Universitetets Bygningsvæsen. 379 tion, hvorhos han i en renere afgivet Erklæring gjorde gjældende, at han aldrig havde erkjendt Tiendepligten Kvæstor udtalte i denne Anledning i en Skrivelse til Ministeriet af 16. Ok- tober 1873, at der ikke kunde være nogen Tvivl oin, at Kommunitetet vilde tabe en eventuelt af Tiendeyderen anlagt Sag, og indstillede derfor, at Kommunitetet paa Grund af Bestemmelsen i Lov af 14. April 1852 § 22 frafaldt Krav paa Kongetiende af den omhandlede Jordlod, eftersom den forst i 185'J var blevet op- dyrket, og at de for Aarene 1871 og 1872 erlagte Afgiftsbeløb tilbagebetaltes, Pette bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 25. Oktbr. s A. B. Enkelte Foranstaltninger. I. Universitetets Bygningsvæsen. Efter Dekorationsmaler Hilkers Død blev der fra hans Bo gjort Universi- tetet det Tilbud at afkjobe det de originale Tegninger til Dekorationerne i Universi- tetets Forsal og Festsal for en Pris af 1000 Kr. Da disse Tegninger maatte anses for nødvendige ved fremtidige Restaurationer, og da en saadan Restauration allerede nu var paatrængen'e nødvendig med Hensyn til Forhallen, hvis Dekoration har lidt meget, indstillede Konsistorium under 22. April 1875, at de maatte erhverves for Uni- versitetet for den tilbudte Sum. Samtidig hermed androg Kunstakademiet paa, at Hil- kers efterladte Tegninger maatte erhverves for det, og Ministeriet begjærede det derfor taget under Overvejelse, om det ikke vilde være rigtigst, at Tegningerne til Forsalen og Festsalen medtoges under denne Samling, dog saaledes, at de kunde erholdes til Laans, naar de behøvedes til Universitets Brug. Konsistorium erkjendte i Skri- velse af 27. Maj Rigtigheden af, at samtlige Hilkers efterladte Samlinger erhverve- des for Kunstakademiet og erklærede, at Universitetets Interesser vare fyldest- gjorte, naar der blev taget det antydede Forbehold af dets Adgang til eventuel Benyttelse af Tegningerne til Dekorationerne i Universitetets Forsal og Festsal, De omhandlede Samlinger ere derefter blevne erhvervede for Kunstakademiet. — Med afdøde Professor Krarup førtes der i sin Tid vidtløftige Forhand- linger om Opvarmningen og Ventilationen af Universitets- og Kommunitetsbygnin- gen. Professor Krarup havde udarbejdet et Projekt hertil; men da han senere af Konsistorium blev opfordret til at udvide dette ved at drage flere Lokaler ind under det, maatte Projektet omarbejdes, hvilket Arbejde han imidlertid ved Døden blev hindret i at fuldføre. Medens man paa dette Sted maa forbigaa de For- handlinger, der have fundet Sted angaaende disse Projekter, fordi Sagen endnu ikke har fundet sin Afslutning, men foreløbig er stillet i Bero, skal dog her bemærkes, at Ministeriet undrr 19. Juni 1875 efter Indstilling fra Konsistorium har bevilget, at der af Universitetets 10. Udgiftspost, for Finantsaaret 1874—75 maatte udbe- tales Professor Krarups Enke et Honorar af 520 Kr. for de af hendes afdøde Mand udarbejdede Projekter med tilhørende Tegninger og Overslag. Det havde i længere Tid vist sig, at den indigoldaa Grund, paa hvilken Blomsterpartierne mellem Lisenerne i Universitetets Festsal ere udførte, blev over- trukket med hvid Skimmel, der vol kunde afvaskes, men altid kom igjen, en Ulempe, 48* 380 Økonomiske Anliggender 1873—1875, som maatte antages for at hidrøre fra en uheldig Tilberedelse af det ved Malingen benyttede Vandglas. Dekorationsmaler Hilker forsøgte da at lægge et enkelt Parti af Grunden med Temperafarve og da denne i Lobet af et Aar viste sig holdbar, turde man antage, at en Restauration med Temperafarve vilde tilvejebringe en virkelig holdbar Grund Efter hans Indstilling bevilgede derfor Konsistorium af Kontoen for Dekorationsarbejde for 1874 75 og 1875 76 et Belob af 120 Rd. til det nævnte Ojemed. Under 17. Oktbr. 1873 bevilgede Konsistorium, at hele det for Finants- aaret 1873 74 bevilgede Belob til Forskjønnelse af Universitetets Landsbykirker 600 Rd. maatte anvendes til en Restauration af Dekorationen af Koret i Ledøv Kirke ved Historiemaler Wegener. Men da det havde vist sig, at en væsentlig Grund til Ødelæggelsen af den nævnte Dekoration maatte soges i Bygningens Fugtighed, og da denne maatte antages at hidrøre fra, at Kirkegaardens Jordsmon omkring Kir- ken havde højnet sig saa stærkt, at det paa nogle Steder laa over et Kvarter højere end Kirken, saa at den nævnte Restauration ikke kunde foretages, førend dette Forhold var forandret, blev der ikke gjort Brug af oven meldte Bevilling. Derimod bevilgede Konsistorium efter Indstilling fra Eforus, at det til en Udgrav- ning og Brolægning om Kirken fornodne Belob maatte udredes af Kontoen til Landsbykirkernes Forskjønnelse, da den til Kirkernes Vedligeholdelse anviste Sum ej var tilstrækkelig hertil. — Ved Loven af 7. Juni 1873 § 4 er det bestemt, at naar Flertallet af Familie- fædre, Enker og andre Personer med Husstand i en Sognemenighed ønsker Kirken opvarmet, kan Kirkesynet, efter at have forvisset sig om, at der i det mindste for et Aar er tilvejebragt de fornødne Midler til Opvarmningens Iværksættelse, paalægge Tiendeejeren at anbringe den fornødne Varmeindretning, for saa vidt denne kan indskrænkes til en Anbringelse af saadanne Kakkelovne, som almindelig forekomme i Handelen. Herved er der altsaa tilvejebragt en fast Regel for Kir- kernes Opvarmning, noget, som savnedes ved Afgjørelsen af de i Aarbogen for 1871 — 73 Side 320—24 nævnte Sager om forskjellige Kirkers Forsyning med Varmeapparater. Tiendeejernes Pligt til at forsyne en Kirke med almindelige Kakkelovne er nu slaaet fast og kun gjort afhængig af et Paalæg af Kirkesynet. Det kan da ventes, at samtlige Universitetets Landsbykirker efterhaanden ville blive forsynede med Varmeindretninger, foruden de i Aarbogen for 1871 - 73 1. c. nævnte. I nærværende Biennium er kun Bringstrup Kirke, efter at Sognebeboerne derom havde andraget og Kirkesynet havde paalagt det, blevet forsynet med en Kakkelovn. - Ministeriet har under 25. Juni 1875 overdraget Etatsraad, Bygnings- inspektør Hansen at føre det af afdøde Etatsraad, Bygningsinspektør Kornerup hidtil hafte Tilsyn med den Universitetet tilhørende Grevinge Kirke 2. Den polytekniske Læreanstalts Bygningsvæsen. Den eneste F'orandring, som i dette Biennium foretoges, var en Omflytning i 1874, idet Ingeniøreleverne fik Lokale i Stueetagen i Bygningen ud til Studie- stræde til Udarbejdelsen af deres Projekter, og at den teknologiske og Værktøj- Samlingen flyttedes op derfra til Ingeniørernes hidtidige Lokale paa Iste Sal. Lokalet i Stueetagen var nemlig større end nødvendigt for den sidst nævnte Sam- Forskjellige Sager. 381 ling, og benyttedes tillige til Opbevaring af en Del Sager, som Arkitekt Fenger havde samlet ved Udstillingen i London i 1862. Disse bleve nu med Undtagelse af, hvad Læreanstalten selv havde Brug for, med Vedkommendes Samtykke over- dragne (il det tekniske Institut. For at skaffe s. a god l'lads i Lokalet som mu- ligt, blev et Skillerum borttaget, saa at det kom til at bestaa af et (irefags, et trefags og et tofags Værelse; Ingeniørerne erholdt saaledes et Lokale med 9 Fag Vinduer i Stedet for hidtil kun med 4 Fag. Denne Forbedring, hvortil der højlig var Trang, er saa vidt man kan skjønne den sidste, der kan tilvejebringes i Lære- anstaltens nuværende Bygninger. Den i 1873 nedsatte Kommission for at gjøre forberedende Skridt til at skaffe Læreanstalten et udvidet og forbedret Lokale, har foretaget Undersøgelser af, hvorvidt det var muligt paa Læreanstaltens egen Grund at tilvejebringe tilstrækkelige og hensigtssvarende Lokaler, eller hvorvidt passende Nabogrund kunde erholdes, og Ojeniedet derved paa den saaledes udvidede Plads opnaas; men Kommissionen havde ved Udgangen af Bienniet ikke fuldstændig afsluttet sine Arbejder. 3. Nogle mindre Sager. Fra Komiteen for Udførelsen af et Mindesmærke for H. C. Ørsted modtog Konsistorium i Septbr. 1873 en Forespørgsel om, hvorvidt der kunde ventes Til- ladelse til, at bemeldte Mindesmærke blev opstillet paa Pladsen mellem Universi- tetet og Frue Kirke, eftersom den Kunstner, der havde paataget sig at udfore Mindesmærket, Professor Jerichau, havde ytret Ønske om, at denne Plads maatte blive valgt. Konsistorium anmodede en ved Universitetet bestaaende Komite for Festsalens Udsmykning om at tage denne Pag under Overvejelse, og modtog under 6. Decbr. s. A. en udførlig Udtalelse fra den. Komiteen bemærkede først, at hverken Universitetet eller Frue Kirke var Ejer af Pladsen, idet denne ved kgl. Resolution af 12 Maj 1853 var overdraget Kjøbenhavns Kommune; Universitetet kunde altsaa kun udtale, hvorvidt OpstLlingen øf Mindesmærket vilde stemme med dets Ønsker og Krav paa Benyttelsen af den frie Plads. Det behøvede næppe at siges, at Universitetet vilde være glad ved at se et Mindesmærke for en Mand. der havde kastet saa stor Glans over det, som H. C. Ørsted, oprejst foran sine Høre- sale; men H. C. Ørsted tilhørte ej Universitetet alene. Han tilhørte det hele Folk, og ved Spørgsmaalet om, hvor hans Billede skulde oprejses, forekom det den, at man først og fremmest burde soge at finde en anselig Plads, hvor saa mange som muligt kunde faa det at se, og hvor Monumentet og Omgivelserne stode i den rette Harmoni. Komiteen kunde ikke tilbageholde en Tvivl, om dette var Tilfældet paa Universitetspladsen. Mindesmærket vilde ved sin Højde og sit Omfang fuldstændig beherske den temmelig smalle Universitetsplads, hvortil kom, at det vistnok vilde være tvivlsomt, om det med sit trekantede Fodstykke midt i den langstrakte Rektangel mellem de to høje Bygninger kunde afgive harmoniske Linier. Det laa nærmest at tænke sig Mindesmærket midt paa Pladsen; men Universitetets Hovedindgang og Frue Kirkes Sidedør laa imidlertid ikke lige over for hinanden. Hvis man ikke, saaledes som Arkitekten, der havde ordnet Mønstret i Brolægningen, vilde se bort fra begge, og sætte Statuen omtrent midt imellem dem, i Brolægningens midterste Quarré, maatte man aabenbart rette sig efter Universitetsbygningen, hvis smukke Hovedfa9ade spillede Hovedrollen, hvoraf Føl- 382 økonomiske Anliggender 1873—1875. gen vilde blive, at den kostbare Brolægning maatte omlægges. Satte man Statuen paa Pladsens vestlige Ende mellem Jernkjæderne og Forlængelsen af Universitets- bygningens Vestside, vilde den vel være vendt imod en af Byens Hovedgader og den største Del af Dagen faa godt Lys; men ligesom den uden Tvivl vilde komme altfor nær ved den kolossale David foran Frue Kirke, vilde Universitetets egentlige Forplads komme til at ligge helt bag ved Statuens Ryg, noget, som hverken i sig vilde være passende eller vilde være gavnligt for Synet af Monumentet. Heller ikke vilde det kunne billiges at sætte det paa Pladsens østlige Ende, thi det vilde uden Tvivl gjøre et altfor usymmetrisk Indtryk at sætte et saa stort Monument paa den ene Ende af en saadan Plads uden tilsvarende Modvægt paa den anden. Komiteen mente derfor, at det burde henstilles, om det ikke var mere passende at rejse det p;ia et andet Sted, nemlig, som man tidligere havde tænkt sig, paa den til Monumentets egen Form svarende trekantede Plads forau Studenterforenin- gen, en Plads, som naar det gamle Theater og Søkortarkivet kom bort, omtrent vilde blive den skjønneste i Byen, og som det vel kunde synes værd at smykke med et saa anseligt og smukt Mindesmærke. Skulde der være gyldige Grunde til at opgive dette, maatte der vistnok kunne lindes en passende Plads i de nye An- læg af Gader og Pladser, man var i Færd med at foretage, f. Ex. foran en eveu- tuel ny polyteknisk Læreanstalt. Denne Betænkning tiltraadte Konsistorium og tilstillede Monumentkomiteen den med Skrivelse af 13. Decbr. 1873. Bemeldte Komite henstillede derefter, med Hensyn til, at det ogsaa for Universitetet maatte være af Interesse, at Monumen- tet blev opstillet paa en passende og hensigtsmæssig Plads, om Konsistorium ikke vilde delegere nogle af dets Medlemmer til paa Universitetets Vegne at indtræde i Komiteen for i Forening med den at træffe Valget af en Plads for Opstillingen, og tilføjede, at det, hvis en anden passende Plads ikke maatte kunne findes, mulig kunde være at overveje, om der ved Valget af en Plads for en eventuel ny poly- teknisk Læreanstalt ikke kunde være at tage Hensyn til, at Monumentet kunde opstilles paa samme Grund. Konsistorium anmodede Professorerne Holten og Ussing om at tiltræde Komiteen, der senere, som bekjendt, har besluttet at opstille Monumentet i det nye Parkanlæg udfor Teglgaardsstræde. — I Fwlge Ministeriets Resol. af 16 Marts 1863 bleve de ved Kvæsturen værende overflødige Beholdninger midlertidig frugtbargjorte ved Indsættelse til For- rentning i Privatbanken; men efter at Kjøbenhavns Handelsbauk er blevet oprettet, har Ministeriet under 5. Deebr. 1873 tilskrevet Universitetets Kvæstor, at det an- ser det for rigtigst, at de fremtidige Indlaan fra de under Kvæsturen hørende Kasser fordeles mellem Privatbanken og Handelsbanken, saaledes at der saa vidt muligt kommer til at indestaa omtient Halvdelen i hver af disse Hanker af de til midlertidig Forrentning indsatte Beløb — Efter Konsistoriums Indstilling er der ved Ministeriets Skrivelse at 3. Juni 1874 meddelt Samtykke til, at Boghandler L. A. Jørgensen i et paa hans Forlag udkommende Skrift, fornemmelig af æsthetisk og historisk Indhold, der ag- tedes udgivet af C. A. Thyregod, indtil videre maatte optage Universitetets fuld- stændige Almanak i et forandret Format paa de sædvanlige \ ilkaar. hvorhos det efter Omstændighederne tillodes, at Trykningen maatte foregaa hos Bogtrykker Louis Klein, imod at alle Exemplarer afgaves til Universitetskvæsturen direkte fra Trykkeriet, ledsaget af dettes Attest om Oplagets Størrelse. Oversigt over Universitetets Okonomi. 383 — Ved Ministeriets Skrivelse af 19. Juli 1