Kis,ben havns U il i v c r s i t e t s j o u r n a l. Atlden Aargangs fierde Hefte. I. Collegierne ved Universitetet. c) lLlerscns Collegiuin- (See Universitetsiournalen iste Aargang zdic Hefte No. 2. Item 2den AarganZ lsie Hefte No. 2.) ^lersens Lollegmm er stiftet af Etatsraad ^rgen Ller^/ Assessor i Hsiesteret og Kammercollegium, ved Testamente af 27de Novbr. 1692, hvilket dog ikke ffulde iverk- sattcs, forend efter hans Hustrues ?lnne Margrethe Wandals Dsd, som ffulde blive i Besiddelse af Boet, saalamge hun levede. Fundatsen for dette Colleginm, saavelsom for de andre under Universitetets Admini- stration givne ElersenS Legater, låses vel udforlig hos -^offinan Tom. 1 fra Side 97, men er aftrykt efter en Copie, som er ganske afvigende fra de 2 Afssrifter jeg har for mig, den eene i Collegiets Qvitteriugsbog, den anden i en haandffreven Forklaring over Uni- versitetets Forvaltning af samtlige Elcrsens Boes Midler, som bevares i Universitetets Arch:v. Og da denne Afvigelse ikke findes i Smaaeting eller i enkelte ligegyldige Udtryk, inen i Udeladelser af hele Steder, i Forstiellighed af Tal og Snmmer, med andet mere af Vigtighed; saa troer jeg at gisre saavel Eierne af Hoffmans Fundatser, som andre der bekymre sig om disse Ting, en Tieneste ved at lade Fundatsen aftrykke efter det Exemplar, som findes i Universitetets Ar.hiv, hvor den lyder saaledes: Fundats-n. Jeg Isrgen ElerF, Konge!. Majcst. af Danmark og Norge, Etats- Instits-, CanceUie--og Kamnu'rraad, samt Assessor udi Hsiesteret, betænkendes de mange og store Velgicrninger jeg haver annammet af Gud, og derhos min ydmygste Pligt, hvoraf jeg er ffyldig at tiene og cere den ?lllerhoieste af al min Evne og Formue, efter den Tilladelse, som min allernaadigste Konge og Herre mig givet haver, over mine Midler selv som jeg lyster at disponere, som Hs. Kongel. Majest. Brev dateret den l 8de May >6^9 vider.' formelder; skienker og opofrer af et gudeligt Forsat, frie- villige og velberaad Hu, Gud til ZEre, mit Fædreneland til Tieneste, det Kongel. Universitet i Kisb nyavn, og den studerende Ungdom til Hielp, Nytte og Forbedring, saavelsom fattige og nvdlidende Mennesker til nogen Undssming, eftersslgende af T 14b mine Midler, som Gud mig naadelig i Arv ester mine salige Foraldre forlenet ha- ver, hvormed jeg i sin Tid, som i mit Testamente formeldes, efter mm og mm kiare Hustrues dsdelige Afgang vil have forholdet, som folger: I. h 1. Forårer jeg i Jesu Navn til l6 Studiosos paa Universitetet 16102 9"lr hulken Summa ssal^udsattes hos visse Folk paa Rente imod god oq noiagtig ^orsi'kkrina, saaledcs som Bsrnepenae ester Loven udsattes bor, nl 6 Procemum aarlia, saafremt Tiderne ikke ssnlde soraarsage, at min maatte ns.es med 5 Proceu- tum' dog at Capitalen ikke til nogen af Professoribus maae udlaai.es. Og ssal den fulde Rente aarligen uddeles ril fornævnte 16 Studiows udi tvende Terminis, ncm- li. til i ire ^unii og s ite Decembris, saaledes at enhver bekommer ligemeget; dog at een af bemeldte StudiosiS, som ssal vare den besynderligste og have Ind,eende med de andre, uvder Deel mere end nogen af de andre. Formoder derhos, at »lur venerancw 5gcu!ta8 l'IieoloAica lader dennem af disse Alumnis som det meri- t^rer nvde Kosten i" communirate I^Zia, saa mange ikke tilforn har nydt jamme ^c st i d'-n ordinare Tid; paa det at de desbedre kunde subsistere og anvende dette Sti- pendium til gode Bsgers Indkisb og anden Nodvendighed. 2. Nok forcerer jeg iligemaade til denne samme Brug 4000 Rdlr., som ssal staae til Fremvart, saaledes, at naar af den aarlige Rente ft?lst saameget f.a^rages som til dette Collegii Huses og Bugnings nsdvendige Reparation hvert Aar kan be- bsves skal siden, hvis tilovers bliver, udsattes paa Rente (1). Og uaar da Ren- terne tilligemed Rentes Renterne funde belobe sig til en nye Capital, hv.s Nente kan aarliaen vare nok til en uye Stipendiarium ligemed enhver af de forrige at un- >crbolde ssal og ^rosslsciiez lilles med den nye Stipendiario for- ec-e dett/Collegium, indtil ei flere derudi kan have Rnm. I hvilket Fald Renterne af fornavnte fire Tusinde Rigsdaler ") ssal faalange staae til Fren'.vart, indtil deraf kan sremvoxe saa stor en Capital, som kunde behsves til Collegii Bygning med nogle flere Varelstr for Alumnis at forege. Og naar det er sseet, kan Fremfarten af be- meldte Capital i eftcrfolgende Aar igien anvendes til flereAlumnorum Underholdning som sagt er. H. ?. Og paa det denne min velmeente Gave kunde desbedre frugte til Guds Kirkes Opbyggelse og mit Feedrenelands Gavn og Nytte, vi! jeg at af disse Alumniv de 8 ssuile med Fliid lagge sig efter Tbeologre!^; doq >aa!ed<-.': at 2 as t'snu^n ) ex prokeiio tracrerer cller 1 neolc>s,!2m ?olsm!cam, jaa- som den hidindtil i vores Kirke bar varet drev«"i M-'n Noformationcn. Tre i an- dre ***) skulde ex prokello beflitte sig paa at forstaae ^ilioriain anri ^c>ss,n ***) Atter Tallet udeladt hos Hossm. -47 Nok andre trei iligemaade at perfettkoners sig in?ki!ci!osia lacra til ar kunde blive gode inrei piers« 8 Lcri^ruiii-. Af de andre 8 **) Alumuis vil jeg, at tvende j?ulde vcere ^eciicince ?isAic!? ^ruclioii, og om nogen af disse kunde giore jaa god Progrcs i samme Studio, at de af 5m^!i5inn!, ^acultlite ^>Uxiica kunde tien- des dygtige til at excrsere UiiZxin lVlecliccun hos fattige Folk, stal d.r vare dennem tilladt at blive i dette Collegio oq nyde dets Beneficio over den ordincere Tid, ja saa- icenge der dennem lyster, og de sig forsvarlige« ferholdcr, eft?r den Maade som alle Alumnis i dette Collcgio foreffrives (2). Saa ml jeg og, at tvende andre ffulle vcxre !nltc>iik,iu?n, I'oliticez A ^uiis ?udlici 8tuclioli, en ^at^marum supeno^ ,-uin oa en infLlioium. Nok tvende andre at lc?gge sig nied Fliid ef- ter ?!n!o!oL,i2in laringin ***), saa de kunde ausees dygtige fremfor andr' at be- ticne ^-clorum eller Lc)!!eAaiu,n Bestillinger i de fornemste Skoler her ndi Rigerne. Og paadet deebedre kan cragtes, oin disse oveubcmeldte Alumni, enhver i sir antagne Studio saalcdes fremmes som ulborligt og mueligt, vil jeg formode og suste, ar de af Dnis. Prosessoribus, som ovenbcmeldte Videustaber paa Universitetet profiterer, lader sig vcere anliggende, ikke allene at raadfore og manuducere bemeldte Alumnos, Men endog at fordre Specimina af denncm, pnlulica eller privora, ligesom Leilighed gives og denncm godt synes. Og hvis i saa Maadcr stulde befindes, ac nogen af disse Alumni5 ikke kan eller vil giore den Profect, som billigen af dennem bor for- ventes, da skal Dnns. Ephorus (som stal vare en af i'io5ellc>iidus LcinliUoriaU- bus) med samtlige de andre Cousistorialium Samtykke, have Magt saadanne a< ud- vise fra dette Veneficiv, og andre om hvilke kan haves bedre Forhaabning, i dereS Sted igion dertil at antage. §» 4. Til dette Beneficium maae ingen annammes af dennem, som l'keoloAica, skulde tractere, uden de som in Lxainine ^Iieolooicc) have meriteret I.au6ad>I-nn eller l^au^ illgn6alzile>n atteUatioliem. Men af de emdre ingen uden de som Lxa. mine p^ilo^oplnco have erholdet ligesaadan Lcnsurain, og derforuden uden in Lxa. inins l'^eoloAico have beviist sig ikke at vcere ukyndige in ?rincipn5 i^eliAionis oi- tVivcioxT (z). Thi som det ikke skal vcere ?llulnnis The^ologice formeent, at de so t andre lovlige Studiis tillige sig maae erercere, saa sk >l bet oa vcere mcent om de a-'- dre 8tuclic>ruln ^Xluinni8, at de maae erercere sig in I IieoloZiciz, scrrdeles paa Præ- dikestolen, paa det, om de ikke i Fremtiden befordres i det de fornemmelig har stu- deert, de dog kunde befindes dygtige til Pra-dikeembedet, derudi at ticne (sud og finde dercs Brod. N^k andre ^ ^ Tallet her atter udeladt, ligesom siden bestandig > demie §. <5^N'N. ... (2) Decte er ved et nye e Rescript e''ter det medicins Truttets Hvrei.lllmq ^ ssr?nket, at de Medieiner der l gge paa Friderikv Hospital eller Uccvuchl.»>e».U)u> t, S nyde ds.r St'vend'UM, bor frasige sig Collegiet. udelades hos ^ ,K.»os»aiP. Vi. §.6 er th.oiog'lke Examen efte!givet Sniijioli! ^uns Sc hvilke l det Sted / c->rundia nm af cn T' eoloqus vrsve, og fremlcrgge hans Vidiicsi'«'d ' f. ,^-^^ udkem? Kund?a!) i Religionen og Christendommen. Oa allerede forcn» denin .xn da var denne Bevilaiung givet alle Aiumni paa Elmens Co^egmm, som ckke l ^-g en theelogiss Plads. 148 Overalt vil jeg, at ingen hertil antages, uden de som ere fedte her i Rigerne af danste eller norske Forceldre, og ere bekiendtc, ikke allene af ovenbemeldte Profect, men endog af Gudfrygtighed og Skikkelighed i Liv og Levnet. Og maae de som til dette Beneficium antages, nyde det udi 5 Aar og ei lcengere, formedelst hvad og hvis Necommendacion ellcr Dispensation dcrudi begicres kunde, saafrcmt do imidlertid forholde sig saalcdes, som denne min Fundats udkreever. Onus. licc^or med l)ni5. LonliKoiialidus udvalgcr de dygtigste Personer dertil af dcnucm som Ephorus velbetsnkt presenterer. Dog ar, om nogen af min eller min Hustrues Fa- milier dertil sig angiver *), da de, frem for alle andre, dertil at antages **), e>td- ffiont de ikke endda ere af den Maturitet og Profect, som tilforn meldes: allcneste «t de i Gudsfrygt, ZEdruelighed og Skikkelighed befindes som tilforn sagt er ***). 5. Med ^xeicitiiz c?i5putatoi iis, 6sclaimtoiij8 og ?iscibu8 loIe»n!!)U5 (paa hvilke og Ephorus undertiden vilde lade sig finde), samr Stipendii llddeling og ?iofstsc>luin Lvnlilioilalium viiiratione j Collegio til fornoevnte Terminer forholdes det paa samme Maade, som in LolieZiiz >Vaicken6or!iano og ^ls^iceo. Og maae ingen have den Friehed at logere andensteds ndcn fe? Collegium (4), eller at holds nogen Barnestole inden Collegium og dog nyde dette Stipendium. El heller maae nogen af Stipcndiariis reise tit og lc?nge af Byen, og ei ovee z eller 4 Uger i «lt om Aaret, l^den nogen nforbigcsngelig Fornodenhed kunde indfalde. Men ffuldc nogen over et Fierdingaar udeblive, da hnnncm ^ Deel af det aarlige hainiem tilhs- rende Bcneficio at aftrcerkev ****"). §. 6. Til v-ios. (^czn^lroligles legerer jeg I ZOO Rdlr., hvoraf Renten aarli- gen til dennem cegvaliter stal uddeles til en Kiendelse for deres Omhu at udscette Col- legii Midler vel og betænkelig som sagt er paa Nentei saa og for at here Stipendii Negnstab aarlig St. Georgii Dag ellet nceste Dagen derefter paa Consistorio; item for at have Omsorg, at alting med denne min Fundats ordentlig og vel eftcrkcm- mes **"**). Iligemaade stal Ephorus Iiujuz 8ripe!'>6il (som altid stal vcere en afDnis. Con- sistorialibus, og af dennem udvcelges hver Hte Aat, alteinzriin cn af Theologis og en af de andre Profefsoribus) for denne hans Umage i ar have fiittig Opsigt med Alumnis i Collegio og at gisre aarlig Regnstab for delte Stipendio, nyde den aar« "Dertil dyqtiqe befindes og det beaierer" ^off-11. "Da de altid frem for andre Competemer dertil at admitterev" ^o.s-.n. ***) "Eudjkiont--sagt c? "denne kcle T^srttting udelades hoS Hsssm. paa dette Sted, in n forekommer dog siden, stumt i forandrede U0tei)k. (4) Fra denne Indjkramkning ere dog sruciioli ?»ler^ P ocen?o, o?n det cr mueli t, ellee 1 det rinqeste for ? Pro- cents, ni,der Dni.^nftstoriafes inket af dette Legato". De te er v d en Vild arelse taget af Bortens Csllegii Fundats. See denne Journals i jze Aarg. Pag. 112b. i 49 l! Conkii^euc lige med de andre Consistoriakbus af vvenbcmeltte Rdlr. efter den Maade som sagt er. ' ' §. 7. Til ct Collegium for bettlclcte 16 Alumms og dets forsts Indrettelse de< siinerer og legerer jeg 8020 Rdlr. "), hvoraf Dm. Consistoria!es, laasnart den Tid er kommen, at denne Fundats stal fattes i Vark vg Leilighed dertil gives , ville kiobe «n af de k-:li6enr>ts eller andre stsrre Gaarde, som ii^Vjcinia I^inver. l hvilken Bygnings og de derudi behovenes Kammersers forste Indrettelse med Borde, Stole og Senge- steder ^); dersom ovenbemeldte Capital ikke skulde forflaae, da skal Dni. 'Conststo- ri.'les havs Magt, ten ganske Capitals Nente at indeholde ndi et, to eller flere Aar ii^dtil den kan belobe sig saa hsir, at deraf magelig kan bekostes, hvis fornoden" er I baade ni ?!ejident!ens fsrste K>ob, og dernsst til den nye Bygning og det ganske Col- legii Indrettelse som meldet er. Og skal Kielderen under Husene bruges til Alum- norum Brendeved at forvares udi, og tik anden Collegii Nodvendighed. Men Ha- ven ar bruge.: til en smuk Urtehave, lwortil Indgangen skal vcrre fra Collegio, og Nsglerne at forvares af Inl'^ckm-e ^.lumnoiu.n, som skal under Ephori Direction have Indseende dermed, al den holdes i Fred god Hevd paa samtlige Alumnorum Bekostning. Skal cg i Col!egio nogle aparte Vcerelser, Yvor foieligst ssee kan, ind- rettes til en Porrner, svin ft-.l lukke i og ep Aften og Morgen, holde Gaarden og Gaden paa Collegii Forlog rene, og bestule alt andet som Lolle^ii ^leeliLei Vortner «r anbefaler, hvorfor kan a.- rl 1 >;yder l Rdlr. af Hver Alumno, og derforuden Ren- ten af 2O) Rdlr. som jeg dert l legcrer "***). Dette mit Collegium, naar det saa- ledcS indrettet vorder, kan, om saa synes, kaldes LolleZiuln Lisrtianum. kl. T-l Trinitatis Kirke, hvor jeq haver kisbt og bekostet mit Leiersted, for- drer jeg i Jesu Navn Er Tusinde Rigsdaler, at Kirkens Bygning af den aarlige Rente kan bave Hielp lil sin nodvendige R paration og Conservation. Hvorimod jeg vil have mig forbeholden, at naar mine Forcelores, mit, min Hujirues og Borns Liig (5) udl samme vores Grav ere nedsatte, den da ikke nogen Tid derefter skal "Syv Tusinde Rigsdaler" Hoffin. "8 er udeladt hos Mossin. "saavelsom Iernovne" lcrgaes til hos Hoffiit. ^Scal^og i Cvllegio--dertil legerer". Dette hele Sted er udeladt hos «Zc>ffni. (5^ Den >^al. Dufter hårde havt , Vsttre, som vare ynkelig omkomne i Operahusets Brai;s paa Malmchsrg 16L9. 7 56 aabncs til andre Liigs Nedsetttlft, og at den imidlertid altid af bemeldte Capitals Rente vedligeholdes. III. Jligemaade fnnderer jeg til vor Frue Skole her i Kiobenhavn 5^ Rdlr., af hvis aarlige Rente Brod stal gives hver Aften til fattige Skokbsrn (b), som fiittigeu rage deres Bog vare i Skolen. Bemeldt- Rente stal, faasnart den indkommer, leveres til sciiolX her sammesteds, at denne min Fundats kan efterkommes; hvorover sor^ciml^e^^' leaii Epborus med reliqvis Vnis. Lonsillorialtduz for Guds Skyld vilde have^n>-- seende, at saadau min Gave ikke i Skolen ') til nogen anden Brug henvendes, end som sagt er. IV. Nok giver jeg til de Fattiges Hospital udiW^rtov her i Kisbenhavn 1500 Rdlr. **), at af den aarlige Rente ; ***) Senge til fattige og nSdkdcnde ->t'c!'.nel.er underholdes med hvis dennem ugentlig til Ophold gives, efter den Maade Mn und de andre Senge i bemeldte Wartov cr forordnet. Hg stal Forstanderen oppebåre Renten hver Aar hos det Kongel. Umiversit^t, som Capitalen paa Rente udsatter (7), og derfor stal have Magt at fordre ^.egn- stab, naar behov gisres, af Forstanderen, paa det dcsdedre kan vides, om den^e min Almisse der udi Hospitalet saa rettelig vedligeholdes som dec stg Tu jam- me q **"*) Senge og Fattiges Ophold ndi Hospitalet, stal fcittlgc Lcmm r ant.ge,, som haver varet årlige og uberygtede. Hvilke og dertil normeres as nun og mm ^nstrues Familier, saalsnge nogen af enten tilbage cr; men -^'den a. dcr 5.o >- qcl. Universitet. Jeg vil og, at, om nogen af mine egne cllcr nnn Hustruev 'paa- rorende stulde, det^Gud forbyde, trange til denne millA-iluisse, da de, srcm foran- dre, ft'ulde dertil befordres. V. Endelig til en Studiosi Udenlandsrejse giver jeg ZOOO Rdlr., som stalde sattes paa Rente, og Renten kil hannem aarligen leveres til hans Studcrlng.r-: ^ort- sattelse og hans Ophold paa fremmede Universiteter cg Steder, hvor heromme rge og la-rde Mand sindes, og bedst Leilighed gives til at forfremmes i det ^rn^o, I^nn sia paatager haver. Thi det stal staae enhver, lom dcrrc Stipendium i.^cr , snt for at studere, hvad hannem lyster: allene at han cr fsdt af gode, a^geHo^kre, sardeles af dennem som kunde have vel forstyldt af Publico, sg frem sor a.!'a!..ie. (6) Denne Gave as Br-'d eller Skofter cr nu i Folge af Gol-forordningen ,756, for- ^ vandlet til Penge, som reparteres tilligemed de ovnge Skolen? "i Skolen" er udeladt hvo Mossin. "Et Tufmde Rigsdalers ^sfm. (7) Denne Capital har^liuverfiretet for lrnge sid c na cttD1 ^ eet >^ > > e i, for Wa tov» ^o>'pital, som besorgec den udsa^. Meil de ? ivenZe buagg.v a, ^a>n>l^n. «».'? ^ d-.m. ^ dcu-ned den folgende:' saala>,ge nogen as encen tilbage n, at, oin nogen as nune e^ne" 0. s. r. bcm som ere af mi>: eller Min Hustrues Familer. Og stal samme Studiosus have et godt Rygte for fin Gudfrygtighed, ZErlighed, Kydffl>ed, ZEdruclighcd, Tarvelig- hed og Flittighed, naar han nl dette Stipendium annammes. Saa ffal han og da allerede befindes af saadan Profect, hvoraf man vel kan formode, at han i Fremti- den kan vorde dygtig at tiene Gud og sit Fædreneland i nogen Bestilling, som af Litteratis bor betienes Dog at, hvad denne Post med Lårdommen angaaer, vil jeg, at saameget mueligt, med min og min Hustrues Paarorende dispenseres *). Saa ffal og min og mm Hustrues Paarorende, saalcrnge nogen er tll, have Net til dette Stipendium at nominere, og Dnis. Consistorialibus at præsentere en dygtig Person, som stal reversere sig tll velbcmeldte Dnos. Consistoriales, at hvis han be- findes dette Stipendium at misbruge, og ikke til sine Studeringers Fortsættelse paa fremmede Stader at anvende med saa god Fliid og til dcn Eude, denne min Fun- dars udkrcever, han da skal vcere pligtig, uden nogen Foreveading, at lcxgge tilbage igien alle de Penge, han af dette Scipendio haver annammet. Han ffal ellers nyde dette Stipendium i 4 Aar. Men hvis saa ffeede, at han ikke reiste paa fremmede Steder, som sagt er, uden 5 Aar (hvilken Tid han i det ringeste ffal opholde sig udenlands) da maae han endda nyde der for det 4de Aar her biemme, saafremt han ikke inden dets Forlob efter hans Hiemkomst bliver ril nogen Bestilling befordret. Og som min Villie er, at saalcrnge nogen af mine eller min Hustrues Paars- rende er ril, de da stal have Rettighed at nominere ril alle ovenbemeldte mine Sti' pendia og Gaver de Personer, som dennem Tid efter anden nyde skulde, dog at der- med forholdes i alle Miader efter det, som om enhver Gave og Stipendio sagt er: saa vil jeg have det forstaaet om saadanne min og min Hnstrues Familier, som ere udi pubUqve Bestillinger eller nogen haderlig Stand, vcere sig Mandfolk eller O.vind- fclk, som her udi Kongens Niger og Lande boesarre ere. Og for al Ueenighed her- rm imellem begge Familier at forekomme, vil jeg, ar den fornemste og celdste i en- hver Familie stal med forNoevnre Neminationsrettighed alternere. Jligemaade om nogen som er af bemeldte Fanulie, ffulde behove nogen af ofcbemeldte Beneficiis, da efterdi de altid ffulSe vcxre ncermest dertil frem for andre, efter den Maade som sagt er, vU jeg, at der og hermed ffal alterneres imellem min og min Hustrues Fami- lier , saa at, om nogen af min Familie noget Beneficu) nydt haver, stal ncrst derefter en af min Hustrues Familie dertil annammes: og saaledes at forholdes, saa tit dyg- tige Competenter af begge Familier tit et Beneficium at nyde concurrerer. Men naar enten af Familierne er udgaaen, da ffal den ovcrblevne Familie, saalcenge den er til, have Nominarionsret allene. VI. Jeg forcerer endnu til fattige Syge og Sengeliggende her i Staden 5000 Rdlr., hvoraf Renten aarligen ffal distribueres af Ephoro Collegii til z Terminer, iblant hvilke den ene Termin kan rammes paa den Dag om Aaret, da den almcrgtige Gud mig her fra Verden bortkalder. Og ffal det stande Dnis. Consistorialibns frit for ar determinere, til hvor mange og hvormeget til enhver ffal uddeles udi alle 3 Terminer (8); dog at ingen denne Almisse nyder, uden de have et godt Rygte, og at enhvers Nsdtorfrighed paa bedste Maader iagttages. ->>) "Dog at--dispenseres" dette Sted udelades hos Hoffn, (8) O-?saa denne Capital er for lcrngst af Universitetet afleveret til Oireetivnen for de Fat- tige, som besorger Renten uddeelt, uden at Ephoxus eller LonMorium sig de^d bosatte. I 52 Alle ovenskrcvne mine Fundatser, Gaver og Fordringer belobe sig til den Sum- ma 412LO Ndlr. *), hvilke ^.Ini vs i Gratis I^aunienlis og saintlige^rofcliorcs Loniisioi'ial^s, vilde paa dcn Tid, som i mit Testamente bestikkes, eftcr u-.n ez min kiere Hustrnes dsdclige Afgang under deres H.vnder annamnie, og bedst mueli- yen ssrge for Capitalerne, at wgcn af dennem, formedelst Forsømmelses Skyld, bli- ver uvisse: item at bemeldte mine Gaver og Fundatser i alle Maadcr vel efterkom- mes, som de for Guds retfcerdige Dom, hoie Avrighed, og min og min Hustrues P.iaroreude i sin Tid agter at forsvare. Men skulde velbemeldte Rector ogProfesso- res finde sig med alle disse C^pitaler at forcstnae formeget bebyrder, da kan det staae i deres egen Behag, om de den Capital til vor Frue Skole, item den til Wartovs Hospital, samt den til fattige Syge og Sengeliggende destiueret vilde overlevere tit dennem, som Jnspectionen derover er betroet her i Staden, og derpaa annamme dereS Ncvers, at de forsvarlige« og efter min Intention i simme Fundatser dermed vilde omgaaes: derhos jeg dog formoder, at velbemeldte li.-ckor og l^vs^lio-ez ^jl^e for Guds Skyld have Indseende med, at og disse Fundatser ikte i nogen Maader forrykkes. Til Executores over denne min sidste Villie, alle zvenffrevne Gaver eg Fun- datser angaaendes, haver jeg selv begieret og nomineret mine hoitsrede kiere Svogre, Velædle og Velbyrdige Povel Winding, Assessor i den Hsieste-Net, Cancc^Iie og Con- sistorial-Collegiis, samt Professor paa det Kougel. ^luiversitet, Vcladle og V^larvar- dige Doctor He>ns Wandal. 8. 8. l'deoloL.ue ?:c>f. I', og Assessor i Consistorial Col- legio, som jeg ikke tvivler, at de jo ssal bcere al muclig Omsorg og Nidkicrhed for, at disse mine velmeente Fundatser eftcr^oinmes og fuldkominelig iveerkstiiles. Og hvis inden den Tid nogen af ermeldte mine kiere Svogre, som godvilZigen sig have paaraget at vare mine Mandatar« cftcr min og lnin Hustrucs Dod, ffl'.lde ved Do- den afgaae, eller anderledes ved Svaghed forhindres, da han, tilligemed den An- dens Naad og Samtykke en i sin Sted dertil at nominere og formaae, som han kien- dcr og meener beqvem og tienlig dertil at ffulle vcrre, paa det ar intet af alt dette, fem er min sidste Villie, ffal blive forglemt og efterladt. Til Vitterlighed og yder- mere Bekraftclse haver jeg alt dette, som foreskrevet staaer, med egcn Haand under- skrevet og niit vaanlige Signet hostrykt. Og efter min vcnlige Vegicring haver neestbemeldte tvende gode Mc?i,d, som mine hsitarede kiere Svogre, dette, tillige- med mig underskrevet og forsegler. Actum Kisbcnhavn den 29de Novbr. 1691. ^LlZen Llerz. ^1.. 8.) I'ovcl VVin6inA'. (I.. 8.) I^sns VVancZal. (I.. 8.) Anno 1700 den 4de October er dette Testamente udi begge lettamenranorum N»r- VKrclse last paa Cousistorio. I'ekivr O. O. Woim, 8ecrerailu5. Saasnart Frue Elcrs Aar 1^700 ved Dodctt var afgangen, blev Testamentet aabnet i Consistorium, og Boet af de i Testamentet forordnede Mandatarier, Professorerne Poul Winding og Hans - Wandal taget under lovlig Skiftebehandling; ligesom disse ogsaa af "z?;eo Rdlr." Hoffm. I5Z Conststorium bleve,?dvalgt? til at modtage 5? afAuctionen indkommende Penge og bringe Alting i Rlqciqhed efter fundats.,,, for hvilken Msic dem blev bevilget Renten af de 700 Ni.!.. I-.N', FundalUn tillagger Ephorns. Eft'rat -''lle Boets Eiendomme ved offentlig Aueticn vare giorte i Penae, og de til Familien legerede Summer, hvilke allcne ndaiorde 208^ z Rdlr. 2 Mk. 8Sk., til enhver udbct-'.lte; belsb 5' den rene Beholdning ikkun til 27752 Rdlr. 2 Mk. 8 Sk/ Af denne Capital tclbsrte endda efter Test^u.enrer betydelige Summer til Vartovs Hospital, til de Fattige i Convntbuser, saavclsom til Trinitatis Kirke og vor Frue latinske Skole. Det var liden Tvivl en Feil, at man sveekkede Capilalen ved strax at udbetale saa store Sum- ni .'r til Le'atarier^e, da Testamentet rilholdt firax at giore den hele Capital frugtbringen- de, og af de indkommende Nentcr esterhaanden ar fornoie Vedkommende. Ligeledes ilede man alt for Nleg--? med at faae Collegiets Vvgning opfort, hvortil medgik en betydelig Deel tvf Hovedstole,;, efterat man forst havde kiobt en Bngning i Kannikestrade, som siden fandtes uM'ket til at indrettes til cn Srudenterbeelig, og maatte derfor nedbrydes, da de» ikke ktti^e bl-ve solgt, og en nye Bygnina op fores paa sammes Grund. Dette Veerk blev dreven mcd sia meg'n Ivcr, at Elersens Collegium kunde u'.augnreres den 18de Novbr. 1705 , vq l6 Stt^ea.rere iudlagaes, -som hver skulde aarliaen nyde 24 Rdlr. Blantde forste Alumner ere lN'.rkvcrrdige: 1) Danicl svin ?laret derefter gik ud af Landet, og antoa den Papistisse Lare; hvorom mere ved en anden Lejlighed; 2) vor beromte Polvhyffor soni blev ai-tia t til 8ru6ium Lupei-iorum; og Z) Vijkop s^cdcr ^>crslcd, antage:; til Ltucllmn ^Icelic. Det varede i5ke lancer end t:l i-«8, da C'msistsrinm indsatte den begangne Feil, og fandt sig nsdnger at nedsatte Aluiunernes Antal til t i mcd Inspector, hvorved det ffu!de forblive, indt'l ^r>'Mva".t api-alen kun.de fode saameget af sig, som kunde strikke tU at ^ejcette de ledige Placer. Dca j?!!l«'e Hct imidvare andre skikkelige Studenter til- ladt at indtage de le'iae Kamm re o' bave der frie V>r^se, uden at vcere forbundne ril at iaattage Dilputerooelsir og andre Collegiets Staturer. Alligevel blev ved denne Re- duktion de T'lbiae'oln»cndes DistribntS lide, s?rb >iet indtil 27 Nllr. aarligen, hvilkeit Uden i nogle Aar stceg til Z2 Rdlr.; ligeson; og i Aarct 1712 endnu den 12te Alumnus blev antaget. Aar tilbod Consistoriiim s-avel de Csmniitt^redc for de fattiges V^rsen her i Staden, som Directioncn for Wartovs Hospital, at modtage, de forste den til Stadens fattige l aerede Capital 5000 Rdlr., den sidste de til z Senges Vedligeholdelse i Wartov skienkede 1520 ^ndlr., i Krast af den Artikel i Fundatsen, scin giver Rectdr og Proscsso- res, ifald de ssulde finde sig sormeget bebyi^d de m.d alle disse Capitaler at forestaae. Magt t>! at frasiae sig disse og andre til offentlige Stiftelser fficnkede Capitalers Administration til dem, son Directioncn for faadanne Stiftelser var anbctroet. Capitalerne var Directioncn vel paa begge Steder villig til at modtage; men da de formeente, at Legaterne cster Fundatsen kunde have varet fuldbyrdede til i iteIunii 1711, jaa forlangte dc ftinple Renter af Capitalen fra denne Tid af; hvilke Consistorium »el i For Imngen vcegredc sig ved at betale, forestillende, at de vare medgaaede til Collegiers Bug'.ing; at en stor Gaard, Legatet tilhorcr.de, var solgt under Vurderingen, og ende- lig: at Renterne fra Haus Majestat saa sildig paa Aarct indkomme, at 5 Aars Rentier- U 154 v"-r oarlig tabes. Men da DirectSr^rne vedbleve deres Paastand, beqvcmmede Confisto- rU'M sig t>l at udbetale disse Legater med 5 Aars Neure, hvorved, saavclsom ved de lN fimme T^d udbetalte Legater til Trinitatis Kirke og vor Frue latinffe Skole, Capiralen formindffedes <)62^ Ndlr. Ved denne Afgang saae Consistorium sig nedt til at tage den ^flutuiug, ar de paa Collegiet ledig duvende Pladse efterhaa iden skulde indgaae og Di- siributsen ophore, indtil Capitalen atter kunde voxe til den Summa, ar Fundatsen paa !u?e kunde sattes i V«rk. Dog bleve de ledige Kammere imiUerud anviiste fattig- Stu- dentere til Beboelse, hvoriblant de Seminarister bleve indtagne, som vare bestemte til MiSsioncrrcr i" pculid'^5 for hvilke ellers efter Kongel. Bc'aliug en egen In- spektion paa R-gentftn skulde v^ret indremmer. Til disse Vanheld kom endnu den ulykkelige Ildebrand Aa? ,728, som ikke allene sorterede Collegiets Bygning, men forvandsk.de ogsaa adjrulige Legatet tiihorende Cavit-^- l^r som vare^udestaaende afbrændte Bygninger, hvoriblant ^ Deel af en ben-delig Capital som siod i Pelts afbrændte Sukkerhuus paa Gammeltorv, blev De^tor ved Kougel/Resolntion eftergivet *): saa ar de Elcrsisse Legaters he!e Beholdning under Uni- versitetets Administration, bclob sig ester Branden til 15000 Ndlr. Af di,,.- beho^dne Penge fik Consistorium Aar 1729 Kongel. Befalning at bssorge Collegiet paa det ftarjcm- ste opbygget, ilr. i Stedet for 15c?. For ncervcerende Tid er dette Stipendium 112 Ndlr. Z Mk., og oppebåres afMag.Chri- stian som er nomineret dertil af Hr. Generaladjutanr Levcnorn. Til Vsgers Anssasselse for Alumnernes Brug, havde Stifteren bestemt 5so Ndlr., af hvis Renter Bsger stal mdkiobes og hensattes paa et l Bygningen dertil bestemt Vr- relle. Til samme Brug-bestemmes de Mulkter som falde p'aa Collegiet for Bons Forssm- welse, Udeblivelse af Collegiet, samt hvad der tilbageholdes i Vacanserne. Derved er Dersom den for »is-^leAar siden a^ode rige Sukkcrrafi^ador pclc, v-ntelig en Sonaf denne Pelt som levede i Ildebranden, bavde v.rre! underrettet om, hvad saavel dette ^e^at, ftmdet KossEe, kavde tabt ved-hans Fader, iund- man ventet, at han vilde have erirattet disse Stiftelser dette Tab af sin anften^e elterladte Formue. Me» hvad hau af UndeNhed har forsontt, tor man maaffee ht'ade, v-! blive osrettet af dem, som hans store Formue er sandet i Sander; allerhelst da der iblant disse ere Mand, ssm selv El^krc af Vidcnffaber, vioe at sctle Prus paa deres Ayrkere. 155 Bis'liotbekcts Fond Tid cft.r bliden anseelig forsgct. Amkdfertid finder jeg -n'en Udgift i A?egnffaberne navnet ril Bsgcre' Indkisb, fsrcnd ?lnr »780; ligesom cg Bibliothekts 5!.'Hl.stab for re 6 nr.der ct med Cslleaicts ind:il 1770, da de forst begyndte at ad stilles; dog koin denne Adstillclse ikke ret i Stand, forend i Hr. Confcr nt»>raad -Hnbncrs Ephe- r°le l77Z, sem har giver dcttc C-vllegiumS Regi^ssab ci: crdeiitligcre Forin end der hidindtil havde havt. Fra denne Tid af er Bibliothekets Negnffab fort for sig selv, og dets Fond v 'rct M an>ecl'g, at B:b?i->t^^kets Beholdning V'd sidste RegnsVabs Aficeagelse belsb sig til 2715 Ndlr. z Mk. 7 Sk. .vor denne Sum kunde en betydelig Deel Boger indkiobes, om man ogfaa ff.'lde live ni at giore ct '»"et Skaar i samme, ved at tage af denne Beholdning til n-.'t vr"lar''.-.',lb ?lnsi.'azjclie, hvilket, da dct siden Ildelnanden ikke har varet fornyer, cr pa.v alle Kainmere saa s'rostfaldiar, ar dct af nyt maae anssasses; og der- for at angribe Co^egicts H^vedstoel, vilde gioee Skaar i?liun!ncr>>cs Stipendier. — Det kunde maastec paatvivles, cm disse smaae Viblielheter i deres ncervcerende Forfatning gisre de Studerende noaen virkelig Nytte; men ar de io ku-.de gisre dct, ler ikke tvivles, naar de l-lev^.- an?azte cfr.r en vis Plan, et godt V:lg giort i Bogcrnes ?kns?afielf.', og nsie vaNeet, åringen Beger fsrksm ved Udlaan. Dct var maaffce egsaa at onste, om In- tps5or eller en anden as Alnmni s?:n dertil h^ede Lyst og Duelighed — ifald ikce Epl^rils s lo v.!de paatage sig dcnne Moie vilde eil Tim? om Ugen holde en lite» rarisi- Fvrelasnlng paa Bibliothekets Sal, og der giennemgaae og foreviiss Bsgerne, paa det Alnmi'.i ^n.nde vide, hvad de cicde, og hvorledes de ffulde nytte deresForraad. Ved dette Colleglun? har, forbud den store Ildebrand, vcerct et Naritetkammer / hvortil iea finder, at en vis ?slrgen Hansen Tange har i Aaret Z715 ffienket adskillige Exotisse Naritetcr, og lzvet siere. " Endnii er vcd s'Mine en liden Bygning i C^aar^n, bi stemt til L.rboratorium for de mcdici:'.s?e ?l'nmni, s.ver de knnne sercrage anarom-ffe Dijlcctioner, og andre til dcreS Stndiuin^ Frenune in)t'.ige Hoeiser og Operationer. Bruges der nu ikke dcrril, da er det VedkonnnendeS Skyld, soni derover skulde have Opsigt. Hvad soni for Resten kunde vare at bem ærke om dette Collegium, bar jeg allcrede ans?rt i Anmcerka nacrne til Fundatsen. Ikkun ct Stykke staacr endnn tilbage, som behstz ver en ncermcre Forklaring. Dette angaacr ^ldncevnelsen til de ledige Pladser paa (to!« legiet, hvorsni har vcerct en langvarig Striid imellem Consistorium og Legatets Patroner d. e. dem af Familien, som efter Fundatsen troede sig berettigede til at bclagge disse Plad- se. Iscer var denne Striid l.estig i Sal. ConferentSraad og Amtinand F.^ven^rns Pa- tronar, oq gik saavidt, at man fra begge Sider begierede dct danffe Cancellies Decision, hvorsra Sagen dog blev henviist til Lands Lov oa R't. Lovenorns Eftermand Geheime-' raad cg O^erprasid.nt 2!>raem udsvcde denne Net uden synderlig Modsigelse; men da Pa-- trvnarct efter hans Dsd kom til afgangne Generaladjutant og Major ^^ven^rn, paatog sig davc?rende Procantsler, nu Viffop ^anson, at udfore Universitetets Nominationsret t eit vidtlsfti^Deduction, hvori han paa Universitetets Vegne erklærede Patronen, atn»a/< vc^ ue at rsre sig i denne Striid; dog have de ikke forjomt, naar Leilighed gaves, at evaluere denne Fsiclighcd, og forffaffe sig andre Fsie- Ugheder til Giengicld. Consistorium har grundet sin Paastand paa disse Ordi Ftt'.'.d.nftn Art. ?-§. 4. nif. vnuz. liL6ior med vnis. LonNiioi ialidaa udvælger de dsgtigjtc ^)e» soner dertil (til Collegium) af dennem som U5phorus velbetænkt p-esentc, er. Familien dcrimod «nfsrer til sin Favor den V Art., hvori udtrykkelig siges: Og som nun Vilile er, at faalcvnge nogen af mine eller min Husrrues Paar^rende er til, de da stal have Ret, trehed at nominere til alle ovenbemcldte mine Sripendia og Gaver de Perso- ner som dennem Tld efter anden nyde trille; dog at dermed forholder i alle Maa-. der ester det som om enhver Gave og Stipendio sagt er 0. s. v. ^>cg uiaae forundre mig over, at begge Parter have villet finde en Modsigelse imel- lem disse tvende Anordninger; hvilken Consistorium i en ril Kongen under 26de Novbr. 1-68 indgiven Anssgning har ssgt at h.?ve til sin Fordeel, vcd at bemarke, at Familien selv, lige indtil Lonferentsraad og Amtmand Lovenorn, ikke havde forstaact Fundatsen anderledes, end at den ikknn havde Net til at nominere adssilligeSuojecter, hvilke Epho- rus efter Fundatsens Nvdende ssuld-: vresentere Lonststorialibus, o ^ hvoraf igien Consisto- xiales stalde udvalge den som blev stimet at v»re den vcerdigstc. Lovensrn der,N'.od i sin Erklæring over denne Anssgning af 9de Iulii 1769 (som er faldcu mig l Hcender) gaacr en anden Vei, og tilstaaer, ar en virkelig Modsigelse her kar.Stcd, m^n forklarcr den deraf: "ar dette Testamente ikke paa cengang er ffreven, og at da den Sal. Mand ssrev den V Art., havde han forandret hans Tanker, og alfs.'.a fandet for godt at forandre den I Art. 4 §, og i Steden for at befale, at Ephorus, som det er uvist hvem dette skulde vcere, stnlde presenrere nogle, hvoraf Consistorium stulde vcelge den dvgtigste, fastsetter han, at hans og Hustrues Familier, saaloeilge nogen af dem er til, ssulo/ nominere de Personer, som hans Stipendia og Gaver nyde stnlde. Og da dct er bekicndl (i^ega/r han til), at vcd en MandS sidste Viilie ovbcrves hvad han forhen haver anordnet, hvortil han »ed den ham allernaadigst forundre ^acukats reiiancli er postiverct, og hai, nu iden V Art. ophaver hvad han i den I Art. 4 § haver fastsat, og det som han i den V Art. b-'ver sagt, er og bor ansees for hans sidste Viilie". Ved dcnue Forklaringsmaade har den Sal. Mand nvr ikke giort Familiens Sag bedre. Jeg for min Part seer aldeles ingen Modsigelse imellem disse Artikler, hvcxken til« syneladende eller virkelig. Fundatsen miatte forfattes sialedes, at den kunde gielde for eviae Tider; det maatte derfor bestemmes, hvorledes med Aluinnorum Udncevnclse stiilde forholdes, naar Familiens Net til Udnævnelse var ndstnkkt; og denne miatte nodvendig engang faae Ende, allerhelst da den var bunden til visse R-gvisiter, som ikke enaanakunde finde Sted hos glle af Familien, saason; at de ffulle vcere boesatte i Kongens Niger og i)7 Lande, veere M?nd i offentlige Bestil!ing?k o. s. v. Fundator erklcere^e derfor fo»-st sin almindelige Vulie, som jVulde gielde for alle Tider, i I Art.'4 §, og dernast sin specielle VilUe, som z?«ilde gielde for den Tid, nogen af hanS Familie var ril af de bestem--? Re- qviincr, i V Art-; og dennes Efterlevelse har Familien uncrgtelig Ret at p.msraae. Nair delte ikke var den V Art. Meening, havde den aldeles ingen. Hvad ssulde bevc?g.'t Stif- teren til, jaa nsie som han gi or i denne Art.^, ar bestemme i hvad Or?en Familien skulde lit Sve denne Net, naar den icks bestod i andet, end i at presenter? adffiliige Subjectcr fo» C'Borns, som igien sku!de present»re saamange af dem som han syntes, for Consistorium hvuker arier jkulde hare ^)tigt af disse at vcelge een efnr eget Behag? Saadan en Net kunde han aldrig vente, at hans Familie j?u!de faae Lyst at kives meget om. ^ Men denne Familiens Paastand bestyrkes end videre af det Ord usminke, som St fteren beriener sig af, naar han taler om den N^Mghed , han vil have sin F.i.mUie til- lagr. ^ Derrc Ord har Confiftcrium meget urigtig forstaaet om atforciiaae, ar presenters stere Dubjecta. Sat-. Lsven^rn viiftr meget vel i ovenmekdte Erklæring: at deu vedtagne Forstaiid af Nommitio allens kan passe sig paa et ^'»dividuum, hvorimod Presentatio foruretter flele; og hvor Valg l?al h.ave Sted, ma.^e der vc?re flere elld een. Fian be- nreei^.r: at i Kirkeretten, hvor der gisres For^iel in?ellem de Maader som Proestekald be» ftttes, adffilles pielenrario, L'.Lc>io og ^nmi!.ic>tio, hvilket sidste Ord bruaes der om et Individuuin, naar Kirkeparrsnen har Net tU Kaldet allene at bortgive. "Da nu sleg- ger han til) Nominatw og Electio ikke kan bestaae tilsammen, ogNominatio aldelespasser paa et Indivil no og Electio preesuponcrcr flere, og da Etatsraad Elers sidste Villie er at hans og Frues Arvinaer ffulle nominere, og altsaa et Individuuin udnavne til hver af bans Sripendia og Gaver, saa haver han eo ipsc." — jeg tor ikke sige med Lovenorn "an^inlleretmen ikkua limiteret for nogen Tid: "den I Art. §. 4, og naar Arvingerne vilde vare paastaaende, sinder jeg ikke engang, at de have nodig at lade det nominerte In- dividuuin Eonststorio præsentere". I der sidste kan jeg ikke give Sal. Lsvensrn Net. Upaatviv^elig bsr de>, ncminerte Person presenteres Consistorilim, som stedse beholder Op- sigt med Familiens Nominationsret, og bsr paasee, at ingen optages i Collegiet, uden i Ovreenstem n.lse med Fundatsen. Men det trocv jeg, beroer paa Patronens eget Godt- befirdende, om han, foruden den Nominerede, vil presentere flere, ifald der paa den for- ste siuldeviere noget at sige; endssisnt Patronen i dette Tilfoelde bsr vente, at Consisto- rium holder inde med Pladsens Besertelse, indtil en nye af ham kan blive nomineret. Men for igien at komme til Ordet nominere, hvorpaa det i denne Striid saameget beroer; saa have vi i nyere Tider erholdet en autentis? d. c. af Lovgiveren selv bestemt Forklaring over dette Ord i den nyeste Fundats for Univ. af 7de May 1788, hvori det VI §. siges: "at samtlige ?rofessczrL8 ^kcoloFia? czl6ingni freindeles ssal beholde ,1U8 til Communitetet og Regentsen, men Provsten i sin Tour skal allene have jus Hcr kan vel ingen Tvivl vcere om, at Nomination eller Deno- mination bruges om et Individuuin. Ja i samme Bemærkelse har Consistorium ftlv nye- lig ftrk arct Ordet til Favor for Ephorus af detHopnerffe Legat; saa at der ikke udenZn- ^njegven? lcrnger kan modsette sig den Elerj?e Families Nominationsret i den Forstand, som Sal. Conf renrsraad Lsvensrn og Geheimeraad Braem have paastaact at udove, og virke- lig udsver den. De nuværende Patroner ere: paa Stifterens Side Hr. Generaladjutant AFvet>Frn, Capitam i Soectatcn.; paa hans Husrrues Professor Igccb «L>gden. CoilcqictS var v?d sidste Negnss-.',5s ?tstsggesse den .ide?spril d. A. 7720 Rd!r. 1 Mk. ll Sk., foruden Bib'iotheketv, hvorom ovenfor er meldet. Ephorus er for Tiden Hr. IusiitSraad cg Professor og ?slumni efter dereS ^'.dtrKdelses LEde folgende: !) Fred. Carl Sehiern, 8 ru c?. ?!i!Iol. x>rn5. fra 26Mav r?9v, ?"sno^or. 2) Hieron. Laub, 8rucl. laor. ar Fainilicn fra ^ Innii z/ ^l^rist. Gorn? Limkilde, Lruci. I'lniol. jgr. fra 6 No^>r. s. A. Ole Sadolm, Lmci. i^ittor. ec?1 fra i Febr. Z792. 5) Lauritz Sabl, Ltucl. ^u:-. fra 17 Marti i f. A. c.) SiN:vu Bugge, Lrucl. >lec!ic. s-innie Dag og Rar. 7) ll!r. Christian Boesen, Lrucl. 1 keol. fra 6ie Iulii l7ZZ. 8) G org Naffon, 8:ucl. fra 1.^ Iulii ^79?- 9) Georg ?lndr. M^nst-'r, 5?uci. ^?ecl. fra l6 Inlii »79'. 10) ^red. Bager Bredsdorff, Lrucl. ^rn. p'.-!,!. sraKF-^r. >79.^..... 1 ,',) Samuel Fricdlicb Zimmetman, Ltuci. U-ttor. ec-!. sra >6 ?!pnl s. A. 12) Jacob Badm, Lrui.1. af La.mlllcn sra y Iulu i79.i. 1 z) Morm, Vn'.dclboe M':nftrr, '! !>.'«!. sra -z ?lng. s. A. 14) Knvd Aagaard, 6 ru c!. 'I'keol. sra 4 Sept. s. ?l. 1^) Niels Jacob Bolbroe, Lrucl. IV1?.tk. fta 1 Oct. d. ?t. la) Vacant. Til Slutning bor jeg ikke undlde at melde om en Gav?, scm d-nne S'ist lse for faa Aar siden har erholder ved en af sne forrige Alumni Hr. Iuicitlr.ad eg H^estcretS- Advocat Uldahl. Hans Gavebrev til davarende Universitetets Rcclor cr af i6de Zunii ^79l, og lyder svaledes: "Den Andcrstottelse jeg i Aarene 176) og 64 ned af Elcrj Col'egimn, var mig da saa overniaa.de vigtig, at jeg derfor skylder den varmeNe ^am>'mm.li^l)7d, ei alkene mod Stiftelsen selv, men endog mod den vcrrdigc Mand, > >m . eevnte ung, Sa!. Prof. Zens Scheldcrup Snecdorss. Til et lidet Bcviis derpaa, og Gi n- airld fer hvad jeg har oppcbaaret, har jeg bcsinttet at c.n-e btnielcto ^r-ttclie ZC.O Rdir. dai'jr Courant, til den Ende, at sammes aarlige Nente ssal tilfalde Stis- reisens aldfte Alumno, scm studerer Lovkyndighed, Politik e!!cr Oe^'onne, og nl Plat sen cr udnoevnt af Sal. Professor Sneedorffs Born og deres Esrerkom'.nere ellcr Arvinger. Ae.g giver mig derfor den ZLre herom at underrette Deres V.lba^renl-cd som nuvareude I^eLior hengivenst bedende: D? vilde have den God a d at serge fer, at bemeldte Summa næstkommende 1 i te D 'ceiuber kn-^-e blive med- tagen under samme Opsigt og Bestyrede, som ^siistclsens svnc-- a'.u^l.r, og oe^.f- kcr giores frugtbringende, samt anvendes til det ovennavule Hiemeerke. Kwben- havn-den it.de Iulii 1791. Urdahl. ^ sit Taksigclsesbrev af iode Sepltr. s. A. udbad CvustsioriUM sig nogen l'.'nn.rc ?rrkl^n^ om Fundatcvs Viilie i Henseende til den Clausut: at den ?llnutt.ns ,on, maatte n'ad? 5lcn;en s.s de legerede zoo Sitlr., skulde v«re nominer.-: al Sal. Prof. ^nccdvrjfs 55? Bsrn og Efterkommere clkr Arvinger, da for „arvsrende Tid ingcn as dcm hard? inz og dersom nogen af dem i sin Tid fik denne Rettighed, saa var der^dog cftcr Fundatsen altid 2 Nemina tvreS', og det altsaa endda kunde hende sig , at ikke j«,l nx-n af de <>a!tdidattr, sen? havde i Svrig-t de foreskrevne Egenskaber, var udnssnt af C -' Sueedorzzs Esrerkenuncre eller Arviluzcr. Hvorpaa Hr. Justitvraaden i Gienfvar til Rector af ;i October s. A. crk'z'.-.de: at han efter den givne Oplysning frafaldt bemeldte Clausnl i sit Brev af lSde Jnlii, c/v r tiljreds med, at denten af de legerede 5O0 Ndlr. tillagdes den eeldste ?fllimnus paa Eler- seus Collegiuni, som studerer Lovkyndighed, Politik'eller Occonolme, uden ^enszat t-l hvem der h.ir ncevne: ham ti! Pladsen. II. Det Londoman — Nostncronff^.' Collegium — i Haabet. > ^)a jeg nu har beffrevet alle de kollegier eller Sludenterboliger, som for ncrrvstrende Tid cre ved Kiobenhavns Universitet, bor jeg ikke nndlade at melde om en Udsigt, som Universit^ endnu har — skisnt vistnok temmelig langt borte — ril et nyt acadcmisk Col- legium i Tiden. Edvard K.ondeman, i nogle Aar Professor ved Kiobenhavns Universitet, siden I.s^yr '1 IieolsAi!? i Bergen med Viskops Carakcer, og adlet med Tiliiavn^fRosencrone, fik i Aaret 1749 Kongel. Tilladelse at oprette en adelig Sadcgaard, ved Navn Roscn- dabl, som han havde tilkiobt sig i Bergens Stift, Sundhorlelm, O.vindherreds Skibrede eg Kirkesogn, og'som allerede tilforn havde Privilegier as et Varouie, til et Stamhuus for stue agte Bern og Descendenter til cvig Tid, og derover at udstade en Erekticusakt. Af denne Erektionsakt, som er dateret Bergen den 9de Septbr. 17.^9, og hvoraf en vidimeret Gienpart er i Universitetets Forvariug, vil jeg her anssre den i; §, som lydcr saalcdes: v "Skulde efter Guds-Villie ved Tidens Loengde al min «gte 7tfkom ganske og k»ldeles nddoe, og ingen efter AarS Proklamation ved G'zetterne sig lovlig anmelder, saa der aldrig noget Menneske bliver tilbage i Verden til Stamhuset at arve efrer benne Oprettelse, da har Gud indskudt mig i mit Hierte, at naar dei: Tid i Ver- ben kommer, at der er ingen Arving mere til dette Stamhuus af mit Blod, ar jeg Gud til ZEre, Fædrenelandets Nytte, Guds Kirkes Fremvext, Studeringers For- fremmelse, legerer, s?i >nker og bortgiver det ganske Stamhuus Rosendahl »ned au'e dertil henhoreude Herligheder, Eiendomme cg Jordegods, efter Skisder og Jord«- 16cZ boger, til det Kongcl. Univcrsitct i Kiobcnhavu, og dct p.^a cft.rffrcvne Vilfaav, or for dct iste Stamhuset uimodståelig og uryaaclig ssal vccre oa forbliv- dct af mig op- rettede Stambuus, fore Navn af mig selv,.og k -ldes de Ro^e »troners Stam- funderet og si-ftet af 2^>st'op Edvard bondeman de ^o^encroce, og maae ingenlunde bvrtsoelges enten gansse eller ttldeels, enten 'i ' 'l rll.'r sirki'evii?, m,M allid uforandcrlig vare, blive og ralecs de 2>>c^encroncr!> Stamhuuo u',orantrct ril Verdens Ende, mcn 2) at af satnme Stamhuses a^rlige visse Indkoiuster ff'al s-mles et F^nd, hvor- af skal fu^ideres, oprettes og i fuldkommen Stand settes et ^0/^?'?/,,/^c/?^c for nogle af de gudfrygtigste, dydigste og tiMge lærdeste Studentere ved Universite- tet, bvilket oprettede (-'olleAiuin /XeacleiTiieuin ssal be?re sit Navn af inig soli! dets Stiftere, 0^ kaldes de Roseners«',/rs (.'o^e^/,777, , funderet oa s?'e»« ket til ^!»'.loerf:t, tet i Aicderil^avn af 2oi°,?op Edvard /^ondeznan de ^.osen« cronc, og stal i samme, uaar dct er istandlragt, hvilkct paa den Tid, saasnart nnicligt er, skal fuldforce, frem for andre indtages de Lemmer, sem tilstrcekkcligcn kan lcgitinierc sig at vare enten af mine egne, eller mine tvende salige Hustruers, nemlig Marie Christine Wielandt cg Anne Chnsiiue Nycgaards Slagtninger og ^orvandte, naar de dct meritere, da de iin^d andre sunnie Coll-.>ii L:.nini>r nyde Stiperd'um og ellers de bedste Lejligheder og Fordele i Hujet.. Dcrnast re- ficctercs paa andre duelige og vciforriente Srudcntere ved Universtt. , som be-^ndcS a! vcece de bedste ^hilologi og Poet r *), oa c;idel?g tvende S lidn.tcre as dcn ie^ landste Nation som cre stikrclige, larde, og kan give et godt Haab. Mine Tanker om dettc Collcaii Indretning oa nut Forflag blivcr sem folgcr: at em Stamhusets a ar lige Afgivtcr »nder god og forsvarlig Foroallinng af visse ve- derhef'ice og arliae Mand, cre og blive aldeles visse, saa kan Indtægterne paa nogle A^r til den Snnuna s'.mmensankcs og oplsbe, ar dcraf kan kisbes cller bygges og indrettes et Huns med Gaa'-dsrum og Haugcplads, paa et bec.vemt Sted i Kis- benhavn til oftbcmcldtc C^llegii Indrettelse, og siden, naar Colleaiihusi t var istand- sat, derudi da kunde indtages til Logcmcnts og Stipendiorum N,dclsc, cntenmange Studcnnre mcd tarvelige og maadclige Stipcndiis, eller farrc Studcntere mri^>u» og dcn davarcnde Biskop-over Siclland, soni aile nicd *) ?al. Pissov tcndeman l o'dte? selv fer at rsere en af dcn T'd- Sode 'latu.sse Digtere. Worm snarer af bam: oa^e^vi'icu?. s cl ttsnric L^rnema:^ i-lsfii. 1704 sol. s m er d>'t ccnests Ske: t, jeg vees M'I! l:a.' af bain. Bisses L-nd'inan var fo> i Island 1691 af cn danss Fader og e:» islandjk Moder/ ine^! kom til Aaiuicmaek i sit 8de Aar/ og blev her opdraget. samlet Naad for (?'uds S?uld og tis hans ZEre ville foranstalte, indrette, vedliges holde og forbedre dette Colleginm, som de allerbedst og forsvarligst paa deres Sam- vittigheder og for Gud5 Dom'!)el kan vare gestandige, tg Ksr de samtlige for de- mente Stamhuses, s-amt Coilegil Indtagter og Udgifter ul ?tcademiets Patron god narlig Rigtighed aflægge. T:'. Slutning maatte Collegii Indrettelser forsartes om- trent efter den Form og Stiftelse med Stipendiis, item Stipendiorum Forhsielse i sin Tid, en aparte Brandstodkasse eller Fond, efter det saameget vel indrettede Colle- giuin Medieeum i Kiobenhavn, og bor bemeldte Collegii Fundation, som af forbe- ineldte gode Herrer forsattes, foviyneS ined Hsikongel. allernaadigst Constrmation og Apprcbauon paa Loilegu saavel indvortes sb'.n udvortes Istaiidsattelse og Forbe- dring Stamhuset Rosendahl belobcr fis med det derunder tilkiobte Jordegods til 5794Tdr. Hartkorn eftcr daujr Maal. Paa det at det kan vides, hvem de Arvinger ere, efter hvis og deres Deftcndcnters end.iige ?.sgan'j ilnivcriitetet kail vente at komme i Besiddelse af Baroniet Rosendahl, vil jeg anssre dem i den Orden, som de sindes navnte i bemeldte Erekttonsakt, uden dog at kunne gisre Nede for, hvormange af dem have Vsrn og Descendenter, og hvilke disse ere: Stamhuset Rosendal gaaer da i Arv l) Hans ældste Son Major Hans Christopher Londeman de Nosencrone — er dod som Etatsraad uden Livsarvinger. z) Haus Datters Frue Geridor Pernille Dvchers aldsteSsn, og successive al hans agte Afkem, eller cm han ei er til, da hans agte Descendenter, saalange nogen Mand eller Qvinde af ham igicn lever. 4) Hans Datters Frue Marie Margarethe Hofs ældste Son og agte Afkom og De^ scendenter, Mand og Qvinde, saalange nogen af dem er tilovers. 5) Hans Datters Edvardine Marie von Kalnejns aldste Sen og agte Afkom paa lige Maabe. 6) Hans yngste Datter Marie Christine Wielandt Londeman de Nosencrone, der siden jkal vare bleven givt. lned al sit agte Afkom og Descendenter uddod, "da tiltrådes Stam- bui'.'l ('ji.^er Fundatsen) "af den efter Fodselen ncrrniest fra mig nedstigende Arving, dog >?r ere nogle, ikke ganffe scedvanliie, I.ldssrce'ckmnger giorte i Henseende til Ar- vingerne af dette Stamgods, som maaffee kunde fork rte Tiden for Universitetet, ogZisre dcts Haab om at komme i Besiddelse tif denne vigtige Cimdom, mindre vidcudseende. Saadanne ere: 2) nt intet siegfred Barn mase arve, endstisnt det er lyst i Kuld og Kisn. ^ngen Ixusrue soul har ladet sig i U?re beligge, eller som levligen er ovcrbeviist og faldet for T'verie, Rufferie eller nogen saadan ssammelig Udyd, eller som har givtet sig med en liderlig, fordrukken og forsvendrisk Mand. c) In.^en vanvittig, i;?gcn Ta->be eller den der har kiendelig Man^ i paa Forstanden, ingen Spcdal'?, ingen so'.n af ,>'lod i An- sigtet er fortæret, ingen som liir Nedfaldssot eller no^en liesmittelig og vederstyg eiig Syge, ellcr og som er af Skabning-monstrs?. cl) Ingen som har glsrt Nederlag, end- ffivnt han har faaet Oprejsning; ingen som er dmnt fra sin ZEre, endsti?nt han iglen er bleven benaadet; ingen som har hengivet sia til liderlighed, Drukkenffab, Spil, D)b- bel, Fraadserie og anden saadan lastværdig Hdselned; >/» ingcn som opfsrer sig anderledes end der sig dens Stand og Person vel egner- e) Inqen uden han er nf den rene Evange- llE-lntherffe Religion; det, som har antaget anden Troe, eller givter sig med en Persen af anden Trocebckicndelse, har sin Rer forbrudt ril Stamhuset. III. Den Philosophiae Examen i October Maaned. s) ^r^ve. Dcn zdie October- 8!nastatius Neess Frid. Lud. Nstting Bendix Rotting Joh. Ioch. Klagenberg Ludv. Luplau Ulr. Christian Mule Henr. Schou Peter Leth - Fred. Bagge Fabricius Joh. Georg Nielsen Laur. J2u6cik. I^!Zu6 illgucl. illkiuc?. I^gucl iliancZ. illau6. illau6. t^auc! i1lau6. i6z Den ^de ffrid. ?sn '. v?ii Li'.'stow Igh. H > r. Mohr S?ren B-iy Ssrcn Schoulvoe Joh. Buschman Ole Borch Peckel Joh. Pet^r Top Niels Rosenkilde I.nuc^I,. I auclcll^. I^gucjaii. I.Auclak. I-guclc!k. I^aucl illiiucl. 1-jkUti Illauel. Den 6te Pettr Petersen Bcrnh. Fri5. Neineke Jens Zeuthen Neineke Lars Henriksen Aagaard Peter Navnkilde S er en Terkelsen Msller Peter Didrich Kierulss ^ivch. Ptter Broust Jacob W> del Hvalsse Niels Lauritz Holm ? I^guclsd. I^ucl i!lanc!» illauci. I.auclali. I^on conrsmn. I^auclc>l>. I^lauc! ill^ucl. I^gucl illgu6. illaucl. Den iQde Peder Kaae Christian Werner Hviding Henrik Rohde A'nthon Martini ^ Nie!s Jacob Moller Carl Frid. Gottwald Peter Graae Iac. Wanting i!!au6. I^ancl il!auc?. I^lnucl ill?.ucj. illaucl. ill-auc!. illguZ. contewn. Den i?te Christen Schsrrinz Martin V sterboe Peter Hansen ' Emanuel Tauber Svend Busch Bruun Siqvrd Irgcns K>>fod Thore Pcckcl - Bertel Christian Ludv. Msller Christian Luud - Isaac Kras Smidt I.gu6ad. I.k>u^ad. I^auclLb. I^guclgb. I^Au6sd. I^auciali. I.gu6ali. I^aucj IllsucZ. 164 K) Philologi'ske Pr^ve. Den 2den Qctober. Frid. Christian Boserup Poter Brandt Joh. Henr. Schow Christian Krogh Christen Mygdal - Frider. Nadisch Caspar Gotfried Tietche Nic. Lassen Thorning Joh. Bilsted - Ole Msller Zens Greve Vollc Frid. Brammer Peter Nic. Levinsen - Den 7de Joh. Didrich Tode Andreas Pontoppidan Jvh. Joch. Klac,enberg Rasmus Toxen Helms Joh. Landorf Holm Joh. Hammer - Christian Werner Hviding Poul Christian Tom. Hvidt Henr. Laur. Nic. Steenbueh Joh. Muller - Jac. Holm Schibkye August Meldal Bruun Joh. Fons Lau'r. Pay - ^hristoph. Andresen Joh. Conrad Bitchler Den 8de Joh. Boetius Hsyer Adam 2!)ilhard Glahn Venjam. Sidenius Joh. Joseph Boserup Georg Severin Boserup Thom. Rudolph Thiele Rasmus Knudsen Nic. Nielsen Weisner Ole Borch Peckel Thore Peckel - Dittes Hiersing Rostrup I^auciad. jllauci. I-auclab. I.guclsb. I-Iauci illaucl. I>guclab. illaucj. I.ciu6sb. I-lauci illaucl. I^aucl i'!!aucl. I^auci illauci. I.gn6ad. I^uclkid. I^auclab. I^nucssk. - I^gucizli. illzucl. I^aucl i'IIaucl. I^aucZab. illaucZ. I>zu6ab. I.auciab. I^auclab. I4aucl illaucl, I>auc!ad. I-auclsb. ^laucl illliucj. illgucl. I^auclsb. I-guclalz. Dilles Guldberg Hsegh Ancher Bisted Frider- Oxenbsl Joh. Christian Schelliilg Christoph. Heide - Den 9de Frider. August von Linstov Joy. Georg Nielsen Knud Storm - Lars Henriksen Aagaard John Thorlevins Henrik Schou - Matthias Thostrnp Hulegaard Zoh. Iac. Stub - Joh. Gerh. Stub - Joch. Hiort - Joh. Frid. Moller Biorn Christoph. Bsgh - Peter Joh. Vinberg Den ilte Andreas Hagerup Gyldenpalm Henr. Christian Selchan Frid. Lndv. Salihoug Anastatius Neess Thorsten Johnsen Joh. Peter Top - Anthon Martini - Frid. Christian Vierregaard Lauritz Sattrnp - Iac. Hegelund. Eegerod » Dernh. Frid- Reinike - Andreas Winding ' ^ e i'!Iau6. ^aucl illgucZ. I^guci illaucj. I^auci illaucl. I.zu6izsi. I^auc! iljgucl. ttaucl illauck. ^lauci iUsu6. contemn. I^auci illaucl. I^auclalz. I.su6ad. I^su6 I^guci illgucj. illau6. l-au6ali. l-suc^sb. I5nu6 illau6. ^on cnnremn, I^laucl Maucl. I^guc^ad. ^'Ilauc?. I^au6gl). iiiau6. I^gucl i'Uauck. cnnrcmn. I^suclalz. I^auclad. Af de Candidater som havde underkastet sig begge den philosophiffe Eramens Pryvex bleve folgende udmcerd'ede / ved at indkaldes for Censores og offentlig bcmmms Christen Scki^rrmg. Joh. Henrik 5Nohr. Caspar Gottfried Titche» Martin Vesierboe. Thomas Rudolph Thiele. Ssren Vay. Emanuel Tander. Bert. Cheistian Lndv. Miller. Svend Busch Bruun. i66 Frider. Christian Boserup. Georg Severin ZZoserup. Adam Wilbard Giahn. Andreas VVii.ding Sig'vard Zrgeiis Ivosoed. IV. RectoratetS Omskiftelse. (som blev s»rglemt i forige Hc^fte). ?^en 19de Innii d. ?s. nedlagde Hr. Dsctor og Professor 5lau? Frees -Horncma«! Nectorater ved Universitetet, og overleverede samme til Professor Jacob Dåden. V. Dodssald. ^ Octobcr dode Hr. Edvard Stsrm , en af vore forste gode Digtere, eflerat Smagen i Digtekonsien ved de siisnne Vitenssabers Selskabs Stiftelse, og ve? Tnllins og Evalds af dette Selssab frenururne Arbejder havde faaet en nye Skikkelse- Eli Deel af hans smaae Poesier ere samlede og ndgivne nuder Navn af lLUand Sivertsen i?75- Hans siorre Diete ere Brccger, Indfødsretten og Fabler sg Fortællinger, de forste gode Fabler i Gellerts Sinag vi l^ive pai Danl? efter inange ulykkelige For^sg. Som Digter har han. stillet sig selv sit Progncstikon i Indfødsretten med disse Ord: Ven visner ei , min Tiildings grønne Ixrands, ^Nin Hceder Dunriogs faaer, om just el Middags G'ands. Med Kisse Fortjenester af vcr skionne Litteratur- forbandt han den endnn sterre, ac !)«n ingen Paastand giorde paa Fi ri'.enester, var beffcden og noi>om, og tilbraqte'ine udste Lcveaar, under et jlrobeligk Legcms Byrde, med at bestyre en Underviisnings Anstalt, nden anden Belonning, end Ungdommens Kierlighed og taknemmelige Forceldres Bedrooelse over hans Hengang. ?sf den dans?e Tl'lsfuer No. 90 for d. A- erfares, ar denne yndede Digteres poe- tlste Arbeidcr sanileS i cn nye Udgave, soni besorges af Hr. Prof. Rahbek/ og ar Ind- -6? t«gtcrne af samme komme Digterens udkaarne Pleiessn Studenten Poul Rasnmsen til Fvrdcel. I samme Maaned d?de Hr. Prof. Peder Top Vvandal, i en Alder af 56 Aar. Han var l sin Ungdom en af vore travleste Oversettere, og ham have vi adskillige gode tydffe Skrifters, saasom af Gellert, Jerusalem og andre, ogsaa dramatiste Stykkers Omplantning paa dansk Grlind ar takke: ved hvilke han dog mere berigede Literaturen, end gavnede Sproget, cftcrsom han oversatte for at forticne sin Underholdning, og rm-.atte dcrfor arbeide med muligste Hastighed. Dog gav han sig ogsaa af med original Arbej- der. Hans dramanM Lorspg vare svage, og hcrdrcde mere hans Hicrte, end hans Nemmes Gaver. Hans vialigste V.erk er Lci?rivelse.'? over de paa Icegerspru'g ved N?lndeftene hudrede N7ce >ds Levnet; hulken han deg ikke tilendebragte. Eudstiont han fra sin f?rste Ungtom havde at k.?mpe med Trang og Armod, og ftlv i sin tiltagende Alder var aflagt med cn carvcUg L9n, som Amanuensis eller Undcrbibliothckar ved dct .bengel. Haandbibliothck, bragte ha!» dog cn Samlinq af danstc Skrifter fra de allerældste Tider af tiiveie, som ikke havde sin Lige, men som blev er Nov formuerne i den ulykkelige Christiansborgs Slots Ildebrand den 26de Febr. d. A., esterat Samleren selv mcd Nod var undgaacr Etrusccren Cassius's Skicebne. cjuein fninz elk elle libris^ve /aandffrift. Den kunde tiene ril Vejledning for andre, som havde Lyst at begynde en Ugesaadan Samling. — Forresten var Manden almindelig elffct formedelst sin Godhed, Tjenstfærdighed og Jovialitet. VI. Forandringer ved Universitetet. ^r Etatsråd og Professor Matthias S^torff er befalet at have Scede og Scemms i Consistcrium. Hr. Professor .suriz ^xriav!k!'r. Recen'oner tog's ikkun med, for at variere Indholdet, og ffaffc migLeilighes ti! at yttrc mine Tanker over et og andet, selv ofre til Journalens Hovedhensigt r,ml>s- rknde. Jeg for--on: kegles nied mig derom. 'Listige Skrifter kalder jeg da i Alnundelig- hed fa idanne, s om giore en stark Sensation i Puklikum, der v«re sig formedelst en nd- m^rlet (''rad af Sandhed, Lsrdom, Skarpsindighed, agte Vittighed, god Smag; ellee af sorz?de eilt, l.vad man v-' ftaecnedc i laiig Tid have veeret cm at bygge. Vlot faadanne Skrifter, som hverken levere noget be'"deligt BU rag til Kundskabs-og Oplysnings-Fon- det, heller ikke kunne vcrre farlige for dcn almindelige Tankemaade og Smag, vilde vare de, der ikke kunde henfsrcs under dcne Pradieament. Imidlertid tilstaaer jeg gierne, ut endogsaa af disse kunne undertiden looe nogle mcd undcr denne Rubrik, og at jeg kan gribe fe il af mere og mindre vigtige Skrifter, ja vel endog af dem som i ingen af de angivne Bemærkelser cre viguge. M-n det samme kan hendes Gudinden Minerva selv, at hun maae tage sig af Fosicre som ikke cre hende vårdige. Selv hos hende drive Venffab, For- legenhed, Lune, og Paatrwngcnhed deres Spil, eg luto. > S.'iadan en Vexelkalg cr den, snu nn.dcr Mcerkct ? har draget denne Ionrnal ve!> Haarene ind i dcn danikc Tilskuer , for at sige mig, at jeg havde recenseret et Skrift, som hverken var vigtig (vigtigt), dansk eller udkommet. Om Vigtigheden meener jeg at have sigt nok. Om Dnnssheten ssal jeg strax tale. Her snffcr jeg at vide, hvad det cr for et Skrift jeg har recenseret, som ikke cr udkommet. Sigtes dermed tit Hr. Bozenhardts Neise til Wien i ncesiforige Heefte, saa ligger vel den hele Misforstand deri, at Fars. har grebet feil af det rette Ord — faadanne Misgreb hendes vel endog: svede Skribenter — og sagt: udkommet — da han vilde sige: bekicndtgiort. Ud- kommet kan dog vel et Skrift siges, naar det cr trykt og ikkc supprimeret, hvad euteu der saa ikkun cr nddeelt som Mscr. for Venner, eller bekiendtgiort til Salg. ?^!en jnjc saa- dant Skrift, som cr udkommet, uden at vcere bekieildtgiort, qvalificerer sig snarest ril ar recenseres i en Ionrnal, som indssrcenkcr sig eftcr sin Plan til et lidet Anta! af Scriftcr, naar man finder noget deri, som er vard ar excerperes for Publikum, hvilket det irke kom- mer for Ame. Men jeg k.'mmcr til min anden svare Sond: dcn, at jeg har recenseret Skrifter som ikke cre d^nsse: atter tvertimod mit Lofte! — Da jeg i 7 Hsfter ikkun har recense« V ,76 ,,t " tvdssc Skrifter - latinsse afdanffe Forfattere vil man dog vel ikke have udeluk- ^ nemlig Grev Schmettau's politiste Drsmmerier, og den nys omtalte Rnse til ^icn- saa sigter Bebrejdelsen vel ikke saa meget til, at jeg har recenseret tydsse ^cnter, s m at jeg har recenseret dijsc. Havde jeg ; det Sted opfyldt mine Blade med Robe p.er- re's Rodomontader, eller St- Iust's Logne; man skulde ikke allene have ladet dlsse baa.e i ^ankemaade og Sprog udanske Ting passere, men vel endog h.ave vp.Met ung nå- lepude og hiemme for min Lriemodighed. - Skulde jeg forresten besove ae m.^.yk., «r 'eg l,ar recenseret 2 kydste Skrifter, hvoraf det ene lkke allene cr !^cv^t af en ..al.,. Man^ og oversat paa danff, men ogsaa destilleret af alle vore polittsse^knbenrer, og nasien blevet til deres symbolisse Bog; det andet ssrevet og udkommet l Danmaek, ogl.te ndkommcc uden som Mscr. for Venner? Alligevel maae jeg hsre denne Debrcidelse, ikke allene af hilnMmerva o »agt? Barn i denianste Til,'kuer, men ogsaa af en barmhjertig Skribent i det og pbyl-i.e 5Naaa?t'n for Septbr. d. A. Dog kommcr denne l et v:gugere belure, ftn. ^ a. >.r- svareVe til den theologisse Embedsexamen forulykkede Landidater imod det N)e0-c.g^se ^a- knket og mig Og dette Fors.ar fsrer han med saamegen Varme og Deekagel'.e. at ,eg b^srnater, jeg kunde imod min Villie have trykket ham paa er omt Sted , og ^ hau^eiv kunde vcere iblant de Forulykkede, som af Fortvivlet,e over at vare udelte fta „aar^ie.., have maattet grll'e til Skriverier. I det mindste, dersom man vilde U«tte fra dcn Uden Kundffab han r?bcr i Kirkehistorien, da han trender Lauder til den tiabevsdr^dres Orden, at han holder. deres Navn endog for . nl .)a!>v ^l-g. theologiffe Kundskaber, kunde man sinde nogen Grund for denne .^l?t^n.e. .^g ,aa so - tanker jeg ham saameget mindre, at han har opbudet al den p.nmpe armatur >oin va - bans Magt, for at forsvare en ham saa nærliggende Sag: non ^nara ?,/-?// ^ - euriere 6ilco, sagde fordum z.' armblcrtI gyed ^ ssi: erc,! Dido. ^)»en dette cr vel nok, og maaskee for meget om tisse Ubetydeligheder. Forresten «grer jeg at forfvlge den Vei jeg har begyndt, og lader Spyesiuerne svarme omlring nng, saameget de lyste. Fierde 5r.d?richs Historie, fsrste Deel, lste Stykke (nden Titel, Aarotal og Bog- trykker). ^ea tog dette vigtige Skrift i Homder ined det onrigtige Snffe, at jeg mantte sinde min- dre deri at dadle, end Christian den Femtes Historier ne givct mig Anlednmg n>. ,eg daabede det endog efter den Erklæring, Forfatteren Hr. Niegels havde giorr, at Unoreas ^.^l'cr. som har efterladt denne Konges Historie, eller dog en stor D.'-l deraf l Haand, Lrien :7cte, hvori han lader Hoicr fortcelle, at Charlotte Ama- lia var meg't ivri^ hengiv.n til den reformeerte Z!eligion, og gierne havde leet sme op'crrte i samme, naar ikke Koiigcloven og hendes Cgtestabscontract havde hindret det. Hvo!- den Note passer sig til den Text, maae Fors. vide. Videre sortcellcr^ han: at for et Sv-? '. S''s!) fik Prinds^n Cancellieraad (siden Geheimeraad) >^?ibe til Hovmester, og en vi? ^aosius, sordum Professor i Veltalenheden ved Academiet i Lund i Skaane, til Informator', oa ^eleegaer denne /.orlalning med et Citat af Hpier, hvo:i denne dog ikke s . er, at disse Mcend ble've Prindscn giv ae for et Syiik Skyld, men, at Kongen jorgede for, ar der ikke bleve satte andre Hovmestere og Vetientc hos hans Son, end saadanne, hos hvilke i Henseci'.dc ril Religionen in'et var at befragte. Denne CasstuS kalder H^ier (efter Hr. N s eget Citat; thi jeg finder intet derom hos mine Hoicre) cn fi'ttlg og lcrrd Mand; men Hr. N. skildrer ham som cn Forrcrder imod sit Fædreneland, som cn Mand vant ti! Teltenes vilde Smag, vant til at smigre de rNcegtlge,^ og i Korbch S Haand cn troe Medhielper til at danne cn monarkist Prinds, der tidlig stulde lcere: ac blot Fodselen giordc ham duelig til Kongevcrrdighcden. Hvad stal man to?me om en Mand, som vil ansees for at l)avc bygget nn Historie paa Hoicrs Grundvold, og dog vi- ger fra han: i saa vigtiae Ting, uden at slge Lceseren, hvad anden Authoticct han )ar, som fortiener mere at folges end Hoiers. >) 5>vorlra S. R. bar denne Konaes ttnOomShistone, skal leg ikke kunne ^ge. ^eq h»r z Gxemvlarer af hoiers baaildskrerne G^chichre Friedrich < es ^ lerren, lvilke all temmelig overeenstemmende, oa hvortil Originalen ventelig er de. d> t Kengel. tizdjke Laueeilies Archiv. Men all c begynde de forst 1"^. banS T.lttadel!. t>l Reaierinaen. Paa sidste Sted findes vel en haand!?reven HlstorI,? Calend^, ,-m kor«ttI v i..r den Sro'-m'egNIst- Ulonarch Fr.der.k- den Frerdes pr^^ nee o?Ren'ering efter D.^e. Maaneder og Aar sra »67. den l re c l l?.s. f^-s.n:ec af'O .'nei 0anili, 4de l^ecrie-^rer vedvar ^ue Sk» . M^u ubetydelige Tiua, s m denne Calenderssr.ver anforer, oq vnen brugbart: E!l:rS nce »er denne Paull. et Tageremster uber Chnstwm ^ a rw^d.g st« lebens- un» Remerunss-Geschlchr-, bvorl ikal fi«deS e» vidtlsst.o ?v Prints ZriderikSReise. 172 Det andet Hovedstykke fortæller Prindsen Udenl^ndoreise. Ogsaa denne Fortæl- ling beleegges med et Sted af Hsier, men som Hr. N, mere paroderer efter sin Viis, end folger. For Ex. Hoier ffal fortcelle: at Prindsen gik fra Toulon igiennem Lanauedoc og Gnienne ti! Vourdeaux, og derfra til de bedste fransse Snehav:,e 'Oest^'sterne. Men Hr. N. gisr sig lystig over, at Prindsen opholdt sig i Z Uger i Montpellier , og un- dcrviistes her i Ssevcrsenet ved Floden Lez» "Her (siger han) fandt Hofmanden dygtigere Folk i Navigationen end i Sschavnene Toulouse cg Vrcst, hvilke med deres Curiesueter ikke fortiente mere, end netop ar besees af disse seevklcge Tydstere". Hvorfra har Hr. N. denne og fiere saadanne Beretninger? Han ncrvn.r 49Vreve, som Marssale Hahn, der fnlgre Prindsen paa denne Reise, har efterladt os i Haandzkrift, strevne fra Ian. 1692, da Prindsen reiste »d, indtil April 169^, da ban kom hiem, og hvori han troeligcnmel- der Obcrkanun vjin^er Knuht alt hvad Kron^rindscn paaNeisen foretog sig. Har Hr. N. havt disse Vreve ved Haanden; hvi meddeler han os ikke Udtoge deraf: det var dog vig- tigt at riende den Mand, der skulde swre Prindsens Stilderingcr paa hans 5»cisc, og giere ham denne nyttia. Dog! "det var ubetydeligt" (sorsilkrer Hr. N. Side 1 8) "hvad Prindsen paa sin Udenlandsreise kunde lcere". Ha!l lader hani derfor far- om at besee lutter CuriMteter. "I Nom besaae Hahn og Fridcrich Pr.,x-tUcs's, Ccri'.uhs cg Tra- jans Lnriositetcr". Corinth kommer her curi-^st nok ind imeuem Prariteles og Trajan, og en Konst^er ved Siden af en Kaiser. "Til disse Curiositeter (leegger han til) regnedes da ogsaa Flaaden og Havnen i Toulon". — Alligevel glemmer han snart, at Prints?!! intet kunde lcere paa sin Neise, og lader ham ved sin Hiemkomst (Side 2;) have lart: "at Kiobenhavn, Slottet, Hoffet, Armeen og Flaaden fattedes meget for at ligne det han havde feet udenlands". Denne Lcerdom, tcenker ftg, var dog vel noget v«rd; ikke at tale om, "at Grevinde Velo (som han fortæller) havde l.vrt Fridcrich saal^des ar kiende hans egne Mangler, at han folede, hvormeget han trang!? til at lcere". En Lardoni, som snndel'g heiler ikke var at foragte, ifald det er 1'?.^>ientia urni-.a Kukiriz cgiuille; cg at det var hende der gav ham Smag paa Malerier og øgninger, og larte h^m at lruge Bygningsridset. Men faadanne Modsigelser cre noget sædvanligt hos dcn>:e Historieskri- ver"; i dem gisr han sig ffyldig ofre i et Aandedrc?t: for Cx. ester sin Hiemkomst (fortceuer han) maatte Friderich omgaaes sin Moder med megen Forsigtighed, "hun kund? jo let have erfaret Sonnens Kierlighed i Italien, hendes Frygt at har. skulde gaae over til den rom- merffe Kirke, giorde, at hun med Hosset var eenig i, at Prinds Fridcrich givtede sig )o for jo heller". Hvorpaa grundede sig da denne Frygt andct end just paa den Efterretning hun havde omZ hans Kierlighed i Italien til Grevinde V.lo, og hvorledes knnde dcnne Kierlighed lnnge blive hende ffiult, da Prindsen var omgivet af hendes Crcaturcr? Trcdie Hovedstykke handler om Prindsens Givtern»aa! og K.evnet so:n Rron, prinds. Ogsaa her meddeles nogle Steder, som siges at vare taane af Heu r, men hen- siengte under Texten, og brugte som nogle Modepradikanter bruge de bibelsse T?rt?r, hvilke de opleese for Ritualets Skyld , men siden intet videre bekamre sig om. Forresten bestaacr det meste i Deklamationer og Invectiver mod Adelen, som holdt Kronprindsen i en bestan- dig Afhængighed af Hoffet, fordi ingen af hans Faders Pndlingcr kem ved deres Herres Dod i saa kummerfulde Omstændigheder, at de behsvede at smigre sor Kronpnndsen, naar han kun ikke ester Lovens Strenghed vilde lade deres Opfsrsel undersøge. — Nogle af disse Invectiver mangle ikke Vittighed og sort Salt, sansom Side zl "Slcrgtffab, Deel- tagelse i Nan.rier havde af den hele Adel og C. r-stia s Hoskrub giort en Massa, der ge- raadede l Gicering, og truede en ung Herre med et Iordssicelv, m oversvemmcude Lava, t>» kMd-r.°rk?»!l-hM§ Tron«. sims han havde vov-'t at ford« n°z.l> af Adc,» v. soar. Dik cr !° nu bl-vcr ril -II Sandhed, i>r Air! er cn lanal >NI-/. ! Zhr-n-rn- n» N-ttkaffenh-d °ffen->ig Zi-gnss«b. «g al!-S-and.ttKttr>^ ? det Hele gwr mgenV:rknmg, fordi det ikke understes med Facta- der er lidet Historie; og tillige for den innrbane og ufine Tone, lwori dec ^or->r.ia^ sp«ndte eller ssieve Reflerioner, hvormed alt ledsages. - Overgas storke lom Konge, mdledes med disse Betragtninger: "Omst-udiahed.rne d?.medeTr^ i:c«). .^nud'.et var hans Lives Vane som KronLrini.6, tornefuldt vir ^o!"->s-^'<- 5 ^ ^ ^^"bl-vde-aldng'' - M«. de. »og .. MwS hm, bl«» K»«,e; og kan da iN«i.ms>-«t iM V« M^d!' h.- w. saadanae A!-an-sseal-d-e? "A Tanker denne Mangel har fodt af sig. ». HovedstyrcV' vegyuter d5 egentlig Rougens Historie m>'-, O-'.i-v xnd-r»a st-i!,!r»d-r s»m Koazc, m»« han udholde en stai-p'Calc-l.js.,kjo I - en 5«^ ' .dsie h»«. ViiSdominm fordrede as h-m,; MK. - ^ si '' s°?. « sier sig, vare metfoerdigt Rov? vidste vidste — ^-'srer.it de^ne Examen OmstKn s Eder, "de- ^-n-i' »W-; Z!..»d; Sdnnenbe,roede sig til ,«.. z-d-rm elssede Srai «. P?ag. 'i!q° -!> . Dri- o^ Skokke Lediggiiragi«; S?»»e» drak V>ia oq Vand sau> men, var meget tarvelig r Spise, recd daglig, ledsaget af sin 0vcrk.mumrj.mkcr, cnLiv- -74 an- »mmst°^"ro.lw; mn.br t«.« »i« ." «>?!?.'. ^..-- , vrensiffe Gesandts nnasre Datter; hvvrcm med. kv et i- ^ æderen t'l den prensiffe Statsminister Warteneleben. hvori han ^sger at un.?r.^ e!ut ^at'-rsEgtestab(ftm han kalder det) med Kongen. Men dette ^rev bw>er nftrst.^ lu t derved, at Forf. hat ssndt fremmede Data ,nd under Mut.,i..^ > ^ ^ fra ae 'blive den store Konge, ban havde Anl«g til at -'^eu..^ e..> .. ssulde ban maapee ikke vcsrct uheldig i at op'.-a.ie, dersom ban h^vio vlrst at a^nl e . .- nm g fra rhetcrist D-ciamation, sandfærdige Faeta fra overdrevne ^ar -..-atNt- ^ir.^r' 0;.cn'r.n «llcs mcu. r>vcr den idcliae blinde Allarm, c' r man moroer ?-g med l,^,,e S.'r.-aemer, eller man bliver uvillig over den tlendesu-e ^-:rs..?U... Kongen s. ^>. ^ ' ^ ^.. 'd .-">,relr-^r i Sold til Keiftren, Hoi.and og ^ngcland og t ^cr R-asdaler. Hr. R. kalder dette Nlcnncikchandcl med vcie siders bl5dl',ier:cde Eralcph:iosop''.r, ,on>u?e kinin-k< ^ l^e .>.>0. fl.-.e so- Penre, men vel kunne taale Nobeopi.rrcs dagllac ^eumic^-ss..., hv»... >-? ta^ e ,^>rcnd'q Strcncched *). Men denne Mennessebandel uno^y.oel han, l..e d rn s Sma?. "der aav Regenterne Ret ni pia vr.sse Aar .som Holl.ndene lu fremmede ^agtc^t bortforpagte deres Undersaatter". - I Christian den gennes H.stone maatte i7am Tin/n^ l^idcrncs ^->mag, men altina stalde belram s sra den n-rrv-e- r.nd'e Tids Svnepunkt — dccls mcd Adelens Excmpel, lvm lolgte jinco^lo> disse som Bescetning solge Jorden'. stnv.r saa-.dc-. s»m >-n -ng°^- m°» 5r. Si ..n ?.«..«?. Thi v-n,°». s^«-r R. w«-ia-s.nr »» ,s.r'. «>« »>.««» b-»ikk- .. °°«»° Eng°l--n!-r-nS »em md , s'» »d.» U»- k-w«. 5>»» d--/r .f h-"> ftw, »«» ° wmm°- di. I, Ex. P-rnon« Sccrrl-r S> 76: .It Konzin ^!» !si^ mra/.k.i str D-ttc rarE?r--lc! man s?,tc f-r R°b--?i»rcS M!>, nu da lians kand-amnd u- cl- °">aa I«, ba» St-!> i S-q.- «> - a.:reynne;ncr, og af den Aarsa-,; vude aiuees for at hade dUte uu ^ilc»ci ^ a ruaisvel vcrrc betenkt paa at forandre S^'oget. Compagnie Gsecadettcr, flue Matroser og aSe andre Folk som hsre til S^eetaken. C«? detterne ffiod i Kongens Ncervcerelse efter Skiven og kastede Grenater". Hr. R. lsgger til: Ficrde Christian havde ikke ladet det blive ved denne Constabelfcrrdighed: hen havde og sat deres Ssemandssab og hoiere Videuffaber paa Prsve; dog var Ficrde FriderichZ Vcynstring bedre end Rtllgeagteise og Forglemmelse". S. 77 ladcr han Enge!.?ndere» for.celle: "den «8de som var en Søndag, var Kongen i Kirken, sad i sin egen Stoel. herte Prædikenen, men fornærmede ikke de ?lfd.?dc ved despeliste Forandringer i de af dem for sig og Arvinger af Kirken lovligen tilkisbte Rettigheder". Enhver som kiender ^>r. Ns. Tone, seer set hvad der er af ham, og T>xten oplyses desuden ved solgende "Slette Christian befalede ved sin N^rvstel',e i St. Knud s Kirke,. ar d t af Ahlfcidterne betalte Capel ssnlde giores mindre, da d^.'t vzr for Ronge!igt for en Nndcrsiat. Lige- saa befalede H: N og, at e!t adelig Iomftue, der, d?d p.iu en Lystighed og begruven mc!z sin Kat, var udhuggen i Steen og l.n'f^rg.udt, st'.l!de over!'m?res med. sort Fernis. Hs». fcts Skinhellighed kunKe icre forbruge, at cn ugnSelig -0od i g et Umslendes Begravelse mankte forældes". » Endnu et S red S. 79: ' Man kun ikke noksom beundre Kongens Taaln'odighed ved denne Mynstriug, vedbliver Secreterren. Forst lod han Fodfolket mur« chcre Mand fer Mund fvrbi sig; siden lod han dem gisre deres Hveljer BataillonviiZ, derefter C.nn'zagnieviis, for ar bcdsmme Capttaincrnes Duelighed, og lceggz Marce til dem der bedst iagttoge deres Pligter; og endelig muatte de ffyde til Skiven. Kongen for- retter selv en Kr'.gsconnnissnrs Tiene re og iraaer i den st?rste Hede as Dagen 6 Timer uisbrudt ved denne Mynstring paa vild Mark". Og nu lcrgger Hr. N. til: dog, det er latterligt at dadle den PrindS, der vil tiende Tingene af "Tingen selv". Hvem dad- lede ham? mua mail lpbrge: hos Engclcen^eren er det en ganffe alvorlig Lovtale over den unge Konaes Taalmodighed. — Delte Aars Historie sluttes med en Betragtning over den ulige Maade, hvorpaa man behandlede Bonden i Holsteen og i Dannemark; "der (i Hol- steen) giorde man Bonden frie og staffede ham Eiendom *), forogede Kougens Indrcegrer og Folremcengden, forbedrede Agerbrnget og udbredre Oplysning, Frihed, Velstand" og Evne til at holde Misaar fra sig. Tverrimod hundlede man i Dannemark: ved summe runde Bord, i summe Collegii Stne, paa sam;ne Tid udsendtes Dorsth^d, Slavefaar, Usselhed, evig Armod og Modfaldenhed over Kronens Bonder, ved ut bortsalge dem som F^>e". Dog forsourer han denne Operation med Kongens srorc som tvang ham til at redde sin Credit og betale Gield med Bonder. "Men (tagger hun til) 6O Aars Fred og forogede Skatter ere ikke saadanne ublide Tider, som de Friderich styrede Riget i". Hvorledes ellers dei ne Krongodsernes Afhændelse til Proprietairer, eller i Forfatterens Sprog ' ril dristige Ladefogeder og Hskere, der betale Kongen den uste og ringe Kiobessil- lnrg med hans egne Skove", kan siges at vsre imod Rongc'oven, indseer leg ikke. Kon- geloven forbyder R zcts Eiendkles ?tdsplittelse og Frussillelse fra Rlget — ssisnr dette For- bud selv ikke siger meget, naar N?den er for Haanden — men ingenlunde deKongel. Do- muinecs Afståelse til Landets I '.dfoote. , Af de fslgends Aars Historie vil jeg ikkun nddrage et og andet. Aeg har allerede i nogle Exempler givet Anledning til at bemarke, hvor partiff Historieffriveren er i sin Dom om denne Konge, og tilboielig til at undffylde alle hans Feil, og ssrive dem paa Hvorledes kun deete bestaae med hvad som flges S. 114 : "dea davffe Adel kunde miste gn Dornedret, dm holsteenske lkke'V 176 fremmode AarsagerS, selv ban? UndfargrsscS Ncgnk^, hans Fnldkommenheder derimod paa l>ans egen. Saai-.dcS maa hans Dronning Lovise stedse nedsettes, for al undj?.>ide Kongens Ligegyldighed imod hende eg hanS Ustadighed i Eistov. Endogsaa hendes B?rns Sygelighed og tidlige Dsd maae liere til at undscytde ham. "Den 4de Marti: (for;a-lcv ban) dode hans sidste (vil sige: sidst fsdre) ni Maaneder gamle Ssn, Pru.dS Georg. Svaledes havde han. ingen »Glade af sine Vorn med Dronning Lovise. Krenprinvs Chci- stianc Helbred var endnn i hans ^re Aar saa ust..digat den langt fra ikke kunde opvakte noget stadigt Haav om ct langt Liv. Naar nu Bornene il !. kunde trekke ^ad^ecu til Mo- deren , eg h:-n for sin Person i alt giorde sig ubehagelig for sin Mand, hvor kunde ds Kicrlighedcn hos dette Egtcpar enten fersgcs eller vedvare?" Ja, for at sette Drænin- gens Person ret i Skygge, udkaster han (uden at Historien egent!.g giver nogen Anledning dertil) ct henrykkende Skildcrie af cn vis Grevinde Revenr'.au, som var givr in d Kon- gens Fortroelige og Ungdoms Vcn, Grcv lllorich Adolph Holsteen, som sor Grevinde Viere-ks Skvld maaite forlade Hoffet eg gaae ril Flensborg som amtmand. "Spilende var- heades Am?, hezzdeS Hund, rode hendes Kindcr, hvide hcndes Tander, kek- kede hendes Haar, rank hele hendcS Skabnii'.g, yi-dig bolgende hendes Var:n, behagelig hcndes Stemme, mandig hendes Gang, cedel hcnbeS Anstand, kort: hun var bsrigct med alle de Fnldkeu'.mu.hedcr hcndes Kisn bchsver, for at opvakke og vedligeholde Hm- hcd og Kierlighcd 0. s. v." ^). Og :ul, Dronningens Portrait ved Siden af delte, bvor assaldende? ".kongen (licd-^ dcr dct) snn var allei.c bundet til sin Lovisc, havde jo der knn nnnkke-^ine, cn smnk ^uud til al henrykke sin Sap.dseli.'hed. I'-'gcn rank Vext, ingen rai? Gang, ingcn indtagende Udtale, aldeles ingcn Kor. cller ^?>mled, in^cn G'.vcr til at tale Enrepa's levende Spl-og, hvcrkcn Vndighcd i Dands, Fardlghed i Musik, u'ler nogen anden Evne til d.-.gligen at kunde fernye Frideriehs astagcndc Ki-erligbed, giorde Looifc behagelig sor hcn- dcs Gcmahl; ci hcllcr årede hun : sin Mand, sin Vcn, sin Velgisrcr, sit Livs ccneste Glade". Denne Lyst til idelig af finde Fuldkommenheder og aldrig Fe-s, forleder ham oste, som den '.nedsatte Begicrligbcd i Femte Christians Historie, til Mvi sige! fer og Jnconse- avcnscr. Et Sted (S, 50) sot taller han, at Kongens lroe Ungdoms Vei; Un-ich Adolph Holsteen med cgcn og god Villte, forlod Hoffct og gi? fom Amen.v.uid ril Flenole-ra; et «ndct Sted (S. 9») at det ffecde for Grevinde Viererks Skyld, og at man ikte m-ae nndrc^ ovor, at Kottgcn, son: fsclte Eljcovs Ll-cn i al sin Styrre, mar.tte give eftcrfor denne og ladt Holsteen fare. — Ligeledes har han S. 97 fortalt, "at man ikke kan be- skylde Kongen for, at han valgte Tydj?cre til sin' Omgangsvenner eller ti vigtige E:n< di-dt-.mcsnd. Lcnthe, Wibe, Schcsicd, Krabbe, vare alle danske Mand, cg ^inant. mi- nister Ahlfcld var vel fsdt i Holsteen, men han hårde forladt sine vigtige Embeder vcd dcr 5)r. R. bcectter ' cn Note, at ban bar bisse Efterretninger oin Gce-'sj,^ Holsteen fra hendes Ka.! uncrpic.e, dcr barde tient hende i >6 Aar og dode sein Zergcmand Tellcsens Kctie ved G'abers.'. De^sem man ik.'e maatte slutte, at Feegema' d Teilesens Kene maae haoe rc?-ct tu Aars, da hun med eclte 5)r. R. diffc Esterrctiunaer, kunde man nasten falde paa den Tanke, at det havde vsret den smukke Kamm.'rv:gc han skildre- de, da han es Ideale: af Fruen , som han ventelig aldug har sect. 177 Hertugelige Hof, fordi dette Hof opkastede sig ti! Ficr.de af Dannemark". Dette lader han tit ar have glemt igien, naar han kommer til Side 114, hvor ^an fV'.'taller: "at Kongen betroede de>: hol^enske Ad^l dc vigtigsie Embeder". Mcn Sagen var: paa det fsrste S'cd faldt dec ham ind at give c,>. Rap ril "de meklenborgsse og hannoveransse Ministre, fom'stnlle see med frcmm.de Hine og bctiene sig af de Indftdte, der narre dem, fsrdi de i Kundstab om Landet ere tlog)»and (^ievorbene og > 2LO0 ?)lrcekkelige Forbcdringsmldler derimod . Men denne Erklæring, som H?ier anforcr, taler Hr. N. intet om, endffiont han dog siger sig at frlge Hsier i de>r norsie Neises Bestrirel^e. Ligeledes sorbigaaer !',an, l)vad Hsier fortceller om dcn ube;?riveliac ?>?tLic, jom Indbyggerne havde giort sig, for at lette Kongens Neise fra Trcnhicm over de stcile og ferfardclige Klipper Rcnneboe cg Dovre- sield, siden igicnnem den farliae Vei Hestekloven, lige til Greend^erne af det Aggerlniinke Stift. "For at udviide den meget sinale Vei ved Hesteklovcn paa Dovresield ^forrallcc han) havde man sprcenger Klipperne, og dertil berient sig af et af Hanibal for noglc IOOI Aar i ?llperne forftgt Konststykke, med langt iisrre Lykke, i det man giorde de r Veien staaende Klipper og Stene ret gloende ved cn sterrk antcendt Ald, ^oversste dem ikke som Hannibal, med IEdike, men med alnundelig Vand, hvorved stenen deels kæ - vedes as sig selv, deels blev saa jler, at den lod sig staae itu uden synderlig sic . ^ l en Naturelsker, som Hr. N., havde denne Omstændighed vcl sorrient ar bemander. --- Over Fvlgerne af den norj?e Neise udlader Hr. N. sig saaledes: Fridcrich b!cv da ovcrbcviist om, ar Norge ,^e var sza barbarisk , som man havde afmaler der for ham, men at der-var meaer at straffe oa opmnntre for en Konge, der selv vilde regier- . <.s.> ikke Hr. R. ved disse Ord selv erklærer Norge for det han vil fralegge der? Hvor der ^ snegct ar straffe og meget ar opmuntre, dcr er dog nok Culturen ikke bragt Nl nczeu derUg hoi Grad. i?3 17Q5. Her tales om Kongens Bestræbelser for Manufacturcrs og Fabrikers Op- komst; men ar disse vare lider frugtbringende for Lander, tilstaaer han dog, var en Fol '.? af Kongens overdrevne Sparsomhed, eller rettere Karrighed. Denne var og Aarsag til «r Flaaden forfaldt. Men Hr. N. ssger at ffiule denne Feil nnder tvetydige Udtryk. "I Aar (siger han S. liv) arbeidede Friderich med sin sædvanlige Sparsomhed pai Flaadens Opkomst. Alt vilde han giore for den, dog vilde- han ikke med rede Penge hielpe den til at forsyne sine Tsikuse og Tommerpladse med der Fornodne. Sseenroulleringsvcesenet forbedrede han. Ikke mindre Lodsvcesenct, men meest med gode Forordninger. Imidler- tid lod han Lodserne dog ikke lonnes sankedes, at de.mcd Fliid og ZErlighed kunde efrcr- konnne deres Pligter". 1706- Ved et dodeligt Spring fores Laftren fra Finantserne til Prcestetroen og den blinde Vcrlde, som denne da havde vidst at forgasse sig. Forordningen af 2den Octcbcr d. A. imod Separatister og Seclcrere paroderer han saaledcs : "at Gencralsijral, Præsi- dent, Borgemester og Bisp skulde forjage alle dem sra Dannemark, som troede r>cd cgne Sielskrcefter at opnaae nogen Hellighed/ da der i^c i Dannema-rk maattevc?re Sal!gl?ed og borgerlig Roe i andet, end i den uforandrede rene Augsborgste 2>e- kiendclse". Kongen, forsikkrer han derhos, var aldrig fornoict med denne den vcrdst^e Magts Ivcr imod formeente Vildfarende, og for ar godtgisre dette, forer han disse Hoiers Ord «n i en Note: "I Kirken var der 1706 nogen Uroelighed i Kiobenhavn. Nogle eenfcldige, veltænkende Borgere holdte nogle Prcedike^ og Bsnforsamlinqer, der bteve mistcenkelige for Prastcrne. En Borger, ved Navn Peder Svane, og Geheime- raad Plesses Hnushovmester Everhardi, vare de rneest bekiendte af disse. Men da den sidste udbredte nogle urigtige Sætninger, og de holdte deres Forsamlinger, medens Aften- fang varede, saa maatte han ikke alleneste forlade Landet, men det haarde Neliaion <5ict kom og ved denne Lejlighed ud efter Biffop Bornemans Tilffrndclft. Dette Edict giorde, saavel ilden- som indenlands, megen Opsigt, men Kongen be ^i^xde ler aldrig saalcdee, «t han overtalede sig til at taale, det i Strenghed blev exegvcrct". Hvor Hoier har sagt dette, ffal jeg ikke knnne sige; i de Exemplarer af Hoiers Histerie jrg har vcd Haanden, finder jeg om denne Sag intet andet end disse Ord (8de Bog §. 27) : "Wir scl.lie^en die- ses Buch mit der ehrerbietigen Erinnerung der preitzwnrdigsten Vorsorge, so Sclne Ma- jestæt vor die Nuhe der Evangelischen Kirchen in Ihren Neichen, nnd zn.- Vermeidung al^ ler gefahrlichen Irrthumer, fowohl als klaglichen Spalttmgen nnd Zancttreyen i!l dicsem Iahr crwiesen hat. Denn bloff in dieser christlichen Absicht ward die in dcnen Ec s s-cn dieser Neiche sckon festgestellete Grundregnl, da^ nieinind etwas der heiligen Schrist,.d der Angcbnrgischcn Confession zuwieder lanfendes sssenrlich lehreil, noeh mit Vcracl-nn.g des eingcfnhrten Gottes-Dienstes nnd des christlichen Predigr - Amts bes^ndere hcimliche Convenricula anstellen m6ge, durch ein Konigliches Mandat (den 2 Octobcr aber- mahls eingescharfet, wozu die von dem Copcnha^ischen Mu.istcrio angelrachte Bcschweh- rung die erste Veranlassung gegeben hat, dasi ilt dieftr volckreichen Statt sich ei: ge Son- »erlinge funden, die vor sich aus eigenen nat^rlichen Kraften eine velk^minkne He, li^keit zn erlangen sich getraueten, andre neben sich ver.ichtt'ttn, nnd d'ese ihre Irrihumer durch Anstellung verbotener Winckel-Versainmlnngen wciler att^znbrcirei: sncbr n. Wie nun diese Dinge freylich so wenig mit der chr.stlich.'n Lehre bestehei«! als ohne Stohrung dcr al- gemeinen zeitlichen Nuhe wciter einreizen konnten, so war die K^uigliche Anordnung desto preiHwkrdiger und vorsichtiger, da durch dieselbe, mit V'rmeyduiig allerley ausserhalbdes ?79 A??ichs damahls eing?rissener sectirischer Namen, gleichwohl vas bese an sich mir Naeh- !ruck verboten und abgestellet ist". ^ ' 1707 "Kongens Familiestilhed" — begynder dette ?lars Historie — "bl-v i dekte Aar atter en K-lde til Glade, thi han blev Fader til sin serste Darter Charlotte )l.nalia". Det er en Glemsonihed. Denne Prinds'sses Fodsel horer til det soregaaende^?tar, og Hr. R> bao!e der ogsaa (S-de 11 z) berettet samme. -- Hoffets Stilhed og Kongens Tungsmdicched i dem,e Periode udleder Fm-s. fra en Nest af ulmende El'kov, som Grevinde Vser.ck, hvis Plads ingen endnu havde kunnet opfylde hos ham, havde efterladt l hans Hierte. Deraf også 1 d>. nne "Prastegudssrygt", som opfyldte hans bedste Negieringstimer med O.uszrg for ledningers Omvendelse og Prasterrocus lldlredclse. Isår niaae Kongen hsre ilde for den Tid han hcnodstede med utallige Gange ar giennemsee 5g forbedre Forord- ningen af l ste August 1707, "for i tvende Ark at befale det omPrasters Eramina ogVo- cation, som, adlrdet efter Boastaven, lidet vilde have gavnet det Almindelige". Hr. N. erklærer al dnne Foranstaltning for nasten unyttig, og langt fra at kunne fortiene at for- eviges ved Medaill'r. Nemlig over denne Forordning blev slaget en Medaille med Kon- gens Brystbillede paa den en? Side, paa den anden Religionen, stSttende sig paa Haa- bets Anker, med et Kors i den venstre Haand, og med den hoire ofrende Nsgelse paa et 2llter til den treenige Gud, hvis Aie ovenfra bestraaler det. Deromkring dette Sprog af Mslachias: dic placedit vomino lacrilicium, og neden under : Lciick. cis 5a> cercjoribuz Kai. IVlVLLVII. "Propheten Malachias (siger Hr. N.) har forudsect i Aanden, at det vilde behage Gud, at de danffe lutherffe Praster kunde Wandals Hyvo- tyvssis, Bartholins Elementa, eller Masius's troe Lutherffhed udenad, for at faae I.au. cia'diUm til Att stats". Anderledes dommer Hsier om denne Forordning, og holder den, nasr en Wurtenbergisk af lige Indhold, ftr den grundigste Foranstaltning, som den Angsburgffe Consession kan roese sig af. 1708. Kongeloven tv>^'s, ja stikkes endog i Kobber. — Kongens Reise til Ita- lien i dette Aar havde Forf. et Sted (Side 124 og 125) Lyst til at udlede fra cn hemme- lig Tilboielighed til den rommers catholffe Gndsdvrkelse, hvllken blev understottet af hans davarende Fortroelige, forn mme'ig Grev Revenrlau, som holdtes for i Hiertet at vare Catholik. Mcil siden (Side l Z5) erklarer han atter, at Reisens Hovedoiemeed gik upaa- tvivleligen ene og aliene ud paa at ssge ??!oer;?ab — Midt i dette Aars Historie afbrydes det fsrste Haft?, og i naste Haste kommer Forf. ti! Fin-mtsernes, Handelens og Viden- stabernes Tllstaud i dlsse fsrste 8 Aar, men dette noder Rummet mig at opsctte til en an- den Gang. Veiledimg tl'l at lcrre det d.»nske Sprog — skreven for Ungdommen. Ribben- hav>» >794 ?)et er vanskeligt at sige, hvad Forfatterens Hensigt har vceret med denne Veiledntng. I(ke at h^n j? har erklarer sig herover i Fortalen; men hvad han siger derom, er ^aa ,,si.mlnml)5'.-.gn" e, at man ikke kan blive klog deraf. Han forraller os, at han so?n , og som det lader, meget lange, ft'reud g udgav min danffe Grammatik, havde der Her- sat at optegne udgive dc faac Grunde, han ved flittig Ardcide » sproget havde l 8O si'nlct sl'a — Det kan man da, som man vis, antage, enten for en Grammank i Svroaer, eller for ?lninc?rkninqer over Sproget, som hans Forsat rar at optegne og ud c^ve- meget eorrect er dette ikke udtrykt. Mm endeligcn udgav jeg min rcusonered: dansse Grammatik, og nu syntes hans Foretagende at v.-rre giorc al)cles unodvendlgt. ^m^dlertid saae ban snart, at faa betienre sig af inine Dejrrcrdc., >r : Hcnjeen.etl'. ^oroaets Renselse- Skal dette vcrre Defiiutioncn paa en Grammatik, da cr >.cn tcm- melia inadaqvat. Sprogets Renselse vedkommer mindre Sproglærers end Scribente i oa Ordbogssriveren; han kan i det hoieste giere Skribenren opma-rr>o!N derpaa. Hal saae at de fleste offentlige Skribenter endnu stedse vedbleve at give lige Prsver paa^Uor- dentliahcd og Ukyndighed i Sproget. Han mistvivlede derfor om, at kunne nytte ^pro- a't paa den Maade jeg havde sogt at nytte det, og udtankre derfor e>, anden ti at iidbrcde Sprogkundskab, som var at lade den kommende Sla>gt nyde dcn Uiligycd til a. k;cnde sit Sprog, som dcn ncervcerende ikke havde villet benyrte sig af. Forend jeg prsver dette underlige Naisonnement, maae jeg bemærke, at det endda tkke cr saa faa, der have betient sig af min danffe Grammatik, som kan sees af dcn der- over givne Forklaring i Fortalen til det 2dcr Oplag af samme, hvor >'3 ul^ge har angrve. Aarsaaerne, hvorfor de til en vis Sprogbrug eller Sprogmisbrug vanre Skibentc^, end- va de som have kiendt og maaffee samtnkt dens Regler, dog ikke med nogen eztamighed l'ave sulat dem. — Men hvad cr det for en and-n Vci, denne Forf. har valgt t>! at be- fordre Sprogrigtighed, end dcn jeg har betraadt? — Han har arbeidet for d^en uldom- mende Slcrgt, det er: han har ssrevet en ^eiiednmg : det dantre «prc»g l.l»g- dommev. — Men har jeg da med min Grammatik ingen Heii^gt havt ril Ungdommer . Kan oq bsr jeg ikke antage, at mange m,ge Menuener ere blevne og endnu blrve aborre esrcr samme? og haabe at see Ft-ngterne deraf i cn storre Om,org for Sprogrigtighed yov de" kommcnde Slcegt? Skulde en fornuftig Larer ikke Vide, hvad der i en fukflanoig og railonnerct Grammatik skikker sig for Bsrns Fatteevne, cg forstaae at ud rage det for dem tjenligste, uden at forvirre dcm ved Undtagelser, elicr ar gaac dyb! mcd dun ind i Sprogets Fiinheder? ^ea har i Fortalen til det fsrste Oplag af min Grammatik sagt, at naar jcg mcnko- de m n Sproglcere blev authoriseret vcd Skribenternes og Skriverstuernes Forcen,ng om ar'solge den, vilde jeg ved et meget korr Udrog deraf, som blor ssulde mdcholde -i^s^r g P'radiamaca, give Ungdommen en Sprogsoiikrift i H«?ndcr, irm den » ^ Skriverstolerne kunde holdes til at fslge. Men i der senere Oplag taler jeg n.tet om sa^anr cr Udtog. Deraf flutter Forf., at jeg har opgivet det aloelos, og holvcr sig saa- incact mere bcrcttiget til at fremkomme mcd sin Velledmng. — ^eg vi! paa ^erre Sled ikke underwge, hvorvidt en Fremmed kunde have Net til, nden mtt Vidende og mm ^t- lie' at qiore et Udtog af min Grammatik; allerhelst da jeg nylig har ladet bejorge ct^nyt Qvlaa paa rooo Exemplarer af samme, hvoraf endnu henimod 702 ligge iqelgte. ...cn A lineaet kuade han dog see af hvad jeg paa ovFnanforte St'd har sagr om Nodvcn.-gde- ^'n as at i rdfsre en aurhorisetet Grammatik i vore Piaessolcr, naar vi jra. vente at saae noaen Ovcrecnstcmm'lse i vor Sprogrigtighed, at jeg holdr saadant er Udtog endl>n ser a knumc f.r tidlig, og at, naar Tiden kon?, som jeg rroer er, naar R-giermgen bliver sar- med Almuessolernes Ncsorm, den korre Sprogloere da burde vare stemplet med laa- danne Mcends Authoritet, som vare bek-endre i Publieum for baade ar have ssrevet meget j Sproget, og at have studeret det mcd Kritik. Og ffulde jeg da til dm Tid have U)st og Kræfter ti! at paatage mig saadant et Arbeide, burde jeg dog vel vente al vare nocm narmere dertil end enhver anden. Imidlertid vil jeg ingenlunde sraraade Ungdommen at betiene sig af denne V>'iled- ning. Mcn det cr dog ikke den Sproglare for Skolerne, som jeg paa ovenmeldte Sted har havt i Tanker og bejkrcvet. Det er endnu altid en privat Mands Arbeide og enpri. var Mands, som ingen kiender, eller veed hvad Paastand han kan gisre paa at vare Sproa- larer. Af den allerfsrste Periode i Fortalen stal man ikke stutte, at han har stor Anelse i at skrive Sproget; og c f den Roes han sammesteds tillagger Corrccteurcn af wn'Kø- benhavnske larde Tidende, for at vare iblant de Skribenter, dcr svnes at have studeret Sproget med Crit-que og der allevegne ere sig selv lige, hvilken Overbeviisning han ikke har om Landets ovrige kritiske Skribenter — af denne Noes, siqcr jeg, stal man ikke blive meget klog paa, hvad han forstaaer ved at skrive Sproget med Kritik, eller ac vare sig selv liig. Forstaaer han derved blot, at vare overeenstemmende i Retskrivningen, sa.>. vitser dctte Sted strax, at han selv ikke har giort meget af at naae denne Roes. Men naar da endelig Forfatteren vilde gisre et Udtog af min Grammatik,' og ikke kunde lade det beroe, indri! jeg selv fandt det vare Tid at lagge Haand derpaa; saa burde han have fulgt mig ganske, for ikke at forvirre dem, som nu ere vante til mit Foredrag, hvilket Antal, efter det som er sagt, ikke kan vare saa ringe. Han siger vel, at han har fulgt mig i det Vcrsentligsiemen han afviger dog strax fra mig, i Henseende til Arti- klernes Antal, hvoriblrmt han satter den og dct, hvilket jeg gior til et'demonstrativ Pro- ncmm; videre i Henseende til Substantivernes Decl'nation, kvoraf han gisr 4, i det Sted jeg ikkun antager een; og endelig i Henseende til Kasns, hvoraf han i nogl/Decli- nationer antager 5, i andre 6, fordi de franske have ligesaa mange, uden at berank^ at dct franske Sprog er dannet af det latinske, og at de franske Kasus ikke ere andet en/for- darvede latinsse Propositioner, hvilke vort Sprog, der har en ganske anden Oprindelse, kiender int.t til. Dog om Rigtigheden eller Urigtigheden i disse og andre Afvigelser er her ikke Sted at tale. Denne Underssgelse bliver det Tid at anstille, naar engang en amhoriscrct dansk Sproglare stal indfsres i vore Almueskoler. Da vil det blive min Pligt, ifald dcrte Arbeide betroes mig, at betiene mig af alt dct som offentlig eller n. jvat kan vare med Grund erindret imod min raisonerede Grammatik; hvor da fornemmes vil komme i Betragtning, hvad som er blevet erindret af Recensenten i de R-?benh^tti?e lcerdc Efterretninger for forrige Aar, der med saa megen Fliid, Indsigt i Sproget oa Iver for dets Regclrethcd har bedsmt mit grammatikalske Arbeide. Det er aksaa lanat fra, jeg vilde paastaae,at min Grammatik ikke kunde modtage Forbedringer, og ikke burde for- bedres, fsrend den som almindelig Sprogøre skal indfsres i Skolerne. Men der troer j^g dog at kunne forlange, at naar en Mand, uden at navne sig, og alrsaa uden Amtw- ritet, gisr et Udtog af samme, bsr han fslge den i Alt. ' . Hr. Prof Lous's Svar paa en Recension i difft Blade over hans ForsSq oa fund til den teoretiske riavigqtions Udvidelse. ^ ^ Den Nec-nsion, ftm i Kisbenhavns Universitets-Journal 1794, andet 6afte. er ind- ry^et vvcr mu lille Skrist: Forssg og Paafund, sigtende til den theorctijkeNavigations- Uovudcl,^ - -- cr med saa megen Kuudskab og Godhtd forfattet, at jeg ikke kan andet end lM!.. i-le^vned og Erkiendtlighed deraf erfare, at mine vedvarende Bestræbelser for m s remme dc s; u)eoreuske Styrmands-Konstes Opkomst iblant mine Landsmand, skeer til- ? ?2 herlig Net. ^.ea troer heller ikke, at sige for meget med at paastaae, at, naar det Til- lag tilMaruuCalenderen, som nu er under Trykken, udkommer, ss.il intet fattes st-rden Danste Soemand, at han jo, forsynet med de danste St>. rmandsboger, med de af m-.g tilforn opfundne og disse nn forestagne Instrumenter, desuden med en ^aurica'-^'n-nIuac stal vare i Stand'ril om Dag-n eller Natten, med eller uden Horizont, saa ofre de kun- inelste Lys ere ti'syne, ar vide sin vaavarende Brede ogLangde, og at altsaa den Plan, som'jeg i zo Aar har hensiatet og arbcidct til, nu er fuldfort. Men Neceiistonen i'-'de- hilder dog tillige sa^danne Ting, .som fordre Besvaring og Oplysning, og hvis B^rigtl- qelse kan for Fruntiden have virkelig ?i!ytte. — Historien og Opr:nde!)en ae de dau.Z.e Sse-Kaarter over Kattegattet og Hfterssen er ikke deri retteligen lagre for Dagen, og de Soe-Opmaalinger, son, fra Aar 1762 til 68 efter dcr Kongel.^Adnuralitet? Ordre og Foranstaltning af min Broder og de med ham beordrede Herrer ^Se-^-Necrer lteve for- rettede, ere aldeles ikke ommeldte, da dog dette deres viatige, moisommelige og tillige nkiaatige Longemetris?e Arbeid visselig fortiener al Pu'.'llkunis '^Ucljog ^a jeg n'nu-.ugeu uden samme stulde have kunnet sr n brinzc mine ndaivne Kaarrer. De d..nsse Soe--^om.- xasser hvormed disse Opmaalincer gansse og aldeles b'ere giore, ere der- nedsatte under deres rette Vard, og vore Sce-Maalcre stulde derved lettelig Il edes ttt ar farte mere Mistroe ri! deres B rug end de scrtiene. Endelig bar man c> lastet Tvivl cm mine ; ye rcse.gne Insirumenters Brugbarbcd og Nsiagtiahed, join jeg trcer, ingen, der .- ir Erfaring af Sse-Instrumenters Brug i er bevo?a>-ligt Sl.-.b paa er nr^-ligt >yav, kan bi- falde. — Disse Skvflgcr f?al jca ssee at fortrivc, og uden NiN:dste eeryd lj.s ^.'!rei>e (som i Slriidrffriftcr nu omstunder desvarre cr alt s.r »neg t ?>.''ooc) 'r' eene mig med min Recensent til venssaoeligen at udleed?, og, om mueiigt, ja sjette Sa'.idy^dcn. S se'Com passet har fra de aldste Tider vieret anject, son: det egentlige Instrument for Soe^Ik r.l ar opmaale Koster og omligaende Grunde. Udi de bedste engelske og hol- > la'idffe Authorer fra forgangne og i dette Aar! in^ red^findrs Anvitsn-nger nor til at bruge det med sisrsie Fordeel. "Forrige Professor i Eottingen l'^nrl^i, een as Trdfllnnds yp- perliae Geometrer og Landmaalere, havde cntog fer det »amms lom ct nmng: oa i^N'.auge Tilfalde frem for andre fortrinligt Landmaalings ^nserniuent u.-eget f.rteelagt'.ae panter, ^ans 0rd cre sslaende: "at Cempasset er i mange TUs-lde i Planemetrieu et N'.agcslgt og bcavcmr V«rkt0i; at tct fordrer ikke Perling til de bageste Stationer, men are.eiieer mi- mer frem ad, da Meridianen udgior bestandige« det ecne Becn af ^in.ke'en; eu.d-.--g at der i Skove, langs bratte Strandkanter og paa Stader, hvor Suu.et ei er jrit, naj^n af atle an!re Instrumenter kan ailene tiene formedelst de alt for lorte ^.-'cn-r^r og mange for Udsigten forekommende Hindringer". Har dette varet auid tn.orn !.en aiinn.- dei!ge Tanke om Compasscr, saa maatre samme meget mere gielde nu, e?rer at o et l>v cs cr braat lil den Fuldkommenhed, at dets Viisning cr f-kker paa >5 Minuter nar. er bar oa virkelig, naar tet allene bruges med Overlag og Fornaii-ch-.d .lM? en tog ve.-- er- bvcrt'andet geographiff Instrument cr nsdvendig) en rilstrakkelig Nigttghed ,er-a' anaage med paalidelig Noiaarighed enhver Kyst og Strandkant. Recentens ^.unn.ei...''^. g imell m Compasser og Astrolabiet eller EkstromS Cirklen cr .ngcnl-.mde r»gt:g. ^ d" rietigcn brr sammenlignes, bar jea al!,rede vnst i mit Skrift^tam">a ex!,^m n. toruin ael <^-ec. fra paa. "9 kil ^5. Mit ^°>cvil. t l k^rtelia iaientage: Hvad enten det kommer an paa at aflaage en vtdtlsftiq lang kant el!.n'cn Kvst og Omkre-s af en omfledt De med sine Bueter og Grunde .! ---u e ' ud til Ssev, e^ler ac bestemme en Pladses rette Beliggenhed ; Brede og Langde, jaapaa- 15? ftaaer jeg, at Opmaalings Ccmpasset m.'ae give Udstå g? t meget ncermende sia Sandved or til hvad cr Aftrolab vilde give. Ieq ftuer ril Excmpel: ar i den Nakke af 6-^r'an'ler (,om den Schenmarksse Opmaling fra Lunds Observatorio til Stromstad bestod a'V^ar begaaet cn tilgivclig Feil i den opmålte Grundlinie imellem Feellc? og Aagaards Ovarn af 2O Fod for lider og i den ssrste Triangel, ar een af Siderne afveeg fra Meridiamn ^ M' nuter for meget til Vester, saa vilde denne lille Feil indfiyte paa hele Triangel-Snluen faa ar Strsmstad kcm til at ligge K6o Fod for Sndliq og 7Zo Fod for Vestlig <'ad os nu jette, at de 27 Hovedlinier imel.'cin Lund og Srrcmstad bleve med Lo^linen u-mi'alt" cg ved Compasscr afpeylcde (jec>. antager, ar Landet var jcrvnt og Sag^n mu^lia) -r d-r da ikke efter alle Probal ilitetS Lcve rimeligt, at den Feil af «)' i Courfen af bv-r ^ ne'linie vil paa alle 27 gaae fnart ti! Asters, snact t-.l Vesters, og ar Fcilen i Dtstanrsen snart v^l vare for meget, snart for lidet, s.a at den endeliae Fe^l tilsidst mppe stulde o"eraiae dcn f?r omtalte ved den Scker.marksse Methode. Ligeledes ved at ovmaale oa afpeule Srran^anten as cn De, snude dcn eene -'^il afhielpe den anden, saa at Opmaattngei' n i Afjatningen meget nar na ne ende i samme Punct, h^or den var beaundt fra ",ea t>r- ter dernsst, at et Sted, hv:s Beliggenhed man ikke veed, ffulde best. mmcs ved fw-plad- ser rundt omkring, som n5ie v re aflagte. For Ex. Syderbierget paa An!,o.> derson. man jra jamme pei!cde N' d Compasset til Gerild K., Grenaae, ^ ssel - Aeil" Kullons Fyr--»g ,aa manze Stced.r, som vare synlige, troer jeg denne Pladses r-t're Lage paa nemmeste Maa^e skulde ku.-,nc bei-emmes. Thi lad va-re, ar i hver Veylina var -u Feil af 15 Mlnnrer, faa vilde d:?se Penlinger samles i er Num afl)Sist^-'af en Fierdina Vei, og iuiar Midten toges af dette Nim, vilde man komme Sandheden m^aer n-r Hvorledes Syderburgct paa Anholt er forbunden med den geograplMe Ovmaalina'af^.,d- sse-Kysten, veed jeg ltke. Formodentlig cr i> t steet ved den Basis imellem Gerild--Kli-.r og VteemKrog, som er ilke meget over Miil. Dersom der nu i de tvende Vinkl e som man med Ckstroms Instrument har taget til Signalet paa Anholt, cr indloben'm ^ei af 2 Minuter, jaa vilde dcn forvolde cn Usikkerhed i Distantsen af 4 Fierdina Vei ^llt aa ve, ar ftrbmde Anholr med Ivdste-Kysten paa denne Maade, kunde just Udlobs ligeså stor Zeil, jom paa den anden Maade ved Peyl-Compassce *)'. . kan ikke her tuoagehelde mine Tvivssmaal, airiaaende Anholts Belia.' man m. o-, troer, ev paa det nsiaqtiaste bekiendt. I mit voxeude Kaart O',!la.it>? , Mul. I 'nit platte Ksart af 1776 cr den samme ic>z Miil. I det samme forbedret a> ,"9^ er dcn ogsaa Miil. Men i det nye udkomne platte Kaart fra » d« km«. ». Ri«. Slt-r SK. P.°f-sso. P " fta tzogkullcu (uden Toivl) til Syderbierget, var deu^ Cour- 5)uk fra 54 «... »«w-» kom .i. /».AS' Da hans Pei)l.na t>l Hassel Sen fra tzegkul er aldeles rintia, som toa.» . -i-ld med samme instrument, cr det ikke at formod-, at'dm for're kund/?-^ r G ad^som den maatte, om Anholt liqg r saaledes tom i ^ Ka-u-t. Jeg har derfor en grundet Formodning om, at om dennes . dit ?k kande, -rcrt>lS»d..di-rs«0 d-n ^ ^ SstliZ, hvilket vel var van'dt fra Landet felv ved faa man,?^ i84 Da der i Aarct i/6z blev givet bs? Ordre, at de danffe Strandkanter ni'd deres ^-erora'ndsende Grunde, Indlsb c-a Havne ;?ulde med Fliid opmaales og opl:ddes, ic.n l min Sal. Faders oz Command. >V^sr-lLf5 Tid n-g-t lidct var begyndt vaa, og m:t Embede forbandt mig til at vare paa Raad med om den bcd^e og nemm ^' ?.>cetyeoe og de nkkerste Instrumenter, for at Zlrbeider maatte fortsettes nogenlunde hurt'.gcn og dog vaalidcliaen, indfase jeg, overbeviist ved ovenstaaende her anforte Grunde, ac oa Loglincn vare de nemmeste Midler ril at naae det forfatte ^oi.ined; w'N at ^cmpa,;et ,w- burde nndergaae en total Forbedring, efterdi det den Gang hvcrren her elkr uoen^udS forfærdigedes efter de rette Grunde, og derfor senede overmaade ^urmny og c-:.. foranledigede mig til at trange ind i Theorien af dette ^aa v-gtige V^rctol, fast-ett^. n- dene, hvorefter det burde indrettes, og den Grad nf Nmagngycd, lom ,.aa. ^ u kolnment, dermed kan opnaaes, og at aive Modellen eller og lade dem under m-.n Opsigt toi- W'diges Kf Styre-, Vcyl-, Azemuth- og Opmaalings.Compasset, YvUket aliiammenM-st ' . Skrift >767 ').°S sld°" «« '77,Tryttm b°- kiendtgiort, hvilke tvende Skrifter have havr Kiendcres alm.noclge Btfald. 5>^d disse Instrumenter fortsatte Hr. Comre-AUniral l^us sine Opmaalmger fra Aar l/02 ril 68, tilligemed de Herrer Officerer og ^o"unan^ur-^apuamer oq >ViL,an^r, som vare een efter en anden hans H.'^hiclpere. ^De c.maa- lede o/affa-gde dcn Sicellandsse, Msenffe, Falsterffe og Laalandffe ^n-andrant, begyn- h.„d. .ra Amager af, hvor de gamle Arbeider tilforn havde sluppet, og endende ved Gu d- (Sydbukken af Langeland) og Femeren og Heillgenkaven » Hofsrccn. n.. lU? ai'e n-a Landct sra Soen synlige Kirker, Hoye og ^se-Virker, oa oplovdc^e m.d a ^liid o-.' Noiagtiskcd Land-Grundene til flere M.le ud ti! Sses, deels ved parade s-ittier esrer tvende paa Stranden opreiste Vagern, decls eg iblant ai,->- Farv-nd-I im-ll-n, Gill-lm- ol, Cr°nl-cra (Tl^gicn d- ,-l- imam. Sw».»,d «q Sk--« fta E.«»5°r« til imcll m Am.vr «».vb«»e mrd dm kidlil «»ekimdt«SI>M--Zimtt, dc.n °mkci.,g Giss-r-R-.», «-?.«»« imrll.m A »M "''"l-" «« W ? A«s Dd st«r.«g l'M'dms ft ° /?^w.'kVx«d linder hos os foretoges, nemlig fra Aar 1760 af vm ^ct ^ ^ ' s>^,!?en tsrer hoi Ordre ved cn Triaugkl-Suite asiagde de Wkaanssc og halla^st. de S"en?e handlinger for Aar l?74 siden blev indfort. Da -eg var saa yrke.^ ut bc- k nm. Mn-^-7Sy^n C p - °f drn b->. «>kr«r'»" Hr- Pr«"«« w vd « w«».k ml« ,-d C°.r.sp».,d-»-- «I dn. Or!»c.»m.. i.g d-r.m . s...ml., i Swnd l.l fo.m->-lft »»snldmd.« ^ !>-»id'c>pm.icIlu«, mm i Hmi-indc l,l di v.. .^ml.o-Se »-) »o««s» til «t nyt Mii»iis>il»<>« "7 -7- t>l ^ ^ta'Ngt!'. .^iiobenhava I »sni I2M nZ!ilico expcrimentoru n 7.<1 Lsm?aau:n^ s>..i c..liU ^ t. >. ^ rxpIviZnci«m rci-.-esti > sccsmmv^an^nm, »r vii inm msZi.erlcs^um e " -» T^!m->!^lsm sfe-ianrium. ll-it'niX ,77^ !85 Observationer og andre Skipper-Efterretninger og gamle Kaarter at forfærdige og udgive 1770 et gen ral vo.rende Kaart over Kattegattet og Ssterssen. Saasom dette sor sin Storhed var mindre beqvcmr for de Socfarende, ndgav jeg forst i Aaret 1776 er plat Kaarr over Kattegattet, og et andet over-Astersen, endnu begge grundede fem det forste, allene paa de Danste Soe-Opmaalinger og den Svenffe Triangi-l-Suite. Thi det Dan- ffe geographij?e Kaarr Arbeide, som begyndte forst 1765 , vidste jeg i Aaret »769 ster in- tet af, rroer ikke l)c!ler, ar det den Gang var avanferer lamgere end ril Siallands Opmaa- ling, ligesom dcr 80ge Ficrdedeel af Sicelland fra Kiogebugr til Moen udkom Aaret der- efter 1770, og det over Moen, Falster og Laaland i 1776. At mine trende udgivne Soekaart hos de Soesarende strax vandt saa meg^n Bifald og Tlltroe, har jeg derfor al- lcne de danffe Soe-Opmaalinger og dct 8c^enui2rl;ffe Sse-Opmailing med de nu publicerede geographiffe Kaarter over 80 De!en af Sicrlland, Moen, Falster og Laaland, og fandtes.der da en saa fuldkom- men Overeens'rq-mvelse, at man virkelig maae forundre sig, at tvende saa forffiellige Maa- lings-Maader kunde give saa lige Udftag« — Fra Amager af ril Gisser Hnk folges hver Bugt og hver Laud-Odde i begge Kaarter saa nsie, som en Copie sin Original. Fra Gisser rnndt om Falsters og Laalands Strander er samme Liighed. Hver Pynt ligger i den eene Opmaaiing just pa'> sainn-.e Brede som i den anden; men i Henseende ril Lcengden trskkcr Sse-O> maalin'.en sia qanste lidct Kster efter fra der. Geographiffe, saa at Gisser- Hu?k>n ligger noget over i Minut, og Albuen i Laaland z' i Langde meer Astlig i Sse- Opmaalingen end i d?n Gcograph'.ffe. Dette er p/la saa lang en Di stans en saare ringe T;ng, oq cr det vanffcligt tilvi^V at sige, hvilket er det rette. Er Fcilcn virkelig i Sse- Opmaalmgen, (som n?an formatelst de gcographil?e Kaarters Noiagtighed bsr troe) da er det meget nmcliit, den ! >-> al!>n-e re-ser sia afCompasscts Misviisnin^. Thi endffisnt den. ved MiSoiisnings Iiistrunientet lned stvrste Fliid ridt nok blev nnderssgt, er dct dog um:>li^t saa noic- at vide den Middel-MisviiSning for hele Strcekningen, som Peylin- gerne burde varet for''etrcde m.ed, siden den, som be^iei dt, kan variere flere Minuter hver Dag va Time p ia Dagen. Om Mii del'Misviisnii gen ikkun antages 29 Minurer af en Gr.'d for stor, 'de saadant allene forvolde, at hele Opmaalingen fortrak sig denne lille Feil form'get til S 'erS.. Overalt cr dog Fordellen saa liden, at man gierne kan siae, at bcgge.Opmaalingcr ere ovcreenSstemmende. Da jeg havde forvisset mig om denne Overensstemmelse, be^ ldte jeg alt det ved Soe-Opmaalingerne bekiendtgiorte, menlaante as de geograpl, ?e Kvarter Contou. en af alle de skrige Lande og Her, hvorved detteKaart i Henseende til Landci es Oamielse cg Lage sik ncrjren en uforbederlig Rigtighed. KuNs Anholts Beliggenhed kaldle jeg selv i dct lid't 1791 lidgivne Skrift endnu problema- tisk, og Snsk^de den narm re l'csicmt. Dette cr ffeet siden, ved det Landers Dannelse og Forkla inq Grundene, hvorpaa de af mig fra A. 1770 forfattede danjke Soe- Kaarrcr be^oe, hvad deri cr fastsat, og hvad endnu kunde noiere bcssenunes. Kisben- harn 1771. Aa i86 Situation cr af Hr. Justitsraad LuMe i den nye Samsing af Videnskabs Selffabets Skrifter pag. 52Y bekiendtgiort, og Knobens Sammenhang mcd Landet noiagtigen af ^>r. Capitain ^ardoe cr nnderssgt og oploddet. Dcr fejler nu intet for at giore Katte- qattet for Soemanden fuldkommen bekiendt, end at det fiittigen oploddes, hvormed de Herrer 6rud og saldos med faa megen Bersmmelse har giort Begyndelsen. — Det behs- ves ikke, at man denne hydrographisse Mcth.deS NSlagtighcd ana^aende stal (som Hr. Re- censenten behager at sige) troe mig paa mit Ord. Mit Charteqve-Kaarl, som jeg forfær- digede A. »769, forend jeg kiendte det mindste til det geographisse Opmaalings^Vark, kan overbeviise enhver, som forlanger at see det, derom. Hr. Recensenten kan ikke fore- stille sig, hoorledeS det cr mueligt. Jeg forestiller mig Sagen (hvis Mnelighed, nu den ligger i de dansse Sse Kaarter selv klar for alles Ame, ikke kan benagtes) saaledes: Ef- terdi det er saa ovcrmaade let med Peyl-Compasset at tage en Peyling fra den magnetiske Meridian, og tegne den op, at man i nogle faa Minuter k.m vel Optage ioo saadanne »undt omkring til de synlige Objecter, saa kan disse ved saa mange Krydsninger og Frcm- vg TilbagePcylinger verificere sig indbyrdes, saa at, endss^nt hverPeyling kan feile i^, maae Sandheden dog tilsidst meget nar udkomme. Ligesaa med Loglinien, dcr er oprullet paa en Haspe, som til Soes. Naar den underssges hver Morgen, forMaalingen ssecr, om den har indkrympct eller sirakt sig, »g derefter i den maalte Distants giores Tillag eller Aforag, vil hver opmaalt Line meget lidct fcile; og da saadan Feil i mange looc? maae uendelig, snart til det mere, snart iil det mindre, variere, maae disse Feil com- pensere og afhielpe hinanden, saa det rette i «t hcelt Landssabs Opmaaling dog tilsidst ud- kommer. At dette virkelig cr Tilfaldet, kan, foruden det alt cmfsrte, ogsaa fotgende tiene som et endnu mere afgiorende Beviis: at, nemlig di Laalands cg Falsters Kyster ef- ter denne hydrographisse Maade bleve aflagte, endt- Opmaalingcn i Afsatningcn paa nsgie Favne nar i samme Pnnct, hvorfra den vir begyndt. Af ovenstaaende cr det klart, at denne hydrographisse Opmaalings Mcihodc for sin Nemhed og Hastigbed isår recommen- derer sig for Sse^Folk og Sse-Opmaalere paa Steder, hvor man ci lange kan opholde sig, og hvor Landet ci i Forveicn er optaget; saa ogsaa at den har sin t:!strakrclig Rigtig- hed for at frembringe tilforladelige Sse-Kaarter: cndssiont jeg ingenlunde derfor nagter, at, naar Strandkanten og de fra Soen synlige Objecter i Forveien haves aflagte, og det saa paalidclig som i de geographisse Kaartcr, at disse frem for alt bor bruges, for derfra at fortsatte Operationerne ud til Soes, efterdi det halve Arbcid derved cr sparet. Vaads-Cvmpasset havde jeg 1767 ikke knnnet bringe til storre Fuldkommenhed, end at man i en Slnppe af 8 6 lO Aarer kunde styre derefter paa 2 5 z Grader nar, som dog var mere end man ellers den Gang kunde. Med Vand-Compasset er det nu iykkeds Mig, at man i den mindste Vaad, roende eller seilende, kan styre rigtig oa stadig Conrs der- med. Foruden Hr. Capitain Harboes og Lientcnant PrSver og Vidnesbyrd derom, som i mit Skrift ere anforte, har ,eg sid.-n paa d't samme erboldet nye Vcviis: En gammel Ssemand og habil Skibs-Capitain og Navigator var i Sommer saa god at anstille de Prover dermed, jeg sussede i en Asterlands Jolle paa 4 Aarer, forende Seyl og Fok. Han satte Compasset p^a Toften, og fandt 1) at naar han roede javnt, var Noesen stadig, og han kunde sikker styre escer den, men ved starke og forcerede Ryk mcd Aarerne kunde det ikke saa vel ssee. 2) Fandt han, da han en anden Dag i samme Jolle seylede ud i en trerevet M rseyls Kuling, Compasset staaende^ paa Toften , som folger: han peylede det nye Vark (en Huk deraf) i han dreyede Fartoyet rundt, og fandt, Noesen strax viisr? rigtig; han girede cn 4)^ til begLe Sider, Nocsen blev stadig, oz i87 vissie strax rigtig^naar han -stavnede ti! Objectct igien. Dette j?eede i cn saa liden Baad; incget lettere Maatte der gaae an i en Sluppe paa 6 ^ Aarer. Det er derfor upaa- tvivleligt, at delte Compas vilde vare p.'.a alle store og smaae Fartoier en troe Veiviiser. Jeg har saat i mit Skrift, at ct efter den ordinare Maade indrettet Log, og saadant et V.'nd-C>.mpas vilde inderinge i den hydrographiske Deel af Styrmands-Konsten cn saa stor Nolagtighcd, ae den uden Hiclp af den astronomiffe knude med tilstrækkelig Sikkerhed (Strommeues Virkning fraregnet) veileede de Seylende igiennem de store Vande. Jeg tilstaaer min Recensent, jeg bnrde have sagt (Stremmencs og Afdriftens Virkning fra- regnet). Men saa troer jeg og ikke at have sagt for meget. Usikkerheden i Styringen kommer deels af Compassets egen Ustadighed, deels af Rocrgangernes Giring snart til een, snart til cn .inden Side af den anlagte Cours. Vand-Compasset, da det i Soen er ligesaa stadig som paa Landjorden, maae give en Samling af Courser ligesaa rigr«g som jeg har beviist, Opmaalings Compasset kan give dem paa Lander. Og de Urigtigheder, som komme af Giringen ved Roeret, vil uden Tvivl meget compenserc og afhielpe hinan- den. For ved et Experiment med eet at oplyse mig, om jeg og feilede i min Formodning, bad jeg velbcm.'ldte Skibs-Capitain at anstille samme Tid folgendc decisive Prove, saave! roende som seylende. Jeg anfsrer haus egne Ord: !) Icg satte ud fra cn Pal uden for Bommens Vagt ved Toldboden den 2den Au- gust 1794, pegede en Huk ved det rode Huns paa nye Battene i og styredesamme Cours, uden at see til det pcvlede Sted, og forfaldt ungefar en god Favn fra Stedet. (Det var den Asterlandsse klinkede Jolle, friff Kuling, 2 Reev i 'Storseylet og gik for Fok og Sevl). Vi vendte saa ad Toldboden til, og peylcde samme Pal, som vi forst gik Seul fra (sa^.vidt jeg erindrer) i 80, og da sejlede samme Cours, uden at see til Palen, og forfaldt grusse nar ved Palen 5 Favne paa denne Time er givet adffillige Gange 4 Streger til hver Side). 2) Den yde August s. A. i stille V'yrlig peylcde adffillige Steder, og med F'N'sog af haardcre og sagtere Rocning faldt det ud, at man kom til de peylede Steder, ved at styre efter Compasset (haarde Stod cg Tag af Aarerne klmde Compasset ikke taale, men javn Rsening meget vel). Dette Forssg anseer jeg for afgiorende; thi cr det en Sandhed, at Giringerne maae vare starkere i saadan en lille Jolle end i et stort Skib, og man dog kan seyle cn Fierding Vey, styrende ailene efter Vind-Compassct, saa sikker, at man feiler ikkuns 2-15 Fav- ner, saa kan det vel ikke nagtes, at dct samme maae gielde i det store paa et Skib, at dette Compas nden betydelig Afviigning forer Skibet frem den styrede Cours (Strsmmene og Afdriften »beregnede). Min foresiagne Vaterpas O.vadrant angaaende, da falder det bort af sig selv, hvad Hr. Recensenten anforcr om Ll-ft-Blarens alt for store Vevagelighed, naar jeg allens siacr, ar dcr cr indlob?« en Trykfeyl (z^ Tommer, isteden for Liner) som jeg i alle Eremplarcrne, dcrndgives, med Pennen rctter, men formodentlig uhaldigv'.is cr bleven urcttet i Recensentens Exemplar. — Da jeg indseer deite Instruments store Nytte pao Soen, var det min Hensigt at giore det, ikke ril et Cnriositets og Kunststykke, men til er almindeligt Soe-Instoument, som af enhver Instrumentmager kunde forfardiges og ci blive kostbar. T'.l den Ende valgte jeg usiebne Rsr saadanne som de komme lige fra Glas i88 Hytten, og iblant dem nogle (som altid findes) lidet krumme, havende en' Bugt af Line paa i z Tommers Lcengde. I saadant et gaaer Luftblcercn Line ved l Minuts Incli- nation. Naar det ved Skruerne tvinges, ncdfiyttcr den sig I-;- Line for hvcr Mmuts ^celdina. Naar Noret har kuns en Bugt af Line paa i z Tommers L?ngdc, vilde Bl« ren beva-ges 6 a 7 Liner, men den kunde tvinges, uden Fare-for at brcekkcs, til at aaae z Liner for hvcr Minuts Inclination. — Alt dette er md Fliid forssgt og bestemt. Men enten Luftblaren gaaer 6 Liner eller z Liner for hver Minuts Incl., saa findes Hoiden derfor ligcvel. Hr. Recensenten tager derndi Feit, at ban ansecr Vaterpasset som den for- nemste Deel af Instrumentet. Det er den halve Kikkert, s^-m egentlig g.or det til ec be- qvemt Soc-Instrum.'nt. Enhver Soemand veed, at han kan staae paa et Skib i Soe- Gang, og holde David's Qvadranten (sigtende igiennem Siarhuilet, og stiilende den sorte Linie i Horizont-Krydset paa Kammingen) saa stadig, ar Solens Hside kan ffydes paa 2 Minnter ncer. Altsaa kan man ogsaa med dette Instrument igicnnem Sigthullet holde'Solens underste Nand (direct seet) til ar stryge Kikkertens ovre Plan, og da kom- mer det reflecterede Syn til Hielp, ved det begge Billederne, naar den holdts ret, vil inst med Kanterne stryge hinanden, hvilket, i Forhold som Kikkerten forstornr til, vil blive mere kiendeligt. Naar begge Billederne holdes stadigen saaledes, og Indexen, som forer Vaterpasset, tillige har faaet sin rette Stilling parallel med den sande Hsrizont, vil Luftblcercn staae stille i Midten, hvad enten den er bevcegelig 2 Liner cller 6 Liner for hver Minuts Hcelding; men det er dog bedre dens Bevc?ge!se er, som jeg har bestemt; Line for hvcr Minuts Inclination; thi det hoieste deraf knude hoende, var, at siden Mlledernes Berorelse ikke kan ffionnes narmere end 1 Minut, saa maatte Luftbl^xren van- dre 1 2 2 Liner paa hver Side af Rorets Midte, som vUdc just bidrage ril Observationens Noiagtighed. Dog dette ffeer ikke eengang formedelst Frictionen af Spiritusen mod Glassets indvendige Side. — Paa Landjorden har jeg mangfoldige Gange forvisset mig om, at man, naar Instrumentet er stilc, kan ved Solens, Maanens eller en Sriernes Hoyde finde Kisbenhavns Brede imellem 1 og 2 Minnter. Hg jeg har saa megen Erfa- renhed af Soe-JnstrumeuterS Udflag i Soen i al Slags Veyrlig, at jeg er overbcviist om dets Brug vilde blive let i Soen og dets Nytte betydelig. Ja jeg tor endog paastaae, at ifald denne Qvadrant blev almindelig indfort, vilde den allcne udviide den astronomisse thecretiffe Navigations Grcendscr indtil dobbelt, siden der udentvivl cre ligesaamange Til- falde og T'.dcr, 'da Kammingen er usynlig, som da den er kiendeiig og synlig. Jeg har nu snart saadan en Vaterpas-Qvadrant ikknn af » 2 Tommers Radius færdig, som jeg troer, i Soen vil blive meget haandelig og begvcm. Dennis stal til enhvers Eftersyn kigge lvos mig tilreede, om nogen skulde onffe med andre efter dette Monster giorte at an- stille Prover i Soen. Ligeledes har jeg en dobbelt Sexrant nu ganffe fcerdig og aldeles efter mit Sind, saadan som jeg troer, den blev et beqvemt Soe-Instrument, da Radius til hver Sextant er kuns !2 Tommer. Den veyer (»Pund, men knnde gierne giorcs til 4 ^ 5 Punds V«gt, og er til Brug overmaade magelig. I ct H.eblik faacr man Distansen fra Solen eller Stiernen til Msanen ved deneene Sextant, og tilbage ved den anden fra Maauen til Solen eller Stiernen, og dette kan ssee vel 10 Gange, forend M'.anen forandrer kien- delia sin Plads i sin Bane. Af alt hvad jeg efter mange igientagne Prsver og den strcrn- aeste Undersoguing (forcenet med den foriodne og fornuftige Mistroe til egne Paafund, som mange Aars Erfaring bor give) kan jeg t7ke indsce andet, end at dette Instrument, naar det med al den engelske Konst Inddeling og Arbeid blev forfcrrdigct, vilde i Haande- tiKhed langt overgaae den Dollonffe Sexrant, ja endog den Mayerjke eller Fraa,ke Cirkel, -89 »g vilde v»re sigesaa magelig til at maale til Soes Distansen paa Himmelen som ni- ten er til at maale Hoiden. Den ligger hos mig til Enhvers Eftersyn færdig vin" mur skulde snske med andre, gjorte efter denne Model at anstille paa Soen Prsvex København den 25 Ottober 1794. ' > Cbrlstlan Carl L.oug. Professor og Navigations-DirectX -- i)c. Fremmedes KiendMb til danffe Lcerde og dansk Litteratur. (See forrige Aargang IV Hefte V.) cv ^5 Leipzig er i Aaret 1791 begyndt at udgives: Bragur, ein litterarisches Magasin der dcut>chen und nordijchen Vorzeit, ved Boek og Grater. Et Vark af mangfoldiat ^,nd- hold, som vil tienc ril at udbrede Kundssab om vor uoxdiske Litteratur og Snrog hos vore Naboer. Man finder her adskillige islandsse Sågar og Digterværker, deels oversatte decks omarbejdede og efterlignede. — Jblant flere Medarbejdere navnes Hr. Bibliothekse- cretcrr N^yerup, som har meddeelt en chronologisk Fortegnelse paa alle Udgaver af nordi'ke Sagarog Poesier, jaa fnldstcendig og noiagtig som den hidindtil ingensteds fandtes alr- saa til Litteraturens virkelige Berigelse. Deeltagelsen i dette Magasin har Hr. Nverup ventelig at tilskrive, at hansPortrait eg korte Levnedsbeskrivelse har faaec Sted i Gammlunq von B-ldnWn Gclelirter ...ix Runsrler, udgivet af^ok. ?IuI. ^osei- j Nyrnberg, 10 Hefte. 2. .hr. Professor K.undblad i Luild i Skaane har i fine Lidm'ngar N. 6. f ?s kadet aftrykke Hr. Assessor Sporons ovidiansse Blomster, som de her kaldes, stroede paa Sa! Dro« fcssor Luecloiffs Grav, tillige med dennes korte LevnetshistorieafHr. Kammerherre Suhm. ?- Hofprcesten, Provsten og Sognepræsten i Markaryd, <7ark VVillielin klioclin i Sverrig, har efter Kongel. Tilladelse paa egen Bckostning opreist den saa kaldre Ron- g-.',iccn (af Alens Lcengde, Dito Brede, samt 5 Alens Tykkelse) ved Uifbeks Prc?stegaard l Kroneborgs Lehn, paa hvilken Kongerne Gustav Adolph og Christian den 4de stal have siddet, da de holdte er Mode ved Ulfsbeks Prcestegaard i Markaryd Aar 1629 Kongen har befalet fir tkionns Videnffabcrs og Antiqvit^s Acad^mie i Stokho'lm ar for- færdige dertil passende Znftriptisner, som med forgyldte Bogstwer ere indgravede i den for- hen n!!,ugne Sreen. 2 Kanoner paa d.-res Lavetter ere plantede ved Stenen og et Stakit af 5 Alen i Qvadrat opsat omkring samme. Inscriptionerne lyde saaledes i Oversættelse Paa den cene Side: . . , . Paa denne Steen sadde Gustav Adolph og Christian den 4de 1629, bestyrkende et fortroellgt Overlag, indbyrdes Venskab og Nordens Vclfcrrd. Gustav III. becrrede Stedet 1^85 med stn Ncervarelfe, og tillod at Stenen til Amindelse maatte opsettes. lys tz)aa den anden Side; Opreist 1792, da LandshSvdingen »ver Kroncborg Lehn var Friehcrre G. H. Fal- kenberg og Biskoppen over Wexio Stift, Medleni af den Kongel. Nordstjern Orden, klc>?. ()Iuf ^Valclc>vilt, af Hofproedikancen og Sogneprcesten i Meenigheden, Lail lvlio6in. Demie Beretning angaaer vel egentlig ikke den danske Litteratur. Jeg har dog vildet give den Sted her, for at viise, med hvilken Omhyggelighed man i Naboeriget behandler of- fentlige Mindesmærker, at en Mand ikke engang paa egen Bekostning tor opreise et Mo- nument, nden at Negieringen vil viide deraf, og beferge Infektionerne ved de Mand, znan bor tiltroe den bedste Indsigt i saadanne Ting. Hvor ganffe anderledes ansee vi denne vigtige Sag? Vi tillade enhver at beffamme sig ved de barnagtigste Ideer til Skuepenge, de smaz- loseste Indslkrivter paa Medailler og a. m. Endog offentlige Monumenter, som oprejses ved Borgeres frievillige Sammenskud, overlader man til Handelsen, som maa sorge for, om de ffnlle hadre eller vanhadre vor Smag hos Fremmede, da vi dog have baade er Konstaeademie oz et ffisnne Videnffubers Sclstab, hvis Bestemmelse kunde synes at berettige dem til at hores i saadanne Ting. det forste i Henseende til Anlergger og Ideen, det andct i Henseende til Paaflrivten; naac man ikke viide valge den ellers saa antagne Publicitets V>i, og undeekastc Sagen Pnbli- cnms Onidsmme.- Men ofte staae de der sor Alles ^i!'.e, uden ar man vced., hvem man -har at takke for det cene el'er det andet. 4- Hr. Prof. Tba^rups korte Vejledning til Danmarks Statistik roses i til Vn!. Vil, som et vclstrcvct Frrsog, der forricner en Overssttelse. Samme Skrift anfores ogfaa i Lloinule clelle I.i.'tte:etu7ki l^anicia, som ndkom- Aier i RcantUu, med disse Ord: "Dette er erVark, som fortiener ar vare kiendt ogfaa i Italien, faameget mere som man hos os ikkul! har saa og forvirrede Kundst'aber om Dannemark". Og nasten Nted samme Ord bedsmmes dcr i litemc.'licii lerrerarie cl i l^umA 179Z 44, og sannne Extracler giores deraf; saa man har Aarsag at rroe, at den eene af disse Jour- naler har udskrevet den anden. ^ 5. I allqemeine Litteratm^Zeitnng i Ian. 1794 anmeldes Ober^onduelgr Niels villes geometri^e og oeconomis?c Jorddelings og ^ordj^'istniligs Knre :c- tilligeinei) tydffe Omarbeidelsc deraf, den forste udkommen Ktvbenh. 1791, den anden Gottingen 179^ me'd en Fortale af Hofraad XaKner. Om den forste siges: "Den danske Original udfolder virkelig ct Hnl i Laren oin Gco- melriens specielle Anvendelse. Den er udarbejdet i Anledning as den i nvere Tit cr med saa megen Iver i Danmark paadrevne Udffisrning af Overdrevs og andre Fattet vmarker, ogsaa fori'.eminelig indreriet til Hje'p ved denne praktiske Brug. End^iont derfor i O.er- sattelsen de almindelige Lårdomme deraf fuldkommen hensigtsmæssig ere benyttede, saa bebolder dog Origin.alen stedse sin egen Vard, da den leverer meget skionne Oplivninger til Kun!ffab om Landhun-holdningens Forfatning i Danmark, om de derved brugelige Mail og andre Omstændigheder, hvilke man ellers ingensteds antre.sser, eller dog ikke saa tilfredsstillende, som her fiades oplyste". Med denne Bedsmmelse af vor Landsmands saare vigtige Skrift kan man var?teNi5 melig vcl tilfreds, naar dets Vardis skulde lagges for Dagen ved hans LMomatoi-z Hielp. Men det vilde mere bidrage til at bckiendtgisre den danske Originals sande Vard i Tydssland, og tillige til at udbrede dens nyttigere Brug, om Hr. ikke havd? 'forbigaaet ånder, en^ hvad som anfores i det 16de Cap. om Hartkorns Bersgniirg, oa nogle faa paa andre Steder i Skriftet forekommende Bemærkninger, som allen/kal anftes egne for Danmark, og om han tilllge ikke uden vigtig Bevæggrund var afvegen fra den danske Forfatters Afhandling. At overfare et med mathematij? og oeconomijk Efter- tanke udarbeidet Skrift med pure analytisse k.oci communsz, kan ikke andet end forrinqe Skriftets sande Vard, og bringe mange Sætninger i Tvivl hos den mathematijk oecono- miste Laser. En stadelig Virkning af en nye Udarbeidelse, hvormed ikke burde haves an- den Hensigt, end den, ssm den danske Forfatter har havt med sit Skrift, ved en simpel' javn og tydelig sammenhængende geometrist og algebraisk Fremgang, foreenet Med oecono- misse Grundsætninger, ikke allene at giSre Opdagelse af Oplosninger i deLandoeconomists Tilfalde, hvortil den simple Arithmetik er ntilstrakkelig, men og derved at tiltrakke Land- huusholdernes Opmarksomhed paa den mathemanjke Analytiks Nytte og Fornodenhed i Landvasenet, og derved nformarkt opvakke en almindelig Lyst til de mathematiske analy- tiske Videnskaber, hvilke ved hver en nye og nyttig Anvendelse vinde i deres Brugbarhed. Hr. Llniliiani cr mere Geometer end practijk Landoeconom. Han opfylder derfor sit Skrift med adskillige geometriske Delingsmaader, som findes i de fleste practijke Geo- metrier, og ere fuldstandigen afhandlede i Festers danske Geometris. Men disse ere ti! ingen Nytte; og at afhandle Aordjkifrnings-Laren, uden at have den nyttige Praris i Sigte, er at forfeile sin Hensigt. De practijke Forsigtigheds Negler ved den arithmetist geometriske Inddeling til at opnaae den storste Noiagtigheds Grad, havde fortient en ud- ferligere Forklaring, da deres practisse Nytte er meget betydelig, og Materiens mathe- mitisk-analytiske Behandling kan allene ansees som Videnskabs Spil, naar man ei tillige har Practiken og Anvendelsen i sammenhængende Sigte. Denne Anal^tikenSAnvendelse paa Landoeconomien, som udgisr det morvilliske Skrifts Fortieneste, har den franske Recensent af samme i (jez ^ouincuux iudseet - 'Vi mangle ikke (ssriver han for December 1791) Boger i Geometrien, ikke heller Boger om Agerdyrkningen, men at foreene disse to Videnskaber, at viise hvorledes Geometrien og selv Algebra kan vare til megen betydelig Gavn i Landoeconomien var vist nok noget som fortieme de Lardes Agtsomhed. Forfatteren til Skriftet: Zordskiftnings-Lareno. s. v" som Ncgicringen har anbctroet adskillige didhsrende Arbeider, kiender den Sag til Grun- de, han ssriver om, og maae låses med Fornsielse af hver, der veed at sette Priis paa flige U?idcrssgelscr. Denne Bog er et tydeligt Beviis paa, at den for Statens Vel saa vigtige Agcrdyrkningsvidenssab i Dannemark begynder at nyde den Agtelse den fortiener og at man anseer den for en vardig Syssel for Mand, som have faaet en lard Opdragelse" og som ere istand til at afgive sig med den menneskelige Forstands allersublimeste Under- sogelser". Samme Dom faldes derover i to tke ciiric. Vol. IV. x. 5^7: 'N els Morvillcs Vark (heddcr det der) er af overmaade stor Nytte. At foreene Geome- tris med Agerdyrkning, og a< viise, at Geometris, endog Algebra, kan vare til stor Fordeel for Landhusholdningen, er en Gienstand som fortiener Opmarksomhed 0. s. v 6. Af Hr. Prof. Rahbeks danske Tilskuer snsker Nec. i Ien. alg. Lit. Zeit. Februar 1794 et med Forstand og Smag giort Udtog af de fortrinligste Stykker, med Udeladelse ic>2 «fdct som ikkun interesserer Danmark, eller vel endog Kisbenhavn aklcne, og anseer saa- dant Udtog som en sa»-.d Vinding for den rydffe Litteratur. 7- I samme Litteratur-Tidende N. 87. d. A. anmeldes denne Universtots - journals forste?largang, og betragtes fornemmelig, som et Arckio for det ki^denkavns?e Uni, versitets L.cerd0!N^ Historie. Vistnok onffede jeg at bringe dcn dertil, og stal paa rnin Sode intet undlade for at foreene denne Hensigt med Journalens ovrige. Men enhver seer let, at jeg ikke kan ivcrksette dette, uden mine Herrer Collegers falles Bistand. Hr. Institsraad LuMz historiske Eftcrretnina ont det kiobenhavnffe Observatorium og dets Astronomer fra til 1777 i 4de Hsfte navnes her med fortient Bersmmelse, og dets Fortsættelse ventes med Lcengsel. — Et Steu i deiine Recension fortjener at hol- des narmere for Luset. "Ethvert Hcefre (sigcr Nec.) indeholder nogle Neccusionor af nye fortrinlig vigtige Skrifter, hvilke ere forfattede ined Indsigt, men, som det synes, il'd'e altid med jrrcng Upartiskhed. I det mindste synes oS, ar Fors. i Henseende til alt hvad som angaaer det foreflagne og af mange fortiente Moend, saa nieget anbefalede norske Universitet, ikke viiscr dcn Fordnmslosbed (Unbesangeubeit) som anstaaer saa vel dcn sande Larde, der aldrig bor betragte cn Foranstaltning ul Vide iffabernes Udbredelse fra cn cenudig Synspunkt, clicr med Gensyn til persenlige Omstændigheder". — For det fvrste maae jeg her bemærke hos min Dominer en liden llanstandighcd deri, at da han, i Anledning af at jeg havde givct er Vink om, drr vel undertiden kunde udsendes fra Danmark Recensioner o ve? danske Skrifter, taler i saa Ho i en Tone om sin egen Re- censentdyd, at han sorsikkrcr: at "den almindelige Litter.nurtidcnde var ntilgiaugclig for saadani'e litterariske Synderes Konster" — han doa vil vare ^aa uariig iinod en frem- m d Collega, at lan i saadan cn Frastand cor gi-'rc ham mistænkt fsr Partiskhed. I mit F. dernclai d haaber jeg at vare fordelagtig:re bekiendt fra denne Site; og rm den 5ritN>'e journal, som jcg i 12 Aar har ud.'ioet, ikke havde auden Dnd, ror jeg dog vare stolt af, ar dcn almindelig blev erkieudt for at vare upart.sk. Men Begrebet >,n Partissl)« d har i 20 Aar meget forandret sig. Dcn Gang kaldte man den upartij?, som naar han bedomte Ting eller Personer, kunde ql^mnie »-n Staids, sit E'.nbedes, sin Prcscssiens Fordomme, gleiume sine personlige Forbold til Venner eg Uv.nner, sine per- sonlig Udsigter til Lukke sg Vefordrinq, ril Had og M'isgunsi. Nu derimod hedder den pa? ti!? og fordomsfuld, der ikke uiildskrai^ket vil antage ^ in jtatsnyttig og velai0>.-elide enkver V?eening eller Fsranstaltiiing, som hvert et Svindelbov d, der oste bar mere god Viliie end Forstand og Erfaring, men og saa ofte drives af ltmis^iei-drlig Egennytte, °,aaer i Sinde at paatvinge Publikum. — Hvad iscer det no?' e uveriiret angaaer, da er det saa langt fra, at jeg har fraraadet det eller lagt det Hn:dr!ag r i ? ien, at jeg endoa har modsagt dem, som holdte saadanr et Institut for utie.,?-gr; ar jec har viist, hvad Nytte det vilde have, ikke alleue for Norae, ni'ii ogsaa for Daiuri ''k, at det viloe lu'or^re en selv for Kiebenhavns Universitet gavnlig Concurr >!t>?, at d>t vilde aabne en nye Beser- driiu'vvei for vore unge Studerende, hvilte un efter a: liave bcriqet sig ru.o gavnlige Kundikabcr baade hienime og ude, enten sia-nges hcn i e Afkrog, hvor de ere dode for Venskaberne, som havde Rer at soire saa meget af d ir, eller gaae hcn uforsoraede, iUdtil de tal e Lyst og Mod til at aavnr renclandcr 0. a. in. — Men at jeg ingen Deel har kunnet tage i al den entusiastiske T-tSi, - som man v^' denne Lejlighed har tillade sig, at jea ikke har-kunnet bifalde al!? d'' i den f?'-st, Hee", e foreslaane, tildcels voldsomme Mitlcr til ditte Instituts Iværksættelse, og ift?r at jeg ikce har vildet giere m:g til Foræder af den Stiftelft, hvorved 'cg tiener, eller tie stille til, at man vilde fravende den sine retmæssige og lovlige Indta-gter: det skulde jeg ventet, havde snarere g"raadet mig til Nees, end opvakc Mistanke imod mig. — Hvad det er for personlige Omstæ- digheder, dennx Ncc. sigter til, stal jeg ikke knnne sige. For min egen person har jea intet enten at tabe eller vinde ved et norsk Universitet, da jeg er i den Alder, at jeg ikke ran venre at opleve den Tid, at et nors? Universitet, om ogfaa dets Stiftes noqcnju'de skulde blive til noget betydeligt Tab for Kiobenhavns, hvilket jeg ikke indseer, kan vare bragt til den Modenhed, at^>ette Tab kunde ramme mig. Og hvad min Son angaaer som fra forste Ungdom har dannet sig til academisk Larer, >a kunde han snarest v-nte at finde den Befordring ved et norsk Academie, som han har maattet savne ved det dan- ske; og er desuden nu ansat ved Kiels Universitet, hvor jeg onsker og haaber en Bernstorffs hcederlige Bifald vil holde ham skadeslos for det Offer han har giort af sit egentlige Fædreneland og sine ommeste Venner. — Tilftdst bor jeg forsikkre Nec., at l,an ikke behover at befrygte, jeg ffnlde lade mig forlede til nogen inqvisitorisk Jagt (som han kalder det) efter de Personer, som fra Danmark udsende Resensioner til fremmede ^our- naler. Dertil elsker jeg min Roe formeget, og staaer for lidet i Forbindelse med Skri- benterne. Men at saadan Handel virkelig har havt Sted, er jeg i Stand til at do- kumentere. Indholdet af Universitets-Journalens anden Aargang. Side Fyrste Haste. I. Eandidater som i Aaret 17Y; ere indskrevne ved Universitetet - r II. LoIIeL,iuln ^leciiceum - ^ III. Iudkoinne Priisafhaildlinger for ,79; og ndsatte Priismaterier for 1794 - - 17 IV. Om Nibe Skole afHr. Conrecror Heiberg - - 21 V. Det Holbergske Legat til Jom- fruers Udstyr - - 2y VI Vigtige danske Skrifter - zz VII. Brev fra Hr. Doctor Trceskov i Christiania - ^ ' 39 V III. Universitets Forhandlinger - 40 IX. Kongel. Ncscripter og Cancellie- breve - « Bb Side X. Overordentlig ATreskienk af Sel- skabet til de skionne Videnskabers Forplantclse - - XI. Christiansborgs Slots Brand - 4; XII. Doctor-Promotion i Medicinen 4.A XIII. Danske Lcerdes Doctor Promo- tion ved tydske Universiteter , 44 XIV. Liste paa de Candidater, som oppebåre de for Odense Skole og Gymnasium legerede Veneficia 47 Andet Hceste. I. Plan til Videnskabernes Flor og Udbredelse, indsendt af Consisto« rium til det Kongel. Cabinet i Aaret ^ - 49