Oversigt over Universitetets Okonomi.
383
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 19. Juli 1<S75 er del efter Indstilling af
Konsistorium bifaldet, at den Universitetsportneren ved Ministeriets Resol. af 19.
Febr. 1863 tillagte særlige Godtgjørelse af 240 Kr. for Renholdelse af den hele
Universitetsbygning, Konsistoriums Forsamlingssal med dertil hørende Forværelser
og det store Auditorium i Bibliotheksbygningen med derværende Trappegang for
Finantsaaret 1875 — 76 forhøjedes med 100 Kr. til 340 Kr., og at der paa For-
slaget til Universitetets Budget for 1876 -77 under Udgiftspost 9. b. 2. optoges
en Forhøjelse af 200 Kr., dels for at det nævnte Tillæg ogsaa fremtidig kunde
udbetales ham, og dels som Godtgjørelse for Renholdelsen og Besørgelsen af Op-
varmningen af Konsistoriums og Stipendiebestyrelsens Kontorer med dertil hørende
Gang, der hidtil havde paahvilet den første Universitetspedel *). Denne Forhøjelse
er derefter ved Finantsloven blevet bevilget, og som Følge heraf Pedellen fritaget
for den nævnte Forpligtelse.
—	Ved Skrivelse af samme Dato har Ministeriet ligeledes efter Indstilling
af Konsistorium bevilget, at der paa Universitetets Budgetforslag for Finantsaaret
1876—77 under Udgiftspost 9. b. 2. til Opvarmning af Pedelkontoret optoges en
Forøgelse af 1 Favn Brænde. Denne Forhøjelse er derefter ved Finantsloven
blevet bevilget**).
C Sammenlignende Oversigt over Universitetets Økonomi paa
Normalreglementets Tid og efter Finantsloven for 1872—73.
Af en af Professor Aagesen ved Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens
Fødselsdag den 25. April 1872 holdt Tale, der indeholder en Sammenligning af
Universitetets økonomi paa Normalreglementets Tid med den ved de senere Fi-
nantslove skabte Tilstand meddeles her et Uddrag:
„Det turde ikke være uden Interesse at fremdrage nogle enkelte Hovedpunk-
ter af Universitetets Økonomi, saaledes som denne for Tiden stiller sig i Sammen-
ligning med tidligere Dage, og det ligger da nær til Sammenligningspunkt at vælge
Universitetets Normalreglement, der blev givet i 1844, og som utvivlsomt var et
for sin Tid meget fortjenstfuldt Arbejde. Af denne Sammenligning vil det frem-
gaa, at det ikke er nogen ubetydelig Udvidelse, som Universitetets Kræfter og
Virksomhed har faaet i den senere forløbne Tid af omtrent 25 Aar.
Hvad angaar Forholdet med Hensyn til Universitetets Lærerkræfter, da
er Tallet af de saakaldte normerede Universitets-Lærere ikke blevet væsentlig for-
øget siden Normalreglementets Tid. Efter dette var der under de daværende 4
*) Oprindelig skulde første Universitetspedel renholde samtlige i Kommunitetsbyg-
ningen værende Kontorer og Arkivlokaler, derunder Kvæsturens 5 Kontorer; men
ved Ministeriets Resol. at 13. Marts 1850 fritoges han for Renholdelsen af Kvæ-
sturens Kontorer, idet det tillodes Kvæsturens Bud indtil videre at overtage Ar-
bejdet mod en uårlig Betaling af Kontorernes Normalsum.
"*) Ved den forrige Universitetsdirektions Skrivelse af 8. Jan. 1848 var der til Pedel-
kontorets Opvarmning bevilget 1 Favn Brænde aarlig, men denne var aldeles
utilstrækkelig.
384
Økonomiske Anliggender 1873—1875.
Fakulteter henlagt 3 7 Professorater, hvortil endnu kom to Lektorer i det læge-
videnskabelige Fakultet og 3 Docenter i de levende Sprog under det filosofiske
Fakultet. Professoraternes Tal er nu forhøjet til 3 9, idet der ved det juridiske
Fakultets Udvidelse til det rets- og statsvidenskabelige i Aaret 1850 for det ud-
videde Fakultet blev normeret 8 Professorer i Stedet for 5; men paa samme
Tid bortfaldt det Professorat i Statsøkonomi, som tidligere havde henhørt un-
der det filosofiske Fakultet Ved den nye Lønningslov af 25. Marts 1871 er
der til de normerede Pladser endnu kommet et Lektorat i Kemi. Medens Antallet
af de normerede Universitets Lærere saaledes ikke er undergaaet nogen større
Forandring, er der derimod som Følge af Tidskonjunkturerne og samtidig med en
Forbedring af andre Embedsmænds Gagering, foregaaet en ikke ubetydelig For-
højelse i Lønningsforholdene. Efter Normalreglementet udgjorde den samlede
Lønningssum for de normerede Universitetslærere noget over 68,000 Rd., hvorimod
den i Finantsloven for 1872—73 er beregnet til noget over 101,000 Rd. I For-
bindelse hermed skal jeg oplyse, at Middelgagen for en normeret Professor i de 3
Fakulteter, det theologiske, det juridiske og det filosofiske, efter Xormaireglementet
udgjorde omtrent 1,830 Rd De medicinske Professorer kunne nemlig her ikke
medregnes, da de den Gang lønnedes lavere end Medlemmer af de ovrige Fakul-
teter. For Tiden beløber Middelgagen for de normerede Professorer sig til 2,320 Rd.
Denne Sum vexler dog noget hvert Aar som Følge af den nye Løuningsmaade
med Alderstillæg. Lærervirksomheden ved Universitetet bestrides imidlertid ikke
udelukkende af de normerede Professorer. Lektorer og Docenter, men ved Siden
af dem er der ansat fem saakaldte extraordinære Docenter, ligesom der til andre
Videnskabsmand udredes Honorarer for Afholdelse af Forelæsninger i forskjellige
Fag Paa Normalreglementets Tid blev der til dette Øjemed anvendt omtrent
2,000 Rd. om Aaret, medens der for Gjeblikket til det samme Formaal udredes
omtrent 9,000 Rd af Kontoen for videnskabelige Formaals Fremme. Det er det
filosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, men dog fortrinsvis dét
filosofiske Fakultet, hvis Lærerkræfter forøges paa denne Maade. Blandt de ved
Universitetet ansatte Lærerkræfter maa fremdeles nævnes de to Inspektører ved
det forenede zoologiske Museum, hvilke det er paalagt ved Siden af deres Forret-
ninger i Museets Tjeneste at holde Forelæsninger over deres specielle Afdeling af
Naturhistorien.
Man kommer vistnok Sandheden temmelig nær ved at antage, at der paa
Normalreglementets Tid blev anvendt omtrent 70,000 Rd. til Bestridelsen af Uni-
versitetets Lærervirksomhed, og at der for Tiden anvendes til samme Øjemed hen-
ved 114,000 Rd om Aaret.
Ved flere af de med Universitetet forbundne videnskabelige Samlinger
og Apparater viser der sig ligeledes en betydelig Udvidelse. Til disse insti-
tuter høre som bekjendt Universitetsbiblioteket, den botaniske Have, de forskjellige
Museer og Samlinger, de to Laboratorier og Observatoriet. Medens Universitetets
Tilskud til disse Apparater i 1844 udgjorde mellem 17 og 18,000 Rd., kan det
for Tiden ansættes til henved 38,000 Rd , og er altsaa forøget med omtrent
20,000 Rd. om Aaret. For at denne Opgivelse ikke skal vildlede, tilføjer jeg, at
flere af disse Instituter tillige have andre Indtægtskilder, navnlig i Legatrenter.
Til disse videnskabelige Samlinger og Apparater ere mange personlige Kræfter
knyttede, hvis Gjerning maa siges at være til \ idenskabens umiddelbare Fremme.
Oversigt over Universitetets Økonomi.	385
Universitetets større Tilskud skyldes for en væsentlig Del en Forøgelse af disse
Kræfter og en hejst nødvendig Forbedring i deres Lønningsvilkaar.
Af de 20,000 Rd., hvormed denne Udgiftspost er blevet forøget, falder den
største Part paa det zoologiske Museum og skriver sig fra Universitets-Museets
Forening med det kgl. naturhistoriske Museums zoologiske Afdeling. Oprindelig
var det bestemt, at Universitetet skul;e oppebære det Beløb, som Statskassen hid-
til havde udredet til det kgl. Museum; men efter den sidste Krig er dette Til-
skud faldet bort, og Universitetet afholder nu den hele Udgift. Efter Normalregle-
mentet var Universitetets Tilskud til det zoologiske Museum omtrent 1,000 Rd,;
nu udredes der til det forenede Museum, foruden Lønninger til de to Inspektører,
et Tilskud af mellem 8 og 9,000 Rd. I Universitetsbibliothekets Økonomi viser
der sig ligeledes en betydelig Udvidelse, idet Universitetets Tilskud her er steget
fra noget over 3,000 til mellem 9 og 10,000 Rd.
Jeg skal ikke nærmere omtale, hvorledes Forholdet stiller sig med Hensyn
til de øvrige Instituter, men vil derimod bringe i Erindring, hvilke betydelige
Byggeforetagender der i de senere Aar ere blevne udførte, for at flere af disse
Instituter kunde faa et Lokale, i hvilket de vilde være i Stand til bedre end tid-
ligere at virke til Videnskabens Fremme. Disse Byggeforetagender falde i
Aarene fra 1857 til 1869, og have i det hele medført en Bekostning af c. 600,000 Rd.,
naar man heri fradrager Kjøbesummen omtrent 60,000 Rd. for den Grand, som til-
hørte det kgl. naturhistoriske Museum. Jeg skal nævne disse Byggeforetagen-
der enkeltvis, samt hvad de have kostet:
Det kemiske Laboratorium, hvortil der maatte indkjøbes en Grund
med Bygninger, har kostet omtrent____•..................................104,000	Rd.
Universitetsbiblioteket................................•...	204,000 __
Det astronomiske Observatorium, naar man dertil føjer Anskaffelse
af 3 Hovedinstrumenter, hvoraf det ene fra forrige Aar..........96,000	—
Det nye Anatomikammer med Inventarium........................................13,000	—
Det fysiologiske Laboratorium med Inventarium................................26,000	—
»Det zoologiske Museum med Inventarium..........................................214,000	—-
657,000	Rd.
1 niversitetet selv har kun udredet den mindre Del af disse Summer, hvorimod
det er Kommunitetet, som ved sit Overskud har dækket den større Part af Ud-
gifterne. Som Følge heraf er der ikke Spørgsmaal om nogen Forrentning af disse
Summer, og Universitetets store Tilskud til de forskjellige Instituter have ikke
noget med en Forrentning af Byggesummerne at gjøre. Som bekjendt er Flytnin-
gen af den botaniske Have for Tiden under Udførelse, idet der paa Finantsloven
for 1872 — 73 er bevilget 300,000 Rd. til dette Øjemed, foruden de i Fjor bevil-
gede 25,000 Rd. Det er en Selvfølge, at Iværksættelsen af denne Flytning vil
medføre en ( dvidelse af Havens aarlige Budget. Paa samme Tid, som Udgifterne
til Universitetets Lærerkræfter og de videnskabelige Apparater ere stegne, er der
selvfølgelig ogsaa indtraadt en Forhøjelse i de aarlige Administrations- og Byg-
ningsudgifter samt Skatter og hvad dertil hører.
Universitetets Budget indeholder derhos to større Udgiftsposter, som ikke
fandtes paa Normalreglementet. For det første nemlig en Konto for Pensioner
til Universitetslærere og disses efterladte. Denne'(Post, som for Tiden udgjør om-
Universitets A årbog.	49
386
Økonomiske Anliggender 1873—1875.
trent 15,000 Rd., skyldes en i 1846 taget Bestemmelse om, at Universitetet af
sine egne Midler skulde udrede saadan Efterløn. Den anden Post er det i forrige
Aar tilkomne Beløb af 9,000 Ed. til faste Censorer eller Examenskommissioner.
Det vil efter disse Oplysninger ikke kunne vække nogen Forundring, at Uni-
versitetets samlede Udgift, som i 1844, efter Fradrag af en Versursum, blev be-
regnet til 1 12,000 Rd. aarlig, paa Finantsloven for 1872 - 73 træder frem med
et Beløb af noget over 212,000 Rd. Forhøjelsen udgjør saaledes mindst
100,000 Rd.
Hvad Universitetets Indtægtsside angaar, viser ogsaa denne en Forøgelse
siden Normalreglementet, men dog ikke i samme Forhold som Udgiftssiden. Den
samlede Indtægt var efter Normalreglementet anslaaet til noget over 120,000 Rd.
og er for 1872—73 beregnet til omtrent 178,000 Rd. Nye Indtægtskilder har
Universitetetet ikke faaet, tvært imod er en enkelt betydeligere Post faldet bort,
nemlig det Tilskud, som Finantserne tidligere ydede til Universitetet, og som efter
Fradrag af det Belcb, Universitetet bidrog til Udgifterne ved Overbestyrelsen, ud-
gjorda omtrent 8,000 Rd. Der er derimod to Poster, som udvise en betydelig
større Indtægt, nemlig dels Jordebogs- og Tiendeindtægter, dels Renter af Kapital-
formuen. Forhøjelsen i Jordebogsindtægter skyldes kun for en mindre Del
Bortsalg af Ejendomme; den ulige større Del af Universitetets Bøndergods
var nemlig afhændet til Arvefæste den Gang, Normalreglementet udkom. Ho-
vedbestanddelen af de Iudtægter, Universitetet oppebærer som Ejer af Arve-
fæsteafgifter eller Tiendeejer, er en Kornindtægt i Byg, Rug og Havre at
betale i Penge efter Kapitelstaxten. Arvefæsteafgifterne udgjøre omtrent 13,200
Tdr. Korn, Tienden omtrent 9,300 Tdr., i alt altsaa 22,500 Tdr., hvoraf 5/s eller
14,000 Tdr. i Byg Den samlede Kornindtægt er siden 1844 blevet forøget med
omtrent 2,500 Tdr.; men den betydelige Stigen af denne Indtægtspost skyldes dog
ikke saa meget denne Forøgelse, som de høje, til Dels meget høje Kornpriser, navn-
lig Bygpriser, som vi have haft i de sidste 20 Aar. Ved Normalreglementets Ud-
arbejdelse blev 1 Tde. Rug, 1 Tde. Byg og 1 Tde. Havre tilsammen ansat til
9 Rd., deraf Byggen til 3 Rd. 32 Sk. Med Undtagelse af to Aar, hvor Kapitels-
taxten ikke naaede til dette Beløb, har den i alle de andre været højere, undertiden
endog betydelig højere. Den var størst for de 3 Kornsorter tilsammen for Finants-
aaret 1856 — 57, da disses Værdi var ansat til 21 Rd. 20 Sk. Kapitelstaxten for
Byg var højest for Finantsaaret 1869 — 70, da den udgjorde 7 Rd. 46 Sk.; i dette
Aar beløb Universitetets Bygindtægt sig altsaa til omtrent 105,000 Rd.
Den Stigen i Indtægter, som de højere Kornpriser have medført, er igjen
Kilden til Forøgelsen af den anden Indtægtspost, som jeg har nævnt, nemlig Ren-
ter af Kapitalformuen. Denne var i 1844 500,000 Rd., men udgjør nu noget
over en Million En Del af denne Tilvæxt, nemlig omtrent 100,000 Rd., ere Kjobe-
summer, som ere indkomne for bortsolgte Ejendomme; men de øvrige 400,000 Rd.
ere opsamlede ved aarlige Overskud. Denne Opsamling skriver sig fra Perioden
mellem Normalreglementet og Finantsaaret 1856—57, og kunde den Gang finde
Sted, da de større Byggeforetagender med de deraf følgende forøgede Udgifter
endnu ikke vare begyndte, ligesom en betydelig Lønningsforhøjelse ogsaa først
indtraadte senere, navnlig ved Lov 12. Januar 1858. Universitetet har vel i enkelte
Aar efter 1857 haft et Overskud; men dette er igjen opvejet ved Underskud i et
andet Aar, og Kapitalformuen er derfor i denne Aarrække i det væsentlige blevet

Oversigt over Universitetets Økonomi.
387
uforandret Til Kapitalforøgelsen i Perioden indtil 1856—57 har den Omstændigs
lied væsentlig bidraget, at Universitetet ogsaa i dette Tidsrum har oppebaaret be-
tydelige Tilskud af Kommunitetet, til Beløb omtrent 20,000 Rd. om Aaret, hvorved
Universitetets aarlige Overskud blev ikke ubetydelig forhøjet. Disse Tilskud ere
i de senere Aar faldne bort, medens den Regel er vedtaget, at Kommunitetet skal
dække Universitetets aarlige Underskud. Naar man fastholder, at de af Kommuni-
tetet tidligere ydede aarlige Tilskud til Universitetet, ligesom Finantsernes Tilskud
ere bcrtfaldne, og at Universitetets aarlige Udgifter ere stegne betydelig, vil man
let forstaa Grunden, til at Forøgelsen paa de to foran nævnte Indtægtsposter dog
ikke er tilstrækkelig til at tilvejebringe Ligevægt mellem Udgifter og Indtægter.
Kun under særdeles høje Kornpriser vil Universitetet kunne vente en saadan Lige-
vægt, og for indeværende Finantsaar er der saaledes paaregnet et Underskud af
34,000 Rd. Det er derhos en Selvfølge, at alle mere extraordinære Udgifter for
Universitetet maa soges dækkede af Kommunitetets Midler. Paa Grund af den
særlige Betydning, som Kommunitetets Status saaledes har for Universitetet, skal
jeg nævne nogle Hovedpunkter af Kommunitetets Budget Dets Hovedindtægt
er Arvefæsteafgifter af omtrent 3,600 Tdr. Korn og Tiende af noget over 16,000
Tdr., i alt 19,600 Tdr., hvoraf omtrent 17,000 Tdr. i Byg. Derhos udgjør Kapi-
talfornmen omtrent 1,100,000 Rd. I Finantsloven for 1872 73 ere disse Ind-
tægter anslaaede til 140,000 Rd , medens Kommunitetets ordinære Udgifter, naar
man dertil regner et aarligt Tilskud paa 11,000 Rd. til polyteknisk Læreanstalt,
kunne ansættes til omtrent 60,000 Rd.*). Ved Hjælp af Kommunitetets Midler
tor man haabe, at de yderligere Krav ville blive fyldestgjorte, som Videnskaben
og Universitetet utvivlsomt i Tidens Lob maa komme til at stille."
*) Af denne Udgift udgjør Stipendier og andre Understøttelser, som umiddelbart komme
de studerende til Gode, mellem 30 og 40,000 Rd.
49*