Ktobe n havns it i v e r s i t e t s j o u r n a l. I. Om de i Folge Universitetets nyeste Funda- tion af 7 May 1-788 beskikkede overordent- lige Professorer. Overordentlig professor (?ro5etlor exngor6iii3- riuz) ved Kisbenhavns Universitet var tilforn en blot Titel, hvormed ingen offentlig Lon var forbunden, og som ikke satte en Mand i nogen noermere Forbin- delse med de Studerende, eller paalagde ham nogen Pligt at gaae dem til Haande med Undcrviisning og Naad. Fsrst i Aarer 1767 fik Universiteter tvende overordentlige Professorer, den ene i Lovkyndigheden, den anden i Philosophien, hvilke ved en overordent- lig Lsn af Hans Majestats Kasse bleve forpligtede at låse, disputere og examinere, hver i sin Videnstab. Den fsrste var nuværende Langmand Hr. Etatsraad Dons, den anden nuværende ordentlige Larer i Logik og Metaphysik Hr. Prof. Riisbrigh. Men disse Mands Bestikkelse grundede sig blot paa en remporar Nodvendighed, som var en Fslge, dcels af den Misbrug at man bebyrdede de offentlig beskikkede Larere med andre, deres Embede som Lce- rere uvedkommende, Forretninger, og giorde dem der- ved mindre nyttige for Universitetet dette var Tilfaldet med den juridiske Larer — deels af dct ulyk- kelige Designationssystem, hvorefter Larere bleve an- satte mere for Lsnnens end for Forretningernes Skyld. N TredieHcfte. Dette Systems Virkning har iscer Philosophien i lang Tid maattet fole, som fra Eratsraad Thestrups Dsd i Aaret 17^0 indtil Hr. Professor Riisbrighs Be- stikkelse som overordentlig Larer i Logik og Metaphy- sik , har varet en Legebold, der med sine Emolumen- ter tilfaldt enhver som fsrst kunde gribe den. Hvor fast man holdt ved dette Designationssystem, viser dette, at Prof. Riisbrigh, uagtet han i 6 Aar hav- de forrettet Larerembedet i Philosophien, behovede dog i Aaret 177; at lade sig bestikke til ?insellorcle. liAnarus j det philosophiste Facultet, for i sin Tid at faae Adgang til Len af Universitetet: hvorved han tabte dette, at da en yngere Mand imidlertid var de- signeret i samme Facultet, maatte han lade denne Forspring for sig til academist Lonning. Derimod ere de ved Universitetets nye Funda- tion ansatte overordentlige Professorer en nye Indret- ning. Vel taler denne Fundation i l §. om overor« dentlige Professorer som allerede ere. Men man seer tydelig, at derved forstaaes de faa kaldte DeliA. narl, son, endnu ikke have ordentlig Lon af Universi- teters Midler. Hvad der har motiveret disse over- ordentlige Professorers Bestikkelse, siger Fundationen ikke udtrykkelig. Dog stulde man af de Ord, hvor- med Forordningens i §. begynder: At det til Viden- skabers og Studeringere Forfremmelse agtes nød- vendigt, at der ansatttes flere A.crrere ved Uni- versitetet, slutte, at man ikke har holdet de hidtil 98 H«rende Lcrreres Antal tilstrce^eligt til Videnskabers og Studeringers Forfremmelse. Denne Mangel har jeg ogsaa paaanket i mine Aar 1771 udgivne Reson- vements over Ri^benhavns Universitet. Jeg siger der S. Z5: "Saalcmge Kisbenhavns Universi- tet ffal beholde sit lcerde Monopolium, bor det i det zmndste, som andre Societeter der have Monopo- lium, holdes til at forsyne sig med saa tilstrækkeligt «r 2lntal af alle Slags lcerde Vahrer, at enhver Lieb- haber ester sin forstiellige Smag, Tilbsyelighed, Tid, Alder, Egensindighed 0. s. v. kan blive tilfredsstillet. Det er ikke nok, at der holdes en Lcerer for hver Vi- denstab, om han ogsaa er den dueligste Mand. Ikke nok f. Ex. at der er en bestikket Lcerer i Mathemati- ken, om han og besidder lige sikker Indslgt i alleMa- thematikcns Dele. Han kan dog ikke lcese over alle zuathematiste Videnskaber paa eengang, i eet Aar; han kan ikke vcelge de Timer, som ere alle lige be- qvemme; han kan nu og da forhindres ved Neiser, ved Sygdom, ved andre Tilscelde; og da bliver altid et Antal af Mathematikens Elstcre forlegen og maa fole Fslgerne af Monopolium. Det er ikke nok, atAca- demiet er forsynet med gamle Lcrrere; det maae ogsaa have et Antal af Uuge, ikke allens sor at aflsse de Gamle, men ogsaa for at holde dem muutre og aar- vaagne, for at hindre dem fra Lunkenhed og Stolt- hed, og at nsde dem til at bekymre sig om Videnska- bernes Tilvcxt, om Smagens Forandring i en og an- den Videnstab fra Tid til anden. Det er ikke nok, at det har nogle vel aflagte Lcerere; det maae have andre, som ere flettere aflagte, og som ved Flid kun- ne tiene sig frcm til bedre Lsnning". Men saa forundrer man sig igien, naar dette var Hensigten med de nye Lureres Bestikkelse, hvorle- des man saa ganske kunde glemme de Videnskaber, som ingen egen Lcerer havde, og derimod ansettte en, ja flere overordentlige Lcerere for dem, som allerede vare vel forsynede. Saaledcs fik det theologiste Facultet sin overordentlige Lcerer, endstisnt det allerede havde 4 ordentlige; og om end den ene af disse. Biskoppen over Sicellands Stift, pleiede at vare frietagen fra aca« demiste Forretninger, saa havde man dog i den ncer- vcerende Biskop en Mand, som gjorde sine Pligter, som academist Lcerer, ligesaa godt fyldest, som nogen af hans Colleger. Paa samme Maade stulde det ju- ridiste Facultet, foruden sine tvende ordentlige, altid have tvende overordentlige ?ic>5ellc>rs8 I det philosophiste Facultet stulde anscettes Z nye Lcerere, alle i Studier, som allerede havde een Lcerer, ja Ma- themariken endog allerede tvende. Derimod blev Phy- siken (som hidindtil havde stiftet om imellem en Lcerer i Mathematik og Medicin) henviist til det medicinske Facultet, og allene Lsvte givet om ei» egen Lcrrers Anscettelse med Tiden i denne Videnstab. Man tcenkte intet paa Naturvidenskabens saa mangfoldige Dele, inter paa Cameralvidenskaberne, men beskikkede dei, deri ansatte Lcerer til overordentlig Lcerer i ius pudli- cuin j det juridiste Facultet, intet paa Statsphiloso- phie og Politik. Kort: i Henseende til Videnskaber- nes Tarv blev Universitetet ncesten paa samme Fod, som ved Fundatsen af Zlte Martii 17;!. Det synes ogsaa, naar man lcegger Mcrrke til den Aand, hvori det hele fsrste Kapitel i den nye Fundation er strevet, at Hensigten med de uye Pro- fessorers Bestikkelse snarere har vceret, at forebygge Misbrug ved Examiner, naar der bleve sutte flere Examinatorcr, og den studerende Ungdom havde Frie- hed til ar hore Collegier hos hvem den vilde, detvcere sig en Professor eller KlaZiKer lebens. Men jeg tvivler meget, at denne Hensigt er bleven opnaaet. Thi saalcenge det ikke er Candidaterne formeent, at lade sig examinere af den Professor de have hort Col- legier hos (hvilket vcl ogsaa vil have siore Vanskelig- heder at formene dem), saa er det naturligt, at de helst vcelgc disse, da de kiende deres Foredrag, og kan vente, at de ikke kr^ve andet af dcm, end hvad de have underviist i paa deres Collegier. Zeg maae og- saa tilstaae, at jeg ikke indseer, hvad man mere kan giore, for at forsikre sig om de academiskeExaminers Paalideiighed, end at giore dem offentlige. Thi skulde Corruptiancn vare gaaet saavidt, at man ikke kunde tiltroe en ordentlig Lsrer faamcgen Folelse af Pligt, og Smhed for sit gode Navn og Rygte, som udfodreS til at forvisse Staren om Candidaternes Due- lighed (saavidt man om samme ved en Eramen kan blive forvisset), saa begriber jeg ikke, hvad Grund Man kunde havs til at fatte bedre Tanker i dette Stykke om de overordentlig beskikkede Lcerere, end om de ordentlige. Neppe en Maaned var forlsben fra den nye Fun- dations Bekiendtgiorelse, forend Universitetets davæ- rende Patron H. Exc. Hr. Geheimeraad og Stats- minister Schack-Rathlau nedlagde alle sine Embeder og forlod Hovedstaden. Thi allerede under iz Iunii 1788 erholdt Consistorium ved et Kongel. allernaa- digst Nescript Underretning om , ar H. Majestcet hav- de udnavntHans Durchlauchtighed Hr. ^rl'deril'Chru sZi^n, Arveprinds til SchlesvigHolsteen-Ssnderborg, til at vc?re Patron for Universitetet. Man skred strax til at udfore Fundatsens An- ordning i Henseende til de overordentlige Professorers Bestikkelse. Og under 6te Septbr. s. A. erholdt Consistorium det Danske Cancellies Skrivelse, at H. M. havde under 5te i s. M. bestikket til Pro« fessores extraordinarii ved Kisbenhavns Universitet, med Net til at examinere: i Theologien Prof. Adler, 'Prast ved den tydsk? Kirke paa Christianshavn; iPhi« 9^ losophien Prof. Gamborg med zcoNdlr. aarlig; endelig Mag. Sneedorffi Historien med 4OD Rdlr. I samme Skrivelse blev Consistorium underret- tet om, at der til de svrige overordentlige Professo- raters Besættelse skulde i alle zFacultetcr holdes Con- curS, og at H. M. ved disse Concurser havde ndns Elskelige Rector, Procanyler og j)rofessorcs crgangne almindelige Resolution. Det i denne Bestalling paaberaabte Nescript af I Zte Scptbr. »788 lyder saaledes: "Vor synderlige Gunst tilforn! Os er aller- underdanigst bleven refereret et af Vores Elske- lige kicre Svigerson Hans Durchl. Friderik Chri- stian , Arveprinds til Augustenborg, Schlesvig, Ssnderborg, soin Patron for Universitetet i Vores Kongelige Nesidentsstad Kiobenhavn ind- komne Forsiag, angaaende Professorernes Ascen- sion til storre Indkomster, og er i Anledning af samme hermed Vores allernaadigste Villie og Befaling, at I beki"ndtgiore de nu eller heref- ter ved bemeldt^ Universitet ansættende Lcerere, hvilket Vi tillige som en uomstødelig Regel ville have fastsat, at de allene have at vente Formcrelse i deres Lon og ovrige Indkomster af Vores hvergang fastsættende Bestemmelse, hvor- ved der kuns ffal haves Hensigt til deres Talen- ter og storre eller mindre Flid, da man paa den Maade kan vente, at de kiendeligst vil vise baade Duelighed og Virksoinhed. Dog ville V>>aller- naadigst, at de nuvcrrcnde OrcllnZrii og Oelio. nsri maae beholde uforkrcenket deres Rettigheder til at stige efter Anciennitet til bestandig storre Indkomster, saa og ak"Ascensionen ril bedre Indkomster allsne stal strikke sig til de Cor- IOI pora, som Professorerne r ethvert Facult«t for sig ere tillagte. Derefter I Eder 0. s. v." k. Lelnlioi ss. Lranclt. Lcl^ovv. Loldiornlen. Ved dette mcerkclige Nescript, naar det overhol- des, synes de tilborlige Skranker vt vare satte, som kan betrygge imod den Frygt, man ellers kunde have, at de med Lon beskikkede overordentlige Professorer ikkun havde vexlet Navnet med de designerede, og at de samme Ulejligheder ved dem fandt Sted, som ved disse. Dog var det samme allerede forebygget ved den nye Fundation af 7de May »788, efter hvis i Kap. 17 §. Kongen forbeholder sig ved forefaldende Vacance, uden at Anciennitet eller Senium her« efter allene skal komme i Betragtning, at beskikke til professor Embeder, ligesom dertil findes for, trinlig duelige og meest fortiente 5Noend, enten ved Universitetet eller og uden for samme. Imidlertid er dct let begribeligt, at de med Lon og Rettighed til at examinere ved Universitetet ansatte overordentlige Lcerere altid vil beholde en noermere Ad- gang til de ordentlige Professurer, end fremmede Larde udenfor Universitetet. Pilligheden vil ogsaa tale for de Fsrste, naar de ved en ringe Lon have opofret en- deel af deres Ungdoms Aar til de Studerendes Beste, og ved Forelæsninger og Skrifter viist, at d» ere due- lige til Universitetets Tieneste. Og deri beholder al- tid den nye Indretning et Fortrin for Designations- Systemer, at en overordentlig Professor har mere Opmuntring til Flid og Duelighed end den designere- de. Denne kan trygt hvile paa de Fortienester der skaffede ham Designationen, og vcrte vis paa at nyde Frugten af sin Dcsignation, om han end i sitHOdeAar, lOZ naar et overordnuligt Professorat blivcr ledisst, ffulde til at-l6tttte- flere end visse ?i'05essc>rsz k)i-6!nsi!i, staae paa jamme Kundffabs Trin, som han stod i sit bleve anviiste paa den Kongcl. Kasse, saal den Kongelige Kasse bebyrdet med en nye Ud- - givt, saa havde Consistorium deri ligeså« liden 1 Deel, som i den Fortjeneste at have andraget til ! nye Professorers Ansattelse ved Universitetet. . Imidlertid syntes det Kongelige Finants-Colle- gium dog at savne en vasentlig Egenskab ved ' denne Fortieneste, nemlig Angivelse af Tiden, , som denne overordentlige Udgivt kunde vare, og > af Maaden, hvorpaa den Kongel. Kasse igien 1 skulle kunne 5efries for den. Paa Grund af i denne Bemarkning indgav Collegiet en allerun- - derdanigst Forestilling, hvorpaa der under iz Iu- - nii >788 fulgte den Kongel. Resolution, om 1 hvis Indhold Consistorium fik Underretning ved < Cancellie Skrivelse af i2teIulii, hvoraf her fslgcr Copie under I^nr- Den af Consistorium den Gang forlangte Er- klæring />.) maatte nsdvendigviis blot indssrcenke sig til at igientage den Sandhed, som Hans Majestat selv for nogle Maaneder siden havde bekraftet i den nye Fundats i §, den nem- lig: "at Universitetet ingen Fond haver til at lsnne fiere end visse krofellores ordinarlos". Paa denne afgiorte Sandhed beroede den aller- nådigste Bevilling af Exrragager, og denne gav Grund til det Haab, at disse Gager vilde vare ligesaa varige, som den nye Anordning ved Universitetet, og de nye Lareres Situation, for hvilke de allernaadigst vare bestemte. Snart derpaa blev Consistorium, i Fslge en igientagen Affordring (I-iri-. O.) foranlediget til at give en bestemtere Erklaring ^.) "at man ikke har kunnet udfinde Udveie til denne Sums Tilbagevinding for den Kongel. Kasse,— hvorfor, dersom disse?ryfellore5exN'3or6inarii stulde vedblive, hvilket man har anseet for en for bestandig giort Indretning, vil det vare forns- dent, at de af HanS Majcstcets Kasse extracrdi- nair lennes." — Imidlertid havde saavel for som efter disse Erklæringer de nye overordentlige Professorers Udnævnelse sin Fremgang, det i den nye Fundats bestemte Antal af Larere blev fuld- stændigt paa Lareren i Philologien nar, de i denne Henseende af den Kongel. Kasse fra fsrst af bevilgede 2700 Ndlr. bleve, med Uudtagelse af de zoo Ndlr., udbetalte til de udnavutePro' fesseres, og af dem nasten i fulde 2 Aar have- de, da den allcrhsyeste Kongel. Resolution af 4 Januarii blev Consistorio tilkicndegivet: "at det lom til extvaordinaire Professorer er bevil- O is; get, og som belsber sig til 2.zso Rdlr., s?al op- hore , og Forflag giores til en saadan Indret- ning, at Universitetet, der er saa vel doteret, selv kan afholde denne overordentlige Udgive". Den dybeste TErefrygt, hvori Kongens Univer- sitet ikke nogensinde haaber at vige for nogen af Hans Majestcets allertroeste Undeesaatter, haf- tede paa nye alle Betragtninger paa at udfinde muelige Midler til at fyldestgisre den allerhsye- ste Befaling, og enhver Medlem onffede saa meget desmere levende, at det maatte lykkes, jo starkere det fslte det var Pligt, efter mueligste Evne at virke med til det veldadige Hyemeds Opnaaelse, som ogsaa denne Resolution sigtede til. — Men med den Frimodighed, som Be- vidstheden om at have troelig efterkommet sine Pligier, indgiver, maatte man tilstaae, at ved den omhyggeligste Underssgelse af Mueligheden at udfsre det, som var paalagt, modte uover- vindelige Hindringer, efterdi Fundatores af alle de milde Stiftelser, som Universitetet isår har at takke for, at det kan kaldes vel doteret, ikke har undladt at ledsage deres Eiendommes Bort- stiankelse med de meest noyagtige Forskrifter for deres Anvendelse, Forffrifter, hvis Bestemthed ikke tillader nogen Slags konstig Operation, men aldeles modsatter sig al vilkaarlig Forandring. Da altsaa Administratorerne fandt alle Forssg paa den Kant, naar de ikke vilde handle mod Samvittighed, frugteslose, saa maatte Consi- storium nsdvendig give sineBeraadsiagninger en anden Vending, og rette sinOpmarksomhed paa Forflag til Neduction af denne, Kongeus Kasse bebyrdende. Udgift. — I Fslge en Designation, som Universitetets x. t. Rector har faaet fra Finantskasse - Directionens Bogholder-Contoi?, zo6 ere de 24c>o Ndlr., som hidtil have varet regle- ' menterte for de ovcrordentlige Professorer, blevne anviiste i fslgende enkelte Gaget: Til Prof. Munter 400 Ndlr. - ? Cold - 400 - -- - Schlegel ZOO - - - Gamborg ZOO - e - Wolf - 400 - - - Sneedorf^o - LectorChemice Mangor 200 - De under >?o. 1 anfsrte 4OO Ndlr. falde nu af sig selv bort, da Dr. Miwter allerede hceverden Hele Indkomst som?ic>tellor orcZinaiius. Fremdeles er Prof. Gamborg, i Fslge den fra ham indhentede og her under I-itr. L'. til- fsyede Erklæring, beredvillig til at opofre de Ham tillagde Zoo Ndlr., imod at ham, som virkelig Provst paa Communitetet, bevilges den fra gammel Tid brugelige Jntroduction, naar Ker komme nye Alumni paa Communitetet og Zlegentscn, og han tillige faaerLsfte om etaar- ligt Tillag af 70 Ndlr., som kunde mangle i, «t han fuldkommen blev stadeslss. — Imod Tilstaaelse af det fsrste finder ingen grundet Indvending Sted / og de 70 Ndlr. kunde med ZSye loegges paa Communitetets Kasse, da en vc?fentlig Deel af hans Embede desuden staaer i saa noye Forbindelse med denne Stiftelse. Med disse Angivelser, hvorved Summen af Zde 2400 Ndlr. med et formindskes til i7OORdlr., forbinder Consistorium dette Forflag, til de end- NU tilbageblivende Gager for Fremtiden at an- vende baade de ioo Ndlr. som tilforn af den saa kaldede Studii-Skat bleve udredede til Bi- skoppens Vikarius, saavelsom de 50 Ndlr. som Prppsten EymmWstttt vZsqafik tzerfra jalt 15O Ndlr. ---- V?d de nye Indretninger er en VikariuS ui dvcrrlig, cg Communitetets Kasse kan holde Provsten stadeslss, hvad de zoNdlt> angaaer. Saaledes havde man da, ved at indtroekke den Munterske Gage paa 400 Ndlr, Gamborgske - paa zoo - ved det aarl. Bidrag asStudiistatteni 50 - Til aarl.Vesparelse stra.rdenSummaZSOSidlr." Hvad de endnu resterende 1550 Ndlr. angaaer, saa beder Consistorium at overveie: 1) At naar Dr. ))tunters Gages Tilbageholdelse beregnes fra dette Aars fsrste April, Prof. Gamborgs fra fsrste October, og Anvendelsen af Studii- Skattens tilbudne izoNdlr. tog sin Begyndelse med 1 ste Iulii, da virkes derved en Besparelse i Udgiften, som vil gisre de allernaadigst bevil- gede 48OO Ndlr. for det mests tilstrakkelige til dermed indtil paa tredie Aar at bestride de til- bageblevne Gager, om man ogsaa imod al rime- lig Formodning fatter, at der ikke i det hele Tidsrum skulde indtraffe Lejlighed til nye Ne- ductioncr. — Derncest kan man 2) ikke und- lade med ffaanende Hensyn paa nsye Forbindel- ser, ganjke at henstille til hsyere Bedsmmelse, om af de resterende Gager ikke maatte kunne befindes en eller anden, der uden Skade for Studeringerne ved Universitetet kunde tillade en Besparelse ved andensteds at befordre den samme oppebærende Larde. — Det er langt fra, at Consistorium skulde ansee en eneste af de vårdige Mand, som Hans Majestat har ansat ved Uni- versitetet, for unyttig paa sin Post. Men skulde ved nsyere Underssgelse bemærkes, at en eller anden Videnskab forholdsviis var starkere bcsal!M end M umidttlhare Trans udkravede, vil det inden et eller to Aars Forlob vist ikke mangle paa Leylighed til at anvise dem et andet passende Sted til deres Forsorgelse og til derei. Talenters og Indsigters nyttige oz frugtbare Anvendelse. Skulde endelig alt hidindtil anfort ikke have den saa sandsynlige Folge, at den tilbagebliven- de Udgift for Universitetets overordentlige Lcerere blev forringet til en ubetydelig Sum; — skulde en Udgift, som efter Hans Majestcets Forsikring er cragtet nodvendig til Viden,rabcrnes Forfrem- melse , — endog naar den er nedsat til det hal- ve — endda formeget bebyrde Hans Majestæts Kasse / eller ikke kunde bestaae med det fastsatte Besparelses System; saa bliver endnu en Udvei tilovers, let at angive, men betænkelig at ud- fore. — I Aaret 1732 blev, for at befordre Universitetets ordentlige Professorers Lsn, efter allerhoyest Anordning Landsbye-Kirkerne paa- lagt en ringe Afgift, under Navn af Lat!,e6ra> ricum. — At forhsye denne i Forhold til den behsvende Sum, og tillige at indssrsnke denne Forhoyelse til den Tid, disse Extragager varer, var nstridig et Middel, som den sidste muelige Ressource, uden'at kunne saavel efter egen, som den almindelige Folelse, raade til at giore Brug deraf." Kiebenhavn den 21 Iunii 1791. D. G. Moldtnhawer.__ Woldike» 25 »e lag. Z^itr. /Z. Det Danske Cancellies Skrivelse til Consistorium. "Det Kongelige Finants-Collegium har tilmel- ^.(Cancelliet> at, angaaende de 2709 Ndlrs. ZQ7 Reglcmentering til 7 Professorers og en LIiem.iT Gagering ved Kisbenhavns Universitet, er Hans Kongelige Majestat derfra giort aller- underdanigst Forestilling, hvorpaa det under i zde Zunii nastafvigte har behaget allerhsyst- samme allernaadigstiat resolvere saaledes: De 2700 Ndlrs. aarlige Lsn, som af Vores Dan- ske Cancellie er reqvireret til 7 ved KisbenhavnS Ui'.iversiret ansattende?rofel7orez extl aoi-ciinaill, samten l^ecior Ldsmi-r, bevilge Vi, at inaae af Vores Kasse extraordinair udredes, fra den Tid af, at enhver af dem til sin Post bliver be- skikket, og saalange, indtil de af Universitetets Fsnd kan afholdes, dog ene og allene under den Betingelse, at Vores Danske Cancellie inden NKsie Aars almindelige Forestilling efter Corre- spondense med Vu'es Finants-Collegio ffal be- stemme og opgive, naar og paa hvad Maade disse Extragager for Vores Kasse kunde ophore, hvorom Finants'Collegium da haver til Os at indkomme mcd sin allerunderdanigste Naport. Thi har man de Herrer Rector, Procantsler og Professorer saadant herved tjenstligt ffuldet com- municere med Anmodning, at ville nieddelc Can- celliit deres Betanknina om, naar og hvorledes disse forbersrte' 2700 Ndlrs. Lonningcr knnde ophore for den Kongelige Kasse, paa det man derved kunde sotttcs i Stand til, at give Finants- Collegio den befalede Underretning." Det Kongelige Danske Cancellie den 12 Iulii 1788^ Consistorii Svar paa Foregaasnde. "Det Kongelige Danffe Cancellie har, i An- ledning af en sra Finants-Collegio comnmniceree Kongelig allernaadigst Resolution, angaaend? ?c>5 27oo Rdlrs. Neglementering af den Kongelig Kasse til 7 tioselsoies extraoi'6inaiii og en l.e5toi- Lkeml^ ved Kivbenhavns Universitet, forlanget ConsistoriiBetcenkning, naar og hvor- ledes disse 2700 NdlrS. Lsnninger kunde ophore for den Kongelig Kasse. I Fslge det Kongelig allernådigste Lsfte i Universitetets nye Fundats; og da Universitetet ingen Fond haver til atlsnne nye Lcerere, forhaaber Consistorium, at de til- staaede 2700 Ndlr. til excraordinaire Lsnninger for bestandig blive Universitetet udbetalte, hvor- imod den Kongelig Kasse i Tiden vil indvinde en lige Sum i de (Ze^tznariz indtil videre tilstaaede Lsnninger, naar disse ved forefaldende Vacancer troede til ordentlig Lsn ved Universitetet. Saa- danne Lsnninger ere 6ov Ndlr. tillagte Prof. Norregaard i det juridiske Facultet, zoo Ndlr. tillagde Prof. Sahl, og lovs Ndlr. Prof. Wsldike, begge i det philosophiske Facultet. Dertil kommer, at de 80O Ndlr. som Confe- rentsraad Colbisrnsen vare tillagde, som ?ic>. kessor 6el?Anatu5, allerede fra April for- rige Aar, da han blev bestikket til Deputeret i Rentekammeret, ere for den Kongelig Kasse be- sparede." Det Kongel.Universitet, Kisbenhavn den 7 Aug. 1788. I.itr. L. Det Danske Cancellies Skrivelse til Consistorium. "Efterat det Kongelig Finants-Collegium, j Henseende til, naar og hvorledes den Kongel. Kasse kunde blive forskaanet for de 27Oc>Ndlr., som ved allernaadigst Resolution af iz Jnnii A. p. ere bevilgede Universitetet, for dermed at tsnne de ved samme ansoettende 7 ?iofelloiez ex> og en Lkemise, er bleven tilskreven i Overeenstcmmelse med den afde Her- rer Rector, Procantsler og Professorer derover under 7 August nast efter afgivne Betænkning, har man nu modtaget bemeldte Collegii vedlagte Skrivelse, med hvis Tilbagesendelse man i An- ledning af det derudi anforte tjenstligst skulde for- nemme Consistorii ncermere Tanker." Det Kongel. Danske Cancellie den l^Febr. 1789. Lia»cjt. LolviornlLn. I^irr. O. Den i foregaaende paaberaabte Finants- Collegii Skrivelse. "Som en Vevceg-Aarsag, paa Grund af hvil- ken det forventedes, at de 2700 Ndlr. som ved Kongel. Resolution dateret i z Iunii s. p. tem- parair ere bevilgede Universitetet, for dermed at lsnne 7 ved Universitetet ansættendeofelio- ies extigoiclinain og en Lkemise, for be- standig vilde blive accorderet af den Kongelig Kasse, siden ingen Fond dertil ved Universitetet kunde udfindes, har det behaget det Kongelig Danske Cancellie udi Skrivelse af 2Ode Septem- ber sidstleden at anfsre, at disse Gager igien vilde indvindes ved de adskillige krotellorez 6e> ilAnari indtil videre tilstaaede Lsnninger, naar disse ved forefaldende Vacancer trcede til ordent- lig Lsn ved Universitetet, saasom: for Prof. Nsr- regaard 600 Rdlr., for Prof. Sahl zoo Ndlr. og for Prof. Wsldike 1000 Ndlr, samt 8oc> Rdlr. for Conserentsraad Colbisrnsen. Men da disse sidst noevnte Gager allerede ved deres Bevil- gclse, som ac! Vies oikcli tilstaaede, have vce« ret anseete som en vis til sin Tid indtræffende Besparelse, og desaarsag fdrlcengst til andet Brug, i Fslge Hans Majestoets allerhsy-steRe- solution ere bestemte, saa kunde man ingenlunde ansee disses Jndvindelse, som en Gobtgisrelse for de ovennævnte Universitetet temparair bevil- gede 2700 Ndlr., og ffulde fslgclig med Hen- hold til den Cancelliet under 21 Iunii sidstleden commimicerede Kongel.Resolution tjenstligst over- lade samme at udfinde, naar og hvorledes den Kongel. Kasse for denne Udgift knnde blive for- . ffaanet." Finants-Collegium den 21 Ianuarii 1789. Lclummelmsn. lievenrlov. LiancZr. 'VVencZt. l.itr. Consistorii Svar paa Foregaaende. "Da det Kongel. Danste Cancellie, i Anled- ning af en til samme fra det Kongel. Finants- Collegio indlsben Skrivelse af 2i Iannarii, har paa nye forlanget Consistorii Tanker om, naar og hvorledes den Kongel. Kasse kunde blive for- skaanet for den Udgift af 270Q Rdlr., som ved Kongel. Resolution temparair ere bevilgede Uni- versitetet til at lsnne 7 ?iofellore5 exriaur6i> rii og en I-eAor Lliemice, saa har Consistorium ikke kunnet udfinde andre Udveic ril denne Sums Tilbagevinding for den Kongel. Kasse, end hvad den allerede derom i sin til Cancelliet under 7 August f. A. afgivne Betænkning har erklæ- ret. Hvorfor, dersom disse?ro5ellores exria. skulde vedblive, hvilket man har an- seet for en for bestandig giort Indretning, vil det voere fornsdent, at de af Hans Majestæts Kasse extraordinair lonnes." Kisbenhavn den iz Martii 1789. Efter Consistorii Ordre. ^2L. Laclen. Professor (Vanibsrgs Erklæring. "Ester at have sammenlignet den i Fundatsen af Communitetet og Regentsen bestemte Ind- komst for ved ^luinnorum Lommu. nitals og LolleAii med An- tallet af de i Protokollerne indskrevne i 10 Aar, er det Middeltal 250 Rdlr. udkommet, som aarligIndkomst for?r!rpolito. Som?i-ofell>)r ?ki'osc)^>'uicr extigoi6in3i!u8 er mig tillagt zoo Rdlr. mindre end 5 pro Cent. Naar alt- saa den fra Zlrilds Tid bestemte Introduction blev mig tilkiendt, kunde jeg til Skadesloshol- delse for min Professor-Lsn vare tient med et Tillcrg af blot zc> Rdlr., hvis ikke 2 Puncter i den seeneste for llnivcrsitetet udgangne Funda« tion og Forstag i Henseende til Communitetet lod befrygte, at Vacancerne paa Communitetet og Regentsen herefter vilde blive mindre hyppige og Indkomsterne altsaa ogsaa ringere. I) At en Deel af de saa kaldede priviligerede Infor- matorer paaWeisenhuset, Landmaalerne zc. ikke langere skulde nyde Understottelse af Communi- tetets Kasse, hvoraf nsdvendig maa fslge Ra- bat i Introductionen, da de Adendes Antal for- mindstes. 2) At den nu varende philologisse Examens mindre Vanskelighed fremfor tilforn gisr, at et langt stsrre Antal Alumni vilde kom- me til ar nyde Communitetet og Regentsen i 5 Aar, da tilforn meget faa havde samme lån- gere end z Aar. Vacancerne maa saaledes blive fieldnere, og l^xoiiri Indkomster mindre. Paa Grund heraf maa jeg bede om en Erstatning af 70 Rdlrs. aarligr Tillag til Introductionen." Kiobenhavn den 7 May 1791. Tl Allercrrbodigst 8.1', I^e^or^IaZn, Or. ^^Nlbsrg» 5 16 Denne Erklaring ledsagede ConstLoriuM Med fslgende Skrivelse til det K. D. Cancellie: "Ved den under Dags Dato afgivne Erkla- ring, angaaende det forlangte Forstag omMaa- den, paa hvilken de til Prsftssores extraordina- rii reglementerede 24OO Ndlr. best kan tilveje- bringes af Universitetets Midler, troer Csnsi- sconum, at det fra sin Side har havet den ene- ste mnelige Foranledning til Opfattelse i at ud- betale de for lange siden forfaldne Gager. Man anseer det for ovcrflsdigt at anfere Grunde, der kunde anbefale, saavidt mucligt, at ile dermed. Hvorledes derimod den Hindring maatte kunne haves, som efter det Kongel. Finants-Collegii Eragtning i P. M. af 2Ode April strider imod sammes Foranstaltning, at tilProfessores e.rtra- vrdinarii noget videre af den Kongel. Kasse bli- ver anviist; det maa Consiftorium ganff'e over- lade til de hoie Collegiers Godtbesindende, som derom corresponderer. Consistorinm kan ikke an- det, end i den Betænkning, som er fordret i de tvende Cancellieffrivelser af 12te og 2Zde April, blot at indffrankesig til disse Puncter, hvorhos tilbagefolae de hine Skrivelser tilfsiede Bielag. Aiobenhavn den 21de Junii 1791. (Slutltingcn i ncesre Hefte.) II. Om Collegierne ved Universitetet. foruden det Kongel. Collcgium eller Rcgentsett (hvor- om er talt i iste Hi.fte>>o. IV.) findes endnu z egent- lig saa kaldte (Lollegier ved Universitetet, som alle cre stiftede af Privatfolk. Disse Stiftelser synes at have vkket oprettede fornemtnessg for saadanne Studeren- de, som allerede havde lagt de fsrste Grunde i Viden- skaberne, og overstaaet dcres academiffe Prsoer, at de her uden Tvang og Narmgsbekymring kunde ved egen Flid fortsatte deres Studeringer. Og virkelig have vi disse Stiftelser de fleste af vore bersmteste Larde at takke; ja ikke sielden ere lige fra dem Alunu ner udgangne til at vare Larere ved Universitetet. Det som ikke lidet bidrog til at opmuntre den private Flid hos Alumuerne, var den Forpligt de havde paa sig, aarlig at forelagge Prsvcr paa deres Frem- ffridt i Kundskab og Lårdom. Vel finder jeg ikke, at Stiftelsernes Fundatser forbinde dem til at lade disse Prsvessrifter trykke; men jeg ka» tanke, af en adel JErekierhed have de heller villet satte det lcerde Publi- kum i Stand til at bedomme deres Indsigter og Flid, end lade det beroe ved en eller anden enkelt Professors Dom, som efter Fundatsen var berettiget til at krave dem til Regnffab for dcres Tids Anvendelse. Der vil findes i Kollegiernes Arkiver mange smnkke og veludarbeidede Proveffrifter, som vel for- tjente at samles og bringes paa nye i Erindring, om ikke for andet, saa for at vise, paa hvad Grund de Mand som siden have giort sig bersmre ved Indsigter og Lårdom, have bygget deres tilkommende Noes ren tidligere Alder; hvad de i Ungdommen have dsiet og vaagee og arbeidet, for at naae en året Manddom og Alderdom. At Collegiernes Glands i vore Tider meget har tabt sig i dette Stykke, er unagteligt. Borchens Col- legium er det eneste, hvor endnn PrSveffrifterne tryk- kes; og selv adffillige af disse bare Marke af, at de mere ere Fostere af Tvang og Sadvane, end af Lyst til at vise Duelighed og Flid. De blive desuden, som oftest, imellem en liden Cirkel af Venner, og leveres end ikke til Professorerne. I de andre Collegier for- fattes vel ogsaa aarlige Proveskrifter og forevises Ephs^ rus, og adskillige som jeg har seet, give de trykte w- tet efter i indvortes Gehalt. Alligevel er det begri- beligt, at da de ikke komme udenfor Collegiet, savnes den Braad, som skulde vcekke Lyst og Wmnlation. Hertil er vel den fornemste Aarsag, forst Tide>.. »?es forandrede Smag i Litteraturen, som slet ikke er lcrrde Undersogelser gunstig, iscer i det latinske Sprog. Derncest Stipendiernes Forringelse ved Ren- ^ ternes Nedsættelse og Procentskattens Paklag paaAl- Nlisser; tilligemed deres Utilstrækkelighed formedelst den overh^andtagende Lux og Hang til Fornoielser, som flapper Kraft og Lyst til Arbeidsomhed i alle Fol- keklasser. Men nogen Skyld maae dog ogsaa tilskri- ves Ephorernes Lunkenhed og Eftergivenhed, som have ladet saadanne nyttige Indretninger (skiont ikke grun- dede paa nogen Lov eller Fundats) forfalde, da det stedse er vanskeligere at fornye saadanne Skikke, naar de ere komne af Vrug, end engang indforts at holde dem vedlige. Det var meget at onsse, at disse Prsveskrifter kunde komme i Drift og Ansete igien; og foratlatte Alumni Omkostningerne, kunde enten Universitetets Bogtrykkere tilholdes at trykke visse Ark af disse Prs- vessrifter, naar de ikke havde trykt det bestemte An- tal af Ark for Professorerne, som de efttr deres Pri- vilegierne forbundne til, eller visse smaae Stipen- dier, som det tilkommer Familien hver Gang at di- sponere over, saasom det extraordinaire Schelffe, kunde baade som Belonning og som Trykkerhielp til- lægges de beste af disse Skrifters Forfattere. Og for ltt lampe stg saa megct mucligt efter Tidernes Smag, kunde Disputatser iphysisse, mathematiske, naturhi- storiske, statistiske eg almeennyttige Materier, skrives paa Dansk. lri Zeg vil nu foretage disse Z Collegier efter deres LLlde, og give en kort Historie om deres Stiftelse og Indretning, dog forbigaae, hvad som ndforligen kan låses hos Holberg og-Hofman. s) valkendorfs Collegiuni. Valkendorfs Collegium er stiftet af Christoff Valkendorf, Danmarks Riges Raad og Renteme- ster, siden Hovmester. Fundationen, som er «f i6 In- lii 1595, er Ord til andet indfort i Hofmans Sam- ling af Fnndationel. Denne fundats hos Hofman er vel ikke aftrykt efter den skrevne Original, som fin- des indsvrt i dette Ccllegiums aldste Regnskabsbog, og afviger fra samme i nsgle.Smaating. Saaledes låses hos Hofman: haver jeg undt og givet, og nu med dette mit aabne 2Zrev under og giver et nyt Huus og Gaard zc.; men i det skrevne Exemplar staaer: et mit Huns og Gaard, hvilket er det rette; thi Huzet var i^ke men havde for Reformatio- nen varet et Karmeliterkloster, som, efterat det var kommet i private Folks Eie, var kiobt afValkendorf, og indrettet til en Studenterboelig. Saaledes låses vgsaa i en anden Afskrift, som findes indfort i en nyere Regnskabs-Protokol; saa at Hofmans Aftryk heller ikke synes at vare giort efter dette, fra hvilket det ogsaa i andre Stykrer viger. Videre: hvor Stif- ttren tillagger Professorerne Fuldmagt til at udvise de Forsommelige, som ikke tage vaere paa deres Stu- deringer, af hans Huus, ligges til hos Hofman: saa at se g ikke tilstceder AL-selet at tage Foeretfra Lammet; i den aldre Afskrift lcefts: saa at de ikke tilstader :c., og i den nyere: saa ar der ikke tilstades 2E>elet zc. 0. fl. St. Men da Fundatsen hos Hof- man forresten i det Væsentlige kommer aldeles over- eens med begge Exemplarer i Collegiets foranfsrte Res"MMZer, pil jeg ikke h?r lade den aftrykke 112 paa nye, mm henvise til Hofmans Samlinger af Fundanoner og Gavebreve iste Tome fra S. 57 til 70, og ikkun uddrage folgende Poster. Ved denne Fundation ffienker Valkendorf 1) Sit Huus i St. Pederstrade mcd Gaardsrum, Spring- vand og Haverum til l6 Studenter?, som stal boe der, 2 i hvert Kammer. 2) En Kapital af 61O0 Ndlr., hvoraf Renten af de 4020 Rdlr. , beregnet ef- ter 5 pro Cento til 2vO Ndlr. ffal deles saaledes, at Professorerne have for deres Umage aarligen zo Ndlr., de andre 170 Ndlr. bruges til Bygningens Vedlige- holdelse og til lige Deling imellem de Studenter, som boe i Huset: "de svrige 2000 Ndlr." — jeg anfsrer her Fundatsens egne Ord — "stal altid blive flanen- des paa Nente, og Nenten deraf, som er IOO Ndlr. omAaret, stal altid holdes tilstade, indtil saalange at samme Rente kan og belsbe sig 1000 Ndlr., som er hver lode Aar, saa stal samme lOOvRdlr. udsat- tes paa Rente til de 4000 Ndlr. som fornavnt staaer, og ben Nente som der kan falde deraf, deraf stal ferst deHsilardes Penge, som dennem nu er tillagt, forbedres og formeres hver lode Aar 5 R.'lr; og den anden Rente at komme Huset og Studenterne aar- lig til Beste, men hvis den smaae Nente kan belsbe sig af de 20OO Rdlrs. Rente i de Y Aar efter hver- andre; den smaae Nente maae de Hsilarde og beholde dennem selver til Beste. Og skal det altid saa holdes Tid efter Tid med samme 2000 Rdlr., at de ffulle staae stille med deres Rente, indtil saalange at Ren- ten belsber iQQO Rdlr., saa ffal den Rente som er lovs Rdlr., udsattes paa Rente igien de Hsilarde, Studenterne og Huset til Beste som forskrevet staaer." Han tilfsier Aarsagen til denne Anordning om disse 2OOO Rdlr.: "at efterdi at alle Vahre, i hvis det vare kan, alle Aar opstiger og bliver dyrere; saa vilde jeg ogsaa, at disse fattige Studenters Indkomster, saavelsom be Hsilardes Penninge, og Husets Nsd- tsrft iligcmaade Tid efter Tid kunde dennem forme- ees og forbedres eftersom forved staaer." z) De 10O Ndlr. som ffyde over fra den under r. navnte Hovedstoel eller Grund-Kapital 60O0Ndlr. hcstcuimes til et Slags Fond, af hvis Nente aarligen ffulde kisbes Bsger til Biblipthekets Forsgelse. Horresten er denne Fundats skreven med stor For- synlighed og rsber allevehneden drevne og erfarne Ren, temesier. Derpaa vil jeg ikkun anfere disse tvende Veviis. — De Penge, som ffal uddeles aarligen Paaske og Michelsdag til Studenterne, maae, efter hans Airordning, ikke uddeles i lige Terminer; men fra Paaske til Michelsdag, som er om Sommeren, da ffal gives dem den tredie Part; fra Michelsdag til Paaffe derimvd, som er om Vinteren, da ffal gives dem de to Parter; thi de have da (siger Fundator) meest behov til Rlceder, Ild, Veed c>g L.yo. — Videre anordner han: at hans Kapitaler ikke maae udsattes hsiere paa Nente, end af hver lOO Ndlr, 5 Rdlr. om Aaret, "paa det at (siger han) hans Penninge knnde desbedre udsattes paa Rente hos godt, vist Folk, som til rette Tid og Terminer kunde udgive deres Rente, saa at de fattige Studentere ikke der- over ffulde lide nogen Skade og Forsommelse." Og denne Anordning vil han have saa nsie overholdet, at "Hersom saa ffeede, at de Hsilarde i-tilkommendes Tid giorde derimod og udsatte samme Penge hoiere paa Nente end 5 Ndlr. af ioo, da ffulde de Huus- armes Forstandere her i Kisbenhavn have Fuldmagt at indfordre samme Rente til denncm paa de Huus- armes Vegne, hvis den hsiere end 5 Rdlr. af iOc> kunde belsbe fig." Det er artigt at see, hvor ulige to Mand kunne tanke, som ellers have een og samme Hensigt, nemlig deres Kapitalers Tryghed og Varighed. Sal. Ole Sorch, som har stiftet Collegium Mediceum, har i sin FundatS en Artikel, som er tvertimod denne. Han »11, at "i de Aaringer, som alle Collegii Midler ei siaae udsatte for 6 pro Cento, eller i det ringeste 5 pro Lento" — det var hele lOOdeAar efter Valkendorfs "skulde hverken Consistoriales eller Ephorus nyde noget af de Legater, hvis Renter ellers vare be- stemte fir deres Omsorg, i Henseende at (loegger han tkl) det kunde synes dem samtlige ikke nok for Ra- pitalerne at have vigileret". Begge Stiftere t«nkte, som kierlige Mceud, paa deres Beste der til evig Tid skulde nyde Godt af deres Stiftelse. Men Valkendorf, som en i Pengesager dreven Mand, vilde heller det Mindre og Sikre; Borch som Lcrrd, der hverken ved Handel eller Aager havde erhvervet sin Formue, saae blot paa den ncervoerende Tids Fordele, uden at have Mistanke om, at hans Kapitaler let ved denne Omhu kunde staae Fare for Fremtiden. Dog er det ogsaa mueligt, at Borch, som Medlem af Consistorium, kan have lagt Mcerke til noget i ke academiste Midlers Administration, som har givet ham Anledning til denne Anordning. Aar 1599 den 24de Martii vare Professorerne forsamlede i Consistorium, for efter Stifterens Be- giering ncermere at aftale ogbesiutte, hvad som kunde synes fornsdent, faavcl til Kapitalens Sikkerhed, som til god Orden og Skik imellem Alumnerne. Og bleve da nogle Artikler vedtagne og samtykte, hvilke, da de ere af Christoph Valkendorf egenhcendig under- skrevne og bekræftede, bor ansees som et Tillag til Fundatsen og have samme forbindende Kraft som den. Ogsaa disse Artikler ere aftrykte hoS Hofman, og komme paa nogle Afvigelser i Retskrivningen og en og anden Skriver- eller Trykfeil *) nc?r, overeens med den ffrevne Original, som er indfort i CollegietS aldste Regnskabsbog. I den 5te af disse Artikler siges Hovedstolen at kunne belobe sig efter Obligatio- nernes Lydelse til Paaffe 1610 til 6200 Ndlr., som er icxz Rdlr. mere end Fundatsen omtaler. Disse ic>2 Ndlr. skienker Valkendorf til Husets Forbedring, saa at den aarlige Rente deraf, som er 5 Rdlr., stal altid komme Husct allene til Gavn 09 Forbedring. I Fundatsen havde Stifteren forbeholdet sig og sine Arvinger paa Skioldsiden, som boendes er paa Glorup (i Fyen) frie og ubehindret, naar der blev noget Rammer ledigt / et eller flere, at nogen per- son deraf bortkom , at unde og tilstcede, hvilken Per- son den lystede at unde samme Kammer og Underhold- ning igien. Men denne Frihed seer man, at Fami- lien strax har misbrugt, og istedet for at vente indtil et Kammer blev ledigt, indskrevet unge Mennesker lsnge i Forveien til at nyde Stipendiet. Ja af et Brev til Consistorium af 2den April 1627 fra Vel, byrdl'g -Henning Valkendorf, en Brodersen asStif- teren (hvoraf Copie findes i tidt ommeldte gamle Regnskabsbog) seer man, at en Skolediscipel Hans Mortensen, som endnu ikke var indffrevet ved Uni- versitetet, havde tillistet sig Bevilling paa et Kammer. Hvilken Uskik denne Valkendorf, da han derom ved Professorerne var bleven underrettet, vil for Fremti- den have forebygget, og forordner derfor, at ingen herefter maatte indskrives til Plads paa Collegiet, for- end han havde deponeret ved Universitetet. Saasvm Art. V. lcrses hos Hofman: "Hvad Studenternes Portion og Anpart er anlangendes, ssal forst agtes Husens Vilkor, faa at dersom noget foruden er derpaa at forbedre, stal af fornævnte Studenternes Anpart forud tages saameget, som til samme Huus behof gi-ores over de 5 Rdlr. 0. s. v." Horuden giver her ingen Forstand, men bsr lirses forneden. Paa det at denne Stiftelse kunde vedblive til svig Tid, og ingen af de dertil legerede Kapitaler ved ulykkelige Tilfalde i Tiden skulde forkomme eller for- mindskes, havde Stifteren forordnet, at dersom Boe- ligen kom til Skade ved Ildebrand, da skulde samme igien bygges, forbedres og ved Magt holdes af Grund- Kapitalens ellcr Hovedstolens Rentepenge, hvilken Udgift til Bygning og Forbedring da maatte kortes af alle Stndenternes Indkomst og Rente, uden at enten Hovedstolen eller Renten af de til Fremvaxt be- stemte 2OQO Ndlr. turde angribes. Men dette blev ikke s^a nsie paaseet og iagtta- get. Vel bleve Renterne af de til Fremvaxt bestemte 2000 Ndlr. aarligen henlagte, og Hovedstolen hvert iQde Aar foroget med iOOO Rdlr.; ligesom og Pro- fessorerne den Deel beregnet, hvormed efter Fundat- sen deres Distributs aarligen skulde forsges; end- jskisnt jeg dog ogsaa finder, at Professorerne have af- fiaaet Smaarenterne af de aarligen henlagte lvo Rdlr. som dem tilhsrte, naar nogen Mislighed indfaldt med en Kapital, saasom da de z Lyddingc-Gaarde i Fyech' hvori Stiftelsen havde en Kapital af 1978 Ndlr. be- staaende, afbraudte. Til Bibliotheket bleve ogsaa aarligen nogle Vsger anskaffede. Men de Bekostnin- ger som giordes paa Bygning-ms Istandsattelse, og som i sar efter den store Kiobenhavns Ildebrand, der ogsaa traf dette Collegium, vare meget betydelige bleve tagne af Renternes falles Masse, da de efter Fundatsens Forskrift, paa Renten nar afde lOORdlr. der vare udsatte som et separat Fond til Husets Ved- ligeholdelse, burde have varet kortede af Studenter, nes DistribntS. Denne Fejltagelse af Fundatsen, som allens havde sin Grund i en, skiont misforstaaet, Skaansel over de fattige Alumner, hvilke man ikke nanncde at afkorte deres Distributs, blev fsrst opdaget af sal« Dr. og Prof. Holm, som i sitNectorar i Aaret 1760 giorde Consistorium opmærksom paa denne Feil, og fik den rettet ved folgende Conclusum Confistorii af ic>de Septbr. ivSv: ») I de tvende forste Aar efter Kiobenhavns Ildebrand fik hverken Alunmi eller Professorer nogen DistributS, men samme blev anvendt til Bygningens Istandstattelse; og i Regnskabet fra Paasse 1729 tilPaasse 1750 findes Udgiften til Bygningen, eller som den i Regnskabet kaldes, a-i at belobe den Sumina ,552 Rdlr. 2 Mk. 15 Sk. Ja endog adskillige Aar derefter, i Regnskabet fra Paasse 1744 til Paaske -745, giores denne klagelige Bejkrivelse over Husets Tilstand: "Naar stor Regn faldt, lob Vandet fra Oaden ind igiennem Forhnsets Gang ind i Logementerne, igiennem Gaarden md i Haven. Auditorium ,ned Bibliotheket stod i Morads, hvor nu Brandekielderne ere. Ringmuren omkring Haven var siden Den store Brand nedfalden og ncrsten diriperct; den maatte da igien opsattes 2^. Alen hsiere end tilforn; Haven opfyldes med Jord 2^ Alen. Auditorium med Bibliotheket, som nu stod ilde og paa Fald/ maatte styrkes og forhoies z Alen og forsynes med nyt Gulv, Loft og Tag. — Naar disse Bygninger nu saaledes vare istandsatte, maatte man tanke paa Forhuset, som laae ligesaa nedrigt, vaadt og sumpigt, vg bestod i nogle lave Carmeliter-Munkeecller, unyttige Gange og Skorstene, som betoge Rummet for Alumnorum Logementer; et unyttigt Trappehuus og Svale med Tag over, som altid kostede at underhol- de, betog det lidet Gaardsrum og Lyset for Kaminerne til Gaarden, hvoraf det blev kaldet colieZium nb- jcurum". — Denne uforbiegiangelige Forandring og Forbedring medtog den Summa 2500 Rdlr., hvor- af en stor Deel maatte laanes. Og da Beholdningen ikke pgr tMsskkel'g til Michelshistrilmlsen, blev det sMflpe Aar atter giort et nyt kagn til penne. 15. I Anledning asNectorls Omgangs-' brev af 21de August sidst afvigte, varsaavelved paategnede Vota eenstemmigen concluderet, som og herved concluderes, at ihvorvel det ikke just hidindtil stedse var ffeet, at Legati Valkendor- siani Kapitaler vare saaledes forsgede, som Fun- datsen vil have det, men tilfældige Aarsager, som og fornodne Bygninger og Reparationer havde havt den Folge, atFremvcexten temmelig lcenge havde cesseret, paa det Stipendium Alum- norum kunde vare deres Studia til deSstsrre Befordring; saa befandtes dog, at det baade var rettest efter Fundatsens alvorlige Anordning, og for Fremtiden allertienligst, at 2ooc)Rdlrs. Rente stedse, i hvad Slags Tilfcrlde der end maatte indfalde, anvendes allene til Fremvcext paa den i Fundatsen anordnede Maade. Og skal det derfor herefter stedse paa det noieste iagt- tages og af de nceste il Iunii 1761 faldende Renter i OO Rdlr. in Specie vcere til Fremvcext, ligesaa 11te Iunii 1762, og saa fremdeles, og Kapitalerne hvert lOde Aar forsges med 1000 Rdlr. in Specie, saalcenge 5 pro Cento Renter saaes. Dersom og Forandring i Renterne ind- falder, at ikke 5 pro Cento erholdes, saa skal dog den Rente, som af 22OQ Rdlr. in Specie bekommes, onvendes til Fremvcext allene, end- vgsaa om enten (det Gud naadelig forbyde!) Jldsvaade skulde giore Collegio Skade, mindre cller storre, eller af Kapitalerne noget kunde forlores, eller andet, hvad det og maatte vcere, indtrcrsse. Thi een Tids Alumni maae heller, og ber efter Fundatsen, i flige Tilscelde heller have mindre Stipendium, eller om det og skulde saa falde, siet intet, end at Alumni i al Efter- tidm ffulde Miste saa meget as det de burde have, som de m.iatte miste, oM Fretllvkxten standser; hvilket derfor aldrig af nogen Slags Aarsag maae skee. At dette des vissere ogsaa i al Ef- tertiden maae vorde iagttaget, s?al i hvert Ephorf Valkendorsiani Regnskab, herefter udtrykkelige« meldes, at af Kapitalerne ere 2OOO Rdlr. in Specie til Fremvcext, samt at sammes Renter saa noie, som det efter hver Tids Lejlighed ha- ver kunnet skee, virkelig ere til Fremvcext an- vendte; og isår Anno 177O, 178c), og saa fremdeles hver iQde Aar erindres, at lsoo Rdlr. nye Kapital er samlet og da lagt til de Svrige Kapitaler, cller dog, naar det ikke haver knnnet vcere ioc>o Rdlr. in Specie fuldt, fordi Renterne have vceret mindre end 5 pro Cento, da saameget, som i de ic> Aar havcr kunnet ef- ter Fundatsens Forskrift samles. Og paaagter Revisores stedse issr med, at dette alt vordev iagttaget. Dette Conclusum bliver og nu strap af Dno. Ephoro indfsrt i Regnskabsbogen, som det ogsaa indssres i de efterfslgende Regnskabs- boger, naar nye mdrettes, efter at den ncrst- forrige er fuldffrevet. Ligesaa indfores og i Regnskabsbogen alt det i Circulaire af 21 2tug» af Fundatsen anferte, som Grunden til dette Conclusum, og en uforanderlig Lov for dette Le- gatum, hvilken Lov man klarligen seer, atFun- dator Collegii Valkendorsiani omhyggeligst har villet, ffulde i alle Tidet og Tilfcrlde efterle- ves." De i dette Conclusum paaberaabte Steder af Fundatsen har jeg i det Væsentlige tilforn anfsrt. I samme Aar fik Valkendorfs Kapital cn li- den Tilvcext ved folgende sal. Diskops Nannesiads Gavebrev, som er rettet til da vcerende Rector for- ommeldte Prof. Holm, og lyder saaledes: Ttt. "Dct er en naturlig Villighed, at enhver ber med Taknemmelighed erkieni>e, og naar Gud giver Leilighed dertil, da at vederlagge hvad man af Veneficiis Academicis haver oppebaaret. Hvorfore jeg underskrevne, som i 5 Aar fra 1715 til 1720 var Alumnus Collegii Valken- dorfiani; og i sainme Tid imodtog bemeldte Col- legii Stipendium, hvilket, naar det fradrages som til Fistum :c. fragik ved hver Distribution, belsber med Opgield i alt til iZo Rdlr., sam- me Penge hermed skyldigst vil afbetale med sin Rente. Dog med den Betingning: 1) at fra de 4c> Aar, siden 1720 til narvarende 1760, de 12 Aar fra 1720 til !?Z2, da jeg blev kal- det til Stiftsprovst i Aarhuus, i hvilke i! Aar jeg tiente Universitetet af al den Formue, som Gud behagede at meddele, sragaae uden Rentes Beregning : 2) at af de ovrige 28 Aar fra 17Z 2 til 1760 ikkun betales simpel Rente 5 af Hun- drede, som er aarligen 9 Ndlr, og tilsammen 252 for de 28 Aar. Og saaledes det i 5 Aar vppebaarne Stipendium - 180 Ndlr. med 28 Aars simpel Rente - 252 - udgior tilsammen - 4Z2Ndlr. hvilke fire Hundrede og to og tredive Rigsdaler hermed taknemmelige« benavnte Collegio Val- kendorftano igiengieldes med tillagre hierteligstd Velsignelses Anske, at den troefaste Gud frem- deles vil bevare samme Collegium, som naadeli- gen blev sparet fra den store Hdelceggelse, som 1728 overgik de andre Academicts Collegia saa at i Fremtiden indtil Verdens Undergang mange civium aLaclemicni-um. nyttige Studerin- ger der lykkeligen maatte befordres til Guds ZEre og Fadrem-landets Beste; ligesom jeg sam- mesteds haver fnndet god Hielp til min Forfrem- melse, det jeg nl Herrens store Navns Priis tilbsrligen bekiender. Opsto Vispegaard den 9de August 1760." F. Nannestad. Denne Gave synes at have foranlediget en anden af Dr. Holm selv, hvorom fslgende Brev til Consi- storium findes indfort i Collegiets Negnffabsbog: Z. I- N.! "Da jeg i mit Omgangsbrev til samtlige mine hsistcerede Herrer Colleger Dns. Consisto- riales af 21de August haver forestillet, hvorle- des Valkendorfiani Collegii Fnndats »Henseende til det den om 2000 Rdlrs. Renters Anvendelse tilFremvcext anordner, desbeqvemmere nu kund» vorde fulgt, naar de udsatte Kapitaler, tillige- med de 4Z2 Ndlr., som Hans Veladle Hsicerv, Hr. Viffop Nannestad da havde behaget ar re- fundere og ffienke bemeldte Collegio, kunde paa ncervarende Tid ved et lidet Tillag af 22 8 Ndlr. blive 17800 Ndlr. Curant, samt derhos mcldet, at en soin i 5 Aar haver varet Alumnus i be- meldte Collegio og siden stedse ticnt Universite- tet, var villig til at fournere det meldte lidet Tillag, allerhelst da han ikke allene lange havcr agtet det billigt i saa og anden Maade ar be- vidne sin Taknemmelighed for der han selv i sin Dette stemmer ikke vvereens med hvad jeg ovenfor har forksaret af Collegiets Regnssabsboger om den S5a« de, som dette Collegium leed i den store Ildebrand. Ventelig ere de tykke Klostermure bleven staaende; men Regnssabsbogerne udvise, at Stole/ Reoler, Gulve, Dsrre, og kort alt hvad som kunde brande, n bleven epbreendt. Ii7 Ungdom havde nydt, men og sårdeles onffcde, at det ommeldte maatte iglen komme og stedse blive i den Skik, som Fundatftn foreskriver. Altsaa da jeg af Dnorum. Collegarum gunstige Paatcgninger paa bemeldte Omgangsbrev nu fornemmer, at de med mig eenstemmlgen hvve samtykket, at med Lcgati Valkendorfiani Frem- vcext herefter forholdes efter Fundatsen, saa til- kendegives herved, at den ommeldte Person er ingen anden end jeg underdrevne. Hvorncest jeg af hiertelig Taknemmelighed for det i min Ung- dom Oppebaarne, til det meldte Siemcrrkes des- beqvemmere Opnaaelse herhos nl bemeldte Col- legii Kapitaler lcegger de 228 Rdlr. Courant, tienstlig bedende, at Qvcestor Universitatis Hsi- «dle og Velbaarne Hr. Etatsraad Stampe vil behage herpaa for den liden Skierv at qvitere, samt at for disse nu Legato Valkendorfiano til- horende 228 Ndlr. stedse saavel af Consistorio som af Qvastore, maae haves samme gode Om- sorg, som for andre bemeldte Collegii Kapitaler haves bsr. Gud lad stedse sin besynderlige Ve- ffiermelse og Velsignelse vcere baade over det hele Universitet og over bemeldte Collegium. Kisbenhavn den Zdie Septbr. »760." P Holm. Begge Gaver bleve af Consist. mcd Taknemme-- lighed imodragne og lagte til de Valkendorfffe Kapi- taler, som derved voxte fra »72O5 Rolr. til 17865 Ndlr. Collegiets hele Kapital belsber sig for ncervaren- de Tid, efter det af nu vcerende Ephorus Hr. Prof. Rllsbrigh indtil iste May 179Z aflagre og approbe- rede Regnskab til 2^64 Ndlr. 5 Mk. 5 Sk.; af hvis Renter gaae aarligen i Professorernes Distributs 82 Ndlr. Dette har nu i adskillige Aar voeret saa- ledes fastsat, ventelig for at lette Qvasturens Negn- ffab. Professorerne vinde ikke herved. Thi naar et sårskilt Regnskab var blevet sort over hvad dem efter Fundatsen tilkommer, som er l) zo Rdlr. afGrund- Kapitalens Renter. 2) Et Tillceg hver iQde Aar af 5 Ndlr. z) Renten i 9 Aar af de smaae Kapitaler, som henlcegges til Hoved-Kapitalens Fremvoext -- saa maatte dcres Distributs belobe sig meget hsiere. Til 16 ?ssumni er til Paaske 1792 uddeelt til hver il Ndlr. og til Miehelsdag s. A. til hver 22 Ndlr. Dog faaer Znspector Collegii en Halvdeel mere; lige- som han og nyder Renten af en af afg. Statsmini- ster og Geheimeraad Stampe legeret Kapital stor 2OO Rdlr. Ved Kongl. Rescri^t til Univers, af 26deIunii 1761 blev befalet, at af de af Videnskabernes Sel- skab udnavnende 4 Studenter, som ffulde gaae Land- maalerne tilhaande ved den under bemeldte Selskabs Bestyrelse foretagne Qpmaaling af de danske Her, til nye geographiffe Korters Optagelse, ffulde de tvende anvises Plads paa et as Collegierne. Og da Consi- storium forestillede: "at Borchens og Elersens Colle- gier vare efter Fundatsen saaledes indffrankede, at der expresse varc ncevnte de Studia, som Studiosi der ffulde loegge sig efter, og derhos fastsat, hvor- mange af ethvert Slags de ffulde vo-re, ligesom og de mathematiffe Pladse i begge Collegier vare besatte med andre"; endvidere: "at leAszog coniiirutionez ikke tillade Studenters at beholde etCollegium langere end z eller 5 Aar i det hoieste"; og derfore udbad sig Kongel. Dispensation: at de Studenter som giorde virkelig Tieneste ved Landmaalingcn, maatte, saa- lcenge de ved saadan Forretning forbleve, og uagtet det varede over ; til 5 Aar, ligefuldt nyde det Colle- gium, hvor de bleve antagne: faldt den Kongel. R<- !l8 solution under lZ Dec. s. A., at ved affcrfsrste Va- canccr paa Valkendorfs (Lollegium 2 Pladse maatte holdes aabne for 2 Landtuaaler-Assistcntcr, hvilke de skulde beholde, saalamge de vedbleve, at gaae Land- maalerne tilhaande, og selv ikke vare befordrede en- ten til nogen virkelig Landmaalcr-Tieneste, eller no- get Embede, hvorfor de nyde Kongel. Lon, endskiont det maatte vare over z eller 5 Aar. En lige Befa- ling sik Consistorium under lode Innii 176Z om endnu en tredie Plads for en Landmaaler-Assistent at hold- tilrede paa samme Collegium. Disse Landmaa- ler-?lssistenter fritages tillige for de aarlige Prover, som de ovrige Alumni ere forbundne at give. At Valkendorfs Collegium ved ^»enne Foranstalt- ning virkelig er forringet, og dette Stipendium fra at tiene til at danne Ungdommen til Statens Tjene- ste, er forvandlet ril Lon for virkelig Tieneste, er vel unægteligt. Ligesom og, at dette Kongebud er en aabenbar Overtrædelse af Fundatsen, der ikke til- lader dem, der skal boe i dette Hnus, at beholde det lcengere end i 5 Aar. Og det ffulde forundre mig, om konsistorium ikke havde giort kraftigere Forestil- ling derimod, end den jeg ovenfor har anfort. Thi Love, og Ccnsiitutioner som grunde sig paa Love, hvilke det der beraaber sig paa, har Kongen Magt at forandre, men ikke en privat Mands Villie, saa- lcenge den ikke er dct Almindelige til Skade. Vilde man sige, ar dct ikke er mere Brud paa Fundatsen at tillade Studenter at ligge over 5 Aar, end det er at formene dem, der ikke have beste Charakteer til anden Examen, at ligge der lcsnger end zAar, uagtet Fun- datsen tillader Alumni at beholde dette Stipendium i 5 samfulde Aar: saa svarer jeg, at disse Tilfcelde aldeles ikke ere lige, da dct sidste ffeer for at forvisses om, at ikkun de Dueligste altid nyde Mandens Vel- gierning, hvilket man stedse bov antage, har vm'ct hans Anjce. Men naar Regieringen vil have Lan- det opmaalt, som er en for hele Staten nyttig Sag, saa synes det, at Bekostningerne bor bestrides af Statens almindelige Indtægter, og ikke af en enkelt Mands Midler, hvilken ellers derved, endog efter hans Dod, kommer til at b^re »proportionerede Byr- der mod andre. Da ved dette Collegium savnedes enBeqvemme- lighed, som findes hos de tvende andre, at have ved Haanden og i Huset selv en Portner eller Opvarter, som kunde lukke Doren op og i, sorge for Kaminer- nes Neengisrelse, Sengenes Neden og a. m., saa bliver for ncervcerende Tid, efter nnvcerende Ephorus'S Hr. Prof. Riisbrighs Forslag og ved hans Foran- staltning et Stykke af Loftet indrettet til Værelse for saadan en Person paa Collegiets Bekostning. De nuværende Alumner ere: z) N. N. Biornsen, ^ 2) - - Warberg, ^ Landmåler-Assistenter. z) Joh. Wolff, 1 4) Zens Lind Eskildsen, Inspector. 5) Ulr. Andr. Rohde, indkommen i Dec. 1789. 6) Hans Cyr. Michelsen, i April 1790. 7) August Peter Top, i Junii 1790. 8) Iapetus Smith, den 18 May 1791. ^ 9) Andr. Iac. Lund, samme Dat. 10) Matth. Hagerup, 16 Novbr. 1791. 11) Andr. Brknniche, 4 April 1792. 12) Andr. Peter Meden, zo Junii 1792. iz) Andr. Chr. Hansen, samme Dat. 14) Iac. Thomftn, i April I79Z. 15) Hans Gram Bechman, samme Dat. 16) Ebbe Jacobsen Paludan, i August i79Z. Til Zl'bltothed'ets Fremvcext og Dogers Jnd- kiob havde Stifteren, som meldt, bestemt Renten af »vo Adle. Men da man i en lang N^kke af Aar in- Hen Boger havde anskaffet, var denne Kapital alle- rede 1745 opvorcn til2oo Rdlr. Kroner eller 225>Ndlr. Z Mk. Courant; og hoiere er den ikke endnu, da inan deels for faa Aar siden har ladet forffrive Gu- thris og Grays algeineine VOeltgeschichte, deels, for ikke at formindffe Alumnernes Distributs, blan- det Vibliothekets Kapital med Grund- 05 Reparations- Kapitalen. l Antallet af de for Haanden varende Bsger be- lsber sig, efter den Optcelning, som Alumnus Colle- gii Hr. Rohde har umaget sig at giore og msdhele nug, i alt til Z524 Bind. De forffiellige Donatio- ner, hvoraf dette Bibliothek bestaaer, og de betyde- ligste Boger som i samme findes, har Jnspector Lvl- legiiHr. Jespersen forklaret i sslgende Beretning, som jeg vil meddele i hans egne Ord: Foruden de Bsger Fundator ffienkede Collegiet, Hs Opd, vZ adffillige larde V^nds Skrifter/ 120 uddraget ved Povel Hersssf. Trykt hos Willads IXnna- les Lcclel'. I'om. 6. Vol. z. in?ol. 8xon6ani ^xi- tome ^Xnnalium Laronii, in k'ol. Uden for Theolo- gien findes i den verdsiige Historie adffillige Vcrrker, iblant andre: Il^eatrum TuropTumVol. i^.inl'ol. Ikuani t^ilioria 5ui temporis , I'om. 5. Vol. z. in ?ol. 8axonis (Zraminatici I^iKoria Danica, illu- ttrarz a ^sok. 8tepl?anio. ^oli. ?»leurtii l^istoriaDa. nica Li LelAlca. ^oli. I5ac. ?ontani l^isloria re- rum vanicarum. Af ebraiffe, graffe og latinffe Lexica findes ikke mindre end 14 i Folio. Der findes og nogle philolvgiffe og philosophiffe Vcerker i denne Donation. Oo?t.7kl'o»S5 udgisre en Samling for fig selv, som bestaaer af zoo Volnmina. Ved Hr. ^>vistendal ere givne: k!rucli. annum i7SO inc1u5»v. i 48 Bind. l^Iui^. >VoWi Opera i Bind. De ere indfsrte i Catalogo Viblioth. med disse Ord: ^nno ^7)2 6ie 14 Occemdr. lideralitate iautoris cu)usclam lnijuz Loll. Walckencl. nomen 5uum Iiau6 pro6renri8,auAa eK Lolles,ii Li^lioclieca6z li- l?ris in Hto, iisZemc^ve teleciisliinis, 6onationem procuranre Viro a6mc>6um V^eneralnli, Domino I^larlna I^vi5lLn6al acl se6«m Divn Vir^inis, <^v2 IieiL l^avnise eli, 8/mm^tiz ^iAnislimo. Af Doct. Medicin« Nic. Storm er 1757 givet 9 Bind af I^liri oxera tl^eol. in Kvo. koilez opera varia, (ZenevT 168Q in 4^0. ^ottinAeri ^i. tioria Reformation:« in ^to. Af Doctor p. Holm er 176Z givet ztius, 4W5, ^tus Lc ztus l'omus e bibliis pol^oottis Lriani Waltoni. . Fra det Rongel. Haandbibliothek ere givne 11 Vsger. Desuden findes i denne Samling: kama Luropse, 15 I'om. ^vc». Diilertationes ^lilcel. ^c> Vol. ^ro. Dilput. ?ro5etlorum l^avn. 10 Vol. in 450. Tellers Bibel-Vcerk. Men det vides ei, af hvem de ere givne. Af Alumnorum trykte Disputatser findes pa« Bibliotheket il Vol., de begynde med Anret 1709 og ende med 1774. Fra 1774 af findes ingen trykte Disputatser, men blot ffrevne. Bibliotheket eier kuns eet eneste gammelt Ma- nuskript, det findes i ttilaril Donation Ko. 245 in 4to. Titelen er denne: Vklervaliones >s. (?. 8eruxii cle rec^a in5or. man^T )uventutis rations contra conlultations^ Lcioppii, l)'ntSAma Kaucl-ci 6c multas cloAis/nno. rum liominum cle lckolis reNe institusnclis clisser- rationes. Aarstallet naar det er ffrevet, er ikke an- fsrt, men af Fortalen secs, at Forfcitteren har l«- paa samme Tid, som Bissop ZeHer Broch wan. Som pawotyxii og sicldtte Vsger ere af Hr. Prof. Miisbrigh udmcerkede: Lidlia I^vrT, LalileT 1502. lom. 6. Vol. 6. in ?ol. findes i Snistorphs Donat. Valerius ^gximuscum noris O1ive»i ^^lcen- "tii I ^ l^oiil,. 1491. in l^ol. ^ntonii (/uainerii tr2g Underretning oin.i) hvUle a !2; Hr. Prof. iKlert, der allene foM Universite-' Hr. Prof. FutlUrs har i sine offentlige Fore- tets Vibliothekarins er forbunden til at holde Fore- losninger z Gange om Ugen vexelviis forklaret Neg? lc?Sninger paa Viblwtheket, har af Msngel paa Til- lerne for det franske Sprog og Pierre Corneille's Tra- hsrere ikke kunnet bringe de anmeldte Forelæsninger goedier. Privat har han, foruden Reglerne i Spro- over Literarhistorien istand. get, sogt at gisre sine Tilhsrere bekiendte med de Af literarisse Arbeider giver ham den Danske beste franffe Skribenter. -Vrdbog nok at giore, hvoraf den ferste Tome, som Hr. Prof. Sahl har- l) fortsat sin cursorisse indeholder Bogstaverne A —E, bliver fardig fra Forelæsning over Xenoxdons ^lsmoiadilia Sncraris Pressen i denne Tid. Saasom Nevisions-Commiesio- indtil Enden af den anden Bog. 2.) Fortsat sin anden nm ikke vilde have nogen Fortale i Begyndelsen af cursoriffeForclasning over Sophoeles,ogidenne Som- Vcerket, har han i Minerva for Febr. M. d. A. gi- mer forklaret hans Trachinias. z) Ved Examination vct Laserne en forlsbende Underretning om Arbeidet. igientaget Forelcesningen over forbemeldte Tragoedie. de i Lectionsfortegnelsen for afvigte Halvaar anssrte Foeelcrsninger erc komne i Stand og holdte. 2) Hvilke andre Forelæsninger i samme Halvaar ere holdte, privatim eller privatissiine. ?) Hvilke andre lcrrde eller til VidenssaberneS almecnnvttige Befordring sigtende Arbeidcr enhver i denne Tid har havt Deel i. Hvad hver meddeler mig om disse Poster, anfsres troeligen. Jeg kunde have giort det mageligere saavel for mig selv, som mine Colleger, ved at meddele den trykte Fortegnelse selv paa de hvert Halvaar tilbudne Fore- losninger. Men baade troede jeg, det maatte vccre interessant for Publikum, og kunde give Anledning til mangehaande Betragtninger over vor Studerevcrsen, over visse Studiers Af- og Tiltagelse, over vore Studerendes Flid og Smag m. m., naar man vidste, hvilke Forelæsninger virkelig vare komne istand og holdte, samt hvilke foruden eller istedet sor de Tilbudne vare forlangte. Og paa Lcrrernes Side saae jeg ikke, hvad der tabtes, om en Lcrrer ogsaa maatte tilstaae, at en Forelæsning ikke var kommen istand for- medelst Mangel paa Tilhorere: Laereren kan dog ikke giore mere end tilbyde sig, og ingen kan forlange, at han ssal lase for tomme Bamke. Skulde nogen meene, at han ei var forbunden at giore Publikum dette Regnssab, saa vil jeg derom ikke kives med nogen. Men jeg har troet, at irerne ved en Stiftelse der — udentvivl ude« fin Skyld — har ligesom vsret given til Prus for enhver Skriverdrengs — jeg mener enhver Drengs som kunde skrive Kaadhed og Oadlelyst, kunde ikke giore nok for at vise, at om den Virksomhed og Drift, som sindes ved de fleste tydske Universiteter, savnedes hos vores, er Skylden ikke hos kcrrerne, men ligger enten i Stiftelsens mnnkisse Indretning, eller ufordeelagtige Beliggenhed, eller endelig, hvad lcrrde Arbeider uden for Embedskredsen angaaer, i Modersmaalets snevre Gramdser: hvilke Mangler en Larer ikke kan tvinge. -- Hr. Prof. Tode har snlket, at tilligemed Forelæsningerne ogsaa de flittigste Tilhsrere maatte ncrvnes. - Dette finder jeg ikke tienligt; deels fordi det i et stort Antal af Tilhs- rere er vanskeligt ar bemcrrke de flittigste; deels fordi Fliden ikke bor bedsmmes af den blctte TilstcrdevD relse, da maassee mangen Museson ligesom ved Forelæsningerne paa de tydffe Universiteter, mindre ind- finder sig for at lce.e, end sov at ofre Muserne sin Lede; og Cxaminatoria, hvor Stedet egentlig var at dsmme om Tilhorernes Flid, enten ikke holdes af alle Lcrrcre, eller ikke anstaae alle Tilhsrere. Snarere ffulde jeg onEe, at enhver Lcerer vilde opgive Antallet af sine Tilhsrere. Men sveralt, som sagt, beroer denne Artikel paa Lirerne selv; mig ssal det vcrve en Lov at meddele, hvad enhver stndcr vcprd at an- mærke. 124 Af andre lcerde Arbejder er i) Udgaven af So- xhoclis Tragoedicr til acsdemiffe Forelæsningers Brug bleven fuldfort. 2) En Fortsættelse af de forhen ud- givne oplysende Anmærkninger til hans danske ^pverscettelse afArisroteles'^ Digtkonst, er bestemt til et Skoleprogram, som nn er udkommet. Hvad Hr. Prof. Vang har berettet om sine Forelæsninger i forste Hefte, gielder ogsaa for Frem- tiden. Hr. Etatsraad og Prof. Saxtorff har fuldendt de i Lectionscataloget ansorte Forklcesningcr. Efter Anmodning har han beredet sig til at lcese et anatomiff og physiologiff Collegium, indrettet til Vrug endog for Ustuderede. Hr. Prof. Thaarup har holdet de af ham an- meldte Forelæsninger over Fædrenelandets Statistik. Af andre lsrde Arbeider har han 1) omarbeldet den 17Y0 udkomne korte Vejledning til det Danske Monarkies Statistik og sammes Literatur; hvilken nye Udgave er under Pressen. 2) Givet kort Efter- retning om Norges Kobber- og Iernbergvcerker i Mi- nerva May, Iuuii 179Z. z) Udarbeidet nogle Re- censioner i de Kiobenhavnske lcerde Efterretninger. Hr. Prof. Aashcim har tilendebragt de i Lec- tionsfortegnelsen anmeldte Forelcesninger. Hr. Prof. Tode har fuldendt sit Collegium over meclica reAni mineialis. Iligemaade Re- sten af ^nteina. Af lcerde Arbeider har han til Messen udfærdiget 2 Hefter af sin tydffe medicinffe Journal — strevet det iste Bind af den nye Danske Sundhedszsur, «al — arbeider 05 i Iris cg Tilskueren. Hr. Prof. ^Viborg har i den botaniske Have givet Underviisning i at bestemme Planter efter det Linneiffe System, og ved den Kongel. Veterinairskole lsft over den indenlandske Flora, med Hensyn til Plan- ternes Anvendelse. Han har og foretaget botaniske Udvandringer i Marken med de Studerende. Udarbeidet har han systematiske danske Navne af indenlandske Planter, som nu ere fcerdige fra Pressen. Hr. Biskop Balle, hvis Visitatsreiser ikke til- lade ham at holde Forelæsninger om Sommeren, har i afvigte Vifter last 1) Over den evangelisk-christelige Lærebogs anden halve Deel, fra 6te Kap. til Enden. 2) Over Kirkehistorien efter sit eget latinske Compen- dium fra Gregor den 7des Tid indtil Reformationen. Derhos har han anstillet catechetiff-homiletiffe Hvelser med et vist Antal Candidater 2 Gange om Ugen i Kirkerne, samt derpaa sslgende ^oZtsZiuinli- rei-z!V!um 1 Gang om Ugen; end videre holdet et kri- tisk Collegium i Gang om Ugen i 2 Timer. Af andre-lcrrde Arbejder har han udgivet i)Na- gaz/n for den nyere danske Rirkehisiorle, l ste Binds .iste Hefte, 22 Ark stor. 2) pligtankerct, et pe- riodisk Skrift til Hielp ved en Enkekasses Oprettelse for Skoleholdere. z) Udgivet evangellfk-chrlstcliA Ps^lmebogs iste Hefte i Forening medet Selskab. Hr. General-Audirsr og Prof. Nørregaard har tileudebragt sine Forelcesninger over jus xioctllugle romano.Aei mZnIcuin, simtt over den danske og norske Middelbare Tingenes Net. Hr. Prof. IVolff har holdt og tilendebragt de anmeldte offentlige og private Forelcesninger. Priva- tissime har han givet Underviisning i de mekaniske Videnffaber. Det begyndte Arbejde med de naturlige Logarit- mers Udregning (see iste Hefte), er i detteSemestri fortfar. Hr. Iustitsraad og Prof. 25ugge har last over de optiske Videnffaber, den fphcrriske og theorctiffe Astronomis, samt mathemaliffe Geographie, 125 Ligesedes har han fuldfort og i Begyndelsen as Zunii Maaned tilendebragt de tvende Collegia priva- lissima, som i forrige Semestri ei kunde stuttes, nem- lig over Experimentalphysiken og de mekaniffe Viden- staber. Udarbeidet har han en Afhandling om en nye Methode at beregne Staders Langder og Breder, naar deres Afstand Osten og Vesten, eller Ssnden og Norden for en given Meridian ved trigonometriske Opmaalinger cr bekendt. Denne Afhandling cr sendt til Videnskabernes Selskab i London, og bliver ind- fsrt i I^ilos. »79Z. Han fortfarcr med at ndarbeide den mathema« tist'e L.cerebog, paa hvis Trykning er begyndt. Han har anstillet adskillige astronomiffe, meteo- rologiske og andre Observationen, hvoraf her for Kort- heds Skyld ikkun anfores den sidste mcrrkvsrdigeSo- leformorkelse: Kikkertens Forstsrring. 100 48 zz 25 ^5 den 5 September 179Z. io'47'o"F.M. Begyndelsen BuM Givge iO. 47. 2. Soeborg is. 47. 2. Lsvensrn lo. 47. 8. Rasmusenio. 47. z. Ringens Begyndelse eller den indgaaendc Maa- nes Bersring med Socl-Nanden, kunde formedelst en uheldigen paa den Tid indtressende Regnbye ei obser- veres. Ringens End? eller den ndgaaende Maanes Beroring med Soel-Nandcn blev^, vmendskisnt for- medelst Skyer meget tvivlspmt, bestemt saaledes: Bugge O, 20^ Ginge . 0. 2O. 5;. Lsvenorn 0. 21. Den hele Formsrkelses Slutning og Ende blev saaledes observeret: Bugge. v. 49" Ginge I. 49. z6. Sseborg l. 49. Z4. Lsvensrn 1. 49. 40. Rasmusen i. 49. zz. Formsrkelsen var paa sit storste Kl. 0. !8" 18" Ester et ftrSoelstraalerne lldsat Thcrmometer var Varmen Kl. is. 45^ -- 15^ Grad - 11. i; - 14^ - - 11. 4<> - IOZ- - - 0. 15 - 9; - - 1. c> - i z z - Varmen blev ikkun formindsket omtrent 6 Gra- der. Formindskningen af Soel Lystt var og mindre end man i Almindelighed ventede; dog kunde Theorie allerede viift, at da Maanensskin i Fuldmaane cr ZcZOOOo Gang mindre end Soel-Lyset, saa kunde en Formindffelse af 144 Gange, som ved denneFormor- kclse fandt Sted, ei blive meget mærkelig; nogle paa- staae at have seet Planeten Venus paa Himlen, som vel ei var umue.'igt, men dog vanskeligt, formedelst de idelige Drivffyer. Hr. Prof. Gamborg har last offentlig over Naturens Rer; privat over den almindelige practiske Philosophie. Hr. Prof. v. Eggers har lcrst overfus romanu/v, og holdet privatim et Examinatorinm over samme. For- uden endeel Recensioner over danske suridiffe og polirizke Skrifter i de Kisbenhavnske larde Tidender og nogle smaaeAfhandlsagcr i hans deulscheMagazin, har han og i Minerva levcretFoltscettclscnafhansIndberctningom den grs-nlandffeHandel. Prof. Jacod Baden har lcest offentlig, over La- tul5 ezziclialmrnum ^ ftr et Antal af Z7 Tilhsrere. Privat over ^Eneidens Z, 4 og 5 Bog for er Anra! af y6 Tiihdrere. V. Candidater som have underkastet sig den philo- sophiffe Examens Prover i October Maa- ned. Philosophis? Den iste October. ^heodorus ThorlaciuS ' I.suc!ad. Andreas Andersen s Edvard Augustinus Haar - ' I.gu6ad. Fridcrik Brandt - I.au6ab. Peter Anthon Christian Nsrager , I^au6 illaucZ. Christian Ludvig Husum - Jens Brasch - , itlsucl. Andreas FriderikHegelund - ?Iaucl illaucZ. Henrich Hirschnach ? I^lauci i1lau6. Peter Sand , , I^aucZad. Skule Magnussen « illsucZ. Den 2den Sophus Peter Friderik Scheel Hans Engelhard ? - I.au^ak. Thomas Withusen I.su6ad. Fridcrik Serritzlev ? i1Iau6° Gabriel Lund ^ , I.au6sd>. Christian Busch -- i1Iau6. Joachim Christian Juul Jens Kaalund , ^lau6 iilauci. Theodor Johnson , : I.auc!ad. Johan Arn. Kahrs ^ i11au6. Den 8de Soren Willumsen s < I^sucZad. Clemens Thygesen / Rasmus Brendstrup ^ - Thomas Baildon Ferslef , tlau6 illau6. Johan Frid. Hoegh ^ f ^au6ad. Den iste October. Johan Frid. Rasmussen - II!gu6. Knud Sonne Birch e Vent Johan Hvass ? Kc>n coutsmn. Jacob Henrik Bolte > t^aud illaucl. Den 9de Nicolaus Clausen / ^lau6 illaucZ. Jens Chr. Westergaard s' I^aucZab. Poul Fenger - - Carl Ulrik Amundin s I.au6ali. Johan Hiort - -- Johan Jac. Stcphensett I.auc1a?z. Henr. Jac. Broeholm ? l^aucl IllaucZ. Ole Brasen ? ^ I.su6ad. Biorn Wigfusen - - Iitwclal?. Johan Jos. Haaber - Jonas Chr. Finkenhagen Den iOde Jens Strarup ^ - I.au6ak. Eiler Hagerup Schiotz - I.auc?sb. Martin Nic. Moller - I.!in6ab. Jochum Beck - ? I.au6ad. Niels Engelhart - - I.au6ali. Nic. Esmark Allgaard - I.gn6ad. Jsrg. Mart. Leverentz I^u6ad. Jul. Frid. Ludv. Lyders I.su6al>. Poul Holst » ^ Den ilte Poul Hein Eggers 4 Peter Schoubye - t^aucl illau6. Thomas Smidth -> illau6. Hans Meyer ^ il!au6. Jens Chr. Olesen - I^auc! illaucl. Thomas Georg Krog s iilaucl. Frid. Winding « iilaucZ. Peter Rasmussen Hiort > tlau6 illauc^. Hans GierdrumArentsen t 12? Den l2te. Eiler Hagerup Smidth s I.au6gd. Christian Ussing s ttsuci ZIIauZ. Iac. Espolin - - I-zu6ad- Theodor Bisrnsen -- ^lau6 i1Iau6. Rasmus Mkller - - I.zu6ab. Pet. KaaSbsl Tordenjkcold - I^aucl it!au6. Hans Pet. Vroeholm - ^laucl illauc!. Matth. Bergenhammet - contsmn. Knud Graae - I^au^ab. Albert Sadolin Sabroe > iilan6. Den 5te Joh. Frid. ArentS ^ illaucl. Caspar Frid. Lassen -! , I-suZab. Henr. Schuman - Iriau6 ,I1au6. Jens Pet. Debes ^ ^ I.2u6ak. Pet. Terkelsen Meden « UIau6. Erich Hammeleff ^ - I^au6ab. Niels Chr. Soe - - I^aucZab. Pet. Holst - I>au6ali. Frid. Chr. Bruun - ttaud IllaucZ, Hilarius Schavland ? I.au6gb. Nicolai Normand - I.auclad. L) Den philologiske ZdrFve. Johannes Winding ^ I.auclab. Den zdie October. Jens Pontoppidan ^ I.au6ab. Lhr. Conrad Henne - I.au6ad. Henrik Joh. Lavcetz - I.auclab. Christen Schiorring , I^guclad. Mich. Joh. Chr. Herbst I^auclab. Niels de Bang - , I.sucZad. Nic. Storm Riegels I^auclali. Ole Secher - Eiler Hagerup ^ ' - Carl Frid. Trant ? I.2uciab. Georg Andr. Hagerup Carl Adolph Dahl ? I^auclad. Pet. Schieldcrup Nissen - I^auclsb. Johan Rehling ? - I^Iu6ad. Friderik Winding - ' - I^auciab. Abr. Moller - - illaucl. Den 8de . Henning Zensen - Frid. Bcch I^aucla?). Johan Schreiber - - I^su6ad. Bisrn Wigfusen ? illauc?. Matth. Muller » - I. an 6 ad. Theodor Johnson - I^auc! i!!su6. Chrifi. Bentzen ^ -- I.au^ad. Jens Kaalund - > 5ilau6 illZuc?. Niels Nshr - - Frid. Scrrihlev Johan Leerbeck < , I^auciad. Svend Bruun Juul ? I.au6ab. Den 4de Iac. Sigfred Hasse s ?Iaucl jllguc?. Truels Lyng Cron - - I.3u6ad. Joh. Ge^rgGuldbek Icns Ploug - coinemn. Den Yde Poul Sveistrup - ^ I.Au6ad. Christian Lohman -l^auci iljsu6. Iac. Hyphof , I^auclad. Jens Vrondlund Weise Christen Oraae ? - I_guc!ad. Laur. Mart. Smidth 5 I>au6al?. Peter Hicrsing - - I^aucial). Ole Valent. Kieldscn Marc, Andr. Vrunnike - I^audad. Severin Storm - ? I^au6sb. Andr. Bierring?l^dresen - Gabriel Lund , Peter Schoubye' - Jsrgen Koesod - i Joachim Chr. Juul - - I^sucZali. Christ. Andresen - - I^suciak. Johan Kaihauge - - Ernst Henr. Ankicr I^aucl illauc!. H. Carl Ludv. Holm - Jens Vrasch - t5kiuct illauc!' Henr. Garb - - I.au6ad. Christian Daae , - t^auc! iligucj. Erik Holm - - I.au6ab. Joh. Adolph Ortved - I^uclnd. Dcn lOde Christian Busch - - - I-auclsd. Friderik Muker - iIlAu6. Hans Jerg. Petersen I.2u6ak. Hans Bull Modss?k Vrvderus Clausea » llauc! illaucl. Cursus, bleve fslgeliSe 24 udmsrkcde Wilh. Carl Schouoboe - I^auclal,. Friderich Vech. Niels Hesselberg ?lndreas Zlndersen. Peter Hammond « , I-au6al?» Chr. Conrad Henne- Gabriel Heiberg . - I^aucla,!?. Johan VOindt'ng. Sam. Stub Juul » >!lon contsmn. Sophus Pet. Frid. Scheel. Alb. Crants Stabel « - I.auclad. Hans iLngelhart. Zohan Christoph. Reinhart s Thomas VOithusen. Jens Teilman - I^sau6 !I!au6. Casper Frid. Lassen. Peter Foersam c - I.au6ab. Erik Hammelet. Nic. Laurent. Holm - ^laucl i1Iau6. Soren Willumsen. Den lite Niels Esmark Ollgaard. Christ. Ludv. Husum - I.nu6Ad. Henning Jensen. Hans Henr. Petersen , Johan Schreiber. Voetins Rasch - I.au6al). Erik Hslm. - - Heinrik Larsen - I-au6ab. Jens Peter Debes. Thom. Schak Nsrdam » IlaucZ Eiler Sck?avland. Frid. Glerup - - !iau6 !!Inu6. Julius Frid. Ludv. Laders. Thorder Bisrnsen ' I^guclad. Christian Graae. Clemens Thygesen - - I.guciad. Mich. Joh. Christ. -Herbsi. Nic. Clansen Ilsucl illsucZ. Henrik Carl 2Zang. !2, Johan Zac. Stephansen. Johan Leerbeck. Albert Crants Stabel. Nicol. Storm Riegels. VI. Vigtige danske Skrifter. En Opfordring til Kisbenhavns Indvaanere om en " offentlig Indretning, der scetter os i Sikkerhed, for ikke at begrave nogen Levende, af Dr. 5. Bast- holm, Kongelig ConfessionariuS. Kiobenhavn 2 793 , trykt hos Johan Rudolph Thiele. ^et er en vcerdig Brug af Veltalenheden, selv hos en geistlig Mand, nc/ar den anvendes til at afvcerge ellcr formindske, endog physiskt Onde hos Mennesket. Og hvilket menneskeligt Onde kan tcenkes stsrre og gyseligere, end at blive levende begravet? — Efterat Hr. Forf. har viist, hvor usikre Dsdstegn ere i mang- foldige, iscrr pludselige Dsdstilfoelde, og anfsrt uimod- sigelige Exempler paa Mennesker, som ere bleven holdte for Dode, men kommen til Live igien, fore- flaaer han: at da ingen Vished kan haves om den virkelige Dod, uden af Legemets fuldkomne Forraad- nelse, man da, for at oppebie denne (hvortil sielden haves Leilighed i private Huse) skulde opfsre en Byg- ning uden for Portene, i hvllken de som ansaaes for Dode, naar de i nogle Dage havde lagt hiemme, uden at give Livstegn fra sig, skulde henscrrtes, og der under Opsyn blive fiaaende, indtil man var fuld- kommen overbeviist om deres virkelige Dod. Denne Bygnings Indretning beffrives udfsrsigen, tilligemed hvad Pcrsoner derved maatte bestikkes, samt hvad Forsigtighedsregler med Liget iagttages, fra det Hie- R blik af, da et Menneske holdtes for bsdt, indtil def. blev bragt herhid. Forflaget gaaer for det fsrste ikkun Hovedstaden an: men Forf. tvivler ikke paa, at naar vi fsrst fik faadan en Indretning her, vore andre Kisbsteder jy efterhaanden vilde efterligne Kisbenhavn, og Lands- byerne igien Kiobstcrderne. Ester det Overslag halt har ladet giore, kunde saadan en Bygning koste om- trent Rdlr. as Grundmuur, og lidet over Zooo Ndlr. af Bindingsværk. De svrige aarlige Udgifter beregner han til 400 Ndlr. For at forvisses om saadan en Kapital, foreflaaer han Subscriptions- veien, og tilbyder sig at modtage de Menneskevenners Navne, som hos ham ville lade sig tegne; ligesom han og anmoder Stadens Gejstlige og Lceger om det samme. De Herrer Lceger, Prof. Tode og Stads- physieus N7angc>r have villigen paataget sig den hele Indretnings Bestyrelse. "Neppe kan jeg troe" (siger Forf. til Slutning) "at saadant Forflag skulde finde Vanskeligheder i en Stad, hvor man neppe vinker, fsrend enhver frembarer sin Skiarv paa Velgørenhe- dens Alter: i en Stad, hvor man villig bidrager til at befordre langt ubetydeligere Hensigter, der skulde man troekke sig tilbage, naar det gielder at understotte det allervigtigste? thi jeg tiender intet vigtigere, end det at kunne betrygges for ikke at begraves Levende.^ Za, at man i en Stad, hvor nogle hundrede Fami- lier have Formue nok til at forlyste deres Sandser, endog til Ud svcevelse, at mcette deres Venner til Vcem- mxlse, at tilfredsstille enhver daarlig Forfængelighed, at befordre deres meget undværlige Beqvemmelighe- der; at man i en Stad, hvor vi hvert Aar have nok at opofre for vore Klubber, vore Comedier, vore Baller, vore Concerter, at man i saadan en Stad ikke skulde have noget at opofre engang for alle^ for at betrygge os selv og andre mod den ængstelige Mue- lighed at vaagne i sin Grav, det er langt under min Forventning". Ikke snsker jeg at forstyrre Forf. i sit glade Haab; men naar jeg mindes, hvor lidet de samme ovenmeldte Lceger for nogle Aar siden udrettede ved en Subseriptionsplan til een ikke mindre velgis- rende, i det mindste mere uegennyttig, og langt min- dre kostbar Anstalt, for at faae Druknede bragte til Live igien; saa spaaer jeg mig ikke stor Virkning af denne Indbydelse. Imidlertid, da Sagen er af yderste Vigtighed, burde den ikke ganske tilsidesattes for Omkostninger- nes Skyld, men i det mindste foies den Anstalt, som jeg seer, i forrige Aar er ivcerksat i de chursachsijke Lande; hvor Sam'tetscollcgmm i Dresden — hos os vilde Collegium tNedicum troede i dettes Sted — har faaet Befalning at forfatte en Underretning, hvorledes tilsyneladende DFde ere at behandle, at de ikke alt for tidlig ft'ulde begraves/ og hvad Lorffrift derved er at iagttage. Denne Underret- ning bor enhver Indvaaner, efter et chnrfyrstelig Mandat af li Febr. 17Y2 gisre sig bekiendt, iscrr de vveralt i Landet beskikkede og lsnnede L.i'gtvcettersker ter, som ind holder mange ofte sagte, mcn derfor ikke mindre vigtige Sandheder. Den er streven i en joevn og ft.ttclig Stiil, og kan ikke nok anbefulcs unge Fru i.nmmer, Mo^re og Dsttre, til Eftertanke. For sprogets S^.)ld bemærker'jeg Formen: Cl)rt- stenlnder, s n, steder mit Are; jeg mener, vi kan bruge tLhriftne om bcgze Kion. Adj. hiemmclede er mig ubckiendr; jeg tro.de ikke, man kunde sige: at giore En hiemmcled, med vel: at have H'cm melede. N-lat. si„e bruger Hr. B. underti- den for deres, hvilket forundrer mig hos en dans? Mand. Hoplioclis le^tem ex i ocenlions Kicli. Lrunc1elien<^o klgtisni, amplius tidi xroLlells ^oslim. Denne Forklaring, som med flere B^oiisstcrdcr retfcerdiggiores, gior tillige en an- den Kritikers sindrige Conjectur til dette Vers over- fiodig. Hvad det v. 602. anfores, for paa nye at understotte den gamle Lcrftart --0^5 (x»ulvis), vil ikke overbevise nogen, som foler det Lette og Simple i Bruncks ns?/? (enlis), der passer saa got i denne Sammenhang, da hiint, om det beholdes, giver i det hoieste en tvungen Meening. Ved v^ z68 , hvor ,af (?1nllen forklares ved leFss odter- vans, enBemcrrkelse, som, efter Bruncks Erindring, er ganske fremmed for Ordet , fortiener en nyere Lards ('t? telse. — Imod dette Begreb lader sig dog adskilligt erindre. Hvad om de fastsarte Love troede Menne- skets naturlige og nafhandelige Rettigheder under Fod- der? om de f. Ex. tillade en Adelig at lsskiebe sig med cn ringe Pengesum for et begaaet Mord paa en Uade- lig? Er det Liighcd? Denne borgerlige Liighed tilstaaer Forf. kan ikke bestaae med arvelig Adelskab. 'Ligesaa »irimeligt (siger han) det var at ville ophceve al Forffiel imellem Stand, eller at benægte (ncegte) enhver Regiering sin Ret til at usmarte ved visse ZErestitler og Agteises- tegn dem son. ved fortrinlige Egenffaber og Dyder giors sig dertil vårdige, ligesaa urimeligt er det, at transportere flige ZEresfortrin paa Borncne, inden de selv ved Duelighed have forticnt det. Naar dc» almindelige Retfardighedslov indl yder enhver Borger til at erhverve sig Mresposter ved dcn meste Duelig- hed og Forcieneste imod Staten, saa bliver jo det ar- velige Adelskab c: Monopolmm / som aldeles modsiger ?Z8 Loven; thi hvad ran opmuntre de andre Klassers Born til, endog med de storste Genier og Evner, at amulere med Adelens Bsrn, naar Erfaring beviser, ae disse blive dem ved alle Lejligheder foretrukne, blot for de arvede Navnes Skyld? Sandt er det, at den Tid Adelffab forst opkom, var denne Srand den eneste, som ved Opdragelse og Exempler kunde danne deres Vsrn til at fortiene ZEresposter *). Men denne Aarsag er lange siden forsvunden. Der findes vel ikke meer en Adelsmand saa ukyndig eller taabelig, at han tor sige til sine Vsrn: Vor Stand besidder as- lene, som en Arverettighed, al Dyd og Forstand, derfor ere vi fodde til store Maad. Men kan Adelen ikke fodes med en eneste Dyd og Fortieneste, som gior den berettiget til de Bels-winger, Retfa-rdighcd vg Lov fastsetter: kan enhver anden Borger give sine Bsrn ligesaa god Opdragelse, hvsrved de kunne er- hverve ligesaa store Fortienester; saa ere de jo ligebe- rettigede til Belsnninger, saa er det jo den storste Uretfærdighed at give et tomt medfodt Navn Fortrin for en erhvervet virkelig Dyd". Den borgerlige Friehed bestaaer i: ubehindred at kunne anvende alle sin Siels ogL.egemgRroef, ter til at gi^re sig saa lskcelig og fornyet som muelt'g, uden at stade andre. — Af allebekiendte Negieringsformer, siger Forf., har den monarkiffe de fleste Egenffaber, som udfordres til at gisre en Stat lykkelig, just fordi den i sin Sammenfatninger den meest simple; og af alle er den demokratiske den sletteste, just fordi den bestaaer af alt for mange Af- delinger. Men i at deducere dette sidste, synes Forf. at have havt sine Sine alt for meget heftede paa hvad som er foregaaet og endnu foregaaer i Frankerig, hvis Forstyrrelse og Hovedagenterne i samme han stildrer med Liv og Sandhed. Vist nok er dette det beste Zumenrum aci Nomiuem, naar man vil opvcekke Af- ffye for Folkeregieringer. Men disses Forsvarere vil dog ikke glemme at erindre: at Folkeregiering ikke nod- Jeg vilde snarere sige: at den Tid Adelskab forst opkom, maatte det fortienes ved faadanne Naturgaver og Dyder, som snarest kan ventes at blive forplantede paa Bsrn og Efterslægt: Jeg meener Styrke, Behæn- dighed, Mod, Tapperhed. De fleste Adelsmand vare Icrgere eller Krigsmcrnd. 5)ine giorde sig fortieilte af Mennesket, ved at bessytte det imod vilde Dyr, disse ved at beskytte det imod vilde og uselskabelige Men- nesser. Til begge Dele fodredes Krcrfter, Mod og Legems Smidighed: Ksrt, Egenskaber som grunde sig for det meeste i Menneskets physisse Natur, og derfor maassee sikrere forplantes paa Slsgten, end Diis- dom, Godhed, Retskaffenhed. Thi korrcs creanlnr fortilzn; Lc boni;. » in ^uvcucii,, cil in cczviz ^alrum Vircuz, nec imbellein ferncez kroZcneisnr ac^vilX columdam x ^lnrar. Ocl. IV, q. De fredelige Fortienester derimod, som det nyere Adelskab for det meste skylder sin Oprindelse, beroe mere paa Opdragelse end Natur. Det Adelskab som er erhvervet ved Forfædres Rigdomme, som er kiobt, zaler jeg intet om. Ikke at jeg foragter denne Adkomst til Uomcrrkelse. Der horer ogsaa Gaver, agt- hare Gaver til at samle Midler paa lovlig Maadc: der horer Vittighed, Industrie, O.dentliahed til. Men de Gaver, hvorved Formue samles, ere forssiellige fra dem, hvorved den bepares og holdes sammen : til det forste krcrves positive Dyder, til det sidste ikkun negative. vendlg maae vsre Pobelregiering: at en afMonarkie rette republikansse Grundfcetninger, antages som et og Fvlkcregicring blandet Constitution var det, son: politiff Axiome, saa kiender jeg intet Land i Verden, de oplysteste M^nd og redeligste Patrioter i Frankcrig hvor dette Princip bedre anvendes, end i vort Fcrdre- figted: til: at alt hvad som foregaaer i Frankerig, ikke land". Dette vi! vel enhver Patriot gladelig sande nvdvendigen maae vcere forbundet med enhver Revo- med Forf. Men uaar han derpaa underretter sine Ls- lntion: at de grusomste Optrin i Frankerig ere for- fere om saadanne Ting som ingen kan vide, uden den anled^ede, i det mindste besmykkede med de fremmede der har ftet vore Pladsmccnd *) i Kortet, saasom: Magters Indblanding i Rigets Anliggender o. a. m. at Kronprindsen imodtog Bestyrelsen med et Deficit i Ligesaa har Fors. og i at ssildre Monarkiets Fordele Statskassen af 12 Tonder Guld: at han har ladet mere stet paa, hvad denne Ncgicringsform er og har udta'lle over ^ Million Rigsdaler, for at scelte Ar-' vc?rtt under Danmarks Christianer og Frideriker, end meen og Flaaden paa den respectal>le Fod den nu be- hvad den kan v«re og har vceret under Roms Tibe- findes, og hvilken Danmark allene har at takke for, ner, Cal-gul^r og Neroner. Han mener: "EN Re- at Folket nyd.r Fred, og at visse tiltcenkts Angreb gent maae have saa ringe Naturgaver, saa flet Op- paa Landet holdes tilbags (S. 77): at uagtet de flere dragelse som muelig, saa maatte han dog nodvendig Millioner, so:n ere anvendte til at scette Krigsmagten begribe dette: at hans egcn personlige Interesse og i den Forfatning, der er en uafhcrngig Nation vcerdig Statens ere aldeles udelelige, og at han umuelig og nsdvendig ; uagtet de betydelige Extrabekostninger, kan leve lstt'elig og si^er i det st)iebli^ han vil som samme Tiders Conjuncturer giorde uundgaaelige; s?ille dem ad". O ja! det troede Nero ogsaa i hans saa sindes der i Statskassen ei allene ingen Deficit, fsrste 5 Negieringsaar, saalcenge han endnu ikke gan- men vi have seet een Million Rigsdaler afbetalt paa ste havde glemt sine Hovmesteres Formaninger, saa- uden- og indenrigs Gield i afvigte Aar (^-. 79). —- lcenge han selv endnn ikke turde troe, at Folket havde jeg siger, uaar man lcrftr dette og andet, jaa forlanger givet ham Magt til at giere med det alt hvad han man at vide, hvo Forf. er, at han kan sige os dette vilde. Der indsaae han maaffee ogsaa tilsidst, da n'.ed saadan Tilforladelighed. Og til denne Fodring det var for sildig, da han havde giort alle de Ulykker har man saamegct mere Aarsag, som Forf., uagtet han kunde, og opvakt alle Folkeklassers Had og For- han erklarer sig for en varm Ven af Trykkefriheden; agt imod sig. dog onffer denne eneste Indskrænkning: ^t enhver fful- de scette sit Navn under hvad han publicerer. Det vilde fore mig forvidt, om jeg saaledes ffulde drsvte Alt. — Tilsidst henvender Forf. sine Betragt- ninger til Fcsdrckclandet med disse Montesquieus Ord: — u« .«»,.»>—— "Skal Montesquieus store Princip: at ingen Stat er lykkeligere end et Monarkie som regieres eftcr de _ 5) Mon dette Ord (som er dannet lige efter det engelffe plsccmnn's) ikke ffulde fortiene at optages, tilligemed det nyel gcn foreflagne Srormamd? Th« ikke alle Stouncrnd ere Pladvmcrnd, d. e. Folk scm beklæde de pistigste Pladse i Staten. Paa nogle Steder i Tydsslaud kalder man de hoiere Regieringscollegier Srellen. l4^ VN. CorrespondentS. "^r. Professor 'lVilse, Sogneproest i Edsberg i Norge, har tilffrevet mig under Igde October, og begicret, at jeg vilde indrykke fslgende hans Forklaring over det, som jeg i Universitetets-Journalen har, som han kalder det, viist mig stsdt over. Saameget jeg Sti- sker at ffaane Publikum for Stridigheder eller Mod- sigelser, som mine private Pttringer om Ting eller Personer kunne opvcekke, saa nodes jeg dog denne Gang til at fsie Hr. W. i sin Begiering; allerhelst da jeg af hans Skrivelse seer, at han i et til hans Tale holdet i Christiania den 4deIunii, fsiet An- hang, som ffal vare trykt i Kisbenhavn, men som ikke er kommet mig for Ayne, har offentlig giort denne Opfodring til mig. Jeg vilde altsaa ved min Vægring opvcekke Mistanke om, at denne Forklaring indeholdt noget, som jeg ikke skiSttede om ffnldevcere bekiendt. Her er den da, i Alt, selv i Henseende til Interpunktionen, saaledes som jeg har saaet den, til- ligemed mine Anmærkninger. Til 8. I'. Hr. Professor Vaden i Kisbenhavn: "Jeg kiender Deres Skrifter og har stedse «ret Deres Flid og Fortjenester, ffisnt jeg ei kiender Deres Person; men tillad mig, at jeg kort og uden Deres Forncermelse tiener med nogle Rettelser, i haad De har anfsrt om mig i De- res Kisbenhavns Universitets-Journal for 179Z i ste pag. 41 og 42 og andet Hefte pag. 72. Det Exempel De har anfsrt paa, at jeg i min Ind- bydelse til mine Norffe Landsmoend var en flet Talsmand og T.ilere, rsrer mig flet ikke, hver- ken som Talsmand eller Taler; thi denne Ind- bydelse med de Norske Intelligens-Sedler iz var jo ingen Tale (1), og er det Stilen deri De meener, saa kan jeg med Held forsvare hvert Ord jeg deri har ladet indfiyde, ffisnt jeg ffrev da med en stsrre Hiertets Fslelse (2) end den fuldkommen kunde overalt lade sig med Ord ud- trykke; et Par smaqe Feile mod Tydeligheden tilstaaer jeg, men ikke dem De anfsre. Men hvad min Person angaaer som Talsmand og Taler, hvilken De fra Deres Domstoel i Deres Journal erklcrrcr for flet (Z), da appellerer jeg fra den til min egen virkelige Tale selv, holdt den 4de Iunii i Christiania dette Aar, som jeg hermed har den JEre at sende Dem, hvordan den er, ville De see og bedsmme, som De selv synes (4), hvad Virkning den havde tigesaavel som min foregaaende Indbydelse, som De alle- rede har criticeret, er bekiendt og vitterlig. Nu til det, som De har stedt Dem over, og som er udpeget med andre Bogstaver end det svrige i Texten: At Fornuften selv ivrer sig, synes mig kan vel siges om en Fader, som haa.vt rsres over sine Vsrns Skicebne, og feiler jeg deri, at der ingen Lcere-Anstalt gives for nogen af Kisn- net til at lcere alt det, som behsves i daglige Liv, saa spsrger jeg: hvor er den": og hvor er isar alt det famlet, som Fruentimmer behover at vide i det daglige Liv (5)? jeg meener for- nemmelig en offentlig Anstalt, som i visse Maa- der er snaloAue til et Academie for de Unge as Mandkisnnet. Min Udladelse, som gaaer ud paa, at Stifterne ei kunde give deres Legater til mere end eet Universitet, saalcenge der er kuns eet i den Danske Stat, men vel, naar den flyt- tes eller deles for hele Statens Veste, og fslge- lig til desbedre Opfyldelse af Givernes Villie (eller deres formodentlige« fornuftige og goddcr- dige Hensigt, hvor Villien intet bestemmer) kal- der De en Jesuiter-Politik (6), visselig heel upasselig for mig, som en geistlig Forfatter, naar mine bemeldte Tanker smagte deraf; nei, Jesuiter-Politiken seer i alt, men scerdeles iUn- derviisnings-Vcesen-t, langt anderledes ud, den har vidst ved Indflydelse overalt og hos alle i dens Cirkel at skaffe sig en Herredomme over baade Negenteres og Undcrsaatteres Samvittig- heder, Indsigter og Midler ved Lcere-Scetnin- ger, deels hemmelige, deelsaabenbare, som un- dergrave baade Menneskelighed og Christendom, og hvad kommer den herved? Hsistcerede Pro- fessor melder, at jeg er en Dansk, vel! men be- hag at ligge (7) til, at jeg baade som Student og siden som Embedsmand har levet i Norge, har der min halve Familie, og at alle mineVsrn ere ssdt Norske; desuden har i Gierningen hsi- ligen viist min Hengivenhed for Norge, uden dcrfor at glemme denPlet (8) i Danmark aller- længst fra Kisbenhavn, hvor jeg er fsd; altsaa cr jeg ligcsaavel Norsk som Dansk. I Deres andet Hefte pag. 72 skriver De, at en stolt og «del Nation ei vil laane Hret til mine over- drevne Fordringer, mm disse ere kuns problema- tiske, og bestaaer i blot Forestilling af Villig- hed (Y), og i Tilfslde at intet erholdtes paa saadan Grund, da at finde sig i Skicebnen; man har baade laant Hret til alt dette og tilskrevet mig meget herom, ja adskillige Norske forlængst yttret deres Tanker herom i en langt mere for- drende Tone end min. For Nesten fornoier det mig, at Hr. Professoren i meget bifalder min »g mine Norske Landsmands Ansker. I. N. Wilse. 141 1) Kan man da vcrre Talsmand uden Tale? rhe- torisk Prydelse forlanger ingen i et Indb'/del, sessknfi> men Forf. lastes just. fordi han har snappet efter denne, og grebet Skyen for Iuno. 2) Naar man skriver af Hiertets Følelse, pleier man ikke at forfalde til Phsbus og Vombast. Z) Jeg har aldrig vedrsrt Forfatterens Person, der ikke vedkommer enten min eller Publikums Dom- stoel, uden for saavidt han selv behager at pu- blicere den. 4) Jeg takker Hr. Professoren for Gaven af denne hans virkelige Tale, men beder ham at undskyl- de, at jeg ikke kan indlade mig i dens Bedsm- melse, da den ligger uden for min Journals Plan. Dens Virkning vil blive dens besteAn- priisning, og Forf. har Aarsag at vcrre stolt af den Virkning, den faavelsom hans Indbydelse allerede har havt og fremdeles, som jeg snjker og haaber, vil have. Biskop Gunncrus, selv Normand, og den eneste Lcrrde i Danmark og Norge, som Negieringen den Gang betroede at indrette Lcrrdomsvcrsenet i begge Niger, taler for et Academie i sit Fædreneland. Etarsraad Rothe betiener sig af den beqvemmeste Leilighed til at forfriske Sagen, Kronprindsens Neise til Norge. Alligevel falder den strax i Dvale. Nu staaer Prof. W. frem med en Indbydelse, hvori Naturen sukker og Fornuften selv ivrer sig, og see! alt hvad som ynder Anliggendet i begge Riger, reiser sig i Masse, for at tiene under hans Fane. End Fiere. Dr. Trcrschov/ en norsk Mand, en Mand som ikke er vant til at ansee Tingene fra Overfladen, en Mand, hviS Stand og Situation burde frie ham fra Mis- tanke om Kryben og Hyklen, sinder at Sagen 14^ har sine store Betænkeligheder; og -da han tien- der sine Landsmands Varme for hvad som sigter til LandetS LEre, og befrygter, ar Sagen ikke maatte blive betragtet fra alle dens Synspunk- ter, fremsætter han sine Modgrunde mcdBejle- denhed og philosophiff Kulde. Hans Landsmand vc?rdige ikke at prove hans Grunde med koldt Blod; man ovcrvcelder ham med Uartigheder; man forfolger ham; man forbittrer ham hans Opholdssted i hans eget Fædreneland! I Sand- hed, jeg misunder ikb'e Hr. W., men forun- dre Ml'g maae jeg: non e^vI6em invleieo, lni- I'Nr Mgoiz. 5) Jeg svarer Hr. W. med et andet Sporgsmaal. Hvor finder man i Danmark saadan en offent- lig Anstalt, hvor alt det er samlet, som Fruen- timmer behove at vide i det daglige Liv ? Og saa spsrger jeg atter: er saadan en Anstalt saa uom- gicengelig nodvendig,at Lorceldres -H:erter maae blFde ved at savne den? Hvor larte vore Modre og Mormodre, hvad de behsvede i det daglige Liv, uden asderes Modre: det beste Academie for Dot- tre? Jeg erindrer at have last en Liigprceken over c>: Præstekone i Skaan.e fra forrige Aarhnndrede, hvor det blev sagt til hendes Bcrommelse, at hun havde bevertet Kong Friderik den Tredie medFol- geffab i z Dage til Kongens Fornoielse, uden at ha- ve havt anden Hielp end hendes Dotrres ogHnus- folkes. Og anden Versmmelse bor vel en Lands- byekone endnu i vore Tider ikke affectcre. Men for at erhverve den, behsver hun ikke at have besogt noget Academie. Zeg tilstaacr, i store og folkerige Stceder, hvor Huusmodcren lader kaage, bage, brygge, broende, sye, spinde :c. for sig, behover hun at lare noget andet, for ikke at dse af Tidslede i sit eget Huus; og der- til savnes gemeenlig heller irke Lejlighed paasaa- danne Stoedcr; men at oprette offentlige Lære- anstalter for stige Tilfalde, lonner n:ppe Umagen. 6) Jeg tilstaacr: Udtrykket er haardt; men hvo kan bare sig for at tanke paa Iesuitcrkneb, naar man horer en geistlig Mand tillægge Legaternes Stiftere saadanne relelvationes inenrales, hvor- ved man kan fordreie en Mands sidste Billie, ligesom Rabulistens Interesse fodrcr det? ?) Jeg har foresat mig at behandle Hr. Professo- rens Tilssrift, som et gammel Pergamentdocu- ment, ellers ffulde jeg ikke tag^'t i Betænkning at forandre ligge, som en aabenbar Skrivfeil, til lceggc. 8) Altsaa er ikkun den Plet Jord, hvor vi ere fed- de, vor Fædreneland, og ikke det Hele, hvor- med vi staae i narmest Forbindelse i Henseende til Love, Sader, Tankemaade, Sprog o.s. v.? Hr. W. kan nu ffaffe sig rigtigere Begreb om Fædreneland af Hr. Assessor Falsens herligelille Skrift om et nors? Academie, hvorom mere i naste Hefte. 9) Naar Hr- W. Fodringer vare billige, kunde de jo ikke longere ansees for problematiske; men de ere saalidet billige, at man maatte have glemt de forste Vegreb om Net og Billighed, naar man kunde laane dem Are. VIII. Dedsfald. Den 14de S-ptbr. dode H. E. GeheimeraadTheo.- dorus Holmskiold, Overkammerer hos H. M. Enke- dronningen og forste Deputeret i GenerakPostamret. Han var en af de Faa, som ved Lykkens Gunst og sicldne Naturgaver svingede sig fra den jcrvne Middel- stand, hvori han var fodt, til de glimrcnste LErespo- ster i Landet. Hans varme Iver for Naturens Stu- dium, og naturlige Anlag fornemmelig til Anatomien skulde have skaffet os i ham en af Eurapa's storste Vundlceger og dueligste Operatorer, dersom ikke en medfsdt Smag for det Store og Prcrgtige, som blev end mere bestyrket ved hans Fortroelighed med den Mand, der lagde Grunden til hans Hsihed, havde fort ham ind i adspredende og vidt udseende Foreta- gender , hvoraf han selv ikke kunde vente at see Frug- terne. Imidlertid har han efterladt en Mineralie- samling, som af Privatsamlinger har faa sine Lige, og tillige et kostbart Vcerk om Svampe (tune>i), der i Tegningernes Fiinhed og Noiagtighed overgaaer efter Skisnneres Dom de pragtfulde Virker afdette Slags, som Engelland og Francerig har at opvise. Hans fy- rige Temperament udsatte ham for mange Ulejlighe- der, men giorde tillige, at han drev alt hvad han foretog sig, med Varme, og forfulgte sin eengaug lagte P!an, trsds alle Hindringer, med Standhaf- tighed. Dog besad han Bsielighed nok i Carakteren til at lcempe sig, naar Tid var, efter Omstændighe- derne. Porcelainsfabriken, dette Nationalindustrien og fornemmelig vor vindffibelige Iustitsraad buller hoedrende Anl«g , har ham usigelig meget at takke. — Omstændeligere Efterretning om denne sieldne Mands Fortjenester, haaber jeg i nceste Hefte at kunne med- dele fra en hans mangaarige Ven og Ledsager paa haus literariffe Neiser. Den ^te October dode Hr. Valthasar Munter, Doctor i Theologien og Compastor til Pctri Tydske Kirke. Hans Struensee's Omvendelseshistorie bli- ver ham stedse et cercsuldt Monument, som viser den oplyste Theolog, forenet med den populoere Philosoph og den indsigtsfulde Menuessekiender. Af Petri Me- nighed har han i Woerdcleshcd gjort sig fortient ved Fattigvcesenets Indretning, som fortsat paa den af ham lagte Grund synes at kuuue love sig Varighed. 14Z Den 2Zde October dode Hr. Christian Horne, man, forhen Informator ved de Kongelige Pager, i sin bedste Alder. Han lagde sig i sine forste Stu- denteraar efter Mathematik og Philosophie, og giorde for faa Aar siden en Neise til Iena, for at studere den kantiffe Philosophie under Reinhsld; hvori han og efter sin Hiemkomst tilbod sig at give Underviis- ning, og ffrev nogle philosophiffe Afhandlinger efter denne Philosophies Forestillingsmaade, som ere ind- rykkede i Minerva. IX. Befordring. Huder 2)de August er Mag. Tort'el 2Kaden (fvm efter sin Hiemkomst udenlands fra sidst t Aaret 1791 har giort sig bekiendt ved et latins? Indbydelsesskrift Oe nrte A inAeuio ?Iuloliiati in ^o.iz. X. I Anledning af Recensionen over denne Jour- nal i deKiobenhavnfke lcerde Efterretninger for dette Aar 42. ^eg stridcr ikke med nogen om Meninger. Mine be- ligger jeg med Grunde, og forlanger af den, som vis svcekke dem, at han bor svakke Grundene, hvorpaa de ere byggede, og ikke fegte mcd tomme Udraab, for- - hadte Conseqventser, Betragtninger over min Person og Forfatning, over forhen yttrede Meninger, og stige Nethaveriets sædvanlige Vaaben. Jeg klinde let vente,atNecensenten i de kiobenhavnffe l nu. Dette maae vare nok fer at vise, hvor ffiodeslost denne Recensent har srunsat mine Tauker om den philos. Eramen, og med hvilken Lyst til at finde dem ugrundede. Denne Lyst sommer siet ikke en Recensent, som intet Partie bor tage, men vare lige fornsiet, enten han fin- deren Favoritmening svakkct eller bestyrket.