K i o b e !> h a v n s lt n ivers itetsjo u r n a l. Anden Aargangs andet Hefte. __ >l . ' . ____________. ^., T. Tn af Consistoril?m forfatte Plan til Videnskabernes Flor og Udbredelse , ind- sendt til det Kongelige Kabinet, i Anledning af en Kabinets-Ordre af 4de Jan. ^7?r. ^ct er bekiendt, at Negieringen iAaret r77i havde en Reform fore med Kiobenhavns Universitet og med det hele l.?rde Vasen i Danmark, til hvis Udforesse Sal. Biffop Guunerus llcv nedkaldet fra Tronhiem, men at denne Opcration ved Struense's Fald gik overstyr. Ventelig vilde man i Forvejen hore Universitetets Larere, 0^, have fra den? cn Plan, som man knnde f^relcrgge Gunn^rus, og som kunde tiene til Basis for den tit- sigtede Forandring. Til den Ende gik til Rector og Profcsssres solgende Kabinetsordre af 4de Ian. 'Da ich runftiahin nicht mehr gewillet *), ???einer Uuiversitat einen Patw- "num zu ^hen, jedoch aber gerne sehe, datz alles zum Flor und Ausbreinmg der 'Wiffenschaftcn aufs Beste belrieben werdcn m^ge, als hat die Universirat eillen ^'dahin abzielenden Plan desfordersauisten zu entwersen, U!«d selbigcu meiner nHhertt "'Enlschcidung und Beurtheilung zu unterwerfen.". Gegeben Chrisiiansburg den 4ten I.,n. 177^ L ^ ri a '8ciuumac!ier. "An die Universitar", vil anfore, hvad seg oin denne vigtige Sag sindet' optegnet i -^c^a (HouliKoin^ vg derncest fremlægge Universitetets Plan selv. Dette er aftkrevet af CviMoricts Copiebog, hvis Skriver ikke synes at have vcrret det Mike Sprog ret mcrgtig. Udgiverens G 5<2 "Om denne S'ig, (hedder det uuder 6te Ian.) blev endeel betcenkt og de'bereret, og vedtaget, at Cousistoriunr i denne vigtige S.'.g vil komme samme»» igien paa Lsoerdag den yde hujuS". "Loverdagen den 9de blev baade Fvr- og Efternnddagdet noieste miieligt var, over- veiet den K. Kal>;nersordre af ;de Iin., og giennemgaacr samtlige Consistorialiui.i'Be- tsnknitner dervm; hvorefter Huis Hsycervccrdighed Hr. Dr. Cramer efter Conjistsrii Be- qiern'.g p^^tog sig at ville af dem all: uddrage, og i cn ordentlig Opsats forfatte all, hvad son, af de samtlige Betanknu'.grr v.'.r bleven er^gtet at henhore til den ailcrnaadigst befo- lcde Plan, hvllken Opsats Hans /70i^r'. cerdighed lovede inden faa Dage ar gisre sardig, og ril Nectorein ar ii'.dsende, da Consist. strax igien vil samles, og see Sagen befordret til endelig Erpedttion . "Den 14de Marrii s. A. blev denne Opsats lsest og famtykt, men da den var paa Jydsk, og man aarede fornsdent, ar den ligeledes paa Danst ffulde indsendes, hvilken Overscettclse Hr. Erateraad Gb'.'l-y vaacog sig; saa blev Rectsris Circulare med den Kongel. Kabinetsordre og alt hvad i denne Sag fra forst ril sidst ffrevct er, ham nu tilstiller, og meente han med Oversættelsen ar blive, fardig tii Mandag i det Meste, da Consist. attcr vilde samles' ^ "Dette Mode skede den >8de Martn, hvor Etatsraad Obelitz's Oversattelse blev approberet, og »kulde samme, tilligemed den tydsse Concept, reenffrives, hvorhos Dr.- Cramer paatog sig at levere, begge med behsrig Under,krift til Kabinetsfecretaireu". Consistorii allerunderdanigste ^rkl^ring. "De mangfoldige og hoistvigtige Naadesbeviisninger, som Videnskaberne, Uni- versitetet , dets ^srere og de Studerende med allerunderdanigst Erkendtlighed oppe- båre af Deres Kongel. Majkstar, og hsistsammes priisvserdigste Omsorg for alle nyt- tige Kundskabers Udbredelse, hvorpaa vi have er nyt talende og uimodsigeligt Beviis i Deres Kongel. Majestats til Universitetet ergangne Kabinetsordre af 4de Ian. sidst- leden, opfylder os med de meest levende Folelser as den allerdybeste Taknemmelighed . "Og hvor gierne vilde vi onske at kunne tilkiendegive vores allerltnderdanigste Hoiagteise og Veundritrg over denne Hoikongel. Naade og Onihu for det almindelige Beste med ligesaa vårdige Udtryk, som vi ufeilbarligen cre forsikrede om, ar vores« Fadreneland deraf i sin Tid kan love sig de uskatteerligste Fordele' .. "Men om vr end ikke noksom kan forklare, hvad vore erkiendrlige Hiertcr fole, saa leve vi dog i den allerunderdanigste visse Forhaabning, at D. K. M. ei allene i Naade vli ovtage de opriarigste Forsikringer om vores allerskyldigste Taknemmelighed, men endog lcegge cn endnu sfsrre Naade dertil, som er, at eftersom D. K. M. ikke agter herefter at scrrre Universitetet nogen Patron, det da i det-- Sted allene maatte behage D. M. at forunde Universitetet en frie og umiddelbar Adgang til Tbronen,. og tillade, at Rector og Deputerede af samtlige Faculreter efter foregaaeude Conslsto- rii Deliberation, aarligen eller saa ofte Videnskabernes Beste det kunde utser>.r>. maatte give D. K. M. Efterretning om Universitetets Tilstand og giore alkrundcl 5 l -dårligst Forestilling om, hvad som til sammes Flor og Videnskabernes Opkomst kui de eragteS tienligt". "I denne tillidsfulde og sai smigrende Forhaabning bestyrker os D. K. M. al- lernaadigst«.' Kabinetsordre, som viser, at D. K. M. gierne seer, at alriirg maaeg.'- raade til Videns? teernes Flor og Udbredelse, og desformedelst b.'faler 06 at foresiaae en dertil hensigtende Plan, og samme D. K. M. hsivise Godrbefiudende og Bedom- melse at underkaste". "Vi erkiende saameget mere denne priisvandigste Omsorg, som man noksom er- farer, at den lsse, utilstrcrkkeliae og lidet brugbare Indsigt, som hentes af nogle i vore Tider alt for gicrngse Skrifter, der vel r Hensigt ril deres Skrivemåde have en glimrende Anseelse , men dog i sig ere mi-re vittige end grundige, saa kaldte Essai's, Journaler og Dietionairer, nisten i alle Lande tage Overha.mo. Da det dog er en npaatvivleiig Sandhed, at enhver Stat i sin Forbindelse med andre Stater maae blive saameget svaacre og ubetydeligere, jo mere det fattes paa fuldstcendige, grun- dige og praktiske Indsigter i alle, deeiS til Folkenes Moralitet, deels til deres bor- gerlige og politiske Lyksalighed hensigtende Sandheder, i Religionen, Lovene, Me- dicinen, PHUologien, Mathesis, Statistik, Kam?ralkuirdskab, den almindelige og private Oeconomie, samt alle til den rheor.'t.ske og praktiske Philosophie henhorende Lårdomme, Forsog, Erfaringer og Opfindelser". "'Vi ere derfor overbeviiste om, at D. K. M. allernaadigste Hensigt strikker sig til alle saadanne Forflag, hvorved 1) de Borgere i Staten, som ikke have stndcret eller kan studere, ved Hielp af Videnskaberne kunde ovlyses, sanit nllige nnderrettes om lettere og beqvemmere Instrumenters og Haandgrebs Opfindelse, lvorved deknnde blive mere skikkede og duelige til deres Haandteringer, Konster og Forretninger; der- ncest 2) Antallet af de egentlig saa kaldte Larde saaledes i alle Slags Viderskaber kunde formeres, samt deres Lyst og Iver ril at udmsrke sig derndi, saaledes opvæk- kes, ar det ikke skulde feile Staten paa dygtige Subjecta til at bescette alle borgerlige og politiske Embeder med; men ar den derimod ved forefaldende Vacancer kunde have flere Personer at vcelge imellem. Endelig og Universitetet ved nyttige Forbedrin- ger og Indretninger bringes til en storre Indflydelse i det almindelige Bedste og deraf folgende Videnskabernes sande Flor og Fremvcext, samt meddeles en til den Hensigt fornoden stsrre Virksomhed og Styrke". "Hvad nu i) angaaer Videnskabernes inueligste Udbredelse til de Ulcerde l Sta- ten, hvorved endog disse, saaledes som det skeer i Eugelland og Frankerige, kunde bsfte virkelig Nytte af Videnskaberne til storre Fuldkommenhed og Lettelse i deres Håndteringer og Nsringsbrug: saa vilde vel der kraftigste Middel dertil vcere, at offentlige Skoler oprettedes, hvorudi Ungdommen i de nedrigere Stender i flige Knndssaber kunde vorde underviiste. Men da denne Indretning formedelst de dertil udfordrende store, og ei allcne enhver Stats Krcefter, men endog den deraf forven- tende Nytte, overstigende Omkostninger, synes at vare umuelig, saa formene vial- lerundcrdanigst, at dette vigtige Hicmeed dog nogenledes kunde vorde befordret, vK i det mindste langt bedre end forhen opnaaes paa folgende Maade" : "F-srsi vilde-det- cftervor-:S- aSerunderd^'.Ugste Tanker bln?s- til st»r Nytte, om' det-allen:aadigst maatte bchazc D. K. M- at udgive en Forordning, i Folgs af hvil- ken ingen af Magistraten og andre Hvrighedcr enten her i Kiobenhavn eller andre KtSbstader i Rigerne maatte ancages til at oprette nv)-e private Skoler til Ungdom- mens linderviisning i Christendom, Skrivning, Regning, de nye Sprog og strifr- lige Hoelstr dcr-udi, simt andr? til Lårdom henherende Kur.dKaber, og dertil antage Pensionister, forend Vedkommende forst h^vde indhelltcr Universitetets, om det cr der l Kwbenhavn, eller na.r der er i en anden KiL'ostad,, da andre i stige Poster kyndige Lcerdes B? tankning over disse Skolers Nsdvendighed, den deraf forventende Nylte, deres Indretning og de Pr son er s Dygtig^d, som sanune vilde anlagge, og at diste Skoi?r da, ligesom B-tankningen gik Anssgcrcn med eller imod, stulde en- l^n tillades eller ikke tillades". "For det an?5t ssllide disse private Skoler staae »md.r Opsigt og Viskatio'v deels af Prasterne paa Stedet, deels andre derril forordnede Larde, hvor saadanne kunde haves; hvorved samme vilde blive mcg^t nyttigere for Ungdommen, og alle de af slette Privatffsler ellers befrygtende skadelige Fslger lettere end paa nogen anden Maade k/nde forebygges; hvilket ingenlunde kan vare ligegyldigt for D. Vus- i^om og Kier'»ghed ril Fc?dren:landet , hvorudi De ssge Deres fornemste LEre". "For det tredie oilde Videnskaberne og tilveiebnnge Staten hoistvigtige ^vrdele,- c"M dcr under D. M. Protection staaende og saa patriotistsindede K. D. Landhnns- Hvldnings-Selffab, son, ailered-e dermed har giorc en pnselig Begyndelse, fremdeles Tid cftcr anden maatte lade f.'rsatte eller oversatte saadanne Boger, som kunde tiene til Underretning- og Oplysn-ng scr Vender, Haandva-rkssolk, Manufakturer og Konstnere, hveraf de kunde lare deels at brnge Jorden og andre til enhvers Haand- rering henhsrer.de Materialicr bedre end forhen ikcet cr, deels og at kiende oa be- nytte dem af bedre Redskab og beqvcmmere Haa^gr'eb ti! ar gisrs deres Arbejder dygtigere, hastigere, smukkere, mindre bekostelige og til ringere Priser, hvilke nyttige Bsger ved Bevilgning af frie T''r,k for en liden Priis maatte meddeles det ringere Publikum. Ligesom og maastee Almanakkerne kunde bruges og indrettes til samme Hensigt, om det end ikke ffulde lade si^ g.iore uden en liden Forhsielse paa> d-tres sædvanlig: Priser". "For det fierde, da enhver Stat, foruden de lcerde Skoler, billigen burde have andre til Nytte for de bemidlede Borgere, som ikke vtl have deres Bsrn anbragte til egentlig saa kaldte Studeringer, mm onffe d?g, at de af VideiiffKbcr og Konste? maatte lcere alt det, som kan vare dem som Ustnderte nyttigt i deres Haandteringer eg borgerlige Forretninger, saa var det meget at snffe, at nogle Realskoler maatte vorde oprettede , en i der mindste i Norge og en i Danmark, hvorudi bemidlede Bor- geres, ManufaktnristerS, Konstncres, Ssefolks, Landmands, samt Kiob- og Han- delsmands Bsrn kunde finde Lejlighed til at vorde anfsrce ril en grundigere Zndftgc i Religionen og Moralen, end i de almindelige dansse Skoler eller ved Huusinfor- mation gemeenligen cr ar erlange, som og til at kare de isår for Kiobmand nyttige fremmede Sprog, Bogholderis og alle for'Handelsstanden, Skibsfarten og Ager- dyrkmnge»r,ticMge Kundffaber, og, endelig alt. hvad som af de hoie Videttstaber> sg'. 55 Konstcr for Folk af disse Sander maatte e^gtts nyttigt og kunde tiene til ae- forbe- dre Nationens almindelige Smag". ' i "Dersom dette Fc^rflag ssulde sinde D. K. M. allernaadigste Bifald, sa^ kunde^ Universitetet indhente endnu noicre Eftcrretninger fra de Steder, kvor disse^Neal- ffoler allerede er« oprettede, -sar de Kongel. pren fiffe og churfnrsteiig Sachsist^Lan- >., hvor de slrtj^rtes med stor Succes, o<> der uden at ft're Staten i Bekostning, -ovorpaa vi la, om jaaledes allernaadigst for Godt befindes, m, >.erlb!anr de ^.ydste, der dog cre forskede med saa mange anseelige Hoiffoier for Vtdenffaberne og ,aa mange offentlige Anstalter ril deres Fremvcert, saa at der i det Sted, at mai, l forrige Tider har anpriset nye Universiteters Stiftelse, som et fik- kert Middel til Forogelse i Fyrsternes Camcral-Znteresse, nu sees offentlige Skrifter hvorudi man just formedelst den tiltagende Mangel af Studerende fraraader samme som skadelige, ei allene for bcmeldte Camcral-Zntereffe, men endog for hele Staren" og tværtimod raader at afskaffede paa mange Steder nu ncesten gansse forladte Uni! versitcrer . > ^ ^ "Omendffisnt der ,'kkuns er et eneste Universitet i D. M. Niger oa Lande, yvl.ket og efter sin Indretning og Rigernes Beskaffenhed kunde vare tiistrakkcligt til c siletet. Udg. Anm. ^kal vare ,756, som igieiitager den foranferte Besalnig, og udst.cetter den til dtt- ridderligc Aeademie i Svr?c. Udg. Anm. .embede, samt at de, som cre berettigede til enten st bortgive disse Tisnester, eller dcrtil proponere, ffuld? tilholdes, forstat begicre Universitetets Forflag paa ncalo dertil dnclige Subjecta, hvilke da, tilligemed de af dem selv ellers Bekiendtc og Pro- poncrede ssuide bringes i Forflag, eftersom Professorerne bedst have L-iligbed til at tiende disse Personer, der og ofte hender sig, at i Universitetets Colleger befindes flige Candidater, og dcriblant undertiden endog saadanne, so:n ved smu'.ke trykte, nien ik^e uden der agteds og beliendte Specimina, have viist sig frem ,for andre op- kagte og fortiente ril disse Embeder". 5) "Ikke mindre onfteligt vilde det vcrre til de jnridifke, medicinsse, math^- .m^tiffe og andre Staten hoist nvttige Videnskabers Befordring, om de Stndent're, som lcegge sig efter disse Videnskaber, og formedelst Fattigdom beho'.'c Uudersioltelse -til deres Studeringers Fortsoetteise, men derhos af Professorerne i samme Videnska- ber befindes at vcere flittige og til det Slags Studeringer oplagte, macure faae Deel i denekciis reAns paa Communitetet og Negentsen, hvorhos dog det lheologijle Fa- cnltet holder sig forpligtet allerunderdanigst at erindre, at fligt vilde stride imod de af D. K. M. hsilovlcgste Forfædre stiftcde, og af D. M. Selv fornyede og confir- mcrede Fundatser, i Folge hvilke ingen uden Lruclioli kan nyde disse Sti- pendier; ligesom og bemeldte Facultet allerunderdanigst udbeder sig Tilladelse til, om fornedent maa-tte eragtes, at indkomme med dets ncerm:rc pligtskyldigste Forestilling herom" *). Hvorhos dog der theologiffe Faculrcr — Forestilling herom. Man tiender i dette Tillcrg det Facultets Aand, som stedse er sig ligt, og maae blive det, saal^nge det ssal ndgiore en Lranim in Sraru ved Universitetet, 01 eene have at raade over saa betydelige Stipendier som Commnnitet og Regents. Naar det lheologisse Facultet beraab^ sni Hee paa de Kongl. Fundatser, »f^lge hoilke ingen „den 8r»^ic>ii k-?n n>ds disse SriPendier; saa forundrer jeg mig over, at dette Foregivende ikke er bleven modsagt af de svrige Faeulteter. Friderich den Midens Fundats befaler vel, at Cimnmmitelets Alumner foruden andre deres Studia ffuide daaUgen hore dem som la.se og explieere den hellige Gkrisr i Uniperstterer. Med det Tillcra, foruden andre deres Gr.idia, viser aabenbare, at man ikke har villet giore eilhverAlumnus til 8n>^insu5 i'i.coii.Aj--, me>t ikkun giore ham Bibelens Lcrsning nodvendig, som det Middel hv?rvcd Resorma- t.onen var befordret og fremdeles ssulde fortscrttes og vedligeholdes. Et er at studere Theologie, et andet at lcrse Bibelen eller hore dem som forklare den: med mindre Bi- ,belens kcrsning eeue ssal vedkomme Theologei'ne, eller vi ssulde antage ligesaamange 8r»6io5l 1'neolOgiX. som Christne, der lcrse deres Bibel eller bievaane Pibel^orelcrs- finger. Men ftvt ogsaa at Friderich den Anden havde, 5or at opmuntre Theologiens Studium i Reformationens sorste Tider, bestemt Communitetet a lene for Tbeolo- giens Dyrkere, var dette derfor Grund nok til evig at beholde denne Anordning? — endog i Tider, naar ikke blot de allerfattigste, som i Reformationens fl".steT!ber, da Præstestanden var foragtet, lagde sig efter Theologie? — endog i Tider, naar de andre Srndia ere saaledes udvidede, at ogsaa fattige bor opmuntres t-l at l.r.'ge sig eftec dem? Og bor man vente, at Mcrnd, som ere be'alede at gis e Forslag til .Vi- denskabernes Opkomst efter deres Tiders Tarv, v-l beraabe sig paa Anordn nger, «'om ere ealculerede efter Visenssabernes Tarv for 200 Aar siden? Denne Tidens Ferssiel i Henseende til Communitetet har jeg forklaret paa et andet Sted, hvortil jeg her henholder mig. Publikum er ved Yr. Etatsraad Trane bleven underrettet om, hvad Pluraliteten i den til de lnrde Skolers og Universitetets Forvedring nedsatte Commissivn havde ved' 57 6) "Hvad de tit det medicinske Studium hcnksrcnde Videnssv.ber i Scerdcleu- hed angaaer, saa ville samme k.m>e bruiges til en langt storre vg mere iwbr^dtFlor og Nytte, vin nkcenasdiKft maatte vorde anordnet: o) at all.' C:N'.-urqi. i'c r de som staae i D. K. M. T-eueste, ffulde underkaste sig den medici^e C'ran'.-n/entcn paa Dttnst eller Tvdff. d) Physikater i de tyd ske Prsvindscr Ntaatte varde besatte og barkgivne af Callegio Medica. c) Mediciusse Embeder ikke meddeles de Konqck. Undersaatter, som havde promoveret udenlands, ci) At ved der Kongel. Hospital maatte trceffes saadanne Indretniisger, hvorved Studiosi Medicins, som ved Uni- versitetet havde erhvervet sig eu grundig Theorie, kunde vorde anforte ril en fornuf- tig og duelig UdSvelft cif samme, og saaledes Hospitalet ttene til en Plantessole fa? taget i 5)cniee»de til Pladsernes Besættelse van Commnnitettt; og er opfodret til at fremkomme med sinMeemng om denne saavelsom andre didhenhorendeTing Hvorvidt denne Opfodring hidindtil cr fremmet, og hvad den hidindtil har frugtet, ss.il jeg ikke kunne sige. Publikuin, som et beiua mulroi-uni c^szictini, behsver ventelia Tid til at samle sine mange Hoveder, allerhelst de ere adspredte i alle Verdens Parter; og ,eg formoder, at dette er Aarlagen hvorfor Commissioncn in-et videre Skridt har aiort i denne eller nogen anden til dens Formaal henhorende Ting. imidlertid bor Sagen, indtil Acterne fra den i e sidste Instants ere indkomne, ansces for nafgiort, cg Lom. missionens Meening at kunne forandres — th> eilerS havde jo provoLgriv pop»lu^ ingen Betydning havt. Og naar det ta maae verremig? som ogsaa etafDyrets in ni- ge 5)oveder, endun t lladt at sige mine Tanker; saa kan jeg ikke andet, allernaadigst vilde befale Biskopperne, at de ffulde have et vaageut Aie over alle i deres Stifter sig opholdende Kandidater, deres Opforfel og af- eller tiltagende Flud in ttu6ii8, ril hvilken Ende og Landidaterne ffulde vxre forpligtede at melde sig hos Biskopperne, da Stifterne saaledes i visse Maader kunde blive et Slags Se- minarier for Candidater til gejstlige Embeder, og det uden nogen Bekostning for Staten. Men dcrhos maae det theologiffe Facultet tillige allerunderdanigst forestille, at, om denne Anstalt fuldkommen ffulde s-rrres i Vcrrk, og deu derved foronffede Nytte opnaaes, saa vilde det og vcere fornodent, at Proprictairerne som have iu-- ^srronarus, allernaadigst maatte vorde tilholdt, at c>e, naar noget af deres Preeste- kald blev ledigt, ffulde henvende sig enten til det theologiffe Facultet eller den Biffop, i hvis Stift Kirken ligger, som da ffulle foresiaae dem nogle lcrrde, retffafne og i Lcereembedet vel ovede Candidarer, af hvilke da Proprietairen maatte vcrlge hvem han vilde, og saaledes blive nsdt til, i en saa vigtig Post at tilsidesatte alle andre Hensigter". ' Nu staaer ikkun titbage at melde om saadanne Forflag, hvorved man kunde forffaffe Universitetet selv, dets Forfatning, dets loerde Forretninger, Arbeider og Anelser mere Virksomhed, Liv og Indflydelse i Videnffabernes storre Flor og Ud- bredelse til Fædrenelandets Bedste". "Thi smendffiont vi ikke kan andet, end med allerdybeste ZErbsdighed erkiende og beundre den Veisdom og fortræffelige Indretning, som findes i den afKong Chri- stian den Siette af t^sistkovligst Ihukommelse Universitetet meddeelt nye Fundats af z i Marrii 1752. Saa maie vi dog tillige tilstaae, at endog den allerbedste Indret- ning af et Universitet kan behove Forandringer og nye Foranstaltninger efter de i den loerde Verdens Forfatning Tid ester anden forefaldende forffiellige Omstandigheder, samt V venskabernes og de frie Konsters lykkeligere eller mindre lykkelige Asvexsinqei-, hvilke foraarsage Nodvendigheden af flige Forandringer og Forbedringer, s-.>m kan tiene til at bringe Universitetet til e« noiere Opfyldelse af sin Bestemmelse og Hensigt efter Tidernes Leilighed, og saaledes gisre dec baade nyttigere oq mere frugtbringen- de fsr Publikum og det almindelige Bedste. Ei allene D. K. M. hsistsalige Hr. Fa- der af hoilovlig Ihukommelse: men endog iscer D. K. selv har allerede ivcrrksat mange hoistnyttige og forhen hos os enren ganske, eller rildcels manglende skisnne Indretninger til 8tueiii akronomial, dotanici, markematici, oeconomici Lc ki- irorlT naturalis Opkomst vg Fremvcrxt, hvilke tillige med de endnu forventende For- bedringer vil blive D. K. M. som d^res Stifter, evige VEreminder ved Universite- tet. Hvad som endnu fremdeles til denne Hensigt at opnaae kunde eragtcs tienligt, bestaaer efter vores allerunderdanigste Tanker udi folgende Poster": 1) 'Vil5e det vcrre overmaade tienligt, at inaen herefter blev beskikket til Pro- fessor her ved Universitetet, vcere sig 0l'6in!niu5, Lxtigorclinaiius eller OeliAnaruz (hvilket sidste Slags vi helst, om vi torde, for Fremtiden reent ville afbede), forend han i Overvcereise af Consistorio vg andre Lcrrde, som derved efter foregaaende Inti- mation sig ville indfinde, havde aflagt Prsve paa at holde offentlige Forelæsninger over nogle ham der.il forelagte Materier af den Videnskab, som han skulde foredra- ge; hvilket vilde vcere en kraftig Driveficrder for dem, som ville giore sig duelige til at forestaae disse vigtige Embeder, til ei allene at lcrgge sig efter en grundig Kund- skab i de Videnskaber, som de skulde profitere, men endog at beflitte sig paa et godt og tcekkeligt Foredrag og nyttige Gaver til at vedbringe Ungdommen de foredragne Sandheder; hvilken Preve ester vores allerunderdanigste Skisnnende vil vcrre saa- meget nsdvendigere og vigtigere, som Erfarenhed noksom har lcrrt, at de grundigste Lcrrde, ja endog ofte Videnskabernes Opfindere selv, ikke have vcrret skikkede til ar vcrre gode Professorer, og formedelst den dem manglende Foredragsgave ikke have forskaffet de Universiteter, hvortil de ere kaldede, ncrr saa stor Nytte og Wre, som man havde forventet sig af deres Lårdom og den Versrnmelse, som de forhen i den lmde Verden havde erhvervet sig". 2) "Til at meddele de academiffe Indretninger, Arbeider og Svelser en endnu nyttigere og til Videnskabernes Flor mere virksom Indflydelse, v!lde en nyttigere Indretning og Forbedring ved de saa kaldte latinske Skoler vcrre at foranstalte, hvil- ket bedst kunde ivcrrkscrttes, om det maatte behage D. K. M. at befale samtlige Bi- skopper og Nectores ved de latinske Skoler, at de skulde meddele deres Tanker og Forstag om, hvis Forandringer de eragtede fornsdne eller nyttige at vcrre ved be- meldte Skoler og den derved givne Underviisning, samt at indsende disse deres Tr- agtninger til Universitetet, som da ester modent Overlag og nsieste Underssgelse havde derover til D. K. M. at indgive sin allerunderdanigste Betcrnkning; efterdi det er en klar Sandhed, at jo bedre og grundigere Ungdommen i Skol rne og Gym- nasiis blive forberedte til Universitetet, jo nyttigere kan den academiffe Underviis- ning blive, og jo mere kan den bidrage til Videnskabernes Fremvcrrt og Udbredelse". ' Na»r- Skolernes Forbedringsplan var bestemt, saa kunde Universitetet efter ncrrmere allernaadigste Befaling indgive Forflag, hvorledes Eramen Artium, Exa- men Philosophicum, Baccalaureigraden i Philosvphien og Magister-Conferencen ved 6-Z ved en og anden bedre Indeetning efter Tidenies QmstANdighedcr og Videnskabernes V^!?affenhed kunde bringe stsrre Nytte med sig, endffisnt vi dog derhos er? forsik- rede om, at ingen Uparnff som kiende? Universitetet, kan ncegte, at disse aca- demiffe Eramina og Insrituta jo allerede forhen have medbragt en anseelig Nytte til at anspor? Ungdommens Flid og indbyrdes ZEmulation, samt til at give Profes- sorerne Lejlighed til kiende Stuoemernes stsrre eller mindre Duelighed og Var- dighed til de acadcm.". Bencficia. Derneest kunde og indgives Udkast ril andre for- deelagtige Forandringer og Foranstaltninger enten i Henseende til Bestemmelsen af den Alder i hvilken Studenterne maatte antages til Universitetet og de academiffe Eramina, eller i Henseende ril de nu brugelige Disputatser og Avelser paa Commu- niretet, j Negenlsen og Colleaierne, saaog angaaende de fra gammel Tid indforte hoiere academiffe (Grader; thi paa andre Maader kan saadanne Forsiag, om de ellers s?a! sigte tt: Videnskabernes Flor og Udbredelse, umnelig blive nyttige eller ffee med noksom modent Overlceg, efterdi der endelig maae vcere den noieste Forbindelse og Harmsnie imellem Skolevæseners Indretning og Forfatn-ng afde acadenuffc Under- viisninger, sa:nt alle lcerde Hvelscr ved Universitetet". "Saa vil det og da forst vcere ticnligt, at Professorerne i samtlige Facultcter allernaadigst bleve authonserede til at forfarte nye Llcmenra icienriaiuin, for saavidt samme i en eller anden V^denffab maatte agtes fornsdne, hvormed allerede er giort en Beayndelse, og at indrette disse s.,åledes, at de indeholde det som i Skolerne og i Særdeleshed paa Universitetet stal forklares og foredrages, samt der- ved svies en Anvnsning, hvorledes og af hviike Kilber enhver Videnskab forneinnle- lig kan lares, og kui-.de'flige Vsger ved ethvert nyt Oplag formeres med saadanne Tillag, som kunde vise, hvad Nyt og Vigtigt der ved videre Fremgang i Videnska- berne var blevet opdaget og i Sandhedern.es Rige udfundet. Paa denne Maade vilde den saa ofte mrredc og maaffe ikke alrid ligr'.indede Klage vist bsrtfalde, at den ,!N brugelige Stolcunderviisning plager Disciplcrnes Hukommelse, og istedet for ac oplvse og til acadcnnffe Fcreleesninger tilstrækkelig danne de Ui^ges Forstand, derimod snarere lagger Hindringer v Veien for dem til at faae en rigtig og sund Smag i Videnskaberne". "Fremdeles ville det og geraade Videnffaberne til stsrre Fremgang og D. K. M. Universitet til stsrre Glands og Berommelse hos Fremmede, om det allermiadigst maatte behage Hsastjamme at anordne, at sarmligeProfessorer istedet fer de nubru- gel!ge aarliae Dispurarioner, bvis Nrtte ikkuil hcnhsrer til de Tider, da alle aca- dknuffe Knndffaber sast -kke vare brugbare uden for Hsrcsalene og Cathederne, hvilke og desforuden, ihvormeget Godt de maatte indeholde, dog blive ubekiendte fsr Frem^ mede og lett.ligen fcrkcnnne, aarligen ffliide udgive^mvei-lnsnz ^lafnienlis, som i et Bind besiaacnde omtrent af 2A'lphabctcr, indeholdte adskillige med Flw ud» arbeidede Afhandlinger over vigtige og mcerkvardigs Materier af alle Videnffaber, hvortil kunde so^s nogleRccensioner af vorNordens gamle og nye betydeligste Skrif- ter , hvorved disse vilde blive mere bekendte iblant Fremmede. Dog ffulde Disput«- tiones xro loco 6c A-gcla fremdeles vedblive". "Hvad endelig saavel de offentlige Lectiomr, som de private Collegia anbclan- ger, da cntffisutden ^Hde Art. i dcn Kongel. Fundats stettcr 4 frie Uger, i hvilke 6 ! ingen leZ.'ones public^ skulde holdes, nemlig MlchaeliS, Martini, Dionysii og Fastelavnsuge, sa/: have vi dog fortsat vore Forelæsninger i bemeldte Uger, efterdi v, elle?s ikce have kunnet bringe vore forehavende Cnrsus ti! Ende ei.'cr afhandle dem saa fuldstKndicen, sen; vi gierne onst'ede; men da en storDecl af Sil,denterne d»raf have tag t .l'/tled-'-lng til at lid'blive af Forc låsningerne, s>.a kunde det vcrre nyttigt, oni D. K. M. a'lcrimadigst vilde forandre denne Artikel, og befale at !eZ:one8 pu- dlic.r ilke st'ulde opyore i disse 4 Uger, men bestandige« vedvare og Studenterne vare forpligtede til, uden Ophsr sig der at indfinde". Here^aaende cr det, Allernaadigste Arve Konge og Herre! som D. K. troepugkskyldigste Universttct, der altid vil lade si^ det v«re hsist angelegen af alle Kræfter og paa alle muelige^Maader at beforlre D. K. M- priisvcerdigste Hensigter med ^>»dens^al).rnes storre Zsor og Udbredelse i disse Niger og Lande, finder sig for- pligtet eftcr bedste cg modneste Overlag for D. K. M. Throne til allernaadigst Un- der,sgelje og Vedommelse »dybeste Underdanighed at n.dl gge Den Almcegtige opfylde alle D. K. M. til Negernes Bedste hensigtendcAnsscr cg ^dratter, krone og alc"de D. K. M. med den fuldkomneste Lyksalighed, og op- h^'.e Dem til den ^ande IEre, soni De saa ?delmodigen s^ger i Kicrliahed til Fædre- nelandet: han lade og Universitetet, Religionen og alle Videnskaber stedse nyde D. K. M. allernaadigste og velsignede Protection, Hyldest og Naade". ' Vi forblive med allerdybeste Soumission D. K. M. allerunderdanigste l roe-pligtskyldigste Tiemre, 1^er Lc ?roiellores". KieSenhavn den zz Martii 1775. »ee. II, Liste over Alnmni paa Regentsen den i Januar« 1794 , meddcelt afHr. Prof- Gamborg. c>- ^)var Fugl fik Regentsen og 8tix. I), ^ogi-x - - 17^9 1 Febr. Jens Bergenhammer , ? - , 1 Febrv Nik. Hoier - - ^ l Martii. Kasp. Kristoph. Schsller Stabell -- - 1 Decbr. 5 Jo. Fcester ' - - , 5^0 1 Martii. Thom. Lund , , , - z Junis. 62 And. Lyts!n 8tip. X-mnell. - .. i Scptbr. Hans Mossin Schiedr) Jonas Frost ) ' - - I Octbr. lo Jo. Landstad - - ? 1791 Z April. Immanuel Balling 1 O. Devegge w 8r,'p. Gannett.) - - - I May. Pet. Hans Msnster 1 Jens Paludan Msllerl 15 Pet. Holm Borch ) . - - - 1 Zulii. Hend. Smith 1 Pet. Pavcls - - - ^ 1 August. Jo. Hend. Kioerulf 'l And. Krist. Msller ^ 2O Joak. Povlsen Bering 1 Jo. Krist. Flemmer , " " ' l Septbr. Carl Gustav Flemmer! Jo. Jak. Kruusberg ^ Engel Jermiin 25 Immanuel Jermiin Theodor Lang N. Friborg Thaarup 8rix. (?IucZ. Laur. Baggesen Nik. Krist. Fohlman ? - l Octbr» zc> Jens Stokholm 8ri'p. ttolmian. Jo. Jsrgen Grundtvig Mark. Krist. Ernst Klausscn Jo. Krist. Mork 8rix. Jo. Borchsenius Z5 I. Sev. Moller L1u... " Jo. Bjerregaard) 1792 i Fcbr. Ernst Schavland ) Alb. Ludv. Gottlieb) - - . z May. 45 Frid. Ebbesen 8rip LsnZian. ^ Niels Stokholm 8rip. ttolmisn. Gottsr. Hend. Bendtsen l Jmman. Vadsti-rr 8rip. >VincZins.j. . . ? ».„„-i Torbiorn Gudmundsen 1 50 Ped. Borch Tonder Ped. Tommerup ) Holm Gothard Tommetup - - ? 1 Julii. Lud. Mich. Luud , ' - 1 Septbr. > Krist. Mik. Aspach ' 1 55 Jak. Frid. Dall ^ Ad. Vilh. Volchersen^ Lev. Heiid. Beyer Hcnd. Schov Lrip. i Povl Matth. Schov s 6c> Krist. Hount Povl Abr. Dall ^ Krist. Kristoph. Icnsenius) Bisin Wiafussen ^ Schule Magnusen) 65 Torve Johnsen ) ^ Pet. An. Krist. Nsragcr - ?^'atth. Bing Dreier - Jo. Bull Mot.feld) ?llb. Kraus Stabell) ^ 70 Nik. Kicrr ) Theod. Bisrnsen ) ^ Ion. Krist. Voigt 8rip. VVni6in^. Zak. Ion. Espolin ) Troels Kongslev 8rip. Lan^.) 75 Jo. Schisnning Midelthon ) Less Nielsen ) Lars Krist. Kspke ^ Jo. Ernst Plesner ) - Jonas Thorlevius ^ 80 Krist. Bedsted) Jonas Hougs) - Ped. Godscn Kspke » Rasmus Bojesen - Knud Aagaard ) 85 Immanuel Gleerup) ' Seminarister til Grsnland. R. Gielstrup. Lor. Val. Stampe. And. Rosenveld. Seminarister til Finmarken. Kl. Struve. 9v Gudde. P-d. Krog Bull. Landmaalere. Ellung. Bruun. Vessel. 6z 1 Octbr. I Novbr. l Decbr. I79Z »Ian. l Martii. 1 April. » May. 1 Iunii. 1 Iunii. lIulii. l August. 1 Septbr. 1 Octbr. I79Z i Octbr. 1 Novbr. 1 Decbr. Pensionister og Informatorer paa Vajsenhuse 95 Vrostrup. Teestrup. Ssudergaard. Bi?rn. Paludan. 5 Vakant ft for ncervcercnde. III. Liste paa Alumni Communitatts den i Januarii 1794/Meddeeit af Hr. Prof. Gamborg. Jens Lind Eskildsen fik Klosteret Aug. Ped. Tov » Simon Bugge i Han; Krist. Mikelscn^ ^ Jens Schiern j Kasp. Kristof. Schollcr Stabell Ulr. And. Rhode) David Gottffalk ) Hans Mossin S6)isdt ^0 Valentin Nik. Mangor i And. Iak. Lnnd Thom. Lund f ! Ped. Bugge l Laur. Mik. Melchior zz And. Brklnnike ) Jo. Fcrsier ^ Frants Krist. Testrups " » And. Krist. Moller And. Lyts so Jo. Bjerregaard f Adolf Petersen t Jens Paludan Moller) Peter Hans Monster ) Jonas Frost ) 1789 I Iulii. 6 Julii. 2 Novbr. IZ Decbr. 1790 8 Martii. lJnnii. 14 ^MMi. 8 Novbiv ^oDecbtv 2 5 Ptder Pav Immanuel Jcriniin ^ Jo. Iak. Kruusl'erg Thom. Thostrup ^z.o Ped. Sceenftldt Brorso»i1 Stef. Tetens 'l Elisser Gadt) . Ped. Holm I Nik. Nsrregaard s 45 Kristen Friis Notbvll l- Ole Hein Niels Friborg Thaarupl, Laurits Baggesen ! Kristian Bojesen ^ 50 Krist. Pet. Thorlacius ^ Nik. Krist. Fol)lman Ioak. Povlsen Vering Morten Vendelb.e Munster Iak. Thomson Peder Winck > Jens Stokholm Vux. Matthiesen Hans Pet. Neergaard Ludv. ?^!ik. Lund 6o Jo. Borchsenius ^ I>.ns Sev. Moller ^ Thom. Kristof. Mangor Rasm. Lyng Matthias Borck 65 Krist. Mik. Aspach And. Krist. Funder s Niels Stokholm H. M. W. Klingberg Ped. HeltFertig 7o NasM. Rasmusen 6^ Z ? l79L izZunii. ^ ? 4 Zulii. s ^ Z Qclbr. - ^ ? I/Al Z Octbr. - ? ,Q Qct5r. ^ ^ K 5,4 Novbr. Krist. Frid. Hount 1 Ped. Birk ) Jo. Hend. Schroter^ Gert Busk Snhrland "75 Ernst Schavland Ped. Borch T?nder Goccsr. Hend Bendtsen A>b. Ludv. Gottlieb And. Pet. Meden ) 50 Helm. Gotthard Tommerup) Povl M mb. Schor - Benjamin Fogh P5 Ad. WUb. Volchersen Bisrn Wigfussen Hend. Nisson ^ Abr. Falk Niels Basse Lund ' iio Hans Steenstnip ^ ?rid. Krist. Kieldsenl Schulo Magmiftn l Torve Johnson Pet. Ant. Krist. Noragc-r itH Matth. Bing Drejer Jo. Bull Motsfeld Alb. Krantv Stabel! i4Novbr. 179? ^Ian. 2<) Ian. 6 Felr. - 27Fetr. 1792 I2.Martii. 9 Axril. 14 Man. 28 May. 2 Zulu. 1 Ottbf. Z2 Novhf. 26 Novbr. 17 Decbr. 179; 7 Ian. 14 Zan. 28 Ian. 11 Fcbr. 6? Nik. Kicrr - Krist. Ludv. Strsm - I2O Theod. Bisrnsen - Jak. Jon. Espolin - Niels Stcenberg - Jon. Hougs ^ Knsp. Frid. Lassen i 125 Erhard Mklnster s Holger Isrg. W. Schoulundl Georg And. Munster^ Ped. Gsdsen Kspk-e ^ Troels Kongslev ^ 1Z0 Jo. Krist. Wegener - Frid. And. Wilh. v. Gerstenberg Ernst Krist. Fischers Jmmau. Glerup ^ - Karsten Friis ^ 1^5 Holg. Frid. Paludan « Martin Richard Flor - Lars Krist. Kopke » Jon. Thorlevius - Jo. Krist. Steinman 140 Holg. Rordam Jo. Hiersn. Hansen Erik From L. Brojord Knudsen Sev. Wartkoe 145 Jo. Nik. Tilenian ^ Krist. Stemhoim Stolpe s Jens Srran p Michael Trllbmacher Svend Bust Bruun 150 Kristof. Lassius Heyde Nikol. And. Harts Jo. Isrg. Nielsen > Jo. Fons ) Them. Krist. Withusen ) 1 r Martir. 25 Martii. 6 May. I Z Aeay. 20 May. 179Z zJin I Julii. 2! Julii. 5 August. ZO Septbr. >7 October. 14 October. 2! October. 4 Novbr. 16 Decbr. 50 Decbr. 68 IV. Det Lassonske Legat for Reiftnde^ Am be Lassor.ffe Lec,..tcr har Hr. Justitsraad Committerct'i det Kongel. Rentekammer, soni sauve! t>f forr:ae Ov.'rdirector for disse Legarer Sal. Confereneeraad og Ridder de Hoffman har vcer^r, som af nuvarende Overdireetsr Hr. Docror Muller t Z^nderS endnu er befuldmægtiget til ar fsre disse Legaters Regnffaber, havt den Godhed, p.ia min Vegiariag, ar meddele ung fslgcnde Efterretning, hvilken jeg vi!^ anfore med yans egne Ord: . P. M. ' "I Anledning af Deres Velbyrdighets ytlrede Hensigt at lade indfore en histo- risk Efterretning i den af Dem udgivende Universitets-Journal, om de Lassonffe Le- gata, giver jeg mig den Z-Lre til Oplysning i denne Sag tjenstligst at formelde: "Sal. Justitsraad, Neferendarius og Assessor i Hsiesteret Peder Lasson dode den 4de October 1681. Men kanS Enke-Frne Magdalene Peders Datter, som blev siddende i uffiftet Boe til Hende5 Dsd i Febr. 1707, beholdt alle Kapitaler, saalceuge hun levede. "Hvorledes det gik til efter hendes Ded med Kapitalerne , der fandtes indmu- rede i en Vceg i hendes Gaard i Klædemoderne, som siden har varet beboer af Frue Conferenceraadinde Schrodersee, og nu eies af Fiffehandler Pindvig m. v.; derom vil D. V. finde omstcendelig Efterretning i Sal. Peder LassonS Liv og Levnet, ud- givet af Justitsraad THyze te Hossman, hvorril jeg saavel i denne Henseende, som om Zundarionernes Forfatning og Kongel. Cvnfirmarion heuffyder mig. "Ooer alt det derimod, som er passeret saavel i den Tid Erarsraad March. Poulson, som hans Broder Justitsraad Ioehum Psulson til Waar vare Overdirecrs- rer over disse Legara, der varede til denne sidstes Dod i Aarcr 1756, findes omftan- delige Efterretninger i hssfolgende Protocvl, som jeg, saasnart mueligt. Luffer mig tilbageleveret, da den idelig behsves til Brug. "Fra 1757 ril 1778 som den Tid i hvilken Sal. Confer. Sevel var Overdi- rector over disse Legata, er der siet ikke noget blevet indssrt i Protocollerne, undta- gen hvad jeg paa Sal. Confer. Hans de HossManS Vegne erholdt af Sal. Sevels Stervbvc, og siden lod indforc; folgelig mangler Oplysning om alt det, som er fcrefaldet i hans Overdircctionstid, der varede i 21 Aar. Dog hvad Pengenes Ud- b "Af denne Coneept-Qvittering erfarede man, at Pengene ved Justitsråd Poul- sens dodelcge Afgang i Aaret 1756 udestode paa Rente ved det Jslandffe Compaqnie at Obligationen var overleveret Confer. Sevel, o^r alle Protocoller, ^ocumenter m. v. fandtes i er jernbesiagen Skriin, som Sal. Poulsen havde ladet giore'foregne Penge, og ss.cnket til Documenternes bestandige Opbevaring, samt at i Nsglen fandtes et Jeg lpurgte derpaa i Stervboet efter dette Skriin, og fik ben Under- retning, at det havde staaet under Sal. Sevels Seng kort for haus Ood, men nu var det borte. Jeg henvendte mig derpaa ril det islandske Compagnie,^ og fandt der Opty'.-ning om, ar Sal. Sevel jamme Aar han var bleven Over-Director, havde opsagt og taget Kapitalen ril sig. Og da hans Qvilterinq fandtes paa original Obli- gationen (i'cke jom Commisfionair for Arvingerne, men som Evhorus for de Lasson- fte Legater) hvoraf jeg erholdt cn bekrafret Afffrift; saa var jeg nn sat i Stand ril med lovlig Net at forlange Pengene udbetalte af Boet, som og ffede den 17 Decbr 1779 noget »ver et Aar efter Confer. Sevels Dsd. "Skrinet med Dokumenterne som var borttaget ved en af folkene ved Auctio- nen, kom man og ,iden paa Spor efter og fik det aabent tilbage med Dokumenterne i. Om noget >.eraf var bortkommet, kunde ei vides, da intet fandtes optegnet af Sal. Confer. Sevel om hvad der stulde v "Skulde der ellers v.?re neget mere, som D. V. kunde ensse om denne Saa a, de P^-rer s>m findes hos mig, stal jeg gisre mig en s.md Fornsielse dermed ac vare ti! reneste . København den 2) Febr. 1794. Hcnimeless. Af den Concept til en Fundation, ftm faadtes i den ilassonffe Stervboe under Fun- dators Haand med ^larstallet udstcttet, seer man at det har varet hans Villie oa ^crsert at Testamentet i Henseende ti! disse Legater ffulde sattes . Erecution strar og . hans leven- de i.lve. '.>.,eil da han dode nden at have faaet sin Anordning ivarksat, var hans Enke ingen ^.id at formaae t-s at meddele Arvingerne denne Concept, uagtet de derom adffilliae Gange giorde endog Anssgning hos Kongen. Hun sad saaledes hen med Kapitalerne til sin Dodsdag; og da man endeligen fik den originale Fundats eller Concept til Fundats i ban- der, »kulde efter ,ammes Indheld Kapitalen (iOZ25 Rdlr.) findes i gode visse ^aandffrif- ter, med derhos foiet Oplevelse med Fundators egen Haand, hvilke Obligationer Rector og Professeres ffulde have Magt da strax som en privilegeret Gield af Stervboet at ud' tage, og em nogen deraf kunde billigen uvis eraqteS, ffulde istedet andre visse Obliaatio- ner, eller rede Penge i Ndlr. in specie forud leveres. Men i Stervboet fandtes inaen Oollgationer paa Species, og i anden Mynt ikk.-: ll.o Ndlr. i Kroner; hvorfor naar de legerede Kapitaler ffulde udredes, maatte Udlagger ffee i myntet og umyntet Ould ot? Solv, samt Juveler ogPerler, foruden hvad som kunde udbringes af Gaard ogBoeffab. Man satte derfor ogsaa Gaarden i Kladeboderne saa hastig man kunde ril Auction- 0^ da fandtes, ,om ovenfor er meldt, ved Gaardens Forandring af den nne Eicr, en Sum af 18OOO Ndlr. i Species, Kroner og Gulbpenge, som » Poser og ZLffer faldt ud af en Vag der blev nedrevet. Denne Sum udgiorde omtrent hvad de stiftede Legater belobesia nl. Naar man derfor tanker paa den Uvillighed, som Enken stedse havde viist til at ud- levere Concepten til Fundatsen, kan man let falde paa den Formodning, at hun aierne vllde have unddraget Pnblikum disse Legater, dersom hun havde kundet. Eller har bnil maaffee fundet en uforklarlig -- og hvormeget hos Menneffer er ikke uforklarligt? — HornSlclje 1 at eie disse Kapitaler der langste mucligt, og befrygtet at cm hun, endoa paa hendes Dodsseng, forraadte hvor de fandtes, ffnlde man maasscc for nogle Timer l),ve berSvet hende den sode Fslelse af at eie den.? Thi man beretter, at da bun laae paa sit Yderste, ,.og hun stedse Hmene paa den velsignede Vag hvor Pengene vare forvarede- og naar m m wurgte hende, hvorfor hun saae derhen, svarede hun: at hnn saae efter o kl.n-eag. L)?cl?o de-Hotmail, som i Beskrivelsen af de Lassonffe Fundatser omitendcltg beretter denne Tildragelse, og den vidtlsftige Proces den foranledigede kra Si- de 42, holder det for nafgiort, enten Frue Lasson eller hendes Mand havde ladet disse penge siledes hensatte, og finder det rimeligt, at de have villet forvare denne Skat til gudel.g og nyttig Brug paa det sikkerste , da der var Krig og vanfffsi.qc Tider; og som Gaa^tn var brsstfaldig og gammel, kunde det ei vare lange forend Skatten maatte kom- me jor ^gen. Men denne Formodning, synesmig, rimer sig lidet enten med Stiste- rcnv .Ittraae ar gwre Legatet frugtbart endog i levende Live, eller med hans Enkes Ve- gicl lghed sol at ffiule det endog paa sit Pderste. Jeg bestyrkes desuden l min Formod- li.1.g om denne Kones utidige Paaholdcnhed, da jeg af Consistoriets Acta seer, at hun har 7 s iadet sig sierne for cn ringe Iordssyld, som hun af sinGaard i Klc?deboderre havde « svare til Universiteter. Ester original Conceplfnndatsen stulde Legatets Kapitaler til 2de reisende Studenter og cn Diftipcl fra Randers Sksle, tilbydes Rector og Professores ved Kisbeichavns Uni- versitet, om de dem vilde tage i Forvaring, og Renten deraf hver ilte Iunii til den af Familien son? har Over-Directionen, udbetale, for hvilken deres Msie Fundator tilstaaer dem frit Valg (Uderum e!^5lionem) for hvert lOde Stipendium fra den Dag z25 Rdlr. in specie, som Sal. Velb. Hr. Institsraad Peder Lasson skal have legeret til reisende Personer paa fremmede Steder, saavelsom til en flittig Person som fra Randers Skole vorder dimitterer til Kiobenhavns Universitet, om Universitetet sig samme Kapitaler vilde efter Fundationen antage, eller paa hvad Maade, falder vores tienstffyldigsteSvar og Betænkning saaledes, at hvorvel Uni- versitetet er betynget med mange og anseelige Legatis, som dagligen udkrcever stor Forsvar og Tilsyn, saa haver man dog ei vildet unddrage sig fra aldeles at efterleve Sal.Fundatoris gudelige og gode Intension fot- den studerende Ungdom, saavidt disse Tiders Tilstand kunde tillade, og derfor tienstffyldigst erklærer os, at ville til ilte Iunii førstkommende under vores Tilsyn antage bemeldte Legatum enten i rede Pen- ge, om man betimelig derom kunde blive vadendes, eller og i gode visse Obligationer^ saaledes; 1) man ikke ved nogen Fundation kan lade fig forbinde tis nogens Over- Direction, alleneste at man gierne erkiender den eller de, som vorder constiluelet til at vcere I'ationi , saaledes at de selv efter- eget Behag i Eonsormitet af Hunda- tionen vil nominere hvem de sclv behager at udvcelge til at uydeLegato, og de til ake Tider gierne kan bekomme Underretning, hvorledes Kapitalerne ere udmatte. 2) "At man Kapitalerne efter Loven og Kongs. Forordninger forsvarligen vil »dscette og ligesom andre Legata forvalte, og paa bedste Maade beopagte, jaa at in- gen Skade derved formedelst vores eller Efterkommeres Forsommelse, stal ncestGnds Bistand tages. z) "At Professoribus for deres Umage og Tilsyn maae ligesom ved endeel an- dre Legatis tilloegges en Kapital paa 1000 Rdlr. at nyde for 5em og deres Efterkom- mere ved Universitetet, den aarlige Rente deraf. 4) "Iliqemaade at I^oro IsMi maae for sin Umage tilbages Renten as Kapital 500 Ndlr. "Dersom dette behager Eders Excellence paa denne Maade at overdrag dett? Legati Tilsyn cg Forsvar til Universitetet, stal vi ikke findes billige derimod ar ta- ge, forblivende stedse 0. s. v". Paa og ?ic>5ellQluin Vegne Joh. Bircherod. Kisbenhavn den 2cizeA^ril 1707. Lsll. Lcn^iil. 8ecisr. Da de Lassonffe Arvinger ikke vilde samtykke disse Vilkaar, indkom bemeldte Ach-i- Meraad Benzvn mcd Forestilling til Kongen, at he.n selv maatte staae til Ansvar for Ka- pitalen saalange han levede, hvilket blev bevilget; og siden har Over-Directsren stedse ser- get for Kapitalens Udscettelje og Renternes Udbetaling til de Reisende, saavelsom til ei; Diicipel fra Randers Skole, Dog skulde esrcr Fundatsen Biskoppen over Sicrllands Stift, tilligemed den overste Borgemester i Kiobenhavn, i der Tilfalde at Professorerile undfloge sig at modtage Kapitalen, have Inspection over bemeldte Legater, ja oasaa, i Tilfalde at ingen af Familien fandtes, som ester Fundarsens Forffrift var qvalific^rct til at fsre Overdirectionen, skulde Biskoppen og den bverste Borgemester vare Overdirecl^rer, in.dti! saadan en Person meldte sig. Imidlertid maae denne Inspection snart vare falden disse Mand besvarlig; thi jeg finder, at de under 5te Febr. 175^ have anholder om at befries derfra, og at Universitetet ved et Kongel. Res ript af 4de May s. A. er bleven befalet at antage sig dette Legat. Rescriptet er indfort i Legatets Prot^col, og lyder saaledes: ?iI6?ricus Vtus. "V?r Bevaagenhcd tilforn ? forrige Iuftits-raad og Assessor udi Hoiesteret, af- gangne Peder Lassen, har iblanr adssillige til gudelig Brug og Pnbiici Nykce op- Lettcde Sliftclser, leg?r>.t en anseelig Kapital for tvende Studenters ril nt reise uden- lands, hvormed efter Fundatsens Indhold Inspecnonen skal have varet tiltankt Rec- tor og Professores ved Aeadeniict i VoreS Koi.gel. Residentsstad Kiobenhavn, som formedelst nogle mellemlobne Omstandigheder dog ikke nod Fremgang; hvorudover forrige Biskop over Siallands Stift, afg.mgne Christen Worm, samt daværende sverste Borgeinester udi benneldte Kiobenhabi?, afgangne Iustiteraad ?tnders Jacob- sen, ssal vare bleven formaaede, tilligcmed deres Efterkommere og Successvres, at paatage sig samme Stipendii Inspeetion, scm uden nogen Forandring hidtil saaledes skal have continueret. V»en som Os Elskelige Peder H?rsleb, Biskop over bemeldte Siallands Stift, samt Erik Torm, VoreS Etats- og Iustitsraad, samt Poiitie- oq Vsrgemester i meerbemeldte Kiobenbavn, tidi mdkemmen Memorial allerunderdanigst have ladet forestille, at foruden delte Legiti Inspection maae c.nsees at vare cn dereS Embede uvedkommende Sag, da samme dem ikke er paalagt ved nogen Kongel. Ve - saling, saa formene de vg allerunderdanig^, at eftersom Legati Stiftelse befaler In- Ipectores at examinere dem, som Patronen udnavner til at reise udeulauds, hvoraf ^kkuns faa applicere sig paa Theologien, men fast alle profitere Jura eller Philoso- phien, ffnlde det saameget bedre passe sig tilConsistorium, somkicnder den stu^vend? K 74 Ungdom og udi Legatoris Testamente dertil ha? vceret udnævnt, ligesom og Akade- miets allernaadigst? Fundats af Zite Martir 17^2 befaler Professores i Almindelig- hed at have Indseende med alle Stipendier og i Særdeleshed m.'d Stipendiis ni at reise udenlmds p^a, hvorrU Ep')on:s b^irde indhente Professorum ffriftlige Veroenk- ning, om den udnævnte Person var vel stikket dertil eller ei, hvilket ikke steer ved dette LeMo; uU stillende derhos allerunderdanigst, om de ikke for dette Legati In- specrion maarre entlediges, og ar Lpdoius Os Elskelige Jochum Poillsen Vo- res IustltSraad maatt? alliruaadigst befales, sig herefter til Eder med sin Udnævnelse at addressere. "Tbi give Vi Eder herpaa allernaadigst tilkiende, at Vi allernaadigst havefun- set for Godt, ar fornavne Hr. Vistop H.rsled og Etatsraad ogPolinemest-r Torm for ommeldte Le^ 'ti Inspectivn, maae for Eftertiden vare befriede, og at I til den Ende af dennem have at modtage de Protocoller og Documenrrr, som dette Legatum kn^aae. Da Vi herudind n ville have det hermed saaledee allernaadigst anordnet, at ^nivcrliraris udi Kiobenhavn og den forste Professor udi dct Faculrer, som den Re isende agter at profitere, for den folgende Tid paatager sig Inspectisnen med vvenmeldte Legats. Dermed steer Vor Villie :c." Me:» herimod indkom Consistorium med folgende allerunderdanigste Forestilling: "I et til os nndcr 4de May sidstleden allernaadigst ergangen Nescript, har det «!lernac?dlgst behaget D. K. M., esteren af Biskop Hersleb og Etatsraad Torm al- lerunderdanigst indgivne Memorial allernaadigst at resolvere: at Vi herefter skulde Paatage os Inspektion over I^arum I.2lsenianum, til tvende Studenters at reise udenlands paa. "Da nn efter denne Stipendii Fundation den hsist eller aldst graduerede Perjon »s Fundatoris Famille, somndest Baccalaureus, som ofte kunde vsre gansse insussi- sant i Henseende til de vigtige Kapitaler, som ham betroes, er Oire5lc»- 8ripen<.1ii, og ham desuden er tilladt, efter eget Behag, ar udsatte og omsottte Kapitalerne, pdeu derom ar forespsrge sig hos Inspectores, i Jylland, Norge og andre saadanne Steder, som umucligen kunde vorde os suldkommclig bekiendte, saa er det os ogsaa vmucligr med bemeldte Stipendii Kapitaler al kunde have nogen retskaffen Iiidslgt, hvorfor? vi maae allerunderdanigst udbede os, at endskisnt vi baade allernaadigst efter D. K. M. Nescript nf 4de May sidstleden, sanvelsom ogsaa efter den af D- K. M. hoistsul. Hr. Forfader ollern. approberede dette Stipendii Fundation, kau og bor allerede ansees frie for al Ansvar for Kapitalerne, D. K. M. dog allern. ville for- unde os siig Dispensation expreslis verl.is ril desto stsrre Sikkerhed for os og vore Efterkommere i Fremtiden, som ellers maajkee naar noget paakom, kunde indvikles j forrredne Processer. Herpaa forvente vi allerunderdanigst D. K. M. allernaadigste Resolution. KelIor og?lc>fe^oies L. ^orrebo^» Kisbenhavn den 27de Iulii 1753, 7 5 Derpaa fulgte atter et Konges. Nescript af 2r Sept. "atNetto? ogProfesso- res og deres Efterkommere i Fremtiden maae vcere frie for al Ansvar for de af afganane Zustitsraah Peder Lasson til tvende Studentere at reise ildenlands paa, legerede Kapital r; dog haver de, saavt'de dem vsdkommcr, Herhen at see, ar Fundalionen blivrr efter- levet". Den Forpligtelse, som dette Nescript paal.'rgger Professorerne, kan 'ikke strcekke sig videre, end at de efter Stifterens Vegiering i sit Udkast til Fundatsen: "med Troe og Flid, saasom i Guds Aasyn examinere den Person, som Overdirectionen udncrvner til det ledige Stipendium, og sremffikker for at examineres ril Universitetet, og dersom han da ikke befindes af de Qvaliterer, som Fundatsen ommelder, de det strax uden Ophold, meS> nsiagtig Kundssak og Omstcende Overdirectori tilkiendegive, at han en anden Dygtig kan tilstille' : endffisnr selv denne Examen for det m.'este falder bort, efterdi de fleste Kandida- ter soedvanlig have udstaaer en eller anden Embedserainen, forend de reise paa dette Sti- pendium. Forresten hviler Ansvaret for Kapitalerne ene hos Overdirectsren og vedkommer ikke Universitetet. At Legatet ved denne Foranstaltning lettelig kan lraae Fare for at for- komme, viser der af Hr. IustitSraad Hammeleff ovenfor berettede Tilfcelde, som indtraf cst-er Sal. Conferents'raad Sevels Dsd. Det var derfor hoiliaen at enj?e, at de Lassonj?e Arvinger maatte tr«ffe en Foranstaltning og forclTgqc den til Kongel. Approbation, hvor- ved disse de tvende stSrste Rejsestipendier, som ere sor danffe Studerende, kunde scettes i Sikkerhed for fremtiden og reddes fra Undergang. Det rigtigste var vel, at Kapitalerne bleve givne under Universitetets Administration og Ansvar, og jeg ter vente, at Consisto- rium ssnldc vcere villig ni at antage sig dem med de af Stifteren tilstaaede Fordele, naar det blev raadig over O-'ligationerile og befriet fra videre Afhængighed af Familien, end den som finder Sted ved a ldre Fanuliestlpendier, saaftm de Rosencrantziffe, Sch.elsse, Eler- siffe o. a. Den Maade Hr. Iustitoraad Hamineless beticner sig af, at indsende Copie af det aaiii'e Regnstab, som forvares r llniverfitctetS Archiv, er meget god til ar vise ban6 mandatar:ske Omhu og Aarvaagcnhed for Legatets ftindateimcessige Vestvrrlse; menerbver- ken befaler i Fnndarsen, ei hellcr tilstrækkelig til at betryage Publicum i Hei'seende til Ho- vedstolen , hvis Obligationer blive i Mandatarens eller Overdirecwreiis Hcender. En besynderlig Omstændighed ved dette Legat, som heller ikke bidrager til dets Sik- kerhed, er denne, at Ovcrdirecr?ren efter Fundatsen stedse ffal v«re den af Familien, som har den beieste acadcmiffe Grad fra Doetor til Baccalaurcus. Hvor vil man altid sinde en Mand, der har dette Neqvisir, og tillige den Formue, at man kan berroe et saa vigrigt Legat til hai'.S Eneraadighed? allerhelst nu da Vaccalaureigraden er afskassen, hvilken en- hver Student tilforn kunde tage, og gemeenlig tog, naar han havde faaet en af de bedste Karakterer i den pb'j^c>phifke Eramen, hvilken de fleste S- ndenter underkastedesiz. Doz til at forebygge denite sidste Vanskelighed, kan man vente, at naar nogen meldte sig som ikke havde en af de hoiere academiffe Grader, men kunde forelcegge Beviis on?, ar han til den. ph>losophij?e Examen havde saadan en K».rakreer, ar han kunde have erholder D >cea- laureiaraden, ifald denne endnu var til, han da vilde blive ansiet for at have Mia dacca- 1anicatu8; ligejom d^tte tilstaaes de Studerende i H^nsecnde ril Stipendier og andr' Net- ligheder. Oa om ogsaa e;> Preetendent ikke har den til VaccalaureatsreNighederc U.svelle udforderlige Karakreer, saa h r ^et K^-gel. D.dnd af Fa- milien, som vcutede at blive Overdireclsr for de Lass.nste Legater esc r Zustiteraad PoutM » Jylland, men havde Lktuu Karakteren ^L-Ziocrem ti! anden Examen, i Aaret 174Z sogte og erholdt Konge!. Dispensation i Henseende til sin Karakter, cfterat Umversit. Pa- tron som interesserede sig meget sor hans Ansøgning, havde tilladt at det maatte indfors i Conststorii Erklæring, cu det v.ir saaledes skeet efter ^ans Excellences Dlspensation og Approbation. (See Lontilk. ixi annu-n 174^ S. 8)8 2.) Denne Vanskelighed indsaae den forste Overdirector, ovenmeldte Geheimeraad Niels Denzon, og sogre dersor i sin allerunderdanigste Forestilling til Kongen af 2Z April 1707 ar udvirke en Forandring heri, saave! i Henseende nl dem der ffulde nyde dette Legal, som i Henseende ril Overdirectionen; fornemmelig da han selv, saavelsom adffillige andre af den Lassonffe Familie vare iundlcrtid ophoieds i Adelstand, og med deres pulci-is ruin- cis havde formodentlig fattet n^va connlia ^lpes. Jeg holder det i mere end een Hen- seende interessant at anfore de tvende Artikler , Forestillingen, som sigte til denne Foran- dring; allerhelst da Tychk de Hoffman ikke har. meddeelt dem fuldstandigcn. Det hed- der da: z) "E^r det og ved Tidens Lob forandret med de Personer as hans (Lassons, Slagt, som ffulde dette Stipendium ester Fundatsen fornemmeligen nyde. Thi udi Aar 1649 da han har forst tcenkt paa Fundatsen, kunde hans Slcegt (som dengang alle af bedste borgerlig Stand) for deres udenlands Reise ei aspireee hsire end til en tzis6um gcaaemieum eller en geistlig Bestilling, og efrer deres Hiemkomst fra uden- lands Neise ikkun til en ?roL'ellIc>i.ein acaclemicam eller anden geistlig Bestilling uden ser Meriter. Tilmed da han forste Gang giorde sit Testamente, som endnu findes baade af ham selv og af hans Sal. Frue underskreven den 2c.de August 167^ , var vel andre af hans BrSdre og Snsterborn graduerede, mens ingen af dem udi nogen Kcntzl. civilBestillmg udi Rangen, nden jeg uvcrrdig, scm nycligen var bleven Asses- sor udi Kammercollegio. Meiis da jeg hans og hans Sal. Frues sidste Testamente selv ffrev og med dem alkene underskrev den l 5de Declr. 1679, havde Eder^ K. M. Hr. Fader He.lovlig Ihukommelse, paa de Tider den Naade baade for mig og min Sal. Broder os at nobilucre, faaog en af hans andre Sosterborn Sal. Peder Ro- sensrn, som og en af hans Sssterbsrns Born >>!e von Lasson er af E. K> sidzn bleven nobilitcret, og vare derforuden udi Kongl. Tieneste hans Soster^on Cancellie- raad Icspcrson udi Aalborg i Stiftamtmandens Sted og Absence, og endnu er hans Sosterdaners Son Landsdonnner Matth. Poulson fortiden adffikige Kongl. Nand vg Assessorer af haiiS Slcegt eller med dein giftede, fem endnu lever og givrne vude opdrage deres Born nl de Hmmeurs som E. K. M. giver ved Pennen eller vedKaar- den, og lade Akademiet bekolde sine. Tilmed er der allerede for Studenters mange baade g>.Mle og nye Stipendia, baade ti! Underholdning ved Acadcmiet og til uden- lands Neiscr. Hvorsor paa E. K. M. allernaadigste Behag ^allerund. forestilles, om lemeldte Stipendiun; ei nok saa vel kunde fornemmeligen anlagges til de, som enten vare udi E. M. Tieneste rti Vands eller Lands, eil Hest eller til Fods,^ og vare avancerede til Lieurenant^eharge, eller og havde levet paa det Kongl. Ridderlige Acad mie, vcere sig enten som Academist eller Hofmester udi den i den Kongl. For- ordning bestemte Tid, eller og var ved nogen af E. M. Cancellier eller Cvllea.a ble« ver Secretercr, ar naar de Militaires havde hver Averstes Attest om hans skikkelige forhold, de Civiles fra Academiet og fra Oberhofmesteren, Secretairerne fra Ca-l,- »elliets Obersecrcrairer eller fra den som D-irectioncn ved Collegium forer ^ det da at 5live no?^ dog ingen at admitteres til samme Stipendium, som ikke tisforne havde lagt sig saameger eftt-r Studia, at han var efter fvregaaende Ecainen kiendr dygtigt at antages ibiant St-identsrnes Tal, eftersoin den Stndering forend Man enten ap- plicerer sig ti! ni litaire eller civilt Bestillinger, kan i Fremtiden komme incget til Nytte. Dog derfor ikkc de af den Sal. Mands Vlodsforvandte, som vil tagge sig efter d^res Stndia og nogen Faculrcr, at udelukkes fra saMme Scipendio, na^r de havde ladet andre Specimina fte ved Akademiet, og derforuden har l'eltiinonium- xudl!cum /XcaclcnuT om deres Lårdom og Skikkelighed". 5) "At det ei maatt'e hindre den , som Overdirettionen kunde tilkomme at an- tage, at han ikke havde nogen Lcnclemicum, „aar han ellers havde var-.t Student paa Universitetet, eller havde freqvenrerer det Konzs. Ridderlige Academie, eller var hos Adel, eller have (havde) Karactere udi Rangen og boede udi Danmark mens fornemmelig i Kisbenhavn og ellers ustraffeligt Navn forre; thi endeel af Professorerne selv nu ikke bemoicr sig at tage enten Magister- eller Doctorgradcn". Men til Regeringens ZEre lyder den Kongl. Resolution af zdieIunii s. A. faaledes: At det i Henseende til begge Pnncter skal hctve sit forblivende ved Fundatsen. Gcheimerac'.d Benzon dsde, inden Fundatsen knude komme i Rigtighed — thi den fvrommeldce Forestilling til Kongen indeholdt ikkun de Fnndamentalartikler, hvorpaa den skulde bygges — hvorpaa Ovcrdirecrionen tilfaldt Eratsraad Poulson til Vidstrup, Lands- donuner i Jylland, som var en Sssterdatterson af Stiftere«:, og efter dennes Dsd til hans Broder Insiitsraad Poulsen ti! Waar. Denne reiste efter Pestens Tid til Kioben- havn, og bragte Stervboet saaledes til Rigtighed, at'den egentlige Fundats kunde opsat- tes, sen> af Kongen blev confirmeret den 19de Martii 1714. Denne Fundats låses in extenlo hos Tycho de Hoffmann. Jeg vil ikkun deraf anfore folgende Poster, Rejsesti- pendiet angaaende: 1) Dette gives aarlig til 2 eller fleere skikkelige Studiosi, som efter flittig Examen befindes i deres Studeringer (af hvilket Faculret enhver og er, og meest inclinercr til) saa- ledes grundede, at de kan formodes dennem lovligen og vel at kunne fortsatte til at studere udenlands i Z Aar, helst om samme Personer ikke ere af den Formue, at de beqvemmeliaen> sig af egne Midler kan underholde. 2) Dersom nogen af dem, som ere Sal. Iustitsraad Peder Lassons paarorende, eq findes saaledes qvalificerede, som i den fsrste Post er meldet, begierer at nyde foreskrevne Stipendium, da stal det dem fremfor alle andre bevilges og forundes. Findes ingen af disse, da stal de, som ere fodde i Sal. Peder Lassons Fsdebye Randers, af årlige agre Foraldre og felv findes skikkelige og duelige, vare narmest til ar nyde bemeldte Stipendium. Ere ingen af disse, da maae det undes andre skikkelige og i deres Studeringer ve! grundede Personer, som ere fodre af årlige agte Foraldre indfodde danske Folk- Z) Qverdirector over dette Stipendium skal vare den af Sal. Iustitsraad Lassons Drsdreborn eller Ssstreborn sg Afkom, som haver hsieste Grad fra Doctoris til Bacca- laureigrad, forer ogsaa et ustraffeligt Levnet, og om flere af dennem haver lige hoiGrad. da den som forst er promoveret, og saa fremdeles hos deres Vorn og Afkom, som ere boen^ 73 de i Danmark og fornemmelig i Kwbenhavn; hvilken Overdieeetor af samtlige dm Sal. Mands Arvinger dcnomineres. 4) Ov'rdirector navner og præsenterer dePersoner, som efter denne Fundatses 2den P^st maae nyde dette Stipendium , samt forstikker dem tilInspectorcs ac examineres ellcr lade ex ^minere, og ifald nogen Person skulde findes udygtig, præsenterer han cn anden i hans Sted. 5) Efter Stifterens Villie skulde som meldt Professorerne ved Kisbenhavns Univer- sitet have havt Inspectionen med dette Stipendium; men da de undfloge sig derfor, be- skikkedes da varende Biskop Worm og sverste Borgemester Justitsraad Jacobsen tilligemed deres Efterkommere in ollicio, at paatage sig bemeldte Inspection, med saadanne Vil- kaar, at de skulde have nsie Opsyn over Fundatsens Holdelse, samt see til,.at Ovcrdirec- tor forvalter Kapitalen forsvarlige«, dog at de og deres Arvinger ere befriede fra al An- svar til samme, hvilket allene hviler paa Overdirectoren og hans Arvinger. Men da disse Mand, son, jeg ti'forn har forklaret, have frasagt sig denne Inspection, saa har Ovcr- directoren Eeneraadighed over Kapitalen og kan skalte og valte med samme, som ham ^edft synes, uden at kraves til Negnffab af nogen, med mindre det skulde vare de svrige Las- jonske Arvinger, og maaskee ogsaa Randers Bye, eftersom de der ere fsdte her, ere nast cfcer SlifterenS Slagtnings privilegerede til at nyde hans Gave, folgelig ogsaa som det synes, berettigede til at paasee, at den ikke forkommer. Et aarligt trykt Regnskab, saa- ledes som det ffriftlig indgives af Hr. Iustitsraad Hammeless til Consistorium, tilligemed en Forklaring over, hvor Kapitalerne ere bestaaende, kunde betrygge Vedkommende i denne Henseende, indtil anden Anstalt blev foiet. Efter Iustitsraad Poulsens Dsd i Aaret ,756 meldte sig som narmest berettiaet ril Overdirect onen for de L.issonske Legater oa k'los. Lxtr. ved Kiobenhavns Uni vcrsitet CZF. Sevel: dcr ogsaa efter megen Brevvexel (som findes i Legaternes Protokol) omsider blev antaget som den der af Stifterens Descendenter havde den hoieste acadcm ske Vardighed. Hvad under hans Ephorie er passeret, melder Protokollen aldeles intet om, ligesom jeg heller ikke finder, at Consistorium har bekymret sig det mindste om hans A nsu- nistration^ eller erholdet nogen Efterretning af ham om Kapitalerne: tvertimod yttrer i aii ibod sin Hormand Justitsraad Ponllens Laugvarge siu Fortrydelse, fordi denne havde t:l mcldet Consistorium hans Udnavnelse. Da Conser. Sevel Aar !77'8 ved Dsden var afgangen, kom Overdirectionci: til Sal. Eonfcr. og Ridder ^ans de Amtniand over Coldnsghuns?lmr, som var nar- mere bessagtet med Testator end Sevel, men havde maattet overlade denne Overdir.'cnonen som den der havde en hsicre academisk Grad — Hoffman var ikkun Vacc-ilaurcus — oq boede t.ll.ge i Klobenhavn. I Hoffmans Vegiering til samtlige Lassouffe P^rorende om Overdirectionen finder jeg det markeligt, at ban ikke allene beruaber sig sin ac^dem-'ke Grad, men ogsaa derpaa, at han har de Midler ar Overdirektøren ha-n kan a,:fc>r- troes: en Pracaunon, som Fundatsen intet melder om, men som dog var saare vigtig til Legaternes Sikkerhed. Da Eonf'rensrai'd Hoffman hsvde befuldmægtiget sin SysterdattersMaiid davarende ^m^forvalcer over K-sSenhavns Amt Hr. Iujtltsraad Hammeless til paa sine Vegne at 79 modtage i Scvele Stervboe Documenter og P?nge, som anaik de Lassonffe Leqater m en- part af obligationerne paa de Lassonsse Rejsestipendier og Legatet til en Disc.pcl f-n in- ders S^oie; l,gesom han og ved Skrivelse nf i8de M-rtii ,7^0 forsirede Consistorii'm om ,tn R.dcoonhed til at meddele det paa Forlangende al den Oplycning og S-kkcrh^d an- gaaende disse Legater, som maatle kunne begieres. - Hr. Justitsraaden vedbliver oa^a aarlig at indgive til Consistorium Extract af sit Negnffab, hv.lk.'t det inodtager og nedl«a' ger blant Ulnvcrsltetets Papirer. Ved denne Adfcerd erkiender Consistorinm sin ^nsvec- tionsr:t over disse Legater, hvis Udsvelse dog er meget precair, og beroer paa Vedkom- mendes G-dtbefind?nde: li-aesom Consistorium heller ikke saavidt ,eg erindrer er bleven underrettet om den nyelig sscedte Forandring af Overdirector i Hr. Doctor Mullers Person. Det aarlige Rejsestipendium var i Aaret 1-Y2 - 26? Ndlr. 26 Sk og til en Deposirurus sra Randers, som cr for narvcerende Tid 21. 25ryndum - - - - 40 Rdlr. - - Fslger nu Fortegnelse paa de Stipendiarii, som have nydt det Lassonffe Rejsestipen- dium, uddraget af Tycho de Hoffmans Beskrivelse over de Lassonskc Fundationer, tilliqemed desra t7)Zaf Hr. ^usiitsraad Hammeless i sirExemplar tilssrevne Tillcxg indtil disse Tider. 1 sf'Onni ?cs^ersen/ lever i Aalborg af sine Midler ugift. V' ^ i Tommerby. See Stamtavlen over dem begge. 171? (Dito. 1716 j(D»to. (Ancher Dorskaus, siden K. Secretair udi det Dansse Cancellie. ^ ^ (Jens Tanke, Mag. nu Provst paa Bornholm, Prsst i Rsnne. 1718 (Dito. (An6)er Dorssceus. ^7^9 (Jacob Hasse, nu Stiftsprovst i Wiborg. (Jens Vare, boer paa sin Gaard i Salling. '720 (I^ob Hasse. 1721 (Dito. (Hans Hammer, Prast i Helsinge i Si«lland> 1722 (Hans Hammer. '72Z (Pzdcr Dorffoeus, Mag. Provst og Prcrst i Ballerup i Si-?lland» 1724 (Dtto. (Jesper Hutfeld. ^ ) (Peder Dorffceus. ^ , (Frideric Amtor. ^ (Jesper Hutfeld, 1727 lDito. sssriderik Amtor. 1728 ^Christian Foss, H. E. Geheimcraad IverRostncrSttyes Secretair f 175s. Zc> (Christian Foss. ^ ^7-9 (Ludvig Msuer °7 i I» Iat>c>rc. Denne N^ri'nq drev han indtil enteminelig hsi Alder; og naar den imellem flog feil, lod han sm Kone dse og begrave, og bessattede Pyen med Saminciissud til hendes amiamdige Be gr^yelse, hvilken saalches ^lep foranstaltet mere end eengang. (Dito. » I7>i (Dito. (Martin Hubner, Prof. Phil. og Histsr.'vid det Kisb»Nk. Univ?xsit» ^>>2 (Lauritz Fogh. See Stamtavlen. 175; (De samme to. 1754 (Dito. (Johan Finkenhagen, Stud. Iur» ^75) (Poul Fogh - diro. 1756 (Begge de samme. 1757 (Dito. (Jacob Lindcmann Garbos. 275o (Christ. Dreyer. 1759 (Begge de.samme. 1760 (Dito. ^ (Ludvig Pontoppidan- . < > ^ ^ ^ (Bsrge Niisbrigh. 1762 (Begge de samme. ,76; (Dito. . (Ssrcn Sevel. ^7^4 (Clcnu'ns Poulsen Sevel» K765 (Begge de samme. , T766 (Dito. (Pcdcr Moller. ^7^7 (Lorentz Ancher. 1768 (Begge de samme. 1769 (Dito. (Friderik Gottlieb Spsron. ^77^ (P.-der Mollcr. 2771 (Bcgge de samme. Z772 (Dito. (Bernhard Schiern. ^77) (Magnus Seve!. 1774 (Begge de samme. Z775 (Dito. (Kammerjunks? Sehested. ^776 (Pcd. H?rrebow, Stud. Med. 1777 (Begge de ftdstmeldte. (Mag. Schow. ^778 (Holger de Fine OlivariuS. 1779 (De sannue to. 1780 (De samme. (Jacob Mandix. ^7^^ (Joh. Bartholom«us Vlnhme. 'I782 (Begge de samme. 2 785 (Ligeledes. L2 (H. Bruun, Stud. 17^4 "(Cramer. 178?' (De samme. l?86 (De saMMe. (Torkel Vaden.- 1787 (Canc. S"ecrct..Muller... 1788 (De samme.. 1789 (De samme.. (Nmnus. ^79^ (FaZbe var.og udnavnt^men reiste ec i dette Aar- (Namus. I79l (FaZ-he kom ci heller bor>: i dette Aar-- (Namus oy 5/92 (Cancei. Sejret. Falbe>. (Falbeog. ^9? (B5hr». VI. E'rnmem Philosophicnm' i April Maaned». 2) ^hilosop.hist i-^ve. Den 2dtj; ?fpril.'. Laurentius Birkeland - Fridcrik Christian Boserrtp'- ?- Johan Joseph Boserup - '' > Vilhcim Fabricius - - Nicolai Andreas Claessen. - - Emiliue Worm - Laurentius Braat' - - Jacob Mathias Fugl-! --- Christian Sch^^che - - Friderik OxenboeU Christian Halling - . Ole Friderik Bruun? -- - Den Zdie April/. Johan TSnning' s- Venjamin Sidenius^' - s- Hnli6sd.'. I^2u6k>b.. ilisucl. I^suciak.- I^Luci jltnucl.- Nsucj iUsucj.- I^I^uci illauci.- illau6.. Nsucl ill^u6.. I4auc! illau^i.. illaucZ-!. Dauc1gb>- 8Z 'Adam Wilhart Glahy Edvard Eller Christie Johan Georg He^ Eiler Hagerup Smith Mathias Tostrup Hulegaacd Christian Iulins Schmirh -^Jacob Schmidt Tronhuus Henrik Christopher Schmidt Christian Flor - iilaucl. I^auclsb. I^auclzlt ? I^guclkls. I^aucl iUsuci. Den 4de AprU. Peter Hansen Blcrsbecg Maiurin Friis - Nicolaus Weisner - Christian Michael Nottboi Friis Christian Rosenkilde - Erik Frisenberg Thorup Wilhelm Adolph Worsse Lauritz Aagaard Hass - Jonas Thorlevius - Johan Kalhauge - Povl Christian Thomas Hvidt Mathias Vink Dleier 'S ^sguc^ i!Iau6- illauci. Unuci illsuci. I-lgnc! illaucl. I^laucl illg^cj. illsucl. I-Iguc! illsucl. I^guc! illaucl. I^aucl i!Iau6. iilauci. I^anclsk. illaucl. Den 5te April. Eiler Haderup - Petrus Holst Andreas Pontoppidan Johan Andreas Rehling Christopher Natvig Petrus Hjcrssing -Mathias MWsr Johan Friderik Vjorn Alexander Hviid Henrik Christ. Selchau Erasmus Halling Jacob Lund Moller Nicolai Ibsen - l>km6ad. I.au6ak. ^,c>u6al>. I-aucl-sl). I.au^sk. I.gujau6 illauc?. I>auciab. I^auciad. illaucl. illaucl. I^auciai?. Z^auci illsucl. Z^aucl iI1au6. >IaucZ i!Iau6. Den ilte April. Adrian Benjamin Bentzon Johannes Petrus Hald - Georg Sevcr. Bostrup - Johannes Christianns Valeur Petrus Adclphus Fnlb'crg - Petrus Hammond Christopher Bogh Johan Geerg Klemp' ^ - Christianus Mygdal - Thomas Rudolph Thiele Petrus Nicolai Lcvi^'eu Den !2te April. Hermanns Carolus Meinig - Petrus O.visigaard ' Olans Valentin'Kseldsen - Martinus H:nrikns Petersen ?5rolus?l'tolpl)us Dahl - Janus Christ. Berg Laurentius Sattrup Andreas Gyldeup.ilm - - Christopher AndreieL ^ - I^auc^alz. 1^auc.l5.kz. I.guc!ad, I^auclgb. I>3uci2k. I^gu6sli. I^auc! illsucl. I^aucl I>au^ab. - ^ >kaucj illgucl. ? - ^aucj'gk. ? - jllauci. s. - I^Nuclsb. ^ - I.3uciab. - I^aucl j'IIsuc?. ^ Ijgucj ijlauci. Andreas Nauch - Johan Christ. Reinhardt 5 Den 14de April. Johan Christian Skjels.'ng Nicolai Lassen Thorning- Dionpsuis Rostrup - AugustinuS Meldal Bruttn Carolus Frid. Iansen ChristiernuL Daae Thorbjorn Gudmunds.n Ulrik Sonlum- Den Z Sde April. Gabriel Heiberg' - Laurentius Mart. S c fin or Henrikus Nicolaus Steenbuch Georgius Nimb - Petrus Dvrborg - Laurentius Pay - Henrik Ditlev Lund" - Andreas Petrus Marqoard Hartvig Jonas Kirsebom Dahl ' « Aug. Ehrisiianus Mohr - Johannes Pctrus Colding. Den 7de April. Joh. Henr. Mohr -- Severin. -> Severin. Schvliboe Pttrus Hansen Emanuel Tauber - Laur. Wadum Nsintr Severin. Therchildftn Moller Marc'. Andr. Thomsen Bjorn Wigfusen - Svens Busch Bruun Sigvard. Irgens Koefoed Laur. Mart. Selmer Henrik Rhode ^ Petrus Valeur - Paul Hein Eggers , FriHerk. Volchersen d) ^hilologisk Pr^ve° - « I^auclsk. i'illlucl. t^Iauci illunc!. ^'c>n evnteinn. I^aucl iUklvcZ. I!ciu6 ill^uci. IZIou^. i'jauil ilinucl, I^aoxl illkiucj. I^aucicib. I^auclalz. ! Iau^ iliauc!. I^auci iilaucl. I-Iauci iUinici. I.guctak.' I-auciab. I.aucigb. I^ancisd. I^aucZgd. I^aucigb. I-auclab. I^auclgb. I>auciab. i^aUcl I1!auci. I^aucind. illauc^. I^lsu6 il!au6. <85 Den 8de April. Nicol. Iac. Moller Ludovic. Daae - .Petrus Borgen Nicol. Sever. Rosenkilde Claudius Grooss Matth. Bing Dreier Janus Wirring Ioach. Wllh. Bech Janus Jorgensen Zlndr. Johansen Carol. Frider. Gottwald Henr. Hirschnach Mattæus Sibbern Chr. Mich. Nottbsl Friis Andreas Brondum I-!5!u6 illsucl. I>gucigl>. ilisucl. illgucl. I^auclau. - I.auc!a!z. l-Iaua jllaucl. ilitiucl. I^gucikik. Z-Iliuct illaucj. I^au^l illauci. ^Isuci illausi. Den iOde April, Joh. Frid. Reiche Erasmus Lystrup Frider. Lud. Bernch Wilheliu. Fabricius Emilius Worm Iac. AZedel Hoalsse Maturin. Friis Nic. Ipsen - Petrus Kaae - Eric. Frisenberg Thorup Laur. Aagaard Hass Joh. Buschman Olaus Brasen - Adam Sager - Halvor. Soebo.-g Petr. Petersen l.gu^ad. I5au6 iUaucl. illgucl. I^ZUcl ill.iucl. ^QU'lgd. I^suciab. i^auci Ulsuc/. I^auclad. I.auclad. I.2U<.Igb. ^ guclab. I^auclab. Den ilte April. Laur. Bircheland ? Eiler. Hagerup Schistz Wilh. Adolph. Worsoe Christ. Jul. Schmilh Olaus Frid. Bruun Erasm. Halling Christian. Halling Jacob. SclMdtTronhMs I.Au6ab. I.auc!ak. I^aucl I^aucl illaucl. I-nuclad. Naucl illauci. I^auciad. Otto Bech « Christian. Rosenkilde Joh. Ulr. Borgen Jens Jensen Giol Christian. Lund - C^irol. Thomsen : Joh. A'nrhon Den I2te Apritl Adrian. Benj. Bentzon Marrin. Westerboe Joh. Tenning! - Andr^ Sartorf - Jac. Matth. Fugl' Petr. Graae' - Gonsr.-Schmith Schsnau ^?enr. Christoph.^ Schmidt Christicin. Flor - Nicol. K:cer - Nicol. Ncrger' Bert. Chr. Lud. Msller' Gerh. Christ. Bager Joh. Arn. Kahrs^ s? I^auci iliauci. l^zuclab^ I.auciab. I^nuclab. I^auclalil I-gnclzb.- s' - I^auclab. illaucl. I^aucl il!gucj.' iliaucl.- I.auc1gk. t^auc! i'IIgu^,.' IkiUcialz. illaucl^ I^auciab.- ttaucl illguc!. illAucj > udmarket^^ bavde underkastet'sig begge- dw ph'ilosophiffe Exqmens Prover, blev' Joh) Georg HM VII Vlnter-ForelceSninger ved^ Universitetets (S'aa mange som ere, og' i den Orden de ere indkomne.) °g -il-ndebr->gt>z°r-l»s»ing-r»e °»-re»gikm, 0nt»-- sver i^nast/Semestr>v^" ^ over den K^ntiffe Critik og fortætter Forelæsningerne der>' 88 Hr. Professor S^bl har fortsat sine tvende cursorisse Forelæsninger: i) over Xs- ^.lemo^ak. 8oLlc>t!s indtil midt i ben Zdie Bog, 2) over Tragocdier, og deriblant forkl^retOeclipuin coioueum, ?) examiuaucio igientaget sainme Tragoedie. Hr. ??cag. v Schmidt — Ph'.jeide!? har begyndt Forel^sningern: overXsn^pIi. morgd. Solaris, nien formedelst Tilhsreriles aftagende Antal jkke bragt dem til Ende. Af andre lcrrde Arbeider har han udgivet cn Disputats ^ coe/eM ."??/»«,, og forsvaret samme den ?2de Ianuarii; des- uden udgiven cn Afhandling: uber die ersten Grunde des christlichen Moralsystems, som er indrykket i Maanedssrifret Genius der ?eit i Ianuar-Stykkxt, og hav! Andeel i Hr. Professor v. Eggert deutsches Magazin. Hr. Professor Honiem^n har holdet de anmeldte Forelæsninger. Hr. Etatsraad og Professor Saxtorphhar fuldendt en Cursus over den theoretisse og practissc Deel af Fodselsvidenffabcn for Iordemsdre. For Lruciios, Lc LIiiiuiAi-x cr ligeledes fuldendt en privat Cursus over Ksdselsvidenffaben, og privattime en Cursus Opeizrionum j ovenmeldte Videnjlab. I det Kongelige medicinsse Selstab har han varet Medarbejder ved en nye og for- bedret Udgave af?^srmacopea ciamcg. Hr. Lector Saxtorph har lcest det anmeldte Collegium over exploiations odlietiicia for de Herrer Sruciioli Lc ^lc6iciu^. Ligeledes det anmeldte Cursus for Jor- demødre. I Selskabet for Efterfloegten har han lcest en kort Cursus over tkxlwloAisu og den dermed nod^cndig forbundne anatoiniffe Deel. Af andre larde Arbeider låses af ham i det iste Vind af physiff occonomiss mcd'.co- chirurgiff Bibliothek en 2lfhandling: om cn soerdeles bcsvcerlig Fødsel, formedelst et ^Noder-Udfald (piolapii.18 ureii). Til samme Maanedess'rifr har han leveret nogle Oversættelser af Skrifter til Lægevidenskaben hcnhorend?. Hr. Professor Bang har holdet de i Lections Catalogus angivne Forelce^ningc« ve^ Sygesengene i Frideriks Hospital, og anfort de Studerende til at ove piaxin paa egen Haand. Af medicinffe Skrifter cr intet fra hgm i bemeldte Tid kommet for Lys^t, mm for nogle Maaneder sideil har han ladet trykke et Skrift med Titel: Jesu Christl LLvange^ iium som eenesie rette K.cerebog og Religioneregel for Christne. Hr. Justitsraad og Professor Callisen har last d? i Lections-Fortegnelsen anmeldte Forelæsninger. Hr. Professor Tode har l«st over piaxis iurerna og Physiologien, og er bleven f^'- ' dig dermed. Af medlctm'tcbes Journal har han leveret Fortsættelse. Fausts Gesuadheits Catrchigmus har han oversat og omarbejdet. I Irw har han skrevet Udsigten over Europa og Critik eller Litteratur. Tilskuerne og Sundheds-Journalen har han fonsat. Hi-. Proftsser Schlegel bar last over den dansse og norsse Personernes Ntt va over den naturlice SelssaSs-Ret. Sia har han oq for de latinsse jurister anstillet S 'el^ i ssriftlig at besvare fremsatte juridisse Spsrgsmaal, som fortættes i det naste H'.lvaar.^ har han i dette Halvaar, l^efom for, giennemgaaet een eller and^n Deel af Lovkyndigheden. Han har ndarbeidet et Kesponsum juns over et Spsrgsmaal af Sseretten, oa fa- ser trykke paa den anden Deel af hans ftatistiske 25est'rivelse over Fcedrcnclandet. ^ Hr. Professor Munter har holdet alle i Lections-Fortegnelsen anforte ForesasN'Ng''r, nemlig i) over mecln !?vl IMona ^oZmatum. 2) over den nycre Kirkehistorie fraA^efor- mationen af, z) Indledningen ril det nye Tejram-mte, 4) over den naturlige Theologi'e. ?r^ar-5slme har han holdet pramffs Avelser i latinsse og dansse Udarbejdelser over theologisse 'Materier, og Dispntationer over samme. 1 v"""- Foruden en Deel Recension r i de Kkobenhavnffe larde Efterretninger va tvende Re- censioner i Ejterretn'ngerne om udeniandff Litteratur, har han ffrevet noale Afhandlinacr r ^eut'ches Ntagazin, og uoarbeidet den iste Deel as hans^ /ievo/,/rioA ?'/, <7/-/^ i Fvo, s^M ser ttarvcereude Tid er aftrykt-og salges i den Profrisse Vogha^dlinz. Han h -r og for- fa.;et en afhandling idet danjke Sprog med Devise: a-nieus I'lkitn, g'.uicus ^ocrates a.niea vcrits?, ^cm det af et patriotisk Scl'?ab i Ner.'e udsatte PriitspSrg'Niaal au-'-ae de den pasiendi^e?ndret»?ing sor et ».Linvcrfttet i 55crge, l.vilken afSelj?«b^t ^ udsatte Priser kronede Afhandling formodentlig vil udkomme -i- Hr. Professor Rakke? har last et Cok'eg um over ZEstelikeitS Grundsatninger efter ^l^cnvurg, saavtl,om et over udmarkede dl.nsse Drgterve rt.r; delte sidste Cm " vare ^ Digt rforssg i den maknde Poesie, der samlede sindes i ff.Fnm e enz-avcrs Selskabs Skrifter. 5 . bar han foruden dansVe TiMuer, der fortsattes, sann den Andeel han udenlandsk-L.ittrtur, i^ien paacagec f'g Redacrtonen.af Maancd- fftiftet Uzinerv^ og ul.^ivkt er B.nd Poesi-r. c)0 Ar. Professor Rierulf h.u- holdet de anmeldte offentlige Forclasninger over de histo- riske Videnskabers Encyclopedia og de privatcover de vesiUge europaijke Staters Historie efter Meusel. TU de anmeldte Fcrelasninger over den graffe Historie meldte sig ikkun 5 Tilhorer?. Af andre larde Arbcider har han endnu Oversacrelsen af Meuscls L.cercbog under Pressen. Hr. Professor Aashein, har holdet de anmeldte phnsisse og pathologiste Forelasnin- t;cl, n-mlig er offentligt Lolteoium xsivfioln^ico-^arkoIoZ.icum, begyndt i November ^ 179;, sintret i April 1794, ser 8ruclic»li kleckcinT Li CknuiAT. I dette har han mlige udforlig afhandlet de nmre physiff medicinske Lårdomme, som grundes paa Thev^ rierne om Ilden, Varme, Uddunstninger 0. s. v., 0^ viist de Forandringer disse frem- bringe hos det friste og syge Menneste, hos de varmblodige Dyr, i de levende Planter, og de Forandringer de efter Doden forvolde i organist? Legemer. ?i-ivgtim har han last over Erperimental-Physiken for 149 Studenters fra Novcm- ber 179Z til Martii Maaned »794. Et Colleginm piivarislimum har han holdet over Experimental Physiken for 25 Per- soner, Embedsmand og Studentere; foruden et physist Collegium Examinatorium. I det Kongel. Kisbenhavnffe medicinske Selstab har han varet Medarbejder til en Omarbejdelse af vnnica. ^r. Professor VOMb'e har holdet de i Lections-Fortegmlsen anmeldte Forelasninger. Det Progranuna, som udkom til Reformationsfesten, har han videre udsort til -vrige Tilfalde af det deri afhandlede Problem, og forsget med et Blad Kobber. Denne Afhandling er aftrykt for sig selv under Titel : ?lc> ciivsiiitate caluuin i'n pluia t'iodle- mcitg ciiliiiizutum , Li Leomeriice, 26 xotislimum kisnciscl Vierso, loluruin. >Izunis I/YZ- Hr. Biffop Valle har holdet fslgende Forelcesninger: s) Cattchetiff Forelasning 4 Dage om Ugen over Lcrrebogen i den Evangelist Christelige Religion. Catecheriste Vvelser i Kirkerne 2 Dage om Ugen. c) Collegium Litterarium i Time hver Onsdag. Collegium Criticum 2 Timer hver Fredag Aften, e) Vibellasuing 2 Timer hver Son- og Helligdags Aften i Veisenhnset. . „1, , Af andre larde Arbejder har han udgivet: s) bibelsk og helligdags L.ces» ning, det er visse Stvkker af den hellige Skrift, samlede efter Indhold og Sammenhang, og paa nye oversatte, hvoraf lste Hefte nu er udkommet, med dobbelt Register 15 Ark i 8vo. d) Pligtankeret, hvis forste Vind nu er endt med det 24de Nummer. Professor ?ac. Vaden har last privatim over ^Enaidens 7de til 9de Vog for et An« tal af 88 Tilhorere; og xrlvatislime holdet latinste Stiilsvelser for ct Antal af y. Hr. Professor Fold har last over ?lii!c>5opli. xi-acttcs universalis og jus nsrur? sb. Ivlumm, som og over den umiddelbare Tings Ret efter de danske og norske Love. Desuden har han xrivsrim for et lidet Antal Tilherere gienncmgaaet de aldre vK nyere danske og norske Loves Grundsætninger. 9: Hr. Institsraad og Professor Sugge fja'' holdet et cnrsoriss Colleginm over de opti- ske, astron>'Mij?e og q^ographiffe Videnst'abcrs se^-stc Grunde. Ligeledes et da!!'.>Aiul7i pii>gri8il.«um over de phyM-mathemansse V denffaber for adffillige Studerende, Offerer o^ andre Liebhabere. Et nndet (^ollLAium p,ivgti5li!nu>n ovec de physiss-machematiffe V'denstaber, med sårdeles Hmsyn til deres?lnvei,delse i Artilleriet, er last for d -Herr r Officerer oq Ca- delter af det Kongcl. Artttleriecorps. Disse Forelasninge^ cre et endnu sluttede, men fortsattes. Desnden har han paa Gammel Holm for adskillige Herrer Soeofstcerer og Cadetter ossentliaen last over ?lstroncmien. Til de i Lections-Fortegnelsen anmeldte offentlige Forelasninger ved Univ. have ingen Tilhorere indfundet sig. Af andre larde Arbeider er i det Kongel. VidcnssaberS Sclstab forelast tvende Af- handlinger: . 1) Over den mcer^'vcerdige ringformige Soelform^rkelse den 5te Septbr. 179;. 2) Om 577sgiietnaalens eller Compassets N?tsvilsnmg, hvilken i September 1792 blev befunden - ,8^2)'24" og i Septbr. 1795 — 18^1^12", hvoraf folger, ar den i Kiobenhavn ei langer gaaer fremad imod Vesten, men begynder at gaae til- bage imed Aften. I svrigr ere disse Observationer Resultaterne og Middeltallene af 4 forffiellige Naale med Agaths Dopper fra 6 til 12 Tomnzers Langde. Obser- vationerne ere anstillede i en Have efter en Meridian af ios Fods Langde, ogaltsaa fuldrommen frie fra al Virkning af Jern, hvilket gier alle i Huse og Bygninger am stillede magnetiske Observationer mindre visse. Udarbeidningen og Trykningen af en m.tthemgtlsk Lcerebog fortsattes. »500-? VII. Vigtige dans?e Skrifter. Nogle Forsag og pqqfund, sigtende til den theoretl'ffe N"am'gatt0Ni> Udvidelse, saz den m^atte blive for de Scilende en endnu fuld^omnerc ^eilcdcr. Kisbenhavn 179Z i 8vo. (Denne Recension er af en fremmed Haand). Z)en vårdige Professor og Navizations-Direkrsr K.oc?8 har i mange Aar bestrabet stg at udbrede Lys imellem vore Ssefarende, og til deres Brug i Modersmaalet atudgive meget gode skrifter, saasom hans Styrmandskonst, hans Nlarindalender, og hans Theo« rie om ^t^rmandgkonfken. Han har end videre serget for, at vore Secfarende kunde erholde gode Ssekorcer, uden hvilke Ssemandcn ey kan befare Kosterne, undgaae Grnnde vg i^kiar, og finde den Mraaede Havn. I Dannemark er der i de seneste Zd Aar gisrt 92 Itt-g't til vore Ssekysters rigtige Bestemmelse. - De geographisse Opmalinger, forenede med trigonometriffe Operationer og med cn,viise noget Lignende. Vore Naboer have og anstillet acogra- phiffe O- maalinger over tcn Svcnffe Kyst. Alle disse nyere og nsyagtigcre Bestemmelser af Lcengd. r og as Breder ere blevne Hr. Professor Lous meddeeke; derefter har hau aflagt vg rid de > yere Udgaver bestandigcn forbedret sine Soekorter over Kattegattet, Velterne vg fiers danffe Farvande. Som Videnffabs Mand har kan bestandigen beffieftiget sig med at forbedre See- Instrumenlerne og i Sardeleshed Kompasset. Allerede for 20 ?iar siden har ban derom udaiver et viatiar Skrift: "i'entamlna experlinentol-uin Fxcc^Antium. j77Z I!^> 4W. Denne vigtige Sag har han siden den T'.d bestandi- gen havt fer Ayne. Dette lidet Skrift indeholder Resultaterne af disse hans Eftcr- ^randskninger, og hans seeneste og nycste Forbedringer ved Sse-Instrumenterne. Fra S. l til 24 findcr man cn Indledning, eller en historiss og litterariss Beretning, deels om Professor Lous's eqne, deels om andre Mathematikeres og Astronomers Forslag til Soe-Jnstrumentcrnes sisrre Fuldkommenhed og bedre Indretning. S. 1?. anfores det, "som'et Bemis ftr Noyagtiqheden af de Sse-Kompasser, hvilke ere konstruerede efter de i ovenmeldte latinffe Skrift udfundne og fasis.me Principier, at de paaLand-Qpmaaliuger have viist faa ster Noyagtighcd, at den Si^andss.' Kyst, aflagt allene efter disse fra Giesser Rev til Hcrndek, paa det nsyagtigste l)«ve stemmet overeens med samme Kysts Afic?gning ved de udsogteste Landmaalings-Instrum-ntcr i de geographisse Karter". Ikke bsr man kalde denne gode Ooereenstemmelse i Tvivl; men ansee den som er Faetnm, for hvilket /?r. Professorens Troevcrrdigbed er fuldkommen Borgen, det er, at de konstruerte oq fttmlaare'Kuter haoe havt denne Overcenstemmelse. Men egeiitligen v..r det dog Op- mialinos-^ournaien oq de derudi au sone urettede og usoroedrede Peilinger, hvilre »tulde v.-?re de p.7alidc^iqste Vidner for Kompasset. ' Dette er dog Mun et Vinkel-Instrument af z Tommer- Nadiuv, hvis Peilinger qanffe vist ere mange siere Misligheder underkastede end V.nU'.rs U maaling med ct Astrolabium af samme Radius; neppe kan en Vmkel der- m d udmaales paa ^ Grad ncer. Samlingen i^f alle disse Fcyl igiennem mange hundrede Bukler i cn ?!akke af nogle oq tyve Mile maae dog endeligen tilsidst udgisre cn betydelig og mcerkelia Feyl. Skulde ovenmeldte seerdeles mærkelige Ooereenstemmelse cy kunde til- skrives en lutt lig Handels.-, at alle Fcyleue for den stsrste Deel have hcrvet hinanden, eller at man idelig'en har retter Sse-Opmaalingcrne ved observeertebreder 0. s. v. > Opmaaluu «er med Maalelcrdet (i?aar de cy rettes vtd trigonometr!j?e Operationer) ere sormed 'L pirets ^ndkrympning den Feyl underkastet, e.t hver Miil bliver omtrent ioo Alen for kort, hvilket paa cn Strakning af ?4 Mile udaisr 242O Alen. Dersom man med Maa- lebordct allcne havde anstillet Opmaalinger fra Giessrr Rev til Hrrnbck, saa (avde ex Tommers diameter iaa- zneact skulde overgaae Maalebordet, at, hvor dette ville give cn Feyl af 24O2 eiien, gav hiint den-streena.este Nsyagtighed, hvillen ikke nden ved trigynomerriffe Operationer oa store geographisse Cirkler af 2 FodS Diameter kan naaes. De? Kongelige Admiralitets Kollegium har indftet Nodvcndigheden af at lade Grntt- denc opme.ale i Belccrne, i K-Utegaltet og paa flere Stader. Ester detS Forlangende c» 9Z teels til Ssekorts Archiret under General-?sdjutant L.^ven^rtts Bestyrelse, dsels til de Herrer Kap'tainer Stud, Harboe og flere fru Vidcnffo.bcrncs Selssab bleven udlånte de originale ^andmaalings-Aart-'r over Ssekysterne, og de der henhsrende rrisonometrijV-Ope- rationer. Disse K.-rter ere blevne afkopkrcde og lagte til Grund for de hydrographiffe Opmaali -aer og Grundenes Ass.iming og Anicrg. Til disse Opmaalinger har men, altsaa ikke villet forlade sig vaa Kompassct allene. Dengeographissc Nsyagtighed, hvilken oven- -meldte Hcrrcrs S?c Kerter have med Kysternes rette Beliggenhed og-rigtiqe La-ngdcr og Breder, er ikke - t tilssrive dcres Opmaalinger og endnu mindre KompassetsPaalideiighed,' meil Kysternes forlcrnost siden feretagne geographisse cg trigonometriske Opmaalinger;' og dette er iblant flere bet^dcliAe Anvendelser af den un5cr Videnssa^ernes SU skabs' Besty- relse foretagne geograph-sse ^andmaallitg. Al den Svrige og mSysomn-.eligc hydrograpbisse Dctail af Grunden-es og Lsbcnes AV.leeg, Lodffudcue m. v. ere de Kongelige Sse-^fficc- rers, seni ved tisse Opmalinger c re ansatte eget Arbeyde, og gior dcres Indsigter -og ucrettede Fliid l-gesaamcgen SEre, som det vil gisre Orlogsmanden og Koffardicmau- dcn, >oin ssal bescyle disse Farvande, megen Nytte og Tieneste. Vores Forfatter kommer derefter li! Opfindctsen af sine V-'nd-'Kompasser, og Sersrcr de Forsog , hvilke af ham selo 05 antre ere anstillede paa Icrn-«)!asser6Indflydelse og Trsk- ning paa Naalen i Forfold ti! Afstanden, og meener (Side -6.) "ardersom niau nogen- sinde kunde forekomme det i Skibet vc-rende Jerne Træning paa Kompasset, sc.a ville et eftcr or?inar Maade vel indrettet Log og cr Vind-Kompas indbringe i den hydrographijke Deel af Styrmandekonsten en faa stor Nsyagtighed, at den uden Hiclp af den Astronomi- ske kunde med tilstrækkelig Sikkerhed (Stremmens Virkning fraregnet) veilede de Sey- lende igicnnem de store Vande". At tilintetgiore Jernets Virkning og Trykning paa Naa- lni, cg at forhindre Strsmmens Indflydelse paa den efter Loglinien bestemte^SkibetS Ven, cg paa de seylede Distancer, vil vel altid blive iblant x-a cleiicleria l^uroe rapliioa. Men om disse tvende Uleylighedcr cy vare til, saa blive der endnu tvende andre liaesaa store U! yligheder og Ufuldkommenheder tilbage. Den ssrste cr den nundaaaclige Uvivbed i Slyritif.cn. Man vil til Exe'.npel lcegge an eftcr Nordvest; mon da ikke Manden, som siaa.r t>l Noers, sa>ire siclden holder dcn rette Kompas Sireg; inen sn.art nogle Grader paa den ene, sn rr nogle Grader paa den anden Side? Den anden Ting, sem har en be- tydelig Jndflydclse-paa Kursen, cr Afdrivten; til dennes Bestemmelse har man "intet an- det Meddel end KisI V indeks Direktion, hvilken bestemmes ganske ester Aye-S',mct (for cy at bruge det rette Nrvn: paa en Slump) hvoroed man let kan fevle z Z 6 Grader. Disse tvende og flere Omncendigheder maae giore deu hydrographisse Deel af Stormand/- konssn, eller Bcsiilk^t efter Knrser og de seylede Distanrser tcmmelig uvis; og vil bestan- digen satte Ssemanden i den Nsdvendighed at tage sin Tilflugt til den astronomisse Deel, vg ar rette og forbedre sit Bcsiik ved Brede-cg Lcengde-Obfervationer, af bvilke de ssrstc ik- kun kan ftyle nogle faa Minutcr og de sidste ^ til 1 Grad. Nra den 2^ til zl S^de findes Veffrivelftn af det af forfatteren opfundene Vand. 2-.ompa5, hvtlk.r ved en tydelig Tegning og vrnsteendelig B ssr'.vcl'V' forklares. Hensig- ten hor v«r t, at beholde dcn stsrste mnelige magnetiske Kraft i den nundste Naalens B.?s.t, og dog t.llige at anbringe en Hindring, som uden ar ssade omm-ldte Hoveds e-^ r, t ->ug^>l stopper de ellers langvarige Sviilguinger, faa at Noftn strax standser. ^ ^' ^ ^ ^ Rosens nederste Side anbragte Aarer af det lcttcste Trc?e. ..»aar ^^ cn hcengcr paa sin Pind ellcr Spids, og Vand cr sst i Kiedelcn, saacrcAarn'n? 94 netop tis den ha've Deel nedsiunkne i Vandet. Dcn Nesistantse eller Modstand, som disse Aarer l,ave af Vandet, er det, som hastiqen tilintetgiSr Svingningerne og stoppe Rosen. Denne InU'etning er un^gteligen meget snild og simpel: cfter de af Kap^ain H.irboe og Lieu enaitt Fabricius med ct Vand Kompas anstillede Forssg synes det fuldkommen at svare til sin H nsigt, og at have havt alle de gode Egenssabcr, hvilke dets Opfinder fordrer og ferventcr as det. Naar Farrsyet eller Skibet, hvor paa Vand - Komvas er, ved svar Soegang erholder ma!?ge heftige Stsd, M)n da eu Vandet i Kassen eller Kiedel^n ved Modvirkningen sattes i noaen Vevaaelse, Rystelse eller Oscillation? og mon ey denne Be- vcrgelfe ffulde meddeles til Aarerne og derfra til Rosen, oy scerre den i en uordentlig Be- v-kgclse ? Dog dette er ikkun et beskedent theoretist Tvivl, hvilket af sig selv faleer bort, naar noyagtiae Observationer kit Sses nsrmere og ydermere ffulde bekræfte Vandkom- passels Roelighed, dets Vished i Visningen, og dets Brug-barhed til Pejlinger. Naar Horizonten og Krumningen, fra hvilken med alle hidtil bekiendte Sse-Jnstcu- menter Soel- og Stierne Heyder ffal tages, er distg eller msrk, da er det umueligt at an- stille Observationer. For at afhielpe denne Mange!, som meget ofte hindrer Ssemanden fra at observere Vreden og fra ar forbedre sil Bestik, har Forfatteren udreenkt en O.va» h»ant, ved hvilken man til Soes i al Slags Veyrligr stal knade niaale Solens, ?^aa» nens eller Stierners Hsyder nden Hielp af Krumningen til en Vished af i a 2 Minuter (S. Hl ti! 56.) Under Qvadranren og onnrcnt parallel med dens Radius, er .-nlragt ct Luft-eller Blare-Vatct^as af 14 Tommers Langde, hvis Blcrre for hvcr Minuts Hcelding ordentligen gaaer frem eller tilbage Tomme. Paa Alhidaden er anbragt en gauffe nye og vel udtcrnkt Kikkert, hvilken ey er heel, men ikkun halv, det er, Objekti- vet og Okularet ere overstaarue til Halv-Cirkler, og Kikkertens ovcrste Overflade er ey rund, men en levn Flade. En Stiernes Hsyde tages paa felgende Miade: ») En Lan- t. rne holdes i er Par Fods Afstand bag ved og i lige Linie med' den observerendes Hoved. 2) Han sigter til Stiernen, og holder den midt imellem Aabningen, hvorudi Kckkcrten ligger, og som nu synes klar og oplyst, z) Sticrn.n holdes netop ved den lige Kam af Glasset i en Minuts Tid, og imedens en Medhielper varligen, ved at ssrne lidet af Gan- gen , bringer Vlcrren til at staae stadigen imellem sine Marker, "saa (siaer Forfatteren) er Observationen giort, neppe feylende en Minut". Men mon ikke dette Vaterpas er for fslsomt og alt for let bevægeligt? Efter Forfatterens egen Beskrivelse flytter Lufrblceren sig ^ Tommer eller 42 Linier for enhver Halding af 1 Minut eller 5O Sekunder; hvoraf fslger, at den for enhver Hcelding af l Sekond, flytter sig OZ ellerLinie. Dette Va- terpas er altsaa ligesaa folsomt, som det udfordres at vare til de storste og bedste astronomi- ske Instrumenters Stilling og Rettelse, saasom til Transit-Instrumentet, astronomiske Cirkler af 4 Fods Diameter, Qvadranter af ; til 6 Fods Radius. Denne Fiinhed i Be- vcegelfe vil netop gisre dette Valterpas mindre stikket til Sselrug. Denne Feyl kan let hceves, ved at give Glasrsret en stsrre Vsining, hvorved det bliver til en Bu? af en kor- tere Radius og mindre bevægeligt. Naar dette end sseete, og Luftblcrren forst begyndte at trakke sig eller gaae en Linie fremad for en Hcelding af omtrent en Minut, saa ville det ikke destomindre, formedelst Skibets og den Observerendes idelige Bevægelser, blive meget vansseligt, om ey aldeles umueligt, til Sses at bringe Luftblcrren til at staae saa meget og saa lsnge stille, at en taalelig Hsyde dermed kunde erholdes. Til Lands bar Forfatte- ren selv prSvet dette Instrument ved 5 l Soelhsyder, af hvilke z z give Kisbenhavns Pvl- hoyde paa , Minut ncer, l6 paa 2 Minuter nar, og ikkun tvende have feylet over 2 Mi- nuttr. Disse Land-Obftrvationev cre sårdeles meget til QvadrantenS Fordeck; det var at 5') snsse, at den allerede havde v^ret eller snart M'atte blive vrovet ^ Soes i modelig og ftark Kuling, efrcr hvilke Prsver delte ^ som Ssc^Inicrumenl bccragcer, forst tan bcftcmii.es. n.6 ,ande Vard, Det tredie Instrument, hvilket /^r. Professor Lous kar vnn.-v-. c . ^ er cu dvbbelr Sext^nt nied en K^t rc im.li^m dem begge (S ^6 til ' ^ og Stillingen af Spcilene og Kikkerten med hal.c 0>las er n.'-at^ ^ Observationens Hastighed, at man paa en Gany kan see O^k t saav l i ^ med det blotte A^e. Dette Instruments vceseiu-i-ae ?cr>eel cr i. so»' den .mellem Selen og Maan.n med samme Visb'd oa ^e^mked " ^^'^^s'tan- er Hsten eller V.sten for Solcn, og at den m- 'f. ^ P. ' ^ ' 'Uten M.c-n ir d^rekc til Solen og lc.de Maine,, reflectcres, eikc'rv denne dobb-l.-Sex.anr7 ^.'anr.r, endda heller brng-L-rda^s wdn?'.? e.«» .... -mde. synes °, vir- tvivlsomme og ar Udfordre n-rm rr Srfme.il.-d, saa en de do., kyd-lia- De« .s ,.aa ^>, ^..7 »aal.dcl.g og kyndiz Trende Stiftbefalmg^mand Buchwalds Forslaae om «>» ^ - - U M5LW8S>W»-.? s s de hsieNegierings-Collegier, under hvisH.ne deres Embede mniddelba?^^ vore enthusiastiffe Adelefiendcr som indtil .. v , ""b"r fores. Isccr ville »ed.rs. fem Am.mands og S.tt^ ">,od sa. vi.,.,«- Sm- naar de her i Hr Kammerherre n ^ Adelvmand, blive forlegne, s-ver og af -n C si.n7 so , Adeltmand af ndmarkede Na.nr- D- viv-n,a°ff.e fnmere ssi -Anl dn^na ., . ^ °S °"h°ld-nde S-lvfl,°. adelige og borgerlige Embedsmand sidde i ^olgerne for de Borgerlige tifar hvor den var for,en« ^ -.lsamm-n) af faadan Dnelighed. naar «nd.e S,-n r m?d ^ -n Herskesyge. scm seer n.d paa d- °f - Folmn- gi« A ,"b'd. °" °s a, gi«re den Indflydelse. son, Kvds.i og »r"v . Erfaring som » ^ Mand af faa modne Zn-.siz.er a saa !n SMam.mand^^ S.ifttprovfl Anch-r ved Siden af saadan , ) det ingen ^arr, men ellers rilde en Mand med stige Fortrin lsbe 96 af med sine borgerligs Colleger , og faae M^ngt et paraboxt og uwobent Indfald tit Skade for dct Almindelige sat i Vark. — Dog! jeg overlader enhver at gisre herved hvad Be- tragtninger han lyster, og vil nu anfsre Skriftets Indhold. Det fyrste Forsteg har allerede varet- bekiendtgiort, dog ikke under Stiftamtmandens Navn, i Fyen ' N7aqnedc-j?rl'ft for April I7Y), og er hcrOrd til andet aftrykt, n'.dog med sanone Skrifter: en Nbyagrighed, som ikke kunde vare storke ved et gienfundet Frag- ment af eu classisk'^uctor, men som her er ganske overflodig. — Forslaget gaaer ud paa, at satte Odense Hospital i Stand til at underholde det dobbelte Antal af Fattige imod hvad det nu underholder: i) Vcd at salge Hospitalets Gods oq derved at bespare de Udgifter, som dettes Adnnnistratisn forvolder. 2) Ved at tillade Lemmerne at ophslde sig hos deres Familie, hvorvcd med TidenHospitalsbygninzen blev ovcrflsdig og kunde salges nlFanig- fondens Forogclse, iligcmaade kunde spares, hvad nu udgives for Varme, Vaff, Gudsords Forkyndelse yg Administrationen, z) Ved at nedsatte Hospicalslemmernes Ugepenge sra z Mk. til 2Z Sk. ugentlig, altsaa til 4 Sk. daglig. Hvad den iste Punkt angaaer, da vil Hr. Stiftamtmanden vel deri kave de Flestes Medhold, at Hospitalets Jordegods burde giores i Penge; men at de derfor intlommende Penge >?ulde blive staaende i den Kongl. Kasse, soin han videre sorestaaer, og forrer-ces der med 4 pro Cents, vil nok ikke saa lige finde Alles Viesald, da den Kongl. Kasse kan blive udsat for faadanne trangende Udgifter, at NentcrneS Betaling af samme lindcrtidei: kunde blive mislig og satte den Fattige i Fare for at lide Nod. Zeg seer ns U^Ziver-ite- tets Papirer, bvor langsomt Renterne af de til Kongen laante Legaters Kapitaler i Kri- ceiis Tid i forrige og Begyndelsen af dette Anrhundrede, ere indkomne, og hvad Dekym? ring dette oste har forvoldet Legaternes Ephorcr. Icg vi! ikke haabe Hr. Stiftanitman- den har regnet paa dette soin et heroisk Vtiddcl til at lette Udgiften for Hospitalets Kane, ligt hiinr han foreslaaer: ar Lemmernes Ugepenge skuede reduceres til 4Sk. daelig. ' n maaffee aldrig har vidst hvad Trang er, i dct mindste hvad Vardie 4 Sk. have; saa kan manneppe bare sig for at tanke paa Horats's (^orrecior Lestius. — En Fattig b^r l^ve af 4^Sk. daglig! — og hvorfor? — fordi fodcs paa j)udlicl ^ek'osinl'iig? — Mcn Fors. tilstaacr jo dog selv Side l l. "at Staten ffylder enhver Fattig velranlende og tll .'>rbe>ds udlielig Borger liliAo l^nderstortelse", og jeg turde gaae endnu videre i min ^aa- stand og forlange Statens Understøttelse endoa for Flere end den veltænkende oa rilArbeide uduelige Borger, naar ved deu sidste ickun ffal forstaacs Krsblingen og den affalt-ige Gam- le. Al den Armod, som har sin Grnnd i en falff eller ftnlagtig Sratsoeconomie elkr Po- litik, er Staten i mine Tanker forbunden ril at afhielpe eller lindre. Naar A.righeden tillader Tiggerkierlingcn at lsbe om med sit Barn fra det Aieblik der kemmcr til Verden, indtil det bliver ?O, «1 Aar gammelt, for at underbolde det ved Almisse, saa har dette Barn en Net til at krave af Staten, at det underholdes paa samme miaeliae Maade sin Livstid, fordi det ved Statens Forssmmelse har tabt Smag og Lyst og Kraft tilArbeide. Naar Staten opmuntrer Misisippiffe Handelsaulag, og ved disses lykkelig? Fremgang 'j Førstningen lokker mange Borgere til at gifte sig og reift en Familie; men disse Anlaa staae fei!, enten fordi de vare gruudede paa falffe Beregninger, clier fordi llsorikt'ftcligc Til- falde mode; og disse Familier styrtes i Armod.- mon ikke Scaten c«,- forbeden til ar sorge 97 for disse uden nogen deres Vrode forarmede Borgere, vy enten anvise dem andre Ncrrings- veie, eller underbolde dem af den vffenriige Gavmildhed? — Vore Forfadrc drmte men- neske-ligere om Mennesker, end vore Tiders specnlative Hoveder. Disse vurdere Menne- sket efter hvad det indbringer Starens Kasse; hine troede, ar endog den forarmede Med- borger — ligemeget om ved egen eller-andres Feil forarmet, qvoniam kominez imnu! — havde Krav paa offentlig Medlidenhed, og at hans endog for Staten ufrugtbare Liv burde gisres ham saa taaleligt som mueligt. Hr. Stiftamcm. spsrger: "ere disse Lre Poster: Huusv Familier, hvoraf de fleeste efter den hos Almuen herskende Tankemaade, vilde ansee dem for Skumpelskud og Familiens Bnrde; allerhelst naar de for 4 Sk. om Dagen skulde ikke allene ssde og klcede dem, men ogsaa i Sygdoms Til- falde ssrge for deres Pleie og Opvartning. Disse Stiftelsers kierlige Hensigt vilde paa den Maade ganske forfeiles; ikke at tale om, at man ikke var saa sikker paa, at Almissen fnldtpaade rette Subjccter, som man nu kan vcere, da de ere samlede i en offentlig Bygning. Naar Hr. Stiftamnn. troer "at det er en uryggelig Sandhed, som alle upartiske ^atrigvoesen at bestille, med ham vil ^nde, at den fordeeleg- tigste Maade for den Fattige og den mindst bekostelige for Staten nt underholde ham paa, el ar dan, uden ar rives ud af den Forbindelse han staaer i med Slcegt og Venner, nyder Nndei,>t?>t>I^e i rede Penge ; saa vilde han maaskee blive overbeviist om der Modsatte, i det mindre hvad den fordcelagtigfte Nlaade for den Fattige angaaer (som vel allerider bliver Hovedøen ved Hcspitaler) ved ar låse er lider Skrift, som i Fior erholdt Prisen for det af det Hvongl. Videnskabers Societet i GSttingcn udsatte Priissporgsmaal: hvilke 3! 98 ere ds deqvcmmei?<.' 05 mindst kssib^rs N7idicr til at skaffe de fyge Fattige i Ri^/ »icederne den fornødne Hielp. H.'ad som c>ielder om s'/ge Fattige , galder om alle Fat- liae som ttcenge til offenrli-g Hielp. ^^an har i nycre Tider meget rosst Sygebelsgeljes- Aiistalter, herved de fyge Fattige forbleve Ho5 deres Venner og Slagtninqe, og node der Lcrgedom og Lcege, frenifov Hospitaler, fordi de Syge bleve af de?es Venmr og Slagt- ninae bedre opvartede og ptei.de, end af de haarde Opvarteres Hospitalerne. Men Forf. c.f 'ovenmeldte Skrift (Professor Hcckcr i Erfurt) viser, at dette ikkun gielder om enkelte sieldne Tilfcelde. "Z fattige Fanulier, siger han, maa ethvert Medlem ssge sin Ncering oa ingen kan bestak g sysselscette sig med at pleie dm Syge. Ofte mangler det paa alt bvad som udfodres til en god Pleie. De Fattige erindre sædvanlig ikke Lcegens ^orffrif- «er, oa kan ingen S^gmitur last; og der har jeg da ft-.t, at de Syge fik ind Biyevand, Spanfffluesalve', flygtig Salve og deslige Ting, at man fcilede i Tid og Dosis 0. j. v. L-eaens storste Opmærksomhed kan ikke afhielpe dette Onde. Man bedrager ham endog, henter Medicin og jalger den til andre, som jeg ofte maae fee, kaster den hemmelig bort «ller driver anden Misbrug. Mange Fattige have ogfaa ingen Slcegtninge. Man maae sa for altmg ikke forestille sig, at der i den fattige, nedrere Folkeklasse herffede almmde- l.acn saamegen Menneffeltghed, at den Syge var bedst faren hos sine Slcegtnmge. ^eg maae daglig fee, hvorledes Foraldre med Flid flet behandle og fordomme deres syge Vorn, disse deres syge Forceldre, ZLgr fallen den syge LEgtsfslle 0. s. v. Ved Skriverpulten lader det sig ganffe behagelig sige: man lade den fattige Syge i SineS Skiod, som bedre vleie cg passe ham, end den Fremmede, som ingen Deel tager i ham. Maatte dog de Menne!?evenncr som tale saaledes, l.?re f?rst at kiende i?!enneffene i deres laveste Slaild af Raaehed og idelig Vranghed! de vilde da tals anderledes. Uden min Erindnng leer man nu, at alle hine aldeles uundgaaelige Ulei!igh>der fa'de gansse bort ved en god Ho- s.'i^ilkindretniia. ^kke alle Opvartere i Hospitaler ere haarde Folk, og er de det, saa ^r man ^Frihed ar bytte dem bort med bedre". Hr. Stistamtm. mdsaae letteligen, ak om ogsaa dette hans s^rsie Forstag fandt Vedkommendes Biefald, saa vilde dog vedIvcerkscettelsen deraf mode mange Vanskeligheder, naar hospitalets Direction ff».lde fremdeles blive som den var. Han har derfor klogeli- gen tcrnkt paa at drage den hsk Fabel. Den forste Deel, siger han, tilkommer mig som Stiftamtmand og fsrsteDirector, den anden som Adelsmand der har havt en ,'uridiff Opdragelse, som gier mig stikket til publtke Mid- lers Administration, da de Herrer Geistlige ikke have lcert andet end deres Catcch:smus'? den tredje tilkommer mig som Proprietair og Godseier: hvo der rsrer mig ved den fterde og de Svrige, ffalfsleBraadden af nnn ssarpe Pen og mm Perstfleregave. — Men for dog at trsste de Geistlige noget, overlader han dem det Behagelige ved Administrationen, j?m bestaaer i Al- misselcmmernes Udnævnelse og Almissens Mdelelfe til de Trcengende. EntffiSnt, da denne Udncevnelse ssal bessrgesaf en Commission, som i enhver Kiobsteed ffal bestaae afVyefogdcn, de eligende Msnd og Sogneprasten, og denne CoMmissivns Veflutninger desuden^skai beroe paa Stiftamtmandens n-rrmete Approbation; saa feer man let, at de Gcistliges^nb- fiydelse, selv i Uddelmgen, vild? blive meses^httydslis, 09 saavel dtt Behagelige som ,-ryp- 9^) b?fulde k ?tdw.inistrationen ct'.e og allene afhang? af Stiftamtmands« og hans Undergivne. Med alr dette ncegter jeg ikke, ar jo nogle Plincter i dette Forslag sortien--Overvielse, for- nemmelig hvad han erindrer om Obligationernes og de i Terminerne ind^ommeiwe Penges storre Sikkerbed end i on Direktors private V^rge; hvilken Sag jeg egsaa seer, vandre af Direktsrerne have tcenkt paa: iligemaade ai der bnrde ligcsaa,neget arbcides paa at fore- komme Nod, som ar lindre den, og at det forste kunde skee ved af de Fattiges Midler at oprette Spinde- og Las stoler m. a. m. Dct tredie og sidste P. 9)?. under No. z fom er af samme Datum, som de 2de fo? regaaende og er ii^dsendt ril Cancelliet tilligemed dem, staacr i aldcleS ingen Forbindelse med de i disse gjorte Forsag, og man jeer ikke hvad dct stal tiene til, uden maafkee capranclsm denevolemism , d. e. til at vise GeistliqhedenS Nepotisme og Hr. St'rtamtt mandens Civisme. Det angaaer PortnerrienestcnS Bortgivelse ved Hospitaler, som Plu- raliteten i Direktionen havde givet til B'ssopptn5 Kudff, men Hr. Stiframtm. heller vilde nnde en fattig Borgermand i Odense, som var Frissr For Hospitalet? Tieneste v -r dct vel meget ligegyldigt, om cn Kudst blev Portner eller cn Fnssr; imidlertid har Hr. Stiftamtm. holdet denne Sag saa vigtia, ar da «m «f Direktørerne havde udladt sig med, «r han havde giv«t Bispens Kudst sit Sremmc i Betragtning af de m' foder forskicllig Maade ar bcstue Tingene paa, som kan vare god ved offentlige Tings Bestyrelse, for ar satte cn Sag i dcsts klarere Lys og hindre eensidede Domme. 2) Af de verdslige Meddircktorers Crklaring, soni er ubestemt og tilbageholden, larcr man, hvcr IOQ Udet man kan vente, at de civile og Stiftamtmanden subordinerede Embedsmand vilde modsatte sig en d istig, foregribende og efter Forandringer lystende Stiftamtmands Pla- ner, naar disse ikke bleve modererede af V.V^nd, som uden Afhangcnhed af Stiftets forsie Embedsinand ror tale med Frimodighed og uden Menmjkefrygt. — Forresten kan jeg ikke billige der i Hr. Biskoppens Erklxnng, at han imod Stiftamtmanden beraaber sig paa Friderich 2dens Fundats for Odense Hospital af 5te Martii »5?!, som er saaledes clau- suleret, ar den tilholder alle efterkommende Konger i Danmark; at de deri incen Forhindring eller Forandring gisre, ikke beller tilstede nogen anden derudi at forandre, sgafremt de dcv^ied ikke imod denncm vilde opvcekke Guds evige Hoevn og'Orcde; og at han troer, at dersom Stiftamtm. haidc lagt Marke til denne Cl^usul, stride han ik^e dristet sig til at ssresiaae Forandring mcd Hsspitalets Administration. Dersom saadanne Clau- suler skulde gtelde, saa vilde vist nok Fundatorer og Testamcntmagere b'ive deres Lands Lovgivere (ar jeg ffal beriene mig af Hr. Assessor Falsens Udrryk) ril evig Tid; hvilket man ikke kan tilstaae dem, om end disse Clausuler ere ledsagede mcd Forbandelses Formu- larer *). Saadanne Formularer maae forklares af hine Tiders fromme og religiose Tale- brug, og kunne umuelig antages for at virke giennem Scculer; endstiont jeg gierne til- staaer, at naar man endelig skal forsee sig i den ene Aderlighed, jpg indivi' duelle Tcenkemaade heller, at man er for skrupulos i at holde Fundatsernes Ord, end for letsindig i at overtråde dem: ikke for Forbandelsernes Skvld, men for den Tanke jeg staaer i om vore Forfædres modne Overleg og store Menneskekundskab. Imidlertid kan unægtelig Tider og Sceder giore Forandringer nsdvendige, og da maae man mere fee paa Stiftelsens Aand end paa Stifterens Ord, og ikke lade sig knse ved Forbandelser, som alt for ofte af Gejstligheden ere misbrugte for at kunne blande sig i verdslige Anliggender. Disse de ovrige Meddirektørers Erklæringer bleve atter af det K. D. Canccllie tilstil- lede Hr. Stiftannm. Buchvald til hans Besvarelse. I denne Replik tagerHr. Stiftamtm. Lejlighed at udgyde sit fulde Pilekaager afSarcasmcr og vittige Indfali), iscrr over Gejst- lighedens snevre og lndsk' ccukede Tcenkcniaade/ og dens Uduelighed til at forvalte Pen gesagcr; ja han holder sig end ikke fra Personligheder. Imidlertid bliver man selv under denne frygtelige Fcrsvarsapparat en hemmelig Lyst vaer at trcrkke sig i mange Stykker tilbage; men denne Retirade ligner Lovens hos Virgil, der fandt sig omringet af Jagere fra alle Sider, og hverken kunde overtale sig til ac tage Flugten, ci heller formaacde at slippe igiennem Mandskab og Pile: , gørlig luen«, retro iecli't, 6c neczv? tt-i-?a lis clare sut viltux parirur, nec tencleie cn.'ins, Ille tjviciem Iioc cuxiens, poris elk pei r^Ia viiosc^ve KIn. IX. 79.5, 9;. Imidlertid har den samme Tcrnfemaade for ikke mangeAar siden herssetho-i os i Consistv' ium. Naar en Univers, et --Latron eller anden m^a.tig Mand fik Lyst at u'kiobe eller tilbyt.e fig et Stykke af Universiteters Gcd', som laae hain bclei!!gt, dee eterede man a rid, at Fundatserne og Gavebrevene m atte eftersees, om det ffycr'? ionerede Gods var ff^en? ket Unive sitetet under T udsel af Guds Forbandet e, i'fali> det blev achcrndet de.^a; vg saasna t dette var Til »'det. ssrcrkkede man Vedkommende de m d »ra at paat cruge deres Begiering; men bvor saadan Forbandelse ikke fandtes, var man tkke saa uvillig til at fore flige Anmvdmnger. Pludselig tager denne Feide,n for Laseren ubehagelig Vending. Thi i det man havde ventet og Snsset, at see Resultatet af disse Debatter i en Kongl. Resolution hvori, efterak begge Partiers Grunde og Modgrunde vare veiede, enten tienliae foran- dringer med HoipiraletS Administration og Fattigvcrsenets Indretning i Fyen vare blevn^ trufne, eller den gamle Administration confirmeret, stoder man ssrst pn, Rcqvisition<'r sri Stiftamtmanden til Bi,pen og Stiftsprovsten i Anledning af nogle af d.m bruqte Udt, ^ som Hr. Sliftamtm. ndlcegger ,om sor^r^clige for sn Person, og da disse ikke tilv'i/- bringe tilfredsstillende Svar, mdgaaer han til Canc ilie^ med Begiering, at Visven oa stiftsprovsten maarte paalagges at afgive deres narmcre Srflaring oq Svar paaadMls.ii, Spsrgsmaale, som han i Anletning af deres brugte Udtrvk opgiver. Hvorpaa da fc>l- M Can--M«s P. .7?. «f Indhold: "A. da Ca.M.er ikkc 7gt°? ub«o.,r- B^yldnmg-r -l,-r stikl-nd. Udtrak.. n«ar dnfe .««, i Erkl-rmgtt' dre Lcillg.ieder maacte indfiyde in,od noaen Kcngens Embedsmand, hvoraf felaer v f>,- tilfalde er aldeles betrygget, faa auseer man det ufornsdent ar paa' lcrgge Vedkommende at forklare stg nStere i Hmseende til de omhandlede Udtrykke l^-le-.. ogsaa l sig selv v.lde vne inqvisitorist og blot lede til forhadteInj.irie-TvistiaWe/ liacsom Anke af dette Slags qvalificerer sig til privat Paatale". Tttttqe -nster C.nce ie/ at /?r St.ftamtm. .kknn vilde erklare sig over det Hssentlige i Saqen, som er d.t der b/re. .-f ^/^ms Afgwrelje. — denne Cancellieffrivelse silllres denne Samlina ^.ub^ikuin lades i Uvished, om denne Strid har tilvejebragt nogen for det Almindella/„, s t.g Forandr^, eller har endet sig med en Injurieproces imod VIII. Juridiff Embedsexamen. Zanu«rn 179^. Den sode. Januarii Qvartas. L.atinff Examcns theoretisse Pr^ve. ^hristianus de Gersdorff Daniel Blechingbcrg Den 22de. Ioha»mes Petrus Neergaard Kudovicus Holberg Schwartzen Februarii ,7^4. Den Lde. Petrus Rosenstand Goijke Erasmus Iani Froft Latins? Examens prgctiffe Pr^ve. UsucZ i!Iau6. ^.sucjgb. 1.su6ak?. ^su6gb. l-suclzb. 59! Ioh.'mncS PttruS Neergaard - - Dansk EraiNLttZ chcorctist'-) Pr^ve. Janusru ^7^,4. Den 24de. Hans B"ch - - ' Ssren Sivertseil Lykke - ' Jens Jorgen Neess - - Joachim Christopher Holm - ^ Den 2,5 de. Georg Christopher Elling - - Alexander Schouv - Peter Christopher Wslner - ^ Johannes Henrich Aas ^ Den 27de. Hans Debess - Friderick) Jenftn Scebye - Lars Andresen - - - Ssrctt Schonboe - ^ Den 29de. Jens Jorgensen Kaarsgaard Lauritz Matthiasen Voldt ^ * Trnels Bertelsen Bondo F) April Qvartal. Kgtinff Lxamens theoretisse Pr^vc. April i794» Den 9de. Petrus Vangert Albercus Albertsen Jacobu« Wiborg Z^sucZsd. Beqvem. Beqvem. Veqvem. Ev Ubeqvem» Ey Ubeqvem. Ey Ubeqvem. Veqvem. Deq^em. Ey v.beqvem, Ey Ub qvnn Cv 'lbeqvem. El' l'.beqvem. Ey Ubeq^em. Ey Ubeqvem. Beqvcm. Temmelig Vel. Vel. - Vcl. V'l. Vel. Vel. Temmelig Vel. Temineltq Vel. Vel. Temmelig Vel. l.gu6xv. I^auclab. Martii 1794. Den 2den. Jshanncs Ludovicus Wilhelmus Krabbe Alberms Albertsen - Lfttiosk pr^ctiske April 1794. Den l5de. Carl Grandjean ^ Jonas Neich - Hans Jacob WalM ^ p Jacob Hoppe , Dcn 16de. Christen Steenum - Joachim Friderich Stabel Andreas Landmark - Mogens Nyeborg , Den lyde. Johan Peder Nist Peder Authon Klagenbera Peder Mohfeldt ^ Andreas Gotlieb Berg < Den 22de. Werner Hiersinss / Christophcr Gise > Johan Peder Lnnb Otto Christian Ferstev ^ Den 25de. Christian Ludvig Scheidl Rynning Cyristian Hsst Secher - Jens Almind ^ Thsnnis Peter Bekker ' 5 Den 26de^ Jens Fangel ^ Ssren Egeberg , Christian Kahrs - Caspar Gymyss Hornbech » Timens theoretiske Pr^ve, UlciriL. Beqvem« Bcqvcm- Ey llbeqvcm. Beqvem. Ey Ubeqvem. Beqvem^ Veqvem^ Beqvem^ Sy Ubeqvem. Veqvem^ Beqvem^ Ey Ubeqvem. Beqvem. ^Y Ubeqvem. Beqvem. Beqvem. Ey Ubeqvcm. Ey Ubeqvem. Ey Ubeqvem. Ey Ubeqvem Ey Ubeqvem Ey Ubeqvem Ey Ubeqvcm io4 Danft Lxamens practisse Pr^ve. May 179!» Dcn 2d^n. Johan Micha?! Lassen - ' Friderich C> Brammer - Thsger Nougtved - - ' Carl Grandjean - ^ ^ Jacob Hoppe - ' ' Christen Sceenmn - - Johan Peder Rist - ' ' Werner Hiersing - Den Ske. Jonas Ncich ' ' Hans Jacob Walstte ' Andreas Landmark - - Mogens Nyeborg ' Peter Metzftldt - ' . " Otto Christian FerLlev - Thonnis Peter Bekker - - Soren Egeberg ^ Caspar Gnmoes Hornbech Trykfeil i sorsie H--stk Side 47. L. y. i;o Kdlr- !«s: ;o Rd^.