826
Universitetet 1897 —1898.
vare tabte«). ,0) accipio. u) staar ved Siden — adsum. 12) proficio.
13) excito. 14) »om at« udtrykkes ved Omskrivningen: fore, ut. — De ind-
klamrede Ord oversættes ikke.
V. Prisopgaver.
Til Besvarelse af de for Aaret 1896—97 af Universitetet udsatte 14
Prisopgaver*) indkom i Aaret 1897—98 13 Afhandlinger, nemlig 2 theo-
logiske, 1 statsvidensjcabelig, 3 lægevidenskabelige, 1 filosofisk, 1 østerlandsk-
filologisk, 1 nordisk-filologisk, 2 engelsk-filologiske, 1 mathematisk og 1
fysisk, hvorhos der i dette Aar indkom en Afhandling som Besvarelse af
den i 1895 udsatte naturhistoriske Opgave**). Af disse Afhandlinger
fandtes den ene af de theologiske, den ene af de lægevidenskabelige, den
ene af de engelsk-filologiske, den mathematiske og den fysiske værdige til
Prisen. Accessit tilkjendtes den ene af de theologiske, den østerlandsk-
filologiske og den ene af de engelsk-filologiske samt Forfatterne af den stats-
videnskabelige og den naturhistoriske Afhandling, hvilke sidste dog ikke
havde ønsket Navnesedlerne aabnede, hvis de ikke opnaaede Prismedaille.
Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Stud. theol. Jørgen Nicolai Lundbye, af den theologiske,
Piaktiserende Læge K. K. K. Lundsgaard, af den lægevidenskabelige,
Stud. mag. Gudmund Schutte, af den engelsk-filologiske,
Cand. mag. Tommy Bonnesen, af den mathematiske,
Cand. mag. Søren Absalon Larsen, af den fysiske.
Af de Accessit tilkjendte Afhandlinger:
Cand. theol. Knud Heiberg, af den theologiske,
Cand. theol. Ove Christian Krarup, af den østerlandsk-filologiske,
Cand. mag. Niels Hansen Fetersen Bøgholm, af den engelsk-filologiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indkomne Afhandlinger
tyde saaledes:
I. De theologiske Afhandlinger. Som Besvarelse af den for 1896—
97 udsatte theologiske Prisopgave »En historisk Skildring af Herrnhuts og
Herrnhutismens Betydning for den dansk-norske Kirkeafdeling« er der ind-
kommet to Afhandlinger.
Afhandlingen med x\Iotto af Zinzendorf: »Ich habe nur eine Passion,
Er! nur Er! er gjennemgaaende et dygtigt Arbejde. Forfatteren har med
Flid og Skånsomhed benyttet saavel utrykte som trykte Kilder, hans Dom
over Personer og Forhold er billig og retfærdig, og det er lykkedes ham i
et let læseligt Sprog at give et temmelig fyldigt Billede af den Herrnhutiske
«) Jfr. Univ. Aarb. f. 1896-97 S. 520—521.
**) Jfr. Univ. Aarb. f. 1895—96 S. 207.
Prisopgaver.
827
Bevægelse, som vidner om Evne til historisk Fremstilling. Der savnes dog
ikke sjælden Skarphed i Opfattelsen, og Konturerne af den omhandlede
aandelige Bevægelse ere noget udviskede, men trods denne Mangel og en
vis Bredde og Vidtløftighed i Fremstillingen mene vi at maatte tilkjende
ham Prisen.
Ogsaa Forfatteren til den anden Afhandling med Motto af Thomas
Lillelund: »Den danske Kirkes Historie er den, der rører os Danske meget«
har ydet et meget flittigt Arbejde, ja udviser paa enkelte Punkter større
Grundighed end den foregaaende og har i nogle Afsnit truffet en heldigere
Disposition. Men forfatteren har øjensynlig savnet Tid baade til at give
sit Stof den rette Bearbejdelse og til at bruge det paa rette Maade; der
er noget ufærdigt over det hele, Stoffet falder fra hinanden i Enkeltheder,
Skildringen bliver ensformig og trættende, og man mærker i Fremstillingen
ikke meget til historisk Kunst. Da Afhandlingen imidlertid helt igjennem
bærer Vidne om grundig og ædruelig Forskning, mene vi, at han er fuldt
værdig til et Accessit.
Kjøbenhavn, i Marts 1898.
C. Henrik Scharling. Fredrik Nielsen. L. W. Schat Petersen.
•T. C. Jacobsen.
II. Den statsvidenskabelige Afhandling. Til Besvarelse af Universi-
tetets Prisspørgsmaal for Aaret 1896—97 i Statsvidenskab: »En Fremstilling
og Vurdering af de forskjellige Methoder, der anvendes ved Beregning af
forskellige Tiders Prisniveau« er der indkommet en Afhandling med Mærke
V n p q .
Forfatteren til denne, af en betydelig Række Tabeller og grafiske
Fremstillinger ledsagede, Afhandling har i en Fortale udtalt, at han kun
har havt en stærkt begrænset Tid til sin Raadighed. Dette har ogsaa
sat sig Spor i Fremstillingen, med de mange Gjentagelser, de undertiden
mindre klare Udviklinger og den springende, om end livlige Stil, der ikke
er fri for forskjellige stilistiske Mangler; men det maa dog erkjendes, at
der i Forhold til den begrænsede Tid er anvendt særdeles megen Flid og
Omhu paa de foreliggende Undersøgelser.
Forfatteren har forstaaet at skaffe sig Overblik over en hel Del
Litteratur og præciserer i det hele paa en rigtig Maade de forskjellige
Methoder, der have været bragte i Forslag. Efter den Plan, han har lagt
for sit Arbejde, er han ikke bleven færdig, men i det væsentlige har han
dog samlet Stof nok til en Belysning af Methoderne, og han har i sine
Tabeller og graliske Fremstillinger gjort Bede for de Resultater med Hensyn
til Prisniveauet, man kommer til ved forskjellige Beregningsmaader og ved
forskjellige Prisrækker. Det Resultat, som maaske nærmest kunde uddrages
af disse, nemlig at man for en stor Del, i alt Fald i store Træk, faar (let
samme Hillede frem ved de forskjellige Beregningsmaader, naaer Forfatteren
dog ikke til at fastslaa, til Dels vel fordi her anerkjendte Autoriteter staa
overfor hverandre hver med sine Forslag, og det er ikke altid let for en
ung Forfatter at hævde sig selv overfor disse.
Forfatteren synes selv at have et ret klart Blik for sin Fremstillings
Mangler, og den Dom, han i sit Forord fælder derover, at den nærmest
kun fremtræder som en Kladde, der ved fornyet Gjennemarbejdelse for-
mentlig kunde blevet til en god Afhandling, kunne vi i det væsentlige til-
træde. Vi tro, den i saa Fald vilde kunne være bleven fuldt værdig til den
udsatte Pris; nu kunne vi kun tilkjende den et Accessit.
Kjøbenhavn, den 22de Februar 1898.
Will. Scharling. V, Falbe Hansen. Harald Westergaard.
104*
828
Universitetet 1897—
1898.
111. De lægevidenskabelige Afhandlinger. Undertegnede, livem det
er bleven overdraget at bedømme de til Besvarelse af Universitetets Pris-
spørgsmaal i Lægevidenskab for 1896—97 indsendte 3 Afhandlinger, tillade
os herved at udtale følgende. Spørgsmaalet lød: Om nyfødte Børns Øjen-
Betændelse i pathogenetisk og therapeutisk Henseende.
1.	Forfatteren af Afhandlingen med Motto: »Lys over Landet —« har
ikke foretaget selvstændige Undersøgelser, men har indskrænket sig til at
give en paa Beskæftigelse med en Del af den herhen hørende Litteratur
grundet Oversigt over det opgivne Æmne. Litteraturen er imidlertid saa
godt som ikke behandlet kritisk, kun refererende og langtfra fuldstændigt,
og disse Mangler træde særlig stærkt frem paa nogle af de vigtigste Punkter,
saaledes ved Spørgsmaalet om de ikke-gonorroiske Oftalmier, om Modus for
Infektionen af Øjet og ved Omtalen af den profylaktiske Behandling. For-
fatterens Maade at citere paa er desuden særdeles uheldig, da han kun
henviser til hele Bøger eller Bind resp. Aargange af Tidsskrifter uden
nærmere Angivelse, saa at en Kontrol er yderst vanskelig eller umulig.
Vi kunne derfor ikke indstille Forfatteren til at erholde den udsatte Pris.
2.	Ogsaa Forfatteren til Afhandlingen med Motto: »Somit wåre ein
lange . . . .« har indskrænket sig til en paa Litteraturstudier grundet Over-
sigt over Spørgsmaalet. Han har med Grundighed sat sig ind i den ældre
herhen hørende Litteratur, medens de senere Aars Litteratur er behandlet
mindre indgaaende. Til Dels paa Grund heraf, til Dels fordi Forfatteren
ikke har havt Tid til at fuldføre sin Hensigt, at anstille selvstændige Under-
søgelser, ere flere af de vigtigste af de til Opgaven hørende Spørgsmaal
ret stedmoderligt behandlede, saaledes det meget vigtige om de ikke-gonor-
roiske Former af Nyfødtes Øjenbetændelse, om Ulemperne ved Credé's Methode
og de særlig fra fransk Side (Budin) gjorte Forsøg paa at undgaa den ved
at bruge svagere Lapisopløsninger (saaledes som det f. Ex med Held
benyttes ved vor Fødselsstiftelse) og m. a. Den ovenfor nævnte, af For-
fatteren selv beklagede Ulempe, at det ved Udarbejdelsen har skortet ham
paa Tid, giver sig imidlertid ikke blot Udtryk i de nævnte Mangler, men
præger saa at sige hele At handlingen, idet den overalt bærer Præg af
Hastvajrk (bl. a. ved de utroligste Abbreviationer), ja mange Steder mere
gjør Indtryk af et Udkast end af en udarbejdet Fremstilling. Omvendt
lindes der ret lange Afsnit om Spørgsmaal, der kunde være affattede ganske
kort, saaledes Kapitlet om Gonocc. Neisser (som Forfatteren selv betragter
som for vidtløftigt).
Af Hensyn til de her fremhævede Mangler tro vi ikke at kunne til-
kjende Forfatteren den udsatte Belønning.
3.	Den Afhandling, der har til Motto: »La classification des con-
jonctivites aigues.....« hæver sig langt over de to foregaaende. For-
fatteren giver først en kort historisk Oversigt over Læren om Ophthalmia
neonatorum. Denne Oversigt er ikke bygget paa Kildestudier, men dette
skal ingenlunde bebrejdes Forfatteren, thi der vilde ganske sikkert ikke ved
saadanne kunne skatfes Bidrag ti) Løsning af de Spørgsmaal, det drejer
sig om.
Forfatteren giver derefter i det indholdsrige Kapital: Patliogenese, en
meget god Fremstilling af de herhen hørende Spørgsmaal, fremhæver og
støtter med gode Grunde Sandsynligheden af, at Infektionen af Barnets
Oonjunctiva i Regelen linder Sted umiddelbart efter dets Udstødelse af
Fødselsvejen. Ved Omtalen af Eftersmitte pointerer han med Bette det
betænkelige ved at udstrække dette Begreb saa vidt, som mange have gjort.
Forfatteren deler derefter de Nyfødtes Øjenbetændelse i den gonor-
roiske og den ikke-gonorroiske Form. For den førstes Vedkommende giver
han en god refererende Oversigt over Læren om Gonokokken som Aarsag
til den og behandler derefter indgaaende og til Dels ved ret omfattende,
selvstændige Undersøgelser det meget uoplyste Spørgsmaal om Patogenesen
af de ikke-gonorroiske Former. Om end Forfatteren ikke kan siges at have
uaaet noget afgjørende Resultat ved sine Undersøgelser, har han dog leveret
Prisopgaver.
829
meget paaskjønnelsesværdige Bidrag- til Oplysning om de mikrobielle For-
hold ved disse Konjunktiviter, saa meget mere paaskjønnelsesværdige som
saadanne Undersøgelser, som bekjendt, tage megen Tid. I Sammenligning
hermed er det af mindre Betydning, at man ikke kan samstemme med
Forfatteren i hans Tilbøjelighed til paa Basis af de foreliggende Under-
søgelser over Konjunktiviternes Bakteriologi at opgive de kliniske Betegnelser
af Konjunktiviterne og indføre ætiologiske.
Ogsaa Kapitlet om Profylakse og Therapi er behandlet med god kritisk
Evne. Forfatteren motiverer meget godt sit Standpunkt, at man ikke bør
gjøre Credé's Methode obligatorisk i Lighed med Vaccinationen mod Kopper;
de af ham selv tilvejebragte Oplysninger 0111 Ulemper ved den egentlige
Credé's Methode ere her af Betydning. Hermed er dog ikke sagt, at man
helt kan slutte sig til Forfatterens maaske noget for reserverede Holdning
med Hensyn til almindelig Indførelse af profylaktisk Lapisinddrvpning.
Paa Grund af de gode, selvstændige Undersøgelser, Forfatteren har
udført, og paa Grund af den kritiske Sans og videnskabelige Evne, hans
Fremstilling i det hele bærer Vidnesbyrd om, anse vi hans Afhandling for
værdig til at belønnes med Guldmedailien.
Kjøbenhavn, den 26de Februar 1898.
J. Bjerrum.	Leopold Meyer.
IV. Den filosofiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
filosofiske Prisopgave for 1896—1897; »Pm Fremstilling og Vurdering af de
videnskabelige Methoder, der i den nyere Tid (o: fra Kants Optræden) have
gjort sig gjældende paa de filosofiske Discipliners Omraade«, — er der ind-
kommen en Afhandling, hvis Motto er: »Tvivlen er Visdommens Begyndelse«.
Afhandlingen bestaar af en skizzeagtig Oversigt over de Anskuelser,
der siden Kants Tid ere blevne gjort gjældende paa de forskjellige filosofiske
Discipliners Omraade. Denne Oversigt hviler kun for en meget ringe Del paa
Kildestudium, og den gaar ikke specielt ind paa Spørgsmaalet om Methoderne.
Forfatteren har ikke set, at det var dette Spørgsmaal, der ønskedes belyst,
og han har manglet Synspunkter, der kunde føre ham til at stille sig dette
Spørgsmaal paa en klar og bestemt Maade. Vi kunne derfor ikke finde
Afhandlingen værdig til Belønning.
Den 23de Februar 1898.
H. Høffding.	K. Kroman.	Cl. Wilkens.
I. Den østerlandsk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af det
for Aaret 1896—97 udsatte Prisspørgsmaal i østerlandsk Filologi — »At
fremstille Reglerne for Anvendelsen af de negative Partikler i Arabisk og
hermed sammenligne det tilsvarende i Hebraisk« er indsendt en Afhandling
med Motto: »Opere acquiritur præmium, non segnitie«, der omfatter en
Indledning paa 42 Sider og en derefter følgende Undersøgelse af de negative
Partikler. Den første Del (S. 1—42) staar kun i meget løs Forbindelse
med det sidste Afsnit, idet den indeholder en vidtløftig Bibliografi over
ældre og nyere arabiske og europæiske Forfatteres grammatiske Arbejder.
Kunde en saadan maaske komme lidt, i Betragtning for de arabiske For-
fatteres Vedkommende, for saa vidt disse citeres i Undersøgelsen, er den
derimod til ingen Nytte og overflødig med Hensyn til de ældre gram-
matiske Forsøg i Europa. — Det derpaa følgende Afsnit udviser vistnok
megen Flid og en i Almindelighed nøjagtig Gjengivelse af de citerede Steder
hos arabiske Grammatikere; da imidlertid denne sidste Del ikke er fri for
Misforstaaelser og Unøjagtigheder, og Forfatteren kun sjælden hæver sig til
830
Universitetet 1897 — 1898.
en friere Bedømmelse af det samlede Materiale, kunne vi ikke anse denne
Besvarelse værdig til Universitetets Prismedaille, men ønske dog at op-
muntre Forfatteren til Fortsættelse af disse Studier ved at tilkjende ham
Accessit.
Den 22de Februar 1898.
A. F. Mehren.	Vilh. Thomsen.
li. Den nor disk-filologiske Afhandling. Af Universitetets Pris-
spørgsmaal i nordisk Filologi »De i nyere Tid, især ved E. T. Kristensen,
fremdragne danske Folkevisers Værd og deres Betydning i Forhold til de
tidligere kjendte« er der indkommet en Besvarelse med Motto: »Der gives
ingen Yen, som kan lignes med Virksomhed; den, der arbejder, synker ikke
hen« (Indisk Tankesprog). Ved at udsætte denne Prisopgave var det Tanken
at fremkalde en Fremstilling af Hovedsætninger, der maatte siges at gjælde
om de i Nutiden indsamlede danske Visers Værdi i Sammenligning med
de tidligere kjendte, hvad der ikke alene vilde have Betydning for dansk
Viseforskning, men kunde vejlede for fremmede Lande, hvor Indsamlingen
først fornylig er begyndt. Forfatteren af den foreliggende Afhandling har
taget Sagen anderledes, idet den langt overvejende Hoveddel af hans Arbejde
bestaar i en detailleret Undersøgelse af hver enkelt af de i nyere Tid fundne
Viser i Forhold til ældre og nyere Udgaver af de samme Viser, eller, hvor
saadanne ikke tindes, da betragtet i og for sig. Paa Grundlag af de trykte
Udgaver og Svend Grundtvigs haandskrevne Samlinger gjennemgaas hver
Vise i alle dens Redaktioner og Former, med alle Varianter og med tabel-
larisk Oversigt øver Versenes indbyrdes Forhold, hvorpaa Forfatteren ud-
taler sit Skjøn om de nyere Texters Værdi. Hvad der er ydet, er saaledes
mindre en Besvarelse af Spørgsmaalet end en Materiajsamling til Brug for
Løsningen af Opgaven.
Ved Læsningen af dette vidtløftige Arbejde føler man, at Forfatteren
ikke kan faa fat i nogen vejledende Traad eller almindelige Hovedsyns-
punkter; det overrasker derfor ikke, at det korte Slutningskapitel, hvor han
skulde sammentrænge sine Resultater om Nytidstraditionens Værd i æsthe-
tisk, kulturel og sproglig Henseende, ikkun indeholder vage Bemærkninger
og spredte Sætninger af ubetydelig Rækkevidde, der kun støttes til nogle
faa Exempler. Magerheden af disse Slutningsresultater staar i en be-
synderlig Modsætning til, at Forfatteren baade i Afhandlingens lange Ind-
ledning og ved Arbejdets Slutning udtaler en Række nye Hovedsætninger,
der ikke direkte vedrøre Opgaven og som han paastaar at kunne bevise,
medens han dog her ikke fører noget som helst Bevis derfor. Forfatteren
har endvidere med Urette forbigaaet liere Sider af Sagen, som han vel har
været opmærksom paa, men ikke naaet at faa behandlet, saaledes Spørgs-
maalene om, hvilke Æmner der have holdt sig sejgest i Folkets Minde,
hvilke nye Æmner de sidst indsamlede Viser bringe frem m. ni.
Afhandlingen er saaledes forfejlet i sit Anlæg som i sin Udførelse,
hvad der meget maa beklages, eftersom Forfatteren har arbejdet med Omhu
og stor Flid og med levende Kjærlighed til Opgaven; han besidder en Del
Kjendskab til baade dansk og fremmed Folketradition, og hans Skjøn er
ofte rigtigt. Men ikke alene Forfatterens methodeløse Arbejdsmaade maa
dadles, ogsaa Afhandlingens uheldige Form. Visernes Titel og Indhold
angives ofte slet ikke, og Afhandlingen kan kun læses ved stadig at have
et stort Textapparat ved Siden. Det upagiuerede Manuskript er daarligt
skrevet, især paa Grund af Jaskeri, Stavelser ere jævnlig oversprungne,
Bindetegn ved delte Ord anvendes aldrig, og der findes kun sjældent Skille-
tegn. Sproget har slemme orthographiske Fejl, og Sætningsbygningen er
skjødesløs. Disse Mangler ville ikke kunne forsvares ved. at Forfatteren
Prisopgaver.
831
under Arbejdets Udførelse har lidt af Sygelighed, saaledes som han oplyser.
Vi kunne derfor ikke anse denne Afhandling for værdig til nogen Pris-
belønning.
Kjøbenhavn, i Marts 1898.
Ludv. F. A. Wimmer. Joh. Steenstrup. J. Paludan.
VIL De engelsk-filologiske Afhandlinger. Som Besvarelser af Pris-
spørgsmaalet »En Undersøgelse af det oldengelske (angelsaxiske) Sprogs
Slægtsskabsforhold til de øvrige germanske Sprog« er der indkommet to Af-
hanlinger, betegnede »Mere Antydninger end Resultater« og »Liberty for
ever«.
Den første er en livlig, om end ikke altid helt klar, Behandling af alle
de forskjellige Forhold, der kunne komme i Betragtning ved Løsningen af
det stillede Problem. Først behandles, hvad man gjennem de græske og
romerske Geografer og Historikere, gjennem Widsift-digtet og endelig ved
Betragtninger af Kulturelementer (som Mytologi) kan faa at vide om de
senere Englænderes ethnologiske Stilling, inden de drog fra Fastlandet.
Dernæst undersøges de vigtigste sproglige Kriterier, især naturligvis lydlige
Forhold, medens Forfatteren ikke er kommen til Ende med sin Behandling
af det indsamlede lexikalske Materiale, hvoraf han dog kortelig viser, at
der vil kunne drages vigtige Slutninger. Det »Resultat«, Forfatteren helt
igjennem »antyder«, er en energisk Hævden af det engelske Folks Mellem-
stilling imellem de øvrige vestgermanske Folk paa den ene og nordisk paa
den anden Side. Han viser sig derved i Besiddelse af gode Kundskaber,
mindre dog paa det specielle engelske Omraade end ellers; endvidere glæder
hans Afhandling ved det deri viste Mod til at give sig i Kast med vanske-
lige og omfattende Problemer og ved den Frodighed paa nye Synsmaader,
der derved komme frem. En Del af Forfatterens Theorier er nu vel ikke
tilstrækkeligt af'gjæret — noget han forøvrigt selv har et aabent Øje for
- og han er undertiden tilbøjelig til at tro paa mystiske Kræfter i Sprog-
udviklingen og til at lægge for stor Vægt paa Overensstemmelser, der kunne
og til Dels maa være yngre Udviklinger og tilfældige Sammentræf. Men
trods disse Udsættelser skjønne vi ikke rettere end, at Afhandlingen vidner
om en saadan sand Evne til videnskabelig Forskning, at den er ubetinget
værdig til den udsatte Belønning.
Den anden Afhandling er anlagt helt anderledes; den beskæftiger sig
udelukkende med den sproglige (og næsten kun den grammatisk^) Side af
Spørgsmaalet. Dens Forfatter gjennemgaar, især i skematiske Oversigter,
de vigtigste lydlige og morfologiske Forhold i de gamle germanske Sprog,
hvorved dog de stærke Verber blive mærkelig stedmoderligt behandlede;
og Afhandlingen former sig næsten overalt mere som en almindelig sammen-
lignende Fremstilling af germansk Sproghistorie end som en speciel Be-
handling af de Punkter, hvor Oldengelsk viser Overensstemmelse med eller
Afvigelser fra de andre Sprog; en Afvejelse af disse Punkters relative Værd
savnes hos ham. Ved Sygdom — Forfatteren henviser til Attester i den
lukkede Navnekonvolut — er han blevet hindret i at fuldføre Afhandlingen,
og derved forklares, at de første Dele, der omhandle Fællesgermansk og
Fællesvestgermansk, ere blevne uforholdsmæssigt større og bedre end de
senere, hvor dog Løsningen af Spørgsmaalet væsentligt maatte søges. Da
Forfatteren viser omfattende Sprogkundskaber og stort Kjendskab til den
nyere sproglige Litteratur (større end Forfatteren til den første Afhandling
synes at besidde), samt i Regelen øver sund Kritik overfor hvad han har
læst, er det meget muligt og vel endog sandsynligt, at han ved at arbejde
under gunstigere Forhold vilde have gjort sig fortjent til Medaillen; men
som Afhandlingen foreligger, kunne vi kun tilkjende den Accessit.
Kjøbenhavn, i Marts 1898.
Otto Jespersen.	H. Møller.
832
Universitetet 1K97—1898.
VIII.	Den mathematiske Afhandling. Som Besvarelse af Universi-
tetets mathematiske Prisopgave for 1896—97, hvori forlangtes udviklet og
fremsat en Lære om Konstruktion ved Passer paa en forelagt Kugleflade,
er der indkommet en Afhandling med Motto af Mascheroni: Puisque on
fait .... quelles offrent å parcourir.
Som Vejledning til sin Opførelse af en Lære om Konstruktion ved
Passer paa Kuglefladen bruger Forfatteren Læren om Konstruktion i Planen
ved Passer og Lineal, navnlig saaledes som denne er udviklet i Jul. Peter-
sens »Methoder og Theorier«. Kuglens Storcirkler komme derved til at
svare til Planens rette Linier, Lillecirklerne til Planens Cirkler. Til at
udlede og bevise de til Konstruktionerne nødvendige Sætninger benyttes
væsentlig sfærisk Trigonometri. Ad denne Vej lykkes det ogsaa Forfatteren
at tilvejebringe et ret fuldstændigt og godt sammenhængende Hele, og han
viser ikke ringe Opfindsomhed ved Dannelsen af et stort Antal Opgaver, der
ere vel skikkede til at oplyse Anvendelsen af de fremsatte Methoder.
Mindre Opfindsomhed har han derimod lagt for Dagen i selve Ar-
bejdets Anlæg. Ved sin Efterligning af de plangeometriske Methoder er
han oftere gaaet Glip af de frugtbare og almindelige Synspunkter, som Kug-
lens særlige Egenskaber og rumgeometriske Betragtninger kunde frembyde.
En Del af de forskjellige geometriske Steder, hvortil han kommer ved Ud-
videlse af plangeometriske Sætninger, og som han beviser ved sfærisk
Trigonometri, ere saaledes indbefattede i den almindelig Sætning, at Stedet
for de Punkter, hvis sfæriske Afstande fra faste Punkter af Kuglefladen til-
fredsstille en Ligning af første Grad mellem deres cosinus', er en Cirkel,
og dette følger umiddelbart af en Plans Bestemmelse i den analytiske
Stereometri. Det kan ogsaa bebrejdes Forfatteren, at han ikke giver klar
Besked om, hvad han mener med de sfæriske Kurvers Orden.
Da han dog ogsaa ad sin egen Yej naar ud over hele Omraadet for
de Konstruktioner, som kunne udføres ved de i Opgaven nævnte Hjælpe-
midler, og da han gjør rigtig Rede for dette Omraades Grænser, anse vi
hans Arbejde for værdigt til at belønnes med Universitetets Guldmedaille.
Kjøbenhavn, den 2den Marts 1898.
Thiele.	H. G. Zeuthen.	Julius Petersen.
IX.	Den fysiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets Pris-
spørgsmaal i Fysik og Kemi for Åaret 1896—97: »Der ønskes en Under-
søgelse over Amalgamernes Ledningsevne ved forskjellige Temperaturer«, er
indkommen en Afhandling med Motto: Natura non facit saltus.
Forfatteren har indrettet sig paa at maale med betydelig Nøjagtighed
Forholdet L mellem den elektriske Ledningsevne for Amalgamet og for
Kvægsølv ved samme Temperatur. Den udførlige Beskrivelse, han giver
over sine Forsøg, viser, at han har havt et betydeligt Apparat til sin Raa-
dighed og at han har forstaaet at bruge det. De vundne Resultater angaa
de fem Metaller Zink, Cadmium, Bly, Tin, Vismut; alle de dannede Amal-
gamer vare flydende. Amalgamerne af de tre først nævnte Metaller dannedes
ved Elektrolyse. Til Opvarmningen benyttedes i alle Tilfælde en elektrisk
Strøm.
De Resultater, Forfatteren kommer til, ere i Hovedsagen følgende:
Ledningsevnen voxer med Mængden af opløst Metal først hurtigt, senere
langsommere; ved en vis Concentration iagttages imidlertid ganske ube-
regnelige Variationer, og dette viste sig at hidrøre fra, at en Del af
Amalgamet var blevet fast og indeholdtes ligesom opslemmet i det øvrige.
Herpaa har Forfatteren grundet en Methode til Bestemmelse af Amalgamers
Opløselighed, som er af megen Værdi. Endelig beregner Forfatteren af sine
Forsøg de nævnte Amalgamers elektriske Ledningsevne som Funktion af
Temperaturen.
Det hele Arbejde er udført med megen Omhu og Omtanke og bringer,
foruden Bekræftelse og Berigtigelse af ældre Undersøgelser, nye Resultater,
Prisopgaver.
833
der have betydelig Interesse, og som det maa ønskes Forfatteren vil forfølge
videre. Vi indstille derfor, at Afhandlingen belønnes med Universitetets
Guldmedaille.
Den 2den Marts 1898.
Julius Thomsen. S. M. Jørgensen. C. Christiansen.
X. Den naturhistoriske Afhandling. Som Besvarelse af den i 1895
udsatte naturhistoriske Prisopgave: »Der gives en Sammenstilling og Vur-
dering af de hidtil fremkomne Theorier for Dannelsen af Bakker og Bakke-
drag, hvis Indre bestaar af lagdelte Sandmasser fra Istiden, belyst ved et
begrænset Udvalg af saavel ældre som originale Iagttagelser fra Danmark
over den geologiske Bygning af saadanne Bakker« er indkommet en Af-
handling med Motto: »Den nordeuropæiske Rullesteensformation frembyder
udentvivl en af de interessanteste geognostiske Kjendsgjerninger, som over-
hovedet ere iagttagne (Forchhammer 1835).«
Den omfangsrige Afhandling er delt i to Afsnit, af hvilket det første
(464 Sider) i kronologisk Orden meddeler udførlige Uddrag og Referater af
ca. 300, Spørgsmaalet vedrørende Afhandlinger; dette Afsnit afsluttes med
et ganske kort Resumé (7 Sider). I det andet Afsnit meddeles paa 37
Sider Text, originale Iagttagelser, oplyste ved 28 Fotografier og enkelte
skematiske Tegninger.
Forfatteren synes fra først af at have lagt en altfor omfattende Plan
for Arbejdet. Hvad han har givet i det første Afsnit, er i Virkeligheden
kun et meget omhyggeligt, men unødvendig vidtløftigt Forarbejde til Be-
svarelse af Opgavens første Del, og andet Afsnit bøder ikke paa Manglerne
i første. Der savnes helt en Bearbejdelse af Referatmaterialet til det, som
skulde være Hovedsagen, nemlig en Sammenstilling af selve Theorierne til
Belysning af deres gjensidige Forhold og Rækkeevne. Ikke heller er det
helt lykkedes Forfatteren at faa alle de væsentlige Afhandlinger med, trods
det store Antal af Referater. Indvendes maa endvidere, at de til de enkelte
Referater knyttede Bemærkninger af og til indeholde Fejl; noget stødende
er ogsaa den Tone, hvori Forfatteren undertiden paa ufyl'destgjørende Grund-
lag kritiserer fremragende Videnskabsmænds Opfattelser.
Forfatterens egne Iagttagelser lide under den af ham selv fremhævede
Mangel, at de ere samlede paa korte Rekognosceringsrejser, hvor Tiden var
knap, saa at Iagttagelserne ere ufuldstændige. Resultatet er derved i det
væsentlige kun blevet en Række Skizzer af danske Bakkeformer. Men baade
Anlæg og Behandlingsmaade er i dette Afsnit af Arbejdet ganske anderledes
tilfredsstillende end i det første og vidner om betydelig Iagttagelsesdygtighed
og Selvstændighed i Opfattelsen. Uheldig i denne Del af Afhandlingen er
Medtagelsen af Rubjærg Knude, fra hvilken Bakke Forfatteren meddeler tre
Fotografier, men ikke en eneste Iagttagelse.
Vi kunne paa Grund af de nævnte Mangler i den foreliggende Af-
handlings Hovedafsnit ikke indstille den til at belønnes med Guldmedaillen;
men vi kunne ikke undlade tillige at fremhæve, at den omhyggelige og for
Aas-Theoriernes Vedkommende særdeles fuldstændige Litteratursammen-
stilling, og særlig det desværre altfor korte Afsnit, der omhandler Forfat-
terens egne Iagttagelser, fortjene megen Anerkjendelse. Vi mene derfor, at
Forfatteren fuldt fortjener, at der tilkjendes ham et Accessit.
Kjøbenhavn, i Marts 1898.
Chr. Fr. Liitken. Fug. AVarming. N. V. Ussing.
De for Aaret 1897—98 udsatte Prisopgaver vare:
1. Theologi. I hvilket Omfang og paa hvilken Maade kan det prote-
stantiske Skriftprincip fastholdes overfor de Angreb, som, særlig i nyeste Tid,
ere rejste mod samme? 2. Lovkyndighed. Der ønskes en Fremstilling af
Kontokurantforholdenes retlige Natur og af de om disse Forhold gjældende
Retsregler med særligt Hensyn til dansk Retspraxis. 3. Statsvidenskab.
Universitetets Aarbog	10^
834
Universitetet 1897—1898.
En Fremstilling af den sociale og økonomiske Lovgivning i Australien og
dens Resultater. 4. Lægevidenskab. Man har i den nyeste Tid formodet
et pathogenetisk Slægtskab mellem Cystomerne i Ovarierne, Nyrerne, Le-
veren, Glandula thyreoidea og maaske endnu andre Organer. Der ønskes
til Opklaring af delte Spørgsmaal en anatomisk og navnlig histogenetisk
Sammenligning mellem disse Svulster i nogle af de paagjældende Organer.
o. filosofi. Fremstilling og Vurdering af Kants Ethik. 6. Historie. Hvilke
Kilder ligge til Grund for Hvitfelds Fremstilling af Kongerne Christian I.'s
og Hans's Regeringshistorie og paa hvilken Maade har han benyttet dem?
7. Klassisk Filologi. Der ønskes en kritisk Fremstilling og Vurdering af
Haandskriftgrundlaget for Platons Skrifter og dets Benyttelse. Exponatur,
in scriptis Platonicis recensendis quid vel efi'ectum sit vel adhuc efficiendum
esse videatur. 8. Østerlandsk Filologi. At samle og ordne alle de Interjek-
tioner, der forekomme i Sanskrit, og oplyse deres Betydning og Brug ved
Citater, hentede fra Litteraturen. ,9. Nordisk Filologi. En Levnedsskildring
af N. M. Petersen med kritisk Vurdering af hans videnskabelige Virksomhed.
10. Tysk Filologi. En Fremstilling og Undersøgelse af Sproget og Skrive-
maaden i de i Tiden fra 1480 til 1550 trykte nedertyske Bøger, der ved
Trykkested eller Indhold høre Danmark med Hertugdømmerne til (sml.
Chr. Bruun, Aarsberetninger og Meddelelser fra det store kongelige Biblio-
thek II. 364 ff.). 11. Æsthetik. Hvilken Indflydelse have de forskjellige
filosofiske Systemer øvet paa dansk Nationallitteratur i vort Aarhundrede?
12. Astronomi og Mathematik. At udføre og beregne en Række Iagttagelser
med Observatoriets Meridianinstrument eller Zoneinstrument eller Apparat
til fotografiske Pladers Udmaaling. Æmnet kan være: (1) Bestemmelse af
Observatoriets Polhøjde; eller (2) Bestemmelse af Differenserne i Rekta-
scension og Deklination for Stjerner i Plejaderne eller en anden Stjerne-
gruppe; eller (3) Bølgelængderne i et Baandspektrum efter Fotografi (fra
Observatoriets eller andres Samlinger); eller (4) andre Æmner af lignende
Omfang. Selvstændig Bestemmelse af det anvendte Instruments Delefejl
skal ikke udføres, selv om den kunde have været ønskelig for en definitiv
Løsning af den valgte Opgave. 13. Kemi og Fysik. Til Trods for den
store theoretiske Vigtighed, Acrylsyren har, savner man hidtil en nogen-
lunde bekvem Fremgangsmaade til dens Fremstilling. Der ønskes derfor en
paa Forsøg grundet Kritik af de hidtil kjendte Fremstillingsmaader for
denne Syre og om muligt angivet en bedre. 14. Naturhistorie. Der ønskes
en til Nutidens Standpunkt svarende Skildring af Plantevæxten i et Omraade
af Danmark, hvis Størrelse ikke maa være mindre end omtrent 3—5 Kva-
dratmil, og som ikke tidligere har været Gjenstand for en lignende Skil-
dring. Tillige gives en Fortegnelse over samme Omraades Planter, navnlig
Karplanter. Afhandlingen maa ledsages af saadanne Præparater og Teg-
ninger, som ere ønskelige til Lettelse af Forstaaelsen.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1897—98 have 10 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt
fem den medicinske og fem den filosofiske Doktorgrad.
Cand. mag. Jens Gustav Bang (Magisterkonferens i Historie i April
1894) forsvarede den 12te Oktober 1897 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: »Den gamle Adels Forfald. Studier over de danske
Adelsslægters Uddøen i det 16de og 17de Aarhundrede«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne, Dr. Kr. Erslev og Harald L. Westergaard; af
Tilhørerne Direktør for Statens statistiske Bureau M. Rubin og Arkivsekretær
i Rigsarkivet A. Thiset. Graden meddelt den 19de Oktober 1897.