Professorernes Enkekasses Status.
3
Opgjerelsen for 1874 gav følgende Resultat:
Indtægt.	Udgift.
Renter.......... 5,355 Kr. 35 0. Enkepensioner ..... 7,175 Kr. „ 0.
Kontingenter...... 2,944 — „ —
8,299 Kr. 35 O.	7,175 Kr. „ ø.
Under Forudsætning af, at intet forandredes, var der altsaa et Overskud af
1,124 Kr. 35 O. Skjønt dette Overskud var tilstrækkeligt til mere end tre fulde
Enkepensioner, og der saaledes intet vilde være til Hinder for at nedsætte Kon-
tingentet for 1875 til det oprindelige Beløb af 50 Kr., indstillede dog Eforus til
Konsistorium, at Kontingentet, af Hensyn til flere Interessenters høje Alder, kun
nedsattes til 60 Kr. for de gifte Interessenter og 30 Kr. for de ugifte, hvorved
der vilde levnes et Overskud af 970 Kr. Dette Forslag vedtog Konsistorium.
111. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret med dertil
hørende Tillægsexamina.
a. Anordning af 25de Juni 1875 angaaende Kvinders Adgang til at erhverve
akademisk Borgerret.
7
I Begyndelsen af Aaret 1875 indkom der til Ministeriet for Kirke- og Un-
dervisningsvæsenet et Andragende fra en Kvinde, der ønskede at studere Lægevi-
denskaben, angaaende Adgang til at immatrikuleres som Student ved Kjøbenhavns
Universitet og derefter videre at uddanne sig ved dette i den nævnte Videnskab.
Angaaende dette Andragende begjærede Ministeriet Konsistoriums|Erklæring.
I denne Anledning afkrævede Konsistorium først det juridiske Fakultet en
Erklæring om det Spørgsmaal, hvorvidt Andragerinden efter Lovgivningen var be-
rettiget til at underkaste sig Afgangsexamen og derefter lade sig immatrikulere
ved Universitetet. Under 18de April 1874 afgav dette sinfErklæring, der lyder
saaledes:
„I Følge den bestaaende Ordning have Kvinder ikke noget retligt Krav paa,
efter at have opfyldt visse Vilkaar, at stedes til Immatrikulation ved Universitetet.
Et saadant Krav vilde nemlig forudsætte, at Undervisning af Kvinder faldt ind
under den Virksomhed, som i Følge Lovgivningen er gjort Universitetet til Pligt.
Men dette kan ikke siges efter den nu gjældende Universitetsordning. Vel ere de
Udtryk, med hvilke Fund. 7de Maj 1788 i Indledningen, jfr. ogsaa Kap. I. §
11, betegner Universitetets almindelige Formaal, vide nok til ogsaa at omfatte en
Virksomhed for Kvindens videnskabelige Uddannelse; men i Bestemmelserne om
den nærmere Ordning af Universitetets enkelte Institutioner gaar desuagtet Fun-
datsen med dertil hørende Lovbud helt igjennem ud fra den Forudsætning, at Uni-
versitetsvirksomheden kun er beregnet paa mandlige studerende, en Forudsætning,
som atter staar i nøje Forbindelse med den traditionelle Opfattelse af Forskjellen
mellem Mand- og Kvindekjønnets sociale Stilling og Livsopgave i det hele taget.
Hin Forudsætning fremgaar blandt andet af Sprogbrugen i de paagjældende For-
1*

4
Universitetet 1873—75.
skrifter, i det disse overalt, hvor Talen er om Studenter m. v., anvender Han-
kjensformen; se saaledes f. Ex. Bekj. om Ophævelsen af Exam. artium m. v.
13de Maj 1850 §§ 9, 11, 19, 21, 24 m. fl.; Fund. 7de Maj 1788 Kap. II §§
1, 3, 5 m. fl., Kap. III §§10, 11 m. fl., Kap. VI §§ 20, 21 jfr. PI. 30te
Januar 1838 §§ 6, 7 m. fl., Kap. V §§ 1, 3 jfr. Frd. 9de Januar 1824 § 4
jfr» § 3 m. fl., Kap. VI. § 2, i™_9n0 jfr. Regi. ilte Februar 1848 § 3 Nr.
1—3, § 4 Nr. 1 — 2, § 5 m. fl. Det derfra hentede Bevis afkræftes ikke ved den
Omstændighed, at der kan paavises andre Tilfælde i vor Lovgivning, hvor Bestem-
melser, som efter Bogstaven kun ere givne for Mænd, ogsaa blive at anvende
paa Kvinder; thi det er kun Tilfældet i saadanne Forhold, hvor andre Data inde-
holde tilstrækkelig Hjemmel til at antage, at Lovgivningen har anerkjendt Prin-
cipet om Mandens og Kvindens ensartede Stilling i retlig Henseende.
Om og i hvilket Omfang det maatte være hensigtsmæssigt at forandre den
saaledes gjældende Ordning, er et Spørgsmaal, som Falkultetet ikke har nogen Opfor-
dring til at udtale sig om. Man dersom det maatte findes rigtigt i et større eller
mindre Omfang at tillægge Kvinden Ret til at nyde godt af Universitetets Vejledning og
paalægge Universitetet og dets Lærere en tilsvarende Forpligtelse, skjønne vi ikke
rettere, end at det ligger inden for den højeste Universitetsmyndigheds Kompetence
at træffe Bestemmelser om en saadan forandret Ordning, for saa vidt som den
lader sig gjennemføre med de for Haanden værende Kræfter og Midler.
Hverken direkte eller indirekte har Lovgivningen nemlig nogetsteds nedlagt
et Forbud mod Kvinders Adgang til Universitetet. En Bestemmelse, hvorved en
slig Adgang indrømmedes dem, vilde tvært imod_kun gaa ud paa en videre Ud-
vikling af Universitetets almindelige, fundatsmæssige Formaal, at fremme og ud-
brede Videnskabens Dyrkelse, saaledes som Tidsaanden maatte udkræve det. En
Beføjelse til paa den Maade at drage Omsorg for, at Universitetet løser sin Op-
gave i Overensstemmelse med de vexlende Tiders Trang, maa utvivlsomt i Følge
Forholdets Natur tilkomme den øverste Universitetsmyndighed, ligesom den ogsaa
i Praxis vil findes anerkjendt i adskillige, med det her omhandlede beslægtede
IJniversitetsforhold. En Selvfølge er det imidlertid, at Universitetsmyndighedens
Kompetence i den nævnte Henseende under ingen Omstændigheder kan strække
sig til Forhold, der ligge uden for Universitetets Omraade. Medens den saaledes
vel kan tillægge Kvinden Ret til at underkaste sig de afsluttende Prøver, som
afholdes ved de forskjellige Fakulteter, kan den derimod ikke tage Bestemmelse
om den.retlige Betydning af den af en Kvinde aflagte Embedsexamen i Forhold,
der ligge uden for Universitetets Omraade, f. Ex. med Hensyn til jus practicandi
for de Kvinder, som maatte have bestaaet den lægevidenskabelige Embedsexamen".
Denne Erklæring tilstillede Konsistorium dernæst den 23de April det læge-
videnskabelige Fakultet og begjærede dettes Udtalelse om det foreliggende An-
dragende. Fakultetet afgav under 20de Juni en Erklæring, der ledsagedes af en
Mindretalserklæring af Professor Saxtorph. Flertallets Erklæring lyder saaledes:
„Idet vi herved skulle afgive den det lægevidenskabelige Fakultet under
23de April 1874 affordrede Erklæring over den fra N. N. indkomne Ansøg-
ning , skulle vi først bemærke, at det her efter Sagens Natur selvfølgelig
langt mindre drejer sig om den foreliggende enkelte Ansøgning, end om det al-
mindelige Spørgsmaal, om der overhovedet bør gives Kvinden Adgang til at stu-
dere Lægevidenskab ved Universitetet, og vi finde os derfor ikke blot naturligt
Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret.
5
foranledigede, men ogsaa forpligtede til i Korthed at gjøre Rede for vort Stand-
punkt lige over for dette Spørgsmaal, hvis Fremtræden hos os ikke har kunnet
være uventet, efter at det alt i en Række af Aar efterhaanden er kommet til at
foreligge i de fleste civiliserede Lande. Som bekjendt har dette Spørgsmaal paa
nogle Steder fundet en om end maaske kun foreløbig Afgjørelse, snart i den ene
snart i den anden Retning, medens det paa andre Steder endnu er Gjenstand for
en stundom bitter og uhyggelig Kamp.
Uden at ville indlade os paa en ørkesløs Diskussion om, hvorvidt Manden
og Kvinden ere ligelig udstyrede med naturlige Evner, kunne vi ikke undlade at
udtale vor bestemte Overbevisning om, at naar man, som det synes temmelig al-
mindeligt, antager, at netop det lægevidenskabelige Studium og Lægevirksomhed i
særlig Grad egner sig for Kvinden, da beror dette paa en Misforstaaelse, som
turde have sin egentlige Grund i en Forvexling af Sygeplejen med Lægens Gjer-
ning. Xaar der, som i den foreliggende Ansøgning, paaberaabes Følelsen af et
særligt Kald til at udøve Lægevirksomhed, da kan dette dog næppe antages at
støtte sig paa en klar eller fyldig Forestilling om Virksomhedens sande Omraade
og om de Byrder, den medfører, lige saa lidt som paa en bestemt fremtrædende
Begavelses Retning, der under de forberedende Studier kan have haft Lejlighed
til at gjøre sig gjældende, og vi mene at burde advare alvorligt imod, uden den
omhyggeligste Prøvelse at følge et saadant formentligt Kald, som ellers saare let
vil kunne berede en Skuffelse. Imidlertid haves der baade fra ældre og nyere
Tider enkelte Exempler paa, at Kvinder have naaet at indtage et hæderligt Stand-
punkt baade i selve Lægevidenskaben og i dens praktiske Udøvelse, og med denne
Erfaring for øje ville vi finde det ubilligt at nægte de Kvinder, som alvorligt
attraa det, Adgangen til at udvikle deres Evner og erhverve sig Kundskaber i
denne Retning. I Principet forekommer det os tvært imod rigtigt, at Adgangen
aabnes dem i fuld Udstrækning, men at de da ogsaa maa underkaste sig ganske
de samme Fordringer, som stilles til Mænd. Kun saaledes mene vi ogsaa, at
denne Retning al Nutidens Samfundsbevægelse vil kunne finde en sund og naturlig
Afvikling efter sin egen virkelige Værdi, med Undgaaelse af Ophidselse og Strid.
^ Men saaledes som Sagen foreligger for os, har den endnu en anden Side,
som vi ikke kunne undlade at berøre, nemlig at de Kvinder, som ville uddanne
sig fil Læger, ikke blot maa gjennemgaa hele Lægevidenskabens baade theoretiske
og praktiske Studium, men at de maa gjøre dette i Fællesskab med de mandlige
studerende. Det er unægteligt, at der fra denne Side maa rejse sig Betænkelig-
heder mod Sagen, som man ikke kan frakjende alvorlig Betydning, fremfor alt for
de paagjældende Kvinders egen Skyld, der ikke kunne forudsættes, forinden de be-
gynde paa selve Studiet, at have en klar Forestilling om de Situationer, hvori
dette \ed mange Lejligheder nødvendigvis maa bringe dem. Vi maa imidlertid er-
kjende, at det lige over for Sædvanens Magt maaske kan være vanskeligt nok at
dømme ganske fordomsfrit om dette Punkt, og fra enkelte Kvinders Side, som ere
optraadte som varme Forkæmpere netop for Studiet i Fællesskab med mandlige
studerende, er der herfor fremført Grunde, hvis Vægt vi mene, at i alt Fald kun
Eifaringen med fuld Ret vil kunne underkjende. Men for saa vidt der hidtil haves
Ertaring, hvorpaa en blutning om Sagen kan bygges, tro vi ikke, at denne med
Rette kan siges at tale imod det fælles Studium, idet vi udtrykkelig maa frem-
hæve, at vi ikke kunne godkjende mulige Erfaringer fra saadanne Lægeskoler,
6
Universitetet 1873—75.
hvortil Adgangen ikke, som hos os, er knyttet uadskilleligt til forberedende Prøver,
der give tilstrækkelig Betryggelse for alvorlig og grundig Fordannelse. Vi frygte
aldeles ikke for, at der fra vore Studenters Side skulle reise sig Vanskeligheder
mod Sagen, saaledes som dette ved enkelte fremmede Universiteter er sket.
Vi kunne altsaa heller ikke med det sidst berørte Hensyn for øje finde af-
gjorende Grund til at udtale os imod, at der gives Kvinder Adgang til at studere
under vort Fakultet, forudsat udtrykkeligt, at Adgangen betinges i et og alt ved
Opfyldelsen af de samme Fordringer, som stilles til mandlige studerende. Skulde
det muligvis ved den praktiske Gjennemførelse af Sagen vise sig fornødent og
gjørligt uden Indskrænkning af Fordringerne at indføre Lempelser i Undervisningen
i enkelte Retninger, da mene vi, at dette vil kunne overlades Fakultetets og de
paagjældende Docenters egen Foranstaltning; men paa den anden Side forudsætte
vi, at det ikke vil kunne paalægges nogen Universitetslærer at give særskilt Un-
dervisning til kvindelige Elever.
I Henhold til ovenstaaende mene vi altsaa ikke at kunne fraraade, at den af
N. N. indgivne Ansøgning bevilges; men vi tillade os at udtale det Ønske, at An-
søgerinden gjøres bekjendt med de af os fremsatte Bemærkninger.
Med Hensyn til den af Professor Saxtorph vedlagte ilinoritetsbetænkning an-
tage vi, at den i vor Erklæring allerede er blevet tilstrækkelig imødegaaet, saa at
vi i saa Henseende intet have at tilføje."
I den ommeldte Mindretalserklæring udtalte Professor Saxtorph, at han
ansaa det for sin Pligt at optræde imod Majoriteten, da han antog en Forandring
i de nuværende Bestemmelser som den foreslaaede for at være til ubodelig Skade
for vort Universitet og at ville medføre meget beklagelige Forhold.
Hvad Sagen i sin Almindelighed angik, burde man modarbejde alt, hvorved
Kvinden blev draget bort fra den Opgave, som af Forsynet var bestemt for hende ;
da det jo allerede af Kjønsforskjellen var vitterligt, at Kvindens Bestemmelse kun
opfyldtes som Mandens Hustru, og at hendes Kald var i Hjemmet samt ved den
opvoxende Generation, vilde det være urigtigt, om man vilde bidrage til at skaffe
hende Adgang til Virksomhed, som ledede hende bort fra hendes rette Plads, —
og dette gjaldt da for hendes Optagelse i Almindelighed ved Universitetet.
Hvad særlig Adgangen til det medicinske Studium angik, da betragtede han
dette som det alleruheldigste Fag, hun kunde give sig af med. At der skulde
findes altfor faa Læger her i Landet, saa at man kunde ønske ved forandrede
Bestemmelser at forøge deres Antal — eller at Kvinder skulde være mere skik-
kede end Mænd til at udøve Lægekunsten, kunde vel næppe noget fornuftigt Men-
neske falde paa at paastaa. Men hvad der navnlig maatte opfordre til af al Magt
at modarbejde Kvinders Indtrængen imellem de medicinske studerende, var Hen-
synet til disse og den almindelige Sømmelighedsfølelse. At de studerende af Hensyn
til denne vilde være stemte imod denne Indtrængen, var forklarligt nok, og det havde
f. Ex. ved de skotske Universiteter*) ledet til en saa enstemmig Protest af Stu-
denterne imod disse „female students", at de, der havde opnaaet at faa kvindelige
Personer immatrikulerede ved Universitetet, ikke havde kunnet sætte igjennem,
at disse fik Adgang til de medicinske og kirurgiske Forelæsninger, og det havde
*) Edinburgh.
Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret.
7
kun ledet til beklagelige Retssager, som havde gjort det endnu vanskeligere at
bringe Sagen i Orden.
I Amerika, hvor man for øvrigt ikke fandt noget forunderligt i, at Piger og
Drenge oplærtes sammen, havde kvindelige Studenter ikke kunnet tiltvinge sig Ad-
gang til de almindelige medicinske*) Skoler, men havde været nødte til at bekoste
indrettet en særegen medicinsk Læreanstalt og — da de egentlige Professorer ikke
vilde indlade sig med dem — at engagere egne Lærere iblandt Stadens Læger,
hvilke endog af den Grund vare meget ilde ansete af deres Kolleger.
Hos os var det let at undgaa disse mislige Forhold og undgaa at krænke
den almindelige Anstændighedsfølelse, idet det juridiske Fakultet havde udtalt, at
efter vor Lovgivning havde Kvinder ikke Ret til at studere ved Universitetet, saa
at man med god Grund kunde afslaa de Ansøgninger, der maatte indkomme om
at forandre disse Bestemmelser.
Man indvendte, at denne Forandring hang sammen med „Tidsaanden" og
med „Emancipation" ; men det var ikke nogen Grund, hvorfor Fakultetet skulde
anbefale Sagen. Naar det var „Tidsaanden" at kuldkaste hidtil værende, vel grun-
dede Bestemmelser og Love, var det fejgt ikke at modsætte sig den, og naar man,
støttende sig til „Tidsaanden", vilde indføre, hvad der kunde kaldes fordærveligt,
var det Fakultetets Pligt at bekæmpe det.
Det var ogsaa glædeligt at se, at der i den sidste Tid rejstes alvorlig vi-
denskabelig Opposition imod denne „Emancipation", saaledes baade i England af
Dr. Maudsley og i Amerika af Dr. Clarke (Boston U. S.), der beviste, at Kvinders
Opdragelse i Lighed med Mænd var en stor Ulykke, idet de første aldrig kunde
opnaa Mandens Evner, men kun opnaa, at de mistede alle de Kvindekjønnet til-
hørende Fortrin og særegne^Begavelser, og gjordes uskikkede til deres Opgave her
i Livet.
Sagen blev derpaa forhandlet i Konsistorium, og om Udfaldet af denne For-
handling gjorde Konsistorium under 9de Juli Indberetning til Ministeriet. Den af
det juridiske Fakultet udtalte Anskuelse, at Kvinder ikke i Følge den bestaaende
Ordning have noget retligt Krav paa at blive immatrikulerede ved Universitetet,
tiltraadte Konsistorium i sin Helhed. Derimod vare Meningerne delte med Hensyn
til de^ anden Udtalelse af Fakultetet, at den højeste Universitetsmyndighed vilde
være kompetent til at træffe Bestemmelse om en forandret Ordning i saa Hen-
seende. Et Flertal af 10 Medlemmer mente, at den Forandring, der herved vilde
foregaa i den gjældende Ret, var saa væsentlig, at den kun kunde foretages ved
Lov; ad administrativ Vej kunde der hverken gives nogen almindelig, hertil sig-
tende Bestemmelse eller meddeles Tilladelser for enkelte Tilfælde. Dispensationer
tra Lovgivningens Bestemmelser paa dette Omraade vare ikke hidtil kjendte, og
havde saaledes ikke grundlovmæssig Hjemmel. Saadanne Tilladelser vilde ogsaa
\ære uhensigtsmæssige, fordi de vilde lade Spørgsmaal uløste, som, naar der af-
viges fra den hidtil gjældende Ret i det omspurgte Punkt, burde løses samtidig,
navnlig angaaende eventuelle kvindelige studerendes Adgang til akademiske Under-
støttelser. En almindelig Regel, som maatte gives ved Lov, kunde alene give
dette Spørgsmaal en Afgjørelse. Mindretallet, der bestod af 3 Medlemmer, slut-
tede sig derimod til det juridiske Fakultets Anskuelse. Udgangspunktet for denne,
*) I Philadelphia.
8
Universitetet 1873—75.
at ikke alle i Universitetsfundatsen med tilhørende Bestemmelser givne Regler
havde Karakter af Lov i nyere statsretlig Forstand,. var utvivlsomt rigtigt og god-
kjendt af Ministeriet og Konsistorium under de Forhandlinger, som ere refererede
i Lindes Meddelelser for 1849—56 Side 804—5. At Dispensationer paa et Om-
raade, der kunde ordnes ved kongelig Anordning, ikke vare bundne til de grund-
lovmæssige Betingelser for Dispensationer fra Lovene, var en Selvfølge, jfr. ogsaa
de nys nævnte Forhandlinger. At dernæst ogsaa den af det juridiske Fakultet
hævdede Anskuelse var rigtig, at den- her omspurgte Bestanddel af Universitets-
ordningen ikke var udelukket fra en Ordning ad administrativ Vej, formente man
tilstrækkelig godtgjort ved den af det juridiske Fakultet anførte Grund, at en Ud-
videlse af Universitetsvirksomheden efter Tidens Trang og Anskuelse inden for de
Grænser, som angives ved Universitetets almindelige, fundatsmæssige Formaal, saa
vel i Følge Forholdets Natur, som i Følge Praxis fra analoge Tilfælde ikke kunde
være uden for den højeste Universitetsmyndigheds Kompetence. Med Hensyn til
Praxis paa det Omraade, der angaar Adgang til Immatrikulation, henviste Mindre-
tallet exempelvis til de mange Dispensationer, som* ere blevne meddelte fra
Bekj. 20de December 1833 om den Præliminærexamen, som studerende fra
fremmede Universiteter skulle underkaste sig, jfr. Lindes Meddelelser for 1849
—56, Side 226 tf., og til de almindelige Bestemmelser om herhen hørende For-
hold, der findes i Bekj. 13de Maj 1850, 2den April 1869, 6te Oktober
s. A. o. fl. Kun det nye og uvante ved Spørgsmaalet om Kvinders Adgang til
Universitetet kunde forlede til den Antagelse, at dette havde en væsentlig anden
Karakter. At Spørgsmaalet, hvis Ministeriet paatænkte at ordne det ved en al-
mindelig Regel, i Stedet for blot at indrømme Dispensationer for enkelte Tilfælde,
ogsaa kunde ordnes ved Lov, var en Selvfølge; kun det fastholdtes, at dette ikke
var den eneste Vej, ad hvilken der kunde aabnes Kvinder Adgang til Universitetet.
Mindretallet bemærkede derhos, at det særlige Spørgsmaal, om og hvorledes der
kunde gives Kvinder Adgang til akademiske Stipendier, frembød ejendommelige
Tvivl, og dette var upaatvivlelig Grunden til, at det juridiske Fakultet ikke havde
anset det for nødvendigt at udtale sig derom ved denne Lejlighed. Her kunde
være Grænser for Kvindens Berettigelse, som muligt kun kunde fjærnes ved Lov, og
som det selv paa denne Maade kunde anses som betænkeligt at fjærne. I alt Fald
vilde en Dispensation, som hjemlede en Kvinde Adgang til Immatrikulation, ikke
som saadan tillige hjemle hende Adgang til de akademiske Understøttelser, idet
saa vel de paa private Fundalioner grundede Stipendier, som de bevilgede Under-
støttelser af Kommunitetets Midler forudsætte den nu gjældende Ordning, hvorefter
ikkun Mænd høre til Universitetets studerende, og altsaa ikke ere beregnede paa
kvindelige studerende. Konsistorium var i øvrigt enigt i at udtale det Onske for
Ministeriet, at der maatte blive givet det særlig Lejlighed til at udtale sig om
dette Spørgsmaal, førend nogen Bestemmelse blev truffet, der gik ud paa at give
Kvinder Adgang til de nævnte Understøttelser.
Det lægevidenskabelige Fakultets Flertals Anskuelser, om der overhovedet
burde gives Kvinden Adgang til at studere Lægevidenskab ved Universitetet, fandt
Tilslutning hos det overvejende Flertal i Konsistorium. Et Medlem foruden Pro-
fessor Saxtorph sluttede sig til dennes Erklæring.
Sluttelig bemærkede Konsistorium, at man havde været enig i, at denne Sag
efter sin Beskaffenhed egnede sig til at forelægges for den akademiske Lærerfor-
Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret.
9
samling, hvortil der imidlertid ikke havde været Tid, og henstillede, hvorvidt der
maatte kunne blive Lejlighed dertil, forend Sagen fandt sin Afgjørelse.
Denne Henstilling blev taget til Følge af Ministeriet, der anmodede Konsi-
storium om at træffe Foranstaltninger til Afholdelsen af et almindeligt Lærermøde
samt derefter indberette Udfaldet. Paa dette, der afholdtes den 5te Oktober 1874,
opstillede Rektor som Afstemningspunkt, om den akademiske Lærerforsamling til-
traadte den af det lægevidenskabelige Fakultets Flertal udtalte Anskuelse „ikke at
fraraade, at den af Frøken N. N. indgivne Ansøgning om Adgang til at im-
matrikuleres ved Universitetet og studere Lægevidenskaben ved samme bevilges,
saaledes at Adgangen betinges ved Opfyldelsen af de samme Fordringer, som stilles
til mandlige studerende^. Af 34 Universitetslærere, som overværede Mødet, stemte
25 herfor, 8 imod, 1 stemte ikke. Om dette Udfald gjorde Konsistorium Indbe-
retning til Ministeriet under 8de Oktober.
Med Hensyn til den Uoverensstemmelse, der havde vist sig mellem Konsi-
storiums Flertal paa den ene Side og dettes Mindretal ksamt det juridiske Fa-
knltet paa den anden Side, om der til Sagens Afgjørelse krævedes Lovgivnings-
magtens Bestemmelse, eller om denne kunde finde Sted ad administrativ Vej, udbad
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet sig Justitsministeriets Erklæringj
hvorhos det særlig anmodede det om en Udtalelse om, hvorvidt det i det Tilfælde,
at det foreliggende Andragende maatte blive bevilget, vilde anse sig beføjet til i
sin lid at meddele Andragerinden, naar hun havde bestaaet den lægevidenskabelige
Examen, licentiam practicandi. I Skrivelse af 15de December udtalte Justits-
ministeriet, at det ansaa det for saare tvivlsomt, om der her overhovedet kunde
blive Spørgsmaal om Anvendelse af Dispensationsmyndigheden i almindelig Forstand.
Enten var nemlig den hele, herhen hørende Universitetsordning administrativ, saa
at der ad administrativ Vej kunde gives Kvinder en almindelig Adgang til Uni-
versitetet, hvoraf fulgte, at der lige saa vel maatte kunne træffes administrative
Bestemmelser- med Hensyn til en Adgang af mindre vidt gaaende Omfang, eller
ogsaa befandt man sig her paa et Omraade, der maatte betragtes som et Lovgiv-
ningsanliggende. Men hvis dette antoges, saa at som Følge heraf den almindelige
Adgang ikke kunde gives uden ved Lov, da maatte efter Justitsministeriets For-
mening# vistnok Dispensation for enkelte Kvinder anses udelukket. De Dispensa-
tioner fra Keglerne om Adgangen til Universitetet, som hidtil vare meddelte, kunde
nemlig efter deres særlige Indhold ikke afgive den Hjemmel for en Dispensation i
det foreliggende Tilfælde, som efter Grundlovens § 27 udkræves, idet der hverken
fra den Omstændighed, at der var dispenseret fra nogle af Universitetsfundatsens
Bestemmelser, kunde sluttes til, at man kunde dispensere fra alle, eller fra den
Omstændighed, at der fra en Bestemmelse var dispenseret i en enkelt Retning,
kunde sluttes, at der ogsaa kunde dispenseres i en anden Retning. Justitsmini-
steriet var imidlertid tilbøjeligt til i Overensstemmelse med den af det juridiske
f(akultet udtalte Anskuelse at antage, at de Bestemmelser, som omhandle Adgangen
til og Deltagelsen i den akademiske Undervisning samt Betingelserne for at under-
kaste sig de akademiske Prøver, efter vor hele statsretlige Praxis maatte opfattes
som Anordninger, og at der altsaa tilkom Administrationen en almindelig Beføjelse
til at omforme og regulere de herhen hørende Bestemmelser, og da selvfølgelig
ogsaa til i særlige Tilfælde at tilstede Undtagelser fra de af Administrationen selv
Universitets Aarbog.	ey

10
Universitetet 1873 — 1875.
opstillede Betingelser. Justitsministeriet maatte derfor være af den Formening, at
der administrativt kunde meddeles en saadan Tilladelse, som der i det forelig-
gende Tilfælde var Spørgsmaal om.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om licentia practicandi for de Kvinder, der
maatte have bestaaet den lægevidenskabelige Examen, bemærkede Justitsmini-
steriet, at jus practicandi ved Frd. 4de December 1672 § 2, Frd. 22de Juni
1795 § 12, Fund. 7de Maj 1788 Kap. IV. § 22 og PL 30te Januar 1838 § 1
var saaledes knyttet til de akademiske Prøver, at Absolveringen af disse umiddel-
bart medførte Ret til Praxis; der var ikke noget Lovbud, som opstillede særegne
Betingelser (Kjøn, Indfødsret, almindelig Værdighed o. desl.), men alle særegne
Betingelser laa i alt Fald som Forudsætninger i den eneste udtrykkelige Betingelse
af akademisk Prøve, saa at hidtil enhver Forandring i Betingelserne for Adgangen
til Prøven eo ipso havde medført en Forandring i Betingelserne for jus practicandi.
Om man nu end gik ud fra, at de Bestemmelser, som omhandle licentia practicandi,
forudsætte, at kun Mænd gjennem Absolvering af Examen vilde erhverve Ret til
Praxis, og at disse Bestemmelser for saa vidt have Lovs Karakter, at det ikke ad-
ministrativt kunde tilstedes nogen uexamineret at udøve Lægepraxis (modsat en
indskrænket Praxis, hvorom handles i Frd. 5te September 1794), uden for
saa vidt en Dispensationshjemmel kunde paavises, saa kunde det dog ikke siges
at være Lovindhold, at den, som havde underkastet sig Prøven, skulde fyldestgjere
visse andre Betingelser end netop denne, og kun, for saa vidt han kunde det, have
Ret til at udøve Lægevirksomhed. Justitsministeriet antog derimod, at enhver
Forandring i Betingelserne for at underkaste sig Universitetsprøven ogsaa fremdeles
virkede paa Betingelserne for Adgangen til at udøve Lægepraxis, og at der, naar
det retsgyldig tillodes en Kvinde at absolvere Prøven, uden at der i den Bestem-
melse, som hjemlede hende saadan Ret, toges noget Forbehold, tilkom hende, naar
Prøven Yar aflagt, eo ipso Ret til at udøve Lægevirksomhed.
Idet Spørgsmaalet om at tilstede Kvinder Adgang til den lægevidenskabelige
Prøve altsaa for saa vidt flk umiddelbar Interesse for de Justitsministeriet under-
lagte Forhold, bemærkede dog Ministeriet, at det ikke af Hensyn hertil fandt Grund
til at nedlægge nogen Indsigelse mod, at der indrømmedes Kvinder Adgang til
Prøven, saa lidt som til at kræve særegne Forbehold i de eventuelt meddelte Til-
ladelser, hvorved jus practicandi skulde udelukkes for disse Personer. Medens
Justitsministeriet nemlig ingenlunde miskjendte Vægten af de Grunde, der ere an-
førte mod at aabne Kvinder Adgang til det lægevidenskabelige Studium ved Uni-
versitetet, navnlig ogsaa, naar dette skulde være et fælles Studium for Kvinder og
Mænd, saa skjønnede det dog ikke rettere, end at der, nu ar man kunde komme
ud over de Indvendinger, der rejse sig herfra, og faa Sagen ordnet paa en saadan
Maade, at Kvinder, uden at forskjellige berettigede Hensyn tilsidesattes, kunde til-
egne sig de fornødne Kundskaber og den nødvendige Dygtighed, ikke var tilstræk-
kelig Føje til at lægge Hindringer i Vejen for, at de kunde bringe denne Dyg-
tighed til praktisk Anvendelse.
Da Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, efter at have modtaget
denne Udtalelse af Justitsministeriet, ansaa det for rettest, at en eventuel aller-
højeste Anordning om dette Forhold strax gav Kvinderne Adgang til at benytte
Universitetet i samme Omfang som de mandlige studerende, udarbejdedes et Udkast
til en saadan Anordning, over hvilket Ministeriet begjærede de enkelte Fakulteters
Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret.
11
ug Konsistoriums Erklæring, hvorhos det paa ny ønskede Sagen i dens nuværende
skikkelse gjort til Gjenstand for en Afstemning i den akademiske Lærerforsamling.
Dette Udkast var saaledes affattet:
§ 1. Det tillades Kvinder at erhverve akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns
Universitet.
§ 2. De Kvinder, der ønske at indskrives ved Universitetet, have ligesom
de mandlige studerende, der ere forberedte ved Privatundervisning, i Overensstem-
melse med de gjældende Forskrifter at underkaste sig Afgangsesamen for stude-
lende, enten ved en offentlig lærd Skole eller ved en Privatskole, der har Tilladelse
til at afholde Afgangsexamen.
§ 3. De ved Universitetet indskrevne kvindelige studerende have samme
Adgang som de øvrige studerende til et frit Studium af de af dem valgte Fag og
til at indstille sig til de ved Universitetet anordnede almindelige Prøver og aka-
demiske Grader, naar de herfor i enhver Henseende opfylde de samme Fordringer,
som stilles til de mandlige studerende, saa vel med Hensyn til de forud gaaende
Prøver og det forberedende Studium, som til selve de afsluttende Fakultetsprøver
og Disputatser. Dog skal der ikke ved de afsluttende Fakultetsprøver eller aka-
demiske Grader være erhvervet nogen bestemt Adkomst for Kvinder til privat
Lærervirksomhed ved Universitetet eller til offentlig Embedsansættelse.
§ 4. De akademiske Beneficier og Understøttelser, der nu ere tillagte de
mandlige studerende, blive fremdeles udelukkende disse forbeholdte, uden Adgang
til dem for de kvindelige studerende.
Hvad Fakulteterne angaar, erklærede det rets- og statsvidenskabelige, det
filosofiske, det lægevidenskabelige og det mathematisk-naturvidenskabeligo Faknltet
sig enige i Udkastet, det lægevidenskabelige Fakultet dog mod den samme Mino-
ritet, som tidligere, det filosofiske Fakultet med overvejende Flertal Sidst Ⱦvnte
Faknltet bemærkede imidlertid, at naar man indrømmede Kvinder Set til at tage
akademiske Grader, syntes det ogsaa nødvendigt at tilstede dem den eneste Eet
som Graden aabner Adgang til, nemlig Retten til at holde private Forelæsninger'
Da imidlertid en kongelig Anordning næppe tande give Kvinder Adgang til Stats-
embeder, foreslog det, at i Slutningen af Udkastets § 3 Ordet „bestemt" udgik
og at dtane kom til at lyde saaledes: „Dog skal der ikke ved de afsluttende Fa-
kultetsprøver eller akademiske Grader være erhvervet nogen Adkomst for Kvinder
til offentlig Embedsansættelse", Et Mindretal af 3 stemte for, at Adgan<> i de
enkelte Tilfælde burde gives ad Dispensationens Vej, medens et Mindretal af 1 be
stemt erklærede sig mod Kvinders Adgang til Universitetet. Det rets- stats
videnskabelige Fakultet ansaa det med Hensyn til de under .sammé høren°de Stu-
diefag for unødvendigt at indrette særegne Undervisningskursus eller i øvrigt træffe
særlige, alene for studerende Kvinder beregnede Foranstaltninger. Hvad ansrik
Udkastets § 4, forstod det den saaledes, at den ikke tilsigtede at foregribe Afeiø-
reisen af det Fortolknmgsspørgsmaal, om cg hvorvidt de for akademiske Beneficier
og Understøttelser bestaaende Fundatser og andre Regler kunde antages at hjemle
kvindelige studerende, søm erhverve akademisk Borgerret, Adgang til Nydelsen af
slige Beneficer og Understøttelser. Med Hensyn til § 3, andet Stykke, bemærkede
det, at det ikke saa nogen tilstrækkelig Grund til at udelukke Kvinder, der vare
i Besiddelse af de for Mænd hertil nødvendige Kvalifikationer, fra samme Adgang
til Lærervirksomhed inden for Fakultetet, som tilkommer Mænd.
2*
12
Universitetet 1873—1875.
Det theologiske Fakultet udtalte sig i en den 21de April 1875 afgivet Er-
klæring udførligere om Sagen, for saa vidt den vedrørte det theologiske Studium
Hvad Sagen i sin Almindelighed angik, at aabne Kvinderne Adgang til Uni-
versitetets Forelæsninger og Examiner, nærede det ingen Tillid til, at derved skulde
opnaas betydeligt Udbytte, enten til Videnskabens Fremme, Menneskehedens aande-
lige Udvikling eller nogen virkelig Forbedring i Kvindens Kaar. Den saakaldte
Kvindeemancipation, som med stor Iver og Heftighed førtes frem i vore Dage,
hvilede paa en Miskjendelse af Kvindens naturlige Evner og Anlæg og den Livs-
opgave, som ved disse var stillet hende. Den vilde, hvor der ikke sattes Grænser
for den, medføre stor Forvirring, ja ligefrem Fare for Samfundet, fordi den truede
med at omstyrte en af Grundpillerne for dette, nemlig Familielivet. Dettes Sam-
menhold, Inderlighed og forædlende Indflydelse beroede væsentlig derpaa, at Kvinden
vilde fastholde og opfylde de Pligter, som paahvilede hende inden for samme. Jo
mere Kvinden droges bort fra Familien til en udad vendt "Virksomhed, desto mere
vilde Familielivet svækkes og opløses, og det Tab, som herved tilføiedes Sam-
fundet, vilde være lige saa uberegneligt, som uerstatteligt.
Imidlertid kunde det ikke nægtes, at, om end Kvindens Livsopgave i Almin-
delighed maatte søges løst inden for Familien, der dog forekom Undtagelser, hvor
en sjælden og mærkelig Begavelse krævede Virksomhed i videre Kredse, ligesom
det heller ikke kunde nægtes at formedelst de i mange Henseender opløste Sam-
fundsforhold et ikke ringe Antal Kvinder vare stillede uden for Familien og hen-
viste til ved eget Arbejde at søge deres Underhold. At der aabnedes saadanne
Adgang til Universitetsstudiet, derimod var intet at sige, naar det fastholdtes, at
saadant var en Undtagelse, ikke Reglen.
Om Fakultetet end saaledes intet hårde at indvende imod, at Universitets-
studierne aabnedes ogsaa for Kvinderne, maatte det dog gjøre et særligt Forbehold
med Hensyn til det theologiske Studium. Dette i Forbindelse med den afsluttende
Embedsexamen gav nemlig Adgang til præstelig Virksomhed inden for Folkekirken.
Men at tilstaa Kvinderne en saadan Adgang, var baade imod Skriftens udtrykkelige
Forskrift (1 Kor. 14, 33—35 og 1 Tim. 2, 12), som og imod al kirkelig Ved-
tægt. Et Par enkelte Sekter fraregnede, havde alle kristelige Religionssamfund
trods al anden Splid og Uenighed altid været enige om dette Punkt, ikke at til-
stede Kvinder Adgang til præstelig Virksomhed. Vistnok førte det theologiske
Studium ikke umiddelbart til præstelig Virksomhed, men hint var dog det første
Skridt, som lettelig kunde drage det andet efter sig, især naar det betænktes, at
den danske Folkekirke ikke har nogen Selvstyrelsesret, men maa underkaste sig de
Love, som en bekjendelsesløs Rigsdag i Forening med en muligvis ikke kristelig
Kultusminister kunde paatvinge den.
En anden Sag var det, at Kvinder kunde ønske at underkaste sig den theo-
logiske Embedsexamen, for derved at erholde Ret til i Skoler at meddele Religions-
undervisning. Kvinder kunde ganske vist være vel skikkede til sidst nævnte Virk-
somhed, ja for de mindre Børns Vedkommende maaske endog bedre end Mændene,
under Forudsætning af, at de besad den hertil nødvendige Kundskab. Imidlertid
kunde dette vistnok bedre og hensigtsmæssigere ordnes paa den Maade, at der op-
rettedes en særlig Prøve for Kvinder, som gav dem Ret til at meddele Religions-
undervisning, idet da denne Prøves Indhold og Beskaffenhed blev nærmere at
bestemme.
Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret.
13
Fakultetet erklærede da, at om der end tilstededes Kvinderne Adgang til de
forskjellige Universitetsstudier og de afsluttende Embedsexaminer, burde herfra ud-
trykkelig undtages det theologiske Studium med tilhørende Examen. Derimod
kunde der for Kvinder, som havde bestaaet Lærerindeexamen eller Adgangsexamen
ved Universitetet, oprettes en særlig Prøve i Religion, som gav Adgang til at un-
dervise Skoleungdommen i dette Fag.
Sagen kom derefter til Forhandling i Konsistorium og om Udfaldet af denne
saa vel som om Afstemningen paa den almindelige Lærerforsamling gjorde Kon-
sistorium Indberetning til Ministeriet under 3die Maj 1875.
Det overvejende Flertal af Konsistorium fandt, at der, efter at den akade-
miske Lærerforsamling i sit Møde den 5te Oktober 1874 havde udtalt, at den ikke
vilde fraraade Bevilgelsen af en Ansøgning fra en Kvinde om Adgang til Univer-
sitetet for at studere Lægevidenskaben, saaledes at Adgangen betingedes ved Op-
fyldelsen af de samme Fordringer, som stilles til mandlige studerende, fra Uni-
versitetets Side ej heller kunde være noget at erindre mod, at der ved almindelig
Bestemmelse aabnedes Kvinder Adgang til under den nævnte Betingelse at studere
og underkaste sig Prøver m. v. ved alle de Fakulteter, for hvis Vedkommende intet
særligt Hensyn gjorde sig gjældende, som kunde begrunde en Indskrænkning. Saa-
danne særlige Hensyn havde man ikke fundet ved de fire Fakulteter, som enten
enstemmig eller med overvejende Flertal havde sluttet sig til Udkastet, og Fler-
tallet tiltraadte derfor Udkastets §§ 1,2 og for de ommeldte fire Fakulteters Ved-
kommende § 3, 1ste Passus. Et Mindretal i Konsistorium af 3 Medlemmer fra-
raadede derimod overhovedet at give Kvinder Adgang til at studere ved Universi-
tetet og var derfor ogsaa mod en almindelig Bestemmelse, der hjemlede saadan
Adgang. Hvad det theologiske Fakultet angik, havde det været Gjenstand for
særlig Overvejelse i Konsistorium, om og i hvilken Udstrækning der med Hensyn
til dette maatte være Grund til at indskrænke Reglen i Udkastets § 3, 1ste Punk-
tum. Af § 3, 2det Punktum, fremgik det, at det ikke var Udkastets Hensigt at
tillægge Kvinder, der maatte have bestaaet den theologiske Einbedsexamen, Ret til
Ansættelse som Præster i Folkekirken; men efter den gjældende Lovgivning, se
Frd. 23de Novbr. 1697 og Reskr. 13de Februar 1801, jfrt. med Kskr. 8de
August* 1801, have ogsaa theologiske Studenter, der ikke have bestaaet
Embedsexamen, under visse Betingelser Adgang til at bestige Prædike-
stolen, og saaledes udøve en Art af præstelig Virksomhed. Alle Medlemmer af
Konsistorium vare enige i, at den eventuelle Anordning hverken kunde eller burde
tillægge kvindelige theologiske studerende en saadan Ret, og herom ansaa de en
udtrykkelig Udtalelse for ønskelig. Men naar det saaledes var givet, at Kvinder
ikke ved det theologiske Studium opnaaede Adgang til nogen Art af præstelig
Virksomhed, mente de, at der ikke var tilstrækkelig Grund til at gaa saa vidt i at
indskrænke Anvendelsen af § 3, 1ste Punktum, som det theologiske Fakultet havde
udtalt sig for. Navnlig erkjendte ogsaa de theologiske Medlemmer af Konsistorium
dette, idet de Forudsætninger, fra hvilke Fakultetet var gaaet ud, derved bleve noget
forandrede. Der kunde da lige saa vel ved det theologiske Fakultet, som ved de andre
Fakulteter, indrømmes Kvinder Adgang til selve Studiet. Derimod var der delte Me-
ninger i Konsistorium, om der burde tilstedes Kvinder Adgang til at underkaste
sig den theologiske Embedsexamen og tage akademiske Grader under det theolo-
giske Fakultet. 6 Medlemmer af Konsistorium mente, at der under den oven an-
14
Universitetet 1873—1875.
givne Forudsætning ikke var Grund til at udelukke Kvinder herfra, eller til i denne
Retning at have 1 ndtagelsesregler for det theologiske Fakultet inden for de rent
akademiske Forhold, og at derfor § 3, 1ste Punktum nforandret maatte kunne
finde Anvendelse ogsaa paa dette Fakultet. 6 andre Medlemmer af Konsistorium
mente derimod, i Erkjendelsen af den theologiske Embedsexamens særlige Forbin-
delse med Præsteembedet i Folkekirken, og i Betragtning af den Vægt, det theo-
logiske Fakultet havde lagt paa en saadan Regel, at Kvinder burde være ude-
lukkede fra at indstille sig til denne Examen, og dermed selvfølgelig ogsaa fra
at erhverve akademiske Grader ved dette Fakultet, hvorimod en Kvindes theo-
logiske Studium kunde afsluttes med en saadan særegen Religionsprøve, som det
theologiske Fakultet havde foreslaaet. Denne Anskuelse maatte da fore til, at der
til § 3, 1ste Punktum maatte knyttes en Passus, saa lydende: „Dog skulle kvin-
delige theologiske studerende ikke have Adgang til at indstille sig til den theo-
logiske Embedsexainen eller til at erhverve akademiske Grader ved det theologiske
Fakultet; men deres Studium afsluttes med en særlig Religionsprøve, hvis Indhold
og Beskaffenhed fastsættes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet."
Hertil burde da end videre følgende Tilføjelse slutte sig, hvilken, som oven for
bemærket, samtlige Medlemmer af Konsistorium vare enige om at tilraade, nemlig:
„Kvindelige theologiske studerende skulle ikke have den Adgang til at bestige
Prædikestolen, som ved Lovgivningen er tillagt mandlige theologiske studerende",
hvilken Bestemmelse selvfølgelig ogsaa vilde finde Anvendelse paa de kvindelige
theologiske studerende, som havde afsluttet deres Studium ved den foreslaaede
særlige Religionsprøve.
Dernæst havde § 3, 2det Punktum været Gjenstand for særlig Forhandling
og Afstemning i Konsistorium. Flertallet sluttede sig, hvad dennes første Del
angik, til den af det rets- og statsvidenskabelige og det filosofiske Fakultet udtalte
Anskuelse, at Erhvervelsen af akademiske Grader burde forskaffe Kvinden samme
Adgang til privat Lærervirksomhed ved Universitetet, som tilkommer Mænd, og indstil-
lede derfor, at de herom handlende Oi;d i dette Punktum udgik. Naar nemlig Anord-
ningen intet særligt bestemte om den private Lærervirksomhed, var det efter dens
øvrige Bestemmelser klart, at Adgangen til denne rent akademiske Rettighed maatte
tilkomme Kvinder under samme Betingelser som Mænd. Selvfølgelig vilde dette
ingen Betydning faa for det theologiske Fakultet, naar Kvinder overensstemmende
med det oven for omtalte Forslag udelukkedes fra at tage Grader under dette Fa-
kultet. Et Mindretal af 4 mente derimod, at Udkastets Bestemmelse paa dette
Punkt burde bibeholdes, saa at § 3, 2det Punktum ingen anden Forandring un-
dergik, Lend den, at Ordet „bestemt" udelodes, hvorved Grænserne for de Rettig-
heder, Anordningen vilde tillægge Kvinder, bleve skarpere betegnede. Med Hensyn
til den anden Del af Bestemmelsen i § 3, 2det Punktum vare alle Medlemmer af
Konsistorium enige i, at den paatænkte Anordning ikke burde tildele Kvinder Ad-
gang til offentlig Embedsansættølse. Nogle motiverede dette, ligesom det filosofiske
Fakultet, derved, at en kongelig Anordning ikke kan give Adgang til Statsembeder;
navnlig hævdede Konlerentsraad Madvig meget bestemt, at kun Lovgivningsmagten
i denne Henseende kunde forandre Betingelserne for Opnaaelsen af Statsembeder.
Andre Medlemmer, hvoriblandt Konsistoriums juridiske Medlemmer, der ikke ube-
tinget kunde tiltræde denne Anskuelse, lagde Vægten paa, at det laa uden for den
paatænkte Anordnings naturlige Omraade at tildele Kvinder andre Rettigheder end
Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret.
15
de rent akademiske og derved gribe bestemmende ind i mange Forhold, der, hvad
enten deres Ordning krævede Lov eller ikke, dog i det mindste for en stor Del
laa uden for Kirke- og Undervisningsministeriets Kompetence. Et Flertal af 7
Medlemmer foreslog, væsentlig i Henhold til den først nævnte Opfattelse, at Ordet
„bestemt" udgik af den omhandlede Passus, saa at den kom til at lyde, som af
det filosofiske Fakultet foreslaaet, saaledes: „Ved de afsluttende Fakultetsprøver
eller akademiske Grader skal der ikke være erhvervet nogen Adkomst for Kvinder
til offentlig Embedsansættelse." Et Mindretal af 5 Medlemmer mente, at det for-
melt vilde være rigtigst at lade den paagjældende Passus ganske udgaa, saa at
.Anordningen alene kom til at handle om Kvindens akademiske Rettigheder, og
Ppørgsmaalet om Virkningerne uden for de akademiske Forhold af Kvindens Ad-
gang til Universitetet blev forbeholdt rette vedkommendes Afgjørelse. Nogen særlig
Vægt paa dette Forslag lagde Mindretallet dog ikke. Det var nemlig klart, at
Optagelsen af den omspurgte, af Flertallet tilraadede Bestemmelse i Anordningen
ikke indeholdt nogen Godkjendelse af den Mening, at Kvinder ikke kunde faa Ad-
gang til noget som helst offentligt Embede uden ved Lov, og at den fremdeles
heller ikke udtalte noget som helst om, hvorvidt der maatte være Anledning til,
det være sig ad Lovgivningsvejen eller ad anden rette Vej, at aabne dem en saa-
dan Adgang. Den paagjældende Passus vilde i og for sig kun indeholde den op-
lysende Bemærkning, at Kvinder, som tage Embedsexamen, ikke derved opnaa
Adgang til de Embeder, hvortil Mænd, som have taget samme Examen, have Ad-
gang. En saadan Oplysning kunde maaske, om end i og for sig overflødig, være
nyttig til at afværge Misforstaaelser med Hensyn til den eventuelle Anordnings
Omraade og Virkninger.
Hvad angik Udkastets § 4, havde der i Konsistorium yæret forskjellige Me-
ninger om, hvorledes den skulde' forstaas. Nogle fandt i denne Paragraf en ube-
tinget Udelukkelse af kvindelige Studenter fra alle hidtil værende akademiske Bene-
ficier og Understøttelser; andre fandt, overensstemmende med, hvad der i det
rets- og statsvidenskabelige Fakultets Erklæring var antydet, kun den Udtalelse
deri, at saadanne Beneficier og Understøttelser, som efter rigtig Fortolkning af
bestaaende Fundatser og andre gjældende Begler maatte anses forbeholdte mand-
lige studennde, fremdeles skulde være disse udelukkende forbeholdte, men antoge
det ikke for Meningen at udelukke Kvinder fra de Understøttelser, fra hvilke ikke
selve Fundatserne udelukkede dem. Alle Medlemmer af Konsistorium ansaa det
imidlertid for hensigtsmæssigt, at den paagjældende Paragraf i Udkastet blev saa-
ledes ændret, at en forskjellig Forstaaelse af den ikke blev mulig, og heri sam-
stemmede ogsaa de Medlemmer, som fastholdt, at ingen nu bestaaende Fundats med
Rette kunde fortolkes saaledes, at den aabnede Kvinden Adgang til Understøttelse;
thi de ønskede selve dette Spørgsmaal afgjort ved en klar Bestemmelse i An-
ordningen.
Et Flertal af 7 Medlemmer foreslog § 4 saaledes affattet: „De hidtil værende aka-
demiske Beneficier og Understøttelser skulle fremdeles være de mandlige studerende
forbeholdte", hvorved det klart og utvetydigt vilde være udtalt, at Kvinderne ube-
tinget vare udelukkede fra disse Understøttelser. Flertallet mente, at en saadan
Regel i Viikeligheden ikke indeholdt andet, end hvad [en rigtig Fortolkning af
alle hidtil bestaaende Fundatser maatte føre til; men selv om denne Antagelse
ikke n-ir ligtig, maatte Flertallet anse det for aldeles forsvarligt, at Adgangen til
16
Universitetet 1873—1875.
Universitetet for Kvinder i sine Virkninger begrænsedes saaledes, at de ikke bleve
delagtige i de Beneficier og Understøttelser, som mandlige studerende hidtil alene
havde nydt. Det kunde saa meget mere forsvares at befri disse for en mulig
Konkurrence af kvindelige Studenter, som der var al Udsigt til, at der vilde blive
fuldkommen tilstrækkelige Midler til ad anden Vej at hjælpe trængende kvindelige
studerende. Et Mindretal af 5 Medlemmer mente, at den akademiske Borgerret,
hvortil der skulde aabnes Kvinder Adgang, ikke vilkaarlig burde begrænses i sine
Retsvirkninger, og at de kvindelige Studenter derfor ikke ved Anordningen burde
stilles ringere end de mandlige studerende i dette Punkt. Deraf vilde ikke følge,
at de bleve satte i Stand til at opnaa en hvilken som helst akademisk Under-
støttelse; thi en Hindring herfor vilde indeholdes i alle de Fundatser, hvis Be-
stemmelser, saa længe de forbleve uforandrede, ikke kunde antages at hjemle Ad-
gang for Kvinder til Understøttelse, og en Forandring i Fundatserne ved Anord-
ningen laa uden for Mindretallets Tanke. Men Mindretallet, til hvilket alle Kon-
sistoriums juridiske Medlemmer hørte, erkjendte ikke, at det nødvendigvis maatte
antages at gjælde om alle hidtil oprettede Fundatser, at de udelukkede Kvinder
fra Adgang til Understøttelse; thi det lod sig meget vel tænke, at Fuadatser, uden
særlig at have Kvinder for Øje, ganske i Almindelighed omfattede alle dem, der
efter Universitetslovgivningen, saaledes som denne var ordnet til enhver given Tid,
opnaaede akademisk Borgerret, og at de saaledes efter en rigtig Fortolkning ikke
udelukkede Meddelelse af Understøttelse til Kvinder. I hvilke Tilfælde en saadan
Fortolkning vilde være berettiget, kunde kun afgjøres ved Prøvelse af de enkelte
Fundatser. Mindretallet fandt det ikke rigtigt at afskære dette Fortolkningsspergs-
maal ved den vilkaarlige Begrænsning af den akademiske Borgerrets Virkninger,
som Flertallet foreslog; Anordningen burde formentlig i de akademiske Forhold
stille de kvindelige Studenter lige med de mandlige og ikke gjøre det umuligt
for dem at faa Understøttelse til deres Studier af Legater, hvis Fundatser ikke
selv udelukkede dem. Mindretallet foreslog derfor, at § 4 blev aflattet saaledes.
„De hidtil værende akademiske Beneficier og Understøttelser skulle fremdeles være
de mandlige studerende forbeholdte, for saa vidt ikke Fundatsernes Bestemmelser
mulig gjøre Adgangen ogsaa for Kvinder'1.
Resultatet af Konsistoriums Forhandlinger blev sammenfattet i følgende
Punkter, der tillige med Udkastet til Anordningen lagdes til Grund tor Afstem-
ningen i den akademiske Lærerforsamling.
Til § 1.
Flertallet af Konsistoriums Medlemnier tiltræder det i denne Paragraf udtalte
Princip. Et Mindretal af 3 Medlemmer udtaler sig imod det.
Til § 3, første Punktum.
Af 6 Medlemmer foreslaas tilføjet: „dog skulle kvindelige theologiske stude-
rende ikke have Adgang til at indstille sig til theologisk Einbedsexamen eller til
at erhverve akademiske Grader ved det theologiske Fakultet; men deres Studier
afsluttes ved en særlig Religionsprøve, hvis Indhold og Beskaffenhed fastsættes af
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet."
6 andre Medlemmer fraraade denne Tilføjning.
Samtlige Medlemmer af Konsistorium foreslaa, at der tilføjes tølgende be-
stemmelse:
Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret.
17
..Kvindelige theologiske studerende skulle ikke have den Adgang til at be-
stige Prædikestolen, som ved Lovgivningen er tillagt mandlige theologiske stu-
derende."
Til § 3, andet Punktum.
Et Flertal (7 Medlemmer) foreslaar, at dette Punktum affattes saaledes:
„Ved de afsluttende Fakultetsprøver eller akademiske Grader skal der ikke
være erhvervet nogen Adkomst for Kvinder til offentlig Embedsansættelse."
Et Mindretal (5 Medlemmer) foreslaar, at andet Punktum af $ 3 helt
udgaar.
Et andet Mindretal (4 Medlemmer) foreslaar, at andet Punktum af § 3 bibe-
holdes uforandret, dog saaledes, at Ordet „bestemt" udgaar.
Til § 4.
Et Flertal (7 Medlemmer) foreslaar, at Paragrafen affattes saaledes:
„De hidtil værende akademiske Beneficier og Understøttelser skulle fremdeles
være de mandlige studerende forbeholdte".
Et Mindretal (5 Medlemmer) foreslaar, at Paragrafen affattes saaledes:
„De hidtil værende akademiske Beneficier og Understøttelser skulle fremdeles
være de mandlige studerende forbeholdte, for saa -vidt ikke Fundatsernes Bestem-
melser mulig gjøre Adgangen ogsaa for Kvinder."
Taa det den '29de April 1875 afholdte almindelige Lærermøde blev det der-
efter vedtaget:
a)	at tiltræde Udkastets § 1 (mod 7 Stemmer), og at ledsage sin Tiltrædelse
med følgende, af Konferentsraad Madvig foreslaaede Udtalelse (vedtaget med
20 St. mod 14): „Idet den akademiske Lærerforsamling betragter Kvindens
Adgang til Universitetets Studiekurser og Examina som endnu befindende sig
paa Forsøgsstandpunktet, udtaler den, at den intet har imod, at der i Stedet
for de Dispensationer, der vilde behøves i de enkelte Tilfælde, træder en
Anordning, som den af Ministeriet antydede, med de Ændringer, som Forsam-
lingen tilraader".
Et af Professor Ussing stillet Forslag, at § 1 kom til at lyde saaledes:
„Ministeriet bemyndiges til at tillade Kvinder at erhverve akademisk Borgerret
ved Kjøbenhavns Universitet", forkastedes mod 7 Stemmer.
Et af Professor H. Scharling stillet Forslag, at der til § 1 skulde
knyttes følgende Passus: „dog at saadant paa Grund af Kvindens særegne
Stilling i Samfundet, betragtes som en Undtagelse", forkastedes mod
8 Stemmer.
Et af Professor Panum stillet Forslag, at der i § l efter Ordet
„tillades" skulde indskydes Ordene „indtil videre", forkastedes mod 6 Stemmer;
b)	at tiltræde Udkastets § 2;
c)	at tiltræde Udkastets § 3, dog saaledes:
«) at der til § 3, 1ste Punktum føjes en Passus, saa lydende: „Dog skulle
kvindelige theologiske studerende ikke have Adgang til at indstille sig til
theologisk Embedsexamen eller til at erhverve akademiske Grader ved det
theologiske Fakultet; men deres Studier afsluttes ved en særlig Religions-
prove, hvis Indhold og Beskaffenhed fastsættes af Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet". Denne Tilføjelse vedtoges med 17 Stemmer
mod 16;
Universitetets Aarbog1,	3
18
Universitetet 1873 — 1875.
/S) at der til § 3, 1ste Punktum end videre føjes en Passus, saa lydende:
„kvindelige theologiske studerende skulle ikke have den Adgang til at
bestige Prædikestolen, som ved Lovgivningen er tillagt mandlige theologiske
studerende". Denne Tilføjelse vedtoges mod 2 Stemmer;
y) at § 3, 2det Punktum kommer til at lyde saaledes: „Ved de afsluttende
Fakultetsprøver eller akademiske Grader skal der ikke være erhvervet
nogen Adkomst for Kvinder til offentlig Embedsansættelse". Forslaget
om denne Affattelse vedtoges med 20 Stemmer mod 6;
Forslaget om Udeladelse af § 3, 2det Punktum forkastedes mod 5 St.
d) at tilraade følgende Affattelse af § 4: „De hidtil værende akademiske Bene-
ficier og Understøttelser skulle fremdeles være de mandlige studerende for
beholdte". Forslaget om, at denne Affattelse skulde træde i Stedet for Ud-
kastets § 4, vedtoges med 25 Stemmer mod 1.
Et Mindretal af Konsistoriums Medlemmer (5) foreslog, at der til den
vedtagne Affattelse skulde knyttes følgende Passus: „for saa vidt ikke Fun-
datsernes Bestemmelser mulig gjøre Adgangen ogsaa for Kvinder". Professor
Steen foreslog, at denne Tilføjelse eventuelt skulde affattes saaledes: „for saa
vidt ikke Fundatsernes Bestemmelser give ogsaa Kvinder Adgang". Denne
Affattelse vedtoges med 17 Stemmer mod 8. Tilføjelsen i denne Skikkelse
forkastedes med 20 Stemmer mod 5.
Et Forslag fra Professor Paludan-Muller, at Lærerforsamlingen skulde udtale:
„Det formenes, at saa vigtigt et Principsporgsmaal, som det om Kvinders Adgang
til Embede, erhvervet ved den afsluttende Examen, ikke bør afgjøres ved Anord-
ning, men ad Lovgivningsvejen", forkastedes mod 3 St.
I den for Kongen nedlagte allerunderdanigste Forestilling bemærkede Mini-
steriet, at den tilsigtede Adgang for Kvinderne til Universitetet og til ved Aflæg-
gelsen af Universitetsprøverne at bane sig Vejen til en selvstændig Stilling i Livet
paa samme Maade som Universitetets mandlige studerende efter dets Skjøn fandt
sin almindelige Berettigelse i de nu i saa mange Henseender forandrede Samfunds-
forhold, som mere og mere medføre, at navnlig de unge Pigér af de dannede
Klasser sjældnere, end forhen, gjennem Ægteskabet førtes til den Livsbestemmelse>
som Kjønnet tilsiger. Og naar saaledes et ikke ringe Antal Kvinder blev stillet
uden for Familien og henvist til ved eget Arbejde at søge deres Underhold,
syntes det ikke at være mere, end en billig og naturlig Fordring, at Staten gjen-
nem Højskolen for den videnskabelige Dannelse aabnede dem Adgangen til at er-
hverve sig de Kundskaber og den hele Aandsudvikling, som de ved Evner og Be-
gavelse følte sig kaldede til at, søge, for i Livet at sikre sig en selvstændig \ irk-
somhed, saaledes som det allerede var sket i flere fremmede Stater. Den af det
theologiske Fakultet gjorte Henstilling, hvorefter Kvinder ikke skulde have Adgang
til den theologiske Embedsexamen eller de akademiske Grader ved dette Fakultet,
havde ingenlunde vundet almindelig Billigelse, hverken i Konsistorium eller den
akademiske Lærerforsamling, idet nemlig i Konsistorium 6 Stemmer havde udtalt
sig derfor og 6 derimod, og i den akademiske Lærerforsamling 17 derfor og lb ^
derimod. Men naar en Foranstaltning, som den her omhandlede, skulde gjennem-
føres med Udsigt til, at det tilsigtede Formaal skulde naas, var det af \ igtighed,
at den blev modtaget med Velvillie af det store Flertal, og i forstærket Grad gjaldt
dette vistnok, naar der handledes om Ordets Forkyndelse i Folkekirken. Den
Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret.
19
næsten lige Deling af Stemmerne i Konsistorium og den akademiske Lærerforsamling
varslede imidlertid om, at Kvindens Adgang til Lærervirksomheden i Folkekirken
vilde blive modtaget med Tvivl hos mange, maaske med Uvillie hos ikke faa. Den
store Meningsforskjel, der her var kommet til Syne, maatte anses som et afgjø-
rende Vidnesbyrd om, at Tiden i alt Fald nu ikke var kommet til paa dette Om-
raade at gjennemføre den nye Foranstaltning, hvorfor Ministeriet udtalte sig for,
at det theologiske Fakultets Henstilling toges til Følge, saaledes som denne var
formuleret af de 6 af Konsistoriums Medlemmer og tiltraadt af Flertallet i den
akademiske Lærerforsamling.
Den derefter udfærdigede kongelige Anordning lyder saaledes:
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, osv., Gjøre
vitterligt: Vi ville allernaadigst have anordnet følgende Bestemmelser angaaende
Kvinders Adgang til at erhverve akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns Uni-
versitet :
§ 1.
Det tillades Kvinder at erhverve akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns
Universitet.
§ 2.
De Kvinder, der ønske at indskrives ved Universitetet, have ligesom de
mandlige studerende, der ere forberedte ved Privatundervisning, i Overensstemmelse
med de gjældende Forskrifter at underkaste sig Afgangsexamen for studerende,
enten ved en offentlig lærd Skole eller ved en Privatskole, der har Tilladelse til
at afholde Afgangsexamen.
§ 3.
De ved Universitetet indskrevne kvindelige studerende have samme Adgang,
som de øvrige studerende, til Studiet af de af dem valgte Fag og til at indstille
sig til de ved Universitetet anordnede almindelige Prøver og akademiske Grader,
naar de i enhver Henseende opfylde de samme Fordringer, som stilles til de
mandlige studerende, saa vel med Hensyn til de forud gaaende Prøver og det for-
beredende Studium, som til selve de afsluttende Fakultetsprøver og Disputatser.
Dog skulle kvindelige theologiske studerende ikke have Adgang til at indstille sig
til theologisk E|jibedsexamen eller til at erhverve akademiske Grader ved det theo-
logiske Fakultet; men deres Studier afsluttes ved en særlig Religionsprøve, hvis
Indhold og Beskaffenhed fastsættes af Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-
væsenet. Kvindelige theologiske studerende skulle ikke have den Adgang til at
bestige Prædikestolen, som ved Lovgivningen er tillagt mandlige theologiske stu-
derende. Ved de afsluttende Fakultetsprøver eller akademiske Grader skal der
ikke være erhvervet nogen Adkomst for Kvinder til offentlig Embedsansættelse.
§ 4.
Ved Erhvervelsen af akademisk Borgerret opnaa kvindelige studerende ikke
nogen Adgang til de hidtil værende akademiske Beneficier og Understøttelser.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 25de Juni 1875.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L. S.)	_
Fischer.
20
Universitetet 1873—1875.
b. Om Afgangsexamen for studerende og Adgangsexamen til Universitetet.
Under 29de August 1873 er udfærdiget følgende Bekjendtgjørelse om Af-
holdelse sidste Gang af Afgangsexamen for studerende og den samme forud
gaaende præliminære Prøve efter den gamle Form:
„Da det af forskjellige, til Ministeriet indkomne Sager fremgaar, at der
hersker Tvivl om Afholdelsen af Afgangsexamen for studerende og den tilsvarende
Adgangsexamen til Universitetet, saa vel som den samme forud gaaende prælimi-
nære Prøve ved Overgangen fra Undervisningsplanen i Henhold til Bekj. af 13de
Maj 1850, sammenholdt med Bekj. af 30te November 1864, til Undervisningsplanen
efter Lov af 1ste April 1871, bringes herved til almindelig Kundskab:
at den præliminære Prøve vil for Privatister blive afholdt efter den gamle Form
endnu i Sommeren 1874, og for dem, som samtidig ville underkaste sig denne
og den endelige Prøve, i 1875, men at den ikke særlig kan tages i 1875
eller senere,
at Afgangsexamen og den tilsvarende Adgangsexamen til Universitetet vil lige-
ledes for Privatister blive afholdt sidste Gang efter den gamle Form i Som-
meren 1875, og
at derefter alene eventuelt i Januar 1876 vil blive afholdt en extraordinær
Examen i denne Form for dem, som med behørig Attest godtgjøre at have
haft Sygdomsforfald om Sommeren."
c. Om Tillægsexamen i Henhold til Bekj. af 2den April 1869.
Sekondlieutenant og Folkehøjskolelærer N. Willumsen ansøgte Ministeriet om
Tilladelse til at underkaste sig en Tillægsexamen i Latin, Græsk, Dansk og Hi-
storie, for derved at erholde samme Rettigheder, som Adgangsexamen til Universi-
tetet giver. Kommissionen for Adgangsexamen til Universitetet, hvis Erklæring i
denne Anledning begjæredes, ytrede under 15de September 1873, at Ansøgeren
vel manglede adskilligt i de i Bekj. af 2den April 1869 krævede Kvalifikationer,
idet han kun havde gjennemgaaet Officerskolens yngste Klasse, men ikke, som der
forlanges, den næst yngste, og havde taget Skolelærerexamen, suppleret ved en
Tillægsprøve i Fransk og Tysk, i Stedet for den højere Forberedelsesexaruen.
Manglerne i de mathematiske Fag vare vel ikke erstattede ved den paa Officers-
skolen aflagte Prøve, men i det mindste i en Retning (deskriptiv Geometri) blev
Undervisningen i denne Skoles yngste Klasse drevet videre, end der kræves af
Studenter. Af Hensyn til Andragerens Examenskarakter og andre Vidnesbyrd, og
da hans Alder (28 Aar) maatte formodes at have givet ham større Modenhed,
troede Examenskommissionen dog at kunne anbefale Andragendet, og hertil slut-
tede Konsistorium sig i Skrivelse af 27de September. Under Ilte Oktober med-
delte derefter Ministeriet Andrageren Tilladelse til senest i Aaret 1875 at under-
kaste sig den ommeldte Tillægsexamen, hvilken Tilladelse senere paa Grund af
hans Sygdom, og efter at saa vel Examenskommissionen som Konsistorium havde
udtalt sig derfor, blev forlænget med 1 Aar.
d. Om Indretning af en Tillægsexamen i dobbelt Retning for Erhvervelse af
akademisk Borgerret uden Afgangsexamen ved de lærde Skoler.
Da de Forandringer, der ved Lov af 1ste April 1871 om Undervisningen
i de lærde Skoler, sammenholdt med Adg. af 5te August s. A., vare fore-
Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret.
21
tagne med Hensyn til Afgangsexamen for studerende Disciple, navnlig dennes Af-
læggelse i en af to forskjellige Retninger, nødvendig gjorde forandrede Bestem-
melser i de ved Bekj. af 2den April 1869 givne Kegler om en Tillægsexamen ved
Universitetet, paalagde Ministeriet under 30te Oktober 1873 Konsistorium at frem-
komme med det fornødne Forslag, idet det bemærkede, at det i Betragtning af, at
Privatistprøven helt var henlagt til Skolerne, gik ud fra, at Tillægsexamen ogsaa
blev at aflægge ved disse. Konsistorium nedsatte i den Anledning et Udvalg, be-
staaende af Konferentsraad Madvig samt Professorerne Steen, Ussing og Holm, til
at tage Sagen under Overvejelse, og under 4de December 1873 indsendte dette
Udvalg en Betænkning, af hvilken her følgende meddeles:
Udvalget begyndte med at bemærke, at det vel kunde antages, at de, for
hvem den ved Bekj. af 2den April 1869 anordnede Tillægsexamen var beregnet
(og hvis Kreds ved Bekj. af 6te Oktober 1869 var udvidet til tillige at omfatte
Landinspektører og Forstkandidater med en vis Examenskarakter), naar de bestemte
sig til at søge akademisk Borgerret, i Følge deres foregaaende Undervisnings og
Dannelses almindelige Retning, og i Følge deres begyndte eller sluttede Fagstudier,
overvejende vilde vælge den mathematisk-naturvidenskabelige Retning, hvad enten
nu dette skete for at underkaste sig en Magiste:konferents, tage en akademisk
Grad, studere Medicin eller Statsvidenskab eller uden sligt særligt Formaal, og at
deres Antal vilde være ringe, der fra denne Side vilde gaa over til theologisk, juridisk
eller filologisk Studium, og som derfor agtede at følge den sproglig-historiske Retning.
Udvalget havde derfor overvejet, om det ikke kunde være tilstrækkeligt at indrette
en enkelt Tillægsexamen for de omhandlede Aspiranter, hvorved de kunde godt-
gjøre, hvorvidt de havde udfyldt den Afstand mellem deres hidtidige, offentlig prø-
vede Dannelse og Fordringerne ved Afgangsexamen i den mathematisk-naturvideu-
skabelige Retning, der kan anses for at have Betydning i deres Alder og paa
deres Standpunkt, idet man saa overlod de enkelte, der fra denne Side vilde vende
sig til det theologiske eller juridiske Studium, at aabne sig Adgang hertil ved
den i Adg af 1ste Juli 1872 fastsatte Tillægsprøve, henholdsvis i Latin og
Græsk, eller i Latin atene. Men baade Hensynet til det formentlig mindre rigtige
i at foreskrive to sukcessire Prøver for Opnaaelsen af et Maal og til den yder-
ligere Prøve ir Fysik, som Udvalget troede at burde optage (undtagen for enkelte)
i Tillægsexamen for dem* der vilde blive Studenter af den mathematisk-naturviden-
skabelige Retning, men som ikke havde Betydning for dem, der vilde studere
Theologi eller Jura, havde bevæget det til at opgive denne Tanke. Derimod fore-
slog det, at ligesom der siden 1869 havde været en Tillægsexamen i Forhold til
den ene og udelte Studenterexamen, saaledes skulde der herefter være to Tillægs-
examina for de samme Aspiranter, som hidtil, med realistisk Dannelse, ved hvilke
de kunde opnaa akademisk Borgerret, den ene i Forhold til Afgangsexamen i
sproglig-historisk Retning og givende samme Rettigheder, den anden i Forhold til
Afgangsexamen i mathematisk - naturvidenskabelig Retning og givende samme Ret-
tigheder*). Disse Tillægsexamina maatte, overensstemmende med den til Grund for
*) Der udelukkes ikke herved, at en Aspirant, der vil studere Retsvidenskaben, kan
gaa den oven for antydede Omvej, idet han forst erhverver Ret som Student af
den mathematisk-naturvidenskabelige Retning og derefter underkaster sig Tillægs-
proven efter Adg. af 1ste Juli 1872 alene i Latin, uden Græsk, medens han der-
imod har maattet præstere en Prøve i Fysik.
22
Universitetet 1873—1875.
Hekj. af 2den April 1869 liggende Tanke, hver for sig omfatte de væsentlige
Kundskaber og Dannelseselementer, som den tilsvarende Afgangsexamen eller dens
tidligere Betingelser (4de Klasses Examen) indeholder ud over det, hvori vedkom-
mende Aspirant tidligere har været prøvet, uden at det enten kom an paa en al-
deles fuldstændig Overensstemmelse i Fordringer og Prøveform mellem Tillægs-
examen og Afgangsexamen eller paa en fuldstændig lige Grad af Vanskelighed ved
begge Tillægsexamina. Tvært imod maatte det findes naturligt, at det for den,
der hidtil væsentlig havde modtaget og erhvervet sig sin Dannelse i mathematisk-
naturvidenskabelig (realistisk) Retning, blev noget lettere at naa akademisk Bor-
gerret i den Retning, der stod hans tidligere Dannelsestrin nærmere, end i den
fjærnere. I Henhold hertil foreslog Udvalget følgende Bestemmelser:
1.	De, der høre til de i Bekj. af 2den April og 6te Oktober 1869 nævnte
Klasser, skulle, naar de ville erhverve akademisk Borgerret i sproglig-historisk
Retning, underkaste sig en Prøve i dansk Stil, Latin, Græsk, Historie og
Fransk af samme Omfang og Art, som for Afgangsexamen i sproglig-historisk
Retning er fastsat ved Adg. af 5te August. 1871 § 5 (med Hensyn til
Pensa efter § 4 b 1 og 2 og § 5 b 1 og 2, som for Privatister bestemt),
dog at der i Modersmaalet kun skrives en Udarbejdelse over en frit valgt
Opgave. Der gives for Prøven 3 Karakterer i Latin, der hver regnes enkelt,
og en i Dansk, Græsk, Historie og Fransk, der fordobles, og til at bestaa
fordres Værdien af 11 Godt o: 55 Points.
2.	De, der med samme Forudsætninger ville erhverve akademisk Borgerret i
mathematisk - naturvidenskabelig Retning, skulle underkaste sig en Prøve i
Dansk Stil, Historie og Fransk af samme Omfang og Art, som ved Adg.
af 5te August 1871 § 5 er foreskrevet, dog at der i Modersmaalet kun skrives
en Udarbejdelse over en frit valgt Opgave, samt en Prøve i Latin i det Om-
fang og den Form, som er foreskrevet for 4de Klasses Hovedexamen ved den
nævnte Anordnings § 3 Nr. 4 jfr. § 2 Nr. 3, og derhos, for saa vidt de ikke
ere polytekniske Kandidater, en Prøve i Naturlære efter Anordningens § 5 c.
2 jfr. § 4 c. 2. Der gives en Karakter i hvert Fag, hvoraf den i Latin
fordobles, saa at der fremkommer 6 (for polytekniske Kandidater 5) Karak-
terer. Til at bestaa fordres Værdien af 6 Godt o: 30 Points, for polytek-
niske Kandidater Værdien af 5 Godt a: 25 Points.
Oldnordisk ansaa Udvalget det ikke for nødvendigt at medtage, da den ringe
Kundskab, der heri kunde fordres, ikke havde nogen saadan Betydning for de paa-
gjældende efter deres Standpunkt, at det var billigt at paalægge dem at tilegne
sig en ny Formlære. I Latin antog det, at der ved Prøven for Aspiranter af
mathematisk-naturvidenskabelig Retning alene kunde kræves, hvad der i Skolen ved
4de Klasses Hovedexamen fordres som Betingelse for Opflyttelse i 5te Klasse, i
hvilken Undervisningen i Latin bortfalder for Disciple af denne Retning, dog saa-
ledes, at skriftlig Oversættelse af et passende latinsk Stykke paa Dansk traadte i
Stedet for den latinske Stil (idet det ved den mundtlige Examination kunde prøves,
hvorvidt vedkommende kunde anvende de grammatiske Regler i Gjengivelse af
simple og lette danske Sætninger paa Latin), hvorhos der tillagdes Prøven i Latin
den samme Vægt, som den efter Bekj. af 9de August 1871 om Karaktergivningen
i de lærde Skoler har ved denne Examen. Herved var der da taget Hensyn til,
at Prøven i Latin angik det i den væsentligste Grad nye og særlige Element, der
Éxamina til Erhvervelse af akademisk Borgerret.
23
for disse Aspiranters Vedkommende kom til ved denne Tillægsexamen. Ved begge
Tillægsexamina havde Udvalget, optaget Fransk, af Hensyn til don Stilling, der nu var
givet dette Fag i de lærde Skolers øverste Klasser, og af Hensyn til den for Be-
nyttelsen af en vigtig Literatur utilstrækkelige Kundskab, der kræves ved de Prøver,
som vedkommende forud have bestaaet. Endelig havd« Udvalget ved Tillægs-
examen for den mathematisk - naturvidenskabelige Retning tilføjet Naturlære; thi
medens de paagjældende i Mathematik have bestaaet Prøver, ved hvilke Fordrin-
gerne gaa lige saa vidt, som ved Skolernes Afgangsexamen (eller videre), kunde
det samme ikke siges om Naturlæren, undtagen naturligvis hos de polytekniske
Kandidater, og i det, der faldt inden for den mathematisk-naturvidenskabelige Ret-
ning, burde Tillægsexamen kræve samme Kundskab, som kræves i Skolen. At der-
ved begge Former af Tillægsexamen lcun var krævet en Udarbejdelse i Moders-
maalet, var sket efter det i Bekj. af 2den April 1869 givne Forbillede, og var
formentlig rigtigt ved unge Mennesker af den her omhandlede Klasse, for hvem
det ogsaa efter deres forskjellige Alder, Standpunkt, Forberedelsesvej og Afstand
fra Skoletiden vilde være vanskeligt at finde bundne Opgaver, der støttede sig til
positiv Undervisnings Indhold.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvor disse Tillægsexamina skulde afholdes,
havde Ministeriet fremhævet det Moment, der især talte for Henlæggelsen til Sko-
lerne, nemlig at Privatistprøven ved Universitetet, med hvilken de her omhandlede
Examina kunde synes nærmest at hænge sammen, nu var ophævet og henlagt til
Skolerne, saa at de ved Universitetet vilde staa isolerede, ligesom det maaske
kunde antages, at det vilde være lettere ved Skolerne at finde og fastholde Maale-
stokken i Overensstemmelse med Skolernes egne Prøver. Men ligesom det i sig
selv vilde være lidet ønskeligt, at klar Bevidsthed om, hvad Studenterne virkelig i
Gjennemsnit fra Skolen medbragte af Modenhed og Kundskab i det hele og i de
enkelte Fag, tabte sig ved Universitetet, saaledes' vilde ogsaa Professorerne i de
Fag, der høre til disse Prøver, blive saaledes benyttede ved Examenskontrollen i
Skolerne, at de vilde være fuldkommen i Stand til at afholde og bedømme Prø-
verne efter samme Maalestok. For Afholdelsen ved Universitetet af en dertil
dannet Komite talte derhos Examinandernes Alder og Stilling, idet det syntes stø-
dende at hen^jse polytekniske Kandidater og Officerer til Skolerne for der at
examineres; i ethvert Tilfælde rnaatte da disse Examina paa Grund af dette Hen-
syn holdes aldeles afsondrede fra den almindelige Afgangsexamen i Skolerne.
Det maatte ogsaa erindres, at Tillægsexamen i Latin og Græsk, eller alene i
Latin, for dem, der allerede vare Studenter af mathematisk-naturvidenskabelig Ret-
ning, og vilde gaa over til Theologien eller Retsvidenskaben, skulde afholdes ved
Universitetet, der desuden maatte afgive Kræfterne til at afholde den almindelige
Forberedelsesexamen, og saaledes ikke ganske vilde befries for elementære Examina.
Denne Betænkning indsendte Konsistorium med Skrivelse af 17de Januar 1874
til Ministeriet, med den Bemærkning, at det ganske kunde tiltræde den. Mini-
steriet billigede vel i det hele taget de stillede Forslag; men da der ved samme
ikke specielt var taget Hensyn til dem, der ved Lov af 1ste April- 1871 § 5 og
Bekj af 26de September 1872 ere stillede lige med dem, der have taget almin-
delig Forberedelsesexamen eller Realafgangsexamen af højere Grad, og der netop
med Hensyn til disses Adgang til at erhverve akademisk Borgerret syntes at være
Trang til nogle særlige Bestemmelser, forelagde Ministeriet atter Konsistorium
24
Universitetet 1873 —1875.
Sagen. Ministeriet ansaa det, da Adgangen til at erhverve akademisk Borgerret
ved en Tillægsexamen kun var givet dem, der have bestaaet Realafgangsexamen med
et vist Udfald, for nødvendigt, at den tilsvarende Betingelse (at Karakterernes
Gjennemsnit mindst er 6) ogsaa maatte fastsættes for dem, der havde taget 4de
Klasses Hovedexamen for studerende. For Seminaristers Vedkommende maatte
man formentlig, foruden de i Bekj. af 1872 opstillede Betingelser for at opnaa
samme Ret som de, der have taget Realafgangsexamen af højere Grad, for Ad-
gangen til at blive Student kræve Opuaaelsen af noget bedre Karakterer, end de i
nys nævnte Bekjendtgjørelse betingede, mindst 2 mg. eller 1 ug og I godt i de to Sprog,
hvori en særlig Prøve i Følge Bekjendtgjørelsen var fastsat som den ene af Betingelserne
for, at Seminarister kund^ erhverve de Rettigheder, som Realafgangsexamen af højere
Grad giver. Endelig turde der være Anledning til, naar den, der har bestaaet
4de Klasses Hovedexamen og ved den erholdt et vist Pointsantal i Latin — mindst
mg.-r- eller godt-j--, agtede at indstille sig til Tillægsexamen i mathematisk-
naturvidenskabelig Retning, at fritage ham for paa ny at underkaste sig Prøven i
Latin, hvorefter Examen for hans Vedkommende kun vilde komme til at omfatte
4 Fag, og der altsaa til at bestaa vilde udkræves Værdien af 4 godt (o: 20
Points).
Det tidligere nævnte Udvalg, hvis Erklæring herover Konsistorium indhentede,
ytrede under 20de April, at det var aldeles enigt med Ministeriet i, at den om-
handlede Adgang til at vinde akademisk Borgerret ved en Tillægsesamen ogsaa
maatte tilkomme hine to Klasser under de af Ministeriet foreslaaede Betingelser
med Hensyn til det Udfald, hvormed de havde bestaaet enten de lærde Skolers
4de Klasses Examen for studerende Disciple eller Skolelærerexamen, og den for-
uden denne krævede Prøve i to nyere Sprog, Betingelser, der svarede til det Id-
fald af Realafgangsexamen, der i dette Tilfælde kræves. Dog antog l dvalget, at
denne Lighed i Betingelserne for -Seminaristernes Vedkommende fuldstændigst vilde
opnaas, naar det kun forlangtes, at der ved Prøven i de to nyere Sprog skulde
være opnaaet Værdien af 1 mg. og 1 godt, hvilket ved Sammenlægning vai lig«
6, og ikke, som i Ministeriets Skrivelse antydet, Værdien af 1 ug. og 1 godt eller
af 2 mg. Ligeledes ansaa Udvalget det for rigtigt, at Prøven i Latin tor den,
der havde taget 4de Klasses Examen for studerende Disciple, ved Tillægsexamen
bortfaldt, naar vedkommende ved den først nævnte Examen i dette Fag lia\de
opnaaet mindst nig.-4-, og at Tillægsexamen i dette Tilfælde kun bestod at 4 l1 ag,
og Udfaldet beregnedes efter dem, hvorimod den, der ved Examen i Skolen ikke
havde opnaaet hin Karakter i Latin, maatte underkaste sig den samme l'røve i
Latin ved Tillægsexamen, som de øvrige Examinander.
Ogsaa disse Forslag tiltraadte Konsistorium ved Skrivelse af 25de April til
Ministeriet, og efter at der i Overensstemmelse hermed af Ministeriet var nedlagt
en allerunderdanigst Forestilling for Kongen, bleve derefter ved kongelig Resolution
af 16de Maj 1874, bekjendtgjort under 22de Maj næst efter, følgende Bestem-
melser bifaldte for Indretning af en Tillægsexamen i dobbelt Retning for dem, der
uden at have underkastet sig Afgangsexamen ved de lærde Skoler ville indskrives
som akademiske Borgere ved Kjøbenhavns Universitet:
1. Adgang til ved en Tillægsexamen at erhverve akademisk Borgerret ved
Kjøbenhavns Universitet uden at have underkastet sig Afgangsexamen ved de lærde
Skoler have, ligesom hidtil følgende:
Examina til Erhv(Trvelse af akademisk Borgerret.
25
a)	De, der have underkastet sig den almindelige Forberedelsesexamen ved
Universitetet eller Afgangsexamen for Realdisciple — begge af den højere Grad —
med et saadant Udfald, at Karakterernes Gjennemsnit er mindst 6, og derefter
tillige enten Adgangsexamen i Mathematik til den polytekniske Læreanstalt eller
Landinspektørexamen eller Skovbrugsexamen ved den kongelige Veterinær- og Land-
bohøjskole, de to sidst nævnte Examina med et saadant Udfald, at Karakterernes
Gjennemsnitsværdi er mindst 5;
b)	Polytekniske Kandidater med 1ste og 2den Karakter, uden Hensyn til,
med hvilket Udfald de tidligere have bestaaet den almindelige Forberedelses-
examen ;
c)	Lieutenanter, der have bestaaet Afgangsexamen for Officersskolens næst
yngste Klasse;
d)	De, der have bestaaet Overgangsprøven fra yngste til ældste Klasse ved
Søofficersskolen;
e)	De, der enten have bestaaet 4de Klasses Hovedexamen for studerende
Disciple i en lærd Skole, jfr. Lov af 1ste April 1871, med et saadant Udfald, at
Karakterernes Gjennemsnit er mindst 6, eller Skolelærerexamen med Karakteren
„Meget duelig1-, og derefter den i kongelig Resolution af 21de September 1872
bekjendtgjort 26de s. M, under Post 3 bestemte Prøve i 2 nyere Sprog med
mindst 1 „Meget godt1' og 1 „Godt", naar de derhos have bestaaet Adgangs-
examen i Mathematik til den polytekniske Læreanstalt eller en af de andre oven
for under a nævnte Examina.
2.	De, der høre til de nævnte Klasser, skulle, naar de ville erhverve akademisk.
Borgerret i sproglig-historisk Retning, underkaste sig en Prøve i dansk Stil,
Latin, Græsk, Historie og Fransk, af samme Omfang og Art, som for Afgangs-
examen ved de lærde Skoler i sproglig-historisk Retning er fastsat ved Anord-
ningen af 5te August 1871 angaaende Undervisningen i de lærde Skoler § 5 (med
Hensyn til Pensa efter § 4 b 1 og 2 og § 5 b 1 og 2, som for Privatister be-
stemt), dog at der i Modersmaalet kun skrives e n Udarbejdelse over en frit valgt
Opgave.
Der gives for Prøven 3 Karakterer i Latin, der hver regnes enkelt, og en i
ansk, Græsk, Hfctorie og Fransk, der fordobles, og til at bestaa fordres Værdien
af 11 „Godt" o: 55 Points.
3.	De, der under samme Forudsætninger ville erhverve Borgerret i mathe-
matisk naturvidenskabelig Retning, skulle underkaste sig en Prøve i dansk Stil,
Historie og Fransk, af samme Omfang og Art, som ved Anordningen af 5te August
18*1 § 5 er foreskrevet, dog at der i Modersmaalet kun skrives en Udarbejdelse
en frit valgt Opga\e, samt en Prøve i Latin i det Omfang og i den Form,
som er foreskrevet for 4de Klasses Hovedexamen ved den nævnte Anordnings § 3
Nr 4 sammenholdt med § 2 Nr. 3, og derhos, for saa vidt de ikke ere polytek-
niske Kandidater, en Prøve i Naturlære efter Anordningens § 5 c 2 sammenholdt
med § 4 c 2.
Der gi\es en Karakter i hvert Fag, hvoraf den i Latin fordobles, saa at der
fremkommer 6 (for polytekniske Kandidater 5) Karakterer. Til at bestaa fordres
ærdien af 6 „Godt" o: 30 Points, for polytekniske Kandidater Værdien af 5
„Godt" o: 25 Points. For dem, der have underkastet sig 4de Klasses Hoved-
examen for studerende Disciple, bortfalder Prøven i Latin, naar de for dette Fag
Universitets- A årbog.	.
26
Universitetet 1873—1875.
have erholdt mindst „mg. -r-" ved Skolens Examen. I modsat Fald have de at
underkaste sig samme Prøve i Latin, som de øvrige. Til at bestaa kræves der,
naar Latin bortfalder, Værdien af 4 „Godt" (20 Points).
4.	Prøven afholdes ved Universitetet af en dertil dannet Komite af Med-
lemmer af det filosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Bedømmelsen af de skriftlige Examensarbejder sker af 2 af Komiteens Med-
lemmer. Ved den mundtlige Prøve er foruden Examinator et andet Medlem af
Komiteen tilstede som Censor.
5.	De, som ville underkaste sig Prøven, have inden hvert Aars 1ste Maj
skriftlig at anmelde dette, under Vedlæggelse af de fornødne Bevisligheder for
Tilstedeværelsen af de ovenmeldte Betingelser for at stedes til Prøven, for For-
manden for Examenskomiteen.
6.	Ved Indtegningen til Prøven erlægges i Examensgebyr af hver Exami-
nand 14 Kroner.
7.	Med Hensyn til den almindelige filosofiske Prøve og andre Forberedelses-
examina for visse Fag ved Universitetet gjælde samme Forskrifter for dem, der
ved denne Prøve have vundet akademisk Borgerret, som for andre studerende.
8.	Tillægsexamen i den her fastsatte Form afholdes første Gang i den for
Universitetet foreskrevne Examenstid ved Udgangen af det akademiske Semester,
der tager sin Begyndelse den 1ste Februar 1875.
9.	Fra samme Tid bortfalde de i de kongelige Resolutioner af 2den April
1869, bekjendtgjort samme Dag, og 1ste Oktober s. A., bekjendtgjort under 6te
s. M., indeholdte Bestemmelser om en Tillægsexamen for Erhvervelse af den aka-
demiske Borgerret.
— Ordineret Missionær J. A. Pedersen, der i nogle Aar havde virket som
Missionær i Ostindien, men paa Grund af sin Hustrus nedbrudte Helbred i Lftei-
aaret 1874 vendte tilbage til Danmark, androg hos Ministeriet om, at det maatte
tillades ham at forberede sig og i sin Tid indstille sig til den theologiske Embeds-
examen, uden forud at have underkastet sig den befalede Adgangsprøve. I en i
denne Anledning afgivet Erklæring bemærkede det theologiske Fakultet, at det
maatte fraraade en fuldkommen Fritagelse for Adgangsexamen*), fordi det ved
denne Examen prøves, hvorvidt vedkommende er i Besiddelse af det Kjendskab til
Latin, Græsk, Hebraisk og Historie, uden hvilket ingen var i Stand til at bestaa
den theologiske Embedsexamen. Da imidlertid Andrageren havde underkastet sig
tidligere Prøver ved Missionsanstalten og ligeledes en Prøve ved Universitetet, som
godtgjorde, at han var i Besiddelse af god Fordannelse, mente Fakultetet, at han
kunde sættes i Klasse med de i Bekj. 22de Maj 1844 I a eller e omhandlede
Personer, i hvilket Fald det da maatte paalægges ham at underkaste sig den i
denne Bekjendtgjørelse fastsatte Prøve i sproglig-historisk Retning, idet dog maaske
Fransk kunde ombyttes med Tysk, der har større Betydning for det theologiske
Studium. Kommissionen for Adgangsexamen, hvis Erklæring ligeledes indhentedes,
sluttede sig i alt væsentligt hertil, men bemærkede med Hensyn til Substitutionen
*) Dette vav ogsaa blevet udtalt af Biskoppen over Sjællands Stift, der i ovrigt
mente, at der kunde være Grund til at tilstaa Andrageren Lempelser med Hensyn
til Erhvervelsen af akademisk Borgerret.
Filosofisk Examen.
27
af Fransk med Tysk, at der i og for sig ingen Grund var til at gjøre nogen
Ændring i Examensfordringerne, med mindre Andrageren særlig skulde ønske det.
I Henhold til disse Erklæringer anbefalede Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet
af 20de Marts 1875, at der tilstedtes Andrageren den begjærede Adgang til Uni-
versitetet, naar han underkastede sig en Prøve, der svarede til den ved den nævnte
Bekjendtgjørelse anordnede Tillægsexamen i sproglig-historisk Retning. Om der ved
denne Prøve burde sættes Tysk i Stedet for Fransk, maatte formentlig bero paa, om
Ansøgeren ønskede dette. I et senere Andragende begjærede han imidlertid at
prøves i Engelsk i Stedet for i Fransk, og da hverken det theologiske Fakultet
eller Konsistorium herimod havde noget at erindre, blev det efter Ministeriets aller-
underdanigste Forestilling ved kgl. Resol. af 14de Maj 1875 tilladt ham at
immatrikuleres ved Universitetet, naar han forinden bestod en Prøve, der svarede
til den ovenmeldte Tillægsexamen i sproglig-historisk Retning, ved hvilket det end
videre tillodes ham at blive prøvet i Engelsk i Stedet for i Fransk.
2. Om den filosofiske Prøve og Forelæsninger i det første
akademiske Aar.
Afgjørelser af enkelte Tilfælde.
N. N., der havde forladt Adgangsexamen i Sommeren 1873, ansøgte om at
maatte deltage i det filosofiske Forelæsningskursus i 1873—74 samt om at stedes
til den filosofiske Prøve umiddelbart, efter, at han havde absolveret Adgangsexamen
ved Universitetet i Sommeren 1874, I Henhold til det filosofiske Fakultets Er-
klæring forkastedes Andragendet ved Miuisteriets Skrivelse af 19de September 1873.
—	Tvende Andragender fra 2 studerende, der i Sommeren 1873 havde taget
examen artium, om i Januar Maaned 1874 at maatte indstille sig til den filosofiske
Prøve, bevilgedes efter Fakultetets Anbefaling ved Ministeriets Skrivelse af 3dje
Oktober 1873, saaledes at de skulde lade sig examinere af Professor Nielsen i
det af ham holdte Forelæsningskursus til den nævnte Prøve i dens nu gjældende
Form.
—	£t lignende Andragende forkastedes i Henhold til Fakultetets Erklæring
ved Ministeriets Skrivelse af 20de Oktober 1874, da der ikke i Andragendet
var oplyst nogen Omstændighed, der kunde nødvendig gjøre en saadan tidligere
Prøve.
—	Et Andragende fra en studerende om Tilladelse til at underkaste sig en
særlig Prøve i filosofisk Propædeutik i Februar 1874 forkastede Ministeriet ved
Skrivelse af 28de Februar 1874 i Henhold til den i denne Anledning af det filoso-
fiske Fakultet afgivne Erklæring.
—	Nogle studerende androge i Maj 1875 om, at de, som ønskede at deltage
i Studentertoget til Upsala, maatte underkaste sig den filosofiske Prøve i Slutningen
af samme Maaned. I det filosofiske Fakultet, hvis Erklæring i denne Anledning be-
gjæredes, viste der sig at være Dissents, idet Professor Nielsen, hvem denne Sag
nærmest angik, ikke skjønnede, at der var nogen Grund til at gjøre Forandring i
den fastsatte Examenstid, af Hensyn til en Lysttour, der kunde være endt inden
Examen sluttedes, en Opfattelse, der deltes af Professor Brøchner og Docent
Smith, hvorimod Professor Holm henledede Opmærksomheden paa, at det i 1869,
4#
28
Universitetet 1873—1875.
da en lignende Tour foretoges til Christiania, blev indrømmet de studerende at
begynde den filosofiske Examen noget tidligere. Konferentsraad Madvig og Pro-
fessor Ussing med Dekanus (Professor Mehren) fremhævede især det mislige i, at
Ansøgerne efter Tilbagekomsten fra Rejsens Adspredelser skulde underkaste sig
den filosofiske Prøve. Ved Skrivelse af 24de Maj 1875 bevilgede Ministeriet, at
de studerende, som i Henhold til Andragendet ønskede at deltage i Studenter-
toget til Upsala, maatte underkaste sig den filosofiske Prøve i Slutningen af samme
Maaned.
3.	Forelæsninger og øvelser under det theologiske Fakultet.
Afgjørelser af enkelte Tilfælde.
Stud. theol. N. N. forhindredes ved Sygdom i at tilendebringe den theologiske
Embedsexamen i Sommeren 1874, og ansøgte derfor om Tilladelse til uanset Bekj.
18de Maj 1847 atter at maatte indstille sig til ^en nævnte Examen x/2 Aar efter,
hvorhos han tillige androg om Fritagelse for paa ny at erlægge Examensgebyr.
I Henhold til Fakultetets i denne Anledning afgivne Erklæring bevilgede Ministeriet
under 10de November 1874 Andragendet, for saa vidt det gik ud paa en Dispen-
sation fra Bekj. 1847, hvorimod det ikke fandt Anledning til at fritage ham for
at erlægge Examensgebyr.
—	Ligeledes har Ministeriet under 6te Juni 1874 afslaaet et Andragende
om Fritagelse for at erlægge Examensgebyr for en Student, der tidligere havde
indstillet sig til theologisk Embedsexamen.
—	Ved Skrivelser af 30te December 1873, 7de April, 4de og 30te Maj
samt 30te Juni 1874 har Ministeriet efter Fakultetets Anbefaling meddelt Tilladelse
til at aflægge den befalede homiletiske Prøve, skjønt Andragerne enten slet ikke
eller kun til Dels havde deltaget i Pastoralseminariets Øvelser.
—	I tvende Tilfælde har Fakultetet meddelt 2 studerende, hvis Helbreds-
tilstand efter de fremlagte Lægeerklæringer var af en saadan Beskaffenhed, at
de vanskelig kunde taale vedholdende aandelig Anstrængelse, Tilladelse til at
aflægge den skriftlige Prøve af theologisk Embedsexamen med et Fag daglig*).
—	En studerende, der ved Sygdom forhindredes i at deltage i den skriftlige
Examen, erholdt af Fakultetet Tilladelse til at stedes til en særlig skriftlig Examen,
der afholdtes, før den mundtlige Examen begyndte.
4.	Forelæsninger og Examina under det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet.
Om de statsvidenskabelige Kandidaters Adgang til Ansættelse i Ministerierne.
Det er i Lindes Meddelelser for 1849—56 S. 133 — 34 omtalt, at der forud for
Udstedelsen af Bekj. 10de Juni 1851 gik en Brevvexling med forskjellige Forvalt-
ningsdepartementer om de statsvidenskabelige Kandidaters Adgang til Statstjenester.
*) Lindes Medd. 1857—63 Side 75-
Juridisk Embedsexamen.
29
Herom bestemmer den nævnte Bekjendtgjørelses Nr. 5: „Der tilsikres ikke dem,
der have underkastet sig den statsvidenskabelige Exarnen, nogen udelukkende Ret
til visse Embeder; men derimod vil denne Examen betragtes som indeholdende en
særdeles Anbefaling til Ansættelse i alle saadanne Embeder i og under de forskjel-
lige Ministerier, der anses at kræve Kundskab i Lov og Ret, uden at den fuld-
stændige juridiske Examen er gjort til Betingelse for deres Opnaaelse, Retsskriver-
embeder og Sagførerbestillinger dog undtagne. Navnlig ville de, der have under-
kastet sig denne Examen, kunne gjøre sig Haab om fortrinlig Adgang til saadanne
administrative Embeder, ved hvilke i Forening med hin Indsigt i Lov og Ret den
øvrige ved denne Examen prøvede Kundskab maa erkjendes for vigtig." I Følge
den ovenmeldte Brevvexling forudsattes det, at der kunde indrømmes de stats-
videnskabelige Kandidater lige Adgang med andre til Kontorembederne under
Marineministeriet samt, som det syntes, ogsaa under Finantsministeriet; end videre
gik man ud fra, at den statsvidenskabelige Examen vilde være et anbefalende
Moment ved den første Indtrædelse paa Embedsbanen under Udenrigsministeriet
samt Finantsministeriet, og endelig udtaltes det i Indenrigsministeriets Skrivelse af
20de November 1849 samt Generalpostdirektionens Skrivelse af 28de Oktober 1848,
at der kunde indrømmes de statsvidenskabelige Kandidater lige Adgang med de
juridiske til Posterne i selve Indenrigsministeriet og til Sekretariatskontorerne under
Generalpostdirektionen.
Da det efter de her i Landet stedfindende Forhold maa anses for nødven-
digt for at skaffe Studiet af en hvilken som helst Videnskab en passende Tilgang
og en almindeligere Udbredelse, at der er givet de Kandidater, som tilfredsstillende
have bestaaet en Prøve i samme, Adgang til Opnaaelse af et vist Antal Stats-
embeder, samt da den statsvidenskabelige Examen nu havde været afholdt gjennem
en Aarrække, androg det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 28de Marts
1874 hos Ministeriet paa at erholde nøjere Oplysning om, hvorvidt de statsviden-
skabelige Kandidater virkelig havde fundet Adgang til de Stillinger, der i Følge
den nævnte Bekjendtgjørelse forudsattes at kunne være tilgængelige for dem.
Særlig ansaa Fakultetet det for at være af Betydning at faa oplyst, hvorvidt
disse Kandidater ved Siden af de juridiske havde fundet Ansættelse i Indenrigs-
ministeriet, hvorunder nu ligeledes den tidligere Generalpostdirektions Kontorer ere
henlagte. Medens fakultetet gik ud fra, at de statsvidenskabelige Kandidater
ogsaa i Fremtiden vilde kunne vente Ansættelse der, hvor de hidtil havde været
benyttede, udtalte det det ønskelige i, med Hensyn til dem blandt de fornævnte
Bestyrelsesgrene, i hvilke Kandidater med statsvidenskabelig Examen enten aldeles
ikke eller dog saa godt som ikke maatte være blevne ansatte, at erholde Oplys-
ning om Grunden hertil, og om den stod i Forbindelse med Ordningen af det
statsvidenskabelige Studium og den sig dertil sluttende Prøve. I denne Anledning
udbad Kultusministeriet sig fornødne Oplysninger fra Finantsministeriet, Udenrigs-
ministeriet, Marineministeriet og Indenrigsministeriet.
I Skrivelse af 18de Maj 1874 meddelte derefter Finantsministeriet, at der
for liden var ansat 35 statsvidenskabelige Kandidater i Embeder og Bestillinger,
der sorterede under Finantsministeriet, nemlig under:
30
Universitetet 1873—1875.
		i	tiC				
	Finautserne Central- bestyrelse.	eneraldirek ratet for kattevæsen	Revision o Decision.	'ti	.5 ea •2. o ==>	Kolonierne Central- bestyrelse	Kolonierne Vestindien
					O		
3 Kontorchefer.........	2	1	»	))	')	1)	»
5 Fuldmægtige.........	1	))	3	»	1	»	
2 Kancellister .........	2	1)	II	*	1)	0	»)
15 Assistenter..........	2	10	1	»	1	1	1)
3 Volontærer...........	3	»	»	»	1)	»)	»
2 Toldforvaltere........	D	»>	»	1	»	»	1
1 Toldkontrollør........	»	»>	»	l	»	1)	1)
4 Toldassistenter.......	»	n	»	4	))	»	»
I alt 35.	10	li	4	6	2	1	1
og at end videre 21 statsvidenskabelige Kandidater tidligere havde haft saadan
Ansættelse, nemlig under
	o~> ♦		- .	J* «- s	
	"S "3	1	.g 3 o ~e«	=3 1l|	S
		U*J		cS	PH
1 Departementschef........	1	1)	»	»	»
1 Kontorchef.............	»	))	»	1	»
6 Fuldmægtige............	2	»	2	2	»
1 Kancellist..............	»	1	o	»	»
9 Assistenter....... .....	6	l>	0	3	»
1 Postmester.............	0	„	))	i)	1
1 Postexpeditør...........	»	1)	))	»	1
1 Postexpedient..........	»	• »	I)	»	1
I alt 21.	9	1	2	6	3
Af disse 21 havde 7 ophørt at sortere under Finantsministeriet som Følge
af Postvæsenets Henlæggelse under Indenrigsministeriet, 1 var ansat under Uden-
rigsministeriet, 4 gaaede over til private Stillinger og 9 vare døde. 1 alt havde
saaledes 56 statsvidenskabelige Kandidater eller c. 39 pCt. af det samlede Antal
(145) fundet Ansættelse under Finantsministeriet.
Udenrigsministeriet nævnte i Skrivelse af 6te Maj 1874 de af sammes nu-
værende og forhenværende Embedsmænd, der havde underkastet sig den statsviden-
skabelige Examen. Disse vare 2 Gesandter, 1 Chargé d'affaires, 2 Legations-
sekretærer og 1 Kancellist, hvilken sidste tillige var Cand. juris.
Marineministeriet meddelte 29de Maj, at kun l statsvidenskabelig Kandidat
havde haft Ansættelse under Ministeriet, og paa yderligere Forespørgsel om Grunden
hertil, at kun denne ene vidstes at have søgt Ansættelse.
Indenrigsministeriet svarede under 2den Juni, at Adgangen til Kontoret for
Kommune- og Næringssager, Landvæsenskontoret og Kontoret for offentlige Arbejder
kun stod aaben for dem, der havde absolveret den fuldstændige juridiske Examen
med bedste Karakter, hvorimod ogsaa statsvidenskabelige Kandidater havde Adgang
til Ministeriets øvrige Kontorer, i hvilke for Tiden 5 statsvidenskabelige Kandidater
Juridisk Embedsexamen.
31
vare ansatte, nemlig i Kontorerne for Post- og Telegrafvæsenets Overbestyrelse 2
som Fuldmægtige og 2 som Assistenter, og i Matrikulskontoret 1 som Assistent.
Da Kultusministeriet herefter udbad sig Oplysning om Grunden til, at der uden
for Kontorerne for Post- og Telegrafvæsenets Overbestyrelse kun var ansat 1 stats-
videnskabelig Kandidat i Indenrigsministeriet, nemlig i Matrikulskontoret, meddelte
bemeldte Ministerium 15de Juli, at der i alt Fald siden 1860 kun aldeles und-
tagelsesvis fra statsvidenskabelige Kandidater var indkommet Ansøgning om An-
sættelse i de omspurgte Kontorer, hvilket antoges begrundet i, at det havde været
disse Kandidater bekjendt, at Adgangen dertil ikke stod dem aaben. For øvrigt
laa det i Forholdets Natur, at kun et forsvindende Antal af dem, der erholdt An-
sættelse i de offentlige Kontorer, kunde ønske at forblive der, hvorimod de fleste
efterhaanden fandt Ansættelse navnlig i Øvrigheds- og Overøvrighedsembede-r; men
fra disse Embeder, til hvilke der erhvervedes en gavnlig Fordannelse ved Arbejde
i Ministeriet, vare de statsvidenskabelige Kandidater efter de gjældende Regler ude-
lukkede, idet der, som Forholdet for Tiden var ordnet, som Betingelse for Ansæt-
telse i de nævnte Embeder i Almindelighed udkrævedes, at den paagjældende havde
absolveret den fuldstændige juridiske Examen.
Disse Erklæringer tilstillede Ministeriet Fakultetet med Skrivelse af 25dø
Juli 1874. I en Skrivelse af 10de Oktober næst efter udtalte Fakultetet, at de i
Indenrigsministeriets Erklæringer fremsatte Anskuelser om visse Stillinger under
samme, fra hvilke statsvidenskabelige Kandidater skulde være udelukkede, ikke
syntes stemmende med de Forudsætninger, hvorfra man ved den statsviden-
skabelige Examens Indretning gik ud. Under de Forhandlinger, der gik forud for
Bekj. 10de Juni 1851 angaaende den statsvidenskabelige Examens Indretning
m. v., havde Kirke- og Undervisningsministeriet ved Skrivelse af 31te Oktbr. 1849
til Indenrigsministeriet begjært sig underrettet om, hvorvidt der maatte kunne
indrømmes de statsvidenskabelige Kandidater dels udelukkende Adgang til visse af
de under Indenrigsministeriet henhørende Embeder, dels lige Berettigelse med
juridiske Kandidater. Herpaa svarede den daværende Indenrigsminister i Skrivelse
af 20de November s. A., efter først at have udtalt sine Betænkeligheder ved at
gaa ind paa Indrømmelsen af nogen udelukkende Berettigelse for statsvidenskabe-
lige Kandidater, selv om de tillige maatte have underkastet sig den fuldstændige
juridiske Examen: „Derimod kan jeg ikke have noget imod, at de statsviden-
skabelige Kandidater, ogsaa uden nys berørte Betingelse, erklæres lige berettigede
med juridiske Kandidater med Hensyn til alle Poster i selve Ministeriet". I de
statsvidenskabelige Kandidaters Interesse henledede Fakultetet Ministeriets Op-
mærksomhed paa denne Uoverensstemmelse mellem Indenrigsministeriets Udtalelser
og henstillede derhos, om Ministeriet ikke af Hensyn til samme maatte finde sig
foranlediget til at æske en yderligere Erklæring fra Indenrigsministeriet, om og
hvorfor bemeldte Ministerium nu maatte have fraveget de Anskuelser, som det
havde udtalt i 1849, og som hørte med til de Forudsætninger, i Henhold til hvilke
Bekj. 10de Juni 1851 var blevet udstedt.
Kultusministeriet begiærede 31te Oktober 1874 en saadan yderligere Erklæ-
ring fra Indenrigsministeriet, der under 17de November bemærkede, at de under
Indenrigsministeriets Forretningsomraade henhørende Sager vare af en saadan Be-
skaffenhed, at det dels var en ligefrem Nødvendighed, at de, hvem det skulde kunne
betros at deltage i disse Sagers Behandling, vare i Besiddelse af grundige juridiske
32
Universitetet 1873—1875.
Kundskaber, — hvilket navnlig gjaldt om største Delen af de Sager, der behand-
ledes i Ministeriets 1ste Departement —, og dels maatte anses for i alt Fald
særdeles ønskeligt, om end ganske vist ikke ubetinget nødvendigt, at et juridisk
uddannet Personale havdes til Raadighed. Ligesom der derfor under ingen Om-
stændigheder vilde kunne forundes andre, end de juridiske Kandidater, Ansættelse
i de Kontorer, i hvilke de først nævnte Sager behandledes, saaledes vilde der,
hvad Ministeriets øvrige Afdelinger angik, i alt Fald først kunne blive Spørgsmaal
om i samme at ansætte statsvidenskabelige Kandidater eller overhovedet Ikke-
Jurister, saafremt det maatte vise sig1, at brugbare juridiske Kandidater ikke kunde
faas; men som bekjendt havde Forholdene nu allerede i lang Tid stillet sig saa-
ledes, at Ansættelser i Indenrigsministeriet attraaedes af et langt større Antal
juridiske Kandidater, end der havdes Brug for. Det var formentlig i Betragtning
heraf, at den i Indenrigsministeriets Skrivelse af 20de November 1849 udtalte
Opfattelse ikke, i alt Fald ikke i Praxis, var blevet godkjendt af nogen senere
Indenrigsminister. For saa vidt Fakultetet havde begrundet sin Forespørgsel ved
en Henvisning til de statsvidenskabelige Kandidaters Interesse, bemærkede Inden-
rigsministeren, at det i den her omhandlede Sammenhæng hverken kunde være de
juridiske eller de statsvidenskabelige Kandidaters Interesse, men alene Hensynet
til Statstjenestens Tarv og Forretningernes bedst mulige Besørgelse, hvorpaa det
maatte komme an.
Efter at være blevet bekjendt med denne Erklæring, udtalte Fakultetet den
16de Januar 1875, at de af Indenrigsministeriet anførte Grunde mod Ansættelse
af statsvidenskabelige Kandidater dels ikke skyldtes senere indtraadte Omstændig-
heder, men vare saadanne, der alt i 1849 havde maattet være tilstede, dels hvi-
der saa en Sammenstilling af statsvidenskabelige Kandidater med Ikke-Jurister,
lede paa meget mindre kunde erkjendes for rigtig, som selve Bekj. 10de Juni
1851 § 5 karakteriserede de statsvidenskabelige Kandidater som værende i Besid-
delse af Kundskab og Indsigt i Lov og Ret, Indenrigsministeriets Erklæring, der
havde faaet forøget Betydning derved, at de under den tidligere Generalpostdirektør
sorterende Kontorer i den seneste Tid vare inddragne umiddelbart under Indenrigs-
ministeriet, gjorde en meget betydelig Indskrænkning i og stod i utvivlsom Strid
med det Tilsagn om Befordring, §om var givet de statsvidenskabelige Kandidater
ved den nævnte Bestemmelse, der ingen Sinde var forandret eller ophævet. Fakul-
tetet gjentog, at det under de her værende Forhold var en Livsbetingelse for et
hvert Studium, at dets Dyrkere havde Adgang til visse Statsembeder, og udtalte
en Frygt for, at Indenrigsministeriets Standpunkt vilde medføre de fordærveligste
Følger for det statsvidenskabelige Stadium, da det udelukkede dem, der havde
bestaaet den befalede Examen, fra Ansættelse i en Mængde Stillinger, hvortil de i
Følge Bekj. af 1851 vare adgangsberettigede eller endog særlig kvalificerede.
Fakultetet nedlagde derfor i det statsvidenskabelige Studiums Interesse, som hvis
Talsmand Fakultetet selvfølgelig alene var optraadt i denne Sag, en Indsigelse
mod Indenrigsministeriets Erklæring som stridende mod Bekj. af 1851, og idet
Fakultetet udtalte det ønske, at Ministeriet vilde meddele Indenrigsministeriet
Fakultetets Skrivelse, henstillede det til Ministeriet at foretage saadanne Skridt,
som det maatte anse for hensigtsmæssige til under de foreliggende Omstændigheder
at værne om det statsvidenskabelige Studium.
Lægevidenskabelig Enibedsexamen.	33
Denne Skrivelse meddeltes Indenrigsministeriet af Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet.
5. Forelæsninger og Examina under det 1ægeviden skabe1 ig e
Fakultet.
a. Om en ordnet Samvirken mellem Universitetet og Hospitalerne til den læge-
videnskabelige Undervisnings Fremme.
Efter at Professor Panum i Aaret 1867 havde indgivet en Forestilling til
Ministeriet om en Omordning af det lægevidenskabelige Studium og Examensvæsen,
og eftei at lian paa Foranledning af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
havde udarbejdet en Fremstilling af dets daværende Ordning, med Betegnelse af de
med denne Ordning forbundne Ulemper og Forslag til deres Afhjælpning, blev
Sagen underkastet en Drøftelse af det lægevidenskabelige Fakultet, Komiteen fol-
den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen og Konsistorium. Hvad angik Spørgs-
maalet om Examensvæsenets Ordning, fandt Sagen til Dels sin Afslutning ved
Bekj. at 1 2te Juli 1870 om nogle Forandringer ved Forberedelsesexamen for Læge-
studerende og ved den lægevidenskabelige Enibedsexamen Med Hensyn derimod
til de studerendes praktiske Uddannelse og den Maade, hvorpaa Studiet er knyttet
til Hospitalerne blev det anset for rettest, at der blev nedsat en kombineret
Kommission, hvori alle Interesser, der kunde komme i Betragtning, vare repræsen-
terede, for at Forslag til en bedre Ordning af disse Forhold kunde blive fremsatte
ug drøftede i den. Denne Kommission blev, da Hospitalernes Interesse krævede
den stærkeste Repræsentation, nedsat af Justitsministeriet som disse Instituters
øverste Autoritet, og det kgl. Kommissorium herom blev udfærdiget under 27de
August 1870. For saa vidt saaledes S gen havde fundet sin foreløbige Afslutning-
med Kommissionens_±sTedsættelse, ligger den forud for det Tidsrum, der omhandles
i næiværend^ Hætte af Aarbogen. Her skal derimod dens Udvikling og delvise
Afslutning efter Afgivelsen af Kommissionens Betænkning fremstilles.
I Maits 1871 havde Kommissionen, der bestod af Overpræsident, Kammer-
herre Rosenørn, Borgmester, Etatsraad Gammeltoft, Professor, Dr. med. Panum,
Professor, Dr. med. Schmidt, Professor, Dr. med. With, Professor Dr. med. Reisz,
Professor, Dr. med. Hornemann, Professor, Dr. med. Brandes, Professor, Borger-
repræsentant J. Thomsen, Overlæge, Dr. med. Engelsted og Højesteretsadvokat,
Ih)igei repræsentant Henrichsen, endt sine Arbejder og indsendte sin Betænkning
tnkt til Justitsministeriet. Blandt de positive Forslag, den heri opstillede, var
det, at den overordnede Styrelse af Frederiks Hospital og af den kgl Fødsels- og
Plejestiftelse skulde overgaa fra Justitsministeriet til Undervisningsministeriet, se
neden for. Da begge de paagjældende Ministerier heri vare enige, blev denne
Forandiing efter Justitsministeriets Indstilling bifaldet ved kgl. Resol. af 30te
•Juni 1871, hvorefter det altsaa var Undervisningsministeriet, der tog Sagens
Ujennemturelse i sin Haand. Idet nu her den ommeldte Betænkning skal med-
delen, maa dog bemærkes, at den Del deraf, som angaar Forslaget om en obste-
tiicisk Klinik tor studerende, allerede har fundet sin Behandling i Aarbogen for
187! ,3, Side 69 —71, og den udelades derfor her. Betænkningen lyder saaledes:
Universitets Anrbi g,	5
34
Universitetet, 1873 1875.
„Efter den nu gjældende Ordning af Universitetsforholdene i det hele, saa-
ledes som de hos os og i de fleste evropæiske Stater gjennem lange Tider ere
blevne hævdede, fremtræder Universitetet ikke blot som den under Statens Auspicier
staaende videnskabelige Højskole, men tillige som den Institution, gjennem hvilken
Staten tilstræber at skaffe sig Sikkerhed for, at de Kandidater, hvilke den efter
endt Examen selv anerkjender og paatrykker sit Stempel som særligt uddannede
til visse Livsstillinger, — at disse Kandidater virkelig besidde den fornødne Grad
af Kundskab og Duelighed.
I Henhold hertil frembyder altsaa ogsaa den os foreliggende Sag en dobbelt
Side: det er ikke blot selve Studiets Tarv, som maa haves for Øje, og som stiller
sine Krav til en saa vidt muligt omfattende Undervisning, men ogsaa Statens
Krav paa fornøden Betryggelse maa gjøres gjældende, efter som ikke blot — i
det mindste til en vis Grad — Skaden, men ogsaa Ansvaret til sidst falder til-
bage paa den, saafremt dens egne Institutioner ikke ere i Stand til at fyldestgjøre
det tilsigtede Øjemed, saafremt den Garanti er utilstrækkelig, som den selv paa-
tager sig ved at stemple de Mænd, hvem den giver Adgang til at udøve Læge-
virksomhed. — Vi skulle altsaa i det følgende ikke blot have Statens Forpligtelse,
men ogsaa dens Krav for Øje, og det er netop især det sidst nævnte Hensyn, det
har ledet os til at foreslaa, at der gives de studerende visse bestemte Paalæg,
som vi maaske ikke i saadan Form vilde have anset for nødvendige eller ubetinget
hensigtsmæssige, hvis der alene havde været Spørgsmaal om selve det frie, viden-
skabelige Studiums Tarv. Men dette Punkt kræver ingen nærmere Motivering,
eftersom det i Principet er anerkjendt ved selve Examensinstitutionen. Allerede
Examen i og for sig paalægger jo den studerende, som attraar de af Studiet
flydende Rettigheder, visse Baand, visse bestemte Forpligtelser, og saafremt det
maatte findes, at den engang foreskrevne Duelighedsprøve i visse Henseender ikke
afgiver fuld Garanti, saa byder en simpel Konsekvents at udfylde den ved Op-
stilling af yderligere Fordringer. For den lægevidenskabelige Embedsexamem>
Vedkommende er dette allerede sket med Hensyn til et enkelt Fag, nemlig Fødsels-
læren, hvori der foruden den theoretiske Examensprøve, endnu kræves gjennemgaaet
et praktisk Kursus, forinden Kandidaten kan erholde Ret til at udøve Praxis som
Fødselshjælper*).
Men vi have oven for hentydet til Statens Forpligtelse som flydende deraf,
at den selv har taget Universitetsundervisningen og Prøverne i sin Haand, og vi
kunne ikke forlade dette Punkt uden at berøre det under Kommissionens Foihand-
linger fremdragne Spørgsmaal, om Forpligtelsen til at skaffe den fornødne Adgang
til Uddannelse i Lægevidenskaben bør anerkjendes over for et ubegrænset Antal
af studerende, eller kun bør strække sig saa vidt, som Hensynet til den tilstrække-
lige Forsyning med Lægekræfter fordrer. - Uden at ville forsøge paa at besvaie
Spørgsmaalet i sin Almindelighed, skulle vi her indskrænke os til at paapege
*) Det ber dog ikke tabes af Syne, at der ogsaa tilkommer Examen og enhver anden
Fordring, som sideordnes denne, en vigtig Betydning som regulerende for Studiet,
idet den til en vis Grad forbyder den studerende for tidligt at kaste sig ensidigt
over enkelte Fag med Tilsidesættelse af andre, der dog høre med som uundvæilige
Led i en sand og fyldig videnskabelig Dannnelse; hensigtsmæssig indrettet ledu
den ham til et rigtigt og alsidigt Studium.
Lægevidenskabelig Embedsexamen.
35
Kjendsgjerninger, som forekomme os at godtgjøre, at det Punkt under alle Om-
stændigheder endnu ikke er naaet, hvor der fra Statens Side maatte kunne være
Grund til at tilstræbe en Begrænsning og Indskrænkning af Adgangen til det
lægevidenskabelige Studium. Endnu viser der sig ved gjentagne Lejligheder stor
Vanskelighed ved at faa Embeder i Kolonierne og endogsaa i de mere afsides
liggende Distrikter af Landet selv besatte med duelige Læger, og vi fejle næppe
ved at sige, at det i Krigstilfælde ogsaa vilde vise sig vanskeligt at skaffe til-
strækkelige Lægekræfter til Veje for Hæren og Flaaden; endnu bære de aarligt
fra hele Landet indkommende Medicinalberetninger stadigt Vidne om, at navnlig i
Landdistrikterne et meget stort, ja maaske det største Antal af Sygdomstilfælde
— og deriblandt selv meget alvorlige og dødelige Tilfælde — kun meget util-
strækkeligt eller endogsaa slet ikke komme under Lægebehandling, væsenligt paa
Grund af den vanskelige Adgang til Lægen, — en Omstændighed, som, selv uden
Hensyn til privates Tarv, ogsaa umiddelbart for Staten medfører Ulemper, hvoraf
vi her kun exempelvis skulle nævne den ene, at der til den for hele Sundheds-
plejen saa vigtige Statistik over 1,andets epidemiske Sygdomsforhold umulig kan
tilvejebringes et paalideligt Materiale; endnu er der vigtige offentlige Foranstalt-
ninger, som f. Ex. et almindeligt Ligsyn ved Læger, hvis Gjennemførelse man
ikke har kunnet paaregne, fordi i det mindste visse Egne af Landet, i Følge
bestemte Udtalelser fra Fysikaterne, ikke ere tilstrækkeligt forsynede med Læger
dertil.
Hvorledes nu altsaa Svaret paa det oven for berørte Spørgsmaal end prin-
cipielt maatte komme til at lyde, saa tro vi det dog tilstrækkelig godtgjort, at
Staten fra sit Standpunkt endnu kun kan ønske at række Haand til Uddannelsen
af alle de studerende, som attraa at blive praktiske Læger, uden i alt Fald at se
hen til nogen anden Begrænsning end den, som maatte ligge i Umuligheden af
at aabne Adgang til det for deres Uddannelse fornødne Materiale. Men at Græn-
sen heller ikke i denne Henseende er naaet med det nuværende, store Antal af
studerende, derom mene vi, at der ikke kan rejses nogen begrundet Tvivl, naar
kun Adgangen til Undervisning bliver hensigtsmæssigt ordnet. Og naar vi i det
følgende ville komme til at fremdrage ikke blot de studerendes Adgang til at
modtage, men ogsaa Universitetets Adgang til at give Undervisning, saa tro vi
derved at være i fuld Samklang med selve Principerne for Statens egne Institu-
tioner. Selvfølgelig er det nemlig hermed ingenlunde vor Mening, at kun den af
Staten ansatte Universitetslærer i og for sig skulde kunne anses for skikket til at
virke som Lærer; men det forekommer os dog, at naar Staten vælger og ansætter
en Mand med det udtrykkelige Formaal, at han paa dens Vegne skal undervise de
studerende, at han skal gjøre denne Virksomhed til en væsentlig Livsopgave, saa
kan den ikke selv ønske, at den vigtigste Side af Undervisningen glider ud af
hans Haand, saa maa den ogsaa, saa vidt dens Myndighed rækker, ville give ham
Ptaadighed over det til Undervisningens Fremme og til hans egen fortsatte Ud-
dannelse fornødne Materiale.
I Følge den foreliggende Sags særlige Beskaffenhed har denne almindelige
Sætning imidlertid sin bestemte Begrænsning: — det „Materiale14, hvorom der her
er Tale, maa søges i Hospitalernes Sygestuer, og selvfølgelig træder her et andet
Hensyn frem i første Række, — Hensynet til de syges Helbredelse, til Hospita-
lernes bele humane Formaal. Men dog maa det erindres, at ogsaa det er et i
36
Universitetet 1873 — 1875.
Sandhed humant Formaal, at den syge, saa vidt det uden Skade for ham selv kan
ske, maa blive Middel til Indhøstning af en Erfaring og Kundskab, som kan komme
mangfoldige andre syge til Gavn. Men, som sagt, ved enhver Foranstaltning,
som tilsigter Undervisningens og Studiets Tilknytning til Hospitalerne, maa det
Forbehold ikke tabes af Syne, at den ikke maa gjøre Indgreb i Hospitalernes
virkelige Tarv som saadanne, og at den ikke maa medføre Skade for de syge.
Og vi mene, at der ogsaa for Studiets egen Skyld maa tillægges dette Forbehold
en betydelig A ægt, eftersom den under en samvittighedsfuld Overlæges Ledelse
bestandige Træden i Forgrunden af Hensynet til de syge og deres Pleje udgjør et
værdifuldt Led i den unge studerendes hele Opdragelse og Forberedelse til sit
vordende Kald.
•De af Hovedstadens Hospitaler, som for Tiden, om ikke udelukkende, saa
dog i en langt overvejende Grad, spille en Rolle for vore studerendes Uddannelse,
og om hvilke der overhovedet i den foreliggende Sag væsentlig maa blive Tale,
ere det Kgl. Frederiks Hospital og Kommunehospitalet; men hvert af disse ind-
tager sin særegne Stilling i Henseende til ydre Forhold, som herved paa ingen
Maade kunne lades ude af Betragtning. Af let iøjnefaldende Grunde maa det
erkjendes, at der til Kommunehospitalet ikke fra nogen Side kan gjøres Fordring
om Hensyntagen til andre Formaal end dem, som ved selve dets Stiftelse havdes
for Gje, eller om, at der i slige Formaals Interesse skulde gives nogen uden for
staaende Autoritet Adgang til Indgriben i dets indre Ordning og Styrelse; det
maa erkjendes, at alt, hvad der fra dette Hospitals Side med Rette kan ventes og
kræves for Undervisningen af de studerende, ikke kan gaa ud over den velvillige
Imødekommen og frivillige Overenskomst, og selv denne kun inden for saadanne
Grænser, at der ikke sker noget virkeligt Indgreb i dets Bestyrelses fulde Raa-
dighed. Imidlertid vil dog Kommunehospitalet med sit rige Materiale altid ved-
blive at være af meget væsentlig Betydning for det lægevidenskabelige Studium
hos os, og efter den nuværende Ordning af vore Hospitalsforhold maa endogsaa
Adgangen til Studiet af visse Sygdomsformer saa godt som udelukkende søges
der. For saa vidt som dette er Tilfældet, have vi, med den nævnte Begrænsning
for Øje, ogsaa ment at kunne gjøre Regning paa dette Hospital i vore Forslag til
officielle Bestemmelser.
Anderledes forholder Sagen sig med Hensyn til det Regeringen underlagte
kongelige Frederiks Hospital, hvor der allerede for længe siden er indrømmet Un-
dervisningen en anerkjendt Plads, som til en vis Grad er sikkret den ved umid-
delbart dertil sigtende, af Regeringen trufne Bestemmelser. Det synes da at
maatte være den naturlige Vej, at udvide disse Bestemmelser, saafremt det maa
erkjendes, at de allerede foretagne Skridt ikke ere tilstrækkelige til Opnaaelsen af
Ojemedet. Vistnok maa herved Hospitaletsfundatsen ikke tabes af Syne; men
vi kunne dog ikke antage, at dette Hensyn vil kunne lægge uovervindelige Van-
skeligheder i Vejen, eftersom der jo i ethvert Tilfælde ikke vil kræves noget Ind-
greb i Fundatsens Grundbestemmelse, som udtaler Stiftelsens humane Øjemed:
„til Antagelse, Pleje, Læge og Underholdning for fattige, syge Mennesker".
Naar der altsaa skal paapeges officielle Foranstaltninger, som skulle tilsikre
Studiet af og Undervisningen i Lægevidenskab ved Universitetet en fast Adgang
tjl den aldeles uundværlige Benyttelse af tilstrækkeligt omfattendo Hospitals-
Lægevidenskabelig Embedssexamen.
37
afdelinger, saa maa disse Foranstaltninger nærmest og fortrinsvis søges knyttede
til det kongelige Frederiks Hospital.
Efter disse foreløbige Betragtninger skulle vi nu vende os til det for
Kommissionens hele Opgave fundamentale Spørgsmaal: om der ved den nuværende
Ordning af det lægevidenskabelige Studium med tilhørende Embedsexamen klæber
saadanne Mangler, at det overhovedet vil blive nødvendigt at søge bødet derpaa
\ed særlige Foranstaltninger med Hensyn til Studiets Tilknytning til Hospitalerne?
Det er fra alle Sider erkjendt, at Hovedformaalet for Universitetsundervis-
ningen i Lægevidenskaben bør være det, at uddanne de studerende til at blive
duelige praktiske Læger, og eftersom Erhvervelsen af Testimonium for bestaaet
„lægevidenskabelig Embedsexamen'4 umiddelbart giver Ret til Udøvelsen af Læge-
virksomhed, maa det ogsaa forudsættes, at Testimoniet kun meddeles de kandi-
dater, for hvis praktiske Lddannelse der haves den fornødne Sikkerhed Men med
den allerede nævnte I ndtagelse, Fødselslæren, fordres der nu af Kandidaten intet
som helst særligt Bevis for, at han virkelig har deltaget i saadanne øvelser, som
\ed Siden af det theoretiske Studium ere ubetinget nødvendige for at opnaa det
tilsigtede Maal, en praktisk Uddannelse, og den eneste Sikkerhed, som nu haves
foi tilstrækkelig Modenhed i denne Henseende, ligger i Udfaldet af selve Examen.
Vistnok er ved denne de to kliniske Prøver beregnede paa at bringe netop den
praktiske Modenhed for Dagen, og ved en for nylig gjennemført Bestemmelse har
man derfor ogsaa tilstræbt at hævde disse to Prøver en vis særlig Vægt, for at
na\nlig et slet Udfald af dem ikke altfor let skal tabe sin Betydning ved i den
endelige Beregning af Hovedkarakteren at opvejes af et heldigere Udfald af de
talrige, mere theoretiske Specialprøver. Det ligger imidlertid i Sagens Natur, at
netop Indretningen af en praktisk Prøve frembyder særegne Vanskeligheder, og i
sin nuværende Skikkelse, som en Times Examination ved Sygesengen, trænger den
vistnok til at støttes ved yderligere Fordringer. Erkjendelsen heraf finde vi ogsaa
udtrykt ved den i sin lid trufne Bestemmelse, at ingen kan stedes til Examen
uden at have gjennemgaaet et klinisk Kursus paa Frederiks Hospital; men denne
Bestemmelse er faktisk i en lang Aårrække ikke blevet overholdt, og vilde da og-
saa efter de nuværende Forhold i det hele kun være af liden Betydning. Hvad
der forstodes ved „et klinisk Kursus", var eller kunde i det mindste være ind-
skrænket til Deltagelse i de i hin Tid nogle Gange ugentlig af Universitetets
kliniske Lærere afholdte examinatoriske Kliniker, og med det nuværende store
Antal af studerende vilde hver enkelt Deltager i et saadant Kursus i alt næppe
et Par Gange komme til Examination ved Sygesengen, saa at den øvelse, som
han hei igjennem vilde kunne erhverve sig i at undersøge og behandle syge, kun
vilde blive meget utilstrækkelig.
Det maa saaledes indrømmes, at der paa dette Punkt er en Mangel i Ord-
ningen at Adgangsprøven til Udøvelse af Lægevirksomhed, og om end denne i
tidligere Tid kan have haft mindre at betyde, saa kan man dog under de nu-
værende Forhold ikke undlade at tillægge den Vægt.
ed en tidligere Tids ringere Antal af studerende kunde Hospitalsbesøget og
Hospitalstjenesten tor hver enkelt af disse blive mere frugtbringende, saa meget
mere, som der da at Hospitalerne selv i det hele blev stillet større Fordringer til
tjeneste at deres Volontører. Dette i Forbindelse med den forholdsvis mindre
oetydelige \ ægt, som tillagdes de mere theoretiske og fundamentale Fag af Læge-
38
Universitetet 1873—1875.
videnskaben, affødte en almindelig Studieretning, hvori de strengt praktiske Fag
afgjort spillede Hovedrollen, og det kan vistnok siges, at i de Tilfælde, hvor
Studiet ikke bar moden Frugt, laa Forsømmelsen i Reglen for en væsentlig Del
paa de the'oretiske og fundamentale Fags Side. End videre kunde i hin Tid et
forholdsvis større Antal, og af de dygtigere studerende endogsaa det langt over-
vejende Flertal opnaa yderligere Uddannelse igjennem Hospitalernes Kandidat-
poster. Om end altsaa Institutionerne ogsaa da gjorde det muligt, at Ret til
Lægevirksomhed kunde erhverves uden Gjennemgaaelsen af en praktisk Skole, saa
medførte dog Forholdene en vis Betryggelse for, at dette i det mindste vilde høre
til de sjældnere Undtagelser.
Men nu for Tiden ere Forholdene i væsentlige Henseender forandrede. Det
større Antal af studerende gjør selvfølgelig Hospitalsbesøget mindre frugtbringende,
idet ikke blot Undervisningen og Vejledningen vanskeligere og kun i ringere Maal
kan udstrækkes til hver enkelt iblandt dem, — hvad den i Følge selve Studiets
Natur nødvendig maa blive, for at kunne bære fornøden Frugt, eftersom det her
jo ikke alene gjælder om at hore Lærerens Ord, men tillige om at se og paa
anden Maade prøve Fænomenerne selv —, men ogsaa, og vel fuldt saa meget,
fordi Adgangen til selvstændig øvelse for hver især bliver mere indskrænket og
mindre let. Fra selve Hospitalernes Side fordres der i visse Henseender mindre
Tjeneste af deres Volontører, og for et enkelts Hovedfags, nemlig Kirurgiens,
Vedkommende er dette blevet saa meget mere fremtrædende, som der med den nu
brugelige Behandlingsmaade for en Del gjøres meget^mindre Krav end tidligere til
dagligt Tilsyn og Forbinding. Ved Siden heraf stilles der i Studiet nu, og
med Rette, absolut mere end tidligere Krav til Uddannelse i de fundamentale
og theoretiske Fag, et Forhold, som Videnskabens Fremskridt ikke blot hos os
men overalt har ført med sig. Sammenstiller man nu disse sidst nævnte større
Krav med det forholdsvis ringere Udbytte, som kan høstes af Besøget i Hospita-
lernes Sygestuer, saa er det ikke vanskeligt at forklare sig Grunden til, hvad der
efter tilvejebragte Oplysninger maa antages at finde Sted, at en Del af de stude-
rende skjænke, om end ikke de kliniske Forelæsninger, saa dog selve Hospitals-
besøget mindre Opmærksomhed og ofre det en ringere Tid, end ønskeligt er, og
dette tilmed saaledes, at de netop i Almindelighed tilsidesætte det paa et Trin af
deres Studium, hvor det, efter indvundne Forkundskaber, mest vilde være dem
gavnligt, et Misforhold, der, som vi senere skulle paavise, ikke blot ikke mod-
virkes, men endog begunstiges ved den bestaaende Ordning af Adgangen til Hospi-
talstjenesten, idet denne paa den ene Side til en vis Grad nøder de studerende
til tidligt at lade sig indtegne som Volontører, men paa den anden Side tillader
dem Forsømmelsen, naar de have naaet et modnere Trin, — et Misforhold endelig,
der falder saa meget mere i øjnene, som den Grund, der af de paagjældende
studerende sædvanlig anføres for Afbrydelsen af Hospitalstjenesten, netop er Nød-
vendigheden af at bruge Tiden til at indhente de Forkundskaber, som vilde have
gjort dem Tjenesten mere frugtbringende, hvis de havde haft dem, førend de be-
gyndte derpaa.
De nuværende Forhold virke saaledes i det hele taget hen til at fremkalde
en Studieretning, hvori den praktiske Uddannelse ikke kommer til sin Ret, og det
maa fastholdes, at selv den studerende, som ivrigst attraar fyldig praktisk Ud-
dannelse, i denne Henseende møder større Vanskelighed og mindre tilstrækkelig
Lægevidenskabelig Embedsexamen.
39
Vejledning og Hjælp, end i nogen anden Retning af Stadiet. Ved Ansættelse i
Hospitalernes „Kandidatposter'1 — den i de vigtigste Henseender bedste Skole for
praktisk Uddannelse — kan der vel bødes paa, hvad der i denne Retning under
det egentlige Universitetsstudium er blevet forsømt; men det er nu for Tiden meget
langt fra, at alle medicinske Kandidater kunne opnaa Ansættelse i disse Poster,
selv ganske afset fra den bestaaende Ordning, hvorved Adgangen dertil ikke en-
gang staar aaben for dem alle, eftersom der nemlig til eventuel Besættelse af
Kandidatposterne bliver udvalgt et begrænset Antal — de saakaldte „faste Volon-
tører" — af de ved hvert Hospital indtegnede Volontører, en Fremgangsmaade,
der vitterligt kan have til Følge, at enkelte udelukkes, som baade ere kvalificerede
til og ivrigt attraa at blive ansatte.
Her maa endnu omtales den i det foregaaende allerede berørte Omstændighed,
at visse bestemte Sygdomsformer i Følge Fundatsen for det kgl. Frederiks Hospital
ere udelukkede fra dette, og for saa vidt altsaa en studerende kun her har søgt
sin Uddannelse, vil denne, selv om den saa vidt muligt er gjennemført, dog endnu
til en vis Grad blive mangelfuld.
Som Resultat af den foregaaende Betragtning af Forholdene fremgaar det
altsaa, at nu ikke blot, som tidligere, enkelte Kandidater ville kunne forlade Uni-
versitetet, for i Kraft af deres erhvervede Testimonium at nedsætte sig som prak-
tiserende Læger, uden at have den fornødne praktiske Uddannelse, — den de da
forst igjennem selve deres Praxis maa tilkæmpe sig, ofte ganske afskaarne fra den
Vejledning og Hjælp, som de endnu haardt kunde behøve, — men at et maaske
ikke ringe Antal ligefrem maa komme til at gjøre det, og hvad enten man nu, i
Henhold til vore første indledende Bemærkninger, betragter Sagen med Studiets
eller med Statens Krav for Oje, maa det erkjendes, at der er Mangler tilstede,
paa hvilke der saa vidt muligt bør og maa raades Bod. Og Vejen hertil fore-
kommer os — i Overensstemmelse med, hvad vi tidligere have udtalt om Examens-
fordringernes dobbelte Betydning som prøvende for Dueligheden og regulerende for
Studiet, — i al Almindelighed at maatte blive den samme, som allerede for Fød-
selslærens Vedkommende er indslaaet og til Dels ogsaa paa andre Punkter har
været tilstræbt, altsaa denne: Foruden den egentlige Examensprøve bør der som
Betingelse for Erhvervelsen af Testimonium stilles den Fordring til den studerende,
at han godtgjør, i det mindste i en vis bestemt Udstrækning, at have gjennem-
gaaet en virkelig praktisk Skole, d. e. en saadan Skole, hvorigjennem han maa
antages at have erhvervet sig tilstrækkelig Oveise i at undersøge syge, i at skjelne
og erkjende Sygdomsformerne og i at lede Behandlingen. Naar der ved Siden af,
eller rettere som Forudsætning for denne Fordring, træffes saadanne Foranstalt-
ninger, som sikre de studerende Adgangen til at opfylde den, Adgangen altsaa til
at gjennemføre deres Studium ogsaa i denne, den vigtigste Retning, til at udfylde
det Savn, som i det mindste en stor Del iblandt dem efter foreliggende Vidnes-
byrd selv have følt, saa tør det antages, at Maalet vil blive naaet.
Det næste Spørgsmaal bliver derefter dette: hvori skal en saadan Skole
bestaa? og paa hvilket Trin af Studiet overhovedet skal den gjennemgaas, nemlig
under det egentlige Universitetsstudium i snævrere Forstand, altsaa forud for
F]mbedsexamen, eller efter denne?
Vi have oven for betegnet „Kandidattjenesten" ved Hospitalerne som den i
de vigtigste Henseender bedste Skole for praktisk Uddannelse, og det ligger da
40
Universitetet 1873—1875.
nær at undersøge, om det ikke vilde være rigtigst at fastsætte, at Kandidattjeneste
af en vis Varighed skulde være Betingelse for Erhvervelsen af jus practicandi.
Yi mene imidlertid, at dette ubetinget maa besvares benægtende af flere Grunde,
blandt hvilke vi i første Række skulle nævne Hensynet til selve Hospitalernes
Tarv. Kandidaterne kunne ikke undværes i Hospitalerne; de ere og bør vedblive
at være disses lønnede Embedsmænd, hvis Gjerning bar deres Krav for øje og
kontrolleres af dem. Hospitalerne maa da gjore Fordring paa at ordne disse
Poster forst og fremmest efter deres egen Interesse. Skulde Posterne være nød-
vendige Gjennemgangsled i alle Lægers Uddannelse og altsaa efterhaanden kunne
optage alle de studerende paa et ikke altfor sent Tidspunkt efter Examen, saa
maatte enten deres Antal udvides ud over, hvad der for Hospitalerne var tjenligt,
selv om de, alle eller til Dels, bleve ulønnede, eller ogsaa maatte Ansættelses-
varigheden indskrænkes betydeligt, hvorved atter Hospitalerne vilde gaa glip af
den ikke uvigtige Fordel, altid at have ældre og mere erfarne Kandidater til Op-
rykning i Reservelægeposterne. Selvfølgelig maa ogsaa Hospitalerne ønske, at
deres Kandidater, som jo i fornødent Fald skulle kunne handle selvstændigt, alle-
rede forinden Ansættelsen ere saa vidt muligt praktisk uddannede. Hertil
kommer nu, at det for mange, maaske de fleste studerende, vilde blive uover-
kommeligt, efter Examen endnu at opholde sig en længere Tid i Hovedstaden, for
at aftjene Hospitalstiden, især hvis dette maatte ske i en ulønnet Stilling, og det
vilde være ubilligt at fordre et saadant Offer af den studerende, som allerede før
sin Examen havde vidst at erhverve sig praktisk Duelighed. Endelig kan det ikke
være Meningen at ville nivellere Uddannelsen overhovedet til et almindeligt Jævn-
maal, hvorpaa jo en saadan Foranstaltning vilde være rettet, som lod alle stude-
rende gjennemgaa en Kandidattjeneste af indskrænket Varighed; men Opgaven
maa derimod være den, at der paa den ene Side af alle bliver fordret et vist be-
grænset Minimum, medens paa den anden Side Vejen, s;ia vidt Forholdene tilstede
det, holdes aaben for dem, som ønske at trænge videre frem. Vi kunne imid-
lertid ikke forlade dette Punkt, uden at udtale os for Ønskeligheden af, at An-
tallet af Kandidatposter maa blive udvidet saa meget, som Hensynet til Hospita-
lernes eget Tarv overhovedet tillader. Med fuld Anerkjendelse af, hvor frugt-
bringende fremfor alt Kandidattjenesten paa Kommunehospitalet kan være, og hvor
meget det derfor vil være at ønske, at saa mange som muligt faa Adgang dertil,
mene vi, at det vilde være rigtigt, paa Kommunehospitalet at indskrænke Kan-
didattjenestens Varighed til det samme Maal, som nu er fastsat paa Frederiks
Hospital, nemlig til to Aar, i Stedet for tre, idet vi dog erkjende, at det kan
være baade i Hospitalets og i Studiets Interesse, under særegne Omstændigheder
at bevilge en Forlængelse af Tiden, saaledes for de Kandidater, som fortrinligt
egne sig til og attraa Reservelægeposter. I øvrigt forbeholde vi os, endnu fra
en anden Side at komme tilbage til Hospitalernes Kandidatposter og Ordningen af
Adgangen dertil.
Men naar det altsaa ikke kan anses for rigtigt at gjøre Kandidattjenesten
som saadan til en tvungen Sag for alle, som ville være Læger, eller overhovedet
at henlægge den praktiske Skole, som skal fordres gjennemgaaet, i hele sin Ud-
strækning til Tiden efter Examen, da maa det saa meget desto mere anbefales at
knytte denne Skole til selve Universitetsstudiet, og navnlig paa en saadan Maade,
Lægevidenskabelig Embedsexamen.
41
at dens Gjennemgaaelse gjøres til Betingelse for Adgangon til Embedsexamen, —
i Principet altsaa en Gjenoptagelse af, hvad der alt tidligere har været tilsigtet.
Den kliniske Undervisning for de studerende meddeles nu, afset fra For-
bindinger og desl. paa de kirurgiske Servicer og fra, hvad der lejlighedsvis under
selve Stuegangen forefalder, i Hovedsagen paa tre forskjellige Maader, nemlig
som Foredrag og Fremvisning ved Sygesengen, som examinatoriske Kliniker og
endelig som de hos os almindeligt saakaldte Praktikantkliniker. De to første ere
uundværlige i en vel ordnet videnskabelig Undervisning og kunne i visse Henseen-
der og for visse Sygdomsformers Vedkommende gjore tilstrækkelig Fyldest; men
med vort særlige Formaal for Øje maa vi her dog fornemmelig henpege paa den
sidst nævnte. Ved den examinatoriske Klinik" maa Studenten under Lærerens
Opsyn og Vejledning udspørge og undersøge den syge, stille Sygdommens Diagnose
o. s. v. samt angive Behandlingsmaaden, og her ere altsaa ganske vist de væsent-
ligste Træk af den „praktiske Skole", hvis Formaal vi oven for have antydet.
Men dog er dette i Hovedsagen endnu kun en forberedende Skole, der] bliver saa
meget desto mindre tilstrækkelig, naar det paa Grund af de studerendes store An-
tal bliver umuligt, at Touren til Examination ret ofte kan komme til hver især.
Adgangen til mere selvstændigt at anvende det lærte mangler endnu, og desuden
faar Studenten ad denne Vej alene ikke Lejlighed til at følge Sygdommens og
Behandlingens videre Gang. Ved „Praktikantkliniken", som allerede forudsætter
en vis Modenhed hos Studenten, maa han paa egen Haand undersøge de ham an-
viste syge og skrive Journalerne, som derefter kontrolleres af Overlægen, under hvis
Opsyn og Vejledning lian nu fremdeles daglig tilser de syge og leder Behandlingen.
Det vil af denne korte Fremstilling formentlig være klart, at den sidst om-
talte Undervisnings- og Gvelses-Methode i det hele er vel skikket til Opnaaelsen
af vort tilsigtede Maal, idet den studerende, som under kyndig Vejledning har
gjennemgaaet et saadant Kursus af ikke altfor indskrænket Varighed, vel maa an-
tages derigjennem at have tilegnet sig en vis Grad af virkelig praktisk Uddannelse,
at have erhvervet sig netop den Art af Oveise, som vi oven for have paapeget
som den, der maatte fordres. Men om vi ogsaa forudsætte, at Studenten ved et-
sligt Kursus i hver af de to almindeligt anerkjendte Hovedretninger af Læge-
videnskaben, den medicinske og kirurgiske, for saa vidt havde opnaaet den til-
strækkelige Oveise, saa vilde han dog alene derigjennem endnu ikke have kunnet
erhverve sig et tilstrækkeligt omfattende Kjendskab til de forskjellige Syg-
domsformer. Selvfølgelig kan det ikke være Meningen, at han skal have haft
Lejlighed til at iagttage alle de forskjellige Sygdomme, som overhovedet kunne
forekomme; men med Hovedformerne maa han være bekjendt gjennem Iagt-
tagelsen af de vigtigste, til hver især hørende Sygdomme, og for saa vidt
nu i vore Hospitaler visse Hovedformer ere eller maatte blive henlagte under
særskilte Servicer, for saa vidt bør altsaa Studenten for disse Sygdomsformers
Vedkommende gjennemgaa særskilte kliniske Kursus ved Siden af de nævnte,
mere almindelige. Vi skulle ikke her indlade os paa en Undersøgelse af, hvor-
vidt det fra Videnskabens og Studiets Standpunkt overhovedet kaii anses for rig-
-tigt eller nødvendigt at udstrække en saadan Udsondring af visse Specialfag; med
vort tormaal for Øje forekommer det os, at den ledende Tanke maa være den, at
Ordningen af Undervisningen i saa Henseende bør følge Hospitalerne, dog under
alle Omstændigheder med den Begrænsning, at for saa vidt der er Tale om at
Universitetets Aarbog.	6
42
Universitetet 1873—1875.
paabyde de studerende Deltagelse i bestemte Kursus, saa maa dette kun gjælde
saadanne Specialfag, i hvilke der til selve Indbegrebet af lægevidenskabelig Dannelse
nødvendigvis hører nogen særskilt Erfaring og Oveise. Men idet vi her have
omtalt „kliniske Kursus" i visse udsondrede Specialfag, har det ikke været vor
Mening, at ogsaa disse netop skulde have Formen af „Praktikantkliniker", hvilket
tvært imod vilde være overflødigt og til Dels endogsaa uigjennemførligt. Methoden
kan eller maa for hvert enkelt Fag blive forskjellig, saa at en almindelig Regel
ikke vilde lade sig opstille; dens Valg maa overlades til Læreren selv, i et hvert
Tilfælde efter Samraad med Fakultetet.
Herved mene vi altsaa at burde blive staaende: det bør gjøres destuderende
til Pligt forinden de indstille sig til Embedsexamen, og som Betingelse for at dette
kan tillades dem, først i en vis Tid at have deltaget i medicinske og kirurgiske
Praktikantkliniker, samt at have gjennemgaaet kliniske Kursus i visse særegne
Specialfag, nemlig foruden Fødselslæren i Forbindelse med de spæde Børns Syg-
domme, tillige Syfilis og Hudsygdomme samt øjensygdomme. Men selvfølgelig
hører der til Gjennemførelsen af en saadan Foranstaltning først og fremmest Ad-
gang til de fornødne Hospitalsafdelinger, hvis Overlæger altsaa maa være saaledes
stillede, at det som en Del af deres Embedspligt kan paalægges dem at lede
Undervisningen, og idet vi nu gaa over til i Enkelthederne at fremsætte vore For-
slag, skulle vi derfor først vende os mod denne Side af Sagen.
— Naar Talen er om en officielt paabudet klinisk Undervisning for studerende,
saa maa Tanken først falde paa Universitetets faste kliniske Lærere som de natur-
lige Forstandere for denne, og det synes at maatte være selvfølgeligt, at netop
disses Stilling er saaledes ordnet, at de ikke blot kunne ofre Undervisningen Tid
og Kræfter, men at der ogsaa er sikret dem Raadighed over det til Undervisningen
fornødne Materiale.
Det ligger ligefrem i Sagens Natur, at ingen kan være klinisk Lærer, uden
tillige at være Overlæge for en Hospitalsafdeling, og naar Staten udnævner en
Mand til klinisk Lærer ved Universitetet, maa det altsaa forudsættes, at han med
det samme udnævnes til Overlæge, hvortil han jo ogsaa efter de Kvalifikationer,
som overhovedet have betinget hans Valg, maa antages at være særligt skikket.
Skulde han desuagtet vise sig uskikket til at være Overlæge, saa kan han heller
ikke vedblive at være klinisk Lærer, og for saa vidt der ikke maatte være Brug
eller Plads for ham i en anden Lærerpost ved Universitetet, maatte han følgerigtigt
med det samme træde af fra dette. Hans Hospitalsservice bør være stor nok
til at fyldestgjøre Undervisningens Krav, men ikke større, end at han kan over-
komme at opfylde sin Embedspligt i begge Retninger, nemlig som Læge og Lærer,
uden overvættes Arbejde, hvorved han for tidligt vil opslides og trættes. Det
bliver da ikke to særskilte Embeder, han beklæder, og allermindst bør hans Stil-
ling være ordnet som omfattende to Embeder, der henhøre under forskjellige Au-
toriteter, hvoraf den ene, uafhængig af den anden, kan lade ham træde tilbage fra
det ene eller det andet af Embederne, den ene f. E, lade Overlægen træde ai,
medens den anden beholder Læreren, berøvet Muligheden til at undervise i sit Fag.
Men naar det saaledes er et eneste Embede, som omfatter begge Sider af hans
Virksomhed, bliver der paa den anden Side heller ingen Grund til, at han skal
oppebære to særskilte Lønninger; idet han er lonnet som fast klinisk Lærei ved
Universitetet, maa han antages med det samme at være lønnet som erlæge
Lægevidenskabelig1 Embedsexamen.
43
paa den til Posten uadskilleligt horende Hospitalsservice, medens dog flere Hensyn
tale for, at der anvises ham Embedsbolig i Hospitalet.
Vi tro ikke, at der kan gjøres nogen grundet Indvending imod Rigtigheden
af disse almindelige Kegler; men, som bekjendt, ere de to kliniske Lærerposter ved
vort Universitet ikke ordnede i Overensstemmelse med dem. Tvært imod inde-
holder den nuværende Ordning Spiren — og mere end Spiren — til saa alvorlige
Forviklinger og Vanskeligheder, at det forekommer os ganske nødvendigt at komme
bort derfra, og vi se da ikke andet, end at der i det væsentlige kun er Valget
imellem to Alternativer: Enten maa de kliniske Lærerposter ordnes efter de oven
for fremsatte Regler, i det mindste i Hovedsagen, saa at der til hver af dem
uadskilleligt bliver knyttet en passende Hospitalsservice, eller ogsaa maa Planen
for det lægevidenskabelige Fakultets Sammensætning ændres saaledes, at det slet
ikke beholder normerede kliniske Lærerposter. Det maa jo nemlig dog indrømmes
at være en iøjnefaldende Mangel paa sammenhængende Plan, at paa den ene Side
Staten ved Universitetet ansætter Mænd med det bestemte Fonnaal, at de skulle
være kliniske Lærere, og dette endogsaa efter ved særlige Prøver at have vejet
deres Duelighed netop i denne Retning, medens der paa den anden Side i Følge
officielle Bestemmelser tilkommer den af Universitetet ganske uafhængige Direk-
tion for det paagjældende Hospital Myndighed til, efter eget Skjøn at vælge til
Overlæger, og derved tillige til Lærere, enten disse eller andre Medlemmer af det
lægevidenskabelige Fakultet, til Dels endogsaa til at vælge Mænd, som slet ikke
ere ansatte i Universitetets Tjeneste, og paa hvis hele Virksomhed dette ikke ret-
lig besidder nogen Indflydelse; — at fremdeles den ved Universitetet fast ansatte
kliniske Lærer, selv om han, ved af Direktionen at være valgt til Overlæge, virke-
lig er blevet sat i Stand til at virke i sit af Staten betroede Embede, saa dog
hvert sjette Aar paa ny skal ansøge Direktionen om at kunne vedblive dermed,
uden at Universitetet eller Staten overhovedet i mindste Maade tager Del i Af-
gjørelsen. Saaledes er hos os den faktiske, aabenbart principielt urigtige Ordning,
og vi gjentage altsaa, at et af de oven for nævnte Alternativer maa vælges.
Men det sidste Alternativ, et lægevidenskabeligt Fakultet uden normerede kliniske
Lærere, vilde være en vistnok temmelig ene staaende Abnormitet, som kun slet
vilde stemme med det for Universitetsundervisningen anerkjendte Formaal, at ud-
danne de studerende til at blive praktisk duelige Læger, og ligefrem vilde staa i
Strid med Universitetsfundatsens Bestemmelser; det vilde ufejlbarlig føre til, at
den kliniske Undervisning, baade i Henseende til Udøvelse og Kontrol, kom til at
ligge fuldstændig uden for Universitetets Omraade, og det maatte da betinge en
gjennemgribende og vidt gaaende Omordning af selve Adgangen til Udøvelse af
Lægevirksomhed. Af Erfaringer, som andetsteds ere indhøstede, tro vi tilmed at
turde paastaa, at en saadan Omordning ingenlunde vilde vise sig heldig. Det
forekommer os derfor utvivlsomt, at Valget bør træffe det første Alternativ, at
der til hver af de to faste kliniske Lærerposter uadskilleligt bliver knyttet en pas-
sende Hospitalsservice, en Ordning, der efter alt, hvad vi indse, ikke vil kunne
medføre uheldige Følger for Hospitalet som saadant, naar man fastholder det oven
for i de almindelige Regler fremsatte Forbehold med Hensyn til Lærerens Kvali-
fikationer som Overlæge, og naar hans Virksomhed i denne Egenskab kontrolleres
af en Direktion, som er sat til at vaage over Hospitalets Tarv, som kan give ham
6*

44
Universitetet 1873—1875.
Tilhold i dettes Interesse og i fornødent Fald til Regeringen gjøre Indstilling om
hans Afskedigelse.
Naar der paa denne Maade er sikret Universitetet en fast og under alle
Omstændigheder paaregnelig Grundvold for den kliniske Undervisning i Hoved-
fagene, saa vil den Udvidelse af Lærerkræfterne, som vil være nødvendig til Gjennem-
førelsen af den tilsigtede Foranstaltning, kunne ske ved at tilkalde Mænd, der
kun midlertidigt træde i Forhold til Universitetet, nemlig saa længe de som Over-
læger paa passende Servicer have Raadighed over det fornødne Materiale, — en
Forholdsregel, der for Universitetets Vedkommende vil have Hjemmel i Bestemmel-
serne i det nye Normalreglement af 13de Novbr. 1844 § 5. Disse midlertidige
Docenter maatte da paa den ene Side som saadanne lønnes ved et aarligt Honorar
af Universitetet, men paa den anden Side selvfølgeligt i deres Lærervirksomhed
indordne sig under den af dette fastsatte Undervisningsplan, og for saa vidt denne
vedrører, maatte de da ogsaa tilkaldes til og deltage i Fakultetets Forhandlinger,
medens de for øvrigt ikke vare Medlemmer af Fakultetet eller underkastede nogen
af de dermed følgende Forpligtelser, som f. Ex. Deltagelse i Examensarbejdet,
være sig som Examinatorer eller som Censorer. Men skal der med Hensyn til
Undervisningen kunne hygges faste Foranstaltninger paa en saadan Medvirkning
af Overlægerne ved visse Hospitalsafdelinger, der ikke ligefrem ere knyttede til
Universitetet, og skal det altsaa ved deres Ansættelse som Overlæger tillige paa-
lægges dem som Pligt at deltage i Undervisningen — en Pligt, som allerede nu
paahviler Overlægerne ved Frederiks Hospital, selv om de ikke ere Universitets-
lærere —, saa maa der følgerigtig ogsaa ved selve deres Udnævnelse tages Hen-
syn, ikke blot til deres praktiske Duelighed, men ogsaa til deres Kvalifikationer
som videnskabelige Lærere; da det nu tilmed vel kan forudsættes, at disse Over-
lægeposter, i det mindste for en Del, ville kunne blive Gjennemgangsled til Be-
sættelsen af de faste kliniske Lærerposter, synes det at maatte være meget at
anbefale, at der indrømmes Universitetet en vis Indflydelse ved Valget af de paa-
gjældende Overlæger. Med sin nuværende Sammensætning tæller det lægeviden-
skabelige Fakultet blandt sine Medlemmer, foruden den medicinske og kirurgiske
Kliniker, endnu en Docent i hvert af disse to Hovedfag; disse Docenters nærmeste
Opgave er at holde theoretiske Forelæsninger, Kirurgen dog tillige operative
Ovelser o. desl.; men det ligger i Sagens Natur, at de ved Siden heraf ikke blot
maa have gjennemgaaet, men ogsaa vedblivende maa ofre sig for den praktiske
Udøvelse af deres Fag. Forholdene kunne vel til en given Tid betinge, at det
ikke vilde være ønskeligt, at det overdroges nogen af disse to Docenter at fore-
staa en Hospitalsservice med dertil knyttet Medvirken i den kliniske Undervisning
ved Siden af den Lærerpost, hvori de specielt ere ansatte; men lige saa vist vil
ofte en saadan Kombination netop kunne være baade i Hospitalets og i Studiets
sande Interesse og derhos attraas af Docenten selv, og i saa Fald bør den da
ogsaa kunne iværksættes i Stedet for den oven for berørte Ordning med midler-
tidige Docenter.
Vi anse det ikke for fornødent her at gjenkalde Gangen i de Forhandlinger,
som ved tidligere Lejligheder have fundet Sted om Universitetets Forhold til det
Kgl. Frederiks Hospital, men skulle nu fremsætte vore Forslag til en saadan Ord-
ning af.dette Hospitals Servicer og Overlægeposter, som, i Henhold til, hvad deri
det foregaaende er udviklet, forekommer os at være vel skikket til at tremme
Lægevidenskabelig Embededseiamen.
45
Undervisningens Tarv, uden paa den anden Side at komme i Strid ined Hospitalets
egne Interesser:
1.	Den nuværende kirurgiske Afdeling deles i to, og ved Sammenlægning
af passende Stuer, saa vel fra disse som fra de to medicinske Afdelinger, op-
rettes endnu en mindre Service, bestemt til Optagelsen af Øjensyge.
Vi skulle hertil bemærke, at, selv bortset fra. hvad der for Undervisningen
vilde vindes, anse vi en Deling af den kirurgiske Service af flere Grunde for at
være ønskelig i og for sig. og for Hospitalet turde i saa Henseende bl. a. ogsaa
det Hensyn fortjene at komme i Betragtning, at der med to kirurgiske Overlæger
haves en yderligere Betryggelse mod de mislige Forhold, som vilde kunne indtræde
ved Overkirurgens Sygdomsforfald paa en Tid, da den ansatte Keservekinirg endnu
maatte være ung og mindre erfaren, ligesom der for Overlægerne selv vil flyde
den ikke uvæsentlige Fordel, at de lettere for en Tid ville kunne rive sig los fra
Hospitalet, f. Ex. for at foretage Rejser i videnskabeligt eller andet Øjemed,
hvorved de da tillige vilde være betryggede mod Overanstrængelse ved uafbrudt,
byrdefuldt Arbejde. At den i sin Tid foretagne Deling af Hospitalets medicinske
Afdeling har vist sig fordelagtig, derfor foreligger der Udtalelser fra Hospitals-
direktionen, hvilket her sikkert ogsaa bør tages i Betragtning, ligesom vi frem-
deles skulle henpege paa, at selve Tanken om en Deling af den kirurgiske Service
ingenlunde er ny. — Med Hensyn til Oprettelsen af en Service for øjensyge
skulle vi kun bemærke, at mange, baade videnskabelige og praktiske Grunde tale
for en saadan Foranstaltning, hvad der nu vistnok fra alle Sider erkjendes. Af
de i Aaret 1853 førte Forhandlinger om dette Punkt, som da syntes sin Afslut-
ning nær, fremgaar det noksom, at selve Hospitalsdirektionen allerede den Gang
havde et aabent Øje for det rigtige deri, og det er os bekjendt, at Iværksættelsen
deraf ogsaa i den senere Tid har været paatænkt. Det vil ikke være vanskeligt
at udpege de til en saadan Service passende Sygestuer; men herom finde vi det
ikke fornødent at udtale os nærmere, lige saa lidt som vi mene at burde foreslaa
detaillerede Bestemmelser for Størrelsen af de enkelte Servicer og, hvad der for-
resten maatte blive at anordne med Hensyn til Belæggelsen af disse og andet des-
lige Dersom vore Forslag i Principet blive tagne til Følge, ville slige Bestemmelser
vistnok uden alvorlig Vanskelighed kunne træffes efter Samraad mellem Direk-
tionen og Fakultetet.
Efter dette Forslag vil altsaa Hospitalet i alt have fem Servicer, nemlig to
medicinske, to kirurgiske og en for Øjensyge.
2.	a) Overlægen paa den ene medicinske og den ene kirurgiske Afdeling
skal være den tilsvarende faste kliniske Docent ved Universitetet, som altsaa til-
træder Overlægeposten, saa snart han er udnævnt til klinisk Lærer, og vedbliver at
fungere, indtil han ved Regeringens Foranstaltning gaar over i en anden Docent-
post, eller træder ud af Universitetets Tjeneste. Hospitalsdirektionen er bemyn-
diget til, saafremt hans Forhold maatte give Anledning dertil, da at gjøre Ind-
stilling til det vedkommende Ministerium om hans Fjærnelse fra Hospitalet.
Der anvises ham Embedsbolig i Hospitalet, men for øvrigt oppebærer han af dette
ingen Løn.
I Tilfælde af længere Vakance, som vil nødvendiggjøre Konstitution at en
midlertidig Stedfortræder, tilkommer det Universitetet i saa Henseende at gjøre de
fornødne Skridt, overensstemmende med de Regler, som ellers følges ved \ akance
46
Universitetet 1873—1875.
i dets Lærerposter. Indtil Stedfortræderen i saadant Fald er blevet udnævnt,
og i Tilfælde af Overlægens kortvarige Forfald, Fraværelse eller deslige, som ikke
fra Universitetets Side ville udkræve nogen midlertidig Besættelse af Posten, træffer
Hospitalsdirektionen fornoden Bestemmelse om Tjenestens Ordning efter de for
Hospitalet i Almindelighed gjældende Regler.
b) Overlægerne for de tre øvrige Afdelinger udnævnes eftjr indgivet Ansøg-
ning for et Tidsrum af 6 Aar, hvorefter Posten atter bekjendtgjøres ledig. Dog
kan Gjenvalg finde Sted, saa ofte det efter Forholdene maatte anses for ønskeligt.
De udnævnes af Hospitalsdirektionen, efter indhentet Betænkning af det læge-
videnskabelige Fakultet. Paa samme Maade forholdes med Hensyn til Gjenvalg.
De kunne vælges blandt Medlemmerne af det lægevidenskabelige Fakultet eller
uden for dettes Midte. Det paahviler dem at deltage i den kliniske Undervis-
ning efter den ved Universitetet fastsatte Plan, og for saa vidt de ikke ellers
ere ansatte i Lærerposter ved Universitetet, træde de, efter de oven for fremsatte
Regler, i Forhold til dette som midlertidige Docenter. Af Hospitalet nyde de
den for Overlægerne fastsatte Løn, og af Universitetet, — dog kun for saa vidt
de ikke ellers ere ansatte ved dette, — et aarligt Honorar, hvisBeløb bliver nær-
mere at bestemme.
I Tilfælde af længere Vakance, som maatte nødvendiggjøre Konstitution, sker
denne af Direktionen, efter indhentet Betænkning af Fakultetet.
3. Det forbeholdes Hospitalsdirektionen at gjøre nærmere Indstilling til
Ministeriet om den Forøgelse af det underordnede Lægepersonale, som vil blive
nødvendig gjort ved det større Antal af Servicer. Den ved Forøgelsen foran-
ledigede Udgift vil være at afholde af Universitetet.
Med de økonomiske Hensyn for Oje skulle vi hertil bemærke, at en saadan
Udvidelse af de underordnede Lægeposter efter vort Skjøn kun vil udkræves efter
en ringe Maalestok. Hvis der alene var Tale om Studiets Tarv, kunde vi kun
gjentage, hvad der allerede er sagt, nemlig at en Udvidelse i og for sig vil være
meget at ønske. For Hospitalet vil Iværksættelsen af vore Forslag ikke medføre
forøget Udgift til Lønning for Lægepersonalet, eftersom de to faste kliniske Lærere
derefter ikke skulle lønnes af dette.
— Ved Gjennemførelsen af de oven for foreslaaede Bestemmelser vilde Vejen
for en væsentlig Del være banet for Iværksættelsen af den tilsigtede Foranstalt-
ning, en udvidet klinisk Undervisning, hvori det blev de studerende paalagt at
deltage; der vilde derved med Sikkerhed kunne paaregnes det fornødne Materiale
og de fornødne Lærerkræfter for den medicinske og kirurgiske Praktikantklinik,
samt for de kliniske Kursus i Øjensygdomme. Men endnu vilde der ikke være
sørget for de øvrige nævnte Specialfag, og af disse skulle vi nu først vende os
til det, som omfatter Syfilis og Hudsygdomme.
Det er noksom'bekjendt, hvor vigtig en Rolle disse Sygdomme spille, og af
Jivor stor Betydning for Samfundet som for den enkelte Lægens Virksomhed netop
paa dette Omraade kan blive, og det maa tilføjes, at næppe i noget andet Fag kræver
Lægens Uddannelse mere end dette en gjennem Selvsyn indvundet Erfaring ved
Siden af det theoretiske Studium. Enhver, der skal virke som Læge, bør have
indhentet en saadan Erfaring. Efter de nuværende Forhold kan denne imidlertid
ikke hentes paa Frederiks Hospital. Rigtignok indeholder Reskr. af 30te Decbr.
1841 den Bestemmelse, at der, uanset Fundatsens udtrykkelige Forbud, i dette
Lægevidenskabelig Embedsexamen.
47
Hospital kan optages „nogle enkelte veneriske Patienter"; men hermed fyldest-
gjores ikke Undervisningens Krav, idet netop disse Sygdomme kunne optræde
under saa talrige og vexlende Former, at tilstrækkelig Erfaring kun kan erhverves
gjennem Iagttagelse af et større Antal af Sygdomstilfælde, og paa den anden
Side vilde Optagelsen af et større Antal af slige Patienter ingenlunde være uden
følelig Ulempe for Hospitalet selv. For de af Syfilis, saa vel som af Hudsygdomme
lidende syge behøves der ikke blot ofte egne Lokaler, eftersom deres Behandling ofte
kræver egne Betingelser og Fordeling i Hospitalet efter særegne Principer, men
ogsaa et i andre Henseender, f. Ex. Badeapparater o. desl., særeget Udstyr.
Hensynet til de syges og Hospitalernes Tarv kræver derfor i fortrinlig Grad sær-
egne Afdelinger for disse Sygdomme, og det vilde ikke blot af økonomiske, men
ogsaa af praktiske Grunde være urigtigt, for Frederiks Hospitals Vedkommende at
tilstræbe en saadan Udvidelse af det oven for nævnte Reskript, saa meget mere
som selve Undervisningen, for hvis Skyld den skulde ske, vil kunne finde et fyl-
digere Materiale ved Tilknytning til den nu bestaaende og vel gjennemførte Hos-
pitalsordning. En passende og omfattende Afdeling for de her omhandlede Syg-
domme findes for Tiden paa Kommunehospitalet.
Vort Forslag gaar derfor ud paa: at rette den Opfordring til Kommunal-
bestyrelsen,
a t det maa blive indrammet og ved eventuel ny Besættelse blive paa-
lagt Overlægen for den paagjældende Afdeling, saa længe han beklæder denne
Stilling, at forestaa den kliniske Undervisning for sit Specialfags Vedkommende,
imod derfor at oppebære et aarligt Honorar af Universitetet, til hvilket han over-
hovedet træder i det oven for udviklede Forhold som midlertidig Docent, og
at Bestyrelsen ved eventuel Vakance vil give Universitetet Lejlighed til at
erklære sig over Ansøgernes Kvalifikationer, forinden den træffer sit endelige Valg
blandt disse.
— Saafremt nu de i det foregaaende fremsatte Forslag blive satte i Værk, saa
maa det ganske vist erkjendes, at der allerede derved i og for sig vil være sket
et meget væsentligt Fremskridt. Ikke blot vil nemlig selve Omraadet for Under-
visningen være blevet udvidet i enkelte Retninger; men der vil være aabnet en
efter vore Forhold tilstrækkelig Adgang for de studerende til fyldig Vejledning og
Oveise i de praktiske Pag, og en ordnet Plan for Studiet og Undervisningen over-
hovedet vil kunne bygges paa et fast og sikkert Grundlag. Der vil da ogsaa
kunne skrides til Gjennemførelsen af den Foranstaltning, som vi have paavist
som A ej til at raade Bod paa de under de nuværende Forhold fremtrædende
Mangler.
Men idet vi nu i det enkelte skulle angive de Kursus og Ovelser, som det
bør paalægges de studerende at have gjennemgaaet, forinden der kan tilstedes dem
Adgang til Embedsexamen, maa vi dog udtrykkeligt bemærke, at det formentlig
ingenlunde ubetinget bor fordres, at disse Kursus skulle være gjennemgaaede
netop under Vejledning ai de af Universitetet, være sig som faste eller midlertidige
Docenter, lønnede Overlæger. Kliniske Kursus af den Art, som vi have ment at
burde foreskrive, holdes til Dels ogsaa nu af Overlæger paa Hospitalsafdelinger,
som vi ved den laste Ordning ikke have taget med i Beregning, saaledes navnlig
paa Kommunehospitalet, og Hospitalsbestyrelsen har ved Ansættelsen af Over-
lægerne opfordret dem til at virke for de studerendes Undervisning; men disse
48
Universitetet 1873—1875.
Kursus holdes kun, og kunne kun holdes' for et indskrænket Antal af Deltagere,
eftersom Servicernes Størrelse sætter Grænse for den Tid, som Overlægerne kunne
ofre derpaa, og det ligger jo tilmed i Sagens Natur, at der fra Universitetets
Side lige saa lidt kan stilles Fordring om eller gjøres sikker Regning paa Med-
virken af disse Lærere, som af andre Privatdocenter, med hvilke de nærmest maa
stilles i Klasse. Selvfølgelig kan dog denne iledvirken paa mange Maader være
af stor Værdi for Studiet, og bor derfor med fuld Anerkjendelse modtages; det
vil være baade naturligt og ønskeligt, at et ad denne Vej vel erhvervet Navn
som klinisk Lærer maa give fortrinlig Adgang til Universitetets faste Lærerposter.
For saa vidt altsaa slige private Kursus blive holdte i en Retning og Udstræk-
ning, som svare til de Fordringer, der fra Universitetets Side maa stilles til de
studerende, for saa vidt bør der ogsaa tillægges dem fuld Betydning, og en Attest
for at have gjennemgaaet et saadant Kursus bør tages for god.
Med denne Forudsætning og for øvrigt i Henhold til, hvad der i det fore-
gaaende er udviklet, foreslaa vi altsaa, at de studerende, forinden der kan tilstedes
dem Adgang til Embedsexamen, ved Attester fra de paagjældende Overlæger og
Docenter maa godtgjøre at have gjennemgaaet følgende Kursus:
1.	Medicinsk Praktikantklinik i et Semester.
2.	Kirurgisk Praktikantklinik i et Semester.
3.	Et klinisk Kursus i Hudsygdomme og Syfilis i et Semester.
4.	Et klinisk Kursus i Fødselslæren og de spæde Børns Sygdomme i et
Semester.
5.	Et klinisk Kursus i øjensygdomme.
For det sidst nævnte Kursus have vi ikke foreskrevet nogen bestemt Varig-
hed, eftersom forskjellige Hensyn her maa kunne gjøre sig gjældende, som f. Ex.
Antallet af de til et enkelt Halvaar i-ndtegnede Deltagere, der muligvis vil kunne
nødvendiggjøre en Deling i flere Hold. Naar for øvrigt Varigheden gjennem-
gaaende er fastsat til et Semester, maa det bemærkes, at kun de to først nævnte
Kursus forudsætte daglig Stuegang og Oveise, medens derimod de øvrige tre kun
ville udkræve visse — flere eller færre — ugentlige Timer, hvorfor der ikke kan
opstilles nogen almindelig Regel. Disse bestemte Timer ville da kunne henlægges
til forskjellige Dage, til Dels til forskjellige Tider paa Dagen, saa at den studerende
samtidigt vil kunne deltage i forskjellige Kursus i et og samme Semester. Han
vil i ethvert Tilfælde kunne gjennemgaa dem alle i Løbet af fire Semestre, og ved
en vel ordnet Studieplan vil han under almindelige Betingelser kunne være moden
til at begynde dem 2V-2 a 3 Aar efter at have taget den medicinske Forberedelses-
examen. Som Regel ville de foreskrevne Kursus falde i de to sidste Aar af Stu-
diet ved Universitetet.
Selvfølgelig have vi ved oven staaende Forslag haft den tidligere udtalte al-
mindelige Sætning for Oje, at medens der af alle studerende maatte fordres et
vist begrænset Minimum, burde paa den anden Side Vejen holdes aaben for dem,
som ønske at trænge videre frem, og vi forudsætte det som givet, at Undervis-
ningen ikke bliver indrettet udelukkende paa at fyldestgjore de her opstillede For-
dringer, men at der af Universitetets kliniske Lærere fremdeles, ligesom hidtil, vil
blive holdt kliniske Foredrag o. s. v. ved Sideu af de paabudne Øvelser, og vi
forudsætte det ligeledes som givet, at for den studerende, som ønsker at deltage
i de afholdte Kursus ud over det foreskrevne Maal, skal Adgangen hertil saa vidt
Lægevidenskabelig Embedsexamen.
49
mulig staa aaben. Fremdeles betragte vi det som en Selvfølge, at Adgangen til
Deltagelse i alle de paa Universitetets Vegne afholdte Kursus og Øvelser ligesom
hidtil maa staa aaben for de medicinske studerende, uden at der kræves nogen
Indtegning som Volontører paa det Hospital, hvor Øvelserne blive holdte.
Men ved Siden af de Foranstaltninger, som umiddelbart ere beregnede paa
Undervisningen, staar endnu Hospitalstjenesten, der altid maa vedblive at udgjøre
et meget væsentligt Led i de studerendes Uddannelse. Vi mene imidlertid, at der
i Henseende til denne, hvis Betydning og Væsen vi her ikke nærmere skulle ud-
vikle, ikke bør gives de studerende noget Paalæg fra Universitetets Side, men at
det bør vedblive at være en frivillig Sag, hvorvidt de ville indtræde i et saadant
Forhold til Hospitalet, som da stiller sine Fordringer om Tjenesteydelse af de som
dets „Volontører" indtegnede Studenter. Dog bør det i ethvert Tilfælde forudsættes,
at disse Hospitalernes Fordringer ikke maa komme til at gribe forstyrrende ind i
Gjennemgaaelsen af de paabudne Kursus. Hospitalstjenesten bør vedblive at
være Vejen til at opnaa Ansættelse som „Kandidat", og vi ville i saa Henseende
finde den Bestemmelse passende, at ingen kunde blive Kandidat, uden i det mindste
i 3 Aar at have været indtegnet som Volontør. Men vi have allerede tidligere
antydet, at den nuværende Ordning af hele dette Forhold ikke kunde anses for
ganske heldig, navnlig for saa vidt angaar Valget af de „faste Volontører", for
hvilke alene Adgangen til Kandidatposterne nu staar aaben. For at blive valgt til
fast Volontør udkræves der efter de nu gjældende Bestemmelser en vis Anciennitet
i Hospitalets Tjeneste, ligesom atter selve Ancienniteten i de faste Volontørers
Række kommer i Betragtning ved Udnævnelsen til Kandidat, og for ikke i saa
Henseende at komme til at staa for langt tilbage blandt Kammeraterne, nødes nu
de studerende til at begynde deres Hospitalsgang paa et saa tidligt Trin af deres
Studium, at de endnu ikke, paa Grund af manglende Forkundskaber, kunne drage
den fulde Nytte deraf. Vistnok kan der være forskjellige Anskuelser om, hvorvidt
dette tidlige Hospitalsbesøg principmæssigt maa anses for forkasteligt, eller ikke;
men indrømmes maa det dog, at Institutionerne under ingen Omstændigheder bør
bidrage til at fremtvinge det, om det end paa den anden Side heller ikke vil være
rigtigt, eller i det mindste ikke nødvendigt, ligefrem at forbyde eller afskære det.
Vi anse det end videre ikke for heldigt, at Adgangen til Kandidatposterne paa et
givet Hospital udelukkende staar aaben for de studerende, der have gjort Volontør-
tjeneste netop ved det samme Hospital; tvært imod mene "vi, at det vil være baade
i Hospitalernes og de studerendes Interesse, at denne Hegel ikke bliver ufravigelig,
eftersom den, for at nævne et Exempel, vil kunne afskære Hospitalet fra i et
givet Tilfælde at vælge den Kandidat, som netop var særligt fremragende og sær-
ligt attraaede en Post, der kunde give ham Adgang til videre gaaende Studium af
et alene i dette Hospital repræsenteret Specialfag, og eftersom det af flere Grunde
overhovedet vil være ønskeligt, at Hospitalerne og deres Besætninger saa lidet som
muligt staa fremmede og afsondrede over for hinanden. Véd at fravige Reglen,
vil man desuden sikrere kunne undgaa det uheldige Forhold, som især i en
tidligere Tid stundom indtraadte, at Kandidatposter maatte besættes med uexa-
minerede.
Med disse Betragtninger for øje skulle vi derfor t'oreslaa følgende Bestem-
melser for Hospitalstjenestens Ordning:
1. Adgangen til at indtegnes som Volontør paa et Hospital staar aaben for
Universitets Aarbosr.	7
50
Universitetet 1873—1875.
Studenten, saa snart han har taget den medicinske Forberedeisesexamen, imod at
han underkaster sig de Forpligtelser, som Hospitalsbestyrefeen foreskriver.
2.	Der tilstaas Volontørerne Permission fra Hospitalet, for saa vidt det ud*
kræves ved deres Deltagelse i noget af de paabudne Kursus i et andet Hospital.
3.	Kun de, der have bestaaet Embedsexamen og derhos i mindst tre Aar
have været indtegnede som Hospitalsvolontører, kunne faa fast Ansættelse som
„Kandidater". Ledige Kandidatposter opslaas vakante, og kunne søges af enhver,
som opfylder disse Betingelser, uden Hensyn til, om han har gjort Volontørtjeneste
paa det paagjældende eller et andet Hospital. Udnævnelsen sker af Hospitals-
bestyrelsen efter Indstilling af Overlægerne ved det paagjældende Hospital. Kandidat-
tjenestens Varighed er to Aar; dog kan der under særegne Omstændigheder og
efter enstemmig Anbefaling af Overlægerne tilstaas Forlængelse af indtil et halvt
Aar. Valget af „faste Volontører" bortfalder.
— Foruden de i det foregaaende omhandlede Fag er der endnu andre Sider af
den lægevidenskabelige Undervisning, som stille Krav til „en ordnet Samvirken
mellem Universitetet og Hospitalerne", og altsaa staa i den nærmeste Sammen-
hæng med den Kommissionen forelagte Opgave, men som vi hidtil ikke have be-
rørt, fordi vi for deres Vedkommende ikke have fundet tilstrækkelig Grund til at
give de studerende særegne Paalæg. Som saadanne skulle vi her fremdrage Under-
visningen i Sindssygdommene og i den pathologiske Anatomi.
Hvad Sindssygdommene angaar, da maa der i selve Hovedstaden fornemme-
lig søges hen til Kommunehospitalet, for at finde Adgang til Iagttagelse af denne
Sygdomsform, der, med al sin Ejendommelighed i visse Henseender, dog paa ingen
Maade maa betragtes som liggende uden for Omraadet af almindelig lægeviden-
skabelig Dannelse. Selv ganske bortset fra den egentlige praktiske Lægevirksomhed
behøve vi kun at henpege paa forefaldende retslige Sager, for at paavise Betyd-
ningen af, at ogsaa denne Side af Studiet bliver tilstrækkelig paaagtet. 1 saa
Henseende er der vel i de senere Aar fra Hospitalernes Side blevet truffet den
hensigtsmæssige Ordning, at alle deres Kandidater kunne komme til i en Del al'
deres Tjenestetid at fungere paa et af de store Sindssygeasyler; men dette kommer
selvfølgelig ikke det store Antal af studerende til gode, som ikke opnaa Ansættelse
som Kandidater, og selv for disse vilde Tjenesten i Asylerne medføre større Nytte,
hvis de i Forvejen havde indhostet nogen Erfaring. Fra Universitetets Side er
Studiet i denne Retning indtil den seneste Tid saa godt som fuldstændigt blevet
forsømt, og de Forhandlinger, som Sundhedskollegiet, i Erkjendelsen af dette væsent-
lige Savn, i Aaret 1862 indledede med Kjøbenhavns Magistrat om Etableringen al
en psykiatrisk Klinik for studerende paa St. Hans Hospital, tøitc ikkf til noget
praktisk Resultat. Et Fremskridt skete der ved den for et Par Aar siden fore-
tagne delvise Omordning af Lærerposterne i det lægevidenskabelige Fakultet, for
saa vidt som det da udtrykkelig blev overdraget til den nye Docent i Retslæge-
videnskab og offentlig Hygiejne, tillige at foredrage Psykiatrien, der saaledes nu
kan betragtes som optaget blandt de faste Lærefag. Men ved denne Ordning
klæbede der endnu den samme følelige Mangel, som altid maa gjøre sig gjældende
ved en rent theoretisk Undervisning i et væsentlig praktisk Fag, Manglen at et
klinisk Materiale, som ikke stod til Raadighed for Universitetet. I Følelsen af denne
Mangel søgte og erholdt den paagjældende Docent, der tillige midlertidigt ble\
ansat som Prosektor ved Kommunehospitalet, af dettes Bestyrelse Tilladelse til ar
Lægevidenskabelig Einbedsexainen
51
holde kliniske, psykiatriske Forelæsninger i Hospitalets Celleafdeling. Denne For-
anstaltning er nu paa tredje Aar i Gang, og efter at dens Gjennemførlighed og
utvivlsomme Værdi for Undervisningens Fremme derved i Gjerning har vist sig.
maa det fra Studiets og Universitetets Side anses for særdeles ønskeligt, at den
ogsaa fremdeles maa kunne holdes ved lige.
Vi foreslaa derfor: at rette den Anmodning til Kommunalbestyrelsen, at der
ogsaa for Fremtiden maa blive indrømmet den Universitetsdocent, til hvis Lærefag
Psykiatrien henhører, Adgang til at give klinisk Undervisning i Hospitalets Celle-
afdeling.
Med Hensyn dernæst til den pathologiske Anatomi, behøve vi ikke at paa-
vise den væsentlige Betydning, der tilkommer dette Fag i rent videnskabelig Hen-
seende, men skulle her kun minde om, ved hvor mange Lejligheder det i Lægens,
og fremfor alt i Retslægens Virksomhed kan blive af Vigtighed, at hans Uddannelse
heller ikke i denne Henseende staar tilbage. Undervisningen lider imidlertid ogsaa i
denne Retning under Trykket af meget følelige Mangler, som det ved de nuværende For-
hold ikke staar i Universitetets Magt at afhjælpe. Ogsaa dette Fag kræver nemlig
med Nødvendighed et Materiale, som kun kan søges i Hospitalerne, eftersom det kun
er ved Sektioniiborctet, at der kan gives Vejledning i at udføre Sektioner; men der-
til er der ikke sikret den paagjældende Docent nogen som helst Adgang. Ogsaa
herpaa maa der altsaa raades Bod, for at Undervisningen kan blive tilfredsstillende
ordnet, og vi maa i saa Henseende atter henvise til Frederiks Hospital. Men den
der værende Sektionsstue er saa indskrænket og overhovedet saa mangelfuldt ud-
styret, at en Udvidelse og bedre Indretning deraf vil være ganske nødvendig.
Vi foreslaa altsaa: at det overdrages Docenten i pathologisk Anatomi,
efter Aftale med vedkommende Overlæge, at forestaa de paa det kgl. Frederiks
Hospital forefaldende Sektioner, saa at der gives ham Raadighed over det paa-
gjældende Materiale og dets Benyttelse til Undervisningens Fremme, samt at der
foretages den fornødne Udvidelse og en hensigtsmæssig Indretning af Hospitalets
Sektionslokaler.
— For en væsentlig Del tilsigtes der ved den i det foregaaende fremsatte
Række af Forslag en nærmere Tilknytning mellem Universitetet og det kgl. Frede-
riks Hospital, hvorved der i dette vilde blive sikret et fast Grundlag for den læge-
videnskabelige Undervisning, med fuld Anerkjendelse af de paa dennes Vegne stil-
lede Krav som Lerettigede ved Siden af Hospitalets oprindelige Formaal, der dog
selvfølgelig lige fuldt og uden virkelig Indskrænkning skulde vedblive at staa ved
Magt, — et Forhold altsaa af lignende Art som det,' der bestaar mellem Univer-
sitetet og den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse, — et Forhold i øvrigt, som i den
daglige Tjenestegang i Hospitalet ikke i og for sig vilde medføre nogen stor, ja
næppe nogen mærkelig Afvigelse fra, hvad der allerede nu finder Sted. Som tid-
ligere berørt har denne Sag jo allerede oftere været gjort til Gjenstand for For-
handlinger, hvor under der fra de forskjellige Sider er blevet debatteret for og
imod; flere Foranstaltninger ere trufne i Studiets Interesse, men en endelig og
tilfredsstillende Løsning er ikke bragt til Veje, og indtil denne er vundet, vil
Spørgsmaalet nødvendigvis stadig paa ny dukke frem, saa vist som Universitets-
studiet overhovedet, og ikke mindst det lægevidenskabelige, ikke bør og ikke kan
undlade at stille Krav imod Krav, indtil det har opnaaet, hvad der uden tilside-
sættelse af vigtigere eller ligeberettigede Formaal kan indrømmes det af Midler til
8*
52
Universitetet 1873—1875.
at udfolde sig. Det vil imidlertid være klart, at vi ingenlunde have tilsigtet
en fuldstændig Indordning af Hospitalet under Universitetet, idet vi tvært imod
overalt have forudsat en af Universitetet uafhængig Direktion, som fra sin Side
skulde have at hævde de nødvendige Hensyn ikke blot til de økonomiske og øvrige
administrative Forhold, men ogsaa til selvo Sygeplejen. Vi forudsætte saa meget
mere Bibeholdelsen af en slig, ved Hospitalsfundatsen anordnet Direktion, som det
maa erkjendes, at hverken Universitetet eller det lægevidenskabelige Fakultet som
saadant vilde kunne anses for vel skikket til at overtage Hospitalets Bestyrelse,
og som det derhos maa erkjendes for rigtigt, at der haves fuld Betryggelse imod,
at Sygeplejen bliver gjort Undervisningen underordnet. [ og for sig ligger det
uden for Kommissionens Opgave at undersøge, hvorvidt den i Fundatsen foreskrevne
Sammensætning af Direktionen, der dog faktisk ikke nu i alt er taget til Følge,
principielt, kan anses for heldig eller ikke, og vi skulle derfor ikke udtale os nær-
mere om dette Punkt, hvor der jo for øvrigt allerede tidligere har været paatænkt
en^Forandring af det bestaaende, som det fremgaar af de iAaretl856 fra Justits-
ministeriets Side indledede Forhandlinger, der dog den Gang bleve uden Resultat.
Men hvorledes end Direktionens Sammensætning maatte blive, vilde der dog efter
vore Forslag i ethvert Tilfælde tilkomme Universitetet, ikke blot Indflydelse paa og
til Dels selvstændig Ret til Besættelsen af Overlægeposterne, men overhovedet et
berettiget Indseende med Undervisningens Ordning og Gang i Hospitalet, og ved
mange Lejligheder vilde dette da nødvendigt maatte medføre gjensidige Overvejel-
ser og gjensidig Paavirkning mellem Universitetet og Direktionen, saa meget mere
som det sikkert kan ventes, at Hensynet til Studiets Fremme i Tidens Løb vil
kunne kræve, at der atter paa visse Punkter sker Forandring i den indførte Ord-
ning. Med dette for Øje vil det da være i høj Grad at ønske, at den gjensidige
Paavirkning saa meget som muligt bliver lettet, og vi tro at den Erfaring, som er
indhentet gjennem Forholdet til Fødsels- og Plejestiftelsen, — med Hensyn til
hvilken disse vore Bemærkninger ogsaa i fuld Udstrækning ere gjældende, — at
denne Erfaring noksom har vist, hvor lidet den hidtil fulgte Forretningsgang med
sine skriftlige, gjennem en Række af Autoriteter gaaende Forhandlinger er hensigts-
mæssig for Sagernes hurtige Afgjørelse, ja endogsaa for deres virkelig grundige
Behandling og omhyggelige Drøftelse i begge Siders Interesse. Vi anse det for
utvivlsomt, at der maa kunne opnaas en bedre Ordning, og det vilde i saa Hen-
seende allerede være et væsentligt Fremskridt, om ikke en nødvendig første Be-
tingelse, at den overordnede Styrelse for de nævnte Stiftelser i et og alt, for
Undervisningens som for Administrationens og alle øvrige Forholds Vedkommende,
blev henlagt under et og samme Ministerium, hvor der da ved enhver forefaldende
Sag kunde haves et fyldigt og samlet Overblik over dens forskjellige Sider —
øjensynligt, som det forekommer os, den rigtige Vej til at sikre ikke blot en
lettere og hurtigere Afgjørelse, men ogsaa Enhed i Foranstaltningerne og ligeligt
Hensyn til alt, hvad der bør tages i Betragtning og tillægges Vægt. Efter Sagens
Natur maatte denne samlede Styrelse da nærmest tilfalde Kirke og Undervisnings-
ministeriet, fra hvis Omraade ingen enkelt Del af Universitetsordningen bør ud-
rives, medens det paa den anden Side ikke kan siges, at de to Stiftelser i Følge
deres Væsen maa henhøre under Justitsministeriet, saa meget mindre, som dette
jo dog i og for sig ikke besidder nogen særlig Sagkundskab i lægevidenskabelige
Forhold; i Sager, hvis Afgjørelse maatte kræve en særlig Fagkundskab, staar
Lægevidenskabelig Embedsexamen.
det i lige Grad i begge Ministeriers Magt at fordre Betænkning af den vedkommende
medicinale Autoritet.
Vi foreslaa altsaa, at den overordnede Styrelse af det kgl Frederiks Hospital
og af den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse henlægges under Kirke- og Undervisnings-
ministeriet.
— Idet vi hermed have sluttet vore Forslag til en blivende Ordning, kunne
vi dog ikke afvise den Betragtning, at der jo under alle Omstændigheder maa heu-
gaa nogen Tid, forinden disse i de væsentligste Punkter ville kunne blive
satte i Værk, og at det vilde være meget ønskeligt, om der ogsaa for denne Over-
gangstid ved midlertidige Foranstaltninger kunne raades Bod paa de vigtigste
Ulemper, saa meget mere som disse netop for nærværende Tid, paa Grund af den
stærke Tilgang af studerende, ere særdeles følelige.
Under Henvisning til, hvad der allerede tidligere er udviklet, skulle vi i saa
Henseende fornemmelig fremdrage den store øjeblikkelige Trang, som for Kirur-
giens Vedkommende er tilstede for de studerendes praktiske Uddannelse ved Hos-
pitalerne. Med den ene kirurgiske Service, som for Tiden staar til Raadighed for
1 ndervisningen, men derhos ved sin Størrelse stiller betydelige Krav til Lærerens
Virksomhed som Overlæge, vil en tilstrækkelig Udvidelse af den kliniske Undervis-
ning, og navnlig Etableringen af en for alle studerende tilgængelig Praktikant-
klinik, lige saa lidt midlertidigt som blivende kunne finde Sted. Indtil den fore-
slaaede Deling af denne Service kan blive gjennemført, maa vi derfor tilraade:
at Kommunalbestyrelsen anmodes om at indrømme, at den nuværende Over-
læge paa Kommunehospitalets kirurgiske Afdeling midlertidigt maa deltage i
Ledelsen al den kliniske 1 ndervisning i Kirurgien, indtil den definitive Ordning
kan iværksættes, og
at der herfor tillægges den nævnte Overlæge et aarligt Hononar af Univer-
sitetet, til hvilket han da træder i Forhold som midlertidig Docent.
I remdeles skulle vi henpege paa, at allerede en stor Del af de nuværende
yngre Kandidater og ældre studerende, som under Studietiden have maattet føle
Trykket af de stedfindende Mangler, ikke ville kunne vente at faa Ansættelse som
Hospitalskandidater og saaledes ogsaa ville komme til at savne denne fortrinlige
Adgang til Erhvervelsen af praktisk Uddannelse. Herpaa vil der kun kunne raa-
des Bod ved Imødekommen fra Hospitalernes Side. Det kan imidlertid selvfølgelig
ikke ventes, at disse skulde ville ansætte lønnede Kandidater ud over det for deres
eget Tarv nødvendige eller tjenlige Antal, og der kan altsaa kun være Tale om at
aabne en videre Adgang for dem, som kunne og ville gjøre Tjeneste uden Løn og vel
endogsaa uden Bolig i Hospitalet, eftersom heller ikke denne, i det mindste med den
for Tiden stedfindende stærke Belægning, vil knnue paaregnes indrømmet. Men
paa saadanne Vilkaar antage vi, at der uden væsentlig Ulempe vil kunne gives
examinerede Kandidater Adgang til, i en begrænset Tid — vi antage et halvt Aar
for passende — at deltage i Tjenesten i Hospitalet, alt efter Regler, som fra
dettes Side ville blive nærmere at fastsætte. Vi foreslaa altsaa:
at Hospitalsbestyrelserne anmodes om, at der indtil videre maa blive til-
stedet examinerede Kandidater Adgang til at gjøre Tjeneste i Hospitalerne som
„surnumerære Kandidater" uden Fordring paa Gage eller andre Emolumenter".
Over de i denne Betænkning fremsatte Forslag begjærede Ministeriet under
24de Juli 1871 Erklæringer fra Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse og Direk-
54
Universitetet 1873—1875.
tionen for Frederiks Hospital, for saa vidt det vedkom disse Myndigheder. Direk-
tionen for Frederiks Hospital afgav først sin Erklæring om Forslaget om Oprettelsen
af surnumerære Kandidatposter, under 17de Oktober 1871, og bemærkede, at det
intet havde at indvende mod, at slige Kandidatposter indtil videre oprettedes, naar
disses Antal indskrænkedes til 3*j, men tilføjede, at denne Foranstaltning medførte
den Ulempe, at den Bolig, som det paa Grund af Vagttjenesten var anset for nød-
vendigt at tilstaa de paagjældende Kandidater, for Tiden kun kunde skaffes til V eje
ved at disponere over et af de til Hospitalets Officiantpatienter bestemte Værelser.
Den udførlige Erklæring om de øvrige Forslag afgaves under 17de Februar 1872.
Direktionen bemærkede heri, at den ikke vilde erklære sig imod, at der erhvervedes
en kongelig Resolution for, at den nuværende kirugiske Afdeling blev delt i to;
men naar Forslaget end videre gik ud paa at oprette endnu en mindre berviee,
bestemt til Optagelsen af øjensyge, saa den sig ikke i Stand til at billige et saa-
dant Forslag. Det maatte nemlig anses for afgjort, at største Delen af de Øjen-
syge ikke vilde have Adgang* til at blive indlagt paa Hospitalet, foidi deres Syg-
dom var af en saadan Beskaffenhed, at den ikke egnede sig til Hospitalsbehand-
ling, men derimod til at behandles ved den ambulatoriske Klinik, og l ndørvisnin-
gen, for hvilken en saadan Service ene og alene agtedes oprettet, ulde af Mangel
paa Materiale ikke komme til at høste nogen virkelig Gavn af en saadan
Foranstaltning, ligesom Nytten heller ikke vilde komme til at staa i noget passende
Forhold til den dermed forbundne forøgede Udgift. Hertil kom end videre, at det
var uden for al Tvivl, at den Læge, der havde Oveise i at foretage øjenopera-
tioner, ogsaa maatte være uddannet som Operatør i andre Retninger, og at det
saaledes alene af den Grund vilde være unødvendigt at ansætte en særskilt Oveilæge
ved denne Afdeling. Direktionen foreslog derfor: „Den nuværende kirurgiske Afdeling
deles i to, saaledes at den kirurgiske kliniske Afdeling normeres til c. 100 Senge;
ved Siden af den oprettes en mindre kirurgisk Afdeling paa 50-60 Senge, af
hvilke et vist Antal, som foreløbig fastsættes til c. 20, bestemmes for øjensyge.
Ved Afdelingen ansættes, foruden en Overlæge, en Reservelæge, hvem der gives Bo-
pæl paa Hospitalet. Den i Hospitalet bestaaende offentlige kirurgiske Konsultation
(den ambulatoriske Klinik) henvises til denne Afdeling.'" — Med Hensyn til For-
slaget om Udnævnelsen af Overlægerne paa den ene medicinske og den ene kirur-
giske Afdeling, af hvilke Overkirurgens Udnævnelse i Følge Hospitalets Fundats
og kgl. Resol. 13. Juni 1844 stedse havde været overladt Direktionen, lige-
som den anden Overlæge i Henhold til kgl. Resol. 12. April 1851 kun
„ordentligvis" skulde være et af det lægevidenskabelige Fakultets Medlemmer,
havde Direktionen ingen væsentlig Indvending mod samme; men for saa vidt
det end videre var foreslaaet, at de paagjældende Overlæger skulde vedblive at
fungere som saadanne, indtil de ved Regeringens Foranstaltning gik over i en an-
den Docentpost eller traadte ud af Universitetets Tjeneste, maatte Direktionens
Flertal (Bang, Larsen, Bonnesen og Hansen) samtidig med, at Direktionen ga^
Afkald paa dens fundatsmæssige Ret til selv at vælge i alt Fald Overkirurgen-
nære en ikke ringe Betænkelighed ved at gaa ind paa denne Del af Forslaget.
•) I Folge en Skrivelsen vedlagt Afskrift af en Erklæring fra Overlægerne udtalte disse
sig for Ansættelsen af en surnumerær Kandidat ved enhver af Hospitalets A -
delinger.
Lægevidenskabelig Embedsexamen.
55
Denne Betænkelighed grundede sig ikke paa en løs Formodning om det mere eller
mindre skadelige, en saadan Ansættelsesmaade vilde medføre for Hospitalet, men
paa den i Tidernes Løb indvundne Erfaring, der havde vist ikke alene, at en viden-
skabelig dannet, og dygtig Universitetslærer ikke altid var i Besiddelse af de Egen-
skaber, som ved Siden af den videnskabelige Dannelse vare en absolut Betingelse
for, at en Overlæge og maaske navnlig en Overkirurg og Operatør med Held kunde
bestyre en større en Hospitalsafdeling, men ogsaa at Forholdene kunde være saa-
ledes, at Direktionen ikke kunde ønske vedkommende Overlæge gjenvalgt, uden at
de derfor vare af en saadan Beskaffenhed, at de kunde tjene til Basis for en Ind-
stilling om hans Fjærnelse, en Forandring, som for alle Parters Vedkommende paa
en meget lettere og naturligere Maade lod sig fuldføre, naar Overlægen som hidtil
var ansat paa 6 Aar, end som foreslaaet paa Livstid. Flertallet maatte saa
meget mere fastholde den hidtil fulgte Ansættelsesmaade, som denne i intet tid-
ligere Tilfælde havde havt skadelige Følger eller vist sig at have medført Ulemper
for Universitetet eller Undervisningen. Mindretallet (Rosenørn, Gammeltoft og
Djørup) tiltraadte derimod Kommissionens Forslag, idet det dog ønskede, at der efter
Ordene: „Hospitalsdirektionen er bemyndiget" tilføjedes „og forpligtet". — Direk-
tionen havde intet at indvende mod Forslaget om, at der skulde tilstaas de 2
Overlæger Embedsbolig, men ingen Løn af Hospitalet, en Forandring i det be-
staaende Forhold, som dog formentlig først kunde finde Sted ved indtrædende
Vakance, lige saa lidt som mod Forslaget om Posternes Bestridelse under en længere
Vakance eller i Tilfælde af Overlægernes kortvarige Forhold eller Fraværelse. —
Forslagene om Overlægerne for de tre øvrige Afdelinger tiltraadte Direktionen.
Særligt med Hensyn til Forslaget om i Tilfælde af Valg eller Gjenvalg at indhente
Betænkning fra det lægevidenskabelige Fakultet bemærkede den, at den dog ansaa
det for en Selvfølge, at den ikke paa nogen Maade skulde anse sig bundet ved
den, men at den i ethvert Tilfælde af Vakance maatte være berettiget til at ud-
vælge den af Ansøgerne, som efter dens Skjøn afgav de bedste Garantier for Dyg-
tighed til at beklæde Posten, uanset om han var Medlem af Fakultetet eller ikke.
Skulde der tillægges Fakultetets Betænkning en anden eller større Betydning, vilde
Direktionens frie Valgret til de her omhandlede Overlægeposters Besættelse blive
aldeles illusorisk, og det vigtigste Hensyn, Hensynet til at erholde den i prak-
tisk Henseende dygtigste Overlæge, vilde muligt komme til at lide derunder. — Hvad
angik Forslaget om en Forøgelse af det underordnede Lægepersonale som Følge
af det større Antal af Servicer, bemærkede Direktionen, at Bestemmelsen herom
først vilde kunne tages, naar Servicernes Antal m m. definitivt var fastsat. Dog
vilde det, under Forudsætning af, at den kirurgiske Afdeling overensstemmende
med torslaget kun deltes i en klinisk-kirurgisk øg en kirurgisk-ofthalmologisk Af-
deling, formentlig kun blive nødvendigt at ansætte en Reservelæge mere, navnlig
ved den ofthalmologiske Afdeling, hvorimod det nuværende Antal af 8 Kandidater
vistnok vilde vise sig tilstrækkeligt, — Direktionen tiltraadte Forslagene om Hospitals-
tjenestens Ordning Nr. 1 og 2, hvorimod den kun kunde bifalde Nr. 3 med den
Modifikation, at der efter Ordet „derhos" udgik Ordene „i mindst tre Aar have
været indtegnede" og i deres Sted indsattes „have gjort tilstrækkelig Tjeneste".
I'orholdene kunde nemlig stille sig saaledes, f. Ex. ved en betydelig Formindskelse
af de medicinske studerendes Tal eller ved en fleraarig Krigsperiode, at det vilde
blive umuligt for Hospitalet at erholde det fornødne Antal af Kandidater, saafremt
56
Universitetet 1873—1875.
Bestemmelsen om en saa langvarig tvungen Volontørtjeneste skulde overholdes,
hvorimod det paa den anden Side maatte forudsættes, at saa vel Hospitalets som
de studerendes Tarv fyldestgjørende vilde blive iagttaget, naar kun den af An-
søgerne, som efter Direktionens og Overlægernes Skjøn havde gjort tilstrækkelig
Volontørtjeneste, valgtes til Kandidat. — Med Hensyn til Forslaget om Undervis-
ning i at foretage Sektioner bemærkede Direktionen, at Tilladelsen til at foretage
Sektioner allerede fra Aaret 1863 havde været meddelt Læreren i pathologisk
Anatomi i saa stor Udstrækning, som det kunde ske. Yderligere at udvide denne
Tilladelse, og give vedkommende Embedsmand en ubetinget Ret til at foretage
Sektioner af hvilket som helst Lig, og uden Hensyn til den Grad, i hvilken Liget
derved mutileredes, eller, som det i Forslaget hedder „saa at der gives ham
Raadighed over det paagjældende Materiale og dets Benyttelse til Undervisningens
Fremme", maatte Direktionen lige over for Hospitalets Patienter og paarørende
anse Hospitalet for aldeles uberettiget til, ligesom det paa den anden Side ej heller
burde kunne nægtes Hospitalets Overlæger selv at foretage en Sektion, som de af
særlige Grunde maatte ønske. Endelig Bestemmelse om dette Punkt kunde saa*
ledes først tages, efter at der var udfærdiget et bestemt og af Direktionen ved-
taget Regulativ, som vedkommende Docent maatte være pligtig at følge, og hvor-
ved det fremdeles paalagdes Overlægen at paase Overholdelsen af Bestemmelserne
om, hvilke Lig der ikke maatte obduceres. Med Hensyn til Udarbejdelsen af et
saadant Regulativ burde formentlig Overlægerne ved Hospitalet og Docenten i
pathologisk Anatomi træde sammen og i Forening udarbejde et Udkast, som der-
næst forelagdes Direktionen til Bedømmelse og endelig Afgj øreise. —
Da det af Direktionen opstillede Forslag om Delingen af den kirurgiske Af-
deling paa flere Maader greb væsentlig ind i den af Kommissionen foreslaaede
Undervisningsplan, idet Servicerne for den kirurgiske Pratikantklinik indskrænkedes,
og en Forandring blev nødvendig i de Kursus, som det efter Kommissionens Be-
tænkning skulde paalægges de studerende at gjennemgaa, anmodede Ministeriet
under 16de August 1872 det lægevidenskabelige Fakultet om at tage under Over-
vejelse, hvilke Ændringer i den af Kommissionen udkastede sammenhængende Plan
den af Hospitalsdirektionen foreslaaede Ordning af Servicerne vilde medføre og i
denne Retning at meddele Ministeriet de nærmere Forslag til Benyttelse ved Sa-
gens endelige Afgjørelse. Ogsaa i et andet Punkt maatte der for Frederiks Hospi-
tals Vedkommende kræves en Tilføjelse til Kommissionens Forslag, nemlig med Hen-
syn til Fakultetets nuværende faste kliniske Docenters Stilling til den nye Ordning.
Kommissionen foreslog nemlig, at Overlægen ved den ene medicinske og ved den
ene kirurgiske Afdeling skulde være den tilsvarende faste kliniske Docent ved Uni-
versitetet, mod at der herfor tilstodes enhver af dem Embedsbolig 1 Hospitalet,
men ingen Lønning af dette, samt saaledes, at deres Fjærnelse fra Overlæge-
posten bevirkede deres Afgang fra Universitetet, saafremt der ikke kunde anvises
dem en anden Lærerstilling i Fakultetet, og hertil havde Hospitalsdirektionen fore-
slaaet tilføjet en Bestemmelse om, at denne Forandring- først traadte i Kraft ved
indtrædende Vakance. Dette ansaa Ministeriet for at være en Selvfølge, saaledes
at ikke blot Overlægelønningen ved Hospitalet for disse Afdelingers Vedkommende
først bortfaldt, naar de nuværende Overlægers Funktionstid var udløbet, men at
ogsaa den de kliniske Docenter som saadanne i Følge Forslaget paahvilende For-
pligtelse til at overtage Overlægefunktionen først indtraadte ved den første Vakance
Lægevidenskabelig Embedsexamen.
57
1	disse Lærerposter. Med Hensyn hertil begjærede Ministeriet Fakultetets Erklæ-
ring om, hvorledes Forslaget for Tiden vilde kunne lade sig iværksætte med de
2	nuværende kliniske Docenter ved den første i Overlægeposterne indtrædende
Vakance, og om de midlertidige Bestemmelser, der for disse Docenters Vedkommende
vilde behøves, for saa vidt de ikke maatte være villige til uden Forbehold at under-
kaste sig den Forandring i deres Embedsstilling, som den nye Tingenes Orden
medførte.
Under 9de Oktober 1872 afgav det lægevidenskabelige Fakultet sin Erklæ-
ling. Med Hensyn til Spørgsmaalet om en Deling af den kirurgiske Afdeling paa
Frederiks Hospital havde ingen fuldkommen Enighed kunnet opnaas i Fakultetet.
Flertallet (Panum, With, Schmidt, Reisz, Stadfeldt, Warncke, Gædeken, Plum)
kunde ikke erkjende Rigtigheden at de Grunde, som havde bevæget Hospitalsdirek-
tionen til at foreslaa en Ordning, der afveg fra Kommissionens Forslag. Flertallet
vai enigt med Direktionen i den Betragtning, „at største Delen af de Ojensyge
ikke ^ilde have Adgang til at blive indlagt paa Hospitalet, fordi deres Sygdom
var at en saadan Beskaffenhed, at den ikke egnede sig til Hospitalsbehandling,
men derimod til at behandles ved den ambulatoriske Klinik"; med andre Ord,
Unden isningen maatte fortrinsvis, søge sit Materiale i den ambulatoriske Klinik.
Men denne Grund forekom netop Flertallet at tale mod Oprettelsen af en saadan
blandet, del:- af almindelige kirurgiske, dels af Ojensyge sammensat Afdeling; thi
den vilde paa ingen Maade frembyde et blot nogenlunde tilstrækkeligt Materiale
til en l ndervisning i Øjensygdom. Det vilde, som Direktionen selv bemærkede,
\ære tvivlsomt, om I ilgangen af Ojensyge, som søgte Indlæggelse paa Hospitalet,
vilde væré betydelig, ja det kunde vel være tvivlsomt, om de foreslaaede
20 Senge nogenlunde stadig vilde være belagte; men selv om dette var Til-
fældet, vilde det . være aldeles utilstrækkeligt. Skulde en Undervisning i øjen-
sygdom give Udbytte, saa maatte den fornemmelig støtte sig til den ambula-
toriske Klinik, ved hvilken et langt større, idelig vexlende Antal syge kunde
foiventes at indfinde sig. Det var imidlertid en Kjendsgjerning, at Behandlingen
af Ojensyge ha\de udsondret sig fra den øvrige Kirurgi som en egen Specialitet;
der fandtes nu overalt i de større Stæder Læger, der udelukkende helligede dette
Fag deres hele Virksomhed, og som derved erhvervede sig en særlig Færdighed
og Erfaring i denne Retning. Dette var en bekjendt Sag, og man saa derfor
o\eralt, ligesom hos os, at de Ojensyge, saa vel betalende, som ikke betalende,
særligt søgte Raad hos Øjenlægerne. Oprettede man derfor en Afdeling, som den
foreslaaede, saa vilde dens ambulatoriske Klinik ikke faa nogen Tilgang af Ojen-
syge, med mindre Overlægen ved denne blandede Afdeling var en særlig i Ofthal-
mologien uddannet Specialist ; men dette vilde efter Flertallets Mening være uhel-
digt for de andre kirurgiske Tilfælde, som skulde behandles paa samme Afdeling.
Naar Direktionen \tiede, at den Læge, som havde Øvelse i at foretage øjenope-
lationer, ogsaa maatte være uddannet som Operatør i andre Retninger, nærede
Flertallet en bestemt Tvivl herom. Forholdene havde nu engang udviklet sig saa-
ledes, at Specialisten hurtigt gik fuldstændigt op i sit særlige Kald, uden at han
fik Tid eller Lejlighed til at fortsætte sin videre Uddannelse i den almindelige
Kirurgi. Det vilde derfor ikke være heldigt at vælge en Øjenlæge til Overlæge
paa en saadan blandet Afdeling; thi dette vilde kunne føre til, at den større
Halvdel af de syge bleve behandlede med mindre Interesse og Dygtighed, end
Universitets Airbog.	c
58
Universitetet 1873—1875.
ønskelig-t. Sel\ om man ved et tilfældigt heldigt Valg fik en Overlæge, som var
Kirurg, og tillige, uden dog at være Specialist, havde tilstrækkelig Færdighed i
Øjenoperationer, saa vilde han dog mangle det Navn som Specialist i denne Ret-
ning, som i vore Dage var nødvendig for at samle et større Antal Øjensyge i
den ambulatoriske Klinik; men kunde han ikke dette, saa vilde Undervisningen
savne sin væsentligste Støtte. Dette kunde kun opuaas ved, at en anerkjendt
dygtig Specialist fik en lille, udelukkende for øjensyge bestaaende Afdeling; thi da
vilde Tilstrømningen uden Tvivl til den med en saadan forbundne ambulatoriske
Klinik blive meget stor, og frembyde i det mindste et ligesaa rigt Materiale, som
det, flere af vore Øjenlæger nu havde paa deres private Kliniker. De Udgifter,
som maatte være forbundne med Oprettelsen af en saadan lille Afdeling paa
Frederiks Hospital, skulde jo i Følge Kommissionens Forslag ikke falde Hospitalet
til Last, hverken med Hensyn til Overlægens eller det underordnede Personales
Lønning, og det Rum, som dertil maatte behøves, vilde rimeligvis kunne skaifes til
Veje ved at formindske de øvrige større Afdelinger med nogle faa Senge (eftersom
20 Pladser efter Direktionens egen og vistnok rigtige Formening vilde være tilstrække-
lige), saa meget mere, som det af Direktionen for hele den kirurgiske Afdeling
betegnede Antal Senge (150- 160) formentlig var mindre, end den Belægning,
som Hospitalets kirurgiske Afdeling i tidligere Aar oftere havde haft. Dertil kom,
at denne Afdeling vilde kunde udvides en Del ved den efter Branden foretagne
Ombygning. Paa den anden Side vilde en Afdeling, som den foreslaaede, be-
staaende af 50—60 Senge, naar derfra droges de 20 Senge, som forbeholdes
Øjensyge, blive saa indskrænket, at den ikke kunde afgive et tilstrækkeligt Materiale
for en fyldig Undervisning ved en Praktikantklinik. Den foreslaaede Ordning
forekom derfor Flertallet uheldig, saa vel i den ene, som i den anden Retning, og
den maatte udtale som sin bestemte Overbevisning, at den af Kommissionen fore-
slaaede Ordning var langt at foretrække for Direktionens Forslag. Skulde det
imidlertid vise sig, at Kommissionens Forslag ikke lod sig gjennemføre, kunde
Flertallet subsidiært — i Betragtning af, at en hurtig Gjennemførelse af den hele
foreliggende Kommissionsbetænkning var af stor Vigtighed for det lægevidenskabe-
lige Studium, — tilraade den af Direktionen foreslaaede Deling af den kirurgiske
Afdeling i en større, paa henved 100 Senge, og en mindre paa 50- 60, hvortil da
den ambulatoriske Klinik knyttedes, men dog kun under den Forudsætning, at der
ikke tilføjedes nogen Bestemmelse om, at en Del af Sengene paa den mindre Af-
deling forbeholdtes øjensyge. Ved en saadan Ordning vilde Trangen til en kirur-
gisk Praktikantklinik afhjælpes ; men der vilde intet gjøres for at tilfredsstille de
Krav, som bestemt maatte stilles til Undervisningen i Ofthalmologien, og Flertallet
vilde derfor ved første Lejlighed indgaa til Ministeriet med Forslag om Oprettelsen
af en Øjenklinik. Indtil en saadan selvstændig og særlig ofthalmologisk Klinik
kunde opnaas, foreslog det, at den Fordring til de studerende, at de skulle have
gjennemgaaet et Kursus i Øjensygdom, sattes i Bero.
Mindretallet (Bang og Saxtorph) foretrak i enhver Henseende Uospitalsdirek*
tionens Forslag for den af Kommissionen projekterede Ordning med en særlig
ofthalmologisk Service. Det samstemmede fuldkommen med Direktionen »i de An-
skuelser, som vare anførte som Motiver til Ordningen, og anbefalede denne, navn-
lig fordi det troede, at det vilde være til stor Gavn for den danske Lægestand, at
man modarbejdede de Specialiteter, der paa en utilbørlig Maade søgte at trænge
Lægevidenskabelig Embedsexamen.
59
sig frem med Prætension om at betragtes som særegne Videnskaber og at fordre
særegne Servicer og Docenter. Hertil bemærkede Flertallet, at Uddannelsen af
Specialister i Almindelighed og af Specialister i Ofthalmologien i Særdeleshed,
skjønt den formentlig ikke burde være ganske udelukket fra den (ddannelse,
Universitetets lægevidenskabelige Fakultet burde kunne yde, dog ingenlunde var For-
maalet for det i Udvalgsbetænkningen med Hensyn til Ofthalmologien stillede Forslag.
Dette tog tvært imod netop fortrinsvis Hensyn til, at enhver Læge, navnlig ogsaa
de, som kom til at virke paa Landet og i Smaabyerne, burde have en forsvarlig
Uddannelse ogsaa i de Fag, for hvilke der i de store Stæder fandtes Specialister.
Men en saadan forsvarlig Uddannelse i Ofthalmologien, der svarede til Videnskabens
nuværende Standpunkt, opnaaedes efter Flertallets Overbevisning for Tiden ikke ved
Universitetet, og den vilde ikke kunne opnaas, fer der her som andetsteds op-
rettedes en af en Specialist i dette Fag ledet øjenklinik, allerede af den oven
nævnte Grund, at det fornødne Undervisningsmateriale ikke vilde kunne opnaas
paa nogen anden Maade. — Med Hensyn til de nuværende faste kliniske Docenter,
var hele Fakultetet enigt med Ministeriet og Direktionen i, at deres Stilling, for
saa vidt som den foreslaaede Ordning berøvede dem en Del af deres Indtægter,
ikke kunne eller burde forandres. Fakultetet antog ikke, at det var nødvendigt
at træffe midlertidige Bestemmelser til denne Sags Ordning.
Denne Erklæring foranledigede Ministeriet til atter under "22de Oktober 1872
at begjære yderligere Erklæring fra Hospitalsdirektionen om nogle enkelte Punkter.
Med Hensyn til Ordningen af Servicerne forekom det Ministeriet i høj Grad magt-
paaliggende, at Kommissionens Forslag kom til Udførelse. Det skjønnede ikke, at
der herimod frembød sig afgjørende Vanskeligheder for Hospitalets Vedkommende,
naar Foranstaltningen iværksattes paa den af Fakultetets Flertal tænkte Maade:
det syntes tvært imod at maatte være i Hospitalets egen Interesse at knytte denne
ambulatoriske Klinik til sin Virksomhed, og Ministeriet ønskede derfor dette Punkt
gjort til Gjenstand for en fornyet Overvejelse. Dernæst opstod der nogle økono-
miske Spørgsmaal med Hensyn til Overlægeposterne. Efter den af Direktionen
foreslaaede Tilføjelse til Kommissionens Forslag vilde Forandringen først træde i
Kraft ved indtrædende Vakance. Saa længe altsaa Professorerne Saitorph og
With beholdt deres nuværende Lærefag i Fakultetet, vilde Overlægeposterne ved de
to Hospitalsafdelinger, der efter Forslaget skulde overtages af de tilsvarende kliniske
Docenter ved Universitetet, være at besætte af Hospitalsdirektionen, efter de hidtil
gjældende Regler paa 6 Aar, og at aflægge med den hidtil værende Lønning af
Hospitalet. For Tiden udrededes der af Hospitalet Overlægelønning 600 Rd. til 3
Overlæger, nemlig ved de to medicinske og ved den kirurgiske Afdeling, foruden
200 Rd. i Erstatning for Bolig til Overlægen ved den ene medicinske Afdeling eller
i alt 2000 Rd. aarlig. Efter Kommissionens Forslag vilde der blive at lønne en Over-
læge ved den ene medicinske og en Overlæge ved den ene kirurgiske Afdeling samt
en Overlæge ved den særlige ofthalmologiske Afdeling, i alt 1800 Rd. Dertil vilde
der midlertidig, indtil Forslaget ved Vakance i de nuværende kliniske Docenters
Stilling i Fakultetet kunde træde i Kraft, komme Overlægelønninger for de to
Afdelinger, der i Embeds Medfør eventuelt skulde overtages af disse, eller en Ud-
gifts Forøgelse af 1200 Rd. aarlig. Imidlertid syntes det i Fakultetets Erklæring
at være forudsat, at der til Overlægen ved den ofthalmologiske Afdeling ikke vilde
behøves anden Lønning, end det Honorar, der i Følge Kommissionens Forslag ble\
8*
60
Universitetet 1873—1875.
at tilstaa ham af Universitetet som midlertidig Docent ved Fakultetet. Ministeriet
ansaa det derfor for ønskeligt, at Direktionen traadte i umiddelbar Forhandling
med Fakultetet, saa vel med Hensyn til Lønningen for Overlægen ved den ofthal-
mologiske Afdeling, som om Indretningen af denne Service overhovedet. — Hvad
angik Forøgelsen af det underordnede Personale, som vilde blive nødvendiggjort
ved det større Antal af Servicer, havde Direktionen indskrænket Forlangendet til
en Reservelæge ved den ofthalmologiske Afdeling. Herom ønskede Ministeriet efter
det senere fremkomne en yderligere Udtalelse, og navnlig ønskede det særligt op-
givet Størrelsen af den Udgift, som vilde medgaa til Lønningen af den eller de
Reservelæger, hvis Ansættelse den paatænkte Ordning vilde udkræve ud over det
Antal, som nu fandtes ved Hospitalet.
Under '2'2de November 1872 meddelte Hospitalsdirektionen, at den havde
valgt sine 2 medicinske Medlemmer, Etatsraad, Dr. med. Hansen og Stabslæge,
Dr. med. Djørup til at træde i Forhandling med det lægevidenskabelige Fakultet
med Hensyn til Lønningen for Overlægen ved den foreslaaede ofthalmologiske Af-
deling samt om Indretningen af denne Service overhovedet. Hvad angik Udredelsen
af den forøgede Udgift, som vilde bevirkes derved, at den foreslaaede Omregulering
af Lønningsforholdene først paatænktes ordnet ved indtrædende Vakance i de nu-
værende kliniske Docenters Stilling ved Universitetet, haabede Direktionen, at den
definitive Ordning, for saa vidt vedkom den medicinske Overlæge, vilde kunne træde
i Kraft til Oktober Flyttedag 1873, til hvilken Tid den medicinske Overlæge, der
ikke var ansat ved Universitetet, forventedes at fratræde, og den kliniske Docent,
der var Overlæge, kunde erholde Bolig i Stedet for Gage. Der vilde saaledes kun
blive Spørgsmaal om en forøget Udgift, for saa vidt angik den kliniske Docent i
Kirurgien, der nu som Overlæge baade havde Bolig og Gage, og Direktionen havde
derfor troet at kunne gaa ind paa, at det paagjældende Beløb, saafremt det efter
de paatænkte Forhandlinger viste sig fornødent, udrededes af Hospitalets Kasse,
uanset det dermed for Hospitalet forbundne pekuniære Offer.
Det lægevidenskabelige Fakultet valgte paa sin Side Professor Reisz og Lektor
Plum til at forhandle med Hospitalsdirektionens delegerede, og dette Fællesudvalg
vedtog da, „at den kirurgiske Afdeling paa Frederiks Hospital, deles i en større
klinisk Afdeling, paa omtrent 100 Senge, og en mindre kirurgisk Afdeling paa hen-
ved 60 Senge, paa hvilken de Øjensyge, der søge Optagelse paa Frederiks Hospital
indlægges". Dette Forslag bifaldtes af Hospitalsdirektionen og Fakultetet, hvorom
disse Autoriteter gjorde Indberetning henholdsvis under 23de December og 13de
December 1872. Fakultetet bemærkede, at de i Kommissionsbetænkuingen betegnede
Formaal herved for saa vidt vilde kunne opnaas, som den kliniske Praktikant-
undervisning nu vilde kunne gjennemføres paa Frederiks Hospital paa to i Under-
visningens Tjeneste staaende Servicer, altsaa i Overensstemmelse med Fakultetets
subsidiære Forslag, kun med den uvæsentlige Modifikation, at de faa Øjensyge, der
søge Optagelse paa Frederiks Hospital, af administrative Hensyn indlagdes paa den
mindre Afdeling. Hospitalsdirektionen bemærkede med Hensyn til et forøget Antal
af Reservelæger, at det under Forudsætning af, at Sagens endelige Ordning skete paa
den foreslaaede Maade, kun vilde blive nødvendigt at ansætte en Reservelæge til, der
efter de hidtil for Hospitalet gjældende Regler vilde erholde en aarlig Løn af 300
Rd. samt fri Bolig, bestaaende af 2 møblerede Værelser, Brændsel, Lys og Op-
vartning, hvilket Vederlag, i Forbindelse med den foregede Udgift, en fjerde Over-
Lægevidenskabelig Embedseiamen.
Hl
læge vilde medføre, vilde udgjøre et samlet Udgiftsbeløb af c. 600 Rd. aarlig
foruden, hvad der af Hospitalet bekostes paa Indretningen af Lokaler og deres
Forsyning med Møbler. Det skal endnu her kun bemærkes, at Fakultetet, da
Hospitalsdirektionen ikke vilde gaa ind paa dets principale Forslag om Indretningen
af en særlig ofthalmologisk Service, med det samme Flertal som tidligere fremkom
med et Forslag om at søge Formaalet opnaaet uden Frederiks Hospitals Medvirk-
ning, nemlig ved en privat Overenskomst med Øjenlæge, Dr. med. Edmund
Hansen. Dette Forslag gik ud paa, at Dr. Hansen udnævntes til midlertidig Do-
cent, at der som et Vederlag for de med Øjenkliniken for Lokale, Apparater og
Instrumenter forbundne Udgifter ydedes ham en aarlig og fast Subvention af 1000
Rd., hvorfor han tillige var pligtig til at holde 3 Senge til frit liggende Patienter,
og at Overenskomsten med ham sluttedes paa et vist Aaremaal, f. Ex. 5 Aar, saa-
ledes at den derefter kunde fornyes. Dette Forslag modsatte Mindretallet sig, og
da Ministeriet ligeledes fandt Betænkelighed ved for Tiden at søge et saadant
Specialkursus indrettet, skete intet Skridt i den omhandlede Retning.
Hermed var da altsaa den Side af Sagen, som vedrørte Forholdet til Frede-
riks Hospital, bragt til Afslutning. Det staar tilbage, forinden den kgl. Resolution
herom meddeles, at give en Udsigt over de Forhandlinger, der førtes med Kjøben-
havns Magistrat.
I Skrivelse af 8de Februar 1872 udtalte Kjøbenhavns Magisirat sig om
Kommissionsbetænkningen, efter at saa vel den samlede Magistrat som Stadens
Borgerrepræsentation efter indhentede Erklæringer fra Kommunehospitalets Læge-
raad og Stadslægen havde taget Sagen under Behandling. Kommunalbestyrelsen
vedtog at tiltræde Kommissionens Forslag om Undervisning i Syfilis og Hudsyg-
domme, om Hospitalstjenestens Ordning, om midlertidig Ordning af den kliniske
l ndervisning i Kirurgi samt om midlertidig Oprettelse af surnumerære Kandidat-
poster, dog med følgende Forandringer og Tillæg. Med Hensyn til den sidste
Del af Forslaget, om Undervisning i Syfilis og Hudsygdomme, forbeholdt Kommunal-
bestyrelsen udtrykkelig Magistratens uindskrænkede Ret til Besættelsen af Overlæge-
posten paa Hudsygeafdelingen, som den udøvede paa Kommunalbestyrelsens Vegne,
ligesom den ogsaa udtalte, at dette Forslags Vedtagelse ikke kunde være Kommu-
nalbestyrelsen til Hinder i frit og uafhængig af den trufne Ordning at foretage
Forandringer med Hensyn til Hospitalets Inddeling i Servicer og Udsondring af
visse Klasser af Patienter af det. Hvad angik Forslaget om Hospitalstjenestens
Ordning iandt Kommunalbestyrelsen ikke nogen Betænkelighed ved at indskrænke
Kandidattiden fra det nu tilladte Tidsrum af 21 2 å 3 Aar til 2 a 2V2 Aar, men
iorbeholdt sig, at Hospitalets Tarv lige over for Volontørtjenesten sikredes ved,
at der i dette Forslags Nr. 2 under behørig Omredaktion tilføjedes, „for saa vidt
som Hospitalstjenestens Tarv tillader det", og at der i Forslagets Nr. 3 i Stedet
tor „været indtegnede som Hospitalsvolonterer" sattes „fyldestgjort den af Hospi-
talerne krævede Hospitalstjeneste," hvorhos Kommunalbestyrelsen ligeledes forud-
satte, at der ikke vilde være noget til Hinder med Hensyn til en tidligere Be-
nyttelse at de medicinske studerende som Volontører, naar Hospitalets Tjeneste
maatte gjøre det fornødent paa Grund af en væsentlig Indskrænkning i de medicinske
studerendes Antal. De tvende sidst nævnte Forslag havde Kommunalbestyrelsen ingen
Betænkelighed ved at gaa ind paa, naar det fastholdtes, at de foreslaaede Forandringer
kun vare midlertidige, hvorhos det bemærkedes, at man ansaa det som en Selv-
62
Universitetet 1873—1875.
følge, at de surnumerære Kandidater, skjønt de ansattes uden Fordring paa Gage
eller andre Emolumenter, dog maatte underkaste sig Bestemmelserne for Kandidat-
tjenestens Udøvelse og ikke kunde fungere ved St. Hans Hospital, hvor Emo-
lumenterne paa Grund af Hospitalets Beliggenhed vare uadskillelige fra Tjenesten.
Med Hensyn til Forslaget om en klinisk Undervisning i Psykiatri havde Stadens
Borgerrepræsentation paa Forslag af et enkelt Medlem af et i Sagen kombineret
Udvalg, bestaaende af 2 af Magistratens og 3 af Borgerrepræsentationens Med-
lemmer, vedtaget ikke at kunne gaa ind herpaa, væsentligst af Hensyn til de i
den vedkommende Sygeafdeling henliggende Patienter, idet det befrygtedes, at deres
Benyttelse til klinisk Undervisning paa Grund af deres Sygdoms Beskaffenhed vilde
have en skadelig ludvirkning paa dem. Magistraten delte ikke denne Betænkelig-
hed , og vilde overensstemmende med de af Stadslægen og Kommunehospitalets
Lægeraad i Sagen afgivne Erklæringer ikke finde nogen væsentlig Hindring for, at
den tidligere trufne Ordning midlertidig kunde lortsættes, indtil en fyldigere klinisk
Undervisning i Psykiatri med Benyttelsen af en Sindssygeanstalt ved Univer-
sitetets Foranstaltning kunde træde i Stedet, naar kun deraf ikke udlededes
nogen Forpligtelse for Hospitalet til at udrede noget Honorar til den paagjældende
Docent, og det derhos stedse havdes for Øje, at Patienternes hurtige Forsendelse
til de respektive Sindssygeanstalter ikke derved forhaledes. Imidlertid antog den
ikke, at yderligere Forhandlinger om dette Punkt med Borgerrepræsentationen for
Tiden vilde lede til et andet Resultat, og vilde derfor ikke forhale Sagens Af-
gjørelse for dette formentlig mindre vigtige Spørgsmaals Skyld.
I Henhold til denne Skrivelse anmodede Ministeriet under 23de August 1872
Magistraten om at træffe følgende Foranstaltninger eller nærmere Bestemmelser:
1.	at det tillades den nuværende Overlæge for Kommunehospitalets Afdeling
for Syfilis og Hudsygdomme og ved ny Besættelse af denne Post eventuelt paa-
lægges Overlægen, saa længe han beklæder denne Stilling, at forestaa den kliniske
Undervisning for sit Specialfags Vedkommende, imod derfor at oppebære et aarligt
Honorar af Universitetet, til hvilket han træder i Forhold som midlertidig Docent,
saaledes at han ved den ham overdragne Undervisning har at følge den ved
Universitetet fastsatte Plan;
at Kommunalbestyrelsen ved eventuel Vakance i Overlægeposten giver
Universitetet Lejlighed til at erklære sig over Ansøgernes Kvalifikationer, forinden
den træffer sit endelige Valg blandt disse, dog saaledes, at det er en Selvfølge,
at Magistraten desuagtet forbeholdes uindskrænket- Ret til Besættelse af Over-
lægeposten ved Hudsygeafdeliugen, og at de saaledes tagne Bestemmelser ikke ere
Kommunalbestyrelsen til Hinder i frit og uafhængigt af den trufne Ordning at
foretage Forandringer med Hensyn til Hospitalets Inddeling i Servicer og Ud-
sondring af visse Klasser af Patienter af det;
2.	at det midlertidig, indtil den nye Ordning af den kliniske Undervisning
ved det kgl. Frederiks Hospital kan fuldstændig gjennemføres, maa tillades den
nuværende Overlæge ved Kommunehospitalets kirurgiske Afdeling at deltage i Le-
delsen af den kliniske Undervisning i Kirurgien mod et aarligt Honorar af Univer-
sitetet, til hvilket han saa længe træder i Forhold som midlertidig Docent, og saa-
ledes, at han har at følge den ved Universitetet for Undervisningen fastsatte
Plan.
Lægevidenskabelig Embedsexamen.
63
3.	at der vedtages følgende forandrede Bestemmelser for Hospitalstjenestens
Ordning:
a.)	Adgangen til at indtegnes som Volontør paa Hospitalet staar aaben for
Studenten, saa snart han har taget den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen,
imod at han underkaster sig de Bestemmelser, som Hospitalsbestvrelsen fore-
skriver.
b.)	Der tilstaas Volontørerne Permission fra Hospitalet, saafremt det ud-
kræves ved deres Deltagelse i noget af de paabudne Kursus i et andet Hospital,
døg kan, for saa vidt Hospitalstjenestens Tarv tillader det.
c.)	Kun de, der have bestaaet Embedsexamen og have fyldestgjort den af
Hospitalerne udkrævede Hospitalstjeneste, kunne faa fast Ansættelse som „Kandi-
dater". Ledige Kandidatposter opslaas vakante og kunne søges af enhver, som
opfylder disse Betingelser, uden Hensyn til, om han har gjort Volontørtjeneste paa
det paagjældende eller et andet Hospital. Udnævnelsen sker af Hospitalsbestyrelsen
efter Indstilling af Overlægerne ved det paagjældende Hospital. Kandidattjenestens
Varighed er 2 å 2V2 Aar; dog kan der under særegne Omstændigheder og efter
enstemmig Anbefaling af Overlægerne tilstaas Forlængelse af indtil et halvt Aar.
Valget af faste Volontører bortfalder.
4.	at der som en midlertidig Foranstaltning indtil videre maa blive tilstedet
examinerede Kandidater for en Tid af et halvt Aar ad Gangen Adgang til at gjøre
Tjeneste i Hospitalerne som .,surnumerære Kandidater", uden Fordring paa Løn
eller andre Emolumenter, saaledes at disse, skjønt ulønnede, have at underkaste
sig Bestemmelserne for Kandidattjenestens Udøvelse. Dog undtages herfra St.
Hans Hospital, hvor disse Kandidater paa Grund af, at Emolumenterne ere uad-
skillelige fra Tjenesten dersteds, ikke kunne funger«.
Med Hensyn til Kommissionens Forslag om klinisk Undervisning i Psykiatri
havde Ministeriet i Mellemtiden modtaget en Skrivelse fra det lægevidenskabelige
Fakultet, hvori dette ytrede, at det maatte anse det for særdeles ønskeligt, at
denne kliniske Undervisning for det lægevidenskabelige Studiums Skyld ogsaa frem-
deles holdtes ved lige, og derfor anmodede Ministeriet om at virke hen til, at
Kommissionens Forslag blev antaget, hvorved et hidtil ikke uvæsentligt Savn i den
lægevidenskabelige Undervisning vilde afhjælpes. Fakultetet tilføjede, at det ikke
kunde indse, hvorledes dette Savn for Tiden skulde kunne afhjælpes paa nogen
anden Maade. Ministeriet henstillede derfor i Sagens Interesse, om Magistraten
ikke i Betragtning af den øjeblikkelige Mangel paa ethvert Middel til at erholde
denne Del af den kliniske Undervisning givet, maatte linde Føje til allerede nu at
gjenoptage Forhandlingerne om dette vigtige Anliggende med Borgerrepræsentationen.
Sluttelig tilføjede Ministeriet, med Hensyn til de Honorarer, som der efter den
vedtagne Ordning af den kliniske Undervisning vilde blive at udrede til Kommune-
hospitalets Overlæger som midlertidige Docenter ved Universitetet, at det var sindet
derom at optage det fornødne Forslag i Finantslovudkastet for 1873 — 74, og at
det, for saa vidt Bestemmelserne iværksattes saa betids, at Overlægerne allerede i
Finantsaaret 1872—73 kom til at overtage den kliniske Undervisning efter de nye
Bestemmelser, var betænkt paa at søge det dem for bemeldte Finantsaar
tilkommende Honorar bevilget ved Tillægsbevillingsloven til Finantsloven for
samme Aar.
64
Universitetet 1873—1875.
Under 23de Decbr. næst etter meddelte derefter Magistraten, at, efter at
Spørgsmaalet om Undervisning i Psykiatri paa ny havde været forelagt Kommunal-
bestyrelsen, havde denne vedtaget, at der indrømmedes den Universitetsdocent, til
hvis Lærefag Psykiatrien henhorer, Adgang til at give den ommeldte Undervisning
i Kommunehospitalets Celleafdeling, dog at dette kun var at anse som en midler-
tidig Foranstaltning, indtil en fyldigere klinisk Undervisning i Psykiatri med
Benyttelsen af en Sindssygeanstalt ved Universitetets Foranstaltning kunde træde i
Stedet. Magistraten tilføjede derhos, at den havde truffet Foranstaltning til, at
den nye Ordning kunde træde i Kraft fra den 1ste Januar 1873, for saa vidt an-
gik Kommunehospitalet, i Overensstemmelse med de af Kommunalbestyrelsen saa
vel med Hensyn til det omtalte Spørgsmaal, som med Hensyn til de øvrige i
Sagen fremsatte Forslag vedtagne, og af Ministeriet billigede Beslutninger.
Efter at Sagen saaledes fra alle Sider var blevet forhandlet og oplyst, blev
der af Ministeriet nedlagt allerunderdanigst Forestilling om Deling af den nu-
værende kirurgiske Afdeling paa det kgl. Frederiks Hospital i 2 Afdelinger samt
om Foranstaltninger til en ordnet Samvirken mellem Universitetet og det kgl.
Frederiks Hospital til den lægevidenskabelige Undervisnings og Uddannelses Fremme,
med Hensyn til de Punkter, der krævede en Bevilling ved Finantsloven, dog
saaledes, at deres Træden i Kraft betingedes af dennes Erhvervelse, og ved kgl.
Resol. af 22. Jan. 1873 blev det derefter bifaldet:
1.	Den nuværende kirurgiske Afdeling paa det kgl. Frederiks Hospital deles
i en større klinisk Afdeling paa omtrent 100 Senge, og en mindre kirurgisk Afde-
ling paa omtrent 60 Senge, paa hvilken sidste de Øjenpatienter, der søge Op-
tagelse paa bemeldte Hospital, blive at indlægge, Ved den mindre kirurgiske
Afdeling ansættes en Overlæge og en Reservelæge.
2.	a) Overlægen for Hospitalets ene medicinske Afdeling og Overlægen for
den ene kirurgiske Afdeling skal være den tilsvarende faste kliniske Docent ved
Universitetet, som tiltræder Overlægeposten, saa snart han er udnævnt til klinisk
Lærer, og vedbliver at fungere, indtil han ved Regeringens Foranstaltning gaar
over i en anden Docentpost, eller træder ud af Universitetets Tjeneste. Hospitals-
direktionen er ikke alene bemyndiget, men forpligtet til, saafremt nogen af disse
Overlægers Forhold maatte give Anledning dertil, at gjøre Indstilling til Kirke-
og Undervisningsministeriet om hans Fjærnelse fra Hospitalet. — Der tilstaas en-
hver af de omhandlede Overlæger Embedsbolig i Hospitalet, men for øvrigt oppe-
bære de ingen Lønning af Hospitalet. Disse Bestemmelser træde i Kraft ved
indtrædende Vakance i de paagjældende Embedsstillinger.
1 Tilfælde af længere Vakance, som vil nødvendiggjøre Konstitutionen af
en midlertidig Stedfortræder, tilkommer det Universitetet i saa Henseende at gjøre
de fornødne Skridt, overensstemmende med de Regler, som ellers følges ved Va-
kancer i dets Lærerposter - Indtil Stedfortræderen i saadant Fald er blevet ud-
nævnt, og i Tilfælde af Overlægens kortvarige Forfald, Fraværelse eller desl., som
ikke fra Universitetets Side vil udkræve nogen midlertidig Besættelse af Posten,
træffer Hospitalsdirektionen fornøden Bestemmelse om Tjenestens Ordning efter de
for Hospitalet i Almindelighed gjældende Regler.
b) Overlægerne for de to øvrige Afdelinger udnævnes efter indgivet Ansøgning
for et Tidsrum af 6 Aar, hvorefter Posten atter bekjendtgjøres ledig. Dog kan
Gjenvalg finde Sted saa ofte, som det efter Forholdene maatte anses ønskeligt.
Lægevidenskabelig Embedsexameri.
65
De udnævnes af Hospitalsdirektionen, efter indhentet Betænkning af det lægeviden-
skabelige Fakultet. Paa samme Maade forholdes med Hensyn til Gjenvalg.
De kunne vælges blandt Medlemmerne af det lægevidenskabelige Fakultet eller
uden for dettes Midte. Det paahviler dem at deltage i den kliniske Undervis-
ning efter den ved Universitetet fastsatte Plan, og for saa vidt de ikke ellers ere
ansatte i Lærerposter ved Universitetet, træde de, efter de oven for fremsatte Reg-
ler, i Forhold til dette som midlertidige Docenter. Af Hospitalet nyde de den
for Overlægerne fastsatte Lønning, og af Universitetet, dog kun for saa vidt de
ikke ellers ere ansatte ved dette, et aarligt Honorar. I Tilfælde af længere Va-
kancer, som maatte nødvendiggjere Konstitution, sker denne af Hospitalets Di-
rektion, efter indhentet Betænkning fra det lægevidenskabelige Fakultet.
Om de Bevillinger ved Finantsloven, der staa i Forbindelse med denne Re-
solution, henvises til Ministeriets neden for meddelte Skrivelse af 27de Maj 1873.
Ligeledes nedlagde Ministeriet Forestilling for Kongen om de kliniske Kursus,
som de lægevidenskabelige studerende skulle gjennemgaa forinden de stedes til
Embedsexamens 2den Del, og i Henhold hertil blev det ved kgl. Resol. af 29. Jan.
1873, bekjendtgjort under 31te Maj s. A., bifaldet, at de lægevidenskabelige stu-
derende, forinden der tilstedes dem Adgang til at underkaste sig den lægeviden-
skabelige Embedsexamens 2den Del, skulle ved Attester fra de paagjældende Over-
læger og Docenter godtgjøre at have gjennemgaaet følgende Kursus:
1.	Medicinsk Praktikantklinik i et Halvaar,
2.	Kirurgisk Praktikantklinik i et Halvaar,
3.	Et klinisk Kursus i Hudsygdomme og Syfilis i et Halvaar,
4.	Et klinisk Kursus i Fødselslæren og de spæde Børns Sygdomme i et
Halvaar, saaledes at disse Bestemmelser træde i Kraft ved Afholdelsen af 2den
Del af bemeldte Embedsexamen i Sommeren 1875
Med Hensyn til de Foranstaltninger, der for Frederiks Hospitals Vedkom-
mende vilde være at træffe til Tilvejebringelsen af en ordnet Samvirken mellem
1 niversitetet og Hospitalerne til den lægevidenskabelige Uddannelses Fremme, med-
delte Ministeriet derefter under 27de Maj 1873 Direktionen følgende: Hvad angik
Kommissionens forslag om, at det skulde overdrages Docenten i pathologisk Ana-
tomi efter Aftale med vedkommende Overlæge at forestaa de paa Hospitalet fore-
faldende Sektioner, saa at der gaves ham Raadighed over det paagjældende Ma-
teriale og dets Benyttelse til Undervisningens Fremme, maatte Ministeriet tiltræde
Direktionens Betænkelighed ved yderligere at udvide den Læreren i pathologisk
Anatomi allerede siden Aaret 1863 givne Tilladelse til at foretage Sektioner, og
navnlig erkjende, at der ikke kunde indrømmes Universitetslæreren en ubetinget
Ret til at foretage Sektioner af hvilket som helst Lig, lige saa lidt som det paa
den anden Side burde kunne nægtes Hospitalets Overlæger selv at foretage en
Sektion, som de af særlige Grunde maatte ønske. Ministeriet var derfor enigt
med Direktionen i, at der af denne burde vedtages de fornødne Bestemmelser om
dette Punkt, som vedkommende Docent havde at følge, og hvorved det fremdeles
paalagdea Overlægerne at paase Overholdelsen af Bestemmelserne om, hvilke Lig
der ikke maatte obduceres. Naar disse Bestemmelser vare udarbejdede af Over-
lagerne ved Hospitalet og Docenten i pathologisk Anatomi og approberede af
Direktionen, begjærede Ministeriet sig underrettet om dem for at meddele dem til
det lægevidenskabelige Fakultet. Kommissionens Forslag om Hospitalstjenestens
Universitets Aarbog.	g
Universitetet. 1873 —1875.
Ordning havde Direktionen i det hele tiltraadt, kun med den Modifikation, at der
ikke opstilledes nogen udtrykkelig Fordring om at have været i 3 Aar indtegnet
som Hospitalsvolontør for at faa fast Ansættelse som „Kandidat" paa Hospitalet.
Ministeriet bifaldt derfor, at Bestemmelser om Hospitalstjenesten i Overensstem-
melse hermed vedtoges af Direktionen, og begjærede sig underrettet om, fia hvilken
Tid de skulde træde i Kraft Med Hensyn til Ansættelsen af surnumerære Kan-
didater bemærkede Ministeriet i Anledning af Direktionens Skrivelse af 17. Oktbr.
1871, at da Overlægerne i deres Erklæring vare gaaede ud fra, at dei kunde
antages en surnumerær Kandidat ved enhver af Hospitalets Afdelingei, syntes heiaf
at følge, at der maatte kunne gives Adgang for 4 Kandidater efter Oprettelsen
af en ny kirurgisk Afdeling Med Hensyn til det yderligere fornødne Kandidatværelse
forventede Ministeriet, at der i Forbindelse med den paatænkte større Bygnings-
forandring ved Hospitalet i dette øjemed vilde kunne skaffes Lejlighed, uden Ind-
skrænkning af Officiantpatienternes Lokaler. Ogsaa herom begjærede Ministeriet
nærmere Erklæring med Oplysning om Tidspunktet, fra hvilket denne midlertidige
Foranstaltning kunde sættes i Værk. Hvad endelig Sagens finantsielle Side angik,
bemærkede Ministeriet, at der ved Finantsloven for 1873-74 efter Direktionens
Forslag var bevilget 3,000 Rd en Gang for alle af Universitetets Midler til Lo-
kalers Indretning (g Montering i Anledning af den foretagne Ordning af den kli-
niske Undervisning for de studerende paa Frederiks Hospital. Fremdeles var det
ved Finantsloven, ligeledes efter Direktionens Indstilling, bevilget 300 Rd. til Løn-
ning for en Reservelæge ved den nye kirurgiske Afdeling samt 300 Rd. til at
dække de Udgifter, som vilde foranlediges ved Ansættelsen af den nye 0\erlæge
ved den ene kirurgiske Afdeling og af en ny Reservelæge, til Lys, Brændsel, Op-
vartning og de øvrige med Opholdet paa Hospitalet forbundne Fornødenheder.
Derimod var der ved Finantsloven blevet nægtet særlig Bevilling af Honorar til
de to som midlertidige Universitetsdocenter fungerende Overlæger ved den ene
medicinske Afdeling og den eventuelle nye, mindre kirurgiske Afdeling, hvilke
Honorarer af Ministeriet vare foreslaaede til 1,000 Rd. aarlig til hver, idet Rigs-
dagen var gaaet ud fra, at disse Honorarer, saaledes som Ministeriet ved sit
Forslag havde betegnet, at Eventualiteterne efter al Sandsynlighed vilde stille sig
ved den første Besættelse af Overlægestillingerne, vilde være overflødige indtil
videre. Ministeriet havde nemlig i Forbindelse med sit Forslag udtalt det som
rimeligt, at begge Stillingerne ved den nu forestaaende Besættelse vilde tilfalde
Medlemmer af det lægevidenskabelige Fakultet, i hvilket Tilfælde intet Honorar af
Universitetet skulde udredes. Med Hensyn hertil vilde Ministeriet afvente den
forestaaende Besættelse af Stillingerne, inden nogen Beslutning toges om, hvorledes
der blev at forholde i det Tilfælde, at nogen af Stillingerne mod Formodning
skulde blive beklædt med en Mand uden for Fakultetet.
I Forbindelse med denne Skrivelse meddelte Ministeriet under 30te Maj
Underretning om de Foranstaltninger, det havde truflet i Anledning af, at dei ikke
ved Finantsloven for 1873—74 var bevilget nogen særlig Godtgjørelse for det
Indtægtstab, som den ene af de medicinske Overlæger, Professor With, som Uni-
versitetets faste kliniske Docent vilde lide ved at overgaa til den ved Etatsraad
Dahlerups Afgang ledig blevne Overlægeplads; men herom er det fornødne bemær-e
i Aarbogen for 1871—73, Side 141.
Lægevidenskabelig Embedsexamen.
67
i Skrivelse af 30. Septbr. 1S73 meddelte Direktionen i Gjensvar af Ministeriets oven
nævnte Skrivelse af 27. Maj, at den havde besluttet at lade Bestemmelserne om
Hospitalstjenestens Ordning og om Ansættelse af surnunierære Kandidater træde i
Kraft fra 1ste Januar 1874 at regne, idet den dog i sidst nævnte Henseende
bemærkede, at den ansaa det for rettest foreløbig og, indtil den paatænkte Deling
af den kirurgiske Afdeling fandt Sted, at indskrænke Antallet af de surnumerære
Kandidater til 3. Herom underrettedes Fakultetet ved Ministeriets Skrivelse af 8.
Oktbr. 1873. Under 24. Novbr. næst efter meddelte den, at den efter et af
Hospitalets Overlæge og Docenten i patliologisk Anatomi derom indgivet Forslag-
havde approberet følgende Bestemmelser, vedkommende Obduktionen af Ligene af
de paa Hospitalet afdøde Patienter:
1.	Sektionen af Ligene fra alle det kgl. Frederiks Hospitals Servicer foretages
i Keglen af Fakultetets Docent i patliologisk Anatomi, dog først efter at
vedkommende Services Overlæge ved skriftlig Meddelelse har underrettet Do-
centen om, at der intet er til Hinder for at foretage Obduktionen.
2.	Undtague fra at obduceres af Fakultetets Docent ere Ligene i nedenstaaende
3 Tilfælde:
a.	naar vedkommende Overlæge af en bestemt Grund onsker selv at udføre
Sektionen,
b.	naar den afdødes paarørende eller Værger vægre sig ved at give Tilladelse
dertil,
c.	naar det paa Grund af Dedsaarsagen maa antages nodvendigt, at der fore-
tages en legal Obduktion.*)
Herom underrettedes Fakultetet ved Ministeriets Skrivelse af 29. Novbr.
næst efter.
Den fastsatte Deling af den kirurgiske Service paa Frederiks Hospital har
maattet udsættes, dels af Hensyn til den ringere Patientbelægning, som Hospitalet
i længere Tid har haft, dels fordi der skulde foretages forskjellige Bygningsfor-
andringer, som i Anledning af den Hospitalet overgaaede Ildebrand maatte udføres
efter en helt forandret Plan, end den oprindelig vedtagne. Ved Skrivelse af 21.
Decbr. 1874 udtalte Direktionen, at der med Hensyn til Hospitalets Lokaler sand-
synligvis intet vilde være til Hinder for, at den kunde træde i Kraft fra 1. Juni
*) For at imødekomme det af Kommissionen udtalte Ønske om en Udvidelse af Sek-
tionslokalet havde Direktionen ladet udarbejde en Plan, der forelagdes Hospitalets
Overlæger samt Professorerne With og Reisz. Overlægerne fandt intet herimod
at erindre; men da Universitetslærerne ønskede større Udvidelser, blev dels en
Plan til et nyt og storre Lighus udarbejdet, dels Forandringer foretagne i den
oprindelige Plan. En saadan Udvidelse eller Ombygning havde Direktionen ingen
Grund til i Hospitalets Interesse at onske, og mente derfor, at Udgifterne, der
for et nyt Lighus vilde udgjere c. 11,000 Ed, og for en Udvidelse i Henhold til
den ændrede Plan c. 2,500 Rd , maatte falde Universitetet til Last Ministeriet
fandt imidlertid ingen Anledning til at søge noget yderligere Bidrag udvirket af
Universitetets Midler, end hvad der alt var bevilget til Bygningsforandringerne
ved Hospitalet ved Finantsloven for 1873—74, og overlod det derfor til Direk-
tionen paa den hensigtsmæssigste Maade at drage Omsorg for Indretningen af
Sektionslokalet m. v. for den dertil bevilgede Sum
9*
68
Universitetet 1873 -1875.
1875, men paa Grund af den ringere Patientbelægning var dette dog ikke sket
ved Udgangen af det akademiske Aar 1874—75.
Efter Ministeriets Paalæg liar det lægevidenskabelige Fakultet udarbejdet en
Kundgjørelse for de medicinske studerende om, hvad det for deres Vedkommende
er fornødent at vide angaaende Ordningen af samtlige oven for omhandlede For-
hold med Hensyn saa vel til deres Studier til Einbedsexamen, som til Hospitals-
tjenesten. Den er udstedt under IH. Oktbr 1873 og undertegnet af samtlige
Fakultetets Lærere. Den lyder saaledes:
Kundgjørelse
for de medicinske studerende angaaende nogle til en ordnet Samvirket) mellem
Universitetet og Hospitalerne sigtende Bestemmelser.
For at tilvejebringe en bedre Ordning af det lægevidenskabelige Studium, for
saa vidt det er knyttet til Hospitalerne, har Ministeriet for Kirke- og Undervis-
ningsvæsenet truffet en Kække Foranstaltninger, blandt hvilke følgende vedkomme
de medicinske studerende, dels med Hensyn til deres Examensstudier, dels med
Hensyn til deres Hospitalstjeneste, og derfor i Folge Ministeriets Befaling herved
bringes til deres Kundskab.
Ved kgl. Resol. af 29. Jan. (bekjendtgjort 31. Maj) 1873 bestemmes: at de
lægevidenskabelige studerende, forinden der tilstedes dem Adgang til at underkaste
sig den lægevidenskabelige Examens 2den Del, skulle ved Attester fra de paa-
gjældende Overlæger og Docenter godtgjøre at have gjennemgaaet følgende
Kursus:
1)	Medicinsk Praktikantklinik i et Halvaar,
2)	Kirurgisk Praktikantklinik i et Halvaar,
3)	Klinisk Kursus i Hudsygdomme og Syfilis i et Halvaar,
4)	Klinisk Kursus i Fødselslæren og de spæde Børns Sygdomme i et
Halvaar,
saaledes at disse Bestemmelser træde i Kraft ved Afholdelsen af 2den Del af be-
meldte Embedsexamen i Sommeren 1875.
Med Hensyn til Gjennemførelsen af denne Foranstaltning har Fakultetet eiter
vedkommende Universitetsdocenters Forslag vedtaget følgende nærmere Be-
stemmelser:
I de sidste 3 til 4 Halvaar af Studietiden antages de befalede praktiske
Kursus at burde gjennemgaas, og det i følgende Orden:
Først medicinsk Praktikantklinik, derefter kirurgisk Praktikantklinik, og i det
sidste Halvaar før anden Del af Embedsexamen Kursus i Hudsygdomme og Syfilis,
samt i Fødselslæren og Børnesygdomme.
Det kliniske Kursus i Hudsygdomme og Syfilis gjennemgaas i Kommune-
hospitalets Afdeling for disse Sygdomme, Kursus i Fødselslæren og Børnesyg-
domme i Fødselsstiftelsen. Til medicinsk Praktikantklinik ville de studerende, for
saa vidt de ikke agte at gjennenigaa dette Kursus i en anden Hospitalsafdeling,
blive modtagne i Frederiks Hospitals tvende medicinske Afdelinger. Til kirurgisk
Praktikantklinik ville de blive modtagne i Frederiks Hospitals kirurgiske Afdeling,
samt indtil videre i Kommunehospitalets kirurgiske Afdeling. Naar den paatænkte
Deling af Frederiks Hospitals kirurgiske Afdeling vil være iværksat, ville de stu-
derende blive modtagne ved begge de derved dannede Afdelinger, saatremt de ikke
gjennemgaa den kirurgiske Praktikantklinik paa Kommunehospitalets kirurgiske
Afdeling. — De vedkommende Overlæger ville modtage Anmodning Ira de stude-
rende, som ønske Optagelse blandt Deltagerne.
Med Hensyn til Hospitalstjenestens Ordning har Ministeriet efter loregaaende
Forhandlinger med det kgl. Frederiks Hospitals Direktion og Kjøbenhavns Magistrat
bifaldet følgende Bestemmelser:
Lægevidenskabelig- Embedsexamen.
I.	For Hospitalstjenesten paa Frederiks Hospital:
1)	Adgangen til at indtegnes som Volontør paa det kgl Frederiks Hospital
staar aaben for Studenten, saa snart lian har taget den lægevidenskabelige
F'orberedelsesexamen, mod at han underkaster sig de Forpligtelser, som
Hospitalsbestyrelsen foreskriver.
2)	Der tilstaas Volontørerne Permission fra Hospitalet, for saa vidt det ud-
kræves ved deres Deltagelse i noget af de paabudne Kursus i et andet
Hospital.
3)	Kun de, der have bestaaet Embedsexamen og have gjort tilstrækkelig Tjeneste
ved et Hospital, kunne faa fast Ansættelse som „Kandidater". Ledige Kan-
didatposter opslaas vakante, og kunne søges af enhver, som opfylde disse
Betingelser, uden Hensyn til, om han har gjort Volontørtjeneste paa det
paagjældende eller et andet Hospital. Udnævnelsen sker af Hospitalsbesty-
relsen efter Indstilling af Overlægerne ved Hospitalet. Kandidattjenestens
Varighed er to Aar; dog kan der, under særegne Omstændigheder og efter
enstemmig Anbefaling af Overlægerne, tilstaas Forlængelse af indtil et halvt
Aar. Valget af faste Volontører bortfalder.
Disse Bestemmelser træde for Frederiks Hospitals Vedkommende i Kraft
fra 1. Jan. 1874 at regne.
4)	Til denne Tid haaber man ogsaa at kunne skaffe de nødvendige Lokaler til
Veje, for at tilstede examinerede Kandidater Adgang til, for et Tidsrum af
1 2 Aar, at forrette Tjeneste som „surnumerærc Kandidater". Disse ville,
uden at have Fordring paa Lønning eller andre Emolumenter, have at under-
kaste sig de gjældende Bestemmelser for Hospitalstjenestens Udøvelse. Fore-
løbig, og indtil den paatænkte Deling af den kirurgiske Afdeling finder Sted,
maa de surnuinerære Kandidaters Antal indskrænkes til 3,
II.	For Hospitalstjenesten paa Kommunehospitalet:
1)	Adgangen til at indtegnes som Volontør paa Hospitalet staar aabeii for
Studenten, saa snart han har taget den lægevidenskabelige Forberedelses-
examen, mod at han underkaster sig de Bestemmelser, som Hospitalsbesty-
relsen foreskriver.
2)	Der tilstaas Volontørerne Permission fra Hospitalet, saafremt det udkræves
ved deres Deltagelse i noget at de paabudne Kursus i et andet Hospital,
dog kun for saa vidt Hospitalstjenestens Tarv tillader det.
3)	Kun de, der have bestaaet Embedsexamen og have fyldestgjort den af Hos-
pitalerne udkrævede Hospitalstjeneste, kunne faa fast Ansættelse som „Kan-
didater". Ledige Kandidatposter opslaas vakante og kunne søges af enhver,
som opfylder disse Betingelser, uden Hensyn til, om han har gjort Volontør-
tjeneste paa det paagjældende eller et andet Hospital. Udnævnelsen sker af
Hospitalsbestyrelsen efter Indstilling af Overlægerne ved det paagjældende
Hospital. Kandidattjenestens Varighed er 2 til 21/® Aar; dog kan der,
under særegne Omstændigheder og efter enstemmig Anbefaling af Over-
lægerne, tilstaas Forlængelse af indtil et halvt Aar. Valget af faste Volon-
tører bortfalder.
4)	Som en midlertidig Foranstaltning tilstedes der indtil videre examinerede
Kandidater Adgang tii, for en Tid af et halvt Aar ad Gangen, at gjore
Tjeneste paa Hospitalet som „surnumerære Kandidater", uden Fordring paa
Lønning eller andre Emolumenter, saaledes at de, skjønt ulønnede, have at
underkaste sig Bestemmelserne for Kandidattjenestens Udøvelse. Disse
Kandidater ville dog ikke kunne fungere paa St. Hans Hospital, paa Grund
af, at Emolumenterne dersteds ere uadskillelige fra Tjenesten.
Disse Bestemmelser ere for Kommunehospitalets Vedkommende allerede
traadte i Kraft fra 1. Jan. 1873.
Det skal endnu kun bemærkes, at ved Tillægsbevillingsloven for 1872—73
under Universitetets 7de Udgiftspost blev bevilget 500 Rd. som Honorar til de
tvende Overlæger ved Kommunehospitalet, Professor Engelsted og Dr. med. Holmer,
7f.
Universitetet 1873 — 1875
for deres Virksomhed som midlertidige Docenter i det sidste Fjerdingaar af be-
meldte Finantsaar. Dernæst bevilges der nu paa de aarlige Finantslove af samme
Udgiftspost 1,000 Rd. til Professor Engelsted for hans Kliniker for Hudsygdomme
paa Kommunehospitalet, og ved Tillægsbevillingsloven extraordinært 1,000 Rd. til
Overlæge Holmer som midlertidigt Honorar for hans Docentvirksomhed, indtil
denne overtages af den Overlæge, som vil blive beskikket ved Frederiks Hospital,
saa snart den nye kirurgiske Afdeling der er blevet oprettet.
b. Afgjerelse af nogle mindre Spørgsmaal.
Den kirurgiske Prosektorplads, hvormed er forbundet en fast Lønning af 220 Rd.,
Dyrtidstillæg 80 Rd., i alt 300 Rd., havde i lang Tid været uden tilstrækkelig
Virkekreds. Det blev derfor, elter at det den Gang ved Finantsloven bevilgede
Dyrtidstillæg ved dets Fordeling mellem de enkelte Bestillinger havde henledet
Opmærksomheden paa den, sat under Forhandling i det lægevidenskabelige Fakultet,
om Posten burde inddrages eller omordnes. Efter forskjellige Forhandlinger, der
vel havde bragt til Klarhed, at den almindelige Mening var mod at inddrage
Posten, men som ikke havde kunnet tilvejebringe nogen Enighed i de forskjellige
Forslag om en Omordning, nedsattes en Komite, bestaaende af Professor Schmidt,
Professor Reisz og Lektor Plum til at tage en eventuel Omordning under Over-
vejelse. Denne Komite afgav sin Erklæring den 7. Marts 18i 4. Den ytrede her
i, at Docenten i Operationslære utvivlsomt havde Brug for en Assistent, saa vel
ved Examensoperationerne som ved Ordningen, Konserveringen og Katalogiseringen
af den kirurgiske Instrumentsamling Da denne sidste Del al Assistentens Virk-
somhed var forsømt i meget lang Tid, og det derlor vilde udkræve et ikke ganske
ringe Arbejde at føre den a jour, var det formentlig rettest ikke, i alt tald ikke
tor det første, at paalægge Assistenten andet Arbejde, end i Dissektionstiden at assi-
stere med de anatomiske Præparationer etter den anatomiske Professors Bestemmelse.
En Assistance ved de histologiske Øvelser, som Professoi heisz betingelsesvis
havde foreslaaet. vilde udkræve saa meget Arbejde, at det i Forbindelse med det
oven for omtalte, i ethvert Fald i den første Tid, vilde blive for meget i Foihold
til Lønnen; og selv om der senere, naar det resterende Arbejde ved Instrument-
samlingen var tilendebragt, kunde blive bedre Tid, var det tvivlsomt, om ikke de
kirurgiske og histologiske Forretninger vare for forskjellige til, at man turde gjøie
Regning paa at linde Interesse for og Dygtighed i dem begge hos den samme
Person. Herom kunde man altid ved en senere \ akance træffe bestemmelse.
Komiteen foreslog derfor, 1) at den kirurgiske Prosektorplads skulde bibeholdes i
sit tidligere Omfang, saaledes at denne Assistent blev til Assistance for Do< enten
i Operationslære ved Operationer og ved Instrunientsamlingen og lor Piofessoien
i Anatomi med Præparationer i Dissektionstiden, 2) at denne Post blev besat foi
1 Aar ad Gangen med mulig Forlængelse, dog saaledes, at den skulde opslaas
vakant mindst hvert andet Aar. Dette F'orslag vedtoges af Fakultetet.
— Til Fødselsstiftelsen er knyttet en Instrumentsamling, som er grundlagt
og forøget dels ved Gaver, dels ved Overskuddet af det Beløb af 200 Kr., dei af
Stiftelsens Midler aarlig anvises til dens Bibliothek og Museum. Denne Int-tiu-
mentsamling, der ganske er underlagt den obstetriciske Professor, har en væsentlig
Betydning for Undervisningen, hvorimod dens praktiske Anvendelighed er mindre
Lægevidenskabelig" Embedsexamen.
71
betydelig". Paa Grund af den usikre Forsyning var der opstaaet Huller i Sam-
lingen ; nogle af de savnede Instrumenter havde den obstetrieiske Professor ind-
kjøbt i Udlandet, men da den dertil medgaaede Udgift ikke kunde afholdes af de
nævnte ordinære Midler, uden at skade Bibliothekets Behov, ansøgte han om, at
den til „særegne Udgifter ved det lægevidenskabelige Fakultet" for Finantsaaret
1874 -75 bevilgede Sum af 50 Rd. maatte anvendes som Bidrag hertil. Fakul-
tetet anbefalede Andragendet med den Bemærkning, at en extraordinær Ophjælp-
ning og Udfyldning af det obstetrieiske Undervisningsmateriale laa inden for den
Formaalskreds, hvortil det alt paa Finantsloven bevilgede, men til extraordinære
Udgifter forbeholdte Beløb vilde kunne anvendes. Indstillingen blev derefter bifaldet
ved Ministeriets Skrivelse af 13. Marts 1875.
c. Afgjørelser af enkelte Tilfælde.
En Ansøgning fra en studerende, der under Afholdelsen af 1ste Del af den
lægevidenskabelige Embedsexamen blev syg, om 1 2 Aar efter at maatte indstille
sig til samme Examen, dog saaledes. at han beholdt sin Karakter i Dissektion,
bevilgedes efter Fakultetets Anbefaling ved Ministeriets Skrivelse af 28. Marts 1874.
— Yed Ministeriets Skrivelse af 4. Febr. 1873 tillodes det efter Fakultetets
Anbefaling en studerende, der var indtegnet til ".'den Del af den lægevidenskabe-
lige Embedsexamen, men ved Sygdom forhindredes i at indstille sig til denne,
V2 Aar efter at indstille sig til bemeldte Examen. uden atter at underkaste sig'
1ste Del.
f>. Om andre Examina, der ere henlagte til Universitetet.
a. Juridisk Examen for ustuderede.
Kontorist i de dansk-vestindiske Øers Gouvernementssekretariat N. N. ansøgte
om Tilladelse til at maatte indstille sig til den juridiske Examen for ustuderede,
uden form1 at have bestaaet den almindelige Forberedelsesexamen af lavere Grad.
Det juridiske Fakultet anbefalede Andragendet af Hensyn til Vestindiens særlige
Forhold, og da der i Følge tidligere Udtalelser fra Gouvernementet, maatte antages
at være Trang til yngre Kræfter, som have bestaaet den juridiske Examen for
ustuderede Tilladelsen meddeltes derefter af Ministeriet ved Skrivelse af 28.
Febr. 1874.
— Et lignende Andragende fra konstitueret Fuldmægtig under Præsident-
skabet for St. Croix N. N. anbefalede det juridiske Fakultet, da Ansøgeren i lang
Tid havde beklædt betroede Stillinger i det offentliges Tjeneste, og idet det i øvrigt
henviste til sine Udtalelser under den foregaaende Sag. Ministeriet meddelte der-
efter den attraaede Tilladelse under 11. Derbr. 1874.
N N androg ligeledes om Tilladelse til at indstille sig til bemeldte
Examen, uden at have underkastet sig Forberedelsesexamen af lavere Grad. I
Henhold til en af torhen værende Provst for Sønderborg Provsti Karstensen afgivet
Attest om, at de Kundskaber, som en vel begavet Elev vil kunne erholde i Broager
Skoles øverste Drengeklasse, hvilken Andrageren havde gjennemgaaet, vilde svare
72	Universitetet 1873—1875.
til de, der udfo.dres til Forberedelsesexamen af lavere Grad, anbefalede Fakul-
tetet Andragendet, hvorefter Ministeriet meddelte den begjærede Tilladelse under
29. Jan. 1875.
b. Examen for Tandlæger.
Tvende Andragender om Tilladelse til at underkaste sig Tandlægeexamen,
uden at have bestaaet Forberedelsesexamen af lavere Grad, anbefaledes af det
lægevidenskabelige Fakultet, i det ene Tilfælde, fordi den af Andrageren bestaaede
Officersexamen i det borgerlige Artilleri antoges at maatte stilles ved Siden af
Forberedelsesexamen, og i det andet Tilfælde af Hensyn til, at Ansøgerens Virk-
somhed som Skolelærer samt den ham meddelte Ret til at søge fast Ansættelse
i denne Livsstilling maatte forudsætte Kundskaber og en Dannelsesgrad, der
vilde kunne svare til de Fordringer, der stilles ved den nævnte Examen. An-
dragenderne bevilgedes ved Ministeriets Skrivelser henholdsvis af 27. April og
28. Marts 1874.
— Derimod forkastedes et lignende Andragende af Ministeriet ved Skrivelse af
10. April 1875 i Henhold til Fakultetets Erklæring, der gik ud paa, at de af
Andrageren fremlagte Attester ikke gave Betryggelse for, at han besad den for-
nødne almindelige Dannelse, og der heller ikke fra anden Side skjønnedes at være
vægtige Grunde for i dette Tilfælde at gjøre en Undtagelse fra den ved Ministeriets
Bekj. af i. Marts 1873 fastsatte Regel.
IV. Akademiske Grader.
Fra Bestemmelsen i Frd. 9. Jan. 1824 § 2, jfr. PI. 10. Aug. 1848 og Bekj.
19. Maj 1854 om. at Retten til at disputere for den filosofiske Doktorgrad er
betinget af, at den paagjældende har erholdt bedste Karakter til en Embedsexamen,
eller har underkastet sig en Magisterkonferents, er der i følgende 3 Tilfælde med-
delt Dispensation
1. Cand. phil. P. A. M. Tauber androg om at maatte disputere for den
filosofiske Doktorgrad i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, uden forud
at underkaste sig en Magisterkonferents. f en i denne Anledning af det mathe-
matisk-naturvidenskabelige Fakultet under 23. April 1874 afgivet Erklæring ud-
talte dette, at man skyldte ikke blot Universitetet, men ogsaa dem, der ad regel-
mæssig Vej havde opnaaet Doktorgraden og de dermed forbundne Rettigheder, at
være varsom med at give slige Dispensationer; kun under ganske særegne For-
hold burde man fritage for de lovbestemte Prøver, naar der nemlig ved Siden af
særdeles Dygtighed i en mere speciel Retning tillige fandtes det nødvendige
almindelige Grundlag, hvorpaa den specieKe Uddannelse burde støtte sig. Om nu
de af Andrageren præsterede videnskabelige Arbejder vare af en saadan Natur, at
de, særlig med det sidste Hensyn for Uje, knnde retfærdiggjøre en Afvigelse fra
den almindelige Regel, derom vare Meningerne delte, idet den ene Halvdel af Fa-
kultetets Medlemmer stemte imod en saadan Tilladelse, medens den anden Halvdel
stemte derfor. Af Hensyn til denne Dissents turde Konsistorium heller ikke
anbefale Andragendet, og Ministeriet fandt ikke Anledning til at udvirke Tilladelsen.