Kiobenhavn s u n i v e r s t t e t s j o u r !t a l. Tredie Aargangs andet Hefte. "5---__________ — — I- Kong Christian den Syvende for 46 Aar siden for- Tale holden paa Universitetets eversle Andito- ^ ^ dette Lys: en Dag destomere foronsset, rium, Lov-rdagc.. d-n 7de F-br., i A»led- s... -f «usi° . sig ugunstig for det Kongelige Huus, og opfyldte Al- umg af ^a!^S V^ajesia:tS Fedselsdag. Sind med Frygt og Bekymring. (i)vcl>at af det Latinske *). ^hi neppe havde den festelige Fryd, forvoldet ^^cn sore>ilskcdc Dag er fremskinnet, og har fordre- ved Kongens Fsdfelshvitid, afrnset; endnn gienlvde vet de taagede Skyer lom omgave os; den Dag da Hovedstad og Byer af glade Tilraab og Frydeskriig; Kiendere af latuiss Veltalenhed behover jeg ikke at gisre opmærksomme paa, hvad en latins? Tale bor tabe i en Overlettelse, endog den bedste. Jo mere Forfatteren har kiendt, og jo normere han har ssgt at komme det rette latinske Foredrag; destomere fremmet vil hans lldarbeidelsesmaade synes, destomere vil man fole, at det er Oversættelse. Nu gaaer en Vending tabt, som giver Foredraget sit Lys og Liv; nu spnes Tankegangen uordentlig, eller Beviisfsrelseu usammenhengcnde, fordi Oversetteren oftere maask^e af egen Uformuenhed, end af nogen Mangel i Sproget — ,kre vidste at overfsre en lidcn Ta- ledcel, som i Originalen ikke lod noget savne. Nu oplives en Forestilling i Originalen vedet eenesteOrd af en prægnant Bemerkelse, iom en e'assij? Sknbents Brug har givet den, eller ved Henviisning paa en Anc-.dote, loin alleue er den lerde Leier bekiendt, eller paa en vittig Skribents Ord, der ofte bringe en Nad behagelige Ideer i Erindring, som ere tabte for den ulatinjke Leser. Alle disse Vink hielpe paa 6or>.dragct i Original'«, men ere for stsrstedelen spildte i en Oversættelse. Jeg vil ikke tale om det Sildige, eller Runde og Harmonij?e i Periodernes Bygning, som er saa smigrende for et latin? Ore. Upaalvivlcug!an dette ogsaa opnaaes, efter Sprogets Maade, i vort Modersmaal, og adskillige af vore gode ^kribektere have naaet det; men det opnaaes dog lettere i en original Compofttion, hvor Dret har friere Valg af Formerne, end af en Oversetter, som tvinges og ligesom forvennes ved de frem- mede Former. Jeg har intet derimod, om man anseer hvad jeg her har sagt, som et Forsvar for min egen Over- s'tMse, hvilken jeg blot paa nogle Aboneuters Begienng har ladet mig overtale til her at indrvkke. Oa ^ug.nålen itke er trykt, og ventelig heller ikke bliver det, saa faaer jeg finde mig i, at man be- domm.r min Tale blot efter denne Oversættelse. Destofornodnere har jeg holdet, at forndssikke disse Anmærkninger. G 50 neppe vare de fromme Vorgere komne til sig selv fra den nylige Glade og de falles Lukonskninger, og en- ten betalt de.Lofter de vare skyldige for det Kongelige Huses Velfard, eller gicrt nye: forend ak! den ulyk- kelige Christl'alwborgs Brand nedslog hele Staden med pludselig Skrak. Sindet skialver ved at erindre hiin Nat, som inden faa Timer saae denne skinnende Bygning ode- lagt , der i Kostbarhed og Pragt ikke gav nogen Kon- geborg i Europa efter, og overgik mange; hvorpaa var tilsat hvad Midler og Rigdomme Kong Frederik den Fierde ved storste Sparsomhed og Tarvelighed hav- de samlet og efterladt i den Kongelige Skat; som en- delig ved Arbeidets Strekning og Fasthed syntes at trodse alle Tidens og Skiabnens Forurettelser. Det var som et Vidunder, hvorledes den plud- selig opkommende Ild, strax ved forste Udbrud heftig, greb Bygningen i Langden, derpaa med en rasende Voldsomhed fortarede, forsi hvad som laae ved Jorden, steeg saa i Veiret og herjede derpaa atter i Dybden, og giorde ved den Hastighed, hvormed Hdelaggeljen greb om sig, alle Redningsmidler unyttige. Forgik ves tog man Tilflugt til hvad Hielpemidler enten Vit- nghed og Konst, eller langvarig Erfarenhed har op- fundet for at siukke Ilden, og som meget ofte med Held ere blevne brugte i privatcHuse: ingen menneske- lig Magt formaaede at satte Grendser for Ildens Hef- tighed , som ikke kunde standses, forend hvad der af den pragtige Bygning kunde brande, var faldet hen i Gruus og Aske. ^midlertiid var hiin Nattes Skrat ikke indskræn- ket til Kongeboligen alleue. Hovedstaden frygtede for, at Hune den ulykkelige Kiobcnhavns Ildebrands Tider, som morknede Frederik den Fierdes sidste Regierings- dage, skulde komme tilbage, da over den halve Deel af Indbyggerne dreve huusvilde omkring paa Byen. Levninger, og fandt intet Sted, hvor de kunde be- skytte sig imod den paatrangende Vinters Haardhed. Endjkiont, saa sdeleggende denne Brand var, som er den storste og ulykkeligste, ^om nogensinde har overgaaet denne Hovedstad; saa havde dog de ynkvær- dige Borgere den Trost, at da Kongeborgen var frie for den almindelige Nod, hindredes Kongen ikke ved sit eget og private Uheld fra at henvende sin Tanke og Omsorg til alle den odelagte Byes Dcele. Han var srlv allevegne tilstade, snart opmuntrede de Lang- somme ellerTrette til at hielpe, snart opreiste de ned- slagne og fortvivlede Borgere ved Trost, Naad, Til- tale, Lofte om Hielp og i Gierningen at hielpe ved Kongelige Skienk og Gaver. Men i denne vor Ulykke var det Kongen som behovede Trost, og den storste Deel af Noden angik Kongen: selv forjaget af sin Bolig, saae Han sin Kon- gelige Moder, Broder, Dorn huusvilde; og Han hvis Huus havde staaet aabent for mange Familier liig en Bye, var nodt at fee sig om Huus for Sig og Sine hos Andre, og at foge Lye hos sine Undersaat- ter. O haarde Skiebnc for det Kongelige Huus! o bedrovelige Erindring af hiin Nat! Men jeg synes mig at see Eders Pander, Til- horere! overtrukne med Rynker og Alvorlighed, og Eders Aasyn morke og nedsiagne: hvad enten dette er Erindringen om den Tid, som jeg har kaldet Eder tilbage i Hukommelsen, og hvis Billede staaer dybt indprantet i Eders Sind — skiont overvundne smer- ters trygge Erindring pleier at vare forbunden med Fornoyelfe — eller I vredes over den uforstandige Taler, som, da I ere hid indbndne for at giore os Selskab i denne festelige Dags Glade, gior alt hvad han kan til at forstyrre den, og opfylder Eders Siud med sorgelige Billeder og ulykkelige Var>elcr. Men fcg beder Eder, Tilhorers, undcr den Ta- lende en liden Stund Eders Opmærksomhed, som I hidindtil have giort. Dersom I ikke skionne, at jeg vcd at navne denne Ulykke har viklet berede Eder sand og varig Glcrde, dersom jeg vcd denne Tildragelse ikke setter Mod i Eder til at fatte det bedsteHaab om vor offentlige Forfatning, saa vil jeg ikke frabede mig, at I ansee mig for at have handlet uforstandigen ved at oprive et Saar, som neppe er begyndt at lages. Thi hvad? dersom endog hos almindelige Ven- ner en sikker Ven sees i usikkreOmstandighedcr; hvor- meget mcre sees Undersaatternes Hiertelav i Fyrster- nes Modgang? Da pleier det at aabenbare sig, hvor- ledes enhver er sindet imod sin Fyrste, om han fryg- ter ellcr elsker ham: da, ifald nogle Gnister af bor- gerlige Menigheder og Misf?rnoielscr ligge skmlte i Statens Indvolde, bryde de frem, gribe om sig og udbredte ved den offentlige Nod, som Tonderct, an- gribe de Statens sunde Deele tilligemed de syge, og sette Alt i Rystelse; fornemmelig dersom Folket alt tilforn er forberedet og stemmet til at forvente Om- veltmnger. Hvo af os har ikke skialvet ved at hore de grue- ligste Bagvaskelser og Beskyldninger, hvormed Fran- kcrigcs rasende Partier have i disse Aar angrebet Kon- ger og Fyrster som den borgerlige Frieheds og Menne- skerettigheders Fiender og Foragtere? Hvis Fortornel- se have ikke de uendelige Ulykker opvakt, som disse Bagvaskelser, udbredte som en Pest over hele Europa, have fodt af sig: saaledes var allerede Frankcrig sra mange Aar vant til at styre dct flebncre Europa's Folk vcd sine Mecningcr. Noelige og med deres Negiering forneicde Folkeslag eggedcs, uroclige og missornoiede opvaktes til Haab om Forandring: deraf Mistanker, Had, Mord og Rov; ingensteds Roe eller sikker Fred. 5! Det kunde ikke feile, at jo dette Onde ogsaa trangte sig til vore Grandscr. Men dcn vor Nation medfodte Beskedenhed cr det at tilskrive, at dct blev staacnde ved nogle mere uforstandige end onde Menne- skers afmægtige Bestræbelser, som for at smigre dcn ustadige og efter Nyehcdcr higende Mangde, ellcr for at hiclpe paa deres egne forfaldne Sager, eftersnak- kede og udbredte i Skrifter Frankogallernes frekke Udladeljer; uden at Negieringen forhindrede dct, saa- lange det blev ved sorhaanende Ord, og Statens Roe- lighed ikke forstyrredes ved forradcrjke Foretagender. Imidlertid manglede det ikke paa gode Borgere, som, bekymrede for Fædrenelandets Vclfcerd og Roe- lighed, befrygtede, ar der kunde vare noget Vigtige- re og Alvorligere ssiult uuder disse de orkeslose Men- neskers Spilfægterier, og at onde Mennesker fat- tedes allene en Leilighed, til i Gierningen selv og ved voldsomme Ansiag, at yttre deres siendske Sindelag imod Staten. Denne Leilighed, rigelig nok, tilbod Christiansborgs Slots Ildebrand. Thi hvor stor Andeel Morbrandere til alle Tider have havt i Folke- bevægelser, om ikke til at opvakke, saa dog til at oppuste og befordre dtandige Mand i Tydskland paastaaet, at borgerlige Uroeligheder aldrig have varet opvakte ved Skrifter allene, end ikke de frieste, hvori Borgerne et I>,db»de!ses-Skrift cle reZe populzn i mine Opulcuis XVUI. hvoraf jeg maaskce ettZang leverer en Oversættelse i disse Blade. ere blevne oplyste om Statens Feil 'og deres Rettig- heder. Men det forundrer mig, baade at saadant har kundet siges imod Historiens Trocvcrrdighed og den daglige Erfarings Vidnesbyrd, og at disse lccrde Mcrnd, af Frygt for at giore Lcerdoms eg Lcerdes Sag forhadt hos Staternes Styrere, have villet for- svare d.n saaledes, som om Skrifter ingen Indflydel- se skulle have i Menneskets storste og vigtigste Anlig- » gende. Thi hvad? dersom, endog forend Bogtrykker- i konstens Opfindelse, de som i gamle Tider kaldtes ' Vt'lsc, blot ved Forelæsninger og larde Samtaler, z eller vcd Skrifter som kom i faa Lceseres Hinder, ha- / ve kunnet virke saa stcerkt paa Menneffene vcd deres ? Meeninger, ar den cyrenaiske Philosoph Hegesias blev ^ forbudenes Kong Ptolemsus at tale til Forsvar for ) Siclens Udødelighed i sin Skole, fordi mange som i horde ham, bleve saa begierlige ester at doe, at de !toge sig sclv af Dage; dersom ydermere de grceske og .!latinske Talcre ved deres Taler i Naadet eller i Fol- kemoderne, have kundet ved at ophidse nuFollet imod ^Naadet, nu Naadet mod Folket, svcekke snart det eene, iWart det andet Parties Magt, og give deres Stater Hvad Form de vilde: Tor vi da tvivle, at de samme Wmveltnmgcr i Statssager og Tankemaade kan ud- virkes vcd oproriske Skrifter, der, lssnede fra Bog- Nrykkerpressen som fra en Morser, i et Hieblik, Slag idpaa Slag, giennembryde alle Borgerklasser, og med lynildens Kraft og Fart, udbrede rundt om sig Ne- derlag og Sdcisggelse? Mcn Skrifter — siger man — udrette ikke ^ette af sig sclv, naar ikke Had til Tingenes nc?rva- ?"ende Forfatning, grundet i andre Aarsagcr, allcre- ,»e i Forveien har indtaget Borgernes Sind. Jeg ljilstaacr, en fast og i alle sine Deele suud Statskrop -.»»ar ikke stort at befrygte af oprorisse Skribenters Op, 55 hcevel,er. Men hvad Stat er der nogensteds faa vcl indrettet, at den ikke i en og anden Deel, som et menneskeligt Verk, skulde have Mangler, eller ae den ikke ved de Styrendes, som Menneskers, Skio- desloohed med Tiden forvcrrres? Om saadanne Feil, som enten Sorgloshed har forvolder, eller menneskelig Svaghed ikke kundet fo- rebygge, er det enhver god Borgers Pligt at advare, og efter Evne ved Naad og Daad at rette dem. Men disse samme Feil, som efter en beskeden Advarsel, ved ringe Jorbedring kunde haves, dersom de tresse for en ildesindet Skiendegisst, som af Stadens Ulykker ssger private Fordeele; saa vil han, ved at forsge alting til det varre, opfsre Ssrgespil, hvor alting er roeligt, og af en mat Glsd oppuste en farlig Brand; iscer dersom han til sin Dristighed ikke fattes Vid og Veltalenhed. Saadanne ondskabsfulde Skribenteres Bestræ- belser — hvad god Borger onskcr dem ikke standsede og undertrykte? Men Sporgsmaalet er, paa hvad Maade det skal skce, at deraf ikke et storre Onde rei- ser sig for Staten. Thi de som paastaae, ar fletsin-- dede Skribenter skal drilles med Censuren, og deres frekke Skr.frer enren holdes tilbage forend de komme for Lyset, eller naar de ere udkomne, undertrykkes og strasses; disse befrygter jeg, for det forste ikke er- holde det de just sigte til, som er Statens Noe og Sik- kerhed; derncest, at de, imedens de straffe Ondskab 7 ogsaa tilbageholde og afskrække velsindede Borgere fra at meddeele gode og Staten nyltigeNaad. Thi vi ere tilboielige til at ynde som Uskyldige, dem, hvlsBrode jkiules; og Beskyldninger, som foragtede glemmes, anfees som tilstaaed-', naar man vredes over dem Fremdeles: hvo tor tiltage sig at bestemme og afgisre, hvad der i Almindelighed er Staten skade- ligt? Er det ikke at befrygte, at meget kan blive hos- 54 det for skadeligt og farligt, som strider imod de Herskendes Luner, Herskesyge og Fordeel? hvor faae vi her cn Gud Terminus, som kan satte faste Grcrnd- ser, inden og uden for hvilke Sandhed ikke kan be- staae? Nci! eftersom Menneskers Meeninger om de vigtigste Ting ere i bestandig Ebbe og Flod, og for- andres efter Tider og Seeder; lader os da heller over- lade til Forsynet at veie, hvad der er os passende, og gavnligst for vor Forfatning! og menneskelig Myn- dighed blande sig ikke, tiden i oproriske handlinger og Slersindedes dristige Vovestykker! Disse bor paa al Maade — ikke igiendrives ved Ord og Keglen, men tvinges ved Vaand og Fcengsel. Men XHleenim gersPaasund udfletter Tiden. Denne tempererede Alvorlighed og Mildhed for at komme tilbage ril det, hvorfra Talen udlob og naaede herhid — har den da.:,ke Negiering hidindtil sin Roelighed ar takke; denne viise Blanding af Her- redomme og Friehed skyldes det Under, jeg ovenfor haronualr, at da de ovrige Folk omkring os have vceret rystede af den franske Licenzes ligesom Orkaner, er den danske Srat forblevet urokket, og h^r stodt fra sig alle Ildesindedes Anfald, "som cn Klippe i Haver, hvoromkring Skicer og skummende Fielde for- giceves fnyse, og den opkastede Tang skylles tilbage fra Stranden". Thi Trykkesrieheden, ligesom den paaskynder de syge og vaklende Staters Fald og Undergang, laa lover den dc sunde og paa cn fast Grundvold stokken- de Varighed og Styrke; og Staternes Styrere kan ikke tydeligere erklcere deres Sindelag imod det Almin- delige, cnd naar de ikke sette sig imod, at de vigtig- ste Statsanliggender omtvistes for Folkets Hine. Thi omendskiont onde Mennesker ikke vil undlade at miv' bruge denne Fsielighed og Eftergivenhed til at svcerte Regiering og øvrighedspersoner; saa vil dog ogsaa paa den anden Side gode Vorgere ikke sidde stille, men forsvare og antage sig Svrighedens Sag, hvor den er forbunden med Statens. Kun at det forebyg- ges, at ingen Skribents-Anseelse fordunkler Sand- heden og afffrcekker dens Vcerger, cller at Sagens Popularitet faaer Overhaand over dens Godhed; men at enhver forbeholdes lige Net til at tcenke hvad de ville, og sige hvad de tcenke, hvad enten de udgive sig for Folkevenner eller Folkefiender. Men denne Materie er alt for vigtig og vidtlos- tig, til at den kunde udfores paa dette Sted. Jeg iler til det som endnu er tilbage at forhandle. Derpaa fulgte en Beretning om de Priis- kfhandlinger, som vare indkomne ovcr de til indeværende Aar udsatte Materier af alle Fakulteter; og endelig sluttedes Talen med Onfter overRongen og d^t Rongolige Huus. II. Gehcimeraad A. G. Carstens Ded. Ten 18de Martii dode Hans Excellence Hr. Gehci- meraad 2«. G. Carstens, Direktor i det tydske C-m- , cellie :c. i cn Aldcr, som for dct travle Liv, han fra > sin forste Ungdom har fort, og for den Skrobclighcd, ^ hvormed han i mangeAar har vceret bcladct, kan cm- sces for ualmindelig, i cn Aldcr af 8Z Aar. Han dcelte sit Liv imellem de moysommcligste Embedsforretninger, og Musernes Dyrkelse; og med lige Lethed og Lyst, som han udviklede cn vanskelig og forvirret Procetzsag, oversaae han Planen i et episk Digt, eller folede Saltet og Vraadden af et Epigram. Saalidet hans Kalds alvorlige og ofte : 55 i terre Arbejder kiadcde eller trettede ham, saalidet lod Z han sig ved de Behageligheder han fandt i Musernes ^ Omgang, afkalde fra sit Embeds hoiere Pligter: de s sidste ansaae han ikkun som Belønninger for de forste, i der ved disses troelige Iagttagelse maatte fortienes. I llngdommen var han anfsrt til ar elffe og studere Grakers og Romeres Mesterverker, af hvil-, l ke han isar havde giort 'Virgil til sin Yndling, som I han saaledes ha-de fastet i Hukommelsen, at han tur- i de lade sig opgive et Ord af etVirgilianskVers, hvil- > ketsomhelst, som han strax var i Stand til at udfyl- i de; med hvilken Fardighed han endog i sin hoie Alder k gjorde sig tilgode. En Frugt af hans Lyst til latiusk ' Poesie og Bekiendtffab med latinske Digtere^ er den ! liden Samling af smaae Digte, som han for nogle ' Aar siden lod trykke som Manuskript for Venner, un- > der Navn af , hvoraf de fleste cre forfardi- > gede, imens han studerede i Zena. Denne Kierlighed til Digtekonsten strakte sig i ogsaa til de nyere Digteres Arbejder, fornemmelig f franske og tydske, af hvilke han ligeledes reciterede hele Tirader udenad. Ogsaa i de aldre danske Dig- > tere var han vel bevandret, som sees af begge hans i i de skionne Videnskabers Selskabs Forsog indssrte Af- > handlinger om de aabne 'Vokalers Medvirkning i ' det poetis?e Udtrak, hvor de fleste Exempler ere l tagne af disse. Det han isar roeste hos dem, var ! Noiagtighed i Stavelsemaal og Nhytmus, og over- » alt i det Mekaniske af Verset, hvori han holdt de ' Nyere for at vare forsømmeligere. Selv giorde han nogle faa Forsog i danst Pse- > sie, hvoraf dog, saavidt jeg veed, intet er trykt, t uden Brevet til min Rlcedning, ogVerverd i For- s ssg i de skionne Videnskaber. Thi han tilegnede sig » ikke poetisk Talent, og erklarede, at han ikke besad ^ Opfindelsesgave til Originalarbejder, men havde der- for valgt et Stykke som V^rverd, hvor Planen alle- rede var lagt af (dresset og Tankerne angivne, og han ikke behsvede at bekymre sig stort om andet end Udtrykket. Alligevel er dette Arbeide, saa megen og kiendelig Flid derpaa er anvendt, holdt ved Siden af Gressets, meget under Originalen. Med Brevet til min Kladning var hans Hensigt at viise, hvormeget Omhyggelighed for Fald og Nhytmus bidrager til det poetiske Udtryks Styrke og Liv, og denne Hensigt sy- nes han fuldeligen at have opnaaet. I hans Manddomsaar var Fædrenelandets Mid- delalders Historie hans klareste Studium. Fra Mid- ten af dette Aarhundrede vandrede han paa samme Bane 05 holdt Skridt med vor Tids storste Oldgran- skcre, en Gram, Luxdorph, Klevenfeld, Anker, Pon- toppidan, Langebcck, Harboe, Suhm, Schoningog ^ere. Det Ri^benhavnffe Selskabs Skrifter ers af ham berigede mcd adskillige historiske Afhandlinger, hvori han med magelos ,^lid og Granskning har ud' redet og opklaret nogle af de dunkleste og af andre, isar fremmede Historieskrivere forvirrede Punkter i den Danske og Slesvigholsteenske Middelalders Histo- rie. Hans sidste, men ogsaa udførligste og møjsom- meligste Arbeide af dette Slags, er Undersogclsen om Skioldemarket i dct norske Vaabei, i den forste Deel af ovenmeldte Selskabs nye Samlinger. EfteratSelft'abet til de skanne videnskabers Forfremmelse var oprettet, skiankede han det meeste af sin fra Embedsforretninger opsparede Tid til derte Selskabs Formaal; og ingen Sag var ham mere an- liggende end dets Opkomst, og den gode Smags Ud- bredelse ved dets Bestrabelscr. Hvad nogle af vore forste og bedste Digtere skylde hans kritiske Omhu, har jeg paa et andet Sted forklaret. Den ufortrodne Villighed, hvormed ban gjk dem til Haande med Naad og Daad, den Smhed og Taalmodighed, hvor- 56 med hin bar deres Nykker og Luner, den Vaerscm- hcd, hvormed han forstod at ssaane deres Egenkier- lighed, var uden Exempel. Jeg vil ikke tale om Erozld, hvis Dannelse ssyldes ham for saa stor en Dcel; thi ham fandt han altid vittig til at modtage Kritik; ligesom han og plciede at bemcerke, at det sielden var de ret store Genier, der plagedes af Vir- tuosnykker. Men med sine Opvartninger hos Iom- frue 25iehl spsgede han ofte, og pleiede at ligne den Moie, hai> havde for at overtale hende til at udslette og forbedre, med dcn en Elsser gior sig for at erobre en smuk Piges Hierte. Dog ogsaa hos hans eget Kion fandt han undertiden saadanne uboielige Hie.- ter; men hans Taalmodighed overvandt alt, og siel- den saae han sig i den Forlegenhed, som Konstdomme- ren O.vintilius (^aiat. IlZ poec. V. 442.), at overgive dem som heller vilde forsvare end rette deres Feil, til dcn Krænkelse at blive uden Nivaicr og noies med de- res eget Bifald. Han havde i Særdeleshed et ssarpt Hre til at bemcerke nnmo^ulata pormara, og var ikke bange for at stode sin Ven i Smaaeting; thi han vidste, at disse Smaaeting droge alvorlige Folger efter sig, og at Noes for Mestcrvcerk ikke erhverves ved Skaansel og Eftergivelse, men ved ufortroden Agtsomhed og Msie. Dcn Agtelse, han ved disse og andre Fortjene- ster indlagde sig, var almindelig. Dertil kom dcn elskværdigste personlige Karakter, hvorved han vandt Alles Hicrter. Hoflig, fim, forekommende modalle, ydmygede han ingen ved sin Stands eller sine Fortje- nesters Fertrin, men syntes Alles Ligemand. Stedse tilgængelig, beleven og meddelende, gav han endog dcn Blye og Bessedne Mod at ncerme sig til ham og at betiene flg as hans Raad; og sclv i sin hoie Alder- dom undslog han sig ikke for besvcerlig Correspondents med fraværende Forfattere, som oversendte ham de- res Arbejder og udbade sig hans Kritik. Carstens stal derfor stedse blive et crret Navn, saavcl i de tydsse Provindser ved sin Redelighed og exemplariffe Embedsiver, som i Dannemark ved sine utrættelige og uegennyttige Bestræbelser for at gavne vor Historie, Sprog og Literatur. III. Om de Sprog, som have den ftorste Overeens- ftemmelse med det Danffr, eller Danff- Gothiffe. (Fortsættelse). z) Det Celtisse Sprog. Det Folk, som fordum kaldte sig felv det Celtisse, men som Romerne kaldte det Gothisse, Grcekerne det Galatisse, Celtisse og Celto-Galatisse, havde i sildi- gere Tider opslaget sin Vop«l imellem Nhiinstrommen og de pvrenceisse Bierge. Men da det tilforn havde streifet omkring, hvor Haab om Bytte kaldte det, og sielden to Gange havde hostet paa eet og det samme Sted, saa er det ikke at undre, at de Gamle have angivet forssiellige Grandser for Letternes Herredom- ^ me. Her komme de Celter i Betragtning, som i Iu- 5 lius Ccesars Tid beboede det saa kaldte (ZaUia celnca, og efter hans Beretning havde et Sprog forssielligt fra de svrige Gallers. Det er det Sprog, som endnu i vore Tider tales i Bretagne i Frankrig, og med en liden Forandring i Walles i Engeland. At dette Sprog er det samme som det de Nomersse Skribenter have kaldet det Gallisse, og Gråkerne det Celtisse, er ^ aabenbart af de Ord, der anfores som gallisse hos de Gamle, og endnu til denne Dag cre tilovers i det 57 britanniffe Sprog. For Resten, endskksnt andre give det Celtiffc Sprog en anden Oprindelse, saa er der dog ingen Tvivl paa, at det har sin Oprindelse fra Skytern:, saavel af de gamle Skribenters Vidnes- byrd, sem af den kiendelige Overensstemmelse, der er imellem det Celtiffe Sprog og de Dialekter, s.m cre af Skytiff Oprindelse. Denne Overensstemmelse har allerede Strabo lagt Marke til, som siger, at saavcl Germanernes som Belgernes Sprog er meget lidet sorffielligt fra Cellernes. Og Livius, som selv var fod i Gallien (nemlig Lallia cisalpina), og fol- gelig maatte kiende Cellernes Sprog , beretter udtryk- kelig I.. 21. c. zg., at de galliffe Folk vare lemi- ^ermani? z: halv germaniffe; og da der paa dette Sreb 'ust tales om Sproget, saa er dette et tydeligt Vidnesbyrd paa, at Galler og Germaner have nce- sten havt eet og det samme Sprog. Her ville vi ik- kun viift den Overensstemmelse, som er imellem det gothiffe Sprog og de tvende Dottre af det celtiffe, som endnu ere tilovers, nemlig det Cambriffe eller Walliffe og det Armoriffe, eller det, som tales i Bre- tagne, der fordum kaldtes Armorica. For at begynde med det Cambriffe, maa man viide, at naar et Ord begynder af s, og en anden Konsonant folger efter, pleie Cambrerne at giore Ud^ talen blsdere, ved at sc?tte x foran, ligesom de Fran- ske af samme Aarsag pleie at scette e foran saadanne Ord; saasom LspaAne, Spanien; elcalier, 5ca1a; eru6!ant, iiucliosuz o. fl. Naar man iagttager dette, bliver Ligheden imellem folgende Cambriffe og Gothi- ffe Ord aabenbar: Lamdrica. (Zotlnca. V5par6un, calcar. 8pore. Vlper, dalia. 8per. VlianA, perrica. 8taiiA. ^.'sto-rm, temperas. 8rorm. H (^anidrica. Vi^r^ciz via. VIVvaiii, le i vus. Vs^oci, i'mdra. ' Vs^rafell, slrl^i!. VsAiln, arca. prTcZari. V^elfs, domo ineprus. Vstranc, iirataZeina. (?otdica. 8rrs^e. 8v^encl. 8!lacli, puella. xriet, con)ux. L. xrio6. tcrslza, tcaliere. tcri^ca, vocifsrari. - tur, aciclus. Ker, Kella. taran, sul^ur. rec, pulcer. telt, tencorium. 6ot1ucs. ^acl. cli^ eck. c^veck. tacl^s. teis. tairl?. iiliun. ei8. vai'tli. sktau. naou. naxv. niun. clec. cZeA. tailiun. Det, som her er anfort, vil lettelig overbeviise enhver, at der endnn er en stsrre Overeensstemmelse imellem det Celtiffe og Golhiffe Sprogs Dialekter, end de Larde i Almindelighed have troet. Vel taler Julius Casar om det germanisme og celtiske Sprog som forffiellige, og beretter om den germaniske Fyrste Ariovistus, at han havde lart det galliske Sprog i de 15 Aar, han havde tilbragt iblant Gallerne. Men derved tilkiendegiver Casar ikke, at disse Sprog have vceret saa forffiellige, at Ariovistus har behsvet saa lang en Tid, for at lare det Cclriske Sprog, men anforer der ikkun som en historist Omstændighed. Des- uden naar man taler om Sprogenes Slagtskab, saa maae de Ord samme og forfficllig ^oie bestemmes. I. Ex. endstiont ingen Tvivl er paa, at jo det ila- 59 lienffe cg spanffe Sprog cre Sodende, saa kan man dog gierne kalde dem forskiellige Sprog, uden dermed at nagte deres Slagtstab. Enhver vced, hvormegen Overeensstemmclse der er imellem det danske og tydske Sprog; mcn tillige veed man, at mange af denne sidste Nation endog efter at have opholdet sig lange hos os end Ariosist i Gallien, robe i deres Sprog, at de cre Udlændinge. 4) Det ^crsis?e Sprog. Iblant de Vanskeligheder, som den larde Ver- den sik at oploft i det forrige Aarhundrede, var den Overensstemmelse, som Elichmann, Bochart og andre Kyndige i det Hsterlandste Sprog fanDt imel- lem det Persiske og Tydste. Da Tingen selv vgraa- benbar, saa var ikkun det Spsrgsmaal tilovers, om det skulde tilskrives en Slumpelykke, eller indbyrdes Omgang, eller en falles Oprindelse, at Nationer, som Naturen havde adstilt saa langt fra hinanden, og imellem hvilke der ligge andre Folkestag af scrstiell'ge Tungemaal, have saa megen Overensstemmelse i de- res Sprog. Ar Tilfalde og Slump ikke have Sted her, overbeviises enhver lettelig om af den Mangke Ord, som begge Sprog have tilfalles. At Sam- qvun og Omg-mg i Krig eller Fred har kunnet ud- rette noget, tor ikke aldeles nagtcs, og vil falde min- dre fremmed, naar man betanker, at det getiske Sprog ikke allene bruges i Tydssland og Nerden, men er endnu i Brug ved det Sorte Hav, og har fordum ud- strakt sig videre, til det Caspiffe Hav og omkringlig- gende Steder. Men ligesom nogle Ord ved saadan en Omgang nodvendig maatte komme ind-i Sproget, saa kan man dog ikke overtale sig til at troe, at nogen Omgang med et andet Folk kunde have faaet et Folk til at forglemme de Ord, hvormed det kaldte Fader vg Moder og andre Narbestagtede; og i deres Sted ndvalge de fremmede Ord. Mcn Perserne kalde en Fader, omtrent som vi: Moder: ma^er, Dotter: Vvciirei-, og Broder: Liacier. Det syneS derfor, ac man m ia antage s^cpcrons, N?achters, PermgsckFlts og flere Lærdes Meening, at dcnne Or- denes Ovcrcensst-inmclse ingen anden Grund har, end en falles Oprindelse. Nemlig Perserne ere llacsaavel Skyler, som Gother og G.'rmamr. Thi det r be- kiendr, at Skyterne ikke allene have underlagt sig hele Asten, men Iustinus bevidner ogsaa, at den har va- ret d m skatskyldig i izoo Aar. Al Vanskelighed falder saal.des bort, naar vi antage, at enten Seyer- herrerne, soin det ofte skeer, have indfort deres Sprog i de overvundne Lande, eller og at Skyterne selv have blandet sig med Parterne, hvilke holdes for at vare de samme som Perserne, og nedsat sig her. I der mindste beretter Ammianus Marccllinus udtrykkelig, at Perserne ere til Oprindelsen Skyter. Ja Spro- get selv fremviiser allevegne de tydeligste Spor paa Slagtskab, og det ikke allene i enkelte Ord, som strax stal viises, mcn ogsaa i Sprogets Genins og Orde- nes Boielser. F. Ex. jeg er, du er, han cr, k^'.l- de Perserne em, j, et>; Moesogotherne: im, is, han er l'ib'e, kaldes af begge niti. Znftmcivi afVcr- ba endes hos de forste paa en, hos de sidste paa an. Jeg vil nu anfore adskillige Persiske Ord, som cre ganske overensstemmende med gothiske eller danske: ?eilica. -- (Zotluca. Ladoi-, klier. kalver. delieler, mclior. declre. detten, liAkne. dntte (binde medBast). , lripeibuz. (atdleta). dorcli, tuvii's. doiA doiclen, portaie. d^ie (hvorafByrde). dun, funclns. dunci. cak, lidum. I<3L,e. 6o ?erlica. clioda, deus. dendan, dsns. du, duo. enreria, 6nis. x,bau, vacca. ^birisran, preksndere. jemar, dolor. ^uk , )U2UM. Kar, selis. kisl, cillia. koda, cala. kud,cux>a,coppa; poculum. KUN, ASNUS. lad, labiuin. ma^kdeli, liomacbus. maliden, molers, men, meus. miranidan, occidere. mirran, lmmieida. mur, tormica. mufcli, mus. nat', umkilicus. nam, nom; nomen. na?.d, needak, proximus. ned, non. neu, nou, novus. nika, nicius. nu, nau; nunc. ^uaraniden, molers, raelie, vapor. radali, rali, series. rekem, compurator. rudaden, raxere. lad, co-^um. (?or!ncs. xuc!. rand. ro. ende. ko. Aribe. jammei'. kzr. Im, iiluir, , faste; va!cis, svar, saare. Endelig 5) saadanne Ord, som Alderdommen - og de forssiellige Nationers adMlige Udtale, igien- ? ncm hvilke de ere gangne, har saaledes forandret, at ! deres Forvandtskab med Gråsken ikke strax erkiendes. Vi ville da ikkun holde os 1) til de Ord, der ligesaavel i det latinffe som » gråske have varet i Brug, og saalcdes forraade deres s falles, d. e. skytiske Oprindelse. Saadanne Ord ere i disse: (?lTcg. I.atina. ^orliica. sal. Salt. sncoia. Anker. , sxis. Axel. aliium. Stierne. Almclere. gloedes (am. gade , am. Aenu. Kno?. ^omo. tamme. e6ere. ade. ««Xk/»/ , calare. kalde. c or. Hierte. cii^g. Kiste. claiiAor. Klang. cle^ta,vox?lauti.lili5stu8 I^lp^i. xX/ve,v, clingle,inclin2re.^lins, ^Ilxli. linum. Lin. (n'Tcs. Rating. (?otluc3. ^>»5, m-iZ,nu8. milcel, co, mai- ^-77-05, mater. Moder. mola. Molle. MU8. Muus. ^e8. Haan(Iion v.Zloli') nomen. Navn. 'F^o, uker. Yver. S7Q!7^ , xZter. Fader. xanci. faa (saval ?7Xko^5, ?!-Xk7c77o,, xlurex. ficre, fleest. , xe8. Fod. Skib. /treo strse. 0>55, iu8. So, Sviin. 7«X«« , tolei 0,tolo, taale. tuloz tuli. kerie. fore. K-Xe^ » ulng. Alen. tt!A-L!'L , og 5e>/cc?. teti^i. Man skal ogsaa knnne benmrke, hvorledes de sorskiellige Ord lobe sammen i der Skytiske, som Centrum af de Svrige Sprog. F. Ex. vi have det Ord tie, racere; de Svenske sige r>8.2, Aliemannerne swigan, Tydfferne schweigen, Grå- kerne sige i dets Sted -7/)/«^, da de sædvanlig omskif- ter Bogstaverne -? og ?. Dette vores tie havde for- dum i taugde, og hos de Svenffe tagde, hos rglieicla, hvilket kommer overeens med det latiuffe racco. Saaledes seer man, hvorledes det grceffe -7/^ og det latinske raceo, saa forffiellige de ere, ere dog i Grunden eet og det samme Ord, hvil- ket man uden Hielp af de ffytiffe Dialekter ikke kunde have iudseet. Ligeledes af det ulphilanske 6Iu, mulri, have vi den com^ar. flere, og lupcrl. flcste. Det sidste have Groekerne beholdet detforsteLa- tiuerne i det gamle Ord xleres, hvoraf pleri^ns. 2) Lagge man Marke til Talordene. Hvem indfter s. Ex. ikke, at ^5, 7/Z5/5, unus, ciuo, tres, og een, to, tre, cre Ord af eet og det samme Sprog. At 6/5 har faact en sp!rir. ssper, bor til-> ffrives de nyere Grcrkcr; thi det synes, at de gamle Pelasger have havt en blsdere Udtale, hvilket er klart af , al-czu!, de Tvdst'cs einige. z) Naar begge Sprog have flere Ord tilfælles i een og samme Materie, saa bliver deres Slcegtffab desto kiendeligcre; thi om ogsaa en Hændelse knnde have indfort denne Lighed i eet og andct Ord, saa kan dette dog ikke med Grund tankes om flcre. Saa- ledes om man vilde ncegte, at Fader var af saa kunde man ansore Moder as^^, Dotter af for ikke at tale om de andre, hvis Lighed ikke er saa kicndelig. 4) Dersom der ffulde findes Stammeord i begge ^ Sprog, hvis Bemærkelser eller afvigeade cieiivgra ^ forholde sig paa samine Maade, saa bor dette ansees som et unagteligt Kiendetegn paa Slagtssab. F. Er. - i det la:inj?e Sprog bruges leZere baade om at lase Boger og em at samle Ax og dejlige. Paa samme Maade forholder det sig med det gothiffe lcese; thi < lcese Ar forekommer ofte i de gamle Love; og i det i tydffe Sprog har det endnu samme Bemærkelse. Li- ^ geledes bemcerkcr elle baade at cede og at vcere til. ^ Den samme Bemærkelse har vvisan hos ^Ipliil. Det z samme bemarkes i adffillige gråske Ord, sammenlig- ! nede med Gothiffe. F. Ex. 5?«^, hvilket de nyere ^ Grakcr forlcengede og giorde deraf er det la- ? rinffe lio, det dauffe siaaer: deraf ere komne: j nstadig, stadig; , hos ^lplnl. sn6Kanc!an, det Tydsse anstchen og Anstaud; «?->» ^ -77^«, ?lfstand; indstændig. Propositioner og Partikler, jo oftere de bru- ^ ges i enhver Deel af Talen, hvad enten de groe sam- men med andre Ord, eller paa anden Maade, desto ^ sikkrere Marker ere de paa Sproget. Og disse finde vi ncrstcn de selv samme baade i det grceffe og lamiffe Sprog, og med en ringere Forandring i det gothiffe, end man af Tiden skulde vente. Men endskiont denne Afhandling fortiener vidtlsftig at udfores, saa ville vi her dog kun give et Udkast paa hvad som kunde - siges. 3 er ofte hos Gråkerne 1) Plivsrivum, eller be- rsver Ordet, det sattes hos, sin Bei»c?rkelse. Dertil svarer som oftest hos Latinerne in ; saasom : inln muK, iinpius 0. s. v. Dog ogsaa » nogle saa Ord a, som smens, avius. Hos os bruges derfor sædvanlig u, dog ogsaa af; som: afmægtig; de Gamle sagde kmsgtl'g z Afgrund, det grusse ^iZv-7505, d. e. liden ) Grund. Dette sidste kommer ncermere til Gråkernes ? r-?7o, hvilket undertiden tilkiendegiver ligesaadan en ? Privation; son: i for z 0. fl. 2) forsger det Ordets Bemærkelse. Samme ^ Kraft har det havt hos Gotherne; f. Ex. alik hcd f fordum det samme som meget lig, Grcekcrnes z ogsaa dette have vi foraudret til op og af; som: cede 2 op, d. e. cede altsammen; eede af bruges paa samme ? Maade. z) ^ mcerker det det, som er ondt, for Ex. 5 5!^«, d. c. saaledes sige vi Us?tL s for ond (^klk, ^taar for et ondt eller ufrugtbart " Aar 0. fl. ^XXk-5, lat. alisz, dansk ellers. men, hos l-tlliA, jfl. deller. ^.Ilem. umbi, det tydsse nm, dan.?e om, ! lat. amd, sm. f. E. amdarvalia. Det bemærker os- 's faa 55^', som hos Homcrus: , / vi paa samme Maade: om Helena. /^1l. sne, ifl. aan, tydflohne/vores uden. lak. ?.l>, hos I^lplii!. af og sbu; vores af. , lemmer, det ifl. e), hvoraf eiliiur, det > evige Liv; vi have det tilovers i evig, Lbvighcd, af g det gothiffe aiv, altid. proin6e, icieo. /1 til Old, som betegne et Vted, giver tilkiende en Be» civcegel^e fra Stedet, f. Ex. fra Himmelen, .Isaa haren og samme Bemærkelse hos os; for Ex. Nord 1,er ke^renrrio, og Norden 2 jeprentrione. er UilliL, og deden hos de Gamle iii^e, derfra. 6Z hos ^lpdil. dl, Aerm. bey, hvilket omsi, der synes at vare giort til vi, og siden til ved eller vid. ^7^, mirk, mki, vores med. , nui^c, vores kitt. de Svenskes Ho, vores hvo. ^ har adjlillige Bemærkelser, og de fl-st- ltil- fsilev med S'eyrcrue; naar det bemærker cjuoc.!, sva^ rer det aldeles til vores at; , han sag- de, at han vilde. Ved Supcrlarivus bemærker det quam, maxl.ne, de gamle Goiher og Islænder bruge derfor ar, erd, dit, ^ ^ meliu, czua.n maxime; 6Iar5vaste, c^uain aucia- clsllme; vi sige derfor det: for det meste, paa det præg- tigste. Endelig bemærker det czuia, vores thi. s'^/, vores il^t-'e. <7^, cum, bemcxrk.r i Sammenscetning en Iden- titet, som 5^5^05, eo^ransus; derfor bruge vi sam, jaasom: Samfrende, Samtide. lux^r, ifl. )'5vsr, sv. ^ver, olver, vores over. vores sy. Hertil kunde man lsage Pronominer, hvilke Grå- kerne for en stor Deel have tilfalles med Skyrerne; f. Ex. 5^, lat. ego, ifl. eZ. ^5. tydss ich, vorcs^eg^ -7u, lat. ru, ^Ipdi'l, rdu, oqsaa i de Svl ige Dialekter. 505, i7^, fuuz, j'un, I'uum ; sein, seina, 5ein, danff sin. Grcekerne ^ er rlizta, det koriske hos ^l^dil. rkana 0. s. v. 6) Jblant andre Kiendetegn paa Slægtskab imel- lem det gothiffe og grcesse Sprog er ogsaa dette, at disse Sprog beholde det samme Genie endog der, hvor Ordene, formedelst Udtalens adssillige Foran- dringer, ere blevne ulige. F. Ex. Adjektiverne aod, ond, stor, lidcn, have dereS xiacju^ com^srsrionis, 64 men alle uregelmæssige. Cr dettroeligt, atdetffulde varet ffcct ved en Slump, at den samme Uregelmæs- sighed har Sted i de griske Ord: , ^^05, ^,^05, som i alle de Skytiske Dialekter og i dem allene? Saaledes see bisse Ord ud hos ?oilt. Loin^ar. 8upeil. rnikils, magnus. mai^a. mailis. litils, parvus. miniuli's. Locls, Inonus. datids, udils, irialus. vvalrlill. For dette m-zi^a have Gråkerne hvilken com^aizt. synes at vare ganske ffytiff, efterdi Gra- kerne have ingen com^al'at. paa , naar man und- tager dette eneste Ord. Endnu eet Exempel. I de tre Sprog, det gråske, latinffe og gothiffe, er det Ord, som kaldes verbum ludttant. tum, en Sam- ling af mange andre Ord. k-70^/, lat. lum, eram, 5ui, elso. im, >vas, lc)c>), ^vllan; danff: er, var, vare. Man seer, hvor stor Overensstemmelse her cr, og denne vil endnu sindes siorre, naar man lagger Marke til, at den anden Person i hos Gråkerne cr 5/5, hos Lat. es, hos is, hvilke enhver seer, ere beflagtede. Vi bruge i den ferste Pers. ?r-vs. er, Latinerne dannede deraf deres imperf. eiam; Gråkernes svarer til Gothernes e5un , hvilket de efter deres Maade t^ave sat foran, hvilket ogsaa iagttages i den gothiffe innnir. vvilan, lat. elle, til hvis familie henhører ogsaa e-7^2-/, 0. fi. Sporges nu, da denne Overeensstemmelse imel- lem det grusse og gothiffe Sprog er saa tydelig, om den har sin Oprindelse af Gelernes Indfald i Græ- kenland , hvorved de giorde sig mange Stader ffat- ffyldige, eller om det ene Folk har meddeelt det andet sit Sprog, eller endelig, om de begge har deres Op- rindelse fra en falles Kilde? Ihre antager det sidste. og beviiser af et markeligt Sted hos Strabo, at Hellenerne ikke have varet Grakenlands forste Ind- byggere, men at Pelasgerne, et ffytifft Folk, have udbredet sig i Grakenland fra det narliggende Thra- cien, og dcr fastet Fod allerede for Denkalions Vand- flod. Hvad Sprog disse Pelasger have havt, til- staaer Herodot, at han ikke veed, men holder det dog for rimeligt, at det har varet det samme som det, en Levning af Pelasgerne, dcr beboede Byen Chre- ston i Thracien ved Bierget Ato, e>..'.ul i hans Tid brugde. Og da dette Sprog cr intet andet end det Getiffe eller Gothisse, saa kan man antage med stor Rimelighed, at Grakenlands alleraldste Indbyggere Pelasgerne have havt det gothiffe eller ffytiffe Sprog. Folgelig blive ogsaa de Bogstaver, som DiodorusSi- culus bevidner, at Grakenland har havt for Cadmi Ankomst, og fem de kaldte , ingen andre end gothiffe. De samme Bogstaver kald- tes ^77,-v« , hvilket Ord Hesychius forklarer : 7« K5,a-, anticiuki Si ciomeliicz, ventelig afdet Hebraiffe ^rikim, anriczui; og det er trocligt, at de have faaet dette Navn af Cadmeerne. Vcl cr dct de Lardes almindelige Meening, at de Bogstaver, som Grakenland har brugt i sin Velstand, ere blevne bragte dertil af Phoenicerne ved Cadmus; men Ibre cr af ganffe andre Tanker, og beder dcm, som antage denne Meening, at besvare ham folgende Sporgsmaale: 1) Hvorfor Cadmus ikke har givet Gråkerne meer end 16 Bogstaver, da det Sstcrlandffe Alphabet havde 22^? 2) Hvorfor ^ forst efter den Trojauffe Krigs Tidcr ere blevne optagne iblant de graffe Bogstaver, da dog Cadmus har havt s 1 og ^ iblant sine? z) Hvorfor, dersom Gråkernes Bogstaver vare cadmai' ffe, Herodot ansorer det som noget besynderligt, at der i hails Ungdom endnu bleve fundne Levninger af den cadmaiffe Skrift i Apollinis Isthmcnii Tempel? 4) Dersom det cadmseiffe Alphabet havde vcrret det samaritanffe og det allerfsrste i Grækenland, omPli- nius og Tacitus da med nogen Sandsynlighed havde kunnet sige, at det havde vceret meget ligt det aller- ældste Alphabet i Latium? 5) Hvorfor Cadmus hav- de ffrevet Bogstaverne i Phoenicien fra hoire til ven- stre Haand; men da han kom til Grækenland, ffrev dem fra venstre ril hoire? 0. s. v. Til denne Overensstemmelse imellem det Sky- lifte og Grcrffe Sprog, kan de mange graffe Kolo- nier, som vare adspredte over Skytlen, og iscer de pontiffe Landffaber,vist nok have bidraget noget. Men paa saadan en Maade har dog Sprogets Gcnie ingen Forandring kunnet lide, om end enkelte fremmede Ord derved ere indkomne i Sproget. Vi see f. Ex. i Spanien, at, omendssisnt m-^ge gotbiske og arabi- sse Ord have vundet Borgerret der, saa hardogSxro- get selv beholdet sir Genie uforandret. Det bor der- for tilstaaes, ar det grcrffe og getisse Sprog ereSsd- ssende og nedstamme fra en fcrlles Kilde, som er det ssytisse. (Slutningen følger). IV. SommerforelttSninger ved KiobenhavnS Uni- versitet. Theologernes. Claus Frees Horneman,Dr. og ord. Prof. iThec- logien, forklarer offentlig Christi Taler i hans sidste Leveaar; privat tilendebringer han den 2den Bog af Esaias' Spaadcmine, og den sidste Deel af Pauli Brev til de Romere. Han vedbliver at tage Deel i de Studerendes practisse Hvelser. I 65 D. G. tNoldenkuwer, Dr. cg ord. Prcf. i Theologien, forklarer Pauli lste Skrivelse til de Co- rintbier, og vedbliver at foredrage faavel Dogmati- ken join Moralen, ^rivati sime styrer han sine Til/ horeres Disputere Soelscr. Frederik Munter, Dr. og ord. Prof. i Theo- logien, bliver ved at foredrage saavel Kirkehistorien, som Dogmatikens Historie; igientager den naturlige Theologie ved Examination, og styrer de Studeren- des practisse Hvelser. Juristernes. ^auriy Nørregaard, ord. Lsrer i Lovkyndig- heden forklarer af Fædrenelandets Net, 1) Processen offentlig, 2) Personernes Net privat: han agter ogsaa at holde Examinatorier efter Tilhorernes Godt- befindende. Christian Ulrich ^etlev von Eggers, Dr. og overord. Lcerer i Lovkyndigheden forklarer offentlig Tingenes Net efter de romerft-tydffe Love; privat Ret i Tingen efter de danss-norske Love, og endelig Naturens hypothethiffe N t. I VV. Sciilegel, Dr. og overord. La>rer i Lovkyndigheden, forklarer offentlig den almindelige offentlige Net og Folkeretten; privat vedbliver han ar forklare den i ste Bog af Christian den >tes Lsv og gaaer dem tilhaande som vil Vve sig ssriftlig at opls- se Iuridisse O.vastioner. L. Tbaarup, overord. Prof. vil meddeeleKund- ssab om de fornemste Europæiske Stater. F T. Hurtigkarl, Adjunct i dct juridifte Fa- kultet, forklarer offentlig den almindelige Philosophie, privat den daussmvrsle Criminalret. Medicinerne!'. Matthias Saxtorph, Larer i Medicinen og Jordcmoderkonsten, giver Iordemodrene i Iordemo- 66 derstiftelstn offentlige Forelæsninger fra Kl. 9 til lO, og lcrrer at helbrede de Sygdomme som forefalde ved Varfclkoncr. Iohan Clemens Tode, offentlig Lcrrer i Me- dicinen giennenigaaer den indvortes Thcrapie i sæd- vanlig Time, og holder offentlige Forelæsninger i Physiologicn. Friderid'Ludvig Z5ang, offentlig Lcrrer i Me- dicinen lcrrer de nngc Lcrgcr i de scrdvanlige Timer at udove den medicinske Praxis vcd de Syges l^cnge i Frederiks Hospital. Arnold Nicolai Aasheim, Dr. og offentlig Lcrrer i Medicinen og Vicarins for Universitetets Se- nior til Academiske Forelcrsninger, viiser de nnge Begyndere Vcien og Methoden i det medicinske Stu- dium; for dem som ere kommen videre forklarer han Vådskernes Pathologie efter Ganbins; endelig fore- drager han Experimental-Phvsiken efter Kratzenstein. lLrik ^idorg, Lcrrer i Veterincrrvidenssaben og Lector i Votanike:., bliver vcd fra 4 til d Tirsdag og fredag at forklare de indenlandske Urter med Anven- delse paa Oecon'ZMicn. Torsdag fra 4 til 6 viiser han Venerne i den botaniske Have, og er ogsaa dem til Tieneste som onske atkiende offcinalPlanterne. Bo- raniste E.rcursioner foretager han som sadvanlig. 5Nagnus ^orrebow, forklarcr offentlig fra 12 til i Osteologien ?)!andag Tirsdag Torsdag og Fredag. Desuden fortsetter han dct i forrige Vin- ter begyndte Collegium privatissimum hver Dag fra 5 til 6 og fra 6 til 7, hvori han practist forklarer adskillige Medicinens Deele. Philosopherncs. U7. Abraham Rall, ord. offentl. Lcrrer i Hi- storien giver offentlig Kundskab om de Minde! mer- ker som oplyse Fcrdrenclandets Historie. Arivat sra lo til 11 forklarer han Dannemarks og Norges Hi- storie, og i en anden Eftermiddagstime de danff nor- ske Antiqviteter. N7. 256rge Riisbn'gh/ ord. Lcrrer i Logik l)g Methaphysik, lcrrer offentlig den naturlige Theologie, privat Ontololigen fra 9 til iO. I andre Tuner igientager han hvad ugentlig er gicnncmgaact og giver Kundssob om philosophiste Boger. Thomas 25ugge, ord. offnitl. Lcrrer i Marhe- matik og Astronomie, forklarer offentlig den practi- ffe Geometrie og Gcrodesie eftcr sin danffe Lcrrebogs Veiledelse fra ? til 4; priva^ lcrrer han den sphcrriffe og theoretiffe Astronomis fra 4 til 5. M.Nicolai Christopher Rall, ord. offentl. Lcrrer i de osterlandske Sprog, larer offemlig fra z til 4 det syriste Sprog; privat fra io til li forkla- rer han udvalgte Steder af det gamle Testamente, og tilbyder sin Tieneste for Vegyndere som vil sette sig faste i det hebraiske Sprogs Kundffab vcd analytiffe Avelser. 5N. Jac. Z5aden, ord. offentl. Lcrrer i Velta- lenheden, oplyser offentlig den sidste Deel af Catuls Vers. Privat fra 12 til I bliver han ved at forkla- re Cicero's lidvalgte Breve efter Stroths Text, som Schultz har eftertrykt. LN. Lauritz >.Sahl, ord. offentl. Lcrrer i dct grcrsse Sprog bliver ved i cursoriffe Forelæsninger at forklare l) Xenophons Sokratiffe Merkvcrrdighe- der, 2) Sophoclis Tragodie Trachinecr, hvilken han igientager vcd Examination, som han har giort med de forrige fra i! til 12. M. Iercmias vl?>pldike, ord. offentl. Lcrrer i Mathematiken, lcrrer offentlig fra Z til 4 Begyndel- sesgrundene af Algebra; privat den rene Mathcma- tik efter Kcrstners Haandbog fra 12 til l, og paa en anden for Tilhorerne beqvem Time den anvendte Ma- 6? thcmatik. Han tilbvder ogsaa sin Tieneste, cm no- gen forlanger cn vis Deel afMathcmatiken forklaret. Stephan Fumars, Prof. lcercr Reglerne i det franske Sprog fra 12 til i Tirsdag, Torsdag og Fre- dag, og gisr sine TUHsrcre bekiendte med de bcromtc- stc ss!vnne Skribenter i dette Sprog; fra 1 til 2 gi- ver hin Anoiisning i at ffrive Franff. Nicolai >^lcrt, overord. Prof. og Universite- tets Bibliothckarius, forklarer offentlig Onsdag og Lovcrdag fra i i til 12 Hcumans Anviisning til Lir- terarhisiorien. Andreas Gamborg, overord, offentl. Lcerer i Philosophien forklarer offentlig Ciccro's Bog om Al- derdommen; privat larer han den almindelige prac- tiffe Philosophie fra io til 11, tilbyder sig ogska at forklare cn anden Deel af den practiffe Philosophie. Jacob N)olf, overord. Lcrrer i Mathem.itiken, larer offentlig Arithmctik og Algebra, privat fra 8 om Morgenen forklarer han den theor.tisse Gcometrie vg den plane Trigonometris efter Karstens Haandbog; er ogsaa villig at giennemgaae een eller anden Deel af Mathematiken med dem som forlange det. Rnud K.vne Rahbek, overord. Loerer i ZEste- tik, giver fra 4 til 5 Negler for de^forffiellige Slags prosaist Stul efter Eschenburgs Anforsel, paadesced- vanlige Dage; de Z skrige Dage anvender han paa at forelæse og forklare nogle af de bedste poetiske Styk- ker i Modersmaalet, og forudssikker for ethvert en kort Poetik over der Slags som det horer til. Jørgen Rierulf, Dr. i Philosophien og over- ord. offentl. Lcrrer i Historien foredrager offentlig Kl. 8 om Morgenen Eneyclopedien af de Videnstabcr som henhore til Historiens almindelige Studium; privat lcrrer han de fornemste europceiffe Friestaters Historie. Han tilbyder ogsaa sin Tieneste, ifald no- gen forlanger den gallist^franffe Historie vidtloftigere forklaret. Gregers VVad, overord. Lcerer i Naturhisto- rien, forklarer Mandag, Tirsdag, TorZdag og Fre- dag Zoologien efter den Vlumcnbachffe Haanobog. Onsdagen fra 10 til 12 aabnes Nanircabinettet, saa- vel r.l deres Brug som dyrke disse Videnffaber, som til deres, der vil betiene sig deraf til desto bedre at forstaae hans Forelæsninger. n.K.) 1792 >Ian. 15 Ped. Virk (8ri^). /Xnon) mi) - Ernst Schavland ^ ?llb. Ludv. Gottlieb) Frid. Ebbesen (6rip. IZaiiL,iaii.) ^ Niels Stokholm (!>t!p. i^olm.) j 2Q Gottfried. Hend. Bendtsen - ImmanuelWadskiar (8rix.>Vinci.)^ Ped. Borch Tonder ) Helm Gotlh. Tommerup - Ludv. Michael Lund - 2) Krist. Mich. Aspach ^ Jak. Frid. Dall ^ Ad. Welh. Volchersenj Lev. Hcud.Bcycr(8t!^.^las.kollA.)^ Povl Matthias Schov I ZO Krist. Hount ^ Hend. Schov (8tip. ^lzs. ) Povl?lbr. Dal! ^ Krist. Kristof. Iensenius B>orn Wigfussen ) Z) Schulo Magnuseil - Pet. Ant- Krist. Norager - Jo. Bull Motsftld ^ Alc. Krants Stabell ) Nik. Ki^r ^ 40 Theodor Bier. sen j- Ion. Krist. Voigt (8n'p. >Vin6.)) Trocls Kongslev (8tij>. Lan^.) Lars 5Aelsen - Lars Krist. Ktvbke ^ 45 Jo. Ernst Plesner 1 i Octob. l >Ian. 1 Febr. 1 May. i Iunii. i Julii. 1 Septbr. i Oerob. 1 Nov. 1 Decbr. 17YZ >Ian. 1 Vcartii. l May. I Iunii. 1 Julii. 1 August. 1 Septbr. Krist. Bedsted -j Jonas Hougs ^ - Ped. Godse Kiobke 1 Rasmus Bojesen ^ 50 Immanuel Glerup 1 Ped. Helt Fcrtig(8rip.^la5.lic>^Z.) Jak. Bang (8c!^. O omus lv.) ^ Nik. And. Hurts ) Sv.Buj? Bruun - 55 Kristof. Lassius Heides Jo. Georg Nielsen - Jo. Fons ) Sor. Moller (8rip. KcmnsK.) Holg. Iorg. Wilh. Schoulund 60 Niels Sommer Bergenhammer Niels Basse Lund Frid. Krist. Kieldsen Torst. Johnson ^ Jo. Nik. Tilemann ) 65 Karst. Friis ^ Erik From ) Ernst Krist. Fischer ^ Jo. Iorgen Peterst n ^ Boje Rasch (8ti^>. l - lSeptb. 1 lOclbr. l Nov. i Nov, 179) - Ian. Ulr. strid. Winther ) Korncl. Steenblack ! Krist. Qvale ^ 85 Laur. Arendrup 1 Niels Sidelman ^ Ped. Hicrstng Seminarister til Grenland. R. Gielstrup Lor. Val. Stampe HO And. Rosenvold Seminarister til Finmarken. Kl. Struve Ped. Krog Bull Landmaalere. Ellung Bruun 95 Vessel Informatorer og Pensionister paa Waisenhnset. Vrostrup Testrup Sondergaard I. Paludan Moller ^ 102 And. Krist. Meller. 59 VI. Philosophisk Examen. I April Maaned. a) ^)hl'losophisk ))r^ve- Den 4de ^ Lauritz Andreas Hiorth ^ ? Matthias Matthiesen - ? Friderik Hvre - x A Claus Frieman Dahl ? I>auc?alz. I^kiuclaiz. I^auclak. I.s.icjab. Severin Wendelboe Johan Teilgaard - Matthias ?sxcl N'Utze Andreas Rahr x Christian 5 Rasmus Aagaard - Johan Christian Orcman Den 7de Ansgarius Anthon Moller Johan Hasselbalch , Ujias ?lrent Dyssel Sadolin Niels Christian Spur Johan Wandal - Samuel Storch - Rasmus Helms - Laurentius Bang , Nicolaus Raun - Halvor Soeborg ? Den 9de Vilhelm Frieman Korn Christie Peter Georg Bohr - Cajvar Wilhelm Schmidt Engelbreth Hesselberg - Hieronymus Norbech -> ? Philip Wilhelm Nickoll Peter M.rquart Otzen - DionysiuS Guldberg Hoegh Matthias Sibbern - Johan Conrad Buchler - Den 1 ode Jeremias Muller Secher Carl Adolph Mourier Heman Dain. Rehling Johan Michael Christian BeH Poul Johan Berner - Georg Christian Funder I.au6ali. I-iauci illsuci I^au6sb. lilguci. ^au6a!). l-gucj^b. - l^auciab. ^lauc! illaucj. - I^auciab. contt-mn. - 1-uucZab. ^ l-^u6ad. ^lauci illaucj. Ilaucl illaucl. I^aucind. ^auci illAucj. 5Iauc! i!!au6. 1.gu6gb. I^aucj j!lau6. ill2u6^ I^aui. gb. I^u^olz. l^aucl illauci. I^suclab. 72 Peder Brcnstrup Dorsch«us -- Johan Kruse Winding ^ Johan Knudsen LtNid - Andreas Ui'.dAl Jcrsm - Johan Nabe - Den ilte Christian Krogh - - Johan Wilhelm Sederfeldt Simonsen Johan Brschncr - - I.ns Carl Wmther « Johan Vilsted - « Lauritz Kruse - ' Jens Frechland - Jochum WUHelm Holm Niels Wadi'.m Romer « Wilhelm Holm - » Johan Lindegaard - Peter Thonning - Den i^de Christian Ludvig Sinding - Peter Ivar Holl - - Jacob Andreas Wille - Peter Henningsen - Johan Christian Simoni - Friderich Volehersen - Johan Nicolai Rasmussen - Christian Rasmussen - Johan Hansen - - Georg Isrgensen - Den 15de Johan Voecius Hkicr - Johan Hansen - - Johan Henrik Schou « Peter Nicolai Kruckou JenS Gade - ^ Johan Frederik Saabye - llaud i!!au6. I auc^ab. I^au6ak. ttaucl illaucj. I^auclad. I^auciad. , I^auclad. I^auclak. illaucl. I^auclak. I.auciab. I-Iaucl iilaucl. I^aucl illauc!. I. au cl I^auclab. ?IaucI illau6. I.au6ad. I^au6 illau6. I^auclad. I^auclab. ?Iauci illaucl. I^auc^ illaucl. I-llau6 illaucl. I^aucl illaucl. ?Iaucl illaucl. I^gu6lilz. ^auc^ Illaucl. I.au6ad. I.au6ak. I.auclak. I^auclali. I.auclad. I^aucl illaucl. Peter Foersum - Christopher Lauritz Schmidt Axel Kehlet » - Reiman T-motheus Kehlet - Christian Hernik Ernst de Hoffman Den 16de Johan Balthazar Krarup Ssren Lauritz Ingeman MatthceuS Plcsner - Claudius Christian Schiomug Peter Harboe Hertzberg Severin Hiortsvang - Raemus Lystrup - Cornelius Steenblach - Johan Lanlorph Holm Peter Krop Krag « Jsaak Nissen Friderik Siegfred Voigt Den 17de Jens Jensen Gioe - Niels Gudme - Herman Peter Gudme Svend Larsen Svendsen Theodor Anthon Bloch - Friderik Schioning Johan Jacob Hiort Peter Martin Paulsen - Friderik Nsdisch - Johan Raun - Claudius Gross Andreas Kornerup - Den 18de Andreas Haasum Lund - Jacob Bermg Hahn - Johan Christian Tcllevsen ' Andreas Nannestad » Severin Gade d) ^hilologis? Pr^ve. Den 4de 5 Frederik Christopher Greve af Trampe ^ Johan Brschner - - ' Jens Valthasar Krarup - ^Jeremias Mkiller Secher - ^Jens Carl Winther - Z Lauritz Noverud ^Johan Hansen - - ZLaurentius Kruse - - LPoul Johan Berner - ^P^rer Brenstrup Dorschaus , ?Matlhaus Plesner - - ^Martinus Thomsen Bredsdorph - ^Lauritz Jessen - - Meorg Christian Funder , ^Johan Kruse Vinding - i!Andreas Undal Iersin - Den 7de ZCHristian Ludvig Sinding - ^Jacob Andreas Wille - Wans Eiler Wolff » , ?^ens Frechland - - ^)ohan Christian Arsted - Mndreas Sandoe Arsted - Aohan Christian Meden - Frantz Nachtigal - - ZAeverin Hempel - - Nlrich Christian Muhle - Den Yde Matthias Wind Schandorff - '?;rid?rik Michael Lnnd - Ztnud Christian Rosenkilde - 71 l.au<^ad. Johan Henr. Ludv. Maurenbrecher , I.auclad. I^auciab. Johan Peter Hald - I^auclalz. Jacob Gundorff - I^aucla?,. Johan Friderik Gruner - I.au6sli. Christian Ulrich Top - ^Iau6 illaucl. - I^auclad. Jacob Hee - , I^auclsd. I.auclal>. Nicolai Schive Sidelman - illaucl. I^auclab. Christopher Buch Hallager I^kluciad. I^aucigb. Ferdinand Ludvig Notting I^guclad. I^zuci i I laud. Den ine Poul Nostoft - - I-Iaucl ZllaucZ. - I>au6al). Nicolai Nygaard - - I^audad. Johau Georg Klem - I.auc!ab. I^audad. Friderik Bagger Fabricius - I.auclab. Johan Mehl - - I^auclcili. Christopher Andreas Grsnbech I.auclalz. I^auclad. Peter Leth - - I^auclab. I.audab. Thcodosius Kaalund - ^laucl iliaucl. I>auclad. Johan Naun - I.au<,lad. I^AucZ illaucl. Peder Just - - I^auclab. Den 14de I^guclad. Matthias Hvistendal GalschiSt I.auclak. Hielmar Meinke Krog - al?. I.gu6ad. Ek. Christopher Broager I.auclal^. I^auclad. Bendix Notting - - - I^sucitlb. I.auclal?. Matthias Hellberg - - I>auclalz. Johan Hammerich - I>guclak. I.auclad. Jens Jacob Gindrup - I.aucial,. Christian Moller - I^au6 illaut.1. I.auclad. Lars Jessen Brandt - - I^auclzk. I^suclak. Peter Wilchen Heiberg - I^auclab. Peter Hammer Krsyer - ttau6 iI1au6. I^auclad. Jacob Bering H.ihn - I>2uclal). I.auclali. Niels Grsnbech - - I.2u6ab. I^auclsd. Peter Wittrup liaucl 72 Zbl^nt de Candidat:r som have udholdt begge PrSver, bleve udma-rkede 1) Chriskian Rrogh. 2) T'ilsted. VII. Fortegnelse paa de Ccmdidater, som i Aaret 1795 ere foresiagne til det extraordinaire ConununitetS S ipendium *). 1) ^eder Hansen Blcesberg. 2) H. I. Pedersen. 5) Laur. Satcerup. 4) Huns Kierltlf, 8tu6. ^uriz. 5) I^n. Totlevius. 5) Peder Birch. 7) Knud Schriver. 8) Match. Ditzel. Estild Bondesen. 10) Joh. Bilsted. 11) Iac. Henr. Schmaltz Lind. 12) Iac. Kisr. iz) Peder Sand. 14) Verth. Chr. Ludv. Moller. 15) Peder Pctersen. 16) Ssren Schouboe. 17) Ped. Joh. Viinberg. 18) Soren Faurschou. iy) Hans Erichsen. 2O) Peder Friis. ») Sce denne Aargangs isse Heste S. 19. VIN. Forcering til Universitetets Bibliothek. Arne Professorinde Geuss har ved Skrivelse til Nck- tor og Professores af 26de Febr. giort en vigtig For- cering til Universitetets Bibliothck af sin salig Mands Haandstrifter, meest til de mathematisse Videnskaber henhorende, efter en rmdfolgende trykt Fortegnelse. Consistorium har med Fornsielse modtaget en saa vcerdig Collega's literariffe Efterladenffab, og skrift- lig bevidnet Enkefruen sin Erkiendtlighed; ligesom det ogsaa om denne Gave har underrettet Hans Hoifyr- stelige Durchlauehtighed Universitetets Pakron. Da der af denne Fortegnelse ikkun ere trykte ganske faa Exemplarer, og af disse intet M're at be- komme; saa rroer jeg at giore Mathcmaukens El- ffere en Tieneste mcd at lade samme her aftrykke. J.M. Geuses efterladte Haandffrifter. Haandffrifter over Mineer Konsien i Kassen >^0. s. 1) Ausftihrliche Abhandlung der Minirkunst, von I. M. Geutz, Ister theoretischcr Theil, Kph. 776 8vo, gienncmjrudt med tllfoiede Rettelser og Forbedringer. 2) Aenderungen nnd Zusatze zum theoretischen Theil der Minirkunst. sol. g) Abgebrochene Gedankeil bctressend die Theorie der Minen vom Obristlieutenant v. Clasen. fol. I.a lcience 6es ^lineui s >.?e Kloiil'r. (?euif, 1'iofesseur cle I^larliemaricjuez a 1'l^niveilitet cle (Do^enliaAue, ire xaitie, guomcures 6'un i^omlzve ^'gclinons avec plulieuis clian- ^ements (8^ cc>i legions, tiacluite cle I cille- mancl ^)2r Ivlonkr. cl'/^llzeit, Ol^iciei gu Lorpz clez ^?ineur8 cZe 8. le liol cle ?rusle. 778 4W. 5) Txplicstion cZes ?argArapIiez 6u tcxte 6e Is science 6es ^ineurs, czui renferment czuel- czues diKculres czui pourroienr emdarizlser 6es cominencanrs. 410. 6-7) Gcusses og 6'/Ul,erts Brevvexling overMineer- konsten, 2 Hefter, 4to. L) Ausftlhrliche Abhandlung der Minirkunst, 2ter praktischer Theil, von I. M. Geutz. 2) Von Anlegung der Minen ilberhaupt, und insbescndere der Angrifsminen. Von Minenban. c) Von Vertheilung und Anlegung der Gegen- minen. 6) Von den Ursachen des Luftmangels in den Minogangen und den Mitteln selbigen ab- znhclfen. e) Von der Errichtung der Kammer, dem La- den, Besehen und Zknden einer Mine. f) Tegninger til Mineerkunstens praktiffe Deel. 9-iv) Vorlesung uber die Minirkonst, von I. M. Geutz, 2 Hefter, 4to. z l) ?etir Vulcain, contenant Is science cles klines Li la Maniers <^e les 6iliriduer <^ans les piaces Ze Auerre pour s'en servir avec utilite 6ans les Occalions, par ?>lr. ^Xn6re Lollolino, 4to,av. 50 planck. 12) ^ouvelle "I'lieorie sur la science 6e» klines, par iVl. cis Leli^lor, av. pl. fol. iz) ?Iuir ^lemoires sur !a l'lieorie I'I^saZe 6es klines, par I^lr. 6e Lormonta^ne, av. 2Z pi. xr. fol. 14) ^lemoires sur la science cles >lines contenant 1) Journal von den Minenubungen bey Glatz 1776. 2) journal 6es operstions cles ailie- slants Lc 6ez aMe^es pendant I'exercice 6es I^ineurs a ^leilse 1777^ z) Relation 6e K 1'I^saZe 6es Klikes psnclant Is lisoe cle Zcl^vsicl- nit?, en 1762. 4) Strnensees Journal uber eben diese Velagernng, gedruckt, av. pl.pl. fol. 15) Journal von dencn in? Jahr 1776 bey Glatz gehaltenen Minenubungen. — Journal von de- nen im Jahr 1777 bey Neisse gehaltenen Mi- nenubungen , mit 9 Knvf. Taf. fol. 16) Journal des Minen-Angriffs uiid Vcrtheidigung in den Uebungen von 1780 zu Glatz mit der Compagnie des Herrn Obristen von Castilhon unter Direction des Herrn Obristen von Negler, mit 'Kupf. Taf. fol. 17) Napport und Journal einer Minirssbung auf Amak, Anno 1780, fol- mit Kupf. Taf. Haandffrifter af forffiellig Indhold i Kassen >^0.2. 1) C. Wulffs Ilnterricht von den vornehmsten ma- thematischen Schriften, med Tillag af Geutz, 8vo. 2) F. von Nicolai Nachrichten von alten und ueuen Kriegs-Buchern, med tilfoiede Anmærkninger og Tillceg af Geutz, 8>-'0. Z) Chronologisch-mathematische Bibliographie, die Fortiiiication betreffend, von I. M. Gen^, 4to. 4) Versnch einer Artillerie-Bibliothek, von I. M. Geutz; giennemffudt med tilfoiede Anmærknin- ger og Tillag, 8vo. 5), Z"satze und Verbesserungen der Artillerie-Bi- bliothek, 4to. 6) Verzeichuitz einiger historischen Schriften vom FestungsKriege, wie auch solcher die Plans und Vcschreibungen von Festungen und Velagerun- gen enthalten, von I. M. Geusi, 4to. 7) Chronologische Bibliographie der See-Wissen- schasteit, von I. M. Geu^, 8vo. 74 8) Om Italiens beromte Mathematikere. — Ma- thematiffe Skrifter udkomne i Aaret i77Z,4to. 9) Theorctisch-experimentale Abhandlung von der Veschaffenheir und dcmGebrauch der Geschutze, von I. M. Gcu^, 4to. zv) Oilleitatiou sur les ?outs-I.evis, en ula^e6aus les places cle (ruerre, av. pi. pi. 5ol. z i) Napport angaaende Krudtprober-ngen med ovrige Observationer, som ere blevne foretagne af de til Fredriksvark anordnede Connuitterede. hol- den fra den 6te AprU ril den 2 ide August 1762, fol. med Tabeller. 12) 2) Napport der von Sr. Excellence dem Herrn General von Hnth zufolge des ergangenen Vefehls, wegen den mit der Fregattc Tran- quebar vorzunehmenden Expcrimentcn, von Thranmoes 1779, d) ?tbhandlung uber die Versuche mit Kanons und Haubitzen auf die Fregatte Tranquebar. c) Kratzensteins Abhandl. von den Vortheilen die man beym Giessen der Kanonen und Morser anwenden kann nm ihnen die grotte Fcstigkeit und Dauerhoftigkeit zu geben. lZ) Vorschlag wie die zum Giessen dcr Feuermor« ser crfordcrlichen Operationen nach einan» der am bequemsten angestellet werden konnten. e) Erlauternng abseiten des Ksnigl. Arrillerie- Corps betreffend das den Z l Martii 2. hieselbft aufgeschlagenen Plilver-Magazin, von Tranmoes. -s) Expcrimenter giorte paa Amager?sar l7/O, med Flaadens Kanoner, deels for ar erfare de rcrkkede Distancer paa forjkiellige Eleva- tionrr med ttlle Slags Calibrcr, og deels for ar bestemme den Krudt-Ladning, som til enhver Calibcr herefter kunde fastsettes. Z) Ueber die Bcrechnung der Kraft des Pul« vers auf die innere Flache einer Kanone, bey Euler, erlauterte Artillerie S. 24;; ''I'iue piiuciples of (Zuunei/ 8. ^7. Zn ein^M Briefe an den Herrn Brcrvn, dcm Ucbersetzcr in London. ^>) U^bcr Eulers erlauterte Artillerie; dcutsche Ausgabe S. 241. i) Oimenlious cles Canons cis I^laiine cle Ivleinone tur le ba^inLaZe des Vaill'eaux, L: eu Acneial lui les klovens cle le ^aian- tir cl'uue paitie cle 1'eifLt cles klines cls l'enneini, parl^lr. le Llievslier cle Verclun. 1) Lxperieuces faittes par I^lous. cle ^^eiclun pour connaitre la ()uanrite verticale 6onr les doulets cZelceucleut au clelous 6u pio- loiiAemenr 6e l'ame a une cliliance clonnee. m) Die Pulverladungen skr eine jede verlangte Weite zu berechnen. iz) a) VonderWurkung desPulverSin denSchiess, gewehren. 5ol. d) Versuch wie die bey Vcrtheidigung einer Fe- stung nothwendig erforderliche Bedllrfnisse zu bestimmen w^ren. 5ol. c) Versuch die vortheilhaftcste Gestalt zubestim, men, welche man dcr Kammer eines MSr^ fers geben konne, damit die Wurfweite der Bomben die grosseste sey, deren die Ladung fahig ist ohne der Dauer dieses GcschutzeS in geringsten schcidlich zu seyn. sol. cl) Napport von den KSnigl. Schwedischen Lust- Campement bey Ettingen. 5ol. ^ ^ e) Om Styrken og Loengden af Kanonerne, tol. 5) Om det store SkiSts som bruges til Skibs. fol. 4) Nogle Fortifications-Tegninger. 5) a) Om Piedestaler til Peder den Stores 8ratus ecjueKie. 5ol. Forsog mcd ar maale Fade af diverse Fa^on. fol. c) Svar paa Generalitetets Spsrgsmaal: ol> em bloH synthctischcr oder ein synthetisch- analytischcr Vortrag am dienlichsten sey zum Anfange der Untcrwe^snng in dcrMa- thematik fur junge Menschen, welche grstsscn- theils nichts gelernt haben? tol. 6) Ssebarometrets Hvlde fra Kisbenhavn til Cap de bonne Esperance, observeret fråden 15de April til den Htt Iulii 178?. lol. e) Anmcrkungen uber Tielkes Uilterricht flir die Officicrs die sich zu Feld^Ingenienrs bilden woilcn. s) Protocoll von einem Vcrsuche so den 14 No- vember I77Z zum Lust Sehlotz Vaum mit einem Falconet gemacht ist. 4to. 6) a) Udtog af de celdsie Documenter angaaende Vandvcesenet iKiobenhavn. 5ol. d) Efterretninger om Sr. Zorgens Sse. 5ol. c) Anmccrkningcr Langvad-Dam angaaende. kol. Notice af hvis angaaende den qvcestionerede Leer-Sse findes passeret ved Brand- og Vand-Commissionens Departement. e) Forssg foretagne mcd Sprsyterne udi Iunii » vg Iulii Maancder 178^. ^1. 75 f) Nogle Aimisrkningcr angaaende Vrandan- stalternes Forbedring i Kisbenhavn, tol. x) Geusscs Brevvexling betreffende Brandscese- net i Kisbenhavn. Litteratur betreffende Brand- og Vandv^se- net. tol. 17) Vericht der Commissarien dcr Konigl. Societat der Wissenschaften kbcr die zur Verbesscrung deS Hygrometers eingelaufenen Preisschrifcen, von I. M. Geutz. 5o1. 18) Tale holden i Landhuusholdnings-Selffabet af I. M. Geutz, oversat paa Tydff, 4to. 19) Litterariff Brevvexliug mcd adskillige uden« og indenlandske L»rdc. 5ol. IX. En Codex paa det Kongelige Bibliothek i Kis- benhavn, indeholdende Loi'puz be- ffrevet af T. Baden, og forsynet med An- mærkninger afWilhelm Cramer,?ro5Lssc»r eleAanrioris i Kiel *)» Haandffriftct cr i Folio, paa Pergament, saa fiint, fsm man i Skrifter efter det I »te Aarhundrede ikke er vant at trceffe der; Pagince deelte i tvende Colonner; Vsgcrne og Titlerne ziirlig indfattede med allehaande Denne baade af Navn og Gavn elegante Jurist blssieftlger sig modalt hvad scm angaaer Cntikciw Hi- storie Loipus i;. Han har til dette Hieineed allerede samlet anseelige Malerialier paa det Ken aes. Bibliothek i Kiobenhavn, so>n han m.'d Tiden agter at ordne og fremlage Publikum. (vl)in et Hoved- instrument for disse sine crin'sse Undersogelser anseer han n.rrvcrrende Haandssrist, hvis udvortes og ind- vortes Pragt og ziirlige Skrift tiltrcrkker ftg selv ujuridilke Ome, — ^cg oniVede at kunne giore >nu:e Lasere efterhaanden bekiendte med vor lln>versitets Bibliotheks Haand?riftes Skatte, lom ere alt for ubekiendte. Men da m>t svcrkkede Syn ikke tillader mig selv dette Slags Arbelde, som kraver unge og ?6 coleurte Figurer og, meest hellige. Forestillinger. Een Haand hersker hele Vcerket igiennem, og de>; meget noiagtig, låselig, ja endog ziirlig. Skillerummene imellem Ordene ere saa korte, at disse nasten lobe i hinanden; en Omstændighed, som dog snarere bor tilskrives Afskriverens Uvidenhed, der, af mangfol- dige Prsver ar siutte, ikke selv har vidst, hvad han strev, end Tidens ZElde, paa hvilken Haandffrifret er forfærdiget. Markeligt er det, at man ingen Spoer til Signatlir finder hverken paa forste eller sidste Side af Arkene. Saa reent ndeladte trasser man dem ikke i aldre Skrifter. Ligesaalidet finder man Cnstoder, som forst med det lire Aarhnndrede begyndte at kom- me i Gang. De til Loipus henhorende Dele folgepaa hinanden i denne Orden: 2) OiZMa, InlUrmiones, lllo6ex re^etirT piTlec^ioniz, og ^ovsIlT. Fra Slut' ningen af den anden Bog i Digesterne oines hist og her leciioncz vsrisnres i Margen, li) tilskrevne af en meget siet og sildigere Haand end Textens, saavelsom C'tationer af Paralclstader. Men det eene med det andet ophorer for storstedelen med Begyndelsen af den semre Bog. / ra den 28de indtil den ZZte Bog sy- nes Haandskriftet at have liidt ved Fugtighed, da Skriften her falder bleg, dog tydelig endda at lase. Ncervarende Codex adskiller sig fra de.trykte Ud- gaver deri: 1) 'I'ituli Inliirmionuin have deres Over- skrifter, men disse tage dog forst Begyndelse i Mid- ten c) af den tredie Bog, og ere, ligesom i Dige- sierne, malede med rodt Blak. De aldste Haand- strifter havde maassee me, som de fleeste af de anforte Criterier allerede lade ? formode, og som tvende i Slutningen af Haandskrif- > tet forekommende Diplomer af Keyser Friderich den ^ Anden stadfæste. Vor Codex skriver sig fra det i;de Aarhnndre- i de. Dens critiffe Vcerd kan man vente sig afgiort af > Hr. Professor Wilhelm Cramer, som lange har samlet ^ Materialier til den critisse Historie af dem han med Tiden agter at bearbeide. Anmærkninger af c>5. ^uris VVilhelm Cramer. 2) Og det saaledes, at de l2 Boger af Codex folge paa hinanden. Denne Ordnelse fortiener at bemoerkes, og kunde, naar ikke andre Omstcendigheder vare derimod, ansees som Beviis paa en hoi Alder. . Z alle Haandjkrister nemlig, som jeg har seet, og i . alle Udgaver fra det 15de, som og i de fleeste fra det 15de Aarhundrede, er, for at give Vindene lige Tyk- k kelse, Ordningen fslgende: viselig, L»cl!ci8 lil^ri novem, lidii III. xolterinie8, I^c>ve!I«e Lc Iniiitutione8. d) Men heel igiennem feiler i dette Haandskrift x tz1olla nrclinaim ^ccuiiii, hvilket alligevel ikke ube- tinget kan ansees for et Tegn paa Alderen. See Lienc. l manni III. czp. z. ^^rs! i N^idten, nemlig fra Titelen: 6e le- ^ xitima fucceglione. I ovr«gt har Af- l skriveren selv overalt ladet Plads for Nubrikerne, og t det er derfor blot Miniateurens Skyld, at man ikke l finder dem i Forveien. cl) Denne Formodning falder efter det fore- » gaaende bort. kudrlcAe titulorum ere desuden ogsaa 77 gamle, og komme formodentlig i?an6eAern-, Inlli turioneine og Lc>6ex fra ^ustinian selv. e) Om Bogerne gielder endnu meer det, som er sagt om Titlerne. De ere sikkert fra 5) Det er ikke gandste rigtigt. Zkke allene kubi'icae titulorum cre i Lociice bemcerket, men og- saa bestandig Forfatterne til Constitutionerne; f. Ex. Imp. Val. 2. (i. s. VglLnnnianu8 ^u^ullus); IcZem. g. Imx. 3. 0. s. v. Men desvarre feile Perso- nerne, til hvilke Constitutionerne ere rettede, som og- saa deres Underskrifter. x>) Dette forholder sig saaledes: Ved hvert pur eller I^ex angives af hvem den er, saasom ?aul. ?c>'.rip. I^Ip. (d. c. ?aulu8 , ?omponiu8 , I.)lxiai^8), men Angivelsen af disse Juristers Boger, af hvilke Fragmenterne ere tagne, feiler. Anmærkninger, hvorefter man ncermere ban be- dømme et Haandssrifto Alder afdcn Natur, som ncerva-rende Codex; af j)rof. Cramer. 1) Det er mcrrkeligt, at Pandecterne i d-tte Haandjkrift ikke, som scedvanlig, ere inddeelte i; Dele, nemlig Vioesium Vew8, Insoiriarum og 5>ovum, da denne Inddeelning dog findes i alle Haandskrifrer, naar man undtag, r de bekiendte tvende celdste, ?Ioientinum og ^lciari. Dette maatte ansees for Beviis paa en meger hsi Alderdom, dersom ikke, foruden de af Baden anforte Grunde, fslgende vid- nede for en yngre og maaffee meger ung Alder. 2) Her feile nemlig de fuldstændige Inlcrip. rione8 j ?anclecki8 og i Loclice, og i den sidste ogsaa LuK5Lriprions8, og Z) Istedet for de oprindelig grasse Steder i Pandecterne og i Codex, som ere forhaanden eller i det mindste angives i aldre Haandstrifter, stoder man ikkun paa den latinske Oversættelse, som formodentlig 78 ikke overstiger det ilte Aarhundrede; i hvilken tillige blor Novellerne hav-s. 4) Dct er oasaa mcrrkvcerdigt, at dette Haand« ffrift indbefattcr alle Dele af Lorxu8 'Sa^- danne Haandffriftcr ere ustridig yderst sieldne, og jeg erindrer mig ikke nogensinde at have seet eller last om en Lignende. 5) Til Beviis paa, at dette Haandstrift i dct mindste maae strcekke sig hen over det 15de Aarhun- drede, kan man ogsaa regne dct, at de saa kaldte Authcntid'er ikke ere indrykkede i Textens Ord af Codex, incn deels findes oven over, dcels neden un- der Columnen i den. X. Theologiff Embedsexamen i Januar og April Qvartaler Ianuar 179 z. Den 15de ^eorg Naffcnbcrg, fodt i Nysted i Lolland 1766 Jacob Christian Bloch, f. i Kisbenhavn l 772 I.2u6gb. od speLimen sciiptum. Jacob Schierning, f. i Nykisbing paa Falster 177; I^auciab. Den 16de Ole Bech Moss, f. paa Moss i Christiania Stift 1769 jllaucl. Johan Halling, f. i Kongsberg i Christiania Stift 177Z l^au6 illau6. Praben Lihme, f. i Horne i Fyen 1770 Xon conremn. Den 19de Henrik Conrad Jsrgenfen, f. paa Ja'gerspriis 1765 Kon comemn. Peter Johan Menster, f. i Bogense i Fyen 177; ?iauci illaucl. ^ Clemens Panli Gyberg,f. i Linaae i AarhuusSt. »767^.' Kon coinsmu.» Den 2vde Arnold Schytte Drcycr, f. i Hasscl i Trundhiemst Stift »7^2 coucsmn.z Severin Kabel, f. i Aarhnus 1771 Peter Holm, f. i Alstrup i Aarhuus Stift 1766 illaucl.« Den 2gde Hans NicolaiNsnne,f. i Fridericia 1763 illaucl.! Matthias Sigwardt, f. paa Grevffabct Iarlsberg i Christiania Stift 1770. c Lc c^uiclem ^ Niels Severin Ramsing, f. i Nibe Stift 1770'« 6c czuli^emeAie.H' Johan Nicolai Tileman, f. paa Ais 1771 I^ucZab.A Dcn 26de Niels Nergcr, f. i Nandcrs 177O Immatuiuz Laurcntz Stcenberg Foss, f. i Hcdested i Aarhuus Stift « 1769 ImMgtUI'UZ.R Herman Christopher Dircks, f. paaVorringholm 1767 ' Immzrurus. D Rasmus Lyng, f. i Hverdalcn iTrondhicms St. 1763 z Iminafuiu8, ? , April 1795. Dcn 21 de Holger Rordam, f. paa Hen St. Thomas i Vestin-.. - dien 1770 I^aucl illsucZ. I ^ Poul Matthias Schor, f. i Norre Nifum i Ribs : Stift 1771 il!zi.icl. < . Andreas Jacob Lund, f. i Kiobenhavn 1771 ^nuclab., ^ Den 2;de Efchild Jespcrscn Schmidt, f. i Tcnncs i Hcrtugdom- - mct Slesvig 1769 illaucl. i ZStephan Mohl, f. i Colding 1768 i!lau6. Mle Albertsen, f. i Bergen 1772 Ilaucl illaucl. Den 27de ^Gerhard Munck, f. i Fridericia 1775 ^aucl illauc!. Christian Almstrup, f. i Snesere i Sielland 177Z I^aucizd. 'BertelStruer, f. iFridericia 1764 conce,^. Molle Frederik Brammer, f. i Hillerod ved Frederiks- borg 1771 >?oncont5mn. Den 28de -Johan Christian Wegener, fodt i Odensee 1770 illsucl. Meter Friis, f. i Dangberg i Viborg Stift 1770 illauci. Den zote Z^rhard Blichfeldt, f. i Fuglsang i Aarhuus Stift 1766 I^auci illsucl. Lorentz Stallknecht, f. i Nykirke i Nibe Stifr 177; I^aucl illauc!. Den 4de May. Weber Meldal, f. iSster-TorslewiAarhuus St. 1769 Immatuius. sorgen Rabe, f. i Borum i Aarhuus Stift 1768 contemn. XI. Premiers Uddelelfe ved Universitetet. ^Mandagen den izde April indfandt sig Hans Hsi- i,fyrstelige Durchlauchtighed, Universitetets Patron, (,paa Universitetets overste Hsresal, og uddeelte Priis- nmedaillcr til de tvende Studerende, som Prisen for »cde i Fior udsatre Materier var tilkiendt (see Uuiversi- ttetsjournalen d. A. S. Z9) efterat Han havde holdet -?en inttrressant Tale om den offentlige Mcenings 79 vigtighed, og opmuntret de Studerende til at gisre sig dygtige til deres hoie Kald, som er at lede og rette denne. Talen af aftrykt i Maanedjkriftet Mi- nerva for April Maaned. XII. D eds fald. ^X'n 29de April dode Hr. Conferentsraad og Pro- fessor ved Universitetet Morten Hudner, Aar gammel. Endssisnt Universitetet ved denne Mands Dod egentlig ikke kan siges at have giort noget Tab, da han var at ansee som surnumerair i det philosophiae Aakliltet, hvor ingen Videnj?ab var ham anviist til at docere eller examinere i; saa bor dog denne Man- dens Uvirksomhed ikke tilssrives nogen hans Ulyst eller Uduelighed til at virke, men allene hans uhel- dige Stilling ved Universitetet. Det har fra ældgammel Tid vcrret en fordærve- lig Praxis ved Kwbenha'vns Universitet, ar tinge Mennesker, som bestemtes ril Universitetets Larerc, det vcere sig i hvad Fakultet der vilde, indsattes forst i det philosophiae Fakultet, hvor der vare ficre Lon- ninger og altsaa flere Lejligheder til at komme an end i de andre Fakulteter, og lode sig her noie med Phi- lolophernes ringere Lsnninger, indtil de ved Vacance i de andre Fakulteter kunde ascendere til Teologer- nes, Juristernes eller Medicinernes rigeligere Ind- komster. Denne Ascensionsret forbeholdtes dem end- og, om de imidlertid fra det philosophiae Fakultet vare befordrede til Prcrstekald, Rektorater, Lands- dommerembeder 0. s. v. Naar derfor siden en Plads blev ledig i de hoiere Fakulteter, som saadan en hivde 8 o Ascension til, maatte den forst tilbydes ham, om han havde Lyst at gaae tilbage til Universitetet. Denne Misbrug gav en herlig Lejlighed for Uni- versitetets Patroner til at faae deres Clienter ogHov- mesiere, og for Professorer som vare yndede af hine, til ar faae deres Sonner og Svigerssnner anbragte ved Universitetet. Men hvad Uorden denne Ustik har forvoldet, isar i det philosophiae Fakultet, viise vore Aarboger. Man kau ikke uden Latter og For- undring see, hvorledes Professorerne i det philosophi- ae Fakultet foreenede sig indbyrdes, ligesom hine ro- merske Proconsuler og Proprcetorer om Provindserne, faaledes disse om de ledige Professioner. Saaledes var vor beromte Holberg efter hinanden Lcerer i Me- taphysik, latins? Veltalenhed og Historie. Men iscer gck det ud over den arme Metaphysik, der lob som en Vold fra Haand i anden. Paa denne Maade kom da ogsaa Hubner, som en ung Mand af Talenter, over for 40 Aar siden ind i det philosophiae Fakultet; ventelig ikke for at blive her, men for ved Lejlighed at ascendere i det juri- diske som Mils pudlici, naruiX A Len- rluw, til hvilken Profession han i Særdeleshed hav- de dannet sig. Imidlertid da ingen Tid i det 'uridi- sse, og forst efter mauge Aar i det philosophiske Fa- kulter blev Lsn for ham ved Universitetet, reiste han udenlands tildeelv paa acadcmiske Stipendier^og gior- de sig beromr ved sit Lllai lur l'InAon-e clu cZiolt naturel. I^onclon 1757, som isoer i Frankerig blev optaget med stort Bifald. Siden udgav han i Syv- aarskrigeu et politisk Skrift: c!e la l>.ille 6es darri- mens neurrez, 1759, og ffal selv i denne Tid vcere bleven brngt i London til at reclamere de danske af Engellcenderne opbragte Skibe. Da han derefter kom hkm, maatte han endnu vente adskillige Aar, inden han kunde faae Lon af Universitetet, og da denne endelig aaknede sig for ham i det philosophiae Fakultet, maatte han efter gammel Uskik tage imod hvad Profession Lonnen var forbun- den med, enten den passede sig ril hans Studium eller ikke. Havde Negieringen den Gang tcenkr vaa det, som siden er blevet anordnet, og havde befalet Hubner at examinere til latinsk juridisk E.ramm i de politiske Videnskaber, jeg tvivler aldeles ikke paa, han jo vilde have gavnet de S tuderende, ogsaa ved Forelæsninger. At han havde Lyst og Evne til ar gavne Publikum, har han viist som Vicepræsident i Landhusholdnings- selskabet ; og selv Universiteter har han ikke varet ugavnlig, saavidt hans Situation tillod ham. De ham tilfaldende acadennske Forretninger, saasom De- canat, Rektorat, Ephorier, har han forvaltet med megen Omhn og Orden. Iscer har han giort sig for- tjent af Pnbljkum saavelsom afAcademier, ved hans store Omsorg for det Liliendalske Legat, hvorom, han har efterladt en udforlig Beskrivelse og nedlagt i det danske Cancellie, som det turde blive mig tilladt at nytte, uaar jeg i sin Tid gior Publikum i disse Blade Neede for dette anseelige og mcerkvardige Legat. At han med den store Fcerdighed han besad i de fornemste europæiske Sprog til baade at kunne ssrtve og tale dem, ogsaa har forbundet en for en academisk Lcerer tilstrækkelig Fcerdighed i det latinsse Sprog, som ellers de Herrer, der i vore Tider lcrgge sig efter Stats- videnskaber, troe at kunne vare frietagne for, viise begge hans latinske offentlig forsvarede Striidsskrif- ter: recZiridus xudlici8, og inrrociucko zci )uz xudlicum I^elvetinrum: ligesom saavel hans danske Taler, holdne i Laudhuusholdningsselssabet, som de latinske han har holdet ved Universitetet, vidne om hans ikke almindelige Talergaver. — Hans svrige Levnetsomstcmdigheder findes hos V)orm. XIN. Vigtige danjlke Skrifter. Jesu Chrifti Lvangelium, som ecncfte rette rebog og Religions Regel for Christne. Ri^benhavn l?Y?. (Slutningen). »Avad hidindtil er sagt til at forsvare dcn evangeli- stiffe Laremaades Fortrinlighed, bestyrkes ydermere ved de fsrstc christne LarereS Adf«rd, der betientesig af samme til deres Un-derviisning. Hvad vi have seer og hsrt, sigcr Johannes, forkynde vi, paa det I skulde have Samfund med os. Fra disse celdste La- kere have vi tvende Slags Skrifter, Evangelierne og Brevene, der stode i samme Forhold til hinanden den Gang, som de auchoriserede Lcerebsger og de nyttige. Men ei nsdvendige Opbyggelsesskrifters Svarm hos vs. Ssm Religions Regel kunde dcn Tid de aposto- liske Breve endog af den Aarsag ikke ansees, fordide ei vare almindelig bekiendte, som Evangelierne, men blot stilede til visse Meenigheder og enkelte Personer. Den simple evangelistiffe Lceremaade ffyldes Chri- sri Religions stcerke Udbredelse i dens fsrste ?llder. Men aldrig saasnart begyndte man med at samle alle de hellige Skrifter til Brug for de Christne, og at betragte dem alle for lige guddommelige, fsrend Evan- geliet mistede fin besynderlige Vcerdi?. Thi hvad skul- de Mcengden gisre med alle de hellige Skrifter? Man maatte altsaa ved Udtoge ssrge for at gisre den bc- kiendt med deres Indhold. Men disse Udtoge bleve, formedelst dcn uomssrcenkede Anseelse, som man een- gang havde tilstaaet hele Biblen, Anledningen tilde taabcligste Stridigheder og fo"dcervcligste Vildfarelser, som Kirkelærernes Magt og Egennytte, saavelsom de hedenffe Philosophers bekiendte store Indflydelse paa Religionen sortresselig forstod at understem« Thi hvor L 8i er dm Afvigelse og Vildfarelse, som ikke det eene ellce andet Partie ffulde fnde Medhold for i det store hel- lige Bsgers Loixmz? Ved denne Hierarchiets List bleve ogsaa Menneffebud, Paasuud og Skrifter for- gudede. Langt om lange kom Luther, som med de fsrste christne Loereres Jngenuitet indsatte Skriften i dens tilbsrlige, men tabte Agtelse, ved at gisre Bi« blens Lcesning i det mindste — tilgiomgelig for alle. Men hvi valgte han dog heller at presse Religionens Hovcdlardomme i et Udtog af dcn hellige Skrift, end at anviise Folket en vis Deel af samme, helst dog Evan- gelium, til Grundlcrre? Derfor drives ogsaa siden Lurhers Tid R'ligions Undervisningen ester hans Lcrrebog eller Forklaringer og Forklaringens Forklarin- ger derover. Noget suudere Religions Begreber end i de morke Pavedage, have vi altid erholder derved. Men med Lcerebsgernes idelige Forandringer og Om- skiftninger er dog inret Skridt giort frcmad til Reli- gions Kundffabens Forbedring. Hvor vil man vente, at nogen i dette Stykke ssal gisre det bcdre end Lu- ther? "Ham manglede hverken Redelighed, Kund- skab, Erfarenhed eller Iver; jahans mcrgtige og aar- vaagne Fiender drev ham til den storste Nsiagtighed i at indrette sin Lcrrebog overeenstemmende med Guds Ord; hos hvilken anden cre siden den Tid samlede saa mange Omstændigheder og Bevæggrunde til Fuldkom- menhed?" Man sige ikke til Forsvar for de tiåre La- rcboger, at de, formedelst Evangeliets Tilgængelig- hed for alle, gierne kan bestaae og for sig vare gode nok. Thi naar den store Hob har lart de foreskrevne Lcerebsger, og giort Reede derfor ved Cousirmatio- nen, tiltroer dcn sig tilstrækkelig Religions KundffaS nok, og skimter ei om meer. Den evangeliske Lcrremaade vilde bringe Fasthed ind i den christclige Undcrviisning, som hverken ved Tid eller Sted kunde rokkes; og stulde nogensinde de 82 chrisielige disfenrerende Partiers Forligclse vcere gisr- lig, saa maatte det ffee paa denne Mande. Thi hvad «r det, som har foraarsagct de Christnes Spliid, Had, Fcrfslgelse og Forargelse, nden Menneffenes selvvalgte Lcercmaade og egcnraadige AnviiSiung t!l Gudsdyrkelsen? Dervcd vilde da ogsaa de mange splud- gisrende og forargende Lårdomme,. urimelige Sklkce og Paalceg falde bort, som langt fra cre, men dog tmsees for vcesentlige ved Religionen. Burde man vcere bange for at navne sligt Mcnncffcvcrrk (som det, der finder Sted ved Dobeacten og den hellige Nad- vere) med sit rette Navn, som saa aabenbar befficcm- zner Jesu ypperlige Religion, og afffrcrkkcr fornuf- tige Folk fra den'? Forffiellige Forklaringer ogMee- ziinger kunde vel ved den evangeliske Lcercmaade hcllcr ikke gandsse forebygges; men naar skadelig Ueenighed blev Folgen af samme, da burde den standses ved verdslig Arm. Grundloven for de Lemmer, som traadde ind i de Christnes Selffab, ffulde, fra denne Plans Ivcrrksettelse af, vare Forpligtelse til at an- tage Evangelium, som Religionens eeneste Regcl. Forf. venter sig cndogsaa utroelige Ting af sit nye Forstag, dcn hele ovrige Meilncffestagts villig.e Omvendelse til Christi Religion. Baade gammel og nye Erfaring opliver hansHaab. 'Religionenfrem- medes bedst, da Apostlene ligefrem fortalte Evange- lium; og de hernhuliffe Brodre berette, at saalcenge De ved dcn nn brngelige Laremaade ssgte at giere sig Z^ilhcrngere, ved at beviise Gnds Tilvsrclse, hans Egenffabcr, vore Pligter, som siyde deraf o. s. v. o.rbeidede de aldeles forgieves; men da de begyndte at forta-lle om Christus og hans Tildragelser, strax fandt deres Underviisning Deeltagclse og giorde Virkning. En fornnftig Mand af dcn j diske Nation klagede sver de Christnes vanffclige Lcercmaade, og derved forhindrede Adgang lil deres Scljkab » Den nye Larebog ffulde allcne indeholde de tvende omtalte Evangelister (thi V^arcus er blot Udtog af Mathaus, og Lucas har samlet sin Historie af Tra- ditioner), dog med Supplement af visse Stykker paa teqvemme Steder indskudte af de andre EvanMster, samt Noter af korte Forklaringer og Oplysninger, valgte, hvor dct giordes behov, af Apostlene og ds andre hellige Skribentcre. Men Ungdommen maatte forberedes tildencvan- gelistiffe Underviisning, ogdetffeete: i) ved at bi- bringe dcn mundtlig Begreb om Gud, s-Ml er i tidlig Aldcr og let fattelig for Vorn, naar de uden An- strengelse ved Naturcns Betragtning ledes derpaa. 2) Ved at anfsre den til at lcese med Forstand, som hidindtil gandffe har varet forson^ i den almindeligs Børneopdragelse. Dcn store Hob kan ikke lcese. Men Guds Ord maatte ikke bruges til Lareklnd; da sligt overgaaer Barnets Fatteevne. Udcnads Låsning bur- de aldrig finde Sted uden vcd Sproglaren; "thi den Agtsomhed, som ffal bruges for at faste Begrebcne i Forstanden, tabes, i det den anvendes til at fast! Ordene i Hnkommelsen". )) Vcd al giere den no- get bckiendt med det gamle Testaments Historie. I den evangeliske Underviisning kommer det me- get an paa Larerens Gave til vcd fyndige Anmærk- ninger og passende Betragtninger at oplive og opvar- me Lærlingens Forstand og Hierte. Endnu et Par Ord om Ungdommens Provetse saavel i Almindelighed, som ogsaa ved Confirmatio- nen, der ikke burde bestaae i Overhorelse; thi al Uden- adslasning er unyttig, uoplysende og derfor forkaste- lig. Neil Lærlingen ffulde proves, om han kunds lcese det Forelagte ret, om han kunde forklare, hvad som behovede Forklaring, og om han havde mærket sig en eller anden vigtig Lårdom, som kunde uddra- ges af det forelæste Stykke. 8? Hermed stuttes Skriftet og dels.Indhold, sotn 1?z har bestrcrbt mig for at uddrage og fremsette med den Omhyggelighed og Udforlighcd, som baade Sa- gens Vigtighed krævede, og egen Medsolelse om det meget Gode og Ivcerkscttelige i Forfatterens Plan tilraadede. Den Aabenhiertighed og Friemcdighed, hvormed Forfatteren navngiver og taler imod hersken- de Fordomme i Religionens Undervisning ogUdevel- se, vilde have blevet taget enhver anden Forfatter end denne ilde op, og af Rettroenhedens bestilte eller lejede Talsmand udlagt til Vranglare Ho6 en Or- densbroder. Men til Lykke er han Lage — og som saadan ligesaa stor en Hader af alt det positive Kram, hvormed den legemlige og aandelige Verden er opfyldt, som sikker for Prasteforfolgelfe, ifald han ikke skulde have beregnet de Fslger, som af hans cste raske Naisonnements og kiakke Satninger uskyl- digviis kunde udledes. Et vist Slags Folk, som selv af det Uffyldigste tage Forargelse, og ved alle Lejligheder fra Zions Taarn gisre blind Allarm, har Forfatteren vgsaa sorget for, i det han ved den an- dægtige Tone, som virkelig synes naturlig, ikke paa- tagen, og som ikke sieldcn narmede sig til Praketo- neu, hele Skriftet igicnnem holdt dem ffadeslos. Saameget nn end den gode Sag maatte vinde ved cn saadan Talsmand, scm hverken Egennytte eller Stands Forpligtelser kunde holde tilbage fra at tale hsit mod Religions Daarligheder og Misbruge; saa- meget turde dog Theologen af Profession sinde at ind- vende mod cn og anden Paastand og Slutning i For- fatterens ellers vel ndtankte og lasevardige Forflag. Saa synes iblant andet det, som siges om den histo- riffe Sammenhang, hvilken han findcr hos Evange- listerne og saa starkr anpriser paa den systcmatiffe Lar- dommenes Sammenhangs Bekostning, overdrevet, r.aar man seer hen til disse Forfatteres xaa visse Ste- der uordentlige Fortalningsmaade, og de mange uden ringeste Sammenhang eller Anledning, chaotisk hen- kastede Taler og Indfald af Christus. Vist nok er Sammenhceng i Tildragelserne et af de Midler, hvor- ved Historieskriveren j?al opvakke Troevardighed oh uafbrudt Interresse for sig. Men hvi lade os da Evangelisterne saa aldeles uden Underretning om deres Helts Hcendelscr fra Fodsclen af, indtil han stod frem som Folkclarer? Hvilket Spring! Er hans Slagt- reaister hos Mathaus maassee vigtigere, end dette manglende Mellemrum i Christi Liv og Levnet? — Forf. roefer Lignelserne, som de, der biedrage saa stcrt til Opmærksomheden, Indtrykket og Forstaaelig- heden af hvad der stal lare-s, og hans Grunde, saa- velsom de af Evangelisterne anfsrte Exempler, cre meget indlysende og talende. Men kan man vel uagte, at Christus ofte larer lignelsesviis, for ikke at blive forstaaet? Af denne Beskaffenhed cre alle de Lignelser om Sidemanden (Math. Cap. iz.), som frcmscttcs for Folket. Og, da Disciplene sporge ham: hvi ban talte til det store Folk i Lignelser? svarer han: fordi det er eder givet at forstaae Himmeriges Niges Hem- meligheder , men dem er det ikke givet. Derfor, da Folket er afffediget, gaae Disciplene til ham og ud- bede sig blam andre, drn Lignelse om Klinten paa Ageren forklaret, hvilken Christus da ogsaa for dem oploser, men ikke for Folket. Naar Pharisaerne kos Christus besvare sig over, at hans Disciple ci vas?«.de Handerne, forend de sadde til Bords, da retfardig- gisr han dem i en Lignelse (Cap. 15.), som hverken Folket eller Disciplene fattede, men som Peter siden atter maatte ssge sig forklaret. Vel sandt, at Evangelisternes Foredrag besidder cn fortrinlig Lethed og Tydelighed; men stal alt uden Undtagelse, hvad de indeholde, vare almindelig Re- gel for alle, som Forf. vil, saa er man istand til ae / «4 frcmfsre et ikke ubetydeligt Antal afScadcr, hvis tttydcltghcd hverken rigtigere Ovcrsattelser formaae «t udflette, eller Paralelstadernes Klarhed at bsde paa. Hvor uforstaaeligt er ikke det, Christus siger om Skilsnnsse mellem Wgtcfolk? Disciplene meente, at ester den Slrcenghed, hvormed han betragtcde Tingen, var det bedre ikke at gifte sig. Hvorpaa Christus svarer: der ere Gildinger, som erefsdtesaa- ledes af Moders Liv, og der ere Gildinger, som ere gildede af Menneskene, og der ere Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skylle. Hvo der kan begribe, han begribe det! maae man nok udraabc med Christus (Cap. '2.). Hvor megen skadelig og skammelig Misforstaaclse dette Sted har foranlediget, beviiftr noksom dcn menneskelige Daar- stabs Historie, Kirkehistorien. Hvor megen Over- tros have ikke de overspændte Dyds Fordringer for- aarsaget, som Christus gior til dem, der vilde vare hans Disciple, naar han iblant andet kraver afdem, at de stal sce lge deres Gods, og ffianke samme til de Fattige? Ikke ar tale om Tvetydigheden af saadanne Talemaader og Udtryk, som Guds Rige, blive salig, arve det evige Liv; de Kaldede og Udvalgte, at give sit Liv ti! en IgienlosningsBetatning for mange. Til- kommelse. Verdens Ende, og tnsinde andre lignende Sårheder, som Evangelisterne ere fulde af. Er dette det lette og tydelige Sprog, som ikke allene skal kunne forlige de christne Partier, men endog samle alle Jor- dens Folkestagter til Chnstum: da troer jeg snarere, at dette vilde vare den rene Vei til at formere Par- tierne i Christenheden, og til endnu meer at stramme de Uchristne tilbage fra Samfundet med os. Thi hvad andet har dog vel for en stor Deel varet Skyld i de evige Mytterier og Sektererier, som har adsplit- tet Kirken, end just det, at man har vildct udlegge kcale Forskrifter til almindelige Levnets Negler, og taget Udtrykke cg Forestillinger, som havde deres Grund i et enkelt Folk»Z såregne Skikke, Sader og Tankemaade, for et til alle Tider og under alleHim- melsegne gieldende universalt Sprog. Nu holder man sig eengang for alle til authoriserede Larebsger og fombolzke Boger. Skaf det eene med det andet af, og de samme Kicrvlerier, som i Aartusiude har for- uroeliget og sticendet Christenheden, vilde da finde Sted paa nye. Naar Fcrf. derfor udelukker Epist- lerne af Undervisningen, som de der ere locale og ikkun stilede t'l visse Meenigheder og Personer, saa gieldcr det samme hartad om Evangelierne. Hvem angaaer den klippefaste Troe, somChrijius fordrer af sine Disciple, uden netop disse? Hvem Disciplenes Udsendelse, uden disse? Hvem den Fuldmagt, han indrsmmcr Petrus, uden denne, og foruden ham, ingen anden? Det allermeste, Christus desuden talte, var med Disciplene; saare lidet indlod han sig med Folket, og naar han indlod sig, var det for det meste ved Mirakler, han tildrog sig dets Beundring. Eller man nodes til at sige, at det Avrige Meget i Chri- sti Underviisning ikke er os berettet af Evangelisterne. Thi virkelig forekomme mig Evangelisternes Opteg- nelser om en saadan Lcrrer, som efter Johannes' Ud- sagn havde talt og handlet saa meget, at dersom alle hans Ord og Handlinger skulde varet berettede, kunde Verden ikke fattet dem, snarere at fortiene Navn af Epicomer, end af en virkelig Historie. Det maae nu vare, som det vare vil, saa indtage Anekdoter om Christi Mirakler meer end den halve Decl af Evange- listernes Skrifter. Men selv disses Beviisstyrke er, efter fornuftige Theologers eenstemmige Dom, ikkun local, da de i Fortoningen tabe den overbeviisende Kraft og Virkning, som de blot i Gierningenog Aie- blikket giorde paa de bedsvede Sandfcr. Jeg vil ikke derfor sige, at man gandffe jkulde forviise dem afRe- 85 t ligio-ns Underviisningen. De beholde dog altid en 1 poetisk Vcerdie, og ere formedelst deres Alderdom crr- f vårdige, ligesom formedelst deres Anledning inter- ? rcssante. Det var altsaa ingen Grnnd til at udelukke ) Epistlerne, fordi de ei ere almindelige; det ere, som ? sagt, mange af Christi Lcerescetninger heller ikke; det s eene, saavelsom det andet i de hele Skribenters er 1 localt, meer eller mindre, og ved given Leilighed s forebragt. Desaarsag gisr ogsaa de mangfoldige Dy- 5 ters og Lasters enten Forbigaaelse, eller alt for lsse- ! lige Berorelse af Evangelisterne, det i en christelig ! Larebogs Udarbejdelse uomgicengelig nsdvendigt, at ? have Hensyn til det hele N. Test. Samling af Skrif- t ter. Saaledes lceres Lydighed mod Arrigheden, som A Evangelisterne knap angive, fuldstoendigst af Brcven?; ! her udvikles ncermere Begrebet af Troen; her viises 5 forst i levende Exempler.Forfængeligheds Skadelighed, ^Hrkeslssheds Last; den levende og dodc Troes For- ^skiel, som herlig fremsettes i Jacobs Epistel, Velly- sters Straf, Riigdoms Misbrug,Bsnnens Kraft,m.m. Forf. gior ogsaa aabenbar de bibelske Udtoge, z og de af de bibelske Skrifters Samling sammensatte ZLcerebsger Uret, naar han beskylder dem for eene og ballene at have forvolder alle de taabelige Stridigheder a og fordærvelige Vildfarelser, som Religions Historien 2 vpviiser. De ncermeste Aarsager bor dog vel ssges i 5 de Forandringer, som det N. Test. Excgetik fra Tid Ztil anden er undergaaet, og evig vil undergaae. (Denne Rec. erafp'rof. T. Baden i Riel.) L Rorte Tander til noermere Eftertanke over den geisilige Stand, af Dr. C Dasiholm, Hans Kongelige Majestats Confessionarius. Kisben- havn 1794. Tider som vore, da en almiitdelig udbredt Under- ^ fSKelsesaand har strakt sig til alle tænkelige Gienstande, og kalder for sin Domstocl Indretninger og Meenin.- ger, der hidindtil ved deres ZElde eller Almindelig- hed syntes at voere satte over al Prsve, og ved en Nimbus af JErvcrrdighed ligcsom at ffrcekke Forsscren fra sig; i saadanne Tider, siger >eg, hvor en almin- delig Underssgelsesaand, naret af Tidernes tilfældige Tildragelser, truer med Hovedrevclunon saavel i det Borgerlige som Videnskabelige, er det sand Fortiene- ste, naar Mcend af kold Overlag og moden Erfaring, gaae Forskerne til Haande, der ofte i Undersøgelsens Heede ikkun see Tingen fra een Side, og hielpe dem at opdage flere Synspunkter, for ikke at forkaste det Gode med det Slette, og for at gisre Revolutionen saa lidet voldsom som mncligt. Den geisilige Stand laae Hr. Confessionarius Vasiholm narmest; og da denne Stand i mere end 250 Aar ncrsten ingen Forandring har vceret underka- stet, hverken i Henseende til Lårdom og Lareform, eller i Henseende til sine borgerlige Forhold, imedens Tomkemaaden saavel i det Videnskabelige, som Sæ- delige og Politiske uendeligen har forandret sig; faa var det ikke at nndre, om denne Stand, saasnart som Neformerctonen var angiven, blev een af Refor- matorernes Hovedgienstande, men heller ikke at undre, om ved den overflodige Leilighed, som her gaves til at Sve sin Vittighed og Skarpsindighed i Forsiage og Forbedringer, mangen En vilde forgalopere sig, naar man ikke holdt ham i Toilen. Z Fortalen forklarer Hr. Forf. hvad han for- staaer ved den geisilige Stand. Han troer, at det Ord geisilig ikke ganske kan undvares, endfkisnt det er fremmet og ikke svarer til det Ord sandelig i ny- testamentlig Forstand. Navnet Prcesi ivrer han imod, som det der intet Medhold finder i Skriften, og kan give Anledning til vrange Begreb. Han roeser der- for, at de Tydske begynde at afskaffe det og i dets 86 Sted indfsre ^rediger, og vilde, at det ganske ffulle udelades af vore Gejstliges Bestallinger, som i dets Sted burde kaldes Religionslærere, eller da dette Navn ikke udtommer det fulde Begreb, han gier sig vm Geistlige, rettere Fslb'elcrrcrc, hvilket sidste han derfor i denne Afhandling betiener sig af, naar han taler om Gejstlige eller Praster. I. Rundlad udfordvts s?os cn Lolb'e- lcsver? Forf. vil have giort Forffiel imcllem Folkelc?- rerne iKiobstederne og Folkelarern? paa Landet, i Hen- seende til de Kundffaber, som ber kraves af disse eller hine. Deres Stilling i St-ten, siger han, er for- ffiellig, deres Virkekreds forffiellig, deres Kundska- ber bor folgelig og vcere forffiellige. 'En Folkelærer i Kiobst.^derne staaer, eller kan i det mindste komme til at staae i Forbindelse med andre Slags Folk, end en Folkelcerer paa Landet. Han maae vcere en Mand, der kan gaae vore Tiders Letsindighed i Mode, be- svare vanffelige Sporgsmaale i Neligionssager, op- lose Tvivl, igiendrive Indvendinger, hvilket alt her lettere kan m?de end blant Landalunien ' — "Lad ham faae Dogmatiken og Moralen i dens ganffe Fyl- de, det gamle og nye Testamente i Grundsprogene med alle exegetiffe Kundskaber, Kirkehistorien med alle dens Klatterier og Afskyeligheder, politiske og re- ligiose Afskyeligheder". For ham bor den theologiffe Examen blive hvad den cr, og den er allene til at dan- ne Theologen. En ^olkclssrer derimod paa Landet bor ikke blot vare Neligionslarer, han bor ikke blot anviise sin Meenighed Veien til dens evige K'ld; han bsr tillige kunde give den Anviisning i dens timelige Kald, bsr tillige kunne vare dens Naadgiver Vejleder i dens jordiffe Arbeidcr. "Han maae have nogen Indsigt i Physiken, saa at han vecb at udlecde Naturens mang- foldig forffiellige Virkninger af deres sande Aarsager, hvoroed, foruden andre vigtige Fotger, Overtroen vil faae en Ende: i Chymien, hvis Kundskab haver saa stor en Indflydelse i Jordarternes rette Behandling, i Farveriet, Brygning, Bagning, Kicrrning, og den hele Landhnnsholdning: i Naturhistorien, for faavidt den haver sin Indflydelse paa Ager-, Skove- og Ha- vedyrkning, giver Kundffab om nyttige Insekter og deres Anvendelse, og ffadclige Insekters Udryddelse o. s. v.: i Veterinær-Videnskaben, for ar vide at be^ handle Huusdyrene i deres sunde og syge Dage: iMa- thematiken, for saavidt den er nodvendig forOpmaa- linger. Vandafledninger, nyttige Redskabers fordeel- agtigste Indretning i deres Haandtermger o. s. v. ; kort, han maae ved cn offentlig Prsve have beviist, at han haver cn tydelig og grundig Kundffab i alt det, som henhsrer til en Land-Oeconomie". Der-- ! imod bor han frietages fra det gamle og nye Testa- mentes Exegceik, for Kirkehistorie, og for at svare til Examen paa Latin. Jeg foreligger ikkun Skelettet af den veltalende Forfatters Tanker. Kisd, Seener og Muskler maae man sogc hos ham selv. — At cn Prcest som Folke- lærer kan have mere Nytte baade for sig og sin Mee- uighed af Indsigt i Natnrlcere, Chrmie, Veteri- nærvidenskab o. a. m., end af det hebraisse Sprog cller Kirkehistorien, derpaa er vel ingen Tvivl. Men jeg seer dog ikke, paa hvad Grund man bor d'rceve hine Kundffaber mere af Prusten, end af enhver an- den Kongelig Bctient, som anscrttes paa Landet, og som i det borgerlige Liv har mere med Bonden at giere cnd Prcrsten, saasom Amtmcend, Amtsforval- tere, Herredsfogeder o. s. v., hvis Raad og Veiled- ning desuden som øvrighedspersoners har mere Vagt hos Bonden, end Prcrsteus, der dog altid vil blive anseet som en boglærd Mand, cg naar han taber denne Anseelse, vil blive formatet af Bonden, ijsr dersom 87 Hhan skulde faae i Sinde at fortcelle sin Meenighed fra ^Prækestolen, hvorledes de stulle brygge, bage, kicerne, ^hvorledes behandle deres syge Heste o. s. v., hvortil Ga>, let kunde forledes, naar han med sin fattige cheo- Ulogiske Kundskab ikke vidste at exegiftre en bibelsk Text deller behandle en moralsk Materie. Dog dette er vist Keller ikke Forfatterens Meening, mcn ikkun at Von- -cdcn skal ssge R-iad i Prcestens Huus, eller denne vcd Hne Huusbcsogclser meddele sin oekonomiske Knndskab. Forresten befrygter jeg, at den hele Grund, hvor- ^paa Hr. Forf. har bygget Forskiellen imellem Folkcla- ''"ere i Kiobstcedcrne og paa Landet, vil findes vaklen- de og usikker. Han antager, at de fleste Frietcrnkere )»g RelizionSspottere findes i Kiobstcederne, og at der- for Kiobstedslcercrne bsc have g-rundigere theologiff Mundstab, for at kunne gaae deres Tvivl og Indven- dinger i Mede, da derimod Landmanden lader sig noie ttned det simple Christnesystem, saa reent og simpelt c om det kom fra Christus og hanS Apostle, og trcrnge Zkke til en Lcerer som er lcerd. Ester den Kundskab jeg har om vore smaae Kiob- ucedcr — de fleste ere dog smaae, men selv i disse, ?re Sognekaldene ofte ligesaa gode som i de store — ,^?al en Religionslærer ikke faae stort Bryderis med at zcsvare Tvivl mod Religionen hos de fattige Haand- s cerlsfolk, smaae Krcemmere, og halve Landmcend, alve Vorgere, som vore Kisbstceder for storstedelen !,estaae af. Tvivl og Indvendinger mob Religionen lsorndsette Oplysning, det er, Låsning iandreSkrif- ^:!r end faadanne som Almuen faaer i Hcender, og ?jiene til dens Sondagsandagt, saasom Psalmebsgcr, Oostiller og Prcekener. Denne OplySnir.g kan man liarest vente sig hoS Proprietc?rcr og andre Selveicre, dommere og Kongelige Amtsbetiente, som opholde bg paa Landet, vg hvoraf mange ofte finde Forneillse kat settt deres Prssst paa Prsve, Jeg tvivler paa, han vilde undgaae deres Spot, naar han ikke vidste at msde deres af Voltaire ellcr Varlb opsnappede Ind- vendinger vcd sund theologis? og philosophisk Kund- skab, om han end var nok saa vel bevandret i Abild- gaards Hestc- og O.vceglage, eller Ltttkens oekonomiske Skrifter: Beger de troede selv at kunne låse og for- siaae saa godt som Prcesten, og son: det ikke var hans Mission at bekiendtgisre dem. Ogsaa Landalmuen eller Vondei:, i det mindste den velhavende, som fin- dcr Forneielse i at låse sin Bibel om Sondagen, vil vist troe sig mere berettiget til at sege Oplosning as en exegetisk Tvivl, som kan opstsde han, under denne Låsning, HoS sin Pra'st, end lZnderretning cm, hvor« ledes han stal kicerne eller rsgte sit O.vceg. Jeg er langt fra at fordomme disse Kundskaber hos en Prast, de ere ham i hans egen Huusholdning meget gavnlige; jeg vilde ikkun, at man for deres Skyld ikke ssnlde eftergive ham alt for meget af de Kundskaber, der egenclig udgiore deu duelige Folkelæ- rer, og hvis Kreds Forf. synes at have altfor knapt indsluttet. Naar de forste Grunde i Sprog og Vi- denskaber cre tilgavns lagte i Skolerne, og Candida- tcn vcd Universitetet tager sig st heelt Aar til sine philologiske Studier, og ligesaa lang Tid tilde saa kaldte philosophiae; saa meener jeg han kuude i de to paafolgende Aar giore sig fardig til den theologljke Eramcn efter det Maal som for samme er sat, nden at man just behsoede at afknappe ret meget: jeg an- lagcr, at han kan anvende al denne Tid til Stude- ringer, og ikke behsver at bruge formeget deraf til Conditioncr. Det synes vel> at man kcerer meget i sin Ungdom 211 suture oklivioniz; nien det skulde dog vare aldeles uuyttige Tiug vi leerts, naar vi dog ikke derved skulde have foreget vore Kundska- bers Masse, naar vi dog ikke derved skulde have fam- let os nogle nyttige Resultater, som kunde kcuuue os 83 eUpas, uden at vi altid cre os bevidste, hvorfra vi have faaet dcm. Det kan siges om vore Kundskabers Forraad, som om vor Formues: Lxili's 6omu8 esk, ulii nonL^mulla lu^sr5unt Lr fgllunr ciominum. II. lorden geijAige Stand nyttig? Varmet nyttigere om den blev afskaffet? Forf. betragter d.'n gci'^lige Stand som den endnu cr, og ikke efter det Ideal som han troer den kunde bringestil; ogvii- ser udforligen og med uomstodelige Grunde deuS Nytte og Vigtighed for Staren. Skulde jeg savne noget, saa var det, at han betragter den Geisilige eller Præ- dikanten blot eller dog for det meeste som ^.cvrer, og for lidet som Siclcs^rger / eller — ifald dette Ord forarger — forlidet som Opsynsmand oser Almuens Seeder, som den der ikke allens ved Trost, Naad og Opmuntring skal giore dem til roelige og lydige Bor- gere, fredsommelige Medborgere, kierlige Huusbon- der og Madmodre, gode Fadre og Modre, men og- saa ved eget Exempel foregaae sin Meenighed i alle borgerlige og huuslige Dyder, i Tarvelighed, Gia- stefriehed, Fredsommelighed, ZLgtekierlighed, Bor- netugt o. fl. I denne Betragtning, og i den allene fortiener den gejstlige Stand at kaldes Jordens Salt; og naar den ikke langer skulde svare til dette Navn, naar dens Sader skulde blive ligesaa infatuerede som de audre Standers; da maaskee det kunde blive Tid at spsrge: er den gejstlige Stand nyttig? Thi som blotte Larere vil den snart blive mindre nodven- dig, naar Almuens Velstand giver den Leilighed til sisrre Oplysnivg, og den selv kan laie sig til, hvad dens Larcr skulde sige den. Men Sædeligheden gaaer «kke i lige Skridt med Oplysningen, og behsvermere Ecempler end Laren. III. ^re Aslkelcerernes Indkomster for fiore? 25Fr de foriniudj?es? Runnc do paa en bekvem- mere Maade bsves? Disse vigtige Materier e« i i den Struenseiffe Skrivefrieheds Periode saa debatte- ? rede i ?luledning af philop^traias's Anmcerknl'ngcr, l at derom intet Nyt mere kan siges. Jeg vil ikkun henviise til hvad den ypperlige philodanus derom ^ har skrevet l det andet Haste af hans Undersogelse i over Philopatraias's Anmærkninger. Men da disse ^ Sknster efter mcre end 20 Aars Forlob ventelig ikke mere låses, saa ffader det ei, at disse Materier op- rippes igien for vore Tiders Philopatreiasser. — I Henseende til det sidste Svorgsmaal: om den be-. qvemmeste Maade for Gejstligheden ar have dens Ind- komster paa, tsr Forf. "som en Mand der aldrig har havt med Landvæsenet at giore" intet afgiore med ' Vished. Imidlertid N'oer jeg dog, h«m ssulde have faaet mere Lys i en og anden Punkr, hvortil dette Sporgt-maal forer, dersom han havde kiendt og raad- fort sig med nogle af de i den omtalte Periode ud- komne bedste Skrifter. IV. Skulle Folkelærere have Rang, Titler, Udmcerkelfeotegn? Det cr ikke Folkelarere betrag-^ tede som en Stand, ikke alle Folkelærere, Forf. vil have tillagt Rang, men ikkun deels de Mand i Lare- standen, hvis Post fodrer at de have Opsigt over an- dre, -enten i eller udenfor deres Stand, deels de som ^ paa Embedsvegne staae i Forbindelse med andre Em- - bedsmand, som have Nang og Titler. Dertil reg- ner han Biffopper og Provster; iligemaade Religions- - lcercre i Kiobstaderne, der ligesaavel bor have en Nang s som de i Hovedstaden, "da der til at vare Religions- ^ larer i Hovedstaden (siger han) udfodres aldeles ikke ^ sicre Dueligheder, hsiere Gaver, eller storre Fortie- nester end til at vare Religionslærer i enhver anden > Kiobsted". Doktorgraden i Theologien vil Forf. ikke skal ! vare bunden til visse Embeder, men kunne begietvS ^ af enhver Gejstlig, som kan affagge Prover paa de fornsdne Dneligheder. Doktorer i Philosophien vil hm,, skulle have Nang, ligesaavelsom Doktorer i de andre Fakulteter. — Men have vi ogsaa Doktorer i Philosophien? Fra Arildsnd have vi havt N?aaistre i Philosophien, og denne Titel holdt vore Forfædre saalcdes i Agt, at de aldrig aflagde den, hvad anden Titel de ogsaa fik. Ja jeg finder endog i de aldre Tider besluttet i Consistorium, at de Professorer som vare Magistre, skulde have Rangen for deres Colle- ger, som ikke vare det, omendffisnt disse vare aldre ved Universitetet. Z den nyeste Fundats for Københavns Universitet kaldes de endnu KlaLMri Artium, men med det Tillag — ventelig for at ligne nogle tydffe Universiteter — ^ Dette sidste Pradikat grebe nogle unge Candidater med Be< gierlighed, da det syntes at give dem en hoiere Var« dighcd, endffisnt Magister og Doktor er et og det samme, nemlig en L.cerer»' og Cancelliet var fsielig nok til at antage dem for det allene som de udgave sig for. At forresten N?agistre ikke ligesaavel have faaet Rang, som Doktorer Theologie, Lovkyndig- hed og Medicin, har ventelig sin Grund deri, at Doktortitelen i Theologie og i Jura ikke lettelig til- lagdes andre end dem, der allerede bekladte anseelige Embeder i Staten, og Doktorgraden i Medicinen ansaae,' i visse Maader som en Bestalling, der giorde en Mand til Embedsmand; men Magistergraden at- traaedes gemeenlig af unge Mand, som endnu node academiffe Stipendier og maatte ssge deres Under- holdning ved Conditioner, hvilke altsaa lkke skulde varet stort tiente med en Nang, der ikke ?av dem nogen nye Naringsvei; endffiont det ogsaa er mue- ligt, at den Forestilling man giorde sig om det phi- losophiae som et nedre Fakultet, og hvilken til Skam for vor Oplysning endnu bestaaer ved alle Universite- M ter, kan have havt Deel i denne Tilsidesettelse. Hvad ogsaa Anledningen dertil har varet, saa ffulde jeg ikke have noget derimod, at eller DoAores loluplii!? ogsaa erholdte denne Udmarkelse, naar de vare tiente dermed; kun maatte de da fyldestgisre hvad Forordningen kraver, og ikke ved Dispensationer ssge at lette sig Gradens Erholdelse. — Et nyt Slags Magistre eller Doktorer foreftaaer Forf. i Landoeco- nomien, hvis Nytte jeg dog maae tilstaae, jeg ikke indseer. V. Er det fornuftt'gs?,at Folkelærernes Rls« dedragt vedbliver, eller er det fornuftigere at den a skaffes? Her kunde dog vel tankes en Middelvej imellem at vedblive og asMffes, nemlig forandres, saaledes at dct Ubeqvemme og for vore Tider Upassen- de tilsidesattes, og det Uskyldige beholdtes. Men Hr. Forf. vil have den aldeles af,laffet, ikke atlene som ubekvem og smaglss, men derhos som kostbar og ikke fordeelagtig for Sundheden. Hvad de to forste Feil angaaer, da have dog de gamle Romere ikke fundet den lange Toga enten ubeqvem eller smaglss; ligesom endnu de ssterlandffe Folk vedblive den lange Dragt i Klimater, hvor den skulde synes at besvare langt mere end i vore. Den lange Dragt giver ogsaa uden Tvivl det menneskelige Legeme stsrre Vardighed, end den afstumpede franske, som hverken giver Kroppen noget smukt Syn, eller bedakker den tilgavns. Der- for fandt og Philosophen Rousseau den gamle romer- ske Dragt midt i Paris for den beqvemmeste, og bar den stedse. De Ulejligheder Forf. finder ved denne Dragt, have dog vel meest Sted i Kisbenhavn, og turde vare noget overdrevne, nar hvad Kostbarheden og Sundheden angaaer. Imidlertid vilde han i Ste- det for den lange Samarie have indfort et SlaqS TErmekapper lige Advokaternes i Hsiesteret, som dog ikkun ffulde bruges i Embedsforretninger. Uden- 92 for disse stal Prasten kunne gaae i hvad Dragt han vil, ventelig da ogsaa kunne have hvad Dragt han vil paa Prækestolen inden for sin JErmekappe. Jeg negtcr ikke, at saa lidet jeg vil forsvare, isår i Hovedstaden, Vingekioel, Pibekrave, Blad- krave, Bonnet og andre uvæsentlige Stykker af de Geistliges Dragt, kan jeg dog ikke andet end troe, at det vil vare til Standens Fordeel, at den beholder en vis Uniform, som adffillcr den fra andre Stan- der, om ikk for andet, saa for at vedligeholde og »n- derstvtte den Tarveligheds og Alvorligheds Aaud, bvc-r- ved som ved andre Dyder denne Stind burde foregaae andre Stander, og ssm er saa overeenstemmende med dens Kalds Forretninger. Fors. roser, at nogle vore Tiders Folke'.arere, som nu begynde at fsle det Uri- melige i deres Dragt, og indses, at de ikke mere ved deres Dragt, men ved deres Duelighed og Forhold bor sette sig i Agt hos deres Menighed, valgenuselv den Farve, som efter den narvarende Smag og Tan- kemaade ansees for at vare den ssmmeligste. Paa Landet og i Kiobstaderne (siger han), endog nogle i Kiobenhavn, bare sorte Underklader, og en ^orr, bruun, blaae eller violet Overkioel; man finder og Bissopper som gisre det samme. Ingep kan dog vel sige (lag- ger han til), at denne Dragt er uanstandig, eller at den ikke er haderkg nok for dem, fordi andre som ikke ere Folkelarere, kunne klade sig i den samme Farve. Heri vil vel ingen modsige Forf. Men saalange end ikke denne Dragt er befalet, saalange det er overladt til de Geistl'ge selv at skisnne, l>vad der cr Rimeligt og Anstandigt i deres Dragt; hvo cr os Borgen for, at ikke Overkiolcns arbare Farve vil forvandles ti! Smaaeherrerues meest spraglende Farver, de sorte Underklader til Modens Troier og Nidebuxerog a. m. efter enhvers storre eller mindre Letsindighed, og ef- ter det Selskabs Smag han onsker at behage. Nu veed enhver, i hvad Dragt han kan vente ar see den Geistlige, og er vant til at finde den anstandig. Men bliver det overladt enhser at valge hvad Dragt han vil, saa forlanger man af ham, at han stal rette sig eft?r hver Tids Mode, og hvad gior da ikke en ung Klub- og Balvant Candidat, for ikkeat synes Pedant i sin unge Donnas Hine! Alligevel hielper det intet at tale imod Reformer, som have Tidernes Aand for sig, og den Skribent handler altid klogere og er vissere pia Bifald, som har dennes Medhold, end den som arbeider imod den. VI. Er Ordinationen nødvendig? Er deu nyttig'? Runde den vcrre bedre indrettet? Forf. ivrer med rette imod adskillige Udtryk i Formularen ved Prasternes Ordination, som han vilde have ud- flettet af Nitualen, saasom: at Bispen overantvor- dev dem som stal ordineres, et Emb.de, hvilket Kon» gen allerede har ved sit Kaldsbrev overaiuvordet dem; at han giver dem Magt og Myndighed til at prake Guds Ord og uddele Sakramenterne, hvilken M-igt de fik med deres Embede; men endnu mere, at han giver dem en Magt og Myndighed, som Kongen selv ikke kan give dem, og som ingen Dodelig kan give dem, nemlig at binde Synden paa den Halstarrige og lose den paa den Bodfardige. — Men endskiont Forf. ikke anseer Ordinationen nodvendigere ved de geistlige Embeder end ved enhver anden Embedsmand der har sit Embede afKongen;'saa troer han dog ikke, den bsr afstaffeS, da den indprenter Almuen en vi< Agt for Lareembedet. — Det vil jeg lade staae der- hen. Men for vidt er det dog nok drevet, naar Forf. meener, "at den storre Agt, som Almuen har for en maadelig Folkelarer end for en duelig Skolelarer, grunder sig deri, at hiin er ordineret, denne ikke". Her maatte vel Dragten snarere virke, end Tankm om Ordinationen, som neppe rinder nogen i Sinde, 91 uden veb at see Dragten, hvilken den unge Prast forsteGang anlegger, naar han ordineres. Forresten for.flaaer han adskillige Forandringer i de nn bruge- lige Ceremonier ved Ordinationen, og flutter dermed denne lille Afhandling, som indeholder mange vigtige Spsrgsmaale, dcr henhore til Dagens Anliggende, og derfor fortiene alvorlig Undersogelse. Dagens Anliggende, et Ord til Danmarks selvtan- kende Mand, af Johan Erik Berger- Kiobenhavn 1794. Aet er et skiont og forlystende Syn, at see en ung Skribent tråde ind paa Verdens Skueplads, fuld af from Velvillighed imod sine Medmennesker og af de »delste Forsatter til at tiene og gavne dem, varm for Dyd og Religion og Menneskevel, og enthusiastiss indtagen af den hsie Tanke om Menneskets stedse sti- gende Foradlelse, men lykkelig ubekieudt meddeDaar- ligheder og Laster, som ere uadffillelige fra Menne- skets Natur, og hvorved det setter sig selv Grandser og holder sig i Henseende til sin moralske Fuldkommen« hed i en giennem alle Aarhundrede kiendelig Ligevagt. Saalange den unge Mand lader det bUve ved at yttre os sine egne Tanker, Folelser, Husker, Lang- seler; saa hore vi ham an med det Velbehag, hvor- med vi hore den unge Cyrus i Cyropsdien (i B. 9 Cap. D. O. S. 40.), naar han i Samtalen med sin Fader Cambyses om en FeldtherreS Pligter kom- mer til den Punkt, da Faderen larer ham, at for at vinde Fordele fra Fienden, maae man vare "listig og lumff, og svigefuld, og skielmsk, eg tyvagtig, og voldsom, og overalt snildere end Fienden. Cyrus (smi- lende) Gud bevare mig! hvad for et Mennejke vil du gisre Mig til? Camk. Just til saadant et Menneske som gior hvad der er billigst og lovmassigst. Cyr. Hvorledes har I da lart os i Barndommen og Ung- dommen det som er tvertimod? 0. s. v." Man set- tes i en Affekt, som er sammensat af Fornoielse over det unge Menneskes gode Anlag og Forsatter, og Med- lidenhed med hans Uerfarenhed; og glader sig, at han i sin Fader fandt en Hielper, som kunde lede hans Uerfarenhed og vogte ham for saadanne Skridt, hvor- ved han i den store Verden kunde gisre sig ulykkelig. Imidlertid dersom saadan en ung Skribent har Gaver til at sette vor Indbildningskraft iBevaaelse, og ved sin Stiils Magie at fore os hen til de lykke- lige Her , han foredrsmmer os, "hvor intet Skil? kom hen med Argonauter/ ingen ublueColcherin de satte sin Fod, hvorSidoniske Rl^bmcend ikke dreiede Raacrne hen, ikke Ulysies's omtumlede Skare" 5Ior. Lpocl. l6. D. O.; saa lade vi os gierne fore, og dvale med Fornoielse for et Hieblik hos det fromme Folk, han har fort os til; indtil vi marke, det er Mandens Alvor at gisre sin Drom til Virkelighed, og at indbilde 06, at vi ikkun behsve at gaae ombord med ham, for at finde de lykkelige Oer, som Digterne beskreve os saa yndige. Da ile vi bort fra vort romantiske Tog, og vredes over vor Forcr, som Konstdor.uneren Scaliger over Horah, da han havde sat sig i Hovedet, at det virkelig var Digterens Hensigt i ovenanfsrte Epode at overtale Roms zooooo Indbyggere til at forlade dereS Fsdebye og opsoge et ubekiendt Land. Jeg veed ikke, om det er gaaet flere Lascre af Hr. von VergerS — dog, jeg bor ikke fornarme Man- den — af Borgeren Bergers *) lidet Skrift som *) Det er langt fra mig at ville giore en nni Mand, hvis baade Hoved og Hjerte jeg agter, latterlig; men man kan dog ikke andet end yttre Uvillie mod denne lede Affektation, som er saa an^iktende hos unge Mennesker. Jeg wtter aldeles ingen Priis paa arver Adel s.m arvet, ja jeg holder den endog for uret- 92 mig. Vcd fsrste Låsning henrev Forf. mig ved sit nye, kraftige og hsitidclige Sprog, ved denne Træng- sel af Ideer, som Slag paa Slag fslge i hinanden, og lade Siclen ing?n Noe til Eftertanke, vcd disse forfsriffe Billeder, som holde Phantasicn i idelig Be- vagclse. Jeg hangte vcd Skribenten med Indbild- ningskraft og Hierte, og tankte mere paa hvem jeg laste, end hvad. Jeg rog Bogen anden GaugiHaand, for at gisre mig selv Nede for hvad jeg havde last. Foredragets Tryllekraft virkede ikke mere; jeg fandt Deklamation, hvor jcg troede at have fundet Velta- lenhed, cn Svarm og Ase af Ord, hvor jcg troede at have fundet Idecr, eudclig almindelige og bekicndte Ting indenfor et mcgct lovende og mysteriost Svob: kort, en Maugde 6ulc>a viria. Ere disse Feil (som de af nogle udgives for) den Skoles Feil, hvis troe Discipel Hr. B. forkynder sig at vare, saa er det ikke ar undre, at denne Skole har sine fleste Tilhangere hos unge muntre Hoveder og vittige Fruentimmer; men saa bliver det ogsaa Fornuftens Vargers Pligt at advare imod disse Feil, uden at lade sig afssrakke af den Forfslgelsesaand, som tillige skal udmarke denne Skole. "Uden I see Tegn og underlige Gierninger, ville I id'd'e troe". I denne hoitidclig straffende Tone begynder vor danffe Apostel sit Lareembede. Og disse Tegn og underlige Gierninger forklarer han os firax vcd "Frankeriges politiske Gienf^delse" og "det fra Tydskland udgangne store Lornuftevange- li'um (S. 8.) — Mon man dog ikke, forend man ved desiige Tegn og underlige Gierninger vilde bevage os til Omvendelse, giorde bedre at oppebie deres nar- mere Udviklelse? hvad om disse Mirakler tage siden de Svrige Miraklers Gang, og oplsse sig snart ril almindelige og i Menneskets Historie ikke usadvanlige Tildragelser? Frankerigs politiske Gienfodelse er idet mindste endnu en Gaade, og den kantiske Philosophie stal, uagtet de vist ikke lemfeidige Midler dens Til- hangere bcticne sig af, fvr at forplante den, ikke rose sig af sin store Fremgaug i del cultivcrede Europa. Naar man uudtagcr cn Deel af Tydffland, fornem- melig det karholjke Tydskland — et besynderligt Pha- nomen nok, at denne Sekt ?aaer saa stor Indgang vcd de kacholske Universiteter — og Danmark, som altid har hentet sin Theologie og Philosophie fra Tydsk- land, men heller ikke varet det gamle System langcr troe, end til der har viist sig et nyt; saa cr denne Philosophie lidet kiendt og yndet i det svrige Europa. Den maatte nok ogsaa, for at blive det, beflitte sig paa et mere populart Foredrag, og aflagge det myste- risse Dakke, hvori den hidindtil indhyller sig. For at vise denne Philosophies Fortrin, siger Hr. G.: "Man holde dog hine s»?>vgiFrcnde Syste- mers gangbare Modesatning: giFrdig lMelig, vcd Siden af det store Himmelbud, den Vise afKonigs- berg fandt optegnet i Sandhedcns Helligdomme: fardig , naar dcu ex forbunden med reelle borgerne Prarogativer. Men jcg seer dog ingen Ginnd, hvor- for Hr. V- skulde bortkaste et Ma.ke ved sit Navn, hvormed man havde tcrnkt at hadre hans Forfadre, og hvormed hans vårdige Onkel har i saa mange Aar varet bekiendt i det danlke Publikum. Det er en Kritik over hans Familie, som ikke gior hans Beskedenhed SEre. Skeer det for at vise, at han for fin Perfon ingen Prus setter paa denne ttdmarkelse; saa er dette atter en alt for stor Prasumtion af en ung Mand. Kan man da ikkr bare Adelsmarke, uden at have Adels,'ind, og omvendt? ) Frankrig er spil- let alt for mange Masserader med disse Abelsmaiker, til at man kunde faste Troe til drm, enten de af- lagges eller beholdes. Hvor vi dog oste ere ikkun flaviske Efterabere, naar vi indbilde os at handle frit vgorigineli! >6det fornuftige Vcrsen vcere alle dine Handlingers sjsidste Hensigt -> og man vil fole sig forynger og Gerliggiort i sir Vasens Dybde! Man vil agte sig selv ?oog sin Tilvarelse. Vor Drom herneden vil vinde en Wet^diu'ng, vor Stræbsomhed en Vcerd. Gud og Mdsdelighed ville staae os for Hine i umiskiendelig ^Klarhed. Tvivlen v»l dråbes i vor Barm. Sko- vlens Dunstlegemer og Overtroens Skrækbilleder ville ^forsvinde". Jeg priser den lykkelig, der kan fole Icalr det ved hiint Konigsbergffe Fornustevangelium, '^som Hr. V. foler derved. Det stovgiorende Sy- ^'stems Maxime: giFr dig lsb'd'elig, forstaaer jeg i det ^mindste, og seer, at alle fornuftige Basener strabe Nfter Lyksalighed, hvert paa sin Vei. Men det Ko- nngsbergste Himmelbud: det fornuftige Reesen vcere i()ine Handlingers sidste Hensigt, forstaaer jeg ikke tnngang. Er det overalt dansk? eller skal jeg over- s'ette mig det paa tydsk, for at forstaae det? Paa ^oans? kan Meeningen ikke blive anden end denne stalle ^anke: bestræb dig i alle dine Handlinger at viise et o'ornufcigt Vasen; og Vcesen blev da at forklare, som ^naar vi sige, ar Een har et smukt, et lideligt, er rmodbydeligt :c. Vasen. Men dette kan vist ikke vare KNeeningen; thi nogle Linier tilforit siges om dette oornuftige V?sen, "at det er sin egen Skader". >Aeg tor ikke kige dybere i disse Mysterier: Oavus sum, )uon Oeciipus. Imidlertid er det hine tvende Hovedstraaler, e/lwis velgiorende Strsmme udbrede Lys og Varme vvcr saa stor en Deel af det cultiverede Europa, og >som vor fromme Landsmand ogsaa gierne vilde lede ,, en over vort msrke og kolde Himmelstrog. St^tt og l/kird'e ere hans store Formaale: "kun ved udvortes 7'riehed, og ved Tankernes indere Oprigtighed" z::t for mig mystisk Udtryk!) kan Mennestcflc?gtcn van- ske stadig frem til det God?". Politis? og religicus 9Z frihed er altsaa det, vor Philosoph vil hielpe os til, naar vi ville begive os under hans Bannere; politis? og religicus Overtroe det han opfodrer os til at kam- pe imod, incd en Bulder og. Allarm, fom oin endnn aldeles iluer var giort for disse vigtige Gienstande, som om alt hvad al V.rdens Phtlosopher fra uranke- lige Tider have tankt og sagt og giort for at oplyse Mennesket, var intet imod hvad man kan vente sig af den kantiske Philosophie. for at samle destostere Stridere under sin Fane, giver han dem endog Haab om Martyrkronen. Her (siger han) o Menneske, stiller jeg dig hen i en frygtelig Kamp. Du staaer eene med din.^rast, omringet af tusinde og tusinde F-ender. Selstabet, i hvilket du lever, din Tidsal- der, Verden staaer op for ar falde dig. Og dog »r du fast og urokkelig, og den udseudte Pileregn falder kraftlos ned fra din hvelvede Barm; thi en Gud, og med ham Almagt og ttdsdelighed opfylde den". — Har Svc?rmeren nogensinde talt andet Sprog? — "Lad dem adsprede dit jordiske StSv. Du efrerl«der dem din Aand, og de ffulle signe dit Minde! Du be- fandt dig paa den yderste Yderlighed o Mennesse. Du allenessulde bestride du. Tidsalder. EnHaand- fuld Srov var alt hvad du tabte i Striden. Hvor langt frejdigere bor du tråde frem her, hvor du ge- leideS af troe og mandige Stridsbrodre, hvis Hier- ter staae dig imode, og brande som dit for Net og Dyd? Hvor langt roeligere forsvare Fornuftens Sag mod faa og afmagtige Ficndcr, hvoraf nogle vel og i deres Blindhed miskicnde dig, deres Ven og Broder Varer >rarke og modige, I oplyste Menneskevenner, og Tusinde ville hylde Eders Bestrabelser". Der maatte vare den, der ved saadan en Deklamation tankte paa den årlige Ridder af Mancha og Veirmollen. S. 22. kommer Forf. frem med sin store politi- ske Grundsatning, som lyder saaledes: "ViereZor- 94 gere og Undersaatter eene sg alleiie i L^lge VS' res Villi'e ; paa den allene beroer Lovenes og For- fatningens Gyldighed". — Ogsaa i allerede grund- fastede Stater? Jeg tilstaaer, dersom Hr. B. setter sig i Spidsen af en Eolonie, for at opsoge en nbeboet He i Sydhavet, og stifter der en nye Stat; saa vil dennes Forfatnings Gyldighed beroe paa Colonister- nes Villie, eller paa AnsorerenS, ifald han forstaaer at gisre sin Villie til den almindelige. — "Fornuften er V?lllieno Rettesnor". Hvis Fornnft? hver En- kelts? det vilde nvk fore til det lede Anarkie. De Oplystes og Selvtænkendes? hvem ere disse? og hvem vil ikke vcere det? — "Dens (Fornuftens) Dud er i Statsanliggender/ som overalt/ vort huleste Dud" O ja! Men ffulde ilian da ikke have kiendt dette For- nuftens Bud, forend nu, vore Kantianer forkynde os det ? Naar vi nu vil fpsrge om Forfatterens Plan med Hensyn! til hans store Idealer; saa er den (saa- vidt jeg kan samle den i dette deklamatoriske og intet mindre end philosophiffe Foredrag) denne: at nogle oplyste og fuldmyndige Menneskevenner skulle for- binde sig med hinanden, til at blive deres umyndige og uvidende Brsdres Opdragere og Raadgivere. Disse enkelte Forbindelser maatte udvide sig og blive alt flere og fl re; iscer ffulde Ungdommen opfodres til at indgaae dcm, "for at aflcegge denne Blyehed og Menueffefrygt, som opholder vor crdelste Virksomhed netop i det Aieblik der burde virkes". Jo flere saa- danne mindre Sclffaber, jo bedre; i disse sknlde vi lcere at tiende os selv og Mennesket. Men cndeligen maatte disse enkelte Selskaber foreene sig i et almin« deligt 25roders?ab, hvori vi alle skulle vorde fornuf- tige og frie. "Da forst (hedder det S. zz.) kunne vi med Feie henvende vor Beskuelse paa det menne- skelige Selskab og paa vort Fodeland i Særdeleshed; ' da forst kunne vi stykkeviis underssge Selskabets en- kelte Forhold og oplsse den almindelige store Opgave i fc?rffilte Spsrgsmaal; da forst gisre modne og gien- nemtomkte Forslag til nye Indretninger i Stat og ! Kirke; da forst med Overbeviisning meddele vore Grundsætninger, oplyse vore Medbrodre, virke paa vor Nation efter en fuldstændig Plan ved Skrifter og ' mundtlig Underviisning, ved Naad og Exempel og Opmuntring; da forst kunne vi med Fynd og Efter- , tryk angribe Tidsalderens Daarlighedcr og Fordom- me; da forst paa Mudderet af de brostfceldige Byg- ninger, den menneskelige Stolthed og Uvdenhd op- forte og vedligeholdt, opreise Bygninger for Evighe- den. -- Ja (udraaber Forf.) Mennesket er almægtigt, naar det vil vare det? Von Aasyn forkynder Friehed og Udsdelighed! Bort med det medlidende Smiil, hvormed Kleinmodigheden saa ofte forvirrede HaabetS Kraft! Menneskeslægten bsrer Spiren til det Gode i sig; den skal og den kan udvikles og bringes til Mo- denhed. Vi selv skulle udvikle den, og hvert Hie- bliks Ophold er Majestoetssorbrydelse. Fornuftens Bud kiende intet Opskud eller Undtagelse". Min Alder gisr mig maaskee for kold til at tage Deel i disse herlige Forhaabninger, i denne Fornuft- chiliasmus. Jeg seer i denne Plan intet uden dct skrækkeligste Tanketyrannie, intet uden Vold og Un- ! dertrykkelse. Jeg er vis paa, de umyndige og uvi» ^ dende Brødre maatte blj'idt underskrive, hvad de Myndige og Oplyste fandt for got at ndgive for For- nuft; LogemesterneS Meeninger vilde blive det almin- delige Broderskabs. Himmelen bevare oS fra Klub- ber, som foreene sig cm at udbrede philosophiske Grund- sætninger. Lad Mennesket beholde sin storste Men- neskerettighed, som er: at tage Feil, og lad os fsre vore vildfarende Brsdre paa rette Vci, ifald vi have vceret saa lykkelige at sinde den, med Sagt- ktmodighed. Den sande Philosoph tanker dog nok med ^Digteren: omnibus »6em eiroi-, 5e6 vaiiis illuciit xartibu^. For ar komme tilbage til ForfatterensPlan : dette, !5kke tusindaarige, men evige Fornufrrige, skal vi eene ) »ente os afPhilosophien. Men hvilken Philosophie? Z?kke den, hvis modstridende lldsagn hidindtil sielden til- ende nogen bestemt Anvendelse i Livet; nien den bedre, l?en nyere, som gier Paastand paa omstver ar vare slleven eenig med sig selv; som bringer os ril fuldendt >55Uvkundssab; som gior Frihedens Son ligcsaa uaf Dcengig og almægtig, som den Guddom hans Hierte i^rkynder ham; med et Ord: den Kantisk — Rcin- Icoldt — Fichtiske; thi saa eenig stal denne Philosophie sczg ikke vare med sig selv, at jo disse tre dens nuva- n nde fornemste Evangelister vige fra hinanden i ad- billige Resultater. Men her synes jeg ar here en liztemme, som raaber mig som en Uinirierer til: xio- lnl lunc procul etie xiofgm. Jeg faaer oppebie nn Tid (som Hr. B. lover skal komme), "naarPhi- i'sophiens egentlige Dyrkere have giennemskuetden menneskelige Aands dybeste Hemmeligheder, og fuld- ??nd«'gen udmaalr Forstandens Geber" — i stoltere wne talte nok aldrig for nogen philosophisk Sekt — gg de da ville vare betankte paa at foredrage Sand- >^den i et almenfatteligt Sprog, og vi da alle ville l.ir.ne have os til den for Menneskets moralske Bestem- sl lse passende Tænksomheds Hoide". I Forventning S denne mærkelige Tidspunkt — og den forsikrer Hr. > er for Haanden — kan jeg gierne taale, at de som se i dette Haab, med strangere Eftertanke og gien- lt,ne Underssgelser gaae dette ^hilosophiens Glcede- <1di?ab i Mode. Jeg bekiender, at jeg ikke horer .5de Faa som ere "udvalgte til et Foretagende saa j't og helligt"; endskiom jeg ikke siner den svare 95 Kamp og Moie og Sorger', som vente paa disse Ud- valgte, og som Hr. B. opfodrer dem til at gaae i Mo- de, i saa pathetis? en Tale, som den, hvormed Christus udsendte sine Disciple i Verden. Overalt vil denne Sekt gierne ansees for ar vare ndsendr af Gud, for at fuldfors der store Gienlosningsvark, som Christus id', kun har begyndt. Thi saaledes har jeg seet Kantia- ncr udtrykke sig. Menneskehedens Forlosning fore- kommer ogsaa i denne Afhandling. Saavidt vandt jeg med min Forfarter igiennem en Dynge afUdraab, Apostropher og Parenthyrser, hvoraf Udbyttet var storre for Phantasien end for Forstanden. Fra S. zy hvor han kommer til ssne Ideers virkelige Udførelse og praktiske Anvendelse paa Selskabets Anliggender, falder SlSret noget tilsi- de, hvorunder han hidindtil har talt med sine Lasere, og man seer da, at de selskabelige Anliggender, til hvis For- bedring han opfodrer, ingen andre ere end de samme som til alleTider have varetGienstandc for fornuftigeStats- philosophers Speculationer, saasom Fattigvasenet, Op- dragelsen, Love og Nettcrgana,Forsvarsvcesenet,Religio- nen, Videnskaberne, Sundhedsplejen o. s. v. Men i Steder for ar antre Philosopher have lad>?r sig noie med at kunne formindske Mmneskers Nod ved bedre Fattigesanstalter, bedre Nerrenspleie, forbedrer Me- dicinalvasen o. s. v.; saa taler vor Philosoph omtrent af samme Tone som den årlige Expastor Ziegenhain: han vil h-ive al Nod udryddet af Jorden, ing?n Fat- tige for Exempel, ingen Sygdomme eller Lager. Denne store og velgisrende Tingenes Omskabels?, som venter vor Klode, skal ivarkserres ved at grund- faste de bedre og vusere Menneskers Friehed og Her-' redomme paa Jorden. "Den polirisse Verden — for- sikrer Forf. til Slutning — kan og fkal ikke blive hvad den nu er. Frankerigs Exempel, hvo seer det ikke, har bragt Massen i Giaring. Vi skulle fremad, 96 mcn Fornuften, ikke den tsileslsse Sandselighed skal afstikke os Veicn. Menneffets praktiske Bestemmelse, den daglig voxende Cultur, alting fsrer os hen til en hoier.' (Z'rad af borgerlig Frihed og politisk Selvstan- dighed — Al Reglcring bar Spiren til sin Tilintet- gørelse i sig selv: vi rcgieres, for med Tiden at kunne selv beherffe os: Demokratiet er den sidste Form, hvorhen alle andre sigte, og viselig anordnede Repre- sentatlonsssstcmcr bane Mcnncffeflagtcn Overgan- gen fra vore nuvarende gothiske Forfatninger til hiint Fornufcmaal Et markeligtSted, som baade viiscr Hensigten med dette Skrift og dets Hovedresul- tat. Det vare langt fra mig at drage Conseqventzer deraf, som kunde giote Forfatteren forhadt; han for- umer ikke at hades, men vel at bringes paa rette Vei, ikke saameget for sin egen Skyld, thi han vil af sig selv, naar Tildragelserne som have blendet ham, narmere udvikle sig, komme tilbage. Frankcrigs Exem- pel, hvo seer det ikke? har giort ham, som saa man- ge Politikere, sr i Hovedet; Frankcrigs Exempel vil igien helbrede ham. Men dette leivum pecus, disse Ester af Eftersnakkere, cre mere at befrygte; aller- helst da Forfatteren er en modig Anforer som lerkruk- ker en Svarm efter sig: czui Mi? ciux, le^er examen. At sige: at al Regiering barer Spiren til sin Tilintetgierelse i sig, og at vi regieres, for med Ti- den at kunne selv beherske 06, er dog udentvivl mcget ubetænksom sagt, og indeholder, naar det droftes, en Modsigelse. Har al Negiering Spiren til sin Tilin« tetgiorelse i sig selv, hvad ssal vi da vente os, naar al Negiering er tilintetgjort? Er Anarchict det store Fornuftmaal, vi skal strabe for at naae? Maaffee knn for derfra at gisre Overgangen tilden sidste Form, V hvortil alle andre sigte, til Demokratiet og det viise« I ligen anordnede Representationsst)stem? Mcn hvad! I om vi omkomme i Skiertsilden, uden nogensinde at I naae vor omdromte Salighed ! Jeg er ingen Hader af Z Demokratier. Vi have seet dem, som til en Tid have I varet lykkelige og blomstrende, og cre siden forfaldne,« som Tilfaldet er og vil til evig Tid blive med alle Ne-l gieringsfermer. Men et Demokrati?, hvori enhver! stal kunne beherske sig selv, kan jeg intet Begreb gisre - mig om: det maae vare forbeholdet Aandernes Rige.'? Havde Mennesket kunnet beherske sig selv, det ffulde vel ikke have forladt Naturens Stand, og givet sig! ind i borgerlige Selskaber, hvor det maatte opofre» eller i det mindste lade indskranke saamange af sine na- turlige Rettigheder. Og skulde det nogensinde komme saa vidt, det vilde vel atter langes efter sine Skove, og Hrkener. Menneskets mangchaande Mangler og^. Ufuldkommenheder, ja sclv dets Laster knytte Selska-i- bets Baar.d, og gier?, at det ikke kan nndvare Ae, > giermg. Og hvad det viiscligen anordnede Aepre-'- sentationss^siem angaaer, da viiscr det tilforn blon^ strende, nu odclagte Genfs Exempcl, hvor vanskeligt dette er at traffe, endog i en liden Stat af nogle Tu-; sinde Familier, end sige hvor disses Antal gaaer til) Millioner. Za Vanskeligheden i at indrette dette,, har just fsdt de forskiellige Ncgicringsformer. Thi det^e System herer ikke blot til Demokratiet, mcn har li" gesaavel Sted idet umdskrankede Monarkie, som ii det frieste Demokrati?. Monarken er i hiint Sta- tens Nepresentant, og naar han r?presenterer soMi- han bor, behsver man ikke ar langes efter andet preftntationssystcm.