K t o b e n h a v n 6 u !l i v e r s i t e t s j o ll r !! a l. FierdeHefte. I. (Slutningen angaaende de extraordinaire Pro- fessorer). extraordinaire Professorers Gager vare imidler- tid fra ovenmeldte Aars Begyndelse tilbageholdte i den Kongel. Kasse, og bleve dem forst udbetalte i Au- gust Maaned, efterat Cancvlliet havde ladet sig ved Consistorium underrette, hvormeget enhver havde til- gode. Og saaledes stod denne Sag hen indtil Slut- ningen af Aaret 1792. Imidlertid var den udfo- drende Sum ved nogle med disse Extragager sseete Forandringer noget formindsket. Consistorium erholdt derpaa atter H. D. Patronens Tilskrift af 2l Decbr. 1792, som folger: P. M. "Tiden noermer sig, da de ved sidste Fundats ansatte overordentlige Professorers Lsn- ninger ikke mere blive udbetalte af Finantscolle- giet. Consistorium indseer vist ligesom jeg, at Retfærdigheden forbyder, at disse La'rere lide uforskyldt Skaar i deres Rettigheder, eller Tab i deres Indkomster, og at Universitetet ei heller kan undvcrr? dcm. Den eneste son: maaffee ei var saa uundvarlig, den overordentlige Pro- fessor i Mathematiken, har ikke desto mindre Net at paastaae alle de Fordeles Nydelse, han nu besidder, indtil han med eget Samtykke kan blive ansat paa et andet Sted. Den Summa som da i alt udfodres til at be- stride disse Lcrreres Gager, udgior l? eller Rdlr. Den afdode Prof. Sueedorffs Gage er heri medbcregnet, da jeg troer det nsdvendigt, at hans Plads igien bescettes. Universitetet ffal for Fremtiden tilvejebringe denne Sum af sine egne Midler. Jeg maa da udbede mig Efterretning fra Consistorium, om og hvilke Udveie det har funden til denne Udgifts Bestridelse". Christiansborg den 2l December I?Y2. ? ri cl e rI k Lk ri li ian. Derpaa svarede Consistorium ved Skrivelse af 22 Ian. 17YZ og vedlagde sin Erklæring til Cancclliet af 2l Iunii 1791: P. M. "Da det har behaget Deres Hoyfyr- stelige Durchlauchtighed at forlauge Eftcrretniag fra Consistorium, om og hvilke Udveie det har fundet til de ved sidste Fundats ansatte overor- dentlige Professorers Lsnninger, maae Consisto- rium til eneste muelige Oplysning i den Henseen- de, give sig den Frihed herved underdanigst at tilstille Dem sammes forhen til Cancelliet ind- givne Erklæring desangaaende, hvorhos man be- der om Tilladelse underdanigst at andrage: at Universitetet har siden den Tid mistet sin Lierer i Naturhistorien, uden deri endnu at have erholdt 146 nogen anden, ligesom ogsaa efter hvad man er- farer, den hidtil af Haas Majestæt ex^raordi- naire lsnnede I-eLior Lkeinli?, jk.il vare anden- steds befordret. — Dette foranlediger Consisto- rinm nu til, da bemeldte Videnskabers Lserestole ved Universitetet vel endog maae ansees for mere nodvendige end nogen af de andre exrraor- dinaire Professurer, (ifald hine ikkeffulde knnde sorhaabes ved Hans Kongelige Majestats al- lernaadigste Understottelse igien at blive besatte) at ansee det som en Nsdvendighed at udbede sig de i bemeldte Erklcering omtalte 150 Ndlr. af Studii-Skatten, til nodvendig Anvendelse for- beholdne til at kunne lonne en Tilsynsmand ved Universitetets betydelige Naturalis - Cabinet, hvilken, naar Hans Kongelige Majestcet aller- naadigst vilde tillade det, kunde indtil videre bessrge Forelæsningerne overeenstemmende med Consistorii Forestilling i Anledning af det na- turforskende Selssabs Anssgning". KiSbenhavn den 21 Zanuarii 179 Z. c. kalt. _ ^olciike. H. D. indkod derpaa Sagen til den til Univer- sitetets og de larde Skolers Forbedring nedsatte Com- mission, og begierede sammes Tanker saavel over de af Consistorium giorte Forflage tilden fornsdneSums Tilveiebringelse, som, ifald disse ikke ffnlde findes^n- tagelige, vm Commissionen maaffee kunde udfinde og opgive andre Udveie. Men da ogsaa Commissionen ingen Raad vidste, var intet tilovers, end at henflye til Hs. Majestcet, og begiere Tilbagekaldelsen af den for Universitetet saa ugunstige Kongelige Nesolntion. Dette skeede ved fslgende Foretrilling af H. D., hvil- ken Hoisamme forst sendte til Consistorium, for at er- holde dets Bestyrkelse paa hvad han havde andraget, is«r om,Universitetets Kirker: "Finants - Eollegium har ved Forestilling af Jannar 1791 udvirket den Kongel. Resolution, at de i Aaret 17L8 ved Universitetets nye Fun- dats ansatte overordentlige Professorer efter 2 Aars Forlob ffulde lsnnes af Universitetets egen Fond. Denne Tid er nu udloben, og den Sum som den Gang under eet blev udbetalt til Universitetet, for deraf at udrede hine Lsnnin- Her i disse 2 Aar, faaer Ende næstkommende Angust eller September Maaned. Foranledi> gct deels ved de allerede ansatte overordentlige Professorers mundtlige Andragende og Klager over deres nvisse Stilling ved Universitetet, deels ved den i Commissionen over Universitetet og de larde Skoler tagne Deflutning, maae det vare Mig tilladt hermed at fcrtte denne Sag paa nye i Vevcegelse, og at ombede Cancelliet at ville meddele det Kongel. Finants-Collegium denne min Skrivelse. De paa Grund af den sidste Fundats nu an- satte overordentlige Professorer ere fslgende: Professorerne Cold og Schlegel i Iurisprudencen, Prof. Gamborg i Philosophien, Prof. Wolff i Mathematiken, og Prof. Nahbeck i ZEsthetiken istedet for den i Fuudatsen anordnede Professor i Philologien *). ») At dette maae forstaaes om den i Fundatsen ommeldte overordentlige Professor i Philologien, folger af sig selv. Men Hans Durchl. Mening kan ikke vare, at Professoren i ZEsthetiken ss.'.lde ansees som denne over- ordentlige Professor i Philologien. Thi derom melder Hr. Prof. RahbeckS Bestalling intet. Meningen er ikkun: at istedet for den overordentlige philologisse Professor, som er gaaet udafReglementtt, er beskikket -47 Zkke at tale om den Uretfærdighed, der vilde begaaes, dersom man paa Grund af en storre Zndffrcenkelse i Statens Udgifter,fra disse Mcend, hvis Flid og Fortjenester jeg kan bevidne, bort- tog deres Embeder nden Vederlag eller Pension, saa vil jeg kun her sege at bevise, at Universite- tet ei heller kan undvcere dem uden alt for be- tænkeligt Tab. Der er kun to ordentlige Professorer iIuris- prudencen, hvoraf den aldste Conferentsraad Obelitz for sin Alders og Skrobeligheds Skyld er frietagen fra at holde Forelæsninger, og den anden General Auditer Norregaard er ved mang- foldige andre Embedsforretninger forhindret i at kunne opofre al sin Tid til Universitetet. Pro- fessor Eggers er udtrykkelig dispenseret fra at lcese over den danske Net. Ved de juridiske Exa- mina maae desnden hver Gang tre Professorer vcere tilstcede, og hver af dem examinere. Naar jeg nu lcrgger til alt dette de juridiske Videnffa- bers Mcengde og Vidtlsftighed, saa troer jeg det er tydeligt, hvormeget Universitetet trcrnger til at beholde de omtalte 2 overordentlige Larere i Iurisprndencen. Enhver som kiender noger til et Universitets Natur og Fornodenheder, indseer l etteligen, at saavel det philosophiffe som og det historiske og statistiske Fag ikke kan nsyes med een Larer. Dersonl ogsaa disse Videnskabers Omsang var mindre, saa maatte der dog anscrttes i det mind- ste 2 Lcerere i hvert Fag, for at forebygge al Monopolisering, der er ligesaa skadelig i det videnskabelige Nige for Kundskabens og Oplys- ninaens Fremme, som i det daglige Liv for In- dustrie og Handel. Jeg maae derfor ikke allene onske, at den overordentlige Prof. i Philoso- phien altid vedbliver, men og at den afdode Sneedorffs Plads, den overordentligeProfessur i Historie og Statistik, igien besotttes. Den overordentlige Professor i Mathemati- ken holder jeg for mindre uundværlig; jeg troer ogsaa, at den dertil henlagte Lsn kunde svares, faasnart den vcerdige Prof. Wolss paa en anden og hamf^rdeelagtigMaade kunde blive befordret I.em rillige er prof LLloqvenli«, ar give Undermisning. syntes M'g vcrre en betydelig Mangel. Paa ethvert velordnet Universitet j?ulde dcr dog gives Leilighed ikke allene ar lcrre de ssisnne Videnska- bers Theorie, men ogsaa at lcere at kiende Dg med Kundskab og Smag at bedomme vor egen og de fremmede Nationers ssisnne Literatizr. Sknlde ikke overalt Philosophien over detSkion- ne i Begrebets hele Omfang ved Smagens Dan- nelse have en betydelig Indflydelse paa N.itional- Cultnrens Fremme, paa Talenternes Udvikling og selv paa Moraliteten? Sknlde jeg da ikke kunne haabe, at ogsaa Finants-Coilegiet vil give mit Forslag at bestikke en Lcerer i dette Fag sit Bifald? Men denne Lcerer, Prof. Rahbeck, har hidindtil, foruden en meget usikker Jndtsgt, usikker, fordi dens Varighed beroer paa den gamle Conferentsraad Hubners Levetid, tieut uden Lon. Turde jeg da ikke smigre mig med, at de'2?o Rdlr. som Lector Mangor har nydt, maatte tillægges Prof. Rahbeck? Z alt vilde der altsaa behsves 2000 Ndlr. aarlig til disse overordentlige Professorers Lsn- ninger, som fordeles iblant 6 Lcerere paa fsl- gtnde Maade: Forste overordentlige Professor Znris 40^ Ndlr. Anden - - ^oc> - Overordentlig Prof. i Philosophien ZQQ - ' - - i Hist. og Statistik 400 - - - - i Mathematik 400 - Prof. i ZEsthetik » 200 - 2ooo Ndlr. Naar man tager H-nsyn deels til den Nytte, som stiftes ved disse Lcerere, deels til deres Tal, saa synes den Udgift af 2OQ0 Ndlr. dog meget ubetydelig. Finants-Collegium har troet, at Universitetet paa en eller anden Maade selv kunde tilvejebrin- ge denne Sum. Dct maae vare mig tilladt at modsige denne Meening, der grunder sig paa en Feilcagelse, som ellers overalt er megetalminde- lig, men ikke desmindre en Fejltagelse. Man troer, at Universitetet er rigt. Vel har det betydelige Fonds, men disses Anvendelser ere ved de Kongel. og andre Fnndationer og Gave- breve nsie bestemte. Universitetets Fonds be- staae i saadanne, der ere henlagde til de ordent- lige Professorers Lsnning. Vel er det mucligt, at formedelst Jordegodsets Forbedring og anden Indretning, eftersom de nnvcrrendeLarere, hvilke j de ffijSime Videnskaber og hvad ril den 90de Smag i Foredrager er henhørende. Mine Forelæsnin- ger over Horars's Digrkonst vise, at jeg lsnge forend denne Fundats udkom, har lccrt her paa Universi- tetet de ssionne Videnssabers Theorie; ligesom jeg ogsaa idelig »g saa ofte Lysthavende deplil have indfun- det sig, har anfsrt den studerende Ungdom til at ffnve sit Modersmaal med Smag. Ved tydffe Universi- teter ere egentlige Lærestole i HEsthetiken usædvanlige; ncrsten overalt ere de forbundne med Professnren enten i det grcrsse og latmsse Sprog, eller i Vhilosophien. Destomere ?E.'e gior det 5)ans Durchl. udc i Norden, hvor man urigtigen har troet, at de grundige Videnskaber kunde bede trives end de ssisnne, at have oprettet en egen Lcerestoel for disse, og derved tillige viist sin Opmærksomhed for eu Mand, hvis lid-- mcrrk^de Talenter havde opvakt ham hans Landsmands Agtelse, men som i lang Tid havde gavnet »g for- noyet Publikum uden nogen offentlig Lon. Udgiv. i 49 ikke kan tabe noget af deres Rettigheder og dem lovede Fordele, afgaae, Universitetet nnd Tiden kan komme i Stand til selv at lonne alle dets Lcerere ordentlige og overordentlige. Men ind- til fiere saadanne Vacancer indtrceffe, vil det vcere umneligt. Videre har Universitetet meget betydelige Fonds til Stipendier for fattige Stndentere. De af Privatfolk til dette Brug skienkede Sum- mer kan vel her ikke komme i Betragtning. Der- som og Oplosningen af det Sporgsmaal, om det er overhovedet en Regiering tilladt, at handle imod Bogstaven i gamle Fnndationer, efterphi- losophisse Rclsprineipier kunde falde tvetydig ud, saa vil dog enhver maatte indromme, at Klog- skab udfodrer, isår i en uindffrcenket monarkij? Stat, at ingen saadanne iscer pludselige og ved det offentlige Omdomme uforberedte Forandrin- ger uden yderste troengende Nodvendighed fore- tages. Der kan da her allene tales om Commnnite- tet, som er en Kongel. Stiftelse. Denne Stif- tesse har i forrige Aaringer, havt et Ovcrffnd af omtrent ZOOO Rdlr. *). V!en hvad derte Over- skud angaaer, saa beraaber jeg mig forst paa, hvad der i det i Noten anforte Skrift er sagt pag. is, og tilfsyer endnu fslgende: Commissionen som er nedsat over Universite- tet og de larde Skoler, densncermeste Siemeed, og det, hvormed Reformen af det hele Opdra- gclsesvcesen m^ae begyndes, er Skolernes bedre Indretning. Men dertil behoves et Institut til Larernes Dannelse, eller et philologijk Se- minarium. Fvr ikke at besvcere de Kongelige Finanrser med de til dette Institnt fornodne Ud- gifter, har man tc?nkt paa at sc?rte det i noie Forbindelse med Commnnitetet, og af dets Over- skud at bestride de aarlige Oinkostninger. Da man hidindtil ikke har kuunet angive den Sum, som dertil behovedes, saa har man opsat endnu den anbefalede Ventilation, Tillægget til Corm mnnitets-Stipendiet betraffende som en Gien- stand, der hvor vigtig og billig den ogsaa er, da 4 Mk. om Ugen efter den noerva-rende Tids Pri- ser er en hul utilstrækkelig Hielp, dog i Be- tragtning af den forstes langt storre Vigtighed for det Almindelige, maae staae tilbage for hiin. Men naar efter hine Omkostningers Fradrag der bliver endnu noget af Overstadet tilbage, saa udfodrer Retfærdighed og Billighed, at forst Alumnernes Stipendium foroges i det mindste til i Rdlr. om Ugen. Skulde der da endnu blive noget nlovers, saa kunde og turde dette anvendes til hine overordentlige Professorers Lonninger. Vilde Finants-Collegiet derimod forlange, at disse strax skulde udredes af hiint Overskud, saa maatte'enten Seminariets Op- rettelse og Underholdning falde den Kongel. Kasse til Byrde, eller den hele Idee om dette Insti- tuts Anlceg, hvorpaa Commissionen bygger alle sine Planer og alt sit Haab for Fremtiden, maatte reent opgives. Og jeg veed ikke om Be- sparelse af en Udgift af 2O00 Rdlr. (^-Rdlr.) som dog om nogen Tid aldeles vil ophore, er vig- tig nok, til ikke af den Aarsag at tage i Be- tragtning det Tab, som Staten sandsynligen *) Den forrige Procantzler Iansons Bessrivelse over Universitetets Midler og Indkomster/ som jeg vedlagger denne Skrivelse pag. 8 og 9. 15« kunde lide ved en sangere Opfattelse af den i Op- dragelses-Vasenet saa nsdvendige Reform. Hvad de ovrige under Universitetets Forvalt- ning henlagde Midler angaaer (see det anforte Skrift p. Z2), saa ere de, naar jeg undtager Kirkernes Formue, ikke af denBetydenhed, at deraf noget kunde afgives til hiint Hicmeed, og have, faavidt mig er bekien'dt, ingen fast Over- skud, som der kunde disponeres over. Om Kir- kerne kunde taale at afgive noget til dette Brug, og om de i saa Fald burde gisre det, henstiller jeg til Consistorii Erklaring og Finants-Collegii Vedsmmelse. Jeg har nu saa tydeligt som det har varet mig mueligt, sogt at vise: at Universitetet ikke, uden et stort og meget betydeligt Tab, betanke- ligt for den Rystelses Skyld det juridiske Stu- dium fornemmelig vilde lide, kan undvare de nu ansatte overordentlige Larere, og at det i detS nuvarende Forfatning og for narvarende Aieblik ikke har Midler til selv at udrede deres Lon- ninger. Efter nu at have foredraget denne Sag, bli- ver der intet tilovers for mig, end at ombede Cancelliet, ved at sende denne Skrivelse til Fi- nantS-Collegiet, at ville underststte og anbefale denne for Universitetet vigtige Sag til noieste Overvcielse. Maassee FinantsCollegiet da vil findes villig til at udvirke hiin saa ugunstige Kongel.Nesolutions Tilbagekaldelse". Den i foregaaendc Forestilling forlangte Csnsisiorii lLrb'loering. "Vcd underdanigst at remittere den Forestil- ling, som Deres Hsyfyrstl. Durchl. agter at afgive til det Kongel. Danske Cancellie,angaaen- de de extraordinair; Professorers Lsnningsr, har Consistorium herved den ZEre paa Universitetets Vegne at tevidne sin underdanige Taknemmelig- hed for Deres Durchl. nidkiere Bestræbelser for Universitetets Vel ogsaa i denne Sag, og naadige Omsorg for at see Universitetets Fonds conser- verede til deres bestemte Brug. Da Deres Durchl. har snffet, strax at er- holde saavel Consistorii Bckraftelse paa hvad i bemeldte Forestilling cr anfsrt om Universitetets Uformuenhed til at udrede Summen til disse Lonninger, som dets Erklaring: om noget til dette Brug kan tages af Kirkernes Formue? saa kan man her i Henseende til det fsrste vare saa- meget kortere, som Consistorium forhen udforli- gen haver bckraftet det samme i sin Svarskri- velse til det Kongel. Danffe Cancellie af2l Zu- nii 1791, hvoraf igien under 22 Zan. d.A. er underdanigst givet Deres Durchl. Gienpart. — Hvad det andet angaaer, da kan Consistorium med fuldkommen Overbeviisning forsikre, at Kirkernes Fornsdenheder ikke tillade sligt. Tri- nitatis Kirke er saa uformuende, at der udfo- dres god Huusholdning til at bestride densNsd- vendigheder af dens Jndtagter. Hvad vor Frue Kirke angaaer, da har den bekiendte betydelige Reparation paa sammes Taarn (hvis store Brost- faldighed cr foraarsaget ved en Bygningsfejl fra Ferstningen af, der i rette Tid af Consists- rio blev anmeldet, og den farlige og kostbare Bygnings Modtagelse derfor negtet, men ved en udvirket Kongel. Resolution befalet) medta- get alt for meget, til at noget for Fremtiden derfra kan undvares til Kirkens og denne kost- bare Bygnings Vedligeholdelse. Endelig maatte det allens tillades at anmarke, det som i sig selv !5- her er ubetydeligt, at de tvende Aars Gager til de extraordinaire Professorers Lonninger, hvor- om meldes i Begyndelsen af Deres Durchl. Fo- restilling, ikke ere afgivne til Universiteter, men til Cancelliet, hvorfra Vedkommende have ha- vet samme". Kisbenhavn den 2vde April 1793. N. C. Kall. _ Woldike. Paa'denne Forestilling fulgte den Kongel. aller- naadigste Resolution af l ste Zunii d. A., som i denne Journals sdet Hefte S. 92 er bleven meddeelt, og hvorefter det Kongel. Finants-Collegium paatager sig at betale de forlangte 2OOO Rdlr. indtil ncestkommen- de Aars Udgang. II. Historiff Efterretning om KiobenhavnS Obser- vatorium og detS Astronomer fra i6z6 til 1777, meddeelt asHr.JustitSraad og Proft Bugge'). Mct synes at vcere ganske passende, at begynde Hi- storien af Kiobenhavns Observatorium med en Efter- retning om den fortrefligste DanffeAstronom og Astro- nomiens store Forbedrer T)'ge Brahe, som, under, stottet af Kong Fridcrik den Andens Gavmildhed, har opbygget og indrettet Uramborg, dette fsrste Tempel helliget til Uranias Dyrkning. Dette celdste og aller- fsrste Observatorium i Eurapa forsynede Tyge Brahe med otte og tyve Instrumenter, hvilke alle ved deres nye Indretning, Storrclse og Nsyagtighed langt over- gik hans Forgicengeres Instrumenter, og ere beskrevne i hans ^lec^anica /XlironomiT inKauratT. Fra Aa- ret »576 til 1597 har han dermed anstillet idelige Observationer med Hensyn til Astronomiens Forbe- dring og Udviidelse; han bestemte 777 Fixstierners Steder; han undcrssgte Solens, Planeternes og i Besynderlighed Maanens Bevægelser, Diameters og Paralaxis. Han opfandt den tredie Ujcvnhed ved Maanens Bevægelse, hvilken kaldes Variationen, samt at Maanebancns Stilling imod Ecliptika eller dens Inklination er foranderlig. Han opdagede den astronomiske Refraktion- Han beviiste allerfsrst, at Kometerne ey vare Luftsyn, som man efter den ari- stoteliske Natnrlcere almindelige« antog, men at de vare tangere borte end Maanen og Solen, og folge- lig Himmel-Legemer. Det er bekiendt, at Tyge Brahe i Begyndelsen af Christian den Fierdes Regiering forlod Dannemark, at han af Keyser Rudolph blev kaldet til Bshmen, hvor ham forst blev givet Slottet Benak og siden Canhler Cnrtii Huus i Prag, for at indrette det til Observatorium. Til Medhielper i Observationer og Beregninger blev ham givet Johan Repler, cn af Tydstlands sortrestigste Marhcmatikcre, hvilken af Tyge Brahes mange og talrige Observationer siden har udleder Planeternes sande Bevcrgeises-Love. Tyge Brahe dode 16O2, og efter hans Dsd bleve allr hans originale Observationer, som siden narmere ffal beffrives, udlaante til Replcr. Foran i det 7de Bind Jeg tvivler ikke paa, at denne historiske Efterretning jo vil va?re Laserne af denne Journal hsilig velkom- men, og opvække det Onsse, at vi havde ligesaa omstændelige, og, saa at sige, pragmatisse Beretninger om vore larde Mathematikere, Historikere, Philologer og andre Vidciiffabsm^nd. De vilde ikke allene flatteres som Bidrage til den dansse Litterarhistorie, mm hlipe den kraftigste Loptgle vver pore Landsmands Fortienesser af Didenffa^erne. Udgiv. ,52 af de Vrahiffe Manuffripter findes Keplcrs egenhæn- dige Beviis, sleven i det tydske Sprog, hvorved han tilpligter sig paa det nSycste at bevare disse af de Vrahiffe Arvinger udlaante Manuskripter og at le- vere dem us?adede tilbage. Efter Keplers Dsd be- holdt hans Son Ludvig Rcplcr, som udsvede Lcege- konsten fsrsi i Ksnigsberg og siden i Lubeck, disse Ma- nuffripter, og efter hans Dod i65z, bleve de efter Kong Friderik den Tredies Befaling klsbte og beva- res paa det Kongelige Bibliothek i Kisbenhavn. Disse Tyge Brahes originale Manuffripter bleve 1664 udlaante til Rasmus Bartholin, Professor i Mathematiken ved Kisbenhavns Universitet; hans Hensigt var at bringe dem i Orden og at udgive dem; men han blev forekommet af Albert Turtius, hvil- ken under Navn af Lucius Varettus har udgivet disse Observationer (ttitioria coelelii8 ex lidu-is, com- mentgiiiz A manulcr>pti8 oklei varionnm vicenna- lium 1')c^c>ni8 Lraliei. ?ar8 prior ViennT/ I^amlzeci (bommen- tarii cie bilzliorkecz Win6odonenli, per Kol. larium. ^Viiiclod. 1766 ^om. I. p. 147 A 148); og efter disse Kopier har A. Curtius gior-t sin Udgave (1^. Lsretti Loel. ?ioleA. pz^. 122 ^ 12Z). I Henseende til d^res Vcerdie, har T. Brahe inddeelt sine Observationer udi sin Ungdoms og sin mandlige Alders Arbeyder. Oblci vLriones, I.ip- sii? in pueriria A U8cjne 3NNUIN.rkatiz visesimuin primum psre^i, pnerile8 Lc ciudias gppellars soleo. <)VL8 vero poKea us^ue in snnum viAeiimum ocia- vuin acleprus l'nn,, juvenilez mecliocriter se5s Iiadente8 voco. I'ern'28 autsin czvas poi?mo6nm ^Irsnidur^i exac^isllmis illiz inlirumenr>8 in matn- r!ore.rrgre per 2l serme snno8 N8<^ve in nrati-zcoin. p?e?i.un kzvinczv^AcsimulN msxiina 1e6u!itate cjimen- tu8 , viriles, ratZ8 <8c certi8lirriZ8 Qppello Lc cenleo. ()viliu8 etiain pot,8liinum ^iironomiT re- cZintSArarionem fun6are src^ve exlirneie ar6ui8 cn8 coni'criptgs poliea ieorlim in sin^ulo8 li. bro8 pro czvolioet nimiruin snno ciiKriliui inunclum ciescridi curavi, iclczve tgli orciinc persA,, ur iielliL Lx^e seorliin, czvorczvot illo gnno i^enotarse fuerunt, luum I^>z^erenr locum. ?laneiT vero om- ne8 proprium 6c peculiariter cli/iinAum, incipien- 60 s 8ole Lc I>ung <5c per reli<>vo8 yvinizve plane- ra8 tran8enncjo usczve giLi-vLrione5 gliinnomicir ad ^Xnno 158? scl 159O. I Folio, indeholder Z44 Blade. 4 Bind. Odsei variones LlkonvinicT al, ^Xnno 159O usc^ve acl 1595^ ^ Folio, indeholder Z4^ Blade. ) Bind. vdl'ervariones xlanetaium lnxer snnurn 159^ intiirntT. I Folio, har 17Z Blade. 6 Bind. Odlei'varionez cnmsrS^nnv l^ ' 26 6 56air. nec non cometT menle ^julic, 1596 sp?srenus. I Folio. 7 Bind. Vdlervationks planet^uinA iixainmgnnv Llnilii^o 1^96 iaLiT in Svenns Lc con- rinuatX ^ancie8dmL,i a 20 Ociod. 1597. I Folio, og indeholder 151 Blade. I dette Bind findes desuden David Fabricii Ob- servationer , og et Catalog over Fixstierner- ne til Aarer 1588. Foran i dette Bind er klinet det ovcnmeldte Keplerske Beviis for de Brahiffe Manuskripter. Z Vind. I-ider odssi-vQtionuin l'^cdonis Ll'adepro , ^9^ >VanclezduiL.i, nec non odlervnrio- n?8 /^slionomicT fgcl^e VVineder^T ^Xnno I -;99 Lc vsiicr alise in ^rce Lenerics laclT eoclcm snno. I Folio, har 167 Blade. 9 Bind. Odlervar!one8 st^ronoinicT annoinin 16OO oc 16O! in ^Xrce Lirlaiea re^ni Lodemia 5 kcuaricz 6c dadltr per inlii-uinen- ra 'I')'cdonis Lial)?. I Folio, har t7l ^la- de. Deriblaiu finde; negle «f Keplers Ob- servationer anstillede i Steirmark l6oc>. Disse ere da T. Brahes originale Observationer, af hvilke de fleste ere ffrevne enten med hans egen eller med L.ongomontAng Haand, vg nogle faa v d a l- dre hans Medhielpere. Den anden Klasse af Manuffriptcr ere i Orden bragte og samlede Resultater af Observationer. 2) Excerpter. z. 1'^'cdoniz Lradei iicllarum ocrsvi ordiZ insr> ^antiuin accnrata leiiirutio. Dette er Brahes Catalog over Fixsiiernerne, meget ziirligen ffre- ven paa Pergament. Foran findes Brahes med Farver vel tegnede Portrait. Det er tilegnet lil Keyser Nudolph den Anden ; ved et Tilffrifc med forgyldte Bogstaver er dette Exemplar offe- reret til Kong Christian den Fierde. 2. Den samme Bog, ziirligen ffreven paa Papiir, vg offereret til Johan Adolp, Biskop i Lubek. Vegge disse Manuskripter ere l Folio, og in- deholder den samme Brahiffe Catalog over Fix« stiernerne, hvilken er bessrget trykt afHevelins (ero6ioinn8 ^.liion. xgA. 144-268-) og af Llamsteed (ttilioria Loel. Vol. z. x. 24'45> De efterfslgende Manuffripter ere alle i Qvart Format. Lornputatio planetarum, (jV! 2NNI8 l)77, 8^» 82, 8?' YO- 9Z ^ 96 Lpxarueiunr I^rain. lini'^i lunr odservati. Lompntatio odlei vationum Lolis, I.UNL Zc planetJ^uin ad ^Xnno 1589 l6ov, Lc coin^ xaratio cum rsduli«. 154 5 vdlervsliones c>6 cnlculoz vocat.? annis r;82) 86, 90- 95- Veneijz 1^6) ^ovis 159Z, 8arulni ^ ^90. End videre findes i dette Bind et Udkast til Theorien af Solen og Maanen og til forbedrede Tabeller over deres Bevægelser. 6. d!c>mx>urallc) odlei vationum 8oli8, I^unT Lc planets! um annls 1584 ^ 85 inttirutaium. 7. OdservaNvnez onomicT gnnis 1563-65- liosiocdii 1568' ^UZutt^r ^Vin6e!i- corum 1569 7Z. T. BraheS egen Originaler forloren; men dette Bind er en Kopie, skreven med Longomontans Haand. Forhen er det bemærket, at R- I^artk?olin har anvendt megen Flid paa de Brahiffe Manuffrip- ter, at han har villet ndgive dem, at han med den omstændeligste Flid har sammenlignet L. Baretti Ud- gave af Brahes Observationer eller dennes ttilwria eoeleliis med original Observationer, at han har nedskrevet Rettelsen af alle Feyl, og endeligen at han har samlet mange Ob/ervationer, som af Baretti vare forbigaacde og udeladte. Saaledes har man blant andet i Wien ingen Kopie havt af samtlige Observa- tioner »59Z, hvilke derfor aldeles savnes i Baretti Udgave. R. Bartholins Manuskript, hvilket ligele- des findes paa det Kongelige Bibliothek, harfslgende Titel: LollecUo okservatiormm l'^clionis kiakei in I.. Lgi etti Iii^oria coeleiii omillai um ^si- Lras- mum Lait^olinum. Bartholins Supplementer henhsre fsrst til T. Brahes Ungdoms Observationer, anstillede l66z- 1674 i Leipzig, Rostock, Augsburg oa Herredsvad i Skaane, og indbefatter li Blade. Derefter kom- mer han til Supplementerne til de Uraniborgjke Ob- servationer, nemlig 1576, 4 Blad. 1577, 5 Blade. 1578, 6 Blade. 1579, 2-Blade. 15LO,' 5 Blade. 158), 22 Blade. 159; samtlige Observationer paa 51 Bladf. Sårskilt anfsrer N. Bartholin Observa- tionerne paa Kometerne 1577, 78, 8O, 82, 85, 9v, yz, 96 paa 128 Blade. .Eftcrat dette hele Supple- ment-Bind var reenskrevet, er det paa nyt confereret med Brahes original Manuskripter af N. Bartholin og O. Romer i Aarer 1670. Foruden at det Kon- gelige Bibliothek eyer Tyge Brahes originale Obser- vationer og Manuskripter, saa eyer det tillige et Exem- plar af L. Baretti ttilioria Loeleliis, hvilket Bar- tholin noye har sammenlignet med original Observa- tionerne, og vedtegnet i Vreden alle Rettelser og For- bedringer; og naar dertil end videre foyes fidstmeldte Bartholins Supplement-Bind, saa ville det ey vare vanskeligt at bessrge en Udgave af samtlige TygeBra- hes Observationer ^). De af Tyge Brahe ved Trykken bekiendtgiorte astroncm sse^Skrifter ere folgende: ve nvvi: ^Vn. ^572 >n Lazllojzea.' exiK:>ne. 157? Oi-ario in ^.caclcwia ^^niensl rccirara ,574 ciisci^Iini^ marke niariciz. Naln. ,6l0. in 8^0. »amb. i6ll in 410. , ?rc>L>mnasmsrum ^.lironomr« inkauranclse l^.ilz. l. IZ8y in 410. l602, ni 4lc>. ?^ncof. r6lv in 4^- trogvmnsxm^cum l-ik^ ^ranid. l'587. >n 4110. VraZ i6oz in 4:0. ?ranc5. l6tv Zc 1648 >" 4^. k-^ikols- ^Kranomics I. ^i-snib. 1596 in 410. Norimk. 1622. in chro. ?ranc5. 161O in 410. Kro il o iiiia.' inNZmstD I>1ccd.gn!ca. ^an6cid.i^y8 in fol. 5Zor?mI,. 1602 in Ve muncii «lnci-ei reccnnoribns ?K-Lnomeni, inckoara^tauiduiZi abiolura. i6oz in 4ro, ?eanc5. 161T in 4ro. I'^clvvnu Lsake O^er-, oinnig, 1 Fil Li?iatic5. 1648 in 410. 155 k ud»iz den Fisrtend« i xrmkrlg har «»m Hr. d- la H«r« besorzrt Ki-msmtt- ri! D-mm- ,>a^ ful Bekostning villet lade udgive samtlige Brahe« mark ")> >bs-rva-i°n-r. Dm Abbed °g Astrvnou. pi. V.d s.» »-«,»«, »g T. Brahe fi« »>d blev .67, s-udt ->I D-uu-mark, sor at b-st-m- sse Justru-ueuler m-d stg. Uraniborg var uden Tck- me L-eugdeu -g Breden af Uraniborg, paa det at s?» og Vedligeholdelse, og 1 Krigens T.d udeutvivi N«MK. og .alrtge 0bs«rva,I°m' kmd. e-RovforParliegiangere; .KiPwrdtmMr-cV-7- «du-r-S li! det Paristss- . s«n> »na S- >>° v,-uii«-u,x x. 65) al h.n ^67- fandt B„- d-n Tid bliv oprettet og stiftet. Es,«' Christian dm uiugerue nedfaldne og b-ris°rt-, faa »t afdisse sti»n»- ^utt-s D'saling bl««e Kopierue af d« Brahisse Ob- Bygninger uepp- Kielderne vare rilsver«, at dsd. s.r«aUo^r o-erl-ve-rk-'.il Hiv Pic.rd «)! mm T, H-st- °g andre Creaturer der ble-e henk,.stede, og »t »rahe« Srigiual.r bleve betroede til 0. Romer, som det mere lignede en Rakkerkule end Urauia« H-llig- Klqre ir.'d Pimrd til Frankrig; oz han °«e.l-v°erte dom. T. Brahe ha.de forind! Dannemark i Chrl- drm 'il t'» Das?« Gesandt Grev >vtch» Ra-iy-w. stian den Fi-rde« ??!indreaarigh-d, og i e» modner- Deg'Udt bl^ der paa denu- Pariser Udgave af T, Alder mdsaae benne stor- Kong-, at Dannemark bur. Brahe« observationer. Hr, d- la L.aude bevidner, de soge at vedligeholde den Hader i Astronomien, lem i in har seet »6 trvkte Sider, hvilke indeholdte T. Brahe havde erhvervet; han bestutt-d« atopbyggc S- s ^'lim-rae wdt.l Aaret IZ8-; me» efter Col- -I Observatorium i Kisbenhavn, hvilket bestaudigm l>. og Ricard« Dod rr nok Trykningen standset; stulde »ar- bestemt t.l Astronomiens Dyrkning. «,»». i d', M"'^ie er Udgaven ey bleven fuldendt,og -udun gsmonls.i, hvilke« i II Aar havde varet Brahes mu dre er de« bleven bekieudtgiorr. Jn.idlertid har M-dhielv-r, og uu var Prosessor i Mathemarikei, , i ^raukerig taget Kopier af all- Tyg« Brah-S ved Kisb-uhavn« Universitet, blev spurgt til Raad«, rvatiouer. hvi'k- Hr. d- l'?«Ie har roufer.rer og han har gipet Udkast-t til Bygning.« og obf-rpa- ^rd oriamal-'r«-; diff. Kopier bevare« paa S°-M- tori-t« »id-r-Jndr-tuiug. JAaret >6z- bl-pGr.md- biioihek-tiP-riS. Sr.giualeru-hard-u frauff-Astro- stene« lagt ril der astronamistc rund« T-urn. D-p " Vicards Bcviis findes paa det Kongelige Bibliothek, og er folgende: ,e conf-sse aloi. rccuc N°N5. rra>me va.r!.ol.n -L5 »ds-ivanou« 6e L.aks esc.lt« au net en c.ari Voklme. in f.'.i« j'annee i ?6z a i6-, avec ods-rvarion5 cle5 Lom-l« acOa6irion. im^rime-5 u I'ari- ^»uvr- au clepcu. c^u Koy -le t-auce. Sc qvanr a !a I)-,iicanon S- ?.-facc e!>- serc^nr ca.c5 le 6.r vl,-. varrkoliu. vrom-rg auss/. -iu'.uc»,iune^ I'^uvraZ- ack-v- N en s-,a 5ouru/ 50 -xemdU.rc-, c^ui felonc miz enrrc lez main8 cic -iui 1'on voucZla. 5a.c a c^-akazu- is 2 167!.. I'/'c.l-'ii. ^ Iustitsraad ovass, forrige Inspcctsr ved det danske Theater, ssal have havt i Sinde at udzwe de Vcah^sse Mscr., og til den Ende vcrret reist til Paris, for at conferere de der varende kopier a, samme. Nogle mene endog , at han for-at udfsre dette Foretagende, beholdt cn Deel af sin Len l Penilon. Imid- lertid har man hidinbtil ikke r,srt, at nvget af hans A 'be de var kommet for Luset. Sn-.ld: nogen herom have itsiere Ov!'Sning., vild: det udentvivl vc?re Publ-kam kiert, igiennem disse Blade at er>.are de«>^ SaaS rette S-ammenhang. Udz-v. 156 blev arbeydet med saa megen Iver, at 5 Aar deresrer var denne uhyre og gyselige Masse af Vteen fort i Veyrct Ul en Heyde af 126 Fod *). I Aaret 1656 har Bygningen vcrrct aldeles fuldfort, saalcdes som Inskriptionen udviiscr. Det parisisse Observatorium og det engelsss Ob- servatorium i Greenwichere indrettede omtrent 167 Det kiobcnhavnske Observatorium var allcrede den Tid 4O Aar gammcl, og cr efter Uraniborg det celd- ste Observatorium. Det astroncmisse runde Taarns Bygning er det eneste i sin Slags i Europa, og ind- rettet med megen Konst og Klogskab. Midt igien- nem Taarnet gaaer en hnut Cylinder; den indvendige eller Huulhedens Diameter cr 4 Fod 6 Tommer, og Murens Tykkelse cr 4 Fod 4 Tommer, saa at hele den midterste Cylinders Diameter cr iz Fod 2 Tom- mer. Den ydcrste Muur er 5 Fod 4 Tommer tyk; imellem denne og den ommeldte midterste Cylinder gaaer den sammenhængende og jevnt steigende og til Opgang beqvem Flade; den midterste Cylinder cr om- given med en gevclvcd Skruegangs Linie, hvilken om- kring den gior 7I Omgang; Heldingen af denne krumme Skraae-Flade cr 5" 47' imod Horizontcn.. Det allersvcrstc cr lukket mcd Gevelvter, hvilke danne 14 Kamre, der cre bestemte deels til astronomiske og meteorologiske Instrumenter, deels til Bocpeele for Observatorerne. Disse ov.rste Gevelvers Tykkelse i Midten cr 5 Fod, og paa Siderne vcd Murcn.eg Cylinderen cr 10 Fod. Den overste Decl af disse Gcvelvter ersiad og danner cn Cirkcl eller platte Form^ hvis Diameter imellcm Gitterværket er ^4 Fod; og det er paa denne Flade, at det egentlige Observato- »ium staacr. Hsyden over Gaden er 126 , og Hsy- den over Havels Horizont er i)6 danffe eller rhin- landffe Fed. Iblant T. Brahes Medhielpcre var Chrisiian -L.ongomontan den meest beromte; han havde gaact Vrahe rilhaande fra i 8 Aar paa Hveen, og i ) Aar i Wandsbek og i B-Ohmen. Efter hans egen Beretning har han ey allene hinlpst Brahe, men end- og forestaaet og bestyret de betydeligste Observationer, saasom ved Fixstierncrnes Catalog og Maanens Theo- rie. 1607' blev han bestikket til Professor i Astrono- mien ved Kiobenhavns Universitet. Han fcrfcrrdi- gede sig de vigtigste astronomiffe Instrumenttr, saa- danne som han i saa mauge Aar havde brugt paa Hvcen under T. Brahes Opsigt. Hon anstillede med dem mange Observationer, og mcd ^disse tillige med de Brahisse grundede han folgende bctydclige Verk: ^lironomia Danica coiiipje^eiiz /Xsli oncz-niam <5c tlieort-ricsm cuni liellis nvvis cometis 162211? 4to, 1640 Lc l66z in Da dette var den forste og fuldstcendigste Ladebygning i ?tstronomien, fem var bygget paa gode Observatio- ner, saa blev den optaget med almindelig Bifald, og var i lang Tid et klassiff Verk i Astronomien, og det saameget mccr, som Tabellerne over Planeterne »Be- gyndelsen stemmede meget vel ovcrecns mcd Himme- len. I adffillige Stykker har han afveget fra sin Larer. I Planet-Systcmct antog T. Brahe, at So- len, Planeterne og Stiernerne i 24 Timcr virkeli- ge« gaae omkring Jorden fra Osten til Vesten; Lou- gomonton antog derimod rigtigen, ar denne daglige Bevægelse ikknn var apparent, og at Jorden i 24 Ti- mcr dreier sig omkring sin Axel. Dct cr cy at nagte. ») k-rommit O.ssenariv -(Kroaomlca pro inN'vcluSione I.ongoinonrsni in ?desrrum Astrvnomtcnm ^s5mcnic at Longomontan har beholdt den gamle AstronomieS Form, og dens (^ycler, Epicylier og Librationer, hvorved Planeternes Bevægelser snarere end meer indvikles og forvirres, end oplyses og forklares. Ef- ter at Kepler af T. Brahes Observationer havde ud- fundet Planeters sande Vevcegelses-Love i xlliptiffe krumme Linier, og Rigtigheden af det Kopernikanske Systeme af alle blev erkient, saa tabte Longomon- tans Astronomie esterhaanden sin Agtelse og Vard. Longomontan har ffrcvet adskillige andre Afhandlin- ger, hvilke deels vedkomme andre Mathematikens Dele, deels ikkun ere mindre betydelige Dissertatio- ner. Et Skrift maae her bemarkes, som vedkom- mer Kiobenhavns da nyeligen oprettede Observato- rinm, og som indeholder en Slags Beskrivelse cm dets Indretning, Instrumenter og Plan til Observa- tioners Anstillelse: Innociu^io in rdeatruln nc>minomiff) Skrifter ere fslgende: llill^rano ^>10 onomico "I'^eatro eonua , ttavnise 1642 in 4to. ?57 Denne Franskmand kZas>t. er -kk-!N be-kiendt i Astronomien ved sine vindige sg uudforligs Projekter, hvorpaa man sinder overflodigs Beviis udi hans ^^ronoinis 3 iunclamenriz inte^re 6cexz. cie re^itutz , samt udi hans science cies lon^itncles. Med sin Tids Alders bedste Mathematikere gis I!I. ite xcnvirat^le, . il)i6. 1650. Efter Fromm blev '(Vilhelm L.ange Prcfessor i Astronomien. Hans astronomiske Skrifter ere: I^xercirgriones leptein cle annua inurarioi^L 6c mo- ru z^o^Ti Lvliz, 16^. in ^ro. k!^iii»!a Lomiris /^n. 1664 6c 1665 odser- vario ac! Lcaniz-lsuin I^udienciuln fiz-.deS ind- fort Udi I^udiencii tl^eatrc) L0lnen'Lc> ?iN5 I. x->F. 9Z6-^45. L^>iiic>la l^n)U8 leIenc>Aiki^>1n'a fin- des Udi Olkoks Lxcci'^r. I^iliol. acl t^eielinm. W. Lange dode 1682. De Instrumenter med hvilke Kisbenhavns Ob- servatorium har varet forsynet und^r disse trend.'Astro- 158 nomer, Longomontan, Fromm og Lange, fra 1646 til 1681, havevåret folgnd : 1. lLn O t tant af 4 Fods Radius af Tra-e. Ran- den var af Mecsing og meget fiiur iuddeelt vcd Transversaler a< Longomontan. 2. En Sextant af 6 Fod ligeledes forfærdiget af Longomontan. Z. En A^iinuthal (kvadrant af stobt Messing af 18 Tommers Radius. Randen var inddeelt vcd Transversaler i enkelte Minueer. Den hori- zvntale Cirkel, hverpaa O.vadrauten beveegede sig, var af samme Radius, og inddeell fra zo til 10 Vtiiuiter. Denne O.vadrant var l)<)6 sorfardiger af Johan Stcenvink'e! / en afTyge Brahes dueligste Instrumentmagere. 4. En Globus af 2 Fods Diameter. Meridia- nen var af Staal, Grunden var himmelblaae, Stjernebillederne var ziirligen aftegnede, og Stiernerne forgyldte. Den var forfardiget i Kiobenhavn 1584. 5. Den siore ?.)'ge Brahes Nllecsing Globus af 4 Fods 9 Tommers Diameter. Den var for- færdiget paa Ilraniborg. Tyg^ Brahe havde taget den med sig til Prag og Benak iBohmen, hvorfra den af den dauffe grinds blev bragt tilbage til Dannemark, saaledes som In- skriptionen, forfærdiget af Longomontan, har udviist. Et paalideligt Vidne bekrecfter, at disse vcd sin Alder markvcerdige Instrumenter lige til Kiobcuhavus Ildebrand have vcvre« bevaret paa Observatoriet I^ori-ebov.ii kokis /Vlliono. 16 6c 20). Dog er det af Longo- montons danske Astronomis og af hans Indled- ning om Kivbenhavns Observatorium, og af FrommS Forsvarsskrift klart, at man ved Ob- servatorium maae hav: havtog maac have brugt flere cnd ovenmeldie Instrumenter. Efter Langes Dsd var ingen vcerdigere til at forestaae den asttonomiste Profession end Gle Ry- mer. Da den franffe?lstronom ^icard >671 var sendt til Dannemark, for at bestemme L-rngocn og Vreden af Uraniborg, og altsaa v'd sit Ophold paa Hveen bchovedc cn Tolk og Medhielper, l ico Romer, sem havde lagt sig efter Mathematik, dertU udseet. P'icard l^rte derved at kiend? deune liuge Mands ftrtresiige Nemme, og overtalte ham til at folge sig ti! Frankerig. Der gi? han Pieard nlhaande vcd Ni- vellationcrue afVanUedninger ti? Versailles; paa Pa- riser-Observatoriu'.n anstillede han mange astronomiffe Observationer, og blev antaget til Medlem af det franffe Videnskabernes Akademie. Han uemærkede sig snart ved cn stor og betydelig Opdagels'. Des (sartes havde antaget, at Lyset gik sra ethvert Sted til ec andtt, i hvor lang end Afstanden var, udi et Hyeblik. Romers Observationer paa Jupiters forste Drabant l^rte ham, at der forlob 16" 1-;^ lcrngere imellem dens Immersioner og Emersicncr, naar Jor- den var Jupiter-ncrrmest, eller naar Jupiters var i Opposition med Solen, end uaar Jorden var længst fra Jupiter eller denne i Konjunktion med Solen. Romer indsaae, at d.tte ingen anden Grund runde have, cud at Lyset anvendes disse i6'i)"til atigien- nemlobe Iordbanens Diameter, og at det altsaa udi 8' 7^" maatte gaae fra Solen til Jordan. Dei.ue viguge Opdagelse, som strax af N wton og de uvar- tiffe franffe Astronomer blev bifaldet, bekieudtgierde Reiner for Akademiet i September 167c) (^vrnnal 605 Lzvaus 1676 pa?- 255.) i6^7over- lcverte han cn af ham optankt Maffiue, Hvorved Hin! og Drev blev forestillet Bevægelserne af Jupi- ters 4 Drabanters omkring denne Pl.mct, saa at man -59 af Maskinens Bevægelser kan see Drabanternes Stil- Kohale 6ez 5cience5. ?aiiz 1755. I'om. I. ?-?9 95. ling paa Himmelen (l)u ttamel ttitk. ^26. Lcienr. Videre Efterretning om disse og flere Romers Arbey- ?ari5. 112.) En Model af denne Massine, der og Opfindelser finder man udi ^ouinzl cisz lcav som Romer kaldte ^oviladium, haves ved Kioben- 1681. 41., 1682- xa^. 56., samtudi vutta- havns Observatorium. 167L foreviiste han for det mel IM. xarlzxaZ.. 112. 156. 157. 162. Parisiske Akademie en anden Maffine, hvilken fore- 17;. 18Z 85- 2OZ. stillede Vevcegelserne af Saturns til den Tid beriendte Saameget havde Nemer allerede udrettet i Astro- 5 Drabanters, og de forffiellige Stillinger af Sa- nomien, da han 1681 blev kaldet hiem, og bestikket turns Ring (vu I. c.) til Professor i Astronomien. Strax begyndte han at 168O foreviiste han tvende ganske fortreflige Ma- forbedre Observatorium; i Midten af Omgangen eller skiner. Den ene en jMnet.Massmee som forestil- paa Platte-Formen lod han opsore en rund Bygning lede alle Planeternes Bev-rgelse omkring Solen. Ved af 8 Fods Hsyde og 21 Fods Diameter, for at mod- Maskinens Bevægelser kan man til en hver given Tid tage de af ham opfundene nye Instrumenter, nemlig see Planetens Lcengde cg Brede eller Sted paa Him- Mlddzgshiulct (rora mericiiana) 2^cipatc>rt'ql^N7a- melen. Man seer deres Apheliers Bevægelser og de- skinen, Azimuthal M-skinen, og et eorresponde, res Eccentriciteter. Mastineu viiser, naat Plane- rende-H^-de-Insirumeni *). terne, seete fra Jorden, ere fremgaaende, stillestaaen- Middagshiulet var bestemt til at observere Stier- de eller tilbagegaaende. Paa den bagerste Side vii- nernes GienneMgang igiennem Meridianen og deres ses Planeternes Opgang og Nedgang ved en bevage- Middagshsyder, og altsaa til at finde deres Ncctasrcn- liq ^orizont. Den anden Mastine var cn LNaane sioner og Deklinationer. ^17as?l'ne/ og er ey mindre konstig. Den forestiller Dette Rome^ Instrument er i Grunden intet Ma anens og dens Knuders Bevcegelse, samt alle Nye- andet end dct i vore Tider paa alk' Obs rvatoricr inn.d- niaaner og Fuldmaaner, Soeiformorkelser og Maane- varlige Transit-Instrument, nien incd den Forsticl, formsrkelser; disse tvende Maskiner, forfærdigedeun- at vi ey tillige dermed tager Middagshsydcr, hvcrtil der Romers Opsigt i Paris , have varet paa Konst- nu bruges Mural-Qvadranterne; og dct er rettere at kammeret; M'N findes nu ndi den Samling af In- besiemme^ Rectascensioner vcd Tran sit-In strli m e nt.et og sirumenter, som er paa Gammel Holm til Brug ved Deklinationerne ved Mnral-Qvadramen, end at be- ForelceSninger for Sse-Officcrerne. Disse tvende Ma- stemme begge Dele vcd et Instrument, s'.alcdeS som skiner, hvilke vare de sorste der ved Mastinerie eller Romer brugte vcd sit Middagshiul. V^d LL^oaro- ved Hiul og Driv efterlignede Planeternes virkelige rial-Mastinen kunde man bestemme Scierncrnes og Vevagelftr, findes aftegnede og fuldstccndigen be- Planeternes Stceder udenfor Meridianci:. V d Azi- fkrevne udi ^lac'i'.iner 1 muthal-Iustrumentet udmaalte man Sti.rnernes Hsy- Dr. Wiiiian tOlwec-, hvilken i Aaret 1702 har aiort en Reyse til Dannemark, har beskrevet de Indret- retning og Instrumenter, hvormed Romer havde forsonet Kiobenhavns Observatorium. spions. Vol. 2z sgg. 1407. Rom:c har selv beskrevet dem i et Brev til Leibmy af 15 Aeebr. 1700 som er tttdfsrt udi d4llceU, Lsiolin. LonlinuilNv 2, 216. i6c> der udenfor Meridianen oq deres Azimuthcr. Disse Instrumenter har P. Horrebo>v aftegnet og bedrevet (Lal. ^liionomia Lap. ^-17) Mcb disse nye Instrumenter anstillede Nomer mange Observationer, ey allene paa KiobenhavnS Ob- servatorium, mm endog xaa sir Landhuus i Wrids- lojcmagle, kaldet Pilenborg ellcr O!.>5ei vatoiiuin ru- tculznuin, fra?laret 1690 til 1711. De Proto- koller, hvilke indeholdte disse 20 AarS noyagtige Ob- servationer, ere alle opbrcendte 1728, uagtetP. Hor- rebow giordc sig al mnelig Umage for at redde dem. Tabet af disse Observationer er saa meget stsrre, som de ganffe vist have indeholdt Bestemmelser as meer end 200. Stierner ved Begyndelsen af dette Aarhun- drede, og som Romer var den forste, som ved sine Instrnmenter med Nsyagtighed knnde bestemme Stier- ncrnes Nekrascenfioner og Stader. Af Nomcrs 20 Aars astronomiske Arbeyder have vi intet tilbage nden trende Dages Observatio- ner, anstillede paa Pilenborg 1706 den 21, 22 og 2Z October; ved Anledning af Merknrs Gang forbi Solen^ og af en Maaneformorkelse betragtede Nsmer og hans Medhielpere Himlen uasiadeligen i disse tren- de Dage og bestemte Staderne af 94 Stierner. Af dette 1'iicluum lioemLlianum cyer Kisbel^havns Uni- versitets Bibliothek af reenffrevet Exemplar, hvilket den doende Nomer selv overleverede til Bil?c ppen i Siel- land Ahriin'an P. Horrebom hav udgivet det efter flere Kopiers Sammenligning (Lalis nomi!? paA. 1^7-198- og Opera 1^5'lico-^lsrkema- lica "l'om. z. 167-209.) Ved at sammenligne disse 94 Stjerners narva- rende Stader med de Stader, hvilke de efter Romers Observationer havde 1706, have (I'. i Opeig ineclira. I'oin. I. pgA. 77 8 l.) ^e- vil Odter. Vol. l. 4-9.) og ^iioznscleer zclsg ^^in67i-Z94-) fundet, at disse 94 Firstjerner ake have en sardeles og egen Bevagelse. Siden have Prevost, de la Lande og ^erschel forklaret disse Bevageljer derved, at Soi.l Systemet ey er stillelig- gende, som man hidtil havde antaget, men at det gaaer frem ad i en Linie, som gaaer hen ad imod X j Herkules eller 2 eller den klare Stierne i den nord« lige Krone. Herschel har givet denne Forandring i Stiernernes Stader det ey nbeqvemme Navn af S)"« siemal ParalUxia. Man veyledes derved til den Tanke, at ey allen? vor Soel-Systemc, men endog Fixstiernerne med deres Planeter have en Bevagelse omkring en eller flere Central-Masser, ligesom Sa- turn med sine 7 Maaner og Jupiter med sine 4 Maa- ner gaaer omkring Solen; saa at alt i Universitetet er i behorig Forbindelse med hinanden og i en bestan- dig Vevcegelse. Meget vissere og meget meer ud- bredte havde vore Knndffaber om disse FixstiernerneS saa markvardige Bevægelser varet, dersom vi isteden for 94 Stierner havde desuden havt de ovrige afham i 2O Aar observcrte Stierner. Vi kan ey giore an- det end beklage Tabet af saa vigtige Observationer, og maae overlade Systemal-ParallarenS noermere Be- stemmelse og Udviklingen af dens Love til den efter- kommende Tids Astronomer, hvilke efter lOO, 20Q og flere AarhnndredeS Forlob kan sammenligne vor Tids Alders Observationer med deres egne. Disse havde da varet de vigtigste af den for- treflige og ffarpsmdige Romers astronomiffe Opfindel- ser og Arbeyder, hvorved han har forssaffet sit Fædre- neland Mre og sit Navn Udødelighed i Astronomiens Historie. Hans ovrige betydelige Arbeyder udi an- dre Mathematikens Grene og ved offentlige Indret- ninger, saasom ved Maal og Vagt, ved Vroelagnin- gen, ved Brand- og Vandvasenct sorbigaaes her. i6i EftcrNsmersDsd 1710 blevL.aun'y Schl've, Olavls ?aiz 1. ttavnir 1725. kars 2-' en af Nemers Mcdhielpcre ved Observatorium, Pro- idi6. ,740. fessor i Astronomien. Han har ffrevet en Disserta- Opernicus niumxlianz. iliic!. 1727. tion vii. I^vni^ ,74^. z lom. cg som ved Transversaler var deelr i enkelte Minuter. !u 4,10. Iblant de af P. Horrebows A'rbeyder, som bare Efter at Københavns Observatorium og de af Prceg af Opfindelse og Nyehed, var hans formeenre Romer besorgede Instrumenter vare sdelagte ved Kis- Opdagelse af F-xstierncrnes aarlige Parallaxis, hvil- benhavns Ildebrand 1728, drog Horrebow Omsorg ken han har beskrevet udi hans OpeimLo riium- for, at Observatorium blev opbygget og forsynet med xkanre. Dersom Jordbanens Diameter har nogen Instrumenter, nemlig et Romersk Middagshiul og mcerkel,g Forhold til Fixstiernernes Afstand, saa maatte Romersk M.vatorial - Instrument, en nye Z Fods disse forandre deres Stader paa Himlen paa forskiel- Qvadrant, forfærdiget af den franske Instrument- lige Tider af Aaret fra det ene Soelhvirv til del an- mager Langlois, tvende Uhre og adskillige Kikker- det, eller fra det ene Ievndogn til det andet. Ro- ter. Horrebow modte faa mange Vanskeligheder, at bert -Hook var den forste som troede at have beviist alle disse Indretninger ei kunde blive tilendebragte ved sine Observationer, at Fixstierncrne havde en Pa- forend ;74», saaledes som han selv bevidner i For- rallaxis *). Den Kongelige Astronom i Greenwich talen til den tredie Tome af sine physiss mathematiffe Llamstecd viiste Hooks Feyltagelse, og holdt for efter Varkcr. P. Horrebows Observationer, hvilke han sine Observationer, at Polorstiernens Parallaxis meget siitligen havde anstillet fra 17,4^ ,728 bleve, var — l' 20" **). R^mer har i adskillige Breve till-g med Rrmers Protokoller, opbrcendte i den store til Fwusteed viist, at hans Observationer ganske vare Ildebrand, saa at den duelige og flittige Astronoms stridende med Fixstiernernes Parallax-s, og gt de sna- Arbeyder og ere tabte for Astronomien. Han under- rere kuldkastede end beviiste samme Det samme holdt en vidtløftig Brevvexling med fremmede Astro- har ? L.asftni viist Flamsteed havde brugt nomcr. Hans astronomiske Skrifter ere folgende: Stjernernes Middagshoyder; Horrebow troede, at 5) ^rrcm^r ro ^rove ll^e motion tlie «srrk 5rom obtervariong ma6e I^oderr I.on6c>li 1674« 5*) »s.ers maitiematics. Vol. Z. 55^-) l>. ttorrcdO^'ii Lasss ^kron. xsZ. 8) 6c Lopcrmcu, p. 8. I>1emoire5 6e scien. ?2rii 1^99, X ^6s man kunde gaae eu anden Vey og bruge Stierners Rectascensioncr, observerte til forskiellige Aarets Tl- gi^ Den Lde Iulii. I^lr. Nohde I-auclab. 8xscnnen lcriptuni xi^s- clpua cZiZnum luir. Hieron. Grauer Petr. Aug. Steenfeldt illauc^. Den 9de. Ian. Paludan Moller »auci UIau6. 8xecimeli 5ci)jZtum laucis cliZnum vitum 5uit. Andr. Christian Funder ttaud I1lau6. Den lOde. Andr. Christian Muller Carol. Joh. Maximil. Suckow Hauci II1au6. Iac. Borch co^t-mn. Den ilte. Laur. ?I>!ich. Melchior Canut. Petr. Lind UlaucZ. S^ver. Nohde 2Leile Ilaucl illau^. Den 12te. Nicol. Finderup ttauci illgucl. 8psc:men scrixwm laucla^ils v itu in fuir. Joh. Mossin Schisdt Uauc! illauc?. Den 15 de. Joh. Godosr. Manniche I-auc!ab. Elias Heltberg Kon conrsmn. Den 16de. Sam. Friedlicb Aimmcrman 164 Joh. Georg. Grundtvig ttau6 Ulau^. lmxilmis oli t^ecim. lciipt. Thom. Kiecrsgaard. Immaturus. Den 17de. Ol. Borch k^auclab. ?»omte re5^on6lt. Otto Rafn Kon conremn. Jan. Bohm l^auci illaucl. Den »8de. Jonas Frost t^aucl illaucl. 8^ec!men icriptum ceusorikus omnibus lzucle cli^nuin visum eft. Erasm. Bendixen >^on comemn. Matthias Dahl Immarurus. Nicol. Seerup Immaturu5. Den 17de October. Nicol. SommerBergenhammer l^au6 iUsncl. Joh. Fabricius ttaucj illau^. Jgnat. Becher »aud sxecnn. Den 24de. Joh. Gram Bechman I.au6sd. Erasm. Herning 1.au^ad. Petr. Nicol. Lassen >lon contemn. Den 25de. Christian Ludov. Strsm l.au6sb. Tt c>ui6em ob utrumczus Decimen praeci^ua Iau6e 6IZNU8. Petr, Kr«sflnA Niistng ^.au6ab. Dcn 28de. Janus Holst I-auc?!,!). Lt u6. Nicol. Hsyer I^aucZad. Lr ^uiciem xiseeixua lau. 6s 6!^nus. Den ZOte. Birger. Pontoppidan ttauci i1Isu6. Dav. Gottschalck I^auclab. Joach. Bering ^Iau6 i1Iau6. Den z itt. Jan. Henr. Fischer I.!iu6sb. Gotthard Julius Smidt I.auaak. Henning Hensemann ttau6 iUsu6. Den 5te November. Petr. Jac. Hubertz ttau6 Ulau6. Sim. Jac. Oman conremn. Den 6:e. Matth. Brangstrup I.su^ab. Petr. Wieck l^aucizd. Janus Nissen Immaruru5. L) Juridisk Embedsex^men. s) latinsk juridisk LLxamens thcoretiske pr^ve, Junii 1795. Dcn 19de- LaureutiuS Borchsenius - I^aucZab, Petrus Nosenstand Goiffe - I^auciab. Den 21de. Johannes Evllett - - I^su6ab. Johannes Langsted - I.au^g'. Petrus Carolus Jessen - I.gu<^ali. Dcn 19de- October 179;. Den »6de. Johannes Ludovicus Wilhelmus Krabbe illaucl. Magnus Gustavus Stockfleth - ^auclab. October 179;. Den »6de. Johannes Ludovicus Wilhelmus Krabbe illaucl. Magnus Gustavus Stockfleth - ^auclab. 165 I.au6ad. conren?-n. I.^u6sd. I^auclad. ^au6 !Uau6. I.2u62d. I^aucZali. HaralduS Hagerup - Den 19de. Johannes Petrus Gram Erasmus Jani Frost Den 21 de. Casparus Ernestus Hartman Sommer - I^su^ad. Weste Lund - - ttau6 illsucj. Latinsk juridift Examens practtsse pr^ve. Julii l?9Z. Den 4de. Lancellie-Secretair von Aphelen Den 6te. Johannes Petrus Neergaard Petrus Carolus Jessen November lyyz. Den 2dcn. Carstenus LudovicusSchiSdt (ril theoretiff Examenden i^deOctober 1791 med Char. illciuci.) Magnus Ewstavus Stockfleth - I.auclsd. Haraldus Hagerup - I.aucZsd. Casparus Ernestus Hartman Sommer - I^uclab. b) T>ans? juridiff Examcns theoretis?e prFve. Iunii i?YZ. Den 22de. Regiments-Qvarteerm. OleAug Mads Lie Johannes Woldbye Mouritzen Niels Gieding Den 24de. Stephan Albrect Bagger Ove Guldberg Hoegh ^ Ole Bacher - Christian Dahl - Fremming - Beqvem. - Beqvem. « Beqvem. - Beqvem. - Ey Ubeqvem. Beqvem. - Beqvem. Ey Ubeqvem. Den 26de. TimotheuS Msllcr - Ey Ubeqvem. Andreas Christian Hansen - Beqvem. Niels Biorn - - Beqvem. Knud Knudsen - - Beqvem. Den 28de. Christen Jensen Christensen - Beqvem. Isrgen Gronvold - Ey Ubeqvem. Frands Severin Toxvcerd - Beqvem. Den 29de. Ssren Hansen Skou - Beqvem. Poul Poulsen - Ey Ubeqvem. Christian Holst - Ey Ubcqvcm. Zulii 179;. Den >ste. Friderich Carl Brammer - Ey Ubeqvem. Zacob Ulstrup - Ey Ubeqvem. Hans Ortved - - Beqvem. October 179Z. Den 2Zde. Thoger Nougtved - Ey Ubeqvem. Zacob Henrichsen » Beqvem. Hans Ditlev Jensen - Beqvem. Zohan Peter Petersen - Beqvem. Den 26de. Niels Julius Eibe - Ey Ubeqvem. Peter Kreidal - - Beqvem. Johan Friderich Reinhardt - Ey Ubeqvem. Andreas Sinding Langeland - Beqvem. Den 2Zde. Jacob Christian Rhode - Ey Ubeqvem. Wilhelm Falck - ' Beqvem, Mauritz Daldorph Top - Ey Ubeqvem'. Friderich Christian Larsen Elsted - Beqvem. 105 November i?yz. Den lste. Christen Andersen Boerup Anders Carlsen Bay Iorgen Naae Peder Iorgen Cortzen Bcqvem. Ey Ubeavem. Vcqvcm. Bcqvcm. Dans? juridisk iLxameus practiskc Pr6ve. Iulii i/yz. Den 4de. Ole Christian Lund - Temmelig Vcl. (til theoretiss Examen den 4de Iulii 1791 med Char. Beqvem). Georg Flemming Rorbye - Temmelig Vel. (ril theoret-ff Examen den 8de Iulii 1791 med Char. Ey llbeqvem). Otto Himmelstrup Hvidberg - Temmelig Vcl. Negickents-Qvarteerm.Ole Aug. Fremming - Vel. Mads Lie - - Temmelig Vcl. Johannes Woldbye Mouritzen - Vel. Ove Guldberg Hoegh - Temmelig Vel. Ole Bacher ' - Temmelig Vcl. Knud Knudsen - - Vel. Den 6te. Timotheus Moller - - Vel. Andreas Christian Hansen - Vcl. Niels Viorn - Temmelig Vel. Soren Hansen Skou - Ves. Jacob Ulstrup - - Vel. Hans Ortved - - Temmelig Vcl. November 1795. Dcn 2den. Peder Jespersen - Temmelig Vcl. (til theoretiss' Examen dcn 6te Iulii 1791 med Char. Beqvem). SieuteitM Wiucetch SebSelsw-Temmelig Vel. (tll theoretiss Examen den izde Iunii ^7Y» mcd Char. Beqvem). Peder Laurihcn - . ^el. (til theoretisk Examtil den 22de October 1792 med Char. Bcqv-m). Jacob Henrichsen - Hans Di'clew Jensen Johan Petcr Petersen Peter Kreidal - Wilhelm Falck Christen Andersen Boerup Anders Carlftn Bay Iorgen Naae Vel. Ves. Vel. Vel. Vcl. Vcl. Temmelig Vcl. Temmelig Vcl. V. Fremmedes Kicndskab til danske Lnrde og dansk Literatur. Aet er ikke mill Agt under denne Nnbrik at anssre alt hvad som forekommer i fremmede Iournalcr om danffe Lsrde og deres Skrifter. Hverken Isser jeg alle fremmede Journaler, heller ikke, om jeg laste dem, fatter jeg saa megen Priis paa Fremmedes Domme om vor Literatur, at jeg holdcr dem alle voerb at lagge Marke til. Jeg indskrcmker mig blot til de Notizcr, som komme mig for Syne, og vil ikke krceves til Ansvar, ifald jeg maaffee udelader dun der ere ligesaa vigtige, som de jeg anforer, eller endog vigtigere. Selv iblaut de Norizcr som fore- komme mig, holdcr jeg mig for det mcste til dem, som forraade cn sårdeles Opmærksomhed for vor Li- teratur, eller som forestille den i et fals? Lys. Hvor jeg kan have Mistanke om, at Notizerne ?xe fabrike- i6? eede hos os selv, og ikkun udskikkede for at prakoni- fere en Ven, eller nedtrykke en Uven, ffal jeg ikke lade det ubemcerket; men heller ikke, hvor en Mands Fortjenester, som Cabalen ikke tillader at due op i sit Fædreneland, paaffisnnes af Fremmede. Under denne Rubrik modtager jeg ogsaa gierne Landsmands Forsvar imod fremmede Kritiker, naar jeg finder dem overeenstemmende med min egen Overbeviisning. i. Af Hr. Prof. Baggesens Labyrinth eller Neise igiennem Tydffland, Schweitz og Frankerig loves tvende tydffe Oversattelser, den ene afProf. Gpren« gel i Halle, den anden af Prof. Cramer i Kiel. Den sidste ffal forsges med adfftllige Anmærkninger og Tilscrtninger as Overfatreren, og deels kunne haves for sig selv, deels som et Stykke af Fortsættelsen af hans menschliches L.eben. 2. Hr. Geheimeraad Carstens' d!gimina roses i h'enaische Kiteratnrzeitung; isar siges mange ashans at udmarks sig ved sand attisk Saltog overmaade ffisnne Vendinger. Ogsaa det skisnne og rene Sprog, som man ikke lettelig er vant hos nyere Digtere, bemarkes. Z. I Bedømmelsen af Hr. Kammerherre Mor. genfølernes Noget om Videnskaberne i samme Journal, anstiller Rcc. en Saminenligning imellem dette Skrift og ct aldre af samme Forsatter (om en bedre Indretning i ^.andvcesenet som ndkom 178)) hvoraf det ffal vare tydeligt, hvor overmaade meget Sprog, Lueramr vg popular Philosophie har havet sig i Dannemark i de sidste 8 Aar. »-» Hvor man dog ofte af ringe Pramisser kan gisre store Slutninger! — Efrerat Nec. har anbefalet et og andet Stykke, som i Særdeleshed sinder hans Bifald, modsiger han Forfatterens Klage over, at der i den phtlosophiffe Iurisprudents, i Kriminalretten og Politiken er ffre- ves lidet eller intet hos os. Nec. tilstaaer: "at de egentlig videnskabelige Barker ere sieldne, men vis, at man dog ikke maa oversee mange ypperlige enkelte Afhandlinger over dette Slags Gienstande, som en- ten ere trykte for sig selv, eller i den danske Minerva, og som unagtelig have bragt mange Kundffaber og Ideer i Omlsb med en Frimodighed, som i de sidste Aar ikke har varet stsrre i noget Land, hvor Orden og borgerlig Roelighed hersker". — "Videre, siger han, maa man betanke, at den egentlige Nydelse af Trykkefrihed i saadanne Materier, som just ere de delicateste, dateres forst fra Aaret 1784, og at fra denne Tid af forholdsmassig meget er ffeet, kan in gen negte, som kiender den danffe Literatur i sin hele Omfang, og ikke af latterlig Nationalfordom, eller af ubesindig Ringeagtelse for den monarkiffe Constitu- tion er blind, og vil vare blind imod danff Fortie- neste. Videnskabelige Varker, (bliver han ved), man stedse blive sieldne, naar man sammenligner en Na- tion af -4 Million Mennesker med andre af 20, 24 Millioner, hos hvilke i det ovrige en lige, javel og storre Grad af almindelig Oplysning findes. Dan- mark, meener han, kan vare temmelig roelig derved, fordi det veed at nytte andre Nationers Skatte, deels i Oversattclser, deels i Originalernes Sprog". Jeg vil ikke modsige disse Betragtninger, som i det Hele ikke geraade vor Literatur til Skam. Men jeg vilde dog ei, at vor ringere Folkemangde imod andre Nationer ffulde alt for meget nedflaae vort Haab vm ogsaa at faae egenslig videnskabelige Varker i6g i vort Sprog, ellcr gisre os alt for roclige ved at kunne nyde andre Nationers Skatte, deels l Over- scrttelftr, deels i Originalernes Sprog. Har Stor- britannien med mere end cn tredie Deel ringere Fol- kemængde end Frankerig kunnet prcrstere ligesaameget i Videnskaberne, som dette langt talrigere Folk; hvor- for ffulde vi mishaabe, at bringe det forholdsmæssig ligesaavidt mcd vore 2 Millioner Mennesker — thi dertil tor vi dog vel anslaae vor Folkemcengde, om vi ogsaa regne de tydffc Provindscr fra, endskiont selv disse tor vi vente, ville med Tiden berige vor Litera- turfond naar vi hos os kunde tilvejebringe de samme for Skrivelysten fordeelagtige Omstændigheder som i Storbrittannien, samme Velstand, samme Læ- selyst, samme Smag paa Sindets Fornsyelser, sam- me almindelige Deeltagelse i hvad som angaaer Men- nesket og Borgeren. Jeg maa ogsaa anmcerke, at Nec. feiler, naar han daterer den egentlige Nydelse af Trykkefrihed i politiske Materier fra Aaret 1784, da den struensei- jke Periode iblant cn Svserm af ufle Viske, som Avindsyge, Hevngierrighed og Sult rcmbragte, fremviser de frimodigste Underssgclftr over Politi- kens vigtigste Gienstande, over Landvoesen og Ager- brug, Finantser cg Handel, Universitet og Literatur, Krigsstand og Forsvarsvasen, men derhos skrevne mcd mcrc Moderation og Beskedenhed, end vore nyere Skribenter pleie at bruge i de samme Materier. Jeg vil ikkun ncevne Philodanus og philocosmns Hvad Materie af nogen Vigtighed i vor hele Finants- og Kammcralvasen, som denne sidste ikke har udbredet sig ovcr, og det med cn Frimodighed, som hans Ti- der langt fra ikke saa meget begunstigede som vore. Men hvem laser Skrifter, naar de cre bleven 20 Aar gamle? neppe at vore Littratorer kmide ixm af Navn. 4. I Necenf. i samm? Journal af Evalds samt- lige Skrifter (ham Nec. foretrækker for alle anore danske Digtere han kicndcr, i Henseende til Zld i Indbildningskraft, Sving i Aand, og Originalitet) siges: at Evald blcv meget tidlig, allerede i Aar ct Offer for og Ulykke. — Denne ligesaa usande som for Nationen forhaanende Anmærk- ning som strax er bleven snakret eftcr i dct engel- ske Maanedskrift "lmed Til/ lcrg, at Digterens Portrait so:n er sat foran dcn fsr- ste Deel af hans Vc?rkcr, udtrykker Genie ogMclan- kolie i en hsi Grad (mig synes det dog snarere at ud- trykke en stor Svcekkelse end Melankolie, som heller ikke var Evaids Sygdom) — have vi vore egne fal- ske Patrioter og uforstandige Venner af Evald at takke for, som troede at ophsye Mandens Vcerd, jo mere de nedsatte Negieringens Omsorg for ham. Jeg har paa et andet Sted udfsrligen viist denne Klages Ugrund, og vil her ikke oprive dette Saar. Om de brutale Rlappere siges, at deete Stykke ncermest og egentlig ikkun angaaer et skandalsst Op- trin ved det kisbenhavnske Theater, nemlig en mcd haandgribclig Magt opvakt Applaudere«, som blev foranlediget ved en hoist uvidende og uduelig Direk- tor, fra hvilken alligevel indtil dcn Dag i Dag Sma- gen paa de flaue Operetter stal skrive sig. — Denne Anecdote maae jeg bekiende, er mig uvitterlig. 5- Sammesteds i Rec. af Cancellieraad Deich- mans Samlinger af 2)Fger, Naturalier 0. s. v. til offentlig 25rug i Cbristiania, siges: at Kongen har givet Omkostningernr til Bibliothekets Indret- ning , og udsat 1O0 Ndlrs. Len til cn Biblio- thekar. Dette forholder sig egentlige« saaledes, at Kon- gen fsrst skienkede til Reolers Anskaffelse og til Skabe 2OO Ndlr., og H. K. H. Arveprinds Friderik ico Ndlr.; og siden da disse ZOO Ndlr. ikke floge til, lagde de-t Kongelige Huns endnu 2OO Ndlr. til. Lsn- mn for Vibliorhekaren, som altid er Conrector ved Skolen, blev anviist paa Skolens og Communitetets Kasse. Cataloget roses som et vigtigt Hielpemiddel til den nordiffe LiteraturS Kundffab. 6. ^ ^XppencZix til ^lincgl I^eviexv ^ Vol. anfs- res Hr. Prof. Smiths Forsag om Dyrenes i!?atur og bestemmelse med disse Ord: "Hr. Smith (siger man) er en varm Talsmand for Dyrene, og tilskri- ver dem et Slags Siel, Indbildningskraft, og Evne til at udvide deres Begreber til en vis Grad. Hans Meninger cre understottede ved mange stcerke Facta og Grunde". I I/elprit c^Zes )ou!!iaux May 1792 gives en ikke kort Extrakt af samme Skrift, som rosesfordet store Antal af historiske Erempler, hvorved Neflectio- nernc idelig underststtes, og som gisre Låsningen be- hageligere. I s.imme ansores det kiobenhavnffe Videnffabers Selffabs historiske Afhandlinger, som Hr. Prof. -Heinze i Kicl udgiver, og bemærkes iscer Sch^nings Afhandling om Nordens Geographie med et Kort efter Iornandes's Forestillinger, som det vigtigste Stykke. 7- Af Hr. Etarsraad Rothes hordens Statsfor- fatning for 6.chnLtiden er allerede l?89 den sdenDecl i en tydj? Oversættelse udkommen i Prosts Forlag, og V 169 recenseres udforlig og med Bersmmelse i Alg. deut, sclie Dibliothek Hundrede og ellevte Vind 2 St. Nec. dadler allens det, som ogsaa Fors. Landsmoend have fundet at udscette: altformegen Ordrighed, De clamationer og Igientagclser; ogsaa Modsigelser med sig selv og urigtige Resultater, til hvilke hans histo- riske Underssgelser ikke fsrte ham. 8. Jblant 8ciiptore8 neuiolc>A,ci mindres fLlscli, som Prof. (thrisi. Frid. Ludwig i Leipzig famler, og hvoraf l og 2 Tom. ,790 er udkommen, findes af Landsmands Arbeyder Hr. Dr. Jens Dang'« t Sorse ce^v/ca//ttM 9- I Bode's astronomischesIahrbuch fyr 1790 findes en ?lfhandling af Hr. Znstitsraad og Prof. Bugge, hvori han bestemmer Middagshsydeni Som- mersoelverf af Hsyder kort fsr eller efter samme og deres Forandring. 10. I Prof. Heinze's Sammlungen ;ur Geschich, te und Statsrvl'fsc»,schaften 2det B. findes: Svar paa det SpSrgsmaal: skal man undertrykke Ade, len? af Maanedffriftet Minerva for Iulii 1790 oversat, hvilket bedsmmes saaledes af dengottingffe Rec. "Forf. af dette Svar har ikke varet nhceldig i at fatte Svsrgsmaalets Gienstand saaledes fra alle Sider, at hans Afhandling er det Grundigste, som maaj?ee nsgensinde torde vcere at sige over denne Sag". I samme Samlinger er ogsaa oversat Hr. Con- ferenteraad Chrift. Foll?i^rnsens Betragtninger over nogle jydffe Godsejeres Klage 0. s. v» 17<> li. Mag. Torkel ^5ad».'ns Afhandling cis ai-te Lc )'uaiczo kmvil ^dilolirari recenseres i /.c?- ^ for 1792. Indholdet fremsattes med Udferlighed, og mod SlllMingen siges: ' Afhandlin- gen er forresten fuld af herlige artistiske Observatio- ner, deels over Exemplerne som her anfores af Phi- lostrats Malerier, deelS over forffiellige Varker af nyere Mestere, hvormed de forstandigeu sammenlig- nes, deels over et og andet antik Monument, soni i Hensyn til disse underssges. Om vi end ikke har kunnet fslge vor Zorf. Skridt for Skridt, faa kan vi dog forsikre Publikum, ar han har givet et ikke tve- tydigt Beviis paa sine fortrinlige Indsigter, ikke al- lene i den adle Malerkonst, men ogsaa iPhilologien; og demme, at hans Forelæsninger over Maleriets Hi- storie hos Graker og Romere vil blive meget nyttige. Disse er det som har givet Anledning til dette ypper- lige lille Skrift". 1?. Hr. I. Qvistgaard fem nyeligen er hjemkom- men fra Gottingen, eftcrat han tilforn i Selskab znsd Hr. Assessor Muller havde giort en Neise igien- nem Tydstland, Italien, Frankerig og Engeland, har fer sin Afreise fra Gsttingen udgivet: Inclex cdi o- nolo^icus liliens faeclsra cZesenlionis, navl. Aationis, commelclnium, ludliclioiuln Ae. g ^idu8 Oanig? A ac comiridus jnira, nec non eapitulsriones, littsiss, 6onanones, xnercstUlT privile^ia ad 1200-1789- Dette Skrift roses i gsttingsche Anzeigen for 1792 >?o. ?6l som et Vark, hvorved Forf. vist vil forticne Tak af alle Venner af den danske og norske Historie, og Anffes, at ethvert europaisk Nige havde et lige Vark. — Ved denne Anledning udlader Nec. sig over vor Lit- teratur i Almindelighed saaledes: "Da maaskee i in- tet Land (siger ha-,) i de sidste l5 Aar saamegen Un- dcrjsgcljesaand, jaameget Mod og saamange Krafter ere opvakte, som forholdsviis i Danmark; saa kom- mer et Vcerk af dette Slags, uden hvis Fuldendelse aldrig en grundig dai-ff Historie kan ventes, ret til beleilig Tid". I Henseende til Pramissen henviser jeg til hvad jeg nyclig har sagt i Anledning af Recen- sionen over Hr. Kammerherre Morgenstiernes Noget om Viden st øberne. lZ. I samme Anzcigen s. A. 164 roses cx coclice I^lcr. didliordecL Oivi ci re^itutum 6: ad omniduz ^lul'url coneciionl' dus 1 L.3rum, live: af vor larde Hr. Prof. Schou?, som Frugteu af et Arbeide og en Flid af det moisommeligste Slags, hvorved Arbeidet for en tilkommende Udgiver as overmaade meget er bleven lettet: dog maatte nsdvendigen (siger Rec.) det af Hr. Dr. Ancher saalcenge forventede I-exi. con af l?dotiu5 gaae foran. — Efter adskillige Be- mærkninger over de mangfoldige Glosser og Tillag, som ved Afskriverne efterhaanden ere komne til den gamle og agte ttel^cdiux, der i og for sig selv maae have varet et magert Glossarium, flutter Nec. med disse Ord: "Disse Iagttagelser tilsammen giore 5le- sxcdius til en Compilation, hvori det Gode mesten- deels er bekiendt ogsaa andensteds fra, og til hvis Drug man behsver at bringe saamegen Lårdom med sig, at man allerede forud maae vide det, som man deri vil soge". Denne Betragtning, synes mig, er lidet stikket til enten at give store Tanker om cdius, eller til at opmuntre Nogen til dens Ud- gave. 14. I 167 af samme Anzeigeli for s. A. re- censeres de tre kronede Afhandlinger over drt Sporgs- maal: Om det cr nyttigt eller skadeligt at indfyre en Nationaldragt? hvorafikkun det ene, men og- saa udforligste, nemlig Hr. Sckretcer Pram's er over- sat af det Danffe; begge de andre, af Hr. Hofraad og Prof. Witter Rostok og Hr. Kammerherre Hen- nings i Plsn ere skrevne paaTydff. OmHr.Pram's siges: at det indeholder meget, som maae vare Sta- tistikeren behageligt; men angaaer mere Rlcededrag- ten end Nationaldragten, hvorom egentlig Spergs- maalet var. Kammerherre Hennings mangler Or- den, Sammenhang og phUosophisk Aand; af hvilken sidste Egenskab den fsrste Afhandling, som ogsaa har erholdet den forste Pnis, isår ffal udmarke sig. — Alle Forfattere ere, som bekiendt, enige i at forkaste cn Nationaldragt. '5-. Lidliotlielc Lligiirinnin er^er l^ancl, (?o- 1792 er ziret mcd H. K. H. Prindsesse L.ovisa 2lugusta's Ballede, som Fors. gisr til den fierde Gratie: en Smiger, hvori Nec. af hiint Skrift i Gstt. Anz. 1792 Xc>. savnerFiinhed og De- licatesse. 16. Hr. Prof. F- 5. Bangs viarium Xo5occ>m!i er oversat paa tydff af Dr. Jugler, og roses i k!!g. dcutscd. Bibl. il2 V. l St. som et Skrift rigt paa nyttige og larerige Betragtninger, der forticner at låses og studcres af praktiske Lager. Ovcrscettelftn roscs ogsaa. Foran denne gaaer en Be- skrivelse over Hospitalet, hvorved denne Anstalts Pp- pcrlighed bevises. "Skade kun (ligger Nec. til) at efter Oversetterens Fortale til 2.den Deel, Bygnkn- gen staacr paa en meget fugtig Grund nar ved en dyb Arm af Ssen, faa at isar de underste Varelser deri ere uasten stedse vaade cg fugtige'. — Dcnne Klage er, som jeg horer, alt for grundet. Feilen ligger deri, at man ved Bygningens fsrste Antag ffammeli- gen har forssmt at forsyne den med Kieldere. Siden har man vel ssgt at bvde noget derpaa ved Trakhul- .lers Anbringelse, nien disse cre ikke tilstrækkelige til at afholde Fugtigheden. 17. I gotbaische gelehrte 'Zeitungen under I Sep- tember 17Y2 tales om en Reisebeffrivelse til Engel- land og Skotland, som Hr. Prof. Thorrelin s?al have udgivet. — Hr. Prof. har derom meddeeltmig folgende Oplysning: at der i Avisen: 1 ke general ^6veiriser for Aar >7yo sindes IO Breve af ham om hans Neise i samme Aar paa den ostre Side af Skotland: videre har han endnu ikke ladet trykke deS- angaaen.de; han fattes blot at omarbejde Resten af haus samlede Mateeialier. 18. Hr. Prof. F. C. 25angs meg see ved et klarere, eller i det mindste vedet ander Lys, end vore Fadre og Forfadre, er at rose os, fordi vi ere fsdte i Enden og ikke i Begyndelsen af det ikde Aar- hundredc. —Forresten er Hensigten af den ommeldte Satire, at udkramme og paatrange alle de af nyere Vpdlarere isar i Tydjkland i Omlsb bragte Grund- fatninger i Politik, Moral, Religion, Opdragelses- vasen o. s. v.: hvo som betankcr sig paa at antage disse, herer til Drogordenen. Satirer af saadan en Hensigt kan, skulde jeg troe, ikke flaae meget dybe Saar. 20. Iblant t>e i Wien forbudne Skrifter, hvcrpaa Intelligenzbladet Ko. 4 til 1^eue allg, dcutsch. Bibl- for d. A. giver en Fortegnelse, finder jeg af danske Skrifter: Aujforderung einem Rreuz« )uge gegen die franzosische L^ationalversammlung; kus cincr danischcn Handschrift ubcrseyt, og Kam- merherre -Hennings' vormthcilsfreie Gedankcn uber Adelsgcisl und Arisioi!ratte. 21. I til l^svlexv 9 Vol. kal- des Hr. Prof. Birchs Udgave af de 4 Evangelister: "et Vark, som upaatvivlclig er et meget vigtigt Til- lag til den bibelsse Literaturs Fond, for hvilket den hele christne Vcrden bor vare Udgiverens larde Flid og kritiffe Duelighed hoilig forbunden". 22. Af gsttmgsche Zlnzeigen 179; er det hele Ko. 4 optagct med en udforlig og anprisende Recen- sion af sorige Professor, nu General Superintendent Adlers LolleAio nova numoiuin Lusscorum ieu ^indicoium, 1792, der er at ansee som den anden Deel af hans kluleum Luiicum LorZianum. Hvo beklager ikke, at denne larde og arbeidsomme Mand skulde saa hastig bortrykkes, forst fra Univer- sitetet, hvor han ved sir blide Vasen og behagelige Foredrag var almindelig elslet, siden endog fra Hoved- staden, hvor man af hans utrattelige Virksomhed endnu kunde have ventet mange larde Arbeider fra hans Haand, som i en Afkrog, langt fra store Bog- samlinger og Lardes Omgang, ikke saa let kan ventes. 2Z. I gott. An;. 17Y5 15 giores udforlig Nede for Iudholdet af det tipbcnhavnffe Naturhi« fiorieselskabs Skrifter iste og idet Bind, som kal- des "en righaltig og for enhver Naturforsker vigtig Samling". Rec. savner ingen vigtig Deel af Na- turhistorien, som jo er bleven beriget, undtagen Fug- lenes og Fiffenes. Berigelsen af de sidste, siger han, har man saameget mere Net til at haabe, som den nordiske Naturforsters Leilighed kommer ham heri mere til Hielp end den tydste. 24. ^ et Anhang til Lninton's liavvelz IntoKor- Danmark Kuzlia in rlis Vgr5 1788' 8y, 90, 91 meddeles en markvardig Samling af Ord, som Islandcre, Norste og Danste have tilfælles, og som ere giangse i Skotland og adskillige nordiske Pro- vindser af Engeland. De ere samlede af Hr. Prof. ^horb'elln i Kisbenhavn. (See gotthaisch. gelebrt. Aeitung attsUndische Literatur 179;, 4 Stykke). 25. Hr. Confessionarins Vasthslms ^hllosophie for Ulcerde er oversat paa Svenff. 26. Hr. Conferentsraad Fleischero Naturhistorie, oversat af G. Nlnhlenpfordt zfte Deel, roses i gott. Zlnz. ,79; >^0. ^6 for den utrattelige Zlid, hvormed de iagttagne Facta ere samlede og sammen- satte til et Heelt. (Denne Artikel fortsattes engang omAarct). I7Z VI. Vigtige dailske Skrifter. Til de priselige Mand, hvilke have udsat Premie med Hensyn paa et Universitets Oprettelse i Norge. Fra Tyge Rothe / Kiobenhavn 1795. Aun faa Blade, men megen Stof til Betragtning, mange betænksomme Vink. Maatte kuns ikke For- fatterens i det Hoie gaaende Plan mere tiene til at afstrakke, end at opmuntre Anlagget! Han vil intet mindre end et norst Universitet, som stal fordunkle alle nuvarende Universiteter i Europa, hvorhen stal tye Videnstabslystne fra alle Europas Hisrner, for at hente de Kundskaber, som Tidernes Tarv kraver, og som paa intet andet Sted vare at sinde; og dette Universitet stal besattes med de dueligste Larde, ihvor de ere at traffe i Verden. Han vilde endog gierne have vore politiste Rcgnemestere og Finantsicrs til at troe, at denne Operation stulde blive en Vlnding for Statskassen. Kunde han ikkun overbevise de Van- troe! Denne store Idee hauger h.m saa fast ved, at han L-ister, "ar ikke noget dcr efter Sprogbrug kan kaldes Universitet, maae anlagges i Norge, for det hvilket anlagges, kan svare til hans Model 'En- ten Scsd (siger han er andet Sted) saa dcr vorderen novus leclvium orcio en Tidernes nye Bestajfen- hed; eller man har spildt sin Kraft og gede Villie, ja maastee standset der bedre ^ hvilket i beleilig Stund havde varet at erholde". Og atter til Slutning: "Hvis Norges Universitet ei vorder et af fsrste Rang, da vedvarer det irle, det fortranges, det vorder en sygnende Plante". Er det ikke det jamme, Hr. Dr. Treschow har sagt, og som er blevet ham jaa ilde op- taget af hans Landemand? — Men naar Hr. Etats- raaden for at godrgiore sin Paastand, henviser paa SorFe, "denne (som han kalder de») fra Fsdselen af 174 sygnende og derfor til at hvkge hen som ulægelig be- stemte Plante"; saa laae nok Feilen vedSor^e hver- ken dcri, "at ben skulde vste; monde skulde have lsst andet dcri end Gloser, dersom Sielen 175 ikke i Forveien §avde vceret dannet til at adffilleTant fra Sandhed, det Nyttige fra det Forfængelige? Og mon dcr ikke ved et Universitet bor sorges for denne Dannelse, ligesaavel som for Naturkundskab? Nu Mcnncffcts Historie! Skulde den ikke vcere vel saa vigtig for Mennesket, som Naturens? Men hvor lce- rer man at kiende de Fremskridt, som Mennesket har giort fra Vildhed til Cultur, fra Cultur til Oplys- ning, og dets Tilbagefald fra en stsrre Grad af Cul- tur og Oplysning til en ringere, uden af de kostbare Levninger vi have tilovers af Grcrker og Romere, som ere de eneste der kan give os Lys i denne vigtige Historie? Ver da ikke deres Lcesning opmuntres, og Groekcrs og NomcreS Skrifter til evig Tid blive en vcerdig Gicnstand for Lcrrdcs Granskning? Men Na- turkundskab er det eneste Studium, hvorved det nor« ske Akademie efter Hr. Etatsraadens Forestilling stal anbefale sig; og jeg skulde intet have derimod, naar dette Akademies Nytte skulde indskrænkes til Norges Fornsdenheder allene; men skal det svare til Navn af Universitet, bor det vel opelsse Universalkundskaber. Jeg forbigaaer de jkionne Vink, Forf. giver om Universitetets Indretning og Bestyrelse. Naar Sagen fremmes til Modenhed, vil alt dette upaa- tvivlelig blive taget i Overvejelse. Dog kan jeg ikke undlads at anfere fslgendeStcd for den Moderations Skyld, hvormed Forf. her talcr om Norges Fodrin- ger frcmfor saamange Misfornoielsesprcrdikantere, som ved stedse at relevere Norges Mangler fremfor Danmarks, strse Ucnigheds Soed imellem Brodre. Han opfodrer mcd Nette Negicringens Undcrstvttelse for det norffe Akademie. "Landsfaderen, siger han, l>n' ikke Kicledcegger blant sine Danmarks og Norges Vsrn. Skulde man forledes til at fatte d.-n mod- satte, nrigtige og lastværdige Tanke, da maatte drt skee ved Samtale mcd dansk HuuSmand og Inderste, naar han barer sin Extraj?at frem, eller det maatte skee ved Samtale med dansk Bondemand, naar han fortceller, hvorledes han i en Tid, da han bugner un- der Slid og Udgift ved Jords Udskiftning og Gaards Udflytning, maae saa saare jevnligen modtage Kon- gebud om nye Paalcrg". Jeg lcrgger til: det maatte skee ved at tale mcd Jern- og Staalarbeideren, naar han undskylder sit Arbeids Ringhed mcd den Tvang han er under, at tage sit Jern fra Norge, da han kunde have det baade bedre og lettere fra Sverrig; og maaskee i flere Tilfalde. Et par Ord om det norske Akademie, som Gien- svar paa det i Tillcegget til de Berlingske Tiden- ' dcr No. 72 for 179; indrykkede under Titel. Indsendt fra Norge. Af A. Falsen, Assessor i Hsiesterct og Mcdlem af det tronhiemffe Vi- denskabers Selskab. Kiobcnhavn 179Z. Ntter en dansk Mand, som med Varme antager sig det norske Universitets Sag, og opbyder alle Forstan- dens og Phantasiens Vaaben, for at forfegte den. Denne Brodersmhed kan ikke andet end fremkalde giensidig Kierlighed hos skionsomme Medbrsdre, og overbevise dem om, at Danmark ingen Fordele enffer sig , afsondrede fra Norges : En Overbeviisning, som isår i vore Tider, da Despotismus og Anarchie sy- nes at slide Mennesket imellem sig, og gisre det Na- turens Stand onffelig, er fornoden for desto stcrrkere at knytte Selskabsbaandet imellem forbundne Na- tioner. Skade er det, at den vittige Forf. har valgt Formen af et Stridskrifr, og det imod en Antago- nist, som cntcn ikke har de stærkeste Vaaben, eller ikke starte Arme nok til at fore dem. Jeg vil af den po- lcmiffc Dccl udregne en eller anden Tanke, som en- ten for dens egen Vigtighed, eller for dens vittige og 176 interessaote Indkodning fortiener at bemarkes. — S. ndkafter han Idealet af enRlub saal^dessom han Luffer sig den; men et Ideal som han sclv synes at satte ved Siden af Abbed St. Pierres Dromme; og i Sandhed: at-politisere i en Rlub uden Par- tieaand, lader det sig tanke i en Samling afN7cend af alle Statens ^orgerklasser, som denne Klub stal bestaae af? — Kilderne til Fond for et Universitet iNorgemee- ner Forf. ffal kunne findes uden Troldom, naar man har Mod at soge dem. "Moses flog paa Klippen og han fandt Vand i Arken — men Norge er ingen Hrk". — Han angiver forst dct denefieerede Gods, som enten kunde salges, og Overskuder fra Lirernes fastsatte Lsnninger og de Fattiges Alimentation an- vendes til et Akademie; eller — hvilket han holder for simplere og lettere at iverksatte — Bsxeljordene overlades Leilandingen til Eiendom, uden anden Be- taling, end en forhoiet aarlig Afgift, som til evig Tid, giennem alle Transactioner ffnlde hafte paa Jor- den. Derved vandtes vel intet Fond for et Univer- sitet, men der vandtes Overffud af Statsindtagter, "og ingen fornuftig Mand (siger han) beregner Kapi- talen anderledes end efter dens Renter". — Om disse Bsxeljorder, saavelsom om det benefi- cerede Gods i Almindelighed, er ffrevct saameget saa- vel af norsse som danffe Skribenter (af de sidste isår i Skrivcfriehedens forste Periode), at der i denne Materie intet Nyt kan siges. — Hvad vor Forf. siger om det af Privatfolk i Pavedommets Tid til Kirker, Skoler og Fattige testamenterede Gods, er udentvivl meget rigtigt. Jeg vil anfsre dette ligesaa vittige som grundige Resonnement (S. ZZ.) ' Unegteligcn tor i Almindelighed Testamenter, saavidt som de bor- gerlige Love hiemle disse, staae urokkede, thi ellers rar Lovens Bevilling intet; men ligesaavist er dct paa den anden Side, at en Testamentmager ikke kan blive sit Lands Lovgiver: relative til dct publike Va- sen kan hans sidste Villie altsaa ikke haveanden Grund for sin Urokkelighed, end Vedblivelsen af den 5on, ftitution eller Tingenes Forfatning, under hvil- ken han testerede; oplofts denne, forandrer Staten sin geistlige eller borgerlige Forfatning, maae de Testamenter som staae i Samfund med denne, solge- ligcn gaae ud af Kraft; man maatte ellers statuere, at Testatorerne havde eiet Ret til at bestemme en Na- tions Troe og Regicringsform. Troen maa-tte rette sig efter Individers sidste Villie, ikke efter Folelse og Overbeviisning, og Skifteprotocollerne, saaveliOr- thodoxie som Politik, udgiore de symbolisse Bsger". — Men naar han saa gier Anvendelse af dette Nesonne- ment paa vore Tider, synes man at opdage et Spring, som svakker hans Argumentation. Man giver Hr. Ass. gierne Net, at i Reformationens Tid, da Mun- kene udjoges, Klostcrne ophavedes, Sielemasser ikke lastes mere, og Kirken anordnedes paa en anden med en opklaret Religion overensstemmende Fod, kunde Regieringen ayvende det til gudeligt Brug henlagte Gods til Templernes Vedligeholdelse, til Larernes Un- derholdning, til Hospitaler, Skoler 0. s. v., og at man heri burde folge Testatorernes Aand, da man ikke kunde fslge de af dem giorte Bestemmelser, som nu vare overstemniede af Nationens Villie. Men Forf. negter dog ikke, at dct jo var ilde, at det Kir- kegods som blev tilovers efter denne Anvendelse, gik under Kronen (S. Z5-), og undffvlder d?nne Opera- tion blot dermed, at der var ingen af Testatorernes Arvinger, som tldcn en prokatlo ^icikolica kunde re- klamere det; ja han holder den egentlig i visse Mad- der for Ret, efterdi Stcender sadde da ved Rou- gens S-'de (S. z6.). Indseer jeg tilgavns Vagten i denne Grund, saa ligger den dcri, at Standerne 177 reprasenterede Folket, og ved at samtykke, at Godset blev lagt under Kronen, erklarede Folkets Villie og An ske. Men nu gisre vi med Forf. et Spring over til vore Tider; og i dette Spring er det jeg synes at finde en La!tu5 i Argumentationen. "Testamenter (siger han) cre eengang brudte; thi de maatte brydes, da de Testerendes Bestemmelse ei langer kunde folges^. Godt! men er dette langer Tilfaldet i vore Tider? Er den Bestemmelse, som det beneficerede Gods fik i Nesormarioncns Tid, og med Folkets ved Senderne repræsenterede Samtykke fik, ikke endnu meget vær- dig at felges? Hvorfor skal det da paa nye lagges un- der Kronen? — og under Kronen vilde det, i det mindste en Deel deraf, blive lagt, naar der efter Hr. Forf. Forstag blev overladt Leilandingen til Eicndom imod en forhsiet Afgift, som skulde flyde ind i Sta- tens Indtægter og formere disse. Man vil sige: Over- skuddet skulde endnu her bruges efter sin fsrste Be- stemmelse til den almindelige Oplysnings Fremme ved nye Læreanstalters Oprettelse, eller de gamles Udvi- delse og Forbedring og a. m. Men hvad Sikkerhed har Folket for denne Anvendelse i et uindskrænket Mo- narki? ? Og om det end har Sikkerhed for i Dag, hvad Sikkerhed har det for i Morgen? Man kiender de mangfoldige T llob til Statens Kasse; men kien- der man ogsaa Udlobene? Enevoldsregenten er, som saadan, ikke forbunden at giore Folker Regnskab, og Monarken efter Montesqvi-u's Begreb, som gjordet as sig s.lv,som regierer cfter republikanske Grund scetninger, hvor siclden? Naar saadant et Overskud forst er indladt i Statskassens Svalg, maae dets An- vendelse overlades til Finantsbestyrernes Discretion, og Rigets rrangenste Nodvendighedcr. — At saa- dant Gods er Statens Eicndom, kan vel ingen Tvivl vcere underkastet. Men naar Hr. Forf. fporger: S "hvad om det behagede Statens Repræsentant (Mo^ narken) efter Folkets Onske" — hvorledes erfares dette med Vished i et Monarkis? — "at gisre et be- dre eller andet Brng af disse dets Eiendomme? Hvad om det opdagedes, at disse kunde benyttes mere til Al- meenheld end hidindtil er skeet? hvem skulde da nu mere end i Christian den Tredies Tid kunne reclamere ^ dem?"; faa feer jeg ikke, hvorledes man i dette Stykke kan satte vore Tider i Ligning med Christian den Tredies? Til Reformationens Tid hverken kunde eller vilde Folket reclamere Kirkegodset, fordi det for- langede ingen Munke, ingen Kloster?, ingen Siale- mcesser mere, og Regicringcn havde ssrget rigeligen for Kirkers, Skolers og Hospitalers Underholdning. Men om Regieringen nu vilde gisre andet Brug af det til Lareres og Fattiges Underholdning bestemte Gods; mon da ikke Folket skulde have Aarsag at blive bekymret? Det vil have Larere, vil have ssrget for sine Lcereres anstandige Underholdning, ikke blot for narvarende Tid, men ogsaa for Fremtiden, naar Vanskeligheden for at faae anstandig Udkomme for dem, som ikke hore til den producerende Klasse, bli- ver med Lnxens og Fornsdenhedernes Tiltagende stedse stsrre: det vil have serget for sine Fattiges Under- holdning, hvis Antal med Culturen stedse voxer. Jeg seer nok, Hr. Forf. er den tarende Stand, hvortil Embedsmand vist nok hsre, ikke faa gunstig som den producerende. Vonden iscrr er den hader- lige Stand, der udgisr den forste i Staten, "fordi den foder den og barer den paa sine starke Skuldre" (S. )6), og paa et andet Sled forestiller han den Forlegenhed de andre Stander ville komme i, om Bonden kastede sin Plong fra sig, og bod de andre gribe den. Denne Forestilling er smuk i en Decla- mation, men ikke hvor det gielder om at fastsatte Maximer til at handle efter. Jeg tanker. Bonden vilde blive ligesaa forlegen som de andre Stander, naar han kastede Ploven; thi mon han ikke, i det han ncrrcr de andre af sin Overflod, narer tillige sig selv? Vil man kalde Bonden den fyrste Stand i Sta- ten, fordi Jordens Frembringelse er Menneffets uund- værligste Naring, har jeg intet derimod. Men i kul- tiverede og oplyste Stater lever dog Mennesket ikke af Brod allene: det vil have Vcqvemmeligheder, Or- den og Sielefsde: det vil have Hvrighed, Dommere, Larere og Videnskabsmand; og det er Bondens Skyl- dighed som eier Landet, at nare disse, da Embeds- mand som saadanne, ikke egentlig eie noget, men stulle underholdes af det, som de ved en stiltiende Kon- trakt med Landets Eiere have betinget sig. Og mon ikke Bonden — jeg tager her Ordet i dets vidrloftig- ste Meening, for ikke allene de producerende med og- saa Producterne forædlende Stander — vilde lige- saameget savne Embedsmandene, om de med eet for- lede deres Poster, som disse vilde savne Vonden, naar han forlod sin Dont.---Det er Menneskelighedens Lod at overdrive alt, og at gaae sra en Yderlighed tilden anden. Man giorde een Tid for lidet af de oecono- miffe Videnskaber, og formeget maastee af visse spe- kulative. Nu man har indseet de forstes Vard, for- falder man til den modsatte Yderlighed; og man har seet en af Tydsklands beromte Padagoger, at forsikre: at Hlbryggeren Mumme i Brunsvig, som har op- fundet den efter ham kaldte brunsviger Mumme/ der er en vigtig Indtagtskilde for de brunsvigske Lan- de , fortiente snarere eller dog ligesaameget en ZEre- srotte som den store Leibniz. Saadant er enten over- dreven Enthusiasmus for en god Sag, eller cn Nho- domontade, hvorved man vil indsmigre sig hos Al- muen.. Deu kolde Fornuft fslger Middelvejen. Den andcn Kilde Hr. Forf. angiver til Fond for et norsk Akademie, er Ober-Hofretten j Norge. Her synes man at burde trse artissci 6s arts lua. "Ober-Hofrettcn i Norge (siger han) koster Staten hcnimod cn Halvsnees Tusinde Rigsdaler aarlig, og er, saalange dens Domme staae undcr Appel, kun een Instants mere, altsaa en Byrde og Udgiftskilde for de Sagfsrende. De som stolte den med det forslidte Argument, at den er en Skygge af de gamle Herre- dage, kiende formodentlige« ligesaalidet Norges Hi- storie, som dets Tankemaade: en Skygge vil jeg ikke astratte den at vare, men den er uden Lye. Naar Hagen Adelsteen og Norges gamle Konger sad Net med Norges Mand; paa Gule- og Frosteting gave Love efter Folkets Huske og deres Laugmands Naad; naar Christian den Fierde i egen Person med Laug- mandene afgjorde Nordmands Trattcr: saa finder man vel kun en svag Levning heraf i en Net, der under Viceprasidium af Stiftamtmanden i Aggerhuus,aar- ligen dommer i omtrent 70 civile Sager, og ikke en- deligcn uden paa I5O Ndlrs. Hovedstoel. Nordman- den som hidtil fra sine Fielde ei har kunnet vise sine Sonner mere end Kundstabens Morgenrode, vilde ndentvivl mcd stsrre Glade see dens Middagssoel op- gaae i en Hsiskole, og taknemmelig erkiende, om Ne- gieringen, naar der er blevet sorget for de Mand, der nu beklade Ober-Hofretten, til Hoiskolen vilde henlcegge cn Fond, som nu bortsmelter til at ncrre et udlevet Kikaion". — Jeg forbigaaer andre Kilder, saasom: hvad Kisbenhavns Universitet bor afgive, hvad der kan ventes af norske Patrioters Gavmild- hed — men hvorfor ikke ogsaa af Danske? Jeg kal- der ikke den Patriot, som elsker ene Danmark, ene Norge; men hvis Kierlighcd omfatter begge Stater, og som arbeider for begge Nigers Vel. — Hvad So- roes "doende" (han kalder det ogsaa "titulair" Aka- demie) angaaer, hvilket han og anviser dct norjke Aka- demi? til sin Fonds Forbedring; da har/cg derom sagt mine Tanker paa andre Steder; og Hr. Forf. anfo- rer og s.-.mtykker hvad jeg derom har sagt i denne Journals andet Hefte. Men han har udeladt den Zndffrcenkning jeg der har gjort: at Sk/lden (hvor- for Hensigten af cn privat Stiftelse ikke opnaaes) ikke maatte vcere paa Regieringens Side eller kun- ne tilskrives nogen dens Forsømmelse i ak trceffe eller vedligeholde Foranstaltninger til dens Op- naaelse. Man gicnnemgaae de til dette Akademies Ophielpning giorle Anordninger, og see saa, hvorli- det de cre overholdte Z Hvad Hr. Forf. S. 4Y resonnerer om Stander og 5ivisme (et Ord, som det maaffee stal blive van- skeligt at give et bestemt Vegreb om), er neppe re- sonneret estcr et Monarkies og allermindst et uind- skranket Monarkies Grundprinciper, og falder nlsidst, er jeg bange, ud til Ordstrid. "Han kiender (siger han) kun tvende Stander i Landet, Bonden nemlig og Borgeren; Embedsmanden udgior ingen Stand. Ja egentlig er der kun een Stand i Landet, det er Borgerne, elves, j Demokratiet er Folket, i Monar- kiet Folket og Kongen". At kalde Folket cn Stand i en Negiering, hvor Souverainiteten er hos Folket, finder jeg upassende; ligesom at satte Folket som Stand ved Side.-, af Rongen i et Monarkis, hvor Monarken ikke blot har den udovende Magt, men forener alle Magter i sin Person, som Folkets Re- præsentant. Hvorvidt Embedsmandene j en Slat kan kaldes Stand, beroer paa hvad man tanker sig ved en Stand og i hvad Negieringsform man tanker sig den. Vel ere Embedsmand til for Folkets Skyld, og ikke Folket for dem; men i en oplyst Stat udgiore de baade cn vigtig Deel af Folket, og ere (som jeg alt har sagt)ligesaa nsdvendige til Statens Sammen- hold, som Bonden og Borgeren. — Jeg onstede, at yore politiserende Skribenter ikke vilde saa ganske til- 179 sidesatte vor egen RegieringFforms Principer -- d« det dog engang bor ansees, som afgiort af Folkenes Historie, at Folkclyksalighed cr uafhangende af Re- gieringsfcrn? — men heller ved at oplyse Regent og Undersaat om deres giensidige Pligter, ssge at giore begge fornsiede med hinanden, end opfylde Phan- tasterne med Ideer om platoniske Statsforfatninger, der, om de end vare til at udfore, ikke kunde faae Fasthed uden de voldsomste Krampetrækninger i Stats- legemet, og naar de havde faaet Fasthed, ikke kunde love sig stsrre Bestand og Varighed end alle menne- skelige Forandringer. Der er sagt nok om Hovedstadernes Ubeqvem- hed til Musernes Sade; men man vil ikke fortryde at lase, hvad ogsaa vor Forf. siger derom: det cr ikke blot bekiendte Ting under et behageligt Foredrag, men Sagen ogsaa bedommet fra andre Synspunk- ter. — Forresten synes Forf. ikke at vare stor Vel? af Akademier i Almindelighed, og holder det for uaf- gjort, "om ikke Maalet vissere opnaaes igiennem vel indrettede Neal- og Normalffoler, end ved disse Cor- pora . i hvilke Naturens Vink vel ikke altid saa om- hyggeligen agtes eller saa nsiagtigen fslges, og som, fordi de staae afsondrede i Staten, fordi de have For- retter og Privilegier, fordi de cre i Besiddelse af For- dele, som ere uashangigc af Arbejdet, let kunne danne en skadelig doipz, og aabne Doren for Aristokratiet, for videnskabeligt Monopol og hierar- kisk Valde". Jeg forbigaaer mange årlige Betragtninger, hvortil Antagonisten har givet Hr. Forf. Anledning, for at blive lidet staaende ved den sidste, og i mine Tanker vigtigste og best udsorts Deel af Skriftet, hvori undersoges: om det er politisk rigtigt, at Norge gives et af dct københavnske uafhængigt Universitet: en Underssgelse, som de fleste der ha^ 580 skrevet om Norges Akademie, have declineret. Min stoder her ofte paa Tanker, som ere sagte af andre, og iscrr af Forf. til det bekiendte Stykke i N7inerva for May d. A. om Norges Akademie; men man se.r hcr, hvad Forsticl der cr imellem den lib.rale og upartiske Undersoger, som det allene gielder cm Sandhed; og den, hvis Sind er opfyldt med Had »g N'dffhed imod det ene Folk, og som allerede har tagct sig P.'.rtie, forrud han undcrsogte: imellem den adle Patriot, som med Velvillighed omfatter den hele Stat, og den Indskrænkede, der ikke kan tanke sig Fatreneland, uden i den Plet Jord hvor han kom for Lyset. Til Beviis vil jeg ikkun anfore denne liden Prove. Man har holdet et eneste Universitet i begge Niger for et Middel til ae blande Nationerne, og denne Blanding for politisk nyttig for det Hele. Vor Forf. meener just, at "Middelet til rigtigen og med Hensyn til falles Hald at blande Tvtllingrigerne, er et norsk Universitet. Ved norske Mnsers Alter (siger han S. 109) ville danffe Sonner indvie sig til at tiene Fadrenelandet i Norge, Norske vilde i det gamle Kundskabs Tempel kaare Danmark til Fode- land. Friheden vil virke Concurrence. ?udlicsxiric vil da faae den rette Bsyning, og opklaret Fadrene- lands Kierlighed vil hos duelige Borgere bevirke den Selvstandighed, som danner den sande Patriot. Dan- mark vil aldrig savne Nordmand i sit Skisd: det eier Rigernes falles Collegier og sidste Domstoel, dets mildere Klima vinker den Syge, store Bogsamlinger den Larde, Konster Dilettanten, Hovedstadens For- lystelser lokke den der segte Adspred-lser. Naturen virker heldigst uden Baand, dens Gang er skion og rigtig". Forresten bygger Hr. Forf. denne Undersogelse paa frlgende Maxime: at intet er politisk rigtigt, »den hvad der er retfærdigt. Maximen er uden- tvivl hsi og heroiff; og om den end ssulde befindes uudferlig i Praxis, bsrman dog forsvare den iTheo- rien, at Mennesket stedse kan haoe et hsit Ideal i Sigte, ved hvis Vefslgelse, om det end ikke kan altid naaes, det dog staaer Mindre Fare for at falde saa dybt, som naar det har et lavere for Hine. Men forresten, cuin venrum verum eli, naar man ef- tn seer de borgerlige Selskabers Kronike, befrygter jeg man vil befinde Digterphilosophens Maxime sandere: at Nytten i de fleste Tilfcelde er Nlloder til Ret« fcerdiglied *), og at Netfardighed i de mange for- viklede Tilfalde, som Staternes Bestyrelse forer med sig, endnu ofte maae vige for den almindelige Inter- esse. Men denne Strid overlader jeg gierne Stats- philosopherne at asgiore. Endnu maae jeg lagge til angaaende Sproget og Stilen, at denne sidste Af- handling er en af de smagfuldeste Mundfulde Dansk Sprog, jeg i lang Tid erindrer ac vare bleven budet danffe Lasere. Forssg til en Oversattelse af Pauli Brev til de Romere ved Rasmus N?Sl!er, Mag. Phil. og Sogneprast for Uldum og Laugffov-Meenighe- der. Kiobenhavn 17VZ. Ae Forandringer, som det N. T. Exegetik i det sid- ste Decennium har faaet, vise sig forst ret i Over- sattelser af de hellige Bsger, som indeholde Resulta- terne af de bedste Skriftfortolkcres Underssgelser, hvis mange og forskiellige Meninger Oversatterens Konst forener og samler i et almeennyttigt Ganske. Det N. T. Skrifter have vundet i Forstaaelighed og Interesse ved den indforte liberalere Behandlingsmaa- de, som Erkiendelsen og Efterfølgelsen af de Negler, *) Norar. Lcrm. l, ? , 98. /„-o/e ^ hvorefter de elassiske Skribenter af smagfulde Com- mentatorer beh.mdleS, har banet Vcien og givet Mon- steret til. Denne Smag finder nu saa almindelig Videst, og cr i vore Dage blevet saa herskende, at et Frafald fra den hermeneutiske sikkre Vei ril den phi- losopherende Mode i Biblen, som den Rantiske Secte truer med, ikke lettelig cr at befrygte. Imidlertid, hvad formaaer ikke en stor Mands Exempel? isår, naar man ved Slutninger af Tingenes Natur troer at kunne mageligere afgisre Sagen, end ved Orde- nes Udtolkning og Skribentens opmærksomme Lcesning og grundige Studium. Det var Arianernes Skik, som, da de saae, at de med den hell. Skrift og dens Ords beviislig rigtige Udtolkning ,kke kunde komme tilrette, forlede den hermeneutiske Vei, og lagde sig efter at philosophere. Saaledes blev af Theologien en Philosophie. Denne pdilosspherende Theologie be- gynder otter at leve op i RantZ Religion innerhalb der Grenyen der dlofien'Vernunft, hvor han stot- ter sig paa de gamle MoralphilosSphers lignende Ad- færd med Gråkernes og Romernes fabelagtige Gude- lare. De skal^ paa hans Ord (p. 150.) have vidst omsider at udlcegge den groveste Polytheisme til blot symbolisk Forestilling af det eene guddommelige Vce- senS Egenskaber, og saaloenge tydet Folketroen, ind- til de bragte den ncrr til en alle Mennesker forstaaelig og ene gavnlig morals? Lcere. Det vilde dog, som det synes, blive Kant vanskeligt at bevise, at hine Moralphilosopher med deres theologiske Speculationer virkelig have havt denne Hensigt, at lnttre Folketroen og bringe Religionen i Overeenstemmelse med de al- mindelige moralske Troessatninger. Det kan i det hoieste ikkun gielde om Stoikerne, som statuerede een Gud; men da dennes Kraftcr ere saa forikiellige, til- lige de Verdens Dele, hvori hans Magt ytcrer sig, forskellige, saa forklarede de deraf Gudernes Alttal, og i8l lempede paa denne Maade Folketroen efter deres Phk- losophie ((^ic. cis v. 2. c. l<; ;c>.) Alt lange for dem qmuserede de Viise sig med Fornuftforklarin- ger af Homers og -^eftods, Theogoniens Skaberes, Fabler; men hvorlidet de vedkom Religionen, hvorli- det de virkede paa Moralen, det viser Socrates's, den ypperste Moralphilosophs, Foragt for disse, som Cicero kalder dem (Kat. v. z , 24.), vanskelige, men unyttige Grublerier. Stoikerne, og efter dem de yngre Platoniker, raffinerede fornemmelig paa disse Religionens Accommodationer efter deres philosophi- ae System, som de vid'ste at gisre saa probable, at man skulde troe ,-de celdgamle Digtere, hvilke de paa- byrdede deres egne ethiske og physiske Allegoriers Hjer- nespind, uagtet de aldrig havde tcenkt derpaa, havde varet Stoiker (? 21.); og at de Fornuftigere i denne Sekt, en s?ancet:us og Po- sldonius, langt fra at satte sig imod eller bortrai- sonnere Religionen, snarere, smigrende for Folket, kom den til Hielp med deres Fornuftgrundes Under- stotning (Oiv. 2, 42. ibicZ. l, ^0.) Det samme giorde lange tilfern Socrates, som aldrig den Lyster paakommet at sammenalre Theologien med Moralen og Politiken, da han blev ved de giangse religiose Forestillingsarter (viv. 1, 54.) og forsvarede dem endog indtil Mistanke om nye Overtroes Jndforsel. Plato fulgte heri sin Larers Monster, og misbilligede enten ligefrem al Philosopheren i Theologien (^lar. O. 182 l, 12.) eller anbefalede i det mindste Tilbageholden- hed og Taushed i at bekiendtgiore sine formeentlige Opdagelser (Lic. in "l imso); og, naar han selv ac- commodcrer Religionen efter Fornuftl cellie paa Loregaaende. I Fslge H. K. M. igiennem det Kongel. Ren- tekammer yttrede Hnffe, hvilket vi anfee som en Be- faling, har Universitetet befluttet: at antage Holboll til Gartner ved den botaniske Have, paa de Vilkaar: Aa at 1) han af Consistorio modtager sin Bestalling, oK ved Revers forpligter sig til at efterkomme de ham derudi forelagde Poster. 2) At han paatager sig en udenlands Reise til de botaniffe Haver i Holland og Engelland, for der at forhverve sig den fornedne Kundskab, hvilken, dersom den ikke paa eet Aar kan naaes, vi ikke kunne tvivle paa, at han jo omsider vil opnaae ved H. K. M. allernaadigst Tilladelse til, at hans forhen havde Gage saalcenge maatte ham til- staaes, som hnn maatte behsve til at erlange den; og z) at Bache saalcenge forbliver ved Haven, indtil Holbsll selv er i Stand til at modtage den. Køben- havn den 28 Sept. 179Z. Horneman. _ " Wsldike. CancellietS Skivelse af 14de Septbr. 179Z: at Studiosus Zuris Hagerup maae, nden enten at have underkastet sig den philosophiske Examen eller den ved Forordningen af 7de May »788 anordnede Forberedelsesprsve, indstille sig til juridisk Embeds- examen. Kongel. Danske Cancellies Skrivelse af 12 Octbr. hvorved det tillades Conrector Heiberg i Nibe, at di- mittere til Universitetet et ungt Menneske, som i nogle Aar har varet i hans Huus, uagtet saadanr ved den Yode §. i Skoleforordningen af 1775 er for- bndet; siden Skolens Rector ikke har havt noget der- imod at erindre, og bemeldte unge Menneske ingen Underviisning har nydt i Nibe Skole. Dito af l2te October: ar det kan tillades Can- didatus Theologi« Stephan Tetens at opsatte sin udenlands N'ise indtil naste Foraar, imod at Sti- pendium Hopnerianum, som er ham tillagt, indehol- des indtil hans Ajreise. 186 Dito P. M. af 26de Octobcr: at Studiosus Juris Daniel Blechingberg her af Staden maae antages til latinff juridist Examen, uden at under- kaste sig den med Examen Philosophicum forbundne philologiske Prsve. Kongel. allern. Rescript af 18de October, hvor- ved bevilges Lan6i6stu5 Lc Japetus Smith at deholde LolleZium vValkendor. Sanum i 5 Aar, uagtet han i den philologiske Prove ikkun har erholdet Caracteren I-Iauci illaucZadilsm. Det K. D. Cancellies P. M. af 19de Octbr.: at der intet haves imod, ar Studiosus Christian Ra- wus i Overcensstemmelse med Consistorii Erklaring erholder Magistergraden uden Examen, imod at han lader trykke og offentlig forsvareren latinsk Disputats. Kongel. allern. Rescript af 15de November: at Studiosus Andreas maae nyde Communitetet og Regentsen indtil næstkommende Paaffe, uagtet han ikke har taget Examen Philologicum. Det K. D. Cancellies Skrivelse af zote No- vember : at Skndiosus -Hans Lhrist. Ebbesen maae antages til latins? juridisk Examen ud-n foregaaende Aorberedelses-Examen i Folge Forordningen af7 May 1788. Dito af samme Dato for Studiosus Juris Steen Rierulff, af lige Iudhold. VIII. Udenlands Reisende> I dette Efteraar ere de Herrer 25asthslm og Behr, Theologer, og Fischer Jurist rsiste til G?tti,igen, for at fortsatte deres Studeringer. Den forste er understVttet af det Vinstrnp - Resenske og et Nolcn- ^'amssis? Stipendium, den anden af det Lassonske. Hiem er i afvigte Foraar kommen Hr. v. Verk ger, efter at have tilbragt Aar i G^ttingen og i Riel ^ Aar. Dog er han igien i Efccraaretafreist til Iena. Hans Studium er Historie og Cameral- videnffab. Ligeledes er i dette Efteraar hjemkommen Mekani- kus Hr. Jesper 25idstrup/ som har opholdt sig paa 7de Aar i London, for at gisre sig fuldkommen i allehaande marhematiffe Instrumenters Forfardigelse, hvori han allerede for sin Bortrejse havde viist sig »ned Kienderes Bifald. Da han er den forste danske Stu- dent, som har giort Instrumentmagens til sin Pro- fession og Nceringsvei, saa har jeg troet, det maatte vare Publikum behageligt at kiende de Vanskeligheder han har havt at kicempes med i Engelland, for at naae sir adle Maal, og til den Ende udbedet mig af ham en Beretning om hans Ophold i London, hvil- ken jeg her meddeler i hans egne Ord. De deri paa- beraabte Breve og Attester har jeg seet og last, og kan bevidne deres Rigtighed. "Jeg reisie fra Kisbenhavn i Julii Maaned 1787 lige til London, understotter af det Thotlisse Stipen- dium med et Tillag af Kongen, for fornemmelig og saamcget mueligt at perfectionere mig i marhematiffe, optiske og physiske Instrumenters Forfardigelse, en Konst, som paa intet Sted i Europa cr i nogen An- seelse uden i London, og som ingen dansk Studerende fsr mig har vaataget sig at igiennemgaae i dens Dele. — Uagtet jeg bragte med mig de besie Necommendatio- ner tilgiv Lsnks 8.), Grev Bruhl (Saxisk Envoye) bckiendt afmmh matiffe og astrono- miske Kundskaber, lykkedes mig dog ikke ved disses Mellemhandling at faae Adgang til en Konstners Værksted; og de Vanskeligheder dcr vilde mode mig heri, spaaedes mig i fslgende Linie af et Brev fra Lir^olexk; "At see Dun anbragt hos en Konstner r87 her, finder jeg meere hanffeligt «nd jeg havde ventet; ^isse Folk cre tilbageholdende med at lare en Udlan- ding en Konst, med hvilken dette Land har vundet saa mange Penge og saa megen Reputation uden- lands". — Hvem som tiender mathematijke Instru- menter, maae kiende Sandheden af disse Linier; jeg indsaae derfor, at det ei var hos Videnskabers Mand jeg burde soge at faae Adgang til denne Konst; thi hvilken Patriot vilde vel recommendere en Udlanding til at lcere og bringe hiem med sig en Konst, som havde forskaffet Landet fra alle enropaiske Steder, saa mange Penge og saa megen Reputation? Intet uden sand Lyst for denne Konst, med Haab om mit Fædrenelands Assistance til ar ledes igiennem denne vidtloftige Vane, og Medvidenhed at det ikke eiede nogen Universal- Mand i denne Konst, ja ved Hr. Ahls Dsd ikke en- gang Nogen som kunde forsyne Landets Astronomer og Geographer med Instrumenter til de nsdvendigste Fo- retagender, kunde have overtalt mig til at vedholde i »nin Bestemmelse. Det faldt mig ind, at det maatte vare i en arbejdende Mands Caracteer jeg skulde finde Vei til Konstens hemmelige Kilder, hvilket lykkedes mig; og jeg fik Adgang og Plads forst i en Konstners Varksted, som varen af'Nairne og Blundts fornemste Arbeidere og holdt Svenne for deres Regning, dog ikke uden store Omkostninger med?rTmium Intro- duction, smaae VarktoierS Anskaffelse, samt ugentlig Betaling for min Plads, uden at faae det ringeste for mit Arbeide. Jeg blev underrettet om, at Konsten havde Mesters i trende, almindeligst i fire forskiel- lige Dcle, nemlig i) I'lamInL.-, det er Instrumenter som forfard^s med Foden alleue, 2) Z) og 4) ^las- og Metal-Slibning: til at lare enhver nf disse, maae Læredrenge givePramie og tiene deres Mester i 7 Aar. Det indsees let, hvor utilstrække- lig min forst bestemte Reise-Tid, som knn var z Aar, var til at iglennemgaae disse Dele, som maatte ssee i det mindste igiennem trende Varksteder. Jeg ssgte derfor om Prolongation; og paa Grund af oven- meldte Vanskeligheder jeg havde for at faae Plads i Værksteder, samt dertil udfordrede Tid, blev mig denne Prolongation allernaadigst bevilget end videre for ; Aar. Foruden den forst? Konstner jeg kom tit, har jeg siden arbeidet i tvende Varksteder, dog ikke uden Pramis og Udgifter for at lare Glas- og Metal- Slibning. Paa de Dage som jeg ugeutlig accorde- rede mig for eget Arbeide, haver jeg forfardiget ad- skillige Instrumenter, faasom en Lextant, ct rar saa kaldet ^leckgnic ?oxvers, ^ici'o5co^>ia, ludi og acromatiske Kikkerter, som jeg Tid efter an- den haver hjemsendt, som Vidner om min Tids An- vendelse og Fremgang i Konsten, til de Herrer Iustits- raad Vugge og Prof. Trceschow, fra hvilke Mand jeg har erholdet de fyldestgiorende Efterretninger, at disse mine Arbeider have holdt Prove med engel- ske Konstueres, som man alt her havde. I de sidste tvende Aar haver jeg, foruden at have forfardigeten liden l'lieoclolire cfter den engelffe Maade, en-^ci-o" maric l'uduz, zo Tommer lang med trende Forstor- relser, samt andre ubetydeligere Instrumenter, varet beskiaftiget med Forfardigelsen af en Lextcint med Stativ og Fod paa en nye Construction af egen Op- findelse. Dette Instrument kan bruges s) som sex- tanter i Almindelighed til Skibs; naar fastet paa sin Fod og Stativ kan den, formedelst' egne Indret- ninger, bruges med mneligste Accuratesse; b) for Hoide Observationer paa Laud ilden nogen smd eller konstig Horizont; c) kan ogsaa sattes i en Stilning, for med den^at opmaale horizsntale Vinkler; og en- delig ci) har jeg givet den aqvatoriske Bevagelser, for at tage Distancer imcllcm himmelske Legemer til Lang.- de-Maal; er ogsaa forsynet med en Cirkel i88 ag >lomu8. — Jeg viiste Instrumentet i London til Præsidenten afl^. 8.»til Grev Brkhl med andre Viden- stabers Mand der, som approberede dets Construc- tion, og tilstod mig, at det var det fsrste Instrument as sit Slags, som de havde scetsaaledesconstrueret. — Jeg haver nu bragt det, tilligemed ovenmeldte^Iieo. 6o!ire og l'udus, med mig til Kisbenhavn, for at foreviise Videuffabers Dyrkere og Befordrer^; isar haver jeg anmodet de Herrer Justitsraad 2)ugge, Gencral-AdjittantL^ven^rn og Professor Lous (der for nogle Aar siden udgiorde en Lcengde Commission, for at undersoge de armandske Uhre), at underssge og meddele Erklcering om disse mine Arbeider. Man kunde vel have ventet af mig en Afhandling om no- get Nyt eller forbedret i de mathematiske eller physi- ske Videnskaber; men de som vil allene overveie, hvil- ken Tid der udfordres for praktiske Svelser, foruden de dermed nodvendig forbundne theoretiske Studerin- ger, vil vist have mig undskyldt. Desuden smigrer jeg mig med, at dette medbragte nye Instrument, hvilket jeg haver selv indrettet og forfcerdigct, og som jeg haaber vil blive en Indledning til maajkee vigti- gere Forbedringer paa Navigations-Instrumenter, vU hos mine lcerde Landsmand vsre ligesaa antageligt, som om jeg havde indsendt en Afhandling og Pl.'.n til Mueligheden at construere et saadant Instrument. I svrigt har jeg havt den ZEre ved mit Ophold i London at vare kiendt af vores Envoye, Greve We- del Iarlsberg, som haver giorr sig Umage at indhente engelske Kiendcres Dom om mine Arbeider; og pas Grund heraf, har han ogsaa kunnet recommendere mig til Dannemarks Bestyrere paa det fordelagtig- ste. Mit uforanderlige Forsat er og har altid varet at etablere mig i Kisbenhavn, for, saa meget mue- ligt, at gavne mit Fadreneland med mine Kundska- ber, isar i denne Konst, naar min Sag og Nytten af Konsten for Fædrenelandet allene kan blive saalcdeS forestilr, at mig af Kongen og Staten kan blive be- vilget de dertil nodvendigste Midler. Kisbenhavn den 21, Novbr. I79Z« Jesper Bidstrup. IX. Doctor-Promotioner i Medicinen. Aen ic>de September forsvarede Hans N^unk af Kisbenhavn under Hr. Prof. Todes Prasidium sin Inangural-Disputats: Oe og erholdt derefter Doctor-Vardigheden i Lagevidenffaben. Ligeledes forsvarede den izde s. M. under sam- me Prcrsidium Lose 25o/escn as Nyeborg sin Inau- gural-Disputats: ^ , og erholdt derefter Doc- tor-Vcerdigheden i Lagevidenstaben. De vcd disse Hsitideligheder fra Universiteter udstedte ^ndbydclset Drifter have nuvcercnde Secre? tar i Consist. Hr. Prof. N^ldike til Forfatter, og levere et skisnt Vidrag til den danske Litcrar Historie i Fortegnelsen over de danske og norske Lægevidenska- bens Dyrkere, som have erholdet Doctorgraden i Me- dicinen ved fremmede Universiteter i Frankerig, Ita- lien og Schweitz. X. Magister-Promotion. Den 21 de December forsvarede Christian Rmnus, efterat have erholder Kongelig Dispensation fra den anbefalede Conferents i Sprog og Videnjkabcr, en antiqvarisk Afhandling: og blev dunster ved ?ret ere af v.Xahagoni- h,iin selv betalte, ja han har cndcg fendr sit treer, og har den Indretning, som «A-tsel?cl har b-- Vud mcd, som har medbragt alt indtil Som, «) D-tt, Bibliothek kaldes saal-des i S-nfo.s-l tit det "k Universitetet« Biblioth-k -i deroed ffulde Kongel. Haandbibliorhe?, som er under Hr. Confe- have mindste Udgift. Farverne paa disse tsrre Plan- rentSvaad Nielsens Administration. ter ere af ham selv ved Pensel forfriskede. Trykfeil i tredie Hefte. Side iO2. s. Lin. i. overordentligt, !»rs: ordentligt. Side iiy. s. Lin. 16. ,t. Side m. 2. Lin. 24. Jespersen, l^s: Essilbsen, Side iza. d. Lin. 7. it. Lin. i z. Hoste, lceo: Haste. Side i?z. b. Lm. 26. syne sig, la.-,?: synes sig.