132 Universitetet 1873 1875. Frekventsen var saa stor, at Laboratoriet kunde bære den dermed forbundne Ud- gift. Med denne sidste Begrænsning blev Indstillingen bifaldet af Ministeriet under 11. Oktober 1873. VII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. ]. Oversigt over Universitetets Stipendievæsen. En af Professor Nellemann som Rektor i det akademiske Aar 1874—75 ved Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag holdt Tale, der indeholdt en Oversigt over Universitetets Stipendievæsen, meddeles her: „En af de vigtigste Ejendommeligheder ved Kjøbenhavns Universitet — som i mange Henseender giver det et særegent Præg — er dets Stipendievæsen. Det turde vel endog være, at det nærmest er fra dette Synspunkt, at man baade forhen og nu saa ofte hører tale om det „rige Universitet". Thi i anden Forstand kan Universitetet egentlig ikke kaldes rigt; til dets egne Fornødenheder, som Lære- anstalt betragtet, har det tvært imod baade i ældre og i nyere Tider, med Und- tagelse af ganske korte Perioder, behøvet og modtaget Hjælp og Tilskud andet- steds fra, nemlig baade fra Staten og fra Kommunitetet*). Derimod er det rigt forsynet med Stipendier for de studerende. Derfor have de kjøbenhavnske Studenter for en uforholdsmæssig stor Del bestaaet af uformuende, til Dels fattige Folks Børn, og det, som andetsteds regnes for en Mærkværdighed, nemlig at begavede unge Mænd, skjønt fødte i de ringeste Kaar og af den laveste Stand, komme i Besid- delse af Univeisitetsdannelse, hører her i den Grad til det sædvanlige, at ingen forundrer sig derover eller lægger videre Mærke dertil. Naar man gjennemgaar Listen over de Mænd, som i Kirkens, Statens eller Videnskabens Tjeneste have indtaget fremragende Pladser, vil der iblandt dem findes overordentlig mange, som aldrig uden Universitetets Stipendier vilde have formaaet at tilbagelægge den akademiske Løbebane, og hvis store Evner uden disse aldrig vilde være blevne ud- dannede til Gavn for dem selv og andre. Naar derfor det danske Universitet i Sandhed kan siges at være det hele Folks Fælleseje, naar det i Sandhed kan siges at aabne sine Døre i lige Grad for høje og lave, rige og fattige, naar den Forskjel, som de ydre Livsvilkaar ellers overalt i Samfundsforholdene bringe saa skarpt frem, ikke spores hverken i dets Studenters alvorlige Idrætter eller i deres glade Sammenkomster, maa dette for en væsentlig Del tilskrives dets Stipendier, der medføre, at Studenternes Skare rekruteres fra alle Samfundslag fra de højeste til de laveste. Skjønt alt dette i almindelige Træk er temmelig bekjendt, turde det dog være, at mange, selv af dem, der staa Universitetet nær, savne et bestemtere Billede af den Udstrækning og det Omfang, hvori Universitetets Stipendievæsen virker, og det turde derfor være passende ved denne Lejlighed at ofre nogle Øjeblikke paa en nærmere Betragtning af det, saa meget mere som der, naar Blikket, saaledes som idag, naturlig henvendes paa, hvad Danmarks Konger have *) Jfr. herved den norske Petitionskomite af 1795, gjendrevet af Universitets Direk- tionen i dens Erklæring til Kongen af 21. Marts 1811, Monrad om Stiftelsen af Christiania Universitet S. 93 jfr. med S. 82. Legat- og Stipendievæsen. 133 været og virket for Kjøbenhavns Universitet, ikke let kan peges paa noget, hvorved deres Interesse for den studerende Ungdom bedre lægges for Dagen, end den i Sandhed kongelige Gavmildhed , hvormed de have grundlagt det ældste og største Stipen- dium, som findes vod det, en Stiftelse, der med rette kan kaldes enestaaende i Storhed og Rigdom. Gjenstanden for mine Betragtninger ved denne Lejlighed skal derfor være: Studenterstipendierne ved Kjøbenhavns Universitet, eller de Legater, Gaver og andre Stiftelser, som ere bestemte til direkte Hjælp og Understøttelse for de studerende. Under denne sidste Benævnelse indbefattes i nærværende Forbindelse ikke blot de egentlige Studenter, som forberede sig til en afsluttende akademisk Prøve, i Reglen en eller anden Embedsexamen, men ogsaa de ældre studerende, som efter at have fuldendt en saadan Prøve vedblive at staa i Forhold til Universitetet for at fort- sætte deres videnskabelige Uddannelse i en eller anden Retning; thi det akademiske Stipendievæsen udstrækker sin gavmilde Virksomhed ikk i blot til hine yngre, men ogsaa til disse ældre studerende. Mine Betragtninger skulle her indskrænkes til de Universitetslegater, der ere bestemte til direkte Understøttelser for de studerende, Ordet taget i oven angivne Betydning. Jeg forbigaar altsaa de ikke faa Legater til andet, Universitetet mere eller mindre vedkommende Brug, som ere satte under de akademiske Myndig- heders Bestyrelse, f. Ex. Legater til Universitetsbibliotheket, til botanisk Have, til de forskjellige med l niversitetet forenede Museer, til visse Lærestole*), til Professorernes Enker, til Brudeudstyr o. desl.; end videre forbigaar jeg de ikke faa, til Understøttelse for Studenter bestemte Legater, der existere her i Landet, men som ikke staa under Universitetets Bestyrelse, f. Ex. det Moltkeske Stipendium for Embedsmænds Sønner, det Treschowske Legat for Studenter o. fl. Derimod medtager jeg under min Betragtning alle de Studenterstipendier, som ere satte under Universitetets Bestyrelse, om end Retten til at vælge Stipendiarernø i det hele eller for en Del maatte være i Hænderne paa private Patroner, hvilket er Tilfældet med ikke faa Universitetsstipendier, f. Ex. det Skeelske Stipendium, de Stampeske Stipendier, visse Pladser paa Elers Kollegium. De akademiske Studenterstipendier ved vort Universitet ere beregnede paa at yde Hjælp i næsten alle de Retninger, hvori en saadan kan behøves af en studerende, baade paa de tidligere og paa de sildigere Trin af hans Uddannelse. Der findes saaledes Stipendier 1) for at sætte de uformuende i Stand til at opholde sig ved Universitetet, dels ved Understøttelser i Penge, dels ved at yde dem Fribolig; dette er naturligvis den væsentligste Del af Stipendierne; 2) for at forskaffe dem de fornødne Studiemidler, fornemlig Bøger (det Hurtig- karlske Bogstipendium for Jurister, det Clausenske for Theologer, det Engels- toftske for unge studerende o. fl.**); " 1 '' e0 ^ilodivi iob ,mifi|f9lld/l >, jj 7 o 0 tia^iIodieJn9f)rii3 r/Tcl" ' i •> I ; 'go .#-•;» tf.i fe!)fi9iabu^ Ol -iol nniibnyy ) Det Kostgaardske Stipendium til en Professor i Historie, det Kratzensteinske til Professoren i Fysik. ) For at sætte studerende i Stand til at lade deres Disputatser trykke, existerer der et Par mindre Legater til Beløb c. 160 Kr. aarlig, til hvilke der imidlertid paa Grund af deres Ubetydelighed ikke tages videre Hensyn i denne Fremstilling. 134 Universitetet 1873—1875. 3) for at yde Sygehjælp til Studenter (Regen^salumnernes Kur og Pleje paa Stiftelsens Regning, det Bingske Legat, Borcks Sygelegat o. fl.); 4) for at sætte studerende, der med Hæder have fuldendt deres Kursus her ved Universitetet, i Stand til at uddanne sig videre ved Rejser i fremmede Lande (det Stampeske, Hurtigkarlske, Rosenkranztske, Carstensenske, Buchwaldske, Winstrup-Resenske, Hopnerske o. fl.) Forinden vi gaa over til at betragte Stipendieuddelingen i dens nuværende Omfang og Betydning, vil det maaske kunne have Interesse at kaste et Tilbageblik paa Stipendiemassens historiske Oprindelse, og kortelig angive de væsentligste Stadier i dens Udvikling og Tilvæxt, idet de mindre væsentlige Forøgelser forbigaas. Fra Universitetets ældre Periode, fra dets Stiftelse i 1479 til Reformationen, haves der ingen Stipendier tilbage. Vel forekommer der en Ytring i Fundatsen af 1539, som tyder paa, at der allerede før den havde existeret Stipendier; men om disse vides i øv!«^t intet. Derimod indeholdes den første Spire til Kom- munitetsstipendiet i Fundatsen af 1539, ved hvilken Christian III skjænkede 1'2 Læster Korn aarlig til 12 trængende Studenters Bespisning. Senere udvidede samme Konge denne Stiftelse, idet han henlagde Kronens Tiende af 39 Sogne i Sjælland til 20 trængende Studenters Bespisning. Men disse Understøttelser maatte snart vise sig at være utilstrækkelige, og i Erkjendelse heraf oprettede Frederik II endelig i 1569 det første og vigtigste af Universitetets nuværende Stipendier, Kommunitetet, og tilskjødede denne Stiftelse 139, Kronen tilhørende, Bøndergaarde paa Sjælland og 14 paa Falster, samt Kongetienden af 92 Sogne paa Sjælland, i alt efter Matriklen af 1688 udgjørende 1080 Tdr. Hartkorn, for at deraf kunde bestrides Udgifterne til 100 Studenters Underholdning. Denne Stiftelse, for hvis Regning senere Regentsen efter Christian IV Befaling i Aaret 1623 indrettedes til Bolig for 100 Studenter, er nu saaledes tiltaget i Rigdom, at dens aarlige Ind- tægt i Finantslovforslaget for indeværende Finantsaar er opført med lidt over 320,000 Kr.; den har derfor ikke blot været i Stand til paa en i det hele anstæn- dig og tilfredsstillende Maade at underholde Kommunitets- og Regentsstipendierne, hvortil hidtil er medgaaet c. 64,000 Kr. aarlig og i Fremtiden vil og maa medgaa mere, men ogsaa at yde Universitetet og beslægtede Instituter Hjælp paa mange Maader. Foruden Kommunitetsstipendiet haves der endnu to andre Stipendiestiftelser af privat Oprindelse fra det 16. Aarhundrede, som dog begge ere noget yngre, nemlig det Frisiske Stipendium med en Kapital af 14,200 Kr. fra Aaret 1584 og V a 1 k en dor f s Kollegium, der afgiver Fribolig for 21 Studenter, fra Aaret 1595. I det 17. Aarhundrede forøgedes Stipendierne stadigt ved forskjellige større og mindre private Donationer, af hvilke især fortjene at fremhæves det Rosenkranztske Rejsestipendium, hvis Kapital nu udgjør 36,000 Ivr., fra Aaret 1622, de Skeelske Stipendier, hvis Kapital udgjør 80,000 Kr., fra Aaret 1647, det Hopnerske Rejsestipendium med en Kapital af 14,000 Kr. fra Aaret 1675, samt de tvende Studenterboliger, Borcks Kollegium, der afgiver Fribolig og et lidet Pengesti- pendium for 16 studerende, fra 1689, og El er s Kollegium, der afgiver Fribolig og til Dels ogsaa et lidet Pengestipendium for 23 Studenter, fra 1691. Det 18. Aarhundrede ydede ogsaa væsentlige Bidrag til Universitetets, allerede ved dets Begyndelse anselige Stipendiemasse. Nogle af dem fortjene at nævnes. Strax ved Aarhundredets Begyndelse træffe vi det Foss i ske Legat, ln is Kapital nu er 46,000 Kr., fra Aaret 1701, og det Lassonske Rejsestipendium med en Legat- og Stipendievæsen. 135 Kapital af 20,000 Kr., fra Aaret 1713. Fra Midten af Aarhundredet have vi det Bingske Legat med en Kapital af 82,000 Kr., fra Aaret 1751, det Birche- rodske Stipendium med en Kapital af 13,000 Kr., fra Aaret 1728, og det Wis- singske Stipendium med en Kapital af 14,000 Kr., fra Aaret 1763. Fra Aar- hundredets Slutning haves de to vigtige Rejsestipendier, det Thottske fra Aaret 1783 med en Kapital af 33,600 Kr. og det Stampeske fra 1790 med en Kapital af 20,400 Kr. Til det 18. Aårhundrede høre endelig tvende betydelige Donationer, der dog kun for en Del ere at anse som Stipendier for studerende, nemlig det Rostgaardske Legat fra Aaret 1736 og den Arnæ-Magnæanske Stiftelse fra Aaret 1760. Det 19. Aarhundrede har ogsaa lige ned til de allersidste Aar tilført Universitetetet mange Donationer til Stipendier for studerende; men for ikke at trætte, skulle her kun nævnes de to største og vigtigste, nemlig det Hurtigkarlske Legat paa c. 126,000 Kr., fra Aaret 1829, cg den største private Donation, der nogen Sinde er skjænket Universitetet, nemlig det Smith ske Legat, hvis Fundats er fra Aaret 1852, og hvis Kapital for Tiden udgjor omtrent 530,000 Kr. Undersøges det, hvilke Beløb der af disse Stiftelser aarlig anvendes til Understøtielse for studerende, vil Resultatet i store Grundtræk blive følgende: Af Kommunitetets Midler anvendes der aarlig 64,000 Kr. til direkte Under- støttelse for studerende, og dette Beløb vil efter al Rimelighed ved Finantsloven for indeværende Aar blive forhøjet med i alt 36,000 Kr.*); det Smithske Legat uddeler for Tiden 18,200 Kr. aarlig. Hvad de øvrige Stipendier angaar, da ud- deles der fra disse et aarligt Rentebeløb af henved 30,000Kr. til destuderende. Naar disse Tal sammenlægges, vil det ses, at der hvert Aar anvendes henved 150,000 Kr til Pengeunderstøttelser for studerende af forskjellig Art, og ved Siden heraf ydes der paa Regentsen og de 3 Kollegier akademisk Fribolig til omtrent 160 studerende. De Kapitaler, som opretholde Stipendievæsenet, udgjøre for det Smithske Legats Vedkommende, som oven for bemærket, 530,000 Kr., og for den øvrige Legatmasses Vedkommende omtrent 1,000,000 Kr. For Kommunitetets Vedkommende kan der ikke tages Hensyn til den hele samlede Formue, da denne nu, som oven for antydet, kun for den mindsto Del anvendes til Stipendier; men man kan sige, at det Kapitalbeløb, som svarer til den aarlige Stipendieuddeling, er, naar Hensyn tages til de bestaaende Forhold i saa Henseende, 1,600,000 Kr og naar Hensyn tages til den i Udsigt staaende Forøgelse af Kommunitetets Stipendier, 2,500,000 Kr. I alt ville disse forskjellige Beløb udgjøre en Kapital af henholdsvis 3,130,000 Kr. og 4,030,000 Kr. Spørges der, hvorledes disse Midler ere fordelte til de forskjellige Arter af Understøttelser, kan det bemærkes, at der til Sygehjælp, dels af Kommunitetet, dels af de andre Legater, anvendes lidt over 1000 Kr. aarlig, og til Bøgers Anskaf- felse af forskjellige Legater uddeles mellem 15 og 1600 Kr. aarlig. Disse Stipen- dier have saaledes mindre Betydning. Derimod er der en anden Art af Understøttelser, som fortjener at tages særligt i Betragtning, nemlig Rejsestipendierne. Det lader sig vel angive, hvor meget de hertil bestemte Legater udgjøre i Kapital, nemlig henved 230,000 Kr., hvorimod en Opgivelse af, hvor meget der faktisk aarlig uddeles, ikke *) Se nu neden for Side 151. 136 Universitetet 1873— 1875. er mulig-, fordi en stor Del af Rejsestipendierne ikke uddeles hvert Aar, men akkumuleres for at uddeles i større Portioner med flere Aars Mellemrum; det Stampeske Rejsestipendium uddeles saaledes kun hvert 7de Aar, det Hurtigkarlske hvert 3dje Aar. Men dersom man tager det aarlige Gjennemsnitsbeløb af det. som fra hvert enkelt Rejselegat uddeles, vil det findes, at der aarlig i Gjennemsnit anvendes omtrent 7000 Kr. til Rejseunderstøttelser af de forskjellige private Lega- ter. Hertil maa da føjes, at der aarlig af Kommunitetets Midler uddeles 4000 Kr. til Rejseunderstøttelse. Det hele hertil medgaaende Beløb er altsaa omtrent 110,000 Kr. aarlig. Trækker man de her angivne Summer, der anvendes til Sygehjælp, Bogan- skaffelse og Rejseunderstøttelse, tilsammen omtrent 14,000 Kr , fra den oven angivne Hovedsum, hvortil de forskjellige Pengeunderstøttelser til studerende maa anslaas, nemlig 150,000 Kr., ses det, at til almindelig Hjælp til Opholdet ved Universitetet under Studeretiden anvendes aarlig omtrent 136,000 Kr. Spørges der, hvorledes de angivne store Beløb fordeles i Henseende til Størrelsen af den Understøttelse, som ydes den enkelte, maa den Bemærkning forudskikkes, at Universitetsbestyrelsen ikke har fuldstændig frie Hænder til at indrette Stipendieloddernes Størrelse paa den til enhver Tid hensigtsmæssigste Maade. Det er derfor overilet, naar man undertiden hører det fremført som en Anke mod Universitetsbestyrelsen, at de store til Stipendier henlagte Summer ikke fordeles paa en fornuftig Maade, at man har for mange smaa Stipendier, der ikke indeholde nogen klækkelig Hjælp, at der hellere bør være faa, men tilstrækkelige Stipendieportioner, end mange smaa og utilstrækkelige o. desl. Det maa nemlig vel erindres, at en stor Del af Stipendiemassen hidrører fra private Dispositioner, Gavebreve eller Testamenter, ved hvilke det som oftest tillige er bestemt, hvor store de enkelte Stipendielodder skulle være. Heri er Universitetsbestyrelsen selv- følgelig i Reglen uberettiget til at foretage Forandring, og derfor ere mange Stipendier, baade Rejsestipendier og andre, af en i Forhold til Hensigten altfor ringe, til Dels latterlig ringe Størrelse, især hvor Stipendierne ere stiftede for lang Tid tilbage, da Pengenes Værdi i Forhold til Livsfornødenhederne var meget større end nu. Med Hensyn til de Stipendier, liyor Universitetsbestyrelsen er raadig over de enkelte Lodders Størrelse, f. Ex. ved Kommunitetsstipendiet og det Smithske Stipendium, vil det derimod ses, at der er iagttaget et fornuftigt Hensyn til, at den Stipendienydende kan have en nogenlunde tilstrækkelig Understøttelse til sine Stude- ringers Tilendebringelse. Der er saaledes 100 Pladser i det forenede Regents- og Kommunitetsstipendium paa 360 Kr., eller sandsynligvis om kort Tid 480 Kr. aarlig og fri Bolig og Brænde, og ved Siden heraf 37 Kommunitetspladser uden Regents paa 288 Kr., eller sandsynligvis om kort Tid 384 Kr. hvilken Penge- understøttelse ofte er forenet med Fribolig paa et af Kollegierne. Det Smithske Legat uddeles i 6 Lodder paa 1000 Kr. og 13 Lodder paa 600 Kr. aarlig for ældre studerende, der studere videre i en eller anden Retning, og 13 Lodder for yngre studerende paa 400 Kr. aarlig. De øvrige Stipendier af privat Oprindelse ere vel i Reglen smaa, varierende fra en halv Snes Kroner til henved 200 Kr. om Aaret, og saaledes i og for sig utilstrækkelige for de studerende, som ikke faa Hjælp fra Hjemmet eller andetsteds fra; men der gives dog ganske enkelte blandt dem, som ere større. Det fremgaar heraf, at der ved Universitetet dog findes over 150 Stipendielodder for yngre studerende, og omtrent 20 Stipendielodder for Legat- og Stipendievæsen. 137 videre komne, som ere af en saadan Størrelse, at den, der nyder dem, dog væsentlig, med lidt Hjælp andetstedsfra eller lidt Selverhverv, kan subsistere ved dem. Betragter man Forholdet mellem de oven angivne Stipendier og den Trang- ti] Hjælp, dør er tilstede hos de studerende, maa først den Bemærkning gjøres, at ikke alle Stipendielodderne kunne uddeles udelukkende efter Hensyn til Trang og Dygtighed. Med Hensyn til en Del af de private Donationer skal nemlig Slægt- skabsforhold til Giveren paa en eller anden Maade komme i Betragtning, i Reglen dog kun som givende en Fortrinsret. Dernæst ere visse studerende privilegerede til at nyde Regents- og Kommunitetsstipendiet uden Hensyn til Trang, navnlig nogle studerende fra Frederiksborg Skole og studerende fra Island og Færøerne i Hænderne paa saadanne ere for -Øjebikket 17 Regents- og Kommunitetspladser. De øvrige Stipendier uddeles efter Hensyn til Trang og Dygtighed, saaledes at ved nogle af dem den ene af disse to Egenskaber træder i Forgrunden, ved andre af dem den anden, men ingen af dem maa mangle. Kjøbenhavns Universitet maa saaledes siges at være rigt udstyret med Sti- pendier. Næppe ret mange andre Universiteter kunne i den Henseende maale sig med det. Hvad de andre nordiske Universiteter angaar, er Upsala Universitet det, som er bedst stillet i saa Henseende, hvilket ogsaa er naturligt, fordi det ligesom vort er et gammelt Universitet, som i 400 Aar, har opsamlet en Mængde private Donationer. Af offentlige Stipendiemidler uddeles der hvert Aar 5,800 Kr, af de saakaldte Magnatstipendier, hvorved forstaas Stipendier, stiftede ved private Donationer, 61,000 Kr., af Studentkorpsets Stipendier 2400 Kr., i alt omtrent 70,000 Kr. Hertil maa end videre, naar en rigtig Sammenligning med vort Universitet skal anstilles, lægges de saakaldte Docentstipendier, som der spille en lignende Rolle som det Smithske Stipendium for videre komne hos os, hvilke udgjøre i alt 15,000 Kr. Det aarlige Beløb af akademiske Understøttelser til yngre og ældre studerende, som uddeles ved Upsala Universitet, bliver saaledes 85,000 Kr. Det vil erindres, at det tilsvarende Beløb for Kjøbenhavns Universitet udgjorde 150,000 Kr., og for saa vidt er betydeligt større; men paa den anden Side maa det erindres, at Upsala Universitetet ikke har nogen saadan stor offentlig Stipen- diestiftelse som vort • Regents- og Kommunitetsstipendium, medens derimod de private Stipendier, der hos os kun beløbe sig til omtrent 48,000 Kr. aarlig> der opløbe til et noget større Beløb, nemlig til over 60,000 Kr. aarlig. Med Hensyn til Lunds Universitet stiller Forholdet sig saaledes. De offentlige Student-Stipendier udgjøre 5000 Kr. aarlig, de saakaldte Magnatstipen- dier c. 18,000 Kr. aarlig, Studentkorpsets Stipendier c. 3000 Kr. aarlig og de saakaldte Docentstipendier c. 5,250 Kr. aarlig. Det hele Beløb bliver saaledes omtrent 32,000 Kr. aarlig, hvilket er betydeligt mindre, end i Upsala og Kjeben- havn. Ved Universitetet i Helsingfors, der ligesom Lunds Universitet har be- staaet i noget over 200 Aar, opgives de aarlige til Stipendier udbetalte Summer til 57,000 Mark finsk eller c. 40,000 Kr, et Beløb, der altsaa noget nær er det samme, som for Lunds Universitets Vedkommende. Universitetet i Christiania er det yngste af de nordiske Universiteter, kun lidt over 60 Aar gammelt, og derfor er det ganske naturligt det mindst vel forsynede i Henseende til Stipendier. Af egentlige Trangs-Stipendier uddeles kun c. 15,000 Kr. aarlig; til Rejsestipendier Universitets Aarbog. i g 138 Universitetet 1873—1875. i og uden for Landet uddeles aarlig et forholdsvis betydeligt Beløb, nemlig over 12,000 Kr. I det hele bliver det altsaa 27,000 Kr., foruden de saakaldte Adjunkt- stipendier, der ikke medregnes her, fordi de snarest maa lignes med vore, af Uni- versitetets Kasse udredede Lønninger til extraordinære Docenter. Den oven for givne sammenlignende Fremstilling kunde maaske lede til den Forestilling, at enhver duelig, trængende Student strax og med Lethed kan opnaa tilstrækkelig Stipendiehjælp ved Kjøbenhavns Universitet. Heri vilde man dog be- drage sig. Kjøbenhavns Universitet besøges i den Grad af den uformuende Del af Befolkningen, at Konkurrencen om alle Stipendier er overordentlig stor. Da der ved Stipendieuddelingen ganske naturligt følges den Grundsætning, i Reglen at hjælpe vel kvalificerede Ansøgere fra et tidligere Aar, førend man hjælper dem fra et senere Aar, kunne under de nuværende Forhold selv meget trængende og meget dygtige Studenter ikke vente at opnaa de større Stipendier, nemlig Regents- og Kommunitetsstipendiet, førend 2 å 3 Aar efter at de have taget Afgangsexa- men og ere komne til Universitetet. Forældre og Værger, der tænke paa at sende Sønner eller Myndlinge til Universitetet, maa derfor være betænkte paa at under- holde dem i det første Par Aar af Studentertiden, uden væsentlig Hjælp af Uni- versitetsstipendier, og man kan ikke noksom advare imod at hengive sig til den Tro, at det alene gjælder om at bringe en Søn eller en Myndling til at blive Student, og at Universitetet da i øvrigt paatager sig hans Forsørgelse i Studeretiden". 2. Tilkomne og ophørteLegater for studerende vedUniversitetet. I Tidsrummet 1873 — 75 er der stiftet 3 nye Legater for studerende ved Kjøbenhavns Universitet, et tidligere stiftet er traadt i Virksomhed, og et er op- hørt. Disse Legater ere følgende: a. Frederik Fabricius's Leg a-t for Alumner paa Regentsen eller collegium regium. Fundatsen med den kongelige Konfirmation lyder saaledes: Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark o. s. v., gjøre vitterligt, at eftersom hos Os er blevet andraget og begjært Vor Allerhøjeste Kon- firmation paa den for Frederik Fabricius's Legat for Alumner paa Regeiitsen eller collegium regium udfærdigede Fundats, saa ville Vi allernaadigst have bemeldte herved hæftede Fundats i alle dens Ord, Klausuler og Punkter, som der her fore- findes, konfirmeret og stadfæstet, ligesom Vi og herved konfirmere og stadfæste samme. Forbydende alle og enhver mod det, som foreskrevet staar, Hinder at gjøre. Givet i Vor kongelige Residentsstad, Kjøbenhavn den 19. Septbr. 1873. Fundats for Frederik Fabricius's Legat for Alumner paa Regentsen eller collegium regium. Vi Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjore vitterligt: En af Frederik Fabricius's Venner har ønsket for en længere Fremtid at knytte Erindringen om denne hæderlige Oldiugs Navn til den Stiftelse, han har viet sin Virksomhed i den lange Tid af 42 Aar, og i dette Ojemed skjænket 1 ni- versitetet en Kapital af 2500 Rd. R. M. i kongelige fire Procent Rente bærende Obligationer, nemlig litr. K. Nr. 5826 paa 1000 Rd., litr. K. Nr. 6005 paa 1000 Rd. og litr. L. Nr. 131 paa 500 Rd., alle med tilhørende Rentekoupons fra 11. Deobr. Legat- og Stipendievæsen. 139 1873, til dermed at grundlægge et Legat under Navn „Frederik Fabricius's Legat for Alumner paa Regentsen eller collegium regium". I Overensstemmelse med Gi- verens ønske og de af ham angivne, nærmere Vilkaar, har Konsistorium forfattet følgende Fundats: 1. Legatet bestyres som en for sig bestaaende, selvstændig Formue, men for øvrigt paa samme Maade som Kjøbenhavns Universitets øvrige Legatmidler. Re- gentsprovsten er Legatets Eforus. 2. Understøttelse af Legatet kan soges af Alumner paa Regentsen eller collegium regium, som paa Grund af Trang, Begavelse og Flid ere værdige til Understøttelse. 3. Den aarlige Rente deles i to lige store Portioner, der bortgives af Konsi- storium efter Indstilling af Regentsprovsten, eller, saa længe Justitsraad Fabricius lever, af denne, dersom han er villig til at paatage sig det. Bortgivelsen sker paa et Aar ad Gangen, men Konsistorium kan paa ny bortgive Legatet til den samme Alumnus; dog kan ingen nyde Legatet længere end 3 Aar. Understøttelsen udbetales halvaarsvis, første Gang for 11. Decbr. 1873. Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlig Underskrift. Konsistorium den 15. Septbr. 1873. b. D r. med. J. F. C. E. Star eks Legat. Ved Skrivelse af 1. Juni 1874 meddelte den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsrets Skiftekommission Konsistorium, at der ved en i Boet efter afdøde Dr. med., Regimentskirurg Johann Friederich Christian Eckhardt Starck den 27. Maj s. A. afsagt Repartition var udlagt en Kapital af 6400 Rd. i Nationalbankaktier med vedhængende Udbyttekoupons samt et kontant Beløb af 282 Rd. 4 Mk. til et Legat, der vilde være at oprette under Navn af „I)r. med. J. F. C. E. Starcks Legat", -og som efter Testators Bestemmelse*) skulde indgaa under samme Be- styrelse som Universitetets øvrige Midler. Konsistorium anmodede Kvæstor om #) I Testamentet hedder det: „Resten af min Formue bestemmer jeg, i Forventning af allerhøjeste Konfirmation, til et Legat under Navn „Doctor medicinæ J. F. C. E. Starcks Legat". Saa ofte der af dettes Renter er samlet en Sum af 600 Rd. RM., er Sex Hundrede Rigsdaler Rigsmønt, bliver denne Sum at tildele en mediko-ki- rurgisk Student eller Kandidat som Rejsestipendium, hvorved Værdighed, Duelighed og Trang bor komme i Betragtning. Dette Legats Kapital ønsker jeg at skulle fortrinsvis bestaa i Nationalbankaktier, indtil der maatte gives afgjørende Grunde for at anse en anden Anbringelse for mere sikker og fordelagtig. Da min For- mue væsentligst bestaar i Nationalbankaktier, hvorpaa jeg dog har optaget Laan i Nationalbanken, skal der følgelig paa Skiftet efter mig ikke realiseres flere af mine Bankaktier end fornødent for Udredelsen af de i 1ste til 4de Poster bestemte Le- gater samt af Boets Gjæld, Omkostninger m. v., hvorimod jeg ©nsker, at en mu- ligst stor Sum af Bankaktierne konserveres til Stipendielegatet, samt at til den Ende ogsaa mit, paa dem optagne Laan i Banken saa vidt muligt kontinueres. Bestyrelsen af det her omhandlede Legat, saa vel som Bortgivelse af Rejsestipendiet i Medfør af de herom oven for givne Forskrifter overdrager jeg til mit Testamen- tes Exekutor for hans Levetid, dog at han angaaende Stipendiets Bortgivelse hver Gang forud har at raadføre sig med Hr. Professor, Dr. med. C. E. Fenger eller en anden, for Dygtighed og Retskaffenhed agtet Læge. Efter min Exekutors Død skal dette Legat indgaa under Kjobenhavns Universitet og undergives samme Be- 18* 140 Universitetet 1873—1875. at modtage denne Kapital, og forfattede efter de i Testamentet givne Antydninger en Fundats, der derefter forsynedes med kgl. Konfirmation. Fundatsen med den kongelige Konfirmation lyder saaledes: Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark o. s. v., gjøre vitterligt, at eftersom for Os allerunderdanigst er blevet ansøgt og begjært Vor allerhøjeste Konfirmation paa Fundats for Dr. med. J. F. C. E. Starcks Legat' saa ville Vi bemeldte herved hæftede Fundats, af hvilken en lige lydende verifi- ceret Gjenpart er indleveret til Vort Ministerium for Kirke- og Undervisninge- væsenet, i alle dens Ord, Klausuler og Punkter allernaadigst have konfirmeret og stadfæstet, ligesom Vi og hermed konfirmere og stadfæste samme. Forbydende alle og enhver mod det, som foreskrevet staar, Hinder at gjøre. Givet i Kjøbenhavn den 3. Juli 1874. Fundats for Doctor medicinæ J. F. C. E. Starcks Legat. Vi Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt: Afdøde Doctor medicinæ, Regimentskirurg Johann Friederich Christian Eck- hardt Starck har ved Testairente af 29. Maj 1858 under Forventning af aller- højeste Konfirmation bestemt, at der efter hans Død skulde oprettes et Legat un- der Navn af „Dr. med. J. F. C. E. Starcks Legat" af de Midler, han maatte efterlade sig, efter at de øvrige i Testamentet^bestemte Legater vare udredede og Boets Gjæld, Omkostninger o. s, v. var betalt, og som skulde indgaa under Kjø- benhavns Universitet og undergives samme Bestyrelse som dettes øvrige* Midler. Ved Repartitionen er der nu til bemeldte Legat udlagt 6400 Rd. i Nationalbank- aktier og 282 Rd. 4 Mk. kontant, hvis Renter efter Testators ønske skulle tilfalde en mediko-kirurgisk Student eller Kandidat ved Kjøbenhavns Universitet som Rejse- stipendium. Efter den af Universitetets Kvæstor foretagne Disposition bestaar Legatets Formue nu af 6500 Rd. i Nationalbankaktier, nemlig litr. B. Nr. 4142, 4143, 4151 til 4159 inklusive å 500 Rd., litr. C. Nr. 5107 til 5109 inklusive, 5156 til 5158 inklusive, 5201 til 5203 inklusive og Nr. 12936 å 100 Rd., samt- lige med vedhængende Udbyttekoupons, første Gang betalbare den 31. Juli d. A., og en kongelig Obligation litr. N. Nr. 21371 paa 100 Rd. med Koupons fra 11. Juni d. A, der er leveret til Indskrivning i Statsgjældens Bøger. I Overensstem- melse med Testators i Testamentet udtalte Ønsker har Konsistorium forfattet føl- gende Fundats: 1) Legatet bestyres som en for sig bestaaende, selvstændig Formue, men for øvrigt paa samme Maade som Kjøbenhavns Universitets øvrige Legatmidler. Legatets Kapital skal fortrinsvis bestaa i Nationalbankaktier, indtil der maatte gives afgjørende Grunde for at anse en anden Anbringelse for mere sikker og fordelagtig. Legatets Eforus er Dekanus for det lægevidenskabelige Fakultet. 2) Understøttelse af Legatet kan søges af lægevidenskabelige Studenter eller Kandidater ved Kjøbenhavns Universitet. styrelse som dettes øvrige Midler, hvornæst Stipendiets Bortgivelse hver Gang skal tilkomme den Mand, der er Dekanus for Universitetets medicinske Fakultet i det Aar, i hvilket en Stipendieportion er blevet fuldt samlet." Den her i omhandlede Exekutor var i Følge Meddelelse fra Skiftekommis- sionen afgaaet ved Døden. Legat- og Stipendievæsen. 141 3) Saa ofte der af Legatets Renter er opsamlet en Sum af 600 Rd , bliver denne Sum at uddele som Rejsestipendium af den Mand, der er Dekanus for det lægevidenskabelige Falkutet i det Aar, i hvilket en Stipendieportion er blevet fuldt samlet. Ved Bortgivelsen bør Duelighed, Værdighed samt Trang komme i Betragtning. 4) Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse kan Konsistorium vedtage Tillæg til og Ændringer i denne Fundats. Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlig Underskrift. Konsistorium den 19. Juni 1874. c. O. Bangs J u b i 1 æ u m s - L e g a t. Fundatsen med den kongelige Konfirmation lyder saaledes: Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark o. s v., gjøre vitterligt, at eftersom hos Os allerunderdanigst er blevet ansøgt og begjært Vor allerhøjeste Konfirmation paa Fundats for O. Bangs Jubilæumslegat, saa ville Vi bemeldte herved hæftede Fundats, af hvilken en lige lydende verificeret Gjenpart er indleveret til Vort Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet, i alle dens Ord, Klausuler og Punkter allernaadigst have konfirmeret og stadfæstet, ligesom Vi og hermed konfirmere og stadfæste samme. Forbydende alle og enhver mod det, som foreskrevet staar, Hinder at gjøre. Givet i Vor kgl. Residentsstad Kjøbenhavn den 17. April 1875. Fundats for 0. Bangs Jubilæumslegat. Vi Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt: Gehejmekonferentsraad, Doctor og Professor medicinæ Oluf Lundt Bang har modtaget en Sum, stor 3223 Kroner 12 Øre, omsat i kongelige Obligationer til 3400 Kroner og kontant 30 Kroner, der er sammenskudt af den danske Lægestand til et Legat, som skal bevare Mindet om hans 60aarige Virken som Universitets- lærer. Da den nærmere Anvendelse af Summen er overladt til Modtageren, har denne tilstillet Universitetet den nævnte Kapital, bestaaende af 4 kongelige 4 pCt.s Obligationer, nemlig litr. B. Nr. 373 paa 2000 Kr., litr. C. Nr. 198 paa 1000 Kr., litr. F. Nr. 443 paa 200 Kr. og litr. F. Nr. 445 paa 200 Kr. samt et kontant Beløb af 30 Kr., med den Bestemmelse, at deraf skal oprettes et Legat under Univer- sitetets Bestyrelse under Navn af „0. Bangs Jubilæums-Legat" til bedste for træn- gende medicinske Studenter, som have taget første Del af den lægevidenskabelige Examen med bedste Karakter. I Overensstemmelse med Giverens Ønske og de af ham angivne, nærmere Vilkaar har Konsistorium forfattet følgende Fundats: 1) Legatet bestyres som en for sig bestaaende selvstændig Formue, men for øvrigt paa samme Maade som Kjøbenhavns Universitets øvrige Legatmidler. Eforus vælges af det lægevidenskabelige Fakultet, blandt dette Falkultets Medlemmer. 2) Understøttelse af Legatet kan søges af trængende, medicinske Studenter, som ved en af de efter Legatets sidste Bortgivelse afholdte Examina have taget første Del af den lægevidenskabelige Examen med første Karakter. Ved den første Bortgivelse i indeværende Aars Sommer kan Legatet søges af træn- gende, medicinske Studenter, der ved den forestaaende Sommerexamen bestaa den nævnte Prøve med første Karakter. 3) Det lægevidenskabelige Fakultet bortgiver Understøttelsen af Legatet til den Student, som findes værdigst blandt de efter foran staaende Regel berettigede 14 2 Universitetet 1873—1875. Ansøgere. Under lige Forhold have Stifterens, Gehejmekonferentsraad, Dr. med. O. L. Bangs Slægtninge i nedstigende Linie, Fortrinet. 4) Efter hvert Aars Juni Termin, naar den om Sommeren afholdte første Del af den medicinske Embedsexamen er afsluttet, bortgives Understøttelse af Le- gatet med det Beløb, som den aarlige Rente, efter Fradrag af Administrations- gebyret til Universitetets Kasse, udgjør, første Gang i indeværende Aar med det Beløb, som de indtil Juni Termin d. A. paaløbne Renter, i Forbindelse med Legatets kontante Beholdning af 30 Kroner efter fornævnte Fradrag ud- gjør. Understøttelsen kan kun nydes i et Aar, og udbetales med det hele Beløb strax efter Bortgivelsen. 5) Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse, og, saa længe Giveren lever, med hans Samtykke, kan Konsistorium vedtage Tillæg til og Ændringer i denne Fundats. Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlige Underskrift. Konsistorium den 30. Marts 1875. d. J. L. Eskildsens Legat. Kontrollør ved den almindelige Enkekasse Jens Lind Eskildsen bestemte ved Testamente af 28. Juli 1835, konfirmeret d. 14. April 1841, følgende: „Ligeledes udsættes 500 Rd. Sølv, skriver Fem Hundrede Rigsbankdaler Sølv, hvoraf mit af- døde Sødskendebarn, Fuldmægtig Jens Lind Bay af Viborg, hans Datter Johanne Marie Bay, nyder Renten, saa længe hun lever, efter hvis Død Kapitalen tilfalder Valkendorfs Kollegium i Kjøbenhavn." Bemeldte Eskildsen afgik ved Døden den 26. Marts 1841, og Kapitalen blev derefter indbetalt i Universitetskvæsturen til Rentenydelse for den oven nævnte Johanne Marie Bay, gift med Strømpevæver Timm i Viborg. 4 pCt.s Arveafgiften efter Frd. 12. Septbr. 1792 bortfaldt i Hen- hold til Rentekammer-Resol. 18. Decbr. 1841, hvorimod Erlæggelsen af Vs pCt.s Afgiften efter Frd. 8. Febr. 1810 blev udsat, indtil Kollegiet erholdt fri Raadighed over Kapitalen. Dette skete ved Madam Timms Død den 5. Maj 1874, og der blev da Spørgsmaal om, hvilken Anvendelse der skulde gjøres af denne Legat- kapitals Rente, efter Fradrag af Administrationsgebyr 19 Rd. 36 Sk. aarlig, i hvilken Henseende Testamentet intet havde udtalt. I denne Anledning bemær- kede Kollegiets Efor, at der vel paa Grund af Testamentets Tavshed ikke var no- get til Hinder for at sammensmelte Gaven med Kollegiets øvrige Formue, ligesom det skete med to Kollegiet i Aaret 1760 skjænkede Gaver, men at han dog vilde finde det rigtigere at bevare Mindet om den ved at give den en selvstændig Til- værelse, dog saaledes, at Renten ikke blev til Gavn alene for en enkelt Alumnus, men for Kollegiet i Almindelighed. I saa Henseende erindrede han om, at der, ef- ter at Kollegiets øde Have i Aaret 1748 var blevet istandsat med en forholdsvis betydelig Udgift for Kollegiet, fra den Tid var ydet et aarligt Tilskud nf 16 Rd. af Kollegiet til Havens Vedligeholdelse, men at dette Tilskud bortfaldt ved Om- bygningen i 1865, da det blev nødvendigt at indskrænke sig paa alle Maader, saa at efter Havens Istandsættelse i 1866 alle Udgifter ved dens Vedligeholdelse tillige med Udgifterne ved den fælles Læsestue have været afholdte af Alumnerne alene. Han ansaa det derfor for rigtigt, at lette disse Byrden noget ved foreløbig og indtil videre at anvende Renten af Eskildsens Gave som et Tilskud til Havens L