116
Universitetet 1871 —1873.
til Hjælp ved et Tilskud, enten et Kapitaltilskud engang for alle eller et aarligt
Bidrag. Professor Holten bemærkede særlig, at han ligesom de øvrige Medlemmer
af den Komite, som havde udarbejdet Forslaget, havde ment at skaffe Institutet
en videnskabelig Stotte ved at henlægge det under Universitetet, en Støtte, hvor-
til det især i Begyndelsen i hej Grad vilde trænge, men at han maatte indramme,
at Institutets Virksomhed var saa uensartet med Universitetets Væsen, at dette,
hvis der ikke sikredes det en ordnet Indflydelse paa Institutets Ledelse, vilde
lide altfor meget ved Tilknytningen, til at denne kunde anses for lillaadelig, og
maaske kunde en saadan Indflydelse ogsaa virke hemmende paa Institutet. Han
sluttede sig derfor til Erklæringen. Efter at Sagen havde været til Forhandling i
Konsistoriums Møde den 18de Oktober, indsendte Konsistorium under 21de Ok-
tober næst efter denne Erklæring med den Bemærkning, at det fuldkomment
maatte tiltræde det Resultat, hvortil Komiteen var kommet, samt de Grunde,
hvorpaa dette støttedes; med Hensyn til det eventuelle Pengebidrag fra Universi-
tetets Side udtalte Konsistorium den Forudsætning, at dette ikke burde overstige
Gjennemsnittet af en Professorgage.
Videre blev der ikke foretaget i denne Sag. At det meteorologiske Institut
senere blev oprettet, men ikke knyttedes til Universitetet, og at der heller ikke
blev begjært eller givet noget Pengetilskud fra Universitetets Side, er bekjendt.
IX Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Nye Legater for studerende ved Universitetet.
I Tidsrummet 1871 — 73 er der stiftet 2 nye Legater for studerende ved
Kjøbenhavns Universitet, og et tidligere stiftet er traadt i Virksomhed. Disse
Legater ere følgende:
a. H. N. Clausens Boglegat. Fundatsen med den kongelige Konfir-
mation lyder saaledes:
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark o. s. v. gjøie
vitterligt: at eftersom hos Os allerunderdanigst er blevet ansøgt og begjært Vor
allerhøjeste Konfirmation paa Fundats for H. N. Clausens Boglegat, saa ville \i
bemeldte herved hæftede Fundats, af hvilken en lige lydende verificeret Gjenpart er
indleveret til Vort Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet, i alle dens
Ord, Klausuler og Punkter, allernaadigst have konfirmeret og stadfæstet, ligesom
Vi og hermed konfirmere og stadfæste samme.
Forbydende alle og enhver mod det, som foreskrevet staar, Hinder
at gjøre.
Givet i Kjøbenhavn den 30te Oktober 1871.
Fundats for H. N. Clausens Boglegat.
I Anledning af mit Embedsjubilæum som halvhundredaarig Universitetslærer
den 3dje April 1871, er der ved 27 højt agtede Mænd overleveret mig et Beløb af
5,620 Rd., tilvejebragt efter deres Indbydelse ved Sammenskud af omtient 900
Medborgere og Medborgerinder af forskjellige Stænder, med Bestemmelse at tjene
til Oprettelse af et Legat, som skulde bære mit Navn, og hvis Anvendelse blev
overladt til mig.
Ingen Anvendelse af denne Hædersgave kan ligge Universitets-Jubilaren
Legat- og Stipendievæsen.
117
nærmere, end ved samme at søge et Bidrag til at fremme et alvorligt og selv-
stændigt Studium iblandt de studerende, hvis Uddannelse til Arbejder i Kirkens
og Fædrelandets Tjeneste har været Formaal for min lange Embedsvirksomhed.
Jeg tør ogsaa haabe, at en Anvendelse i dette Øjemed — hvorom jeg tidligere
har meddelt mig til enhver af de ærede Herrer Indbydere — vil finde Billigelse
hos Flertallet af Giverne.
I Henhold til den givne Bemyndigelse bestemmer jeg da som følger:
§ 1. Af den fornævnte Kapital 5,620 Rd. med senere tilkommet Rentebeløb
— som omsættes i offentlige Statspapirer, for Tiden i dansk-engelske 5 pCt. Obli-
gationer, og overgives Universitetskvæsturen til Forvaltning — oprettes et Legat
under Navn: „H. N. Clausens Boglegat".
§ 2. Det aarlige Rentebeløb deles i et Antal af 4 større og 3 mindre
Lodder, hine paa 50 Rd., disse paa 25 Rd. Det overskydende Beløb, saa vel
som mulig forefaldende Overskud ved den aarlige Renteanvendelse, oplægges til
Forrentning, indtil deraf kan dannes en fjerde Lod paa 25 Rd., og i Fremtiden
lignende Lodder af det større eller det mindre Beløb efter Forholdenes
Beskaffenhed.
§ 3. For hvert af de større Beløb anskaffes et Antal Bøger, beregnede paa
at afgive Hjælpemiddel til det exegetiske og kirkehistoriske Studium for begyn-
dende Dyrkere af den theologiske Videnskab, for hvert af de mindre nogle trykte
Hjælpemidler som Grundlag for noget videre komne studerende ved Studiet af
den systematiske Theologi (Troslære, Sædelære, Symbolik). Samtlige Bøger leveres
indbundne og forsynede med Legatets Stempelmærke.
§ 4. Legatet kan nydes af enhver uformuende theologisk studerende, som
giver Haab om Drift og Evne til at ville fortsætte sit Studium ved Universitetet
med Interesse og Alvor. For saa vidt som der iblandt de ansøgende findes nogen
af min eller min Hustrus Slægt, om hvem det anførte tør antages at gjælde, er
det mit Onske, at han maa nyde godt af Legatet.
§ 5. Den aarlige Rente hæves i hvert Aars December Termin, og Bogfor-
delingen sker i hvert Aars Januar Maaned. Begjæringerne om Legatet afgives
efter forud gaaet Opslag, i hvert Aars December Maaned: om de exegetiske og
kirkehistoriske Bøger af Studenter, som — i Reglen efter at have bestaaet den
filosofiske Prøve — befinde sig ved Slutningen af det første Halvaar af de
egentlige theologiske Kursus, om Bøger, henhørende til den systematiske Theologi,
af Studenter, som i henved to Aar have studeret Theologi ved Universitetet.
§ 6. Legatets Bestyrelse efter Stifterens Afgang tør forudsættes at ville
bestandig blive overtaget af det theologiske Fakultet, og af samme overdraget til
en Eforus i Fakultetets Midte. Der tilkommer Eforus Ret til at træffe Valget af
hensigtssvarende Bøger efter Literaturens skiftende Vilkaar til enhver Tid, som og
Valget af hvert Aars Stipendiater, det sidste efter Beraadslagning med Embeds-
brødrene.
§ 7. I hvert Aars Februar Maaned indsendes Regnskab angaaende Anven-
delsen til Revision.
Kjøbenhavn den 16de Oktober 187],
Dr. H. N. Clausen.
118
Universitetet 1871
— 1873.
Legatets Kapital var i Folge en Indberetning fra Universitetets Kvæstor til
Ministeriet anbragt i 6 dansk-engelske 5 pCt. Obligationer å 100 £, samt 1
Gøteborgs 5 pCt. Obligation paa 200 Rd. sv. Rui., foruden en kontant Behold-
ning af 10 Rd.
b. Adjunkt John Ase blunds Legat for en theologisk studerende
ved Kjøbenhavns Universitet.
Fundatsen med den kongelige Konfirmation lyder saaledes:
Yi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark o. s. v. gjøre
vitterligt: At eftersom hos Os er blevet ansøgt og begjært Vor allerhøjeste
Konfirmation paa den for Adjunkt John Aschlutids Legat udfærdigede Fundats,
saa ville Vi allernaadigst have bemeldte herved hæftede Fundats i alle dens Ord,
Klausuler og Punkter, som den her forefindes, konfirmeret og stadfæstet, ligesom
Vi og herved konfirmere og stadfæste samme.
Forbydende alle og enhver mod det, som foreskrevet staar, Hinder at gjøre.
Givet i Vor kongelige Residentsstad Kjobenhavn den 29de November 1872.
Fundats for Adjunkt John Aschlunds Legat for en theologisk studerende ved
Kjøbenhavns Universitet.
Vi Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjore vitterligt:
Fru Dagmar Aschlund, født Ammundsen, har til Minde om sin afdøde Mand,
Adjunkt ved Haderslev lærde Skole, John Aschlund, skjænket Universitetet en
Kapital af 1,100 Rdl. R. M. i kongelige fire Procent Rente bærende Obligationer,
nemlig litr. K. Nr. 12,175 paa 1,000 Rd., udstedt d. Ilte Marts 1865, og litr. N.
Nr. 1481 paa 100 Rd., udstedt den 26de Juli 1860, begge med tilhørende
Rentekoupons fra Ilte December 1872, hvis Renter, der forfalde til Udbetaling
hvert Aars Ilte Juni og Ilte December, skulle tilfalde en theologisk Student ved
Kjøbenhavns Universitet i hans første Universitetsaar. I Overensstemmelse med
Giverindens Onske og de af hende angivne nærmere Vilkaar, har Konsistorium
forfattet følgende Fundats:
1.	Legatet bestyres som en for sig bestaaende, selvstændig Formue, men
for øvrigt paa samme Maade, som Kjøbenhavns Universitets øvrige Legatmidler.
Legatets Eforus vælges af det theologiske Fakultet blandt dette Fakultets Medlemmer.
2.	Understøttelse af Legatet kan søges af theologiske studerende ved Kjø-
benhavns Universitet i deres første Universitetsaar, naar de, foruden at være
trængende til Understøttelse, have vist sig værdige til samme ved god Opførsel,
Flid og Duelighed.
3.	Renten af Legatkapitalen bortgives af det theologiske Fakultet til den
studerende, som efter det foran anførte maa anses for mest kvalificeret til at
erholde samme; dog have Slægtninge af Adjunkt John Aschlund og hans Hustru
Dagmar, født Ammundsen, som opfylde de under 2 angivne Betingelser, Fortrinet.
Understøttelsen udbetales halvaarsvis, første Gang for Ilte December 1872.
4.	Under Forbehold af Regeringens Stadfæstelse, og saa længe Giverinden
lever, med hendes Samtykke, kan Konsistorium vedtage Tillæg og Ændringer i
denne Fundats.
Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlig Underskrift.
Kjøbenhavn den 6te November 1872.
Til Eforus for Legatet valgte det theologiske Fakultet Professor, lic.theol. H. Scharling.
Legat- og Stipendievæsen.
119
c. Det Ingestr up - Lundske Leg at.
Ved gjensidigt Testamente af 29de Januar 1834 bestemte Sognepræst Fr. M. Lund
og Hustru A. Lund, født Ingestrup, at en Kapital af 7000 Rd. efter deres Død
skulde tilfalde Kjøbenhavns Universitet til Oprettelse af et Stipendium under
Navn af det Ingestrup-Lundske, dog saaledes, at tvende i Testamentet navngivne
Personer for deres Levetid skulde nyde Renten af bemeldte Kapital, og Stipendiet
forst efter den sidst afdødes Død træde i Virksomhed. Efter at Pastor Lund og
Hustru vare afgaaede ved Døden, befandtes det imidlertid, at Boet ikke var til-
strækkeligt til Fyldestgjørelse af de ved Testamentet fastsatte Legater, og en Rets-
tvist mellem Boet paa den ene Side, og Universitetet og flere af de testamentariske
Arvinger paa den anden Side blev derfor ved Decision af 30te September 1848
afgjort derhen, at Legaterne skulde udlægges pro quota i Forhold til de i Testa-
mentet nævnte Summer. Ved den derefter under 22de November 1851 afsagte
Repartition blev det ommeldte Legat udlagt med 5387 Rd. 43 Sk., nemlig 5350
Rd. i en af Kjøbmand og Gjæstgiver Hansen i Saxkjobing udstedt Panteobligation,
og 37 Rd. 43 Sk. kontant, hvorefter Kapitalen blev indsat i Kjøbenhavns Over-
formynderi, indtil den ved de indsatte Rentenyderes Død kunde overgaa til Uni-
versitetet. Efter at den sidste af disse under 27de December 1872 var afgaaet
ved Døden, extraderede Overformynderiet paa Konsistoriums Rekvisition den om-
meldte Kapital i Juni Termin 1873 med 5386 Rd. 43 Sk., eftersom der i sin Tid
var blevet tilbagebetalt Birkedommeren i Kjøbenhavns Amts nordre Birk 1 Rd.
som Førlovspenge af Kapitalen. For Moder i Dødsboet og andre Omkostninger
ved at paase Universitetets Tarv under Boets Behandling var der tidligere i Følge
Ministeriets Resolutioner af 26de Februar 1849 og 27de Januar 1852 forskudsvis
af Legaternes Overskudsfond udbetalt i alt 54 Rd. 53 Sk., hvilket refunderedes
bemeldte Fond ved Hjælp af det oven nævnte kontante Beløb 36 Rd. 43 Sk. og
Resten af Renten til Ilte Juni 1873,
Til Eforus for Legatet udnævnte Konsistorium Professor Hermansen.
Den Del af Pastor Lunds og Hustrus Testamente, ved hvilken det her om-
handlede Legat funderes, findes aftrykt i Selmers akademiske Tidende for 1834
S. 259-261.
2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestem melsor for de enkelte
Legater eller nærmere Regler for Anvendelsen af disse.
a. Om Forandring i Fundatsen for det Eichelske Legat.
Fundatsen for det Eichelske Legat bestemmer i § 3 jfr. § 6, at saa længe
der gives Descendenter i Mands- eller Kvinde-Linieu, avlede udi lovligt Ægteskab
af Testators Søster, Anna Magdalene Eichel, Enke efter Johan Lauson, ere disse
udelukkende berettigede til at nyde Legatets Renter; hvis ingen af dem er i
Stand til at benytte det, skulle Renterne lægges til Kapitalen og forrentes tilage
raed den. Først naar alle disse Descendenter ere uddøde, eller naar Konsistorium
antagende, at dette er Tilfældet, ved et Proklama med Aars og Dags Varsel har
indkaldt dem, uden at nogen har meldt sig i rette Tid, kan Konsistorium lade
Renterne udbetale til en anden studerende. Ved denne Ordning var det indtruffet
at der, siden Universitetet i 1820 overtog Legatet, kun havde været to Stipendiater,
nemlig Adjunkt Lowsen i Frederiksborg fra Ilte December 1831 til 29de August
1835, og hans Søn stud. juris Lowsen fra Ilte December 1867 til 29de Juli
120
Universitetet 1871—1873.
1 872. Legatets Kapital, der ved Udgangen af 1818 overensstemmende med Fun-
datsen var 4,000 Rd. Sølv, var derved voxet op til 19,902 Rd. 36 Sk., saa
at Renterne beløb sig til 773 Rd. 52 Sk. Dertil kom endnu, at der ikke var
nogen Udsigt til, at noget af Stifterens Søsters Børnebørns Børn vilde komme til
at studere, saa at det var limeligt, at Kapitalen i en lang Aarrække vilde blive
forøget, uden at nogen kunde nyde godt af den, og naar dette da engang skete,
vilde Stipendiet rimeligvis være voxet op til en saadan Størrelse, at det snarere
vilde blive en Fristelse, end en Understøttelse. Af Hensyn hertil androg Eforus for
Legatet, Professor Holten under Ilte Januar 1872 paa, at Konsistorium vilde virke
lien til, at Fundatsen forandredes saaledes, at Renterne deltes i passende Portioner,
der vel fortrinsvis tilfaldt Descendenterne af Stifterens Søster, men dog ogsaa,
for saa vidt saadanne ikke fandtes, kunde uddeles til andre studerende, samt
Portionernes Størrelse sattes til 300 Rd. som det Beløb, der, naar man tog Hen-
syn til de forandrede Forhold, nærmest vilde svare til Stipendiets oprindelige
Størrelse 160 Rd., hvorhos han paapegede forskjellige andre hensigtsmæssige og
tidssvarende Forandringer.
Til at overvaje dette Forslag nedsatte Konsistorium en Komite, bestaaende
af Eforus for Legatet, Professor Holten, Universitetets daværende Rektor, Professor
Aagesen, og Referendarius, Professor Goos, der under 26de Juni 1872 forelagde
Konsistorium følgende :
Forslag
til Forandringer i Fundatsen for det af doctor medicinæ og Stiftsfysikus i
Fyn Johannes Eichel oprettede Legat for en studerende ved Kjøbenhavns
Universitet.
I.	Bestemmelsen i Fundatsens § 3 jfr. § 6 om, at saa længe der gives Descen-
denter i Mands- eller Kvinde-Linien, avlede udi lovligt Ægteskab at Testa-
tors Søster, Anna Magdalene Eichel, Enke efter Johan Lauson, ere disse
udelukkende berettigede til at nyde Legatets Renter, og at det først er, naar
disse ere uddøde, at andre uden for denne Familie kunne erholde dette Sti-
pendium, — forandres derhen, at der forbeholdes de foran nævnte beslægtede
af Testator en ubetinget Ret til at nyde Stipendiet, naar de melde sig ved
indtrædende Vakance, men at Legatet, naar ingen af disse beslægtede har
meldt sig, for at komme i Betragtning, kan bortgives til andre.
II.	Størrelsen af det Beløb, hvormed Legatet udbetales, fastsættes til 400 Rd.
om Aaret, naar det tildeles nogen af de i Fundatsens § 3 nævnte beslægtede,
og udbetales med Halvdelen i hver af de to aarlige Terminer. Hvis Legatet
derimod gives til en anden studerende, udbetales det med 150 Rd. i Ter-
minen. Overskuddet af Legatets Renter oplægges, indtil Kapitalen er voxet
saaledes, at den aarlige Rente, efter Fradrag af Afgiften til Kvæsturen, ud-
gjer 825 Rd., i hvilket Tilfælde der oprettes en ny Portion af den i det
foregaaende nævnte Størrelse, henholdsvis 400 Rd. eller 300 Rd. For saa
vidt ikke anden Bestemmelse til den Tid tages, vil en tredje Portion være at
oprette, naar Legatkapitalen ved Oplæg maatte være saaledes forøget, at den
aarlige Rente udgjør 1,225 Rd. o. s. fr.
III.	Fundatsens § 5 forandres derhen, at Legatet, naar det tildeles nogen af de
i dens § 3 nævnte beslægtede, kan oppebæres i 6 Aar, at regne fra
den første Termin, efter at han som studerende havde Adgang til
Legat- og Stipendievæsen.
121
Stipendiet*). Tillægges det derimod en studerende udenfor denne Kreds,
nyder lian det i et Aar, dog at lian maa fratræde det allerede efter Va Aars
Forløb, hvis nogen af de foran nævnte beslægtede, der i Medfør af Fundat-
sens § 3 er berettiget til at nyde Stipendiet, melder sig hos Legatets Eforus
to Maaneder før den paagjældende Termins Begyndelse, i hvilket Tilfælde
der, som ellers, naar Legatet bliver ledigt, gjøres Opslag om Vakancen paa
sædvanlig Maade. Er Legatet tillagt nogen, som ikke paa den i Fundatsens
§ 3 angivne Maade er beslægtet med Testator, for 1 Aar, kan det, hvis
ingen af disse beslægtede melder sig, paa ny tildeles den samme for 1 Aar.
En saadan Fornyelse kan finde Sted to Gange, saa at tre Aar er den længste
Tid, hvori nogen uden for hine beslægtedes Kreds kan nyde Stipendiet. Og-
saa for det Tilfælde, at Legatet bortgives til en ikke beslægtet, gjælde de i
Fundatsens § 5 indeholdte Regler om, at Stipendiarius kan nyde det, hvad
enten han opholder sig ved Universitetet i Kjøbenhavn eller noget andet
Universitet for at studere, og at Stipendiet forbrydes ved Uflid eller usædelig
Opførsel.
IV.	Naar Legatet bliver ledigt, har Eforus herom at gjøre Opslag paa den for
Universitetslegater i Almindelighed gjældende Maade, hvorimod Bestemmelsen
i Fundatsens § 8 om, hvorledes der skal forholdes i Tilfælde af Vakance,
for Fremtiden bortfalder.
V.	Der tillægges Legatets Kurator 20 Rd. om Aaret som Vederlag for Afgi-
velsen af de i Fundatsens § 8 in fine ommeldte Indberetninger, hvilket Beløb
udredes af de aarlige Renter.
Dette Forslag tilstillede Konsistorium Legatets Kurator, forhenværende Skole-
lærer J. L. Uldal i Slesvig, til Erklæring, og udtalte derhos, at det maatte anses
for meget ønskeligt, om han vilde gjøre Brug af sin Ret efter Fundatsen til at
udpege et Medlem af Familien til i sin Tid at efterfølge ham i Kuratelet, for at
den besværlige Fremgangsmaade, som Fundatsen foreskriver for Valget af en Ku-
rator, naar Formanden ingen har udnævnt, nemlig Valg af hele Familien efter
Overenskomst, kunde undgaas. I sit under 29de Juli s. A. afgivne Svar, ind-
rømmede Kurator vel, at enkelte Forandringer i Fundatsen kunde være ønskelige,
men mente dog, at Testators gjennem hele Fundatsen gaaende bestemte Villie
maatte fastholdes, at Legatet skal være et Familielegat, saa længe som der gives
Descendenter af Anna Magdalene Eichel. Paa en Forandring af Bestemmelserne i
Fundatsens § 3 og § 6 kunde han derfor som Kurator paa Familiens Vegne al-
deles ikke indlade sig. Familien var nu med Hensyn til Medlemmer i en meget
stærk Tilvæxt, saa at der i en ikke lang Fremtid var Udsigt til en stadigere Be-
nyttelse af Stipendiet. Hvad Legatets Størrelse angik, da var den nuværende
Rente deraf ikke større, end at en studerende nu om Stunder kunde leve anstæn-
digt deraf. Dog var han fra sin Side ikke uvillig til at indrømme en Nedsættelse
for Stipendiaten til mindst 600 Rd., men ikke derunder, da Penges Værdi stadig
forringedes. Af Overskuddet kunde da oprettes en ny Portion for et studerende
Medlem af Familien, saafremt i Tiden 2 eller flere skulde melde sig paa engang
ved Universitetet. Hvad § 5 angik, om Tiden, hvori Stipendiet forundtes den
studerende, da havde han intet mod det af Konsistorium gjorte Forslag at lade
) Tiden for Nydelsesretten er nu fra det 18de til det 24de Aar, en Bestemmelse,
der let kan medføre, at vedkommende ikke kommer til at nyde Legatet i fulde 6 Aar.
Universitets-Aarbog.	ig
122
Universitetet 1871 —1873.
Ordene „fra det 18de indtil det 24de Aar er fyldt" bortfalde. Om Tillæget til
Kurator var det ham vitterligt, at de Udgifter, som havdes i Anledning af Kura-
telet, skulde godtgjeres af Renterne i Folge §§ 7 og 8, og det foreslaaede Tillæg
vilde i denne Henseende være tilstrækkeligt. Til sin Eftermand i Kuratelet ud-
nævnte han sin ældste Søn Niels Michelsen Uldal, Gaardejer i Vandling pr.
Haderslev.
Da Legatets Kurator herefter ikke troede at kunne gaa ind paa det væsent-
lige i Konsistoriums Forslag, blev Forhandlingerne om den paatænkte Forandring
indtil videre stillede i Bero.
b. Om An befalings retten med Hensyn til det Medeanske Legat.
Ved Fundats af Ilte Juni 1663 er dot bestemt, at Renten af en Kapital
stor 400 Rd., som er legeret af Mette Winstrup, Doktor Niels Pedersens Enke,
skal anvendes til Understøttelse for 2 studerende ved Kjøbenhavns Universitet,
som dertil af hendes næstpaarørende anbefales. Denne Anbefalingsret var fra
1848 til 1871 udøvet af Fru Lengnick, afdøde Kaptejn Lengnicks Hustru.
Efter hendes Dod lod Konsistorium i Henhold til Plakat af 12te Juli 1843 § 3
gjennem Legatets Eforus en offentlig Bekjendtgjorelse udgaa til de formentlig be-
rettigede, om at melde sig inden 12 Uger med Oplysninger om Slægtskabsforholdet.
I Henhold til denne Bekjendtgjørelse indkom 5 Anmeldelser, og Konsistorium aner-
kjendte da Dr. med., Overlæge S. C. Orsted som berettiget til at udøve den her
omhandlede Anbefalingsret.
c. Om Oprettelsen af en ny Portion af det Fossiske Legat.
Efter at Konsistorium under 31te Marts 1855 havde fastsat, at en Portion
af det Fossiske Stipendium ikke længere, som hidtil, skulde være Renten af en vis
bestemt Kapital, men 300 Rd. aarlig, blev der i en Række af Aar udredet 2
Portioner aarlig, hver paa 300 Rd. Ved Oplæg forøgedes Kapitalen saaledes, at
Renterne i Juni Termin 1873 udgjorde over 900 Rd., og Konsistorium besluttede
derfor at der skulde oprettes en ny Portion paa 300 Rd., hvis Uddeling skulde
tage sin Begyndelse i bemeldte Termin.
d. Om Oplæg af 1,00 0 Rd. til det Skeelske Legats Afdeling for
Hus arme.
Til Forøgelse af den Afdeling af det Skeelske Legats Hovedkapital, hvis
Renter ere til Patronens Raadighed til Uddeling til Husarme , er henlagt do aar-
lige Renter, med Fradrag af Kvæsturafgifter, af 2,000 Rd., o: 77 Rd. 48 Sk.,
tillige med Renter og Renters Renter heraf, hvilke tilsammen danne Legatets saa-
kaldte anden Bikonto. Opsamlingen fortsættes saa længe, indtil et Beløb af 1000 Rd.
er tilvejebragt, som da overføres til den nævnte Afdeling af Hovedkapitalen, hvis
Renter, der ere stillede til Patronens Raadighed, forøges i Forhold hertil. En
saadan Overførelse af 1,000 Rd. skete i Juni Termin 1862, og Betingelsen herfor
var atter tilstede i Juni Termin 1873. Konsistorium bifaldt derfor efter Indstilling
fra Eforus, Konferentsraad Madvig, at 1,000 Rd. skulde overføres fra Legatets
anden Bikonto til. Hovedkapitalens anden Afdeling, saaledes at den forøgede
Renteudbetaling første Gang fandt Sted i December Termin 1873. Patronen
modtog tidligere til Husarme Renterne af 8,000 Rd. med 320 Rd. -f- 10 Rd. til
Kvæsturen = 310 Rd. Efter Overførelsen kom hertil Renten af 1,000 Rd. med
40 Rd. -i- 1 Rd. 24 Sk. til Kvæsturen = 38 Rd. 72 Sk., saa at Patronen nu
aarlig erholder udbetalt 348 Rd. 72 Sk.
Legat- og Stipendievæsen.
123
3. Særlige Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fuu-
datsmæssige Bestemmelser for Legaterne.
Som Ansøger til den ene af de 2 i December Termin 1871 ledige Portioner
af det Thottske Rejsestipendium meldte sig cand. med. R. Pedersen. Da
Universitetets Fundats 7de Maj 1788 Kapitel VI. § 2 Nr. 9 fastsætter, at der til
at nyde Rejsestipendier eller andre stipendia raajora udkræves, at den paagjældende
har erholdt laudabilis til Embedsexamen, og cand. med. R. Pedersen kun havde
erholdt haud. lmi gr. til den lægevidenskabelige Embedsexamen, indstillede Konsi-
storium Sagen til Ministeriet, idet det udtalte, at det med Eforus var enigt i, at
Ansøgeren maatte anses for fuldkommen værdig til at nyde Stipendiet, da han
havde aflagt afgjørende Prøver paa Evne og Kald til videnskabelig Forskning.
Ved kongelig Resolution af 6te Maj 1872 bifaldtes det derefter, at Stipendiet
maatte tildeles ham uanset den ommeldte Bestemmelse i Universitetsfundatsen.
—	Cand. theol. N. N. blev i December 1870 udnævnt til at nyde det Frisiske
Legat i 3 Aar, og oppebar det da for 4 Terminer, December 1870—Juni 187 2.
Han forlod derpaa Byen, og ansøgte Konsistorium om Tilladelse til desuagtet at
beholde det, hvilken Tilladelse Konsistorium imidlertid nægtede at meddele.
—	Cand. jur. H. C. M. Møller erholdt i Juui 1869 detLassonske Rejse-
stipendium for 3 Aar, vendte derpaa allerede i Marts 1871 tilbage, og ansøgte
derefter i Efteraaret 1871 Konsistorium om at maatte nyde Stipendiet i det tredje
Aar til en paatænkt Fortsættelse af Rejsen. Under 18de Oktober 1871 meddelte
Konsistorium Tilladelse til, at Stipendiet udbetaltes Ansøgeren for Juni 1871,
naar han havde tiltraadt Rejsen, saa vel som Resten i December s. A., naar han
forpligtede sig til at forlænge sit Ophold i Udlandet en antagelig Tid ind i det
nye Aar.
—	En Student ansøgte om Tilladelse til at maatte faa udbetalt den første Del
af sine Oplagspenge, uagtet han ikke havde hørt Forelæsninger i det første
Semester, og anførte til Støtte herfor, at han paa Grund af Uformuenhed kun
opholdt sig et Semester ved Universitetet, nemlig det andet, meden« han i det første
blev i Hjemmet og forberedte sig privat paa Filosofi. Under 28de Februar
1872 meddelte Konsistorium den begjærede Tilladelse.
—	En Student, der strax efter Afgangsexamen slog ind paa den militære Bane,
men senere forlod denne for at studere Retsvidenskab, ansøgte om, efter at han
havde underkastet sig den filosofiske Examen, at erholde sine indestaaende Op-
lagspenge udbetalt, uagtet han til den aflagte Prøve ikke havde hørt Fore-
læsninger. Konsistorium meddelte den begjærede Tilladelse.
—	Et Andragende fra en Student om at erholde den sidste Del af sine Op-
lagspenge udbetalt, uagtet han, efter at være blevet rejiceret til den filosofiske
Prøve, først 1/s Aar senere bestod denne, bevilgedes af Konsistorium.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier,
a. Valkendorfs Kollegium.
Stud. med. N. N., der i Oktober 1868 blev udnævnt til Alumnus>
nødsagedes i Efteraaret 1870 til at opgive sin Plads paa Kollegiet, for ved et
længere Ophold i Algier at søge at gjenviude sit Helbred. Han ansøgte da om,
efter sin Tilbagekomst ved indtrædende Vakance atter at maatte erholde sin Plads
for de tilbage staaende 3 Aar, hvilket Konsistorium bevilgede. Aaret efter vendte
16*
124
Universitetet 1871—1873.
han tilbage og blev derefter, da en Plads blev ledig, atter udnævnt til Alumnus
fra 1ste Oktober 1871 til 15de Oktober 1874.
b. Collegium Medicæum eller Borchs Kollegium.
Ved Ministeriets Skrivelse af 12te April 1872 blev det efter Konsistoriums
Indstilling tilladt cand. theol. N. N., der i 5 Aar havde haft Bolig dels paa Borchs
Kollegium, dels paa Valkendorfs Kollegium og Regentsen, at maatte forblive endnu
et Aar paa Borchs Kollegium som Alumnus, uanset Bestemmelsen i Universitetets
Fundats af 7de Maj 1788 Kap. VI. § 2 Nr. 6.
—	En Ansøgning fra cn Alumnus om Tilladelse til i videnskabeligt øjemed at
tage Ophold i Udlandet i et Tidsrum af indtil 3 Maaneder, blev under 28de Au-
gust 1872 bevilget af Konsistorium, og under 27de November s. A. blev denne
Tilladelse forlænget indtil Marts Maaned 1873.
—	En Ansøgning fra en Alumnus paa, om at være fraværende fra 1ste Maj
1873 indtil Sommerferiens Slutning til at foretage en Rejse i videnskabeligt
Øjemed til Munchen, bevilgedes af Konsistorium under 23de April 1873.
—	Et Andragende fra en Alumnus om,^at have en Student boende hos sig,
blev af Konsistorium under 28de August 1872 afslaaet.
5. Kommunitetsstipendiet og Regentsbeneficiet.
I Reglement for Kommunitetsstipendiet og Regentsbeneficiet af Ilte Februar
1848 §§ 1 og 9 er Kommunitetsstipendiet fastsat til 8 Rd. maanedlig, og Re-
gentsstipendiet til 2 Rd. maanedlig. Paa Grund af den Stigning i Priserne paa
de fleste Fornedenhedsgjenstande, som fandt Sted i Tidsrummet fra 1848 —1855,
blev fra den 23de August 1855 Kommunitetsstipendiet forhøjet til 12 Rd. maa-
nedlig og Regentsstipendiet til 3 Rd. maanedlig'"), og med disse Beløb ere disse
Stipendier siden den Tid blevne udbetalte. Den Fordyrelse af alle Livsfornøden-
heder, som derefter har fundet Sted, bevægede imidlertid Bestyrelseskomiteen for
Kommunitetets Stipendievæsen til under 4de Juni 1873 at indgive et Andragende
til Konsistorium om en Forhøjelse af disse Stipendier, hvortil den var blevet for-
anlediget ved en Skrivelse fra Regentsprovsten, Professor Nellemann. Regents-
provsten gik i sin Skrivelse ud fra, at den Prisstigning, der havde fundet Sted i
Tidsrummet 1855—1873 var større, end den Stigning i Priserne, der havde fundet
Sted fra 1848—1855, saa at der nu var fuldt saa megen Grund til at forhøje
Stipendierne, som dengang, medens paa den anden Side Kommunitetets Indtægter
siden 1855 vare stegne saa betydeligt, at der, selv om det i Tidens Længde vilde
komme til, som hidtil, at bidrage til Universitetets og den polytekniske Lærean-
stalts Udgifter, dog ikke kunde være den mindste Tvivl om dets Evne til at fore-
tage en endog meget betydelig Forøgelse af dets gavnbringende Virksomhed til
fattige studerendes Understøttelse. Idet han gjorde gjældende, at et. Stipendium,
som i Følge dets historiske Oprindelse og hele Karakter, var traadt i Stedet for
en Naturalforplejning, ganske naturligt maatte følge med Priserne, navnlig paa de
vigtigste Levnedsmidler, og udtalte, at disse i det ommeldte Tidsrum vare under-
gaaede en Forhøjelse, der formentlig maatte anslaas til c. 30 pCt., foreslog han,
*) Lindes Medd. 1849-56 S. 844-846.
Legat- og Stipendievæsen.
125
at Kommunitetsstipendiet forhøjedes fra 12 Rd. til 16 Rd. maanedlig og Regents-
stipendiet fra 3 Rd. til 4Rd. maanedlig. Det samlede Kommunitets- og Regentssti-
pendium vilde da komme til at udgjøre 20 Rd. om Maaneden, hvilket i Virkelig-
heden ikke udgjorde mere, end 15 Rd. var i 1855. — Hvad Portionernes Antal
angik, bemærkede han, at det var bekjendt nok, at Ansøgernes Antal stadig var
meget stort, og at man, hver Gang Stipendiet blev bortgivet, selv om den stræn-
geste Maalestok anlagdes ved Vurderingen af Dygtighed, Flid og Trang, havde
Anledning til at beklage, at mange studerende maatte forbigaas, ene og alene
fordi der ikke var tilstrækkelig mange Portioner at uddele, og at den stærke
Konkurrence i det hele taget medførte det uheldige Resultat, at selv de flinkeste
studerende ikke kunde vente at opnaa Stipendierne før 2 å 21/a Aar efter deres
Immatrikulation ved Universitetet. Det syntes derfor i ethvert Tilfælde meget
haardt, om Antallet af de Portioner, der vare at bortgive, under de nærværende
Omstændigheder skulde formindskes, og selv om man ikke i øvrigt vilde andrage
paa en Forøgelse af Portionernes Antal, udtalte han, at man maatte hævde Nød-
vendigheden af, at de i Aaret 1870 oprettede midlertidige Pladser i Kommunitets-
stipendiet, som fra 1ste Marts 1874 skulde begynde at falde bort med 1 Plads
ved hver ordinær halvaarlig Vakance, maatte gaa over til at blive faste og stadige
Pladser. — Den Sum, der i Henhold til Reglement af Ilte Februar 1848 § 11
anvendes til aarlige Understøttelser fra 10 Rd. til 30 Rd. for trængende Kommu-
nitetsalumner og andre studerende, foreslog han forhøjet fra 1,000 Rd. til 1,500 Rd.
aarlig, da Erfaringen havde vist, at disse Understøttelser stiftede overmaade megen
Nytte, navnlig ved at tjene til at støtte dygtige og trængende studerende i den
Tid, de paa Grund af de uheldige Konkurrenceforhold maatte vente, indtil de
kunde opnaa Stipendierne.
Disse Forslag tiltraadte Stipendiebestyrelsen i sin oven nævnte Skrivelse til
Konsistorium. Med Hensyn til Forslaget om en Forøgelse af Stipendiernes Antal
bemærkede den, at disses Antal, indbefattet de nævnte 10 midlertidige Pladser,
var 140. Den havde i den Indstilling, der gik forud for Bevilgelsen af disse 10
Pladser, af Hensyn til det uforholdsmæssig store Antal af fuldkommen kvalificerede
Ansøgere, som meldte sig ved hver Vakance, andraget paa, at Stipendiernes Antal
maatte blive forhøjet med 20, altsaa til 150. Den senere indvundne Erfaring
havde vist, at der vilde have været god Brug for dette større Antal af Pladser.
Det gjaldt stadig, at det ved enhver Vakance var nødvendigt at forbigaa mange
i og for sig kvalificerede Ansøgere, og om end Forholdene stillede sig noget
gunstigere end tidligere, medførte dog denne store Konkurrence, at selv de mest
kvalificerede Ansøgere ikke kunde opnaa Stipendiet før efter -2 eller 21/2 Aars
Forløb, hvad der igjen bidrog til en uforholdsmæssig Forlængelse af Studietiden.
Stipendiebestyrelsen androg derfor dels paa, at de midlertidige Pladser gik over
til at være faste og stadige Pladser, dels paa, at de ordinære Stipendieportioners
Antal yderligere forhøjedes til 150. Stipendiebestyrelsen henledede tillige Op-
mærksomheden paa, at der var al Opfordring til ved denne Lejlighed at søge
udvirket en Forøgelse af den Sum af 800 Rd., som paa Kommunitetets Budget
bevilges til Understøttelse for polytekniske studerende, som ikke ere Studenter,
hvilket Beløb bortgives af den polytekniske Læreanstalts Bestyrelse i Portioner
paa 100 Rd., og henstillede, at Stipendiernes Beløb forhøjedes til 150 Rd. og
deres Tal forøgedes til mindst 10.
126
Universitetet 1871 —1873.
Universitetets Kvæstor, hvis Erklæring Konsistorium i denne Anledning be-
gjærede, bemærkede til Oplysning om, at Kommunitetet ikke ved den foreslaaede
Udgiftsforøgelse vilde blive bebyrdet over Evne, eller derved blive ude af Stand
til at komme Universitetet og den polytekniske Læreanstalt, ligesom tidligere, til
Hjælp med de for disse Instituter fornødne Tilskud, at Kommunitetets rente-
bærende Formue ved Udgangen af 1855 — 56, fra hvilken Tid Stipendierne sidst
bleve forhøjede, udgjorde ............................ 646,033 Rd. 44 Sk.
men ved Udgangen af 1872—73 var.................. 1,088,604 — 46 —
saa at Formuen siden den Tid var blevet forøget med .... 442,571 Rd. 2 Sk.
Den aarlige Rente heraf vilde udgjøre 17,702 Rd. 81 Sk., hvilket var mere end
tilstrækkelig til at dække den foreslaaede forhøjede Udgift, der, naar ogsaa de 2
extraordinære Stipendieportioner for grønlandske Alumner forhøjedes vilde udgjøre
11,136 Rd. Der var ej heller Udsigt til, at Kornpriserne, der have den væsent-
ligste Indflydelse paa Kommunitetets Status, vilde falde synderligt under de Priser,
nemlig Kapitelstaxterne for de sidste 10 Aar, som nu lægges til Grund for Bud-
getterne.
Konsistorium henholdt sig i Skrivelse af 28de Juni s. A. ganske til Sti-
pendiebestyrelsens og Regentsprovstens Motiveringer, og indstillede
1)	at Kommunitetsstipendiet, derunder de 2 extraordinære Stipendieportioner for
grønlandske Alumner, forhøjedes fra 12 Rd. til 16 Rd. og Regentsbeneficiet
fra 3 Rd. til 4 Rd. om Maaneden;
2)	at de 10 ved kgl. Resol. af 18de Juni 1870 bevilgede midlertidige Stipendie-
portioner gik over til at blive stedsevarende;
3)	at der oprettedes 10 nye Stipendieportioner, saaledes, at de ordinære Por-
tioners Tal i alt vilde blive 150;
4)	at den Sum af 1000 Rd., som af Kommunitetets Midler aarlig bevilgedes til
extraordinære Understøttelser fra 10 Rd. til 30 Rd. for trængende Kommunitets-
alumner og andre studerende, forhøjedes til 1500 Rd.
Endvidere indstillede Konsistorium i Samstemning med de 2 Medlemmer af
Bestyrelsen for polyteknisk Læreanstalt, som tillige vare Medlemmer af Kon-
sistorium :
5)	at den Sum af 800 Rd., som af Kommunitetets Midler bevilgedes til Under-
støttelse for polytekniske Examinander, hvilket Beløb bortgives af den poly-
tekniske Læreanstalts Bestyrelse i Portioner paa 100 Rd., forhøjedes til
1500 Rd., saaledes, at Portionernes Antal forøgedes til 10 og deres Beløb
til 150 Rd. hver.
Ministeriet begjærede med Hensyn til det sidst nævnte Forslag nærmere
Erklæring fra Bestyrelsen for den polytekniske Læreanstalt, idet det bemærkede,
at det i fornødent Fald ikke vilde være utilbøjeligt til i det nævnte Øjemed at
søge en noget større Sum bevilget end den af Konsistorium foreslaaede. Besty-
relsen tiltraadte i Skrivelse af 28de Juli det af Konsistorium stillede Forslag, og
udtalte det Haab, at et eventuelt yderligere Tillæg maatte anvendes til at give
polytekniske Examinander fri Undervisning ved Læreanstalten, til hvilket Formaal
man kun kunde disponere over 300 Rd. fra det Eibeschiitz'ske Legat og 300 Rd«
fra det Classenske Fideikommis.
Paa Finantslovforslaget for 1874—75 optog Ministeriet samtlige de af Kon-
Legat- og Stipendievæsen.
127
sistorium stillede Forslag samt derhos et Beløb af 1500 Rd. til at give Elever
ved den polytekniske Læreanstalt fri Undervisning, men Forslagene bleve under
Finantslovens Behandling forkastede. Paa Finanslovforslaget for 1875 — 76 ere
de samme Forslag optagne.
— Under 24de November 1871 indsendte Stipendiebestyrelsen til Konsisto-
rium et Andragende fra 2 Regentsalumner om, at der maatte blive opsat en
Kakkelovn i deres Soveværelse, for at enhver af dem kunde faa sit Studereværelse,
eller at det maatte tillades dem paa egen Bekostning at opsætte en saadan
Ovn, med Forpligtelse til igjen at nedtage den, naar de fraflyttede Lejligheden.
Stipendiebestyrelsen udtalte, at der ikke kunde være Tale om det andet Alternativ,
hvorimod det forekom den, at der var Anledning til for Kommunitetets Regning
at anbringe den omspurgte Ovn. Den Iver, hvormed Enepladserne paa Regentsen
søges, afgav et Bevis paa, hvor stor Pris Alumnerne sætte paa dette gode, der
ogsaa maatte siges at stemme med Nutidens sociale Fordringer. Grunden til, at
Stipendiebestyrelsen forelagde dette Andragende for Konsistorium, var dels den, at
Ministeriets Billigelse maatte indhentes, idet nemlig Regentsens Fribrænde, hvis
Andragendet blev bevilget, maatte forøges med 1V2 Favn til den nye Ovn, dels
Hensynet til den almindelige Følge, som Andragendets Bevilgelse kunde ventes at
ville have, idet nemlig lignende Begjæringer kunde forudses at ville indkomme
om Anbringelse af Ovne i andre Kontubernalværelser, Begjæringer, som der vilde
være samme Grund til at tage til Følge, som i nærværende Tilfælde. Selv at
tage Initiativet i saa Henseende, mente Stipendiebestyrelsen ikke, at der var til-
strækkelig Grund til, hvorimod den ansaa det for rigtigst, forinden der gjordes
noget Skridt i denne Retning, at afvente, i hvilken Grad der hos Alumnerne i
Almindelighed gjorde sig et Ønske gjældende om at faa 2 Ovne i deres Kon-
tubernalværelser.
Konsistorium tiltraadte i sin Indstilling til Ministeriet Stipendiebestyrelsens
Forslag, saa vel hvad det foreliggende Andragende angik, som overhovedet med
Hensyn til Spørgsmaalet om Forøgelse af Eneværelsernes Tal paa Regentsen.
Konsistorium ansaa det dog for rigtigst ikke at afvente flere Andragender om
Anbringelsen af Ovne, men vilde, hvis Ministeriet bifaldt det foreliggende Andra-
gende, strax skride til Undersøgelse af, i hvilket Omfang der var Grund til og
efter Lokaliteternes Beskaffenhed Mulighed for at forøge Eneværelsernes Tal, for
da at fremkomme med Forslag herom samt tillige om Forøgelse af Fribrændet til
Regentsen. Konsistorium indstillede da, at der for Kommunitetets Regning an-
bragtes en Kakkelovn i det omhandlede Soveværelse, saaledes at det blev tilkjende-
givet Beboerne, at de selv maatte holde sig med Brændsel til denne Ovn, indtil
det fornødne Beløb til Anskaffelse af Brænde var bevilget. Dette tiltraadtes af
Ministeriet ved Skrivelse af 12te December, idet Ministeriet begjærede nærmere
Indberetning og Forslag om Forøgelsen af Eneværelserne paa Regentsen.
Ved den derefter anstillede Undersøgelse, hvorom Regentsprovsten, Professor
Nellemann gav Beretning i Skrivelse af 2den Februar 1872, viste det sig, at kun
7 å 8 Værelser egnede sig til at forsynes med Kakkelovne og benyttes som
Eneværelser, nemlig paa 1ste Gang Nr. 8, 7, 1 og mulig 4, paa 2den Gang
Nr. 3 og 5 samt paa 3dje Gang Nr. 8 og 12; de øvrige vare enten altfor smaa
eller mørke til at kunne bruges som Læseværelser. Regentsprovsten anbefalede
denne Foranstaltnings Iværksættelse, og anførte, at den nye Ordning, i Følge
128
Universitetet 1871
— 1873.
hvilken Stipendiet kan meddeles paa kortere Tid, allerede havde medført og frem-
deles vilde medføre, at flere Alumner end hidtil vilde befinde sig i Nærheden af
Examen. Gjennemsnitlig vilde der aarlig være 28 Alumner, som befandt sig nær
ved Examen, og hvilke det derfor maatte anses for højst ønskeligt at skaffe Ene-
værelser. 18 Enepladser havdes i Forvejen; kom dertil 8 nye, vilde der altsaa i
alt være 26 Enepladser, hvilket ikke vilde være mere, end der behøvedes, for
endog knebent at tilfredsstille Behovet.
Konsistorium forelagde derpaa Ministeriet Sagen red Skrivelse af 25de Marts
1872, og i Henhold til denne bevilgede Ministeriet under 5te April, at der for
Kommunitetets Regning blev anbragt Kakkelovne i de foran nævnte 7 å 8 Sove-
værelser, saaledes at Udgiften hertil, der af Bygningsinspektøren var anslaaet til
c. 200 Rd., afholdtes af den til aarlige Vedligeholdelsesarbejder under Kommuni-
tetet bevilgede Sum enten for Finantsaaret 1871—72 eller for 1872—73. Mini-
steriet erklærede sig beredt til paa Kommunitetets Budget for 1873—74 at optage
Forslag om en Forøgelse af Fribrænde til Regentsen til Opvarming af disse og
det foran nævnte Eneværelse med 12 å 13V2 Favne Brænde, og tilstod derhos
det samme Kvantum Brænde for 1872 — 73 paa forventet Tillægsbevilling, dog
saaledes, at Alumnerne, hvis Bevillingen ikke maatte blive givet, skulde refundere
det til Anskaffelsen heraf medgaaede Beløb. Bevillingen er senere blevet givet
ved Tillægsbevillingsloven for 1872 — 73 og Finantsloven for 1873—74 med 12
Favne Brænde.
—	I Februar 1872 indgav en stor Del Regentsalumner et Andragende om
at erholde et extraordinært Brændetillæg. Slige Andragender ere flere Gange tid-
ligere blevne bevilgede, i Reglen med 1U Favn til hver Kakkelovn, men dog kun,
naar Vinteren har været meget stræng eller vedvarende. Vinteren 1871—72 var
vel ualmindelig mild, men Kulden indfandt sig meget tidligere end sædvanlig,
saa at Opvarmingen allerede tidlig i Efteraaret maatte tage sin Begyndelse. Det
blev da efter Regentsprovstens Indstilling, som tiltraadtes af Konsistorium ved
Skrivelse af 18de Marts, under 30te s. M. af Ministeriet bevilget, at det paa
Kommunitetets Udgiftspost 1. i. „Brændsel til Regentsalumner" for 1871 — 72 til
Rest værende Beløb 115 Rd. 39 Sk. maatte anvendes til Anskaffelse af Brænde,
saaledes at der heraf forlods blev tilbageholdt et passende Kvantum til de nye
indkommende Alumner, og at Resten efter Regentsprovstens Skjøn blev fordelt til
de Lejligheder, som mest trængte dertil.
Bestemmelser eller Regler, vedkommende Anvendelsen i det enkelte af Reglementet
af Ilte Februar 1848.
—	Student J. Jonsson, der i Sommeren 1869 underkastede sig Afgangs-
examen ved Reykjavik lærde Skole, men først i 1871 kom ned til Danmark, an-
søgte Stipendiebestyrelsen om at erholde Kommunitetsstipendiet som privilegeret
Islænder. Efter den Fortolkning af Regi. af 11 te Februar 1848 §4, 1ste Stykke,
som Stipendiebestyrelsen havde fulgt, og som er stadfæstet ved Ministeriets Skri-
velse til Konsistorium af 4de November 1868, kunde dette Andragende ikke tages
til Følge, og paa Grund af Konkurrencen var det ej heller muligt at tilstaa ham
en uprivilegeret Plads. Da Ministeriet imidlertid ved tidligere Lejligheder havde
bevilget, at islandske studerende, som af særlige Grunde havde været tvungne tii
at udsætte deres Nedrejse til Danmark, maatte behandles som extraordinære privi-
legerede Alumner, og da det i det foreliggende Tilfælde var Sygdom og Penge-
mangel, der havde forhindret Ned rejsen, udtalte Stipendiebestyrelsen i Skrivelse
Legat- og Stipendievæsen.
129
til Konsistorium af 10de Oktober 1871, at Andrageren formentlig burde behandles
som overtallig privilegeret Kommunitetsalumnus fra 1ste September s. A. at regne;
de fornødne Udgifter vilde kunne afholdes af de 400 Rd., som under Kommuni-
tetets Udgiftspost 1. ere bevilgede til overtallige privilegerede Alumner. Kon-
sistorium var heri enig med Stipendiebestyrelsen og gjorde i Skrivelse til Mini-
steriet af 21de Oktober fornøden Indstilling til Ministeriet, der under 4de November
bifaldt Indstillingen.
— Student Bjørn Olsen, der i 1869 underkastede sig Afgangsexamen ved
Reykjavik lærde Skole, men først i 1872 kom ned til Danmark, ansøgte ligeledes
Stipendiebestyrelsen om at erholde Kommunitetsstipendiet som privilegeret Islænder.
Stipendiebestyrelsen udtalte i Henhold til en lignende Motivering, som i det foran
nævnte Tilfælde (det var i det her foreliggende Tilfælde Sygdom, der havde for-
hindret Nedrejsen) i Skrivelse til Konsistorium af 5te Oktober 1872, at Andrage-
ren formentlig burde behandles som overtallig privilegeret Kommunitetsalumnus
fra 1ste September s. A. at regne, og at Udgiften vilde kunne afholdes af de
ovennævnte 400 Rd., der vare bevilgede under Kommunitetets Udgiftspost 1.
Hertil sluttede Konsistorium sig i Skrivelse til Ministeriet af 21de Oktober. I
Skrivelse af 8de November svarede Ministeriet imidlertid, at da det ommeldte
Beløb af 400 Rd. var bevilget til privilegerede Alumner, for det Tilfælde, at deres
Tal oversteg 20, og Bevillingen udtrykkelig var knyttet til denne Betingelse, samt
da dette Tal ikke var naaet, havde Ministeriet Betænkelighed ved at tage Ind-
stillingen til Følge, uagtet det under samme Forhold, som i nærværende Tilfælde,
tidligere havde bevilget et overtalligt Kommunitetsstipendium. Derimod vilde
Ministeriet ikke have noget imod, at Andrageren, uanset Bestemmelsen i Regi. af
Ilte Februar 1848 § 4 og Ministeriets Skrivelse af 4de November 1868, paa
Grund af de særlige foreliggende Omstændigheder, ved næste Uddeling af Kommu-
nitetsstipendiet maatte betragtes som privilegeret Stipendiat. Derhos henstillede
Ministeriet, om det ikke skulde være muligt foreløbig at komme ham til Hjælp
ved Lnderstøttelse af den i Henhold til Reglementets § 11 ved Finantsloven be-
vilgede Sum til extraordinær Understøttelse for studerende, der ikke have kunnet
komme i Betragtning ved den ordinære Uddeling af Stipendiet.
Under 21de s. M. meddelte Stipendiebestyrelsen, at den, da en Portion af
Kommunitetsstipendiet ved Renunciation af en Alumnus var blevet ledig tillio-e
med Plads paa Regentsen, af Hensyn til Student Bjørn Olsens store Trang, og
hv.id der i øvrigt forelaa for hans vedkommende, havde troet at burde tildele ham
disse Beneficier. Derimod vilde Stipendiebestyrelsen ikke have anset sig berettiget
til i Strid med Ordene i Reglementets § 4 Nr. l ved næste almindelige Uddeling
>if Kommunitetsstipendiet at behandle denne islandske Student som privilegeret
Alumnus. Stipendiebestyrelsen ansaa det nemlig for sin Pligt at fastholde den
paa det anførte Sted i Reglementet tydeligt udtalte Fordring, at kun de islandske
studerende, som komme umiddelbart fra Skolen til Universitetet, ere berettigede til
at nyde Privilegiet, og efter dens Mening vilde det være saa meget urigtigere at
opgive denne Fordring, som Erfaringen, navnlig fra den sidste Tid, havde vist,
at den Forret, der er tillagt de islandske studerende, ikke sjældent er Gjenstand
foi Misbrug. Herom gjorde Konsistorium Indberetning til Ministeriet i Skrivelse
af 28de November.
Cand. theol. P. Sveistrup indgav under 30te Januar 1873 en Forespørgsel
Universitets-Aarbog,	&
130
Universitetet 1871
—1873.
til Konsistorium, om hvorvidt han, der havde besluttet sig til at studere Rets-
videnskaben, vilde kunne komme i Betragtning ved Uddelingen af Kommunitets-
stipendiet. Efter herom at have indhentet Erklæring fra Stipendiebestyrelsen, til-
kjendegav Konsistorium ham under 14de Februar i Overensstemmelse med denne
Erklæring, at der intet vilde være til Hinder for, at han kunde fremstille sig som
Ansøger, men at der ved Uddelingen af Stipendiet i sin Tid nøjere vilde blive at
forhandle i Stipendiebestyrelsen om hans Forhold til de medsøgende.
— Paa Foranledning af Justitsministeriet som det Ministerium, under hvilket
Island tidligere hørte, har Kirke- og Undervisningsministeriet søgt Bemyndigelse
til at anvende den under Kommunitetets Udgiftspost 1. e. opførte Sum dels, som
hidtil, til Understøttelse for islandske studerende, som ved Universitetet forberede
sig til den lægevidenskabelige Examen, dels tillige til Understøttelse foi Læge-
kandidater fra Island til deres Nedrejse hertil og Ophold paa den herværende
Fødselsstiftelse for at gjennemgaa et klinisk Kursus. Denne Bemyndigelse er
ogsaa ved Finantsloven blevet givet, og siden den Tid er der af og til givet
islandske Lægekandidater Understøttelse i dette øjemed af den nævnte Konto,
hvilken Understøttelse efter Konsistoriums Forslag er blevet knyttet til den Betin-
gelse, at Attest om at have tilendebragt et Kursus paa Fødselsstiftelsen blev
produceret før Udbetalingen. Saaledes er der i Februar 18/3 tildelt 3 saadanne
Lægekandidater, hvem der af det islandske Medicinalfond var tilstaaet i alt 450 Rd.,
en lignende Sum af Kommunitetets Udgiftspost 1. e. 1 Juli s. A. er der frem-
deles tilstaaet en islandsk Lægekandidat 150 Rd. af denne Konto samt desuden
af samme Konto 100 Rd., fordi hans Ophold her i Byen paa Grund af Omstæn-
digheder, der vare ham utilregnelige, blev forlænget ud over den oprindelig fast-
satte Tid.
— I Anledning af den Uddeling af Rejseunderstøttelser af Kommunitetets
Midler, der fandt Sted i 1873, androg extraordinær Ducent ved Universitetet, Dr.
phil. H. G. Zeuthen om Tilladelse til at ansøge om en Portion heraf. Det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvis Erklæring i denne Anledning blev
begjært, udtalte, at det maatte anses for i høj Grad ønskeligt, at Dr. Zeuthen
maatte blive sat i Stand til at foretage den Rejse, han tilsigtede, og hertil kunde
Konsistorium ogsaa i sin Skrivelse af 14de Marts 1873 til Ministeriet slutte sig;
men Konsistorium maatte dog udtale, at det lige saa lidt i dette, som i noget
andet Tilfælde kunde tilraade at afvige fra den Grundsætning, som stedse havde
været fulgt, nemlig at Stillingen som fast ansat Universitetslærer udelukker fra at
komme i Betragtning ved Uddelingen af de omspurgte Rejseunderstøttelser. Det
vilde nemlig ikke kunne miskjendes, at det vilde bringe Konsistorium i et skjævt
og vanskeligt Forhold ved Bortgivelsen, og udsætte det for megen Mistydning,
naar man tilstedede en Konkurrence om disse Understøttelser mellem Universitets-
lærerne og de studerende. Konsistorium kunde derfor ikke anbefale Andragendet,
der ogsaa af Ministeriet ved Skrivelse af 31te s. M. blev afslaaet.