Frue Kirkes extraordinære Bygningsfond.
243
Oversigt over Frue Kirkes extraordinære Bygningsfonds Tilstand i Finansaarene
1 865 - 66 til 1869 — 70.
Kapital.
Kontant
Beholdning.
I alt.
Ved Udgangen af 1864- 65 ildgjorde Kapi-
talformuen ........................
I 1865—66 Forøgelse..............
I 1866—67 Formindskelse...........
I 1867— 68 Forøgelse.............
I 1868—69 Forøgelse..............
Formindskelse.............
I 1869—70 Forøgelse.............
Formindskelse.............
Formue ved Udgangen af 1869 — 70 .....
Rdl Sk.
19,800. »
4,200. »
24,000.
24,000. »
24,000. »
4,200. »
28,200.
3,500.
Rdl. Sk.
28. 15
45. 30
73. 45
342. »
Rdl. Sk.
19,828. 15
4,245. 30
24,073. 45
342. »
— 268.	51
483.	77
215.	26
«	»
154.	9
23,731. 45
- 483. 77
24.215. 26
+ 4,045. 87
31,700. »
61. 17 28,261. 17
"( + 3,468. 6
31. 90 | 1
29. 23 31,729. 23
C. Trinitatis Kirke.
1 - DPatronatsreltens Overgang til Kjøbenhavns nVTagistrat-
I Aarene 1840—49 blev der ført omfattende Forhandlinger om Tilvejebrin-
gelse af Balance mellem Trinitatis Kirkes Indtægter og Udgifter samt om Mid-
lerne til at erholde den fornødne Kapital til Dækning af Kirkens Gjæld og Afhol-
delsen af de nødvendige Reparationsudgifter. Hovedmomenterne i disse Forhand-
linger vare for Konsistoriums Vedkommende Komitebetænkningerne af 18. Febr. 1841
og 5. Marts 1846 (trykt i Larsens samlede Skrifter IV. S. 59 ff ). De Midler,
som i oven nævnte øjemed skulde tilvejebringes, bleve i 1841 anslaaede til
10,000 Rdl., i 1846 til 18,000 Rdl. Over for de Paastande, som efter Afgivel-
sen af Komitebetænkningen af 1841 paa Kommunalbestyrelsens Side vare frem-
komne paa, at Universitetet maatte være forpligtet til at udrede de Summer, som
behøvedes til Kirkens Udgifter, hævdede Betænkningen af 1846 med stor Styrke,
at der aldeles ikke kunde paahvile Universitetet nogen Retsforpligtelse til enten
i det hele eller for en Del at udrede den Sum, der udfordredes til Dækning at
Kirkens Gjæld og dens Istandsættelse. Konsistorium, som i sin Skrivelse at 25.
April 1846 ganske sluttede sig til denne Betænkning, androg paa, at der
244
Universitetet 1864—1871.
maatte udvirkes den fornødne Bestemmelse for, at det Tilskud, som Trinitatis Kirke
krævede, maatte blive tilvejebragt ved Ligning paa Kirkens borgerlige Menighed.
Der begyndte derefter nye Forhandlinger med Kommunalbestyrelsen. Under disse
opgave Borgerrepræsentanterne vel deres tidligere Paastand om, at Universitetet
alene skulde bære Kirkens Udgifter, men antoge dog, at samme maatte være
forpligtet til at bære en Del, i det mindste en Tredjedel af Byrderne, og Magi-
straten mente, at Billighed i alt Fald maatte tale for, at Universitetet kom Kirken
til Hjælp. I de under 10. Juni og 8. Juli 1847 samt 10 Juli 1849 afgivne Komite-
betænkninger, til hvilke Konsistorium sluttede sig, [hævdedes vedblivende Universi-
tetets Frihed for enhver Retsforpligtelse i den omspurgte Henseende, idet man
dog i Overensstemmelse med Betænkningen af 1846 hertil føjede, at Universi-
tetet muligvis i Følge sit Forhold til Kirken vilde kunne finde sig opfordret til
frivillig at yde samme et passende Tilskud, naar det først fra vedkommende
Avtoriteters Side var erkjendt, at ingen Retsforpligtelse fra Universitetets Side
fandt Sted. I øvrigt henstillede Universitetet at søge Spørgsmaalet om dets Rets-
forpligtelse i den omspurgte Henseende afgjort ved Domstolene, hvis Kommunal-
bestyrelsen skulde fastholde sin Paastand. Hin Erkjendelse vilde Kommunalbe-
styrelsen imidlertid ikke afgive, og Størrelsen af det Bidrag, som Universitetet
muligvis under en modsat Forudsætning kunde have villet yde, kom saaledes ikke
under Omtale, idet Universitetet bestemt vægrede sig ved at angive nogen som helst
Sum, førend den ommeldte Erkjendelse forelaa ren og klar. Kommunalbestyrelsen
vilde heller ikke gaa til Domstolene, men haabede stadig paa en gunstig Afgjø-
relse af de administrative Avtoriteter.
Saaledes stod Sagen indtil Udgangen af Aaret 1858, idet der dog saa vel
i 1848 som i 1858 blev foretaget flere betydelige Reparationsarbejder for Kirkens
Regning ved Hjælp af de i disse Aar optagne Laan af henholdsvis 7000 Rdl. og
5000 Rdl. Under 31. Dec. 1858 tilskrev Ministerie t Konsistorium, at samme,
efter paa ny at have taget Sagen under Overvejelse, tiltraadte den i Betænknin-
gen af 1846 foreslaaede Udvej, at paabyde et saadant Beløb, som maatte være
tilstrækkeligt til at dække Kirkens Gjæld, lignet paa Menighedens Medlemmer.
Ministeriet forlangte derhos nærmere Oplysning om de enkelte Gjældsposter, førend
der i den Anledning blev skrevet til Indenrigsministeriet Under 30. Juni 1859
bleve de forlangte Oplysninger af Konsistorium indsendte til Ministeriet.
Gjælden udgjorde ca. 15,000 Rdl., men Konsistorium indstillede, at der end videre
maatte tilvejebringes andre 15,000 Rdl., dels til Anskaffelse af et nyt Orgel, dels
til Ombygning af Ligkapellet. Sagen bragtes derefter under Forhandling med
Indenrigsministeriet, som begjærede Magistratens Erklæring. I Skrivelse
til Konsistorium af 7. Dec. 1859 begjærede Magistraten forskjellige Oplys-
ninger, derunder navnlig, om de omspurgte 30,000 Rdl. vilde være tilstrækkelige
til for en længere Tid at betrygge Menigheden eller andre vedkommende mod yderligere
Krav. Dette Spørgsmaal viste sig at have været ikke ganske ugrundet. I Aaret 1860
opdagede man, at Gulvet i Kirken paa flere Steder truede med atstyrte ned, og den
borgerlige Værge, Tobaksfabrikant Bonnesen, henvendte sig da, uden i øvrigt at
forhandle derom med Kirkens akademiske Værge, Etatsraad Bornemann, til Arkitekt
Sørensen og lod ham udarbejde Overslag over Udgifterne til en Hovedreparation
af Kirkebygningen, som beregnedes at ville koste noget over 30,000 Rdl., ligesom
Patronatsrettens Overgang til Kjøbenhavns Magistrat.
245
han fremkom med Forslag til en stor Ligkapelbygning, som skulde koste ca.
13,000 Rdl,
I Efteraaret 1861 afgik Etatsraad Bornemann ved Døden og Professor
Aagesen blev da udnævnt til akad em is k Væ r ge. Denne ansaa det for nød-
vendigt at andrage paa en helt ny Bevilling, som kunde omfatte en fuldstændig
Istandsættelse af Kirken med alt, hvad dermed stod i Forbindelse (Opvarmning,
Gas osv.), men ansaa det ikke for rigtigt som Grundlag herfor at benytte den
af Arkitekt Sørensen udarbejdede Plan, da denne Mand ikke stod i noget særligt
Forhold til Universitetet. Der var imidlertid endnu en Vanskelighed med Hensyn
til at bringe Sagen frem, den nemlig, at der ved Begravelsesregl. 22. Dec. 1860
fra Begyndelsen af 1861 var indført en ikke uvæsentlig Forandring i de Regler,
som gjaldt for Kirkens Hovedindtægt, der bestod i Betalingen ved Begravelser.
At Indtægterne ved Forandringen vilde blive formindskede, var indlysende; men
i hvor stort et Omfang dette vilde ske, var endnu tvivlsomt. Da det nu ikke kunde
gaa an at søge Midler bevilgede til at dække den alt existerende Gjæld, men
lade det henstaa uafgjort, om der ikke i Fremtiden hvert Aar vilde fremkomme
en Underbalance og derigjennem altsaa Nødvendigheden af kort Tid efter paa ny
at forlange extraordinære Tilskud, ansaa han det for rigtigt, først at erhverve et
Overblik over, hvorledes Forholdet mellem Kirkens Indtægter og Ldgifter i Frem-
tiden vilde stille sig. I Slutningen af 1863, da det nye Begravelsesreglement
havde været i Kraft i 3 Aar, bragte han da Sagen frem og tilskyndedes yderligere
hertil ved følgende.
D. 3. Decbr. 1863 styrtede nemlig den øverste Del af Spiret paa Trinitatis
Kirkes Klokketaarn under Klokkeringningen ned, uden at der dog derved for-
aarsagedes nogen Ulykke. Da denne Begivenhed i Forbindelse med Kirkens
anerkjendte Brøstfældighed maatte vække Ængstelse for, at der kunde være flere
skjulte Mangler, som hidtil vare undgaaede Opmærksomheden, androg Inspek-
tionen paa, at Bygningsinspektøren, Justitsraad Hansen, maatte anmodes om at
foranstalte undersøgt, om der ved Kirkebygningen, udvendig eller indvendig,
fandtes saadanne Brøst, som kunde befrygtes at ville afstedkomme Ulykker, tor
at i bekræftende Fald de fornødne Foranstaltninger til at afværge en slig Fare
strax kunde blive trufne. I Forbindelse hermed foreslog Inspektionen, at det
ligeledes overdroges Justitsraad Hansen efter Forhandling med Kirkeinspektionen
at fremkomme med Plan og Overslag til en fuldstændig Hovedreparation af
Kirken, saaledes at denne ved en saadan Reparation kunde bringes i forsvarlig
og passende Stand baade indvendig og udvendig. Hertil sluttede Konsistorium
sig og Ministeriet bifaldt derefter under 5. Jan. 1864, at disse Hverv over-
droges Justitsraad Hansen.
Med Skrivelse af 5. Maj 1865 indsendte Inspektionen en af Justitsraad
Hansen udarbejdet Plan til en Hovedreparation af Kirken, hvilken Plan
Inspektionen i det hele tiltraadte. Udgifterne ansloges herefter til 40,205 Rdl.
57 Sk. Inspektionen ansaa det imidlertid for at være en i tolge Tidens Krav
aldeles nødvendig Foranstaltning, at der, samtidig med, at Hovedreparationen
udførtes, anbragtes Gasledning og Varmeapparat i Kirken, Udgifterne hertil
vilde udgjøre for Gasledningen 3,356 Rdl 60 Sk. og for Varmeapparatet 8,068
Rdl. 51 Sk. Fremdeles gjorde Inspektionen opmærksom paa en anden uund
gaaelig Udgift, nemlig en Hovedreparation af Kirkens Orgel, da det nuværende
Universitets Aarbog	32
246	Universitetet 1864—1871.
var aldeles ubrugeligt, paaledes at man for Tiden betjente sig af et mindre,
transportabelt Orgel, som lejedes for 100 Rdl. om Aaret. Udgifterne herved
udkrævede 7,800 Rdl. Endelig fremhævede Inspektionen, at det, for at der i
Fremtiden kunde tilvejebringes og vedligeholdes Balance mellem Kirkens aarlige
Indtægter og Udgifter, var nødvendigt, • saaledes som under de tidligere Forhand-
linger stadig var forudsat, at den Kirken nu paahvilende Gjæld, til Beløb 13,400
Rdl., ogsaa ved denne Lejlighed blev betalt. Naar Kirken saaledes var istandsat
og forsynet med Gasledning, Varmeapparat og nyt Orgel samt befriet for sin
Gjæld, hvortil efter det anførte vilde udfordres tilsammen en Sum af 73,330 Rdl.
72 Sk., hvilken foresloges forøget og afrundet til 75,000 Rdl.. kunde det vel
ventes, at der foreløbig vilde kunne vedligeholdes Balance mellem Kirkens
aarlige Indtægter og Udgifter; men for at Kirken ogsaa i Fremtiden kunde være
i Stand til selv at bære de noget større Reparationsarbejder, som i Tidens Løb
ikke vilde udeblive, uden at man strax skulde være nodt til at skride til extra-
ordinære Foranstaltninger, var det efter Inspektionens Mening desuden nødvendigt,
at Kirkens økonomi blev stillet paa en saadan Fod, at der i de første Åar kunde
paaregnes et om end ikke betydeligt aarligt Overskud for Kirken; for at opnaa
dette Maal henstillede Inspektionen, om ikke en aarlig Udgift af ca. 230 Rdl.,
som for Tiden paahvilede Kirken til Fordel for Metropolitanskolen, nemlig Bidrag
til Skolebygningens Vedligeholdelse, Andel i dens Skatter og Brandpræmier, Kan-
torat-, Sukcentorat- og Degnepenge samt Andel i Rektors og Kustos' Løn, kunde
bringes til ganske at ophøre eller i alt Fald betydelig formindskes.
Konsistorium tiltraadte i det hele Inspektionens Forslag, og idet det med
Skrivelse af 20. Maj forelagde Sagen for Ministeriet bemærkede det følgende.
Der var nu Sporgsmaal om at tilvejebringe den betydelige Sum af 75,000 Rdl.
tii Dækning af Kirkens Gjæld, Bygningens Istandsættelse, nyt Orgel, Varme-
apparat og Gasledning. De Legatmidler, som efterhaauden i Tidens Lob vare
skjænkede til Kirken og hvis Renter udgjorde ca. 500 Rdl. om Aaret, kunde ikke
benyttes som et Bidrag til den nævnte Sum, da der paahvilede disse Legater
særlige Forpligtelser, og det Overskud, som Renterne afgave, ikke kunde afses
af Kirken, uden at Underskud vilde indtræde. Man var derfor paa samme Maade
som i 1858 i Overensstemmelse med Ministeriets før nævnte Skrivelse af 31.
Decbr. 1858 henvist til at tilvejebringe det omhandlede Reløb ved Ligning paa
Menighedens Medlemmer, saafremt der ikke kunde findes andre Midler til Tilveje-
bringelsen af en Del af hin Sum. Dette vilde imidlertid, saa vidt Konsistorium
skjønnede, ikke være umuligt, navnlig naar der fra Kommunalbestyrelsens Side
vistes den Imødekommen, som billigvis burde vises Trinitatis Kirkes Menighed,
for hvem det ellers vilde blive en højst utaalelig Byrde at udrede en saa stor
Sum som 75,000 Rdl., selv om Ligningen, hvad i Almindelighed var Tilfældet,
fordeltes paa flere Aar. Dur turde saaledes formentlig være Anledning til at
haabe, at en Del af de oplagte Renter af det under Kommunalbestyrelsens Raa-
dighed henlagte »Niels Brocks Legat til almindelig bedste«, hvilket Legat bl. a.
var bestemt til »Lindring i de aarlige Byrder og til fattige Kirkers Reparation«
kunde anvendes til Istandsættelsen af Trinitatis Kirke, ligesom dette Legat tid-
ligere var kommet andre Kirker til gode, jfr. Noten ved Resol. 26. Oktbr. 1853
(Ussings Reskr. Samling). Muligvis henlaa der desuden under Kommunalbesty-
relsen; Raadighed andre Legater, som kunde anvendes i det nævnte Øjemed.
Patronatsrettens Overgang til Kjøbenhavns Magistrat.
247
Men selv om der paa den angivne Maade maatte kunne erholdes et klække-
ligt Bidrag til den omhandlede Sums Tilvejebringelse, vilde der dog ikke desto
mindre blive et meget betydeligt Beløb tilbage. Skulde Ministeriet finde dette
større, end at det med Billighed kunde lignes paa Menigheden, saa Konsistorium
ingen andeD Udvej end at henstille til Ministeriet, om samme maatte finde Anled-
ning til at gjøre Brug af den i Lov 19. Jan. 1863 givne Bemyndigelse, saaledes
at der paa den i Løven foreskrevne Maade optoges et Laan, som oversteg det
Beløb, der bestemtes at skulle lignes paa Menigheden. Det vilde formentlig
under alle Omstændigheder, selv om hele Summen skulde lignes paa Menigheden,
blive nødvendigt for Ministeriet at benytte den oven nævnte Lov for derigjennem
strax at tilvejebringe det fornødne Beløb til Udgifternes Atholdelse, idet Indtæg-
terne af Ligningen først vilde indkomme efterhaanden i en længere Aarrække,
hvis Udløb naturligvis ikke kunde afventes, førend Istandsættelsen paabegyndtes.
For saa vidt Magistraten i sin Skrivelse af 7. Decbr. 1859 havde henstillet, om
ikke Frue Kirke i Henhold til D. L. 2—22—64 yderligere kunde komme Trinitatis
Kirke til Hjælp, ved Siden af de alt forstrakte Laan, maatte dette vistnok benægtes.
Frue Kirke havde for Øjeblikket omtrent Halvdelen af sin Kapital formue, der
ikke udgjorde mere end 24,730 Rdl., og til hvilken der idelig stilledes Krav af
Kirken selv, henstaaende som Laan til Trinitatis Kirke. Konsistorium skjønnede
saaledes ikke, at der billigvis kunde forlanges noget af Frue Kirke; men dette
Punkt vilde i alt Fald komme under Ministeriets Overvejelse, naar Spørgsmaal
opstod om at anvende L. 19. Jan. 1863, hvilket formentlig ikke vilde kunne
undgaas i nærværende Tilfælde. For saa vidt Inspektionen havde henledet Op-
mærksomheden paa, at de saakaldte Kantoratspenge og andre Betalinger, der nu
af Trinitatis Kirke erlagdes til Fordel for Metropolitanskolen, formentlig burde
aldeles bortfalde, eller dog væsentlig formindskes, bemærkede Konsistorium, idet
det i øvrigt henholdt sig til, hvad der i Komitebetænkningen af 18. Febr. 1841
var ytret om disse Forhold, at det syntes aldeles unaturligt at lade saadanne
Afgifter og Byrder hvile paa Stiftelser, der, saaledes som Trinitatis Kirke, ikke
vare i Stand til at afholde Udgifterne til deres egne væsentligste Fornødenheder.
Konsistorium turde derfor haabe, at Trinitatis Kirke maatte blive aldeles fritaget
for disse Byrder eller i alt Fald for den væsentligste Del af samme, uanset,
hvad derom var ytret i den Skrivelse fra det forrige danske Kancelli, som var
meddelt Konsistorium ved Universitets Direktionens Skrivelse af 1. Juni 1844.
Konsistorium indstillede da,
1.	at der paa den i det .foregaaende angivne Maade søgtes tilvejebragt et Beløb
af 75,000 Rdl. til en gjennemgaaende Istandsættelse af Trinitatis Kirke og
dens Orgel, til Anbringelse af Varmeapparat og Gasledning i Kirken, samt
til Dækning af Kirkens Gjæld — alt i Overensstemmelse med Justitsraad
Hansens Plan og Bygningsinspektørens Erklæring, samt
2.	at Trinitatis Kirke aldeles maatte fritages for de Byrder, som for liden
paahvilede den til Fordel for Metropolitanskolen, eller i alt Fald for den
væsentligste Del af samme.
Efter at Ministeriet, som foran bemærket, ved Skrivelse af 5. Jan. 1864
havde overdraget Bygningsinspektoren, Justitsraad Hansen, det Hverv at gjøre
Forslag med Overslag til en Hovedreparation af Trinitatis Kirke, henledede
Kirkens akademiske Værge, Prof. Aagesen i Skrivelse af 20. Febr. 1864
32*
248
Universitetet 1864—1871.
Konsistoriums Opmærksomhed paa, at det vilde være i højeste Grad stødende,
om man lod Rundetaarn, der som bekjendt ikke hørte til Kirken, men var Univer-
sitetets Ejendom, og som særdeles trængte til at istandsættes, baade indvendig og
udvendig, blive staaende urørt ved Siden af den restavrerede Kirke. Han ansaa
det derlor for rigtigst, at Rundetaarn gjordes til Gjenstand for en Hovedreparation
samtidig med Kirken. Hertil sluttede Konsistorium sig, og Ministeriet gav
derefter Bygningsinspektøren Orure til at gjøre Overslag over Udgifterne hermed.
Dette indsendtes i Sommeren 1864 til Ministeriet, der herover begjærede Konsi-
storiums Erklæring. Efter Konsistoriums Begjæring udtalte Kvæstor sig nær-
mere om Sagen. Denne fremsatte det Forslag, at der i Finansaaret 1866—67,
eventuelt af Kommunitetets Midler skulde søges bevilget et Beløb af indtil 9,200
Rdl. til Istandsættelsen af Rundetaarn i Overensstemmelse med .Justitsraad Hansens
Overslag, at Rundetaarn og det forrige Bibliothekslokale, naar den nævnte Istand-
sættelse havde fundet Sted, skulde overdrages til Trinitatis Kirke og undergives
samme Bestyrelse og Tilsyn som denne, og endelig, at der derefter, for saa vidt
Kirkens Bestyrelse tog Bestemmelse om en Anvendelse af de i Taarnet anbragte
Lejligheder og det forrige Bibliothekslokale, som gjorde en videre Istandsættelse
af disse Lokaler nødvendig, end videre af Universitetet maatte udredes et Beløb
af 1,000 Rdl. til denne Istandsættelse.
Kirkeinspektionen fandt det rigtigt, at Rundetaarn og det forrige
Bibliothekslokale, der udgjorde en naturlig Enhed med Kirken, blev undergivet
samme Bestyrelse og Tilsyn som denne, ligesom der ikke heller fra Kirkens
Side antoges at være Betænkelighed ved, efter fuldbragt behørig Istandsættelse,
at overtage Taarnet med Tilbehør, under Forudsætning af, at der ved en fornyet
sagkyndig Undersøgelse erhvervedes Sikkerhed for, at Taarnet kunde anses for en
i det hele fuldkommen solid Bygning, og under Forudsætning af, at Kirken
erholdt fri Dispositionsret over de nævnte Lokaler, i hvilken Henseende en Ud-
talelse fra Ministeriet ansaas nødvendig, med særligt Hensyn til, at det i 1864
afholdte Kirkesyn havde anket over, at det forrige Bibliothekslokale med Konsi-
storiums Samtykke var anvendt til Afholdelsen af en Bogavktion og Kirkens Loft
udlejet til Tvinding af Possementmagersnore, hvilken Brug af de nævnte Lokaler
Kirkesynet havde anset for at være stridende mod Loven af Kirkesyn af 19. Febr.
1861 § 13, jfr. neden for. Fremdeles henledede Kirkeinspektionen Opmærksomheden
paa nogle Funkter, som formentlig udkrævedes til en fuldstændig Istandsættelse af
Taaruet, til hvilke der imidlertid ikke var taget Hensyn i Justitsraad Hansens
Overslag, og som formentlig vilde medføre, at den af Kvæstor paaregnede Udgift
ved Taarnets Istandsættelse langt blev overskredet.
Justitsraad Hansen anstillede derefter en ny Undersøgelse af Taarnet og
udarbejdede et Overslag, hvorefter Reparationen i Forbindelse med den fornødne
Istandsættelse .af det forrige Bibliothekslokale, Opførelsen af en mindre, kun paa
Taarnets Ejerne hvilende Bygning til derfra at meddele Middagssignalerne, Ind-
læggelsen af en Vandledning og Udrensningen af det i Taarnet anbragte Latrinrør
med tilhørende Grube i Jorden, vilde koste i alt 18,188 Rdl. 58 Sk., hvorhos
han erklærede, at naar Reparationen udførtes paa denne Maade, kunde han
bekrætte, at Taarnet derefter kunde anses som en fuldkommen solid Bygning.
\ ed under 19. Sept. 1865 at forelægge Sagen for Ministeriet udtalte Kon-
sistorium, at skjønt den saaledes i Forslag bragte Udgift var betydelig større
Patronatsrettens Overgang til Kjøbenhavns Magistrat.	249
end den egentlige Overslagssum, maatte det dog foreslaa, at Arbejdet udførtes
paa den i det nye Overslag angivne Maade. Man burde ikke udsætte sig for, at
Taarnet, efter at en betydelig Sum nu anvendtes paa det, om nogle faa Aar atter
vilde vise sig at være trængende til en stor Reparatiou eller mulig endog ved en
pludselig Nedstyrtning bevirke megen Skade i dets tæt beboede Omgivelser. Man
burde vistnok hellere vælge nu at underkaste sig den større Udgift, som det nye
Overslag vilde medføre, naar der da til Gjengjæld opnaaedes fuldkommen Sikker-
hed for, at Taarnet i en langAarrække ikke vilde behøve nogen større Reparation.
Dog fandt Konsistorium det rigtigst foreløbig at Undtage de indvendige Arbejder,
som ikke vare aldeles nødvendige, og derfor udsætte Istandsættelsen af Bibliotheks-
lokalet og Anbringelsen af Vandledningen, indtil der var taget nærmere Bestem-
melse om den fremtidige Anvendelse af disse Lokaler. Konsistorium tiltraadte
dernæst aldeles Forslaget om Taarnets og Bibliothekslokalets Overdragelse til
Kirken efter Istandsættelsen; naar Reparationen udførtes overensstemmende med det
seneste Overslag, i hvilket alle de Punkter, som Inspektionen havde fremhævet,
vare tagne i Betragtning, og Udgifterne ved Istandsættelsen netop af den Grund
saa betydelig vare forøgede, vilde der formentlig fra Kirkens Side ikke haves
noget at erindre mod Overdragelsen, for saa vidt der kunde erholdes fri Dispo-
sitionsret over de nævnte Lokaler. I denne Henseende vilde det være nødveudigt,
at der fra Ministeriet fremkom en Udtalelse i Anledning af den, som det forekom
Konsistorium, ubeføjede Paastand af Kirkesynet, at bemeldte Lokaler paa Grund
af L. 19. Febr. 1861 § 13 ikke maatte udlejes eller overhovedet benyttes til
verdslig Brug, i hvilken Henseende Konsistorium gjentog, hvad det herom havde
udtalt i Skrivelse til Biskoppen af Sjællands Stift af 31. Jan. 1865. Da de ind-
vendige Arbejder for Øjeblikket foresloges undtagne og Istandsættelsen af Biblio-
thekslokalet samt Anbringelsen af Vandledningen saaledes foreløbig udsattes, vilde
der, for det Tilfælde, at Taarnets Overdragelse til Kirken fandt Sted, være at give
denne Tilsagn om den Sum, hvortil Udgifterne ved hine Foretagender antoges at
ville beløbe sig, nemlig i Følge det seneste Overslag c. 2500 Rdl.
Konsistorium indstillede da,
1.	at der i Finansaaret 1866—67 af Kommunitetets Midler søgtes bevilget et
Beløb af indtil 15,661 Rdl. 60 Sk. til Istandsættelsen af Rundetaarn efter
det af Justitsr. Hansen udarbejdede seneste Overslag,
2.	at der samtidig dermed toges Bestemmelse om, at Rundetaarn og det forrige
Bibliothekslokale, naar fornævnte Istandsættelse havde fundet Sted, overdroges
til Trinitatis Kirke og undergaves samme Bestyrelse og Tilsyn som denne,
3.	at der derefter, for saa vidt Kirkens Bestyrelse tog Bestemmelse om en An-
vendelse af de i Taarnet anbragte Lejligheder og det forrige Bibliothekslokale,
som gjorde en indre Istandsættelse af disse Lokaler samt en Vandlednings
Anbringelse i Taarnet nødvendig, end videre af Universitetet hertil maatte
udredes et Beløb af indtil 2500 Rdl.
Ved et d. 20. Nov. 1865 afholdt Syn paapegedes Nødvendigheden af, at
der blev draget Omsorg for, at der uopholdelig blev anstillet den fornødne Under-
søgelse af Kirkens Gulv, for at de Mangler, som maatte findes at være af den
Beskaffenhed, at de vilde være til Hinder for Kirkens fortsatte Brug, strax fore-
løbig kunde blive afhjulpne. Hertil blev der af Inspektionen strax truffet fornøden
Foranstaltning, idet det overdroges Murmester Seidelin og Tømmermester Rotlie
250
Universitetet 1864—1871.
at foretage den ommeldte Undersøgelse. Denne forte imidlertid til det Resultat,
at der efter de trufne Foranstaltninger ikke vilde kunne være nogen Fare ved
fremdeles at benytte Kirken til Gudstjeneste.
Med Skrivelse af 5. Marts 1867 tilstillede I ns pektio ne n Konsistorium en
Oversigt over Kirkens Indtægter og Udgifter i Aarene 1864,1865 og 1866, hvoraf
det fremgik, at Udgifterne i disse 3 Aar liavde oversteget Indtægterne med i alt
J390 Rdl. 16 Sk., medens man tidligere havde anslaaet det forventede Underskud
til 300 Rdl. aarlig. Heri laa der et afgjørende Bevis for, at det var uundgaaelig
nødvendigt, hvis man samtidig med Kirkens Hovedreparation vilde drage Omsorg
for, at Kirkens Indtægter og Udgifter i Fremtiden kunde balancere, da at tilveje-
bringe de fornødne Midler til Dækning af Kirkens Gjæld (med Undtagelse af den,
som var stiftet for Jordindkjøb>, hvilken til den Tid vikle udgjøre c. 15,000 Rdl.
samt at foranledige, at Kirken fritoges for de aarlige Udgifter til Metropolitan-
skolen, der udgjorde c. 230 Rdl. Hertil sluttede Konsistorium sig i Skrivelse til
Ministeriet af 22. Marts 1867.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om en Hovedreparation af Kirken indledede
Ministeriet Forhandlinger med Kommunalbestyrelsen, navnlig for saa
vidt angik Ydelsen af et Bidrag hertil fra Kommunen. Under disse androg Kom-
munalbestyrelsen om, at Patronatet for Kirken maatte overgaa fra Konsistorium
til Magistraten og gjorde det derhos til en Betingelse for Kommunens Bidrag til
Hovedreparationen m. m , at denne Forandring i Bestyrelsen indtraadte, førend
Bygningsarbejderne bleve paabegyndte. I denne Anledning begjærede Ministeriet
en Erklæring fra Konsistorium, som foranledigede den akademiske Værge,
Prof. Aagesen til nærmere at udtale sig herom. I Skrivelse af 19. Decbr.
1867 afgav denne en udførlig Erklæring, der in extenso lyder saaledes:
»Ved Besvarelsen af det Spørgsmaal, om Konsistorium bør indvilge i, at den
det over Trinitatis Kirke tilkommende Patronatsret ophører, antager jeg, at der
fornemlig bør ses hen til, hvad der er til den Institutions Tarv, hvis
Interesse Konsistorium gjennem sit Patronatsforhold er kaldet
til at varetage. De med dette Forhold forbundne Rettigheder og Fordele ere
nemlig ikke af en saadan Betydning, at det for Universitetets egne For-
maals Skyld skulde være særdeles magtpaaliggende at bevare Patronatsretten,
og lige saa lidt ere de Byrder, som dette Forhold medfører, af en saadan Ud-
strækning, at man af Hensyn til dem kan finde sig opfordret til at søge den nu
bestaaende, fra gammel Tid nedarvede Retstilstand forandret.
Først skal jeg tillade mig at omtale de med Patronatsforholdet forbundne
Rettigheder og Fordele.
Som Patron for Trinitatis Kirke har Konsistorium Udnævnelsesret til Orga-
nist* og Klokkertjenesten, samt til de 2 Gravertjenester ved Kirken Vel vil
Konsistorium ved Patronatsforholdets Ophør miste den Adgang, det hidtil har haft
til at besætte disse Bestillinger med Personer, der have staaet i Universitetets
Tjeneste, og hvoraf nogle i Regelen maa anses for vel skikkede til Klokker- og
Gravertjenesterne. Men ligesom Konsistorium ingen Sinde har benyttet sin Pa-
tronatsret til udelukkende at beskikke Universitetets Underbetjente til disse Poster,
saaledes vilde dette vistnok saa meget mindre blive Tilfældet i Fremtiden, som
Forordningen angaaende Skolevæsenet i Kjøbenhavn af 20. Marts 1844 § 53 har
anordnet, at de Lærere ved Skolerne, der i en passende Tid have tjent med Due-
Patronatsrettens Overgang til Kjøbenhavns Magistrat.	251
lighed, Retsindighed og Flid, skulle have fortrinlig Adgang til Klokker- og Graver-
tjenester her i Staden. Under de Forhandlinger, som gik forud for den kgl. Re-
solution af 16. Juli 1841, hvorved det igjen blev overladt til Kjøbenhavns
Universitet at besætte Klokker- og Gravertjenesterne ved Frue og Trinitatis
Kirker, saaledes at de hidtil gjældende Bestemmelser om veltjente Underofficerers
Adgang til visse civile Bestillinger for saa vidt bortfaldt, blev det nemlig gjort
gjældende, jfr. Koll. Tid. 1841 Side 657- ff., at disse Poster i Regelen mere
passende kunne besættes med akademiske Borgere eller veltjente Skolelærere,
dels fordi saadanne Personers tidligere Stilling og erhvervede Dannelse maatte
antages at gjøre dem fortrinlig skikkede til at udføre de med de omhandlede
Poster forbundne Forretninger, dels fordi disse Bestillinger afgive et særdeles
passende Middel til at belønne saadanne Personer, der i længere Tid med Nid-
kjærhed og Dygtighed have opofret sig til Skolevæsenets Tjeneste. Paa Grund af
den oven for anførte Bestemmelse i den kjøbenhavnske Skoleforordning haves
Sikkerhed for, at det Hensyn, der foranledigede Resolutionen af 1841, vedblivende
vil ske Fyldest for Trinitatis Kirkes Vedkommende, selv om Universitetet ophører
at være Patron for Kirken.
Efter at det ved Finansloven for 1859—60 er blevet stadfæstet, at den
Klokkertjenesten ved Trinitatis Kirke hidtil paahvilende Embedsafgift af 150 Rdl.
om Aaret til Universitetet fra 1. April 1859 skal tilfalde selve Kirken, har Uni-
versitetet og dets Embedsmænd ikke anden 'Pengeindtægt af Patronatsretten end
de ubetydelige Bestallingsgebyrer som Organisten, Klokkeren og Graverne erlægge
ved deres Beskikkelse, jfr. Selmers Aarbog for 1839 S. 60, samt det Beløb af
17 Rdl. aarlig, der efter gammel Vedtægt har været oppebaaret af Kirkens aka-
demiske Værge. Men disse Indtægter ere selvfølgelig for intet at regne, saa lidt
som det Beløb af et Par Rigsdaler, som Eforus for det Birkerodske Legat ud-
betaler den akademiske Værge for Trinitatis Kirke for Indseende med det Birke-
rodske Familiegravsted, jfr. Hoffmanns Fundatssamling Tome IX S. '28.
Som en til Patronatsretten knyttet Fordel kan endnu mærkes, at Konsisto-
rium og Kirkens akademiske Værge have kunnet yde syge, fattige Studenter Hjælp
af Renterne af den saakaldte Trinitatis Fattigkapital. Om denne Kapital, der ud-
gjør en Sum af 30U0 Rdl. 65 Sk., haves, saa vidt vides, ikke anden Oplysning
end den Bemærkning, der findes i Hoffmanns Fundatssamling Tome IX S. 158 -59.
Det siges her, at Procurator templi uddeler Renten af denne Kapital til »pauperes
ægrotos studiosos og andre fattige sengeliggende, hvoraf det første Slags er den
største Mængde", hvorhos til videre Oplysning anføres, at Konsistorium af disse
Renter »haver tillagt aarlig et Par gamle skikkelige forstuderende Studenter, der
intet andet Tilhold have, hver 30 Rdl., saa og forarmede Professorers og Kirke-
betjentes Enker hver 10 å 12 Rdl., medens der til syge og fattige Studenter efter
Kassens Lejlighed udbetales 2, 3, 4 højst 6 Rdl., dog at Procurator templi har
været nødsaget til at udrede 30 Rdl. og derover til afsindige Studenter for at
bevogte dem og skaffe dem fra Byen«. Ved Konsistoriums Skrivelse til den aka-
demiske Værge af 21. Jan. 1851 blev der for Fremtiden truffet den Bestemmelse,
at der, naar Procurator templi maatte finde Anledning til at bevilge nogen stu-
derende mere end 15 Rdl. i det samme Aar, derom først skulde gjøres Indstilling
til Konsistorium. I de 103/4 Aar, som ere forløbne fra 1. April 1856 til 31.
Dec. 1866 er der til syge Studenter udbetalt et Beløb af i alt 540 Rdl., altsaa
252
Universitetet 1864—187 i.
omtrent 50 Rdl. om Aaret; hvad jo udgjør noget mindre end Halvdelen af Fattig-
kapitalens Rente. Ved Ophør af Konsistoriums Patronatsforhold til Trinitatis
Kirke, hvoraf jo maatte følge, at Uddelingen af denne Rente gik over i andre
Hænder, vilde vel syge trængende Studenter, i det mindste for saa vidt de hørte
til Trinitatis Menighed, ikke tabe Adgang til at komme i Befragtning ved Rente-
nddelingen, men det tør dog vistnok forudses, at det Beløb, der i Fremtiden vilde
komme denne Klasse af trængende til gode, vilde blive en Del formindsket.
Som Byrder, der følge med det her omtalte Patronatsforhold, kunne følgende
mærkes:
I de historiske Forhold, som have givet Anledning til Patronatsretten over
Trinitatis Kirke, ligger vistnok ogsaa Oprindelsen til de forskjellige Bidrag, som
udredes af Universitetet og Kommunitetet til Lønning af nogle Præster og Kirke-
betjente ved denne. Af Kommunitetets Midler udredes saaledes det saakaldte
Kommunitetsstipendium til Præsterne ved Trinitatis Kirke, hvilket i Følge den kgl.
Resolution af 5. Maj 1858, der bifaldt, at den inden for Stadens Volde beliggende
Del af Trinitatis Sogn deles i tvende gejstlige Sognedistrikter, oppebæres af Præ-
sterne ved det søndre Sognedistrikt, jfr. Koll. Tid. 1858 S. 633 ff. Dette Stipen-
dium udgjør 173 Rdl. 72 Sk., jfr til Exempel Finansloven for 1867—68 Kom-
munitetets Budget Udgiftspost 2, nemlig 104 Rdl. til Sognepræsten, 34 Rdl. 64
Sk. til Kapellanen og 34 Rdl. 64 Sk. til den ordinerede Kateket. Fremdeles til-
falder der Sognepræsten og Kapellanen ved Trinitatis Kirkes søndre Sognedistrikt,
jfr. ligeledes Resol. 5. Maj 1858, samt Klokkeren og 1ste Graver ved Kirken en
Andel i visse akademiske Gebyrer, nemlig i Immatrikulations Gebyret, Gebyret for
Udfærdigelsen af Testimonia publica samt visse Examensgebyrer, hvorom kan
henvises til Universitetets Sportelreglement af 11. Januar 1839, vide Selmers Aar-
bog for s. A. Side 53—56 og Bekj. 28. Juli 1856 § 5. bom det af vedlagte
Opgjøreise A. og B. vil ses, har de paagjældendes Andel*) i disse Gebyrer udgjort
for Femaaret 1862—66 i alt den Sum J321 Rdl., altsaa gjennemsnitsvis for
hvert Aar 464 Rdl. 19Vs Sk. Hvad Karakteren af disse Præstationer angaar, er
det i Reskr. 17. Maj 1791 § 6 udtalt, at det saakaldte Kommunitetsstipendium
til Præsterne maa betragtes som en Refusion for det Offer, Kommunitetets Alumni
ellers burde give dem. Hvad angaar den Præsterne og Kirkebetjentene tillagte
*) Sognepræsten ved Trinitatis Sogns søndre Distrikt oppebærer:
2 Rdl. af hver, der indstiller sig til fuldstændig juridisk Examen,
2 — ,, — — „ „ theologisk Embedsexamen.
2 _ l —	— „ „ filologisk historisk Skoleembedsexamen.
2 _ " __—	„ den i Følge Resol. 27. Maj 1856 anordnede sær-
lige juridiske Examen.
72 Sk. af hvert Testimonium publicum I de 5 Aar 1862 66 udgjøre disse Oppe-
børseler tilsammen gjennemsnitsvis 212 Rdl. 72 Sk. om Aaret.
Kapellanen ved samme Distrikt:
1 Rdl. af hver Immatrikulation,
72 Sk. af hvert Testimonium publicum,
tilsammen for Femaaret 1862 — 66 gjennemsnitsvis 23 Rdl. 524 5 Sk. aarlig.
Klokkeren og 1ste Graver ved Kirken hver:
24 Sk. af hvert Testimonium publicum
for 1862—66 gjennemsnitsvis for hver af disse Betjente 7 Rdl. 43S Sk.
Patronatsretten Overgang til Kjøbenhavns Magistrat.	253
Andel i visse akademiske Gebyrer, hvilken grunder sig dels i et Par gamle Re-
skripter af 1. Juni 1670 og 12. Juli 1737 §6, dels sandsynligvis i endnu ældre
Bestemmelser eller mulig blot i ældgammel Vedtægt, jfr. Selmers Aarbog f. 1839
Side 42, synes den vel oprindelig at have haft Karakteren af en personlig Præ-
station af de studerende, nemlig af Offerydelse, der blev indkasseret af Univer-
sitetet og af dette igjen udbetalt til de vedkommende, jfr. det citerede Reskr. 1.
Juni 1670*); men saaledes som Forholdet for Tiden stiller sig, kan der ikke
være nogen Tvivl om, at ogsaa denne Præstation maa betragtes som en Byrde,
der paa de studerendes Vegne udredes umiddelbart af Universitetets Kasse. At
hin Andel af Gebyrerne fra gammel Tid har været tillagt de foran nævnte Funk-
tionærer ved Kirken, har nemlig været til Hinder for, at Universitetet paa anden
Maade disponerede over denne Del af Gebyrerne, og navnlig anvendte Beløbet til
Afholdelsen af de egentlige Examensudgifter, der i Tidens Lob ere saaledes for-
øgede, at de langt overstige den Del af Examensgebyrerne, der tilfalde Univer-
sitetets Kasse.
Ved Spørgsmaalet om, hvorvidt et muligt Ophør af Konsistoriums Patronats-
forhold til Kirken maatte have til Følge, at de her omtalte Bidrag fra Universitetet
og Kommunitetet til Præsternes og Kirkebetjentenes Løn i Fremtiden faldt bort,
gjøre sig formentlig følgende Betragtninger gjældende. Som alt bemærket er det
Præsterne tillagte Kommunitetsstipendium i Reskr. 17. Maj 1791 § 6 betragtet
som et Vederlag tor det Offer, Kommunitetets Alumner ellers burde give
dem, og den Andel, der er tillagt Præster og Kirkebetjente i visse akademiske Gebyrer,
maa i det mindste for den væsentlige Del ligeledes betragtes som et Vederlag for
personlige Ydelser, navnlig for Offer, som man i gammel Tid har anset de stu-
derende i Almindelighed for pligtige til at udrede til Trinitatis Kirkes Be-
tjente, jfr. det foran citerede Reskr. 1. Juni 1670. Disse Vederlagssummer frem-
byde for det første den Særegenhed, at der her er anordnet visse bestemte Beløb,
hvis Erlæggelse skal træde i Stedet for Offer, medens ellers Forholdet med Hensyn
til Offerydelse i Hovedstadens civile Menigheder stiller sig saaledes, at der vel i
Lovgivningen er anerkjendt enPligt til at erlægge Offer, jfr.PI. 21.Sept. 1814, der,
samtidig med at give nærmere Regler for Eilæggelsen af Præste-, Degne- og
Klokkerpenge i Kjøbenhavn, i sit sidste Punktum foreskriver, at i øvrigt skulle
Menighedens Medlemmer vedblive at yde til de vedkommende Præster og Kirke-
betjente Højtidsoffer og Betaling for de kirkelige Forretninger efter Loven, men
uden at der nogetsteds er givet noget Middel til at faa fastsat, hvor meget der
skal ydes af de pligtige, og uden at der altsaa kan være Spørgsmaal om Anven-
delse af nogen retlig Tvang mod dem, som ikke frivillig give Offer.
I Følge det sidste Punktum i PI. 9. Juni 1847 skulle de i denne Plakat inde-
holdte Bestemmelser om den nærmere Regulering af Offerpligten indtil videt e ikke
*) Dette Reskript indeholder, at „enhver af studiosis skal give Capelianen til Trefol-
digheds Kirken i Kjøbenhavn for enhver Offerdag udi de 2 Aar, som de udi Akademiet
torblive, 8 Sk. dansk, som beløber sig tilsammen en halv Rigsdaler, hvilke Penge
ham saaledes af dem gives og erlægges skal, naar Deposition skeer og førend de
Inskriptionen bekomme. (Eftersom han dem baade i Kirken og uden for paa Sotte-
og Syge-Seng maa betjene og dog derimod hverken Offer eller anden Indkomst af
dem nyder, foruden at han ikkun liden Løn for sin Bestilling ha\ < r).
Universitets Aarbog.	33
254
Universitetet 1864 —1871.
være anvendelige i Kjøbenhavn, hvorfor Offerydelsen her faktisk har Karakteren af
en frivillig Ydelse. Den her angivne Uregelmæssighed er imidlertid ikke den
eneste, som møder os i disse Forhold. Det Bidrag, Universitetet yder til Præ-
sternes og Kirkebetjentenes Løn gjennem en Andel i visse akademiske Gebyrer,
frembyder den ulige større Abnormitet, at dette Vederlag for Offer og deslige
gives for Personer,'som efter de nuværende Forhold aldeles ikke
høre til Trinitatis Kirkes Menighed. Om end Forholdet oprindelig, den
Gang Trinitatis Kirke i Aaret 1660 fra at være Studenterkirke gik over til at
blive en af Stadens Sognekirker, har været dette, at de studerende som saadanne
betragtedes som hørende til Menigheden, har der utvivlsomt senere i Tidernes Løb
uddannet sig den Praxis, at de studerende betragtes hørende til de Menigheder,
til hvilke de efter deres Bopæl og Familieforhold, i Overensstemmelse med de
almindelige Regler, kunne henregnes. Det er vistnok noget tvivlsomt, om den
Vedtægt, der antages at gjælde for Forholdet mellem Universitetets Professorer og
Frue Kirke, nemlig at Professorerne ere berettigede til med Hensyn til Foretagelsen
af de ministerielle Handlinger at holde sig til Frue Kirke, endskjønt de bo uden
for dennes Sognedistrikt, men at de ogsaa kunne vælge at holde sig til den Kirke,
i hvis Distrikt de bo, lader sig overføre paa Forholdet mellem de studerende og
Trinitatis Kirke. Men under alle Omstændigheder staar det fast, at det er i Strid
med en langvarig Praxis, der paa dette Omraade maa anses for fuldkommen af-
gjørende, at betragte de studerende uden Hensyn til Bopæl som ubetinget hørende
til Trinitatis Sogns Menighed, paa samme Maade som de i selve Sognedistriktet
boende Menighedsmedlemmer. Universitetet har derfor været i sin gode Ret, naar
det alt tidligere under Forhandlingerne om det akademiske Sportelvæsen, jfr. Sel-
mers Aarb. f. 1839 S. 42, har andraget paa, at de her nævnte Lonningsbidrag
maatte ophøre, og naar det hidtil ikke er sket, maa Grunden søges i den Forbin-
delse, hvori Universitetet gjennem sit Patronatsforhold vedbliver at staa til Trini-
tatis Kirke. Men ophæves Patronatsretten og derigjennem den sidste Levning af
den egentlige Forbindelse mellem Universitetet og Trinitatis Kirke, kan der ikke
være nogen Tvivl om, at den visse Funktionærer ved Kirken tillagte Andel i
akademiske Gebyrer maa falde bort.
Hvad angaar det saakaldte Kommunitetsstipendium til Præsterne i Trinitatis
Sogns søndre Distrikt, kunde vel ikke lidet tale for at tage Anledning af Patro-
natsforholdets Ophør, for saa vidt dette fandt Sted, til at afskaffe de om denne
Offerydelse gjældende, fra de almindelige Regler herom afvigende Bestemmelser.
Da imidlertid de Personer, for hvis Offer hint Stipendium betragtes som Vederlag,
i alt Fald for største Delen høre til Trinitatis Sogn, idet Regensen, hvor de
fleste Kommunitetsalumner bo, ligger i dette Sognedistrikt, maa det indrømmes,
at der ikke er samme Nødvendighed for Ophøret af denv.e Præstation som af den
foran nævnte Andel i Universitetsgebyrer, og det maa derfor vistnok betragtes som
mindre sikkert, om en Paastand paa, at en Forandring af Patronatsforholdet maatte
bevirke Kommunitetets Frigjørelse for denne Byrde, vilde blive anset for fuld-
stændig begrundet.
Som en anden med Patronatsforholdet forbunden Byrde anføres ofte den Tids -
anvendelse og Ulejlighed, som Bestyrelsen af Kirkens Forhold fører med sig, navnlig
for den Professor, der er Kirkens akademiske Værge. Det skal vel ikke nægtes,
at det akademiske Værgemaal for Trinitatis Kirke er og i en længere Aarrække
Patronatsrettens Overgang til Kjøbenhavns Magistrat.	255
har været forbundet med et ikke ubetyd ligt Arbejde for vedkommende; men det
maa paa den anden Side erkjendes, at dette for en væsentlig Del har været en
Felge af temporære Forhold og Kirkens uheldige Formuesomstændigheder. Det
er navnlig det sidste Punkt i Forbindelse med de fra Kommunalbestyrelsens Side
i sin Tid fremsatte, men nu opgivne Paastande om Universitetets Forpligtelse til
af egne Midler at dække Kirkens Udgifter, der have givet Anledning til særdeles
vidtgaaende og omfattende Undersøgelser og Forhandlinger. Men efter at disse
Paastande nu ere frafaldne, og naar det ved de paatænkte toranstaltninger lykkes
at faa Kirken undergivet en gjennemgaaende Hovedreparation samt dens pekuniære
Forhold bragt paa Fode, tør det ventes, at den akademiske Værges Arbejde vil
blive ikke lidet formindsket. Under alle Omstændigheder er det ikke af det Om-
fang, at det kan blive til Afbræk for vedkommende Professors egentlige Univer-
sitetsvirksomhed, og det kan derfor ikke indeholde et Motiv af nogen Vægt for
at søge en Forandring bragt til Veje i det nu bestaaende Patronatsforhold, hvis
dette i øvrigt maatte ønskes opretholdt.
Af hvad jeg saaledes har tilladt mig at bemærke om de til Patronatsretten
knyttede Rettigheder og Fordele samt de med samme forbundne Byrder, vil det
formentlig fremgaa, at hine Fordele ikke give Universitetet nogen særlig Intei esse
i for dets egne Formaals Skyld at bevare Patronatsretten, og at Byrderne heller
ikke indeholde nogen særlig Opfordring til at søge Konsistorium frigjort for denne
Myndighed. Ved Besvarelsen af Spørgsmaalet om, hvorledes Universitetet skal
stille sig over for Kommunalbestyrelsens Andragende om Patronatsrettens Ophør, kan
Konsistorium derfor udelukkende tage Hensyn til, hvad der maatte vise sig at
være til bedste for den Stiftelse, hvis Tarv det gjennem Patronatsforholdet skal
paase.
Naar jeg nu skal tillade mig at udtale den Anskuelse, at der for Trinitatis
Kirkes Vedkommende er saadanne særlige Forhold og Omstændigheder tilstede,
som indeholde Opfordring for Universitetet til over for Kommunalbestyrelsens An-
dragende at lade Patronatsretten falde, maa jeg strax bemærke, at jeg ikke til
disse Omstændigheder henregner, at Kommunalbestyrelsen har stillet Patronats-
rettens Opgivelse som en Betingelse for Ydelsen af de paatænkte Bidrag fra Kom-
munens Side. For saa vidt der nen lig under dette Bidrag er indbefattet et Beløb
af omtrent 40.000 Rdl , der paatænkes at skulle lignes paa Menigheden, maa det
Forbehold, Kommunalbestyrelsen har taget gjennem den opstillede Betingelse, be-
tragtes som aldeles betydningsløst. Bag ved dette Forbehold, som ikke fandtes i
den trykte Erklæring, med hvilken Magistraten forelagde Sagen for BorgerreprÆ-
sentationen, men som skyldes det Udvalg, der af disse blev nedsat til Sagens
Drøftelse, ligger en Misforstaaelse af Kommunalbestyrelsens Forhold til en Ligning
paa Menigheden i det her nævnte øjemed, Det er saaledes mindre nøjagtigt,
naar der i den af Borgerrepræsentanternes Udvalg afgivne Betænkning tales om,
at man o: Kommunalbestyrelsen »bevilger« det foran nævnte Beløb eller »gi\er
sit Samtykke« til en Kirkeskats Opkrævning Der er her aldeles ikke Spørgsmaal
om Udredelse af selve Kommunens Midler, hvortil Kommunalbestyrelsens Be\illing
kunde være nødvendig, men om Opkrævningen af en i den almindelige Lo\gi\ning,
nemlig D. L. 2—22—64, hjemlet, Menigheden paahvilende Kirkeskat. Det er nu
ganske naturligt, at Kommunalbestyrelsens Erklæring blev indhentet, førend en
saadan Skat udskrives, for at Kommunalbestyrelsen i det hele kan varetage Me-
33*
256
Universitetet 1864—1871.
nighedens Interesse og faa Lejlighed til at udtale sig om den hensigtsmæssigste
Maade, hvorpaa saadan Ligning iværksættes, om den f. Ex. skal finde Sted efter
Indkomstskattens Basis eller paa et andet Grundlag, jfr. Magistratens trykte Er-
klæring S. 11 — 12. Derimod ligger det ganske uden for Kommunalbestyrelsens
Kompetence, hvor de i D L. 2—22—64 angivne Betingelser ere tilstede, at
nægte Udskrivningen af en i dette Lovbud hjemlet Kirkeskat og derigjennem at
frigjere Menigheden for den samme paahvilende Forpligtelse. Men ligesom Kom-
munalbestyrelsen altsaa ikke ved sin Nægtelse kan forhindre Ligningen, saaledes
er den heller ikke kompetent til at opstille »Betingelser« for samme. Dette frem-
gaar til Overflod af Loven om Kirkesyn af 19. Februar 1861 § 25, som indeholder,
at naar Menigheden ved Paaligning maa bidrage til en Kirkes Vedligeholdelse,
strækker Kommunalbestyrelsens Myndighed sig ikke videre, end til at forlange
Oversyn eller et særligt Syn eller Sagens Indstilling til Afgjørelse af Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet«). ' Noget anderledes stiller Sagen sig ganske
vist med Hensyn til det Beløb af i alt 35,000 Rdl, som efter Kommunalbestyrel-
sens Erklæring under den foran nævnte Betingelse vil være at udrede af Niels
Brocks Legat til Stadens almindelige bedste (25,000 Rdl.) og af det 1ste Haldske
Legat (10,000 Rdl.). Den, der har Dispositionsret over disse Legater, maa i og
for sig være berettiget til at knytte Betingelser til deres Anvendelse. Det er
imidlertid indlysende, at det ikke er Universitetet, der for sig attraar noget af
disse Legater, og af hvilket der kunde fordres en Opgivelse af en det tilkommende
Ret som Vederlag for en saadan Ydelse; men Følgen af, at der nægtes af Le-
gaterne Tilskud til Kirkens Istandsættelse, bliver alene den, at den Sum, som
skal lignes paa Menigheden, bliver saa meget større. Det er alene Menigheden,
der vil lide Tab ved Betingelsens Tilføjelse, hvis dens Opfyldelse viser sig at være
umulig, og det er den alene, der har Grund til at beklage sig, hvis den udelukkes
fra at nyde godt af de oven nævnte Legater, af hvilke meget rundelige Under-
støttelser tidligere ere tilflydte en under Magistratens eget Patronat værende Kirke,
nemlig Frelsers Kirke paa Christianshavn. Det tør derfor ogsaa antages, at naar
Sagens rette Sammenhæng blev Kommunalbestyrelsen fuldstændig klar, vilde den
finde sig opfordret til at vise Trinitatis Menighed samme Ret og Skjel som andre
af Hovedstadens Menigheder. Denne Fordring vilde træde saa meget stærkere
frem, som Trinitatis Kirke intet har oppebaaret af den nedlagte Nicolai Kirkes
Midler, uagtet en stor Del af Nicolai Sogn blev henlagt til Trinitatis Kirke, hvor-
imod hin Kirkes Formue er forlangt til bedste for Frelsers Kirke og dens Grunde
og Bygninger anvendte til rent kommunale Formaal, jfr. f. Ex. Larsens Betænkning
af 1846, som findes i hans samlede Skrifter 4. Afdl. S. 112—13.
*j I Forbindelse med ovenstaaende kan erindres, at naar den af Borgerrepræsentan-
terne afgivne og af Ministeriet tiltraadte Erklæring indeholder, jævnsides med An-
givelsen af de Summer, der formenes at ville medgaa til de enkelte Hovedafdelinger
af det forestaaende Arbejde, at de paa enkelte af disse Hovedafdelinger opnaaede
Besparelser ikke maa anvendes uden særlig ny Bevilling, kan dermed, for saa vidt
Patronatsretten over Kirken fremdeles bliver hos Konsistorium, umulig være sigtet
til en ny Bevilling fra Kommunalbestyrelsens Side, men alene til en ny Bevilling af
det nuværende Patronat eller af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet,
hvorom disse Avtoriteter selvfølgelig maatte kunne træffe nærmere Bestemmelse.
Patronatsrettens Overgang til Kjøbenhavns Magistrat	257
For saa vidt man dernæst som sn Grund, der fra Kirkestiftelsens Standpunkt
skulde kunne anføres for en Forandring i Patronatsforholdet, vilde nævne, at Ma-
gistraten med den af samme beskikkede borgerlige Værge maatte anses for mere
skikket til at bestyre Kirkens Forhold end Konsistorium med den af samme be-
skikkede akademiske Værge, tror jeg ikke, at en saadan Paastand i Virkeligheden
vilde være berettiget. Det er ganske vist, at naar man henser til større Byg-
ningsarbejder, vil den akademiske Værge og Konsistorium ordentligvis ikke være
i Besiddelse af den fornødne tekniske Kyndighed, men være nødsagede til at søge
Bistand i saa Henseende hos andre. Men selv om man vil bortse fra, at det dog
altid bliver noget tilfældigt, om der under Magistratens Patronat til borgerlig
Værge udnævnes en egentlig bygningskyndig Mand, maa man ikke glemme, at
saadanne større Bygningsforetagender dog heldigvis høre til Undtagelserne. Det
er vel saa, at slige Arbejder nu i en Række af Aar have staaet paa Dagsordenen
for Trinitatis Kirkes Vedkommende; men at dette har været og er Tilfældet, der-
for bærer hverken Konsistorium eller den akademiske Værge Ansvaret; men den
væsentlige Grund maa søges i, at Midlerne manglede, og at disse ikke kunde
bringes til Veje, førend det Retsspørgsmaal, der fra Kommunalbestyrelsens Side var
rejst om Universitetets Forpligtelsesforhold, var afgjort. Man modsatte sig jo
endog dette omstridte Spørgsmaals Afgjørelse af den eneste kompetente Avtoritet,
nemlig Domstolene. Det vilde derfor være i højeste Maade ubilligt, om man
vilde tillægge det nuværende Patronat Skylden for Kirkens maadelige Forfatning;
men Grunden til, at Kirkens mange Brøst have samlet sig til det Omfang, de nu
have, ligger ligefrem i, at Kirken selv er uden Formue, og at Patronatet, uagtet
sine idelig gjentagne Andragender, ikke har været i Stand til over for Kommu-
nalbestyrelsens Vægring at faa den Vej til Midlernes Tilvejebringelse bragt til
Anvendelse, sem Kommunalbestyrelsen nu erkjender at have været baade lov-
hjemlet og nødvendig. Der er derfor ogsaa Udsigt til, at naar den forestaaende
Hovedreparation er endt, ville større Bygningsarbejder i en længere Aarrække ikke
forekomme. Naar man ikke ensidig hæfter Opmærksomheden paa extraordinære,
forbigaaende Forhold, men henser til den hele Kreds af Anliggender, som hører
til Kirkens Bestyrelse, tror jeg ikke, at Konsistorium kan erkjende, at det i For-
bindelse med den akademiske Værge skulde være mindre skikket til at forestaa
Kirkens Bestyrelse end Magistraten med en borgerlig Kirkeværge. Det tør dog
vistnok uden Ubeskedenhed paastaas, at ved mange af de Anliggender, hvorom
der bliver Spørgsmaal, vil der netop kunne drages særlig Nytte af den Udvikling
og Aandsretning, der fortrinsvis tør forudsættes hos de Mænd, som gjennem Kon-
sistoriums Patronatsforhold ville faa Indflydelse paa Kirkens Styrelse, og at denne
derfor i det hele vil blive i det mindste lige saa heldbringende for Kirken som
en Magistratsbestyrelse. Det maa heller ikke overses, at der ved Siden af den
akademiske Værge i Kirkeinspektionen er stillet foruden Sognepræsterne et af
Borgerrepræsentanterne valgt Medlem, som jo netop vil kunne supplere de Evnei
i praktisk-teknis'i Retning, som den akademiske Værge maatte mangle
Heller ikke antager jeg, at den Omstændighed kan være afgjørenle, som et
fremhævet i Borgerrepræsentanternes Udvalgsbetænkning, at nemlig Patronatets
Overgang til Magistraten af Hensyn til den forestaaende Ligning paa Menigheden
skulde være ønskelig, fordi den i de skatteydende Borgers Ojne vil blive anset
for den mest betryggende. Thi naar henses til, at Kommunalbestyrelsen ikke blot
258
Universitetet 1864—1871.
har haft Lejlighed til at erklære sig over saadan Ligning, men at et af Bor-
gerrepræsentanterne udvalgt Medlem har Sæde i Kirkeinspektionen, samt at Kirkens
Anliggender bestyres under Tilsyn af Kirke- og Undervisningsministeriet, til hvilket
endog mange Sporgsmaal indstilles til umiddelbar Afgjorelse, synes al den Be-
tryggelse, som i og for sig kan være onskelig og fornøden i saadanne Forhold,
her at være tilstede.
I Henhold til, hvad jeg saaledes har tilladt mig at udvikle, skulde jeg, hvis
der ikke for Trinitatis Sogns Vedkommende forelaa de særlige Forhold, jeg i det
følgende skal tillade mig at omtale, vistnok nærmest være kommet til det Resul-
tat at anbefale Konsistorium ikke at indvilge i Kommunalbestyrelsens Andragende
om Patronatsrettens Overgang. Den Anskuelse synes fuldkommen berettiget, at
man ikke bør foretage nogen Forandring i saadanne fra gammel Tid nedarvede
Forhold, med mindre det lader sig paavise, at en slig Forandring vil medføre en
virkelig blivende Nytte, hvad ikke bør gjøres under ensidigt Henblik til enkelte
forbigaaende Forhold, men kun ved at tage samtlige de Hensyn i Betragtning, der
i saa Henseende gjøre sig gjældende Det fortjener ogsaa at bemærkes, at det
ikke ligger fjærnt at tænke sig, at en videre Udvikling af de kirkelige Forhold
her i Landet kunde give Patronatsretten en Betydning og Indflydelse, for hvis
Skyld Konsistorium under Hensyn til de aandelige Interesser, det repræsenterer,
kunde ønske at bevare Patronatsretten.
Naar jeg uagtet alt dette skal tillade mig at tilraade Konsistorium ikke at
holde fast ved Patronatsretten over Trinitatis Kirke, er det af Hensyn til den
bydende Trang, der findes til en Deling af det uforholdsmæssig store Trinitatis
Sogn i tvende egentlige Sogne, hvert med sin Kirkebygning. I en lang Aarrække
har man erkjendt det beklagelige og usømmelige i den nuværende Tilstand, hvor
over 30,000 Mennesker ere henviste til en og samme Kirke, og Konsistorium har
under Forhandlingerne i 1858 om Sognets Deling udtalt sig med stor Styrke i
denne Retning. Da det ved Resolution af 5. Maj 1858 blev anordnet, at det
indenbys Trinitatis Sogn skulde deles i 2 gejstlige Sognedistrikter, hvert med sit
Hold af Præster og med Adgang til vexelvis at benytte Kirkebygningen, indsaa
man fuldt vel, at man paa ingen Maade fuldstændig afhjalp de særdeles store
Ulemper, som Trinitatis Sogns overordentlige Udstrækning og Folkemængde med-
føre i kirkelig Henseende, men at det hertil vilde fordres, at der oprettedes tvende
Sogne med særskilte Kirker. Man indskrænkede sig imidlertid den Gang til hin
Deling i tvende Sognedistrikter paa Grund af de mange Vanskeligheder, der vilde
stille sig i Vejen for den øjeblikkelige Iværksættelse af den mere omfattende For-
anstaltning; men det blev i Forbindelse hermed udtrykkelig udtalt som en given
Forudsætning, at hin Deling kun maatte betragtes som en foreløbig Udvej, og
at Bestræbelserne maatte være rettede paa snarest mulig at se den rent midler-
tidige Foranstaltning afløst med den foran nævnte endelige Ordning af dette For-
hold, jfr. Dept. Tid. for 1858 S. 933—35. Saa vidt vides er der siden 1858 ikke
foretaget noget officielt Skridt i denne Retning, og det maa ogsaa erkjendes, at
det, saa længe der endnu førtes foreløbige Forhandlinger om Tilvejebringelsen af
de fornødne Midler til Istandsættelsen af den ene Kirke, man havde, vilde være
lidet rimeligt at rette Bestræbelsen paa at erholde opført en helt ny Kirke. Men
naar hine Forhandlinger, som det tør haabes, snart ere endte, vil Spørgsmaalet
om en saadan Kirke nødvendigvis igjen komme frem. Det forekommer mig nu
fcatronatsrettens Overgang til Kjøbenhavns Magistrat.	259
at være umiskjendeligt, at det i ganske væsentlig Grad vilde fremme Gjennem-
førelsen af en saadan Plan, om Patronatsretten over Trinitatis Kirke gik over fra
Konsistorium til Magistraten. Efter de Erfaringer, som foreligge, tør det næppe
ventes, at der fra Statens Side vil blive ydet noget væsentligt Bidrag til Opførel-
sen af en ny Kirke i Hovedstaden og man vil derfor nærmest være henvist til at
naa Maalet ved Hjælp af kommunale Midler og Privates Bidrag. Men det kan
dog ikke være tvivlsomt, at baade den ene og den anden af disse Kilder vil flyde
langt rigeligere, naar Universitetets Patronatsforhold til Trinitatis Kirke er ophørt.
Hvis man f. Ex. tænkte sig, at Konsistorium som Patronat for Trinitatis Kirke
vilde udstede en Opfordring til Private om at yde Bidrag til Opførelsen af en ny
Kirke i Trinitatis nordre Sogn, vilde utvivlsomt den uklare Forestilling, som i
en længere Aarrække er blevet gjort gjældende om Universitetets Forpligtelse over
for Trinitatis Kirke, have til Følge, at mangfoldige i en saadan Indbydelse nær-
mest vilde se en Opfordring til at yde Bidrag til Universitetet — dette Uni-
versitet, som endnu, uagtet dets aarlige Underbalance, betragtes som det »rige«
Universitet. En saadan Opfordring turde derfor ganske sikkert ikke gjøre Regning
paa den Imødekommen, som tør haabes, naar Sagen sættes i Bevægelse, efter at
Kirkens Styrelse er gaaet over til de kommunale Avtoriteter. Som et Punkt af
særlig Vigtighed maa endnu fremhæves, at Udsondringen af en Del af det nu-
værende Trinitatis Sogn som særligt Sogn med egen Kirke nødvendigvis vil give
Anledning til mangfoldige Spørgsmaal om Ordningen af Forholdet mellem det
ældre og det nye Sogn, den ældre og den nye Kirke samt om de hensigtsmæs-
sigste Midler til at tilvejebringe Balance mellem disse tvende Kirkers Indtægter
og Udgifter. Men Løsningen af alle disse Spørgsmaal vilde i væsentlig Grad
lettes, ikke blot naar overhovedet begge Kirker vare undergivne samme Patronats-
myndighed — og Konsistorium kunde naturligvis ikke gjøre noget Krav paa at
blive Patron for den nye, ved kommunale Midler og Privates Bidrag opførte Kirke
—, men netop i særlig Grad, naar det var Magistraten, der var i Besiddelse af
denne Myndighed. Naar det altsaa maa erkjendes, at den nuværende Ordning af
Menighedsforholdene i Trinitatis Sogn er aldeles utilbørlig og usømmelig, og at
et Ophør af Konsistoriums Patronatsret over Kirken i væsentlig Grad vil kunne
bidrage til Gjennemførelsen af en mere tilfredsstillende Ordning, forekommer dette
Hensyn mig at maatte have saa stor Vægt, at de Grunde, jeg i det foregaaende
har tilladt mig at anføre for Patronatsforholdets Bevaren, ikke over for samme
kunne gjøres gjældende. Jeg maa derfor tilraade Konsistorium af dette Hensyn
at erklære sig villig til at gaa ind paa det fra Kommunalbestyrelsen fremkomne
Andragende om, at Patronatsretten over Trinitatis Kirke maa gaa over til Magi-
straten, saaledes at hermed al Forbindelse mellem Universitetet og denne Kirke
ophører.
Jeg skal herefter gaa over til at omtale nogle Punkter, som under iorud-
sætning af, at dette Forslag maatte blive billiget, formentlig maa komme under
Overvejelse.
I forskjellige fra Konsistoriums Side afgivne Erklæringer har man, ved
Siden af at hævde Universitetets Frihed for enhver Retsforpligtelse til helt
eller delvis at udrede Omkostningerne ved en Istandsættelse at Trinitatis Kirke,
udtalt, at Universitetet i Følge sit Forhold til Kirken og i Overensstemmelse med,
hvad der tidligere oftere har været Tilfældet, vilde kunne finde sig oplordret til
260
Universitetet 1864—1871.
frivillig at yde Kirken et passende Tilskud, naar det først fra vedkommende Av-
toriteters Side var erkjendt, at ingen saadan Retsforpligtelse som den oven nævnte
paahvilede Universitetet. Det tor vistnok forudsættes, at Konsistoriums Stemning
i denne Retning ikke er uiidergaaet nogen Forandring, fordi der er en Mu-
lighed for, at Konsistoriums Patronatsret over Kirken vil ophøre, medens det
er en Selvfølge, at hvis Patronatsretten falder bort og dermed al Forbindelse
mellem Universitetet og Trinitatis Kirke løses, vil det Bidrag, der ved
denne Lejlighed maatte blive ydet til en Hovedreparation af Kirken, være det
sidste, hvorom der fra Universitetets Side kan være Spørgsmaal. Som det vil
ses af de fra Kommunalbestyrelsen fremkomne Erklæringer, har denne nu erkjendt,
at der ikke paahviler Universitetet nogen Retsforpligtelse i den omspurgte Hen-
seende, og en formel Erklæring herom vil, hvis det ønskes, blive udfærdiget af
Magistraten Det Spørgsmaal frembyder sig altsaa nu, til hvilket Beløb Univer-
sitetets frivillige Bidrag til den forestaaende Istandsættelse af Kirken passende
vil kunne ansættes. Det har ganske vist sin store Vanskelighed at angive en
saadan Sum, hvad jo alene beror paa et Skjøn om, hvor meget man efter samt-
lige foreliggende Forhold finder billigt og passende, men jeg har dog ikke villet
undlade at udtale mig om dette Punkt, for at der dog kunde foreligge et Slags
Udgangspunkt for Forhandlingerne herom. Det er i det foregaaende (Side 254) om-
talt, at naar Konsistoriums Patronatsret hører op, maa heraf nødvendigvis følge,
at det Lønningsbidrag, som Universitetet har ydet nogle Præster og Kirkebetjente
gjennem den dem hidtil tillagte Andel i visse akademiske Gebyrer, falder bort,
og Konsistorium bør formentlig, for ikke at forsømme noget, knytte sin Indvilgelse
i Patronatsrettens Ophør til dette Vilkaar. Da imidlertid Udredelsen af den Er-
statning, der selvfølgelig vilde være at erlægge til de nuværende Embeds- og
Bestillingsmænd for deres Andel i Gebyrerne, under de for Haanden værende For-
hold vilde volde Trinitatis Kirkes Økonomi stor Vanskelighed, skal jeg tillade mig
at henstille, om Universitetet ikke som et fra sammes Side ydet frivilligt Tilskud
til Trinitatis Kirke, kunde paatage sig, fremdeles som hidtil for de nuværende
Præsters og Kirkebetjentes Funktionstid til dem at udrede det foran nævnte Løn-
ningsbidrag, saaledes at dette først bortfaldt, efterhaanden som disse Personer
afgik. Regner man de nu ansattes Funktionstid til i Gjennemsnit 12 Aar, vil
det ses, at den Opofrelse, der ad denne Vej ydes af Universitetet, vil have en
Værdi af omtrent 6000 Rdl Naar Universitetet paatager sig denne Forpligtelse,
og naar der fra sammes Side ikke maatte blive rejst nogen Paastand paa Ophøret
af Kommunitetsstipendiet til Præsterne ved Trinitatis Kirkes søndre Distrikt som
Følge af Patronatsrettens Overgang, vil det vistnok fra alle Sider blive erkjendt,
at Universitetet med Hensyn til Virkningerne af Patronatsforholdets Ophør ingen-
lunde har stillet sig paa noget ensidigt Standpunkt, men at man uagtet Ophøret
af de med Patronatet forbundne Rettigheder og Fordele har været villigt til at
gaa saa vidt i Indrømmelser, som paa nogen Maade kunde forsvares. Ved at
Universitetet saaledes udreder det foran nævnte Lønningsbidrag for de nu be-
skikkede Præsters og Kirkebetjentes Embedstid vil Kirken imidlertid ikke direkte
erholde noget Bidrag til den nu forestaaende Istandsættelse; men da det fore-
kommer mig ønskeligt, om det lod sig udvirke, at Universitetet ogsaa i denne
Retning kom Kirken til Hjælp, skal jeg foreslaa, at der i dette Øjemed udbetaltes
en Sum, som formentlig passende vil kunne ansættes til 5000 Rdl. I Udredelsen
Patronatsrettens Overgang til Kjøbenhavns Magistrat.
261
af denne Sum eller hvilken anden Sum man maatte finde mere passende, maatte
naturligvis være indeholdt en Afgjørelse af det eneste Mellemværende, der saa
vidt vides henstaar uberigtiget meUem Kirken og Universitetet, nemlig det Krav,
der maatte tilkomme den første, fordi den selv efter Aaret 1833, da der under
forskjellige Opofrelser fra Universitetets Side fandt en endelig Opgjørelse Sted
af dettes og Kirkens Mellemværende, har udredet Assurancepræmie for den hele
Kirkebygning, derunder indbefattet det i Taarnet værende Observatorium og det
Lokale, der har været afbenyttet til Universitetsbibliothek Det har næppe nogen
Interesse nu at søge Størrelsen af dette Krav nærmere opgjort, da det dog kun
udgjør en forholdsvis ubetydelig Sum, idet Assurancepræmien for den hele Byg-
ning indtil Aaret 1857 kun udgjorde noget over 50 Rdl. om Aaret, og Assurance-
summen for den egentlige Kirkebygning langt oversteg Assurancesummen for de
ovrige Lokaler, i hvilken Henseende bemærkes, at Observatoriet i Taarnet i 1K43
blev ansat til en Assurancesum af 8000 Rdl., medens Assurancesummen for selve
Kirken udgjorde 120,000 Rdl.
Fra de oven nævnte 5000 Rdl. antager jeg derimod, at en anden forholdsvis
større Sum maatte holdes ude. Som det vil være Konsistorium bekjendt, blev det
under de i 1865 førte Forhandlinger om, at Universitetet skulde afstaa det for
Haanden værende Bibliothekslokale og Rundetaarn til Kirken, fra Kirkeinspektionens
og Patronatets Side gjort gjældende, at Kirken kun kunde gaa ind paa et saadant
Arrangement, naar saa vel Taarnet som den forrige Bibliothekssal var undergaaet
en i alle Henseender fuldstændig Istandsættelse, saa at de Udgifter, Vedligehol-
delsen i Fremtiden vilde føre med sig, rigelig lod sig dække af de Indtægter, som
kunde indvindes af Salen over Kirken og Beboelseslejligheden i Taarnet, *jfr. foran.
Rundetaarn har jo nu modtaget en saadan Istandsættelse ved forskjellige Bevillinger til et
Beløb af omtrent 22,000 Rdl., som i Henhold til de nævnte Forhandlinger have
været optagne paa Finanslovene for 1866—67 og 1867—68. Denne betydelige
Sum er alene anvendt til den mere udvendige Istandsættelse af Taarnet, hvorimod
der ikke hidtil har været bevilget noget Beløb, til Istandsættelse enten af de i
Taarnet indrettede Beboelseslejligheder eller af det forrige Bibliothekslokale, idet
man antog, at den fornødne Sum hertil først vilde være at bevilge paa Finans-
loven, naar Kirkens Bestyrelse, efter at have faaet Raadighed over disse Lokaler
havde taget nærmere Bestemmelse om deres Anvendelse. Der foreligger imidlertid
et af Etatsraad, Bygningsinspektør Hansen udarbejdet Overslag, hvorefter der til
Istandsættelsen af de foran nævnte Lokaler, Anbringelse af en Vandledning i
Taarnet m. m. vil medgaa c. 2500 Rdl., jfr. Konsistoriums Indstilling til Mini-
steriet af 19. Sept. 1865. Det vilde vistnok være rettest, at dette Beløb, i lil-
fælde af Patronatsrettens Overgang til Magistraten, strax blev udbetalt til Kirken
i Forbindelse med den i det foregaaende ommeldte Sum af 5000 Rdl. I øvrigt
er det en Selvfølge, at saa vel Udbetalingen af disse 2500 Rdl. som overhovedet
Kirkens Raadighed over de nævnte Lokaler maa være betinget af, at Kirken, i
Henhold til, hvad der er forudsat ved Bevillingerne paa Finanslovene, overtager de
foran nævnte naturlige Bestanddele af den hele Kirkebygning.
Den Gjæld, som paahviler Trinitatis Kirke til Frue Kirke og Universitetet,
udgjør henholdsvis c. 12,950 Rdl og 140U Rdl. Universitetets lordring og en
Del af Frue Kirkes kunde muligvis blive dækket af de kontante Beløb, som jeg
i det foregaaende har antaget, at man vilde søge udvirkede som Tilskud til Kirken
Universitets Aarbog.	34
262
Universitetet 1864—1871.
fra Universitetets Side. Men under alle Omstændigheder vil det være nødvendigt,
naar Patronatsretten gaar over til Magistraten, at der vedtages en bestemt Norm
for Afbetalingen af disse Summer, jfr. Magistratens trykte Erklæring Side 11,
hvad saa vidt skjønnes kunde fastsættes saaledes, at Laanet fra Universitetet blev
afbetalt med 50 Rdl. og Laanet fra Frue Kirke med 400 Rdl. om Aaret Naar
dette blev vedtaget, kunde man maaske frafalde det Vilkaar, under hvilket Laanet
fra Frue Kirke er tilstaaet, at de udlaante Summer skulle tilbagebetales med 1U
Aars Opsigelse, naar Frue Kirke selv maatte faa Brug for samme. Det vilde
ogsaa være rigtigst, at der ved Patronatsrettens Overgang til Magistraten blev
udstedt Obligation for det af Frue Kirkes Midler givne Laan, hvad hidtil ikke
har været Tilfældet.
Endelig antager jeg, at Konsistorium, hvis det indvilger i Patronatsrettens
Overgang, bør udtale, at det sikkert forventer, at der ved Ansættelsen af Kirke-
betjente, som beskikkes af Patronatet, fra det nye Patronats Side vil blive taget
fortrinligt Hensyn til de Mænd, som af Konsistorium maatte være blevne konsti-
tuerede i disse Stillinger. Jeg sigter herved til Cand. theol. Erlandsen, der nu
i 6 Aar med Konsistoriums Samtykke har fungeret for Klokkeren ved Trinitatis
Kirke, Cand. theol. Meyer. Den sidst nævnte har i en saa lang Tid været ude af
Stand til at udføre de ham i Følge hans Stilling paahvilende Forretninger, at
man i og for sig vilde være fuldkommen beføjet til at afskedige ham. Men derved,
at man i en Række af Aar har tilladt ham under sit Ansvar at lade sine For-
retninger udføre ved en anden, der saa af Embedets Indtægter har udredet et
vist Beløb til ham, har han paa en vis Maade faaet Krav paa ikke at fjærnes
fra Embedet uden at erholde som Pension det Beløb, han hidtil har oppebaaret
gjennem det saaledes trufne Arrangement. Da dette Beløb nu udgjor en for-
holdsvis betydelig Del af Klokkertjenestens Indtægter (over l/s Del), forekommer
det mig at ville være betænkeligt at paalægge denne Bestilling en saa stor Pen-
sionsbyrde, hvad let kunde blive en besværlig Præcedens i Fremtiden. Jeg skulde
derfor anse det for rettest, at man undlod at gjøre nogen Forandring i de be-
staaende Forhold; men Konsistorium har da saa meget større Anledning til at
udtale, at det meget vilde beklage, om Ophøret af dets Patronatsret skulde have
til Følge, at Kand. Erlandsen mistede den velgrundede Udsigt, han under andre
Omstændigheder ville have haft til ved Meyers Afgang at erholde Tjenesten som
Klokker ved Trinitatis Kirke, i hvilket han nu har været konstitueret i 6 Aar,
og som han i alle Maader har udført til Konsistoriums fulde Tilfredshed «
Ved under 18. Jan. 1868 at indsende denne Betænkning til Ministeriet ud-
talte Konsistorium, at den i et og alt henholdt sig til, hvad deri var ud-
viklet og foreslaaet, og navnlig var aldeles enigt i, at Universitetet alene af de
særlige, af Professor Aagesen fremhævede Grunde kunde finde sig opfordret til
at gaa ind paa Kommunalbestyrelsens Andragende om Patronatsrettens Overgang
til Magistraten. Konsistorium indstillede da følgende:
I. Patronatsretten over Trinitatis Kirke gaar over til Kjøbenhavns Magistrat,
saaledes at hermed enhver Forbindelse mellem Universitetet og denne Kirke
ophører, derunder, at Universitetet frigjøres for at udrede den Andel af visse
akademiske Gebyrer, som hidtil har været tillagt nogle af Præsterne og
Kirkebetjentene ved Trinitatis Kirke.
Patronatsrettens Overgang til Kjøbenhavns Magistrat.	263
2.	Universitetet paatager sig som et fra dets Side ydet frivilligt Tilskud til
Trinitatis Kirke for de nuværende under Nr. 1 ommeldte Præsters og Kirke-
betjentes Funktionstid at udrede til dem et Beløb, som svarer til den dem
efter de hidtil gjældende Regler tilfaldende Andel af visse akademiske
Gebyrer.	•
3.	Det saakaldte Kommunitetsstipendium, der udredes til Sognepræsten, Kapel-
lanen og den ordinerede Kateket ved Trinitatis Sogns søndre Distrikt, for-
bliver uforandret som hidtil.
4.	Der søges udvirket fornøden Bevilling til, at Universitetet som Gave udbe
taler 5000 Rdl. til Trinitatis Kirke.
5.	Naar Rundetaarn og det forrige Universitetsbibliotheks Lokale i Henhold til
de ved Finansloven for 1866—67 stadfæstede Forhandlinger af Universitetet
overleveres til Kirken, udbetales der end videre af Universitetet 2,500 Rdl.
som den Sum, hvortil den indvendige Istandsættelse af disse Lokaler er
kalkuleret.
6.	For Tilbagebetalingen af Trinitatis Kirkes Gjæld til Frue Kirke og til Uni-
versitetet, henholdsvis 12,950 Rdl. og 1,400 Rdl., vedtages en fast Norm,
saasom at Laanet fra Universitetet afdrages med 50 Rdl om Aaret og
Laanet fra Frue Kirke, for hvilket ved Patronatsrettens Overgang behørig
Obligation bliver at udfærdige, med 400 Rdl., saaledes at derimod det
Vilkaar frafaldes, under hvilket Laanet fra Frue Kirke hidtil har været til-
staaet, nemlig at de udlaante Summer skulle tilbagebetales med 1 4 Aars
Opsigelse, naar Frue Kirke selv maatte faa Brug for samme.
7.	Gjennem de foran staaende Poster finder en fuldstændig Afslutning Sted af
ethvert formentligt Mellemværende mellem Universitetet og Kirken, som
endnu muligvis maatte henstaa uberigtiget.
I Forbindelse med oven staaende Yilkaar for Patronatsrettens Overgang til
Magistraten udtalte Konsistorium, at det sikkert forventede, at der ved Ansættelsen
af Kirkebetjente af det nye Patronat vilde blive taget fortrinligt Hensyn til de
Mænd, som af Konsistorium vare blevne konstituerede i Kirkebetjentposterne,
navnlig til cand. theol. Erlandsen, der nu i 6 Aar med Konsistoriums Samtykke
havde fungeret for Klokkeren ved Trinitatis Kirke, cand. theol. Meyer, som paa
Grund af Alderdomssvaghed i lang Tid' havde været aldeles ude af Stand til
selv at besørge Tjenesten.
Ministeriet indhentede i denne Anledning en Erklæring af Sjællands
Biskop. Dadenne, til hvem Stiftsprovsten sluttede sig, fastholdt, at Universi-
tetet vedvarende burde udrede den Andel af visse akademiske Gebyrer, dei hidtil
havde været tillagt nogle af Trinitatis Kirkes Præster og Betjente, ogsaa efter
de nuværende Præsters og Funktionærers Afgang, begjærede Ministeriet . en
Udtalelse af Konsistorium. Med Skrivelse af 24. Oktbr. indsendte Konsistorium
en Erklæring af Prof. Aagesen af 13. s. M , i hvilken denne udførlig gik ind
paa det omhandlede Punkt. Efter først kortelig at have gjenta0et de
paa hvilke han i sin Erklæring af 19. Decbr. 1867 støttede sin Indsti ing
herom, udtalte han, at den egentlige Grund til hine Ydelsers Bortfalden laa i
Ophøret af det Menighedsforhold, som var Retsgrunden for samme og at SP0^^'
maalet om Patronatsrettens Overgang kun fremtraadte som den nødvendige n e
ning til paa ny at fremdrage dette Punkt. Det var saaledes en Misforstaaelse
34*
264
Universitetet 1864—1871.
fra Stiftsprovstens Side, naar han antog, at Konsistorium havde paaberaabt sig
Patronatsforholdets Overgang som egentlig Hjemmel for Ydelsernes Ophør. Hvad
nu den nys nævnte Grund, Menighedsforholdets Ophør, angik, bemærkede Stifts-
provsten, at dette vel i vore Dage var blevet langt løsere end tidligere, og »at
det jo tilmed stod enhver Trit for ved at løse Sognebaand at unddrage sig For-
bindelsen og de personlige Afgifter ved Ministerialia o. s. v.«, hvad der gjaldt om
alle Menigheder, ogsaa dem, der havde spredte Medlemmer (de militære, Slots-
menigheden osv.) Men Konsistorium havde bestandig holdt paa, at normerede
faste Indtægter, der ikke havde deres Anledning i personlige Forhold, reser-
veredes urørte for Embedet uden Hensyn til Personen, og der skjønnedes ikke at
være nogen Grund til, at denne Regel skulde fraviges i nærværende Tilfælde.
Der tilføjedes endelig en Bemærkning om, at hvis f. Ex. Patronatet for Holmens
eller Garnisons Kirker gik over til en anden Avtoritet, vilde alle lignende Forhold
aldeles ikke blive berørte deraf.
Hvad Stiftsprovsten saaledes havde ytret, rammede imidlertid ikke Sagen.
Den paapegede Analogi fra Sognebaandets Løsning fandt her aldeles ikke nogen
Anvendelse; i det her omspurgte Forhold var der netop ikke Tale om en
personlig Løsning af M e nighe d s fo rh ol de t gjennem de enkeltes
individuelle Handlinger, men om en i en almindelig Retsregel
grundet Ophævelse af et de studerende som saadanne omfat-
tende Menighedsforhold. De anførte Exempler fra de militære Menig-
heder kunde tjene til at belyse Forholdet. Hvis der udkom en Bestemmelse om,
at de militære Menigheder skulde være ophævede, saa at Holmens og Garnisons
Menigheder udelukkende skulde være lokale, som de fleste andre Menigheder i
Hovedstaden, og at selve de militære som Følge heraf i Fremtiden skulde hen-
høre til de Menigheder, i hvilke de havde Bopæl, efter de herom gjældende
almindelige Regler, vilde der dog ikke kunne være nogen Tvivl om, at ogsaa de
fast normerede Afgifter, som havde deres Grund i de forhenværende militære
Menighedsforhold, maatte bortfalde. Det var nu netop en saadan almindelig
Ophævelse af Studentermenigheden, som var foregaaet ad sædvansmæssig Vej.
Stiftsprovstens Bemærkning om, at eti mulig Overgang af Patronatet over Holmens
eller Garnisons Kirke til en anden Avtoritet ikke kunde udøve nogen Indflydelse
paa de bestaaende Afgifter, var i og for sig rigtig nok, men den ramte ikke en
Bevisførelse, i hvilken Patronatsrettens Overgang netop ikke var paaberaabt som
den egentlige Hjemmel for de her omspurgte Afgifters Ophør.
Naar Stiftsprovsten end videre havde ytret, at han (Aagesen) i sin Ind-
stilling til Konsistorium som Grund til hine Ydelsers Bortfalden skulde have
paaberaabt sig den Omstændighed, at Universitetet havde anden Brug for Pen-
gene, beroede dette paa en Misforstaaelse. I de Ytringer, til hvilke der forment-
lig sigtedes, var der kun oplyst Grunden til, at naar Kirkens Embedsmænd ikke
længer oppebar den omspurgte Andel i Gebyrerne, maatte den tilfalde Universi-
tetet, paa hvilket denne Byrde i Virkeligheden havde hvilet. Da der paa dette
Punkt syntes at herske en mærkelig Misforstaaelse, som endog havde givet Stifts-
provsten Anledning til den Ytring, at han fandt det paafaldende, at Afgiftens
Ophør for Kirkens Embedsmænd efter Konsistoriums Forslag ikke kom de stu-
derende, men Universitetet til gode, tilføjede han til yderligere Forklaring, at der
i Forslaget om, at den ommeldte Andel i Gebyrerne skulde tilfalde Universitetet,
Patronatsi ettens Overgang til Kjøbenhavns Magistrat.	265
laa, om man vilde, to Ting, dels en Ophævelse af den Kirkens Embedsmænd til-
lagte Del af Gebyrerne, dels en ganske tilsvarende Forhøjelse af disse til Fordel
for Universitetet, hvilken Forhøjelse man netop hidtil havde været udelukket fra
at foretage.
For saa vidt endelig baade Biskoppen og Stiftsprovsten vilde gjøre gjæl-
dende, at Spørgsmaalét om Inddragelsen af fornævnte Ydelser i ethvert Fald
burde holdes ude fra Sagen om en Omordning af Patronatsforholdene , forekom
det ham indlysende, at der ikke vilde kunne være Tale herom. Det vilde dog
være en paafaldende Uretfærdighed, om man paa den ene Side vilde ophæve Pa-
tronatsretten, men paa den anden Side til en ubestemt Fremtid udskyde Spørgs-
maalét om Ophævelsen af en Byrde, for hvis Vedbliven det alene var umuligt at
finde, om end kun et Paaskud i *hin Rettighed. Her forelaa netop et af de For-
hold, hvor der, som S'iftsprovsten rigtig bemærkede, burde finde en omfattende
og endelig Ordning Sted, i hvilken de modsatte Interesser tilbørlig varetoges.
Det var dernæst klart, at Afgjørelsen af Spørgsmaalét om disse Afgifters Bort-
falden maatte udøve en betydelig Indflydelse paa et andet vigtigt Punkt, som
Konsistorium havde fremdraget i Sagen om Patronatsrettens Overgang, nemlig
om der maatte være Anledning til fra Universitetets Side at komme Trinitatis
Kirke til Hjælp ved et Bidrag til Kirkebygningens Istandsættelse. Til en saadan
Gave vilde Universitetet umulig kunne finde sig opfordret, naar der skulde være
Tale om til Kirkens Fordel at fastholde en Forpligtelse, hvis Bestaaen allerede i
lang Tid havde været en Uretfærdighed.
I Skrivelse af 24, Okt. tiltraadte Konsistorium ganske denne Erklæring.
Det var, ytrede det, en aabenbar Misforstaaelse at betragte Studentermenighedens
Opløsning som begrundet i, at de enkelte havde løst Sognebaandet; thi Studenter-
menighedens Opløsning og i Forbindelse hermed de studerendes Indordnelse i de
Menigheder, til hvilke de efter Bopæl eller Familieforhold henhørte, var en sæd-
vansmæssig Ordning af hele dette Forhold, som havde existeret og fra alle Sidei
været anerkjendt i meget lang Tid og navnlig i mangfoldige Aar, førend dennyeie
Frihed i Henseende til Sognebaandets Løsning kjendtes. Konsistorium fastholdt
derfor fremdeles, at med Patronatsforholdets Ophør den sidste Skingrund til de
omhandlede Ydelser var bortfaldet og maatte meget bestemt modsætte sig, at
disse Spørgsmaal skiltes ad.
Ved kg 1. Resol 2 9. Decbr. 186 8 blev det derefter (efter Forestilling
fra Ministeriets 1ste Departement) bifaldet:
1.	at Patronatet over Trinitatis Kirke her i Staden, fra i. * Januar 1H69 at
regne, overgaar fra Kjøbenhavns Universitet til Stadens Magistrat;
2.	at bemeldte Kirke undergaar en fuldstændig Restavration, og at denne foretages
i Overensstemmelse med de af Bygningsinspektør, Etatsraad Hansen udar boj -
dede Tegninger og Overslag med de Forandringer, som efter Indstilling af
Kirkens Patronat nærmere maatte blive bestemte af Ministeriet;
3.	at der optages et Laan paa indtil 40,000 Rdl. til Kirkens Restaviation og
til Afbetaling af den samme paahvilende Gjæld, samt at der til tonentning
og Afbetaling af dette Laan foretages en Ligning paa Menigheden, iværksat
paa Basis af Indkomstskatten — med Forbigaaelse af de Indvaanere i den
til Kirken henlagte Del af Staden, der ikke høre til tolkekirken — med en
266
Universitetet 1864—1871.
Syvendel Procenttillæg eller et saadant Procenttillæg, der svarer omtrent til
4,000 Rdl. aarlig, indtil Laanet med Renter er afbetalt.
Ved at meddele Kjøbenhavns Magistrat Underretning om denne kgl. Re-
solution tilføjede Ministeriet:
at fornøden Bevilling vilde blive søgt erhvervet til, at der, naar Rundetaarn og
det forrige Universitetsbibliothekslokale, i Henhold til de ved Finansloven for
1866—67 stadfæstede Forhandlinger, af Universitetet overleveredes til Kirken,
maatte af Universitetet udbetales 2,500 Rdl. som den Sum, hvortil den ind-
vendige Istandsættelse af disse Lokaler var kalkuleret;
at der ikke havdes noget imod, at der gaves Henstand med den hele Tilbage-
betaling af Kirkens Gjæld til Frue Kirke og til Universitetet, henholdsvis
12,950 Rdl. og 1,400 Rdl., saaledes at der- for Afdragningen af disse Laan
vedtoges en fast Norm, saasom at Laanet fra Universitetet afbetaltes med 50
Rdl. om Aaret, og Laanet fra Frue Kirke, for hvilket behørig Obligation blev
at udfærdige, med 400 Rdl. om Aaret, hvorimod det Yilkaar frafaldtes, under
hvilket sidst nævnte Laan hidtil havde været tilstaaet, nemlig at de udlaante
Summer strax skulde tilbagebetales med V4 Aars Opsigelse, naar Frue Kirke
selv maatte have Brug for samme;
at der ved Patronatets Overgang til Magistraten i øvrigt fandt fuldstændig Af-
slutning Sted af ethvert Mellemværende mellem Universitetet og Trinitatis
Kirke, og at Spørgsmaalet om, hvorvidt der maatte findes Anledning til at
udvirke fornøden Bevilling til, at Universitetet som Gave udbetalte et nærmere
bestemmende Bidrag til de forestaaende Udgifter, forbeholdtes nærmere Af-
gj øreise;
at Ministeriet ikke havde kunnet frafalde Metropolitanskolens Krav paa det til samme
hidtil ydede Bidrag fra Trinitatis Kirke;
at Konsistorium havde udtalt den sikre Forventning, at der ved Ansættelse af
Kirkebetjente ved Kirken af Magistraten vilde blive taget fortrinligt Hensyn
til de Mænd, som af Konsistorium vare blevne konstituerede i Kirkebetjent-
posterne, navnlig til Cand. theol. Erlandsen, der med Konsistoriums Samtykke
i fiere Aar havde fungeret som Klokker ved Kirken for Cand. theol. Meyer,
som paa Grund af Alderdomssvaghed havde været ude af Stand til selv at
fungere.
Idet Ministeriet under 27. Jan. 1869 meddelte Konsistorium Indholdet af
den kgl. Resolution og Skrivelsen til Magistraten tilføjede det, at det ikke havde
fundet at kunne gaa ind paa den af Konsistorium i dets Skrivelse al IS. Jan.
1868 under Nr. 1 foreslaaede Frigjørelse af Universitetet for at udrede en Andel
af visse akademiske Gebyrer til nogle af Præsterne og Kirkebetjentene ved Trini-
tatis Kirke, i hvilken Henseende det bemærkede, at den her antydede Indtægt for
de vedkommende ikke var en Universitetet paalagt Udredelse af en Del af de
akademiske Gebyrer, men en de studerende umiddelbart som Tillæg til bemeldte
Gebyrer paalagt Ydelse til de paagjældende Præster og Kirkebetjente, der \ar be-
grundet i deres Menighedsforhold til Trinitatis Kirke, og som Ministeriet saa
meget mindre havde fundet Anledning til at give Slip paa i Anledning af Patro-
natets Overgang til Magistraten, som det ikke kunde være enigt i den af Prof.
Aagesen i hans Erklæring af 13. Oktbr. 1868 udtalte Anskuelse, at Bibeholdelsen
af denne Ydelse efter det formentlige Ophør af det oven nævnte Menighed*foihohl,
Patronatsrettens Overgang til Kjøbenhavns Magistrat.	267
skulde være begrundet i Hensyn til Universitetets Patronat, til Kirken, idet det
netop fremgik af de i 1838 og 1'844 angaaende denne Sag foregaaede Forhand-
linger mellem det daværende Kancelli og den daværende Direktion for Universitetet
og de lærde Skoler, at det fra Universitetets Side var paatænkt at bevirke Ind-
dragelsen af de omhandlede Ydelser, men at dette strandede paa Kancelliets Væg-
ring ved at indstille dette Skridt til allerhøjeste Approbation. Ministeriet be-
gærede derhos en Erklæring af Konsistorium, om der fra Universitetets Side var
noget til Hinder for, at Ministeriet indledede Forhandlinger med Magistraten om
Overtagelsen af Rundetaarn og det forrige Bibliothekslokale paa Kirkens Loft paa
de øvrige af Konsistorium i dets Skrivelse af 18. Januar 1868 foreslaaede Be-
tingelser.
I Anledning af Slutningsbemærkningen i Ministeriets Skrivelse udtalte Kon-
sistorium, i Skrivelse af 20. Febr , at der ikke fra Universitetets Side var
noget til Hinder for, at Ministeriet indledede Forhandlinger med Magistraten om
Overtagelsen af Rundetaarn og Universitetsbibliothekets forrige Lokale paa Trinitatis
Kirkes Loft paa de af Konsistorium i dets Skrivelse af 18 Jan. 1868 underPost
5 foreslaaede Betingelser. Herved kunde der saa meget mindre være nogen Be-
tænkelighed, som der efter Konsistoriums Skjøn nu kun var Tale om den rent
formelle Tilendebringelse af Sagen, da det vistnok ved de allerede stedfundne
Forhandlinger maatte anses for givet, at Universitetet var bundet til paa de an-
givne Betingelser at overdrage Kirken, Taarnet og det forrige Bibliothekslokale,
og Kirken fra sin Side bundet til paa de nævnte Betingelser at modtage samme.
Ministeriet bemyndigede derefter under 5. Marts 1869 Konsistorium til at
foranstalte Overdragelsen af Rundetaarn og Universitetsbibliothekets forrige Lokale
paa Trinitatis Kirkes Loft til Trinitatis Kirke. Førend denne foretoges, blev der
rettet en Forespørgsel til Prof. as tron. d'Arrest om, hvilke Instrumenter
der for Tiden beroede paa Rundetaarn, og om det var Hensigten at henflytte disse
Instrumenter til det nye Observatorium. I denne Anledning oplyste Prof. d'Arrest
under 9. April, at der i Murnicherne paa Trappegangen fandtes hensat en stor
Højdecirkel, en Messingkvadrant efter engelsk Konstruktion og en Messingkvadrant
efter fransk Konstruktion, samtlige fastgjorte paa særlig dertil indrettede, stoie og
svære Mahognistativer. Videnskabelig Værdi kunde der ikke tillægges noget al
disse astronomiske Instrumenter; alle tre vare blevne udførte for henved 90 Aar
siden under daværende Prof. astron. Thomas Bugge, og deres Pengeværdi var for
Tiden under ingen Omstændigheder større, end hvad Metallet og 'Iræet maatte
kunne sælges for. Mahognitræ af den Ælde var imidlertid, som bekjendt, næsten
ikke mere brugeligt til anden Anvendelse end Reparationsarbejde. Historisk In-
teresse for Astronomien havde de ommeldte Instrumenter heller ikke, idet de ikke
engang, medens de endnu vare nye, havde kunnet udholde Sammenligning med de
langt fortrinligere engelske Instrumenter, som da benyttedes paa udenlandske
Observatorier. Det kunde derfor ikke være Hensigten at belemre Observatoriet
med nogen af disse Gjenstande. Da de for Tiden imidlertid fandtes saaledes op-
stillede i deres Nicher bag nylig smukt restavrerede Døre, at de ikke paa nogen
Maade generede Færdselen paa Taarntrappen, foreslog han, at Instrumenterne ogsaa
for Fremtiden maatte blive staaende paa deres nærværende Sted, h\oi de i alt
Fald vilde minde de besøgende om den Brug, Taarnet oprindelig og gjenneni mere
end 300 Aar havde været. bestemt til. Et Sted i Loftet tandtes desuden ind
268
Universitetet 1864—1871.
muret et gammelt Planetarium, i sin Tid konstrueret og* indsat al Tyge Brahes
berømteste Discipel Longomontanus men væsentlig omdannet i senere Tider.
Ogsaa med Hensyn til denne Konstruktion vilde det vistnok være hensigtsmæssigst
at lade den følge med Taarnet ved dets paatænkte Aflevering til Magistraten.
I Overensstemmelse hermed tilskrev Konsistorium Magistraten under 24
April 1869, hvorefter Magistraten i Skrivelse af 27. Maj udtalte, at der fra dens
(som Kirkens Patronat) Side intet var imod, at de nævnte 3 gamle astronomiske
Instrumenter samt det ommeldte Planetarium forblev paa den Plads, de nu ind-
toge i Rundetaarn, idet Magistraten dog reserverede Kirken mod i Tiden at faa
nogen Udgift med Instrumenternes Afpudsning, Vedligeholdelse eller engang mulige
Bortflytning, hvilket det maatte overlade til Universitetets Omsorg og Bestemmelse.
Afleveringen fra Universitetet til Trinitatis Kirke af Runde-
taarn og Universitetsbibliothekets forrige Lokale paa Trinitatis
Kirkes Loft fandt Sted d 10. Maj 1869 i Overværelse af Kvæstor, Justitsraad
Gede, paa Universitetets Vegne og Inspektionen for Trinitatis Kirke paa Kirkens
Vegne, samt tvende af Magistraten særlig udmeldte Mænd, Murmester N. Mathie-
sen og Tømmermester C. Rothe.
Efter at Magistraten af Ministeriet havde faaet Meddelelse om den ved
kgl. Resol. 29. Dec. 1868 fastsatte Overgang af Patronatet over Trinitatis Kirke,
tilskrev det under 20. Jan. 1869 Konsistorium om den nærmere Udførelse af
denne Foranstaltning. Hvad selve Overgangen af Patronatsretten angik, vilde det
formentlig være tilstrækkeligt, at Magistraten herved erklærede sig beredt til at
overtage Patronatet, og at Konsistorium, naar det heri var enigt, dels vilde under-
rette Magistraten herom, dels tilskrive Kirkeinspektionen om for Fremtiden at
henvende sig til Magistraten i Stedet for til Konsistorium i Patronatsanliggender,
som vedkom Tiden fra 1. Januar d. A., hvorefter Magistraten agtede at lade
udgaa en Bekjendtgjørelse om den stedfundne Forandring. Hvad Kirkens Arkiv
angik, vidste Magistraten ikke, om det beroede hos Konsistorium eller hos Kirke-
inspektionen; i sidst nævnte Tilfælde vilde det kunne forblive der indtil videre;
hvis det derimod beroede hos Konsistorium, maatte.det bedes afgivet til Raad«
stuearkivet, hvis Arkivarius da vilde faa Ordre til dets Modtagelse. Hvad angik
Trinitatis Kirkes Gjæld til Frue Kirke og Universitetet, begjærede Magistraten
Underretning, om denne Gjælds Beløb ved Udgangen af Aaret 1868 eller ved Af-
slutningen af Regnskabet for dette Aar endnu udgjorde de af Ministeriet opgivne
Beløb af 12,95u Rdl. og 1,400 Rdl , samt, om de vare rentefrie og kunde vedblive
at være dette, eller fra hvilken Tid der skulde svares Rente, ligesom < gsaa hvilke
Forslag der fra Konsistoriums Side stilledes til Tilbagebetalingen og Udkast til
de Obligationer, der skulde udfærdiges m v. Magistraten udtalte endelig, at den
intet havde imod, at den cand. theol. Erlandsen meddelte Konstitution som Klokker
ved Trinitatis Kirke indtil videre blev ved Magt, og var villig til ved Ansættelse
af Kirkebetjente at tage ethvert billigt Hensyn til de Mænd, der af Konsistorium
vare blevne konstituerede i Kirkebetjentposter.
] Skrivelse af 5. Febr. udtalte derefter Ko ns i s to ri u ni, at det intet havde
imod, at Magistraten loc1 udgaa en Bekjendtgjørelse om Patronatsforholdets Over-
gang og at det havde paalagt Kirkeinspektionen for Fremtiden at henvende sig
til Magistraten i Stedet for til Konsistorium i Patronatsanliggender, som vedkom
Tiden efter J Jan 1869. Hvad angik de Kirken vedrørende Arkivsager oplyste
Patronatsrettens Overgang til Kjøbenhavns Magistrat.	269
Konsistorium, at Kirkeinspektionen havde sit eget Arkiv, indeholdende de samme
vedkommende samt de fra de forrige Kirkeværger til Inspektionen i sin Tid over-
gaaede Sager, hvorimod de Patronatet vedrørende Sager befandt sig i Konsistoriums
Arkiv, hvor de vare saaledes forbundne med andre Konsistorialsager, derunder
ofte Frue Kirkes Sager, at en Udsondring vilde være meget vanskelig og til Dels lige-
frem umulig. Konsistorium saa sig derfor ikke i Stand til at foretage en Over-
levering af disse Sager til Magistraten; men det var en Selvfølge, at Konsistorium
altid skulde være rede til at meddele alle de Kirken angaaende Oplysninger, hvortil
det var i Stand. En Del af Kirkens vigtigere Papirer opbevaredes i Universitets-
kvæsturen. Om disse skulde der blive tilstillet Magistraten en Fortegnelse og de
vilde paa Forlangende kunne udleveres. Hvad angik Kirkens Gjæld til Frue Kirke
og til Universitetet, havde Konsistorium paalagt Kvæstor at foretage en Opgjorelse
og fremkomme med Forslag med Hensyn til dens Tilbagebetaling, Udkast til
Obligationerne, der skulde udstedes m. v., samt at meddele en Fortegnelse over
de Pengeaktiver, som Trinitatis Kirke eller de til den knyttede Legater og Stiftelser
besade, med Oplysning om de for disse gjældende Bestemmelser, hvem der ad-
ministrerede dem og aflagde Regnskab for dem, san.t hvor de vare bevarede.
I Henhold hertil er der for Trinitatis Kirkes Gjæld, der fremdeles udgjorde:
til Frue Kirke 12,950 Rdl. og til Universitetet 1,400 Rdl, af Magistraten blevet
udstedt tvende Obligationer. Samtlige Kirkens Kapitaler (med Legatkapitalerne)
overgaves Magistraten med et Beløb af 20,791 Rdl. 71 Sk., jfr. nærmere foran
S. 126, ligesom denne ogsaa har modtaget de i Kvæsturen opbevarede vigtige
Papirer, der vedkomme Kirken.
— Som foran bemærket blev det ved Ministeriets Skrivelse af 9. Jan. 869
udtalt, at Spørgsmaalet, om der maatte findes Anledning til at udvirke fornøden
Bevilling til, at Universitetet som Gave udbetalte Trinitatis Kirke et Bidrag, hvis
Størrelse senere vilde være at fastsætte til de forestaaende Udgifter, forbeholdtes
nærmere Afgjørelse. Efter at Magistraten i Efteraaret 1870 havde anholdt om
Afgjørelse af, hvorvidt Kirken kunde vente en saadan Gave tra Universitetet, ud-
talte Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 24. Dec. s. A., at dei ikke \ai
Anledning til at søge en saadan bevilget. Da Konsistorium i Skrivelse af 18.
Jan. 1868 udtalte sig for at der kunde være Grund til at søge Bevilling til at
udbetale Kirken en Gave af 5,000 Rdl., var dette knyttet til den Betingelse, at
Universitetet ved Patronatsrettens Ophør blev frigjort for at udrede den Andel af
visse akademiske Gebyrer, som hidtil havde været tillagt nogle af Præsterne og
Kirkebetjentene ved Trinitatis Kirke, i alt Fald efter de da ansattes Algang fia
Embederne. Men da denne Betingelse ikke var indtraadt, idet det ved Ministeriets
Skrivelse af 27. Jan. 1869 var afgjort, at Universitetet uagtet dets Patronat var
ophørt, for Fremtiden skulde give Afkald paa denne Indtægt, som udgjoide det
ikke ubetydelige Beløb af lidt over 450 Rdl. om Aaret, fandt Konsistorium, at
der ikke, som Sagen nu stod, var nogen Grund til at yde Kiiken nogen Ga\e.
— I Anledning af en Forespørgsel fra Eforus for de Birkerodske Legater,
Prof C. E. Scharling, hvorledes der, efter at Patronatet for Trinitatis Kirke fra
Universitetet var gaaet over til Kjøbenhavns Magistrat, skulde forholdes med de
3 Rdl. 65 Sk, som i Følge Fundatsen hidtil vare blevne udbetalte til den Pio-
fessor, der var Procurator templi for Kirken, da dette Yærgemaal nu \ar bort
faldet, har Konsistorium under 19. Febr. 1870 svaret, at dette Beløb skal tillægges
35
Universitet« Aatbop.
270
Universitetet 1864—1871.
den Sum, der af bemeldte Legater udbetales til Sognepræsten for Trinitatis Kirke
for at uddeles mellem Fattige.
S. Om Bezvyttelse af Trinitatis iKirlses Loft.
Efter at Universitetsbibliotheket var -bortflyttet fra dets tidligere Lokale over
Trini'atis Kirke, nedsatte Konsistorium under 29. Nov. 1862 en Kopiite, bestaaende
af Proff. Gram og Aagesen samt Universitetets Kvæstor, Justitsraad Frydensberg
i Forbindelse med Bygningsinspektøren, Justitsr. Hansen, der skulde tage under
Overvejelse, hvorledes der i Fremtiden vilde være at forholde med Hensyn til Be-
nyttelsen af dette. Denne Komite indsendte under 17. Marts 1863 til Konsisto-
rium et Andragende fra Komiteen for »Foreningen af IS. Novbr.« om. at bemeldte
af Kunstnere bestaaende Forening maatte komme i Besiddelse af Lokalet enten
gratis eller for en billig aarlig Leje. Det var nemlig Foreningens Hensigt at
benytte Lokalet dels til Ateliers, navnlig til Udførelsen af større Arbejder, dels
til Udstilling af enkelte Arbejder uden for den almindelige Udstillingstid. Da
denne Anvendelse af Lokalet syntes hensigtsmæssig, indstillede Komiteen, at Lo-
kalet for I Aar fra April Flyttedag 1863 at regne udlejedes til Foreningen af
18. Novbr. for en Leje af 200 Rdl. Komiteen bemærkede derhos, at Lejesummen
foreløbig for det første Aar var ansat til 200 Rdl., af Hensyn til de Udgifter,
som i dette for Foreningen vilde være forbundne med Lokalets Benyttelse i det
oven nævnte øjemed, men at den formentlig vilde kunne forhøjes i de følgende
Aar. Denne Indstilling tiltraadte Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 27.
Marts 1 863.
Under 13. April tilskrev Ministeriet Konsistorium, at det intet havde at
erindre mod, at det nævnte Lokale blev udlejet til Foreningen af 18. Novbr,
hvorimod det, hvad Tiden for Lejemaalet og Lejesummen angik, fandt det mest
stemmende sai vel med Foreningens som Universitetets Tarv, at Lejemaalet skete
for en længere Tid, saasom 20 Aar, og at Lejesummen da blev bestemt for hele
Lejemaalstiden i et passende Forhold til den Nytte, som Foreningen kunde have
af Lokalet, f. Ex. efter Antallet af de Ateliers, som der bleve indrettede Mini-
steriet begjærede derfor nærmere Forslag til Afslutning af en Overenskomst om
Lejemaalet efter disse Antydninger.
Under de med Foreningen indledede Forhandlinger erklærede denne sig villig
til at leje Lokalet for en længere Tid, naar Lejen for det første Aar ansattes til
200 Rdl. og for Fremtiden til 30o Rdl. aarlig, dog med det Forbehold, at Leje-
maalet kunde opsiges med Vs Aars Varsel, samt at Foreningen kunde benytte
Lokalet i Resten af Halvaaret uden Leje. Dette Tilbud indstillede Konsistorium
under 24. Sept. til Approbation, dog saaledes, at Lejemaalet ogsaa fra Universi-
tetets Side blev uopsigeligt med */« Aars Varsel, og at Foreningen burde forpligte
sig til ved Lejemaalets Ophør igjen at sætte Lokalet i samme Stand som det
modtoges. Konsistorium tilføjede, at den først nævnte Reservation maatte anses
for saa meget mere nødvendig, som det ikke kunde vides, om ikke de eventuelle
Forhandlinger angaaende Tilvejebringelsen af de fornødne Midler til Dækning af
Trinitatis Kirkes Gjæld vilde gjøre det ønskeligt for Universitetet at have fri
Dispositionsret over det oven nævnte Lokale.
Denne Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse til Konsistorium af 3.
Om Benyttelse af Trinitatis Kirkes Loft.
271
Okt. 1863, idet det fastsatte Tiden for Lejemaalet til 20 Aar. Ministeriet til-
føjede imidlertid, at det frafaldt det for Universitetets Vedkommende foreslaaede
Forbehold til med llt Aars Varsel at opsige Lejemaalet. I Anledning heraf hen-
ledede Konsistorium i Skrivelse af 9. Nov Ministeriets Opmærksomhed paa de
Ulemper, som for Universitetet vilde kunne opstaa af, at det nævnte Lejemaal i
et saa langt Tidsrum blev uopløseligt fra dettes Side. Det lod sig, som i Skri-
velse af 24. Sept. berørt, ikke forudse, om ikke de eventuelle Forhandlinger an-
gaaende Tilvejebringelsen af de fornødne Midler til Dækning af Trinitatis Kirkes
Gjæld vilde gjøre det ønskeligt for Universitetet at have fri Dispositionsret over
det ommeldte Lokale. Forholdene vilde rimeligvis stille sig saaledes, at det vilde
blive et trykkende Baand for Universitetet, at det i en saa lang Aanække hawle
afskaaret sig Raadigheden over dette Lokale. Konsistorium fremhævede ogsaa,
at det ikke var fra Foreningens Side, at det Punkt var blevet fremdraget, at Univer-
sitetet skulde være bundet ved Lejemaalet i 20 Aar. Foreningen havde vistnok
fundet sig forvisset om, hvad ogsaa altid havde været Konsistoriums Mening, at
naar den først havde indrettet sig i Lokalet, vilde Lejemaalet ikke uden sær-
deles tvingende Grunde blive ophævet fra Universitetets Side, navnlig ikke i
det Tidsrum, som Kontrakten selv lød paa At der derhos i Tilfælde af tor-
holdets Ophævelse fra Universitetets Side burde gives Foreningen et rundeligt
Varsel, havde naturligvis ogsaa været Konsistoriums Tanke, og naar der i Ind-
stillingen af 24. Sept. blev nævnt Vi Aar, var det nærmest foranlediget ved, at
Foreningen paa sin Side havde bragt denne Opsigelsesfrist i Forslag. Ansaa man
det imidlertid fornødent at give Foreningen en retlig Garanti mod, at de Bekost-
ninger, som vilde medgaa til Lokalets Indretning, gik tabt derved, at Universitetet
allerede i de første Aar af Lejemaalet gjorde Brug af sin Opsigelsesret, vilde der
formentlig ikke kunne være noget herimod at erindre, naar Garantien begiænsedes
saaledes, at Universitetets Interesse ikke derved tilsidesattes. Men ligesom dette
vilde være Tilfældet ved Lejemaalets Uopsigelighed i 20 Aar fra Universitetets Side,
saaledes kunde Konsistorium heller ikke tro, at en Bestemmelse herom skulde være
nødvendig for at sikre Foreningen mod Tab. Konsistorium var overbevist om, at
alt, hvad Foreningen i denne Henseende billig kunde ønske, vilde være fyldestgjort
ved, at Lejemaalet gjordes uopsigeligt fra Universitetets Side i 5 Aar og at Fristen
for Forholdets Opsigelse fastsattos til 1 Aar. Konsistorium indstillede derfor, at
Ministeriets Afgjørelse af 3. Okt forandredes derhen, at det i Yilkaarene for Leje-
maalet bestemtes, at Lejeforholdet fra Universitetets Side føist kunde opsiges til
Okt. Flyttedag 1868 og overhovedet kun med l Aars Varsel.
Herefter tilskrev Ministeriet under 23. Novbr. Konsistorium, at det efter tie
oplyste Omstændigheder ikke vilde have noget imod, at der med Foreningen af
18 Nov. blev oprettet Lejekontrakt paa de af Konsistorium foreslaaede Vilkaai,
saafremt Foreningen var villig til at gaa ind paa denne Forandring i Ministeriets
tidligere Bestemmelse, der allerede var den kommuniceret at Kvæstor.
Foreningen af 18. Nov. insisterede imidlertid paa, at Kontrakten om Leje-
maalet fra Universitetets Side skulde være uopsigelig i det mindste i 12 Aar og
opstillede nye, under de tidligere Forhandlinger ikke fremsatte Betingelser, der-
under navnlig, at Lokalet før Afleveringen skulde istandsættes paa Gulv og Loft.
hvortil der efter Opgivende vilde medgaa et Beløb af c. 2000 Rdl. Lndei disse
Omstændigheder ansaa Konsistorium det for rigtigst at afbryde de indledede
35*
272
Universitetet 1864—1871.
handlinger og at udsætte indtil videre at tage Bestemmelse om Lokalets Anven-
delse, hvorom det under 3. Maj 1864 gjorde Indberetning til Ministeriet.
Kort Tid efter modtog Konsistorium et Andragende fra Grosserer H. L. Olsen
om at erholde det omspurgte Lokale til Leje til der at henlægge Uld til Udluft-
ning. Efter herom at have indhentet Erklæring fra Kvæstor, forelagde Konsisto-
rium Sagen for Ministeriet, hvorefter dette under 14. Juli 1864 bifaldt, at det
udlejedes til Grosserer Olsen i det angivne øjemed mod en maanedlig Leje af 25
Rdl., saaledes at det igjen kunde fratrædes efter en Maaneds Opsigelse og med
den Forpligtelse, at der i Lokalet ikke maatte bruges Ild eller Lys, ikke ryges
Tobak eller Cigarer eller medbringes Svovlstikker eller andre brændbare Sager.
Lejemaalet kom imidlertid ikke i Stand, da Grosserer Olsen, førend Lejekontrakt
blev oprettet, havde lejet et andet Lokale.
— Ved et d. 13. Juli 1864 afholdt Syn over Trinitatis Kirke blev det ud-
talt, at det maatte anses for utilladeligt, at det forrige Bibliothe'rslokale over Kirken
var blevet benyttet til Afholdelse af en Bogavktion. I denne Anledning tilskrev
Konsistorium under 8. Sept. Stiftsprovst Paulli, at da dette Lokale efter de for
sammes Benyttelse givne særlige Bestemmelser, der selvfølgelig vare uberørte af
L. 19. Febr. 1861, ikke tilhørte Kirken eller vedkom de kirkelige Avtoriteter,
havde Synet været uden Beføjelse til at udtale sig om det utilladelige i den samme
af Konsistorium givne Anvendelse.
Efter Anmodning af Biskoppen over Sjællands Stift, meddelte Konsistorium
i Skrivelse af 31. Jan. 1865 følgende til Oplysning om Universitetets Forhold til
den Etage i Trinitatis Kirkebygning, der findes mellem Kirkens Hvælving og Kirke-
loftet, og som havde været benyttet af og til Dels endnu benyttedes af Universi-
tetsbibliotheket. Som nærmere paavist i en Komitebetænkning, der findes trykt i
J. E. Larsens samlede Skrifter, 4de Afdeling, se navnlig pag 99 ff., laa Oprin-
delsen til den af Universitetet over dette Lokale udøvede Benyttelsesret umiddel-
bart i Bygningens oprindelige Bestemmelse, idet samme efter kgl. Befaling blev
opført til at skulle, foruden at være en Studenterkirke, ogsaa afgive Lokale for
Universitetsbibliotheket (ligesom Taarnet var bestemt til Observatorium), og da
Kirken gik over til at blive Sognekirke, beholdt Universitetet selvfølgelig det for
sammes Brug bestemte Lokale. Det fremgik heraf klart, at Universitetet raadede
over dette Lokale, ikke i Kraft af sin Patronatsret over Trinitatis Kirke, men i
Følge en det samtidig med Bygningens Opførelse tildelt særlig Benyttelsesret, og
at Benyttelsen af dette Lokale saaledes var de kirkelige Avtoriteter aldeles uved-
kommende. At L. 19. Febr. 1861, naar den foreskrev, at en Kirke ikke maatte
benyttes til verdslig Brug, umulig kunde have ophævet denne Benyttelsesret, var
indlysende. Skulde det lidet tænkelige Tilfælde nogen Sinde indtræffe, at der blev
givet dette Lokale, som jo havde sin egen Indgang fra Rundetaarn, en Anvendelse,
som virkede forstyrrende for Kirketjenesten, eller som maatte anses for mindre
passende af Hensyn til den under Lokalet værende Kirke — hvad Anvendelsen til
en Avktion over en Videnskabsmands efterladte Bogsamling ganske vist ikke kunde
anses for at være —, kunde dette kun berettige de kirkelige Avtoriteter til i
denne Anledning at gjøre en Henstilling til rette vedkommende Til yderligere
Oplysning tilføjede Konsistorium, at naar der i de senere Aar efter Universitets-
bibliothekets Flytning af samme var gjort Indstilling til Ministeriet om Anvendelse
af dette Lokale ved Udlejning for længere Tid, var Ministeriets Afgjørelse udfær-
Om Benyttelse af Trinitatis Kirkes Loft.
273
diget gjennem dettes 2det Departement, hvorunder Universitetets Anliggender hen-
hørte, og ikke gjennem Iste Departement, som havde med Kirkevæsenet at g.jøre.
Det var ogsaa stedse under disse Forhandlinger anset for at være en Selvfølge,
at de Indtægter, som indvandtes ved en Disposition over Lokalet, maatte tilflyde
Universitetets Kasse, og ikke, forend det her omhandlede Retsforhold forandredes,
kunde komme Kirken til gode.
3. Forskjellige Foranstaltninger.
I Skrivelse af 1. Febr. 1866 indberettede Inspektionen for Trinitatis Kirke
til Konsistorium, at Kirken i Aaret 1865 havde haft et Underskud af c. 950 Rdl.
i hvilken Anledning den anholdt om, at de fornødne Midler til Dækning af dette
Underskud maatte tilvejebringes ved Laan eller paa anden Maade, da det var for
stort til. at det kunde udredes af det løbende Aars Indtægter. Efter at Konsi-
storium herover havde indhentet Betænkninger fra Universitetets Kvæstor og In-
spektionen for Frue Kirke, indstillede det i Skrivelse af 3. April til Ministeriet
at der af Frue Kirkes Midler maatte tilstaas Trinitatis Kirke et yderligere Laan
paa 950 Rdl., der blev at forrente med 4 pCt. Saa vel Kvæstor som Inspektionen
for Frue Kirke havde end videre foreslaaet, at Laanets Udbetaling skulde betinges
af, at der samtidig dermed blev truffet fornøden Foranstaltning til ved Ligning
paa Menigheden at tilvejebringe de nødvendige Midler til Berigtigelsen af Trini-
tatis Kirkes Gjældsforhold og til Dækning af de uundgaaelige Udgifter ved Kirkens
forestaaende Hovedreparation. Hertil bemærkede Konsistorium imidlertid, at det
vel var enigt i, at der i denne Sag laa en fornyet Opfordring til saa hurtig som
muligt at fremme den hele Sag angaaende Trinitatis Kirkes Hovedreparation m
v. samt de øvrige i Forbindelse hermed staaende Midler til at tilvejebringe Lige-
vægt mellem Kirkens Indtægter og Udgifter, men at det dog ikke kunde overse,
at dersom Laanets Udbetaling virkelig skulde knyttes til en saadan Betingelse,
vilde Trinitatis Kirke ikke kunne hjælpes ud af sin nærværende Forlegenhed paa
denne Maade, eftersom det næppe vilde kunne undgaas, at nogen Tid maatte hengaa,
førend de Underhandlinger og Overvejelser, der maatte gaa forud for en Ligning
paa Menigheden, kunde tilendebringes. Ko:isistoiium kunde derfor ikke fastholde
den af Kvæstor og Inspektionen for Frue Kirke foreslaaede Betingelse for Laanets
Udbetaling.
Herefter samtykkede Ministeriet ved Skrivelser af 14. Avg. og 4 Okt. 1866
i, at der af Frue Kirkes Midler tilstodes Trinitatis Kirke til Dækning af det nævnte
Underskud, foruden det Kirken tidligere tilstaaede Laan paa 1'2,000 Rdl., et yder-
ligere Laan paa 950 Rdl., at forrentes med 4 pCt. aarlig.
— Da den akademiske Værge for Trinitatis Kirke, Prof. Aagesen, i Efter-
aaret 1862 havde indberettet til Konsistorium, at det var fornødent at forskaffe
Kirkens Assistenskirkegaard en Udvidelse af Jord til Begravelsespladser, anmodede
Konsistorium under 16 Okt. s. A. Kjøbenhavns Magistrat om at ville indlede
nærmere Forhandling med Kirkens Værger herom Kommunen erklærede sig under
denne villig til at afhænde til Kirken Parcellen Nr. 201 i udenbys Klædebo
Kvarter af Areal 25,580 Kv. Al. for en Kjøbesum af 8 Sk. pr. Kv. Al., saaledes
at 30 Rdl. 64 Sk. af Kjøbesummen kontant blev indbetalt i Kommunens Kasse,
Universitetet 1864—1871.
medens Resten 2,100 Rdl. blev at forrente med 4 pCt. aarlig og afbetale med
65 Rdl. i hver Juni og Decbr. Termin, første Gang i Juni Termin 1864. Under
27. Jan. 1864 bemyndigede Konsistorium Prof. Aagesen til paa Kirkens Vegne at
modtage det gjorte Salgstilbud samt til i Forbindelse med Kirkens borgerlige Værge
at underskrive Panteobligationen
—	I Anledning af et Andragende fra Ejeren af Huset Matr. Nr, 1 7 i Spring-
gade, Boghandler Enevoldsen, om at erholde en Strimmel Jord af Trinitatis Kirke-
gaard, som ikke var anvendt til Grave, og som stødte op til hans Plankeværk,
til Udvidelse af lians Gaardsplads, udtalte Ministeriet i Skrivelse til Kjøbenhavns
Magistrat af 10. Juni 1864, i Henhold til en af Konsistorium afgivet Erklæring, at
Andragendet ikke kunde bevilges.
—	Efter at Konsistorium, foranlediget ved en Begjæring fra Kjøbenhavns
Magistrat, havde udlaant denne nogle Aktstykker, vedrørende Besørgelsen af Klokker-
forretningerne i Trinitatis Kirke for Klokker Meyer, forespurgte Magistraten i Skri-
velse af 26. Maj 1869, om ikke saa vel disse Aktstykker som andre lignende,
der maatte blive begjærede, og som alene angik Trinitatis Kirkes Forhold og ikke
stode i nogen som helst Forbindelse med Universitetets egne Sager, kunde forblive
hos Magistraten, der som Kirkens nuværende Patronat mulig i Fremtiden kunde
have Brug for dem. I denne Anledning svarede Konsistorium under 12. Juni s.
A., at der intet var til Hinder for, at Magistraten kunde beholde de tilsendte
Aktstykker.
—	Ministeriet har ved Skrivelse af 3. Juni 1868 tilmeldt Konsistorium, at
Lig herefter ikke maa modtages i Kapeller, førend der haves Attest fra en avtori-
seret Læge om, at utvivlsomme Tegn paa Døden have vist sig.
—	Efter Indstilling fra Konsistorium har Ministeriet under 25. Sept 1868
bifaldet, at følgende Gravsteder paa Trinitatis Sogns Assistenskirkegaard, nemlig:
Hof- og Stadsretsprokurator Langballes Enkes, Peter Frederik Suhms Enkes, Frø-
ken Finkenhagens, Gehejmekonferensraad Feddersens, Kjøbmand Andreas Jensens
og Justits-aad Boyes med de derpaa værende Monumenter eller Ligstene behandles
som hjemfaldne til Kirken. Ministeriet udtalte derhos, at det forudsatte, at der
var forløbet 1 Aar, siden den udstedte Indkaldelse sidste Gang var bekjendtgjort
i Berlingske Tidende.
—	Efter Indstilling fra Trinitatis Kirkes akademiske Værge tilstod Konsi-
storium under 28. Okt. 1864 stud theol. V. F. S. Iversen en Understøttelse af
50 Rdl. af Trinitatis Fattigkapital.
Ved Skrivelse af 21. Juni 1865 bevilgede Konsistorium af Trinitatis Fattig-
kapi^al 30 Rdl. som Bidrag til Dækning af Udgifterne ved stud. philol. J. U.
Laursens Kur og Pleje paa St. Hans Hospital ved Roskilde.
Ved Skrivelse af 22. Juni 1867 bevilgede Konsistorium af Trinitatis I attig-
kapital en Sygehjælp af 50 Rdl. til stud. theol. E B. Lund, der var indlagt paa
Vordingborg Sindssygeanstalt.
4. Personalia.
I Sept. 1867 androg Organist veJ Trinitatis Kirke, Prof. Berggreen om,
at der maatte tilstaas ham en aarlig Godtgjørelse af 100 Rdl. i Anledning af den
ved Trinitatis Sogns Deling i tvende Sognedistrikter siden 1. Okt. 1858 indførte
Personalia.
275
nye Altergangstjeneste, saint at denne Godtgjørelse maatte blive ham tillagt for
hele den forløbne Tid. Kirkeinspektionen anbefalede, at der for at besørge Orgel-
tjenesten ved den nye Altergangstjeneste tilstodes ham en Gageforhojelse af 100
Rdl aarlig fra 1. Jan 1867 at regne Derimod fraraadede den, af Hensyn til
Kirkens slette økonomiske Forfatning, at der tilstodes ham en Godtgjerelse i For-
hold hertil af 825 Rdl. fra I. Okt. 1858—1. Jan. 1867, men henstillede, at der
for dette Tidsrum tillagdes ham et Beløb af 200 Rdl. I Skrivelse af 2. Decbr.
tiltraadte Konsistorium Inspektionens Indstilling, idet det dog bemærkede, at en
Majoritet i Konsistorium holdt for, at 200 Rdl. var en noget knap Godtgjørelse
for den forløbne Tid, men at 400 Rdl. vilde være et passende Vederlag.
Ved Skrivelse af 12. Febr 1868 bifaldt Ministeriet, at der tillagdes Prof.
Berggreen som Godtgjørelse for den Forøgelse i lians Tjenesteforretninger, der
var bevirket ved Trinitatis Sogns Deling, en Forhøjelse af hans aarlige Lon af
Kirken af 100 Rdl. fra 1. Jan. 1867 at regne, hvorimod det efter Omstændig
hederne fandt overvejende Betænkelighed ved at tillægge ham nogen Godtgjørelse
for det forløbne Tidsrum.
— D. 6. Avg. 186-1 afgik Overgraver ved Trinitatis Kirke, Kammerraad Biil-
mann ved Døden. Konsistorium udnævnte da under 1. Marts 1865 hidtil værende
Undergraver, Kainmerassessor Th. Olivarius til 1ste Graver og fhv. Urtekræmmer,
Premierlieutenant E. Borgen til 2den Graver.
Den for 1ste Graver udfærdigede Bestalling, Gebyr 18 Rdl., Stempelpapir
2 Rdl., lyder saaledes:
Rektor og Professorer ved det kgl. Universitet i Kjøbenhavn
Gjøre vitterligt, at vi d. I. Marts d. A. have antaget og beskikket, ligesom vi
herved antage og beskikke Undergraver ved Trinitatis Kirke her i Staden, Kammer-
assessor Thomas Olivarius til 1ste Graver ved denne Kirke. Og haver han i
denne Tjeneste, saaledes som han ved Revers af Dags Dato har forpligtet sig, at
iagttage efterfølgende Forskrifter:
1.	Han skal erkjende Rektor og Professorer for sin rette Ovriglied, være Inspek-
tionen for Kirken hørig og lydig, uvægerlig efterkomme de Befalinger, som
den i Kirken fungerende Præst retter til ham. Han skal bevise Medlemmerne
af Kirkeinspektionen og Kirkens Præster al tilbørlig Respekt og gaa saa vel
dem som Klokkeren villig til Haande, naar de i Kirkens Ærinde forlange
hans Understøttelse, udvise Høflighed mod enhver, til hvem han i sin Be-
stilling træder i Forhold, og overhovedet i sin Tjeneste vise sig retskaffen,
ordentlig, flittig og paapassende.
2.	Alle de Forretninger, som have paaligget hans Formand i Tjenesten, efter
gammel Sædvane, saasom i Henseende til Ringning, Fejning i og uden for
Kirken, Laases og Nøglers Vedligeholdelse og andet videre, haver han med
Flid og Paapasselighed at udrette.
3.	Under Kirketjenesten skal han flittig og trolig opvarte, i fornødent Fald af-
værge Stimmel og Uorden, og overhovedet iagttage alt, hvad der i Følge hans
Bestilling paahviler ham.
4.	I Overensstemmelse med Regi. 15. Febr. 1805, angaaende hvorledes der med
Kirkegaardene uden for Kjøbenhavns Nørreport skal forholdes, dets 12te §,
skal han ugentlig nogle Gange indfinde sig paa Trinitatis Kirkegaarde for at
paase Overholdelsen af det i Reglementet befalede og strax til videre For-
anstaltning anmelde for Politiet og Kirkeinspektionen, om nogen Overtrædelse
har fundet Sted.
5.	Naar Reparationer ved Kirken og Kirkens Boliger forefalde, skal han, naar
det ham af Kirkeinspektionen befales, flittig være tilstede og have nøje Op-
sigt med Haandværksfolkene, saaledes at han. dersom Arbejdet, er fortinget,
paaagter, at det sker forsvarlig og dersom det er betinget i Dagløn, at
Universitetet 1864 —
1871.
Svende og Drenge og andre Pligtfolk efter deres folde Antal stedse ere til-
stede, antegne Tallet paa de tilstedeværende og i Særdeleshed tilse, at de
ikke, ved at istandsætte det ene, uden Fornødenhed ødelægge eller bedærve
det andet, ligesom han, efter at Arbejdet er fuldført, naar det af nogen af
hans Foresatte forlanges, derom skal give sin Attest, saaledes som han det
med en god Samvittighed kan vedstaa.
6.	Han er i Henhold til Adg. 20. Marts 1844, Tillæg A. § 2, pligtig til, naar
det af Skolekommissionen forlanges, at føre dennes Protokol og i øvrigt at
gaa den til Haande med Skriveri.
7.	Han forpligtes, i Overensstemmelse med det danske Kancellis Skrivelse af i.
April 1826, i Lighed med det, som i kgl. Resol. 10. Marts 1S<)9 er befalet
for Stadens Klokkere, at forsikre sin Hustru en Pension eller Livrente af i
det mindste 50 Rdl., skriver Halvtresindstyve Rigsdaler aarlig. Og skal denne
Forpligtelse være opfyldt, førend nærværende Bestalling udleveres.
8.	De samme Indkomster, som tilkom hans Formand i Overgravertjenesten, nemlig
a.	Andel i Præste-, Klokker- og Degnepenge efter Reskr. 20. Decbr. 1815,
b.	Huslejehjælp 24 Rdl.,
c.	de uvisse Indtægter, som falde ved Barnedaab, Brudevielser, Begravelser,
Konfirmationer, Altergang, Gravsteders Vedligeholdelse, Testimonier o. s. v.
skal han nyde indtil videre; men han maa intet nyt i nogen Maade fordre
eller indføre.
Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlig Underskrift.
Konsistorium den 8. Maj 1865.
Den for 2den Graver udlærdigede Bestalling (Gebyr 17 Rdl., Stempelpapir
2 Rdl.) lyder saaled«s:
Rektor og Professorer ved det kgl. Universitet i Kjobenhavn
Gjøre vitterligt, at vi d. 1. Marts d. A. have antaget og beskikket, ligesom vi
herved antage og beskikke Kaptejn Edvard Borgen til 2den Graver ved Trinitatis
Kirke her i Staden Og haver han i denne Tjeneste, saaledes som han ved Revers
af Dags Dato har forpligtet sig, at iagttage efterfølgende Forskrifter:
1.1 1
2.	lige lydende med Nr. 1, 2 og 3 i Bestallingen for 1ste Graver.
3.	I
4.	Naar Reparationer ved Kirken eller Præsteresidensen forefalde, skal han,
saa ofte fornødent gjøres, være tilstede og, naar det ham af Kirkeinspektionen
befales, have nøje Tilsyn med Haandværksfolkene, saaledes at han, deisom
Arbejdet er fortinget, paaagter, at samme forsvarlig sker, og dersom det er
betinget i Dagløn, at Svende, Drenge og andre Pligtfolk efter deres fu'de
Antal stedse ere tilstede samt optegne samme og især tilse, at de ikke, ved
at istandsætte et, ufornødent ødelægge et andet.
5.	Han skal flittig paapasse, at Beboerne omkring den ham i Særdeleshed an-
betroede Kirkegaard, nemlig den paa venstre Haand fra Kjøbmagergade, ikke
gjøre Yinduer, Laage, Lemme, Udgange, Rendestene eller Tagfald ud til
samme, og i Fald det skulde ske, ufortøvet andrage det for Kirkeinspektionen;
ej heller maa han tilstede nogen, uden Tilladelse af Kirkens Værger, at in
føre Jord, Sand, Grus eller anden Opfyldning paa Kirkegaarden, eller at aftage
eller paalægge'Fliser eller Ligstene paa Grave, om hvilket alt han, i Fald
det skulde indtræffe, bør gjøre Anmeldelse for en af Kirkeværgerne.
6.	1 lige lydende med Nr 6, 7 og 8 i Bestallingen for 1ste Graver , kun at
7.	Ordet »Testimonier» i Nr. 8 her er udeladt, og at der i Stedet for »Over-
8.	I gravertjenesten« staar »Undergravertjenesten«.
Til Bekræftelse under Universitetets Segl og sædvanlig Undersknft.
Konsistorium den 8. Maj 18b5.
_ I Anledning af et Andragende fra Graverne ved Trinitatis Kirke om, at
Dimisprædikenerne for de théologiske Kandidater atter maatte henlægges til Trini-
tatis Kirke, efter at dennes Restavration var tilendebragt, eller, hvis dette ikke
kunde ske, at der tilstodes dem en Godtgjørelse for det Tab i Indtægter, som
Personalia.
277
foranledigedes ved, at Dimisprædikener nu holdes andetsteds, udtalte Konsistorium
i Skrivelse af 4. April 1871, at det ikke fandt Anledning til at foretage Skridt i
den anførte Henseende.
— I Anledning af, at Enken efter afdøde Overgraver ved Trinitatis Kirke.
Kammerraad Biilmann, havde andraget om, at der maatte tilstaas hende en aarlig'
Understøttelse, udtalte Kirkeinspektionen i Skrivelse til Konsistorium af 21. Sept.
1864, at den vel maatte anse hende for særdeles trængende og værdig til Under-
støttelse, mea at den dog ikke troede at kunne anbefale Ansøgningen De Grunde,
som i 1858 bestemte Ministeriet til ikke at tilstaa Overgraver Jæhnigens Enke
den af hende ansøgte Understøttelse, gjorde sig ogsaa ved denne Lejlighed gjæl-
dende Trinitatis Kirkes økonomiske Forfatning tillod ikke, at der af dens Midler
tilstodes nogen Pension, og efter Inspektionens Mening vilde der heller ikke kunne
være Spørgsmaal om at paalægge Overgraverembedet en Pensionsbyrde. Dette
Embedes Indtægter, som i de senere Aar havde været i stadigt Aftagende, over-
stege tor Tiden ikke 8 a 900 Rdl. aarlig, og Inspektionen maatte derfor fraraade
at belaste Embedet med en Pensionsbyrde, der vilde blive saa meget mere tryk-
kende, som den vel ogsaa maatte komme Overgraver Jæhnigens Enke til gode, og
det ingenlunde var umuligt, at den Overgraver, som blev at ansætte, ved sin Dod
kunde efterlade sig en Enke, til hvem Pensionen da ligeledes maatte udredes.
Hertil sluttede Konsistorium sig i Skrivelse af 8. Nov.. hvorefter Ministeriet
under 16. s. M. afslog Andragendet.
5. H)e IKirlsen skjeenkecie Legater.
Cand. theol. Daniel Meyer, Klokker ved Trinitatis Kirke har ved Skrivelse
af 27. April 1868 tilmeldt Inspektionen, at han agtede i levende Live at skjænke
en Kapital paa 500 Rdl. i Husejer-Kreditkasse-Obligationer som et Legat til Trini-
tatis Kirke paa Vilkaar, at Legatet fører Navn af »Madame Jensine Henriette
Meyers, født Dyrehauges Legat , og at »Renterne tilfalde Kirkekonen og Graver-
manden ved samme Kirke«, ved hvilke Betegnelser Klokker Meyer har forklaret
at have sigtet til Stolekonen (da Ane Zimmer) og Kirkebudet (da Hans Jørgensen)
Han har derhos udtalt, at det er hans Ønske, at den halvaarlige Rente deles lige
mellem disse 2 Personer Konsistorium har med Paaskjønnelse modtaget dette
Tilbud, hvorefter Legatet under 12. Maj 1868 er indbetalt i Universitetskvæsturen.
— Følgende Legatgravsteder ere tilkomne:
Ved Skrivelse af 8. Dec. 1864 har Konsistorium tilladt, at Trinitatis Kirke
overtager den fremtidige Vedligeholdelse af Bedemand Blochs Enkes, Johanne
Lovise Augusta, født Bichoffs Gravsted paa den gamle Assistenskirkegaard ved
Muren Nr. 22 i 100 Aar fra d. 24. Juli 1812 at regne, mod Indbeta ing af den
i den afdødes Testament dertil bestemte Kapital af 300 Rdl. i kgl Obligationer,
hvis Renter i det nævnte Tidsrum udbetales den ved Assistenskirkegaarden ansatte
Graver.
Ligeledes har Konsistorium under 11. Juni 1866 tilladt, at Kirken over-
tager Vedligeholdelsen af afd. Lysestøber N. J. Langdahls og senere afdøde
Hustrus Gravsted paa Trinitatis Assistenskirkegaard litr. C. Nr. 23 indtil d. 8.
Uuiversitets Aaibiør	36
278	Universitetet 1864 —1871.
Okt. 1953. mod Indbetaling af den i Testamentet dertil bestemte Kapital af 100
Rdl. kontant.
End videre har Kirken, med Konsistoriums Samtykke i Skrivelse af 10. Febr.
1866, overtaget Vedligeholdelsen af Partikulier P. W. Moldenhouers Gravsted paa
Trinitatis Sogns Assistenskirkegaard litr. J. Nr. 61 indtil d. 1. Okt. 1904 mod
Indbetaling af den dertil i Testamentet bestemte Kapital af 300 Rdl i kgl Obli-
gationer. Ved samme Skrivelse tillagdes der Graveren af Renterne en aarlig
Godtgjerelse af 3 Rdl. for Tilsynet med Gravstedet.
Fremdeles samtykkede Konsistorium under 11. Juni 1866 i, at Kiiken over-
tog Vedligeholdelsen af afd. Kammerassessor A. G. Linds og senere afdøde
Hustrus Gravsted, Monumentlinien Nr. 7 paa Trinitatis Sogns Kirkegaard, hvilket
Gravsted efter Skjede af 3. Febr. 1862 var kjøbt for '20 Aar og efter den Skjedet
givne Paategning fornyet under 11. Maj 1866, mod Indbetaling af den i Testa-
mentet dertil bestemte Kapital af 200 Rdl. kontant.