Polyt. Læreanstalts Bygningsvæsen.
317
B. Enkelte Foranstaltninger.
1. Den polytekniske Læreanstalts Bygningsvæsen.
Nogen egentlig Bygningsforandring er der i dette Biennium ikke foretaget.
I det største Auditorium blev der, da Antallet af Tilhørerne ved Universitetsfore-
læsningerne og Lektor Jørgensens kemiske Forelæsninger var steget saa stærkt, at
der ikke mere var tilstrækkelige Siddepladser, i Sommeren 1872 foretaget en For-
andring, hvorved der vandtes omtrent 40 Siddepladser. Bekostningen herved
231 Rd. blev under 16de Marts s. A. bevilget af Ministeriet. I Sommeren 1873
blev der indlagt et Ventilationsapparat i Laboratoriet, og Gasmaaleren, som havde
en uheldig Plads i Portnerens Lejlighed, blev flyttet, med en Udgift af henholds-
vis 270 Rd., som under 7de Juli s. A. bevilgedes af Ministeriet paa forventet
Tillægsbevilling, og af 77 Rd. 48 Sk. af Kontoen for extraordinære Udgifter.
Trangen til en Udvidelse af Læreanstaltens Lokaler er mere og mere traadt
frem ved det stadigt voxende Elevantal. Vel blev i Sommeren 1870 hele
Loftsetagen i Bygningen til Studiestræde indrettet til Tegnelokaler, men medens
inden den Tid det højeste Elevantal i et Fjerdingaar havde været 95, steg det i
Fjerdingaaret November 1872 til Februar 1873 til 141. Et noget lignende For-
hold har vist sig ved Laboratoriet, hvor der paa samme Tid foretoges en For-
andring i Præparationslokalet, saa at der skaffedes Plads til 18 Analytikere.
Ingen af disse Forandringer kan i og for sig kaldes heldig, men det er dog
herved lykkedes Læreanstalten at hjælpe sig igjennem med det indskrænkede Lokale
uden nogen væsentlig Skade for Undervisningen; dog er Grænsen for Benyttelsen
af Læreanstaltens Bygninger nu næsten fuldstændigt naaet, og Frygten for, at den
stigende Benyttelse af dens Undervisning efterhaanden vil gjøre dens Lokaler util-
strækkelige, er kraftigere traadt frem. Bestyrelsen henledede Ministeriets Opmærk-
somhed paa dette Forhold og fremhævede i sine Indberetninger for Undervisnings-
aarene 1870 — 71 og 1871 — 72, at oven nævnte^Udvidelser vel for øjeblikket havde
raadet Bod paa de værste Mangler, og at Indskrænkningen i Ingeniørelevernes
Laboratoriearbejder som Følge af deres Fritagelse for kvantitativ Analyse vilde
give lidt bedre Plads i Laboratoriet, ligesom ogsaa den nylig iværksatte Ordning,
hvorefter der hvert Aar begynder et nyt Kursus, noget vilde indskrænke Tilhørernes
Antal ved hver enkelt Forelæsning over Mathematik og deskriptiv Geometri. Ved-
blev imidlertid Tilstrømningen til Læreanstaltens Undervisning at voxe som i den
sidste Bække Aar, kunde man næsten med Sikkerhed forudse i en nær Fremtid
det Tidspunkt, da det definitivt vilde være umuligt paa en tilfredsstillende Maade
at lede Undervisningen. saa vel den praktiske i Laboratoriet og Tegnelokalerne
som den theoretiske i Forelæsningssalene
Det følgende Aar indstillede Bestyrelsen til Ministeriet, at der for at gjore
forberedende Skridt til at skaffe Læreanstalten et udvidet og forbedret Lokale
nedsattes en Kommission, hvilken efter Ministeriets Approbation senere er traadt
i Virksomhed.
2. Om Universitetets Bidrag til en Kirkegaard for Kirken i
Sundbyerne paa Amager.
Taarnby Kirkegaard havde i længere Tid i høj Grad trængt I il Udvidelse,
men den var saaledes beliggende, at den kun kunde udvides mod Syd ved Ind-
318
Økonomiske Anliggender 1871 -1873.
dragelsen af en tilgrænsende Jordlod. Nogle Havepladser vilde være til Hinder
for, at Kirkegaarden kunde faa en regelmæssig Form, og selv om disse lovlig
kunde exproprieres, vilde de i ethvert Tilfælde blive ansatte til en saa hej Pris,
at den erhvervede Jord vilde blive meget kostbar, ligesom ogsaa Indhegningen
vilde medføre store Omkostninger. Det maatte derfor anses for rettest, at en ny
Kirkegaard anlagdes, og det naturligste Sted herfor vilde da være i de folkerige
Sundbyer, hvor en særlig Kirke var blevet opført, hvis Beboere levende ønskede
at faa deres egen Kirkegaard ikke alt for langt fra deres nye Kirke. Bestyrelsen
for Sundby Kirke ansøgte derfor under 19de Maj 1871 Universitetet om dets
Bistand til at forskaffe den en Kirkegaard ved Kirken, og gav tillige Anvisning
paa en Jordlod, der vilde være at faa til Kjøbs, men som havde den Ulempe, at
den ikke senere vilde kunne udvides; men i en senere Skrivelse meddelte den, at
der havde tilbudt sig et andet Jordstykke, der var større, i det hele omtrent
14 Skp. Land, og billigere, idet det kunde erholdes for 3,200 Rd., og som derhos
i flere andre Henseender — navnlig fordi der paa samme fandtes'et Hus, pas-
sende for en Opsynsmand og Graver — var at foretrække. Bestyrelsen ansaa det
for naturligst og hensigtsmæssigst, at Sundby Kirke selv erhvervede den eventuelle
nye Kirkegaard, og androg paa, at Universitetet vilde yde et Tilskud af 3,000 Rd.
hertil engang for alle. Enhver yderligere Udgift i Anledning af Kjøbet og Jord-
stykkets Indretning til en Kirkegaard skulde da blive Universitetet uvedkommende,
og Bestyrelsen var villig til at tilvejebringe al mulig Sikkerhed for, at der ikke
nu eller i Fremtiden gjordes noget Krav gjældende med Hensyn til Kirkegaarden
eller dens Udvidelse.
I en med Hensyn til dette Andragende under 31te August 1871 afgivet
Erklæring, ytrede Kvæstor, at det maatte anses for givet, hvad ogsaa den sidst
afholdte Synsforretning havde godtgjort, at Taarnby Kirkegaard var altfor lille, saa
at enten denne Kirkegaard maatte udvides eller en Assistentskirkegaard anlægges
ved Sundbyerne. Mod det første talte de oven for omtalte Grunde, og der syntes
derfor at være meget, der talte for at imødekomme Ønsket om Anlæget af en
særlig Kirkegaard ved Sundbyerne. Den af Kirkebestyrelsen anviste Jordlod
egnede sig efter hans Mening godt til at anvendes til Kirkegaard, hvad ogsaa Sog-
nets Sundhedskommission havde udtalt, og han mente derfor, at den burde erhverves
for den tilbudte Pris. Spørgsmaalet blev da, om Ejendommen burde kjøbes for
Universitetets Regning, eller om dette vilde give det ansøgte Bidrag af 3,000 Rd.
engang for alle, mod at Kirken i Sundbyerne da blev Ejer med Forpligtelse [til
selv at bekoste Kirkegaarden indhegnet, anlagt og beplantet, samt forsynet med
de fornødne Veje, og disses Vedligeholdelse, derunder Kirkevejenes Forbedring,
Udvidelse og Forlængelse; endvidere mod, at Kirken selv bekostede det fornødne
Tilsyn, Graverløn og alle Redskaber til Brug ved Kirkegaarden og i det hele, at
enhver yderligere Udgift til Kirkegaarden og dens mulige Udvidelse i Tiden eller
Anskaffelsen af anden Jord til Sundbyernes Kirkegaard blev Universitetet aldeles
uvedkommende, hvortil end videre burde føjes, at Sundbyernes Lig kun maatte
føres til Taarnby Kirkegaard, for saa vidt de nuværende Beboere maatte ønske
fremdeles at benytte deres der værende Familiebegravelser, saa længe dertil var
tilstrækkelig Plads. Den sidste Fremgangsmaade, efter hvilken altsaa Kirke-
bestyrelsen selv overtog Kirkegaarden, vilde ikke give nogen Garanti mod,
at der udlagdes Familiegravsteder, noget, der paa ældre Kirkegaarde havde
Bidrag til en Kirkegaard paa Amager.
319
medført, at Jorden langt tidligere var blevet opbrugt, end den burde. Dette
kunde vel synes at være Universitetet ligegyldigt, naar det ikke havde Forpligtelse
til i Tidens Løb at lade Kirkegaarden udvide; men for at den Deklaration, som
Kirkebestyrelsen vilde have at udstede pm de Betingelser, der vare knyttede til Univer-
sitetets Bidrag, skulde have retsgyldig Virkning, maatte den formentlig vedtages
af Sogneraadet og i Henhold til Lov om Landkommuners Styrelse af 6te Juli
1867 § 26 litr. b. og h. jfr. Indenrigsministeriets Cirkulære af 16de Juli s. A.
§ 5 (Dept-Tid. S. 770) approberes af Amtsraadet. Taarnby Sogneraad vilde
imidlertid næppe indlade sig herpaa, da det maatte være det ligegyldigt, om
Universitetet skaffede Begravelsesplads til Sundbyernes døde enten der eller ved
Taarnby, og med Hensyn til Amtsraadets Approbation mindede han om, at da en
lignende Garanti blev forlangt for, at Universitetets Forpligtelse til mulig i Tiden at
lade Taarnby Kirkegaard udvide, skulde anses for afløst ved det Tilskud af 7,000 Rd ,
som ved Tillægsbevilling for 1868-69 blev bevilget til den nye Kirkes Opførelse,
nægtede Kjøbenhavns Amtsraad at approbere Vilkaarerne, fordi Sagen ikke angik
et kommunalt, men et Menighedsanliggende, som ikke hørte under dets Omraade
og tilføjede derhos, at Sogneraadet maatte anses for inkompetent til herom at tage
nogen Bestemmelse. Der vilde derfor ikke kunne ventes opnaaet mere end den
moralske Garanti, at Menighedens Medlemmer under et i dette øjemed berammet
Møde ved Afstemning ratihaberede de af Kirkebestyrelsen indgaaede Vilkaar. ■—
For saa vidt Universitetet intet har at befrygte med Hensyn til Opfyldelsen af de
Forpligtelser, som Bestyrelsen paa Kirkens og Menighedens Vegne paatager sig,
vilde ganske vist den Ordning, at Bestyrelsen selv overtog Kirkegaardeu have sine
ioidele, dels fordi Menigheden kunde holde den smukkere, end Universitetet vilde
kunne gjøre, dels fordi Universitetet ved de med Anlæget forbundne Udgifter vilde
faa en betydelig større øjeblikkelig Udgift, end ved at bidrage de 3,000 Rd. Paa
den anden Side vilde der, naar Kirkegaarden ejedes af Universitetet, haves Betryg-
gelse for, at der iagltoges den størst mulige Økonomi med Begravelsespladserne,
og da der desuden kunde faas en aarlig Lejeindtægt af Huset og den Del af
Arealet, som det ikke var nødvendigt i endel Aar at anvende til Kirkegaard, ud-
talte han, at Bidraget burde ansættes til 2,000 Rd. eller i det højeste til 2,500 Rd.
\ ilde Kirkebestyrelsen ikke for en saadan Sum selv bekoste Kirkegaarden paa de
foran anførte \ ilkaar, burde Universitetet hellere selv paatage sig det.
I Skrivelse af 21de September 1871 indstillede Konsistorium derefter til
Ministeriet, idet det bemærkede, at det foretrak at yde et Tilskud til Anskaffelsen
og Indhegningen af en Kirkegaard ved Sundbyerne i Stedet for, hvad der ellers
vilde paahvile Universitetet som Ejer af Taarnby Kirke, enten at tilvejebringe en
Udvidelse af Kirkegaarden ved denne eller for egen Regning anlægge en Assistents-
kirkegaard i Sundbyerne, at der maatte søges udvirket Bemyndigelse for Univer-
sitetet til at yde et Bidrag en Gang for alle af 2.000 Rd. eller i det højeste
2,500 Rd. til Anlæget af den omhandlede Kirkegaard, mod at Kirkebestyrelsen som
Ljei af Kirkegaarden udstedte en Deklaration til Universitetet af det af Kvæstor
angivne Indhold, og derhos ved Afstemning i et Møde af Menighedens Medlemmer
erhvervede Ratihabition paa de af Kirkens Bestyrelse indgaaede Vilkaar over for
Universitetet. Paa Finantslovforslaget for 1873—74 optog Ministeriet da som
særlig Udgiftspost under Universitetet 2,500 Rd. i det omhandlede Gjemed, hvilket
Beløb ved Finantsloven bevilgedes. — Paa et særlig i denne Anledning afholdt
320
Økonomiske Anliggender 1871—1873.
Mode af Sundbyernes Menigheds Medlemmer blev det besluttet at gaa ind paa de
af Konsistorium forlangte Betingelser, hvorefter en Deklaration herom udfærdigedes
af Kirkebestyrelsen.
3. Om de Universitetet tilhørende Landsbykirkers Forsyning med
Varmeapparater m. v.
En af Beboerne i Taarnby Sogn skjænkede en Kapital til Kirkens For-
syning med et Varmeapparat, hvilken Kapital antoges at ville blive tilstrækkelig
ogsaa til dets fremtidige Vedligeholdelse og til Udgifterne ved det aarlige Kulforbrug,
medens det, som mulig maatte komme til at mangle i Kenten af endel af Kapitalen,
paatænktes tilvejebragt ved frivillige Bidrag. Da saaledes enhver Udgift til dette
Varmeapparat baade nu og i Fremtiden blev Universitetet aldeles uvedkommende,
og da Bygningsinspektøren intet havde at erindre mod Anlæget, naar Kjedelhuset
indrettedes i det søndre Vaabenhus, kunde Universitetet efter Loven af 19de Fe-
bruar 1861 om Kirkesyn § 5 ikke modsætte sig den paatænkte Foranstaltning,
naar Sogneraadet udstedte den i saa Henseende fornødne Deklaration og foran-
staltede denne approberet af Amtsraadet Ministeriet meddelte derfor under 28de
September 1871 den fornødne Tilladelse paa de anførte Vilkaar med den Bemærk-
ning, at den herved bevirkede Forhøjelse af Assurancen, for saa vidt Kirken
maatte blive assureret, vilde blive Universitetet uvedkommende, hvilket dog under
16de Maj 1872, se neden for, forandredes derhen, at Universitetet skulde udrede
hele Brandkontingentet.
— Beboerne af Le døv og Smørum Sogne ansøgte om, at Universitetet vilde
bekoste Anskaffelsen og Opsættelsen af de fornødne Kakkelovne i de tvende Kirker og
afholde Udgifterne til de øvrige til Benyttelsen af dem fornødne Indretninger, dog saa-
ledes, at Beboerne selv sørgede for det fornødne Ildebrændsel. De anførte, at en
saadan Foranstaltning vilde være i Universitetets Interesse, idet begge Kirker vare
meget fugtige, navnlig gjaldt dette især Ledøv Kirke Dekorationerne paa Hvæl-
vingerne i Koret havde taget betydelig Skade, ligesom ogsaa Stoleværket stod i
Fare for at blive ødelagt, idet Gulvet i Stolene for en ikke ringe Del allerede var
blevet fortæret af Svamp, saa at det havde maattet optages og omlægges
og selve Stolene i Kirkens nedre Del havde maattet underkastes en grundig Re-
paration. Andragendet var anbefalet af Provsten og Stiftsøvrigheden.
I en i denne Anledning afgivet Erklæring ytrede Kvæstor under 23de Sep-
tember 1871 , at der efter Loven om Kirkesyn af 19de Februar 1861 § 5 ikke
paahvilede Universitetet som Kirkeejer nogen Forpligtelse til at anbringe Varme-
apparater; det var altsaa en ligefrem Gave, der var Tale om, men ved Spørgs-
maalet om, hvorvidt en saadan Gave barde ydes, maatte det tages i Betragtning,
at der efterhaanden vilde blive stillet lignende Forlangender fra andre Steder,
indtil omsider alle Universitetets (og da ogsaa Sorø Akademis) Landsbykirker, hvad
enten de lide af Fugtighed eller ikke, vare blevne opvarmede. Den særlige fra
Fugtighedsforholdene anførte Grund var ganske vist tilstede, men hvorvidt den
vilde blive hævet ved en Opvarming, var maaske tvivlsomt, naar de klamme
Kirker kun om Helligdagene og maaske tillige ved enkelte andre Lejligheder op-
varmedes; det syntes at kunne befrygtes, at den Os, som derved vilde fremkomme,
vilde virke skadelig eller i alt Fald ikke gavnlig for Bygningen. Hvad der lige-
ledes maatte komme i Betragtning ved Afgjørelsen saa vel af dette som af lignende
Andragender, var den Brandfare, som Kirkerne udsattes for ved Opvarming, især
Landsbykirkernes Forsyning med Varmeapparater.	321
naar denne ikke skete ved Ror, men ved Ovne, i hvilken Henseende han bemær-
kede, at i Følge Universitetsdirektionens Skrivelse af 20de Januar 1846 og Mini-
steriets Resolution af 12te Juni 1861 ere Universitetets Kirker ikke assurerede.
Han henstillede derfor, om disse Kirker efterhaanden, som de muligt maatte blive
indrettede til Opvarming, skulde foranstaltes brandforsikrede, og i saa Fald, om
Forsikringen skulde være total, eller om de udvendige Mure i Henhold til Be-
kjendtgjørelse af 7de Juli 1868 § 5 skulde undtages, hvorved der ikke længere
bevirkedes nogen Forhøjelse i Kontingentet for de forsikrede Bygningsdele. Dersom
de udvendige Mure holdtes udenfor Assurancen, og naar det paaregnedes, at hver
Kirke med Tilhørende i Gjennemsnit vilde blive taxeret til 20,000 Rd., vilde det
aarlige Kontingent å 8 Sk. pr. 100 Rd. blive 16 Rd. 64 Sk., i alt for Univer-
sitetets og Sorø Akademis 28 Kirker 466 Rd. 64 Sk. aarlig. Vel kunde Kirke-
ejeren i Følge Loven af 19de Februar 1861 § 5 fordre, at den ved Varmeind-
retningen bevirkede Forhøjelse af Assurancepræmien blev ham uvedkommende, men
naar han selv bekostede denne Indretning, vilde det næppe være ganske passende
at lade Menigheden bidrage til denne Udgift, saafremt man overhovedet ønskede
Kirkerne assurerede. Skulde Ministeriet imidlertid finde, at Brandfaren ikke var
saa stor, at der var tilstrækkelig Grund til fra Universitetets Side at lade de
Kirker, i lmlke \ armeindretninger anbragtes, assurere, burde det dog gjøres ved-
kommende Sogneraad til Pligt strax at lade den Skade, som ved Brugen af
aimeapparaterne muligt maatte paaføres Kirkerne, for Sognebeboernes Regning
forsval lig afhjælpe; frygtede Sogneraadene for, at denne Forpligtelse i Ildebrands-
tilfælde kunde blive af stor Betydning, maatte det staa dem frit for at lade
Kirkerne med eller uden de udvendige Mure forsikre i Brandkassen, mod at Uni-
versitetet aarlig udredede den Del af Kontingentet, som til enhver Tid fastsattes
for Kirken uden Varmeindretning. Dette maatte i saa Fald optages i Deklarationen
fra Sogneraadet, ligesom det ogsaa burde tilføjes, at dette paatog sig uden Udgift
for Universitetet at bekoste Fyringen og Ovnenes forsvarlige Renholdelse. For at
en saadan Deklaration knnde have Retsvirkning, maatte den ratihaberes af Amts-
raadet; kunde Sogneraadet ikke bevirke dette, burde Universitetet formentlig i
intet Tilfælde indlade sig paa Forslaget.
Efter at Bygningsinspektøren havde erklæret, at der fra Bygningsvæsenets
Side intet var til Hinder for Anbringelse af Kakkelovne i de tvende ommeldte
Kirker, og havde anslaaet Udgifterne hertil til i alt 600 Rd. (200 Rd. for Ledøv
Kirke og 400 Rd. for Smørum Kirke), foranledigede Ministeriets fornødent Forslag
om Optagelsen af en saadan Sum paa Tillægsbevillingsloven for 1871 — 72 under
Universitetets Udgiftspost 9. a. 2, hvorefter Bevillingen ved Loven blev givet. I
Skrivelse af 23de Marts 1872, hvorved Ministeriet meddelte Kvæstor dette
paalagdes det ham at tilkjendegive Sogneraadet, at alle Udgifter uden for den første
Anskaffelse og Opstilling af Kakkelovnene for Fremtiden vilde være Universitetet
uvedkommende. Derhos tilføjedes det, at Ministeriet maatte anse det for rigtigst,
at de Kirker, der tilhørte de det underlagte separate Fonds, brandforsikredes, naar
der i samme anbragtes Varmeapparater eller Kakkelovne, dog saaledes, at de ud-
vendige Mure undtoges, og paalagde derfor Kvæstor at træffe den til Brandforsik-
ringen af de tvende oven nævnte Kirker fornødne Foranstaltning, saaledes at den
hele hertil medgaaende'Udgift udrededes af Universitetets Kasse. Til nærmere For^
staaelse af denne sidste Bemærkning forespurgte Kvæstor under 29de April 1872, om
Universitets-Aarbog.
i • i å .
322
Økonomiske Anliggender 1871 — 1873.
der ved denne Udgift sigtedes til andet, end hvad der vilde medgaa til selve
Foranstaltningen, nemlig Branddirektørens og Taxationsmændenes Regninger, og
navnlig om Sognebeboerne skulde udrede den ved Varmeindretningen bevirkede
Forhøjelse af Assurancepræmien i Henhold til den endnu gjældende Bestemmelse
i Loven om Kirkesyn af 19de Februar 1861 § 5 og overensstemmende med, hvad
der ved Ministeriets Resolution af 28de September 1871 blev fastsat for Taarnby
Kirkes Vedkommende, eller om de separate Fonds som Kirkeejere saa vel i dette,
som i lignende Tilfælde i Fremtiden skulde udrede det hele Brandkontingent. I
Skrivelse af 16de Maj næst efter tilbagemeldte Ministeriet, at de separate Fonds,
naar de dem tilhørende Kirker i Overensstemmelse med, hvad der i Ministeriets
Skrivelse af 23de Marts 1872 var udtalt, brandforsikredes, selv vilde have at
udrede hele Brandkontingentet, og at samme Regel, uanset den under 28de Sep-
tember 1871 desangaaende tagne Bestemmelse, ligeledes vilde være at følge med
Hensyn til Taarnby Kirke, .efter at denne uden nogen Udgift for Universitetet som
Kirkeejer var blevet forsynet med et Varmeapparat.
Da Sogneraadet for Ledøv og Smørum Sogne havde begjært en nærmere
Forklaring af, hvorledes de i Ministeriets Skrivelse af 23de Marts 1872 forekom-
mende Udtryk, at alle Udgifter uden for den første Anskaffelse og Opstilling af
Kakkelovnene for Fremtiden vilde være Universitetet uvedkommende, skulde forstaas,
og udtalt, at Sognet formentlig kun skulde levere det fornødne Materiale til Op-
varming, tilskrev Ministeriet under 8de Juni 1872 Kvæstor til fornøden Meddelelse
for Sogneraadet, at bemeldte Kommune- eller Sognebeboere i samme, efter at
Universitetet som Ejer af Ledøv og Smørum Kirker havde udredet hele Udgiften
til Anskaffelsen og Opsætningen af Kakkelovne i disse Kirker samt til de til disses
Benyttelse fornødne Indretninger, foruden at levere det fornødne Brændsel tillige
maatte bekoste Fyringen og Ovnenes forsvarlige Renholdelse, men at Lniversitetet
derimod udreder de med Ovnenes Vedligeholdelse forbundne Udgifter og i Henhold
til Ministeriets Skrivelse af 16de Maj 1872 hele Kontingentet for Kirkernes Brand-
forsikring.
Kakkelovnene med tilhørende Skorstene > bleve imidlertid ikke opførte inden
Regnskabets Afslutning for Finantsaaret 1871—72 og optoges derfor paa Tillægs-
bevillingen for 1872— 73, hvorefter Udgiften blev vedtaget. Det bevilgede Beløb
600 Rd. overskredes med c. 50 Rd., som imidlertid afholdtes af Vedligeholdelses-
kontoen, paa hvilken Bygningsinspektøren selv anviser. Overskridelsen foranledi-
gedes dels ved Tagenes Istandsættelse efter Skorstenenes Opførelse, dels ved endel
Smedde- og Tømmerarbejder udenfor Overslaget samt Nedtagelsen og Opsættelsen
paa ny af en Del af Stoleværket.
— Ogsaa fra Beboerne i Gladsaxe og Herlev Sogne saa vel som Beboerne
i Egeslevmagle Sogn indkom Andragender om disse Kirkers Forsyning med
Kakkelovne, saaledes at Beboerne selv sørgede for Anskaffelse af Brændsel og be-
sørgede Ovnenes Pasning. I tvende i denne Anledning afgivne Erklæringer, hen-
holdsvis af 26de Marts og 9de Juli 1872, henstillede Kvæstor til Ministeriet, om
der ikke maatte være Grund til at lade disse Sager bero, indtil der ved den ende-
lige Vedtagelse af det Lovforslag, som da behandledes i Rigsdagen om Tillæg til
Loven om Kirkesyn af 19de Februar 1861, var tilvejebragt faste Bestemmelser
om Kirkeejerens og Menighedens gjensidige Forpligtelser i saa Henseende. For
6aa vidt Ministeriet imidlertid hellere maatte ønske strax at imødekomme Beboernes
Landsbykirkernes Forsyning med Varmeapparater.	323
Ønske, og Bygningsinspektøren med Hensyn til Kirkernes Beskaffenhed og Indret-
ning ikke fandt noget at erindre mod Anbringelsen af saadanne Varmeapparater,
indstillede han, at der under Universitetets Udgiftspost 9. a. 2 optoges de dertil
fornødne Beløb, saaledes at alle Udgifter uden for den første Anskaffelse og Op-
stilling af Ovnene blev Universitetet uvedkommende. Efter at Bygningsinspektøren
havde erklæret, at der intet var til Hinder for Anbringelse af Kakkelovne i disse
Kirker, optog Ministeriet paa Finanslovforslaget for 1873—74 de efter hans
Erklæring hertil fornødne Beløb med 800 Rd. for Gladsaxe og Herlev Kirker og
493 Rd. for Egeslevmagle Kirke, hvilke Beløb derefter ved Finantsloven bevilgedes.
—	Et lignende Andragende indkom fra Grevinge Sogneraad, og det blev
under 2den August 1872 fremsendt til Ministeriet af Kvæstor, der udtalte sig paa
lignende Maade, som med Hensyn til de oven for nævnte Andragender. Sogne-
raadet ønskede paa Grund af Kirkens høje Beliggenhed, at Opvarmingen skete ved
et Dampapparat; men da Omkostningerne herved af Bygningsinspektøren blev an-
slaaet til c. 3000 Rd., og Kvæstor udtalte sig mod en saadan Foranstaltning, naar
Sognebeboerne ikke vilde bidrage omtrent Halvdelen af de dermed forbundne Ud-
gifter, ansaa Sogneraadet det for rettest at lade Sagen bero, indtil det oven nævnte,
Rigsdagen forelagte Lovforslag endelig var vedtaget. Herved er da Sagen blevet
staaende, og der er ikke senere blevet foretaget noget til Anbringelse af et Damp-
apparat.
—	Under 5te August 1872 androg Fase Sogneraad ligeledes paa, at Uni-
versitetet vilde bekoste Anskaffelse og Indlægning af et Varmeapparat i Faxe
Kirke, idet det erklærede sig villigt til selv at afholde de aarlige Udgifter til et
saadant Apparats Opvarming og Pasning og tilføjede, at Amtsraadet havde be-
vilget et Beløb af indtil 80 Rd. til dette Øjemed paa Sognets aarlige Budget.
Ved under 8de August at fremsende dette Andragende til Ministeriet, bemærkede
Kvæstor, at et Dampvarmeapparat til denne store Kirke efter de høje Priser paa
Jern næppe vilde kunne faas for 4,000 Rd. Ministeriet begjærede herover Byg-
ningsinspektørens Erklæring tillige med en Udtalelse om, hvorvidt det tilsigtede
Øjemed ikke maatte kunne naas ved Anbringelse af'Kakkelovne i Kirken samt et
Overslag over de dertil medgaaende Udgifter. Under 10de Oktober s. A. fremsendte
denne derefter Overslag og Tegninger, hvorefter Bekostningerne vilde blive:
for et Dampvarmeapparat............. 2,680 Rd. „ Sk.
med Tillæg af Murarbejde .......... 1,733 — 83 —
4,413 Rd. 83 Sk.
Med dette vilde man kunne opvarme Kirken i c. 4 Timer
til 10 a 12° C. over Frysepunktet, hvortil vilde medgaa
et Brændselsforbrug af c. 1V2 Td. Stenkul.
for 3 Kakkelovne..................... 525 Rd. „ Sk.
med Tillæg af Murarbejde ............ 241 — 64 —
- 766 — 64 —
Med Hensyn til Valget mellem disse 2 Alternativer anbefalede han det
første til Billigelse, da denne store, højt og frit liggende Kirke vanskelig vilde
kunne opvarmes tilstrækkeligt ved Kakkelovne, ligesom disse heller ikke vilde blive
nogen Pryd for den smukke Kirke, hvorhos Pladsen i denne derved vilde blive
noget formindsket. Da Ministeriet herefter nærede Tvivl om, hvorvidt de til et
Varmeapparats Pasning og til Brændselet medgaaende Udgifter vilde kunne udredes
41*
324
Økonomiske Anliggender 1871—1873.
af det af Amtsraadet bevilgede Beløb af 80 Rd., begjæredes nærmere Erklæring
fra Faxe Sogneraad, om samme var villigt til at bære samtlige i saa Henseende
nødvendige aarlige Udgifter, selv om disse maatte overskride det anførte Beløb af
80 Rd. Hertil erklærede Sogneraadet sig i et den 5te November s. A. afholdt
Møde villigt. Ogsaa Provsten og Bispen tilraadede Anbringelsen af et Damp-
apparat, fordi Kakkelovnene vilde give en aldeles utilstrækkelig Varme, optage
megen Plads middelbart og umiddelbart, og fordi de vilde vansire Kirken.
Andragendet var kommet for sent til, at et Forslag om den hertil fornødne
Bevilling kunde optages paa Finanslovforslaget for 1873 — 74 og, Ministeriet
anmodede derfor under 18de Januar 1873 Folketingets Finantsudvalg om til Fi-
nantslovens anden Behandling i Folketinget som fremsat efter Ministeriets Begjæ-
ring at stille Ændringsforslag om, at Universitetets Udgiftspost 9. a. 2 forhøjedes
med 4,413 Rd. 83 Sk. Ministeriet bemærkede i denne Skrivelse, at da Bygnings-
inspektøren ikke havde kunnet anbefale Anbringelse af Kakkelovne, og saa vel
Provsten som Biskoppen hertil havde sluttet sig, turde det ikke anbefale en saadan
Opvarmingsmaade; men da der allerede tidligere af Universitetet var blevet til-
staaet de til Opvarming af nogle af dets Kirker fornødne Midler, havde det paa
den anden Side heller ikke troet at burde afslaa Andragendet, og skjønt de til
Varmeapparatets Anbringelse beregnede Udgifter udgjorde et saa betydeligt Beløb,
anbefalede Ministeriet dog denne Udgift til at bevilges, i Haab om, at det kun
ved denne ene af de Universitetet tilhørende Kirker paa Grund af dens ualminde-
lige Størrelse og frie Beliggenhed vilde være nødvendigt at paabyrde Universitetet
den med Anskaffelsen af et egentligt Varmeapparat forbundne betydelige Udgift.
Da imidlertid Finantsudvalget ikke troede at kunne gaa ind paa dette Forslag,
blev det af Ministeren taget tilbage ved Finantslovens anden Behandling.
4. Om Salg af 2 Fæstesteder.
Ved Fæstebrev, udstedt den 30te Marts 1825, erholdt Mads Jørgensen over-
draget i Livsfæste et Grevinge Kirke tilhørende Hus med tilhørende Kaalhave, men
androg i 1871 paa at erholde dette Hus til Kjøbs som fri Ejendom for sin Søn
Willum Madsen. Det havde tidligere været paatænkt at indtage Havepladsen, der
ligger umiddelbart op til Kirkegaardsmuren, til Udvidelse af Kirkegaarden; men
denne Plan opgaves, da Pladsen ansaas for uskikket til Kirkegaard, hvorfor senere
en ny Assistentskirkegaard anlagdes. Da der derfor ikke af denne Grund og
heller ikke i øvrigt var noget til Hinder for en saadan Overdragelse, gjorde Kvæstor
Indstilling til Ministeriet i saa Henseend3. Ved en i Henhold til Lov af 24de
April 1860 afholdt Tasation var Huset i 1861 ansat til en Værdi af 200 Rd.
som ren Ejendom, og hvis det da var blevet solgt, vilde Kjøbesummen, beregnet
efter de i Finantsministeriets Bekjendtgjørelse af 1ste November 1852 indeholdte
Tabeller, have udgjort 175 Rd. 46 Sk. Men dels maatte denne Værdiansættelse af
Huset, til hvilken Ejeren efter Lov af 24de April 1860 § 10 ej længer var bundet
anses for meget lav, og dels vare Priserne paa saadanne smaa Ejendomme senere
stegne ikke ubetydeligt. Dersom det i 1871 havde været fæsteledigt og skulde
have været solgt ved Auktion, maatte det antages, at det vilde kunne være ud-
bragt til 400 a 450 Rd. Lagde man den første Sum til Grund, vilde Kjøbe-
summen være at opgjøre saaledes:
Salg af 2 Fæstesteder.
325
Fæsteafgiften 2 Ed. forrenter..........................
som ikke omskrives.
Resten 350 Ed. omskrives efter Konens Alder (60 Aar) til
672 Ed. 93 Sk. for 1,000 Ed. eller ..................
235 — 51
50 Ed. „ Sk.
I alt. .. 285 Ed. 51 Sk.
som til Fordel for Fæsteren foresloges afrundet til 250 Ed.
I Henhold til Kvæstors Indstilling, der tiltraadtes af Konsistorium ved Skri-
velse til Ministeriet af 18de September 1871, bifaldt Ministeriet derefter under
21de Oktober s. A., at det maatte tilkjendegives Fæstehusmand Mads Jørgensen,
at naar han uden videre Erstatning frafaldt sin Fæsteret til det ham i Fæste
overdragne, Grevinge Kirke tilhørende Hus med Haveplads Nr. 31 i Grevinge,
maatte samme overdrages ham til fuldkommen Ejendom fra 1ste Januar 1872 at
regne, paa følgende Yilkaar:
1.	Under Salget er ikke indbefattet det Grevinge Kirke tilhørende Fortov paa 8
Alens Bredde fra Kirkegaardsmuren ud mod Haven. Da der paa største Delen
af dette Fortov er anbragt en stensat Skraaning langs med bemeldte Mur,
maa Kjøberen og efterkommende Ejere paase, at denne ved Havens Dyrk-
ning ikke kommes for nær eller paa anden Maade beskadiges, da de i modsat
Fald ere pligtige at give Kirkeejeren fuldstændig Erstatning for al den Skade,
som derved maatte afstedkommes.
2.	Kjøberen betaler alle Skatter og Afgifter af Ejendommen, derunder ogsaa af
det Hartkorn, som muligt i Tiden maatte blive samme paalignet, uden nogen
Deltagelse fra Kirkeejerens Side.
3.	I Kjøbesum betales 250 Ed., der erlægges i Ilte December Termin d. A.
Af denne Kjøbesum kan dog Halvdelen mod behørig Panteobligation forblive
indestaaende paa 1ste Prioritet i Ejendommen mod 4 pCt. aarlig Eente og i
øvrigt paa de ved Udlaan af Universitetets Midler sædvanlige Betingelser, og
4.	Uden for Kjøbesummen betaler Kjøberen alle med Salgets Berigtigelse for-
bundne Omkostninger.
— Det Universitetet tilhørende Hus Matr. Nr. 36 i Herringløse, der ved Fæste-
brev af 28de Juli 1837 var blevet tilfæstet Fæstehusmand Anders Nielsen, blev
ved dennes og efterlevende Enkes Død i December 1871 fæsteledigt. Dette Hus,
der indeholdt	Tc*r- Land, og var skyldsat for Hartkorn 2f Alb. uden Gam-
melskat, og hvoraf kun svaredes 1 Ed. i aarlig Fæsteafgift, blev i sin Tid i
Overensstemmelse med Lov af 3dje Marts 1852 taxeret til Selvejendoms Overdragelse
for 196 Ed. 65 Sk.; men da Anders Nielsen ikke vilde kjøbe det for denne Kjøbe-
sum, vedblev Fæstet. Efter at imidlertid Fæsteren og hans Enke vare afgaaede ved
Døden, skulde Huset efter Bestemmelsen i Lov af 8de April 1851 § 13 bort-
sælges ved offentlig Auktion, der dog, da en gift Søn med sin Familie boede i
Huset, først kunde afholdes i Løbet af Marts Maaned 1872, ligesom Tiltrædelsen
af den eventuelle Kjøber først kunde ske til 1ste Maj. Da en kontant Udbetaling
af hele Kjøbesummen vilde virke skadeligt paa Salget, indstillede Kvæstor i Skri-
velse af 29de December 1871 til Ministeriet, at der ved AuktionskonditioneVne
maatte gives Kjøberen, for saa vidt han ikke var en af den afdøde Fæsters Livs-
arvinger og derfor kun var pligtig til at udbetale Vs af Kjøbesummen, Tilsagn
om, at indtil Halvdelen af Kjøbesummen paa sædvanlige Yilkaar maatte forblive
326
økonomiske Anliggender 1871—1873.
indestaaende paa første Prioritet i Ejendommen, hvorhos han anholdt om Bemyn-
digelse til at antage Auktionsbuddet, saafremt dette naaede mindst 200 Rd. Dette
bifaldtes af Ministeriet under 15de Januar 1872. Ved en den 19de Marts s. A.
afholdt Auktion blev det omtalte Hus derefter bortsolgt til Ungkarl Hans Chri-
stensen af Herringløse for en Kjøbesum af 205 Rd., af hvilket Beløb 100 Rd.
blev indestaaende i Ejendommen mod Udstedelse af Panteobligation paa sædvanlig
Maade.
5. Om Vedligeholdelsen af Etatsraad Hurtigkarls Gravsted.
Foranlediget ved en under 14de April 1871 fra Kjøbenhavns Magistrat ud-
gaaet Opfordring til dem, som formente at have nogen Rettighed til Gravsteder,
Ligstene eller Monumenter paa Trinitatis Kirkegaard her i Staden, og som paa
Grund heraf kunde fordre dem konserverede, om at melde sig hos Magistraten og
C. Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske Læreanstalts
tilstand i Finantsaarene
I. Univer
1. Oversigt over Universitetets Indtægter og Udgifter i Finants
rende Lov
Indtægt.
bevilling.
Finants
1. Jordebogs- og Tiendeindtægternes Overskud:
Indtægter:
a.	Jordebogsafgifter (Arvefæste-, Fæste- og Forpagtningsafgifter)...
b.	Rekognitioner..........................................
c.	Indtægt af Fredskovene..................................
d.	Tiendeindtægter........................................
e.	Forskjellige Indtægter...................................
Tilsammen Indtægt...
Udgifter:
a.	Kongelige Skatter og Afgifter, derunder indbefattet Seminarie-
fondsafgiften...........................................
b.	Bondefogedlønninger.....................................
c.Andre	Udgifter ved Godset og i Anledning af Tiendeopkrævningen
d.	Udgifter ved Universitetets 13 Landsbykirker uden for de egent-
lige Bygningsudgifter....................................
e.	Til Kirkernes Forskjønnelse efter Konsistoriums Bestemmelse ...
Tilsammen Udgift,
sammenholdt med Indtægten.
Overskud.
At overføre.
Rd. Sk.
67,160. 29
1,000.
730.
46,967. 87
605. 4
1 16,463. 24
3,100.
172. 47
100.
1,300.
600.
5,272. 47
116,463. 24
111,190. 73
111,190. 73