908
.A-xxcLot
Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske
Læreanstalts økonomiske Anliggender.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Nedsættelse af Prioritetsrenten for Kommunitetet og
Sorø Akademi.
Under 4de September 1896 modtog Konsistorium fra Universitetets
Kvæstor et til Kirke- og Undervisningsministeriet stilet Andragende, hvori
Kvæstor forebragte Spørgsmaalet om Nedsættelse af Prioritetsrenten for
Sorø Akademi og Kjøbenhavns Kommunitet fra 4 pCt. til 33/4 pCt. aarlig,
at regne fra Ilte Juni Termin 1897, denne indbefattet. Kvæstor be-
mærkede, at Universitetskvæsturen overfor den almindelige Nedgang i
Rentefoden hidtil med Ministeriets Approbation havde afventet Forholdenes
Udvikling for ikke at foretage en Rentenedsættelse og derved gribe ind i
de Formaal, for hvilke fornævnte særlige Fonds tjene, inden der forelaa en
afgjort Nødvendighed for en saadan. Siden 1895 havde Forholdene imidlertid
for Kvæsturen baaret hen imod en Forandring i de hidtil bestaaende Regler
for Prioritetsrenten.
Efter en Redegjørelse over de for Sorø Akademi og Kommunitetet
opsagte Prioritetsudlaan og de indbetalte Kapitalers Anbringelse m. m.
udtalte Kvæstor følgende.
Det virkelige Forhold var herefter dette, at der for Tiden ikke var
Udsigt til ny Anbringelse af Kvæsturmidler i Prioriteter til 4 pCt. Rente,
fremdeles at ældre Prioritetsudlaan i stort Omfang bleve opsagte til Ind-
frielse, saaledes at dette særlig gjaldt om de bedst sikrede Udlaan, idet
der for deres Vedkommende var en desto større Lethed ved at erholde dem
andetsteds til en lavere Rente, til Dels endog med forøget Kapitalbeløb,
og at ny Anbringelse i Obligationer med 4 pCt. Rente ikkun kunde ske
for nogle Aar, nemlig i de til 3V2 pCt. nykonverterede Kreditforenings- og
Kreditkasse-Obligationer. Derhos maatte om denne Anbringelsesmaade be-
Nedsættelse af Prioritetsrenten for Kommunitetet.	909
mærkes, at den i Virkeligheden allerede nu var en Anbringelse i Obliga-
tioner med 372 pCt. Rente, idet den for et vist Antal Aar tilsagte 1/2 pCt.
Rente i det væsentlige godtgjordes ved den større Pris, som maatte betales
for saadanne Obligationer i Sammenligning med dem, der lige strax kun
gav 372 pCt. i Rente. Den Overgang for Sorø Akademi og Kommunitetet
fra Prioritetsformue med 4 pCt. Rente til Formue i offentlige Effekter med
37, pCt. Rente, der saaledes i Virkeligheden var begyndt allerede i
1895—96, var imidlertid endnu ikke saa fremskreden, at der efter Kvæstors
Skjøn forelaa nogen afgjort Nødvendighed for Nedsættelse af Prioritets-
renten, og den hidtil skete Anbringelse i offentlige Effekter, i Virkelig-
heden allerede nu med 31/2 pCt. Rente, vilde endnu indtil videre kunne
fortsættes, hvis der mentes at være nogen rimelig Udsigt til en stigende
Rentefod, saaledes at det gjaldt om at oppebie denne. En saadan Udsigt
var der efter Kvæstors Opfattelse ikke tilstede, og han maatte derfor anse
det for i høj Grad ønskeligt nu at gjøre Forsøg paa at standse hin Over-
gang i Beskaffenheden af Formuen for de ommeldte særlige Fonds. Hertil
vilde imidlertid en Nedsættelse af Renten blot for nye Prioritetsudlaan ikke
være tilstrækkelig, hvorimod en saadan Nedsættelse i større eller mindre
Omfang maatte udstrække sig over allerede givne Prioritetsudlaan. Saavidt
Kvæstor kunde skjønne, var det Ministeriet, der uden Henvendelse til
Rigsdagen vilde kunne tage Beslutning om en Nedsættelse af Prioritets-
renten for Sorø Akademi og Kommunitetet, og efter sammes Ordre skulde
han i saa Henseende fremkomme med nærmere Forslag, idet han dog
allerede her skulde fremsætte nogle Bemærkninger om sin almindelige Op-
fattelse af Spørgsmaalene om, hvor stor Rentenedsættelsen burde være, og
i hvilket Omfang den burde komme de allerede givne Prioritetslaan
tilgode.
At en Nedsættelse af Prioritetsrenten ikkun med 1j4c pCt. om Aaret,
altsaa til 33/4 pCt., skulde frembringe en afgjørende Forandring i Hen-
seende til nye Prioritetsudlaan, saaledes at disse i fornødent Omfang skulde
komme til Veje, turde Kvæstor ingenlunde anse for afgjort. Naar han
imidlertid indskrænkede sit Forslag til at gaa ud paa den nævnte Ned-
sættelse, var det ikke blot for at undgaa en større Nedsættelse end den,
Øjemedet afgjort krævede, men tillige under Indtrykket af, at en større
Nedsættelse burde frafaldes, saa længe Overformynderiet og Livsforsikrings-
anstalten holdt paa den hidtilværende 4 pCt. Rente af Prioritetsudlaan.
Vel syntes det nemlig at maatte fastholdes, at Sorø Akademi og Kommu-
tetet, der ere uden Reservefond og i Administrationens Enkeltheder fore-
ligge Statsrevisionen, frembød mindre Handlefrihed end den, der er tilstede
lor hine Statsanstalter, naar Spørgsmaalet var om at finde Udveje til at
oppebie en Stigen i Rentefoden, og at denne særlige Stilling for de særlige
Fonds maatte kunne medføre en selvstændig Fremgangsmaade i foranførte
Henseende, naar deres Interesser krævede det. Paa den anden Side maatte
dog et skyldigt Hensyn til hine Statsanstalter holde Bestyrelsen af de særlige
Fonds tilbage fra at begynde med en større Rentenedsættelse end den, som
maatte til, hvis en saadan overhovedet skulde forsøges. løvrigt vilde han
allerede nu anse det for en betydelig Fordel, dersom en Rentenedsættelse
910
Okonomiske Anliggender 1897—1898.
til 33/4 pCt. aarlig kunde frembringe en Standsning i Opsigelsen af de
bedste Udlaan blandt dem, som de særlige Fonds allerede nu besad.
Hvad dernæst angik Spørgsmaalet om, i hvilket Omfang en Rente-
nedsættelse burde komme de allerede givne Prioritetslaan tilgode, kunde
det ligge nær at mene, at Lejligheden her burde gribes til en Revision af
Panterne, saaledes at der krævedes en kvalificeret Sikkerhed for, at Ned-
sættelsen overhovedet kunde blive tilstaaet, eller at Nedsættelsen efter Om-
stændighederne ikkun blev tilstaaet for en Del, nemlig den afgjort sikre, af
et bestaaende Udlaan. Selv om Kvæstor her behandlede et Spørgsmaal om
en Nedsættelse til 31/2 pCt. Rente, vilde han imidlertid næppe tilraade en
saadan Indskrænkning i Rentenedsættelsen og endnu mindre troede han, i et
fremtidigt nærmere Forslag til Gjennemførelsen af Rentenedsættelse til 33/4
pCt. at kunne anbefale en saadan Revision. Næst at bemærke, at et
Skjelnernærke til Udsondring af afgjort sikre Prioriteter eller afgjort sikre
Dele af saadanne vilde være meget vanskeligt at finde, maatte han som sit
Synspunkt i dette Spørgsmaal fremsætte, at en saadan Udsondring som
foranført med dens uundgaaelige Fejltagelser vilde komme i Strid med
den Omsorg for de særlige Fonds Pantedebitorer, som traditionelt blev vist
dem i Spørgsmaal om Laans Overtagelse, Pantemoderation o. s. v., og som
i høj Grad havde været i disse Fonds egen Interesse, idet en Følelse hos
deres Pantedebitorer af at være i sikre Hænder havde maattet bidrage til,
at de nævnte Fonds vare blevne søgte som Laangivere. En saadan Tryghed
hos de nuværende Pantedebitorer maatte formentlig bevares, naar Meningen
med Rentenedsættelsen blandt andet netop var at drage nye Pantedebitorer
tilhuse, men hint Velvære hos Pantedebitorerne maatte ophøre for dem, der
ved en Revision til Skade for deres Kredit saa deres Panter mærkede som
helt eller dog til Dels usikre, medens de øvrige Debitorer let ville komme i
Frygt for, at Rækken ogsaa kunde komme til dem. Og, ret betænkt, turde
det ventes erkjendt, at Spørgsmaalet om Pantesikkerheden var et ganske
andet end det, der nu forelaa om Rentenedsættelse. Hvis der var noget i
Vejen med Sikkerheden for et Udlaan, havde det været og vilde fremdeles
være en Opgave for Kvæsturen at foreslaa saadan Fare afværget ved de i
hvert enkelt Tilfælde dertil egnede Midler, medens denne Rentenedsættelse
i sit Væsen ikke var en Begunstigelse mod Pantedebitorer, som blev at til-
maale efter de for hver af disse bestaaende særlige Forhold, men en For-
anstaltning i de særlige Fonds egen Interesse, støttet paa almengyldige
Grunde.
Naar Kvæstor i Henhold hertil maatte anse det, vel ikke for nød-
vendigt, men dog for i høj Grad hensigtsmæssigt at gaa til Nedsættelse af
af Prioritetsrenten for de særlige Fonds til 33/4 pCt. aarlig, at regne fra
Ilte Juni Termin 1897, denne indbefattet, vilde det være at overveje, hvilke
Hindringer i Budget-Forholdene der vilde være at overvinde, for at hin
Rentenedsættelse kunde blive bestemt. Hvad Sorø Akademi angik, vilde
Indtægtspost 2, Renter af Kapitalformuen, saavidt det kunde anslaas, blive
at nedsætte med mindst 21000 Kr. Saafremt Akademiets Budget, hvad
der maatte antages, ikke kunde taale en saadan Afgang, kunde det ikke
ses rettere end, at der maatte raades Bod herpaa ved at søge det i Finans-
Nedsættelse af Prioritetsrenten for Kommunitetet
911
lovforslaget for 1897—98 opførte samlede Tilskud fra Akademiet til kom-
munale og private Skoler begrænset til et saadant Beløb, at der blev
Balance i Budgettet, medens Resten af hint Tilskud blev at afholde af
Statskassen.
For Kommunitetets Vedkommende vilde i Budgettet for 1897—98
Indtægtspost 2, Renter af Kapitalformuen, saavidt det kunde anslaas, blive
at nedsætte med 14000 Kr., en Nedsættelse, som Budgettet kunde bære«
Fra en anden Side viste der sig imidlertid en Hindring for allerede nu at
at gjennemføre en Rentenedsættelse for Prioritets!aan, nemlig i Hensynet
til Universitetets Legatkasse. Denne bestyres selvstændigt af Konsistorium,
men, saasnart Ministeriet maatte gaa til en Rentenedsættelse, vilde det blive
nødvendigt for Konsistorium at følge med, saaledes at den her foreslaae.de
Rentenedsættelse i Virkeligheden vilde faa en større Udstrækning end den,
der nærmest forelaa, idet den kom til at omfatte en Prioritetsformue for
Legatkassen, til Beløb omtrent 3267294 Kr.
At nu fra Universitetets Side enhver Rentenedsættelse for denne be-
tydelige Kapital maatte ønskes udsat, indtil den stillede sig som i sig selv
nødvendig, og at fra dette Synspunkt den foran som hensigtsmæssig fore-
slaaede Rentenedsættelse for Sorø Akademi og Kommunitet maatte stille
sig som utilraadelig paa Grund af dens Følger for Universitetets Legat-
kasse, vilde være let forklarlig, og Kvæstor skulde derfor foreslaa denne
Hindring fjernet ved et Forslag paa Kommunitetets Budget om et Tilskud
til Legatkassen nøjagtigt indtil et saadant Beløb, at de Legater, der paa
det nuværende Tidspunkt vare optagne i Legatkassen, uagtet Rente-
nedsættelse bevarede deres 4 pCt. Rente uforandret, medens ethvert frem-
tidigt Legat overlodes til den Anbringelse, som Tidens Forhold tilstede.
Et saadant Forslag, der ikke vilde tynge Kommunitetets Budget, turde
ventes velvilligt modtaget af Rigsdagen, naar det betænktes, at, idet Lov-
givningsmagten betydeligt havde udstrakt Understøttelserne fra Kommuni-
tetet med den Virkning, at Adgangen til Universitetet i vidt Omfang er
aabnet for Studerende fra hele Samfundet, var denne for vort Universitet
ejendommelige Tendens egentlig ikke ny, men allerede i Løbet af Aar-
hundreder fremkommet i de til Universitetet skænkede Legater, i mange
Tilfælde med Navne paa betydelige Mænd, hos hvilke den nu af Lovgivnings-
magten udførte Tanke i hine Tider havde dæmret. Da fremdeles Trangen
for Studerende til Understøttelse netop var stigende paa Grund af de For-
hold, der fremkaldte Rentenedsættelse, kunde han ikke se rettere end, at
der vilde være god Grund til i Kommunitetets Budget for 1897—98 at
optage et saadant Tilskud som det fornævnte med et Beløb af indtil
8168 Kr. Dette Beløb svarede til Legaternes Prioritetsformue ved Ud-
gangen af Aaret 1895 3167294 Kr. 32 0., naar dertil lagdes den jævne,
fundatsmæssige Tilvæxt for den i Aaret 1896, anslaaet til 25000 Kr., og
et i 1896 tilkommet Legat paa 75000 Kr., nemlig Stiftamtmand Regen-
burgs Legat til yngre Videnskabsmænd, der ved Universitetet studere
nordisk Historie.
Til foranførte Forslag maatte Kvæstor imidlertid knytte nogle Be-
mærkninger, for saa vidt der i Universitetets Legater i adskillige Tilfælde
yi2
Økonomiske Anliggender 1897 —1898
var iblandet Formaal, som laa fjernt fra Anvendelse til Studerende selv,
dets videnskabelige Anstalter og andre videnskabelige Formaal, og derfor
et Spørgsmaal kunde rejses om, hvorvidt saadanne Legater eller Fonds i
deres Helhed fortjente at have deres hidtilværende Prioritetsrente opret-
holdt ved Kommunitetets Bistand. Stor Betydning for en Nedsættelse i
det fores]aaede Tilskud vilde en Besvarelse af dette Spørgsmaal næppe
kunne faa, og i hvert Fald vilde en saadan Undersøgelse kræve Tid, idet
der vel i Kvæsturen blev holdt Bog over Legatkapitalerne med disses for-
skjellige Formaal, men den rette Vurdering af disse Formaal ikkun kunde
foretages af Konsistorium, om fornødent efter Oplysninger fra Legaternes
Eforer. Da det nu i hvert Fald maatte anses for billigt, at de nuværende
Fattige og Husarme eller andre, der havde Tilsagn om Forsørgelse fra
Universitetets Legater, hvis det paa nogen mulig Maade var muligt, be-
holdt de Legatportioner, der nu engang vare tilstaaede dem, uforringede,
maatte Kvæstor, ogsaa for at undgaa den Udsættelse, som hele denne Sag
ikke taalte, anbefale, at fornævnte Tilskud for 1897—98 søgtes bevilget som
anført med indtil 8168 Kr. Da Bevillingen eventuelt kun var gjældende
for det nævnte enkelte Finansaar, vilde det her paapegede, mindre be-
tydelige Spørgsmaal til enhver Tid kunne optages, det være sig fra Mini-
steriets eller fra Kigsdagens Side. Saavidt han imidlertid kunde have
nogen Mening herom, vilde der overhovedet ikke være nogen Grund til
Nedsættelse af den foreslaaede Bevilling under Hensyn til de til adskillige
Universitets Legater og Fonds knyttede, men fjernere liggende Formaal, og
der skulde i saa Henseende gives følgende nærmere Forklaring med Be-
røring af enkelte Spørgsmaal, som her kunde komme paa Bane, alt dog
under Henvisning til Konsistorium som Autoriteten i dette Anliggende.
For at vise, hvilken Sammenknytning under et i Legatkassen optaget
Legat der kunde være imellem de for Universitetet nærmere og fjernere
liggende Formaal, skulde anføres Frøken Levins Legat paa 11800 Kr., der
skiftevis uddeltes til kvindelige Studerende og til Kunstnere, og bemærkes,
hvor besynderligt det vilde blive, dersom et Tilskud fra Kommunitetet blev
bevilget med en saadan Begrænsning, at der blev Forskjel paa Legat-
portionerne. Som Fonds af betydelig Størrelse, der ere knyttede til Uni-
versitetet, skulde dernæst nævnes de forskjellige Frue Kirke vedkommende
Fonds, tilsammen til Beløb omtrent 226000 Kr. Om nu virkelig Kommu-
nitetet kom til at opretholde den hidtilværende Prioritetsrente for de nævnte
Fonds, vilde dette kun være et Bidrag til, at denne Landets Hovedkirke
med en Bygning, der er vanskelig at vedligeholde, fremdeles under Uni-
versitetets Bestyrelse kunde bestaa ved egne Midler. Naar endnu anførtes
Liliendahls Legat med Kapital omtrent 58000 Kr., er dettes Formaal,
væsentlig Brudeudstyr i Bondestanden og dernæst Bidrag til Hospitalet i
Helsingør, vistnok fjerntliggende for Universitetet, men at dette Legat, der
for over 100 Aar siden var blevet betroet dette, fremdeles maatte kunne
udrede sine Portioner, derunder 12 Udstyrsportioner til Bønder paa 120 Kr.,
uforringede, var dog et let forklarligt Ønske. Igjennem disse Exempler
kom Kvæstor da til det, der fra hans Synspunkt var det afgjørende, nemlig
at samtlige i Universitetets Legatkasse allerede optagne Legater nu en-
Nedsættelse af Prioritetsrenten for Kommunitetet.
913
gang vare komne ind under Universitetets Forsorg og derfor maatte ønskes
opretholdte i deres hidtilværende Prioritetsrente ved Bistand fra det med
Universitetet beslægtede Kommunitet. Det vilde heller ikke undgaa Op-
mærksomheden, at denne Opfattelse kun var til en ny Side det samme
Syn paa de særlige Fonds .Omhu for deres Omraade, der ovenfor var blevet
gjort gjældende til Fordel for en gjennemgaaende Rentenedsættelse til Gavn
for samtlige Pantedebitorer.
I Henhold til det anførte bad Kvæstor overvejet, 0111 ikke det rette
Tidspunkt maatte være kommet til: At nedsætte Sorø Akademis Indtægts-
post 2, Renter af Kapitalformuen, i Budgettet for 1897—98 med 21000 Ki\
for det Tilfælde, at Ministeriet maatte tage Bestemmelse 0111 Nedsættelse
af Akademiets Prioritetsrente fra Ilte Juni Termin 1897, denne indbefattet,
og i Forbindelse med, at fornødent Forslag fremsattes til Tilvejebringelse
af Ligevægt paa Akademiets Budget, — samt at nedsætte Kommunitetets
Indtægtspost 2, Renter af Kapitalformuen, i Budgettet for 1897—98 med
14000 Kr. for det Tilfælde, at Ministeriet maatte tage Bestemmelse om
Nedsættelse af Kommunitetets Prioritetsrente fra Ilte Juni Termin 1897,
denne indbefattet, og i Forbindelse med, at der paa samme Budget som ny
Udgiftspost optoges et Tilskud til Universitetets Legatkasse indtil 8168 Kr.,
der i Anmærkningerne blev at forklare at være bestemt til at bevare for
de inden den 1ste Oktober 1896 i Legatkassen optagne Legater deres hid-
tilværende Prioritetsrente af 4 pCt. aarlig, omend Konsistorium maatte
tage Bestemmelse 0111 Nedsættelse af Prioritetsrenten af de nævnte Legater
til 33/4 pCt. aarlig.
I Skrivelse af 4de September 1896, med hvilken Kvæstor fremsendte
det foranstaaende Andragende til Konsistorium, bemærkede han, at naar
der i hans Andragende var talt om en Nødvendighed for Konsistorium til
for Legatkassens Vedkommende at følge med, saafremt Ministeriet maatte
tage Bestemmelse om Rentenedsættelse, vilde denne Bemærkning formentlig
være at fuldstændiggjøre saaledes, at Konsistorium vistnok maatte tage
Spørgsmaalet om Nedsættelse af Prioritetsrenten for Legatkassen under
Overvejelse, hvad enten Ministeriet for sit Vedkommende gik til saadan
Nedsættelse eller ikke. Hidtil var nemlig Prioritetsrenten 4 pCt. i det
væsentlige blevet bevaret for Legaterne derved, at disse mefl Konsistoriums
og Ministeriets Approbation havde overtaget gode 4 pCt.s Panteobligationer
fra Kommunitetet og Sorø Akademi, men en saadan Fremgangsmaade vilde
ikke kunne paaregnes fortsat, efter at det klart var kommet til at foreligge,
at de nævnte Fonds i Stedet for de afgivne 4 pCt. Panteobligationer ikkun
kunde erhverve 31/2 pCt.s offentlige Effekter. Naar da et direkte Udlaan
fra Legatkassen af de betydelige Beløb, der nu for Tiden bleve opsagte til
Indfrielse, blev at foretage, vilde det vise sig, at heller ikke Legatkassen,
saa længe den 4 pCt.s Prioritetsrente fastholdtes, kunde faa Penge anbragte
anderledes end i offentlige Effekter med 372 pCt.s Rente. Det var under
disse Forhold, at han fremkom med fornævnte Andragende, som han anbe-
falede til gunstig Overvejelse. At der skulde være nogen Betænkelighed
for Legaternes Vedkommende ved det fremsatte Forslag til et Tilskud fra
Kommunitetet til Universitetets Legatkasse, havde han ikke kunnet indse.
Umversit&tetB Aarl>og.	i i -
914
Økonomiske Anliggender 1897—1898.
Den eneste tænkelige Fare skulde vel være den, at Forslaget skulde give
Rigsdagen en Lejlighed til at blande sig ind i Konsistoriums Bestyrelse af
Legaterne, men, bortset fra, at han ikke i det konkrete kunde tænke sig,
hvori en saadan forsøgt Indblanding egentlig skulde bestaa, vilde det altid
staa Konsistorium frit for at nægte at modtage et Tilskud til Legatkassen,
knyttet til uantagelige Betingelser, saaledes at intet var at tabe ved For-
slaget, men derimod meget at vinde, ogsaa naar Hensyn toges til Sand-
synligheden for, at hvis Forslaget gik igjennem, en yderligere Nedsættelse
af Prioritetsrenten for Kommunitetet m. v. til 3l/2 pCt. vilde kunne med-
føre et fordoblet Tilskud til Legatkassen.
Konsistorium indsendte under Ilte September 1896 Kvæstors Skrivelse
til Ministeriet med følgende Bemærkninger. Efter de i Kvæstors Frem-
stilling givne Oplysninger var det utvivlsomt, at der maatte næres en
grundet Frygt for, at det ikke blot fremtidigt vilde blive umuligt at anbringe
Kommunitetets Midler eller dog en betydeligere Del af dem i sikkert Udlaan
mod 1ste Prioritet i faste Ejendomme til en Rente af 4 pCt. aarlig, men
tillige at de allerede erhvervede 4 pCt.s Prioritetsobligationer efterhaanden
og sandsynligvis meget hurtigt vilde blive opsagte. Disse Eventualiteter,
hvis uheldige Følger for Kommunitetets Formue ikke behøvede nærmere
Paavisning, kunde ikke imødegaas paa anden Maade end ved Rentens Ned-
sættelse, og man maatte være ganske enig med Kvæstor i, at den eventuelle
Nedsættelse maatte omfatte ikke blot fremtidige, men ogsaa de nuværende
Debitorer. At Konsistorium ikke uden Betænkelighed i nærværende Øjeblik
kunde anbefale den omtalte betydningsfulde Foranstaltning, havde sin Grund
deri, at der netop nu syntes at foreligge et noget mindre rigeligt Penge-
marked, men om dette var mere end et blot forbigaaende Fænomen, var
man ude af Stand til at bedømme, og paa den anden Side vilde bemeldte
Foranstaltning, saafremt den fandtes nødvendig eller hensigtsmæssig, ikke
uden væsentligt Tab kunne stilles i foreløbig Bero. Særlig skulde Konsi-
storium fremhæve, at Nedsættelse af Renten til 372 pCt. aarlig, som af
Kvæstor foreslaaet, maatte sættes som den yderste Grænse, til hvilken man
for Tiden kunde anbefale at gaa ned, thi Kommunitetets Midler kunde for
Øjeblikket anbringes i sikre rentebærende Ivreditforeningsobligationer og
deslige, saaledes at saadanne Obligationer erhvervedes til en Kurs under
Pari, hvorved der, da Obligationerne bære 3l/2 pCt. Rente aarlig af det nomi-
nelle Beløb, ikke blot opnaaedes noget større Rente end Sxj2 pCt. aarlig, men
tillige havdes Udsigt til en Vinding ved disse Obligationers Udtrækning
til Pari.
Skulde Ministeriet bifalde den omhandlede Nedsættelse af Udlaans^
renten af Kommunitetets Midler, vilde Konsistorium foretage et lignende
Skridt med Hensyn til Legatkassens Midler, dog kun under den Forud-
sætning, at Kvæstors Forslag om af Kommunitetets Midler at erstatte
Legatkassen det eventuelle Indtægtstab kunde gjennemføres, ligesom det
overhovedet kun var under denne Forudsætning, at man kunde anbefale
Ministeriet at skride til den omhandlede Nedsættelse af Udlaansrenten for
Kommunitetets Midler.
Kirke- og Undervisningsministeriet udtalte blandt andet i Skrivelse
Nedsættelse af Prioritetsrenten for Kommunitetet.	915
af 3die Oktober s. A. til Konsistorium, at det kunde slutte sig til det frem-
satte Forslag om Rentenedsættelse, men dog maatte nære afgjørende Betænke-
lighed ved ganske at slutte sig til den antydede Ordning for Legatkassens
Vedkommende. Ministeriet bemærkede i denne Anledning, at det jo nemlig
ikke kunde bestrides, at adskillige af de under Universitetet henlagte
Legater forfølge Formaal, der ligge fjernt fra dem, til hvilke Kommuni-
tetets Midler i Almindelighed ere ansete anvendelige, og man maatte,
selv for de Legaters Vedkommende, hvis Formaal er i nærmere Overens-
stemmelse med Kommunitetets, overhovedet linde det urigtigt paa den
foreslaaede Maade at etablere det Princip at stille Kommunitetet som en
Art Garant for en vis hestenit Eente — 4 pCt. aarlig — uanset skiftende
Konjunkturer. Dels vilde et saadant Princip skabe for disse Legater en
privilegeret Stilling, som hverken fandtes tilstrækkelig motiveret eller i og
for sig kunde anses for heldig, for saa vidt det ikke kunde overses, om
ikke det samme Princip med lige Føje vilde kunne forlanges anvendt paa
andre Omraader eller ved andre, velstaaende Stiftelser, under hvis Bestyrelse,
der er henlagt Legatmidler, dels turde det ogsaa være betænkeligt at binde
Kommunitetets Midler i Fremtiden paa den anførte ret ubestemte Maade,
naar Hensyn toges til, at enhver yderligere Nedgang i Prioritetsrenten —
og med en saadan Mulighed maatte der dog regnes i en nærmere eller
fjernere Fremtid — saaledes paa dobbelt Maade vilde virke til at formindske
Kommunitetets aarlige Overskud, der vel for Tiden var ret anseligt, men
paa hvilket der jo dog kunde ventes i den kommende Tid at blive lagt
Beslag i et ikke ringe Omfang. Imidlertid miskjendte Ministeriet selv-
følgelig ikke, at det var Omsorgen for, at de paagjældende Legater saa
længe og i saa stort Omfang som muligt maatte kunne virke til Fremme
af Universitetets og Videnskabens Interesse paa samme Maade som hidtil,
der havde været dens væsentligste Bevæggrund saavel for Konsistorium som
for Kvæstor til at lægge en saa afgjørende Vægt paa Opnaaelsen af et
Tilskud fra Kommunitetet til Universitetets Legatkasse, og i Erkjendelse af
denne Opgaves Betydning var Ministeriet derfor ogsaa tilbøjeligt til, for i
alt Fald delvis at imødekomme de fremsatte Ønsker, at søge den fornødne
Bemyndigelse til aarlig at overføre en Sum indenfor en vis passende Maxi-
mumsgrænse fra Kommunitetet til Legatkassen, saaledes at de Legater, hvis
Formaal staa i Sammenhæng med Kommunitetets, og som forholdsvis mest
føleligt vilde hæmmes i deres Virksomhed ved en Formindskelse i de aarlige
Indtægter, sattes i Stand til i alt Fald indtil videre at virke i samme Om-
fang som hidtil. Man havde da tænkt sig, at dette Maal vilde kunne
naaes ved Hjælp af et Beløb af indtil 5000 Kr., om hvis nærmere Anvendelse
i Overensstemmelse hermed der aarlig vilde være at træffe Bestemmelse af
Konsistorium under Approbation af Ministeriet.
Konsistorium indhentede i denne Anledning en Erklæring af 6te s. M.
fra Universitetets Kvæstor, hvori denne udtalte, at det første Spørgsmaal,
der her forelaa, formentlig var, hvorvidt et aarligt Tilskud indtil 5000 Kr.
vilde være tilstrækkeligt til det af Ministeriet angivne Formaal, nemlig at
sætte de Legater, hvis Formaal staa i nær Sammenhæng med Kommuni-
tetets, og som forholdsvis mest føleligt vilde hæmmes i deres Virksomhed
115*
916
Økonomiske Anliggender 1897 —1898.
ved en Formindskelse i de aarlige Indtægter, i Stand til at virke i samme
Omfang som hidtil, uanset en Nedsættelse af Prioritetsrenten til 33/4 pCt.
aarlig. For at komme til en Anskuelse herom, uden dog at indlade sig
paa et saadant Skjøn over Forholdene, som maatte være Konsistorium for-
beholdt, havde han udarbejdet en vedlagt Fortegnelse over de i Univer-
sitetets Legatkasse optagne Legater, for saa vidt de ere bestemte for
Studerende og for saa vidt kom ind under det af Ministeriet angivne
Princip for at faa Del i Tilskuddet fra Kommunitetet, tilligemed deres
Kapitaler i Prioritetsobligationer til 4 pCt. Rente. Det nævnte Princip, at Til-
skud ikkun skulde gives, hvor Opretholdelsen af Legatets Virksomhed i samme
Omfang som hidtil var betinget af saadant Tilskud, var strængt gjennem-
ført, saaledes at de Legater vare udelukkede, der ved egen Hjælp kunde
opretholde deres hidtilværende Legatportioners Størrelse, idet en Rente-
nedsættelse kun vilde have til Følge, at den for dem normerede aarlige
Tilvæxt blev saa meget mindre. Ifølge denne Fortegnelse vilde den
Prioritetsformue, hvis Nedgang i den aarlige Rente med x/4 pCt. ifølge det
foranførte blev at afhjælpe, udgjøre 1244588 Ivr. 72 0., saaledes at der til
Dækning af den nævnte Rentenedgang aarlig vilde udfordres 3111 Kr. 47
0. At denne Fortegnelse imidlertid gav Plads for et Skjøn, hvorefter en
Del mindre betydelige Legatbeløb udelodes, fordi en Rentenedsættelse ikke
vilde ramme dem føleligt, men paa den anden Side flere Legatbeløb af
Betydning medtoges, laa allerede deri, at fornævnte Princip i Henseende
til Legaternes Formaal var strængt gjennemført, og hertil kom, at han for
ikke at indlade sig paa et for ham vanskeligt Skjøn endog havde udeladt
saadanne Legater, som vel ved egen Opvæxt. kunde opretholde deres hidtil-
værende Legatportioner i samme Størrelse, men kun saaledes, at disse
sjældnere uddeltes, og at Legaterne altsaa dog, hvis de ikke erholdt Til-
skud, vilde blive hæmmede i Omfanget af deres hidtilværende Virksomhed.
Alt sammenfattet maatte han herefter antage, at et aarligt Tilskud fra
Kommunitetet af indtil 5000 Kr. vilde være tilstrækkeligt til det af Mini-
steriet angivne Øjemed.
Naar dernæst Spørgsinaalet blev om, hvorvidt det var ønskeligt at
erholde et saadant Tilskud til Legatkassen, mindre end det oprindeligt om-
handlede og knyttet i sin Anvendelse til et bestemt Formaal, kunde
Kvæstor under Henvisning til sine Yttringer allerede i Skrivelse af 4de
September 1896 om, at der formentlig ikke kunde være nogen Betænke-
lighed ved overhovedet at modtage et saadant Tilskud, ikke se rettere end,
at allerede en saadan Bevilling, som der nu var bragt paa Bane, under
Hensyn til den store Betydning, som de paagjældende Legater havde for
Studerende og særlig for Viderekomne, med Paaskjønnelse burde modtages.
At det af Konsistorium givne Tilsagn om, saafremt Ministeriet maatte bi-
falde en Nedsættelse af Udlaansreiiten af Kommunitetets Midler til Sl/2
pCt. aarlig, da at foretage et lignende Skridt med Hensyn til samtlige
Legatkassers Midler, var knyttet til den Forudsætning, at hele det derved
opstaaede Indtægtstab vilde blive at dække af Kommunitetet, og at derfor
hint Tilsagn maatte falde bort tilligemed denne sin Forudsætning, skulde
han kun berøre, idet han iøvrigt var af den Mening, at en Nedsættelse af
Nedsættelse af Prioritetsrenten for Kommunitetet.	917
Prioritetsrenten for Sorø Akademi og Kommunitetet vilde drage en lignende
Nedsættelse efter sig for Legatkassens Vedkommende, medmindre Penge-
forholdene i Almindeliglied væsentlig skulde forandre sig.
Ved Indsendelsen af Kvæstors Erklæring bemærkede Konsistorium i
Skrivelse af 8de Oktober s. A. til Ministeriet, at det i det væsentlige kunde
slutte sig til de af Kvæstor anførte Betragtninger og skulde indskrænke sig
til at meddele, at Konsistorium, omend ikke uden Betænkelighed havde
besluttet at erklære sig villig til, i Overensstemmelse med den af Ministeriet
fremsatte Tanke, at nedsætte Renten af Prioritetslaan af Legatkassens
Midler fra 4 til 33/4 pCt aarlig fra Ilte Juni Termin 1897, hvis der i For-
bindelse med Bestemmelsen om Nedsættelse af Kommunitetets Prioritets-
rente fra Ilte Juni 1897 paa dettes Budget optoges et Tilskud til Uni-
versitetets Legatkasse af indtil 5000 Kr., saaledes at dette i Anmærkningerne
blev forklaret at være bestemt til at sætte de inden den 1ste Oktober 1896
optagne Legater, hvis Formaal staa i nær Sammenhæng med Kommunitetets
og som forholdsvis mest føleligt vilde hæmmes i deres Virksomhed ved en
Formindskelse i de aarlige Indtægter, i Stand til i alt Fald indtil videre
at virke i samme Omfang som hidtil.
Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1897—98
blev der af Ministeriet under Kommunitetets Indtægtspost 2 stillet Forslag
om Nedsættelse af Prioritetsrenten fra 4 til 33/4 pCt. og om et Tilskud fra
Kommunitetet til Universitetets Legatkasse af 5000 Kr., jfr. Rigsdags-
tidende 1896—97 Tillæg B. Sp. 453-—58 og 691. Forslaget blev vedtaget
af Folkethinget; men Landsthinget udstemte Tilskuddet til Universitetets
Legatkasse, jfr. Folkethingstidende 1896—97 Sp. 130—31, 138—39, 258,
405—6, 459—60, 529—30, 574—75, 3222, 3240—4-1, 3244—4-5, 6627—28,
Landsthingstidende s. A. Sp. 1267—68, 1273—74, 1283—85, 1287—88,
1289, 1317—19, 1321, 1321—22, 1325, 1815—16 og Rigsdagstidende s. A.
Tillæg B. Sp. 1775, 1779, 2995 og 3019. I Henhold til den paa Finansloven
for 1897—98 optagne Bestemmelse om Rentenedsættelse blev Rentegodt-
gjørelse i December Termin 1897 og Marts Termin 1898 tilstaaet Kommuni-
tetets Pantedebitorer for Finansaaret 1897—98.
I Skrivelse af 18de November 1897 med delte Ministeriet Konsistorium,
at det var betænkt paa atter paa Finanslovforslaget for 1898—99 at stille
Forslag om Tilskud fra Kommunitetet til Universitetets Legatkasse i For-
bindelse med Forslaget om Rentenedsættelse og udbad sig en Udtalelse
om, hvorvidt Konsistoriums Stilling til denne Sag uforandret var den samme
som fremsat i dets Skrivelser til Ministeriet af Ilte September og 8de Ok-
tober 1896.
Konsistorium indsendte under 9de December 1897 en af Universitetets
Kvæstor afgiven Erklæring af 7de s. M., hvori denne udtalte, at siden den
4de September 1896, da Spørgsmaalet om Nedsættelsen af Prioritetsrenten
for Kommunitetet og Sorø Akademi var forebragt ved Kvæsturens Skrivelse
af s. D., havde Pengeforholdene forandret sig saaledes, at Kvæsturen til
den forestaaende December Termin havde havt rigeligt Tilbud om Laan i
Panter til 4 pCt. aarlig, og at derfor samtlige for Universitetets Legat-
kasse, Kommunitetet og Sorø Akademi i denne Termin til Raadighed
918
•Økonomiske Anliggender 1897—1898.
staaende Midler vilde kunne anbringes paa den nævnte Maade. Under de
saaledes forandrede Omstændigheder syntes Omsorgen for de af Konsi-
storium bestyrede Legater og Fonds nødvendigvis at maatte føre til, at
Konsistorium fastholdt sin oprindelige Stilling til Spørgsmaalet om at lade
Nedsættelse i Renten af Prioritetsobligationer indtræde for Universitetets
Legatkasse i Forbindelse med en af Ministeriet eventuelt tagen Bestem-
melse om saadan Nedsættelse for Kommunitetets Vedkommende. Saafremt
denne Opfattelse maatte blive tiltraadt af Konsistorium, syntes der overfor
Ministeriet at være Anledning til at udtale, at en Tilslutning fra Konsi-
storiums JSide i Finansaaret 1898—99 til en Nedsættelse af Prioritetsrenten
til 33/4 pCt. aarlig kun turde gives under den Forudsætning, at der for
dette Finansaar blev erhvervet en Bevilling af Kommunitetets Midler til
at erstatte Legatkassen liele det for denne ved en saadan Rentenedsæt-
telse voldte Indtægtstab, der maatte beregnes at udgjøre indtil 7593 Kr.
Naar den i September 189G til samme Øjemed var beregnet indtil 8168
Kr., havde dette sin Grund i, at der siden den Tid, medens Pengefor-
holdene for Anbringelse i Prioritetsobligationer til 4 pCt. Rente aarlig
endnu vare ugunstige, for Universitetets Legater og Fonds var blevet an-
bragt større Beløb i offentlige Effekter, saaledes at det i Prioritetsobliga-
tioner anbragte Formuebeløb var bleven formindsket ved Indfrielse af
Kapitaler.
Konsistorium udtalte, at en Tilslutning fra Konsistoriums Side i Fi-
nansaaret 1898—99 til en Nedsættelse af Prioritetsrenten til 33/4 pCt.
kun turde gives under Forudsætning af, at der for Finansaaret erhvervedes
den af Kvæstor anførte Bevilling paa indtil 7593 Kr.
Til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1898—99
blev stillet Forslag om Nedsættelse af Renten til 33/4 pCt. aarlig af Pri-
oritetsrenten for Kommunitetets Vedkommende, jfr. Rigsdagstidende 1897—98
Tillæg B. Sp. 403—64 og 1013—14. Forslaget blev vedtaget af begge Rigs-
dagens Thing og Bestemmelse om Nedsættelsen optaget paa Finansloven
for 1898—99. Paa Grund af de senere indtrufne Pengeforhold har dog
ingen Godtgjørelse til Pantedebitorerne fundet Sted.
II. Erhvervelse af en Del af Sjællands Bispegaards Grund.
Under 13de Juni 1895 indsendte Konsistorium en fra Sjællands Bi-
skop modtagen Skrivelse, hvori denne, i Anledning af et paatænkt Salg af
en Del af Bispegaardens Grund for derved at tilvejebringe Midler til en
Hovedreparation, forespurgte, om Universitetet kunde ønske at erhverve
denne Grund.
Konsistorium udtalte, at det havde taget Sagen under Overvejelse og
ikke havde kunnet skjønne rettere end, at det vilde være i højeste Grad
ønskeligt, om Universitetet kunde erhverve denne Grund. Det havde nemlig
vist sig i en Aarrække, at Universitetet baade paa Grund af det stigende
Antal Studerende og paa Grund af de stadig voxende Krav til nye aka-
demiske Anstalter, som Videnskabens mere og mere udstrakte og speciali-
Erhvervelse af en Del af Sjællands Bispegaards Grund.	919
serende Dyrkelse nødvendiggjorde, havde havt og vedblivende kunde for-
ventes at ville føle Trang til udvidet Bvgnings-Omraade, som dets nu-
værende Grunde langtfra vilde kunne tilfredsstille. De nye Bygninger, som
Universitetet havde været saa heldig at erhverve ved den polytekniske
Læreanstalts Flytning, havde vel i en væsentlig Grad afhjulpet Trangen
til nye, store Auditorier, som nogenlunde kunde rumme det i de senere
Aarrækker uforholdsmæssig forøgede Antal Studerende; men ligefuldt føltes
Trangen f. Ex. til et nyt og større Auditorium, hvori Disputatser kunde
afholdes, da det for Tiden dertil benyttede var aldeles ufyldestgjørende til
dette Øjemed. Ligeledes gjorde Trangen til Lokaler sig gjældende i Ex-
amenstiden, hvor det store Antal Kandidater ogsaa krævede stor Plads.
Dertil kom, at det stigende Antal Laboratorier, som den moderne Under-
visning udkrævede, i en Kække Fakulteter lagde, og efterhaanden som de
udvikledes, mere og mere vilde lægge Beslag paa nye Arbejdsrum. I saa
Henseende behøvede man blot at henvise til Forholdene i det lægeviden-
skabelige Fakultet, hvor den bakteriologiske og den mikroskopiske Under-
visning var spredt i Ny Vestergade og paa det forrige almindeligt Hospital;
dernæst skulde henvises til det indkomne Andragende om Arbejdslaboratorier
for det filosofiske Fakultet, hvortil snart kunde forventes at komme Andragende
fra det mathematisk-naturvidenskabelige. Naar, hvad der kun var et Tids-
spørgsmaal, Universitetsbibliotheket krævede en Udvidelse, vilde der ogsaa
blive Trang til nye Lokaler i Universitetets umiddelbare Nærhed, hvor det
da eventuelt kunde være nødvendigt at benytte Kvæsturbygningen, og
Universitetskontorerne følgelig maatte søge en anden Plads, som nød-
vendigvis maatte ligge i Nærheden af Universitetet.
Under disse Udsigter skjønnede Konsistorium ikke rettere end, at det
vilde være af den største Vigtighed for Universitetet at sikre sig en saa
nærliggende og bekvem Grund til fremtidig Anvendelse, som den omspurgte
Del af Bispegaardens Grund vilde være, og Konsistorium skulde derfor an-
drage hos Ministeriet, om det, i Henhold til den Anledning som Biskop Kørdams
Brev gav, maatte finde sig foranlediget til at indlede nærmere Forhandlinger
om Grundens Erhvervelse for Universitetet.
I Forbindelse hermed skulde Konsistorium dog gjøre opmærksom paa,
at den fulde Nytte af fornævnte Grund først vilde kunde naaes, naar ogsaa
den mellemliggende lille Ejendom Nr. 4 blev erhvervet^ idet først derved den
eventuelt tilkjøbte Del af Bispegaardens Grund vilde faa fuld Tilslutning
til den tidligere polytekniske Læreanstalts Grund, som nu var henlagt til
Brug for Universitetet, og for hvilken en i højeste Grad betydningsfuld
Udvidelses-Mulighed da vilde være skaffet tilstede ved Tilkjøbet. Under
Forudsætning af, at Ministeriet maatte linde sig foranlediget til at efter-
komme Andragendet om Iværksættelse af Skridt til Erhvervelse af den
tilbudte Del af Bispegaardens Grund, skulde Konsistorium derfor tillige
henlede Ministeriets Opmærksomhed paa Ønskeligheden af, at der samtidig
forsøgtes indledet Forhandlinger om sidstnævnte Ejendoms Erhvervelse,
hvorved der vilde sikres Universitetet et for en lang Fremtid baade for-
nødent og fyldestgjørende Plads-Omraade.
920
Økonomiske Anliggender 1897—1898.
Kirke- og Undervisningsministeriet meddelte derefter under 19de Juni
1895 Konsistorium Bemyndigelse til at indlede Forhandlinger angaaende
Erhvervelsen af en Del af Bispegaardens Grund og Ejendommen Nr. 4 i
Studiestræde.
I Skrivelse af 20de Oktober s. A. indberettede Konsistorium til Mini-
steriet, at man havde modtaget Oplysninger fra Biskop Rørdam om, at det
Areal af Bispegaarden, der ønskedes solgt, udgjorde ea. 2180 □ Alen, hvis
Værdi formentes at kunne sættes til ca. 50 Ivr. pr. □ Alen, altsaa over
100000 Kr. Med Hensyn til Ejendommen Nr. 4 i Studiestræde bemærkede
Konsistorium, at Grunden havde et Areal af 508 □ Alen og at Ejendommen
næppe vilde kunne erhverves billigere end til ca. 75000 Kr. Medens Konsi-
storium derfor maatte nære Betænkelighed ved at anvende et saa betydeligt
Beløb paa Kjøbet af sidstnævnte Ejendom, maatte man meget ønske, at
fornævnte Del af Bispegaardens Grund, af hvilken en Del støder op til
Universitetets Ejendomme i Studiestræde og St. Pederstræde, erhvervedes
for Universitetet, og Konsistorium anholdt derfor om, at der, for saa vidt
Salg af denne Gi und skulde finde Sted, maatte blive søgt Bevilling til at
erhverve den for Universitetet.
I Skrivelse af 6te Januar 1896 udbad Ministeriet sig derefter Kon-
sistoriums Udtalelse om, hvorvidt der havdes noget at erindre imod, at der
af Kommunitetets Midler blev ydet Universitetet et rentefrit Laan af indtil
100000 Kr. til Erhvervelse af fornævnte Grund, saaledes at Kjøbesummen
fastsattes af tvende Vurderingsmænd, af hvilke Ministeriet beskikkede den
ene, Biskoppen den anden.
Under 14de Februar 1896 indsendte Konsistorium en af Universitetets
Kvæstor afgiven Erklæring af 10de s. M., hvori udtaltes følgende. Ved
Konsistoriums Overvejelse af, hvorvidt det turde anses for rigtigt at drage
Kommunitetet ind under Behandlingen af fornævnte Sag, kunde det Spørgs-
maal muligvis komme i Betragtning, hvorvidt Ordningen af et rentefrit
Laan fra Kommunitetet til Universitetet var et administrativt Anliggende,
der i sig selv kunde bringes i Stand uden Rigsdagens Samtykke, om det
end i hvert Fald i det her foreliggende Tilfælde maatte forudsættes, at
Stiftelsen af et saadant Laan vilde blive meddelt Rigsdagen som et Moment
til at opnaa den fornødne Bevilling paa Universitetets Budget. I saa Hen-
seende maatte det da bemærkes, at et saadant rentefrit Laan fra Kommuni-
tetet til Universitetet, som forommeldt, vel ikke vilde fremtræde som Udgift
i Regnskabet for Kommunitetet, hvis samlede Formue blev uforandret, kun
at 100000 Kr. af disse gik over fra at være rentebærende Kapital til at
være ikke rentebærende Kapital, jfr. Statsrevisionens Betænkning over Stats-
regnskabet for 1870—71, Sorø Akademi, S. 123, og at det nævnte rentefrie
Laan fra Kommunitetet derfor ikke vilde være i Strid med den gjennemsete
Grundlovs § 49, hvorefter ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjem-
mel i Finansloven eller i en Tillægsbevillingslov. At endog et kun for 10 Aar
rentefrit Laan alligevel ikke kunde gives af noget særligt Fond under Kirke-
og Undervisningsministeriet uden Rigsdagens Samtykke, blev af Ministeriet
erkjendt under Behandlingen af Finanslovforslaget for 1864—65 i et Forslag
om Laan fra Kommunitetet til Studenterforeningen i Kjøbenhavn, jfr. Rigs-
Erhvervelse af en Del af Sjællands Bispegaards Grund.
921
dagstidende 1864—65 Anhang B. Sp. 145—46. Endnu mere Grund vilde
der være til at anse Rigsdagens Medvirken for uomgængelig fornøden, naar
Spørgsmaalet var om et rentefrit Udlaan for Kommunitetet paa den Maade,
at der for Universitetet stiftedes en tilsvarende Gjæld, og om der end
maatte kunne henvises til, at Ministeriet i sin Tid udenfor den ved Lov af
18de Juni 1870 § 1 givne Bemyndigelse til at udrede Tilskud eller Laan
fra Sorø Akademi til en ny Theaterbygnings Opførelse lod anvise et be-
tydeligt ikke rentebærende Laan af samme Fond i det samme Øjemed, vilde
det tillige være bekjendt, at der fra Rigsdagens Side blev gjort Indsigelse
herimod, og at hele det paagjældende Forhold imellem Sorø Akademi og
Statskassen først ved en Lov, nemlig Loven om Tillægsbevilling for 1878—
79 § 15 Nr. 1, fik sin endelige Ordning. Allerede i sig selv vilde herefter
den Fremgangsmaade, fra Kommunitetets Kasse at tilvejebringe de fornødne
Midler til, at der under Universitetets Budget kunde bevilges indtil
100000 Kr. i foranførte Øjemed, uden at Universitetets Underskud og der-
igennem dets Tilskud fra Statskassen for Tiden forøgedes, høre ind under
Lovgivningsmagtens Afgjørelse, nærmest paa Kommunitetets Budget.
Inden Kvæstor herefter gik over til at betragte det foreliggende Spørgs-
maal fra dets reelle Side, turde det være rettest at overveje, hvor stort et
Beløb der egentlig her var Tale om. Nærmest var der kun Spørgsmaal om
100000 Kr., men det var vistnok fuldt begrundet, naar Konsistorium i
Skrivelse til Ministeriet af 13de Juni 1895 havde udtalt, at den fulde
Nytte af den omspurgte Grund, omtrent 2180 □ Alen af Bispegaardens
Areal, først vilde kunne naaes, naar ogsaa Ejendommen Matr. Nr. 98 i
Studiestræde blev erhvervet. Det forekom ham endogsaa, at en eventuel
Bebyggelse i Universitets-Øjemed af det ommeldte Bispegaards-Areal, hvis
Facade vender ud mod Studiestræde, næsten var utænkelig, naar ikke en
samlet Facade ud imod Studiestræde tilvejebragtes ved Kjøb af den mellem
Bispegaarden og Kvæsturbygningen liggende Ejendom Matr. Nr. 98. Omend
derfor Konsistorium, som foranført, i Skrivelse til Ministeriet af 20de Ok-
tober 1895 havde yttret Betænkelighed ved for Tiden at søge sidstnævnte
Ejendom erhvervet for de 75000 Kr., som den nu maatte antages at ville
koste, vilde i Virkeligheden hin Erhvervelse af Bispegaardens Grund for
indtil 100000 Kr. ikke kunne blive til nogen Nytte uden Erhvervelse ogsaa
af Ejendommen Matr. Nr. 98. For denne vilde Kjøbesummen under den da
foreliggende Tvang for Universitetet let kunne blive ialt 100000 Kr., som
det vilde ligge altfor nær at tilvejebringe paa samme Maade som de første
100000 Kr., altsaa ved rentefrit Laan fra Kommunitetet. I det foreliggende
Spørgsmaal maatte Kommunitetet da vistnok siges at være interesseret saa-
ledes, at der i Virkeligheden vilde blive Tale om et rentefrit Udlaan til
Universitetet af henved 200000 Kr.
Det næste Spørgsmaal maatte blive, om der vilde være nogen virkelig
Udsigt for Kommunitetet til at erholde dette Udlaan tilbagebetalt af
Universitetet, altsaa af Statskassen. Før Grundloven blev der i Henhold
til kgl. Resolutioner af 24de Januar 1845, 18de December 1846 og 14de Maj
1847 af Sorø Akademi givet det lærde Skolevæsen rentefrie Laan paa ialt
232000 Kr., og indtil 1892—93, dette Finansaar indbefattet, havde Akademiet
Universitetets Aavbog.	j | tø
922
økonomiske Anliggender 1897 —1898.
derfor det nævnte Beløb opført i sine Regnskaber som en Bestanddel af sin
Formue. Yed Budgettet for 1893—94 blev det imidlertid ved en Anmærk-
ning inden Linien under Akademiets Rentekonto bestemt, at »de det lærde
Skolevæsen i sin Tid ydede 3 rentefrie Laan paa tilsammen 232000 Kr. af
Akademiets Midler eftergives det lærde Skolevæsen«, jfr. Rigsdagstidende
1892—93 Tillæg B. Sp. 995—98. Af Ministeriets Forslag om Eftergivelse
af den nævnte Gjæld vilde det ses, at det blandt andet blev begrundet ved
en Henvisning til, at Statskassen, efter at det lærde Skolevæsens Kapital-
formue i 1892—93 var opbrugt, vilde komme til at dække dets aarlige
Underskud — en Stilling, som Statskassen allerede nu havde overfor Uni-
versitetet, — og til, at Laanene ved deres Ydelse bleve rentefrie, medens
slet intet blev bestemt om, naar Afdragene paa dem skulde begynde. Det
vilde da ses, at der, saafremt der nu blev stiftet rentefrit Laan for Universi-
tetet bos Kommunitetet, allerede for Lovgivningsmagten forelaa tidligere
anerkjendte Bevæggrunde til at eftergive et saadant Laan.
For saa vidt der imidlertid maatte blive hentet Fortrøstning til dettes
Tilbagebetaling fra den Omstændighed, at Sorø Akademi dog, som foran
berørt, erholdt samtlige Udlaan til den nye Theaterbygnings Opførelse til-
bagebetalte, vilde det erindres, at der forud for den hertil givne Bevilling
forelaa en Aftale med Rigsdagen, hvorefter der ved Udlaanet af det af
Akademiet modtagne Beløb, jfr. Rigsdagstidende 1879—80 Tillæg B. Sp.
177—80, vel først og fremmest blev taget Hensyn til den fulde, anordnings-
mæssige Sikkerhed, men dog tillige andre Hensyn gjorde sig gjældende.
Dette syntes at tyde paa en Mislighed ved i det her foreliggende Punkt at
gjenoptage Enevældens finansielle Kombinationer, idet Tilbagebetaling kun
kunde ske med Rigsdagens Samtykke, og et Spørgsmaal derom ikke kunde
rejses uden at give denne Lejlighed til at stille Betingelser for Admini-
strationen af det fra Statskassen til det særlige Fond overgaaede Beløb,
hvormed der i Virkeligheden let kunde følge en Indvirken paa Admini-
strationen af dette Fond i det hele. Kvæstor skulde med de nu foreliggende
Forhold for Øje, nemlig Spørgsmaalet om Rentenedsættelse for Udlaan fra
Kommunitetet og om det Stød tilbage paa Universitetets Legatformue, som
vilde følge dermed, henlede Tanken paa den Vanskelighed, som det vilde
kunne frembyde, at der fra Rigsdagens Side kom til at foreligge et Tilbud
om Tilbagebetaling til Kommunitetet af et rentefrit Udlaan, men kun paa
Betingelse af Beløbets Anbringelse til nedsat Forrentning.
Om der herefter vilde være nogensomhelst Udsigt for Kommunitetet
til at erholde nogetsomhelst tilbage af det i Virkeligheden betydelige rente-
frie Udlaan til Universitetet, hvorom her kunde blive Tale, maatte være
henstillet til Overvejelse, idet der skulde gaas over til en Betragtning
af, hvorvidt et saadant Laan overhovedet vilde falde indenfor den nu be-
staaende Forbindelse mellem Kommunitet og Universitet, hvorefter der af
Kommunitetet, efter Regeringens Initiativ søgtes bevilgede saadanne bestemte
Beløb til bestemte Universitets-Øjemed, som efter de til enhver Tid givne
Omstændigheder fandtes at kunne forenes med Varetagelsen af Kommuni-
tetets fundatsmæssige Formaal. Nærmest skulde her fremhæves den over-
ordentlige Fordel ved denne nu best.aaende Ordning, at Kommunitetets
Erhvervelse af en Del af Sjællands Bispegaards Grund.	923
Midler ikke anvendtes til overhovedet at skaffe Penge i Universitetets Kasse,
naar Forholdene syntes at indbyde til en Lettelse i Byrden for Statskassen
ved at bære Universitetets aarlige Underskud, idet tillige skulde bringes i
Erindring, at Udviklingen i Forholdene for ikke lang Tid siden førte henimod
en saadan Ordning som den sidst anførte. Af Universitetets Aarbog for
1871—73 S. 302—4 vilde det ses, hvorledes Konsistorium i 1860—62 ud-
virkede, at en da paatænkt Sammendragning af Universitetets og Kommuni-
tetets Midler ikke blev søgt udført. Forandrede Forhold og vel navnlig den
Omstændighed, at Kommunitetet ifølge Finanslovbestemmelser i en Kække
af Aar havde maattet bære hele Universitetets aarlige Underskud, som
iøvrigt dengang, blandt andet fordi Universitetet endnu havde sin Kapital-
formue, var langt'mindre end nu, førte derefter i 1871—72 til, at Mini-
steriet efter Erklæring fra Konsistorium imødekom Medlemmer af Folke-
thingets Finansudvalg ved at forelægge dette Thing et Forslag til Lov om
Sammendragning af de Universitetet og Kommunitetet samt den polytekniske
Læreanstalt tilhørende Midler til ét Fond. Dette Lovforslag blev der imid-
lertid nægtet Fremme, idet Modstanden væsentlig var grundet i Frygt for,
at en saadan Ordning ved Lov skulde blive til Hinder for Rigsdagens
Raadighed over Kommunitetets Midler paa de aarlige Finanslove, medens
dog J. A. Hansen lioldt paa Kommunitetets selvstændige Bestaaen under
Henvisning til de uformuende Klassers Interesse i en stræng Bevarelse af
dets fundatsmæssige Formaal. Saafremt der da nu indførtes den nye Me-
thode i Bevillinger af Kommunitetets Midler til Universitets-Øjemed, at
Overvejelsen af Universitetets Interesser i dette Øjemed henlagdes til Be-
handlingen af dettes Budget, medens der paa Kommunitetets Budget alene
blev Spørgsmaal om, hvorvidt dette kunde eller ikke kunde afse et vist
Beløb, som Universitetet behøvede, var Kvæstor i Uro for, at herigennem
den lykkeligvis forladte Sammenblanding af de to Budgetter paany skulde
indsnige sig, og det saaledes, at det blev Rigsdagen, der tog Initiativet til
en fremtidig Ophoben af rentefrie Udlaan fra Kommunitetet til Universitetet.
ISTaar de fremsatte Betragtninger samledes, kunde ikke ses rettere end, at
i hvert Fald det nye i den nu foreliggende Kombination, nemlig Kommuni-
tetets indirekte Inddragelse i den omspurgte Bevilling, helst maatte opgives,
saaledes at Synspunktet for dennes Hensigtsmæssighed blev, hvorvidt der
direkte paa selve Kommunitetets Budget burde søges en saadan Bevilling.
Her vilde der da formentlig først være at se hen til, hvorvidt denne
Bevilling, som gaaende ud paa et bestemt Beløb til et bestemt Universitets-
Øjemed, var saaledes afsluttet i sig selv, at den ikke havde Konsekvenser,
eller at disse i hvert Fald kunde overskues. Hvad angik Øjemedet, havde
Konsistorium allerede i Skrivelse til Ministeriet af 13de Juni 1895 paavist
adskillige eventuelle Anvendelser for det omspurgte Bispegaards-Areal, og,
omend det lægevidenskabelige Fakultets heri omtalte Laboratorier maatte
holdes udenfor Betragtningen, saa længe Spørgsrnaalet om at samle disse
paa et Areal af Fælleden ved Blegdamsvejen henstod uafgjort, ligesom
ogsaa Spørgsrnaalet om Arbejdslaboratorier for det filosofiske Fakultet nu
var afgjort saaledes, at disse bleve anbragte i Kommunitetsbygningen mod
Nørregade, var der dog vistnok mange endnu uløste Spørgsmaal tilbage,
116*
Økonomiske Anliggender 1897 —1898.
hvis Løsning krævede en disponibel Byggeplads. De i saa Henseende frem-
dragne Spørgsmaal syntes dog i det hele at være af den Beskaffenhed, at
det vilde kunne blive vanskeligt at præcisere, hvortil man da egentlig vilde
bruge det omspurgte Areal. Naar der hertil kom, at dette med sine for-
faldne Udhusbygninger og unyttigt, som det var, for Benehciarius, i Grunden
vilde være lige saa unyttigt for Universitetet som Ejer, medmindre Matr.
Nr. 98 ogsaa blev erhvervet, medens den eventuelt fornødne Kjøbesum,
naar denne sidste Ejendom engang skulde kjøbes, nu end ikke kunde vides,
forekom det Kvæstor, at der allerede heri kunde være nogen Betænkelighed
ved at lade Kommunitetet udrede Udgiften til et Universitets-Øjemed, hvis
Omrids vare saa uklare.
Idet han imidlertid gik ud fra, at en saadan Betænkelighed ikke kunde
blive afgjørende, skulde han komme ind paa Spørgsmaalet om, hvorvidt en
Kommunitets-Bevilling i dette bestemte Universitets-Øjemed kunde blive til
Skade for Kommunitets-Bevillinger i andre bestemte Universitets-Øjemed,
uden dog at opholde sig ved det, som fulgte af sig selv, nemlig at jo mere
man lagde Beslag paa Kommunitetet i én Retning, desto mindre Udsigt
vilde der være til Gjennemførelse af Kommunitets-Bevillinger i saadanne
Universitets-Øjemed, som allerede havde en vis Adkomst til ad den Vej at blive
gjennemførte. Kun for Tydeligheds Skyld skulde han nævne, at naar Kirke-
og Undervisningsministeren i Eolkethingstidende 1895—90 Sp. 3005 havde
fremhævet, at han ikkun betragtede Nægtelsen af 17707 Ivr. paa Kom-
munitetets Budget for 1896—97 til Opstilling af den tidligere ved Observa-
toriet anvendte Hovedkikkert som en Udsættelse af denne Foranstaltning,
vilde denne Udsættelse dog maaske kunne blive mere langvarig, naar
Kommunitetet paa anden Maade blev bebyrdet. Derimod skulde fremhæves
det Bidrag paa et eventuelt Kommunitets-Budget af en Million Kroner,
som Konsistorium havde tilraadet for at muliggjøre den fornødne betyde-
lige Bevilling i det hele til Nybygninger for det kgl. Frederiks Hospital
og de lægevidenskabelige Institutter m. m. Det forekom ham, at allerede
det imponerende i et saadant Tilbud, hvortil der ikke, saa vidt ham bekjendt,
fra Rigsdagens Side var givet nogen Anledning, vilde tabe sig, naar der
umiddelbart forud fremsattes et Forslag om de ommeldte 100000 Kr., og
det saaledes afsløredes, hvor let det paa en vis Maade var at skaffe Penge
til Universitets-Øjemed uden Byrde for Statskassen. Dernæst var det ikke
engang givet, at hin store Bevilling til Nybygninger, naar Kommunitetet nu
engang blev bragt ind i den Sag, vilde kunne gjennemføres uden et
betydeligt højere Bidrag fra dette end den tilbudte Million, og det syntes
derfor at maatte være rettest, at Kommunitetet, i hvert Fald saa længe
Spørgsmaalet om Nybygninger for de lægevidenskabelige Institutter, der i
klare Træk kunde paavises at være højst fornødne, stod for Afgjørelse,
holdtes udenfor Spørgsmaalet om Erhvervelsen af Bispegaards-Grund til
andre Nybygninger, uvist hvilke.
Allerede det anførte maatte føre til at fraraade, at der søgtes
en Bevilling af Kommunitetets Midler til den omspurgte Erhvervelse af
Areal i Universitetets Interesse, men for ikke at tilbageholde nogen af de
Betragtninger, han her var kommet ind paa, tilføjede Kvæstor, at der fore-
Erhvervelse af en Del af Sjællands Bispegaards Grund.	925
kom ham at være en Mulighed for Anvendelse af Kommunitetets Midler i
betydeligt Omfang saaledes, at dets eget Formaal derved blev fremmet, og
henviste i den Anledning til en mulig Erhvervelse af Trinitatis Præstegaards
Grund til Forandring af Regensbygningen, hvilket tillige kunde blive nød-
vendigt paa Grund af Udvidelse af Passagen mellem Regensen og Runde-
taarn.
Endnu skulde for det Tilfælde, at Salget af fornævnte Grund maatte
være at betragte som en afgjort Sag, og at Kommunitetets Inddragning i
Sagen var at betragte som en conditio sine qua non for Universitetets
Erhvervelse af denne Grund, fremsættes følgende Slutningsbemærkninger.
Medens Bispegaardens Grund endnu før Reformationen var Universitetets,
men blev overladt den første evangeliske Biskop, blev Universitetets Grund
mellem St. Pederstræde og Studiestræde kjøbt af dette i Aaret 1625, saa-
ledes at hine Grunde, der, 0111 de end for en Del vare skilte ved den oprindelig
et Alter i Frue Kirke tilhørende Ejendom Matr. Nr. 98 i Studiestræde,
endnu i en betydelig Strækning stødte op til hinanden, i henved tre Aar-
hundreder havde været sammenhængende offentlig Ejendom. I Bevarelsen
af denne Kontinuitet syntes der at være en offentlig Interesse. Hvis denne
imidlertid maatte vige for det fra Bispeembedets Side fremsatte Ønske om
Afhændelse af Grund, og hvis virkelig Kommunitetets Inddragning i Sagen
skulde være en absolut Betingelse for Universitetets Erhvervelse af den
omspurgte Grund, kunde Kvæstor ikke andet end erkjende, at det af
Ministeriet forelagte Spørgsmaal trods alle foranførte Betænkeligheder vilde
kunne blive at besvare anderledes, end han havde tænkt sig det, kun at
han maatte fastholde, at Kommunitetet langt hellere maatte fremtræde som
direkte udredende Bevillingen til det ommeldte Øjemed end inddirekte
muliggjøre en saadan Bevilling paa Universitetets Budget ved at give
dette et rentefrit Laan.
Ved Indsendelsen af Kvæstors Skrivelse bemærkede Konsistorium i
Skrivelse af 14de Februar 1896 til Ministeriet, at det, under Henvisning
til sine Udtalelser i Skrivelser af 13de Juni og 20de Oktober 1895, maatte
fastholde, at det saavel fra et historisk som et praktisk Synspunkt vilde
være lidet heldigt, at fornævnte Grund gik ud af offentlig Besiddelse ved
Salg til en Privatmand, hvis Benyttelse af Grunden efter al Sandsynlighed
vilde afskære eller i høj Grad vanskeliggjøre Muligheden af en senere
Erhvervelse af samme til offentlig Brug og derfor saa godt som udelukke
Udsigten til Udvidelse af Universitetets Institutioner i Annexet i St. Peder-
stræde. I saa Henseende maatte bemærkes, at omend flere af de i Konsi-
storiums tidligere Skrivelser exempelvis angivne Formaal vilde kunne fyldest-
gjøres uden Hensyn til bemeldte Grunds Erhvervelse, var der stadig en stærkt
følelig Trang til flere Lokaler i umiddelbar Nærhed af Universitetets Hoved-
bygninger, saasom til en større Disputationssal, til Examenslokaler m. m.,
og det kunde med Sikkerhed forudses, at denne Trang i Tidens Løb vilde
blive endnu større. Det maatte vel indrømmes, at Universitetets Ønske
om fornøden Plads til Udvidelse af sine Lokaliteter ikke vilde kunne op-
naas alene ved Erhvervelse af fornævnte Grund, men først naar Ejendommen
Nr. 4 i Studiestræde blev erhvervet, og at Universitetet saaledes indtil
926	Økonomiske Anliggender 1897—1898.
videre ikke vilde have synderlig øjeblikkelig Nytte af Erhvervelsen af en
Del af Bispegaardens Grund, saa at denne Erhvervelse nærmest vilde være
en Sikkerhedsforholdsregel med Fremtiden for Øje. Universitetets Tarv-
vilde derfor for Øjeblikket ikke kræve mere end, at sidstnævnte Grund
forblev usolgt, og det var kun under Forudsætning af, at dens Afhændelse
var nundgaaelig, at Konsistorium meget maatte ønske, at den blev erhvervet
for Universitetet. Under denne Forudsætning skjønnede man ikke rettere
end, at denne Erhvervelse var af saa stor Betydning for Universitetet, at
man maatte bortse fra de Betænkeligheder, der ifølge Kvæstors Erklæring
vilde være knyttede til Sagens Ordning ved et rentefrit Laan til Universitetet
af Kommunitetets Midler, omend man ikke havde noget væsentligt at erindre
mod Kvæstors Bemærkning om, at Kommunitetet hellere maatte fremtræde
som direkte udredende Bevillingen til det ommeldte Øjemed. Sluttelig
henstillede Konsistorium, om ikke den økonomiske Side af Sagen hensigts-
mæssigst kunde ordnes ad den Yej, at Kommunitetet afkjøbte Universitetet
det kemiske Laboratoriums forrige Bygning i Ny Vestergade og at Kjøbe-
summen anvendtes til de omtalte Erhvervelser for Universitetet.
I Skrivelse af 22de Maj 1896 meddelte Ministeriet Konsistorium, at
det paa Grund af store Udgifter, der forestod for Bispeembedet i den
nærmeste Fremtid ved en omfattende Restauration af de til Bispegaarden
hørende Bygninger, var af største Betydning for samme at faa Salget af
nævnte Areal realiseret saa snart som muligt for gjennem Renterne af
Salgssummen at indvinde det fornødne til Forrentning og Afdragning af
det til Restaurationen fornødne Laan. Da der nu fra privat Side var gjort
Bispeembedet et Bud paa bemeldte Grund, der vilde sætte dette i Stand
til strax at naa det fornævnte Maal, vilde det formentlig være den for
begge Parter heldigste Ordning, om der af Universitetet strax blev afsluttet
Kjøbekontrakt med Bispeembedet med Forpligtelse til at forrente Kjøbe-
summen fra Kontraktens Dato, men selvfølgelig med Forbehold af Lov-
givningsmagtens senere Approbation. Hvad Fastsættelsen af Kjøbesummen
angik, vilde det formentlig være passende, at denne skete ved tvende uvillige
Mænd, af hvilke Universitetet og Biskoppen valgte hver en.
Konsistorium indberettede under 4de Juni 1896 til Ministeriet, at det
ogsaa paa fornævnte Yilkaar ønskede at erhverve fornævnte Areal for
Universitetet og derfor forventede, at Ministeriet vilde tillægge Universitetets
Kvæstor fornøden Ordre til at afslutte Kjøbekontrakten og underskrive samme
paa Universitetets Yegne.
Paa Kommunitetets Budget blev derefter paa Finanslovforslaget for
1897—98 under Udgiftspost 16 opført et anslaaet Beløb af 100000 Kr. »til
Erhvervelse af en Del af den Sjællands Bispestol tilhørende Grund i Kjøben-
havn«, jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg A. Sp. 1009—1012 og Tillæg
B. Sp. 457—58 samt Folkethingstidende s. A. Sp. 99 og 265—67. For-
slaget vedtoges af Rigsdagen og Bevillingen blev givet paa Finansloven for
1897—98. -
Ved den af de valgte Vurderingsmænd, Arkitekt, Murmester Chr. See-
mann for Universitetet og Murmester Th. Mathiesen for Biskoppen, blev
Erhvervelse af en Del af Sjællands Bispegaards g Grund.	927
fornævnte Grund, af Areal 2242 □ Alen, vurderet til 36 Kr. pr. □ Alen,
altsaa 80712 Kr.
Under 30te December 1897 meddelte Ministeriet Approbation paa
nedenstaaende Kjøbekontrakt.
Imellem undertegnede Biskop over Sjællands Stift, Dr. theol. & phil.
Thomas Skat Rørdam, og ifølge Resolution fra Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet af 24de Juni 1896 undertegnede Kvæstor ved Uni-
versitetet paa Kjøbenhavns Kommunitets Vegne er under Forbehold af
Kirke- og Undervisningsministeriets Approbation afsluttet følgende
Kjøbekontrakt.
1.	Det solgte best-aar af en ubebygget Parcel af den Sjællands Bispe-
stol tilhørende Bispegaard, Matr. Nr. 30 i Nørre Kvarter her i Staden,
nemlig den ifølge Maalebrev af 16de Oktober 1897 som Matr. Nr. 239 i
det nævnte Kvarter skyldsatte Grund.
Denne, som ifølge nævnte Maalebrev indeholder 2242 □ Alen, sælges,
saaledes som den nu er og foretindes, med alle de Rettigheder, Byrder og
Forpligtelser, hvormed den har tilhørt Bispeembedet. Det bemærkes, at
der den 23de Juli 1821 er læst en Deklaration om, at der ikke kan vindes
Hævd paa det Fag Vinduer, som fra Kjælderen under Matr. Nr. 102 i
Nørre Kvarter vender ind mod Bispegaarden Matr. Nr. 30, at der den 9de
April 1827 er læst en Deklaration om, at der ikke kan vindes Hævd paa
2 smaa Vinduer, som fra Matr. Nr. 98 i Nørre Kvarter vende ind mod
Bispegaarden Matr. Nr 30, og at der den 8de December 1836 er læst en
Deklaration fra Etatsraad og Professor H. C. Ørsted som Direktør for den
polytekniske Læreanstalt om, at der ikke skal kunne vindes Hævd paa
nogle smaa Vinduer, der udhugges i Gaarden Matr. Nr. 97 i Nørre Kvarter
ind mod Bispegaardens Grund Matr. Nr. 30.
2.	Parcellen tiltrædes strax ved denne Kontrakts Underskrift at
Kjøberen.
3.	De paa Parcellen faldende Skatter og Afgifter udredes af Sælgeren
for Tiden indtil Udstykningen, hvorimod de for Tiden derefter betales af
Kjøberen.
4.	Kjøberen har at erstatte Bispeembedet Grundstykkets Indhegning
mod Studiestræde med 427 Kroner og at indhegne dette mod Bispegaardens
Grund for egen Regning.
5.	Saasnart Ministeriets Samtykke til Kjøbet maatte foreligge, ud-
redes saavel ovennævnte Erstatningssum, Fire Hundrede og Syv og Tyve
Kroner, som Kjøbesummen, der ved en i Henhold til Skrivelser fra Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 24de Juni og 3die September 1896
af Arkitekt, Murmester Chr. Seemann og Murmester Th. Mathiesen under
23de September 1896 afholdt Vurderingsforretniug er bestemt til 36 Kr.
pr. □ Alen og herefter udgjør 80712 Ivr., skriver Firsindstyve Tusinde,
Syv Hundrede og Tolv Kroner, kontant af Kjøbenhavns Kommunitets Kasse
med Renter 4 pCt. p. a. af Kjøbesummen, regnede fra den 24de Juni 1896,
til Udbetalingsdagen.
6.	Naar Kjøbesummen og Erstatningssummen berigtiges i Henhold
til Post 5, og Kjøberen iøvrigt har opfyldt, hvad der ifølge denne Kontrakt
92S
Økonomiske Anliggender 1897 —1896.
er paalagt ham, er han berettiget til at fordre sig Skjøde meddelt, og er
han pligtig til senest i Ilte Juni Termin 1898 at tage Skjøde.
7.	Samtlige Omkostninger ved Parcellens Udstykning og særskilte
Matrikulering, Kjøbekontraktens og Skjødets Udfærdigelse og Thinglæsning,
Halvprocent og Kvartprocentafgiften, Stempel til samtlige Dokumenter, kort
alle Udgifter i Anledning af Handelens Berigtigelse udredes af Kjøberen.
8.	I Tilfælde af Søgsmaal i Anledning af denne Handel ere begge
Parter pligtige til uden Hensyn til, hvor de bo eller opholde sig, at give
Møde for Kjøbenhavns Forligskommission og den kgl. Landsover- samt Hof-
og Stadsret efter Varsel som til indenbysboende.
Kjøbenhavn, den 1ste December 1897.
For Sjællands Stifts Bispeembede, For Kjøbenhavns Kommunitet,
Skat Rørdam.	Hørring.
Skjøde er blevet udstedt under 29de Juni 1898.
III. Nedgang i den aarlige Rente af et Greve J. G. Moltkes Legater
til Universitetet tilhørende Beløb.
Under 22de September 1897 meddelte Konsistorium Universitets-
kvæsturen, at Besidderen af Grevskabet Bregentved havde tilskrevet Konsi-
storium, at det ikke var lykkedes at faa et Greve J. G. Moltkes Legater
til Kjøbenhavns Universitet tilhørende Beløb 46000 Kr., der tidligere havde
været anbragt i 4 pCt. rentebærende Panteobligationer, men efter Indfrielse
midlertidig vare blevne indsatte i Landmandsbanken, anbragte imod be-
tryggende Sikkerhed til en højere Bente end 33/4 pCt. p. a,, hvorfor Renten
af de hos ham beroende 80000 Kr. af bemeldte Legaters Midler i Ilte
December Termin og fremdeles indtil videre ikkun kunde indbetales til
Universitetet med 1542 Kr. 50 0.
Efter at Konsistorium havde indsendt til Ministeriet en af Universi-
tetets Kvæstor afgiven Erklæring, meddelte Ministeriet under 22de Marts
1898 Konsistorium, at det havde indhentet en Erklæring fra Besidderen af
Grevskabet Bregentved, hvori denne udtalte, at han ganske godkjendte det
af Universitetskvæsturens Bogholder fremsatte og af Universitetets Kvæstor
godkjendte Forslag om, »at det Tab, der maatte foranlediges ved, at Renten
af de Greve J. G. Moltkes Legater tilhørende Kapitaler, der administreres af
Grevskabet Bregentveds Besidder, synker under 4 pCt., vil være at bære af
Legaternes Afdelinger for det zoologiske og det mineralogiske Museum og for
Universitetsbibliotheket i Forhold til deres Kapitalers Størrelse, medens de
ved Fundats 1845 § 8, jfr. § 5 Nr. 1, oprettede tvende Afdelinger fremdeles
beholde den disse tilsikrede aarlige Indtægt af 400 Kr. hver ubeskaaren«-
IV. Universitetets Almanakprivilegium.
I Henhold til Almanakkomiteens og Konsistoriums Indstillinger bifaldt
Kirke- og Undervisningsministeriet under 5te November 1897, at der for
Aaret 1898 og fremdeles udgives en særegen Almanak for Færøerne,
affattet i Landets Sprog, særlig hvad angik Aaret 1898, efter det indsendte
Universitetets Almauakprivilegium.
929
af Observator Pecliiile udarbejdede Forslag, saaledes at Almanakkens Om-
fang indskrænkedes til et Ark, og saaledes, at Arbejdet ved Udarbejdelsen
af denne Almanak overdroges Observator Pecliiile, samt at der af Almanak-
privilegiet aarlig blev at udbetale et Honorar af 200 Kr. for Udarbejdelse
af den nævnte Almanak og et Honorar af 100 Kr. for dens Oversættelse i
det færøiske Sprog, dog at Honoraret for Oversættelsen forhøjedes til 150 Kr.
for Almanakken for 1898. Om Udgivelsen af denne Almanak blev der ved
Ministeriets Skrivelse af 5te November 1897 meddelt Folketliingets Finans-
udvalg Underretning, jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg B. Sp. 447—48.
—	Yed Skrivelse af 3die November 1897 anmodede Konsistorium
Almanakkomiteen om at tilkjendegive S. Peturson af Kirkebo paa Fær-
øerne, at det af ham under 4de Maj s. A. indgivne Andragende om For-
nyelse af den ham ved Konsistoriums Skrivelse af 6te November 1896 givne
Tilladelse til Optrykning af den kalendariske Del af den danske Almanak
for 1897 eller af den islandske Almanak for samme Aar*), med Henstilling
om, at det maatte blive tilladt ham at foranstalte Udgivelsen af en særlig
for Færøerne beregnet Almanak, ansaas for bortfaldet ved den af Universi-
tetet tagne Bestemmelse om Udgivelse allerede for 1898 af en særlig for
Færøerne beregnet Almanak i Landets Sprog, men at der derimod ikke havdes
noget imod en fuldstændig uforandret Optagelse af hele den kalendariske
Del samt Tabellen over den sande Middags-Tid og Forklaringen »um
dlmanakkan« i Almanakken for Færøerne for 1898 i den af ham udgivne
»Hent bok fyri hvonn mann«, mod at der til Universitetet af hver solgt
Exemplar svaredes en Afgift af 62/3 Øre med den Begunstigelse i Forretnings-
gangen, at Afgiften indsendtes til Universitetskvæsturen med det første fra
Færøerne afgaaende Postdampskib i 1899, ledsaget af Andragerens Angivelse
paa Tro og Love om de solgte Exemplarers Antal, medens man i Løbet af
1898 ventede at modtage nærmere Andragende fra ham om en stadig Ord-
ning af hans Benyttelse af den færøiske Almanak, saafremt der fra hans
Side var Ønske om en saadan Ordning.
—	Yed Skrivelse af 3die August 1898 anmodede Ministeriet Konsi-
storium om at træffe Foranstaltning til, at de i kgl. Resolution af 15de
Juli s. A., Bekjendtgjøreise af 3die August s. A., indeholdte Forandringer
i de ved kgl. Resolution af 28de Januar 1885 autoriserede nye Prædike-
texter for Fremtiden optoges i Almanakken, saa vidt muligt første Gang i
Almanakken for 1899.
—	I Henhold til Almanakkomiteens Indstilling bifaldt Konsistorium
ved Skrivelse af 12te Maj 1898, at de i Almanakken for 1898 indeholdte
Artikler om 7;Tuberkulose11 og om „de Nyfødtes Øjenbetændelse11 maatte
blive gjenoptagne i Almanakken for 1899, og at der i denne Almanak
maatte blive tilbudt det kgl. danske Landhusholdningsselskab den selv-
samme Plads som i Almanakken for 1898, nemlig lidt over 4 Sider, til
Fortsættelse af dets økonomiske Anmærkninger, Landbefolkningen især til
Tjeneste.
—	I Anledning af et Andragende fra det kgl. Landhusholdningsselskab
*) Jfr. Univ. Aarb. t. 1896—97 S. 598.
Universitetets Aarbog.
117
930
Økonomiske Anliggender 1897—1898.
meddelte Konsistorium, efter Almanakkomiteens Indstilling, ved Skrivelse af
29de Juni 1898 Komiteen Bemyndigelse til at meddele bemeldte Selskab,
at der i Universitetets Almanak for 1900 vilde, efter det derom fremsatte
Ønske, blive stillet 6*/2 Side til dets Raadighed til Fortsættelse af økonomiske
Anmærkninger, Landbefolkningen især til Tjeneste.
—	I Anledning af et Andragende fra J. H. Schultz's Bogtrykkeri om
Forhøjelse af Betalingen for Trykningen af den islandske Almanak til
7 Ivr. for liver 1000 Explr. eller Dele af 1000 Explr. oplyste Almanak-
komiteen i Skrivelse af 27de Juni 1898 til Konsistorium, at der ifølge Kon-
trakt hidtil var blevet betalt 36 Kr. for Trykningen af bemeldte Almanak
uden Hensyn til Oplagets Størrelse, medens der for den danske Almanak-
blev betalt 6 Kr. for hver 1000 Ark. Oplaget af den islandske Almanak ud-
gjorde i 1852 4022 Explr. å 1 Ark, saaledes at der altsaa blev betalt ca.
9 Kr. for 1000 Ark, medens Oplaget for 1898 var steget til 12500 Explr.,
saaledes at der nu kun blev betalt 2 Kr. 88 0. pr. 1000 Ark. Da Oplaget
saaledes fra 1852 var blevet 3 Gange saa stort i 1898 og Prisen for Sæt-
ning og Trykning i samme Tidsrum var steget mere end det dobbelte samt
da Sætningen af den islandske Almanak var besværligere end den danske
Almanak, fandt Almanakkomiteen, at der var al Anledning til at imøde-
komme Trykkeriets Andragende.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 7de Juli 1898 bifaldt Mini-
steriet under 12te s. M., at Universitetets Kvæstor af Konsistorium bemyn-
digedes til paa Universitetets Vegne at underskrive en Paategning paa den
nugjældende, under 3die Marts 1851 med Bogtrykker Jens Hostrup Schultz
oprettede Kontrakt angaaende Trykning af Universitetets Almanakker og
Kalendere, hvorved Prisen for Trykning af den islandske Almanak for 1899
og indtil videre forandredes fra 36 Kr. for hele Oplaget, uden Hensyn til
dets Størrelse, til 7 Kr. for hver 1000 Explr. eller Dele af 1000 Explr.
Konsistorium meddelte under 18de s. M. Kvæstor fornævnte Bemyndigelse.
—	Efter Almanakkomiteens og Konsistoriums Indstillinger bifaldt
Ministeriet, at der meddeltes Redaktør N. Davidsen i Kjøbenhavn Tilladelse
til at optage Universitetets fuldstændige Almanak i et Skrift, som af »Cen-
tralforeningen af Beværtere i Danmark« agtedes udgivet under Titel af
„Beværterstandens Almanak og Adressebog", for J898 og indtil videre, paa
følgende Vilkaar:
»1. Til Erstatning for det Tab, der paaføres Universitetet ved Ud-
givelsen af bemeldte Almanak, betales 1272 Øre pr. Exemplar til Universi-
tetskvæsturen, der udleverer de trykte Exemplarer, efter at de ere blevne
forsynede med Universitetets Stempel. Ved Partiindløsning af i det mindste
50 Exemplarer erholdes en Rabat af 20 pCt.;
2.	Paa Skriftets Titelblad, ikke blot paa Omslaget, skal være anført
Almanakkens Navn og forneden Almanakudgiverens og Trykkeriets Navne;
3.	Særskilt Salg af den kalendariske Del af ovennævnte Skrift er ikke
tilladt;
4.	Inden Stemplingen finder Sted, bliver et fuldstændigt Exemplar af
Skriftet hvert Aar at afgive til Almanakkomiteen;
5.	Alle Exemplarer blive direkte fra vedkommende Trykkeri at afgive
Universitetets Almanakprivilegium.
931
til Universitetskvæsturen, ledsaget af Trykkeriets Attest om Oplagets
Størrelse;
6.	Alle Omkostninger afholdes af Udgiveren;
7.	De Exemplarer, som ikke benyttes, kunne i uskadt Stand tilbage-
leveres Universitetskvæsturen inden 31te December i det Aar, for hvilket
Almanakken gjælder;
8.	Restoplaget kan erholdes udleveret efter den 1ste April i det derpaa
følgende Aar;
9.	Naar der er erlagt Afgift af 25000 Exemplarer, ville de næste 5000
Exemplarer blive udleverede uden Afgift, og naar Oplaget forøges udover
30000 Exemplarer, vil der blive udleveret 1000 Exemplarer uden Afgift,
hver Gang der er betalt for 5000 Exemplarer. Benyttes den her indrøm-
mede Rabat, bortfalder den under Post 7 anførte Ret til ved Aarets Ud-
gang at faa Afgiften tilbagebetalt for ubrugte Exemplarer«.
V. Besættelse af Skolelærerembedet i Gladsaxe.
Efter at Embedet som Skolelærer for Gladsaxe Skoledistrikt, Kjøben-
havns Amt, ved Lærer E. F. F. Sauters Afgang var blevet ledig, udnævnte
Konsistorium, der har Kaldsret til dette Embede, efter foregaaende Be-
kjendtgjøreise, under 29de Juni 1898 Lærer og Kirkesanger i Vorde, Viborg
Amt, Niels Frits Vestergaard Nielsen til Skolelærer for Gladsaxe Skole-
distrikt og Kirkesanger ved Gladsaxe Kirke. Embedets Indtægter ere: 1)
Løn: 6 Tdr. Rug og 35 Tdr. Byg efter Kapitelstaxt. Skolepenge ca. 40
Kr. Ivirkesangerløn 20 Kr. Som Kirkebyens Lærer 40 Ivr. Sandpenge 3
Kr. 75 0. Paa Amtstuen hæves aarlig 48 Kr., som fradrages i fornævnte
Løn. 2) Bolig og Have for en gift Lærer. 3) Jordlod, der er bortforpagtet
for Tiden for en aarlig Afgift af 240 Kr. 4) Offer og Accidentser i Gjen-
nemsnit for de sidste 10 Aar 293 Kr. 73 0. aarlig. 5) Fouragegodtgjørelse
i Gjennemsnit for de sidste 10 Aar 126 Kr. 8 0. aarlig. 6) 6 Favne Brænde
til Skolens og eget Brug. Kaldets Reguleringssum i 1896: 1454 Kr.
B, Enkelte Foranstaltninger,
I. Universitetsbygningens Forskjønnelse.
I Sommeren 1897 blev der foretaget en Restaurering af Universitetets
Festsal, idet Lisenerne bleve afvadskede og malede med Blomster, Væg-
malerierne rensede, Egetræværket: Paneler, Døre o. s. v. bleve afvadskede,
rensede og bonede, Lister og Ornamenter paa samme forgyldte og over-
trukne med Metalfernis, Forgyldningen paa Kongestolen og Talerstolen af-
vadsket, renset og restaureret, m. m. Udgifterne herved bleve afholdte
at de paa Universitetets Udgiftspost 9 b. 4., Dekorationsarbejde, for Finans-
aarene 1896—97, 1897—98 og 1898—99 bevilgede Beløb med henholdsvis
474 Kr., 1148 Kr., og 966 Kr. 75 0., ialt 2588 Kr. 75 0.
117*