834
Universitetet 1897—1898.
En Fremstilling af den sociale og økonomiske Lovgivning i Australien og
dens Resultater. 4. Lægevidenskab. Man har i den nyeste Tid formodet
et pathogenetisk Slægtskab mellem Cystomerne i Ovarierne, Nyrerne, Le-
veren, Glandula thyreoidea og maaske endnu andre Organer. Der ønskes
til Opklaring af delte Spørgsmaal en anatomisk og navnlig histogenetisk
Sammenligning mellem disse Svulster i nogle af de paagjældende Organer.
o. filosofi. Fremstilling og Vurdering af Kants Ethik. 6. Historie. Hvilke
Kilder ligge til Grund for Hvitfelds Fremstilling af Kongerne Christian I.'s
og Hans's Regeringshistorie og paa hvilken Maade har han benyttet dem?
7. Klassisk Filologi. Der ønskes en kritisk Fremstilling og Vurdering af
Haandskriftgrundlaget for Platons Skrifter og dets Benyttelse. Exponatur,
in scriptis Platonicis recensendis quid vel efi'ectum sit vel adhuc efficiendum
esse videatur. 8. Østerlandsk Filologi. At samle og ordne alle de Interjek-
tioner, der forekomme i Sanskrit, og oplyse deres Betydning og Brug ved
Citater, hentede fra Litteraturen. ,9. Nordisk Filologi. En Levnedsskildring
af N. M. Petersen med kritisk Vurdering af hans videnskabelige Virksomhed.
10. Tysk Filologi. En Fremstilling og Undersøgelse af Sproget og Skrive-
maaden i de i Tiden fra 1480 til 1550 trykte nedertyske Bøger, der ved
Trykkested eller Indhold høre Danmark med Hertugdømmerne til (sml.
Chr. Bruun, Aarsberetninger og Meddelelser fra det store kongelige Biblio-
thek II. 364 ff.). 11. Æsthetik. Hvilken Indflydelse have de forskjellige
filosofiske Systemer øvet paa dansk Nationallitteratur i vort Aarhundrede?
12. Astronomi og Mathematik. At udføre og beregne en Række Iagttagelser
med Observatoriets Meridianinstrument eller Zoneinstrument eller Apparat
til fotografiske Pladers Udmaaling. Æmnet kan være: (1) Bestemmelse af
Observatoriets Polhøjde; eller (2) Bestemmelse af Differenserne i Rekta-
scension og Deklination for Stjerner i Plejaderne eller en anden Stjerne-
gruppe; eller (3) Bølgelængderne i et Baandspektrum efter Fotografi (fra
Observatoriets eller andres Samlinger); eller (4) andre Æmner af lignende
Omfang. Selvstændig Bestemmelse af det anvendte Instruments Delefejl
skal ikke udføres, selv om den kunde have været ønskelig for en definitiv
Løsning af den valgte Opgave. 13. Kemi og Fysik. Til Trods for den
store theoretiske Vigtighed, Acrylsyren har, savner man hidtil en nogen-
lunde bekvem Fremgangsmaade til dens Fremstilling. Der ønskes derfor en
paa Forsøg grundet Kritik af de hidtil kjendte Fremstillingsmaader for
denne Syre og om muligt angivet en bedre. 14. Naturhistorie. Der ønskes
en til Nutidens Standpunkt svarende Skildring af Plantevæxten i et Omraade
af Danmark, hvis Størrelse ikke maa være mindre end omtrent 3—5 Kva-
dratmil, og som ikke tidligere har været Gjenstand for en lignende Skil-
dring. Tillige gives en Fortegnelse over samme Omraades Planter, navnlig
Karplanter. Afhandlingen maa ledsages af saadanne Præparater og Teg-
ninger, som ere ønskelige til Lettelse af Forstaaelsen.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1897—98 have 10 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt
fem den medicinske og fem den filosofiske Doktorgrad.
Cand. mag. Jens Gustav Bang (Magisterkonferens i Historie i April
1894) forsvarede den 12te Oktober 1897 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Den gamle Adels Forfald. Studier over de danske
Adelsslægters Uddøen i det 16de og 17de Aarhundrede«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne, Dr. Kr. Erslev og Harald L. Westergaard; af
Tilhørerne Direktør for Statens statistiske Bureau M. Rubin og Arkivsekretær
i Rigsarkivet A. Thiset. Graden meddelt den 19de Oktober 1897.
Akademiske Promotioner.
835
Ved kgl. Resolution af 4de November 1897*) fritoges Professor i
operativ og klinisk Kirurgi ved Niagara Universitetet, Kirurg ved Sisters
of Charity Hospitalet i Buffalo Herman Balthasar Theodor Mynter (Læge-
examen i Juni 1871) for det mundtlige Forsvar af sin for den medicinske
Doktorgrad skrevne, af det lægevidenskabelige Fakultet den 7de Juni 1897 til
at forsvares offentlig for Doktorgraden antagne Afhandling: »Appendicitis og
dens kirurgiske Behandling. Med Beretning om 68 opererede Tilfælde og
en Efterskrift med en supplerende Beretning om 23 opererede Tilfælde«.
Censorerne vare Professorerne, Dr. juris & med. M. H. Saxtorph og Over-
kirarg, Dr. 0. Tk. Bloch. Graden i Henhold til den ved ovennævnte kgl.
Eesolution givne Tilladelse meddelt den 9de November 1897.
Cand. theol. & mag. Ole Theodor Jensen Mortensen (theologisk Ex-
amen i Januar 1890, Magisterkonferens i Naturhistorie i April 1895) for-
svarede den 26de November 1897 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne
Afhandling: »Systematiske Studier over Echinodermlarver«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professor, Dr. Chr. F. Liitken og Docent, Dr. R. S. Bergh;
af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 17de December 1897.
Sygehuslæge i Skive Carl Rosing Hansen (Lægeexamen i Januar 1889)
forsvarede den 21de December 1897 sin for den medicinske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Prolapsus Funiculi umbilicalis«. Paa Embeds Vegne
opponerede Professorerne, Dr. C. G. Lange og Dr. Leopold Meyer; af Til-
hørerne ingen. Graden meddelt den 13de Februar 1898.
Cand. mag. Poul Theodor Levin (Skoleeinbedsexamen i Juni 1894, se
foran S. 665) forsvarede den 4de Marts 1898 sin for den hlosofiske Doktor-
grad skrevne Afhandling: »Ovids Ungdomsdigtning. En æstetisk Studie«.
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. M. Cl. Gertz og Dr. J.
L. Heiberg; af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 16de Marts 1898.
Reservelæge ved Aarhus Amtssygehus Aage Peter Rahlff (Lægeexamen
i Februar 1893) forsvarede den 19de Marts 1898 sin for den medicinske
Doktorgrad skrevne Afhandling: »Studier over Colibacillen«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne, Dr. C. J. Salomonsen og Dr. K. H. Faber;
af Tilhørerne Dr. med. Max J. Melchior og Lektor ved den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole C. 0. Jensen. Professor, Dr. Chr. Gram styrede Hand-
lingen i Decani, Professor, Dr. C. J. Salomonsens Sted. Graden meddelt
den 10de April 1898.
Sygehuslæge i Vejle Herman Christian Slomann (Lægeexamen i Juni
1886) forsvarede den 21de April 1898 sin for den medicinske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Bidrag til Læren om den pulserende Exoftalmus«.
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. J. P. Bjerrum og Over-
kirurg, Dr. Oscar Th. Bloch; af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den
19de Maj 1898.
Reservelæge ved Dronning Louises Børnehospital Svenn Monrad (Læge-
examen i Juni 1892) forsvarede den 30te April 1898 sin for den medicinske
Doktorgrad skrevne Afhandling: »Kliniske Studier over Appendicitis hos
Børn. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. juris & med. H.
*) Jfr, foran S. 665.
105*
836
Universitetet 1897—1898.
M. Saxtorph og Overlæge ved Dronning Louises Børnehospital, Dr. med.
H. Hirschsprung; af Tilhørerne Prosektor ved Kommunehospitalet. Dr. med.
C. Ludv. Kraft. Graden meddelt den 19de Maj 1898.
Cand mag. Poul Heegaard (Magisterkonferens i Maj 1893) forsvarede
den 5te Maj L898 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:
»Forstudier til en topologisk Teori for de algebraiske Fladers Sammen-
hæng«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr, H. G. Zeuthen
og Dr. P. C. Julius Petersen; af Tilhørerne Dr. Herm. Valentiner, Docent,
Dr. Chr. S. Juel og Dr. P. S. Baron Wedell-Wedellsborg. Graden meddelt
den 21de Maj 1898.
Cand. mag. Peter Heinrich Ferdinand Barmwater (Skoleembedsexamen
i Juni 1890) forsvarede den 8de Juni 1898 sin for den filosofiske Doktor-
grad skrevne Afhandling: »Om det osmotiske Tryks Natur«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne, Dr. C. Christiansen og P. K.Prytz; af Til-
hørerne Cand. mag. P. V. Hansen Ryd og Dr. phil. Carl Burrau. Graden
meddelt den 25de Juni 1898.
— Endelig er Professor, Dr. phil. H. Høffding under 25de Marts 1898
blevet kreeret til Dr. juris honoris causa ved St. Andrews Universitetet i
Skotland.
VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliotheket i 1897—98
(Overbibliothekar, Dr. S. Birket Smith.)
Bibliotheket var i det akademiske Aar .1897—98 aabent for Publikum
i 266 Dage. Udlaan fandt dog kun Sted i 262 Dage, idet det som sæd-
vanlig standsede nogle Dage før Julen. Der udlaantes 21974 Bind (mod
18137 Laanebeviser), medens der i Læsesalen fremtoges 27700 Bind til
13925 Besøgende (deraf i Eftermiddagstimerne 15de April—31te August
1898 1214 Bind til 1119 Besøgende). I det hele har der saaledes i Aarets
Løb været fremtaget til Publikums Brug 49674 Bind.
Med Hensyn til Bibliothekets Benyttelse i de enkelte Maaneder stiller
Forholdet sig, som det vil ses af følgende Oversigt:
Læsesalen om Formiddagen.
Dagenes Antal. Besøgende. Fremtagne Bind.
September..............25	..............1270	..............2634
Oktober..................26	..............1386	..............2514
November..............25	..............1416	..............2348
December..............20	..............1025	..............1995
Januar....................25	..............1160	..............2522
Februar..................24 ..............1276	..............2479
Marts......................27	..............1435	..............2762
At overføre.., 172 ....... 8968 ....... 17254