Ki obenha v n s
S ^ ^ ^	^ ^ ^
udgiven
ved
Professor I a c» Vaden.
Trcdic Aargaiig.


Kio benhavn 1795.
Trykt hss Direcrcui' P. M	Hins K^.gclige Maj<st.?ts
LA	Aiog^rykcer.


K t o b e n h a v n 6
Unive rsitetsjo lz
- >»><	---Dm —
Tredie Aargangs forste Hefte.
r l! a l.
Den 2t>de
Eskild Salomon Lindegaard,fra i^^horg Sk I-au6gli.
Christian Krogh, fra ^xongsl)erg Sk. - I^suclalz.
med Udmærkelse.
Henrlch Schou, Priv- fra Aalborg - I.gu6ab.
Johan Voctius Hoier, Priv. fra Kisbcnh. I.auc!gb.
med Udmcerkelse.
Johan Vildsted, ligesaa	-	I.auc!ad.
Jshan Henrik Schou, ligesaa - I.gn6gd.
Ingebricht Rosenberg, j^riv fra Wiborg l^aua ,llzu6.
Petcr Navnkilde, Prir. fra Aalborg »-^6 illaucl.
DinesGuldb^rgHscgh,j)riv.fra?farl!!ius l^aucl
Malte Christian Stauning, ligesaa - Ilauu iltau<Z.
I.
Fortegnelse paa de Candidater, som i Aaret
1794 ere indffrevne som Academiffe Bor-
gere ved Kiebenhuvns Universitet.
Som have underkastet sig den offentlige
Ex^men. ^
I April Maaned.
Den 24de
laus Christian Schisniug, Privatist fra Kisben-
havn	-	-	I.guciali.
Jens Wnbel Neergaard, Privatist fra Vording-
borg - - ?Igucl i!l?.ucl.
Natmus TsrenHelmsFraHorsensSkole iliaucl.
Oppebaaret i Skolen Z9 Ndlr.
Iochum Hiort, na s Sk^ - I!au6 iliau6.
Oppcbaarct i Skolen 750 Ndlr.
Oplagt for Academiet 47 Ndlr.
Joh.-mLandorphHi.'!m,P» ioatist fra-Odensc^lsu<Z i!!nu6.
Lauritz. Jcsscn, ligesaa -	cont^mn.
Torsten Johnsen, fra Skalholt - l^uc! illaucl.
Fridcrich ^a-disch, fra holding Sk - I-laucl
Fridcrich Ludrig Saitc'ig, fra s Sk. -
Knnd Chlistian Storm, fra s. Sk. - I-lau^ iljaucl.
Ioch>lim Lil'.dbcrg, fra s. Sk - K-?n eonre«^n.
Andreas Nahr, priv fra Noeckildc ^on cont«.!n.'?.
I October.
Den 14de
Car! ?ldolph Dionys Mourier, Privatist fra Kis-
benhavn	-	-
Christian Rasmussen, ligesaa -
Johan Nicolai Rasmussen, ligesaa - ^aucl il!lni6.
Poill Nostoft, fra Ri^benl?. Sk. - I^clglz.
Oppebaaret i Skolen 216 Ndlr.
Oplagt for Acadcmiet 122 Nd. 5 Mk. 11 Sk.
Peter Thonning, ligesaa - l^ancj illaucl.
Oppeb. i5Z Ndlr. Oplagt70Ndlr. 1 Mk.
Ki.ud Jørgensen, ligesaa	-	illa^^.
Oppeb. 166 Ndlr. Oplagt 74 Ndlr. 9 Sk.
Simon Simonsen, ligesaa -
Oppeb. iSzRdlr. Opl. 86 Rdlr. Z Mk. 7 Sk.
Simon Peter Scharling, ligesaa - I.au6^.
Oppeb. i54Ndlr. Opl.^8Rdlr. 4Mk. 8<^>
Peter W.lchm He.berg, ligesaa -
Oppcb. 17Z Rdlr. Opl. 47 Rdlr. 5 Mk. 1 ^k.
Christlieb Buch Hallager, ligesaa - I.2u^.
Oppeb. 142 Rdlr. Opl. 56 Rdlr. z Mk. il Sk.
Johan Christian Molsted, ligesaa - ^aucl
Oppeb. 17L Rdlr. Opl. 82 Rdlr. l Mk. 1 l ^k.
Den i^de
Friderich Svre, fra Roeskilde Sk. - I^^d.
Oplagt 15 8 Rdlr. 5 Mk. 12 Sk. *).
Martin Thomsen Bredsdorff, ligesaa -
Oplagt 67 Rdlr. 45 Sk.
Ebbe Borch, ligesaa -	cvnremn.
Oplagt 119 Rdlr. 6Z Sk.
August Lentz, ligesaa	-	^6 illau^.
Oplagt 2OO Rdlr. 6 Sk.
Peter Marquard Ohen, ligesaa -	illaucl.
Oplagr 115 Ndlr. 88 Sk.
Lauritz Jessen Brandt, ligesaa - ^au6 illancZ.
Oplagt 27 Rdlr, 68 Sk.
Jens Knud Lund, ligejaa	-	i'.Iaucl.
Oplagt 147 Rdlr. 86 Sk.
Hierom)mus Norbech, ligesaa - ^lau^
Oplagt 112 Rdlr. 76 Sk.
Peter Just, ligesaa	-	^oncoutemn.
Oplagt 116 Rdlr. 22 Sk.
Ssren Vendelboe, ligesaa - ^"6
Oplagt i2l Rdlr- 90Sk.
Andreas Kornerup, l'-gesaa -	conremn.
Oplagt 96 Rdlr. 6z Sk.
Den 16de
Friderich Christopher Grev Trampe, privatist fra
Odense - I.aucZad. med Udmcerkelfe.
Lauritz?lndreas Hiort, Priv. fra Kiobenh. ^auclad.
Christian Moller, ligesaa - »au6 i1Isu6.
Eccard Christopher Broager,fra NaschovSk l-au^ad.
Jochum Wilhelm Holm, fra s- Sk. - I^auclad.
Hans E ler Wolff, fra 'Wordmgborg Sk.
med Ndmcerkelfe.
Oppeb. zo Rdlr. 2 Mk. Opl. ZaRdl-r.
Niels Christian Spur, fra s- Sk. - I^aucZad.
Oppeb. 11 Rdlr. Oplagt 70 Rdlr.
Pcter Christian Holm, fra s. Sk. -	IllaucZ.
<)ppeb. 155 Rdlr. 4 Mk. Opl. 6o Rdlr. 2 Mk.
Ancher Anton Moller, fra RFnne Sk. -
med Udmarkclse.
NiclS Gronbech, fra s Sk. - I.2nc!gd.
Niels Rafn, Priv. fra Aarhuus - «au6 illaucl.
Matthias Plesner, ligesaa -	I.2u6sb.
Den 17de
Johan Wilhelm de Cederfeld Simonsen, ^>riv. fra
Odense	-	-	I^nucjad.
Peter Martin Poulsen, fra Bergens Sk. 5lau6 iZl2'u6.
Peter Krop Krogh, fra s. Gk. - l^lau6 ^Ilaucl.
Salomon Olsen, fra s. Sk. - I^ucl nlaucl.
Lauritz Augustin Rodtvit, fra s. Sk.	Mau6.
Claiis Friman Dahl, fra s. Sk, -	,!Iau.!.
Wilhelm Friman Korn Christie, fra s- Sk. I-auciad.
Peter Henningsen, fra s. Sk. -
Christopher Andresen Grsnbcch,fra s>Sk. l^auc^
Pcter Harboe Herhberg, fra s Sk. -
Hcnrich Paaffe Smidt, fra s. Sk. - Nau6 illsucZ.
Andreas ttndal Jersin, fra s Sk. -	i^iaucl.
») Hvad Candidaterne fra Roeikilde Skolehave cppcbaaret i Skolen,
Te??mi»nier, vg maatte derfor ogfaa her :Made6.
er ikke blevet anmærket i derts aca-
Den igde
Johan Hammerich, Priv, fra Kisbenh. ^au6i!!ancl.
Jens Zochum Gindrup, ligesaa - Nan6 IIlzu6.
Zoh.ni Htnrich Ludvig Maurenbrecher,ligesaa I^auc^ak.
Theodosiu^AuthonBloch^tiv fraOdenft ^lzucl NlAneZ.
Lauritz Bang, ligesaa -	^iau6i!!au6.
Lauritz Kruse, Priv. fra Christiania - I.au6gd.
Caspar Hagcrup, fra Chriskiansand Sk. ^lau6111au6.
Oppeb. 126 Ndlr.
Peter Kreidahs, fra s. Sk. -	Man<z.
Oppeb. z2) Ndlr.
Lars Elecrup, fra Aalborg Sk. -	U!au6.
Oppeb. i z6 Ndlr. 94 Sk»
Niels Wadum Rsmcr, fra s. Sk. - I.2u<Zad.
Oppeb. 101 Ndlr. 26 Sk.
Thomas Holst Winter,fraHerlnfohslmsSk. l>suc!ad.
Cari Friderich Poul Manthey, fra f- Sk. I>au6ab.
Den 2Ode
Mathias Wii^d Schandorf, fra Riber Sk.
med Udmærkelse.
Oppeb. 57 NUr.
Jacob Stephansen Gundorph, fra s Sk. I.gn6ab.
Oppeb. 82. Ndlr.
Matthias Matthiesen, fra Ddense Sk. - I.au6c,b.
Opl. 25 Ni), foruden Frøken Ernstes Stipcndilim.
Wilbelm Holm, fra s. Sk. - l^ucl i!lkiu6.
Op?. 24 Rd- foruden Froken ErnsteS Slipend.
Hans Wandas, fra s. Sk.	- I>au^ad.
Opl. 2ONd. 4 Mk. foruden Frsken Ernstes Stip.
Hails Hansen, fra s. Sk. ,	!rlau6i11gu6.
Oplagt z6 Ndlr.
NaSmus A^qa^rd, fra s Sk. -	contsmii.
Ovl. 2 1 4 Ml. foruden det Baggersse Slip.
Matthias Axel Neutze, fra s. Sk/ - Ilauc? illaucl^
Opl. 2O N^- 4 Mk. foruden Frsken Ernstes Stip.
Hans Lindegaard, fra s. Sk. -	^Iau6.
Oplagt 20 Ndlr. 4 Mk. foruden Frsken
Ernstes mindre Stipendium.
Axel Kehlet, fra s. Sk.	- Non contcmn.
Opl. 22 Ndlr. 5 Mk. foruden det Baggerske
Stipendium.
Ncimer Timsthens Kehlet, fra s. Sk. llaud IllaucZ.
Oplagt 22 Ndlr. 5 Mk.
Hans Nabe, fra s. Sk. - Non comsmn.
O-plagt 20 Ndlr, 4 Mk.
Den 2lde
Ulrich Christian Wiilff, priv. fraKisbenh. ^auckab.^
Jens G.->de, ligesaa	> I^au6
Soren Gade, ligesaa	-	I.au6aii.
Johan Brochner, fra Horsens Sk. - I^au6?.d.
med Udmærkelse.
Oppe!>. l2 Ndlr.
Jens Carl Winther, ligesaa - I.au^K.
med Udmærkelse.
Oppcb. 9Z Ndlr., Oplagt 57 Ndlr.
Jens Hansen Frechland, ligesaa - I^u6ab.
Oppeb. loz Ndlr., Oplagt 6Q Ndlr.
Johan Christian Meden, ligesaa - I^aucZal?.
Oppeb. 15 Ndlr.
Samuel Storeh, fra Gdense Sk. - I^auc! itlau6.
Oplagt 2O Ndlr. 4 Mk. foruden Frsken
Ernstes mindrk Stipendium.
Hans Christian Oriman, ligesaa - Xon c.ontsmi,.
Oplagt zo Ndlr. 2 Mk. 8 Sk. foruden Froken
Ernstes mindre Stipendium.
Johan Theilgaard, ligesaa - I^auci illau^!.
Oplagt 5^ Ndlr.
Christian N»es, ligesaa	' Nnn conteinn.
Oplagt ?7 Ndlr. 4 Mk.
.sK.ins Hasselbalch, ))riv. fra Aalborg - I^suclak.
Den 22de
Herman Peter Gudme, fra Viborg Sk. l.aucZad.
Oppeb. 90 Ndlr., Oplagt 5O Ndlr.
Ove Christian Colding, ligesaa - ^Iau6 Ulaucl.
Ienv Jacob Wodschou, ligesaa - ^au6 illauc!.
Oppeb.! 20 Ndlr., Oplagt 5O Ndlr.
Hans Navn, ligesaa	-	Uau6 U1au6.
Oppeb. 96 Ndlr., Oplagt 50 Ndlr.
Niels Till«man Hansen, ligeså -	illau^Z.
Niels Aroe Muller, ligesaa- - l^laucl illau^.
Oppeb. 88 Ndlr., Oplagt 45 Ndlr.
Hans Christian Simonsen, fra Randers Sk. l-,au^ad.
Oppeb. > Z4 Ndlr.
Andreas Hosum Lund, ligesaa -
Oppeb. Ndlr.
Usias Arnt Dyssel Sadolin, ligesaa - I-au6ad.
Oppeb. 24 Ndlr.
Christopher Schmidt, ligesaa -
Oppeb. 24 Ndlr.
Christian Ludvig Sinding, ligesaa - I.auciad.
med Ndmserkelse.
Oppeb. 41 Ndlr.
Den 2)de
S7ielsSkiveSidellnan,fraLriderichsborgSk.l.au^2d.
Oplagt 62 Ndlr.
Herman Dominicus Beckman Rehling,ligesaa I^au6ak.
Oplagt 62 Ndlr.
Jacvb Andreas Wille, ligesaa « I^auclsd.
»ned Udmcerkelse.
Oplagt 53 Ndlr.
Puer Ernst Lnnde, ligesaa -	I^su6ad.
Oplagt 62 Ndlr.
Knud Christian Rosenkilde, ligesaa - I.suclad.
Oplagt Z9 Ndlr.
Peter Nieolai Kruckow, ligesaa r I.au6ad.
Oplagt ^9 Vdlr.
Poul Zohan Berner, ligesaa - I-suc^b.
Oplagt Z9 Ndlr.
Admn ?l'nthon Fridccik Schroder, ligesaa Uauci illauiZ.
Oplagt 45 Ndlr.
Christian HenrikCrnstHoffman,ligesgaKon conremn.
Oplagt 54 Ndlr.
Friderik Zochnm AbU, ligesaa - ^on contemn.
Oplagt 5 ; -Ndlr.
Hans Christian Hrsted, s^riv- fraKisbenh.
Andreas Sandoe Arstcd, ligesaa - I^auclsk.
Den 24de
Lauritz Roverud, fra Christiania Sk. - I^cmclad.
Oppeb. i Skolen i Kost og Penge 217 Ndlr.
Hans Hansen, ligesaa	-	I^auclad.
Orpeb. i Skolen i Kost og Penge omtrent 200 Rd.
Fridenk Schisnning, ligesaa - I^aucl^d.
Oppeb. i Skolen i Kost og Stipendium 125 Ndlr-
Johan Friderik Gruner, ligesaa - I^auclsh.
Oppeb. i Skolen i Kost og Penge t2^Rdlr.
Peter Zver Boll, ligesaa	-	I^au6ad.
Oppeb. i Skolen omtrent ilvNdlr.
Johan Just Hansen, fra Trondhiems Sk. ^.au^gk.
Matthias Heltberg, ligesaa	- I^auclsd.
Oppcb. iv8 Ndlr.
Hilmar Meincke Krogh, ligesaa > I>zucZgd.
Cornelius Steenbuch, ligesaa	- I^auclab.
Oppeb. 58 Ndlr.
Hans Christian Tellevsen, ligcsaa ^	il-aucl.
Lauritz Arendrup, ligesaa ^	^laucl illaucl.
Christian Q.uale, ligesaa -	illaucl.
Den 25de
Soren Fielstrup, fra!^7^borg Sk. - I.avcl-ili.
Jacob Hee, ligesaa	-	1.auci!ld.
Jochum Iorgensen, ligesag - Ilaucl illaucj.
Ivar Hee, ligesaa	-	I-Iauci illaucj.
Christian Theisen, ligesaa - ^"6 Mautl.
Franciscus Naehtegal, Pn'v. fra Kiobenh. I-au6ad.
Johan Christopher Koss Jordhsy, ligesaa I.auc!g1>.
Friderik Vogt, Priv. fra Odense -	illauc!.
Ole Albert Midclsart, Pri'v^ fra Trundh. l^uuci illaucl.
P'derHammcrKrsyer,fraN)?ed'l'^b.Sk. l-lau6 i1!su6.
Soren Hiortsvang,ligesaa	-
med Udmcerkelse.
Soren Lauritz Jngermann, ligesaa - l_su6ad.
Den 27de
Ssrcn Olsen, Priv. fra Kisbenhavn ,
Jacob Bering Hahn, fra Aarhuus Sk. I^auclstz.
med Udmcerkelse.
Waldemar Henrik Rothe, ligesaa - I.au6ad.
»ned Udmcerkelse.
Oppcb. 45 Ndlr.
Jeremias Miller Secher, ligesaa - I>au6ad.
med Udmærkelse.
Jens Balthasar Krarup, ligesaa - I.au6ad.
med Udmærkelse.
Oppcb. 14 Ndlr.
Jens Harler Gyberg, ligesaa - Nau6 iilaucZ.
Oppeb. 40 Ndlr.
Johan Kruse Winding, ligesaa - I.su6ad.
Oppeb. 95 Ndlr.
Peter Vrenstrup Dorsch.^us, ligesaa -
Oppeb. 8Z Ndlr.
Jsrgen Christian Funder, ligesaa - I^suclad.
Oppeb. 75 Ndlr.
Peter Georg Bohr, fra HelsmgFers Sk. I^aucZad.
Oppcb. 2O8 Ndlr. z Mk., Opl. 268 Rdlr. z Mk.
Nicolai Enegaard, lrgesaa -	I^Kuclad.
Oppcb. i4Z Ndlr. z Mk., Opl. l88Rdlr.zMk.
Johan Fridcrik Saabye, ligeså« - I-auvZad.
Oppeb.79Rdlr. 5Mk., Opl. 110Rdlr. zMk.
Den 28de
Eneret Hesselberg, Priv. fra Kisbenh. tt^Maua.
5
Svend Larsen Svendsen, Pr,'0. fra Slagelse
Philip Wilhelm Nicoll, Prio fra Bergen iilguci.
Ivar Cornel. Prahl, ligesaa - Ilauci iilaucl.
GcorgDaacSchultz.Priv.fra Christiania llauc? iliauck.
Friderik Michael Lund, fra Sligelse Sk.
med Udmærkelse.
Oppeb. 75 Aidlr., Oplagt 118 Ndir.
Christian Ulrich Topp, ligcsaa - ttau-j
Oppcb. 17) Rdlr., Oplagt 2,2NUr.
MatlhiasHvistendahlGalfchiSt,ligesaa - I^acZzi..
med Ud-ncerrclsc
Ovpeb. 52 Ndlr., Oplagt 9; Ndlr.
Niels Nyegaard, ligesaa	,	I.au6ak.
Oppcb. lio Ndlr., Oplagt i47AZdlr.
Caspar Wilhelm Smith, ligesaa - I-au6ab.
Opp-b, 140Ndlr., Oplagt lZoNdlr.
k) Privatinskribercde uden offentlig Examen.
?lvcmcncs Cimber Hindbcrg.
Conrad Fridcrik a Schmidt — Phiseldek,
OoL>. Lc I.I..
Gotsricd Peter Hsvinghoss.
Christian StScken.
Poul Edvard Rasmussen.
Johannes Gibel.
Poul Scheel fra Jtzehoe.
Dionysius Guldberg Hsegh.
Rasmus Rasmussen fra Odense.
Christian Faber fra Odense.
Peter Msesbolle fra Kisbenhavn.
Johan Phillip Schellenberg fra Vogtland.
Knud Cronqaard fra det Slesvigske.
Tycho de Hoffman fra Colding.
Jens Christian Fogh, Stiftsrevisor i Aarhuus Stift.
Johan Otto Rotwitt fra Kisbenhavn.
6
II.
Thcolsgist Embcdsexamen i IM og October
Qvarlalcr 1794.
I Zulii Maaned.
D n 8de
?^>cos. Stockholm Haud
Andr. I-pftn I^u6ad.
Den lode
Laur.	Hau6 ^1!au6.
Petr. Willumsen Juel	illau6.
Martin Wendclboc Munster Hauc! ^Iau6.
Gcrh. Heinow Gad Usuci illaulZ.
Den 14de
Joh. Abrah. Wessel	IUau6.
Vincent. Stoltenberg	illau^!. od sxecim.
Icrlxt.
^Iac. Pctr. Munster I-au6ad,
Den 15de
Andr. Peir. Meden I^au-Zad.
Christo'j.h. Gleerup I^an^sd.
?ldam. Guiliclm. Vl.lckcrscN I^auclad.
Den l6ds
Christ. Mich. Aspach	II1au6. od hecmi,
Pali!. Roch. 5>on contemn.
Andr. Gaertiur Immamiu?.
I October Maaned.
Den 16de
'.?rid. Ebbesen I zuc^ad. 6? ci'ajclcm
Joh. Ern. Plesner I-?u6ad.
Sevcr. Warthoe
Den 17de
Gnndcr Laug!>crg .I-snaad. 6: c^ui^sm eAle^is.
Thyro VSggild »au6 illaucZ.
Den 2O)e
ThotN.Trojel I.au6ad.
Christ. Frid. Temler Gottschasch I.au6zd.
Den 2ide
Christ. Almstrup	illauc!. od l^ecim. sciixt.
Frider. Nannestad	illauZ.
Thom. Hee Immawius.
Den 2Zde
Erasm. ?lndr. Eibe	comemn.
Pctr. Hubcrtz I^auci U!au<Z.
Joh. Henr. Weise IIsu6 Mauci. od s^ecun. iciixt.
Den 24de
Ioach. Otto Wartho:	iU-uiF.
Erasm. Rasmussen ^0^ contLmn.
Stephan. Hanftn ^on conremu.
Den 27de
Hieron. Laub. I.au6ad.
Schach Carol. Znnnan. Fogh llauci i!lau6.
Den ZOte
Laur. Baggesen	comemn.
Pctr. Friis	od l'^sciln.
Joh. Land stad	illgucl.
III.
Iuridiff LlnhedScxamen.
g) Julil C^vavt.il.
Z.ati!ist	thesrctisle Pr^ve
IU!Ul 1794.
Den 7de
?ielttcnaitt Janus Bcch Gottsche - I.auc^o.
Erasmus Allgaard	-	> '
ArnaS Sivertsen	-	?!I^iuc1.
Den i ne
Valentinus Nicolaus Mangor
Jonas Scheving	^
' >
latins? Elmens prsctiske Pr^vc.
Iunii 1794.
Den 28de
Johannes Ernestus Dichman - l^auclad.
(til theoretist E.ramen den 2Zde April 1792 med
Char. I.Au6ab.)
Petrus Christianns Bagger - I.su6ad.
(ti! theoretiff Examen ten 20de Iunii 1792
med Char. I.au6ad.)
Lieutenaut Janus Bech Gottsche - I.au6ak.
Jonas Scheving	- - »aucl illauc^.
Danff Examens theorctisse j)r^ve.
Iunii 179^.
Den 2Ode
Andreas Massen Norup	Beqvem.
Anders Hansen - -	Beqvem.
Peter Meyer - -	Beqvem.
David Sommerfeldt Weideman -	Beqvem.
Den 2 ide	
Friderich Christensen -	Beqvem.
Niels Nohr Gad - -	Beqvem.
Sorcn Baumann - -	Beqvem.
Jens Christian Kier -	Beqvem.
Danff Lxamens prgctiske PrFve	
Iunii 1794.	
Dcn 28de	
Peder Jorgen Cortzen -	Vel.
Christian Ludvig Scheidt. Nynning ,	Vel.
Andreas Massen Norup -	Vel.
Anders Hansen « ,	Vel,
Johannes Nansen
Nicolaus Lumholtz
David Sotinnerftldt Wcideman	Vel.
Jens Christian Kier ,	,
b) Gctober Overtal.
Latins? Lxamens theoretis?e
Octcber 1794.
Dcn 15de
Johannes Nansen -	,
Christophorus Abelseth Moller -	i!!2u6.
Nicolaus Lumholtz	?
Den 18de
Johannes Kierulf	5
Abrahamus Thulstrup -- »au6 Mau6.
L.atmsk Examens pr^ctiffe Pr^ve.
November 1794.
Den 4de
l.au6al?.
I^au6 illaucl.
Johannes Nansen
Nicolaus Lumholtz
Dansk Limens theoretiske Pr^ve.
October 1794.
Den 22de
Jacob Bunnegaard	^ Beqvem.
Engelbreth Erichsen	- Beqvem.
Christopher Richardt	- Hy Ubeqvem.
Peter Holm --	? Ey Ubeqvem.
Den 25de
Hans Hartmann /	, Beqvem.
Jorgen Thaarup -	Ey Ubeqvem.
Den 29de
Andreas Marckmantt	- Beqvem.
J-n« Esmarch .	^ U5-q»-m.'
Ni>»laj Httm-inAugSburz	-
Vansk Examens pvactiske
November
Den 4de
Johan Friderich Reinhardt
A!era'-.d?r Schonv	^
Ancrcas Gottlieb Berg	*
^acob Bunnegaard	-
Engelbreth Erichsen	°
Hans Hartmann	-
PrFve.
Temmelig Ves.
hemmelig Vel.
Vcl.
Temmelig Vel.
Vel.
Temmelig Vel.
IV.
Vinterforel«sninger ved Universitetet *).
Theologcrnes Forelcesninger.
(^laus Frees Horncman, Dr. og ordentlig offent-
lig Larer i Theologien fortolker offentlig Cicero'S
Boger om Pligterne; privat fortsætter han sine exe-
c^etiffe Forelæsninger overIesaias, Christi Samtaler
eg Pauli Breve. Han vedbliver at tcde de Stude-
rendes practisse Hvelser.
D. G. Moldenhawer, Dr. og 0. 0. 5cercr t
Theologien forklarer offentlig MennessesisgtenZ c?!d-
ste historiske Monumenter af fsrste Mosebog, pri,
vat vedbliver han at foredrage den dogmatissc Theo<
logie efter Morus, samr at forklare den chclstelige
S^delare, og fortolker Brevet ril de Hebraer.
M. Nicolai Edinger Balle, Dr. og 0. 0. Lce-
rer i Theologien, samtBissop i Sielland, holder ca?
techctiffe Forelæsninger over den evangeli k christelige
Religionsbog, og gaaer dc Studercr.de tilhinde ved
homiletist-catechetiffe Avelser og et literarifft Collo-
qvium, samt fortsetter sine Forelæsninger over Bi-
belen.
Friderich MtiNter, Dr. og 0. 0. Professor L
Theolsgien fortolker offentlig Salomons Ordsorog.
Pnvat fvrtscetter han Kirkehistorien fta detNiccrnsse
Mede, foredrager den lste Deel as	cloZms.
rum, og forklarer den naturlige Theo'ogie.
Juristernes Forelæsninger.
Lauritz Nsrreqaard, offentlig Lcer^r i Lovkyn/
digheden foredrager offentlig Gældsætningerne i d-n
.) z.« bl.«-- mm- k-s»-	«m d° «-d »«».«	V-l »>iS
' ^. ... mm s.-«.,.- wm°dnm,	m.. d--l-	- w^
^ ...
^	??orteane!se vcd Haanden, ell'r kunne raadsore
<1clnnalenz L-sere lidet tlente, naar re ilte have dumc sonede.,	^
^	^ ^	^N''^n!>r>im m.d denne vi ^>tci, og l	Ivr Ul
!!umUd/d^orelc/m-^ som7dtt forbigangne Halvaar ere holdte vcd U» ve^tt^
dem, fvm ! det l!'kommens , a )v	" ^"nemnv-lig den Oplysning, det hidindtil ved Lei-
vel. d»ad Pnbliek n frazaaer »ed denne soeaadnng.	Skribenter o, Deelta-
!>.'!-ed af hi n W>ne!d.ls' hav faaet om de acadun^e ^crt.lev	^
.rch-	A-„ T-b k.n	»« m«n. »-b«. ««.
» „>dr-	«».««. «-d >>vrt «a-s l.dgang at Sw- »ns ««"- »>» h«-» -«» »w... ««
. . .rud.l. d-r-«	ba°- m>» «. ...».»«	s«
blive Sk ibuu, a! give saadai, N»!ice engang, end 2 G«>'ge om
almindelige Privatret og deres Anvendelse paa den
danske og norffe Rct. Privat forklarer han Net til
Tingen efter den danske og norste Net; holder ogsaa
Lolita exsminatoria.
Christ. Illdr. Dttl. von Eggers, Dr. og over-
ordentlig offentlig Larer i Lovkyndigheden forklarer
offentlig Personernes Net efter de romersk tydske
Love; privat foredrager han Criminalretten efter de
dansk norste Love, og underviiser i ben Still, som
bsr bruges i offentlige Forretninger.
I. F. V. Schlegel, Dr. og overordentlig of-
fentlig Lsrcr i Lovkyndigheden forklarer offentlig den
hyppothetiste Naturens Net; privat efterat han har
tilendebragt Criminalretten, fsr-'dragcr han Net i
Tingen efter de danff norske Love, og bliver ved at
gaae dem tilhaande, som vil forståffe sig Hvelse i at
oplsse juridiste SpSrgkmaale ffriftlig.
F. Thaarup, overord. Lcercr, afbilder Fædrene-
landets Forfatning geographist og stastistist; er ogsaa
til Tieneste for dem, som vil have Forklaring over en
anden Deel af Statistiken.
F. T. Hurtigkarl, Adjunct i det juridiske Fa-
kultet forklarer offentlig den absolute Naturens Net.
I andre offentlige Forelcesinngcr vil han oplyse Per-
sonernes Net efter de dans? norske Love.
Medicinernes Forelæsninger.
I Christian Friis Nottbolls o. o. Lirers i Me-
dicinen, Svaghed og Alder underviiser den overord.
Larer i Anatomien, M. Hsrrebov Ungdommen i Ana-
tomle og Physiologie.
Matthias Saxtorph, Larer i Medicinen og Ivr-
dcmoderkonsten underviiser offentlig fra Kl. Y til io
Ierdeme)rene i Iordenioder Hospitalet. Privat fra
4 til 5 forklarer han Grundene af Iordemoderkonsten
efter sit System. Privatissime loerer hansKonstens
B
»Operationer, tilligemed denne Videnffabs -Literarhi-
storie; han forklarer ogsaa den medicinske Anthropo-
logie i ciirsoriffe Forelæsninger for Lysthavende efter
Loders Elcmenter.
Jo. Clemens Tode, offentlig Lcerer i Medici-
nen, giennemgaaer offentlig de udvortes Sygdomme,
som egentlig saa bsr kaldes, efter Kallisens Vsrk;
privat forklarer han udvalgte Recepter med idelig
Hensigt til den almindelige Therapie vg Pharmacie.
Fridcrich Ludvig Bang, Dr. og Loerer i Medi-
cinen , underviiser som sadvanlig i den ctiniste Medi-
cin ved de Syges Senge i Fridetichs Hospital, og
lader de Unge opsette Sygdoms Historier.
Arnold Nicolai Aasheim, Dr. og offentlig Lse-
rer i Medicmen, samt Universitetets Seniors Vica-
rius, laser offentlig over Gaubii Pathologie; pri-
vat foredrager han Experimental - Physike^ efter
Kratzenstein,	fc-lenlis efter Metzger, og
Saltenes Chemie.
Magnus Horrebov, Dr. i Medicinen og offent-
lig overordentlig Loercr i Anatomien, forklarer fra
12 til i Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag
offentlig Brystets og Underlivets Hunlheders Ana-
tomis, og disse Deles Physiologie; fra il til lZ d«
samme Dage lcerer han privat Hjernens og Sand-
sernes Anatomie og Physiologie; Onsdag og Lsver-
dag i en for Tilhsrerne beqvem Time vil han privat
afhandle Angiologien og Neurologien.
Jo. Sylvester Sartorph, Lectsr »Iordemoder-
konsten, underviiser Jordemodrene offentlig i Iorde-
modervidenstaben i Accouchementstiftelsen.
Phiiosophernes ^orelcesninger.
M. Abraham Kall, o. o. Professor i Historien,
foredrager offentlig hvorledes Vogcrs Låsning for-
sigtig stal anstilles; privat laeser han Kl. i«? Formid-
IV
dag over Fædrenelandets Historie og andre udvalgte
Stykker af det 18de Aarhnndredcs Historie c^ter Til-
horernes Behag.
M. Bsrge Riisbrigh o. o. Professor i Logik og
Metaphysik, foredrager offentlig Logiken Z Dage
nn Ugen, privat de svrige Dag- Metaphysiken fra
9 til lo. I andre Timer igientager han hvad ^om
er bleven fordraget, giver Underretning om philoso-
phistc Skrifter, og forklarcr kortelig de nyer? P.)-..o-
sophers Meeninger i M-tapkysiken.
Thomas Bugge, o. o. Lc?rer i Mathemanr og
AsirolMnic, lcerer offentlig de fsrste Grunde l Op-
tik, Katoptrik og Dioptri? fra z til 4 i de Z
Dage i Ugen, de Svrige Dage i )amme Tune fn.ia-
rer han privat d-n sphcenffe og theoretiste Astrono-
mie. Han tilbyer sig ogsaa at undervise i de phy-
M-mathematisse Vidcnffaber, ifald nogen b?.gw
Ver det.	^
M. N^c. Ch'ristoph. Kall, 0.0. wrer 1 de oster--
landff« Sprog, lcerer offentlig det arabNc'e
fra z ti! 4; privadfra ic> til il bliver han ved at
forklar Zesaias, og i en anden Time over de Unge !
at lese en og anden historist Bog af. det gamle Testa-
mente.	. ^ ^
M. Iac. Baden, 0. 0. L«rer i Veltalenheden ,
Hienncmgaa r offentlig fra 4 til 5 om Aftenen ud.
valgte V<rs af Catullus; privat fra 12 til i for-
klarer han Cicro's udvalgte Breve efter Stroths
Samling, hvis Text Schultz har aftrykt.
tissime tilbyder han sin Tieneste i at eve Ungdommen
i den larinste Stiil.,
M. Lauritz Sahl, 0. b. Lcerer i det grcrffe Sprog,
bliver ved i cursorisse ForelieSningcr at forklare Xeno-
phons SocratiskeMcerkv«rdigheder, fortolker Sopho-
<tes's Philoktet , og igientager denne Tragoedie, som
tzan har MN vsd de forrige, ved Examiuation..
M. Jeremias Woldike, 0. 0. Låret i Mache-
matiken, foredrager offentlig fra 4 til 5 de fsrste
Grund- af Algebra: privat den rcne Mathematik
ester Ksstners Haandbog fra 12 til l, og i cn anden
beqvcm Tinie den anvendte Mathematik. Han tilby-
der ogsaa sin Tiencste, ifald nogen forlanger en cllei," ^
anden enkelt Deel af Mathematiken forklaret.
Stephan Fumars, Professor i det franffe Sprog,
foredrager Tirsdag, Torsdag og Fredag fra 12 til i
Grundene i det franske Sprogø og giver sine Tlihs-
rere Kimdffab om de beromteste fr^nsse Skribenter i
den ffisnne Litcratnr; fra 1 til 2 anfsrer han ogsaa
dem som have Lyst til at ssrioe Franff.
Nicolai Elert, overordentlig L«rer og Biblio-
thekarius vcd Universitetet, forklarer os.'enrlig Ons-
dag og Lsverdag fra li til 12 Heumans Indledning
til Literarhistorien..
Andreas Gamborg, 0. overordentlig Larer i
Philosophien, larer offentlig z Dage cm Ugen Na-
turens Ret; privat i de svrige Moralen fra 1 o til il.-
I andre Timer igientager han hvad der er foledca-
get; og vil ogsaa foredrage cn anden Deel af den
practisse Philosophie paa forlangende.
^acob Wolff, overordentlig Larer i Mathcma-
tiken, foredrager offentlig Negnekonsten, saavel den
almindelige som Bogstavrcgningen; privat forklarer
han Clementargeomctrien o<> den plane Trigonometris
efter Karstens Haandbog Kl- 8 om Morgenen; ogsaa- j
Infinitesimalregningen i en anden beqvem Time.
Knud Lyne Rahbek, overordentlig Larer i hl-
tik, foredrager fra 4 til ^ Nhethoriken eft^r
burg, 3 Timer, om Ugen; i de svrige forklarer han
nogle beromte poetiske Stykker.
Iorgen Kiernlf, Dr. i Philosophien og over?
ordentlig Lcrrer i Historien, forklarer offentlig den
romerffe Stats-Historie efter Baden; pn'vgr de for-
-nemste europeeiD Rigers Historie efter Meuscl; lige-
ledes foredrager han den historiffe Encyclopedia
Coi'.rad Friderich von Schmidt -- Phiseldek, Dr.
og Mag. i Philosophieu, oplyscr Mandag og Tirs-
dag fra 4 lil 5 de vigtigste Stykker i den critiffe eller
kautiffc Philosophie, som heuhsre til Sadelareu og
den naturlige Religion. Torsdag og Fredag i samme
Time fortolker han Pauli Breve til de Nomcre og
Colossenser.
Christian N.unuS, Dr. og M. i Philosophieu,
forklarer 5 Timer om Ugen nogle af Dcmosthenes'6
bcrsmteste Talei,", og forudslikker saave.l en aliuiude-
^ig Notice om de attiske Talere, som de Stykker af
Athenienstrnes Stats- og Borgerret, hvilke-meest bi-
Drage ti! at forstaae de grccsse-Talere. I cn andcn
Time forklarer han HeMi Digte, og ved Leil-ighed
af hans Thesgonie meddeler Gråkernes aldste My-
thologie.
Ludvig Herman Tobie-seu, Di', i Philoscphien,
forklarer 4 Gange om Ugen de forste Grunde af^na-
kintruium, 0^ 2 Ganqe ugentlig Grundene af
dcn mathematisse Geographie, isar om gcograp hisse
KorterS Forfcerdigelse.
V.
Fundats sor det Wissiugffe Legat
I. I-
Pcder Rssenstand Goiske, 8. 8.	V.
og V. 0. vcd Kisbenhavns Universitet ?. !>- faa oz
x. t.	I^nive^litatiS, gisr herved bekiendt: at
min kiere Onkle, nu Sal. Hr. -^ans	sor-
hen Herre til Odden i Vcnsyssel, har i sitTestammt,
dateret den' l8de Zanuarii 1762, anordnet, at af
hans efterladte Midler 5^^ Rdlr- s?ulde anoende^
til et Lcgatum, hvoraf tvende Fruentimuier, Eitker
eller Jomfruer, af hans Slcegt paa F«dcrne ellcr
Msderue Side, samt tvende Studentere af hans Fa-
milie j?al aarlig >n)de Renten faaledes, at Cnkclne
saawuge de leve, og Jomfruerne indtil de sig i Eg-
tcffab begive, men Studenterne af Familien udi
4 Aar, cm de siz en^en i Kiobenhavn ophobe eller
og ved Hielp af andre Stipendier reise udenlands, ox-
pebarge Renten.
Velbemeldte Sal. Testator har -i sit Testamentes
17de Post k'.gicrt, at Pr^fessi'r Goifie herom vil
gisre og opsette cn Fundats, da han, om godt lynes,
kan adssille Capitalcrne, og lade den halve Dcel blive
undcr Acadcmiets Direction og dcn andcn haloe D^el
under Biskoppeu af Aalborg hans Dnrection.
Alcsaa haver jeg i Guds Navn efter saadan Be-
giering, med Ovcrlceg og Hensigt til det-e Leg^ti
^ Denne Fundat) lecses v'l i Nppendixtil den Xde Tome af tzessmansjFlMdatser; men da dette Mryk ..ar
-odffilliac Feil, hvoriblant nogle er- ganske betydelige; saa bsrjeg her ladet Fundatsen aftrykke paa nye
ester dcn Original, scm finkes i Legatets PrOtocol, cg er ssrcvct med Sal. D- Goiircs egen.
?eg - ar tilfoiet den af ham givne Underretning om den Sal. Te-statorS .Familie, i Anlcdnun as
Fni'datscns 2den Art., hvilken i famine Bog sindes indfort, men savnes hos Hoffman. Den kan iscer t>^re
»ytng for de Enker og Jomfruer af Familien, som cster Fnndatsen ssal nydeMetltel! as den halveDecl a'
den lcgei'ede Cap'tal, i:r niidev Biskoppens as Aalborg 'Administration.	. ^
12
Vedligeholdelse, Frugt og Vext i Fremtiden, om den
til de tvende Studenters destinerede halve Capitals
Rente giort fslgende Fundats.
konsistorium ombedes tienstarbsdigst og formo-
des at ville under sin Omsorg og Direction indtage
dctte Legntum under Navn af I^aru.n
n^m, ligesom andre med deres Capitaler, der af Lon-
sistorio cre antagne. NaarConsistorium bevilget dette,
sk '.! der paa Legati Bekostning indrettes en Bog, hvori
stal indfores i) Fundatsen, 2) stal Stipendiariornm
Navne og deres O.vittering for Pengene aarlig deri
strives, )) i Fremtiden antegnes hvad der maatte
falde at anmcerke om Legati forhaabentlige Jncremen-
t»s ester de Artikler som siden ffal anMs.
Denne Bog leveres til hvert Aars KeKoiein
H^lZAnillcum 7 og af den ene	til den succede-
rende , da keAor I^nive^liraris cerbsdigst ombedes at
Ville modtage dette Legati Renter af Ov-ttore
^eriitatls og dem til Stipendiarios uddele efter fol-
dende Artiklers Indhold. Uddelings-Terminen kan
vare, naar Renterne saa betimelig ere indkomne.
Dagen for St. Hans-Dag, som er dm Sal. Testa-
ttrs Navnedag, da Dagen for St. Hans-Dag af
ham selv er anordnet til Uddelingstid for nogle Ren-
»cr af andre hans christelige Stiftelser.
I Art.
Da den Sal. Testator i sit TestamentS 17de Post
ftlv har anordnet, at de forste Stipendiarii stal vare
«n af Professor Goiffes og en af Hr. HansHemmers
Ssnner, saa blive disse efter den Sal. Testators egen
Anordning, de fsrste Stipendiarii.
II	Art.
Stipendiani ordinarii af den Sal. Testators
Familie ffal de Studenters anfees at vare, soin ere
Descendenter af dem, der kunde have arvet en Deel
af den Capital, som tilhorer dette Legato, om den
ei dertil efter d.n Sal. Testators Villie skulde anven-
des. Saadanne Descendenter ere de, som nedstam-
me af den Sal. Testators Halvssdssende paa Faderne
Side og af hans Ssdffendebsrn paa Moderne Side*).
III	Art.
Zngen maae nyde dette Stipendio, uden han
opholder sig paa et Universitet, og ingen langers end
4 Aar.
IV	Art.
Naar der cre flere end tvende Studenters af
Familien Competenter til dette Stipendium, da ud-
valger Rector og Consistorium xer plura Stipendia,
rium, csetciiz	den eller de afCompetenterne,
som cre den Sal. Testator narmest beflagtede; men
naar der paa Competenternes Dygtighed eller Trang
til dette Stipendium maatte findes nogen markelig
Forssiel, bor den mere tages i Betragtning end nar-
mere Grad i Slagtstab, hvilket kommer overeens
med den Sal. Testators mig velbekiendte og ved an-
dre hans Stiftelser viiste Tankemaade.
V	Art.
Zngen maae nyde dette Stipendia naar han
enten af Renker eller af andre BeneficiiS beviislig kan
have iOO Rdlr. om Aaret 05 opholder si<s ved dette
Universitet; men dersom han reiser tik udenlandske
55 Ssedsn	S lul mime af denne fundats mevdeelte Oplysning om Familien.
-5
Universiteter i Tydstkand eller tangere fraliggende Lan- der i de Aar, som ei ere Hvileaar, ikke ssulde findes
de, da maae han nyde det, naar han ei uden dette ved Universitetet tvende Srudentere, som efter 5te
Legato beviislig kan have 2Os Rdlr. aarlig Zndtcegt. og 6te Art. maae nyde dcctc Legato' da indeholdes
Den, som af andre Veneficiis tilforn har havt om- ligeledes Renterne af de 2 Portioner eller af den ene
meldte Indtaster, maae dog siden, naar de Benefi.- Portion, hvortil mgen fundatsmcrssig Stipcndiarins
ciacessere, nyde dette Stipendio. Den, som intet findes; og alle saaledes indeholdte Renter samles til
Beneficium, eller dog ei noget saa anseeligt Benefi- et Incrementum.
cium som forommeldte har havt, bor alligevel (ente-
ri5 9ailbu5) foredrages den som tilforn har havt sacr	VIII Art^
anseelige Bencficia.	Naar der af de efter 6te og 7de Art. indeholdte
.	Renter kan blive en Fond paa 500 Rdlr. og den paa
Rente blive udsat under Navn af ^ppenciix, l.eAarl
En Student af Familien maae (naar ingen an-	nyder hverrAars keNoi- Umrsl l'.rgrjZ
den er, som efre- nastforegaaende °ite Art. kan faae den Rente, som et lidet Emolumentum og en liden
dette Stipendium) nyde det udi det samme Aar han Brksnning for sinUma^e med Renternes Modtagvlse,
deponerer. Naar han betimelig hos keAorem Dnj- Udlevering
verliraris anmelder sig, maae Stipendium reserveres
ham, indtil han kan blive efter foregaaende Examen	IX Art,
inseriberet; men dersom han ei inden naste Aars St. Naar der siden af de efter forommeldte 6te 05
Hans-Dag rager Examen Philosopb-icu.n nrcd Larac- 7de Artikler smnlede Renter kan blive en udsat nne
kere	eller ttaaci	maae han ei Fond paa 1000 Rdlr., saa nyder en p.ofelsc).
nyde Stipendium det 2det Aar; dog maae det inde- ris Renten af de kOOO Rdlr. Naar der siden paa
holdes 05 bie efter ham tit folgende Aars St. Hans- forommeldte Maader samles en nye Fond saaledes, at
Dag, om han inden den Tid tager Examen Philoso- hver af de tvende Stipendiariis i Familien kan faae
phicum med en af de ommeldte Caracterer. Skeer lOo Rdlr. ^rlig, maae hver af dem nyde saameget,
det ei, da uddeles ei det indeholdte Stipendium, men men ei merev hvomreget end Legati Capital i Fremti-
teveres OvseNoli tilbageø for at legges tilCapitalen^ den maatte voxe. Naar de tvende Stipendiariorum
hvilket af Ivecioie ^lniveiliratis udi Legati Bog an» af FamiKen deres Portion er voxet til iQO Rdlr. for
mcerkes. Den saaledes forssmmelige Stipendiarius- hver, maae ogsaa den tredie Portion for io ?io°
vdelukkes som udueiig, og en anden udvælges ^ hans felVoiis ved oplagte Rente saaledes.voxe til ic>O Rdlr.
Sted efter 5te Art. Indhold«.	og ei hsiere.
VII Art.
Hvert 5te Aar bliver for dette Legato som for
?o8liano> Hvileaar, da Renterne indehol-
ds fo? at samle efterhaanden et Incrementum. Naar
X Art-.
Naar der videre i Fremtiden og Tidens Lcengde
maatte efter 6te og 7de Artiklers Indhold blin sanr-
let og paa Rente udsat en Capital pa» ivoo Rd^.,
14
fa? gisres deraf et mtt Legatum, fom skal kaldes
^Ztnm v/i8lin2,iannm I^ovnm. Renlerne af dette
L gato :naae den trcdie Student af Familien, som
sig ved Universitetet opholder, og ester II, V, VIAr-
Utter k^n nyde Stipendio, udi 4 Aar oppebeerge.;
men ss. !>e ingen Student af Familien dertil sindes
ved Universitetet, da oplegges Renterne, indtil dette
I.eL,gtuin ?^c>vum ogsaa voxer saaledes, at denne rre-
die Stipendiarius kan faae loo Rdlr. aarlig.
'XI Aet.
Hvileaarene continuers saaledes for dem, f.m
cre af Familien, saavelsem for I'iotcsiszrls
hver 5te Aar, paa det at Legatum dcstomcre kan
voxe. Findes ingen fnndatsmcessig Stipendiarius
ved Univ. det Aar, d. r c i er ^'vileaar, da maaeRet-
tor e., Cvltsistsrium Fer xlura ndvalgo Stipendiarios
lil de ^)ortioner eller til een af dem, hvortil ingen
af Familien sindes ; dog maae ingen saaledes udenfor
Familien udvalgt Stipendiarius faae Lorte paa det
for r!'ere eild eet Aar af Ta^'^en, paa det der ^> n al-
tid veere efter Testamentet Portioner ser lo Studen-
tere af Familien, om nogen siden maatte melde sig,
naar det forste Aar er forbi. Dersom to Smdentere
af Familien i næstfølgende Aar ei sindes kil Legatum,
indeholdes Renterne af de Portioner eller af den eene
Portion (om der klin een Student af Fannlien til Le-
gatum det Aar findes). De jaaicdes ialv'.eoe Rui'
rer samles til et nyt Ineremcntum, og saa alterl-.ercS
fremdeles med Rentcrs Ind^alnling tl! .^nereinentum
eg deres Uddeelning til .een paa den i denne Art.
meldte Maade udvalgt Stipendiarius, hvert andet
Aar, saalange ingen Student as Familien indfinder
stg, og der ei med fuld Vished vides, at Familien er
uddod.
XN Art.
Naar det i Xde Art. ommeldte nye Legatuw
naaer sin Vert til l Qv Rdlrs. Rente, maae en k'rv-
nyde det i 4 fulde Aar. Det 5te Aar
bliver for det nye LegUo Hoileaar. F'-Udes der da i
de.t 5te Aar nogen Student af Familien, maae han
ligeledes nyde det i 4 Aar^ og bliver da det 5te Aar
igien Hvilea^r. Men fmdeS ingen Student af Fa-
milien, da cplegg's og samles Renterne til nyt Iu-
crcmentum i de^^^t', og saaledes aiternerer dette
Nye Legat! Renter i-.nclleM Billum ?iofetsc)iiz og en
Student af Familien, cller Renternes Oplccggelse i
de?lar, som en Student af Familien fluide havtdet^
Skulde ingen I'!.'c)5.>ls0i-i5 sindes, som rettelig
efter Vxe og VIte Artikler kan nyde dette Legato,naar
det efter Ordenen tilfaldt en Professors Ssn, faa
maae Consistcri'.im	valge i hans Sted el,
anden Stipend.iarms, som vLsaa 2 4 Aar maae ny-
de det.
XIII	Arr.
Naar der i Tidens Lcengde af de efter ^l, XI
og XII Artiklers Indhold samlede Renter kan blive
et nyt Incrementllm paa lvsoRdlr., oprettes deraf
ct nyt Legatum, som skal kaldes
»nm	Zi-cun^wm, hvormed der forholdes ef-
rcr X, XI cg XII Artikler, og faaledes csminnereS
stedse i Fremtiden.
XIV	Art.
Men naar der i Tidens L^ng'de ssnlde blive saa
ma'.ige Incrementer, ar 4 Supend'.arii ki.nde fa ae
hver IOQ Rdlr., maae det neeste Incrementuin paa
iOOO?;dlr. anvendes dertil, at deis Renter aarliz
uddeles til Syge eller og yderlig fattige Studiens i
saa mange oa saadanne Pertioner, ftm efter ^lectoris
og Conststorii gode Tykke bedst eragtes; hvad dcr af"
de Renteret Aar ei udgives, kan et andet Aar til
stimme Brug anvendes, og, cm der fra de Udgivter
overbliver i nogle Aar saameget^ at det paa Rente
kan udsettes, bliver det stedse nye Forsgelse af dette
Legato, som ssal kaldes I^sZstum VVissinZianum 6a-
Mm eAeiiis 8tu6ioli8.-
XV Art.
Naar Familien maatte vides' gandjke at vare
uddsd, saa maae det davoerende Consistorium om Bru-
gen af dette Legati og Jncrementorum Renter gisre
xsr xlura saadan en Fundats eller Omordning, som
kan eragtes nyttig til Studenteres Bedste; men om
det i XIV Art. ommeldte Legatum inden den Tid kom-
mer i Stand, maas det til den deri meldte Brug
blive uforanderlig bestemt. Og skal dette Legatum
med alle sine Jncrementis bcere Navn af
iin^igno.-
XVI Art:-
En Stipcndianus maae voelge sig hvad for et
lSvligt Studium som han selv vil, men hanffalhvert
Aar, inden han faaer Stipendinm^ med Attest fra
d?n Professor eller de Professoribus han haver hsrt,
for Rector beviise, at han i det Studio er duelig, og
med en Attest fra sin xii^aro k^Tceptore, at onr
hans Forhold intet'ulykkeligt er pr-vara ?i:?cexrori
bekiendt. Denne FundatS er efter een tilforn imel-
tem Cdnsistoriales circnlerende og approberet Conc'ept
saaledes indfort i denne Protocol af
j)eder Rosen stand Goiske.
Kisbenhavn d. izde I«nii i?6z»
Til Underretning for Fremtiden gives om den
Gal. Testators Familie denne Oplysning,
r>
Paa Fcederne Side h.n>i>e den Sal. Testator
Halvssdffende i) Sal. Jens Missing, Eiere afAar-
huus Mslle; af hans Descendenter c^.'e nu ingen^
uden eit Ssnnedatter, Sal. Capitain Wissinzs Dat-
ter, dcr cr, (saavidr jeg veed) ugift.
Sal. Hr. Lorentz Missing, Prast i Sielland'.
Af hans Datter ere en Deel Descendenter : een som
har Hr. Herfdrdt i Scengelsse,ecn som har Hr. Chri-
stensen i Lolland, een som har Hr. Troj i Nor^c:
maassee sgsaa'endnu siere, hvis Navns jeg ei ve?d;
men alle de som kan beviise sig at nedstamme ftaScl.
Lorentz Missing, dcr ingen Ssnner har efterladt ftZ^
ere af den Sal. Testators Familie.
Hans Halvssstre vare i) Conferentsraaoinde
B-nzsn; af hendes Descendenten ero Hr. Obcrsilic'^
tenant Benzon ugift, og en Datter Sal. Justits-
raad Zacobi'H Enke, som har Bsrn.
2) Sal. Conferentsraad Junges forste Frue;
af hende ere ingen Descendenter,, tiden Hr. Etats-
raad Llirdorphs Frue.
Z) Scoutb5nachtin.de ThomseN; hendes Dattev
er Sal. Justitsraad Fugledes Enke, som haver Bsrn;
it. Frue Osten gift med en Major von Osten, Commen-
dant et Sted i Norge; om hun haver Bsrn, veed jeg ei.
Andre Descendenter fra Scoutbunachtinde Thomsen
end de ommeldte tvende Fruer og deres Bsrn cr5
nu ei.
4) Frue Majorinde S'chouw; efter hende er en
Ssn,, soin uden Tvivl er Regimentsqvarteermester,
og en Datter Oberstlieutenant eller Major Hofs Enke >
saavidt jeg veed, har ingen af dem Bsrn.
Ssdffendebsrn paa Fcederne Side havde deu
Sal. Testator ingen, saavidt jeg veed, uden Descen-
denter af Sal. Generalmajor Pfort, Ccmmandan:
paa Cronborg; de ere alle nu, saavidt jeg v«ed»
Paa Moderne Side havde den Sal. Testator
Sodzfcnbebl'rn, nenlig Born af hans tvende Mor-
brødre og trende Mostre.
1)	Hans aldste Morbroder M. Hans Fos har
kuns efterladt sig cn Datter, af hvilken ingen Born ere.
2)	Hans anden Mvrbr.dcr M. Niels Fos,
Ssgneproest p^.a Focr, havde nc-gle Born, af hvilke
ber cre en Deel Descendenter, som jeg ei alle kiend<r.
En Son af ham er Negimentsfeldtffierer Fos i
Hclstcen, af ham er een Sen i Live, som er hans
eencste Barn, saavidt jeg veed.
Af Sal. M. Niels Fosses Dottre ere der en
Deel Descendenter; blant dem Hr. Fos i Gladsaxe,
en Kiobmand her i Byen Heining Fos, og ve< fiere
sem jtg ei veed ar navne.
Den Sal. Testators celdste Moster var 1) Ka-
ren Fos, gift med Sal. Peder Nosenstand ti! Hessel;
hendes aldste Datter er min Moder Bodil Margrethe
Rosenstand ; den af mme Sodstende jom har Boril,
er Maren Goisse, <n C'!'.ke af S«l. Provjr Fricden-
reich paa Moen; hendes S?nner ere M. Christopher
Friedenrcich i Farum, og Capitain Mauritz Frieden-
reich; hendes Dottre ere t) Margrethe, gift med
cn Kiobmand i Stege, Joh. Jensen, som har Born.
2) Christiana, gift med Hr. Professor Wadskiar, som
har Born; trcnde ngifte Dottre, Cathrine, Adcl-
phine og Ingeborg Friedenreich.
2) Sal. Karen Fosses anden Datter var Sal.
Kirstine Malene Nosenstand, gift med Hr. Havers-
lev, ^'cest i Nodding lilsidst; efter hende er enSsn,
Hr. Peder Nosenstand H.'.verslev, som har B.'rn og
er Prast i sin Faders Kald Nodding udi Viborg Srift.
Af ovemncldte Sal. Kirstine Malene Nosenstauds
Born i sit forste Egteffab tned Sal. Hr. HanZ Lund,
rgsc.a Prcest i Nodding, lever ingen uden Mette Ma-
rie Lund, Enke af Sal. Seier Grenfeldt iEbbeltoft;
hui! har Born.
Min Mormoder havde ogsaa en Son M. To-
ger Nosenstand, men af ham crs nu ingen Descen-
denter.
Den Sal. Testatcrs anden Moster var Drude
Fos, gift med Sal. Cancellieraad Peder Benzon tii
Havnoe; af hcndes Descendenter ere nu ingen, nden
maaffce cn Lieutenant Benzon, jeg veed ei om han
<ndnu lever, ei heller om han har Vorn.
Den Sal. Testators tredie Moster var Sal.
Soster Fos^ gift mcd Sal. Naadmand Christopher
H mmer "i Aalborg; af he?.de er ingen Descendenter
som have Bsrn, uden Hr, Hans de Hemmer, Provst
i Sonder-Herred, Sognepræst til Lyngbye og Alboge
i AarhnuS Scist. Han har mange Born, og det
er een af hans Sonner, som efter Testamentet jral
vare een af de forste Sripendiarii.
Der er den Oplysning, som jeg i den Materie
kan give. Skiont den ei er fuldstændig, faa kan den
dog vare efterrettelig: thi alle de, somkau efter Fun-
datsens V Art. ansees som Stipendiarii af familien,
ssal nedstamme fra een af de i denne Efterretning an-
forte den Sal. Testators Slagtninger.
pevcr Rosensiand Go,s?e.
Den 1 )de Iunii 176Z.
Med faa megen Flid og Noiagt''ghed denne Fux-
dats er skreven, faa vil man dog vanffclig kunne love
sig dens noiagtigste Efterlevelse, isar i Fremtiden,
naar Capitaleli voxer, og de adskillige anordnede min-
dre Legater stal oprettes af Incrcmenterne. Hvor
let i denne Mangfoldighed af Skud, der ndspire siia
at sige fra den samme Hovedstamme, at forglemme
noget, ellcr at forvexle det eene med det andet? Det
cr sieidcn Uredelighed, som forvolder saadan Tilside-
sotttelse af Fundatsen. Uredelighed kan vel begaaes
af enkelt Mand, men at et Collegium af 16 Mcend
skulde blive eenige i atbegaae, eller at nnderstStt>e een
imod Fundatsen begaaet Feil, allerhelst hvor de selv
ingen Fcrdeel kunde have deraf, men undertiden Ska^
de, er ikke troeligt. M n Skisdcsloshed og Glem-
somhed er menneskelig; Fundatsen haves ikke altid i
frist Minde, eller misforstaaes, just da oftest, naar
Fundator troer at have forsikret sig sin Villies Efter-
levelse til evig Tid ved de strengeste Cauteler og For-
ffrivter, og at have paalagr sine Efterkommere de
strammeste Baand, men som ofre mere opholde Gan-
gen, end lede den. Alle Lserde ere desuden ikke op-
lagte til Regnikabsfsrere; i den bedste Meening felge
de deres Formceud, naar i en Nad af Aar ingen Er-
indr:.iger eller Antegnelser ere giorte mod deres Regn-
skaber, eg overalt berolige sig med, at Fundatsens
Hovedhensigt er opnaaet, som er Capitalernes Con-
servation, og Renternes nyttige?lnvendelse.
Den Witsingffe Fundats var ikke mange Aar
gammel, fsrcnd man opdagede en betydelig Feil i dens
UdsSreise. Man havde ikke forssmr at soroge Capi-
talen med de efter "! og VII Artikler opsparede Rcn-
ter; men man n'deelte Renten af den hele saaledes
forsgede Capital til Stipendiarii, nden at oplcegge
noget for det i VIII Art. befalede	VVizlui.
Denne Fcil opdagede Hr. Professor Abrah.
Kall i sit N ersrat 178 Da hans Descendenter
ere berettigede til at nyde aot af dette Familielegat,
var der ham saa meget m>re om at gi^re, at see det
br.nt og holdet i tilberllg Orden. Efter den Tid
m de Stipendi^rii ikkun Renten af den fsrste Capital
5 >oc som belober sig aarlig til 46 Rdlr. 5 Vtk.
^ S'^. sor hver. Rector som Ephorus beregner sig
5); nten as O2 Rdlr. efter VIII Art., sg det Over-
skydende hcnlceagcs til Cap^alens Fremvcrxt. Capi-
C
talen beleber sig efter det til i ite Junii f. A. aflagte
Regnskab Z26O Rdlr., og Veholdningen hos Epho-
rus 18 Rdlr. 2 Mk. il Sk.
De nuvcerende Stipendiarii ere: i) Tmanuel
VOadskicer, som har nydt Legatet i z Aar. 2) Mae,
cus Peder Rosensignd ^V^ldike, som har nydt det
i 2 Aar.
VI.
Fortegnelse paa Alumni paa Communitetet den
1 Januarii 1795.
Ulr. And. Rhode (Prodekanus) fik Comm.;mitet»
1790 8 Mart.
D. Gottschalch	-	8 Mart.
Hans Mossin Schisdt	^
Valentin Nik. Mangor
»
5 ' '
^un».
1
»-jZunii.
8 Nsvbr.
20 Decbr.
5 Andr. Jak. Lund
Ludv. Mik. Melchior
And. Nrtinnike ^
Jo. Faster	^
Frants Krist. Thestrups
JO AdolsPetersen 1
Pet. Hans Monster
Zonas Frost	1
Ole Devegge	^
Hend. Smith	!
15 Pet. Rosenstand Goischc^> - 1791 lZZuntt.
Krist. Gorm Liimkilde j
Hend. Konr. Jorgensenl
Zo. Krist. Flemmer ^
Karl Gustav Flemmer >
20 Krist. Vedsted	s " ^
Immanuel Jermiin ^
i?
Thomas Thestrup ^
Peder Holm
Nikolai Norregaard s
2^ Kcist. Friis Rotboll 1
' Nik. Krist. Fohlman '
Joak. Povlsen Bering
Jak. Thomson
Jens Stokholm
ZO Buxl. Matthiesen !
Jo. Pet. Neergaard
Ludv. Mich. Lund j
Jo. Borchsenius 1
Thom.Kristof.Mangor'j
Niels Stokholm
Pet. Helt Fertig 1
Gert Busch Suhrland
Ernst Schavland	°
Ped. Borch Tender
40 Alb. Ludv. Gottlieb
Gottfr. Hend. Bentsen
And. Pet. Meden
Helm Gotthard Tommerup
Povl Matth- Schov »
4-; Benjamin Fogh	-
Frid. Ebbesen
Jon. Voigt
Krist. Kristoph. Jensenius
Lars Nielsen )
zo Hend. Beyer 1
Povl Abrah. Dall ^
Hendrik Schov j
Ulr. Krist. Dan ^
Hans Krist. Moller)
55 Niels Bostrup ^
Jak. Bang	^
Rasmus Bojesen 1
z Octbr.
lvOctbr.
1
? i4Novbr.
l?y2 2 Jan.
29 Ian.
^ - 6 Febr.
1
^ - 27 Febr.
1792 i2Marcii.
yApril.
^ - 14 May.
28 May.
-	2Julii.
-	1 Octbr.
12 Novbr.
Jo. Krist. Didrichsen
Jo. Ernst Plesner
60 Borge Pontoppidan
Frid. Krist. Bergman
Adam Wilh. Volchersen
Biorn Wigfusen
Hend. Nissen
65 Abrah. Falk
Niels Basse Lund
Jo. Stcensrrup
Frid. Krist. Kieldsett
Schulo Magnusen
7O Pct. And. Krist. I?orager ,
Jo. Bull Motsscld	>
Alb. Kranz Stabel! -
Nik.Kiar	- -
Krist. Ludv. Strem	-
Theodor Biornsen	-
Jonas Hougs	^
Kaspar Fr d. Lassen
Erhard Monster	/
Holg. Iorg. Wilh. Schovlund ^
LO Georg A> d. Monicr)
Peder God sen Kiobke k
!
^ - i2Novbr.
75
26Nevbr.
- »7Dccbr.
-79? 7Zan.
28Jan.
l1 Febr.
11 Marcii.
25 Martii.
6 May.
ZJunii.
Troels KongSlev

Gerh. Krist. Bager ^
Jo. Krist. Wegener
85
Frid. And. Wilh. v. Gerstenberg 1
Ernst Krist. Fischer ^
Immanuel Gleerup ^ -
Karsten Friis 1
Helg. Fnd. Pall^dan	-
5>L Martin Richard Flor	-
Lars Krist. Kiobke	--
Erik From
Jo. Krist. Steinman /
2 Jukii.
22 Jukii.
793 5 August.
zv Septbr.
7 Octbr.
14 Octbr.
27Oclbr.
i6Decbr.
ly
Holg. Nordam
95 LarsBrsgaardKnudsen
S cv. Warthoe
Jo. Nik. Tlleman
Krist. Steenholm Stolpe
Jo. Hieron. Hansen
ivO Jens Strarup
Sv. Busch Bruun
Kristof. Lossius Heide ^
Nik And. HartS 1
Jo. Jsrg. Nielsen ^
Jv. Fons
l-
l6 Decbr.

Thvm. Kristof. Withhusen
S or. Moller	-
Ol: Tsnder -	-»
Gunder Langbcrg ^
llO Sor. Willumsen )
Georg Frid. Wemschenck ^
Niels Sommer Bergenhammeri
Immanuel Wadsticrr	-
Frid. Deck	^
r l> Ssr. Kabell	^
Martin Moller j
Nik- Sev. Ramsing ^
Torst. Johnson -	-
Mar. Ludv.Hiorth 'i
12O Nik. K^st. Sse t,
Rasmus Thorsen s
Wilh. Neess
Krist. Konr. Henne
Jo. Hend. Monrath
Eiler Schavland
Ulr. Frid. Winther
Boje Rasch
Jens Kcist. Olesen
Jo. Schreiber
-	2Z Decbr.
-	zo Decbr.
1794 z Martii.
z l Martii.
7 April.
14-Apris.
- 2 l April.
28 April.
5 May.
12 May.
ZoJumi.
- yIulii.
:?94 l4J»lii.
29 Septbr.
izo Ped. Matth. Thestrup
Klaus Unger Luud
Frants Trolle Bertelsen
Frid. Krist. Boserup
29 Septbk
Jo. Leerbec^

Ped Hiersing
Elers Kock
Palle Saabye Monrath
Mark. Klod Ronne
Frid. Wilh. Bendtsens
140 Jens Sommer )
Jo. Kristof. Westen
Thomas BaildonFerslev
Povl Fenger
Matth« Helcberg
145 Koruel. Steenblok
Krist. Qvale
Laur. Arendrup.
Niels Sidelman
Jak. And. Wille
Niels Jae. Bolbroe
Jo. Nik. Schov j
Povl Thorup	^
Jo. Hieron. Hoff j
Karl Ulr. Amundm )


6Octbr,
»zOctbr.
j. - zNovbr.
i
i7Novbr.
22 Decbr.
And. Gamborg.
VII.
Candidaler til det extraordittaircCommunitets--
Stlpendium i Aaret 1794-
^)a Ccmmunitetet har et anseeligt aarligt Overskud
over sine reglementerede Udgifter, og de Studerendes
Antal som trceuge til dette Beneficium, aarlig vcrer,
men man alligevel har sine mig ubekiendte Aarsager,
1
2Q
Hvorfor man ikke vil forege Antallet af de ordentlige
Alumner: saa har det theologiffe Fakultet udvirket
Kongelig Tilladelse til aarlig at anvende 400 Rdlr.
af dette Overffnd til 2oTrcengende, som ellers ingen
andre academisse Stipendier nyde. De her an-
fsrte 2o Candidater for forrige Aar stal vcere valgte
et Antal af henimod 150 Anssgende. Fakultetet
har ladet deres Navne circulere i Cousistorium, for
vcere sikker paa, at de ingen academiffe Stipendier
nyde; men for Hielp af private Legater, som ikke
staae nnder Universitetets Administration, har det
ved denne Omsorg ikke kunnet sette sig i Sikkerhed;
ligesom Universitetet heller aldrig vil blive noie under-
rettet om de sande Trcengende, naar ^aadan privat
Hielp ikke bliver offentlig bekiendtgiort. Ar det theo-
logiffe Fakultet eene har ndncsvnt Candidarerne, bor
man ikke undres over, naar man veed, ar dette Fa-
kultet endnn vedbliver eene at bortgive de ledige Plad-
ser paa Communiteret og N-gcntsen, uagtet Pnbli-
cum er blevet underrettet om den i Skolecommissio-
mn tagne Besiutning, at de ovrige Fakulteter skulde
herefter deeltage i disse Pladsers Besættelse med det
theologiffe.
1)	Barthold Christian Moller elckola tteilovlana.
2)	Ssren Brcestrup - -	e scd. kipenli.
z) Jo. Frid. Ahrends » e privat »avn.
4)	Jo. Petr. Herbst	-	e xriv. ttavn.
5)	Claus Unger. Lund -	e lck. Ocl^in.
6)	VSye Rasch	-	e l'ck. tonnens,.
7)	Ulr. Frid. Winther - e lcli. ^slliuvF.
L) Iac. Hyphoff - « ^orrei5n.
y) Iac. Kicer	'	«
zv) H. I. Petersen -	e sck Orlun.
Il) Joh. Schreiber	-	e scli. ^oskik!.
>2) Joh- Hieronymus Hoff - e <3^mna5. Oclun.
zz) A. Bonnesen » «
14)	Marcus Ludv. Hiorth -
15)	Iver Georg Hvalsoe -
!<5) Iac. Henr. Schmaltz Lind
17)	O. Lund	-
18)	Matth. Ditzel «
^9) Preben Lrhme	,
2O) Gabriel Heiberg -
e 5c1n Rb'nneu^.
ekck. k'li^ericisna.
- e ^rlv. ^5.1'mio-.
e scl^. Rosziiilcj.
c lc'n. Oir^un^.
e OitkunF.
e sck. Ler^snli.
VIII.
Klage over Studenternes Opfcrsel mod Ade-
len, og deres Overdaadighed i Klæde-
dragt for 15O Aar siden. Uddraget af
den zi Martii 16^.5.
"bispen (25rocdman> berettcde: at Nigens Can-
celler lod sig med mange Ord vidtlosngen m^rke,
hvorledes at Studenterne ffulle siz nsinligen imod
Adelstand forholde, med nsommelige Ord og
Vedernavn, med Naaben af Vinduerne efter
Adelen paa Gaden, og med Steen at siage ef-
ter Adelen: og Studenterne s^m ligge udi Bor-
gernes Huse med deres Orl og onde Ercmpel
at vc?re Aarsage og Aniedcre t;l at>s7l'i!!g Spot,
som af Borgerskabet nwd Adelstanden oves.
Og der han svarede, ikke ar vare nok saadant
Studeuterordenen at estersiges, men hertil Vid-
nesbyrd fornoden at udkraves, ikke tvivlenes,
at dersom nogen af Studenterne blev saadant
lovligen overbeviist, Nectorem og Professores
jo da deres Embede at ffulle efterkomme, saa
at de baade for Gud og hoi øvrighed stritte
vare nndffyldede. Da svarede IFrgcn Rrusc,
som tilstade var, at han kunde ikke andet end
give tilkiende, hvad Modvillie *) trende Stu-
denters havde giort ham paa Skuden, der han
reiste fra Jylland, og cm Natten med andre
maatte uden for Aars forblive: nemligen atuan-
seer han dem om Dagen med Mad og andet,
som han med sig havde, paa bedste Maade, efter
Lejligheden, havde trakteret: ikke desmindre,
der han om Natren laae inde i Kahyten, hvor
nogle af Folkenes, som paa Skuden var inde
med, deres Madposer vare indlagte, og de dem
efter Vegiering ikke kunde bekomme, eftersom
han formeente de Natten over uden LEden sig
vel kunde behielpe, da giorde lo Studentere,
som vare paa Skuden, sig meget unyttige "),
og komme fer Kahytedoren, og Madposerne,
som ikke vare deres, affede med haarde Ord.
Og der han ikke deres Villie vilde efterkomme,
truede de, og giorde hos de andre i Skuden,
iblant anden Tale, saadan en Syllogismum om
ham.
Den, som forholder vores egne Folk deres
Mad, og ikke vil lade den folge, er verre
end en Svenffe.
Deune Herremand, her er paa Skuden,
forholder disse godt Folk deres Mad.
Derfore er han verre enden Svenske".
"Og iblaut andet skulle samme Personer, som
han meener, kaldet Herremandene Haremcend.
Og blev der paa KahytedSren malet en Hare:
dog kunde han ikke egentlig sige, oM nogen af
Studenterne det havde giort. Hvorpaa Bi-
spen v«r begærendes at v«de deres Navne, som
saadant paa Skuden ffulle have giort. Da bad
Nigens Cancellcr Hr. Just H?z ham, at han
med egen Haand Personerne ffulle optegne;
hvilket han og giorde. Og vare deres Navne
disse efter hans Antegnelse med egen Haand un<
derssrevet:
En Bierrings Ssn i Viborg.
Christen Nasmusens Son i Viborg.
En Prsestessn ved Hobroe eller Hel^'ro?,
kaldes Jens Andersen.
Zsrgen K> nse
egen Haand.
"Derefter svarede Bispen: at efterdi, om saa i
Sandhed var, vilde mneligen udgaae paa
miniolg exclulione, var det ikke nok, at den
gode Mand ffrev deres Navne med egen Haand,
Men vilde fores rigtig Beviis, eftersom ingen
udi deres egen Sag vidne kan. Da indfaldt
den gode Herre, Hr. Just Hsg med disse Ord:
at Isrgen Kruse kunde strive nogle af i,em til,
som havde varer samme Tid med paa Skuden,
og tage deres Seddel og Beviis derpaa. Hvor-
til Bispen igien svarede: at saadant ved Eed til
Tinge vilde forrettes, og Personerne dertil lov-
ligen kaldes. Og lovede Bispen samme Tid ef-
ter vidtlsftig Discours herom, dette at referere
til Magnif. Nectorem; hvilket han og bekiendte
sig i Aftes, strax han gik fra N-gens Canceller,
at have giort".
Det tydsse: Mmhwil.'e. Man finder en Deel tydsse Ord paa denne Tid optagne i Sproget, som siden
have tabt sig. Arild tzvidtfeld havde indfort eii Deel saadanne i fine historissc Virker.
Atter saadant et tydss Ord/ hvilket dog ogsaa forekommer ; Wedels Saxo; hvor det sammenfoies meh
ka^dmunder, it. med trodsig.
"Hersvtuden lod samme Tid velbetneldte
Nigens Canceller sig mser^e, baade sig og andre
Hode Wcend, at have stsrste Mishag udi den
allemodiffe Drags, som Stadcnterne, andre
ti! Forargelse, forer. Og der Bispen hertil
svarede: at ham tyktes dcn storste Dcet 5
,?>o6s stod i, at baade Buxer og Trsie vare bar
luesiidte og undertiden revne, saa at baade han
cg andre godt Folk i Academiet maatte komme
dem til ringe Undsætning at bede Kloderne med,
tog den gode Herre dn noget haardcligcn op,
og af christelige Iver, som Bispen ikke andet
kunde mcerke, talcde med mange Ord om deres
Nemmer, og Silk-vaand cg Kncebaand, og an-
det mcre, som han sagde sig ikke altsammen at
kunde ihukomme. Hvortil der han replicerede.
Universitetet moren hvert Aar, vd pudlicuin
t.'il	in vsllum med anden
ilfii^kelighed alvorligen m forbyde, formeente
gode Herre ikke nok at vare at forbyde,men
og ar man i Gierningen burde at beviis?, at
man Zwldt over Forbuddet. Hvilket Bispen alt-
sammen, efter dcn gode Herres Begienng, i!^
gcmaade haver ladet Magnif. Nectorem viide.
Og sagde Bispen herhos til Sluti-ing, at han
ikke kunde erindre alle Ord i sig selv, som sam-
me Tid bleve talte, men dette som nu forffre-
vet siaaer, at have v»ret Summen og Meenin-
Hen paa samme Colloezvium, saavidt han deraf
kunde fatte og forstaae".
"Paa denne Bispens Relation begierede
Magnif. Rector Professorum Meening at viide,
hvad han herudi ssulle Hiore. Professcres for
niecnte, at Rector knndr glve Hr. Canceller Just
Hea nlkiende saadc.nt af Bispen paa Censistorio
propolicret at vare, og Professores nu derfsrc
venl'.gen begiere at waalte faae at vnde, hvobe
ssulle vcere, som her i Byen haver raabet efter
Adelsfolk cg siaget med Stene ester denncm, og
naar saadant stulle vare ffeet. I lem, i hvad
Huse de Personer ffnlle Ugge, som give Bor-
gerskabet Anledning til Unnhed imod Adelen:
at ProfessoreS iarioui? aKcii kunde alvorligen
animadvettere paa dem. Desiigeste at Iorgen
Kruse vilde ssriftligen indleags sit Kiagemaal
med tilborlig Beviis imod de tvende Stu-
diosos.
Belangende Klædedragten, ffal efter-
fslgende tages ^ Agt og Studiosi derom a^vorli-
gen formanes og advares: forst i Communite-
tet, og srden enhver hos sin pi!»'atum
wiem, at de decenter b.?re deres Haar, efter
»i>rca-.'ainma, cg astagge deres Nemmer omkring
Livel og Kneeerne, tillukke deres aabne Ermer,
afstasse deres vide Stovlekraver, med mereUffik-
kcligh^d. Men saafremt de udi Commuuitetet
ikke strax tllbvrligcn vette sig herefter, men un-
derstaae sig pcrtinaeiter med noget saadant at
konm'.e i Commnnitetet cllcr udcn sor at bc?re,
da stal de strax privc.es mLiil'g , og ikke
tilades at k.mme derind igien. De som cre
nde>; Commuuitetet og ikke rette sig efter denne
Befaliung, stal af keAcns eller?rTcepm:-?d^5
citeres til Consisiorium eg straffes for Uly-
dighed'.
IX.
Et vigtigt critiff Biedrag til VitruvittS, paa
Universitetets Bibliothek i Kiebenhavn __
meddeelt af Prof. Tork. Baden i Kiel.
Ablant Umversitets-Vibkiothekets Sieldenheder for-
tiener en besynderlig Opmærksomhed et Exemplar af
'Vl'trttvws, hvis Rand alle ti Boger igiennem til-
byder et anseeligt Forraad af Vaiiecares leNionum,
hvilke man af eet Haandssrift neppe kunde vente sig
paa eengang, og derfor muekigviis ved fleres Colla-
tion efrerhaandcn maae vare samlede og bragte her-
hid. Saaledes forholder det sig ogsaa virkelig. End-
stiont den uefterrettelige Overssrift ved ?r-xfgrio li-
dli xrimi i Eremplarer, som lyder saalcdes: kmen-
tl-irioncz in Vitiuvium ex Ver. Lo6. Lil)I!ot!iec^
Lcl^ol. Ivip. lettclig kunde forlede noaen til at s?srge
efter en Lcxiex Vinuvlai-luz paa Ribs Skeles Bi-
bliothek, som efter Hr. Conrektor Heibergs paa min
Faders Begicring anstillede Undcriogelfe desangaaende
og Skrivelse til samme, ikke findes der. Men noget
maae der dog findes, og dotte taler Hr. Conrektoren
intet om. Det er nemlig en Flvremiuer Udgave af
I52Z, som den lcerde Rektor Falster forst stsdte paa,
derpaa sammenlignede og indforte dens fra den almin-
delige Lasemaade, formodentlig af inu'iensse Haand-
strifter tagneAfoigelser med^oannez 6e I.aet Udgave,
og sendte saa sin hele Collation til Fabricius, som
fandt den saa vigtig, at han indrykkede som et 8j>e-
cilnen den forste Bogs Varietates Icc>ioni8 deraf i sit
Vikliorlieca Iscina l'om. I. pgA. 4^. lecjcz. ect. Lr-
nelli, hvor det hedder: Lx Italici'8 ^lss. lumr-r vi-
^enkur inuItT le^ionez, 5nnt In cxemplo Vi-
ti'UviiML I.aen. Det burde hedde: T6it!oni5 ?Ioi-en-
tittX c^ocl ex It^Ii^ Qllarum eli in Dgniam A
2Z
nunc eii in. Lidliot^sea	I?ipensls. Falsters
egenhændige Brev til Fabn.-iUs oplyser Tinden bedst.
Et Udtog af dette Brev leveres i den aldre Udgave af
Lidliorkeca latins 5al>ricii, som seg ikke har ved
Haanden, nien låses desuden i ^c>anni8 ?olsni I^xsr-
cirariones VinuviktNT, ?gt2vii 1759/4x0 x. ,^4^
hvoraf det her anfores. "liecoZnosceis non ics
xiicZsm coexeiam Liblio^ecam a nobilisiimo civi-
t-iris nottiX ?lTlicie Lgs^ro Worm 8cliol-x noiirs
Car^ali (?.!penii) l^gram, cum in .nanuz Inci.
cieret isia ^ xei-znticzua e6itio ?loienrina Vitiuvii
^mpiella 2. 152Z in foiina, czvsm vocant, o^ava.
Lxcullei-zm poiro nnam alreiamve paAinain, cnin
lsrum in oculoz l'pectaculum incuii-eret, znri^ua
ei-ucliti Viii manus, yvi Vitiuvium xznim (ut^'con-
jicio) ex inxenio, partim ex vetuttis coclicidu8 aci
vrå-n emenc^veigr. autem lider ex Italia per
)oannem ?c.uc!num sllatuz. Inspexi le-kionez 5n-
Aulzz penit!U8. d!onm!i cuin editions pi'<?siant!Z.
innz ae I.?et ^mlleloclami 1649 in fol. exici-ipli
ti'6elite.-, Sc czvzm porui cui-irisllme". Fabricius
havde i Sinde, ved Leilighed, offentlig at bekiendt-
giore den hele Samling af Varianter; men da Ita-
lieneren l oleni just befficeftigede sig med en nye criti'k
Udgave af den romersse Architekt, sac- 5lcv ham, ef-
ter Anmodning, samme fuldstændig afFabrieinsmed-
deelt. Den omtalesafpoleni blant Vin-nviani Loci.!.
loc. cit. Men ?o!eni dode under A'rbeidet, og
hanv Udgave, saa stor end Publicums Forventning
om den var, formedelst Udgiverens grundige criti^s
og antikvariske Indsigter, som han i sin I'rominu«
havde lagr for Dagen, saa har den dog aldrig seet
Lyset; uagtet 8ri-arivo, Professor i Mathematiken i
Padua, der ffal vare kommen i Besiddelse af Pole-H
, havde lovet ac fortsat ? den. Hvad hin
lovede, men ikke holdt, det paata^ sig anden Pro-
24
fcssor i Mathcmatiken? Eadeel af de Hiclpcmidlcr,
hvoraf, om han havde levet, vilde bcticntsig
t l Texlens hoist uodvendige Forbedring, uden hvil-
cen det vigtige Indholds Oplysning ikke lader sig
tanke, eie vi dog endnu, enten paa Nibe Skoles Bi-
oljc.thck i den omtalte	?Iorentina, hvis Til-
værelse dog forst maatte stadfcrstes, eller sikkcrst paa
del københavnske Univtrsiters Bibliothek i Virl^vio
I^en, som tilhorte Falstcr, men med hans Svrige
Bogsauuing nu cr opstillet der.
Det er gaaet med Vi^ruv, som med saa man-
gen classiff Skribent fra Alderdommen, at man alt
lange havde commenteert og oversat ham, forend man
tcenkte paa Nodvendigheden af Textens critiffeUndcr-
fogelse, ved Hielp af de Haandstrifter, som Italiens
og andre Landes Vibliotheker tilbode i Overflodighed.
Saavcl detl uvante Materies Natnr, l^m det sar-
rqne Kunstsprog, Vitiuv, den eeneste Oldtidens Ar-
chitekt, som er kommet til os, forcr, burde alligevel
let have opvakt ?^!istanke mod den brugelige, fla
ene Udgiver til den anden forplantede Lcesemaade.
Alle Commentatorerne saavelsom Ovcrssetrerne, bram-
me de med Haandffrifter; men den Brug, de gisre
deraf, strcekk.r sig ncppe videre, end til et lost Efter-
syn , som den loerde?ez har godtgiort i hans?ro°ettc)
ui.N nuovs e6I?.ione ^^c^irertura cUVitruvi^,
lioms 1788«
Vcd denne Leilighed fortiener ogsaa at bringes
i Erindring en Vitruviu«, som har tilhort Fabricius,
men siden med hans ivrige anseelige Manujcriptsam-
ling cr kiobt til ommeldte Bibliothek. Den cr i Qvart,
N-ykt /<i ?.emorsri - 54; , og indcholdcr, foruden Mar,
air.al L?fcmaader, som deels synes ar vare ubctnde-
liae, deels allerede bekieudte (af(?aliani 0versa-ttclse)
og desuden ikke stra-kke sig stort videre end til den
fersie Bog, enkelte lcrrde Observationer og Henviis-
ninger til Paralelstcedcr hos gamle og nye Forfattere,
som alle ti Boger igienncm med en sparsom Haand
cre strsede. Jeg finder, at Lessing i sine Collekt.i-
neer, af den Fabriciffe	CatalcguS har udmcer-
ket sig dette Exemplar , som han maaffee, forend ban
kiendte det, har giort sig storre Tanker om, end han
ved Anvendelsen vilde have fundet, at det fortiente.
Imidlertid cr det dog vel vc?rd at tage med.
X.
Vigtige danff.' Skrifter.
Raisonncrct Plan til ct Universitet for Norge,
af C- !.!. D. von Aggers.	?Igro,
amieus LociLtes,	smiea veiiwz. Chri-
stiania 17^4, trykt hos Icns Arbek B?rz.
Denne Afl>c>uo!ing fik, som bekiendt, den anden
af de Pranuer, sem cr Selstab i Norge for nogen
Tid siden udsatte for dem, som bedst maatte forklare
Indretningen af et norff Academie. Forcnd Sel-
skabet lod dm crnkke, mcddecite det Forfatteren sine
Betankmngcr over et og andet Sted; hvilke have
givet ham Anlcdning til nogle faa Anmærkninger,
som cre trykte undcr Tepten.
Hr. prof. afhandler sin Materie i folgende Ho-
vedstykker: U-n'oersitcters videi.^bclige Indret,
ninq overskrives der fyrste. Univ. bor unde dcn
stsrste Frichcd i dvt Videnstabcliae. Det bor staae
Videnskabsmanden frit for, at anstille alle Slags po-
lttisse,Philosophij?e og cheelsgissc Un' ersogclscr,i Sann
taler, saavelsom ! Breve og trykte Skrifter. — Delte
cr nu ret aodt. 'X^!en For>. vn do), !)aa -kal jltive
j en Toi'.e og paa cn Maadc, der ikke kan fcraarsage
Nroelighed i Slakcn, eller Fordærvelse i laderne.
Hver vanskeligt at bestemme dcn>:e Tone, at fore-
stt-'v? denne MaadeZ Den Fi.rffiel imellem at sti n-ses
som borger og som Vldenjsad mand, vil »ok
neppe vare af saa stor praktiff Nytte, ssm ^orf. lo-
ver sig. Ja, naar en Videii^ab.'M'Nd forgaser sig
ved -^a-idlin'ger, sm forstyre Skar^'.s Roe, da
bor han vare underkaster Lovenes Straf; men hvo
kan sige god, eller straffes for sine 5Neem'ngcrs Hol-
ger? — Det norske Univ. skal vcere nationalt og
fornemmelig sigte til Norges Gavn. V'.nffelighe-
derne af den hsje Nothiske Idee om et almindeligt
Univ. v.ifes. — D«: gamle Inddeling i Facultcter
skal vedblive. Den givcr Anledning (meener Hr.
Fors.) til fcelles Overlceg om Lceremaadeu, saaledesat
ikke noget Fag i hver enkelt V,venskab bliver forbi-
gaact; og Selstabet, som har bedsmmet Afhandlin-
gen, l-rgger til, <,t Facultetforfarningen, som grun-
der sig i de Studerendes forskiellige Bestemmelse, bi-
drager til Forinaalets heldigere Opnaaelse, da Flere
dertil foreene deres Krafter, som til deres Hovedgicn-
stand. Jeg maae nlst-Me, at ingen af disse Grunde
ovcrbcviise mig, vg at jeg just af begge disse Aarsa-
ger skulde onffe Faculterer ophcevede. Thi hvad det
fceiles Vverlceg angaa.r, da vuser en loftlig Over-
sigt af det theologii?« Studilims Historie indtil over
Midten af dette Aarhundr-de, h^or ffad^l gt just
dette Overlcrg kan blive saavel for Faculrersvidenffa-
ben selv, som for andre Vidcujl'aber. P^ilosophie
og Exegctik have efter hinanden mnattet fsleVrknin-
gen af Facultetsprincipcr, da de vovede at have sig
fra deres lavere Ssde (facul^8	, og tage
P'ads ved Siden af alle Videnskabers Dronning
Dogmatiker«. Og om de end i vore Tidcr l?oc i be-
dre Forstaaelse sammen, saa vil dog Theologien al-
tid, saaleenge den skal blive ?acu!ras	s?e
ned med ec Slags Suherioritct paa sine Sostre i de
lavere ?gue, og sole nogen Undseelse over ar vcere i
deres Sel>?ab:
mover! )'ulls cZiel>uz
^ucliduuua j)ior^iviz.
Hvad de Studerendes Bestemmelse angaaer,
hvorpaa Facultetsindretningen ssal grunde sig, da
meener jeg, at ogsaa denne maae lide ved denne Ind-
retning. Nu er f. Ex. enhver Studerende Theolog,
saajnarr han horer rhcologiske Forelæsninger, og ta-
ger theologis? Enibedsexamen, hvad enten han saa
tomker at blive Professor i Theologien, eller Lands-
byeprast. Havde man mtet theologiff Faculter, saa
vilde man ventelig giore Forskiel imellem dem, som
dannede sig ril ar biive Folkelærere, og til at blive Ls-
rere i Theologien. De fsrste vilde maaskee la'gge siz
mere efter humanistiffe Kundssaber, end efter oster-
landff? Sprog, «ller bibelss Kritik, eller Parristi?
og a. de sidste derimod omsatte alt hvad der horer
til thcologisk Erudition ^). Og ligefaa vilde det gaae
mcd de andre Facultetcr. Hvad er Grunden ril den
urimelige Skilsmisse, som i saa lang Tid har havt
Sted imellem Medicin og Chirnrgie, andet end Facul-
tetsprincipcr? Overalt! Facultetcr ere mindre Laug,
som arbcide ikkun paa at holde hvert sine Varer i
Priis og !->c?vde sine Rettigheder, ubekymret om Vi-
denskabernes Almeenaand.
Faculteternes Antal vil Hr. Foef. have foro-get
ti! 6, ncmlig af det saa kaldte philosophiffe Facnltet
ssal giorcs 5: et egentlig philosophiff, hvortil henhs-
rer ZEstbetiken: et Faculter for Oeconomie- og Kam-
merat Videnskaberne, hvortil horer Politiken og de
mathcmarisse Videnskaber; endelig et for de ssisane
Videnskaber, som kunde kaldes det humanistiske; her.
*) Iea behover maaffee at erindre, al dette var ss evet lernge, soreiid Hr. Dr. Dastholms Taukcc vverdcn
aeistlige Stand udkem.	D
2(
til hsrer, foruden Historien, den danske og svensse
Litteratur, tilligemed den lydske, franske, italienste
og engelste, som hver ffal have en egen Larer.
Blant disses Facultcter stal Lheologicn behol-
de Forfadet. "Det cr sand Politik (forsikrer Fors.)
at lade de Gcistlige, endog i Smaating, fremdeles
nyde al den Hader, Arilds-Tiden har tillagt dem;
at lade alle Skikke vedvare, som kunde bidrage til at
sorsge Almuens JErbsdighed for Religionen, i det
han årer deus Tienncre".
Af Hr. v. E. bor man da, efter det han her
har yttret, ikke vente store Forbedringer i voreKa-ke-
stikke, eftersonl disse stsrstedelen sigte til at vedlige-
holde AlmucnS blinde Mrbodizhed for Gejstligheden,
hvilken dog ncppe kan beftaae med vore Tiders Oplys-
ning. Forresten onster og under jeg vore Geistlige al
den Agtelse, de selv kan erhverve sig hos Almuen;
og denne vil vist ikke udeblive, saalange ikke al Fs-
lelft for Religion cr uddsd, naar de ikke selv forspil'
de den ved utidig Naug- og ZEresyge, ved Fristsyre-
kie og en ilde forstaaet Selskabelighed. Men hvad
det theologiste Facultets Forsade angaaer, da seer jeg
»ldeles ikke, at dette behsves for at beskytte de Gejst-
liges Agtelse; saalidet som noget andet Facultets. Lad
Larerne ved Univ. rangere (siden dog en Orden maae
have Sted) efter dereS LElde ved Stiftelsen som La-
kere, endog em den gothisse Facultetsstads stal be-
holdes!
Foruden de ordentlige og overordentlige Prof. i
ethvert Facultet, hvis Antal belober sig til 27, stal
endog hver: Facultet have sine lsnnede Adjunctcr og
Privatdocenter, som stal have narmest Haab om at
befordres ril Professorater, enten ved det norste eller
det kisbenhavnste Univ. Alle Larere stal have fuld-
kommen Friehed at låse over hvad Disciplin de vil,
det vare sig i deres Facultet eller i et af de andre«
Men paa det at alle til den hcle Videnskab henho-
rende Discipliner eengang om Aaret kan forklares,
stal hvert Facultets Professorer aftale en Plan tik
Forgasningernes Deling imellem sig, i hvilken dog
Adjunctcr og Privatdocentcr ingen Deel stal tage, da
disse kan låse over hvad Disciplin og i hvad Orden de
vil. -- Hvad Hr. Fors. siger om de overordentlige
Prof., at nogle stedse ma.-»e vedblive dct Fa; de een-
gang har valgt — rettcre: hvortil de have viist sig
at vare st'.kkede — og ikke altid forlange at forsøm-
mes til ordentlige Larere, cr l»qo.e overecnstcmmende
med hvkd hos os er forordnet saavcl i Universitetets
nycste Fundats, som ved Kongelige Rescriptcr, og
kan si-.amcget mindre vcere dem tit Fornarmclse, naar
de ere saa vel aflagte ved Lonninger andensteds fra
(s. Ex. den overordentlige Prof. kan jo tillige vare
Langmand cllcr Sogneprast ved Byens Hovedkirke)
at de med disse Tillag cre ligesaa gode, og maastee
bedre lennede end de ordentlige, og de ved Tillag af
den ordentlige Lonning vilde baade faae for mange
Forretninger, hvorved et af Embederne maatte lide,
og for nperportioneerlig enLsu mod deres Colleger.
Om Promotioner i Facnlreterne. — Om det offent-
lige Vibliothek. — Enhver afProf. stal aarlig strive
en ?lfhandling i sit Fag af i det mindste z Ark, >om
stal trykkes i Univ. Acter, hvoraf aarlig udkomme
2 til z Bind. Afhandlingen skrives paa Dansk,
men oversattes strax og udgives tillige paa Latin. For
hvert Ark af Originalen faacr Forfatteren 5 Rdlr.
ttonoiarium, og 4 Rdlr. for den latinske Oversat-
tdse. — Hvorfra dette ttonoiarium stal komme,
siges ikke. Debiren vil vist ikke tilvejebringe det. —
Udebliver en Prof. med sin Afhandling over den be-
stemte Tid, betaler han i Mnlct hver O.vartal 50 Rdlr.,
indtil den indleveres. — Delre cr nn let sagt, men
hvem ffal paasee, at denne Mulct inddrives? Varm-
27
sneNighedk-Brodrcnes Antal er st?rt. Ved Kisben-
havns Univeriuet er befalet, ar enhver son: c c bestik-
ket til Larcr ved U>uv., sr'1 v<d sil Embeds Tiltra-
dclse strive og oss.'ntlig forsvare en Olss "tation pro
loco, og na^r dette ikke .r steet ii.den cr halvt Aars
Forlob, stal dm ham fvr dem'.e Tid tillagte Lon vare
forfalden til Universitetets Bibl-othek, og forholdes
dermed faaledes, saalange han ikke opfylder denne
Pligt. Alligevel har ikke en eeneste Larer opfyldet
denne Pl'gt siden Forordning n udkom, eller nogen
Mulct derfor varet kravet. Saadaiine forordninger
cre sulmina brum, liaar Negieringen ikke lader sig
giere N'gnskab for, hvorledes de holdes. — Foruden
denne Afhnndlina, stal Larerne strive academiffe La-
r?o0ger, hver i sit Fag, hvorfor ligeledes betales
dem !^onovs7!um; ogsaa Privatdocenterne b^r maa-
nedllg udgiv-lit>r >ristc Esttrretninger, som betales
af Universitetets Kasse.
Zngen maa immatrikuleres ved Universitetet un-
der 2O Aar, og da bor ha : antages uden Examen,
med mindre han attraaer at l'.vde offeittlige Stipen-
dier, eller han har nydt dem i Skelen.
Denne Examen ffal blot angaae det latinske og
danske Sprog, samt de almindeligste Kundskaber i
Historie, Geographie, Mathematik, Physik, Na-
turhistorie og Philosophie. Overhorelse i Christen-
dommen synes at vare upassende. De Candidater,
fem afviises, bor gaae tilbage til Skolen, hvorfra
de komme, og ingenlunde ved Mannduktion paa det
Sted, hvor Universitetet er, bringes til Maalet.—
Alt dctte billiger jeg aldeles. Ligesaa, atStipendia-
lcr, saalidet som andre Studenter ffal vare pligtige
at ta'e nogen Ex^men i Stndentcraarene. Det er
lokale Omstændigheder, som tilraade det Modsagte
ved Københavns Universitet. Manudultionsvasenet
vil altsaa ikke faa le( finde Sted ved det norske Aka-
dcmie; allerhelst naar En^bcdt'cx^Mlncr, som For-
fatteren foresiaaer, blive aldeles adj^ilte fra
vcrsitctct. Jcg maa tilstaae, der er meget, som
taler for denne Adskillelse, og Professorerne stiv kan
ikke andet end onste ten, for at fritages for Mistanke
af Partiskhed. Men denne Forandring vilde dog
nok, isa< i Forstningen, vare forbunden med store
Vanskeligheder. Hvor faacr man altid Embedsmand
fra uden for Universitetet, som have den fornodne
akademiske Knnd-stab til at vare Examinatorer? Disse
kunne ikke valges hver Gang, men det maa vare
visse Embedsmand paalagt at forrette denne Examen.
Bestikker mail da altid saadanne Embedsmand efter
Lårdom og theoretist Kundskab? Og er deres Embede
ikke ofte mere tient med Erfaring L Verden, Aoelse i
verdslige Sager og Routine, end med Lårdom? Kan
ikke Mangen vare en ypperlig Vistop eller Stifts-
provst, uden at kunne lase sin hebraiste Bibel, eller
underhelde en latinst Samtale med en ung Candidat,
som nylig kommer fra Universitetet? Ligeledes en yp-
perlig Dommer, om han end har glemt sin romerske
Net? Og om ogsaa saadanne Mand have de bedste
akademisk--. Kundskaber og de grundigste Studeringer,
naar de komme i Embede, saa fattes dem ofte, isar
i de ringe Tieneskl, hvorved de gemeenlig maa be-
gynde , Leilighed og Evne til at fortsatte og udvide
deres Kundskaber, og det blev umneligt for de fleste
at holde saaledes Skridt med Tidernes Tiltagelse i
Kultur og Smag, som den akademiske Larer, Fol-
gen deraf kunde blive, at mangen Candidat fik nogle
Skridt forud for sin Examinator, og at en Discipel
af Hornenens eller Moldenhavers Skole knnde blive
et Offer fer en Examinator af Holms eller Vangs
ortodoxhukommelse! Her vilde ikkun blive to Udveie
tilovers. Enren maatte Examinator, naar han tankte
liberalt, giore sig de paa Universitetet indforts Lare-
2?
Ssger bekiendte, og holde sig til disse — men hvad
vandtes derved,! om man af disse examincrcde ved
Universitetet eller uden for samme? — ellcr Candi'
daten maatte gisre sig bekiendt med sine Examinaro-
rers (fornemmelig deres som havde den meste Indflyt
delse ved Examen) Indsigter og Skiodekundssaber,
rette sig efter dcm, og ffiule hvad Kundskaber han
havde bragt med sig fra Akademiet, som kunde stsde
dcm. Saalange Candidar og Examinator vare af een
Skole, gik det ret godt; m/». hvorlange vaerer dette?
Den Fordeel synes dog dette Fvrflag at kunne have
for Videnskaberne, at Mand som vidste med dcm
selv, at de vare Sinker i Videnskaber, ikke vilde at-
traae de fornemme geistlige eller juridisse Embeder, af
hviike Examinatorer burde tages, og at andre, som
havde lagt god Grund i dcres Studeringer, vilde
fortsatte samme med destostsrre Flid, for at gisre sig
dmlige til at udsve denne Pl gt af deres tilkommende
Embede. Forresten grunder dette hele Forslag, hvor-
paa Hr. Forfatteren ikke gisr sig lidet tilgode, paa en
skammelig Mistillid til de akademisse Larere? Rede-
lighed, hvilken, naar den ikke paa anden Maade kan
haves, enhver akademisk Larer, som sagt, maa on-
fie at blive giort umuclig paa denne^
Universitetets borgerlige Forfatning. Her
giores meget gode Forstage til Jurisdiktionens og det
akadenuste Pclities Indretning, men som stsrstedelen
ere bekiendre af hvad som ved adskillige tydske llniver-
steler er vedtaget. — Dct faderlige Vargemaal for
?e Studerende^ og det strcenge Tilsyn med deres Ste-
der, som Universitetets Syndikus, Ver stal vare som
Sets Politiemeste?, bor udsve, vil ikke behage vor
Tids herskende Tankemaade, ester hviltelt den Unge,
saasnarr han har faaet sin Matrikel, strax kan gaae
paa egen Haand, og behsver intet Vargemaal eller
Opsyn, Ligesom det heller ikke har behaget Selska-
bet, som bedsmmede dette Priisssrift, i hvis Tanker
det skulde gisre bedre Virkning, "om det blev Pro-
fessorerne paalage strax fra Begyndelsen at tagge
Vind paa, saavel vcd Lardem cg Formaning,. som
ogsaa ved Excmpler, Omgang og Agtelse for de Go-
de at indfsre et Slags	inoratire blant de
Studerende". O ja! dersom Menneskene kunde re?
gieres ved fromme Anffcr, saa behsvede man hver-
ken Love, Politie cll.r Srrasse. Men paa hvad Grund
tor man antage, at Prcfessorerne ved det norske Univ.
ffuldc i Aln'.indeligh^d vare af en bedre moralsk Op-
dragelse end ved andre menneskelige Universiteter? Man
vil dog vel itke besatte Univ. med lutter mahriske
Brsdre. — For at asffiare Anledning til overdreven
Pppighed, jkal en Uniform indfores baade for Stu-
demer og Professorer med deres Fmulie. — Univ.-
ffal lade anlagge en Billard, men ingen Student tsr
komme paa et offentligt Hnus. V-dere lader U>uv.
indrette en Klub, hvor tillige Aviser og andre Skrif-
ter kunne låses. Skuespll taales ikke o. a. m.
Unl'vcrsl?etcro lob'ale Forfatning. Sammen-
ligning af Fordelene og Manglerne vci>et Univ. i en
stor og i en liden Stad. H-'r forekommer ct Sted,
som jeg ikke gandffe sorstaaer. For at overbcviises
om, hvad Kundskabernes Masse og Videnffabernes
Foredrag vinder v^d^ at Univ. er anlagt l en stor
Stad, behov c r man kun (siger Forfatt ren) at sam-
menligne Riybcnhavn vg Sor^e, ' og ingen, der
kiender de nyere dansk, og politiske" (er vU en Tryk-
feil: for danske pol-tilse) "Afhandlinger, kan vare
nvidende om den deraf flydende Nytte V Skal So-
roe sammenlignes med Kiobenhavn, i Henseende kil
politiske Skrifter, da have vi nor vore fsrste 50de'
og^maassee hidtil bedste, i dct mindste fyftcinati,?e,
Skrifter i Politiken de Soroiste Lcrrere at takcke; og
hvad nogle nyere gode Afhandlinger over polmske Ma-
trrier cmgaaer, da skulde Stadet ikke have hindret
Snedorfer og Schyther fra at berige Politiken med
herlige enkelte Afhandlinger, na^r deres Dage havde
havt de samme politisse Tildragelser, med samme
Tanke-og Skrive-Frihed, som vore. —
Resultatet af denne Sammenligning bliver ikke
til Fordeel for en stor Stad til det nsrjke Universitets
Anlag; altsaa ikke for Christiania.
Iblant de mindre Byer, som ere bragte i For-
flag, fmder Forfatteren de sieste Fordele forenede i
Tonsberg; og i Tanke, at Univ. ikke k<ln anlagges
i nogen anden Vye end denne, angiver han de nod-
vcndigste Bygninger, som maatte opfsres, efter
Byens Beliggenhed og Rum.
Nni'velsitekts oekonomi's^e Forfatning be-
tragtes i det sidste Stykke. Univ. staaende og regle-
menterede Udgivter tilLs-unnger for Professorer, Ma-
gistre og Ad'unkter, Mesters og faste Vctiente, samt
til Bibliothekets og andre S amlingers og?spparatcrs
Vedligeholdelse, ril Len botaniske Have, det chymls'ke
Laboratorium, det anatonnsse Theater, m. v. bereg-
nes til aarlige zsvvo Ndlr. En offentlig Professors
Lon anflaaes ttl 800 Ndlr., dog at den ZLldste i hvert
Faenlttt faaer endnu et Tillag af 2^0 Rdlr. Hver
Fore låsning pqa ^ ^cr 6 Timer om Ugen betales
ni.d 2 N-.lr. Halvaaret, paa 2 eller Z Timer 1 Rdlr.,
hvllket Honsrarium pranumereres. Men fattige
Studenter, d. e. de, som Keviiso, at de ikkuit have
r c> Rdlr. aarlig at fortåre, betale siet intet, og de,
svin have indtil l^o Rdlr. aarlig, det Halve; hvor-
hos enhver Professor er forbunden atlase 2 offentlige
Coliegier om Haloaaret.
Disse ZOOOO Ndlr. veed vor Finansier strax Ud-
veie til, uden at besvare Kongens Kasse. Nemlig:
r) det norffe beneficerede Godses Overdragelse til
Vexelmand, efter Hr. Assessor Falsens Fvrflag:
denne Operation' ssas indbringe de 15020 Ndlr.; ocF
2) — hvad meener man? enhver reise sig og giore
sin NeverentS f.'r den t^venhavnste Professor! —-
det Halve af hvad der vindes ved den Forandring,
som forestaaer med det københavnske Universitets
Gods under Bestyrelsen af en dertil anordnet Com'-
mission.
Denne ^ Halvdeel skal udbringe de manglende
15000 Ndlr. Og for at viise, at dette Forslag
kommer den adle V.and fra Hiertet, understStteS dck"
med fslgende Rcsonnement. "Hoorfor ssal den (den
Fordeel, ^om opnaaes ved den sidstnævnte Operation)
allene tiPyde det kisbenhcwnsse Univ., naar det aw
det Tvillingrige herefter faaer sit eget Univ. ? intet
er retfærdigere og billigere, end at det Halve deraf
tillagges det norffe Univ. Derved fornarmes ingen
af de kisbenhavnsse Professorer. De tabe ikke noget
i deres Indkomster; paa hvad Grnnd kunde de da
paasiaae en ei endnu existerende Forbedring for dem^
eller for deres Efterfolgere i Embedet?"
Enhver som kiender lidet til den her omtalte
Operation -> og det burde dog vel en kiobenhavnsk
Professor —- kan ikke andet end akles over dette
flaue Rcsonnement, og tanke paa den årlige Niels
Mms Lov for Projektmagere.. Jeg vil lade det'
staae derhen med den store Fordeel, som af denne
Operation stal tilflyde det kiobenhavnste Universitet.
Erholdes den ikke, ligger der vist ikke paa de retskafne
Mands Viliie, scm have projekteret Operationen, og',
bestyre den. Men har da vor FinantsMesier ikke'
betankt og beregnet de betydelige Summer^ som vil
medgaae, inden denne Indr.tnlilg kan blive fuldfort?
Skal ikke de Summer, som forstraktes' af Kongen'
til denne Operation, betaies tilbage igien til den Kon-
gelige Kasse, tilligemed Renten , tNden man kan tanke
paa nogen reen Vinkling? Denne Omstandighed be-
frygter jeg,vil i det mindst? gisre ct lidct Ophold i Forfat-
terens Plan, saa det norske Univ. vel neppe vil kunne ind-
vies med Aarer iZoo, som han snjker, for at lads
dct »-Yde Aarhundrede begynde med en uventet Glauds
fra Norden. Mcn lad og sin denne Vanskelighed
kunne haves, og den Kongelige Kasse med Aaret :8oc>
paatage sig at udbetale til det norske Academie ds
i^OOO Ndlr., i Haab om at kumie holde sig ffades-
lss ved Indtagten af det kiobenhavnffe llniversitets
Jordegods: hvad Billighed er der i denne Indtagt?
'Professorerne (siger han) tabe ikke noget i deres
Indkomster; paa hvad Grund kunne de da paastaae
den ei endnu existerende Forbedring for dem eller deres
Eftersolgcre i Embedet?" — Og naar have da de
kiobenhavnffe Professorer paafiaaet at vinde for dem
og deres Efterkommere ved denne Jordegodsets Forbe-
dring? Har Hr. v. E. ved den Skygge, han her ka-
ster over de k.sbenhavuffe Professorer, og den paafsl-
gende Persisiage, rankt at vinde sine Dommere, saa
har han hverken giort dcm eller sit eget Hierte nogen
ZEre; ligesom han derved har viist, at han ikke selv
vidste hvad han snakkede om. Kongen har af sig selv,
og uden dercm at vare anmodet af Professorerne, ikke
allcne garanteret de nu levende Professorer »lle de
Indtagter, de uu eftcr dereS egen Opgivelse have af
deres Jordegods, mm ogsaa forsikret dom om al den
Fordcel, der kan vindes ved den forehavende Indret-
ning. At dette ikke kan strakke sig til deres Efter-
mand, cr naturligt. Mcn fordi Professorerne selv
intet bsr vinde i Indkomster ved Jord eg od sot s Forbe-
drings naar de Indtægter, de nu have, og som cre
dem forsikrede, snsees for tilstrækkelige; cr det derfor
sagt, at Universiteter intet stal vinde derved, eller
at det ftal dele Fordelen med en anden Stiftelse?
Hvormange Larcstole kunde ikke sustes oprettede ved,
Kwbcnhavns Univ., isar efccr uarvareude Tiders
Tarv, som af Mangel paa Lsnr.'nge? ere ubesatte?
Hvormange Samling r o^ Apv.ir ttcr savnes citten
aldeles, eller cre dog ufuldkomne af Mangel paa Un-
berstvtnlse? Vor Nniv. ikke tanke forst paa at gisre
sin egen Forfatning fuldkomn?re, forend det, som en
^guvl-e FenLisux ffjenker bort til Andre? Og om dct
nu ogsaa havde sat sig i den fuldkomneste T lstand, et
Universitet 5an tankes i; cr der da ikke andre lige-
faa vårdige litterariffe Gienstande, hvortil man kun-
de bruge Universitetets Overflod? Hoor store
mer tranger ikke Skolevasenet i begge Niger til, cm
det stal komme i cn bedre Forfatning? oa mon de
Gienstand ikke var langt vigtigere for Nor'.e, cnd
et Univ. ? Kort: saa retfaroigt og billigt det synes
Hr. v. S. , at dee Halve af den omtalte Vinding til-
lagges dct norffe Univ.; saa uretfardigr og ubilligt
forekommer det mig, og jeg hav alt for gode Tanker
om Negieringens vårdige og standhaftige Maade at
handle paa, end at den ved Hykleres og EnthuiasterS
Skrig kunde lade sig forlede til saadant et Skridt. ---
Men hvad bliver der nu af den zurlige Kompli-
ment, Forfatteren gior sig silv ved denne Leilighed
for sin Upartiskhed? l.!partist' (uger han i en Note
S. 85.) maa dog sandelig denne Tilstaaelse —
at ingen kisbenhavnff Professor fornarmes ved den
titomtalte Deling af Universitetets Jordegodsers Ind-
komster mcd Norge — vcere i min Mund. Og
hvorfor det da? Jeg har nylig forklaret, at de kis-
bcnhavnffe Professortr have Kongelig Forsikring om,
at de ikke allcne intet ffal tabe i de Indkomster, de
nu have af deres Jordegods; men endog at de nu le-
vende ffal tage Deel i hvad der vindes ved Jordegod-
sets Forbedring. Altsaa, om ogsaa Hr. v. E, k.md?
a.rssee sig som designerer Professor ved Universitetet,
og berettiget at ascendcre til akademis? Lon ved fore,
faldende V-ckanee i det jur-idiffe Fakulttt, saa vilde
ZI
han d°z faa< d- samme Judt-egter af sit Jordegods, Saa ,-t det bl-v for vor FinantsMMd ar ssaste
som hans Form-end havde havt, og altsaa intet Offer de siaaende aarlige Udgivtertilveie, saa let -rd-t-'.»»
gi°re. Men som -ordentlig Professor har han »asaa at staffe de Svrig. Fond« ril de akad-wist-Bvv
hverken ester Universitetets Fundats eller sin B-stal- »ing-r, sami det tU Bogladen, °gBogIrokkcr--t k.r,
ling noget M g'-kmm til m ordentlig Profession »sdn- Zorstud: hvilke han ansiaaer tis z«ooo
°g den dermed forbnndne akademisk- °°n. Og om- Hans f-rst- Kild- er MiSstonSv-f-n-tS Redt.ktion'
-ndstwnt denne i Betragtning af han« erkiendte Ind- eller i det mindsie J»dstr«nk'ni„g. Den anden - d i
sigter i den off-ntlig-S-atsr-t og Kam-ralvid-nstad-r- S-r-ist- Akademi-S Oph-ev-lf-og Indkomsterne-»mk-
ne, ikke knnde eller vild-n-egt-§ ham, saa-r det ikk- drag-lse „nder der norsse Universitet. "Sk.tld^d!-
ttoeligr, at han nogensinde stulde b-giere det nederste (.M'rger han) v-ere juridist »rigtig, at Aonoe,, rccnt
Profthorar . det jurid.st-Zaki.ltet, ifald Indkomsterne t'undc »pH«« der Sor->ist- Akademle , imod at
for de Forretninger han nu har, stalde b-lsbe stg ril de d-rtll henlagte Midler bl-«- bestemt- til cn g„de»
der, Rygtet udgiver d-m for, da de uden Tvivl v.dcnssabcl.'z Anstalt?" Den fsrste Deel af dette
tnaatte vare langt -Mere end Indkomsterne af dette Sp-rgsmaal- om Kongen kan °ph«ve Sor-e Aka^e-
Peoftssorat; fernemmeltg da han. som overerdentlig mie? er jeg ikk- komp.teur til ar bedsmme, for saa-
Professor og Cramn.ator, kan hav-de selvsamme For- vidr den Holbergste Donation angaa-r; hvad Kon-
d. e as Zor-le-Sning-r og Manudukrion-r, som de or« gerne selv har ffienker til denne Stift.lfe, er dcr v-l
ieuiltge. Th. at han stulde behold- saa anse-lige Ind- ingen Tvivl paa, de jo kan anvend- ester Tidernes
iM.ster, som han »»stal hav-, tillig-med Professoratets, Tarv. Den sidst- D-el- om Kongen kan henl^ae
kunde v-l hverken bestaae med R-gleringenS distril-u- Sor-e Akademi-« Iudt-rgter til en anden videnstabe,-
I,ve S»clf-r»-gh-o. -li-r med Forfatterens Uegennyt- lig Anstalt, kan v-l heller ikke kaldes i Tvivl. Men
„gh-d. Skulde hm, vild- tage derimod, for med den danske Mand havde dog velAarfag at teklagesta
T.d-N «. opaaae de med den f-rst- suridiste .proft.- om d- tin., h-nlagte til -n videnstabelia Anstalt i
sien serbnndue Indkomster, som maastee.) ere st-rre Norge, saal-ng- Dannemark felv har faadann- An-
>nd d- han NN har, saa bsr Hr, Forfatteren selv, staller nok som behsv- u»d-rstl»,t«lse. "Ar lo Nord-
ester ven Barme han har for deruorste Univ., onste, mg.idcn Holberg h-ll-r vilde giver stue Midler til et
at da denne Profeosiou« vigtigste Indtcegt b-staaer i virksomt norst Univ., end ril et »virksomt danl?
? norst- ender, som d-r,il «f Christian de» SI.II. R.dderakademie", bor heller ikk- paatvivle« Men
>r° h-nlagte, d.sse Tiender ,il d-nTid maae vare ind- ikk. fordi hm. vm- Nordmand. Vilde hm, "som
tragne m.d.e det notste Univ., hvorved den ftrste jn- Nordmand hane gavner Norge med sin- Midler
rid ste Professers Judlomster ved Kisbenhavns Ak». hm. stulde vel have f»»det e-nell-r anden..»ttigoffent-
d.nne .l vare ,a„e paa samme Fod som de »-rig- lig Anstalt i stt Fædreneland, som kunde hav- tr-rnaer
Proftgoear.rS. og altsaa h-ll-r ikk- have noget Til- til hm.« Hi-lp, °m end ikk.Tanken om -t »°r?rAka-
le.le.,., ,or h.n,. h«^ Kai.r ma» altsaa tager d-mie var rundet han, i Sinde. Men Nordmanden
denne Sag, saa f.Ms den KomplimentHr.v. E. gisr 4°lborA tanktl fom Nordmanden
si^ for stn llpir>>st>,eo, ikke vel ar k»»ne tilstaa-s ham. erhvervet min Fornine i Danmark. jeg har dcr havl
Zeg hg-r- »nnst-e; th. Indkom«--«- hero- paa Tiendernes PriiS i Norge, lom kan gige og falde.
ZS
snine bedste Vcnncr , sg lcvet min fornsicligste Tid:	Over5evii-5ning og H:crtets Deltagelse paatvlrgeZ
xarria -.-lk, vdi dene; og anderledes burde den vel	Hukommelsen. Chr.stls har ftlv fa sat baade Lcer-
heller ikke tanke, der nu vilde gisre en nyttig Anvm-	doinmcne og Maadm, hvcrpaa de ssulde for drages;
delse af hans .Gave, naar den ikke langer nyttig kan	men vi ketiene os vrangelig af slvgiorte Lar^sger
anvendes paa den af ham bestemte ??!aade. — Jeg	og Lareniaader. Det bedste ??>! ddel de'.for l l at
forbigaaer, hvad der siges om Udveie til Stipendier,	bringe R ligionen tilbage i du? A Ilse, hoilken den
til Bs^er for Bibliotheket, og flere Detailier som	siden ^hr'stendon mens fsrsie?ilder har maattet favne,
maa låses i Skriftet selv. —	var det, at nedstvrte alle nnnn<ss?>ige Lal bsger, oz
Denne sidste Afdeling, som i Henseende til sin	ophsie igien Christi egen L!«re paa de Christncs Lare-
Gienstand er den vigtigste, nemlig : at udfinde Penge	stocl; det er: isar Evang« liste? ne Maithaus og Jo-
til det riye Universtiet, er den som mindst tilfredsstil«	Hannes, som de der de>.ls indeholde den ftildkomneste
ler. De svrlge indeholde adskillige gode Detailler,	Samling af Neligiens Sandheder, d^is for drage
som maa kicndes og prsves, ifald Sagen ssuldckom-	samme paa den for Menneskene passeiigste Maade.
wc til Virkelighed; endffisnt Forf. ikke er trangt dybt	De Grunde, med hv,!ke denne evangelift'o Lce-
ind i nogen Ting, men har dog samlet det bedste af	remaadc forsvares, ere folaende: Skriften tillag-
hvad som fintes ved andre Universiteter/ afhvisFun-	ger Christi Ord guddommelig Myndighed; men da
dalserdet meste kunde hentes.	dctre Ord i Sammenhang ikke fremsattes uden hos
Forresten lader Skriftet sig godt last. Fore-	Evangelisterne, saa kan samme Myndighed ei heller
Hraget er lyst og ordentligt. Sproget recnt sg flydcn-	tilegnes andre Skrifter, end disse; og ^elo af di>,e ik'
de. — Zbianr de Vetiettte, somansaettes ved Univ.,	kun tilkomme dem, hvis Forfattere vare Aienvidner,
-navnes nogle Gange Raads^oncn , som ffal r<engiore	Johannes og Mathans. Den guddommelige El kla-
Stndciuernes Varclser, -rede vereS Senge o. a. m.	riiig om Larens umiddelbare Udspring fra Himmelen,
ct Ord jeg akke for harHoxt.	uden hvilkm Christi Lare endda vilde hsve blevet,
hvad den er, GndS Ord, virker kraftig Overbeviis-
I-su LbrM, Svang.Iw.», s-«««cw «e»- Lar«.	"i", °». h.« »m st°« Hob.
bog«g AcligwxsRegcl for Ckristn«-, afHr.	b"- Sra.'hid -r > S-->»i> nl °i
Dr, oq Pr«f. Dang. Kis!.c»h.vn ,7»Z-	V»P»«zh» - °» s'«> Wl'n«
derfor ved dette magtige Dcviises Styrke, saa at
AorfMersn nnderssger <0rst Aarsagerne, hvorfor den	sige, greb under Armene. Mem.est lige Larcbsgcr
^>ristettge Religion ^gior saa liden og indssranket Virk-	ere og kan ikke vare ovcrbeviisende, fordi de mangle
nina, og, efrerat have opdaget disse, fremkommer	denne Fuldmagt. Deraf Ustadighed og Utilurakke-
^han mod cr Forslag , hvorved han haaber at have dem.	lighed i Lårdommene og Lceremaaderne, sem man fra
Ven fornenifle Aarsag maae efter ham ssges i en	Tid ril anden med Grund og udcn Grund har vildet
urigtiq og upasselig Unkerviisning og Anviisning,	rette og forbedre paa, og endnu daglig retter og ror^
hvorefter Neligions-Lceren, eller rettere: de C^ld, som	bedrer paa. Undcr denne Foranderlighed af Metio-
skulde mdeholde Religionens ^'.Kre, nden Begreb,	den er ingen Overbcviisning at vente, udcn ved Prs-
velse af Larebsgernes Overeenstenrwesse med Chrksti
Lare; og hvor mange erc i Stand til at anstille denne
Prsvelse? da derimod Zesu Lares Myndighed virker
Overbeviisning uden Provelse. 2) Christus larer
pia en Maade, som er lettest til at fatte og giormeest
Indtryk. Den Hemmelighed er ingen dedelig Lære-
bogs Forfatter endnu kommet paa Spor efter. Det,
at man saa ofte forandrer Religions Larebsgerne, be-
ruser tilfulde Menneskenes Udygtighed til at give dem
den passeligste Form. z) Evangelisterne besidde, for-
medelst den Hsihed, Vigtighed og Eftertryk, hvor-
med de indssre Christns larende,en opvcekkende Egen-
stab, som frag^,aer alle menneskelige Lcereboger, hvis
modsatte Virkning er Kicdsommelighed. Deraf
Evangeliets forbindende og tilfredsstillende Kraft (som
Skriften udtrykker ved den H.'lig Aands Vidnesbyrd
Hg Virkning paa vore Hierter), modsat den alminde-
lige Lunkenhed, Ligegyldighed, Uvished og Tsrhed
-ved Larebsgerne.
Ved end mere at agte paa de Grundsætninger,
som enhver fornuftig Undervisning bor folge, og
derefter prove den evangelistijke Laremaade, bestyrkes
man fremdeles i dennes store Fortrin for Larebsger-
nes almindelige Form og Foredragsmaade. Disse
sidste ere blot dogmatiske og for størstedelen systemati-
ske, upasselige og unyttige for Hoben, som er uvant
og uopdragen til at fatte abstrakte Lar^begreb og sam-
menhængende Kundskab. Hukommelsen proppes, mcn
Begrebene komme deels ei til Forstanden , deels savne
de det Tillokkende, Opvakkende, "Oplysende, Over-
bevisende, Hiertedragende, Anvendelige, scm ud-
gisr de vigtigste Egenskaber ved en rigtig Undervis-
ning. Christi Underviisning er vel for en Deel blot
larende, men dog for det meeste sammensat af Histo-
rie, Samtaler, Lignelser og Excmpler, mcd viis
Hensyn nl Lårdommene, saavelsom den forffiellige
E
ZZ
<?^rad afVeqvemheb hos Menneskene og de forffiell!«
ge Sieleevner, som beskiastiges i llnderviisningen oz
dannes ved den. Den udmarker sig ved mueligste
Korth^>; saa og fyndige Sprog, der ei allene passe
sig i Sammenhang, men ere og nyttige stykkevis.
Den besidder Fuldstændighed uden Vidrlsstighcd, og
kraver derfor ikke tiende Delen af den Tid og Flid,
som anvendes paa Larebsger, eller odfles paa at
lare, som man siger. Christendommen. Den besid-
der videre en fortrinlig Lethed .og Tydelighed, en
Roes, som enkelte Stader ikke kan betage den, hvis
Dunkelhed deels beroer paa urigtig Oversattelse, deels
haves ved Paralelstadernes Klarhed. Alt kommer
an paa Hensigten, hvormed Ordet laseS, som gisr
det meer eller mindre forftaaeligt- En vasentllz
Dyd ved den, er ogsaa visse almeennyttige Sandhe-
ders bekraftende Gientagelse og foranderlige Forestil-
lings Maade, hvorved deels Vigtigheden af samme
indffiarpes, deels Forstaaeligheden fremmes, deels
enkclte Staders vrange Fortolkninger forebygges, deels
endelig Mistanke om Lårdomme ved menneskelig Paa^
fuitd indskudte forhindres-
Forf. kommer nu til at viise Nytten af enhver
af de Methoder, hvoraf Christi Lare er sammensat.
Det larende Foredrag betiente Christus sig af i den
saa kaldte Biergpradiken, hvormed han fsrste Gang
traadde op for det store forsamlede Folk, legitimerede
sig som Folkelarer, og ved et almindeligt Begreb om
Hensigten og Beskaffenheden af sin Lare, forberede de
Gemytterne til Folgagtighed i den omhyggeligere Vej-
ledning og flittigere Omgang, som han for Fremti-
den havde tiltankt dem. Han valgte dette Foredrag
til deels at bestride en og anden grov Fordom, son«
siden havde kundet hindre hans Lares Indgang ho»
Tilhorerne, deels og til thwretisk at giore dem bc-
54
kiendt med de Sandheder, som han herefter praktist
ved Lejligheder agtede at udvikle og anvende.
Men det herskende Foredrag hos Evangelisterne
er det Historiske; det er ogsaa det, som Menneskene
allersnarest sympatisere med; en Iagttagelse, som i
de senere Tider har veiledettil en mærkelig Forbedring
i Borncunderviisningen. "Man har omsider lerrt,
at de asdragne og sra Sandserne langt borte liggende
Beoreber, ei vare anvendelige til udyrkede Siele;
Ordene, som udtrykke dem, kunde vel bringes i Hu-
kommelsen; men Begrebene selv vg Tingenes Fore-
stilling sik derfor ikke Plads i Forstanden; man aflæg-
ger derfor denne ligesaa modbydelige som unyttige L«-
remaade, og ssger at stemme Undervisningen mere
medSandseligheden, i det man ved historiskForedrag
fremstiller Verden eg Naturen i sin virkelige og uen-
delige Skikkelse, og Udfaldet viiser det, som man
ester Grundene maatte haabe, at denne nyeMethode
baade gavner °g behager". Deres Beretninger ere
m?d deres Korthed fnldstandige; en nodvendig Egen-
skab ved en pragmatisk Historie, som skal giorc For-
toningen tillokkende, behagelig, troevcerdig og over-
bevisende. Vort derfor med alle Lhristt Levnetshi-
ftories Gienveie, Forkortninger ogUdtoge!
N«st dcnne betiener Chrlstus sig hyppigst af dcn
santtalende La-remaade, hv.S Fordele ere umlvtieitde-
lige til ar satte Forstauden i Virksomhed, naar der-
imod Fornuften ved Lcereso-tninger kan holde sig gand-
sse uvirksom. "Ved Samtaler udvikles og fremlok-
kes de Begreb, vi har, og blive bckiendte baade for
os selv og dem, vi tale med, hvorved man bli-<c!>
i Stand til at rette der Feilcude ogfersge det Mang-
lende i hinandens Kundstab'" Heraf kan ssiennes,
bvorvidt vore Catechesatiorer, som ere iudjlrvnkedv
til blot Hukommelses Prvvelze, forciene Navne« af
samtalende L«rc»naade.
Nu Lignelser, som Christns selv paa et vist
Sted lover sig saa megen Nytte af, derfor saa gierne
taler i, hvormeget bidrage de ikke til Opmærksomhe-
den, Indtrykket og Forståeligheden, af hvad der
skal lceres. "Lignelsers fornemste Nytte er Forstan-
dens Oplysning; lignende Ting forklare hinanden;
Begrebet af der Bekiendte leder os til Begrebet af
det Ubekiendte, naar diffe Ting ere homogene".
Men Christi Lignelser rsre ogsaamed sårdeles Styrke
og efterlade dybt Braad i Hjerterne. Man erindre
sig de skisnne indtagende Lignelser paa Forsynet, Guds
Godhed, Guds frie og uforskyldte Naade, Philan-
tropie. Missundhed. "Aldrig", siger den gudfryg-
tige Forfatter, "vil jeg glemme en af mine forste Op-
vækkelser til Alvorlighed i Religionens Sag: Him-
meriges Rige lignes ved et Menneske, som j5gteefter
gode Perler, og der han fandt en kostelig Perle, gik
han bort og solgte alt sit Gods og kisbte den >amme ,
Saadanne Lignelser ere dog vel mere v«rd, end de
samme Materiers dogmatiske og systematiske Afhand-
ling i vore christeligc Beenrade afLsreboger.
Epcmpler endelig udgiore en ikke ringe Deel as
den evangeliste Laremaades Fuldkommenhed. "Det
er Eremplet, som veileder de stejle ^cennesker nl at
handle; almindelige Negler virke lider eil.r intet.
Kor.stueren dannes vedExemxltt, og de ficstes moral-
ffc Zorhold har den samme Oprind lje . H^r jNic vi
Dyders og Lasters Malene, en langt virksommere
L^remesterinde for M«ngden, end alle Ordbestrivelser
eller Definitioner. "De bed,!e blant !nenne>?elige
Seedeleerere, jeg vil NKvne Gc'.'ert, ^N'.ge !. el sot Erem-
plet til at give deres Lårdomme cg ^^gl.r Ly^ og
Krast". Hvo larte nogensinde af Catechismi Ord-
forklaring, hvad Troen, dette cgcndommelige, men
simple Begreb i Religionen betyder, som Christns ^elv
aldrig har defineret, men vel paa mange Stader i
cg Exemplet oploft? Af hvilkel! Indsiy-
d.lj.' og hvor vcegtig er ikke Christi eget Mnnster?
Men in in asfcerdige os dog ikke, som i Dogmatiker-
ne, med en tor og kraftlos Opregnelse og Beskrivelse
as Christi Dyder; man sige os ikke, han var god og
viis og kierlig; thi det troe vi ikke paa den blotte For-
sikring saaledes hen, forend vi af hans Levnetsbeffri-
vcre med levende Overbeviisning lcere at ynde og be-
undre hans Beskedenhed, Tilfredshed, Uegennyttig-
hed, Sandheds Iver, Menneskekærlighed, Blidhed,
Taalmodighed og Mangden af de svrige efterlignel-
sesvcerdige Egenffaber.
(Slntningen følger.)
Magasin fer den n)-ere dansVe R idehistorie, sain
l?t af d^'t Sicrllandst'e Stiftgare!)lv, og ud»
givet af ?5?ifret» biskop Dr. Nicolai lLdin«
ger 25alle, iste VindS i ste og 2det Hefte, og
2det Binds iste Hefte. Kiobenhavn 1792 og
1794.
^!tter en onsk'lig Frllgt af Publiciteten, som vi have
vor ulrcettelige og for det almindelige Bedste i sin
Virkekreds saa roesvcerdig travle Hr. Biskop Valle
at takke! Skriftets Plan vil jeg fremlage med Ud-
giverens egne Ord. "^'vvcerend-' Magasin stal ind-
befatte baade mine n«ste Formcends og mine Betænk-
ninger over allehaande Materier i vor Embet skreds,
sen! paa nogcn Maade knude tiene til fornoden eller
behagelig Underretning for det hsistarede Publikum,
og ifter for mine geistlige Medbrodre. Tillige asiceg-
gcr jeg Regnskab for de offentlige Stiftelser, fom ere
henlagte nnder min nmiddelbarc Forvaltiung, og
gi?r efrerhaanden Reede for alt, hvad mig bctrcesser
som offentlig Embedsmand. De Kongelige dermed
forbuudue Resolutioner og Cancelliets Skrivelser blive
ved sainme Lejlighed bekiendtgiorte".
Z5
Den mangfoldige Nytte, som saadan en Sam-
ling kan hase, falder enhver i Aine. Jeg vil ikkun
ncevne det Jnstructive for tilkommende Embedsmand
i de forskiellige Erkiceringer og Resolutioner, og den
Kundskab som disse give om den forskiellige Oplysning,
soni til adskillige Tider har havt Sted i et og andet
Departement, fornemmelig i det danske Caucellie.
I de ; Haster jeg her har for mig, findes 4Af-
delinger. Den fsrste oiu Religion fordragelighed/
hvorunder forekomme Erklæringer og Resolutioner an-
gaaende fremmede Religionsforvandte. Den anden
om gudelige Stiftelser. Her sindes en udforlig For-
klaring om den gejstlige Enkekasse, om en Hielpekasse
for Prasteenker, om Prindsesse Charlotte Amalia's
milde Dtiftelse til fattige Pigeborns Opdragelse af
alle Stander. — Denne Stiftelse kan dog vel ikke
siges at vedrore den danffe Kirkehistorie, og horer ik-
kun fer saavidt herhid, at den administreres af Bi-
skoppen i Siallands Stift, som forer N'gnskabet
derover og sidder med i Directioncn, der foruden ham
og Stiftamtmanden bestaaer af Chefferue for de hoie-
ste Negicringskollegicr — om en Enkekasse for Sko-
leholdere og Kirkesangere i Siallands Stift. Den
trcdie om Geist!lghede»is Indkomster og Aettighe«
der; og endelig den fierde om j)rcrs!sgaarde og de«
res Vedligeholdelse- Disse Afdelinger give idelig
Leilighed til nye Supplementer; ligesom Afdelinger-
nes Antal selv med Tiden lettelig vil kunne foroges.
Det er ikke at tvivle paa, at jo enhver gejstlig
Mand i Siallands Stift vil med Fornoi'lse anskaffe
sig dette Magasin, der med faa liden Bekostning aab-
ner ham Stiftets Archiv og underretter ham om saa
mange for ham og hans Familie vigtige Ting, der
tilforn laae skiulte i et ofte nigiennemtrangeligt Mor-
ke; allerhelst da Indtægterne deraf ere bestemte til
Hielp ved de Bogers Ittdkiob, som Hr. Biskoppen
z6
uddeler paa sine Skolevifltatzer til Flids Opmuntring
og Gudfrygtigheds Forfremmelse.
For at gisre Personer og Stader ukiendelige,
hvor Hr. Udgiveren troede, at Vedkommende vilde
vare stiulte, valgte han i Forstningen at betegne dem
blot ved de forste Begyndelsesbogstaver. Men da
han kom i Erfaring, at man ved Hielp af disse dog
undertiden kunde giette sig frem til videre Oplysning,
forandrede han allerede i andet Hefte dette Marke,
og brugte siden det gamle N. ^ »stedet for Staders
eg Personers Navne. Dette Marke forvolder alli-
gevel hist og her nogen Forvirring, naar flere for-
fiiellige Personer 09 Stceder i eet Stykke forekomme;
09 man kunde snsket, at Hr. Biskoppen var vedble-
vet sit forste Forsat, uden at misunde de faa Nys-
gerrige, der vilde lugte sig frem ved disse Spoer,
den Fornoielse at ove deres micrologiske Skarpsin-
dighed.
»» » » » ^ ^
» » ^
Fra Christiania er mig tilsendt en Blomster-
krans, flettet af min fordums troe Medarbejder Hr.
Herman Amberg, 5te Lectie-Horer ved Christiania
Carhedralffole, og lagt paa Graven af min ligeledes
fordums acadewisse Ven og Medierende i Gvttin-
gen Hr. ConferentSraad og Laugmand Herman Col-
di^rnscn, som dsde i Christiania den 27de Novbr.
17Y4, og blev hadret med en Iordefard, som viiste
hvad Priis Christiania satte paa Mandens Vard, da
samtlige Byens Hædersmand og Borgere bare og led-
sagede ham til sin Grav. Denne Mand, som for-
uden sin ovrige Vard, besad en ikke ringe Indsigt i
den gamle Literatur, hvilken hau ansaae som Kilden
til grundig og nyttig Lårdom, fortienteat hadres veS
et Gv^minde, der rober lige Styrke i Romersk og
Dans? Veltalenhed. Jeg vil af dekte Eftermåle ud?
skrive nogle Trak af Mandens Caracttr.
"Lr^t Li intzenium scutum subtile, memo-
ri's, in lene gcllinc, mire xromta, cZoKlina vsio
varia, multiplex A recon6ita, ma^no labvre mul-
tisqrie vi^iliis ^ucel^rg, nec ulu rerriin manca, c^uem
tummum Lc olim pere^rinario, Lc poK, szlicius
vitT kumsnT me6ir?.t!o eKnxerst: eisr euim 6ili.
Lenri5limu5 casuum moitalium oblervstol, piucien.
ti8limu8 Tliim-ttor. Oem'cjue IiTc omnia liberaliz-
timum in Lc> univers^ e!oc^uenrrT, cum vereiis
rum novce, Kuciium, muuln czusnrum, commen-
ciadst. 8e<Z, czuc> cio^ior, eo in rer! inveMAgrio-
ne 6c eircumspeAicir, A mocjel^ior, ivinus lil>i
plgcens; in ea scilicst re liocllsrnT pln1olop!)oium
turd« lynFeclisxar".
skarp og fim Tankekraft, en sikker og far-
dig, i hans Alderdom endnu marketig, Hukommelse,
en vidtudstrakt og dyb Lårdom i mange Videnskabers
Fag, ved megen Msie og mange vaagne Naner er-
hvervet, var hos ham forbunden med en stor Erfa-
ring i Verden, samlet baade i sin Tid paa Neiser,
og siden vcd idelige Betragtninger over det menneske-
lige Liv; thi han var den flittigste Iagttager, den
klogeste Vedemmer af de Dodeliges Handelftr. Over
alt dette udbredte endeligcn en rigtig Smag, snavet
i de gamle som nyere Sprogs Veltalenhed, en ube-
skrivelig Ynde. Men, jo lardere, desto vaersommcre
og beskednere og mindre sig selv syldestgiorende i Sand-
hedens Undersøgelse: heri Hoben af vor TidsPhiloso-
pher meget ulig".
Samme Mand er tilligemed sin, en MaaneS
efter ham (den 26de Decbr. »794) henfarne Ven Hr.
GeneralauditSr roesset, bleven hadret ved en offent-
lig dansk Sorgetale, holder paa Cathedralskolen r
Christiania deu i9d^ Ian. d. A. af skelens Reeto?
Hr. Doctor Lreschov, som ved etJndbydelsesssrivt,
kigekedes forfattet paa Latin og Danff, har bekendt-
gjort denne Sorgefest, Zeg kan ikke nagte mig den
Fornoietse af dette smukkeSkrift atanfsre nogle Ste-
der. Efcerat hin har takt om, at ingm af dem har
Hiort sig synderlig bckiendt ve5 offentlige Skrifter,
lcrggcr han tit: "^ec^ue rsmen minus prc>5u«unt,
^via taeire. >kam, vetutTklier, live cvele^is
kiis, sive spiritus, czui totum xenetigc insuls c^r-
dem, cactem nunc oxers reiian? concurir, nnne
lidi^tAiu supiner, t?u5>U8 tollir, guitar nunc marig,
nunc ferensr coelum: lie non uri<zue mg)c»i con-
liant snimo nec iiiFenio conlilia, <^ui? morus eivi-
1^8 excitcmt, gut ponunt, c^usm paealg viZent
in repudZicn".
"Imidlertid gavnede De ikke mindre, fordi De
gavnede r Stilhed. Thi, som ZLcheren, det v-^re
sig den electriffe Ild, eller denne Luftstrom, der,
indvirket i ?llt, gienneintranger Ak, med samme
Kraft snart ryster Jorden, snart holder den i Llge-
vcegt, sN'arr relscr Bslgerne, oprorsr Havene, snart
ig-'en opklarer Himmelen: saa koste just ikke Planer
til borgerligs Uroelighedcvs Opvcekkclse eller Bilag,
gelse m<re mistrcengt Mod eller Forstand, end de. Ker
trascigen virke i cn fredelig Stat".
Hvo beundrer ikke den fine Skielnestyrke i fsl-
gende Sammenligning af begge Mands Sielegaver
og moralffe Caracteer:
"^lire pl-u6enz Si acuw8 Qteihue fuit; Ille
^oldiurnsen) ledu5 invel^iZancii8, ttic (^"ellel)
explicsn<ji8 torre melior, ttuio pl omriuz, IIIicZM.
cilius jucticium, mutta ur III! inceita, I?uic ceita
vicierentmv ttie severior, Ille lenior, Ille mol-
Iiencji8, I^ic clomgn^i8 animis sxrior. ?Lcecus Dtcr-
^ue, «ic lslil)U8, Ille )ucun6irare. InreAia 6cke
neuter sltert ee^lit, ueuder msloium o<^io) iue^ria8
37
liominum »ltsr 6svol'Sv!t, sker respult. I7rer<zus
in oprimi8 pNtibu8 conlign8 lemper A inviAus,
Il>le nuunnn^uam grke, Hic Iacerti8 puZngvit 5^?^
x> U8. ^miciri-x l!ne 5rau6e . Lmulrates line od tre-
cislionibu8 fusrunt".
"Begge vare De meget indsigtsfulde og skarp-
sindige; hiin mere oplagt til dybe UndersLMlser,
denne maaffse til Lethed i at forklare sig; hiin van?
skeltgere, denne hastigere bestemt fyr en Mening,
saa at ineget endnu forekom hiin uvrst, naar det var
Vished for dennes Hiin kemfaldigere, denne stren-
gere; hiin bedre stikket til at overtale < denne til ae
beherffe Gemytterne. Begge fine og artige i Om-
gang, hiin ved behagelig, denne vcd pirrende Vittig-
hed. I ubesmittet Redelighed ikke vigende hinanden,
ikke i Afssye for flette Handlinger. Menneskenes Nar-
agtighed fandt hiin sig i, viiste denne fra sig me5
Foragt. Begge altid i den gode Sag sta,chhafrige
og uboielige, fcrgtede De for d>n, hiin undertiden
med konstig B-hsndighed, denne ofte mcd Kæmperens
Kraft, I Benffab troefaste; ved (i) Misforstaael-
ser ophoiede over forkkinende Vttring".-
Begge Mand ha-ve giort sig forriente af det Al-
mindelige, endog efter deres Dsd, ved nn'sde Gaver
og Stiftelser. Cslbchrnsen har, fsruden Pengega-
ver til Christiania's og visse Boygders Fattigkasser,
ffienket ivoo Rdlr. til et Kornmagasins Oprettelse i
sin Fodeboygd Soloer, og til samme Hensigt 500 Nd»
for enhver af visse andre Boygder. Videre losONd.
til' Christiania s Cathedralffole, og ligesaameget til
den militaire mathematisse Skole i Christiania, fsr
af disses Renter at forbedre en Larers Lon vcd cn af
Stiftelserne, som kunde og vilde paatage sig at lase
paa begge Steder over Naturvidenskaberne. Sin'
Bogsamling har han fficnket til begge forncevnte Sko-
lers salles Brug, og provisoriss til et norff Universitets
?6-
uddeler paa sine Skolevifltaher tll Flids Opmuntn'ng
vg Gudfrygtigheds Forfremmelse.
For at gwre Personer og Stader ukiendelige,
hvor Hr. Udgiveren troede, at Vedkommende vilde
vare stiulte, valgte han i Forstningen at betegne dem
blot ved de fsrste Begyndelsesbogstaver. Men da
han kom i Erfaring, at man ved Hielp af disse dog
undertiden kunde giette sig frem til videre Oplysning,
forandrede han allerede i andet Hefte dette Marke,
og brugte siden det gamle >1. istedet for Staders
vg Personers Navne. Dette Marke forvolder alli-
gevel hist og her nogen Forvirring, naar flere for--
fiiellige Personer og Stader i eet Stykke forekomme;
og man kunde snffet, at Hr. Diffoppen var vedble-
vet sit forste Forsat, uden at misunde de faa Nys-
gerrige, der vilde lugte sig frem ved disse Spoer,
den Forneielse at ove deres micrologiske Skarpsin-
dighed.
» » » » * *
» » »
Fra Christiania er mig tilsendt en Blomster-
kranks , flettet af min fordums troe Medarbejder Hr.
Herman Amberg, 5te Lectie-Herer ved Christiania
Carhedralffole, og lagt paa Graven af min ligeledes
fordums acadewisse Ven og Medsttidcrende i Gottin-
gen Hr. ConferentSraad og Laugmand Herman Col-
di^rnscn, som dede i Christiania den 27de Novbr.
17Y4, og blev havret med en Iordefard, som viiste
hvad Priis Christiania satte paa Mandens Vard, da
samtlige Byens Hcedersmand og Borgere bare og led-
sagede ham til sin Grav. Denne Mand, som for-
uden sin ovrige Vard, besad en ikke ringe Indsigt i
den gamle Literatur, hvilken han ansaae som KUden
til grundig og nyttig Lårdom, fortjente at hadresveS
et Gr^minde, der rober lige Styrke i Nomerst og
Dansk Veltalenhed. Jeg vil af dette EftttMale ud»
skrive nogle Trak af Mandens Caracter.
"Lrat Li in^enium acutum subtile, memo-
ris, in lene sclbnc, mire promta, cZoc^rina veio
varia, multiplex Lc recon6ira, ma^no labore mul-
tisene vi^iliiz czu^lira, nec u5u reiuin manca,c^uem
fummum Lc olim pere^rinatio, Lc poK, S5li6uz
vitse bumsnce me6iratio eKnxerat: eiar enim 6i!i.
Leutislimus casuum moiralium observator, pruclen.
tislimuz Tliim->tor. Veni<jne b?e omuia li^eralis-
limum in Lo univerlX elo^uenrise, cum veteii5
tum novX, Kuclium, mirum c^usntum, commen-
clabst. 8o<Z, <zuo6o^ior-, eo in veri inveMAatio-
ne 6c eircumspe>Iior, Li mo^el^ior, ininuz iibi
xlacens ; in ea fcilicet re bocliernX xbiloiopboium
turbs lonZeclisxar".
'"En ssarp og fim Tankekraft, en flkker og far-
dig, i hans Alderdom endnu mærkelig. Hukommelse,
en vidtudstrakt og dyb Lårdom i mange Videnffabers
Fag, ved megen Msie og mange vaagne Natier er-
lsvervet, var hos ham forbunden med en stor Erfa-
ring i- Verden, samlet baade i sin Tid paa Neiser,
og siden vcd idelige Betragtninger ovcr det mennesse-
lige Liv; thi han var den flittigste Iagttager, den
klogeste Bedemmer af de Dodeliges Handclscr. Over
alt dette udbredte endeligcn en rigtig Smag, s.iavet
i de gamle som nyere Sprogs Veltalenhed, en ube-
skrivelig Ynde. Men, jo larderc, desto vaersommcre
og beskednere og mindre sig selv fyldestgørende i Sand-
hedens Undersøgelse: heri Hoben af vor TidsPhiloso,
pher meget ulig".
Samme Mand er tilligemed sin, en MaaneS
efter ham (den 26de Decbr. 1794) henfarne Ven Hr.
GeneralauditSr rvessel, bleven hadret vcd en offent-
lig dansk Sergetale, holder paa Cathedralstolen 5
Christiania dm lyde Ian. d. A. af Skolens Rector
Hr. Doctor Treschov, som ved etJndbydelsesssrivt,
kigeledes forfattet paa Latin og Dans?, har bekiendt'
giort denne S^rgefest, Zeg kan ikke uagte mig den
Fornoielsc af dette smukke Skrift at anfsre nogle Ste-
der. Efcerat han har takt om, at mg?n af dem har
giort sig synderlig bekiendt ve5 offentlige Skrifter,
tagger han tik: ">kecjue ramen minus prc>fuA-unt,
racirs. >kam, vetur serlier, live cvetel^is iA-
kiiz, sive spiritus, czui totum xenetiat nifu5^ or-
iiem, caciem nunc oxeia teirani concukir, nnne
liki'kltAil! sustiner, iiu^us tollit, agirar nunc maiig,
r>unc serenst coelum: lie non utiizue mg)<»i con-
Kant snimo nec in^enio contilia, czune morus civi-
les excirant, gut ponunt, t^usm paeals viZeivt
in repudlicn".
"Imidlertid gavnede De ikke mindre, fordi De
^ gavnede r Stilhed. Thi, som ZEtheren, det vare
s sig den electriske I-ld, eller denne Luftstrom, Ser,
> indvirket i Alt, giennmttranger Akt, med samme
Kraft snart ryster Jorden, snart holder dm i Llge-
? vagt, sn-arr rnscr Bslgerne, oprersr Havene, snart
t ig'en opklarer Himmelen: saa koste just ikke Planer
; tik borgerligs Uroelighedcrs Opvakkelse eller Bilag-
» gelse m<re austrangt Mod eller Forstand, end de. Ser
? krafcigen virke i cn fredelig Stat".
Hvo beundrer ikke den fine Skielnestyrke i fsf-
g gende Sammenligning af begge Mands Sielegaver
s vg mvralffe Caracteer:
"I^ire plu<!enz Sc acuws Qterhue fuit; llle
)(ec»Idiurn5en) rebus- inve^i^gncZis, »ic (^e<se!)
»expIicantZis forte melior, ?Iuic promtiuz, IllickM-
,ciliuz juciicium, multa ut lUi incerta, »uic certa
vvi6erentutv ttic severior, llle lenior, llle mol-
itliencks, Me llomancliz snimis aptior. ?Lcerus I^tcr-
^»^ue, llic lslibus, llle iucunciirare. InreAia licle
?neuter slteri eeslir^	msloium o^io^ iue^riss
3/
liominum »lter 6svoravit, slcsr respuit. I^rel-que
in optimis pRtidus con^gns lemper 6c inviAus,
llle nunnnn<juam grke, klic lacertis pu^nzvit
xiu8. ^miciri-x lins kiau6e, Lmultstes 5ine odtre-
ciationidus fusrunt".
"Begge vare De meget indsigtsfulde og ssarp-
sindige; hiin mere oplagt til dybe UndersSWlser,
denne maaskee til Lethed i at forklare sig; hiin van-
skeligere, denne hastigere bestemt fvr en Meuung,
saa at meget endnu forekom hiin uvift, naar det var
Vished for dennes Hiin lemfaldigere, denne siran-
gere; hiin bedre stikket til at overtale < denne til ae
beherffe Gemytterne. Begge fine og artige i Om-
gang, hiin ved behagelig, denne ved pirrende Vittig-
hed. I ubesmittet Redelighed ikke vigende hinanden,
ikke i Afskye for flette Handlinger. Menneskenes Nar-
agtighe-d fandt hiin sig i, viiste denne fra sig
Foragt. Begge altid i den gode Sag staifdhaftige
og ubeiclige, fcrgtede De for d)n, hiin undertiden
med konstig Behændighed, denne ofte mcd Kæmperens
Kraft, I Ben stab troefaste; ved (i) Misforståel-
ser ophViede over forkkinende Attring".-
Begge Mand have giort sig fortiente af det Al-
mindelige, endog efter deres Dsd, ved milde Gaver
og Stiftelser. Cslbchrnscn har, Druden Pengega-
ver til Christiania's og visse Bsygders Fattigkasser,
skienket ivoo Rdlr. til et Kornmagasins Oprettelse i
sin Fodeboygd Soloer, og til samme Hensigt 5oc> Nd.
for enhver af visse cmdre Bsygder. Videre losoNd.
til Christiania s Cathedralssole, og ligesaameget til
den militaire mathemariffe Skole i Christiania^ for
af disses Renter at forbedre en Larers L-^n vcd en af
Stiftelserne, som kunde og vilde paatage sig at lcrse
paa begge Steder over Naturvidenskaberne. Sin'
Bogsamling har han skienket til begge fornævnte Sko-
lers falles Brug, vg provisorisk til et nvrjk Universitet
x
har ssie> kct til denmilitaire mathcmati^
ske Skole i Christiania 4000 Ndlr. Han har ogsaa
bestemt en Miueralsamling af 1000 Ndlrs. Vcrrdie
for det Deichmanste Bibliothek. Ikke at tale om de
mange nyttige Indretninger han havde begyndt paa
sit Gods Havslund ved FriderikSstad; ligesom han og
arbeidede paa en Convention imellem Christian.a'S
Tømmerhandlere, efter hvilken disse ikke for Fremti-
den skulde sende Tsmmerladninger til London paa
Kisb, men lade de engelsse Kiobmoends Commissto-
ncerer bestille dem her, hvorved man bedre kunde fore-
skrive dem Priserne. Men Skiabnen "ogsaa heri det
rige Britanien alr for gunstig", hindrede dtste og flere
nyttige Anlsg ved Mandens alt for tidlige Dod. Ind-
holdet af Hr. Doctorens Tale var: om 2^rcn efter
5O?den, som en ingenlunde tom eller forfængelig
Udsigt.
XI.
Priftr vundne af de Studerende i Aaret 1794
og nye Priisnuuener opgivne for Aaret
?795-
Aver de fer Aaret 17Y4 udsatte Priissporgsmaale
(see Universitersjournalens 2d?n Aargang Pag. 19)
vare indkomne 5 Afhandlinger.
1) Over det thcologisse Een med Devise: Joh.
7. v. 17. hvorover der theologij?e fakultet havde sol-
det fslgende Dom:
"()u^siionem anno snperiore acl certsmen
jiiopolitgin Na5lanc^am lil^i ^umlit uonnili
unus, cu^ns commentario clicio ^»n. ^ II, 17.
er^r
<zu!6em Onlorum exspec^^ioui votis.
c^ue 1iau6 itz relponclit, ut piirmio	or-
nari. I^equs vero tam a l illu6 nunc kicls^i-
ralle vilus eli ipse scripnonis autor, mo6e-
Liia non minus lua, czu-'m 5lucl»orum asiiclu!-
rate commen6adil>8, cznam ^orius utivolui^
opportuuirate i^di odlzta, vires lucis <5: 6ili-
^enri..? fru^us ex^>eriuu6i, renran6ique viam,
<zuam, exaeio cursu aca6em!co, au6iris lecUs-
<^ue me6itan6o 5u^a5!is, Krenue per5e<^usn.
dam lilzi z?ro^>o^uit. ?!ac iplum ac! praemir
alio anno rej)orran6i l-onorem ^ervenrurum
ellc, s^eramus.
L. ttorneman. O. Q. ^olc?snlia>vsr. klunter.
2) Over det juridiske Sporgsmaal var ligele-
des een Afhandling indkommen, "men som ikke kunde
vinde Prisen, iscer fordi Opgaven i samme egentlig
ikke var besvaret". Videre Underretning om denne
Afhandling har det juridiffe Fakultet ikke mcddeelt.
z) Over den medicinske Opgave var Kg'lcdes
ikkun een Afhandling indkommen, hvilken Prisen blev
liikiendt eftcr denne Fakultetets Dom:
"()ui czu-rliionis ad I^niverlitare I^av-
nienli ann.o snperiore pro^olir^ lolurioiiem,
nem^c
, ol?tulit, 3U>5lL>r c!c)>5ii!>ll»
mus, lul, in5cli9tiolie Aallica:
l'ouc el^ eucore li odscur dans na-
ture Ac.
latens, nou qukiem liaduit cum quo de 5um.
ma laude cerMret; verum enim vero , concur-
rente urcunc^ne deslirurus, unam'mem meruit
ordinis nokri a.lpiodationem. (Zuippe oin.
nium, c^ui in iimililius sei iplionidus mediciz
^^xime trutmai^d 1 l^unt, ^>io^ie.!^i^-^,
pleti5/ci entiae naturalis, s^.miliar^s ^u6loruin
tiuM censusnorlril?, soli.
cli ac veie pdilolnpdici ratioc.'nii, lucicli 6e.
»num orclinis, ram eZre^ia in sua 6i8^uilicio-
ne ecli6ir i^ecimina, ur 6iAnam dgnc cenlea-
mus omnes, <zuT pro^olitum xiTmium peiin-
<Ze reporter, sc ii inrer xlures vicirix ^u6icara
eller.
Oadamus ^avni!?6. XII a Kai. k'edrugl.^lOLLXLV.
liorrboll. 8axtor^!l. I'o^e. LanZ. ^azkeim.
Ved den lukte Seddels Aabuing fandtes Forfat-
teren at vcere Hr. !tNagnns Str^m, I^icenriarus ^le.
cliciuT.
4) Over de af det phtlosophi'ske Fakultet op-
givne Pni?materier vare allene tvende Afhandlinger
indkomne til Besvarelse paa det mathematiske Spsrgs-
m.ial, hvorom de mathematiske Professorers Dom
' var folgende:
"Til Svar paa det udsatte mathematiske Spsrgs-
> maal om de f^rffiellige Arter af Logarithmcr og dereS
l Natur og Vestaffcnhed, ere indkomne tvende?sfhand-
! linger:
Ko. 1 Dilil.'itgrio ue I^o^ai irdmoiuin,
exltanr, l^eciedus earum insole, med De-
vise 1 ainanr alrerna camoense. Ko. 2 Diller,
rariuncula 6e odtine^rilzu8 I^o^aiirdmoruin
speciedus, med Devise: ne inexculadilis ad.
s>8, intercluni nu^aiis.
"Begge Afhandlinger ere saa gode, at enhver af dem
? kunde have fortient Premien, om den havde varet
a allene. Xo. i har noget fuldstædigere end Ko. 2.
»afhandlet Logarithmernes almindelige Theorie, der-
lnmod har Ko. 2 narmere hold? sig til dct udsatte
^Sporgsmaal, ved at anfore og forklare flere Arter
.iaf de forskiellige Logarithmcr; ligesom og Ko. 2 frem
/jfor Ko. l har meget meer om Logarithmernes Lite-
-rarhistorie og om de forskellige sc,av?l stldr? som nyere
59
Udgaver af Logarithmetavler. Paa disse Grunde for-
meene vi, at Ko. 2 bor have Premien; dog kan vi
ei undlade at bemarke, at begge Afhandlingerne, om
de skulde trykkes, af Forfatterne maatte igiennemsees
og rettes for adskillige Sprogfeil og anden indsnegen
Uagtsomhed, hvilket i Særdeleshed gielder om Ko. 2.
Tidens Korthed har formodentligcn hindret Forfatter-
ne fra at give deres Arbeide den sidste Politur".
Kisbenhavn den 28de Jan. 1795.
« Vugge. Wsldike. Wolff.
Forfatter af Priisafhandlingcn er Hr. GFrew
Rasmussen fra Christiansand, Student.
Priismaterier for Aar 1795, approberede af
Hans Majestat den 27de Januarii.
I Tbeologien.
^.rliAione )uclaica »cl cdril^igngm ita piimum com.
parsra, ur utiiu8czue non lolum convenienria, ve-
rum eriam cli8cie^gnria conl^>icua tiar; I^uMS cZein-
6e nexus rite odlervati usus oliencigtur.
I Iurisprudenyen.
^Xn tel^amenta^uie ngtuiT sunr valic^a; ^num
rationidus ^uris^ruclentiX le^islatoriX convemunc?
I N7edlcmcn.
I'deoriam iecretio-nis kumorum mecdanicis L:
cdemicis larionibus Ksbiliram exponere.
I ^hllosophicn.
Kum xdilosojzkgii <^e Oeo xo/Iuinus iins^Xn.
tioxiomoipdi8mo? Lr ti kon xos.umus, c^u^lis
non rexueiiancZus?
40
7? lNathematiken.	skrev deime Prindftsses Fortienester, fornemmelig i
IZreviter 6emonltrare rkeoriam motu5 corpo- Henseende til den populaire Tone hun fogte af indfore
?um ni vacuo xrojecwi-um.	ved sit Hof, og hendes ualmindelige Omsorg for hen-
des Vern? Opdragelse. Denne Hsitideiigheo for-
- ^-st!>etr».cn»	kyndte Universitetets Secretarius Hr. professor 5VLl-
Hvad Alder er meest stikket til at danne den dike ved et Indbydelsesffrifc i Lapidarstiil.
siore Digter? den raae og udyrkede, <ller dsn flcbne Den ?de Febr. 1795 blev paa Unwersitetcts
sg dyrkede?	øverste Horesal i Anledaing af Hans Majestcrts Fed-
selsdag holdet den sædvanlige aarl g- Tale af oven-
? ^!?ilolog!en.	meldte llniversitets Rector professor Vaden ^ s m
Hx 06:5 ttol-Ltli Lc VilFilii ^ne!6s consti- forestillede: at den danske Regiering intet kar at
mere A 6ersi-mmare > quam xoreltAtem poe.'cX sum-	ssr borgerlige Uroeligheder, hvilket han
mv ^viliusltnr; c^usle e^us tir c^eos homilies- sAgte at beviise ved ^5erragtnmger over ^l)rljnans?
<^ue im^zeilum	c^uomocjo sut sgtoium ire- ^zorgs TIots ^ra^>d, og sandt ?!arsagen til denne
ceslitate, aut ceterorum 6eorum poteilate Lc ssiiA. Tryghed i en vils blanding af Ariehed og Herre-
nstis cuiczue ^artibus ciiculnscriprum^	^^>mme. For og efter Talen var bestemt at opforcS
et Cantate af Hr. Haste, hvortil M-'siken var sat af
I Historien-	Neginientsgvartecrmester VOedel Mcn forme-
Ved Gkennemlcesningen af Saxo's og Snorre hxsst nogle Theatersangcres Upasselighed kunde denne
Sturlesens historisse Barker at bemcerke de Tildra- Musik ikke opfores; og i dens Sted bleve nogle Sym-
gciser, der af Fremmedes Beretninger ere urigtig hen- phonier afspillede af det Kongelige Cape» for og cftcr
Tal'.n.
T:l denne Hsitidelighcd hnvde ovenm.'ldte Uni-
versitetets Secrerarins Hr. Professor rvMike ind,
budet ved et offentligt Programma, hvori han be-
ffrivcr de Materialier som ere stikkede til at slukke Zs-
den ved en opkommende Ildebrand *).
I)en 2yde Decbr. 1794 blev i Anledning af H. K. H.	'
PrinHsesse Soptu'e Friderikes D dsfald paa Univer-
sitetets Overste Hsresal hvider en Ssrgetale af dets
mwarendo Rector Professor Udåden, hvori han be-
^ Efter Forfatterens Begiering anfores her nogle Steder, som han b'der, Lcrseren vi.de bel^g. at
rette saaledes: Pag. 2. Liu. ?2. tillægges: Vini.U VIII. Pag. 4. Lin. z-.islcdcn for: ch-i'L-> l. ^>z-
rer. LlN. Z8. isteden for: rriduunr, rribnerinr. tin. 47- ukedcn for l. L.
forte ril vort Norden, som her forefaldne.
XII.
Heitidelinhedcr ved Universitetet.
XIII.
Om de Sprog, som have den sterste Overeens-
stemmelft med det Dauffe eller Danff-
Gothij??.
(Et rcsonneret Udtog af Ridder Ibres Fortale til hans
8vlo.(?or!ncum).
or at domme om Sprogenes Overensstemmelse,
bsr man kiende noget ril Folkenes Slagtffab med hin-
anden, ligesom Folkenes Slagtffab tiener igien til at
forklare Sprogenes Overensstemmelse. Disse tvende
Formaale staae i den nsicste Forbindelse sammen. Man
kan ikke vente at bli'.'e lykkelig i sine Underssgelser
vver Sprogenes Overeeussteiumelse, naar n,an ikke
kiendev Folkenes falles Oprindelse og Herkomst; og
eet af de vigtigste Hiclpcmidler til at erfare denne, er
Sprog'nes Studium.
Det er allcne at beklage, at disse Materier ere
indhyllede i saa stort et Msrke, at der behsves me-
gen , baade Lårdom og Skarpsindighed til saa vel at
saae fat paa, sow at benytte sig af de faa Spor,
der kunne lede til noget Lys i dette Msrke. Vi have
saa paalidelige Efterretninger om Jordklodens ferste
Bebyggelse, vg de Folkesiag, hvorved dni er iverk-
sat. Det lidet, Moses, den alleraldste Skribent vi
kiende, beretter derom, bestaaer mest i blotte Navne,
hvis Forklaring beroer stsrstedelen paa Gisninger. Og
hvad Sprogenes Overensstemmelse angaaer, da er
dcn blotte Lighed i Lyden eller Elcmenterne af Ord
ikke nok til strax deraf at slutte Folkenes fall?s Op-
rindelse eller Slagtskab. Thi saadan en Lighed kan
vare blot tilfaldig. Skal noget bygges derpaa, saa
bsr det samme Ord findes i de bcsiagtede Dialekter,
vg man bsr kunne viise, hvorledes Forandringen i
Formen har kunnet ske efter visse Regler.
F
41
S^'megtt kan man vel antage som vist og af-
gjort, at dcn nordlige Deel af Kloden, hvilken vi
beboe, er besat med Folk fra Osten af; at vore aller-
ældste Forscedre have i lang Tid boet ved det Kaspiske
og sorte Hav iblant Skyter, G^ter, Massageter og
andre Folkesiag; at de allerede lange for Christi Fsd-
sel have trukket sig fra de sstlige Kanter mere imod
Nord, og ere paa adskillige Veie komne ind i vort
Norden; at Norden har i de aldre Tider varet kal-
det Gothsand, og Indbyggerne G^ther; og at deres
Sprog, det Gothijke, -ikke allene endnu er tilovers i
Dansk, Svensk, Norsk, Tydsk, Engelsk og flere
Sprog, men ogsaa, formedelst sin Ncdstammelse fra
det Skyriffe Sprog, har havt Overensstemmelse
med det gamle Phsnisiske, og altsaa med det Hebrai-
ske, Gråske og Latinske. Disse Ting, siger jeg, an-
tager jeg som afgiorte, og beraaber mig, i Henseende
tU Beviiserne derfor, paa vore meget lserde Historie-
skriveres Suhms og SchiHni'ngs Uilderssgelscr. —-
Vi ville nu se, hvorledes det Dansl'Gothiske Sprog
stemmer overens
z) med det Hebraiske.
Det Hebraiffe fortiener med Nette forst at fore-
tages, da man har gode Grunde til at troe, at det
af alle bekiendte Sprog er det aldste, og at altsaa
den ssrste Rod, saa at sige, til alle tin levende Sprog
bsr findes i dette. Og da tillige det Skytiske Sprog,
hvoraf vores og flere besiagtede ere Skud, som siden
skal viises, er det aldste nast del Hebraiske, saa kan
det ikke andet vare, formedelst den Forandring, som
alle Sprog ere underkastede, end at der i delte jo
maa vare ble»en meget tilbage, hvoraf man kan fe
det alleraldste Slagtskab. Paa denne Grund have
ogsaa mange Larde udledet alle curopaiske Spro<^ af
de ostcrlandsse. Og vist nok er her en Mark, hvor
Vittighed og en levende Indbildningskraft har Lov ar

4S
give sig Tsilen meer end noget andet Sted, iscer da de
ssterlandffe Sprog have mange Dialekter, hvoraf
den ene kan skaffe, hvad den anden fattes, da videre
ikke allene eet Ord har mange og de forskelligste Be-
mærkelser, men ogsaa cen og den samme Ting ud-
trykkes med mange Ord af samme Bemærkelse, isar
i det Arabiske, og endelig adstillige Bogstavers, isar
Gunnralernes Lyd, som er fremmed for de vestlige
Folk, giver en oversiedig Materie til Gisninger.
Men ligesom man paa den ene Kant ikke bor modige
en soleklar Sandhed, saa bor man heller ikke lade sig
bevage af den ringeste Lighed til at gisnet Spring
fra Norden til Aften, og ikke oplede Ordenes Op-
rindelse i det Hebraiske, udm for saavidt de aldre
Sprog og de, som ere de asiatisse Landskaber nar-
mere, viise, igiennem hvilke Kanaler etyvert ^rd
kan vare kommet til os fra denne forste Kilde. Thi
ligesom det er vist, at Menneskene have udbreder de-
res Sprog tilligemed dem selv, saa er det ikke min-
dre vist, ar den allerstsrste Decl af Ordene i saaman-
ye Aarhundredes Forlob har maattet forandres saale-
des, at man nu omstunder umuelig lan giore fuld-
kommen 3?ede for denne Forandring. For at oplyse
dette med eet eneste Exempel, vil jeg anfsre de He-
braiske Tal	, d. c. sex, og	, syv,
bvilke to Tal sindes neesten i alle Sprog med en over-
mande liden Forandring. Jagen kan derfor trivle
paa, at jo disse Tals Navne ere komne fra Men,
ligesom der heller ingen Aarsag er til ar tvivle, at jo
Navnene paa de svrige Tal, som gaae fsran og solge
cfter, ere af samme Herkomst, cndjkionr det maaffee
stulde vcere et forgieves Arbeide, om man vilde viise,
hvorledes as Ksmelck var kommet Latinernes czuin-
c^ue, eller Gråkernes^?-', eller vores fem. I mine
Tanker er den Overensstemmelse, som findes her,
nok li! at viise en falles Herkomst og Oprindelse; li-
gesom den endnu stsrre Afvigelse rsber, at de ems?
paiffe Sprog ikke nylig ere komne fra deres Fostermo-
der, men at der fra den Tid maae vare forlobne man-
ge Aarhundrede.
Hvad jeg har anfsrt om Talordene, gielder li-
geledes om mange andre. Nemlig: hvor man finder
et Ord i vort Sprog, som de svrige beflagtede Sprog
ligeledes eie, og som tilforn har varet i Brug i de!
latinske og graffe Sprog, dcr dommer man let, at
dette Ord maa vcere kommcr fra en falles Kilde,
hvilken ikke kan vare anden end det scytiffe) og naar
man tillige finder det samme Ord i det Hebraiffe, vil
man holde det for aabenbart, at dets forsis Udspring
maa soges herfra. Saaledes kalde alle gothiske Dia-
lekter det, hvormed Axnene varge sig, Horn, og da
disse i det Latinske hedde	og i detGrasse,
med nogen Forandring i Endelsen,	saa bor
ingen tvivle om, at jo disse Ord komme af det He-
braiske keien. Af det Hcbraisse ^ol, vox, zx kom-
met det gråske	vocsrez og da de gamle Lati-
ner meget ofte brugte Kslare ; samme Bemarkclse
(hvoraf , saa er der intet, som hindrer, at
vi js-kan holde vores kalde for at vcere besiagtet med
hine. Det vi nu kalde glcedes, udtalede vore For-
fcedre ZTclaz, hvilket kommer nar ti! det latinske
vau6eo, og det gråske eller	hvor-
fra vi videre ledes til det hebraiske sV)M be-
marker det samme. bemarkede i gammel Tid
cnZiwre, hvilket cr det mesogothisse lu^jgn, og hvor-
af endnu hos os er tilovers Hue, for Ex. Sind og
Hue for: Sind og Tanke, det samme cr det gråske
^50^0!/, og det gammel-latinske cc)Zo, hvis
rarivum cr cvAito; og alle disse Ord, hvoraf endelig
Uden af dcr hebraiske mecliram! elk. coxirs-
vir? Hcbracrne have det xrc>n. 6emonstr. 8ek, Lud,
Lord, is, ea, 16,hvilket med en liden Forandring^!-
bes idet Mesogothiffe 5a, lo, twtz; og da de?ronc>.
miner, 5a, lu, rdat, ere meget brugelige i det island-
ske Sprog og Middelalderens gothiff? Skrifter, f. Ex.
ia^Vlg^ur, denne Mand; lu <)uinua. denne Qoin-
de; r^ntl^gn6, det Land, og Angclsaxcrne ligeledes
brnge le, len, rliar; saa kan der ingen Tvivl vare,
at jo disse Ord have deres Udspring fra Hsten. Hvor
det gothiffe rligta cr fra, der har ogsaa det gråske
kunnet komme, og, omendffiont de latinsse is.
sa, 16, synes at vare meget forffiellige fra den fsrste
Kilde, saa komme de dog narmcre, naar vi erindre,
at de gamle 6r2mmaricl fortcelle os, at Nsms forsie
Indbyggere havs brugt la for eg, cg l'um for sum.
Paa samuie Maade, naar Hebracrne bruge
c Vemarkclscn at laane, og Mesogothcrne derfor hive
havt laifhvan, saa cr det rimeligt, om ikke vist, at
bet gamle gothiffe iea, lia, det tydske lechhen og en-
delig vores laane have d^res Oprindelse derfra. Det
hebraiske lalcaix, linAeis, det araske	det me-
fogorhiffe lelAlivan, hct tydske le^. !^su, e^e l'vnon)--
-ua, og beviise tydelig, at vores slikke ikke cr for-
stielugt fra hine uden v.'d den s.bilcrcnde Lyd, somer
sat foran. Det er af den Aarsag, at en megct lard
Mand har sagt om V/orm:i l.Lxieou!<unieuin, at,
naar han kastcdeAincne derpaa, var han nasten uvis,
o;n det var Nuner ellcr Hebraisk, han laste. Men
deri er denne lard? Mand gaaetsor vidt; ogdetgaaer
de Larde undertiden som dem, der have Skade i Hi-
nene, og synes, at alt hvad de see paa, har en guul
Farve, Saaledes finde de Lcrrde allevegne noget, som
har Overeensstemmclse med deres Studeringer og Hy-
potheser.
For at tage sig i vare for dcnne Feil, bor man
ikke ssge Ordenes Oprindelse andensteds, end hvor
man kan fslge de angivne Spor. Saaledes, end-
ffisnt intet kan vcere ligere ^nd vores raade iBemar-
4Z
kelftn af at herffe (Gud styre for os og raade), og
det hebraiske raclak; videre, det gochiffe skilsa/ in-
tcl.'iAei's, vores	f. Ex. ffille Oiidt og Godt,
og der hebraiske !ull<il; e„d vores-^ceder/ kanos,
oloiia, og det hebraiffe	foruden mange an-
dre: saa dog) da Mellemordene fattes, som skulde
forbinde dem, bor man heller tilskrive dem en Han-
delse, end en falles Oprindelse.
2) Det Sb'>/tls?e Sprog.
Efter det hebraiske Sprog bor det ffytiffe nar?
mest komme i Betragtning. Men ligesom denne Na-
tion, dcr fordum havde underlagt sig den fornemste
Deel ikke allene af Europa, men ogsaa Asien, blev i
Tidens Langde blandet med adffillige andre Folkeflag,
og selv declt i mange Nationer, dcr havde forffiellige
Sprog, endffisnt de indbefattedes nnder det falles
Navn af Skyter; saa er det klart, at dcr ikke allene
intet kan sluttes fra de Ord, som hist og her findes
kos de gamle latinske og gråske Skribenter og ulgive6
for ffytisse, men ae de endog spilde Umagen, der af
det gorhiffe ellcr allemanniffe Sprogs Forraad ssge
at forklare de Ord, der maaffee cre sarmatiffe, ellcr
hvo vccd af hvad for en af de gamle Dialekter.
Ncmlig Skyternes Sprog var, som sagt, i gamle
Dage incget sorfficlligt. Man laser dcrsor hos
rc>dot, at. de, som reiste igiennem Skytien ti! de
Phalaercr, behe-vede syv Tolke og ligesaa mange Sprog.
Dette Antal foreger Plmms, som siger, atNomerue
havde izo Tolke til at forrette deres Ting i Colchis.
Auciamts beretter, at Tiridates, en Konge i Pon-
tus, da han kunde faae alting af Nero, forlangede
intet sia »neget som een af hans Pantomimer, for at
kunne undvare den store Skare af Tolke, som hin
ellers bchsveoe for at tale med sine Undersaattcr i de
forffiellige Sprog. Det er desuden bekiendt nok.
44
at Mithridates, en Konge i samme Egn, larteisam,
me Henseende 22 Sprog.
Hos de gråske og latinske Skribenter indbefat-
tedes under Skyternes almindelige Navn nasten alle
de Nationer, som boede paa begge Bredder af Do-
naustrommen, og siden paa hiin Side samme indtoge
de store Landstrakninger, der paa den ene Side ud-
strakte sig til begge Bredder af det Easpijlke Hav, paa
dcn anden Side lige til Tydstland.
Men omendffisnt dette er saaledes, saa have
dog de Nationer i Særdeleshed baarct Navn af Sky-
ler, som beboede den Tauriste Halvse og de Steder,
som laae ncermest ved ?alu8 ivlTvtis. Disse Folk .
kaldes i Flceng Skyter og Gother , og de Bedrifter,
som af een Skribent tillcegges Skyterne, tillagges
Gotherne af en anden. Hvorfor Ibre holder Gal-
inasli Mening for rumligst, at Gtter ogGother ere
de, som Gråkerne efter dercs Udtale have kaldet
Skyter. Nemlig Gråkerne, og isar Molerne, pleie-
de gierne ar satte Bogstavet s foran nomzna 91-09,
s-.aledes kaldte de Cimbrerne	m. m. Dette
er alrsaa den rette Oprindelse til det ffytisteNavn,
og deraf seer m.u, tillige, hvorfor de gamle Skriben-
ter snart tale om Gererne, som et ssytiffc Folk,, snart
vm Skyterne som en Deel as Gelen,e..
Denne Mening bcsty'.k-s mangfoldig, naar mam
erindre, at den	Hilvee, hvor Skyternes
.^»ovedsadc har varet, endnu den Dag i Dag er, bru-
ger det gv'.hisse Sprog, der lianer saa aldeles det,.
st.m Uiph-las brugte, at d.t er nasten er Uudcrvark,
at er Sprng har kunnet c.-holdes i lrctt-'N A.'-r-
hu-airede uden sterre Fvrau-rmg. D.t er en bekiendt
S^g, at	den rem rffkeis-rsig Gesandt
ved der ollvmaunisse Hof, har truffet to Indbyggere
sra denne Egn, efrer hvis Mund han har opregnet
nogle Ord, hvilke Jhre finder aldeles vvcrecnsstcm?
mende med den Dialekt af det gothiffe Sprog, som
forekommer i den saa kaldte Sslvcodex af Ulphilas's
Evangelier, der giemmes i det Upsalffe Bibliothek.
Zeg vil ikkun aufsre nogle, som ere aldeles Danffe,
tilligemed den liden Forandring i Formen, de have
hos Ulphilas, at man ikke stal troe. Ligheden beroer
allene paa en Slump. De Folk, Busbeqv havde
disse Ord fra, vare fra Preevp^,
Precop	Ulphil.
	icl.
secles.	^?o// , icl.
clc>mu5.	
, viris.	vinca.
^luvia.	i6.
fiater.	i c?.
loror.	I^l.
t'enex.	
veiitus.	icl.-
///«?>, nr^eiitum.	icl. I.uc. 15, 22. 16
, aurum.	
rviricum.	Aianum-
^1/5, lal..	icl.
piscls.	/M, icl.
^oe/z capur.	, icl.
flella..	»0 , icl.
, fol.	icl.
, luns.	
clies..	i>.I.
oculi.	s, icl..
INZNU8.	icl.
z fons.	, icl.
, cl ornere.	//c//-??/, ic!..
venils..	, icl.
canere.	icl.
ricleie..	, icl!
	
Preeop.	Ulphil.
ire.	' l6.
mniz.	, mori.
DeLandffaber, i hvilke det geriske eller ffyti-
ffe Sprog har varet brugt, ere, efter de graffe og
latinske HistoricffrivereS Beretning, folgende: i) de
pontiffe Landffaber, saaledes kaldne af ^ontus Luxi-
nus eller det sorte Hav, hvor man, allens af Ovids
Vidnesbyrd, seer, at det geriffe Sprog har varet
Modersmaalet; 5) Vacig, som indbefattede omtrent
de Landskaber, der nn kaldes Siebenburgen, Moldau
og Wallachiet. Det er ogsaa bekiendt, at Sleben-
burgerne indtil denne Dag bruge det tydske Spwg;
z)Thracerne, som hos de gamk Skribenter kaldes i
Flang Geter og Thracer; 4) Moeftrne, som bleve
kaldte Lotki minoies, og hos hvilke den beromte lll-
philas var Biskop; ))Gcpiderne; 6) Alanerne; 7)
Anuizonerne, hvis Historie, endffiont den i de fleste
Stykker er fuid af Fabler, saa kan der dog ingen
Tvivl vare om deres Sprog, da Jornandes beret"
tcr', at Gothcrne vare deres Mand; 8) Longobardcr-
ne, hvis e'.'.dcg latinske Love ere opfyldte mco gothi-
ffe Ord; 9) Cimnurierne, hvilke om de have varet
te samm:, der siden kaldtes Cimbrer, som Plutar-
kus,. Strabo og Diodorus Sicu.lus eenstemmig be-
v.due, saa behøves intet videre Beviio for, at » saa
d'. have taler Gslhisk; >Q) Osirogotyerne: disse Jta-
liens H i rer, der gave Romerne Love i det getiske
Sprog, hvilket sees af en,Kiobekontrakt, som er sun-
det - Italien, og cr Drevet i dcn moesogorhiffe Dia-
lekt eg-m?d M)esogl).his5e Bogstaver; 11) Visigo-
thirae; 12) M >ssaget?rn?, d. e. de sterre Gccer,
i Atodfarniiig af de m-.ndre Geter, hos hvilke Ulphi--
las var Biskop; de Burgundionu'; 14) de Hy-
perbcre-.r, hvilket Navn, saa »bestemt det var, dog i
Besynderlighed tillagdes, dem, som boede allerlangst
45
imod Nord. Markvardigt er det, som Vioclor.
cul. beretter om de Hyperboreiffe Skyter, at de hiv-
de et sardeles Sprog, men som narmede sig Hee
Attiffe og Deliffe, formedelst det Baand ogVenssab
som fordum havde varet imellem disse Folk; cg vi skal
sirax faae at see, at Indbyggerne af	h^vc ra-
let Pelasgiff, d. e. Getiff; 15) de Bastarner eller'
Vasterner, som vare et germanifft Folk.
(Fortsa-ttelsen Hlger)^.
XIV.
Kongelige Rescripter og Cancesliebreve.
Konges. N.-ffript af26de Septbr, f. A., at Etatsraad
og Professor Matthias Saxtorph, cndffiont han end-
nu ilte cr aftenderet til Lsn ved Universitetet, ffal have-
Sade og Stemme i Consistorium.
Kongel. Neffript af iQde October, at Ltuclio-
lu5^clic-n-Iohan GotftiedRlei.i, som indtil vi-
fote^aaer en Lages Embede ved NciSsionen i ^ran-
qvebar, og af bemeldte Lollegium cr, efter erholden
Doctorgrad, udseet til ordentlig Lage sammesteds,
maae udcn soregaaende Examen fravarende promove-
res som Doctor Medictna.^
Kongel. allcrnaadigst Bevilling af 7de Novbr.,
at Decanus <Z)din °Molf, efter hans derom allerun-
derdaniast giorte ?tnssgning, samt den af Rector rg
Professores derover meddeelte Erllariiig, maae erhol-
de Doctor og iD!agisteraraden i Philosophien med de
Rettigheder, som Fundarsen for Kivlcnhavns Uni-
versitet giver, imod ar han ossenrl-gcn forsvarer
en af det philosophiffc Facultek igminemseer og ap-
proberet Afhandling over en af ham selv valgt Ma-
terie.
Cancelliets Skrivelse af 22de Novbr., at Stu-
dicsl^eter Severin?xobde maae underkaste sig den
latinzl juridiske Embeds E.ramen, uden i Forveien at
have raget	l-1'ulvlooicum.
Kongel. Neffript af zdie Oclober, at Candida-
tu? Theologice j)etcr 'lVicck maae have Adgang til
Vorchcns Collegium og de stsrre Stipendier, uagtet
den ringere Caracteer, han har crholdct ved den pbilo-
logiffe Provc, imod at han ikke nyder godt af Com-
mmutctet, Negentsen og de mindre Stipendier lan-
gers end z Aar.
Hermed har det denne Beskaffenhed, at Stu-
denten Wieck i den philologiffe Prsve ikke an-
gav Hebraisk, da han den Gang ikke var sindet
at studere Theologie. Han erholdt da i denne
Prsve ikkun Z C^ractc.er: cr l.guclani!em og
to I!nni.i i!Ic>u-.iadi!e8, hvoraf Nesultatcaracte-
ren blev !^2uci iilaucZadiliz, Da han siden be-
tankle sig og fattede der Forsat at underkaste sig
den theologiffe Embedsexamen, maatte han ef-
ter et Kongel. allcrnaadigst Rcffript forst lade
sigcxaminerc i Hebraiffaf?rc>fellore I.. I>. 0. O.
ved en af de ordentlige philologiffe Provcr, hvor
han da erholdt I^uclsdiism. Nu luivde han
da for de Ku- dffaber, som kraves i den philo-
logiffe PlSve, ts I^aucladilos og to
cZc>l>i1c5, hviikcr eft<r de ved Censuren antaane
Rcgkr nd isr til Hovedcaracteer
Han iroet^ da at kunne melde sig som Candidat
Migcmcd andre til Vorchens Collegium, fra
hvilket som et FripencUum -naius^ H. e. som
svergaaer 50 Ndle., de ere udslukte som i den
xhilosophiske Examens Prsver have ikkun er-
holdet til Hzvedcaratteer it1>auuadilcm.
Og da dette blev ham nagtct, indgik han ril
Cancelliet med den Anssgning, hvorpaa ovcn-
mcldte Kongel. Resolution, overeenstemmende
med Consistorii Erklaring, cr faldet.
Kongel. Rcffript af 12te Dccbr., at der paa
Universitetets?luditorium skal holdes en Orationovee
hsisalig Prindsesse Sophie Friderikcs dsdclige
gang. Dagen efter at HcndeS Kongel. Hsiheds Liig
er hensat i den Kongel. Begravelse i St. Lucie Kirke
i Noeskilde; hvilkcn Dag narmcre stal blive bestetM
og bekiendtgiort.
Det danffeCancellies Skrivelse af 17de ejusd.,
hvori bekiendtgisres: at Lsverdagcn den 27de i d.
er berammet til Hendes Kongel. Hsihed hsisalig Prind«
sesse Sophie Lrrdcrikes Liigprocession; hvorefter
saa den befalede Oration paa Univ. i denne Anled-
ning bliver at holde Mandagen den 29de hujus.
Kongel. Reskript af 27de Dccbr., at Studen-
terne Thomao Herman og Poul Z.ange niaae til deres
sorestaaende juridiffe Examen vare befriede for at un-
derkaste sig den, dem etters i Fslge Forordningen af
7de May 1788 paaliggende philologiffe Prsve.
Kongel. Ncffript af 2den Ian. i?y), at ?»!»
g^driehtAosenbcrg maae indffrives som Stndeut ved
Kisben )avns Universitet, uagtet han in Hxnmine
Artium ikkun har anuvet de ^ ssrste Capicler afGe-
nesis, imod at han til Lxaminis	philo-
logiffe Prsve gcdlgisr, at han foruden hvad han til
samme bor angive, ogsaa har last iste Mosebog«
Det Kongek. danske Cancellies Promemoria af
Zite Ian. ^795; "Under sste Iunii 179; *) til-
"meldte Man de Herrer Rector og Professorer, at
"Hans Majesia: den. 22de May forhen, paa det Kom
"gelige Finanhcollegii Forestilling om, at Kiobenhavns
"Universitet maatte extraordinair indtil videre tillag-
' ges aarlig 2ooo Ndlr. af den Kongelige Kasse, til
' dermed at lsnne 6 Professorer i forstielltge Videnssa.-
"bcr, allerna^djgst behagede at resolvere: at de til disse
"Lsnningcr fornsdne 2000 Ndlr. aarlig af denKongc-
"lige Kasse maatte afholdes, dog under dcn Betingelse,
"at den over llniversitetet og de larde Skoler allernaa-
"digst anordnede Commission inden Udgangen af Aa-
"ret 1794 ffulde indkomme med en Plan paa hvad
"Maade disse Lsnningcr, om ikke paa cengang, saa
47
"ville meddele Cancelliet foriwdns Underretning, for
derefter at kunne svare meerbemeldte Finantkcol-
"leginm.
XV.
"dog efcerhaandcn, af Univ. selv kunde overtages, da,
"i Folge allerhsistbemeldte Resolution, sammes Udre-
delse af den Kongelige Kasse, i Mangel af en saadan
"PlanS Forclaggelse nl den foreskrevne Tid, ikke kunde
^ "venres tangere 5t vedblive.
"Da nu det Kongel. Finantscollegium har til»
meldet Cancelliet, at det er samme ubekiendt, at
fornamue Plan er bleven Hans Majcstat forelagt,
og sinnne Collegittm dcsaarsag, j Betragtning af
den Indstydclse, Mangelen deraf, i Folge forbe-
meldte allerhoicste Stesolntion, ville have paa disse
Gagers Anviisning, har begiert sig underrettet om,
hvoroidt denne Resolution.maatte vare kommen kil
'Opfyldelse.
"Saa ssulle Man herved tienstligst anmode de
"Herrer Rector og Professorer, om denne Sag at
D 0 d 6 f a l d.
Den 27de Februarii dode Hr. Conferentsraad M6l-
^el , Stempelpapiirsforvalter i Danmark og Nor^e,
i en Alder af nesten 70 Aar: en Mand, som vel ikke
l)ar g:orr sig bekiendt ved Skrifter i det litcrarisse
Fag, naar undtages dcn Andeel, han som Mettcin
af den Kongel. Myndt- og Medaille^Commission har
havt i det Kongel. Kabinets ved Trykken bekiendtgiorte
Beskrivelse; men jom dog fortiener hos Literatnrens
Vcnn.r at vare i haderlig Erindring for den virksomme
Velvillighed, hvormed han t de Aar, da hans Stil-
ling ved Hoffet gav ham Leilighed dertil, understot-
tede adMige Anlag til nyttig Kundstabs og god
Smags Udbredelse. Hvormeget isår de skanne vi,
d-ns5abers Selskab, hvoraf han forblev et Med-
lem til sin Dsd, har ham at takke for sin fsrste Grun-
delse, har jeg paa et andet Sted forklaret. Han
efterlader sig en Samling af Kobberstik, der kan an-
sees som en danst KonsthistoriesArchiv, da den inde-
holder alt hvad dansse Kobberstikkere have arbeidet og
hvad Fremmede have stukket, der angaaer Danne-
mark. Denne Samling er Frugten af 50 Aars Ar-
bejde og er bragt t.l en hoi Crad af Fuldstændighed.
Den bestaaer af omtrent 4500 Stykker, derindehol-
*) Seettmverktttsiouvi,ale» for 179Z pgg. 9,.
46
c>c6 i 25 sives Fol!o Bind, hvoraf de 7 indbefatte
Kongelige og Fyrstelige Portraiter, 8 Bind private
Mc?.ch6 Portraiter, 2 Bind danffe Konstneres Ar-
keider, og de Svrige Prospect-r, Vatailler 0. s. v.
Samlingen saalcdes planm^sig ordnet er bleven til
ct betydeligt Vcerk, og dets udvortes Pragt svarer
snldkommen til dets indvortes Voerd. Dets Nytte
og Brugbarhed foreges ved et derover forfattet fuld-
stændigt Catalog, som den Afdsde stod i Begreb med
at lade trykke.
Det er at snffe og formode, at denne med faa
megen Fliid og Moie tilvejebragte vigtige Samling
ikke bliver adsplittet.
XVI.
Rettelse.
«^>r. Conrector Helberg ; Nibe har ved Skrivelse
erindret mig, at Gcittiftcd Sogn i Nsrrc-Iylland,
hvor Mester John Jensen Colding i den over ham
ergangne Consistorial-Dom siges at have vcerct Sog-
nepræst, og som jeg (see Um'vcrsitetzjourttaleiis
2den Aargang S. il4 i Neten) har holdet foratvaie
forffielliz fra Anst cg Giesen Meenighcder, hvor
Worm melder, at han vor Prcest, er udentvivl et og
samme Sted, da det Sted, hvor Prcesten boer, kal-
des nn Gamsi, maassee den Tid Gamsted (Gram-
sted er formodentlig cn Skrivcrfeil), og man hsrer
cndnn ligesaa ofte NTvue Gamst Sogn, som Anst
eller Aanst Sogn.