IForste _A_fsz^±t.
Universitetets og den polytekniske Læreanstalts
Forhold som Læreanstalter.
I.
Universitetet.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Bestyrelsen.
1. Forretningsorden for Konsistorium.
I Aaret 1873 forelagde Universitetets daværende Rektor, Professor Steen,
Konsistorium et Udkast til en Forretningsorden, som skulde afløse Instr. af 8de
Maj 1801*), der dels var forældet, dels ufuldstændig. Udkastet blev, efter at være
behandlet af et Udvalg, der foreslog nogle mindre væsentlige Ændringer, vedtaget
i Konsistoriums Mede den 2den Juli 1873 og med Skrivelse af 7de s. M. sendt
til Ministeriet for at erholde allerhøjeste Stadfæstelse. I denne Skrivelse bemær-
kede Konsistorium, at de ved Instruxen for det kjøbenhavnske Universitets Kon-
sistorium af 8de Maj 1801 givne Regler om de ved samme forekommende Sagers
Behandling i flere Henseender ikke længere vare fyldestgjørende. Nogle af dem
vare foi andrede ved senere Bestemmelser eller blevne uanvendelige som Følge af
saadanne Bestemmelser, navnlig Kundgj. af 18de September 1850, andre passede
ikke t>l de forandrede Forhold; Bestemmelserne vare i det hele taget ufuldstæn-
dige og maatte i flere Retninger suppleres ved Hjælp af den Praxis, der i Tidernes
Løb havde uddannet sig. Som Følge heraf var der til Dels intet andet Middel for
Konsistoriums Medlemmer til at blive bekjendt med deres Rettigheder og Pligter
som saadanne, end den rent praktiske, og denne Ulempe var navnlig følelig for
de aarlig skiftende Rektorer, for hvem det var af Vigtighed let og sikkert at
kunne sætte sig ind i Forretningsgangen. Det foreliggende Udkast skulde raade
Bod paa disse Ulemper; det havde særlig været Opgaven saavidt muligt at fjerne
alt, hvad der fandtes til Unytte at trække Forhandlingerne og Afgjørelsen i Lang-
dra°1 °§" man havde herved fulgt de Forbilleder, som havdes i de mange beslæg-
tede Forhold, Nutiden kjender.
^ Fogtmanns Reskriptsamling 1801 og Badens Universitets-Journal 1801, Side
lo7—140.
Universitets-Aarbog.	i
2
Universitetet 1871 — 1873.
Af Udkastets enkelte Bestemmelser fandt Konsistorium kun Anledning til at
omtale enkelte, der angik Forhold af en mere ejendommelig Natur, og hvor Ud-
kastet tilsigtede en Forandring i de foreskrevne eller hidtil fulgte Regler. Med
Hensyn til det i Udkastets § 14 stillede Forslag om en forandret Form for de
afgjorte Sagers Expedition bemærkede man, at medens i tidligere Tid Sekretarius
consistorii havde den egentlige Expedition af Sagerne (se Instr. af 8de Maj 1801
§ 13) og Referendarius consistorii kun refererede Sagerne i Konsistoriums Moder,
var Forholdet i Tidens Løb blevet forandret. Det var nu Referendarius, hvem
den hele Expedition paahvilede, foruden at han refererede Sagerne, hvorimod
Sekretarius kun havde beholdt det tilbage af sine tidligere Funktioner, at han
førte Protokollen i Møderne og paraferede Udfærdigelserne, der underskreves af
Rektor og Referendarius. Som en Følge heraf blev ogsaa, efter at Pladsen som
Sekretarius consistorii i Aaret 1860 ved Konferentsraad Petersens Død var blevet
ledig, det bemeldte Embedsmand tillagte Honorar inddraget og delt mellem Refe-
rendarius og Fuldmægtigen, se Lindes Medd. 1857— 63, Side 166—167. Men
den Besynderlighed var dog endnu blevet staaende, at Sekretarius paraferede Akt-
stykker, i hvis Udfærdigelse han slet ikke deltog, og for hvilke han derfor kun
kunde bære et saare ringe Ansvar. Dertil kom, at det var en Expeditionen i en
ikke ringe Grad hemmende Omstændighed, at enhver Udfærdigelse skulde forsynes
med 3 Underskrifter, ligesom det ogsaa maatte siges at stemme med vor Tids
Praxis kun at have 2 Underskrifter. Forslaget gik derfor ud paa, at Rektor
skulde underskrive Udfærdigelserne og Referendarius parafere dem. Heraf var da
atter Reglen i § 14, 2det Stykke en naturlig Følge; de her omtalte Extrakter af
Forhandlingsprotokollen, der indeholdt Meddelelser til Legateforerne om de i Kon-
sistorium stedfundne Udnævnelser til ledige Legater, underskreves tidligere af
Sekretarius alene, men maatte da nu i Konsekvents af Reglen i § 14, 1ste Stykke
underskrives af Referendarius. løvrigt bibeholdtes det, at Konsistorium valgte et
Medlem til at føre Protokollen i Forhandlingsmøderne, jfr. Udkastets § 3 i Slut-
ningen, men som Følge af den foreslaaede Forandring kunde Sekretarius dog ikke
længere nævnes som en særegen Embedsmand ved Konsistorium. Dettes Embeds-
mænd vilde for Fremtiden kun .være Rektor og Referendarius, jfr. Udkastets § 2.
Konsistorium bemærkede dernæst, at den skriftlige Votering imellem Møderne,
der fandt Sted med Hensyn til Sager, der krævede en hurtig Afgjørelse, vilde
kunne møde Hindringer, naar nemlig den paagjældende Sag indkom paa et Tids-
punkt, hvor saa mange af Konsistoriums Medlemmer vare fraværende, at et gyl-
digt Votum ikke kunde tilvejebringes, ligesom den ogsaa, hvor hurtig den end
var, medtog længere Tid, end efter Omstændighederne kunde være ønskeligt. Ud-
kastet indeholdt derfor i § 5, 2det Stykke en Bestemmelse, der gik ud paa aldeles
undtagelsesvis at tildele Rektor og Referendarins Myndighed til i Forening at af-
gjore Spørgsmaal, som slet ingen Udsættelse taale, dog saaledes, at Sagen da
lige fuldt skulde foredrages og indstilles til Billigelse i næste Møde af Konsistorium.
Konsistorium henledede sluttelig Opmærksomheden paa Bestemmelsen i Ud-
kastets § 8. Reglen i Instr. af 8de Maj 1801 § 2 om dette Forhold var efter
de forandrede Regler om Konsistoriums Sammensætning ikke i sin Helhed anven-
delig, ligesom ogsaa den særlige Fordring om Nærværelse af Sekretarius consistorii
efter det ovenfor bemærkede maatte bortfalde. At gjøre Nærværelsen af en at
inspectores qvæsturæ nødvendig vilde være en Urimelighed, da der meget ofte
Forretningsorden for Konsistorium.
3
ikke vilde foreligge Sager, der hørte under deres særlige Virkekreds. Den Regel,
Udkastet foreslog, gik ud paa at fordre Nærværelsen af Halvdelen af Konsistoriums
Medlemmer, nemlig 8, for øvrigt netop det samme Antal, som Reglen i Instr. af
8de Maj 1801 efter det dengang fastsatte Antal af Fakulteter krævede.
Ministeriet sluttede sig til Konsistorium i sin Forestilling og ved kgl. Reso-
lution af 9de August 1873 approberedes da Udkastet, der her meddeles.
Forretningsorden
for
Konsistorium.
i.
Konsistorium bestaar efter Kundgjorelse af 18de September 1850 af de to
ældste Professorer i det theologiske, rets- og statsvidenskabelige og lægeviden-
skabelige Fakultet, de_ tre ældste i det filosofiske, de to ældste i det mathematisk-
naturvidenskabelige og af fem paa fem Aar af den akademiske Lærerforsamling
blandt de normerede Professorer valgte Medlemmer.
2.
Konsistoriums Embedsmænd ere Rektor og Referendarius. Det yngste
juridiske Medlem er Referendarius. Desuden antages en Fuldmægtig til Medhjælp
ved Forretningernes Besørgelse.
3.
Rektor aabner alle Skrivelser til Konsistorium, indfører strax under et eget
Løbenummer et Uddrag af Skrivelsens Indhold, dens og Modtagelsesdagens Datum
i en særskilt Protokol. Konsistoriums Fuldmægtig indfører Sagen i Forhandlings-
protokollen under samme Løbenummer. Denne Protokol føres videre i Konsisto-
riums Møder af et Medlem, som dertil vælges.
4.
Saafremt Sagen i Følge Vedtægt kræver, at derover indhentes Erklæring,
saasom fra Fakulteter, Eforer, Kvæstor eller andre, skal Rektor ordentligvis strax
foranstalte det fornødne i den Henseende, hvorom da Tilførsel sker i begge
Protokoller.
I Tvivls Tilfælde eller naar Rektor i øvrigt skjønner, at Sagen kan fremmes
ved andres Erklæringer eller Undersøgelser, kan samme Fremgangsmaade følges
efter Samraad med Referendarius.
5.
Ordentligvis afgjøres Sagerne i et Møde af Konsistorium-, Dog kunne Sager,
som kræve en hurtig Afgjørelse, sættes i skriftlig Cirkulation, og har da Refe-
rendarius først at stille sit bestemte Forslag til deres videre Fremme. Den Be-
slutning er gyldig, som har faaet simpel Stemmeflerhed for sig ved den skriftlige
Votering.
Ganske undtagelsesvis kunne Rektor og Referendarius i Forening afgjøre
Spørgsmaal, som slet ingen Udsættelse taale; men Sagen bliver da lige fuldt at
foredrage og indstille til Billigelse i næste Møde af Konsistorium.
I begge Tilfælde maa Tilførsel derom ske i begge Protokoller.
6.
Konsistorium holder i Reglen Møde hver tredje Onsdag Kl, 9; dog kunne
1*
4
Universitetet 1871
— 1873.
Møderne være hyppigere eller sjældnere, naar Rektor skjønner det gavnligt for
Sagernes gode Fremme.
Saasnart Mødedagen er bestemt, sender Konsistoriums Fuldmægtig derom
Underretning med Angivelse af Dagen, da Sagerne sættes i Omløb, til alle dem,
som have Sager under Behandling eller fra hvem Sager ventes indbragte, at de
om muligt kunne afslutte deres Arbejde forinden.
Konsistorium skal hver Gang have særskilt Meddelelse om Sager, som ere
satte i Gang, men endnu ikke vendte tilbage.
7.
De Sager, som foretages i et Møde, sættes i betimelig Tid i Omløb mellem
Konsistoriums Medlemmer (i Reglen fra Fredag Morgen til Tirsdag Morgen).
Tirsdagen før Mødet forbeholdes Sagerne Referendarius, at han kan sætte
sig i Stand til i Mødet uddragsvis at foredrage dem og stille bestemte Forslag
til deres videre Fremme.
8.
Konsistorium kan fatte gyldig Beslutning i et Møde, naar foruden Rektor
og Referendarius eller de, der udføre disses Funktioner, sex Medlemmet eie
tilstede.
9.
Forhandlingerne ledes af Rektor saaledes, at Ordet efter Refeiendaiii Fo»e-
drag gives til Medlemmerne i den Orden, hvori de have forlangt det. Rektor bør
ordentligvis udtale sig først, men det skal dog ikke være ham forment ogsaa
senere at deltage i Forhandlingerne.
10.
Naar Forhandlingerne trække i Langdrag, kan Rektor eller tre Medlemmer
forlange dem afsluttede, hvilket Spørgsmaal da afgjøres ved simpel Stemmeflerhed.
11.
Rektor sætter Spørgsmaalene saaledes under Afstemning, at enhver foreslaaet
Beslutning har Mulighed for at blive vedtaget.
Afstemningen sker i Almindelighed ved Haandsoprækning. Beslutningerne
fattes med simpel Stemmeflerhed. Er der lige mange Stemmer for og imod, gjør
Rektors Stemme Udslaget.
Valg skulle, naar nogen forlanger det, afgjøres enkeltvis og ved skriftlig
Afstemning. Til alle Tillidsposter, hvortil Universitetslærere udnævnes af Konsi-
storium, kræves over Halvdelen af de afgivne Stemmer. Opnaas dette ikke ved
to Afstemninger, bindes den tredje til de to, som havde flest Stemmer ved den
foregaaende.
Til Udvalg, som nedsættes af Konsistorium, kræves ligeledes, at de valgte
have over Halvdelen af de afgivne Stemmer.
12.
Enhver Beslutning indføres i Forhandlingsprotokollen i den vedtagne fcorm.
Dog staar det et overstemt Mindretal frit for at faa sin afvigende Mening ført
til Bogs samme Sted. Rektor indfører kortelig i siu Protokol Sagens Udfald eller,
til hvem Skrivelse vil være at udfærdige; samme Sted bliver at gjøre Bemærk-
ning om, naar Sagen er blevet expederet.
Keglen i Universitetsfundatsen af 7de Maj 1788 Kap. I. § 15.	5
13.
Forhandlingsprotokollen underskrives efter Modets Slutning af samtlige til-
stedeværende Medlemmer. Et Uddrag deraf indsendes til Ministeriet.
Rektors Protokol indsendes forinden hvert Rektorskifte til Ministeriets Gjen-
nemsvn og Paategning.
14.
Sagerne udfærdiges og paraferes af Referendarius samt underskrives af
Rektor, som tillige paaser, at Udfærdigelsen ikke lider unødvendigt Ophold. Ud-
færdigelser, som ske i Form af Extrakt af Forhandlingsprotokollen, underskrives
af Referendarius.
15.
Konsistoriums Fuldmægtig fører en Liste over Sager, som ere udsendte til
Erklæring m. m., men endnu ikke indkomne. Naar Rektor skjønner, at nogen
Sag trækkes i Langdrag, bør han tilstille vedkommende en Erindringsskrivelse.
Fremmes Sagen ikke derefter, bør han andrage paa Konsistoriums Medvirkning til
at faa Sagen tilbage.
16.
Paa Konsistoriums Vegne paaser Rektor, at Universitetets Arkivsager regel-
mæssig afleveres til Opbevaring og Ordning. Han fører ligeledes Tilsyn med
Universitetets Betjente og med dets Lokaler.
17.
Konsistoriums Fuldmægtig affatter en Fortegnelse over de i Rektoraterne
regelmæssig tilbage vendende Forretninger. Denne Fortegnelse trykkes og sendes
hvert Medlem af Konsistorium tillige med et trykt Exemplar af denne Forretnings-
orden. Fuldmægtigen fører fremdeles Liste over de valgte Medlemmers Valgtid.
2. Reglen i Universitetsfundatsen af 7de Maj 1 7 88 Kap. I. § 15.
Det havde oftere været paa Tale i Konsistorium, om der endnu fandtes
nogen retlig Hjemmel til at affordre de Professorer, som indtræde i Konsistorium,
en skriftlig Forsikring om, at de bekjende sig til den Augsburgske Konfession.
Nogen Afgjørelse var hidtil ikke blevet truffet, da de Medlemmer, ved hvis Ind-
trædelse Spørgsmaalet var bragt paa Bane, ikke havde haft noget imod at under-
skrive en saadan Erklæring. For imidlertid at faa en fast Regel tilvejebragt,
indgav Universitetets daværende Rektor, Professor Aagesen, under 22de Februar
187 2 en motiveret Forestilling, i hvilken han ytrede følgende:
„Til Grund for den i lange Tider fulgte Regel at afkræve tiltrædende Kon-
sistoriales den foran nævnte Erklæring ligger Universitetets Fundats Kap. 1 § 15,
der lyder saaledes:
,,„I Almindelighed skal der holdes over, at enhver tiltrædende Professor strax
„under sin Haand udsteder den edelige Forsikring, at han bekjender sig til den
„uforandrede Augsburgske Konfession, og hvis han derfor vægrer sig, skal dette
„for Kongen andrages. Thi om det engang skulde ske, at en Mand, som be-
„kjender sig til en anden Kirke, for sin besynderlige Duelighed i de levende Sprog
„eller en anden Videnskab, som ikke vedkommer Religionen, deri blev ansat som
„Lærer, forbeholder Kongen sig selv i saadant Tilfælde efter Omstændighederne at
„dispensere i denne Post, hvilken ellers uden slig udtrykkelig Dispensation ikke
„skal eftergives.""
/
6
Universitetet 1871 —
1873.
Denne Bestemmelse er givet for alle Professorer, saavel de daværende
ordinarii som extraordinarii, men det er vel blevet anset tilstrækkeligt til dens
Efterlevelse at affordre de førstnævnte, der paa den Tid alle vare Medlemmer af
Konsistorium, den lovbestemte Erklæring ved deres Indtrædelse i dette Kollegium.
Det var vistnok ogsaa først ved denne Lejlighed, at Professorerne i ældre Tid
underskrev de constitutiones, som de efterhaanden havde indgaaet med hinanden
til god Ordens Vedligeholdelse og til Forebyggelse af Stridigheder, jfr. Badens
Univ. Journal V. S. 119.
I Følge Grundlovens § 84 (rev. Grundlov § 79) kan ingen paa Grund af
sin Trosbekjendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige eller
politiske Rettigheder. Den Regel, som indeholdes heri med Hensyn til Adgan-
gen til at indtræde i Embeder, er vel ikke den, at Trosbekjendelsen for
Eftertiden i alle Tilfælde skal være uden Betydning ved Embedsbeskikkelsen.
Alle ere jo enige om, at der gives Embeder, som paa Grund af Forretningernes
Forbindelse med Folkekirken nødvendigvis eller hensigtsmæssigst besættes med
Personer, som høre til denne. Derimod ere alle tidligere givne Bestemmelser,
som i en endnu videre Udstrækning maatte udelukke Dissenter fra Statens
Embeder, bortfaldne ved Grundloven, jfr. Holcks Statsforfatningsret II. S. 183 -84,
Scheels Personret S. 328—29. Det forekommer mig nu, at man med disse For-
fattere utvivlsomt maa være enig i, at Lærerembederne ved Universitetet, naar
man ser bort fra det theologiske Fakultet, høre til dem, ved hvis Besættelse Tros-
bekjendelsen ikke kan komme i Betragtning, og at den Minister, som i saa Hen-
seende vilde gaa ud fra et modsat Synspunkt, maatte siges at handle i Strid med
Grundlovens Aand. Herefter er imidlertid Bestemmelsen i Universitetets Fundats
Kap. I. § 15 blevet fuldkommen hensigtsløs og den maa som Følge heraf antages
at være bortfaldet ved Grundloven.
Man vil maaske gjøre gjældende, at Bekjendelsen til den evangelisk-lutheiske
Kirke ikke længere kan opstilles som en almindelig Betingelse for Udøvelsen af
den egentlige Lærervirksomhed ved Universitetet, men at Forholdet stiller sig
anderledes, naar der er Tale om en Professors Indtrædelse i Konsistorium. Man
kunde i denne Henseende henvise til den kgl. Resolution af 17de Februar 1843,
der tillod daværende Licentiat Hannover, skjønt han var Jøde, at deltage i Kon-
kurrencen om et Lektorat i det lægevidenskabelige Fakultet med Udsigt til, hvis
han sejrede, at forundes Lektoratet, dog uden Adgang til eventualiter at
indtræde i Konsistorium. Om denne Indskrænkning i Dispensationen vare
Universitetsdirektionen, Kancelliet og Konsistorium enige, og der, motiveredes ved,
at Konsistoriums Embedsvirksomhed var af en anden Natur, og stiakte ^ig langt
videre end den, som er forbundet med et Lærerembede i det medicinske Fakultet,
ligesom det ogsaa formentes at være upassende, at en Jøde var Medlem af Kon-
sistorium, da dette paa Universitetets Vegne havde Patronatet over to af Hoved-
stadens Kirker, jfr. Selmers Aarbog for 1843 S. 33 — 36. Af disse Grunde
kunde man maaske finde det ønskeligt at holde paa Afkrævelsen af en Erklæring
om Trosbekjendelsen ved nye Medlemmers Indtrædelse i Konsistorium.
Hertil maa imidlertid for det første bemærkes, at naar Hjemmelen for denne
Skik alene ligger i Universitetets Fundats Kap. I. § 15, og denne Bestemmelse
maa anses for bortfaldet ved Grundloven, savner Konsistorium enhver Berettigelse
til i et andet Ojemed og udenfor de gjældende Regler i Kundgjørelsen at 18de
Oprettelse af et Universitetsarkiv.
7
September 1850 § 3 Litr. a. og b. at afæske sine nye Medlemmer en Erklæring
om deres Trosbekjendelse. Men det kan heller ikke erkjendes for at være rigtigt,
at ikkun Bekjendere af den evangelisk-lutherske Kirke bør være Medlemmer af
Konsistorium. Patronatssagerne for Frue Kirke, hvorom der jo nu alene er Tale,
samt de enkelte andre Sager, hvori Konsistorium træder i Forhold til Folkekirken,
f. Ex. ved Beskikkelsen af Almueskolelærere i et Par. Sogne, udgjøre kun en lille
Del af dets Forretningsvirksomhed. Efter at Loven om Kirkesyn af 19de Februar
1861 § 27 har henlagt den umiddelbare Bestyrelse af Hovedstadens Kirker til
en Kirkeinspektion, er Patronatets Virksomhed blevet end mere begrænset, og den
udøves jo under alle Omstændigheder under Kirkeministeriets stadige Kontrol.
Det vilde derfor være urimeligt, om man af Hensyn til disse faa og i og for sig
ikke meget betydelige Sager vilde udelukke en Professor, som ellers i Følge An-
ciennitet eller Valg er berettiget til at indtræde i Konsistorium, paa Grund af
hans Trosbekjendelse fra at blive Medlem af dette. Om en Ordning, hvorefter
det Medlem af Konsistorium, der ikke hørte til den evangelisk-lutherske Kirke,
skulde kunne deltage i dets øvrige Forretningsvirksomhed, men være udelukket
fra at tage Del i de foran nævnte Sager, bør der ikke kunne være Tale. Derimod
er det en Selvfølge, at et saadant Medlem ikke vil blive valgt til Værge for Frue
Kirke. Med Hensyn til den Afgjørelse, som blev truffet ved Resolution af 17de
Februar 1843 maa det erindres, at der den Gang var Spørgsmaal om en Dispen-
sation fra den gjældende Ret, medens der nu maa kunne paavises særlige Grunde
til at udelukke vedkommende fra Konsistorium. Under alle Omstændigheder maa
det siges, at det almindelige Omdømme paa dette Punkt er undergaaet en væ-
sentlig Forandring i den siden 1843 forløbne Tid.
Efter hvad jeg saaledes har tilladt mig at bemærke, maa jeg anse det for
rigtigst, at der ikke ved nye Medlemmers Indtrædelse i Konsistorium afkræves
dem nogen Erklæring om deres Trosbekjendelse, og jeg anser det for givet, at
Konsistorium maa kunne tage denne Bestemmelse, uden at det er fornødent der-
paa at erhverve højere Approbation. Af Autorisationspaategningen i den Protokol,
hvori Professorerne siden 1836 have indfort deres Forsikringer om, at de bekjende
sig til den Augsburgske Konfession, fremgaar det, at Konsistorium i et den 1 1te
April 1836 afholdt (extraordinært) Møde havde besluttet til Efterlevelse af Uni-
versitetets Fundats Kap. I. § 15 at anskaffe en saadan Protokol, i hvilken til-
trædende Medlemmer skriftlig skulde bevidne denne Trosbekjendelse, ligesom man
vedtog at benytte en tidligere brugt Formular. Da den hidtil fulgte Skik saaledes
hviler i et conclusum consistorii, er det saa meget mindre betænkeligt nu at lade
den bortfalde. Saavidt jeg husker, blev der heller ikke i det første Konsistoriums-
møde, hvori afdøde Professor Levy deltog efter i Maj 1863 at være valgt til
Medlem at Konsistorium, affordret ham nogen Erklæring om hans Trosbekjendelse."
I Konsistoriums Møde den 28de Februar 1872 blev det vedtaget, at der
ikke i Fremtiden skulde affordres tiltrædende Medlemmer den ommeldte For-
sikring, og at dette conclusum consistorii skulde indføres i den Protokol, som
hidtil var brugt til at optage disse Bevidnelser.
3. Oprettelse af et Universitetsarkiv.
Universitetets ældre Arkiv (jfr. Universitetets Fundats af 7de Maj 1788
Kap. VII. § i) havde især siden 1807 været underkastet flere Omflytninger og
8
Universitetet 1871
-1873.
var for en Del kommet i Forvirring. Konsistorium havde derfor til forskjellige
Tider truffet Foranstaltninger, sigtende til at bringe Orden i det og derved opnaa
en Garanti for Arkivsagernes Bevaring og bedre Benyttelse for Fremtiden. Det
første alvorlige Forsøg i denne Retning skete i Aaret 1842, da det overdroges
daværende stud. theol. Kali-Rasmussen at foretage en Revision af en større
Mængde Arkivsager, udskyde det ubrugelige og ordne det øvrige, og derover for-
fatte en Designation. Arbejdet tilendebragtes i Løbet af et Aar og en Designa-
tion over de saaledes ordnede Arkivsager indsendtes til Konsistorium i Marts
1843 (trykt i Selmers Universitets-Aarbog for 1842 S. 20 ff.). Denne Ordning
omfattede imidlertid kun en enkelt Masse af Arkivsager, nærmest vedrørende
Konsistorium, og dertil kom endnu, at der ved den slet ikke var truffet Foran-
staltning til i Fremtiden bedre at bevare Arkivsagerne, tildels vel ogsaa fordi
man savnede et hensigtsmæssigt Lokale til disse. Et Forsøg, der i Aaret 1862
af den daværende Rektor, Professor C. E. Scharling, blev gjort paa at tilvejebringe
en saadan Ordning, at alle Konsistoriums Protokoller, Sager og Regnskaber indtil
Udgangen af det 18de Aarhundrede afgaves til Universitetsbibliotheket til Opbe-
varing i det for Konsistoriums Arkiv i den nye Bygning særlig bestemte Lokale,
og at disse Arkivsager ordnedes og derover forfattedes et Register, førte ikke
til noget.
I Aaret 1870 gjenoptoges Sagen atter. Det overdroges da Bibliotheks-
assistent S. Birket Smith at ordne og registrere en Del Universitetet tilhørende
Arkivsager samt at revidere det allerede tidligere ordnede „Konsistoriums Aikiv .
Efter at dette Hverv var fuldendt, afgav han til Konsistorium en Beretning, af
hvilken følgende her skal meddeles: Hvad angaar Revisionen af Konsistoriums
Arkiv, der tidligere var ordnet af Kali-Rasmussen, viste det sig, at adskillige af
de i dennes Fortegnelse opførte Nummere ikke længere vare paa deres Plads og
ikke faa af de i Pakkerne indlagte løse Dokumenter savnedes, hvilket navnlig var
Tilfældet med de fleste af de originale Fundatser for de forskjellige Legater. De
fleste af disse fandtes dog senere efter Revisionens Tilendebringelse under Om-
stændigheder, som omtales nedenfor. Det viste sig endvidere, at Kali-Rasmussens
Fortegnelse, om end i det hele omhyggeligt affattet, dog paa enkelte Stedei havde
nogle mindre nøjagtige Angivelser; særligt fremhævedes det, at Kali-Rasmussen
angiver 1614 som det første Aar i det 17de Aarhundrede, for hvilket Universitets-
regnskaber haves, medens do i Virkeligheden haves lige fra 1604. — Ved efter
denne Revisions Tilendebringelse at undersøge, om ikke nogle af de savnede Do-
kumenter skulde være blevne henlagte ovenpaa de Hylder og Skabe, i hvilke Ar-
kivet var opstillet, fandt Smith ikke alene de allerfleste af disse, men desuden
et Par Tusinde Dokumenter, der i sin Tid ganske havde unddraget sig Kali-
Rasmussens Opmærksomhed og derfor ikke nogensinde havde været indiegistieiede,
ligesom de for den langt overvejende Del heller ikke havde været benyttede af nogen
Forfatter. Nogle af disse Aktstykker vare i flere Henseender vigtige og interessante,
saaledes en Samling uf Dokumenter vedrørende Universitetets og Studenternes
Forhold til Krigen 1658—59, Frederik den 2dens originale Fundats for Sorø
Skole, samme Konges originale Stiftelsesbrev for Kommunitetet, en Mængde oiigi-
nale Dokumenter til Kommunitetets og Regentsens ældre Historie. Paa Grund af
Fundets betydelige Omfang lod en fuldkommen fyldestgjørende og i alle Enkelt-
Oprettelse af et Universitetsarkiv.
9
heder ligelig Ordning af den hele Masse sig ikke gjennemføre uden derpaa at
ativende et Maal af Tid, soin vilde' gaa langt ud over, hvad man havde tænkt
vilde medgaa til Udførelsen af Hvervet, eftersom det for nøjagtigt at bestemme
alle de paagjældende Dokumenters endelige Plads vilde være nødvendigt ikke blot
at gjøre sig flygtig bekjendt med hvert enkelt Dokuments Indhold, men endog i
større Udstrækning med dets Ordlyd. Registreringen bragtes dog til en foreløbig
Afslutning, der gjorde en Benyttelse af de vedkommende Aktstykker mulig, og den
mere detaillerede Ordning og Registrering maatte opsættes til en senere Lejlighed.
En Oversigt over den foreløbige Ordning gaves i en Betænkningen vedføjet Tillægs-
fortegnelse til den af Kali-Rasmussen udarbejdede; dog bemærkedes, at ligesom nogle
af de her opførte Nummere ikke egentlig tilhørte det omtalte Fund, men havde
deres Plads paa andre Steder i Arkivet, saaledes omfattede Fundet ikke faa dels
hele Nummere, dels enkelte Dokumenter, som ikke vare anførte paa „Tillægsforteg-
nelsen", men umiddelbart vare indlemmede i den ældre Stamme af Arkivet, idet de
ligefrem sluttede sig til de her i Forvejen tilstedeværende Aktstykker. Dette var
saaledes Tilfældet med Rektoratsregnskaberne for 1661— 1685, der efter Kali-
Rasmussens Fortegnelse maatte antages at være tabte.
Hvad de Arkivalia angaar, der ikke tidligere vare registrerede, hedder det i
Beretningen, at disse henlaa paa det saakaldte Papirkammer ved Trappen til
Festsalens Galleri og paa et Loftskammer, til Dels under meget ugunstige Forhold.
Hvad der bragtes for Dagens Lys, var det tidligere Kommunitetsarkiv samt det
theologiske Fakultets Arkiv, ved hvilke Arkiver der forhen havde været ansat en
særlig Arkivar, adskillige Arkivalia tilhørende det filosofiske Fakultet (deriblandt
en hel Del Examensprotokoller), det juridiske og det theologiske Fakultets
Examensprotokoller („Spørgsmaalsprotokoller"), juridiske og til Dels theologiske
Examensspecimina, ledsagede af vedkommende Kandidaters Petita, endelig et
Par Pakker med Betænkninger, afgivne af det juridiske Fakultet, samt nogle
Pakker med Aktstykker vedkommende det filosofiske Fakultet. Hvad angaar
Specimina, viste det sig nødvendigt at foretage en Udsondring, og denne skete
da derved, at alle saadanne, der ere over 20 Aar gamle, kasseredes, dog med
Undtagelse af enkelte betydelige Mænds Examensafhandlinger. Med Hensyn
til Petita derimod syntes det betænkeligt at foretage nogen Udskydning paa
Giund af de mange biografiske Efterretninger, de indeholde, og de opbevaredes
derfor, saaledes at der herved efterhaanden er tilvejebragt en meget betydelig
Samling, dei foi Juristernes Vedkommende omfatter Tiden lige fra den juridiske
Examens Oprettelse og til vore Dage. En endelig Ordning og Registrering af
samtlige disse her omtalte Arkivalia maatte imidlertid opsættes til senere
Tider.
Assistent Smith henledede endelig Opmærksomheden paa Nødvendigheden af
en hensigtsmæssigere Anbringelse og Opstilling af de saaledes fremdragne Arkivalia
for at gjøre dem mere tilgængelige for den literære Benyttelse og videnskabelige
Forskning og udtalte, at det saa kaldte Papirkammer ret vel vilde egne sig til
dette Brug. Her burde da opstilles de Arkivalia, som hidtil havde henligget
dels paa Papirkammeret selv, dels paa Loftskammeret, samt alle de ældre Bestand-
dele af det egentlige Konsistoriums Arkiv, o: alle dem, som findes opførte paa
Kali-Rasmussens og Smiths egen Fortegnelse over dette Arkivs Indhold. At
Universitets-Aarbog.
2
10
Universitetet 1871 —1873.
Konsistoriums Arkiv blev forenet med de andre Universitetet tilhørende Arkiv-
sager, ansaa han for højst ønskelig, ikke blot fordi det vilde være eu meget
væsentlig Hjælp ved den tilbagestaaende Del af Ordningen og Registreringen at
kunne have lige uhindret Adgang til alle Afdelinger, men ogsaa fordi disse paa
mange Punkter umiddelbart slutte sig til og supplere hinanden, og endelig fordi
den literære Benyttelse af Arkivsagerne herved vilde blive i høj Grad lettet.
Over alt, hvad der saaledes* ordnedes, forfattede Smith en Designation, der
dog lige saa lidt kan meddeles, som den omtalte Tillægsfortegnelse, da den Ord-
ning, der her var fulgt, kun var foreløbig, og til Dels allerede er forladt.
For at sikre Bevaringen af de ordnede Arkivsager, anmodede Konsistorium
Assistent Smith om at fungere som Arkivarius, og fastsatte enkelte Regler for
Udlaan. Udlaan • maatte kun ske gjennem ham, saaledes at alle, der maatte ønske
at benytte Arkivet, maatte henvende sig til ham, for derefter under Iagttagelse af
de fornødne Forsigtighedsregler og efter Udstedelse af Modtagelsesbevis til ham
at afbenytte Arkivsagerne i Universitetsbibliothekets Læseværelser. Skulde nogeu
ønske at tage Arkivsagerne hjem med sig, maatte dertil Rektois specielle Tilladelse
erhverves. Nøglen til Arkivværelset skulde bero hos ham; iøvrigt skulde kun
Universitetets Rektor og Portneren være i Besiddelse af Nøgle til det nævnte
Værelse.
Skjønt nti disse Foranstaltninger havde været til meget Gavn for Universi-
tetets Arkivvæsen, kunde det dog ikke andet end endnu stedse foles som et væ-
sentligt Savn, at der ikke fandtes noget almindeligt Universitetsarkiv under en
Bestyrer, som paa en stadig og betryggende Maade kunde varetage de Interesser,
der ved Universitetet som andetsteds knytte sig til en efter ligtige Gi undsætnin-
ger ledet Samling, Ordning og Bevaring af Arkivsager. I en til Konsistorium
under 9de April 1872 indgivet Forestilling fremhævede Referendarius ønskelig-
heden af, at der indrettedes et saadant fælles Universitetsarkiv, til hvilket de
mange enkelte Universitetsmyndigheder kunde aflevere deSager, der ikke behøvedes
for den daglige Forretningsgang, og hvor derefter det, der ikke egnede sig til Beva-
ring, blev udskilt, medens der sørgedes for en omhyggelig Ordning og Bevaring
af det øvrige. Den hidtil brugte Fremgangsmaade, at de ældre Sager af de sær-
lige Universitetsmyndigheders Arkiver, der ikke havde Interesse for den daglige
Forretningsgang, Tid efter anden kasseredes eller afleveredes til Pedellerne for at
henlægges paa de Opbevaringssteder, der vare til Raadighed, var yderst mislig og
uheldig for Universitetets Arkivvæsen, dels fordi der ved de mange sæilige Aikivei
vilde blive brugt en meget uensartet Fremgangsmaade med Hensyn til Kassation,
Bevaring og Aflevering af Arkivsager, og dels fordi det, der bevaredes, ikke blot
var adsplittet og uordnet, men ogsaa paa mange Maader var udsat for at forsvinde
for Universitetet. En Tid efter anden gjentaget Ordning af ophobede Masser
afgav kun en højst ufuldkommen Betryggelse og selvfølgelig var det under saa-
danne Forhold yderst vanskeligt og til Dels umuligt at gjøre Arkivsagerne tilgæn-
gelige for videnskabelig og praktisk Benyttelse. Det maatte betragtes som en
Anomali, at Universitetet stod saa langt tilbage med Hensyn til Ordningen af sit
Arkivvæsen, og man kunde næppe i Længden ligeoverfor Eftertiden forsvare at lade
det forblive ved en Tilstand, hvis uheldige Følger, hvad Fortiden angaar, Nutiden
saa ofte havde Grund til at beklage. Han indstillede derfor, at der maatte gjores
Oprettelse af et Universitetsarkiv.
11
Skridt til Oprettelsen af et Universitetsarkiv og Ansættelse af en Universitets-
arkivar mod et fast aarligt Vederlag, og henledede Opmærksomheden paa med
Hensyn til Spørgsmaalet om et Lokale, at det tidligere var forudsat, at Værelset
i Bibliotheksbygningen ud mod Pladsen mellem Universitetet og Frue Kirke skulde
anvendes til Universitetsarkiv. Denne Indstilling blev i Konsistoriums Mede den
17de April 1872 antaget, og i Skrivelse af 6te Maj næstefter forelagde man Sagen
for Ministeriet. Konsistorium bemærkede, at det saa meget mere følte sig op-
fordret til at bringe Spørgsmaalet om Oprettelsen af et almindeligt Universitets-
arkiv paa Bane, som man kunde gjøre Regning paa, at Assistent Smith, som
havde erhvervet sig særlig Indsigt i Universitetets Arkivvæsen, vilde findes villig
til at overtage Pladsen som Universitetsarkivar. Selvfølgelig maatte der da bydes
denne et passende Vederlag for det dermed forbundne Arbejde, der dels vilde gaa
ud paa. en Ordning af de nu forhaandenværende Arkivsager, dels paa at indordne
i Arkivet de efterhaanden tilkommende nye Sager, dels endelig paa nogle Dage
om Ugen at være tilstede og varetage det fornødne, for at Arkivet kunde blive
tilgængeligt for videnskabelige og praktiske Formaal. Som et saadant Vederlag
nævnte Konsistorium 300 Rd. aarlig, og indstillede derfor til Ministeriet, at der
paa Universitetets Budget for 1873 — 74 maatte optages Forslag om Forhøjelse af
den ved Lov af 25de Marts 1871 § 8 bestemte samlede Lønningssum med dette
Beløb
I Skrivelse af 24de Juni s. A. tilbagemeldte Ministeriet, at det vel ikke
fandt Anledning til ved Finantsloven at søge den nævnte Lønningssum forhøjet,
men at det derimod var villigt til ved Finanslovforslaget for Finantsaaret 1873—74
at foreslaa den paa Universitetets Budget under Udgiftspost 5. a. til Udgifter ved
Konsistorium opførte Sum forhøjet i det nævnte øjemed med det omtalte Beløb.
Ved Finantslovens Behandling i Rigsdagen blev dette Beløb vel bevilget for
Finantsaaret 1873 — 74 en Gang for alle, for de Arbejder, der vare udførte eller
udførtes for at ordne disse Samlinger, men Finantsudvalget bemærkede derhos i
sin Betænkning, at det ikke kunde erkjende, at en saa stor aarlig Udgift var for-
nøden i dette Øjemed. Ved at meddele Konsistorium dette, begjærede Ministeriet
nærmere Forslag, saafremt en yderligere Bevilling i dette øjemed maatte være
fornøden ved den næste Finantslov.
I en fornyet Indstilling af 13de Juni bemærkede Konsistorium, at Oprettel-
sen af et almindeligt Universitetsarkiv selvfølgelig krævede, at der hvert Aar
havdes til Raadighed et Beløb, for dermed at vederlægge Universitetsarkivarens Ar-
bejde, og indstillede derfor, at der ogsaa paa Finanslovforslaget for 1874 — 7 5 optoges
Forslag om Bevilling af et saadant Beløb. Hvad Størrelsen af dette Beløb angik,
fastholdt man, at et aarligt Vederlag af 300 Rd. ingenlunde kunde anses som for
højt, i hvilken Henseende man henviste til, at Ordningen af de forhaandenværende
Arkivsager vilde kræve et stadigt Arbejde i en Aarrække, samt at Ordningen af
det stadig tilkommende nye Materiale i Forbindelse med de Pligter, der vilde
komme til at paahvile Arkivaren for at holde Arkivet tilgængeligt for Benyttelse,
allerede i og for sig vilde kræve et ingenlunde ringe Offer af Tid og Kræfter fra
Arkivarens Side. Skulde det imidlertid ikke være gjørligt at opnaa en Bevilling
af 300 Rd., maatte Konsistorium dog i alt Fald ønske et Beløb, der nærmede
sig hertil saa meget som muligt, hvorhos man maatte anse det for usandsynligt
2*
12
Universitetet 1871
— 1873.
at fortnaa nogen i Arkivvæsenet kyndig Mand til at paatage sig det omspurgte
Arbejde, naar det Vederlag, der kunde bydes, gik under 200 Rd. aarlig.
Ved Finantsloven for 1874—7 5 bevilgedes 200 Rd. og dette Beløb tør nu
antages at ville blive det staaende Vederlag for Universitetsarkivarens Arbejde.
Som tidligere bemærket, var Konsistorium gaaet ud fra, at det Værelse i
Bibliotheksbygningen, der vender ud mod Pladsen mellem Universitetet og Frue
Kirke skulde benyttes til Universitetsarkiv, saaledes som ogsaa den oprindelige
Bestemmelse havde været, da Bibliotheket blev opført. Det havde tidligere været
benyttet til Opbevaring af de Bibliotheket tilhørende Doubletter, som vare bestemte
til Bortsalg, og det første Skridt maatte altsaa være at fjerne disse, det næste at
montere Værelset og i det hele taget gjøre det skikket til at tjene efter sin Be-
stemmelse. Udgifterne herved beløb sig til 203 Rd., foruden 80 Rd. til Jern-
skodder for Vinduerne, og efter Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 13de Juni
bevilgede Ministeriet under 30te s. M., at disse Beløb maatte afholdes af den paa
Universitetets 10de Udgiftspost til forskjellige løbende og extraordinære Udgifter
for Finantsaaret 1873 — 74 bevilgede Sum. Der havde tillige været opkastet
Spørgsmaal om Nødvendigheden af at opvarme Lokalet, men paa Grund af den
betydelige Udgift, som Indlæggelse af Varmerør og Opførelse af en Kakkelovn
vilde medføre (c. 500 Rd.), mente man at burde udsætte denne Foranstaltning,
indtil Erfaringen havde godtgjort dens Nødvendighed. — I Konsistoriums Møde
den 2den Juli 187 3 udnævntes Bibliotheksassistent S. Birket Smith til Universi-
tetsarkivar og begyndte samme Sommer sin Virksomhed med Ordningen af Arkiv-
sagerne, efter at Konsistorium ved et Cirkulære havde opfordret samtlige Univer-
sitetsmyndigheder til at aflevere til Universitetsarkivet alle Arkivsager, der ikke
vare fornødne til den daglige Forretningsgang.
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
1. Om Vedligeholdelsen af P r of es s or g a a r d e n i Kannikestræde.
Ved den Option af Professorgaarden i Store Kannikestræde, der fandt Sted
efter den tidligere Besidder, Etatsraad Dr. med. Buntzens, Afgang fra Universitetet,
opstod det Spørgsmaal, om Bestemmelsen i den almindelige Lønningslov af 26de
Marts 1870 § 2 kunde antages at have forandret de hidtil gjældende Regler om
den Vedligeholdelsespligt, der paahviler Besidderen af den nævnte Fribolig. Kon-
sistorium forelagde Ministeriet dette Spørgsmaal ved Skrivelse af 7de Juli 187 2,
i hvilken det udtalte sig saaledes:
„For Professorgaarden i Kannikestræde have hidtil de gamle Regler i const.
laud. af 7de Juni 1679 (Badens Univ. Journal V. 119) jfr. Fund. af 31te Marts
1732 § 98 og Fund. af 7de Maj 1788 VII. § 9, hvilke paalægge Besidderen
en meget udstrakt Vedligeholdelsespligt, været gjældende. Bestemmelserne i Mi-
nisteriets Skrivelse af 17de Oktober 1859 (Lindes Medd. 1857 63, S. 168 69)
angik ikke denne Bolig. Lov af 26de Marts 1870 § 2, som hjemler en meie
indskrænket Vedligeholdelsespligt, lyder med Hensyn hertil saaledes: „Hvor ej
anderledes er bestemt ved de særlige Lønningslove, skal den Embeds- eller Be-
stillingsmand, hvem der herefter anvises Embedsbolig, selv afholde de med Boligens