114
Universitetet 1871 —1873.
200 Nnmmere), ligesom det i Forvejen gjennem Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet havde modtaget en lignende Gave (32 Nummere) fra cand. pharm.
Schleisner. Da det for Museet normerede Beløb kun er 50 Rd., lod selvfølgelig
Bekostningerne til Opstilling og Ordning af disse Sager, Udarbejdelse af Katalog
o. s. v. sig ikke afholde heraf, og Museets Bestyrer, Professor Warncke, androg
derfor paa en extraordinær Bevilling af 200 Rd. hertil. Konsistorium anbefalede
det, og ved Skrivelse af 5te April 1872 bevilgede Ministeriet, at der paa forventet
Tillægsbevilling paa Universitetets Udgiftspost 3 1. for Finantsaaret 1872—73 i
bemeldte Øjemed stilledes et Beløb af indtil 200 Rd. til Raadighed for Bestyreren,
mod at han derfor aflagde særligt Regnskab. Ved Tillægsbevillingen for 1872 — 73
blev dette derefter bevilget.
VIII. Universitetets Forhold til andre Universiteter og videnskabelige
Institiitioner.
I Dagene fra den 14de til den 22de August 1871 afholdtes i Antwerpen
en international Kongres for de geografiske, kosmografiske og kommercielle Viden-
skaber, hvortil Universitetet fra Udenrigsministeriet gjennem Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet erholdt en Indbydelse tilstillet. Konsistorium fandt imid-
lertid ikke Anledning til at foretage noget for at faa Universitetet repræsenteret
paa denne Kongres.
— Ludvig-Maximilians Universitetet i Munchen fejrede den 1ste August 1872
sit 400-aarige Jubilæum og tilsendte i denne Anledning Universitetet en Indby-
delse til at overvære de Festligheder, der til den angivne Tid skulde finde Sted.
Denne Indbydelse modtog Universitetet imidlertid ved en Fejltagelse først den 22de
August, og der kunde altsaa allerede af denne Grund ikke blive Sporgsmaal om
nogen Deltagelse i Festen for Universitetets Vedkommende.
Om Oprettelse af et meteorologisk Institut og dettes eventuelle
Forbindelse med Universitetet.
Efter at der i Maj Maaned 1870 fra Kaptejn ved Kjøbenhavns Væbning
Hoffmeyer til Marineministeriet var indgivet et Forslag om Oprettelte af et
meteorologisk Iagttagelsessystem i Danmark, blev der efter Brevvexling mellem
bemeldte Ministerium, Indenrigsministeriet, Finantsministeriet og det kgl. dauske
Videnskabernes Selskab til at tage dette Forslag under Overvejelse nedsat en
Kommission, som derefter under 10de Juli 1871 afgav Betænkning om Sagen, og
deri blandt andet foreslog, at der skulde oprettes et meteorologisk Institut i
Kjebenhavn og at dette knyttedes til Universitetet og underlagdes en Bestyrer,
der ansattes som ordinær Professor i Meteorologi. Da det herefter maatte blive
Kirke- og Undervisningsministeriet, der skulde drage Omsorg for Sagens videre
Fremme, tilstillede bemeldte Ministerium under 18de September 1871 Konsistorium
den afgivne Betænkning, og udbad sig herover dets Erklæring. I sit Møde den
27de September derefter nedsatte Konsistorium en Komite, bestaaende af Konferents-
raad Madvig samt Professorerne Holten, Aagesen, Nellemann og Johnstrup til at
tage denne Sag under Overvejelse, og under 13de Oktober afgav denne Komite
sin Erklæring. Det bemærkedes heri, at skjønt Komiteen ikke miskjendte Vigtig-
heden og Betydningen af et fuldstændigt og nøjagtigt meteorologisk Iagttagelses-
system, baade i videnskabelig og praktisk Henseende, og skjønt den antog, at
Forhold til andre videnskabelige Institutioner.
115
dette Formaal her i Landet som andetsteds maatte søges opnaaet ved Oprettelsen
af et særegent meteorologisk Institut, udstyret med det fornødne Personale og de
fornødne Pengemidler, var den dog af den Anskuelse, at et saadant Institut ikke
burde knyttes til Universitetet, og at det ikke burde underlægges en Mand, som tillige
ansattes som normeret Professor i Meteorologi, fordi en saadan Forbindelse hverken
fra Universitetets eller fra Institutets eget Standpunkt kunde anses for ønskelig.
For Universitetets Vedkommende vilde det ikke være naturligt at knytte til sig en
Mand, hvis Virksomhed saa godt som ikke, eller i alt Fald kun i en ganske
uvæsentlig Grad vilde komme til at gaa ud paa at docere, men hvis Hovedvirk-
somhed vilde blive at forestaa Indsamlingen af et stort Materiale og bearbejde
dette, ikke i Forelæsninger, bestemte til videnskabelig Undervisning, men i Skrifter
eller paa anden Maade, til Dels i rent praktiske Øjemed. Derhos vilde et Institut
som det nævnte ikke faa nogen rent videnskabelig Karakter, saaleaes som de
andre under Universitetet henhørende Anstalter ^kemisk Laboratorium, astronomisk
Observatorium, fysiologisk Museum m. v.), der ere at opfatte under Synspunktet
af Undervisningsapparater, men om end det videnskabelige Formaal maatte med-
tages, vilde et meteorologisk Institut dog komme til at rette sin Virksomhed
umiddelbart paa at tilfredsstille mangehaande praktiske Ojeined, der i og for sig
ere Universitetet uvedkommende eller dog ligge det fjærnere, f. Ex. Søfartens og
Agerdyrkningens Tarv, og det kunde i Følge Tidens hele Retning ikke betvivles,
at disse praktiske Formaal vilde trænge sig stærkt frem i Forgrunden blandt
Institutets Opgaver. Et meteorologisk Institut vilde derfor være noget med y<
Universitetets hele Hovedformaal og Hovedvirksomhed uensartet, hvis Tilknytning
til Universitetet vilde tjene til at udbrede og befæste en Uklarhed med Hensyn
til dettes egentlige Natur og Bestemmelse, hvormed man ikke kunde være tjent,
og som i sine Følger let kunde lede til at henlægge meget andet under Universi-
tetet, som med lige saa stor Føje kunde paastaas at burde sættes i Forbindelse
med det. — Men ligesom Universitetet var bedst tjent med at blive udenfor For-
bindelsen med det meteorologiske Institut, saaledes vilde dette vistnok heller ikke
kunne have nogen væsentlig Nytte af Forbindelsen med Universitetet men kun i
mange Henseender blive hindret og besværet af denne. De Pligter, Stillingen
som Universitetslærer vilde paalægge Bestyreren for det, og det Underordnelses,
forhold, hvori han som saadan maatte komme til at staa til Universitetsmyndig-
hederne, navnlig Konsistorium og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet,
til hvilket han maatte henføres, vilde vistnok forekomme ham i mange Henseender
generende, og paalægge ham Baand, som let kunde komme i Strid med Institutots
andre, rent praktiske Formaal. Derhos vilde Benyttelsen af Institutet og Adgan-
gen til det ej heller lettelig kunne ordnes paa den Maade, som ellers Adgangen
til akademisk Undervisning og Benyttelsen af Universitetets Læremidler, men i
disse Henseender vilde upaatvivlelig Institutets Tarv kræve en meget større Frihed.
Komiteen mente derfor, at det paatænkte meteorologiske Institut ikke burde hen-
lægges under Universitetet, og at dets Bestyrer ikke burde knyttes til dette som
normeret Universitetslærer, men at det rettest burde fremtræde som et selvstændigt
Institut og at dets Bestyrer helst burde indtage en aldeles selvstændig Stilling.
Institutets videnskabelige Karakter og Formaal ved Siden af dets praktiske Op-
gaver, indeholdt imidlertid et gyldigt Motiv til, at Universitetet burde komme det
15*
116
Universitetet 1871 —1873.
til Hjælp ved et Tilskud, enten et Kapitaltilskud engang for alle eller et aarligt
Bidrag. Professor Holten bemærkede særlig, at han ligesom de øvrige Medlemmer
af den Komite, som havde udarbejdet Forslaget, havde ment at skaffe Institutet
en videnskabelig Stotte ved at henlægge det under Universitetet, en Støtte, hvor-
til det især i Begyndelsen i hej Grad vilde trænge, men at han maatte indramme,
at Institutets Virksomhed var saa uensartet med Universitetets Væsen, at dette,
hvis der ikke sikredes det en ordnet Indflydelse paa Institutets Ledelse, vilde
lide altfor meget ved Tilknytningen, til at denne kunde anses for lillaadelig, og
maaske kunde en saadan Indflydelse ogsaa virke hemmende paa Institutet. Han
sluttede sig derfor til Erklæringen. Efter at Sagen havde været til Forhandling i
Konsistoriums Møde den 18de Oktober, indsendte Konsistorium under 21de Ok-
tober næst efter denne Erklæring med den Bemærkning, at det fuldkomment
maatte tiltræde det Resultat, hvortil Komiteen var kommet, samt de Grunde,
hvorpaa dette støttedes; med Hensyn til det eventuelle Pengebidrag fra Universi-
tetets Side udtalte Konsistorium den Forudsætning, at dette ikke burde overstige
Gjennemsnittet af en Professorgage.
Videre blev der ikke foretaget i denne Sag. At det meteorologiske Institut
senere blev oprettet, men ikke knyttedes til Universitetet, og at der heller ikke
blev begjært eller givet noget Pengetilskud fra Universitetets Side, er bekjendt.
IX Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Nye Legater for studerende ved Universitetet.
I Tidsrummet 1871 — 73 er der stiftet 2 nye Legater for studerende ved
Kjøbenhavns Universitet, og et tidligere stiftet er traadt i Virksomhed. Disse
Legater ere følgende:
a. H. N. Clausens Boglegat. Fundatsen med den kongelige Konfir-
mation lyder saaledes:
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark o. s. v. gjøie
vitterligt: at eftersom hos Os allerunderdanigst er blevet ansøgt og begjært Vor
allerhøjeste Konfirmation paa Fundats for H. N. Clausens Boglegat, saa ville \i
bemeldte herved hæftede Fundats, af hvilken en lige lydende verificeret Gjenpart er
indleveret til Vort Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet, i alle dens
Ord, Klausuler og Punkter, allernaadigst have konfirmeret og stadfæstet, ligesom
Vi og hermed konfirmere og stadfæste samme.
Forbydende alle og enhver mod det, som foreskrevet staar, Hinder
at gjøre.
Givet i Kjøbenhavn den 30te Oktober 1871.
Fundats for H. N. Clausens Boglegat.
I Anledning af mit Embedsjubilæum som halvhundredaarig Universitetslærer
den 3dje April 1871, er der ved 27 højt agtede Mænd overleveret mig et Beløb af
5,620 Rd., tilvejebragt efter deres Indbydelse ved Sammenskud af omtient 900
Medborgere og Medborgerinder af forskjellige Stænder, med Bestemmelse at tjene
til Oprettelse af et Legat, som skulde bære mit Navn, og hvis Anvendelse blev
overladt til mig.
Ingen Anvendelse af denne Hædersgave kan ligge Universitets-Jubilaren