Ktebenhavns u n i v e r s i t e t s j o u r n a l. Andet Hefte. I. Om den philosophiffe Examen. ^cn philosophiske Examen er ikke aldre her ved Universitetet end siden 1675, og blev indfort efter da- varende Patrons, Canzler Greve af Grisfenfelds, Forflag. Kong Christian den Femtes Forordning der- om lyber saaledes: "Vii Christian den fernbre af Guds Naade, Konge til Danmarch och Norge ie. Gisre alle vitterligt, at eftersom vi kommer udi erfaring, hvorledis den stsrste deel asf den Studerende Ungdom, som aarligen til Academiet ankommer, ffal befindes Meget lidet in?Iiiloloxkici5 sffvede, och dog saasnart de til Universitetet ere admitterede, det enten strax skal forlade och bortreyse, eller sig allceniste beflitte plza, at naae ^tte^arionem l'iieoloKicgin, foruden at haffve tilforne fornsdne knn^amenta in ?Inlo5c>. ^ia och , hvorofver vel i fremtiden en bar- baries och gross uvidenheds msrche udi disse vore Kon- geriger och Lande, som hidindtil for Studeringers och boglige Konsters Flor och velstand, som Gud dem havffcr begassvet med, hos alle omliggende hassvervce. ret nafnkundige, igicn kunde vcere at befrychte: Da haffver vi saavel efter Universitetets Fundations, soin andre Kongel. forordni-ngers anledning, allernaadigst for got och raadeligt erachtet, at bilide och befahle, som vi och hermed, indtil vi anderledis tilsigendis vor- der, binder och befahler, at ingen efter denne dag tnaa anbetroes enten horers eller keAoriz plads udi store ellcr smaa Scholer, eller tilladis at komme til G ^tteliarionein eller examen 1"I^eoloAicum, forend de in ex-imine ?!iilc)5opliico ere kiendt dychtige atniude xiiinzm in ?tnl05oxlns lauieam, »ch ere blessne pro- moti Laccalsurei. Och paa det de flittige ii-^enia iche for lenge skulle forhindris och opholdts fra de 8tu. cliiz, hvortil de meest inclinerer, de fattige ochsaa for omkostningens ffyld iche derfra ffrechiS ffulde: Da ville vi, at bemelte exainins ?kitolop!nca ass ^ro- fessoiitius ?!n!olopkise ligesaavel soml^^eolozica ass l'deolczFis, fiire gonge om aaret i det mindste stal holdis, och I'ryfellores derimod dispen- serit fra at vcrreoffvervarendis, naar exgminal'keo. loZica ffeer, och med omkostningen och andet pro en billig moderation ffeer, efter hvis anordning voriS NigS Canceler, Greffven ass Griffenfeldt, saasom aff os forordnet ?arronu8 ^caclemi?, efter Tident och omstendighedernis Leylighed herudinden paa beste och thienligste maader gisrendis vorder. Giffvet paa vort Slot Kiobenhafn d. 17 Martii 1675." Under vort Zignetl L1! li ian (I- 8.) _ 8cliu1t. Det maatte vare mig tilladt at gisre nogle Anmærkninger ved denne Forordning. I- Man seer, at Anordningen af den philoso- phiffe Examen har havt til Hensigt: 2) at holde de unge Studerende ved Universitetet, at de ikke sirax skulde forlade det og reise hiem. d) At de M'e ftulde ile formeget med deres BrLd, eller so Lmbedsexamelt, forend de havde erhvervet sig de fornødne forberedende Rundssaber. Nogle Patrioter have i nyere Tider foreflaget denne Examens Afskaffelse, og jeg har selv for22?tar siden i tvende Afhandlinger, den ene: Om de acade- misse Examina ere Studeringer til Gavn eller Skade, den anden: Resonnements over Ribben- havns Universitet, ivret imod den, som skadelig for Studeringer. Jeg skulde endnu vcere af sainme Tanker, dersom jeg maatte ansee denne Examen i samme Lys, som jeg den Gang ansaae den. Jeg be- tragtede den, som en blot Jgientagelse af den fyrste Examen; hvilket den virkelig den Gang var, da en Kandidat ikke behovede at angive til den philosophiae Examen, enten i Sprog eller Videnskaber, andet end hvad han havde lart i Skolen og angivet tilDepositS. Det forste Universitetsaar var derved spildt for de fleste Studerende, iscer de muntre Hoveder, som ik- kun behovede nogle faa Uger til atigientage, hvad de Havde bragt med sig fra Skole-Underviisningen. Zeg havde tillige sat mig den behagelige Grille i Hovedet, «t Regieringen maaskee kunde faae i Sinde at forflytte Aniversitetet fra Hovedstaden til en liden Torvestakke, jo langer jo bedre fra Negieringens Sade; og her Lrsmte jeg mig Studeringer satte i Drivt ved deres »gen Vcerdie, ved Kappelyst hos L»rere saavelsomL«- rende, ved Trang til Arbejdsomhed, uden alle saa- Sanne Tvangsmidler, som E.raminer ere og stedse vil Hlive. Men nu, da denne Drsm for evig cr forsvun- den , allerhelst ifald delte for Universitetet saa ugun- stige Finantsprincip: at vore Ronger og det Ron- Belige -^uuo have allerede giort saamcgct for 'Vi, denssaberne, have allerede skienket saa betydelige Gaver til Universitetet/ at intet mere tFr t'rceves *), See Hr. Etatsraad Tranc: Ueber Schulz undSchnl- gpstaltm m AiMcvark. S. 78. stulde styre Negieringens Handlinger i Henseende til Universitetet: nu da jeg maae betragte Universitetet, som bundet til Hovedstaden; nodes jeg til at anseeden philosophiae Examen med samme Ayne som Griffen, feldt, der, endjkiont han kiendte de tydske Universi- teter, hvor denne Examen ikke fandt Sted, og ikke savnedes, saa godt som vi, dog maae have havt sine be- synderlige Aarsager til at indfore den hos os. Disse Aarsager giver ovenanfsrte Forordning tydelig nok tilkiende; og jeg befrygter, at de samme skadelige Fol- gcr, som man i Griffenfeldts Tid har villet fore- bygge ved denne Examens Anordning, vilde indfinde sig paa nye, naar man afskaffede den. Thi hvad er det som holder en stor Deel afvore unge Studerende, isår fra de danske Provindser, ved Universitetet i de forste Studenteraar, andet end denne Examen? Naar den ikke var, vilde de fleste fravæ- rende Foraldre kalde dercs Born hiem strax efter De- positsen, nogle for Stedets Kostbarheds, andre for dets Forforelftrs Skyld, og holde dem hicmme eller lade dem Konditionere, indtil de troede, at de med mere Erfaring i Vcrden og Modenhed i Aar og For- stand kunde sendes til Hovedstaden, for at tage Em- bedsexamen. Men mon ikke ved den Leylighed man- ge 90de Hoveder bleve tabte for Videnskaberne, og glemte hvad de havde lcert i Skolen? De Forældre som lode deres Born blive ved Universitetet, vilde dog skynde paa dem, at de fik deres Brodexamen fra Haanden, for at komme i en Vei, uden at bekymre sig om, hvad enten de havde den fornodne Duelighed til et Embede eller ikke. Thi de fleste Foraldre sorge mere for, at dercs Born kan giFrc end fortiene Lykke. Hvorledes dette Onde, som man ved den philo- sophiske Examens Indretning har villet standse, skal hindres fra ar udbryde paa nye, naar man afjkaffvr denne Examen, er ikke let at sige. — Skolerne stal forsynes, siger man, med duelige Larere, og U. g- donumn allerede der grundig?!! undervises i de forbe- redende Kundskaber, som nu kraves til den philoso- phiffe Examen. — Men lad Skolerne ogsaa forsynes med de dlieligste Larcre, lad den bedste og nammeste Ilnderviisningsmethode blive indfort; saalange delar- de Sprog ffal blive Hovcdsagen i de larde Skoler, saa kan der dog ikkun de forste Grunde tagges i Viden- skaberne; og naar det ikke ffal blive ved den i Sko- lerne erhvervede Elementarkundskab, bor de acadcmi- ske Larere tage fat, hvor Skolelærerne stippe. Men hvorledes vil man forsikre sig om, at Ungdommen nyt- ter de academiske Lareres Underviisning i de forbere- dende Kundffaber, og ikke iler disse forbie til deres Embedscxamen? — Man siger: Embedsexamina ffal ffiarpes eg deri nsie paasees, om en Eandidat har den fornodne Indsigt i Sprog, Philosophie, Narur- lc?re, ?^athematik, Historie o. s. v. — Men hvor- ledes ffal dette gaae til? Skal Examinatores vedEm- bedsexamina selv udlobe i disse forfficllige Sprogs og Videnskabers Fag, og prove Candidatei,, om han er vel bevandret deri? eller skalLarerne i disse Videnska- ber selv examinere Candidaten? det forste Polyhisto- rie vil vel enhver beskeden Examinator frabede sig, og ved det sidste vilde jo Embedscxamen forbindes med den nuvarende Philosophiffe. Hvilket Nore maatte man tanke sig i en stakkels f. E. theologisk Candidats Hierne, som paa een Tid skulde giore Nede for Grcesk, Latin, Hebraisk, Dogmatik, Metaphysik, Bibelff- histsrie, Kirkehistorie, Profanhistorie, Patristik, Symbolik, Physik, Mathcmatik o. s. v- Det blev dog i sig selv ligesaamange Examiner, hvorved man i Betragtning af Gicnstandcnes Mangfoldighed maatte lade sig nsie med en tumultuarisk Kundskab, da man derimod, naar Provcrne i de forskellige Videnskaber og Sprog ere adskilte fra hinanden paa hele cllcr halve Aar, kan forlange grundigere og mere sammenhan- gende Kundskab. En anden Grund til denne E.ramcns Vedlige- holdelse er vore unge Studerendes Stilling paa et for Studeringer saa ufordelagtigt Sted soM Hovedsta- den. — Examiner ere Tvangsmidler, i hvordan de indrettes, og det var vtst noksnskeligere, at Ungdom- men studerede af hiertelig Overbcviisning om Stude- ringens Nytte, eller for at giore sig duclige til Sta- tens Tieneste, end af Tvang. Mcn hvor vil man vente dette af mange unge Mennesker i 17de eller l 8de Aar, allerhelst naar de veed, at Forældrene haveRaad til at holde dem ved Universitetet. Den phllosophis ske LLxzmcn noder dem til at tage sig af deres Slu, deringer med samme Flid som i Skolegangen, og denne Tvang er dem saameget mindre fremmed, som de ere vante til den i Skolerne. Men lad dem komme til Universitetet med den Tanke, at de her ikkuns have deres Embedscxamen at udstaae, og at det med denne kan have Tid i nogle Aar; jeg befrygter da, de ville giore sig betalte for den Tvang de have varet under- kastede i Skolerne, ved at anvende deres fsrste Sdu- denteraar til Fornsielser, allerhelst i Kiobenhavn, hvov saa mange Adspredelser tilbyde sig, endog under an- standigc Navne. For narvarende Tid er denne Exa- men ligesom et Regnskab de astagge deres fravarende Foraldre og Venner for deres forste Studeitteraars Brug, hvilke ere af alle de farligste. Saasnart nu en Fader marker, at hans Son ikke faaer sin philo- sophiske Examen til rette Tid, fatter han strax Mis- tanke og kan drage Ssnnen hiem, forend han fordy- bes i Stavens Fordarvelse^ Men til Embedscxamen udfordres langere Tid, for hvilken ikke kan aflagges Regnskab, forend det maaffee er for sildig. Med de tydske Universiteter forholder det sig anderledes. De fieste ere anlagte i smaae Byer, hvor den acadcmiffe Stat udgisr den vigtigste Deel afByens Indbyggere. Alting opmuntrer ril Flid i Studeringer, og intet afkalder derfra. Man erfarer let enhvers Flid eller Ufiid, og Dagdrivere ere foragtede. I Hovedstaden derimod er alting Studeringer i Vcien. D?t er ikke vid larde Discourser man her ffal giore sig agtet i 52 Convcrsationer: de stsrste Dosmere ere ofte meest antagne i Selskaber. Dette nedslaaer de unge Lc?re- begierlige, og giver Afsmag for Studeringer. Lyst til at gisre sig bekiendt og vardig til Befordring ved Duelighed, forudsætter Adstadighed, som ikke er alle unge Menneskers Lod. Man opdager de mange Gien- veie. Hovedstaden tilbyder for at komme i Vei uden Duelighed, og den Dovne griber dem begierlig. — Kunde man forlægge Universitetet til en lille Flakke paa Grcrndserne af Jylland og Slesvig f. C., der er ingen Tvivl paa, at jo den philosophiske Examen ved saadant et Universitet vilde vare overflsdig; men saa- lange Universitetet stal og maae blive i Kiobenhavn, maae vel overlagges, om denne Examen ikke er et mindre Onde for at forebygge et stsrre. Om det ogsaa ikke af andre Aarsager var betæn- keligt at afskaffe den philosophijke Examen; saa vilde de inange, isar private Folks Legater som udtrykkeli- ge« have gruudet deres Gavers Uddelelse paa Compe- tentcrnes i denne Examen udviiste Duelighed, lagge store Hindringer i Veien. Et ungt Menneske kan vare vardig til at nyde et Stipendium, men giore sig nvardig til at beholde det, isar naar Vardigheden skal bestemmes blot efter Lxamen Artium, eller sisald denne skal gaae overstyr mcd) allene efter hans sidste Skoleeramcn. Hvor mange unge Mennesker forvir- res ikke i de fsrste Student^raar ved Hovedstadens Ferforclser, vg svare ikke til der Haab de have op- vakt? Skal disse da blive ved at nyde Stipendier, som burde vare Sporer til Fliid for den Fattige? Og hvorledes vil man erfare, at de have forvarret sig? Til Embedsexamen er det for sildigt, og Tiden til Stipendiers Nydelse er da gierne udrunden. Naar man foregiver, at den philosophijke Exa- men afbryder den academiffe Fliid, saa maae jcg be- kiende, at jeg ikke forstaaer, hvad dette vil sige. Jeg har bcviist, at den meget mere i de fsrste Studenter- aar, hvor Opmuntringer til Fliid meest behoves, just ansporer og nsder til Fliid. Man vil dog vel ik5e meene, at en Jurist f. E. forsinkes i sit Hovedstu- dium, og holdes for lange fra sine Pandecter, sin Naturens Net, sin Lovbeg, ved at hsre et Cursus i Philosophien, eller i de romerffe Antiqviteter? og saalcdes i andre Hovedstudier. Man siger: at der til denne Examen pakkes saa? mange Videnskaber og Kundskaber sammen, at det er umueligr for en Candidat at faae ander end en overfla- disk Indsigt i disse mange Ting, i den korte Tid som anvendes derpaa. — Jeg tilstaaer det, men hvem siger, at der skal anvendes saa kort en Tid paa denne Examen ? De mangfoldige nodvendige og nyttige Kund- skaber, som man indbefatter under Navn af Philo- sophie, fortiente vel et heelt Aars, ja om det var tvende Aars Fliid; og naar man da anvendte tvende Aar til at gisre sig dygtig til en Embedsexamen, saa kunde man blive fardig fra Academiet i 4 Aar; hvil- ket dog vel var den mindste Tid, en Studerende bur- de opholde sig ved Universitetet. Desuden naar de fsrste Grunde i Videnskaberne komme til at blive lagde i Skolcrne, hvilket vel nsdvendigen maae skee, saa kan endog i en kortere Tid meget udrettes ved de aca- demiske Lareres Fliid. — Dette maae vare nok sagt ved denne Leilighed om den philosophiske Examens Nytte. Jeg kommer igien tilbage til Christian den Femtes Forordning. II. Denne Forordning synes at ansee den phu losophiskc lLxamcn nsdvendig allene for dem, som ville vcere Skolelcerere og Praster, og taler intet om dens Nytte for Lovkyndighedens Dyrkere. Denne Tausbed kunde let misbruges af dem, som endnu i vore Tider staae i den Tanke, at i det mindste Lov- kyndighedens Studium ikke tranger saa hsiligen til de Forberedelseskundskaber, som den phllosophijkc Exa- men kraver Nede for: en Tanke, som maae vcere tem- melig almindelig, da man seer nnge Jurister idelig at anssge og ogsaa idelig at erholde (endog uden indhentet Erklcering fra Consistorinm) Dispensation fra den i sidste Universitets Fundats anordnede Forberedelses- eramen for dem, som uden at have still« sig til den philosophiste Examen, attraae Embedsexamen i Lov- kyndigheden. Hvor rigtig denne Tanke er, vil jeg her ikke underssge, men allene erindre, at man af Forordningens Taushed ikke kan slutte, at Griffen' feldt har staaet i samme Tanke. Thi Lovkyndighe- den var i Gri'ffcnfeldts Tid endnu intet ordentlig Studium. Den blev dreven af Practici, ,^>m ved siet og ret Menneskeforstand og lang Routine havde erhvervet sig den Færdighed i Lovenes Forklaring og Anvendelse, der kunde tilfredsstille vore nmsomme Forfcedres Fodringer. Lovkyndigheden forblev i den raae og udyrkede Tilstand, som jeg har beskrevet i Iviemoi'ia Petri knclier (iblant mine nyelig ud- givne oputcula larina p. Z8o. 5^.), indtil den fortiente Andreas HH>'cr gav samme den liberale Skikkelse, hvori vi nu see den, ved at krave Sprogkundskab, Historie, Philosophie og Statsvidenskab af dens Dyr- kere. Hvad Under, at Gnffenfcldt som ikke kiendte til denne Videnskab, uden ester det den var i hans Tid, og ikke Linede hvad den kunde blive ved de frie Konsters Hielp, ikke ansaae den sinAgtsomhedvcerdig? UI. Jeg tillcegger endnu en tredie Anmærkning, hvortil den tir anforte Forordning giver mig Anled- ning. Z Slutningen af samme frietages ?rofesso. res for at vcere overvcerendeo z naar Lxamina sseer. De philosophiske Pro- fessorer have altsaa varet overvarmde ved den theolo- giffe Examen, forend den philossphiffe blev indfort! Om blot som Biesiddere, eller tillige fom Examinato- rer, er ikke klart af Forordningens Ord; og dentheo- logiske Eramens Protocoller, som ere forhaanden, gaae ikke saa langt op i Tiden, at man deraf kunde hente Oplysning. Den fyrste philosophifte Examen holdtes i Oc- tobtr »675 efter Universitets Patronens Grev Grif, 53 fenfeldts Forffrivt. De Videnskaber, som i samme skulde gioreS Rede for, vare: Logik, Metaphysik, - Phvsik, Ethik, de forste Grunde i Geometrie, Spha- rica, Geographie og Arithmetik; derncrst ssuldeover- ssettes og forklares en grceff og latins? Text hos en Autor efter Grammatikens og Nhetorikens Regler: som dette alt narmere forklares i et af det philosophie ske FacultelS Decanus kort efter Forordningen udstedt latins? Programma. Af Examinations-Protocollen seer man, at Candidaterne ogsaa for Hebrais? have giort Rede i denne Examen. Dog lod man sig i lang Tid noie med I-ecko Kedrs'g, og endnu i Aaret 1743 findes en Candidat ar have faaet 1.au6adijem til Ho- vedcharacteer, endskiont han hverken angav Hebraisk eller Geometrie. De ved denne Examen brugelige Characterer vare i de enkelte Rubriker: (ogsaa kenedene, ja alle- rede 1684 d. d. i)., ellers begyndte de dobbelte og tre- dobbelte liens, saavclsom optime forst ret at grasscre fra 1761) , 7/o» , //cc- 0. s. v» som enhver Examinator fandt for got. Den latinske Rubrik faaer i Aaret 1677 Navn af j Stedet for tilforn — ^tsiorien har ingen Rubrik for sig fclv, men indbefattes formodentlig under Gcographien. — I Stedet for (-sLmmatica Carina (hvilken Rubrik i nogen Tid staaer ganske blank, som om Latinen ikke var examincret) kommer siden som formo- dentlig var Loiiicliii (^onsxeiKus, og fra Aar ^702 komm r forst en egen Rubrik for /a?. eonlpe. cius beholder endnu en kort Tid sin; men fra den 8de May 1702 gaaer d?n ganske ud, og >Xuc>. jar. bliver allene tilbage. — I den grcrsfe Rubrik findes undertiden to Characterer, f. E. non mgle, d. d., col. non msle, maaffee den ens for 54 eller for Zramm-uieg, ben anden for Oversættelse, eller den ene for Prosaister, den anden for Poeter. Saaledes ogsaa undersiden i den latinske Rubrik; og- saa i Arithmetica, som ml. , b. rol.; hvad dtt her vil sige, forstaaer jeg ikke. Fra 1716 begyndte d. d., d. oxt., d. d. opt. 0. s. v. at tage Overhaand. Fra denne Tid er ogsaa Resultatcharatteren hyppigen I-2u<^di!is, saa at man finder hele Sider fulde af denne Characteer, da til- forn I^auclgl)lli5 cr overmaade sielden og ofte i en heel Examen af z til 4 Da^e ikke udgiven. Man finder ogsaa sielden efter dette Aar nogen rejiceret, hvilket tilforn er meget hyppigt. — I Arichmetlken findes endnu 17;i angivet tadula ogsaa fire Species, ogsaa i'eAuIg nium, ia vel og fire Species vix; og om En hedder det: pi'-rfraAe ne^gdatle leAei-s ^olle numeioz, nec fjviclem UnAva veinscula. — Fra Z2te May I7Z2 faaer Historien en Rubrik for sig selv, Geographicn beholder sin egen. — I May bleve i 5 Dage 7Z Candidater eraminerede, hvor- af 26 fik I^uclgdilsm, itz illgu^abileni, i^II- lum, is ^lecliociem — disse vare de brugelige Re- sultatcharacterer, — og 6 rejicerede. — Under lOMay ^734 fiuder jeg fsrst vedtegnet under 1'. I5ocr. klomer. I^L^c>6., saa at man skulde troe, det scedvanlige maatte have vcrrct leclin Ai-sva; ligeledes under V. 1. tot. , ja undertiden Chaldaisk, Syrisk og Accentuationen angivet. — Ved Aaret 1751 begyndte Nuller for Geometrien at tage af og formindskes alt meer og mere; ligesom ikke lettelig nogen faacr I-auclad. som har 5^1 for Geometrie. Ogsaa findes fra 1754 sielden Nul for Hebraisk. Ved Skoleforordningen af 1775 fik den philo- sophiae Examen en nye Skikkelse. De lcerde Sprog, tilligemed Historie og Geographie, bleve derfra adffilte, og Nede for disse Kundskaber sknlde gisres i en sårde- les Examen, som fik Navn af den philologisse. ^Oenne Examen var egentlig ikkun indrettet for dem, som attraaede Skoleembeder. Dog kunde in- gen nyde de stirre academiske Stipendier/Hvorved forstodes de, som overgik 50 Ndlr. aarlig, uden at have denne Examen, ligesom den ogsaa krævedes, naar nogen vilde beholde ethvert andet aeademisk Sti- pendium longere end z Aar. Til denne Examen ga- ves ikkun to Characterer, ^ Men da det, som skulde gisres Nede for, kuude krave halvandet til to Aars Forberedelse, naar en Candidat skulde vare vis paa den bedste Characteer, hvilken dog enhver attraaede; saa valgte de fleste hel- ler at give flip paa de Fordele de kunde have af denne Examen i Henseende til Stipendier, end at und- drage disse Aar fra deres Hovedstudium. Fra den 18de Februarii i?77, da den begyndte, indtil den 28de May 1788, da den ophorte, ere i alt examine- rede 121 Candidater, hvilket gier paa hvert Aar il, som da ogsaa var det sædvanlige Antal, de philologiske Lcerere kunde gisre sig Regning paa at have til Til- hsrere. Ved denne Examen havde Examinalor i Hi- storien tveude Nubriker, en for Historie og en for Geo- graphie, som dog siden blev forandret til en, hvilket ogsaa finder Sted ved dcn nuværende philologiske Prsve. For den philosophiske Examen bleve forbeholdne den egentlige Philosophie, saavel theoretiske sonipracti- ske, Mathematik saavel den hsiere som lavere, tilli- gemed Physiken. Dcn theoretiske Philosophie, som tilforn havde to Nubriker under Navn af Logica og Methaphysica, beholdt nu kun en underNavn afphu losophia Theoretica. Man beholdt ikkun tre Cha- racterer, saavel for de enkelte Rubriker som for Ho- vcdrubriken, nemlig: ogda man tilforn, foruden disse, havde havt til N^sultatcharacterer M/m (reciximuz) og og mange flere, som tilforn er mel- det, i de enkelte Nubriker. Dog begynder allere: de i Aaret I779 I.au6adl!i5 at udmærkes ved *. I denne Forfatning er den philosophiffe EraMen bleven indtil den nye Fundation for Kiobenhavns Uni- versitet af 7de May 1788. I Fslge denne stal den philosophiste Eramen bestaae af en dobbelt Pr^ve, den egentlig philosophiske, hvori stal gisres Nede for Philosophicn, saavel den theoretiste som practi- ste, puia, samt det meesi almeennyttige af Natnrlceren og Astronomien; og dm phl'lologist'e, hvori stal prsves, om Candidaterne i deres fsrste Tid ved Academiet have fortsat dcres Fliid i Sprogene og Historien. Denne Eramen ere alle de forbundne at underkaste sig, et Aar efterat de ere indstrevne, som have Oplagspenge af Skolerne, eller ville ssgeBene- ficia ved Universitetet; men de, som ikke have Op- lagspenge, og ikke forlange Stipendier, ere srietagne derfor, med mindre de selv begiere det, i hvilket Fald dem rilstaaes longere Tid til at forberede sig; men tage de den ikke, faa ere de dog forbundne til siden at aflcegge Prsve i de til dcres Hovedstudium henhsrende Lorberedelseskundffaber, forend de kan stades til no- gen Embedsexamen. Hidindtil har ikkun en eneste Candidat i Lovkyndigheden underkastet fig denne Fcr- beredelsesprsve. De Svrige som have varet og endnu ere i dette Fald, tage enten dcn ordentlige Eramen, eller soge og erholde Dispensation fra samme, eller dog fra en Dcel deraf, meest den philologisse. At saadan Dispensation saa letteligen erholdes, har for- modentlig sin Grund deri, at det ikke er bleven be- stemt i Fundatsen, hvad til denne LorberedelsesprF ve egentlig stal kraves, men saadant, tilligemed mere, er overladt Procantfleren at indkomme med narmere Forestilling om. V.l har det philosophiste Facultet for lang Tid siden indgivet sit Forstag desangaaende til det Danste Cancellie, men dette Forslag er, af mig ubekiendte Aarsager, bleven henlagt. I Man- gel as kancelliets Resolution har Fac lretec vedtaget: 1) at denne Forbercdelsesprsve stal holdes offentlig. 2) At Charactererne stal vare og 55 eum laucss. z) At Theologertte stal examineres i Latin, Grast, Hcbraist, Historie og Philosophie, saavel den theoretiste som practiste: Juristerne i La- tin, Histor-e, Mathematik og Philosophie: LNedi, cmernei Latin, Mathematik, Physik, nogetGrast og Philosophie. Efter Universitetets Fundats ssulde begge disse Prsver anstilles paa een Tid, eller dog kortester hin- anden. Men for at hindre Forvirring i Studeringer og lette Candidaternes Fliid, er dem tilstaaet et halvt Aar til hver Prsve; dog ansees de ikke for at have opfyldt Fundatsen og taget den philosophiffe LLxz, men, forend de have overstaaet begge Prsver. Ved enhver af disse Prsver gives ikkun trende, saavel specielle som Hovedcharactcrer, nemlig I.aucj2- lzilis, l^aucl illauelaliiliz og contemnenclus. Naar nogen i begge Prsver haver sårdeles udmarket sig under alle eller de fleste Examinatorer, fremkaldes saadan en Candidat ved Censuren og bersmmes afDe- canus. At dcnne Eramen i sin nuvarcnde Forfatning har sat de unge Studerende i en nyttig Virksomhed, som savnedes ved samme efter sin aldste Indretning, er umiskicndeligt. De Mangler dcn endnu kan have, rcise sig fornemmelig deraf, at da faa af de Stude- rende bringe med fig til Academiet de fsrste Grunder Philosophie og Mathcmatik, og dem til disse Viden- skaber ikkun forundes et halvt Aar ved Universitetet, naar de ville have Stipendier, nsdes de fleste at tage Tilflugt til Manuductsrer, for at komme til Maalet i rette Ti^; endstisnt dog mange ogsaa med Vcrsm- Mclje have naaet Maalet ved egen Fliid, og uden at beticne sig asManuductSrers for Videnstabernes grun- dige Kunostab ofte stadelige Gienveie. Men dcnne Mangel stal let kunne haves, enten ved at tilstaae de unge Studerende langcre Tid til denne Prsve, eller ved at laggc Grundene i Philosophie og Mathcmatik allerede i den fsrste Skoleundervisning. 56 Folger nu Liste paa de Candidater, som i afvigte Apn'l N7aaned have underkastet sig den ene eller den anden af den philosophisse LLxamens Prøver. s) Den philosophi'ske Pr^ve. Den 5te Ulrik Christian Olsen L I.k»UcZgd. Erik Holm e I^auclsd. Christian Overgaard - L I.su6sb. Ole Secher - Christian Andresen - Laurits Aagaard - t^Aucl i1Iau6. Magnus Vogelius « - I^suclkid. Georg Andreas Mknster , illaucZ. Friderik Arentz - Marcus Clod Nonne - ?Iau6 illauc!. Michael Johan Christ.Herbst , I^auciak. Peter Christian Bendix e I^aucl. illsuci. Den 6te Peter Rasmus Muller s I.au6ad. Erik Hammeleff - r I.auau6ad. Johannes Leerbcck « - Gerhard Severin Heiberg - I4auc! illauc?. Soren Ancher Winther - illauc^. Isrgen Dachnetz - Knud Graah - - I-laIci illaucl. Den ivde Marcus Ludvig Hiorth Johan Henrik Petersen - I^sucl illaucl. Rasmus Kierulf illgu6. IenS Greve , illau6^ Hcnrik Carl Bang - r I.guc?ad. Hugo Christian Lohman ? I^sucisd. s) Den philosophi'ske Pr^ve. Ludvig Daae - Johan Cramer - I^on coinemn. Den 12te Caspar Friderik Lassen ? .I-sucZalz. Jens Studsgaard - Johan Christian Steinman - Isuclali. IenS Pontoppidan - Broderus Clausen - I^kiu6 illsucj. Andreas Bitring Andresen - I^guclal^. Henning Jensen » - I^auclnli. Christian Graae - - I^auclab. Matthias Lassen ilisucj. Henrik Larsen - ? ^lauci il!au6. Marcus Andreas Brknniche « tllauc!. Den 15de Gunder Langberg - I>gucZ!,d. Nicolai Hesselberg : - I.izuclab. Albert Crantz Stabel - I.guc?gk. Nicolaus Norman - - I^auclgb. Eiler Schavland - » I^auc^kllz. Johannes Winding - - I^auclab. Johan Bull Mohfeldt , I^aucls!,. Boetius Rasch - - I^auclad. Jens Weise - - I^aucl 1llau6. Den 15de Friderik Bech - ? I^u6ad. Christian Conrad Henne - I-auclab. Christian Splct - >^on contemn. Johannes Schreiber - - I^auclab. Abraham Moller - I^laucl illgucl. Thomas Schat Nordam - illsuc?. Sevcrinus Storm - ? I.gu6sk. Jens Leegaard Schumacher - jllaucl. Johan Georg Klingeuberg - conremn. Friderik Vilhelm Bentzen ? illaucl. Rasmus Muller < >Iauci illaucl. Den 17de Andreas Vrsudum - contemn. Peter Christian MaaberZ- illau6. Henrik Johan Lavstz - Samuel Stub Juel Povel Sveistrup » - 1.au6sk. Andreas Saxtorph - - Den 19de Jens Peter- Debes - - I.sucZnd. Jacob Hyphoss - - Jens Teitman - - : ^au6 illau6. Carl Friderik Trant -- Truels Lyng Cron « - I.auclak. Christian Bentzon - iliaucj. Nicolaus Nohr - ^aucl illaucl. Johan Georg Guldbech - - I>aucjaii. Lauritz Vadum Remer - 1-auc^ad. Nicolai Brummer - Jens Holst - Niels Storm RiegelS - I-auclsb. Den 2Qde Hans Hagerup Gyldenpalm - - illauci. Ssren Faurschou - Kon conremn. Ernst Henrik Andkicer - I^au6 !1Inu6. Johan Peter Noholm - Iiau6 IIIau6. , , Den 22de « Vilhelm Carl Schousboe - I^au6ali. Johan Buchholrs - I^au6 illau6. Bernhart Hagerup ?l2u6 IIInu6. Georg Andreas Hagernp - I^auc! illaucl. Carl Johan Moller - I^gu^ad. Johan Conrad Buchler - ?^on contemu. d) ^hilologlss ))r^ve. Den 4de Sophus Peter Friderik Scheel ? l.au6sli. Theodorus Thoriacius - I.au6ad. Johan Georg Helt - ? I.aucZsd. Johan Georg Helt - ? I.aucZsd. Christopher Nalviz Andreas Andersen - Edvard AugustinuS Haar - I.aucial»: Peter Vilhelm Berner ? l.»u6ab. Peter Rasmussen Hiorch - illauc!. Johan Henrik Bolte - illau6. Knud Sonne Birch - Christopher Dal)5 - >- Den 8de Johannes Engelhart - Soren Willumsen - I-zucjak. Niels Esmarch Algaard - Thomas Christian Withusen - Andreas Hegelund - Johannes Hiorth - iI1au6. Martin Nicolai Mkller - I.auclab. Johan Jacob Stephcnsen - Carl Ulrik Amnndin - Erik Christopher Blix Nyun«:g - I.aucialz. Friderik Benjamin Rynning - Itlaucl. Den yde Jonas Collin - l.au6sk. Julius Frid. Ludv. LhderS - I.suc!sk. Soren Faurschou - ttsucZ Ulsuck. Peter Christian Bendix - I-1au6 iltaulj. Ernst Christian Fischcr - Lauritz Aagaard - UlaucZ. Thomas Georg Krog - j^aucl illauc!. Jens Strarup - - I.au6ab. Henrik Henriksen - illaucs. Severin Ancher Winther - illaucZ. Johan Friderik Broust - I1lau6. Den ilte Niels Engelhart ^ - I^aucisd. Magnus Vogeliui ' - I-auclzb. Christian Bloch c 5 58 Georg Andreas Munster Bernhard Hagerup Thomas Vaildon Ferslev Henrik Ditlev Lund Poul Fenger , Morten Henrik Kielland Johan Meyer Friderik Christian Bruun Den 16de )Iens Christian Berg Zonas Kirsebom Dahl Gerhard Heiberg - Marcus C!od Nonne Friderik Arentz . Carl Johan Moller Georg Nimb - Peter Vilhelm Juul Georg Jorgensen Niels Haar - Georg Marcus Leverentz Den 18de Marcus Ludvig Hiort Gerhard Christian Bager Nicolai Christian Sse Jonas Christian Finkenhageit Johan Friderik Hseg Johan Friderik Rasmussen Hagen Hannestad Schule Magnussen Peter Hansen Blesberg Georg Dachnetz Den 2zde Albert Sadolin Sabroe Andreas Thonning ? Peter Leopold Nicolas - Ludvig Lupsan - I.su6ab. illau6. I-Iauc! IllaucZ. ^laud illaucl. I.au6ab. I.au6ad. illaucj. illaucZ. illaucl. I-auc?ak. illau6. I>auc1ab. I.auclal). I^auclal). ^on cnnremn. I,auclad. Planck illaucl. I.au6sb. I^aucj illauci. I^auci illau6. I^auc! il!au6. illau6. Matthceus Rafn - ttanZ !U^uc?. Rasmus Brendstrup ? I.au^ad. Povel Holst - I.auciad. Elias Justesen ^Sseg - Nauci illauci. Augustinus Christian Mohr - »au6 i!Iau6. Jochum Peter Broust - »auct iU^uc!. Bendix Rasch - Nsucl IllautZ. Johan Georg Nicolai Nyegaard - I.au<^ad. Udmærkede »begge den philoso^hifke Elmens prøver. Ulrik Christian Olsen. Peter Rasmus Muller. II. Om Commlmitetee *). Kommunitetet i Kiobenhavn har havt en svag Be- gyndelse. Christian den Tredie som fornyede Univers sttetets Fundats, befoel, at der aarligen ffulde leve- res til Forstanderen fer Helliggiestes Hospital 12 La- ster Rug, hvoraf 12 fattige Studenter ffulde under- holdes; disses Antal forogede samme Konge med 8 ved Tillceg af andre 6 Lcester. Derved blev det i denne Konges Tid. Men hans Eftermand Frederik den An- den lagde Grunden til Communitetet, saaledeS som det nu er, ved at ffienke af sit og Kronens Gods i Sicelland og Falster, tilligemed Tiender i Solland, saameget at af Renten daglig kunde bespises til Mid- dag og Aften ioO fattige Sludenkcre i oveumcldte Helliggiestes Huus eller Hospital, indtil et beqvem- *) Det Historisse i denne B.'relnu'g har jeg for ffsr??e Delen uddraget af Hr. Prast Beckmans med megen Flnd sammenskrevne 1785. 59 mere Sted kunde indrettes. En Deel af dette Gods (hvilket 25eckman skatterer tilsammen imod 70000 Ndlr. circiter septuoZiez mille unciales) havde til- forn tilhort de catholskc Bisper. Friderik den Andens Gavebrev og Fundation af 25 Iulii 1569 er aftrykt hos 2deckmkn. Man seer deraf, at denne Stiftelses Hensigt for-- nemmeligen har vceret (som Fundatsens Ord udtryk- keligen lyde): "at Guds Ord og det hellige Evangelii Ministerium kan forfremmes udi disse Lande". Det befales derfor: "at de som denne Almisse nyde og bruge ville, dagligen, foruden andre deres Studia, hore dennem som låse og explicere den hellige Skrivt her udi Universitetet; hvo derudi findes forsommelig eller modtvillig efter ssrste og anden Paamindelse, han ffal fra faadant Bord og Underholdning forvises og aldeles udvises". Og nn er det ikke at nndre, at ingen efter sam- me Fundats maatte tilstades at nyde denne frie Kost, "uden det skede med ganske '^aculratiz Raad og Samtykke". Dog skulde veoanus ?acul- rstis litium eller vecanus i det philosophiske Faeul- tct, tilligemed I^roteNorez I'ae. "hver Fier- dingaar gaae ind i samme Studenteres Convent og Forsamling, og der om deres Underholdning og andet siitteligen forfare, og hvis Vrost i nogen Maade fin- des kan, den siden at nedlcegge og afskaffe". Forresten stod den hele Stiftelse, i Henseende til det Oeconomiffe, under Hovmesteren og (tanrz- leren, hvilk--, tilligemed Lonlervatorc-s 8cliol-r (hvor- vcd venteligen forstaaes de, som siden efter kaldtes Ov^slores Univers. iUl og lac. 1'dcol. skulde eengang aarligen ottende Dagen estcr Philippi Jacobi Dag modtage Regnskab for Gods og Ticnder. Af Overskuddet skulde de incest Fattige blant de ioo Alumni forsyi,es med Kleeder, og'anden NodtStft; hvorfor illgemaade ssuldx aflægges Negnstab. Ved sannne Fundats stiftes 4 Kongelige Rejse- stipendier, ; theologisse og 1 medicins?^ hvortil Ind- tægterne anvises af SorSe, ?tntvorffov og RingsteS Klostere, hvis Abbeder, Priorer eller Forstandere til- holdes aarligen hver Paaske at levere til Commnmte- rets Oeconomus tilsainincn 400 Daler til 4 danffe Studenteres Underholdning udenlands, hver med IOQ Daler om Aaret, hvilke ingeil maatte tilstcedes at nnde, »ned mindre han tilforn var xromuruz L,ilier artium, og det hele Universitet kiendte ham duelig til at blive en Vocwr in l'kenIoL.ia eller <^icinz, og at han i Fremtiden med LEre og Nytte kunde vare en Professor ved Universitetet, eller en Su- perintendent her i Niget. Hvad der siden er blevet af disse Rejsestipendier, skal jeg ikke sige. Det eneste jeg derom har kunnet erfare, er, at de herefter ere blevne anviiste paa Antvorffovslot allene; og da man klagede over, at de derfra urigtigen indlob, blev Ren- tekammeret befalet at udbetale disse 400 Daler aarlig til Universitetet, som folgende Christian-den Fierdes aabne Brev, hvoraf Hr. Etatsraad Aolterman har havt den Godhed at meddele mig Afffrivt, udviser: "Christian den Fierde :c. gior alle vitterligt, at eftersom vor kicere Hr. Fader, Salig og Hsi- lovlig Ihukommelse, for nogen Tid siden forleden har forordnet i den Fundats for de lOv Studente- rcs Underholdning her i vor Kiobstced Kiobenh«rvn, at aarligeu ffulle udgives af Antvorskov, Soer og Ringsted Fire Hundrede Daler til 4 Personer at holde udenlands, og siden er forordnet, at for- nævnte 4<2?> Daler skulle aarligen udgives af vort Slot Antvorskov, og efterdi Os Elffelig Rector og Menige i Universitetet her sammesteds haver un- derdanigst tilkendegivet, at fornævnte 4 Personer 65 undertiden skeer Forhindring, at sanime Penge ikke aarligen og til god Nede og rette Tid udkommer, derover fornavme Personer i deres Studering bli- ver forsomre; da have Vi naadigst forordnet, at sorncevnte 400 Daler skal herefter aarligen udgi- ves af Vort Rentekammer til hver Kyndermisse, paa det de i rette Tid aarligen kunde dem udenlands tilskikkes og ikke derover paa deres Stndia forssm- mes, som hertil skeet er. Bedende og bydende Vore Rentemcstere, de som nu ere, eller herefter tommendes vvrder, at de aarligen til hver Kynder- misse af Rentekammeret udgiver og fornsier de Hsilarde her sammesteds paa fornavnte 4 Perso- ners Vegne fornavnte 400 Daler, ci gisrcndes dem derpaa nogen Forfang eller Forhindring i no- gen Maade, saa de for Os ikke skulle have dem at beklage. kZauniT den 29 November 160O." Hvorledes det siden er gaaet til, at Rentekam- meret ganske har ophort med Betalingen af disfe 400 Daler, veed jeg ikke: vister det, at for narva- rende Tid ingen Kongelige Rejsestipendier ere ved Uni- versitetet. I denne Fundats tales intet udtrykkeligt om no- get Slags Ovelscr, euten med at deelamere ellcr di- sputere, som Alumni der nyde den frie Kost, skal vare forbundne at tage Deel i. Dct eneste Sted, som kunde drages derhen, skulde vare dette, hvori anordnes: "at der stebse og altid skal tilskikkes enlard vg velforfremmet Person, som kan vare den sverste og besynderligste over det ganske Antal, hvilken ene ffal have Magt til med sine N7cdbra-c1aA0Aicum (s>,n ventelig har varet forskicllig fra Spisesalen eller con. vicini'ium) nnder Prasidium af en Laccalauieuz ar- tium, over Theses af alle de Videnskaber og Sprog, hvorover holdtes offentlige Forelæsninger, saasom over Grammarik, Dialectik, Rhetorik, Pbysik, underti- den ogsaa Marhemarik. Ved disse Svelser skulde Decauus i det philosophiske Facultet eller en af ham beskikket Magister vare tAstade, for ar styre dem, ac de ikke udartede til Kiv og Klammer. Men disse sidste Avelser bleve betalte. Enhver Opxonens fik 4, Nespondens 8,'Pråses IH Skilling. Her bleve og» saa opfsrte Comoedier af Terents; dog maatte de fsrst låses og approberes af Theologerne og Rector. En Hovedhensigt ved disse Avelser var at skaffe Zllumni Fardighed i de larde Sprog. Til den Ende var enhver, saasnaart han satte Foden i Spisestuen, forbunden at tale Latin eller Grask. Lod nogen fig hsre i sit Modersmaal, blcv han fsrste Gang mulcte- rct efter hans C^mmensalcrs Godtbefindende; giorde han det oftere, kunds han derfor udelukkes af Com- munitetet. Ja endog, naar nogen ved en offentlig Disputere-Ac: begik en grov Bommert imod den la- tinske Grammatik, skulde han stodes fra Klosteret. Men saa strang man var imod grammaticalffe Bommerter, saa skaansom synes man at have varet over Anstsd mod Sade^ne. Den som kom drukken tilbords, betalt« sine 4 Sk. og maatte saa gaaebort. Endogsaa for Disciplerne af Kiobenhavns Skole, de saa kaldte Davidici eller Davidsdegne, som i Chri- stian den Fierdes Tid fik frie Kost paa Klosteret, for ut synge i Slotskirken, naar Kongen var borte, fin- der man denne Lov : at hvem der af dem komdru^, ken tilbords, skulde betale en Slet Daler. Over- alt seer man af de idelige Mandater imod Drukken- skab og Alhuses Vessg, hvor herskende denne Last maae have varet paa disse Tider. Dog var det hver- ken Viin eller Brandeviin man drak sig fuld i, men starktAll, hvilket dog ikke vankede paa Klosteret hver Dag. Kun Helligtrekonger-Aften var det en gammel Skik, at alle Communitetets Alumni kom sammen, og ved et Kruus godt All, som Oeconomus maatte skaffe dem, helligholdt deres velgiorende Stifters Minde. Derfor, da Communitetets Gods efter de svare Krige under Fridcrik den Tredie var saa forfal- det, at Oeconomus ikke kunde skaffe godt All til denne Hoitidelighed, krakkede dm« den davarende Provst M. Ssren Glud saameget, allerhelst da han horte, at 40 Alumm skulde reduceres, at han ikke skimtede om ac vare Provst langer, men nedlagde sit Embede. Ovenmeldte latinske Disputere-Svelser iagttoges saaledes med temmelig Nsiagtighed i nastenzooAar, pg sntte vore Studenter, som Holberg bemarker, i stor Anseelse hos Fremmede, fornemmelig formedelst den Fardighed de havde i at udtrykke sig paa Latin. Man find?r derfor og, at tydske Studenter kom her over fra Pommeren, Mcklenborg og fiers Steder, for at tage Deel i disse Avelser. Og som en Fslge af denne gamle Anseelse b?r man maaskee ansee det, at endog i vore Tider den regierende Hertug af Wurten- berg, da han for nogle Aar fiden bessgte Hovedsta- den, begierede, for at kiende Universitetet fra sin glimrenste Side, at bievaane en Disputereact, hvil ken ogsaa for hans Skyld blev anstillet: om han der- med har fundet sig tilfredsstillet, skal jeg ikke kunne sige. Hvad ellers disse Disputeresvclser i sig selv an- gaaer, da er det dog altid bedre, at er Universitet udmarker fig ved noget, end ved intet, naar kun dette noget er af det Slags, at de Lardes almindelige Dom satter Priis derpaa, og at det bestaaer i Far- dighedee, som mange snske sig, mm ikke altid have Lejlighed at erhverve. At besvare spidsfindige Ind- vendinger i et fremmed Sprog uden lang Betank- ning, opvakker Mangdens Beundring; og da SEre beroer pa-a denne, bor man ikke give flip paa det, hvorved man har opvakt Beundring, om det saa var at kaste Kiarner igiennem et Naalcoie, for at s?ge LEre i en Vei, hvor andre have vundet Forspringet for os. Kun naar Tingen taber sin Vardi j den almindelige Opinion, er det Tid at forlade den. Forresten er jeg i Almindelighed, i Henseende til disse Avelsers Nytte, af samme Tanker som Holberg 62 (Danmarks og Norges verdslige Stat Cap.V. S. lyi.) "at de ticne mere til Pral og Opsigt" — han kalder det til Ornament og sirat — "end til Beviis paa Ens Lårdom. Thi man seer ofte (siger han) at de allerulcerdeste Mand, som fast ikke vide andet, end clilputancli, og kan tale nogenledes Latin, acqvitere sig allerbedst, og derimod de lccrdeste og dyg- tigste Mcrnd, som enten ikke have Fcerdighed udi at snakke, eller Dristighed udi at tale public?, at vcere bleven beskcemmede udi Cathedra af dem, der intet vide uden Figtkonsten, og have Magaziner af subtile Distinktioner". Ogsaa deres Nytte for det latinske Sprog er meget tvetydig, da det ofte hender sig (ssm -Holberg sammesteds S. 18Y. meget rigtig bemcerker) "at mange derover faae cn Habitude til at tale Udet accurat, hvilken de siden neppe kanvcmncs fra igien: zrimia ilia asli^uitate kaeiliras czvairi faculras, neL iicZucia le6 remeritas xaiatur, som Plinius siger I^ibr. 6. e^ili. 2t). item Ovinciilianuz: non K5^ve- j'cat lermoni ^uvenis, czvi cle^ilcenclus eK. Heraf kommer det, at mange afStudenterne selv gioreFor- fkicl paa god Latin og brugelig Klosterlatin". Med alt dette kalder Holberg Commnnitetet den bedste Skole Academiet har, og raadcr de Unge, at de i deres for- ske acadcmiske Aar flittigcn bessge samme. Og, hvor srore Tanker man har giort sig om disse Avelscr, secr man ogsaa deraf, at mange Rige i Christian den Fier- des Tid trcengte sig ril Communitettts Kost, under Skin af at kunne tage Deel i disse nyttige Hvelser; og da de Fattige besvarede sig over: at deRige n^de Rongens Rost, de Fattige lede daade-Hunger og Frost, befalede denne store Kott^s^t oprette rs nye Borde paa Communitetet for de formuende Studen- tere, hvor de kunde have Kosten for 4 Mk. ugentlig, og tage Deel i Hvelserne som de andre. Beckmatt ansorer, at Theologerne paa samme Tid efter et Con- clusum Consi'storii advarede Alumni paa Negentsen og Connnunitetet: "at tage sig vare for den pavelige Suurdei". Have de maaffee befrygtet, at de fat- tige Candidatcr til Læreembeder i Kirker og Skoler sknlde blive befangcde af de rige Kostgicrngeres Naboe- lag, der ventelig ikke vare saa orthodoxsindede, som de Fattige? — I nyere Tider ester at Kosten var asffaffet, kunde ogsaa formuende Studenter tage Deel i Avelserne, under Navn afexeicitiaiii. Hvorledes disse Dispnteersvelser i vore Tid?r ere komne i Forfald, saa at man har maattet vcere be- tcenktpaa, i deres Sted eller dog tilligemed dcm at indfsre andre øvelser for Communiteters Alumni, er ikke vanskeligt at forklare. Smagen i Litteraturen forandrede sig ved de skisnne Videnskabers Dyrkelse i Modersmaalet; Skionhederne i Foredraget bleve giorte mere beffuelige ved smukke Skrivter i LandetS Sprog; den finere og urbane Tone som disse gave al- mindeligere Smag paa, opvakte en Afsmag for dm Rnsticitet og Ubeskedenhed, som herskede i de sædvan- lige Disputeerovelser. De paa Commnnitecct vare udartede til Mundhuggerie og Kiven cm Ting ikke vigtigere end Pavens Skicrg; Ungdommen vcrnnede sig til en modbydelig Keglcsyge, og dannede sig en Modsigclsesaai'.d, som endog var tiendelig i daglig Omgang *). Hertil biedroge ikke lidet de fra Arilds? 5) Man kan vel fcrste Troe til en Mands Ord, som selv i sin Ungdrm har vcrret cn af vore bedste Dlspittato- rcr, og hvis Fccrdighed i at disputere Universitetet maaikee kan takke, at det 'tcrllcr ham iblant s:ue tcr- rere, naar han saale!>ev bessriver Disputeerovelsernes Tilstand paa Communitetet for den sidste Forandring: ?'^.nimZlive>rir ^loiisrckz > cxerc!liA ilia r^toria — na^u rcni^vrum >" main Zqirulicacem Lc clsmvlsm-cic Isoa capiiua alrereanonem, sudin6e il?Z«i'.eralle; ica ur roruz act iL lid indforts Boger at disputere over, som lidet har- monerede med de nyere Tiders Indsigter i Theologie, Philosovhie ogNacurlcere: Bogen maatte dog forsvares, og Velanstcendighed udkrævede, at Pråses ffulde be- holde det sidste Ord. Dertil kom, at Modersmå- lets Dyrkelse giorde Færdigheden i at tale og skrive La- tin alt vanffeligere, og atDisputeersvelserne udenfor Communitetet bleve stedse sicldnere. Professorernes aarlige Disputatser forvandledes til nimodsigelige.Af- handlinger ; Studenterne havde saaledes ingen Lejlig- hed at viise sig som Opponenter og Desendenter. Selv de tvende Collegiers Alumner, som tilforn havde maat- ttt lade en aarlig Disputats trykke og offentlig for- svare, dispenseredes formedelst Tidernes Tranghed og Stipendiernes Ringhed fra at lade deres Striidsffriv- ter trykke, og afgiorde gemeenlig deres lcerde Tvistig- heder imellem dem selv. Disse Omstændigheder kunde ikke undgaae den Mands Opmærksomhed, som med saa varm en Om- hue antog sig Litteraturens Sag, og som kiendte Uni- versiteters Detail saa nsie. Hr. Geheimeraad HFegh Guldberg sogte at gtve denne gamle Stiftelse et nyt Liv ved en nye Fnndation, og at sottte Hoelsernepaa Communitetet i noie Sammenhang og Overeensstem- 6Z melse med den under rite May 1775 ndgangne For- ordning om aeademiffe Framiner. Communitetet blev ved denne nye Indretning en virkelig Skole, hvor Alumni i en vis Orden ffulde daglig giore Rede for et vist Pensum, som de maatte have giort sig bekiendt af visse foreskrevne Boger, saavel videnffabelige som philologiffe. For at forsyne dem med disse Boger blev anlagt et Bibliothek ved Klosteret; hvorfra Alum- ni kunde erholde de fornodne Boger til Laans. Di- sputereovclserne betydede lidet ved denne Indretning. Thi ikkun i det sidste halve Aar af de fem, som Alumni node Klosteret, ffulde de disputere, "som de (siger Forordn.) der da vide, hvorom de grundigen ogvcer- digen kan tvivle". Desuden ffulde enhver AlumnuS i den sidste Maaned han var paa Klosteret, og forend han gik ud derfra, forfatte en Dissertation, og for- svare den offentlig paa Regentsen, af hvilke Prove- ffn.'tel, de Bedste ffulde besorges trykte: "hvormed (siger Fundatsen) al videre Disputats paa Klosteret ffal vare afskaffet". At denne Skole alligevel kunde blevet meget frugtbringende for den studerende Ungdoms saavel phi- lologiffe som videnffabelige Kundffaber, er ikke at paatvivle. Men den hele Indretnings Gavnligheb ->I x-, ... .»..mm-.«. z. maxtme tic cnnc^iciliile, lo cile ^sllicisnk" . . , - t ^ . ... s.c. Olsr. Ngf. re^iz ,777. som er Uld- s»Vt l aKa jirrcraris ^/niv Kgun r, ^ ^ Utv. » ^ ^ ^ ^ ^ouserenceraad Rorrh>»ll i dette sidste Stcd sion lk> i? ^ ^ ^ ugtigt, da har sorsikkret ham, at denne Conmis^ ^re^ Udretning paa Klosteret, m.n ikkun., serge for, at de., allerede bildte taler om ^ thi den Commioslon Hr. Conf. Rorcb^ll va Rea'ntsen . ^ . end d.'N, elter Hvi-Z FsreiMng den nye Fnndation for Communitctet ^ Alimiiorum øvelser for Fremtiden hestemmes, hlep udf^re^et. 6^ beroede paa Decanernes Valg. Dlsse maatte stedse vare Mand af yppere Indsigter og Samvittighed, som Alumni kunde staae i den Tanke om, at de vare dem overtagne i Kundskab og Lårdom, og vilde deres sande Bedste. Saasnart Omsorgen for disses Valg flappedes, og man blev nsdt til at tage Decani af Nsdvendighed, Medlidenhed eller Pndest, maatte strax Indretningen forfalde, og Decani fråde Stu- derendes Ledere og Larere forvandles til blotte Hørere/ som modtoge deres Alumners Remser med gunstigt Hre, og vare glade til, naar disse ikke indlode sig med dem i besvarlige Discussioner. Naar derhos saadanne Decani beholdt den grusomme Net at kunne i en lukt Protocol, som Alumni aldrig fik at see, op- tegne om deres Commensaler, hvad de vilde; saa stod saadan en Skole Fare for at blive et Rov for stolt Vankundighed og lumsk Bagvaskelse. Jeg siger in- genlunde, at Communitetet i sin narvarende Forfat- ning er saa dybt siunket; jeg forklarer ikkun, hvor- ledes det efter den Grundvold det er bygget paa, kunde forfalde; allerhelst naar den Mand der havde sat den hele Maskine i Gang, blev sat ud af Stand til selv at vaage over sit Vark. Thi det er en gammel Kla- ge i Henseende til mange af vore, endog ypperligste. Foranstaltninger, at de mere ansees for at tilhore den Mand, ved hvis Indflydelse de ere blevne til, end at tilhsre Staten; og naar denne Mand ikke meer har med Statsstyrelsen at gisre, overlades de, somfader- lsse Bsrn, til sig selv, ja det som varre er, Mis- brugene som cre uadskillelige fra enhver nogenledes complikeret Indretning, begunstiges, for at gisre An- lagget forhadt og omsider at faae det kuldkastet. For at vare destomere forvisset om, at Svel- serne paa Communitetet bleve nsie holdte og fortsattt paa den i den nye Fundation foreskrevne Maade, for- ordnedes en bestandig Commission, "som paa det nsieste skulde have Indseende med, at Kongens Villie om Hvelserne i et og alt blcv opfyldt"; til hvilken Ende fem af Commissionens Medlemmer ffulde een- gang hver Maaned komme i Anelsernes Tid paa Klo- steret, anhsre et lidet Avelscrne, eftersee Protocol- lerne, og deri tegne deres Vidimus. "Og naar (hed- der det til Slutning §. 59.) formedelst nogen af denne Commissions Lemmers Afgang, en anden behsvesnd- navnt, haver Commissionen strax at gisre Os Fore- stilling om den ledige Pladses Besattelse". Men saa- snart Varkmesteren var borte, som havde sat Maski- nen i Bevagelse, bekymrede man sig ikke langer om 1 at holde den i Gang. Den nedsatte Commission dsde hen af sig selv, og ingen rankte paa at besatte de ved < Dsden asgaaende Medlemmers Pladse. Den nye z Indretning faldt lidt efter lidt i en Dvale, hvoraf '1 den venter sin Opstandelse til et nyt, maaskee ligesaa 1 ephemerisk, Liv fra den ril Skolernes og Universitetets 1 Forbedring for narvarende Tid siddende Commission. . Spiisningen vedvarede paa Communitetet indtil j Aar 1756. Da blev af det theologiskc Facultet fore.' ; stillet Kongen, at da Communitets- og Negentsbyg? v ningens Fornyelse efter den store Ildebrand havde med- : taget saa anseelige Summer af Communitetets Kasse, syntes det gavnligst, at Spiisningen ophsrte, og en- -1 hver Alumnns fik i Kostpenge ugentlig 4Mk.; hvor- imod Avelserne maatte vedblive. Dette blcv bevilget. Ved denne Forandring cre Communitetets Indtagter voxne saa anseeligen, at man ikke allene har kunnet Z: forsge Antallet af Alumni indtil 154, men ogsaa op- -q lagge en betydelig Capital, uagtet de store Vekostnin- -i. ger, som Jordegodsets Forbedring cfter nyere Land- huusholdningsprincipier, ved Opmaaling, Udskift- .z' ning, Gaarders Udflytning m. v. har forvoldet; hvil- fen sidste Velstand »sar maae tilskrives nuvarende Oe- conomus,Hr. Etatsraad Holtermgns Aarvaagenhed. .6 Men saa nyttig denne Forandring har varet for Commumtetets Midler, saa kunde d?t maaffee blive Spsrgsmaal, hvad Stiftelsens Hovedsiemeed, som var at hielpe de fattige Studerende, derved har min- det. 4 Mk. ugentlig kunde maaffee i Aaret »7Z6, da Prisen paa alle Levnetsmidler var ulige lavere end nu omstunder, vare tilstrakkelig Godtgisrelse forMid- dagskosten, men neppe engang den Tid for baade Af- tens- og Middagskost, hvormed den fattige Kostgian- ger tilforn var bleven forsynet. Mcn i narvarende Tid strakker denne Hielp neppe til tarvelig Middags- kost. Deraf fslger, at den fattige Alumnus enten maae forsynes med fiere academiffe Beneficier, hvilke dervcd fragaae andre, eller han maae belemre sig med saa mange Huns-Informationer, at Tiden betages ham til selv at studere, og han altsaa sotttes ud af Stand til at opfylde detAiemeed, hvorfor han nyder Kostpenge. Man har derfor ogsaa ofte varet be- tankt paa at forhsie disse, og i den sidste Fundation forCommunitetet af 1777 fastsattes udtrykkelig (§.21.) at Tallet af Alumni ikke maae forsges, fsrend der er ssrget for, at de nuvarende kunde hver nyde ugentlig et Tillag af 2 Mk., eller l Ndlr. om Ugen. Imid- lertid er denne Forsgelse endnu lkke ffeet, og vil van- skelig skee i vore mod den studerende Armod saa ugun- stige og paa Speculationer til Antag, som smigre Tidernes Smag, saa rige Tider. Man kunde maaffee og tvivle, om Kostpenge, endog naar man antager den stsrste Redelighed og Sm- , hrggelighed hos de Uddelende, kan med samme Sik- kerhed venres at komme de sande Fattige tilgode, som Kosten i Naturen. Denne kan dog en Fader i Kis- benhavn, jom selv holder Dug og Diff hiemme, ikke synderlig vare tient med for sin Ssn; destosnarere kan den komme den fremmede Trangende tilgode, som meest behover denne Hielp. Kostpenge derimod kan 65 enhver Fader vare tient med; ffulde det endog ikkun vare til Lommepenge for Ssnnen. Paa den anden Side kan siges til Forsvar for Kostpenge iStedetfor Kost, at denne Hielp ikke kan nydes, uden af de Al- lerfattigste og Udenbyes, da dog mangen Fader, han boe i Kiobenhavn eller have en Slagt, en Ven der, hvor hans Ssn kan have enten ganffe ellcr nogle Da- ges frie Kost, kunde behsve Kostpengenes Hielp til andre sin Ssns Fornsdenheder. Saadaune maae da savne denne Kongelige Gave, naar den oppebåres i Naturen. Overalt har man allevegne, hvor frie Spiisning har varet indfsrt, som ved Hospitaler og latinffe Skoler, fundet, at den ikkun berigede Spi- scmesteren og Opsynsmandene, og gav Kostgiangerne Anledning til idelige Klager. Man har derfor alle- vegne afskaffet den; og om den nogensinde ffulde ind- fsres igien ved Universitetet i Kisbenhavn, saa burde den dog ikke fornyes paa den gamle Fod, ved at an- satte Spisemester med al den dertil hsrende Apparat, men Alumni tinges i Kost i smaae Hobe hos Spise- varter eller andre Familier, ligesom det ffeer ved Frie- bordene i Gsttingen; endffisnt jeg vel indseer, hvad Vanskeligheder ogsaa denne Indretning er forbunden mcd, isar ved Levyetsmidlernes idelige Stigen, som naar Kosten stedse ffulde blive forsvarlig, idelig vilde forvolde Forhsielse i Kostpenge; denne er nu vel og- saa i narvarende Forfatning at snffe,men om den ikke kan erholdes, gisr den dog ikke denne Vclgierning unyt- tig for Nyderne, som den ved flet eller utilstrakkelig Kost vilde blive; hvilket er Tilfaldet i Leipzig, hvor ved et for 2OO Aar siden stiftet Friebord af nogle Hun- drede Mennesker, som betales efter den fordum giangse Priis paa Levnctsmidler, den Mad, som bliver frem- baaret, ikke er tilstrakkelig at malte den halve Deel af Giasterne. Saalange den nuvarende Fundation for Communitetet bestaaer, skal Kosten i Naturen 6 6 herefter aldeieS ophore og maae ei have Sted (§. ?6.) I de aldste Tider valgte Alumni selv ved ethvert Bord deres Decanus, som skulde confirmeres afProv- sien; Provsten blev atter valgt af Decani og confir- meret af det theologiske Facultet. Men denne repu- blikanske Form bestod ikke lange. Det theologiske Fa- cultet tiltog sig ikke allene at valg-Provst og Decani; men fik ogsaa lidt efter lidt det hele Opsyn over Com- munitetet til sig, hvilket det i Forstningen deledemed deres Colleger af de andre Faculteter, fornemmelig med Decanus i det philosophiskc Facnltet; thi allerede efter Friderik den Andens Fuudation var Deca.ttls^a- culcari'8 Artium forbunden i det mindste hvert Fier- dingaar at indfinde sig paa Communitetet, tilligemed det theologiske Facultet, og paasee, at alting der gik ordentlig til, og afskaffe hvad Misbruge der fore- fandtes. Han findes ogsaa at have, tilligemed Fa- cultetet, underskrevet de udstedte Bordlove, underti- den allene, undertiden tilligemed Rector; ligesom han vg skulde vare overoarende ved de halvmaanedlige Di- sputtreovclser; ja det hele Collegium Professorum be- sorgede de Theses foresiagne, hvorover ugentlig skulde disputeres. Hvorledes dette uagtet hele Bestyrelsen kunde komme i Theologernes Hcender, er ikke vanske- ligt at begribe; thi da de allene havde den Herlighed at bortgive Pladsene paa Communitetet, ffisttcde de- res Colleger vel ikke meget om, blot at deeltagc i Byr- derne. Jeg kalder det en Herlighed, endskiont jeg meget vel veed, hvormegen Bekymring denne Herlig- hed forvolder en retskaffen Mand, som onsker at valge uden Vild og Venskab, og at den der elsker sin Roe og Magelighed, heller vil undvare den. Men da den dog kan tiene til at knytte det Baand, som bor vare imellem Larere og Tilhorere, og som bor grunde sig paa den OverbmiM'.g de Sidst? have M, at d? Forste skionnc paa deres Fliid, og snsre at opmuntre og bclonne den; saa er det meget ubehageligt for en Larer, naar han maae see en kiar Tilhorer, som han af eget Bekiendtskab har giort sig godt Haab om, forlade Universitetet efter et eller halvandet Aars For- lob / af Mangel paa Understoming af saa anseelige Stipendier som Negentscn og Communitetet, hvilke han ikke har i sin Magt at skaffe ham. Jeg veed ves, at det theologiske Facultet paa en Collega's Forbon ikke nagter en Atheolog Deel i disse Stipendier. Men det beroer dog saameget paa Omstændigheder og paa det imellem Colleger saa periodiske Vcnskab, om disse Forbsnner skal hores; og altid bliver det dog en Vil- lighed, som kraver en anden Villighed til Giengield. Desuden kan man ikke fortanke Facultetet, om det heller valger dem, hvis Talenter og Fliid det af egen Erfaring er overbeviist om, end af andres Anbefa- ling. Men da det ikke kan faae denne Erfaring, for- end efter at en Student har opholdet sig i nogle Aar ved Acadcmiet, og havt Lejlighed at hore theologisse Forelæsninger; saa kommer denne Hielp mangen Stu- dent for sildig; og man har ikke sielden Exrmpel paa, at fattige Studenter, som endog have udmarket fig saavel ved Examen Artium, som i begge den philoso- phiske Examens Prover, have maattet forlade Uni- versitetet, fordi de, soin kiendte deres Duelighed, ikke havde det i deres Magt at erkiende den. Ikke at tale om, at de som ikke agte at studere Theologie, aldrig paa denne Maade kunne komme i Bekiendtskab med de Herrer Theologcr, med mindre de for nogen- tid ville selle sig til Theologernes Flok, indtil de have naaet deres Hensigt, hvilket jeg erindrcr, skcede i min Ungdom med adskillige saavel Jurister som Medici. I aldre Tider behovede man ikke denne Forstillelse. Da havde den vedtagne Studeremaade giorr det nod- vmdist, at snhver, hvad Hovedst^dium han end ag- 6? tede at gribe til sideli, skulde fsrst have studeret Theo- logie og aflagt Prover p^ia theologist Kundskab; en Vedtagt, som ventelig havde sin Oprindelse fra Fri- derik dcn Andens Fundation selv, hvori det udtrykke- lig siges: "at Communitetet er stiftet og funderet for denne Aarsags Skyld, at Guds Ord og det hellige Evangelii Ministerium kan forfremmes udi disse Lan- de"; hvorfor det og paalagges Alumni, at de "for- uden andre deres Studia, stal hsre denncm som lase og explicere den hellige Skrift her ved Universitetet". I vore Tider har dcnne Studereplan forandret sig. Dcn evangeliske Lare er saa rodsastet hos os, at de papistiske Vildfarelser (den eneste Ulykke man ved Reformationens Tid troede nogensinde kunde ramme den christclige Lare) ikke behsve at satte alle Stan- der under Gevar, fer at byde dem Spidsen. Lov- kyndigheden ogLagckonsten have saaledes udvidet deres Grandser ved Philosophicus, de skisnnc Videnskabers og Naturens Studium, at deres grundige Dyrkelse udkraver den hele Mand, og taaler ikke, at han ad- spreder sig vcd Kundstaber, som ikke umiddelbar ere anvendelige paa hans Studium. Det synes derfor, at mau efter denne forandrede Snidercplan ogsaa bor forandre dcn Synspunkt, hvorfra det theologiske Fa- cultets Rettigheder ril ene at bortgive saa betydelige Stipendier, som Communitetet og Negentsen, bor betragtes. Allerede i dcn forrige til Skolernes og Universitetets Forbedring nedsatte Commisfion (hvis Vark er Universitetets nyeste Fundation af i ne May 1788) vat man Kelkttkt Mat fordele denne Net paa alle Faculteter; og det gier Hr. Biffop Ianson, som var Medlem af denne Commisfion, og tillige den Gang Medlem af det thcologiffe Facultct, ZEre at han heri gav ester for billige Grunde og sine Med- commissaricrs Snffcr; ligesom man har Aarsag at veme samme liberale Tankemaade af de Herrer af dette Facultct, der for narvarende Tid ere Medlem- mer af samme fornyede Commisfion. Man har feet, hvor anseeligcn KostgiangerneS Antal paa Commuuitetet er blevet foroget, isar efter at Spiisningen har ophsrt. Men dcnne Forsgclse har lidet svaret til Stiftelsens Hensigt, som var at satte fattige Studerende istand til at opholde sig vcd Universitetet, og dcr fortsatte deres Studeringer. Dcn storste Deel af de Alumni, som ere tilkomne over det af Friderik dcn Anden funderede Antal, bestaaer i Priviligerede *), hvoraf dc fleste ikke langcr staae i Forbindelse med Universitetet, men have andre Uni-^ versitetet uvedkommende Forretninger. Saadaune c«: de Candidater, som bestemmes til at tiene som Mis- sionarier i Finland, Nordlandene og Grenland: In- formatorer paa Weisenhuset: Amanuenses ved Kon- gens og Universitetets Blbliothck: Catecheter vcdad- ffillige Kirker: Landmaalcre og andre, hvoraf nogle endog nyde dobbelte Portioner af Kostpenge. Com- missionen lom er nedsat til Skolernes og Universite- tets Forbedring, var derfor strax betankt paa at for- mindske disse Priviligeredes Antal, for at bringe Stif- Iblant de fra de latmssc Skoler priviligerede finder jeg hos Veckman S. 1??, at efter den norsse Kirke.- Ordination af 1607 buede 12 norsse Studentere nyde frie Kost paa Communitetet, nemlig 4 fra Trend« hiems Stift, 4 fra Opslo (Christiania), 2 fra Bergens, 2 fra Christiansauds eller Stavanger. Af disse nyde for narvarende ikkun de fra Trundhicms Skole dette Beneficium. Ligeledes skulde efter et Kongelig Resenpt as 2, Martii 1629 saamange som mueligt af de fra de jydsse Skoler dimitterede Diseipler have Deel i denne Kongelige Velgierning. Hvorledes disse Privilegier ere komne af Brug og tabte, ssal jeg ikke kunne sige. / 6S ttlscn tilbage til sit Hiemeed; sg efter at have korre- sponderet med Vedkommende, for at erfare Grundene til disse Benaadninger, og tillige naar de kunde ven- tes at ophsre, giorde den en Forestilling derom til Kongen, og udvirkede folgende Kongelige allernaa- digste Rescript af izde May 1791, hvorved befa- les : 1) "At herefter og fremdeles ikkun zPrcecepto- rer paa Weisenhuset nyde Communitetets Stipen- dium, faa at naar 2 af de nuvcerende 5 der nyde Klo- sterdaleren, afgaae, de i deres Sted antagende ei der- med benaades". 2) "At de geographiffe Landmaalere fremdeles eg indtil Arbeidet er tilendebragt, maae beholde det dem tillagde Stipendium". z) "At den aldste tilkommende Catechet ved Hol- mens Kirke, naar den nuvcerende afgaaer, ikke lon- gere nyder Communitetets Stipendium". 4) "At dette Stipendium derimod maae forun- dt Stadens Mands Skole indtil videre, og ind- til maaffee med det hele Skolevaseu i Kiobenhavn foretages saadan Forandring, som gior denne Under- stottelse unsdvendig". 5) "At meerbemeldte Stipendium falder bort for det Kongelige Bibliotheks Amanuensis, naar den nu dermed benaadede afgaaer". 6) At Sogneprasten og Capellanen ved Tri- nitatis Kirke fremdeles beholde, hvad dcm hidtil har varet tillagt, som en Refusion for det Offer, Com- munitetets Alumni ellers burde give dem; samt at Ca- techeten ved samme Kirke fremdeles beholder dette Sti- pendium, paa Vilkaar, at Subjectcrne til Embedet altid vcrlges, om ffee kan, af Communitetets Alum- nis, saa at dette Embede, der foraarsager Commu- nitets Kassen en Udgivt, paa denne Maade dog bli- ver en Fordeel for hiin Stiiftelse". 4 Octbr. 7) "At Famulus ved Universitetets Bibliothek, efter den nuvarendes Afgang, ikke tangere nyder no- get fra Communitetet". L) "At endelig alle disse her bencrvnte og andre saa kaldte Priviligerede, som fremdeles beholde Com- munitetets Stipendium, ikkun nyde det saaledes som det nu er, uden at kunne gisre Fordring paa nogen Forsgelse, ifald dette Stipendium maaffee i Tiden tnaatte forsges for de Studerende". Fslger Fortegnelse paa Communitetets Alumni den iste Aanuarii 179), meddeelt af Hr. Professor Gamborg. Jens Bergenhammer fik Comm. 1788 d. 2l Ian. Rasmus Vinther - 1; May. Niels Lang Nissen 1 Iver Fugl ^ 5 Jo. Peder Vedel ^ Nik. Hoier - 4 Novbr. Povl Qvist ) August Pet. Top Gregers Otto Brun Begtrup 10 Simon Bugge ^ HansChrist.Michelsenj. » 2 Novbr. IensFrid. C. Schiern^ Casper Christoph. Schsllcr Stabell? ^ Elias Hcltberg t i)^.ecr. 15 Ulrich And. Rhode ^ Dav. Gotschalch j Christoph. Schmidt ^ - 1790 11 Mart. Ped. Hotm Borch > Ped. Nik. Lasson 1 20 LauridsMich.Melchiors Pcder Vugge ! Hans Mossin SchiSdt s Thom. Lund ) rnp^ 1789 6Zulii. FZunii, 6? Val. Nik. Mangor ^ 25 And. Iak. Lund Jo. Foester . 2lnd. Brunnike Iak. Frid. Dall j Christ.Jensen Krarups ^0 Jgnatius Bekker Jeppe Smith Christ. Hansen And. Lytz Jens PaludanMoller Z5 Gregor. Jo. Discher Jo. Bjerregaard Adolph Petersen Fr. Christ. Testrup Pcd. Ditl. Faber 40 And. Christ. Msller Hans Sev.v. Holten Jonas Scheving Hend. Haar Arner Sivertzen ? 4? Iottns Frost Jo. Peter Monster ! Jo. Landstad ^ Immanuel Balling ^ Christ. Thorn Aamodt 50 Ped. Pavels Ole Devegge Hendrik Smith Niels Msll r Per RosenstandGoische ^ Christoph. Qvale Chr-st.GormLlimkilde Hend. Conr.Jorgensen Knud Aagaard And. Nlk. Nyge 1 l Junis. 6c> Hans HnS. Kicerulf Christ. Schavenius - Carl Gustav Flemmcr Jo. Christ. Flemmer Christ. Vedsted 65 Engel Jermiin Immanuel Jermiin Jens Iak. Cruusbcrg Thom. Thostrup Ped. Steenfcldt Brorson 70 Stephen Tetens Eliezer Gadh L Novbr. Pcd. Holm Nik. Ninregaard Christ. Friis Nottbell z'Z Ole Hein Niels Friborg Thaarup Laurids Baggesen Christ. Boiesen Buxl. Mathiesen 80 Nik. Christ. Pohlmann Iak. Thomsen Morten Vendelboe Munster Joak. Paulsen Bering Jo. Borchsenius 1791 21 Mart. 85 Pcd. Wicck Jens Stokholm Christ. Pct. Thorlacius Hans Pct. Neergaard Ludv. Mich. Lund 90 Jens Severin Msller Nicls Stokholm Christ. Frid. Hount Nasmns Lyng Pcd. Virk 95 Jo. Colomann 4J"lii. > - zOctbr. i79O2ZNovbr. 2vDecbr. loOcrbr. izJunii. ^ - 14 Novbr. / 7v Ped. Holt Artig ^ Rasmus Rasmussen Christ. Mich. Aspach Matthias Borch »oo Thom. Christoph. Mangor Hend. Lelnvig And. Christ. Funder Hend. Matth.Wilhelm Klingberg Jo. Hendrik Schrster ic?5 Christ. Jo. Hend. Stub - Svend Christoph. Stenerftn Gert Busch Suhrland Ernst Schavland - Ped. Borch Tsnder l io Gottfr. Hend. Bendtsen Alb. Ludv. Gottlieb Carl Jo. Maximil. Suckov - And. Ped. Meden Helm Goth. Tommerup l 515 Povl Matth. Schor - Benjam. Fogh «- - Torbisrn Gudmundsen ^ Ped. Tommerup Frid. Ebbesen »2O Jonas Voigt ^ Christ. Christoph. Iensenius ^ Hend. Beyer Lars Nielsen s Povl Abr. Dall ^ 125 Hend. Schov ^ <- Lars Smith 1 Jens Lind Eschildsen (2 Aar fra And. Chr. Obel Ssr. Finderup ^ iZO Theod. Lang ! Ulr. Frid. Dan ^ Hans Christ. Mølleri - 14 Novbr. 28 May. Dato) sIulii. i Octbr. tL Decbr. ^ 1792 1 Ian. 29 Ian. j. - 6 Febr. - 1) Febr. ^ - 27 Febr. l2 Mart. 9 April. j- - 14 May. Morten Christ. Ernst Claussen Jo. Middelton lZ5 NielSBoserup Jak Hansen Vang Jak. Bang Rasmus Boisen ° 12 Novbr. Hans Chr. Diderichsen 140 Jo. Ernst Plesner Bsrge Pontoppidan Frid. Christ. Bcrgmann Ad. Wilh. Volchcrsen Vtsrn Wiafusen - 2 6 Novbr. 145 Hend. Nisson Isak. Hend. Bremer Abr. Falk Niels Basse Lund Sev. Schive ^ k 17 Decbr. 150 Hans Steenstrup Frid. Christ. Kieldsen Schule Magnusen Torve Johnsen Een Plads ledig. Herforuden nyde hver af de 4 Seminarister til Grsnland ugentlig dobbelt Portion 8 Mk. Og hver de ; til Finmarken ugentlig 4 Mk. Jligemaade Informatorer og Pensionister paa Weisenhuset hver enkelt Portion d. e. 4 Mk. z Landmaalere, Wolf, Ellung og Johnsen have I Julii. hver dobbelt Portion 8 Mk. z Dito, Warberg, Vessel ogBisrnftn hver en enkelt Portion 4 Mk. Observateuren paa Nundetaarn L. Petersen cn dobbelt Portion. Famulus ved Kongens Bibliothek, Sec. Nyrup, har en tredobbelt Portion, 2Rdlr. ugentlig. Catechet Hagerup ved Holmens Kirke, og Catechet Schavland ved Runde Kirke, og Informator Borstrup ved de Z2 Mands Skole nyde hver en enkclrPortion. III. Tillceg til Professorernes Vinterforela'Sninger. ^)r. General-Auditor og Professor L^^rregaard be- gyndte, i Overensstemmelse med Lectionscataloget, sine Forelæsninger, i) Over xerlonarum le- cunc^um Principia )uris rom. 2) Over pro- celluale romano-Aerinanicum. z) Over den danske og norske middelbare Tingenes Net. — Men den 2den Febr. maatte han ophore med disse Forelæsnin- ger, formedelst andre ham efter allcrhsieste Befaling paalagde Forretninger, hvilke med endeel flere af sam- me SlagS optoge al hans Tid. — I noervcerende Sommercursus fortsatter han de i Vinteren ei fuld- forts Forelæsninger. Foruden de Arbeider derpaaligge ham, som Soe- ktatens General-Auditsr, og deels bestaae i juridiske Responsa, deels betrceffe en og anden Deel af Lovgiv- ningen, arbeidcr han paa og venter at bringe i dette Aar til Trykken den 6te Deel af hans Forelæsninger over den danske og norske Privatret. — I Efter- sicegts-Selstabct hvor han er Director, lceser han af og nl over Naturretten for de sverste af Realsko- lens Elever. Hr. Professor Abr. Rall har lcest et Cnllegium over Fædrenelandets Historie fra iO-11, et andet over det itzde Århundredes Historie fra 4-> Tirs- dag , Torsdag og Lsverdag. — De an^re Dage i samme Time har han l«st over Mytheologien. As trykte Arbeider har han havtDeel i: i'l 1) Det forske trykte Udkast til A.ove for Sel- skabet, som undecststter ugifte Fruentimmer, hvis Kaar ikke svarer ril deres Opdragelse. 2) Den fsrste Deel af det Tranqvebarffe Sch ssabs-Sd'rifter har han for stsrstedelen oversat ogbe- sorget Trykningen, som den ene af Selskabets trende Repræsentanter. z) Af den Samling af alle islandske Annaler, som han har paataget sig at udgive, ere i dette halve Aar 11 Ark trykte. 4) I Videnskabernes Selskab har han forekast en Afhandling om deLroldomsb^ger, vor Almue tillægger en vis Cyprianus, og Anledningen dertil. Hr. Professor Schlegel har last over den med- fødte Gaturens Ret, og giennemgaaet Indlednin- gen til Statistiken. Desuden har han privatissims lcest over Fædrenelandets Statistik og den danske Lovkyndigheds forskellige Dele. Som Medlem af Facultetet har han i denne Tid udarbeidet et juri- disk Responsum og taget Deel i Revisionen af den nye Udgave af Christian den Femtes danske Lov oz flere Arbeidcr. Den svrige Tid har han anvendtpaa det statistiske Vcerk han haver under Hcender, hvoraf den forste Deel zs Ark stor, som indeholder en al- mindelig Indledning, Udsigt over Europa, og den fsrste Part af Danmarks Statistik, nylig er ud- kommen. IV. Bsr Kiobenhavns Universitet afgive noget til et Acavemie i Norge ? §)e fleste, der saavel paa denne Tid, som tilforn naar Spsrgsmaalet om et nors? Academies Oprettelse 7^ er kommet paa Bane, have varet betænkte paa at ud- finde Fonds til saadant et Instituts Indretning og Vedligeholdelse — thi nogle i deres Iver for Sagen ansee denne Punkt ligesaa uvasentlig, som mangen hidsig Elsker det fornsdne Udkomme for sig og Fami- lie — have troet at kunne med Villighed anvise en- deel af Omkostningerne paa Kiobenhavns Universitet. Jeg vil ikke tale om Hr. Professor VOtlscs overdrevne Fodringer; dem kunde jeg let vente, en adel— stolt og egne Krafter folende Nation ikke vilde laane Hre til. Men selv de Moderatere have dog meent, at Universitetet i Kisbenhavn burde komme Broder-Aca- demiet til Hielp med endeel af dets Stipendier, eller paa anden Maade. Hvorpaa grunder sig Billigheden i denne Fo- dring? Universitetet i Kisbenhavn (resonnerer man) er oprettet for begge Nigers Studerende. Havde man enten paa den Tid, da det blev stiftet, eller til de andre Tider, da man ved Skienkninger og Gaver, nu til Lareres bedre Lsnning, nu til flere Lareres An- fatning, nu til fattige Studerendes UnderstSttelse, ssgte at udvide og forbedre det, troet at Staten i Al- mindelighed saavelsom Kongeriget Norge i Særdeles- hed var tient med at faae et Universitet i Norge, og enten virkelig lagt Haanden paa Varkets Udforelse, eller dog forbeholds Norge denne Vclgierning til en belejligere Tid; saa vilde Negieringen upaatvivlelig efter den Upartiskhed, hvormed den behandler og bsr behandle Undersåtter af ligeNetNgyeocr og ligePra- tensioner, tildeelt begge l«rde Instituter sins Gaver ligeligen, og ikke forsget det eue Universitets Fordele paa det andets Bekostning. I det mindste skulde den vel ikke have paalagr Norges Gejstlighed nogen Skat til Studeringers Fremme ved Universitetet i Kioben- havn, uden Forbeholdenhed at ladeden komme Norge tilgode, naar den til samme Aiemeeds Opfyldelse kunde anvendes ved et Universitet i dette Nige. Og hvad private Folks Gaver angaaer, da synes man ac kunne antage, at velhavende Nordmand ikke skulde faaet i Sinde at stifte Stipendier ved Kiobenhavns Universitet ttl veres uformuende Landsmands Under- stSttelse, naar de havde havt et Universitet hos sig selv, og at de have forbeholdet sig, naar Norge en- gang fik Universitet, da at lade deres Gaver konnr.e tilbage til dette. Saa ofte derfor Tanken om et norsk Academies Stiftelse oplives, og Muelighoden afdens Jvarksattelse rykker narmere til Virkelighed, saa ofte synes ogsaa hiin Norges Rettighed til Deeltagclse i Negieringens saavelsom private Folks Gaver til Kis- benhavns Universitet at leve op igien og at kunne gis- res gieldende. For at kunne dsmme om Rigtigheden'i dette Ne- sonnement og Villigheden af Norges Krav til det Kis- benhavnske Universitet, maatte man have et bestemt Begreb om et Universitet eller Academie i Norge, og vide, hvor udstrakt og omfattende man skal tanke sig denne Stiftelse. Skal den anlcegges saa fuldkommen, ikke allene i Henseende til Larestole og de dertil hsrende videnskabelige Apparater (saasom Bibliotheker, Kob- bersamlinger, Instrument-og Model-Kammere, ana- tomisk Theater,' botanisk Have, astronomisk Observa- torium, Hospitaler, Fsdselsstistelse S. s. v.), men i ogsaa i Henseende til UnderstSttelsesmidler for Fatti- - ge, at Norges aeademiffe Ungdom herefter aldeles ikke ? skal trange til Kiobenhavns Universitet, men kan fuld- - ende sin academiske Bane hiemme: saa var det vist Z nok billigt, at ikke allene hvad Norge afgiver til de , kiobenhavnske Lareres Lsnninger, faldt efterhaanden l tilbage til dette Nige, og blev anvendt til dets egne s Larerc; men ogsaa, at nogle af det kiobenhavnske > Universitets Stipendier bleve forflsttede til Norge. Norge afgiver til Kisbenhavns Universitet un- der Navn af Cathedraticum og Studii-Skat aarlig omtrent iFoo Ndlr. som svares af Kirkerne og Prc? ftejkabet, og hvoraf den mindre Halvdeel gaaer i Pro sensorernes Distributs; den stsrre til andre Universi tets Fornodenheder, saasom til Bsgers Zndkisb for Bibliothcket, Len for ?l^poiitus Lommuniraris og andre Betiente o. a. m. Desforuden ere tvende be- tydelige Tiender i Norge henlagte til Lon for den an- den juridiske Lcerestoel, som blev oprettet af Christian den Siette. Dette er, saavidt jeg veed, alt hvad Norge biedrager til de kisbenhavnske Lcereres og Be- tjentes Lsnninger; og kan ikke ansees at vcere forme- get, saalcenge Norge har Universitet tilfalles med Danmark. Men saas-..n-t som det fsrste Nige faaer saa fuldkommen en Lcereanstalt i sir eget Skisd, at det ikke behsver at sende sin Ungdom til Kisbenhavn, for at ducliggisres til Embeder; saa ffulde endogsaa dette L det ikke kunne med Anstændighed modtages af de kisbenhavnffe Larere. Vanstcligheden blev allene at ndfinde Midler til at erstatte disse deres Tab; thi fordi Norge vandt, burde ikke Universitetet i Kisbenhavn tabe, naar det er engang erkiendt, at det behsver saadant et Bie- drag. Professorerne i Kisbenhavn tabte allerede ved 7Z de norsse Studenters Afgang i Henseende til de For- dele de kunde have af dem ved deres Forgasninger. Men dette soin et lucrum cellanz kunde »kke komme i nogen Betragtning. Kun et virkeligt 6smnum maatte de ikke lide. Paa eengang altsaa at inddrage den nor- ske Studiiskat til Fordeel for det norffe Acadenue uden Erstatning for Kiobenhavns', vilde v«re en i Dan- mark uhsrt Voldsomhed. Og efterhaauden at lade den gaae tilbage, ligesom de kisbenhavnffe Professorer uddode eller forflyttedes, lader si'g atter ikke gisre i Universitetets ncervcrrende Forfatning, uden Manges Fornærmelse. Der vilde folgelig gaae tang Tid hen, inden Norge kunde hsste Frugten af sine Geistliges Biedrag til Studeringers Forfremmelse ved sit eget Academie, naar den Netfcerdighed skal iagttages, som Negieringen om etter et kortere eller lamgere Ophold i Kisbenhavn dimitteres privat til Academiet (hvis Autal >kke kan udpres af Protoeollerne, da de der angives som Privatister fra Kisbenhavn); videre de ad- skillige Norske som dimitteres fra dc danske Skoler - fra Helsmgsers Skole allene finder jeg i et Tidsrum as -o ar 26 noisse Cand:dater dimitterede — saa kan man gierne antage, at der aarlig af Normcrnd dimit- teres t.l Kiobenhavns Universitet, et Aar idet andet, over Candidater, d. e. ikke langt fra den tred.e D-cl as dem, som aarligen indskrives ved Universitetet. Om dette Antal er tilkrskkeligt til at forsyne de nvlssc Embeder med norskssdde Candidater, bekymrer mig mindre end den anforte Forf., paa hvis Thermo, K 74 saalidel bor de vinde ves de norske Studenters Sepa- ration; hvilket maatte stee, naar disse derved ffnlde tabe Adgang ti! Regieringens Velgierninger; thi Sti- pendierne bleve de samme og Concurrencen ringere. Men de Negieringens Stipendier, som ere delelige, bcstaae blot i Communitetet; Negentsen tilstac-cr al- lene frie Vcerelser, og det Stipendium i Penge, som dermed er forbundet, har sin Oprindelse fra Liigba- ringens Privilegium, synes derfor ikke at kunne cesres af andre, end dem, som kunde have taget Deel i dette. Z Henseende til de af Privatfolk legerede Sti- pendier synes Sagen at have mere Betænkelighed. Vel have de norske Studerende altid taget en ligelig Deel ogsaa i disse, og bor tage den, saalomge Kis- benhavn bliver begge Rigers eneste Universitet. Men naar Norge fik et Academie for sig selv, og dct saa fuldkomment som jeg har antaget, at dets Studeren- de ikke behovede at ssge til Kisbenhav.is Universitet, for at gisre sig duelige til Embeder; saa blev Spsrgs- tnaalet, om ogsaa Stifterne af disse Stipendier vilde have villiget i deres Gavers Adsplittelse, ifald de kunde forudseet, at Norge engang vilde faae sit eget Nniversitet, og da reklameret en Deel af deres Ga- ver? Hvad om de havde holdet et norss Academie, ska- deligt for Danmark, lidet gavnligt for Norge? De maatte nu deri have tankt saa upolitisk og upatriotisk som de vilde; de kunde sige som hiin Staberius nl sine Arvinger: Live eZo prave, 8eu reAe, koc volui; ne ils pstruus End ikke om de norske Velgisrere af Kisben- havns Universitet kan man mcd Viched antage, at de vilde have samtykt i deres Gavers Forflyttelse til Norge. Hvad om de ffyldte Danmark mere end de- res Fodeland? om de havde havt deres Ophold i Dan- mark al deres Dannelse at takke? cm de der havde samlet de Midler,- som satte dem istand til at blive Videnskabers Velgisrere, endog ester deres Dsd? dette er i det mindste Tilfaldet med Holberg, 25ing, Llaesen. Hvem er berettiget at gisre nogen Foran- dring i deres afNegieringen confirmeredcVillie? eller at udlagge deres Ord anderledes end Gavebrevet ly- der? Jeg kiender ikkun et eneste Tilfalde, da Regie- ringcn kunde synes bemyndiget til at forandre et Ga- vebrev. Det var, naar en^n Hensigten deraf ikke mere kunde opnaaes — men Skylden maatte da ikke vare paa Negieringens Side, eller kanne tilskrives nogen dens Forsommelse i at traffe eller vedligeholde Foranstaltninger til dens Opnaaelse — eller naar denS Opnaaelse formedelst Forandring i Toenkemaade og Meeninger, enten var ffadel^g eller i dct mindste unyt- tig for Staten. Z forste Classe kunde m-aassee So- rse Academie, i sidste disse Legater scettes, som ere stiftede ved adskillige latinffe Skoler for Vsnholdelse i Kirken Morgen og Eftermiddag; en Foranstaltning som nu ikke nytter til andet, end at adsprede den stu- derende Ungdom, da ingen bievaaner disse Kirkebsn- ner, og som formodentlig har sin Oprindelse fra de catholffe Sielemesser, hvilke vore halvcatholske og halv- lutherffe Forfoedre ikke saa strax kunde glemme. En stor Deel af Universitetets Privatlegater ere Familiestiftelser, d. e. saadanne som enten oppebåres meter Patriotens Varme er nar ved at stige t-l Poetens Feberhede. Jes mener, den crdrue Patriot vil lige- saalidet vide duelige Normand udelukte fra dansse Embeder, som duelige Danske fra de Norske: Regienn- Ken har stedse iagttaget denne Ligeligbed, og ingen uden den borgerlige Eenighedv Horstylrere (>ast!on> den FvssiLtelige Zors. sis Vr?Vtt kit ptltl i Stlzkke, 75 af Familien, saalange nogen dertil qvalificeret Melder sig, eller hvortil Familien foresiaaer eller udnavner efter Fundatsens Forffrivt. Med disse kan ingen De- ling eller Afhændelse foretages uden Familiens Fore- vidende og Samtykke. Men alting maatte bevage Familien til at modsatte sig saadan en Deling, hvor- ved det baade blev vanffeligere for de Trængende af Familien at nyde Godt af deres Forfcedres Velgernin- ger, hvilke stsrstedelen have varet danffe Folk, hvis Efterkommere ere boesatte i de danske Stater, og til- lige vanss.ligere for Hovederne afFamilien, somhave Udnavnelsesret, at udove samme. Vist nok vilde de danffe Studerende paa denne Maade vinde ved ene at beholde Adgang ril disse og andre Privatlegater. Men deri vare vore uorffe Brodre selv Skyld, som havde onffet Separation. Og Stipendierne vilde der- for ikke blive for overflsdige for de danffe Studenter, af hvilke dcr altid vilde findes Compctentere nok, da Tidernes Yppighed og Hovedstadens stedse stigende Kostbarhed gior de aeademiffe Stipendier, hvoraf de filste ere calculerede efter tarveligere Tider og enhoiere Rentefod, alt ubetydeligere. De eneste Privatstipen- dier, som Norges Academie med Net kunde recla- mere, vilde vare de som ere stiftede af Normaud for norffe Studenter?, saasom det Nannestadffe, ?)cenhi- fie og maaffee nogle flere. Men deels ere disse for- bundne med Pladse paa Negentsen, deels saa ubety- delige, at det ikke lonncde Umagen at kalde dcm til- bage. Den foranferte Forf. i Minerva foresiaaer, "at det kisbenhavnffe Universitet ffulde afgive det nor- ske Academie sit hele Vibliothek", og er saa beffeden at lagge til, "at dette Vibliothek er her saameget mere overflsdigt, som det hverren synderlig bru« ges, eller formedelst Kongens store og det Suhmffe Bibliothekers Offentlighed herbehoves". Denne Forf. behsved« ikke at ssiule sig under et Ittcognito; han ro- ber sig nok ved sin Lyst til at overdrive alt, og til mere at ryste sine Lasere ved ordrige Declamationer, end at over- bevise dcm ved Grunde. Om Universitetets Bibkothek bruges eller ikke, ffal vor brave Underbibliothekar Hr. Schielderup kunne sige Forf., ffal deProfessorer kunne sige ham, som baade selv benytte sig deraf, og sige god for deres Privatdisciple. Og ifald det ikke bruges i Kioben- havn, hvad Sikkerhed har man for, at det vil blive bedre brugt i Norge? — for de flere Bibliothekers Skyld maaffee i Hovedstaden? Men saa har Hovedstaden igien flere Brugere, og de Studerende vil dog rimeligen forst ssge til det Vibliothek, som de have n«rmest Ad- gang til. Nu en Privatmands Vibliothek! som Eie- ren kan lukke hvad Dag han finder for godt, og som ventelig efter hans Dod vil have samme Skiebne som det thottiffe. Men detcg heri har feilet. Men det kan dog ikke fortankes mig, at jeg om Statskassens Viedrag til saa kostbart et l-lterariK? Anlag har yttret nogen Tvivl, da jeg vidste, at Stats- kassen nyelig havde reclamcret en ubetydelig Sum af 27LO Nd., som Kongen for faa A>.r siden af egen Drivt havde skienker til exrraordinaire Professorers Lsnninger ved Universitetet i Kisbenhavn, og paalagt dcn t l U-u- versitetets og Skolernes Forbedring nedsatte Commis- sion, at sorge for at udfinde andre Kilder til denne Udgivts Bestridelse for Fremtiden. Forresten er det ikke min S.ig at xndersogs, hvorfra de tiletncrsk Academiets Oprettelse fornsdne Fonds ffal komme. Jeg har ikkun holdet Set for Pligt at vise, hvorvidt Københavns Universitet er forbundet at afgive noget af stue Midler til denne Indretning. V. Embedsexaminer i Januarii og April Qvar- taler. Thcologisk Embedsex^me«. Januar 179^. Den 15de. Aoh. Henr. Schlichtkruk I.2u6ab. Den 17de. Joh- Bastholm xicimre Lc coxiofe respou- clir. Mart. Hartman Lund I.aucZab. xromre 6c accuiate 1 esp o ni.! i c. Joh. Eric Steenbuch ttsu6 Lonreiuu. Den 22de. Thomas Lund Christoph. Qvale 6 il!s>uc?. Godosr. Gymoes illauci. Den 2Zde. Elias Laur. Grunrr I.auclak. od spec!men lcriptum. Christ. Pctr. Nochwitt !^au6 iilaucl. Den 24de. Simon Godofr: Bioernsen illnuc!. Carol. Hiort Stuvitz k^auct iilaucj. Den Z8de. Christ. Clod I-oucl?.d. Nicol. Christ. N>»nn.l g I^au6 illauci. 77 Erasmus Toerslesf ^lau6 illau6. Joh. Georg. Msller t^aucl Lonremn° April 179Z. Den 22de. Janus S tockholm I.au6ad. 8x>ecimen lcriptum ^?rx. cipua Iau6e ciiL.nuin iuit. Severin Finderup I-lau6 ill.iucl. Janus FosS ^lauci Lontelnn. Den 2Zde. Christ. Gorm. Liimkilde I.gu6ab. 8pecimen sci^- rum pi2uc?ad. e^reAle re5xon6it. Janus Selmer I^au6 Lunreinn. Den 25de. ^ Joh. Borchsenius I^auclad. Nicol. Muller. I.guc!ad. Joh. Jac. Dinesen ttauci U!au6. Den?9de. Matthias Bergenhammer Sommer I.au6ak. piom. le A accnrate reljzoucilt. Immanuel Jermiin tt5u6 il!auc!. Ol. Tidemand Arentz 1IIau6. Den ZOte. Christ. Floor Kruger I.au6ad. xioinre 6c accurate lelponclit. Christ. Jnl. Wittendorff i!Iaucl. Christ. Cram.r ^laucl illauci. May lyyz. Den iste. Otto Horrebow I.au6ad. egi-e^Is resxonclit. 78 Ish. Bjerregaard l-au-Zgd. Georg, la Cour :IIau6. Chris!. Ssltoft illauc^. Den Idcn. Severin Schive ^2uau6ad. illaucj. I>lm6izd. b) D>mss Juridisk ExSmen theoretist^ve. Zanuarii 179Z. Den 28de. Åens Hertel - ' - Beqvem. Andreas Pedersen Nonne - Ey Ubeqvem. Johannes Caspar Hiort - Beqvem. Den zote. Hans Henrich Frost - Veqvem. Peder Allgaard - - Beqvem. Zohn -Collett ^ - Veqvem. Soren Fogh - - Beqvem. Februarii 17YZ. Den isie. Christen Elster - » Beqvem. Hans Friderich Hansen - Beqvem. Johan Lassen - - Beqvem. April l79Z» Den 15 de. Peter Hansen - - Ey Ubeqvem. Andreas Nambech - Vcqvcm. E,7e Bendixscn - - Beqvem. Hans Sceenkiar Ey Ubeqvem. Den 17de. Hans Christopher Hersleb Sandrne - Beqvem. Johan Eilcrt Fougncr - Beqvem. Peder Nsrgaard Beqvem. Iver Incll - - Ey Ubeqvem. Den 19de. Knud Jensen , - Ey Ubeqvem. Zohannes Otto Holm . Beqvem. Zsaach Kisnigsfeldt Ey Ubeqvem. Den 20de. Zsrgen von Cappelen Daries - Ey Ubeqvem. Johan Herman Knopper Buch Beqvem. Enevold Christian Wilhelm Engholm - Beqvem. Hans Omsted ? ^ Ey Ubeqvem. Den 22be. Otto Himmelstrup Hvidberg 79 Beqvem. Dansk Juridiff Exameno Mctisk Februarii »7YZ. Den Yde. Niels Christian Christensen - Vel. (tiltheoretissErvmen den 27deIanuarii 1792 med Char. Beqvem). Jens Hcrtel - Vel, Soren Fogh - Temmelig Vel. Christen Elster . Temmelig Vel. Hans Friderich Hansen - Temmelig Vel. April 17YZ. Den 27de. Andreas Nambech Vel Effe Bendirsen - - Vel. Hans Steenkier - - Vel. Knud Jensen - Temmelig Vel. Johannes Otto Holm - Vel. Den Zvte. Johanns Caspar Hiort - Temmelig Vel. Hans Christopher Hersteb Sandrue « Vel. Johan Eilert Fougner - Vel. P.-dcr Norgaard - - Vel. Iorgen von Cappelen Daries - Vel. Johan Herman Knopper Buch - Vel. Enevold Christian Wilhelm Engholm Temmelig Vel. Hans Omsted - - Temmelig Vel. li!. LNediclnsk lLxamen. Den 2 5de Junii. Joh. Sylvester Saxtorps) - I.au6sb. v- Sd'oleembcds - Examen. Den 22de Iunii. Sever. Nic. Joh. Bloch - I.aucZgb.- 8o VI. Magister-Promotion. Aen ZiteJanuarii forsvarede?^gen Borch Alum- nus paa Collegium Mediceum, efterat have erholdet Konges. Dispensation fra den anbefalede Conferents i Sprog og Videnskaber, cn kritisk - philologiD Dissertation over de 16 forste Capitlcr i Esaias af Ephraem Syrus, og blev derefter ved et offentligt Diploma prsclameret litium Lc x-InT vocloi-. Den 15de Iunii forsvarede ligeledes Tiner Gudmundsen Alumnus paa det samme Collegium, og Pro-Decanus paa det Kongel. Communiret, ef- terat have erholdet samme Dispensation, et hi- storisk-kruift Forssg, hvorved Keiser Dioctetian for- svares imod de ham af Lactantius og andre meest christne Skribenters giorte Beskyldninger for Grum- hed og Uretfærdighed, og blev derefter ved et offent- ligt Diploma proclameret Artium Lc ?I^i- loso^dlX Oocior. VII. Rectorats Omffiftelse. torsdagen den Zore May nedlagde Hr. ^>rof. Nic. Christoph. Rall Universitetets Nectorat og overdrog samme til Hr. Dr. og Prof. Horneman. Den fra- trædende Rectors Tale ved denne Lejlighed handlede om Poesiens uhceldigere Skicebne hos Syrerne end i»os Araberne, og sammes adskillige Aarsager- Det til denne Act udstedte Program indeholdt Efter- retninger om adskillige Forslag til et almindeligt AsnZdemaal- VIII. Viglige danffe Skrivter. Forssg til Femte Christians Historie, lom cn Ind- ledning tilFierde Frideriks vedEcatsraadHsyer, af N. D. Riegels, Kisbenhavn 1792. ^)ette er et af de vigtigste Skrivter, som i lang Tid have seet Lyset hos os, og kan antages som et SlagS Skadeslssholdch'e for den Mcrngde ephemeriffe Skab« ninger, som Skrivefrihcdcns oplivendc Soel fremav- ler, og soni, liig Krybet paa en heed Sommerdag, omsurre og dove PublikumsSren. Og da blantdisse Hr. Riegels's egne Pamphlets ikke indtage den mind- ste Plads, saa kunde man ansee dette Skrivt, som en Forsoning for det meget Onde, han ved disse har stiftet, dersom Me Hadefuldhed, Partiskhed og Lyst til at smigre de Loescres Smag, hvis Aren staae helst aabne for Dadel og Skumlen, alt for ofte, t"ertimod Tacitus's af ham anfsrte, men lidet betcrnkte Ad- varfler, ogsaa her havde styret hans Pen. I Fortalen gisr Fors. Nede for sine Kilder, saavel trykte som utrykte. De fsrste afviser han n-r- sten alle med Foragt, paa Høvers Danemarb'ische Geschichte n«r; og af utrykte noevner han Archivdo- cumenter fra det danske og tydske Cancellies, samt Rentekammerets Archiver. Dog fortaller han, at han af Nentekamnm-ets Archw ikke har faaet alt hvad han havde onsket, da han (siger han) venter endnu efter skrivtZ'y Svar paa sin Anmodning om;6 forskiellige Documenxr af dets Registratur. Dette modsiges heller ikke af Hr. Registrator -Horn, som i Minerva for Marts d.A. har nnderrettetPublikum om: at han havde faaet Ordre at overlevere disse Do- cumenter til Hr. R. i Archwcontoiret, naar han der- om indfandt sig; men at Hr. R. derefter ikke havde indfundet sig, eller siden den Tid enten mundtlig eller ftrivtlig forlangt andre, end de ham allerede meddeelte Documenter. Jeg siger: denne Oplysning modsiger ikke Hr. N.; thi ventelig har han holdet sig befsiet til at vente skrivtligt Svar paa en skrivtlig ?snmod- ning, hvilket man ikke seef, han har faaet. Han ncrvner endnu adskillige andre haandskrevne Sager, som han har betient sig af, men lcegger til, "at hans i det historiske Fag trykte fem Octavbind dog vel skulde have forvisset ham den Skaansel hos hans Landomcend, at de ikke med Haardhed forlange af ham, at han stal foruden det ved grundige Skriv- ters Tryk" — horer til disse ogsaa Oe ^ c^iiur^lX? dette vor Smag og Sædelighed beskcemmende Chimara — ' lidte anseelige Tab, endnu lide et langt betydeligere, ved at lade, som Bielag til dette Forsog, aftrykke 5OO Ark der haves i Haandskrivter, for deri at finde Beviserne for adskillige i Forssget indsorte Efterret- ninger, der neppe udgiore 8 Ark i dette Vcerk". "'Noget", mener han ogsaa, "tFr man vel troe Lorf." — Hiertelig lidet mener jeg, naar man erin- drer de mange enten falske, eller ikkun halv sande Ef- terretninger, han har udspredet i Publikum om Ting og Personer. Forresten indlader jeg mig ikke i at bedomme denne Histories Troevcrrdighed. Dette Ar- bejde overlader jeg til dem, som have Adgang til Forf. Kilder; og jeg tor dog vente, at Lyst til Fædrenelan- dets Historie ikke skulde vcere saa aldeles qvalt af Lyst til cesthetisk og politisk Nanglerie, at der ikke skulde sremstaaedem, som med Fliid vilde randsage dette Vcerk; allerhelst da mauge af de anseeligste Familiers ZEre, hvis Forfædre ere her stillede i det ufordelag- tigste Lys, maaskee kunde reddes ved denne Nandsag- ning. Ncen endelig, man har bragt det saavidt hos vs med Noes og Dadel, ved vore formeeute Patrio- ters Nidkicrhcd for Sandhed, at begge cre blevne L 8r lige tvetydige, da man ofte har feet fortjente M«nd forhaanede, og middelmaadige Lys oplsfcede blant Stjernerne, ligesom Cabalen har vildet. At en Historieskriver af den fyrste souveraine Konge, maatte indlade sig i Souverainitetets Histo- rie selv, skjont henhorende til hans Formands Be- drifter, var itaturligt. Beretningen om denne vig- tige Tildragelse, om Arvehyldningen og Enevoldsre- gieringen bygger Hr. N. fornemmelig paa en Nye- borg - Deputeredes udforlige Forklaring, som gaaer indtil den zote Octbr. 1660, og er forsynet med be- hsrige Bielage. Blant disse ere iscer Rl'Fbenhavns Bfes Propositioner til Hans Rongel. N7aseftc?t af zc>te Octbr. 1660 (S. 90. folg.) sårdeles mærke- lige. Hvorfra Hr. N. har denne Beretning, siges ikke. Men da det er bekiendt, at vor store Historie- forsker afg. Justitsraad Langede? har efterladt en Souveraiuitetshistorie i Haandffrivt, forundrer man sig billig over, ikke at finde dette Skrivt ncrvnt af Hr. N., endskiont det »vesten ikke er at tvivle, at han jo har nytrct det. Christian den Femtes Historie inddeler Forf. i visse Perioder, og underssger i enhver Periode puukt- viis Hoffets, Krigsmagtens, Finantsernes, Landvæ- senets, Handelens og Manufacturcrnes, Konstersog Videnskabers Tilstand, Nettens Pleie, udenlandske Sager og a. m. Da disse Perioder undertiden grun- de sig blot paa Decennier og Naturen i Tildragelser- nes Gang ikke altid retttr sig efter Aarenes Almanak- gang; saa er det ikke at undre over, om disse Perio- der undertiden lobe ind i hinanden og forvolde nogen Igientagelse eller Forvirring. Forresten cre disse Ma- terier, fornemmelig denne Tids Skattevæsen som of- test satte i et herligt Lys, og de handlende Personers Charactercr skildrede med Interesse; kun nogle med alt for causiiske Trcek, saasomdenne afDronniugSo- 82 phie Amalia, Kongens Moder S. Z5Z. fslg.: "hun ophoyede sulten, uoplyst, fremmed Adel til Landets haarde Udsucre, som sildig udryddes. Hun flavisk- giorde FoiketS Tankemaade. Hun udflettede Begre- berne om Standers Ret til at fordre Statens Forval- tere til Regnskab og Ansvar. Hykkelsk Hellighed bod hende, for endnu til Slutningen hermed at vcrre mæg- tig, at lukke Undersaatternes Hierter til for fremme- de Neligionspartier. Hun satte Hofyndest, Hofrit- ler. Hofsmag som det endelige Fuldkommenhedsmaal, hvortil Dodelige skulde strcebe". Da jeg maae overlade til andre at underssge Rigtigheden i Forf. Beretninger, faa vil jeg ikkuns sige mine Tanker om hansKonst, som Historieffriver. Af en Historieffriver forlanger jeg, at han stal gaae til sit Arbeide uden Fordom, enten til Gunst eller Ugunst for den Person, hvis Historie han har paa- taget sig at beskrive, og forklare hans Handlinger og Bedrifter saa pragmatisk, at Lceseren selv kan bedom- we Manden, og ikke behsver at lide paa Historie- skriverens Dom. Men Hr. R. har varet indtaget znod Kong-Christian, forend han satte sig ned at skrive hans Historie. Fra fsrste Pennestrog af marker man, cit han stal nedtrykkes, maaffee for at tiene som Con- zrast til destomere at relevere Ssnnens Negiering. Han maae flet intet Priseligt have giort; og noder Sandhed Skribenten undertiden at anfors noget til Hans Fordeel, saa fordunkles det strar ved en tilfoyet hadefuld Nefiection. Strax i Kongens ferste Regie- ringsaar, hvor vi endnu kicnde lidet til ham, eftcrat han har fortalt, at han valgte hver Ssndag til Fa- stedag, tagger han til: "Vi kunne intet opsnappe an- det, som Kongen selv af egen Drivt og Overlag har foretaget sig, skrevet eller talt" (S. 291.) Altsaa intet, flet intet andet! Alligevel tilstaaer han S. 567, °'at Christian var en stor Elsker af Skovplantning, cg at vi have gode Skovanordninger fra hans Negie- ringstid at fremvise". Men at han ikke skal staae forlange i dette fordeelagtige Lys, kaster han strax en Skygge over ham ved denne Neflexion: "men dette allene var ikke at regiere; Undersaatterne skulde elskes, ikke Tracr allene". — Paa sinNeise i Norge bzsaae Kongen Kongsbergs "meest hensovede" Sslvvark, og Forf. tilstaaer, at det blev ophiulpet. Men at dette ikke stal tilregnes Kongen, lagger han til: "fordi Kongen lod sig hidse ned i Gruberne, derfor kunde dette Vark gierne bleven glemt og bortskyllet med al den ovrige Adspredelsesftrsm" (S. z6z). Historien forvandles ved saadant et Foredrag til rhetorisk Declamation eller moralsk Straffcpraken, og Skribentens Tone bliver snart en vranten Skoleme- sters, som med Ferlen i Haanden irettesatter en uar- tig Dreng, snart en bekymret Skriftefaders, der be- reder en Synder til Doden. Iblant tusinde Steder, hvoraf VarIet vrimler, vil jeg ikkun udtegne dette S. 498. folg. "Blev Freden (sporger han) brugt tik at skianke Landet Krafter? Blev Kongens Roe brugt til hans Borns Opdragelse, til at vise sig som vardig ZEgtefalle og Fader, som sand Ven og som arbejdsom selvregierende Konge? O, kan Christians Samvit- tighed besvare disse Spergsmaal med et glad ja, hvor salig for ham er da ikke nu hans uafbrudte Omgang paa hiin Side Graven mcd -Ober-Kammerjunker Knuht :e. zc/' O deu andagtige Candidatus Theolo- gia! — ''Var det at vare LEgtemand? paa Slottet Rosenborg hele Maaneder adskilt fra sin Dronning, at vare mcd sin Grevinde Samsoe ic., paaFridcriks- borg ligeledes i Huset Sparepenge eller Badehuset at unddrage sig alles Ayne zc. Eller var det Beviis paa en god Fader, ei at frydes ved Omgangen af sine agte Born, men derimod at tilbringe hcle Afteucr med sine naturlige Born :c.? 'var det kierligt, at gien- 8Z gielde Dronningens Omsorg for sine B5rti, blot for Ceremoniens Skyld at omgaaes hende offentlig? :c. Var det faderligt flet ikke at bekymre sig om sin Kronprindses Opdragelse :c. ? Var det en god Vor.- ger vcerdig, uopholdelig at vcere paa Jagt :c. ? Var det at vare selvregierende Konge, at fslge Ministre- nes Villie?e. Var det at styre Finantserne, aldrig at forlange Regnskab :c. ? Var det at drage Omsorg for Landetatens Flor, at mynstre, exercere og ud- matte Folkene :c. ? Var det at sorge forFlaaden, hver llge at spadsere ncde paa Holmen? ?c. :c." I denne pedantiffe Tone bliver han ved i Z fulde Sider, og slutter Stedet med dette andcegtige ltdraab: "O Chri- stian; med dit Legems Fald faldt ogsaa Purpuret og Kronen hen i Forgængelighed; du staaer nu for den Alvidendes Sie, der fulgte dig ligesaa graut, naar dn var paa Rosenborg, som naar du sad paa Dom- mersædet". Man seer allerede af dette Sted, hvorledes Forf. blander Pcrsiflage i de alvorligste Betragtninger; man maa derfor ikke forundre fig, at selv de Kongelige Forordninger persisteres. Saaledes ladcr han Kon- gen i Kammerrets-Ordningen af zote Julii 1684 "'gisre alle vitterligt, at han sclv ikks estersaae Ri- gets aarlige Regnffab, at han ci tilholdt sin Ober- rentemester aarlig at aflsgge det og efter Revision at modtage O.vittering dcrfor", fordi Forordningen sigcr: Vi er kommet udi Erfaring om, hvorledes en stor Deel af Vores Vetiente, son« staae for Regnstab, med Vores Midler skal hensidde:c. Ja denne sarca- siifte Tone, der ikke sielden udarter til Skurrilitet, forlader ham ikke det hele Vc?rk igiennem, og forvol- der, at man ofte ikke veed, om han taler Alvor eller Jronie, ja bringer ham undertiden i Modsigelse med sig stlv. F. E. Han ffildrer selv Griffenfeldt som cn pengeg errig, stolt, egenmægtig Minister: allige- vel begynder han Hoffets Historie efter Grijfettfeldto Fald med disse Ord S. 281 : "Kong Christian, der nu var blevet vel befriet fra den uforskammede, pen- gegierrige, stolte, egenmægtige Opsynsmand og Be- vogter Griffenfeldt (vi tale Hofsproget) kunde i den forste Forbittrelse ikke andet end hade denne Under- faat, som havde foragtet hans Hr. Faders Advarsel, ikke ar >lade sig bestikke, ja som havde foragtet den ved Kongens RegieringS Tiltrædelse mod Bestikkelse udgangne Forordning, som havde endog traadt Hans Majcstcrts venskabelige Formaning af 22de August 1675 uuder Fsdder, vedblevet at tage Forceringer, og at foreflaae, Kongen uadspurgt, til Embeder, dem han sclv yndede. Ja denne af Borgerleer dreiede ZEresmand vovede endog at give Kongen saadanne Naad, der ganske fordunklede hans ZEre som Helt"; og saaledes denne og fslgende Side i samme Tone. Det han her kalder Hofsproget, er jo hans eget Sprog i Skilderiet over Griffenfeldt; kun her, for at give Hoffet en Rap, stemt i cn anden Tone. Sclv paa Stilen og Sproget har denne Skur- riglelvst Indflydelse, og gisr dette ofte msrkt og usam- menhængende, f. E. S. Zic> lcrses dette Sted: "Skriv- tcrne dcr saae Lyset, vidne noksom om, at Sprogvi- denskaber hos os vare i stor Anseelse, og Oldsagerne virkelig blomstrede; men at disse" — hvilke? Sprog- videnskaber og Oldsager? eller Sproavidenssaber al- lene? — "biedrage til at danne en oplyst Nation, vil ingen paastaae^ der ikke kan bevise, at deere mecr end Skallen". — Men, hvorledes ffal man komme til Kiernen, ndcn ved at bra-kke Skallen? og naar man antagcr som beviist, at Kiarnen biedrager til Oplysning, har man da ikke med det samme beviist, at Skallen maa brcekkes, d. c. at Sprogkundskab maa dyrkes. Og overalt, denne Sladder om Spro- gene som Skal, og Videnskaberne som Ricrrne, so?- 84 ?aader ikkun, at man ingen Forssiel vced at gisrepaa Srogkundssab og Glosekundssab — "der ssal brak- kes, for at komme til en meget tvetydig Sandhed" — nu! en tvetydig Sandhed er i Sandhed ikke vard at brakke sig Tanderne fordarvede paa, for at kom- me til; og dersom Sprogkundskab ikke fsrer til an- det end tvetydig Sandhed, saa mener jeg, vi gisre bedst, at kaste baade Skal og Kiarne, baade Sprog og Videnskaber bort. — Han bliver ved: "de bedste historists Skrivter, som om vore nordiske Oldsa- ger — men disse havde jo Forf. nyelig erklaret, for at biedrage lidet til at danne en oplyst Nation — "ligge da og endnu utrykte". Hvad dette er for bedste historiske Skrivter om vore nordisse Oldsa- ger, ifald dette ffal vare det samme, som Skrivter i den gamle nordiffe Historie, tilstaaer jeg, jeg ikke veed. Hvad der af den Arna-Magnaisse Samling, udentvivl den bedste Collection af nordisse Oldsager vi «ie, er udgivet, har Hr. Prof. Elert i sin i forrige Heste indfsrte Beretning forklaret. — Efterat han derpaa har fortalt, at Theologien ikke kunde andet end vare blomstrende, fordi Kongen selv tog sig i Be- synderlighed af den, og at den af Regieringen befale- de Meening i Religionen var den sande, flutter han med denne Galimathias: "Naar den lovgivende Magt Haand i Haand med den blinde Rettroenhed og sseli- Ze Farve floge Frimodighed, byder dog Lanhuus ene at veie og maals Tanker, kan Videnskabsdyrkere hvile, sulte og sove; thi da er der intet for dem at giore". Og saadan Galimathias trasser man oftere, men altkd af samme Lyst til at vende Tanken paa en bi- dende Maade, for at kunne sige en Person eller Stand noget Ubehageligt. Skal f. E. Schlegels Samlin- ger til den Dansse Historie navnes, saa er det ham for simpelt at sige: at Schlegel har i sine Samlinger bevaret os to egenhændige Breve fra Grissenftldt til Sehested :c., men det maae hedde: "Schlegel haver i hans scer ringe Deviis paa, hvormegen Ret Tydskerne have til at lemlceste danske Archivsq, ger, ssienket os tvende egenhandige Breve :c." (S. 256.) Ved saadant et Foredrag taber en Historieskri- ver sin Troevardighed: maassce gotte sig de, som hanS giftige Tand ikke kan naae, for et Hyeblik over hans Ondskab; men Historiens majestatisse Muse rodmes over dette Selskab af kaade Fauner og Satirer. En anden betydelig Feil ved denne Historieskri- ver er, at han ikke vced at rive sig lss fra sine Tider, og satte sig ind i dem, hvis Historie han vil sorelagge os. Det er det 18de Aarhundredes sidste Decen- niums Sader, Opinioner^ Smag i Konster og Vi- denskaber, Maade at beskue Tingene paa, man ide- lig bliver vaer i den sidste Halvdeel af det 17de Aar- hundrede. Ja det som varre er, det er Historieskri- verens individuelle Maade at beskue Tingene paa, hans egne Opinioner i Politik, Religion, Litteratur> Pyilosophie, han rakker os som Maalestav, hvoref- ter vi skal reise ellcr falde det 17de Aarhundredes Mand. Fordi Christian den Femte ikke var som Fri- derik den Anden i Preussen, maa han vare en flet Konge; fordi han elskede Jagt, Farsel, Krig, Fruen- timmer — alle Fyrsters Skiodelyster i hine Tider — derfor kan han ikke elsse Land og Undersaatter. Fordi hans Finantsministre og Cameralistcr ikke havde vore Tiders Begreb om Skattevasen og Landbrug; derfor cre de vankundige og uredelige. Fordi man ved Kis- benhavns Universitet — som ved alle Universiteter i Europa — giorde meget af det latinske Sprog og latinske Disputeresvelser, derfor maae Professorerne vare Drog og fortåre Landets Fedme uden at gavne det. Griffenfeldt som indrettede den philosophisse Examen, maae hsre ilde, fordi han ikke lod Candi- daterne examinere i Chymie, Votanik og Anatomie, og ikke kunde overvinde den hellige Fordom at lade Af- dodes Been hvile i Roe og a. m. — Paa denne Maa- de kan man kalde Numa til Regnskab, fordi han ikke indrettede Religionsvcesenet i Rom efter Friderik den Andens Ritual, eller Zunius Brutus, fordi han ikke ordnede den romerske Republik efter den franske Csnstitution. Enhver Tidsalder har sine Fordomme og Meninger, som Efterkommerne bor berore med Agtelse, og betcenke, at saameget vi tykke os klogere end vore Formcend, vil vore Eftermand igien tykke sig klogere end os. M?d disse og flere Mangler af historist Konst, indeholder dette Vcerk alligevel mange herlige Mate- tialier, hvoraf skulde kunne voeret opfort en Bygning, som vilde prydet vor Litteratur, dersom de vare faldne i en liberalere Bygmesters Hcender. Da det ikkun skal tiene som Indledning til Friderik den Fierdes Historie, hvori Forf. finder saameget forarbejdet af HFyer, saa tor man snske og haabe, at denne Histo- rieskrivers moderatere Aand vil vogte ham for mange Afveie, hvori han her, af Mangel paa saa sikker en ?eder og henrevet af Passioner og Galdesyge, har for- vildet sig. Statens Ven. — Forste Bind, om den private Lyksalighed af Johannes Boye, Kiobenhavn 1792. Aet Voerk, hvis fsrste Bind her meddeles, er an- lagt efter en stor, og, ester min Overbeviisningnaar det udfsres med-det Held, som det her er begyndt, velgiorende Plan. Det vil komme til at indeholde de sor Mennesket og Borgeren vigtigste Speculatio- ner af Metaphysik, Moral og Statslare; men Spe- culacioner, svm i det de ikke lade den Tankeovede, fos hvilke Sandhederne ikke ere nye, orkcslos, anbe- fale sig tillige for enhver, ikke ganske raae Lceser, ved 85 den tækkeligste Popularitet. Fsrfatterens Grundfag ninger ere hsie, mandige og oplsftende. Man spo- rer, at han, som en Selvtanker, har nyttet det Bedste af hvad som er skrevet i disse Materier, saa- vel af celdre som nyere Philosopher. Det er langt fra jeg biefalder alle har.S Meninger, men endogsaa der, hvor jeg er af andre Tanker, henriver han mig ved sin ukonstlede Veltalenhed. Hans Foredrag er lige langt fra Svulst og Plathed: han er set, uden at vc?re overfladisk; skarpsindig uden Spidsfindighed; populcer uden Barnagtighed og Ranglen. Kort: jeg kiender inKen philosophisk Skribent, hvis Foredrag kommer Cicero's Monster i hans tuskulanis?e Un- dersøgelser og Bsgerne om det h^yesie Gode (6e 6nit)U8 Konoruin A inaloiuin) i Henseende tii els- A2N8 ncrrmere; og naar Forfatteren faaer Opmuntring til at fuldfors sin stolte Plan, vil vi faae i dette Vcerk en Original, som vi uden Skamme tor ncevne ved Siden af en Nllendelsons og Garve's Arbeider. Jeg forbeholder mig til sin Tid, ved Vcerkets Fort- sættelse, at giore noiere Nede for Planen og dens Ud- forelse. Evangelisk-Christelig Psalmebog, samlet afet Sel- skab og udgivet som et Forsog ved Dr. Nicolai Edinger Balle, Biskop i Sioellands Stift. Forste Hefte. Kiobenhavn 179;. Aenne Samling af Psalmer er den forste Frugt af den Commissions Arbeide, som i Anledning af det Kongel. Danske Cancellies Skrivelse til Hr. Biskop Balle, om at foranstalte en Samling af aandelige Sange, der kunde vcere fattelige for Almuen, og i Sær- deleshed tiene til Brug paa Landet, forenede sig med Hr. Biskoppen efter hans Indbydelse, for at udfore dette LErinde. 36 Narvende Hefte indeholder, efter Forhin- dringen, "Psalmer, som have tilforn varet bekiendt- giorde i Biskop Kingo's, Procantzler Pontoppidans, Viskop Brorsons, Biskop Nami trykte Psalmeboger, sa av cl som i den nyeste Psalmebog, samt i Pastor Hiorths aandelige Sange, men af Commissionen ere omarbeidede, og bragte i den Form, der syntes nær- mest at svare til Hensigten. Ogsaa findes her noget af Bistop Schsnheyders, Professor Tressovs, Dr. Plnms, Magister Bierings, Pastor Frimans, Dig- terne Evalds og Thaarups, samt vor gamle Bor- dings Arbeidcr. Men i de anfsrte, saavelsom i an- dre trykte Samlinger, har Commissionen desforuden udtegnet flcre Psalmer, med hvis Omarbejdelse den nu for Tiden er sysselsat; og dersom nogen endnu var sindet at indlevere flere Biedrag, blev samme strax imodtaget med al Taknemmelighed". Da Commissionen onsser, at enhver som finder noget at erindre, vilde meddele sine Tanker, har jeg giennemgaaet Samlingen Stykke for Stykke, og vil uden Tilbageholdenhed meddele mine Erindringer. Men jeg maa erklare, at jeg deels ikke kiender, deelS ikke har ved Haanden adskillige af de i Forerindringen navnts Mands Arbeider , og kan altsaa ikke allevegne sammenligne de her giorde Forandringer med Origi- nalerne. No. i. Den falder og — bedre Opfyl- der og — icz. Ja Guds Eenbaarne var du vist. Jeg foretrækker langt det Gamle: "Af evig Fader evig fsd , som er meget trssterigcre; desuden har man intet bestemt Begreb om LLenbaarne: dette Ord bruges alt for ofte. No. 6- i. Du Guders Gud, er et hedensk Udtryk; kan maastee taales, fordi det er bibelsk. El- lers er denne en af de herligste Psalmer, fuld afAand og Oplsftelse. No. 7. 2. Et Klot kesielet StFv, siaaer mig ikke an. No. 12. 4. Thi vil vi have vel i Agt, o skore Gud! din Eenemagt, er for koldt. No. 14. z. At sige om Gud, at han er saa god, at vi for Straffen faae endog Vclgiermn« ger — er det forsigtigt? No. 17. Gud er ide! Rierlighed — har intet uden denne Begyndelse af den gamle Psalme. Ideernes Gang er en ganske anden, ogAyemcdctfor- stielligt. No. 19- z. Ja? alle Engles store Rraft her ydmyg maae bortfalde, er plat og Hverdags- sprog. No. 28. 4- Al Rraft til Virksomhed jeg savner, ei grceder jeg for dagligt VrFd — Kan enhver synge det? No. 29. 2. Du frelste mig af Sicla og Le- gems Vaade. Er Vaade her det rette Ord? — z. Grusom rug,er tvetydigt. Her staldet vare: grum, ubarmhiertig, men i daglig Tale kaldes den meget Rige saa. No. z l- Er reen Prosa, og saaledes flere isar om Forsynet. No. 50. Fra Gud vil jeg ei vige — er ne- sten ganske omgiort, og ikkun Hovedtanken beholdt — 4. Stsder mig det: selvvoldte Lidelser. Hvorfor stal Mennesket fsre ugrundede Klager over sig selv; hvor- mange Lidelser har det ikke, som det ikke selv har voldet? No. -;z. I Jesu Navn :c. 1. Havde jeg , heller snjket Begyndelsen beholdet af den gamlePsal- ^ me, end denne Forandring: Om den s>'al fremme : rettelig vor Gavn, 'og ey vor Fordærvelse —. . fremme vor Fordcervelse stoder baade i Tanke og s Udtryk. Tanken er for stark: dtt er nok, at saadan - ctt Gierning ikke tykkes: Mere end nok, at den endes med Spot og Spee; men at den skulde giore vor For- dærvelse storre, er formeget. Desuden pleie vi ikke at sige om det som intet duer, at det fremmes — z. I Iesu Navn vi leve her og d?e, i Livet han os holder i sin Favn, han os favner naarvidFe. Jeg foretrækker langt det Gamle. Thi Tanken stal ikke indeholde en Betragtning, men et Forsat, en Erklaring af vor Hengivenhed. Desuden: at holde i Favn, er et figurligt og ubestemt Udtryk. No. 54. Er meget passelig forandret. No. 55. Stoder mig den Sammenligning, som den Syngende idelig gior imellem sig og Verden eller Verdens Born, der stedse falder ud til hans Roes f. E. 2. hvor strceber Verden frem til hvad den H^yhed kalder — jeg Ager al min Roes hos ham, min Frelsermand:e. z. Vedaaret Verden troer, at Guld kan ei bedrage — jeg setter al min Liid til det som holder Stand (et plat Ud- tryk) 4. Det Verdens Attraae er, i Vellyst sig at fryde — se g daares ei af Tant 0. s. v. — Saa- danne Betragtninger fode kun den aandelige Hov- mod, som er saa ffadelig for det borgerlige Selstab. No. 58- Saa ffal da aldrig nogen N^d, end irVe >^ette A.egcms mit Hierte fra dig vende! — End lbke dette L.egems D^d, sorstaaer jeg ikke. No. 68- Gak under Jesu Rors at staae 0. s. v. — De enkelte Forandringer ere at billige; men Tankernes Sammenhang og den historisse Sand- hed har tabt. De saa kaldte syv sidste Ord paa Kor- set stal det vare vanstcligt at uddrage af Psalmen i sin nuvarende Form. Ko. 70. Jesu dine dybe Vunder 0. s. v. Her stsde vel ikke Originalens upassende og tildecls ucedle Billeder. Men Tankerne ere flaue, og det HUe 8? svarer ingenlunde til Originalens Rand. Isar saw ner jeg ugierne den herlige 5te Strophe: "Zeg paa dig min Troe har grundet" 0. s. v. Ko. 71. Naglet til et Rors paa Jorden 0. s. v. er blevet nesten ganste uforandret, og derfor takker man de ssionsomme Udgivere. Men mon ikke Tillaget atter i 8 v. fordarver den smukke Tanke: L.eve dig som bLd mig leve ved den DFd du leed for mig; hvorved man erindrer sig Iuvenals herlige Ord: No. 75. Som den gyldne Soel frembryder 0. s. v. er i det Meeste lykkelig forandret, z. svarer ikke til Psalmens Hovedtanke, som er Trostaf Jesu Opstandelse, og jeg havde heller Snsset beholdetOrig. v. 4.. paa nogle enkelte Udtryk nar. Luthers kraftfulde Psalme: Vor Gud han er saa fast en ^5org Ko. er saaledes forandret, at Lurherv ?kand er ganste uddampct, og nesten intet Spor tilovers af den valdige Fart, hvormed han stor- mer los paa den hele Diavlehar. Det lader, som Commissionen har varet forlegen med den ondeAand, den Luther ikke har varet bange for at siaae med knyt- tet Nave. Den forvandler ham derfor fra den On- de til det Onde, og istedet for at Luther synger: "Diavelen vor gamle Fiende vil os overvinde: stor Magt og Ondstabslist bruger han imod os vist, paa norden er ei hanF Luge", vil Commissionen, at vi herefter ssal synge: Det Onde reiser sig og bruger Vold og Svig ti! at forrasse og: vi kan ei byde Trods! det er en rcedsom Fiende. Jeg vil ei tale om, hvor ubeqvemr det er at personisiere det Onde, tillagde det Vold og Svig, og kalde det en radsom giende. Men da vi med al vor Philosopheren ikke kan bortphilosopher. Diavelcn af vor Neligionsbog, og den christclige Philosoph dog oqsaa maae have sin Hypothes, saavelsom alle andre Philosopher, til at 88 forklare sig det Phcenomen, som enhver kan finde be- styrket i sit eget Hiertes Historie: at vi saa ofte ind- sce og attraae det Bedre, men folg^ dog det Vcerre; saa secr jeg ikke, hvorfor vi ffulde forlade det Nye Testamentes Phraseologie, og vcere bange for at tale om Dittvclen, som Menneskets arrigste Fiende, om vi end ved denne Diavel ikke ffulde tcenke os andet, end vores egen pars cleteiior, vore Passioner og ska- delige Tilbsyeligheder. No. yz. t7u bede viden HelligAand o. s. v. vil vel enhver Christen snffe optaget i vore Kirker istedet for den gamle. ?tf Sedepsalmerne udmcerke sig iscer nogle Poe- nitentspsalmer (saasom No. 112. 115.) ved et M- derknuset og angergivet Hiertes Sprog. Dog savner jeg paa nogle Steder det poetiske Udtryk, saasom S. 115. Da skal jeg naae mit /Uves ^Vyemeed; ligesaa S. 12;. Har ydmyghed nogensinde ud- mcrrket sig 0. fl. No. 146- Gud du har mit Hicrte bSyet til en Christens Z?.dm^ghcd — er det ikke Pralerie? Som Veviis paa Udgivernes ffionjomme For- andring kan tiene den Z og 4 v. af: i^cu velan vcer fris? tilmode No. 220, sammenlignede med det 10 og 1 l v. i den gamle Psalme. Det maae siges i Alniindelighed til disse Psal- mers Noes, at de ere frie for de Feil, som ofte van- zire endog nogle af vore smukkeste Kirkepsalmer; uvær- dige Tanker om Guddommen, ucedle Billeder, platte Udtryk, haarde Ordfsyelser og Ellipser, voldsomme Constructioner og tvungne Rum. For Forstandens Oplysning er ogsaa i Almindelighed tilstrcekkeligen ser- get ved et til Almnens Fattecevne nedstemmet Fore- drag. Maatte kun ligesaa godt vare serget for An- dagten! maatte man kun ikke alt for ofte savne denne Aanderighed og Salvelse, som oplsfter Sialenfra det Iordiffe og haver den til sit guddommelige Ud- spring ! Maatte kun der Lys, som er antcendt for For- standen, tillige hede Hiertet! men ofte ere Betragt- ningerne kolde og fremsatte i et koldt philosophiff Sprog, fom Almuen ingen Forstand har paa. Sna- rere fatter den det concrete poetiske Sprog, end det abstracte metaphysiffe; man maae tale til dens Phan- tasie, for at vinde dens Hierte. Denne Mangel rei- ser sig for en god Deej deraf, at Forfatterne alt for lidet have betient sig af Vibelens T.Uemaader, Bille- der og Allusioner; hvilke Almuen kiender fra Barns- been, og har et til sin Andagts Underholdning til- strækkeligt, om end ikkun dunkelt. Vegreb om. Tillceg til No. i- i. i dette Hefte, som handler om den philoso, pl)is?e i^xamen, var allerede aftrykt, da N7inerva for Iunii Maaned kom mig tilhcrnde. Jeg finder deri et Brev fra Hr. Etatsraad Tr5nt til dette Maa- nedffrifts Udgiver i Anledning af Oversættelsen afen L?ote, som indeholder de Puncter som Kommissio- nen for kommunitetet og det lcerde Sb'slevcesen i Henseende til Communitetet og de der foretagen, de øvelser for det fyrste har aftalt. I dette Brev oplyser Hr. Etatsraaden adffillige af disse Punkter, og siger iblant ander om den philosophiff- Eramcn S. Z82: "En eller flere Gange ncevnes i hosliggende Note Lxsmen?l,i1osopdicum eller den i dens Sted an- ordnende ArFve. 5 den Anledning maae jeg erin- dre, at Lommtkisionen er af den 517enlng, at ef- ter en n«rmcre bestemmende Tid Lxamen cum og?KiIoIoAicum ganffe kunde ophore, og der- imod forbindes med Embedsexamen, hvilken da til den Tid noget anderledes maatte indrettes. Istede-t for hine Examina bor dog de Studerende, som ville have Adgang tis Stipendier og Beneficier, ved Slut- ningen af deres fsrste academiske Aar underkaste sig en kort Prsve, som til sin Tid skal bestemmes. Hen- sigten af denne Prsve er klar. Man vil derved for- visses om, at de unge Mennesker i dette for dem saa vigtige fsrste Aar med stadig Fliid have bessgt Fore- læsningerne, og ere vårdige til at nyde academiske Beneficier. Hvem ellers ikke agter at ssge noget af disse, ham staaer det frit for, cm han vil eller ikke vil underkaste sig denne Prsve". Jeg har i ovenanfsrte I^o. i. fremsat de Grun- de, hvorcftcr jeg formener, at den philosophiffe Exa- men under uuvarende Omstændigheder bor beholdes, eller at man i det mindste bor gaae vacrsom tilvcerks Med dens Afskaffelse. Disse Grunde ere for størstede- len de samme, som de jeg som Medlem af den nl Uni- versitetets og det larde Skolevæsens Forbedring ned- satte Commission har fremlagt i Commissionen. Men jeg skulde ansee mig for at have handlet imod Anstæn- dighed og den Agtelse jeg skylder Commissionens Be- slutninger, endog dem som kunne vare tagne imod min Meening, om jeg her havde igientaget disse Grun- de for Publicum, efterat en Beslutning var taget i Commissionen til den philosophiae Examens Afskaf- felse ellcr dens Forbindelse med Embedsexamen. Men da dette Spsrgsmaal allene var opkastet i Commissio- nen, og det ingenlunde var kommet til nogen Afgie- relse, saa troede jeg at kunne ved den naturlige An- ledning, ^om den philosophiae Examens Historie gav mig, anssre min private Meening for denne Exa- mens Vedligeholdelse, uden at kompromittere Com- missionen, som ingen Meening havde fattet. Naar derfor Hr. Eratsraad Trant taler om (5ommlssionens tNeemng, angaaende den philoso- phiffe Examens Afskaffelse, saa kan det allene sor- staacs om et enkelt Medlems eller enkelte Medlemmers M Meening, hvilken jeg ikke havde troet, var besluttet af Commissionen at skulle foreligges Publicum. Li' gesaalidet kan det ansees som Commissionens Mee-' ning, hvad videre anfores om den Prsve, som skulde sotttes istedet for den afskaffede philosophiffe Examen; saameget mindre som denne Prove allerede er indfort ved den nyeste Fundation for KiobenhavnS Universi- tet Cap. III- §. 8- Da Publicum nu engang er opfodret til at sige sine Tanker om denne Examen, og jeg ikke tvivler paa, at denne vigtige Sag jo vil findes vcerdig til et modent Overlceg, saa vil jeg ikkun bede, at man, forend man afsiger nogen Fordsmmelsesdom imod den, fsrst vil gisre sig den ret bekiendt i sin ncervarende Forfatning. Jeg bevoeges til denne Begiering, ved at see, hvor lidet adskillige som have erklceret sigMod den, ere underrettede om dens nuværende Form. En finder jeg at forestille denne Examen saaledes: "Den saa kaldte philosophiffe Examen, som enhver Stu- derende maae underkaste sig" — nei? ikke enhver Studerende, men ikkun de som have Oplagspenge fra Skolen og forlange academiske Beneficier — "ved Enden af det fsrste" — han kan ogsaa uuderkaste sig den ene Prsve i tNidten af det fyrste — "ellcr i LNidten af det sidste academiske Aar" — hvor staaer det? man lase Fundatsen og min Afhandling om denne Ex. i dette Hefte — "befordrer uom- gicengelig den skadeligste Forsemmelse af dc almennyt- tigste Kundskaber". En anden fortaller os : "atCan' didaten skal i denne Examen iglen proves i de samme gamle Sprog, hvori han et balvt Aar tilforn blev prsvet ved Lxamen hvoraf han da vil slutte, at denne Examen (i det mindste den philologi- giffe Deel dcraf) som en Repetition af den fsrste er overflsdig. Han har Ret, Candidaten prsves igien i de samme gamle Sprog, han til Lxmneu Artium 90 profiterede; men han feiler deri, naar han troer, at han examineres i det samme, som han til fsrste Exa- men har angivet. Det er enten andre Gamle end de der låses i Skolerne, eller andre Pensa af disse, nem- lig hvad han i det halve eller hele Aar har hsrt over hos de academiske Lcerere. Skulde det gisre den phi- lologiske PrSve undvoerlig, at Landidaten examineres i de samme gamle Sprog, han til Txamen har profiteret; saa maatte ogsaa den theologiffeAttestats blive undvarlig, fordi det ventelig er den samme Lheo- logie, her kroeves, som Cai^didaterne have giort Nede for til fsrste Examen. Atter en tredie mener, at Candidaten kanveelge imellem den philosophiske og philologi>?e Prs- ve, og behover ikke at underkaste sig begge. Dette viser i det mindste, at man ikke har giort sig den Umage at efterses Fundatsen, men antaget som afgiort, at denne Examen maatte afskaffes, i hvordan den var indrettet. Endnu en Begiering tsr jeg vel gisre: at man ikke allene kalder Fordom, at forsvare gaml« Indret- ninger, fordi de ere gamle, men ligesaameget For- dom, at ville kuldkaste dem, fordi de ere gamle. For- dom har Sted ligesaavel i det Nye som i det Gamle, og ofte mere i det fSrste, fordi man deri altid kan vente sig det kraftfuldeste Partie af Tilhoengere, nem- lig de Unge som gierne finde deres Regning ved For- andringer. Fordomme finde Sted overalt, hvor man antager eller forkaster, uden at have giort sig selv Rede for de Grunde, hvorefter man antager eller forkaster, og uden at have vejet Modgrundene. Jeg havde Lyst at Hisre endnu en tredie Vegie- nng, dersom jeg ikke befrygtede, alt formeger at for- styrre visse Folks Tilfredshed med sig selv, som ansee sig for ston Menneskekendere, naar de kunne vpv«kke Mistanke mod Andres Redelighed cg Upartiskhed. Ingen kan enten forestaae noget Nyt, eller modssttesig det Nye, enten ssge at kuldkaste gamle Indretninger, eller at forsvare dem, fsrend disse Herrer strax ere fcerdige med at udforske, cui dono? hvem der vinder eller taber, Projectmageren eller den der modsottter sig ham; og finde de da, at den ene eller den andens private Interesse enten kan fremmes eller krankes ved det han paadriver, saa er der ingen Tvivl om, at denne er den eneste Driveficrder til hans hele Foreta- gende, hvilket derved gisres misrankt. Det Fan vel ikke feile, at Professorerne i det philosophiske Facul- tet, fornemmelig Lcrrerne i de gamle Sprog, vilde tabe i Indkomster ved den philosophiae Examens Af- skaffelse. Jeg har ovenfor forklaret, hvorlidet An- tal Tilhsrere de philologiske Lcrrere kunde gisre sig Regning paa til den Tid, da den saa kaldte siorephi- lologiske Examen bestod. Jeg bsr derfor vente, ar hine dybtseendeMenneskekiendere, saasnart de opdage denne Omstændighed, ville uden videre Underssgelse finde Grunden til mit Forsvar for den philosophiske Examen i min private Interesse. Det vilde vel ikke hielpe, at jeg forsikkrede dem, at saalidet jeg kan for- agte den Fordeel jeg har af mine Forelæsninger, da min Lsn ved Universitetet er saa ringe, at jeg deraf ikke kan have mit anstandige Udkomme; saa skulde jeg dog holde en anden Interesse mcre kranket ved denne Examens Afskaffelse, den nemlig, som ingen arekiar Mand bsr skamme sig ved, at lonnes af Sta- ten uden at yisre den Nytte, og at fsle sig Lyst og Drift til at gavne Ungdommen ved sin Underviisning, men at blive hindret deri ved ufordeelagrige Indret- ninger. — Overalt, man giendrive mine Grunde, og det stal bekymre mig lidet, hvad man dommer om min Person og Characteer. IX. Kongelige Rescripter og Cancelliebreve. Aet Kongelige Danffe Cancellies Skrivelse af 4 May: At Student og ExaminatusIuris Lrid. . Cancellie felgende Skrivelse: "Da H. K. M. ved at lade sig allerunderdanigst foredrage de fra de Herrer Rector og Professorer un- der 17de May sidstleden hertil indsendte Beretninger, angaaende Iværksættelsen afden dem under izdef.M. 9t tilmeldte Kongel. Resolution af 12te ncestforhen i An ledning af det her i Staden under 2den Februaru ffeete Oplsb, allernaadigst har behaget under 24de d. M. at resolvere saaledes: "Vi ville, at Vores Danffe Cancellie fful- 1>e tilkiendegive Consistorium, at det burde strax have efterkomtnet i et og alt Vores under 1 zde April samme tilkiendegivne Kongel. Reso- lution, og at det, som enFolge deraf, ffal have sit Forblivende ved den eengang befalede Bort- ffaffclse af Klokken, som strax foranstaltes; og naar det er ffeet, indberettes til Vores Danffe Cancellie". — "Saa ffulde man herved tienstligst tilmelde Velbe- meldte Herrer Rector og Professorer denne allerhsieste Resolution til fornsdne Efterretning". Likinclt. 8c^ovv. Lc»!di<>rn5en. Relerleu. Consistorium indkom med den befalede Indberet- ning ved Svar til D. K. D. Cancellie af l steIunii, som fslger: "Samme Dag som Consistorium modtog D.K. D. Cancellies Skrivelse af 28de f. M. blev den stor- ste af de to Klokker nedtagen, som horer til Slag- uhret paa Regentsen, ligesom allerede tilforn det fra denne Klokk? nedhcengei^e Rceb til Afvcergelse af al Misbrug strax var borttaget, saasnart man havde er- holde! D. K. D. Cancellies Skrivelse herom dateret 15de April d. A. Consistorium smigrer sig altsaa al- lerunderdanigst med det Haab, saaledes efter allerhsieste Befaling i et og alt at have opfyldt den Kongel. Reso- lution". C. F Hornemann- 9- Cancelliets Skrivelse af 25de May af fslgende Iudhold: "Af de Herrer Rector og Professorers Skrivelse den 15de d. M. er man bleven underrettet om, at en Mand af Trinitatis Sogn, over 6oAar gammel, har giort Kirken et Tilbnd af iQOO a 1200 Ndlr. paa Livrente, saaledes at han derfor aarlig ffulde ny- de, saalcenge han lever, 7 pro Cento, imod at Kapi- talen ved hans Dod hjemfalder til Kirken. "Da nn Consistorium eenstemmigen anseer saa- dant Tilbud fordeelagtigt for Kirken, saa stulde man til behagelig Efterretning herved tienstligsi melde, at man intet har imod at dette Tilbud antages". Dito af iste Iunii, hvorved tilmeldes, at Dr. Philos. Jørgen Rierulff og Fuldmægtigen i Rente- kammeret Frid. Tbaarup under zite May vare be- skikkede, den fsrste til overordentlig Professor i Hi- storien ved Kisbenhavns Universitet;, dog uden Lsn indtil videre; den anden til overordentlig Professor i Statistiken ved bemeldte Universitet med den afgangne Prof. Sneedorf tillagde Lsn 4OI Ndlr. — Begge i Fslge K. A. Resolution af Zite Scteber 1788 med Rang efter Rangforordningens 6te Classe No. iz. Dito P. M. af samme Datum af Indhold, som fslger: "I April Maaned d. A. indkom llniversitetets Patron Hans Durchlauchtighed Arveprindsen af Au- gustenborg med en Forestilling om, at Universitetet extraordinair maatte indtil videre tillagges aarlig Ndlr, af den Kongel. Kasse, til dermed at lon- ne 6 Professorer i forffiellige Videnffaber, I hvil- ken Anledning man tilskrev det Kongel. Finams-Colle- giuin under 22de s. M. og anbefalede Vegieringen paa det allerbedste. Velbemeldte Collegium har nu tilmeldes Cancelliet, at H. K. M. efter sammes der- om giorte Forestilling, under 22de f. M. har behaget at resolvere: At de til disse Lonninger fornsdne 2oOo Ndlr. aarlig, fra den Tid af, at den til denne Hensigt afH. M. under i^de Jan. 1791 for ecn- gang bevilgede Sum vil vare medgaaet, af den Kon- gel. Kasse maa afholdes; dog at den over Universite- tet og de lcrrde Skoler anordnede Commission inden nceste Aars Udgang indkommer med en Plan, som vi- ser paa hvad Maade disse Lsnninger, om ikke paa eengang, saa dog efterhaanden af Universitetet selv kan overtages, da bemeldte Summers Udredelse af den Kongel. Kasse, i Mangel af en saadan Plans Forelæggelse til den foreskrevne Tid, ikke kan ventes lcengere at vedblive. — Denne Cancelliet af det Kon- gel. Finants-'Collegio bekiendtgiorte Kongel. Resolu- tion ffulde man ikke undlade herved tienstligst at til- melde de Herrer Rector og Professorer ved Kisben- ha'vns Universitet til behagelig Efterretning". Li an6t. Lckovv. Loldid'inlen. Keiei-len. Dito Skrivelse af 8de Zunii: At Studiosus Jac. VViborg, som i Aaret 1792 har taget philoso- phiff Examen, udeu at aflagde den philologiske Prs- ve, og snart agter at underkaste sig Examcn Zurldi- cum, maae fritages for den philologiffe Deel af den philosophiste Examcn. Dito af 2vde Zulii: At Studiosus ^udv. Wilh. Rrabbe, der ei har taget offentlig Ex.men som Student, maae antages til juridiff E/amen paa Latin, endffisnt han ei i Forvejen har underkastet sig ven i Forordningen af 7de May 1788 befalede Prsve- » examen. Kongel. allern. Nescript dat. Friderichsberg den 2den August: At Studiosus Frid. Andr. VOilh. von Gerstenberg, som cr fodt iKisbcnhavn, men dimit- teret fra det altonaiffe L^naliuin ^cademlcum, og her ved Ilniversitetet privat inscriberet, maae, i Betragtning af at hans Fader, som i lang Tid har staaet i Kongel. Tieneste, har med meget rings Ind- komster forsorget en talrig Familie, nyde Adgang til de academiffe Stipendicr her ved Universitetet, uden at vare forpligtet til her at tage Lxameii litium 09 pkilolopkicum. Febr. 1. Iustitsraad ^Nuller: Noiere Oplysning og Forbedring vedkommende Brandeviinsproven og sammes Anvendelse. Mart. 1. Prof. Abr. Rall: Formodninger om de hos vor Almue under Cyprians Navn forekom- mende nzagisse Boger. Apr. 5. Dr. lNoldenhawcr: Fortsættelse af den spanske Inqvisitions Oprindelse og Fremgang. S. D. Kammerherre : Bessrivelse af den saa kaldte brændende Hsrmouicg, eller om den ved den brandbare Lufts Forblanding undervisse Omstændigheder fremkommende besynderlige og starke Lyd. X. Efterretning om det Kiobenhavnffe Videnffa- bers Selskabs Handlinger i indeværende Aar, meddeelt af Hr. Conference-Raad I a cobi. I Aaret 179? er last i Videnskabernes Selssab fol- gcnde Stykker, som i det tste Hefte af den 5teTome af de nye Samlinger kan ventes indrykkede. Ian. 4« Kammerherre Hauch: Beskrivelse af en forbedrer Luftmaaler cller Gazomcter, tilligemed nogle derved anstillede Forssg til Vandets Frem- bringelse ved Forbrænding af de tvende dertil svrnsdne Luftarter. May z. Kammerherre Snhm: Afhandling, ae Schweitzcrne formodentlig cr et scandinavi,? Fol- kestag. S. D. Etatsraad Saxtorph: Om tvende Menne- stemonstra (see 1 Hefte S. 29 a). Iun. 1. Justitsråd Chn'stlanl'g historisse og ge- nealogiske Underssg lse om ZEgteffabsophavel- ses-Tretten imellem Philip II. eller Philip Au- gust, Konge i Arankerige, og hans Dronning Ingeborg, fod Prindsesse af Danmark, iste Af- snit fta Forinalingen til Pave Coelestin den Tre- dies Dod, sra 198. Desuden kan ventes tvende Afhandlinger af Hr. Condmsr Morvitte i samme Hefte aftrykte. 94 som sidst i afvigte Aar ere lceste i Videnskabernes Sel- skab, nemlig: s) Forssg til en nye analytisk Maade at finde Dif- ferentialerne til de foranderlige Stvrrelser. b) Afhandling om gamle danske Jord-og Landgilds- bsgers Translation og Landgilds Speciers Ve- regning til Hartkorn. XI. Rettelser. Aeg har sagt i iste Hefte S. ih d: At det af Sal. Conferenceraad N7uller til en Studerende paa Ne» gentsen legerede Stipendium af Kapital 2O0 Ndlr. bortgives af Familien. Dette forholder sig ikke saaledes. Vel havde Consistorium intet imod, at Enkefruen for hendes Livstid udnavnede afde paa Ne- gentsen liggende Alumni den som skulde nyde Stipen- diet. Men efter hendes Dsd hjemfaldt denne Ret- tighed til det theologiske Facultct, som dog ved Sti- pendiets Bortgivelse har lovet at tage de Studerende fornemmelig i Betragtning, som ere ncermest beslæg- tede med den sal. Testator eller hans Enkefrue. XII. Danffe Reifcnde. Ucd Paaskender d. A. reiste herfra til Leipzig Grev T>anneskiold SamHe med Hovmester Hr. Hammer, for at studere Statsvidenskaberne. Med dem fulgt? Hofjunker Raas ligeledes til Leiyzig i samme Hensigt. Grev Schack til Gisegaard med Hovmester Hr. Begtrup gik paa samme Tid til Kiel, for at lagge sig efter den tydske Iurisprudents. Til næstkommende Vinter forventes endeeldanske Loerde og Lardomselskere til Rom. De Herrer Prof. Abildgaard med Hr. von der N?aafi: Hr. N?ad med Hr. Kammerjunker Hoppe; Hr. Stoud med Hr. Dille — Brahe; og Hr. Engelbrecht/ siges alle at vc?re paa Reisen til Italien, efterat de fleste have opholdet sig nogentid iGottingen, nogle ogsaa i Berlin og Men. Hr. 5hr. Ramus er ester fire Aars udenlands Neise kommen tilbage fra Italien / og agter at habi- litere sig til at kunne holde academiffe Forelæsninger. Han har voeret underststtet af det Lassonske og andre academiske Neisestipendter. XIII. Selffabet til de ffisnne Videnffabers For- fremmelse. Efter den forandrede Plan i sin Virkemaade, som Selskabet i Begyndelsen af Aarct 1789 vedtog, og hvorom det ril sin Tid underrettede Publicum, har det indtil indevcerende Aars Begyndelse udbetalt af sin Kasse, deels til Trykkeromkostningers Bestridelse, 95 deels til passend? Belsnninger og ATrefkienk for de ^ Forfattere, hvis Skrifter i de skisnne Videnskabers Fag have'? tildraget sig Selskabets Opmærksomhed, den Sum 677 Ndlr. z Mk. ^ indevcerende Aar har det allerede tilstaaet fsl- Z zende LEreffienk: Til Udgiveren af den danske Tilskuer/ for an- den Aargang ivs Ndlr. Til Overscetteren af ?5enophono Sokratiske LNcerkvcerdighcder, Prcesten Hr. Mag. Block IOO Ndlr. e) Til Forfatteren af Statens Ven Hr. Rector Boye t Naschou, iste Deel, i Ndlr. Hvorledes Selskabet endnn vedbliver efter dets Bestemmelse at opmuntre og belsnne gode Skrifter, viser fslgende i afvigte Iulit Maaned fra Selskabet udstedte Bekiendtg »'Frelse. selskabet til de skisnne Videnskabers Forfremmelse har i Begyndelsen af Aaret 178? underrettet Publi- kum om den Forandring, det havde vedtaget i sin. Virkemaade, da det,istcdet for at fortscettesine Sam- linger, agtede at klenne de til det indsendte Skriv- ter, deels ved at lade dem trykke paa sin Bekostning, deels ved at tilstaae Forfatterne et passende Honora- rium i Penge. Selskabet har ogsaa havt den For- nsyelse paa begge Maader at bidrage til gode Skriv- ters Opmuntring i den skisnne Litteraturs Fag, og har i de sidste forlsbne 4 Aar udbetalt til flige Belsn- ninger af sin Kasse en ikke ubetydelig Summa. Det agter og fremdeles at virke efter samme Plan, i Over- ensstemmelse med Stiftelsens Hensigt, deels ved at modtage saavel Originaler som Oversættelser hcnhs- rende til den sktsnne Litteratur, der maatte tilsendes det i Haandskrivt, for at underkastes Selskabets Ve-' dsmmelse, og naar samme i Almindelighed finde dets Bifald, at foranstalte deres Bekiendtgiorelse ved Tryk- ken, dog saaledes, at al Afsætningens Fordeel bliver Forfatternes; deels ved at belsnne allerede udkomne og trykte Skrivter, naar de maatte tildrage sig Sel- skabets Opmærksomhed. Ikkun i Henseende til Over- sættelser af poetiske Stykker i de levende Sprog, maae det gisre en Uudtagelse med Oversættelser af tydske og svenske Digtere, da Originalerne selv kan lttses af de Fleste, og derfor saadanne Oversættelser ikke ere af den Nsdvendighed for den danske Littera- tur, fom Oversættelser af "ndre levende Sprogs Dig- tervcrrker, med hvis Ppperligheder vi ellers ikke saa let skulde kunne berige vor Litteraturfond. Skrif- terne indsendes som sædvanlig til underskrevne Sel- skabets bestandige Sttrctair Jac. Baden , Prof. ved Unwerftttteto T r y k f e i l. Elde Hl. il. ISlet ud: ckirui-Aiir. Side 88, b, L, ,9, iKv: OvevseMlte«.