Videnskabelige Samlinger.
75
VI. Videnskabelige Samlinger o# Anstalter.
1. Den botaniske Have.
a. Om Havens Flytning m. m.
Det første Stød til denne Sag blev givet af den konstituerede Direktør for
den botaniske Have, J. Lange, idet denne i 1857 henledede Opmærksomheden paa
de Ulemper, som Afhændelsen og Bebyggelsen af Gammelholm vilde medføre for
Haven, et Spørgsmaal, som da behandledes af en Kommission, der havde udarbejdet
et tidkast til en Grundtegning til Holmens Bebyggelse. Konsistorium androg i
denne Anledning paa, at Ministeriet ved at henvende sig til denne Kommission
vilde varetage den botaniske Haves Interesser, men gjorde tillige opmærksom paa
Betimeligheden og Nødvendigheden af at bringe Spørgsmaalet om Havens For-
bliven paa sin daværende Plads eller Flytning under Forhandling og endelig Af-
gjørelse. Ministeriet erklærede sig under 10. Oktbr. 1857 ganske enigt med
Konsistorium heri, og anmodede dette om at underkaste Sagon en nøje og alsidig
Overvejelse. For saa vidt Undersøgelserne maatte lede til at tilraade og anbefale
Havens Flytning, henledede Ministeriet Opmærksomheden paa Rosenborg Have,
hvilken det nærmest havde tænkt sig som en Plads, ved hvis Benyttelse der, hvis
den kunde vindes for den botaniske Have, muligt lod sig forene det dobbelte Øje-
med, baade at skaffe bemeldte Have et ønskeligt Jordsmon og Hovedstaden en
større Plæne og Have til Forskjønnelse og dens Beboeres Afbenyttelse. I Henhold
hertil nedsatte Konsistorium under 4. Novbr. 1857 en Komite, bestaaende af
Etatsraad, Professor Forchhammer, daværende Professor Steenstrup og den konsti-
tuerede Direktør for dtn botaniske Have, J. Lange, til at tage Sagen under Over-
vejelse og afgive sin Betænkning over den, og udrustede denne med Myndighed
til, i Tilfælde af, at det var nødvendigt at indhente Oplysninger fra andre Auto-
riteter, at korrespondere selvstændig med disse. Under 30. Juni 1859 afgav Ko-
miteen sin Erklæring. Den ytrede heri, at den maatte anse en Flytning af den
botaniske Have fra dens nuværende Plads for at være meget nyttig, ja under visse
Betingelser næsten nødvendig. Haven var nemlig omgivet af en Del af Byen,
hvor Industrien i den senere Tid var kommet til at spille en betydelig Rolle, og
da denne nu saa godt som udelukkende benyttede Stenkul som Brændemateriale,
vare de i Haven dyrkede Planter baade udsatte for Sod fra Stenkulsrøgen og for
den med Stenkullenes Forbrænding alrid udviklede Svovlsyrling. Hidtil havde dog
Gammelholm, der begrænser Haven paa en meget lang Strækning, beskyttet den
lor en stor Del; men da det var afgjort, at Gammelholm skulle indlemmes i Byen
og bebygges, vilde dette Onde, saa snart Bebyggelsen begyndte, kunne voxe i en
Grad, der ikke lod sig beregne, selv om en bred Gade kom til at afgrænse Haven
fra de nye Bygninger. Dertil kom, at Jordbunden i den botaniske Have aldrig
ha\de været ret gunstig for Plantevæxten, da en ikke ringe Del deraf var udsat
for Oversvømmelser fra Kanalerne og den overalt kun var faa Fod over Havets
0\erflade. Føjede man hertil, at det for Fremtiden vilde være umuligt at skaffe
sig nogen som helst Udvidelse af det forholdsvis ringe Areal, som var anvist til
1 lanternes Dyrkning, var det unægtelig i høj Grad ønskeligt, at Haven kunde
henflyttes til gunstigere Terræn og Omgivelser. Komiteens Opmærksomhed var
blevet henledet paa Rosenborg Slotshave; men skjønt Beliggenheden maatte
10*
76
Universitetet 1873—1875.
erkjendes for yderst bekvem, maatte Komiteen dog fraraade at tænke paa denne
Benyttelse af den offentlige Have, da Jordbunden efter Udsagn af en Komite af
Gartnere, der for nogle Aar siden havde undersøgt den, fandtes at være uskikket
saa vel til finere Planters Dyrkning, som, paa Grund af dens lange Kultur, til Beplant-
ning med Væxter, der saa meget som muligt maatte bevare deres naturlige Præg, og
man paa den anden Side ikke turde tilraade, at en saa yndet Spadseregang blev und-
draget Publikums Benyttelse, hvilket vilde blive nødvendigt, da en botanisk Have under
ingen Betingelse kunde være saaledes aaben for Publikum, som Rosenborg Have var det.
Komiteen havde dernæst undersøgt Omegnen af Frederiksberg, idet man, da der
skulde udsøges en Plads til det nye astronomiske Observatorium, henvendte sit
Blik paa denne højere beliggende Del af Kjøbenhavns Omegn, og ansaa det for
gunstigt paa samme Sted at forene flere af de Universitetet underordnede Instituter.
Undersøgelsen viste imidlertid, at Pladsen hverken var særdeles gunstig for et
astronomisk Observatorium eller en botanisk Have. Universitetets nye botaniske
Have maatte man fordre anlagt i Byens umiddelbare Nærhed, for at de botaniske
Forelæsninger kunde holdes i selve Haven, hvilket vistnok var det heldigste, og
de studerende kunde besøge Haven i Mellemtimer eller paa andre for dem belej-
lige Tider, hvorimod en saa lang Afstand, som Frederiksberg, vilde lade befrygte,
at de studerende •— med Undtagelse af det ringe Antal, for hvilket Botanik var et
Hovedfag — kun saare sparsomt vilde besøge Haven. Man henvendte derfor atter
Tanken om Pladsen til begge Instituter til Stadens nærmeste Omgivelser. Da nu
de Hindringer, som i Begyndelsen stillede sig i Vejen for Anvendelsen af en af
Fæstningsværkernes Bastioner til det astronomiske Observatorium, vare ryddede af
Vejen, og Rosenborg Bastion definitivt var indrømmet til Bygningen af det astrono-
miske Observatorium, syntes det rigtigst at vende tilbage til den første Plan,
Komiteen havde udtænkt med Hensyn til den botaniske Have, nemlig den at søge
at erhverve et Areal paa Glaciet, umiddelbart uden for de Fæstningsværker, der
bleve indrømmede til Observatoriet. Denne Plads forenede alle de Fordele, som
kunde ønskes med Hensyn til den botaniske Have ved Kjøbenhavns Universitet.
Den var saa nær ved den Del af Staden, hvori Universitetsbygningen ligger, at
Studenterne med Lethed og uden væsentlig Tidsspilde kunde benytte den. Belig-
genheden var meget gunstig og vilde, naar der ved Opførelsen af det nye Hospital
opnaaedes Læ mod Nordvest, være godt beskyttet fra de vigtigste Sider, Jord-
bunden kunde uden stor Bekostning gjores skikket til Dyrkningen af de forskellig-
artede Planter. Den havde allerede et bakket Terræn, der baade vilde være gun-
stigt for Planternes Dyrkning, og tillige vilde gjøre den til et meget smukt Anlæg.
Den vilde, beliggende mellem det nye Kommunehospital og det astronomiske Ob-
servatorium, være beskyttet paa de to bredeste Sider mod industrielle Anlæg, og
selv vilde den beskytte saa vel Hospitalet som Observatoriet mod en Bebyggelse,
som i høj Grad kunde blive skadelig for begge disse store Anstalter. Komiteen
maatte ønske at erhverve c. 12 Tdr. Land til dette nye Anlæg, da den nuværende
botaniske Have, som indtog omtrent 5 Tdr. Land, i flere Henseender havde vist
sig utilstrækkelig til sin Opgave, og da de omliggende Jorder rimeligvis meget
snart vilde blive saaledes bebyggede, at en senere Udvidelse vilde være fuld-
kommen umulig. Komiteen havde da tænkt sig, at Skraaningen af den Del af
Volden, som laa mellem Sølvgaden og Gothersgade, blev indrømmet til Beplant-
ning med Træer af den Art, som man plejede at optage i en botanisk Havee

Videnskabelige Samlinger.
77
Arboret, men med særdeles Hensyn til Skjønheden og til Publikums aldeles frie
Benyttelse som Spadseregang; dette Arboret burde da forenes med den egentlige
botaniske Have paa Glaciet ved Hjælp af en Fodbro over Stadsgraven. Selve
Haven burde til visse Tider af Dagen være aaben for Publikums frie Besøg, selv-
følgelig under Iagttagelse af de Forsigtighedsregler, som Havens nærmeste og
vigtigste Opgave fordrede. — Komiteen antog, at Erhvervelsen af dette Areal for
en meget stor Del vilde blive dækket ved Salget af den gamle botaniske Haves
Grund og Bygninger, der formentlig vilde kunne afsættes til forholdsvis høje Priser
paa Grund af dens Nærhed ved Havnen. Skjønt Flytningen af Haven vilde tage
meget lang Tid, naar den ikke skulde blive meget kostbar og forbundet med store
Tab af de i Haven allerede dyrkede Planter, antog Komiteen dog, at naar det
Areal, som den ønskede, snart blev Haven indrømmet, vilde det være muligt i en
nærmere Fremtid at frigjøre enkelte Dele af den gamle Have til saadanne Bygge-
foretagender, der maatte anses for paatrængende nødvendige eller meget ønskelige.
Konsistorium tiltraadte Komiteens Erklæring, og indstillede derfor i Skrivelse af
9. Juli 1859, at Ministeriet, hvis det bifaldt Planen, vilde indlede Forhandlinger
med vedkommende Autoriteter om Indrømmelsen af den omhandlede Plads. I
Anledning heraf begjærede Ministeriet under 25. Juli en Erklæring fra Krigs-
ministeriet om Sagen, navnlig om, under hvilke Betingelser Afstaaelsen af Jords-
monnet, for saa vidt det hørte under Militæretatens Omraade, vilde kunne ske til
Universitetet, naar Krigsministeriet fra sin Side gik ind paa Forslaget og indvilgede
i Afstaaelsen af det attraaede Jordstykke. Under 2. Septbr. s. A. svarede Krigs-
ministeriet, at der efter de da bestaaende Forhold ikke vilde kunne være Tale om
en Omdannelse og Benyttelse af Terrænet til den botaniske Haves Anlæg før i alt
Fald, efter at Voldenes Opgivelse for Forsvaret var besluttet. Et Tilsagn beregnet
paa denne Eventualitet var saaledes det højeste, hvorom der for Tiden kunde være
Spørgsmaal; men et saadant vilde formentlig ikke i nogen væsentlig Grad kunne
gavne den omhandlede Sag, og paa den anden Side vilde Krigsministeriet end ikke
se sig i Stand til at gaa ind paa noget som helst bindende Løfte i saa Henseende,
forinden Planen til det hele inden for Søerne beliggende Terræns Afbenyttelse var
vedtaget, idet denne Plan ellers i en alt for betænkelig Grad vilde præjudiceres,
saa vel hvad angik Bestemmelserne om Grundplanen, som om Højdeforholdene,
Anlæg af Kloakledninger o. s. v., ligesom det overhovedet vilde være misligt saa-
ledes at foregribe Forslaget for den Kommission, hvilken det var overdraget at
udarbejde nys nævnte Plan. Den eneste Maade, paa hvilken Krigsministeriet
derimod vilde kunne imødekomme det omhandlede Forslag, og hvorved dettes even-
tuelle Udførelse under senere gunstige Omstændigheder allerede nu kunde for-
beredes, var ved at meddele oven nævnte Kommission de fremsatte ønsker, for at
der i Tide kunde blive taget alt muligt Hensyn dertil. Det vilde imidlertid i saa
Fald være nødvendigt, at Kommissionen, som ved sit Kommissorium var bundet
til at se paa Statskassens Tarv til en vis Grad, samtidig erholdt Meddelelse om
de Vilkaar, paa hvilke Overdragelsen af det omhandlede Terræn skulde ske, og
Krigsministeriet begjærede derfor en Udtalelse om, hvorvidt Universitetet var villigt
til at underkaste sig lignende Betingelser for Kjøbet af bemeldte Areal, som det
allerede var gaaet ind paa med Hensyn til det nye Observatorium, nemlig til sin
Tid, naar de nuværende Fæstningsværkers Sløjfning paabegyndtes, at erlægge til
Militæretaten som Kjøbesum det Beløb, der ved mindelig Overenskomst eller lovlig
78
Universitetet 1873—1875.
Taxation fastsattes soin den sandsynlige Nettoindtægt, Militæretaten vilde kunne
udbringe af Arealet ved at udjævne Terrænet og afhænde det til Bebyggelse. T
denne Anledning begjærede Ministeriet en Erklæring fra Konsistorium, og dette
sendte Sagen til Komiteen, for at denne kunde udtale sig herom. Der hengik
imidlertid lang Tid, inden denne Udtalelse fremkom, blandt andet, fordi alle Kort
over det omspurgte Terræn viste sig at være saa unøjagtige, at de vare ubrug-
bare, og Komiteen derfor maatte oppebie den nye Opmaaling, som da blev fore-
taget. Det vil imidlertid være rettest først at omtale, hvad der foregik i denne
Sag i Mellemtiden.
For at forberede den botaniske Haves Flytning fandt Komiteen det hensigts-
mæssigst, at en Del unge Planter af Træer, der senere skulde benyttes til at
give den nye botaniske Have Læ og Beskyttelse, udplantedes paa et Sted, hvor
de havde bedre Plads til deres Udvikling, end paa Saabedene. 1 den gamle bota-
niske Have manglede der en saadan Plads, og Komiteen havde derfor, i det Haab,
at det foreslaaede Areal til den nye Have i sin Tid vilde blive anvist paa Glaciet
mellem Nørre- og Østerbro, udsøgt en til denne Udplantning passende Lokalitet
paa Glaciet tæt ved Nørre-Alle, c. 1 2 Tønde Land stort, og i denne Anledning hen-
vendt sig til Ingeniørkorpset. I Skrivelse af 28. Juni 1860 anmodede Komiteen derfor
Konsistorium om at ville udvirke Ministeriets Bifald til videre Korhandlinger med Ingeniør-
korpset, idet den bemærkede, at hvis den Plads paa Glaciet, som den ansaa for den
mest passende til den nye botaniske Have, mod Forventning ikke skulde kunne erholdes
til Disposition, vilde den ommeldte Planteskole ikke desto n.indre være af Nytte for
den Plads, som senere maatte bestemmes til en botanisk Have. Dernæst frem-
sendte Komiteen under 4. Juli næst efter et Overslag over Omkostningerne ved
Indhegningen og Bearbejdelsen af den til Planteskole udsete Plads, hvorefter disse
vilde udgjøre henholdsvis 772 Kd. og 50 Rd., som imidlertid ikke vilde kunne
afholdes af den botaniske Haves Normalindtægter. Hegnet foresloges dannet af
et 31 2 Al. højt Plankeværk af uhøvlede Brædder, hvilket man foretrak for en
Indhegning ved et Stakitværk, som Ingeniørkorpset helst ønskede, fordi et Planke-
værk ydede bedre Beskyttelse mod Tyveri, og bedre hindrede, at Frøet af det i
rigelig Mængde paa Glaciet voxende Ukrudt kunde blæses ind i Planteskolen, fordi
det beholdt en stor Del af sin Værdi, hvilket ikke var Tilfældet med et Stakit, og
endelig fordi det vilde give passende Læ for de unge Træplanter. Komiteen frem-
sendte derhos Overslag over Udgifter til .,Forsøg med tykt Glas" og „Forsøg med
Luftbevægelse i Væxthuset", som vel ej umiddelbart vedkom den foreslaaede Plante-
skole, men vare Forsøg, som det ansaas for vigtigt at faa anstillet, inden Haven
flyttedes. „Forsøgene med tykt Glas" skulde afgjøre, hvilke Glassorter der efter
vore Forhold vare de bedste og billigste til Væxthuse. Hertil foresloges, at et
lille Væxthus i den gamle botaniske Have forsynedes med store Ruder af belgisk
saakaldet Salinglas. „Forsøg med Luftbevægelser i Væxthusene" havde til Hensigt
at undersøge, om man ikke kunde tilvejebringe en sundere og kraftigere Plante-
væxt i Drivhusene ved at sætte Luften i dem i Bevægelse ved et Blæseapparat,
og saaledes kunstig at tilvejebringe en Luftbevægelse, der i den frie Natur frem-
kommer ved Blæsten. Omkostningerne med disse Forsøg vare anslaaede henholdsvis
til 97 Rd. og 25 Rd.
Universitetets Kvæstor, hvis Erklæring Konsistorium begjærede med Hensyn
Videnskabelige Samlinger.
79
til disse Forslag, udtalte, at Omkostningerne ved Indhegningen og Bearbejdelsen af
Pladsen formentlig burde afholdes af Universitetets Konto for extraordiiiære Ud-
gifter, for saa vidt den var tilstrækkelig dertil, og i øvrigt søges bevilgede ved
Tillægsbevilling til Finantsloven for 1860—GI. Hvad angik Udgifterne til de
omtalte Forsøg, bemærkede han, at da disse Forsøg, der ikke vedkom den fore-
slaaede Planteskole, alene ønskedes foretagne forinden Flytningen af den botaniske
Have, og der sandsynligvis vilde hengaa lang Tid, før denne Flytning kunde fore-
gaa, kunde de ikke anses for saa paatrængende nødvendige, at de burde foretages
før de fornødne Beløb vare bevilgede ved Finantsloven.
Ved Skrivelse af 14. Juli 1860 indsendte Konsistorium Komiteens 2de Ind-
stillinger til Ministeriet tillige med Kvæstors Erklæring. Det bemærkede heri, at
det maatte anse Anlæget af den omhandlede Planteskole for nødvendigt og Valget
af Pladsen til samme for hensigtsmæssigt, og indstillede derfor, at der meddeltes
Bemyndigelse til at søge det af Ingeniørkorpset anviste Jordstykke erhvervet til
dette Brug paa de af Korpset stillede Betingelser, og at saa vel det til Vederlag
for Pladsens Afbenyttelse bestemte aarlige Beløb, som Udgifterne til Pladsens Ind-
hegning, Opdyrkelse og Beplantning, indtil et Beløb af 822 Rd., bevilgedes overens-
stemmende med Kvæstors Forslag. Hvad derimod angik Indstillingen om, at der
til Forsøg med tykt Glas og til Forsøg med Luftbevægelser i Væxthusene maatte
bevilges 122 Rd., troede Konsistorium, da Komiteen ikke havde oplyst, at særegne
Grunde gjorde det ønskeligt endnu i Finantsaaret 1860- 61 at anstille disse For-
søg, ikke at burde aiidiage paa, at de ommeldte Udgifter, der ikke vilde kunne
afholdes af de til den botaniske Have for dette Finantsaar bevilgede ordinære eller
extraordiiiære Beløb, hevilgedes afholdte af Universitetets Konto for extraordiiiære
Udgifter, eller eventuelt søgtes bevilgede paa en Tillægsbevillingslov for 1860—61,
saa lidt som det fandt Anledning til at indstille, at Udgifterne søgtes bevilgede
ved Finantsloven for 1861 - 62. Herom satte Konsistorium samme Dag Komiteen
i Kundskab, idet det tilføjede, at hvis Komiteen maatte anse det for paatræn-
gende nødvendigt, at de ommeldte Forsøg paabegyndtes i Finantsaaret J860—61,
maatte den direkte til Ministeriet indsende de i saa Henseende fornødne Oplys-
ninger, da der inden Udløbet af Universitetsferien intet Konsistoriumsmøde vilde
blive afholdt.
Undei 17. Septbr. 1860 meddelte Ministeriet derefter, at det paa Budget-
forslaget for 1861—62 havde optaget et Beløb at 800 Rd. til Anlæg af Plante-
skolen, ligesom det i samme Budgetudkast havde foreslaaet bevilget 97 Rd. og
25 Rd., henholdsvis til Forsøg med tykt Glas og Luftbevægelse i Væxthusene i
den botaniske Have. Ministeriet anmodede derhos Konsistorium om at sørge for,
at Forslaget om Overladelsen af det ommeldte Jordstykke til Planteskole paa de
Betingelser, som Ingeniørkorpset havde erklæret sig villigt til at indstille til Billi-
gelse, hurtigst muligt blev fremmet af Komiteen, saaledes at det af Ingeniørkorp-
set kunde blive indstillet til Krigsministeriets Approbation. Efter at Konsistorium
liavde meddelt Komiteen dette, og denne derefter havde forhandlet Sagen med
lngeniøikorpset, blev det efter Bemyndigelse af Krigsministeriet tilladt Korpset at
indiømme Komiteens Andragende om at erholde det omhandlede Terræn i Forpagt-
ning paa følgende Vilkaar:
1. Arealet maatte kun benyttes til Planteskole, ikke til Lysthave eller des!
80
Universitetet 1873 -1875.
Benyttelsen kontrolleredes saa vel af Kommandantskabet, som af Kjøbenhavns
Fortifikation.
2.	Militæretaten skulde til enhver Tid kunne fordre fri Adgang til Arealet og
skulde derhos kunne forlange sig Arealet helt eller delvis tilbageleveret, naar
andre Øjemed gjorde en Tilbagelevering ønskelig.
3.	Til Kjøbenhavns Fortifikation skulde svares en aarlig Leje af 20 Rd., hvilken
Leje dog forholdsvis skulde nedsættes, saa snart Militæretaten fordrede nogen
Del tilbageleveret. Desuden skulde Komiteen affinde sig med den daværende
Græsforpagter for Resten af hans Forpagtningstid.
4.	Med Hensyn til Arealets Indhegning skulde Komiteen følge Kjøbenhavns For-
tifikations Forskrifter.
Ved herom at meddele Komiteen Underretning i Skrivelse af 10. Jan. 1861
tilføjede Ingeniørkorpset, at det approberede, at Pladsen overensstemmende med
Komiteens Ønske omgaves med et 31 2 Alen højt Plankeværk
Efter at de fornødne Beløb saa vel til Planteskolen, som til Forsøgene ved
Finantsloven vare bevilgede — til Planteskolen bevilgedes 822 Rd., — paalagde
Ministeriet under 18. Marts 1801 Konsistorium at bemyndige Komiteen til paa
Universitetets Vegne at oprette Overenskomst med Ingeniørkorpset om Arealets
Benyttelse i Overensstemmelse med Udkastet til Konditionerne herfor samt at træffe
den videre Foranstaltning til Arealets Indhegning og videre Fremme, hvorhos Mi-
nisteriet paalagde Bygningsinspektør, Etatsraad Hansen at udføre de omhandlede
Arbejder, naar Komiteen derom henvendte sig til ham. Ved Skrivelse af 21.
Marts 1861 meddelte Konsistorium Komiteen dette, hvorefter Overenskomsten op-
rettedes og Arbejderne toge deres Begyndelse. Da det senere viste sig, at et
Tilskud vilde behøves til Jordstykkets yderligere Dyrkning, Beplantning og Ren-
gjøring, bevilgedes efter Indstilling fra Komiteen et Beløb af 130 Rd. hertil paa
Finantsloven for 1862 — 63.
Som berørt var der paa Finantsloven for 1861 — 62 bevilget 822 Rd. til
Planteskolen, nemlig til Plankeværket 772 Rd., til Opdyrkning m. v. 50 Rd. De
virkelige Udgifter stillede sig imidlertid saaledes, at Plankeværket kostede 643 Rd.
75 Sk,, altsaa en Besparelse af U'8 Rd. 21 Sk., hvorimod Udgifterne til Jordens
Behandling, hvis større eller mindre Vanskelighed ikke med nogen Sikkerhed lod
sig forud bestemme, beløb sig til 80 Rd. 5 Mk., altsaa en Overskridelse af 30 Rd.
5 Mk. Komiteen indstillede derfor under 7. April 1862, at dette Beløb i For-
bindelse med 10 Rd. i Godtgjørelse til Græsningsforpagteren, 20 Rd. i Leje til
Ingeniørkorpset, 30 Rd. for et nøjagtigt Kort og Arealberegning af den projekte-
rede botaniske Have (da der ikke fandtes noget Kort, som kunde lægges til Grund
for Planerne til Benyttelsen af dette Areal) samt 9 Rd. til Udgift i Anledning af
Arealets Opmaaling, tilsammen 99 Rd. 5 Mk. maatte afholdes af det med Hensyn
til Plankeværket besparede lieløb, hvilket Ministeriet ved Skrivelse al 22de April
1862 bevilgede. Lejeafgiften til Ingeniørkorpset 20 Rd. og Godtgjørelsen til Græs-
forpagteren (for det andet og sidste Aar, da hans Forpagtningstid dermed var ud-
løbet) 10 Rd. blev i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 4. August 1862 udredet
paa forventet Tillægsbevilling for 1862—63, hvorefter Lejeafgiften opførtes paa
Finantsloven for 1863—64, saaledes at den hele aarlige Sum til 1 lanteskolens
Vedligeholdelse blev 150 Rd. Efter Indstilling fra Konsistorium i Skrivelse af
3. Oktbr. 1863 forhøjedes dette Beløb ved Finantsloven for 1864 — 65 med 20 Rd.
Videnskabelige Samlinger.
81
til Anskaffelse af forskjellige Rekvisiter til Planteskolen m. v. En senere fra
Komiteen fremkommet Indstilling om. at Planteskolen maatte henlægges under den
botaniske Haves Bestyrelse, og at det til Planteskolen bestemte Beløb maatte over-
føres paa den botaniske Haves Konto, hvilken Indstilling af Konsistorium anbefa-
ledes ved Skrivelse af 25. April 1864, blev ikke taget til Følge af Ministeriet,
der under 9. Maj s. A. tilskrev Konsistorium, at det, saaledes som Finantsloven
var vedtaget af Rigsdagen, fandt det betænkeligt at foretage denne Overførsel, og
derfor ikke kunde give sit Samtykke dertil.
Spørgsmaalet om Erhvervelsen af en Grund til Anlæg af en ny botanisk
Have hvilede indtil 1865, da Ministeriet ved Skrivelse af 17. Juni til Konsistorium
begjærede en Indberetning om, hvorledes den af Konsistorium i Anledning af Havens
Flytning nedsatte Komite havde fremmet sine Arbejder. Ministeriet bemærkede,
at da Bebyggelsen af Gammelholm netop i Nærheden af den botaniske Have skred
frem, og Nødvendigheden af at skaffe det kgl. Akademi for de skjønne Kunster
Byggegrund paa Havens Territorium til en Udstillingsbygning mere og mere paa-
trængte sig, syntes Tidspunktet at være kommet til saa vidt muligt at afslutte
Forarbejderne for Sagens endelige Behandling, saaledes at man, naar Forhandlin-
gerne om Grundens Erhvervelse skulde gjenoptages, fra Universitetets Side var
nogenlunde paa det rene baade med Planen overhovedet for Havens Anlæg efter
Flytningen og med de Udgifter, som denne, bortset fra Grundstykkets Erhvervelse,
vilde medføre. Ministeriet begjærede derfor udarbejdet af Komiteen en foreløbig
1 Ian for Havens Anlæg, saaledes som denne i Forhold til Videnskabens Tarv og
Universitetets pekuniære Kræfter tænktes at burde være, og et summarisk Overslag
over Flytningsudgifterne, derunder indbefattet Opførelsen af de Bygninger, som
paa det nye Terræn vilde udkræves. Paa Foranledning af Konsistorium afgav
Komiteen, der i Mellemtiden efter dens egen Indstilling af Konsistorium var blevet
forstærket med den botaniske Gartner Weilbach, derefter under 19. Juli 1865 en
Erklæring, i hvilken den først gav en historisk Udsigt over sin Virksomhed, saa-
ledes som denne i det foregaaende er fremstillet. Den bemærkede dernæst, at den
under de meget ubestemte Forhold, inden Hovedspørgsmaalet om Kjøbenhavns
fremtidige Befæstning var afgjort, ikke havde set sig i Stand til at gjøre bestemte
horslag, men kun havde kunnet virke ved at forberede de Skridt, der maatte
gjøres, saa snart dette Hovedspørgsmaal var afgjort. Ved mundtlige Forhandlinger
havde den foranlediget, at den tidligere nævnte, til Udarbejdelse af Planen til Gla-
oiets Benyttelse nedsatte Kommission optog den nye botaniske Have i Planen*), og
den fandtes derfor ogsaa anlagt paa den i 1865 udkomne trykte Plan. Komiteen
maatte derefter anse sin Hovedopgave for løst, idet det økonomiske Spørgsmaal
næppe henhørte under dens Ressort, og den foreslog derfor, at denne Komite op-
løstes og en ny Komite udnævntes, der, under Forudsætning af, at den betegnede
Plads paa Glaciet var bestemt til den fremtidige botaniske Have, skulde overveje
alle de Spørgsmaal, som vedkom denne Haves Indretning, og altsaa ogsaa de
i l>en trykte Plan henlagde Volden og den udfyldte Voldgrav med til den projek-
terede botaniske Have, hvorved dens Areal vilde blive henved 24 Tdr. Land. Ko-
miteen havde dog tænkt sig, at den Del af Arealet, der dannes af Voldskraa-
ningen og Voldgraven, mest passende kunde forvandles til et Arboret, men som
ikke umiddelbart vedkom den botaniske Have.
Universitet« A ur bog:.
82
Universitetet 1873 —1875.
Omkostninger, som vilde være forbundne med Flytningen fra den gamle Have. I
denne Komite maatte Professor botanices have Sæde, ligesom det ogsaa vilde være
ønskeligt, at den blev bemyndiget til at tilkalde Bygningsinspektøren ved Behand-
lingen af alle de Sager, som vedkom Bygningerne.
Efter at Ministeriet med Konsistoriums Skrivelse af 22. Juli 1865 havde
modtaget denne Indberetning, anmodede det under 6. Septbr. s. A. Krigsministeriet
om at udtale sig om, hvorvidt det attraaede Grundstykke kunde ventes Universitetet
overdraget til den paatænkte Benyttelse. Det bemærkede, at det, for at forberede
Foranstaltninger til den paatænkte Flytning af den botaniske Have, var særdeles
magtpaaliggende først at faa Spørgsmaalet klaret om den Grund, der til Anlæget
af den nye Have kunde stilles Universitetet i Udsigt, eftersom det, uden at der i
denne Retning havdes et nogenlunde bestemt Udgangspunkt, var saa godt som
umuligt at lægge Planen for Havens Anlæg efter Flytningen og anstille endog
blot tilnærmelsesvis den fornødne Beregning over de Udgifter, der vilde være for-
bundne med Flytningen og det nye Anlæg. I denne Anledning svarede Krigs-
ministeriet under 9. Oktbr. s. A., at det ikke saa sig i Stand til nu at give nogen
bestemt Udtalelse i den omtalte Retning, eftersom Planens Vedtagelse og Gjennem-
førelse afventede Udtalelser fra andre Sider. Saafremt Undervisningsministeriet
imidlertid ikke desto mindre maatte ønske en Undersøgelse om, hvorledes Univer-
sitetet kunde erhverve bemeldte Grund, forudsat at Planen for saa vidt vedtoges,
vilde Krigsministeriet være meget villigt til at gaa ind paa dette Spørgsmaal, men
maatte da først, under Henvisning til sin Skrivelse af 2. Septbr. 1859, udbede
sig en Udtalelse om, hvorvidt Universitetet vilde være villigt til at gaa ind paa
de deri antydede Hovedbetingelser, hvortil Militæretaten da mulig vilde have nogle
andre mindre Betingelser og Forslag at knytte. Naar dette besvaredes bekræftende,
henstillede Krigsministeriet til nærmere Overvejelse, om det ikke maatte tindes
ønskeligt for Universitetet paa de oven berørte Betingelser eventuelt at komme i
Besiddelse af det hele Areal, som var tænkt omsluttet af Nørrevoldgade, Forlæn-
gelsen af Gothersgade, Gaden forbi Kommunehospitalet og Forlængelsen af Sølv-
gade, hvilket Areal, naar fraregnedes Pladsen for Observatoriet og de projekterede
Vandareal, vilde indeholde c. 16 Tdr. Land, hvor der altsaa eventuelt kunde blive
Plads for en zoologisk Have.
Over denne Skrivelse begjærede Ministeriet under 26. Oktbr. 1865 Erklæring
fra Konsistorium, der i Følge Konferentsraad Forchhammers Onske anmodede
Komiteen om at indhente nærmere Underretning angaaende Indholdet at de Betin-
gelser og Forslag, hvortil der hentydedes i Krigsministeriets Skrivelse, samt i øvrigt
erhverve de Oplysninger om de eventuelle Vilkaar for Erhvervelsen af den attraaede
Grund til en ny botanisk Have, som sammesteds fra maatte kunne faas. Komiteen
tilskrev i denne Anledning under 26de April 1866 Krigsministeriet, og udtalte sig
udførligt om sin Stilling til Sagen. Med Hensyn til den af bemeldte Ministerium
i Skrivelse af 2. Septbr. 1859 opstillede Hovedbetingelse erklærede Komiteen, at
Universitetet efter dens Anskuelse ikke vilde være i Stand til at gaa ind paa
en Betingelse, der stillede en Grund, som Universitetet væsentlig vilde benytte til
Have, i lige saa høj Pris som en Byggegrund, og oven i Kjøbet bragte Univer-
sitetet i en Gjæld til Krigsministeriet eller det offentlige, hvis Størrelse det i Nu-
tiden ikke var muligt med nogen Sikkerhed at beregne. 1 det mindste vilde Ko-
miteen ikke se sig i Stand til at anbefale Erhvervelsen af en ny Grund til den
Videnskabelige Samlinger.
8.3
botaniske Have paa saadanne Vilkaar. Komiteen var imidlertid overbevist om, at
selv om Universitetet paa ingen Maade kunde gaa ind paa Erhvervelsen, paa de
ældre Betingelser for Observatoriegrundens Erhvervelse, vilde det dog kunne byde
Militæretaten eller Staten en antagelig Erstatning for den omhandlede Grund, ved
nemlig at overlade det offentlige som Byggegrunde en større Del af det Territo-
rium, hvilket den gamle Have indtog. Paa Grund af Beliggenheden havde dette
allerede i længere Tid haft en ganske betydelig Værdi som Byggegrund, og det var
da Havens Agt at fraflytte dette, efterhaanden som den nye Haveplads kunde blive
benyttelig. Det Areal, som Komiteen havde ønsket til den nye botaniske Have,
udgjorde kun c. 10—12 Tdr. Land, begrænset af Gothersgadens og Sølvgadens
Forlængelse, Vejen forbi Kommunehospitalet og selve Voldgraven, denne sidste dog
medregnet. Til et Areal af dette Omfang ansaa Komiteen det nødvendigt af øko-
nomiske Hensyn at indskrænke Havens Fordringer. Naar imidlertid Voldene
engang i Tiden bleve aldeles opgivne som Forsvarsværker, og de da i hele den
Strækning, hvorom her var Tale, bleve overgivne til beplantede Spadserepladser,
vilde Haven vistnok uden Vanskelighed kunne udstrække sit egentlige Arboret af
fremmede Træer og Buske ud over Voldgraven over paa den nærmeste Del af Vold-
skrænten og Volden, da en saadan Forening af det nyttige og fornøjelige med det
videnskabelige fra alle Sider var at ønske og vente. Denne Udvidelse af Havens
Arboret vilde netop benytte en Strækning af det Tillægsareal, som omtaltes i
Slutningen af Krigsministeriets Skrivelse. Naar det imidlertid heri bemærkedes,
at dette hele Terræn, der vilde indeholde c. 16 Tdr. Land, eventuelt vilde
kunne afgive Plads for en zoologisk Have, troede Komiteen ikke, at Univer-
sitetet kunde tænke paa at anlægge en saadan, og den var overbevist om,
at det laa uden for alle Muligheder, naar det dertil skulde erhverve en egen
Grund, og det under saa ugunstige Forhold Til et saadant Anlæg vilde det her
nævnte Territorium vistnok ogsaa i flere Henseender være mindre heldigt
beliggende, og under alle Omstændigheder være meget utilstrækkeligt; men Komi-
teen indrømmede gjerne, at Besiddelsen af den tilbudte Strækning' der netop
forenede den eventuelle botaniske Have med Observatoriegrunden, ikke vilde være
uden en vis Betydning for Universitetet og navnlig for dets nye Have, der, som
bemærket, paa denne Maade vilde kunne opnaa at udvide sit Arboret til en Art
af offentlig Lysthave med Spadseregange i, og ved samme Udvidelse erholdt Herre-
dømmet over begge Bredderne af Voldgraven, hvorved dettes Vandbeholdning, der
var af stor Vigtighed for Vandplanternes Kultur, bedre kunde reguleres. Selv for
det større Vandareal, der i Følge Ministeriets Skrivelse var paatænkt at skalle
blive tilbage efter Voldenes Sløjfning eller Omdannelse, vilde Haven maaske kunne
faa Brug. Men i denne Henseende maatte Komiteen udtrykkelig gjøre opmærksom
paa, at ligesom den nye botaniske Have selvfølgelig maatte have udelukkende
Raadighed over en mindre Del af Voldgraven til Vandplanterne, saaledes maatte
den ogsaa kunne holde en bestemt Vandstand i det større Areal. — For at Uni-
versitetet imidlertid skulde kunne tænke paa at komme i Besiddelse af dette
Terræn, maatte dets Erhvervelse efter Komiteens Mening stilles i Forbindelse med
Hovedstykket hinsides Voldgraven og under de samme Vilkaar, som den foreslog
for dette, nemlig ved Afstaaelse af et Stykke af den gamle Haves Territorium,
der baade var saa heldigt beliggende til Bebyggelse og saa værdifuldt, at Komi-
teen ikke mente at kunne sætte et Maal af dette lavere, end det fire- eller fem-
84
Universitetet 1873—1875.
dobbelte af det samme Terræn, der ønskedes til Haven. Det var imidlertid kun
med en vis Betænkelighed, at Komiteen turde t'oreslaa Universitetet at modtage
det større Territorium paa de nævnte Vilkaar, da den kun altfor godt vidste, at
Omkostninger af flere hundrede tusinde Rigsdaler vilde være forbundne med Havens
Henflytning og Ordning paa den nye Plads, og det syntes den naturligst, at Universitetet
i paakommeude Tilfælde kunde afholde en Del af disse betydelige Udgifter ved at
afhænde noget af dets ældre, værdifulde Grund til Byggeplads. Komiteen fore-
spurgte derfor, hvorvidt Krigsministeriet vilde kunne gaa ind paa et Forslag i den
oven nævnte Retning om et Mageskifte, saaledes at det hidtil til den botaniske
Haie benyttede Territorium af mellem 4 og 5 Tdr. Lands Størrelse (4 Tdr. og
c. 2000 □ Al.) afgaves til Krigsministeriet eller til Staten, imod at Universitetet
som Vederlag erholdt det til en ny botanisk Have udsete Stykke uden for Vold-
graven og den inden for samme indtil Voldgaden gaaende Strækning, med den
tilstødende Grund for Observatoriebygningen. Sluttelig udbad Komiteen sig Oplys-
ninger om, hvilke de mulige mindre Betingelser vare, som Ministeriet i sin Skrivelse
havde hentydet til.
I Skrivelse af 17. Maj 1866 henstillede derefter Krigsministeriet til Komi-
teen at træde i Forhandling med Kommissionen af 8. Septbr. 1858 om Sløjfningen
af Kjøbenhavns Fæstningsværker m. m. angaaende det stillede Forslag og et Ud-
kast til en eventuel Overenskomst, idet det bemærkede, at denne Kommission,
hvis Formand var Chefen for Ingeniørkorpset, Oberst F. Dreyer, foreløbig var in-
strueret af Ministeriet med Hensyn til en saadan Konference. I Følge dette Udkast,
der tilstilledes Komiteen som Grundlag for de mundtlige Forhandlinger i Fælles-
møderne, skulde Universitetet til Observatoriet og den nye botaniske Have overtage
de fulde 21 Tdr. Land, der til samme vare afsatte paa Planen, mod at det til
Staten afstod hele den nuværende botaniske Have med derpaa staaende Byg-
ninger. Til Erhvervelsen var der knyttet en saadan Mængde for Universitetet højst
trykkende og besværende Byrder og Indskrænkninger, at dettes Ejendomsret over
Arealet vilde være aldeles illusorisk. Udkastet kom imidlertid ikke til nærmere
Forhandling. Derved vare Underhandlingerne dog ikke afbrudte; tvært imod, de førtes
videre paa et noget forskjelligt Grundlag, og da der efter disse snart viste sig en
rimelig Udsigt til at komme til Enighed, fandtes det fra Regeringens Side rettest
strax at erhverve Samtykke fra den lovgivende Magt til Overdragelsen. Der blev
da i Udkastet til Lov om Nedlæggelsen af en Del af Kjøbenhavns Fæstnings-
værker m. v. under § 5 optaget følgende Bestemmelse:
„Et Areal af Størrelse indtil 21 Tdr. Land kan afstaas til Universitetet til
Anlæg af en botanisk Have og et astronomisk Observatorium, mod at Universitetet
giver Vederlag i den nuværende botaniske Haves Grund til Staten. Den af Uni-
versitetet saaledes erhvervede nye Grund maa ikkun benyttes i de anførte eller
andre videnskabelige Ojemed" (Dept. Tid. 1867 Side 51). I Motiverne bemærkedes
hertil: „Der er indledet Underhandlinger mellem Krigsministeriet og Universitetet om
et Mageskifte af den nuværende botaniske Haves Grund, af Størrelse c. 4x/7 Tdr.
Land, mod et Areal af 20 å 21 Tdr. Land af Fæstningsterrænet, beliggende mellem
Voldgaden og Kommunehospitalet, til en ny botanisk Have og til et astronomisk
Observatorium, hvilket sidste allerede er anlagt paa Grunden (i Rosenborg Bastion)
i Følge en tidligere af Ministeriet gjort Indrømmelse. Værdien af de tvende
Grunde skjønnes, under Hensyn til den nærværende Tilstand af Fæstningsterrænet
Videnskabelige Samlinger.
85
at maatte sættes omtrent lige. Ved Mageskiftet vil den bemeldte Observatorium
paahvilende Forpligtelse til i Tiden at betale for Grunden, naar Fæstningsværkerne
ellers sløifes og afhændes, blive absorbeiet, medens den derimod vil træde i Kraft,
naar Mageskiftet ikke kommer i Stand. Til dette Mageskiftes Muliggjørelse er den
fornødne Bestemmelse optaget i Lovudkastet ". I bid. Side 59.
Det er foran bemærket, at Konsistorium, skjønt Komiteen i sin Erklæring af
19. Juli 1865 havde erklæret, at den ansaa sin Hovedopgave for løst, efter at
den omtalte Plan til en ny botanisk Have var optaget i den trykte Plan til Gla-
ciernes Benyttelse, dog i Følge Konferentsraad Forchhammers ønske lod den gjøre
Forsøg paa hos Krigsministeriet at erholde Oplysning om de eventuelle Vilkaar for
Erhvervelsen af en Grund til den nye Have. Efter Beskaffenheden af de saaledes
indledede Forhandlinger, ansaa Konsistorium det imidlertid for nødvendigt at for-
stærke Komiteen med et juridisk og et forretningskyndigt Element, hvorom den i
Skrivelse af 16. Novbr. 1866 meddelte Ministeriet det fornødne. En yderligere
Forøgelse af dennes Kræfter maatte Konsistorium derhos af en anden Grund anse
for hensigtsmæssig. Det Hverv, som Komiteen for Havens Flytning oprindelig
havde, nemlig at udfinde en Plads, som efter sin Beliggenhed og sine øvrige For-
hold i det hele egnede sig for Anlæget af en ny botanisk Have, var nu for saa
vidt løst, som en saadan Plads maatte anses for at være fundet paa Glaciet, og
i Følge hvad der forelaa af Forhandlingerne om Voldenes Sløjfning og de herhen
hørende Terræners Benyttelse, syntes der ikke at kunne være nogen Tvivl om, at
Universitetet i sin Tid vilde kunne erhverve det fornødne Terræn paa hint Sted.
Det næste Skridt i Sagen kunde imidlertid efter Konsistoriums Mening ikke bestaa
i, nu at træffe en endelig og bindende Overenskomst med Krigsministeriet om,
paa hvilke Vilkaar dette vilde afhænde et Jordstykke paa Glaciet af en bestemt
Størrelse til Universitetet, selv om Krigsministeriet, hvad Konsistorium ikke vidste,
maatte have fuld og udelukkende Ejendomsret over det paagjældende Areal. Konsi-
storium ansaa det nemlig for en Selvfølge, at der maatte drages Omsorg for, at
den hele samlede Udgift ved Erhvervelsen og Anlæget af den nye botaniske Have
ikke maatte overstige, hvad Universitetet, under tilbørligt Hensyn til dets øvrige
Formaal, kunde anvende paa det botaniske Studium. Derfor vilde der ikke kunne
tages nogen endelig Bestemmelse om, hvor stort et Areal der burde erhverves til-
den nye Have, forinden man havde faaet et Overslag over de Udgifter, som for-
mentes at ville medgaa til Flytningen og Indretningen af den nye botaniske Have
med de til samme hørende Bygninger m. v. I Forbindelse med Overslaget over
lidgifterne maatte man dernæst anse det for ønskeligt at erholde nogeii Oplysning
om, hvor meget der i Tilfælde af, at den nuværende botaniske Haves Grund bort-
solgtes for Universitetets Regning, herved kunde ventes at ville indkomme. Først
naar samtlige disse Oplysninger forelaa, vilde det efter Konsistoriums Mening være
muligt at tage den endelige Bestemmelse om Størrelsen af det Areal, der skulde
søges erhvervet til den nye Have, og at afslutte endelig Overenskomst i saa Hen-
seende med Krigsministeriet eller de Autoriteter, til hvilke det maatte blive over-
draget at forestaa Salget af de paagjældende Terræner. For at den tidligere nedsatte
Komite kunde blive sat i Stand til at tilvejebringe alle herhen hørende Oplysninger,
maatte Konsistorium anse det for nødvendigt, at den forstærkedes, ikke blot med et
forretningskyndigt Element, men ogsaa med Professor botanices. Derom kunde
der nemlig for Konsistorium ikke være nogen Tvivl, at Professor Orsted nødvendig-
86
Universitetet 1873—1875.
vis efter sin hele Stilling maatte deltage i alle Forhandlinger om den nye Haves
Størrelse, Indretning og Anlæg. Af de nævnte Grunde havde Konsistorium derfor
anmodet Professor Gram, Professor Ørsted og Universitetets Kvæstor om at ind-
træde i Komiteen og overdraget den saaledes forstærkede Komite det Hverv, un-
der Medhjælp af Bygningsinspektøren, at tilvejebringe en Oversigt over samtlige
de økonomiske Data, som kom i Betragtning ved den gamle botaniske Haves Flyt-
ning og den nye botaniske Haves Indretning med tilhørende Bygninger o. s. v.
Ved Skrivelse af 31. Decbr. 1866 meddelte derefter Ministeriet Bygningsinspektø-
ren fornødent Paalæg i saa Henseende.
Den forstærkede Komite nedsatte en Underkomite, bestaaende af Etatsraad
Gram og Universitetets Kvæstor, Justitsraad Frydensberg, til at tilvejebringe Op-
lysning om, hvor meget den gamle Haves Grund kunde ventes udbragt til, naar
den bortsolgtes for Universitetets Regning, og denne Underkomite opfordrede Byg-
ningsinspektøren, Justitsraad Hansen, til at forfatte en Plan til Udparcelleringen
af Jordstykket, med Angivelse af de enkelte Byggegrundes Beliggenhed og Stør-
relse, samt hvilken Del af Arealet, der burde udlægges til Gader, i hvilken sidst
nævnte Henseende han anmodedes om at konferere med Professor Meldahl. Da
denne imidlertid ikke uden Ordre fra Finantsminicteriet, ansaa sig for bemyndiget
til at foretage videre i Sagen, androg Undorkomiteen 11. Jan. 1867 om, at den i
saa Henseende fornødne Bemyndigelse gjennem Undervisningsministeriet maatte ud-
virkes ham tillagt, samt om, at Komiteen for Universitetets Regning ved Stats-
konduktøren maatte lade optage en nøjagtig Opmaaling af Havens Grund. Under-
visningsministeriet tilskrev imidlertid 17. Jan. 1867 Finantsministeriet, at efter
alt, hvad der var fremkommet ved Behandlingen saa vel i Ministerkonferencerne,
som i Statsraadet af Sagen angaaende Udkastet til Lov om Nedlæggelse al en
Del af Kjøbenhavns Fæstningsværker paa Sjælland ni. v., navnlig § 5, maatte det
anse det for givet, at saafremt Universitetet vilde benytte den fakultative Adgang
til at erhverve det Terræn paa Glaciet mellem Rosenborg og Kommunehospitalet,
som var udset til Anlæget af den nye botaniske Have, vilde Sagen være at ordne
paa den Maa.de, at et Bytte fandt Sted, og at det da blev Finantsministeriet, som
overtog Udparcelleringen og Salget af den gamle botaniske Haves Grund, med Af-
gang af det Stykke, som maatte blive udlagt til Charlottenborg til Opførelse af den
paatænkte Udstillingsbygning. At Sagen maatte ordnes paa denne Maade, ansaa
Ministeriet for at være saa meget mere nødvendigt, som det var en Selvfølge, at
Planen for den botaniske Haves Udparcellering maatte nøje passes ind i den
allerede lagte Plan for Gammelholms Bebyggelse, og at Universitetet her ikke
kunde gjore det Hensyn gjældende. at Grunden ved Udparcelleringen efter en an-
den Plan mulig kunde give større Indtægt. Da det imidlertid vilde være af Inter-
teresse allerede nu at se en foreløbig Plan til den ommeldte Grunds Udparcelle-
ring udarbejdet, henstillede Undervisningsministeriet, om Finantsministeriet ikke
maatte finde Anledning til at give Professor Meldahl Ordre til, dog helst under
Konference med Bygningsinspektøren, Justitsraad Hansen, at udarbejde og frem-
lægge en saadan Plan.
Finantsministeriet erklærede sig i Skrivelse af 29. Jan. 1867 enigt med
Undervisningsministeriet i, at Henlæggelsen af den botaniske Have til Terrænet
mellem Rosenborg og Kommunehospitalet maatte opfattes som et Bytte af Grun-
dene, og at der derfor, hvis dette Bytte realiseredes, ikke kunde tilkomme Universi-
Videnskabelige Samlinger.
87
tetet nogen Ret enten til at udøve Indflydelse paa Havens Udparcellering og Salg,
elle til at oppebære de ved dens Salg til Byggegrunde indkommende Kjøbesummer,
der, ligesom Kjøbesummerne for Gammelholmsparcellerne, formentes rettest at burde
indflyde direkte i Statskassen. Som bekjendt var ogsaa Planen for Gammelholms
Udparcellering lagt med den Eventualitet for Øje, at Haven tidligere eller senere
blev undergivet samme Behandling, og det havde ogsaa stedse været forudsat, at
Finantsministeriet, naar denne Eventualitet indtraadte, maatte overtage Udparcelle-
ringen og Salget, ganske i Lighed med, hvad der var Tilfældet med Gammelholm.
Finantsministeriet meddelte derhos, at det havde overdraget Professor Meldahl, ef-
ter Konference med Justitsraad Hansen, for saa vidt angik det Stykke af Haven,
som maatte attraas udlagt til Charlottenborg, til Opførelse af den paatænkte Ud-
stillingsbygning, at udarbejde en foreløbig Plan til Havens Udparcellering. Ved
under 14. Febr. næst efter at sætte Konsistorium i Kundskab om denne Brevvexling,
bemærkede Undervisningsministeriet, at der kun kunde blive Spørgsmaal for Uni-
versitetet om at modtage Arealet paa Glaciet mod at afgive den botaniske Haves
Grund til Finantsministeriet, som vilde besørge Udstykningen for Finantskassens
Regning, men derimod ikke om nogen Realisation for Universitetets Regning. Det
anmodede derhos om, at der maatte blive truffet Foranstaltning til, at Professor
Meldahl og Justitsraad Hansen fik Adgang til Haven, for at kunne lade udføre de
Opmaalinger m. v., som bleve nødvendige til Udarbejdelsen af Planen for Havens
eventuelle Bebyggelse.
Samme Dag, som denne Skrivelse afgik til Konsistorium, erholdt imidlertid
Ministeriet en Skrivelse fra Konsistorium, dateret den 12. Febr. 1867, om at virke
til en Forandring i den foran nævnte § 5 af Udkastet til Lov om Nedlæggelsen af
en Del af Kjøbenhavns Fæstningsværker m. v. Den forekom Konsistorium at være
saa uheldig og ubillig for Universitetet, at det ikke kunde undlade at henlede
Ministeriets Opmærksomhed paa den, for at det muligvis kunde bevirkes, at den
bortfaldt eller i det mindste blev ændret. Konsistorium bemærkede i saa Hen-
seende, at Universitetet formentlig ikke kunde eller burde indlade sig paa Erhver-
velsen af en Grund med den Indskrænkning, at den kun maatte benyttes til bota-
nisk Have eller i andre videnskabelige Ojemed. Ligesom man nu fandt det
ønskeligt at bortflytte den nuværende botaniske Have fra Byens Centrum til et
mere frit liggende Sted, saaledes kunde mulig senere indtrædende Forhold eller
Grunde, som nu ikke vare at forudse, bevirke, at man engang i kommende Tider
kunde ønske at nedlægge den nye botaniske Have for at henflytte den an-
detsteds, og det behøvede ikke at paavises, hvor fordærvelig en Indskrænkning,
som den foreslaaede, under saadanne Eventualiteter vilde være for Universitetet.
Det syntes derfor fra Universitetets Side at maatte fastholdes, at man vilde have
fuldstændig Ejendomsraadighed over det Terræn, man erhvervede, og at man ikke
kunde underkaste sig andre Indskrænkninger heri, end dem, som i Følge Lovens
almindelige Bud maatte paahvile enhver anden, der at Staten kjøbte Grund paa
Glacierne. Dernæst maatte Konsistorium, under Henvisning til sine Udtalelser i
Skrivelse til Ministeriet af 16. Novbr. 1866, gjøre opmærksom paa, at der for
I niversitetet ikke vilde være nogen Grund til at søge erhvervet et saa stort Stykke
Land, som Lovforslaget syntes at forudsætte. Hvor megen Uklarhed der end paa
dette Sagens Standpunkt hvilede over Spørgsmaalet om den nye botaniske Haves
Størrelse og Beliggenhed m. v., kunde dog saa meget med Sikkerhed siges, at den
88
Universitetet 1873—1875.
nye botaniske Have, hvis dens Anlæg ikke skulde aldeles overstige Universitetets
Evner, maatte indrettes efter en mindre Maalestok, end man fra Krigsministeriets
Side syntes at forudsætte. Selv med Observatoriet vilde der ikke blive Brug for
en Grund, hvis Størrelse kom 21 Tdr. Land nær. Ministeriet vilde uden Tvivl
ogsaa give Konsistorium Medhold i, at der ikke kunde tænkes paa, at Universitetet
skulde afstaa hele den nuværende botaniske Haves Grund til Staten, for blot at
erholde det til den nye Have fornødne Terræn. Da de øvrige Udgifter ved Flyt-
ningen af Haven og ved nye Bygninger og Anlæg m. m. uden Tvivl vilde løbe op
til flere hundrede tusinde Rigsdaler, vilde Universitetets Evner og Kræfter aldeles
ikke strække til, dersom man til Vederlag for den nuværende botaniske Haves Grund
ikke kunde opnaa andet, end Terrænet til den nye Haves Anlæg. Skulde det der-
for være Lovforslagets Mening, at hele den nuværende botaniske Haves Grnnd
skulde gives til Vederlag for at faa et Stykke Jord paa indtil 21 Tdr. Land paa
Glaciet, vilde Universitetet næppe nogensinde komme i det Tilfælde at kunne be-
nytte sig af den omtalte Bestemmelse. Under denne Forudsætning maatte det alt-
saa anses for meget magtpaaliggende, at Bestemmelsen fjærnedes af Lovudkastet,
eftersom den da ikke vilde kunne være Universitetet til nogen Nytte, men snarere
frembyde en Hindring for, at Salg til Universitetet af et mindre Grundstykke kunde
finde Sted paa samme Vilkaar og under samme Forhold som til Private, der frem-
stillede sig som Kjøbere af Grunde til Glaciet. Var det derimod kun Meningen
med Bestemmelsen, at vedkommende Ministerium skulde være bemyndiget til i Ste-
det for Penge at modtage en Del af den nuværende botaniske Haves Grund som
Vederlag for et saa stort Stykke Land paa Glaciet, som Universitetet maatte be-
høve, knnde man i og for sig ikke have noget mod Bestemmelsen. Den kunde
da mulig endog have sin fulde Berettigelse, da det maaske ellers kunde være
tvivlsomt, om vedkommende Ministerium var berettiget til for den afstaaede Grund
paa Glaciet at modtage Vederlag i en Del af den nuværende botaniske Haves Grund
i Stedet for Penge. Men det syntes i saa Fald ønskeligt, at det tydeligere, end
Tilfældet var, udtaltes, at dette var Bestemmelsens Mening. Konsistorium anmo-
dede derfor Ministeriet om at virke hen til, at den omhandlede Bestemmelse i § 5
af Udkastet til Lov om Nedlæggelsen af en Del af Kjøbenhavns Fæstningsværker
m. v. maatte bortfalde eller dog, hvis det ansaas nødvendigt at erhverve Lov-
hjemmel for vedkommende Ministeriums Beføjelse til at afhænde Grund paa Gla-
ciet til Universitetet mod Vederlag i en Del af den nuværende botaniske Haves
Grund i Stedet for Penge, blev saaledes ændret, at det tydelig fremgik, at det kun
var Meningen at give en saadan Bemyndigelse.
Konsistoriums Svar paa Ministeriets Skrivelse af 14. Febr. var dateret 1.
Marts 1867. Det udtaltes heri, at det i højeste Maade havde maattet overraske
Konsistorium at erfare, at Ministeriet havde truffet endelig Bestemmelse om, paa
hvilke Vilkaar Universitetet skulde kunne erhverve den omspurgte Grund, uden at
der havde været givet Konsistorium Lejlighed til, i Overensstemmelse med det ved
kgl. Resol. af 22. Decbr. 1837 givne Tilsagn, at udtale sig om disse Vilkaar.
Dette maatte komme Konsistorium saa meget mere uventet, som det i sin Skrivelse
af 16. Novbr. 1866 bestemt havde forudsat, at den ved Bortsalg af den nuværende
botaniske Haves Grund for Universitets Regning vilde kunne indvinde en Kapital,
der ikke blot vilde kunne tjene til at afgive Vederlag for Erhvervelsen af en ny
Grund, men ogsaa være i Stand til at give et væsentligt Bidrag til de overordentlig
Videnskabelige Samlinger.
89
betydelige Udgifter, som vilde medgaa til Flytningen af den botaniskø Have med
tilhørende Bygninger og til det nye Anlæg i det hele. I Ministeriets Svarskrivelse
af 31. Décbr. 1866 indeholdtes der imidlertid ikke et eneste Ord, som antydede,
at Ministeriet agtede at ordne Sagen paa et væsentlig forskjelligt Grundlag. Der-
hos vare de Vilkaar, til hvilke Universitetet i Følge Ministeriets Meddelelse ved de
stedfundne Forhandlinger skulde være bundet, hvis det overhovedet vilde benytte
det foran nævnte Areal paa Glaciet, af den Beskaffenhed, at Konsistorium maatte
udtale som sin bestemte Overbevisning, at Universitetet aldrig vilde kunne indlade
sig paa samme. Som alt udtalt i Konsistoriums Skrivelse af 12. Febr., vilde det
langt overstige Universitetets Evner at anlægge en ny botanisk Have, naar det til
Vederlag for den nuværende botaniske Haves værdifulde Grund ikke kunde opnaa
andet, end et Terræn til den nye Have, men aldeles ikke noget Bidrag til Udre-
delsen af de øvrige Udgifter ved Flytningen, de nye Bygninger og Anlæget i det
hele, hvilke Udgifter af Komiteen for Havens Flytning kalkulatorisk vare opgivne
til 400,000 Rd. Vel stillede det omtalte Lovforslags § 5 Universitetet i Udsigt
at erhverve en Grund, der var langt større, end der i og for sig behøvedes; men
herved forandredes Forholdet selvfølgelig ikke, da der i Følge Lovforslagets Be-
stemmelse skulde paahvile hele det saaledes erhvervede Areal den Indskrænkning,
at det kun maatte benyttes til botanisk Have eller andet videnskabeligt Ojemed.
Denne sidste Omstændighed medførte, at det var saa langt fra, at Universitetet
vilde faa nogen Fordel af det større Areal, at der meget mere ved det kun vilde
paafores det større Udgifter. Universitetet vilde i det hele efter dets Midler, til
hvilke der idelig og idelig stilledes større Krav, fornemmelig fra Naturvidenska-
bernes Side, ikke uden Tilsidesættelse af dets øvrige Formaal og Interesser være i
Stand til at ofre saa betydelige Pengesummer til Anskaffelsen af en ny botanisk
Have. Da det nu vistnok ingenlunde med Sikkerhed kunde ventes, at Bevillings-
myndigheden vilde finde sig foranlediget til, samtidig med Byttet af den nuværende
botaniske Haves Grund mod Terrænet paa Glaciet, paa Finantsloven at bevilge flere
hundrede tusinde Rdl. som Bidrag til de øvrige Flytningsudgifter, var Universitetet
derfor, naar der skulde tænkes paa en Forandring i de nuværende Forhold, natur-
lig henvist til at søge et væsentligt Bidrag til Flytningsudgifterne tilvejebragt
gjennem en fordelagtig Afhændelse af den nuværende botaniske Haves Grund.
Konsistorium maatte imidlertid efter flere Ytringer i den mellem Undervisningsmini-
steriet og Finansministeriet førte Brevvexling befrygte, at selv om man opgav at
erhverve et Areal paa Glaciet paa de i ommeldte Lovforslags § 5 indeholdte Vil-
kaar, saaledes som disse vare forklarede af Ministeriet, vilde forskjellige, Universi-
tetet aldeles uvedkommende, Hensyn og Interesser under de nuværende Forhold
stille sig i Vejen for en saadan Afhændelse, og man maatte derfor udtale, at det,
naar disse Hensyn og Interesser ikke holdtes ude, stillede sig som en Nød-
vendighed for Universitetet, at den botaniske Have forblev paa
sin nuværende Plads, og at Forhandlingerne om dens Flytning
ikke for Tiden førtes videre. Under disse Omstændigheder vilde det være
unyttigt og kunde kun blive præjudicerende fur Universitetet, om der fra dettes
Side blev truffet nogen toianstaltning til, at Finantsministeriet kunde lade foretage
en Opmaaling af Havens Grund til Benyttelse ved dens Bortsalg for Finantskassens
Regning, og Konsistorium vilde derfor afvente Ministeriets nærmere Bestemmelse i
Sagen, forinden det gav Havens konstituerede Direktør nogen Ordre til at tilstede
Universitets Aarbog.	-<0
90
Universitetet 1873—1875.
Professor Meldal)] Adgang til Haven for at foretage en saadan Opmaaling. Konsisto-
rium nærede nemlig den sikre Overbevisning, at Ministeriet ikke, i Strid med Uni-
versitetets Interesse, vilde fremtvinge Fuldbyrdelsen af den Plan, som laa bag ved
den ommeldte Bestemmelse i § 5 af Udkastet til Lov om Fæstningsværkernes Ned-
læggelse. Det oversaa vel ikke, at det, naar Universitetets Interesse i
Sagen ganske blev ladet ude af Betragtning, fra andre Synspunkter
kunde stille sig som ønskeligt at gjennemføre denne Plan, og man forstod derfot
ogsaa, at Finantsministeriet i den med Undervisningsministeriet førte Brewexling
med saa megen Paaskjønnelse havde kunnet udtale sig om det sidst nævnte Mini-
steriums Imødekommen i denne Sag. Tilvejebringelsen af et større aabent Tenæn
i de paatænkte nye Kvarterer og i Kommunehospitalets umiddelbare Nærhed vilde
saaledes ganske vist kunne være gavnlig, og dobbelt heldigt 1 ilde det være at kom-
binere dette Formaal med Erhvervelsen af fri Raadighed over den nuværende bota-
niske Haves Grund, der dog altid, selv om man vilde lade andre Hensyn end de
økonomiske være de overvejende ved Planen for Bebyggelsen, og da navnlig Hen-
synet til at bringe denne i Overensstemmelse med Planen for Gammelholms Be-
byggelse, vilde kunne give en betydelig Indtægt, og af hvilken man derhos vilde
kunne afstaa til Kunstakademiet en Grund til Opførelse af den paatænkte Udstil-
lingsbygning. Men alle disse Hensyn vare dog kun berettigede, for saa vidt de
kunde fyldestgjøres uden at tilsidesætte Universitetets ubestridelige Ret. Men en
Anvendelse af oven nævnte Beskaffenhed af den nuværende botaniske Haves Grund,
over hvilken Universitetet havde ren og klar Ejendomsret, vilde i Virkeligheden
gaa ud paa en Benyttelse af Universitetets, i et særligt Statsøjemed henlagte, be-
grænsede Midler til Fremme af andre, aldeles uvedkommende og til Dels rent
kommunale Formaal — noget, som hidtil stedse af Ministeriet havde været anset
for retsstridigt.
I Gjensvar af denne Skrivelse udtalte Ministeriet under 8. Marts 1861, at
medens det omhandlede Lovudkasts § 5, hvad ogsaa Konsistorium selv rigtigt havde
opfattet, kun indeholdt en Bemyndigelse for vedkommende Ministerium til at til-
by de Universitetet et Bytte som det deri omhandlede, og der saaledes aldeles intet
var til Hinder for, at den botaniske Have, hvis Yilkaarene for samme i sin Tid
forekom Konsistorium og Kultusministeriet uantagelige, forblev, hvor den hidtil havde
været, kunde Ministeriet paa den anden Side ikke skjønne, at der for Universitetet
kunde være noget præjudicerende i, at Havens Grund nu blev opmaalt, og at dei
lagdes en foreløbig Plan for Terrænets Udstykning til Bebyggelse paa en Maade.
som stemmede overens med Planen for Gammelholms Bebyggelse. Ministeriet be-
klagede derfor, at Konsistorium, af en efter Ministeriets Skjøn for vidt drevet Ængste-
lighed for at værne om Universitetets formentlige Ret, havde troet at buide søge
afværget Udførelsen af et Arbejde, som Regeringen, uden Hensyn til, om Bestem-
melsen i Lovudkastets § 5 forudsat, at denne Bestemmelse uforandret fik Lov-
kraft — maatte føre til noget Resultat, havde anset det af Interesse at se udfølt,
men i ethvert Fald havde Konsistorium overset, at Planens Udarbejdelse \ar den
eneste Vej til at opnaa noget af det, som Konsistorium havde stillet i Udsigt som
en Betingelse for, at Universitetet kunde gaa ind paa den Transaktion, hvortil der
i Lovudkastet var hentydet, og hvortil Ministeriet vilde finde, at der turde være
saa meget større Opfordring, som man ikke kunde dele Konsistoriums Paastand om
Universitetets ubestridelige Ejendomsret til botanisk Haves Grund. Ministeriet
Videnskabelige Samlinger.
91
gjentog derfor sin Anmodning i Skrivelse af 14. Febr. om, at der maatte blive
givet Professor Meldahl Adgang til Haven for at udføre det ommeldte Arbejde, og
forventede denne Anmodning snarest muligt efterkommet.
Konsistorium anmodede derefter under 18. Marts den konstituerede Direktør
for Haven om at give Justitsraad Hansen og Professor Meldahl den fornødne Ad-
gang til den botaniske Have, og gjorde herom Indberetning til Ministeriet ved Skri-
velse af 29. Marts. Det udtalte derhos, at Ministeriets Skrivelse af 8. Marts ikke
havde fjærnet de Betænkeligheder, hvormed Konsistorium saa denne Foranstaltning
iværksat, idet det ikke kunde andet end befrygte, at jo mere alle Forarbejderne
for Iværksættelsen af den paatænkte Ordning, hvorefter Statskassen overtog den
botaniske Haves Grund, blot mod til Universitetet at afstaa et Terræn paa Glaciet,
der ikke maatte anvendes paa anden Maade, end som botanisk Have eller lignende,
fuldførtes, desto snarere vilde Universitetets Valg blive præjudiceret, og desto
vanskeligere vilde det blive for dette at komme hen imod andre Løsninger af
Spørgsmaalet, som bedre maatte svare til dets Fornødenheder og stemme med dets
Interesser. Konsistorium bemærkede dernæst med Hensyn til Ministeriets Ytring
om Universitetets Ejendomsret til botanisk Haves Grund, at det, efter de, som det
maatte antage, fuldkommen tilstrækkelige Oplysninger om dette Retsforhold, som
det havde forskaffet sig, ikke nærede den mindste Tvivl om, at Universitetet ejede
den botaniske Haves Grund, og det følte sig overtydet om, at ingen, naar Spørgs-
maalet kom til Afgjørelse ved Rettergang, vilde være i Stand til at gjøre Universi-
tetet dets Ejendomsret stridig. Selvfølgelig vidste Konsistorium ikke, om nogen
vilde forsøge at bestride Universitetets Ret; men efter de Oplysninger om Forholdet,
som hidtil havde været tilgængelige for det, formaaede det ikke at indse, paa
hvilken Maade eller fra hvilket Synspunkt dette skulde kunne ske med Virkning
for en Domstol. Det havde derfor overrasket Konsistorium i høj Grad at erfare,
at Ministeriet nærede Tvivl i denne Henseende, og det anmodede indstændig Mini-
steriet om at meddele Konsistorium de Retsgrunde, som formentlig gjorde Universi-
tetets Ejendomsret tvivlsom, for at dette højst vigtige Spørgsmaal kunde blive
undersøgt og drøftet med den Omhu, som Sagens Vigtighed krævede.
Imidlertid udkom Loven om Afløsning af de ved Demarkationslinien om Kja-
benhavn paalagte Indskrænkninger samt om Bemyndigelse for Regeringen til Af-
hændelse af en Del af Kjøbenhavns Fæstningsværker paa Sjælland af 6. Juli 1867,
hvis §4 bestemmer: „Af det til de nuværende Fæstningsværker henhørende Terræn
kan et Areal af Størrelse indtil 21 Tdr. Land afstaas til Universitetet til Anlæg
af en botanisk Have og et astronomisk Observatorium, mod at Universitetet giver
Vederlag i den nuværende botaniske Haves Grund til Staten. Den af Universitetet
saa ledes erhvervede nye Grund maa ikkun benyttes i de anførte eller andre viden-
skabelige Øjemed." Lovens Emanation bevirkede vel ikke i og for sig, at Sagen
derved hurtigere udviklede sig; men da nu den lovgivende Magts Samtykke til
Transaktionen var erhvervet, foranledigede en mellemkommende Omstændighed, at
Forhandlingerne atter optoges.
Kultusministeriet havde nemlig anmodet Krigsministeriet om at indrømme
den botaniske Have en Udvidelse af den tidligere omtalte Planteskoles Areal paa
Glaciet, for at botanisk Have derved kunde blive sat i Stand til at afgive et Stykke
at Haven til Raadighed for Kunstakademiet. Herpaa svarede Krigsministeriet un-
der 14. Maj 1868, at den ommeldte Planteskoles Terræn var saaledes beliggende,
12*
92
Universitetet 1873 - 1875.
at det vilde blive overskaaret af den paa Sløjfningskommissionens Plan riste Tver-
gade, som skulde forbinde Hovedadgangene til Staden med hverandre. Fastholdt
den under 14. Septbr. 1867 nedsatte Kommission tillige med Kjøbenhavns Kommu-
nalbestyrelse den saaledes projekterede Tvergade, vilde botanisk Have formentlig 1
en nær Fremtid komme til at tilbagelevere Planteskolens Areal, og det vilde der-
for være lidet heldigt at udvide denne. Krigsministeriet udtalte imidlertid, at ef-
ter at Loven af (5. Juli 1867 § 4 havde givet Regeringen en Bemyndigelse til at
afstaa et Areal af indtil '21 Tdr. Land af Fæstningsterrænet til Universitetet til
Anlæg af en botanisk Have, mod Vederlag i den nuværende botaniske Haves
Grund, vilde det være hensigtsmæssigst og rigtigst nu at søge en endelig Ordning
af dette Magelæg, hvorved den omtalte Planteskole maatte blive overflødig for bo-
tanisk Have. Forinden imidlertid Kultusministeriet foretog videre i denne Anled-
ning, anmodede det under 8. Juni 1868 Konsistorium om, idet det meddelte det
Krigsministeriets Skrivelse, at meddele Ministeriet de i Konsistoriums Skrivelse af
29. Marts 1867 omtalte Oplysninger om Universitetets Ejendomsret til botanisk
Haves Grund samt at udtale sig om, hvad der fra Universitetets Side formentes
at burde gjøres Paastand paa for Havens Vedkommende, naar Loven af 6. Juli
1867 § 4 skulde bringes til Anvendelse.
Over disse tvende Punkter begjærede Konsistorium en Erklæring fra Komiteen,
og modtog derefter denne under 25. Juni næst efter. Med Hensyn til Sporgsmaa-
let om Universitetets Ejendomsret til den nuværende botaniske Haves Grund frem-
lagde Komiteen 2 Dokumenter, der vare tilstillede den af Konsistorium, nemlig:
1)	En Gjenpart af det daværende danske Kancellis Skrivelse til Rentekammeret
af 6. Septbr. 1777, hvorved det tilmeldes sidst nævnte Kollegium, at Hs.
Maj. Kongen har skjænket Kjøbenhavns Universitet den ved Charlottenborg
værende Have med alle dens Grunde og Bygninger, og derhos tilkjendegives,
at Rentekammeret, efter Berigtigelse af nogle Forhold angaaende Havens Af-
levering, vil have at drage Omsorg for, at der udfærdiges vedbørligt Skjøde
til Universitetet;
2)	Gjenpart af Rentekammerets i denne Anledning under 14. Febr. 1778 nedlagte
allerunderdanigste Forestilling med paategnet allerhøjeste Resol. af 23. s. M.,
der gaar ud paa endelig at stadfæste den til Kancelliet udgangne Befaling,
saaledes at Charlottenborg Have med alle dens Grunde og Bygninger uden
noget som helst Vederlag skjænkes til Universitetet for der at anlægge og
indrette en botanisk Have, og derhos udtales, at der, saa snart formelig Over-
levering af Haven er sket til Universitetet, kan udfærdiges Skjøde paa samme
og dette forelægges Kongen til Underskrift samt derefter uden Betaling
udleveres.
Desuden fremlagde Komiteen som fundet i den botaniske Haves og Kvæstu-
rens Arkiver:
3)	En den 29. April 1808 udfærdiget Udskrift af det over Haven i 1778 op-
tagne Maalebrev, og
4)	En under 17. April 1845 udfærdiget Udskrift af Maalingsprotokollen forKjø-
benhavn, der udviser de Forandringer, der efter 1778 ere foregaaede med
Hensyn til Havens Grund.
„Skjønt det, bemærkede Komiteen, i Skrivelsen af 1777 og den kgl. Resol. af
1778 ommeldte Skjøde ikke har været at finde i vedkommende Arkiver og muligt
Videnskabelige Samlinger.
93
aldrig er blevet udstedt, lige saa lidt som der ses at være udstedt Skjøde paa
det i 1844 fra Gammelholm til Haven overdragne Grundstykke (se Selmers Aar-
bog for 1843 S. 41—44), er det dog formentlig aldeles afgjort, at Universitetet
er Ejer af den nuværende botaniske Haves Grund. Dels kan Udfærdigelsen af et
formeligt Skjøde ikke i det her omhandlede Forhold anses for nødvendig til Ejen-
domsrettens Overdragelse, idet den kgl. Resolution maa være et tilstrækkeligt Ad-
komstbrev og maa kunne tinglæses som saadant, dels har Universitetet i ethvert
Fald utvivlsomt vundet Ejendomshævd paa Grunden. For saa vidt denne i Følge
Resol. 1778 er skjænket Universitetet til derpaa at anlægge og indrette
en botanisk Have, da er dette kun udtalt som et Motiv eller Øjemed, ingen-
lunde som en Betingelse for Ejendomsoverdragelsen. Selv om man - hvad dog
ikke er klart — i de nævnte Ord kunde se et Anvendelsesvilkaar, maa det vel
fastholdes, at dette visselig sker Fyldest, naar Provenuet af Grunden anvendes til
paa et andet Sted at tilvejebringe og indrette en botanisk Have, saa meget mere
som det ikke saa meget er Universitetet, som trænger paa Havens Henflytning til
en anden Plads, men nærmest andre Autoriteter, som i deres Interesse ønske
Flytningen."
Med Hensyn til det andet i Konsistoriums Skrivelse nævnte Punkt, hvad der
fra Universitetets Side burde gjøres Paastand paa for den botaniske Haves Ved-
kommende, havde Komiteen været virksom for at tilvejebringe dels et Overslag
over de Udgifter, som formentes at ville medgaa til Flytningen og Indretningen
af den nye Have med tilhorende Bygliinger o. s. v., dels Oplysninger om, hvor
meget der i Tilfælde af den gamle Haves Salg for Universitetets Regning herved
kunde ventes at ville indkomme. En Underkomite (Steenstrup, Lange, Ørsted,
Weilbach) havde, hvad det første Punkt angik, allerede forelagt den samlede Komite
nogle foreløbige Bemærkninger og Kalkuler over de fornødne nye Bygningers Stør-
relse og Konstruktion. Men da dette provisoriske Overslag gik ud fra, at Haven
skulde anlægges efter en temmelig storartet Maalestok, vilde den til Anlæget en
Gang for alle medgaaende Udgift rimeligvis løbe op til et saa stort Beløb, at
Komiteens Formand og Universitetets Kvæstor*) af Hensyn til Universitetets øko-
nomiske Mlkaar og de andre Formaal, som havde Krav paa samme, bestemt maatte
fastholde, at Underkomiteen skulde forsøge paa at tilvejebringe et Overslag, der
gik ud fra den Forudsætning, at Haven højst skulde have en Størrelse af 8 å 10
1 'Ir. Land, og hvorved derhos de i den først foreslaaede Plan angivne Bygningers
Størrelse og Udstyr passende reduceredes. Men ligesom Underkomiteen med Hen-
syn til sine foreløbige Overslag havde bemærket, at disse kun kunde være aldeles
løse, saa længe man ej havde nøjagtigt Kjendskab til den endelige Plan for Fæst-
ningsterrænets Benyttelse og Bebyggelse, saaledes havde den ved Overtagelsen af
det sidst nævnte Hverv paa det bestemteste erklæret, at den ikke vilde være i
Stand til at fremskaffe et blot nogenlunde tilfredsstillende Overslag over Udgifterne
til Anlæget og Indretningen af en ny botanisk Have af 8 a 10 Tdr. Lands Stør-
relse, forinden den ved Forelæggelsen af hin endelige Plan havde faaet aldeles sikker
) Etter Justitsraad Frydensbergs Ded var hans Eftermand, Kammerraad Gede, ind-
traadt i Komiteen i Henhold til Konsistoriums Skrivelse af 20. Juni 1868. Efter
bartner Weilbachs Død indtraadte botanisk Gartner Friederichsen som Medlem.
94
Universitetet 1873 —1875.
Kundskab om Størrelsen, Beliggenheden, Figuren og Beskaffenheden af den Grund,
der kunde overlades Universitetet til den nye botaniske Haves Anlæg. Ved en
betydeligere Udvidelse af F'arimagsvejen ind mod Volden, som der tidligere havde
været Tale om, kunde Forholdet endog stille sig saaledes, at den udsete Grund
for den nye Have vilde blive aldeles ubrugbar for Universitetet. Komi-
teen androg derfor paa Konsistoriums Medvirkning til, at den endelige Bygge-
plan for Fæstningsterrænet snarest muligt blev meddelt den Hvad angik Tilveje-
bringelsen af Oplysninger om, hvor meget der kunde ventes at ville indkomme,
naar den gamle Have solgtes for Universitetets Regning, gjentog Komiteen sin tid-
ligere Indstilling om Bemyndigelse til ved Stadskonduktøren at lade optage nøjag-
tig Opmaaling af Havens Grund, ligesom den ogsaa atter udtalte Nødvendigheden
af at kjende Planen for de Gader, der i Tilfælde af botanisk Haves Bebyggelse
skulde gjennemskære samme, uden hvilke Oplysninger den ikke vilde være i Stand
til at udtale sig om de stillede Spørgsmaal.
Denne Erklæring tilstillede Konsistorium Ministeriet med Skrivelse af 6. Juli 1868.
Den tiltraadte Komiteens Udtalelser om Universitetets Ejendomsret og androg om,
at der maatte blive givet Komiteen Adgang til at kjende saa vel den vedtagne
Byggeplan for Fæstningsterrænet, som Planen for de Gader, der i Tilfælde af
botanisk Haves Bebyggelse skulde gjennemskære denne, samt at den maatte blive
bemyndiget til at lade foretage en nøjagtig Opmaaling af Havens Grund.
Efter at have modtaget denne Skrivelse, tilskrev Kultusministeriet Finants-
ministeriet under 8. Septbr. 1868 paa følgende Maade. Uagtet Kultusministeriet,
hedder det i denne Skrivelse, kun i sin Skrivelse til Finantsministeriet af 17. Jan. 1867
havde holdt sig til Spørgsmaalet om Universitetets Indflydelse paa Udparcelleringen og
Realisationen af botanisk Haves Grund, og aldeles ikke berørt Spørgsmaalet om,
hvorledes der blev at forholde med Provenuet af Havens Grund, havde Finants-
ministeriet i sin Skrivelse af 29. Jan. s. A. dog tilføjet, at der ikke kunde tilkomme
Universitetet nogen Ret til at oppebære de ved dens Salg til Byggegrunde ind-
kommende Kjebesummer, der ligesom Kjøbesummen for Gammelholmsparcellerne
formentes rettest at burde indflyde direkte i Statskassen, og derved aldeles for-
rykket Sagens Standpunkt. Ligesom Lovens § 4 ved Ordene „giver Vederlag i
den nuværende botaniske Haves Grund til Staten" ikke havde fastsat som Betin-
gelse, at et Bytte lige for lige skulde finde Sted, men kun, at de omhandlede
21 Tdr. Land paa Glaciet kunde afstaas til Universitetet mod et Vederlag, ikke i
Penge, men i Byggegrund, saaledes var det en Selvfølge, at Ministeriet med den
Indskrænkning, hvorunder Afstaaelsen fandt Sted, nemlig at den nye Grund kun
„maa benyttes i de anførte og andre videnskabelige Ojemed1, ingensinde havde
kunnet tænke sig et Bytte lige om lige. Det var nemlig klart, at Arealet paa
Glaciet med den saaledes derpaa hvilende Forpligtelse ikke havde større Værdi end
Jord, som maatte anvendes til Havebrug, medens den nuværende botaniske Haves
Grund havde Værdi som Byggegrund. Efter indhentet Underretning svaredes der
800 Rdl. i aarlig Leje af 6 Tdr. Land, der grænsede op til Kommunehospitalet og
benyttedes til Havedyrkning. Herefter vilde de 21 Tdr. Land, som dog efter
Terrænets Beskaffenhed næppe kunde ansættes saa højt som et aldeles lige og
fladt Areal, der var planeret og i længere Tid havde været dyrket, i det højeste
have en Værdi af 2800 Rdl. aarlig eller repræsentere en Kapital af 70,000 Rdl.
Derimod vilde botanisk Have, der uden for det Stykke, som agtedes forbeholdt
Videnskabelige Samlinger.
95
Kunstakademiet, udgjorde c. 4 Tdr. Land, med Fradrag af Va af Terrænet til
Gader m. v., give 2®/a Tdr. Land Byggegrund, der selv til en Pris å 8 Rdl. pr.
□ Al. repræsenterede en Kapital af c. 288,000 Rdl. eller mindst 4 Gange saa
meget. Ministeriet kunde heller ikke gaa ind paa Finansministeriets Parallelisering
af Kjøbesummøn for Gammelholm og for botanisk Have, for saa vidt det hed, at
ligesom de første vare gaaede ind i Statskassen, saaledes burde ogsaa de sidste
gjøre det. Det var nemlig ganske i sin Orden, at de første gik ind i Statskassen,
da denne udredede, hvad Marinen behøvede til at indrette sig andetsteds, medens
Universitetet som separat Fond selv afholdt sine Udgifter, uden at Statskassen
bidrog noget hertil. Ministeriet vilde derfor næppe nogensinde kunne
gaa ind paa at sanktionere en Overdragelse af de omhandlede 21 Tdr. Land til
Universitetet paa anden Maade, end at Universitetet enten overtog som rentebærende
Gjæld, eller afgav kontant til Statskassen den Kapital, som disse repræsenterede,
mod at hele Provenuet af botanisk Haves Grund — dog efter den Plan for
Udparcelleringen, som Finantsministeriet approberede med det Hensyn for Oje at
passe denne ind i Planen for Gammelholms Bebyggelse — efterhaanden indbetaltes
i Universitetets Kasse. Skulde Ministeriet kunne gaa ind paa Finantsministeriets
Forslag om, at Salgssummerne for botanisk Haves Grund direkte indflød i Stats-
kassen, paa samme Maade, som i sin Tid Kjøbesummerne for Gammelholmspar-
cellerne, da vilde dette selvfølgelig kun kunne ske under Betingelse af, at Stats-
kassen, paa samme Maade som ved Marinens Fraflytning af Gammelholm, overtog
alle med botanisk Haves Flytning og tidssvarende Indretning m. v. forbundne
Udgifter. Men herpaa havde Ministeriet ikke antaget, at Finantsministeriet kunde
gaa ind, da Udgifterne efter al Sandsynlighed ikke ubetydelig vilde overstige- Pro-
venuet af botanisk Haves Grund. Da Sagens videre Fremme væsentlig vilde af-
hænge af Afgjørelsen af disse Spørgsmaal, udbad Ministeriet sig Finantsministeriets
Erklæring herom, ligesom det til Brug ved dens Behandiing i Konsistorium
ønskede sig den vedtagne Byggeplan for Fæstningsterrænet, saa vel som Planen for
botanisk Haves Udparcellering meddelt.
I sin Svarskrivelse af 14. Novbr. næst efter udtalte Finantsministeriet, at det
i Motiverne til § 5 i det Lovudkast, der blev forelagt Rigsdagen, og hvilken §'s
Indhold uforandret blev optaget som § 4 i Loven af 0. Juli 1807, var udtalt,
at Arærdien af de tvende Grunde, hvorom her var Tale (nuværende botanisk Have og
Arealet af c. 21 Tdr. Land paa Glacietj skjønnedes, under Hensyn til den nuværende
Tilstand af Fæstningsterrænet, at maatte sættes omtrent lige, og at ved Mage-
skiftet den Observatoriet paahvilende Forpligtelse til i Tiden at betale for Granden,
naar Fæstningsværkerne bleve sløjfede og afhændede, vilde blive absorberet, medens
den derimod vilde træde i Kraft, naar Mageskiftet ikke kom i Stand. Heraf syntes
det klart at fremtræde, at Loven havde betragtet Afstaaelsen af det nævnte Areal paa
Glaciet mod den nuværende botaniske Haves Grund som et Mageskifte lige for
lige, uden at der af den almindelige Statskasse derfor skulde gives nogen særlig
Erstatning. Finantsministeriet kunde ikke komme til anden Fortolkning af den
nævnte §, sammenholdt med dens Motiver, og det kunde ikke i denne § finde
nogen Hjemmel, hverken for sig eller Kultusministeriet, til at træffe en derfra for-
skjellig Overenskomst. Det havde utvivlsomt ingensinde været Meningen, at Stats*
kassen skulde udrede Udgifterne ved botanisk Haves Flytning, og naar Kultus-
ministeriet havde antydet, at dette kunde ske paa den Maade, at Universitetet til-
96
Universitetet 1873—1875.
svarede en Kjøbesum af c. 70,000 Rdl. for Arealet paa Glaciet, mod at erholde
det hele ved Salget af botanisk Haves Grund udkommende Provenu, vilde Finans-
ministeriet saa meget mindre dertil kunne give sit Minde, som et betydeligt Areal af
bemeldte Haves nuværende Grund ved kgl. Reskr. af 15. Novbr. 1843 blev over-
ladt Haven af Gammelholms Grund uden videre Erstatning, end at der af Havens
Indtægter udbetaltes den daværende Overekvipagemester paa Holmen, som hidtil
havde haft dette Areal til Afbenyttelse, en Godtgjørelse for hans Embedstid af
200 Rdl. aarlig. Dersom Kultnsministeriet paa Universitetets Vegne overhovedet
vilde iværksætte Mageskiftet, men ønskede, at dette maatte ske paa andre Betin-
gelser, end de i den nævnte Lov stillede, vilde det være nødvendigt, at dertil
erhvervedes særlig Lovhjemmel. Sagens Afgjørelse var imidlertid presserende, ikke
alene med Hensyn til de Forhandlinger, der efter Lovens § 8 skulde indledes om
Fæstningsværkernes Overdragelse til Kjøbenhavns Kommune, men ogsaa med
Hensyn til de Gadeanlæg, som fandt Sted paa Gammelholm øst for den forrige
Reberbane, hvorfor man i Særdeleshed ansaa det for ønskeligt, at den Del af den
botaniske Haves Grund, der efter Planen vilde udgjøre Vingaardsstrædets Forlæn-
gelse indtil det østlige Hjerne af den øst for Reberbanen anlagte Gade samt
Holbergsgadens Forlængelse indtil Møntbygningen, først og snarest muligt maatte
blive stillet til Finansministeriets Disposition. Dersom Kultusministeriet gik ind
paa en saadan Afstaaelse, og et Overslag over de Udgifter, som vilde medgaa til
den botaniske Haves Flytning til Glaciet, dog derunder ikke indbefattet saadanne For-
bedringer og Udvidelser, som man ud over det bestaaende mulig vilde iværksætte
i Forbindelse med Flytningen, indsendtes til Finantsministeriet, og fandtes antagelige,
vilde dette ikke være uvilligt til at samtykke i, at en mindre Del af disse Ud-
gifter, saasom Va, søgtes tilskudt af Statskassen. Resten af Udgifterne maatte
derimod, eftersom Foranstaltningen, dersom den blev realiseret, væsentligst vilde ske
for at fremme videnskabelige Forniaal, idet den nuværende botaniske Have som
Følge af dens Beliggenhed og indskrænkede Areal ikke ansaas for at svare til
Hensigten, naturligst og rigtigst være at udrede af de særlige Fonds, der under
Kultusministeriet vare henlagte til deslige Formaals Fremme. Idet Finantsministeriet
herom begjærede Kultusministeriets Bestemmelse, fremsendte det Planen for Ud-
parcelleringen af Gammelholm med den botaniske Haves Grund, men bemærkede,
at det ej var i Besiddelse af nogen Byggeplan for Fæstningsterrænet. Af den
derom med Krigsministeriet indledede Korrespondance fremgik det, at der ikke
existerede nogen Byggeplan for Fæstningsterrænet, men at denne i Henhold til
Loven af 6. Juli 1867 § 8 i sin Tid vilde blive fastsat af Kjøbenhavns Kom-
munalbestyrelse.
Kultusministeriet anmodede derefter i Skrivelse af 11. Decbr. s. A. Konsistorium
om at tage under fornyet Overvejelse, hvorvidt Terrænet paa Glaciet overhovedet,
efter den for Fæstningsterrænets Bebyggelse lagte Plan, Beskaffenheden af Arealet,
dets Størrelse og Figur, egnede sig til at benyttes for den nye botaniske Have,
enten helt eller til Dels, og saafremt dette besvaredes bekræftende, meddele Mini
steriet en endelig og bestemt Udtalelse om, hvilken Paastand der, saaledes som
Sagen efter det forudskikkede forelaa, fra Universitetets Side antoges at maatte
fremsættes naar Lov af 6. Juli 1867 § 4 skulde bringes til Anvendelse. Dog
ansaa Ministeriet det for ønskeligst, som Forholdene i Sagen stillede sig, om man
ad Overenskomstens Vej, med nogen Eftergivelse fra begge Sider, kunde komme til
Videnskabelige Samlinger.
97
et for begge Parter antageligt og billigt Resultat. I denne Retning forekom det
Ministeriet, at Finantsniinisteriet allerede havde rakt Haand ved at tilbyde at lade
Statskassen tage en forholdsmæssig Del i de med Havens Flytning forbundne Om-
kostninger. Der vilde herved for Universitetets Vedkommende ikke kunne bortses
fra den ubestridelige Fordring, som Statskassen havde paa Betaling for den til
Observatoriet allerede indrømmede Grund, ligesom det vel ogsaa burde tages under
nærmere Betragtning, om Finansministeriets Bestridelse af Universitetets Ejen-
domsret til en Del af den nuværende Havegrund ikke kunde have saa meget for
sig, at den i det mindste vilde gjøre Udfaldet af en Afgjørelse af det stridige
Punkt ved Domstolene tvivlsom. Naar imidlertid Finantsministeriet i sin Skrivelse
af 29. Jan. 1867 gik ud fra, at der af den nuværende gamle Haves Grund skulde ud-
lægges et Jordstykke til Opførelse af en paatænkt Udstillingsbygning, turde
dette paa den anden Side ikke være uden Betydning for Universitetets Stilling i
Sagen, og til dette Punkt vilde der ved en Ordning ad mindelig Vej tillige være
at tage Hensyn. Sluttelig bemærkede Ministeriet, at saafremt en Opmaaling af
Haven endnu ansaas for nødvendig, vilde den ikke have noget imod, at en saadan
blev foretaget, naar Udgiften uden Overskridelse kunde bæres af Universitetets extra-
ordinære Udgifts Konto for Finantsaaret 1868 — 69. Over denne Skrivelse be-
gjærede Konsistorium en Erklæring fra Flytningskomiteen, hvilken denne afgav
under 7. Juli 1869.
Efter en Oversigt over Sagens tidligere Gang fremsatte Komiteen sine Ud-
talelser om de den forelagte Spørgsmaal under 3 Hovedpunkter.
I. Spørgsmaalet, om det i den sidst vedtagne Byggeplan udlagte Terræn paa
Glaciet efter dets Størrelse, Figur og Beskaffenhed kunde afgive en brugbar
Grund for den nye botaniske Have.
Komiteen var paa et i Januar 1869 afholdt Aastedsmøde kommet til det
Resultat, at Terrænet, især paa Grund af den paatænkte Udvidelse af Farimags-
vejen med 15 Alen ind mod Stadsgraven, og den store Plads, de fornødne Byg-
ninger vilde indtage, ikke vilde kunne benyttes til den nye Have, med mindre der
ved Opfyldning af Stadsgraven kunde tilvejebringes et større samlet Areal. Navnlig
maatte, foruden et mindre Stykke i Nærheden af Gothersgadens Forlængelse, en
meget betydelig Del af Graven opfyldes ved Sølvgadens Forlængelse, dels for at
skaffe Plads for Arboretet (4 Tdr. Land) dels for at tilvejebringe Forbindelse
mellem Havens eventuelle Terræn og den Bastion, hvorpaa Observatoriet er bygget.
Da det Areal, som efter nogle af afdøde Gartner Weilbach efterladte Optegnelser
paatænktes opfyldt, var meget stort (over 50,000 □ Al.), maatte det for Komi-
teen stille sig højst tvivlsomt, om den fornødne brugbare Fyld vilde kunne skatfes
til Veje, ligesom man maatte befrygte, at Udgiften til Opfyldningen vilde blive saa
stor, at man allerede af Hensyn hertil maatte opgive Terrænets Benyttelse. De i
saa Henseende anstillede Undersøgelser havde imidlertid givet det Resultat, at en
Opfyldping af c. 17,450 □ Al. vilde være tilstrækkelig, at den fornødne Fyld uden
Vederlag vilde kunne erholdes fra Volden, nemlig fra Fausaebraien o: den mindre
Vold mellem Kirsebærgangen og Stadsgraven, samt at Udgifterne til Opfyldningen,
der rettest burde ske til c. 8 Fod over den daglige Vandstand i Stadsgraven, vilde
beløbe sig til c. 6500 Rdl. Der vilde saaledes fra denne Side ikke være noget
til Hinder for, at der paa det angivne Terræn erhvervedes en Grund for den nye
botaniske Have. Fremdeles var Jordbundens Beskaffenhed ved den af Gartner
Universitets Aarbog.	13
98
Universitetet 1873—1875.
Friederichsen anstillede Undersøgelser befundet at være eller dog med en for-
holdsvis mindre Bekostning at kunne gjøres tjenlig til Øjemedet. Endelig havde
Komiteen ved Forhandling med Etatsraad, Borgmester Gammeltoft bragt i Erfaring,
at de tvende trekantede Jordstykker ved Farimagsvejen, der tilhørte Kjøbenhavns
Kommune, og uden hvis Erhvervelse Grunden ikke kunde bruges til den nye Have, vilde
kunne erholdes til Kjøbs for en Sum, der i alt Fald ikke vilde overstige 10,000Rd. (c. lRd.
pr. □ Ål.) og forhaabentlig ved nærmere Underhandling vilde kunne ventes noget
nedsat, da det aabenbart var i Kommunens egen Interesse at faa den botaniske
Have anlagt paa det her omhandlede Sted, og Jordstykkerne aldrig vilde kunne
afhændes til private som Byggegrunde. Komiteen udtalte saaledes som sin Mening,
at det udpegede Terræn paa Fæstningsglaciet egnede sig til Anlæg af den nye
botaniske Have, og at det paa Grund af sin Nærhed ved Universiretet og sin
kouperede Beskaffenhed endog afgav en meget heldig og passende Plan for
samme.
II. Om Havens Størrelse, Planen for dens Anlæg, Udgifterne ved dens Anlæg-
gelse, Indretning, Indhegning, Forsyning med Bygninger o. s. v.
Subkomiteen (ørsted, Lange og Friederichsen) var gaaet ud fra. at Haven
skulde have en Størrelse af 131 2 Tdr. Land, uden at der derved toges Hensyn
til Observatoriets Grund. Da denne formentlig maatte ansættes til 11 4 ;i 11 2 Tdr.
Land, vilde det hele Areal, som maatte erhverves og vederlægges af Universitetet,
være c. 15 Tdr Land. Efter en Forhandling mellem samtlige Komiteens Medlemmer
var der imidlertid opnaaet Enighed om, at et Areal af omtrent 14 Tdr. Land,
derunder indbefattet Observatoriets Grund, vilde være tilstrækkeligt. Udgifterne til
Havens Anlæggelse, Indretning og Forsyning med Bygninger m. v., der selvfølgelig
paa Sagens nærværende Standpunkt kun kunde angives kalkulatorisk, vilde efter
Subkomitens Opgivelser stille sig saaledes:
1.	Forberedende Jordarbejder ......................................................18,500	Rd.
2.	Anlæggelse af Haven.........................................16,500 —
3.	Flytning ......................................................................................7,000	—
4.	Indhegning og Bygninger ........................................................194,200
5.	Inventarium ................................................................................2,500	—
238,700 Rd.
Muligt vilde der paa Væxthusenes Opførelse kunne spares nogle tusinde
Rigsdaler; men disse vilde let medgaa til de øvrige Poster, af hvilke navnlig Nr. 1
og 5 syntes at være temmelig knapt ansatte. Derhos var det i den samlede
Komite fremhævet, at det kunde være ønskeligt, at der gaves Publikum en lettere
og friere Adgang til Arboretet, end til den egentlige Have. Man havde nemlig
tænkt sig, at Arboretet, som vilde faa Plads i den nordostlige Del af Terrænet
(ved Rosenborg Bastion), kunde indlemmes i den offentlige Promenade paa Volden;
men under denne Forudsætning vilde det være nødvendigt, at Arboretet ved et
let Jerngitter blev afsondret fra den egentlige Have. De 238,700 Rd. kunde saa-
ledes formentlig afrundes til ..............................................................240,000	Rd.
Hertil vilde imidlertid komme:
For Erhvervelsen af de Kommunen tilhørende Jordstykker ..............c. 10,000	•—
Honorar til Bygmesteren og uforudsete Udgifter ......................c. 20,000	—
Den samlede Udgift vilde altsaa blive ............................270,000	Rd.
Videnskabelige Samlinger.
99
Den aarlige Forhøjelse af Havens Normalbudget, som dens betydelige Ud-
videlse selvfølgelig vilde medføre, var af Subkomiteen anslaaet til 3,275 Rd ; men
da .herved ikke var medtaget Forøgelsen af Skatter, Reparationsudgifter og Assu-
rancepræmie og heller ikke den aarlige Vandskat, kunde denne Forhøjelse næppe
ansættes lavere, end ti! 4 a 5000 Rd. Selv bortset fra denne betydelige Forøgels#
af Havens Normalbudget, var den Sum, som efter det foregaaende en Gang for
alle vilde kræves til den nye botaniske Haves Anlæg ganske vist meget stor.
Men ligesom Komiteen havde Grund til at antage, at disse 270,000 Rd., der for
øvrigt (se neden for under III) kunde antages i Løbet af nogle Aar at ville blive
nedbragte med et betydeligt Beløb, nemlig V3 af det, der vilde indkomme ved
Salget af den nuværende botaniske Haves Grund eller vel henimod 100,000 Rd., ikke
synderlig overstege det, som man ira første Færd havde paaregnet at maatte
anvende til den nye Haves Anlæg, saaledes mente den ogsaa, at denne Udgift,
der vilde blive fordelt paa flere Aar, uden Betænkelighed og uden at træde andre
berettigede Krav i \ejen, vilde kunne udredes af Kommunitetet, der ved denne
Lejlighed, som ved andre lignende Foretagender, upaatvivlelig maatte komme
Universitetet til Hjælp.
III. Om Vilkaarene for Erhvervelsen af den fornødne Grund for den nye Have
paa Fæstningsværkerne.
Efter at Komiteen herunder kortelig havde omtalt den Meningsforskjel, der
herskede mellem Kultusministeriet og Finantsministeriet om Forstaaelsen af Lov
6. Juli 1867 § 4 og sidst nævnte Ministeriums Mæglingsforslag,. bemærkede den,
at den ikke skjønnede rettere, end at den af Kultusministeriet fastholdte Opfattelse
at den omtalte Lovbestemmelse var den rigtige, da den stemmede med Ordenes
natinlige Betydning, som man ikke kunde være berettiget til at fravige af Hensyn
til \tringer i Motiverne, der desuden, saa vidt Komiteen vidste, vare affattede af
Kiigsministeriet alene, uden nogen foregaaende Forhandling og Indvilgelse fra Kul-
tusministeriets Side. Hvad angik det af Finantsministeriet gjorte Tilbud, turde
Komiteen ikke tilraade at antage det, dels fordi det i sig selv var overordentlig
ubestemt, dels fordi der vistnok ved dets Gjennemførelse vilde frembyde sig saa
mange Vanskeligheder og Ivivlsmaal, at det vilde aabne Vej for uendelige Tvistig-
heden Dertil kom, at det Tilskud fra Statskassen, som Universitetet efter dette
101 slag kunde paaregne, vistnok vilde blive meget ubetydeligt, vel næppe
meie end omtrent 25,000 Rd , og at det tilsidst vilde stille sig yderst tvivlsomt,
om et saadant Tilskuds I dredelse af Statskassen vilde kunne sættes igjennem i
Rigsdagen, for hvilken Sagen nødvendig maatte bringes. Med fuld Paaskjønnelse
af Finantsministeriets Imødekommen, troede derfor Komiteen, at man ikke burde
modtage det gjorte Tilbud. Paa den anden Side var Komiteen enig med Kultus-
ministeriet i ønskeligheden al ved nogen Eftergivenhed fra begge Sider at bringe
denne Sag til Afslutning, i hvilken Henseende den navnlig fremhævede det mislige
og uheldige i, at den nuværende, ikke længere til Videnskabens berettigede Krav
svarende botaniske Haves Flytning og Udvidelse blev henskudt til en ubestemt,
maaske tjærn Fremtid, og henviste til den Universitetet i Følge tidligere Forhand-
linger utvivlsomt paahvilende Forpligtelse til at udrede et Vederlag for det
astronomiske Observatoriums Grund, en Forpligtelse, der efter de vedtagne Vilkaar
let kunde blive højst bebyrdende, men som vilde bortfalde, naar der i Henhold til
Lov .Juli 1867 § 4 opnuaedes en rimelig og billig Overenskomst om Erhver-
13*
100
Universitetet 1873—1875.
velsen af en passende Grund paa det der paapegede Terræn paa Glaciet. Komi-
teen havde derfor ved sin Formand, Etatsraad Gram, ført nogle foreløbige tor-
handlinger med Finantsministeren, ved hvilke man paa den ene Side ganske vist
vilde komme til at opgive noget af det, der efter stræng Ret maatte siges at til-
komme Universitetet, men paa den anden Side havde tilstræbt dels at forskaffe
Universitetet, foruden den attraaede Grund paa Glaciet et betydeligere og temmelig
bestemt Pengebeløb som Vederlag for Afstaaelsen af den nuværende botaniske
Haves Grund, dels at bane Vejen for en endelig Overenskomst, som i Henhold til
Loven af 1867 kunde approberes af Finantsministeren, uden at der for samme
blev erhvervet en særegen Lovhjemmel, eller at Sagen blev bragt tor Rigsdagen
paa ny. Disse Forhandlinger havde ført til et efter Komiteens Mening rimeligt
og antageligt Resultat , idet Finantsministeren mundtlig havde erklæret at ville
paa egen Haand approbere en Overenskomst, som gik ud paa:
„1. At Universitetet erholder omtrent 14 Tdr. Land, o: -3 at de i Lov 1H6/
§ 4 ommeldte 21 Tdr. Land til det astromiske Observatorium og den nye
botaniske Have, mod at det til Staten afgiver - 3 af den nuværende botaniske
Haves Grund. Herved bortfalder da Universitetets Forpligtelse til at udi ede
særlig Betaling for den Grund, hvorpaa Observatoriet staar.
2.	De i den nuværende botaniske Have staaende Bygninger ere Statskassen
uvedkommende, og forbeholdes Universitetet til Nedbrydning, t lytning 0. s.
3.	Finantsministeren paatager sig at realisere den 1 '3 af den nuværende botaniske
Haves Grund, som forbeholdes Universitetet, i Forbindelse med de andie /3,
saaledes at Universitetet aarlig erholder V3 af de Kjøbesummer, dei ved
Salg ere indkomne i Aarets Løb, dels kontant, dels i gode Prioritetsobligationer,
udstedte af Kjøberne. Finantsministeriet vil derhos forskudsvis udrede Ud-
gifterne til Grundens Planering, Udmaaling og Udstykning m. v„ mod at faa
denne Bekostning refunderet af de første Salgssummer -.
Komiteen ansaa en saadan Overeenskomst under Hensyn til de forhaandenværemle
Omstændigheder for rimelig og antagelig for begge Parter, og indstillede derfor,
at Konsistorium vilde erhverve Ministeriets Sanktion til, at den ved videie Ind-
handling søgtes bragt i endelig Stand.
Ved med Skrivelse af Ude Juli 1869 at indsende denne Betænkning,
ledsaget af Tegninger, Planer, Overslag o. s. v., til Ministeriet, bemærkede Kon-
sistorium, at der ved en saadan Ordning, som den af Komiteen indstillede, vistnok
vilde blive opnaaet alt, hvad der under de forhaanden værende Forhold fra Uni-
versitetets Side med nogen Nytte kunde paastaas. Idet det derfor i et og alt
sluttede sig til Betænkningen, indstillede det, at der gjennem videre Forhandlinger
med Finantsministeriet maatte søges afsluttet en Overenskomst paa de at Komiteen
angivne Vilkaar Nr. 1 — 3, hvilket Ministeriet derefter ved Skrivelse al 2.. Juli
næst efter bifaldt, under Forudsætning af, at Rigsdagen paa Kommunitetets Budget
bevilgede det fornødne Beløb til Afholdelsen af Udgifterne med Flytningen ai
den botaniske Have. Herom underrettede Konsistorium Komiteen under
4.	Aug. s. A.
Den 23. Decbr. 1869 indsendte Komiteen til Konsistorium en yderligere Erklæ-
ring. Den bemærkede heri, at 2 af Komiteens Medlemmer (Gram og Steenstrup)
havde ført Underhandlinger med den af Krigsministeriet nedsatte Kommission tor
Afhændelsen af Kjøbenhavns Fæstningsterræn angaaende Erhvervelsen at en Grund
Videnskabelige Samlinger.
101
til den nye botaniske Have. Med bemeldte Kommission var Komiteen blevet enig
om et Udkast til en Mageskiftehandel mellem Statskassen og Universitetet. Ikke
blot fyldestgjorde dette Udkast fuldstændig de af Ministeriet sanktionerede Betin-
gelser for Erhvervelsen, men det stillede endog Universitetet i flere Retninger
heldigere. Saaledes var derfor det samme Vederlag erhvervet 15 Tdr., i Stedet for
14 Tdr. Land; fremdeles var der sikret Universitetet Ret til uden Betaling at
erholde den fornødne Fyld fra Faussebraien og Volden, og endelig var der for-
beholdt Universitetet Ret til Vederlag, ikke blot ved Salg af den nuværende bota-
niske Haves Grund, men ogsaa for det Tilfælde, at noget af samme af Regeringen
skulde blive benyttet for dens egne Formaal eller bortforpagtet. Udkastet
meddeles her:
I Henhold til § 4 i Lov af 6. Juli 1867 om Afløsningen af de ved Demarka-
tionslinien om Kjøbenhavn paalagte Indskrænkninger samt om Bemyndigelse for
Regeringen til Afhændelse af en Del af Kjøbenhavns Fæstningsværker paa Sjælland,
og under Forudsætning for Universitetes Vedkommende af de til en ny botanisk
Haves Anlæg fornødne Pengemidlers Bevilgelse, ere Regeringen og Kjøbenhavns
Universitet komne overens om, at først nævnte til dette overdrager, til Anlæg af en
botanisk Have og et astronomisk Observatorium, det paa vedhæftede Plan A
med a. b. c. d. e. f. g. h. i. k. 1. m. n. a. betegnede Areal, c. 15 Tdr. Land a
14,000 □ Alen, af Kjøbenhavns Fæstnings Grund mellem Nørre- og østerport,
mod at Universitetet som Vederlag giver Statskassen Medejendomsret for To Tredje-
dele til den nuværende botaniske Haves, paa den ligeledes vedhæftede Plan B med
a. b. c. d. e. f. g. h. i. k. 1. m. n. a. betegnede Grund, af Størrelse noget over
4 Tdr. Land, alt paa følgende Vilkaar.
a. I Henseende til Grunden til den nye botaniske Have og
Observatoriet.
1.	Grunden med de paa samme værende Træer og Buske afleveres til Universitetet
inden 1U Aar efter Overenskomstens Afslutning. Grænserne afsættes ved
Krigsbestyrelsens Foranstaltning.
2.	Universitetet har Ret til at lade de paa Grunden værende Fæstningsværker
sløjfe. For saa vidt der maatte mangle Jord til den fornødne Udfyldning af
Fæstningsgraven, er det ved den under 29. Oktober 1869 mellem Regeringen
og Kjøbenhavns Kommune afsluttede Kontrakt forbeholdt Universitetet at tage
det manglende fra Faussebraie og Vold uden for den det overdragne Grund,
efter nærmere Overenskomst med Kommunen.
Paa de Steder af Grænserne for Grunden, hvor Universitetet ikke bringer
denne i Niveau med de Veje og Gader, der komme til at omgive Grunden,
anbringes de fornødne Skraaninger ind paa Universitetets Grund, med mindre
der opføres saadanne Hegns- eller Beklædningsmure, der gjøre Skraaninger
overflødige.
3.	Universitetet har selv at drage Omsorg for Vandforsyning til de Bassins, det
agter at anlægge, og ligeledes for Afløbet fra samme, og der skal saaledes
ikke paahvile Staten nogen Forpligtelse til at forskaffe Grunden Vand.
Universitetet maa ikke uden Kommunens Samtykke helt afbryde Vand-
forbindelsen mellem de Kommunen tilhørende Dele af Fæstningsgraven, der
ligge til begge Sider af dets Grund.
4.	Saa længe de Observatoriets Plads i Rosenborg Bastion tilgrænsende Dele
(Kourtiner) af Volden bevares til offentlig Spadseregang, skal Universitetet,
naar det forlanges af Kommunen, være pligtigt af afgive et Areal af passende
Bredde mellem Observatoriet og Voldgaden til Fortsættelse af denne Spadsere-
gang over dets Grund, og det samme skal være Tilfældet, hvis en offentlig
Spadseregang efter Voldenes Sløjfning bevares paa det nuværende Fæstnings-
terræn langs Voldgaden til begge Sider af bemeldte Bastion.
Universitetet skal have Ret til at benytte det mellem dets Grænselinie
d. e. f. i Struben af Rosenborg Bastion (Plan A) og Voldgaden beliggende
102
Universitetet 1873 —1875.
Areal, saa længe til Kommunen udvider Gaden til Grænselinien. Naar dette
sker, maa Universitetet af sin Grund afgive Areal til en forandret eller en
ny Opkjørsel til Observatoriet.
I den oven nævnte Kontrakt har Kommunen forpligtet sig til at tilstede
Adgang over sit Terræn paa dertil passende Steder til Universitetets Grund,
indtil de Gadeanlæg, som ville komme til at begrænse den, ere udførte, lige-
som til, saa vidt muligt, at fremskynde et eller tvende af disse Gadeanlæg.
5.	Statskassen frafalder ethvert Krav paa den Erstatning, som skulde ydes den
af Universitetet i Følge den allerhøjeste Resolution af 13. Juni 1859, ved
hvilken en Del af Rosenborg Bastion overlades det til Opførelse af et
Observatorium.
6.	Finantsministeriet meddeler, under Henvisning til Loven af 6. Juli 18G7 og
til Betingelserne for nærværende Overenskomst, Universitetet Mageskiftebrev
paa Grunden, saa snart den nuværende botaniske Haves hele Grund er afleveret
til Ministeriet i Overensstemmelse med de efterfølgende Bestemmelser.
b. I Henseende til den nuværende botaniske Haves Grund.
7.	Det Statskassen tilkommende Vederlag for Afstaaelse af Grunden til den nye
botaniske Have og Observatoriet ydes den ved, at Universitetet giver den
Medejendomsret for To Tredjedele til den nuværende botaniske Haves Grund,
dog saaledes, at Universitetet end videre fraskriver sig al Ret til Medbeslut-
ning om, hvad der skal foretages med denne Grund, idet alene Finantsmini-
steriet vil have at tage Bestemmelse om og bestyre Grundens Udparcellering
og Salg samt alle dermed forbundne Arbejder. Der skal tilkomme Univer-
sitetet En Tredjedel af den ved den hele Grunds Realisation fremkommende
Nettoindtægt og hermed dets Krav som Følge af Medejendomsretten være
fyldestgjort.
Naar Staten selv vil beholde en Del af Grunden til sine egne Formaal,
fastsættes sammes Værdi (hvoraf Vs tilfalder Universitetet) i Mangel af mindelig
Overenskomst ved sædvanlig lovlig Taxation.
Af de indkommende Salgssummer (og eventuelt Forpagtningssummer af de
af Universitetet afleverede, men usolgte Dele af Grunden) afholdes forlods alle
Udgifter i Anledning af Realisationen, saasom til Vej- og Gadeanlæg, midler-
tidig Indhegning og Fredning af de ikke afleverede Dele af Grunden m. 111.
og paaløbende 4 pCt. Renter af disse Udgifter, og af den derefter tilbage
blivende rene Indtægt beregnes den Universitetet tilfaldende Tredjedel, som
efter aarlig stedfindende Opgjørelse udredes til det, dels kontant, og dels i
gode, mindst 4 pCt. Rente bærende Prioritetsobligationer.
8.	Universitetet skal inden 6 Aar fra denne Overenskomsts Afslutning at regne,
efter at have ladet Grunden rydde for de paa samme værende Bygninger,
Væxthuse, Træer og Planter m. m., aflevere den til Staten. Dog skal 0111
et Aar Havens sydvestlige Hjørne være ryddet og afleveret, saaledes at For-
bindelse mellem Heibergsgade og Peder Skrams Gade kan tilvejebringes, og
ligeledes skal inden 2 a 3 Aar den i Nærheden af Møntens Bygninger værende
Del af Haven være ryudet og afleveret i saadan Udstrækning, som maatte
være nødvendig for Opførelsen af et nyt Møntetablissement og for ved et
Gadeanlæg at forbinde Holbergsgade med Nyhavn. For øvrigt vil Univer-
sitetet bestræbe sig for sukcessivt og saa tidligt som muligt at aflevere de
øvrige Dele af Grunden, og i den Henseende søge at imødekomme den
Myndighed, der bestyrer Udparcelleringen af de tilgrænsende Grunde.
9.	Saa snart Grundens Fraflytning er saa vidt fremskredet, at Udparcellering
og Salg kunne begynda, meddeler Universitetet Finantsministeriet Mageskifte-
brev paa den Statskassen tilkommende Medejendomsret over Grunden, denne
befriet for alle Pante- og Lejebehæftelser, og ikke bebyrdet med andre Servi-
tuter, end de, som for Tiden hvile paa den. Ved dette Mageskiftebrev giver
Universitetet tillige Finantsministeriet Bemyndigelse til at disponere over
Havens hele Grund i Medfør af nærværende Overenskomst, og saaledes ogsaa
til selvstændigt og alene at bortskjøde Grunden eller Dele deraf.
Videnskabelige Samlinger.
103
c. I A 1 m i n d e 1 i g h e d.
10.	Alle Afgifter og Gebyrer ved dette Mageskiftes Berigtigelse udredes henholdsvis
af Finantsministeriet eller Universitetet, eftersom de tilflyde Statskassen eller
Kommunen.
11.	Naar Universitetet af Kjøbenhavns Kommune tilkjøber sig de ud for Kommune-
hospitalet, og Syd for Farimagsvejen beliggende Lodder Matr. Nr. 114 F 3
og Nr. 114 F 4, tilsammen af Areal 12,730 Q Al., og indlemmer dem i
den Grund, det erhverver ved nærværende Mageskifte, skal det være Universi-
tetet tilladt ogsaa paa disse Lodders Areal at opføre saadanne Bygninger
m. m„ der maatte behøves i de i formeldte Lov af 6. Juli 1867 §4 omhand-
lede Øjemed.
Samtidig hermed havde 2 af Komiteens Medlemmer (Gram og Gede) under-
handlet med Kjøbenhavns Kommune om Erhvervelsen af de 2 i Komiteens Beret-
ning af 7. Juli 1869 ommeldte, Staten tilhørende Triangler, der efter Stadskonduk-
tørens Opmaaling tilsammen udgjorde 12,730 □ Al. Det var lykkedes dem at
bevæge Magistraten til at nedsætte sin oprindelige Fordring om et Vederlag af
henved 10,000 Kd. til 6000 Rd., og det turde vistnok ventes, at den samlede
Kommunalbestyrelse vilde godkjende Magistratens Indstilling herom. Komiteen
havde vel i Betragtning af Kommunens Interesse ved at kunne faa den botaniske Have
anlagt paa Glaciet over for det store Hospital ventet at kunne faa disse Arealer noget
billigere; men dette havde ikke ladet sig gjøre. I og for sig maatte dette Vederlag
vel ogsaa anses for passende og rimeligt, naar Universitetet blev fritaget for at
betale nogen Afløsningssum for Retten til at opføre Væxthuse paa de nævnte
Grunde, der vare undergivne Bygningsindskrænkning efter PI. 13. Oktbr. 1824,
og for hvilke Løsningssummen af den i Følge Lov af 6. Juli 1867 anordnede
Taxationskommission var ansat til den urimelige høje Sum af 41,000 Rd. I Be-
tragtning af det højst ubillige i, at Universitetet, der kun vilde have en meget
begrænset Bygningsret paa Grundene, skulde erlægge bemeldte Afløsningsvederlag,
havde Finantsministeriet erklæret, at der ikke i den her omhandlede Henseende
vilde blive gjort noget Krav paa Universitetet, og i Udkastet til Kontrakten med
Statskassen var der derfor optaget en Bestemmelse om, at det skulde være Univer-
sitetet tilladt paa Lodderne at opføre saadanne Bygninger m. m., der maatte
behøves for de i Lov u. Juli 1867 omhandlede Ojemed. Endelig havde Komiteen
ved Forhandlingerne med Magistraten sikret Havens Forsyning med ufiltreret Vand
for en nogenlunde rimelig Betaling, nemlig 10 Sk. for 100 Tdr., hvilket efter
sagkyndiges Mening omtrent vilde udgjøre 30 å 40 Rd. aarlig eller maaske endog
noget mindre. Komiteen turde derfor haabe, at Konsistorium og Ministeriet vilde
bifalde, at der blev afsluttet endelige Overenskomster med Statskassen og Kom-
munen, under Forudsætning af, at de fornødne Midler til den nye Haves Anlæg
m. v. bevilgedes af Rigsdagen, og henledede Opmærksomheden paa, at det dersom
Ministeren ikke selv ønskede at afslutte og underskrive de endelige Overenskomster
paa Universitetets Vegne, vilde være nødvendigt, at Universitetets Rektor eller
Komiteens Formand (Gram) særlig blev bemyndiget hertil.
Da det saa vel fra Statens som fra Universitetets Side var ønskeligt, at
Sagen kunde forelægges for Rigsdagen allerede i Sessionen 1869 — 70, meddelte
Komiteen en Del yderligere Oplysninger med Hensyn til Udgifterne. Til forberedende
Jordarbejder havde den i sin Beretning af 7. Juli anslaaet 18,500 Rd.; men det
ha\de senere vist sig, at denne Post vilde andrage c. 25,000 Rd. Denne For-
104
Universitetet 1873—1875.
højelse hidrørte nemlig derfra, at Komiteen ikke havde kunnet faa den Del af de
21 Tdr. Land, som den oprindelig- havde haft for øje; derved var det blevet nød-
vendigt at opfylde en betydelig større Del af Stadsgraven, end tidligere var paa-
tænkt, nemlig 25,300 □ Al, i Stedet for 16,088 □ Ål. Dertil kom, at der fra
Statens Side var gjort den Fordring, at Graven ved begge de yderste Punkter,
Gothersgadens Forlængelse og Byggegrundene langs med Sølvgadens Forlængelse,
skulde fyldes helt op til Niveauet af de tilgrænsende Grunde. Den saaledes frem-
komne Merudgift til de forberedende Jordarbejder af 6500 Rd. vilde imidlertid for
største Delen atter indvindes derved, at der for Erhvervelsen af de tvende Grund-
stvkker fra Kommunen ventelig kun skulde betales 6000 Rd., medens hertil tid-
ligere var opført 10,000 Rd. Det tilbagestaaende af de 6500 Rd. formentes end
videre at kunne bespares paa Væxthusenes Bygning, da disse efter de senest
erhvervede Oplysninger antoges at burde opføres noget lavere, end oprindelig
paatænkt, hvorved ogsaa vilde opnaas den store Fordel, at det aarlige BeløJ til
disse Huses Opvarming betydelig formindskedes.
Komiteen ansatte derfor de samlede Udgifter til Havens Anlæg, Indretning
m. v. saaledes:
1.	Forberedende Jordarbejder............................. 25,000 Rd.
2.	Anlæggelse af Haven ................................. 16,500
3.	Flytning fra den gamle Have........................... ' '0<)0 —
4.	Indhegning og Bygninger .............................c. 194,000
5.	Inventarium ......................................... 2,500
245,000 Rd.
Hertil kom end videre:
6.	Erhvervelse af de Kommunen tilhørende Jordstykker med de
til Skjødets Berigtigelse hørende Udgifter................. 6,100 Rd.
7.	Honorar til Bygmesteren og uforudsete Udgifter............ 20,000
271,100 Rd.
Overslagene til Posterne 1, 2, 3 og 5 vare saa fuldstændige og nøjagtige,
som de overhovedet kunde gives. Derimod forelaa der mea Hensyn til Nr. 4 kun
en foreløbig Beregning, dels fordi Etatsraad Hansen ikke havde kunnet vinde Tid til
et saa betydeligt Arbejde, dels fordi Komiteen i alt Fald ikke havde kunnet tor-
skaffe Midler til at vederlægge samme. Imidlertid havde Etatsraad Hansen erklæret,
at hans Beregning over Udgifterne hertil var saa rundelig, at det sikkert kunde
paaregnes, at den ikke vilde blive overskredet*). Komiteen ansaa det for ønskeligst,
for at undgaa en Række sukcessive Bevillinger for hvert af de paafølgende Aar,
*) Denne Udgift blev i en senere Indstilling af Komiteen af 2. Novbr. 1870. efter at
Tegninger og Overslag over Bekostningerne ved Opførelsen af de paatænkte B\g-
ninger °vare udarbejdede, anslaaet til c. 275,000 Rd., hvorimod Udgifterne under
Nr. 1—3 samt Nr. 5 vare ansatte paa samme Maade som her. Herefter vilde den
samlede Udgift belobe sig til 326,000 Rd., foruden Omkostningerne ved Berigtigel-
sen af Mageskiftehandlerne.
Videnskabelige Samlinger.
105
som Havens Anlæg vilde medtage, om det, ligesom det var Tilfældet med det
zoologiske Museum, kunde opnaas, at det hele kalkulerede Beløb af indtil
271,100 Rd. allerede ved Finantsloven for 1870 — 71 blev bevilget paa Kommuni-
tetets Budget (inden for Linien). Skulde imidlertid Regeringen og Rigsdagen
finde Betænkelighed herved, kunde man dog indskrænke sig til ved bemeldte
Finantslov at faa bevilget, foruden de 6100 Rd., som Erhvervelsen af de tvende
Triangler fra Kommunen vilde koste, de 25,000 Rd., som efter Overslaget autoges
at ville behøves til de for beredende Jordarbejder. Disse vilde nemlig medtage hele
det første Aar, saa at der i dette ikke vilde blive Tale om at paabegynde Ind-
hegningen og Bygningernes Opførelse. Naar da seuere de fuldstændige Tegninger
og Overslag med Hensyn til disse tilvejebragtes inden Septbr. 1870, kunde det vel
opnaas, at hele den øvrige Sum (a: med Fradrag af de 31,100 Rd.) bevilgedes
paa en Gang ved Finantsloven for 1871 - 72. For at Universitetet kunde sættes
i Stand til at udstede behørigt Mageskiftebrev til Finantsministeriet, vilde det være
nødvendigt at lade de kgl. Gavebreve af 1778 og 1843 tinglæse. Men de Af-
gifter og Gebyrer, som ellers i den Anledning vilde være at udrede til Statskassen
(Stempelafgift, Overdragelsesafgift og Tinglæsningsgebyr), og som vilde beløbe sig
til 3 å 4000 Rd. vilde formentlig efter Udkastets Post 10 ikke blive at udrede,
og vare derfor ikke her medregnede. Skulde der imidlertid blive rejst Spørgsmaal
om Forstaaelsen af Post 10 i denne Henseende, vilde Kultusministeriet sandsynligvis
andrage paa, at Universitetet blev fritaget for disse Afgifter. Til Slutning henledede
Komiteen Opmærksomheden paa, at det, dersom Anlæget af den nye botaniske Have
virkelig skulde paabegyndes i 1870, maatte ansees for paatrængende nødvendigt, at der
gaves Gartner Friedericlisen Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med nogle af de
større nordeuropæiske botaniske Haver. Et Beløb af 400 Rd. vilde dertil være
iornødent, og da denne Udgift paa en Maade kunde henføres til de forberedende
Skridt til den nye botaniske Haves Anlæg, henstillede Komiteen, om det ikke
maatte findes hensigtsmæssigst, at disse 400 Rd, søgtes bevilgede i Forbindelse
med de øvrige Udgifter til Haven.
Denne Erklæring indsendte Konsistorium under 29. Decbr. s. A. til Mini-
steriet, idet det bemærkede, at det ganske tiltraadte Komiteens Forslag, og udtalte,
at denne Sag, naar den ordnedes i Overensstemmelse hermed, ved Komiteens og
særlig dens Formands, Etatsraad Grams, Iver og Dygtighed hurtigt og sikkert var
blevet bragt til en Afslutning, hvormed Universitetet i Følge de stedfindende Forhold
og Omstændigheder kunde være vel tjent. Konsistorium indstillede derfor, at
der med Regeringen og Kjøbenhavns Magistrat maatte blive afsluttet Overenskomster
om Erhvervelsen af det til den nye botaniske Haves Anlæg fornødne Terræn i
Følge de udarbejdede Udkast, og at Etatsraad Gram maatte blive bemyndiget til paa
Universitetets Vegne at undertegne bemeldte Overenskomster, for saa vidt Mini-
steren ikke selv maatte ønske at afslutte og underskrive dem. Fremdeles ind-
stillede Konsistorium, at der paa Finantsloven for Finantsaaret 1870 — 71 maatte
søges bevilget af Kommunitetets Midler den til Havens Flytning og det nye Anlæg
fornødne Sum af 271,000 Rd. eller, dersom man maatte have Betænkelighed ved
strax og paa en Gang at bevilge den hele Sum, 25,000 Rd. til forberedende Jord-
arbejder i det første Aar og 6100 Rd. til Indkjob af de Kommunen tilhørende
Jordstykker, at Ministeriet vilde andrage paa, at Universitetet maatte blive fritaget
for de i Komiteens Skrivelse omhandlede Afgifter og Gebyrer ved Tinglæsningen
Universitets Aarbog.	14
106
Universitetet 1873—1875.
af Universitetets Adkomstdokumenter, hvis det ikke allerede i Følge Overenskom-
stens 10de Post kunde ansees for fritaget herfor, samt endelig at der i Forbindelse
med de øvrige Udgifter til Haven maatte søges bevilget et Beløb af 400 Rd. for at
sætte botanisk Gartner Friederichsen i Stand til paa en Rejse at gjøre sig bekjendt
med nogle af de vigtigste nordeuropæiske botaniske Haver.
Ministeriet ytrede i Skrivelse af 14. Jan. 1870 til Konsistorium, næst at yde Komi-
teen sin fulde Ånerkjendelse for den Maade, paa hvilken den havde udført sit Hverv, at
der dog endnu stod en Side af Sagen tilbage, som det maatte ønske nærmere oplyst.
Komiteen var, vistnok ikke uden Berettigelse, gaaet ud fra, at § 4 i Lov 1867
hvilede paa Forudsætningen om et Bytte lige for lige, og at der af denne Grund
var Anledning til at indskrænke Universitetets Erhvervelse af det omhandlede Areal
saaledes, at der, medens Universitetet fik, hvad det behøvede, for Universitetet
kunde konserveres Provenuet af en forholdsmæssig Del af den nuværende
Haves Areal. Paa denne Maade havde Komiteen, da 2/3 af Arealet kunde fyldest-
gjøre Universitetets Krav, sikret dette Vs af Provenuet af botanisk Haves Salgs-
sum. Det syntes imidlertid at ligge i Sagens Natur, at Transaktionen vilde stille
sig ubetinget gunstigere for Universitetet, dersom Finantsministeriet maatte kunne
formaas til at tilegne sig den vistnok berettigede Anskuelse, at hele Arealet kunde
overdrages Universitetet, uden Forandring i Bestemmelsen orn dets Del-
agtighed i en Tredjedel af Provenuet for den nuværende botaniske Have. Mini-
steriet ønskede derfor, forinden den endelige Forhandling indlededes med Finants-
ministeriet, at erholde en Udtalelse fra Komiteen 0111, hvorledes Sagen maatte
betragtes fra Universitetets Standpunkt, hvis den oven nævnte Eventualitet maatte
indtræde. Det tilføjede, at der paa denne Maade dels vilde kunne indvindes en
større, i flere Henseender værdifuld Grund for Universitetet, dels vilde aabnes Lejlig-
hed til ved Magelæg med Kommunen at komme i Besiddelse af de to Arealer ved
Farimagsvejen, for hvilke Universitetet, som Sagen forelaa, skulde udrede det ikke
ganske ubetydelige Beløb af 6000 Rd.
I denne Anledning erklærede Komiteen under 19. Jan. 1870, at naar den i
sin Indstilling af 7. Juli 1869 havde foreslaaet at erhverve 2/3 af de omhandlede
21 Tdr. Land, mod at afstaa 2/s af den nuværende botaniske Haves Grund, saa
var det, fordi Finantsministeren i de den Gang med ham førte foreløbige Forhand-
linger havde erklæret, at dette var det yderste, hvortil han vilde gaa. Heller
ikke var der under Forhandlingerne med den af Krigsministeriet nedsatte Kom-
mission fremkommet noget som helst, som kunde beføje til at antage, at der for
de 2/3 af den nuværende botaniske Have kunde erholdes mere, end c. 15 Tdr.
Land af Fæstningsglaciet, ligesom ogsaa den i § 1 af den af Krigsministeren paa
Regeringens Vegne underskrevne Kontrakt med Kjøbenhavns Kommune optagne
Passus angaaende de i Lov af 1867 § 4 nævnte 21 Tdr. Land maatte synes at
betage al Udsigt hertil. Først efter Afslutningen af Forhandlingerne med Krigs-
ministeriets Kommission var der opstaaet Udsigt hertil. Hvad i øvrigt selve
Spørgsmaalet angik, udtalte Komiteen, at der ikke under nogen Omstændighed
kunde være Tale om, at der til den nye botaniske Have behøvedes eller burde
anvendes mere, end de c. 15 Tdr. Land, hvorom der handledes. Ln Udvidelse
med henved 6 Tdr. Land vilde ikke blot i høj Grad fordyre det første Anlæg af
Haven, men ogsaa betydelig forhøje dens aarlige Budget, som allerede med c.
15 Tdr. Land vilde blive henved 5000 Rd. større, end Tilfældet nu var, og var
Videnskabelige Samlinger.
107
saaledes i og for sig uden videre Interesse for den nye botaniske Haves Vedkom-
mende. Derimod kunde det vel under visse Forudsætninger være ønskeligt, af de
i Ministeriets Skrivelse nævnte Hensyn, at komme i Besiddelse af disse 6 Tdr.
Land, af hvilke c. 23A Tdr. Land laa ved Sølvgadens Forlængelse, og noget over
3 Tdr. Land indtoges af Volden og en Del af Stadsgraven fra Gothersgadens Mølle
til hen imod det nye Observatorium. Det første Areal vilde mulig kunne benyttes
til ved Magelæg at erhverve de tvende Triangler fra Kommunen; men for at et
saadant Mageskifte kunde ventes at ville komme i Stand, var det dog vistnok nødven-
digt, at der erhvervedes Ret til at overdrage disse 23U Tdr. Land til Kommunen
uden nogen Bygningsindskrænkning, hvilket ogsaa efter deres Beliggenhed syntes
at kunne ske uden nogen Skade for de Hensyn, der skyldtes Skjønhed og
Hygiejnen. Da de nemlig dannede Baggrunde til de Byggegrunde, som vare udlagte
til Kommunen umiddelbart op til Sølvgadens Forlængelse, kunde det forudses, at
Kommunen under en modsat Forudsætning ikke vilde bryde sig om at erhverve
dem, og for Universitetet vilde det da let kunne blive til Byrde. De c. 3 Tdr.
Land paa Volden vilde selvfølgelig blive underkastede den i Lov 1867 § 4 om-
meldte Indskrænkning med Hensyn til Anvendelsen; men Universitetet vilde des-
uagtet, forudsat, at det andet Areal kunde bortmageskiftes til Kommunen, kunne
være vel tjent med at komme i Besiddelse af dem. Da det var fra dette Areal,
at Universitetet skulde tage den betydelige Mængde Fyld, som vilde behøves ved
Haveterrænets Omdannelse, vilde det altid være meget heldigt at have fri Raadig-
hed over det i saa Henseende, og da det derefter selvfølgelig vilde blive nødven-
digt at sætte Arealet i en anstændig Stand, vilde det ikke volde nogen betydelig
Udgift at anlægge og foreløbig indrette det som en Promenade, der kunde sættes
i Forbindelse med Havens Arboret. Senere hen i Tiden vilde Universitetet mulig
ogsaa til videnskabelige eller dermed beslægtede Indretninger have Brug for pas-
sende Grund, og det vilde da være yderst heldigt at have disse c. 3 Tdr. Land
til Disposition for deslige Anlæg eller Bygninger. Denne Erklæring fremsendtes
al Konsistorium med Skrivelse af 21. Jan. næst efter, med den Bemærkning, at
Konsistorium fuldstændig tiltraadte den.
Kultusministeriet forelagde derefter Finantsministeriet Sagen ved Skrivelse af
28. Jan., og begjærede en Udtalelse fra det, saa vel med Hensyn' til Overdragelsen
til Universitetet af de fulde 21 Tdr. Land, som om der i øvrigt fra Finans-
ministeriets Side maatte haves noget at indvende mod det udarbejdede Udkast til
en Overenskomst. I først nævnte Henseende henstillede det til Finantsministeriet,
om det ikke nærmere vilde forhandle med Krigsministeriet angaaende Spørgsmaalet
om, hvorvidt den Del af de 21 Tdr. Land, som i Magelæg for Arealet ved
! arimagsvejen eventuelt maatte gaa over i Kommunens Eje, eo ipso maatte anses
befriet for den ved Lovens § 4 paalagte Indskrænkning med Hensyn til Arealets
Anvendelse og altsaa af Universitetet kunde overdrages Kommunen til Byggegrund,
idet det bemærkede, at naar der maatte finde et Magelæg Sted, hvorved Arealer,
der ikke hørte under Indskrænkningen, inddroges under denne, turde det vel an-
tages, at Indskrænkningen for det Areal, der gaves i Bytte, eo ipso bortfaldt.
Med Hensyn til Udkastet til Overenskomsten udtalte det, at det opfattede § 10
saaledes, at der ikke vilde komme til at paahvile Universitetet nogen Udgift i
Anledning af, at dette, for at kunne udstede Mageskiftebrev til Finants-
14*
108
Universitetet 1873—1875.
ministeriet paa den nuværende botaniske Haves Grund, vilde blive nødsaget til at
lade de tvende kgl. Gavebreve af 1778 og 1843 tinglæse.
Under 31. Marts 1870 blev derefter af Krigsministeren nedlagt en aller-
underdanigst Forestilling om, at der af Fæstningsværkerne i Henhold til Lov 1867
§ 4 udlagdes til Anlæg af en botanisk Have og et astronomisk Observatorium et
Areal af 21 Tdr. Land mellem Sølvgadens og Gothersgadens Forlængelse, mod at
Universitetet gav Statskassen i Vederlag -/s af den nuværende botaniske Haves
Grund, hvilken Forestilling under 2. April s. A. blev stadfæstet. Krigsministeriet
foreslog derfor i Skrivelse af 28. April 1870 Kultusministeriet, at begge Ministerier
skulde udvælge to Mænd, der, under Forbehold af disse Ministeriers Approbation,
skulde træffe nærmere Overenskomst angaaende den endelige Ordning af dette
Forhold. Til Grund for Overenskomsten burde formentlig lægges det Udkast, der
efter forud gaaende Forhandling med Universitetets delegerede var affattet af den
for Afhændelsen af Fæstningsterrænet under 4. Jan. 1869 nedsatte, nu ophævede
Kommission, dog med de Forandringer, der vilde være en Følge af det nu ved-
tagne, noget forskjellige Grundlag for Sagens Ordning og særlig med Udeladelsen
af den i Punkt 11 indeholdte Bestemmelse om eventuel Byggefrihed for de 2
Lodder ved Farimagsvejen, en Bestemmelse, hvorpaa Krigsministeriet i Følge For-
holdets Natur ikke mente at kunne gaa ind. Sluttelig bemærkede Krigsministeriet,
at det havde henvendt sig til Finansministeriet, for at erfare, om der fra dettes
Side havdes noget at erindre mod Udkastet med de antydede Ændringer, og begjærede
en Udtalelse fra Kultusministeriet om, hvorvidt det bifaldt den saaledes foreslaaede Be-
handling af Sagen, og i bekræftende Fald Underretning om, hvem Kultusministe-
riet i det paagjældende øjemed vilde delegere, idet Krigsministeriet tilføjede, at
det for sit Vedkommende dertil agtede at udnævne Chefen for Ingeniørkorpset,
General Dreyer.
Kultusministeriet udtalte sig i Skrivelse til Krigsministeriet af 16de Maj 1870,
næst at meddele, at det var sindet at kommittere Etatsraad Gram til med General
Dreyer at affatte Udkastet til den Overenskomst, der til Sagens endelige Afslut-
ning vilde være at oprette mellem Statskassen og I niversitetet, for Bibeholdelsen
af den i § 11 fastsatte Byggefrihed for de 2 Lodder ved Farimagsvejen. Det be-
mærkede i denne Henseende, at det, saa vel af Skjønhedshensyn som af Hensyn til Hen=
sigtsmæssigheden i Anlæget af de for Haven nødvendige Bygninger, ikke kunde andet
end finde det højst ønskeligt, at det maatte lykkesat erhverve disse 2 Lodder for
Universitetet. Men dersom de enten forblev i Kommunens Eje, eller gik over i
Universitetets Eje, men uden samme Byggefrihed, som for de øvrige 21 Tdr.
Land, vilde det være nødvendigt at vedtage en helt anden og mindre hensigts-
mæssig Plan for Benyttelsen af Terrænet, end den, man hidtil, nnder Forudsæt-
ning af, at Lodderne inddroges under Terrænet, havde fundet bedst egnet til Op-
naaelse af alle Fordele for Haven. Hertil kom endnu, at den Forandring i Planen,
som saaledes vilde blive nødvendig, for en ikke ringe Del vilde forøge Omkost-
ningerne med Hensyn til Opførelse af Bygningerne, der ikke længere, som hidtil
paatænkt, vilde kunne komme til at ligge samlede i en lige Linie langs med
Farimagsvejen, men maatte spredes paa Terrænet, ligesom det samme ogsaa vilde
blive Tilfældet med de aarlige Udgifter med Hensyn til Opvarming, Vandledning,
m. m. Ministeriet havde tænkt sig Sagen saaledes ordnet, at Krigsministeriel
maatte kunne gaa ind paa at tillade, at den Del af Havens Grund, som ved en
Videnskabelige Samlinger.
109
mellem Universitetet og Kommunen indgaaet Overenskomst ved et eventuelt Mage-
læg gik over i Kommunens Eje, navnlig Grundene langs Forlængelsen af Sølv-
gaden, maatte anvendes til et Villaparti. En saadan Anvendelse af Terrænet, der
efter sin Beskaffenhed og de Indskrænkninger i Byggefrihed, den medførte, for-
mentlig var uden Betænkelighed for Krigministeriets Vedkommende, vilde paa den
ene Side for Kommunen indeholde en Opfordring til at gaa ind paa et Magelæg
paa passende Vilkaar, ligesom den paa den anden Side vilde gavne Haven,
der ved det mellemliggende, bevoxede Terræn vilde befries for Støv og andre Ulem-
per, som Havens Beliggenhed umiddelbart op til en befærdet Gade vilde medføre.
Efter at det imidlertid ved kgl. Resolution af 6. Juli 1870 var blevet fast-
sat, at den endnu ikke tilendebragte Gjennemførelse af Bestemmelserne i Loven af
6. Juli 1867 skulde overgaa til Finansministeriet, overgav Krigsministeriet tillige
Gjennemførelsen af den kgl. Resol. af 2. April 1870 til Finansministeriets videre
Foranstaltning. Ved under 18. Juli at meddele Kultusministeriet Underretning
herom, bemærkede Krigsministeriet, at der under de saaledes indtraadte Forhold, og
navnlig efter at Afleveringen af Kjøbenhavns Fæstningsværker paa Sjællands Side
til Kommunen havde fundet Sted, ikke havde nogen særlig Interesse at varetage
ved Sagens Afgjørelse, og derfor ansaa det for unødvendigt at lade sig repræsentere
ved Forhandlingerne, hvorfor det ikke vilde lade nogen delegeret tiltræde disse.
Det tilfaldt altsaa Finantsministeriet at besvare Kultusministeriets Forslag i
Skrivelse til Krigsministeriet af 16. Maj. Dets Svar blev afgivet under 10. Aug.,
og indeholdt vel et Samtykke til den af Kultusministeriet foreslaaede Ordning
men knyttede tillige en Betingelse dertil. Finantsministeriet mindede om, at det
ved den foreløbige Behandling af Spørgsmaalet om Nedlæggelsen af Kjøbenhavns
Fæstningsværker samt Afløsning af Demarkationslinie-Indskrænkningerne saa vel i
Ministerkonferencerne, som i Statsraadet var blevet forudsat, at ved Flytningen af den
nuværende botaniske Have vilde et Stykke af samme forlods være at afgive til
Charlottenborg til Opførelse af den paatænkte Udstillingsbygning. At dette Stykke
skulde afgives uden Vederlag, var Kultusministeriet og Finantsministeriet enige
om, og Finantsministeriet vilde, efter hvad der saaledes var passeret, kun se sig i
Stand til at indrømme Universitetet de saaledes attraaede Begunstigelser, naar
Universitetet uden Vederlag afgav til Charlottenborg det nord for Heibergsgades
Forlængelse til Nyhavn liggende Areal af omtrent 1 Tde. Lands Størrelse, dels
for at Kunstakademiet kunde have et Areal af passende Beliggenhed til derpaa
at opføre den paatænkte Udstillingsbygning, og dels for at forebygge, at en stor
Del af Slottets Lokaler ved Salg til private af de umiddelbart op til Slottet
stødende Grunde og disses eventuelle Bebyggelse skulde blive berøvede Lys og
Luft, og saaledes blive ubrugelige. For saa vidt Universitetet gik ind paa denne
Afstaaelse, vilde Finantsministeriet ikke have noget imod, saafremt det omhandlede
Mageskifte maatte finde Sted, at indrømme den attraaede begrænsede Byggefrihed
for de ommeldte ved Farimagsvejen beliggende Lodders Vedkommende, saa længe
de som Universitetets Ejendom benyttedes i videnskabeligt Ojemed, medens det
selvfølgelig maatte forbeholde Statskassens Ret til den ved Loven af 1867 hjemlede
Afløsningssum, saafremt de nævnte Lodder senere skulde gaa over i privat Eje,
eller blive anvendte paa anden, end den oven for nævnte Maade, medens Finants-
ministeriet da heller ikke vilde have noget imod, at det Areal, der blev afgivet
langs Sølvgadens Forlængelse, blev benyttet og bebygget som Villaparti. Finants-
110
Universitetet 1873—1875.
ministeriet henstillede derfor, under Forudsætning af, at Kultusministeriet gik ind
paa de saaledes stillede Betingelser for de attraaede Indrømmelser, at begge
Ministerier vedtog de paagjældende Overdragelser i det væsentlige i Overensstem-
melse med det i sin Tid affattede og af Universitetets delegerede tiltraadte Udkast,
modificeret efter de lier angivne Indrømmelser og Bestemmelser.
Da en saadan Ordning vilde medføre en Modifikation i den ved kgl. Resol.
af 2. April 1870 givne Bestemmelse om, at Universitetet skulde give Statskassen
Vederlag i 2/3 af den nuværende botaniske Haves Grund, idet der af denne vilde
udgaa et Areal af c. 1 Tde. Lands Størrelse, nedlagde Kultusministeriet en aller-
underdanigst Forestilling herom. Det bemærkede heri, at Universitetet efter
Ministeriets Skjøn selv med denne Betingelse kunde være vel tjent med den Maade,
paa hvilken Overdragelsen af de 21 Tdr. Land af Fæstningsværkerne fandt Sted,
hvorhos det var af største Betydning for det kgl. Akademi for de skjønne
Kunster at komme i Besiddelse af det omhandlede Åreal, og indstillede derfor den
ommeldte Ordning til allerhøjeste Approbation. Denne blev derefter givet under
22. Aug. 1870.
Ved Skrivelse af 13. Aug. s. A. indledede Kultusministeriet Forhandlinger med
Magistraten om det omhandlede Magelæg. Det er tidligere bemærket, at Magistraten
(i Skrivelse til Komiteen for den botaniske Haves Flytning af 7. Decbr. 1869)
havde tilbudt at ville foreslaa Borgerrepræsensationen at afhænde de 2 Kommunen
tilhørende Lodder Matr. Nr. 114 F 3 og 114 F 4 for en Betaling af 6000 Rd.
paa visse nærmere angivne Vilkaar*). Da imidlertid Forandringen af Sølvgadens
Retning havde bevirket, at det til Universitetet udlagte, mod Sølvgaden beliggende
Stykke havde faaet mindre Betydning for Universitetet, foretrak Ministeriet, i Stedet
for den kontante Udbetaling af oven nævnte Kjøbesum, at de 2 Lodder overdroges
Universitetet, mod at dette igjen overdrog Magistraten det ommeldte Stykke, af
Areal c. 30,000 □ Al., alene med den Indskrænkning, at det blev at benytte til
et Villaparti, og begjærede herover en Erklæring fra Magistraten. Denne fore-
spurgte under 19. Aug. 1870, hvorvidt det tilbudte Areal var servitutfrit og
hvorvidt de tidligere Betingelser for Bebyggelsen af Kommunens Lodder fremdeles
vilde blive overholdte, efter at Erhvervelsen havde fundet Sted. Efter herom at
have korresponderet med Finantsministeriet, svarede Kultusministeriet under 1. Septbr.
1870, at det ommeldte Areal ved Sølvgadens Forlængelse, naar Mageskiftet kom
i Stand, vilde blive servitutfrit, undtagen for saa vidt det ved Afstaaelsen betingedes,
at det kun maatte bebygges og benyttes som Villaparti, og at der, naar Arealerne
ved Farimagsvejen erhvervedes af Universitetet, vel var indrømmet dette den samme
begrænsede Byggefrihed for disse, som for den øvrige Del af Terrænet paa Fæst-
*) Disse Vilkaar vare herefter og efter en senere Skrivelse af 11. Febr. 1870:
1.	at der ikke maatte opføres andre Bygninger, end Væxt- og Drivhuse af en udven-
dig Højde af c. 11 Al., paa Grundene, for hvilke i øvrigt Servituten med Hensyn
til Bebyggelse inden for Demarkationslinien skulde vedblive;
2.	at Grundene skulde tilbydes Kommunen for den Sum, for hvilken de vare kjøbte,
hvis deres Benyttelse til botanisk Have ophørte, og
3.	at Forsyningen med Vand til Haven skete i Overensstemmelse med Forskrifterne
i Lov 30. Novbr. 1857 og med Iagttagelse af visse, ganske specielle Regler.
Videnskabelige Samlinger.
111
ningsværkerne, saa længe det som Universitetets Ejendom benyttedes i videnska-
beligt Øjemed, men at Statskassens Ret til den samme i Følge § 2 af Lov 6.
Juli 1867 tilkommende Halvdel af Loddernes Værdiforøgelse var forbeholdt, for
saa vidt Arealerne skulde blive benyttede i andet Øjemed. Ministeriet tilføjede,
at medens det saaledes vedstod den i Magistratens Skrivelse til Komiteen for den
botaniske Haves Flytning af 7. Decbr. 1869 under Nr. 1 nævnte Betingelse for
Salget af de omhandlede Arealer og ligeledes den under Nr. 3 om Vandforsynin-
gen, ansaa Ministeriet det for en Selvfølge, at Betingelsen under Nr. 2, at Grundene
skulde tilbydes Kommunen for den Sum, for hvilken de kjøbtes, saafremt deres Be-
nyttelse til botanisk Have ophørte, bortfaldt, naar et Mageskifte i Stedet for et
Salg kom i Stand. Under 7. Novbr. meddelte derefter Magistraten, at Kommunal-
bestyrelsen var villig til at gaa ind paa det foreslaaede Magelæg, saaledes, at de
Kommunen tilhørende Grundstykker Matr. Nr. 114 F 3 og 114 F 4 ved Farimags-
vejen, af Areal tilsammen 12,730 □ Al., overdroges Universitetet, mod at dette
igjen overdrog Magistraten det paa Planen nærmere betegnede Grundstykke, af
Areal omtrent 30,000 □ Alen, paa de foranførte Betingelser og for øvrigt
saaledes:
1)	at der ikke maatte opføres Bygninger af anden Beskaffenhed, end de i Skri-
velse fra Komiteen for den botaniske Haves Flytning af 5. Decbr. 1869
nævnte, paa Grundene, for hvilke i øvrigt Servituten med Hensyn til Bebyg-
gelse inden for Demarkationslinien skulde vedblive, og
2)	at Forsyningen med Vand til Haven skete i Overensstemmelse med Forskrif-
terne i Lov 30. Novbr. 1857.
Omkostningerne ved dette Magelæg vilde efter Magistratens Formening være at
udrede af Universitetet og Magistraten, hver for sit Vedkommende.
Over Udkastet til Betingelserne for Mageskiftet med Staten begjærede Mini-
steriet en Erklæring fra Universitetets Kvæstor i Forbindelse med inspectores qvæ-
sturæ, idet det dog bemærkede, at der i § l efter Ordet „Universitetet« vilde
være at tilføje „hvem Nedbrydningen og Borttageisen af de paa Grunden værende
Bygninger ikke vedrører". I sin under 9. Septbr. 1870 afgivne Erklæring foreslog
Kvæstor den omtalte Forandring formuleret saaledes: „Expropriation og Bortta-
gelse af de paa Grunden værende Bygninger er Universitetet uvedkommende", og
udtalte sig i øvrigt kun om Udkastets § 7. 1 det oprindelige Udkast hed det, at
af hvad der indkom for den nuværende botaniske Haves Grund skulde blandt an-
det forlods afholdes alle Udgifter i Anledning af midlertidig Indhegning og Fred-
ning af de ikke afleverede Dele af Grunden, hvilket imidlertid i det nye Udkast
var forandret til, at dette kun skulde angaa da afleverede Dele, hvorfor der i
Slutningen af § 8 var tilføjet „Opførelsen af midlertidige Hegn for de Dele af
botanisk Have, der indtil den endelige Aflevering finder Sted, endnu benyttes af
Universitetet, paahviler dette." Da imidlertid den hele Grund først om 6 Aar
skulde være afleveret, og de Afleveringer, der inden denne Tid delvis skulde finde
Sted, ^.sentligt vare i Statens Interesser og for at imødekomme dennes Onsker
med Hensyn til Gadeanlæg o. s. v., idet Haven selvfølgelig vilde være bedre tjent
fned at beholde hele Arealet indtil dens Flytning, og da det vilde stride mod de
almindelige Regler om Heglispligten, at Universitetet ene skulde bære den hele
Hegnsbyrde, talte Billighed for, at det forblev ved Bestemmelsen i det oprindelige
1 dkast, der var truffet efter Forhandlinger med Kommissionen for Fæstningstei*-
112
Universitetet 1873—1875
rænets Afhændelse. Men foruden denne mindre betydelige Afvigelse var der i det
nye Udkast optaget en hel ny Bestemmelse, om hvilken Konsistorium ikke var
hørt, nemlig den tidligere omtalte, om Afstaaelsen uden Vederlag af et Areal af
den gamle botaniske Have af omtrent 1 Td. Lands Størrelse til Charlottenborg,
hvilken Bestemmelse, hvis den fastholdtes, vilde medføre et overmaade stort Tab
for Universitetet. Den afveg Ira, hvad der var blevet vedtaget under de med
Fæstningskommissionen førte Forhandlinger, idet der da var blevet optaget følgende
Bestemmelse: „Naar Staten selv vil beholde en Del af Grunden til sine egne
Formaal, fastsættes sammes Værdi (hvoraf 1 3 tilfalder Universitetet) i Mangel af
mindelig Overenskomst ved sædvanlig lovlig Taxation". Den var ligeledes i Strid
med den kgl. Kesol af 2. April 1870, i Følge hvilken Universitetet for Erhvervel-
sen af de 21 Tdr. Land skulde give Statskassen i Vederlag 2/3 af den nuværende
botaniske Haves Grund; der taltes her i ikke om, at Universitetet forlods skulde
afgive noget af sin Ejendom, og der maatte saaledes tilkomme den Va af Netto-
udbyttet for den hele Grund. Saafremt den botaniske Have ikke havde behøvet
de 2 Kommunen tilhørende Jordlodder ved Farimagsvejen, vilde Spørgsmaalet om
at afgive et Grundstykke til Charlottenborg ikke være opstaaet; men nu, da Byg-
ningerne paa det nye Terræn ikke kunde blive opførte saaledes, som det efter l'la-
nen ønskedes, med mindre disse Lodder erhvervedes, krævede Finantsministeriet
1 Td. Land af den nuværende botaniske Have for at indrømme Universitetet den
samme begrænsede Byggefrihed for deres Vedkommende, som for det øvrige
Terræn, samt for at meddele Tilladelse til, at det Areal ved Sølvgadens Forlængelse,
som Magistraten skulde erhverve i Bytte for Lodderne ved Farimagsvejen, blev
benyttet og bebygget som Villaparti, en Tilladelse, som utvivlsomt vilde være ble-
vet givet, dersom man ved Forhandlingerne om Loven af 186 < havde kunnet vide,
at Universitetet vilde have Brug for disse Lodder, og som det uden Tvivl heller
ikke nu vilde være vanskeligt at erhverve af Rigsdagen. Ganske vist kunde Fi-
nantsministeriet strængt taget fordre et Pengevederlag for Tilladelsen til Loddernes
Bebyggelse i Følge Loven af 1867; men naar da en saadan Afløsning havde fun-
det Sted, gjaldt Byggefriheden ogsaa for bestandig, saa at Universitetet vilde have
Ret til paa disse Lodder at opføre saa store Bygninger, som Byggeloven hjem-
lede, ligesom ogsaa til at sælge dem, frigjorte for Indskrænkninger. At denne Til-
ladelse i Henhold til Plakat 13. Oktbr. 1824 kunde meddeles, var vistnok utvivl-
somt, og man havde maattet antage, at den i nærværende Tilfælde saa meget
lettere vilde være blevet givet, som den ofte er givet private, og det her kun
drejede sig om Opførelsen af nogle lave Væxthuse. At den Del af de 21 Tdr. Land,
som skulde gives Kommunen i Bytte for de omhandlede Lodder, blev benyttet og
bebygget som Villaparti, kunde Staten vel modsætte sig; men da Kommunen, der
ejede de ved Siden af liggende G Tdr. Land, ogsaa paatænkte at anvende dem til
Opførelsen af Villaer, vilde saa vel Skjønhedshensyii som Hensynet til Kommune-
hospitalets og den botaniske Haves Tarv tale for at meddele denne Tilladelse, for
at der ikke ellers der skulde blive opført Fabrikker eller andre høje Bygninger.
Det maatte derhos erindres, at medens Universitetet var fuldt berettiget til at be-
nytte dette Areal til Opførelse af enhver til dets Formaal horende Bygning, vilde
det af Kommunen kun blive bebygget med A i 11aer, altsaa la\eie Bygningei med
Haver. Kvæstor androg derfor paa, at den omhandlede Tilladelse maattes søges
udvirket uden Vederlag, og meddelte til Slutning nogle Opgivelser af, hvorledes
Videnskabelige Samlinger.
113
Forholdet vilde stille sig efter Finansministeriets Forslag. Det Areal, der ønske-
des erhvervet for Charlottenborg, optog, paa et ganske ubetydeligt Stykke nær, den
hele Fa^adestrækning fra Slottet langs med Nyhavn, og vilde derfor vistnok blive
betalt med 10 Rd. pr. Q Al. eller 140.000 Rd. for 1 Td. Land; Universitetets
Va vilde altsaa udgjøre 46,666 Rd. 64 Sk. Men selv om det kun vilde blive be-
talt med 8 Rd. pr. □ Al, vilde Værdien være......................112,000 Rd.
Universitetets 1 3 heraf vilde udgjøre.................. 37,333 _ 32 Sk.
Den fulde Disposition over de to Triangler vilde i ethvert
Tilfælde kunne erholdes ved Indbetaling af Taxations-
summens Halvdel..........................................................20,430 Rd. „ Sk.
hvorefter Universitetet mindst vilde beholde tilbage................16,903 Rd. 32 Sk.
foruden at det ved Afløsning erholdt Ret til i Tiden at kunne sælge Lodderne til
private, hvilken Ret vel i det mindste maatte være lige saa meget værd, som den
attraaede Berettigelse til, at Kommunen maatte bygge paa et Stykke af Fæst-
ningsterrænet, i Stedet for Universitetet.
Ved Finantsloven for 1871—72 blev der paa Kommunitetets Budget bevilget
„til Anlæg af en ny botanisk Have paa Glaciet, under Forudsætning af en endelig
Overenskomst om Erhvervelse af det dertil fornødne Areal for Universitetet fore-
løbig for Finantsaaret 1871- 72 et Beløb af indtil 25,000 Rd." Herved var Sa-
gen nu bragt ind paa et nyt Stadium, og Ministeriet fandt det derfor rigtigst, at
Komiteen forstærkedes med et Medlem,; Kaptejn og Brygger J. C. Jacobsen.
Førend imidlertid Sagens selvstændige Udvikling fra dette Tidspunkt omtales, skal
her først det fornødne meddeles om Afslutningen af Forhandligerne med Magistra-
ten og Finantsministeriet.
Til en endelig Ordning af Overenskomsten med Finantsministeriet tilskrev
Kultusministeriet under 11. Maj 1871 bemeldte Ministerium i Gjensvar af dets
Skiivelse af 10. Aug. 1870, at det ikke havde noget at erindre mod at gaa ind
paa de i I dkastet optagne Betingelser, alene med følgende Modifikationer: at der
i § 1 tilføjedes „Expropriation og Borttagelse af de paa Grunden værende Bygnin-
ger er Universitetet uvedkommende", at der i § 7, 3dje Stykke foran Ordet „af-
leverede" tilføjedes „ikke", og som Følge heraf, at i § 8 det nye sidste Punktum
„Opførelse... . dette „udelodes. Man vilde herved kun vende tilbage til de ved
Forhandlingerne med Kommissionen for Fæstningsterrænets Afhændelse trufne Be-
stemmelser, hvortil der syntes at være saa meget større Grund, som Haven vilde
væie bedre tjent med at beholde det hele Areal, indtil Flytningen havde fundet
Sted, og Afleveringen af visse Strækninger af Haven væsentligst skete i Statens
Interesse. 1 denne Anledning bemærkede Finantsministeriet under 2. Juni s. A.
mod Hensyn til den til § l foreslaaede Tilføjelse, at der paa det omhandlede Ter-
ræn foruden Observatoriet kun fandtes en Mølle og to Militæretaten tilhørende
mindre Bygninger, hvilke sidstes Borttagelse vilde blive foranstaltet af Ingeniør-
korpset. Den til Gothersgadens Forlængelse trukne Grænselinie skar den østlige
Del af Møllen; men da Bastionens Gjennemskæring nødvendigvis maatte foregaa
saaledes, at Bastionen kom til at danne en Skraaning til bemeldte Gade, vilde for-
mentlig lige saa vel den Del, der laa inden for den nævnte Grænselinie, som den
øvrige Del af Ejendommen være at expropriere paa Magistratens Bekostning, efter-
som Magistraten ved Overtagelsen af Fæstningsterrænet havde paataget sig For-
Universitets Aarbog.	15
114
Universitetet 1873—1875.
pligteisen til at lade udføre og selv at bekoste den ommeldte Gadeforlængelse.
Finantsministeriet antog saaledes ikke, at Expropriationeri vilde medføre andre Ud-
gifter end de, der vilde falde Staden Kjøbenhavns Kasse til Last; men da Mini-
steriet ikke vilde kunne samtykke i, at nogen saadan Udgift eventuelt paabyrdedes
Statskassen, vilde* det, skjønt det ikke forudsatte, at Spørgsmaalet vilde faa prak-
tisk Betydning, dog ikke kunne indvilge i, at den foreslaaede Tilføjelse gaves det
Dokument, der skulde oprettes. Finantsministeriet havde intet imod, at ogsaa Ud-
gifterne til midlertidig Indhegning af de ikke afleverede Dele af den nuværende
botaniske Have udrededes af de indkommende Salgssummer, ligesom den foreløbige
Indhegning af de afleverede Dele af Grunden, for saa vidt en saadan Indhegning
i ganske enkelte Tilfælde maatte blive nødvendig, og det foreslog derfor, at der i
§ 7, 3dje Stykke efter Ordet „Gadeanlægkt tilføjedes: „midlertidig Indhegning saa
vel af afleverede, som af de ikke afleverede Dele af Grunden m. m.u, og bifaldt
som Følge heraf, at sidste Punktum i § 8 bortfaldt.
Da Finantsministeriet saaledes havde vægret sig ved at gaa ind paa den af
Kultusministeriet foreslaaede Tilføjelse til § 1, fandt sidst nævnte Ministerium det
rettest, tilmed da det syntes meget uvist, naar Gothersgadens Mulle vilde blive ned-
revet, herom at begjære Komiteens Erklæring, førend det meddelte Approbationen.
Efter at denne da først havde erklæret, at Planeringen af den Grund, hvorpaa en
Del af Gothersgadens Mølle stod, var uundværlig for Udførelsen af Haveanlæget,
og at denne Planering i ethvert Fald ikke kunde udsættes længere, end til For-
aaret 1872, da Arbejdet paa Museumsbygningen, der var beregnet at skulle staa
netop paa denne Grund, maatte ønskes paabegyndt saa tidligt som muligt i 1872,
tilskrev Ministeriet atter Komiteen den 26. Juni og bemærkede i denne Anledning,
at det vel nærede lige saa liden Tvivl om, at den omhandlede Grund tilkom Uni-
versitetet, som at Kjøbenhavns Kommune var forpligtet til at ryddeliggjøre den;
men Vanskeligheden laa i, at det ikke kunde bestemmes, naar Tidspunktet for Op-
fyldelsen af denne Forpligtelse indtraadte. Ministeriet ønskede derfor taget under
Overvejelse, om den Omstændighed, at Møllen og Terrænet om samme foreløbig
henstod urørt, vilde gjøre det nødvendigt at foretage væsentlige Modifikationer i
Planen, samt om det, forudsat at det ikke lykkedes inden den Tid, ud over hvilken
Museumsbygningens Opførelse ikke kunde udskydes, at faa den omhandlede Grund
til Disposition, lod sig forene med den lagte Plan at henlægge Museumsbygningen
langs Voldgaden. I Skrivelse af 2. Juli udtalte derefter Komiteen sig imod at flytte
Museumsbygningen i en med Voldgaden parallel Retning, hvorved en fuldstændig
Forandring i Museumsplanen vilde blive nødvendig, idet flere af de væsentligste
Lokaler efter denne havde en Retning mod Solen, som ikke var af ringe Betydning
for disse Lokalers hensigtsmæssige Indretning. Ligeledes fraraadede den enhver
betydeligere Ændring i Planen til Haveanlæget, som vilde medføre fornyede For-
handlinger om Planen i sin Helhed, Omarbejdelsen af denne og dermed en l d-
sættelse af Arbejderne i den gunstige Aarstid, som muligvis endog kunde gjøre
Anvendelsen af den for Finantsaaret 1871 — 72 bevilgede Sum usikker. Da det
saaledes af flere Grunde var ønskeligt, at Planen fastholdtes, havde Komiteen over-
vejet, om en Udsættelse af Møllens Flytning vilde gribe væsentlig hæmmende ind
i Arbejdernes planmæssige Udførelse. Den var da kommet til det Resultat, at
skjønt en saadan Udsættelse vilde være forbundet med flere Ulemper, var der dog
ikke nogen aldeles afgjørende Hindring tilstede for at tage do Dele af Haven,
Videnskabelige Samlinger.
115
hvorover der strax uhindret kunde disponeres, under Arbejde i 1871 og derimod
vente med Bearbejdelsen af den til Museumsbygningen udsete Plads endnu nogen
Tid ud over det først foreslaaede Tidspunkt. Navnlig antog Komiteen, at en Ud-
sættelse af Mollens Flytning indtil Vinteren 1872—73 ikke vilde være et til-
strækkeligt Motiv til at forandre den indsendte Haveplan, men tilføjede, at i samme
Forhold som Voldterrænet? uhindrede Afbenyttelse blev udsat, vilde tillige den nye
Haves Fuldførelse og den ældre botaniske Haves Rømning blive forhalet. Ved en
saadan Udsættelse, som den af Komiteen antydede, var altsaa vundet saa megen
Tid, at det turde ventes, at Forholdene i den kunde finde deres Ordning, og Mini-
steriet tog derfor ikke i Betænkning, at approbere Planen. Men det bemærkede
dog i Skrivelse af 14. Juli 1871 til Komiteen, at skjønt det ikke opgav Haabet
om at faa Museumsbygningen opført paa den af Komiteen dertil udsete Plads, vilde
det dog have haft Betænkelighed ve i at meddele Approbationen, dersom det ikke,
efter hvad der var kommet til dets Kundskab, havde kunnet gaa ud fra den For-
udsætning, at der, saafremt Møllens Flytning mod Forventning skulde strække sig
ud over det yderste Tidspunkt, til hvilket Museumsbygningens Paabegyndelse kunde
udskydes, dog endnu havdes en Muliglied for at lægge Museumsbygningen ved Fo-
den af Mølleskrænten, noget nærmere ved Farimagsvejen, selvom herved ikke alle de
Fordele lode sig opnaa, som ved at opføre den paa det paa Planen betegnede
Areal. Kultusministeriet billigede derfor Udkastet til Overenskomsten, saaledes som
det, efter det af Finansministeriet bemærkede, forelaa. Idet det herom gav Fi-
nansministeriet Underretning i Skrivelse af 27. Juli 1871, bemærkede det, at det
ikke vilde insistere paa Optagelsen af den for, slaaede Tilføjelse til § 1. da det
med Finantsministeriet antog, at Udgiften med Expropriationen af Gothersgadens
Mølle maatte falde Stadens Kasse til Last. Det anmodede derhos Finantsministe-
riet om at træffe de videre fornødne Foranstaltninger til Sagens definitive Ordning
ved Mageskiftebrevenes Udfærdigelse i Overensstemmelse med de saaledes vedtagne
Bestemmelser. Disse meddeles her.
Betingelserne
for et Mageskifte af den nuværende botaniske Haves Grund med det ved § 4 i
Lov af 6 Juli 1867 til Anlæg af en ny botanisk Have og astronomisk Observa-
torium bevilgede Areal at c. 21 Tdr. Land.
I Henhold til § 4 i Lov af 6 Juli 1867 om Afløsning af de ved Demarka-
tionslinien om Kjobenhavn paalagte Indskrænkninger, samt om Bemyndigelse for
Regeringen til Afhændelse af en Del af Kjøbenhavns Fæstningsværker paa Sjælland,
fremdeles i Henhold til de kongelige Resolutioner af 2. April og 22. August 1870,'
overdrager Finantsministeriet til Kjøbenhavns Universitet til Anlæg af en botanisk
Have og et astiononiisk Observatorium det paa det medfølgende, af Landinspektør
Mørup optagne Kort med a, o. e, f, u, t, s. r, q. p, h, i, k, 1, m, n betegnede
Areal af c. _'] Tdr Lands Størrelse å 14.000 Q Alen af Kjøbenhavns Fæstnings-
grund mellem Nørre- og Osterport, mod at Universitetet som Vederlag giver Stats-
kassen e d ej en d o m s r e t for tc Tredjedele til den af den nuværende botaniske Haves,
paa den ligeledes medfølgende Plan B. med a, b, c, d, e, f, g, h, i, k, 1, m, n, o
betegnede Grund, at Størrelse c. 3 Tdr. Land, hvorhos Universitetet uden Vederlag
til Akademiet for de skjønne Kunster, for at tillægges Charlottenborg, afgiver det
paa sidst nævnte Plan med o, p, a, b betegnede Areal, beliggende Nord for Hei-
bergsgade, alt paa følgende Vilkaar:
a. I Henseende til Grunden til den nye botaniske Have og
Observatoriet.
1) Grunden med de paa samme værende Træer og Buske afleveres til Universi-
15*
116
Universitetet 1873—1875.
tetet, naar Overdragelsen er vedtaget af Kirke- og Undervisningsministeriet
og Finantsministeriet.
2)	Universitetet har Ret til at lade de paa Grunden værende Fæstningsværker
sløjfe.
Jord til Udfyldning af Fæstningsgraven maa Universitetet ikkun tage fra
Faussebraien og Volden paa den samme overdragne Grund. Paa de Steder
af Grænserne for Grunden, hvor Universitetet ikke bringer denne i Niveau
med de Veje og Gader, der maatte komme til at omgive Grunden, anbringes
de fornødne Skraaninger ind paa Universitetets Grund, med mindre der op-
føres saadanne Hegns- eller Beklædningsmure, der gjøre Skraaninger over-
flødige.
3)	Universitetet har selv at drage Omsorg for Vandforsyning til de Bassins, det
agter at anlægge, og ligeledes for Afløbet fra samme, og der skal saaledes
ikke paahvile Staten nogen Forpligtelse til at forskaffe Grunden Vand.
Universitetet maa ikke uden Kommunens Samtykke helt afbryde Vand-
forbindelsen mellem de Kommunen tilhørende Dele af Fæstningsgraven, der
ligge til begge Sider af dets Grund.
4-) Saa længe de Observatoriets Plads i Rosenborg Bastion tilgrænsende Dele
(Kourtiner) af Volden bevares til offentlig Spadseregang, skal Universite-
tet, naar det forlanges af Kommunen, være pligtigt at afgive et Areal
af passende Bredde mellem Observatoriet og Voldgaden til Fortsættelse
af denne Spadseregang over dets Grund, og det samme skal være Til-
fældet, hvis en offentlig Spadseregang efter Voldens Sløjfning bevares paa
det nuværende Fæstningsterræn langs Voldgaden til begge Sider af bemeldte
Bastion. Universitetet skal have Ret til at benytte det mellem dets Grænse-
linie o, e, f i Struben af Rosenborg Bastion (Plan A) og Voldgaden belig-
gende Areal, saa længe til Kommunen udvider Gaden til Grændselinien. Naar
dette sker, maa Universitetet af sin Grund afgive Areal til en forandret eller
en ny Opkjørsel til Observatoriet.
I den af Regeringen med Kjøbenhavns Kommune under 29. Oktbr. 1869
afsluttede Kontrakt har Kommunen forpligtet sig til at tilstede Adgang over
sit Terræn paa dertil passende Steder til Universitetets Grund, indtil de
Gadeanlæg, som ville komme til at begrænse den, ere udførte, ligesom til, saa
vidt muligt, at fremskynde et eller tvende af disse Gadeanlæg.
5)	Statskassen frafalder ethvert Krav paa den Erstatning, som skulde ydes den
af Universitetet i Følge den allerhøjeste Resolution af 13. Juni 1859, ved
hvilken en Del af Rosenborg Bastion overlodes det til Opførelse af et
Observatorium.
6)	Finantsministeriet meddeler, under Henvisning til Loven af 6. Juli 1807 samt
til nærværende Overenskomst, Universitetet Mageskiftebrev paa Grunden, saa
snart den nuværende botaniske Haves hele Grund er afleveret til Ministeriet
og til det kongelige Akademi for de skjønne Kunster i Overensstemmelse
med de efterfølgende Bestemmelser.
b. I Henseende til den nuværende botaniske Haves Grund.
7)	Det Statskassen tilkommende Vederlag for Afstaaelse af Grunden til den nye
botaniske Have og Observatoriet ydes den ved, at Universitetet, foruden at
afgive til det kongelige Akademi for de skjønne Kunster den fornævnte, Nord
for Heibergsgade beliggende Del af den nuværende botaniske Have, giver
Statskassen Medejendomsret for To Tredjedele til den øvrige Del af bemeldte
Haves Grund, dog saaledes, at Universitetet ond videre fraskriver sig al Ret
til Medbeslutning om, hvad der skal foretages med denne Grund, idet alene
Finantsministeriet vil have at tage Bestemmelse om og bestyre Grundens Ud-
parcellering og Salg samt alle dermed forbundne Arbejder. Der skal tilkomme
Universitetet En Tredjedel af den ved denne Del af Grundens Realisation frem-
kommende Nettoindtægt og hermed dets Krav som Følge af Medejendoinsrett en
være fyldestgjort.
Naar Staten, uden for den fornævnte til det kongelige Akademi for de
skjønne Kunster afgivne Del af den nuværende botaniske Haves Grund, selv
Videnskabelige Samlinger.
117
vil beholde en Del af Grnnden til sine egne Formaal, fastsættes summes Værdi
(hvoraf 1 3 tilfalder Universitetet) i Mangel af mindelig Overenskomst ved
sædvanlig lovlig Taxation.
Af de indkommende Salgssummer (og eventuelt Forpagtningssummer af
de af Universitetet afleverede, men usolgte Dele af Granden) afholdes forlods
alle Udgifter i Anledning af Realisationen, saasom til Vej- og Gadeanlæg,
midlertidig Indhegning saa vel af de afleverede, som af de ikke afleverede Dele
af Grunden m m., og paaløbende 4 pCt.s Renter af disse Udgifter, og af den
derefter tilbage blivende rene Indtægt beregnes den Universitetet tilfaldende
Tredjedel, som efter aarlig stedfindende Opgjørelse udredes til det, dels kon-
tant og dels i gode mindst 4 pCt. Rente bærende Prioritetsobligationer.
8)	Universitetet skal inden Udløbet af 6 Aar fra Datum have ladet hele Grunden
rydde for de paa samme værende Bygninger, Væxthuse, Træer og Planter m. ni.,
og aflevere den til Staten. Dog skal om et Aar Havens sydvestlige Hjørne
være ryddet og afleveret, saaledes at Forbindelsen mellem Heibergsgade og
Peder Skramsgade kan tilvejebringes, og ligeledes skal inden to Aar den i
Nærheden af Møntens Bygninger værende Del af Haven være ryddet og afle-
veret i saadan Udstrækning, som maatte være nødvendig for Opførelsen af et
nyt Møntetablissement og tor ved et Gadeanlæg at forbinde Holbergsgade med
Nyhavn For øvrigt vil Universitetet have at bestræbe sig for sukcessivt og
saa tidligt som muligt at aflevere de øvrige Dele af Granden, og i den Hen-
seende at imødekomme den Myndighed, der bestyrer Udparcelleringen af de
tilgrænsende Grunde.
9)	Saa snart Grundens Fraflytning er saa vidt fremskredet, at Udparcellering og
Salg kunne begynde, meddeler Universitetet det kongelige Akademi for de
skjonne Kunster Ejendomsskjøde paa den til dette afgivne Del af Grunden,
samt Finaiitsministeriet Mageskiftebrev paa den Statskassen tilkommende Med-
ejendomsret over den øvrige Del af Grunden, denne befriet for alle Pante- og
Lejebehæftelser og ikke bebyrdet med andre Servituter, end de, som for Ti-
den hvile paa den. Ved dette Mageskiftebrev giver Universitetet tillige H-
nantsministeriet Bemyndigelse til selvstændigt og alene at bortskjøde Grunden
eller Dele deraf.
c. I Almindelighed.
10)	Alle Udgifter og Gebyrer ved dette Mageskiftes Berigtigelse udredes henholdsvis
af Finansministeriet eller Universitetet, eftersom de tilflyde Statskassen eller
Kommunen.
11)	Naar Universitetet af Kjøbenhavns Kommune erhverver de ud for Kommune-
hospitalet og Syd for Farimagsvejen beliggende Lodder Matr. Nr. 114 F. 3
og Nr. 114 F. 4, tilsammen af Areal 12,730 □ Alen, og indlemmer dem i
den Grund, det erhverver ved nærværende Mageskifte, skal det være Universi-
tetet tilladt ogsaa paa disss Lodders Areal at opføre saadanne Bygninger 111 m.,
der maatte behøves i de i formeldte Lov af 6. Juli 1867 § 4 omhandlede
Øjemed; for saa vidt de nævnte Lodder imidlertid skulde blive benyttede i
andre Øjemed, forbeholdes Statskassens Ret til den samme i Følge § 2 i Lov
af 6. Juli 1867 tilkommende Halvdel af Loddernes Værdiforøgelse. Til Op-
naaelse af den fornævnte Erhv, rvelse skal det derhos være Universitetet til-
ladt at afhænde eller bortmageskifte en langs med Sølvgadens Forlængelse
beliggende Del af det samme overdragne Areal af Fæstningsterrænet med Ret
til at lade det saaledes solgte eller bortmageskiftede Areal bebygge som
Villaparti.
Nogen fonnel Udfærdigelse af Overenskomsten fandt paa Sagens nærværende
Stadium ikke Sted; den blev udskudt til Udfærdigelsen af de gjensidige Adkomst-
breve. For at imidlertid disse kunde blive bragte i Orden, anmodede Finansmini-
steriet 11. Aug. 1871 Kultusministeriet om, saafremt Universitetet ikke havde
tinglæst Adkomst paa den nuværende botaniske Haves Grund, at foranledige er-
118
Universitetet 1873—1875.
hvervet Ejendomsdom paa den, ligesom Finansministeriet for sit Vedkommende
vilde foranledige Ejendomsdom erhvervet paa det omhandlede Areal af Fæstnings-
terrænet. En Opmaaling ved Stadskonduktoren af den nuværende botaniske Have
vilde imidlertid først være nødvendig, og den ønskede Finantsministeriet udført
saaledes, at Haven deltes i 2 Parceller, nemlig den ene omfattende det mellem
Charlottenborg og den nordlige Linie af den projekterede Forlængelse af Heibergs-
gade beliggende Del, og den anden Parcel omfattende den øvrige Del af Arealet,
saaledes at der altsaa udfærdigedes et særskilt Maalebrev for hver Parcel. Den
første ønskedes da tilskjødet Kunstakademiet, hvorimod der for den sidstes Ved-
kommende vilde være at udfærdige Mageskiftebrev til Finantsministeriet. Derhos
tilføjede Finantsministeriet, at det havde anmodet Krigsministeriet om nu at stille
det til den nye botaniske Have bevilgede Areal til Universitetets Disposition, og
henstillede til Kultusministeriet at udnævne en befuldmægtiget til paa Universi-
tetets Vegne at modtage Arealet af Krigsministeriets delegerede. Under 2:3. Aug.
udnævnte Ministeriet Universitetets Kvæstor, Justitsraad Gede, til at modtage
Arealet paa Glaciet. Den i dette Øjemed afholdte Overleveringsforretning fandt
Sted den 4 Septbr. 1871; som Krigsministeriets delegerede mødte ved denne
Oberst Ernst. Overleveringsforretningen lyder saaledes:
„1 Henhold til Krigsministeriets Ordre af 31. Aug. d. A. (D. 993) har
undertegnede Oberst Ernst, Chef for 1 Ingeniørdirektion, idag ved et i Rosenborg
Ravelin afholdt Mode paa det nævnte Ministeriums Vegne afleveret, ligesom under-
tegnede, Universitetets Kvæstor, -Justitsraad Gede, i Følge Kultusministeriets Ordre
af 23. Aug. d. A. paa dets Vegne har modtaget det Areal af de forhenværende
Fæstningsværker mellem Gothersgadens og Sølvgadens Forlængelser, som ved § 4
af Loven af 6. Juli 1867 om Afløsning af de ved Demarkationslinien om Kjøben-
havn paalagte Indskrænkninger m. m er forbeholdt Universitetet til Anlæg af en
botanisk Have og et astronomisk Observatorium.
Arealet overleveredes i Henhold til det af Oberst Ernst fremlagte, i sin Tid
af Landinspektør Mørup optagne Kort, hvilket blev forsynet med vor Paategning.
De paa Kortet i Grænselinien a, n, m, 1, k, i, h, p, q, r, s, t, u, f, e, o, a antydede
Pæle forefandte-i alle.
Det paa Kortet i den indad gaaende Vaabenplads Vest f r Rosenborg Rave-
lin viste Træskur var nedrevet, hvorimod Oberst Ernst paa Krigsbestyrelsens Vegne
fremsatte det Ønske, at den Bindingsværksbygning (Smedje og Kontor), der paa
Kortet er vist i den Del af selve Ravelinen, som blev afleveret, tør forblive staaende'
i det mindste Maaneden ud Justitsraad Gede erklærede, at der intet var til Hin-
der herfor, og oplyste tillige, at den Del af det afleverede Terræn, hvorpaa bemeldte
Bygning ligger, ventes i Følge Magelæg at ville blive afgivet til Kjøbenhavns
Kommune, med hvilken Krigsbestyrelsen saaledes formodentlig vil komme til at
forhandle, hvis Bygningen ønskes bibeholdt længere.
Oberst Ernst afleverede en under 1. Aug. 1827 af daværende Voldmester
Wahl udstedt Deklaration, i Anledning af en af ham givet Tilladelse til Opførelse
af et Skur i Faussebraien ud for Rosenborg Bastion.
Hermed endtes denne Forretning, der overværedes af Oberst Jørgensen og
Kaptejn Rosenvinge af Ingeniørkorpset, og af Krigsassessor, Baneingeniør Jantzen.
Videnskabelige Samlinger.
119
— Nærværende Protokol udfærdigedes i 2 Exemplarer, af hvilke hver af Parterne
modtog et.
Kjøbenhavn den 4. Septbr. 1871.
Jul. Ernst.	Gede.
Til Vitterlighed:
Kolderup-Rosenvinge. Jantzen.
Ligeledes anmodede Ministeriet under 23. Åug. Konsistorium orri at træffe
fornøden Foranstaltning til Berigtigelsen af Universitetets Adkomst til den gamle
botaniske Haves Grund. Konsistorium overgav Sagen til Kvæstor, der 5. Decbr.
1871 herom gjorde Indberetning til Ministeriet. Haven bestod af tre Arealer,
nemlig:
1)	Den oprindelige Have, opmaalt, 10. Jan 1778, skjænket af Hs Maj. Kongen.
Med Hensyn til Adkomsten til denne er det fornødne bemærket foran Side
92 Nr. 1 og 2;
2)	et Jordstykke, afstaaet fra Holmen til Havens Udvidelse i Følge Finants-
kollegiets Skrivelse til den daværende Direktion for botanisk Have af 4.
Septbr. 1810, under den Betingelse, at der for det afstaaede Stykke Jord
skulde opføres og vedligeholdes en Mur, uden Bekostning og Ulejlighed for
Søetaten. I Direktionens Protokol fandtes Oplysning om, at Kongen senere
bevilgede Haven det. fornødne Beltrb til denne Mur, hvilken for øvrigt igjen
blev nedbrudt ved Havens yderligere Udvidelse med det tilgrænsende Areal,
nemlig
3)	et under 10. Aug. 1844 tilmaalt Grundstykke fra Gammelholm, som ved tgl.
Resol. af 15. Novbr. 1843 blev afstaaet til Haven. Som Erstatning herfor
skulde Haven udbetale den tidligere omtalte Erstatning til Kontreadmiral
Stephansen af 200 Rd. aarlig for hans Embedstid.
For at undgaa at erhverve Ejendomsdom, som baade medførte Udgift og
medtog lang Tid, vilde det være meget ønskeligt, om de foran nævnte Dokumen-
ter maatte kunne tinglæses som retsgyldig Adkomst for Universitetet, uden Stem-
pelafgift eller anden Afgift til Statskassen, i hvilken Henseende han bemærkede,
at der var givet et kongeligt Tilsagn om, at Skjøde paa den oprindelige, langt
overvejende Del af den nuværende Have skulde have været leveret uden Betaling
og at V2 pCt.s Afgiften efter Frd 8. Febr. 1810 ikke var paabudt, da sidst nævnte
Del af Haven blev skjænket, ligesom der næppe kunde være Tvivl om, at Adkomst-
brevene paa de i Aarene 1810 og 1844 tilkomne Grundstykker vilde være blevne
udstedte paa ustemplet Papir og tinglæste uden Afgifter, saafremt formelige Gave-
breve eller Skjøder havde været anset for nødvendige. Det vilde da ogsaa være at
paalægge Universitetet en ganske mærkelig Byrde, om der nu til Statskassen skulde
svares Afgift i Anledning af Berigtigelsen af foran nævnte Adkomst, samtidig med,
at den uden Vederlag forlods afgav til Staten 12,800 □ Al. af den mest værdi-
lulde Grund i Haven for at henlægges til Kunstakademiet. Ogsaa med Hensyn til
den Staden Kjøbenhavns Kasse ved Plan 1. Juli 1799 § 1?1 tillagte lU pCt.s
Afgift vilde det være af særlig Interesse for Universitetet, at disse Dokumenter
kunde blive læste som gyldig Adkomst, da denne Afgift ikke svares af Gaver, me-
dens det dog kunde være tvivlsomt, om den ikke skulde erlægges ved Tinglæsnin-
gen af en Ejendomsdom. Kvæstor indstillede derfor, at Kultusministeriet vilde
120
Universitetet 1873- 1875.
erhverve en Udtalelse fra Justitsministeriet om, at de nævnte Gavebreve uden
Stempelafgift eller an<len Afgift til Statskassen kunde tinglæses som gyldig Ad-
komst for Universitetet, saaledes at de Adkomstbreve, som Universitetet senere
skulde udstede til Staten og Kunstakademiet, i sin Tid kunde tinglæses uden Rets-
anmærkning om manglende Adkomst.
Kultusministeriet forelagde ved Skrivelse af 22. Decbr. 1871 Finansministe-
riet Sagen, idet det udtalte ønskeligheden af at kunne undgaa de ved Erhvervelsen
af en Ejendomsdom forbundne Udgifter, som ogsaa af, at Universitetets Forhold til
Kommunen med Hensyn til Magelæget af de 2 Lodder ved Farimagsvejen mod et Stykke
af Arealet ved Søh gadens l orlængelse fandt sin endelige Afgjørelse. Det gjorde op-
mærksom paa, at hvis Finantsministeriet maatte være villigt til at ordne Sagen
ved gjensidige Mageskiftebreve paa den nu foreliggende Basis, kunde det forment-
lig forbeholdes, hvis der i Tidens Løb fandtes særlig Anledning til at tage Ejen-
domsdom paa Arealet, da at erhverve en saadan, og henstillede, hvorvidt Finantsmini-
steriet maatte "finde Anledning til at foranledige en Udtalelse fra Justitsministeriet,
før det tog en Bestemmelse i Sagen. Finantsministeriet anmodede derefter Ju-
stisministenet om at udtale, at Berigtigelsen af Universitetets Adkomst til den
botaniske Have kunde ske paa den Maade, at Universitetet lod de oven nævnte
kgl. Resolutioner og Finantskollegiets Skrivelse af 4. Septbr. 1810 tinglæse; men
da Justitsministeriet hertil svarede, at det ikke kunde afgive en saadan Udtalelse,
men maatte anse det for fornødent, at Universitetet erhvervede Ejendomsdom paa
det paagjældende Jordstykke, anmodede Finantsministeriet i Henhold hertil 23.
Febr. 1872 Kultusministeriet om at foranledige, at Ejendomsdom snarest muligt
blev erhvervet, idet det bemærkede, at det ved Udfærdigelsen af Skjøder til even-
tuelle Kjøbere af Parceller af botanisk Have var nødvendigt, at det var i Besiddelse
af en uomtvistelig Adkomst til bemeldte Haves Grund, hvilket efter Justitsministe-
riets Udtalelser altsaa kun kuiide bevirkes ved en Ejendomsdom. Ved Skrivelse
af 23. Marts næst efter paalagde Kultusministeriet den konstituerede Kammer-
advokat at træffe fornøden Foranstaltning hertil, efter at lian forinden havde erhvervet
beneficium processus gratuiti.
Den 12. Jan. 1874 blev derefter afsagt følgende Ejendomsdom:
„Ved kgl. Bevilling af 16. Septbr 1872 blev det tilladt, at Citanten, den
konstituerede Kammeradvokat, Etatsraad Buntzen, for Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet paa Kjøbenhavns Universitets Vegne, ved Stævning til ved-
kommende Ret, som trende Gange efter hinanden skulde indrykkes i den Berlingske
politiske og Avertissementstidende, maatte indkalde med Aars og Dags Varsel den
eller dem, som maatte formene at have nogen Adkomst til den Universitetet til-
hørende botaniske Haves Grund Matr. Nr. 272 og Matr. Nr. 375 i Øster Kvarter
her i Staden, saaledes som den nævnte Grund findes afsat paa tvende af Stads-
konduktøren henholdsvis under 21. og 8. Novbr. 1871 udfærdigede Maalebreve, til
dermed at fremkomme og deres lovlige Adkomst dertil at bevisliggjøre, og at der,
saafremt ingen inden foreskrevne Tids Forløb dermed skulde melde sig, maatte paa
bemeldte Ejendom erhverves Ejendomsdom for Universitetet. Da nu Citanten der-
efter har udtages Stævning her til Retten med foreskrevet Varsel, og der med
Stævningens Helcjendtgjørelse som og i øvrigt er forholdt efter Bevillingen, og da
ved Sagens Foretagelse den 1. Decbr. 1873 ingen er mødt og har taget til Gjen-
Videnskabelige Samlinger.
121
mæle, vil Kjøbenhavns Universitet efter Citantens Paastand være at kjende ejen-
domsberettiget til oven nævnte Ejendom. Stempelovertrædelse foreligger ikke.
Thi kjendes for Ret:
Kjøbenhavns Universitet bør være ejendomsberettiget til oven nævnte Ejendom.'1
Denne Dom blev efter Ministeriets Ordre af 28. Maj 1874 i Henhold til
Loven om Demarkationslinien af G. Juli 1867 § 4 og den i Finantslov af 25.
Marts 1872 § 10 li. 3 indeholdte Bestemmelse om, at den nuværende botaniske
Haves Grund ved Bortflytningen overleveres til Finansministeriet til Bortsalg til
Indtægt for Statskassen, den 1. Juni 1874 tinglæst som Adkomst for Statskassen
til at disponere over de Arealer, der vare eller maatte blive afleverede til Finants-
ministeriet.
Det er foran bemærket, at Kjøbenhavns Magistrat ved Skrivelse af 7. Novbr.
1870 havde erklæret, at Kommunalbestyrelsen var villig til at gaa ind paa Mage-
læget af de 2 Lodder ved Farimagsvejen mod Arealet ved Sølvgadens Forlængelse
paa visse nærmere Betingelser. Ministeriet anmodede derefter Magistraten om at
træffe de videre fornødne Foranstaltninger til den endelige Afslutning af Magelæget,
idet det tilføjede, at det var enigt med Magistraten i, at Omkostningerne ved
Magelæget udrededes af Magistraten og Universitetet, hver for sit Vedkommende.
1	denne Anledning tilstillede Magistraten 28. Septbr. 1871 Universitetets Kvæstor
2	Udkast til gjensidige Adkomstdokumenter, idet det anmodede ham om at erhverve
Approbation paa dem.*) Kvæstor sendte 30. Novbr. 1871 disse Udkast til Mini-
*) Udkastene led saaledes:
1.	Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet skjoder og overdrager herved til
Kjøbenhavns Kommune den Grund, der paa et af Stadskonduktoren den 28. Juni
d. A. udfærdiget Maalebrev er matrikuleret under Nr. 49 i Norrevold Kvarter,
hvilken Grund udgjør en Del af det ved Loven af 6. Juli 1867 om Demarkations-
linien § 4 Kjobenhavns Universitet til Anlæg af en botanisk Have m. v. til-
lagte Terræn, og er det vedtaget, at Grunden, der er fri for den paa Ejendomme
inden for Demarkationslinien hvilende Servitut, kun maa bebygges som Villaparti.
For Overdragelsessummen, der anslaas til 6000 Rd., er Ministeriet tilfreds-
stillet ved Overdragelsen af Grunden Matr. Nr. 34 og 35, Norrevold Kvarter, der
tidligere var matrikuleret under Nr. 114 F 3 og 114 F 4 i udenbys Klædebo
Kvarter.
Alle Omkostninger ved dette Mageskifteskjøde og dets Tinglæsning udredes
af Kjeberen, Kjøbenhavns Kommune.
2.	Kjøbenhavns Magistrat gjør vitterligt, at den til Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet paa Kjobenhavns Universitets Vegne har bortmageskiftet de tid-
ligere under Matr. Nr. 114 F 3 og 114 F 4 i udenbys Klædebo Kvarter beliggende
Grunde, der nu paa det af Stadskondukteren den 28. Juni d. A. optagne Maale-
brev ere betegnede som Grunden Nr. 34 og 35 i Nørrevold Kvarter paa følgende
Vilkaar:
a.	at Kjøbenhavns Kommune som Vederlag for Overdragelsen erholder Skjøde paa
den efter det under 28. Juni d. A. optagne Maalebrev under Nr. 49 i Nørre-
vold Kvarter matrikulerede Grund ;
b.	at der paa den til Universitetet overdragne Grund, der ikke er befriet fra den
paa Ejendomme inden for Fæstningens Demarkationslinie hvilende Servitut, kun
maa opføres Væxt- og Drivhuse af en udvendig Højde af c. 11 Alen;
Universitets Aarbog,	16
122
Universitetet 1873—1875.
steriet, og erklærede sig i det hele taget enig i, at Mageskiftebrevene udfærdigedes
i Overensstemmelse med dem. Kun med Hensyn til Bestemmelsen i litr. b. af
Magistratens Skjøde nærede han, saa vel som ogsaa Flytningskomiteen nogen Tvivl.
Efter Planen for Benyttelsen af Terrænet var der nemlig reserveret et Grundstykke
til eventuel Benyttelse for andre Universitetsejemed, hvilket Stykke i en Størrelse
af 30,000 □ Al. var henlagt til Hjørnet af Gothersgadens Forlængelse og Fari-
magsvejen *), og hvor under var indbefattet den mindre, vestlige Trekant. I Tidens
Løb vilde denne Grund rimeligvis blive anvendt til Opførelse af andre Bygninger
i videnskabeligt øjemed, og det vilde da ikke kunne undgaas, at en Del af Tri-
anglen blev bebygget, hvilket Kommunen efter litr. b. vilde kunne forhindre. Imid-
lertid vilde hverken han eller Komiteen stille noget Forslag om en Forandring heri,
da der ellers derved let kunde fremkaldes en tilsvarende Fordring paa Ophævelse
af Forpligtelsen til Villabebyggelsen, der var af største Vigtighed for Haveanlæget.
Situationen forandrede sig imidlertid snart, idet Kommunalbestyrelsen kort Tid
efter besluttede at udvide Voldgaden til en 80 Alen bred Boulevard. Det Spørgsmaal
frembød sig da, hvilken Indflydelse dette burde have paa Planen for Anlæget af
den nye botaniske Have. Paa den ene Side troede Komiteen at burde gaa ud fra,
at man fra Universitetets Side maatte indtage en imødekommende Stilling over for
dette Foretagende, og at man — selv om en Del udført aandeligt og legemligt
Arbejde derved gik til Spilde — maatte overveje, under hvilke Betingelser Uni-
versitetet kunde gaa ind paa de Fordringer, som Kommunen kunde ventes at ville
stille; paa den anden Side stod det klart, at en eventuel Overenskomst i denne
Retning maatte afsluttes snarest muligt, da Arbejdet med Hensyn til Havens An-
læg uden Afbrydelse maatte fremmes. Komiteen**) aabnede derfor Underhandlin-
ger med Kommunalbestyrelsen for at fremme denne Sag med størst Hurtighed og
c.	at Grundens Forsyning med Vand sker i Overensstemmelse med Loven af 30.
Novbr. 1857;
d.	at Kjøbenhavns Universitet udreder samtlige de med dette Mageskiftebrevs
Udfærdigelse, Tinglæsning o. s. v. forbundne Omkostninger.
Og da Ministeriet nu har meddelt Kjøbenhavns Kommune Mageskiftebrev
paa den oven nævnte Grund, saa skjøde og overdrage vi herved til Kjøbenhavns
Universitet den oven for beskrevne, under Matr. Nr. 34 og 35 i Nørrevold Kvarter
beliggende Grund.
Det bemærkes af Hensyn til Stemplet til dette Dokument, at den bort-
skjødede Grund er beregnet til en Værdi af 6000 Rd.
*) Efter den oprindelige Plan var dette reserverede Areal henlagt til Hjørnet af Vold-
gaden og den forlængede Gothersgade; men efter den i Juni 1871 foretagne for-
nyede Drøftelse var det anset for rigtigere at henlægge det til Hjørnet af Go-
thersgadens Forlængelse og Farimagsvejen, fordi dette Terræn bedre egnede sig
til Bebyggelse.
**) Komiteens Formand, Etatsraad Gram, der i April 1871 af Helbredshensyn havde
erholdt Fritagelse for dette Hverv, var imidlertid afgaaet ved Døden. Konsisto-
rium anmodede derfor Professor Nellemann om at tiltræde Komiteen som dens
Formand. Efter at det neden for refererede Spørgsmaal om Havens Grænser havde
fundet sin Afgjørelse, udtraadte han efter eget ønske, og det overlodes da Komi-
teen af sin egen Midte at vælge en Formand. Komiteen valgte Professor Lange.
Videnskabelige Samlinger.
123
derved komme paa det rene med, hvilke Fordringer der fra Kommunens Side vilde
blive stillet, og hvad Kommunen fra sin Side vilde tilbyde som Vederlag. Resul-
tatet af disse Forhandlinger blev et Udkast til en Overenskomst, i Følge hvilken
Universitetet skulde afstaa en saadan Strækning af den nye botaniske Haves Grund,
langs med Voldgaden, som det nye Anlæg krævede, og Kommunen fra sin Side
skulde tilstaa Universitetet et Ækvivalent i Areal og desuden visse andre Fordele.
Udkastet meddeles her:
§ '•
Universitetet afstaar til Kjøbenhavns Kommune til Anlæg af en offentlig G.ide
samt til en ny Opkjørsel til Observatoriet den Strækning af ny botanisk Haves
Terræn langs Voldgaden, som paa vedhæftede Kort er betegnet med 1, 2, 3, 4,
5, 6, 7 og 8. Dette Areal maa ingensinde uden Universitetets Samtykke benyttes
til andet Brug end en offentlig Gade.
§ 2
Det nuværende Plateau omkring Observatoriet maa, som Kortet udviser, paa
Sydsiden ikke afgraves nærmere til Observatoriets Hjørne mod Gaden, end 10 Alen.
Dosseringen mellem Plateauet og Gaden maa udføres saaledes, at Anlæget ikke
bliver steilere end 1 : 2.
En Opkjørsel til Observatoriet af 8 Alens Bredde, med en Stigning af 1 : 12,
anlægges og vedligeholdes af Kommunen.
§ 3.
Kjørevejene forbi Observatoriet maa i 100 Alens Afstand til begge Sider,
regnet fra det omtalte Hjørne, ingensinde brolægges.
§ 4
Kommunen bortskaffer uden Udgift for Universitetet i Løbet af Aaret 1872
Gothersgadens Mølle, saa vel som den Bygning, der staar paa samme Bastion bag
ved Møllen Ligeledes borttager Kommunen senest inden Udgangen af 1873 saa
meget af \ olden foran Museet, at der bliver en 8 å 10 Alen bred Adgang fra
Gothersgade til denne Bygning.
§ 5.
Kommunen vil sørge for, at der i Forlængelse af Gothersgade inden 1. April
1873 er afgravet saa meget af Bastionen og opfyldt saa meget i Stadsgraven, at
man op imod Havens Grænser er kommet i den Højde. Gothersgaden her skal
have, i en saadan Udstrækning, at hele Havens Areal mod denne Side kan benyttes.
Mod Havens Ostgrænse forpligter Kommunen sig til i Løbet af dette Aar
at foretage de Afgravninger eller Opfyldninger paa sin Grund, der blive nødven-
dige for, at hele botanisk Haves Grund ogsaa her kan benyttes i begge Tilfælde,
dog under Forudsætning af, at Havens Terræn op imod Begrænsningen mod Kom-
munens Grund holdes i de tidligere opgivne Højder, der passe til de af Magistra-
ten for de forskjellige Gader opgive Højdebeliggenheder.
§ 6.
Den Jordmasse i Hovedvolden, som ligger paa Havens nuværende Terræn, og
som i Overensstemmelse med det Kort over Haveanlæget, som er tilstillet Magi-
straten, skal anvendes til Opfyldningen af Havens Areal, forbeholdes til dette Brug.
§ 7.
Kommunen maa uden Udgift for Haven forhøje den allerede afgravede Del
af Terrænet mellem den nye Voldgade og Bassinet efter de nye Profiler, som Land-
skabsgartneren nu udarbejder i Henhold til den ved Gaden nødvendiggjorte For-
andring i Planen. Den Fyld, som vil blive leveret fra Gammelholm og Nyboder i
Løbet af dette Foraar og Sommer, overlades af Haven til dette Brug, og vil saa-
ledes komme Kommunen til gode.
Denne Opfyldning udiøres samtidig med Afgravningen og Reguleringen af
Havens tilstødende Terræn.
§ 8.
Som Vederlag for det af Universitetet afstaaede Areal tilbagegiver Kommu-
nen til 1 niversitetet, til Anvendelse i Overensstemmelse med § 1 af Kontrakten
om Overdragelse til Kjøbenhavns Kommune af en Del af Kjøbenhavns Fæstnings-
16*
124
Universitetet 1873 — 1875.
terræn og Loven af 6. Juli 1867 §4 om Fæstningsterrænets Afhændelse, 20,000 □
Alen af det tidligere ved Magelæg fra Universitetet erhvervede Stykke Land ved
Sølvgadens Forlængelse, omtrent efter den paa Kortet angivne Linie, hvilket Jord-
stykke strax stilles til Universitetets Raadighed.
§ 9-
Omkostningerne ved de Magelæg, som i Følge nærværende Overenskomst finde
Sted, blive at afholde i Følge de samme Regler, som ere vedtagne med Hensyn
til Magelæget af Trianglerne ved l-'arimagsvejen og Jorstykket ved Sølvgadens
Forlængelse.
Ved under 10. April J872 at fremsende dette Udkast til Ministeriet, udtalte
Komiteen, at det indeholdt de bedste Betingelser, som den havde været i Stand
til at opnaa, og at de formentlig ogsaa efter Omstændighederne maatte anses for
at være antagelige for Universitetet. Særlig med Hensyn til § 4 bemærkede den,
at denne Bestemmelse indeholdt en væsentlig Fordel for Universitetet; thi selv om
Kommunens Forpligtelse til at bortskaffe Gothersgadens Mølle maatte være klar i
og for sig, manglede der dog enhver Tidsbestemmelse i saa Henseende, medens
det dog for Havens Anlæg var af den yderste Vigtighed, snarest muligt at komme
til at raade over det paagjældende Terræn, da Museet skulde bygges der. Hvad
Bestemmelserne i §§ 7 og 8 angik, udtalte den, at da det Stykke, som Universi-
tetet afstod, ikke fuldt udgjorde 20,000 □ Alen, opnaaedes der altsaa fuldstændigt
Ækvivalent, og da det Stykke mellem den nye Voldgade og Vandbassinet ved Op-
fyldningen gjordes brugbart for Haven, vilde der ikke kunne være nogen Tvivl
om, at der blev Areal nok til at udføre Planen i alle dens Dele. Derimod var
det en Selvfølge, at den her omhandlede Transaktion gjorde et saadant Indgreb i
den allerede lagte Beplantningsplan, at denne ikke mere kunde bruges, hvorfor
Komiteen var betænkt paa at lade en ny Plan udarbejde, beregnet paa det Terræn,
som der kunde raades over, under Forudsætning af, at det foreslaaede Magelæg
med Kommunen kom i Stand. Komiteen indstillede sluttelig, at der maatte af-
sluttes Overenskomst i Henhold til Udkastet med Kommunen. Ved Skrivelse af
18. April s. A. meddelte Ministeriet derefter, at det intet havde fundet at erindre
mod de i Udkastet indeholdte Bestemmelser, hvorhos det bemyndigede Komiteens
Formand til paa Universitetets Vegne at underskrive Overenskomsten.
Efter at denne Overenskomst var indgaaet, tog Komiteen under Overvejelse,
hvorledes Havens territoriale Grænser burde bestemmes, navnlig i hvilken Retning
den burde udvides for at forskaffe den Erstatning for det Arealtab, som Magelæget
i Anledning af Boulevarden havde medført. Den ansaa det for nødvendigt snarest
muligt at faa dette Spørgsmaal afgjort, da det først derefter vilde være muligt at
vedtage Beplantningsplanen. Ved disse Forhandlinger kunde imidlertid Enighed
ikke opnaas. Principalt vedtoges det med 4 Stemmer mod 3, at Haven skulde
søges udvidet ved Benyttelsen af det hidtil reserverede, 30,000 Q Alen store Aieal
langs Gothersgadens Forlængelse og Farimagsvejen, hvorhos det med 5 Stemmer
mod 2 vedtoges, at af dette reservede Areal dog kun 20,000 □ Alen skulde be-
nyttes til Havens Arboret, medens de tilovers blevne 10,000 □ Alen skulde resei-
veres til fremtidig Benyttelse for Haven i Tilfælde af senere Udvidelse af den.
Mindretallet mente derimod, at Havens Udvidelse burde foregaa derved, at det af
Kommunen til Vederlag for den afstaaede Jordstrimmel givne Stykke Land ved
Sølvgadens Forlængelse inddroges i Haven, medens Arealet ved Gothersgadens for-
længelse fremdeles som hidtil skulde forblive reserveret. Subsidiært vedtoges
Videnskabelige Samlinger.
125
det med 6 Stemmer mod 1, at indstille, at dersom Komiteens principale Forslag
ikke kunde tages til Følge, burde dog Havens Udvidelse foregaa derved, at
20,000 □ Alen af det ved Gothersgadens Forlængelse beliggende, hidtil reserverede
Areal inddroges i den, medens de øvrige 10,000 □ Alen af dette Areal, som hid-
til, forbleve reserverede og ikke indlemmedes i Haven, hvorhos det overlodes til
Konsistorium at bestemme, om Formen for dette reserverede Areal skulde være den
af Komiteen forslagsvis angivne, eller om en anden Form sknlde foretrækkes.
Ved Skrivelse af 31. Maj 1872 forelagde Komiteen Sagen for Konsistorium,
der den 14 Juni næst efter gjorde Indstilling til Ministeriet. Komiteens Flertals
principale Forslag, bemærkede Konsistorium, faldt i to Dele. Det gik nemlig ud
paa dels, at den Erstatning, som Haven utvivlsomt skulde have for den til Kom-
munen afstaaede Jordstrækning langs Voldgaden, et Areal af omtrent 20,000 □
Alen, ikke skulde soges i det nye ved Magelæget erhvervede Grundstykke. men i
det hidtil reserverede Areal ved Gothersgaden, dels, at Havens Udvidelse paa det
foreslaaede Sted ikke skulde indskrænkes til et Areal af den Størrelse, soui sva-
rede til det, der var afstaaet til Kommunen, men omfatte det hele, hidtil reser-
verede Areal paa dette Sted, saaledes altsaa, at Havens Størrelse ved denne Lej-
lighed blev forøget med 10,000 □ Alen ud over det hidtil vedtagne. I begge
Henseender maatte Konsistorium fraraade, at Flertallets Forslag fulgtes. Hvad det
første Punkt angik, miskjendte Konsistorium lige saa lidt som Komiteens Mindre-
tal, at en Udvidelse ved Hjælp af det hidtil reserverede Areal, i Stedet for ved
det ny erhvervede Jordstykke, vilde være fordelagtigst for Haven; men det skjønne-
des ikke, at de Kordele, som vilde vindes for den, vare af en saadan Hetydning,
at de kunde kræve, at de vigtige Universitetsinteresser, for hvis Skyld Arealet ved
Gothersgadens Forlængelse i sin Tid blev reserveret, og som fremdeles uforandrede
og med samme Styrke gjorde sig gjældende, maatte opofres. At det ved Sølvga-
den erhvervede Areal i ingen Henseende vilde erstatte Universitetet det Tab, der
vilde lides ved Opofrelsen af det hidtil reservede Jordstykke, idet de videnskabelige
Anlæg, hvorom der i Tidens Løb kunde tænkes at blive Spørgsmaal, ingensinde
kunde tænkes anbragte paa det først nævnte Sted, var af Mindretallet klart pai-
vist, og Konsistorium sluttede sig ganske hertil. De Ulemper derimod, soin det
vilde medføre for Haven, at den blev udvidet mod Sølvgaden, vare forholdsvis
mindre betydelige, og navnlig kunde det ikke erkjendes, at Havens Anlæg i viden-
skabelig Henseende vilde lide væsentlig derved. For saa vidt Ministeriet imidlertid
skulde finde det forsvarligt over for Universitetets Interesser i Almindelighed at
følge Flertallets Forslag om Havens Udvidelse paa Arealet langs Gothersgaden,
maatte Konsistorium dog paa det bestemteste fraraade, at Flertalsforslagets andet
Punkt om en Forøgelse af Haven ved Inddragelse af det hele reserverede Areal
toges til Følge. Der forelaa ikke tilstrækkelige Grunde til Støtte for denne Del
af Flertallets Forslag, som var i Strid med, hvad der efter alle hidtil førte For-
handlinger var blevet anset som fornødent og tilstrækkeligt til Haven. Konsisto-
rium maatte indtrængende tilraade, at man ikke gik ud over dette, ikke blot fordi
de 10,000 Q Alen, som af det reserverede Areal vilde være tilovers, naar de an-
dre 20,000 □ Alen bleve indlemmede i Haven, kunde blive Universitetet til væ-
sentlig Nytte, naar der i Fremtiden blev Spørgsmaal om et eller andet af de
videnskabelige Anlæg, som man ved Reservationen af Terrænet ved Gothersgade
havde haft for øje, men i Særdeleshed ogsaa af den Grund, at enhver Forøgelse
126
Universitetet 1873—1875.
af Haven ud over det engang vedtagne nødvendigvis maatte forøge de alt betyde-
lige Omkostninger, som den nye Haves første Anlæg krævede, og yderligere for-
høje det Beløb, som fremtidig aarlig vilde medgaa til Haven, et Beløb, som alle-
rede kunde forudses at ville blive omtrent det dobbelte mod nu. Videre end det
af Komiteens overvejende Flertal subsidiært vedtagne Forslag, mente Konsistorium
derfor, at man under ingen Omstændigheder burde gaa.
I Skrivelse af 20. Juni næst efter bemærkede Ministeriet, at uagtet det i
Almindeliglied fuldt vel kunde erkjende Vægten af de Grunde, hvorpaa Konsisto-
rium støttede sin Indstilling, skjønnede det dog ikke rettere, end at det, naar der
var Spergsmaal om et Arbejde, der krævede saa betydelige Udgifter, som Tilfældet
var med Anlæget af den nye botaniske Have, i ethvert Fald lod sig forsvare ved
Afgjorelsen af et enkelt og mindre Punkt, som det her omhandlede, at se bort fra
Hensynet til det økonomiske, og væsentligst at tage Hensyn til det for Haven hen-
sigtsmæssigste ; men ved Siden heraf maatte det for Ministeriet være afgjørende,
at Finantsudvalget i sin betænkning over Udkastet til Finantsloven for 1872—73
enstemmig havde som Forudsætning for Bevillingen stillet den bestemte Fordring,
at det reserverede Stykke i det nordvestlige Hjørne blev indlemmet i Haven.
Ministeriet tiltraadte derfor Flertallets principale Indstilling om, at de hidtil reser-
verede 30,000 □ Alen indlemmedes i Haven, idet det overlodes Komiteen at tage
den nærmere Bestemmelse om den Maade, paa hvilken de 10,000 □ Alen hen-
sigtsmæssigst lode sig midlertidig benytte, uden at Udgiften til Haven derved
yderligere blev forøget.
Hermed maa da de Forhandlinger siges at være tilendebragte, som have sig-
tet til at afgjøre Spørgsmaalene om Havens Flytning fra Gammelholin og dens
Anlæg paa Glaciet. I sidst nævnte Henseende har her kun kunnet medtages de
rent ydre Betingelser for Havon, navnlig da, hvad der hørte til at bestemme dens
Form og Grænser, hvorimod Planen for Havens Anlæg og dennes Udførelse i Hen-
hold til de ved Finantsloven givne Bevillinger maa blive Gjenstand for en Frem-
stilling fra en sagkyndig Haand, naar det hele Anlæg en Gang i Tiden bliver
fuldført. Det skal endnu kun meddeles, at Komiteen efter dertil af Ministeriet
givet Bemyndigelse den 1. Juni 1874 til Bestyrelsen for den botaniske Have over-
leverede de af den udførte Anlæg og Bygninger og hermed afsluttede sin for denne
Sag betydningsfulde Virksomhed*).
*) Overleveringsforretningen lyder sa.iledes:
„Anno 1874, den 1. Juni samledes Komiteen for Anlæget af ny botanisk Have
med den botaniske Haves Bestyrelse, for i Overensstemmelse med Ministeriets Reso-
lution af 28. Maj d A. at aflevere Haven.
Der fremlagdes af Bygningsudvalgets Formand en Oversigt over samtlige Ud-
gifter ved Haveanlæget, hvoraf det fremgik, at der af de for indeværende Finauts-
aar til Havens Fuldførelse bevilgede 20,000 lid., i Forbindelse med Taxationsvær-
dien af de ubrugelige Dele af de gamle Væxthuse 2085 Rd., tilsammen 22,08") Rd,
var af Komiteen disponeret over 8270 Rd 5 Mk. 1 Sk., og at der saaledes var til
Bestyrelsens Disposition et Restbeløb af 13-814 Rd. 15 Sk.
De tilbage staaende Arbejder ere i Budgettet beregnede til:
Videnskabelige Samlinger.
127
b. Afgjørelsen af forskjellige mindre Spørgsmaal.
I Efteraaret 1874 var Flytningen fra den gamle til den nye Have tilende-
bragt, og denne blev derfor aabnet for det store Publikum. Men førend dette skete,
maatte det anses for nødvendigt at fastsætte visse Regler for Adgangen, og den
konstituerede Direktør for den botaniske Have indsendte derfor med Skrivelse af
23. Juni 1874 til Konsistoriums Approbation et Udkast til saadanne Regler, ud-
arbejdet paa Grundlag af Regulativet for den ældre Have, men med saadanne
Forandringer, som enten fulgte af de forandrede Forhold, eller maatte anses for
hensigtsmæssige. Den væsentligste Forandring var den, at der aabnedes en langt
mere udstrakt Adgang til Haven, end tidligere, for at den Belæring, som Haven
kunde yde, maatte blive tilgængelig for en saa vid Kreds og i en saa stor Ud-
strækning som muligt, uden dog at hindre Arbejderne i Haven Derfor foresloges
det, at Haven holdtes aaben hver Dag fra Kl. 1 til Solens Nedgang, i Stedet for,
som tidligere, kun to Gange ugentlig, og at der aabnedes Adgang til Væxthusene,
hvad der kun undtagelsesvis havde været Tilfældet i den ældre Have; ligeledes, at
der mod Betaling kunde udstedes Adgangskort til enkelte Personer paa den Tid af
Dagen, da Haven er lukket for Publikum, af Hensyn til de ikke faa uden for den
studerende Kreds, som attraaede at besøge Haven og der søge Belæring ufor-
styrret af den store Mængde, hvorved der tillige kunde ventes et Bidrag til Dæk-
ning af de ikke ubetydelige Omkostninger ved Opsynet med Haven.
Da Konsistorium ikke ansaa sig berettiget til uden Ministeriets Billigelse at
approbere denne sidst nævnte Bestemmelse, som det i øvrigt i det væsentlige bil-
ligede, begjærede det i Skrivelse af 4. Juli 1874 Ministeriets Bemyndigelse hertil,
dog saaledes, at Betalingen for en enkelt Person sattes til 4 Rd. i Stedet for,
som foreslaaet 5 Rd., medens Adgangen for en Familie paa indtil 4 Personer sattes
til 8 Rd. \ ed Skrivelse af 11. s. M. bemyndigede Ministeriet Konsistorium til at
approbere denne Bestemmelse, hvorefter Konsistorium under 14. næst efter til-
meldte den konstituerede Direktør for Haven, at det bifaldt Udkastet med den
nævnte Forandring, og saaledes, at der til Bestemmelsen under Nr. 9 blev føjet
følgende Punktum: „Er Overtrædelsen af den Beskaffenhed, at den medfører Straf
efter Loven, maa den paagjældende vente at blive draget til Ansvar". Reglerne
meddeles her:
Regler
for Adgangen til Universitetets nye botaniske Have.
1) Den botaniske Have er aaben for Publikum hver Dag fra Kl. 1 E. M. til
Solnedgang. (Indgangen er fra Hjørnet af Gothersgade og Voldgade).'
Varmebedene................................... 1800 Rd. „Mk. „Sk.
Forsøgs- og Formeringshuset.................... 3300 —
Rest af Flytningsudgifter....................... (jggo — 1 - 4 -
samt diverse mindre Reguleringsarbejder, hvortil ha-
ves til Disposition............................ I533 _ 5 _ ^
I Henhold til denne Opgjørelse blev Haven med de der i opforte Bygninger
af Komiteen afleveret og af Bestyrelsen modtaget.
Komiteen for Anlæg af ny botanisk Have den 1. Juni 1874.
Joli. Lange. Japetus Steenstrup. Gede. Th. Friedericbsen. J. C. Jacobsen.
Bestyrelsen for den botaniske Have:
Joh. Lange. Th. Friedericbsen.
128
Universitetet 1873—1875.
A n m. Barnepiger med spæde Børn tilstedes ikke Adgang til Haven, større
Børn knn, naar de ere i Følge med Voxne.
2)	De, der ønske at besøge Haven paa andre Tider end oven nævnte, kunne er-
holde Adgangskort, lydende paa Navn og gjældende for hele Dagen, for 8
Kroner aarlig. Disse Adgangskort, som udstedes af Havens Bestyrelse, kunne
bestilles hos Portneren. Kort for Familier af indtil 4 Personer kunne erhol-
des for i alt 16 Kroner aarlig.
3)	Adgangen til Kvarteret for Lægeplanter er aaben for dem, der studere Bota-
nik og ere forsynede med Adgangskort, daglig fra Kl. 8 F M. til Solned-
gang. Adgangskortene til denne Del af Haven udleveres gratis af Bibliothe-
karen ved den botaniske Have.
4)	Regler for Skolers Adgang til Haven faas hos Gartneren.
5)	Palmehuset og de tilstødende Væxthuse kunne besøges fra 1. April til 31.
Oktbr. hver Dag fra Kl. 3 — 6 E. M. De øvrige Væxthuse, hvortil Adgang
kan tilstedes, ere tilgængelige hver Søndag fra Kl. 3 - 6 E M. og hver Ons-
dag og Fredag fra Kl. 2 — 4 E. M.
6)	Det er de besøgende forbudt at afplukke Grene, Blomster eller Frugter, lige-
som ogsaa at optage de ved Planterne anbragte Navnepæle.
7)	Bornevogne, Kurve, Poser eller deslige maa ikke medtages i Haven, men saa-
danne Gjenstande maa afleveres hos Portneren.
81 Hunde maa ikke medbringes i Haven.
9) Dersom nogen træffes i aj overtræde de i §§ 6—8 nævnte Ordensbestemmel-
ser, er det paalagt Opsynsbetjenten at tilrettevise vedkommende, eller i for-
nødent Fald at udvise dem af Haven Er Overtrædelsen af den Beskaffenhed,
at den medfører Straf efter Loven, maa den paagjældende vente at blive dra-
get til Ansvar.
10) Havens Lukning tilkjendegives ved Ringning.
—	Konsistorium har tidligere i tvende Tilfælde bifaldet, at Udgifterne til Papir
og Trykning i Anledning af Beretninger om den botaniske Have maatte udredes
af Konsistoriums Normalsum, og efter Indstilling fra den konstituerede Direktør
for Haven bifaldt det derfor ogsaa ved Skrivelse af 14. Marts 1873, at Udgifterne
til Papir og Tryk i Anledning af Udgivelsen af Beretningen for 1871 —72, Op-
laget beregnet til 400 Exemplarer, maatte afholdes paa samme Maade. Da imid-
lertid Beretningen kom til at omfatte Trienniet 1871 — 73, og derved steg til en
Størrelse, man ikke havde kunnet forudse, bleve Udgifterne 4 a 5 Gange større,
end beregnet, og Normalsummen var derfor ude af Stand til at udrede dette Be-
løb. Som Følge heraf saa Konsistorium sig nødsaget til at henvise Direktøren
(Skrivelse af 16. Novbr. 1874) til at søge Beløbet dækket af de Midler paa den
botaniske Haves Budget, der stod til Raadighed, og tilføjede derhos, at Beretnin-
gerne om Haven i Fremtiden, i alt Fald med I delukkelse af Katalogfortegnelseine,
vilde kunne optages i Universitets Aarbogen, og at Særtryk deraf vilde kunne
erholdes.
—	Ogsaa Havens aarlige Frøfortegnelser vare tidligere blevne bekostede trykte at
Konsistoriums Normalsum; men i Skrivelse af 22. Febr. 1875 tilkjendegav Konsi-
storium Direktøren, at den stærke Stigning af Betalingen for Trykningsarbejde
gjorde det nødvendigt at indskrænke de Udgifter, som skulde afholdes af Normal-
summen, til det mindst mulige. Konsistorium kunde derfor ikke gaa ind paa, at
Udgiften til Trykningen af bemeldte Fortegnelser fremdeles afholdtes af Normal-
summen, saa meget mindre som det ikke ansaa det for rigtigt eller stemmende
med god Regnskabsorden, at en Udgift, som angik et af de under Universitetet
hørende særlige Instituter* afholdtes af denne Sum, i Stedet for af de Belob, der
bevilgedes til det paagjældende særlige Institut.
Videnskabelige Samlinger.
129
2. Det zoologiske Museum.
Under de torhandli.iger, som gik forud for Emanationen af Lov af 29. Decbr.
1862 om det kgl. naturhistoriske Museums Overgang til Kjøbenhavns Universitet,
havde den da nedsatte Komite udtalt sig om det særlige Forhold, som Museernes
Forening frembød, for saa vidt Universitetets zoologiske og mineralogiske Samlinger vare
knyttede til de grevelige Moltkeske Legater, og bare Navn efter disses Giver (Lindes
Medd. 1857 — 63 Side 34—35). Ministeriet havde i denne Anledning begjæret en
Erklæring fra Lensbesidderen af Grevskabet Bregentved, Grev A. V. Moltke, der
i Skrivelse af 27. Oktbr. 1862 sluttede sig til Komiteens Udtalelser om dette
Punkt, navnlig for saa vidt den mineralogisk-geognostiske Samling vedblivende skulde
bære Navn af det grevelige Moltkeske mineralogiske Museum (1. c. Side 49); hvad
angik Universitetets zoologiske Museum, i hvilket der ved den stedfindende
Forening indtraadte langt betydeligere Bestanddele, end de, der indlemnedes i det
mineralogiske Museum, og hvor Spørgsmaalet derfor nærmest maatte blive, hvilken
enkelt Afdeling af Museet der for Fremtiden skulde betegnes og behandles som
den grevelige Moltkeske, forudsattes det, at der senere skulde indledes Forhand-
linger herom. Med Hensyn hertil paalagde Ministeriet ved Skrivelse af 27. Jan.
1865 Konsistorium, saafremt der under den da forestaaende endelige Ordning af
Museernes Forhold ved deres Forening i Henhold til Loven af 29. Decbr. 1862 maatte
være noget Punkt, hvorom der burde brevvexles med Besidderen af Grevskabet Bre-
gentved, da betimelig derom at underrette Ministeriet, for at derefter den for-
nødne Forhandling af dette kunde blive indledet med ham, og Konsistorium
begjærede derfor nærmere Erklæring fra Bestyrerne fra de paagjældende
Museer, Konfcrentsraad Forchhammer og Etatsraad Steenstrup. Sagen blev imid-
lertid den Gang ikke videre fremmet. Medens den nemlig for det mineralogiske
Museum ingen Vanskelighed frembød, var det ikke muligt for Etatsraad Steenstrup
at fremsætte bestemt præciserede Forslag med Hensyn til det zoologiske Museum,
lørend yderligere Erfaringer vare vundne, Dyreklassernes Ordning og Gruppering 'i
Museet var blevet endelig fastslaaet, og Museets Budget fæstnet. Først ved en
Skrivelse til Konsistorium af 12. Febr. 1873 udtalte han, at Forudsætningerne for
at komme til en endelig fastsættelse af det zoologiske Museums Forhold til de
grevelige Moltkeske Legater nu vare for Haanden, og anmodede derfor Konsistorium
om at optage Sagen til endelig Afgjørelse.
I Henhold hertil paalagde Konsistorium under 18 Febr. 1873 Etatsraad
Steenstrup og Professor Johnstrup at tage denne Sag under Overvejelse og frem-
komme med bestemte Forslag i saa Henseende. En senere modtaget Skrivelse fra
Professor Reinhardt af 18. Aug. 1873, i hvilken han udtalte sig imod Bibeholdelsen
af et særegent Forhold til de grevelige Moltkeske Legater for nogen enkelt Del af
det zoologiske Museum, eller for at i alt Fald de Indberetninger, der knyttede sig
til dette Forhold, maatte blive almindelige for alle Museets Afdelinger, sendtes lige-
ledes de nævnte Museumsbestyrere til Overvejelse. Under 30. Oktbr. 1873 afgav
de en Erklæring, i hvilken de foreslog,
1. at det mineralogiske Museum i sin Helhed bibeholdt Benævnelsen af Grev
Moltkes, I niversitetet tilhørende mineralogiske Museum;
at det gre\elige Moltkeske Navn bibeholdtes for enkelte, bestemt afgrænsede
Partier al det zoologiske Museum, nemlig dels i Følge den i Legatstatuterne
gi\ ne Antydning og den historiske Udviklingsgang den mindre zoologiske Sam-
Universitets Aarboff.	-in .
130
Universitetet 1873—1875.
ling, der afgiver Grundlaget for Universitetsprofessorens almindelige Forelæsninger
over Dyreriget;tillige med den hermed sammenhørende særlige Samling, der ved
Lov af 29. Decbr. 1862 § 5 var forbeholdt denne Universitetslærer til
Fremme af hans specielle Studier inden for de forskjellige Dyreklasser, dels
end videre Bløddyr- og Straaledyrsamlingerne som et naturligt afgrænset Afsnit
af det store Museum, for hviket det ældre Moltkeske Museum paa Grund af
de ældre Konkylie- og Koralsamlinger har haft en særlig Betydning;
3.	at de grevelige Moltkeske Gaver holdtes i et større Publikums og navnlig i
de Museumbesøgendes Erindring ved en passende Indskrift anbragt over
Indgangen til de vedkommende Museer og Afdelinger eller paa en anden
hensigtsmæssig Plads i disse;
4.	at de aarlige Indberetninger indskrænkedes til at angaa det mineralogiske
Museum og af det zoologiske Museum de oven nævnte tvende særlige Afde-
linger, en Ordning der i de senere Aar allerede var blevet mere og mere
forberedt;
5.	at, som hidtil, paa Museernes aarlige Budgetter Tilskuddet af de Moltkeske
Legater fremdeles blev at anvende under de Afdelinger, der bære det Moltke-
ske Navn;
6.	at Beretningerne som hidtil, i Overensstemmelse med Statuterne afgaves af
Legaternes Eforer og Bestyrerne af de Moltkeske Museer, nemlig Professor
mineralogiæ og Professor zoologiæ, men for saa vidt Bløddyrenes og Straale-
dyrenes Klasser ikke vare under Professoris zoologiæ Bestyrelse, da for disses
Vedkommende af den eventuelle Bestyrer af disse Klasser i eget Navn for at
vedlægges Professoris zoologiæ Beretning.
Med Hensyn til den fra Professor Reinhardt fremkomne Udtalelse bemærkede
de, at Bestyrerne af de Moltkeske Museer ikke havde Adkomst til at foreslaa, at
der paalagdes Bestyrerne af de Afdelinger af Museet, som ikke paatænktes satte
i Forbindelse med de Moltkske Legater, Forpligtelsen til at give periodiske Beret-
ninger om deres Afdelinger.
Over dette Forslag begjærede Konsistorium en Erklæring fra Museumsraadet.
Dette delte sig i et Flertal, Professor Schjødte og Dr. Liitken, som tiltraadte de
fremsatte Forslag, og et Mindretal, Professor Reinhardt, som ønskede Navnet „det
grevelige Moltkeske zoologiske Museum" og de dermed i Forbindelse staaende Rets-
virkninger begrænsede til Studiesamlingen.
Ved Skrivelse af 18. Decbr. 1873 forelagde Konsistorium denneSag for Ministeriet,
idet det bemærkede, at det ganske sluttede sig til Etatsraad Steenstrups og Professor
Johnstrups, af Museumsraadets Flertal tiltraadte Forslag. Konsistorium fandt
i de fremførte Betragtninger fuld Føje til at forbeholde de nævnte Afdelinger af
det zoologiske Museum Navn og Stilling som det grevelige Moltkeske, og navnlig
til ikke at indskrænke dette Forhold til Studiesamlingen alene, og indstillede derfor,
at Ministeriet vilde indlede Forhandling med Besidderen af Grevskabet Bregentved,
for at opnaa hans Tilslutning til den saaledes foreslaaede Ordning og, for saa vidt
denne opnaaedes, anordne det fornødne i Overensstemmelse hermed. Spørgsmaalet
om Afgjørelse af periodiske Indberetninger for de andre Afdelinger af det zoologi-
ske Museum, bemærkede det, stod ikke i Forbindelse med den foreliggende Sag.
Efter at Grev Moltke for sit Vedkommende ganske havde sluttet sig til disse
Forslag, approberede Ministeriet dem ved Skrivelse at 18. Febr. 18-4. Dot ni-
Videnskabelige Samlinger.
131
fejede, at det, efter hvad der var ytret i den af Professor Reinhardt under 18.Aug.
1873 afgivne Erklæring, ansaa det for rigtigst, at der i Lighed med de Indberet-
ninger, der aarlig afgaves for de Moltkske Museumsafdelingers Vedkommende, frem-
tidig inden Udgangen af hvert Aars Januar Maaned til Ministeriet indsendtes aar-
lige Indberetninger for det forløbne Kalenderaar fra de vedkommende Inspektorer
eller Bestyrere af de Dele af Universitetsmuseet, der ikke vare indbefattede under
de grevelige Moltkeske Museumsafdelinger.
— Den milde Vinter 1873—74 bevirkede, at der paa det zoologiske Museums
Konto for Brændsel, Belysning og Rengjøring viste sig en Besparelse af c. 60 Rd.
Museumsraadet androg om Bemyndigelse til at anvende dette Overskud til
Museets bedste; men Universitetets Kvæstor, hvis Erklæring Konsistorium herom
begjærede, ytrede, at skjønt Museets Normalsum kun var opført i Finantsloven med
Totalsummen, maatte dog de forskjellige Specialsummer, som udgjøre denne, anses
for lige saa bindende for Administrationen, som om de vare opførte i Lovens
Text, jfr. Statsrevisorernes Beretning til Rigsdagen om Statsregnskabet for 1864 — 65
S. 250, 251 samt Ministeriets Resol. 26. Juli 1865. Efter at Konsistorium havde
forelagt Ministeriet Sagen til Afgjørelse, meddelte dette under 17. April 1874,
at en Overførelse af, hvad der var besparet paa en Konto til Anvendelse under andre
Konti, ikke kunde tilstedes, med mindre der ved selve Budgettet dertil havdes ud-
trykkelig Bemyndigelse, men at alt, hvad der i Løbet af et Finantsaar ikke var
kommet til Anvendelse paa de enkelte Konti, vilde være at opføre i Regnskabet
som besparet. Ministeriet tilføjede derhos, at det heller ikke ansaa det for rigtigt
for Fremtiden at søge udvirket nogen Forandring i denne Regel.
3. Det kemiske Laboratorium.
Ved Skrivelse af 25. Marts 1868 havde Ministeriet i Anledning af et For-
slag fra Bestyreren af Universitetets kemiske Laboratorium, Professor Jul. Thomsen,
bevilget, at der ved Laboratoriet maatte oprettes 3 Fripladser for trængende
studerende, og at disse besattes af Bestyreren for et Semester ad Gangen. Da
imidlertid Antallet af de studerende, som besøge Laboratoriet, i de senere Aar var
tiltaget meget betydeligt, og Arbejdspladsernes Antal derfor var blevet forøget fra
69 til 100, da end videre Benyttelsen af Laboratoriet nu næsten Yar en Nødven-
dighed for de lægevidenskabelige studerende, efter Indførelsen af en praktisk kemisk
Prøve ved den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen, og da Betalingen for Under-
visningen i Laboratoriet, der udgjør 12 Rd. pr. Semester, ofte var trykkende for
enkelte trængende studerende at udrede, skjønt den kun var ringe i Forhold til
Betalingen ved Laboratorier i Udlandet, androg Laboratoriets Bestyrer under
4. Septbr. 1873 paa, at Antallet af Fripladserne maatte forøges til fem. Andra-
gendet anbefaledes af Konsistorium og det matliematisk-naturvidenskabelige Fakul-
tet. Fakultetet bemærkede, at det maaske kunde synes naturligst, da de stude-
rendes Antal kunde være underkastet ikke ubetydelige Fluktuationer i Løbet af
flere Aar, at Antallet af Fripladserne stod i et konstant Forhold til Antallet af de
studerende, der benytte Laboratoriet; men dette vilde dog medføre praktiske
Vanskeligheder, eftersom Fripladserne skulde bortgives ved Semestrets Begyndelse,
medens derimod det hele Elevantal i Reglen først var tilstede omtrent en
Maaned senere. Fakultetet ansaa det derfor for rettest, at det overlodes Professor
Thomsen at tildele 5 trængende studerende fri Benyttelse af Laboratoriet, naar
17*
132
Universitetet 1873 1875.
Frekventsen var saa stor, at Laboratoriet kunde bære den dermed forbundne Ud-
gift. Med denne sidste Begrænsning blev Indstillingen bifaldet af Ministeriet under
11. Oktober 1873.
VII. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
]. Oversigt over Universitetets Stipendievæsen.
En af Professor Nellemann som Rektor i det akademiske Aar 1874—75 ved
Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag holdt Tale, der indeholdt en
Oversigt over Universitetets Stipendievæsen, meddeles her:
„En af de vigtigste Ejendommeligheder ved Kjøbenhavns Universitet — som
i mange Henseender giver det et særegent Præg — er dets Stipendievæsen. Det
turde vel endog være, at det nærmest er fra dette Synspunkt, at man baade
forhen og nu saa ofte hører tale om det „rige Universitet". Thi i anden Forstand
kan Universitetet egentlig ikke kaldes rigt; til dets egne Fornødenheder, som Lære-
anstalt betragtet, har det tvært imod baade i ældre og i nyere Tider, med Und-
tagelse af ganske korte Perioder, behøvet og modtaget Hjælp og Tilskud andet-
steds fra, nemlig baade fra Staten og fra Kommunitetet*). Derimod er det rigt
forsynet med Stipendier for de studerende. Derfor have de kjøbenhavnske Studenter
for en uforholdsmæssig stor Del bestaaet af uformuende, til Dels fattige Folks
Børn, og det, som andetsteds regnes for en Mærkværdighed, nemlig at begavede
unge Mænd, skjønt fødte i de ringeste Kaar og af den laveste Stand, komme i Besid-
delse af Univeisitetsdannelse, hører her i den Grad til det sædvanlige, at ingen
forundrer sig derover eller lægger videre Mærke dertil. Naar man gjennemgaar
Listen over de Mænd, som i Kirkens, Statens eller Videnskabens Tjeneste have
indtaget fremragende Pladser, vil der iblandt dem findes overordentlig mange, som
aldrig uden Universitetets Stipendier vilde have formaaet at tilbagelægge den
akademiske Løbebane, og hvis store Evner uden disse aldrig vilde være blevne ud-
dannede til Gavn for dem selv og andre. Naar derfor det danske Universitet
i Sandhed kan siges at være det hele Folks Fælleseje, naar det i Sandhed kan
siges at aabne sine Døre i lige Grad for høje og lave, rige og fattige, naar den
Forskjel, som de ydre Livsvilkaar ellers overalt i Samfundsforholdene bringe saa
skarpt frem, ikke spores hverken i dets Studenters alvorlige Idrætter eller i
deres glade Sammenkomster, maa dette for en væsentlig Del tilskrives dets
Stipendier, der medføre, at Studenternes Skare rekruteres fra alle Samfundslag
fra de højeste til de laveste.
Skjønt alt dette i almindelige Træk er temmelig bekjendt, turde det dog
være, at mange, selv af dem, der staa Universitetet nær, savne et bestemtere
Billede af den Udstrækning og det Omfang, hvori Universitetets Stipendievæsen
virker, og det turde derfor være passende ved denne Lejlighed at ofre nogle
Øjeblikke paa en nærmere Betragtning af det, saa meget mere som der, naar
Blikket, saaledes som idag, naturlig henvendes paa, hvad Danmarks Konger have
*) Jfr. herved den norske Petitionskomite af 1795, gjendrevet af Universitets Direk-
tionen i dens Erklæring til Kongen af 21. Marts 1811, Monrad om Stiftelsen af
Christiania Universitet S. 93 jfr. med S. 82.