Regnskabs-Oversigt.
459
Kenten af sidst nævnte Indskrivningsbevis er ved Finantsloven for 1870 — 71, se
Anmærkn. til Finanslovforslaget, efter Testamentets Bestemmelse stillet til Be-
styrelsens uindskrænkede Disposition.
E. Embeds- og Personalforhold uden for Lærerpersonalet.
Den 3. Juni 1874 afgik Universitetets første Underbibliothekar H. Gundorph
ved Døden. Da det i Følge Univ. Fund. 7. Maj 1788 Kap. VII. § 5 tilkommer
Konsistorium at udnævne til denne Post, dog efter de før 1848 fulgte Regler
med Ministeriets (Universitetsdirektionens) Samtykke, ansatte Konsistorium med
Ministeriets under 29. Juli 1874 meddelte Samtykke den hidtil saakaldte 2den
Underbibliothekar ved Universitetsbibliotheket J. Hannover med den derfor ved Lov
af 25. Marts 1871 § 1 fastsatte Begyndelseslønning af 1,200 Rd. aarlig. Da den
nævnte Lovbestemmelse kun kjender en Underbibliothekar ved Bibliotheket, og Be-
nævnelserne „første" og „anden" Underbibliothekar saaledes ikke længere passede
til Forholdene, blev Hannover at anse som Underbibliothekar. Den for Biblio-
theket bevilgede Medhjælpsum blev derefter efter Indstilling fra Konsistorium i
Henhold til den oven nævnte Skrivelse fra Ministeriet fordelt saaledes, at der ind-
til videre tilstodes Assistenterne V. Fausbøll og S. Birket Smith hver 700 Rd. aarlig
samt en extraordinær Assistent 315 Rd. aarlig, hvorhos der af det ved Finants-
loven bevilgede midlertidige Tillæg tilstodes hver af de nævnte Assistenter Faus-
bøll og Smith 100 Rd. aarlig samt den extraordinære Assistent 85 Rd. aarlig.
Efter at der om Pladsen som extraordinær Assistent var sket Opslag og Bekjendt-
gjørelse, udnævnte Konsistorium under 23. Septbr. 1874 Cand. mag. Julius Al-
bert Fridericia hertil.
Efter at det Classenske Bibliothek er blevet forenet med Universitetsbiblio-
theket, yder det Classenske Fideikommis aarlig et Tilskud af 600 Rd. til dettes
Lønninger. Tilskuddet deles i 5 lige Parter mellem Bibliothekaren, Underbiblio-
tekaren og de 3 Assistenter, saaledes at altsaa hver erholder 120 Rd.
—	De af afdøde Underbibliothekar Gundorph tidligere udførte Forretninger
ved det til Professorernes Aftrædelsesværelse henlagte Haandbibliothek ere af Efo-
rus overdragne til Underbibliothekar Hannover.
—	Det theologiske Fakultet har under 3. Juli 1874 udnævnt Biblioteks-
assistent, Cand. theol. V. Fausbøll til Notarius ved Fakultetet i Stedet for af-
døde Underbibliothekar Gundorph. I Udnævnelsesskrivelsen hedder det, at han
vil have „at overtage dette Embede med de samme Indtægter, i samme Udstræk-
ning og i det hele paa samme Vilkaar som afdøde Underbibliothekar Gundorph,
efter den senere med samme trufne Aftale. Det bemærkes herved, at i Følge
denne Fakultetet antager en egen Protokolfører, der fører Protokollen til mundtlig
theologisk Examen, mod derfor at oppebære for hver Examinand en Godtgjørelse,
som udredes af Examenskontoen."
—	Den 13. Novbr. 1873 afgik Viceinspektør paa Regentsen, Justitsraad
Frederik Fabricius ved Døden. Om Besættelsen af den ledige Plads skete Opslag,
58*
460	Universitetet og den polytekniske Læreanstalt 1873—1875.
hvorefter Konsistorium mider 14. Jan. 1874 udnævnte arnæmagnæansk Stipendiat,
Cand. phil. Erik Jonsson til Viceinspektør*).
— Konsistoriums Bud, forhenværende Overvagtmester, Dbm., A. P. Klindt
udnævntes under 23. Septbr. 1874 til anden Graver ved Vor Frue Kirke, se neden
for. Til at besørge Budtjenesten antog Konsistorium under s. D. Hans Christian
Widriksen, der, foruden den til denne Stilling henlagte Løn af 200 Rd., med Mini-
steriets Billigelse i Skrivelse af 10. Oktbr. næst efter erholdt, ligesom hans For-
mand, et midlertidigt Lonningstillæg af 50 Rd. aarlig, imod at han forpligtedes
til at have Bolig ^Nærheden af Universitetet, samt yderligere et Beløb af 50 Ed.
af det paa Finantsloven midlertidig bevilgede Tillæg. Det blev derhos tilkjende-
givet Widriksen, at det først nævnte Tillæg vilde bortfalde, naar dei maatte blive
anvist ham Fribolig. Med Hensyn til Spørgsmaalet om en saadan Fribolig havde
det allerede i 1867 været paatænkt, i Kommunitetsbygningens nordre Ende at ind-
rette en passende Bolig for Konsistoriums Bud, dels fordi det maatte anses for
ønskeligt, at han boede i Nærheden, dels ogsaa fordi det var af Vigtighed for
Universitetet at tilvejebringe et Opsyn med Porten i Kommunitetsbygningen, der
var den eneste aldeles ubevogtede Tilgang, ad hvilken man kunde komme ind i
Gaarden til Universitetsbygningen. Først i 1874 blev en Portnerbolig indrettet i
Kommunitetsbygningen ved Porten til Nørregade; men da Konsistoriums daværende
Bud Klindt i Følge den Stilling ved Frue Kirke, se neden for, som han med
Konsistoriums Samtykke indtog, ikke ønskede denne Bolig, blev den tillagt Enken
efter afdøde Bud ved det zoologiske Museum Hansen, mod at hun udførte de der-
til hørende Portnerforretninger. Det blev i Henhold til Lønningsloven af 26. Marts
1870 § 2 gjort hende til Pligt at bekoste Boligens indre, aarlige Vedligeholdelse
samt at udrede de Skatter, som maatte blive Boligen paalagt, hvorhos der blev
taget det Forbehold, at hun, i Tilfælde af, at Konsistorium senere maatte ønske
at overdrage Portnertjenesten og Boligen til dets Bud, maatte være beredt paa
igjen at fratræde samme med 1U Aars Varsel til en af de sædvanlige Flyttedage.
Ved den oven nævnte Skrivelse af 10. Oktbr. 1874 bifaldt Ministeriet denne
Ordning.
— Den 20. Jan. 1874 afgik Pedel ved det kirurgiske Akademi og den fysio-
logiske Anstalt Jeus Sundby ved Døden, hvorefter en Komite, bestaaende af
Professorerne Panum og Schmidt samt Universitetets Kvæstor, blev nedsat for at
tage under Overvejelse, hvorledes Tjenesten hensigtsmæssigst kunde fordeles mel-
lem Pedellen, Tjeneren ved den fysiologiske Anstalt og Anatomitjeneren. Denne
Komite afgav sin Erklæring under 6. Maj s. A. Den udtalte heri, at man
som almindeligt Grundlag burde gaa ud fra, at Pedellens Tjeneste ikke, som hidtil,
blev indskrænket til Hoved- og Anatomibygningen alene, men ogsaa i visse Hen-
seender kom til at omfatte den fysiologiske Anstalt, medens derimod Anatomi-
tjeneren kun blev til Raadighed i de to først nævnte, og Medhjælperen ved den
fysiologiske Anstalt alene blev knyttet til de under dennes nærmeste Formaal
faldende Arbejder. For Pedellen foreslog den følgende Instrux:
1. Som fungerende Pedel skal han bebo den ham i Akademiets Bygninger an-
viste Lejlighed og maa ikke indtage nogen logerende hos sig uden Fakul-
tetets Tilladelse. Det er ham forbudt at holde Hunde.
*) Se foran Side 152—53.
Embeds- og Personalforliold uden for Lærerpersonalet.
461
2.	Han sørger for, at de paagjældende Lokaler ere i Orden og forsynede med
de fornødne Rekvisiter til Afholdelsen af Forelæsninger, Øvelser, Examina
o. s. v., baade i Hovedbygningen og den fysiologiske Anstalt, og yder i øvrigt
al fornøden Medhjælp, saasom ved Ind- og Udbæring af Præparater o. desl.
Naar som helst det kræves, maa han derfor være tilstede baade ved Be-
gyndelsen og Slutningen af enhver Forelæsning. Efter og mellem Forelæs-
ninger og Øvelser sørger han for Lokalernes Udluftning. I alle Samlingerne
yder han fornøden Medhjælp ved Vedligeholdelsen af Ordenen og det al-
mindelige Tilsyn.
3.	a. Han besørger Renholdelsen (herunder Vinduesvask) af Auditorierne, Sam-
lingslokalerne, Prosektorernes Dissektionsstuer, Forsamlingsværelset, Trap-
perne og Gangene i Hovedbygningen, samt af alle Lokaler i Anatomi-
bygningen, Dissektionsstuen undtaget. Særlig bør Trapper og Gulve til
og i de daglig brugte LokaHer ofte nok fejes og vaskes, for altid at være
i tilbørlig Renlighedstilstand. Ved større Rengjøringer af Samlingsloka-
lerne, som kræve Hjælp af Vaskerkoner eller andre, indgiver han herover
særlig Regning til de paagjældende Regnskabsførere; men den daglige
Rengjøring besørger han paa egen Bekostning. Han tillægger selv de
fornødne Rengjøringsrekvisiter.
b.	I den fysiologiske Anstalt har han Opsyn med Lokalernes Rengjøring, dog
med Undtagelse af de til Opstaldning af Dyrene benyttede Rum, og ind-
giver til Bestyreren specificeret Regning over Udgifterne derved.
c.	Han holder Gaarden med de deri værende offentlige Latriner, Gaden,
Rendestenen i Gaarden og ud til Gaden foran Bygningen rene, og bekoster
selv de dertil fornødne Rekvisiter. Han besørger daglig Udpumpning af
Sumpen.
4.	Han besørger Tænding af Gasblus (Lamper eller Lys) i Auditorierne, paa
Trappegangene og i de øvrige offentlige Lokaler samt Indfyring i Kakkel-
ovnene i de Lokaler, som skulle opvarmes til offentligt Brug. Ligeledes
besørger han Slukning af Ild og Lys til behørig Tid.
5.	Han besørger det fornødne med Hensyn til Overbringelsen af Lig fra Hospi-
taler og Fængsler, baade til Professorernes Forelæsninger og øvelser, til
Examina og til Brug for de studerende; han modtager Ligene, besørger dem
rengjorte — for Lig, der overbringes for de studerendes Regning, dog mod
den bestemte Godtgjørelse af disse af 1 Krone for hvert — og siden, efter
Tilsigelse, atter bortbragte. Han besørger Modtagelsen af de til Brug ved
Forelæsninger, til Samlingerne o. s. v. fra Hospitaler eller andetsteds til-
sendte Præparater m. v.
6.	Han modtager i Forvaring Lagener og Linnedstykker til Tildækning af Lig
og Præparater, samt Haandklæder o. desl. Vask af Haandklæder, Lagener
o. s. v. til Professorernes Arbejdsværelser og til de daglige Forelæsninger
besørger han uden nogen Godtgjørelse. For saa vidt visse øvelser for de
studerende — saasom Operationsøvelser, anatomiske Demonstrationer, Labora-
torieøvelser o. desl. — medfører et større Forbrug, besørger han Vasken mod
Indgivelse af specificeret Regning til de paagjældende Regnskabsførere, efter
disses nærmere Bestemmelser.
7.	De ham i Forvaring givne Inventariesorter indfører han i en dertil bestemt
Bog, hvor det forbrugte afskrives og det nye, hvorfor han giver Kvittering,
tilskrives.
8.	Alle de Døre, hvortil Nøgle er ham betroet, besørger han paa behørig Tid
lukkede, især Indgangene til Auditorierne, der altid bør være lukkede, naar
ingen Forelæsning holdes.
9.	Bygningens Gadedør og Port besørger han oplukkede betids om Morgenen
og tillukkede om Aftenen til den Tid, den Tilsyn havende Professor maatte
bestemme. Han besørger Aabning af Porten til Gjennemkjørsel o. desl.
10. Han har stadigt Tilsyn med Bygningerne, saa vel indvendig som udvendig,
fremfor alt med Ildstederne og Vinduerne, og naar han sporer nogen Brøst-
fældighed, anmelder han det strax for Bygningsinspektøren. Ved Regnskyl
og Snefog bør han tilse Loftsrummene og sørge for deres Ryddeligholdelse.
462	Universitetet og den polytekniske Læreanstalt 1873—1875.
Han maa omhyggelig vaage over, at Brandredskaberne altid ere i fuldkom-
men Orden.
11.	Han maa ingen Nat være borte fra Bygningen uden særlig Tilladelse af den
Tilsyn havende Professor, hos hvem han i saa Fald har at afgive de ham
betroede Nøgler.
12.	Hvis der af rette Vedkommende paalægges ham andre Tjenesteforretninger,
bør han uvægerlig efterkomme Paalæget, for saa vidt det angaar saadanne
Forretninger, der ere naturlige Følger af hans Stilling, uden Hensyn til, at
de ikke udtrykkelig ere nævnte i denne Instrux. For saa vidt det paalægges
ham at besørge Indkjøb af Gjenstande til Brug ved den daglige Tjeneste, til
Forelæsninger og Øvelser eller Samlinger, maa han føre nøjagtigt Regnskab
for hver enkelt af de Regnskabsførere, til hvem han vil have at indgive
sine Regninger.
Hvad Lønningsvilkaarene for Pedellen angik bemærkede Komiteen, at der til
Posten hørte Fribolig, af hvilken imidlertid den paagjældende i Følge Loven af
26. Marts 1870 for Fremtiden selv vilde have at bekoste den indvendige Vedlige-
holdelse samt at betale den Del af Skatterne, som paahviler Brugeren. Den egent-
lige Løn udgjorde 380 Rd., hvortil i midlertidigt Tillæg for Sundby kom 20 Rd.;
Komiteen indstillede, at dette Tillæg midlertidig bibeholdtes, saa at Lønnen ogsaa
for den nye Pedel blev 400 Rd. I Sportler tilkom der Pedellen Andel i de ind-
betalte Examensgebyrer, nemlig 2Rd._for hver Kandidat til 1ste Del afExamen og 1 Rd.
for hver Kandidat til 2den Del. Heri var der formentlig ingen Grund til at gjøre
nogen Forandring. Fremdeles var der paa Regnskabskontoen „den kirurgiske In-
strumentsamling" i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 15. Marts 1851 udbetalt
Sundby aarlig 15 Rd., og af Kontoen „særlige Udgifter ved det lægevidenskabe-
lige Fakultet" havde han aarlig oppebaaret:
for 4 aarlige Hovedrengjeringer i Hovedbygningen å 5 Rd............ 20 Rd.
for Renholdelse af den nye Anatomibygning, med Tillæg af alt fornødent
24 Rd. samt til daglig Udpumpning af Sumpen 6 Rd., i alt...... 30 —
den ved Ministeriets Skrivelse af 13. Aug. 1868, i Forbindelse med Skri-
velse til Fakultetet af 13. Decbr. 1867, tilstaaede forhøjede Godt-
gjørelse for Rengjøring af Akademiets Hovedbygning og Grund .... 40 —
90 Rd.
Komiteen anbefalede, at ogsaa disse Tilskud indtil videre bleve fastholdte, idet den
særlig med Hensyn til de af Kontoen „særlige Udgifter ved det lægevidenskabelige
Fakultet" udredede Beløb bemærkede, at det havde vist sig, at samtlige Omkost-
ninger ved Renholdelse af Grund og Gade samt Hovedbygning og Anatomibygning
maatte anslaas til at ville overskride dette Beløb med i det mindste 40 Rd. aar-
lig, der altsaa vilde blive udredede af Pedellen selv, for saa vidt han ikke kunde
besørge Arbejdet udført ved Medlemmer af sin egen Husstand.
For Medhjælperen i den fysiologiske Anstalt angav Komiteen
Tjenestepligterne saaledes:
Han har at gaa Bestyreren af Anstalten til Haande ved de der forefaldende
Arbejder, Forelæsninger og øvelser, og skal uden særskilt Betaling udføre de der-
ved i den daglige Tjeneste fornødne Haandværksarbejder. Han skal passe Forsøgs-
dyrene — Fodring, Rengjøring o. s. v. — samt yde den i Samlingen fornødne
Tjeneste og besørge, hvad der for øvrigt i Anstaltens Tjeneste maatte forefalde,
saasom Byærinder o. desl. Han skal være tilstede i Anstalten paa enhver Tid,
Embeds- og- Personalforhold uden for Lærerpersonalet.	463
*
det af Bestyreren bliver ham paalagt, saa at lian end ikke maa kunne undslaa
sig for mulig forefaldende Natarbejde.
Hvad Lønningsvilkaarene angik, havde den nuværende Medhjælper Iversen
oppebaaret i alt 500 Rd. (den egentlige Løn 360 Rd., heri iberegnet Erstatning
for det bortfaldne Sædtillæg 40 Rd., et Tillæg i Henhold til Ministeriets
Resol. af 18. Novbr. 1871 af 80 Rd. samt midlertidig af 10 pCt.s Forhøjelsen
60 Rd.). Af Hensyn til den særegne Færdighed som Haandværker, der nødven-
dig maatte kræves for Medhjælperen, hvis Tjenestepligter ikke vilde levne ham
synderlig Tid eller Lejlighed til Bifortjeneste, tilraadede Komiteen bestemt, at de
80 Rd. bibeholdtes ogsaa ved en ny Besættelse af Posten, og for at afrunde Løn-
ningen foreslog den end videre, at der af de Formanden tillagte 60 Rd. af 10
pCt.s Forhøjelsen bibeholdtes 10 Rd., saa at altsaa den samlede Løn ved en ny
Besættelse vilde blive 450 Rd.
Da der ikke vilde ske nogen Forandring med Hensyn til de Anatomi-
tjeneren som saadan paahvilende Pligter, fandt Komiteen ingen Anledning til at
udtale sig nærmere om dette Punkt, ligesom den ogsaa forudsatte, at hans nuvæ-
rende Lønning, 235 Rd. 4- 65 Rd. midlertidig af 10 pCt.s Forhøjelsen, i alt
300 Rd., indtil videre forblev uforandret.
Fakultetet havde konstitueret den nuværende Anatomitjener Tikjøb til tillige
at gjøre Tjeneste som Bud ved Fakultetet, og Komiteen fandt ingen Grund til at
udtale sig imod, at dette Forhold indtil videre bibeholdtes. Den fastholdt imidler-
tid, at Kombinationsforholdet til enhver Tid inaatte kunne hæves, og udtalte sig be-
stemt mod en Sammendragning af de to forskelligartede Tjenester til en. Budets
Løn var — foruden Andel i Examensgebyrerne af 1 Rd. 2 Mk. for hver Kandidat
til 1ste Del og 4 Mk. for hver Kandidat til 2den Del — fastsat til 55 Rd. aar-
lig, og af 10 pCt.s .Forhøjelsen havde der midlertidig været givet et Tillæg af
25 Rd., i alt altsaa 80 Rd. aarlig. Ministeriet havde vel indtil videre bevilget, at
Tikjøb som konstitueret Bud maatte beholde dette midlertidige Tillæg, men dog
kun saaledes, at det skulde bortfalde ved Vakance i Tjenesten, naar en samlet
Plan over Bestillingsposterne ved Fakultetet kom til at foreligge. Komiteen fore-
slog da Budlønnen afrundet til 60 Rd. aarlig, selvfølgelig med Bibeholdelse af
den bestemte Del af Examensgebyrerne.
Denne Erklæring blev af Konsistorium indsendt til Ministeriet med Skrivelse
al 27. Maj 1814 med Bemærkning, at Konsistorium ganske tiltraadte de stillede
Forslag og derfor indstillede den til Ministeriets Billigelse. Under 6. Juni derefter
bifaldt Ministeriet de: i Betænkningen angaaende Ordningen af Tjenesteforholdene
og Lønningerne for de Betjente, der ere ansatte ved det kirurgiske Akademi frem-
•satte Forslag, saaledes at der aarlig tillægges Pedellen ved det kirurgiske Akademi
■og den fysiologiske Anstalt i Lønning 380 Rd., af den midlertidige Forhøjelse
20 Rd., Medhjælperen ved den fysiologiske Anstalt i Lønning 440 Rd., Tillæg 10 Rd.,
Auatomitjeneren Lønning 235 Rd., Tillæg 65 Rd. og det lægevidenskabelige Fa-
kultets Bud Lønning 55 Rd., Tillæg 5 Rd.
Til Pedel ved det kirurgiske Akademi og den fysiologiske Anstalt har KonsU
storium under 10. Juni 1874 udnævnt Medhjælper ved den fysiologiske Anstalt
Frederik Johan Peter Iversen. Til Medhjælper ved den fysiologiske Anstalt har
Anstaltens Bestyrer, Professor Panum, udnævnt Drejersvend Knud Christian Kjær
fra 1. Juli 1874.
464	Universitetet og den polytekniske Læreanstalt 1873 —1875.
*
Den Anatomitjeneren tillagte Forhøjelse er senere ved Ministeriets Skrivelse
af 22. Juli 1875 forhøjet med 90 Kr. Hans Lønning var i 1863 115 Rd. aar-
lig, men rykkede efter gjentagne Indstillinger op til 235 Rd. En Ansøgning om
yderligere Forhøjelse, der var anbefalet af Fakultetet, afslog Ministeriet, men til-
lagde ham indtil videre af det Beløb, der havdes til Raadighed af Universitetets
samlede Lønningssum, 15 Rd., og som Godtgjørelse for extraordinære Arbejder
25 Rd. aarlig af Universitetets 4. Udgiftspost, „særegne Udgifter ved den læge-
videnskabelige Fakultet", saaledes at disse Tillæg bortfaldt, naar hans Lønning
af den samlede Lønningssum forhøjedes til 300 Rd. aarlig. Af den ved Finants-
loven for 1873—74 bevilgede 10 pCt. Forhøjelse erholdt han 65 Rd.; han havde
altsaa i alt 300 Rd. og fik derfor intet Tillæg af den ved Finantsloven for 1874
—75 bevilgede Forhøjelse. Dersom hans Lønning var blevet udredet af den sam-
lede Lønningssum, vilde der derimod have tilkommet ham et Tillæg af 45 Rd.
eller i det mindste 30 Rd., og det lægevidenskabelige Fakultet androg derfor om,
at Ministeriet vilde tildele ham det Tillæg, som vilde have tilkommet ham, hvis
hans Lønning med de fulde 300 Rd. var blevet udredet af Universitetets samlede
Lønningssum. Dette bevilgedes derefter af Ministeriet.
.— Bud ved den gamle botaniske Have C. P. Christensen ansattes som
Portner ved den nye Have samt Bud og Opvarter ved Samlingerne; Portner og
Fyrbøder ved den gamle Have, Svend Jensen, ansattes som første Fyrbøder ved
den nye Have.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 10. April 1874 er der tilstaaet hver af
afdøde Pedel Sundbys 2 uforsørgede Døtre, Jacobine og Othine Sundby en Under-
støttelse af 30 Rd. af Universitetets Udgiftspost 6. c ; efter at den først nævnte
af disse var afgaaet ved Døden, tilstodes der ved Ministeriets Skrivelse af 19. Juni
1875 den efterlevende tillige den Søsteren tilstaaede Understøttelse, saa at hun
nu i alt oppebærer 120 Kr. aarlig.
—	Ved Skrivelse af 30. Juni 1873 har Ministeriet bevilget Enken efter
Portner Jensen paa Regentsen en aarlig Understøttelse af 54 Rd. og en Opdra-
gelseshjælp af 10 Rd. aarlig til hvert af hendes 3 Børn, indtil de fylde 18 Aar,
begge Dele beregnede fra den 1. Novbr. s A., da den nye Portner tiltraadte
Stillingen, at udrede af Kommunitetets Udgiftspost 4.
—	Enken efter Portner og Fyrbøder ved den botaniske Have, Jensen, er
der af Universitetets Udgiftspost 6. c. tilstaaet en aarlig Understøttelse af 56 Rd.
fra den 1. Aug. 1873 at regne.
—	Til Førstelærer ved Egeslevmagle Skole, til hvilket Embede Konsistorium
har Kaldsret, udnævntes under 11. Febr. 1874 Andenlærer i Ballerup Theodor
Johan Petersen. Embedets Indtægter ere: 1) Kornløn 13 Tdr. Rug og 33 Tdr.
Byg, Pengeløn 12 jRd., 2) Smaaredselsvederlag 8 Tdr. 2 Sk. 25/s Fdk. Byg,
3) Refusion 14 Rd., 4) Skolepenge c. 38 Rd., 5) Offer og Akcidentser efter de
sidste 5 Aars Gjennemsnit 163 Rd. 18 Sk, 6) som Kirkebyens Skolelærer 2 Tdr.
Byg (dog mindst 10 Rd.), 7) anordningsmæssig Brændsel og Fourage: 3V2 Favne
Brænde og 11 Læs Tørv, 128 Lpd. Hø og 196 Lpd. Halm, 8) en god Jordlod
paa c. 6 Tdr. Land, 9) en god Bolig med en lille Have. Embedets Regulerings-
sum c. 745 Rd.
Til Skolelærer for Grevinge Skoledistrikt og Kirkesanger ved Grevinge Kirke,
til hvilket Embede Konsistorium ligeledes har Kaldsret, udnævntes under 17. Marts
Embeds- og Personalforhold uden for Lærerpersonalet.	4(55
1875 Hjælpelærer i Grevinge Lauritz Bang Biilmann. Embedets Indtægter ere:
6 Tdr. Rug, 35 Tdr. Byg, Offer og Åkcidentser 60 Rd., Kirkesangeren 10 Rd.,
Skolepenge 40 Rd., anordningsmæssig Brændsel og Fourage, af Jordebogskassen
50 Rd., c. 8 Tdr. Land god Jord, Beboelse med en god og stor Have ; Udgifterne
til kongelige Skatter og Afgifter af Degnejorden 9 Rd. Embedets Reguleringssum
971 Rd. — Foranlediget ved, at Grevinge Sogneraad havde andraget om at er-
holde en Udtalelse af Ministeriet om, hvorvidt dette Embede kunde besættes af
Konsistorium som kaldsberettiget, uden at Sogneraadet i Overensstemmelse med
Lov af 8. Marts 1856 § 9 havde gjort Indstilling desangaaende, begjærede Mini-
steriet en Erklæring herom af Konsistorium. I Skrivelse af 12. Febr. 1875 hen-
viste Konsistorium til sin Skrivelse til Ministeriet af 13. Febr. 1858 og den dermed
fulgte Betænkning af Konsistoriums juridiske Medlemmer, hvilken Skrivelse var
fremkaldt ved et Andragende til Ministeriet fra Sogneforstanderskabet for Gladsaxe
og Herlev Sogn om, at en af Konsistorium foretaget Kaldelse til Skolelærer for
Gladsaxe Skoledistrikt maatte blive annulleret, blandt andet fordi Konsistorium
havde undladt at efterkomme Forskrifterne om Kaldsrettens Udøvelse i Lov af 8.
Marts 1856 § 9, 2det Afsnit. Konsistorium havde i denne Skrivelse paavist, at
og hvorfor det ikke var forpligtet til at følge den i det nævnte Lovbud foreskrevne
Fremgangsmaade ved Udøvelsen af sin ved Adg. f. L. 29. Juli 1814 § 50 og kgl.
Resol. 21. Juni 1815 hjemlede Kaldsret. Efter at bemeldte Sogneforstanderskab
senere havde anlagt Sag mod Konsistorium for at faa den stedfundne Kaldelse an-
nulleret, gav Landsover- samt Hof- og Stadsretten Konsistoriums Paastand Med-
hold ved Dom af 11. Juni 1860 (Juridisk Ugeskr. f. 1860 S. 648 ff.), til hvilken
Konsistorium ligeledes henviste*).
— Ministeriet har ved Cirkulære af 13. Jan. 1874 paalagt de til Skole-
lærerembeders Besættelse Kaldsberettigede, naar et saadant Embede besættes
med en i et andet Embede ansat Lærer, samtidig med Besættelsen at meddele
den Skoledirektion, hvorunder den paagjældende hidtil har hørt, Underretning herom,
dels for at man kan undgaa ufornødent Ophold ved Gjenbesættelsen af ledige
Skolelærerembeder, dels med Hensyn til Forretningernes Besørgelse under Vakancen.
) Denne ældre Sags Behandling horer ikke hjemme her,	men vil naturligere finde
sin T lads i de Universitets Meddelelser, der gaa forud	for den forrige Aar paa-
begyndte Række af Universitets Aarbøger.
Universitets Aarbog.	59