302
Økonomiske Anliggender 1871 —1873.
.A_:ncLet .A_fsrxit.
Universitetets, Kommunitetets og den polytekniske
Læreanstalts økonomiske Anliggender.
A, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
1. Om en Sammmendragning af Universitetets, Kommunitetets og
den polytekniske Læreanstalts Midler til en Fond.
I Aarene 1860 — 62 førtes der, som det af Lindes Medd. for 1856—63
S. 628 ff. vil ses, Forhandlinger mellem Ministeriet og Konsistorium om en
Sammendragning af Universitetets og Kommunitetets Midler; men den Modstand,
som Konsistorium rejste mod en saadan Ordning bevirkede, at Sagen ikke kom til
Udførelse. I 1871 gjenoptoges Sagen atter, men paa en noget forandret Maade,
idet det da drejede sig om en Sammensmeltning ikke blot af disse to Instituters,
men tillige af den polytekniske Læreanstalts Midler. Det var Folketingets Finants-
udvalg, der i sin Betænkning over Finantslovforslaget for 1871 — 72 drog denne
Tanke frem, idet 5 af dettes Medlemmer fandt sig foranledigede til at bemærke, at
de vilde anbefale en Sammendragning af disse Instituters Midler til en Fond.
Dette bevirkede, at Ministeriet tog Sagen under Overvejelse, og under 23de Jan.
1871 begjærede det Konsistoriums Ytringer over Forslaget. I denne Skrivelse
bemærkede Ministeriet, at Forholdene navnlig med Hensyn til de 3 Instituters
indbyrdes Forhold efter dets Mening havde forandret sig saa væsentligt, siden
Konsistorium havde ytret sig om en saadan Sammensmeltning, at der deri laa en
særlig Opfordring til at gaa ind paa Sagen. Den polytekniske Læreanstalts aarlige
Underbalance var siden 1862—63 overført fra Sorø Akademi til Kommunitetets
Budget, ligesom Kommunitetet tidligere i en Række af Aar endogsaa af sin
Kapitalformue havde gjort betydelige Tilskud til Universitetets Fornødenheder, et
Forhold, som ved Forslaget om den botaniske Haves Flytning vilde vedvare i en
rum Tid, og hvad Forholdet mellem Universitetet og den polytekniske Læreanstalt
angik, stræbte man, navnlig gjennem Lønningslovene, mere og mere hen til at
lade Lærerstillingerne ved Universitetet og den polytekniske Læreanstalt supplere
hinanden. Det forekom derfor Ministeriet, at der i Virkeligheden ikke var til-
strækkelig Grund til at holde disse 3 Instituters Fonds adskilte, medens det paa
den anden Side dog maatte være nødvendigt at tage saadanne særlige Bestem-
melser strax ved Sammensmeltningen, som de historiske Forhold og tidligere tor-
skrifter maatte tilraade for at sikre sig mod en eventuel Prægravstion, navnlig for
Kommunitetets Vedkommende.
Sammendragii. af Universitetets, Kommun. og den polyt. Læreanstalts Midler. 303
Til at tage denne Sag under Overvejelse nedsatte Konsistorium en Komite,
bestaaende af Inspectores qvæsturæ (Etatsraad Gram og Professor Aagesen),
Referendarius (Professor Nellemann), Professor Steen, samt Universitetets Kvæstor,
Justitsraad Gede. Under 16de Juni 1871 afgav Komiteen sin Erklæring, der af
Konsistorium blev tiltraadt og under 6te Juli tilstillet Ministeriet. I denne Erklæ-
ring udtalte Komiteen, at naar Konsistorium tidligere, navnlig i de udførlige Betænk-
ninger af 2-'de September 1860 og 31te Marts 1862 havde fraraadet en Sammen-
smeltning af Universitetets og Kommunitetets Midler, havde det væsentlig været
ledet af Frygten for, at en saadan Foranstaltning vilde kunne medføre dels en
utilbørlig Tilsidesættelse af Kommunitetets oprindelige fundatsmæssige Formaal, dels
en Anvendelse af de sammendragne Midler til Øjemed, som vare fremmede for
de tvende Stiftelser, og for hvilke Forsorgen vilde kræve betydelige, rimeligvis
stedse voxende Udgifter, der vilde virke hæmmende paa Varetagelsen af Universi-
tetets og Kommunitetets Interesser. Disse Grunde tillagde Komiteen fremdeles
saa megen Vægt, at den vilde anse det for i for sig ønskeligst, om man kunde
bevare den bestaaende Ordning, hvorefter de enkelte Stiftelser staa som fuldkommen
selvstændige, men saaledes, at Kommunitetet som den forholdsvis rigere Stiftelse
kommer de andre til Hjælp, under den Forudsætning, der altid har været fastholdt
for saadan Understøttelse, nemlig at Tilskuddet kan afholdes uden nogen som helst
Fare for Kommunitetets eget Formaal. Komiteen erkjendte imidlertid, at der,
som Forholdene stillede sig, kunde anføres væsentlige Grunde for ikke at mod-
sætte sig det i Folketinget oftere udtalte ønske om en Sammendragning af Uni-
versitetets, Kommunitetets og den polytekniske Læreanstalts Midler, og udtalte,
at det dog maaske heller ikke var umuligt i den Lov, hvorved denne Foranstalt-
ning skulde gjennemføres, at faa optaget Bestemmelser, som kunde afgive nogen
Betryggelse mod de foran paapegede Farer. Loven burde saaledes indeholde, at
de sammendragne Midler udelukkende skulde anvendes til de tre nævnte Stiftelsers
Formaal, fremdeles en Garanti mod, at ikke Kommunitetets fundatsmæssige For-
maal, at tjene til Understøttelse for de studerende, blev skudt til Side for de
Krav, som i øvrigt blev stillet til hine Midler. Som en saadan Garanti nævnte
Komiteen, at Renten af en vis Del af den samlede Kapitalformue forbeholdtes til
Anvendelse for Kommunitetets nærmeste fundatsmæssige Formaal. Fastsættelsen
af denne Sums Størrelse burde ske under Hensyn til, hvad der da af Kommu-
nitetets Midler udrededes til dette Formaal, hvorhos Summen burde ansættes saa-
ledes, at Renten af samme kunde antages at ville give et aarligt Overskud, der
blev at sammenlægge med den til den fornævnte Anvendelse forbeholdte Kapital,
idet det nemlig kunde forudses, at Udgifterne til Kommunitetets eget Formaal i
Tidens Løb vilde stige, selv om man ikke tog Hensyn til saadanne extraordinære
Foranstaltninger, som en Ombygning af Regentsen. I sidst nævnte Henseende
oplystes ved Oversigter, udarbejdede i Kvæsturen, at medens Udgifterne til Stipen-
dier m. m. i 1850—51 udgjorde omtrent 19,300 Rd., vare de i 1870— 71 stegne
til omtrent 33,400 Rd.; ved Finantsloven for 1871—72 var der til de samme
Udgifter bevilget omtrent 36,200 Rd. Den Sum, hvis Rente skulde forbeholdes til
Anvendelse for Kommunitetets nærmeste fundatsmæssige Formaal, vilde derfor
ikke kunne ansættes til mindre end 950,000 Rd.
Det eventuelle Lovforslag mente Komiteen kunde affattes saaledes:
304
Økonomiske Anliggender 1871—1873.
§ 1.
„Fra 1ste April 1872 sammensmeltes Universitetets, Kommunitetets og den
polytekniske Læreanstalts Midler til en Fond, som benævnes: Universitetets og de
med dette forenede Stiftelsers l ond. Denne Fond anvendes udelukkende til de
tre foran nævnte Stiftelsers Formaal.
§ 2.
Af den i forrige Paragraf omtalte Fonds Kapitalformue forbeholdes Renten
af 950,000 Rd. til Anvendelse for Kommunitetets nærmeste fundatsmæssige For-
maal. Det Beløb, hvormed Renten af denne Sum overstiger Aarets virkelige Ud-
gifter til det foran nævnte Formaal, lægges til Hovedstolen, for at anvendes i
samme Øjemed som denne".
Til Oplysning om, hvorledes Forholdet vilde stille sig efter Sammensmelt-
ningen, havde Ministeriet begjært udarbejdet et Forslag til et samlet Budget for
de tre Stiftelser, og et saadant Forslag fremsendte Komiteen derfor senere for
Finantsaaret 1872 — 73 med tilhørende Anmærkninger.
For den i Efteraaret 1871 sammentraadte Rigsdag blev der derefter forelagt
et Forslag til Lov om Sammendragning af de Universitetet og Kommunitetet i
Kjøbenhavn samt den polytekniske Læreanstalt tilhørende Midler til en Fond, der
lød saaledes:
„De Universitetet og Kommunitetet i Kjøbenhavn samt den polytekniske
Læreanstalt tilhørende Midler sammendrages til en Fond fra 1ste April 1872 at
regne. Denne Fond benævnes: Universitetets og de med dette forenede Stiftelsers
Fond Af Fondens Indtægter afholdes forlods, hvad der udkræves til Anvendelse
for Kommunitetets nærmeste fundatsmæssige Formaal".
Idet her i øvrigt med Hensyn til Lovforslagets Motiver og Sagens Behand-
ling i Folketinget maa henvises til Rigsdagstidenden, skal blot tilføjes, at Lovens
Overgang til anden Behandling blev nægtet.
2. Om Regnskabsaflæggelse for de under Universitetskvæsturen
hørende Instituter.
Ved Ministeriets Skrivelse af 10de Marts 1862*) angaaende Ordningeii af
Forretningsgangen i Universitetskvæsturen, efter at Sorø Akademi og det lærde
Skolevæsens Hovedregnskaber vare blevne henlagte derunder, er det fastsat, at der
med Hensyn til Revisionen af Sorø Akademis og det lærde Skolevæsens Hoved-
regnskaber skal forholdes paa samme Maade som med Universitetskvæsturens øvrige
Regnskaber, nemlig saaledes, at den befalede Afskrift af Hovedbogen til Revisio-
nens Brug bortfalder, og at Revisionen skal foretages i Kvæsturens Lokale, hvor-
imod Kassebøgerne med Bilag og Afgiftsberegningerne afgives til Revisionen, mod
at de i fornødent Fald kunne fordres udlaante af Kvæsturen. Tillige fastsættes
det som Regel, at Fremlæggelse ved Regnskabet af bekræftede Gjenparter af alle
nye Obligationer bortfalder, hvorimod Obligationerne in originali med tilhørende
Taxationsforretninger blive at efterse af Revisor hos Kassereren, dog at der til
*) Se Lindes Medd. for 1856-63 S. 612-17. Det er en Ukorrekthed, naar der
Side 615 everst staar Universitetets Regnskaber; Meningen er Universitetskvæ-
sturens Regnskaber.
Om Regnskabsaflæggelsen.
305
Lettelse for Revisor ved Regnskabet skal fremlægges en Specifikation over alle de
nye Obligationer, som i Regnskabsaaret ere tilkomne. En Decision til det lærde
Skolevæsens Hovedregnskab for 1869 —70 havde tilsidesat bemeldte Skrivelse og
blev indanket til Ministeriet. Da denne Decision tillige vilde finde Anvendelse paa
de under Konsistoriums Omraade hørende Regnskaber, vedkommer Sagen imidlertid
ogsaa de Stiftelser, om hvilke nærværende Beretning handler.
Den Decision, hvortil der oven for er sigtet, blev afgivet den 19de Maj 1871
og gik ud paa, at „Regnskabet for Fremtiden vil være at bilægge med behørig
attesterede Gjenparter af alle nye Obligationer tillige med Taxationsforretninger,
Assuranceattester, Gjenparter af Fornyelses- og Tinglæsningspaategninger m. v.".
Denne Afgjørelse stod i ligefrem Strid med den ved Ministeriets Skrivelse af 10de
Marts 1862 fastsatte Fremgangsmaade, og blev derfor af Universitetsbogholder
Hørring under 12te Marts 1872 indanket til Ministeriet, idet han, næst at gjøre
gjældende, at den stod i Strid med Ministeriets Skrivelse af 10de Marts 1862 og
konsekvent vilde føre til en fuldstændig Omstyrtelse af dennes Normer ogsaa for
de andre Universitetskvæsturen underlagte Instituter, tillige gjorde opmærksom
paa det betydelige Arbejde, som en Opfyldelse af Decisionen vilde medføre.
Esempelvis anførte han, at alene Omvurderingerne ved samtlige Stiftelser for et
enkelt Regnskabsaar vilde udgjøre henved 300 fuldt beskrevne Foliosider. Dette
Arbejde var aldeles unyttigt, naar Hovedbestemmelsen blev staaende ved Magt, at
Revisionen skulde foretages i Kvæsturens Lokale. Mod denne maatte derfor Deci-
sionen i Virkeligheden anses for at være rettet; men dennes Opretholdelse var
uundværlig for den daglige Forretningsgang og for Regnskabernes Korrekthed —
ved Kvæsturen som ved ethvert andet Institut af lignende Omfang i Staden. Her-
til sluttede Kvæstor med inspectores qvæsturæ sig i Skrivelse af 21de Marts, i
hvilken det yderligere gjordes gjældende, at Revisors Eftersyn af Originalerne
paa Regnskabsstedet, der i og for sig afgav en langt fyldigere Kontrol, kun kræ-
vede 3 å 4 Timers Tid om Aaret, og derfor ikke stod i noget som helst Forhold
til l lejligheden og Udgiften med at samle en Masse unødvendige Afskrifter. Til
en saadan Udgift var der heller ikke ved Fastsættelsen af Bogholderens Assistance-
sum taget Hensyn; Decisionens Gjennemførelse vilde altsaa kræve en forøget
Bevilling hertil, en Bevilling, som det vilde være saa meget vanskeligere at er-
holde, som dette Arbejde i sig var aldeles unyttigt. Den omtalte Fordring til
Kvæsturen havde sit Sidestykke i andre Fordringer fra Revisors Side, der vilde
volde yderligere unyttigt Skriveri og betydelige, overflødige Udgifter. Ved Anteg-
nelser til Universitetets Regnskab var der saaledes forlangt Afskrifter af Stiftel-
sernes Skattebøger, samt af alle nye Indskrivningsbeviser for kgl. Obligationer.
\red Antegnelser til Skolevæsenets Regnskab for 1870 -71 forlangtes det endelig,
at der aarlig skulde fremlægges Attester om, at samtlige Panteobligationer hen-
staa uudslettede i Pantebøgerne. Pantebrevene udgjorde omtrent 1900; hver
Panteattest kostede 11 Mk. 13 Sk. Udgiften hertil var aldeles unyttig, da Revisor
hos Kassereren kunde efterse de originale Pantebreve. Skulde disse Fordringer
ogsaa vinde Medhold, og skulde den oven meldte Decision være en Forberedelse
til at faa Hovedbestemmelsen ophævet, at Revisionen skulde foretages i Kvæstu-
rens Lokale, maatte alvorlig Modstand gjøres; thi Opretholdelsen af denne Bestem-
melse, der ingenlunde er ejendommelig for Kvæsturen, men finder Sted ved hvert
Institut i Byen, hvor Regnskabsvæsenet har lignende Omfang og Ordning, var
Universitets-Aarbog.	oq
306
Økonomiske Anliggender 1871 — 1873.
aldeles nødvendig, da alle Regnskaberne aflægges i Hovedbogsform, og Hoved-
bøgerne altid skulle holdes å jour. Disse kunde derfor ikke undværes i Kvæsturen,
hvor de stadig benyttedes dels under Anlæget og Afslutningen af de nye Regn-
skaber, og dels ved Udfærdigelsen af de daglige Kasseanvisninger, som ofte gjør
det nødvendigt at efterse tidligere Regnskaber. Det vilde blive umuligt med be-
hørig Sikkerhed og Korrekthed at føre Bøgerne, naar ældre Hovedbøger manglede.
Dertil kom, at mange af de forskjellige Oplysninger, som meget hyppigt søges af
Konsistorium, inspectores qvæsturæ, Stipendiebestyrelsen, Eforerne og mange andre,
til hvilke Kvæsturen staar i Forretningsforhold, ikke længer vilde kunne gives.
Paa Grund af den Betydning, den paaankede Decision havde for de under
Konsistoriums Omraade hørende Regnskaber, begjærede Kvæstor sin Skrivelse frem-
sendt ved Konsistorium, ledsaget af sammes Ytringer om Sagen. Ved under 9de
April 1872 at fremsende Skrivelsen til Ministeriet, bemærkede Konsistorium, at
Spørgsnjaalet var, om den ved Decisionen tilsidesatte Bestemmelse i Ministeriets
Resolution af 10de Marts 1862, der var et Led i den hele for Universitetskvæ-
sturen approberede Forretningsgang, skulde opretholdes eller forandres. Da dette
Spørgsmaal ikke paa regelmæssig Maade var bragt under Forhandling, men Reso-
lutionens Bestemmelse ganske var ladet ude af Betragtning af Decisor, var der
ikke levnet Kvæsturen nogen anden Vej til at fremkomme med sine Indvendinger
mod en saadan Forandring i de fastsatte Regler, hvis Opretholdelse var af stor
Betydning for Kvæsturen og Universitetet, end den at indanke den faldne Decision
til Ministeriet. Hvad Sagen selv angik, tiltraadte Konsistorium ganske det af
Universitetsbogholderen og Kvæstor paaviste, at hele det forlangte og jderligeie
forventede nye Arbejde for Kvæsturen var aldeles unyttigt, saafiemt det Aar
Meningen, at den ganske uundværlige Hovedbestemmelse i Resolutionen af 1862,
at Revisionen skal foretages i Kvæsturens Lokale, skulde blive staaende ved Magt,
ligesom det vilde medføre betydelige, aldeles overflødige Udgifter, som et blot
Bekvemmelighedshensyn for Revisor ikke burde paaføre Universitetet. Konsistorium
maatte derfor af al Magt støtte Kvæstors Indstilling, at det maatte bli\e tilkjende-
givet 1ste Revisionsdepartement, at Ministeriets oven nævnte Skrivelse uanset den
afsagte Decision fremdeles stod ved Magt, for saa vidt den fastsætter, at Fiem-
læggelse ved Regnskaber af bekræftede Gjenparter af alle nye Obligationei boit-
falder, hvorimod Obligationerne in originali med tilhørende Taxationsforretninger m. v.
blive at efterse af Revisor hos Kassereren. Efter herover at have indhentet Erklæ-
ring fra Chefen for 1ste Revisionsdepartement, tilkjendegav Ministeriet bemeldte
Departement, Konsistorium og Kvæstor under 18de November 18(2, at da den ved
Ministeriets Resolution af 10de Marts 1862 tagne Bestemmelse nøje sluttede s.g
til den i sin Tid foretagne Ordning af Universitetskvæsturen og var et Led i
den hele for Kvæsturen approberede Forretningsgang, fandt Ministeriet sig ikke
foranlediget eller end ikke efter det til Kvæsturens Kontorudgifter henlagte Beløb
i Stand til at gjøre nogen Forandring i denne Resolution, hvorimod den fremdeles
skulde blive ved Magt, saaledes at Fremlæggelse ved Regnskaberne af bekræftede
Gjenparter af alle nye Obligationer bortfaldt, og at Obligationerne in originali med
tilhørende Taxationsforretninger m v. skulde efterses af Revisor hos Kassereien i
Kvæsturen. Som en Følge heraf bortfaldt den paaankede Antegnelsespost til det
lærde Skolevæsens Regnskab for 1869—70. Ministeriet tilføjede, at foi.saa Aidt
.en Antegnelse undtagelsesvis i et enkelt Tilfælde maatte gjøre det nødvendigt for
Udstedelse af nye Indskrivningsbeviser.
307
Decisionens Skyld at have Gjenpart tilstede af et af de i Decisionen omtalte Do-
kumenter, vilde en saadan kunne rekvireres i Universitetskvæsturen.
3. Om Udstedelse af nye Indskrivningsbeviser.
I en Skrivelse til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 1ste
Marts 1871 udtalte Finantsministeriet det Ønske at kunne simplificere Bogføringen
over Statsgjælden fornemmelig ved Inddragningen af forskjellige, fra ældre Tider
endnu tilbage værende Statsforskrivningers Konti, saa at hele den indenlandske
fra Kreditors Side uopsigelige 4 pCt. Statsgjæld saa vidt muligt alene kom til at
bestaa dels af Kupons-Obligationer, der lød paa Ihændehaveren, dels af de i Følge
Finansministeriets Bekjendtgjørelse af 20de September 1859 udstedte Indskriv-
ningsbeviser, som kun meddeles for Obligationsbeløb paa hele Hundreder. Hertil
vilde det være nødvendigt at lade de ældre i Følge Plakat af 4de April 1835
udstedte Indskrivningsbeviser, der tilhørte forskjellige Instituter, Kirker, Legater
eller Fonds, der bestyres af Universitetskvæsturen, ombytte med nye Indskrivnings-
beviser; men da disse kun meddeltes for Summer, der udgjorde hele Hundreder,
og flere af de ældre Beviser ikke lød paa fulde Hundreder, erklærede Finants-
ministeriet sig villigt til at udbetale det de fulde Hundreder overskydende Beløb
efter Kurs eller at sælge de til Afrundingen fornødne Obligationsbeløb efter
Kurs. For dog saa meget som muligt at undgaa disse Indkjøb eller Salg af
mindre Obligationsbeløb, foreslog det, at der i de Tilfælde, hvor de ældre Indskriv-
ningsbevisers paalydende Kapitaler vel hidrørte fra forskjellige Legater, men dog
tilhørte samme Institut eller Kirke, kun meddeltes et nyt Indskrivningsbevis, der
da fik Paategning om, med hvilken Del hvert Legat var lodtagen deri
I en efter Undervisningsministeriets Begjæring af Kvæstor under 21de Oktober
s. A. afgivet Erklæring med Hensyn til dette Forslag ytrede denne, at der ikke
vilde kunne være noget til Hinder for en saadan Ombytning, for saa vidt de
Universitetets Legater tilhørende ældre Indskrivningsbeviser lød paa hele Hundreder;
for disse vilde da nye særskilte Indskrivningsbeviser være at udstede, saa vel som
for et den polytekniske Læreanstalt tilhørende Indskrivningsbevis, der ogsaa lød
paa fulde Hundreder. Derimod lød 10 af de Universitetets Legater tilhørende
Indskrivningsbeviser paa ulige Summer og af disse havde kun legatum Arnæ
Magnæi og Valkendorfs Kollegiums Kapital de fornødne Midler til Supplering. Med
Hensyn hertil udtaltes det, da Legaterne burde undgaa Kapitaltab, at det legatum
Arnæ Magnæi tilhørende Indskrivningsbevis rettest holdtes for sig og afrundedes
op ad, saa at der derfor udstedtes et nyt Indskrivningsbevis, medens der for de
øvrige kunde udstedes et samlet Indskrivningsbevis, hvis Afrunding op ad bestredes
paa Bekostning af og til Vinding for Valkendorfs Kollegiums Kapital, som altsaa
erholdt en forøget Andel i det nye Indskrivningsbevis, medens de øvrige Legater
bleve lodtagne deri netop med det ulige Beløb, hvorpaa deres nuværende Indskriv-
ningsbeviser lød. Finantsministeriet erklærede imidlertid i Skrivelse til Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 16de Januar 1872, at det langt maatte
loretrække i Stedet for at meddele hvert Legat, hvis Kapital udgjorde fulde
Hundreder, et nyt Indskrivningsbevis, kun at udstede til hvert Institut et
Indskrivningsbevis, hvorpaa der da af Statsgjældsdirektøren vilde blive
bemærket, med hvilken Del hvert Legat eller hver Stiftelse var lodtagen
deri. Det foreslog derfor, at der for samtlige de Universitetet tilhørende ældre
39*
308
Økonomiske Anliggender 1871 —1873.
Indskrivningsbeviser og de oven nævnte smaa Obligationsbeløb, som agtedes ind-
kjøbte, udstedtes et samlet Indskrivningsbevis, lydende paa forskjellige Legater og
Stiftelser under Kjøbenhavns Universitet, og at der for det den polytekniske Lære-
anstalt tilhørende Indskrivningsbevis udstedtes et nyt, lydende paa samme Sum.
Finantsministeriet tilføjede, at for saa vidt der blandt de forskjellige Legater skulde
findes noget, hvis Kapital stadig forøgedes ved Indkjøb af 4 pCt. indenlandske,
uopsigelige Statsobligationer, var det villigt til at meddele et saadant Legat et
særskilt Indskrivningsbevis, naar Obligationsbeløbet udgjorde fulde Hundreder.
Under 6te Februar 1872 udtalte Kvæstor, at der ikke for Kvæsturens Ved-
kommende vilde være noget til Hinder for, at der paa den anførte Maade udstedtes
e t Indskrivningsbevis, hvorimod det for Statsgjældskontoret vilde medføre en Del
Ulejlighed, naar nogen af de under Indskrivningsbeviset indbefattede Kapitaler i
Tidens Løb igjen skulde uddrages, hvilket kande blive nødvendigt, enten naar et
Legat maatte optage et midlertidigt Laan paa sit Aktiv, eller naar det forøgedes
ved Indkjøb af kgl. 4 pCt. Obligationer. Det første Tilfælde vilde dog yderst
sjældent indtræffe, det sidste vilde i en nærmere Fremtid kun ske med de Molt-
keske Legaters Reservefond paa 5,700 Rd., der aarlig forøgedes ved saadant Ind-
kjøb, og som derfor i ethvert Tilfælde maatte erholde et særligt Bevis. Med denne
Modifikation erklærede Undervisningsministeriet sig i Skrivelse af 16de Februar til
Finantsministeriet enigt i den af dette Ministerium foreslaaede Ordning, og Finants-
ministeriet har derefter i Stedet for de forskjellige Legater og Stiftelser under
Kjøbenhavns Universitet, og den polytekniske Læreanstalt tilhørende ældre Ind-
skrivningsbeviser under 12te April 1872 udstedt følgende 3 nye Indskrivnings-
beviser litr. C., nemlig:
et Bevis, stort 200,700 Rd., lydende paa forskjellige Legater og Stiftelser under
Kjøbenhavns Universitetet, og hvorpaa er bemærket, at af Kapitalen udgjør
det Arnæ-Magnæanske Legat..............................24,700 Rd. „ Sk.
Schous Legat........................................................................3,000 — „ —
Bartholins Legat til Professorernes Husleje........................1,900 —• „ —
Bartholins Legat til astronomisk Observatorium................1,925 — „ —
Elers Legat..........................................................................2,932 — „ —
Carstensens Legat................................................................1,260 — „ —
Eichels Legat........................................................................2,100 — „ —
Fru Bartholins Legat til Kjøbenhavns Universitets-Bibliothek	640 — „ —
Etatsraad Hurtigkarls Legat................................................58,852 — 70 —
Kratzensteins Legat..............................................................10,000 — „ —
Lassons Legat......................................................................8,800 — „ —
Mallings Legat......................................................................1,800 — „ —
Collegium Medicæum....................................1,000 — „ —
D. A. Meyers Legat til det anatomiske Museum................10,000 — „ —
Sammes Legat for fattige studerende..................................7,000 — „ —
Sammes Legat til den botaniske Have ...........................3,000 — „ —
Moltkes Legaters Afdeling I. og II.*)................................30,000 — „ —
At overføre... 168,909 Rd. 70 Sk.
*) Da Reservefonden ved Udgangen af Aaret 1868 var voxet til en Kapital af over
10,000 Rd., og da det ved Undervisningsministeriets Resolution af 4de Juli 1871
med Grev Moltke-Bregentveds Samtykke var bestemt, at af Reservefondens Tilvæxt
Om Syn og Synsmænd.
309
Overført. . . 168,909 Rd. 70 Sk.
Miilertz's Legat....................................................................40 —	„ —
Valkendorfs Kollegium..........................................................1,117 —12 —
Wedel-Simonsens Legat........................................................2,200 —	„ —
Etatsraad og Professor B. J. Buchwalds Legat.................850 —	„ —
Distriktslæge H. F. Mullers Legat......................................2,000 —	„ —
Justitsraad Kølpins Legat...............................2,700 —	„ —
Konferentsraad F. Rostgaards Legat (Konto I)..................4,483 —	14 —
Estrups Legat til Valkendorfs Kollegium............................500 —	„ —■
Klokker Neves Enkes Legat..............................................300 —	„ —
Sekretær K. G. Groths Stipendium......................................600 —	„ —
Frue Kirkes Præsteboligers Kapital.......................4,000 —	„ —
Estrups Legat for slesvigske studerende. . .......................8,000 —	„ —
Brødrene Fr. og M. Hammerichs Legat. ...........................5,000 —	„ —
200,700 Rd. „ Sk.
et Bevis, stort 6,100 Rd, lydende paa Grev J. G. Moltkes under Kjøbenhavns
Universitet henhørende Legaters Reservefond, samt
et Bevis, stort 1,000 Rd., lydende paa Madam A. S. Diempkers Gave til den
polytekniske Læreanstalt.
4. Om Anvendelsen af de ved Anordning af 12te November 1870
givne Regler paa de underKvæsturens Bestyrelse staaende offent-
lige Midler, samt Inddragelsen af Universitetets faste Synsmænd.
De tidligere gjældende Regler om Tilsynet med, at Panter i Huse og Gaarde,
hvis Bygninger udgjøre deres eneste eller væsentligste Værdi, vedblivende yde til-
strækkelig Sikkerhed, indeholdtes i Reglement 26de September 1806 for Univer-
sitetets Regnskabsvæsen § 18*), jfr. Universitetsdirektionens Skrivelse af 30te
September 1837 og 25de Januar 1840**). Herefter paahvilede Tilsynet med de
Kjøbenhavnske Huspanter for Universitetets Vedkommende, hvilket i Praxis ud-
videdes til at gjælde de andre Stiftelser, Bestyrelsen, der i en lang Aarrække
hvert 3dje Aar havde ladet ethvert Pant syne ved 2 af Universitetet fast antagne
bygningskyndige Mænd, hvorimod hverken Omvurdering eller Naboattester forlangtes
fra Debitorerne, der ej heller havde nogen Bekostning ved Eftersynene, da Mæn-
dene lønnedes af Universitetet. Debitorerne for Huspanterne uden for Kjøbenhavn
maatte selv hvert 5te Aar tilvejebringe Omvurdering, medens Naboattester i Mellem-
tiden frafaldtes. Efter at Anordn. 12te November 1870 § 5 havde givet nærmere
Regler for Tilsynet med de Panter, der tjene til Sikkerhed for Kapitaler, der ere
udlaante af umyndiges og andre under offentlig Bestyrelse eller offentligt Tilsyn
maatte Renten af de 5,000 Rd. tillægges de 2de Moltkeske naturhistoriske Sam-
linger (Legaternes Konto II), blev disse 5,000 Rd. tillagt de nævnte Kontiers ældre
Kapital paa 25,000 Rd. og afskrevne paa Reservefondens Kapital 10,700 Rd., saa-
ledes at der for dennes Restbeløb 5,700 Rd., i Forbindelse med 3 senere indkjøbte
kgl. Obligationer til Beløb 400 Rd., udstedtes et nyt Indskrivningsbevis, paa
6,100 Rd., se oven for.
*) Engelstofts Annaler for 1806, 2det Bind S. 103.
**) Selmers Aarbog for 1840 S. 68.
310
Økonomiske Anliggender 1871—1873.
staaende Midler, og i § 10 havde ophævet Reskr. 7de Februar 1794 tillige med
alle sig dertil sluttende administrative Bestemmelser om Tilsynet med slige Panter,
opstod det Spørgsmaal, om dette Tilsyn ved de under Kvæsturen henlagte Stif-
telser og Fonds i Fremtiden skulde føres i Overensstemmelse med Anordn. 1870
§ 5, eller om det skulde have sit Forblivende ved de herom givne særlige Bestem-
melser. I denne Anledning indgav Universitetets Kvæstor under 22de Februar
1871 efter Konference med inspectores qvæsturæ en motiveret Forestilling til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, foranlediget ved en Forespørgsel
fra Universitetsbogholderen. Kvæstor udtalte, at Anordn. 1870, der kun ophævede
Reskr. 1794 og de Bestemmelser, der hertil sluttede sig, formentlig ikke kunde
ophæve Reglementet af 1806, der ikke sluttede sig til, men tvertimod var givet i Mod-
sætning til Reglerne efter Reskr. 1794, og bemærkede yderligere, at Reglementet af
1806 heller ikke blev anset for at være ophævet, da Reglen i Reskr. 1794 ved kgl.
Resol. Ilte April 1821 § 3 blev udvidet til alle under offentligt Tilsyn staaende
Midler. Det vilde ogsaa være lidet ønskeligt, om det skarpere Tilsyn, der var
foreskrevet for de separate Fonds, skulde bortfalde, eftersom Overformynderierne og
andre offentlige Fonds ikke saa sjældent havde lidt Tab ved Kjøbstadpanter, medens
saadant saa godt som ganske var undgaaet ved de under Universitetet hørende
Instituter. Vel vilde Universitetet herved kunne spare det aarlige Honorar af
100 Rd., som udbetaltes de 2de Mænd for Eftersynet af de kjøbenhavnske Panter,
men paa den anden Side undgik Debitorerne ved denne Foranstaltning en unyttig
Bekostning, og den forholdsvis ringe Udgift for Universitetet burde selvfølgelig
ikke komme i Betragtning, naar derved opnaaedes et mere betryggende Tilsyn med
Panterne. Anordn. 1870 § 5 kræver Omvurdering hvert 3dje Aar, men denne
kan 2 Gange forbigaas og erstattes med Naboattester, saa at Omvurderingen altsaa
kun hvert 9de Aar er ubetinget. Naboattester ansaa Kvæstor imidlertid i de
fleste Tilfælde for at være saa godt som uden al Betydning, og et Syn, afholdt
hvert 3dje Aar af Mænd, som nøje kjendte hver enkelt af de paagjældende Ejen-
domme og som strax skulde anmelde, naar disse ikke vare tilbørlig vedligeholdte,
var langt paalideligere, end naar Synet kun afholdtes hvert 9de Aar og det endog
af andre dertil udnævnte Mænd i Henhold til Loven af 19de Marts 1869. Uni-
versitetets egne Synsmænd afgav derhos den yderligere Garanti, at de ved nye
Laan uden særlig Godtgjørelse skulde optage Taxationsforretninger ved Siden af
de Taxationsforretninger, der afholdtes i Overensstemmelse med Lov 19de Marts
1869, en Foranstaltning, der oftere havde vist sin Nytte, men som maatte bort-
falde, naar Anordn 1870 gjordes anvendelig, da der næppe vildes, blive lønnet
Mænd alene for de tilkommende Panters Skyld, naar Mændene ingen gyldig Ind-
flydelse kunde have paa de senere Skønsforretninger. At der paaførtes Ejerne af
Huspanterne uden for Kjøbenhavn den forøgede Udgift, som var forbundet med
Omtaxering hvert 5te Aar i Stedet for hvert 9de Aar, burde saa meget mindre
komme i Betragtning, som gode Laan kun sjælden kunde faas i denne Slags
usikre Panter, og Debitorerne vilde derfor næppe føle sig forulempede ved den lidt
strængere Fordring, der i saa Henseende stilledes. Kvæstor indstillede derfor, at
Tilsynet fremdeles maatte føres efter de samme Regler som hidtil*).
*) Kvæstors Indstilling angik samtlige under Kvæsturen herende Stiftelser og Fonds.
Dog gjaldt allerede tidligere med Hensyn til Sor© Akademis Huspanter uden for

Om Syn og Synsmænd.
311
I denne Anledning begjærede Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
Justitsministeriets Erklæring, der meddeltes under 28de April 1871. Justitsmini-
steriet bemærkede, at da Lov af 19de Marts 1869 § 13, hvorefter der ved kgl.
Anordn, skulde bestemmes de Regler, som skulde følges med Hensyn til Udlaan af
umyndiges og andre under offentlig Bestyrelse eller offentligt Tilsyn staaende Midler,
og den i Henhold hertil udstedte Anordning af 12te November 1870 i Følge dens
Ordlyd omfattede alle under offentlig Tilsyn staaende Midler, og da Hensigten
med disse Bestemmelser efter de forud gaaende Forhandlinger netop havde været
under et at samle alle herhen hørende spredte ældre Regler, maatte de ogsaa lige-
frem finde Anvendelse paa de under Universitetskvæsturen henlagte Stiftelser og
Fonds. Herimod kunde ikke anføres den Omstændighed, at Reskr. 7de Februar
1794 med de sig dertil sluttende administrative Bestemmelser alene nævnedes som
ophævet ved Anordning af 1870, idet Grunden hertil maatte søges dels i Lov
19de Marts 1869 § 13, dels i den almindelige Betydning, som bemeldte Reskript
havde haft for de her omhandlede Forhold, saaledes at det var blevet betragtet
som det fælles Udgangspunkt, hvortil samtlige administrative Bestemmelser om
Tilsynet med offentlige Midler havde sluttet sig, uden Hensyn til, at der for en
enkelt Klasse af saadanne Midler maatte være givet afvigende Regler. Justits-
ministeriet antog derfor, at de af Kvæstor anførte særlige Bestemmelser for Til-
synet med de under Universitetskvæsturen hørende Stiftelsers Panter vare bort-
faldne ved Anordning 1870 § 5, men tilføjede, at for saa vidt det maatte findes
hensigtsmæssigt fremdeles at bibeholde det hidtil førte særlige Tilsyn med disse
Panter, var der formentlig intet til Hinder derfor, naar tillige Reglerne i Anordn.
1870 § 5 iagttoges. Denne Justitsministeriets Opfattelse tiltraadtes af Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet i Skrivelse til Kvæstor af 13de Maj 1871,
ved hvilken Ministeriet ogsaa tilkjendegav sin Samstemning med Hensyn til en
eventuel Bibeholdelse af det særlige Tilsyn paa de af Justitsministeriet nævnte
Vilkaar.
Under 26de September 1871 henstillede Kvæstor imidlertid til Ministeriet
efter Konference med inspector qvæsturæ, Professor Aagesen, om der ikke maatte
findes Anledning til fra 1ste Juli 1871 at regne at inddrage det aarlige Honorar
af 100 Rd., som af Kvæsturudgifternes Konto havde været udbetalt Universitetets
2de faste Synsmænd, mod at Kvæsturen bemyndigedes til af bemeldte Konto at lade
afholde de Udgifter, som vare forbundne med Optagelsen af saadanne Vurderings-
og Skønsforretninger over de under samme hørende Gaarde og Huse i Kjøbenhavn,
som det ved enkelte Lejligheder maatte anses hensigtsmæssigt at erhverve til
Sammenligning med de Forretninger, som afholdes af de af Øvrigheden udmeldte
Mænd. Til Begrundelse heraf anførtes, at i Følge Ministeriets oven for omtalte
Resolution skulde nu de befalede Omtaxationer ogsaa over de kjøbenhavnske Panter
afholdes af 2 af Øvrigheden dertil udmeldte Mænd. Da Universitetets faste Syns-
mænds Omvurdering altsaa ikke længere havde Gyldighed, var der ikke Grund til
fremdeles at lade Universitetet afholde bemeldte Honorar, saa meget mindre som
man for en langt ringere Udgift, nemlig 2 Rd. til hver for \ Dag, kunde sikre
Kjobenhavn de almindelige Regler, og paa disse var det givet, at Anordn, af 12te
November 1870 § 5 maatte komme til Anvendelse; det nærmere herom har imid-
lertid ikke sin Plads i denne Beretning.

312
Økonomiske Anliggender 1871 — 1873.
sig Mændenes Medvirkning, naar det maatte anses hensigtsmæssigt i enkelte Til-
fælde, f. Ex. naar et mindre godt vedligeholdt ældre Pant eller et nyt tilbudt
Pant skjønnedes at være ansat til for høj en Værdi, eller naar der ved enkelte
Lejligheder kunde ønskes en omhyggeligere Beskrivelse af Panterne og Oplysning
om disses Vedligeholdelse, end der indeholdtes i de udmeldte Mænds Forretninger.
Indstillingen bifaldtes af Ministeriet under 6te Oktober næst efter.
5. Om Udbetaling af Lønninger af de samlede Lønningssummer.
Efter at den ved Lønningsloven af 12te Januar 1858 § 9 normerede sam-
lede Lønningssum for Universitetet og Kommunitetet af Ministeriet var blevet for-
delt paa de enkelte under bemeldte Lovbestemmelse indbefattede Bestillinger, blev
det ved Ministeriets Resolutioner af 3dje Juni 1858 og 5te Januar 1859 fastsat,
at naar de ommeldte Bestillinger ikke bleve besatte af Ministeriet selv, vilde dettes
Samtykke ved Personskifte være ufornødent til fremdeles at udbetale de engang
fastsatte Lønninger med samme Beløb som hidtil, hvorimod enhver Lønnings-
forandring kun kunde ske efter Ministeriets Bestemmelse, en Regel, der ogsaa
havde faaet Anvendelse paa den polytekniske Læreanstalts Lønningssum. Imid-
lertid var der dog stadig af Kvæsturen ved hvert Finantsaars Begyndelse indhentet
Approbation paa Fordelingen af de samlede Lønningssummer, eftersom det varie-
rende Sædomskrivningstillæg nødvendiggjorde en Omberegning for hvert Finants-
aar; men denne Grund bortfaldt, efter at det varierende Sædomskrivningstillæg ved
Lov 25de Marts 1871 var bortfaldet. Efter at de ved denne Lov fastsatte sam-
lede Lønningssummer vare blevne fordelte ved Ministeriets under 3dje April 1871
givne Approbation paa de af Kvæstor i saa Henseende indgivne Forslag,
var der derved, i Forbindelse med Ministeriets senere Skrivelse af 29de April
s. A. om den polytekniske Læreanstalts Bestillinger og af 17de August s. A. om
Universitetets Fyrbøder, truffet Bestemmelse om samtlige Bestillinger, der ikke be-
sættes af Ministeriet selv, dog saaledes, at Bestemmelsen kun lød paa Finants-
aaret 1871 — 72 og paa de da ansatte Bestillingsmænd. I en under 21de Oktober
1871 til Ministeriet indgivet Indstilling udtalte Kvæstor sig for, at den hidtil
værende Ordning indtil videre beholdtes med den Forandring, at de aarlige Forslag
til Fordelingen af de samlede Lønningssummer for Fremtiden bortfaldt. Til Be-
grundelse heraf anførtes, at der i disse Stillinger meget hyppigt foregaar Person-
skifte, navnlig blandt det underordnede Personale ved de videnskabelige Samlinger
og Medhjælperne ved botanisk Have. Skulde der nu, efter at den nye Lønnings-
lov var udkommet, ske Forandring i de hidtil fulgte Regler ved Besættelsen, vilde
deraf formentlig følge, at der i hvert enkelt Tilfælde maatte indhentes Ministeriets
Samtykke til Postens Besættelse, hvilket ikke alene vilde medføre en Del unyttigt
Skriveri, men da de paagjældende ofte kun ganske kort fer Fratrædelsen opsige
deres Bestillinger, tillige den Ulempe, at disse paa ny vilde være besatte, førend det
var muligt derom at have behørig Bestemmelse. Da der derhos for Tiden ikke
var Grund til at afkorte noget i de for de omhandlede Poster fastsatte Lønninger,
saaledes som disse for det løbende Finantsaar vare bestemte, indstilledes det, at
Ministeriets Samtykke skulde indhentes til enhver Forandring i Lønningerne af de
samlede Lønningssummer, men at det ved Personskifte i de paagjældende Bestil-
linger, naar disse ikke besattes af Ministeriet selv, blev ufornødent at indhente
Ministeriets Samtykke til fremdeles indtil videre at udbetale de med dettes
Om Alderdoms- og Enkeforsørgelse.
313
Approbation fastsatte Lønninger med samme Beløb som hidtil. Kun med Hensyn
til følgende Stillinger maatte Ministeriets nærmere Bestemmelse ved Personskifte
formentlig forbeholdes, nemlig:
1.	Prosektorpladsen ved fysiologisk Laboratorium, forudsat, at der ved Vakance
blev foretaget Forandring i de til Bestillingen da henlagte Forretninger,
eller der maatte findes Grund til at inddrage det den daværende Prosektor
ved Ministeriets Resolution af 6te Januar 1871 bevilgede Lonningstillæg af
80 Rd. aarlig;
2.	Assistentposten ved Kvæsturens Bogholderkontor, da det Assistent Jørgensen
ved Ministeriets Resolution af 24de Februar 1871 bevilgede personlige
Tillæg af 100 Rd., der, da Sædomskrivningstillæget ophørte, ved Approba-
tionen af 3dje April 1871 var blevet forhøjet til 110 Rd., bortfaldt ved
Vakance;
3.	det naturhistoriske Museums 2 Konservatorstillinger, saafremt den fratrædende
havde erholdt Alderstillæg.
Derhos ansaa han det for en Selvfølge, at der ved Vakance ikke uden Mini-
steriets Samtykke knnde disponeres over de Lønninger, som for Tiden vare
tillagte Etatsraad Lautrup, hvem der efter hans Afgang som Kassekontrollør
ved Kommunitetet var overdraget en Del Jordebogsarbejder i Kvæsturen, og
Sekretæren ved den Arnæmagnæanske Stiftelse, da disse Poster vare bestemte
til Inddragelse.
Dette Forslag, som Konsistorium tiltraadte for Universitetets og Kommu-
nitetets Vedkommende i Skrivelse af 9de November 1871, bifaldtes af Mini-
steriet under 18de November s. A.
6. Om Tilsyn med Bestillingsmænds pligtige Alderdoms- og
Enke forsørgelse.
Til Lettelse af Tilsynet med Bestillingsmænds pligtige Alderdoms- og Enke-
forsørgelse har Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter Finantsmini-
steriets Begjæring under 15de September 1871 paalagt Universitetets Kvæstor at
iagttage følgende Forretningsgang:
1.	Naai en ny Bestillingsmand ansættes eller en allerede ansat opnaar højere
Lønning, indsendes herom strax af Kvæstor eller den paagjældende Regn-
skabsfører umiddelbart til Pensionskontoret en Anmeldelse, indeholdende ved-
kommendes Navn, Bestilling, Lønning (ved Lønningsforhøjelser tillige den
lorrige Lønning) og Tidspunktet for Ansættelsen eller Lønningsforhøjelsen.
2.	Samtidig tilstilles der den vedkommende Bestillingsmand et Exemplar af
Regulativet al 19de November 1870 og Tillæget dertil af 13de Maj 1871,
og der dragrs Omsorg for, at han (i Almindelighed i Løbet af 14 Dage)
udfylder det vedtagne Skema, som derefter umiddelbart indsendes til Finants-
ministeriet.
3.	Ligeledes vil det uden særligt Paalæg eller Anmodning være at iagttage, at
doff altid kun fra Begyndelsen af et Kvartal — ved enhver ny An-
sættelse eller Lønningsforhøjelse tilbageholdes 1 12 maanedlig af 5 Procent
at Lønningen (Aarsafdraget dog altid kun beregnet i hele Dalere, saaledes
at den mulig overskydende Brøk bortfalder). For at forebygge Fejltagelser
og Forglemmelser tilføjes i de under Nr. 1 nævnte Anmeldelser, at Lønnings-
Universitcts-Aarbog.
314	Økonomiske Anliggender 1871—1873.
afdraget, med Angivelse af dets Størrelse, bliver indeholdt. Skulde Lønnings-
afdraget af en eller anden Grund i et enkelt Tilfælde blive at fastsætte
anderledes, end til de regelmæssige 5 Procent, vil hver Gang særlig Ordre
til den fornødne Forandring blive givet af Ministeriet.
4.	Ved en Afdrag lidende Bestillingsmands Død, Afskedigelse, Ansættelse med
Pensionsret, samt overhovedet ved enhver Forandring i hans tjenstlige Stil-
ling, der kan l'aa Indflydelse paa Lonningsafdragets Indeholdelse eller regn-
skabsmæssige Postering, indsendes Anmeldelse umiddelbart til Pensionskontoret,
ganske som omtalt under Nr. 1.
5.	De Beløb, der saaledes skulle være indeholdte af enhver Bestillingsmands
Lønning, vil Finantsministeriet den 15de i hvert Fjerdingaars sidste Maaned
enten gjennem Finantshovedkassen forskudsvis lade indbetale til Livsforsikrings-
og Forsørgelsesanstalten eller til gode skrive Kontoen for de til Forrentning
i Statskassen indsatte Afdrag, og samtidig meddeler Ministeriet under de-
tailleret Angivelse af de enkelte paagjældende Beløb, Kvæstor Ordre til inden
Maanedens Udgang at lade indbetale Belobet i Finantshovedkassen som Re-
fusion. For det mulige Tilfælde, at den saaledes fra Ministeriet fjerding-
aarsvis meddelte Fortegnelse ovfr Afdrag ikke for hver enkelt Bestillings-
mand skulde stemme med vedkommende Regnskabsførers Bogføring over Af-
dragene, skal der uopholdelig gjøres umiddelbar Indberetning til l1 inanis-
ministeriet, for at den indløbne Fejl strax kan rettes.
Med Hensyn til Fritagelsen for Forpligtelsen til at lide Lønningsafdrag
til Selvpensionering gjælder den almindelige at Finantsministeriet udtalte
Regel, at Afdrag, som vilde være mindre end 1 Rd maanedlig, bortialde, og
at ingen Bestillingsmand er forpligtet til at lide større Lønningsafdrag til
Selvpensionering end Halvdelen af den ved Gjennemførelsen af Lov 25de
Marts 1871 opnaaede Lønningsforbedring, saa at Betingelsen tor Atdrag er,
at Vedkommendes Lønning nu er mindst 240 Rd. og derhos mindst 24 Rd.
større end tidligere; heller ikke inddrages Betjente, der etter deres Stilling
ere at betragte som Tyende, under Bestemmelserne om Selvpensioneringen.
Disse Regler indskjærpedes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæ-
senet i Skrivelse til Kvæstor af 28de Juni 1871. Som særlige Fritagelser
kunne mærkes, at i Følge Ministeriets Skrivelse af 17de August 1871 ere Assi-
stenter ved Universitetets zoologiske Museum og Amanuenses ved Universi-
tetets og den polytekniske Læreanstalts kemiske Laboratorium paa Gi und al
deres Stillingers særegne Beskaffenhed som blot midlertidige Gjennemgangs-
stillinger fritagne for Lønningsafdrag til deres Selvpensionering. Samme
Fritagelse er ved Ministeriets Skrivelse af Ilte Maj 1872 indrømmet Assi-
stenten ved Universitetets fysiologiske Laboratorium.
7. Om Godtgjøreise til Universitetspedellerne for Opkrævning
af samtlige Dekan at s indtægter i det filosofiske Fakultet.
I Aaret 1845 indkom der fra de daværende Universitetspedeller Ørum og
Muller et Andragende om, at der inaatte tilstaas dem en passende Godtgjorelse
for deres Ulejlighed med at indkassere Dekanatsindtægterne i det filosofiske Fa-
kultet og herfor aflægge Regnskab til Universitetet, hvilket Arbejde de efter fri-
livlig" Overenskomst i flere Aar havde udført for Dekanerne, der herfor liaMie
Fritagelse for at betale Kongetiende.
315
honoreret dem. Efter herom at have afkrævet Universitetets Kvæstor Erklæring,
indstillede Konsistorium i Skrivelse af 12te April 1845, at Opkrævningen af disse
Dekanatsindtægter mod en aarlig Godtgjørelse af 10 Rd. til hver af Pedellerne
maatte overtages af disse, paa samme Maade, som for den Universitetet tidligere
tilfaldende Del af disse Indtægter havde været foreskrevet, hvilken Indstilling blev
bifaldet af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler ved Skrivelse af 22de
April 1845, saaledes, at dette skulde gjælde for de 2de daværende Pedeller.
Efter at disse vare afgaaede ved Døden, blev det efter Indstilling fra Konsistorium
tilladt, at den nævnfe Resolution ogsaa maatte gjælde for de efter dem udnævnte
Pedeller Speer og Mule, henholdsvis ved Direktionens Skrivelse af 26de Januar
1847 og Ministeriets Skrivelse af 23de April 1864. Da der i December 1871
atter skete Personskifte i Pedelbestillingerne, henstillede Universitetets Kvæstor til
Konsistorium, om der ikke maatte være Anledning til at erhverve en almindelig
Bestemmelse om, at det omhandlede Beløb, der dog i Virkeligheden var betragtet
som en Del af Pedellernes faste Indtægter, i Lighed med de dem ved kgl. Reso-
lution af Ilte Maj 1775 § 2 og Universitetets Sportelreglement af Ilte Januar
1839 til Deling tillagte 50 Rd. af Examensindtægterne, ogsaa for Fremtiden maatte
udbetales begge Pedellerne uden Hensyn til Personskifte i disse Bestillinger, hvilken
Henstilling tiltraadtes af Konsistorium i Skrivelse af 15de December 1871. Ved
Skrivelse af 23de December 1871 bifaldt Ministeriet, at Resolutionen af 22de April
1845 indtil videre maatte vedblive at gjælde uden Hensyn til Personskifte i Pedel-
stillingerne.
8. Om Fritagelse for at betale Kongetiende.
Parcellist Peter Jensen Eiby af Mulstrup tilkjøbte sig i 1847 Jordlodden
Matr.-Nr. 28 g i Mulstrup, der da var en saadan uopdyrket Hedelod, som om-
handles i Plakat 14de Juni 1825. Samme Aar begyndte han imidlertid at opdyrke
den og begjærede da, i Forening med flere andre af Sognets Grundejere,
Tienden af sin Ejendom bestemt til et fast aarligt Vederlag, hvilket
ved Tiendekommissionens Kjendelse blev ansat til 3 Skpr. Byg aarlig for hver
Tiende at tilsvare efter Kapitelstaxt. Kongetiendevederlaget for 1851 betalte han;
men da han undlod at erlægge Vederlaget for 1852, begjærede Kommu-
nitetet Udpantning hos ham. Peter Jensen Eiby sagsøgte derpaa Kommunitetet
til Tilbagebetaling af Vederlaget for 1851 og til at høre Jordlodden kjendt fri
for Kongetiende i 20 Aar fra 1848 at regne i Henhold til Plakat 14de Juni 1825;
og da en lignende Sag om Kirketienden for denne Lod netop da var endt med, at
der var givet Citantens Paastand Medhold, indvilgede Kommunitetet i, at Konge-
tiendevederlaget for 1851 tilbagebetaltes, Udpantningen frafaldtes og Citantens
Frihed for at udrede Kongetiende af Lodden i det omspurgte Tidsrum erkjendtes.
Efter Udløbet af dette Tidsrum lod Kommunitetet foretage Udpantning for Veder-
laget for 1869, men Peter Jensen Eiby anlagde derefter Sag mod dette til at
høre den foretagne Udpantningsforretning ophævet og kjendt ugyldig og til at
kjendes pligtig til at erkjende Citantens nævnte Ejendom tiendefri, saa at han
og alle efterfølgende Ejere af den vare fritagne for Kongetiendeafgift. Denne
Paastand blev der, under Henvisning til, at Lov af 14de April 1852 § 22 fast-
sætter, at Tiendeforpligtelsen ikke senere kan indtræde for Jorder, som ikke inden
1ste Januar 1856 vare blevne tiendepligtige, givet Medhold ved Kjøbenhavns Amts
søndre Birks Dom af 13de September 1871, ved hvilken Dom Kommunitetet efter
40*
316
Økonomiske Anliggender 1871 — 1873.
dertil af Ministeriet under '26de Januar 1872 meddelt Approbation akkviescerede*).
— Ved samme Skrivelse blev det som Følge af denne Dom bifaldet, at Kongetiende-
afgifterne af Jordlodderne Matr.-Nr. 8 b og 13 b af Ørsløv By og Sogn, i alt
4 Skpr. Byg, der efter Tiendebestemmelsen første Gang skulde have været opkrævede
for Aaret 1872, maatte bortfalde.
9. Om Forpligtelse til at løse testimonium publicum.
Efter at Konsistorium paa en til Ministeriet indsendt Fortegnelse over Kan-
didater, som efter at have absolveret en Embedsexamen ved Universitetet vare
blevne ansatte i Embeder i Følge kgl. Resolution, uden at have. løst testimonium
publicum fra Universitetet, havde opført en candidatus magisterii, der var blevet
udnævnt til Overlærer ved en lærd Skole, udtalte Ministeriet i Skrivelse til Kon-
sistorium af 31te Oktober 1871, at candidati magisterii ikke skjønnedes at være
underkastede Bestemmelserne i Bekjendtgjørelse af 29de Januar 1839 om Forplig-
telsen til at løse testimonium publicum fra Universitetet og betale det dermed
forbundne Gebyr. I denne Anledning bemærkede Konsistorium i Skrivelse af Ilte
November, at da den ved Universitetets Fundats af 7de Maj 1788 Kap. Y § 4, jfr.
Plakat 10de August 1848 anordnede Magisterkonferents i Almindelighed kun giver
Adgang til Erhvervelse af visse akademiske Grader, men ikke aabner den, som
har underkastet sig en saadan, bestemt Adgang til visse Embeder, kunde det ikke
antages, at enhver candidatus magisterii var undergivet Forpligtelsen til at løse
testimonium publicum, da denne Pligt efter Bekjendtgjørelse 29de Januar 1839
kun paahviler dem, som have bestaaet en Embedsexamen ved Universitetet. Deri-
mod kunde Konsistorium ikke anse det for tvivlsomt, at Forpligtelsen til at løse
testimonium publicum maatte paahvile dem, der have underkastet sig en saadan
Magisterkonferents, som efter Anordning af 2den Februar 1849 § 15 under visse
Betingelser aabner Kandidaten Adgang til Overlærerembeder ved de lærde Skoler.
Ved en Embedsexamen ved Universitetet maatte nemlig forstaas enhver Prøve ved
samme, som i Følge Lovgivningen giver en bestemt Adgang til visse Embeder,
hvorimod det ikke til Begrebet udfordredes, at Adgangen skulde være udelukkende.
Saaledes kunde det ikke betvivles, at den statsvidenskabelige Examen var en Em-
bedsexamen, uagtet den ikke gav udelukkende Adgang til visse Embeder, jfr. Be-
kjendtgjørelse 10de Juni 1851 § 5, hvorfor det ogsaa i Bekjendtgjørelsens § 2
forudsættes, at statsvidenskabelige Kandidater kunde komme til at løse testimonium
publicum. Konsistorium maatte derfor fastholde den Mening, at den omspurgte
Overlærer i Henhold til Bekjendtgjørelse af 29de Januar 1839 var forpligtet til
at løse testimonium publicum, eftersom han, der havde underkastet sig en Ma-
gisterkonferents i Mathematik, hørte til den Klasse af candidati magisterii, som
ved Magisterkonferensen havde opnaaet en bestemt Adgang til Overlærerembeder
ved de lærde Skoler. Under 24de November næst efter meddelte Ministeriet imid-
lertid, at da Bestemmelsen i Bekjendtgjorelse'n af 29de Januar 1839 IV. udtrykke-
lig kun paalægger dem, „der have bestaaet i en Embedsexamen ved Universitetet"
Forpligtelsen til at løse testimonium publicum, fandt Ministeriet det betænkeligt at
udstrække en Forpligtelse af denne Art til dem, der ved Universitetet havde under-
kastet sig Prøver, der efter almindelig Universitets-Terminologi ikke hørte under
Kategorien af Embedsexamina.
*) Afgiften for 1868 var erlagt, men blev i Henhold til Ministeriets Approbation ai
12te September 1872 tilbagebetalt.