Kiobenhavns
Universitets-Journal
udgiven
v e d
Professor Ja c. Baden.
Forste Aargang.


Kiobenhavn 1793.
Trykt hos Directeur P. N7. H^pssner, Hans Kongelige Majestats
og Universitets Bogtrykker.


"5?

ni ' ,
..



S
- ^
. .
. »
«
?' ^7' !7 '
.V^i K.
>.
K i s b e n h a b n 6
u n i v e r s i t c t s j o u r n a l.
F o r s t e	Hefte.
— --
I.	at faae den Moje og Omkostning belonnet , som han
har anvendt paa deres forste Dannelse, ved at fee
Planen til denne Journal, saaledeS som samme	dem forte til det Maal, han attraaede; hvor endelig
as Udgiveren offentlig er bekien^tgiort.	^^3e Duelige, som Naturen gav ^alenter, mc:^
Lykken n<rgtede Formue, bor soge og finde Opreis-
"^3ed den i saa mange andre Fag herskende Publi-	ning for Lykkens Ublidhed i goddædige Forfædres Le-
citet, soin en Folge af den Folket forundte Skrive-	gater til Fattigdoms Understottelje — et saadant
frihed, har Pnblicum hidindtil savnet tilstrækkelige	Institut kan ikke andet end hsiligen interessere en--
Underretninger fra Universitetet, som kunde op-	hver Fcedrenelandsven, hver Videnskabsmand, hver
lyse det, deels om dets Lcereres Handlinger og Fore-	Fader og Borger; og endog den mindste Underretning
tagender til Lmdoms og Videnskabers Drift og For-	om dets Rorelse og Drift bor ventes at v«re enhver
fremmelse, deels om de Lirendes Fliid og Fremgang	velkommen.,,
i Studeringer, samt de Opmuntringer og Belonnin-	"Vel pleier fra Universitetet at bekiendtgioreS
ger, hvormed Universitetet paastionner sine Elevers	dets offentlige Festdage, Promotioner, de til Uni-
Fliid og Duelighed; endeligen om de anseelige Lcga-	vcrsitctet aarligen ankomne Candidaters Antal, til-
ters og Stipendiers Anvendelse og Uddeling, som	ligemed Navnene af dem, som til Eraminer udmal-
ere betroede til Universitetets Forvaltning.,,	kes, Lcrrernes Forelæsninger, og andet meer. Men
' Denne Mangel har givet Anledning til mange	hverken ere disse Efterretninger fuldstændige, heller
stieve Domme om Universitetet og drts Larere, og	ikke tilstrcrkkelige til at scrtte Universitetets Bedrift i
fsdt mange Skumlerier og Bagtalelser, som Uni-	Lys, og endelig kunne de ikke nok komme til alles
vcrsitctet ikke skulde v<rret udsat for, naarPublieum	Kundffab.,,
havde vcrrct fuldkommen oplyst om dets Forfatning	"Jeg har tsnkt paa, om jeg kunde afirclpe denne
og Handlinger.,,	Mangel, vcd at udgive fra naPe aeademiffe Sommer-
"Et cencstc Universitet i tvende Riger, hvor Raad	halvaars Begyndelse, eller fra n<rstkommende Paaske,
bor soges til nyttige Kundstabcrs Udbredelse og al-	en Ri^benhavns Universitets-Journal, som stal
mindelig Oplysnings Fremme blandt Millioner Men-	indeholde i) Fortegnelse paa de Candidater, som
nester: hvor Statens vigtigste Embedsmand bor	hvert Halvaar forsendes til Kisbenhavns Universitet,
dannes og gisres duelige til dens Tieneste; hvor den	deres Navne, fra hvad Skole, eller om de ere Pri-
for sine Bsrns Velfsrd bekymrede Fader bor vente	vatister, af hvem dimitterede, med hvad Character de
A
l! ^ .
. z
<re aflagde ved ^xsmen ai n'um, om de have Oplags-	8) Kongelige Rcseripter og Cancelliebreve til Consi-	>
penge fta Skolen, og hvor meget. 2) Fortegnelse	storium, Litteraturen og dens Dyrkere vedkommende;	:
paa de Candidater, som have underkastet sig nogen	samt for Publieum interessante Consistorialeonclusa.	.1
offentlig Examen ved Universitetet, deres Navne og	9) Efterretning om Universitetets indvortes Huus-
Character, hvormed de ere affagde. z) Fortegnelse	holdning, for saavidt samme kan interessere det Al-
paa de Studenter, som for ua-rvarende Tid have	mindelige. io) Underretning om Universitetets Bi-
Plads paa noget af de saa kaldte Collegier ved Uni-	bliothek, og dets aarligeTilvext. 11) Efterretning	x
versitetet, og hvad Videnstab de dyrke; iligemaade	af Arkivdoeumenter om Universitetets aldre Tilstand,
naar deudgaae, hvem i deres Sted blive udnavnte af	12) Efterretning om nyere academiffe Legater, som	li
Consistor-um, eller af noget enkelt Faeultet. 4) Lige-	endnu ikke maatte vare bekieudte nok. i z) Aeademi-	^
ledes paa de Studerende, som nyde noget aeademiff	ffe Promotioner, og de til samme at erholde udgivne	z
Stipendium, det er, noget Stipendium, hvis Fond	Prsveffrifter. 14) Danffe Lærdes Befordringer,	>
staaer under Universitetets Administration, hvad en-	Belonninger, Dsdsfald, og Levnets Omstandighe-	^
ten saadant Stipendinm bortgives af en vis Fami-	der. 15) Efterretning om danffe larde Selffabers	d
lie, eller af Consistorium, men dette hver Gang an-	Handlinger og Foretagender. 16) Fremmedes Dom-	^
givet, og tillige bemærket, naar noget Stipendium	me om danffe Larde, og deres Skrifter, samt Ret-	<
bortgives af et vist Faeultet, eller af nogen vis Pro-	telser i de udenlandffe Efterretninger om danffe larde	z
fessor. Og da der gives Stipendier for Studerende	Sager. Endelig for 17) Efterretning om de vig-	^
ved Universitetet, hvis Fond andensteds er udsat, og	tigste i Dannemark og Norge udkomne Skrifter, til-	>
som bortgives af Fremmede, agter jeg ogsaa om disse	ligemed et kort.Udtog og Bedommcise af samme.,,
at give Oplysning, naar jeg kan indhente samme,
hvilket jeg tor vente af Vedkommende, da saadan Denne Plan sendte Udgiveren strax i Haand-	;
Oplysning tiener til Vidnesbyrd for deres Admini-	ffrift til H. H. Durchloytighcd Universitetets Pa-
sirations ^.ctstaffcnhcd. 5) Underretning om de Stu-	tron, med dette Tillag: "Deres H. Durchlsytig-
derende, som reise udenlands paa noget aeademist	hed vil af disse Rubriker, hvis Antal maaffee ved	c
Stipendium, hvad Studium de dyrke, hvor de op-	tilfældige Biedrag stal kunne foroges, lettelig indsee,	>
holde sig, - og naar de komme tilbage til Fadrenelan-	at jeg til saadan en Journals Udfærdigelse, naar	z
^ det. 6) De academiffe saavel private som offentlige	den stal have Autentieitet og Efterrettelighed, ikke	s
Lareres Forelæsninger; og efter ethvert Halvaars	allene behover fri Adgang til Universitetets Archiv,	^
Ende, hvad Forelasninger virkelig ere komne i.Stand	Decanaterncs Protoeoller og andre Universitetet ved-	>
og blevne holdte, eller hvilke foruden, eller i Stedet	kommende aldre og nyere Doeumenter, men ogsaa	r
for de paa Leetions-Catalogus angivne, ere holdte,	bor regne paa m ne Collegers, de ovrige academiffe
7) De academiffe Lareres private F!id, deres Skr f-	Lareres beredvillige Understottelse. Og endffisndt	5
ler, som enten udkomme, eller arbeides paa, deu	jeg ingen Aarsag har at tvivle om denne, da mit	)
Dcel de have : indcnlandffe eller udenlandske Jour-	Foretagende ene sigter til at befaste Universitetets	c
naler, Maanedsstrifter og s. v., deres Correspon-	LEre og dets Lareres Agtelse i Publieum; saa vilde	?
denc^ mcd indcnlandffe eller udenlandffe Larde og a.m.	det dog tiene meget til mit Hiemeds Befordring,	>

3
om dct maatte behage Deres H. Durchlsytighcd
ved Skrirclse til Consistor um at tilkicndcgive Deres
Velbehag i mit Foretagende, og anbefale samme til
mine Collegers Velvillighed. Dct er denne Naade
jeg udbeder mig af D. H. D., og hvis Erholdelse
jeg venter af Deres oplyste Iver for Universitetets
Z-Lre og almindelig Oplysning.,,
Kiobenha-vn den zi Decbr. 179?.
Baden,
Professor.
Iac.
Det behagede derpaa Hans Durchlsytighcd at
sende Planen til Consisiorium i fslgcndc Skrivelse:
"I hosfslgcnde P. M. fremlægger Prof. Baden
en Plan til en af ham udgivende Un vcrsitetsiournal.
Nytten af denne Plans Udforelse vil lettelig indsccs.
Icg bchsvcr da vel ikke at sige noget til dens Forsvar,
men indskrænker img her kun til at bcde Consisiorium
og enhver af dets Medlemmer i Særdeleshed, at
ville underststte Forfatteren i at kunne fnldfsre den.,»
Christiansborg den z Januarii i/sz.
Friderich Christian.
Consisioriums Svar til Patronen var affattet,
som fslgcr:
"I nndcrdan'gsi Gicnsvar paa D. H. Durch-
lauchtigheds P.M. af z Januarii sidsilcdcnangaacnde
den af Hr. Prof. Baden udkastede Plan til en Uni-
versitetsjournal, som han agter at udgive, ffulde
Consistorium ikke undlad at bevidne: at samme er
villig til at gaae Hr. Prof. til Haande med tiencnde
Efterretninger til dette Arbeidc, mcn forhaabcr, at
han dcrudi intet bckicndtgior af Cvnsisiorii Dclibcra-
tioncr og Resolutioner, med mindre han i Forveic«
raadfsrer sig med Consistorium, og sammes Bekiendt-
gisrclsc bliver bifaldet.,,
København den 21 Januarii 17?;.
N. C. Kall.
Woldike.
II.
Fortegnelse paa de Candidater, som i Aaret
1792 ere indskrevne som aeademiffe Borgere
ved Kiobenhavns Universitet, de Caraeterer,
hvormed de ved Lxamen artium eller De-
positsen ere aflagde *), samt hvad Oplags-
penge de have bragt med sig fra Skolerne
Dimitterede fra de offentlige Skoler ***)»
1. Herlufsholms Skole.
Carl Joh. Msllcr
Christian Nic. Birchholtz ttsucl UIau6.
Disse Caracterer ere tre Slags, hvorved udmccrkes tre forssiellige Grader i Fremgang. Den fsrffe og bedste
kaldes l.su<ZglziIis, roesvcrrdg eller megergod, den anden og ncrst bedste Hzu<j iI1au6zl>i1is, ikke llroes-
vcerdig eller god, den tred>e og ringeste Ijgnck conrsmnencZuz, ikke sier. En af disse Caracterer give?
Examiiiator enhver Candidat i siu Rubrik; og ligesom Candidaten har faaet de fleste af en af disse Carcnte-
rer, bliver hans Resultatcaracter ved Censuren enten l^uciadilis. eller ttsucj illzuciabilis, eller con-
temnencZus. Af de Laudabilister som ikke alene have erholdet bedste Caracter under alle Cxaminatorer, nien
ogsaa ere af de sieste udmærkede. — denne Udmcrrkelse betegnes ved vilkaarlige Tegn — giores atter en scrr-
fkilt klasse, som kaldes i Censursproget: I^aucjzbilez Ac pubUcu encomio ornaci, med offentlig BerFms
mel>e »dmaerkede. Denne offentlige Verommelse bestaaer de-i, at saadanne indkaldes for Censorerne og
roses og opmuntres. OffenrUg kan den vel ikke egentlig kaldes, da den lkeer inden lukte Dsre. Jeg kal.
der saadanne for Kortheds Skyld i.zu6zb. med Udmærkelse.
4
2. Vordingborg Skole.
Petrus Sand i^auclsd. -Oplag 67 Rdlr.
Thomas Smidth ttauci Illauc!.
Ovlag S4 Rdlr. - Mk. Mattin Nicolaj Mullcr
z. Kisbcnhavns Skole.
Theodorns Thorlacins I^auciad. med Udmærkelse.
Oplag ivZ Rdlr. 5 Mk. iz §.
Oplag 154 Rdlr. 1 Mk. 8^.
Visse Oplags penge grunde sig paa Skoleforordningei, af il Mai 1756, efter hvilken Diseiplerne i de vel
doterede Skoler ikke tor nyde i Stipendier, saalcrnge de ere i Skolen, aarligen hoiere end zo Rdlr. Det
svrige ffal oplægges for dem, indtil de komme til Universitetet, for ved Hielp as dette Oplag at kunne op-
holde sig vedAeademiet, indtil de erholde academijke Stipendier. — Det er ikke at negte, at jo denne Hielp
har holdet mange ved Universitetet i deres sorste Studenteraar, som ellers maatte have forladt det strax efter
Deposisen. Men som At er underkastet Misbrug, har vel og Visheden om dette Tilstod forledet nogle unge
Menncffer at udstyre sig for Aeademiet med mere Yppighed, end deres Kaar tillod, og givet dem en Smag
paa Kredit, som har forvoldet Biskopperne, der have paataget sig Uddeelingen af disse Penge, megen Bro-
derie. Dog er det, saa vidt jeg veed, mest Sollands og Fyns Stifts Skoler, som have dette Tilstod; fra de
norske og sieste jydffe Skoler haves intet Oplag. Men for denne Gang kan jeg ikkun meddele Oplagspengene
for de Sallaudske Skoler. Hvorledes ellers disse Oplagspenge i Sollands Stift uddeles, kan sees af folgende
Kongl.Reseript, som en fra Biskoppen over samme Stift til det Kongl. danske Caneellie indkommen Fore.
sporgsel, grundet paa hvad den nye Fundation for Kiobenh. Univers, af 7 Mai 1788 anordner i Henseende
til Lxamen pkilolopkicum, har givet Anledning til.
Christian den Savende :e. Vor Gunst tilforn.' Vi have ladet Os allerunderdanigst foredrage den
fra Dig til Vores danske Caneellie indkomne Skrivelse, hvori Du beretter: at den for Kiobenhavns Univer-
sitet under 7 Mai f. A. allernaadigste Fundation vel bestemmer i dens z Cap. K§, at alle de, der have de saa
kaldte Oplagspenge af Skolerne, ffalvcrre forbundne til at underkaste sig Lxamen pkilolopkicum, et Aar
ester at de ere blevne inseriberede, men derimod ikke fastsetter, om noget og hvor meget af disse Oplagspenge
imidlertid ffal udbetales Vedkommende, samt hvorledes der ffal forholdes med de Candidaters Oplagspenge,
som inden fornavnte Tid ei tage denne Examen; Og som Du tillige har forespurgt:
1)	OmD», der hidtil har holdt Dig Skoleforordningen af 11 Mai 1775 dens 80 § efterrettelig, og ikke
forend efter Juul udbetalt Landidaterne noget afderes Oplagspenge, ligeledes herefter ikke ffal udbetale noget
af disse Penge, naar Vedkommende i Juletiden have bekommet det Halve, forend de med Attest have bevist,
at Lxsmen pliilvlsxkiculn var overstaaet, og
2)	om alt det overblevne af Oplaget ffal vcere forfaldet og uddeles til andre Candidater, saasnart det forste
seademiffe Aarer forbi, og Vedkommende e, til den Tid have fremstilletsig til bemeldte Examen.
Saa give Vi Dig hermcd tilkiende: at hvad den forste Punkt angaaer, da ffal Uddeelingen af Oplags-
pengene, naar disse belobe sig til 100 Rdlr. og derover, ffee paa folgende Maade: Candidaten erholder
trende Maaneder efter	srrium en Fierdedeel af beineldte Oplagspenge, og efter sex Maaneders
Forlob den anden Fierdedeel, men intet videre, forend den fulde Examen pkiivsvpkico. pliilolvLicinn er over-
staaet, med mindre han, efter de forste sex Maaneder har underkastet sig denne Examens halve Prove, da
han i saa Fald, efter ni Maaneders Forlob, naar Attester fremvises om vedvarende Flid, maa erholde den
tredie en Fierdedeel, og altsaa ikkun den sidste en Fierdedeel tilbageholdes, indtil Examen gandffe er over-
staaet; det ovrige af Oplaget, naar samme overgaaer ioo Rdlr., kan iovrigt, efter Dit normere Godt-
befindende, udbetales Candidaterne i storre eller mindre Terminer, naar samme sremvise Attester om deres
Jens Teilman	Oplag 97 Rdlr. 15 §.
Friderich Christian Bruun l^uciab.
Oplag 93 Rdlr. 10 tz.
Johan Elias Ludvig Luplau ^auci
Oplag L i Rdlr. 2H.
4.	Bergens Skole.
Friderich Arentz I.au6ad.
Ludvig Daae	iUauclad.
Christian Daae »au6 iUauciad.
Gerhard Severin Heiberg	illau^gd.
Thomas Georg Krogh	illau^Lk.
Johan Arnold v. Westen Kahrs illa^dab.
5.	Roeskilde Skole.
kars Andersen I.au6ad. med Udmærkelse.
Opl. 117 Rdlr. 5 Mk. 14 si.
Edvard Augttstitttts Haar
Opl. 114 Rdlr. 1 Mk. 8 si.
Ssreu Villumsen l^auciali. med Udmcevb'elft.
Opl. i4i Rdlr.8H.
Johan Salamon Schreiber l-auciad.
Opl. 49 Rdlr. 5 Mk. 4 §.
Hans Leerbech i^auciad. Opl. 190 Rdlr. 12 si.
Iorgen Martin Leverentz ttsucZ illau<^.
Opl.57Nidlr. 12 si.
Christian Busch ^aucl
Opl. 95 Rdlr. 5 Mk. 12 si.
Jacob Henrich Bolte ^auct UlaucZ.
Opl. 121 Rdlr. 2 M. 9 tz.
Marens Andreas Brynnike ^auci iilauc^.
Opl. 50 Rdlr. 2 si.
Thoinas Schatt Rordam iiiauci.
Opl. z 5 Rdlr. z Mk.
aeademiffe Flid; naar derimod en Candidat ikkuns har lidet Oplag, ville Vi allernaadigst overlade til Dig
atbeSemme, om det maassee kunde vcrre fornodent, at han, endog »det forste Aar, fik sit hele Oplag udbe-
talt. Hvad nu den anden Punkt betraffer, da siden Tandidaterne have faaet den Lettelse at kunne under-
kåbe sig den philosophiffe-philologiffe Prove i tvende Terminer, saa formodes det ikke, at der ffulde mode
Hindringer som giorde det umueligt for deni, at tage i det mindste den halve Deel af der? philosophiae Exa«
men i det fsrsteAar efter Lxamen arrium. For saadanne, som bevislige Hindringer have giort det umue-
ligt i eet Aar at aflægge begge Proverne, kan en Deel af Oplaget tilbageholdes, indtil de til den nysteder,
paa folgende ^amenstid, og alliaa et halvt Aar efter Lxamen arrium, gandffe haver absolveret l!xsinen
xkiiolopk.cum. — Skulde nogen uden gyldige Aarfager opsatte denne Examen endnu longere, og derved
efter Skoleforordningen forspilde sit regerende Oplag, ffal dette dog ikke komme de Candidater til Gode,
somere diniitterede samme Aar fra den samme Skole, men det saaledes forfaldne Oplag ffal hiemfalde til
den Skoles Fondeller Bibliothek, hvorfra Candidaten er dimitteret; derefter Du D>g allerunderdanigst ha-
ver at rette og Vedkommende fligt til Efterretning at tilkiendetzive; befalende Dig Gud.' Skrevet paa Vort
Slot Fridenchsberg den z Juli 1789.
Under vor Kongelige Haand og Signet.
Llirisrian kex.
(I.. 8.)
Bernstorff.
Brandt.
Til Blffop Dr. Thcologitt Hr. Nicol«! Edtnger Balle ,c.
) Skelerne anfores her i den Orden, hvori de ere e^aminerede.
Schow. Colb^rnsen.
6
Jens (Hans) Henrich Larsen
Opl. 97 Rdlr. 2 H.
Gomme Friderich Brandt ^ >!iau6.
Opl. 24 Rdlr. i Mk. 12 tz.
Christian Lud. Husum	illau6.
Opl. 86Rdlr. 2M. 6st.
Elias Monrad
Opl. 21 Rdlr. ro tz.
6.	Horsens Skole.
Gunder Langberg	med Udma-rk^lse.
Ian. Chr. Olai ^auclak.
Chr. Bloch I.2u6ak.
Joh. Erik Saabye Mejer l-auclad.
Iae. Zaearias Hyphoff I>au6ad.
Frid. Serritzlev
N colaj Rshr I-aucZad.
Peter Schoubye	illaud.
Jens Kaalund ^lau6 UlaucZ.
7.	Nyk is bi ug Skole.
Joh. Georg Hclt I.2U62K. med Udmærkelse.
Olans Brasen I>2ucZad. med Udmærkelse.
Christian Holm illau6.
8. Frideriehsborg Skole.
Peder Ant. Chr. Nsrager i^auciad.
Ovl. 72 Rdlr. z Mk.
Herman Dominik. Keutel
Opl. 50 Rdlr. z Mk.
Peder Vilh. Berner I.2u6ad.
Opl. 44 Rdlr. z Mk.
Nie. Ki«r	med Udmcrrkelse.
Opl. 68 Rdlr.
Thom.Christ.Withusen I^u6ad. Opl. 40 Rdlr.
Conrad Christ. Hcnue. I.au62d.medUd„'.cerkelse.
Opl. zo Rdlr.
9.	Friderieia' Skole.
Iae. Sigfrid Hasse
Povel Fenger Uau6 iUsu^
10.	Helsingors Skole.
Thomas Ba ldon Ferslev »auci. iliaucZ.
Op. 2Z1 Rdlr.
11. Nask ons Skole.
Christian Bentzon	illau6.
Johan Iae. Hangaard l-laucl conremi^
12. T r o n d h i c m s S k o l e.
Joh. Georg Klingenberg	Mgu<Z.
Mathias Bing Dreier	iUau6.
Nicolaj Norman
Guftav Muller ttaucj UlaucZ.
Janus Holst ^lauci i'laucl.
Erichus Roring »au6 UIau6.
Johan Bnll Motzfeldt ttauci i!Iau6.
Alb. Crantz Stabel ttau6 illauci.
Petrus Schielderup Nissen ^u^ab.
Hilarius Schavlaud i^suci iUau6.
Johan W nding I>guc!ad.
Joachim Christ. Juul
IZ. Aarhuus Skole.
Magnus Vogelius
Severin Faurschou	illaucl.
Erasmus Muller I^u6ad.
Severiu Storm	,Uau6.
Clemens Thygesen	Mau6.
Vilhelm Carl Schousboe I^2u6ad.
Erich Holm I.auci. med Udmærkelse.
Paulus Sveistrup I^au6ad.
7
14.	Randers Skole.
Erasmus Kicrulf n-mci
Andreas Brenduin ^au6 illsn6.
15.	Nye borg Skole.
Janus Carl Strarnp
Henning Jensen l-au^d.
Johan Msller	lllaucZ.
Poul Hein Eggers illaucl.
16. Ronne Skole paa Bornholm.
Christian Andresen I^u6ad.
Georg Kocfod I^au6ad.
Marcus Lnd. Hiorth l^auciab.
Andreas Biering Andresen I^auciab.
Boetius Rasch I.2u6ad.
Petrus Erasmi Hiorth	illsu6.
Knud Sonne Birch l-au6sd.
Andreas Friderich Heggelund	I1Izu6ad.
17.	C h r i st i a ni a Skole.
Erich Christ. Blix Rynning	UIau6.
Frid. Benjamin Rynning UlaucZ.
Janus Peter Debes I.au6ad. med Udmærkelse.
Trogillus Lyng Cron I.au6gd.
Jens Christian Berg l^suciad.
Friderich Daniel Thams	illauc?.
Georg Andreas Hagerup	UIau6.
Jens Christ. Finckenhagen I^au6ad.
18.	Kongsberg Skole.
Poul Holst I.au^ad.
Niels Storm Riegels
Gabriel Lund
19. Reikevik Skole paa Island.
Torbernus GttdMNNdi I^suclad.
Bisrno Wigfuseu I^aucl^d.
Torfeus Iohaneus ^auclad.
2v. Aalborg Skole.
Jens Pontoppidan I^u6ad.
NilsClausetl ^lauc! illgucj.
Jens Studsgaard ^au6 lilaucZ.
Ernst Henrich Ankitrr ttauci illauc?.
Johan Georg Hiort Guldbech l.aucZgK.
Bendix Johan Hvas	illaucZ.
Nils Heffelberg l-aucjad.
Georg Andreas Mynster .
Lars Wadum Rsmer
21.	Odense Skole.
Andreas Nannestad ^!au6 iiizucl.
5lug. Friderich Pauli illauc!.
Joh. Frid. Hogh I^sucjad.
Christ. Iver Betzer l.suc^gd.
Isrgcn Iorgensen I^auci illoucl.
Joh. Henrich Petersen l-Iaucl Illau6.
Nie. Laur. Holm	iilsu6.
Iorgen Nimb	i1Igu6.
Peter Hansen Bl<rsberg	illanc!.
Johan Frid. Kurrelbauin Rasmusen ^llaucj.
Joh. Peter Broeholm ^aucl jilauci.
Henrich Iae. Broeholm l-lauci Ulguci.
Friderich Juul ttauct conremn.
22.	Viborg Skole.
Alb. Sadolin Sabroe ^aucl illsu6.
Peter Christ. Bendix	U1au6.
Nie. Christ. Sse l^aucZad.
Laur. Aagaard I.au6ab.
Sev. Ancher Winther. l^uclad.
^Z. Slagelse Skole.
Johan Iae. Stephensen ^au6ad.
Op. i95Rdlr. i Mk.
IohanH orth ttauciNIau6. Op. i7oRdlr.5M.
Carl Uldrich Ainundin iilsa6.
Op. 135 Rdlr.SMk.
3
R. Privat dimitterede,
som have underkastet sig offentlig Exainm. ')
Pctcr Rasmus MllllcrfraKisbcnhavn **)
ined Udmærkelse.
Chrisiian Overgaard, ligcsaa
IsrgcnDachnctz, ligesaa I.au6ad. med Udmærkelse.
Peder CH. Maabcrg, fra Viborg Non comemnen6.
Johan VilhclmGrill, fraRocssildc «au6 !Uau6.
Christ Inl. Frd. Hiorthsy, fra Kisbcnhavn i^aucZad.
Jonas Collin, ligesaa l-aucZad.
Marc. Clod Rsnnc, fra Friderits
Joh. Gerdrom Arntzcn, fra Kwbenhavn ttau6I!lau6.
Christian Splet, ligesaa ^au6illaucl. ^
Ssrcn Gustav Jansen, ligesaa I^au6ad.
Carl Frid. Iansen, ligesaa comemn.
Mathias Lassen, ligcsaa ^ancZ illau6.
Andreas Saxtorph, ligesaa l^auci iliaucZ.
Johan Hagerup Gyldenpalm, fra Christiania I>au6ad.
Joh. Conrad Buchler, fra Kisbenhavn 1Uau6.
Joh. Beldring, ligesaa	illau6.
Joh. Peder Colding, ligcsaa	UKucZ.
Heinov Gerh. Gad, fra Nyekisbing
Sophus Pcdrus Frid. Scheel, fra Kisbcnhavn
clad. med Udmcerkelse.
Erich Hammeleff, ligesaa I.au6ad.
Ole Secher ^ fra Randers l^aucZab.
Joh. Mich. Christ. Hcrbst, fra Kbhavn
Christopher Dahl, ligesaa I.au6ad.
Joh. Joseph Haaber, ligesaa
Christopher Natvig, ligesaa i^auclgd.
Andreas Andersen, ligesaa I^u6ad. med Udmcerkelse.
Nic. Andreas Claessen, ligcsaa	illaucZ.
illau6.
Johan Chrisi. Stc?nmann, fra Roeskilde I^u6ad.
Rasmus Brcudstrup, l:gcsaa I^au6ad.
Joh. Frid. Li^bcrg, ligesaa »au6 illaucZ.
August Christ. Mohr, ligesaa	illaucZ.
Schule Magnusen, fra Reichevig i Island ^aucZ.
illaucl.
Pedcr S^anbcrg, fra Aarhuus 5l2u6 illgucZ.
Johan Engclhart, fra Kongsberg i-aucwd. med
Udmcerkelse.
Niels Engclhart, ligcsaa ^u6ad. med Udmcerkelse.
Niels Esmarch Mgaard, fra Riber	med
Udmcerkrlse.
Caspar Frid. Lassen, fra Kisbcnhavn l^sucl. med
Udmcerkelse.
Carl Frid. Hccqvct, ligesaa »aud iUaucZ.
Carl Frid. Trant, ligcsaa ^uclsd.
Peder Leopold Nicolas, fra Aalborg	Illauci.
Jonas Kirscbom Dahl, fra Vordingborg I.2U62K.
Icns Grcvc, fra Bergen	iliaucl.
Frid. Bech, fra Slagelse I^u6. med Udmcerkelse.
Jul. Frid. Lud. Lyders, fra Kisbenhavn illaucl.
Henrich Dit. Luud, ligcsaa	illaucl.
Christen Graae, ligesaa	illaucZ.
Johan Gondoever, fra Aarhuus Uau6 !Uau6.
L. privat itiscriberede
uden offentlig Examen.
s) Examincrede af Decanus.
Peder Bring Huulegaard, fra RocMde.
Johan Atke Lund, ligcsaa.
Einanucl Gcchcl, fra Solland.
Niels Emanuel Thygesen, fra Jylland.
*) Disse anfores ligeledes i den Orden hvori de ere exammerede, forst i iLpril, siden i October Maaiied.
Privatist fra Kiobenhavn, Roeskilde, Slagelse 0. s. v. betyder ikke altid, at Eandidaten enten er fo. i nogea
af disse Byer, eller derfra privat dimitteret; men ikkun, at han til een af disse Byers latm e oies ' >
bliothck har betalt de lo Rdlr., som Skolefovordningen af n Mai 177; befaler Pnvanim at btta e >
nærmeste Skole.
Johannes Wasserfall, fra Kiobenhavn.
Joh. Hcnr. Georg v. Halling, fra Jylland, Limlenant.
Villads Knudsen Lnun, fra Scrlland.
Christian Gotlieb Lund, fra Sålland.
Jacob Winther, fra Kiobenhavn.
« b) Med Beviis fta en studeret Mand om deres
Duelighed til at nytte academiste Forelæsninger.
Johan Math. Thomsen, fra Kiobenhavn.
Martin Zander, fra Slesvig.
Eschild Jaspari Schmidts ligesaa.
Abraham Moller, fra Kisbenhavn.
Julius Eibe, fra Friderits.
Johannes Smidt, fra Hadersleben.
Erasmus Heinrichsen Rosendahl, ligesaa.
Joh. Jac. Linddal, fra Kisbenhavn.
c) Allerede indstrevne ved Universitetet i Kiel.
Gustav Joh. Pet. Greif.	., .
Math. Frid. Greif.
Hieronymus Grauer.
Jngver Godber Nickelsen.
III.
Om PrcrmierZ Udsccttelse for de Studerende
Nette Slags Opmuntring er ingenlunde freiumed
og nyt ved vort Universitet, eller en Efterligning,
som nogle have troet, af en saadan vcd Universitetet
i Goltinge,, for nogle Aar siden truffen Foranstalt-
ning. Sl. Proeantfler Pontoppidan, hvis Jvcr
for V denftabcrncs Opkomst og Universitetets Flor
er mmskiendclig, udvirkede allerede i Aare 1762, at
paa Commumtetets Kasse maatte aarlig anvises nogle
smaae Pr^uier til 20 Rdlr., for at belonne de bed-
ste Afhandlinger, som i Aarets Lob udkom fra de
B
9
Studerende, ventelig ved Ledighed af de Provestrif-
ter som de academiste Stipendier paalagde dem at
udarbeide. Men denne Foranstaltning varede ikkua
kort, og ophsrte med Aaret 1768. I det Tidsrum
af 6 Aar deu varede — thi i Aaret 1767 ble^ ingeit
Pramie uddeelt — finder man overalt i z saadanne
Prcemicr at v«rre vnndne for Afhandlinger i theolo-
giste, ph-losophiste, mathematiste og physiste Ma-
terier , deriblandt af nogle vore nu bcromtc L»rrde. —
Den nyere Prcrmiendscrttelse som forrige Aar
begyndte, styldes Hans Dmchloytighcd, Universite-
tets hoie Patron, som forst i Aaret 1791 erklærede
den til Universitetets og de l»rrde Skolers Forbe-
dring nedsatte Kongelige Commission Hans Maje-
stæts Villie, at ved KiobcnHavns Universitet aar-
ligcn nogle Pr<r«nier stulde udsattes, for at belonne
de bedste Afhandlinger over visse foreskrevne Pris-
materier i Videnskaberne, hvortil alle Studerende oz
endnu ubefordrede Cand dater maatte indbydes; og
at Commissioncn i saadan Henseende havde at ind-
komme med normere allerunderdanigst Forestilling.
Hvad Commiffionen i den Henlecude har forestaget,
og af H. M. under 17 Maj 1791 er bleven bifaldet,
samt hvilke de for det forste Aar udsatte Prismate-
rier have vcrret, indeholdes i folgeude offentlige
Bckicndtgiorelse, som afUnivers.paa bemeldte Com-
missions Anmodning blev besorget:
Vekiendtgistrelse.
"JOvereenstemmelse med Commissioncn for Uni-
versitetet, de lsrde Skoler :e., dens allerunderda-
nigste Forestilling, haver det allcrnaadgst behaget
Hans Kongel. Majestæt alicrnaadigst at resolvere:
"At ved Universitetet aavlig maatte udsattes
8Pr<rm'er, bestaaende hver i enMedaille af^Rdlrs
Vwrdie, for dermed at bclmmc den bedste Afhand-
ling over visse foreskrevne Priismaterier i Thcologicn,
10
Lovkyndigheden, Medicinen, den theoretiffe og prac-
tisse Philosophi, den hoiere og lavere MatheMatik,
Philologien, Historien, og de ffisnne Wdenffaber,
hvortil alle Studerende og endnu »befordrede Candi-
dater ffulde indbydes, samt Prismatcrierne forcsiaacs
og bedommesafProfefforerne i hver Videnskab, saa-
vel de ordmaire som extraordinaire.,,
"Videre har Hans Kongel. Majestcrt allernaa-
digft befalet:
^i) "At Afhandlingerne stulde vcrre indsendte inden
i Deebr. samme Aar som Indbydelsen skeer.
2)	"At disse betegnes allene med en Devise, og
derimod enhver Forfatters Navn fslger med hans
Afhandling i cn forseglet Seddel, moerket med samme
Devise som Afhandlingen.
3)	"Efter Afhandlingernes Bedemmelse tilkiende-
Hives det Universitetets Rector, eller den som i hans
Sted holder Talen, naar Hans Kongel. Majestæts
Fodselsdag paa Acadcnuer hoitideligholdes, hvilken
Afhandling af hvert Slags har vundet, samt paa
hvad Grund er tilkiendt Prisen. Hvilket han i Ta-
lens Slutning bekiendtgisr ved offentlig paa Cathe-
dret at ncrvne Forfatterens Navn.
4)	"Skulde, foruden den kronede Afhandling,
endnu cn eller anden fortiene scerdeles at udmcrrkes,
maa den derover fcrldede Dom ligeledes i Talen of-
fentlig paa Cathedret tilkiendegives, og Forfatteren
ncrvnes.
5)	"Præmierne overleveres enhver Forfatter af
Universitetets Patron.
6)	"Naar undtages den Afhandling, som ffrives
i ZEsihetiken, der altid inaa vcrre forfattet i det dan-
ske Sprog, og den Afhandling, som ffrivesiPH lo-
logien, der altid maa vcrre forfattet i det latinffe
Sprog, overlades det i Svrigt enhver Forfatter at
skrive sin Afhandling enten i det danske eller latinffe
Sprog; men befnches tvende Afhandlinger at v<rre
lige gode, da skal den, som er forfattet i det latinffe
Sprog, tillægges Prisen.
"I Folge saadan Hans Kongel. Majestæts aller-
hsiesic Bcfalning, der herved saaledes som allerunder-
danigst anfsrt, bckicndtg'sres, udsa?ttcs for indevæ-
rende Aar 1792 felgcnde af Hans Kongel. Majestctt
allernaadigst approberede Prisopgaver:
1)	I Theologien:
In c^vilzusnsm ^roecipue Zockrinis cum tl!eoretici5,
rum xigiIicis, cernirur reli^ionrs LlrriliianX
xr^Kantia?
2)	I Lovkyndigheden:
^n 5c czvstenus ^uri privsto universal! cooveniunt
xoenT infamanres, A czvousc^ve liuMS )ur'i8 xrin-
cixia !n l,ac <locir!na le<^vutT lunt le^es xatrise?
Z) I Medicinen:
I^um vires meclicamenrorum (plantsrum verlzi Frg-
lig) oKcinalir.m, Lli^mica anal^l!, vel or^anis
senluum , vel conliclersrione timiliruclinis !n ^>sr-
ril>us ellenristidu«, reciius co^nolcunrur?
4)	I philosophien:
Kum <zva noKrs coFnirio, A ^vibus M0618, <!!ci
xoreti purs, v. tenlibus non clederi?
5)	I Mathematiken:
Lx^onere rnerlioclum universalem !nvenien6i 6!ame-
rros Lc cenlra curvarum.
6)	I Philologien:
OvinKil. Inllit. Yvator. I.id. XII, IV. //o,„e)-o, sit,
Occalione liujus 6icli Ilvmericss fseminas, inpri-
mis ex 0^ylsea, Ira recenlsi-e, ur Lc juclicium
HvincMiani, c^vo6 formam eorxoris ixeLisr, con-
in-mettir, 6c llmul, svales animo sc moriliuz
tTminas suss infoimet tiomerus, euu6o per pra-.
cipuas, appareat?
7)	I Historien:
Hvad har Amerikas Opdagelse haft for en Indfly-
delse paa Mennesteheden i Europa?
8)	I Msthetiken:
Gives der nogen almindelig ZEsthetik, eller har hver
Nation sin egen, grundeti dens Nationalcharacter,
Clima, Regieringsform o. a. d. l.?
Kisbenhavn, den lS Martii 1792.
L. Nsrregaard,
p. t. Universirelets Rcclvl'.
I Fslge denne Bekiendtgi6relse indlsbe hos
Univs. Rector til den bestemte Tid, i alt 9 Afhand-
linger, nemlig 2de over den theologiste Prisopgave,
1 over den juridiske, 1 over den mcdicinste, 2de over
den mathematiste, 2de over den hisioriste, 1 over.
den crsthctistc. Over den philosophistc og philologi-
ste Opgave var intet indkommet.
Det vil maaffe ikke vsre mine Ltrsere ubehage-
ligt, at vide vedkommende Censorers Dom over de
indsendte Afhandlinger. Jeg vil derfor her anfsre
samme i deres egne Ord:
^vrcZini llieolo^orum ciuT exdibijT lunt commen-
rariones, cle piTmio concertarent, utra^ve
vernaculo lermone cvnlcripta.
inl?o nira verdiz:
2 ?erri I, 19.
ad autors proteAa el5, cu)uz in6uliria, Kuciium,
6c in copiola msreria con^erencla ledulitaz cc>m»
wenc^ari msrentur.
II
auAvr, inlcriptT lemmats:
5>sum tants c^vici^vam pro l^ie rentare reculem.
^neicj. XI.
iple profell^iz el^, l'e intralIancIo arAumento prc»pc>-
llto luas experiri vires, czvam alioz 6uces leqvi ma-
lnille; 6c procii6it oklata lcriptio in^enium cona-
tui ilii Iiau6 impar. Ovankzvam intercium clelecius
leverior, in inliruencia 6c perleczvencla czvxttione
sccuratio, in^ve rerum notionibus 6c ar^umentis
explicanclis tollenLiiz^vs duditationidus lubtilitas,
nonnuncsvam 6c i!Ia, juvenilem Ttatem inprimiz
6ecens, in ^uciican6o verecun6ia, in ea cielicierentur;
eminer tamen bene 6c acure odlervatorum copia, in
animacivertencZo, cjvc>6 ex iiz Leczvatur, laAacitas,
luculentus orcio, 6c xerspicua ac concinna oratio.
^alce c>d clotes libelli, cle e^jus auAore lpem exi-
miani excitantez, l'lieoloForum Orcio, ipliux inlii-
turi rationes nunc c^vi6em lenitatem porilHmum
lva6ere exiliimans, commentationem bane inlcrip«
tam verdis:
T^um tanta czvicZc^vam pro spe tentare reculem,
prcenieo propolito Iiaucl incii^nam etle censuit.
L.	O. (?.
Pro Memo ria.
"Det mcdicinste Facultet har med Fornsielse igien-
nemlcrst Afhandlingen over det i forrige Aar frenp
satte mcdicinste Spsrgsmaal, mcd Devise: Lxpe-
rientia faUax. juciicium ciiKcile, og finder saittMt, saa-
vel i Henseende til Materien, som mcd mcgen Flid er
udfort, som og i Hensyn til Stilen og dcn gode Orden
og Methode, vcerdig til dcn Be'snn ng, som en Af-
handling af det Slags (stlsndt den ingen Concurrent
har haft) mcd Rette tilkommer.
Rrayenstein. Rottbjll. M S-^rtorph.
Callisen. » Tode. Bang. Aasheim.,,
12
"Til Svar paa det udsatte mathcmatiffe Spsrgs-
maal cre indkomne tvende Afhandlinger. Den ene
har til De ise: ^mi-e ro oli rjiinAs Lcc. Denne
Forfatter rsbcr megen og nsieBekiendtssab med den
ho ere A'gebra; han har fuldkommen oplostSpsrgs-
maalet paa en ganske nyeMaade, i hvilken ere umis'
kiende!?ge Spor af megen Skarpsindighed og mathe-
matiff Genie. Ham tilkommer af disse Aarsagcr
Prannien.
Den anden Afhandling med Devise: Deus no-
dis ksec ona secir, har og ganffe vel afhandlet og
besvaret det fremsatte Problcma, i hvis Oplosning
han fornemmelig har fulgt Enker; han anbefaler sig
desuden ved en meget god Orden og omstændelig
Tydelighed, hvilken for den storre Mamgde af L<rsere
vil vcrre nsdvcndig og kierkommen. Han fortiener
offentlige« at ncrvnes og berommes, og det saa me-
get meer, som han ganffe vist havde fortient Præ-
mie , dersom han ei havde vceret at bedsmme i Con-
currenee med forst ncevnte kronede Afhandling.
Kiobcnhavu den -Z Jaiiuani i?sz.
Bugge. Wpldike.
"I den Afhandling som har til Motto: "uX/a-
^ ^05 zc., er det fremsatte
Spmgsmaal vel best besvaret, og i den Henseende
kan samme vel tilkomme Prisen, uagtet Forfatteren
ei vedbsrlig har angivet sine Kilder, og hvad han
skyldte andre, som synes at knnne udfordres, isa?r
ogsaa, da om denne Materie forud erffrcretiaaover-
inaade meget.
Forfatteren til den anden Afhandl ng med Motto:
In secun^is A rei tiis coi'sittere etiam xulLi um , har
ikke allevegne haft de bedste Efterretninger og Hielpe-
midler, men har dog i Almindelighed saa godt an-
rendt hvad han havde faaet samlet, at hans Flid og
Skal maaskee v«re -7^.
Skisnsomhed fortjener at agtes, og ham altsaa at
tilkomme det saa kaldte Accessit.
Abr. Rall.,,
"Den os over den crsihctiffe Opgave tilsendte Af-
handling med Motto: Vcu!i8 anjmo^ve isZuiro,
forekommer os at vise saavel Tænksomhed, som Los-
ning hos sin Forfatter, og vi troe derfor ikke at kunne
mrgte samme den udsatte Prsmie, hvilken ingen Con-
currcnt gisr den stridig. Dog onffede vi, hvis For-
fatteren bcfluttede sig til at lade den trykke, en Sam-
tale med ham, i Anledning af adskillige enkelte Ud-
tryk og Sætninger, som forekomme os at kunne mod-
tage nogen noiere Bestemmelse.
Kishenhavn den 16 Ianuarii i?9z.
Iac. Baden. R. L.. Rahbek.,,
Ved de lukte Sedlers Aabning af Rector i
Cathcdret efter Talen paa Kongens sidste Fsdselsdag, .
fandtes Forfatterne til de kronede Afhandlinger at
mre:
I Lheologien. Hr. <L. L. Degen, Alumnns
paa Loile^ium kiecliceum eller Borchens Colleginm. .
I Medicinen. Hr. Arhold, Reservechirur-
gus ved det chirurgiske Aeademie.
I Marhematiken. Nysmeldte Hr. Degen, ,
og Hr. Stephen BiHrnsen accestir.
I Historien. Hr. Mag ster Elias v. Haven, ^
og til den Afhandling som havde faaet accesln Hr. .
Andr. perr. Meden, Alumnus paa Walkendorphs z
Collegium; endelig
I2it.sthetiken. Hr. Kammerjunker Staffeldt.
Da Commissioncn til Univs. og de la-rde Sko-	^
lers Forbedring sikKnndffab herom, opstod hos sam-	^
ine en Tvivl: om de Hrr. Chirurgns Herhold og	y
Kammcrjunkcr Staffeldt vare qvalisicered? til at a^ffe	9
de nmdne Pramn'er, da de hverken vare indskrevne
som Sttldentcre ved Kiobh. Univs, heller ikke kunde
ansees som ubefordrede. Denne Tvivl forekom
Commissionen vigtig nok, til derover at bcgia'reKongl.
Resolution i fslgende
Allerunderdanigste Forestilling.
" I Anledning af Deres Kongelige Majestæts
mundtlige Befalning, at ved KiebenhavnsUniversitet
visse Premier for nogle aarl'g vcrlgende Priisinate-
rier skulde udscrttes, og at denne Commission i saa-
dan Henseende ha. de at indkomme med ncrrmere aller-
underdanigst Forestilling, indstillede vi ved Forestil-
ling af 5 Mai 1791: at ved Universitetet aarlig
maatte udscettes 8te Prcrmier for dermed at belonne
den bedste Afhandling over visse foreskrevne Priis-
materier i Videnskaberne, hvortil alle Stnderende
og endnu »befordrede Candidater offentligen maatte
indbydes :e. :e. Denne -Indstilling har det behaget
Deres Majestæt ved Resolution af 7 næstefter aller-
naadigst at approbere, og efter at vi bekiendtg orde
denne Resolntion for Consistorium, har ogsaa dette
foranstaltet alt hvad i den Hensigt kunne behsves.
Uden al Tvivl har det vcrret Deres Majestæts
Meening, at disse Prcrmier ikkun skulde komme den
ved Universitetet studerende Ungdom til Gode. I
denne Forudsætning skreve vi og vor Forestilling, og
yttrede blandt andet deri: at savanne Afhandlinger,
som med nogen Praume skulde belonnes, mere maatte
sigte til at erfare deraf de Studerendes Flid, Frem-
gang og Duelighed, som til nogen sårdeles Kundffabs
Udbredelse. Derfor meente vi og, al det latinske
Sprog der. alt d maatte have Fortrinet, saaledes',
at naar tvende Afhandlinger bcsandtes af lige Godhed,
den i det latinske Sprog, da dette her ved Universi-
tetet fortrinlig dyrkes, maatte vinde Prisen. Disse
Tanker kunde vi ej vel have yttret, naar vi lkke troe-
de, at Pramu'erne fornemmelig vare bestemte for de
ved Universitetet Studerende. At andre end disse
skulle ville concnrrere til Præmierne, har man den
Tid vel ikke engang tamkt paa. Imidlertid er det dog
sieet denne fsrste Gang. Den bedste Afhandling i
den medie-nste Materie har Chirurgus Herhold, og
den bedste i de skisnne Videnskaber Kammerjnnker
Staffeldt til Forfatter.
Den forste er ikke indskreven ved Universitetet,
og er for mrrvan-ende Tid Reservcchirurgus ved det
chirurgiste Academic her i Staden. — Den anden er
indskreven ved Soroe Acadcmie, er nu Kammerjun-
ker, og har allerede i nogle Aar i denne Qvalitet
giort Opvartu ng.
De af disse tvende Mamd indsendte Skrifter
fortiene Præmien. Men det beroer paa, om de selv
efter det foranforte kunde bekomme dcnne Prcrime.
Naar vi, som det er vor Skyldighed, noie.
sknlde rette os efter Deres Kongelige Majestæts Be-
falning, og tage Ordene i deres Sammenhang, saa
sce vi os ikke befsiet til at betragte hverken den ene
eller den anden som en anordningsma?ssig Coneurrent.
Men paa den anden Side synes det at knnne tages i
Betragtnng, at de begge ere indfsdteKongel.Under-
saatter, begge have vist at besidde La-rdom ogKuud-
stab, begge maaffe skrevet i den Tanke at knnne vare
Cotmirrentere til Prisen, og begge synes ei i egent-
lig Forstand at kunde kaldes Embedsmand eller Be-
fordrede. Hertil torde mneligen endnu ligges, at
vore gode Skribenteres Antal kun er liden, og at
Opmuntringerne til at skrive hos os ei ere mange.
Efter at vi nu saaledes korteligen have anfort
alt, maae vi gandske overlade det til Deres Kongelige
Majestæts egen allerhsieste Decision, og udbede os
Hoist'ammes Resolution:
Om Kammerjunker Staffeldt og Chirurgus Her-
hold maa i or denne fsrste gang, at Præmien ud-
14
deles, bekomme den deres Afhandlinger tilkom-
mende Præmie, eller ikke.
Skulde det behage Deres Kongelige Majestcet
at grkla?re det fsrste, maa vi dog tillige allerunderda-
nigst henstille:
Om det ei maatte bckiendtgisres, at herefter in-
gen anden end som virkelige cive8 gcaciemicl, alt-
saa ingen, som allerede staaer i noget offentligt
eller og et Hofembede kunde vente at vinde Præ-
mien.
Denne Bekiendtgisrelse kunde vel ligeledes med
nogen Forandring finde Sted, ifald det maatte
behage Deres Majestæt at frakiende forbensvnte
tvende Ma?nd den vundne Pnrmie. „
Kit?bc»k>avn den n Februan i7?z.
Commissionen for Universitetet, de l^rrde Skoler :c. ie.
Friverich Christian P. til Slesvigholstcin.
<L. v.Brandt. p. F Suhm- Trant-
Hornemann- D. G> dNoldenhover.
Riisbrigh.
Derpaa faldt den Kongelige Resolution saa-
ledes:
Promemoria.
"Ved at lade sig allerunderdanigst foredrage den
fra den Kongelige Commission hertil iudkomne Fore-
stilling i Anledning af Conenrrencen til de for afvigte
. Aar udsatte Prcrmier ved Universitetet, har det be-
haget Hans Kongelige Majestatt under Gaars Dato
allernaadigst at resolvere saaledes:
"Kommissionen for Universitetet og de la:rde
" Skoler tilkiendegives, at for denne Gang Kammer-
junker Staffeldt og Chirnrgus Herholdt bsr nyde
" de deres Afhandlinger tilkommende Praun er; Og
" have Vedkommende for Fremtiden at bekiendtgisre:
" at blot Lives ^caciemici af Kisbenhavns Universi-
" tet som ere ubefordrede, og ei staae i noget offent-
" lig eller andet Embede, kan vente at komme i Be- -
" tragning til Prcemiers Erholdelse. „
Man undlader altsaa ikke herved tienstligst at Z
tilmelde velbemeldte Kominission denne allerhsieste)
Resolution til behagelig Efterretn ng.
Der Kongelige Danffe Cancellie den Zebruari i?sz.
C. v. Srandt.
Schow. (Lolbi^rnsen. Reiersen.,,
Nu stod ikkun Uddelingen selv af de vundne)
Prismedailler tilbage. H. D. Universitetets Patron n
havde allerede under 21 Deebr. 1792 derom tilstre-
vet Consistorinm fslgende
P. M.
''Ved at gisre Hans Majestæt Forflag om nogle
Priismedaillers Udsættelse ved Universitetet, har man ti
haft til Siemeed at opvække Lyst til Videnstaberne 51
og Flid i Studeringer, ved offentlige« at udmærke ^
og hirdre dem iblandt de unge Studerende, som ved <!'
deres Afhandlinger beviste Genie, Talent og Knnd- ^
stab. For at gisre det forhaabende Indtryk, holdt
man Set nodvendigt, at Præmiernes Uddeelning stede
Med den stsrste Publicitet og mueligste Hsitidelighed. .(i
Jeg behsver ikke at gisre Consisiorium opmærksom »i-
paa, hvor meget dette Indtryk vilde svackkes, og^'
Hensigten forstiles, naar Uddeelingen stede paa minen
Værelser; derfor snstede jeg, at Consistorium vildes
g'sre et Forsiag paa hvad Maade en saadan offentlig tzj
og hsiti^delig Uddecling kunde stee paa Universitetet. .1'
Endnu maa jeg blot tilfs'e, at den vel ikke kunde finde
Sted samme Dag, som den sird'.'anlige Hsitidelighed
i Anledning afKongensGcburtsdag, da de lukte Sed- ^6
ler fsrst paa denne Dag stal aabnes af Rector paa m
Cathedret, og desuden endeel andre Vanskeligheders
gisre det umueligt.
Lriderich Christian.,,
Consisiorium foresiog, enten den Sal hvor dets
Medlemmer strdvayligen samles og som ogsaa kaldes
Consistorimn, eller det sverste Auditorium, hviv
det maatte behage H. D. paa ecn af Ham bestem-
mende Dag at indfinde sig tillige med samtlige Pro^
fessorer, og ved aabne Dore at uddele Medaillerne.
Men da dette fandtes at v<rre forbundet med Ulejlig-
heder, tilskrev H. D. Rector og Professores under
4 Febrnari d. A.: at H. K. H. Rronprindftn
havde befalet, at Prcrmieuddeelingen stulde stee for
denne gang paa Hans (Patronens) Vcrrelser; hvil-
ket da ogsaa stal vcrre gaaet for sig Fredagen
den Marti.
prismedaillen selv, hvortil Bekostningerne ta-
gev af Eommunitetets Fond, er i Guld, af omtrent
40 Rdlrs. Vcrrdie, og af Hr. Iustitsraad og Pro-
fessor ?lbildgaards Opfindelse. Den forestiller paa
Aversen en Minerva som staaer og gyder Olie til en
brcendende Lampe, for at den kan lyse klarere. Gud-
indens Spyd og Skiold hcrnge paa Vuggen. Paa
Exerguen l<rses: v- xxix ^gn. O.	Re-
versen forestiller en Krands af Fioler, i hvis Midte
l«ses: InAenio Le 8ru6io ?ariia.
For indeværende Aar ere fslgrnde Prismaterier
udsatte:
1)	I ^heokozien: Lilisrur ex Lvan^elMgium
coinment^iiiz 5ummg leliAionis ad iplo ^esu LInilio
Ii!8 in teriis ti'Sljitg, uns cum luccincta clelciiprione
Merko^i, czvsni xio cliverla 6octrinai-um Lc gu-
clienrium inciole in illiz pioponenciis ruenclisczve le-
curus eti.
2)	I Lovkyndigheden : ()vou8(zve convenit
processus inczviiitoiius juri xrlvato univeilali in ge-
nere Lc )uri 6snico in specie?
)) ^ lV?edicinen: Ltine ^lecriiciras L^num <^i-
kincrivum vitT Lc moiriz snimalis?
15
4)	I Philosophien: Kecessitas r-eliZionis poli.
tivT, cukuzljve public! in civitats.
5)	IMathematiken: Lxxlicaie viiium mensu-
iam ^eutonianam Lc I.eilznit?.lgnam, 6c cle celedri
^>ac contloveilig veram clicere lenrentigm?
6)	I Historien: I hvilke Henseender og paa
hvilke Maader har Krudets Opfindelse v<rret gavnlig
eller stadelig for Europæerne?
7)	3 philologien: Lompgretui-I^ixpolirus 8e-
nec-e cum PIiTciia s. I^ippoliro Lunxiciis, mm
univeilg fgdulT tra^gtione, rum iin^uloium loco-
i-uin arte <8c in^enio.
8)	I 2L.sthetiken: Hvor ere Grcrndserne imel-
lem Poesi og Prosa, og hvad Fslger har det for
Sproget og den gode Smag i Veltalenheden, naar
disse Gramdser overskrides?
Det juridiste Focultet er i Anledning af den
i Fior udsatte, meu ei vundne, Prtrmie for den i
Lovkyndigheden opgivne Materie, indkommen med
folgende P. M. til H. D. Universitetets Patron:
Underdanigst Promeinoria
" Det er Deres Durchlaucht ghed tilforn bek'endt,
at over den fra Universitetet sidstafvigte Aar ndsatte
Priisopgave i det juridiske Fag, ikkun een Afhand-
ling i rette Tid indkom, og at det fremsatte Spsrgs-
maal ikke fandtes deri saaledes besvaret, at samme,
efter Fakultetets Skisnnende, kunde tilk endes Pri-
sen. Fortiden denne blev i Mdten af December
Maaned endnu en Afhandling o<ier samme Materie
tilstillet Faeultetet, hmlken, fordi den indlob lcrnge
efter den forestrevne Tid, ikke kunde modtages til Be-
dsmmelse, og derfor sti ax blev tilbageleveret. Deres
Durchlauchtighed har altsaa for denne Gang ikke kun-
net see det Suste aldeles opfyldt: ved passende Be-
lønninger at opmuntre de Studerende i alle Hoved-
i6
Videnssaber, til at fappes med hinanden i at aflægge
fortrinlige Prsver af det'e Slags paa deres relan-
vendte aeademste Flid; —og det jurwffe Faeultet
har saaledes savnet een Leil'ghed mere, til normere
at knnne anbefale en ei-er anden af Iurisprudentsens
flittigste Dyrkere, til Deres Durchlauchtigheds naa-
digste Forsorg.
Fakultetet kan, under disse Omstændigheder,
ikke tilbageholde det Anffe: at det i forrige Aar
opgivne SpKrgsmaal t Inrisprudentsen, til-
lige med den nye Priivopgave i samme Fag for
dette Aar, igien maatte vorde udsat, ogdennge
Lovkpnd'ge saaledes indbydes til i dette Aar at eon-
currere for begge Praunier. Blandt de Grunde vi
have til at haabe, at dette Snffe maatte mrdiges
Deres Durchlauchtigheds Underststtelse, troevifor-
neminelig at burde n<rvne, Deres Durchlauchtigheds
egen umisk endelige Iver for alt hvad der kan biedrage
til Videnskabernes Fremme, dernæst og: de faa Op-
muntringer som Universitetet, efter sin mrrva?rendc
Forfatning, har at tilbyde Lovkyndighedens egne
Dyrkere, i Forhold mod de, til hvilke Vcien staaer
aaben for dem der beflitte sig paa de svrige Viden-
skaber. Hertil kommer: den forrige Priisopgaves
Vigtighed med Hensyn til de mnelige Forbedringer
i Fædrenelandets Lovgivning, vel ogsaa dette, at den
af de 2de over saMme indkomne Afhandlinger, som
kunde tages under Bedsmmelse, stisndt den ikke ag-
tedes at fortene den udsatte Pnrmie, dog tydelig
rsbede en ung Mand af roesva-rdige Knndftaber og
Flid; og den anden, (blot fordi Forfatterens trange
Vilkaar, hvorover han i et anonym Brev til Faeul-
tetet forud havde beklaget sig, giorde ham det umue-
ligt at indkomme dermed til den bestemte Tid) maatte,
uden at blive bedomt, udelukkes fra at kappes med,
og maastee at overvinde den forste.— Endelig troe vi
og, at da den aarligc Sum, som engang er bleven
bestemt til sl ge Pranmer, ikke paa denne Maade for,»
s, sidcn Udgifterne til Prismedailler for AaretL
1792 allerede er bcstr-det, vi da saa meget snareres
tsr g-'ore os Haab om, at Faeultetcts Anffe maatte s
finde B fald, da samme blotgaaer ud derpaa, atikkes-
de Opmuntringer maatte formindft^s, der engang x
haoe va:ret tiltænkte de Studerende, som ufortrsden«
arbeide for i Tidenat bl^ve deres Fædreneland nytt^
tige ved grundige Kundftaber i Lov og Ret.
Kiobeiihavn den 8 Februar, 17SZ.
Obelits. tT^rr^gaard. /Vgger. <Lold..(
Schlegel..
H. D. har i en Skrivelse til tit ommeldte Com^ji
mission for Univc''sitetet og de la?rde Skoler erkl<rrett)
sig fnldkommen eenig med Faeultetet, og tillige hen^n
stillet til Commissionen, om ikke og de tvende andres
Prisopgaver af forige Aar, over hvilke ingen Afhand-o
tinger ere indkomne, ligeledes paa nye kunde blives«
udsatte. Og da der ingen Tvivl er om, at jo Com-«-n
missionen heri vil virre af samme Tanker som Prind-6
sen, saa vil for indeværende Aar tvende Priser vwresi
at a?ste i lovkyndighed, Philosophie og.philo-^
logie.
IV.
Om Regentsen eller (^olIeZium R-eZium. .
Aeg vil ikke igentage, hvad om denne Kongeliges^
Stiftelse kan lsses hos Holberg (saavel i hans Dan«n^
marks Riges Historie, som i Dannemarks og Norges^
geistlige og verslige St^r), Hofman (i hans Sampil
ling af Fundationer) og Janson (i hans Bessr veljW
over Universitetets Midler og Indkomster.) Jeg be«^
hsver heller ikke at tale meget om den nyelig i dennesn
Stiftelse g-orte Forandring med ligbsringeni al'^
!7
lerhclst da Rcttigbcdentil atba?rc Ag vort er k sig selv	for en vis aarlig Lon antagne Bærere af Borgerstan--
af et nyere Datum, og har ikke virret forbunden med	den. Derved har Ligkassen vnndet saa meget, at man
Regentscn fra Stiftelsens Begyndelse, endstiondt man	foruden hvad Ligbærere koste, hidindtil har kunnet
dog seer , at Studenterne tidlig have afgivet sig med	betale af Overskuddet de 20 Rdlr., som ere tillagte
denne Forretning, da man allerede under 19 Januar	enhver Alumnus i Stedet for Ligpenge. Disse bclobe
1619 finder et Lonclulum Lonlittoiil, (anfsrt af	sig vel hsiere, da Alumni selv bare Ligene; inennaar
Hofman), som anordner, at ingen Student maac.	man bctamker hvad der spares i Kltrder og Tid, vil
te lade sig bruge ved ^igb-eringen, uden det var	vist enhver Alumnus holde sig bedre tient med denne
en L.tterati L.ig. Hvor lidet alligevel denne Forret-	Gotgwrclse, end ined de noget hsiere Ligpenge.
nmg er passende til en Studerendes Bestemmelse, og Efter Universitetets <rldrc Fundation afz i Mar>
hvor velgisrende Ligwringens AUaffclse er for Re-	ti 17Z2, synes allefire ordentlige LtrrcreiThcologicn
gentsiancrne, er j^g vis paa, enhver af disse nu ind-	at have bortgivet Pladsene, saavel paa Regentscn
seer. Jeg vil ikke tale om Forretningens Anstam-	som Communitetet eollegialiter, og udvalgt af dem
dighed; chi denne beroer paa den almindelige Dom,	som Provsten havde foreflaget. I den nyeste Funda-
og den almindelige Dom igien paa Scrdernes Bestaf-	tion af 7 Mai 1788, er Bistopen i Solland ude-
fenhed og Odernes Tcrnkemaade. - Men Ligba?ring er	lukt fra Nominationsret, og Provsten ikkun tilladt
dog en Forretning som k'crver mere gode Skuldere	i sin Tour at have i'--« proponent, men ingen at
end gode Hoveder, og synes derfor l-det passende for	antage til Regents eller Communitet uden Facnltctets
dem, hvis Bestemmelse det cr, at ticne Staten mere	Denomination. Efter den wldre Fnndation stulde
med Siclen end med Legemet. Dertil kom, at dette	ogsaa tilligemed ProfessoresTheologia:, Universitetets
Arbeide spildte de Studerende en god Deel af deres	Rector saavclsom Deeanus i det philosophiste Facnl-
Formiddag, og hindrede dem fra at passe ordentlige«	tet have Opsyn saavel over Regentscn som Commn-
vg uafbrudt saavel deres Hlmsinformationcr, som dc	nitetet, og fire gange om Aaret bessge begge Stiftel-
acadcm stc Forclcrsningcr. Men som cn'vesgierning	ser, for paa Regentscn at crfarc, i hvad Stand
var dog denne Rettighed Regentsens Alumni engang	Kamrene ere, og om Alumni holde dcm rene og stik-
tiltænkt. De burde derfor ikke m ste den uden Gien-	kelige (§. 74). Dette Opsyn taler den nyeste Fnn-
gicld. Dette var den Vanstelighed soiu laac i Vcicn	dation intet om, og det theologiste Faenltet for-
fol Lgbaringens Ophævelse, da Communitctets Kasse	ffaauer Rector og Dccanus for dcnnc Moie.
ikke burde bcsvm'cs med dcnnc Giengicld, eftersom Til Kaminerne paa Regentscn ere nogle Skolers
den egentlig intet har med Regentsens Fornodenheder	Disciplcr vcd Kongelige Bcnaadninger priviligerede,
at g sre, og Regentsianerne desuden som node Kost-	saasom af Trondhiems Skole Fire, fra Friderichsborg
penge, ligesaavel havde Adgang til samme som andre	Lo, og alle Islændere og Fcrrser som komme til
fattige ^tu^cntcr, naar dcns Tilstand taalcdccn For-	Universitetet. Forndcn disse crc priviligerede, Scmi-
hsiclsc i Kosipengcne. Men ogsaa denne VanffeligheV	narister til Grsnland og Finmarken, Lad-uaalcre ved
er lykkellgcn hirvtt ved den Indretning som, dog ikkun	den almindelige Opmaaling under V dcnffabcrnes
provljorist og for det fsrste paa tre Aar, er truffen	Selstabs Bestyrelse, og Informatorer paa Vaisen-
m^d at Ligenes Bortbcrrelse bessrges ved visse dertil	huset, hvoraf vel ikke alle ligge paa Regentscn,
C
>8
men dog oppebier- de mcd Pladsen'forbundne Emo>
lnmcnter.
Videre ere med nogle Pladser paa Regentsen
adskillige smaae Stipendier forbundne , som ingen kan
nyde, der ikke tillige er Nlumuus af Stiftelsen. Med
nogle af disse Stipendier fslger tillige ctKammer paa
Regentsen; andre gives ikkun til en Alumnus lom
allerede har Plads der. Hvilke de Alumner ere, som
for ncrrv<rrende Tid oppebwre disse Stipendier, for-
klarer den fslgende L-ste: her vil jeg give Oplysning
om Stipendierne selv, oganforehvad jeg om ethvert
har kunnet erfare.
i)	, stiftet af afg. Etats-
Raad og meciicinX Ooclvl- Jens Ving, hvoraf 12
Studentere paa Regentsen nyde aarligen i to Termi-
ner hver 20 Rdlr. i 5 Aar, undtagen den yngste som
faaer noget mindre. Ester Testamentet var den til
Regentsen bestemte Kapital ikkun 4000 Rdlr. Kroner,
men er nu stegen ul 6222 Rdlr. 1 Mk. 5? H. Den-
ne Forsgelse er ffeet derved, at de i Testamentets 6,
7? 8 og 9 Poster bencrvnte Legatarier efterhaanden,
paa Grund af den i samme givne Bestemmelse, ere
fra raadte Nydelsen, ogKapitalerne efter den 21 Post
henfalde« til Universitetet. Den forste Kapital, der
saaledes henfaldt, var den i Testamentets 9 Post be-
stemte, men efter det senereCod-eilsafZ Juni 1751,
2 Post forhsiede til 3000 Rdlr. Efter den af Con-
sistorium da tagne Bestutning, blev Halvparten 1500
Rdlr. forbeholdet Fattige af Familien, og den anden
Halvpart deelt i trende lige Deele, bestemt for Uni-
versitetets Enker, Regentsianer og syge Studentere.
Paa samme Maade har man forholdt sig i Henseende
til de siden hcnfaldne Kapitaler, og derved er oven-
meldte forho ede Kapital tilveiebragt. — Denne Op-
lysning ssylder jeg Hr.Prof.Nic.<5hrist RaU, som
cr dette Stipendiums bestandige	og i Kraft
af Fundatsen ene bortgiver samme, samt udnævner
selv sin Eftermand i Ephoriet. — Mere om de ansee-
lige bingiste Legater en anden gang.
2)	Oo,»«5	det V.ong-'llgs
Huses Gave, har sin Oprindelse fra en Kapital af
1200 Rdlr., som det, i Anledning af vor uu regeren-
de Konges Formaling, i Stedet for en paa Commu-
nitetets Bekostning oprettende ZEreport, blev tilladt
at tage af denne Stiftelses Beholdning, og anvende
til et Stipendium for tvende Studentere paa Regent-
sen. Denne Kapital blev i Aaret 1777 forsget ved
en nye Gave af deKongeligeHerstaber paa ivooRd.,
hvoraf 400 Rdlr. strax bleve anvendte til at kisbe
Boger for Communitetets Bibliothek; de andre 600
Rdlr. udsatte paa Rente til samme Brug. Ogsaa
denne sidste Gave kaldes 8npen6ium vomug
— Det forste Stipendium bortgives af det hele theo;
logiske Lacultet.
z)	til tvende Studen-
ter paa Regentsen. Kapitalen er zoo Rdlr., og
Renten bortgives af Familien, for nmvcrrende Tid
af Hr. Iustitsraad Bartholin. Familien har tillige
reelameret Rettighed at bortgive et Kammer paa Ro-
gentsen tillige mcd Stipendiet. Men denne Rettig-
hed har Consistorium ikke kundet tilstaae den, da Fun-
datsen alene omtaler, at Renten af de 300 Rdlr.
blev givet til et Rammer udi Regentjen til Ild
og Lys at underholdes, og der heller ingen For-
hold synes at vcrre imellem en Gave af zoo Rdlr./
og den Rettighed at kunne bortgive en Plads paa
Regentsen med sine Herl gheder. —
Renten cr is
Rdlr. z Mk. i2 tz. Dette er ligeledes et Familiesti-
pendium, som for narrende Tid bortgives af Hr.
Generaladjutant Lprenprn.
5)	, stiftet af afg.
Bissop Nannestad. Kapitalen er 200 Rdlr., hvor.
af den aarlige Rente 7 Rdlr. 48 v cn gang om
?9
uddeclcs til tvende norffe Studentere paa Regentsen,
helst fra Christiania. Det bortgives af den anden
Professor t Theologicn, som for n^rv^rende Tid er
Hr. Dr. N7old?nhawer. —
6)	bortgives
af fyrste Professor i Theologicn, for n<rrvcerende
Tid Hr. Or. Horneman. Den aarlige Rente 20
Rdlr. af Kapital 535 Rdlr. 2 Mk. uddeeles til sire
Studentere og nydes i z Aar.
7)	, stiftet af afg. Dr.
Bang, Professor i Theologiena)cd Universitetet, bort-
gives ligeledes af fyrste Theolog. Kapitalen er 4Z-4
Rdlr., og den aarlige Rente 16 Rdlr. 26 H nydes.af
tvende Stipesdiarii i z Aar.
8)	stjstet af sal. Klok-
ker Glud, gives ligeledes bort af fyrste Theolog,
dog saaledes, at de fra Horsens Skole er privilige-
rede. Kapitalen er 666 Rdlr. 4 Mk., og den aar-
lige Rente 25 Rdlr. nyde tvende Studentere ligesaa
lstnge som de ligge paa Rcgcntscn. —
9)	, stiftet af afg. Pro-
fessor Holm, gives ligeledes bort af fyrste Theolog.
Kapitalen er 400 Rdlr., og den aarlige Rente 15
Rdlr , oppebåres af tvende Stipendiarii i z Aar. —»
I o)	Dette Stipendium
er det <om Bistop Ianson anfsrcr under Navn af
sal. Dr. Reusses og Hofpnrst Blumcs Stipendium.
Det har sin Oprindelse fra de Gaver, som.disse
Mamd havde samlet af de til fattige Studentere af
Kongen forundte Gaver. Kapitalen er zoo Rdlr.,
og Renten n Rdlr. 24 tz, bortgives af anden
Theolog.
Foruden disse Legater er endnu henlagt til Re-
gentsen : 2) 5np.	, 6oo Rdlr. i Kroner,
hvoraf Renten er bestemt til Bramde for Regentsen.
b) l.-x Metas afg, Conscrcnccraad
og Naturkyndig Muller, Kapitalener -so Rdlr.,
hvis Rente ogsaa stal komme Studerende paa Regent-
sen til Gode. Det bortgives af Familien, men har
i adskillige Aar ikke vmct uddelt.
LMe paa.Alumni i	eller Ae«
gentfen den 1 Ianuari 179Z,
meddeelt af Hr. Prof. Gamborg, Provst paa Regentsen o?
Communitctet.
Svend Aschonberg 1 ^	^ ,
F.C.Bcndsen^.F^./ bkP^ads 1788 d. 1 April.
Povl Qvist ^	' i Novbr.
Joh. Peter Vedel 6rip.	iDccbr.
JverFugl (8rix.l)o,n. itelnS/^.) 1789 I Febr.
dito
I Marti.
1 Deebr.
1790 1 Januar.
1 Febr.
Jens Bergenhammer
Nik. Hsjer
Casp. Christoph. Schsller Stabell
Elias Heltberg
Nik. Vandal Dalhoff	-
Pet. Wilhielm 1
Jo. Fesser /
Thom. Lund	,
Jo. Georg Mandix	^
Joak. Begtrup in	^
Jo. Jak. Edsberg -	-
Andr. Lytz in 8rix.	1
Loren; Gruudahl	/
Hans Mossin Schisdt 8rip.	^
Hans Georg Hoxbroe	^
Jonas Frost 8rix.	^
Jonas Scheving	- -
Hendrik Haar
Christ. Hansen	1791 i Jan.
Jo. Landstad	-	-	1 April.
Immanuel Velling
OleDevegge ^rix.
Arner Sivertzen
Peter Hans Monster
1 Marti.
iJun.
^Jul.
1 Septbr.
1 Oetbr.
1 No br.
1 Dccbr.
1 Mai.
20
Christ. Thorn Aamodt
Jens Paludan Moller
Pet. Holm Borch FmZ-'a«.
Hendr. Sinith
Beter Pavels 5tlx.
Jo. Hendrik Kierulf 8r>>
Andr. Chr. Moller
Niels Moller 5rix.
Jo. Povlsen Bering
Jo. Christ. Flemmer
Car! Gustav Flemmer
Jo. Iak. Cruusberg
Immanuel Jermiin
Engel Jermiin
Theod. Lang
Niels Friborg Thaarup 8rix.
Laurids Baggesen
Nik. Christ. Fohlmann ^r:^.
I. Stokholm 8"?-	ir.
Jo. Iorg. Grundtvig
Mark. Christ. Ernst Claussen
I. Christ. Mork Lrix. ^/-o
Jo. Borchsenius
I. Sev. Moller 5^.6/«^.
Christ. Bojesen
Jo. Hend. Schroter
Elie;er Gad
Laur.Mch-Melchior Oo^.
Georg Busch Suhrland
Svend Stenersen	,
Peder Birk ^rix.	5 -
Io.Bienegaard^ip.^o?,. ^
Ernst Schavland Bye	-»
Alb. Lnd.ig Gottlieb	^
Frid. Ebbesen 8rip.	^
Niels Stokholm
Gottfried Hend. Bendtsen
i August.
i Septbr.
Imlnanue? Vadsti<rr 8rZp.	^
i Septbr.

179
!
1	Novbr.
2	1 Ian.
1 Febr.
1 Mai.
1 Juni.
Torbiorn Gudmundsen
Ped. Borch Tonder
Ped. Tommerup
Helm. Gothard Tommerup 1
Ludv. Mich. Lund	/
Iak. Hansen Bang
Christ. Mich. Aspach 'j
1 Juni.
-Juli.
1 Septbr.
1 Octbr.
1 Octbr.
1 Novbr.
1 Deebr.
??9Z. 1 Ian.
Iak. Frid. Dall 5 -
Ad. Wilh. Volkersen ^
Levin Hend. Beyer Lrix.	^
Christoph. Qvale
Hend.Schov 8r!x.	j.
Povl Matthias Schov
Christian Hount	^
Povl Abrah. Dall ?
Christ.Christoph. Iensenius ^ ^
Biorn Wigfussell	/
Schulo Magnussen ,
Torve Johnsen- /
Seminarister til Grønland.
.^1 ' - » - '
Niels Christ. Ronning.
Lorenj Valentin Stampe.	- .
Rasmus Gielstrup.
'	Seminarister til Finmarken.
Llaus Struve.	, Simon Valk.
Clemens Sreve
A.andmaalere.
Ellung.	Sor. Brnnn.	Vessel.
Informatorer og pensionister paa
Vajsenhuset.
Sondergaard.	Paludan.	Giorn.
Brostrup. . Testrup.
21
V.
Stipendla og Beneficia,
hvortil de fra Odense Skole og Gymnasts til Unl,
vcrsitetet aarlig udgaaende Candidater have Ad-
gang, erefolgende:
2) De z store Communitets-Stipendia, hvert Sti-
pendium i z paa hinanden fslgcnde Aar med aar-
lig Rente 80 Rdlr at nyde;
d)	De zde Stipendier af i^eAato
/e<e, stor Capital 1262 Rdlr z Mk, hvoraf Ren-
ten zz Procent 47 Rdlr zz H i z paa hinanden
fslgcnde Aar nydes af z ved Universitetet sig op-
holdende Studenters, saalcdes, at hver aarlig
faaer 15 Rdlr 75 H;
c) Afgangne Etatsraad Baggers Legatum til 2 de-
mitterede, hver 50 Rdlr engang for alle at nyde —
deraf nyder Candidaten strax 20 Rdlr, naar Testi-
monium ham leveres -- Resten zo Rdlr betales
naar ?l?i!o5optiicum er taget;
«>) Afgangne Frsken Ernstes kegatum, som er Ren-
ten zZ Procent zao Rdlr af Capital 8000 Rdlr
til 7 demitterede engang for alle saalcdes at nyde,
nemlig:
2de Primår Portioner, hver paa 5^ Rd, er lovRd,
og 5 Seeundar-Portioner, hver paa 40 Rd, er 200 —
ZvoRd.
Af Primår Portionerne leveres strax zo Rdlr
og af Secundar-Portioncrne 20 Rdlr til hver
Candidat medTestimonio; Portionernes svrige
20 Rdlr udbetales efter taget	j
Fslge Fundatsen.
e)	Candidaternes af Kostpenge og tillagte Stipendiis
giorte forff-ellige Oplage, som udbetales, naar
de med Professorernes Attester beviisliggisre i et
halvt Aar at have fteqventeret Collegia.
Hertil foies fslgende narmere Forklaring
og Oplysning
o) i Henseende til de Z store kommunitets
Stipendier:
1)	At Professor Mathcscos forcflaacr Bistoppen
z Candidatcr til det cene, som har Navn afdet
Mathematiste, og Rcctor Schola? til.de 2 an-
dre Portioner, ligeledes hver gang z Candida-
ter, hvoraf Bistoppen vælger og udncrvner.
2)	Den udnævnte beholder Stipendiet i z fslgen-
de Aar, i Fald han ikke forinden forlader Uni-
versitetet, dog maa den mathematiste Stipcn-
diarins mcd Attest fra Professor Mathcscos ved
Kisbenhavns Universitet, og de 2de andre, ved
Attester fra Professores Thcologice ibid. halv-
aarig bevise: at de flittig have h^»rt<Lollegia.
z) Hver 11 Iuuii og 11 December hawer Sti-
pendiarius 40 Rdlr, gisr aarlig 8c> Rdlr for
hver — 240 Rdlr. i z Aar — 240 Rdlr
for dem alle hvert Aar — og 720 Rdlr for z
i trende Aar.
4) De trende Stipendian'er cre p. t.
2) Hans Christian Wegner, det Mathematiste,
nsd fsrste gang den n Dccbr. 1792, nyder
sidste gang den n Jun i 1795 en ny kan
altsaa fsrste gang nyde dcn 11 Dccbr. 1795.
b)	Christian Gorm Limkilde, nsd fsrste gang
dcn 11 Dccbr. 1791, nyder sidste gang dcn
11 Iunii 1794 — en ny kan altsaa fsrste gang
nyde den 11 Deebr. 1794.
c)	Matthias Friderich Georg Bsgh, nsd fsrste
gang dcn 11 Dccbr. 1791, nyder sidste gang
den II Innii 1794 " en NI) kan altsaa smste
gang nyde den n Decbr. 1794.
i Henseende til
1) B!stoppcn allenc v<rlger af de fra Odense Skole
og Gymnasts demitterede og ved Universitetet
22
sig opholdende Candidater; men da dertil in-
seriberes ligesom for de Scheelcrs og Friisers
Stipendier i en af Fundator dertil indrettet
Inscriptions-Protocol, saa gaaer, coererlz i a-
Ildus, den wldre indffrevne for den yngre, og
Valget er saaledes tildeels bundet.
2)	Stipendiet nydes hver 11 Innii i 3 paa hin-
anden fslgende Aar, saafremt Stipendiarins
ved Academiet forbliver, soin hver gang mcd
Attester om de hsrte Collegiis maa gotgisres.
3)	Portioner er aarlig for hver 15 Rdlr 75 §
4)	De z Stipendiarier ere p. t.
s) Christian Gsrm Limkilde nsdforste gang 1791,
nyder sidste gang mrstc.n Innii 579Z —
1794 vcrlges altsaa en ny.
b)	Rasmus Rasmussen — ligeledes.
c)	Tredie Portion (vacant), da Stud. Christian
Detlev Msller 11 Iunii 1792 nsd tredic og
sidste gang. Efter Inseriptionsprotoeollen vil
formodentlig Studiosus Jens Brandt Kivbye
fra Odense, der opholder sig ved Academiet,
til ncrste il Iunn have Accessiten til denne
Portion, ifald ingen <rldre indstreven maatte
anmelde sig.
5)	Den Indseriberte, der ikke dimitteres fra
Odense Skole, taber al Accessit.
? Henseende til Etatsraad Baggers Z.egati
aarlige 2 portioner, a 50 Rdlr hver.
1)	Skolens Rector proponerer, Biffoppen vcrlger
2dc af de dimitterede.
2)	Hver faaer strax 20 Rdlr: Resten zo Rdlr.,
naar ?!^1czlopdicum cr taget.
3)	Legati ioo Rdlr leveres Bistopens Ainanuen-
sis hver 11 Iunii fra Iuulschou, hvor Capita-
len er perpetueret.
4)	Afg. Etatsraad Bagger har som Fundator
indsat saa mange cxspcctivcrcnde Unge, at Bi-
ffopen ikke i de fsrste 5 a 6 Aar kan beholde )
frit Valg.
5) I Aar nsde dette Legat de tvende dimitterede )
Andreas Nannestad og Hans Henr ch Petersen.
6) I Henseende til Frøken Ernstes L.egati 7 por- >
tioner aarlig 2 a 50 Rdlr og 5 a 40 Rdlr. «
s) Samtlige Professores Gymnasii foreflaae; Bi- v
stoppen vcclger.
b)	Pr-mar-Portionerne er zo Rdlr ogSeenndar- -
Portionerne 20 Rdlr ved Dcpositscn, men samt-
lige 7 faae hver Resten 20 Rdlr efter taget )
?ki!olox1ncum.
c)	Afvigte Michelsdag nsde fslgende 7 dimitterede )
dette Legatum:
->) Joh. Frid.Hsgh Primår-Portion 50 Rd. .<
2)	Christian Ivar Betzer dito 5^
3)	IsrgcnIsrgensenSecundar-Port. 40 -
4)	Nicolai Holm dito 42	- "
5)	Isrgcn Nimb dito 4^>	^
6)	I F.Kurrelbaum Rasmussen dito 40	-
7)	Hans Peter Brocholm dito 40	- ,
. '	zoo Rd. .c
e) DeDimitteredesOplagtilafvigteMichelsdaz:
1)	Andreas Nanncstad	79 Rdlr
2)	August Fr-dcrich Pauli 74 -
Z)	Christian Ivar Betzer	4^'	'	3	Mk ^
4)	Isrgcn Isrgcnscn	37	-	4	-
5)	Johan Fridcrich ^>ogh	27.	-	-	-
6)	Hans Henrich Petersen	69	-	2	-
7)	Nicolai Holm	85	-	-	-
8)	Isrgcn Nimb	44-3	-
9)	Peter Hansen Blwsberg	40	-	-	-
10)	Hans Peter Brocholm 44
11)	Henrich Jacob Broeholm 44 - - -
12)	I. F.Kurrelbaum Rasmussen 20 - - -
605 Rdlr
- iz) Friderich Juul opsagt 56 Rdlr, hvilke dog,	og halv private, da de ikke betales af de Fattige,
da han lu'ax forlod Universitetet, ere hicm-	det er, af mere end den halve Deel af de Togende,
faldne Kassen, og deraf/om en Gave tillagt	Man seer derfor ogfaa en af vore offentlige Lcrrere
Studiosus Jens Brandt Kisbye 26 Rdlr; de	aarligen anmelde sine ForeKrsn uger under Eet of-
ovrige zo Rdlr. anvendes til Skole-Biblio-	fentlige og private (pudlics xrivatimczus ciocedir
thekets Forogelse.	Lcc.), og ^tte er ikke saa underligt, som det afnoglc
(Denne Efterretning ssyldes Hr. Dstcher, Amanuensis	er bleven anseet for, ja denne Klasse af Forela'snin-
hos H. H. Hr. Dissop Bloch i Odense.)	kunde gierne falde gandste bort i vor Leetions-
eatalog, saa lcrnge den Anstalt ikke er foiet, som fin-
der Sted ved tydste Universite er, hvor alle forbindes
VI.	til at betale Collegier prcrnumerando: endstisndt
^ .	denne Anstalt virkeligen er foiet ved sidste Universi-
Om de academijre LcerereS ForelceSninger.	tetsfundats; men da Ivcrrks^ttclsen er bleoen over-
ne som kiende Kisbenhavns Universitet i saa lang	ladt til Proeantsleren, saa faldt denne Punkt bort
Tid som jeg, det er i nasten et halvt Aarhundrede,	med saa mange andre i denne Fundats, der drcicr
og ere i Stand til at bedomme det upartistt, vil til-	sig om en Proeantfler som Jorden om sin Axe, med
staae, at Forelæsningerne tldm<rrkc sig kiendelig i	Proeantsterembedets Suspension ved Proeantfler
vore Tider frem for i de <rldre, saavel ved deres	Iansons Forflyttelse til Bispestolen i Aarhuus.
Mcengde og Godhed, som ved de Sogendes Flid og	Men her moder mig det vigtige Sporgsmaal,
kcrrvillighed. De offentlige Fore!<rsninger bleve	fom jeg ofte har hort opkaslet, men sielden tilfreds-
tilforn anseete som Hovedsagen, og mangen Profes-	stillende besvaret: hvorpaa grnndsr denne de
sor l<rste ikke andre end disse. Det offentlige Lee-	acad.miste Lureres Ret t:l at b'rcrve d.-res Fore,
tionseatalog var heller ikke bestemt til at forkynde	la?s„inger betalre? De ere jo bestikkede tilatgaae
andre end dem, endstiondt ved den Leilighed ogsaa	de Studerende til Haande ined deres Kundstaber, og
private Forelcesn nger anmeldedes. Det er ikke at	lsnnes derfor af Sta'en: med hvad Ret kunne de da,
negte, at mange af disse Forelæsninger holdtes mc-	mere end andre Embedsmand, der have en vis aar-
get flittig, almindeligen fire Timerom Ugen. Men	lig Lon for at forrette deres Embede, forlange Be-
med hvad Lyst og Nytte de sogtes, er begribeligt,	taling for Forelæsninger, som er den vigtigste Deel
da de holdtes i de kolde Auditorier paa Studiegaar-	af deres Embedsforretn uger? Jeg kunde, naar jeg
den, h.'oraf nogle ikke engang bcstyttede imod den	vilde afhugge denne Knude, henvi.'e til Universitetets
indtrængende Regn og Snee. Det kan vel v<rre, at	nyeste Fnndat'on Cap. 1. §. 12, hvor det heder:
dette Slags Forelæsninger for mrrvwrende Tid hos	" Professorerne og alle de, der ere berettigede til at
de fleste aeademiste Lurere betyde lidet, eller falde	holde Forelæsninger, stal ogsaa have Ret til at uiod-
maaste gandste bort. Ogfaa ved de tydste Universi-	tage et billigt Honorariuin for h ert Co.'leg um priva-
teter, h or dog »'rivat ^Loitegier beta!esafalle, sige	tum, soiu de låne og fuldende.,, Men man vildevel
disse Forelcesuiuger ikke meget. Men hos os kunne	finde dette Svar lidet tilfredsstillende, og forlange
gierne all«- Forelæsninger ansees som halv offentlige	at vide Grundene til denne Rettighed hos Profes-
24
forer mere end andre Embedsmand; allerhelst i Fald
man kan antage—som man i Almindelighed kan —
at de acadeiniste Lcerere ikke cre slettere aflagde end
andre Embedsmand. Man kunde maaste anfsre til
at forsoare, om ikke Retten saa dog Billigheden
hos en aeademist Lmer til at fodre visse Embedsfor-
retninger betalte afdem, som have umiddelbar Nytte
deraf, den Forskiel som sindes imellem en Lirers
Forfatning, og de fleste andre Embedsmands i Sta-
ten. Disse , naar de bringe med sig den til Embedets
Fsrelse fornsdne Duelighed, bchsve siden f^ at ved-
ligeholde og forsge saiume, ikke videre end den dag-
lige Erfarenhed, som deres Embede giver dem. En
aeadcmiff Lagrer derimod behover ikke alene til at ved-
ligeholde og forsge sin Embedsduelighed, men selv
til at fore sit Embede, Redskaber hvis Anskaffelse
medtager endeel af hans aarlige Lsnning; han behs-
verBsger, ofte kostbare Boger, physisk og mathe-
matisk Apparat, Tegninger, Korter o. s. v., han
maa undertiden fore en bekostelig Brevvexling med
indenlandske og ndenlandste La?rde. Videre: hans
Embedsforretninger ere af den Beskaffenhed, at de
krcrve Forberedelse: den Tid som andre Embedsimrnd
have tilovers fra Embedets Forretninger, og som de
kunne anvende til paa anden lovlig Maade at forsge
deres Indkomster, naar Embedets ikke snakke tilde-
res Fornodenheder, maae den l<rrde Embcdsmand
anvende paa sit Kalds Forretninger selv, paaatgiore
sig begvem til at knnne nytte og gavne dcstomere i sit
Embede. Det er hos ham ikke Tjenesten (opeio) der
belonnes, men Talent, Cultur, Flid (ars) som ikke
kan vurderes med Penge.
Denne Betragtning vil maaffee sindes at have
nogen Grund; mcn den synes dog ikke tilstrtrkkel'g
til at forklare hin Afvigelse i de aeademiste Lcereres
Maade at lade sig denne Deel af deres Embeds-
forretninger belsnne, fremfor andre Embedsmand.
Hvor mange andre Statens Embeder forudsatte ikke
lgesaa storr, om end forffielligt, Talent, ligesaa
megen Cultur og selv ved Studeringer fortsat Flid,
som den Lmdes? Og hvad de ringere Embeds-
mand angaaer, hvis oxsra mere paasees end ars;
hvor mange af disse behsve ikke ogsaa til deres Em-
bedsssrelse Redskaber, som maa anskaffes af den
visse Lsn? den ene f. Ex. maa nodvendigen holde een
eller flere Skrivere, den anden Heste og Vogn o. s. v.
Den vigtigste Grund til denne Vedt<rgt maa vel
altsaa ssgesi en stiltiende, men frivillig Foreening
imel!em Lurere og Lirende, som de vaa begge Sider
ere tiente med. Forelæsninger ere af det Slags Em-
bedsforretn nger, hvis Nsdvendighed og Gavnlighed
for Staten ikke falder strax i Sinene, som andre
Embcdsina?nds Forretninger, der ikke kunne ophore
ct Sieblik, eller drives lcrnge skisdeslsst og flet,
uden at forvolde en Standsning ide offentlige Sagers
Gang, som strax bliver mcrrkelig, og hvoraf Skylden
strax falder tilbage paa den uduelige eller skisdeslsse
Betieut, soin derved ndscrtter sig for Ulejligheder;
ligesom paa den anden Side den duelige Betjents
Virksomhed strax kan mcerkes og paaskisnnes. En
Lirers Virksomhed derimod kiendes ncrrmest af dem/
til hv s Oplysning og Cultur han arbeider; og hans ^
Gavnl-ghed for Staten viser sig ikkun langsom, ikkun ^
i de ved ham dannede Embedsmands Dueligheds .
hvortil dog saa mange andre Ting inden og uden fra i
concnrrcre, at hvad enhver L^rrer dertil har b draget, ,
bliver vanskeligt at adskille og paaskisnne. Under :
disse Omstændigheder bor en Lcrrer vente sine storste :
Opmuntringer af dem, som umiddelbar hoste Frug- -
ten af hans Fl d: han synes at have Ret til at fodre :
Erkiendtl'ghed af dem, som beriges af ham med <
Kundskaber, der ikke allene forsge deres intellectuelle ^
Fornyelsers Masse, mcn ogsaa lcrgge Grunden til j
deres borgerlige Lykke i Staten. I det mindste maa i
2.5
saadannc frivillige Erkendtligheds Prover, fornem-
melig af dcm, som, for at vise dem, ncgte sig selv
Beqremmcligheder, vcrre Lcrreren de kicrrcste Beviis
for hans umiddelbare Gavnlighed. Men ogsaa de
Lirende vinde ved denne Erkendtlighed. De erholde
ligesom et Slags Ret til at regne noie med deres
Lurere, til at holde dem til Timernes uafbrudte Paa-
pasning/ til at krawe af dem, at de lempe sig efter
Tilhorernes Snster og Fordeele. Ja selv disses Flid
i at bivaane Forelæsningerne, sti^rrpes ved Tanken
om at de maa betale dem: de vil have noget for de-
res Penge, hedder det. Forelæsningerne selv vinde
derved hos dcm i Vcrrd: thi gemeenlig agtes en Ting
som den koster til, og Varernes indvortes Vcerdi
svarer gierne til Kisbernes Rundhed. — Men jeg
kommer tilbage til mit Forsatt.
Man klager, at^orelssninger ikke holdes eller
ssges saa flittig ved Kisbenhavns Universitet, som
ved de tydste Aeademier. Denne Klage er i det
mindste i Henseende til de Forelæsninger som ssges
for en Examens, vme sig en Forberedelses- eller
Embeds-Examens Skyld, ugrundet. Et Antal af
100 Tilhorere og derover er intet usædvanligt ved
disse, allerhelst naar Lcereren formenes at kunne ved
sin Indflydelse bidrage noget til de Studerendes Be-
fordring. Men hvad andre Forelæsninger angaaer,
der ikke troes at kunne saa umiddelbar bidrage til en
god Caractcrs Erholdelse ved Examen, da ere de
vist nok baade sieldnere og mindre ssgte; iscvr de som
angaae l-umanioig, det er, som ticne til at foroge
Massen af vore mentale og intelleetuelle Fornsielser,
men ikke stionnes at va?re umiddelbar fornodne til et
Levebrod. Men denne Klage er ligesaa almindelig
ved tydste Universiteter: at alting vrimler af Brod-
studier, og at Humanitet forssmmes? eller, drives
denne mere end hos os, da er dog vel Motivet som
oftest, at der gives flere Udsigter til Levebrod som
D
Lsrere ved de mangfoldige tydste Aeademier og Sko-
ler, end hos os.
Forresten stsde ved Kiobenhavns Universet ad-
stillige Aarsager sammen, der bidrage til at formindste
saavel Lureres som Lirendes Flid, hvilke ikke finde
Sted ved et tydst AcadcMie, og som tilsidst lade sis
udlede af den ufordeelagtige Beliggenhed, som Uni-
versitetet har i tvende Rigers Hovedstad. Jeg har
for mange Aar siden anfort nogle af disse Aarsager
i den kritiste Journal for 1771 Side 76, hvoraf
jeg her ikkun vil udstrive fslgende Sted: " Levemaa-
" den er i saadan en Stad kostbar. Professorerne
" maa derfor lsnnes vel: thi det som de. kunde vente
"at vinde ved deres Forelæsninger, er lidet. Den
" stol'sic Deel af de Studerende er fattig, og Ste-
" dets Levemaade gior dcm endnu fattigere. De ns-
" des til at dcele deres Tid imellem Underviisning i
" Borgerhuuse og Professorernes Forelcrsninger, og
"at undervise andre, imens de endnu behove at un-
" derviscs selv. Saadan en Stad har tusinde Ad-
" spredelser baade for Lurere og Lirende. Vi ville
" ikke tale om den Mcrngde offentlige Lystigheder og
"Fornsielser som fslge med Hoffets N«rvtrrclse,
" saasom Komedier, Masterader, Coneerter 0. s. v.:
"thi disse adsprede mere Penge end Tid, og man
" kunde gierne taale, at en Lagrer saavelsom Lirende,
" naar de begge havde anvendt Dagen vel, tage kt
" Par Aftener om Ugen Deel i en anstamdig For-
" noielse. Men der ere andre Adspredelser, som ere
" endnu vigtigere end disse.
"Professorerne, hvis kicrreste Omgang, endog
"i deres Friheds og Fornoielses Timer, burde vcere
"deres Tilhorere, drages i en stor Bye i et tids-
" spildende Bekiendtstab med Familier afandre Stcrn-
"der, hvis Ta?nkemaade og Levemaade fordærver
"dcm. De efterabe disses Uppighed, Forfcrngelig-
"hed, Fornoielsex. De ltrgge Vind paa at ndMtrrke
26
" sig vcd Trakteringer, ved Titler, ved Forbindelser
" som kunne ffaffe dem Anseelse/ og tabe Smagen
" paa den ZEre som vindes ved Lårdom, fordi den
" ikke paaskisnnes i deres Selffaber. De jage efter
"de Stores Andcst, og foragte de Studerendes.
Og da de hsie Collegier gemeenlig ere hvor Hoffet
" er, saa str<rbe de vel ofte at ffaffe sig en Plads i
"disse, for at svinge sig over deres Stand; og af-
" drage sig saaledes alt meer og meer fra deres Stands
"Forretninger, som omsider blive dem væmmelige.
"For de Studerende falder SEmulationen,
"denne imrgtige Drivefieder hos unge Gemytter,
"nisten gandffe bort i en stor Stad, eller taber i
" det mindste meget af sin Braad. De ere her alt
"for meget blandede med Folk af andre Stamder,
"hvis Veie til Lykken, som ere forskellige fra deres,
" forvirre og adsprede dem. De unge Mennesker
" faae alt for tidlig Smag paa det, man kalder at
" gisre Lykke, og i Stedet for i nogle Aar roelig at
" anvende al deres Tid og Omsorg paa at erholde
" Midlet dertil, nemlig Indsigt og Lcrrdom, jage
" de strax efter Oiemedet, og forledes let til at gaae
"de Krumveie til Lykken, hvoraf Hovedstaden stiller
" dem saa mange for Sine. De blive nroelige i Hen-
"seende til det Tilkommende, og tabe den stadige
" Sindsforfatning som behsves til Studeringer. „
Dette ffrev jeg for 22 Aar siden. Efter den
Dd ere disse Aarsager ikke allene vedblevne, men
ogsaa m<rrkeligen forsgede. Levemaaden er bleven
dyrere, og derved baade for Larerne, is«rr dem som
ikkun ere maadeligen aflagde, Nsdvendighedenatlade
sig deres Colleg er betale, og for dc L<rrende, istrr
dem som leve af Stipend er, Vanskeligheden at be-
tale dem, stsrre. Penge og tidspildende Forlystelsers
Antal er anseeligen voxet. Jeg vil ikkun nawne dra-
matlste Selftaber, Balpartier og Rlubber. Jeg
fordsmmcr ingen af disse Forlystelser. De kunne
maaske give et ungt Menneske Færdigheder, som gisre
ham tækkeligere i Selskaber, og jwvne Veien til Lykke
for ham, bedre end de grundigste Studeringer. Men
dersom alligevel Statens Munder ere bedre rsgtede
ved grundig Kundskab, end ved de behageligste Ta-
lenter, saa vil vel ingen negte, at den Tid er spildt
for Studeringer, som anvendes paa at l<rre en Thea-
ter-Rolle, at udhvile sig efter en Balsvir, eller at
fladre Aftenen bort i en Klub. —
Men uagtet disse og siere Hindringer for vor
aeademiske Flid, vil man af den Beretning, jeg nu
stal give om de i afvigte Vinterhalvaar holdne Fore-
læsninger, erfare, at det hverken har manglet Lurere
eller Lirende paa tilbsrlig Virksomhed. Man vil
endogsaa see, at mange af vore Ladere have haft Tid
tilovers fra deres Embedsforretninger, og kunnet
give Prsver paa privat Flid i andre l<rrde Sysseler
uden for Embedet.
Men forend jeg meddeler disse, maa jeg gisre
opmærksom paa en Omstændighed, hvorved det over
sidste Vintcrforcltrsninger udstedte Lections-Catalog
adstiller sig fra alle foregaaende deri, at det giver
Fortegnelse ikke allene paa Professorernes, men og-
saa Magifternes Forelæsninger. De crldreLeetions-
eataloger vare (som allerede er forklaret) alene be-
stemte til at kundgisre Professorernes offentlige Fore-
læsninger; i disse kunde altsaa andre Lmeres, som
vel vare berettigede til at holde Forelæsninger, men
ei forbundne til at l<rse offentlige«, ikke have Sted.
Men da den nyeste Univerfttets-Fundation erklærede
alle Forelæsninger, hvad enten de holdtes af en Pro-
fessor, eller Adjnnetus og Magister, lige gyldige,
og tilstod Studenterne fnldkommcn Friehed at hsre
Collegier hos hvem afde til Forelæsninger berettigede
Lcrrere, de vilde, uden at dette skulde vtvre dem til
Hinder ved nogen Examen eller i andre Tilfalde (l. c.
§. ?2.), saa maatte Leetions-Catalogct derefter for-
andres, og kom nu ud under en almindeligere Titel,
som lovede Fortegnelse paa alle ved Universitetet hol-
dende Forelæsninger. Imidlertid savnedes dog hid-
indtil deres, som ved Magistergradens Erholdelse
havde skaffet sig denne Ret; indtil Consistorinm i af-
vigte Efteraar tog den Beslutning: "at dct maatte
" tillades alle leAirime	og andre Berettigede
" at faae deres Forelæsninger indfsrte i Leetions-Ca-
"talogus, naar de med Anmodning derom henvendte
" sig til Rector Magnificus. „ I Henseende til Ma-
gisternes Orden blev vedtaget: "At Magistri range-
" res saaledes, at vores egne efter deres 8eniuin
^anfsres, og siden de Fremmede, eller ved andre
"Universiteter promoverede efter deres 8enium.„
Denne Clausul, som fordommer vore l<rrde Lands-
mand, naar de have erhmdet Maglsterv<rrdighcden
ved et fremmet Universitet, til evig at vige Pladsen
for vore egne eller ved Kisbenhavns Universitet pro-'
moverede Magistri, kunde ikke andet end synes haard
for de fsrste, som troede at have aflagt vel saa sikre
og paalidelige Prsver paa deres Duelighed ved et
fremmet Universitet, som de der krcrves af danske
Magistre, og anledige dem til at frabede sig dcn ZLrc
at blive opfsrt paa Lcctionscataloget inrer cives in-
yvilinos. Det er ikke min Agt at ville uuderssge
Billigheden i denne Consistorialbeflntning. Den
grunder sig uden Tvivl paa Fslelse af Nationalva?rd,
og maastee tillige paa et Slags Gicngicndclscsrct, da
de tydste Universiteter ikke lettclig tilstaae cn dansk
Magister Tilladelse at indbyde til offentlige Forelæs-
ninger , med mindre han forst har viist sig ved offenb
lig aflagte Prover ved samme Universitet — end-
ffisndt, hvad den sidste Grund angaacr, der dog vil
findes nogen Forstiel, efterdi vore Magistri ere
siorstcdelen ukiendte ved fremimde Universiteter, ja
mange i sildigere Tider end ikke have havt et Magi-
ster Diploma at fremvise; da derimod de fra tydste
Universiteter tilbagekommende Landsmamd, som der
have promoveret, gemenligen have aflagt Prover paa
deres Flid og Duelighed forend de reiste ud, saa vel
ved offentlige Examiner som ved Dispntat'er, og de
fleste ere endog saa vidt forfremmede i Studeringer,
at man ikke vilde have negtet dem Graden, ifald de
havde forlanget den forend de reiste. — Men herom
mere ved en anden Leilighcd. Nu vil jeg anfere de
acadcmistc Forelæsninger ved Kiobenhavus Univer-
sitet i afvigte Vinterhalvaar, i dcn Orden som de ere
mig tilstillede. Man vil ved samme Leilighed erfare
enhver Docents private Flid, for saavidt hans Em
bcdsforretninger have tilladt ham at give sig af med
andre Arbeider, end de hans foreskrevne Virkekreds
forte med sig.
Hr. Professor Munter har lcrst i) over den
celvre kirkehistorie indtil Gregor den Syvendes
Tid. 2) Dcn naturlige Theologie efter sit eget
Compcndium, med Hensyn til de nycre philosophiae
Undersogelser. z) Symbolist Theologie. Den 4de
af de tilbudne Forelæsninger kom ikke i Stand.
Foruden Forelæsninger har han i denne Tid ud-
arbeidet dcn fyrste Dccl af sin Udgave af Tempel-
ordenens Statutbog, efter et gammelt Haand-
skrift, han har opdaget i det Corsinske Bibliothek i
Rom. Desuden har han skrevet cn Afhandling om
Tempelherrernes Rlerikat, som bliver trykt i en
theologist Journal, Abbed Henke i Helmstad til
Paaskcmesseu agter at begynde; og udgivet deu fsrste
Deel af sil N7agazin fur Rirchenrecht und Rir-
chengeschichte des LTordens, som i indevtvreude
Aar bliver fortsat. I de Berlingske L.c?rde Ti-
dender er han bestandig Mcdarbcidcr.
Hr. Prof. Rahbek har l<rst over Rhetori-
ken efter Eschcnburgs Haandbog, og over trende dan-
28
ske Digterværker, nemlig Zarine, Einer Taube,	bedømme B^ger ogHaandstrifter. Han har der-
fticrlver, og Rolf Rrage. — Alle hans Forelæs-	for ogsaa tilbudet sig at ville lcrse to Timer om Ugen
ninger ere offentlige.	over v/a som han
Foruden den danste Tilstner, har han i dette	haabede at kunne fuldbringe i eet Aar; men Mangel
Halvaar udgivet et Bind profaiste Forspg; over-	paa Tilhsrere har giorthans Tilbud frugtcslsst.
sat en Tome af Florian, v<?ret Medarbeider i Sel-	Af andre ltrrde Arbeider har han ikke taget
ffabet, der samler det nye Forsag til en psalme-	Deel i andre, end den danste Ordbog, som udgi-
bog, og som Loveommiffa:r vceret Medforfatter af	ves under Opsigt af Videnskabernes Selffab, og
Efcerflcrgtselstabets L.ovforflag.	hvis Udfcerdigelse han forestaaer.
Hr. Prof. Sahl har i) fortsat Forelæsningen	Hr. Prof. Schou begyndte som klsMer lexem
over A^nophons indtil midt	^ holde Forel<r5ninger saavel over Homers Odys«
i den anden Bog. 2) Fortsar Forelæsningen over	lee, som over pindars Olympi'?e Oder; men
Sophoclis Tragedier, og i denne Vinter forklaret	hindret fra at fortsatte dem, da han ved Nye-
haus A.«ltigone» z) En Time omUgen examinan-	aar blev ansat hos Hans HsihedPrinds Christian,
igientaget samme Antigone.	Af hans la-rde Arbeider er i denne Tid trykt
I andre Arbeider har han ingen Deel taget,	L.ydus og ^ (et
undtagen at han til sine Forelæsninger har bessrget	som kommer ud i Begyndelsen af denne
et Aftryk af Sophoclis Tragedier efter den brunkiffe	Sommer. Ligeledes den fsrsie Deel af Stobsi8er.
Text, med de fleste af Brunks og nogle faa af sine	Begge i Leipzig, paa den Weidmanste Bog-
egne Anmærkninger.	handlings Bekostning.
Hr. Prof. <told har holdt og tilendebragt de
af ham anmeldte tvende Forelæsninger, nemlig en
offentlig over den danste og norffe personers Ret,
og en privat, hvori han exegetiff har giennemgaaet
D. Lovs 5 — 14. N. L. iz Capitel.
Desuden har han plivsrim og privarislime l<rst
1) over de nyere danste og norste L.ovesGrund-
scrtninger 2) over Naturretten.
Hr. Prof. Evert har ingen Lsn som Professor,
og er altsaa i denne Qvalitet ikke forbunden at holde
Forelæsninger. Som Bibliothekarius ved Universi-
tetets Bibliothek tilholder Universitetets nyeste Fun-
dation ham, i visse Timer om Ugen at give Stu-
dtosis Anvisning til at diende og rjgttg at kunne
Hr. Prof. Fumars har skiftevis forklaret Reg-
lerne i det franste Sprog, og Racine's Trage-
dier. I andre Timer har han anfsrt sine Tilhsrere
til at skrive og tale det franste Sprog; ogsaa rettet
deres indleverede Forssg i dette Sprog, og giort dem
bekiendte med de beste franste Skribenter.
I hans Frihedstimcr har han arbeidet paa en
Samling af Labler, som han agter at udgive, naar
hans Forretninger tillade ham det. En Prsve deraf
er indrykket i den danste Tilstner.
Hr. Magister Risrulf har holdet de af ham
anmeldte Forelæsninger over de grceste Fristaters
Historie og Lorfarning.
Nogle enkelte Numere i den danste Tilskuer
ere af ham.
29
Hr. Prof. Bang har holdet de i Leetionsfor-
tegnelsen anforte Forelasninger.
Forresten vedbliver han, som han nu i n Aar
har giort, at uddrage Mærkværdighederne af Dag-
bogen over de medicinske Syge i Friderichs Hospital,
forsyner dette Udtog med Anmærkninger, og lader
det trykke i det københavnske medicinske Selssabs
Acta, under Titel af: Lslecra Oisiii ^czlocomil
Hr. Prof. Riisbrigh har holdet og tilende-
bragt de anmeldte Forelasninger, undtagen de over
den Vantiste Rritik, hvilke han endnu holder og i
naste Halvaar forfatter. — Foruden disse Forelæs-
ninger har han ogfaa i Vinter privatinl last over
L.ogiken og bragt samme til Ende.
I det svrige har han taget Deel i de Arbeider,
som ere forefaldne ved Skolecommissionen, hvoraf
han er Medlem.
Hr. Prof. Gamborg har last offentlig over
Naturretten, og privat over Moralen.
Hr. Etatsraad og Prof. Saxtorph har last
offentlig for Iordemsdrene fra?x-x, og fuldendt
en Cursus saavel over den theoretisse som praetiske
Deel af Fsdselsvidenskaben, efter det nyeste Udtog
af Fsdselsvidenskaben, udgivet 1790. — Privat har
han fra IV-V holdt en vidtloftigere Cursus overFsd-
selshielpen for Studiosis Medicina og Chirurgia; og
privatissime visse Dage om Ugen tvende Collegier
over Operationerne i samme Videnskab, deels for de
her studerende Studiosis Medicina og Chirurgia,
deels for 4 fremmede Doetores Medicina. Alle disse
Collegier ere tilendebragte.
I det Kongelige Videnskabers Selskab har han
oplast en Afhandling om tvende Bsrn som ere fsdte
uden Bedakninger'paa Underlivet. Ligeledes i der
Kongelige medicinsse Selskab en Afhandling: 6e?ia.
cenra uterina tnlobsra. V-dere har han udgivet et
kort Indhold af det nyeste Udtog af Fsdselsviden-
staben for Iordemsdre.
Hr. Prof. v. Eggers har last over den Ro-
merske Ret.
Af Skrifter har han udgivet 1) Maanedskriftet
Deutsches N^gazin, som udkommer hos Hamme-
rich i Altona, og hvori ogsaa for afvigte Halvaar
findes nogle Afhandlinger af ham selv. 2) Har han
ladet trykke omtrent den halve Deel af et Compen-
dium over den romerske Ret paa Latin, som
arkeviis er bleven uddeelt iblandt hans Tilhorere.
z) Har hav skrevet en Deel Recensioner i det jnri-
diste og politiske Fag i de Københavnske Larde Efter-
retninger.
Hr. Prof. Horneman har last alle i Leetions-
fortegnelsen anmeldte Forelasninger. Desforuden
over de celoste Fragmenter og poetiske Stykker i
fsrste Mose Bog.
Af Skrifter har han udgivet Forklaring over
den zdie og 4de Bog af Davids psalmer; og
havt Deel i et Selssabs Avelfer som samles i hans
Huns, reciterer og bedsmmer de af dets Medlemmer
udarbeidede Taler, Afhandlinger og Prakener, og-
saa giennemgaaer en Ode af Horats, et Stykke af
Esaias m. v.
Hr. Prof. Aasheim har foredraget Sygdoms,
lceren offentlig for 8ru<^ioli8 ^leciicinX Lc L!ii.
eftxx Lsubii Intiiruriones
cinaks, og bragt dette Collegium til Ende i April
Maaned.
Som Vicsiius Zenioiis har han last Experi,
meutalph)>stke<» efter Hr. Prof. Kratzensteins Sy-
stem, og udfort Lmen om de physiffe Legemers almin-
delige Egenstaber, tillige med den atmosph«rriste Lufts
og de svrige bckiendte Luftarters specielle Physik. —
Dette Collegium over Experimentalphysiken har han
Vgsaa llrst piivsti-.l'ime.
Af andre Arbeider har ban i Vinter i detKon-
gelige Kisbenhavnste medicinske Se!stab forelcesten
Afhandling ulu pk,t^cz!oo ico-r^el!zjzeurico rl^eotlX
evapoiarionum	Desuden har han i sine
offentlige pathologiste Forelæsninger ssgt at giore de
Studerende bckiendt med de nyeste physiologiste Theo-
rier, og til den Ende for hvert pathologist Kapitel
afhandlet det der henhsrende physiologiste.
Hr. Iustitsraad og Prof. Bugge har af Man-
gel paa Tilhsrere ikke kuudet holde de i Lretionsfor-
tegnelsen anmeldte offentlige Forelcesninger. — Pri-
vatim har han l«st over de optiste Videnskaber,
den sphcrriske og theoretiske Astronomie, samt
den mathematiske Geographie, og privatissime
i) over N7ekanik, Statik, Aerometrie, Hy-
drostatik og Hydraulik, for adstillige Landofficerer
samt Studerende og andre Liebhabere; 2) over Ex-
perimentalphysiken, efter Erxleben, for adstillige
Officerer af Artilleriet, samt Studerende og andre;
Z) over Experimentalphysiken efter Erxleben, for
den crldste af de unge Grever Reventlou; 4) for ad-
stillige Sseofficercr og Cadetter overMekanik, Hy-
drostatik og Aerometrie.
I det Kongelige Videnskabers Selskab har han
forelcrst tvende Afhandlinger: den fsrste om den
rette geographiske Beliggenhed af Anholt efter
L.c?ngde og Brede; hvorved er bleven bevist en for
alle Ssefarende vigtig Sætning, at Anholt i alle
hidtil udkomne Ssekorter ligger over een Miil for
meget sstlig. Den anden Afhandling indeholder ad-
stillige Prover, foretagne paa Observatorium over
et Hr. Stiftamtmand Grev Rnuth tilhsrende Sscuhr
eller Chronometer. I samme Afhandling blev lige-
ledes fremlagte adstillige med dette Chronometer anstil-
lede Observationer i Sommeren 1792 paa adstillige
Steder i Sielland til Langdens Bestemme!se, hvorved
blev beviist, at man med saa gode Uhre til Lands kan
bestemme Lcengden med enhoiGrad afNoiagtighed.
Han arbeider paa en mathematisk Lærebog i
2 Dele, hvoraf den fsrste Deel kommer udi Sommer.
Hr. Prof. ^Volf har holdet 1) de anmeldte of-
fentlige Forelæsninger over Aritmethik og Algebra;
2) de private over den theoretiske Geometrie og den
plane Trigonometri?. Privatissime har han givet
Underviisning saavel i den elementaire som h^iere
Mathematik, samt i de mekaniste Videnskaber.
Forresten har han begyndt et Arbeide, som saa-
vel formedelst Arbeidets egen Natur, som hans ind-
skrænkede Tid vil medtage flere Aar; uemlig at be-
regne de naturlige eller hyperbolste Logarithmer til
Primtallene over 10000, hvor Wolfram har sluppet.
Det er hans Agt, at levere dem indtil 100000 med
Zo Deeimaljifer.
Hr. Confereneeraad og Prof. RottbM begyndte
selv sine anatomiske og physiologiske Forelå?^
ninger, men var forluedelst sin vedvarende Sygdom
efter Nyeaar nsdt til at lade dem fortsattte af Pro-
sector Hr. Dr. M. Horrebow.
Hans andre literariste Arbeider cre'endnu'ikke
bragte saa vidt, at de kunne udgives, men ffulle til
sin Tid blive bekicndtgiorte.
Hr. Prof. Tode har af Mangel paa Timer,
hvoraf det chirurgiste Academie /ader ham ikkun een
frie, allene lcrst den halve 5,-^- ud. Pri-
vatim har han tilendebragt, den halve
for Jurister.
Hans andre littcrariste Arbejder i dette Halv-
aar have vcvret i) den anden Deel om den Ronst
at strive Recepter; 2) Medicinalbladene ere flnt-
tede, men fortsattes med det fsrste. z) I Iris
skriver han den critifkanalytiste Artikel, og endeel
bellettristiske.
Hr. Prof. Nie. Christ. Rall har i Stedet for
de i Leetionsfortegnelsen anmeldte Forelæsninger over
det arabifte Sprog, som ikke ere blevne begierede,
holdt efter sine Tilhsreres Forlangende et Examina-
torinm over de smaae Propheter, som ikke var
ankyndiget.
Hr. Prof. Moldenhawer har holdet alle de i
Lectionseataloget anmeldte Forelæsninger. Offent-
lig har han holdt DisputereHvelser og privatissime
et Examinatorium over Dogmatik og
desuden l<rst over den theologiste Mo-
ral og over Pauli mindre Breve.
De Timer, som bleve ham tilovers fra de Plig-
ter der paaligge ham som Professor og Bibliothekar,
eller i andre Henseender/ har han anvendt deels paa
at ssaffe Bidrag til den eritiffe Udgave af den alexan-
drinffe Oversættelse af det gamle Testament, som
foranstaltes af Dr. Holmes i Orford, deels paa at
fuldende Beskrivelsen over sin lmde Udenlandsreise.
Hr. Iusiieeraad og Prof. Callisen har lcrst over
de chirurgiste Operationer i Forbindelse med den
anatomiste Beskrivelse af Delene.
I det nu trykte sierdeBind afvidenstabernes
Selstabs Skrifter findes en Afhandling af ham over
den animaliste Varmes bestandige Tab og Frem-
bringelse i d?t dyriske Legeme.
I det Zdie Bind af Locietatis ^le-
6!cT ^lavnienlis ere tvende Afhandlinger af ham:
i) Oblel'vsta c^vseclsin circa e^iciemiam biliolo-ner-
vo5c> purnclam Inter nautas clatNz	OgnicT g.
1789 A 90. 2) Lommenrgrlo 6e fariz grczve caure.
lis ii^eAionis caviratis	xei' xiocellum ma-
i^czideum.
Soin Midlem af det chirurgiste Aeademie har
han havt Medopsyn over de samme Steds indfsrte
Svelser.
Hr. Magister Oelshausen har fortsat Forkla-
ringen over dcn Rantiste Rritik.
Udgivet har han en Disputats: Oe
og nogle Afhandlinger i
Deutsches N7agazin.
Hr. Adjnnet Hurtigkarl har holdt sine offent-
lige Forelæsninger over Naturens Ret. De pri-
vate over dcn danske Criminal-Rct ere af Mangel
paa Tilhsrere ikke kommen i Stand. Det imod har
han med en Deel unge Lovkyndighedens Dyrkere gien-
nemgaaet snart en, snart en anden Deel afde til Lov-
kyndigheden henhmende Videnssaber.
Magister Torkel Baden begyndte tvende
Collegier i November, hvormed han dog ophsrte
til Nyeaar, deels af Mangel paa Tilhsrere, deels
fordi et Privatissimum som han til samme Tid hav-
de paataget sig, krcrvede al hans Tid: det ene over
Seneca's Hippolytus, som sammenlignedes med
Euripides' og Racine's Stykker af lignende Ind'
hold, hvormed han bragte det til Slutningen af
den tredie Aet: Det andet over udvalgte Capitler
af Erncstl's Archceologie.
Privatissimum holdtes for Greverne Danne-
skjold og Schack over Billedhuggerkonstens, Ma,
leriets og Architecturens Tilstand hos de Gamle
og Nyere. Det var Grevernes Hovedsag, at tien-
de Hovedværkerne i enhver af disse Konster, og ved
Mesterstykkernes Betragtning at ssi«rpe Siet, op-
Z2
vackke Fslelsen, og danne Smagen pas Konsten.
Det Historiske ansaae han derfor aldeles som en
Bisag, som hoist sparsomt anbragtes, ogikknnved
Leilighed indstrsedes. Ved at gaae frem paa denne
Maade, fandt han intet som han kunde lagge til
Grund ftr sit Foredrag, da Compendierne mere
beskæftige sig med Konstnernes og Konstvarkernes
Historie, end V^sen og Indhold, og mere ere be-
stemte for Larde, end Elskere af Konsten. Han
fulgte altsaasin egenPlnn. Moritz's Gotterlehre,
som behandler Mylhologien rigtigst, det er, med
Hensyn til Autiken/ banede dem i Senlpturen bcstan-
dig Veien til Konststykkernes Betragtning, forsaa-
vidt sammes Sujetter vare hentede af Fablen. Af
denne Bog giorde sig Tilhorerne Fablen bekiendt i
Forveien, og forberededes til at betragte Konst-
va-rkel, som da skede med saa meget stsrre Lyst for
dem og Tidsvinding for alle. Til at repetere de
hidindtil efter de bedste Kobberstik gienuemgaaede
Hovedværker i Sculpturen, gaves Leilighed i Konst-
aeademiets Antik-Samling, som og hos Gybs-
formerne. Efter Billedhuggeriet fulgte Maleriets
Historie og Tilstand hos de Nyere og Gamle. Be,
gyndelsen skede med en udforlig Fremsættelse af det
som udgisr det Væsentlige og Mekaniske ved Kon-
sten. Derpaa fulgte de i enhver af de italienske
Skoler bersmte Malere med deres Mesterstykker.
Deres Levnetsomstamdigheder forudskikkedes i time-
ligste Korthed, da han engang for atle henviiste til
de bekiendte Levnetsbeskrivelser af Malerne. En-
hver Mesters såregne Karakter, Fortrin eller Feil,
samt Adskillelsesmcrrker, hvorved den ene kiendes
fra den anden, indprentedes ved forelagte Prover
af deres Arbeider. Saaledes ved Fremlæggelse af
Vårkerne selv at gisre Malernes Fortjenester be-
stuelige, skulde have varet ham en Umuelighed,
hvis ikke Hr. Iustitsraad Abildgaards skisnne og
udvalgte Samling af Kobberstik, der altid stod til
hans Tieneste, heri havde lettet ham en Deel af
Umagen. Af nederlandske Malere kom i Timerne
selv ikkun de i Betragtning, hvis Fortjenester af
Konsten ogsaa i Kobberet kan paaskisnnes. Deu
store Hob giemtes til vore Gallerier og Kabinetter,
hvor den onskeligste Leilighed gaves til i Originaler
at forskaffe sig Kundskab om Nederlænderne, Hol-
lænderne, og de tydske Mestere. Det Kongelige
Billedgallerie, og de store Privatsamlinger, som
Hr. Konstforvalter Spengler, Hr. ProfessorTrcr-
stow og Hr. Iustitsraad Vodendick bcsidde, og
hvori disse Mand med stsrste Beredvillighed selv an-
viste, forskaffede den behageligste og frugtbareste
Underholdning. Malerkonsten hos de Gamle be,
rsrtes ikkun, og blot med Hensyn til de fra Alder-
dommen i Italien tilbageblevne grasse og romerske
Malerier, hvoraf Hovedstykkerne forelagdes, hvis
Vardie nu, i Sammenligning med de nyere Ti-
ders Virker i Maleriet, som Tilhorerne i Forveien
kiendte, saa meget lettere maatte fa de i Sine.
De forskiellige Arter afMalerie, Kobberstikkonstens
Historie m. m. fulgte tilsidst. For at faae Begre- -
bet om Konstens Udforelse og det Mek niske derved,
som ved Fortalning og Beskrivelse hoist ufuldstam- «
dig erlanges, besogtes Maleraeademiet i Læretimerne, ,
og Konsternes Varkstader flittigen. I Architec- »
turen gik han saaledes frem. Forst fortaltes og be- ;
skreveZ det Practiske derved og vistes i Exempler, ,
tagne af de Varker, hvori de Gamles Bygninger 2
haves i Kvbber. Siden fremlagdes Bygningerne z
selv, hvis Lemmer de hidtil kiendte, for Sine. Da l
det er af Vigtighed at kiende Konst-Epokerne i ben 1
gamle A:ch tectur, men ingen hidtildags har leve- ;
ret sammes Historie fuldstændig , saa fulgte han i j
den gråske Architeetur de Epoker, som le Roy har ?
ssgt at fastsatte, og udfyldte haus Mangler ved
Hielp af de svrige architectoniffe Virker/ hvormed
han i O erstsdi^hed understo tedes fra de offentlige
Biblioth.kei'. Den romcrffeArchiteetur foredroges
paa samme Maade, men »ned mindre Vanskelighed
ved Hielp af de dertil horende ypperlige V.rrker;
hvorpaa vcre Bibiiotheker ligesaa lidet h^ve Man-
gel: saa at den, der vilde stn ere ^inukeu, eller
f.'rbe.ede sig til en Reise til Rom, ikke behovede,
ftm mange t»oe, at gaae tilGottiugen ftr a: finde
Boger: c^vo6 (zviri.5. dic etk. Endelig det som
hidindtil vcr gienneingaaet, anvendtes paa Mester-
stykker i den nyere Bygningskonst. — Med de an-
t:ke og moderne skaaxne Steenes Betragtning i det
Lippert!?e Dactnliothek, som han afHr. Professor
Riisbrighs Godhed havde tl tåens, endtes disse
Forelæsninger; hrori mere hersscde Conversations
Tone«, end Carheder-Foredraget.
Hr. Pros. ^?ldike har lcrst de i Lectionsfor-
tegnelsen anmeldte Forelæsninger.
Af andre l^rde Arbeider har han ikke taget
Deel i andre, end dc.'n, hans Embede som Seere-
tarius Consistorii paala-gger ham; i hvitten Anled-
ning han har streret tvende Programmata, det ene
om adskillige T.heor.er om Synet, det andet som
indeholder Esterretn'nM om Sherviu's og Gard:-
ner's, iscer Hutton's niathem^ti^e T.belier.
Prof. Vaden har i Stevet for Martials Lp.',
xrgmn.llrs, som ikke ere forlangte, lcrst offentlig
VVS? 6>cero's T:ler pro lsAs	oq p,o
privat h?r han forklaret Horarii 8Lrmone5,
og privamsiiue holdt practiste Kvelser i den la-
tinste Stiil.
Af litteransse Arbejder har han i Vinter samlet
fine i en ^id af zo Aar efterhaanden ndgivne latinske
In^ bydeljesjceister sg Taler, og udgivet under Titel:
E
33
0.pu5cula lmsng. Desuden har han ai beidet paa ben
anden Deel afHorat's samtnge Va: le!, som er be-
gyndt at trykke paa. Ikke at tale om de Fo ",rinin-
ger, der paaligge ham som Medlem afSkolecommis-
sionen, og Secretair ide fflsnncVidenffabersScista'ck.
Vil.
Om Universitetets Bibliothek,
meddeelr af Hr. Professor L l e r t.
Aet Kongelige Universitets Bibiioth'ks fsrsteSted
var i Hell'ggeistes Kloster, hvorfra det blev henstyt-
tet til Studiigaarden, og endeligen til dets nu
v«ren?e Bogsal, som er anlagt ovenover Hvælvin-
gerne i Trinitatis Kuke, hvilken Sal blev i Konz
Friderich den Tredies og Kronprinds Christians
hoie NcervKrelse indviet ved en latins? Qrstion af
Prof. Theol. Dr. Thomas Bang den yIulii 1657,
som var just tive Aa»s Dagen efter, at den forste
Grund til Kirken og Taa net var lagt afKo»g Chri-
stian den Fierde. Dette offentlige Bibliotheks for-
ske B b'ioth.earius var ovenniiridte Prof. Thomas
Bang, og dets Under - Biblio heearius Mag. Ped.
Nie. Mchin. Dette Bibli.thek bestod for Stadens
Ildebrand 1728, hvori det ganffe bleo sdelagt, af
en stor Mamgde Bsger, saa og sårdeles rare Ma-
nuseripter, isa:r om Fa'dcrnclandets Historie, som
meest vare samlede af Fortunger dertil. Thi for-
uden de tvende Kongelige Donat oner af Boger, som
skeede af Kong Chustian lV. Aar l6vz, og afKong
Friderich tik. Aar 1657, var U-nversncts-Biblio-
theket forsynet med adstill ge la:rde Mrnds private
Bogsamlinger, som dertil vare ssienkede, og siode
forvarede i B)g!?abe med enhver Donators Over-
skrift, saasom det Aibertste Eibliothck, givet af
Unise>sitetets fsrste Vice^Cancekler Prof. Med. Peder
Albert Aar 148 Z; dct Gelstrupske, givet af Prof.
Log. Peder Gelsteup Aar 1566; dct Lemvigstc,
givet af Prof. Mcd. Andreas Lemvig Aar i6c?z;
det Brochmanste, givet af den Surllandsse Biskop
Doet. Jesper Brochmann Aar 1654, og bestod af
Z994 Bind; det tredobbelte Fuirenstc, nemlig eet
givet as Doct. Med. Henrich FnirenAar 1659, og
bestod af 2042 Bind, over hvilket et Catalog er
nykt og udgivet af Thom. Bartholin; dct andet er
givet af Thomas Fuireu, og bestod af 1671 Bind,
hvorover Cataloget er trykt 1675; dettrcdie er givet
Diderich Fuircn Aar 1674, og bestod af 9200
Bind, hvorover Cataloget er trykt 1675 ; detMuh-
!ffe, givet af Assessor Johan Iorgen Muhle Aar
1669, og bestod af 6808 Bind, hvorover ettrykt
Catalog afsamme Aar; detResensse, givet afEtats«
raad og P ^sidcnt Peder Hansen Resen Aar 1685,
eg bcstod af 42Z4 Bind, hvorover ettrykt Catalog
af samme Aar; oss det Diderichsens^, givet afCan-
scllie-Secretair Hans Diderichsen Aar 1698. Man
beregnede da Universitets-Bibliotheket at have bc-
staact af omtrent z zovo Bind foruden Manujkrip-
ter, hvilket alt i den ommeldte Ildebrand blev odc-
lagt. Da Bibliothek-Salen efter Branden var sat
i Stand igien, bngdes to Rader Skabe med Dsre
of Messingtraads Gittervt?rk, hvori Bogerne for
Eftertiden fluide hensattes cfter Videnskaberne, og
i den overste Ende eller Choret anbragdes Skabe,
hvori Manuskripter ssulde forvares, hvilket Chor
blev indflnttet mcd en hoi Skranke, der var forsy-
net med Laas og Lukke. I den Tilstand var Biblio-
thek-Salen indtil i Aaret 1776, da Skabene ikke
kunde rumme flere Boger, hvorfor de bleve nedrev-
ne, og i deres Sted anbragte Krydshylier med en
Indretning under Vinduerne til at hensatte Folian-
ter af usædvanlig Storrelse, sag at Bibliolheket
nu kan rumme over tredobbelt saa mange Bsger som
forhen. Ved Indgangen bleve og anbragte toende
Kamre, hvoraf det ene, som er bestemt til La'se-
kammer, er forsynet mcd Kakkelovn til Bekvem-
melighed for de Studerende, som om Vinteren vil
betiene sig afBiblivthekets Boger paa Stedet: i sa«n-
me Hensigt er der og anordnet, at der i S.'eden for
de adspredte Læsetimer nemlig fra 8 til 10 Formid-
dag og fra 2 til 4 Eftermiddag stil rerre 4 samlede
Timer nemlig fra October Maaneds Begyndelse til
Martii Maan'dsEnde fta 9 til 1 hver Dag, undta-
gen Fredagen og hellige Dage, da der ikke aabnes;
derimod fra April Maaneds Begyndelse t:l Septem-
ber Maaneds Ende fra 9 til 1 Mandag, Tirsdag
og Torsdag, men fra z til 7 Onsdag og Lsverdag.
De som efter Ildebranden have formet Boger til
Universitets Bibliothekct, og hvis Donationer ere
fordcelte blandt dets Boger efter Videnskaberne, ere
1) Kong Christian VI., som forcerede hertil et an-
seeligt Antal af kostbare Bsger. 2) Prof. Hist.
Arnås Magnams, som og har skienketen stor Deel
Manuskripter :c., hvorom siden, z) Mag Christ.
Falster, Rector ved den latinske Skoke i Ribe, som
gav sit hele Bibliothek hertil. 4) Gcheimeraad
IvarRosenkrantz, som skienkede nogle kostbare Ver-
ker hertil, ligesom og 5) Biskop Joh. Trellnnd i
Viborg, som og desuden i sit Testament formede
6ooo Rdlr, af hvis Renter aarligen ssnlde kisbes
Boger til Univeisigtet. Disse Donationers Antal
kan ikke noie bestemmes, saasom ingen specielle For-
tegnelser derover haves. 6) Conferentsraad Otto
Frid. Muller har og i Aaret 1785 legeret hertil sit
physiske B-btiothck, bestaaendeaf 1400 Bind, hvor-
iblandt de botan-sre Bsger bleve af Rector Mag-
nificus og Conferentsraad Rottbsll bortfsrte til det
botaniske Bibliothek paa Charlottenborg, Resten
blev fordcelt blandt Universitets Bibliothekets Bs-
ger. Nogke have og ffienket Boger hertil, hvis
Donationer kftcr Givernes V-llie stal stase for sig
sclv paa ct sa".ssit Sted, saasom: i) Prindsesse
Charlotta Amalia, som foruden en Saml?ng af
tydske Psalmebeger og andre gudelige Sange, om-
trcnt 2Oo i Tallet, hvilke staae i et Skab for sig
sclv, ogsaa har fordret nogle andre gode Bsger, dcr
cre fordeelte i Bibli?thcket. 2) Gcheimeraad Frid.
Rostgaard, hvis trykte Boger 1200 i Tallet staae
i ct Skab for sig selv. ?) Consul Liliendahl i Bour,
dcsnx, hvis Samling af gode franske Bsger 757
i Tallet ogsaa staae for sij selv. 4) Statsminister
Grsve Otto Thott, Aca^emiets Patron, har i
Aarct 1785 leg'ret til Universitets Bibliothek 5000
Rdlr paa Vilkaar, at Bsger derfor skulde kiebes
paa Hans Auction, og disse Boger skulde ikke allene
staae for si.; selv, mcn endog ikke udlaanes til nogen
uden for Bib!io:heket. De derfor ankiobte B-'ger
belebe sig omtrcnt til 6500 Bind: og forat faae en
scersk it Plads til denne betydelige Donation, er
Skranken imellem Bibliothekct og Choret borttagen,
og Reoler der anbragte. Universitets Bibliote kets
trykte Boger belebe sig nu omtrent li! 60000 Bind;
foruden ct omtrent dobbelt saa stort Antal af Di-
spu'atser, som cre mccst af theologist og jnndist
Indhold. De Fag, som i Bibliothekct e>e bedst
besatte, cre dct Theologiste, Philologiste og Histo-
riste. Angaaende de Manuskripter, som forefiiides
paa Unive sitets Bibliothekct, da cre de: 1) Bi-
bliothekcs egne Mauustripter, hvilke ere deels kiobte,
decls stænkede hertil, hvoriblandt regnes de Bir-
tholinske, som forst blcve k-obte, men siden blcv
Kiobesnmmen cfter nogle Aars Forlob jkieukct til-
bage af Arvingerne; ligeledes og nogle gode Perga,
ments -Codiccs, ssicnkedeaf Stadth^ldercn i Norge,
Gcheimcraad Christian Rantzow. Disse staae i ct
Skab for sig sclo, og ere omtrcnt zoo j Tallet.
Dertil kan og henregnes de cfter Conf^ent'-raadI?.
Christ. Kall, Prof l.inAv. Orient., kiobte oriental-
ske Manustlip-cr, 264 i Tallet. 2) De af Gchei-
mcraad Frid. Rostgaard ssicnkede Manuskripter, som
belobe sig til 5Z4. z) De Manuffrirter, son; have
tilhort Jo. Alb. Fabriciils, af hvis trykte Cata-
logs anden Deel deres Bestaffenhed erfaveZ; deres
Antal er 440. 4) Den ypperlige Samling afC.-
diees og Manuskripter, issr den gain'e nordiske
Historie angaaende, som Prof. Arnås Magncrus
skienkede hertil, hvis Antal er 1550. Dc steste af
tisse Manuskripter ere Islandske; og til sammes
Udgivelft ved Trykken legerede han en Capital af
izooo Rdlr, hvorafRenterne ere bestemte til nogle
islandske Stnden!cres Bclsnning, for «;t afeopicre
og udarbeide af denne uskattecrlige Samling, hvad
scm i de ncrdiste Rigers Historie kan tiene t l Op-
lysning, dcels og til at lade trykke aarligen noget
af det ma:rkvtrrdigste. Antallet paa alle Manujkup-
terne cr da i alt omtrcnt zo88. Desuden stienkcde
Prof. Arnås Magnaus hertil et meget stort Antal
af Diplomata, s.iavcl Danske, som N.rske og Is«
landskc. En Deel deraf er udgivet i et Skrift:
DiplQMLriN'iMn /Xi'na-	, Lcc. eciici. Ls.
Idorkelin.	1786- ^ Voll.	Af
jnaan«!ste Mannstu'ptee, som ved Trykken udgiseS
paa Legatets Bekostning under Opsigt af cn Cem?
mi^sisn, ere udkomne folgende: 1) I<n) rUnL.a8-i» !-.
som begyndtes af Etatsraad og Prof.
Joh. Gram, og tryktes hos den crldre Jo. Iurgen
Hopffiicr in Folio, men Verket bleo ei fuldfs?',
dog fattes ikke mere end dct si-ste Blad og Forta-
len. Dcr ere neppe zo Exemolarer deraf i Behold,
men ventes at blive med forste paa ny udgiven.
2) Kritlnj 8a^a. ?Iafn. 1773, 8^^. Z)
Olinxtunog 80Z,a id. 1775. 410. 4) ^>.!S Lccles.
verus IsIsuciiT. id. eoci. Fvo. 5) ^us Lcclet'. novum
Z6
l^znclix. d. 1777. 8^'c> 6) ^unAurvsIvL?alz
sxu^8^8t!Aa, 00 ^-arri- gf 'I'!ioivoI6i Vicjsvila. id.
^779- 8^. 7) Vastdiu^iiiz I^lal, Ocle Lclciica id.
1779. 4kc>. Dertil kan og henfsres 8) ^lwne Lrui-.
Ietei?8	udgiven ved Iustitsraaderne
Schonn ng og Thor'aeius id. 1777, l<z. fc>I. paa
Arvepr.ndsFridcrichs Bekostning/ og 9) den jydffe
Lov, udgiven af Conferenlsraud og P of. Inris,
P. Kofod Ancher- lb 178Z. 4to. paa egen Bekost-
ning. Det botaniske Bibliothek, som er givet af
Kong Friderich V., har forst vcrret paaCharlotlen,
borg under Prof Oeder og Aseaniu6, dernæst i Uåret
1771 blev det ssienket til Universitetet, da Prof.
B'unnich modtog de li! Naturhistorien henhorende
Boger, som end^u staae ved Naturthc.tret paa
Studie-Gaarden; de botaniste Boger bleve satte
paa Universitets Bibiiotheket, indtil de i Aaret
1781 clter Ansoguiug af Conferentsraad og Prof.
M.d c. Rotlool Friis, bleve igien hensatte paa
Charlottenborg ved d n botaniste Have. D tte
Bibliotheks 2!ncal er om'rent 2000 Bind. Skient
diffe Boger ere her-jat e vaa de Steder, hvor de
begvemmeligst k.n r^rre til Brug, tilhore de dog
Universitets Bibltotheket, og saav^lsom dette st?ae
under Consistorii Opsyn og Ansvar, hvorfor og
r.siagtigc Fortegnelser derover burde verre saa^e! i
Consijlono so-n ve.> U irerjnets Biblistheket, hvilket
enduu ikke er stcct. I Folge en Kongelig Forord-
ning af 17)2 skal enhver Bogtrykler i Danmark
og Norge, u der ioN?!r Srraf for hvert Alpha-
bet, levere 4 Eremplar.r af alt, hvad han trykker,
til det Kongelige Bibliothek; d-raf fik Unive.sitels
Bibiiotheket 1 Evcmplar. Men da det dermed gik
meget uordentlig n, og Univelsittts Bibliotheket
fik lidet eller intet, blev ved et Resmpt ef Aar
1754 anordnet, at enhver Bogtrykker stu de hertil
levere i og til det Kongelige Bibliochck z Ecempla-
rer afAlt; undtagen Ugeblade eller Afiser og gemene
Gadeviser. Siden da adst ll ge Bogtrykkere og
Forliggere fandt paa at udelade Bogtrykkernes
Navne og allene satte Forlcrgqc'ncs Navne paa Skrif-
ter, og naar man da kelede til Follcrggerne derom,
saa enten kunde eller vilde de ikke angive Bogtrykker-
nes Navne, saa at man ikke knnde faae at vide,
hos h^em man stulde ssae sin Regres for de ude-
blevne Skufler, hvorved saaoel det Kongelige som
Universitets Bibliotheket tabde; saa blev i Aaret
i»78Z ved en Forordning b'andt andet fastsat, at
.ingen Bogtrykker maa te trykke noget Sk ist uden
at s«tte sit Navn derpaa, sa-nt at til det Kongelige
B'.b'wthek stulde i Steden for z ikkun leoeres 2
Exemplarer og det paa Skrivpapiir, Disse Konge-
lige Anordninger stase i ns:e Forbindelse med hver-
andre, og den ene ophaver ikke dcn anl>en, men
indeholde allene nsiere B.stemm.lscrieen elleranden
Henseende. Universitets - Biblivthekets Fond er sam-
let af de Capita'cr, som private Folk dertil have
st-enket, hvoraf B>stop Treliunds er den vigtigste,
da han dert'! testamenterede 6000 Rdlr; ligesaa
hsrer herhen 500 Rdlr, som blev skienlet af Ktat^-
rc-adinde Batthol n. Desuden haver B bliocheket
visse aarlige Indkomster, som ved Kongelig Anord-
ning ere samme tillagte, nemlig af h^cr Student,
naar han indgives red Uuvcrsitttet, og naar han
st llcr sig t l Examen, hvilket hvert Air kanudgio e
omtrent rooRdlr; ligesaa afden saakaldteStudii-
Skat saaer Biblioth ket zoo Rd!r aarligen. Af
diss^ Iadkvmsterog vvenansorte Donationer har det
nn saiulet sig en Capital as 10800 Rdlr, h is aar-
lige Renter anvendes til al kit,'b.' Bogcr for og red-
ligch lde B bliotheket, til Bogers Indb noing,
Bra'iid.' :c. Bibliolheearu aarlig Lsa er 229 Rdlr
nogle Mark sg Skilling, som er Renten af nogle
Capitaler, hvilke private M«nd dertil h-'.ve legc-
ret; den a:rlige Huu^eie er 14 Rdlr; Iordstyld
af en Gaard i Kisbenhavn 2 Rdlr, og af z Gaarde
1	Rvkstilde 2 Rdlr 2 Mk 126, hvoraf svares til
Rector Skoltv sammesteds 1 Rdlr 5 Mk. Desuden
af en Jord i Storeheldinge 8 Td. Byg efter Cspi-
telstaxten; af en fa lieds Jerd sammesteds sSkpr.
Byg: af en Bonde i Arsted 8 Tdr. Byg, sg des-
uoen 2 LCs Hse, hvilte betales meH zRdlr 2 Mk.
Af en Bonde i Lyngerup 12 Rdlr modereret Afgift;
af Stamhuset Moerup for Oeerladelse af en halv
B.'udegaard i Br-ngstrup 6 Tdr. Bg, 2 Tdr.
Havre og 1 Rdlr; af en sdeJord i Tisrntvcd ! Rdlr
2	Mk aarligen. Dist«.'Iizdk.'miicr tilså: men bereg-
nede ndgiore i de dyre Aar, naar CapitclUaxten er
hsi, noget over 200 Rdlr, men i de lette Aar no-
get derunder. Deraf svares aarligen 5 Rdlr 1 Mk
8Y> pro Cento Skut af Jordegods. Da Univer-
sitetet ved at bortforpagte det Privilegium at trykke
Almanakker fik en aarlig Indkomst af over 1000
Rd-r, saa blev Bibliothee.-rio tillagt 200 Rdlr, og
Famulo Bibliothec« ivo Rdlr aarligen ; thi tilforn
havde Famnlus Biblioth ea-kun loo R^lr aarligen.
Siden har sU. Gmo ^lto Thott ssi^nkct en Capital
til Universitetet, hvoraf B:bli^hecarius nyder ivo
Rdlr og Famulus 50 Rdlr a-nlig-en. Ved Bsgcrs
Jndkiob til Un.rcrsit.tets B bl-otheket forhold s nu
saa'edes: Kiobet approbcreb af Consisto.io og besor-
ges af B-bliolheeario, som strax afl verer Bsgcrne
paa Bib!iothekct/ dernæst, naar R gningen indkom-
mer, at esteres drrpaa af Famnlo B biiolhet«, at
de anssrte Bo^er ere riatig n opleverede oq af ham
modtagne, Regningens Rigtighed bevidnes af Bi-
bliothceario, hvorpaa Rector Magnificus anviser
den til Udbetaling, da Vedkommende se!v modtage
Betalingen imod Qvittering hos Consistvrii Fuldmæg-
tig, Cancelli.raad Ncrsied.
VIII.
Villige danffe Skrifter.
Johan Cleinens Todes famlede danffc Skrifter.
Fsrste Deel. Kiobenhavn 179Z paa Poulsens
Forlag, trykt hos Mathias Seest.
^r. Prof. T.ode's Fortjenester soin danss Skri-
bent, saavel i Poesi som Prosa, ere afgiorte; og
disse Fortjenester ere saa meget stsrre, som det
Tansse ikke er hans Moderrinaal, og han tillige
med dttte for l^am fremmede Sprog har stedse ssre-
vet ineget i det Tydffe, ogscn, isa'r efter sin Ansæt-
telse ftm Lcrrer ved U^ivcrsitctet, m?get i det La-
tinste. Da hans poetiste ?irbeider haoe ra'et ad-
spredte i adssillige periodisse Skrifter og flyveblade,
saa kan en S mling deraf ilke andet end vare Pu-
blicnm, hvis Nndlingrstribent han stedse har varet,
velkommen; all?rh lst da han ikke, efter andre yn-
dede Skribenters Eiemp^l, har ladet alting blive,
som det forst kom fra hans Haand, men giort et
Valg, ret:et og forbedret eller og udeladt alt hvad
han ikke fandt vårdigt at f^relagges Publieum an-
den Gang.
Dcnne fyrste Deel indeholder Fakler og For-
tællinger, hooribia .dt F rfatteren foisik er, at
mere end tre si.rdcdeele ere ganstc nye. Han ad-
skiller sine Fabler og Fo:tællinger i tvende Klasser,
den fsrste bestemt for unge Lasere, den anden for
Lasere af moden Alder. Begge Klasser adssille sig
markeligen: de af den sidste ere kortere og muntrere,
Spsgen mindre tilbageholden, Saltet finere og
ssarpere: de fsrste snaksommere, alvorli ere, og
Moralen udfsrl gcre. De fsrste ere tiissreone Hans
Hoihed Prinds cLhristian Fridericl) j en nydelig
Fiction: ZZiprnen og de unge Dyr. — Naar
Forf. her S. X kalder Prindsen Fyrsternes Rnae-
58
iltning, saa ma^e man vel ikkun tamke sig derved
det almindelige Begreb sf Indling, som ligger i
Order, men -fke dct som vore Forfædre tcrnkle sig
derved, da en Rncosirtninz eller Ski^dftrtning
var hos dem cn ndbaaren S^n, et frcmmct Barn
antaget til Opdragelse som eget Barn. — Min
tiender Forf. mageløse Gave til at samle Blomster
paa den torrcste Gl und, al sinde Lighed imellun de
uligcsie Ting, og at flaae sine Lcrscre med de incest
uventede Billeder. En Drcng griber efter modne
Hyben, hedder hos h^m:
En kukersverl? Haand han drev
I Tisrneklcsteret, fer rede Mee at gribe.
Om to stiandcriske Qvindttunger hedder det:
Achl Vogler havde ingen Mage til
To bistre Fruentimmers Orgelspil,
Hvor tirret Ialouffe er Bcelgetrcrder.
De smaa Grene i cn Hasselbuss crc Ricrxpe-^andi-
dater, HyrdiN er cn Faarebistop, cn smuk Fod,
et sodtrnndet Godthaabssorbierg. Som et Ex.
paa Forf. Lykke i at male og at siille Tingene n«r-
varende ft?r Laserens Indbildningskraft, vil jeg
ikkun aufore folgende Sted:
Saa seer man tit, Naturens Utidigheder
Paa flydende Krystal livagtig tegned' er'.
Den gronne Bredde hist vort Oie leder,
Her selger det med hoic Trce'r;
Der seer det Skyerne paa Bunden,
Og der en Sol af Jordens Skiod oprunden.
Men dette smukke Syn, Naturen malt paa Vand,
En liden Steen misskabe kan.
Den Speilet , cn Hvirvel hcrver,
Concentrijk B"lge, efter Bolge baver,
Kreds avler Kreds, Ring driver Ring,
Og Skilderiet skulper langt omkring.
Hvert Billede de flade Kroller bryde^,
Og Sol og Trs'r og Sky'r eg Bredde sammenflyde.
Endogsaa gemene sg daglig forekommende Ting vccd
Forf. at hcrve vcd poet-ste Bcssrivclser: jeg vil ikkun
henvise lil hansBestlivelse raa atp^lle^rter S. 86.
Nn de mange lykkelige og kraftfulde Sammensæt-
ninger afOrd: lovtiaddre, lovbedybbi.d^' Auc-
torer, den svmgsv.'NFre Pen (cm cn Haand med
mange Sving), og stcre: saa at Forf. ikke alene
skriver vott Sprog godt, men kaa endog cnsees snn
dcts Beriger og Forbedrer. Dcsiomere fortiener
han Ovcrbcrrelse for nogle Ansisdelser imod Spro-
gets Grammatik og Synlax, som han, uagtet denne
Styrke i Sprogct, dog nn og da g'or sig ssyldig i,
og som det er nesten umucligt for cn Frenuned ganste
at vogte sig for. Derhen horer Fcillaze'se af den
rette Artikel: enFolg.ffab, et Arken, Fejltagelse
af det rette Ord: Tyven stul-kede hiem, for sku-
lede; Feiltazclse af den rette Form : han blev bort
for borte; med Nod og Nap for Neppe; halv«
lydste Ord: Udvalg for 'valg; heel tydste: for,
tr^b'b'e for drage bort; urigtige Construetloner:
om hvorledes jeg har sircrbt at giere Garn; lcrre
kie»»de, tigcsaa l^rt Nationen bcdre at b'-c,:de
for l^rt at b'iende Nationen bedre. — Jeg jkuldt
ikke erindret dctte ved en uundre yndet Skribent,
som ikke kan holde os ffabeslos ftr disse smaae
Feil med langt sisrre Fuldkommenheder.
Fortalen indeholder F^rf-Levnetssob, hvoraf
jeg Mim vil beina?'.ke, at dct fsrste danste Skiift,
Hr. T. sik fat paa, var Haltefaiiden, aitsaa cn
Ovcisirtkclst afcn ftanst Bog, hvis satiriske ^an>
han beklager er fo^cn i ham, og endnu ikke gansse
uddreven. "Hsytf.u', oSkiebne.' (udraaber han)
kom Taarep.rrsen ilke fo si i mine Hinder!„
Samlingen er prydct med Forfatterens vel-
trufne Billede.
Aensphons Sokratiske Mcrrkvsrdigheder, efter den
grs>j?e Original ved I. Bloch, Do<tor Philoso-
phit? og Sogneprast til Bierbye og Morke Menig-
heder i Sielland. Kiobeichavn 1792, trykt hos
Hofbogtrykker N. Moller og Son.
Dette er det tredie Skrift af denne de gråske
Musers Andling, vi nu kunne rose os af at eie paa
dansk. For nesten zo siden, det er, i Sprogets
og den gode Smags ssrste Morgenrode, vovede jeg
mig til ^yropcrdicn. Kort Tid derefter fik vi
2lg silaus fa sal. Mag. Hanesilot, fcmte Lcctie,
Horer i Roeskilde Skole; og her have vi nu hans
Sokratlste Mærkværdigheder, kller (som Hr. B.
erindrer, de rettere burde ka!dcs) hans Beretninger
om Sokrates, fra en Mand, som ved Kyndighed
i det grusse Sprog har giort sig bekiendt fra sin
fsrstc academijke Ungdom af, vg som havde For-
delen af et nesten indtil Fuldkommenhed dyrket Mo-
derssprog srem for sine Forgi«ngere. D^tke Xeno-
ph'N'iske Skrift var det, den siore Benjamin
Franklin i sin Ungdom studerede (som han fortæller
os i sin Ungdoms Historie), for deraf at l«re den
sokratiske Maade at disputere raa, og at r«nne sig
fra sin trodsige Modsigelseka^nd i sMabelige Dis-
enesioner. Hr. Mag B och havde begyndt dette
Arbcide allerede for nogle Aar siden, men en mellem-
kommende Udcn.'andsreise hindrede Trykningens
Fortsættelse, som allerede rar begyndt. Arbejdet
har ikke tabt ved dette Ophold. Forfatteren har
imidlertid ikke alene vundet stsrre Fortroelighcd med
Gråkernes Mesterværker, vg forfinet siu Smag ved
udenlandsk Cultur; men ogsaa havt Leilighed st
sammenligne sin Auetors Tert med adskillige gode
Haandskiifter i Paris, hvoriblandt han istrr roser et
paa dtt forrige Kongel. store Bibliothek, paa Per-
gament, hvilket han holder for at v«re fra det-4de
Aarhundrede, og som havde mange ret vigtige Va-
rianter, hvorefter han ogsaa tildeels har rettet og
oversat Texten. Disse Varianter lover han med det
forste at udgive, som et Bidrag til en nyere Ud-
gave af dette Alderdommens skisnne V«rk.
Om Oprettelsen taler jeg derfor intet. Den
lader sig fta godt låse, som det bsr forlanges af
en Oversættelse, der ikke stal candffe f^rnegt.' sin
Originals Aand, og deTiders og det Sprogs Carac-
ter, hvori Originalen er skrevet Hist og hcr findes
Anmærkninger, som tiene deels til at giore Rede for
Ove»5rktelftn, deels til at oplyse IndholdetafGr«-
kernes Scrder og Skikke (ved hvilken Leilighed n»
og !"a kastes et Lys paa nogle det Nye Tefiamentes
Steder); undertiden indeholde en eritiff C^ujectur
til Textens Forbedring. Saaledes ftrestaaer han
2 Bz Eap. i Stedet for ^05
lcrse enten hnlket hau forklarer, af LTatu-
ren selv (naar han var den yngre Broder) eller for
^5/? at lc?se	Denne sidste Lssemaade har
allerede Stob«us, og andre have foreflaget at la'se
— Samme B. 6 Cap , hvor der tales om
Maaden at skaffe si^ Venner paa, og siges: at de
ikke kan opjages som Harer, eller fanges i Snarer
som Fugle, /Z/a- -5-75^ 0/ /^c>/, heller ikke tvin-
ges med Magt som Fjender. har Commentato-
rerne forarget sig over dette si'ste Udtryk, hvorved
Billedet som er taget af Dyrs Fangst, forstyrres,
og Allegorien afbrydes; og man har forestaget for-
skellige Forandring r. Hr. B. vilde lsse for
0//^!^, F stene; men hvad stal man saq
sisreaf/Z^? ogsaa dette Ord vilde han have om-
byttet med et andet f. Er Maden. Men
denne Forandring forekommer mig dog for voldsom.
Foran Oversa-ttelsen staier en Afhandling paa
4 Ark afOvtrs-ttttren selv, om Sscrates'Levnet,
42
Karakter o? Philosophie, som er fffkvet i cn me<
god Smag og et ffiont Sprog. For at gisc cn
Vrsve paa Forf. Foredrag, vil jeg anfsre hans Bc-
lkliveljcpaa denne TidsSophisier i Athcnen, imod
l)vis unvttigc Kundssab og fordyr ^elige Moras So-
nates lj5.r ivrede: »naaffee man i deres Billede vil
gtenkiende nogle vor Tids Folkeforførere:
»i ^
Der fandtes til Soerates's Tid i Alhenen ct
Slags Llrrde, Sophister kaldte, som ikke lidet hin-
drede dcn sande Oplyfmng og Sædelighed: deres
Navn var opkommet i den Republikens gyldne Tid,
da Vidcnffaberm' blomstrede, og mange Lande strom-
Mede til Ather.cn, for der at gisre Lykke ved deres
Talenter: man kaldte da i Begyndelsen alle dem So
phister, eller Viismcrnd, svin holdte Forelæsninger
over enhver Videnskab: siden indstrc?nkcdes Navnet
til dcm, der forbandt Veltalenhed med Moralen og
Statsvidenskaben '), eller declamcredc overAlmeen-
JEmner for Folket. Men snart begyndte Nationens
Scrdel'ghed at aftage, og Lasterne at virke paa Vi-
denskabernes T:lstand: Overdaadigheden fordcrrvede
ikkealene den moralske Smag, inen selv dcn crsthe-
tisse, so'.n blcv krcrsen, sisv og ufselsom for det
sande og naturlig-e!?ksnne: den trdle Sandhed kunde
ei langer behage i sin simple Dragt, men maatte
sminket paaklcrdes ester Moden: de Vise selv, som
skulde oplyse Sta:en, fordærvedes af den alm ndelige
Smitte, og giorde nn deres Viisdom til en Vare,
som de falholdte i Athcnen og andre Grækenlands
store St<rdcr: Sophistcrne indrettede deres Velta-
lenhed efter Tidernes fordærvede Smag, og bleve i
den egentlige Forstand Folkets Smigrere, som, drevne
af TErelyst og Egennytte, ludrede deres Tilhøreres
Indbildning ved prcegt:ge Bileder, og tillige Sret
See 8^ne5. Oio.
ved Periodernes Velklang og alle Talekunstens Pry
del ser.
I 'crr vare disse Sophister farlige for Religionen
og Staten: deels g-orde de al Religion til et polit st
Paafnnd, deels udMykkede de Grceiernes Fabe!syste-
mer med saadanne u.^rdige Fortællinger o»n Sta-
tens Gnder, hvorved deres Tnhsrcre fattede uecrr,
dige Begreb om al Guddom, og troede, de ester
Gndernes Erempcl frit kunde udsve de sanune Laster.
I Pol'tiren ssnderreve de det ynd-ge Baand, som
sainmenknylter Moralen med den sande Statsklog-
ffab; og sm-grede en selvraadig Almue til Skade for
den gode Orden og Lovene. Endskisndt de ofte, for
at rette sig efter Tiden og Stedet, talede ziirligen
om Dpd og Sædelighed, saa vare dog deres Grund-
' sætninger i Moralen ointrcnt fs^gende: Retten ho-
rer den Mægtigere til: alle Handlinger ere ligegyl-
dige: den menneskelige Lyksalighed bestaaer i at skabe
sig de fleste Begierligheder og fyldestgiore samme:
Mrlighed og Afholdenhed vare kun Pligter fsr svag-
hovede Mennesker og stridende mod Menneskets Lyk^
salighed o. s. f. Istrr l«rrte Sophistcrne deres E'e-
ver den Konst, saaledes at indvikle og fordreie i ^
Samtaler Ordenes Begreber, og for Retten Love-
nes Ord, at en falsk Scrtn'ng syntes sand, og den ^
slette Sag god: de satte deres?Ere i al kunne gisre ?
Ret til Uret og bevise txnde modsatte Sætninger, >
men herved blev omsider Navnet Sophist ligesaa for- -
agtet og forhadt, som det fordum havde vcrret skisnt i
og hæderligt: tilforn bemærkede det dcn L.rrdc os ,
Vise, nu cu pralende Bedrager.,,
I Sproget, som overalt er reent, og frit so? ^
freiZlUiede Ord og Idiotismer, har intet stodt mig, ,
undtagen Ordet	for Ma'erie, Stof, Gien-
stand :e., hvilket baade er dannet imod Sprogets j
Analog-e og ganffe ufornodent, og Formen omZik-
kedes, for smgikkes.
4^
JAydelse tis mine' uorsse Medborgere og Lands-	og uudfsrlige eller uhensigtsmæssige Forflag. Ogsaa
mand for med mig allerunderdanigst at ansoge om	denne Forfatter glemmer heller ikke (som mau kunde
et Acadcmie i Norge.	vente) Universitetet: " Man raisonerer og projccte-
(Som Tiilcrg at fslge norsse Intelligen;-Tedler No. ,z.	rer, siger han, men det bliver derved, maaske fordi
at Universitetet i København, stolende paa sin lange
Da denne Indbydelse af cn Hamdclse er fal-	H«rvd, Monopol og Enevold i Nærheden af ^>os
den mig i Hinder, og den angaaer en for Norge	og alle Regierings Collegicr, lader os b^ot raisoucre,
hsist vigtig Sag, som i de sidste 20 Aar har sat	uden engang at oplyse os, hvor vi torde feile i vor
mange Hoveder og Penne i Bevægelse: saa har jeg	Klage, eller troste os paa nogen Maadei vorSavn.,.
holdet det for overeenstemmende med denne Journals	Vilde maaste Forfatteren, at Universitetet i Kisben/
Hensigt, at anfsre den her; endstisndt jeg ikke troer,	havn stulde rolig see paa, at mau betog det, h^ad
at Sagen selv stal vinde meget ved denne Talsmand,	som fra Norge er anvist til Professorers Lonninger,
Thi for at vcrre Talsmand, maa man kunne tale;	eller hvad der af Nordmamd er legeret til Stipen-
men hvad Taler denne Forfatter er, viser allerede den	dier; skulde villig afstaae sin Exspcetance paa Baro-
fsrste Periode af hans Indbydelse, som begynder saa-	uict Rosendahl, eller lade aeadcmiste Bygninger
ledes: " Den Ulyksalighed, som reiser sig af det, at	g ore i Penge til et norst Acadcm!es Bygningskasse ?
dette Rige har intet Aeademie i sit Skisd, eller der	—Thi disse rre i Alvor de Fonds, han anviser for
anden L.Kre-Anstalt gives for nogen af Ri^Sn-	et norst Acadcmie. Ja ogsaa hvad Holberg har
net *) til at lcvre alt det som behsves i det daglige	sti>rnkct til Soroe, stal tilfalde dette Aeademie.
Liv, er af det Slags, hvorover Naturen maae	"Jeg forestiller m g Holberg, siger han, opstaaenu
sukke, Fornuften selv ivresig, og Forældres Hier-	fra deDsde, med liden Glcede ved at erfare: at
terblsde.,, Men til Lykke, Sagen taler for sig selv,	hans Baronie ei havde dannet en la?rd Baron, og
og er desuden med stsrre Held fort af andre, iscvr i	ueppe 5 Studerende om Aaret; men incd hvor stor
Gkrivefrihedens fsrste Periode thi hvad man i	Henrykkelse derimod, ved at see af hans Baronie et
vore Tider har skrevet om et norst Acadcmies Opret-	Acadcmie oprettet i Norge, og hans Minde der aar-
telse, bestaaer stsrste Delen i heftige Udfald mod	lig ihukommes paa et national Theater.,, Sknlde da
Kisbenhavns Universitet, p tomme Deklamationer,	det sidste ikke kunne stee uden et Acadcmie? eller stal
*) Skulde man ikke troe, at Norge var gandsse blottet for Lcrre - Anstalter: og hvad ssal man tcrnke ved noge«
ttf RijSnnet? Naar man ncrvner RiSnnet uden Tillccg, pleier man derved at forstaae Qviiidckionnet;
men paa dette kunde vel ikke tankes ved en Plan til et Academies Oprettelse?
Jeg vil ikkun bringe i Erindring: en Normands Undersøgelse, hvorvidt de Aarsager kan gielde, der
ansstres som Hindrmger for et norsk Acadeinies Oprettelse, som udkom Kiobenhavn 1771, og blev
af mig recenseret i den kririffe Iournal s. A. No. 10 og 1». Maasse det kan gaae denne Sag, som det
er gaaet Landboesagen, hvorom ogsaa i hm Skrivefrihedens fsrste Periode blev sagt meget godt, som man
i vore Tider har opvarmet, men med stsrre Virkning, fordi vore Tider vare modnere til Forandring. Thi
Erfarenhed viser i alt, at det ikke kommer an paa Sandhederne som siges, men hvorledes Tiderne erc
beredte paa at modtage dem.
F
42
maaste Thcatrct vare Hovedsagen ved det nye Aca-
dcmie? — Til at have de Samvittighedsskrupler, soul.
maaste cen og anden kunde gisre sig over at rykke en
dsd Mands af Regier ngen eonfirmerede Testament,
veed vor geistlige Forfatter Udveie: " saalange,
siger han, der var kuns eet Universitet, knnde dc
(Stifterne af Legater) knns gisre Stiftelser til eet,
og der h or dette ene var; havde det varet deelt,
eller deraf havde varet fiere, havde de og visi bestemt,
t l hvilken de vildcr give: de kunde ei satte dem i vor
Tid og Sted, men vi kan satte os i deres og dom-
me, hvad de vilde have giort, om de havde varet
i vores Sted og haft vor Oplysning og Erfarenhed.,,
Mcd saadan Iesuiterpolitik lade sig de helligste For-
pligtelser kuldkaste; men hvor kan en Mand vente at
vinde Indgang hos retstafne Folk med flige Forstag?
Forfatteren understriver sig M- Jacob. Nico-
laj Nilse, Professor Theol. Extraord. Sogneprast
til Edsberg, Medlem i de Kongl. larde Selskaber i
Tronhiem og Gottingen, samt flere. Han indbyder
til ct Mode i Christiania til næstkommende 4 Juni,
"for at esteren Propositionstale i Fslge denne Ind-
bydelse at aabne en Sub.criptious Liste til Bidragene
for ct Academie, i Tilfalde samme i sin Tid, dog
10 for jo bcdre, bliver oprettet „ ; og naar man da
er bleven eenig om en Plan, tilbyder han selv at
rejse til Kiobenhavn "for at forestille alt paa ved-
kommende hoie Steder, og opkomme mcd dcn ham
mulige Rejultat. „ Jeg under Forfatteren g erne en
Reise til sit Fædreneland. — Hr. W. er en Danst—
men Nordmanden snster jeg en for Litteraturen gun-
stigere Tid, bcdre udtankte Fonds, og en kraftigere
Talsmand, til saa vigtigt ct AnlagsIvarksattelse,
hvori jcg cr forsikret at enhver dansk Patriot tager
ligesaa varm eii Andeel, som dcn Norste. —
-z-
Ovcnstaaende Hr. Prof. Tvilses Indbydelse
synes dog at have giort Sensation i Norge. I de
norste Innlligentssedler No. 15 hap en Ubenævnt
holdet det af Hr. W. foreflagne Skridt alt for rafft
og uforberedet. Han vil, at man forsi ved Fore-
stillinger og Snster fra flere Kanter stnlde formaae
Stifternes Direetorer (ved hvilke han ventelig for-
staaer Stiftamtmand og Bistop) til at antage sig
Sagen, at den derved kunde paa enhsitideligMaade
komme i Bevagelse. Han mener ogsaa, at dermaatte
udsattes en Belsnuing af i a 200 Rdlr. for det bed-
ste Svar paa Spsrgsmaalet: om et norst Acade-
mies Nsdvcndighcd og bedste Indretning m. v., og
vilde, at Hr. W. for det fsrstc stulde indstranke sin
Indbydelse til et > frievilligt Sammenstud af denne
Sum.
Mcd samme No. fslger et P. M. af Hr. Dr.
og Landphysikus MMer ved Porsgrund, hvori han
vel billiger Hr. Prof. W. Indbydelse, men vilde:
" at enhver som havde Lyst og Evne at tanke over og
strive om en Sag som i saa Ho-i en Grad interresserer
det Offentlige, for dcn bcstcmte Deliberationstid
offentligen bekiendtgiorde sine Betænkninger og For-
stag herom, da de ligeledes af tankende Mand i Roe-
lighed og mcd fornsdent Overlag kunde veies og
offentligen bedsmmes: hvorved Arbcidet vilde meget
lettes og formindstes for de msdende Medlemmer. „
Han snster ng, at cn Plau, som sal. Bistop Gunne-
rns stal have lagt til et Academie l Norge, kunde
blive fremlagt, og tillige de Grunde og Forestillinger,
som paa den Tid bevagede Reg-eringenat tilsidesatte
denne Plan, blive Selstabet bekiendtgiorte. — At
saadan en Plan er bleven lagt af sal.Gnnnerns, maa
man troe Hr. M., siden han forsikrer at have det af
Bistoppens egen Mund; men det hvorfor Bistopen
blev nedkaldet til Kisbenhavn, var ikke, som han siger,
for at udarbe.de en Plan til et Academie i Norge,
men for at forestaae en forbedret Indretning med
Universitetet i Kiobenhavn.
Ogsaa Hr. Dr. Lreschov, Rector i Christiania,
har i denne Anledning vttret sine Tanker. Denne
skarpsindige Mand, skiondt selv en Nordmand, er-
klcr^er sig aldeles imod et Universitet i Norge, som
han ikke troer at vmc passende for Norges ncervce-
rende Forfatning. Han seer ingen Nytte af saadan
en Stiftelse for sit Fædreneland, saa lamge dette
maae staae saa meget tilbage i det Nodvendige og
Nyttige. Lau'dom er et Slags Lurus, som kun er
en Folge af den hsieste Velstand, eller en Prydelse
for samme. At fremdrive denne Luxus ved alt for
tidlige Anstalter, "at dyrke Viinranken (siger han)
og forsomme Agerbruget, er at forrykke Tingenes
-Orden, og begynde, hvor man billig bsr ende.,.
Han troer, at et Universitet i Norge under disseOm-
pamdigheder vilde snart falde tilbage til sit Intet,
da der iblandt nogle Snese Studerende vat hverken
for Tilhsrere eller Lmere Opmuntring nok.— Tan-
ker man, ved et Universitet i Norge at erholde, om
ikke egentlige Lmde, saa dog duelige Embedsmamd
og andre indsigtsfulde Borgere, og at hindre, at
disse, for at dannes, skulde have nsdig at ssge til
fremmede Steder, isa?r til Kiobenhavn; saa erindrer
Forf., at Kiobenhavns Universitet, som anlagt i Ho-
vedstaden, altid vilde beholde saa overveiende For-
trin for et norskt, at de norske Studerende, som
ikke vilde lade sig noie med den blot nsdtorftige Kund-
skab, de kunde erhverve hos dem selv, maatte dog
ssge til dette, for at ose af de rigere Kilder: og at
forhindre dem deri, var snarere at standse Lcrrdoms
og Videnskabers Fremgang i det norske Fædreneland,
end befordre den. Han mener ogsaa, at den almin-
deligere Oplysning, som man venter sig af et Uni-
versitet i Norge, gierne kan brfordres ved det kisben-
havnske: " den Flod (siger han) der vældig giennem-
43
" strommer Midten af Landet, ledes forst i mange
" stsrre og mindre Kanaler til at frugtbargøre langt
"bortliggende Marker: og saaledes ere der andre
"Læreanstalter, hvorved Folket og de der ei gisre
"Videnskaber til deres Hooed^ag, bliver declagtige
"i det Lys, som Universitetet umiddelbar kun nd-
" deeler til de L<rrde.„ — Hr. Forf. kommer tilsidst
til de tvende Hovedgrunde. som aufores for et Uni-
versitet i Norge, forst den Fare, Ungdommens Sk-
der staae for at fordærves i en Hovedstad, derncrst
denne Stads Kostbarhed, og de store Udgifter, som
den norske Ungdoms Ophold i Kisbenhaon forvolder.
Begge Grunde soger han at svcekke. "I store Ske-
der (siger han) herske uden Tvivl grove Laster, og
"dog vidste jeg neppe nogen af dem, hvortil Ui.
" dommen pleier at forfalde, som jo de fleste fra pi
" vate saa vel som offentlige Skoler tilforn kiend
"og desværre tildeels have Forsmag paa.., Men
om ogsaa Leiligheden i Kiobenhavn er stsrre, og Op-
sigten mindre streng, saa har dog den Studerende^
" Ophold i en Hovedstad (siger han) blandt den finer«
"Verden, hvor de ædlere Konster ere bragte og
''alene kan bringes til en vis Fuldkommenhed, hvor
"Mennesket viser sig fra saa mangfoldige Sider, i
"sin hsieste Glands og stsrste Fornedrelse; dereF
"Ophold der, og den Erfarenhed de derved kan
"samle, har saa store Fordeele, at man ugierne
"seeren Pmst, en Svrighedsperson eller anden el-
"lers oplyst Mand Leiligheden til denne Kundskab
" bersvet. Vare vore Undervisningsanstalter —
" lcrgger han til — ikke saaledes bestafne, at de
" Studerende alt for unge maatte sendes til Kisben-
" havn, og kunde man i Landet selv noksom beskiefte
" deres Videlyst til en modnere Alder: var det heller
" ikke umneligt uden betydelig Fare at lade dem paa
" denne Maade lcrre baade Videnskaber og tillige
« Verden og Mennesket at kiende. „ — Udgifterne,
44
niener han heller ikke, ere stsrre end de ved et Aca-'
dcmie i Norge vilde blive; og om man end og kunde
antage dette, saa maa man ikke glemme de mange
01 store Stipendier, hvormed Kisbenhavns Univer-
sitet opmmttrer og underststter de Trængendes Flid,
de mange Leiligheder der gives til selv at erhverve
vogel uden derfor at tilsidesatte sin egentlige Bestem-
melse. — Imidlertid er dct ingenlunde Forf. Mee-
ning, at der jo i Norge kunde gives fuldkomnere
Læreanstalter end de man har, og at der jo kunde
og burde ssrges for Videnskabernes almindeligere Ud-
bredelse i dette Rige. Men dette, meener han, kan
erholdes ved at forvandle Norges larde Skoler til
tt Slags aeadeimffe Gymnasier, hvor i den sverste
pliafse enhver Hovedvidenskab kunde fnldstandig fo«e-
p^.ges, og ved at fastsatte deres Forbindelse med
wbenhavns Universitet paa en fornuftig og ordent-
ligere Maade end ved de forhen saa kaldte Gymna-
sier. Han beraaber sig i den Henseende paa et For-
jag , han i sin Tid har indgivet til den for Skoler-
aes og Universitetets Forbedring nedsatte Commis-
^on; hvor den da ganjke vist i sin Orden vil blive
foretaget og nyttet.
Jeg har med Fornsielse dvalet ved denne larde
sg skarpsindige Mands Tanker, der, saa korte de
rre (kun to Blade), saa rigt Stof tilbyde de til Be-
tragtlrng. — At et Academie i Norge, i dette Ri-
ges narvarcnde Forfatning, aldrig vil komme til
nogen synderlig Flor, og aldrig kunne holde Stan-
gen med Kisbenhavns Unversitet, deri er jeg med
Hr. Fsrf. eemg. Men deraf fslger ikke, at et Aca-
demie i Norge, om det end ikke havde alle det køben-
havnskes Fvrdeele, ikke skulde kunnet gavne, om ikke
Norge saa meget, saa dog Videnskaberne og det fal-
les Fædreneland, naar man havde tankt paa at op-
rette dct i bcdre Tider; thi de narvarende Tiders
herskende Finantsaand, denne Sielen indkrympende
Sygdom (som L.ongiir kalder den) er lidet gunstig
for literariske Anlag. Sknlde vi varet saa langt
tilbage i Naturvidenskabens saa udbredte Fag, eller
tankt saa sildig paa at dyrke dct, dersom vi havde
havt et Academie i Norge? Skulde vi behovet, at
et Selffab af Naturelskere havde traadt sammen i
Kisbenhavn for at oplede og drage for Lyset Norges
Natnrprodueter, naar dette Rige kunde have opelffet
saadanne Mand i sit eget Skisd? Ja endog et
Selffab til at berige os med norske Topographier
have vi (saavidt jeg mindes) seet samle sig eller i
dct mindste have sine fleste Medlemmer i Hoved-
staden. — Nu de flere Opmuntringer for Videnska-
bers Dyrkere, hvor der ere flere Udsigter til Leve-
brod, end der kan vare ved et eneste Universitet i
tvende Riger, hvor hver Videnskab ikkun har sin en-
kelte Larer! Nu den stsrre Rivalitet imellem et
Lands Larde, hvor der ere flere Aeademier!
Hr. Dr. erklarer sig imod Universiteter paa
smaae Steder, og modsiger dem, som holde Kisben-
havns Universitet for at vare anlagt paa et for Vi-
denskaberne ufordeelagtigt Sted. Hans Grunde cre
spidssindige, men de overbevise mig ikke. "I store
" Stader, siger han, gives der altid uden for Uni-
versitetet selv en Deel virkelig larde Mand, der
"kan anspore Professorernes Flid, og nede dem at
" holde Skridt mcd dcn Tidsalders Fremgang,^ hvilken
" de leve.,, Mcn mon ikke disse uden for Universitetet
larde Mand sknlde kunne giore samme Virkning paa
UniversitetslarernesFl dog Fremskridt, uden at have
dem saa nar ved sig? Og mon deikke selv skulde gisre
mere for Videnskaberne, naar de ikke havde dem saa
nar? De drive nu gemenlig V.denskaberne ikkun som
Amatsrer, og overlade Universitetet at drive dem som
Profession. Stockholm har intet egentligt Univer-
sitet; alligevel har dct tvende Acadcmier, saa vel for
de hsiere sym smukke Videnskaber, der udbrede Virk-
fomhed, selv o'.<er deres Universiteters Larde. Det er
ikke Mængden afLardepaa et eneste Sted, derudgisr
Sagen; nogle faa virksomme Mand kunne vare nok til
at satte Liv og Drift i en stor Kreds. Hoad ndrettede
ikke de tre Mand, Gunn rus, Suhin ogSchoning,
da de.vare samlede i Trondhiem? Hoad udrettede ikke
fem Mand i Soroe, i dette Aeademics gode Tid? Jo
mere virksomme Mand ere adspredte, jo fl?re blive
Virkekredsene. — "De komme der (i de store
" Stader)bliver han ved —i narmere Forbin-
delse saavel med den larde son? den store Verden,
" der ei tillader Geniet i en Afkrog at forruste og
" vedligeholde de gammeldags Moder i Foredrag og
"Tankemaade, som de beromte Universiteter i En-
" gelland ei engang har kunnet aflagge. Den finere
" Menneskeklasse bevogter deres Handlinger, bedom-
" mer deres Fortienester eller Mangler, og formedelst
"det store Tillob af Fremmede, ere de udsatte for
"Europas Beundring eller Ringeagtelse.,, Disse
Fordele ere unegtelig store- Men dette Bekiendtssab
med den store og fine Verden, saa nyttigt det er for
ben Lardes Sader og Smag, saa stadeligt kan det
blive for hans Gavnlighed og Embedsdrift. Han
drages derved lettelig ind i Cirkler af Mennesker,
hvis Ligegyldighed imod Lårdom og Studeringer g sr
ham lunken i hans Embedsforretninger, og begiarlig
efter en mere glimrende Rolle end en Larers. Han
ssger at paatrange sig de Store ved Opvartninger og
Sientieneste, og satter mere i at vare behagelig end
nyttig. .Hvad de engelsse Academier angaaer, da
marker man ikke paa V denssabernes Tilstand i En-
gelland, at deres Beliggenhed har nogen ssadclig
Indflydelse paa dcres Larde; og om de end ffulde
meddele Geniet nogen Rust, som maa afst bes i den
siore Verden, og vedligeholde nogle gammeldags Mo-
der i Foredrag og Tankemaade; saa vedligeholde de
tillige Smag paa alvorlige og grundige Studeringer,
45
og 5yst til Arbejdsomhed. Denne er det som saa let
frakkes i en stor Stad, saavel hos Larerc som Laren-
de, ved de tusinde tidspildende Adspredelser, der
give dem en Smag paa Bagateller, svin passer sig
lidet for deres Bestemmelse.
X.
Kongelige Rescripter og Cancellie - Breve,
Universitetet betraffende. Jan. — April.
Kongelig Reseript af 29 Ianuari 179Z at Einev
Gudmundsen maa forsvare en af ham udarbeid'
Disputats for Magistergraden.
Det Kongelige dansse Caneellies Skrivelse >
2 Februar«, hvori Rector og Professores anmodes
(i Anledning af en samme Dag imellem en Officer e'
en Student paa Gaden forefaldcu Tratte, som ha
givet Anledning til Sammenlob, saavel af Studen
terc som andre, hvorved adssillige Uordener ere for-
aarlagede) strax alvorligen at advare de Studerende,
saavel paa Regentsen, som paa de svrige Collegier,
at de ikke indfinde sig ved dette endnu vedvarende Op-
lob, men holde sig hiemme indtil samme er forbi,
da de ellers selv maatte tilssrive sig den Ulampe som
i Mangel deraf kunde handes dem.
I Folge heraf lod Consistorium fslgende Be-
kiendtgi^relse tilstille Provsten forCommunitetet og
Regentsen i tvende Exemplarcr, hvoraf det ene kun-
de opflaaes paa Regensen, det andet bruges til ved
Iuspeetores paa Regentsen at bekiendtgisres af en-
hver i sin Inspeetion.
" Da en i Gaar imellem en Officer og en Stil-
" dent paa Gaden forefalden Tratte har givet An-
" ledning til Sammenløb, saavel af Studenter? som
46
andre, hvorved adskillige Uordener ercforaarsagcde,
saa er det ved en Skrivelse fra det Kongelige dan-
ske Caneellie bleven Consistorio paalagt, alvorlige«
at advare de Studerende her ved Universitetet/ ikke
at indfinde sig ved det endnu vedvarende Sammen-
lsb, men at ho'de sig hjemme indtil samme er
forbi, da de ellers selv maa tilskrive sig den Ulcempe,
som i Mangel deraf kunde hamdes dem. — Con-
sistorium har ikke m ndste Grund til at formode
andet/ end at en Advarsel, der saa meget sigter til
dets academiffe Medborgeres sande Gavn, villigen
vil blive efterkommet, og derved al videre Ubeha-
gelighed forebygget. „
Kisbcnhavn dcn z Februar, i79Z.
N. C. Kall.
Wsldike.
Ligelydende Bekiendtgisrclse blev opslaget paa
5tudiigaarden, og omdeelt paa alle Collegierne.
5^6. -Oveniueldte Caneelliets Skrivelse indlob
ke til Rector fsrend mod Midnat den 2 Februari.
Caneelliets Brevafs Febr. med Copie afKongl.
Resolution angaaende Hr. Prof. Basts Anssgning
m en Katekets Anscettelse ved vor Frne Kirke,
vori bestemmes hans Forretninger og Lsn, nemlig
»o Rdlr af Sogneprtrsten, 5vRdlr af Kirken, og
m Tavle de Dage i Ugen, naar Tavler ombåres.
Det Kongl. dansse Caneellies Skrivelse af 25
Febr., hvorved Stndenterne Julius Lriderich
Theodor ?g Johan Friderich Brighel tillades at
gaae op til latinsk juridisk Eeamen, uden at under-
kaste sig den ved Forordningen af 7 Mai 1788 befa-
lede Prsveexamen i de philosophiffe og mathematisse
Videnskaber.
Dito af 2 Marti hvorved det samme bevilges
Studiosus Carl Lriderich Hequet.
Dito P. M. af 9 Marti ti! Hans Durchlauch-
tighed Universitetets Patron, og af Hoisamme eom-
mnniceret Csnsistor-um ved Skrives af 11 te ejusd.
" Hans Kongelige Majestat er allerunderdanigst
" bleven foredraget saavel den fra Prof. Kratzcnstein,
" som Senior ^nIverlirLtis indkomne Anssgning, om
" at En i Erperimental-Physiken og Medicinen svet
"La?rer ma^rre blive bestikket til hans Vikarius,
" og nyde af Universitetets Fond de for 8eni'miz Vi-
" karins bestemte iooRdlr., som Deres Durchsauch-
"tigheds derover afgivne Betænkning, tilligemed
" Consistorii Erklæring. „
Og da Allerhsistsannne dervaa under iste d.M.
allernaadigst har behaget at resolvere saaledes:
"Patronen for Kisbenhavns Universitet tilkiende-
"gives, at, efter Hans Forflag, det af Professor
" Kratzcnstein Anssgte bevilges, og at Professor Aas-
"heim ansattes til hans Viearius.,,
Saa undlader man ikke herved underdanig at
tilmelde Deres Durchlauchtighed denne allerhsieste
Resolution, til behagelig Efterretning og videre Be-
kiendtgisrclse for Vedkommende.
Det Kongel. danste Caneellies Skrivelse af 16
Martii saaledes lydende:
"I Ovcreenstcmmclse med hvad man allerede
"har tilkiendegivet saavel Kisbenhavns Magistrat
" og Hof- og Stadsretten, som samtlige Stiftamt-
" mcrnd og Biskoper i Danmark og Norge til Be-
" kiendtgisrelse for Byernes Magistrater, hvor sam-
" me bestaaer af flere Personer, saavelsom Stiftel-
" sers Inspeetioner, Byernes eligeredeMcrnd og an-
dre som ere i lige Tilfalde, ffulde man tienstlig
" anmode de Herrer Rector og Professorer ved Kis-
benhavns Universitet, at sammes til Cancelliet ind<
4?
" Swnc F»rMi«gcr, Erkl«ni!g«r og Bcta-ukmngcr	«g dm befalede Prosccramm in xkil-toxliici. S- m-
"maae for Eftertiden enten vare underskredne af	rl^mariciz.
" samtlige Medlemmer, som ei formedelst lovligt
" Forfald ere fravarende, og at de, som ere af for-	Kongelig Rcsmpt af 5 April, hvorved det bc
" st ellig Mecning med Pluraliteten, ikke tilkiende-	^l.idiosus Henning Henseman, efter de»
"give saadant ved at negte deres Underskrift, men	Faeultets derover afgivne Erklæring, a-
" udtrykkeligen yttre sine (deres) sarstilte Tanker om	uagtet han -n examine pluiosopl^co ikkun ha'
" Sagen tilligemed deres Grunde derfor, eller og at	Caraeteren "on conrSmneu6um, n,aa nyd>
" deslige Forestillinger, Erkla'nnger og Betanknin-	^'"""inttetet' alt i z Aar.
" ger maa indeholde Efterretning, om ^"ttlige Med-	^^
-w............ ^
^ Anledning af dette Restupt blev af Consisto-	Prsver ererkiendt^aucisdilis, at han, efter Consisto-
rw v-dtaget, "at for Fremtiden i Henseende til dc i	riums over hans ailcwndcrdanigstc Anssgning afgivm
CaneellietS Skrwelfe bererte Tilf«lde maatte alle	Erkwing, li.aa beholde 5->>„6ium
" Frav«rcndc fra Consistorii Forsamling ansrc« for	li-^iz- j z Uar.
"eenige med den der varende Pluralitet, da hvad
" de endog havde paategnet paa Cireula-re, ei kunde	Det danste Caneellies Skrivelse af 15 April
"fuldkommen komme i Betragtning, siden ingen kan	hvorved tilkiendegives Hans Majestæts allerhsieste
"ansees for fuldkommen informeret om Sagen,	Resolution: 1) at tvende Gtudentere for deres vcd
" forend alle Voteringer haves samlede.,,	Oplobct den 2 Fcbruari sidstleden udviste egenraadigk
. ^ ,	03 lovstridige Forhold, stal ved Universitetets Rector
D,to af -z Martn, hvorved det tillade« Abra- j Consisiorio givcs en alvorlig Irettesættelse 2) At
hamiNKllcr, at tage Lx.men xl»I°-°pl>icum s- Consistoriun, vcd Provsten stal tilkicndcawe samt-
paa dm ved Aeadcmiet kdvanlige lige Stnderende PaaRcgcntsm, at de iblandt dem,
Maade, uagtet han >kkt publiec har tagct	der ved bemeldte keilighed have opfort sig anstændige
^	s«» og rolige, fortiene Agtelse' mm at
med M:shag har erfaret den ubesindige og egenraa-
Dito af 23 Martii, at Hofjunker Raas maa digeiAdfard, som nogle as bemeldte Studerende i
stades til latinst juridisk Examen, uden i Forveicn Anledning have brugt, og at Hans Majestat
at have underkastet sig den i Universitets-Fundatsen ^ tilg-ve de Skyldige deres Forseelse for denne
anbefalede ph.lologiste Prore.	Gang) haaber, at de Studerende, som nyde Under-
støttelse af Universitetets Benefice, herefter i Sar-
Dito af zo Martii, hvorved det tillades Stu- deleshed vilde udmarke sig ved den Sadelighed, Ro-
d 0iUs Ve« e L.UNV, at han, som privatim er ind- lighed og. Anstand.-ghed, som baade Hans Majestat
sclibuet ved Kisbenhavns Universitet, maa antages og Medborgerne fornemmelig bsr kunne vente at
til larinst juridist Examen, uden at have underkastet finde hos dem, der imodtage Velgierninger af Sta-
48
ten, for at gisre sig duelige og vårdige til deus Tie-
neste som Embedsmand; og for det zdie, at Con-
sistorinm sirax stal bortskaffe den paa Regentsen va-
rende Klokke.
Consistorium bcssrgede sirax den 2den og zdie
Punkt ivcerksatte ved det theolog-ffe Facultet, som
Regcntsens Direetion: ligesom og Rector i nceste
Consistorinms Msde lod fremkalde de paagieldende
Stndentere, og efterathave oplcrst den dem vedkom-
mende Punkt af Caneelliets Skrivelse, foreholdt
dem alvorligen deres strafværdige Forhold, og for-
manede dcm til en anstændigere og med deres Stand
og Bestemmelse passende Opforsel for Fremtiden.
I Anledning af den sidste Pnnet i Caneelliets
Skrivelse giorde Provsten paa Regentsen Hr. Prof.
Gamborg Forestilling til Consistorium, og meldte,
at der paa Stiftelsen vare to Klokker, som begge
hsrte til Seiervcrrket, hvoraf den ene tiente til Fuld-
flag, den anden til Qvarteerflag. Fnldstagsklokken
havde man brugt at ringe med, saavcl naar Studen-
terne tilforn skulde med Liig, som og i de sidste Tider
ved Demisprackener. Tiden for Demispmkener kunde
for Fremtiden beqvemmclig kekicndtgisrcs ved Opslag
i Porten, men det var Skade om Seiervcerket ved
Klokkens Borttagelse skulde blive unyttigt, og her-
efter ikkun flaae Qvarkeer. Da begge Klokkerne
hccngte ved Scicrv«rrket, og Indgangen til dette var
forsynet mcd Dor og Laas; saa knnde ingen komme
derind undtagen Uhrmageren, som formedelst den
aarlige Reparation ene havde Neglen. For at kun-
ne ringe, havde man derfor hidtil haft et Recb i Klok-
ken, der hamgte ned i Gaardcn. Dctte Rceb havde
han nu ladet tage bort, og haabede derved at have
opnaaet Hans Majestatts Hensigt. Men sknlde dette
endnu ikke vcere nok, kunde Klokken, i Stedet for at
borttages, gisres saaledes fast, at dermed ikke nme
kunde ringes, eller Knawlen aftages den, og Klok-
ken selv i begge Tilfalde vedblive at forkynde
Tiden. Han snstede meg^t, at Consistorium des-
angaaende vilde gisre Forestilling til det Kongelige
danske Canccllie. — Consistorium besluttede at ind-
sende Provstens Forestilling, tilligemed dct theologijke
Facultcts Betænkning, til Caneelliet, og anbefale
samme.