244
Universitetet 1871 —1873.
I Aaret 1872 — 73 højtideligholdtes Reformationsfesten Mandagen den
Ilte November 1872. Talen holdtes af Professor, Dr. H. d'Arrest. Indbydelses-
skriftet indeholdt en Afhandling af samme: „Undersøgelser over de nebulose
Stjerner i Henseende til deres spektralanalytiske Egenskaber". 82 S. 4to.
Festen i Anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag fandt
Sted Onsdagen den 16de April 1873. Talen holdtes af Universitetets Rektor,
Professor matheseos, Dr. A. Steen. („Universitetet og Folkeligheden". Udkommet
i Kbhvn. 1873.) Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af samme: „Inte-
gration af lineære Differentialligninger af anden Orden ved Hjælp af Kjædebrøker",
med Forord. 66 S. 4to.
VIII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.
I det følgende er intet optaget om de Samlinger og Anstalter, for hvis
Vedkommende der i Tidsrummet 1871—73 ikke er foregaaet noget af særlig
Interesse eller Betydning for det paagjældende Instituts Virksomhed.
Meddelelserne om Samlingernes økonomi vil findes neden for i Afsnittet om
Universitetets og Kommunitetets økonomiske Anliggender.
1. Universitetsbibliotheket.
Ved en i Følge Hans Majestæt Kongens Befaling foretaget Omordning af
den under det kgl. Haandbibliothek hørende Land- og Søkortsamling viste det
sig, at der i denne fandtes et saa betydeligt Antal af Doubletter, at disse maatte
antages at ville kunne danne et væsenligt Grundlag for en selvstændig Kortsam-
ling. I denne Anledning meddelte Overhofmarskallatet under 21de April 1871
Konsistorium, at Hs. Maj. havde bemyndiget dette til at tilbyde Universitetet disse
Doubletter til Optagelse i Universitetsbibliotheket som en selvstændig Del af dette,
dog med den Betingelse, at der blev sikret Samlingen en saadan fremtidig Ved-
ligeholdelse og Udvidelse, at den i Tidens Løb kunde komme Videnskaben til
sand og varig Nytte, og begjærede Konsistoriums Meddelelse om, hvorvidt og hvor-
ledes Gaven ønskedes modtaget. Efter at Universitetsbibliothekaren, hvis Erklæ-
ring Konsistorium havde begjært, havde ytret, at Bibiiotheket, hvor meget det end
paaskjønnede Hs. Maj.s Tilbud, dog maatte anse det for rettest, at Samlingen ikke
opretholdtes som en selvstændig Samling, noget, man altid havde været imod, og
som man ogsaa havde afværget ved den store Classenske Gave, og efter at man
havde forvisset sig om, at der ikke af Hs. Maj. vilde blive fremsat nogen bestemt
Fordring i saa Henseende, udbad Konsistorium, som bifaldt Universitetsbibliothe-
karens Anskuelse, sig i Skrivelse af 3!te Maj 1871 Ministeriets Tilladelse til at
modtage den nævnte kongelige Gave, dog saaledes, at der ikke til Modtagelsen
knyttedes nogen Betingelse, hvilken Tilladelse af Ministeriet blev givet under
16de Juni s. A. Gaven modtoges derefter og indordnedes paa sædvanlig Maade
i Bibliotheket.
Videnskabelige Samlinger.
Hs. Maj. Kongen har ogsaa senere vist sin varme Interesse for Universitets-
bibliotheket, idet lian i det paafølgende Aar paa ny skjænkede dette en Del
Doubletter af Land- og Søkort, som senere vare udsondrede af det kgl. Haand-
bibliothek.
— Efter at der i Tidernes Lob var opsamlet en større Samling af Doubletter
af Bøger, bleve disse bortsolgte ved offentlig Auktion i September 1872. Det
samlede Udbytte af Auktionen udgjorde, efter at alle Udgifter vare fradragne,
825 Rd. 10 Sk. Da Universitetsbibliothekaren ansaa det for meget ønskeligt, at
dette Beløb kom Bibliotheket selv til gode, dels af Hensyn til de forøgede Ud-
gifter, som Kulprisernes Stigning havde foraarsaget, dels fordi han ansaa det for
meget magtpaaliggende at anskaffe saa meget som muligt af de kostbare Afbild-
ningerne, der udgives af de forskjellige Samlinger i „British Museum", gjorde
Konsistorium i Skrivelse af 14de December 187 2 fornøden Indstilling herom til
Ministeriet, der derefter under 9de Januar 1873 bevilgede, at det nævnte Beløb i
dette Øjemed stilledes til Universitetsbibliotliekarens Raadighed.
2. Den botaniske Have.
Af „Beretning om Universitetets botaniske Have for Aarene 1871 — 73" af
den konstituerede Direktør, Prof., Dr. Joh. Lange (Kjøbenhavn 1874) tages efter-
staaende Meddelelser, som indeholde en Oversigt over de i Trienniet 1871 — 73
foretagne Arbejder i Haven og over de i denne Periode stedfundne Forandringer,
Havens Samlinger vedkommende.
a. Haven i Almindelighed.
a. Den egenlige botaniske Have.
Ved Siden af de til Havens Drift og Vedligeholdelse fornødne Arbejder, der
saa vel i Friland som i Yæxthusene have gaaet deres sædvanlige Gang, har der i
dette Tidsrum, der kan betegnes som en Overgangs- og Forberedelses-Periode til
den forestaaende Overflytning til den nye botaniske Have, været udført forskjel-
lige og til Dels omfattende Arbejder uden for den sædvanlige Orden, og samtidigt
hermed er Havens hidtilværende Areal blevet ikke lidet formindsket. Da den nye
Haves Anlæg senere vil blive Gjenstand for en mere udførlig Beretning, skal her
ikke medtages de med særligt Hensyn til samme foretagne forberedende Foranstalt-
ninger, nden for saa vidt de tillige vedkomme den ældre botaniske Have.
Ved de i Anledning af Havens forestaaende Flytning, efter Forhandling
mellem Kultus- og Finantsministeriet, iværksatte Afstaaelser af den botaniske Haves
Grund til Staten har Haven i disse 3 Aar i alt mistet et Areal af 11,412 □ Alen.
Denne Indskrænkning i Havens Omfang, i Forening med de forberedende Arbejder
i den nye botaniske Have, har nødvendiggjort forskjellige Omplantninger af de
J ræer eller Urter i den ældre Have, som maatte ønskes bevarede for denne,
eller i sin Tid overflyttede til den nye Have, og tillige betydelige Jordarbejder,
sigtende dels til at raade Bod paa de ved de idelige Omflytninger foraarsagede
forstyrrelser, dels til Bevaring for og Overflytning til den nye Have af den brug-
bare Jord fra de til Byggegrund afgivne Arealer.
De omtalte Afstaaelser af botanisk Haves Grund ere, ordnede efter Tids-
følgen, følgende:
246
Universitetet 1871 1873.
1871,	den 5te December, afgaves den lille halvrunde Park med uærmest
tilstødende Areal, i alt 1512 □ Alen. De i Parken voxende Vandplanter bleve
dels overflyttede til Havens andre Parker, dels plantede i Potter for senere at
benyttes i den nye Have. Det ved Parken staaende store Exemplar af Taxodium
distichum blev ved Maskine henflyttet til et andet Sted i Haven for senere lige-
ledes at overføres til den nye Have. Ved samme Lejlighed bleve de ved Parken
paa den afstaaede Grund staaende Halvtagsskure overførte til en anden Plads i
Haven.
1872,	den 20de Februar, afstodes 2,212 Q Alen af Havens sydlige Del, og
samme Aar, den 31te Marts, blev endvidere afgivet 4,508 □ Alen, indbefattende
den større Park ved Mønten samt de nærmest tilstødende Kvarterer, der dels
havde været beplantede med Træer, dels benyttede til toaarigt Frilandskvarter.
Herved foranledigedes følgende Arbejder: a) Af det toaarige Kvarter afgravedes
Muldjorden i omtrent 1 Alens Dybde og henførtes til den nye Haves Grund, de
toaarige Planter saaedes i Potter, for senere at kunne udplantes paa passende
Sted til Frøavl for det kommende Aar; b) Jordmagasinet, som fandtes paa det
afgivne Stykke, blev flyttet til den øvre Del af Haven; c) af Møntparken bleve
samtlige Vandplanter optagne og flyttede til den eneste tilbageblevne lille Park
og Grøfterne der omkring; da Havens ene Vandledning gik igjennem det afstaaede
Stykke, maatte der lægges en ny, omtrent 40 Alen lang Ledning for at sætte
Vandhanerne i denne Del af Haven i Forbindelse med de øvrige Vandledninger;
d) blev det nødvendigt at rydde et stort Antal Træer; disse bleve, for saa vidt
de ikke vare ældre og værdiløse Exemplarer, midlertidigt henflyttede til andre
Steder i Haven, hvor Plads kunde skaffes til Veje, bl. a. er den store Paulownia
imperialis flyttet, for at bevares til Udplantning i den nye Have; enkelte Exem-
plarer flyttedes til den midlertidige Planteskole paa Glaciet. Det store Exemplar
af Hvidpilen (Salix alba) blev dog indtil videre bevaret paa sin Plads ved den
sydlige Ende af Møntparken. Denne mægtige Pil, en af de største i Danmark
(omtrent 70 Aar gammel), har dog senere ved Stormen i November 1872 mistet
en af Hovedgrenene, og Tabet ved dens sandsynligvis uundgaaelige Rydning, naar
Havens hele øvrige Areal skal afgives til Bebyggelse, vil derfor nu være mindre
beklageligt.
1873,	den 1ste Maj, afgaves endelig 3,180 □ Alen af Havens sydlige
(i 1843 erhvervede) Del; herved afskares et Stykke fra Haven, beliggende Syd
for Holbergsgadens Gjennemskjæringslinie. Dette fraskilte Areal, som Havens
Bestyrelse ikke turde afgive, forinden den nye Have var færdig til Modtagelse at
de Planter, til hvis Anbringelse det midlertidig maatte formodes at blive nød-
vendigt, ligger dog meget ubekvemt for Kulturen, og dets Brug hindres ved de
tilstødende Gaders Højde og de tæt op til Plankeværket liggende Bunker af Fyld,
hvorfor det i den nærmeste Fremtid vil blive opgivet. — De Træer eller urte-
agtige Planter, der fandtes paa det sidst afgivne Areal, ere, ligesom ved de tid-
ligere Afstaaelser, flyttede dels til andre Pladser i Haven, dels til den nye bota-
niske Haves Planteskole, for saa vidt de ikke allerede i Foraaret 1873 kunde
anbringes paa den for dem bestemte Plads i den nye Haves Arboret. De saa
vel i dette som i det foregaaende Aar omplantede større Træer, der senere skulle
anbringes i den nye botaniske Have (Taxodium distichum, Quercus Cerris, Pau-
lownia o. fl.) henstaa endnu i den ældre Have og trives hidtil vel, saa at det
Videnskabelige Samlinger.
247
tør haabes, at deres Flytning til den for dem endelig bestemte Plads vil lykkes,
naar den sker med behørig Omhu paa den til Flytningen mest passende Aarstid.
Den strænge Vinter 1870 — 71 foraarsagede ikke ubetydelige Tab af Frilands-
planter, især af fleraarige urteagtige Planter (alene i dét perennerende Kvarter
tabtes omtrent 90 Alter); derimod var Tabet af Træer forholdsvis ringere, end
man havde turdet vente. Et stort Exemplar af Hibiscus syriacus frøs helt bort,
ligesaa et Exemplar af Hedera colchica (Roegneriana); men de øvrige, som lede
mere eller mindre i denne usædvanlig strænge Vinter, f. Ex. Here Buskvæxter, der
frøs ned til Jorden, ere for største Delen atter komne til Kræfter.
I Væxthusene har der i de senere Aar vist sig meget følelig Trang til
Plads, og det var kun af Hensyn til den længe forberedede nye Have, at der ikke
kunde være Tale om Bygning af et nyt Væxthus i den ældre Have. For saa
vidt muligt at søge raadet Bod paa denne meget følelige Ulempe, der var til
stor Skade for Planternes naturlige og frodige Udvikling, blev en Udvidelse af
de ældre Væxthusrum udført paa Foranstaltning af Komiteen for den nye bota-
niske Haves Anlæg, idet Palmehuset sammenbyggedes med det varme Væxthus
Nr. 3, hvorved der vandtes et Areal af 125 □ Alen. Ved denne Forholdsregel,
hvis Udførelse tilendebragtes i Januar 1872, lykkedes det midlertidig at skaffe
bedre Plads til en Del af Varmhusplanterne, som derved ere blevne i Stand til
at opnaa en fyldigere og naturligere Udvikling; dog er Pladsen allerede nu igjen
saa optaget, at den endelige Overflytning til de nye Væxthuse imødeses med
Længsel.
Samtidigt med denne Udvidelse foretoges en Omplantning af næsten alle de
i Baller værende Varmhusplanter (kun 5 af de allerstørste omplantedes ikke).
En værdifuld Forøgelse af Varmehusets Indhold modtoges i 1872, idet Baron F.
v. Miiller i Melbourne skjænkede Haven to 9' høje Exemplarer af den træagtige
Brægne Dicksonia antarctica. Disse, der modtoges i Skikkelse af rod- og blad-
løse Stammer, bleve, efter at have gjort Rejsen over Verdenshavet, anbragte i
Palmehuset, og begyndte snart efter Plantningen i det varme og fugtige Rum at
skyde Rødder, saa at de i det første Aar afgave et pragtfuldt Skue. I den sidste
Vinter (1873 —74) have de vist sig noget svagere, idet Hjerteskuddets Udvikling
gaar langsommere for sig, og ingen nye Rødder ere brudte frem, da det af Mangel
paa Plads har været nødvendigt at lade dem forblive i Palmehuset.
Et Krydsningsforsøg, foretaget i 1872 ved Befrugtning af Ceratozamia
robusta med Støvet af C. brevifrons, lykkedes, saaledes at der i Aar haves nye
Frøplanter, fremkomne af denne Befrugtniug.
Den ene Afdeling af Koldhuset blev i en Del af Sommeren 1871 overladt
til Stud. mag. Sainsøe-Lund, som ønskede der at foretage Forsøg med Hensyn til
forskjellige Planters Spiring.
Der har i disse 3 Aar, ligesom tidligere, i den botaniske Have fundet en
livlig Omsætning Sted saa vel af levende Planter som af Frø, idet Haven ved
sine Forbindelser dels med andre botaniske Haver, dels med mange forskjellige
private Haveejere og Dyrkere af Botaniken har i begge de nævnte Retninger mod-
taget og tillige afgivet et ikke lidet Antal Exemplarer, hvis nøjagtige Antal er
angivet i neden staaende Liste.

248
Universitetet 1871
— 1873.
1871:	1872:	1873:
Levende Portioner Levende Portioner Levende Portioner
Planter af Fro. Planter. af Fro. Planter. af Frø.
Afgivet Exemplarer 629 4,116 657 4,200 587 3,491
Modtaget —	118 1,650 153 2,153 410 1,909
De vigtigste og værdifuldeste Bidrag, dels af levende Planter, dels af Fro,
hidrøre fra følgende Givere: de botaniske Haver i Dresden, Hamburg, Lund og
Paris; Haveselskaberne i Gøteborg og Kjøbenbavn; Landbrugs-Akademiet Petrowska
ved Moskau (ved Overgartner Schrøder); Krigsministeriet i Washington; den
danske Konsul i Puerto Plata; Konsul Carstensen i Marocco; Skibskaptejneme
Andréa, Ar bo og Hånschell; Slotsgartnerne Bruun og Rothe; Gartnerne
Bremer, Biinger, Gentz, C. Hansen, Hempel, Løve, Løvegren (i
Gøteborg), Neumann (i Erfurt), J. P. Ohlsen og Ulrichsen; Apothekerne
Baagøe, Hauberg og Styr up (i Venezuela); Dr. Berggren (i Lund); Dr.
R. Brown (i Edinburgh); Fru Flindt; Prof. E. Fries; Adjunkt Th. Fries;
Forpagter H o f m an - B a n g; Blomstermaler II o 1 b ecli; Cand. Jacobs e n; Plantor
Jacobsen (i Hæsede); Lieutenant v. Janka (i Pesth); Adjunkt Kjellerup;
Konsul Krebs; Prof. Joh. Lange; Seminarielærer Mortensen; Baron F. v.
Muller (i Melbourne); Boghandler Møller; Cand. Nordstedt (i Lund); Dr.
phil. C. M. Poulsen; Justitsraad Riise; Stud. mag. Samsøe-Lund; Prof.
Scheffer (i Buytenzorg); Kommandør Schultz; Pastor Viborg; Dr. phil.
W a r m i n g.
Haven har, ligesom i de tidligere Aar, været aaben for Publikum 2 Dage
om Ugen, paa hvilke der om Sommeren stedse har været udstillet et saadant Ud-
valg af Væxthusplanter, som kunde antages især at interessere de besøgende. I
Anledning af Industri-Udstillingen i 1872 var der aabnet Adgang i storre Udstræk-
ning, saa vel til Haven som til Væxtliusene, for de tilrejsende. — En Opsyns-
betjent har, ligesom i de nærmest foregaaende Aar, været tilstede dagligt i
Haven fra 1ste Maj til 1ste November for at have Tilsyn med Orden i Haven.
Desuden have Adgangskort til Haven, gjældende for alle Søgnedage, været
udstedte til
1871: 1872: 1873:
Medicinske studerende....... 107 79 58
Farmaceutiske studerende.... 44 61 39
Veterinærer..............................4	„	„
Polyteknikere............................4	1	5
Naturhistorikere........................12	8	7
• Seminarister..............................4	6	5
Beboere af Nyhavn......... 15 15	5
Forskjellige............... 31 13	7
I alt... 221 183 126
End videre har der til Manuduktører været udstedt i 1871 7, i 187 2 8 og
i 1873 5 Kort, ligesom Skoler i hele Perioden have haft Adgang til Haven efter
forud gaaende Aftale og under en Lærers Tilsyn.
187 2, den 3dje September, afgik ved Døden Professor A. S. Ørsted, som
baade i Egenskab af Professor botanices ved sine videnskabelige Arbejder (til .Dels
paa Grundlag af de af ham fra Central-Amerika hjembragte, den botaniske Have
Videnskabelige Samlinger.
249
tilhørende Plantesamlinger) og som Medarbejder ved flere af Havens Samlinger
har staaet i et mangesidigt Forhold til Haven. Efter hans Død har Ministeriet
overdraget Docent Didrichsen at holde de botaniske Forelæsninger og øvelser, og
Dr. Warming særligt at vejlede de studerende ved øvelser i Mikroskopets Brug.
Til de botaniske Docenters Forelæsninger og øvelser har der aarligt været afgivet
afskaarne Planter fra Friland og fra Væxthusene. Ligeledes har der været afgivet
et ikke lidet Antal afskaarne Plante-Exemplarer, aarligt i Gjennemsnit til 45 Lærere
og botaniske studerende (med et Antal af c. 560 Gange aarligt).
I Juli 1873 afgik ved Døden Portner og Fyrbøder Jens Jensen, en dygtig
og paalidelig Mand, som dels i sin nærværende Stilling, dels som Havearbejder,
havde staaet i Havens Tjeneste i 28 Aar. I hans Sted antoges Arbejdsmand
Svend Jensen til den ledige Plads som Havens Portner og Fyrbøder.
/?. Planteskolen paa Glaciet.
Da dennes Areal allerede tidligere var aldeles optaget og da Opsigelse havde
fundet Sted, i Følge hvilken Planteskolens Rømning maatte imødeses som nær
forestaaende, blev det nødvendigt at skaffe Plads andetsteds for det stedse voxende
Antal Træer og Buske; men da ogsaa den ældre Have var overfyldt paa Grund
af dens oven for omhandlede betydelige Indskrænkning, blev i 1871 en Del af
den nye botaniske Haves Areal bearbejdet og indhegnet til Brug som midlertidig
Planteskole. Her udplantedes et Antal af c. 800 Træer og Buske; denne midler-
tidige Planteskole kunde dog, som Følge af, at det dertil benyttede Areal skulde
planeres, kun benyttes indtil den nye Haves Arboret var saa vidt færdigt, at
Indplantning fra Planteskolerne kunde foretages i samme; dette fandt Sted i For-
aaiet 1873, og i Maj s. A. blev, paa Forlangende af Kjøbenhavns Kommunal-
bestyrelse, ogsaa den ældre Planteskole paa Glaciet rømmet og afleveret.
Skjønt den Foranstaltning, som i sin Tid blev truffet ved denne Plante-
skoles ludretning, ikke har været til fuldt saa stor Nytte for den botaniske Haves
Formaal, som den vilde have været, under Forudsætning af, at Havens Flytning
havde fundet Sted nogle Aar tidligere, idet flere Træer vare blevne for store til
med Held at kunne flyttes, maa det dog erkjendes, at Haven imod en forholdsvis
ringe Udgift paa dette Areal har opdraget et betydeligt Antal Træer og Buske,
som nu ere komne den nye botaniske Have til gode og pryde sammes Arboret.
b. Herbarierne.
Paa Grund af disses stadige og betydelige Tilvæxt og sukcessive Indordning
af det fra ældre Tid henliggende Materiale er den til Herbarierne disponible Plads
efterhaanden blevet saa indskrænket, *at der ikke uden Skade for Samlingerne kan
indlemmes alt, hvad der yderligere skulde have Plads i Herbarierne; paa Grund
af denne Overfyldning har desuden enhver Indordning været forbundet med stor
Ulejlighed og Tidsspilde, og ikke lidet af det tilstede værende Stof maa indtil
videre henligge uden at komme Videnskaben til gode. Den længe paatænkte
Udvidelse af Herbarielokalerne ved den nye Museumsbygnings Opførelse maa
altsaa erkjendes for en i høj Grad paatrængende Foranstaltning, for at der kan
opnaas en hensigtsmæssigere Ordning af Materialet, Plads til Anbringelse af den
betydelige Del, som indtil videre maa henligge uordnet og ubenyttet, og for at
Arbejdskræfterne paa en mere hensigtssvarende Maade kunne benyttes til Sam-
Universitets-Aarbog.	09
250
Universitetet 1871 —1873.
lingernes videnskabelige Bearbejdelse, i Stedet for, at de nn for en stor Del med-
gaa til den rent materielle og lidet lønnende Omsorg, for ved idelige Lempelser
og Omflytninger i det snævre Rum at sikre det for Haanden værende Stot mod at
lide Skade.
Herbariet er blevet forøget dels ved Gaver, dels ved Kjøb, Aktietegning elle)
Bytning.
I det almindelige Herbarium, saa vel som i Specialherbarierne, ere de i de
seneste Aar erhvervede Planter, derunder indbefattet tørrede Exemplarer af de i
den botaniske Have dyrkede Arter, efterhaanden interkalerede. Indoidningen pi i
de senere Aar stadigt blevet vanskeligere, dels fordi Rummet ikke vel til lade i en
stærkere Sammentrængning af Skabene, dels fordi det paa Grund af den foiestaaende
Flytning maatte anses for urigtigt at anskaffe flere Heibaiieskabe.
Af Kryptogamerne er Bregnernes Ordning og Bestemmelse tilendebiagt \ed
Kand. Kiærskou, som har udarbejdet en Fortegnelse over Havens Bregnesamling.
Desuden ere de grønlandske og spidsbergenske Mosser, for største Delen samlede
af Dr. J. Vahl, hvilke hidtil havde henligget ubestemte, nu indordnede, etter at
do ere blevne bestemte af Dr. S. Berggren. Lavarterne i Havens Herbarium ere
gjennemgaaedo kritisk af Pastor Deichmann-Branth, Svampene indordnede af
Kand. Kiærskou, saa at nu samtlige Kryptogamer ere i det mindste foreløbigt
ordnede saaledes, at de kunne benyttes til Studier.
Af Doubletterne fra det Liebmannske Herbarium er der uddelt Samlinger
til Museerne i Kew, Paris, Leiden, Lund, Stockholm, Chiistiania, St, Petersboig
og Berlin, samt til Prof. E. Fries, Asa Gray og Al pli. de landolle.
c. Museet.
I dette er der foretaget en Revision og Ordning af de opstillede Gjenstande,
og Interkalationen af de hidtil ikke indordnede er fortsat. Indsamling af Plante i
eller Plantedele af systematisk, morfologisk eller teratologisk Betydning er fortsat
med Bistand af botanisk Gartner Friedrichsen, og omtrent 150 Stykker, for største
Delen fra botanisk Have, ere indlemmede i Samlingen.
d. Bibliotheket
har i de 3 her omhandlede Aar, dels ved Kjøb, dels ved Gaver fra forskjellige,
faaet en Forøgelse af 363 Værker (i 427 Bind) foruden 38 Tidsskrifter, nemlig
6 danske, 3 svenske, 2 russiske, ! 1 tyske, 1 østerrigsk, I italiensk, 5 franske,
1 belgisk, 7 engelske, 1 nordamerikansk.
De betydeligste Gaver i denne Periode ere modtagne fra det kgl. danske
Videnskabernes Selskab (et større Antal botaniske Værker, deriblandt forskjellige
af det Leopoldinske Akademis Skrifter), fra den kgl. nederlandske Iiøgeiing
(Bryologia Javanica), dernæst fra Mr. Du Mortier, Præsident for det kgl. belgiske
botaniske Selskab, og fra Mr. Leon Marchand i Paris.
3. Det zoologiske Museum.
Det er allerede foran under II. 4 (Side 14 2) bemærket, at der ved kgl. Resol. af
13de September 1872 blev tilstaaet Professor zoologiæ, Etatsraad, Dr. phil. Steenstrnp
for et Tidsrum af 2 Aar fra 1ste April 1873 at regne Fritagelse for de ham i
Egenskab af Professor zoologiæ paahvilende Forretninger, dels som Bestyrer at
Videnskabelige Samlinger.
251
den under Universitetets forenede naturhistoriske Museum hørende anden Afdeling,
dels som Medlem af Museumsraadet. Det blev derhos ved samme Resolution
bifaldet, at disse Forretninger i bemeldte Tidsrum udførtes af Dr. phil. Lutken
paa dennes eget An- og Tilsvar. Konsistorium valgte derefter i et den 16de
Oktober s. A. afholdt Møde Professor Schjodte til midlertidig Formand for Raadet
for det nævnte Tidsrum.
—	Efter at de Bøger og mindre Skrifter, hvoraf det nye zoologiske Museum
fra forskjellige Sider var kommet i Besiddelse (fra det forrige kgl. natur-
historiske Museum, Universitetets forrige zoologiske Museum og Undervisnings-
samling, de Christian VIII's partikulære Kabinet tilhørende Bøger, forskjel-
lige Gaver og Sendinger) vare blevne sammenordnede, og Museet til sit eget
Bibliothek havde udtaget, dels hvad der maatte fornødent til dets eget Brug, dels
lwad der maatte betragtes som særlig fremmende den videnskabelige Virksomhed,
blev der til Universitetsbibliotheket afgivet en Del Skrifter, især Tidsskrifter, som
dette manglede, og som maatte erkjendes at være til større Gavn for den alminde-
lige Afbenyttelse der, end i Museets eget Bibliothek. Det derefter tilovers blevne
Antal af Skrifter blev med Konsistoriums Tilladelse afhændet ved offentlig Auktion
sammen med Universitetsbibliothekets Doubletter, og Overskuddet taget til Indtægt
for Museets Fælleskonto, for deraf at bestride Udgifterne ved Bibliothekets Sammen-
smeltning, m. v.
—	Da Museumsraadet har ment, at den første Beretning, der afgives om
Museet som Helhed, efter at den nye Bygning er taget i Brug og Foreningen
med det ophævede kgl. naturhistoriske Museum er blevet faktisk fuldbyrdet, burde
være noget mere udførlig, har der ikke i dette Hefte kunnet optages nogen Med-
delelse om det zoologiske Museums Virksomhed.
4. Det mineralogiske Museum.
De af Bestyreren, Professor Johnstrup for Aarene 1871—73 til Ministeriet
afgivne Beretninger om Museet meddeles her uddragsvis.
a. Aaret 1871.
Museets Samlinger ere i det forløbne Aar blevne betydeligt forøgede, saa at
Tilvæxtjournalen endog udviser en Tilgang af ikke mindre end 4,274 Numre, det
største Antal, der nogensinde er modtaget i Løbet af et Aar. Dette, hidrører vel
for en Del fra indkjøbte norske og nordamerikanske Mineralier, saa vel som fra
Gaver, men skyldes dog hovedsageligen de Indsamlinger, der ere foretagne at
Bestyreren og den ene af Museets Assistenter.
I April Maaned havde Bestyreren nemlig Lejlighed til at foretage med de
studerende en Exkursion til Bornholm, hvor der især indsamledes Forsteninger,
henhørende til den derværende Overgangsformation, og dette, saa vel som hvad
han havde hjembragt fra Undersøgelsesrejsen i 1870, er nu bestemt og indordnet
i Museets dansk-geognostiske Samling, ligesom ogsaa Resultaterne ere blevne med-
delte paa Mødet i det kgl. danske Videnskabernes Selskab den 28de April. End-
videre har han med Ministeriets Tilladelse og med Understøttelse af det paa
Finantsloven bevilgede Beløb til geognostiske Undersøgelser foretaget en Rejse paa
Island fra 29de Maj til 10de September, nærmest for at undersøge for Justits-
ministeriet de derværende, Staten tilhørende Svovllejer paa Nordlandet, saa vel
32*
252
Universitetet 1871 — 1873.
som Dobbeltspatbruddet paa østlandet. For tillige at gjøre denne Rejse frugt-
bringende for Museet, berejste han flere af de i mineralogisk Henseende vigtigste
Punkter, navnlig Berufjord, Øfjord, Kalmannstunga, Baula, Thyrill ved Hvalfjorden,
Geysir og Seljadalr, saa vel som den interessante forsteningsførende Tertiærdan-
nelse ved Halbjarnarstadir nær ved Husavik, hvorfra han hjembragte en. stor
Samling Mineralier og flere nye Forsteninger.
Endvidere har Museets Assistent, Kand. Steenstrup, med Understøttelse af
Kultus- og Indenrigsministeriet foretaget en Rejse i Nord-Grønland, idet han
fulgte med den i Maj Maaned herfra afgaaede svenske Expedition, som skulde
hjembringe de i 1870 af Professor Nordenskjold fundne Jernmasser, der anses for
at være Meteoriter. I Henhold til den ham medgivne Instrux var han tilstede ved
Borttageisen af samme og har i sin Tid til Ministeriet indgivet en Beretning om de
af ham gjorte Iagttagelser. Af de Jernmasser, der ved Fordelingen tilfaldt Danmark,
nemlig en større paa cirka '20,000 Pd. og 5 mindre med en samlet Vægt af
450 Pd., henligger den store paa Orlogsværftet, de mindre i det mineralogiske
Museum, og der er endnu ikke taget nogen endelig Bestemmelse om deres fremtidige
Opbevaringssted, da det er ønskeligt først at komme til Kundskab om, hvorvidt
de kunne taale at henligge i Luften uden at forvittre*). Den store har hidtil
holdt sig godt, de mindre forvittre derimod saa stærkt i den tørre Luft i Museet,
at det synes nødvendigt at opbevare dem i Spiritus, hvad der imidlertid ikke godt
kan lade sig gjøre med den store, skjønt man i Stockholm skal være betænkt paa at
gribe til denne Udvej, for at forebygge en snarlig Tilintetgjørelse. Det andet Formaal
med Kand. Steenstrups Rejse i Grønland var at undersøge Kuldannelserne langs
Vaigattets Kyster; han hjembragte en større Samling Planteforsteninger derfra, som
endnu ikke er blevet undersøgt, lige saa lidt som Dyreforsteningerne derfra. De
sidste vare ikke tidligere kjendte og ville sikkert tjene til at give Oplysninger om For-
mationens Alder. — Endskjont det ikke vedrører Museets Tilvæxt, maa dog her
berøres, at han i Henhold til en Opfordring fra Bestyreren, tillige har foretaget
Undersøgelser og Indsamlinger fra de eskimoiske Kjøkkenmoddinger og Begravelses-
pladser. Det hjembragte Materiale er afgivet til Etatsraad Steenstrup, der har
meddelt Resultaterne paa 2 Møder i det kgl. danske Videnskabernes Selskab den
22de December 1871 og 12te Januar 1872.
De andre Samlinger ere ikke forøgede i saa stor en Maalestok som de foran
nævnte, og i Museets indre Organisation er der i det forløbne Aar ikke foretaget
nogen Forandring.
b. Aaret 1872.
I en længere Aarrække har der været stræbt efter at kunne tilvejebringe en
efter Forholdene afpasset Opstilling af en Del af Museets Samlinger, saa at disse
derved kunde være tilgængelige for det større Publikum og tjene til at give et
Billede af Mineraliernes almindelige Egenskaber og Optræden i Naturen, samt af,
hvad der vedrører de danske geognostiske Forhold, og der er til dette Øjemed
efterhaanden anskaffet de fornødne Glaskugler og Montrer, hvorunder navnlig
større Exemplarer af Mineralierne og danske Forsteninger ere anbragte. Der var
i det forløbne Aar i Anledning af den i Kjøbenhavn foranstaltede nordiske Industri-
*) Se herom foran Side 112—13.
Videnskabelige Samlinger.
253
udstilling særlig Opfordring til at lade Museet være aabent for Publikum, da man
kunde vente, at adskillige fremmede vilde ønske at bese Samlingerne, og Arbejds-
kraften i Museet blev derfor for en væsentlig Del anvendt til den endelige Ord-
ning og Etikettering af alle de opstillede Gjenstande. Disse suppleredes med en
ny Samling af Sten- og Jordarter fra Danmark, der anbragtes paa Bordene i
Auditoriet, medens der til Oplysning heraf fandtes ophængt paa Væggene de nød-
vendige geognostiske Kort og Profiler. Ved beredvillig Imødekommen fra Ministe-
riets Side tilvejebragtes endvidere Midlerne til Assistance ved Fremvisningen*), der
varede fra den 1ste Juli—31te Oktober.
I selve Industri-Udstillingen har Museet ogsaa taget Del, dels direkte ved
at opstille paa Bastionen den 13,200 Pd.**) vægtige, fra Grønland hidbragte, nik-
kelholdige Jernmasse, der af Professor Nordenskiold anses for at være en Meteorit,
dels indirekte ved for Ejerne af Faxe-Kulgruber at supplere en af dem til Museet
indsendt Samling af Faxeforsteninger, og besørge den opstillet i selve Udstillings-
bygningen til Oplysning af, hvad det er for Dyreformer, der væsentligst have bi-
draget til Dannelsen af denne i sit Slags næsten enestaaende Koralbanke fra en
tidligere Jordperiode.
Ogsaa med Hensyn til Museets Tilvæxt har Industriudstillingen ikke været
uden Betydning, idet det ved den norske og svenske Kommissærs Mellemkomst er
lykkedes at faa afgivet til Museet en større Mængde af de der udstillede skan-
dinaviske Malme og Hytteprodukter, og deriblandt ikke faa meget store Stykker,
der ellers vanskelig kunne erholdes her, og som kunne finde Anvendelse dels til
at opstilles i Museet oven paa Skabene, dels som Doubletter.
Ved Landmandsforsamlingen i Nykjøbing paa Falster havde Museet op-
stillet af sine Doubletter, ligesom ved de tidligere Møder, en Samling danske
Sten- og Jordarter, kun i noget større og mere karakteristiske Exemplarer.
En meget betydelig Del af Museets Tilvæxt er tilvejebragt af Bestyreren paa
de Rejser, som han har foretaget til forskjellige Punkter af Danmark og Færøerne,
saa vel som af Museets Assistent, Kand. Steenstrup, der ledsaget af cand. polyt.
Rode har fortsat de i Fjor i Nordgrønland begyndte Undersøgelser og Indsamlinger
ved Understøttelse fra Kultus- og Indenrigsministeriet. Hensigten med denne
Rejse var navnlig at skaffe yderligere Bidrag til at lære det grønlandske Jerns
Optræden og Dannelsesmaade at kjende, samt foretage Specialstudier af alt, hvad
der vedrører de ved Vaigattet forekommende Kuldannelser. Bestyreren har været
sat i Stand til at kunne benytte Dr. Mørchs sagkyndige Bistand til Bestemmelsen
af de danske tertiære Forsteninger, hvilket skyldes Renterne af de opsparede Beløb
paa de Moltkeske Legaters Konto II, og som i Følge Ministeriets Skrivelse af
4de Juli 1871 ogsaa i Fremtiden er forbeholdt at maatte kunne finde en lignende
Anvendelse.
Tilvæxtjournalen udviser en Tilgang af i alt 3,238 Numre, hvoraf en meget
betydelig Del vedrører den mineralogiske Afdeling.
*) Se foran Side 111 — 12.
**) I Følge Meddelelse fra Chefen for Orlogsværftet, Kommandør Krieger, har den
den her angivne Vægt og ikke 20,000 Pd., hvortil den ansloges af Professor
Nordenskiold og Baron v. Otter.
254
Universitetet 1871 —1873.
c. Aaret 1873.
I Museets Magasiner har der i en Aarrække henstaaet betydelige Behold-
ninger af Mineralier og Bjergarter, i et Antal af over 100 uaabnede Kasser; af
disse havde Konferentsraad Forchhammer modtaget den ene Halvdel, der udgjorde
en Del af Kong Christian VIII's Samlinger paa Amalienborg, medens Professor
Johnstrup afhentede den anden Halvdel fra det kgl. naturhistoriske Museum i
Stormgade ved Bortflytningen af de derværende Samlinger. Saa ofte der har
været Lejlighed dertil, ere disse Kassers Indhold blevet gjennemgaaet efter Aaret
1867, men forst i 1873 har Bestyreren kunnet tilendebringe dette Arbejde. En
Del af disse Samlinger, der hidrørte fra Grev Vargas Bedetnars Rejser, vare af
saare ringe Værdi paa Grund af slet Opbevaring og Mangel paa Etiketter; men
der var ogsaa meget, især fra hans Rejse til Færøerne, der dels kunde anvendes
til at supplere Museets Hovedsamling, dels kunde afgives til Doubletsamlingeme,
som derved have faaet en værdifuld Forøgelse, navnlig af Zeolither, Kalcedoner
og almindelige Opaler.
I de fra det kgl. naturhistoriske Museum modtagne Kasser fandtes især
norske, svenske og finske Mineralier, der saa vel som en stor Mængde mere alminde-
lige Mineralier fra andre evropæiske Lande, ligeledes ere at betragte som Doubletter,
paa ganske faa Undtagelser nær. Det vil heraf fremgaa, at Universitetets Doublet-
samling er voxet i en ganske betydelig Grad; dette er vel af stor Betydning for
Bytteforbindelserne, men paa den anden Side har det foraarsaget adskillige Vanske-
ligheder baade i Henseende til at faa oparbejdet et saa betydeligt, og derfor kun
foreløbig ordnet Materiale, saa vel som ogsaa med Hensyn til Pladsen til dets
Anbringelse i Museets allerede i Forvejen overordentligt indskrænkede Rum.
Hvad dernæst Benyttelsen af den til Bestyrerens Raadighed stillede Assistance
angaar, da har Museets første Assistent, Docent Hoff, udelukkende været beskæf-
tiget med at katalogisere og etikettere den største Del af de i Aarets Løb mod-
tagne Samlinger, hvoraf der i Modtagelsesprotokollen er indført ikke mindre end
4,093 Numre, ligesom han ogsaa har besørget Afsendelsen af de Ira Museet af-
givne Suiter til Ind- og Udlandet. Den anden Assistent, Kand. Steenstrup, har
mest været beskæftiget med at gjennemgaa og indordne de af ham i 1872 hjem-
bragte Mineralier og Bjergarter fra Grenland, og har i Slutningen af Aaret
begyndt paa at sammenarbejde alle Museets Samlinger fra Grønland. Dette ejer
nemlig ikke mindre end tre betydelige, til Dels ensartede Suiter, indsamlede af
Giesecke baade i Nord- og Sydgrønland i Aarene 1806—13, en mindre Samling
fra Pingels Rejse i Sydgrønland i 1828—29, Rinks omfangsrige og værdifulde
Samlinger fra Aarene 1848—52, de af Olrik og flere afgivne Suiter, især fra
Nordgrønland, og endelig de af Assistent Steenstrup sammesteds foretagne Ind-
samlinger i 1871 og 1872, Da Museet saaledes er i Besiddelse af det mest ud-
mærkede og fuldstændige Materiale, som nogetsteds findes, og som har stor
Betydning ved Studiet af de geognostiske Forhold i Grønland, maa det ogsaa
være magtpaaliggende at have det ordnet paa en overskuelig Maade, saa at nemlig
alt, hvad der haves fra hver Lokalitet, er samlet paa et Sted, og ikke som nu
spredt paa 4—6 forskjellige Steder. Denne Sammenarbejden foretages saaledes,
at alle originale Etiketter bevares ved Siden af de nye, og der vil senere blive
optaget en særskilt Fortegnelse over det hele.
Endvidere har Dr. O. Mørch været beskæftiget med at bestemme de fra
Videnskabelige Samlinger.
255
Cragformationen paa Island i Aar modtagne Forsteninger, samt fortsat den i Fjor
paabegyndte Bestemmelse af de danske tertiære Forsteninger, og har meddelt sine
Resultater paa det i 1873 her afholdte skandinaviske Naturforskermøde.
Med Hensyn til den ved Bestyrerens geognostiske Rejser, hvortil der aarlig
er tilstaaet ham paa Finantsloven en Rejseunderstøttelse af 300 Rd., tilvejebragte
Fuldstændiggjørelse af Museets Samlinger, bemærkes følgende. Medens han i
Aarene 1871 og 187 2 næsten udelukkende var beskæftiget med nogle Specialstudier
paa Island og Færøerne, har han i Aar atter kunnet beskæftige sig med enkelte
Spørgsmaal vedrørende Danmarks Geognosi. Næst efter at have berejst en Del
af Jernbanegjennemsnittene mellem Holbæk og Kallundborg, har han flere Gange
undersøgt Hævningsfænomenerne i Møens Klint og haft Lejlighed til paa Rugen
at anstille en Sammenligning mellem Kridtdannelserne der og paa Møen. Senere
har han i Forening med Etatsraad Steenstrup berejst Vendsyssel, hvor de have
fundet interessante Bidrag til vore glaciale Dannelser, og have medbragt derfra
et betydeligt Materiale af glaciale Forsteninger, der imidlertid endnu ikke er ende-
ligt bearbejdet. For at undersøge en yngre forsteningsførende Dannelse, der af
Forchhammer er benævnt Cyprineler, har Bestyreren foretaget tvende Rejser til
Langeland og Ærø, samt en Rejse til Als og den østlige Del af Slesvig, især i
Omegnen af Flensborg; hvad der paa disse Rejser er blevet indsamlet, vil først
senere efter Bearbejdelsen blive indlemmet i Museet.
Med Hensyn til Museets Tilvæxt maa særligt udhæves tvende Samlinger,
der danne en meget betydelig Del af Museets Forøgelse i Aar, nemlig Kryolith-
mineralierne, der ere aldeles enestaaende, og de af Dr. Lasard forærede Lias-For-
steninger, der have en betydelig Værdi, og hvoraf Museet hidtil har maattet nøjes
med Gipsafstøbninger.
5. Det kemiske Laboratorium.
Antallet af de studerende.
		<x>		c?	I alt	
	-f* -d	"to		O		.
	•—1 Q ' 0 £5	s S	'M	-T=J	•i	<*> bo teXD eeJ
	""O 0 c=>	-CJ S es	■S1	<x>		"S e*3 <i> " T"»
			PH	e=j		-S
Høstsemestret 1871.......	71	32	6		109	353
Vaarsemestret 1872 .......	50	43	8	4	105	379
Hestsemestret 1872.......	57	43	9	2	111	384
Vaarsemestret 1873 .......	68	36	5	4	113	391
I Gjennemsnit har altsaa hver studerende arbejdet i Laboratoriet i 3,44 Dage
hver Uge. Laboratoriet har ligesom tidligere været aabent for de studerende 4
Dage hver Uge fra Kl. 12 — 3 og for viderekomne hver Dag fra Kl. 10 — 3.
256
Universitetet 1871—1873.
Antallet af Exainina.
Praktisk Examen har været afholdt for følgende Antal af studerende:
Polyteknisk Antallet af de
Examen. praktiske Prøver.
Farmaceutisk
Examen,
Forberedelses-
examen.
Januar 1872
Juni 1872 ..
Januar 1873
Juni 1873 ..
21
49
18
39
12
16
23
19
4
5
n
65
97
97
96
Desuden har der været afholdt en Magisterkonferents i Kemi i Aaret 1873.
Antallet af Assistenter. I Skrivelse af 8de Oktober 1871 indberettede Labo-
ratoriets Bestyrer, at det stigende Antal af studerende nødvendiggjorde en Forø-
gelse af Assistenternes Antal ved Laboratoriet, og under 21de s. M. bifaldt Mini-
steriet, at der foruden de tvende normerede Assistenter benyttedes tvende Hjælpe-
assistenter, en ved hver af Laboratoriets Afdelinger, hvis Lønninger foreløbig bleve
afholdte af Laboratoriet. Under 28de September 1872 meddelte Ministeriet, at det
til Lønning af Hjælpeassistenterne, i Henhold til Bestyrerens Indstilling af 12te
s. M., havde optaget en Tillægsbevilling af 400 Rd. fra Aaret 1872 — 73 og en
Forøgelse paa Laboratoriets Budget for Aaret 1873—74 af lignende Størrelse.
Videnskabelig Virksomhed. Videnskabelige Arbejder ere i det nævnte Tids-
rum udførte i Laboratoriet efter en større Maalestok, dels af Laboratoriets nu-
værende Bestyrer, dels af hans daværende Assistent, Dr. phil. Topsøe, idet den
forste fortrinsvis har arbejdet paa Thermokemiens og den sidste paa den krystallo-
grafiske Kemis Omraade. Resultaterne af disse Arbejder ere offentliggjorte dels i
Videnskabernes Selskabs Skrifter, dels i Udlandets videnskabelige Tidsskrifter, især
i Poggendorffs Annalen der Physik und Chemie og i Berichte der deutschen che-
mischen Gesellschafft zu Berlin, fra hvilke de ere overførte i andre af Udlandets
Tidsskrifter.
Laboratoriets Lokaler. Omdannelsen af Laboratoriets Lokaler er blevet fort-
sat gjennem det nævnte Tidsrum, dels for at skaffe fornøden og hensigtsmæssig
Plads til Veje for det meget betydelige Antal Elever, der er mer end dobbelt saa
stort som det, for hvilket Laboratoriet i sin Tid blev bygget, dels for overhovedet-
at bringe Laboratoriet i en Tilstand, som svarer til Nutidens Fordringer.
I Tidsrummet 1871 —1873 ere Observatoriets tvende Hovedinstrumenter, den
store Merz'ske Refraktor og den Pistor'ske Meridiankreds, blevne vedligeholdte i
alle Henseender og afbenyttede ved de regulære Observationer. Disse to Instru-
menter, der nu uden Afbrydelse have været i Brug i over 14 Aar, ere endnu for
Tiden omtrent i den samme fortrinlige Tilstand, hvori de have været fra Begyn-
delsen af.
Et tredje, nyt og stort Hovedinstrument, bestemt til zonevis Observation af
Smaastjerner (det saakaldte Zoneinstrument), er i oven nævnte Tidsrum, efter at
det med Kultusministeriets Tilladelse havde været fremstillet paa den nordiske
Industriudstilling i Kjøbenhavn, snart efter Udstillingens Slutning blevet opstillet
6. Det astronomiske Observatorium.
Videnskabelige Samlinger.
257
paa Observatoriet i det dertil bestemte og særlig indrettede Rum. Forfærdiget i
fuldstændig Overensstemmelse med Bestillingskontrakten i Universitetsmekanikus
Jungers mekaniske Institut lier i Byen, er dette Instrument, hvis optiske Dele
for øvrigt ere fremgaaede af det Fraunhofer-Merz'ske Institut i Munchen, efter at
mangfoldige dertil hørende Indretninger og Apparater efterhaanden vare blevne
tilvejebragte, blevet berigtiget med Hensyn til Opstillingsfejlene og er siden taget
i Brug.
Alle Observatoriets nyere Pendeluhre og en Del af Kronometerne ere til
forskjellige Tider blevne eftersete og gjennemgaaede, samt stadig holdte i Gang
til Afbenyttelse ved Observationerne, og til Brug ved det Observatoriet paahvilende
daglige Tidssignal.
Af mindre, nye Instrumenter og Apparater fortjener især Omtale Erhvervelsen
af et stort Spektralapparat, hvis mekaniske Udarbejdelse Observatoriet har det
.Tiingerske Institut (Mekanikus Jiirgensen) at takke for, medens det prismatiske
Sæt og den optiske Udstyrelse ere fra Merz i Munchen. Dette spektroskopiske
Maaleinstrumenf, indrettet til at forenes med den store Refraktor, er af Professor
d Arrest hovedsagelig brugt, og er almindeligt anerkjendt som et af de fortrinligste
Instrumenter af denne Art. Idet man benyttede sig af disse gunstige Omstændig-
heder, har Studiet af Nebulosernes prismatiske Lysbeskaffenhed i Aarene omkring
18/2 udgjort Hovedæmnet for Arbejderne paa Observatoriet. Senere har man
paabegyndt Studiet af Fixstjernelysets Beskaffenhed, uden at dog de regulære
Arbejder ved Observatoriet derover ere blevne tilbagesatte.
Tidssignalapparatet øverst oppe paa Nikolajtaarn, og alle ved Signalgivningen
paa forskjellige Steder fornødne Hjælpeapparater ere paa Observatoriets Foranledning
blevne vedligeholdte, samt i paakommende Tilfælde, uden at der nogensinde har
fundet nogen væsentlig Afbrydelse Sted, reparerede og fornyede. Telegraflednin-
gernes uafbrudte Vedligeholdelse besørgedes med rosværdig Præcision af Telegraf-
ingeniør Lorenzen.
Alt det øvrige, til Observationsrummenes Udstyr hørende Materiale, bestaaende
ni særlig indrettede Trappestiger, Belysningsapparater o. s. v. samt af Mekanis-
merne til den store Kuppels Oplukning og Omdrejning, saa vel som Spalteklap-
pernes Aabning og Lukning i begge Meridianværelser, er blevet dels vedligeholdt,
dels fuldstændiggjort og partielt fornyet.
End videre er Observatoriets Bogsamling blevet forøget med alle udkomne
videnskabelig-astronomiske Skrifter, dels ved Kjøb, dels ved, at Observatoriet mod-
tog Publikationerne som Foræringer Ira Forfatterne og de respektive Instituter.
De mest værdifulde Berigelser skyldes Direktørerne for Observatorierne i Paris,
Pulkova (Petersborg) og Leiden.
7. Den fysiologiske Anstalt.
En udforlig Beretning om den fysiologiske Anstalts Oprindelse og Indret-
ning, meddelt af Bestyreren, Professor, Dr. med. Panum, har Pladsen ikke tilladt
at optage i dette Hæfte. Da Anstaltens fulde Virksomhed begyndte i April 18G9,
har den nævnte Beretning ogsaa sin naturlige Plads i de Meddelelser, der skulle
omhandle Tiden fra 186.3, til hvilken Lindes Meddelelser gaa, og 23de August
1871, med hvilken det her foreliggende Hæfte begynder. Idet der derfor for Tiden
maa henvises til den Fremstilling, der er givet af Bestyreren i Nordisk medicinsk
Universitets-Aarboe:.
33
258
Universitetet 1871—1873.
Arkiv Bd. 2 Nr. 2 S. 1—36, skal her kun meddeles, hvad der i den omtalte
Beretning indeholdes om Anstaltens Benyttelse i de Aar, i hvilke den har været
i Virksomhed.
Efter endt Embedsexamen have følgende yngre Læger benyttet det fysiolo-
giske Laboratorium, dels til Udførelse af videnskabelige Undersøgelser, dels til at
uddanne sig i Undersøgelsesmethoderne: 0. Storch, P. Heiberg, J. Petersen,
A. Boeck fra Christiania, Hartvigsen, Chr. Krarup, Ditzel, C. Lange, Kienchel,
0. Krarup, M. Krohn, P.Ørum, S.Sørensen, Buntzen, Levison, Hempel, M. Møller,
Schepe^ern, C. Z. Salomonsen og Ammitzbøll Blandt ældre Læger have Professor
Drachmann her fra Staden og Professor i Fysiologi Dr. Worm-Muller fra Chri-
stiania udført videnskabelige Arbejder i Anstalten. Desuden have mange Læger
benyttet Laboratoriet til at faa Sporgsmaal besvarede og mindre Undersøgelser
udførte, som havde Petydning for Diagnosen og Behandlingen af enkelte Sygdoms-
tilfælde. Om Deltagelsen af medicinske studerende i de praktiske Arbejder, som
Bestyreren i Forbindelse med Assistenten har ledet i Anstaltens fysiologisk-
kemiske Afdeling, giver følgende Liste Oplysning:
i	Foraarshalvaaret 1868 ........................1-,
i	Efteraarshalvaaret 1869 ....... ■	13 (af hvilke 2 anden Gang),
i	Foraaret 1870 ....................................15 (af hvilke 10 anden og tredje Gang),
i	Efteraaret 1870 ................................10 (af hvilke 4 anden og tredje Gang),
i	Foraaret 1871.................. 9 (af hvilke 5 anden Gang),
i	Efteraaret 1871 ..................................19 (af hvilke 3 anden Gang),
i	Foraaret 1872....................................8	(af hvilke 3 anden GanS)'
i	Efteraaret 1872 ................................9	(af hvilke 2 anden og tredje Gang),
i	Foraaret 1873......................................22	(af hvilke 7 anden og tredje Gang),
i	Efteraaret 1873 ................................13	(af hvilke 8 anden Gang),
i	Foraaret 1874....................................8	(af hvilke 2 anden Gang),
i	Efteraaret 1874 ..................................19	(af hvilke 3 anden Gang).
I alt have saaledes 157 studerende deltaget i disse øvelser, og af disse
have 49 deltaget mere end en Gang*). I enkelte Halvaar har Deltagernes Antal
været betydelig større, end det, hvorpaa Lokalet opiindelig vai beregnet. Naa
man tager Hensyn til, at Deltageren i disse Øvelser er fuldkommen frivillig, at der
ikke grundes nogen Examensfordring paa den, og at Adgangen betales af de stude-
rende til Fordel for Anstaltens Konto, der ellers vilde være utilstrækkelig til at
dække Udgifterne, maa det vistnok erkjendes, at der ved disse øvelser er afhjulpet
en Trang, som føles af de studerende selv, og at et forholdsvis betydeligt Antal
af de Læger, som herefter udgaa fra Universitetet, ville have faaet en Uddannelse
i denne Retning, som de tidligere maatte savne.
*) De Adgangskort, som løses af dem, som ferste Gang deltage i øvelserne, lyde
paa 2 Arbejdsdage; de, som anden Gang deltage i dem, lose et Adgangskort, som
kun lyder paa 1 Arbejdsdag. Dette bar dog kun Hensyn til den Betaling, som i
Kvæsturen erlægges for Adgangskortene, da begge Partier have fri Adgang til
Laboratoriet til enhver Tid, paa hvilken det er aabent, ogsaa uden for de fastsatte
Arbejdstider.
Videnskabelige Samlinger.
259
I det første Halvaar, da Øvelserne holdtes, betalte Deltagerne et lignende
Hidrag, som det, der er foreskrevet for Øvelserne i Universitetets kemiske Labora-
torium, dels for at Laboratoriet kunde holdes skadesløst for Forbruget af Materialier,
og dels for at den frivillige Assistent deraf kunde faa en, om end ringe Godtgjø-
relse for den Tid, han anvendte paa øvelserne. Da denne, Dr Storch, renoncerede
paa det ham saaledes tiltænkte Honorar, blev hele Belobet anvendt til Anskaffelse
af nogle Apparater. I de to næst paafølgende Halvaar kunde de studerendes
Ønske 0111 dis^e Øvelsers Gjentagelse ikke opfyldes, fordi Assistentens Ansættelse
forsinkedes, men de gjenoptoges, efter at praktiserende Læge Ove Krarup i April
1869 var ansat som Assistent I Foraaret 1872 afgik denne og cand. med &
chir. Marius Krohn blev i hans Sted ansat, men kom paa Grund af Sygdom, som
endte med Døden, ikke til at fungere. Cand. med. & chir. P. Ørum blev da kon-
stitueret, indtil cand med. Buntzen i Efteraaret 1872 blev ansat som Assistent.
Den fysiologiske Anstalt udgjør nu et saare væsentligt Led i det Apparat,
som ved vort Universitet anvendes til Medicinens Studium, og allerede den nu-
værende Generation af medicinske studerende vil vanskelig kunne begribe, hvorledes
det var muligt, at man for ikke saa mange Aar siden har kunnet undvære den.
8. Den farmakologiske Samling.
Samlingen har i Aaret 1872 af Justitsraad Riise, Apothekor paa St Thomas,
modtaget en værdifuld Gave af forskjellige Droguer, der ere opstillede i det nye
Lokale i Universitet-bygningen Den er desuden blevet forøget ved andre mindre
Gaver I Anledning heraf har Ministeriet for Finantsaaret 1872—73 stillet et
Beløb af indtil 200 Rd til Bestyrerens Raadighed, se herom foran Side 113—14.
IX Dot akademiske Legat- og Stipendievæsen.
l. Forandringer i Eforiernem m.
Rostgaards Legat. Efter Etatsraad Grams Død blev det overdraget Pro-
fessor Aagesen, der midlertidig fungerede som Regentsprovst, indtil videre at bestyre
Legatet, og efter Profrssor Nellemanns Udnævnelse til Regentsprovst, udnævnte
Konsistorium ham under 29de November 1871 til Efor for Legatet.
Hofraad Meyers Legat for fattige Studenter overgik efter Etatsraad
Buntzens Afgang til Professor Sastorph som Efor i Følge Konsistoriums Udnævnelse
af 28de Februar 1872, ligesom Eforatet for den kirurgiske Instrumentsam-
ling gik over til Lektor Plum i Folge Konsistoriums Udnævnelse af 6te November 187 2.
Aschlunds Legat. Professor, lic theol H. Scharling er af det theolo-
giske Fakultet valgt til Efor for dette Legat.
Til Efor for det I ngestrup-Lundske Legat har Konsistorium den 12te
Februar 1873 valgt Professor Hermansen.
Den Arnæ-MagnæanskeStiftelse Den bestandige Kommission for denne
Stiftelse bestaar i Følge kgl. Resol. af 9de Juni 1850*) af 2 af Konsistorium
valgte Eforer og 3 Medlemmer, der efter Forslag af Konsistorium beskikkes af
Ministeriet med frit Valg mellem Universitetets Lærere og andre, der maatte være
*) Lindes Medd. 1849-56, Side 796-7.
33*