398
Universitetet 1871 — 1873.
TrecLje -A_fjsn.lt.
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
Den store Johannesgruppe i Kirkeportalets Fronton var fra Begyndelsen af
ikke kommet til sin Ret, og havde ikke kunnet gjere — og fra Aar til Aar i
ringere Grad — den tilsigtede Virkning. Saaledes som den var opstillet af brændt
Ler (terra cotta) var den ved Brændingen svundet saa betydeligt ind, at Figurerne
ikke kunde give den rette Udfyldning af Rummet. Dertil kom, at Brændingen, for
at Indsvindingen ikke skulde blive endnu større, var foretaget i en ufuldstændig
Grad; som Følge heraf var Massen saa porøs, at et Overtræk med Oliefarve med
faa Aars Mellemrum var nødvendig for nogenlunde at beskjærme den mod Vejr-
ligets Indflydelse. Allerede herved tabtes hver Gang i Omridsenes Skarphed, men
endnu langt væsentligere var det, at der ved ethvert Eftersyn viste sig større eller
mindre Dele, der vare saaledes forvittrede, at de maatte søges udbedrede saa godt,
som det lod sig gjøre. Det lod sig forudse, at der inden Forløbet af en Menneske-
alder ikke vilde være synderlig tilbage af det oprindelige Kunstværk. Den akade-
miske Værge for Frue Kirke, Professor Clausen, henledede derfor i Skrivelse af
27de Oktober 1870 Konsistoriums Opmærksomhed paa dette Forhold og opfordrede
det til at træffe Foranstaltninger til at raade Bod herpaa.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om, i hvilket Materiale Gruppen skulde repro-
duceres, ytrede han, at Afstøbning i Bronce eller Zink ikke vilde frembringe en
tilfredsstillende Virkning, idet Figurerne efterhaanden vilde antage et sort, jern-
agtigt Udseende. Udførelse i Marmor vilde derimod bringe Kirken en overordentlig j
Prydelse, og naar dertil valgtes det blaalige Marmor, som baade er billigere og
mere haardført, vilde der ogsaa kunne opnaas en tilfredsstillende Grad af Varighed,
i hvilken Henseende han henviste til, at Figurerne paa Frihedsstøtten, der ere frit
staaende og udførte i hvidt Marmor, have trodset Vind og Vejr i over 70 Aar.
Over Bekostningerne havde Professor Bissen i sin Tid gjort et Overslag; dette
maatte vel nok forhøjes en Del, men han antog dog, at Udgifterne ikke vilde
overstige 30,000 Rd. Spørgsmaalet blev da, hvorfra dette betydelige Beløb skulde
tages. I saa Henseende gjorde han opmærksom paa, at den extraordinære Byg-
ningsfond, som ved kgl. Resolution af 25de December 1832 var tillagt Frue Kirke,
havde til Formaal dels at udrede de Omkostninger, der vilde være forbundne med
Anskaffelse, Transport og Opstilling af de Kunstværker, som Kirken endnu enten
ganske manglede eller kun havde i Gipsafstøbning, dels til at bestride de over-
ordentlige Udgifter, som ved særdeles indtrædende Omstændigheder maatte gjøres
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
399
fornødne til Vedligeholdelse af Kirken og dens Inventarium. Denne Fond beløb sig
til 31,700 Rd. Da den kgl. Resolution blev afgivet, kunde Frue Kirkes aarlige
Indtægt kun netop, undertiden endog med Nød, balancere med Udgiften. Uafvise-
lige Hovedreparationer af højst forskjellig Art, saa vel ved Kirkebygningen som
ved Taarnet, saa vel ved Kirkens Ydre som dens Indre, forestod i en Række af
Aar, og man maatte ved disse ty til den nævnte Bygningsfonds Kapital. Først i
den sidste Snes Aar kunde Kirken afslutte sit Regnskab med et efterhaanden
stigende Overskud, saa at dens rentebærende Kapital nu udgjorde 41,430 Rd. At
give Restbeløbet af den i Aaret 1832 grundlagte Bygningsfond en Anvendelse til
at fyldestgjøre det Formaal, der fra først af var opstillet som det nærmeste og
fornemste: Udførelse af de Thorvaldsenske Billedværker i et værdigt Materiale,
maatte da siges at være fuldt grundet, saa meget mere, som dette kun vilde være
en Afbetaling paa noget af den Taknemlighedsgjæld, i hvilken Frue Kirke staar til
den store Kunstner.
Forinden Konsistorium imidlertid kunde fatte nogen Beslutning om Udførelsen
af et Foretagende, der vilde kræve en saa betydelig Udgift, maatte den selvfølge-
lig søge Sagen belyst fra de forskjellige Synspunkter, der her kunde gjøre sig
gjældende og indhentede derfor nærmere Erklæringer over Professor Clausens For-
slag fra Universitetets Kvæstor, Inspektionen for Frue Kirke og Kunstakademiet.
I en den 7de Januar 1871 afgivet Erklæring ytrede Kvæstor, at Bygningsfondens }
Kapital, der med nogle i December Termin 1871 indkjøbte kgl. Obligationer ud-
gjorde 33,200 Rd. nominel Værdi, ved at realiseres kun vilde kunne udbringes
til c. 27,550 Rd., hvorfra dog maatte drages, hvad der endnu i Følge Højesteretsdom
af 20de Jan. 1869 skulde tilbagebetales af den tidligere indkomne Afgift for
Brænde, som er udlosset uden for Byen, og Arbejdet eller Betalingen for samme
maatte derfor i ethvert Tilfælde udsættes i c. 2V2 Aar, naar Bekostningerne an-
sloges til 30,000 Rd., og det kun under Forudsætning af, at ingen flere extra-
ordinære Bygningsudgifter i dette Tidsrum vilde komme til at paahvile Fonden.
At afholde disse Udgifter var Fondens andet Ojemed, for saa vidt Kirken ikke af
sine egne Midler maatte være i Stand dertil, og dette havde meget ofte været
Tilfældet. I de sidst forløbne 20 Aar havde nemlig Fonden gjennemsnitlig aarlig
bidraget 2234 Rd. 22 Sk. til Kirkens Bygningsudgifter, eller i alt for dette Tids-
rum 44,684 Rd. 56 Sk., og da selve Kirken for 20 Aar siden kun ejede en Ka-
pital af 3980 Rd, vilde altsaa de paagjældende Bygningsarbejder ikke være blevne
udførte, saafremt den omhandlede extraordinære Bygningsfond ikke havde existeret.
Naar nu dennes hele Formue anvendtes i det omhandlede Ojemed, og Fonden, som
ikke havde andre Indtægter end sine Renter, derved helt ophævedes, vilde Kirken
aldrig mere derfra kunne faa Hjælp, om den end i Fremtiden maatte komme i
nok saa stor en Trang. For at komme til Erkjendelse om, hvor vidt der i en nær-
mere Tid maatte forestaa Kirken større, extraordinære Vedligeholdelsesarbejder,
havde han begjært Bygningsinspektørens Erklæring herover, og denne havde da
fremsendt et Overslag over forestaaende Hovedreparationer til et Beløb af 10,740 Rd.
Disse Udgifter vare imidlertid ikke større, end at Kirken selv vilde kunne afholde
dem, uden at det vilde være nødvendigt at ty til den særlige Fond. Men af Hen-
syn til, at der senere hen i Tiden kunde komme meget store Udgifter til Vedlige-
holdelse af de ikke solide Kirke- og Taarnbygninger, og af Hensyn til mulig ind-
træffende ulykkelige Begivenheder ansaa han det dog for rettest, at den extra-
400
Universitetet 1871—1873.
ordinære Bygningsfonds Kapital ikke helt forbrugtes til det foreslaaede Øjemed,
men at der blev en lille Kapital tilbage, som ved sin aarlige Rente kunde voxe
til fremtidig Anvendelse i de samme Øjemed, som nu var foreskrevet. Denne
Fremvæxtkapital foreslog lian fastsat til 2,500 Rd.; antoges dette Forslag, vilde
der, hvis Bekostningen beløb sig til 30,000 Rd„ hengaa éVs Aar, før Planen
kunde bringes til Udførelse.
I tvende den 29de April og 30te December 1871 afgivne Erklæringer ud-
talte Kunstakademiet sig om de forskjellige Materialier, i hvilke der kunde være
Tale om at udføre Gruppen, og Omkostningerne derved. Ved at udføres i Metal,
vilde Figurerne blive noget mindre end Modellerne paa Grund af Metallets Svin-
ding; ligeledes vilde de med Tiden blive saa mørke, at Detaillerne i den Højde,
hvori Figurerne skulde anbringes, ikke bleve saa synlige, som naar de udførtes i
et lysere Materiale. Bekostningerne herved vilde efter et fra Billedhugger Bissen
modtaget Overslag udgjøre:
Broncestøbningen........................................................20,270 Rd.
Ciselering, Opstilling o. s. v......................................5,800 —
Gipsform og Afstøbning, der maatte foregaa under
kunstnerisk Tilsyn..............................................2,500 —
28,570 Rd.
Ved at udføre Gruppen i Terrakotta vilde man udsætte sig for en Formind-
skelse af Gruppens og de enkelte Figurers Størrelse paa Grund af Svinding i
Brændingen. Dertil kom, at Terrakotta i Sammenligning med Marmor eller Bronce
forholdsvis havde en saa ringe Varighed, at Akademiet bestemt maatte udtale sig
mod en Fornyelse af Gruppen i dette Materiale. Omkostningerne vilde efter et
fra Ipsens Enke modtaget Tilbud udgjøre 6,990 Rd., hvortil da vilde komme
2,500 Rd. for Gipserarbtjdet, i alt 9490 Rd. Medens Akademiet saaledes maatte
fraraade, at man fornyede Gruppen i Bronce eller Terrakotta, maatte det derimod
bestemt tilraade, at man valgte Marmor som det skjønneste, haardeste og varigste
Materiale og tillige det, hvori Figurerne kunde udføres ganske efter Modellernes
Størrelse. Omkostningerne herved vilde være:
Udførelse i Marmor.......................... 22,300 Rd.
Gipserarbejde............................... 2,500 —
Opstilling, Transport og Assurance ............. 5,300 —
30,100 Rd.
Inspektionen for Frue Kirke delte sig i et Flertal og et Mindretal. I den
under 4de Juli 1871 afgivne Erklæring erkjeudte vel Flertallet, at det vilde være
smukt, om Johannesgruppen ligesom Thorvaldsens øvrige Arbejder (med Undtagelse
af Basrelieffet i Alternichen) kunde blive udført i Marmor, men at det dog maaske
vilde være et Spørgsmaal, om Gruppen, der jo skulde opstilles i saa stor en
Højde, at man maatte fjærne sig betydeligt fra den, for ret at kunne se den,
behøvede at udføres i Marmor for at tage sig ud. De skarpere Omrids vilde her
formentlig faa mindre Betydning, hvorimod de, der særligt ønskede at studere
Figurerne, maatte søge hen i Museet. En Fornyelse af Gruppen vilde efter dets
Mening rettest kunne foretages i Terrakotta; de Mangler, der klæbede ved
den nuværende Gjengivelse, vilde ved en eventuel Fornyelse formentlig let
kunne rettes. Udgiften vilde blive saa meget ringere, end ved en Udførelse i
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
401
Marmor, at Kirken vilde kunne spare Kapitalen og kun behøve at anvende Renten
dertil, naar denne oplagdes i Mellemtiden. En saa betydelig Udgift, som en Ud-
førelse i Marmor vilde medføre, maatte Flertallet bestemt fraraade af Hensyn til
det andet Formaal med Bygningsfonden: at bestride overordentlige Udgifter ved
Kirkens Vedligeholdelse. Var Frontespicen tom, og Spørgsmaalet drejede sig om
Anskaffelse af en Gruppe til at udfylde den, var Sagen en anden; men her var
kun Tale om en Forskjønnelse, der forelaa ingen Nødvendighed. Dernæst maatte
man have for Øje, at der forestod betydelige Hovedreparationer, ligesom i det hele
taget Kirkens lette Bygningsmaade gjorde det til Pligt for Overbestyrelsen at
samle og sikre de Midler, der vare henlagte til dens Vedligeholdelse, saa at de
Istandsættelser, som bleve nødvendige, kunde afholdes ved disse. Endelig gjorde
Flertallet gjældende, at det paa en Tid, hvor det viste sig, at Kirkerne i Kjøben-
havn kun i en ringe Grad under trængende Omstændigheder kunde gjøre Regning paa
Understøttelse fra Regeringens eller Patronaternes Side, maatte siges at være uforsvar-
ligt at anvende en saa betydelig Sum til et enkelt Kunstværks Udførelse paa en vær-
digere Maade, naar ikke større Midler havdes til fremtidige Arbejder, end den Kapital af
41,000 Rd., som Kirken ejede. Heller ikke burde man overse, at det just paa
den Del af Menigheden, der havde en mere sand, levende kirkelig Sans og Interesse,
vilde gjøre et meget blandet Indtryk, naar man samtidig med, at der trængtes til
flere Kirker, og Midlerne til Opførelsen af en enkelt saadan kun langsomt tilveje-
bragtes, havde Raad til at anvende en saa betydelig Sum til et Formaal, hvis
Nødvendighed og Gavnlighed vistnok mange ikke kunde erkjende.
Denne sidste Betragtning fandt Mindretallet (Professor Clausen) at staa saa
langt uden for de særlige Forhold, der ved denne Sag maatte blive bestemmende,
at ethvert Hensyn til den maatte erkjendes at være uden for Ordenen. I Modsæt-
ning til Flertallet gjorde han gjældende, at det vilde være uforsvarligt at for-
sømme ved Hjælp af Bygningsfondens Midler at faa et af Thorvaldsens Hoved-
værker, tilmed en Gave fra Kunstneren til Kirken, bragt ud af den nuværende,
skæmmende og hensmuldrende Tilstand, saa meget mere, som Fondens første For-
maal var at bekoste Anskaffelse og Opstilling af Thorvaldsens Værker i et værdigt
og varigt Materiale. Hvad Kirkens Formue angik, gjorde han opmærksom paa,
at den, efter at være blevet forøget med Overskuddet for 1870—71 nu udgjorde
44,600 Rd. I øvrigt henholdt han sig til sin Indstilling i Egenskab af Kirkens
akademiske Værge.
Sagen var nu saa vidt oplyst, at Konsistorium kunde forelægge Ministeriet
den, hvilket skete ved Skrivelse af 15de Februar 1872. Konsistorium tiltraadte
i alt væsentligt Professor Clausens Forslag, og ansaa det for i høj Grad ønskeligt,
at der blev sørget for en Fornyelse af Gruppen Med Hensyn til Spørgsmaalet
om, i hvilket Materiale dette burde ske, henholdt Konsistorium sig til Kunstakade-
miet, for saa vidt dette havde udtalt sig mod en Udførelse i Terrakotta. Ud-
førelsen burde formentlig ske i Marmor eller Bronce, men man henstillede Valget
mellem disse til Ministeriet, da hvert af Stofferne havde sine ejendommelige og
iøjnefaldende Fordele og Mangler, og Forskjellen mellem Omkostningerne ved Ud-
førelsen paa den ene eller anden Maade ikke var saa betydelig, at den kunde være
afgjørende. Med Hensyn til Forslaget om at dække Udgifterne ved Hjælp af den
extraordinære Bygningsfond, gjorde denne Fonds Bestemmelse og de foreliggende
Forhold det ej alene berettiget og forsvarligt, men indeholdt endogsaa en bydende
Universitets-Aaibog.	gi
402
Universitetet 1871 —1873.
Opfordring til at anvende Fondens Midler paa den omhandlede Maade. Det var
det første Formaal med den ved Reskript af 1832 grundede Fond at bekoste
Anskaffelsen og Opstillingen af Thorvaldsens Værker i et værdigt og varigt Mate-
riale; men dette Hovedformaal vilde aabenbart tilsidesættes, dersom man uden
meget vægtige Grunde forsømte at anvende de fornødne Midler til at bringe et
af Thorvaldsens Hovedværker, som var skjænket Kirken af Kunstneren, ud af den
uskjønne og hensmuldrende Tilstand, i hvilken det befandt sig. En saadan For-
sømmelse kunde ikke forsvares ved den Betragtning, at Reskriptet af 1832 næst
efter hint Hovedformaal i anden Række havde bestemt den extraordinære Bygnings-
fond til at bestride de overordentlige Udgifter, som ved særdeles indtræffende Om-
stændigheder maatte gjøres fornødne til Vedligeholdelse af Kirken og dens Inven-
tarium, og at den foreslaaede Anvendelse af Fondens Midler vilde umuliggjøre
fremtidige Bidrag til dette andet Formaal. Selv om Meningen var, hvad dog ej
var Tilfældet, at forbruge hele Bygningsfondens Kapital til Johannesgruppens For-
nyelse, uden at sikre sig, at noget blev i Behold, kunde der nemlig efter de fore-
liggende Forhold dog ikke deri findes en Tilsidesættelse af de Hensyn, der skyldtes
dette andet Formaal for Fonden. Det var saa langt fra, at dette Formaal ikke
var kommet til sin Ret, at der i Løbet af de Aar, i hvilke Bygningsfonden havde
bestaaet, var blevet anvendt den betydelige Kapital af 75,946 Rd. 40 Sk. paa
Kirkebygningen og dens Inventarium. Hvilken overordentlig Betydning dette havde
haft for Kirkens økonomiske Forhold ?aas bedst deraf, at medens Kirken ved
Begyndelsen af 1851 kun ejede en Kapital af 3,980 Rd , ejede den nu 45.080 Rd.,
omtrent det samme Beløb, som Bygningsfonden i Tidsrummet fra 1851 havde
anvendt til Kirkens Bygningsudgifter At Kirken med denne betydelige Formue
vilde kunne afholde ej alene de forestaaende Hovedreparationer, men i det hele
taget alle Reparationsudgifte rne, uden at ty til den særlige Fond, fremgik til-
strækkeligt af Kvæstors Erklæring. At der i Fremtiden mulig kunde opstaa
Spørgsmaal om Vedligeholdelsesarbejder eller indtræffe ulykkelige Begivenheder,
som kunde medføre saa store Udgifter, at Kirken ikke ved egne Midler kunde
overkomme dem, vilde ikke kunne komme i Betragtning lige over for et Fore-
tagende, der af Forholdene paabødes som paatrængende nødvendigt, som gik ud
paa at fyldestgjøre Fondens Hovedformaal, og hvis Udførelse vilde kunne anses
som Afbetaling paa noget af den Taknemlighedsgjæld, hvori Frue Kirke stod til
Thorvaldsen. I alt Fald vilde ethvert fornuftigt Hensyn til, hvad en uberegnelig
Fremtid kunde medføre, ske fuldstændig Fyldest, naar man i Overensstemmelse
med Kvæstors Forslag af Fonden bevarede en Fremvæxtkapital. Konsistorium
ansaa det vel ej for ubetinget nødvendigt, at der burde træffes en saadan Foran-
staltning, men mente dog, at det vilde være rigtigt at gaa ind paa denne Tanke
for derved at fjærne enhver Betænkelighed ved Forslaget, og man havde saa meget
lettere kunnet slutte sig hertil, som det paatænkte Arbejdes Feskaffenhed og Omfang
i alle Tilfælde vilde medføre, at en Række af flere Aar vilde hengaa med dets
Forberedelse og sukcessive Udførelse Fremvæxtkapitalen vilde rettest kunne
sættes til 2,500 Rd. i rentebærende Aktiver, som af Kvæstor foreslaaet. Lige
over for den Udtalelse af Kirkeinspektionens Flertal, at Anvendelsen af en saa
betydelig Sum til en Kirkes kunstneriske Udsmykning vilde tage sig besynderlig
ud paa en Tid, hvor det faldt saa vanskeligt at tilvejebringe Midler til at afhjælpe
Trangen til flere Kirker i Hovedstadeu, gjorde Konsistorium gjældende, at hvad
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
403
Vægt der end maatte kunne tillægges dette Hensyn, hvis der var Tale om en
Anvendelse af Kirkens almindelige Formue, maatte det i alt Fald erkjendes at
være uden Betydning her, hvor Talen var om Anvendelsen af en selvstændig
bestaaende, fra Kirkens almindelige Formue ganske afsondret 1 ond, som havde
sine ejendommelige, ved Reskript af 1832 bestemte og begrænsede Formaal.
Endelig bemærkede Konsistorium, at Arbejdet maatte indledes med en Gipsafstøb-
ning, i hvilket Stof end Udførelsen skulde finde Sted, med mindre de Former, der
oprindelig havde tjent til Arbejdets Udførelse, endnu skulde forefindes i Rom i
brugelig Stand, hvad dog næppe havde Rimelighed for sig; Udgifterne hermed vare
anslaaede til 2,500 Rd Konsistorium ansaa det for rettest, at der strax skredes
til Udførelse af denne Del af Arbejdet, hvorimod Arbejdernes Fortsættelse maatte
finde Sted efterhaanden som Midlerne tillod det, hvorved der maatte tages Hensyn
til, at Fonden, hvis Kapital efter Kursen paa kgl. Obligationer kunde udbringes
til omtrent 27,964 Rd blev tilstrækkelig saa vel til Udgifterne ved Arbejdet, som
til Bevarelsen af den Fremvæxtkapital paa 2,500 Rd , som var foreslaaet at skulle
blive i Behold.
Konsistorium indstillede derfor, at Johannesgruppen i Frue Kirkeportals
Fronton maatte søges udført i et værdigere og varigere Materiale, end det nuværende,
enten Marmor eller Bronce at til dette Arbejde maatte anvendes Kirkens extra-
ordinære Bygningsfonds Kapital, dog at mindst 2,500 Rd i rentebærende Aktiver
forblev i Behold, samt at Foretagendet iværksattes saaledes, at der strax skredes
til de forberedende Arbejder, navnlig den fornødne Gipsafstøbning, men at i øvrigt
Arbejdets Udførelse ordnedes saaledes, som Hensynet til Kapitalens efterhaanden
voxende Størrelse og Bevarelsen af det oven nævnte Restbeløb krævede Efter en
i Overensstemmelse hermed af Ministeriet nedlagt allerunderdanigst Forestilling
blev denne—frrdstilling allernaadigst bifaldet ved kgl. Resolution af 9de Marts 1872.
Ved under 16de s. M. at meddele Konsistorium dette, tilføjede Ministeriet, at det
ansaa det for rigtigst, at Arbejdet i sin Tid udførtes i Marmor.
— For at forhindre de Ulemper, der vare forbundne med, at Personer der
passerede Kirken, toge Vejen inden for Kolonnaden, og at Børn legede og tumlede
sig om Pillerne, saa vel som om Statuerne, foreslog Inspektionen i Skrivelse til
Konsistorium af 16de September 1872, at et Jerngitter anbragtes fra Hjørnet af
Kirkemuren omkring begge Statuerne til den yderste Kolonne paa hver Side og
mellem selve Murpillerne; Omkostningerne herved ansloges til 270 Rd. Da det i
Konsistorium fra flere Sider blev gjort gjældende, at et saadant Gitter vilde være
til Besvær for de Kirkesøge:ide, navnlig ved den Trængsel, som let kunde opstaa,
naar en støne Masse Mennesker skulde benyt'e et indskrænket Antal Adgange,
samt at Gitterets Anbringelse saa nær ved Kirken, som foreslaaet, yderligere vilde
forstærke det smaalige og knebne Indtryk, som Kirkebygningens Facade gjorde,
henledede Konsistorium i Skrivelse af 24de Oktober 1872 Inspektionens Opmærk-
somhed paa 2 Forslag, der i denne Anledning vare blevne fremsatte i Konsisto-
rium, til paa anden Maade at raade Bod paa de Ulemper, Inspektionen havde frem-
hævet. Det ene gik ud paa at søge at forhindre disse ved et særligt Vagthold,
som formentlig kun vilde være nødvendigt visse Timer om Dagen. Det andet
gik ud paa at anbringe et Gitter, ikke mellem Søjlerne, men helt uden om disse,
saaledes at de to Sider gik i Flugt med Kirkens Længdesider, og den tredje an-
bragtes omtrent 3 Alen foran det forreste Trappetrin; i saa Fald maatte da hele
51*
404
Universitetet 1871—1873.
Rummet inden for Gitteret brolægges med Fliser. I Skrivelse af 15de November
s. A. bemærkede Inspektionen, at et Vagthold vilde medføre en stadig og betydelig
Udgift for Kirken, da det ikke kunde begrænses til enkelte Timer om Dagen, men
maatte udstrække sig til hele Dagen, ja Natten med, naar Hensigten skulde naas.
Med Hensyn til Anbringelsen af Gitter fastholdt den sit eget Forslag, som ogsaa
Bygningsinspektøren havde tilraadet som det hensigtsmæssigste og billigste. Den
indrømmede vel, at man ved det andet Forslag vilde undgaa det indsnevrende
Indtryk, som Gitteret mellem Pillerne vilde bidrage til at forøge, men mente dog,
at det led af flere Ulemper. Dels vilde nemlig derved Adgangen til Kirken van-
skeliggjøres mere, og Trængslen blive større, dels vilde det lægge Hindringer i
Vejen for Ind- og Udstigning af Vogne, navnlig i daarligt Vejr, dels vilde endelig
Pladsen foran Kirken indsnevres, og hertil vilde Magistraten næppe give sit Sam-
tykke. Idet Inspektionen saaledes fastholdt sit eget Forslag, tilføjede det dog den
Modifikation heri, at Gitterdøren mellem Pillerne indrettedes til at aabnes udad og
ikke indad, da det var ved Udgangen af Kirken, at Trængsel navnlig maatte be-
frygtes. Saaledes modificeret bifaldt Konsistorium Inspektionens Forslag ved Skri-
velse af 28de s. M.
— Da det i de senere Aar hyppigere var blevet Tilfældet, at Kirken over-
tog Vedligeholdelsen af Gravsteder, mod Erlæggelsen af en vis Sum til Kirken,
ansaa Inspektionen det for ønskeligt, at bestemte Regler fastsattes med Hensyn
til Vedligeholdelsespligtens Omfang og den Betaling, der herfor skulde ydes til
Graveren, og gjorde herom under Ulde Februar 1873 Indstilling til Konsistorium
Hvad Vedligeholdelsespligten angik mente Inspektionen, at Kirken ikke burde ind-
lade sig paa en Fornyelse med Blomster og deslige Prydelser, hvorimod en Vedlige-
holdelse af blomstrende Træer eller anden Træplantning nok kunde overtages. Det
maatte være en Selvfølge, at Gravstenes Indskrift burde fornys, Rækværk om
Graven, Kors paa Sokkelsten o. s. v. vedligeholdes, men en Fornyelse af Ligsten
eller Monument burde kun efter særlig Overenskomst overtages. Betalingen til
Graveren burde rettest sættes til 2 Rd. af hvert 100 Rd. af den Kapital, Kirken
modtog for Gravstedets Vedligeholdelse, dog ikke over 10 Rd., deri dog fradraget
Administrationsgebyret til lvvæsturen Foruden denne Betaling til Graveren maatte
Kirken, som hidtil, betale Maling af Rækværk, fornyet Beplantning, Reparation paa
Monumenter o. s. v. Til Forebyggelse af alle mulige Tvistigheder ansaa Inspek-
tionen det for rettest, at der affattedes en Formular til en Deklaration, der kunde
angive Kirkens Forpligtelse lige over for den enkelte, der saaledes ønskede et Grav-
steds Vedligeholdelse overtaget af denne. Denne Deklaration foresloges saaledes
affattet:
.,Med Frue Kirkes Patronats Bifald overtages herved Vedligeholdelsen af
Gravstedet Nr. , beliggende paa	Kirkegaard, tilhørende ,
kjøbt den	paa Aar for	Rd. Paa Gravstedet findes
(Beskrivelse, f. Ex. Monument, Ligsten med Indskrift, Jerngitter eller
Hæk, Beplantning).
Dette Grav^ed forpligter Bestyrelsen for Frue Kirke sig til paa dennes
Bekostning at vedligeholde i ordentlig og anstændig Stand, med fornøden
Reparation og Maling, men uden nogen Fornyelse af Ligsten eller Monu-
ment, samt med Pasning af Træplantning og Buske, dog heri undtaget
Fornyelse af Blomster og andre Zirplanter".
Patronatsforholdet til Frue Kirke.
405
Ved Skrivelse til Inspektionen af Ude Marts s. A. bifaldt Konsistorium, at
en saadan Deklaration i slige Tilfælde udstedtes, samt at Betalingen til Graveren
fastsattes, som af Inspektionen foreslaaet.
Følgende nye Legater ere tilkomne:
—	Afdøde Enkefru Ida Vilhelmine Kramer, Enke efter Overretsassessor L. A.
Kramer, skjænkede ved Testamente en Kapital af 200 Rd. til Kirken, mod at denne
forpligtede sig til at vedligeholde hendes Gravsted paa Frue Sogns Assistentskirke-
gaard Litr. H. Nr. 34, indtil Skjødet udløb den 13de Juni 1945. Konsistorium
bifaldt Modtagelsen af Legatet under 20de April 1872.
—	Afdøde Generalmajor Bliicher skjænkede ved Testamente en Kapital af
300 Rd. i kgl. Obligationer til Kirken, paa det Vilkaar, at denne da forpligtede
sig til at vedligeholde hans Gravsted, der er anbragt i en af Blændingerne i
Kirkegaardsmuren, indtil Skjødet udløb 1971. Heri indvilgede Konsistorium under
13de Maj 1872.
—	Afdøde Etfitsraadinde Ulrikka Christiane Povelsen skjænkede ved Testa-
mente af 9de Marts 1870 en Kapital af 200 Rd. til Kirken til Vedligeholdelse af
hendes og hendes Mands Gravsted, indtil Skjødet udløber 1950. Gaven modtoges
af Konsistorium ved Skrivelse af 6te Juli 1872.
—	I Følge Beslutning paa Skiftesamling i Boet efter afdøde Toldforvalter i
Ribe, Justitsraad Georg August Emanuel Muller, anmodede Ribe Kjøbstads Skifte-
ret under 17de August 1872 om, at Kirken vilde modtage et Indskrivningsbevis
paa 300 Rd., med Forpligtelse til at vedligeholde Justitsraad Mullers Gravsted,
Monumentlinien Nr. 3, kjøbt til Aar 1947, samt afgangne Generalkrigskommissær
Munchs Gravsted Litr. H Nr. 56, kjøbt til Aar 1956. Heri samtykkede Konsisto-
rium ved Skrivelse af 20de September 1872.
—	Ved Testamente af 28de Juni 1872 skjænkede afdøde Snedkermester
J. C. Nielsen 400 Rd. i kgl. Obligationer til Kirken, mod at den forpligtede sig
til at vedligeholde hans og hans afdøde Hustrus Gravsted, indtil Skjødet udløber
1951. Ved Skrivelse af 19de Oktober s. A. modtog Konsistorium Gaven.
—	Afdøde Enkefru Elisabeth Kirksteen, fe it Thomsen, skjænkede ved Testa-
mente af 20de August 1866 en Kapital af 100 Rd. til Kirken, paa den Betingelse,
at denne forpligtede sig til at vedligeholde hendes Moders, Abelone Thomsens
Gravsted Nr. 45 paa Frue Assistentskirkegaard til Skjødets Udløb den 30te Maj
1940. Konsistorium modtog denne Gave ved Skrivelse af 8de November 1872.
Efter Andragende af Frøken Vilhelmine Blau bevilgede Konsistorium under
9de Juli 1864, at hendes Moders, Assessor pharm. Blaus Enkes Gravsted paa
Frue Assistentskirkegaard, hvilket hun, efter at det var udløbet, manglede Evne
til at forny, maatte forblive urørt, saa længe hun levede. Da hun i levende Live
havde ytret Ønske om selv at komme til at hvile i dette Gravsted, tillod Inspek-
tionen efter hendes Død, at Liget maatte nedsættes her, og begjærede derefter
Konsistoriums Billigelse heraf. Denne blev givet ved Skrivelse af 4de Juli 1873,
saaledes at Betalingen for Gravstedets Fornyelse i 20 Aar blev eftergivet.
Den 25de Marts 1873 afgik Kirkens borgerlige Værge, Oberst, Grosserer
N. F. Høffding, ved Døden. I hans Sted valgte Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter
Kasserer ved Privatbanken, Justitsraad F. S. Bang.