268 Universitetet 1873—1875. Fabricii, qui lllam pecuuiam repudiabat? hereditatein L. Pauli, an liberalitatem Africani, qui eius hereditatis Q. Maximo fratri partern suatn concessit? Hæc profecto, quæ suiit summarum virtutuin, pluris æstimandasunt, quani illa, quæ sunt pecuniæ. Con- tentum suis rebus esse, maximæ sunt certissimæque divitiæ. Etenim si callidi rerum æstimatores prata maximo æstimant, quod ei genen possessionum minime casu noceri possit, quanti est æstimanda virtus, quæ nec eripi nec surripi potest, nec vi tempesta- tum nec temporum perturbatione mutatur? qua præditi qui sunt, soli sunt divites. 4. Opgave i Arithmetik: Hvilke Hovedformler gjælde for Kvotientrækker (geometriske Progressioner)? Hvor mange Størrelser maa være kjendte ved disse Rækker, for at de øvrige skulle kunne findes? Kaldes Kvotientrækkens første Led a, Kvotienten q, Leddenes Antal n, hvor- ledes findes da disse Størrelser udtrykte ved x, naar Summen af Leddene er ——. „ .,---, naar det andet Led trukket fra det første giver 2 sin2 Va x, og- 2 sin* 72 x det tredje ligeledes trukket fra det første giver sin2 x? Hvilke Værdier kan x faa, naar 6562 i4 4- o-4 =. 81 a og Opgave i Geometri: Udtrykkene for en Trekants Areal T og ene Side c ved de to andre Sider b og deres mellemliggende Vinkel udvikles. De anvendes dernæst a) til Bestemmelse af Vinklen C ved T, a—j—b og c, og b; til Bestemmelse af a og b ved T, c, C. Exempler: til a) a-fb = 12' c = 11', T = 11,5D'. til b) c = 6', T = 12D', kos C = V25. (Naar en af Anvendelserne a) og b) er gjort, bør Exemplet derpaa regnes, inden der begyndes paa den anden Anvendelse, fordi i Reglen en Besvarelse med et Exempel er bedre, end en med begge Anvendelser uden Exempler). V. Priskonkurrencer. Til Besvarelse af de for Aarene 1872—1873 og 1873—1874 af Universi- tetet udsatte 22 Prisopgaver indkom i Aarene 1874 og 1875 i alt 15 Afhand- linger, hvoraf der blev tilkjendt 3 Præmien og 5 Akcessit, nemlig 2 statsviden- skabelige, af hvilke den ene fandtes værdig til Præmien og den anden til et hæder- ligt Akcessit, 4 lægevidenskabelige, af hvilke 1 erholdt Præmien og 1 et hæder- ligt Akcessit, 1 filosofisk, 2 historiske, af hvilke der tilkjendtes den ene Akcessit, 1 i klassisk Filologi. 3 i østerlandsk Filologi, af hvilke der tilkjendtes de 2de Akcessit, 1 mathematisk og 1 astronomisk, hvilken sidste erholdt Præmien. Prisopgaverne og Besvarelserne for hvert af de 2de Aar have været følgende: 1874. De for Aaret 1873—74 udsatte Prisopgaver vare følgende: 1. I Theologi: At give en kritisk Fremstilling af den Forskjel, som frem- træder imellem det 17de og 19de Aarhiindredes dogmatiske Behandling af Esclia- tologien hos den evangeliske Kirkes Theologer. 2. I Lovkyndighed: Reglerne om uanmodet Forretningsforelse som Stiftelsesgrund for retlige Forpligtelser samt om den Virkning, der paa dette Omraade maa tillægges en Godkjendelse (Ratiha- bition), fremstilles efter almindelige Retsgrundsætninger og dansk Ret. 3. I Stats- videnskab: At paavise de Principer, hvorefter de forskjellige danske Sparekasser administreres, og undersøge, hvorvidt disse stemme med den Karakter, hver Spare- Priskonkurrencer. 269 kasse især efterhaanden har antaget, samt hvilke Foranstaltninger der endnu kunne træffes til at fuldstændiggjøre Systemet. 4. I Lægevidenskab: En kritisk Frem- stilling af Electrotherapiens Udvikling i den nyere Tid. 5. I Filosofi: At give en Fremstilling og Bedømmelse af Gudsbegrebets Udvikling i Schellings positive Filosofi. 0. I Historie: En kritisk Udsigt over den dansk-norske Stats politiske Forhold til Brandenburg-Preussen fra Slutningen af Trediveaarskrigen indtil de Fredslutninger, der endte den store nordiske Krig. 7. I klassisk Filologi: De adjectivorum compositorum liberiore usu et siguificationis inflexione apud tragicos græcos. At fremstille den friere Brug og Betydningsmodifikation af sammen- satte Adjektiver hos de græske Tragikere. 8. I østerlandsk Filologi: At fremstille Påninis Lære om Dannelsen af sammensatte Ord og undersøge hans Reglers Gyldighed saa vel for Veda-Sproget som det klassiske Sanskrit. 9. I M a- thematik og Astronomi: Den ved Slutningen af forrige Aarhundrede først at Nevil Maskelynø udpegede, og siden 1823 navnlig ved Bessel undersøgte, per- sonlige Ligning ved Passageobservationer har senere, og indtil den nyeste Tid, fremkaldt en Del specielle l ndersøgelser, hvis sikre Resultater ønskes fremstillede, saa vel med Hensyn til den saakaldte Gje- og Øremethode, som ogsaa i Henseende til Passagernes elektriske Registrering. 10. I Kemi og Fysik. Der gives en fremstilling af Substitutionstheoriens Udvikling og dens Betydning for den organiske Kemi. 11. I Naturhistorie: Der ønskes en udførlig, systematisk Beskrivelse af de danske Svampe, hvis Liv synes knyttet til frit henliggende, af Mennesker ikke paavirket Pattedyrgjødning. Besvarelsen maa være ledsaget af de paagjæl- dende Planter, opbevarede paa en passende Maade, og al de for Fremstillingen nød- vendige Tegninger og mikroskopiske Præparater lil Besvarelse af de for Aaret 1872 — 73 udsatte Prisopgaver*) indkom der 9 Afhandlinger: en statsvideuskabelig, to lægevidenskabelige, en filosofisk, en hi- storisk, 3 i østerlandsk Filologi og en mathematisk. Af disse fandtes to Afhand- linger, nemlig den statsvidenskabelige og den ene af de to lægevidenskabelige, værdige til Prisen. Fire Afhandlinger, den ene af de lægevidenskabelige, den historiske og to af de tre i østerlandsk Filologi, tilkjendtes der Akcessit. For- fatterne fandtes at være: Af de prisbelønnede Afhandlinger: ('and. polit. Christopher F. Hage, af den statsvidenskabelige, Cand. med. & chir. Richardt A. S. Paulli, af den lægevidenskabelige ; af de Akcessit tilkjendte Afhandlinger: Praktiserende Læge i Nykjøbing paa Morsø Ludvig Møller, af den lægevidenskabelige, Stud. magist. Harald V. J. O. Johannsen, af den historiske, Stud. theol. Frants P. V. ISuhl | af Afhandlingerne i østerlandsk Cand. phil. David Simonsen | Filologi A edkommende Censorers Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger lyde saaledes : 1. Den statsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af Spørgsmaalet i Statsvidenskab: „Der ønskes en kritisk Vurdering af John Stuart Mills Ejendommelighed og Betydning som økonomisk *) Se Univ. Aarbog for 1871—73, S. 239. 270 Universitetet 1873—1875. / Forfatter", have vi modtaget en Afhandling med Motto: „Fu il maestro di color, che sanno." Forlatteren af denne særdeles vel skrevne Afhandling, der er Resul- tatet af et omfattende Studium, har sogt at besvare Opgaven ved Punkt for Punkt at gjennemgaa og kritisk vurdere Mills Behandling af samtlige økonomiske og sociale Spørgsmaal. Uagtet det nu næppe havde været nødvendigt at give Afhandlingen et saa betydeligt Omfang, som den herved har faact, og uagtet det — vel til Dels paa Grund heraf — ikke ganske er lykkedes Forfatteren at give et samlet Overblik over, paa hvilke Punkter den økonomiske Videnskab har gjort Fremskridt ved Mills Arbejder, ligesom hans skarpe og hyppigst træffende Kritik stundom har gjort ham noget ubillig imod Mill, maa det dog erkjendes, at hans Vurdering af Mills Betydning som økonomisk Forfatter i det hele og store er fuldkommen rigtig. Da Forfatteren derhos viser sig i Besiddelse af stor alminde- lig Modenhed og af grundig økonomisk Indsigt , og da adskillige af de enkelte Undersøgelser have et selvstændigt Værd og ere udsprungne af en sand viden- skabelig Forskning, samt da Fremstillingen gjennemgaaende udmærker sig ved Klarhed og Lethed, maa vi ubetinget kjende Forfatteren værdig til at hædres med Universitetets Guldmedaille. N. C. Frederiksen. Will. Scharling. 2. De lægevidenskabelige Afhandlinger. Til Besvarelse af Uni- versitetets Prissporgsmaal i Lægevidenskaben for 1872 — 73: „En Fremstilling af de kirurgiske Behandlingsmaader, som kunne henføres til den antiseptiske Methode, særlig med Hensyn til Amputationer', er der indkommet 2 Afhandlinger. Forfatteren af den ene af disse, der som Motto har brugt Listers Ord: „The injured tissues do not need to be „stimulated" or treated with anv myste- rious „specifie"; All that they need is to be let alone", har med megen Fuld- stændighed behandlet den første Del af Spørgsmaalet og efter et flittigt Studium af Kilderne fremstillet de forskjellige Behandlingsmethoder, der kunne betegnes som antiseptiske. Ogsaa den anden Del af Opgaven, Antiseptikens Anvendelse ved Amputationer, har han forsøgt at besvare, idet han har samlet og fremstillet flere Bidrag fra vore egne og enkelte fremmede Hospitaler til Belysning af dette Punkt, uden at det dog er lykkedes at vinde noget egentligt Udbytte af det sparsomme Materiale. Skjont denne Afhandling er noget bredt anlagt, og ikke er fri for nogen tør Systematiseren og overflødig Vidtløftighed, har den dog besvaret den udsatte Opgave saa tilfredsstillende, at vi maa tilkjende den Prisen. Den anden Afhandling, der har til Motto: „Præterea censeo, bacteria esse delenda", er efter Forfatterens Angivelse udarbejdet, uden at han har haft Adgang til Kildeskrifter, og den fuldstændige Mangel af Citater gjør det umuligt at kon- trollere Arbejdet. Det røber imidlertid en modnere Forfatter, der med stor Dyg- tighed har studeret det foreliggende Spørgsmaal, og han har paa en meget til- talende og praktisk Maade behandlet den første Del af Opgaven Da han imid- lertid saa godt som ikke har indladt sig paa Opgavens 2den Del, og da de man- gelfulde Hjælpekilder ogsaa spores noget i Afhandlingen i deus Helhed, kunne vi med al Anerkjendelse af dette fortjenstlige Arbejde kun tilkjende det et hæderligt Akcessit. d. 11. Februar 1874. Saxtorph. Peter Plum. 3. Afhandlingen i Filosofi. Til Besvarelse af den for 1873 udsatte filosofiske Prisopgave: „Med Henblik paa de i Filosofiens Historie foreliggende Theorier at undersøge, hvorvidt en rationelt udtømmende Begrundelse af det mo- ralske onde er mulig", er der indkommet en Afhandling med Motto: „Kein Ding olme Widervårtigkeit mag ihm selber offenbar werden". Forfatteren har ind- skrænket sig til at meddele en flygtig Skizze af sin Verdensanskuelse og dertil at knytte nogle aforistiske Bemærkninger om den Stilling, Filosofiens historiske Hovedformer skulle indtage til Problemet om det onde, og han har lige saa lidt indladt sig paa en Kritik af de bestemte Theorier, der med Hensyn til dette Problem have faaet en særlig Betydning, som paa en Analyse af de Begreber og en Under- Priskonkurrencer. 271 søgelse af de Grundforhold, der ere afgjørende for dets Løsning. Der kan derfor ikke være Tale om at tilkjende Afhandlingen nogen Belønning. den 28. Februar 1874. R. Nielsen. H. Brøchner. S. Heegaard. 4. Afhandlingen i Historie. Universitetets historiske Prisopgave for det foregaaende Aar lød saaledes: „Kirkeforsamlingen i Basel vakte i den latinske Kristenhed Haabet om en Reform i Retning af Frihed for de nationale Kirker og Lettelse af de Byrder, den romerske Kurie havde lagt paa Folkene. Der ønskes en Skildring af denne Kirkeforsamling, med særlig Paavisning af Aarsagerne til, at Reformen efter en heldig Begyndelse dog til sidst mislykkedes." Som Besvarelse er indkommet en Afhandling, der har til Motto disse Ord af Guizot: „Au moment des grandes regenerations sociales, dans les époques pleines d'ambition et d'espérance, quand d'importantes reformes sont de toutes parts sollicitées et n cessaires, l'autorité du passé est l'obstacle qui s'oppose aux effoits vers un etat nouveau." Hovedsagen ved den stillede Opgave, Fremstilling af Konciliets kirkelige Reform- værk, træder i denne Besvarelse altfor meget tilbage i Forhold til Udviklingen af Kon- ciliets ydre Stilling. Ved Siden af dette Misforhold savner man ogsaa blandt Aarsagerne til, at Reformtankerne ikke gjenneniførtes, den tilbørlige Fremhævelse af den væsent- ligste, nemlig den i Konciliet indtraadte demokratiske Retning, der især blev frem- met ved de med Grækerne uheldig førte Underhandlinger om deres Tilknytning til den latinske Kirke. Lige over for disse Hovedmangler skulle vi her lægge mindre Vægt paa, hvad der ellers findes fejlagtigt i det enkelte, men idet vi derimod anerkjende Forfatterens flittige Kildestudium og den i det hele tilfredsstillende Ordning af Stoffet, tilkjende vi ham Akcessit. Kjøbonhavn, den 6. Marts 1874. F. Schiern. E. Holm. C. Paludan-Miiller. 5. Afhandlingerne i østerlandsk Filologi Til Besvarelse af den for 1873 udsatte Prisopgave: „at fremstille de forskjellige Maader, paa hvilke en Negation udtrykkes i Arabisk, og dermed at sammenligne, hvad der maatte findes tilsvarende i Hebraisk", er der indkommet tre Afhandlinger. Af disse kan den ene med Motto: „esse potius quam haberi" kun betragtes som en omhyggelig Samling af Materiale, hentet fra de arabiske Grammatikeres Arbejder. Men da dette Stof ikke er gjort til Gjenstand for en selvstændig Be- arbejdelse, ved hvilken der kunde være blevet frembragt Klarhed i Fremstillingen, da desuden flere Fejltagelser forekomme i Gjengivelsen af de benyttede Kildeskrifter, og Sammenligningen med det Hebraiske næsten overalt kun er antydet, kunne vi, med al Paaskjønnelse af Forfatterens Flid, ikke tilkjende ham nogen akademisk Belønning. De to andre Afhandlinger have fulgt omtrent en og samme Plan, og for- tjene begge særlig Ros, saa vel for den Flid og Omhu, hvormed de have benyttet adskillige, hidtil lidet paaagtede Kildeskrifter, som for den Indsigt, hvormed de have vidst at drage Udbytte af det saaledes samlede Stof, saa at det kan være tvivlsomt, hvilken af begge der bør gives Fortrinet. Den ene, med Motto: „Zu geizen nicht erlaubt mein Mat; docli meinen Vorsatz hemmt mein Gut", giver i det hele en klarere Fremstilling; men enkelte Afsnits altfor korte Behandling tyder paa et i denne Retning ikke noksom fremskredet Studium. Den anden, med Motto: „Det, man ikke ved ganske, skal man ikke ganske opgive; thi at vide en Del, er bedre, end slet ikke at vide det hele", har et rigere Stof og røber større Frihed og Selvstændighed i Behandlingen, men staar tilbage med Hensyn til den videnskabelige Gjennemførelse, især af det, sidste Afsnit, og mangler i formel Henseende en omhyggelig Behandling. Skjønt vi ikke kunne erkjende, at nogen af disse to Forfattere har besvaret den stillede Opgave i det Omfang og paa den Maade, der maa fordres for at vinde Prisbelønningen, have de dog begge nærmet sig saa meget til Maalet, at vi tilkjende enhver at dem et hæderligt Akcessit som Opmuntring' til Fortsættelse af dette deres Studium Kjøbenhavn. den 7de Marts 1874. C. Hermansen. N. L. Westergaard. A. F. Mehren, 272 Universitetet 1873—1875. 6. Afhandlingen iMathematik. Den foi* 1873 udsatte mathematiske Prisopgave: „Paa Grundlag af Jacobis Formler for en materiel Partikels Bevægelse paa en Omdrejningsflade udvikles Lovene for det koniske Penduls Svingninger ved de simplest mulige Formler og den størst mulige Anskuelighed", har fremkaldt en enkelt Afhandling med Motto: „nec multa — nec nulla". Fremstillingen deri er langtfra ikke fyldestgjørende, hverken i den Del deraf, hvor Udviklingen sker med Forfatterens egne Ord, eller i den langt større Del, der med enkelte Afbry- delser er en ligefrem Oversættelse af det Afsnit i „Durége, Theorie der elliptischen Functionen", som handler om det koniske Pendul. Derimod er det vistnok umis- kjendeligt, at Forfatteren har sat sig vel ind i Spørgsmaalet som det er behandlet af Durége, hvem han i øvrigt ikke nævner; men det mangler ,ham ganske paa Selvstændighed i Behandlingen, og dertil kommer, at den udtrykkelig opstillede Fordring om simple Formler paa ingen Maade er fyldestgjort ved de blot fra de elliptiske Funktioners Theori hentede sammensatte Udtryk. Vi kunne derfor ikke lilkjende ham nogen Belønning. d'Arrest. Adolph Steen. H. G. Zeuthen. 1875. De for Aaret 1874—75 udsatte Prisopgaver vare følgende: 1. I Theologi: At fremstille Ægteskabets Væsen, dets Stilling over for Stat og Kirke, og undersøge, hvad Værd der fra et kristeligt Standpunkt kan til- lægges det borgerlige Ægteskab. 2. I Lovkyndighed: Der ønskes en historisk Udvikling af Bevistheorien i Christian den Vtes Lov samt en Paavisning af de Forandringer, denne Theori senere er undergaaet. 3. I Statsvidenskab: At fremstille den økonomiske Betydning af de Baand, der her i Landet hvile paa den frie Omsætning og Omfordeling af Jord. 4. I Lægevidenskab. Spørgsmaa- lene, hvorledes og hvor hurtigt Blodlegemernes relative Mængdeforhold i Blodet forandres ved og efter saadanne operative Indgreb, der umiddelbart bevirke en Forandring af Blodmængden (Blodudtømmelse og Transfusioner), ønskes nær- mere oplyste ved Forsøg. Den ved disse anvendte Diæt maa nøje angives. 5. I Filosofi: En Fremstilling og Vurdering af den nyere Filosofis Materie- begreb samt en Undersøgelse om, hvorvidt dette Begrebs Udvikling har medført nogen Forandring i de filosofiske Hovedretningers indbyrdes Stilling. 6. 1 Hi- storie: En Udsigt over Pariseruniversitetets Historie indtil de store Koncilier, med Benyttelse af de i den nyere Tid fremkomne Bidrag til Oplysning af dette Æmne. 7. I klassisk Filologi: Fabula de Hippolyto exponatur et illustretur ta.n ex litteris quam ex operibus årtis antiquæ. Der ønskes en Fremstilling af Sagnet om Hippolyt efter Literaturen og Kunstværkerne. 8. I østerlandsk Filologi: Efter arabiske Kilder at undersøge Beskaffenheden af den før Muham- meds Tid forekommende Monotheisme, hvis Bekjendere omtales i Koranen under Navnet „Hanlf". 9. I Matheinatik og Astronomi: Idet man ved to Cirk- lers Potents forstaar Differentsen mellem Centerafstandens Kvadrat og Summen af Radiernes Kvadrater, kan man bestemme enhver Cirkel i en Plan ved Forholdene mellem de Potenser xi, xa, xa, X4, som den danner med fire faste Cirkler i samme Plan. Om disse faste Cirkler gjøres den Forudsætning (der bliver mulig, naar man ogsaa medtager Cirkler med imaginære Radier), at de, tagne to og to, give Po- tentserne Nul. Den aaaledes erholdte Cirkelbestemmelse ønskes anvendt til en Undersøgelse af plane Figurer, sammensatte af Cirkler, som bør indbefatte en ud- førlig Behandling af de Cirkelsamlinger, som fremstilles ved homogene Ligninger af første Grad mellem xi, X2, xa, x*, samt Prøver paa Udledelse af Egenskaber ved Cirkelsamlinger, som fremstilles ved Ligninger af anden Grad. (Smig. Darboux: I Priskonkurrencer. 273 Sur une classe remarquable de courbes et de surfaces algébriques. Paris 1873. Note X). 10. I Fysik og- Kemi: Der fordres en, dels paa andres, dels paa egne Undersøgelser grundet Fremstilling af de Omstændigheder, som have Indfly- delse paa de faste Lederes Plads i den elektriske Række. 11. I Naturhisto- rie (Mineralogi): En Bearbejdelse af de i Kulformationen paa Bornholm forekom- mende Planteforsteninger. Afhandlingen maa være ledsaget af de beskrevne For- steninger og oplysende Tegninger Til Besvarelse af de for Aaret 1873—74 udsatte Prisopgaver*) indkom der 6 Afhandlinger: en statsvidenskabelig, to lægevidenskabelige, en historisk, en i den klassiske Filologi og en astronomisk. Af disse fandtes 1 Afhandling, nemlig den astronomiske, værdig til Prisen. En Afhandling, nemlig den statsvidenskabelige, tilkjendtes der Akcessit. Forfatterne fandtes at være: af den prisbelønnede Afhandling: Cand. magist. Johan Ludvig Emil Dreyer, Astronom ved Earl ofRosse's Observatorium, Birr Castle, Ireland, af den Akcessit tilkjendte Afhandling: Cand. polit. Marcus Rubin. Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger lyde saaledes: 1. Den statsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den national-økonomiske Prisopgave: „At paavise de Principer, hvorefter de forskjellige danske Sparekasser administreres, og undersøge, hvorvidt disse stemme med den Karakter, hver Sparekasse især efterhaanden har antaget, samt hvilke Foranstalt- ninger der endnu kunne trælfes til at fuldstændiggjøre Systemet", har man mod- taget en Afhandling med Motto'et: „Melius est prævenire qvam præveniri." For- fatteren har gjort Spørgsmaalet til Gjenstand for et flittigt Studium og en om- fattende Behandling. Han har dvælet udførlig ved vore Sparekassers Statuter og disses enkelte Bestemmelser, ligesom ogsaa ved Enkeltheder fra andre Lande; derimod kunde Fremstillingen af de danske Sparekassers Virksomhed have været baade fyldigere og klarere. Forfatteren har selv opstillet Forskjellen mellem Kas- sernes Virksomhed som Banker og som egentlige Sparekasser; men han har ikke i sin Fremstilling gjennemført denne Adskillelse som ledende Synspunkt. Afhandlingen giver baade ved det righoldige indsamlede Materiale og ved Forfatterens egne, om god økonomisk Indsigt vidnende Bemærkninger et værdifuldt Bidrag til Indsigt i de danske Sparekassers Forhold. Men Forfatteren har ikke været i Stand til at beherske sit Stof, og hans Fremstilling lader det derfor vel meget skorte paa Klarhed og Overskuelighed, hvorfor der kun kan tilkjendes ham et særdeles hæder- ligt „akcessit". N. C. Frederiksen. William Scharling. 2. De lægevidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelse af Uni- versitetets medicinske Prisopgave for Aaret 1873 — 74 er der indkommet 2 Af- handlinger, en mindre med Motto: „It is not electricity that cures diseases, but the physician, who may cure diseases by means of electricity" (Althaus) og en større med Motto: ti}s oocp/ag «7i