466
Universitetet 1873—1875.
Tredje .A-fsn-it.
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
Det har tidligere været Tilfældet, at Barnedaab og Bryllupper, som
foretages til den ordinære Tid om Fredagen og Søndagen, indlededes og sluttedes
med Sang; men i Tidens Løb er dette ophørt. Inspektionen ansaa det imidlertid
for ønskeligt at omgive disse højtidelige kirkelige Handlinger med en passende
og værdig Sangledsagelse, og indstillede derfor, at der maatte bevilges et Beløb
af indtil 100 Rd. af Kirkens Midler hertil. Konsistorium delte fuldstændig denne
Anskuelse; men da det efter de gjældende Regler, senest Resolution af 27. Sept.
1858, og i Overensstemmelse med dette Forholds hele historiske Udvikling ikke
paahvilede Kirken at afholde Udgifter vedrørende Kirkesangen, ansaa Konsistorium
det for rettest at forelægge Sagen for Magistraten som den i Følge den nævnte
Resolution nærmest vedkommende. Denne afslog imidlertid at gjøre Skridt til, at
det omspurgte Beløb bevilgedes af Kommunen, og henviste til Beløbets Udredelse
af Kirkens Midler. Med Skrivelse af 17. Marts 1874 forelagde Konsistorium da
Sagen for Ministeriet. Det bemærkede heri, at det vel mente, at det paa-
hvilede Kommunen at udrede dette Beløb, men at det dog paa den anden Side
ogsaa kunde forstaa Magistratens Vægring, idet det her gjaldt om Udvidelsen af
Kirkesangen til kirkelige Handlinger, ved hvilke en saadan Ledsagelse af Sang, i
alt Fald i længere Tid, ikke havde fundet Sted, saa at det maaske, naar man saa
hen til de Forhold, der havde medført Forpligtelsen for Kommunen til at drage
Omsorg for Kirkesangen, kunde betragtes som noget ubilligt at paalægge den at
betale, hvad en saadan Udvidelse vilde koste. Dersom Ministeriet tillagde denne
Betragtning Vægt, vilde Konsistorium finde det rigtigt, at Kirken paatog sig at
udrede det omspurgte Beløb, idet man under alle Omstændigheder maatte foie-
trække dette fremfor, at ingen Sangledsagelse kom i Stand. Det vilde ogsaa efter
det anførte fremtræde paa en klar Maade, at dette Bidrag fra Kirkens Side til
Kirkesangen var en Undtagelse fra den almindelige Regel, og man vilde ikke be-
høve at frygte for, at der derved skulde lægges Grunden til den ganske fejlagtige
Opfattelse, at Kommunens Forpligtelse til at betale for Kirkesangen indskrænkede
sig til Udredelsen af et fast Annuum, der ikke til Skade for Kommunen kunde
forhøjes. Det var en lignende Udvidelse af Kantorens Embedsgjerning, der i sin
Tid foranledigede, at den kgl. Universitetsdirektion ved Resol. af 6. Aug. 1844
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
467
bifaldt Konsistoriums Indstilling om, at der af Kirken maatte gives et aarligt
Tilskud til Kantorens Løn, en Indstilling, hvortil Konsistorium bevægedes af den
Grund, at man forudsaa, at det under de daværende Forhold vilde være forbundet
med uoverstigelige Vanskeligheder at faa disse Udgifter udredede derfra, hvor de
nærmest maatte antages at høre hjemme. Konsistorium indstillede derfor, at Mi-
nisteriet enten vilde paalægge Kommunen eller tillade Frue Kirke af egne Midler
at udrede et Beløb af indtil 100 Rd. aarlig til Udgifter ved Sang ved Barne-
daab og Bryllupper, som foretages til den ordinære Tid om Fredagen og Søndagen,
hvilken Indstilling Ministeriet under 14de Juli 1874 bifaldt saaledes, at det nævnte
Beløb udrededes af Kirkens Kasse.
—	I Følge Privilegium af 5te Februar og Bevilling af 4de Marts 1746
opkrævedes ved Frue Kirke de saakaldte Sangværkspenge. Tvende private Mænd
havde i sin Tid med kgl. Tilladelse i St. Nicolaj Kirketaarn anbragt et Sangværk
og Klokkespil, af hvilke de i Følge de dem forundte Privilegier oppebar visse
Indkomster. Efter at Sangværket med tilhørende Privilegier var blevet dem af-
kjøbt og anbragt i Frue Kirkes Taarn, gav Privilegium af 17. Febr. 1746,
jfr. Bevilling af 4. Marts s. A., nærmere Regler for de Indkomster, som Frue
Kirke skulde være berettiget til at oppebære af dette Sangværk. Bevillingen
fastsatte dels, hvilken Betaling der skulde erlægges af dem, der forlangte Sang-
værket for sig ved gejstlige og ærbare Solenniteter, dels, at de, der i Kjøbenhatn
eller paa Christianshavn i Henhold til kgl. Bevilling lode sig vie hjemme, men ikke
forlangte, at Sangværket skulde lade sig høre, skulde erlægge 4 Rd , for saa vidt
de vare i en af de 5 første Rangklasser, og ellers 2 Rd. Denne Afgift var, efter
at Sangværket var gaaet tabt, vedblevet at afkræves, og erlagdes af alle, der lode
sig vie efter Vielsebrev, selv om dette ikke skete hjemme, ligesom den opkrævedes
med 2 Rd. af alle, uden Hensyn til Rang. Afgiften var tidligere ikke ubetydelig,
og udgjorde saaledes i 1866 — 67 endnu 214 Rd., medens den derimod i de sidste
3 Aar kun havde udgjort ca. 50 Rd. aarlig. Dette laa i, at man ved Byens
andre Kirker var ophørt med at kontrollere Erlæggelsen af Betalingen, saa at
Afgiften altsaa til sidst kun var en særlig Byrde, som var lagt paa Vielser efter
Vielsebrev i Frue Kirke. Da den saaledes ikke længer havde nogen fornuftig
Gi und, androg Kirkeinspektionen paa Bemyndigelse til for Fremtiden ikke at op-
kræve den, til hvilken Indstilling Konsistorium sluttede sig i Skrivelse til Mini-
steriet af 28. Maj 1875. Under 9. Juni s. A. bifaldt Ministeriet Indstillingen.
—	Ved Ministeriets Skrivelse at 24. Febr. 1871 blev det bifaldet, at
Frue Kirke maatte holdes aaben om Hverdagene 2 Timer daglig, baade Sommer og
Vinter, fra Kl. 9 —11 , for at der derved kunde aabnes en almindelig Adgang til
at betragte Thorvaldsens Værker i Kirken. Da det imidlertid viste sig, at de
besøgendes Tal i Vinterinaanederne November—April var saare ringe, ansaa In-
spektionen det for tilstrækkeligt, at Kirken i disse Maaneder kun var aaben 1
Timo, nemlig fra Kl. 10—11, dog saaledes, at der ikke af deune Grund afgik
noget i det de Tilsyn havende Betjente tilstaaede Honorar. Dette Forslag til-
traadte Konsistorium, ug efter dets Indstilling blev det af Ministeriet under 1ste
Februar 1875 billiget indtil videre.
—	Til Anbringelsen af en ny Kobberdækning af Tagrenden paa den østre
Side af Frue Kirke ved Koret har Konsistorium under 3dje November 1874 be-
59*
468
Universitetet 1873—1875.
vilget 408 Rd., efter Fradrag af Værdien af det gamle Kobber 158 Rd. 32 Sk.,
eller '249 Rd. 64 Sk.
Y ed Skrivelse af 2. Decbr. 1873 har Ministeriet paalagt Konsistorium
at foranledige, at det ved fremtidige Besættelser af Kantor-, Organist-, Klokker-
og Gravertjenesten ved Vor Frue Kirke maa blive paalagt de paagjældende ved
deres Beskikkelsesbrev at underkaste sig de Forandringer, der maatte blive en
Følge af en Omregulering af Sognegrænserne i Kjøbenhavn eller af en Forandring
i Bestemmelserne om Udredelsen af Præste-, Klokker- og Degnepengene, saa vel
som i Præsternes og Kirkebetjentenes Lønningsmaade i det hele.
— Da begge de ved Frue Kirke ansatte Gravere paa Grund af Alder og
Svagelighed oftere havde været hindrede i at udføre deres Forretninger i Kirken
paa en tilfredsstillende Maade, medens der dog ikke forelaa tilstrækkelig Grund
til at afskedige dem, for saa vidt en bestemt og paalidelig Hjælp til Forretningernes
Besørgelse kunde erholdes, traf Inspektionen for Frue Kirke med Konsistoriums
Billigelse i Juni 1871 den Ordning, at Konsistoriums Bud A.P.Klindt fuldstændig
overtog den ene Gravers Forretninger, saa vel i som uden for Kirken, hvorhos
den anden Gravers Forretninger besørgedes af begge de ansatte Gravere i For-
ening. Disse skulde da vederlægge Klindt dette Arbejde med 400 Rd. aarlig,
ligesom denne ogsaa erholdt de det tidligere Kirkebud Møller (der var blevet
ansat som Opsynsmand ved det nye Kapel paa Assistentskirkegaarden) for Tilsyn
med Kirken i de Timer, denne staar aaben, tilstaaede 100 Rd. aarlig, mod at
han overtog Tilsynet paa samme Betingelser, som Møller havde haft det. Som
nyt Kirkebud antoges Skomagermester J. H. E. Christophersen. Da de tvende
Gravere selvfølgelig efterhaanden bleve mindre skikkede til at udføre deres Forret-
ninger, og Klindt derved erholdt forøget Arbejde, ligesom ogsaa hans Forhold til
Kirken hindrede ham i at modtage en ny indrettet og til Konsistoriums Bud udset
Portnerbolig i Universitetsbygningen, opfordrede Konsistorium i Marts 1874 Inspek-
tionen til at tage under Overvejelse, om der ikke herfor kunde forskaffes ham et mere
rundeligt Vederlag. Inspektionen ansaa det imidlertid for rettest, at dette Spørgsmaal
blev udskudt, indtil der i en nærmere Fremtid maatte træffes en endelig Ordning, der
da tillige maatte omfatte forskjellige andre Spørgsmaal, vedrørende Lønningsfor-
holdene ved Kirken, hvorfor Konsistorium overlod det til Inspektionen at fremkomme
med Forslag til det Tidspunkt, den maatte finde hensigtsmæssigst.
Under 29de Juni 1874 afgav Inspektionen en udførligere Erklæring om
disse Forhold, og opstillede Forslag til den endelige Ordning. Den androg først
og fremmest paa, at de nuværende Gravere paa Grund af deres Alder og til-
tagende Svagelighed maatte blive afskedigede, og da den ansaa det for rettest,
at deres Afskedigelse og de nye Graveres Udnævnelse kunde træde i Kraft fra
1ste Oktober s. A., gjorde Konsistorium, for ikke at forhale Sagen ved Overvejelsen
af de øvrige, af Inspektionen stillede Forslag, dette Punkt til Gjenstand for en
særlig Indstilling til Ministeriet i Skrivelse af 13de Juli. Konsistorium tiltraadte
ganske Inspektionens Forslag om Afskedigelsen af Graverne og om, at der maatte
tillægges dem en Pension af Kirkens Kasse, der stod i Forhold til den lange Tid,
i hvilken de havde været i Kirkens Tjeneste. Inspektionen havde foreslaaet denne
sat til 2/,3 af, hvad de i alt havde oppebaaret, hvilket for Overgraver Zweidorff
vilde udgjøre 900 Rd. og for Undergraver Leerbech c. 720 Rd. Konsistorium
sluttede sig til denne Pensionsansættelse for den førstes Vedkommende, hvorimod
.j
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
469
det med Hensyn til den sidste udtalte, at Pensionen burde afrundes til 700 Rd.,
da selve Pensionens Tildeling beroede paa et Billighedshensyn, der tilstedede at
frigjøre sig for en aldeles nøjagtig Beregning. I Skrivelse af 20. Juli 1874 bi-
faldt Ministeriet, at der tillagdes de nævnte Gravere ved deres Afskedigelse den
1ste Oktober en aarlig Pension af Kirkens Kasse, der imidlertid af Hensyn til
Analogien af Pensionslovens Bestemmelser ikke fandtes at kunne bestemmes højere
end til 845 Rd. for Overgraver Zweidorff og 700 Rd. for Undergraver Leerbech.
Ved Skrivelse til Inspektionen af 30. Juli 1874 afskedigede Konsistorium derefter
Overgraver Zweidorff og Undergraver Leerbech fra den 1ste Oktober s. A. at
regne fra deres Tjeneste som Gravere, saaledes at der tillagdes dem den af Mini-
steriet under 20de Juli approberede Pension af Kirkens Kasse, og anmodede In-
spektionen om at udtale for dem Konsistoriums Anerkjendelse af den omhyggelige
og tilfredsstillende Maade, paa hvilken de i en saa lang Aarrække have røgtet deres
Gjerning ved Kirken.
Med Hensyn til de øvrige i Inspektionens Skrivelse opstillede Forslag
gjorde Konsistorium Indstilling til Ministeriet i Skrivelse af 8. Septbr. 1874. In-
spektionens Flertal havde foreslaaet, at der til de nye Graveres Lønning skulde
ydes et Tilskud af Kirkens Kasse af 100 Rd. for hver, hvilket Tilskud dog vilde
falde bort, naar Sagen om Præstepengene blev ordnet. Dette Forslag motiveredes
derved, at det var ønskeligt, at det var forbudt Kirkens Betjente ved de kirkelige
Lejligheder, hvor Betaling ikke var paabudt, men enhver frivillig gav efter eget Skjøn,
saasoin ved Altergang, Konfirmation m. v., at henvende sig paa nogen Maade til Menig-
heden, f. Ex. ved en paafaldende, om end skjult Opfordring ved Udgangen af Kirken,
for at anmode om noget, hvorimod det skulde være dem tilladt, som hidtil, at mod-
tage, hvad der sendtes eller ydedes dem i deres eget Hjem. Men ved en streng
Gjennemførelse af dette Forbud kunde det forudses, at Gravernes Indtægter vilde
lide et betydeligt Skaar, og udsættes for at synke ned under det Beløb, som
maatte anses for passende for Mænd i disse Stillinger, henholdsvis 11 å 1,200 Rd.
og 900 å 1,000 Rd. Hint Tilskud af Kirkens Kasse skulde da erstatte denne
Afgang i Indtægter. Et Medlem af Inspektionen, den akademiske Værge, Pro-
fessor Clausen, havde i Betragtning af de bestandig stigende Udgifter for Kirkens
Kasse fraraadet denne Foranstaltning, og havde ikke kunnet berolige sig derved,
at Tilskuddet var beregnet at skulle bortfalde ved den endelige Ordning af Løn-
ningsforholdene. Ogsaa havde han ment, at det maatte anses for noget forholds-
vis ligegyldigt, om i en enkelt Kirke det stødende og kirkeligt uskikkelige søgtes
afhjulpet, naar der dog ikke blev givet noget almindeligt Forbud. Konsistorium
sluttede sig til Inspektionens Mindretal, og føjede hertil, at der under den An-
givelse af Indtægterne ved Graverembederne, der optoges i Bestallingerne, tidligere
havde været udtalt og fremdeles vilde blive udtalt, at Graverne „ikke maatte
kræve nogen bestemt Betaling, men nøjes med, hvad der frivillig" ydes ham."
Dette Paalæg burde naturligvis saa vidt muligt overholdes; var det blevet over-
traadt, havde det været en Misbrug, for hvis Afskaffelse ingen Erstatning burde
ydes. Derimod syntes det i og for sig unaturligt, at de virkelig frivillige Ydelser
kun maatte modtages i Hjemmet, ligesom der derved heller ikke vilde upnaas
nogen Garanti for, at der ikke skete nogen dulgt Opfordring om Betaling, hvilken
jo lige saa vel kunde finde Sted i Hjemmet, som i Kirken. Konsistorium havde
derfor ikke kunnet overbevise sig om Nødvendigheden af i dette Punkt at forandre
470
Universitetet 1873—1875.
Karakteren af det Paalæg, der tidligere havde været givet, og kunde følgelig ikke
indstille, at der i den Anledning ydedes Graverne nogen Erstatning af Kirkens
Kasse. Det var imidlertid af andre Grunde saa, at de nye Gravere vilde faa
ringere Indtægter end de nuværende. Der havde nemlig af forskjellige Grunde
været tillagt disse personlige Indtægter, der altsaa nu bortfaldt. For Overgra-
verens Vedkommende gjaldt dette om et Beløb fra St. Johannes Kirken af 76 Rd.,
et Beløb fra Assistentskirkegaarden af 174 Rd. samt om det Beløb af 50 Rd. af
Kirkens Kasse, der ved Ministeriets Skrivelse af 24. Febr, 1871 Nr. 3 blev til-
staaet den nuværende Overgraver som Godtgjørelse for den Afgang i Indtægter,
Kirkens Aabning om Hverdagene for besøgende vilde medføre. For Undergraverens
Vedkommende bortfaldt 50 Rd. af Kirkens Kasse, tillagte ham af samme Grund
som Overgraveren, end videre fra St. Johannes Kirken 55 Ud. 72 Sk. samt 20 Rd.,
der vare tilstaaede ham ved Ministeriets Skrivelse af 1. Maj 1857. Vel kunde
der ikke være Tale om at skaffe de nye Gravere fuld Erstatning for de saaledes
bortfaldende Indtægter, og det turde ogsaa antages, at deres Indtægter efter disse
Fradrag ikke vilde fjærne sig meget fra det Beløb, som Konsistorium med Inspek-
tionen fandt passende. Der vilde imidlertid ved en ringe og naturlig Forandring
i Ministeriets Bestemmelse i Skrivelse af 24. Febr. 1871 kunne skaffes dem
en Indtægt, der kunde bøde noget paa Afgangen. Ved hin Skrivelse Nr. 2
var det nemlig bestemt, at der for Tilsynet med Kirken i den Tid (Kl. 9—11),
den staar aaben om Hverdagene for besøgende, anvistes 100 Rd. aarlig af Kirkens
Kasse, efter Inspektionens nærmere Bestemmelse om, hvem Tilsynet skulde over-
drages. Det naturlige var i og for sig, at dette Tilsyn blev paalagt Graverne, og
at de derfor modtoge det Beløb, der var bevilget hertil. At dette ikke strax blev
bestemt saaledes, laa i, at de gamle Gravere ikke kunde og ikke ønskede at over-
tage dette Tilsyn. Konsistorium mente derfor, at en saadan Forandring nu burde
finde Sted. Da Inspektionen naturligvis havde det i sin Magt at overdrage Til-
synet til de nye Gravere, gik Forandringen i Virkeligheden blot ud paa, at den
Frihed til at overlade Tilsynet og Honoraret derfor til andre, end Graverne, bort-
faldt, og Indtægten saaledes sikredes Graverne. Heri havde Inspektionen erklæret
sig enig. Konsistorium foreslog derfor, at de 100 Rd., som i Følge Ministeriets
Skrivelse af 24. Febr. 1871 aarlig af Kirkens Kasse anvistes Inspektionen til at
vederlægge Tilsynet med Kirken om Hverdagene, naar den holdes aaben for be-
søgende, for Fremtiden maatte deles lige mellem Graverne ved Kirken, mod at
det paalagdes dem skiftevis at overtage det nævnte Tilsyn.
Ved Skrivelse af 18. Septbr. 1874 bifaldt Ministeriet, efter at have brev-
vexlet med Biskoppen over Sjællands Stift, Konsistoriums Indstilling, dog saaledes,
at det oven omtalte Paalæg i Gravernes Bestallinger udstraktes til, at de ikke
paa nogen Maade maatte rette nogtn Opfordring til Menighedens Medlemnier om
Ydelse af nogen Gave i Anledning af de Handlinger, med Hensyn til hvilke saa-
dan Ydelse ikke var paabudet, navnlig Altergang, men at de skulde lade sig nøje
med, om nogen ganske frivillig maatte ville yde dem noget i den Anledning.
Om de ledige Graverembeder indkom der 73 Ansøgninger. Efter at disse
havde været Inspektionen forelagte til Erklæring, udnævnte Konsistorium under
23de September 1874 Lærer ved de offentlige Skoler i Kjøbenhavn J. P. Irau-
stedt til 1ste Graver og Bud ved Konsistorium, forhenværende Overvagtmester ved
Gendarmerikorpset i Slesvig A. P, Klindt til anden Graver, begge 1 dnævnelser
Patronatsforholdet til Frue Kime.
471
fra 1. Oktbr. s. A. at regne. Angaaende Indholdet af Bestallingerne for de ny
udnævnte Gravere blev der derefter indledet Forhandlinger med Inspektionen, idet
det af forskjellige Grunde, særlig med Hensyn til senere trufne Bestemmelser og
Afgjørelser, var nødvendigt at foretage væsentlige Ændringer fra det, der havde
været optaget i de ældre Bestallinger. Efter at disse Forhandlinger vare tilende-
bragte, udfærdigedes de nye Bestallinger henholdsvis under 20. og 21. Oktbr. 1874.
Den for den første Graver udfærdigede Bestalling (Gebyr 18 Rd.) lyder saaledes:
Rektor og Professorer ved det kgl. Universitet i Kjøbenhavn
Gjøre vitterligt, at vi under 23. Septbr. d. A. have beskikket, ligesom vi og
herved beskikke Lærer ved de offentlige Skoler her i Staden Jørgen Petersen
Traustedt til første Graver ved Vor Frue Kirke fra 1. Oktbr. dette Aar at regne.
Og haver han i denne sin Tjeneste, saaledes som han ved Revers af Dags Dato
har forpligtet sig til, at iagttage efterfølgende Forskrifter.
1.	Han skal erkjende Rektor og Professorer for sin rette Ovrighed, være Inspek-
tionen for Kirken hørig og lydig, og uvægerlig efterkomme de Befalinger,
som den i Kirken funderende Præst maatte rette til ham. Han skal bevise
Medlemmerne af Kirkeinspektionen, saa vel som Kirkens Præster, al tilbørlig
Respekt, og gaa saa vel dem, som Klokkeren villig til Haande, naar de i
Kirkens Ærinde forlange hans Understøttelse, udvise Høflighed mod enhver,
til hvem han i sin Bestilling træder i Forhold, og overhovedet i sin Tjeneste
vise sig retskaffen, ordentlig, flittig og paapassende.
2.	Alle de Forretninger, som have paaligget hans Formand i Tjenesten efter
gammel Sædvane, saasom med Tilsyn med, at Ringningen sker efter Regle-
mentet, med Fejning og Rengjøring i og uden om Kirken, med Laases og
Nøglers Vedligeholdelse, med Gas- og Vandledningen samt med Kirkens Varme-
apparat og andet videre, haver han med Flid og Paapassenhed at udrette i
Forbindelse med den anden Graver. Ligeledes skal han, efter nærmere Aftale
med denne, deltage halvt i Tilsynet med Kirken i de Timer om Hverdagene
fra Kl. 9—11, i hvilke den i Følge Kirkeministeriets Skrivelse af 24. Febr. 1871
staar aaben for besøgende uden Betaling, men kun med Adgang til Midt-
skibet, og naar Kirken ikke benyttes til Altergang, Ordination eller deslige.
3.	Under Gudstjenesten skal han med Stilhed og Ro flittigen og troligen opvarte,
sørge for Stolestadernes Aåbning, naar de, som have lejet disse, ikke benytte
dem, afværge fremmedes mulige Spadseren i Kirken, saa vel som al Stimmel
og Uorden, navnlig ogsaa ved Bryllupper, Begravelser og deslige Lejligheder,
og overhovedet iagttage alt, hvad der i Følge hans Bestilling kan tilkomme
ham. I hans Forhold til Menigheden skal han i alle Maader vise Høflighed
og Imødekommen, uden at maatte gjøre sig nogen Fordel deraf.
4.	Han ombærer den ene af de lovbefalede Tavler, og indbetaler Indtægten for
Belysning, Ringning og Varme til vedkommende Kirkeværge, ligesom han efter
dennes Anvisning holder Liste over Lejerne af Stolestaderne og opkræver
Betalingen for disse, mod derfor at nyde 16 Rd.
Det i Skoleanordningen af 20. Marts 1844 Tillæg A§ 2 paalagte Skriveri
er han pligtig at besørge, indtil en Forandring hermed sker, ligesom han
skal hjælpe Stiftsprovsten (som hidtil) med Fordelingen og Udbetalingen af
Præstepengene, og være villig til at staa Klokkeren bi med Revisionen af
Daabsprotokollen og Udfærdigelsen af Listerne over de Forældre, som skulle
indkaldes.
5.	Naar Reparationer paa Kirken forefalde, bør han yde behørig Assistance
med Tilsyn og deslige, saaledes som det af Inspektionen maatte blive paalagt
ham.
6.	I Tilfælde af Klokkerens og anden Gravers Forfald er han pligtig at
hjælpe med til at udføre disses Forretninger, ligesom han maa finde sig i,
at der senere kan foretages en anden Fordeling af Forretningerne ved Kirken.
7.	Han er i Henhold til Kancelliskrivelse af 12. Aug. 1826 og i Lighed med
det, som i kongelig Resolution af 10. Marts 1809 er befalet for Stadens
Klokkere, forpligtet til at forsikie sin Hustru i Livrente- og Forsørgelses-
472
Universitetet 18^3 —18?5.
anstalten af 1871 en Overlevelsesrente af i det mindste 50 Rd. (100 Kr.)
aarlig, og skal denne Forpligtelse være opfyldt, førend nærværende Bestalling
udleveres.
8.	I Naadensaaret betaler han til sin Formand eller hans Bo 125 Rd. Det
beror paa nærmere Bestemmelse, om hvorvidt han eller hans Bo i sin Tid
kan vente dette Beløb betalt af den eventuelle Eftermand.
9.	Han nyder i Indtægter:
a.	Andel i Præste-, Degne- og Klokkerpenge efter Reskript af 20. Decbr.
1814;
b.	Løn af Kirkens Kasse 13 Rd. 2 Mk.;
c.	Huslejehjælp 40 Rd.;
d.	Honorar af Kirkens Kasse i Følge Ministeriets Skrivelse af 18. Septbr.
1874 50 Rd.;
e.	Renten af et Legat for et Gravsted, med Fradrag af Afgiften til Kvæ-
sturen, med 2 Rd. 87 Sk.;
f.	Andel i det Honorar, som erlægges for Barnedaab, Brudevielse, Begra-
velse og Ordination; dette Honorar oppebæres under et af Klokkeren
til samtlige Kirkens Betjente, og deles derpaa efter Regnskab maanedlig
med Halvdelen til Klokkeren og en Fjerdedel til hver af Graverne;
g.	hvad der maatte ydes uden for dette, ved andre Lejligheder, som ved
Altergang og Konfirmation, dog saaledes, at han ikke paa nogen Maade
maa rette nogen Opfordring til Menighedens Medlemmer om Ydelse af
nogen Gave i Anledning af de Handlinger, med Hensyn til hvilke saadan
Ydelse ikke er paabudet, navnlig Altergang, men lade sig nøje med, om
nogen ganske frivillig maatte ville yde noget i den Anledning;
h.	hvad der erlægges for Benyttelse af Brudetæppe, Lys i Armstagerne
ved Kortrappen og deslige, bliver at dele mellem begge Gravere, for saa
vidt begge ere halvt om Anskaffelsen og Udgiften hermed. Dog bliver
der at fastsætte en Taxt for saadan Betaling, der skal bifaldes af Kirke-
inspektionen ;
10. I Henhold til Ministeriets Skrivelse af 2. Decbr. 1873 paalægges det ham at
finde sig i de Forandringer, der maatte blive en Følge af en Omregulering
af Sognegrænserne i Kjøbenhavn, eller af en Forandring i Bestemmelserne om
Udredelsen af Præste-, Degne- og Klokkerpengene, saa vel som i Kirkebetjentenes
Lønningsmaade i det hele.
Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlig Underskrift.
A. P. Klindts Bestalling (Gebyr 17 Rd.) lyder saaledes:
Rektor og Professorer ved det kgl. Universitet i Kjebenhavn
Gjøre vitterligt, at vi under 23. September d. A. have beskikket, ligesom vi
og herved beskikke Bud ved Konsistorium Asmus Petersen Klindt, Dannebrogs-
mand, til anden Graver ved Vor Frue Kirke fra 1. Oktbr. d. A. at regne. Og
haver han i denne sin Tjeneste, saaledes som han ved Revers af Dags Dato har
forpligtet sig til, at iagttage efterfølgende Forskrifter:
1.	Han skal erkjende Rektor og Professorer for sin rette øvrighed, være Inspek-
tionen for Kirken hørig og lydig, og uvægerlig efterkomme de Befalinger,
som den i Kirken fungerende Præst maatte rette til ham Han skal bevise
Medlemmerne af Kirkeinspektionen, saa vel som Kirkens Præster, al tilbørlig
Respekt, og gaa saa vel dem, som Klokkeren villig til Haande, naar de i
Kirkens Ærinde forlange hans Understøttelse, udvise Høflighed mod enhver,
til hvem han i sin Bestilling træder i Forhold, og overhovedet i sin Tjeneste
vise sig retskaffen, ordentlig, flittig og paapassende.
2.	Alle de Forretninger, som have paaligget hans Formand i Tjenesten efter
gammel Sædvane, saasom med Tilsyn med, at Ringningen sker efter Regle-
mentet, med Fejning, Rengjøring i og uden om Kirken, med Laases og Nøg-
lers Vedligeholdelse, med Gas- og Vandledningen samt med Kirkens Varme-
apparat og andet videre, haver han med Flid og Paapassenhed at udrette i
Forbindelse med den første Graver. Ligeledes skal han, efter nærmere Aftale
med denne, deltage halvt i Tilsynet med Kirken i de Timer om Hverdagene
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
473
fra Kl. 9- II, i hvilke den i Følge Kirkeministeriets Skrivelse af 24. Febr.
1871 staar aaben for besøgende uden Betaling, men kun med Adgang til
Midtskibet, og naar Kirken ikke benyttes til Altergang, Ordination eller
deslige.
3.	Lnder Gudstjenesten skal han med Stilhed og Ro flittigen og troligen opvarte,
bølge foi Stolestadernes Aabning, naar de, som have lejet disse, ikke benytte
dem, afværge fremmedes mulige Spadseren i Kirken, saa vel som al Stimmel
og Uorden, navnlig ogsaa ved Bryllupper, Begravelser og deslige Lejligheder,
og overhovedet iagttage alt, hvad der i Følge hans Bestilling kan tilkomme
ham. I hans Forhold til Menigheden skal han i alle Maader vise Høflighed
og Imødekommen, uden at maatte gjøre sig nogen Fordel deraf.
4.	Han ombærer en af de lovbefalede Tavler.
Med Hensyn til de i Skoleanordningen af 20 Marts 1844 § 4 s om-
handlede Skemata er han pligtig at besørge Ombæringen af disse, for saa
vidt der ikke heri er sket eller indtil heri sker en Forandring.
Ligeledes skal han besørge Indkaldelser for Præsterne i Embedssager,
f.	Ex. af Ægtefolk til Forlig, samt assistere Stiftsprovsten med Indkrævning
af Landemode-Expenserne.
5.	Naai Reparationer paa Kirken forefalde, bør han yde den fornødne Assistance
med Tilsyn og deslige, saaledes som det af Inspektionen maatte blive paa-
lagt ham.
6.	1 1 ilfælde at Klokkerens og første Gravers Forfald er han pligtig at hjælpe
med til at udføre disses Forretninger, ligesom han maa finde sig i, at der
senere kan foretages en anden Fordeling af Forretningerne ved Kirken.
7.	Han er i Henhold til Kancelliskrivelse af 12 Aug. 1826 og i Lighed med
det, som i kongelig Kesolution af 10. Marts 1809 er befalet for Stadens
Klokket e forpligtet til at forsikre sin Hustru i Livrente- og Forsørgelses-
anstalten af 1871 en Overlevelsesrente af i det mindste 50 Rd. (100 Kr.)
aarlig, og skal denne torpligtelse være opfyldt, førend nærværende Be-
stalling udleveres.
8.	I Naadensaaret betaler han til sin Formand eller hans Bo 115 Rd. Det
beror paa nærmere Bestemmelse øm, hvorvidt han eller hans Bo i sin Tid
kan vente dette Beløb betalt af den eventuelle Eftermand.
9.	Han nyder i Indtægter:
a.	Andel i Præste-, Degne- og Klokkerpenge efter Reskript af 20. Decbr.
1815;
b.	Len af Kirkens Kasse 18 Rd. 2 Mk.;
c.	Huslejehjælp 40 Rd.;
d.	Honorarer af Kirkens Kasse i Følge Ministeriets Skrivelse af 18. Septbr
1874 50 Rd.;
e.	Andel i det Honorar, som erlægges for Barnedaab, Brudevielse,
Begravelse og Ordination; dette Honorar oppebæres under et af
Klokkeren til samtlige Kirkens Betjente og deles efter Regnskab maaned-
lg med Halvdelen til Klokkeren og en Fjerdedel til hver af Graverne;
hvad der maatte ydes uden for dette, ved andre Lejligheder, som ved
Altergang og Konfirmation, dog saaledes, at han ikke paa nogen Maade
maa rette nogen Opfordring til Menighedens Medlemmer om Ydelse af
nogen Gave i Anledning af de Handlinger, med Hensyn til hvilke saadan
ideise ikke er paabudet, navnlig Altergang, men lade sig nøje med, om
nogen ganske frivillig maatte ville yde noget i den Anledning;
g.	hvad der erlægges for Benyttelse af Brudetæppe, Lys i Armstagerne
ved Kortrappen og deslige bliver at dele mellem begge Graverne, for saa
vidt begge ere halvt om Anskaffelsen og Udgiften hermed. Dog bliver
er at fastsætte en Taxt for saadan Betaling, der skal bifaldes af Kirke-
inspektionen.
10. 1 Henhold til Ministeriets Skrivelse af 2. Decbr. 1873 paalægges det ham
at finde sig i de Forandringer, der maatte blive en Følge af en Omregulering
af Sognegrænserne i Kjøbenhavn, eller af en Forandring i Bestemmelserne
Universitets Aarbog.	gn
474
Universitetet 1873—1875.
om Udredelsen af Præste-, Degne- og Klokkerpengene, saa vel som i Kirke-
betjentenes Lenningsmaade i det hele.
Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlig Underskrift.
Med Hensyn til Artikel 9 i disse Bestallinger skulle her følgende Oplysninger
meddeles: I Følge Skrivelse fra Kirke- og Undervisningsministeriet af 31. Marts
1851 (s. Lindes Medd. 1849 — 56, S. 1090) skal der ved Udfærdigelsen af Be-
skikkelsesbreve til Kirkens forskjellige Betjente udtrykkelig i disse angives og
specificeres den Løn og de andre Indtægter og de Emolumenter, som tillægges de paa-
gjældende i Bestillingerne. Af de Indtægter, som de afskedigede Gravere havde nydt,
bortfaldt nogle for Eftermændene, nemlig Godtgjørelse fra St. Johannes Sogn, for
Overgraveren 76 Rd., for Undergraveren 55 Rd. 72 Sk., i Følge kgl. Resol.
12. Juni 1865, s. PI. 6. Juli s. A., end videre for Overgraverens Vedkommende 174
Rd. fra Graverne paa Assistentskirkegaarden i Følge Begravelses-Regi. 22. Decbr.
1860 § 3 e jfr. PI. 14. Aug. 1866 og 18. Decbr. 1868, og 50 Rd. af Kirkens
Kasse i Følge Ministeriets Skrivelse 24. Febr. 1871, samt forUndergraveren lige-
ledes de sidst nævnte 50 Rd. og et ham ved Ministeriets Skrivelse af 1. Maj 1857
tillagt Beløb af 20 Rd. aarlig. De under b og c for begge Graverne opførte
Beløb som „Løn af Kirkens Kasse" og „Huslejehjælp", udgjøre tilsammen den
Sum af 111 Rd. 4 Mk., der i Lindes Medd. 1849—56 S. 1090—1 omtales som
hjemlet under Navn af Husleje. Med Hensyn til 1ste Gravers Bestalling Litr. e
henvises til Lindes Medd. 1849 — 56 S. 923. Med Hensyn til de uvisse under Litr. f,
henholdsvis Litr. e, ommeldte Indtægter, er der optaget en Bestemmelse om Oppe-
børselen og Fordelingen, som er stemmende med, hvad der alt findes i Klokkerens
Bestalling. De under Litr. h (g) nævnte Indtægter oppebåres tidligere alene af
Overgraveren; men det fandtes naturligere, at Indtægten blev fælles, for saa vidt
den anden Graver maatte være villig til at dele Udgiften ved Anskaffelsen. Med
Hensyn til det hos Linde 1. c. S. 1089—90 omtalte Spørgsmaal om Betaling for
Opkrævning af Stolestadepenge og den borgerlige Værges Annuum til Lønning af Bud,
og i Følge Ministeriets der omtalte Paalæg, blev der forhandlet med Inspektionen.
Da den borgerlige Værge tilbød at give Afkald paa de ham tillagte 16 Rd. til Fordel
for Graveren, mod at denne besørger alt vedkommende Opkrævningen af Stolestade-
pengene, bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af 23. Oktbr. 1874 denne Ordning. Om
nogle Beløb til Graverne fra enkelte af Tavlerne nemlig: 4 Rd. til 1ste Graver og 6 Rd.
til anden Graver fra Kvæsthusbøssen, samt 6 Rd. til 1ste Graver og 2 Rd. til
anden Graver af Helsingørs Hospitals Tavle kunde ikke sikker Hjemmel tilvejebringes.
Inspektionen bemærkede, at disse Beløb uden Tvivl i sin Tid vare tilstaaede dem
som Erstatning for Ombæringen af disse Tavler, og at der ikke fandtes Grund til at nægte
de nye Gravere denne Indtægt, hvilken det maatte blive vedkommende Myndigheders
Sag at kontrollere, men henstillede, om det skulde findes rigtigt at opføre disse
Beløb som normeret Indtægt. Ved Skrivelse af 23. Oktbr. 1874 meddelte Kon-
sistorium Inspektionen, at man ikke havde fundet tilstrækkelig Anledning til i
Bestallingerne at optage noget om Tavlepenge, men at man havde forudsat, at den
hidtil gjældende Ordning fremdeles kunde vedblive at gjælde indtil videre.
— I den Erklæring, i hvilken Inspektionen udtalte sig om Gravernes Løn-
ningsforhold, indstillede den tillige, at den Kateketen af Kirkens Kasse tilstaaede
Løn forhøjedes med 100 Rd. af Hensyn til den almindelige Nedgang i Pengenes
Værdi. I den oven omtalte Skrivelse til Ministeriet af 8. Septbr. 18 <4 tiltraadte
Patronatsforholdet til Frue Kiike.
475
Konsistorium ganske dette Forslag, men udtalte dog, at der kun midlertidig burde
være Tale om at paalægge Kirkens Kasse at udrede et saadant Tilskud til Kate-
ketens Løn, nemlig saa længe, indtil Vakance indtraadte i Sognepræsteembedet.
Naar dette Tidspunkt indtraadte, burde formentlig Udredelsen af det omspurgte
Tilskud gaa over paa Sognepræsteembedet; Sognepræsten burde formentlig ej blot
vederlægge Kateketen, hvis hans Embedsgjerning ved Kirken var forøget, men
ogsaa udrede den Forhøjelse af L011 for Virksomhed i Kirkens Tjeneste, som Tids-
forholdene maatte gjøre nødvendig, uagtet hans Gjerning ikke var blevet forøget.
Ved Skrivelse af 18. s. M. bifaldet Ministeriet, at det ommeldte Tilskud, indtil
Vakance indtraadte i Sognepræsteembedet, udrededes af Kirkens Kasse, og tilføjede,
at det ved eventuel Vakance i Stiftsprovsteembedet vilde foranstalte det fornødne
med Hensyn til at paalægge Stiftsprovsten at udrede et saadant Tilskud til Kateke-
tens Løn.
—	Fra Kantoren ved Frue Kirke (Knauer, senere Sanne) er der gjentagne
Gange indgivet Andragender, anbefalede af Inspektionen, om Forhøjelse af den
Kirkens Korpersonale tilstaaede Betaling. Kjøbenhavns Magistrat, hvem det i Følge
kgl. Resol. 27. Septbr. 1858 paahviler at afholde de til Kirkesangens Besørgelse
medgaaende Udgifter, har vægret sig ved at gaa ind paa denne Forhøjelse, hvilken
Vægring den har fastholdt ogsaa under de Forhandlinger, Ministeriet har ført med
den herom. Det er da efter Indstilling fra Inspektionen og Konsistorium ved
Ministeriets Skrivelse af 29. Decbr. 1874 blevet bevilget, at der foreløbig af
Frue Kirkes Kasse fra 1. Jan. 1875 udredes et Lønningstillæg til Korpersonalet
af 192 Rd. aarlig, under Forbehold af Kommunens Forpligtelse til at overtage
Afholdelsen af dette Lønningstillæg. Herom har Ministeriet paa ny indledet For-
handling med Magistraten.
—	Den 27. Novbr. 1873 afgik Kantor Frederik Andreas Knauer ved Døden.
Et Andragende fia Enken om at oppebære Embedets Indtægter i Vakancen, indtil
en ny Besættelse fandt Sted, bevilgedes af Konsistorium og Magistraten, henholds-
vis for saa vidt angik den Del af Indtægterne, der udredes af Kirken og Kommu-
nen, sel\følgelig med Fradrag af, hvad der blev at udrede til Vikarius. Derimod
antog Konsistorium, at der ikke kunde tilkomme hende noget Naadensaar, ligesom
saadant ej heller i sin Tid var ydet af hendes afdøde Mand. Af Kirkens Kasse
er der efter Indstilling ved Ministeriets Skrivelse af 11. Juli 1874 tilstaaet hende
en aarlig Understøttelse af 50 Rd.
—	I Anledning af Professor, Organist J. P. E. Hartmanns 50aarige Embeds-
jubilæum blev der efter Indstilling ved Ministeriets Skrivelse af 17. April 1874
tilstaaet ham, hvis Løn udgjør 600 Rd. aarlig, en extraordinær personlig Løn-
ningsforhøjelse af 200 Rd. aarlig fra 1. Maj s. A. at regne.
I en Skrivelse af 18. Juni 1875 havde Inspektionen henledet Konsistoriums
Opmærksomhed paa Nødvendigheden af paa Grund af Graver ved Assistents-
kirkegaarden J. H. Streibigs tiltagende Svagelighed at overdrage Udførelsen af
hans Forretninger til en anden. Inspektionen ansaa det imidlertid ikke for hen-
sigtsmæssigt at andrage paa hans Afskedigelse, dels af Hensyn til den nær lig-
gende Omordning af Bestyrelsesforholdene paa Assistentsgaarden, for hvis Gjennem-
forelse en Ansættelse af en ny Graver vilde danne en Hindring, dels fordi en Af-
skedigelse og dermed forbundet Pensionering vilde frembyde forskjellige Hindringer,
da Streibigs Gravertjeneste omfattede saa vel Frue Kirkes, som den katholske Menig-
60*
476
Universitetet 1873—1875.
heds Kirkegaarde. Derimod mente den, at det kunde tillades ham at lade sine
Forretninger udføre ved en anden, mod et Vederlag, der da blev Gjenstand for
nærmere Overenskomst mellem de paagjældende selv. Hertil havde Streibig fore-
slaaet Assistent Hallager, som ogsaa anbefaledes af Inspektionen. Denne Ordning
bifaldt Konsistorium ved Skrivelse til Inspektionen af 9. Juli 1875.
—	Følgende nye Legater ere tilkomne:
Afdøde Hansine Dorthea Maria Jensen, født Dienhoff, Enke efter Skolelærer P.
Jensen, skjænkede ved Testamente en kgl. Obligation paa 100 Rd. til Kirken, mod
at denne forpligtede sig til at vedligeholde hendes Gravsted paa Frue Sogns
Assistentskirkegaard Litr. F. Nr. 80, indtil Skjødet udløber d. 10. Juli 1941.
Konsistorium samtykkede i Modtagelsen af Legatet under 26. Septbr. 1873.
Ligeledes har Konsistorium under 24. April 1874 samtykket i at modtage et
af Frøken Julie Moller skjænket kontant Beløb af 50 Rd. mod at overtage Ved-
ligeholdelsen af Familien Amysens Gravsted Litr. E Nr. 81, indtil Skjødet ud-
løber d. 6. April 1960.
Endelig har Konsistorium under 14. Decbr. 1874 tilladt, at Frue Kirke overtager
Vedligeholdelsen af Gravstedet paa Assistentskirkegaarden Litr. G Nr 33, kjøbt
af Arvingerne efter Fru Anne Margrethe Schmidt, mod en Indbetaling af 50 Rd.
kontant, der tilfalde Kirken, naar Skjødet udløber d. 2. Febr. 1886.
—	I Anledning af en Forespørgsel fra Inspektionen om, hvorledes der burde
forholdes i et Tilfælde, hvor et Gravsted var kjøbt paa 100 Aar, og Ligstensretten
senere var erhvervet paa 20 Aar, men nu Ligstenen ønskedes ombyttet med et
Monument, har Konsist. under 5. Septbr. 1874 svaret, at den for Ligstensretten
erlagte Betaling bør afkortes i Vederlaget for Monumentet, men saaledes, at dette
da kun for denne Betaling kan blive staaende i de resterende Aar af det Tidsrum,
for hvilket Ligstensretten var erhvervet.
—	Konsistorium har efter Andragende fra Komiteen for Tilvejebringelsen af
en Skulptursamling i Aarhus erklæret sig villig til i sin Tid at overlade bemeldte
Samling Gipsafstøbningerne af Johannesgruppen, se Aarbogen 1871—73 S. 398
—403, dog saaledes, at de ikke nogensinde maa afhændes, og at de for det Til-
fælde, at Samlingen skulde opløses, hjemfalde til Frue Kirke, samt at Universitetet
forbeholder sig Ret til, om det i Tidens Løb skulde gjøres nødvendigt, at kunne
benytte Afstøbningerne til mulige Restaurationer ved den fornyede Gruppe.
—	Professor Clausen er ved sin Afskedigelse fra Universitetet udtraadt som
Medlem af Inspektionen og Kirkens akademiske Værge. I hans Sted er Professor
Aagesen konstitueret til midlertidig at varetage Forretningerne, indtil en endelig
Bestemmelse er truffet med Hensyn til, hvorledes der skal forholdes med den Vær-
gen tidligere udbetalte Andel af Hvidovre Kirketiende.