Legat- og Stipendievæsen.
703
IX. Det akademiske Legat- og Stipenilievæsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1897—98 er der tilkommet 2 nye Legater:
»Hassagers Kollegium« og det af Professor, Dr. phil. & juris J. L. Ussing
stiftede »Professor, Dr. J. L. Ussings Legat.«
Hassagers Kollegium er stiftet af nu afdøde Pastorinde "Dorthea
Hassager, født Hørning, ved nedenstaaende Testamente med senere
Codiciller.
Testamente.
Jeg undertegnede Pastorinde Dorthea Hassager, født Hørning, be-
stemmer herved som min sidste Villie:
Til Minde om min høitelskede, uforglemmelige Husbond Carl Hass-
ager, Sognepræst for Særslev Menighed i Pyens Stift, hvem Gud i sin
Yiisdom kaldte ved Døden den 8de December 1875, er det mit Ønske at
skjænke efter min Død til Kjøbenhavns Universitet, under Consistoriums
Bestyrelse, min Eiendoms-Gaard, beliggende i Frederiksberg Byes Bredegade
under Nr. 13, med dens Have, hele Grund og Tilliggende, saaledes at den
af det høie Consistorium maatte betragtes som et Collegium med Profes-
sorbolig. Denne sidste haaber jeg, at 1ste og 2den Sal passende kunne
afgive, og ønsker jeg, at den bliver Gjenstand for Option mellem Universi-
tetets Professorer efter de samme Regier, der gjælde for Optionen af de
nuværende Friboliger og Husleieportioner, idet de nærmere Forskrifter an-
gaaende Brugen af Boligen i sin Tid blive at give af Consistorium. Der-
imod antager jeg, at Stueleiligheden og Bagbygningen vil kunne afgive
Bolig for 10 unge Studerende. Eforatet over disse skal paahvile den Pro-
fessor, der nyder godt af Boligen. Alumnerne skulle udnævnes af Consi-
storium efter de samme Begler, der gjælde for Besættelsen af Alumner-
pladserne paa Yalkendorfs Collegium; men de skulle fortrinsvis udnævnes
blandt Studerende fra de 5 Menigheder, til hvilke jeg og min elskede Mand
have været knyttede i vort lykkelige Liv, nemlig:
1) Yeierslev, Aidt og Thorsø i Aarhuus Stift. 2) Sevel i Ginding
Herred, Ribe Stift. 3) Nørre Felding og Tvis sammesteds. 4) Laastrup
og Skals med den dertil hørende Del af Nørre Rind i Viborg Stift og 5)
Særslev i Fyens Stift.
De Studerende skulle være Sønner af Gaardmænd, Boelsmænd eller
bosiddende Husmænd, og de inaa have nydt Undervisning i Sognenes rette,
af Regjeringen fastsatte og indrettede Almueskoler og være anbefalede af
vedkommende Præst. Skulde Ingen i de nævnte Menigheder melde sig til
Besættelse af de ledige Pladser, blive disse at besætte med Studerende, der
ere Descendenter af Sognepræst til Veierslev, Aidt og Thorsø i Aarhuus
Stift H. H. Hassager, død 24de Juli 1834, og af Sognepræst til Sevel Me-
nighed i Ribe Stift Rasmus Hørning, død 1ste Oktober 1831.
704
Universitetet 1897—1898.
Skulde heller Ingen af disse melde sig til Besættelsen af ledige
Pladser, blive saadanne at besætte med Studerende fra de Stifter, hvori
Sognene ligge, dog ville kun saadanne Studerende kunne opnaae Plads i Col-
legiet, som have faaet i det Mindste anden Cliarakteer til Afgangsexamen.
Det er mit Haab og mit inderlige Ønske, at den Anvendelse, jeg
herved har gjort af min Formue, maa bære gode Frugter og blive til Vel-
signelse for mange unge Studerende i en lang Fremtid og blive til Glæde
og Tilfredsstillelse for det høie Universitet, til hvilket jeg fra min tidlige
Ungdom har lært at se op med Ærefrygt og Beundring, og som jeg føler
mig i personlig Taknemmelighedsgjæld til, siden det er tilladt ogsaa
Qvinder at høre og glæde os over Professorernes indholdsrige Fore-
læsninger.
Min Eiendom beder jeg bevaret saavidt muligt uforandret og navnlig
maa Intet frasælges til Private.
Den nuværende Beboelsesleilighed i Baghuset anser jeg for passende
til en Portner, som maatte være Gartner, da hans Løn forhaabentlig vil
kunne udbringes af Haven, efter at den i Eiendommen boende Professor
har faaet af Grøntsager og Frugt, hvad denne ønsker til egen Huusholdning,
og af Frugt til Uddeling til Alumnerne. Et Stykke af Haven, saameget
som kan ansees for passende, overlades Professoren som Blomsterhave,
ligesom Studenterne faae Forhaven mellem Forhuset og Gaden til Af-
benyttelse.
Dyrkning af hele Haven saavelsom Renholdelse og Plantning af min
afdøde Mands og mit Gravsted paa Frederiksberg Kirkegaard, skal paahvile
Portneren.
§ 2.
Fremdeles testamenterer jeg til det høie Universitet en Kapital, stor
50000 Kr., skriver Halvtredsindstyve Tusinde Kroner.
Renten af denne Kapital bliver at anvende til Udredelse af Skatter
og Reparationer af Eiendommen, til Brændselshjælp for Professoren og de
Alumner, der have Bolig i samme, med 50 Kr. aarlig for den Førstnævnte
og 20 Kr. aarlig for hver af de Sidstnævnte.
Fremdeles udredes deraf det Tilskud til Portnerens Løn, der maatte
være nødvendigt, saafremt imod Forventning det Udbytte, han kan have af
Haven, ikke viser sig tilstrækkeligt stort; endvidere fastsættes 40 Kr. aarlig
som Tilskud til Anskaffelse af Aviser og anden Lecture.
Resten af den aarlige Rente deles lige imellem Alumnerne som Bi-
drag til deres Underhold, saalænge deres Studering og Bolig i Eiendommen
vedvare, og udbetales dem enten med l/12 maanedlig eller med Halvdelen i
hver Juni og December Termin; dog er det mit Ønske, at, forsaavidt Bidraget
vilde overstige 80 Kr., det Overskydende henlægges til et Reservefond til
Afholdelse af extraordinaire Udgifter. Skulde det vise sig i Tiden, at det
aarlige Stipendium til Studenterne kan forøges, uden at den fornødne Sik-
kerhed ved et Reservefond lider formeget herved, skal Consistorium være
bemyndiget til at lade en passende Forhøielse finde Sted.
Kapitalen ønsker jeg forbliver uangreben.
Legat- og Stipendievæsen.
705
§ 3.
Det er mit Ønske, at Executor i mit Bo drager Omsorg for, at de
Forandringer ved Eiendommen, der gjøres absolut fornødne til Opfyldelse
af Øiemedet, at skaffe Bolig for Alumnerne, foretages af mit Bo, og at
Eiendommen afleveres til Universitetet uden væsentlige Mangler.
§ 4.
Den Eiendommen fortiden paahvilende Bankhæftelse bliver at indfri
af mit Bo, forsaavidt dette ikke maatte være sket inden min Død, da jeg-
ønsker, at Eiendommen afleveres fri for enhver Gjæld.
§ 5.
Stempel-, Skifte- og Arveafgifter udredes af mit Bo.
§ 6.
Til som Executor testamenti at behandle mit Bo og at affatte den for
»Hassagers Collegium« fornødne Fundats, efter Samraad med Consistorium,
og til at erhverve kongelig Confirmation paa Fundatsen, indsætter jeg her-
ved Kammerassessor, Prokurator J. C. Konnerup. Skulde han være død før
mig, beder jeg Hr. Overretsassessor Øllgaard, R. af D., om at overtage
dette Hverv.
Til Bekræftelse under min Haand i Overværelse af Notarius publicus.
Rj'øbenhavn den 2den November 1888.
Identitetsviduer:	^
,,	„	.Dorthea Hassager.
H. Øllgaard. Konnerup.
Codicil.
I taknemmelig Erindring om min elskede Husbond, Sognepræst Carl
Hassagers velsignelsesrige Virksomhed og med inderlig Tak til Gud for
hans store Naade imod mig, ogsaa deri, at den Formue, der efterlodes mig,
bevaredes til nogen Støtte for, hvad der for min Betragtning har mest
Betydning for Livet og Samfundet, var min første Tanke Universitetet og
Collegiet her; men ogsaa den gejstlige Stand, i hvilken jeg er født og har
levet de mange lykkelige Aar, er mig meget kjær, hvorfor jeg herved
bestemmer som min sidste Yillie:
§ 1.
Den Universitetet, foruden min faste Ejendom tillagte contante Kapital
50000 Kroner forhøjes til 70000 Ki\, skriver Halvfjerdsindstyve Tusinde
Kroner, hvorved de i mit Testamente af 2den November 1888 nævnte 10
Alumner formentlig ville erholde en forøget Indtægt af 800 Kr. aarlig
til Deling.
Min Bogsamling, som har Plads i 5 mindre og et større Bogskab,
skjænker jeg med Skabe Collegiet, i det Haab, at den Professor, der
erholder Bolig i min Ejendom, som Chef for Collegiet, velvilligst vil paa-
tage sig Ulejligheden med Udlaan af Bøger til Alumnerne. Med min Bog-
Univereitetets Aarbog.	39
706
Universitetet 1897—1898.
samling følger af Billedværker alle Aargange af Illustreret Tidende med
Etagere samt Dresdener og Munchener Galleri.
Ligeledes er det mit Ønske, at min Portraitsamling af bekjendte
Mænd forbliver i Professorboligen tillige med de 4 Lysekroner, Hænge-
lampen, Silke-Portierer, Silke-Gardinerne med livide Undergardiner samt
Sommergardinerne, som passe i Højde eller Længde, og den lille Sopha
eller Chaiselong med Silkebetræk, svarende til Gardiner og Portierer, og
endelig Stueuhret paa Trappegangen.
Til hvert af Alumnernes Værelser udtages af mit Indbo et Par Stole
af de gode nye fra min Spisestue, en Sopha eller i Mangel deraf en Puf,
en Gynge- eller Lænestol, et større eller 2 mindre Borde samt et Speil.
Til Bekræftelse under min Haand i Overværelse af Notarius publicus.
Kjøbenhavn, den 21de April 1891.
Som Identitetsvidner:
tt	n __	Dorthea Hassager,
il. Øllgaard. Konnerup.
Codicil.
Jeg undertegnede Pastorinde Dorthea Hassager, født Hørning, bestemmer
herved som min sidste Yillie:
§ I-
Da Gud i sin Naade endnu har skjænket mig Liv og Helsen i de
Aar, der ere henrundne, siden jeg ved Testamente 2den November 1888 og
Codicil 21de April 1891 traf Bestemmelse om mine Efterladenskaber, og
der i den senere forløbne Tid er indtraadt forskjellige Forandringer i For-
holdene, som have foranlediget mig til paany at tage de trufne Bestemmelser
under Overvejelse og ændre dem i Overensstemmelse med de forandrede
Forhold, saa fastsætter jeg herved følgende:
§ 2.
Det Kollegium, som jeg ved mit Testamente 2den November 1888
§ 1 har skjænket Kjøbenhavns Universitet til Minde om min højtelskede,
uforglemmelige Mand og vort lykkelige Samliv, til hvilket Kollegium jeg har
henlagt min Ejendomsgaard i Frederiksberg Byes Bredegade Nr. 13 med Have,
Grund og alt tilliggende, og til hvilket Kollegium jeg ved samme Testa-
mentes § 2 har skjænket 50000 Kroner, der ved Codicil 21de April 1891
§ 1 ere blevne forøgede til 70000 Kroner, — dette Kollegium skjænker jeg
herved yderligere 30000 Kr., er tredive tusinde Kroner, saa at den samlede
Kollegiet tillagte Kapital bliver 100000 Kr., er et hundrede tusinde Kroner.
§ 3.
Den i forrige Paragraf omtalte, Kollegiet tillagte Kapital paa 100000,
er et hundrede tusinde Kroner, skal benævnes »Hassagers Kollegiums
Kapitalfond« og bestandig være og forblive Kollegiets uangribelige Ejen-
Legat- og Stipendievæsen.
707
dom. Den indsættes i Universitets Kvæsturen til Bestyrelse og Forretning
efter de for Kjøbenhavns Universitets Legater gjældende almindelige Regler.
Angaaende Anvendelse af Fondens Renter henholder jeg mig til de tidligere
derom i Testamente 2den November 1888 § 2 og Codicil 21de April 1891
§ 1 trufne Bestemmelser, dog at Brændselshjælpen for Kollegiets Efor for-
højes til 100 Kr. aarlig og for hver Alumnus til 50 Kroner aarlig, ligesom
Tilskuddet til Anskaffelse af Aviser og anden Lecture forøges til 100 Kr.
aarlig. Det aarlige Stipendium til Alumnerne forhøjes derhos saa meget,
som ske kan, efter at de her nævnte tilligemed andre i Testamentet nævnte
Udgifter til Skatter og Vedligeholdelse af Ejendommen m. m. ere afholdte,
og et Beløb af fra 200 til 500 Kr. aarlig efter Kollegiets Lejlighed og
Konsistoriums Bestemmelse er henlagt til en Fond, som skal kaldes »Hassagers
Kollegiums Reservefond«. Denne Fonds Kapitalformue maa kun angribes
efter Konsistoriums Bestemmelse i Nødstilfælde, saasom naar det maatte
vise sig nødvendigt til Nybygninger paa Kollegiet. Om Anvendelse af
Fondens Renter til Bedste for Kollegiet træffer Konsistorium Bestemmelse,
for saa vidt det maatte lindes hensigtsmæssigt, naar den er voxet til 1000
Kroner, og hver Gang den senere er voxet med 1000 Kroner. I Mellem-
tiden lægges Renterne til Kapitalen. Denne bestyres og frugtbargjøres
efter de samme Regler som Hassagers Kollegiums Kapitalfond.
§ 4-
Foruden den i nærværende Codicils § 2 omtalte Kapitalfond af 100000,
er et hundrede tusinde Kroner, til Kollegiet, skjænker jeg til de i mit Testa-
mente af 2den November 1888 § 3 nævnte Foranstaltninger ved Kollegiets
første Indretning en Sum af 20000, er tyve tusinde Kroner, for hvilke dels
Hovedbygningen bliver at istandsætte dels en Nybygning bliver at opføre
til Bolig for Studenter m. m., da den nu staaende Bagbygning har vist sig
ved nærmere Undersøgelse at være utjenlig til dette Øjemed. Den nærmere
Bestemmelse om Pengenes Anvendelse træffes af Konsistorium. Dog er det
mit Ønske, at den nuværende Hovedbygning bevares i det Væsentlige i den
Stil og paa den Plads, som den nu har; og trøster jeg mig til, at det høje
Konsistorium med Pietet vil efterkomme dette mit Ønske.
§ 5.
Med Hensyn til Valget af Eforus, som skal være en af Universitetets
Professorer, ændres Bestemmelsen i mit Testamente 2den November 1888
§ 1 derhen, at Valget, med den anførte Indskrænkning, overlades til Kon-
sistoriums frie Bestemmelse; thi jeg nærer den Fortrøstning, at Konsistorium
i alle Retninger med Pietet og Kjærlighed vil frede og pleje den Stiftelse,
som jeg tillidsfuldt betror til dets Varetægt, og at det derfor ogsaa vil
vide til enhver Tid at vælge den rette Mand, som er udrustet med Lyst
og Gaver til at være Tilsynsmand for Stiftelsen og Alumnerne. Dog ønsker
jeg særlig, at Professor, Dr. jur. Henning Matzen, som jeg har betroet mine
Tanker angaaende Kollegiets hele Indretning og Virken, naar og forsaa-
vidt han, som jeg liaaber, maatte se sig i Stand dertil, vil overtage Hvervet
som Efor, og skal han da være berettiget til at røgte det paa Livstid.
89*
708
Universitetet 1897—1898.
§ 6.
Til hvad jeg i min Codicil 21de April 1891 § 1 har bestemt angaaende
de Gjenstande, der skulle forblive ved Professor Boligen, føjes de oliemalede
Billeder af min afdøde Mand og mig selv saavelsom min afdøde Mands
Fotografi, hvilke jeg betror til Eforernes Varetægt.
Endvidere forblive ved Professor Boligen de tre firekantede Spejle,
som hænge henholdsvis i Dagligstuen, Havestuen og Kabinettet samt over
Sofaen i Spisestuen sammen med Portraitterne.
§ 11.
Da begge de af mig tidligere indsatte Exekutorer nu ere afgaaede ved
Døden, indsætter jeg herved Professor, Dr. jur. Henning Matzen til som
executor testamenti at behandle mit Bo og udføre det i mit Testamente
2den November 1888 § 6 omhandlede Hverv.---
§ 12.
Med Forbehold af de i nærværende Codicil trufne Ændringer og skete
Tilføjelser bekræfter jeg iøvrigt de i mit Testamente af 2den November 1888
og Codicil 21de April 1891 indeholdte Bestemmelser.
§ 13.
Jeg slutter denne min sidste Viljeserklæring med Udtrykket af mit
inderlige Ønske om, at den Stiftelse, som jeg ved mit Testamente til Ære
for min uforglemmelige Husbonds Minde har grundlagt, og hvis Velfærd i
fortrinlig Grad ligger mig paa Sinde, hvorfor jeg ved nærværende Codicil
har, som jeg haaber, udstyret den paa livskraftig Vis, i kommende Tider
under kyndig, pietetsfuld og kærlige Hænders Pleje, maa udvikle sig og
trives til Glæde for Kjøbenhavns Universitet og til Gavn for Danmarks
studerende Ungdom. Det give Gud!
Frederiksberg, den 21de Maj 189H.
Th. Hassager.
Codicil.
Undertegnede Enkepastorinde Dorthea Hassager, født Hørning, be-
stemmer herved som min sidste Vilje i Tilføjelse til mit Testamente af
2den November 1888 og Codiciller af 21de April 1891 og 21de Maj 1896,
hvis Indhold jeg i alle Maader bekræfter, forsaavidt det ikke lindes ændret
ved efterfølgende Bestemmelser.
§ 4.
Til nærmere Forklaring og i Tilføjelse til § 5 i mit Testamente af
2den November 1888 og § 1 i Codicil 21de April 1891 samt §§ 2—4 i
Legat- og Stipendievæsen.
709
Codicil 21de Maj 1896 bemærker jeg, at Stempel-, Skifte- og Arveafgifter,
som maatte være at udrede af de til »Hassagers Kollegium« legerede
Kapitaler skulle udredes af mit Bo, ligesom de tilsvarende Afgifter af den
legerede Ejendom.
Frederiksberg, den 3die Maj 1897.
Dorthea Hassager,
m. f. P.
Efter at Enkepastorinde D. H. Hassager den 17de Oktober 1897 er
afgaaet ved Døden, er der oprettet følgende Fundats for „Hassagers Kol-
legium", der under 9de Februar 1898 ad mandatum er forsynet med kgl.
Stadfæstelse:
Til Minde om sin Mand Carl Hassager, Sognepræst for Særslev Menig-
hed i Fyens Stift, har Pastorinde Dorthea Hansine Hassager, født Hørning,
ved Testamente af 2den November 1888 med tilhørende Codiciller af 21de April
1891, 21de Maj 1896 og 3die Maj 1897 skænket til Kjøbenhavns Universitet,
under Konsistoriums Bestyrelse, Gaarden Nr. 13 i Frederiksberg Bys Brede-
gade med dens Have, hele Grund og Tilliggende, saaledes at den skal
betragtes som et Studenter-Kollegium med Professorbolig og bære Navnet
»Hassagers Kollegium«, samt desuden en Sum paa 100000 Kroner, der
benævnes »Hassagers Kollegiums Kapitalfond«, og et Beløb af 20000 Kroner
til Byggeforanstaltninger ved Kollegiets første Indretning.
I Overensstemmelse med Testamentets Bestemmelser har undertegnede
Executor testamenti efter Samraad med Konsistorium affattet følgende
Fundats
for
Hassagers Kollegium.
Ejendommen Gaarden Nr. 13 i Frederiksbergs Bys Bredegade med
dens Have, hele Grund og Tilliggende oprettes under Navn af »Hassagers
Kollegium« til et Kollegium for en Professor og 10 Studerende. Af Ejen-
dommen maa Intet frasælges til Private og Hovedbygningen skal i det
væsentlige bevares i den Stil og paa den Plads, den nu har.
Boligen for Professoren skal være 1ste Sal og Kvistetagen i Hoved-
bygningen og overleveres ham med de af Stifterinden til Boligen skænkede
Inventariegjenstande. Den Professor, der nyder denne Bolig, kan ikke sam-
tidig oppebære en af Universitetets Huslejeportioner.
Til Bolig for Alumnerne opføres en Nybygning paa Ejendommen.
§ 2.
Kollegiets Efor, som skal være en af Universitetets Professorer, vælges
af Konsistorium. Han har Bolig i den i § 1 omtalte Professorbolig, hvis
710
Universitetet 1897 —1898.
Vedligeholdelse bekostes af Indtægten af den nedenfor nævnte Kapitalfond,
der ogsaa udreder Skatterne af den. Eforen fører Tilsynet med Kollegiets
Alumner og Betjente, forestaar Bogudiaan af Kollegiets Bibliothek og af-
lægger Regnskab for Kollegiets aarlige Indtægter og Udgifter efter de
samme Begler, som gjælde for andre under Universitetet hørende Kollegier.
§ 3-
Kollegiet er der tillagt en Kapital paa 100000 Kroner, der benævnes
»Hassagers Kollegiums Kapitalfond« og som stedse skal være og forblive
Kollegiets uangribelige Ejendom; den indbetales i Universitetskvæsturen
til Bestyrelse og Forrentning efter de for Kjøbenhavns Universitets Legater
gjældende Regler.
Af denne Kapitals Renter udredes først Skatter af Ejendommen og
Udgifter til Vedligeholdelse af Kollegiets Bygninger, Brændselshjælp for
Eforen og Alumnerne med 100 Ivr. for den Førstnævnte og 50 Ivr. aarlig
for liver af de Sidstnævnte, og 100 Kr. aarlig til Anskaffelsen af Aviser og
anden Lekture til Alumnerne; endvidere det fornødne Bidrag til Portnerens
Lønning og til Inventariets, derunder indbefattet Bogsamlingens, Vedlige-
holdelse og Fornyelse.
Efter Afholdelsen af fornævnte Udgifter henlægges et Beløb af 200
Kr. til 500 Kr. aarlig efter Kollegiets Lejlighed og Konsistoriums Bestem-
melse til en Fond, der benævnes »Hassagers Kollegiums Reservefond«.
Denne Fonds Kapitalformue maa kun angribes efter Konsistoriums Be-
stemmelse i Nødstilfælde, saasom naar det maatte vise sig nødvendigt til
Nybygninger paa Kollegiet. Om Anvendelsen af Fondens Renter til Bedste
for Kollegiet træffer Konsistorium Bestemmelse, forsaavidt det maatte tindes
hensigtsmæssigt, naar den er voxet til 1000 Kr., og hver Gang den senere
er voxet med 1000 Kr. I Mellemtiden lægges Renterne til Kapitalen. Den
bestyres og frugtbargjøres efter de samme Regler som »Hassagers Kol-
legiums Kapitalfond«. Efter at de ommeldte Udgifter ere afholdte og den
foran omtalte Sum henlagt til Reservefonden, uddeles de tilovers værende
Renter i hver Termin til Stipendier for Alumnerne.
§ 4.
Kollegiets Alumner udnævnes af Konsistorium for et Tidsrum af indtil
5 Aar, hvori dog fragaar den Tid, en Alumnus maatte have havt Bolig paa
Regensen eller et andet af Kollegierne ved Universitetet.
Ingen kan udnævnes til Alumnus, der ikke har mindst 2den Karakter
til Studenterexamen.
Fortrinsberettigede til at udnævnes ere Studenter fra følgende 5
Menigheder, til hvilke Stifterinden og hendes Mand have været knyttede,
nemlig: 1) Vejerslev, Aidt og Thorsø i Aarhus Stift; 2) Sevel i Ginding-
Herred, Ribe Stift; 3) Nørre Felding og Tvis sammesteds; 4) Laastrup og
Skals med dertil hørende Del af Nørre Rind i Viborg Stift og 5) Særslev
i Fyens Stift, paa Betingelse af, at de ere Sønner af Gaardmænd, Boels-
mænd eller bosiddende Husmænd og have nydt Undervisning i Sognenes
Legat- og Stipendievæsen.
711
rette, af Regeringen fastsatte og indrettede Almueskoler samt ere anbefalede
af vedkommende Præst.
Skulde det fulde Antal Studerende fra de nævnte Menigheder ikke
melde sig som Ansøgere til Optagelse i Kollegiet, blive de ledige Pladser
at besætte med Studerende, der nedstamme fra Sognepræst til Vejerslev,
Aidt og Thorsø i Aarhus Stift H. H. Hassager, død 24de Juli 1834, og af
Sognepræst til Sevel Menighed i Ribe Stift Rasmus Hørning, død 1ste
Oktober 1831.
Melde heller ikke saadanne Ansøgere sig til ledige Pladser, blive disse
at besætte med Studerende fra de Stifter, hvori fornævnte Sogne ligge.
§ 5.
Alumnerne nyde foruden Bolig paa Kollegiet de i § 3 nævnte Ind-
tægter.
§
Af den til Kollegiet hørende Have bliver en Del at overlade til Brug
for Eforen og en anden Del til Alumnerne; Indtægten af den øvrige Del
af Haven anvendes til Lønning for Portneren. Portneren, der ansættes af
Konsistorium efter Eforens Indstilling, nyder foruden de anførte Indtægter
af Haven og Lønning efter § 3 Bolig i Kollegiets Bygninger. Hans For-
pligtelsesforhold bestemmes nærmere ved en Instrux, der affattes af Eforen
og approberes af Konsistorium.
§ 7.
Midlertidig Bestemmelse.
Den Kapital paa 20000 Kr., som er skænket til Byggeforetagender
ved Kollegiets første Indretning, dels til Hovedbygningens Istandsættelse,
dels til Opførelsen af en Nybygning til Bolig for Alumnerne m. m., ind-
betales i Universitetskvæsturen til midlertidig Frugtbargjøreise. Den nærmere
Bestemmelse om Kapitalens Anvendelse træffes af Konsistorium.
§ 8.
Tillæg til og Forandringer i denne Fundats kunne efter Konsistoriums
Indstilling ske med Regeringens Samtykke.
Kjøbenhavn, den 27de Januar 1898.
H. Matzen,
Executor testamenti i Pastorinde Ilassagers Dødsbo.
— Fundatsen for „Professor Dr. J. L. Ussings Legat", der under
31te Maj 1898 ad inandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, er saa-
lydende:
1. Legatet bestyres som en for sig bestaaende selvstændig Formue,
men iøvrigt paa samme Maade som Kjøbenhavns Universitets øvrige Legat-
midler.
712
Universitetet 1897—1898.
2.	Legatets Kapital bestaar af Østifternes Kreditforenings Obligationer
til et samlet Beløb af 6000 Kr., som for Øjeblikket forrentes med 3^2 pCt.
Yed Udtrækning af Obligationer bliver det derved indbetalte kontante Beløb
at frugtbargjøre efter Reglerne om Anbringelse af Umyndiges Midler.
3.	Af Legatets Henter udbetales halvaarsvis 100 Kr. til mig, saa
længe jeg lever, og efter min Død til min efterlevende Enke Thecla Minona,
født Gtintelberg. Efter hendes Død udbetales dette halvaarlige Beløb til
min Hustrus Søsterdatter, Frøken Christiane Augusta Rasmussen, saa længe
hun lever. I hvert af disse Tilfælde beregnes Beløbet ikke udover den
Termin, som gaar forud for den Paagjældendes Dødsdag. Det overskydende
Beløb oplægges.
4.	Efter at ogsaa min Hustrus Søsterdatter er afgaaet ved Døden, hen-
lægges Renterne for de to første derefter indtrædende halvaarlige Terminer til
det oplagte Beløb, der bliver at betragte som en Fremvæxtkapital for Legatet,
jfr. nedenfor. Derefter anvendes Renten til Eremme af den klassiske Ar-
kæologis Studium ved Kjøbenhavns Universitet paa en saadan Maade, som
Konsistorium til den Tid, da Legatet træder i Virksomhed, maatte finde
hensigtsmæssigst, enten som Tilskud til Rejser for Dyrkere af den klassiske
Arkæologi — muligvis ved Rentens Opsamling i nogle Aar — eller til
Forøgelse af Universitetets arkæologiske Studieapparat o: det arkæologiske
Bibliothek, jeg ved Konsistoriums tidligere Bevillinger har kunnet begynde
at samle i Annex-Auditoriet D.
5.	Hver Gang Fremvæxtkapitalen ved sine Renter er voxet til 1500
Kr., overføres 1000 Kr. heraf til Hovedkapitalen, medens de tilbageblivende
500 Kr. danne en ny Fremvæxtkapital.
Af Fremvæxtkapitalens Renter kunne Bekjendtgjørelser eller Admini-
strationsudgifter overhovedet afholdes.
6.	Tillæg til eller Forandringer i denne Fundats kunne ske efter Kon-
sistoriums Indstilling og med Regeringens Stadfæstelse, dog saaledes, at det
almindelige Synspunkt for Legatets Virksomhed ikke fraviges.
Kjøbenhavn, den 22de April 1898.
J. L. Ussing.
2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte
Legater eller nærmere Regler for disse.
Finnes Legat.
Efter Konsistoriums Indstilling blev der paa Finanslovforslaget for
1897 —98 stillet Forslag om, at Legatet fritages for Udredelse af Admini-
strationsgebyr til Universitetet, jfr. Rigsdagstidende 1896—97 Tillæg A. Sp.
969—70. Forslaget vedtoges af Rigsdagen, og Anmærkning herom optoges
paa Finansloven for 1897—98 under Universitetets Indtægtspost 7, Afgiften
for Bestyrelsen af Universitetets Legater.
Foss' Legat.
Yed Skrivelse af 14de Januar 1898 meddelte Konsistorium Legatets
Efor, at Legatets Kapital ifølge modtagen Indberetning fra Universitetets
Legat- og Stipendievæsen.
713
Kvæstor ved Udgangen af Aaret 1897 havde naaet en saadan Størrelse, at
der af Renten, efter Fradrag af Administrationsgebyr, vilde kunde udredes
4 Stipendieportioner.
Regenburgs Legat.
Efter Konsistoriums Indstilling blev der paa Finanslovforslaget for
1897—98 stillet Forslag om, at Legatet fritages for Udredelse af Admini-
strationsgebyr til Universitetet, jfr. Rigsdagstidende 1896 — 97 Tillæg A. Sp.
969—70. Forslaget vedtoges af Rigsdagen, og Anmærkning herom optoges
paa Finansloven for 1897—98 under Universitetets Indtægtspost 7, Afgiften
for Bestyrelsen af Universitetets Legater.
Universitetsbogtrykker J. J. F. H. Schultzs Legat til Professorernes
Enkekasse.
Fra Universitetsbogtrykker, Fru Justitsraadinde M. C. E. L. Hostrup
Schultz, født Ronckendorff, modtog Konsistorium under 30te December 1897
Meddelelse om, at han ønskede at tillægge det af hendes afdøde Ægtefælle,
Universitetsbogtrykker, Kancelliraad Fr. Hostrup Schultz oprettede Legat for
Professorernes Enkekasse et kontant Beløb af 2000 Kr. til Anvendelse i
Overensstemmelse med Reglerne i den for dette Legat gjældende Fundats.
Legatets rentebærende Kapital voxede derved til 5103 Kr. 11 0.
Japetus Steenstrups Legat.
Konsistorium meddelte ved Skrivelse af 18de April 1898 Tilladelse til
Modtagelsen af et Beløb af 5000 Kr. i 3x/2 °/o n3Te jydske Kjøbstads Kredit-
foreningsobligationer af 1ste Serie med Rentekoupons fra Ilte Juni s. A.,
hvilket Beløb Husejer, fhv. Betjent ved Universitetets zoologiske Museum
Chr. Larsen havde ønsket at indbetale til Forøgelse af Japetus Steenstrups
Legats Kapital.
3. De med Universitetet forbundne Kollegier.
a. Hers' Kollegium.
Efter Indstilling fra Kollegiets Efor bifaldt Konsistorium ved Skrivelse
af 17de Februar 1898, at Alumnus paa Kollegiet, Cand. mag. N. N"., maatte
beholde sin Plads paa Kollegiet, medens han foretog en Studierejse til Paris
i ca. 3 Maaneder.
b. Hassagers Kollegium.
Efter Konsistoriums Indstilling blev der af Ministeriet til 2den Behand-
ling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1898—99 stillet Forslag om, at
Kollegiet fritages for Udredelse af Administrationsgebyr til Universitetet,
jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg B. Sp. 449—50. Forslaget blev til-
traadt af Folkethingets Finansudvalg, vedtaget af Rigsdagen og Anmærkning
herom optaget paa Finansloven for 1898—99 under Universitetets Indtægts-
post 7, Afgiften for Bestyrelsen af Universitetets Legater.
Universitetets Aarbog.	90
714
Universitetet 1897 —1898.
— Under 14de December 1897 indsendte Konsistorium til Ministeriet
en Skrivelse fra Executor testamenti i Pastorinde Hassagers Dødsbo, Pro-
fessor, Dr. juris H. Matzen, hvori denne bemærkede følgende.
Fra Pastorinde Hassagers Testamente med tilhørende Kodiciller vilde
det erfares, at Testatrix i det oprindelige Testamentes § 3 havde bestemt,
at Executor i hendes Bo skulde sørge for at lade iværksætte de Ændringer
ved hendes Ejendom, der vare absolut nødvendige for at skaffe Bolig for
Alumnerne, saa at Ejendommen kunde afleveres til Universitetet uden væsent-
lige Mangler. Det var indlysende, at dette var en mindre heldig Bestem-
melse, der kunde give Anledning til uendelig Strid mellem Arvingerne og
Universitetet angaaende, hvad der var »absolut nødvendig« og »væsentlig«.
Da Fru Hassager havde spurgt ham til Raads angaaende Affattelsen af den
senere Kodicil af 21de Maj 1896, bifaldt han derfor ganske hendes Ønske
om at ændre denne Bestemmelse og sætte en bestemt Kapital i Stedet, som
blev overgivet Universitetet, for at dette dermed selv kunde lade iværksætte
de fornødne Ændringer. Ifølge Fru Hassagers hele nøjsomme Økonomi
ansaa hun derhos en Kapital af 20000 Kr. for fuldt tilstrækkelig til det an-
førte Øjemed. Men, som Erfaringen havde vist, bristede denne Forudsæt-
ning, som lian nok befrygtede, ganske og aldeles. For det første udkrævedes
der betydelige Reparationer i Henseende til Hovedbygningen. Der maatte
drænes og laves Afløb fra den, hvilket hidtil ikke var sket. Endvidere
maatte Træværket i Stuen fornyes, da det var ødelagt af Fugtighed, og
Gulve og Mure underkastes en gjennemgribende Reparation, da der ikke
var gjort noget ved Stueetagen i de mere end 20 Aar, i hvilke den havde
staaet tom. Men ogsaa paa første Sal maatte der foretages væsentlige For-
andringer; der fandtes dér intet Kjøkken og kun ét Soveværelse, medens
der dog burde være mindst to af Hensyn til den Mulighed, at Professoren, som
boede dér, havde Familie. Derhos manglede der alle Udenomsbekvemme-
ligheder og Værelserne vendte mod Nord ud mod Gaden, medens de dog
helst burde vende mod Syd, ogsaa for at Professoren regelmæssig kunde holde
Øje med Studenterkollegiet. Men for at disse Ændringer kunde foretages,
burde den store Trappe, der optog et urimeligt Rumfang mod Syd, flyttes,
Gjennemkjørselen fjernes og i dens Sted indrettes Vaskerum m. m., hvilket
igjen forudsatte Tilvejebringelsen af en anden Indgang. Dertil kom endnu
de Ændringer i Stueetagen, som dens Indretning til Brug for en Portner-
familie med Pige vilde nødvendiggjøre.
Foruden disse indgribende Ændringer i den Bygning, der stod, blev
dernæst at opføre en Bygning til Bolig for Kollegiets 10 Studerende, som
formentlig burde være i Overensstemmelse med Nutidens Fordringer til Kom-
fort og Hygiejne og fremtræde i en Stil, der var sømmelig og passende for
en Bygning, som forhaabentlig vilde staa igjennem Aårhundreder og kunde
være til Ære for Stifterindens Minde.
Endelig burde ogsaa Haven nødvendigvis gjøres til Gjenstand for en
indgaaende Bearbejdelse, navnlig Rensning af Jorden, der hidtil havde været
dyrket for en stor Del som Ager med Rug og Havre, Fjernelse af gamle
Træer og Buske, Anlæg af Plæner m. m.
Han havde derfor forhandlet med Arkitekt Fussing, som havde leveret
Legat- og Stipendievæsén.
715
de medfølgende Tegninger og Overslag til Reparationer og Ændringer i
Hovedbygningens Indre samt Kollegiets Opførelse og Terrænets Behandling,
hvortil efter Overslaget vilde medgaa en Sum af ea. 48000 Kr., der for-
mentlig for Sikkerheds Skyld helst burde afrundes opad til 50000 Kr., da
der tillige vilde behøves et ikke ubetydeligt Beløb til Anlæg og Arbejder i
den store Have, hvilke vilde blive uundgaaelige som Følge af, at Indtægten
fra Haven skulde udgjøre en væsentlig Del af Portnerens Løn, og saadan
Indtægt næppe vilde kunne skalfes, uden at der anvendtes betydelige Ud-
gifter paa Havens Udvikling.
Han troede ikke, at det vilde være muligt at faa de omspurgte Repa-
rationer og Nybygninger iværksatte for en billigere Pris, naar de, som be-
mærket, skulde gjøres paa en for Stiftelsen værdig Maade, og baade Pro-
fessoren og Studenterne dér skulde kunne linde et hyggeligt og tiltalende
Hjem. Men da der kun havdes 20000 Kr. til Raadighed, vilde Følgen deraf
nødvendigvis blive, at Kollegiet, hvis Pengene ikke skaffedes til Veje paa
anden Maade, ikke vilde kunne træde i Virksomhed, forinden det manglende
Beløb var tilvejebragt ved Opsparing af Kollegiets Kapitalfonds Renter; men
dette vilde udkræve en Aårrække, tilmed da baade Professorboligen og Stu-
denterkollegiet burde være færdige til samme Tid; thi det vilde ikke se godt
ud, om Professoren flyttede ind, forinden Studenterne; og Studenterne kunde
ikke flytte ind, forinden der fandtes en Efor i Stiftelsen. Men det var ind-
lysende, hvor uheldigt det fra mange Sider set vilde være, om Ejendommen
skulde henstaa i en Aarrække uden at kunne benyttes, og hvilken Skuffelse
det i Særdeleshed vilde være for Studenterne, særligt fra de nærmest beret-
tigede fem Sogne, hvoraf allerede en enkelt havde meldt sig, om den for-
jættede Stiftelse først skulde kunne komme senere Generationer Studerende
tilgode.
At skaffe Penge ved at optage Laan i Ejendommen vilde dernæst være
en Udvej, som i allerhøjeste Grad vilde stride mod Stifterindens Tanke, da
hun netop udtrykkelig havde bestemt, at den skulde overleveres Universi-
tetet fri for enhver som helst Behæftelse. Det vilde da se ilde ud, om Uni-
versitetet strax begyndte med at behæfte den. Han saa da ingen anden
Udvej for at faa Stiftelsen opført og indrettet i sømmelig tidssvarende Skik-
kelse og uden noget aarelangt pinligt Ophold end at søge det manglende
Beløb bevilget paa Finansloven af Kommunitetets Midler som Tilskud til
Kollegiets forste Indretning. Han skjønnede ikke rettere, end at en saadan
Anvendelse af Kommunitetets Overskud vilde stemme paa allerbedste Maade
med dets fundatsmæssige Øjemed; og heller ikke saa han rettede, end at
det vilde være en skyldig Pietets-Handling mod Stifterinden, som havde
skænket en saa stor Gave til fattige Studenter, om man hjalp paa hendes
Dispositioner paa et Punkt, hvor hun ikke havde set tilstrækkeligt klart, for
at hendes smukke Tanke kunde realiseres strax paa fyldestgjørende Maade
derved, at Kollegiet strax kunde indrettes. Da Stifterinden alt havde
skjænket 18000 Kr.*), vilde det formentlig ikke være ubeskedent at bede
Kommunitetet lægge 30000 Kr. til.
*) Ejendommen i Bredegade blev paa Skiftet vurderet til 60000 Kr.
90*
716
Universitetet 1897 —1898.
Han androg derfor Konsistorium om, at det vilde indgaa til Ministeriet
med Begjæring om, at der ved Finanslovens 2den Behandling maatte blive
stillet Forslag om, at der af Kommunitetet som Tilskud til Hassagers Kol-
legiums første Indretning bevilgedes et Beløb af 30000 Kr.
Naar han ønskede, at Bevillingen allerede maatte blive søgt nu, var
det af Hensyn til, at Ejendommen kunde ventes udlagt og Pengene over-
leverede til Universitetet i Løbet af Februar Maaned 1898, og under Forud-
sætning af at Bevillingen erholdtes, vilde da Kollegiets Indretning allerede
kunne ventes fuldført i det kommende Aar.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling blev der af Ministeriet til 3die
Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1898—99 stillet Forslag
om Opførelse paa Kommunitetets Budget af en ny Udgiftspost: Tilskud til
Hassagers Kollegiums første Indretning 30000 Kr., jfr. Rigsdagstidende
1897—98 Tillæg B. Sp. 1015—16 og 1189—92. Forslaget blev vedtaget,
jfr. Folkethingstidende s. A. Sp. 4064—66, 4072—73, 4084—85, 4094—95,
4103—4, 4138—39, 4151—52, 4162—63, og Bevillingen optaget paa Finans-
loven for 1898—99.
—	Konsistorium vedtog under 29de Juni 1898, »at Hassagers Kol-
legium paatager sig Forpligtelse til at vedligeholde Pastor Hassagers og
Hustrues Gravsted paa Frederiksberg Kirkegaard, saaledes at Kollegiets
Efor er forpligtet til at paase, at Gravstedet behørig vedligeholdes og at
Pasningen besørges af Kollegiets Portner«.
—	Konsistorium udnævnte under 8de Juni d. A. Professor, Dr. phil.
C. M. Gertz til Efor for Kollegiet fra Oktober Flyttedag s. A. at regne,
saaledes at han fra den Tid nyder den i Kollegiet indrettede Professorbolig
og den Eforen tillagte Brændselshjælp, medens Eforatsforretningerne, indtil
Stiftelsens Aflevering kan finde Sted, ville blive besørgede af Professor, Dr.
juris H. Matzen.
—	Under s. D. udnævnte Konsistorium Gartner Kr. Westergaard til
Portner ved Kollegiet fra 1ste Oktober s. A. at regne med en aarlig Løn
af 900 Kr. og Fribolig samt med gjensidig Opsigelsesfrist af 3 Maaneder.
4. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
a. Fornyelse af de i Finansaaret 1889—90 bevilgede Fortioner
af Kommunitetsstipendiet.
Under 20de Januar 1898 modtog Konsistorium en Skrivelse fra Sti-
pendiebestyrelsen, hvori denne bemærkede følgende.
I Henhold til Indstilling fra Konsistorium og Stipendiebestyrelsen blev
der til 3die Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1889—90
stillet Forslag om Forhøjelse af Kommunitetets Udgiftspost 1. med 9600
Kr. til 25 nye Portioner af Kommunitetsstipendiet. Forslaget blev bevilget
af begge Rigsdagens Thing og optaget paa Kirke- og Undervisningsmini-
steriets Budget for 1889—90, dog med den af Folkethingets Finansudvalg
tilføjede Indskrænkning, at disse nye Stipendieportioner bortfaldt ved ind-
trædende Vakance, jfr. Rigsdagstidende 1888—89 Tillæg B. Sp. 1185—86
og 1305-—6 samt Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 762 tf.
Legat- og St.ipendievæsen.
717
I)a disse Stipendieportioner vilde udløbe i Aaret 1891—92, blev der
efter Konsistoriums og Stipendiebestyrelsens Indstilling stillet Forslag ved
Behandlingen af Finanslovforslaget for 1891—92 om, at de maatte bort-
gives endnu én Gang som personlige. Forslaget blev bifaldet af begge
Rigsdagens Thing, jfr. Rigsdagstidende 1890—91 Tillæg B. Sp. 231—34 og
375—76 samt Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 578—83.
Endelig blev der efter Konsistoriums og Stipendiebestyrelsens Ind-
stilling ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1895—96 stillet Forslag
om endnu en Bortgivelse af Stipendieportionerne, jfr. Rigsdagstidende
1894—95 Tillæg B. Sp. 365—68 og 515—16. Forslaget blev vedtaget af
Rigsdagen og paa Finansloven for 1895—96 blev Anmærkningen under
Texten til Kommunitetets Udgiftspost 1. affattet saaledes: »De under
denne Udgiftspost i Finansaaret 1889—90 tilkomne 25 nye Stipendiepor-
tioner bortfalde først, efterhaanden som de efter deres 3die Bortgivelse blive
ledige«, jfr. Univ. Aarb. f. 1894—95 S. 725 ff.
Af disse Stipendieportioner vilde ifølge Meddelelse fra Regensprovsten
en Del udløbe i Finansaaret 1898—99. Forholdet var fremdeles det, at
Antallet af vel kvalificerede Ansøgere oversteg Antallet af de ledige
Pladser — den ordinære Vakance havde i September 1898 kun været 23
—, saaledes at det kun havde været muligt at tildele en ringe Kvotadel
af Studenter med første Karakter Stipendiet, og end mindre at tage nogen
kvalificeret Ansøger med anden Karakter i Betragtning, naar undtages
ganske enkelte lægevidenskabelige Studerende, der havde bestaaet efter-
følgende Examiner med særligt godt Udfald.
Da en Bortfalden af fornævnte Stipendier saaledes i Øjeblikket vilde
ramme meget haardt, anholdt Stipendiebestyrelsen om, at disse maatte bi-
beholdes indtil videre, eller subsidiært, at de først bortfalde »efterhaanden
som de ved deres 4de eller 5te Bortgivelse blive ledige«. Tilladelse til en
5te Bortgivelse vilde navnlig have Betydning, da det ellers meget let i en
nær Fremtid kunde ske, at Pladser bortfaldt, idet en for 4de Gang besat
Plads kunde blive ledig i Utide, f. Ex. ved Dødsfald.
Til nærmere Oplysning medfulgte de Lister, der i sin Tid fulgte som
Bilag med Forslagene om Oprettelsen af 25 nye Portioner og om disse
Portioners anden og tredie Bortgivelse, efter at disse Lister vare rettede og
supplerede ved Hjælp af de Data, som ved senere stedfundne Uddelinger
vare komne til Stede.
Paa Liste I*), der angav Tallet af uprivilegerede Ansøgere og af Va-
kancer for Uprivilegerede i Rækken af Uddelingsterminer, var der tilført
*) Liste I.
Uprivilegerede Vakance for
Ansøgere. Uprivilegerede.
September 1874
Marts 1875
September 1875
Marts 1876
99
89
95
108
16
18
13
'27
718
Universitetet 1897 1898.
Tallene for Terminerne Marts 1895 til September 1897. I disse Terminer
havde Gjennemsnittet af Ansøgere været ca. 190, i de 4 foregaaende Ter-
miner 197. Grunden til det ringere Antal Ansøgere i den senere Tid laa
ikke i, at Trangen var mindre, men i, at Ansøgerne i de sidste Aar først
søgte om Kommunitetsstipendiet, naar den Tid var kommen, da de kunde
vente at blive tagne i Betragtning. Gjennemsnittet af Vakancerne i de
førstnævnte Terminer havde været ca. 34, i de foregaaende Terminer lidt
over 31. Erfaringerne fra førstnævnte Terminer frembød saaledes ikke
noget gunstigere Forhold, og der var derfor lige saa megen Grund til
paany at bevilge 25 Portioner til Bortgivelse en eller to Gange endnu,
som tidligere.
Til samme Resultat førte de nye Erfaringer med Hensyn til de Data,
	Uprivilegerede	Vakance for	
	Ansøgere.	Uprivilegerede.	
September 1876........	91	11	
Marts 1877 ............	99	16	
September 1877 ........	100	21	
Marts 1878 ...........	101	24	
September 1878 ........	110	19	
Marts 1879 ............	113	29	
September 1879 ........	99	10	
Marts 1880 ............	109	17	
September 1880 ........	110	16	
Marts 1881 ...........	118	21	-f- 30 nyoprettede Pladser (fra
September 1881........			1ste April 1881).
	106	20	
Marts 1882 ............	115	31	
September 1882 ........	97	17	
Marts 1883 ............	107	26	
September 1883 ........	106	15	
Marts 1884 ............	128	31	
September 1884 ........	142	15	
Marts 1885 ............	166	38	
September 1885 ........	160	21	
Marts 1886 ............	177	26	
September 1886 ........	163	20	
Marts 1887 ............	161	27	
September 1887 ........	154	21	
Marts 1888 ............	188	47	
September 1888 ........	176	21	
Marts 1889 ............	214	27	+ 26 personlige Pladser.
September 1889 ........	187	22	
Marts 1890 ............	204	26	
September 1890 ........	187	17	
Marts 1891............	208	39	
September 1891........	184	26	
Marts 1892 ..........	222	38	
September 1892 .......	183	25	
Marts 1893............	210	42	
September 1.S93........	178	25	
Marts 1894 ............	208	34	
September 1894 ........	192	24	
Marts 1895 ............	219	44	
September 1895 ........	179	31	
Marts 1896 ............	208	37	
September 1896 ........	168	23	
Marts 1897 ............	196	35	
September 1897 ........	164	23	
Legat- og Stipendievæsen.
719
der vare sammenstillede paa Liste II*). Rettelserne omfattede her Aarene
1890, 1891 og 1892, og Aarene 1893, 1894 og 1895 vare tilføjede, hvorved
dog inaatte bemærkes, at flere af de paa Listen meddelte Data endnu ikke
forelaa for disse Aar, men først vilde fremkomme i de nærmest følgende
Uddelingsterminer. Formaalet med denne Liste var at vise, hvor mange
af hvert Aars trængende Studerende, der havde opnaaet Stipendiet, og paa
hvor lang Tid de havde opnaaet det, altsaa hvor mange Aarsportioner.
I de 3 sidste Aar, for hvilke Oplysningerne kunde antages at være
definitive, nemlig 1.891, 1892 og 1893, havde Gjennemsnittet af immatri-
kulerede Studenter været 372, fra de 3 foregaaende Aar — 1888—90 —
373. Gjennemsnittet af Ansøgere for hine 3 Aar havde været 122, for
disse 123. Procenttallet af Ansøgere saavel for Aarene 1891—93 som
fra Aarene 1888—90 havde saaledes været ca. 33. og Aarene 1891—93
stadfæstede saaledes det Resultat, som Stipendiebestyrelsen paa Grund af
en lang Aarrækkes Erfaringer tidligere var kommet til, nemlig at de præ-
sumtivt trængende Studenters Tal vel udgjør omtrent 1/3 af hvert Aars
immatrikulerede Studenter. Af disse Ansøgere havde fra Aarene 1891—93
ca. 50,6 pCt. opnaaet Stipendiet, fra Aarene 1888—90 ca. 48,7. Forholdet
var altsaa for det sidste Treaar ikke blevet gunstigere.
Endelig oplyste Liste III**), hvor mange af dem, hvem Stipendiet var
blevet tildelt, der havde opnaaet det før Udløbet af det 3die Studieaar,
*) Se Side 720.
**) List© III.
	Hvor mange	Før Udløbet	Efter Udløbet	
Aar.	opnaaet	af det 3die	af det 3die	
	Kommunitetet.	Studieaar.	Studieaar.	
1870...........	37	15	22	
1871...........	47	27	20	
1872...........	40	16	24	
1873...........	30	13	17	
1874...........	35	14	21	
1875...........	31	17	14	
1876...........	36	20	16	
1877...........	46	16	30	
1878...........	40	28	12	
1879...........	60	40	20	
1880...........	43	23	20	
1881...........	39	22	17	
1882..........	66	28	38	
1883...........	55	15	40	
1884...........	58	8	50	
1885...........	67	14	53	
1886...........	65	19	46	
*1887...........	62	6	56	
1888...........	52	.7	45	
1889...........	68	10	58	
1890...........	59	12	47	
1891...........	62	9	53	
1892...........	54	12	42	
1893...........	70	21	49	
1894..........	23	10	13	
1895...........	1	1	»	
*) Se Side 720.
**) List© III.
Liste over Tallet paa Studerende fra 1870 — 95, der have søgt og opnaaet Kommunitetsstipendiet.
Akademisk Aar.	Immatri- kulerede.	Ansøgernes | Tal.	Kommunitetet opnaaet efter Forløb af															%\ Sum.	Paa hvor mange Aar.			Aarsportioner ialt.
			1 Aar.	1 v*	2.	2i/2-	3.	&l»	4.	4 Va-	5.	5i/2.	6.	Bi/s-	7.	TVa-	8.		4.	3.	2.	
1870.....	194	64			6	9	12	2	3	1	»	3	»	»	»		1	37 (57,8 o/0)	7	25	5	113
1871.....	179	61	1	1	7	18	7	5	3	3	1	1	»	»	»	s	»	47 (77,0 o/0)	17	29	1	157
1872.....	175	71	»	1	4	11	5	13	3	»	1	»	1	1		»	».	40 (56,3 o/0)	12	21	7	125
1873.....	140	54	»	»	6	7	2	3	7	1	2	1	»	1		»	»	30 (55,5 o/o)	2	22	6	86
1874.....	141	54	»	»	3	11	7	9	3	1	1	»	»		»	»	»	35 (64,8 o/0)	13	19	3	115
1875.....	140	42	»	»	4	13	5	8	1	»	»	»	»	»	»	»	»	31 (73,8 o/o)	13	18	»	106
1876.....	143	56	»	»	6	14	4	5	2	3	1	1	»		»	»	»	36 (64,2 o/0)	14	16	6	116
1877 ____	175	59	»	1	4	11	10	17	1	1	1	»	»	»	»	»	»	46 (77,9 o/o)	10	34	2	146
1878.....	160	53	»	»	2	26	4	5	3	»	»	»		»	»	»	»	40 (75,4 o/0)	11	26	3	128
1879.....	201	76	»	4	13	23	6	8	3	2	»	1	»	»	>		»	60 (78,9 o/o)	19	38	3	196
1880.....	170	58	»	1	6	16	7	7	3	3	»	»		»	»	»	»	43 (74,1 og	14	27	2	143
1881_____	209	78	»	»	2	20	7	9	1	»	»	»	»	»	>	»	»	39 (50,0 o/0)	9	29	1	125
1882.. ..	291	96	»	1	4	23	14	15	4	3	»	2	»	»	»	»	»	66 (68,7 0/o)	14	33	19	193
1883 ....	290	103	»	2	2	11	14	16	5	5	»	»	»	»	»	»	»	55 (53,4 o/0)	11	34	10	166
1884.....	325	111	»	»	2	6	15	24	6	3	»	1	»	»	»	»	1	58 (52,3 0/0)	13	35	10	177
1885.....	319	101	»		»	14	14	21+9*)	7	1	1	»	»	»		»	»	67 (66,4o/0)	17	45	5	213
1886.....	372	126	»	»	»	3—{—16**)	14	17	10	3	1	»	»	1	»	»	»	65 (51,6 0/0)	19	24	22	192
1887 ...	365	119		»		6	6	29	14	6	1	»	»	»	»	»	»	62 (52,1 o/0)	3	27	32	157
1888.....	371	126	»	»	»	7	11	21	9	2	1	1	»	»	»	»	»	52 (41,3 o/0)	5	24	23	138
1889....	381	122	»	»	»	10	13	28	12	4	1	»	»	»	»	»	»	68 (55,7o/o)	1	34	33	172
1890.....	368	120	»	»	»	12	12	20	9	6	»	»	X>	»		»	»	59 (49,2 0/0)	2	38	19	160
1891.....	376	118	»	»	»	9	14	26	11	1	1	»	»	»	»	»	»	62 (52,5 o/0)	3	31	28	161
1892.....	375	112	»	»	»	12	15	20	6	1	»	»	»	»		»	»	54 (48,2 0/0)	2	35	17	147
1893 ....	366	137	»	»	5	16	16	24	9	»	»	»		»	»	»	»	70 (51,1 0/0)	4	44	22	192
1894 . ..	334	90	»	»	»	10	13	»		»	»	»	»	»	»	»	»	23	1	22	»	70
1895...	371	61	*	»	1	!>	*	»	»	»	»	»	»	*	»	»	»	1	1	»		4
Liste over Tallet paa Studerende fra 1870 — 95, der have søgt og opnaaet Kommunitetsstipendiet.
*) 9 personlige Pladser.
**) 16 personlige Pladser.
*) 9 personlige Pladser.
**) 16 personlige Pladser.
Leg-at- og Stipendievæsen.
721
hvor mange efter dette. Til den ældre Liste var føjet Aarene 1892, 1893,
1894 og 1895, medens Opgivelserne for Aarene 1890 og 1891 vare rettede
efter de senere tilkomne Data. For Aarene 1891—93 havde gjennemsnitlig
ca. 14 af ca. 63, der havde faaet Stipendiet, opnaaet det i det 3die Stu-
dieaar, de øvrige ca. 50 først efter denne Tid. For Aarene 1888—90 havde
af ca. 60 ca. 10 faaet det før Udløbet af det 3die Studieaar, ca. 50 efter.
Den tidligere Erfaring, at man var langt fra det Maal, at de kvalificerede
Ansøgere kunde opnaa Stipendiet i Løbet ~af det 3die Studieaar, havde
altsaa yderligere stadfæstet sig. Det sædvanlige var, at det først opnaaedes
i Løbet af det 4de Studieaar.
I Henhold til det anførte anholdt Stipendiebestyrelsen indtrængende
om en fornyet Bortgivelse af fornævnte Stipendier, da det i modsat Fald
ikke vilde være muligt at afhjælpe den store Trang hos de Studerende, og
mange af disse, efter i de første Studieaar at have opnaaet Understøttelse
af de af Kirke- og Undervisningsministeriet uddelte Beløb af Kommunitetets
Midler, vilde se sig nødsagede til at afbryde deres Studier, naar de ikke
kunde opnaa Kommunitetsstipendiet.
Stipendiebestyrelsen indstillede, at der til Behandlingen af Finanslov-
forslaget for 1898—99 maatte blive stillet Forslag om, at de i Finans-
aaret 1889—90 tilkomne 25 Stipendieportioner indtil videre maatte bort-
gives eller subsidiært, at de paany maatte blive bevilgede med den Ind-
skrænkning, at de bortfalde, efterhaanden som de efter deres 5te Bortgivelse
bleve ledige.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 21de Januar 1898 til Mini-
steriet Stipendiebestyrelsens Andragende.
Forslaget om en 5te Bortgivelse blev optaget ved 3die Behandling i
Folkethinget af Finanslovforslaget for 1898—99, tiltraadt af Folkethingets
Finansudvalg, jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg B. Sp. 1015—16 og
1187—88 og vedtaget af Rigsdagen. Paa Finansloven for 1898—99 blev
Anmærkningen under Texten til Kommunitetets Udgiftspost 1. affattet saa-
ledes: »De under denne Udgiftspost i Finansaaret 1889—90 tilkomne 25
nye Kommunitetsstipendier bortfalde først, efterhaanden som de efter deres
5te Bortgivelse blive ledige«.
b. Andre Afgjørelser.
Stipendiebestyrelsen vedtog under 25de September 1897, »at Ansøg-
ninger om Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet for Fremtiden skulle
indgives i Dagene 12te—14de Februar i Stedet for ,som hidtil den
1ste—3die Marts«.
— Ved Skrivelse af 20de September s. A. tilstod Ministeriet Student
N. N. fra Færøerne en extraordinær Understøttelse af Kommunitetets Midler
af samme Størrelse som den, der tilkommer de ifølge Reglement af Ilte
Februar 1848 § 4 Nr. 2 privilegerede færøiske Studerende. Stipendiebe-
styrelsen og Konsistorium havde — under Henvisning til de forskjellige
Tilfælde, hvor der tidligere var blevet tilstaaet paa Island og Færøerne
fødte Studenter, der i en eller anden Retning ikke opfyldte Betingelserne i
Universitetets Aarbog.	^ 1
722
Universitetet 1897—1898.
Reglementets § 4 Nr. 1 og 2, lignende Understøttelse*), — anbefalet
Student N. K's Andragende med følgende Bemærkninger. Ansøgeren op-
fyldte ikke de i fornævnte Reglement § 4 Nr. 2 nævnte Betingelser for at
nyde privilegeret Adgang til Kommunitetsstipendiet, idet han ikke var
blevet nedsendt fra Færøerne til Danmark for dér i en lærd Skole at mod-
tage Forberedelse til Universitetet, men her, efter at have nydt Undervis-
ning paa et privat Kursus havde taget Studenterexamen som Privatist ved
»Lyceum«. Af de Andragendet fulgte Bilag fremgik imidlertid, at Ansøgeren,
der var født i 1870, i 1890 havde bestaaet Afgangsprøven ved Lærerskolen
i Thorshavn med Karakteren »Udmærket Duelig«, derefter blandt andet
været ansat i 2 Aar ved Kommuneskolen sammesteds og først i en ældre
Alder havde begyndt at studere i Kjøbenhavn ved Undervisningsanstalten
»Kjøbenhavn« samt i Sommeren 1897 havde bestaaet Adgangsexamen.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte ved Skrivelse af 22de September s.
A. Stud. mag. N. N. Tilladelse til kun at høre 4 Timers ugentlige Fore-
læsninger i Efteraarshalvaaret s. A., under Forudsætning af, at han ind-
stillede sig til Magisterkonferens i første Kvartal af 1898.
—	Yed Skrivelse af 21de Januar 1898 meddelte Stipendiebestyrelsen
Regensprovsten, at den efter Omstændighederne fritog tvende Kommunitets-
alumner, der ikke havde præsteret tilstrækkelige Flidsattester for Efteraars-
halvaaret 1897, for Mulkt, idet Stipendiebestyrelsen anmodede Regens-
provsten om at tildele dem en Irettesættelse for deres Forsømmelighed.
—	Et Andragende fra Kommunitetsalumnus, Stud. theol. N. N. om
at maatte nøjes med at høre 5 Timers ugentlige Forelæsninger i Stedet
for de anordnede 6, blev afslaaet af Stipendiebestyrelsen ved Skrivelse af
12te Februar s, A.
—	Yed Skrivelse af 24de Juni s. A. bevilgede Stipendiebestyrelsen, at
Kommunitets- og Regensalumnus, Stud. med. N. N., der den 20de s. M.
var blevet rejiceret ved den filosofiske Prøve, maatte beholde Kommunitets-
stipendiet og Regensbeneficiet indtil videre, saaledes at disse Stipendier
vilde blive fratagne ham, hvis han ikke i Januar 1899 bestod fornævnte
Prøve med mindst Karakteren godt.
—	1 Anledning af et Andragende fra Cand. theol. N. N. og Cand.
mag. N. N., der havde taget deres Embedsexamen i Sommeren 1897, om
at maatte nyde Kommunitetsstipendiet, der var blevet tildelt dem fra 1ste
April 1895 paa 3 Aar, ogsaa for September Maaned 1897, meddelte Sti-
pendiebestyrelsen, at den ikke saa sig i Stand til at bevilge det ansøgte.
—	Et Andragende fra Cand polyt. N. N., der i Januar 1898 havde
taget Afgangsexamen for Kemikere ved den polytekniske Læreanstalt og
agtede at forberede sig til Magisterkonferens i Kemi, om, at han maatte
beholde Kommunitetsstipendiet indtil 1ste September s. A., blev afslaaet af
Stipendiebestyrelsen ved Skrivelse af 10de Februar s. A.
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1885-86 S. 97, 1890—91 S. 583, 1892—93 S. 77, 1893-94
S. 423, 1894—95 S. 730.
Leg-at- og Stipendievæsen
723
—	Stipendiebestyrelsen afslog ved Skrivelse af Ilte Maj s. A. et An-
dragende fra Cand. mag. N. N., der havde taget Magisterkonferens i April
s. A. og hvis Kommunitetsstipendium saaledes udløb den 1ste Juni s. A.;
om, at han maatte beholde Stipendiet indtil 1ste September s. A.
--Ved Skrivelser af 6te September 1897, 10de Februar, 22de Marts,
25de April og 23de Juni 1898 meddelte Stipendiebestyrelsen 6 Kommuni-
tetsalumner Tilladelse til paa Grund af Sygdom at opgive Kommunitets-
stipendiet, saaledes at det stilledes dem i Udsigt at faa Stipendiet for den
resterende Stipendietid, naar de atter optoge deres Studier her i Byen.
Tvende af disse Alumner fik Tilladelse til at opholde sig i deres Hjem paa
Island, en tredie i sit Hjem paa Færøerne.
—	Ved Skrivelse af 8de September 1897 meddelte Stipendiebestyrelsen
Stad, jur. N. N. Tilladelse til at oppebære Kommunitetsstipendiet under
hans Indkaldelse som Værnepligtig til Efteraarsøvelserne fra den 12te s. M.
til den 8de Oktober s. A,
—	Stipendiebestyrelsen bevilgede ved Skrivelse af 21de April 1898,
at Stud. mag. N. N. maatte nyde Kommunitetsstipendiet, medens han deltog
i en af Dr. phil. K. J. V. Steenstrup ledet videnskabelig Opmaalings-
expedition til Yest-Grønland fra 1ste Maj til Midten af Oktober s. A., saa-
ledes at Stipendiet udbetaltes ham ved hans Hjemkomst for Maanederne
Maj til September s. A.
—	Under 15de Juni s. A. meddelte Stipendiebestyrelsen 4 Kommuni-
tetsalumner Tilladelse til at være borte fra Byen i September Maaned
s. A. i Anledning af, at de som polytekniske Studerende fra Slutningen
af Juni til 1ste Oktober s. A. skulde foretage Landmaalingsøvelser.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte ved Skrivelse af 9de Oktober 1897
Stud. mag. N. N. Tilladelse til i 6 å 7 Dage at foretage en Rejse til Born-
holm i Anledning af en Familiefest.
—	Yed Skrivelser af 19de Maj og 20de Juni 1898 meddelte Stipendie-
bestyrelsen tre Kommunitetsalumner, alle Studenter fra 1896, Tilladelse til
at rejse til deres Hjem paa Island, de tvende fra 29de Maj s. A. og den
tredie fra 20de Juni s. A., til de første Dage af September s. A.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte ved Skrivelse af 15de Juni s. A.
Kommunitetsalumnus, Stud. jur. N. N., der var Student fra 1897, Til-
ladelse til paa Grund af særlige Omstændigheder at rejse til sit Hjem paa
Island fra Slutningen af Juni til Midten af August s. A.
5. Rentefrie Laan af Kommunitetets Midler til
ubemidlede Studerende.
I Finansaaret 1897—98 indkom der til Stipendiebestyrelsen 6 Be-
gjæringer om at erholde Laan. Der blev bevilget 3 Studerende Laan, 1
paa 200 Kr,, 1 paa 160 Kr. og 1 paa 50 Kr. Udsættelse med Laans Til-
bagebetaling blev tilstaaet 7 Studerende, 2 paa 1/2 Aar og 5 paa 1 Aar.
yi*