12
Universitetet 1871
— 1873.
at fortnaa nogen i Arkivvæsenet kyndig Mand til at paatage sig det omspurgte
Arbejde, naar det Vederlag, der kunde bydes, gik under 200 Rd. aarlig.
Ved Finantsloven for 1874—7 5 bevilgedes 200 Rd. og dette Beløb tør nu
antages at ville blive det staaende Vederlag for Universitetsarkivarens Arbejde.
Som tidligere bemærket, var Konsistorium gaaet ud fra, at det Værelse i
Bibliotheksbygningen, der vender ud mod Pladsen mellem Universitetet og Frue
Kirke skulde benyttes til Universitetsarkiv, saaledes som ogsaa den oprindelige
Bestemmelse havde været, da Bibliotheket blev opført. Det havde tidligere været
benyttet til Opbevaring af de Bibliotheket tilhørende Doubletter, som vare bestemte
til Bortsalg, og det første Skridt maatte altsaa være at fjerne disse, det næste at
montere Værelset og i det hele taget gjøre det skikket til at tjene efter sin Be-
stemmelse. Udgifterne herved beløb sig til 203 Rd., foruden 80 Rd. til Jern-
skodder for Vinduerne, og efter Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 13de Juni
bevilgede Ministeriet under 30te s. M., at disse Beløb maatte afholdes af den paa
Universitetets 10de Udgiftspost til forskjellige løbende og extraordinære Udgifter
for Finantsaaret 1873 — 74 bevilgede Sum. Der havde tillige været opkastet
Spørgsmaal om Nødvendigheden af at opvarme Lokalet, men paa Grund af den
betydelige Udgift, som Indlæggelse af Varmerør og Opførelse af en Kakkelovn
vilde medføre (c. 500 Rd.), mente man at burde udsætte denne Foranstaltning,
indtil Erfaringen havde godtgjort dens Nødvendighed. — I Konsistoriums Møde
den 2den Juli 187 3 udnævntes Bibliotheksassistent S. Birket Smith til Universi-
tetsarkivar og begyndte samme Sommer sin Virksomhed med Ordningen af Arkiv-
sagerne, efter at Konsistorium ved et Cirkulære havde opfordret samtlige Univer-
sitetsmyndigheder til at aflevere til Universitetsarkivet alle Arkivsager, der ikke
vare fornødne til den daglige Forretningsgang.
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
1. Om Vedligeholdelsen af P r of es s or g a a r d e n i Kannikestræde.
Ved den Option af Professorgaarden i Store Kannikestræde, der fandt Sted
efter den tidligere Besidder, Etatsraad Dr. med. Buntzens, Afgang fra Universitetet,
opstod det Spørgsmaal, om Bestemmelsen i den almindelige Lønningslov af 26de
Marts 1870 § 2 kunde antages at have forandret de hidtil gjældende Regler om
den Vedligeholdelsespligt, der paahviler Besidderen af den nævnte Fribolig. Kon-
sistorium forelagde Ministeriet dette Spørgsmaal ved Skrivelse af 7de Juli 187 2,
i hvilken det udtalte sig saaledes:
„For Professorgaarden i Kannikestræde have hidtil de gamle Regler i const.
laud. af 7de Juni 1679 (Badens Univ. Journal V. 119) jfr. Fund. af 31te Marts
1732 § 98 og Fund. af 7de Maj 1788 VII. § 9, hvilke paalægge Besidderen
en meget udstrakt Vedligeholdelsespligt, været gjældende. Bestemmelserne i Mi-
nisteriets Skrivelse af 17de Oktober 1859 (Lindes Medd. 1857 63, S. 168 69)
angik ikke denne Bolig. Lov af 26de Marts 1870 § 2, som hjemler en meie
indskrænket Vedligeholdelsespligt, lyder med Hensyn hertil saaledes: „Hvor ej
anderledes er bestemt ved de særlige Lønningslove, skal den Embeds- eller Be-
stillingsmand, hvem der herefter anvises Embedsbolig, selv afholde de med Boligens
Vedligeholdelsen af Professorgaarden i Kannikestræde.
13
indre, aarlige Vedligeholdelse forbundne Bekostninger. — — — — For de
Embedsmænd, hvem der alt er tillagt Embedsbolig, har det sit Forblivende ved
de hidtil gjældende Regler".
Forsaavidt Loven af 1870 §2 tager et Forbehold med Hensyn til de mulige
afvigende Forskrifter i de særlige Lenningslove, bliver dette uden Betydning ved
det foreliggende Spørgsmaal; thi den særlige Lenningslov for Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet af 25de Marts 1871, som i §3 omtaler og stad-
fæster Professorernes Ret til efter Embedsalder at nyde Fribolig i de to Professor-
residentser, samt Retten for de Professorer, med hvis Embede der særligt er for-
bundet Bestyrelsen af videnskabelige Samlinger eller Anstalter, til at benytte de
Friboliger, der af denne Grund følge med Embederne, indeholder ingen Regler
om Vedligeholdelsespligten, tager intet Forbehold om vedvarende Gyldighed af
ældre Forskrifter herom. Der vil saaledes alene være at tage Hensyn til Lov af
26de Marts 1872 § 2.
At denne Lovbestemmelse skulde kunne finde Anvendelse paa Professor-
gaarden i Kannikestræde, kunde man ville bestride af den Grund, at den kun
taler om de Tilfælde, hvor der anvises en Embedsmand Embedsbolig; men Embeds-
boliger kaldes efter den i Universitetslovgivningen almindelige Sprogbrug kun de
Friboliger, som ere knyttede til et bestemt Embedsfag eller en særlig Stilling, som
^ ederlag for en dermed forbundet Bestyrelse af eller Tilsyn med videnskabelige
Samlinger eller Anstalter, og Embedsboliger i denne Forstand modsættes de Fri-
boliger, som ere eller kunne være et Emolument til Professorstillingen i Alminde-
lighed — de egentlige Professorboliger (Residentser) eller Optionsboliger, eller
„ Friboliger" i strengere Forstand, af hvilke der som bekjendt endnu ere to tilbage.
Da Gaarden i Kannikestræde er den ene af de sidstnævnte Friboliger, og altsaa
ingen Embedsbolig efter Universitetslovgivningens Sprogbrug, skulde den ikke
komme ind under Omraadet af Loven af 1870 § 2.
Det er imidlertid klart, at Universitetslovgivningens historisk begrundede
Sprogbrug, fremkaldt ved Nødvendigheden af at sondre mellem de to Arter af
Friboliger, som i mange Retninger ere undergivne forskjellige Retsregler, i og for
sig ikke kan være afgjørende ved Forstaaelsen af et saadant almindeligt Lovbud
som Loven af 1870 § 2. At den almindelige Sprogbrug fuldstændigt hjemler
Anvendelsen af Udtrykket Embedsbolig paa saadanne Boliger, der ere tillagte et
Embede som almindeligt Emolument, er ubestrideligt. At Loven af 1870 skulde
have et snevrere Begreb for -Øje, er efter denne Bestemmelses Øjemed i og for
sig ganske usandsynligt, da der lige saa vel maåtte være Trang til en almindelig
Regel for de vistnok lige saa hyppigt forekommende Friboliger af den sidstnævnte
Art, som for Embedsboliger i snevrere Forstand. At der i Loven af 1870 ikke
er tænkt paa den fremhævede Sondring, eller gjort Anvendelse af nogen særegen
Sprogbrug, bliver vistnok ganske indlysende, naar man ser hen til den Række af
særlige Lenningslove, der slutte sig til den almiudelige Lov af 1870. Loven for
Kirke- og Undervisningsministeriet af 25de Marts 1871 §3 betegner begge Arter
af Professorboliger som „Friboliger" og omvendt findes idelig, f. Ex. i Justits-
ministeriets Lønningslov af 25de Marts 1871 §§ 10 og 11 og i Lov for Inden-
rigsministeriet af 1ste April 1871 § 3 „Embedsbolig" anvendt om Boliger, som
ikke af nogen særegen Grund følge med Embedet, men ere tillagte dette som
almindeligt Emolument (Distriktslægers, Amtmænds Embedsboliger o, s. fr,),
14
Universitetet 1871 —1873.
Et andet Spørgsmaal er det, om det følger deraf, at Loven af 1870 § 2
faar Anvendelse paa Professorgaarden i Kannikestræde, at de tidligere Regler om
Vedligeholdelsespligten med Hensyn til denne ikke længere kunne finde Anvendelse.
Besvarelsen af dette Spørgsmaal beror paa, hvad der maa antages at være Lov-
bestemmelsens Indhold. Da denne kun omtaler den Vedligeholdelse, som paahviler
Beneficiarius, men ikke udtrykkeligt udtaler, at al anden Vedligeholdelse er ham
uvedkommende, kunde man opfatte Indholdet saaledes, at der kun bestemmes,
hvilken Vedligeholdelse der i det mindste i alle Tilfælde skal paahvile enhver
Beneficiarius, en Bestemmelse, som altsaa særligt var møntet paa de Tilfælde,
hvor Beneficiaren tidligere var fri for enhver Vedligeholdelse, eller kun skulde
sørge for den i et ringere Omfang; derimod vilde Bestemmelsen ikke udelukke, at
der kunde paahvile en mere udstrakt Pligt, for saa vidt der derfor kunde paavises
en særlig Hjemmel.
Det kan dog vistnok aldeles ikke antages, at denne Opfattelse skulde være
rigtig. Udelukke Udtrykkene den end ikke ligefrem, er der dog paa den anden
Side intet i disse, som antyder, at noget saadant skulde være Meningen; men en
saadan Antydning maatte man, naar der kun skulde fastsættes et Minimum af en
Vedligeholdelsespligt, i en naturlig Tale vente, og det vilde have været let at give
den. Som Bestemmelsen er formuleret, kan det næppe nægtes, at den kun er et
naturligt Udtryk for en Villie at give udtømmende Bestemmelser om Ved-
ligeholdelsespligten, saa at Supplementet til det udtrykkeligt udtalte er, at al
Vedligeholdelse, som ikke kan henføres under den „indre, aarlige", er Embeds-
manden uvedkommende. Det samme er den naturlige Forudsætning for den Be-
stemmelse i Paragrafen, som hævder de hidtil gjældende Regler for de Embeds-
mænd, hvem Embedsbolig alt er tillagt. Hvad Udtrykkene naturligt føre til, maa
vel ogsaa erkjendes for et langt sandsynligere øjemed for Lovgiveren, end det
ovenfor omtalte, hvorved der stadig endnu indenfor visse Grænser skulde være
Anvendelse for en Mængde særlige og uensartede Regler, og derved Døren være
holdt aaben for de Tvivl og Vanskeligheder, der kunne have Udspring i disse.
Hvad der gjælder om Vedligeholdelsespligten, gjælder ogsaa om Pligten til
at udrede Skatter og Afgifter. Besidderen af Boligen i Kannikestræde maatte
tidligere udrede alle Skatter og Afgifter af Gaarden; kun Assurancepræmien paa-
hvilede Universitetet. Loven af 1870 paalægger Beneficiarius kun „de Skatter og
Afgifter, som efter Lovgivningen paahvile Brugeren af en Bygning"."
Tilslutning tilføjede Konsistorium, at det, dersom Loven af 26de Marts 1870
§ 2 fandtes anvendelig, vilde blive nødvendigt, at dette for Fremtiden havdes for
øje ved Overslaget over Bygningsudgifter paa Universitetets Budget, ved hvilket
mulige Udgifter til Professorgaarden i Kannikestræde hidtil ikke havde væiet
paaregnede.
I Skrivelse af 16de August meddelte Ministeriet derefter Konsistorium, at
det med samme var enigt i, at Bestemmelsen i den almindelige Lenningslov af
26de Marts 1870 § 2, jevnført med næstsidste Stykke i § 3 af Univeisitetets
Lønningslov af 25de Marts 1871, maatte antages at have forandret de hidtil
gjældende Regler om den Vedligeholdelsespligt, som paahviler Besidderen ai Pro-
fessorboligen i Store Kannikestræde, saaledes at denne altsaa for Fremtiden ind-
skrænkes til Afholdelsen af de med Boligens indre, aarlige Vedligeholdelse for-
Dækning af en Underbalance i Professorernes Enkekassé.	l5
bundne Bekostninger samt Udredelsen af de Skatter og Afgifter, som efter Lov-
givningen paahvile Brugeren af en Bygning.
Med Hensyn til Slutningsbemærkningen i Konsistoriums Skrivelse tilføjes
endnu, at Bygningsinspektøren indstillede til Ministeriet, at dette vilde søge Ved-
ligeholdelseskontoen forhøjet med 200 Rd. til Vedligeholdelsen af den nævnte
Professorgaard. Ministeriet ansaa det imidlertid for nødvendigt, at den fremtidige
Vedligeholdelse af den nævnte Bygning afholdtes af Vedligeholdelseskontoen, uden
at denne søgtes forhøjet i det nævnte øjemed.
2. Om Dækning af en Underbalance i Professorernes Enkekasse.
Allerede i Sommeren 1872 blev det ved Konferentsraad Ussings Død sand-
synligt, at Professorernes Enkekasse vilde faa Underbalance, og denne Sandsyn-
lighed blev til Vished ved Professor ørsteds Død i September. Da imidlertid den
Kapital af 40,000 Rd., som Enkekassen havde udsat til 5 pCt. Rente, allerede
da blev opsagt til forestaaende Juni Termin, og det var uvist, om man nu kunde
opnaa en ligesaa høj Rentefod, var Eforus for Enkekassen ikke i Stand til at
fremkomme med noget Forslag om Dækning af Underbalancen for de nærmest
foregaaende Aar, og det var derfor først, efterat det var lykkedes at faa den op-
sagte Kapital anbragt til samme Rentefod, at et Forslag dertil kunde fremkomme.
I Skrivelse til Konsistorium af 29de Maj 1873 udtalte han sig nærmere om Kas-
sens Status og opgjorde denne, i det han tog Hensyn til en forventet Afgang,
saaledes:
Indtægt.
Renter af Enkekassens Kapital..................................................2,658 Rd. 24 Sk.
Kontingent af 41 gifte Interessenter............................................1,025 _ „ _
— af 11 ugifte — ..................... 137 — 4g —
3,820 Rd. 72 Sk.
Udgift.
Fuld Pension til 21 Enker.................................3,675 Rd. „ Sk.
Halv — til 3 Enker..................................262 _ 48 _
Underbalance fra 1872 ................................71 _ u .
4,008 Rd. 63 Sk.
Dei vilde altsaa blive for Aaret 1873 en Underbalance af omtrent 200 Rd. at
dække, og for de nærmeste Aar en Underbalance af omtrent 120 Rd.
Til at dække Underbalancen for 1872 havdes imidlertid en Beholdning at
45 Rd. 75 Sk. tillige med en Anpart i den almindelige Legatmasse af 50 Rd., og
vilde man efter Kvæstors Forslag bruge disse Summer til at dække med, vilde
Underbalancen for Aaret 1873 blive reduceret til omtrent 100 Rd.; men i ethvert
Tilfælde maatte der altsaa træffes særegne Forholdsregler.
At dække Underbalancen ved at forbruge af Enkekassens Kapital, kunde han
eftei de daværende Priser paa de 4 pCt.s kongelige Obligationer ikke anse for
tilraadeligt, og der stod altsaa kun en Nedsættelse af Enkepensionen eller en
Foiøgelse af Kontingentet tilbage. Med Hensyn til Nedsættelse af Enkepensionen
bemærkede han at Enkernes Antal omtrent kun var det halve af Interessenternes,
og desuden vilde en Nedsættelse af Enkepensionen muligvis nedsætte Enkekassens
Ansealse hos Livrente- og Forsørgelses-Anstalten, hvorved dennes Fordringer til
18
Universitetet 1871 —1873.
denne satte Betingelser, idet hun, forend Pensionsloven af 5te Januar 1851 udkom,
var i Ægteskab med en Professor consistorialis, og er blevet Enke efter denne
samme consistorialis, med hvem hun da var i Ægteskab, samt hensidder i Enke-
stand efter ham. Det eneste Datum, som skulde kunne vække nogen Tvivl om,
hvad der var den kongelige Resolutions Mening i dette Punkt, er en Ytring af
inspectores qvæsturæ i den af dem under 23de Juli 1851 afgivne Erklæring
(Lindes Medd. 1849—56 S. 243—46), som i det væsentlige er lagt til Grund for
Ministeriets Indstilling til Kongen, idet de i Slutningen af den ytre: „Efter alt
dette maa vi anse det for rigtigst og billigst, at de, der allerede have erhvervet
en Ret til den omhandlede særegne Præstation af Universitetet, beholde samme,
men at den i øvrigt for Eftertiden bortfalder; og som saadanne berettigede maa vi
ikke blot anse de Enker, der allerede virkelig nyde samme, men ogsaa Enkerne
efter dem, der hidtil i Følge kongelig Udnævnelse ere blevne Medlemmer af Kon-
sistorium, forudsat, at de ved deres dødelige Afgang endnu ere i denne Stilling."
Men denne sidstnævnte Ytring, ved hvilken inspectores quæsturæ sandsynligvis
snarere have tænkt paa Overgang i anden Embedsstilling, end paa det dengang
yderst sjældne Tilfælde, at en consistorialis afskedigedes formedelst Alderdom og
Svaghed, er ikke blevet optaget i den kongelige Resolution, og der kan som en
Følge heraf ikke tillægges den nogen umiddelbar Indflydelse paa Spørgsmaalets
Afgjørelse. Grundtanken i Inspektorernes Erklæring, som ogsaa er gaaet over i
den kongelige Resolution af 20de September 1851, er aabenbart den, at de da-
værende consistorialium daværende Hustruer skulde beholde den Retsstilling, som
de havde, og at den ofte omtalte særlige Pensions Bortfalden ikke skulde komme
dem til Skade. Inspektorernes anførte Ytring kunde derfor kun da tillægges
nogen Betydning, saafremt den kunde anses som et Vidnesbyrd om, at Adgangen
til denne særlige Pension efter de ældre for den gjældende Regler var bundet til
den Forudsætning, at vedkommende Professor døde som consistorialis. Men lige-
som der i den Udvikling af de historiske Forhold, som er givet i Erklæringen af
23de Juli 1851, ikke findes nogen Oplysning om, hvad der i saa Henseende tid-
ligere er fulgt som Regel, eller overhovedet noget Vidnesbyrd om, at dette Punkt
har været Gjenstand for Inspektorernes Undersøgelse og Overvejelse, saaledes har
det heller ikke været os muligt gjennem Kvæsturen eller i Konsistoriums Arkiv at
opspore nogen ældre Afgjørelse af Spørgsmaalet, som kunde siges at indeholde et
Bevis for, hvorledes den ældre Praxis i dette Punkt har været.
Da det saaledes ikke lader sig oplyse, at Adgangen til den i kongelig Re-
solution af 20de September 1851 omhandlede Pension i Følge de særlige, i posi-
tive Forskrifter eller gammel Sædvane grundede, Kegler om dette Poihold \iti
bundet til den Forudsætning, at vedkommende Professor døde som consistoiialis,
maa vi holde for, at Fru Werlauff i Følge de almindelige Regler om Enkers Pen-
sionering er berettiget til at nyde bemeldte Pension, uden at det i denne Hen-
seende kan komme i Betragtning, at hendes Mand et Par Aar tørend sin Død vai
blevet afskediget med Pension fra sin Embedsstilling som Professor ved Univeisi-
tetet og Medlem af Konsistorium."
Konsistorium tiltraadte ganske denne Erklæring i Skrivelse af 6te Juli 1872,
ved hvilken Spørgsmaalet forelagdes Ministeriet til Afgjørelse. Under I Ode August
1872 meddelte Ministeriet Konsistorium, at det ansaa Konferentsraadinde Werlauff
for berettiget til at oppebære den nævnte Pension.
Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret.
19
4. Forhandlinger og Afgjørelser, vedkommende Censorerne ved
Universitetets Examina.
I Skrivelse til det theologiske Fakultet af 3die Februar 1372 forespurgte
Ministeriet om Grunden til, at de skriftlige Afhandlinger ikke om Vinteren sendtes
til de udenbys Censorer, noget, som bevirkede et forlænget Ophold for dem her i
Byen, og dermed forøgede Udgiften til Diæter. Fakultetet meddelte som Svar
herpaa, at da Postforsendelserne af de skriftlige Examensopgaver, der altid vare
forbundne med den Risiko, at disse kunde forsinkes eller endog rent forkomme,
ved Vintertid kunde være dobbelt farlige paa Grund af Postforbindelsernes Stands-
ning ved Snefog og andre Ulemper, havde Fakultetet ikke turdet paatage sig
Ansvaret herfor, og havde derfor fundet det ønskeligt, at de udenbys Censorer
maatte kunne opholde sig 4 å 5 Dage her i Byen for at censurere de skriftlige
Arbejder. Skulde Ministeriet imidlertid finde dette ufornødent, maatte Fakultetet
ønske for de mulige Følgers Skuld at modtage et udtrykkeligt Paalæg i saa Hen-
seende fra Ministeriet. Dette blev imidlertid ikke givet.
—	I Anledning af, at det til Rejseudgifter og Diæter for faste Censorer for
1871—72 disponible Beløb 200 Rd. var blevet overskredet med 97 Rd., til-
kjendegav Ministeriet under 23de August 1872 Sognepræsterne Lind og Rørdam,
at det fremtidig ej saa sig i Stand til at vederlægge deres Rejseudgifter og
Diæter med et større Beløb, end indtil, 100 Rd. for hver, og opfordrede dem derfor
til i deres egen Interesse at bidrage deres til, at deres Ophold her i Byen ikke
udstrakte sig ud over den højst nødvendige Tid. Ved at meddele Fakultetet dette,
anmodede Ministeriet Fakultetet om, at dette ogsaa for sit Vedkommende vilde
bidrage hertil saa meget som muligt.
—	Foranlediget ved en Anmodning fra Censorerne ved de juridiske Examina
om, nogle Dage forinden det samlede Møde til de skriftlige Opgavers Vedtagelse,
at erholde Meddelelse om, hvilke Opgaver Fakultetets Medlemmer vilde bringe i
Forslag, besluttede Fakultetet, mundtlig ved Dekanus I eller 2 Dage før det
nævnte Møde at gjøre Censorerne bekjendt dermed.
III. Forelæsninger, Øvelser og Exauiiua.
1. Examina til Erhvervelse af akademisk Borgerret med dertil
hørende Tillægsexamina.
a. Om Tillægsexamen i Henhold til Lov af 2den April 1809.
Til Ministeriet var fra polyteknisk Examinand C. Christiansen indkommet et
Andragende om, at Fordringerne ved den under 2den April 1869 anordnede*Prøve
for Erhvervelse af akademisk Borgerret for hans Vedkommende maatte indskrænkes
til det Pensum, der i Følge Undervisningsloven af 1ste April 1871 fordres af
dem, der have gjennemgaaet det matheinatisk-naturvidenskabelige Kursus. I en
fra Kommissionen for Afholdelse af Adgangsexamen ved Universitetet under 29de
Oktober 1871 afgivet Erklæring fraraadede denne at bevilge Andragendet, idet
den bemærkede, at den kun kunde anse det for i og for sig uheldigt ved Afhol-
delsen af Prøverne at tage Hensyn til en Skolelovs Examensbestemmelser, der
først flere Aar efter vilde træde i Kraft, hvortil kom, at der endnu ikke var givet
nogen Anordning om, hvorledes en Tillægsexamen, svarende til den nu gjældende,.
3*