2
Universitetet 1873—75.
da gjøre det nødvendigt for de to første Aar at udgive et Dobbelthæfte. Planen
burde i øvrigt i alt væsentligt være den samme, som laa til Grund tor de tidligere
Meddelelser.
Da et Foretagende af denne Natur selvfølgelig ikke selv kan bære de med
dets Realisation forbundne Omkostninger, maatte Konsistorium andrage om peku-
niær Understøttelse af de paagjældende Stiftelser, ligesom Tilfældet var med Med-
delelserne. Denne Understøttelse bestod dels i Udredelsen af Udgifterne ved Tryk-
ningen m. v. — hvori da fradroges det ved Salget indkomne Beløb — dels i
Honorar for det med Udgivelsen forbundne Arbejde. Hvad Honoraret angik, vilde
Overgangen af Udgivelsen til Universitetet nødvendig gjøre Medvirkningen af flere
Kræfter. Det lod sig ikke gjøre at ordne Arbejdet paa anden Maade, end den,
at Materialets Samling og første Bearbejdelse skete ved forskjellige Personer,
under den for Enhedens Skyld nødvendige Ledelse, Tilsyn og Revision. Skulde
disse flere medvirkende Kræfter have et nogenlunde passende Honorar foi Arbejdet,
maatte der hertil tilstaas et Beløb af indtil 300 Rd. for Udgivelsen af hvert
Hæfte, hvilket Beløb ligelig kunde fordeles mellem de tre Stiftelser, som Beret-
ningen vilde komme til at omfatte.
Det blev derefter ved Ministeriets Skrivelse af 10de April 1874 bifaldet,
at det overdroges til Konsistorium at drage Omsorg for Udgivelsen af aar-
lige Meddelelser angaaende Universitetet, Kommunitetet og den polytekniske Lære-
anstalt efter samme Plan, som de af Konferentsraad Linde udgivne Meddelelsei
for de nævnte og flere andre Stiftelser, og saaledes, at disse Meddelelser toge
deres Begyndelse med det akademiske Aar 1871 — 72, samt
at der til Iværksættelse af dette Foretagende tilstodes Understøttelse af de
nævnte 3 Stiftelser, derved at disse, hver for Va, afholdt Udgifterne ved Trykning
m. v. samt udredede et Beløb af indtil 300 Rd. som Honorar for Arbejdet ved
hvert Aarshæfte, alt med Fradrag af, hvad der indkom ved Salg af Beretningerne,
og endelig
at Konsistorium bemyndigedes til i de 2 første Finantsaar at lade ud-
gaa Dobbelthæfter, hvert omfattende 2 akademiske Aar, med en i Forhold torøget
pekuniær Understøttelse.
11. Det akademiske Lærersamfund.
Om Professorernes Enkekasses Status.
Som i Aarbogen for 1871—73 Side 15—17 omtalt, blev det paa et af In-
teressenterne i Professorernes Enkekasse den 9de Juni 1873 afholdt Møde \ed-
taget, at Kontingentet skulde forhøjes til 32 Rd. for de gifte Interessentei
16 Rd. for de ugifte, samt at denne Forøgelse kunde nedsættes efter Konsistoriums
Beslutning, dog saaledes, at der holdtes Sandsynlighed for Overskud af e n Enkes
Pension. Yed Opgjørelsen af Regnskabet for 1873 viste det sig, at der tor Aaret
1874 med Bibeholdelsen af det forhøjede Kontingent vilde Iremkomme et sand-
synligt Overskud af 370 Rd., og der vilde saaledes intet være til Hinder tor, at
Kontingentet nedsattes til 30 Rd. eller endog til 28 Rd. Men da den tor Enke-
kassen farlige Krise endnu ikke ganske var overstaaet, foreslog Eforus dog, at det
forhøjede Kontingent ogsaa opkrævedes for 1874, hvilket Forslag Konsistorium
under 13de Marts 1874 vedtog.
Professorernes Enkekasses Status.
3
Opgjerelsen for 1874 gav følgende Resultat:
Indtægt.	Udgift.
Renter.......... 5,355 Kr. 35 0. Enkepensioner ..... 7,175 Kr. „ 0.
Kontingenter...... 2,944 — „ —
8,299 Kr. 35 O.	7,175 Kr. „ ø.
Under Forudsætning af, at intet forandredes, var der altsaa et Overskud af
1,124 Kr. 35 O. Skjønt dette Overskud var tilstrækkeligt til mere end tre fulde
Enkepensioner, og der saaledes intet vilde være til Hinder for at nedsætte Kon-
tingentet for 1875 til det oprindelige Beløb af 50 Kr., indstillede dog Eforus til
Konsistorium, at Kontingentet, af Hensyn til flere Interessenters høje Alder, kun
nedsattes til 60 Kr. for de gifte Interessenter og 30 Kr. for de ugifte, hvorved
der vilde levnes et Overskud af 970 Kr. Dette Forslag vedtog Konsistorium.
111. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret med dertil
hørende Tillægsexamina.
a. Anordning af 25de Juni 1875 angaaende Kvinders Adgang til at erhverve
akademisk Borgerret.
7
I Begyndelsen af Aaret 1875 indkom der til Ministeriet for Kirke- og Un-
dervisningsvæsenet et Andragende fra en Kvinde, der ønskede at studere Lægevi-
denskaben, angaaende Adgang til at immatrikuleres som Student ved Kjøbenhavns
Universitet og derefter videre at uddanne sig ved dette i den nævnte Videnskab.
Angaaende dette Andragende begjærede Ministeriet Konsistoriums|Erklæring.
I denne Anledning afkrævede Konsistorium først det juridiske Fakultet en
Erklæring om det Spørgsmaal, hvorvidt Andragerinden efter Lovgivningen var be-
rettiget til at underkaste sig Afgangsexamen og derefter lade sig immatrikulere
ved Universitetet. Under 18de April 1874 afgav dette sinfErklæring, der lyder
saaledes:
„I Følge den bestaaende Ordning have Kvinder ikke noget retligt Krav paa,
efter at have opfyldt visse Vilkaar, at stedes til Immatrikulation ved Universitetet.
Et saadant Krav vilde nemlig forudsætte, at Undervisning af Kvinder faldt ind
under den Virksomhed, som i Følge Lovgivningen er gjort Universitetet til Pligt.
Men dette kan ikke siges efter den nu gjældende Universitetsordning. Vel ere de
Udtryk, med hvilke Fund. 7de Maj 1788 i Indledningen, jfr. ogsaa Kap. I. §
11, betegner Universitetets almindelige Formaal, vide nok til ogsaa at omfatte en
Virksomhed for Kvindens videnskabelige Uddannelse; men i Bestemmelserne om
den nærmere Ordning af Universitetets enkelte Institutioner gaar desuagtet Fun-
datsen med dertil hørende Lovbud helt igjennem ud fra den Forudsætning, at Uni-
versitetsvirksomheden kun er beregnet paa mandlige studerende, en Forudsætning,
som atter staar i nøje Forbindelse med den traditionelle Opfattelse af Forskjellen
mellem Mand- og Kvindekjønnets sociale Stilling og Livsopgave i det hele taget.
Hin Forudsætning fremgaar blandt andet af Sprogbrugen i de paagjældende For-
1*