Kiobenhavns
jVcrs itcts -Z
s ur n a
udgiven
ved
Profcssor I c« c. Baden.
A»d«u Aargang.

-«V-

Kiobenhavtt 1794'
Trykt hos Directeur p. N7. H^pffner, Hans Kongelige Majeswts
og Universitets Bogtrykker.







Ktobenhavns
l! n i v e r s i t e t s j o ll r lt a l.


Anden Aargangs forste Hefte.

I.
Fortegnelse paa de Kandidater, som i Aaret 179Z ere inddrevne som acade-
mi^e Borgere ved Kiobenhavns Universitet.
Dimitterede fra de offentlige Skoler.
I April lNaancd-
Lronhiems Skole.
^?vend Juul	-
Roeskllde Skole.
Lars Morten Sckith	-	-
Oplagspenge 7a Rdlr. 5 Mk. 6 Sk.
Herlufsholms Skole.
E<ler Hagernp Smith - -
Fn'denksborgs Skole.
Johan Rehling	-	,
Oplagspenge Rdlr.
Holums Sko(^.
Thorder Biornsen	-	s
Jacob Ionis Espolin	-
Aanders Skole.
Christian Stevelin Rosenkilde	?
Acns Brasch	-	e
Henrik Hirschnach	-	x
Iochum Vilhelm Bech	-
Ribe Skole.
Matthias Mkller	.	.
Johan Hal Hauge	-	-
A
l.auc?sd.
I. au 6 al/.
I^auc! illauci.
I.au6ab»
I>auc?a!i.
I-au6ad.
I.gu6g^»
I.au6ad.
I.au6ati.
I.auciab.
Ilaucl
Peter Foersum	?
Carl?ldolph Dahl	-
Joh. Carl Ludv. Holm	-
Slagelse Skole.
Peter Hammond
Oplagspenge Z40 Ndlr.
Peter Hiersing
Oplagspenge lOL> Ndlr.
Henrik Garb	-
Oplagspenge 1O7 ^»d«r.
I.zuclc>d.
illau6.
I^suci illau6.
I.2u62^>.

I October Maaned.

Ri^dcichavns Skole.
Hans Her.rieh Mohr	-	-'^e <
Oplag iec) Ndlr. 4 'Vk. oppebaaret t Skolen ) 141 Nelr.
Caspar Gotsrid Tietche	-	'
Oplag i 50 Ndlr. 5 Mk. z Sk. oppeb. 164 Ndlr.
Martin ^ochannides Vesrerboe	-	-l-au^ad.
Oplag 94 Ndlr. 4 Mk. 1Z Sk. oppeb. 171 Ndlr.
^ohan Ioehum Klagenberg	-	-
Oplag YZ Nslr. 14 Sk. oppeb. 157 Znlr.
Thomas Zludolph Thiele	-	'
Oplag 69 Rdlr. ? Mk. 7 Sk. oppeb. 1 zb Ndlr.
Andreas Johansen	-	-	^
Oplag icO Ndlr. 5 Mk. 1 Sk. oppeb. 199 Ndlr.
Henrik Nielsen Bruhn	-	' ^	^
Oplag 96 Ndlr. 2 Mk. 5 Sk. oppeb. 2Z1 Ndlr.
Johan Peter Topp	-	'	'
Oplag 71 Ndlr. 5 Mk. 7? Sk. oppeb. 17) Nolr.
^ens jensen Gisl	'	' ^	'
Oplag i>8 Ndlr. 4 Mk. 7 Sk. oppeb. 192 Ndlr. ^
Christian Jensen Lund	'
Oplag ;2. Ndlr. 2 Mk. 4 Sk. oppeb. 204 Rdlr.
Oplag 51 NUr. l Mk. » Sk. oppeb. 147 Ndlr.
med Udmærkelse.
I.auc^L^.
med Ndmcerkelse.
I-au6aI).
I.au6ali,
illaucl.
I^auLl i1!au6.
1-Iau6 illaucZ.
il!au6»
i1!2u6.
i!Iau6.
<ljea ha? udteg»et denne Artikel af Kand.'daternes Testun^mer, m.n^tcr..^
i Metoder Maaned paa, at ogsaa den kunde ,sre til abT»ll>ge nyiNde	l ^'
fo7savnes denne Artikel for Dril Maaned. Efter Sk^leforordmngen l enh.n r .an-
didats Testimonium meldes, ikke allen c hvad der	k - a^
A.ademiet, men ogsaa hvad han hae vppeoaaret i	d^r r. ^ > -
<is, iscrr hvor Siunmen cr ubetydelig. Dette er en anden vlarja^, hvo>,o.
Mnev ved nogle Stoler.
Friderik Christian Bjerregaard
Oplag 51 Ndlr. 5 Mk. iO Sk. cppcb. 148
?lc»es^«!de Skole.
Emanuel Taubcr
Oplag 112 Ndlr. 4 Mk.
Peter Petersen	- '	-
Ovlag 10; Ndlr. i Mk. 6 Sk.
S?rerin Terkelsen Moller
Oplag 446 Ndlr. i Mk. 1 Sk.
Nic. Nielsen Weisncr
Oplag i zz Ndlr. 5 ?)tk. ^ Sk.
Matth. Thostrup Huulegaurd
, Oplag 75 NUr. Z Mk. 4 Sk.
Joh. Joseph Boserup
Oplag 46 Ndlr. 4 Mk. 8 Sk.
Frid. Christian Boserup	-	?
Oplag 46 Ndlr. 5 Mk. 6 Sk.
-Herlufsholm!) Skole.
Frid. Ludv. Bernch	-	-
Barthold Chr. Moller
Zx-'idV'vig Skole.
IonaS Thorl-.'vius	-	>
Aarhuus Skole.
Peter Kaae	-	-	^
Oppebaaret i Skolen 79 Ndlr.
Andreas Winding	-	-
Oppeb. 4<z Ndlr.
Gerhard DiNcf Muller	- »	5
Oppeb. 44 Ndlr.
Johannes Muller	-	-
Oppeb. 44 Ndlr.
Henr. Christoph. Nhode	?
Oppeb. z6 Ndlr.
Nasmus Halling	-	,
Oppeb. 77 Ndlr.
Georg Severin Boserup	-	?
Chri'stl^nsands Skole.
Lars Olsen Bircheland	-	l
Oppeb. ic>8 Ndlr.
Horsens Skole.
.Johannes T honning	.	z
Oplag 47 Ndlr. oppeb. 125 Ndlr.
Ndlr.
!^ZUc!
- I.aucia^>.
?	1-iau^ iilaucl.
-	I^sucj illauct.
IIIau6.
I^aucl il!au6.
I.Lu6ad. med Udmærkelse.
I^gucla!,,
,	I^auciab.
<	5!su6 il!au6.
--	I.au6ab.
?	l^suc^ illgucj.
^	^lauc! illau6.
"	I.au6sli.
>'	I^aucZab.
IIIau6.
I>?.ucZad. med Udmærkelse.
^.au6ad. med Udmærkelse.
Borgens Skole.
Adrian Bcnj. Bentzon	-
I'.ch. Iac. Fasting Stub
Joh. Gerhard Stub	-
Uirck SonN'M	-
Claudius Mart'nns	-
C>rl Coch L.^lm r	»
Isaac Kvas Sm'fh	-
^hr. N'chard Schank?	-
Chr. Julius Snurh
Edvard <5llcr Christie	-
Aalborg Skole.
DionysiuS Hrcrsu.g Rostrup
O' pcbaarct i Skolen 140
Iac. Holm Schibbye	-
Oppcb. 7O Ndlr.
Christen Mygdal	-
Oppcb. 124 Ndlr.
Nir. Lassen Thorning	-
Oppcb. l »O Ndlr.
Iac. Lund?)cellcr	-
Oppcb. i l 2 Ndlr.
Andreas Pontoppidan
Oppcb. 7» Ndlr.
Lbrl'stl'ania Skole.
Andreas Pct. Marqvard Hartvig
Oppcb. 72 Ndlr.
Iac. Smith Tronbnns	-
Oppcb. 9^ Ndlr.
Ole Frid. Bruun	»
Oppcb. i^l Ndlr.
L^yeborg Skole.
Nicls Hofman	-
Lauritz Pay	,
Carl Thomsen	-
Otto Vcch	-
Johan Anthon	-
Johan Vuschman	-
Isaac Ntsscn
Lars Aagaard Hass
Christoph. Otto Andresen
Pcter Graae	-
^seki^bl'ng Skole.
Christian Hclmcr	»
Vcnj^min Sidcnius
Ndlr.
I.suclgd. med Udmcerd'else.
I-Zciucl illaucl.
-	illaucl.
I^lgu6 iliaucl.
-	illaucl.
- I^Luci illsuci.
?	I^ucl illgucl.
-	I^aucl illaucl,
«	t^gu6 Nlauc!.
-	t-Iauci iilaucl.
-	illauc?.
? illaucl.
.	I.au6ali.
?	illaucl.
I^au6 illau<^.
s	I.2uciAd.
I^auciad.
-	I>auciad.
-	I11au6.
I^suclab. med Udmcerd'else.
z I^su^l illaucl.
?	>^on contemn.
.	I^auclali.
I^aucl illau6.
-	? I^auclalz.
-	I^auclad.
^aucl illaucl.
-	I.auclad.
I^auct illauct.
Kon contemn.
Adam Vilhart Glahn
Odense Gymnasium.
Lauritz Braadt	-
Oplag 64 Ndlr. Z Mk.
Ennlius Worm	»
Oplag 47 Ndlr. ) Mk.
Nicolaus Zpsen
Oplag 54 Rdlr. 2 Mk.
Odense Skole.
Lauritz Aagaard
Oplag 54 Ndlr.
Matthæus Sibberu	-
Oplag 7Z Ndlr. 2 Mk.
Rasmus Knudsen	?
Oplag 5) Rdlr. 4 Mk.
Severin Hempel	-
Oplag 25 Rdlr.
Anastasius Nees	-
Oplag zv Ndlr.
Zoh. Frid. Moller Visrn
Oplag z8 c^dlr. z Mk.
Alexander Hvid	-
Oplag Ndlr.
Joh. Chr. Schilling	-
Oplag 50 Ndlr.
Frid. Vaggcr Fabricius	-
Oplag 40 Ndlr. Z Mk.
Ulrik Chr. Muule	-
Oplag 24 R^r.
Bernhardt Frid. Rnniche
Ovlaa 40 Ndlr. '
Jens Zeuthen Neii.iche
Oplag 4.0 Ndlr.
Frid. Oxenbsl!	-
Oplag z 4 Mlr.
Frldcrikeborg Skole.
Ferdinand Ludv. Rotting
Oplag zo Ndlr.
Bendix Bendixen Notting
Oplag zc> Ndlr,
Jac. Hegelund Egerod	-
Oplag ^ Ndlr.
Joh. Michael Chr. B-tz
Oplag zv NUr.
illsuc?.
5lau6 1l!au6.
I^au6 illsu6.
Kc>n contemn.
Kon conremii.
-
illauc?.
I-Iauci illau6.
iI1gu6.
^laucl illaucZ.
I^lgu6 i!Iau6.
ttaucl 1IIsu6.
I-Iau6 illau^.
^au6 IIIau<Z.
iI!Zu6.
I^auc! illau^.
Z^on contemn,
I-aueZal).
Joh. Georg Nielsen	-
Oplag 56 Ndlr.
Johannes Fens'	'	-
VVidorg Skole.
Laurentz Marr. Selm'r	'
Oplag 40 Ndlr. oppeb. 56 Ndlr.
Henr. Chr. Smidth
Ehristopl). Venj. Voegh
Oplag 40 Ndlr. oppeb. 114 Ndlr.
Gotfr. Smith Schsnan	-
Oplag 50 Nclr. oppeb. 140 Ndlr.
Vilhelm Adolph Worsøe
Oplag 45 Ndlr. oppeb. 6o Ndlr.
Erik Frisenb. Thorup -	°
Oplag 40 Ndlr. oppeb. 67 Ndlr.
Christian Flor	-	«
Pet. Nic. Borgen	-	-
Oplag 4? Rdlr. oppeb. 120 Ndlr.
Joh. Carl Frid. Sehausen
Oplag 50 Rdlr. oppcb. izo Ndlr.
Pet. Nic. Levinsen
Oplag 4O Rdlr. oppeb. iioNdlr.
Chr. Mich. Nottb. FriiS	-
Oplag ZO Z!dlr. oppeb. 12O Ndlr.
M.artin Friis
Onag ^2 Ndlr. oppeb. 120 Ndlr.
Iac. Matth. Fugl	-	«
Oplag 45 Rdlr. oppeb. 107 Ndlr.
Nic. Sev. Rosenkilde
Oplag 40 Ndlr. oppeb. 60 Ndlr.
Joh. Pct. Hald	-
^^Ni)ers Skole.
Severin Sehouboe	-
Oppcbaaret i Skolen 7) Ndlr.
Sev. Jensen Bay	-	^
Oppebaaret 59 Ndlr.
Pet. Nic. Brandt
Oppcbaarct 7Z Rdlr.
^riderlcia Skole.
Claudias Gross	-	-
Iac. Wedel Hvalsse	"
Rongsberg Skole.
Christian Hatting	'	^
»	I.gu6ad.
-	I.aucink.
? I^guclsl?.
>	I^u62v.
-	I^suasd.
?	I.an6ad.
--	I.auclo.b.
I.sucZab.
,	illaucl.
i!Iau6.
? I.nncla'i.
-	I^laucl
.	I.k,u^c>d.
I.c>u6ab. mcd ^ldrncerkclse.
I.2u6kid. med Udmcerb'else.
I.izu6ad. med Ndmcerkelse-
I^au6 i!Iau6.
^vn contemn.

Vordingborg Skole.
Pet. Hansen	-	-	-
Oplag 56 Ndlr. 4 Mk. oppeb. 109 Ndlr. z Mk.
Helsing-Sers Skole.
Carl Frid. Eottvald	-
Oplag 29Z Ndlr. z Mk. oppeb. 216 Ndlr.
Poul Chr. Hvidt	- -
Oplag ,8l Ndlr.	z Mk. oppeb. 132 N^lr.
Johannes Hammer	- -
Oplag 225 Ndlr. oppeb. 125 Ndlr.
Tronhiems Skole.	^
Michael Trybmach r	-	?
Oppebaaret 61 Ndlr.
Svend Bruun
Oppebaaret 17 Ndlr.
Christopb. Lossius Heide	-
Nic. Andr. Hartz	-	-
Oppebaaret 90 Ndlr.
Si^vard Koefod	-	-
Hcnr. Nic. S:eenbuck	-	-
Perer Wittrup -	;	-
Slagelse Skole.
Henr. Chr. Selchau
Oplag 207 Ndlr. oppeb. i6z Ndlr.
Joh. Georg Klemp	-	-
Oplag 172 Ndlr. oppeb. 124 Ndlr.
Colding Skole.
Lauritz Sattrup	-
Oppeb. Y8 Ndlr.
Halvarus Sseborg	?	-
Oppebaaret 106 Ndlr.
Adam Sager	-	,
Oppebaaret yo Ndlr.
I^zucZali.	»„ed Udmcerb'clse.
-	I_aue!sd.
-	I-Au6ab.
<	i!1au6.
^	I^auci lllaucl.
?	I>au6ab.
I^aucl illzvcl.
-	illguci.
-
»	I.auclad.
-	iliaucl.
-	contsmn.
-	^on contemli.
^	illaucl.
^	Ilauci iUauci.
^ou contemn.
Privatister i April Maaned, som have underkastet sig offentlig Examen.
Niels de Bang, Privatist sra Kisbenhavn *)
Peter Holst, ligesaa
Peter Adolp Suhr, ligesaa	-	-
Pet. Kaasbol Tordeuffiold, Privatist fra Tronhiem
n,cd Ud.ii^rb'clje.
?	il ^uc!.
Sce istc Aa. gangs lst^ heste S. Le A>,IN.
8
Johan Andreas Gren , Privatist fra Bergen
Eiler Heerup, Privatist fra Kisbenhavn	-
Georg Henr. Porch, ligesaa	-
Christian Schierring, ligesaa	-	-
Ole Kuldsen, ligesaa
Joh. Chrlstoph. NeinlMt, Privatist fra Christiania
Gabriel Heiberg, Privatist fra Chrtstianssand
Martin Hcnr. PetcrftN/ ligesaa
Eiler Hagerup SchiStz, ligesaa
Jens Chr. Vestergaard, Privatist fra Kiobenhavn
-	contsm?^.
-	I^auciak.
-	Kon contemii.
I^aucZad. N'.ed Udmce'. kclse.
,r>cd ^idmoerb'clse.
?	t^auc!
-	conremn.
I-sIu6 illKULi.
r	illaucl.
?	I^au6^.
Privatister i Octobcr Maaned, som have underkastet sig offentlig Examen.
Joh. Frid. de Neiche, Privatist fra Kiobenhavn
Rasmus Lystrup, ligesaa	-
Frid. August, v. Linstorv, ligesaa	-
Joh. Dtdrik Tode, ligesaa
N:c. Inc. Moller, 'Privatist fra Christiania
Jens Chrlstoph. van Deurs, Privatist fra Nibe
P ter Dyrborg, Privatist fra Chri nanssand
Peter Qvistgaard, Privatist fra Noesnlde
There PeekU, Privatist fra Kongsberg	-
Ole Borch Peckel, ligesaa	-
Frid. Volchcrsen, Privatist fra Randers
^oh. Chr. Walenr, Privatist fra Aalborg
Herman Cc-rl Mcinig , Privatist fra Kiobenhavn
Chr. V rner Hviding, ligejaa	-
Anthon Martini, ligeså
Vilhelm Fabricius, ligesaa	-
Aug. Meldal Bruun, Privatist fra Bergen
Jacob Berg, Privatist fra Christiania
.	? I.an^I>.
c	I^andali.
med Udmcerceise.
med Udmcerkelse.
-	I.2u6ali.
. I^aucj iilgcicl.
e
x	I-Iaucl i'Ilnuc!.
e	illciuc!.
-	I^ctuci illaucl.
I.auc^d. med Ndmcrrd'clse.
-	iliaucj.
. ^ j^Iauci illauLi.
. I^auclad.
.	i1l2u6.
L!) Privat^Jnfcriberede uden offentlig Examen.
Tor^el Baden fra Lolland.
^ens Michael Damkiar cf Kiobenhavn. -
Arid. Andr. Vilh. ven Gerstenberg fra Altona.
Hcinrir Abr. Posselt fra Sun^ .ir.
Match. Sorer. Habcrdcrp! si 'Sergen.
-Undr. Chr. Gottl. Moll f Ki ^nhavn.
Andr. Boysen fra det S'hlc'- ^'igffe. «
Hans Chr. Ebsen fra Sic?^a ).
Ped. Christensen fra Schlesvig.
9
li.
Collegiems vcd Universitetet. See iste Aarg. zdie Hefte II.
d) dollsLium ^ce!icsum.
cilcr ^srck'ens ToAcgium *) er stiftet af Oluf	^an5e^:eraad.
Assessor i Hoicsicrct og Professor vcd Kisbenhavns Universitet, som vcd Testuwent sz
Fundats af 2Y Zulii 1689 fficnkede til 16 Studcnteres Værelse sin Gaard i store Kai^
nikestrceds, tilligemed en Capital af i6OOO Ndlr., hvoraf ben'.eldte Studentere ffuldenyds
dcn aarlige Slente i tvende Terminer. Ligeledes forarede han ^020 Ndlr. som stedse ssal
siaae tii Fremveext, at Capitalen hvert iOde Aar med Fremrsxten kan formeres. Des-
foruden til Bygningens nSLvendige Reparation og nyttig tarvelig Embcllenng, z czoo Ndlr.
Og ffulde Renterne af denne Capital ikke siaae til, tillader Fundatsen at dcrtil maae tageS
hvad sornsdci! gisres af Renterns af den Capita! paa zOOO Ndir., som eilcrs var bc-remt
til Fremvcext.	^	^
End videre forcerede han til samme Colleglum alt sit Bibliothek, baade af tryktens-
ge^r og Haandffrifter, itcm et Sstvkrusifir som stod t hans Stue, og efter hans Dsd
ffulde s^tt^s i Colleqicts Auditorium, og hver Ssndag og Helligdag aaben holdes. Dcr-
til ffulde Naglen blive hos Inspector, som ikke torde lutte op for K'rusisixet vcd nsgen an-
den, men i egen Person — Til Bibliothekets Foregelse legerede han Nei'ten af
^ ^ Til dette LeneliLiuin maa ingen antages, uden den som er fodt Dansc eller Norsk,
eg har holdt sig vel i den philosophiae Examen; og titholdes Professorerne af dcn philoso-
phiae Erameus Protocvl at sintre og udvcelge, hvo ti! samme Stipendium bed',: fortiener
kt admitteres.	^
Hvad der har givet Stifteren Anledning til at kalde sin Stiftelse
kan ingen s 'e med Vished, ^an udlader sig selv i fit Testament ikke videre dcrcm, ca
at Residen:sen ffulde kaldes LottLKium ^leciiceum , saasom han, af s«r ^etceikende
viide, at den efter hans N'avn skulde kaldes. Imidlertid har dog den offentlig
-») Det v-Tre mia tilladt i Anledning sf denne Form at giore en liden SproaanmTlknun.
-'lf Nominativet Vorck burde efter Analogien dannes Gemt. Borck's. Denne herm
seer ^ea vasaa, kommer nu i Brug, eg ventelig holder man den grammat'.ff riatigere
end A'muens Form ^orckens. Men naar man eltettamker Grunden til denne Almne»
form, vil man stnde, at vor Taleorgans Vlsohed ikke tillader at udtale ? CsiNonan-
ter, som r, s. uden at blodgiere Ud'aleil vcd Tilsætning af en Vokal, all-'rhe-lst r
Eenstavel^esord. SaaledeS danner Almuen af Smidr, Smidtes eller Sm,btens,ak
L.rasr. Kraftes eller Kraftens 0. s. v. Ja cndogsaa i Eenstavelfts-App'llat.ver, hvor
fiere baa'de Consonanter forekomme, soger Almuen at nndgaae den van!?elige Udtale,
red ac vccige den bestemte Artikels Genitiv sor den ubestemte f. Ex. »stedet for en
Svn, en Srori.'s Hedder, siaer den Falken? Syn eller elUr et Falkesi;n, Storkens
Zodder eller Storkeskdder. Af samme Aarsag siger man BorckcnS Lollegium, Brok-
kens Bod 0. s. v.	^ ^ ^
-i') K-ommer en Historicss.iver. som Hr. Riegels over dette Sted, vil han udentvun y.fti-L
deelam.ere imod det stemme papistiske Versen, som endnu saa lang Tid efter ^esorma,
tion.en vegierede hos Professorerne ved Kisbcnhaons Universitet. Det eneste ulde
redde ten aode Borck, var maaffee det, at kan havde ssrget for de^ chnm ile <-)lUdl!im,
endog efter lin D?d; thi som blot Miol^ v.lde dan ingen Barmbiettigded Mide.
B
lO
Erkendtlighed faaet Overhaanb over Stifttrens Bej?edenhcd, og nian kalder Stiftelsen i
Almindelighed 25orckens Collegium.
Den 2yde May 1691 blev Collegium indviet vd en Tals af fsrste CpboruZ Poul
^Vinding, Prof. i bet grceffe Sprog, til hvem Ephoriet var overdraget af Fundaror
selo, og hvori han forblev indtil hans Dsd 17: 2>	»
Denf.este DistribntS sseede den li te Decbr. skimme Aar til 2,Y Ndlr. og for In-
specto-' 5-' 'r, sid-"' ' ld: og stecg den4mell.m 24 og R lr. Det hsiesie den nogen-
sinde l ar varet, var i Aarvt 176! 0L 1762, da den steeg til Z7Rd r. ) Mk. >2^Sk.,
men faldt amr derpaa til V^lr. For n?rv<?rende Tid er Distributseu for hver Almn-
nnS Z2 Ndlr. Z 6 Sk., hver !!te Juni: og rite Decbr. Terninl.
Ftt'.'.da-tstn er aftrykt hos Hofman. Mm da der foruden denne findes ligesom ved
Val!>.dorfs Collegium (hvis Indretning Borck overalt har vildet, ffttide tiene han? Stif-
telse til	r) nogle af Professor.rne opsatte Arutlcr. NEriuere forklare Fundat-
sen 05 reclere Disciplinen, vil jeg her meddele disse, saalcdeo som de findes indforle iCol-
Icgiet.- O^vicermgsbog, og tillægge nogle oplysende Anm^rcning r.
Artikler/ hvorefter Alumni	sig rette og forholde.
"Alumni (^ollsAn i^ecllce! ffulde leve gndfrygteligen, eerligen, kydffe, fredsomt
rnelig-'n og crdrneligen. Og saasremr nogen befindes ussikkeligen, oa ban efter ssrste
vg .inden Pamiindelse af Ephoro ikke bedrer sig, da stal han med?rc)t'cllorum Loi^-
Morialirun Villie og Santtykke uden al Nndjkyldning strax udlukkes'^
"Det tillades de-.nem efter Fundatsen at forblive i Collezio (saafrcmt de ci imid--
lertid til nogen Bestilling befordres) i 5 Aar og ci lcenoere, formedelst hvad og hvis
enten Necommendatidn eller Dispensation det kunde begicreT".
Z"
"AlunpU maae ei haM Frihed at reis? ridt og leenge af Bye?s, og ci over ? eller 4
Uger udi alt om ?laret, med mindre nogen uforbigicrngelig Nsdvendighed kundeind-
faloe« Mens im^l it-d So cre borre, i hvad Aarsag der og til findes, da maae de
intet nyde af den-' L-neliclo, niens enhvers Cont>!?gcnt for den Tid han udebliver,
Pil hannem afunkkes og til Coliegi'i N >tte efter Ephort Bctcsnkning anvendes".
4.
''Nnar nogen foraarsa^es af sit Kammer ae forreise, da stal han af keclore, s?p^<,r<7
K-psn^ii, og pr^^exrore xrlvsecz bcgine Forlov, og sig inden dm forelagte Tid in-
dcfinde".
- 5-
"Inspector son: ff ll s-.'v? Znspection mcd de andres Skikkelighed og Fliatkghed,
ffal have sir Va-r lse i der nceste K.unm r ved P.rren paa den hsire H.i.md, naar
n;an gaacr i.:d . Nesidentse! og nyde ^ Deel mere end nogen af te andre ^
6.
"^ulvector ss'l oplade CollegU Port cm Sommeren, in.;r .^lc"cen er 5 om Mor-
tenen, oq-ilukke den om Aftenen, naar Klokken er 9; men em ^ ,-^rm stal han
Lplo.de Porten, naar Klokken er 6 om Morgenen, og ilnkce den o;n Aftn, naar
Klokk.u'cr halvgaaen otte. Sommeren stal regnes.fra «lc - April t.l iitc Lm-
ber, og Vuueren fra ilte Septelnber til 11 te April" ").
7-
" Til samme Klokkest.?tter stal Lovsangen begyndes, efter at dcr af den Vcdlom-
mende tvende Gange cc ringet. Og ssal enhv-r straffes paa sine Penge med otte
Skilling, fcr hver Gang han Lovsangen forsommer".
8-
"Hver Ssndag og Helligdag, til Morgen- og Aftenbon, ffal ^suteralet, hvori
det Sslv-rns-rx findes, aabenholdes, og Nsglen bliver hos I:', spe c tor, som der ei
niaae eplakre.ved i-ogen anden, men i egen Person"
9-
"Inspec^r ffal allene have Nsglen til Bibliotheket, og ffal han, eftcratVsgepne
incd Uare Ncgistere ere ham ovcrantvordet, naar han bortdragcr, denncm fra sig
iaicn antvorde. Og dersom nogen fattes deraf, stal han dennem betale af sit Eger,
og pen tiltals om han nogen kan med Rette, som han mener, Bsgerne ar haoe
forummet".
?O.
"Ingen Vogcr enten af de trykte eller IVlanvscnxriZ maae uden Collcgium udlaa-
nev; rnen hvo dem bruge vil, lcese i dcm paa Bibliotheket, hvor de cre latte, og vel
med dennem omgaaes".
11.
"Inspektor skal un^er Ephori Direktion have god Indseende, at Manuskripterne
ikke biive mutilerede, macnlerede, eller i andre Maadcr fervcerrcde, hvorftre enbvcL
^ xvoinilcue ril dcm ?ldgang fornndes, og ffal Ephor.iS allene have Noglen til Mss.'.
12.
"Inspektor som af Ephoro med On. I'rokcl'l'oi-um ^onsi^origliuin Samtykke iud-
scettcs, ffal have Inspektionen faalange han er i Coliegio, ndcn han det med sin
UfflkkvUghed og Forsomm.lse tilforn forbryder, eller-findes efterladen i sinFnnction".
*) Denne Artikel ivnes snatt at v.-rre bleven forandret de<hcn, at Tiden til Portens Op-
laielse og Tillukkelse ec bleven ansar en Time sildigere. Udgiv.
D'tte Krnsisir er endnn 1 Bchold. Det er efte>.' forrige )nspector 5)r. Maa. .ramer^
Bcrctn na temmelig stort oa af megen Vardie, hunger l ge over for ^athedr.'t i cr
Skab, paa hvis Dsr indvendig staaer med sora»ldte Boggaver wlgevde
Men da Doren ikke er b.eed nok,saa crhaa!'eHexami.-tero.q Kentametor ssaledev ^-e>.t.
I^!8
!2
"Inspektor stal maanedligsn overlevere til Ephorum Fortegnelse paa dem, som
enten om Natten af deres Kammer udebliver, etter Lovsangen forsommer, eller dereS
exeiciria efter le»es ikke holdt haver lidi rette Tide. Hvis han det udi nogen Maa-
ned forsommer, skal han derom af Lpkoro liixsnclii ferste Gang advares; ffecr det
tiere, ffal han strax Inspektionen qvitcre eg mdfiutte udi et andet Kammer, som
p.'a den Tid ledigt findes".
14.
"Iblant ^!umnc>5 skal Cn alvorlig antage sig 5tu^inm ddemlcum, en 8tu6Ium
Lotanico-^iectlcuin, ett lvlarliemgrlLum og trende ?iiilo!i?vic.-uin, for at gior? sig
beqvemme til ar betjene	og andre Bestillinger i Skolerne; og disse 6 bor,
foruden dereS exer^iria	oi6inaiia c?ngang hvert?lar i det ringeste udvise
xiogen l'psLi>»en ^iiiiLeuti!? ril den af On. oselldi-bus, som samme ^rucliuin pro-
fiterer. De andre lo 'Alumni blive vcd Sruciiuin	, dog ingen af alle
arforbrdes, at de jo i andre lovlige Lrn^ns esur egcn Inclination sig ogft.a maae
exercere".
15.
"Alumni som boe i Kamrene, ffulde tveird? Gange om Aaret, nemlig den i k In-
nii og i i December gisre lvecioii og tvende	LonnKniIalibus Regn-
skab, ar intet forarges formedelst deres Forsomn^lse som deri boer".
15-
"Samme Tid stal Inspektor glsre fornævnte!5cAori og ?ro5clloridu8 Regnskab
for Liberiet samt og Txlioio li^enclii for tilco"
17.
"Samme T'd ffal Inspektor give tilkiende, om nogen .^lumnls skikker sig ander-
ledes, end dennem vel lader".
!8.
"Paa samine Tider ffal	giSre ?r5)sclsoiik?u5 Regnskab for hvis Lectier de
hore, og lade dem see deres Lectieboger ***). Og dersom behov gieres, ffal Rector
vg samme Proftsseres befale, hvad I^ecnones hvcr ffal here"-
zy.
foruden l^eolc-Aorum og deres piivarl ^i-seceptor^s Lectier, altid
hore den I^nofefsoris ^scli»n(5z, s^>m cr 8ri^>enclii l?pl?oius, og hans Lccrieboger til-
ligemed	og piivatl ?i!?ce^ts?ri8 fremv se, naar ci'liiilzuno ffc r, og
ffal den ex /Uumuiz som sidst er indkommet in Lolle^'.o, optegne dem som Lxlioii
Bibliothek<
Fiffig kaldes, hvad son: a.s Alumneenes Dtstributs til hver Termin afkortes for ?ov^
san s Forsl>!nmelse, tldeblivelse m d D'spuiac er, Alumno^nm Aravcrrelse in d Ephori
Tilladelse, hvorfor Collegiets Inspektor gisr Regnffab til Ephorus. I nyere Tiser
Sar man ogfaa inddraget under denne Rubrik, hvai) scm	al de lcvige
P lad se.
Set vi nu uhegvemt ^llegiex.
I^Aiones forsommer, og dcrpaa Nlaanedlig Fortegnelse levere, og stal de For>smme-
ljae for hver Gang de forsommer, straffes paa 8 Sk."
20.
"Dog saa mange som I^ccalgurei ere og deres egn? Studeringer ellcrs siittigen
selv Opvarter, nnaae for denne	I^ec^iL t'.l videre ?inordning v^ere f^l)caanet »
21.
"^ngen af ^lumnis maxie holde nogen Bsrnestole i sit Kammer, ei heiler boi^e
noan, Dnk, Giestedud, eUcr nogen saadan Samqvem med Dobbel, vcxre sig med
Kort, Brætspil ell^r anden U?i?mmelig!)ed. ^.'i heiler inuis nogen
tilstedes paa nogen af Kummerne at indgaae, videre end Betientens Huerne, eller
h^m han i hendes Sred dertil bestikker, som Sengene stal rede og Kammerne reen-
holve".
22.
"Dersom nogen af ^lumms fordrister sig til at 5live ude af sit Kammer om Nat-
tetide, eller at have nogen Nsgel til GadedSren, og derigiennem, efter atDsrenaf
Inipekroee om Aftenen er lukket, at ud- eller indgaae, eller anore t>! sig ou> Nia'.te-
nde at indlade, om han efter en elier anden Paamindelse ikke vil rette sig, stal han
af Ccllcgio strax forvises".
2Z.
"^lumnl stal Virre personlig tilsicde, naar Pengene r.dt'yltts, og derfore qviter?
udi Bogen, svm dertil forordnet er"«
, 24-
"Enhver stal holde udi sit Kammer Vinduer og Kakkelovn vedlige, uden naar Kak-
kelovnen ganste stal omscettes
2?.
"^ngen maae koMme udi Lalles! .j^ave, uden Inspektor er setv hss, ei heller
fiere"t;llige end Inspektor for godt befinder, og stal Ephorus og> Inspektor allens
have Nsglen dertU"^	>
"Med^exeicitilZ clis^u'cgtoiiis og c?ecltnnk>nonii,u5 stal forholdes scM jn doNsAio
Vsl^en^oixlnaiio, saaksdes: Enhvr af ^wmnis som er momoru? I^accalanisus,
stal eengang om Aaret disputere Lolle^io og selv sine 1liels8 cor.icribere, men de
andre som ikke eve Vuccawnrei, st.^k eengaug om Aaret deklamere, hvortil Louorus
dennem deres "kl^inara stal give".
Skulde Man finde, at en Deel af disse Anordninger, fornemmelig de, som angaae
Disciplinen, for ncervcrr nde Tid ere tilsidesatte; saa vil jeg bede at erindre, at Fnndator
selv i Fundatsens XIII §. tillader Rector og Professores, "efter Tidernes Beffaffenyed no-
5?t n^rm-re at eftertanke og forbedre dette Beneficu Leges og Statut«, saavidr ^inmno-
rum Dlstlpitn angaaer". Men tillige er ikke at ncegte, at det jo var ^n»rcUgt, om
nogle af disse til god Ordens Vedligeholdelse sigtende Anordninger, som ved lidens ^angde
vg Tnnkem^dens ^rMrin^ kan VstVe hl?ven slappede, maatte forft;M nyeind^
sk-.erpcs; hverti! jeg ikke tvivler, ak Censistorinm jo villig vil rakke Haan'-cn, n -ar det
ved Ep! otns, som de: n.ermsst tilkommer at vaage over Fundatsen kgSia-nr.r'.'c. ^aand-
havclse, .i -.-cr giort opmærksom d^.rpaa.
Iblant de .<:rf?rste Alumnc< vare Job. Trellnnd, s^.-n BiEov i-5?i5 >rg, som
har ssicnk.-t en Ka^.t.l af 6000 Rdlr.'til Universitetets B. tioth?k; Jaccd V0-us!->^<
cti af Eurspa's fsrste cg sisrste Anatcmikere, som forst ftuderrde Theoloaien xaa ketts
Csllegium, mcn forandrede Studium forend hin forlod det, og anforcs til'idst som ^le-
(ucnu-.' Dorslucez Ztucjiolu.<!og endelig Arnås VNagncsus, soin ?renk 'c si"., anfte-
i'ge Foriv.-) ns nordisie Oidstrifter til Universitetet, tilligetned et betydelig: Legat iPrnge
tZl dijse Skrifters BeliiendtgiZrelse ved Trynen.
Albliotye^t/ 'om af Stifteren blev foråret til hans Stiftelse, bestod af Z t:l^c>O0
trykte Volumina, foruden mange sieldne og kosthare Haandskrifter. ?)!nn denne Samling
blev, tilligemed et derved varende Raritet- og Konstkammcr, fortaret i Kiobenbavns store
Ildebrand 1728.
Til Bibliothekees Forsgelse ere legerede 500 Rdlr.; af hvis Renter, tilligemed de
Foråringer, ftm Alumni, naar de udgaae af Stiftelsen, g i') re dcrcil, a rn o A.ual
?or narvareu!e Tid er voxet il onitrent 158-; Bind. I de sidste Tider i.ar .?t.>iongei.
Herstad zrieitket hertil, lig'jcm til de andre Collegier, nogle uindbundne / r, me.-st af
da: ste Forfattere, hvilre det ved sin Snbscr-ption vleier at undcrststre. Det svri'e sonl
kan vare om Bibliotheket at sige, Vil jeg berette med sorige Inspector Hr. Mag.
mcr? Ord:
"Det Markvardige ved Vibliotheket, cr blot l) Sal. Borcks Portrait ud n Ram-
rne, t.mmelig foralder. 2) S.amme? med rode og sorte Bogstaver paa Per'imcnt
ssrevne De torpatent, dat. ^n6exavi 1664 den Z9 October. Z) En m- t unak eg rar
(e ed /r ^iv'.anns, sem indeholder den srrste Decas. Hr. Joachim Junge ' " i sine tvende
Dissertationer for Stipendiet i Aarcue 178Z og 34 confereret den med Dr h . eg'- Li-
vins og Zamlet Varianter af den. I Fortalen beretter han, at den var udlaa.-t for Ilde-
brand n, hvorved den blev råddet, og var i private Mands Hander, indtil den af Hr.
Prsj. Abr. Kall blev ved en Lejlighed (efter en bersmt Mands Dod) vindiceret Coliegicts
B;l'liothek. Efter de af Strnvio angivne Kiendeniarker paa Manliskripter, satter han
des;s 'Alder i det ! »te Seenlnm. Den er meget zurlig ffreven, og de foran i enhver
Bog med Guld og Farver trukne store Begyndelsesbogstaver see saa blanke og levende ud,
jom be vare gierte i Saar".
Til det chemiffe Studiums Bedste, som Stifteren isar yndede cg vilde have -dyrket,
havde han t?ieuket alle sine vula cdemica, Instrumenter og Materialier, bviiee ha:, havde
befal»t, ffilie indsattes i tvende dertil indrettede Kammere, hvor cl).miste Operationer
knude ansuiles. As denne chemiffe Apparat findes efter Hr. Mag. Cramers Beretning
e> d:.n nogle Rudcra, saa som nogle gamle Ovne, Retorter og Kolber, og den ninrede
i. riile cr endnu i god Stand. — Til Kul og andreForno^en^dcr til chcmi;?e(I'xperimen-
ter sinder man i de aldre Negnffaber cu aarlig Suin, u^dert'.dcn indtil over Zo Ndlr.,
anv ndt, in.n denne Udgift salder bort i de sidste Aaringcr; hvoraf man maae sintte, at
dette Studium nu ikke drives med den Flid og Iver, som Stifteren har onffet og givet
5aa herlig en Opmu'.rring til.

15
Blant Alumni ffal efter Funda/sen, foruden tvende som ere dimitterede fra Ribe
Skole, hvor Qie Borch selv havde gaaet, altid vcere tvende Medici, hvoraf den ene i
Særdeleshed stal lcegge sig cfter Chcmim, den anden cfter Botaniken, i Mathematikus,
) Philologer, og de Svrige Theologcr. Bette iagttages ved Pladsernes Vac-uce i Hen-
seende til Medici og Mathematikus, knn at man hos M'dici ikte seer saa nsie paa, at
den ene er Cyemikus, den andcn 5l)0tan:kns, M'n lader sig nsie med, at de studere Me-
dicin. Af Philologerne forl-anaede m,m, saalcenge den saa kaldte store philolo^iff.- ^ra-
men bestod, at Compcteuterne jrulde have taget dcnae; hvilket ogsaa kunde synes tilstræk-
keligt. Men nu da denne Exam.n er ophavet, synes det at man af dem der vi-le ausees
for P >ilologiens Dyrkere, uaar de ffuld« svare til det Vegreb, Stifteren har glort sig
om dem, burde krave noget m re end den blotte philologiffe Prove.
I aldre Tider bleve ?ttumni lange i Forveicn indstrevne tit dette Collegium, llgesom
ril Val^cndorfS, saa at de Indskrevnes Tal undertiden kunde bclobe sig tik stte.. Denne
Mi.brug blev vel i Henseende til Borchens Collegium ved et Conclusum Consistorii i 'Aar c
iasffasfet; m^n jeg seer dog af , at den endnu nogen Tid derefter er vedbleven.
Fer larvarende Tid gives vel Pladsene ikke bort, fsrend de cre vacante; men man har
vedtaget, ar Pladsene staae nogle Maancder ubesatte, for at henlagge hvad i den Tid op-
spares, til Bygningens Vedligeholdelse. Dette cr dog ikke overeensstemmeade med Fun-
datsen, som vil , at Bygni>lgen ff «l vedligeholdes af ben til Fremvaxt siaaende Kapital,
naar Renten af den til dette Brug besiemte Sum ikke flaaer til.
Stiftelsens Kapitaler bclsbe sig for	naroarende Tid til 40850 Ndtr. Ccurant.
Deri ere indbefattede fslgcnde Legater:
l) T l Alumnorum Distriblits	- -» z6o--o Ndlr.
2.) Til bestandia Fremvaxr	- - 5000 -
Z) Til Rcparacion -	- - ivoo -
4)	T l .Havens Vedligeholdelse	-- - 5c>c> -
5)	T'l Professorerne -	- - lOSO -
D'.sse nyde desuden Smaarentcrne af Fremvaxtens Kapital indtil
hvert iodeAar.
6)	Til Epborus	-	?	--	500 -
7)	T ! Bibliotheket	-	-	- HOO -
8)	T.l Portneren	-	-	200 -
9)	T l tvende Discipler af Nibe Skole, som foressaaes af Skolens
R cter og veelgcs af Stiftets Avrighed - - - 600 -
10)	Til Huusarms	-	, -	-	500 -
1 l) T.l syg^ Srudenterc uven for Collegi.'M	-	-	500 -
Denne Gave synes nu at vare overladt til Ephorus'Disposition,
m.n blev tilforn bestemt i Consistorium.
Ail disse Legater ere af Stifteren beregnede i Kroner, hvilke dog nu ere reducerede
til Conran.t Myat, og beregnes i Regnskabet cfter Courant.
For ''-e z sidste Legater (9, lo, il) aflagger Ephorus et sarffilt Regnffab, unde?
Navn af^ppenclix	Deres Renter beløbe sia for nakvareude Tid til
6; Rdlr. 4 Mk. b
i6
Den til Fremvsxt si.iaendc- Kapital	^	- 5^^ Ndlr.
blev forsget til il Jnnii 17O2 med	-	2.522 Ndlr.
til 11 Iunii 1717 med	- -	
til 11 Iunii 1727 med		2lic> -
	i alt til 1727 -	7110 Ndlr.
Deraf blev optaget 17:9 til Collegiets afbrcendte Bygning -		5soo Ndlr.
Den til Fremvsxt si.iaendc- Kapital	^	- 5^^ Ndlr.
var altsaa den hele Beholdning af Fremvcexten til i i Iunii 17^1 , 2^0 -
var altsaa den hele Beholdning af Fremvcexten til i i Iunii 17^1 , 2^0 -
Siden formeredes Fremvcextens Kapital efterhaanden saalcdes, at den
til 11 Itmii 1779 belob sig ; alt til	-	-	li287Rd. z Mk.
Den storste T'locext fik den i Sal. Dr. ^olm ' Ephcrie fra 1765
indtil 1776, i hvilke 12 Aar blev lagt til Kapslens Fremvs.rt - 2450 Nt>.
hvilken Forsgelse dog ikke tiente saameget til at forsge Distributsen for
A'lumni, som til at afocerge dens Nedsættelse, da Renten i denne Tid
var faldet fra 4; til pro Cento. Denne Mand har ellers samme For-
tjeneste af dette Collegium, som af VMendorfs, at han i sit Ephcrie
drev paa, at Renten as Fr^nvcexlen blev rigtig hvert ivde ?lar henlagt
til Distribulfens FvrVgelfe, i hvor liden denne end var, endskioi.t nogle
af de feregaaende Ephori havde meent, at disse Nenrer ikke burde siaaeS
til Frcmvaxtens Kapital, forend de udgiorde en Snin af -	2500 Nd. -
som var det Fremvcexten hvert ic>de )sar kunde forsges med, faala'nge
Renten var ^ pro Cento og ingen betydelige Reparationer forefaldt; thi
disse jrulde, som sagt, efter Fundatsen tages af Fremv-extens Renter.
Denne Mand var saa omhyggelig for at efterkomme Fundatsens Forscrift, at lan
aldrig noget Aar forsomre at aflcegge sit Negnffab saa betids, at det kunde eft.rsees og
samtyikes i Consisterium paa St. Olai Dag, hvilken Fundatsen bestemmer til Regnffa-
bets aarlige Afgiorelse.
Den sidste Forhsielse fik Distributsen den il Jnnii 1781, da den st^g fra 497 Rdlk.
4 Mk. 14 Sk. hver Termin til 5,7 Ndlr. 1 Mk; endstiont den tilforn, da Renterne
vare 5 ogsaa 4^ pro Cento, havde vnret hsiere. For ncervoerende Tid er Distributsen
hvert Halvaar )Z7 Ndlr. 1 Mk. Z Sk.
Ephornser fideil i78y Hr. Prof. Abr. som i Aaret 1791 hLitidelighcldt Stifl'l^
fenS iQOdeAars Zubllsnm ved en latinff Ta!e i Collegiets Heresal, hvori han opregnede de
Mcend, som i de forste 6 Decennier af dette Aarhundrede vare udgangne fra Borchcns Co!ie-
aium, og havde giort sig bersmte og fortiente afFa'drenelandet ved ypperlig Lcrrdom eller ansee-
lige Embeder; tilligemed Stiftelsens yngre Fosterborit, som ved Talenter og Lårdom giveHaab
c?n at ville vedligeholde Stiftelsens gamle 5Ere. Saadan Opregnelse er udentvivl den
siorste Lovtale for Stifteren, og det sikkerste Vev is for Stiftelsens Nytte. Denne Tale,
scm udbreder meget Lys over vor Literarhistorie, har Hr. Prof. havt den Godhed at med-
^cle mig til Afbetienina. Men da den snart kan ventes udgiven i Trykken, vil jeg ikke
fvrekcinme Lee^ren, nien her allene melde, at dette Aarhnndrede har i en Tid af 6z
seet af Borchs Fosterbern !i Bissovper, ^6 Professorer ved KiobenhavnS Universitet,
^7 ved Sorse Akademis, ! ved det Parisijke (vinslot?), i i Kiei, som siden blev Pro?
17
canhler sammesteds (L17.ne-n ^us fra Nibe) ? i Hclmstadt s^nsZinn? Vmg) 7 ved
Odense Gymnasium, 1 ved Seminarium i Kongsberg. Doktorgraden i Theologien bar
12 B.rrichianer erholdet, i Lovkyndigheden 5, i Medicinen 25/ I Skolerne have vc?.-
ret ansatte som Nectorcr, Leclorcr og Conrectorer Z9, Provster paa Communitttet 7.
Ikke at tale om de mange som have beklcedet andre civile og geistlige Embeder.
De nuværende Alumni cre:
1)	Einer Gudmundsen, Theolog, fra , steFebr. 1789, Jnspectvr.
2)	IohanChr. Linderup, Philoic^g, fraIunii 1790.
z) Carl Fcrd. Degen, Mathcmcttikus, fra Decbr. 179O.
4)	Johannes Lund, Philolog, fra Junii 1791.
5)	Clauduis Reenberg Thoring, Theolog fra Junii 1792.
6)	Johan Colcman, Medicus fra s. D.
7)	Stephen Tctens, Philolog fra s. D.
8)	Chr. Peter Thorlacius, Theolog fra s. D.
9)	Johannes Holst fra Junii 179Z, Ripenser.
tv) Ole Langballe, Theolog fra s. D.
2 >) F. C. G. Bendsen, Th-'olog fra i z Novbr. l'YZ.
12) C. F. Nottbsll, Theolog fra s. D.
C. F. Krabbe, Medicus fra s. D.
14) B. Fernet, Ripenser fra s. D»
Vacaute Pladse.

III.
Indkomne Priisafhandlinger for 179^, og udsatte Priismaterier for
^794 *).
^ver den thcologi'ske Priismaterie var ikkun een ?lshandling indkommen, ss'reven paa
Latin, som vel rsber Flid og god theologisk Kundffab. Men da Forfatteren ikke synes at
*) hvad jeg spaaede, da ieg bekiendtaiorde Prcrmiers Uds.rttelse for de Studerende herved
Universitetet i forrige Nargangs i ste 5)efte S. y a: ar denne Opmuntring vilde blive
auseet som en Efterligning af en saadan ved Universitetet i Gottingen for nogle Aar
fiden trussen Foranstaltning, er Ord til andet blevet opfyldt i Gochaische gelehere Zei-
riingen, auslandische L>t. 26 St. for 179Z. Alligevel hav jeg paa ovenmeldte Sted
vn>c, at sal. Procantzler Pontoppidan allerede i Aaret 1762 havde forsogt denne Op-
muntring, og her vil jez endnu lccgge til, at Consistorium dengang befluttede, atnogle
al de indkomne Priisafbandlincier maatte trykkes afuniversitetets Bogtrykkere, og be-
regnes disse til Afdran paa de Ark, sc m de erc forbundne at trykke'fn't for ConMriales.
C
58
hav- fattet det fremsatte Sysrgsmiatz Meeniitg Likgav'ns, og desuden alt for lsselig ae
have behandlet den anden Deel as Spsrgsmaalct; ikke at tale om de kiendelige Spor af
en alc for hastig eg fugtig P.n; saa kunde Facultetet icke tilkiende ham Prisen.
Til det?uridi»?e Facnltet v.-re tvende ?lshandlinger indkomne, begge paa Danss.
Facultetets lOo?n dcrover vil jeg anfore med dets egne Ord:
"La rum glrera, nva? posnis u-ssingnrilius aZ'.? *) , sutorem ezviciem profit,
civ' prn^'.no ^'.6ic o Uti valet, sc-.'i cu.n ilism matsriam rantnm aeiumkraverit; nnn vero
s'crlecutus lit, pr^m'.um repvits;^ nnn potnir. /^Irsra da c tsNorS i:'-siL"ita.
c.^» ve»'7,Vi ?/?»	<?<ieo i V
?,5 ^	. '6? c//t -.7-.^ !. ?..	<zv^ s,r lon^L conlv^r., czv^ circn >^v ^llio.
in.ni annn proxime els^tn )nri?i liucjiolzz pro^nlltam :
^ 77« / ^«/co	? vei-lgrnr, ciemon^rat
nUtni ^ . cn 11 i. ,'.zu>a cii'-^snria' in lidris c^vi i,ane inar^Iani ittulirarunt, Is^enciis,
rnm 'nc!>cio in !^5lis in lucicium A conc:>rnum oiciinsnz lecliL,encliz usuin iuilid-. Ol-
l'-zz coinmentationi5 vnrntes nos prTniirun i!!i iiclinnicai? non 6ui!itavlmu8, cjvan^vcun
icl ^nristimum cleliciciaveiiinns cjvoci autor plo^clVusn in^viiitniium ^eneinlein leviter
ino!.1o atri»erit, InnL,u§ vero lit in ^ro^el^u in^viiitnijo s^eciaii ex^!ananc!o".
Ved den lnkte Seddels Aabning fandtes Forfatteren at vare Hr. Peter Carl Icssett.
Til det mediclnssc Facnltet vare l:gelcdes tvende Afhandlinger indkomne over dcn
sidst udsatte PriioM.nerie i det mcdicinsse Fag, hvorover Facultctets Dom er som folger:
"Vel h",r hverken dcn lat>ns?e ni d Devisen: in^lta rcnaseentur ^va -am cecicjere Z?c.,
eller dcn danffe med M)t!o: CH ich todt din, begrab Nlich uicht :c. ganffe dcn Bestaffen-
ked, som vi havde onffet; is«r er dct en sand Mangel, at ingen af de tvende Forfattere
grunder sin Dom paa egne Forlog, der dog vare ligcsaa lette, som fornodne, at anstille.
Dog i Betragtning af den Opmuntring, ftm cr den priisvcerdige Hensigt ved disse Prse-
miers Stiftelse, kunne vi ikke tillade »S al den Strcenghcd, som ellers var Pligt; og naar
vi da hcnsee til hvad Kundffabcr og Indsigter, Dsmmeevne og Flid der spores; saa finde
vi, at den danffe Afhandling cr dcn bedre af de tvende, og kau med ovenmeldte Erindring
f.rtiene Prisen".
Forfatteren af denne Afhandling cr Hr. <Vle Jeronimus KNynster.
Over det pbilos^phiffe Spsrgsmaal var ikkun een ?tfhandling indrommen med De-
vise: Les I^omincs, t'iijzonz en clerail, l'nnr en Aro5 6ss riez-iionnerez L.snz; hvis For-
fatter, endffisnt han havde vust Flid i Udarbeidelscn og Foredraget, Pramicn dog ikke
kunde tilkiendee, deels fordi Spsrgsmaalct ei var besvaret i sin egentlige Meening og hele
Omfang, dcels fordi Rigtighed og Bestemthed i Tank.rne mange Steder savnedes.
5) D^nne Materie rar udsat for Aaret '792, men da ingen tilfrcdsstillende Afhandling
derover var indloden, blev det efter-FacnltetetsBeqie'. ing tilladt, at d?U pqtt ttyemggltt
Stt z»tnp.	for s, P. n?e Hefte S. 15 Ng.
Over den »ttachematt'ske Priisepgave vare tvende Afhandlinger indkomne, hvorom
de Herrer ?:ofelloiuni	Dem er fslgcnde:
"Den ssrste med Devise: 5!ono8 ?.1:t srtes, barineget omstundes-'.en giennemgaaet
Spsrgsmaalet og grundigen besvaret s»mme, saa ae denne Afhandling lvr Hav-Pr?mi'n;
vi lnaatte allciie aumarke, at on: den. ffuide rryktes, da lnaaite noa/s saa eilbazeblevne
Skrivefejl rettes, og det latinffe Sprog paa nogle Steder forbedres".
"Den anden Afhandling med Devise: O" ns k^'olt pas tout cs, ^ve l'on pcut Lce-,
er skreven i det danske Sprog, og kan pa.'. ingen Maade hv<rken i Grundighed eller Ud-
ferlighed ellcr udstrakt Kun^'ffab i dea afhantlcde Materie s^tle? L Sammenlignil'.g med
den fsrste ommeldte latinffe Afhandling".
Priisafhandlingsns Forfatter er Hr. Steffen I^i'^rnsen / som i forrige ?sar erholdt
^cccstlt'. cn Veteraner, som denne Kampplads vel egcntligen ikke er bestemt for.
Hv-'r det hi'storist'L PriiSsporgsmaal vare indkomne tvende Afhandlinger, af hvilke
Prisen blev tiikiendl den med Devise: l^.uci l'sLilem eLe vvun voluit, Luris acuens mor-
ralia coi-6a, som dcn, hvis Forfatter har overssuet alle de Virkninger, ogsaa paa Negie-
ringsforinern: og Ssdcrne, der kun.de tilstrives Krudres Opfindelse, og som overalt viser
meget An la'g til sund Philoso^hie over Historien.
Forfatteren fandtes ar vare Hr. /(.aro	2^ohn°
Gver den philologiAe Opeave var ikkun een Afhandling indkommen med Devise :
Z)ec:plmur l'pecie recri, sonl vel indeholdt adi?illige gode og henhsrende Bemærkninger;
men som Pris.n dog ikke kunde rilkiendcs, sorinedelst Foredragets og det latinffe SprogS
N!a«gler.
Ooer dcn cefthetis?e PriiSopgave var ingen Afhandling indkommen.
De tilkiendte Peiismedailler blev- dcrpaa dcn 24 Febr. paa Universitetets sverste Au-
ditorium af H. H. D. Universitetets hoie Patron egenhændig uddeclle, esterat Hs« Durchl^
havde holdet en passende danff Qpmnntringsrale til de Studerende.
PnismatLrier for Aaret 17Y4.
I ^heolsIl'cn'.	^ ill^lrisntnr gl^uments, c^vilms anticjvislim!
«ccissi.r	vLtirarem reliAioiiiz cl'.rn^ian^L o'^are, L: a )uc!!?orum ae ^enriliuin
coulvev^unt: aciciiro limul c!e vi arc^ve ponclere eoium juciicio.
^ov^sn^igl?eden: )ure privato un.Iverlali usursris pravitizs izi
neliciorum	poreli?
?) I ^Z?cdi'cl'iien:	esr inKammatio vsi'g, sc !U c^vo conliKik ejuz causa, live
ZetsrnnnarL veiam natuiani A caulain in^ammationis.
4) A N^athcmattiicn: ^7<z?lic2re divsrsas c^vce ol^tineut ^.oAaritkmorum Lpsciee,
Lc linAularu'.u iu6ol^uz.
20

5)	I	: <)va vsi'itAte ^Iixlc OvincliIignU5 in/!Ir. Orat. I, in^snii
?n ^arvi'5 ^lTcixuuin ineinoiiain el!e?
6)	A ^huoloc^l'ei^: k^x ^lisioteliz klolatii c?e aite poeric^ Iil)s!li5 c^etur expli«
catior Oeco^! /ioe//c/ ^elnijrio , kuinsizve per pluis!; lpeeiez a!, /Xiiikotele ^iveilis nc>-
minibus, ai) k!vi3tlc> pluiilzus	vLiiikus ii^niiicatas, exempliz illutkia^a cis-
jci-iprio.
7)	I '^sihetld'en: I hvad Forhold siaaer den st!s:me Literamrs Theorie cg Kritik
til denne iileraturs Fremme?
8)	I Historien: Kan i Historien om Mennessets Cultur, dcr ved forste Oiekast
synes at vcere en heniigtslos Afv-'xling as Til- og ?lftagelse underkant, til Forsyners Net-
f«rdiggisr.ise findes Eenhed og Plan? og hvilken cr denne Pl.m?
I Anledning af Priismatcricrs Udsættelse cr leveret mig til IndnMlse fslgende
Sp^rgsmaal:
' Der ere faa Videnskaber, i hvilke man kunde fremsatte interessantere Priissvsrgs?
Maale end i Natur-Videnskaberne. Aarsagcn cr naturlig. Faa Videnskabers Theorie
ventileres for n-rrvcrrende Tid mere, efter at nye Opdagelser gisre de gamle utilstrækkelige,
vise betydelige Mangler ved dem, og ci sielden giore dem aldeles ubrugbare. Antiphlogi-
ftikernes og de mangfoldige ovrige chcmiffe Theorier, Forbedringerne i Naturhistoriens
Systemer, og saa mange andre i det sidste Decennium ventilerede naturvidenskabelige
Stridigheder, kan tiene til Beviis hcrpaa".
"Siden nu den, uncegteligen fortrceffelige Indretning med at fremsatte Priisspsrgs-
maale til at besvares af Studerende, er indfort ved vort Universitet: hvorfor fremscmcs
da ingen naturvidenskabelige Spo»-gvmaale" ?
"Maaffee man vil in>vende, at de hidtil fremsatte medicinske Sporgsmaale staae
ind i Pl ysiken. Men cr den siorste Deel af Naturvidenskaberne ikke Medicinen aldeles
uvedkommende? og hvor m.inge studere ci disse Videnskaber, uden at studere Medicinen?
Disse kunne da ci besvare de Sporgsmaale, som vedrsre denne Videnskab. Troer man,
at Antallet af dem, der studere disse ViHenffabcr, er for ringe ril at man kunde ventePriis-
fp?rgsm'.alene besvarede — og dette kunde man saameget snarere falde paa, siden der ved
sidste Prannie-Uddcling ci engang indkom nogen Afhandling, som man holdt Prisen vcrrdig
i en af de ved Universitetet mecst dyrkede Videnssaber, i Theologien — saa maae man
betcenke, at s^am mge Theol?ger blot tragte efter Atte>5ats, og at der ved vort Universitet
nok i sia selv er n^st n liqesaamange studerende Naturforskere, som lwdercnde Tlicolo-
^er. Naturvide.u?'.berne vælger ingen lettelig, i H.iab om Levebrod, men just af dem
som ^dcre d:sse V^denjkabcr for deres egen Behageligheds Skyld, bor nian snarest vente
de	som nodvendigviiS udfsdres til at besvare disse Sporgsmaale, saavclson!
Lyst til virkelig ar besvare dcm".
'Man k-znde indvende, at Udgifterne ved disse nye Priisspsrgsmaale vilde blive for-
^Zedc; men hocrt Aar uddeles jo el alle Prcrmier, vcd stdste Solenuitet blev endog paa
2 I
denne Maade z Pramier tilovers — kunde disse ei anvendes hertil? Naturvidenskabens
Dyrkere have saa faa Fordele, at de nok kunde fortisne denne Opmuntring. Man Luffe-
de, at Vedkommende vilde vccrdige dette Spsrgcm.^al deres Opmuntring .

IV.
Noget om Nibe Skole af Hr. Conrector Heiberg *).
9^ibe Skole har for ncervcerende Tid 6 Lcerere, en Rector, Conrector og 4 H?rere, hvor-
af dcn nederste er fsrste og anden Lectie Hmer tillige. Den nederste Hsrers Indkonisier
bleve ved sammes Ophævelse tillagte forrige Rector Hansens Enke og ved hendes Dod i
Aaret 178? Conrectoratet. Nectvrs Indkomster besiaae fornemnielig i Jordegods og Tien-
der. Conrector har af Stiftets Kirker aarlig i46.Nd!r. Z Mk. Z Sk-, af Hospitalet
z^o Ndlr., ^ Part <if Fenling Konge^Korn-Tiende, der for narvcerende Tid belsber sig
til 4O Ndlr., og af Skolen circa 20 Ndlr., 6 Tonder Byg og 2-^ Tondc Nug^af Deg-
nen'i Fardrup, et Boelsted i Vyen Ase og 2 Vonder i Oster Vedsted, ftm tilhore Biffop-
pen, der udgisr tilsammen omtrent Z50 Ndlr. Hsrer.ze ere heller ikke bedre aflagte. De
have deres Indkomster af Hospitalet, de overste 8 Mk. og de nederste 1 Ndlr. ugentlig,
hver ^ Part af Feuling Tiende, noget lidet af Skolen, nogle Degne-Penge, cg hver
nogle faa Skiepper Nug og Byg af Biffoppens 2 Bsnder i Hster Vedsted. De sverste
Herere kan maaskee alrsaa beregne deres Indkomster til i zo Rdlr., og de nederste til
i lO Ndlr., en faare liden Lsn for tungt Arbeide, naar det tilbsrligen ffal forrettes. At
Hospitalet betaler disse Penge, faavelsom omtrent 160 Ndlr. aarlig til Skolens Discipler
i saa kaldede Kostpenge, kommer, saavidt jeg veed, deraf: at Skolen i Kidre Tider selv
har eiet Jordegods, som cr bleven ovcrdragct til Hospitalet, imod at det derfor ffulle ud-
betale disse aarlige Summer til Lc?rere og Dlscipkr. Forholder dette sig saaledes, da er
der vel ingen Tvivl paa, at Hospitalet jo nu burde betale mere til L»rere og Skolen. Alt
Jordegods er vist nok for ncervcerende Tid af dobbclt Vcrrdie, imod hvad det var for
Aar siden, og det kan ei vare billigt, at Hospitalet skal vinde paa Skolens og dens
Lcrreres Bekostning **). Hospitalets Directcurer maae man og formode har indseet dette.
-*) Denne Beretning blev opsat af Hr. Conrector Heiberg efter min Begien'ng, da han
» Sileraaret opl'vldt sig vaa nogle Uger her i Staden. Det var mig meest om at
sliore, at kienix n.'gle Legater, som i nyere Tiixr vare giorte til Ribe Skole, eg
hvorom ingen offentlig Efterretning var mig bekiendt. Hr. H. har ndbredec sig over
siere Skolen vedkommende Ting, ogsaa ytcret nogle Tanker over der la de Skolevæsen
>' Almndelighed, hvilke je^' haaber, ssulle ikke vare denne Journals Lasere uk'.arkomne.
Dette^Ma?evie imellem Sko^e og Hospital, som Hr. H. her klager over, og som fin-
ter Sted ved de rigeste lat n?e Skoler 1 Danmark, har nasten overa't varet disse
meget ffadel'gt. Thi om end begge stiftelsers Midler nok saa »me have pacet adst.lte
22
da jvrriH? Sriftawlma^b ZeveHsw og Biffop Hagerup tilstode nogle af Hsrerne,^el!cr dem
alle, cl lidet u^e-.tlig Tiilsg af Hospitalet, saa at den pvcrsce Hs'/cr faacr nu ugentlig
ved de vise'e Anordninger oq Fnndatse-r, saa h^" dette dog ik'e kunnet' ndre, at jo
Skolerne v te e e b sone fornærmede af 5)osp:talecne, oz at disse have so . at vinde
paa Skelernes Be.ofuiing, fordi oe steoe under falles Ad:>- ni? ct on. Bispe nc i
Si?llands St f (jeg tale.- blot om dem jeg tiender af egen Erfaring) have vel som
Lårdoms og Vid:nssa?crs El?cre med roe?vce dig Omhyggelighed viagtt -. ver Skoler-
nes Rettigheder, cg ssgt at a va?rge derOn^e, om Sisses Fy'.-undelse .ned Hcsx, talerne
kunde udsatte deui for. Men da dc maatte ove.lade Uossie sen af deres Anordninger
til S.'gnep 5'',Ln cg Magistrateit i Købstæderne, hvilke den l^ea e Besty e.s< a^begge
Stif el'er v?r vse:dragec ti!; saa have de ikke al id rus-net opuaa^ deres gode .Hen-
sigter, eller forebyage al Misbrug. O sse tocal-AdM'ttistr.n-'rer eller saa kalo rSkrle-
Ii'.spektsrer ere tiideelS u ruder.de Mcend, og finde desuden deres Fordeel ved at i!.d5
5)cs?!ta!et frem fol Skolen. Thi da de som rf e l giore Zorflag li! oe led ge Pladsers
Bvltg vclse i Hospitalet, men have intet med Skvle^ipend.e nes V rtgivelse at gisre,
som ene beroer paa Recto.-s Forflag og Bissopp n. Confirmativn; saa or det menne-
ske i >t, at de heiler snsse 5)?s? tal Lemme nes Antalsfvroget, hvorved de faae Leilig«
hed til at gis re de ine c Godt, end Dn'eiple nes Stipendier, som ingen takker dem
for. De haoe derfor paa de Steder, hvo Skele og Hospital haree fa-les Fond, troe-
ligen orget for, at 5)iso.talet nma.'te blive ret blomstrende ved Almsselemnierv Til«
vcrxt, inen lidet bekyniret sig om, hpad Skolelcorerne cg de fattige Diseipler derred
labte.
At jeg ikke ssal synes at have sagt fsrmeget, vil jeg gotere min Bessyldning m'd
hvad som er handet 5)elsing?ers Skole, ved hvilken jeg selv har tient i 54 Aa . Ho-
spitalet i Hel<ingoer ssolder den latinsse Skole sin Oprindelse. Thi i den fsrste Konge-
ligs Fundats var fastsat 28 Dneiple-rs Spii-nug, foruden Rector og Hscerne; o^ af
det som da blev tilovers, ffu'de antages fattige A misselemmer, saa mange som for-
arges kunde. Men i de fslgende Tider, da ^eveniie iie voxte til, blev det samme
An'al af Diseipler meffens ved, dcriiucd allene Hospitalslemmerne^ Antal fcrsrct,
som udtrykkelig siges i den nye Fundats for He'st-ngsers Skele og z)v!pital af iite Au-
gust 1752 A t 2. Denne Skolens Fornærmelse blev Sal. Bi'?rp Hrrol.h vaer: en
Mand jeg ikke bor navne, uden at ihukomme de store Fortjenester han har af de offent-
lige Stifte-serS Regi'.ssabsvcrsen i Sicrllands Snft, hvilket sor hans Tid var aeraadet
t stor Forfald. Han ikke allen- holdt vedk mmen^e Regnskabsfsrere 'il at n'dk..mme
aarliaoi ined deres Nkgussaber til rette T>d, da man tilforn aflagde eu -alv Sne.s
Aars Ncgnssaber paa cenganq, men oasaa fcrcssrev de-n Schemata nl et ordrntl g
Regnskaos Forelse. Hersleb troede at kunne forekomme den latin-^e Stoles ^ornar-
melse for Fremtiden, ved at giore Forstag t l d^n ovenmeldte FuiidatS og en nissen
Fiaeludende fos Slagelse Skole og Hospital, hvcri paa det nsreste ^eft-inmes, i hvad
Foraold Skele og Hospital ssal deeltage i de fcrlles Indkomst?- cg derss Tckrcrxt, og
anordnes, at naar Foiegelfe skeer af Hosoualets Lemmer, ssal li rleZes de ksstpenae«^
nydende Diseiplers Antal forogeS, i den Proportion, at nnod ? Discsplers Ko'tpenge
K 4 Mk. ugentlig ssal regnes 4 Lemmers Ugepenge 5 ) Mk. -
Dette blkv s.m sagt, anordnet den rite Anaust 1752. Hvem lkulde v?ntet, at
denne A:!o^o!;inc; vilde blive tilsidesat og Skolens gamle Fornaernielie igienta.^et, ik-
kun 2 Anr derefter? Alligevel sseete det, uagtet Oberdirelt irelnes, Stittamtinan-
dens vg Biskoppens udtrykkelige Advarsel oq Paamindelse.. Thi da det i Aaret -754
var blevet bestu.tet, at Holpital-Leminern-s Antal ssulde scrrgcv sra ^4, sem det til
Hen Tid var, indtil 66, aicsaa med 12 nye Sen.mer, blcve r rng nok Se 12 nye .em-
mer indlagte og en nye Tilbygning for deres Skrid af Skolens og HvipttaletS fTaes
Kasse opfort; inen Inspektorerile t^nkcc ikke paa den i Zundcusen for 2 Kar ndcnsaK-
8 Mk. i stedet for tilforn i Ndlr. Magister Sevel, den Gang Conrector i Ribe, erholde
og igiennem mange Vauffeligheder, men underststtct cif Biffop Haget up, el med ern'ste
salte I?vpv?tion, hvorefter Skolen skulde ootqiores 9 Disciplers Ko?:penge -> ^ Mk.,
eg altsaa de ksstnyde.ide O sciplers Aatal forsges 5/a )z, so n del hidindtil >.ar, ino-
til 42 , ei heller paa Odcrdirek o^.'rueS ny.'l:g:re Ad.arsel; og min ^srm'n) Sa'.
R--'to.' Aoild^aard, som alt var t laars og vcnteli,; k.crd af at ! age t i^elr 7.«/d -ko-
len > I .spe^o er, fo-ssmr.: at paatale StolVn? Rettighed. Dette st-.-d saa!: r - l n ,
indtil .:g sidst i Acne-: '.7/0 tilteaadte Neeroralet, da j?g stra'-indkrm m d Forci-ill ng
ti! Sko-ens Savvrende Oberdi-etts er, >:a forlaagte paa Skolen? Ae^ne il e Lil.-n:
Er>..u ing fvr hvad Skolen havde råbt i Kostsene, siden det forsged e A-ual afH)spi-
tiUle/ .er, men ogsaa, at.de ksstnydende Diseiplers-Antal aarlig mistce for? es
fra 5? til 42, for ar erholde den i Fundatsen fastsatte Proportion. Bs^geOeleb!.»e
mia tilstaa:de, s:a at Skolens Kasse ved denne Fordring vandt en Tilveexc i sine Ka-
xitaler af 45 8c) Nd'r., forudm et a irligt Tiil.rg ' Ko^eeuge af 512 Rdir.; hvil et
sees af folgende davcvrende S.'iftam.'mairds og Biiksps Resolution, som jeg ved denne
sig ftlv c loyd:nde L.ilighed vil anfore, vidiinerer af Sk iens nuværende Rector Hr.
Mag. Loft.
Til de residerende Direktorer i Helsi'ngsr.
Efter »wie at have undersåt den Sa?, sont 5)r. Reelor Laden i sit Prvmemo-
r:a t-l oS af 18 November 177, Har andraget, angaaende en Fordrcng, sonr
den lannlke Skole i 5)elflngsr, ei.er han? Forinening, dar paa Hsspualer sam-
mesteds; og efter nsie at .ave vverveiet saavcl de Argumenter, Hr. Rector Ba-
den har sremsrt til a: bestykke denn: I ordrings Rigtighed, som hvad de gode
Her'er i der.s Promemoria af zdie August sidstieden have anfsrt som Srar paa
samme: da ssionn-e v, ei reitrre, end at jo demie Hr. Rector Bad.ns paa Sko-
lens V.gne giorte Fordring er billig og grunder. Tdi da den nyeste Fundation
ssr Sk?l n o,; H.spitaiet i Helstngor af ute Angu«?-752 be'aler, Cap.
At. 2, at Overssadct a, Diseve ile. Kostpenge og Hsspitalslemmernes !tge-
yenge ffal henl^gg.s til Bch^ldin ig, indtil der blive - en Kapital at udsagte,
hvv-vcd d'.ide Oiscipierlzes og L mmer'n s Autul kan forsgcS, og at ved .'enne
Fv.og'lse i? l holdes den Propor^on, at imod z Discipl<rs Kostreu-e s 4 Mk.
ugentlig regnes 4 Lemmers Ug senue 5 z Mk ; saa burde j > rg denne Proportion
stedse vcere: iagitaget; men da s.unm: ei er sseet (som Hr. Rector Baden i be-
meldte sit Promemoria har b-vi- ), ved det at Hospital-lemmerne.? Antal er
bleven fs^qct, men Disciylernes derimod steds? blevet dr< samme: saa er jo cg
inter billigere, end at Skolen nyder R'-nft'on for det, s in'amme har saacl min-
d e end Hospitaler Ze kvstilydende Oi'c ple s Antal i Heiisingycs Skole var, da
Fundatsen bl v g-v r, z,, og er siden den Tid ei sreg-r Ho ere. De Ugepenge
nyde"de Hcsn-alslemmers Antil burde altsaa i Prop rt ou heraf i^un v?re 54 ;
men da samme nn er st gec til 66, -c,a l ^r jo og g dtgio es Skolen Koflpn-ge
fv? 9 Dis'i) er mer.', end vi'kelu til denne Tid '.r sse.t (iiac>Nta.'t, ettt!'N Di-
seiplern :s Antal virkelig er saa kort i Skolen, elle-' ei); hvilket etter Hr. Rcc.or
Badeus i hans sidste Plomnnvria af ,4de August sid'tlcden »iorte Beregning,
delsbe sig tii i ste May 1772 . naar d 't e ^ fra.raget, som Hosr-italee, e ^rden
Op'.nsninq, de qode Herrer herom have give-, fea i'te M'.v ?7;? t-! 1 ite Ia-
<m«eii 1755 harfaaet mmdre end det efter Fundatsen burde have, til ^8- Rdlr.
^ Mk. 5)vad den Indv.ndin/i angaaer, som de gode5)errer lN'sre, at hospitalet
har viss-Indkomster, der bsr komme det allen - tilgode, nb n at Skolen deri
t>LV tgge N.'M Heel/ l?,	Estettadenkkg^, «ggrB^rg^'!fep-'L)iiikyA-
Horer proportioneret Tillo-g af ; Mk. ugentlig; men da han kort efrcr blev forsssttet til
Conrectorattt i Noeskrlde, mistede Eftermanden det for bestandig; af hvad Aarsag, vecd
ningerne ere fradragne, hvad der falder i Vaeancer og 5en>mers Bortreife, hvad
der ssicrnkes t.l Hos^i o'et for Lemmers Indtagelse o. s. v., saml d-Contra.Prs-
tensioner, som Hvspiialet igieu. efter deres Foimcning, kunde forinere Skolen:
da kan denne l ingen Maade sverkke Skolens Prertenflon ?aa hospitalet, eller
hindre, at jo Skelen bor have det proportionerede Ancal as kostnvd.nde Diseiy-
ler imod 5)ospitalets llgepenge nydende Lemmer. Fundatsens 4 Kap. ? Aet. be-
faler: at, naar Hvspi>alS>'egiN?abet er aflagt, og den hele aarlige Udg'ft balan-
cerer med den hele aarlige Jndtsgt, bliver den ganske Massa al Oveiffudet ned-
ladt 1 een Summa i Beholdnings - K ssen til Uds.rttelse paa Rente; dm viser
derpaa i et Cxempel, hvorieoes Ovessudet af Skelens beregn de ?die Deel -kle
bsr komnie Skelen priratwe til Nytte, fslge!ig bor og ikke Overssudet af Hosvi«
taletS bereaneSe zdie Deel komme Hospitaler privative til Nytte, men at alt
bsr blive t l ferlles Beholdning i Hospitalets Kasse, og-?il fcrlles proportioneret
Fremvcrrt baade for Skolen og Hospitalet. Meil foruden alt dette, e jo Sagen
tilforn af Hr. StiftSbefalinqSmand asgangne Geheime aad Scheel og mig Bi-
skop Harboe decideret unde? 20de Nov mber 1754 , ved vore Observationer over
en ira de residerende Direktsrer i Hclsingsr indkommen Balance-Regning, da
Lemmernes Antal v d den nye Fnndatses Iverk'erttelse blev foroget; hvilket ai-
Hosfolgcnde Copie vil erfares. Som det da hverken er noget Nyt, ikke heller
ugrundet, hvad Hr. Rector Baden panstaaer; men noget, s m af afgangne
Rector Ab!tdgaard burde havevåret iagttaget; saa finde vi oS befviede til her-
ved at beordre de gods Herrer, at forbemeldte Sumina 4581 Rdlr. ? Mk. som
Helsingsrs latinsse Skole til i ffe May indeværende Aar har saaet mindre, end
den, efter den > Fundatsen anbefalede ^ oportion med Hospitalet, burde have,
maa iaien bl ve samme godtgiort og udbetalt; ligesom og at Hospitalet for Ef-
tertiden har at LM?'.or5 Skelen Kosipcnge for 42 Oiscipler. Kiobenhavn den
26de September 1772.
Xnul^r.	l^^rlzoe.
Copiens Rigtighed bevidner
?. !.<>5r.
k.eQor Zcl^olz.' i Helsingor.
Observationer ved den fra de residerende O rekurer i Helsingor indkomne
' Balance-Regniilg, naar Lemmernes Antal bliver augmenterl.t.
1.	V?d ^ndtergten er Renten regnet a 5 pro Cento; men det er uvist, hvor
lce-ge^H»spitalet det kan faae, rg -nan maa ikke belccggcHosp-talet sterrkere,
L!!d N!an kan vTre vis paa at faae ind alle Aar, hvad Hsndelie der paa»
k mm.r.	^	^
2.	Der b i'er aarlig stor Restails baade afRenteine og ^vld^ylden, som man
oq maa resiectere noget paa.
z. Iordleien ternke v? nu at vcrre hsiere end 8 Rdlr. 4^	^ ,
4.	Udi Udgi'ten er udelukt dec Stipendium paa Aeadennet tu z Diiclplel,
a 25 Rdlr., er 7; Rdlr. aarlig.
5,	Men fornemmelig maa her observere,, at den proportion iinellun S-U^n og
Hospitalet skal efter Fundatsen ikke tages saaledes, som i Balai-cen l'eieg-
nes, ester baade Loinnngeil og Kost til Skolen; thi Lsnamgcr komme >kr'
25
jeg ikke, uden maas?ee fordi Biskop Hagerup kom til Norge allerede forend Conrector Se-
vels Forflottclft, og det var bleven ham'lillagt allens for sit Embeds Tid: ret som on:
man troede, at hans Eftermand skulde blive enten mi-^drc vårdige-eljcr mindre trcenqende,
da dog i Her seende til det sidste alle de Felgende have varet gifte og i '.'.'i Familie. Endnu
ma ie det ai mcerkeS: at alle Lcererne l^.ve frie Bolig, Horerne paa Skolen, Rector i den
saa kaldede Puggaard, som vedligeholdes af Hospitalet, og Conrector i cn Domkirken til-
hsrende Eaard. Antallet af Disciplerne i Skolen er ssdvanlig imellem zo og 40, der
Skolens zdie Deelvcd. de ssal tages af den ?die Tredie-Deel, ester Fun-
datsens klare Ord; men Proportionel! sfal allene tages efter Skolens Kost-
penge og Lemmernes ugepenge, See Fundatsens 1 Kap. 2 Art.
Nu er Skolens Kostpenge fastsat i Fundatsen for Leererne og ?z Diseipler
l4>6 Rdlr.
Lemmernes Kostpenge eller Ugepenge« ere fastsatte 54 Lemmer, G med Op-?
varter,?er og Daarekisten 5y Stykker, ,;?4 Rdlr.
Det er det i Fundacsen fastsatte. Naar nu en Forsgel^e s?al !?ee, laaby^
der Fundatsen des» Prsportion, at Forogelsen ffeer ined 4 Leminer imo^
z Diseip'.er.
Altsaa flyder Heras:
i. At 12 Lemmer forst ssalantages til at fylde det Tal, fom Fundatsen fast-
fatter, at isteden fe? 42, ssal nu va-re 54 Lemmer, foruden Opvarterskern«?
og Daarekisten, saa at om de 12 Lemmers Antagelse bliver intet
s. Men de 10 Lemmer kan lkke antages, uden der tillige var Penge nok tit
7Z- D ftipler; og boldes derfer Fundatsen meest eonvena^elt, at, naar forit
de i2 manglende Lemmer ere udncrvnte, min da forsger Disciplerne? Tal
m i) z, altsaa ?6 Diseipler, foruden Lirerne (ere der ikke saa man^e qva-
liffeerede Diseipler, saa blive de Penge til andre D'.seip'ers Nytte som Ex-
spcetailter), og da antages 4 Lemmer, eller, om 4 Diieipler prKsuppone-
res, da 6 Lemmer, saa at Skolen bliver berettiget til ?7 DisciplerS Kost-
penge, og Lemmernes Anlal foroges med 18, det er 62 Lemmer. Kiobe^
havn dm 20de November 1754.
8c!ieel.	^Isjl>oe.
Copiens Rigtighed bevidner
?. 5. I^nkr.
Z.eAor ZckolN i HelstllgSk.
l'lf dette Exempel sees ,) hvor onsseligt det var, at den^bidtil bestaaende Communio?t
iinellem Hospitaler og latiilike Skoler, hvor dcn stnder Sted, maatte ved en Foran-
dring med Skolerne ophceves, og enhver Stiftelse faae sine Midler og sin Administra-
tion for selv. 2) Hvor nodvendigt det er, at Reetores 1 Skelerne, i hvadForan-
drin^ dcr end giores med Skolernes Midler, altid beholde Ops-M over deres Adiniin-
ation, og blive underrettede om Kapitalernes Opsigelse, Panthave! »es »orandrini;
a. Dette Arbeide kan dog ikke borttaae saa megen T^d, eller forvolde !aa m.?
Sen Msie, i seer hvor Rertores have de 4 Dage om Ugen til deres egen Naadighed,
naar de knn befries fra disse smaae, idelig afkaldende System, som at paat.gne Lug-
sedler, modtage Liig- og Lepulanonspenge 0. dkfl., hviike gierne kunde ovndrages
AZdre. u^Zwevens An»n<erkninz.
D
2 6
endda ikke cr saa lidet, naar man agter, at Skolen er, som de fi.ste og maaffee alle i'yd-
jke Skoler, Wiborg undtagen, flet doteret, og at de ) Skoler, NMe^ Colding og Fri-
dcricia ligge sor nar paa hverandre; da derimod den nordlige Deel af Stiftet har ingen
Skole, og Foraldrene paa dcnne Kant finde det fordeclagtlgst at sende deres Bsrn til AZi-
borg Skole, der baade ligger dem narmn'e og har siere Stipendier.
Det k 'nde vel ikke frues Uvedkommende paa ncrrvcerende Sted at tale noget om 5e
latinske ScolvrS Sn >cndier i Almindelighed, vg gi?re V-dkommende -epmcerkscmme paa
famines. rigtigere ?lnvendesse ved en fordråbende Forandring i Skoleveesenet. Erfare, hed
troer jeg har lernge lart St'aden af Stipendiernes scedvanligs Uddei^.g i Skolen.
Borger-Folk sa'tte deres ^>orn i Skolerne, for at trekke Penge for dem, ubekynirede en-
ren de ere oplagte til Studeringer eller ikke; og naar de da efter 4 5 5 Aar maae sorN^e-
qvemhed tage deui tilbage igien, har Skolerne imidlertid lsnnet Foraldrene, ftr-.i de
spildte deres Bsrns Tid fra Haandvtrrker og nyttigere Forretninger. Nok cr det, naar
Fvlk i samnie Vue, hvor Skolen cr, kan have frie Undervisning for deres Bern, videre
tor neppe tilladco. Alt hvad de derimod i Skolegangs Tiden kunne faae af Stipendier,
Kostpenge 0. s. v. burde oplagzes og som andre Oplags-Penge sendes med dem til Univer-
sitetet, for c,t de deraf kunne faae deres usdtorftige Underholdning i dct forste academiske
Aar, som unagtelig cr det vanskeligste for de nnge Studerende, der uden Bekiendtjkab og
Understvttelse komme ti! Hovedstaden. Priseligt er det derfor af Skole-'Commissionen, et
de har sogt at hielpe paa disse Uleil.e heder, ved at forestaae, saavidt jeg erindrer, omtrent
12 foruden de Priviligerede, som st'rax efter fsrsie Examen skal have Adgang til 2 af Uni-
versitetets vigtigste Stipendier, Klosteret og Regemsen. Anssel'gcre havde det vel varet,
naar Communuetcts Fond havde tilladt Commissionen at udstrakke denne Hielp ril flere;
men ikke dcsiomindre er dog herved giort en god Begyndelse, hvis Nytte cr aabenbar,
«aar disse Stipendier, som man har Net til at vente, blive tildeelte dem, svin forst bor
komme i Betragtning. Saaledes burde vel alle de, som ere opdragne og have studeret i
Kisbenhavn, og altsaa ikke kan formodes at vare mere trangende i deres forste academiske
Aar c'.^d forhen; alle de, som bringe Oplagc-Penqe ined sig til Universitetet, og folgelig
saavidt jeg troer, alle Deposituri fra SicllandS Sufts Skoler, fra Odense, Wiborg og
hvilke an5re Skol.r, der ere vel doterede og selv kan sorge for sinc Candidatcrs Underhold-
ning dct forste Aar, vare udelukkede fra Adgang til disse Pladser paa Negentsen og^Com-
munitetet, cller l dct mindste ikke komme i Betragtning, fsrend mere Trangende ei der-
ved ft-rneermedcs; thi efter min Formening er det blot stol re eller mindre Trang, der,
screenet med vedkommende Skole-Lareres Attester, bor bestemme Valget til disse Pladser.
Jeg nc gter derfor ikke, at ved de andre Stipendiers Uddeling ved Universitet bor Duelig-
hed, Fud og Sadelighed meget komme i Betragtning, men af forste Examens Prove kan
Professorerne sslden domme nog-.t herom; thi en Hauci cc>!nemneneln8 kan efter Forord-
ningen ingen Siip.ndier faae, og hvor meget de 2 andre Caraetcrer ofte beroe paa Candi-
dauns Dristighed og Hald, det kunne Skole-Larere best vide af Erfaring. Dcnne Hielp
bor da egentlig kun vare bestemt for de Skolers Candidater, som intet Oplag fore med
sig, og til disses Valg bor Skole-Larernes Attester vare gieldende for Professorerne; men
for at undgaae endog al Skin af Partiskhed, vilde N.-ctores vel neppe have noget imod,
at suge Attester bl ve undertegnede af flere Skolens Lcerere. Man maatte tillige have
Hensyn til alle disse Skoler efter de dimitteredes Antal, og paa denne Maade vilde i det
mindste ccn eller to af de Dueligste og meest Treengende fra hver Skole aarligen llioe strap
hiulpne ved Universitetet. Det er saa langt fra, at jeg tvivler om det thevlogi/ke Facul-
tcts Redelighed og Lyst til at hielpe vore unge Studerende, at jeg meget mcre er fuldkom-
men overbeviist heroin, ligeso'.n jcg og troer, at ethvert Forslag til ^^lycnings og Vden-
skabers almindeligere Befordring, til at afværge, var det ei-d bl)t ^ormooning om Mis-
brug eller Partij?hed i de olfenu.ge Stipendiers i'ddcling, v,i vcer. d.c kiTr^onuncn.
Men jeg kommer igien /ilbage til Skolernes Stipendier. Enissisnt jeg trser, at
Jndenbyes ei b?r trakke Fordele af Skolernes ?cidler, forend dcre-> Bsru tomme tii Uni-
versitetet, om de da cre trangende dcrtil, saa cr det dog ingenlnnde min --Mening, at ai'.e
Udenby?s skulle v«re udelukkcde fra Stipendier deres hele Skolegang igie^-ltein. Pr^rcrue,
hvis Sonner er? at anse? som Stammen for vore lcerde og brugere V.den^abS M«nd,
sid^e oste med mange Born i sniaae Kald, Studeringer cre jom ostejt ^et, hvortil de snzke
dcres Ssnner anbragte; inen skulde disse noegtes al UnderstStttl^e as skolernes stipendier
i Sk^^-Uarens, vilde Bekostningerne med deres Underholdning paa et fremmed Vred lidt
borttage den stsrste Deel af deres Embeos Indkomster, og enten sdelegge dem, eller nsde
dcm til at ssge andre Nceringsveie for deres Vsrn, der for Studcrii'.gerne, i det Hc>e be-
tragtet, vkl ikke vilde voere saa aldeles snskeligt. Det sannne maatte gielde om a'i>.r^. ll!>.'N»
bycs, hvis Bsrn viste Anl«g til Studeringer, men manglede Evne til p.ia egen Bekost-
ning allene at holde dem i de offentlige Skoler. Stipendierne ved Ribs ^kole cre, »sm
forhen noevnt, f-,a. I de sildigere Tider har, saavidt jeg veed. Sal. Bistop -!?anA i
Tronhiein . s.ni var fsd eller havde gaaet i Skole i Ribe, ilsenket 200 Zidlr., hvora«
Renterne j?al anvendes til Prc?mie-Bsger for Diseiplerne. Sal. Coiiferentsraad <i)tto
^'rid. Nuller testameiiterede vcd sin Dsd Skolen, hver han v.ir bleven opdraget, under-
viist, og hvorfra han af Rector Falster var dimitteret, 8^O :.?clr., som ffal anvenoeS
saalcdes, ar Renten af de 4cxn Rdlr. tilfalder den af Skolens Lcerere, som laftr over Na-
turhistorien for Dis(ipl.rne, hvilket Arbeide dcn nccrvarende Rector, der er en tien-
der og El'ccr af Videnss. kcn, har paatagct sig; og Renten af de Svrige 45O ^dlr. er be-
stemt ril Prc?mier fer Diftiplerne. Ogsaa fortiener paa delte Sted at r.csvnes Val. -^e«
der Bundesen, som den neervcerende Canrectors Ven og Velgierer. ^ Denne i
1792 asdode Mand var en gammel Attestatus og Ungkarl, som ester sme Zorai^re
arvet endeel Penge, hvoraf han selv levede overmaade tarvelig, fvr at have d.n.) cv..^.-
digere L-ilighed til at gisre Godt imod Tramgende. Godg-.srcnh:d var et Heve^'.ar l
hans Caracter, og oste laante han selv, for ar hielpe andre; redelig var han i m-
gang, forsigtig i sin Tale, endog om dem, som han troede havde fornærme,.
kietldtlig mod dem, som havde sortient vel as ham, dette viiste han og, da i>an v>d
Dsd testamenterede den storsi? Deel ns sin Formue til den Mand, i hvis Huns han t me
sidste ffrsbelige Aar nsd den omhyggeligste Pleie, og som med den strKNgezce Uegenmtcig-
hed i endeel Aar indtil hans Dod bestyrede hans Midler. Manglede han da ei-d ».,j
hvad den fine Verden kalder galant Levcmaade, eller dcn lyseste Orden i at udvu.e og
foredrage sine Tanker, hvortil ogsaa en svagelig Helbred meget maatte bidrage, hvo> g^'U'?
opofrede man da ikke disse smaae Ubetydeligheder i Sammenligning med det Eftermåle,
han mcd saa megen Sandhed efterlod sig, at have levet som en adel Menne^ven 0,-5
frvgtig Christen. Lceseren tilgive disse faa svage Trcek af en V^and, lom ved jnue
Daad sornente mange af sine Medborgeres og Forfatterens Amindelse. Hcm t^nr.0-
Skolens nuvarcnde Conrector Heiberg looo Ndlr., som af Exeeutor	c^er
Dodcsaldet cre ham udbetalte, hvorimod han er forbunden til at antage, i dv'i. Vrsie
ban end kommer til, aarlig nogle af dens fattige Discipler, helst
er 1 a 2 Aar derester stal deponere, til Information i Mathemank, ^.)uv!0pi/.e,
28
hvad andet Tidernes Lejlighed og de fattige Disciplcrs Tarv helst kan krave. Disse cre
Testators egne Ord, i Folge hvilke Conrecror i ?jaret 1788 laste privat, men i de solgende
nied Testators Villie osienrlig 2 Tim^r ugentlig uden for de sadvZnlige Låse-Timer over
Mathematiken efter Sal. Genss<s Collegium, cg over Philosephien efter Professor Riis-
trighs	desuden gicnnemgik han i andre Fritimer snart e^, af
Ciceros Taler, snart Oviciii ^!srsmc>rpkc)!l8, og i Erafken ?Iutarcl, om Ungdommens
Spdragclse <'er TheerhrastS Caracter r. Publikum styldedes dette Regnssab saau-cget
were, sin, Testator ikle satte nogcn ril at h'.ve Opsigt med, at denne hans Villie blev ef-
terlevet, mcn troede, at Fsielse af Pligt og egen ZEr- var ofte et langt stcerkere Baand
end Comrollering og Inspektioner. Ingen, haaber^'.au derfor, vil miskiende Hensigten
af det Anssrte, og troe, at Forfatteren soger en usortiti'.t 5Ere i at have efterkommet det,
som PUgt og ErttcndcUghed mod en Velgierer forbandt ham til.
Narvarende Rector, Mig. Lorents Hansen, hvis D.skedcnhed Forfatteren ci bor
fornoerme ved sin Dom ovcr Slolens indvortes Bestyrelse, men hvis venssabelige oq bro-
derlige Omgang han ssMr faare meget af den Tilfredshed, han tllers m^lte have savnet
i ct En,bede, hvor Indkomsterne vare utilftralcelige til ar leve af og Udsigterne til noget
Vedre ikke de onsteligste, har i de sidste Aar isar giort sig i en dobbelt Henseende fortient
Skolen. Efter hans Forstag og med Directenrerncs Approbation er'Skolen for 2?tar
siden bleven forenet med Fielde-Gulve, Kakkelovne og lysere Lasestuer, saaat dernnbaade
Vinter og Sommer låses bestandig offentlig, en Indretning, sim unægtelig burde have
Sted ved alle Skolcr, den nødvendige Orden og Disciplernes Vcl fordre den. Uleilighe,
derne af det Modsatte, cre air for indlysende til, at de lehsve her at navnes.
Ogsa^har Skole-B.ibliothcket i de sidste Aar faast nogen Tilvaxt, hvortil isier S .s.
Ctatsraad Tcilman til Nsrholm inegct har bidraget ved at ffienke Skolen i Aaret 1788
ZOO Ndlr. til Vsger, og cnd videre i sit Testamente at have giort folgeude Disposition.
som jeg med Testators egne Ord vil afffrive. Paragraphrn i Testamentet, svm 'angaaer
Skolerne, cr dcn 21.
Til en Bogsamling ved hver af de latinske Skoler i Nibe, Colding, Fridcritia,
Horsens, Aarhuus, Randers, Wiborg og Aalborg skal til naste Wiborg Snapstings Ter-
min ester min Dsd til hver af dem, af min Efterfslger betales eengang for alle200 Ndlr.
siger To Hnndr-de Rigsdaler, og siden af StamhuuS-Eierne, een cfter anden, til evin-
delig Tid, til Samlingens Formerelse ved hvcrt Aars Snapstings Termin til fornavnte
^ Ske ler, og desuden til Noeskilde lariiiffe Skole, aarligen 20 Ndlr. siger Tyve Rigsda-
ler. Til at bestride de 16OO Rigsdaler, som cenaang for alle i foreskrevne Maader beta-
leo rii de 8 fornavnte latinske Skoler, overlades min Efterfslger alle de Vsger, som jeg
efterlader mig, med ydermere Tillag, at samme min Efterfølger har frit Valg, disse
1600 Rdlr. at betale e»ten i rede Penge, eller in ^atuia ined Vagerne efter de Priser,
som jeg har derfor silv betalt, og i Bog^Negistcrct anfsrt cr eller ogsaa foran i Bogen an-
tegnet er, dog med Rabat af 20 pro IOO".
Disse 2OI Rdlr. t>l In!.'? Skole Bibliothek bleve forrige Aars Snapsting udbetalte
i Penge af N^rholms nnveerende Stamherre, Herr Kanimerherre Rosensrn - Teilmau,
lugeiom og Pengene efter testators Villie strar bleve anvendte ril nye Bogers Anskaffelse.
Til Noeskikde Skole, hvori Sal. Teilman havde gaact, har han, saavidt jeg vccd, j le-
vende Sivs givet en Capital, som er Grunden til, at denne Skole ved hans D^d ikke fik
mere, end de aarlige 20 Rdlr.
Foruden den Flid, Rector har giort sig for Bibliothekets Tilvcext, og som man v?l
endnn tsr haabe formeret, da Skolen tallcr adffillige formuende og relffafue endnu leven-
de Embedsmand og Iordsgodseiere imcllcm sine forrige Discipler, dcr vist ville erindre dcn
Skole, som de dog vel skylde noget af den Embeds Duelighed og deraf fslgende Velstand
og Agtelse, ssm de nu besidde, har han og ssrget for at Bsgrrne ere blevne borrsiottede
fra det Stcd, hvor de forhen af Fugtighed bleve fordærvede, og opsatte paa ct Varelse
paa Skolen, som er forsynet mcd Kakkelovn, og altsaa i fornsdentTilfceldc kan holdes varmt.
Forfatteren siutttr disse Anmærkninger med det Anffs, at Skole-Commissionen maae
gaae fr^'m m:d Hald i sine Bestræbelser for Skolernes Tarv og nyttig Oplysnings almin-
delige Udbredelse, cg for at naae dette Maal, vil intet, faavidt mucligt, cif hvad dcr hs-
rer hen til Skolernes ncervarende Trang, undgaae Commissioncns Opmærksomhed; den vil
agte paa Nsdvendigheden af en notere Forbindelse imellem vore danske Skoler i Kisbsta-
derne og de latin;?e, og imcllcm disse og Universitetet, Nodvendigheden af et Semina-
riums Anlceg jo fsr jo bedre, for derfra at faae Lcerere, som ere bekiendte for eller have
aflagt Prsver paa Duelighed og Beqvcmhed til at undervise, Nodvendigheden af ar ind-
fsre de philosophiffe og mathematiske Videnskaber i Skolerne, om end den philosophiae
Examen ved Universitetet derfor ffmle ophsre Nodvendigheden af at beskikke Lsrcrne
i Skolerne efter Videnskaber, og ikke som nu hoisr urigtig efter Klasser; Nodvendigheden
af siorre Frihed for Lcererne til selv at vcelge de Larebsger, son; de finde mcest overeeiisiem-
mende med Hensigten og meest passende med Ungdommens Begreber; og endelig foruden
meget andet Nodvendigheden af at forbedre den storste Deel af Skolelærernes Kaar, at
de ei nedtrykkede af Næringssorger stal gisre deres endda nok byrdefnlde Arbejde med Suk
og Mangel for dagligt Udkomme, fom vist nok i ingen Henseende er gavnligt. Frugterne
af Commissionens Bestræbelser vil da kiendes i Ungdommens fornuftigere Opdragelse, i ret-
ffafue og duelige Embedsmand, der vii give Embederne Værdighed, Nationen Hader, og
bidrage ril Slatens almindelige Lyksalighed.
V.
Bet Holbergske Legat til Jomfruers Udstyr.
^)ed Teftament af 28 Decbr. 175 z legerede S.il. Baron K.udvig Holberg den Kapital
»6000 Ndlr. danffe Kroner, som til evig Tid ffal vare pcrpetucret og henlagt til en
.ji, naar der intet »kulds la:res ved Universitetet i d ssc Videnssaber, uden hrad Ung-
dommen allerede vid>ie fra Skolerne; naar dcn philosoph.sse Examen ff.i de sattes p.-«z
samme Fcd, som den var fsr Forordningen af '77?, at man ved dcn lod sig noie
med, hvad Ungdommen ha;'de angivet til so<ste Examen, saa burde viji nok dcn philo-
sophiffe Examen sem en tidspudende Repetition ophore. Udg.verens Astni.
nemme oq stikkel'g Zcmfrues Udstyr, naar hun trcedcr i ZEztestind, m-d Vllkaar:
i) At hun cr Dansk fod, det cr at sige, i Danmark eller Norge/ 2) Af da-.ss? '.:crnor-
ske Hsr<r!drc paa begge, eller i det M'.ndste paa en af Siderne. ;) At hendes H rknnst
cr foruemme og reputeerlig, omen.Dffiont den ei var saa hsi af N .ng, og at hnn^l.v bar
levet tugtig og skikkelig, og haver et ustraffeligt Navn og 3d)gre. 4) At hun ikke cr saa
formuende, at hun beqvemmelig kan udstyres af sine egne Midler.
Saadan en Jomfrus ssal hvert andet Aar udstyres af dette Legatum saaledes, at
s Aars Renter oz Indkomst af Kapitalen sammenlægges, paa det at hendes Udstyr kan
blive desto tilstreekkeliger:, nerilig i6ov Ndlr., cm Kapitalen kan indreme ^ Cento
aarlig. Og for dog at tilvejebringe, cin mueligt, denne Snm, ifald man ni^ali. la's
sig nsie ined mindre Rente, da den gangbare Rente paa denne Tid ikke belsb hoiere end
4Z pro Cento, forordnede han ved en sildigere Codicil, eller som han k.^der det Disposition
as l6de Aan. »754, at hans Oplager af Skrifter i raae Materie stulde scelges efterhånd
Dsd ved offentlig Auction, og hvad deraf udkom, anvendes til at compki re hans Legat '
til en Jomfrues lldstyr, om dette derved kunde stige til den Kapital	Ndlr., som
han onsker.
Denne Kapital udbragtes ogsaa efter hans Dod; men en Tvist opkom imellem Uni-
versitetet og hans Arvinger, da Universitetet travede de i ZOOO Ndlr. i Kroner; menAr-
vingerne vilde, at de skulde forstaaes om Courant Mynt. Dog, da Skifteretten domte
i Medhold af Universitetet, erklarede ?trvingerne sig dermed fornoiede.
Efter Fundatsen maae til dette Legats Nydelse indtegnes, og Beviis derom medde-
les z Icmsru.r 09 idl'e flere paa eengang, hvilke dog maae have fuldendct deres Al-
ders izde ?tar; og naar en af dem cr udstyret, maae en anden i hens Sted indregnes.
Men om 5 Aar skulde fcrlsbe, ini.cn nogen af de Indtegnede kom i ZEgtestand, skal cn
a'.'.ben ireres Sted dog udstyres hver andet Aar; og om det ffulde h«nde sig, at de alle
3 i eet Aar bleve forsynede, og altsaa ikkun een af dem kunde strar nyde det belovede; stal
de andre, efter den Orden de ere indtegnede, saa visselig og tilforladelig vare forsikrede om
at nyde de paafolgende Aar 5<-res Deel nvcegcrligcn, at om de cndog ved Dsdcn skulde as-
gaae, efter at de vare komne i Wgtestand, og fsrend deres lidstyr var dem betalt, ssal
deres Efterlevende dog have fuldkommen 2ldgang og uimodsigelig Rettighed til samme i de-
4'es Sted at nyde.
Sufttlsens Administration har Fundator overdraget til Rector og Professe res ved
Kiobenhavns Universitet, under hvis Disposition Kapitalen stedse forbliver. For denne
bcres Omhu har han legeret dem Renten af 1000 Ndlr. i Kroner.
I Henseende til Jomfruer af hans egen Familie har han ingen videre Anordning
^iort, end denne: at dersom hans afdode Vrodre'rller Ssstre ffulde have efterladt sig gif-
tesardige Dstlre — hvilket han erklcerer var ham uvitterligt; >aa lidet bekymres s han
sig em sin Familie — bor de for det fsrste til Udstyrs Nydelse af hans Legatum 'rem for
andre vare berettigede. Men for det øvrige (skriver han) overladen det til Rector og
Professoren efter dt.tte nnt Lodicils Indhold dertil at udneevne og uidtegne lade
d.m, de efter bcste Ski^nsomhcd og ?er xlurima vota for ret og billigt erzgte.
De ssrste Jomfruer udnaWcde han selv, og gav ved dette Excmpel ligesom cu Re-
gel, der kunde folges for Fremtiden. De af ham uduavnte vare: i) E.l Datter af for-
rige Z.chlkasserer Etatsraad Linde (Fader til nylig afdode Conftrel.tsraad Linde). 2) Eit
Datter af Iustitsraad Pauli, der dede som Direkwr ved Srcsu^ds Tsldr.miu,?r ei Con-
fercntsraad. z) En Datter af afgangne Professor Wsldike. V-d den.!?e Udnævnelse har
han givet ligesom en authemiir-Avvklaving p,i hvad han have for-Iaaet ved forneinins
Jomfruer, nemlig DNtre afKougel. Beriente i R >ngen. Og denne Forklaring er for kort
Tid siden bleven stadfæstet ved en Kongcl. Bevilgninz, som i Aaret 17^2 blev givet.en
Præstedatter af Sialland, for at kunne coucurrere til det.e Legat: at hun i HZLifecudc ul
det Holbcrgffe Legat maatte ai.sccs lige med Rangspersoners Deure.
Dck fulde ildstyr i tvende T.rmiuer belob'r sig for narvarende Tid til 14^4 Rdlr.
2 M.'. 4 S?. Dette Udstyr have hidindtil 18 Jo'.nfruer oppebaaret, hvoriblant ikkun
6 cre fremmede, de Svrige alle Professordøtre. J:g veed vel, Cousistorlum ma ,e hore
ilde for denne Nepotismus; jeg vil heller ikke forsvare den aldeles, isar naar en Professor
ikke har ladet sig nsie med at faae een, men vel undertiden erholdet tvende Dsttre udsty-
rede; endffiont dette sidste Tilfalde ikke lcttelig har havt Sted, uden naar ingen afdeJnd-
strcvne efter tvende Aars Forlob er bleven gift, og derved Lejlighed har varet for euUind-
skrevet til at nyde Legatet: hvorvel jeg endog dette Tilfalde ikke vilde, det ffulde vare
ffeet. M.'u forresien kan jeg ikke fortanke Professorerne, at de forge forst for dem selv,
naar deres Dsttre trange ligesaa hoit til dette Udstyr som andre, og Fundators Villieder-
ved ikke overtrådes. Holberg kiendte Mcnneffet alt for v:l, at han ikke ffulde ventet, naar
han gav sine Colleger Korset i Hander ved at give dem Fuldraadighed over sin G^vcs
Nddelelse, ar de vilde korse sig selv forst; allerhelst da han felv, ved at udnavue en Pro-
fessordatter, havde viist dem Veien. Holberg havde fortieut den stsrste Deel af siue Mid-
ler ved Universitetet, isar i den lange Tid, han forvaltede O.vastmxn. Sg da han havde
disponeret over sine betydeligste Eiendomme til Fordeel for en fremmet Stiftelse, vilde han
formodentlig ved dette Legat holde sig i kierlig Erindring hos sine Colleger; allerhelst da
han i sin Ungdom havde nydt store Velgierninger af Universitetet. Jeg seer derfor ikke,
at Professorerne behove at undffylde Valget af deres egne Dsttre, lindtagen naar disse
have saa mange Midler af sig selv., at de deraf beqvemmcligen kunde udstyres, eller at
Foraldrene cre notorisk bemidlede. ) Det gisr i denne Henseende Hr. Capltain - Lieuteuaut
Stub ZEre, at da hans Frue, en Datter af Prof. Kratzenstein, var indskreven for dette
kegat, og hende imidlertid, forend hun kom i ZTgteffab med ham, var tilfalden en bety-
delig Aro, han da frivillig paa sin Fru's Vegne frasagde sig Udstyret, hvorved en fattig
norst Jomfrue af Testators Familie, som sildigere var indffreven, kom til at have Lega-
tet 2 Aar tidligere.
For narvareude Tid cre indskrevne fslgende Z Jomfruer:
1)	Cathrine Nannesiad, et^ Da^er af afgangno Doctor og Prof. Naunestad ved Gym-
nasium i Odense.
2)	Nlril:e Antoinette Schlegel/ en Datter af afgangne Justitsraad og Prof. Schli!-
gcl, uu Enke as forrige Page-Informator Sal. Christ. Horneman.
Z) Raveiz Sophie G^grder, hvis Fader er Major i den norsse ?srmee.
'3 2
Naar fcrige Jomfrus Schlegel har oppebaaret den sidste Termin af sit Udstyr tii
!! Innii 1794, bliver til denne Tid Plads til nye Indskrivning.
VI.
Vigtige danffe Skrifter,
P^triotlscbe Godanken eines Danen uber sichende Heere, polilt'sches Glcichge^
wicht lUld St^tsrevolution I7YZ>
Det Opsigt, som dette Skrift har giort i det dansse Publikum, saavel ved sig selv, som
ved de offentlige Modsigelser og Stridsskrifter det har foranlediget, qvaUficerer det til at
cmtales i denne Journal, endskisnt det er ffrevet paa Tydst, og dets offentlige Mo^sigci'S
ligeledes have betient sig af det tydj?e Sprog. Man har ikke lettclig seet e!^ offeiung
Strid, som vort Publikum har taget sig af med mere Varme: om nu denne Sen a' .on
s?yldes Skriftets indvortes V^rdie, eller den tilridernes spottelyst pasjenc-e ^'.^asti^e
Tone, hvori det er fremmet, tilligemed det tillidsfulde og paatrcengende ^prog, yvori
Forf. srcmfcettcr sine Tanker, som Resultater af mange Aars Overlceg -og Erfaring, dem
han ikke behS'oer at bevise.
Striden selv ligger uden for min Competence. Men saa liden Klin", ffab man ean
have om Militair-Vssenet, saa fe ler dog enhver La^er den letnndige Maade, noc^paa
Forf. har behandlet sin saa vigtige Gienstand; og han maae takke sine Anlagoni^.l, a^^e
have tvunget ham til at scette denne Sag i noget sierre Lys i hans ^omineuta^.
her faaer tnan ikke at vide: om det er Landmagten allene han taler om, cl.er ui.lge
magten; ikke hvad han forstaaer ved siaae?;de Tropper, oin alle dem som ere '"dfsrte r
Rollerne, etter ikkun dem som tiene for Sold: ingen detaillerede
enten over Troppernes Sold eller over Landets Indtcsgter. <tlie >. igr.t> ^.»n^, ' ^ '
diges med lese Antagelser paa de z ferste Blade, og Forf. lader jlg >'.o:e at so'.,!tl.,
at Danmarks staaende Har er z Gange saa stor )om den buroe vare, og foit.u».i
end 4- af Landets Indkomster. Denne Lsselighed forvolder, at de fslgende Bet^MiNger,
hvori han ssger at sv-akre de Grunde, som pleie at ansercs til Forivar for z innia. ^
ubcrgrojlcn Kriegsstand, som han kalder den, ikke giere det Indtryk, som de maaffee
kunde, fordi man har intet fast oq bestemt Vegreb om en overspændt Krigs>ian^, n.gen
sikker Maalestav, hvorefter man kan bedemme Danmarks. —	5vts. prever ..u,
Grund, som anfsrcs for at retfccrdiggisre en staaende Hcer i Arce'sn^ : al man^e
ffcr Nnde der deres Underholdning, son, nu holdes med lidet unc.r sireng ^>gt,
denne Tilflugt vilde blive Staten ril Byrde eller vel endog farllge -	...n
sia kun ved unae Officerer af fordærvede Adelsbern eller forulykkede ^N'dcnt , men
glemmer den Mængde Gemene as Haandvttrk<re og ?.'»anufaeturi>ter, som i
??
enten ikke have loert deres Profession tilgavns, eller ved Udsvævelser tabt Lnsten ftr sam-
me, cg som vilde sarkomme af Nod ellcr blive Staten til Byrde,naar te ikke havde denne
Tilflugt. — Det Skilderis han S. 54 folg. giver paa en subaltern Officers usie Forfat-
ning under narva'^ende Omsiandigheder, '.nangler i det Heele ikke Sandhed, endss s.it det
Over.revne ogsaa her stikker frem, hvortil overalt Forf. glodende Phamasie gior bam til-
boyelig. Man kunde mckassee erindre, at da Krigsstanden egentlig ikke bor ansees som
nogen Naringsvei sor Officeren, isar naar denne Stand efter Forf. Paastand ssal ceres
frem forandre Stcender, saa kl,nde man maaffee forlange, at subaltern Ofsiceerclassen
blev besat mcd saadanne Snbjecter, son: kunde holde sig for endeel af egne Midler, isar
den rige Adels Bsrn; men disse tage enten ingen Krigstieneste, eller tiene i de Tropper,
som soldes bcst, og troe sig oste berettigede til at have Forspring fer de Uadelige til de
mere indbringende Charger. — Jeg maas endnu', forend jeg forlader denne Materie,
melde om et Forflag Forf. gisr til at oprette en Forssrgelftskasse af Necrulernes Haand-
penge, hvilke, tilligemed Renter, ffulde betales dem ud igien, naar deres Tienesteaar
-vare forlsvne, eller deres Enker, naar de dsde. Med denne Kapital kunde Soldaten,
naar han fik Afstecd, got fortiene sit Brsd som Landmand eller som Haandesrker. Det
cr Nccruter af Landets Bsrn han taler om, og mener, at saadan en Indretning vilde
endog lokke mange til at tage Ticneste. Jeg veed ikke. Metl for^ nc?rvc?rende Tid tage
vel de sieste, endog Landets Bsrn, Tieneste, for at faae disse Haandpe::ge strax, eitten
til at gisre sig nogle lystige Dage for, ellcr til at afbetale en trangende Gicld som ds
ellers ikke veed at udrede.
Jeg taler ikke om de tvende andre Afhandlinger, som dette lidet Skrift indeholder:
den ene om den politisl'e ^igcvcead, den anden om Starttrevolntioner, da det er den
fsrste om de staaend? Hsre, som har skaffet det Omlsb. Dog kan jeg ikke undlade, i An-
ledning af Fors. Tanker om den politiske Ligevcegt at bcmarke en Jnconseqvence, som maa
falde enhver i Hinene. Han viser ved at igiennemgaae alle de Krige, som ere fsrte i derte
Aarhnndrede, nnder Skin af at haandh^ve den politiske Ligevagt i Enropa, at ingen af
dem har havt Europa's almindeligs Interesse til Hensigt, men alle ere ndsprungne af Lyst
til eget Herredsinmes Forsgelse, ellcr af Had og Misgunst. Alligevel vil han, at Nor-
ges Sikkerhed ene ffal beroe paa den chimeeriffe Ligevagt, for hvilken at haandhsve Dan-
marks Naboer aldrig vil taale, at Norge erobres af Sverrig, hvilket han dog ikke nceg-
rer stedse har veeret dette sidste Riges Attraae. — Hvorledes rimer sig denne Politik
sammen?
Forresten stulde dette Skrift, ffient ssrevet i en tillokkende Stiil, vel ikke havt an-
den Sriebne, end de fleste politiske Brochyrer, og neppe oplevet det andet Oplag, der-
som ikke Opmark>omyeden derpaa var bleven skioerpet ved den lidet cedle Maade, hvorpaa
det blev behandlet i fslgende Modffrift, hvis Titel er:
Gedanken eines norwegischen Offtciers ubcr die patriotischen Gedanken eines
D^nen von stcbcndcn Hccren, politische,, Gleichgcvol'cht und StaatLrevolu,
tronen, in einem Schreiben an feinen Freund in Dannemark 17YZ.
Allerede Mottoet paa Titelbladets Revers: 6'un kzvarci le va!n iai5c>nnement
Oeviem l'opinion clu vu!L,aire iZuczianr Lic. forkynder Skriftets Tone; og den Lyst
det cr Forfaderen fra Begyndelsen af at udpege sin Antagonist, hvis Person burde var?
E
?4
kam ald-l-S lw-Mldiz, «z ->t tik-M h»m dm b«d.suld. H-nssgt, »t »«'s-s- «» ung
M?w!«^nUwg». s«m « mr.--.«g s,M». m.d « bring- R g«n.«	F-r-
svieSiiand van ^ode igicn, i ct mishagende Lys, og al gisre de h^ie Perjone., lom
patrionst Iver nndersrott- ham »ed disse Hensigter, forhadte hos Folket -- jeg NS", dc^m-
!ns nior- sin Modstander forhadt. ind,ager sirax imod ham. Havde den n->r»- OM-
c5r ' .chen af bekyin» sig om sin Modsi.i.d.rs Person, holdet sig^ blot ». ha«« Srnn -
bvad danss Militairperion af ran i sre !in ^a.,?
5e»gier?st-aoversisdig'og unyttig, sine daglig EmbedSMer satte i saa uforoeewttgt a
som det steer i de patriotisk Tander, uden at harmes. Hvad ran
»	»ed «'.KN. lm Arme., 'som duer ...	ti- at f»de
ffers Hofmod, t!> at udsue bandet 0-1 betage det Re-esterne ni em.v^ IN.-.-tes
<>>kcdrinll^ ^'»ad ?Ere ved nr commnnderc Tropper, lom I Fredstid ik.nn psi^c?.rc»
^7»7i'».w.i» .kk° r»o s-ch«- med all^el^.ge s'--, oz ?"g«'-r«»d-o.
keder, og ikke b'slde en -nest« Compago« od , felten: Tropper, wm ">s«nS»>«d»d.
ser ere vank- til, som ere uøvede, og ingen Paastand kan al^e paa nogen !>or -0i,e,
N i Evolutioner. Manere og Taktik? Ja hvilken dan,? Mand . om h-n «.d.tt.
r.'M.litair, maac ikke harmes »ed at see sit »olk »dmyget ttl saa snoat-rn en R.lle l ane
Eur^' S Sta.er. ar det ingensinde kan dliee saa m-rgnze, " b.drngc -««»->-»
,	^rived / la at det lrke engang ^an benytte jii^ egen
^ ^bave sin Stkd'erhed oz Selvstændighed andre Vilagters Medlidenhed eUcr
?n?e^e a?ta^	mig ikke p.a, hvad Patriotismus er, naar dct stal
kaldes parriotiff, at overdriv? sit Folks og dtts Bestyrerers Svagheder, og releverc .em
ved Indfald og Sanasmer, for at udsatte oS for Grinebideres ^pot.
Imidlertid havde der varet ar snste for Sandhedens og den ^ode Sags Skyld, at
^en nm'ssc Officeer havde raget sin V.derparr paa en jagtmodigere '.Zcaa.e, og fo ^ mg
af aiore ban^ D rson kiendelig,^ ved at bebreide ham Legems elln ^ials
^'e, som ikke vedkomme P-Mitom. H«n hor derved ikknn f-rs.-rk-t sin V-d-.ports
Paet .'hoS -> r. som NN i den Angrebne ikknn seer den Mishandlede. og glemme A
M e Ulvst M at Pr-ve de Ernnde. hvorved hans s°l'^ N°>°l'"-ments er. lagr D-^
^k..?:!d^^i)an'T:^!^5:i7A7har^
ai
men ran rseng sorui- c ,> vo........	lx'nvis. r d.'n
5,r ikke vil male, at S»crng nogensinde gwr Erobringer . Not g.. H'r	c »
n-rsse O^cecr ham til vort eget Fædrenelands Tildragelser under ^r-cenk .en ^rc. ,
b^or der ville f.a, hvor ssrsbelig en StStte fremmed Alliance er, da begge .- egerne var.
nar ved ar blive et Rov for Sverrig, dersom ikke de tappre Kisbenbavns Boryere havde
eeddet eand°. fra Nndergang. H"N erindrer till^
55
ikke formaae at komme Danmark til Hielp. Hvorfra skulde Danmark have faaet Hielp,
dersom en Gustav den Tredn havde sat paa den sveuste Throne i 7 Aars Krigen, og vilde
benyttet sig af denne Tid ttl at erobre Norge? og kan saadan en Epoke ikke komme igicn?
Hvem ssisttede desuden om ..t hi.lpe et Folk, som selv intet havde giort n! sit Forsvar oz
fin S-kkerhed? man vlde ik ;n foragte os, eller giore sig betalt ved Opofringer, som
udentvivl vilde blive Danmark langt kostbarere end en proportioneret Armees llndcrhold-
ning 0. s. v. Disse Grunde synes mig, ere uigicndrivelige. Men naar saa vor Forf.
(S. 15) forsikrer, at den staaende Armee siden Friderik den Ficrdes Tid ikke er det aller-
mindste formeret, tvertimod s-den 178*! de hvervede Troppers Antal forringet, saa at
man endog af det siden denne Konges Tid bestemte Krigsfond har kunnet give en anselig
Sum tilbage til Skatkammeret og den synkende Fond (S. lZ); saa snskede man vel at
see detaillerede Beregninger for denne Paastand. — Jeg forbigaaer vor Forf. Forivar?or
N-gieringen i Henseende til Norges Behandling, og bemcerker ikkun, at han^ paa den hele
norske Armees Lister finder allene 2 Generaler, l Oberst-Licutenant og 2 Majorer , som
man kan kalde Fremmede; de svrige ere alle indfsdde Officerer. — Hvad han fra S. 41
siger til Forsvar for det af Forf. til de patriotiske Tanker hsist npatriot.sk og uforsigtig
kaldte eventyrlige Tog til Sverrig i Aaret 1788, fortiener at loeses. Toget var en Folge
af Danmarks nud Ruel.uid indgaaede Alliance til falles Forsvar for begge Magter,^ ifald
nogen af dem skulde blive angrebet <if Sverrig. Paa den Tid denne Alliance blev flutter,
kunde ingen menneskelig Farstand foruds e, at Kong Gustav vilde satte sin Narions Vel
saamcget paa Spil, at han ssulde satte Danmark forst i det Tilfalde, at det maatte op-
fylde sine Traktater med Nusland. Den danske Negiering var forsigtig nok at indskranke
sin Hielp, saasnart nian saae, ar ben kunde blive farlig for I^ationen, og man ingen til-
sir kkUig Sikkerhed havde paa den anden Side. Saadanne eventyrlige Toge, hvor Ar-
meer paa andre store Magters Forestillinger have maatter gaae tilbage, har man seet as
stsrre Magter, endog i nyere Tider. Da Ke ser Joseph (siger han) vilde tvinge Hollæn-
derne at tilstaae sig frie Seilads paa Schclden, satnledc han ligeledes en Armee, hvormed
han rykkede mod de hollandsks Grandftr, m-ni maarte strax igicn paa andre Magters ef-
tertrykkelige Forestillinger drage hicm. Altsaa ff :l)e dette og varer ct eventyrligt Tog,
vg var det endnn langt snarere end det norske Tog til Sverrig; thi det Sstcrrigj?: Hof
vilde bryde Traktater, men den da:'.sk: Kong? vilde opfylde sine. — Han paastaaer vider?
imod Patrioten, at den danske saavel Osftceer soM Soldat tiener og holdes ligesaa got som
i nogen anden Armee, og vil paatage sig at gotgisre, at den danske Armee i Forhold med
alle andre Armecr, som har staaende Tropper, har den mindste Desertion. — Officerer-
nes Mcengde er ikke storre end ved andre Armeer, og meget mindre end ved den preusijke:
det er bedre at have et Corps'unge Officerer, som ere dannede til Tienesten, endnaarNs-
den giclder at antage Avamuriers eller Mennesker uden Opdragelse og Folelse af 5Ere.
Det vilde fore mig for vidt, dersom jeg skulde udkegne alle de grundige Bemærknin-
ger , vor Forf. modsatter sin Vederparts flygtige og overfladiske Nesonnements. Han for-
fslger l)am Skridt for Skridt, og nedriver med seicrrig Styrke alle hans lsse Luftbygmn-
ger. Man kan ikke andet end fatte Agt for hans Zndsigt og Erfaring. At han underti-
den geraader i Iver, kan undskyldes ham paa de forhen anssrt^ Grunde. Men ar >)an
idelig indblander Personligheder,/vg giver at forstuae, at han troer at kiende sin Mand,
cr ikke til Fordeel for hans Sag. Ogsaa i Henseende til Stilens Correcthed og ElegantS
»naae han vige sin Vederpart. Selv hans tydske Sprog synes at have lidt ved hans Op-
hold paa norsk Grund, saasom S. 4. "Welche ihrecigcne kkine Oeconomie nicht besteuem
z6
ttnnen". S. ^.^Schreibt sich den Hals heisser". S. 6. 'soincn Ver^cht erregten"»
S. is. "beum'echtizen".
Forresten opholder Forf. sig blot ved den Deel af de patriotiffe Tanker, som agaaer
Armeen, og indlader sig ikke i det Avrige.
Kert efterat dette Skrift var kommet for Lyset, blev fslgende bekiendtgiort over sam-
me Gicnsta.d:
2dcmcrkungen ubcr das s?chende ^eer in ^danncinarL, veranlasit dnrc!) die pa<
triot:scl?en Gcdanl'cn eines Danen uber slchcno.en <)cere, politisches Glcichge,
^vicht und Staatsrevolutionen l79Z.
Denne Forfatter har Fortrin af Stiil og Foredrag frem for sin Forganger, og gisr
fig ikke ffyldig i Personligheder, endffiSttt ban ikke skaaner sin Vederpart, inen lader ha ni
fole al den Styrke, som Overlegenhed i Erfaring og grundig Ressnnement giver ham^
Det kunde ikke feile, at han js maatte sige meget, som allerede var bersrt af den norske
Offtceer, ftlv dette vil man lase nied nye c!Kr forsgct Interesse. Jeg vil iklun hen-
vise til hans ud forlige Undcrssgelft over Grev Sehmettaus M;!itairplan (fra S. ?») og
denne Plans Resultater i Hensyn til Statens Sikkerhed og Finemtser. Man behover ikke
at vare Miiitair, for at indsee,paa hvor lsse og for Kundskab om Landets Kræfter og
sande Tarv, ja endog om Krigshærens Forfatning blottede Grunde denne Plan er bygget,
og hvilke Modsigelser og Inconseqveneer den udsattcr F)rf. for. Jeg vi! iklun anfsre dette
Sted. "Det synes vist nok uforholdsmæssigt, at af en Folkemængde as omtrent 2500020
Menneffer, hvortil de danffe Stater beregnes, holdes i Fredstid enArmse af 740OO V»and»
Men man maae beteei-ke, ar blant disse 74000 befindes i)i det lnindste 102OQFrelnmede<
inclusive Underofficererne, hvis Existence i Milicairstanden ikke gier Agerdyrkning og Po--
pulation det mindste Indgreb, megcr mcre hielper ikke ubetydeligen til at formere den
sidste. 2) 99OO Landvarn og Reserver, tilligemed 1845 Mand bornholmsk Milits,,
hvoraf de sorste aldrig i Fredstid bruges ril noget Slags Tjeneste, de sidste ligeledes kun i>
Krig til at forsvare deres Ae, og forresten ere fuldkommen Herrer over dcrcs Gisrcn og
Laden. For det fsrste kan altsaa disse 2^745 Mand i det mindste i fredelige Tider lkke
komme med i An'Iag, naar man vil beregne den Skade, som Militairstanden gisr Ager-
dyrkning og Populanom Af de svrige 5225? Mand ere i Danmark og Norge omtrent
4z(XX) saa kaldte Nationale og Canlonnister. I Henseende til disse var det nu maajreo
rigtig nok ar formode, at deres Inddragelse under Militairen kunde vsre Agerdyrkning og
Population skadelig, naar de holdces pa-a den i andre Armeer brugelige Fod, hvor Soldaten i
det mindste eet Aar maae riene i Garnison, fsrend han fsrste G mi g kan blive Friemand;
hvor den aarlige Excrcrretid va.r r siers Ma anede e, eg salder just i den Tid, da Markar-
bejdet endnu ikke er ganske sul-deadet; hvor Friemanden heller ikke tsr regne M.rt paa,
at man efter E.rcrreertioen vil give ham Frihed igicn; og endelig Forpligtelse til at tiens
vaercr den h:le Levetid. M n vores Militairforfatning cr i aile disse Punkter i hsi Grad
sorskiellig frn alt hvad her, andensteds iagttages, og derfor kan og fa-i de skadelige FolgctV
som saa oste vift sig hos andre i Henseende til Folkemvngd-n af alt for store Armeer, ikke
med Fornuft og Billighed lagges vores til Last. Thi ib'ant de ovenmeldte 4^0 o findes
fsrst i Norge 1941 ^ Nation.ale, son, aldrig inddrages til Garnisons-Tieneste, men bke
mrlig i ^2 Dage, hvilke ere valgte efter deres eg n Lonvemcncesamles i deres Tompag-.
57
niedistrikter ttl at exercere, og forresten fortiene deres Underholdning blot vcd Agerbrugs
Fifferier og andre Håndteringer. 2) I Danmark 2Z876 Nationale og Cantonnistcr,
som ligeledeL ere ganffe befriede fra al Garnisons-Tieneste, og kun varlig i 2ZDagemaae
indfinde sig ved Regimenterne til Exerceertiden, lnen selv for denne korte Tjenestetid beta-
les stsrstede'eu saa rigeligen, at de nevpe kunde fortiene mere Hiemme. Cantonnisterne,
naar de endog uden for Exerceerkiden blive syge, tilstaaeS deres Lenin g og frie Cunr. Exer-
ceertid.-n selv er ansat, efterat Markardeidet er tile'.'.debragt og fsrend Hs. biergningeu;
ogsaa er Tienesietiden i Norge bestemt til 10, i Danmark til 8 Aar, og dc som i samme
finde Leilighed selv at tiltråde en Gaard, asffediges uforrsver" "). — I en Note S.
vises ogsaa ben uforskammede Forfatter af Schreiden cmes danische?? burgers an do/k.
Rron^vint^, som udkom i Schieswig, og efter tydffe Journalisters Beretning ffalhave
en vis Grev Ahlefeldt i Schles'.vig til Forfatter, naar han angiver vor Armee, tned Ind-
begreb af den staacnde Matrosstamme, til 81000 Mand, og jamrer sig derover, at paa
denne Maade den ottende Mand af tjenstdygtig Mandskab opofres til V^abenspsg. "Her
er (siger han) n^ken ligesaamange Vildfarelser som Ord. Der er falzkt, at Land-Armeen
er 75000 Mand stoerk; thi med Indbegreb af den bornholmske Milits, Landvcrrn, Reser-
ver 0. s. v., findeS ikkun heni'.nod 74OI2, og ester disses Afdrag kun i det hsieste 62.000.
Matrosstammens Styrke i Kisbenhavn er ganffe vist icke 6ooo (srm Forfattcren angivcr
den), men under 4000; og da blant hine 62Q20 findes i det mindste iQvoo Fremmede
og imod lZOO Officerer, saa er det ogsaa falfft, at af de angivne 700000 (stal vel hedde
HI000) tjenstdygtige Mand, den ottende Mand maae ve-re Soldat eller Matros, saa:'.!?-
get meer, som Fvrf. i fin Calcyl ikke vil bringe Kisbst^derne med l Anstag, uagtet disse
ligeledes levere mangen Recrut for Armeen, og iendnn flcre Matroser, ogsaa den staaen^z
Matros stamme i Kisbenhavn mestendeels recrutereS i sig selo". — Man sinder h.r ogsia
Beretning om den Forandring, som siden 17L5 er foregaaet med den danske Armee, og
som ikke grunder sig paa en eller anden Generals eensidige Forslag, men er vedtaget og
fuldfsrt efter Ooereensstcmmelse og Naadssrsel med de fsrste Mcend af alle vedkommende
Departementer. Denne endnn snbsisterende Mi'itairplan, hvorved Starens Finankser,
Folkemængde og Krcester ere efter beste Skisnsomhed tagne i Betragtning, stulde dog vel
fornene m.re ?lgtelse og Tillid, end Grev Schmettaus ubeviiste, eensidige og paa saa
mange aabenbare Uriatigh dcr stsrrcde Paastand: at Danmark ikke formaacr at u>iderholde
mere end 10000 Mand, og at med dette ringe Antal dets indvortes og udvortes Sikker-
hed kan betrygges.
Man kunde formode, at saa kicrk en Skribent ikke tang stille enken til de Fornærmel-
ser, som den so-ste Forfatter, eller til de Grunde, som de begge havde forebragt imed
ham. Begge Dele har han ssgt at besoare i folgende:
lLrlZuternder (5ommentar den patriotismen Gedan^en eincs Tane«:, ubcr
stchende Heere, poliusches Gleichgewicht und Staatcrevolu^ion; von dem ^er>
fasier derselben 'lVoldcnrar Friederich, Grafen von Schmetton?, des Churph-U-
z^sehen Lowenordens Nittern, und dcr K6niglichen Norwegischen Sveietat d<r Wifsen-
Forhold:« sig dette virkelig saaledes? I det m.'ndste veed jeg Exemxel paa
Gods, hvor Gaard!i>«nd endnu ^aae jo'.n Solda«! ..
Z8
fchaften Mitgliede, veranlasit durcl) ein bei Scl)u-y in R^perchzgen er-
scbienenes Zinonfmis6?es Pasqvill, b.titult: Gedanken cines no^u'eglsc!,eu Of-
fieiers uber die patriotls6?en G.dand'en eines Danen u. s. w.
Denne Commentar er deelt i Z Afsnit. Det forste handler om Slridoffr ft r. D-'t
andet er bestemt ril at hcevne de af den norffe Officeer ;mod Fcrf. fr>.M!.ragce personlige
Forncetm.lser; — og her maae man tilstaae, at han har vidst saavel at betjene sig af de
Fordele hans Stilling som Fornarmct gav ham, at der endog for hans varmeste V.'nner
ikke kan blive nogen sttrre Havn at onffe ham, en!) den hin har ffaffet sig ^ lv. — Det
tredie Afsnit indeholder Forsvar for den i hans patrioriffe Tanker foreslagne Rednction af
den danj?e Krigshår og andre hans politiste Spekulationer, iniod begge hans ^nccvom-
siers Indvendinger. Dette Forsvar er bygget paa polirijre Beregninger over hvad Tider
og Forhold : Forfatterens Tander krave; hvorved man let indseer, hvormeget Vilkaar-
l-gt der maae indlobe, som ved ligesaa rimelige Beregninger kan balanceres, elier ved endnu
rimeligere kuldkastes. I saadanne Materier stulde jeg dog troe, at Publikum altid gaaer
sikrere i at holde sig til de Resultater, som Mand, der af Regieringen ere bess:kkcde til en
Sags Underssgelse, udfinde, end dem en !c?rd Mand i sin Studerestue efter sin indivi-
duelle Skilling og Tcenkcmaade onsker sig :il. Forresten skulde Forf. maafree have sparet
sig mange Bebrejdelser, dersom han fra Fsrstningen havde foredraget sine Tanker og For-
slag med den Omhyggelighed, svm han her har viist for at forsvare d-m.
^eg kan ikke forlade denne schmettowsse Sag, uden at bewcerke den kiendelig partiffe
Hengivenhed, som det danske Publikum har viist fer Forfatteren under de Bevcrgelser,
sem hans Dog har foraarsagct. Dct er langt fra, at denne Partiskhed i det Hele^be-
fficmmer vort Publikum: den rober meget mere en varm Decitagelle i det offentlige Vel,
scm man har antaget at han leed for. Hvem kan fortænke en Fadrelandcts Ven, at yan
onster, den Mand niaakte have Net, som vil spare Statens Kasse Millioner Penge, der
kunde anvendes ti! Rationalgieldens Afbetaling, Skatternes Horn:inds?el>e og aiidre na-
tionale Fornodenheder? hvor Menneskeligt, ikke at ynde en ^tand, hvis umiddelbare og
positive Bidrag til Landets Velfcerd og Had'r, man i nasten z Menncsse-Aldere ikke har
erfaret? Hvor let at troe, at Regieringen kan ssienke den en Opmærksomhed, som andre
Stander iide ved? — Men paa den anden Side kan mail heller ikke vare b!in5 uuod de
konstige Operationer, hvorved man har vidst at holde denne partiske Hengivenhed vedli^e,
cller i det mindste at hindre Kens SvceFkclje. Thi, hvorfor har man ov l'at b>.g^e ^it-.v
Sehmettows Skrifter paa Dansk, men intet af hans Modstanderes: Det sid^e k'.inde
man dog hverken i Henseende til Stiil eller Tone have noget imod. ^a den nor^e Os^>-
ceers Skrift ffal ikke vare mere ar faae i Originalen, og man ssal have giort Forliggeren
viis, at dct vilde beffiamme hans Patriotismus, om han paa nye oplagde dct. Og hvad
skal man under disse Omstændigheder tanke om Vcilitairstanden, at den irre !>ar »ergel for
at faae disse Skrifter oversatte? at troe at den selv yndede de patriotiske ^an^r, val vel
det Fornærmeligste man kunde falde paa at tanke cm den. Men, dette vcere jcm ^et vil,
naar man saaledcs kan tvinge vnx pudlica, og sturke eller svakke den e,rer sine Hensigter,
disse vare saa lovligs som de vare ville: er denne da ve! vard, at man jlulde ipsrqe: »n
vox ^ublica ran agtes af stirre cller mindre VliTgt ved en Sags 25edFmmelse, en.
noqet formeligt Responsum fra det juridiske Laeultet? Naste Gang tor man vel vente,
«r Sporgsmaalet bliver: Om vc>x pudlica kan ansees af sterre eller mindre V>?gt, enden
Dom afsagt ved Landets ordentlige Domstole? thi hiint beskedne Sporgsmaal er ventelig
ikkun en Forlsber for dette; og saa kunde vi maassce med Tiden satte Publikums Nsst
istedet for vore Forfædres Iernprooe, og derved spare Statens Kasse, hvad Domstolenes
Underholdning koster.
VI!.
CorrespondentS.
Ag har paa adssillige Steder i forige Aargang, i Anledning af de om et norj? Akademis
^Publikum yttrede Meeninger, navnet Hr. Dr. Treschow, Rector c Christiania, og
talt om de Ubehageligheder, som hans imod et nors? Akademies Oprette!!? fremsatte Tvivl
stnlde have n'.draget ham af hans Landsmand. Disse Efterretninger grundede sig deels
paa nogle heftige Udladelser imod ham i et og andet af de i denne Sag bekiendrgione Smaa-
ffrifter, deelS og endnu mere paa mundtlige Rygter af Personer, som kunde vare og vilde
ansees for at vare vel underrettede. Jeg begreb, at norsse Patrioter i en Sag, ftm saa-
lange havde varet Nationens Skiodetanke, og som nu under en, som det syntes, gunstig
Gemytternes Stemning, var sat i B'vagelse paa nye, ikke gierne saae en Mand unod
sig, hvis Autoritet kunde give Sagen Vagt, og at Nogles Patrioti>':nus ved >aadan Lej-
lighed let kunde stumme over. Men jeg fandt intet deri, scm kunde beffiamme Natio-
nens Karakter , eller som var usædvanligt i Tvistigheder, der angaae Nationalinteresse.
Imidlertid er det mig klart, at disse Rygter ere overdrevne, og jeg holder det for Pligt,
pavel imod mig selv,' som Hr. Dr. Treschow, at bekiendtgisre fslgende hans Skrivelse
ril mig desangaaende, dat. Christiania den 4de Ian. 1794.
Titel.
"Deres Pndest og V.uff b for mig, saavelsom den Agtelse, De altid liave viist
mine norffe Landemand, forsikrer nug om, at en Erindring, som jeg i Anledning
af Universitets Journalens Zdie Hefte pag. 142 hermed tager mig den Frihed at
yiore, ei vr! vare Dem ubehagelig. Jeg seer deraf, at Rygtet i en hoi Grad maae
have forstsrret de smaae Ubehageligheder, som mine Tanker i Anledning afHr Pro-
fessor Wilses Indbydelse, i Begyndelsen bsve paadraget mig. Sandheden og Tak-
nemmelighed mod saa mange Venner og Velyndere, som, langt fra at ferbitcre mig
mir Ophold i Fædrenelandet, meget nure forsger dets Angenemhcd, noder mig til
ar modsige de Beretninger, der nden Tvivl ere Grunden til nogle Udladels r paa
det anfsrte Sted, som let kan udtydes til Nordmands Vanåre. Iblant de mange,
som i de norffe Jntelligenz Blade bestr?de mine Grunde mod et Universitet-? Opret-
telse i Norge, var der kun en eneste, hvis graae Haar og Bestræbelser for Viden,ka-
bernes Fremme fordrer Skaansel, der giorde det paa en Maade, ^cn» ver eni'vcr
Nordmand af Smag og Levcmaade ligesaa modbydelig, som ung stiv. De ?vng
40
hiv! e! allen? med Koldblodighed, men endog tildeels med megen Hoflighed og Urba-
nitet ssgt at giendrive mig. Af Forfølgelser veed jeg intet ac sige; og ffu.lde saa-
danne, s^m jeg ikke troer, t Lendom have fundet Sted, saa have de i d.'t mindste
ikke naaet mig eller skadet min Rolighed. Overalt syneS en vis V N'me f?r offentlige
Anliggender at vcere et Hsvedtrcek t vor Tidsaldero K'-raktcr, og at mine Landsmand
t dette Tilfalde ogfaa deraf have ladet sig henrive, cr efter mine Tanker li^sna und-
skyldeligt, ja maaskee roesvKi'digt, som det cr begribeligt, atFotk, der hverken ki^nds
mine Forbindelser eller mm Tcenkemaade, kan fatte en ugrundet Mistanke om Uar-
sagen tii min Modsigelse og min Kulde. Jeg overlader til Tiden oa Om sindighe-
der, der kan indtræffe, at retfcerdiggisre mig, lioefom til DereS Ve'.byrdighed a:
giere saadan Brug af disse Linier, som Deres Upartiskhed og Sandheds Kierlighcd
vil fordre".
N. Treschow.
VIII.
Universitets Forhandlinger.
Aen 22de Ian. forsvarede offentlig, efter erhsldet Kongel. allernaadigst Bevilling F.
von Schmiot — phiselveck, Pbilos. Doct. og Mag. Artium, en af ham forfardigct
exegetij? Disputats: De innrali Lluitlianornm socier2te lV:d r^po i-LZni cosiesljs l,nnun-
ciaro., jstedec for at underkaste sig theologiff Embedse.ramen. See herefter blam de
gel. Rcscripter-
Den i ste Febr. helligholdt Universitetet den Kongel. FsdselSdag i Deres Kongel. Hel-
heders Kronprindsens og A'rvcprindscns, samt Hans Durchlauchtighcd Patronens Iiarvce-
relse, ved en Tale, som blev holdet af nuvcrrende Rector Hr. Prof.	, og hand-
lede om det Lands Held, hvis Fyrste og Borger mcd forenet Magt strcebe at befordre det
almindelige Vel, ved at crre Religion og Dyd, og handhceve reuncesjig Friehed. Fsr og
cfrcr Tal.cn blev opfsrt en Caneare, hvortil Ordene vare satte af Hr. Prof. Rahbek, og
Musiken componeret af Hr. Capelmester Schuly Programmet til denne Højtidelighed
handler om: Hvad Rigdom kan gavne Staten.
Den 4de Febr. indstillede sia ^cter Frus og bogens F.indl>ardt ti! den for dem
som ville tage ^xameii "NieoZoAlLum, uden at have underkastet sig T^men PKi!ol>,pM-
befalede Prsve i Forbcrcdelsesvidenskabcrne, og erholdte begge Karakteren
4i
IX.
Kongel. Ncsciipter og Caneelliebrev^
kongelig allernådigst N-script af 2?de November 179?: at Dector i Philosophicn
Universtleret i H^lmst^d 6. L von Schmidt — Pln'seldc^' maae istedct f?r dn» befalede
Lxamen l	holde en af h^in forfærdiget tlykt theologiff Dispn:ats under fol-
dende Vllkac.r: l) at han ffriftlig linder	Lolninunirsiiz Tilsyn, besvarer de
ham af Theologi.nS Hoveddele forelagte Soorgc-maale. 2) Indgiver sin Dissertation,
hvis Materie maae vare valgt saalcdes, ar l>an derved faaer Lnli^hcd at vise sit Bekiendt-
ffab med de fsrn-mste D>'le af den thcoloqiffe Ernditivn, til Facn-ietetS Censur og Appro-
bauvn; og endelig z) forfarer sannne imod de af Facult--tets Medlemmer, som ville di-
sputere med ham, og de af Facullelct dertil udnævnte Opponeiiter.
Det K. D. Cancellies P. ?>?. af 14de Decbr. s. ?t.: at ben af Consistorium an-
ssqte Frietagelse for det stemplede P ipiirb Dl ug til de i Forordningen af ^ote Jan. s. R.
befalede Qvitcringsboger, samt Hoved- og Cassebog, ikke tan levilges, da det Kongel.
Rentekammer, med hvilket Collegnnn C ueelli.'t i den Afledning har corresponderer, for-
meener, arden Frietagelse for stemplet PapiirZ Brug, som Forordningen af 2; Novbr.
^7^5 d nZ 2^ 'Art. har bevilget offentlig Stiftelser, ikke synes anvendelig paa det her
omhandlede Tilfalde.
Kongel. all-nmaadiast N'seript af 2Ode Decbr. s. A.: at Studiosus L^iels Ricer
maae beholde Connnunit.tet og Regentsen, endfkiont han er bleven forhindret til behorig
Tid /t underkaste sig '. en p' il wphiste Eram.'n; dog saalcdes, at ifald han ikke til nceste
Apr l Maaned t-g-.r bemeldte Eramcn mcd behorig Caracter, han da mister sin Plads i
begge Stiftelser.
Det K. D. CancellieS P. M. af ?ide Decbr. s. A.: at Candidatns Theologice Ste-
pbcn 1?I.cten'- maae beholde	^lecliceum, saalcenge han efter Kongel. Tilladelse
ud1<?tt.r sin Udenlandsrejse. (See forste AargangS fierde Hefte Side ILS. ^ )
I Anledning af det K. D. Cancellies P. M. af 27de Ang. f. A., hvorved blev
m.'ddeelr Conu-lorinm H. K. M. allernaadigste Resolution af 2;de s. M. angaaende Pro-
fes irernes ^cn.r.u Auditeur Nørregaards og (^olds Anssgninger (see denne Journals
Kste Aa.'.;, iNgs 4de Hefte S. l8Z b.) var Prof. Cold indkommen til H. D. Uuivers. Pa-
tren m-d For sp^rgsel om bemeldte Kongel. Resolutions Meening, hvilken Foresporgsel
H. D. Patronen havde tilstillet det K. D. Cancellie og crholdet bemeldte Collegiums Svar
under 2!de Decbr. f. A., soln folger:
P. M. "Cancelliet har allerunderdanigst foredraget Hans Kongelige Majestæt den
fra Deres Burchlauchtighed hertil indkomne Skrivelse med vedfulgte Forespørgsel fra Pro-
fessor Cold, i Henseende til Forstaaelsen af den ham forhen kommunicerede Kongelige Re-
solution af 2zde August sidstleden, tilligemed General-Auditeur NorregaardS Paategning
paa samme .
42
"Da nu Alterhsistsamme under lZde d. M. har behaget at resolvere saaledes:
'^Vores Cancellie haver at tilmelde Patronen, at det aldeles vil have sit
Forblivende ved Vores under 2Zde ?lugusr i den'.e Sag ordlig afgivne Ncsoln-
tion, oz at der ikke tvivles pii, at jo General-Auditeur Nsrregaa.d og Pro-
fessor Cold, efter sammes Indhold, convenerer imellem sig".
"Saa undlader man ikke herved underdanig at tilmeldeDeresDnrchlaucktighed denne
o.llerhsieste Resolution, til behagslig Efterretning og videre Bekiendtgisrelse for Vedkom-
mende'^
I Fslg? denne igienlagne Kongelige Resolution, som var blevet Rector og Professo-
res bekiendtgiort, blev besluttet: at Lonsi-rsrialsagcrne af Rector tilsindes Hr. General-
Auditeur Norregaard, og til ham overlades, hvorvidt h in maatte sinde fornsd ?nt at sende
det ene eller andet deraf til Hr. Prof. Cold, ligesom da oqsai Consistorium gisr sig det
Haab, at en as dem herefter altid msder i ConsisiorietS Forsamlinger.
Dito af z Ian. 17Y4, at Studiosus Gerhard Christian tagger mwie i Betragt-
ning af hans yderlig rrcengende Oinsiandighedcr, uagtet ha,r har crkoldet Caractercn
conremneuclum ti! exsminis piulusop^ici philologiffe Prsve, bcholde Comiuunite-
ret endnu I Aar,. ifald han, inden, dm Tids Forlob kan erhverve sig den behørige Caracter
ved denne Prove^
Konges, allcru. Restript af lvde Icrm,, at Studiosus (5^rl Lerdinsttd Degen m.iae,
beholde LollsAiuin ^lecliceum endnu i 2 Aar, uagtet han i^ke i Overeensstemmclse med
Universitetets Fundats har taget philoloaiff Eramen.
Kongel. allern. Nescript af z i Ian. i?S4, at Studiosus 5br. Hertz maae antages
til	"I7I^o!oAicum z uagtet han ikke in Lxainine^l tiuin har ladet sig eraminere i
det hebraiffe Spnog; dog skal han forinden lade sine Kundstaber i bemeldte Sprog prove
af L?t-o5.	c>iienrglium.
Dito af 7de Fcbr., at Studiosus L H VViiml? macre vcere frietaget for den anord--
nede Forbcr.delscs^Exalncn, og ham tillades nden sanime at underkaste sig latins? juridisk
Embcdscxamen..
X'.
Qverordeittllg ^Ereskicenk af Selj?abet til de Msilne Videnskabers For^
ftemmclft.
(?c!s^abct til de ski^nne Videnskabers Forfremmelse har tilstillet Hr. Prof. Tode'
Indf^vsrettens siore Guld ^Nedallie, som ct overordentligt Agtelsestegn for yans For-
' 4)
tienestcr af ten dansse Literatur. Skian'ken var ledsaget med felgende Skrivelse af Sel-
ffabcts Sekretair:
P. M.
"Sclffabet til de ff-onne Vidmstabers Forfremmelse har med scerdelcs Bifald
og Velbehag bemærket, hvormegen nyttig og behagelig Kundffab Deres Vilbyrdig-
hed red Deres mangehaande Skrifter i Modersmaalet, saavel i Poesie som Prosa,
har udbredet, og hvormeget De har bidraget til at gidre danffe Skrifters Losning
almindel-igcre og klarere. Dct har anseet disse Deres Fortjenester saameget storre,
som det ffisnner, hvor store Vansseligheder De som en Fremmed, opfsd i et frem-
met Sprog, har havt at overvinde, og endnu fremdeles vil faae at stride med, for
fuldkommen at gisre Dem Sprogets Egenheder tilvante. Selffabet har troet, at
dct ssylder saa udmærkede Fortienestcr et udmoerket Agtclscstegn, og kil den Eiide be-
falet mig at oversende Dem vedlagte Jndfsdsrettens store Guld-Medallie, som det
onffer, maa baade vcere Dem et behageligt Beviis vaa Sclffabets Agt og Skån-
somhed, og tillige en iNe ukiar Mindelse oui hvad Selskabet fremdeles venter sig af
Dem. For mig er det cn besynderlig Forns-else, at kunne v«re Selffabets Tolk for
saadanne Folelser, som lcenge have vceret mine egne".
Z Ianuarii ^794.	Iac. Vade>».
Selffabets Secretair^

XI,
Christiansborg.
Den 26de Febr. ved Middagstid udbrod en heftig Ild paa Christiansborg Slot, som l
saa Time^odelagde denne prcegtige Bygning, og forvandlede den til en Steenhob. Til
Lykke for Rigernes Literatur og Fædrenelandets Historie naaede Ilden ikke til det Kongel.
og Collegiernes Archivcr, Konstkabinettet og det store Kongel. Bibliothek. Men det nd-
vnigre Kongel. Haandbibliothek, tilligemed en udvalgt liden Samling, meest naturhistori-
ske ^ogcr og naturvidenZrabelig Apparat, H. H. Prinds Christian tilhsrende, foruden
m mg-Privates Bogsamlinger, deriblant Hr. Prof. Wandals for det danffe Sproq vig-
tige Samling, bleve et Nov for Luerne. Da denne Bygning i Aaret 17.50 var bleven
suldfsrt, fik Universitetet Befaling, at i Programmet til H. M- Fødselsdag ft'ulde
gitres ^>elaUon sm det n^e Slvt l Rl^benhavn.

44
XI?.
Doctor-Promotwn i M.'diclnen.
Dcu 14de Martii bragte Iob. Frid. Aug. vc>^, Pra i§e^, fra Kiel ^H)lsteen, sin
^nangural-Disputats: Oe	, ril Catheder under
Hr. Pro^f. Todes Præsidium, og erholdt derefter Doccor-V^rdigheden i Medicinen.
Det til denne Hoitideligh^d af Universitetet udstedte Progranuua fortsætter Forteg-
nelsen paa Landsmand, som i Medicinen have promoveret udenlands, denne Gang ved
tydsse Universiteter, nisten alle af dette Aarhuudrede.

XIN.
Danske Leerdes Dsctor^Promotioner ved tydzlke Universiteter.
Det har vbl til mgcn Tid vceret usædvanligt, at danske Llrrde af alle Facultetcr have pro-
movere: faavel frava-rende som ncervc-rende, ved fremmede Universiteter. Hvad Lcrgevi,
denft'abeus Dvrkere anaaaer, da har deres ?!ntal, iscer i forrige?larhundrede, siedje
v-eret meget betydeligt. I vore Tider har det vcerct rcngere, og vil vel endnn stedse mere
aftage, fermedelft den T^ng der er paaiagt-Lcrger, som promovere udenlands, at de ikke
to- practisere Hiemme, forend cfrer at have holdet Colloqvium med det medicinffe Facul-
tet ci deri bestaaet. Dog har man ogsaa Excmpel paa Aongvl. Dispensation fra saadant
Collogvium. Saa nyde heller ikke de udenlands Promoverede den Med en dansk
Doctors Vcsrdighed forbundne borgerlige Rang,
^ Phl'losopbien have vi endog i vor? Tider s et den hoieste Værdighed givet rcisende
Landsmcend ved fremmede Universiteter.	ogsaa denne (drad vi! her.'ft r lid.t l iive
soot bos fremmede, d' ben hiemme kan erholdes baade med mindre Bekostning og Med
znindre Tilberedelse, iscer da Dispensationer fvr Magister^Conferencen ere saa lette at er-
Hoortil kommcr det af Consistorium for nogen Tid siden fattede Conclufunn (h"or-
Dm ved en anden Leilighed er meld(t), at de ved fremmede Universiteter promoverede Ma-
gistre ffulle ikkun anftes som halve
l^ov^'ndigbedcn er det naturligt, at de udenlands Promoverendes Antal stedse
ven et oa vil bl^ve lidet, da dcn danste Lov kyndighed ikke lares ved fremmede Univerjt-
tett/ og Kundssab i den romer'ke og tydsse Ret, uden hvilke, lscrr den forste, neppe no-
c>sn l(?rd jurist kan tevukes, ikke anftes nsdvendig til juridisse Betienuigers Forvaltning i
^<xd-enelandck. Kun nu, efterat d?t Kielsse Universitet er indlemmet i de dausse Stater,
og i det mindste for ustrv^pcnde Tid for^nct nnd cn Larer i den dauffe Iurispriidens^
45
kunde miaj?ee en og anden juridiss Embedsmand, som endnu ikke beklæder et af de bety-
delige Embeder, der efter det KisSenyavnffe Universitets Fundats giver h un Adganq
til d r at sege den holeste Værdighed i Lovkyndigheden, eller som ikke heirLyst ogLeil:al)ed
ril at oppebi: de heitideUge Anledninger, ved hv.lke allene denne Grad pleier at -meddeles
hos os, henvende sig til Sssteracademiet iHolsteen.
Jeg glemmer.den HSieste akademiske Værdighed i Tbeo!e>zien tilsidst, fordi vi i de
sidste Aar have seet usadvanlig mange af vore gejstlige Embedem-,nd ssge og erholde denne
Værdighed hos Fremmede; endog saadanne, som baade efter Universitetets Fund't-Z oq
H^nnnel Praxis syntes at vare prioriterede til samme — og det paa cn Tid, da vi nylig
have havt en stor Doctsrproinstion i alle Faculreter i Anledni'.ig as K. .H. Kronprind-
lenS Formaling; saa at det ikke havde manglet disse Mand paa Anledning til at promovere.
Hvad er Aarsagen til dette Sarsyn? Er det, fordi Graden maassee koster mindre
ved frennuede Universiteter end hos os? — Men den er dog vel ikke kostbarere nu end i
forrige T!der. — Er det maassee, fordi noget Menneskeligt kan vare indlobet ved sidste
Doctorpromotion, og man maassee enten har afstaget eller ikke tilbudet disse Mand Var-
digheden? — Det synes dog ikke af det Valg man giorde af Kandidater, at man har
havt saa stor Overflsdighed af dem, som i strang Forstand vare sundarSmassige , da maa
har tilbudet dem/e Vardighed til Maitd, som vel aile vare foniente af Videnskaberne og
bekiendte ved Skrifter i et eller andet Videnskabsfag, kun ikke i det rheologisse. _ Eller
er det endeligen, fordi Doctorgraden, i bet mindste i Theologie og Lovkyndighed, ikke nleier
hos os at meddeles, uden ved visseHsitideligheder, som sielden indfalde; hvorimod de maa-
ssee ved fremmede Universiteter staae aabne ril alle Tider? — I g veed slet intet at frem-
fors ril denne Sags Oplysning. Thi disse Ting hore ril de Hemmeligheder, ethvert Fa-
kultet har sig forbeholdne og ikke rroer sig berettiget at meddele de andre Faculmcr?
Saaledes var det dog ikke i aldreTider, da disse Promotioner troedes at vedrsredet
hele Universitets ZLre, og bleve dersor overlagte og samtykte i Consistorium. Ja jeg fin-
der endog, at Negeringen ha? holdet denne Sag vigtig nok at blande sig deri. Thi i An-
ledning af en Kongel. Fodselsfest i Aaret 174Z fik Consistorium Befaling at fcresiaae de
Mand, som kunde anfeeS vårdige at indbydes til Docrorgraden i Lovkyndigheden, og i
Theologien befalede Kongen selv, at denne Grad ffulde tilbydes all? Sognepraster ved Ho-
vedkirkerne i KiSbenhavn, tilligemed Stiftsprovsterne og nogle Lectores i Theolsgien:
Om Blffopperne hedder det, at de ffulde sonderes, om de agtede attage mod Indbydelse!
I vore Tider have de academiffe Vardigheder tabt meget af deres forrige Anftelse, deelS
ved ben ringere Agtelse for academiss Lårdom, som forandret Smag i Literaturen og Mo-
dersmaalcts omhyggeliqe Dyrkelse har medfsrt, deels ved de hyppigere borgerlige Titler oz
C.'racteror *), og omsider vil maassee disse Aarsager, tilligemed d/n stedse mere aftaaende
Fardighed i at tale Latin, bnvge de academisse Vardigheder gansse af Brug, eller giore
det nsdvendigt at hente dem fra Fremmede.
*) Mon d sse Aars.iger kunde have hcwt denne Vi^iilng, »aar UinveMettt HapSe p^ret
< ey l,hen Kiybl^d langt fra Hovedsiden?
46
Jeg vil nu anfsre dem, som i de sidste Aaringer have erholdet acadcmiffe Værdighe-
der fra tydstc Universil^tcr:
I Theologl'cz;.
Hr. ^.ars Scbmidt, Profcssor, mi Slotsprast til Fredensborg, promoverede 17H9 i
G^ttingen ved en Iuaugural-Disputats: 6e liberrste lvuinsna Lt^ve ciivina.
Hr. B^rge Posculan ?>oefod, Kongelig Slotsprcest, promoverede sammesteds 1792.
Hans Inaugurai-'Disputats il^dehcldcr: l7ladac^ul<i vacicinium comlnentario cri-
rico atc^ve exeAeri^o illuliialum.
Hr. Lriderib' ^lum, Sogncprcest i Kcrsscr, promoverede sammesteds i s. A. ved eu
Jnaugural-Disputars, scm indeholder: Observations in Obacjiain 6? 1^!>!icbucdum.
Hr. ^?eter -Hansen , Prof. i Theologien og Sognepræst ved Hclliggiceffcs Kirke i Kioben-
havn, promovcrcde i <^alle i Dccbr. Vt'aancd l7<)Z. Hans Inaugural-Disputats
indeholdcr: Oblei vatione8 inilcellane^ in illa !c>ca ^Xcloiuni /Xpoliolicorum, HVL
cle ^rimorum (.lirillianoruzn convenubuz K eonAieslilzus Q^unr.
I lovkyndigheden.
Hr. Gustav L.udvi'g Laden, Vycfogcd i Lcnnvig og Herredsfoged, samt Acrrcdsskriver
» Skodbcrg og Vandfuld Hcrrcdcr i Iyllai'.d, promovcrcde i forrige Aar ved Uili-
vcrfitctct i Riel, Hans Juaugural - Disputats indeholder: Oiti'erenuLS ^uiis
mai^i <5: 6<inico^eimanici circa varias lurslT specie«.
I N?cdicmLtt.
Hr. Frid- 5hr. i^7e!lc, fra Norge, Provindsial-Chirurgns i Holbek, promoverede f. A.
i Gottingen: hans Inauqural-Dispucats bandler: De e^icielnia icailorinZ in^oi--
veAiir op^iao ^ri^LricNLl^al!.i annis 1787 ^1- odlei vsm.
Alle disse fraværende.
I Pbilosophl'ct!.
Hr. Vencdictus Bentsen, nu Rector i Fridenchsborg Skole, promovcrcde i Gottingsn
1789. Hans Juaugural-Disputats indeholder: I^xcercitarionez c rMLL in V. "I',
libios a^oci'^Iios.
Hr. Morkel Vaden, nu Prof. Ertraord. i Philologien, promoverede sammesteds is, A»
Hans Jnaugural-Disputats handler: caulis ne^lsciiL 2 Romanis uggoe^iX.
47
Begge disse nsrvsrende, og efterat have underkastet siget lc?rd Cotloqvium, den ferstem^d
ProfessvrerneMichaelis, Eichhern ogGatrerer i den bibel,?ePhilologie, vg i Dipkomatik
den sidste med Professorerne Heine, Galterer og Fvder i Philologie, Diplomatik oa Vl»i-
losophie.	" ^
>»»>< >»«
XIV.
Liste paa de fra Odense Skole og Gymnasium dimitterede Kandidater, som
oppebåre de for samme legerede Bencfieia. (See forrige Aacgan^
Side 21). Meddeelt as Hr. Stlftsrevisor Bvttcher.
1.	Afgangne EtatsraadZZaggers Legatum til tvende dimitterede, hver 150 Ndlr. een-
gang for alle, have nydt
s) Mathceus Sibberi?.
d) Friderich Bagger Fabricius.
2.	Afgangi:e Froken Ernstes Legarum, tvende Primar Port-oner, hver paa. 5O Ndlr,
og 5 Secundar-Portioner, hver paa 40 Ndlr., have nydt
Primar-Porticncrne til 50 Ndlr.
3) Emilms Worm.
b)	NaSmus Knudsen.
L) Secundar-Portionerne til 40 Ndlr.
2) Lauridts?lagaard.
^') Joh. Fr<d. Msller Biorn.
c)	Berndt Frid. Neiniche.
6) Friderich Oxenbsls.
e) Hans Landorph Holm; men da han ikke i Efteraaret sustincrede Examen,
saa vil det dcels ankomme paa, cm han vorder aiitagen paa der ham
fr.i Skolen meddeelte Testimonium, og decls derpaa, om han rilPhiloso-
phicum erholder enten Caracteren l.aucicidilLin clier	ulauclakilem;
thi. i andec Zald hjemfalder Resten ttl Kassen med 20 Nolr.
48
z. De Z sicre Communltets Stivendia, hvert Stipendium i ; paa hinanden folgende
A.ir mc!> aariig Lo N.lr., have nydt
2) Hans Christian Wegner, nyder sidste Gang den !i Junii 17Y5.
b)	Christian Gorm Linikilde, nyder sidste Gang den l! Junii 1794.
c)	Matthias Frid. Georg Bsgh, nyder sidste Gang den 11 Junii 1794«
4. De 5 Stipendier af Legato ^licdelsenio-I^ulenle, i Z paa hinanden folgende Aar
med aarlig i; Ndlr. 75 Sk., have nydt
^>) Christian Gorm Limkilde/ nsd sidste Gang den 11 Zuni? 179?«
K) Rasmus Rasmussen, ligeledes.
c) Jens Brandt Kisbye, nod fsrste Gang den 11 Innii 1793.