106
Universitetet 187 1 — 1873.
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet, hvis Erklæring i denne Anledning be-
gjæredes, ytrede, at da Ansøgeren havde aflagt Beviser paa et selvstændigt og
frugtbringende Studium af Videnskabsfag, henhørende under Fakultetet*), mente
man ikke at burde tillægge den Omstændighed, at Kand. Pedersen til den læge-
videnskabelige Examen kun havde faaet 2den Karakter, nogen prohibitiv Betyd-
ning, saa meget mere, som det desuden var et godt haud Imi. Fakultetet an-
befalede derfor Andragendet, og hertil sluttede Konsistorium sig i Skrivelse af
28de November 1872.
Efter at Ministeriet i Henhold hertil havde nedlagt allerunderdanigst Fore-
stilling for Hs. Maj, Kongen, blev det ved allerhøjeste Resolution af 4de Januar
1873 bifaldet, at det tillodes cand. med. R. Pedersen at dispatere for den filo-
sofiske Doktorgrad i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet over et botanisk
Æmne, uagtet han til den lægevidenskabelige Embedsexamen kun havde erholdt
Karakteren haud illaud Imi gr.
VI. Akademiske Højtideligheder.
Indbydelsesskriftet til Universitetets Reformationsfest i Aaret 1872 indeholdt
en Afhandling af Professor d'Arrest, „Undersøgelser over de nebulose Stjerner i Hen-
seende til deres spektralanalytiske Egeuskaber." I Anledning af, at en Boghandler
i Leipzig havde tilbudt Professor d'Arrest at foranstalte en tysk Udgave af denne
Afhandling, ansøgte denne Konsistorium om Tilladelse til, at de til dette Program
hørende 2de Lithografier, i et Antal af 400 Exemplarer af hvert, paa Udgiverens
Bekostning maatte trykkes hos herværende Stentrykker Tauber. Denne Tilladelse
meddelte Konsistorium ved Skrivelse af 12te December 1872.
__ Udgiften til de oven for nævnte 2 lithograferede Tavler beløb 110 Rd.
Da Udgifterne til Trykningen af Universitetsprogrammerne afholdes af Konsistoriums
Normalsum, skulde denne Udgift altsaa ogsaa afholdes heraf. Men da denne
efter sin Beskaffenhed var extraordinær, og Normalsummen ved denne Udgift
vilde blive ude af Stand til at fyldestgjøre de ordinære Krav, der stilles til den,
androg Konsistorium hos Ministeriet paa, at den maatte overføres til Udgiftspost
10, „forskjellige løbende og extraordinære Udgifter." Dette bevilgede Ministeriet
ved Skrivelse af 17de April 1873.
— Indbydelsesskriftet til Reformationsfesten i Aaret 1873 forfattedes af
Professor Hammerich. Da denne havde ønsket at der med dette skulde følge nogle
Illustrationer, ansøgte han Konsistorium om, at der hertil maatte bevilges et Beløb
af 50 Rd., hvilket Konsistorium ved Skrivelse af 13de Juni 1873 bevilgede.
VII. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Den botaniske Have.
Efter den Plan, som var lagt for den nye botaniske Have, vilde der blive
givet en egen Afdeling af Museet en saadan Indretning og Udstyrelse med de
ornødne Apparater, at de studerende her kunde modtage en til Nutidens For-
dringer svarende Vejledning i at anstille anatomiske og fysiologiske Undersøgelser.
•) Han vandt Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af den i 1870 udsatte
fysiske Prisopgave og tilkjendtes i Foraaret 1872 Akcessit for Besvarelsen af det
kgl. danske Videnskabernes Selskabs botaniske Prisopgave.
Videnskabelige Samlinger.
107
Det var fremdeles blevet erkjendt for nodvendigt, at der, ligesom ved de tilsvarende
iDstituter hos os og andre Steder, blev ansat en yngre Botaniker som Assistent
ved denne Afdeling af Museet, for i Forbindelse med den botaniske Professor at
lede Undervisningen. Den Overgangstilstand, i hvilken Haven i en saa lang
Aarrække, nemlig saa længe Flytningen havde været'paatænkt, havde befundet sig,
havde bevirket, at man i Fo rventning af, at den forestaaende Forandring ikke skulde have
fordret en saa mangeaarig Forberedelse, Aar efter Aar havde udsat at fremkomme med
Forslag til Udvidelse af Museets Lokale og Anskaffelse af de Instrumenter og
Apparater, som ere nødvendige til den mikroskopiske og fysiologiske Undervisning,
og hvortil der allerede længe havde været Trang. Men en saadan Udsættelse af
tidssvarende Forandringer havde ikke været til Held for denne Side af den
botaniske Undervisning, da den botaniske Professor havde været indskrænket til
at give Vejledning i mikroskopiske Undersøgelser til et Par studerende ad Gangen
i hans egen Bolig og væsentlig ved egne Hjælpemidler. Afdøde Professor botanices
ørsted, androg derfor, for at ikke denne Gren af Undervisningen endnu i lang
Tid skulde lide under Forholdenes Tryk, under 21de November 1871 paa, at der
strax blev anskaffet en Del af de Instrumenter og Apparater, hvormed det nye
Museum skulde udstyres. Medens det var paatænkt, at der i det nye Museum
skulde kunne gives Undervisning til 20 studerende ad Gangen, og medens der til
den fulde Udstyrelse af denne Afdeling af Museet vilde kræves et Beløb af 2500
Rd., foreslog han, at der strax blev anskaffet saa mange Mikroskoper m. m., at
der kunde gives Undervisning til 6—8 studerende ad Gangen. Udgifterne hertil
vilde beløbe sig til 570 Rd. 64 Sk. Ligeledes foreslog han, at Dr. Warming
blev ansat som Assistent ved det botaniske Museums mikroskopisk-fysiologiske
Afdeling fra Begyndelsen af Finantsaaret 187 2— 73, for at være behjælpelig med at
give Vejledning i at anstille mikroskopiske og fysiologiske Undersøgelser. Den
Arbejdstid, der vilde kræves af Assistenten, antoges at beløbe sig til 3—4 Timer
daglig, undtagen Torsdag. Det fornødne Lokale til denne Undervisning antoges
at kunne bringes til Veje i det nuværende Museum, ved foreløbig at henstille en
Del af de mindre brugte Samlinger i et Magasinlokale.
Andragendet indsendtes af Professor ørsted, til Konsistorium, der indhentede det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets og Kvæstors Betænkning over Sagen.
Fakultetet anbefalede varmt, at de begjærede Apparater anskaffedes, for at de
mikroskopiske Øvelser snart kunde tage deres Begyndelse, om end i de første Aar
kun efter en indskrænket Maalestok, men udtalte, hvad ogsaa Kvæstor gjorde
gjældende, at der næppe allerede nu kunde blive Tale om en egentlig Ansættelse
af en Assistent, hvorimod det antoges, at der til Medhjælp til disse Øvelser
maatte tilstaas et Belob (2 a 300 Rd.) aarlig, saaledes at Professor botanices selv
valgte sin Medhjælper. I Skrivelse af 2den Februar 187 2 til Ministeriet tiltraadte
Konsistorium disse Udtalelser, og bemærkede yderligere som Motiv til at lade disse
mikroskopiske øvelser tage deres Begyndelse strax, at det ved den endelige Af-
gjørelse af Spørgsmaalene om Indretningen af denne Undervisning i det nye
Museum vilde være af Vigtighed, at nogen Erfaring i saa Henseende allerede var
indhøstet. I Henhold hertil optog Ministeriet paa Finantslovforslaget for 1873 — 74
under Universitetets Udgiftspost 11 det begjærede Beløb 570 Rd. 64 Sk. til An-
skaffelse af Instrumenter, samt 200 Rd. til Medhjælp under Udgiftspost 3 b, hvilke
Beløb derefter bevilgedes ved Finantsloven for I873--74.
14*
108
Universitetet 1871
— 1875.
— Under 22de Februar 1872 meddelte den konstituerede Direktør for den
botanisko Have, Professor Lange, at Professor botanicesørsted havde begjæret 150 Rd.
stillet til sin Raadighed af den botaniske Haves Museums Konto for Finantsaaret
1872—73, til Vedligeholdelsen af nogle Specialsamlinger, med hvilke han havde
Tilsyn, samt til forskjellige Undervisningsapparater og disses Transport til og fra
Universitetet. Professor Lange bemærkede i denne Anledning, at det hele Beløb, som
var anvist til Havens ordinære Museums Konto, omtrent udgjorde 250 Rd. aarlig.
Denne Sum, som blev fastsat i den sidst afgaaede Direktørs, Professor Liebmanns
Embedstid, var oprindelig væsentligt beregnet paa Herbariernes og de øvrige (tørre
og i Spiritus opbevarede) Samlingers Tarv, hvortil den dog efterhaanden viste sig
at være næppe tilstrækkelig. Derimod var der fra først af til særlige Under-
visningsformaal ikke beregnet mere, end c. 25 Rd. aarlig til Forelæsningstegninger.
Den Bistand ved Forelæsningsmaterialets Ordning og Tilstedebringelse, m. m., som
vedkommende Docent behøvede, besørgedes dengang efter Omstændighederne dels
af Assistenten, dels af Havens Bud. Efterhaanden «var der imidlertid blevet stillet
større Fordringer til Assistance, hvilket havde foranlediget en Udgiftspost af 60
Rd. aarlig, „til Opvartning i Læsesalen", et Beløb, som, da det ikke var beregnet
i Havens Normalbudget, foreløbig maatte udredes af Museumskontoen, for saa ridt
den til „forskjellige Udgifter'1 beregnede Sum ikke kunde bære denne Udgift. Men
ogsaa til bedste for Undervisningsmaterialet, til hvilket der nn stilledes større
Fordringer end tidligere, havde der maattet ydes større eller mindre Bidrag af
Museets Konto. Foruden de oven nævnte til Tegninger bestemte 25 Rd. havde
Professor ørsted faaet anvist forskjellige Beløb i de senere Aar (f. Ex. i Finants-
aaret 1870 — 71 70 Rd. og i 1871—72 65 Rd.), dels til Studiesamlingen, dels til andre
den botaniske Undervisning vedkommende Gjenstande, samt til den palæontologiske
Samling, med hvilken han havde Tilsyn, og det var til lignende øjemed, at han
for 1872—73 begjærede anvist 150 Rd. Af den ingenlunde rigt udstyrede Museums-
Konto var der altsaa, væsentlig til Undervisningsapparater og Assistance i An-
ledning af de botaniske Forelæsninger, ydet et ikke ubetydeligt Tilskud, nemlig
følgende Beløb, sammenstillede med, hvad der for 1872 — 73 begjæredes.
Disse Udgifter vare, med Undtagelse af de nævnte 25 Rd., ikke oprindelig
beregnede ved Museums-Kontoens Fastsættelse, og kunde ikke aarlig udredes, og
det endog i stigende Skala, uden at Museets øvrige Fornødenheder maatte lide
Afbræk. Allerede for længere Tid siden blev det klart, at Museets Fordringer i
Reglen ikke kunde tilfredsstilles for den oprindelig normerede Sum, og der til-
stodes da et extraordinært Tilskud til Museet (til Glas, Spiritus, Æsker o. desl.),
som i 1871—72 udrededes med 50 Rd. Men foruden dette Beløb, for hvilket der
aflagdes særligt Regnskab, var der Brug for ikke ubetydelige Beløb til Papir,
Paahæftning af Planter, Herbarieskabe, nye Samlingers Indkjøb o. s. v. Disse
Udgiftsposter kunde vel for et enkelt Aar holdes indenfor snævre Grænser, og
den konstituerede Direktør havde derfor ogsaa i 1870—71 og 1871—72 paa Grund
af de til Forelæsningsøjemed afgivne Beløb, søgt at indskrænke Museets øvrige
Forelæsningstegninger .
Opvartning i Læsesalen
1870 — 71.
.25 Rd.
30 —
1871 — 72
25 Rd.
60 —
65 —
150 Rd.
1872—73,
25 Rd.
60 —
150 —
235 Rd.
Bidrag til Specialsamlinger m. m.. 70 —
I alt 125 Rd
Videnskabelige Samlinger.
109
Forbrug til det mindst mulige. Men dette lod sig ikke gjøre i en længere Aar-
lække, og han antog det for utvivlsomt, at der, for at tilfredsstille selve Museets
tarveligste Behov, vilde behøves gjennemsnitsvis mindst 200 Rd. aarlig, foruden det
extraordinære 'Iilskud. Han androg derfor paa, at der for Finantsaaret 1872—73
maatte søges udvirket et extraordinært Tilskud paa 150 Rd. til Museets Konto,
tor dermed at kunne imødekomme Professor Ørsteds Begjæring. Efter berover at have
indhentet Kvæstors Erklæring, indstillede Konsistorium under 3dje April 187 2 til
Ministeriet, at det midlertidige Tilskud af 450 Rd. til den botaniske Haves Mu-
seums Konto blev forhøjet med 150 Rd., om muligt allerede for Finantsaaret
1872	7 3 paa forventet Tillægsbevilling, og at der i alt Fald blev givet Bemyn-
digelse til, at denne torhøjelse blev optaget paa Forslaget til Finantsloven for
1873	<4. Denne sidste Bemyndigelse blev givet ved Ministeriets Skri-
velse af 12te s. M., og Beløbet blev derefter bevilget ved Finantsloven for
1873—74.
— Efter at der ved de kgl. Resolutioner af 25de Juni 1870 og 31te Maj 1871
vai blevet ti 1 staaet Professor botanices A. S. ørsted en Godtgørelse af 200 Rd. for
hvei Gang al Universitetets 7de Udgiftspost til videnskabelige Formaals Fremme for
Arbejder, der vare udførte i den botaniske Have, ansøgte Professor ørsted atter under
3dje Maj 1872 om Honorar for saadanne Arbejder, idet han bemærkede, at disse Ar-
bejdei i det forløbne Aar ikke alene havde været de samme som tidligere, men
endog vare blevne ikke lidet forøgede. De forskjellige Studiesamlinger benyttedes
mere og mere, efterhaanden som de bleve hensigtsmæssigere indrettede og fuld-
stændigere, og der brugtes saaledes mere Tid til at holde Museet aabent for de
studerende og til at lede deres øvelser. Derhos bemærkede han, at han havde
overtaget Ordningen af den specielle Bearbejdelse af de palæontologiske Samlinger.
I Skrivelse af 14de Maj indstillede Konsistorium, at der tilstodes haui et Vederlag
af 300 Rd. Ved allerhøjeste Resolution af 21de Maj 1872 blev der tilstaaet ham
et Vederlag, der imidlertid, da der paa den ommeldte Konto for 1872 — 73 kun
var til Rest 550 Rd., og andre Honorarer deraf skulde udredes, kun kunde fast-
sættes til 250 Rd.
2. Det zoologiske Museum.
Da det zoologiske Museums Budget blev fastsat, manglede man de nødven-
dige Erfaringer for at kunne bestemme, hvor store Udgifter Museets Offentlighed
vilde føre med sig; Fastsættelsen skete skjønsvis (et Beløb af 100 Rd., som tid-
ligere var medgaaet i dette Øjemed), og man mente, at mulige Overskridelser
paa nogle Underkonti vilde dækkes derved, at de bevilgede Beløb for andre
Underkonti's Vedkommende ej var forbrugt, og derved, at der tilflød Museet en
Indtægt for Opbevaringen af de besøgendes Stokke og Parapluier samt af Over-
skuddet ved Salg af Kataloger, efter Fradrag af Udgifterne ved disses Trykning.
Efter at man havde vundet en Erfaring, paa hvilken man med nogenlunde betryg-
gende Sikkerhed kunde bygge, viste det sig, at skjønt de Forudsætninger, fra
hvilke man da gik ud, vel til Dels vare tilstede, vare de bevilgede Beløb dog altfor
knapt tilmaalte, og en Underbalance kunde derfor ikke undgaas. Ved at ind-
berette dette, indstillede Museumsraadet, at der paa forventet Tillægsbevilling for
'872—73 under Universitetets Udgiftspost 3 c maatte udbetales det zoologiske
Museum et yderligere Tilskud af 235 Rd. 64 Sk. til Dækning af dette Underskud
110
Universitetet 1871
— 1873.
i Museumsbestyrelsens Regnskaber for 1871—7 2, nemlig paa Underafdeling a,
Fællesudgifter, 185 Rd. 64 Sk. og paa c, anden Afdeling, 50 Rd , en Indstilling,
som Konsistorium tiltraadte ved Skrivelse til Ministeriet af 21de Juni 1872.
Dette bifaldtes af Ministeriet under 1ste Juli s. A., og Beløbet blev derefter
bevilget ved Tillægsbevillingsloven for 1872 - 73.
Til Oplysning om, i hvilken Grad Museet bar været besøgt, siden det den
1 bde November 1870 aabnedes for Publikum, anføres her af Museumsraadets
Indberetning følgende Optegnelser:
November 1870...... 9,172 Personer.
December.......... 6,572 —
Jauuar 187 1........ 5,966 —
Februar ............ 6,544 —
Marts.............. 8,206 —
- 36,460 Personer.
April 1871.......... 6,076 Personer.
Maj................ 6,363 —
Juni............... 7,223 —
Juli. .............. 8,596 —
August.............. 9,812 —
September......... 8,286 —
46,356 Personer.
Oktober 1871 ....... 4,481 Personer.
November........... 3,020 —
December........... 1,814 —
Januar 1872........ 2,370 —
Februar............ 3,974 —
Marts.............. 4,442 —
20,10 1 Personer.
— Den Tilstrømning af fremmede, som man kun de paaregne vilde finde Sted i
Sommeren 1872, da den nordiske Industri- og Kunstudstilling afholdtes, foranle-
digede Ministeriet til at gjøre Skridt hos Konsistorium, for at navnlig Universi-
tetets zoologiske Museum i en større Udstrækning end ellers (2 Timer 2 Gange
ugentlig) kunde være tilgængeligt for det store Publikum. Museumsraadet for
Universitetets zoologiske Museum, hvis Erklæring Konsistorium i denne Anledning
havde begjært, erklærede sig redebont til at imødekomme dette Ønske, skjønt det
vilde gribe endel forstyrrende ind i Gangen af Museets Arbejder og tillige forøge
de Ulemper, navnlig Støvforøgelsen, som Konservationen dagligen havde at kjæmpe
med, og som ethvert større Besøg uundgaaelig førte med sig. Det udtalte, at
disse Ulemper dog i dette særlige Tilfælde væsentlig vilde opvejes ved den Mulig-
hed, der herved stilledes Museet i Udsigt, efter en større Maalestok at kunne virke
til Udbredelse af Oplysning og naturhistoriske Kundskaber til et meget stort Antal
af Bandets fjærnere boende Befolkning. Imidlertid fastholdt det, at Adgangen ikke
burde udstrækkes ud over 4 Gange i alt om Ugen, hvortil Konsistorium, der i øv-
rigt tiltraadte Museumsraadets Udtalelser, sluttede sig. Med Hensyn til de Id-
gifter, som denne Foranstaltning kunde ventes at ville medføre, bemærkede Kon-
sistorium i Skrivelse til Ministeriet af 31te Maj 1872, at de utvivlsomt ikke vilde
kunne dækkes af den paa Universitetets Udgiftspost 10 „forskjellige løbende og
Videnskabelige Samlinger.
111
extraordinære Udgifter" bevilgede Sum, naar denne ikke skulde vise sig ganske
utilstrækkelig til paaregnede Krav, og indstillede derfor, at Udgifterne, der af
Museumsraadet vare anslaaede til mellem 20 Rd. og 25 Rd. for hver enkelt Dag,
maatte afholdes under Udgiftspost 3 c, saaledes at den paa denne Post bevilgede
Sum paa forventet Tillægsbevilling for 1S72—73 forhøjedes med et tilsvarende
Beløb. Disse Forslag bifaldtes af Ministeriet ved Skrivelse af 6te Juni 1872,
saaledes at et Beløb af 800 Rd. paa forventet Tillægsbevilling maatte afholdes af
den nævnte Konto. I Følge den af Museumsraadet efter Udstillingstidens Ophør
fremsendte Indberetning have de ved Museets hyppigere Aabning for Publikum i
dette Tidsrum foranledigede Udgifter udgjort 519 Rd. 16 Sk.
Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Museet havde været besøgt i de
Dage, det stod aabent for det store Publikum i Aarene 1871 og 1872, indsendte
Museumsraadet en Oversigt, der her meddeles, da den afgiver et talende Vidnes-
byrd om den Interesse, der vises Museet udenfor de studerendes Kreds.
1871.
Januar....................5,966.
Februar..................6,544.
Marts........................8,206.
April........................6,076.
Mai..........................6,363.
Juni........................7,223.
Juli..........................8,596.
August....................9,812.
September..................8,286.
Oktober............4,481.
November................3,020.
December..................1,814.
1872.
>«o
00
2,370
3,974.
4,442.
5,543.
4,297.
9,315.
17,257
16,818.
19,784.15
4,870
3,012.
1,822,
76,387.	93,504.
Uagtet Tilstrømningen i 1871 var saa stor paa Grund af, at det var det
første Aar efter Museets Aabning for Publikum, var Besøget i 1872 dog fulde
17,000 større, end i 1871. I de 5 Maaneder, i hvilke de 4V2 Maaneder falde,
da Museet extraordinært var aabnet i Anledning af Udstillingen, var Besøget
c. 30,000 større, end i de foregaaende, rigt besøgte Aar.
3. Det mineralogiske Museum.
Skjønt dette Museum ikke, saaledes som det zoologiske Museum, er til-
gængeligt for det store Publikum, blev der dog ogsaa med Hensyn til det truffet
Foranstaltninger til i Udstillingstiden at holde det aabent. Bestyreren, Professor
Johnstrup, foreslog i en til Konsistorium indgivet Forestilling som en midlertidig
Foranstaltning, at holde det aabent i det nævnte Tidsrum 2 Gange ugentlig 2
Timer efter den første Juli, dels af Hensyn til, at mange, baade Danske og
fremmede, der besøgte Hovedstaden, kunde ønske at bese Museet, dels fordi man
derved vilde faa Lejlighed til at komme til Kundskab om, hvorvidt der hos en
Del af Publikum var nogen virkelig Trang til at bese visse mere instruktive Af-
delinger af disse Samlinger, og hvorledes dette da vilde kunne ske til Gavn for de
besøgende og uden Skade for de daglige Arbejder ved Museet. Paa Grund af Lo-
112
Universitetet 1871—1873.
kalernes indskrænkede Rum maatte dog i saa Fald Antallet af de Personer, der
paa en Gang kunde tilstedes Adgang, begrænses saaledes, at der til hver Dag
udstedtes et vist Antal Adgangskort, der kunde afhentes hos Universitetets Portner.
Til at bestride Udgifterne med Tilsynet, indstillede han, at et Beløb af indtil
5 Rd. for hver Gang, Museet var aabent i 2 Timer, stilledes til hans Disposition,
til Fordeling mellem de Tilsynshavende. Konsistorium tiltraadte dette Forslag,
og i Skrivelse til Ministeriet af 31 te Maj 1872 indstillede det, at de hertil med-
gaaende Udgifter maatte afholdes af Universitetets Udgiftspost 3 d. Under 6te
Juni 1872 bifaldt Ministeriet denne Foranstaltning, saaledes at et Beløb af
160 Rd. paa forventet Tillægsbevilling maatte afholdes af den nævnte Konto.
Udgifterne have, i Følge Bestyrerens efter Udstillingstidens Ophør indsendte Indbe-
retning, udgjort 158 Rd. 3 Mk. 12 Sk. Museet var i alt besøgt af 264 Per-
soner, nemlig i Juli 84, i August 89, i September 52 og i Oktober 39. I Audi-
toriet i Stueetagen var der, foruden den i Vindusmontrene opstillede Samling af
danske Forsteninger, tillige paa Bordene anbragt en instruktiv Samling af danske
Stenarter, medens der i den store Museumssal paa første Sal var henstillet i de
nye Mahognimontre og oven paa alle Pilleskabe større Pragtstykker af krystalli-
serede Mineralier, alt tydeligt etiketteret. For at gjøre Fremvisningen saa frugt-
bringende som muligt for de besøgende, var der hver Dag foruden Museumsassi-
stenten tillige 2 yngre studerende tilstede for at forevise og forklare de opstillede
Gjenstande, noget, der paa Grund af det ringe Kjendskab, de fleste have til
mineralogiske og geologiske Forhold, var aldeles nødvendigt.
Skjønt den ringe Frekvente i disse 4 Maaneder syntes at vidne imod, at
der hos Publikum var nogen virkelig Trang til at bese Museet, henstillede Be-
styreren dog i sin Indberetning til Konsistorium, om det ikke vilde være rigtigst,
at Museet i Fremtiden blev holdt aabent en Gang ugentlig i 2 Timer uden for
den Tid, det benyttes af de studerende. Som Støtte herfor anførte han dels den
Interesse, som de fleste besøgende havde vist for at lære Museets Samlinger at
kjende, og deres Paaskjønnelse for de meddelte Forklaringer af de foreviste Gjen-
stande, dels at der i den korte Tid, i hvilken Museet havde været aabent, sam-
tidig med saa mangfoldige og langt mere tiltrækkende offentlige Samlinger, ikke
ret havde været Lejlighed til, at Museets Offentliggjørelse kunde blive almindelig
bekjendt og paaagtet. Han mente derfor, at Forsøget burde udstrækkes over et
Tidsrum af et Par Aar, og at man først derefter kunde tage en endelig Bestem-
melse. Udgifterne herved anslog han til omtrent 180 Rd. aarlig. Konsistorium
anbefalede dette Forslag i Skrivelse til Ministeriet af 30te November 1872, og
bemærkede, at da der allerede af Universitetets Udgiftspost 3 m, „Samlingernes
Offentlighed" tilflød det mineralogiske Museum 30 Rd. hertil, vilde altsaa kun
et yderligere Beløb af 150 Rd. være fornødent. Efter det Tidspunkt, hvorpaa
denne Indstilling fremkom, kunde det nævnte Beløb imidlertid ikke søges bevilget
for Finantsaaret 1873 — 74, men Ministeriet gav Universitetets Kvæstor Ordre til
at optage det paa Finanslovforslaget for Finantsaaret 1874 — 75. Det bevilgedes
derefter ved Finantsloven for 187 4—75.
— Det er bekjendt, at den til Grønland i 1871 udrustede svenske Expedition,
ved Disco Oen fandt en Del Jernmasser. I Følge en mellem Danmark og Sverrig
truffet Overenskomst blev en Del af disse Jernmasser overladt Danmark, og be-
stemtes til Optagelse i det mineralogiske Museum. Den største af disse, der
Videnskabelige Samlinger.
113
vejede 13,102 Pd., blev i Vinteren 1871 — 72 opbevaret paa Orlogsværftet, og
flyttedes i Foraaret lien paa Industriudstillingens Terræn, for at Publikum paa en
bekvem Maade kunde faa dette Fund at se. Efter Udstillingens Ophor indstillede
Museets Bestyrer, Professor Johnstrup, at den blev anbragt i Universitetsgaarden
mellem Bibliotheksbygningen og det zoologiske Museum paa et lavt Fodstykke, et
Forslag, der bifaldtes af Konsistorium og approberedes af Ministeriet.
4. Det astronomiske Observatorium.
Ved Finantsloven for 1870—71 var der bevilget et Belob af 5,280 Rd.
til Anskaffelse og Opstilling af et saa kaldet Zoneinstrument. De Forhandlinger,
som ere førte i denne Anledning, ligge i det hele forud for lidsrummet
1871—73, og meddeles derfor ikke her. Kun et enkelt Punkt vedkommer dette
Tidsrum. Mekanikus Jiirgensen, hvem Forfærdigelsen af Instrumentet var over-
draget, ansøgte nemlig i Oktober 1871 om Tilladelse til at maatte udstille det paa
den nordiske Industriudstilling i 1872, og skjønt Observatoriet herved ikke til
den fastsatte Tid (Februar 1872) vilde komme i Besiddelse af Instrumentet, anbe-
falede Bestyreren, Professor d'Arrest, dog Andragendet, idet han gjorde gjældende,
at det vilde være af almindelig Interesse, at et stort astronomisk Instrument, der
væsentligt var af dansk Oprindelse, ikke holdtes borte fra Udstillingen. Konsi-
storium var ogsaa beredvilligt til at indstille til Ministeriet, at Tilladelsen med-
deltes, men det blev da heraf en Følge, at den med Mekanikus Jiirgensen ind-
gaaede Kontrakt maatte undergaa nogle Modifikationer. Prisen for det omtalte
Instrument med alt Tilbehør var 5,280 Rd., af hvilke et Beløb af 2,700 Rd. alt
var udbetalt. Af Resten 2,580 Rd. skulde 2,300 Rd. i Henhold til Kontrakten
udbetales efter Instrumentets Opstilling paa Observatoriet, hvilket var bestemt til
Januar Maaned 1872, naar det af Professorerne Holten og d'Arrest var nøiagtigt
undersøgt og af dem befundet fejlfrit samt i enhver Henseende overensstemmende
med Kontrakten, og de øvrige 280 Rd. en Maaned efter, at det var taget i Brug
og befundet hensigtsmæssigt. Disse Udbetalingsterminer maatte saaledes for-
andres, og Konsistorium indstillede derfor til Ministeriet, at den begjærede Tilla-
delse meddeltes, og at som Følge heraf den indgaaede Kontrakts Bestemmelser
forandredes saaledes, at Resthonoraret 2,580 Rd. udbetaltes, naar Instrumentet i
Maj Maaned var fuldstændig opstillet i Industriudstillingsbygningen, og der af
Professorerne Holten og d'Arrest var nøiagtigt undersøgt og befundet fejlfrit samt
i enhver Henseende overensstemmende med Kontrakten, imod at Hr. Jiirgensen
med Selvskyldnerkautionist, Instrumentmager Julius Nissen, forpligtede sig til i
Løbet af August Maaned 1872 at opstille det i Observatoriet, fejlfrit paa den i
Kontrakten bestemte Maade, og at holde Universitetet fuldkommen skadesløst, hvis
det ikke en Maaned efter, at det var taget i Brug, af oven nævnte Professorer
befandtes hensigtsmæssigt, samt imod, at Leverandøren vedblivende holdt Instru-
mentet forsikret for Brandskade for dets fulde Værdi, indtil det var afgivet til
Observatoriet. Ved Skrivelse af 23de December 1871 meddelte Ministeriet Tilla-
delsen og bifaldt, at Kontrakten forandredes i Overensstemmelse med Indstillingen,
5. Det farmakologiske Museum,
I Begyndelsen af Aaret 1872 erholdt Museet fra Justitsraad, Apotheker paa
St. Thomas, Riise en værdifuld Gave, bestaaende af forskjellige Droguer (over
Universitets-Aarbog.	15
114
Universitetet 1871 —1873.
200 Nnmmere), ligesom det i Forvejen gjennem Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet havde modtaget en lignende Gave (32 Nummere) fra cand. pharm.
Schleisner. Da det for Museet normerede Beløb kun er 50 Rd., lod selvfølgelig
Bekostningerne til Opstilling og Ordning af disse Sager, Udarbejdelse af Katalog
o. s. v. sig ikke afholde heraf, og Museets Bestyrer, Professor Warncke, androg
derfor paa en extraordinær Bevilling af 200 Rd. hertil. Konsistorium anbefalede
det, og ved Skrivelse af 5te April 1872 bevilgede Ministeriet, at der paa forventet
Tillægsbevilling paa Universitetets Udgiftspost 3 1. for Finantsaaret 1872—73 i
bemeldte Øjemed stilledes et Beløb af indtil 200 Rd. til Raadighed for Bestyreren,
mod at han derfor aflagde særligt Regnskab. Ved Tillægsbevillingen for 1872 — 73
blev dette derefter bevilget.
VIII. Universitetets Forhold til andre Universiteter og videnskabelige
Institiitioner.
I Dagene fra den 14de til den 22de August 1871 afholdtes i Antwerpen
en international Kongres for de geografiske, kosmografiske og kommercielle Viden-
skaber, hvortil Universitetet fra Udenrigsministeriet gjennem Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet erholdt en Indbydelse tilstillet. Konsistorium fandt imid-
lertid ikke Anledning til at foretage noget for at faa Universitetet repræsenteret
paa denne Kongres.
— Ludvig-Maximilians Universitetet i Munchen fejrede den 1ste August 1872
sit 400-aarige Jubilæum og tilsendte i denne Anledning Universitetet en Indby-
delse til at overvære de Festligheder, der til den angivne Tid skulde finde Sted.
Denne Indbydelse modtog Universitetet imidlertid ved en Fejltagelse først den 22de
August, og der kunde altsaa allerede af denne Grund ikke blive Sporgsmaal om
nogen Deltagelse i Festen for Universitetets Vedkommende.
Om Oprettelse af et meteorologisk Institut og dettes eventuelle
Forbindelse med Universitetet.
Efter at der i Maj Maaned 1870 fra Kaptejn ved Kjøbenhavns Væbning
Hoffmeyer til Marineministeriet var indgivet et Forslag om Oprettelte af et
meteorologisk Iagttagelsessystem i Danmark, blev der efter Brevvexling mellem
bemeldte Ministerium, Indenrigsministeriet, Finantsministeriet og det kgl. dauske
Videnskabernes Selskab til at tage dette Forslag under Overvejelse nedsat en
Kommission, som derefter under 10de Juli 1871 afgav Betænkning om Sagen, og
deri blandt andet foreslog, at der skulde oprettes et meteorologisk Institut i
Kjebenhavn og at dette knyttedes til Universitetet og underlagdes en Bestyrer,
der ansattes som ordinær Professor i Meteorologi. Da det herefter maatte blive
Kirke- og Undervisningsministeriet, der skulde drage Omsorg for Sagens videre
Fremme, tilstillede bemeldte Ministerium under 18de September 1871 Konsistorium
den afgivne Betænkning, og udbad sig herover dets Erklæring. I sit Møde den
27de September derefter nedsatte Konsistorium en Komite, bestaaende af Konferents-
raad Madvig samt Professorerne Holten, Aagesen, Nellemann og Johnstrup til at
tage denne Sag under Overvejelse, og under 13de Oktober afgav denne Komite
sin Erklæring. Det bemærkedes heri, at skjønt Komiteen ikke miskjendte Vigtig-
heden og Betydningen af et fuldstændigt og nøjagtigt meteorologisk Iagttagelses-
system, baade i videnskabelig og praktisk Henseende, og skjønt den antog, at