Ktoben havns Un l v e r s i t e t s j o u r n a l. Anden Aargangs tredie Hefte. _-- > I. Geheimeraad HotmjViolds LevnetSomstandigheder. See i Aarg. S. 142 b. beodorus Holm er fsdt i Nyborg i Fyen Aar 17Z2. Af hans Fader, som var Stads- og Garnisonschirurgns sammesteds, blev han tidlig holdet til det chirurgiffe Studium, hvilket han siden, tilligemed Medicinen, dyrkede i Kisbenhavn, hvor han blev indffreven ved Universitetet. Da den designerede Professor i Medicinen, nu ordentlig Professor, Conferentsraad Friis RottbSll i Foraaret 1757 tiltraadte en lcerd Udenlandsrejse, tog han Holm med sig for sin svage Helbreds Skuld, og tilstod ham frie Neise og 100 Ndlr. aar- lig; hvorhos han tillige erholdt nogen Understotning af den Kongelige Kasse efter Sal. Conserentsraad Bergers Anbefaling. Om denne litterariffe Neise har Hr. Conferentsraa- den meddeelt mig en udforlig Beretniug, hvilken jeg finder rettest at anfsre i hans egne Ord. Den lyder saaledes: "Vi reiste forst over Hannover, hvor vi giorde Bekiendtffab med Werlhof, til Pyr- mont, hvor vi brugte saavel selv Brsnden, som giorde os bekiendt med dens Virkninger paa adffillige andre. Herfra droge vi til Hartz og opholdt os nogen Tid i Clausthal, hvorfra vi reiste omkring for at besee Gruberne, og siden til Bloksbierg, for at see den bekicndte Baumanns Hule; reiste saa derfra til Cassel, hvor vi opholdt os nogle Dage, indtil Broglio ncrrmede sig Staden, da vi toge derfra til Gsttingen. Strax uden for Cassel stod et Corps af omtrent 4000 Hesser under en Grev Isenburq opstilt i Slagtord- ning, som kort efter bleve angrebne af de Franffe, og Tidenden om Slaget kom omMid- .dagen til Minden i Posthuset, da vi spiiste, hvorom vi ftk visscre Underretning om Nat- ten i Gsttingen, da de slagne Hesscr kom dcrigiennem, og strax efter de Franffe som ind- toge Byen. Vi opholdt os der nogle Dage og traf af Landsmcend Sal. Proftssor von Haven, Cancellieraad Rasmussen og Professor Baden, giorde Bekiendtffab med Noderer, Kcrstner, Zinn og andre der beromte Mcend. Da vi her med Landsmandffabet og Pro- fessor Koestner besaae Marniorbruddet i Heinbierget ved Gsttingen, havde Holms Over- ilelse, som geraadede i Tratte med en vagthavende frai'ff Husar, ncer ndsat 06 for meget ubehagelige Fslger, hvilke vi undgik, vcd at gaae igiennem en anden Port tilbage i Byen. Fra Gsttingen reiste vi til Amsterdam, hvor vi giorde Bekiendtffab med den gamle Pro- fessor i Botaniken Buurman og Urtegaardsmanden Storm, besaae den botaniske Have og andre Stedels Moerkvcerdigheder, og reiste derfra til Leiden, hvor vi horte Professor D. Royens Fcrelcesninger i Havcn om Efreraaret, og begyndte at samle et Herbarium, som vi uoeste Sommer anseelig forogede og fik Exemplarer af alt hvad deri voxte. Paafslgende O io6 Vinter hsrte vi Muschenbrook over Physiken, ?tlbin den LEldre over Physislog:en, han.H Broder den Angre in'.ellemstunder over Myslogien, og Gaubius over Chnmien ogPath)- logien, giorde Bekiendtffab med ?ldrian Noyen og Prof. Allemand. Paa samme Tid vare hcr af Landsmand Rector Arentz t Bergen, Lecror Chymia i Kongsberg Elovins Mangor, og Secretmr Garboe som studerede Philologien. Professorerne låse her allens de 4 forsre Dage i Ugen, de 2 sidste overlades de Stnderende til Repetition og Eftertanke. Vi Danffe samledes hver Torsdag Afren baade til Fornsielse og Nytte, for at erindre hvad markeligt hvcr i sit Fag i den forgangne Uge havde, anmark^t." "Sommeren 1758 anvendtes as os tvende meest i den botaniske Have med at exa.mi- nere og samle Planter, vg i Fericrne reiste vi vm til Utrecht, Amsterdam og Haag, for «t faae der, hvad som savnedes i den Leidenske, i hvilket Aiemeed vi fandt os bedst i den sidste, som iblant et mindre Antal af Vextcr havde mange sieldne og var dyrket af en for- rreffelig Gartner. I Enden af Sommeren blev jeg heftig syg, og har min Frelse allene Holmstiolds kierlige Omhn at rakke, da han reiste til Haag, for ar hente en Chirurgus, ved hvis Behændighed mit Liv blev reddet. Denne Mands LEdelmodighed gik saa vidt, ar han ikke allene selv afstog al Betalning; men da jeg vilde give hansHielper et Par Du- kater , havde han forbudet ham at modtage dem. Efter et Aars Ophold forlode vi Leiden sidst i Augnst »758/ reiste over Rotterdam med Skibslejlighed til Antwerpen, kom der- fra ril Lowen, hvor vi giorde Bekiendtskab med det medicinske Facultets Professorer, gik saa til Brtlssel, hvorfra vi efter nogle Dages Ophold fortsatte Reisen til Paris. Her ssgte vi strax til c!u lioi og begyndte at samle hvad denne velforsynede Have havde frem for de Hollandske. Vinteren blev anvendt til at anaromere hos os selv, hvortil her var bedre Leilighed end i Leiden, endskionr der dog ei heller dcr var forsomt. Vi havde et Colleginm Practicum under Sabbatjer, hvor Tilhorerne under hans Opsyn selv paa Cadavera giorde Operationer, gik om Morgenen Klokken Z sammen til I^otel Oieu, for see de chirnrgijke Operationer af LlnruiAien Ivloi-eau, herte Levret over Acou- schementet og lode os indskrive hos en Jordemoder, hvor de Larendeeengang ugentlig sam- ledes, for at underssge forffiellige fattige Barselkoner, som derfor hver fik 8 Sk., og naar de needkom, bleve de efter Touren betiente af Eleverne ide andres Paasyn, hvorfor fsrste gav en heel, og svrige en halv fransk Rigsdaler; i vanskelige Tilfcelde havde Levret selv forbundet sig at vare tilstade og styre Operationen. Vi saae Steenoperationer j j^lotel OiLu og andre Operationer af Prof. Sabbacjer i cles Invaliciez, hvor han vg giorde os bekiendt med Hr. Morand, hvis Vicarins han var. Adskillige Gange hkrre vi Forelæsningers Lr. Lomez og giorde Bekiendtskab mcd Hr Lonis, vi vandt ogAdgang kil t'raiie Lomes og saae ham eengang at forrette sine Steenoperationer. Vi horte og ziogle Gange Dockor Petit at l«se over Anatomien, som havde et munter! og behageligt Foredrag. Winbisv var aficegs og meget tunghorende; hans Dod indfaldt da vi vare i Paris. Msr. Didiers a,»forte os til at anloegge Bandager. Under disse Forretninger gik Vinteren nformcerkt bort; Sommeren blev anvendt paa Botaniken og at lare at tiende Indretningen og Planterne l den parisiske Have, samr staffe os Eremplarer af samme. Vi toge og fra Paris ril 8r. Lerinain en 1.27?, for at berige vor Samlmg, som og til 1'i'wno.n ved Vt-ilailles, hvor Ludvig den 15de havde en Have nnder L. ^ustiLus Besty- relse, som er rug paa rare Planter og havde en fortreffelig Urtegaardsmand, ved Navn — Pia Veii^i!ls8 giorde vi Bekiendtjkab lved Kongens Liv.nedicns »g davcerende ^!5r. Qienreauci og bleve af sidste budet til Bords. V> fulgte vg Kl. pia sine sex boeanijke Excnrsioncr, som baade vare til Lårdom og Fsrnslelse, og ssaffede Bekiendtffab med mange unge Lcrrde, som Kilr. >X6gnson, (?erar6, Autor til ^lc>ra I>Wvincig!is, og cle la I^ancle. Samme Tid bessgde vi kllV. Is Bonniers botaniske Forelæsninger, som holdtes hver Morgen, naar ingen Excursioner vare, fra Klokken 5 ril 8 i clu l^oi. Efter er Aars Ophold i Paris reiste vi i September 1759 derfra over Lyon og ^ix la Leslie, hvis varme Bade oi besaae,til ^lom^ellioi-, gjorde Bekiendtskab med adskillige Lcrrde, af hvilke jeg allene erindrer den berommelige LLuvLAe, saae den botaniffe Have, som var af ringe Betydenhed, og Sund- hedstrenden i I^cerheden af dette Sted. Da vi reiste fra ^onrpeliie^, skiltes vi ad, og han tog Veien til Strasburg, hvor han om Vinteren blev syg og efter sin Helbredelse til- traadte sin Tilbagerejse til Kisbenhavn, hvor jeg ester min Hjemkomst i Iunii Maaned i?6o igieu traf ham. Efter Sal. Eonferentsraad von Bergers Raad ndgav han l76l en liden Afhandling med et aodt Kobber over Nedarvens eller ^nniZAalliclis da meget roeste Brug i Vandskrcek, som sildigere Erfaringer ikke have bekrcefter. Sal. Grev Danneskjold Samsse overdrog mig samme Aar at skaffe ham en Medicus ved Sorse, hvortil jeg fore- slog den Sal. Afdsde". Saavidt^r. Conferentsraad Nottbsl, hvis Omsorg for sin afdsde Vens Ihukom- melse jeg dcg ogsaa ffylder den stsrste Deel af felgende Oplysuing om den Sal. Mands videre Levnetsomstcendigheder. Holmffiold blev da nnder 2den Ianuarii 1762 beskikket til Medicns ved Academiet i ninde over hendes Sal. N?and, lldgivet, da intet nden eetAlk? -^ryk- ning savnes: de illuminerede Kobbere er- af ham selv sorterede, endog med tilfsiet Paa- skrist af de Personer, som han havde bestemt et og andet af dem. Ogsaa fortiente hans mange andre efterladte Afbildninger af Svampe udenfor denne Samling at udkomme, om ei anderledes, da paa Prcenumeration; men frem for alle 10 prægtige og kostbare Kob- bertavler over Aesll'ter, som han havde udvalgt som de rareste af de mangfoldige Arter af dette Slags, som hans prcegttge Samling af Mineralier indeholdt, hvilken Hans Maje- stat har tilkwbt sig. Universitetet skylder hans Forflag og Omsorg den Charlottenborgs?- Have, som den fik i Steden for den Amalienborg,ke. Alle Indretninger der ere giorte efter hans Plan, vg Pengene saavel ril dens Ist.^ndsoettelse som Vedligeholdelse efter hans Forbon og de af ham anviiste Udveie af Hans Majestcet bevilgede. H. K. M. Juliane Maries store Gavmildhed mod Universitetet, ved at tilstille sam- me en Hovcdstoel af 100 o Ndlr., af hvis N-nter en Professor i det medicinske Faeultet, hvortil Jordemoder-Anstalten bleo henlagt, skulde lsnnes, og en langt betydeligere (Vum til en forbedret Indretning for Fodselsstiftelsen blev anvendt, kan aldrig noksom paaskisn- nes, da Landphysici, District-zchirurgi og Iordemsdre derved kunne dannes til at redde mange ModreS og Fasteres Liv, som ellers skulle vcrre tabte; og bliver det ikke den mindste af Holmffiolds Fortjenester, at han var den fsrste i den Commission, som indrettede denne nye Anstalt, hvis Plan den 25de Martii 178? blev af Kongen approberet. IO9 Sidst i forige Esteraar msrkede han sin Dsd at nserme sig, forlangede at begraves paa der allersparsommeligste paa ?sssistentskirkegaardcn, og havde i Sinde selv at bestille en Liigsteen, hvorpaa skulde siaae: her ventes Theodor Holmskiold, og neden under naar han var dsd: nu kom han, den - - - han dsd? den i zoe September 179^ ' II. Det Fossiffe Legat. Aen fsrste Grund til dette Legat er lagt af de Fosser's Soster, Magdalena Foss, som var givr m-d Thsger Laffen til Nydflet. Da hun ingen Bsrn havde, blev hun eeniqmed fin Mand og sine 6 Brodre, at ffiellke ved Testament af 16de Septbr. 1675 en Capital af 2000 Ndlr. in specie, som ffulde vcere Grundvolden til et Stipendium for den 'vos- fi>ke Familie paa den mandlige Side; hvorimod Brodrene afstode al videre Pretention oa Paastand paa al den Arvelod, som dem efter denne deres Ssster kunde tilfalde, og love? de tillige at foroge dette Familielegat af deres egne Midler. Denne Cavital var strar efter sin Stiftelse ncer ved at gaae til Grunde, og seed me- get, iscer ved de Misligheder, som indlsb i den celdste Broders, Livmedicus D. Christian Foss's Stervboe, Hvi5 Gods i Skaane var blevet ndlagt for at tilfredsstille Legatets Fo- dringer, men blev siden aldeles inddraget under Kronen Sverrig; saa at, uagtet Capita- len imidlertid havde faaet en Tilvcext af 500 Ndlr. in 8pecie ved Bilkop Matthias Foss's Gave, udgjorde den dog til ure Iunii 1699 ikke mere end den fsrste Fundationssumma, nemlig 2vvO Ndlr. i Kroner. At Legatet derfor ikke oftere skulde blive udsat samme Fare, paatog sig den eeneste overlevende Broder, Laurty Foss, Assessor i det danske Cancelliecollegium og Forstander for den Kongcl. Frieskole paa Sorsekloster, at oprette en ordentlig Fundats over dette Stipendium, som er underskrevet den rite Iunii 1^701. Og da han havde bemærket (som han skriver) "at saadant et Stipendium for mange og adskillige Aarsagers Skyld er ulige bedre forvaret udi en almindelig og stedsevarende Societets, end udi sårdeles Perso- n.rs Hinder" ; saa begierede han, ar ved Ki?benhavns Universitet "uforrrydeligen vilde behage at bevise -'mnilix den store LEre og Vevaaqenhed, og for sig og deres Successorer tage dette Stipendium under deres gode Palrocinio og Ad- ministration, og sorge for dets Conservarion fra llndergang, saavidt muligt er og med e eller mindre, befaler Funda sen, at Stipendiaril ssZl nyde, bvad enten Renten stiger eller falder. Hvad Skaar dette gior i Capi:al, anden ai den FoSftste Familie, som maatte presenters sig, eller og ifald ingen af Ka- nuken angav sig, nl trende andre Studiosos, dog med denne Pracantion, at der- som nogen a, ^auulien varende samme fire Aar maatte angive sig, han da nyder det W MA S»m«» er »g b-d.«. « ^ < -V ^^tui^.nuig a> den lvrskicillge Aand l Studeringer, som ber- ^ ^ ^ t-ev, ^'vNi or i l'ine, da Fnndaseu blev giort. Den Gang maatle enhver ,eg paa^ andre (steder har vnst) nnderkaite siq den thcoloaisse Exa- ^ staren om s.t gode Sindelag iined dei, hedende Lutheranls- Wc, ,^vi ke.» nian ansaae soin e° nnn »Ina i Thri rendonnn n Nu da taan - -X ' - D- bor vel bl ve v.'d dcn cennang an- ^ ^ ^'^in'ncr i ReliawNrsagcr i'ke har fastsat nogen - d- ^ sf l/^l'.^e n.an kuiive foviange as en Fo nE St'pendiarins, naar Fundatsen ^Uloe .tter ..ve-, var, at a en Professor i'Tbeoloqienp.iva« dette er befalet i Henseende til Arheologerne Tiders asBnig, og det hiclpervel ikke/ at det paadrives 112 til fsrste iiteIunii, hvad heller de andre Studiosi have nydt det fire eller flere Aar; med mindre det nastpaafslgende Aar maatte vcere et Hvileaar; saasvm hverken Familien maae uden lovlig Aarsag udelukkes derfra, naar nogen findes, ei heller Stipendium st^ae uden Brug og ledigt, undtagen i Hvileaarene. Ligeledes stal de sidste Descendenter, saavelsom andre af Familien, saalcenge de findes paa den man- delige Side, vcere berettigede til at forespsrge sig hos Professores om Stipendiariis og Stipendii Tilstand, naar dem behager og godt synes. For at give Efterkommerne et Model, hvorefter de kunde beregne Forbedringscapita- lens Tllvaxt, har bemeldte Assessor Lauritz Foss ved Slutningen af Fundatsen tilfsiet en Beregningstabel, som gaaer indtil Aar 1999'. til hvilken Tid Forbedringscapitalen kunde vare voxen indtil 156^5 Rdlr., og de Renter som aarlig uddeles til Stipendiarii, indtil YY5O Rdlr., den hele Capital kunde til den Tid belsbe sig og blive 2iz6i5 Ndlr. Dog lsgger Forfatteren ligesaa viseligen som kierligen til: Forskrevne Beregning cr ei iudletret for at forbinde nogen til prcecise at folge den, vel vidende, at baade Regninger paaPapur ikke altid kan gisre et vis og virkeligt Facit for Kassen, saa og mange nu upaatsnkte ^ven- tualia og Forandringer, scer med Nenteconrsernes enten forringelse eller Fon)?»c^e, lar med Tidernes Vanffeligheder at kunde faae Penge vel udsatte paa Rente, >cer med et og scer med et andet, kan letteligen indfalde og hindre det; men alleneste at lade jee, at det er ikke gans?e umueligt, at Stipendii ssrste Capital kan med Tiden blive virkeligen folho,ct, vm ikke saa lige til det Qvantum og i den Tid Beregningen medforer, dog i det mindste til en god Deel deraf, med ulige storre Nvtte for flere Snpendiani i Hlemnden efr^r Fundationen end det nn begyndes med. Til hvilken Ende denne Beregning staaer under Eorrection, og ei prcsentcres anderledes end soin en Model, der obligerel, ingen uren den- Nem som tager Behag derudi. Hvorfore det indstilles til det Velædle, Hoilovlige og be- rømmelige Consistorii eget Godtbefindende og frie Villie, enten ar folge venne, eller og udfinde en anden bedre Maade, samt og med Tiden at forkorte og^afskasse Hvi.eaanngct,- ne, m. v. som kan ansees tjenligere og mindre besvarligt; al den Vrund ?>undation?n bli- ver nforkrcrnket, og Midlerne, saavidt mueligt er, og Tidernev Forai^dring vil tillade, forbedrede til Stlpendiariorlim Formeerelse og destostsrre Tieneste i Hremti^en. ^,an tillader videre, at naar Capitalen er bragt til 56000 Ndlr., maae Consisto- rium antage en Person til at fore dette Legats Reg-nssab, og forinden af de voxende Nen- ter oplcegge en Capital af i eller 2000 Ndlr., af bvis Nenter han kan lonnev. (.mellg slutter han »ned disse Ord: ' Hvad velbemeldte Consistorium i ^aa Maader, !om mei^t er, forhandlendes vorder, dermed ssal alle vedkommende interesserende Descendenter, uden al Exception, vcere benoiede, ei pautvivlende, at velbemeldte Hrr. Professores jo lader sig be- hage at omgaaes dette Stipendium med lige den samme Nidkierhed og ?tarvaaqenl)ed, ,om de ere udi storste Berommelse for altid at have omgaaes alle deslige under Hcrnder havende publiLg , og sarligen tage Fundationen i Beskiermelse og handt!',a've den ved sin retmeenende Vigeur. Og stal denne Beregning v«re af lige Kraft, lom den maatte vare Ord fra Ord indfort i Fundationen, saavidt mueligt og gisrligt er. Eaentligen ssnlde efter Fundatsen ikkun een af Familien nvde den fulde Nente , og Rentens Deling til flere Studerende allene have Sted i de under >^c>. 4 og 6 ncrv-^de falde. Dette iagttoges og saaledes lcenge; men da formodentligen flere meldte sig as Ha- milien som alle vare lige trængende; besluttede Consistorinm, med den »ldste af Familiens Samtykke, at dele det imellem tre, som hver aarlig oppebårer 10c, Rdir.; hvilket endnu holdes paa samme Maade. De nnvcrrende Stipendiarier ere: i) Peder Calovius VSadskisr, som har nydt d-et i 4 Aar. 2) Johan. Fabricius i 4 Aar. Z) Pedcr Rosenstand Gois?e paa zdie Aar. Nsrvcerende Aar er et Hvileaar. Altsaa blive tvende Portioner ledige til ilte Iunii 1795; til den ene af disse er allerede udncrvnt Stud. Hans Zastholm, som opholder sig i Gsttiugen. Den crldste af Familien, som har og udsver ^5 nominzncli, er forn«rvcrr.endeTid Hr. Capitain v. ved det andet jydjke Infanteris - Regiment, soin garnisonerer i RendSborg. Beholdningen belsber sig efter det af Ephorus ^>r. Confercnttraad Obeliy til il Iu- nii 1794 aflagte Regnffab til 11024 Ndlr. 6 Sk. ^ >««»» > III. Oplysning i den danffe Literar-Historie- A ^l)ormA lcerde K.ex,'con »ste Deel anfsres en vis L'oldingensl'a (Jonas) fsd i Col- ding, hvor han var Rector , blev siden Prast til Aust og Giesten i Niber Stift, og Magister. Udi hans cielciiprin Ogni^" — lcegges videre til — "j?rev han blant an- det pag. lzo, at der i det beromte Falkenbergisse Slaa faldt meget mere end 6ooo Mand «f de Svenffe, da dog den paa samme Vietorie flagne Medaille lader det blive ved ZOOS. Herudover iblaut andet besvarede de Svensse sig ordentlig ved deres GesandtIsrgen Clau- sen , pm kom herind l^9>;. Der gik da Befaling til Professorerne i Kiebenhavn, at de skulde kalde Mag. Ionam Coldingensem for sig og kiende derpaa. Mn han forsvarede sig saa vel , og viiste, at udi hans Bog intet var indfort anoaaende den Svensse Nation, nden hvad ^om var uddrages af Svenff.' trykte Bsger, saa han blev frlciuendt, eg slap med et halv Aars Suspension sra hans Embede." At denne Beretning ikke er saa ganffe rigtig, vil erfares af folgende ovcr denne?o» n^s Coldingcnsis eller (som han i Dommen kaldes) Colding afsagte Dom, hvilken jeg her vil meddele af en gammel Copiebog: i'vec^r, Menige v Kisbenhassns nmiucrsitet Kiendis och giore witterligrt sor alle Medt dette wcrtt obn? breff arr?lar epther gudtz byrdt 1595 Lv'Nll'rdagcn ncft for Onminica som rvaar den 10 Maji waare N)y ajfrvor Aldernaad»gste wdvalde herre Printzei? och Konuings saa oeh hans Naadis Ncalerrings P Raadtz befalling, forsamlede y worrks (7onlilWi-!i hntz, om en bogs) hllks Titett er, DaniT 6escrixric) nova p. vLcZiceiit forbemelte '.vor Alternaadigsie Herre Printz och »vdvalde Konningh, ass Mester Ion Jenssn Koldingh Sogneprest y Gramsted So- Hen *) v Norre Indlandt, wdi huilken bogh findis ?lltehonde indsortt och Antegnett §om Snerrigis Nige kand werre thill Sport, wlempe och foract, imodt ak! gsdt Naboerligh , venligt) corretxonctenr?. och Eilighedt, att wy derfor ffulle grandske och grandgiffneligh forfare den sags lejlighed, Och siden derpaa endeligt) Att tiende och domme huis bilttgtt Christel»gtt, och Rttt kunde wcrre, Epthersom wy ville and- snare och werre bekientt. Da hassuer wy strar indsteffnitt for os och fornte. M. Ion y Nette for samme bogh: Och hassuer Modt paa samme thidt Hederligt) och Hsie- lcrrdt Mandt Isrgen Skomager ^*) paa Hoibente. wor Allernaadigste Her- ris och hans Naadis R:gicrings Raadtz wegne. Huilken dcr hsieligh hassuer Ankla- Zitt fornte. M. Ion att hand haffuer Saadan en bogh ladett wdgaaoch thrpcke wden landtz foruden mor Naadigste Herre och konges saa och danmarckis Nigis Naads och deris willie og widffab, som slige boger skulle lievicleie och offuersee fsrend rhe wd- zgaar eller thryckis. Dernest Att hand wdi Samme bogh paa Nogen steder hassuer indfortt thett Hom Kong. Mays. aff Suerrigh och Suerriges riges indbyggere kand thill soruildeltze, och wlempe thilregnis, Och kand giffms ?tarsage thil! stor splidt vch wenigqed, Saa att hand y Saa Maade hsieligh haffuer forgreffuitt sigt) cmod De fredtz forbund tzom thill Stetin emellom ditze thnende konger cr giortt. Da ep- ther fligh leilighedt Hette fornte. DoLkor Isrgen y all Nette om fornte. M. Ion icke burde Att lide derforre, och maar derpaa eptherKongk. Mays. breff en Endeligt) dom «ff os begierrendis: Och der hos strax y Rette lagde itt Lxemplm- aff samme bsger, svdi huilkett waar notsi et de fynderligste stycker, som hand sigh mest wdi forgreffuitt haffde. Huilke wy lceSde 06) flittc'ligen offuerveide Och haffde da fornte N7. Jon Shill altt dette inthed emod Att suare, andett end hand N?ed gredcndis thaa- xe. bekienthe sigh hsieligh att haffue forseet sigh her wdi oc!) derfor devierede Aff osi wy ville inrei-Lecisi e for hannom hoH waar Naadigste-Herre ochRigeng Raadt, att saadanne hans forseelsie maatte hannom ^aadeligen thilgiffuis och Lorladw, Eptherdi hand icke aff Nogen ond forsett Men aff wbethenckhenhed haffde dett giortt, en partt epther en Anvitzningh aff en suenffe skrifft thrycktt thill Stock- holm. Mcn cpther wy her om thillsorn haffde bekommett wor Allernaadigste herris Printzes och wdualde konnings, saa och hans Naadis regierrings Raadtz ssrifftlig befallingh, att wy paa fornte. M. Jon skulle dsmme, och Kiende her wdindcnhuis billigtt, Christeligtt, och Nett kunde werre. Da epther thilltalle, gensnar, och denne Sags leglighedt, saa och eptherdi diste lofflige kongeriger staar wdi godt Enig- hed och fredt, Och wores Naadigste Herre och wdualde konningst saa vell som och dan- zuarckis Riges Naad ic^e vilde thilstede nogett Att ffee, som Kongl. Mays. affSuer- xigh eller hans Mays. Naad kand komme thill foruidende och Wlempe y Nogen M.?a- de. Och fornte. M. Ion alligevel! hassuer ladett samme Voqh wdgaa, och wdeit landtz thrycke foruden vaar Naadigste Herre och konges, fta ocb danmarckis Riges Raadtz och dcris villige och vidssab som flige bsger ffnlle kevia«re och offuersee fsrend ») Til denne Menighed maa han formodentlig vsee kaldet, efterst han havde vcnel PraH til Auff 05 Giesten, som Worm der. Nvofessvk ttuiverfltttet, s?m Actor» devdgaar esser thryckis, Och band vdi s.inimebogh Nogen stader hassuerindfsrtt dett hom Kongl. Mays. aff Suerrigh och Suerriges Riges indbyggere kunde thill foruindelste och Wlempe thilegnis. Huilcket hand och selff y dagh for Retten bckien- de, beklagendis hsieligh sich der vdi akt forsett. Da haffe vy faa wiitt tzom vybur- de och kunde y denne Sagh kiende och domme for rette ajfsagtt attsornte. M-Io« haff^er giortt IVrett, och b^r derfor att indfyre eller aff'j?affe oc!) omd'omnia saa LHange ^xein^igriA aff' samme bogh fiom band mej! kand ossuerkomme. Vch siden med offentlige och srrijftiige bericndelsie at igend'aide ocb levoeers huis vdi samme sorscett er, om H)sfrighed dett sqa ville haffiie. Till ydermere lvidnisbyrd haffuer w.) thrycktt ftgnett neden for dette »vort obne breff, som er gijfuitt och ffressuitt ^nnc? Lc ciis ur luxrg. IV. Theelogiff Eml^'dsexamcn i Januar og April Qvartal- v) Januar Qv^rtal. Den ?4de Ianusr. Theodor. Lang Thom^ Kjeersgaard Iinmgwr. Zoach. Begtrup courenui. Den 16de Henr. Schou I.?.u62d. Georg Langhoff I.auclak. Christian. Middelfart illau^!. Den 21de Nicsl. Steenberg s-.nu6ali. Aadr. Gc?rtncr Immarur. Den 2Zde Conr. Frider. a Schmidt, ^ic!u5 ?IiiseI6ec!<, ?^!Io5op^iZ' Dnc^or, I.auciad. c>d clitl'Li^Nonem, ili6^>!tu l eZIo exsininis vicein 5u- liinsiirein, sx>re clssLnlAM; nec non al) Decimen scri^tum eAieL.ium lsucle <^ANU8. Andr. Lowson Morch I^sucl jUcmcl. Lxecimen scii^zrum cenl'oiilzus omnibus 1au6e Lnuin vi^um e^. Petrus Tommerup I!au6 illauci. Decimen Icri^tum lau^e ^iAnum visum eK, li6 !>) April Gvartal. Den 2Zde April. Joh. Christian Flcmmer I^suZab. xromts rel^on6ir. Hieron. Heyerdal I>anclad. Janus Baggesen illaud. Den 24de Christ. Saxtorph Christ. Georg. Wmd >Ion conrsmn. Den 28de Carol. Gustav. Flcmmer I^aucZad. Joh. Friboe Garde Uau6 iUauc!. Matth. Knudkn ^au6 Den 29de Otto Grundtvig ttau6 iUguc?. 8pecimen scri^mm centorldus omnldus 1su6e vil'um Joh. E. G. Bull >^c>n comeinn. Den Zote Engel Jermiin ^lau6 i!Iau6. Cailut. Aagaard I^sucjgd. Nicol. Christ. Fohlman 1.3uclab. Den iste May. Robert. Budde illau6. od 8xeclmen scrixtum. Joh. Pet. Bech I-imciab. Den 5te Laur. Christ. Dochedal I^aucZ UIau6. od lxecimen Icrixt. Joh. Moller Bruun I.auciab. Joh. Resen. Steenstrup I.3u6ad. Den 6lt Joh. Christ. Hansen >Iau6 UlauZ. Wilhad Lange illonci. Matth. Dahl conremn. Den ^de Chr. Laur. Warming siuclke re5j>ou61t. Magn. Lindhardt I.suclad. 117 Den yde Pelr. Damsgaard Hsst illsu6. Zoh. Schisnnmg Middelrhon ^lauci U1au6. Zol). Faster ttsucl iUaucj. V. De Skeelers Legat. Fundatsen*). ^eg Christen Skeel til Fuslngse kiendes og gisr for alle vitterligt, at jeg paa min kiere Moders Frue Birte Friises, Sal. Hr. Albret Skeels Vegne, min kiere Fasters Frue Birgite Lindenow, Sal. Otte Skeels og hendes Vsrns Vegne, min kiere Frendes Christen Skeel Zorgenfens Vegne, desiigeste paa min kiere Ssstres, Frue Anna Skeels Manderup Dues, Frue Zde Lunges Sal. Otte Skeele og Frue Margrete Skeels Erik Rosenkrantzes, saavelsom paa mine egne Vegne, have undt og givet, og nu med dette vores aabne Brev under og giver, til fattige Studenters ogSkolesper- soncr, som ville legge Vind paa at studere, og forbedre sig i boglige Konster, samt og fattige sengeliggende Huusarme og andre nsdtorftige Stakler til Hielp og Undsæt- ning, Ti Tusinde Rigsdaler in 8pecie; hvoraf der eene Tusinde, som efter min Sal. Farbroders Hr. Otte Skeels sardeles Fundats er destineret til en Person at studere med Udenlands, cr allerede paa sine Steder **) efter Fundatoris Villie ud- sat, mens de Ni Tusinde***) stulle nu udsettes og altid blive bestaaendes paa Rente, forbemeldte Studenters, Skoleborn og fattige Folk til Bedste. Hvorpaa vi bave emtvortet fra os til I^a^nikcum Ivi-Llorem udi Kiobenhavns Universitet, denne fuld- kommen og uryggelig Fundats, nogle rede Penge, og ellers nsiagtig og visse Gieldsbreve, til visse Tider og Terminer at betale, og stal dermed ubrsdeligen holdes som efterfolger : i) Er til Student rnes og Skolebsrns Hielp deres Studia dermed at fort- sette, givet og perpetueret Syv Tusinde og Fem Hundrede Rigsdaler In Specie, Da d r af denne Fundats meddeles ikkun et Udtog i ^sffmane Samlinger af Fmida- nc.ner, hvilket endog er ufuldstændigt; saa holder jeg det for nyttigt, her at ankers ^ mdatsen Ord til ande , saalede^ som den findes awsrt i en af Legatets Prolocvller. ^^) yvad d ver blevet af disse 1000 Rdlr., har man ingen ttnderretmng om. Epborus yr. C>nferents^aad O'oeliy, som jeg har at takke for adskillige Oplysninger om dette Lsgat, beretter mg, at nuværende Peitren for Legatet selv ingen Oplysning vecd at gwe >erom. *") Itke s m hv. Biskop Janson fig^r lOQOO Rdlr. Ligeledes er det ik.'e aldeles rigtigt, at Remerne ganske uddeles i-n lttm Sripendiarios; thi foruden den Deel deraf, som as Eph'^us leveres t,l Patronen, og al ham selv uddeles tilFattige, oplægges Renten af sovo Rdlr. t l Lega'.tts Fnmvext. Tl8 som altid ffal staae paa Rente, og (age? deraf 5 pro Cento, dog Renten af de To Tusinde Rigsdaler ikke at udbyttes, men st-'dse og altid staae til Fremvext, indtil te haver forbedret sig andre Tusinde Rigsdaler) hvilket kan ffee hvert tiende Aar, at dette Stipendium saaledcs kan forbedres. 2) De andre Fire Tusinde ogFem Hundrede Rigsdalers Rente, nemlig To Hundrede Fem og Tyve Rigsdaler, deraf ffal hver Paaske gives ti Studenter, som derfor afde Skcelerere indffrevne, To Hundrede Rigsdaler, som cr til hver Tyve Rigvdaler, de Tyve Rigsdaler som ere tilovers, stal gives ril fattige Skolebsrn, og siden naa.r 10 Aar ere forbi, ffal Zciiolalklcoium n^ineruz augeres, esrersom Renten kan tilsiaae, men detResiduum som cr Fem Rigsdaler, er deputeret til Lmciiolos 6ihutaiite5, ur /vrt. le^v. z) Det andet overblivende Tusinde Rigsdalers Reitte anlangendes, deraf skal en af Pro- fessorerne i Kisbcnhavn, som af Rectore med den celdste Skecls Samtykke skal for- ordnes, at have Inspeetiou med de 10 Studentere, have for sin Umage og Impec« tion Halvparten, og dxn anden halve Rente, ncmlig Feaa- velsom Renten der kan lucreres af Renten af de To Tusinde Rigsdaler i de Ti^Aar (hvis Hovedrente inden forbemeldte Ti ?tar ikke maae udbyttes) ffal gives de Stu- denter, som enten ere promot! eller I>acc?.Inursi, at de derfor skal disputere in I^ilolo^Iiiciz, og for hver Dispntats have strap af ^?.L,niiicoTo Rigsdaler, og maae for disse Penge disputere hvo der lyster, enten de ere indskrevne for de Skeelers Penge eller ikke. 4) Er bcvilaet, at denne fornævnte Rente maae udbyttes og distribueres til Ti Studenter, og ikke flere, og den svrige Rente til fattige Skoles- personer, eftersom forskrevet staaer Art. 2. i Danmark og Norge og dereS Provindser, saa mange som ere under Danmarks Krone, enten de ere paa Aeade- mierne, gaae i Skole, eller ere forreiste ud af Landet, og frekventerer paa de Uni- versiteter, hvor de ndi deres Theologia kan forfremmes, men ikke i Frankcnge eller Italien, hvor de snarere i deres Gudsfrngt forhindres end forbedres; men dersom imod Forhaabning Renren i rette Tide ikke indkom, da Stipendiarii at patienters indtil den, efter lovlig Anfordring, kan indkroeves. 5) Ingen Skolebarn maae nyde disse Penge, fsrend han er tolv fulde Aar, paa det man kan des- " bedre see, om han haver Lyst til Bogen eller ikke, eller om der om hannem er Forhaabnmg til Progres udi boglige Konster, hvorfor venligen begieres, at ligesom ^laZnilieu? og dm forordnede Ephorus udi Kiebenhavn haver Indseende til Studiolos Stipendiarios, at de udi Guds Knndffab, Lårdom og hsviffeSader kan forfremmes,^faa at 8clic»l.r, faavelsom Bispen og Sognepræsten paa hvert Sted, hvor dij?e Penge ?or- falder, ville have rilborlig Indseende, dcfligcste at denytteligen og vel, U^gdon'.num til Forfremmelse, anvendes. 6) Og ffal alleneste de Skeeler, og deres Arvinger, og ingen anden raade^der- for, hvem de samme Pengs at nyde vilde bevilge, ffal og den aldste V^eel paa Sværdsiden altid fstre en Bog ined sig, jom han ester de aiiv'.e sine Sloegt og Vsnncrs, samt sin egen Villie dennem kan indffrive, ^oin janime Penge ere samtykte, nemlig hver Person Tyve Rigsdaler, som han ffal nyde paa sire Aars Tid og ikke lcenger, med mindre han ved sårdeles Beviuing af es, euer vore Arvmger dertil bliver forhinlpen, hvilket M os vil have forbeholden, og IvlaZniticus l^eckor og hans Successores i en scer Bog, efter be!i De!'.g!:atii)N Denne Omsorg er^u overdraget til Ephorus/ som besorger denne col; ligesom han og modtager Renterne, og udbetaler dem til VcbtoimnuM. 119 Personerne hannem af den celdste Skeel gives, rigtig antegne, fra hvilken Tid en- hver som er Studenter, nyder dette Beneficio, eftersom de derfore ere md>krevne, uden nogen Persons Anseelse, saa ingen for Vild eller Venskab af.Universitetet præ- fereres den anden, med miudre hannem en special Seddct fra Duecrore bliver be- vilget. Og stal hermed Director Legati og vare forbunden, ingen at praferere dev anden, uden han er hcel arm og nodtsrftig, og haver ingen anden Middel. 7) Dersom nogle af disse Personer, som samme Penge saaledes ere forundte, befindes at Sve sig i Drukkenskab, Hovmodighed, Letfærdighed, Slagsmaal, eller i andre Maa- der ssrer et forargeligt Levnet, da stal de strax dermed dette Beneficium have for- brudt, og hvilken Studiosus eller Skolesperson, som saadan deres grove Forseelse giver tilkiende og aabenbarer, den maae loco removLn6i optegnes , nyde og spbare de Penge, som den Ryggeslose eller Forargelige haver forbrudt, indtil den andens Tid er ude, uanseet han ikke for samme Skeelers Penge var indskrevet, dog Sagm for KeAlll-s forst at indstcevnes, og Skolebsrnene for deres Skolemester i Skolerne; siden derefter at dommes, paa det ingen skulle stee Uret,eller uskyldig anklages, saa at Forargelse med Guds Forwruelse, saaledes, det meste mueligt var, kunde afskaffes. tz) Til sengeliggende og hielpelose Huusarme er givet Halvanden Tusinde Rigs- daler in Specie, som og iligemaade af ProfessoribuS stal settes pac? Ren- ter, som forstrevet staaer,. og Renten af det ene Tusinde Rigsdaler, som stal staae til evig Fremvext, ikke nogen at nyde inden Ti Aar ere forlobne, og de Fatti- ges Hovedstoel med Fem Hundrede Daler er forbedret, 09 saavidt den sig i Fremti- den kan forbedre; men de Fem Hundrede Rigsdaler brugelig Rente, joavelsom^Lkcz. ialiicorum Leneticia, st^l den nest boesiddende Skeel hver Paaske, ellcr om det no« yet lcenger forhales, dog i det seeneste inden Aaret omgaaer, i Kisbenhavn af nikco KeAore, ved Sognepræsten til Helliggeistes Kirke, eller en anden som de Skeelers Fuldmagt have, lade afhente og derfor qvittere, som dennem efter sin og sine Venners Villie til visse Steder skulde udbytte til fattige Sengeligg-ende og Hiel- pclsse over alt Riget, eftersom de derfor ere indskrevne, og gives enhver femten^), ti, og ingen ringere end fem Rigsdaler, eftersom de ere vedtsrftige til; mens der- som, det Gud forbyde, nogen laugvarendes Ulykke overkom, de Fattige dog 1-eliirurain uforssmmeligen kunde nyde deres. 9) Disse forncevnte Ni Tusinde Rigsdaler, hver til sin Brug og Orden, som allerede sptegnet er, ffal Professores ikke allene have under Inspection,men e^dogsaa med den crldste paaSvcerd- siden af de Skeeler som Bogen haver, hans Consens udserte og mdfodre; mens dersom nogen Trette reises om forstrevne Legato, Capital eller Rcnte, eller endelig Erecu- lion stulle stce, med Indmaning eller Indforsel, da keAn' at strive Opsi- gelse, Indmanings eller andre^ Breve, og den aldste Skeel tilstikke, som derpaa (uden Universitetets Bekostning, Skade og Pericul) stal gisre Executiau, at dette^ ril Guds JEre vclmeente, Legacum usorkrceukeligt, maae blive varhaftiat. Og stat Pcngene, naar nogen af disse Capitalcr ledig vorder, til ingen anden udsetles, uden. til vederheftige Adelspersoner, mod sissc og trygge adelige Forlovere, eller noiagtig. Solv- eller Guldpandt Saa er nu d^ denne Fundation, efter fornoevute nnne Slcegt^ sg Ven- ners gode Villie, Velbehag og Samtykke, begyndt og fuldendet udi disse visss Her ssal udenTvisl lrfts fem som ogsaa vcd cn Streg vuder ren i Mser. er givet tllkicnde-, 5)eri er nu, somi UuiverfitetetvhelePenLey^sen, sscet en 8vranori»Z/ hvorvm tilsinT!d» !20 Artikler, som antegnet findes, sg ville vi ikke at den af voreBsrn og Arvinger ffal omstiftes, dempes eller i nogen Maade forandres, videre end herndi formelder er, med mindre de ville udstaae Guds retfcerdige Vrede, rim?lig og evindelig. Men der- som dc med os ville ansee de Fattiges Trang, og tage sig den Nsdterftige til, ar for- bedre og formeere de Fattiges Alinisse, stal Herren igien bygge dennem Huset, oz holde dennem ved Live i den onde Tid. Endelig ville vi hermed venligen have embedet Hcedeilige og Hsil«r- de Mcend, kecwrein 8uperintencienrem over S ellands Stift, og samtlige Professores paa det Kongelige Academie i Kisbenhavn, som nn ere eller og efterkommendes vorder, at de paa forncevnte Studerendes oa Fat- tiges Vegne, ville have et christeligt og flittigt Indseende hermed, saavidt dennem mueligt er, at alting holdes dennem nden Skade paa Indkomst og Rente ialleMaa- der, saasremt de selv eller deres Efterkommere ikke vilde staae derfor til Nette, at de ikke for deres Forssmmelse formindstes, men heller formeeres og forbedres, som forstrevet staaer, og herhos have flittig Tilsyn til samme Personers Levnet oa For- hold, samt deres Lcerdoms Forbedring, som de ville ansvare for Gud, og vcere for os og vore Arvinger bekiendt, som billigt og ret er, efter deres Brevs Lydelss, de vs derpaa givet have. At da denne Fundarion ndi alle sine Puncter og Artikler uryg- geligen og ubrodeligen agtes, holdes og fuldkommes stal, haver jeg trykt mir Sig- nete her neden for, og den med egen Haand underskrevet, ombeder gierne none kicre Svogere, ZErlige og Velbyrdige Mand Gregers Krabbe til Thoselund, Danmarkes Riges Raad og Befalingsmand paa Riberhuus, og Manderup Due til Halikiers- holm, Befalingsmand paa Aastrup, med mig til Vitterlighed a: underskrive og for- segle. Kiobenhavn den !2te Innii Anno 1647. Christen Skeel. Gregers Krabbe. Manderup Due. klpx. Ivlxx. Z Aaret 1705 var Legatet saaledeS tilvoxet, at Capitalen til 11te Innii d. ?s. be- fandtes at vcere 18400 Ndlr. in 8pecie. Hvorfore davcerende Ephorus Etatsraad og Pro- fessor Poul Winding forestillede Patronen, om ikke Distributsen herefter maatte forhoies efter solgende Repartition, nemlig: 8c-OO Ndlr. 8pecie til 2c> orclinsrii. 4OOO Ndlr. 8pecie til Sengeliggende og Hnnsarme. ZOOQ Ndlr. 8pecle til Capitalens Fremvext. i loO Ndlr. ril DilpuranreZ og Det svrige, naar al Capitalen fandtes udsat paa Rente, at kunne forundes Extraordinarii. Dette blev af Patronen villig samtykt. Efter denne Tid have dc^r bestandig vcrret ^lumni orclinarii, sonl hver varlig i 4 O.vartaler oppebåre 20 Rdlr. 4 Mk. i en Tid af 4 Aar, og ere i Forveien dertil indstrevne af Legaters Parron. De extraordl'naire Stipendiariers Antal belober sig ^advanligen til cver 40, hvilk? udncrvnes ved en Seddel fra Patronen, og nyde dette extraordinaire Stipendium gemeen- lig i 2 Qvartaler. I2k Tis 'patronen er i det sidste Aar afleveret ZSI Ndsr. I Mk. 9 Sk. som ere bestemte for Sattige. For Disputatser uddeles aarlig en liden Sum efter Ephori Skionneude, som gcmeen- lig proportionerer Summen efter Disputatsens Stvrrelse. I forige Tider da saadanne Diiputaljer udgaves i Trykken paa alle Collegier, var den sædvanlige Hielp til Trykkerom- kostniuger af dette Legat 2 Ndlr. Et betydeligt Tab leed dette Legatum i Kiobenhavns Ildebrand 1726, da en Gaarb paa Gammeltorv, tilhsrende Sukkerraffinadsr Pcder Pelt, hvori I^gtuin Slieelianum var priorireret for .jLOO Ndlr. Capital i Croner, blev lagt i Affe. Ester Kongel. Be- falnina blev denne Universitetets Debitor ikke allene, som mange andre, befriet fra at svare Renter i de tvende nc?stpa:'ft'lgende ?l>.r, men endog eftergivet 5 Deel af Capitalen, af hvilken Aarsag intet Stipendium i et Aar blev uddeelr til Errraordinarii. Capitalen er, efter det af Ephorus Hr. Conserentsraad cpbell'y til ilte Iunii 1794 aflagte Ncgnffab, ZZ7O0 Ndlr. Legatets nuvarende Patron og Director er Hs. Excellence Hr. Gehcimeraad, Ridder og Kauim^rherre Frlderik Christian Scheel, Stamherre til Virkelse i Jylland oa Herre til Nachebslle og Mullerup i Fyen, som opholder sig denmecsteTid paa sidstmeldte G.iard; hvilken Efterretning gives for de Forceldres Skyld, som vilde ssge at faae deres Sonner indstrevne til 8tixsnciium oi^inarium. Skoleembeds-Examen. ?^kN 16de?spril fremstillede sig til Skoleembeds-Examen Stephen Tetens, ^lumnus c!c>!!cAii Ivleciicei, cfterat han i Forvejen i Decani HuuS havde besvaret de ham forelagte skriftlige Sporgsmaale, og erholdt Caracteren ^aucjakilein. ^Den 25de i s. M. fremstillede sig atter til Skoleembeds - Examen Nicolaus Lang NM'n, ^ie Lcctie-Hsrer ved vor Frue latins Skole, der saavel ved de skriftlige Spe- cimina, som vcd ten mundtlige Examen fuldkommen tilfredsstillede Examinatores, og efter sannues eenstcunuige Doln erholdt Caraccerein I^auclgbilem. Den 28de Iunii fremstillede sig til samme Examen Christian j)et- Lhorlacius, som ligeledes erholdt Caracteren ^aucladilem. Q VIL. Dedvfald. Dcn Martii dsde Hr. Lanrirz Smidt, Doctor i Theologien, Professor i Philo- ;>vbien og Slotsprcesr t-l Fredensborg Slot, i sit Alders 40de Aar. Litteraturen taber i dam en Mand af et opvakt Hoved og gode philosophiffe Indsigter. Hans Bog om Dy- rets bestemmelse har aiort hans Navn beromt, endog hos Fremmede. Af de Rl>benvavnj?c!c!:rde^ftcrrctnii'.Zer for d. A. erfares, ar man agter at svreise denne forticnre Mand et Gravminde paa Skibskirkegaarden under Hr. Prof. Raverts ^esti'^else og efter hans Tegning ; og at de Herrer Biskop ^ustitsraad ^?a?>um ^api- l^in Abrahamson og Capttain Sneedorfmodrage Bidrage til sammes Bekostning af l, 2 eller fiere Rdlr., hvorfor asi^ges osseluligNegnffab. VIII. Brev fra Cardinal Bvl'HM. ^ea har paa anden ^aand bekommet et Brev i Hcender, som er ssrevet af den vckrdigr C.n'dinal 25orgia, denne de dan,?e Neisendes Skytspatron i Rom, ti! en Fader her r Staden, for at form.iae ham til at unde sin Ssn, som for sine Studeringers Skyld op- holder sig i Nom, og Fuskede at forblive der endnu nogen Tid, denne Tilladelse. VU var det mig ikkun tilladt, at giore et Udtog af Brevet. Men da derved Brevets Aand, som forraader saa varm cn Iver for Litteraturen, saa megen Agtelse for vor Nation, saa me- qen Deeltagelse i en ung fremmed Mands JEre, vilde tabes; ^aa haaber jeg ^ilgivelje, at jeg ikke har'taget i Betænkning at levere den hele Skrivelse; allerhelst da den geraader alls de deri interesscr.de Pcrsoncr ril Mre. Det var desuden lcrnge min ?lgt, at kundgiore noget om denne ypperlige Pralats ^»rti-'ncster af vore la?rde Landsmcend, og jeg har til den Ende opmuinret adjliilige af disse som jegkiendte, til ar qive mig Underretning om de Prsver, enhver i sit Fag havde paa Mandens vplnste Nidkierhed for Litteraturens Fremme og hans upartiske Agtel,e for danff Flud og Talent. Jeg har heller ikke endnu opgivet dette Haab, endffiont de Sven- ske allerede tildeels have forekommet os, der dog langt fra soge Nom saa meget son? vore danske Lcrrde. Hvad ssa! man kalde denne Ligegyldighed! Er det Beskedenhed, at man znaaffee helle? vil tie, end ikke sige nok, ikke sige det godt nok? Thi at Nationen skulde besidde den Feil, som vi nylig saae cn svensk Statsmand bebreide den, forbyde Gud— Dog, hvad vil jeg klage over Ligegyldighed imod cn fr'mmed Mand, naar >aa saa vride at sige bvad Skrivter vor egen Landsmand, vor Guhm paa sin Bekostning har truttet for Lyset, hvor store Summer han har tilsat paa sine egne Skrivters Udgave, hvor mange Pensioner han har uddeelt til Lcerde og Videnskabsdyrkere med a. m. ? Dog, om Dorgia skal jeg maaskee settes i Stand til at tale mere ved en anden Leilighed. Her vil jeg ikkun sige saameget, at der neppe er nogen danst L^rd, som i de sidsrs 12 Aar har sogt Rom, naar han kom dcr i hotereHen- I2Z sigt cnd at see Carnevalen, at Borgia jo har fremffyndet ham paa den Bane han saae ham med Held at have betraadt. Hans Boger, Haandffrivter, Konst- og Antiqvitetsa- gcr staae aabne for Alle. Ved hans Opmuntring ere adj?illige Skrivtcr udarbejdede af Dansse og trykte paa hans Bekostning; andre ligge som Embrvoncr, undfangede i hanS Museum, i Mangens Hicrne og vente paa Modenhed. Maatte vi kun ikke sclv savne danste Borgier, der vilde tage de i Nom opflammede Genier undcr Armen, hvor den romerne siap dem, og fnldfsre det af ham begyndte Vark! Brevet er ffrevet paa Italiens?, og leveres her i en, som jeg haaber, troe Oversixf- telse af min Son, der ogsaa er en af dem, som med Taknemmelighed erindrer sig Cardi- ualens Humanitet i de ld> Maaueder han opholdt sig i Nom, og endnu jevnligen forstk- kres oin hans vedvarende Bevaagenhed, ikke allene ved Breve, men ogsaa ved virkjem Hicly uf Materialer tii at udfore en i Italien lagt Plan til en litcrarisk Undersøgelse om de Gamles theatralffe Master, hvorved han troer at kunne sette aostillige Steder i de Gauiles Dramer i et nyt Lys. Brevet lydcr saaledcs: Tit. Det Bckiendtfkab som jeg har giort med Hr. Friderick 'r har fore- taget sig. Ester min Opniunrring legger han sig efrcr dct coptiffe Sprogs c^tu^ dium, og har begyndt med at afssrive en Deel bibelffe Fragmenter i bensvnte Sprost paa a-ldgammelt Pergament, som jeg fra Thebais har ladet komlne hid. ^ruloe han nu afbryde dette Arbeide, for at reise hiem til sit Fcrdrcneland, saa vilde haii hoste lideu eller ingen Nytte deraf, da han derimod hostede den storste, naar^ han kunde fuldende dct, og vend? tilbage til Kisbenhavn, forsynet med der coptiffc ^prog vg en saa riig Samling af gamle bibelste Monumenter i den copttff-theba'.ffeDial^ct. Dette Arbnde vilde sysiclfttte ham dct h^le indevcerende ?sar, og han kunde med tct tilkommende Aar betids vare fardig til at rejse hiem og ar udmcrrke sig i den litcra- riffe Republik, ved at udgive Frugten af siue Arbeider, som ikke mindre vilde ge? raade ham sclv ti! ?Lre, end Dem, da Ssnnens ZLre tillige er Faderens. Forstag, som jeg har giort ham, har behaget ham meget; men da han er en lydig Son, har han vildet, at jeg hos Dcm skulde forffaffe ham den Pndest og Godhed. Jeg haaber imidlertid, ar de Motiver som jeg har forebragt, vil bestcmme Dem ti. at foie ham, og jeg vil an see dct for en udmarket Pndest, som cndnu mccr ffal -or- binde mig mod Dcrcs So>?, hvilen >eg lover dct incest oprigtige Vcnssab, je»; nu c»gsaa tilbyder Dcm, nnderffrivende mig medFornoielse Dcres o. s. v. 5vom den 21 May 1794. 8- Orcl. IzQrK.?.. x Vigtige danffe Sk.ister. l^rklceringer, Breve og Forestillinger, General,procnreur« Vigtighed Generalprocur^rcmbedet er, saavel i Gierningen som efter Embedets Jnstrux, og hvorledes asg. Statsminister Geheimeraad Stampe har forvaltet dette Embede i fulde Zo Aar, har jeg soat ar leqge for Dagen i en latins? SFrgetale ^ver denne Mand, som er indfort i mine Opul'cula la- tiiia, og er bleven oversat paa Dansk af en af vore dueligste Medborgere, fcrigc Page- Informator Hr. N?unthe i Ugeskriftet lNinerva for Novcmbcr ^793. Disse Ariuce- rtnger zc. var det som baade gave mig selv det forste hsie Begreb om Mandens Fortiene- ster, og satte mig i Stand til at udvikle dem; og dersom jeg ikke har varet ganffe uhel- dig i at lagge Stampes Fortienester for Dagen, saa skylder jeg det denne Samlings Lås- ning, hvilken jeg, den Gang utrykt, havde for mig, og studerede, for at satte mig selv i den Varme, som jeg Luffede at meddele andre. Det er ikke blot den duelige Jurist, man her larer at kiende, som veed Lov?n og forstaaer at anvende den paa Gierningen. Men det er Philosophen, det er Menneffckien- deren, det er Statsmanden man beundrer, som udleder Lovenes Grunde af Kundskab om Mennesket, af den almindelige Statsrets Grundsætninger, afLandets politiske Constiru- tion. Det er den sande Patriot, der stedse har vor egen Stateforfatning for Aine, og seer hvad den taaler og fsrer med sig; ulig vore Tiders Svindelhoveder, der allevegne ere hiemme, uden i deres Fædreneland, og idelig fylde Phantasicrne med Anjkcr og Langstcr vg Haab om det, som er andensteds, uden at see og nytte det Gode, som ligger dem for Fodderne. — Nogle Exempler skal best kunne forklare den Aand, som hersker i disse Er- klæringer; de skal tillige kuune tiene som Belag for den Roes jeg har givet Manden i min Tale over ham: man er ellers saa tilboiclig ril at mistanke Alt hvad en Taler fra Cathe- dret fremforcr til en Stormands Bcrsmmelse. Hberhovmestcren i Soroe, Geheimeraad Grev Neuss, havde holdet sig fornarmet ved nogle Udtryk, som Fasteren af Soroe liden Ladegaard Niels Freyerup havde brugt imod ham, i Anledning af en Constirution han havde givet til en Sarteskriver i en mod Freyerup anlagt Sag. Da Oberhovmestcren scrmeente, at ingen Straf ved Loven var sat for denne Freyerups Handling, indstiller han, om ikke bemeldte F. enten maatte hen- setteS 8 til 14 Dage paa Vand og Brod i VycnsArresrhuuZ, ellerog paalagges en Mulct af 20 til ZO Ndlr. til Byens Fattige. Over denne Sag raisoncrcr Generalprocmvurcn saal.: Ar ligesom han ikke nagter, at jo Grev Neuss har varet befsiet til at besvare sig vver Niels Freyerups Adsard, da det i Almindelighed vilde blive foleligt for en A.'rig- hedsperson, om han skulle taale af eit Subordineret, ar lade sig og sir Embeds Myndig- hed spotte ved stiklende Udtrykke, og ikke kunde vente nogen Fyldestgjorde, saalange Spot- teren kunS tog sig vare for saadanne Udtryk, hvoraf kunde tages Anledning til at anlaaae Snjuriesag imod ham; og derfor tilstaaer, ac N. F. ved denne sin Adfard vel kunde have fornem ,aadan Nevselje af en Pengemulct, som Grev IZeuss melder om : Saa tor han doa rkke raade nl, at Hs. Majest. selv umiddelbar dicterer F. denne, stiont velfortjente Strå, : Deres Majests. allernådigste Villie (siger han) angaaende den Straf, somssal folge paa enhver Slags Misgierning eller Mishandling, er forklaret udi ?ovene. Naar Dommeren, ved retteligen at anvende Loven paa Gierningen, dicterer Straffen da kom- mer ,aadan Straf overeens med D. M. allernaadigste V-llie, og den harer tillige dcno.u ffelige Virkning, at enhver anden, naar han begaaer selv samme Forseelse, kan vente sia den ,elv jamine Straf, siden den samme Lov er almindelig for alle. Men da D.M. saa- ledes eengang har forklaret sin allern. vedvarende Villie, angaaende Scrafs L?d'els- s^a cr det, efter n^n allerund. Formeening ikke D. Majests. allern. Hensid, Selv umiddel- bar at dictere <^rraf, ihvorvel man end kunde vare forvisset om, at der intet maatte vare paa den anden S'.de at sige, uden hvor enten D. M. Selv udtrykkelige,, har forbeholdet <^ ig det , Lovene, eller og den yderste Vigtighed maatte udfordre det. HoS D M Selv maae allene vare Naade at vente; og naar D- M. Selv allern. umiddelbar decidcr-r i eu ^r.m-nelsag, bsr lngen love sig andet end enten Lindrmg i Straffen, hvor Lovenes Strena- hed maatte synes at behsve en Formildelse, eller i det hoieste Stadfastelse paa en ergange.r ^otn. skulde nogen jandan betydelig Misgierning forekomme, for hvilken der ikke en- ten dlrecte eller per dong.n conleczvenriam ex analog kunde findes at vare sat Straf l Lovene; da maatte der for saavidt tankes paa en ny Lov eller Anordnina, meu »kke lettelig d?cteres (Vtraf, hvor ingen lex pun.m-a eller i det mindste vl-oliidiriva cr Derimod cr jeg ikke >aa aldeles af Tanker med Grev Neuss, at der jo vel af Loven bliver at udfinde en Straf for denne Niels Froyerups Adfard; og naar da Dommeren, i Fslae Loven, dicterer ham ?aadan «^traf, jaa maae baade han selv og andre troe, at han haver fornent den, og at andre, on^de imod deres foresatte Svrighed forgik sig paa samme .Naade, kunde vente samme ^>traf. Derimod naar saadan Straf blev N. F. dict^ret uden soregaaende Lovmaal og Dom, vilde efter den gemene Mands Maade at 'anke raa muel.gt n allene ban , men og^ andre saadanne ranke, ar denne Straf ikke saameaet barde ^ Grund . A.^lsyandlmg og den deraf flydent- Fortieneste eller Skyldiahed ril ar lide Nasses Formaaenhed; hvorved da det, som fornemmelig bsr tilsig- ts m?d de borgeruge Ttrajfe, nemlig M115 exem^l^-is, «kke blev opnaaet, da Hen- siqten med Straf i det borgerlige Selskab b?r vare for Fremtiden at ffaffe ei allene dc» som er forn-rmet, men og alle andre Sikkerhed, ei allene for den der har fornarmct, mcn oq sol >i!K ani^te ligejl.wede, der lig->aavel soin han maatte hane nnuizum l!xc!enc!i. Saalede^ formeener jeg allcrund., at Senne Sag best kan og bsr asgloreS ved Lands Lov og 'Net". crklarer han ssq, da Stiftamtmanden i Christiansand havde sur spew er.t en Primater, og mdstiilet Suspensionen til Kongel. 7kpprobation, for at faae ha.nrcmoveret, uden engang at indstille, om den suspenderede Procnrator maatte blive ka. flnde m burde v. e (sigcr han) at fra D. Majeste. Trone umiddelbar ikke ^ ^ / '^lldyed, og de fortiente Straffes Eftergivelse eller For- si 1 Vis a's >->, ^ overladt til Domstolene at sve den Nerfardighed, ^ ^ clZer Mishandlet, jl'.il paalaggss Straf og Revselse. ^ r'sn l.i'n ^ ^ var t dsmc fra nt Embede, og Stiftamtmand Adeler vilde gisre „.t.sn ftr ham tU straffens Est r lvljc, var det til D. M. S.lv, han allerund.'fful- ve henvende sig, men da han paastaaer, ar Procuratoren har forsect sig, og snffcr^ ac 126 han derfor maae blive removcret fra hans Embede, faa burde han i en, maassee retfar- dig, men dog forhadt Sag, lade sig noie med at soge Rettens og Dommerens Hielp . Overalt er det hans Marime, hvilken han ved flere Ledigheder yttrcr: at de inter- mediarc Magters Mnndighed i Staren bor indjlrankeS, og at vor Statsforfatning og Nndersaatteriies deraf hangende uforkrænkelige Sikkerhed og Tryghed udiodr r, at de he e øvrighedspersoner, som over et eller andet Sted have at befale, vel adfporgcs og give de- res Vetcenkende i Henseende til adskillige Ting og Forretninger, men inter afgiere u.en de hoie Regieringscollegiers Vidende og Bestutniilg. Fra Amtmanden i Nordlandene var indkommen en Forestilling, i Anledning af ^og- dens Skrivelse i Scnjen angaaende den i bemeldte Fozderie hersende Over^aadig^d i Klcededragt hos Bondestanden, hvori Amtmanden snjl'er, at da famme Overdaadign.d finder Sted i hele Nordlands Amt, en Kongel. Anordning knnde udvirkes, hvorved a! unødvendig og med Bondestandens Vilkaar aldeles uovereenstemmende Pragt og Overoaa- dighed kunde forbydes, samt denne Stand tilholdes at kioede sig i tarvel:g ^»ondeeragt, gesom dereS Forscedre, og efter den Maade soin andre ^kilkelige Bonder^ock : Nor> e a - mindelig brnge. — Man finder h >. c,at linger og Forbud. "Paa den eene Maade rykkes Overdaadigheden ,elv rcent op med Rode, da Vegierliaheden og Villicn til Overdaadighed ci kan andet end boM^e og op- hore, naar det betages og udryddes, som er den eeneste ^evaggrl',a^ -. e^t'.. 4-^ ^ den Maade derimod betages allcne Evnen til at vise Overdaadighed, men i.et er ^a sra, at Vill.en og Begierligheden dertil ophsrer, saa den langt snarere ved ^aada!.. for- bud formeeres og tiltager, og er ci allcne feerdig til at yttre sig saasnart den satte Hindring ophsrer, eller Forbudets Kraft og den Hrygt l.. t vnc.r, ^ ^ - haanden aftager, men og, medens Forbudet varer, til at eludere i.et ve 2 ' og Moder, der ci udfodre mindre Bekostning end det der er forbudet °^^t. - Der (lagger han til) som forssrer den gemene Mand nl Overdaadlghc^ ' Kladedragt, er altid cn Slags Ambition eller Begierlighed efter at vaie mn..n !iig. Bondekonen vil gierne kloede sig som Mollcrens og Kroeinan^enS. som Forpagterens, Fogdens, eller Prastens, 0. 1. v. De^ornemnnl ^ af den Ufuldkommenhed, ar de ikke langere cre fornmede med der^ lon^e -' at bedre, og naar de have faaer det, er det en nye Spore for de Nmgere, Icm da o^e .t stille sig sta deRlNgere. Dersom de Fornemmere, naarde,aae, . de vUde vare dem lige, bleve bragtc til Overdaadighed, da ^ og havde det Herredomme over sig sclv, at de knnde formaae sia til den F^randrmg at giore i deres n. den Tid brugelige Klædedragt m.i g at ned.uge nl^en Tarvelighed, som den gemene Mand begyndte ar forlade, ^ j Nord-- Overdaadighed strar i Fod selen blive qvalt og "ude^vl.e. 7 Overdam landene, i Stedcn for at giore Forstag til en Anordmug til a» h>n^e 127 dighed i Kladedragt, kunde formaae Prasterne, Fogderne, Sorenskriverne x. i Nordlan- dene nied deres Hustruer ti! at iagttage den yderste Tarvelighed i deres Kladedraqt, er jeci. vis paa, at disse Exempler ville bidrage mere, end mange Anordninger, til at^hamm^ den hos Bondestanden i Svang gaaende Overdaadighed. Jeg anseer det ikke som en me- get vanffeiig Sag for den hsieste Hvrighed paa et Sted, naar han allene har nogen Un- derststtelfe af de ham subordinerede Betisnte, i Begyndelsen at hamme dcn der paa Stt- det i Svang gaaende Overdaadighed, sårdeles i Kladedragt. Naar denne Overdaadig- hed hos Bondestanden i Nordlandene er saa stor, som den af Amunanden og Fogden an- drages at vare, da srygtcr jeg, at den i Forhold ei er mindre hos de Beticnte, som cre Bondcrne foresatte, og stulde gaae dem for med et godt Exempel. Jeg troer aierne at Fogdens Hensigt kan vare gansse god, og allene have det almindeligt Bedste i Sigte/men det er og mueligt, at Fogdens Kone gierne vil have noget for sig selv, og ikke kan taale at Bondekonens Kaabe er af samme Slags Toi som hendes". ^ Han forklarer videre, hvor odiofe saadanne Anordninger til Overdaadigheds ^nd' strankelse ere, isar naar de angaaevisse Stcender; hvor vanjkelige desuden at udfore" o^ hvormegen Anledning de give egennyttige Betiente til at berige sig paa Medborqeres Be- kostning. Hin vil heller, at en Bonde som Bonde ffal have nogen Indbildnina om^ssa selv og om sin Stand, end at han anscer dcn som en foragtet og nssel" Stand hvori ban allene er sordsmc til at tralle og arbeide, uden at kunde vente sig nogen Life eller ^r- nsielse. "Overhoved (lagger han til) bilder en norsk Bonde sig ind at vare langt lliksas''- gere, langt bedre og fornemmere end en svenff Bonde; den Mcening ffal man inqenluude ssge at betage dem; jo narmere de ere Grandsen, jo nyttigere er dcn efter mine Tanker" Sagen blev hcnscndt til General-Land-Occonomie og Commercccollegium, som der ben' horende. As Concepten til en Forordning angaaende Ungdommens llndensandsreiser, fem la- se-i Side 512 folg., ,ecr man at det var i Vark, ar forbyde de Neisende som aatede at bcfordrcs ved Hossct eller ved dcn civiseEtar, at studere paa de Univcrstteter, "fom cre be- kendte for at antage og ynde Grnndsaminger, som cnten ikke kan bestaae, ellcr kun lidet komme overceiis mcd den her varende Regieringsform og vores Statsforfatning" det cr > Grnnd^cetmnger, som det i Indledningen ril dcnne Concept forklares' Denne Clansul har. man dog itke fundet for godt at indlemme i Skolcforordningen'af 2zde Ai'.ltt 1756, i hvilken ellers den 16 §. n Ord ril andet det samme, som her låses i denne C^ncepts §.6. < > ^ » Ellers erfarer man saavel af denne Concept, som af de under (^XXXVI. fore- kommende <)etank,unger over Forflagct til et Nescript, angaaende Ungdommens Antaqclse -e'-ren"^, ' ^ ^'^cndche ti! Academiet, hvilket var sendt t^k G ncrakprocn- ^ ^r No (^rkla.lng, hvor stor Deel Statsminister Stampe har havt i oveumcldte Skole- foror^nmg af 17^5, hvis Histone saaledes berettes. Procantstcr Pontoppidan havde i ^annar Maaned 1756 mdglver etForsiag, bestaaende af 8 Artikler, som sorncmmeliq r2 8 forestillet, og derpaa den 8de Februarii sendt til RectorS, Procantflers og Deeani's *) Erklaring, som i et Brev af i2te Febr. til Grev Holst (Holstein) anmeldte visse Erin- dringer derv"d, hvorpaa af det eene saavelsom det andet blev forfattet et Udtog, ogBiffop -^crsieb tilskrevet, derover at give sin Betænkning; derpaa han da indsendte et nyt For- slag til ct Nescript, bestaaende af iZ ?lrtikler, hvorudi adstllligt var indfsrt angaaende det, de Unge burde vide, fsrend de bleve antagne i de offentlige Skoler, hvad dem maatte tillaages i Stipendier, og hvorledes Stipendierne skulle nddeles; at vksse Stipendier f. Ex. til Skofter og Vadmel, ssulde ophore; hvorvidt privat Dimission maatte vare tilladt, m. in. Efter ar dette var indkommet, blev alt der Foregaaende, saavelsom den af Gene- ralprocnrsren, efter Ordre, forfattede Concept ril en Forordning, angaaende Ungdom- mens private Underviisning og Udenlandsreiser 1^0. 128°) ham tilsendt, og han befalet blant alt dette at vcelge, og deraf at, tage det, han eragtede nyttigt, tjenlig og passeligt, og saaledes opsatte en Concept til et Nescript eller Forordning angaaende alt det Foregaaende, og hvad han ellers i samme Henseende fandt tienligt ar fastsattes. I denne Concept blev Bissop -Hcrslebs Forsiag i det meeste fulgt, fornemmelig i Henseende til de Unges Antagelse og Stipendierne i Skolerne, en stor Deel af Generalprocuroren tillagt, saavel i Anledning af hans forige Project, som desnden og noget lidet taget af Bissop Pontoppidans Forsiag og Professorernes Erklaring derover. I disse Dctcenkninger forekommer adskilligt, som endog i vore Tider, saa rige disse indbilde sig at vare paa padagogisse Indsigter, fortiener at eftertankes og overvejes. Jeg vil deraf ickun anfore fslgende: Stampe vil ikke at man skal^ vare lige streng imod alle som dimitteres til Academiet, eller krave samme Kundskab og fremgang af alle; men gisre Forffiel imellem den rige Mands Ssn som kan bestemmes til en vis Stand, nden at vare Publicum til Byrde, og den Fattige som ssal understøttes af Stipendier. ' Naar en riig Mand isiger han) nogen Tid har ladet sin Son informere, og da faaer i Sinde at sende ham til Academiet, paa det han der kan benytte sig af Professorernes Forelasninger, for- meener jeg, det ikke bor nagtes ham, omendskiont han ikke just har giort den fremgang/ som i Almindelighed af andre udfodres; thi hvor det gaaer, kan han dog alletider lare no- get, og forbedre sig paa Academiet. Haver han ikke saa godt ct Hoved, og er ikke saa flittig, eller ikke i Forveien har giort den Fremgang, som en anden der er sattig, saa er han derimod i Stand til at betale en anden og lardere for at repetere og giennemgaaePro- fessorernes Forelasninger med sig, hvoraf opkommer en dobbelt Nytte, ar den Rige bttle begriber det, der saa ofte giennemgaaes og gientages f»c ham, og nodvendig maae beholde noget deraf, og den Fattige, men dertil Flittige, finder derved, til at ernare sig, et saa- dant Middel, hvorved han selv forbedres og bliver fastere i det, han har lart, da disse Aepctentcs, som jeg onskede at vare mere i Brug hos os "), kan ansees som et Semi- *) Skulde vel vcere: enten Decanernes, ifal>> det skal forstaaes cm alle Oeeaiier i Hacul- teterne, eller -Oecanns's, ifald det lkal forstaaes allene omDecanu? « det philosopl,.lce Meu'disse Reperenrer maatte da v«re noget andet end vores sadvan ige Main-duetorel', som give fig af nnd at unde vise i Alskens Kundskaber, uden at gaae dl)bt, eg hvis eeneste Omsora er at bringe deres Elever paa den korteste ''g gi'nneire iaa- vidt, at de med Attest om den erholdne Carakter i en (fxamen ku'me trange i> l nu l Ginbedsveien. D-'.'es B?ger ere Professorernes defter, eg l ^tc.i et > lv at i?re Forelcesninger, b vaane de siittig offcn:lige Exammer og nott^t ug omiyg^ciig oe c er 129 narium, til at tage gode Professorer af. I den Henseende kan /eg hverken v«re for, ae Receores i de offentlige Skoler allene skulde have Monopolium paa at dimittere til Acade- miet, eller og man i Almindeligbed ved Academiet ssulde vise den yderste Strenghed i at paastaae visse fastsatte Kundskaber af alle dem. som maatte forlange at inffriberes; men jeg holder for, at begge Dele bsr indskrcrnkes til Stipendiariis eller dem, som udi Sko- len og paa Aeademier ville have Adgang til 5ripen6ia og LenoLcia; thi da disse underhol- des af Publicum, saa er dette og berettiget til at paastaae meget af dem, og det cr ei Umagen vcerd i adskillige Aar, i Skolen, saavelsom paa Academiet, at underholde den samme Person, for deraf i Fremtiden ar faae en Degn, Skoleholder, flet eller maadclig Prcest eller anden Embedsmand. Jeg haver og herudi Tydsklands Exempel for mig, hvor man dog maae tilstaae, at Studeringer og Videnskaber virkelig i vore Tider blomstre. Det er bekiendt, at saasnart nogen melder sig ved et tydss Universitet, for der at studere paa sin egcn Bekostning, bliver han strax, uden nogen foregaaende Examen, inskriberet, da derimod 8ripencliai>j ere under den allerstærkeste Opsigt, og blive jevnligen og paa det nllerskarpeste examinerede. Jeg haver ofte snsset, at der ved vores Universitet blev giort lnere Forskiel paa 8ripen^Igrii og de svrige Studenters, og at de fsrste maatte vare un- der noget stcerkere Opsigt" *). Han ivrer imod den Moengde fattige Studenters, iscer Candidater til Proesteembede, "som (siger han) ncesten ikke foretage sig andet, end at ffrive Suppliqver og af overlobe Vedkommende om at nyde et Prcestekald, som de ofte giore sig uvardige til og ubegvemme til rer at forestaae i den Tid deallene anvende paa at anholde derom; og troer, at den store Mcrngde af fattige Srudentere vilde mindre falde i Hinenc og vcere mindre til Ulej- lighed, j i mindre skadelig, om man kunde faae saavel de fattige 8ruclloil l'IieolvAiT, som Capellaner overtydede om, at det eeneste og sikkreste Middel til at faae et Prcestekald, ikke just var at opholde sig i Kisbenhavn, for der at overlobe og overhcrnge Ministrene, men at de ligesaavel kunde vente at blive anbragte, naar de forbleve i Provindferne, og der foretoge sig et eller andet en ^rucliolus anstcrndig ?lrbeide og Forretning, hvorved de paa en skikkelig Maade knude have deres Ophold, og derudi opfsrte sig saale- des, at de derom fortienre og erholdre deres Foresattes gode Skndsmaaal og Recommen- darion". Og vist nok ere vore Befordringsanstalter, saavel i Almindelighed, som iscev i Henseende til Kirke- og Skoleembeder, det som behover den stsrste Reform, ifald man sk^l love sig nogen varig Nytte af Forbedringer i vort loerde Vcesen, paa hvilket Promo- tionsvcesenet har den stsrste Indflydelse. Jeg skal til en anden Tid foreligge Procantstet Pontoppidans Tanker herom, og ved den Lejlighed maaskee ogsaa sige min Meening. For Resten angaaer den stsrste Deel af de Erklæringer o. s. v som forekomme i dette ssrste Bind, fornemmelig Stridigheder opkomne af Skifre- og Auctionsforretninger, og er saaledes intcrressantest for juridiske Embedsmand. Men endog af der Lidet, jeg efter forefaldende Svsrgsmaale, som det bliver dcres Hovedsag at givre deres Elever retfor- troeuge med- Saadanue er det neppe, Generalprocuroren har tcrnkt sig ved de Re- petenter, han vil, skal ansees som et Seminaiium til at taae gedc Proiessorer af. > V dette ikke ffeer, er «lke Fundatsernes Skvld/ men en falff Popularitet, svin ved Skaanjel og Eftergivenhed vil gwre sig elsket hos Ungdommen. lZQ min Hensigt har fremlagt deraf, for at give Laserne et lidet Begreb om Skriftets V-?r- die, vil stisnnes, at dets Znrerresse strakker sig langt videre, og at endog Forretnings- manden og Philosophen vil sinde her en nyttig Losning. Ja selv den dcr lceser, mcest for at moroe sig med Anecdoter, vil sinde en betydelig Forraad af disse, hvorved Mcend og Personer, der for nsesten et halvt Seculum have spiller en Rolle paa vor politiske Skue, plads, og deriblant nogle ganske betydelig, skildres og charaktcriseres. Forfatterens Foredrag er lyst, javnt og simpelt. Han vil ikke glimre ved Deklama- tioner, ikke pirre ved Indfald og Sarcasmer; hans eenefte Attrane er at scette det fore- havende Sporgsmaal i^Lys, og giore det bcstueligr fra alle Kanter. Men over dnme Artraae bliver Stilen undertiden yppig og ordrig, og Foredraget nn og da vel vidtlofrigt vg tildeels udsvævende. Denne Samling, bestaaende af adskillige Bind, havde^den Sal. Forfatter eftcr- iadt reenjkrevcn med hans egen Haand, og foran i det forste Vind tilkendegivet som sin sidste Villie, at den efter hans Dod ved Trykken ssulde bekiendtgiores. "Jeg tcenker (ere hans eqne Ord) at adskillige Kongel. Betientcre og Andre dcrndi knude finde et og andet, som de'kunde have Nytte af at vide. Desuden, da intet af det Slags hidindtil i vores dauske Sprog ved Trykken er bekiendtgiort, saa venter jeg, at dette, lom i >:g er maade- ligt, kunde opmuntre andre til at giore det bedre". Dog havde han tilligs anordnet, at Erklæringerne, forend de bleve trykte, skulde giennemgaaes af en Jurist, som derved maatte iagttage: l) at corrigere de Skriverfeil, som hist og her i Coucepterne kunde vcere indlobne; fandt han andre Feil, kunde han i en tillagt Nota erindre og corrigere det; 2) forved hvert Nummer at pramittere en kort I^ilroriam eller Lpecimen facki, og deraf uddrage Qvastionen. "I de sidste Tomer (siger han) findes samme, eller Materialier nok dertil, mcn i de forste og isoer denne iste Tome fattes de, saa at han af Lancelliet eller vedkommende Departement niaae udlaaue Documenterne, for deraf at uddrage det ; z) ved Slutningen af hvert Nummer maatte anssres hvad lldfald Sagen havde faaet; hvorom ligeledes maatte ssges Efterretning i vedkommende Departement, da det som han derom hist og her havde anfort, ikke var paalideligt, saasom det gierne var skrevet over et Aar efter, og han deri havde forladt sig paa sin Hukommelse. Det sidste Arbeide paatog sig Hr. Cancellieraad Knudsen, som af det danske C'an- cellies Archiv har freludraget og leveret Efterretning om de Forespsrgseler eller Anjognin- gcr, hvorover Erklc?ringerne ere givne, saavelsom de derpaa deels i Eanccluecollegiet, deels i Conseilet faldne Resolutioner. Det fsrste Arbeide blev overdragetHr.Hsieirerets- Advocat Rottb^ll, som indffrcenkede sig til noiagtigen at folge Forfatterens Forskrift, "allens med det Tillceg, at han efter Vedkommendes Tilladelse har fordansket de forekom- mende franske og latinske Ord og Talemaader, af hvilke sidste han dog har beholdet dcm, som ere enten antagne Konstord, eller brngelige Ordsprog i Lovkyndigheden '. Hvorledes Hr. Udgiveren har berient sig af denne Friehed, og hvorvidt han er gaaet i at fordanske de franske Ord, er vanskeligt at sige, saalcenge man ikke har Originalen for sig. Paa den eene Side seer man vel, at han ikke har holdet det for Pligt allevegne- at ovmette saa- danne gcengse Ord, som approbere/ decidere, disponere, Intrader 0. fl. Men naar man saa paa den anden Side moder saadanne som Grundsætning, K.l'dens?ab, Tilfreds- hed, saa kiender man sig ikke ved Stampes Tider, fornemmelig dmi, hvori de her med- ErklKringer falde, da disse Ord ere sildigere bleven gængse i Sproget. Man kunde alts.ia have onffet heri nogen stsrre SvereenstettiMelse. Vil man alligevel vide hvad For- tjenester lidgiveren har i dette Stykke, kan man nogenledes slutte sig dertil af en Prsve, som forekommer under (^XXVIII, hvor §. 6, som jeg oventil har erindret, er Ord til andet §. 16 i Skolcforordninaen af 2?de Jnlii 17^6. Saaledes som denne § låses i Forordningen, er den ventelig udflydt fra Stampes Pen. Ved at sammenligne disse §§, finder man forordningens excolere (deres Stnderinger) forandret til dyrke: empl^ierede til anbragte: recommendere til anbefale (dog beholdes ogsaa recommenhere det eene Sted): sol:) til grundig: Afrime til V^iagklse (i Forordninger staaer begge Ord lLjii« nie og ^piagtclse): poussere (deres Studeringer) til drive: Ordet Charger er blevet siaaende. I Henseende til de latinske Ord og Talemaader har Hr. Udgiveren ikke varet saansi- seende. Jeg vil ikke tale om juridiske Konstord, som procellus in^villcoiius og accula. to:iu->', prokgrio acluz neAkMvi, li^porlieea rgcim og Tusinde andre; endssisnt da vor Lovky'.'dighed foredrages og eramineres ogsaa paa Dans?, og Antallet af de danffe Juri- ster langt overgaaer de latinffe, saa maae vel disse Ting ogsaa kunne siges paa Dans?, og det var Skade, om vore danffe Jurister ved denne larde Pynt skulde afffrakkes fra at låse diffe Erklæringer, som dog burde lceses af Alle. Men saadanne Talemaader, som: i'nrio leA8 , sine excoprions fcili , per bonam conlec^ventigm, porellaz patriz, princi« xia juliz, c?i?iLik> liuingniraris A Aranrui-Ilnis, conrinu^ra turela, recjvilira leAirimi cc>u- luAii, og andre som en lard Jurist, der er mere vant til at foredrage Lovkyndigheden paa Latin end paa Dans?, eller dog for Folk som sorstaae saa meget Latin, at de knnne over- scette sig saadanne Talemaader, satter hen, fordi de forst falde ham ind, — saadanne Ord og Talemaader, siger jeg, kunde gierne varet oversatte, naar overalt noget ffulde over- sattes, og ikke det Hele lades som det var kommet fra Forfatterens Haand. Jeg tanker, dct stader ikke, at lade enhver Skribent beholde sin Tidsalders Marke: Skribenten taber intet derved hos ffionsomme Dcmmere, og for Laseren kan det ofte vare godt at mindeS om, til hvad Tid de Tildragelser han laser, henhore. Det er ventelig heller ikke saa- danne Forandringer, Stampe har meent med de Correctioner, han tillader sin Udgiver: han taler ikkun om Sl-'riverfcil (saadanne f. Er. som ZZernstorph for Bernstorff, Holsi fer Holstein); de andre Fcil vil han, ffal erindres og corrigereS i cn tillagt Note. Tage-Vues? emer Reise von Ropenbagen nack Wien, von 5 Vozenhard, R4)'ser, lict) Roniglichei: Generalkonsul in Dannemark. Kopenhagen i/9t» ^)enne liden Neiscjournal salges, saavidt jeg veed, ikke offentlig, men er allene nddeelt som N7anuscript for 'venner, hvorfor Forfatteren ogsaa vil have den anseet. Fra denne Synspunet betragter jeg den, som en Samling af Breve, hvori han paa sin Reise har vildet underrette sine efterladte Venner om sit daaligeLiv, og giorc dcm der- ved sit Afsavn lcrttre. Saadanne Venner tage ikke allene til Takke med, men krave end- og af en reisende Ven smaaligt Neanffab for all haande Smaaeting, saasom: hvorledes vg i hvad Selskab ban har tilbragt sin Dag, hos hvem han har frokostet, hvem der har indbuden ham til Middagcmaaltid, i hvad Familieselskab eller Klub han har tilbragt sin Aften, hvad gamle Bekicndtffaber han har fornyet, hvad nye han har giort, hvad Ve-- l Z2 hageligheder eller Ubehageligheder han har ham paa Reisen af Veirligt, af Vertshuse, af Befordring og a. m. Og lsbcr da imellem en Efterretning ind af et vigtigere Slags, en statistisk, literarist, dramarist, artistist Bemærkning; saa blive saadanne Breve ikke inden den liden Cirkel af Familievenner, men meddeles andre Bekiendte, som ikke mter- ressere sig for hine Personligheder. Og naar de da endelig ved Trykken, som Manuscript for Venner — det maae nn for Resten vcere meent med denne Titel som det vil — kom- me i flere Lceseres Hcender, saa holde disse sig til de vigtigere. Stats-, Lårdoms- eller Konst«Sager betreffcnde Optegnelser, og fortryde ikke paa, at have maattet dsie mange Smaaeting, da de uden disse ikke havde faaet hine, og dcnne Låsning overalt ikke har- kostet dem Penge. Til Bemærkningerne af det forste SlagH er det, jeg da ogsaa allene bsr holde mig. Reisen gik for sig den 9de Inlii 17YZ over Hamborg, Berlin, Dresden og Prag. Strax paa iste Side forekommer en Anmærkning over Roeskildeveien, som man neppe vil klende sig ved. "Veien (hedder det) var ssisn, men Markenes ode Udseende bedrovelig" — det var dog i Inlii Maaned. — "Lyng (Heydekraut) og hist og her en lille Plet Mark, blomster, udgisre denne Slettes hele Prydelse; og det er ubehageligt for en Nysende, at dcnne saa starkt bessgte Landevei, i dec ellers saa stionne Sielland, forer just igiennem den meest udnrkede Egn". Fsrend Forf. kommer til KrcebShuset, staaer Egnen ham ikke an. Dette rilstriver jeg den onde Lnne, hvori han formodentlig er bleven sat ved at forlade det kiere Selstab, som havde ledsaget ham til Damhuset. Ligesaa vansteligcn vil nok enhver Rejsende tilstaae ham, at Rensborg er mnnter, og meget smukkere end Slesvig.— I Iyehoe bessate Hr. Sl'gfnd v- F.l"denbe^g's vittige Forfatter Hr. Nluller, og bestriver ham som "en meget elstvcerdig Mand, hvis personlige Omgang er ligesaa til- trækkende, som den Lune, der lever i hans Skrifter". Denne Mand beklagede den me- gen Modgang, som den tydffc Literatur i de sidste Aar havde havt; at f. Ex. saa mange unge, ellers meget lovende Lcrrde, ved deres Egcnkierlighed og Svc?rmerie anrettede stor Skade, at Journal- og Modestrifter fortrangte virkelig nyttige Skrifter og a. m. — I Anledning af nogle perspectivste Forestillinger, som han i hamborg saae hos en omls- bende Bande, beklager han med Rette, at man i København er noget for intolerant imod saadanne fremmede Sager, da der dog imellem forekomme virkelige Mærkværdigheder, hvorved Oplysningen vwder; iscer da de Penge, som saadanne Folk fortiene, gemeenlig fortåres paa Stedet, og en meget ubetydelig Deel derafgaaer »d afLand-ct. — ZAlconA giorde han Bekiendtssab med Etarsraad Schirach/ hvilken h m bessriver som en munter, geistrig og snaksom Mand; af hans pslitische Journal trykkes 6000 Exemplarer. Det Kongel. Bibliothek i Berlin bestaaer af omtrent i2osoo Bind. Her saae han hos Chodowichi en stor Tegning, som forestilte Friderik den Store til Hest, i Smag af den Hadrianste Statue til Hest; et Sidestikke til Friderik den Femres Sarue af Sally. ^>os Hofbilledhuggeren Prof. Schado droge i Særdeleshed Friderik den Andens og Gene- ral Ziethens Starner hans Opmærksomhed til sig, hvoraf den ene var bestemt for Stet- tin, den anden for Wilhelmspladsen i Berlin. I begge forriener saavel Konsten, som Konstnerens Fliid at beundres; men den sidstes Husarpelts gior i hans Tankcr et modby- deligt Indtryk, som stader Gienstandens Storhed. Det af dcnne Konstner forfærdigede Gravmonument over den unge Greve von der tNark. stal have kostet 8OOOO Rdlr. — Postvæsenet i det Preusiste finder Hr. B. meget nnddclmaadigt, og siet ikke at svare tilde ovrige stionne offentlige Anstalter. ' . " IZZ I Dresden fornyede vor Neisende Bekiendtssab med Prof. Seydelman, af hvis Arbeider han roser cn Magdalene cfrer Correggio, og en Madonna efter Raphael, som 2 Tegninger, der overgaae alt af delte Slags. Begge Stykker ere bestilte for Fyrsterne Nadzcwil, som betale 500 Nd!r. derfor. — Det Churfyrstelige Bibliorhek er opstillet i to store ^ale og 20 Kamre i det Iapanijke Pallads. Der bestaaer afonnrent 170000 Bind, vg henimod 2OOOOO Stykker Smaarffriftcr. I Prag roser han iscer Greven af Canas, som anvender en anseelig Deel af sin For- mue til det almindelige Bedste. Han underholder paa sin egen Bekostning cn duelig Bo- tamker Prof. Schmidt, som holder Collegier i hans Have og arbeider paa en Lci- kemica, hvoraf 2 Dele ere fcerdige; men det Hele v,l komme ril at udgiore 20 Vind. Foruden denne Lcerde har Grev Canal endnu en anden Professor i sir Huus, Erjesuitten Kornowa, som udgiver cn Vomiff Historie efter Stra?ky, hvoraf 2 Dele alt ere udkom- ne. — Comediehuset er forst for faa Aar siden opfsrt af Grev Nostitz, som det har ko- stet over 100000 Gulden. Det er stort og prægtigt; Sidevcegene ere beklædte med 104 Loger, hvoraf Forf. dog ikkun fandt 5 eller 6 besatte. — Her giorde han Bekiendtffab med Prof. lNeisiner , til hvem han havde Necommendationsskrivelse fra Muller iIhehoe. Han forte ham paa Bioliotheket, som er meget anseeligt og vorer aarligen ved en betyde? lig Fond som dertil er anviist. Den stsrste Tilvoert har denne Samling de ophcevede Klo- steres Bibliotheker at takke, hvoraf det ogsaa kommer, at de theologistc Skrifters Mceng- de er uforholdsmæssig stor; dog ere ogsaa mange kostbare Verker dcr. Professorerne al- lene kan faae Bsger hiem; men i 2 store Vcerelser kan de Studerende tilbringe sen hele Dag med at loese og giorc Excerpter. — Den evangeliske Kirke, hvor Pastor Gsschel prcekede', fandt han proppet fuld med Tilhorers, hvoriblant de steste, som man forstkkrede ham, vare Catholiker. Den storste Deel af denne Dagbog angaaer Forfatterens Ophold i Hvad som vedkommer hans Perlon, hvilket er det meste, forbigaaer jeg, og berorer blottet, fom kan interressere Publicum. — At cn Dandserinde har 2ovc> Ducater aarlia Gehalt, er dog vel et temmellg usikkert Beviis paa, at Videnskaber og Konster af alle Slags cul- riveres og betales i Tydfflands Hovedstad (S. 50 ere i Gang. — ^ adskillige af de Stores Assemblesale. saasom hos Fyrst Kaunih , Fyrst Colloredo, Grev H.chftldt, er op- sat cn Galanceriebotik, hvorved er smukt Fruentimmer har Opvartning. — Det Wiener Poreelain giver i Forfatterens Tanker hverken det Meitzner eller Berliner noget efter, en- ten i Smag eller Massa. Afsætningen er stor, fornemmelig til Turkist, og Habriken fcet- ter kenimod 500 Personer i Arbeide. — Det mediclnsk-chlrurgts?e Academie beffriver Fors. udsgrkg. Der er Keiser Josephs Stiftelse og det eeneste i sil Slags. Der bestaaer of en iensygdommene ere de fuldstædigste. I det fterhe ere alle opr«nketig« !Z4 Slags cbirurgiste Instrumenter, med alle dertilhørende Bandager og a. m^, opstillede i tcn sterjte Orden. Fra dette Vcerelse kommer man i 4 antre, som ere fulde af Voxprce- paratcr, der forestille dct mennestclige Legcms enkelte Dele. Hvert Stykke ligger i en smnk Glaskiste paa en Silkepude, og derover lceses en latinsk Bestridelse. Denne Konst- samling er forfardiget i Florentz 178? paa K. Josephs Befaling af Prof. Fontana, og baaret paa Muulesier fra Italien til Wien. Den stal vcere langt fuldstædigere end den Florentinske. I det niende Kammer seer man 12 hele menneskelige Legemer ester deres indvortes og udvortes Bygning. I dct andet Storverk er et stort Kammer med Præpa- rater, som forestille naturlige og unaturlige Fodseler. I dette Academie boe 6 Professo- rer og ZO Bataillonschirurger. De forste lceft daglig Collegier, og disse besorge under de- res Opsyn de Syge, hvis Antal for Ncervcerende bclsbcr sig til emtrei'.t 1 loo. En Mæng- de Elever bekomme her Underviisning, saavel theoretist son; praktist, og dct Hele staacr under Brambilla's Opsigt og Bestyrelse, som man overalt har at takke for dette velgio- rende Anlag. — Et andet Mindesmærke af K. Joseph — som Forfatteren stedie betiilee den srore — cr det almindelige Sygehuus. Ogsaa denne Anstalt (siger han) har ve! ikke sin Lige. "Ikke Husets nhyre StSrrclse, og den store og forholdsmæssige Mangde af Syge, som deri pleies, men den uforlignelige Orden, Neenlighed og Omhu for de op- tagne Personer giox, at man, ved at betragte dette Hospital, maae velsigne Stifterens Manes. Man troer at tråde ind i et Lysthuus, uagtet her for narva'rende Tid ligge om- trent 2000 Syge. Vi kom ikke til et eneste Sted, hvor den mindste Skidenhed knnde foraarsage Vcemmelse. De fleste Syge nyde Pleie og Oppasning for intet; dog ere i dette Huus ogsaa Anstalter for formuende Personer. En Gulden er det hoieste som daglig be- tales. Handelsstanden har her paa sin Bekostning 14 Senge i 4 afdeclte Kammere, hvor Patienterne nyde alle nmelige Bekvemmeligheder. Imidlertid er det MKrkvsrd:gsi? i det almindelige Hospital et Taarn, hvor de Mennesker som ere berovedc deres Forstand, beva- res, og ikke blot bevares, men, som ffeer saa sieldcn paa andre siadanne Stader, behand- les med stsrste Menncstekierlighed og ikke sielden helbredes. Der cre 5 Afdelinger og deri lZ9 Kammerc, ikke Huller, men klare, reenlige, med Seng, Bord og Stols forsynede Kammere. Jo hsiere man kommer, jo farligere ere de Syge. For ncrrvcerende Tid vare 225 saadanne Ulnkkeliae i dette Taarn. I den forste Etage vare 2 og 2 sannnen, mesten- deels Tossede og Melancholste; 40 vare slnttede til Linker, men ikkun 2 virkelig Rasende, en Mands- og en O.vindespcrson". — Institutet for de Døvstumme er ogsaa cn af Wiens Mcerkvcrrdighedcr. Her optages 18 Piger og 27 Drenge, for i en Tid af 4 Aar at lc?re at tale, lcesc, strive, regne, og de nodvendige Begreb af Christcndommen. Hr. B. bi- vaanede her en lidcn Examen, og saae og herte fornnderligeTing. Drenge som forst vare her 4 Maaneder, lceste og strcv, og andre som allerede et par Aar havde nydr Underviis- niilg, regnede og svarede fcrrdig paa de forelagte tildeels vanskelige Spsrgsmaale, og vare allerede komne faavidt, at de, som mange af deres Forgcengere, kunde nnscttes l Dicaste- rier og Cancellier. En Weltgcistlig, ved N >vn May, har Directioncn over Institntet, og uilder ham staae z antre Lcercre. Orden er ogsaa her allevegne kicndclig, og man kail neppe begribe, at alt dette kan giores for 15^0 Gnldcn aarlig; m re giver Kci^ercn ikke til den hele Anstalt. Pigerne undervises i alle dem tilkommende Haandar^eider, og i ct til denne Skole horende Bogtrykkeris arbeidede omtrent 20 Drenge. — De Schweihcr- Baandfabriker have meget tiltaget i Wien, oa Stolenes Antal cr i ?lar iregcn fra la til ^00. Dog gik de forste Fabriker til Grunde, og den anden og tredie Entreprencnr fandt forst sin Regning derved. — Paa det Keyscrliqe Bibliotbek drage ijcrr begge Diosco- rides, maastee de «ldste Manuscripter i Verden, Fremmedes Opmærksomhed til sig. Bi- IZ5 bliothekaren Hofraad Denis holder den mindre for at vare af det 5te, og den stsrreafdet 6te Aarhundrede. "Begge Boger cre vel conserverede, og man finder kun faa Blade som ere beskadigede af Msl. Den aldre cr kiobt i Neavel, den anden af en Zode i Con- stantinopel, hvor den lange havde lagt i et Hospital som en Bog, hvormed de gråske og siden de tyrkiske Lager raadfsrde sig; den er ogsaa paa alle Sider fuld af gråske, turkiste og arabiske Bcmarkninger. De illuminerede Blomster, Planter og Dyr ere ikke meget kunstige, dog ganske taaleiige, og hvad som er underligt nok, Farven endnu temmelig le- vende. Skrifterne cre smukke og tydelige". — Det Keiserlige Bibliothek (lagger ^r. B. til) ovcrgaacr alle andre Samlinger, selv den Pariser, i Bogernes Antal og Vartue, li- gesom ogsaa Bygningen og den indvortes ziirlige 05 kostbare Indretning ikke har sm Lige"' _ Det Keiserlige Gallerie i Belvedere under Hr. Nosa's Opsigt bestaaer af izOo Malerier hvoriblant z 16 Italienske, 567 Nederland,ke, Tydske, 41 af forskellige Mcstere 5 vg 25 Miniaturinalerter. Blant de Nederlandske cre 45 af Rubens, hvoriblant to store Altcrstykkcr, som fordum stode i Lesuiterkirken i Antwerpen, tildrage sig besynderlig Op- mærksomhed. Hr. B- tor ikke afgisre, om den Wiener eller Dresdencr Samling har Fortrinet, men i det mindste er detLocale ved hiint langt at foretrakke for dette. — ^ca forbigaaer vor Reisendes Bcmarkninger over de Wienerske Theatrcr, og lader ham ufor- styrret drage samme Vei tilbage som henad. Til Slutning cr tilfoict dcn almindelige Kirkebon i den evangeliske Menighed i Praq, hvilken Hr. B. holder for et Mynster af en Kirkcben — han burde lagt til: i en pro- testantisk Mecnighed midt imellem Catholikcr. Vogcn lader sig godt lase, og Sproget cr dct jcvne Selskabssprog, vcrkcn ziret cllev ssiodeslojr, dog paa nogle Steder narmere dct sidste end det forste; saasom S. 27. "Wo ubertraf dern? D:e schonste Mu-:k rauscht vor uns rn Ohren vorbey, der Genusi ist augeiiblicklich, uud kommt h-e -ind da cin Gang der uns vorzuglich g?sallt, so schwcbt auch dieftr Ton mie cine Erscheluung vcruber, ohne dafz wir ibn aushalten kdnnen; aber cin schoncs Gemahlde steilt sich in allcr seiuer /,?.rafc und Lic!?lichkeit dar. Wir kvnnen uns satt schaucn, satt bewundcrn, und dies: Wollust genv^ ich nun hier in vollcm Maas". — For denne og nogle faa andre gode BcmarkningerS Skyld holder man Forf. nogle andre af mindre Ge- valt tilgode; saasom denne S. "Ich reiste die Nacht du'.ch. Sie war schon und IM.?. Nitter den Millionen Sternen stand mein Lieblingsgestirn, der Wagcn, gcrade vor Kop en ha gen vor unserm Haus seinen Stand hat, so mach te mir eesscn Gegenwart einen gedoppeltcn angenehmen Eindruck". 1)6 X. Rescripter og Cancelliebreve, Aet Dan^e Cancellies P. M. af i Martii til H. D. Univers. Patron: "Efterat have meddeelt det Kongel. Finants-Collegium de fornsdne Oplysninger, angaaende de extraordi- ncere Professores ved Kisbenhavns Universitet, har man fra bemeldte Collegio modtaget en Skrivelse, hvori der beretter, nu at have foranstaltet, at de ril forncrvnte Professores bevilgede Lonninger, efterat den dertil eengang for alle bevilgede Summa ved forrige Aars Udgang paa 86 Ndlr. 2 Mk. 10 Sk. nar er medgaaet, fra indeværende Aars Begyndelse «f ved Skatkammer-Cassereren Iustitsraad Linde udbetales saaledes: Til Professor cLold aarlig » : ^ Z)8Ndlr. 4Mk. som, med den for enhver anfsrte Summa, ved hvert Qvartals Udgang med en ^ udre^ des". — Dette blev KeZor og?rotellore5 ved Skrivelse fra Patronen af 19 Martii bekiendrgiort. Kongel. allern. Rescript af 14 Martii: at Studiosus ?enc VSeise, uagtet han ikke har angiver Hebraiff til den philosophiffe Examens philologiste Prsve, maae i næstkom- mende April Maaned aflcegge Prove i bemeldte Sprog, for derefter ar have Adgang nl at tage Lxameu 1'^eoIoZicum. Det Kongelige Dansse Cancellies Skrivelse af 26 April: at Professor og Sogne- præst ved Helliggiestes Kirke Hr. Peder Hansen , som fra det theologiffe Facultet i Halle er tilsendt Diploma sor Doctor Vcerdighedeu i Theologien, maae nyde og have Deel i alle de Frieheder og Rettigheder, som de ved Universiteterne i Kiobenhavn og Kiel creerede Doctores Theologioe ere tillagte. Det Kongel. Dansse Cancellies Skrivelse af lO May 1794- "Ved Anssgning af zote April sidstleden, har Consistorium anholdt om, at det maae voere samme tilladt, i Henseende til cr afDirectionen for Brand-Asseurance-Kassen her i Staden fremjat ^ porgs- maal, betressende Bidrag af bemeldte Kasse til et Slots Opbyggelse, ar handle for ^aa- vidt de Universitetet vedkommende Bygninger angaaer, med ligesaa fuld Naadighed, som virkelige Eiere. "I den Anledning ffulde man tienstligst melde: at Consistorium kerved bemyndiges til, som Forstandere for bemeldte Bygninger, ar give sit Samtykke til det ^oresiagne . Kongel. Danffc Cancellies Skrivelse af samme Dato: at Student Frtdcr.k H?al nyde en aarlig Afglvt af 20O Ndlr., samt et Tillceg af ioo Ndlr. for det forste i z Aar afCommunite- tets Overskud, foruden de ivo Ndlr. han hidtil har havt som ?roleAc>r /^nacomi^. Ved samme Skrivelse bekiendtgisres: at Hs. Majestcet har udnavnet Geheimsraad og Overkammerjunker Grev Cay Lriderrch Reventlov i afg. Geheimeraad Holmffiold- Sted til at fore Direccionen over den botaniffe Indretning, tilligemed I^otettor Lotsnices. Cancelliets Bevilling as 2l Iunii for Studiosus ?cns Teilman, at han, der har taget den philologiske Prove, uden at angive Hcbraiff, maae lade sig overhore i dette Sprog i forestaaende Examen; dog at det ikke maae vcere ham eller andre saadanne Candi- dater tilladt, til Examen Philologicum at angive et kortere Pensum, end krofell'or lin- Avarum oiienralium i et halvt Aars Cursu pleier at absolvere. Kongel. Nescript af 27 Iunii: at Dines Guldberg H^egl)/ uagtet han in kxa- mine ^Xvriuin ikkuil in I^edraiciz h.ir ai:givet de 25 forste Capitler af (?snesi5, maaeind- strives som Student ved Kiobenhavns Universitet, imod at han til Lxamiiils l'Kilol'o- pdici philologiffe Prsve godtgisr, at han, foruden hvad han til sammebsr angive, ogsaa har lcest iste Mosebog. Danffe Cancellies Skrivelse af 14 Iunii: at den constituerede Sub-Rector, samt zdie Lectiehsrer ved Odense latinffe Skole S^ren Niclas ?ohan 25!och maae dimittere til Univ. trende Privatister, hvilke han har underviist; uagtet saadant ved den 90de § i Skvleforordningen af »775 er forbudet. Ditto af samme Datum: at Sognepræsten i Korsor Doctor Philosophice Hr. Lride- rik Plum, som efter en, det rheologiffe Facultet i Gottingen tilsendt Inaugural Dispu- tats, er meddeelt Diplonia for Doctorvcxrdigheden i Theologien, maae nyde og have Deel i alle de Frieheder og Rettigheder, som de ved Univ. i Kiobenhavn creercde Doetores Theo? logice ere tillagte. Cancelliets Skrivelse af 1? Iulii: at Justitsraad og Professor Callisen efter?!nssg- ning er i Naade eutlediget fra at vcere Medlem af LollsAiuin ivicciicum og det medicij^e Facnltet ved Kiobenhavns Universitet, da han nu har riltraadt Generaldircctercmbedetved det chirurgiste Academie. S ^ -Z8 XI. Sal. Biskop Herslebs Legat Li! en Student fra TrondhLems Skole. Ned Codicil af 25de Martii 1755 havde Sal. Biskop Hersleb saaledes forordnet: Jeg holder det ikke allene for en Billighed, men ogsaa en Skyldighed og Sam- vittighedspligt, at de som i deres Unadom og fattige Tilstand har nydt noget af pu- bliqve Stipendier i Skolen eller paa Academiet, bor, na^r Gud setter dem i Vel- stand, at de af timelig Gods har mere end Nsdtsrft, endskisnt de har Bsrn, gie-re det mod andre, hvad Publicum har giort mod dem, og refundere til Trangende det, som de i deres Trang har faaet, hvilket og nogle Fundatser udtrykkelig foreskriver, og kunde vcere mange fattige Studerende paa Academiet til stor Hielp, naar derover blev stricte holdet, ja endog hvor Fundatsen det ikke byder, var det godt, at de bleve om saadan Pligt erindrede, som har nydt flige Penge, og ere siden komne i nogen kiendelig Velstand. Da, endffiont jeg ikke hzver nydt noget af de Legatis, hvor saadan Refusion er foreskreven, saa har jeg dog eftertænkt alt, hvad jeg paa Acade- tniet har nydt (thi i Skolen har jeg ikke oppebaaret nvgen Skilling) og da mindes jeg at have 1) spiisi paa Klosteret i ^ar, mcn de ^ Aar kisbte jeg en Decani Kost, for hvilken Kost, hvor siet den var just i de Tider, jeg hjertelig takker Gud, da jeg ellers ikke kunde have holdt ud i 4 Aar paa Academiet, og jeg derfor Sli- sker, ar der altid blev Spustting, som er de Fattige til langt skarre ^5)'tte, end penge som uddeles- Denne Kost regnes for - 159 Ndlr. - 2) paa Negentsen i Sal. Windings Kammer havde jeg et Aar, jeg troer ikke det var longere - - - IQ Ndlr. - »g lidet Brcende, regnes for - - 15 Ndlr. - z) De Scheelers StipeildLum fik jeg ubegiert af Sal, Winding ct Aar - - ' - 21 Ndlr. 4 Mk. 4) ndi Elersens Collegio blev jeg blant de forste indtaget, og laae der ikke fuldt 1^ Aar, og skulde aarlig nyde Ndlr., jeg erindrer ei, om jeg nod mere end et Aar; men for Sikkerhed regnes - e - -45 Ndlr. - Disse - - - - 24 l Ndlr. 4 Mk. fylder jeg, enten som Nenke eller som Gave, indtil ^ 400 Ndlr. - Hvilke 4>OO Ndlr. tilbydes Consistorio, om det af Godhed for Academiet vilde paa- tage sig den Moye og Omsorg at serte dem paa Nente og give Remen til en fattig Student fra (Lronhiem, son: dertil af min Familie udnavnes. Men vi! Consistorium ikke tage derimod, fordi der cr intet Prcemmm ved, saa besorger mine Successores, Bisperne i Sollands Stifr, det. 159 Med Udnævnelsen forholdes saaledes: Mln Hnstrne, saatcenge hun l^ver ud- ncevner deit-l en Per,on, som nyder Renterne i 2 Aar, medens han studerer h:r ^l^adcmiet til sine Examina, sc?r mellem Examen Philosophicum oq T!)eoloai- cum; thi ingen andre end Theologicr Stndiosi maae nyde det. Efter min ^ustrueS Dod udnævner den af mine Born oz Descendenter som boe ved Stedet, o«; "om der ere flere, da den som er fornemmest af Værdighed, Son eller Datter. Naar ingen as mine Descendenter i lige Linie boe her i Kiobenhavn, da falder Udnævnelsen til Vtsr'oppen i sållands Stift. Saaledes har delte varet lange betcenkt ogopteanet men nu atter til min 67de Fodselsdag den 25de Martii 175? fornyet og stads«- Peder Hersleb. Denne Sal. Bij?oppens sidste Villie bl-v efter hans Dod i Aaret 1757 tilkiendegi- ret Konsistorium af hans Enke, og Gienpart af Gavebrevet tilstillet, samt forespurgt, om ^onsijrorium vilde modtage og besorge disse Penge ndlatte til det Siemarke, som Stift tereil havde havt dermed. Hvorpaa Consistorium svarede som solger: ^ årede Skrivelse til os, tilligemed en Gienpart af Deres Sal. ?^ands Hr. Bljcop HerslebS Legaco paa 400 Ndlr., have vi erfaret Sal. Viffop- pens gudelige og roesvardige Intension, at refundere til Studenteres Gavn, hvad han i sine yngere Aar som Student havde af Universitetet oppebaaret, eftersom Gud siden havde givet ham Velstand, endssiont derhos ogsaa Born. Udi bemeldte Gienpart meldes, at Sal. Bissoppen tilbyder Consistorio, om det af Godhed for Academiet vil paatage sig den Msye at sette bemeldte Legatum paa Nente; nien om konsistorium ikke vil tage derimod, fordi der er intet Premium der- ved, saa bessrger Bisperne i Sicelland det m. v. Herpaa have vi den Mee at svars Deres Velbaarenhed, at Consistorium har endogsaa store Capitalcr til Studenternes Brng og Nytte at hessrge udsatte, uden cntcn Conftftonum cllcr derfor mmd^e j)rcetnluin. ^kke heller venter Consistorium noget Premium for et saa lidet, endssiont velmeent Lega- tum, som det ommeldte er. Conststorium vil hellere aldrig vcegre sig ved at admini- strere ^egata til Universitetets Nytte )aa troeligen, som om det var deres egne, naar der kuns ine aldeles og til evig Tid udelukkes fra at udvslge de Subjecta, sonl til Stipendii 5n)dclie ere vårdige. ?).t -vlid efter Cornelius Lerche, som iligemaade cederede Rasch uden Examen. Prof. Rasch dsde i Begyndelsen af Aaret i?l4. Hvorpaa Peder Horredow m.ldte fla med sin AnsSgning om ar blive OeliZnarus I^lg^emarum ?iofellol , og med den ^er- vaa faldne Kongel. Resolution, at han ffulde lade sig af det ganffe Universitet examincre, vm ban til ^roteslio I^latliemgrnm var dygtig, hvorpaa H. M. ncermere vilde rc^ol^r . Denne Examen lader dog siden til at vcere bleven forandrer nl en offentlig Dilputa^ >.! infs^jyli; hvorefter Horrebow under 22de October 17^4 bcffikket ti XIII. 141 Medicinff Examen. ^)en 12te October 1795. Magnus Strsm, erholdt Caracteren - I.suc!sd. Den 18de Ianuarii 1794. Iapetus Smith - - I-au6ad>. Den 15de Februarii 1794. Erasmus Frankcnau - ^lauci. - --2^- » - XIV. Holbergffe Legat til Jomfruers Udstyr. Aen 2gde Iulii blev ril den ledige Plads i dette Legat (see denne Aargangs iste Hcefte Side Z2) ved en stor Pluralitet udncevnt Anna N?argarete Erichsen, en Datter afafg. Conferentsraad Erichsen, Deputeret i Rentekammeret og Overbibliorhekar ved det Kongel. Vibliothek. Da en af de indskrevne Jomfruer nu er bleven gift, saa aabnes Plads for nye Ind- skrivning til ineJunii 1796. XV. Befordring. ^nder 15de August er Professor ved Kiobenhavns Universitet Torkcl Baden allernaadigst bestikket til ^rvtellor Lxriaor6inaiius ?^iloIc>^iT Lc LloczvenriT ved Universitetet i Kiel, ^ >» - XVI. Uddrag af i den svenske Kriig fta Aar 1658 indtil 1660. ' 9!. 1658 5?n 9de ?lugust refererede ^laFnif. vice-I^e^oi-: at i Aftes var kommen en Drabant fra Hofmarffalff skikket til Vispen, og fra Bispen ved hans Famulum rcmitteret til Vice- Rectorem, givendes tilkiende, at det var Kons.el. Majcstcrts naadiaste Vtllie, atProfesso- res i Dag Kl. 8 komme tilstede paa Slottet, at fornemme hvad Kongel. Majest. havde der ar lade proponere. Hvorpaa sanulige formødre Professores, som tilstede vare, for- fsiede sig did: hvor og komme tilstede EpjscopuS og D. Scavenius. Og blev da Vice- Rector allens indkaldet paa Raadstueu til Nigeus Raad, cg gav Nigens Hovmester der 142 tilkiende, at det var Kongel. Majest. naadigste Begiering, i hvor nnsdigt (nsdig) l^m og det giorde, at Univ. med dets Suppositis, i denne besvcerlige Tid, Borgeriet dcrmed at gisre des villigere, godvilligen vilde holde V^gt, og hvis anden Tynge der kunde på- komme, ikkunalleneste mens denne Pust gik over; desliz^ste, at hvo som havdeHzste, viloe paa en kort Tid iaane Kongel. Majest. dem. Nigens Hovtuester lovede han vilde vare god derfor, at det ssulde blive enhver ffadeslss holden. Hvilket ViceNector begierede at tage lsfLienclum til Professores, som da vare paa Slottet. Og derhos med Indqvarttrin- gen prceoccuperede hos Hs. Excellents, at vi derfor naadigst maatte vcere forffaanede; eller og, hvis det ikke ffce kunde, at vi da for virkelig Indkvartering maatte vare befriede, cg give derfor c>i muelig Penge efter vores Vilkaar. Hvilket Hs. Lxcelleuts sirax lovede. Professores famtlig svarede, at Enhver underdanigst var overbodig af yderste Formue at giore, hvis Kongel. Majest. og Fædrenelandet kan voere til Bedste, saalcenge denne Tu- mult paastaaer, at den Svenffe Armee er for Porten; hvorfore de strax godvillizen lovede at vilde holde Vagt. Anlangende Heste, naar af Vice-Nector blev ssikketVud ouikreng til enhver, kunde fornemmes, hvem og hvor mange de ere som Heste haver. Den ivde August. Underdanigst loest Kongel. Majest. Brev, at Studenterne til- holdes at antage Gevcer. Hvvrpaa blev strar forfardiqetConvocaciou, at ds jlulle komme tilstede Kl. 11. *) Samme Dag. ViceNector refererede, at Stadshauptmand havde vceret hos han- ntm, og begieret, at Univ. vilde holde, paa nogle faa Dages Tid, et vis Tal Plchk.irle til Voldene at forfærdige. Hvorpaa Univ. lovede at betale dagligen for 25 Plihkarle, som ffulde arbeide paa Graverne og Voldene, og det ordincrr Priis, sexten eller atten Skilling om Dagen. Hvilket Professores bade, at jeg Notarius (Stenbuch) vilde give Stads- hauptmand tilkicnde. Samme Dag. ^oia 6uoLlecimA blev lcest Kongel. Majest. Brev for Studenterne om Gevar at antage. Hvorpaa de conciperede nogle Artikler, som de underdanigst begie- rede, maatte af Kongel. Majest. naadigst ansees. Hvorefter D. Bangius og Vice Rector insinuerede deres Begiering for Nigens Hovmester, og tvende ltucliolai-mn tillige for Hs. Exc. androge. Og blev lovet, dc ffulle faae Kongel. Majest. Brev herpaa. Det latinsse Opbuds-Brev lyder saalebes: Lniciioliz ^launicnlis ^niveiilrsriz 8. Lives ^crciile^i, czaorlzunt el^is, , civirsre scs-Zemica cjunsri, ant nicsris fimmini, sur, in urbe cleAcures, s?livii ie^i: ar^ue immunic^riku; clicisoriim Aauvcri!, ccimpsrcrc uncjecimz in srca > ur, ex LerenizllmR l^e- AiK ^IzjcstgN5 ccii^ci, zimz in communeni ui'kis Lc ^acria: clefen^^nem in re oszerKM Lcrenizliino Ivc^i Zralsm, sK osli-ia? necciis> iam, vnl>i5> »^Zcnrc ex- rremv koe necessiraus czsu, nou in^i^nam. V^sicre. tciia reiriaX^uz;utii ^nno juilu I^lsZniiici Vice-I^cAoriz' scri^ti 8ceenbuc?i. i45 Den ritt August. Underdanigst lcest Kongel. Majest. Brev: atStudiosi, som an.- tage Gevcer, ssnlde blive under Iurisdiction, og afStudiosis ftlv dyg- tige Under-Officerer gives. Og at de, som nu lader sce deres Mandighed, frem for an- dre til vacerende Bestillinger ffulle blive forfremmede, saafremt de dertil blive dygtige befundne. Og dersom af dem stulde vorde lemlæstede, da stal dennem forstaffes afKonael Majest. årlige Livsophold deres Livstld. ^ Den 12te August. Eftersom Snpposita fornam, at adssilligt forefaldt i denne be- sværlige T^d, lom dennem angik; da udvalgte de ti! deres Deputatum Dr. Asjuerum Payngi', loln kunde lade dennen, tilsige, naar nogct ffulde proponeres dennem angaaende, hvilket han efter deres venlige Begiering sig paatog. Samtlige Supposira vedtoge samme Tid at giore en Fiscnm, af hvilren kunde tages Penge til fcrlles fornoden Udgive » denne Tid, hvortil enhver efter Formue lovede at contribuere; hvilke Penge formeldte De- putatus til sig annammer, udgiver, og for Udgivten gior dem samclig Ncgnstab. Samme Dag. Vedtaget af Professoribns, at komme sammen paa Consistorio, saa- Icenge denne Velelring varer, hver Dag For- og Eftermiddag, naar Bon er holden. Den izde August. Eftersom Kongel. Majest. Brev til Srndiosos formelder, atsaa- mange af dem som have antaget Gevcer, som ikke ere i Commnnitetet, og selv ikke ere ved Middel, maae indtil bedre Tider nyde frie Indqvartering hos de Geistlige her i Byen- ; da blev flnttet og conciperet en Missive til Ministerium her i Byen, at de vil contribuere ti! samme Studcnteres Underholdning. Den 14de August. At gisre Anfordring, efter Studenternes Begiering, hos Ober- sten, at de maae bekomme Faner; og hvis han ikke vil drive derpaa, at de kan bekom- mes; da at andrage hoS Kongel. Majest. underdanigst derom. Samme Dag. Studiosi som ikke ere ved Middel, og ikke gaaer i Communit., ha- ver Nt slA en rigtig pcld deres J^clvnk, ere begicrendes; hvorefter dennem stal assigneres Indqvartering og Kost i Qvartegarden (Eorpsdegarden), cut-mved Oeconomum, eller ved en scer Marketenter. Samme Dag. D. Scavenius refererede, at Hans Mule *) haver lovet at indtage 5 Borde over det ordincere Tal; saa at han herefter, men dette Kriigsvasen paastaaer, vu jp'/>e Pcrjoner; med det Vilkaar, at Davids Degne **) niaae afffaffes. Samme Dag. Frcmssikkede Nigensraad et Konqel. Majest. Brev, dennem rilssre- vet, ar for hvide alle Byens Stander, om en Karl til Voldarbcide, og Forstrækning af Selv og Guid til at mynte. , v » < ^ Cemmunlttte's Oeeonomus. S. Journal ser 179?, andet Hefte, S. 61 144 Den 16de Auqust. Last Copie af Kongel. Majest. Brev til Bispen, at Ministerium stal tilhielpe efter Proportion til Studenternes Underholdning, som have antaget Gevsr, og ikke selv ere ved Middel. Samme Dag. Underd. lcrstKongel. Majest. Brev til Studiosos, som have antaget Gevar, ac de ikke maae absentere fra dcres Poster, uden Officerernes Forlov. Den -Yde August. Lcest Studiosorum Supplicats til Profcssores om adstillig Fornø- denhed til dcres Poster at fcette i Defension, og en AuditSr: hvorom blev siuttct at over- levere Sccretereren en Memorial, og recommendere Mag. Jens Dolmer dertil. Den 25de August. Hans Mule lod sig undssylde, at han ikke kunde holde de ; Ski- ver (Borde), som han havde erbedet sig til, og gierne vilde; hvorfor Vass^'i Hansen olev ombedet at forfare hos Oeconomum, hvor lange han kunde holde de 12 skiver. Den 24de August. Blev overveiet Nullen paa Studenterne, og deres Navne sra« skildle, som vare beviiste ar have Mtbdel lcve ns. Samme Dag. HanS Mule lod give tilkiende, at han haver kunForraad for de ^Ski- ver udi 6 Uger. (Fortsattes). XVII. Erklcrring. ^!)?an har bebreidet mig offentlig, at jeg i Examenslisterne navngiver dem s.m rejiceres. Disse Barmhiertighedsbrodre tiener til Efterretning: 1) at jeg lader disse Lister a.rrykke, uge som de tilsendes mig fra vedkommende Faculteter, og troer ikke at kunne giore nogen Hor «ndrinq i dem, uden Skade for deres Autenticitet. 2) At jeg i ingen af d.sse L-st r f.n dcr noaen noteret som reject, men vel som immaluius-. En Carakter, hvorved mgen bestemmes, da han har Lov at gisre sig maturus og komme igien en andea <^ang, naar han er bleven det; og da overalt saaoel Candidaten som det Almindelige er bedre nem med, at han kommcr immaturux fra Examen, end immaturus til Embede. ------