cn Tiid, da Exemplernes kraftige Indflydelse desuden opmnnirer ril ^T.'ileloshed og Opsatsighed. Det er en stor Statsfcil, naar den polinste Mekanik lader sig stusse af en vis exalteret Philosophie, nl at for- lade fiq paa saadanne svige Drivefiedre, naar den beregner sine Kråser, og af dem ar forvente usor» holdsmaesige Virkninger vcd Statsmaskinen. Man vil b.handle disse Mennesker eflcr en Maalestok, efter hvilkcn de selv ikke cre vante til at maale sig, og forftiler derved ikke allene ^iemedet, men man foranlediger ogsaa tillige farlige Misfor- ståelser. Thi at man vil respectcre 1Nenncs?ehe, den i dem, ansee de som at man erkiendcr deres personers Vigtighed, ellcr vcl endog, at man af Frygt ssaaner deres physiste Krafrer, hvis Vagt de desuden begynde at fole. Istcdet alcsaa at opvakke 1 hos dem Fole'ft eller rigtigere Vurder ug af Menne- sk-v»rd til Hielp for dereS For dlelse, salter man ikkun Overmod og Trodstghed i Bevsgclse; i Stedet for at indgyde Kiarlighed ril det milde Regiment og Jeg har ofte nok seet Oversættelser i vore periodiske Blade, som udbredte Ginndsalninger, der sigtede til (eller hvis Fslge dog maatte blive) at losne Regieringens Baaud, og flappe Statsbestyrelsens Kraft, tuider det blendende 1'aassud at tale Ordet for Menneskerettigheder, og le. Tanke ne dette Stykke indeholder, har jeg selv ofte toenkt, men ikke tiltroet mig at fremstille dem saaledes som de her ere sremstilte, ventelig af Wieland selv. ^ ' tis Forfatningen, styrker man ved Eftergivenhed Mo- ! det til grandselose Fsdringcr. Fiinhed og Mildhed i Behandling forudsetter i stedse, naar det ellers s?al frembringe sin Virkning, . at Subjektet har Indsigter til at forstaae Behand- i tingens adle Grund, og fiin Folclse for at erkiende Z den med Taknemmelighed og giengielde den. Men ) hvor kan dette vare Tilfaldet hos de hidindtil vist nok z og desvarre meget t-ilsidesatte ringere Stander, i ! hvis Sine de hoiere Stander og Alle som med nogen ? Vcqocmmelighcd nyde Livets gode Ting, ere Mjs- > undelscns evige Gienstand? En Misundelse, der s saameg^t meer er bestagtct med uudflcttcligt Had, da ' Skiebnen tydelig nok med Iernjlranker synes at til- j sperre dem Vci n til en lige Velstand, hvortil de dog i troe sig ligesaa berertigede. Paa den lette Folkegunstes Sandgrund og paa Kicrlighed Nl Negieringen tor derfor ingen fornuftig > Statsmand bygge med Sikkerhed nogen roclig For- l fatniitg, eller blot af den store Hobs kierlige Be- I handling vente en tilforladelig Roelighed og en ufor- t styrret Gang i Tingene. Men ffal hermed Ordet fores for Haardhcd og Z DespokismuS, og Regimentets Mildhed lastes? in- z genlunde! Det cr allerede ovenfor erindret, at her i ikkun kan vare Sporgsmaal om utidig og ildcforstaaet ) Eftergivenhed, om upass.nde Fiinhed i Behandlingen, s som cnten cr et umodent Produkt af den saakaldte t N7enncssenttigheds - Philosophies enthusiastijke ? Tilhangere, cllcr et Bc'rn af ssye Politik. Saadan Philosophie og Politik have hist og her j fort et Skridt videre, end man vilde eller burde z Kaae. Net og billigt var det, at man vendte sin Op- ^ Mark^omhcd paa de lavere, som sogt, alt formeget s forpinte Folkeklasser, at man begyndte at indromme P IIZ dem Paastand paa Vellevnet og LivetS Nydelse, cg at lade dem vederfares Net. Med en sund Politik var det ogsaa ovcrecnstcm- mende, at lette dem eftcrhaauden de trykkendste Byr» der, og ar afhielpe de'aabenbare Besværinger, saa- vidt som mueligt. Mcn Maaden at gisre det paa M'ae vare forsigtigere og mere passende til Folkecha- rakreren, paa det at en Lettelse fra uuodvendige Byr- der ikke faaer Anseelse af en Dispensation sra alle borgerlige Tyngder og fra Lavens Tvang overhovedet. Hver utidig Eftergivenhed, hver Tllstaaelse af trodsig anbragte Fodringer, hver alt for venUge Be- handling, hver Substitution af Formaninger og af omsiandclig?, sadvanlig over MangdcnS Fatningskraft gaaende, Forestillinger, hvor Alvorlighed burde bru- ges, cllcr kort og tydelig burde befales, hver upas- sende Tilgivelse af Individuers lovstridige Ondskab, hver feberagtige Afvexling af stor Strenghed og in- dolent Eftergivenhed, unddrager Statsmagten noget af sin Kraft, og giver, ved den efterhaanden til den anden Side faldende Overvagt, Forfatningens Skiab- ne og Vedligeholdelse i deres Hander, som det ikkun mangler paa Lejlighed eller Anledning at forandre samme paa en volt som og ffrakkelig Maade. Over- alt vogte man sig ved Statsstyrelsen for al T.mpc- riseren, for alt Vaklende og Ubestemt. S >adan cn XNiddclveiopolitik, som man kunde kalde den, dcr ikke vil lcrgge sig ud med nogen, og gisre alle tilpas, cr en 9sgtemand; man gior det derover In- gen tilpas, og ved ufuldstændige ellcr modsigende Midler rober man Nsgenhcder, som den snedigere Deel veed at benytte sig af til sin Egennyttes Befor- dring og det Heles Forstyrrelse, imedens tillige Ne- gicringcns Anseelse og Kredit tabes hos alle kloge Hoveder. Denne Bemarkning turde ikke vare saa ligegyl- dig, saasn.iN man vil ovcrveie, hvor let Selvkicr- 114 lighed og Mismod kan forlede dem, paa hvis Skuldre nn det bekymringsfulde Negieringsvascn ligger, at tage deres Tilflugt til denne Mrddelveis ellcr Pal' liativpolitik, sor ikkun i deres Levetid at henholde Tingenes vante Gang nolcdes taalelig, ubekym< rede, om imidlertid ikke Dkaden ceder hemmelig om sig, og saaledes intet lades deres Eftermand tilbage, -.'.den den ssrgelige Overbeviisning, om den alt for lange opsatte Rednings Umuelighed. VI. Var det nu Tid at forflette Kisbenhavns Universitet? Andt og Godt er i det menneskelige Liv, saavel pri- vate som offentlige, i bestandig Afvexling, som Aar- sag og Fslge. Det Gode, drevet trl en vis hor Grad, er svangert med Uheld; det Onde har ligele- des sin Grands? og foder ofte uforudseete Fordele af sig. Denne Betragtning er det, som bsr giore saa- vel den private Mand som Statsmanden forsigtig i Lykke og bevare ham for Overmod; den er det, som bsr trsste og opholde ham i Vanheld. Intet offentligt Onde saa stort, at jo den stats- kloge Mand veed at drage Nytte deraf, og at bruge det til at ivarksette tienlige Forbedringer og Foran- staltninger, som i lykkeligere Tider vare ugisrlige- Blandt disse opgiver for narvarende Tiid et alminde- ligt Nygte, som en Folge af den Hovedstaden over- gangne Ildsvaade, Universitetets Forflyttelse fra RistVenhavn, som lange har varet Manges Anske, men som, saalange Kisbenhavn stod, ikke kunde tan- kes paa at iverksatre, fordi man saae allene hen, deels til de store Bekostninger, hvormed saadan cn Operation vilde vare forbunden, dcels til det Stsd, saadan Forfisttelse vilde give de Kisbenhavnske Vor, geres Naring, vare sig ved Huses og Gaardes plud- selige Nedsattelse i Prisen, naar de mange Univer- sitet tilhsrende Bygninger paa een Gang skulde ashandes og gisres i Penge, ellcr ved der Skaar som saa mar ge Familier, der hidindtil havde levet af Universitetet, vilde fole i deres Naringsvei, eller paa andre Maader. Nu derimod, da en Fierdedeel af Kiobenhavns Indvaanere vcd den ulykkelige Ilde, braud af 5te, 6re og 7de Juni cre blevne hnusvilde, synes Sagen at have faact et ander Udseende: nu troe maaskee Mange, at Universiteters Bygninger kunde skaffe Lye og Tilflngt til mange for Huns, Verkstader og Fabriker forlegne Indbyggere, og isar de stsrste af dcm bode paa de opbrandte offentlige Bygninger, saasom Naadstne, Vai^enhuus, Slut- terie m. fl. Den som grundigen skal lsse denne Opgave, og betragte den fra dens kameralistiske Side, bor trende, hvad Kisbenhavn tilforn har varet, hvad den nu er, og hvad Ncgieringen tanker at bringe den t»l. Han "bor kunne beregne Folgcrne af den sidste Ildebrand for Stadens Folkemangde og Naringer. Han bsr vare nnderret om, hvad Plads der vil tabes for pri- vate Bygninger ved Torves Udvidelse, reellere Ga- ders Anlaggelse, offentlige Bygningers bcqvemmcli- gcre Indretnrng og a. m. Kort: han bor vide det, som jeg efter min Situation ikke med nogen Sikker- hed kan vide. Da jeg i Aaret 1771 giorde Forflag til Univer- sitetets Forfisttelse (see Ræsonnements over Ri?, benhavns Univ. S. 27-Z5), var det Rygte »'min- deligt, at Negieringen tankke paa at formindske Ho- vedstadens Folkemangde, for at ophielpe Landet og KlSbstaderne; til den Ende at forvise visse Fabnker og Manufakturer ril Landsbyerne; at gisre Helsin- goer trl et Nedlagssted for Asterssilke Vare; at for- deele Flaaden og forlagge en Deel deraf nl Norge og i!5 > a. m. Med d.'nne Plin troede jeg da, at Univer- siretets Lorfl^ttelse vel kunde bestaae, og da jeg af > Erfaring kiendte faavel de Hindringer en stor Stad ! lagger i V-ien for Studeringers Dyrkelse i den unge 5 Alder, som de Fordeele en liden Stad har for et Universitet, forklarede jeg kortelig mine Tanker om ! begge Deele; mere for at opfodre Andre til at betragte I denne vigtige Sag fra alle Sider, end fordi jeg troe- l de, ar Tanken om Universitetets Forflyttelse var > moden til Udforelse. Meget mere giorde jeg dette Forstag med stor Frygt, da jeg let indsaae, at den > daværende Administration ikke kunde have lang Ve- stand, og jeg nodig vilde vare medvirkende Aarsag til at fttte en Sag i Bevægelse, som, naar den for- medelst TankemaadenS og Conjuncturernes pludseligt Forandring blev liggende paa Halvveien, ikkun vilde foraarsage Forvirring og Pengespilde. Endskisnt Grunden til Frygt nu ikke mere er den samme, saa er dog Frygten ikke forsvunden; meget mere kan del^ synes nu saa meget storre, som, naar Universitetets Forflyttelse skulde vcere den af« brckndtc Hcvedstad til nogen Nytte, maatte denne Forflyttelse skee hovedkulds og i en Studs, hvorved tusinde Ting vi'de overiles, til uoprettelig Skade for det eeneste Universitet i to N'gcr, som derved stod Fare for at synke ned fra en almindelig Læreanstalt til en stor Skole eller maaskee et akademiskt Gymna« sium. Thi hvor i narvarende Hieblik at finde en anden Vve, som strax kunde forsyne det nye Akade- mi« med de fornodne Bygninger til Audirori«r, til Boliger for Professorer og Studenters, til Hospita- ler, Anatomis? Theater, Boglader, Bogtrykkerier, kort til alt hvad der horer til et Umverttet? Var det ikke at befrygte, at man vilde indrrtte sig som man kunde i en Hast, i en eller anden Bye, hvor der maaskee var en eller anden rummelig Bygning, som kunde tage imod de allersorste og allernodvendig- ste Anlag, og at det siden vilde blive ved denne ufuldkomne Begyndelse, naar man fsrst i Hovedstaden havde naaet stn Hensigt med Universitetets Forjagelse, og ingen Udveie vidste til at vphielpe dette paa et fremmet Sted? Videre: lod det sig giore, «t drage de store Kapitaler, som Universitet har staaende i Huse og Gaarde i København, ud sra Hovedstaden, og an- bringe dem med samme Lethed og Sikkerhed anden- steds? Da disse uden Tvivl maatte blive her indtil videre, hvem skulde ssrge for Kapitalernes Udsattelse og Panternes Vedligeholdelse, og overalt fere det Op- syn over Universitetet Midler, som Universitetet selv nu umiddelbar forer? Jeg vil ikke tale om de Uni- versitetet tillagte Jordegodse. Saalange Universite- tet forblev i Si«lland, hvor dets meste Jordegods er beliggende, havde dettes Administration ingen storre Vanskelighed end den nn har. Men skulde det blive for'agt til en anden Provints, vilde Godsets Besty- relse vist nok medfsre stor? Vanskeligheder, og Pro- fessorerne blive underkastede Fogdernes erdnu mere vilkaarlige Behandling end hidind il. Endnu er Sporgsmaal: Hvor tage vi i Hui og Hast duelige Mand fra, som kan aflose de Larere, der blive tilbage i Hovedstaden og ikke agre at folge med Universitetet? Disses Antal oil ikke blive saa ringe- M.mge akademiske Larere haoe enten andre Embeder foruden deres Lareembede, eller dog andre Zndtagter foruden Professoratets, som Opholdet i Hovedstaden forskaffer dem. Hvorledes skulde disse Extraindtagter gotgioreS dem, naar de forlode Kis- benhavn? Nsget kunde vel beregnes for de flere Forelæsninger og det sikkrere Honerarium, som man kunde gisre Regning paa, na,r Universitetet var an- lagt i en Mindre kostbar Bye; men tilstrækkeligt vilde det dog nok ikke vare for alle, og heller ikke saa sikker en Indlagt, som en vis Gage af et Embede, og 116 mere mo-isommeligt at erhverve, end mange andre Emolumenter. Jeg vil ikke tale om dem, som Vel- levnet og Familieforbindelser vilde holde tilbage. Disse sknlde ikke undlade at salte Cabale, Protektion, den offentlige Meening og Alt i Bevagelse, for ikke at nodes til at ombytte det orkesloss Liv i en Hovedstad med dct moisommelige og arbejdsomme for et Univer- sitet. Mange Larestole vilde blive ledige, og de sam- me Maskiner settes i Gang af unge Competenter og deres Protektorer fer at faae en Pleids ved det nye Akademie, hvilket dog, naar der stulde komme i An- seelse, behovede Mand af grundfæstet Reputation for at reise der. Imidlertid anseer jeg flet ikke denne Vanskelig- hed for saa stor, at man for den alleene stulde forka- ste Tanken om Universitetets Forflottelse. Tvcrtimod den medssrer en vigtig Grund, hvorfor man just maae onste denne Tanke s^>t i Vark. Intet er sta- teligere for den akademiste Virksomhed, end Forbin- delsen af fiere Embeder, som nasten er nnndgaaelig i Hovedstaden. Jeg vil ikke tale om saad-anne Em- beder, hvorved heterogene Forretninger forbindes, som naar Astronomen bestikkes til Poliliemester, eller Metaphysikeren til Assessor i Hojesteret. Men cnd- oqsaa ved homogene Forretningers Forbindelse, som naar Professoren i Theologiengisres til Hofprast eller den i Lovkyndigheden til Generalprokuror, lider dog altid det akademiste Embede. Dettes Forretninger taale meere Opfattelse, end et andet Embedes; i det mindste falder Forsommclsen ikke s,omeget i Sine, naar en Larer udsalter en Forclasningsnme, som naar han udebliver fra en Commission eller et Colle- giumsmode, hvor han har sit bestemte Arbejde. Og hvem tager en akademis? Larer der ilde op, at han under foregivende, at han kaldes, afbryder en Læse- time, eller ar han udsatter fine Forelæsninger hele Uger og Maaneder, under Paaskud af andre Embeds' forretninger? Disse andre Embedsforretninger Kaae under Navn af Rongelige; men Forelæsninger for Ungdommen! her glemmer man, at den akademiste Larcr er ligefaavel en Kongelig Embedsmand som de andre, og hans Forretninger ligesaa kongelige som andres. Man vilde imidlertid ansee en Universitets- kantsler eller Patron for en Mand uden al Levemaa- de, ifald han tiltog sig at advare saadant et Amphu bion af en Loerer, som var tilsagt eller havde li'sagtsig selv at mode i et Forgemak paa den Tiid da hans Til- horers ventede ham i Horcsalen , og erindre ham om, hvad han skyldte sit Lareembede. Kongelige Forret- ninger gaae for alt, vilde Undskyldningen blive. Jeg veed vel, at saadanne Opvartninger ere uundgaaclige ved visse Embeder; men de spilde den akademiste Ler- rers Tiid, som ikke bor ssge sin ZEre i andet, end at vare den studerende Ungdom gavnlig ved Naad- fsrsel, Forelæsninger og Skrifter. Men denne ZEre taber fin Vraad for ham, naar han ved andre Em- beder fores ind i storre Cirkler og faaer Smag paa hoiere Rang og Titel, end den hans Læreembede med- fsrer, og marker ar FarFr er magtigere end Fortie- neste. Han seer da vel ned paa sine Colleger som Skabninger af slettere Leer, og vil behandles med Skaansel og Beskedenhed; og disse see nu ikke langer i den ophsiede Collega en Ligemand, men en Protek- tor, hvis Gunst maae vedligeholdes, for ved Lejlig- hed at faae sit Navn navnet med Anbefaling hos Plads- og Stormandene. Dette Onde, som lkke er saa let at befrygte i en liden B.>', er stort nok til for dets Skyld allens at onste Universitetet forflottet f a Kiobenhavn til et Sted, hvor Professorerne kunde og maatte leve for Videnskaberne og dereS Dyrkere allene. Men da dct for narvarende Tiid er saa rodfaster i vor akademiste Stat, at der er intet Fakultet, hvor jo een eller flere Professorer have Lonninger af andre Embeder, eller D Forretninger forbundne med den akademiffe Lcrreflol; ^saa er det, endog af denne Aarsag allene, cn Umuc- illighed at oprykke Universitetet pludselig: dertil m.iatte n mine Tanker tages en Forbere-delsestiid af ikke meget n mindre end lo Aar. Z denne Tiid, naar det nye ISted fsrst efter nsie Overlseg og lokal Besigtelse var vvel valgt, maatte de fornsdne akademiffe Bygninger 2vpfores, hvortil jeg ogsaa regner de nu for H.ianden »varende 4re Studeuterdoliger, ogForffud deriil gis- l?res af den Kongelige Kasse, som siden giorde sig betalt n med de akademiffe Bygningers Salg i Kisbenhavn, i'ffor saavidt disse kunde tilstrakke, as hvilke de Profcs- ) sorboliger, som i denne Tiid bleve ledige, strax kunde g gisres i Penge. Taaler ikke den Kongelige Kasse a at gisre saadant et Horffud, taalcr den ikke at gisre »et Offer af nogle looooo Rdlr. til dette Brug, saa n maae der aldeles ikke tankes paa nogen Universitetets ForflSttelse, saa maae det heller blive hvor og hvad 6 det er, end af Mangel paa Understøttelse i en frem- n med Jord blive en fra Fodselen af sygelig Plante. ^ I samme Tiid kunde de ved Universitetet i Kioben- s! havn ansatte Larere, som ikke havde Lyst at forlade L, Kisbenhavn, tage deres Forholdsregler; nogle vilde a ogsaa imjdlertiid ved Dsden afgaae eller komme an» s som stundede til ar blive akademiske Larere, og havde S givet Prsver paa Duelighed dertil, havde Tiid at n modnes, indtil det nye Atadem-e kom i Stand: de ) forehavende Indretninger med Universitetets Iorde- » godses Forbedring kunde vare bragt til Ende, og 5 denne maatkee give Anledning til en forbedret Plan lt med Professorernes Lsnninger, og giore en Foran« 6 dring i det dorffe og skadelige Options og Ancienni- >1 tets System; med meget andet som kunde bidrage til S det nye Akademies Flor og Anseelse. "7 Men saa vanffelig, ja nasten umuelig jeg holder Universitetets Forflyttelse i narvarende Sieblik, saa synes jeg dog at indses, at de Aarsager som tilraade at hange fast vcd Tanken om denne Fsrflsttelse, naar Tiid er, stadse blive mere trangende. Jeg har for- klaret dem saavel i ovenmeldte Afhandling, som paa adffillige Steder i disse Bladc. Hcr vil jeg allene navne den totale Mangel af akademis? Disciplin ved Kisbenhnms Universitet, son, favoriseres af Tidernes letsindige Tamkemaade, og de herffenve ovcrspandte Begreb om Friehed, men som gisr Kisbenhavn til et endnu farligere Opholdssted for unge Meuneffer end det desuden er. Men derom agter jeg at sige mine Tankee, naar jeg engang taler om den akademiffe Jurisdiktion. At Universitetets Forflsttelse til en liden Stad vilde have nogle Ulejligheder for den stnderende Ung- dom, som den nu intet kiender til, og som denmaatte vannes til for at forglemme, er den sadvanlige Fslge af alle store Forandringer. Man raaber isar paa den Hielp, som de fattige Studerende kunne have i Ho» vedstaden af Informationer, og som er dem desto umisteligere, da de akademiffe Stipendier ere i sig selv smaae, og ved Renternes Nedsettelse endnu mere forringede, og ingen lettelig kan vente saa mange af disse samlede, at han af dem allene kan have sin Un- derholdning. Dette kan ikke nagtes, og der gives neppe nogen f.ittig Student, som uden denne Hielp har fuldendet sit akademiffe Lob- Men ikke at tale om, at denne Hi>,'lp indffrankes alt mere for de Stu- derende vcd de mange Undervisningsanstalter, som af Privatlarere daglig oprettes i Hovedstaden, hvoret Antal af Bsrn, som tilforn adspredte i Foraldrenes Huse kravede hver sin Informator, nu samlede kunne undervises af faa Larere; saa kan denne Underststning ogsaa betragtes fra en Synspunkt, hvor den er lige- "8 saa ssadelig for Studeringers Fremme, fem for Un- derviisningsvasenet selv- En Student kvmmer dog ikke til Universitetet for at undervise andre, men for selv at undervises og fulddannes til sin Bestemmelse Er han nodt til, saasnart han er indskreven, at see sig om saakaldie Conditioner, hvad bliver da af hans egne Studerin- ger? Lad ham endog i Forstningen bcholde nogen Tiid tilovers for sig selv ; det varer ikke lange, isar dersom han kommer i Ord for at vcere en god Larer, inden han saalebeS overvældes med Conditioner, at han maae opofre al sin Tiid ril andre. Den stedse voxende maanedlige Indtagt er kiar, og jo mere den tager til, jo mere voxe tillige hanS Fornsdenheder og Fornoielser- Paa en msiefuld Dag vil man have en fornoielig Aften; den Tiid som e? tilovers for ham sclv, anvendes til Sindets Forfriskning paa Klubber, Daller, Komedier o. s. v. Jo aldre han bliver, jo me.e Afsmag og Ulyst faaer han for Examina; han gaaer hen, og faaer enten ingen Embedtexamen, eller river den af i en Hast ved en ManuduktSrs Hielp, for at komme paa SuplicantereS Liste. Imidlertiid bliver han endnu nogen Tiid ved at informere, for at kunne supplicere, og naar han da har ladet sig see saalange i Forgemakkerne, at man bliver kied af at see hm langer, befordre,? han til en Tieneste, ofte langt ringere af Indkomster, end hvad har fortient ved Informationer i Hovedstaden; hvoraf Fslgerne blive Misfsrneielfe og Armod. Og hvor skammelig misbruges under dette de akademiske Stipendier af saadanne saakaldte Stude- rende? Stivendiernes Hensigt er dog nok upaatviv- lelig, at hiclpe den Fattige, at han kan bruge Tiden for sig selv, og ikke behover at anvende formecet ter- af paa Informationer. Men st'er dette? eller finder man Studerende, som ere forsynede med frie Varclser og et aarligt Stipendium af 40 til 60 Ndlr-, og som bog informere fra Morgen til Aften, og sielden eller aldrig sees i Professorernes Forelæsninger; allerhelst naar de ere klar fra Akademiet, d. e. have deres Em- bedsexamina, da de ansee akademiske Stipendier for lovlige Ovholdsmidler i den Tiid, de ligge ved Akade- miet og Hge. Jeg har betragtet de gode Informatorer, d. e. dem som hare Samvittighed nok tilatforssmme deres eg-c StNderinger, for desto bedre at opfylde de For- pligtelser, de have paa sig til at tiene andre. Men mon ikke de slette Lcrreres Antal ffnlde vare storre? Icg taler nu ikke om Indsigter og Duelighed til at undervise. Men sictte kalder jeg dem, som canke mere paa sig stlv, end paa den U-igdom hvis Uni^r- viiSning er dem betroet, som langes efter Insorma- tionstimens Ende for ar komme hiem ril egne Stude- ringer, og afknappe denne saameget mucligt for at vinde desto mere Tiid for dem selv , ja rage vel under- tiden deres egne Boger med i Jnsormationsrimen, og give imidlertiid Eleven noget at moroe sig med, indtil Timen er omme- Man hsrer ofte de bitterste Klager af Foraldre over denne og andcn deres Infor- matorers Uskik; og disse Klager have mauskee mcre end andre Grunde formaaet Foraldre, som ellers holdt Huusinformatorer, til at sende dereS Vorn i de saa hyppig anlagte Underviisningsinstlrulcr, hvor Under- viiSniugen er mere offentlig, og Undetlarcrne staae til Ansvar for Jnstitutcts Entreprensr, hvis In- teresse fodrer at have et vaaget -Vie med dereS Troeskab. Det er unge Menneffer, vi tale om, og ofte de bedste Hoveder. Man kan ikke finde det sart, om Lyst til at danne sig selv hos unge arckiare og vi- delystne Gemytter faacr Overhaand over Lyst til at danne andre, og om Folelse af Pliqt i den farlige Collision med Selvtierlighed og Larebegierlighed maae i den Alder give eft^r. Mcn hvad er saa saadan en ii9 ^Information i det Heele vard? Og skulde man for »Sdens Skyld snssc llniversitetet at blive iKiobenhavn? Alle disse Misbrug vilde forebygges, og det hele ,^private Und«rviiSningsvasen, der maaskee er ligesaa "vigtigt som det offentlige, faae et ganske andet Ud- Ostende, naar Universitetet var anlagt i en mindre LDye, langt fra Hovedstaden. Man vilde komme j,til Universitetet, for ac studere, ikke som nu, de ZZattige for ar conditionere, de mere Formuende for ss strax at gaae ind i et Kollegium som Skriver eller ?Vslontar, for desto hastigere at komme i en Vei og »efter Anciennitet at faae Gage: denne sidste Uskik 6 bidrager ogsaa meget til Studeringers langsommere a vg lunknere Drift i Hovedstaden, Man vilde roeligen a opofre z eller 4 Aar ved Akademiet for at dueliggiore ss sig til at blive Embedsmand, men ikke vare Embeds« »t mand, imens man er Student- Bekymring for Leve- 6 brod i Tiden vilde ikke, som nu, begynde med Stu- 6 denteraarene, men first, naar disse vare forbie; og hvad dette giver Sindet for en Lettelse og Mod paa » at studere, kan den allene giore sig et Begreb om, som , efterat have siabt sig i nogle Aar ved Kisbenhavns / Universitet med Bekymring for at finde Udkomme Z baade for den narvarende og tilkommende Tiid, har z opholdet sig nogen Tiid ved et fremmet Univ., frie- ) t.iget for denne Bekymring, og forsynet endog ikkun , med er tarveligt Udkomme for sine akademiske Aar. ? Man vinder i Kundskaber i eet saadant roeligt Aar 1 meere, end i to mellem Omsorg for at lare selv og s for at lare andre, deelt Universitetsaar i Kis- j tenhavn. Jeg antager, at enhver ung Student, som be- fogte det forflsttede Universitet, havde belavet sig paa - at blive der i det mindste z Aar (den ringeste Tiid , nogen maatte blive der), og forsynet sig med de for- , nsdne Opholdsmidler for denne Tiid, de Formuende » af egn: Midler eller Forældres vg VenncrS Tilstod, den ganske Fattige af Stipendier, enten fra Skelen eller Universitetet. Hvad de Fattige angaaer, som fandtes dygtige til at fortsatte deres Studeringer ved Universitetet, da maatte noget vist udsattes for dem, som de aarligen skulde oppebåre til deres tarvelige Ud- komme; vg dertil mener jeg, det ikke var vanskeligt at finde Udveie 1) naar de saakaldre Oplagspenge i Skolerne forvandledes ?il akademiske Stipendier, i Stedet for, at de nu bruges til Uostyr for de unge Candidater, at de kan lade sig see med Anstandighed i den store Hovedstad. Disse Oplagspenge maatte ikke som nu, beregnes nogen vis Discipel i Skolen til Indtagt, men henlagges i en almindelig Kasse, hvor- fra de aarligen forsendtes til Universitetets Ockono- mus, som uddeelte samme til dc Discipler, der efter L-ererneS og Andres paalidelige Vidnesbyrd havde storst Trang dertil. Hvad som skiod over af en eller anden Skoles Oplag, maatte komme andre Trangende tilgode. 2) Naar Eommunitetets betydelige og aar- lig voxende Indtagt blev efter sin Bestemmelse an- vendt til fattige Studerendes Underholdning, og ikke overladt til nogle faa Mands egenraadigste Disposi- tion. Denne Kilde var allene tilstrakkelig til ar af- hielpe de sande Fattiges forste Fornodenheder, og at forsorge dem strax ved deres Ankomst med Mad og Drikke, som de i mine Tanker bnrde nyde i" natura hoS Borgere i Byen, hvor de kunde tinges i Kost i smaae Partier. De ovrige Foenodenheder maatte afhielpes af de svrige akademiske Stipeudier. Jeg antager herved, at et aarvaagent Politie sorgede til- lige for, deels at holdede uuiidvarligste Levnetsmidler i de moderateste Priser som mueligt, deels at afvarge al »forneden Lnxus. Begge Deele lode fig bedre giore ved et dansk Universitet, end det gaaer an ved et tyds?, fordi Universitetet bestod af Landets Born, og var ikke oprettet af kameralistiske Motiver, eller for ar ophlelpe en forfalden Bye eller Distrikt, men for at ! 26 forsyne Landet med duelige Embedsmand. Man be- hsvede derfor ikke at see saa meget igienncm Fingre med de Stnderrnde, som man ved mange tytsse Uni- versiteter er nsdt til, for ikke at giore dein, isar de Formuende, Opholdet ubehageligt; men kunde med mindre Tvang udove det saa fornedne Opsyn over Ungdommens Seeder. Jeg har sagt, at Underviisnings^. e-senet, helst det private, vilde vinde ved denne Forandring. Naar en fattig Student saaledes i z til 4 Aar var sat i Stand til, paa offentlig Bekostning og uden Narings- bekymringer at samle sig de til sin Bestemmelse for- nodne Knndskaber, og med et fordeelagrigt Skuds- maal var dimitteret fra Universitetet; saa maatte han nu herefter ftlv serge for sin Underholdning, indtil han kom i et Embede eller andet Levebrod. Thi han maatte ikke vente strax fra Universitetet at springe i et Embede. Lårdom og Kundskab udgisr endnu ikke den dnelige Embedsmand. Han behsver Erfaring, som ikke erhverves i det eemformige akademiske Liv, men i Omgang med den store Verden, hvilken aabnedes den fattige fra Universitetet fardige Student ved Be- kiendtskab med gode Familier, hvis Born han paatog sig at undervise. Og saadanne Uuderviisningscondi- tioner kunde aldeles ikke slaae ham feil. Enhver for- muende Huusfader vilde med Glade tage imod en ung Mand til sine Bsrns Informator, om hvis troe og stadige Underviisning han kunde giore sig saomeget stsrre Haab, som denne ikke behsvede at deele sin Tiid imellem hans Borns Underviisning og Professorernes Forelæsninger, ikke behsvede at stiale Tiden fra hiin for at vinde den til Foiberedelse fvr sine Eramiua, men snarere kunde ausee sit redelige Underviisnings- arbeide som et Befordringsmiddel for sig selv. Thi jeg tvivler ikke paa, at jo vor uarrarende retsindige Cancellieprasident heller vilde tage i Betragtning til en Candidats Befordring, at han nogle Aar havde redelige« arbeidet med "Ungdommen i en retssaffm Borgermands eller Kongelig Embedsmands Huus, eud om han i den samme Tiid havde seet ham ugent- lig i sit Forgemak. Og for Fremtiden, uaar Univer- sitetets Forsinkelse skulde komme til Virkelighed, vilde denne Forandring give Anledning til en Forbedring i vor hele Promotionsvasen, son, saa hoil-gen tranger til Forbedeing. Men denne Sag bliver det da Tiid nok at tanke paa. Her har jeg.illene vildet mode den Indvending, som giores imod Universitetets Forflst- ning fra Hovedstaden af den Hielp, som den fattige Student kan have af Informationer i denne folkerige Stad. Denne Hiel? er i mine Hine ligesaa ffadelig for Studenten som Student, som den ofte er ti! liden Nytte for Undervisningen- Til Slutning vil jeg endnu sige to Ord om de Stader, som skal vare konunen i Foislag til Univer- sitetets Forlaggelse. Man har navnet Sor^e og Colding. Det forste er i mine Sine ligesaa uskikket til et Universitet, som det sidste skikket. Ventelig er det den Forlegenhed man er i med Soroe Akadcmie, for at satte denne forfaldne Maskine paa nogen Maa- de i Gang igien, eller og de der forhaanden varende Bygninger, der kunde tiene til Grundlag, som har fott Tauken hen paa dette Sted. Men saadanne Ve- tragtninger ere for ubetydelige ved et Universitets Anlag for 2de Niger, hvortil Stadet ikke ma^-e væl- ges efter den usrvarende Tiits Beqvemiuelighed, men efter langt videre gaaende Udsigter. SorLe cr en Landstad, hvortil al Tilssrsel af Levnetsmidler og andre Fornsdenheder bor skee til Vogns, og meget hentes fra Hovedstaden 10 Mile borte. Vel ligger det i en frugtbar Egn, tat ved den almindelige Lan- gevei; hvilke Bekvemmeligheder synes at skulle love det en bestandig Forraad af Livets ftrste Fornødenhe- der. Men det har en farlig Concnrrent i den folke- rige og yppige Hovedstad, som stedse vil opskrue alle 12 1 ? Par rs Priser fer de andre S-'allandffe Stader, og i hvortil dei? sannne bcqvemme Landevei lctter saa nieget ? Tilforselen. Man kiender desuden den siallandffe ? Vondes Viis, heller at fore sine Varer til Hovedsta- den, end sirlge dem i Narheden, om han end kan ) faae dem ligesiia got bctalte der som i Kiobenhavn; ^ hvilket vel ikke blot bcroer paa gammel Vane, men H har sin ^rund deri, at han kan faae sine egne For- si nedenheder baade til letteiePriis og af bedreGodhed i i Hovedstaden, end i de smaae Kiobstader i hans ? Nabolav. Man har deifor stadse klaget over Sorses - Dyrhed, selv i Nidderakademie^s meest blomstrende - Tiid, og jeg eri'drer ar have horr af sal. Sratsmi- i n sier Scheel, ar hans treaarige Ophold ved dette > Akademie kostede ham ZoOc? Ndlr., hvilke hanmaatte ! lade sig afdrage af sin Arvepart. Andre har det 5 koster i /oo Nolr. og dcrover aarlig. Uden Tvivl har S denne Sleders Dy.hed varet en Pind med til Aka- 1 dcmiets Ligkiste, og den vilde ikke blive ringere ved Z den storre Consiux ril et Universitet, og mere tryk ^ kende for de mange Fattige, som her vilde komme ? sammen. Fornden denne oekonomiste U'eilighed vilde > er Universitet i Soroe endnu i flere Betragtninger / vare Hovedstad n for nar. Idelige Excursioner til !. Hovedstadets saave! af Larere som Lare> de, vilde af- Z bryde Forelæsningerne og forstyrre den akademiske ^ Noe. Idclige Besog af Hovedstadens Folk, iscrr om ) Sommeren, vilde gisre det samme. Hovedstadens > Ferneielser, Adspredelser og Moder vilde snart blive l Universitetets, og man vilde ingen Fordeel finde af » at have adskilt sig fra Hovedstaden. Ministre og , Collegier vi-lde blive overhoengte m^d Ansogninger, ? Forestillinger, Vesvaringer uden Ende; kort: alle z de U'eiliqheder som Universitetet har i Kiobenhavn, l vilde det beholde i Sorse. Z Colding derimod fik Universitetet mere Noe, ? og kunde bedr? danne sig efter sin Bestemmelse. Det O. ligger i en frngtbar og velhavende Egn, og kan ikke have Mangel paa Tilfsrsel saavel fra Land- som Soe- siden. Universitetets Nkrvarelse vilde give den frie coldinghufisse Bonde Anledning til mangen for hanS Vindskibelighed gavnlig Spekulation. Jeg regner ogsaa meget paa det i Narheden varende yndige, strabsomme og sædelige (Lhrlsrlanefeide? Skulde ikke Christiansfelderens milde og javne Sader, hanS Tarvelighed, Neenlighed, Vindskibelighed have en velgørende Ji.dflydelse paa Universitetet? Skulde ikke denne Colonies Handelsaand og Fabrikflid give de akademiet Larer? Leilighed til mangen gavnlig Lektion f.r deres Tilhorers? Nu Ncerheden of Hol- steen og Tydst'land? H^or vigtig kan den ikke blive for vor Litcratur? I-g har i Fortalen til den forste Deel af den ved et Selskab paa Hr. Agent Gylden- dals Forlag 1787 udkomne fuldstcendige t)>ds?e og dans?e Ordbog sogr ar bevise der rydffe Sprogs og den tydffe L'.teraturs Vardie for Danffe. Hn' jeg ikke varet uheldig i at fore dette Beviis, saa ligger for Dagen, at vore Fremskridt saavel i Moders- maalets som V denskabernes Dyrkelse har gaaer pa- ralcl med de Tydskes, og ar der er intet curopaiff Folks Literatur, vi bor var? opmcrksomin re paa, baade i Henseende til Fremgang og Tilbagefald, end disses. Vor videnskabelige Communication med dette Folk vilde uden Tvivl vinde meget ved et Universitet paa Grandserne af Tydstland. Endnu en temporar Fordeel vilde Universitetets Anlag i Colding kunne drage af Niber Stifts og Coldinghuusamts nuvcerende Amimind, begge op- lyste Mand, hvis Erfaringer og lokale Kundffaber Negieringen ikke vilde undlade at nytte ved de forste Indretninger, og fornemmelig til at organisere saa- vel det borgerlige som akademi>7e Pol tie, paa hvis Organisation det nye Universitets Fasthed og Flor fornemmelig vilde bcroe, men hvortil udfodredes 122 Mand soin havde Sindighed og Mod til at satte sig over Tidernes lsse og blsde Grundsætninger, og for- agte den Rocs som erhverves ved at reniporiscre og foie sig efter Tidsalderens hersende Aand. Disse Tanker nedffrev jeg i Begyndelsen af Juli Maaned, da Rygtet om Univrsi etets Forflottelse var almindelige, og vel ikke ganste uden Grund. Nu jeg giver dem i Trykken, er 'Rygtet forsvundet, og ingen taler mere om delte Anliggende. Det sidste er mig heller ikke ukiart, ifald det allene var Hoved- stadens oicbliilige Fordcele, som havde motiveret dette Forflag, og ikke den arundfastede Tanke om Videnskabernes og den studerende Ungdoms Vinding ved denne Forandring. Thi Sagen var da, som sagt, bleven overilet, og vi vilde i Stedet for vor qamle gothiffe, men grundmurede Bygning, som nu over zoo Aar har trodser Tid. rnes og Tcenkemaadens Afvcxlina, og forsyner begge Niger med Embeds- mand , som ikke have rogtet Statens ZErender flek- tere end andre Rigers Embedsmand -- vi vilde, siger >ea, i Stedet for vor gamle gothisse Taarnbygning, have faaet et maastee pynteligere og mere alamodiff, men Bindingsværks Dukkes?ab, der skulde faldet sammen over vore Borncborns Hoveder, og ncppe naaet tredie Ginerarion. VII. Universitetets Tab ved sidste Ildebrand. ?!f 5)rofessorboll'czcr ere brandte dc 2de i Stndii- strcrdc beliggende, saa kaldte nye Residentser, den «ne beboet af nu afgangne Professor Kratzenstein, hviS til Univcrsitttct legerede physisse Apparat for den stsrste Deel er bleven et Rov for Luerne; den anden af Hr. Professor N. L. Kall. B.gge forms- des at kunne blive opbygte igien af den Sun., hvorfor de i Brandforsikringskassen ere forsikrede. Og da begges Beboere skal have forsikret deres Jndboe i Stadens Msbelforsiktingskasse, og Consistorium har serget for at komme den brandlidte Collega til Hiclp med Hunsleie, indtil hans Residents kan blive opbyg- get; saa haaber man, ar det derved lidte private Tab ogsaa vil kunne forvindes. Et betydeligere Tab har Universitetet giort i Valb'endorffs Studemerboelig eller Collegium i S t. Pedersstrade, som er afbrandt paa Murene nar i underste Etage og Auditorium-bygningen i Gaarden, hvilken tilligemed Bibliothekct. som der var forvaret, er bleven reddet. Da dette Coklcgium er i Brand- kassen forsikkrer for en ringe Sum, lom ikke er til- strakkelig til delS Istaudsattclse, saa nod^s man efter Fundatsens Forssrist *) at angribe Alummrnes Stipendium, hvilket bor indeholdes og anvendes til Bygningens Oprejsning, nl stor Savn for oe fat- tige Stipendiarii, isar dem, som allLinX l)eliAnzru8. Han har legeret til Univer- sitetet en Capital af l2oooNdlr., hvoraf Renten, efter hans Enkes Ded, stal anvendes til cn physisk Larers Len og det physiste Studiums Fremme ved Kiebenhavns Univ. Ved hans Dod ascenderer Hr. Eta^sraad Sax- torph, der siden 177Z har varet I'i-o5et!or ve^gnaruz, til Lon ved Universitet, som 2den I^seiicus orciingl iu8. Da Universitetet ingen Lsn har for en Larer i Pbysiken, m n dette Læreembede stedse har varet ftrbundct med Læreembedet i Mathematikcn eller Medicinen, og efter sidste Universitetsfnndats skal beso^ges af cn Professor i Medicinen; faa staaer det derhen, hvorledes denne Videnskab herefter vil 5l,ve forsynet- I de sidste Aar har Hr. P. vfessor Aavhcim I2Z fast og examineret i Physiken, som Vicarius for as- dode Senior Prof. Kratzcnstein. Senioratet ved Univ. tilfalder nu Hr. Lonfe- renceraad Obelirz, som aldste Consisiorialis. Befordring. Under 26 Juni er Hr- Generalauditsr og Pro« fessor Nørregaard bestikket til at vare anden civile Meddepucerer i Admiralitets- og Ccmmissariatskelle- cium med 8^ Ndlrs sårligt Tillag, og virkelig Etatsraads Rang, samt derhos vedblive ar vare Gt- neralauditor i Soeetaten. L. ce r d e Pro mor ioner. Hr. Mag. Jens Bloch, 2den Capellan ved Holmens Kirke, har af dettheologiffc Fakultet i erholdet Diploma som Doktor i Theologien. Hans Inauguraldisputats bliver med dct sorste trykt. Ligeledes ere de Herrer Niels Hoffman Sevel Bloch og Gregers Begtrup, som begge i nogen Tiid have studeret i K el, af det philosophiae Fakul- tet sammesteds promoverede til OoAoies ?IiiIoso. plilT Lc ^laAlsiri .litium: deii forste fravar?nde, efter en indsendt Disputats: den sidste efrerat have paa t>ds^ besvaret ad- ft.llige i samme Sproc; opgivne Spogcmaale, meest phlosophske, oasaa nogle historiste og kameral,stiske — ingen af den klassiske Lileratnr — og fsrelagt Fa- kultetet sin Disputats nu aftlykt i Iena. Rectoratets Gmskiftelse. Den 4 Iunii nedlagde Professor 2^adcn Rek- toratet, og overleverede samme til sin C'fte mind, Hr. C'tateraad Sa^torph, ved cn Tale, hvori han forklarede hvad som var vederfaret Universitetet ibans Neklvrats Tid, siavcl i Henseende til nye LarercS Veffiktelse, som i Henseende til den ril UnivcrsirctS' godsels Forbedring nedsatte. Comniission m- v. Dc 124 til denne Lejlighed af Seeretarius Consistorii Hr. Professor udstadte Jndbydelsesffrist beskri- ver den telegraphiske Ronstcs Historie. Skolee mbedsexamen. Mandagen den 2den Marti 1795 holdtes Exa- men for Skolelærere, hvortil fremstillede stg Georg Frederik lT>einschen<5', som efterat have forfærdiger de befalede ffriftlige Specimina, nu underkastede stg den mundtlige Prove, og irholdt Charactercn IX. Vigtige danske Skrifter. Repertorium for Fædrenelandets Neligionslarere, lste Aargang, lsteHeefte, København 17Y). ^ctte Skrift har giortstsrre Sensation i Pnblikum, end det, idet mindste efter dette forste Haftes Indhold at domme, fortiente. Der kunde heller ikke andet end pirre den almindelige Nyefigenhed, da det blev anmelder som "et Prodnkt af mange Aars "Tankning og fortsatte Provelse som et Vark ''hvis Hensigt er intet ringere, end at forberede en ''Reformation i det theologisse Studium, som det " hidtil dyrkedes i vort Foedreneland som et Skrift, "Udgiveren selv er overtydet om, h?rer til de vigti- "gere"; endelig som en offentlig Opfodring til alle Religionens Venner, at begive sig under Udgiverens Fa- ne, og g>aae til Feldts med ham imod symboliffe Vsger »g Kirketroe. Hver Maaned ffulde udkomme et Hcrfte «f 8 Arks Scerre'se, og z Hefter udaiore et Bind. Nu jeg skriver dette, ere ncesten 5 Maa>»eder forlobne siden der lste Heftes Bckiendtgiorclse, og endnu intet videre udkommet. Efter Udgiverens Erklaring skal man ikke kunne oversee eller bedomme hans Plan, forend i det mindste een Aargang er udkommen (Li- de zs). Der bliver da intet tilovers for en N^n« sent, end at anmelde hvad han finder under hv.r afde Rubriket, som dette Hefte bestaaer af, og overlade til Tiden at udvikle Planen. I Indledningen, som er en Tiltale til Fædre- nelandets Religionslærere, gior Forf. laseren be» kiendt med sin Person, for saavidr han vil, at denne stal kiendes, det er, med sin Opdragelse, og sin videns ^ ffabelige Dannelses Gang; thi for Resten forsikrer han, at det er umueligt at udspeide ham, da hver- ! ken den, d r afdriver hans Manuffript, eller den der giver Afskriften i Trykken, veed hans Navn. I denne Indledning stoder jeg strax an ved den fsrste Periode. ''Det ligger i Menneskets Bestem- " melse, at han skal udvikle alle sine Anlceg til den "yderste Punkt". Naar dette ligger i Menneskers Bestemmelse; hvorfore udvikle da saa saare faa Men- nesker alle deres Anleg? Beroer ikke denne Udvik- lelse paa de Omstændigheder, hvcri ethvert Menneske sattes i Livet, om de ere skikkede til at give hans Anloeg Stod til Udviklelse, eller ikke? Hvormange Menneffer doe ikke hen med de bedste Anlcsg, af Mangel paa at vcrre satte i saadanne Omstændighe- der? "Den resonerende Fornnft trcenger overalt "frem, og Ideegangen udvider sig i et evigt Rreds- Hvad er det andet end sige: at vi komme sicdse tilbage til de samme Ideer igien? og delte er nok Sandhed- Men hvorledes kan da vore A ilcrg udvikles t l den yderste Punkt? Hvad er den yder- ste Punkt i en Cirkel? "Vi ere ikke mindre det 4 8 "Aarhundredes end Danmarks Borgere". Det var et Spring jeg ikke havde ventet mig; og nu etSprin-g til, saa have vi Forfatterens philosoph jke Troeebe- kiendelse. ''I sin hele Fylde" — hvorfor ikke: i Ti, dens Fylde? — " aabenbarede sig Sandhedens _ som Verdens evige Lcrrcr eengang forsat, "tede alle dem, der ffulde forkynde hans himmels?« "Lare->-i fin ypperste NepresentantHvo kan tvivle om, hvem denne Ncpresenrant er? vi kiende ham alt af Dagens Anliggende. " Immanuel "Rant"— paa Danff: med os Gud Rant— " velsignet vare hans Navn i Menneskehedens Aarbo- "gkr! var Manden. Philosophien blev ved ham ' Videnzkabernes Vdenjkab".— Et Udtryk, Fichte ny ligen stal have opfundet, og strax optages der af Gelvtcrnkerne. " Vort Studinm bcsastede han paa "en uryggelig Grundvold. I det hin viiste de tran- " scendeme Synspunkters optiske Bedrageris, ophce- "vedehanpaa cengang Fa^alismus, Alheismns og 'Tvivl om Sielens Udodelighed ", og saaledes ve^- j bliver denne Nhvdemonrade endnu nogle Sider, ind- : til S. Z2., hvor Udgiveren kommer til sin egen !. Historie, og fortceller os: at Gienvordighe) var hans !. Opdragcr; hans Dannelse aldeles hans eget Vark; » at han tidlig vant til Selvtanksomhed, hyldede i en t modnere Alder ingen anden Autoritet end Fornuftens; » at han folede Kraft at bane sig fclv en Stie giennem Z Labyrinlhen af Vedtagter og Sadvaner, at han kicn- Z der intet sterre Gode paa Jorden end Friehcd, og j derfor er bleven miskiendt og forhadt og forfulgt af , vcZium tl)eolc>^icum j den Kreds hvori han levede: ? han har varet een af de sorste i Danmark, s.m be- g gyndte at studere den kritiske Philofophie, hvori han, z efter mange Debatter med sit System, omsider fandt A Sandhedens hoieste Princip. Og nu da han faae "de Mand, hvis cerefulde Lod det blev at undervise " "moralske Basener om Grundene til dcres Rettighe- 'der og Pligter, til deres Forventninger hiin Side " "Graven, vankundige om det de stadfæstede; vg han 'faae de Moralitet og Menneskehad forstyrrende " " Folger af denne Vankundighed: rafineret Frivolitet " "i de hoicre, og vild Ryggesloshed i de lavere Fol- "keklaffer: nu troede han det atvareTiid til at bry- '^'de sin pytagoraiffe Tausheo, om han end skulde Z25 "vare deni Rsst, som raaber i Hrken". Nu " fac- "tede han det Forsat, ved Udgaven af delte pcriodisse "Skrift, at gisre Fornuftens almeengyldige Krav " almeengieldende hos de Mand, der blirde vare dens ''Sagforere: noiagtigen at undersoge den geistlige "Larestands Bestemmelse, at efterspore alle de Mid- "ler som fore did, og beregn, deres Virkningers "aqvatorisse (?) Storelse, og derved befordre Rc- ''l.gionscultnr og Menneskehedens Tarv". Af d nne SkriftelS, saa at sige, Genealogie, vil Laftrne skionne, at Lyst til at havne sig paa Theokogerne for del Had og den Forfolgelse han har maanet dsie af dem paa den Tiid, da udvortes Om- stændigheder forbode ham at oplade Munden, er een af dc forncmste Aarsager, fem det har sin Fodsel at takke- At han ogsaa årlig har betalt Had med Had, Forsslgeise med Forfsigelse, vil man allerede sce af deite i ste Hastes Indhold, hvilket jeg nu vil forelaggc. I. Om RirkebFnuen, Resultater og Ideer. Ved Kirkebonnen er her meent den Von, hvormed Pradikanten begynder sin Praken- Dette Stykke er ikkun et Fragmcnt, og burde altsaa ikke bedommes, forend man seer Forrsattelsen. Det indeholder man- ge s?»onne og sande Tanker og Velra.Minger, men indkladte og ofte indhyllede i det morke kantiske Konst- sprog, og derved oste ikkun for denne Sekts Tilhan- gere forstaaelige. Vist nok vinder Skribenten ved saadant Foredrag det, ar mange almindelige og be- kiendte Tanker synes mie, fordi man horer nye Ord; men Kundskaben selv vinder intet, og den gode Smag i Foredrager taber. Man vanner sig til at tage Ord f.r Tanker, og fatter en Vammelse fsr det jcvne og simple Sprog, som d-t der ikke er saa krafifuldt som Konstsproget. Forf. vil dog, "at ethvert Ho- ''ved burde som hvert Hiertehave sin egen Charaktecr'', og at en Pradi^ant meere end hidindtil er skeet, bur, de prcedlb'e sig ftlv. Men hvorledes skal den Selv- 126 cultur, som dette ftrudsatter, vise sig,naa>r jeg ikke cr i Grand kis ar udcrvkke det Sclvtcrnb'te, uden ved mit Udtryk ar robe, hvad Stole jeg horer tii? ^>ior da Skolesproget Selvtankeren? — Dette maae jeg endnu anmærke ved disse Resultater og Ideer, at Forf. n deruden glemmer sin Gienstand, som var Rirb'ebsnnen, og ud'obcr i Vetrag'ningcr over Bønnen i Almindclrghed, hvorhen hore ( §.6 og 7. For at gisre de givne Negler om Kirkebønnen anvendelige, tilfoics cn virkelig Krkebsn, holdet foran en Pradiken " ovcr Bonnens Natur og Hcn- "sigt'', hvilken Praken med det forste stal blive ind- rykket i Nepertorium. Det gielder her, hvad saa ofte cr blevet bcmacket: at det er lettere at give Neg- ler , end at folge dem. Forf. har med Nette kravet, at Bonnen stal udmarke sig ved sand Folelse og Sim- plicitet (S. 52). Ingen af Deelcne finder jeg i dctte Mynster. Folelsen, som deri hcrster, er den stolre Tanke ''om Mennestets hsiere Vard end andre Skabningers'', om vor "hellige Bevidsthed af vort adlcre Selv; og det uden mindste Vink om, at vi behove der Vasens Medhielp, som vi rette vor Bon til, for at vedligeholde vor Mennest>'vard, for at stige i Foradlelse; meget meere en Opfodring til Men- nestet at haandrhave de ham forundte Rettigheder- Man hore? "Til din synlige Skabnings Herre op- bolede du Menuestcr, og udrustede ham med Evner, hvis Anvendelse stulde haandthcrse de Rcttighe« 'der du forlenede ham". Er det Sted l cn Von at tale om Mennestcrs Rettigheder? eller rober Ta- leren ikke, at har beder efter Dagens Aand, og ikke efter Jesu Religions Aand, ftm han dog forlanger af den Bedende § 7. —' Ntsardige Fader? Endnu "har Mennesket ikke forbrudt sin moralste Adel, 'endnu cr han din Herligheds Glands og dit Vasens 'Villede". —''Maatte vi dog erkiende vor hoiere Stilling i Menncstehcdens evige Foradling!'' 0. s. v. — Nu Simpelheden! " Du gav Mennestet et "solende Hierte, at Srraalcrne af dct utilgangclige "Lys, du beboer, stulde varme det: du gav ham "Tænksomhedens stielnende Blik, at et bedrageligt "Veirlys ikke stnlde blande ham, og i begge disse "Krafter Indseglet paa hans evige V.'steminelse".— "Du l>;gde cn verden i Mennest.ts H erte. En- "hver hans Gierning stulde, som den, vare et selv- "stai'.digt og uforanderlig' Heelt"— " fast og uryg- "gclig, alle vort Vasens Pttrelser bestemmende, vare "Troen paa dig, du hellige Treenighed?" Videre forlanger Forf. § 2, ar Vsnnen stal vare modificeret og noiere bestemt ved den i Fore- draget afhandlende Materie. Ogsaa denne Negel finder jeg l det iagttaget i det forelagte Monster. Dm afhandlende Materie var over Vonnens Natur og Hensigt, derem finder jeg ikknn dette temmelig ved Haaret trukne Sted, som sigter til Prakenens Ind- hold. " Enhver af vore Bom cr stulde da " — naar vi i aandeligere Kundstab om Gud, i inderligere Folelse af vort Forhold til Gud, erkiende vor hoiere Stilling i Menncstehcdens evige Foradling — "vorde "et Aftryk af denne renere Kundstab, et Udbrud af ''disse hellige Folelser — og enhver af vore Bonn.r "vilde du, o Fader i Himmelen, opfylde, fordi de ''bringe os vor TilvarelseS ueudelige Formaal nar- "mere, og saaledcS forherlige din M'. e." Det svriae bestaaer i Ic>ci som kunde lige saa godt have Sted fo^an enhver anden Prrken. Men maastee disse loci hore til den forste Egen- stab, som Forfatteren kraver af cn Von: "ar dcn "overhovedet stal vare cn Neligionebekiendelse in nu- *) Acttc Udtryk kalder Forfatteren bibelss, og crkla?« rer det for en "st'ivn C.arakleri^me til den kan- "tisse Idee cm det hoiesse Gode." Lad dein see til, som forstaae dct! ""ce." Og da maae jeg tilstaa«, at dersom Reli- »ggioi»sbe?!endelse er Bekiendelse af den Sekt i Phi« ottoftphien, som Lareren har svoret sig til, saa mangler Ziikke den forelagte Kirkebsn denne Egenskab. Men sjjeg har troet, at RirkebFnnen ssu^de tiene, ikke til i«at gisre Tilhsrerne bekiendte med Pradikantens phi- dttosoohiske eller religisse Meninger, men til at stemme xjdem til det foroenrede Foredrag, og gisre dem om- Ntrent den Nytte, som den Iste Akt i et dramarisst IStykke, aabne dem Indsigt i den afhandlende Ma- >tterie, og spande deres I?ysgierighed og Agtsomhed ?1for dens Udforelse; og at Jndkladmne.cn af en Vsn Ziikkun valgtes, for at give Foredraget Vigtighed, Is'M det, der krævede prXsenz nuinsn, ct hsiere V>r- '^sens Undcrstottelse, naar Lareren skulde faae Kraft 1«at fremsatce det, og Tilhsreren hore det med Op- byggelse. I Slutningen af denne Bsn synes Forf- at be- nMae en liden ii-aus, som let kan forvirre den Magtsamme. Han apostrophercr her den hellige IT>ccnt'ghed. "Fast og uryggelig vare Troen paa Z"dig, du hellige Treenighed!" Den som fra Ind- ledningen erindrer sig hans Ei klaring: "at der i det I'' hsiele Vasen hverken er Triniter, ell r Duutet, i"men llniret", kan ler falde paa, at han med Eet ir bleven o.avendt, eller at han i dcr mindste har Ii?)ildet smigre det Auditorium, for hvilk.t denne Bsn lir bestemt. Men ved ns.ere Opmærksomhed bliver ll^ian vaer, at det er den kantij?e Treenighed: ^(?ed, Sandhed og Dyd (c^enne Sekts Skibolet), vOvorpaa han Snster, at hans og T lhsreres Troe maae N»are fast og uryggelig. Z en Efterskrift S. 6l. laster Forfat, den lAnddeelmg af Sognene, som har Sted i Kioben- 'si!»avn og paa flere Steder, da Zndvaanerne ere lagte liil Sogns efter Gaderne, og ikke efter deres borger- lige Forhold, som dog burde vcere Maaleiiok« ken for deres religiøse Rultur. Derved sseer de^ at denne brogede Vrimmel af allehaande Folk samles i alle Kirker, som gisr den ubillige Fodring til Pra- sten, at han skal vare Alle A^t, og derved indjkran- ker hans Gavnlighed- — Jeg tvivler meger, at den Vandighed, jolu den brogede Vrimmel af Tilhsrere volder Folkelareren, vilde haves, om Meenighederne inddeeltcs efter Zndvaancrnes borgerlige Forhold, og overalt, at dette Forhold er den rette Maalestok for den religiose Kultur. Indser i N lig.on, og N-ligwsitet retter sig ikke alli-d efter Stand, eller efter den Knlcur som fodres til er Embeds Forelse. Man finder de dueligste Mand i Forretninger, de indsigtsfuldeste Videnskabsmand og Larde, som i reli- gies Kulrur staa? paa samme Trin som Almuen, og silede sig velholdne ved ar blive ved Almucns Troe. Det volder: de ansee Religionen mere for Hjertets end HiernenS Sag, og da de sole HierterS Trang tilfredsstillet ved deres Fadrenetroe, see de inqen Aarsag at forlade denne for nogle speculu ve Menin- gers Skyld, som ingen Indsiydelse have paa det prakt.ske Liv, hvilke de overlade dem at kiv.s om, som WnneS derfor. Jeg stulde ogsaa sorenakke den Pradikant, som vidste at vare Alle Alt, og ftahvis Foredrag enhver, hvordan end hans borgerlige For- hold var, kunde bringe noget hiem m d sig ril Troft og Opbyggelse, for den, dcr ikke vidste at pradik-, uden for cn vis Klasse af Tilhsrere, og maaffee alleene for dem, der vare aldeles overcenstemmende med ham t religisse Vceninger. II- Jesu Gang paa Havet. Et exegetiss Mirakel. I ct Srev ti! en dansk Theolog fra proft ssor Paulus i Jena. Udgiveren beret'er, at dette, endnu ikke andensteds, i Original eller Over- sattelse, aftrykre Bidrag, var blevet ham tilsendt. Afhandlingen selv, hvortil dette er Bidrag, er be. kiendt nok af Paulus's Memorgbltten. Her besva- 52K rer han de Indvendinger, fem ere givlte im?d hans Forklaring over dette formeente Mirakel, iscrr af hans forrige Larcr, Professor Storr i Tybi"gen- Han har kaldet det et exegitisk Mirakel/ fordi hin troer ved sin Exegese at have bortforklaret a'r der Mirakulose, man hidindtil har fundet i denne Til- dragelse; og jeg kalder det i en anden Forstand et e.regetlssr Mirakel, fordi jeg ikke nok kan forundre mig over al den exegetiske Klogt og philologiffe Lår- dom, lom her er anvendt, og i mine Tanker spildt i samme Hensigt. Hvad jeg ved en anden Lejlighed (.see nye Krit. Ionr. for 1778. S. 142) har domt om denne Maade at forklare dc for mirakulose holdte Tildragelser i Bibelen, kan jeg endnu ikke frafalde. Hvad Tildragelserne vinde i stsrre Rimelighed, eller jynes at vinde (.thi ofte er det ikkun en miraknlss Maade som sattes i Stedet for den andcn), det taber den bibelske Historieskriver i Paalidelighed og Troe- vcrrdighed. Og hvilket Tab mon vare stsrre, enten vores som bekiende, at vi ikke begribe, hvorledes det er rilgaaet, at Jesus har kundet gaae paa Vandet, at Stormen har lagt sig paa hans Befaling og a. m., eller Religionens, naar vi nodes til at antage de bi- belske Historieskrivere, enten for saa dumme og uop- lyste Folk, at de have holdeten Illusion af Sandser- ne for en virkelig Tildragelse, eller for saadanne Bedragere, at de have villet indbilde deres Lasere det, endskiont de selv vidste det bedre. Thi at alle z Evangelister, som have fortaalt os Tildragelsen med Jesu Gang paa Havet, virkelig have staaet i den Tanke, at denne Gang har varet noget overor- dentligt, ja atIesns selv har villet, den sknlde ansees derfor, er saa aabenbart, at man taber alle Kiende- marker paa Sandheds Tone, naar man kan tage Feil heri. Men dette gaaer mig her ikke videre an. Stykket er indledet med nogle Betragtninger af Udgiveren, hvis Resultat bliver: "at den kritiske "Philesophie har aabnet den bibelske Hermeneutik, "saavelsom alle de Videnskaber, til hoilke dens Ind- " flydelse naaede, nye og liberalere Synspunkter. "Fornuften er ved den bleven Skriftens gvldige Jn- " ttrpretHvad man kan vente sig af denne phi« losopberende Theologie, som ved Kants Religion innerhalb der Grenzen der blosien Vernunft, begynder at leve op igien, det er blevet ftrklaret i disse Blade iste Aargangs 4 Hafte, i Anledning af Mag. Mollers Ov rsatt-lse af Pauli Brev til de Nommerc; og hvor skadelig overalt Philoftpherelyst er i de bibelske Skrifters Fortolkning, har iLrnesti i en herlig Afhandling : vanirare l^kilntoplianrinm in inreijZlLtatione lidi cnum 8. 8. (opusc. cri. rica ?. 2ZZ.) saa tydelig lagt for Dagen, og med Excmpler oplyst, at ingen sand Vcn, jeg vil ikke sige, af Religionen, men allene af sund Fortolknings« ksnst, kan onske den kantiske Fornuft - Hermenenuk Fremgang. III. Rongelig Rabinetsordre til det theo- logiske Fakultet i Hqlle. Et meget merkvardigt Stykke, isar dersom ders Autenticitet kan beviislig- gioreS, og det, som Udgiveren forsikrer, hidindtil ikke har varet trykt. Men ganske besynderligt fore- kommer det mig, at da man har kundet lrykke, nasten ustraffet, hvad man vilde, imod det preussiske Reli- gionsedikt, man da ikke fra den ?ote April 1794 (da dette Reskript er underskrevet) stuide have ved Trykken bekiendtgiortet Rongel^t Reskript, som jo ikke var forbudet at bekiendtgiores, og efter sm Natur ikke bor vare apskryphisk; saa at det allerforst maatte see Lyset i en Oversættelse i Danmark. Denne Tvivl om derS AEgthed gior, at jeg ikke kan deele Udgive- rens Indignation over Reskriptets Indhold med ham; allerhelst jeg ikke k m troe, at en Mand som L^sselt, der har doceret Theologie i Halle henimod et halvt Sckulnm, skulde lade sig foreskrive, ikk allene hvad/ men ogsaa hvorledes han herefter skulde forcdrage Dogmatik, Exegerik, Hom letik og Kirkehistorie. Man kan rwde en Lcerer til ar tie, men ikke ril ar tale; at ncdlcrgge sit Embede, kan dog ingen Monark formene ham; og saa beremte Mcend, som en Deel af de halliske Theologer ere, ^ kan der ikke mangle paa Leiligh^d at komme anden- 1 steds an i Tydskland. Jmidlertiid er der formeente ? Reskript Indhold: "at fra nu af alle de Modevil. "kaarligheder, som hidtil fandt Sted i dogmatiske, ' exegetiste og homiletiske Forelasninger, alle såkaldte populalere Dogmatiker, alle Skrifrforklaringer som bcroe z ^ blotte Hypolheter, og alle de ester den "herskende Tone indrettede Anviisninger til at pree- "dike, for bestandig skulle ophsre". IV. Vlb'lsgraphie. Under denne Rubrik re- ) renseres: i) dcn beromte Politikers Thomas P -.yne's , rlie s^e of keason , som i forrige Aar udkom i Pa« i ris, og hvori han bestrider Aabenbaringen, for at fcette Fornufrrcligioncn paa Thronen. Det er nok i ikke Vigtigheden af dette Skrift, der har bevcegct l Udgiveren til at giore fta vidtlv'rigr et lldlog deraf, a og paa adskillige Steder ar igiendrive der. Payne synes hverken for sin Zndsigr i Philosophie eller bi- ^ belsk Kritik at vcrre nogen farlig Fjende for Aab.nba- i ringen. Mg veren har ventelig ikkun vildet betieue >1 sig af hans Skrift, som et Vehikel til ar faae sine ? egne Mcninger i Religionen fremsat. Saale.'es 129 lmderssriver han "med fuldeste Overbevisning" Paync's Troesb.kiendelse, s m lyder saaledes: "Zeg "troer paa een Gud, og ikke paa flere; tillige haaber "jeg Lyksalighed efter dette Liv. Jeg troer at alle "Mennesker ere lige, og at Religionens Pligter be- "staae i Udovelse af Neifcerdighed, i virksom Velvillie "og i de Vestrsebelser, ar bidrage til vore Medmen- "nrskers Lykke *). Jeg troer ikke paa den jodiske "Kirkes Tcoesartikler, ikke paa den romerskes, ikke "paa den grceskes, ikke paa dcn tyrkiskes, ikke heller paa dcn protestantiskes. Mme Tanker og nnt "Sindelag ere- min Kirke". P.a et andet Sted: " Meeningen om der gamle Testaments Inspiration "eller umiddelbare guddommelige Oprindelse finder "han ligesaa urimelig, som den, ved nsiere Refiek- "tivn maae forekomme enhver Fornuftig." Art.r paa et andet Sted, i Anledning af Payne's Fortal- ning om en Praken, han i sit 7de eller ottende Aar hsrte ovcr Menneskets Forlosning ved Guds Ssns Dod, som gav ham forste Lejlighed til ar fatte Tvivl imod Aabenbaringen, lcegger Udgiveren til: "denne "Hortcrlling er et Vidrag til dcn praktiske Pastoral- " klogskab. Saa mangen P.crst hcir det paa sin Samvittighed, ved sir dogmatiske Foredrag at be- " fordre theoreriffe Tvivl, og h'^ad vcrrre er, V,n- "rroe. Latizfackio dinitil vicaiia, som IN.1N s.ia ofre "horer paa vore Pc-dikestole, er en uchristelig Lf Payne's Skrift, som i Spot eis hans Guddoms Kraft og a. m. — Disse sidste ^ mod Religionen, og i forhaanende Udfald paa Jesu Meninger, siger man, hore til Kirketroen, og have moralske Characteer, har ssgt at overbyde sin Origi- ingen Grund i dct nye Tcstament. — Imidlertid nal, og siger ham adskillige droie Sandheder. Men have de dog i mange Aarhundrede varet anseete for z at han har villet giorc ham kiendelig, eller dog i dct vascntlige Dogmer i de Christnes Lare, og ansees mindste salte Laserne paa Spoer ester ham, finder derfor endnu af mange. Hvor vil vi da fortanke disse, ' icg lidt uo.rtigt. " forfatteren (siger han) er mig i om de dong 6cle fovfolge os, fordi vi negre L-rdom- "evrigt saare vel bekiendt. 'Det er Hr. H. C. me, som de ansee for Christendo.nmens ^.mdamen- n^'elig er dlevcn vor talartikle, naar vi holde osbesoiedeat fors ^e ailrre, "ger. Jeg holder det ikke for pligt, at gisre ham fordi de negte Meninger, som vi holde derfor? 1 "kie.ldeligere, uagtet man ku>,de meene, og det maa- ckeu! ^uain temere in-»v«r.^r lc^em tancnnuz "stee ikke uden Foie, at et Mennesse, der med saa iniczvam. 2) ^.ltcrari!^ DrcvocUmg af Dsh. '"megen Frakhed misbruger de danske Staterv Tryk- David N7ichaells, ifte 2^ind. Af denne Drev- Z "kesriehed, vel sortiente denne offentlige haanende vexling leveres et intercssant Udlog, isar af hvad V "Udmarkelse. Han maae selv.have felt, hvor tvety- som angaaer Historien om det larde "dig den Celebritet er, at spotte Religionen, da han som paa Frederik den 5tcs Bekostning sendtes ! "dog ellers pleier at navne sig paa Titlerne af sine til Arabien. Michaelis i Mttingen var, som be- t "Lvrige, ligesaa ubetydelige, Skrifter". Jeg sM- kiendt, den der foreftog denne Rnse, og da o-rend. aer tillige: er det conseqvent handlet, ar holde sig Statsminister, asdode Grev Bernstorff, den scm 1 bosset til at forfslge ved offentlig haanende UV- af Kiarlighed til Videnskaberne og AgtUse for Mi- mcerkelse den som ikke vil finde det Store i Christen- chablis Fortjenester, bragte den til V,rkeli.,l>d. Ex- dommens Moralsystem og Jesu Character, som vi trahenten fortryder psa, at de Fremmede alrid vare 1 tale imod Forseningsoffere, eller at haane Almuens Tilliid og Troe til dem, saa glemme de dog ikke V at indsticrrpe, at det ikke var Offeret som ssaffcde Forsoning, men Hertet, bvor med det frembragtes, vg at en from og gudsfrygts Vandel var Guderne kisrere, end de fedeste Offerdyr. Skulde ikte vore christelige Moralister gisre vel, cm de efterfulgte denne de Hedenskes Moderation, og lode Fcrsomngv- ^ lceren staae urokket, deelS for de Svage og Samvittighedsfulde, som have saa smme Bebreb om der^o Forhold til Guddommen, at de ikke troe, med deres bedste Handlinger og Foriatter at kunne tilfredsstille den Hoieste, deels som sidste Novanker for de sorhaerdede Syndere, der i Osdstimen hverken have Todeller Kraft til at gribe andet Rednings inddel, og hv.-kc Mennestel.ghed dog byder at bevare fra Fortvivlelse. ^ Jeg ncrgter derfor ikke, det har forarger mig, at finde hos en af vore ypperste Talere denne Apostioph til i Aagerkarlen: kald mig ikke i din D>>dsrime: for dig har jeg ingen Tr>sst; og jeg anseer dct mere lor en kraitig rhetoriss Vendmg, end at dct sknlde v^re Menneskevennens Alvor. "vore Formyndere i Literaturen, som icmdre Ti'-g . Han sar Net, men jeg befrugter, naar man under- j ssgte Grundene hertil, vilde maaffee en Deel af > Sk lden falde paa os Dansse silv. Og naar vi ikke s selv vil tage os af Litcraturen, maae vi vcrre glade - ov' r de Fremmedes Formynderskab. — Han forlanger, > at Bernstorff skulde have ladet de dansse Lcerde udka- s ste Planen til Neisen, og derxftsr indhentet fremme- i de Lcerdes Betcenkninger. Jeg mener, den der havde s foreslaget Neisen, var ogsaa ncermest til at udkaste ' Planen; deruden var neppe nogen lcerdMand iDan- i mark saa almindelig bekiendt af Indsigt i den orien- > talske Lrteratur, som Michaelis i Tuskland. Man har ogsaa bebreidcr Bernstorff, at noesten ingen ^ Danske blcve brugte til denne Neise, undtagen Mag. ^ von Haven. Jeg kom til Gsttingen, kort efter at denne Neise var besluttet, og veed at den var tilbu- den adskillige Danlke, ikke allene Str^m . som Extrak« ten ncevner (ikke Professoren i Eger, men hans Broder, Borgemesteren i Drammen), men ogsaa Malhematikeren Mag. Weideman, en dnelig mig Mand, og flere, hvis Navne jeg ikke erindrer; men alle affloge Tilbud t, tildeclS af Frygt, som et udspre- der Nygte havde opvakt, at den hele Neise var en HandelSspeculation, og at Negieringen havde i Sinde at oprette et Handelscontoir paa den arabiske Kyst, hvor Selskabet, naar man forst havde lckket det der- hen, skulde forblive. Selv den eneste Dansk?, Mag. von Haven, drog ikke med af Lyst, men af Trang, fordi han ikke vidste paa anden Maade at slippe fra Gsttingen, hvor han var fordyber i Gield. V. Mærkværdigheder af den nyeste L.itera- tur og Kirkehistorie. Angaaer meest Kongelig Peensijke Anordninger i Neligionsvcrsenet, som alle ere stemmede ester det bekiendte Neligionsedikt. Man kunde onsket, at lldaiveren havde holdet sig t>l den blotte Nefermttone, og afholder sig fra Skialdsord, saasom "di'sie elendige ^Ncnnesker" (om Hermes, Hilmer og Wolccrsdorf, "et hoist clcendigt Svar — denne elcendige Bog" (om Thomas a Ke-npis, som af alle er blevet holdet for et af vore ypperste asketiske Skrifter) — " Daarekistesnak" — " cn Lands- " forråder" (Etatsraad Schirach i Altona). Ved saa- dan en Tone rober man kun selv den Forfslgelsesaand, man laster hos andre. VI. Rryptocatholicismus i Kritik og Antu kritik. Et blodigt Manifest imod Ud iverne af dette Ugeskrift — ikke for nogen Uefterrettelighed, eller Mangel paa Smag, paa Levema^de, paa Urbanitet, paa Agtelse for sig selv og for Publikum— men fe>rdi de have anbefalet et Skrift "af der infameste Af» skum" en Aloysius Hofman, og roestdets Oversetter. Dette Skrift er det famsse Wiener Zeitschrift, som Udgiveren karakteriserer som den sidste Explosion af en hemmelig Orden, der ophcevedes l?7Z, og bestod af de listigste Hoveder, sem havde indgaaet et rcedsom« Forbund imod Friched og Oplysning og Mcnneske- held. Den Varme, hvormed Fors. takker Udgiverne af Verlinscbe Monatbsschrift / fordi de g orde Pu- blikum opmærksomt paa denne Ordens (hvilken de indbildte sig at bestaae af skiulte Jesuiter) vedvarende hemmelige Machinanoner — aftnkter paa en besyn- derlig Maade mod den Heftighed, bv^rmed h.m i forige Nummer anfalder Etatsraad Selnrach i Alto- na, fordi han i et Stykke af den politiske Iornal havde giort sit Publikum opmærksomt paa ^llunnna- ternes Orden, hvis Plan var: "at stifte en egen "Moral, Statistik, Opdragelse og Neligion paa Nui- ^ nerne af al selskabelig Orden". Denne kalder han en Landsforråder, og opfodrer ham til at giore cn detailleret Angivelse af denne farlige Sammenrortelse. Naar Schirak var ligesaa overbevust cm Illuminq-. ternes for Staten skadelige Grundscetningr, som Gedike og Viester vare det om Rrsptosesuiternes, IZ2 saa var han jo ligesaa forbunden som diss? ar giers Publikum opmarksomt paa dcm: hvorfor ssal han da lastes, og disse roeses?—Forresten, om man ogsaa kunde underskrive de fleste af Forfatterens Domme og Tanker i dette Slridssrift, saa revolterer dog hans Tone og Sprog. Jeg vil anfore nogle Stedcr. "Hvo er den navnlose ***, der vover at kalde Cam« "pe en Nebellionsraad, en Folk-forforer og en Noe- " lighedsforsiyrrer. Kiender nogen det arelose Men- "nrsse, som i Antikritik ssiuler sia under det Fiima han sige det da offentlige«, ar jjeg for h.le "Publikums Aasyn kan kalde dklme Pasqvillant ved " sit rette N^.vn, han bare Ordcnsbaand eller Pi- "bekrave".— "Skiccndsel over hver den, som vover " at tale et O> d ril er saa foragteligt Menneskes For- " ^ Hvo den ^restucender er, soin har for- "fattet denne ?lpologie for Hofman, veed jeg ikke." — Og nu dette Mfordrmgscarrel til Slutning: "cre "Udgiverne af Kk' tik og Antikritik sindede at ophave " denne Journal, der dog kun gisr dem foragtelige "hoS enhver Fornuftig; ville de og s. v. —saa ville "vi regne det ssecre til den menneskelige Aands ydmy- gende Vildfarelser. Skulde de derimod formaste "sig til, i deres bekiendte Gammelstrundsdialekr at "ville forsvare deres Forhold, fta forsikkrer jeg dem, "at de hos mig stal gisre den dem ikke bchigelige "Erfaring, at den bestemte Tcrnker tillige er be« "stemt Mand i at handle. Som Medlem af et " Forbund, der nden al vare Frimur.r — eller Illu- "miuat— eller Iakobiuerorden, er udbredt i hele "det protestantiske Europa, ssal jeg giore min "Sag til hcle Protestantisshcdens ^). Navnene " Flsischer, ^enyon, R^rbye, ssal inden fsie Tid "flaaes paa Kirkehistoriens Galge, ved Siden af en "Alays Hofmans, en Melchior G6he, en AlayS "Merz, en Benedict Starler, en H- D. H:ruies — "og det i fiere end et Sprog". Er denne Terro- ristroue sslkket til ar befordre dcn frie Underssgelscs- aand, som disse Herrer raabe saa meget paa? eller rober den ikke snarere den groveste Lyst ril at despo» tisere sine Medmenneskers Meninger? VII. Miscellanea. Om de rydsse Studentc- res Net til at prake i Hovedstaden, uben foregaaende Eramcn, uden maaskee at vare immatrikulerer ved Universiteter. — M kkericr over den og den. — Com- plirnenter for den og dcn. —Ovvaim de Ai.ekdoter og Avisefrerrerninger. — Fortaluinger af dm ssanda- lese Krsnik og a. m. — Den NoeS, Sallands vår- dige Biskop faaer, vil enhver lase med FornSielse; dcn skulde fornoictjMere, naar dcn ikke var blandet, deels med Andres Forhaanelse, deels nied en Virak for Nogle, som i- tet uden Venssab kan have stroer. Skriftet er tilegnet Hr. Professor Rnsbri'gh, med dette herlige Motto af Seneca: ali^uis vir ko. nus nokis eliZenciuz cli, gL lemper anre oculos kadencZus, ur llL t-mcjuam illo ipecianie vivsmus, Lc oinniz rau^uam illo vi^eure faciamus. O teli- cem illuin, czui non acllpec^us tantuin, sei.l ^rig>r» coAi'rarus einenclar! Hvorvidt Forfatterne have havt der Beskedenheds Ideal for Sine, scm Senecai dctce Sted har tankc sig, viser mit Udtog. Pr^ve af en metrisk Overscettelft af TUbul, ved Hr. F. H?eg Guldberg. ^)i have ingen Mangel paa unge talentfulde Mand, som mcd Held have viist sig i Digtcrarbcider, og^be- rettige os til at vente af dcm, at de ville sSge at ind- tage og besatte de mange endnu ubesatte Egne paa Det var vel vard at satte Protestaiitiskhcdcn i Bevcrgelse for en Recensions Skyld! — Men et For, bund, som er udbreder over der hele protestant.sse tLuropa, hvein veed hvad det sigter til? Burdt man ikke opfodre vore Schiracher og Biestere til at vare paa Jagt ester det? ? vor Parnas. Men de fleeste have ladet det blive ved 0 at omsurre Parnasset, og plukke een Blomst hist, »en Blomst her, for i en Hast at flette sig en Krands, 1 der kunde skaffe deres Navn en ephemerissTilvarelse »i et eller andet periodisst Blad. Deres Arbejder H have for den storste Deel varet Produkter af et Hie- 6 bliks lykkelige Lune, og Faa have bekymret sig om, aat vinde den evig gronnende Lanrbar, som er Belon- nningen fsr Arbeider, der krave Tiid/ Msie og ZStudium. Desto klarere bsr det vare os, at finde her en aaf disse unge Mand betrade en Bane, hvor baade 9Genie og Zliid har Lejlighed at viise sig, og som in- Wen lykkelig kan giennemvandre, uden mange baade nnaturlige Talenter og erhv rvede Indsigter, uden nmcgen baade dyrket Smag og austrangc Sludering. TDe grasse og laciusse Klassikere aabne en viid Mark Ifvr vore unge arelystne Maud, ved hvis Omplant- ming paa danss Grund de baade kunne giore sig sor« i!tiente af vor ssionne Literamr, og tillige selv have .^eilighed at robe Vid og Kundffab, Der er faa j"ultivercde Folk, sem ere saa lunzr tilbage i Henseen- de til gode Oversattelser af de Gamle, isar poetiske, osom vi; og dog skulle vi ikke kunne rose os af en ine- Zlzet udbredt Smag, eller af vore mange poetisse Wenier, saalange denne Mark ligger saa udyrket- At Hr. Guldbergs Valg er faldet paa Tibul, ?"enne Horatzes Ven og hans poetisse Arbejders " upar- l'tisse Dommer" (seeHoratz's Breve I, 4.), vil ingen rmisbillige. Men jeg havde onsset, at han til pr^ve havde valgt en anden Elegie (f. Ex. den iste i mnden Bog) end den han har valgt, so ,i er den aller- Wrste i Samlingen: ikke at denne jo har smukke ZZteder og poetiske Sving,—VVieland holder den nndog for den ssisnnesse af Tibuls Elegier, formedelst nen Blanding af Elssovs Svarmerie med Dsdsbille- i!kr, som forraader et rvmantiss Sving i Phanta- sien. Men deels seer man ingen ret Forbindelse »mel- lem Tankerne i Versenes sadvanlige Orden, hvilket har arvet Konstdommerne, isar Scaliger og Broukhu- sen, Anledning til allehaande Omsatninger; deels har endog Heyne opvakt Tvivl imvd adssillige Vers som u^xgte og underssudte; og endelig findes en Lacune imellem det zqte og z^te Vers, som ikke kan oofys- des, uden ved Gisning. Alt dette gior,at man ikke tydelig kan oversee Elegiens Plan, ja end ikke med Viehcd angive, hvad Hovedtanke Digteren har vil« det udfore. Da jeg anseer dette Hr. Guldbergs Foretagende som vigtigt for vor ssionne Literamr, saa vilde jeg holde der for min Pligt at sige mine Tanker om hans meddeelte Prsve, om han end ikke selv havde for- langet dem. Jeg billiger da, at Hr. G. ikke har underka- stet sig Rimets Tvang, og cr fuldkommen af hans Meening, at en Overseml e af T.bul i Num "vilde "paa de fleste Stedcr endnu bevare ferre Spcer (beva- "re endnu ferre Spoer) af Originalens Aand, end "enhver anden, endogsaa selv den, i hvilken man "markede tydelige«, Oversatterens ZE-g ulighed for "at give hvert Ord". De valgte He. dekasyllaber eller ellemstavelses Jamber ere tilstrekkelige til at ud- tomme Originalens Fodemaal; og Jamben forresten ved den liden Forssiel der ofte er imellem vore korte og lange Stavelser, lader Oversetteren megen Frie- hed, saa at han ofte kan bruge Spondaer for Jam- ber, eller Forflaget af en lang Stavelse, uden at forstyrre Versets Harmonis. Saaledes laser jeg V. 5. og anseer de to fsrste Stavelser som en Spondaus; "O fattig jeg et rokligt Liv ssal nyde"; thi i en rigtig Declamation er her for meget Tone- hold paa o, end at det kan vare kort. —Dog lader den Evindelige Udgang, som alle Linierne have, at forvolde nogen Monotoni?, der kunde forebygges.ved cn ssionsom Blanding af mandclige og qvindelige ildgangc. At Tibuls ?sand ogsaa i denne Prsvc, uagtet de Vansseliahedcr jeg har anfsrt, er kiendelig, vil ingen Laser af Fslelse ncgte. Iec^ vil til Beviis an« fore ct af de Steder, som Wieland sigter til r sin ovenanforte Dom over denne Elcgic: " Min Dclia! ei »ndser jeg at rose!; ' cr dn kun min, jeg gierne lad vil kaldes. "Dig skal jeg see, naar Dodens Time kommer, 'min matte Haand i din ssal kicrlig hvile. O Delia! naar jeg cr lagt paa Baalet, ' Du til mit Liig ssal ofre Kys og Taarer. Det vil Du, ja ! thi ikke er Dit Hicrte af haarde Staal, Dit Bryst af Flinten dannet. ' Og da ssal ei fra Baalet nogen Pngling, ei nogen Mse gaae taarefrie tilbage". Det kunde synes overflodigt, at gisre Anmerk- ninzer over enkelte Snver, da det ikkun cr enPrsve, og en liden Preve imod det Heele. Men maassee kunde disse Anmerkninger give dcn lærvillige Forfat- ter nogle gavnlige Vink til det Heeles storre Fuld- kommelse. Jeg setter dcm derfor hid. V. 5, 6. "O! fattig jeg et roeligt Liv ssal nyde^ "og stadig Zld paa Arnestedet lyse" denne Tanke er ikke correct. Jeg forcflaacr i sidste Linie " naar--lyser" V- 6, 7. " M n vante Haand ssal spade Raule pode "til rette Tiid, s'.mt Mblets hsie Stamme" samt cr ganssc prosaiss, og et Ord som nok ikke bor bruges udenfor Skriverstuerne. V. iz. " Markerne er nok ikke den rette Pluralis af Mark, men lNard'ene. Marker er Plur- af det naturaliserede Ord: Marb'e, Kiendctcgn. V. 20, 2?, 22. "I Guder! som i Lykkens bedre Dage "bessytted' mig og ikke siye den Arme, "til Eder jeg ssal ogla.r G.ive^ bringe". Den som Oversetteren her kalder arm, har han tilforn V. 5. kaldet fattig, og kalder ham atter saaledes V. 25. "Nu kan jeg dog, ssisut fattig, n?isom leve". Disse Ord burde ikke forvcxles. Tibul skildrer sig ikke som arm, men som fattig imod sin forige Vel- stand. Fattig saties imod riig, og er den som ikke har til Overflod, men har dog det Forrsdne. Arm derimod cr den Trangende, dcn som ikke har det Fornsdne: cur rerum »ou suppetir usus, efter Ho- rah's Definition. V. ZZ, Z4- "Ei angrer jeg dcn Msie, hiem at bcere "det Lam, der Kid, som vild lob fra fin Moder" i Orig. forestilles Moderen at vare lobet fra Lammet (odlitz mstie); det er vel ogsaa naturligere, end at Lammet forlader Moderen- *) Jeg gad nok kiendt dette Ords Autor tet, som bruges! ,'aa hyppig af vore nyere Skribenter, baade , Poesie og Prosa. Jeg finder det ikke i Videnskabernes Seljkabs Opdbog, og ennd>.er heller ei, at det er forekommet mig hos vore crldre Skribenter. Vel horer man det ostt i '^»nnenb Y.Im-d paa Landet; men jeg har stor Mistanke om, at det er en sal? Udtale as anseer, som i det gamle Sprog har Bemerkelse af at ramle, tage i 2>erragrnmg. I det m ndste er: 'icg cendier e> at ro,e? endog l den Bemerkelse, hvori Bondealmuen bruger Oedct, ilkc rigtig sa;t. V. Z7- "Med helligt Vand jeg aarligt (aarlig) Hyrden renser" a at rense Hyrden er ncppe adelt sagt, og renser ud- : tommer ikke det hellige Ord i Lat. luttrare. V. z8. "Og Pales jeg ved ofret Melk forsoner" s ofret er orkeslost; noget bedre var dog (pffermelk. V. ZY. "I stedse mig beskytte, milde Guder!" 6 dette har man Ret ar anfte som en Erklsring om ) Gudernes B splittelse; men det er det ikke, det er et ^Anske: aciilri'z, Oivi. For at nndgaae denne Tve- ! lydighed, bor vi conjugere vore Imperativer eller ^Optariver i Plur. beskytter, og satte Oidene i den- sine Orden: "Bejky'ter Z mig stedse :c. V. 59, 6c>. "I Elskovs Daand en d ilig Glut mig holder, "som Vogter jeg ved lukre Dsrre sidder" PPrap. ved gior Meningen uvis, og udtrykker ikke 6det Lat. snte; ma.t veed ikke, em han stdder som ?Vogter uden eller inden for de lukte Dore. V. 77. Lad os da nu den muntre Venus dyrke " l,er ikke fiiitt sagt imod Orig. nunc leriz eli tiac^ancla /Venus, og levis er ikke den muntre, mm den let, rlfmdl'ge Venus. V. 8l-8Z. "Men iiler borr, I Faner og Basuner! og bringer Saar til hine Msnd dcr kcempe af Lyst til Rov" ii Orig. vulneia ferts viriz. Hr. G. har -Mgt Heynes Fortolkning. Zeg vilde dog heller for- >Naae cuxiciis om cuxi6is vulneium, de som have -^yst til Saar d. e. til at gaae i Krig, og vist nok af ?!!yst cil Bytte, men denne sidste Tanke ligger ffiult lZ5 i ben fsrste, hvorved Udtrykket forekommer mig mere poetisk. V. 84, 85- "jeg, tryg ved famlet Forraad skal Riges Kaar og Hungers Nsd foragte" i Orig. cletj)iciam ciires, 6-.^'jiiciam^ue lainem. Den- ne Ig enragelse er ikke nden Hensigt, men kan ikke altid finde Sted i Oversettelsen. Dog bor noger i mine Tanker ved saadanne Steder igiemages. Hcr vilce jeg sagt: "Skal Riges Kaar, skal Hungers Nod foragte". Anmerd'ningerne ere faa, og kun alc for faa, isår dersom Forfatterens Haab, som han bor vente, bl^cr opfyldt, "at ogsaa de blide O.vinder ville finde " Behag i den blide Digter". Nogle as disse ere ikke engang oplysende nok, s. Ex. til V. 25, 26. "Om dette Lam skal Byens Ungdom raabe: Giv heldig Host og megen Viin, I Guder" findes denne Anmerkning: " Hoirideligheder som iagz? toges, inden at Ofringen foregik med de Dyr, der bleve skienkede Guderne for en lykkelig forcstaaende Host af Jordens Frugter". Hvem vil deraf forstaae, hvad det vil sige: at Ungdommen skulde raabe om Lammet? Her havde en kort Beskrivelse af Lmdar- vale laerum varer nodvendig- —De Autoriteter Hr. G. anfi'rcr for siue Anmerkninger, saasom Rainlers Mythologie, Antiquarisches HandwSrrerbuch nach Sa- muel Pitiscus, Heynes Udgave af Ttbul, kunde han have sparet, iftrr ved bekiendte Ting, da enhver bor tiende de gangbare anciquariske Compendicr. En Vanskelighed vil Hr. G. ved Oversættelsen af denne Digter faae at stride med, som jeg vil haabe og onske/ at han lykkelig overvinder. Hans Smag vil ofte komme i Collision med hans soedelige Fslelse, da de smukkeste Steder i disse erotiske Digtere ofte ere de smudsigste, is-rr efter vore fcrdelige Begreb, hvilke ingen Mand af Forstand bsr kranke. Her bor iz6 en OversattergioreVold paa sig selv, og hillcr negte sig en Foitisielje, end udsatte sig for ar ffade Si- derne. Jeg vidste intet bedre Msnster at anbefale vor Oversetter til at folge, end Ramler i hans Over>atte!je af Catul, om han ogsaa fftllde gaae lige saa vidt som han, og i saadanne slibrige Steder blive mere Efterligner end Ovcrsatter. X. Fremmedes Aiendskab til dans?e i!.cerde' og dans? ^.iteratur. (See forrige Aargangs 4 Haste No. 9.) 1. Gothaifche gelehrte Zeitungen for 1795 anmeldes Hr. Professor Todes famlede poetiffe Skrifters iste Deel. Recensenten bemarkcr den Sieldenhed, at en Udlanding gior sig en Nations Sprog og hecle Tanke- og Fornemmelsesmaade saa n?ie bek.endr og saa egen, at han med Bicfald kan skrive, ja endog digte for den. Fablerne for Ungdommen hore unagtelig til Forfatterens bedre poetiffe Arbcider; dog troer Nec., at Valget knnde have varet strengexe, og at mange St der langt fra endnu have den Fnldendclfe, som de kunde tage imod. Deres Hovedfeil er Vidtlsftighed i Foredraget, og alt for meget udspundne Moraler, som hos nnge Lasere, og mere hos disse end hos Voxne, svakke Indtrykket, og i Stedet for at virke Overbeviisning, opvakke Kiadsvmhed. I nogle Stykker synes Lårdommene ikke at vare fardeles be- regnede for Ungdommens Tarv, i andre ikke at sinde nsdventigen af Fabelens Handling. Ogsaa kunde af Fortallingerne mange med lige, om ikke stsrre Net, have siaaet iblandt Fablerne. Dog erstattes d-sse Feil rigeligen ved den mnntre satiriffe Lnne, og de enkelte ffionne poetiffe Trak og Beffrivelser. Som Exempel er anfsrt Fabelen: Ulven og Laarehun, den, usædvanlig rigtig aftrykt. Disse samme Skrifter recenseres i alg. Lit. Zeit. Febr. 1794; og i Anledning af, at Forf. kal- der sig " cn af den danffe Nation elffet Skrbent"; og anfsrer som Grunden til detre B fald fornemme« lig det: at han bragte det saaoidt i det danffe Sprog, lagger Nec. til: "dette er en nyttig Lårdom for alle Danmark levende Tydffe, at giore sig nogen ''Umage for at lare det danffe Sprog, hvilken aldrig "vil vare frugtcslss, om end ikkun Faa lare at ffrive "Sproget med den Lethed som Hr. Tode". 2. Niebubrs Reiseffrivelse er nu forst oversat paa Engelsk. Z- I oberdeutsche algem. Lit. Zeir. for 1793 laset en vidrloftig, men ingenlunde upartiff Bedommelse over Gedanken eines norweglschei? C^fficiers ubcr die patriotischen Gedanken eines D^nen 0. s. v. I denne Recensents Hine er Forfatteren af de pa, triotlske Tanker end ikke i en ceneste Pnnkc igien- dreven. Hvad han siger til Forsvar for Toget til Sverrig, giores latterligt, snart ved Udeladelser, snart ved Indffud, snart ved Sarcasmer. Zkkun de Steder krakkes frem af hans Skr.ft, som ere i Stand til at kaste et ufordeclagt Lys paa hans Cha« rakter, og d?n Maade hvorpaa han har behandlet sin Modstander. Til Slutning guffer dog Forf, at denne elendige Broschure maatte ved de idelig til- tagende Debatter over dette desvcerre! ncesteli ril Trang blevne Rrigsvcescn foranledige nogen tan- kende Historieforsker til ar undersoge grundigen, i hvilket Forhold den staaende Soldat, og de enropaiffe Staters statsoekonomiffe Bilance staae til hinanden. 4- Z algem. Lit. Zeit. No^br- lyyZ anfores loclet^ris ^le^IlcT l^annienlis Vol. III. De Styk- ? ker som synes meest at hive tisdraget sig Ncccnscn- 1 ternes Opmærksomhed, ere: Callisens Bemarkclse z over eil Ncrvcseber, som i Sluuungen af 1788 og ? Begyndelsen af 1789 grasserede paa den danffe Flaa- Z de. — Vangs udvalgte Bcmcetkninger af den paa ? Frederiks Hospital holdte Journal — Mangors, en i. Kones Historie, som paa en besynderlig Maade Z blev forgiver af sin Mand (i Sumleie) hvilken af ) LolleAlum ^lecjicum blev forssgt paa 2 Hopper. — 5 Ran^e om adskillige af ham i Aaret 1788 iagttagne Syodomme. — Callisen om Giennemboringen af j xrocell'us mgKc>i6es ved Dsvhed, og de Forsigtig- l hcdsreglcr, som derved bsr iagttages. —Til Slut- < uing snffcr Rec. i Almindelighed, at Medlemmerne » af det K. danffe Medicinffe Sclffab hcrfter vilde an- / vende mere Flid paa deres Stiil, "thi det Latin (siger " "han) scm de fleste ffrive, vrimler af grammatikalffe '^"Feil og Barbarismer, som gisre Lcesningen hoist ^"ubehagelig, uagtet det nyttige Indhold". 5- I to rlie Lruical l^evie^, Vol. VIII. a anfores som en Prsve af Herders Briefe zur 25s- ^ forderung der Humanitet, det Brev hvori han 1 taler om Danmarks Kronprinds, og meddeeler en Ode j til hans Bcrsmmclse af Grev F. N. Stolberg. " Vi ""meddele, siger Nec., dette Brev saa meget hellere "'som en Preve, eftersom den Ode det indeholder, ""er en Berommelse over en Prinds, som synes at ""fortiene enhver Anprisning, og^hvis opaaaende " " ZEre og Dyder vi beffue med et Slags Stolthed, ^ "formedelst hans engeBlodsforbindelse m d deil Kon- " "gclige Familie i dette Land". Derpaa anfercs dct I hele Brev, tilligemed Oden i Originalsproget, dct ! tydffe. Saavidt jeg mindes, er dette smukke poeti- ^ ffe Stukke for lange fiden oversat i et af vore perio, ^ diffe Blade. S 6. I neue alg. deutsch. BibliotheL roes s cf'cr Fortienestc Hr. Professor Schous lupplememum aci eclirionem Ilel/cliii ^Ibeitinzm. Kun Prof.'sscrens besynderlige L.atin , som man hverken j>'u!le ven- tet fra Rom eller fra Gottingen, er forckonuuet hans Recensent frcuunet. 7- Sammesteds roescs Hr. Hofprcest Roefoeds Lliakalvuni Vgricinium ccnnmentAlio clirico ir^ue exeAerico iliuliiatum, for den derpaa anvendte »mis- kundelige Fliid, og den gode og smagfulde Brug han hargiort af dct scm er ffrevet over denne Prophet. 8. I Mogazin ftlr Thicrgeschichte, Thierana'o- mie und Thierartzneykunde von Dr. Meyer, er ind- fort Hr. Professor Abildgaards neue Geschlech- ter der Lmgeweidewurmer, nebst drey Arten des Dandwurms. 9- I algem. Lit. Zeit. Zanur. 17Y4 roses Rek- tor Iwest's Veffrivelse over St. Croix, som det beste Skrift vi hidindtil hcw? over de danffe vestin- diske Aer; ikke allens i Henseende til de ffionsomme og detaillerede Bemærkninger over Indvaancrnes Sceder, privat Oecononne og Produkticn, samt disse Egnes Naturhistorie; men ogs.m i Henjeeirde til Fo- redraget, som er bestemt, let og underholdende, og holderen viis Middelvej imcllcm Svadsighed og De- monstration. Samme Roes for fine Iagttagelser tillægges ogsaa Hr. Vest's Beffrivelse i Gvttingische Anzeigen, dog mcd dec Tillag, at disse og de deraf dragne Slutninger ikke altiid synes at have dcn Bcstemthcb iztz og Sammenstemmelse, som andre auchentisse Bessri- veres af de vestindiske Her- Derhos uddrages de imerressameste Bemærkninger. I O. Paa ovenanfsrte Sted i ovennævnte Literatur- zeitnng lastes Sommerfelds Geographie til Ung» dommens Brug, som et blot lort Navneregister, der overhovedet ikke opvakker nogen gunstig Ferdom for Skoleundervisningens Beskaffenhed i Danmark, da man endnn stedse betiener sig af en saa mangelag- tig Haandboq. Derimod roeses den dansse Oversat- telse af Rloppendurgs Geographie for Enhver, iscer for i.lngdommen, for de mange staiistiske Au- markningcr, som man cher ssal finde fnldstandlgere, end i nogen anden Haandbog. Isar a befaler Nec- det Kapitel, som giver en kort statistisk Historie af de danske Ståler, hvoraf han holdcr en Oversættelse ilk? for overflodig, fornemmelig naar derved nytte- des de ker henhorende Deele af den sterre danske Omarbeidelse af Holbergs Geographie. II. Sammesteds lastes i Riegels Fors<5g til femte Christians Historie omtrent det samme, som jeg har fundet at lddsatte. Kun naar Nec. siger dcrom: «t det udmarker sig ved sieldcn Friemodighed, vilde j,cg ikke, at denne Dyd skulde blandes med Kaadhed og Pasqvillanttone. " Skulde Bogen (siger Rec. "tilsidft) oversattes, som vi onske; saa raade vi at "afstiare de geile Skud (Auswuchse) og at moderere " den haarde Tone". Jeg gad sect den, der havde Mod til at paatage sig dette herkuliske Arbeide, og kunde udsere det med Held. Alligevel forekommer det m'g at have seet en tydjk Oversættelse af denne Historie allerede anmeldt. 12. Sammesteds roeses statistisk suridii? og lite« rarisk Vibliothek, lste^>iud, af de Herrer Bce- rens, Gudenradt o. fi., isår den fsrstes omstande- lige Efterretninger om Lovkyndighedens Tilstand i Danmark ved Enden af Aaret 1790. '^Hvad han "siger (lagger han til) om Akademiets Forfatning, "om den offentlige Embedsexamens Indretning, og "om Professorernes Forelæsninger, hvilke miradile eene haveExamen i deres Hander, opvakker " ingenlunde gunstige Udsigter for et raisorveret Iuris- " prudentsstudiums Fremme paa dette Universitet, "som dog skal danne alle Embedsmand for Danmark "og Norge; ogsaa synes adskillige as hans Bemark- "ninger over andre Misbrug, som her medvirke mere "eller mindre, at fortjene al Opmarksomhed — Om Hr. Secretair Eudenradts Undersogelser over Majestarsforbry^elftr siges, at man deri finder man- ge sande og traffende Bemærkninger, som ndmarke sig ved en god Kundskab om Landets Love, og vcd en sielden Frimodighed: " kun Skade (laggcr han til) "at Forf. synes ikke at besidde Philosophie nok, og "at kunne skrive enten ordentlig eller bestemt." IZ. Sammesteds Febr. kaldes Professor Torkel Vadens Lommentano 6egite sc )ucUcio?ki> lolirari in clesciilzenciiz Imc>L,inikuz "en fortrinlig "Afhandling, hvori den gamle Konstdommers Ma- "neer bedsmmes med M'gen Indsigt og fin Smag. "Tillige Oder det) har Forf. indvavet mangen egen " skarpsindig Bemarkning, som opvakker et meget gun- "stigt Begreb om hans Forelasninger, f. Ex. Sam- " menligningen iincllcm Z^enophons Beskrivelse af "Anthea, vg det af Philostrat beffrevne Maleris af "hende; lioesom over mange andre beflagtede nyere "Malajer." 14. Sammesteds skildres Hr. P. A. Heiberg, som ^ Skuespildigter, saaledes: " Forfatteren besidder unag- "relig agte komijk Genie; hans Charaktercr ere traf- ' "fende og got udfsrte; Situationerne anlagte med ' "Indsigt og Lethed, Dialogen levende, og Dictionen " i de fleste Tilfalde passende. Ferbandt han med sine "svrige fortrinlige Antag endnu mere Fiirh'd i "Smag og moralsk Folelse! saa skulde han kunne " bringe det til en hsi Grad af Fuldkommenhed i den " theatralffe Composition. Men disse Mangler sk..de "hos den finere Deel as Publikum ikke allene Ind« "»rykket af alle hans Stykker, betragtede som et "Heelt; men de blive atter Kilden til enkelte Ufuld- kommenheder, som stsde selv den mindre skarpsynede "Iagttager. Til de Sidste regne ri visse spogefulde "Favoritindfald, som ikke er.e af det finere Slags; "vi regne dertil, at Personer med N-tturseil fores "paa Skuepladsen, for ved disse Feil at forhoie det "Komiske; videre Modsigelser i Charakterers og Si- tuationers Nyanceringer, som formindffe den In- "teresse, man billig ffulle fole for de udmarkede Per- "soner, og vilde fole, dersom Forf. ikke selv havde "fremstiller dem mindre clskvardige; og saadanne " Ting flere." Af hans i 2de Bind 1792 udgivne Skuespil, roeses Hekmgborn som det fortrinligste Stykke i det isteBind, hvilket Recensenten onskede at sce over- sat; og i det 2dsr Vind de Vonner og V^uricr, et Stykke h 'is Omdrag i det tydffe Sprog han hol- der for vilde vare en sand Vinding for Thearrer og den komisse Literatur. Hvad Hr. Heiberg i det svrige i Fortalen til det sidste Stykke i det 2det Bind siger imod de Tyd- ske, vidner (m^ncr hans Recensent) om Fordomme, hvorover man blot foragtelig smiler, naar de fore- bringes af Stympere, som sadranlig derved sog« at 1)9 gi'Sre sig elskede, men som man hos cn Skribent af Hoved og Kundskaber demarker med Ank og ikke uden Uvillie. i?- Sammest. anbefales Hr-Pastor Rønnes uskyl- dig Tidsfordriv for Vorn som hensigtsmassig, saavcl i Henseende til Indhold som Foredrag. Ogsaa To- nen holder sierste Delen en viis Middelrei imellem det Goglende og Stive. — Naar Nec. i det ovrige holder dette Skrisrfor det sorsie Originalverk afdette Slags i det danske Sprog; saa er dette vel ikkun at forstaae om nyere Tider; thi for mere end 2o Aar siden har jeg bedsmmet adskillige Forssg af dette Slags. 16. Sammest. roeses Hr. Magister Blochs Diller- ratio carmine epico ^X^ollonli for sit smukke latinske Sprog, for den med Smag og kriu>k Indsigt udkastede Charakteristik af ^poUonii gl-Z,o. nautica, og dette Digts meget skarpsindige Sam- menligning mcd Valerius Flaccus's Digt af samme Indhold. i?- Hr. Doktor Clausons theclogiske Doktordispu« tats cni^'inL A natuia Oiaculoiuin, kaldes sam- mesteds: "en meget skarpsindig, med philosophisk "Aand og megen Kundskab ffrevet Afhandling, som "lader formode, at Forf. kunde skrive rigtigere om "de i den hellige Skrift forekommende Orakler, der« " som ikke andre Grunde havde holder ham tilbage." 18- ^loiirl/ ievie>v rneicli 1794. veed af danske Skrifter, scm have almindelig Vigtighed nok til ac scrtiene engelffe Laseres Opmarksomhed, ikke at nav- ne andre, end Professor Thaarups Statistik, og Udgaven af Aoulfeda. 146 19- Det cr vel ikke forste Gang, at danske Skrifter af de skisnne Videnskabers Fag ere bleven navnede med Agtelse i nene ^ibZiothet! der schoneil VVis- senschaften; de have endog for ndgiorr en egen Nu- brik der. Men saa vidtloftig en Artikel have de ikke lettelig tilforn indtaget, som i det 5Z Binds iste Stk., hvor de fylde nasten et helt Ark. De her recenserede Stykker ere: Skuespil af P. A. Hejberg, iste og 2det Bind. Dana: Poesier af M. S. Buchholm. Veddemaalet afP. H. Haste. Nytaars- gaoe for Damer, 1794; og endelig et Par Over- sættelser. Man stisnner let, at de af disse Stykker qivne Extrakterere indsendte fra Hovedstaden. Men det stader ikke. De meddeelte Prover af danske Dizrere uden tndsk Oversattclse, knnne maaffee lokke een og anden Vittigheds!s?er til ar legge sig efter vort Sprog, f r ar ku me nyde disse exotiffe Skion- heder. Vore videnskabelige Vcrker gisre ikke denne Tiencste, da de gemeenlig strax oversatles paa tydff, hoorved Originalernes Låsning giores unodvendig. 20. Maanedstrifttt Dana, som i sit Fædreneland neppe (saavidt j«g mindes) oplevede iste Aargang, har fundet en gn'stigcre Modtagelse i Tydskland, ifald man kan flutte fra en Recension i algem. Litt. Zeit. No. 259 f. A. Det anfores her som ct nyt glade'igt Vevlis p-a, hvormeget Smagen for den populcere L.iteratur har udbreder sig i Danmark un» dcr dcn gyldne Trykfrieheds Bessytrelse. Der sattes i Rang med Minerva, Iris og danske Tilskuer, hvilke det endog overgaaer i Henseende til udvortes Elegants. Recensionerne over de nyfste Skrifter ere forfattede nied megen Indsigt og mestendeels uparnsk; Efter- retningerne om Theatret ere der bedste, man endnu har i de:tc Fag 0. a. m. As alt dette har man ikke vidst stort i Danmark; endskisnr man dog maa til- staae, ar dette Maanedskrift havde forrienr mcre Opinnntring end det sik. 2t. Hr. Professor von Aggers Denckwurkdigkeiten der franzSsisck)en Revolution 0. s> v-, som Wieland i sin Merkur forkyndte i en Basuntone, dcr faarede Manges Aren, har fundet en koldblodigere Recen- sent i n. Aeipsiger gelehrten Anzeigen 1794. 66e Stk., som gisr vor Landsmand adskil! ge, som det synes, velgrundede Erindringer, saavel i Henseende til V.rkets Plan, som Maaden den er udfort paa. 22. Stor Tak har vor larde Hr. Professor Schov ikke forrient sig hos de tydske Konstdommere ved sit af Haandskrifter udgivne og med Varianter forsynede ^o!:annis o^>u5cu!um6s tum 6e rei-r^ inorikus, >'794- Den gomng- sse Recensent (for ^794. 127 Stk.) anseer denne Excerprmager (lhi andet end Excerpter af et aldre Verk synes hans Fragmenter ikke at vare) som cn hsist uvidende Mand, der uden Smag og Indsigt har samlet de urimeligste Eventyrer, og givet dem som han fandt dem, uden kritisk Bedsmmelse: hvor han ikke stemmer orcreens med bekiendte Skribenter, kan han ingen Autoritet have, da man ikke kicnder hans Kilder. Heller havde Rec. seet Hr. Professo- rens ^rod^us. 2Z- Hr. Professor N?ilse i Edsberg i Norge har i forrige Aar ved Hosraad Kastner forelagt det Kongl. Videnskabers Societet i Gsttingen en haandskrevtn Opsats, som indeholder tilborlige Motivering og en finere Nyansering af De- taillet lod vente et meget interessant Malene- Ellers er de forstiell ge handlende Personers Tone endda temmelig vel truffen, og kun her og der er i Clemen- tines Svermexiets agte Charakteer forstilet". Det er vanst ligt ar sige, om denne Recension geraader Forfatterinden til 2Ere eller U'myg.lse; saa inconseqvent og modsigende er den. Det er som om man sporede en bestandig Strid hos Nec. imellem hans Villie ril at sige noget ufordeelagugt om Styk- ket, og hans contrarierende Folelse. Udviklingen af den ulykkelig Clementines Historie, tilstaaer han, er baade psychologlsk og cesihetisk riglig; cg dog stal Udførelsen vidne om Mangel af indtrængende Men- nestekundstab, som ikke spaaer at Forfatterinden-for d't fsrste vil udmarks sig paa denne Bane. Jea gad vidst, hvad man ffal tanke sig ved en rigtig cesthetij? Udvikling, naar det ikke er en smuk, paa Folelsen virkende Udforelse. Er Udviklelsen derhos psyko- logisk riglig, saa har jo Forfatterinden viist tilstræk- kelig Menncst^kundstab nok til at motivere Hmdlin- > gerne (thi deri bestaacr dog vel en psychologist rigtig Udviklin ), hvilkct Nec. dog nagter hmde.— Han tilstaacr, at de sorsti^llig handlende Personers Tone endda temmelig vel er truffen; men ar delte ikke ffulle synes at vare formeget sagt, lago/r han til: at Svarmeriers agte Charakreer dog i Clementine hist og her er forstilet. Skildre det qvindelize, af Kicrlighed og Andagt sammensatte Svarmeriers Charakreer, kan kun et Fruentimmer; og jeg holder dette Skilderie i den fortsatte Grandison for noget af det Fortienstligste- Dog herom vil jeg ikke trattes med nogen, af mere end een Aarsag. Den fremmede Recensent kunde ikke give Recensionen anderledes, end han fik den tilsendt; og Tilsenderen kan have havt sine Aar« sager, hvorfor han i et tydst Blad vilde ydmyge et Skrift, som hos det danste Folk havde fundet almin" deligt Viefald. Men hvad stal man tanke om en danst Redaktor, dcr har kundet oversette saadan en Recension heel og holden, og indrykke den i sit kriti- ske Blad *), uden en misbilligende Anmarkning^ Skriftet har varet over 12 Aar i Publicum; det er blevet bekiendtgiort med Berommclse, s.lv, om jeg mindes ret, i de Kiobenhavnste larde Efterretninger; det er blevet last med almindelig Fornoielse, og an- sect som det fsrste og eeneste^i sir Slags, vi havde i vor Modersmaal. Eltdog forend man kiendte dets Forfatter, er det hort med uafbrudt Interesse af et Auditorium af henved loo Personer af alle Stan- der og Aldere. Og nu, efterat det har udsiaaet sine F 'talia hos os, stal en fremmed Recensent node os til at last om igien, node os at tilstaae, at vi have roest en Prsveklud, at tilstaae, at et Stykke ftm er baade psychologist og asthetist rigtigt, hvori Planen har et got Anlag, hvori de handlende Personers To- ne er temmelig vel truffen, doa ikkun er et Fusterverk, som vor Literarur ikke kan have stor ZEre as. Skal Dommen om vore egne Skrifter saaledes beroe paa Sce Klsbcnhavnsse l«vde Efterretninger for 1795 No. 9. 142 Fremmede- saa gisre vi bedst, forend vi selv lsese dem, at sende dem ud til tydske Journalister, og taalmodig vente, indtil vi faae deres Dom at hore. 25. Vor larde Landsmands, Professor VVads, Afhandling fo8li!il)U8 ^lulei Loi^ia- ni Velitlis, som han, efter Cardinal Vorgia's Op- muntring , udarbejdede i Rom, og Cardinalen, efrer hans Bortrejse, udgav i Trykken, og med hvis Ind- hold de Berlingske lcerde Efterretninger have giort os bckiendte; er i Italien bleven optagen me^> megen Diefald. Den forstc Italienske Recension heraf, som cr faldet mig i Handcrne, staaer i det i Rom ugent- lig udkommende Blad: Lsemericli letteigrie cli ^0- ma, No. 7. g. 9. for dette Aar. Skriftets Ind- hold angives deri omstændelig, og rvescs »sar fra den Side, at der i Italien udbreder Kundskab om Grun- dene til det nye Vernerske System i Mineralogien, efter hvilket de deri angivne Fassilier ere beskrevne og classifieerte. Det bemarkes tillige, at Forfatteren er den fsrste, som har overfort den hidtil ikkun i det tydske Sprog brngte Verncrske Terminologis i det latinske, og Recensionen siuttes med det fromme An- ske: "at en ligesaa heldig Pen som Hr. Ws. vil en- gang give os en lige mineralogis? Beskrivelse af Monumenterne i det Pio - Clemenlinske Museum". Jeg er, i Anleduing af Hr. Professor Wads mincralogiske Studeringer i Italien, bleven under- retter om en ham derfra vcderfaren besynderlig litte- rarisk Hoflighed, som jeg, for at give mine Lands- mand saavel en nye Prove paa den af de danske Rei« sende saa hsilig fortjente Cardinal Vorgia's Iver for sine larde Bckiendtcre, som j Almindelighed cr Be- vi:s paa de Italienske Lc>rdes Tienstvillighed, gicr mig en Fornoielse af igien at bekiendtgiore mine La- sere. Dct besteaer i ct lidet Skrift trykt i Rom under Titel: klemciiia lul I^incurio clel Lavalieie Antonio Napione In lonne, om hvilket FortaleU beretter i detvasentlige folgende. Da den danske Larde, Hr. G. Wad, havde henvendt sig til Card. Borgia for at blive underrettet af ham, om den af Plinius, Strabo og fl. omtalte Ixncuriuin fandtes endnu i den Deel af Italien, som de Gamle kaldte liAUlis, vendte Cardinalen sig til den larde Turinske Greve G. F. Napione, ftm han selv kiendte for en ligesaa erndit Mand i den gamle klassiske Litteratur, som hans Broder Cavaleren C. A. Napione var, endog ved Skrifter, beromt som lcerd Mineralog, for ved beggeS Hielp ar faae tilstrækkelig Oplysning cm det til ham addresserte Sporgsmaal. Be^'ge Vrodrene paatoge sig da at foreene deres Krafter for at til- fredstille Cardinalen, og sammensatte den liden Af- handling, som Cardinalen ansaae vcrrdig nok ril at blive videre bekiendt; hvorfor han med de Herrer Forfatteres Tilladelse lod samme trykke, og sendte saaledcs Svaret her til Kiobenhavn. . En Ven, som har meddelt mig denne Notice, holder Afhandlingen selv for at vare klassisk til at afgiore den Qvastion, h^ad de Gamles I^ncui ium er, og skreven med megen baade gammel og nye Erudition. Men da der er Haab om, ar vi vil faae en dansk Oversættelse deraf atlasc paa et andet Sted, vil jeg alene angive Resultatet deraf med hans Ord. I^ncuiium hos Theophrastns, Plinius, Slrabo og andre gamle, cr ikke andet end vores 25ernsieen. Den fandtes i de aldste Tider i Landet L gnria, som Fablen om Phaetons Lestre og andre Sagn hos de Gamle beviser, og blev da kaldet efter Landet, som hos Gråkerne heed hvilken dette Naturproduks rigtige Bcnavnelse cndnn findes i de gode Udgaver af Josephus (^e dellc> )ucl. 5, 5.) og i I.XX ved Aarons Brystspan. Men Skrivemaa- ^ den forandredes derefter til hvilket Romer- ne laste I.incurium; og da de nu antoge dette lige kt med I^ncul-l'uru, bragte de, efter den hos de Gamle 1 sædvanlige Lyst ril at ssge Forklaringer af Ordenes ^ Ecymologie, snart ud, at denne Materie frembrag- tes ex urina I^nciz. Dette ideale Produkt blev da » anseet forffiellig fra det sædvanlige Vernsteen, elsc. ? krum eller tuccinum, og deraf giort en haard Steen ) ((?emma), hvorom de Gamle, efrer deres Ssdvane u udffrivende den eene den anden, tale meget, uden ar « nogen rimeligviis nogentid har seet den. 26. I neue Bibliotheb' der schonen VVissenschaf- 5 ten, 54 Vind 2det Stk. findes blandt Rrmsinach- 7 richten en Beffrivelse over det til sal. Confereneeraad !j LLriehsens Erindring af hans Venner oprettede ZEre- n minde; og da jeg ikke erindrer at have lcest den saa u udfsrlig i noget af vore egne periodiske Blade, haaber >l jeg "t giore mine Lcrs.re en behagelig Tieneste ved her a at levere en Overscsttelse deraf. "Erichsens MuiOesmcerke et Kobberstik 1 " "Tomme hoi og 9 Tomme bred, tegnet af Olavsen, " " stukket af Seehusen i/Y-t. Hr. Proftssor Glavsen, " "Lektor ved Bergseminarium i Kongsberg, sogte ved " dette af ham opfundne og tegnede Blad at crre en " "Mands M'Nde, der var ham saa dyrebar som " "Landsmand og Ven, og som Velynder og virk- " "som Befordrer af Videnffaberne og den's Fremme ^ " i hans Foedreneland oervoerdig. Allerede fra denne " " Side fortiener dette Fotetagende Bifald, men ogsaa ^ " som Konstverk har det Paastand paa Roes og Ud- " "mcrrkUse. Mindesmærket, hvori den Idee er giort " "sandftlig: Enchsens Dod var et Tab sor Videnffa- " berns og IUandS Handel og Landbrug! viscr sig ^ "fra Forsiden, som er deelt i z Deele. I den imd- "terste s.er man overst den Afdodes Portrait i Pr . fil, "og neden under paa et Fodstel en stor Urne, over " " hvis Dceksel en Laurbcerkrands snocr stg. L^>ngs de ^ " Z Afdeelinger paa hvcr Side staae to obelistf.rmige ^45 "Steene af hvidøret Marmsr. Paa den ene s-ser "man de Ord : 5uic ^ol>snnez Lriclisen professor "^uriz, in ^udlico iLAnorum irialio lzusruorvir "Lcc. naruz ^nnci ^.lOLLXXVIII. 6ie , "cZenutu5 ^nno ^IDLLI^XXXII. 6ie 29 ^lair. "paa den anden: I^alcenrem Islanclia, ^c?ole5ceii. "rem >?orveL,ia, ^Xciulrum 6c iiorentem I)ai»'g "suscepir, fovir, ainsvir. Lxiiincruln con^en)ue. "runr oinnes. L^eu, t^uanram viin ^ gciem in- " ^enii, in ledus Feien^is cjexrei iratein arcjue t!6em, "in reZern Lc pstritun iicjelitatem Z^ora Iu<>udiis "pl-xiliiuir. Under dcn ene ligger paa en liden For- "hoining af dunkel Marmor en Merkuriushat, som "Handelens Symbol, og under den anden Islands- "Vaabcn. Over de? Hele lsber en Architrab, hvor- "paa man over Billedet lceser de Ord: Linei-iKns "Lricianis sacruin, og over enhver Obel »s bliver "man en Laurbcerkrands vaer med to ovcr hinai.de-l "lagte P.^lmegrene. Mindesmærket staaer paa cn "hei Piedestal, hvorpaa under den midterste Afdcel- " ning er anbraat en Hvelving med cn deri hangmde "Gravlampe. Under Obeli>7erne ere Triglyphcr, "oventil med Tander. Piedestalet lsber paa begge " Sider noget nd, og paa dette Forspring sidde to "gradende Figurer, en Minerva og en anden gvindc« " lig Figur med cn Lee hos sig *). Det Hele falder "overmaade got i Aine, Forholdene ere overalt gode, "og de lyse eg m.'rke Partier vel sordeelte. Den " hele Opfindelse er lykkelig, og svarer til Ai medet " og Gienstanden. Hr. Seehusen har stukket Bladet "med megen Fliid i den os Professor Kleve indforts "Maneer, som forbinder Gravstikken med Valtsen Mir einer Sichel neben stch. Denne Lee finder jeg ikke paa Kobberet; men en Kornneeg, som den anden grcrdende Figur, der formodentlig stal forestille en Ceres, holder i venstre Haand. 144 "(i-oulene). Underskriften af Hr. Iusliceraad Lhor« " lacius (fra hvem ogsaa Inffrifcerne paa ZEremin- " det komme) lyder saaledes : "Liatia» foima, ^nus, tituli, nummsta xoreKas "?ormil^gnt leALs, mors in^mara, tusz. "dereia 6um fuZiunr, virtus xoll fata xie- renngt; "Kon peiit ille, doni czuem peiiille 6olenr. ^Ooncc Iwnos meriris, cluin laus virtute "Lricii I^mrien kama loc^uetur anus. Xl. Doktorpromotioner i Medicinen. Aet medicinske Fakultet har den 19 September meddeelt den hsieste Vardizhed i Lcegekonsten til fsl- gende Candidater: 1) Hr. Johannes Sylvester Saxtorph, Lector i Jordemoderkonsten ved Iordemodcrstiftclsen, efrerat han Dagen tilforn under hansHr. Faders, Etats- raad og Professor Saxtorphs Prcestdium, havde forsvaret en Disputats kaldec: Lxamena^msmen. tsrii l.ULinT. 2) Hr. Magnus StrFm, som Dagen derefter un- der Hr. Professor Aasheims Præsidium har for- svaret sin Iuauguraldisputats, som indeholder lnstamationi8 tkeoiiam. z) Hr. Johsn Gottfried Rlew/ Kongelig Medicus ved Missionen i Ostindien, som har indsendt >m Inauguraldisputats: 6e mordi veneiei cuiario- ne, In Inciia Orieursli ulitarg. Det til denne Hoicidcligytd af Consistoricts Se- cretarius Hr. Professor Vi)^ldlb'e udjicedte Indbydel- seSjkrift, handler om den af Lpimenicles opfundne Composition til ar formindske Hungersnsd, iscer i Beleiringstider. Hjemkomne Reisende. I August Maaned er fra sine lcerde Udenlands- reiser hiemkommen Hr. Lngelbrcth, Theolog, fidst fra Nom. I samme Maaned ere hjemkomne Hr. Bille- Brahe Lieutenant i Garden til Hest, tilligemed hanS Neiseselstaber Hr. Stoud, sidst fra Skotland.