Videnskabelige Samlinger. 4. Forskjellige Sager. I Anledning af Drs. kgl. Højheder Prins Christians og Prinsesse Alex- andrines Bryllup blev der den 28de Maj 1898 af Universitetets Rektor og Dekaner overbragt Drs. kgl. Højheder en Lykønskningsadresse fra Universitetet. — Konsistorium vedtog under 12te Januar s. A., at Universitetets Indbydelsesskrifter for Fremtiden skulde forsynes med Rygtitel. — Under Ilte Maj s. A. bifaldt Konsistorium, at den af Professor, Dr. pliil. C. M. Gertz forfattede Afhandling til Indbydelsesskriftet til Uni- versitetets Reformationsfest i 1898 maatte overskride det normerede Arketal med ta. 8 Ark. VIL Videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1. Universitetsbibliotheket. Under 21de Juni 1897 indsendte Konsistorium til Kirke- og Under- visningsministeriet en Skrivelse fra Overbibliothekar, Dr. phil. Birket Smith, hvori han stillede Forslag om, at Universitetsbibliothekets Læsesal maatte holdes aaben ikke blot om Sommeren Kl. 5—7, men hele Aaret rundt i 3 Eftermiddagstimer Kl. 5—8*). Konsistorium indsendte Sagen med sin An- befaling og indstillede, at Bygningsinspektøren maatte blive anmodet om at indsende et Overslag over Udgifterne ved Indlægning af elektrisk Lys i Bibliothekets Læsesal og Læsesalens Isolering, saaledes at der ved Ind- lægget blev truffet de hensigtsmæssigste og mest betryggende Foran- staltninger. I Skrivelse af 29de Juli s. A. til Ministeriet indberettede Bygnings- inspektør, Professor Vilb. Petersen, at Etableringen af elektrisk Belysning i Læsesalen og den tilstødende Trappegang og Vestibule vilde medføre en Udgift af 2075 Kr., medens den aarlige Udgift for Forbrug af elektrisk Strøm vilde udgøre 432 Kr. Til Isolering af Læsesalen maatte anbringes Jerndøre for Udgangen til Bibliothekets Galleri samt en Jernoverdækning af Vindeltrappen og den derved liggende Elevator. Udgiften herved vilde blive 2650 Kr. Paa Finanslovforslaget for 1897—98 blev paa Universitetets Udgifts- post 1. d., den samlede Lønningssum, stillet Forslag om Forhøjelse af Medhjælpssummen for Universitetsbibliotheket med 1760 Kr., der i For- bindelse med det allerede bevilgede Beløb af 1000 Kr. vilde udgjøre Løn- ningerne til de 2 Assistenter, der skulde føre Tilsyn paa Læsesalen i Efter- middagstimerne, 1200 Kr. for hver, og 360 Kr. til en Garderobebetjent, jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg A. Sp. 979—82. Paa Universitetets Ud- giftspost 9. b. 2., Hovedistandsættelser, optoges fornævnte Beløb, ialt 4725 Kr., til Universitetsbibliothekets Forsyning med elektrisk Lys m. m., jfr. Rigsdagstidende s. A. Tillæg A. Sp. 997—98 samt paa Universitetets Ud- giftspost 3. a., Universitetsbibliotheket, en Forhøjelse af Bibliothekets Annuum med 432 Kr. til Udgiften ved det aarlige Forbrug af elektrisk Belysning, *) Overbibliothekarens Skrivelse tindes i Univ. Aarb. f. 18%—97 S. 527—29. 670 Universitetet 1897—1898. jfr. Rigsdagstidende s. A. Tillæg A. Sp. 987—88. Bevillingerne bleve givne paa Finansloven for 1898—99. I Sommerferien 1898 har den elek- triske Installation i Bibliotheket fundet Sted. — Efter Overbibliothekarens Indstilling udnævnte Konsistorium under 13de April 1898 Cand. mag. Aage Friis og Cand. mag. Raphael Ludvig Meyer til Assistenter ved Universitetsbiblioteket, fra 1ste s. M. at regne. 2. Den botaniske Have. a. Forhøjelse af Havens Annuum og personligt Lønning stillæg til Assistent ved Plantebestemmelserne, Cand. mag. C. Raunkiær. Fra Direktøren for Universitetets botaniske Have, Professor, Dr. phil. E. Warming modtog Konsistorium under 29de Juni 1897 et Andragende dels om Forhøjelse af forskjellige paa Havens aarlige Budget bevilgede Beløb, dels om en Lønningsforhøjelse til Assistenten ved Plantebestem- melserne, idet han bemærkede følgende. Da han i 1880 havde tiltraadt Stillingen som Universitetslærer og Direktør for den botaniske Have, paatvang sig som den første store Opgave: Ordningen af Museets Samlinger. Herom skulde han henvise til Univ. Aarb. f. 1887—88 S. 318—33. Yed en Bevilling paa Finansloven for 1889—90 af 6000 Ivr. fordelte paa 4 Aar — 1889—90 til 1892—93 — og ved en ny Be- villing paa Finansloven for 1894—95 paa 600 Ivr. aarlig i 5 Aar sattes man i Stand til at rydde en meget stor Del af det fra Fortiden overleverede Ar- bejde, der navnlig drejede sig om Herbarierne, og naar denne Bevilling udløb — 31te Marts 1899 — vilde et meget stort Fremskridt være gjort, selv 0111 man ikke var naaet til Enden. Om de til Juni 1893 udførte Ord- ningsarbejder jfr. Univ. Aarb. f. 1893—94 S. 389—400; om de til 31te Marts 1899 udførte vilde der senere blive gjort Rede. Professor Warming bemærkede, at han imidlertid nu kom til at an- drage om en Række andre Bevillinger, hvis Nødvendighed ikke strax i den Grad kunde stille sig klart for ham, men som han nu efter 11—12 Aars Erfaringer og efter gjentagne Forhandlinger med Havens Gartner og de ved Haven ansatte højere Funktionærer ikke turde lade ligge længere. De drejede sig dels om Havens Drift og Samlinger af levende Planter, dels om Museets Annua til Papir, Glas m. m. Om Havens Drift skulde han, under Henvisning til den medfulgte Skrivelse fra Havens Gartner, tilføje et og andet til dennes Begrundelse af de forskjellige Poster 1. Rengjøring. Han skulde anbefale den lille Forhøjelse af 24 Kr. aarlig til den ene Rengjøringskone, som omtaltes under Punkt 1 i Gart- nerens Skrivelse, og ligeledes indtrængende Forhøjelsen under Laboratoriets Renholdelse. Da Laboratoriet toges i Brug, ansaa han 30 Kr. maanedlig til Rengjøring for tilstrækkeligt — Univ. Aarb. f. 1892—93 S. 41 —, men Huset var saa stort og den daglige Benyttelse af det af den store Mængde medicinske, farmaceutiske og naturhistoriske Studerende medførte saa megen Rengjøring, at det umuligt kunde forlanges ordentligt renholdt for denne Sum; af medicinske Studerende var der aarlig over 100, af farmaceutiske Videnskabelige Samlinger. 671 60—80 og af naturhistoriske 10—15. For40Kr. maanedlig ansaa Portneren det derimod for muligt baade at besørge den daglige Eengjøring og den en Gang aarlig stedfindende Hovedrengjøring. Hvad Punkt 2 angik, mente han ikke, at der her burde finde nogen egentlig Forhøjelse af Konens Løn Sted, saa meget mindre som Arbejdet var blevet noget lettere for hende ved Laboratoriets Opførelse, men derimod maatte han anbefale, at hun ikke blev løunet som hidtil med 20 Kr. maanedlig og desuden, paa Havens Konto »Dagløn«, med særlig Dagløn for Hovedrengjøring. Efter Gartner Friedrich- sens Beregning var denne Dagløn gjennemsnitlig 162 Kr. aarlig. Hendes Løn foresloges i Overensstemmelse hermed for Eftertiden sat til 33 Kr. maanedlig — 396 Kr. aarlig —, hvorved der vistnok ogsaa vilde være det rette Forhold mellem Lønnen for Arbejdet i Museet og paa Laboratoriet. Til Sammenligning skulde han anføre, at, saavidt lian kunde se af Univer- sitetets Regnskabsberetninger, var der bevilget 1000 Kr. til Renholdelse af det mineralogiske Museum; det botaniske Museum og det botaniske Labora- torium vilde tilsammen derimod kun koste 876 Kr.. naar Forhøjelserne bleve bevilgede. 2. Gadefejning. Det havde i de senere Aar været en Del besværligt at faa Folk, som Politiet var tilfreds med, til at overtage Gadefejningen for den bevilgede Sum. For Fremtiden vilde Arbejdet imidlertid blive meget større derved, at Østerfarimagsgade i Sommeren 1898 vilde blive asfalteret udfor Kommunehospitalet, og derefter vilde det blive paalagt Haven at feje til midt ud paa Gaden i Stedet for, som hidtil, paa Fortovet alene. Gart- ner Friedrichsen antog, at det vilde nødvendiggjøre en Forhøjelse af Kontoen med 210 Kr. aarlig. Arbejdet vilde iøvrigt blive sat til Licitation. 3. Arbejdslønnens Forhøjelse. Et Forslag af Gartneren, med hvilket Professor Warming meget sympathiserede, var Forhøjelsen af alle Daglejernes og Opsynsbetjentenes Løn med 20 Øre daglig. De Summer, hvorom det her drejede sig, vare for Daglejerne 7000 Arbejdsdage X 20 Øre = 1400 Kr. og for Opsynsbetjentene 79 Kr. 60 Øre, ialt 1479 Kr. 60 Øre. Skjønt enkelte Statsinstitutioner, saaledes som Gartneren oplyste, ikke gav saa meget, var der dog private Gartnere, der gav indtil samme Løn, 2 Kr. 50 Øre daglig for Havens faste, ældre Arbejdere, og Kommunen gav endog mere. Det var ganske sikkert ikke noget ubilligt Forlangende, at Arbejdslønnen for Have- arbejderne ved Haven, der i en overordentlig lang A årrække havde været 2 Kr. 30 Øre og 2 Ivr., nu blev forhøjet til 2 Kr. 50 Øre og 2 Kr. 20 Øre, og Opsigtsbetjentene burde sikkert i dette Punkt følge med Arbejderne. Skulde Universitetet ønske at følge Kommunens Exempel og betale 2 Kr. 60 Øre og 2 Kr. 30 Øre, vilde det være ham kjært. Totalsummen vilde da forøges med c. 740 Kr. 4. Arbejdskraftens Forøgelse. Gartner Friedrichsen havde i mang- foldige Aar, vistnok i alle de 11—12 Aar, i hvilke Professor Warming havde været Direktør, klaget over, at han ikke længere kunde holde Haven i tilbør- lig Stand, siden den forrige Direktør mod Gartnerens Yillie fik den til Dag- arbejde bevilgede Konto nedsat med 2400 Kr., der blev anvendt til Løn- ningsforhøjelse for Museets Inspektør og Assistenter, jfr. Univ. Aarb. f. 1882—83 S. 96. Gartneren havde, efter Professor Warmings Anmodning, i 672 Universitetet 1897—1898. en Række af Aar forsøgt at faa det til at gaa, men saavidt han kunde be- dømme disse Forhold, maatte han nu antage, at Arbejdskraften virke- lig var utilstrækkelig til saa stor en Have. Antallet af Arbejdsdage havde i Aarenes Løb været følgende: Før 1882—83: 6917; fra dette Tidspunkt indtil en lille Forhøjelse med 384 Kr., som vandtes i 1888—89 ved en Re- duktion af Medhjælpertallet: 5854; i de følgende 5 Aar: 6249; men dette Tal havde fra 1893—94 maattet forhøjes til 6405, idet denne Forhøjelse var sket paa Bekostning af andre Arbejder eller Anskaffelser til Haven og ikke kunde vedvare uden Meen. Det maatte her erindres, at en paa Finanslov- forslaget for 1893—94 opført Bevilling til Arbejder paa Observatoriehøjen blev nægtet af Rigsdagen; men Højen maatte naturligvis bringes i saa præ- sentabel Stand som mulig; at den langt fra var, som den burde være, val- let at se. Gartner Friedrichsen havde i sin Skrivelse nævnt forskjellige Arbejder, navnlig i Væxthusene, som ikke kunde blive forsvarligt udførte med den nuværende Arbejdskraft; dertil skulde føjes, at der hvert Aar fandtes Partier af Haven, som med Hensyn til Ugræs ikke vare i en saadan Til- stand, som de burde være, og der maatte henvises til, at visse Arbejder, som i Almindelighed ikke kjendtes af Publikum og som syntes ret ubetyde- lige, i Virkeligheden krævede megen Tid og Aar for Aar mere, nemlig Af- skæring af Planter til Skoleundervisning og Fordeling af Frø til andre Haver. Hvad det første angik, da afgaves for 10 Aar siden, i Aarene 1884—87: 671, 650, 729 og 720 Portioner (o: Buketter) afskaame Planter til Skoler; i Aarene 1893—96 vare Tallene stegne til 981, 1046, 1002 og 920, og der maatte nu hver Morgen i Sommertiden, udenfor Skoleferien — Maj til Sep- tember-Oktober — afskæres ca. 20 å 23 Portioner, hvilket lagde Beslag paa flere, indtil 5, Personers Arbejde om Morgenen Kl. 6—9. Hvad Frø- uddelingen angik, skulde henvises til den Oversigt, der var givet i Univ. Aarb. for 1888—89 over Tidsrummet 1841—1890; medens det i den nye Haves første Tid var 35 å 50 botaniske Haver, der modtoge Frø fra Haven, var det nu 70 å 75, og Tallet af Portioner, der blev uddelt, var omkring 5000, medens det dengang i det hele holdt sig omkring 4000. Professor Warming ansaa det derfor ikke for forsvarligt at blive staaende ved den nuværende Arbejdskraft, men maatte varmt anbefale Gartnerens Andragende om dens Forhøjelse til ca. 7000 Arbejdsdage. 5. Plantebestemmelsen. Botaniske Haver havde et meget tidsrøvende og opslidende Arbejde med den rigtige Navngivning af deres levende Plan- ter og altsaa ogsaa af de indhøstede Frø, af hvilke der senere blev uddelt til andre Haver, — et Slags Sisyfusarbejde, som ikke kjendtes i Museerne, fordi der var saa mange Grunde til, at Fejl indløb. Det én Gang be- stemte kunde ikke overlades til sig selv, men de samme Grupper og Afde- linger fremviste Aar efter Aar Fejl, som f. Ex. fremkom derved, at Planter voxede ind i hverandre, Frø spredtes af Naturens Haand paa urette Sted, eller urigtigt bestemt Frø blev udsaaet af Gartneren, eller Havefolkene borttog den rigtige Plante og lod den urigtige staa, eller Navnepinde bleve for- byttede ved Omgravning og Omplantning o. s. v. Man skulde ikke tro det muligt, at der i Havens danske Kvarter, med kun ca. 900 Arter, aarlig blev opdaget 20 å 30 urigtige Navne, og rettedes disse, var der næste Aar lige Videnskabelige Samlinger. 673 saa mange nye. Da ikke alle Haver kunde magte de Revisioner, der aarlig burde foretages, var det blevet en sørgelig Ivjendsgjerning, at Antallet af urigtige Bestemmelser i mange Haver var meget betydeligt, og at mange af de Frø, som opførtes i Katalogerne og aarlig fordeltes til andre Haver, vitterligt vare urigtigt bestemte. Botanisk Have havde fra gammel Tid havt Navn for at være en i denne Henseende god Have, og fra de seneste Aar fandtes i Arkivet en Række Skrivelser, der vidnede om, at den endnu var det, og herom vidnede yderligere de talrige Rekvisitioner af Frø, der aarlig indløb fra andre Haver. Fortjenesten herfor tilkom i nyere Tid navnlig Professor, Dr. phil. Johs. Lange og Gartner Friedrichsen, saavel som ogsaa de samvittighedsfulde Assistenter ved Plantebestemmelserne, tidligere Cand. mag. Samsøe Lund og Dr. phil. O. G. Petersen, nu Cand. mag. C. Raun- kiær. I en lang Aarrække havde Assistenterne været lønnede med 1000 Kr., men dette var ubetinget for lidet, naar Bestemmelsesarbejdet, der navn- lig faldt paa én Tid om Aaret, skulde gjøres forsvarligt. Det burde nemlig erindres, at den botaniske Professor umuligt kunde faa nogen videre Tid til Deltagelse heri, fordi en saa stor Mængde, heterogene Arbejder hvilede paa ham: Forelæsninger for forskjellige Klasser af Studerende, praktisk Under- visning paa Laboratoriet, dels til bestemte Tider, dels daglig af Videre- gaaende — i den senere Tid havde der været 4 Udlændinge paa Laboratoriet, nemlig 3 Finner og 1 Russer —, Examiner af forskjellig Art — aarlig 100 å 120 medicinske Studerende og nogle, der tage Skoleembedxamen eller Magisterkonferens —, Bedømmelse af Prisopgaver og Doktordisputatser, dertil som Direktør for Haven: Forhandlinger med Gartneren, Museumsinspektøren og Bibliothekaren, Korrespondance med udenlandske Botanikere og Museer o. s. v. Dertil kom, at det dog ogsaa ventes eller forlanges af Universitetets Professorer, at d-e ere Videnskabsmænd, der ved selvstændige Undersøgelser eller Publikationer yde deres Skærv til Videnskabens Fremme og minde om deres Fædrelands Navn. Skjønt han troede at have en ret betydelig Ar- bejdskraft, var det ham absolut umuligt at kunne overkomme de nødvendige kritiske Revisioner af Havens levende Planter; han maatte her stole paa Gartnerens og Plantebestemmerens Dygtighed og Samvittighedsfuldhed. Der havdes for Tiden en fortrinlig Kraft ved Haven i Gartner Friedrichsen, der gjennem 30 Aars Virksomhed havde lært Havens Planter at kjende ud og ind, og nøje vidste Besked med, hvad der findes, og hvor hver Art staar; men dels skortede det naturligvis Gartneren paa botanisk Uddannelse, saa at lians Viden ikke altid kunde slaa til, dels kunde man vel ikke gjøre Regning paa at beholde ham mange Aar, da han var nærved de 70 Aar. I Plantebestemmeren, Cand. mag. Raunkiær, havdes ligeledes en fortrinlig Støtte, hvis hele botaniske Retning gjorde ham særdeles skikke til denne Plads, og som man meget maatte ønske knyttet for bestandigt til Haven, saaledes at den Erfaring, han allerede havde vundet, ogsaa fremdeles kunde komme Haven tilgode og ikke skulde gaa tabt ved, at han maatte søge andetsteds hen. Det var meget magtpaaliggende, at han kunde komme til at anvende mere Tid paa Plantebestemmelserne i Sommertiden, end han nu kunde, blandt andet af følgende Grunde. Det gik vist altid saaledes i de botaniske Haver, at idet man selvfølgelig stadig anskaffede nye Arter til Universitetets Aarbog. $5 Universitetet 1897 1898. Prøve, opsamledes der efterhaanden et i visse Retninger for stort Materiale, og paa den anden Side døde naturligvis mange Arter, som af forskjellige Grunde ikke bleve erstattede, med andre Ord: Bestanden af levende Arter forandredes i Aarenes Løb. Der burde derfor af og til foretages en kritisk Revision af den hele Beholdning. Siden Schouws Tid i Fyrrene, altsaa for 50 Aar siden, var en saadan af forskjellige uheldige Grunde ikke bleven foretaget i Haven; her vilde være mange Arter at udskyde, mange andre at optage, ogsaa saadanne, som ikke tidligere havde været dyrkede her, for at Udvalget, som havdes, kunde passe til vore Forhold (Undervisningens Krav, Havens klimatiske og økonomiske Forhold). Dette vilde for en yngre Botaniker som Kandidat Raunkiær tage meget lang Tid, men det vilde komme af sig selv, naar han blev sat i Stand til at anvende betydelig mere Tid paa Plantebestemmelse om Sommeren end nu var Tilfældet, og forhaabentlig vilde der ogsaa om en ikke altfor fjern Tid kunne gives saadanne Forteg- nelser over Havens levende Planter, som omtales af Professor Johs. Lange i Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 337 og som Folk af og til spurgte om. Skulde det altsaa opnaas at bevare Havens gode Navn for at have vel bestemte Planter og Frø ogsaa i den kommende Tid, naar en ny, ung Gartner maaske har indtaget Gartner Friedrichsens Plads og videre i Frem- tiden, og skulde der opnaas at faa en saglig, botanisk udført Revision af Beholdningen, der ialt passede til vore Forhold, maatte Plantebestemmeren sættes i Stand til at anvende mere Tid paa sit Arbejde, og dette kunde for- mentlig ikke blive gjort forsvarligt, uden at hans Løn blev forhøjet fra 1000 til 2000 Kr. Skønt der ikke i Øjeblikket syntes at være nogen Fare for, at Kandidat Raunkiær skulde søge sig en anden Livsstilling end her ved Haven, kunde jo dog ingen vide, naar en saadan kunde tilbyde sig; ogsaa for, om muligt, at beholde ham og for at undgaa den store Ulempe, som det var at skifte Plantebestemmer med korte Mellemrum, hvilket havde fundet Sted ved Cand. mag. Samsøe Lunds Død i 1886 og Dr. phil. O. G. Petersens Ansættelse som Lektor ved Landbohøjskolen i 1893, skulde Pro- fessor Warming anbefale dette Andragende. 6. Brændsel. Under Henvisning til Gartnerens Udtalelser skulde Professor Warming blot bemærke, at da Vandet ikke længere af sig selv løb ud i Søen, brugtes ikke lidt Brændsel til at holde Damppumpen i Gang — i de sidste to Aar: 884 Timer og 1073 Timer, hvorfor der særligt maatte fyres under Dampkjedlerne i 528 og 622 Timer; jfr. Univ. Aarb., — og at Yintre med saa mange graa Dage som den sidste brugte meget mere Op- varmning end kolde og solrige. Om Brændselsbevillingen til det botaniske Laboratorium skulde henvises til Univ. Aarb. f. 1892—93 S. 41; de bevilgede 10 Læster havde vist sig utilstrækkelige; det manglende maatte her, lige- som ved Museet, tilskydes af Havens Beholdning. 7. Museets Samlinger. Det fulgte af sig selv, at jo mere Virksomhed der var ved en Institution, desto mere vilde der fordres af materielt Grundlag for at holde Virksomheden vedlige. Samlingerne kom utvivlsomt i større Omfang Videnskaben tilgode i de senere Aar end tidligere, Forbindelserne med udenlandske Museer vare stadig blevne livligere og Samlingerne for- øgedes utvivlsomt mere end tidligere, fordi Samfærdselsmidlerne vare Videnskabelige Samlinger. 675 blevne lettere, de rejsende Botanikere flere og Botaniken her i Landet var i en hidtil ukjendt Blomstring. Saa længe de store Ordningsarffejder i Museet vare langt fra deres Afslutning, havde Professor Warming ikke anset det for rigtigt at fremkomme med Krav om Forøgelse af de normale Bevillinger til Sam- lingerne (Præparation, Konservation); men da disse extraordinære Arbejder nu vare saa vidt fremskredne og han havde en llaarig Erfaring at støtte sig til, maatte han udtale som Resultatet af denne, at Museumsinspektør Kiærskou utvivlsomt havde Bet i sin oftere hævdede Paastand, at Museets Annua vare for smaa, og at det daglige Arbejde ikke kunde gjennemføres uden Forhøjelse af visse Konti. Til de egentlige Samlinger var der nemlig kun bevilget 800 Kr., hvortil senere kom en midlertidig Bevilling paa 100 Kr. Denne Sum, 900 Kr., viste sig for mange Aar siden utilstrækkelig, og Havens daværende Direktør havde maattet søge det overskridende dækket paa Havens Konto »Forskjelligt«. Men denne Konto kunde umuligt bære de stadigt voxende Krav. Museets Inspektør beregnede, at der til Papir — Herbariepapir, Omslagspapir, Papirkapsler, Etiketter m. m. — aarlig vilde medgaa 650 Kr. Professor Warming skulde i den Anledning gjøre opmærksom paa, at den normale Tilgang af Planter, der skulle indlemmes i Herbariet efter at være fæstede paa Papir, gjennemsnitlig kunde sættes til 4500 Exemplarer; at de gamle Herbarier, af hvilke det nuværende var opstaaet, havde meget for- skjelligt Papirformat m. m., der efterhaanden blev overført til et ensartet — jfr. Univ. Aarb for 1893—94 S. 392, hvilket vilde fordre en Mængde Papir og Opsætningsarbejde; og at der lienlaa ca. 67000 bestemte Planteexem- plarer fra ældre Tid, der skulde sættes op. Dernæst var der Spritsamlingen. Længe før man i andre Lande fik Øjnene op for, hvilken Betydning Plantedele i Sprit have for botaniske Studier i morfologisk, anatomisk og biologisk Henseende, havde man havt det her i Danmark, og den »Spritsamling«, der i Aarenes Løb var blevet tilvejebragt ved vort Museum, var i alt Fald endnu vistnok enestaaende i Europa og særdeles værdifuld og derfor beundret af alle fremmede Be- søgende. De mange Expeditioner af danske Botanikere i de senere Aar til vore egne Bilande og Kolonier og til andre, til Dels tropiske Lande — Vestindien, Venezuela, Java — samt Gaver, fra f. Ex. Dr. Glaziou i Bra- silien, havde i høj Grad beriget denne Samling, og ligesom flere danske videnskabelige Arbejder kun vare blevne muliggjorte ved disse Samlinger, saaledes maatte det samme med Sikkerhed antages at ville ske i Fremtiden. Inspektøren ansaa 400 Kr. for det mindste, der aarlig vilde gaa med til den; Professor Warming troede snarere, at dette var for lidt. For Museets Samling af Vedprøver havde der hidtil kun kunnet gjøres meget lidt. Den var nærmest endnu et Raamateriale, til hvis Op- pudsning o. s. v. ved en Snedker der hvert Aar burde anvendes en mindre Sum. Der havde i de 11—12 Aar, i hvilke han havde været Direktør, været tilbudt Museet mange Plantesamlinger til Kjøbs, navnlig af uden- landske Botanikere, ofte Ting af stor Interesse for os; men paa ganske enkelte Tilfælde nær havde han altid maattet renoncere paa Kjøbet, fordi 85* 676 Universitetet 1897 1898. Museet ikke havde Midler dertil. Det gik imidlertid ikke an at basere et offentligt Museums Yæxt paa de tilfældige Bidrag, der bleve bragte til Veje af Landets egne Botanikere og skænkede til det, eller vare Gaver fra andre eller bleve erhvervede ved Bytning mod Museets Dubletexemplarer, som Museet ogsaa paa Grund af tilfældige Omstændigheder havde erhvervet sig. Der var intet Museum, som ikke havde Midler til at forøge sine Samlinger ved Kjøb — jfr. f. Ex. zoologisk og mineralogisk Museums Regnskabsberetninger. Ligeledes vare visse Bøger nødvendige paa Museet ved de daglige Arbejder, selv om de havdes i Bihliotheket, og det oftest dyre Bøger, f. Ex. det efter Darwins Initiativ og ved hans Donation grun- dede Værk Index Kewensis, hvis Pris var 150 å 200 Kr. og som Museet ikke havde kunnet kjøbe. Inspektøren ansaa 350 Kr. aarlig for nødvendige til Indkjøb af Exsiccat-Samlinger, Bøger og lignende, og mindre burde det næppe være. Dernæst maatte nævnes, at der ofte vilde være Arbejder, som en eller anden Specialist vilde være bedst skikket til at udføre, f. Ex. Revision eller Ordning af bestemte Familier, og Museet burde da være i Stand til at yde ham Vederlag derfor, f. Ex. 50, 100 å 200 Kr. efter Arbejdets Art. Meget ofte var det af Interesse eller videnskabelig Betydning, at en eller anden Plante eller Plantedel fra Haven blev tegnet; Haven havde f. Ex. havt Planter i Kultur fra Brasilien, der næppe nogensinde havde været at linde i andre botaniske Haver, og som nu vare døde for os, uden at de vare blevne opbevarede gjennem Tegning. Andre Museer havde en bestemt Sum til Tegningers Udførelse; Riksmuseet i Stockholm f. Ex. 350 Kr., jfr. Univ. Aarb. for 1893—94 S. 399. Vort Museum burde være stillet paa samme Maade. Museet havde ingen særlig Inventariekonto, men Gartneren mente, at Havens Inventariekonto, 1700 Kr., der hidtil havde hjulpet Museet, frem- deles vilde kunne gjøre dette, naar han i god Tid blev underrettet om Kravet og kunde indrette sig derefter. Professor Warming skulde derfor andrage om, at Museets Sum til Samlinger maatte forøges fra 900 Kr. til 1800 Kr., idet han beregnede omtrent til Papir og lignende 650 Kr.: til Glas, Sprit o. s. v. 400 Kr.; til Exsiccata og Bøger 350 Kr., til Bestemmelsesarbejder ved Specialister, Planteopklæbning — foruden ved Konservatricen —, Tegninger o. a. 300 Kr., og til Kontor- og andre Udgifter af forskjellig Art 100 Kr. At denne Sum ingenlunde var stor for et saa rigt Museum som det botaniske, vilde sikkert ogsaa blive indlysende ved Sammenligning med f. Ex. det zoologiske og det mineralogiske Museums Annua. 8. Botanisk Bibliothek. Dettes Konto var 1000 Kr., hvorfor baade Bogindkjøb, Bogindbinding m. m. maatte besørges. Det var overordentlig vanskeligt at faa denne Sum til at slaa til i de senere Aar, navnlig fordi Antallet af Tidsskrifter, som Studierne krævede, voxede saa enormt. Ex- empelvis kunde anføres, at i Aarene 1867—74 var Antallet af Tidsskrifter, der anskaffedes: 21, 30, 38, 40; efter 1885 fandtes følgende Tal i Univ. Aarb. i kronologisk Orden: 57, 58, 65, 63, 67, 78, 71, 79, 76, altsaa i det Videnskabelige Samlinger. 677 hele og store en betydelig Stigning (en Del var Gaver). Det botaniske Studium var nu i en langt rigere Blomstring lier i Landet, end det nogen- sinde havde været, og Bibliotheket blev benyttet i Overensstemmelse her- med i langt større Maalestok end tidligere. Enhver, som. færdedes dér, f. Ex. i Tredserne, og nu kom dér, vilde blive slaaet af den store For- skjel; ved Tal kunde dette ikke helt godtgjøres, fordi man i tidligere Aar ikke havde gjort Optegnelser om Benyttelsen, men fra 1878—79, jfr. Univ. Aarb. for s. A. S. 734, fandtes saadanne. Forholdet havde været: 1878—79: Besøgende Personer 99. Udlaan til 279 Personer. Udlaante Bind 592 1879—80: — - 174 — - 358 — — - 609 1880—81: — — 141 — - 347 — — — 455 1893—94: — — 763 — - 767 — — — 1622 1894—95: — — 784 — - 775 — — — 1850 1895—96. — — 755 — - 735 — — — 1601 Disse Tal viste tydelig, hvilken stor Fremgang, der havde fundet Sted. Det var da rimeligt, at Biblotheket ikke helt formaaede at opfylde Kravene. Det manglede blandt andet flere større Værker, som Plantebestemmeren havde savnet i den Grad, at han endog havde maatte opgive at sysle med visse Slægter. Der var ogsaa tilkommet en ny lille Form for Udgifter, nemlig til fotografiske Fremstillinger af Vegetation i Jordens forskjellige Egne og af Plantetyper; saadanne vare i Virkeligheden nu blevne et nødvendigt Undervisnings- og Studiemateriale. Professor Warming havde hidtil ved egen Virksomhed og ved Indkjøb paa Rejser samt ved Gaver fra andre Botanikere faaet grundlagt en saadan Samling af Fotografier, som han f. Ex. brugte ved Forelæsningerne for Højskolelærerne i September 1895 og ogsaa ellers havde brugt ved Forelæsninger; den talte allerede 5—600 Exemplarer, der næsten intet havde kostet Haven. Men Bibliotheket burde dog være i Stand til at indkjøbe saadant Undervisningsmateriale, naar Lej- ligheden tilbød sig. Han skulde derfor ansøge om en lille Forøgelse af Bibliothekets Konto med 300 Kr., saaledes at den for Eftertiden blev 1800 Kr. Endelig maatte bemærkes, at vore andre Bibliotheker specielt Universitetsbibliotheket næppe kjøbte andre botaniske Værker end enkelte Haandbøger. I den foran Side 670 nævnte Skrivelse fra Gartner Friedrichsen be- mærkedes blandt andet følgende: Vaskerkonen i Haven. For de bevilgede 216 Kr. blev renholdt: 1) Kontorer, Frøkamre, Gjennemgangen i Gartnerboligen og Latrinerne bag Væxthusene for 72 Kr. aarlig; den, der besørgede dette Arbejde, arbejdede tillige som Lugekone i Sommermaanederne i Haven for en Dagløn af 1 Kr. 33 Øre. Denne Arbejdsløn kunde i det højeste beløbe sig til 200 Kr.; 2) i Medhjælperboligen de ugifte Medhjælperes Værelser samt den store Trappe- gang for 144 Kr. aarlig. Denne Post foresloges forhøjet med 24 Kr., til 240 Kr., saa at der for Frøkamrenes Renholdelse betaltes 96 Kr. Vaskerkonen i Museet. For den daglige Rengjøring betaltes 250 Kr., medens Hovedrengjøringen betaltes med 1 Kr. 33 Øre om Dagen. I Gjen- 678 Universitetet 1897—1898. nemsnit havde den for de sidste 5 Aar beløbet sig til ca. 162 Kr. aarlig. Denne Post foresloges forhøjet til 396 Kr., 33 Kr. om Maaneden, idet særlig Betaling for Hovedrengjøringen bortfaldt. Vaskerkonen i Laboratoriet havde tidligere været lønnet med 30 Kr. maanedlig. Da Bygningen blev benyttet meget, var Renholdelsen ogsaa bleven meget større, hvorfor Posten foresloges forhøjet med 120 Kr. til 480 Kr. Gadefejning. Der var hidtil betalt 30 Kr. om Maaneden for Stræk- ningen i Gothersgade og for Østerfarimagsgade og Østervoldgade 30 Kr. Da Kjørebanen i Østerfarimagsgade udfor Kommunehospitalet nu blev as- falteret, vilde det Areal, der skulde fejes, blive betydelig forøget, hvorfor der blev nødvendigt at forhøje Posten med 210 Kr., saa at der for Fej- ningen i de sidstnævnte Gader kunde betales indtil 50 Kr. maanedlig. Opsynsbetjentene vare lønnede som Dagarbejdere, for Heldagstjeneste 2 Kr. 30 Øre og for Halvdagstjeneste 1 Kr. 50 Øre daglig. Da Dag- lønnen til Arbejderne foresloges forhøjet med 20 Øre daglig, burde det samme Tillæg gives Opsynsbetjentene. Posten vilde derved blive forhøjet med 79 Kr. 60 Øre til 847 Kr. 80 Øre. Dagarbejde. Denne Post blev i 1883—84 nedsat fra 14950 Kr. til 12550 Kr., der efter den daværende Dagløn, der endnu var den samme, svarede til 1200 Arbejdsdage. Denne store Nedsættelse havde stadig be- sværliggjort Arbejdet og forsinket dets Udførelse, navnlig kunde flere Efteraarsarbejder i Haven først udføres i Løbet af Vinteren og Foraaret, men særlig i Væxthusene havde Mangelen paa den nødvendige Arbejdskraft været følt i Januar til Marts, i hvilke Maaneder Omplantningen af de varme Planter maatte foregaa, for at den kunde være endt til de begynde at voxe, og for at Væxthusene kunde være i Orden, inden de bleve aabnede i April. I 1888—89 var der tilkommet et Beløb af 384 Kr., saa at Posten blev 12934 Ivr., men da samtidig en Plads som Medhjælper blev nedlagt, blev Arbejdskraften kun lidet forbedret. I Gjennemsnit af de sidste 5 Aar var der til Arbejdere udgivet 13490 Kr. for 6371 Dage. Denne Post fore- slog Gartneren forhøjet til ca. 7000 Arbejdsdage, hvilket med den nu- værende Dagløn vilde blive ca. 14300 Kr. eller med den nedenfor fore- slaaede Forhøjelse af Daglønnen ca. 16000 Kr. Samtidig foresloges Dag- lønnen forhøjet med 20 Øre om Dagen, nemlig for 10 af de ældste og bedst brugelige Arbejdere til 2 Kr. 50 Øre, for de øvrige til 2 Kr. 20 Øre og for Koner til 1 Kr. 50 Øre om Dagen. Dette Tillæg til Arbejdslønnen skulde Gartneren særlig anbefale, hvorved de gamle, veltjente Arbejdere, der næsten alle havde Familie at forsørge, vilde opnaa en Indtægt af mellem 750 å 800 Kr. (Søndagsarbejde) om Aaret; de yngre Arbejdere indtil 660 å 700 Kr. (Søndagsarbejde). Ved saaledes at forhøje Daglønnen, turde det haabes, at det. for at faa Arbejdet udført i Fremtiden, ikke vilde være nødvendigt at antage enhver Arbejder, der meldte sig. Til Sammenligning skulde anføres Oplysninger om Daglønnen i for- skjellige Haver. I Kommunens Parkanlæg var den for en Arbejder 2 Kr. 60 Øre og for en Kone 1 Kr. 48 Øre; i Rosenborg Lysthave 2 Kr. 35 Øre og Videnskabelige Samlinger 1 Kr. 17 Øre; i Landbohøjskolens Have 2 Kr. og 1 Ivr. 34 Øre; hos Handelsgartnere 2 Kr. til 2 Kr. 50 Øre for Mænd. Hvis Forhøjelsen blev bevilget, vilde Udgiften til Dagarbejde blive: 10 Arbejdere å 300 Arbejdsdage å 2 Kr. 50 Øre........... 7500 Kr. Søn- og Helligdagsarbejde ca. 250 Dage å 2 Kr. 50 Øre..... 625 — Til at besørge det nødvendige Arbejde paa Søn- og Helligdage behøvedes om Sommeren 10 Arbejdere og om Vinteren 6 Arbejdere, i Gjennemsnit 8 Arbejdere i 65 Dage = ca. 520 Dage, deraf Halvdelen som foreslaaet å 2 Kr. 50 Øre. De øvrige Arbejdere og Koner ca. 3750 Dage å 2 Kr. 20 Øre. 8125 — (iberegnet Søndagsarbejdet). lait... 16250 Ivr., eller afrundet til 16000 Kr., da der paa Grund af Udeblivelse fra Arbejdet maatte paaregnes nogen Afgang. Brændsel til Haven. Hertil var bevilget 150 Læster Kul og 6 Favne Brænde; medens dette tidligere havde været tilstrækkeligt, var det, efter at Peymannsløbet var blevet nedlagt og Afløbet fra Haven stoppet, og det derfor var blevet nødvendigt at pumpe alt Regn- og Spildevand op i Kloaken, ikke længere tilstrækkeligt. Ligeledes havde Haven, om end i mindre Grad, næsten hvert Aar maattet tilskyde Kul til Museet og La- boratoriet. Denne Post turde Gartneren ikke foreslaa forhøjet med mindre end 15 Læster Kul. Forbruget var saa afhængigt af Vejret, at det var umuligt nøje at bestemme det; de 10 Læster, der sidste Vinter vare blevne extraordinært bevilgede, vare ikke tilstrækkelige paa Grund af den meget solfattige Marts, og April havde ikke været synderlig bedre. Efter den kalkulerede Pris, 43 Kr. 75 Øre pr. Læst, vilde Udgiften blive forhøjet med 656 Kr. 25 Øre. Uagtet ikke alle 6 Favne Brænde vare blevne anskaffede i de senere Aar, turde Gartneren dog ikke foreslaa disse indskrænkede, da der nu, efter at det gamle Træstakit var borte, ikke vilde komme saa meget Affald. Posten foresloges til 165 Læster Kul å 43 Kr. 75 Øre pr. Læst == 7218 Kr. 75 Øre og 6 Favne Brænde å 30 Kr. = 180 Kr., ialt 7398 Kr. 75 Øre. I den af Universitetets Kvæstor under 31te August 1897 afgivne Er- klæring bemærkedes følgende: Efter at den nye botaniske Have under 1ste Juni 1874 var blevet overleveret til Havens Bestyrelse, blev der ved Finanslovene af 1875—76 og 1876—77 opstillet et Budget for denne. Da imidlertid den gamle Have fremdeles holdtes i Drift, og da det ikke var muligt at affatte noget paalideligt Budget, førend den nye Have i nogle Aar havde været i Drift, maatte disse Budgetter anses som mere foreløbige. Det var da først ved Finansloven for 1877—78, jfr. Anm. til Finanslov- lovforslaget for s. A. S. 210—13, at det egentlige Budget blev fastsat, et Budget, der i det væsentlige havde holdt sig temmelig uforandret indtil nu. Til nærmere Paavisning i saa Henseende skulde Kvæstor gjennemgaa de enkelte Underkonti, om hvis Forhøjelse Direktøren havde andraget. ■ 680 Universitetet 1897 1898. 1. Vaskerkonen i Haven og Museet. Før Museumsbygningens Op- førelse lønnedes Vaskerkonen i Haven med 288 Kr. Efter at Musæums- bygningen var taget i Brug, forhøjedes Beløbet i 1878—79 med 178 Ivr., jfr. Anm. til Finanslovforslaget for s. A. S. 208, der da deltes saaledes, at Vaskerkonen i Haven erholdt 216 Kr., i Museet 250 Kr. Disse Beløb fore- sloges nu forhøjede med henholdsvis 24 Kr. og 146 Kr. 2. Gadefejning. Ved Finansloven for 1879—80, jfr. Anm. til Finans- lovforslaget for s. A. S. 208, bevilgedes til Renholdelse af Gothersgade udfor Haven 500 Ivr., og ved Finansloven for 1882—83, jfr. Folketings- tidende 1881—82 Sp. 1978—80 og 2153—54, til Renholdelse af Øster- farimagsgade 250 Kr., tilsammen 750 Kr. Beløbet foresloges nu forhøjet med 210 Kr. af Hensyn til, at det Areal, der skulde renholdes, ved As- falteringen af en Del af Østerfarimagsgade vilde blive betydelig forøget. 3. Opsynsbetjente. Den oprindelige Bevilling hertil, 813 Kr. 20 Øre, blev i 1878—79, jfr. Anm. til Finanslovforslaget for s. A. S. 208, nedsat til 768 Kr. 20 Øre. Beløbet foresloges forhøjet med 79 Kr. 60 Øre til Forøgelse af den daglige Betaling med 20 Øre. 4. Dagarbejde. Den oprindelige Bevilling, 14950 Ivr., blev ved Fi- nansloven for 1883—84 nedsat til 12550 Kr., jfr. Rigsdagstidende 1882 — 83 Tillæg B. Sp. 1411—12 og 1219—20. I 1888—89 forhøjedes Beløbet med 384 Kr. — Lønnen for en inddraget Post som 6te Medhjælper — til 12934 Kr., jfr. Anm. til Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for 1888—89 S. 33. Beløbet foresloges nu forhøjet med 3066 Ivr., dels til Forhøjelse (med 20 Øre) af Daglønnen, dels til Forhøjelse af Arbejdsdagene (fra ca. 6400 til ca. 7000). 5. Brændsel. Den oprindelige Bevilling var for Haven 175 Læster, der i 1878—79 nedsattes til 150 Læster, jfr. Anm. til Finanslovforslaget for s. A. S. 209, og 6 Favne Brænde. Til Museet bevilgedes i 1878—79 10 Læster Kul og 6 Favne Brænde, jfr. Anm. til Finanslovforslaget for s. A. S. 209. Det for Haven beregnede Kvantum Kul foresloges nu for- højet med 15 Læster. 6. Bibliotheket. Den oprindelige Bevilling, 1200 Kr., blev i 1878—79, jfr. Anm. til Finanslovforslaget for s. A. S. 209, forhøjet til 1500 Kr. Be- løbet foresloges nu forhøjet med 300 Kr. 7. Samlingerne. Den oprindelige Bevilling, 500 Kr., blev i 1878—79, jfr. Anm. til Finanslovforslaget for s. A. S. 209, nedsat til 450 Kr. og i 1880—81 forhøjet til 800 Kr., jfr. Anm. til Finanslovforslaget for s. A. S. 202. Beløbet foresloges nu forhøjet med 1000 Kr. 8. Vaskerkonen i Laboratoriet. Ved Finansloven for 1893—94 be- vilgedes 360 Kr., jfr. Anm. til Finanslovforslaget for s. A. S. 369, der nu foresloges forhøjede med 120 Kr. Medens disse Forhøjelser udelukkende vedrørte Universitetets Udgifts- post 3. b., Den botaniske Have, angik det med Hensyn til Planternes Be- stemmelse stillede Forslag Udgiftspost 1. d., den samlede Lønningssum. Efter at der paa Havens Budget aarlig, fra det Tidspunkt, da den nye Have var blevet taget i Brug, til Arbejde ved Plantebestemmelser havde været anvendt 600 Ivr,, blev der i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 19de Videnskabelige Samlinger. 681 April 1883 oprettet en Post som Assistent ved Haven, under hvilken As- sistent, hvem der tillagdes et aarligt Honorar af 1000 Kr. af Havens Konto, Plantebestemmelserne henlagdes. Heri skete der ved Lønningsloven af 12te April 1892 den Forandring, at Vederlaget overførtes fra Havens Konto til Universitetets samlede Lønningssum, en Ordning, der endnu bestod. Ved Ministeriets Skrivelse af 22de Maj 1894 blev Posten som Assistent ved Plantebestemmelserne midlertidig forenet med Posten som Assistent ved Museet, saaledes at den Mand, der for Øjeblikket beklædte disse Stillinger, Cand. mag. Raunkiær, i sidstnævnte Egenskab oppebar 1200 Kr. Det var imidlertid Tanken, at denne Forbindelse skulde ophøre, for saa vidt den fore- slaaede Forøgelse af Honoraret for Assistenten ved Plantebestemmelserne maatte blive bevilget. Kvæstor kunde ganske tiltræde de af Direktøren for botanisk Have stillede Forslag, dog saaledes, at Forhøjelsen af Honoraret for Assistenten ved Plantebestemmelserne bevilgedes som et personligt Tillæg for den nu- værende Assistent, Cand. mag. Raunkiær. Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 8de September 1897 Direktørens Andragende om fornævnte Forhøjelser. I Skrivelse af 27de November 1897 til Ministeriet udtalte Professor Warming, at Gartneren efter fornyet Overvejelse og ny Erfaring var kommet til det Resultat, at en Forhøjelse med 15 Læster Kul ikke var tilstrækkelig; det vilde være rigtigst at forhøje til 25 Læster. Naar det Kvantum Kul, som nu i en lang Aarrække havde været bevilget, nemlig 150 Læster, ikke længere slog til, var Grunden dertil: 1. at det, som det nye Laboratorium brugte udover de til det bevilgede 10 Læster, toges af Havens Beholdning; 2. at de to nye Kjedler vare lidt større end de gamle og 3. især at Damp- pumpen forbrugte en Del. Det var umuligt nøje at kunne beregne et kommende Aars Forbrug, da dette ganske afhang af Vind og Vejr; det solfattige Foraar, den regnfulde Sommer og det solfattige Efteraar iaar vare Faktorer, der vilde tære svært paa Havens Kulbeholdning. Da Ud- giften til Kul holdtes som en særlig Post, der ikke kunde benyttes til andre Udgifter, vilde det, der i et Aar ikke brugtes, naturligvis heller ikke komme til Udbetaling. Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1898—99 blev af Ministeriet stillet Forslag om: 1. Forhøjelse af Universitetets Ud- giftspost 1. d., den samlede Lønningssum, med 1000 Kr. som personligt Tillæg til Assistent ved Plantebestemmelserne, Cand. mag. Raunkiær og 2. Forhøjelse af Universitetets Udgiftspost 3. b., den botaniske Have, med 6039 Kr. 35 Øre, hvilket Beløb fordelte sig paa følgende Underkonti: I. Nr. 1. a. Dagarbejde: 3525 Kr. 60 Øre, nemlig Vaskerkonen paa Museet og i Haven 170 Kr., Gadefejning 210 Kr., Opsynsbetjente 79 Kr. 60 Øre og Dagarbejdere 3066 Kr.; I. Nr. 1. c. Brændsel 25 Læster Kul 1093 Kr. 75 Øre; I. Nr. 2. Bibliotheket 300 Kr.; I. Nr. 3. Samlingerne 1000 Kr. og II. a. Rengjøring 120 Kr. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigsdags- tidende 1897—98 Tillæg B. Sp. 449—54 og 621—22, og Beløbene optagne paa Finansloven for 1898—99. Universitetets Aarbog. 86 682 Universitetet 1897 —1898. b. Kjøb af Dele af Professor, Dr. phil. Joks. Langes Herbarier. Under 22de December 1896 modtog Konsistorium fra Direktøren for Universitetets botaniske Have, Professor, Dr. phil. E. Warming et An- dragende om en Bevilling paa 2000 Kr. til Indkjøb af Dele af Professor, Dr. Johs. Langes Herbarier, som denne gjerne vilde se overgivet i Havens Eje, nemlig: 1. Tre Skabe, der henstod i hans Arbejdsværelse i det bo- taniske Museum og som indeholdt: Planter fra Danmark, Sønderjylland, Holsten, Norge, Sverrig, Island, Færøerne og Grønland. Det, som gav disse Samlinger deres store Værdi, var, at heri fandtes omtrent alle Ori- ginalexemplarer til Beskrivelserne i de af ham udgivne Skrifter »Haandbog i den danske Flora« og »Conspectus floræ Groenlandicæ« samt tillige til de Hæfter af »Flora Danica«, han havde udgivet — nemlig Hæfte 44—51 samt 3 Supplementhæfter. Disse Samlinger havde derfor en særlig Be- tydning for Danmark og burde nødvendigvis være i den botaniske Haves Eje. 2. Et Herbarium af lavere Planter, blandt hvilke der var ca. 150, som ligeledes vare Originalexemplarer for »Flora Danica«. løvrigt inde- holdt det en Mængde Mosser, Laver, Svampe og Alger, mange tusinde Exemplarer. Professor Warming havde oprindelig tænkt sig, at Haven først efter Professor Langes Død skulde erhverve sig disse Samlinger, og det havde ogsaa været dennes Tanke, men nu havde han udtalt Ønsket om at faa Salget ordnet om muligt inden sin Død. Man var bleven enig om, at 2000 Kr. vilde være en passende Sum, naar der saas hen til den spe- cielle Værdi, disse Samlinger havde for Danmark. Efter at Konsistorium havde indhentet en Erklæring af 29de Juni 1897 fra Universitetets Kvæstor, indstillede det under 30te s. M. til Ministeriet, at der paa Finanslovforslaget for 1898—99 under Universitetets Udgifts- post 3. b., den botaniske Have, extraordinært opførtes 2000 Kr. til Indkjøb af fornævnte Dele af Professor, Dr. phil. Johs. Langes Herbarier. Paa Finanslovforslaget for 1898—99 blev paa Universitetets Udgifts- post 3. b, den botaniske Have, optaget extraordinært et Beløb af 2000 Kr. til Kjøb af bemeldte Herbarier, jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg A. Sp. 987—88. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Bevillingen optaget paa Finansloven for 1898—99. c. Personlige Forhold vedrørende den botaniske Have. Efter at der, som foran anført, paa Finansloven for 1898—99 var blevet bevilget Cand. mag. C. C. Raunkiær et personligt Tillæg paa 1000 Kr. som Assistent ved Plantebestemmelserne, fratraadte han fra 1ste Maj 1898 Stillingen som Assistent ved Museet. Konsistorium udnævnte ved Skrivelse af 26de April s. A., efter Indstilling fra Havens Direktør, Cand. mag. t. C. E. Børgesen til Assistent ved Museet fra 1ste Maj s. A., samt bifaldt, at et Beløb af 400 Kr. paa Universitetets Udgiftspost 1. d., som i Henhold til Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelser af 29de Juli og 14de September 1892 indtil videre maa anvendes til Honorar for Arbejder ved den botaniske Haves Herbarier, jfr. Univ. Aarb. for 1891—92 S. 901, fra 1ste Maj 1898 maatte udbetales til Cand. pharm. O. Gelert. — Konsistorium bifaldt under 18de April s. A., at Cand. mag. A. Videnskabelige Samlinger. 683 Didrichsen efter eget Ønske fratraadte Stillingen som Assistent ved det plantefysiologiske Laboratorium samt at Cand. pliarm. Jacob Hartz ansattes i den ledige Assistentplads fra 1ste Maj s. A. at regne. 3. Det zoologiske Museum. Erhvervelse af Inspektør Fetichers Samling af grønlandske Fugle. Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium under 28de August 1897 til Erklæring et Andragende fra Museumsraadet for Universitetets zoologiske Museum om et extraordinært Tilskud af 1500 Kr. til en Forøgelse af dets Samling af grønlandske Fugle ved Kjøb af en Inspektør E. Fencker tilhørende Samling. Museumsraadet bemærkede i sit Andragende, at uagtet zoologisk Museums Samling af grønlandske Fugle er den righoldigste, der findes, indeholdt Inspektør Fenckers Samling, der bestod af 117 udstoppede og 162 ikke udstoppede Fugleskind samt 4 Fugle i Spiritus og omfattede 69 Arter, meget, som det vilde være af Værd for Museet at eje, idet den for- uden at tælle Exemplarer af forskjellige Arter, der hidtil slet ikke eller kun med Usikkerhed kjendtes som grønlandske, indeholdt mange grøn- landske Sjældenheder og ogsaa blandt de mere almindelige Fugle særdeles smukke Rækker, der i høj Grad vilde bidrage til at udfylde Museets Sammenligningsstof til Oplysning om Racer o. s. v. Dertil kom, at medens Museets nuværende Samling af udstoppede og opstillede grønlandske Fugle havde et ret tarveligt Ydre, idet de allerfleste skrev sig fra ældre Tid og vare slet udstoppede af gamle indtørrede Skind, stod Fenckers Samling i saa Henseende langt over Museets. Det var Museumsraadets Mening, at det med Rette vilde kunne bebrejdes Museet, hvis grønlandske Samlinger ere Hovedkilden til Oplysning om grønlandske Dyr saavel for danske som for udenlandske Zoologer, om man nu ikke søgte at sikre sig den for- nævnte Samling, hvis Erhvervelse derhos havde ganske særlig Betydning i det Øjeblik, da Conspectus faunæ Groenlandicæ var under Arbejde. Den Pris, der forlangtes for Samlingen, maatte anses for meget rimelig, og hvis Museet ikke kjøbte den, vilde den utvivlsomt blive solgt til Amerika. Konsistorium indsendte under 10de November s. A. en af Universitetets Kvæstor afgiven Erklæring og anbefalede Museumsraadets Andragende. Til 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1898—99 blev der stillet Forslag om Forhøjelse af Beløbet paa Universitetets Udgifts- post 3. c., det zoologiske Museum, med 1500 Kr. extraordinært til Kjøb af fornævnte Samling. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finansudvalg, jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg B. Sp. 457—60, og Bevillingen optaget paa Finansloven for 1898—99. 4. Det mineralogiske Museum. Yed Skrivelse af 8de Juli 1898 meddelte Konsistorium Tilladelse til, at den Universitetets mineralogiske Museum tilhørende Jernblok, — der er 13200 00 Ivr., ialt 6033 Kr. *) Til de Massmannske Søndagsskoler, der havde Tilladelse (il at benytte Togne- inspektdrens Lokaler, vilde der jo altid nden Vanskelighed kunne skattes Plads andetsteds. Universitetet 1897—1898. De Hovedmangler ved Laboratoriet, som vilde blive afhjulpne ved Gjen- nemførelsen af den foreslaaede Plan, vare følgende: Mangelen af 1. en Sal til mikroskopiske og experimental-pathologiske Kursus; 2. af et kemisk La- boratorium; 3. af et Arbejdsværelse for Bestyreren og et for Assistenten; 4. af Arbejdspladser for Viderekomne; 5. af Auditorium og 6. den Mangel, at der var Gjennemgang for Uvedkommende tvers igjennem Laboratoriet ad Korridoren. Betydningen af, at disse Mangler bleve afhjulpne, trængte ikke til nogen Paavisning, imidlertid skulde han fremhæve følgende: ad 1. Indførelsen af disse Kursus tillagde han en meget stor Betydning. Han havde gjentagne Gange henledet Opmærksomheden herpaa, sidste Gang i en Skrivelse til det lægevidenskabelige Fakultet, der var blevet indsendt til Ministeriet som trykt Bilag til en Skrivelse fra Konsistorium af 4de Juli 1896. I)e vilde danne et naturligt og nødvendigt Supplement til de bakteriologiske Kursus og omfatte nogle af den almindelige Pathologis betydningsfuldeste Afsnit. De krævede imidlertid bedre Pladsforhold og et andet Instrumentarium end de bakteriologiske Kursus, og deres Gjennemførelse var saaledes afhængig af, at Laboratoriet lik Raadighed over det fornævnte Værelse samt erholdt de Linser, Mikrotomer, Akvarier, Glassager o. s. v., om hvilke der søgtes. Ad 2. Vel havde der hidtil kun været foretaget kemiske Arbejder i meget ringe Omfang, men Savnet af et lille kemisk Laboratorium havde dog ofte været følt, og et saadant var under alle Omstændigheder et nødvendigt Led i et vel indrettet Institut for almindelig Pathologi. Ad 3. Det vilde sikkert fra alle Sider anses for en rimelig Fordring, at Laboratoriets Be- styrer og dets Assistent fik Arbejdslokaler, der vare adskilte fra Kursus- salen og fra det for de Viderekomne bestemte Arbejdsværelse. Ad 4. I sidste Værelse fandtes kun to gode Arbejdspladser, af hvilke den ene var bestemt for Assistenten, og paa disse to Pladser havde ikke sjældent lire eller 5 viderekomne Laboranter maattet linde sig til Rette. Naturligvis vilde der ogsaa efter Forslagets eventuelle Gjennemførelse klæbe store Mangler ved Laboratoriet. Som den væsentligste og mest fø- lelige maatte nævnes den, at Laboratorietjeneren ikke lik Bolig ved lu- stituttet; men desuden fik heller ikke Assistenten Beboelsesværelser ved Laboratoriet, den serumtherapeutiske Afdeling beholdt sine nuværende yderst smaa Lokaler, og Laboratoriet fik ingen Hestestald til Raadighed. Paa den anden Side vilde overordentlig meget være opnaaet, hvis de foreslaaede Forandringer bleve gjennemførte. For det første vilde Uni- versitetet uden nævneværdige Udgifter faa et om end tarveligt saa dog brugbart Institut for almindelig Pathologi, i hvilket der vilde kunne ar- bejdes og undervises efter den samme Plan, som var lagt til Grund for Kommissionens Udkast; dette vilde opnaas, uden at man præjudicerede noget med Hensyn til en fremtidig forandret Brug af Gaarden i Ny Vester- gade Nr. 11 eller med Hensyn til Opførelsen af et større, tidssvarende al- mindelig-pathologisk Institut i Fremtiden; og endelig vilde der være Mu- lighed for, at Laboratoriet i Fremtiden kunde udvides paa selve Stedet til et saadant Omfang, at Opførelsen af et helt nyt Institut aldeles ikke blev nødvendig. Videnskabelige Samlinger. 697 Hvad det sidstnævnte Punkt angik, skulde endvidere bemærkes, at han i det foregaaende var gaaet ud fra den Forudsætning, at Fælledplanen maaske i en ikke altfor fjern Fremtid kunde blive gjennemført for de lægeviden- skabelige Institutters Vedkommende, og at der fra Ministeriets Side paa en eller anden Maade vilde blive disponeret over de Værelser paa første Sal, der ifølge Forslaget ikke blev inddragne i Laboratoriet. For det Tilfælde, at Planen om de lægevidenskabelige Institutters Opførelse paa Blegdams- fælleden imidlertid kunde betragtes som udskudt i en ubestemt Fremtid, og for det Tilfælde, at det maatte være Ministeriets Hensigt at skaffe Tegne- inspektøren Lokaler et andet Sted, skulde han henstille til Ministeriet, 0111 det ikke vilde være baade naturligere og sparsommeligere at gjenoptage den af Byggeudvalget fremsatte Tanke, jfr. Professor Stadfeldts foran citerede Skrivelse, nemlig: at omdanne hele Ejendommen Ny Vestergade Nr. 11 til et Institut for almindelig Pathologi, hvorved den langt kostbarere Opførelse af en Nybygning vilde undgaas. Hvis den Ministeriet tilhørende Stald i Stormgade samtidig inddroges under Instituttet, vilde dette paa en lidet bekostelig Maade faa baade tilfredsstillende Omfang og Fonn. Han havde ment at burde henlede Opmærksomheden paa denne Mu- lighed, men skulde foreløbig indskrænke sig til at foreslaa, at fornævnte fire Værelser og Auditoriet indtoges til Brug for Laboratoriet og at disse Værelser udstyredes med Møbler, Gas- og Vandindlæg, Instrumenter m, v. Endelig bemærkede Professor Salomonsen, at der endnu var et For- hold, som han ikke kunde undlade at berøre, skjønt det næppe vilde være hensigtsmæssigt at skride til dets endelige Ordning samtidig med, at man gjorde Skridt til den foreslaaede Udvidelse af Laboratoriet. Han sigtede herved til den store Pladsmangel ved de medicinsk-bakteriologiske Kursus. Der fandtes i Kursussalen 15 meget knebne Arbejdspladser og der havde været afholdt et bakteriologisk Kursus hvert Halvaar. De indtegnede Læ- gers og Studenters Antal var for Tiden 143, af hvilke nogle allerede vare indtegnede for flere Aar siden; det vilde med andre Ord sige, at der nu var indtegnet Deltagere for de følgende 9 Halvaar! Paa dette uheldige Forhold maatte der naturligvis raades Bod, saa meget mere som et stigende Antal af de Studerende ønskede praktisk bakteriologisk Uddannelse. Han agtede i de nærmeste Halvaar at træffe forskjellige Foranstaltninger for at gjøre det muligt at skaffe et større Antal Studerende Adgang til Kursuserne end tidligere, men det vilde under de nuværende Forhold ikke kunne med- føre nogen væsentlig Forandring. Hvis derimod den Udvidelse af Labora- toriet, 0111 hvilken han ansøgte, blev gjennemført, vilde der kunne skaffes Plads til ca. 34 Deltagere i hvert Kursus, altsaa til 68 Deltagere aarlig, og Muligheden for den fra mange Sider fordrede forøgede Adgang til praktisk bakteriologisk Undervisning vilde dermed være given under Forudsætning af, at den fornødne Arbejdskraft og det fornødue Materiel skaffedes til Veje. Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 22de Maj 1897 til Ministeriet paa det bedste Professor Salomonsens Andragende. Til 2den Behandling i Folkethinget. af Finanslovforslaget for 1898—99 blev der af Kirke- og Undervisningsministeriet stillet Forslag paa Ministeriets Budget § 21 VI B. 4. om et Beløb af 11058 Ivr. 72 0. til Omdannelse af Universitetets Aarbog. gg 698 Universitetet 1897—1898. forskjellige Lokaler i Ejendommen Ny Vestergade, saaledes at de fornævnte 4 Værelser bleve stillede til Disposition for Professoren i Patliologi, og Auditoriet overlodes til Benyttelse af ham i Forening med de ministerielle Tegnekursus, og saaledes at der indrettedes Undervisningslokaler m. m. til Brug for Tegneinspektoratet i Bygningens Tagetage. ■ Paa Universitetets Udgiftspost 3. n., Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi, blev der derhos stillet Forslag om en extraordinær Bevilling paa 6033 Kr. til de foran om- talte Foranstaltninger. Forslaget blev tiltraadt af Folkethingets Finans- udvalg, jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg B. Sp. 437—40 og 623—24, ved- taget af Rigsdagen og Bevillinger bleve optagne paa Finansloven for 1898—99. — Paa Finansloven for s. A. blev under Universitetets Udgiftspost 3. n., Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi, ligesom i tidligere Finansaar be- vilget extraordinært et Beløb af 10000 Kr. til Laboratoriets serumtherapeutiske Afdeling, jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg A. Sp. 987—88. c. Overgang af Regnskabsførelsen for Kontoen „Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultetu til Universitetskvæsturen m. m. Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 20de Oktober 1897 en Skrivelse, hvori Fakultetet bemærkede, at ifølge Universitets- direktionens Skrivelse af 17de December 1842 blev det til løbende Udgifter ved det forrige kirurgiske Akademi bestemte Beløb 530 Rdl. og 48 Sk. aar- ligt udbetalt den Professor, som havde Bolig i Akademibygningen, og Efori- regnskab for Beløbets Anvendelse at aflægge til Konsistorium. Denne Konto — særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet — til smaa Repa- rationer og Arbejder ved Bygningen, til Kadavere, Kranier og andre Gjen- stande til Brug ved Examiner og Forelæsninger, til Brændsel, Lys, Olie, Protokoller, Skrivemateriale, Porto m. m. var efterhaanden blevet forhøjet til 1500 Kr.; og der var tilkommet en Afdeling B. »til Renlioldesformaal« med 1170 Kr. aarlig, en Afdeling C. »til elektrisk Belysning« med 1300 Kr. aarlig og en Afdeling D. »til Konservering af Lig« med 1000 Kr. aarlig. Kontoen var saaledes voxet fra 1061 Kr. til 4970 Kr. og Antallet af Regn- skabets enkelte Poster steget til ca. det firdobbelte. Da endvidere den sted- fundne Erhvervelse af Naboejendommen til kirurgisk Akademi vilde medføre en yderligere Forøgelse af Regnskabets Omfang, havde Professor, Dr. Chievitz, der siden 1882 havde været Efor, anmodet Fakultetet om at udvirke en For- andring i dette Forhold, der efterhaanden var blevet meget byrdefuldt. Fa- kultetet anbefalede derfor, at Professor Chievitz blev fritaget for Hvervet som Efor, og foreslog, at Udbetalingen og Regnskabsførelsen for Kontoen blev foretaget i Universitetskvæsturen, efter at Regningerne vare blevne for- synede med Paategning fra de forskjellige Professorer. Efter at Konsistorium havde indhentet en Erklæring fra Universitetets Kvæstor, anbefalede det i Skrivelse af 15de Marts 1898 til Ministeriet Fa- kultetets Andragende. Ministeriet bifaldt deréfter i Henhold til Konsistoriums Indstilling nnder 21de s. M.: »at samtlige Udbetalinger saavel som Regnskabsførelsen for Univer- sitetets Udgiftspost 4, særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet, Videnskabelige Samlinger. 699 fra 1ste April 1898 overgaa fra det lægevidenskabelige Fakultet til Univer- sitetskvæsturen, samt at Attestationen af Regninger, at udbetale i Ivvæsturen under den nævnte Udgiftspost efter Anvisning af Kvæstor, bliver at foretage af Fakultetets Dekanus, for saa vidt angaar Udbetalinger af Under- konto a., til ordinære Udgifter, saasom Brændsel, Belysning m. v. ved det forrige kirurgiske Akademis Bygning, fremdeles til Protokoller, Porto, Nyt- aarsducører og til Anskaffelse af Kadavere, Kranier m. fl. Gjenstande til Brug ved Forelæsniger og Examina, af den Professor, som har Bolig paa det kirurgiske Akademi, altsaa for Tiden Professor Bohr, for saa vidt angaar Udbetalinger af Underkonto b., til Rengjøring, Vask in. v. og Underkonto c., til Gasforbrug ved Gas- maskinen til den elektriske Belysning samt til Materiellets Fornyelse m. v., og af Professor anatomiæ, for saa vidt angaar Udbetalinger af Underkonto d., til konserverende Behandling af Lig som Materiale ved Forelæsninger samt ved de Studerendes Øvelser i Dissektion og kirurgiske Operationer, saaledes at Attestationen i hvert Tilfælde udviser, af hvilken Under- konto Udbetalingen skal ske.« — I Henhold til Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skri- velse af 17de September 1897, at der paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1897—98 paa Universitetets Udgiftspost 4, særegne Udgifter ved det lægevidenskabelige Fakultet, maatte udbetales Professor, Dr. Chievitz et Beløb af 2014 Kr. 03 0. til Dækning af Overskridelse paa samme Ud- giftspost for 1896—97, Underkonti a. og c., mod at han, ligeledes paa Ud- giftspost 4 for samme Finansaar indbetalte det paa Underkonti b. og d. for 1896—97 sparede Beløb 441 Kr. 36 0. Paa Forslaget om Tillægsbevilling for 1897—98 blev optaget Forslag om Overskridelsen, 1572 Kr. 67 0., jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg A. Sp. 2651—52 og Tillæg B. Sp. 1523 —24. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen og Beløbet optaget paa Til- lægsbevillingsloven for 1897—98. Yed Skrivelse af 6te November 1897 henviste Ministeriet til, at det ogsaa i tidligere Finansaar i Henhold til lignende Andragender havde set sig nødsaget til at tillade Afholdelsen ved Tillægsbevilling for et følgende Finansaar af Beløb under fornævnte Udgiftspost 4, repræsenterende Over- skridelser paa et foregaaende Finansaar — en Fremgangsmaade, som i flere Henseender var uheldig. Ministeriet anmodede derfor Konsistorium om at tilkjendegive Vedkommende, at eventuelle Indstillinger om slige Overskri- delser i Fremtiden maatte fremkomme saa betids, at vedkommende Udgifts- beløb kunde optages i Regnskabet for det Finansaar, til hvilket de henhørte. — Under 1ste Marts 1898 indsendte Konsistorium til Ministeriet et Andragende fra Professor, Dr. J. H. Chievitz om Dækning af et forventet Underskud paa fornævnte Udgiftspost 4 for Finansaaret 1897—98. I Hen- hold til Konsistoriums Indstilling blev der til 2den Behandling i Folkethinget af Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for ovennævnte Finansaar stillet Forslag paa fornævnte Konto om et Beløb af 1984 Kr. som forventet Over- skridelse, jfr. Rigsdagstidende 1897—98 Tillæg B. Sp. 1523—24. Forslaget 88* 700 Universitetet 1897 —1898. blev tiltraadt af Folketliingets Finansudvalg og optaget paa Tillægsbevil- lingsloven for 1897—98. I Skrivelse af 21de Maj s. A. meddelte Fakultetet Konsistorium, at der paa fornævnte Kontos Underafdeling a. var fremkommet en større Over- skridelse end beregnet, nemlig 2260 Kr. 20 0. i Stedet for ca. 1984 Kr., medens der paa Kontoens Underafdeling d. var fremkommen en Besparelse paa 259 Kr. 60 0. Efter at Universitetets Kvæstor havde oplyst, at de paa Finansloven for 1897—98 og Tillægsbevillingsloven for samme Finansaar bevilgede Beløb ikke vilde blive overskredne, meddelte Ministeriet, i Hen- hold til Konsistoriums Indstilling af 15de Juni s. A,, under 20de s. M., Tilladelse til, at der under fornævnte Udgiftspost 4 for 1897—98 udbetaltes Professor, Dr. Chievitz et Beløb af 2260 Kr. 20 0. til Anvendelse under Udgiftspostens Afdeling a., mod at det paa Afdeling d. besparede Beløb af 259 Kr. 60 0. tilbagebetaltes i Universitetets Kasse. — I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 29de April 1898 bifaldt Ministeriet under 4de Maj s. A., at det under Universitetets Udgiftspost 7. i., Bidrag til poliklinisk Undervisning i Fødselsvidenskab, for Finansaaret 1898—99 bevilgede Beløb maatte overskrides med 14 Kr. 05 0. mod for- nøden Forklaring i Regnskabsoversigten. 6. Det filologisk-historiske Laboratorium. Fra Forstanderen for Universitetets lilologisk-historiske Laboratorium, Professor, Dr. K. Erslev, modtog Konsistorium under 5te Juni 1897 et Andragende, hvori han anholdt om Tilladelse for Laboratoriet til at raade over den til dette bevilgede Aarssum, 3500 Kr., uden at være bundet til den Fordeling, som laa til Grund for Fastsættelsen af denne Sum, jfr. An- mærkningerne til Finanslovforslaget for 1896—97 S. 376 (Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg A. Sp. 1007—8), nemlig 1500 Kr. til Rengjøring, mindre Udgifter og Lønning til en Assistent, samt 2000 Kr. til Boganskaffelser og Indbinding. Forstanderen anførte i saa Henseende, at der, i alt Fald for Tiden, maatte antages at kunne indvindes omtrent Halvdelen af de til Ken- gjøring og Tilsyn m. v. paaregnede 1500 Kr., medens paa den anden Side de 2000 Kr. til Bøger havde vist sig at være et i Forhold til de mange Fag, der benyttede Laboratoriet, yderst knapt Beløb. Konsistorium indsendte under 15de September 1897 Sagen tilligemed en af Universitetets Kvæstor afgiven Erklæring, hvori udtaltes, at den an- søgte Tilladelse efter de givne Oplysninger syntes at burde bevilges, saa meget mere som de under Universitetet hørende videnskabelige Institutter og Samlinger i Begelen havde fri Raadiglied over deres Aarssummer. Kvæstor bemærkede derhos, at en saadan Ordning heller ikke overfor Rigs- dagen kunde antages at ville medføre nogen Vanskelighed, men da Folke- thinge ts Finansudvalg i sin Tid havde liavt Opmærksomheden henvendt paa det til Rengjøring og Tilsyn m. m. beregnede Beløb, jfr. Rigsdagstidende 1895—96 Tillæg B. Sp. 325—28, syntes der dog, inden den ansøgte Tilla- delse gaves, at være Anledning til en Meddelelse til Finansudvalget om, hvad der i saa Henseende var paatænkt. I Henhold til Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet under 12te Videnskabelige Samlinger. 701 November 181)7, at der allerede for Finansaaret 1897—1)8 gaves Laboratoriet fri Raadighed over den anførte Aarssum uden at være bundet ved den i Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1896—97 forudsatte Fordeling af samme i 1500 Kr. til Rengjøring, mindre Udgifter og Lønning for en Assi- stent og 2000 Kr. til Boganskaffelser og Indbinding. Ved Meddelelsen om denne Sag til Folkethingets Finansudvalg bemærkede dette, at det intet havde at erindre mod den foreslaaede Anvendelse af Bevillingen, jfr. Rigs- dagstidende 1897—98 Tillæg B. Sp. 459—GO. — I Anledning af en Indstilling fra Lærerraadet for Universitetets lilologisk-historiske Laboratorium til Konsistorium om at tillade, at Labora- toriet maatte gjøres tilgængeligt for de Studerende ogsaa om Søndagen fra Kl. 9 til 3, meddelte Konsistorium under 7de Oktober 1897 Lærerraadet, at man af praktiske, hele Universitetsordningen vedrørende, Grunde ikke saa sig i Stand til at imødekomme bemeldte Ønske. YIII. Universitetets Forhold ud ad til. 1. Indbydelse til Kongresser i Udlandet. En Indbydelse til Repræsentation ved den 9de internationale Kongres for Hygiejne og Demografi, der agtedes afholdt i Madrid i April 1898, blev ikke modtaget, da Konsistorium i Skrivelse af 12te Januar s. A. til Mini- steriet udtalte, at det ikke kunde anbefale, at Rejseudgifter til en Repræ- sentant søgtes bevilget af Kommunitetets Midler, og Ministeriet ikke fandt Anledning til at søge Beløbet bevilget af Statskassen. — Fra Ministeriet modtog Konsistorium under 25de Februar 1898 en gjennem Udenrigsministeriet sendt Indbydelse til Repræsentation paa den internationale Kongres for Zoologi, der agtedes afholdt i Cambridge den 23de August s. A. og følgende Dage. Konsistorium indsendte under 18de April s. A. en Udtalelse fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet og sluttede sig til de af flere af Fakultetets Medlemmer fremsatte Ud- talelser om, at der ikke var nogen særlig Grund til at sende Delegerede fra Fakultetet, men at de eventuelle Deltagere burde henvende sig til Mi- nisteriet med Anbefaling fra Professor zoologiæ, og at der da blev givet en eller flere af disse et Mandat fra Universitetet til at møde paa dets Vegne. — I Anledning af en fra Ministeriet under 18de Maj s. A. modtagen Indbydelse til officiel Deltagelse i den 5te internationale Kongres for Hy- drologi, Klimatologi og Geologi, der agtedes afholdt i Luttich i September 1898, indsendte Konsistorium under 29de Juni s. A. en Erklæring fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvori dette udtalte, at det ikke fandt nogen Grund til officiel Repræsentation af Danmark ved denne Kongres. — I Anledning af en fra Ministeriet modtagen Indbydelse til Del-