157
C. Embeds- og Personalforhold paa det administrative Omraade.
1. KLvøestu.ren.s Personale.
D. 3. Marts 1868 afgik Universitetets Kvæstor, Justitsraad Frydensberg, ved
Døden. Efter at Ministeriet under 6. s. M. havde konstitueret Bogholderen, Kam-
in erraad Gede, til indtil videre at bestyre de med Kvæstors Embede forbundne
Forretninger, saaledes at han derfor fra d. ]. April nød den for Kvæstor lovbe-
stemte Lønning af 2000 Rdl., blev denne ved kgl. Resol. af 18. April 1868
beskikket til Kvæstor med nys nævnte Lønning foruden Tillæg efter Sædomskrivning.
Efter Ministeriets Opfordring udtalte Konsistorium sig derefter i Skrivelse af 9. Maj
1868 paa følgende Maade om Besættelsen af Bogholderembedet.
Ved den sidste Vakance i Embedet ansaa Ministeriet det for rigtigst (26.
Juni 1863), at Lønningen, i Lighed med, hvad der i Følge Lønningslov af 31.
Marts 1860 § 2 gjaldt for Kontorchefer under Kongerigets Ministerier, ansattes
til 1400 Rdl. med et Alderstillæg af 200 Rdl. for hver 5 Aars Tjeneste, dog at
Lønningen ikke oversteg 2000 Rdl , og i Overensstemmelse hermed blev Forslag
gjort i det da forelagte Udkast til den reviderede Lønningslov for Universitetet
m. m,*). Da imidlertid det Rigsdagen senere forelagte Udkast til nye Lønnings-
love bestemte Lønnen for Kontorchefer noget anderledes end L. 31. Marts 1860, idet
dels Sædtillæget var ombyttet med et Tillæg til Pengelønnen, dels Alderstillægene skulde
indtræde hvert 3.Aar i Stedet for hvert 5. Aar, og da Konsistorium antog, at Mini-
steriet i Overensstemmelse med det tidligere antagne Princip vilde søge Lønnen
for Bogholderen bestemt paa denne sidst nævnte Maade, indstillede det under 9.
Maj 1868, om det ikke vilde være rigtigst at lade Bekjendtgjørelsen om Vakancen
lyde noget anderledes end forrige Gang, idet man ellers vilde komme til at opslaa
Embedet med en Løn, der hverken var den efter de bestaaende Forskrifter nor-
merede eller den i de Rigsdagen forelagte Lovudkast projekterede. Korrektest
vilde det formentlig være at opslaa det ledige Embede med en Løn af 1650 Rdl.
som ved den gjældende Lønningslov af 12. Jan. 1858 §8 var tillagt samme, dog
med det Forbehold, at den, der ansattes, skulde finde sig i de Forandringer med
Hensyn til Lonnen, som maatte blive foretagne ved Revisionen af Universitetets
Lønningslov. Skulde Ministeriet imidlertid foretrække, saaledes som ved dets
*) Univ. Aarb. f. 1864—71 1. S. 138
Universitets Aarbop.
21
158
Økonomiske Anliggender 1864—1871.
Skrivelse af 26. Juni 1863 var bestemt, at lade Bekjendtgjørelsen om det ledige
Embede lyde paa den Løn, som forventedes normeret ved den forestaaende Revision
af Lønningsloven, vilde det formentlig være nødvendigt i det mindste at gjøre den
Forandring i den ved Ministeriets oven nævnte Skrivelse givne Regel, at Alders-
tillægene skulde indtræde hvert 3. i Stedet for hvert 5. Aar. Bekjendtgjørelsen
burde i saa Fald indeholde, at Embedet lønnedes med 1400 Rdl. aarlig med Sæd-
tillæg efter Reglerne i Loven om Lønninger for de under Kongerigets Ministerier
horende Embeds- og Bestillingsmænd med Undtagelse af selve Ministeriernes Per-
sonale af 19. Febr. 1861 § l samt med Alderstillæg af 200 Rdl. om Aaret hvert
3. Aar, dog at Lønnen ikke herved kom til at overstige 2000 Rdl., hvorhos det
maatte tilføjes, at de nævnte Alderstillæg vilde tilkomme, saafremt de billigedes
ved den forestaaende Revision af Universitetets Lønningslov.
Under 25. Maj 1868 svarede Ministeriet imidlertid, at det ikke fandt Anled-
ning til at forandre den i dets Skrivelse af 26. Juni 1863 i saa Henseende givne
Bestemmelse og at Embedet derfor vilde være at opslaa med en Lønning af 1400
Rdl med Alderstillæg af 200 Rdl. hvert 5. Aar, dog ej over 2000 Rdl., saafremt
dette billigedes ved Revisionen af Lønningsloven for Universitetet, saaledes som
denne agtedes forelagt Rigsdagen i den kommende Session.
Ministeriet beskikkede derefter, efter at Konsistorium paa sædvanlig Maade
havde indstillet 3 af Ansøgerne, under 14. Juli 1868 Assistent i Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet, Kandidat i slesvigsk Ret Thorvald Frants
Alfred Hørring som Bogholder for samtlige under Universitetskvæsturen bestyrede
Stiftelsers Midler. Under 9. s. M. var af Ministeriet udfærdiget følgende
Instrux for Bogholderen.
§ L Bogholderen har at udføre Bogholderforretningerne ved samtlige under
Kvæsturen henlagte Stiftelser og Kasser, nemlig: 1. Universitetet, 2. Kommuni-
tetet, 3. Sorø Akademi, 4. Legatkassen, 5. J. L Smiths Legat, 6. Frue Kirkes
extraordinære Bygningsfond, 7. Det samlede lærde Skolevæsen, 8. Metropolitan-
skolen, 9. Den polytekniske Læreanstalt, 10. Seminariefonden, 11. Dovstummein-
stitutet. Han skal end videre være pligtig uden Forøgelse af den normerede Lønning
at underkaste sig enhver senere Forøgelse eller Forandring i de ham som Bog-
holder paahvilende Forretninger.
§ 2. Hovedbøgerne skulle indeholde særskilte Konti med behørige Forkla-
ringer for alle de i de aarlige Finanslove optagne Indtægter og Udgifter tillige
med de fornødne Underafdelinger, og maa være indrettede saaledes, at de til
enhver Tid paa den bekvemmeste Mande give en nøjagtig Oversigt over de enkelte
Kontis Status, og bør Bogholderen, naar noget Spørgsmaal i saa Henseende op-
staar, konferere herom med Kvæstor Overførslerne fra Kontrakassebøgerne til de
forskjellige Konti i Hovedbøgerne, der maa ske i Eftermiddagstimerne, da Kontra-
kassebøgerne om Formiddagen benyttes af Kassekontroløren , skal Bogholderen
foretage snarest muligt og med Undtagelse af Finansaarets Begyndelse og Ter-
minstiderne i det seneste inden 8 Dages Forløb En særlig Konto anlægges i
Universitetets Hovedbog over de i Bankerne til midlertidig Forrentning indsatte
eller atter uddragne Beløb og de deraf indvundne Renter. Ingen Rasur bør finde
Sted i Hovedbøgerne; men indløber nogen Fejl, maa den rettes saaledes, at det
kan ses, hvori Fejlen har bestaaet.
§ 3. De originale Hovedbøger med tilhørende Kassebøger, Afgiftsberegninger
og øvrige Bilag udgjøre Hovedregnskaberne og blive som saadanne at undergive
Revision og Decision paa den befalede Maade. De Bogholderen vedkommende
Revisionsudsættelser har han i Almindelighed at besvare inden 8 Dage og Stats-
revisionens Antegninger strax efter Modtagelsen ved særlige Bemærkninger, som
afgives til Kvæstor. Hovedbogen for Legater og Fonds, der følge Kalenderaaret,
afsluttes, saa snart Aarets Indtægter og Udgifter have passeret Kassen, og Bog-
Kvæsturens Personale.
159
holderen afgiver til Kvæstor de befalede Udskrifter in duplo saa betids, at de
senest inden 1. Marts i det paafølgende Aar kunne være indsendte til Ministeriet
og Konsistorium. De øvrige Hovedbøger afsluttes ligeledes, saa snart det kan
ske efter Finansaarets Udløb, efter at alle Regnskabsaaret vedkommende Indtægter
og Udgifter have passeret Kassen og de fornødne Specialregnskaber ere indkomne,
og i ethvert Fald saaledes, at Bogholderen til Kvæstor kan afg.ve de befalede
Regnskabsoversigter med tilhørende Forklaringer saa betimelig, at de inden hvert
Aars 30. Juni kunne være afsendte fra Kvæsturen med dennes Indberetning om de ved-
kommende Stiftelsers økonomiske Forfatning for det afvigte Finansaar, hvormed
tillige følge de af Kassekontroløren affattede og af Bogholderen attesterede Aktiv-
fortegnelser. Oven nævnte Specialregnskaber, nemlig fra de lærde Skoler, Døv-
stummeinstitutet og de Seminariefonden vedkommende Regnskaber blive paa samme
Maade som hidtil summarisk at overføre i Hovedbøgerne, og skulde de ikke være
indkomne til den af Ministeriet foreskrevne Tid, har Bogholderen derom at gjøre
Beretning til Kvæstor, for at Indsendelsen saa vidt muligt kan paaskyndes. Regn-
skabsoversigterne skulle, ligesom hidtil, indeholde en Sammenligning mellem Finans-
lovens Positioner og de virkelige Indtægts- og Udgiftsbeløb med oplysende An-
mærkninger til de forskjellige Poster og en Balance, som viser Stiftelsernes
Formue-Status ved Finansaarets Begyndelse og Udgang, hvilken Balance til Bevis
paa Regnskabernes Rigtighed maa nøjagtig stemme med Formuens Forøgelse eller
Formindskelse i Følge Oversigterne. Disse Oversigter, der tillige indføres i Hoved-
bøgerne, afgives in triplo for Universitetets og Kommunitetets Vedkommende og
for de øvrige Kasser in duplo, med Undtagelse af Metropolitanskolen, for hvilken
kun udfærdiges et Exemplar, da Skolens Rektor særlig tilstilles den sædvanlige
Oversigt til Afbenyttelse ved Skoleprogrammet.
§ 4. Det paaligger Bogholderen at meddele vedkommende Eforer for Lega-
terne og Kvæstor for samtlige Kassers Vedkommende de Oplysninger, som de med
Hensyn til enkelte Konti maatte forlange, ligesom han og bør benytte det Kjend-
skab til Regnskabsførelsens Detail, som han erholder ved Overførslerne i Hoved-
bøgerne til at henlede Kvæstors Opmærksomhed paa de Gjenstande, som han
antager at kunne gjøre en Foranstaltning fra dennes Side hensigtsmæssig eller
fornøden, dog uden at herved medføres nogen Forandring i Henseende til de øvrige
Embedsmænds Ansvar for deres Embedsførelse Desuden er han pligtig at
meddele Kassekontroløren de fornødne Underretninger om vedkommende Kontis
Status, naar der kan være Tvivl, om de indkomne Regningers Beløb kunne afholdes
af de paagjældende Konti, ligesom han ogsaa, dersom enkelte Budgetsummer
desuagtet overskrides, strax derom bør gjøre Indberetning til Kvæstor.
§ 5. Bogholderen affatter de befalede Kvartalsextrakter paa den Maade,
som nu er eller senere maatte blive foreskrevet, og afgiver disse til Kvæstor senest
1 Maaned efter hvert Kvartals Udgang; dog behøves for Finansaarets første Kvarta-
kun at afgives en Kontinuations-Extrakt, vedkommende det foregaaende Aars Regal
skab, saaledes at den første Extrakt i hver Finansaar kommer til at omfatte
Tidsrummet fra 1. April til 30. Sept. Desuden skal han betimelig affatte og
tilstille Kvæstor de sædvanlige Repartitioner og Beregninger m. v., som alene
hensigtsmæssig kunne affattes i Henhold til Hovedbøgerne, saasom: maanedlige
Beregninger over samtlige Lønninger med Sædomskrivningstillæg, Pensioner og
Understøttelser, med Opgivelse om Af- og Tilgangen siden den foregaaende Maa-
ned ; de halvaarlige Beregninger over Legatkapitalernes Renter, samt over det
Universitetet tilkommende Administrationsgebyr og andre Indtægter fra ^Legat-
kassen; de halvaarlige Fortegnelser over, hvorledes Legaternes kontante Behold-
ninger ere blevne sikrede ved Udlæg i den fælles Obligationsmasse; halvaarlige
Beregninger over Huslejeportionerne; lignende Fortegnelser over de i den alminde-
lige Skolefond indestaaende Oplagspenge; Anmeldelser om, hvad der tilfalder
Staden Kjøbenhavns Kasse af den til Frue Kirkes Kasse indbetalte Brændeafgift,
de sædvanlige Fortegnelser for Sorø Akademis Vedkommende over Lønning til
Skolelærere, Bondefogder og Kirkeværger, over Godtgjørelse for Brod og Vin til
Kirkerne, Refusioner, der udredes af Akademiets Kasse og Understøttelser af Hol-
bergs, Kalkreutzs og Mullers Legater; og hvad lignende Beregninger, dei foi
øvrigt maatte fordres. For saa vidt der paa nogle af disse Beregninger, foi hvis
Rigtighed Bogholderen staar til Ansvar, skal bygges en Udgiftsordre til Kassereten,
21*
Okonomiske Anliggender 1864 —1871.
har han at forelægge Kvæstor samme til Approbation og Anvisning, hvilken dog
kun anses meddelt under Reservation af Revisionens Udsættelser med Hensyn til
Beregningernes Rigtighed
§ 6. Ved Udløbet af ethvert Kvartal afgiver Bogholderen til Kvæstor de
sædvanlige Restancelister over udestaaende Kontingenter for Elever i Døvstumme-
institutet og Døvstummeskolen efter Talemethoden, ligesom han betimelig tilstiller
vedkommende Underretning om, hvad der er at betale for udgaaede eller nye ind-
komne Elever. Restancelister over udestaaende Renter og Kapitalafdrag samt
Jordebogsafgifter affattes nu henholdsvis af Kassekontroløren og Forvalteren i
Kvæsturen, hvorimod Bogholderen halvaarlig d. 1. Sept. og 1. Marts afgiver For-
tegnelser over enkelte andre udestaaende Restancer af samtlige Kassers Indtægter.
§ 7. Bogholderen skal meddele Kvæstor alle til Brug ved Korrespondancen
og de lobende Sagers Expedition samt til Affattelse af Budgetterne og til Kasse-
undersøgelser nødvendige Oplysninger, Erklæringer og Udskrifter af Hovedbøgerne
og navnlig ved hvert Aars Udgang meddele den befalede Udskrift af Kontoerne for de
Moltkeske Legatei. Ligeledes afgiver han til Kvæstor inden hvert Aars 1. Sept. de
sædvanlige Beretninger om, hvilke Omtaxationer og Naboattester der efter de
gjældende Regler i Aarets Løb blive at tilvejebringe, samt hvilke Panteobligationer,
der som 19 Aar gamle blive paa ny at vedtage. Saa har han og i betimelig Tid
inden Terminen at meddele Kvæstor, hvad der kan frugtbargjøres for Legatkassen,
J. L. Smiths Legat, Frue Kirkes Bygningsfond, Seminariefonden eller andre af de
mindre særlige Fonds. Til Ligningskommissionen i Kjøbenhavn affattes den sæd-
vanlige aarlige Beretning om de ved Kvæsturen udbetalte Lønninger, Pensioner m v.
§ 8. I den Journal, som det er paalagt Kassekontroløren at føre over de
forskjellige Ordrer og Kommunikationer, som Kvæstor meddeler Regnskabsførerne
til Efterretning eller Iagttagelse, kvitterer Bogholderen for de Breve og Bilag,
som skulle fremlægges ved Hovedbøgerne og meddeler Paategning om Forevisning
af de øvrige Sager.
§ 9. Til Assistance gives Bogholderen en Skriver til udelukkende Afbe-
nyttelse, ligesom han ogsaa er berettiget til at anvende indtil 100 Rdl. aarlig til
Extraafskrivning af Regnskabsoversigter m. v , som betales efter Regninger, atte-
sterede af Bogholderen og anviste af Kvæstor.
§ 10. Bogholderen skal være tilstede paa Kontoret hver Søgnedags Formiddag
fra Kl. 9—2, ligesom han ogsaa, da Bogholderposten nu er et selvstændigt Embede, der
ikke uden speciel Tilladelse maa forbindes med nogen anden Bestilling eller Betje-
ning, er pligtig, saa ofte de ham overdragne Forretninger gjøre det nødvendigt
eller det af Kvæstor foreskrives, ligeledes til andre Tider paa Dagen at være til-
stede paa Kontoret.
§ 11. -I øvrigt har denne Embedsmand at betragte Kvæstor som sin nær-
meste Foresatte.
— Ved Skrivelse af 5. Juli 18-69 bemyndigede Konsistorium Kvæstor til at
meddele Kvæstureus Kasserer, Justitsr. Friis, Tilladelse til at foretage en Ilel-
bredsrejse paa 6 Uger fra d. 11. Juli til d. 23. Avg. s. A. samt til under hans
Fraværelse og paa hans An- og Tilsvar at konstituere Fuldmægtig P. Lund til
at udføre de Kassereren paahvilende Forretninger. Lignende Bemyndigelse med-
delte Konsistorium ved Skrivelse af 25. Novbr. 1870 under Justitsr. Friis' Syg-
dom i samme Efteraar.
Efter Andragende entledigedes Justitsr. Friis som Kasserer i Universitets-
kvæsturen fra 1. Febr. 1871 i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 28. Jan. s
A., ved hvilken derhos Fuldmægtig Lund paa eget An- og Tilsvar konstitueredes
i den nævnte Stilling mod en Godtgjørelse, der vilde være at beregne af det
Justitsr. Friis tillagte faste Lønningsbeløb af 1600 Rdl. aarlig med dertil horende
Sædomskrivningstillæg. De Fuldm. Lund paahvilende Forretninger besørgedes
under hans Konstitution efter nærmere Foranstaltning af Kvæstor, mod at Fuld-
Kvæsturens Personale
161
mægtigløniiingén for dette Tidsrum stilledes til hans Raadighed. Ved under s.
D. at meddele Konsistorium Underretning herom begjærede Ministeriet Forslag til,
hvilken Lønning der vilde være at tillægge den nye Kasserer, og hvilken Kavtion
der burde stilles for de' ham betroede Oppeborsler. Hvad angik de af Kas-
sereren hidtil oppebaarne Procentbeløb for Inkassationen af Betaling for Adgangs-
kort til den polytekniske Læreanstalt og til Universitetets kemiske Laboratorium
ansaa Ministeriet det for en Selvfølge, at disse, da Forholdet var ordnet ved kgl
Resol. 24. Marts 1843 (Selmers Aarb. f. 1843 S. 75—76) maatte bortfalde, hvor-
imod der intet vilde være til Hinder for, at han fremdeles, som hidtil, nød Pro-
center for Inkassationen af Professorernes Forelæsningshonorarer. Efter Konsistoriums
Forslag blev Kassørerposten opslaaet vakant med en aarlig Lønning af 1600 Rdl.
uden Adgang til Pension og saaledes, at der som Sikkerhed for Oppeborslerne
stilledes en Kavtion af 10,000 Rdl. i anordningsmæssige Effekter.
Ved Ministeriets Skrivelse af 6. Maj 1871 blev derefter Kassekontrolor C ar 1
Johan Frydensberg beskikket til Kasserer i Kvæsturen. Af Ministeriet var
under 14. Marts s. A. udfærdiget følgende
Instrux for Kassereren.
§ 1. Den i Universitetskvæsturen ansatte Kasserer har at udføre Kasserer-
forretningerne, for saa vidt de foregaa i Kjøbenhavn, ved samtlige under Kvæ-
sturen henlagte Stiftelser og Kasser, nemlig: 1. Universitetet, 2. Kommunitetet,
3. Sorø Akademi, 4. 'Legatkassen, 5. J. L. Smiths Legat, 6. Den alminde-
lige Skolefond, 7. Metropolitanskolen, 8. Den polytekniske Læreanstalt, 9. Se-
minariefonden og 10. Døvstummeinstitutet.
§ 2. For hver af bemeldte 10 Kasser føres en særskilt Kassebog, hvori
samtlige, den paagjældende Kasse vedkommende Indtægter og Udgifter optages
strax, naar de passere Kassen. I Kassebogen for Sorø Akademi bliver ligeledes
efter de ved hver Uges Udgang modtagne Afregninger fra Kontoret i Sorø at specificere
alle der besørgede Ind- og Udbetalinger, som vedkomme det i Kvæsturen aflæg-
gende Hovedregnskab og derfor i Sorø kun ere behandlede som Ind- og Udtællin-
ger for Kvæsturen. Dog er det ikke nødvendigt for Akademiets Vedkommende
at specificere hver enkelt Indbetaling af Arvefæsteafgifter eller Tiender; men disse
2de Indtægter kunne optages summarisk for hver Uge, efter de dertil i bemeldte
Afregninger anlagte særskilte Rubriker. Samtlige Kassebøger skulle være pagi-
nerede, gjennemdragne, forsynede med Kvæsturens Segl og af Kvæstor avtoriseiede
til at gjælde for et Regnskabsaar. De skulle føres saaledes, at de indeholde til-
strækkelig Forklaring om de passerede Indtægter og Udgifter og saa fuldstændig
og tydelig, at Kassebeholdningen til enhver Tid deraf kan erfares. Der maa
intetsteds i Kassebøgerne hverken paa Indtægts- eller Udgiftssiderne være over-
sprungne Steder, men hver Side skal fuldskrives. Heller ikke maa nogen Rasur
finde Sted, men hver indløben Fejl bør rettes saaledes at det kan ses, hvori
Fejlen har bestaaet. Saa vel Indtægts- som Udgiftssiderne skulle, naar de ere
fuldskrevne, strax optælles og transporteres. De specielle Indtægts- og Udgifts-
summer skulle ved hver Kontordags Slutning konfereres med Kontrakassebøgerne,
og ved hver Uges Udgang har Kassekontroløren under sin Haand at attestere i
Kassererens Kassebøger, at de for den afvigte Uges Vedkommende ere o\eiens-
stemmende med Kontrakassebøgerne. Kassebøgerne skulle afsluttes, saa snart
alle det paagjældende Regnskabsaars Indtægts- og Udgiftsposter ere beiigtigej c
og i det seneste inden en Maaned efter Regnskabsaarets Udlob, saafiemt i ii)
Specialregnskabers Udeblivelse eller manglende Bestemmelser angaaende enkelte
Indtægts- og Udgiftsposter gjore en længere Udsættelse nødvendig.
§ 3. Samtlige af Kassekontroløren eller Forvalteren affattede ellei udfyldte
Kvitteringer for Beløb, der skulle indbetales, blive, efter at Indbetalingerne eie
skete og Kvitteringerne underskrevne af Kassereren af denne at leveie ti
Kassekontroløren, for af ham at indfores i Kontrakassebøgerne og forsynes me<
Noteringspaategning, samt for derefter at afgives til de betalende, med minue
disse udtrykkelig maatte fordre strax at erholde Kassererens Kvittering, for se \
økonomiske Anliggender 1864—1871.
at lade den notere af Kontroløren. For de kongelige og offentlige Aktivers Ved-
kommende hæver Kassereren Renter og Udbytte i vedkommende Kasser i Følge
de af Kontroløren efter Obligationsbøgerne før hver Forfaldstid affattede Forteg-
nelser. De til Kvæstoren indkomne Pengebreve modtages af Kassereren og noteres
af Kontroløren i den dertil anlagte Kontrolbog, hvorefter de med Pengene fulgte
Bilag strax afgives enten til Forvalteren, for saa vidt de vedkomme Jordebogs-
væsenet, eller til Kontroløren, naar de angaa andre Indtægter, for at der af dem
kan blive udfærdiget Kvitteringer, som derefter underskrives af Kassereren og
tilbageleveres Kontroløren til Notering og Afsendelse.
§ 4. Kassereren maa, for saa vidt der ikke haves en fast staaende Ud-
giftsordre, ikke udbetale noget Beløb af Kassen, forend det af Universitetets
Kvæstor er anvist til Udbetaling, og maa derhos paase, at rette vedkommende for
de udbetalte Beløb give behørige Kvitteringer. Disse blive, naar Udbetalingen er
sket, at levere til Kontroløren til Indførelse og Notering, hvorefter de tilbagele-
veres Kassereren til Opbevaring. Over udlagt Porto og de sædvanlige Kontorud-
gifter føres derimod en særskilt Bog, hvoraf Udskrift ved Finansaarets Udgang
afgives til Kvæstors Anvisning
§ 5. Ethvert Indtægts- og Udgiftsbilag gives strax ved Expeditioneu Paa-
tegning om, til hvilken Kasse det henhører, og det samme Numer, hvorunder det
er fremlagt ved Kassebøgerne samt hvilket Regnskab det vedkommer. De af Kas-
sereren forte Kasseboger med bemeldte Bilag udgjore hans Kasseregnskaber, som
blive at undergive Revision og Decision. Revisionens Udsættelser har han at
besvare inden Udløbet af den i hvert enkelt Tilfælde fastsatte Tid.
§ 6. Ved hver Uges Udgang affatter Kassereren nøjagtige Extrakter over
alle de Ind- og Udtællinger, som i den forløbne Uge ere. passerede fra Universi-
tetets, Kommunitetets, den almindelige Skolefonds og Sorø Akademis Kasser, samt
4 Stkr. Oversigter, som vise Beholdningen eller Underbalancen for hver enkelt af
alle under Kvæsturen hørende Kasser og den samlede Beholdning med Forklaring
om, hvad deraf er indsat til Forrentning i Bankerne. Disse Extrakter og Over-
sigter leveres Mandag Middag i den paafolgende Uge til Kontrolørens Attesta-
tion , hvorefter 1 Exemplar af Oversigten afgives til Ministeriet og de 3 Exein-
plarer samt Ugeextrakterne til Kvæsturen. Paa samme Maade affattes ved hver
Maaneds Udgang Maanedsextrakter for Legatfonden, Smiths Legat, den polytek-
niske Læreanstalt, Metropolitanskolen, Seminariefonden og Dovstummeinstitutet, der
naar de ere attesterede, afgives til Kvæstor. For Legatfonden og Smiths Legat
tilstilles desuden Konsistorium et Exemplar, og et lignende afgives til Bestyrelsen
for polyteknisk Læreanstalt for sidst nævnte Kasses Vedkommende.
§ 7. Ved hver Kontordags Slutning maa den samlede kontante Kassebe-
holdning ikke overstige .">000 Rd. Hvad der er mere i Kassen, indsættes endnu
samme Dag til midlertidig Forrentning i Privatbanken eller hvilket andet Institut
Ministeriet mulig i Fremtiden maatte bestemme. Om disse Belob skulle indsættes
til Uddrag paa Anfordring eller paa 1 Maaneds Opsigelse, bestemmes i hvert enkelt
Tilfælde af Kvæstor. Uddrag af Banken kan kun ske, naar den af Kassereren
underskrevne Kvittering for Tilbagebetaling af Summer, der ere indsatte paa An-
fordring, eller den af ham udstedte Anvisning paa, hvad der er indsat paa Op-
sigelse, medunderskrives af Kvæstor, uden hvilket bemeldte Kvitteringer og An-
visninger ere ugyldige. Paa en særskilt Afdeling i Universitetets Kassebog op-
tages alle foran nævnte til Forrentning i Banken inbetalte og igjen uddragne
Belob med Forklaring om de deraf hævede Renter, som midlertidig opføres i en
samlet Sum paa de i § 6 ommeldte ugentlige Oversigter og ved Finansaarets Ud-
gang deles mellem vedkommende Kasser efter de derom gjældende Regler. I
denne Anledning skulle alle Kvitteringer for Indbetalinger eller Uddrag af Banken
strax forevises Kassekontroløren til Notering, hvorefter Kvitteringerne for de paa
Opsigelse indsatte Beløb afgives til Kvæstor, hvorimod Kvitteringerne for de paa
Anfordring indsatte Summer, naar de ere foreviste Kvæstor og indførte i en af
ham dertil indrettet Bog, strax nedlægges i en Portefeuille i den i Kasserer-
kontoret værende Jærnpengekasse.
§ 8. Kassereren opbevarer alle under Kvæsturen henhørende Prioritets- og
andre private Obligationer med tilhørende Taxationsforretninger m. v. i det dertil
bestemte Jæniskab, hvortil han ene har Noglen, og er saaledes ansvarlig for
Kvæst.nrens Personale.
163
samtlige disse Aktiver, saa vel som for de i samme Skab beroende vigtigere Pa-
pirer, hvorover han fører en særlig Bog. Alle under Kvæsturen hørende konge-
lige og offentlige Obligationer og Aktier med tilhorende Kupons samt deponerede
Effekter opbevarer Kassereren ligeledes, men i en anden dertil anskaffet Jærn-
obligationskasse, hvortil han har Nøglen; men da Kvæstor har Nøglen til en for
Kassen anragt Hængbelaas, er Kvæstor med Kassereren solidarisk ansvarlig for
alle de Aktiver, som skulle beroe i denne Obligationskasse. Over de Obligationer
m. v., som udtages til Vedtagelse, Tinglæsning eller deslige, fører Kassereren en
Protokol, hvori han lader vedkommende kvittere for Modtagelsen, hvilken Kvitte-
ring derefter bør forevises Kontroløren til Notering i den af ham førte Obliga-
tionsbog.
§ 9. Kassereren udfylder Kvitteringerne for Lønninger, Pensioner og Under-
støttelser efter de af Bogholderen affattede og af Kvæstor anviste maanedlige For-
tegnelser med Angivelse af de Budgetposter, som paa bemeldte Fortegnelser ere
opførte. For saa vidt Udbetalingerne skulle ske i Sorø, sender han før Forfalds-
dagen Kvitteringsblanketterne til Kontoret i Sorø. Han har derhos at paase, at
de efter de gjældende Regler fornødne Leveattester og andre lignende Bevisligheder før
Udbetalingen tilvejebringes, samt at der afkortes og føres Kassen til Indtægt,
hvad der er beordret at skulle indeholdes i de paagjældendes Lønninger m. v.
til Præmier for Livsforsikring og Overlevelsesrente, Lønningsforskud, Afdrag paa
Laan, Renter og andet deslige saa betids, at Kassen til ingen Tid staar i For-
skud Til dette Ojemed skal han føre en Protokol over alle slige beordrede
Indeholdelser og Indbetalinger til Livsforsikrings- og Forsørgelsesanstalten eller
andre Steder med nøjagtig Angivelse af Forfaldstiden for hvert enkelt Tilfælde,
og har da i betimelig Tid at indbetale Beløbene i vedkommende Kasser, da han
i modsat Fald selv bærer alt det Tab, som derved maatte opstaa.
§ 10. Kassereren skal, naar det af Kvæstor overdrages ham, uden Veder-
lag besørge Renterestancers og Kapitalers Inddrivelse ved Søgsmaal, for saa vidt
disse Forretninger skulle udføres i Kjøbenhavn eller de ved Staden værende Birker.
§ 11. Over de forskjellige Ordrer og Kommunikationer, som Kvæstor med-
deler Regnskabsførerne til Efterretning eller Iagttagelse, fører Kassekontroløren
en Journal, hvori Kassereren kvitterer for de Breve, der skulle benyttes som
Kassebilag og giver Tilstaaelse om Forevisning af de øvrige, som skulle frem-
lægges af Kvæsturens andre Embedsmænd.
§ 12. Kassereren udleverer ligesom hidtil, men uden~særligt Vederlag, de
fra polyteknisk Læreanstalt, samt fra Universitetets kemiske og fysiologiske La-
boratorier modtagne Adgangskort til Forelæsninger, Øvelser, Examina m. v., og
modtager den derfor fastsatte Betaling, hvorover han fører behørige Fortegnelser.
De indkomne Beløb føres i Løbet af hvert Semester til Indtægt for de paagjæl-
dende Kasser i større runde Summer og Resten ved Semestrets Udløb, efter at
de oven nævnte Fortegnelser af vedkommende Bestyrere ere gjennemgaaede og be-
fundne rigtige.
§ 13. I øvrigt har han som Kasserer i det hele at holde sig Frd. 8. Juli
1840 eller senere Lovbestemmelser om det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen
efterrettelig.
§ 14. Kassereren skal i Anledning af de daglige Expeditioner være tilstede
paa Kontoret hver Søgnedags Formiddag fra Kl 9 til 2, ligesom han ogsaa, da
Kassererposten ikke uden speciel Tilladelse maa forbindes med nogen anden Be-
stilling, er pligtig ogsaa til andre Tider paa Dagen at være tilstede i Kontoret,
naar de ham overdragne Forretninger gjøre det nødvendigt, eller han derom af
Kvæstor tilsiges, saasom ved Kasseundersøgelse eller Optagelse og Nedlæggelse
af Aktiver m v., ligesom han i det hele har at betragte Kvæstor som sin nær-
meste Foresatte.
§ 15. Til Assistance ved Renskrivning og deslige skal han være berettiget
til at benytte den hos ham og Forvalteren i Forening ansatte Skriver.
§ 16. Det er en Selvfølge, at hvad enten Kassereren selv eller et Bud
besørger Pengesummer hævede eller udbetalte, staar Kassereren selv til Ansvar
for samme.
Efter at Kassererposten var blevet besat, androg Kvæstor om, at der maatte
104
Økonomiske Anliggender 1864 — 1871.
anvises Kasserer Frydensberg 90 Rd aarlig som Erstatning for det bortfaldne
Sædomskrivningstillæg. Herpaa svarede Ministeriet imidlertid i Skrivelse af 22.
Maj 1871, at en saadan Erstatning formentlig ikke kunde tilkomme ham, eftersom
saa vel selve Tillæget som Godtgjorelsen for samme fuldstændig maatte antages
at være bortfaldet for de Bestillingsmænd og Betjente, som bleve antagne, efter
atLønningsloven af 25de Marts J871 var udkommet, og derefter lønnedes af den
ved Lovens § 8 bevilgede samlede Sum. At der ved Ministeriets Skrivelse af 3.
April s. A. blev tillagt Kassererposten en Godtgjørelse, der var beregnet til 90
Rdl. aarlig, var nemlig en nødvendig Følge af, at der ved Skrivelse af 28. s. A.
udtrykkelig var tilsagt Fuldmægtig Lund for den Tid, han paa eget An- og Tilsvar
maatte være konstitueret i Kassererposten, en Godtgjørelse, der skulde beregnes
af en aarlig Lønning paa 1600 Rdl. »med dertil hørende Sædomskrivningstillæg«.
Efter hvad der forelaa i de Forhandlinger, der gik forud for Opslaget af Kas-
sererposten som vakant, saa vel som efter Udtrykkene i selve Opslaget, hvor intet
var nævnt om Sædomskrivningstillæg eller Godtgjørelse derfor, skjønnede Mini-
steriet heller ikke rettere, end at man fra alle Sider var gaaet ud fra, at intet
saadant Tillæg eller Godtgjørelse derfor tilkom den, der eventuelt maatte blive
ansat i Pladsen.
I Skrivelse af 3. Juni mindede Kvæstor om, at Kassererposten var blevet
opslaaet vakant paa et Tidspunkt, da endnu alle Bestillingsmænd havde Sædom-
skrivningstillæg. Ved den nye Lønningslov af 25. Marts 1871 bortfaldt den tid-
ligere Omskrivning, idet der til Ministeriets Raadighed blev stillet en samlet Løn-
ningssum alene i Penge. Denne Lønningsmaade var allerede i de tidligere Udkast,
som vare forelagte i de foregaaende Rigsdagssamlinger, bragt i Forslag af Mini-
steriet. Saaledes var der i dtt Folketinget i 1868—69 forelagte Forslag til Løn-
ningsloven til de egentlige Lønninger for Universitetets og Kommunitetets Bestil-
lingsmænd føiet et Beløb til Sædomskrivning af 2301 Rdl.* , der svarede til, hvad
de paagjældende havde oppebaaret som Tillæg i Gjennemsnit af en vis Aarrække.
Den foreslaaede samlede Lønningssum, hvorunder dette Tillæg var indbefattet, blev
imidlertid under Behandlingen nedsat til et saadant Beløb (25,250 Rdl.), at det
vel blev tilstrækkeligt til Afholdelse af de aarlige Lønninger, hvorover specificerede
Fortegnelser af Ministeriet i sin Tid bleve afgivne til Rigsdagen, men derimod
som Lonningsforbedring kun til lidt over Halvdelen af, hvad de paagjældende Be-
stillingsmænd havde oppebaaret i Sædomskrivningstillæg i Gjennemsnit af 9 eller 10
Aar. Heraf fremgik, at det havde været paatænkt at give Bestillingsmændene et
lille Tillæg som Erstatning for den bortfaldne Sædomskrivning; men hvorledes
dette Tillæg skulde fordeles, beroede alene paa Ministeriets Bestemmelse, da ingen
af de omhandlede Bestillingsmænd havde Ret til at forlange nogen Andel deraf,
lige saa lidt som de tidligere efter Loven af 1858 kunde gjøre Fordring paa Sæd-
omskrivningstillæg. Da Ministeriet imidlertid hidtil havde tilstaaet enhver Be-
stillingsmand et saadant Tillæg i Forhold til, hvad der efter en vedtagen Skala
og efter Størrelsen af det disponible Beløb kunde tilfalde ham, blev der ved For-
slaget til Fordelingen af den ved L. 25. Marts 1871 bevilgede samlede Lonnings-
sum optaget en Erstatning for det ophørte Sædtillæg til liver enkelt Bestillings-
mand. Paa dette Forslag, som under 3. April s. A. blev approberet af Ministe-
*) Univ. Aarb. f. 1864-71 I. S. 173.
Kvæsturens Personale
165
riet, var opført 90 Rdl. for den da ledige Kassererpost. Ligesom Kvæsturen stod
i den Formening, at det var Ministeriets Hensigt, at dette Tillæg maatte udbe-
tales ikke alene under Konstitutionstiden, men ogsaa til Eftermanden i Henhold
til de Regler, som tidligere bleve fulgte med Sædtillæg, saaledes var Kvæstor
overbevist om, at Kontrolør Frydensberg kun under denne Forudsætning søgte
Posten, idet den Indtægtsforøgelse, han ellers vilde opnaa, ikke vilde staa i noget
passende Forhold til det langt større Ansvar, der paahvilede ham som Kasserer.
Et Vederlag af 1690 Rdl. uden Pensionsret og uden Aldersoprykning vilde næppe
være for højt, naar man tog Hensyn til de med Posten forbundne, meget betyde-
lige Oppebørsler og Udbetalinger med deraf følgende Ansvar, og til, at det paa-
hvilede Kassereren at stille den højeste Kavtion, som Staten forlangte af sine
langt bedre lønnede og pensionsberettigede Oppebørselsbetjente.
Allerede for en længere Aarrække tilbage, da Prisen paa alle Livsfornøden-
heder langt fra var saa høj som i de senere Aar, blev Lønnen ansat til 1600
Rdl. .foruden det .Sædtillæg, som Ministeriet stadig havde ladet Kassereren til-
flyde; skulde al Ersta'tning for dette Tillæg nu bortfalde, vilde Posten endog blive
ringere aflagt, end den var til 1. April 1862, uagtet Forretningerne fra den Tid
bleve betydelig udvidede ved Henlæggelsen af Sorø Akademis Kassevæsen undei
Kvæsturen, for hvilket forøgede Arbejde og Ansvar den afgaaede Kasserer erholdt
et personligt Tillæg af 200 Rdl., der ved sidste Vakance blev inddraget i Foi-
bindelse med Procenterne for Opkrævningen af Forelæsningsgebyrerne til den
polytekniske Læreanstalt og Universitetets kemiske Laboratorium. At der ikke i
Opslaget om den ledige Post var optaget noget Tillæg, var ganske i Overensstem-
melse med, hvad der tidligere havde været Tilfældet. Hverken ved Opslagene
om Kassekontrolørposten i de 2 sidste Vakancer eller om Forvalterposten i Kvæ-
sturen eller om Kassererposten i Sorø var der gjort nogen Bemærkning om Sæd-
tillæg; men desuagtet havde alle de udnævnte erholdt et saadant Tillæg. En
hver Ansøger om Kassererposten, som kjendte de hidtil fulgte Regler, havde
derfor efter al Sandsynlighed regnet paa dette Tillæg eller en Godtgjørelse derfoi.
Konsistorium, hvis Erklæring herover Ministeriet havde begjæret, erklærede
sig i Skrivelse af 5. Juli enigt med Kvæstor i, at Billighed i høj Grad talte for,
at det om spurgte Lønningstillæg ydedes Kasserer Frydensbeig, idet det ikke
skjonnede rettere, end at han, saaledes som Forholdene stillede sig paa den Tid,
han søgte Kassererembedet, havde Grund til at vente, at en Erstatning for S<< d-
omskrivningstillæget vilde blive ham til Del, ligesom han under en modsat Forud-
sætning saa godt som ikke vilde opnaa nogen Forbedring i sin Stilling ved Bi,
fordringen til Kassererposten.
Herefter tilskrev Ministeriet under 19. Juli 1871 Kvæstor, at det nævnte
Beløb af 90 Rdl. aarlig vilde være at udbetale ham i Forbindelse med og paa
samme Maade som hans Lønning.
— Efter Indstilling fra Konsistorium tilstod Ministeriet ved Skrivelse af
20. Juni 1865 Kassereren i Universitetskvæsturen, Justitsraad Fnis, som Erstat-
ning for et ved Fejltælling lidt Tab et Beløb af 100 Rdl. toi Aaiet 1865 66
samt for hvert følgende Aar et Beløb af 50 Kr. af Kvæstuiudgifternes Konto.
Samme Erstatning af 50 Rdl. tilstodes ogsaa ved Skrivelse af 22. Maj 18.1 Kas-
serer Frydensberg.
Om Besættelsen af den ved Kasserer Frydensbergs Ansættelse som Kassel er
Uo'versitets Aarbog.	22
166
Økonomiske Anliggender 1864—1871.
ledig blevne Post som Kassekontrolør i Universitetskvæsturen henvises til Aarb.
f. 1871—73 S. 395.
—	Ved Skrivelse af 24. Febr. 1871 bevilgede Ministeriet efter Konsistoriums Ind-
stilling, at der af det Beløb, som indvandtes derved, at det Justitsr. Friis til-
staaede personlige Tillæg ved denres Afgang var bortfaldet, tillagdes Assistent i
Kvæsturens Bogholderkontor Jørgensen 100 Rdl aarlig fra 1. Marts s. A som
personligt Tillæg.
—	Efter at Kassekontrolør i Universitetskvæsturen, Kammerraad Gede under
22. Okt. 1863 af Ministeriet var blevet udnævnt til Bogholder for samtlige under
Kvæsturen bestyrede offentlige Stiftelsers Midler, jfr. Lindes Medd. f. 1857 — 63
S. 620— 21, blev Fuldmægtig i Kvæsturen Carl Johan Frydensberg ved Mini-
steriets Skrivelse af 3. Maj 1864 udnævnt til Kassekontrolør, saaledes som For-
retningerne for denne vare bestemte ved Ministeriets Skrivelse af 31. Dec 1856
(Lindes Medd. f. 1849— 56 S. 879) samt med en aarlig Lønning af J400 RdJ. af
Universitetets Kasse. Under 25. Juni næst efter udfærdigedé Ministeriet følgende
Instrux for Kassekontroløren.
1.	Den i Universitetskvæsturen ansatte Kassekontrolør skal være pligtig at
udføre Kassekontrolen ved samtlige under Kvæsturen henlagte Stiftelser og Kasser,
nemlig: 1. Universitetet, 2. Kommunitetet, 3. Sorø Akademi, 4. Legatkassen, 5.
J. L. Smiths Legat, 6. Frue Kirkes extraordinære Bygningsfond, 7. det lærde
Skolevæsen, 8. Metropolitanskolen, 9. Den polytekniske Læreanstalt, 10. Seminarie-
fonden og 11. Døvstummeinstitutet.
2.	For hver af bemeldte 11 Kasser føres en særskilt Kontrakassebog, hvori
samtlige, den paagjældende Kasse vedkommende Indtægter og Udgifter optages
strax, naar de passere Kassen, med behørig Forklaring om, til hvilke Budgetkonti
de skulle henføres. Paa en særskilt Afdeling i Universitetets Kontrakassebog op-
tages alle til Forrentning i Banken indbetalte og igjen udbetalte Beløb, med For-
klaring om de deraf hævede Renter, som ved Finansaarets Udgang deles mellem
vedkommende Kasser efter de derom gjældende Regler. I bemeldte Anledning
skulle alle Kvitteringer for Indbetalinger eller Uddrag af Banken strax forevises
Kassekontroløren til Notering. Desuden udfører Kassekontroløreu den befalede Kontrol
med alle til Kvæsturen indkomne Pengebreve, som strax indføres i den dertil
anlagte Kontrolbog, med Forklanng om, til hvilke Kasser Pengene ere indsendte,
hvorefter han skal paase, at Beløbene strax tages til Indtægt for vedkommende
Kasser, og at derfor tilstilles Indsenderne behørige Kvitteringer. For saa vidt
Pengebrevene ikke ere adresserede til Kvæsturens Kassererkontor, men enten til
Kvæstor, Kassereren eller Forvalteren personlig, blive de dog at optage i Kontrol-
bogen; men naar de derefter ere aabnede af vedkommende, og det da viser sig, at
de ikke vedkomme nogen af de under Kvæsturen henhørende Kasser, bliver derom
at gjøre Forklaring i Kontrolbogen.
3.	De i foranstaaende Post foreskrevne 11 Kontrolkassebøger, skulle være
paginerede, gjenneindragne, forsynede med Kvæsturens Segl og af Kvæstor avtori-
serede til at gjælde for et Regnskabsaar. De skulle føres saaledes, at de til
enhver Tid afgive en saa fuldstændig og tydelig Kontrol med de paagjældende Kassers
fndtægter og Udgifter, at Kassebeholdningen til enhver Tid deraf kan erfares, og
Iremdeles indeholde en saa tilstrækkelig Forklaring om bemeldte Indtægter og Udgifter,
at Hovedbøgerne derefter kunne føres, uden at Bogholderen behøver at efterse de
udstædte Kvitteringer eller andetstedsfra at søge Oplysning om, paa hvilke Konti
i Hovedbøgerne Beløbene skulle opføres. Samtlige Indtægter og Udgifter skulle
derfor specificeres i Kontrolbøgerne uden Henvisning til Kassererens Bilag, dog
saaledes, at de specielle Indbetalinger af Landgilde og Tiender opføres i dertil i
Kontrakassebøgerne anlagte særskilte Rubriker og først ved hver Kontordags Slut-
ning summarisk overføres til Hovedbøgerne. Der maa intetsteds i Kontrakasse-
bøgerne hverken paa Indtægts- eller Udgiftssiderne være oversprungne Steder,
men hver Side skal fuldskrives. Heller ikke maa nogen Radering finde Sted,
Kvæsturens Personale.
167
men hver indløben Fejl bør rettes saaledes, at det kan ses, hvori Fejlen har be-
staaet. Saa vel Indtægts- som Udgiftssiderne skulle, naar de ere fuldskrevne,
strax optælles og transporteres. De specielle Indtægts- og Udgiftssummer skulle
ved hver Kontordams Slutning konfereres med Kassererens Kassebøger. Ved hver
Uges Udgang har Kassekontroløren under sin Haand at attestere i Kassererens Kasse-
boger, at de for den afvigte Uges Vedkommende ere overensstemmende med
Kontrakassebøgerne, ligesom han og har at attestere de af Kassereren affattede
Ugeextrakter, der skulle afleveres af Kassereren Mandag Middag, at de stemme
med Kontrakassebøgerne, og det saa betimelig, at de ved den næste Kontoidags
Begyndelse kunne afgives til Kvæstor. Naar det ved fornævnte Konference viser sig,
at Kassereren i sine Kassebøger har taget Beløb til Indtægt, hvorfor der er ud-
stedt Kvitteringer, som ikke ere blevne noterede af Kontroløren, bør disse Ind-
tægtssummer lige fuldt efter Kassererens Kassebøger strax optages i Kontra-
kassebøgerne med udtrykkelig Bemærkning om de manglende Noteringspaategninger,
for saa vidt disse burde have fundet Sted. Deiimod bør intet Udgiftsbeløb op-
tages i Kontrakassebøgerne uden efter den originale Kvittering, som Kasseieren
har at forevise Kassekontroløren og denne at give Paategning om Notering Kon-
trakassebøgerne skulle afsluttes, saa snart alle det paagjældende Aars Indtægts og
Udgiftsposter ere berigtigede og i det seneste inden en Maaned efter Regnskabs-
aarets Udløb, saafremt ikke Specialregnskabers Udeblivelse eller manglende e-
stemmelser angaaende enkelte Indtægts- og Udgiftsposter gjør en længere Ud-
sættelse aldeles nødvendig, i hvilket Tilfælde dog derom bliver at gjøre betimelig
Indberetning til Kvæstor før den foreskrevne almindelige Afslutningstid.
4. Kassekontroløren skal skrive eller udfylde alle de Kvitteringer, der sui e
udstedes for Indbetalingerne til fornævnte Kasser, dog med Undtagelse a . a)
Kvitteringer for Renter, som hæves i de offentlige Kasser hvor Kvitteringerne i
Almindelighed udstedes af vedkommende Avtoriteter paa Stedet; b) Kvitteringerne
for samtlige Jordebogsindtægter, som udfyldes af den i Kvæsturen ansatte or-
valter og af ham afgives til Kassereren, og c) Kvitteringer for Gager, Pensionei
og Understøttelser, som indtil videre blive at udfylde af Kassereren efter de at
Bogholderen affattede og af Kvæstor anviste maanedlige Fortegnelser, med Hensyn
til hvilke sidste Kvitteringer det dog gjøres til Pligt for Kassekonti oløren ogsaa
at overtage Udfyldelsen deraf, saafremt der i Tiden findes Anledning til at fritage
Kassereren for dette Arbejde. Ved Affattelsen eller Udfyldelsen af Kvitteringerne
har han at iagttage, at de nøjagtig betegne de Poster, som de vedkomme og naui lg
hvilket Regnskabsaar de angaa. De saaledes affattede eller udfyldte Kvitteringer
for de Beløb, der skulle indbetales, skulle af Kassekontroløren, eller tor Jorae-
bogsindtægternes Vedkommende af Forvalteren strax leveres til de paagjæ (ene e,
med Tilhold om at indbetale Beløbene til Kassereren, hvorimod de udfyldte Kvit-
teringer for Beløb, der skulle udbetales, blive at afgive til Kassereren
5.	Samtlige af Kassekontroløren eller Forvalteren affattede eller udtyldte
Kvitteringer for Indbetalinger skulle, efter at Indbetalingerne ere skete, og u
teringerne ere underskrevne af Kassereren, af denne leveres til Kassekonti o øren,
for af ham at indføres i Kontrakassebøgerne og forsynes med Noteringspaateg-
ninger, samt derefter at afgives til de betalende, med mindre disse iu tiy te ig
fordre strax at erholde Kassererens Kvittering, for selv at lad'* den no ere a
Kontroløren. Kvitteringerne for Udbetalingerne blive derimod inden Slutningen
af hver Kontordag af Kassereren at levere Kontroløren til Indførelse og ^mg,
hvorefter de tilbageleveres Kassereren til Opbevaring, og først efter at dette ei
sket, maa fornævnte daglige Konference finde Sted	,
6.	Foruden de i 2den Post ommeldte Kontrakassoboger, skal KasseKon-
troløren føre Kvæsturens Obligationsbøger og udfylde Kvitteringerne or a e e
Rentei, som betales i Kjøbenhavn, samt udfærdige de halvaarlige fortegnelser
over de Renter og Afdrag, som skulle betales i Sorø og behandle^ s°n' n assa
tioner for Kvæsturen. Han afskriver i Obligationsbøgerne de betalte Renter og
Afdrag. Alle tilkommende Obligationer modtages af Kontroløren foi a in øies
i Obligationsbøgerne, hvorefter de leveres Kassereren til Opbevaring mo ians
Kvittering i Obligationsbøgerne, der saaledes skulle indeholde Bevis oi, i\i e
Obligationer Kassereren har i Bevaring. Over de Obligationer, som u ages, øre
Kassereren derimod en Bog, hvori han lader vedkommende kvittere for Modtageisen,
22*
168
Okonomiske Anliggender 1864—1871
hvilken Kvittering derefter forevises Kontroløren til Notering i Obligations bogen.
Efter Obligationsbogerne forfatter Kontroløren for hver Termins Begyndelse For-
tegnelser over de kongelige og offentlige Obligationer og Aktier, hvoraf der skal
hæves Kenter eller Udbytte, hvilke Fortegnelser leveres Kassereren, for at han
derefter kan hæve Beløbene. Som en Følge af, at Kontroløren fører Obligations-
bøgerne, skal han ogsaa derefter affatte de til Indsendelse med .Regnskaberne be-
falede Aktivfortegnelser, dog saaledes, at Renskrivningen fremdeles besørges af
Kassererens Skriver. Ligeledes skal han efter hver Termins Udløb meddele Kvæ-
stor Restancelister over udestaaende Renter og Afdrag.
7.	Kassekontroløren affatter de halvaarlige Rentedesignationer for Legaterne
efter de ham af Bogholderen meddelte Fortegnelser, og meddeler Eforerne de til
deres Regnskaber fornødne Notitser om de anviste Renter. Ligeledes affatter han
den aarlige Fordeling for Professorernes Distributs efter den i Hovedbogen
optagne Forklaring over de dertil indkomne Bidrag. Alle til Kvæsturen indkomne
Regninge*' revideres af Kassekontroløren, som derefter forsyner dem med Anvis-
ningspaategninger, der forelægges Kvæstor til Underskrift, og hvori nøjagtig skal
angives, paa hvilke Konti i Regnskaberne Udgifterne skulle opfares, og i hvilke
Aars Regnskaber de skulle optages. Uagtet Regningerne saaledes anvises af
Kvæstor, skulle de dog være Gjenstand for Revision og Kassekontroløren staa til
Ansvar for deres Rigtighed. I Anledning af disse Anvisninger skal han nøje
agte paa de for vedkommende Kassers Udgiftsvæsen givne Forskrifter, navnlig de
aarlige Finanslove, og bør han hos Bogholderen erkyndige sig om enhver Udgifts-
kontos Status, naar han kan nære Tvivl, om den kan afholde det paagjældende
Beløb. Han skal derfor ogsaa staa Stiftelserne til Ansvar, hvis han forelægger
Kvæstor nogen Anvisning til Underskrift for et større Beløb, end der er disponibelt
paa den vedkommende Budgetsum, uden at gjøre opmærksom derpaa. I Anledning
af de Undersøgelser, som i denne Henseende kunne blive fornødne, skulle Reg-
ningerne ej kunne fordres anviste inden 8 Dages Forløb, efter at de ere ind-
leverede. I de enkelte Tilfælde, hvor der f. Es. ved Universitetets videnskabelige
Samlinger efter de gjældende Hegler udbetales vedkommende Forskud til Afhol-
delsen af løbende Udgifter, har Kassekontroløren at paase, at der ikke anvises
noget nyt Forskud, forend der for Anvendelsen af det tidligere Forskud er aflagt
behørig Rigtighed, som er vedlagt den tidligere Forskudsanvisning til Legitimation
for Udgiften. Ligeledes skal han, naar Bestyrerne af Samlingerne hæve Forskuds-
beløb til Betaling af Regninger fra Udlandet, paase, at vedkommendes Kvitteringer
senere afgives til Fremlæggelse ved Regnskaberne. Endelig skal han med Hensyn
til andre Forskudsanvisninger paase, at de derefter udbetalte Beløb komme til
Afgang i de endelige Regninger.
8.	De Ind- og Udbetalinger, som foretages i Sorø uden at optages i de
Specialregnskaber, som der aflægges, og derfor behandles som Inkassationer eller
Udtællinger for Kvæsturen, skal Kontroløren specificere i vedkommende Kontra-
kassebøger efter de ugentlige Afregninger fra Kontoret i Sorø, dog saaledes, at
Jordebogsafgifterne og Tienderne, som opføres i særlige Rubriker i Afregningerne,
kunne overfores summarisk i Kontrakassebøgerne. De ved bemeldte Afregninger
fremlagte Udgiftsbilag skal Kontroløren foranstalte anviste og henførte til de paa-
gjældende Budgetkonti, førend de afgives til Kassereren, som Bilag til Kasse-
bøgerne. Oftnævnte Afregninger, som blive at fremlægge ved Kontrakassebøgerne,
skulle forinden forevises Forvalteren, som da afskriver de indkomne Jordebogs-
indtægter i Afgiftsberegningerne og derom meddeler Afregningerne Paategning.
De i Kvæsturen udfærdigede Anvisninger, som derefter skulle udbetales i Sorø,
besørger Kassekontroløren afsendte til Kontoret i Sorø. Med Hensyn til den
Bogholderen i Sorø meddelte Bemyndigelse til at lade mindre Udgifter, om hvis
Rigtighed han har overbevist sig, afholde, førend de ere anviste, skal Kassekon-
troløren, for at sætte ham i Stand til at dømme, om Udgifterne kunne bæres af
de paagjældende Konti, meddele ham Underretning om de derpaa i Kvæsturen an-
viste Beløb, ligesom han ogsaa, naar forlanges, skal moddele ham Underretning
om de paagjældende Kontis Status, efter derom indhentet Oplysning fra Bogholderen.
9.	Uagtet alle Jordebogsvæsenet vedkommende Forretninger, som tidligere
bleve besørgede af Kassekontroløren, nemlig at berigtige Jordebøgerne, paategne
Arvefæsteskjøder, affatte Afgiftsberegninger, udfylde Kvitteringer for Afgifter og
Kvæsturens Personale.
Tiender, afskrive de betalte Beløb i Afgiftsberegningerne og affatte de befalede
Restancelister m. v.. nu ere overtagne af den i Kvæsturen ansatte Forvalter, skal
det dog, da det er af Vigtighed, at Afgifternes Udregning til Penge foregaar saa
hurtig som muligt, efter at Kapitelstaxten er sat, paaligge Kassekontroløren at
deltage i bemeldte Udregning ved at udregne Universitetets Tiendeafgifter, ligesom
han ogsaa, naar Forvalteren skal udregne samtlige Afgifter til Sorø Akademi og
Kommunitetet, ligeledes skal overtage Udregningen af Universitetets Landgilde.
Da Kassekontroløren selv skal staa til Ansvar for Rigtigheden af de saaledes af
ham besørgede Udregninger, snal han medunderskrive de paagjældende Afgifts-
beregninger.
10.	De forskjellige Ordrer og Kommunikationer, som Kvæstor meddeler
Regnskabsførerne til Efterretning eller Iagttagelse ved Bogføringen, har Kasse-
kontroløren at notere i en egen dertil indrettet Journal, og, for saa vidt disse
Breve og de samme medfølgende Bilag ej skulle afleveres til Kassereren som
Kassebilag, til Bogholderen som Bilag ved Hovedbøgerne eller til Forvalteren som
Bilag ved Jordebøgerne, i hvilke Tilfælde disse Embedsmænd i nysnævnte Journal
skulle kvittere for Modtagelsen, opbevarer Kassekontroløren dem, efter først at
have forevist dem for de af bemeldte Embedsmænd, som derom bør have Under-
retning, om hvilken Forevisning der bør meddeles Tilstaaelse i Journalen. I
Mangel af saadan Tilstaaelse antages det, naar Bogholderen, Kassereren eller For-
valteren paaberaabe sig at være ubekjendte med Ordren, at Fejlen hidrører fra
Kassekontroløren, som da bør staa til Ansvar for det derved mulig forvoldte Tab.
11.	De Kassekontroløren vedkommende Revisionsudsættelser har han i Al-
mindelighed at besvare inden Udløbet af 3 Uger, med mindre Kvæstor efter Om-
stændighederne maatte anse en kortere Frist tilstrækkelig, i hvilket Tilfælde han
i saa Henseende har at rette sig efter Kvæstors Bestemmelser.
12.	I øvrigt har han som Kassekontrolør i det hele at holde sig Frd. 8.
Juli 1840 om det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen efterrettelig, med Undtagelse
af, hvad der vedkommer Kontrolen med Kassererens Kassebeholdninger.
13.	Som Kassekontrolør skal han være tilstede paa Kontoret hver Søgne-
dags Formiddag fra Kl. 9 til 2, ligesom han ogsaa skal være pligtig, saa ofte de
ham overdragne Forretninger gjøre det nødvendigt, eller det af Kvæstor foreskrives,
ligeledes til andre Tider paa Dagen at være tilstede paa Kontoret, hvoraf følger,
at han ikke maa paatage sig nogen Bibestilling, som gjor hans Fraværelse fra
Kontoret nødvendig.
14.	I øvrigt skal Kassekontroløren betragte Kvæstor som sin nærmeste
Foresatte og med Hensyn til Udførelsen af de ham paahvilende Forretninger nøje
rette sig efter Kvæstors Bestemmelser.
— D. 6. Decbr. 1865 afgik Forvalter i Kvæsturen, KammerraadBorgen, ved
Døden. Efter at den ledige Post havde været opslaaet vakant, beskikkede Mini-
steriet under 31. Jan 1866 efter Konsistoriums Indstilling Fuldmægtig i Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet, Kancelliraad Hans Christian Ludvig
Bredberg til Forvalter med en Lønning af 1400 Rdl. og saaledes, at han for
de med denne Post forbundne Oppebørsler vilde have at stille en Kaution af 3000
Rdl. i anordningsmæssige Effekter
Under 5. Marts s. A. fastsatte Ministeriet følgende
Instrux for Forvalteren.
A. Vedkommende samtlige Godser og Tiender.
1. Forvalterens nærmeste Foresatte er i Almindelighed Universitetets Kvæstor.
Til ham har Forvalteren at afgive alle de hans Forretninger vedkommende'Sager, ligesom
og uopholdelig og uvægerlig at efterkomme de af Kvæstor givne Forskrifter om Udførel-
sen af de Administrationen af Universitetets, Kommunitetets og J.L. Smiths Legats Gods
i Kjøbenhavns, Frederiksborg og Holbæk Amter vedkommende Forretninger. ^Navnlig
har Forvalteren at foretage de af Kvæstor foreskrevne Undersøgelser af alle; be-
meldte Gods vedkommende Gjenstande, afgive de af ham fordrede Oplysninger og
Erklæringer, og udføre enhver for Godsets Vedkommende Forvalteren overdraget
170
Okonomiske Anliggender 1864—1871.
Retssag for Underretten. Hvad angaar Frue Kirkes Bøndergods og Anvendelsen
af den til Konsistoriums umiddelbare Disposition overladte Del af Kirkeudgifternes
Konto, da staar Forvalteren i samme Stilling til den Professor, til hvem Konsi-
storium overlader Administrationen af disse Gjenstande, hvori han for det almin-
delige Universitets- og Kommunitets-Godses Vedkommende staar til Kvæstor. Ogsaa
bør Forvalteren meddele Konsistorium alle de Oplysninger, det ham betroede Gods-
distrikt vedkommende, som Konsistorium maatte finde Anledning til at affordre ham.
2.	Forvalteren affatter og staar til Ansvar for Rigtigheden af alle i Anled-
ning af Jordebogsafgifternes Indfordring i Kvæsturen forefaldende Beregninger,
vedkommende Universitetets, Kommunitetets, Sorø Akademis, J. L.Smiths Legats,
Metropolitanskolens og den almindelige Skolefonds Gods og Tiender i samtlige
Amter i Sjælland og paa Falster. Som en Følge heraf fører han alle bemeldte
Stiftelser vedkommende Jordebøger, erhverver de dertil fornødne Oplysninger og
Attester, berigtiger alle deri forefaldende Forandringer, og afslutter Jordebøgerne
ved hvert Aars Udgang saaledes, at de tydelig vise, hvad derefter hvert Aar skal
indkomme. Efter disse Jordebøger forfatter han de specificerede Afgiftsberegninger,
som nøjagtig maa stemme med Jordebøgerne og udregner strax efter at Kapitels-
taxten er sat, samtlige Kornafgifter til Penge, saaledes at Opkrævningen derefter
kan foretages. Dog er der med Hensyn til denne meget vidtløftige Udregning
tilstaaet Forvalteren den Lettelse, at den i Kvæsturen ansatte Kassekontrolør, efter
at Forvalteren har opgjort Afgiftsberegningernes Kornbeløb, er pligtig til i hvert
Aars Februar Maaned at udregne Universitetets Tiendeafgifter, ligesom han ogsaa,
naar den Forvalteren tilstaaede midlertidige Assistance af den afgaaede Kasse-
kontrolør ved Kommunitetet ophører, tillige skal overtage Udregningen fra Korn
til Penge af Universitetets Landgildeafgifter. Da Kassekontroløren selv skal
staa til Ansvar for Rigtigheden af de saaledes af ham besørgede Udregninger,
skal han medunderskrive de paagjældende Afgiftsberegninger. Paa samme Maade
er det overdraget den afgaaede Kassekontrolør ved Kommunitetet, saa længe han
forbliver til Assistance i Kvæsturen, at berigtige Kommunitetets Gods- og Tiende-
jordebøger, og i Februar Maaned for Kommunitetets Vedkommende at udregne
Kornafgifternes Pengebeløb, hvilket Arbejde, saa snart denne Assistance ophører,
overtages af Forvalteren mod oven nævnte Assistance ved Udregningen af Univer-
sitetets Landgildeafgifter.
3.	Saa snart den i foregaaende Post ommeldte Udregning er tilendebragt,
skal Forvalteren affatte og tilstille Kontoret i Sorø de til Opkrævningen nødvendige
specificerede Udskrifter af Afgiftsberegningerne for hele Sorø Akademis Gods og
Tiender og for Universitetets og Kommunitetets Gods og Tiender i Sorø og Præstø
Amter samt paa Falster. For Kjøbenhavns, Frederiksborg og Holbæk Amters
Vedkommende skal Forvalteren derimod ved Hjælp af de ansatte Bondefogder
underrette Afgiftsyderne om Afgifternes Størrelse og meddele dem de fornødne
Tilsigelser om Indbetalingen, Paa samme Maade forholdes med de d. 1. Sept.
forfaldne Afdrag paa Landgildeafgifter, hvorover Fortegnelser affattes og afgives
ved Forfaldstiden.
4.	For saa vidt Afgifterne indbetales direkte til Kvæsturen, skal Forval-
teren udfylde Kvitteringerne og afskrive de betalte Beløb i Afgiftsberegningerne,
i hvilken Anledning Yderne først skulle melde sig hos Forvalteren, som afleverer
de udfyldte Kvitteringer til Kassereren, hvorefter han senest ved hver Kontordags
Udlob efter Kontrakassebogerne afskriver de saaledes betalte Afgifter i Afgiftsbe-
regningerne. Med Hensyn til de Afgifter, som betales i Sorø og derfor opføres
i de ugentlige Afregninger med Kvæsturen, skulle disse Afregninger af Kontroløren
leveres til Forvalteren, som da i Afgiftsberegningerne afskriver de betalte Afgifter
og derefter tilbageleverer Afregningerne, forsynede med summariske Paategninger
om, hvorledes Afgifterne ere afskrevne.
5.	I Begyndelsen af hvert Aars Maj og Nov. Maaneder samt for Sorø Aka-
demis Vedkommende tillige ved de sædvanlige Flyttedage og ved Terminernes
Udløb og i øvrigt til de Tider, som nærmere af Kvæstor blive bestemte, skal
Forvalteren levere Kvæstor specificerede Restancelister over alle udestaaende Jorde-
bogsafgifter, hvilke Fortegnelser affattes særskilt for Landgilde og Tiende og sær-
skilt for hvert Amt, for at derefter kan meddeles de fornødne Ordrer om Restancer-
nes Inddrivelse.
Kvæsturens Personale.
171
6.	Alle til Kvæsturens Paategning indkomne Skjøder blive af Forvalteren
at sammenholde med Jordebøgerne, hvorefter han, naar han har forvisset sig om,
at Afgifterne ere betalte, og at der i øvrigt ikke kan være noget mod Skjødernes
Tinglæsning at erindre, udfylder Kvitteringerne for Rekognitionerne, og, efter at
disse ere betalte, forsyner Skjøderne med. Kvæsturens Paategning, som derefter
forelægges Kvæstor til Underskrift.
7.	Ligesom Forvalteren skal meddele Kvæstor alle til Budgetforslagene for-
nødne Oplysninger og Beregninger over Jordebogsafgifterne, saaledes skal han
ogsaa meddele Bogholderen de til Brug ved Regnskabsafslutningerne nødvendige
Forklaringer, navnlig om de i Forbindelse med Jordebogsafgifterne opkrævede
Fogedpenge og Afløsningssummerne for Kirkearbejde m. v., og om hvad der har
foranlediget de mulige Uoverensstemmelser mellem Budgetterne og Afgiftsbereg-
ningerne.
B. Vedkommende Gods og Tiender i Kjøbenhavns. Frederiksborg og Holbæk
Amter.
8.	Som den, der udfører alle Forvalterforretningerne i Kjøbenhavns, Frede-
riksborg og Holbæk Amter, skal han til forskjellige, nærmere af Kvæstor bestemte
Tider, dels om Foraaret og dels i Okt. Maaned, under Opkrævningen af det da for-
faldne Afdrag paa Landgilden efter foregaaende Bekjendtgjørelse møde paa for-
skjellige Steder i bemeldte Amter for at modtage Afgifterne, s:m han derefter
strax afskriver i Afgiftsberegningerne og afleverer til Kassereren med specificerede
Fortegnelser, der behandles paa samme Maade som fornævnte ugentlige Afregninger
med Kontoret i Sorø.
9.	For de i forestaaende Post ommeldte Inkassationer og for det Forvalteren
i øvrigt paahvilende Ansvar stiller hau en Kavtion af 3000 Rdl. i anordnings-
mæssige Effekter.
i(j. Foruden fornævnte Godsrejser skal Forvalteren møde ved de aarlige Syn
over Universitetets Landsbykirker i de omhandlede Amter, for at føre Synsproto-
kollen og paase Universitetets Tarv. Ligeledes skal han efter Kvæstors nærmere
Bestemmelse foretage andre nødvendige Rejser paa Godset og i øvrigt udføre alle
de Forretninger, vedkommende Godset, som Kvæstor maatte paalægge ham.
11.	Til Bestridelsen af de med bemeldte Rejser forbundne Udgifter tillægges
der ham af de dertil bevilgede 20U Rdl aarlig Godtgjørelser efter specificerede
Regninger af de afholdte Befordringsudgifter samt desuden i Diæter 3 Rdl. daglig,
saa længe Rejserne vare.
12.	Under Forvalterens Fraværelse paa de foreskrevne Godsrejser besørges
hans Forretninger i Kvæsturen af den forrige Kassekontrolør ved Kommunitetet, saa
længe han forbliver til Assistance i Kvæsturen, og senere af Kvæstors Fuldmægtig.
13.	Naar Forvalteren modtager de til Kvæstor afgivne Restancelister over
Jordebogsafgifter med Ordre om at foranstalte Restancerne inddrevne, skal han
strax foranstalte Tienderestancerne anmeldte til Udpantning, samt indkalde Land-
gilde-Restanterne for Forligskommissionen, og i fornødent Fald forfølge Sagerne
ved Retterne, samt rekvirere de fornødne Exekutionsforretninger m. v., i hvilken
Anledning han skal være pligtig at foretage de i saa Henseende fornødne Rejser.
14.	Da skatteopkrævningen paa Universitetets og Kommunitetets Godser
er overgaaet til Amtstuerne, skal Forvalteren kun paase, at Bønderne betale deres
Skatter i rette Tid. Med Hensyn til de Skatter, som udredes af Stiftelserne, skal
Forvalteren foranstalte dem indførte i Skattebøgerne og derefter opgive Kassere-
ren, hvad der skal indbetales til hver Amtstue, og efter at Indbetalingen er sket
meddele Kassereran bekræftede Udskrifter af Skattebøgerne til Bilag ved Regnska-
berne, ligesom han ogsaa skal affatte de til Regnskaberne fornødne Beregninger
over, hvorledes Skatterne ere beregnede, samt under Revisionen forevise Revisor
de originale Skattebøger. For Smiths Legats Fæstegods, hvorfor Skatteoppebørse-
len først overtages af Amtstuerne, efterhaanden som Stederne sælges, skal For-
valteren beregne og opkræve Skatterne og i fornødent Fald foranstalte Restancerne
inddrevne, ligesom han ogsaa skal meddele Bogholderen behørige Forklaringer om
disse Skatter, navnlig for saa vidt de betales af Legatet, og derhos paase, at Le-
gatet oppebærer den det tilkommende Godtgjørelse for de indfriede Bankhæftelses-
summer.
15.	Forvalteren indleder Forhandlinger og gjør Forslag om Salget af det Tiende
172
Økonomiske Anliggender 1864 — 1871.
korn, som leveres in natura, og efter at Salgene ere approberede opretter han de
derom fornødne Kontrakter og besørger Restancerne inddrevne.
16.	De aarlige Fortegnelser over de Universitetet tilkommende Jordskylds-
afgifter forfattes af Forvalteren, som ligeledes udfylder de til Opkrævningen for-
nødne Kvitteringer.
17.	Med Hensyn til hans Forhold til Stiftelsernes Bønder, da har han i
Almindelighed at tilholde enhver Fæster paa det ham anbetroede District i et og
alt at efterkomme deres Forpligtelser, ligesom han og har at paase, at Arvefæsterne
ikke handle mod de dem meddelte Arvefæsteskjøder, og naar han bliver vidende
om saadant bør han strax indberette det til Universitetets Kvæstor. Ligeledes bør
han og jævnlig hos Gaard- og Husfæsterne undersøge, om Bygningerne saa vel
ved Gaardene som Husene istandholdes, om behørig Besætning og Inventarium af
Vogne, Plove m. v. haves og vedligeholdes. Fremdeles har han og Tilsyn med,
at det fornødne Sæde- og Fødekorn ej forødes, og i Almindelighed, at en ordent-
lig og fornuftig Landøkonomi iagttages. Skulde i nogen af disse Poster befindes
Mangler, da har han herom at gjøre alvorlige Erindringer, og i Fald saadanne
findes uden Virkning, bør han betimelig derom underrette Kvæstor, for at de for-
nødne Forholdsregler i Anledning deraf kunne træffes.
18.	Ligesom han nøje bør paase, at Stiftelsens Bønder holde sig Lovene
og de kongelige Anordninger og Befalinger efterrettelige, saaledes bør han ogsaa
drage Omsorg for, at Stiftelsernes Bønder intet utilbørligt paabyrdes, og at dem
ingen Fornærmelse eller Forurettelse tilføjes.
19.	Dersom nogen, der har en Universitetet eller Kommunitetet tilhørende,
til Hartkorn ansat Ejendom, det være sig Gaard. Boelssted eller Hus i Arvefæste, skulde
mod Skjødeformularen overdrage enten sin hele Jordejendom eller nogen Del af
samme til en ny Brugers Ejendomsbesiddelse, uden at det nye Skjøde og Adkomst-
brev er givet Paategning af Kvæstor om, at der fra Stiftelsernes Side intet er til
Hinder for dets Tinglæsning, eller Stiftelsens overordnede Bestyrelses Samtykke til
den paagjældende Transaktion paa anden Maade er konstateret, skal Forvalteren, saa
snart han bringer saadant i Erfaring, uopholdelig gjøre Indberetning til Kvæstor.
2U. Det samme har han at iagttage, naar slige Ejendomme, hvis Jordlodder
ere matrikulerede under de Gaarde, hvorfra de ere tagne, uden derom oprettet
skriftligt Dokument, skulde blive delte eller formindskede. Ligesaa bør han og
paase, at ingen Hovedparcel af en Gaard eller noget Boelssted eller Hus uden
særdeles dertil erholdt Tilladelse og uden skriftlig Dokuments Oprettelse faktisk
inddrages under nogen anden Ejendom. Skulde noget mod oven anførte stridende
begaas, har han ligeledes strax at gjøre Indberetning herom.
21.	Han maa forskaffe sig nøje Underretning om, at de Arvefæsteskjøder,
som allerede ere udstedte, paa lovlig Maade ere blevne tinglæste, og naar han
finder, at dette ikke er sket, maa han tilholde vedkommende Arvefæstere uophol-
delig at besørge Tinglæsningen, samt paase, at dette ogsaa virkelig sker. Lige-
ledes paaligger det ham at foranstalte de Skjøder, som herefter udstedes, ting-
læste, førend de overleveres vedkommende.
22.	Han bør have nøje Indseende med. at de Bygninger paa Stiftelsernes
Gods, som endnu, uagtet de allerede ere opførte, ikke ere assurerede, eller som
herefter vorde opførte, blive forsikrede for deres fulde Værdi i Brandkassen. Naar
dette er sket, blive Policerne at forevise ham og af ham med Forevisningspaa-
tegning at forsyne uden Betaling. De med Assurancerne, Taxationerne m. v. for-
bundne Udgifter skulle udredes af Bygningernes Ejere.
23.	At Arvefæsterne holde de paa deres Grundejeudomme værende Byg-
ninger i forsvarlig Stand, har han tilbørlig at paase, og i Fald denne Pligt, uag-
tet hans Paamindelser, ikke iagttages af vedkommende Arvefæstere, maa den for-
nødne Indberetning derom uden Ophold meddeles Kvæstor.
24.	I Tilfælde af Gaard- og Husfæsterens Dødsfald eller Fratrædelse paaser
han, at Stiftelserne ske Fyldest for deres Tilgodehavende, og at intet Tab samme
paa nogen Maade tilføjes, ligesom han og nøje iagttager, at de befalede Syns- 'og
Taxationsforretninger afholdes paa den for Stiftelserne mindst bekostelige Maade.
I øvrigt paaligger det ham, om ethvert Dødsfald af Fæster eller Arvefæster at
gjøre Indberetning til Universitetets Kvæstor, ledsaget med Oplysning, hvis det er
Kvæsturens Persouale.
173
en Fæster, om nogen Ejendom herved bliver fæsteledig, og hvis det er en Arve-
fæster, om hvem der efter denne overtager Ejendommen.
25.	Naar ham maatte overdrages nogen som helst Forretning, vedkommende
Tilsynet med de i hans Forvalterdistrikt beliggende, Universitetet tilhorende Kirker,
deres Reparation m. v., da paaligger det ham at udfore saadanne med tilbørlig
Omhu og Nøjagtighed.
26.	I Anledning af de daglige Expeditioner i Kvæsturen skal han være
tilstede paa Kontoret hver Søgnedag fra Kl. 9—2, ligesom han ogsaa skal møde
paa Kontoret om Eftermiddagen, naar de ham overdragne Forretninger fordre det,
eller det af Kvæstor anses nødvendigt.
27.	Til Assistance ved Renskrivning og navnlig ved Udfærdigelsen af Op-
krævningslisterne skal han være berettiget til at benytte den hos ham og Kassere-
ren i Forening ansatte Skriver.
28.	Det er en Selvfølge, at det maa være Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet forbeholdt at gjøre saadanne Forandringer i og Tillæg til denne
Instrux, som det efter Omstændighederne i Fremtiden maatte anses fornødent.
— Da Kassereren, Kassekontroløren og Forvalteren i Kvæsturen alle lønnedes at
den ved Lønningsloveu af 12. Jan. 1858 § 9 bevilgede runde Sum, og disse
Bestillingsmænd, der i Stilling ved Kvæsturen stode lige, vare udelukkede fra
lovbestemte Alderstillæg, ansaa Ministeriet det for baade billigt og i sin Orden,
at der toges en almindelig Bestemmelse om, at Lønningerne for dem fastsattes til
1800 Rdl., 1600 Rdl. og 1400 Rdl., saaledes at der tillagdes de Mænd, der be-
klædte Tjenesterne, disse Lønninger, efter deres indbyrdes Tjenestealder ved Uni-
versitetet, hvorved der vilde aabnes enhver, naar han ansattes i en at Posterne,
Udsigt til en stigende Lønning ved forefaldende Ledighed i Tjenesterne. Herom
begjærede Ministeriet, under 19. Decbr. 1865 Konsistoriums Erklæring.
Efter Konsistoriums Opfordring udtalte Kvæstor sig herom i Skrivelse af
19. Jan. 1866. Han bemærkede, at Kassereren og Kassekontroløren i Regerin-
gens Forslag til Lønningsloveu af 12. Jan. 1858 bleve foreslaaede lønnede med
faste Lønninger og Alderstillæg, saaledes at de hver begyndte med en Lønning i
Penge og Sæd paa 1400 Rdl., som for hvert 5 Aars Tjeneste steg med 200 Rdl.
indtil 2000 Rdl. For Forvalteren blev en lignende Lønning ikke foreslaaet, da
Forvaltertjenesternes Sammendragning da endnu ikke var iværksat, og der altsaa
endnu ikke var ansat nogen Forvalter i Kvæsturen, men derimod 4 forskjellige
Forvaltere paa Godset, hvis Poster vare bestemte til at inddrages og derfor ikke
bleve optagne i Lønningsloven. Ved Behandlingen i Folketinget undergik Lov-
forslaget betydelige Forandringer, idet alene Professorerne og Lektorerne bleve satte
paa faste Lønninger med Alderstillæg, hvorimod Lønningerne for alle andre ved
Universitetet ansatte Embedsmænd og Betjente orbleve uforandrede, kun med de
ubetydelige Tillæg, som i enkelte Aar bevirkedes ved den senere ved L. 12.
Jan. 1858 bestemte Sædomskrivning. For Kassereren og Kassekontroløren var
denne Bestemmelse ogsaa i andre Henseender uheldig, da deres Lønninger bleve
henførte til den senere ved L. 12. Jan. 1858 § 9 bevilgede samlede Lønningssum,
hvilket bevirkede, at de i eller i alt Fald deres Eftermænd ved den tilføjede § 34
bleve udelukkede fra Pensionsret.
Allerede under Lovforslagets Behandling i Rigsdagen, navnlig i Landstinget,
blev det erkjendt, at Kvæsturens Kasserer- og Kassekontrolørtjenester vare saa
betydelige, at de ligesom andre tilsvarende Embeder burde lønnes med faste sti-
gende Gager og ikke af den samlede Lønningssum, hvilket navnlig blev udtalt i
Universitet! AarUog.
174
Økonomiske Anliggender 1864 —1871.
Landstinget, jfr. Landst. Tid. for 9. Session Sp. 1639 ff. og især den daværende
Kultusministers Udtalelser; men da Lovens Tilbagesendelse til Folketinget med
den foreslaaede Forandring vilde have bevirket, at Lovens Behandling ikke havde
kunnet tilendebringes i den daværende Session, blev det derom stillede For-
slag taget tilbage, under Forventning af, at Berigtigelsen vilde ske, naar Loven
første Gang fremkom til Revision. 1 Overensstemmelse hermed blev i den af
Universitetet i Anledning af Lønningslovens Revision afgivne Erklæring foreslaaet,
at Lønningerne til Kassereren og Kassekontroløren saa vel som den senere ved
de tidligere Forvaltertjenesters Inddragelse oprettede Forvalterpost i Kvæsturen,
hvilke 3 Bestillinger, især efter at Sorø Akademis Gods-, Kasse- og Regnskabs-
væsen var henlagt under Kvæsturen, kunde sættes i Klasse med h'ontorchefsposter
under Kollegierne, maatte udgaa af den samlede Lønningssum og optages under
de i Lovens § 8 ommeldte faste Lønninger med Alderstillæg, saaledes at der for
hver af bemeldte 3 Tjenester blev bestemt en Begyndelseslønning af 1400 Rdl.,
stigende hvert 5te Aar med 200 Rdl indtil 2000 Rdl.*). Dette Forslag blev imidlertid
ikke optaget i Regeringens Forslag til den reviderede Lønningslov, hvorimod deri
blev foreslaaet en Forbedring af de under den samlede Lønningssum indbefattede
Lønninger derved, at Sædomskrivningen blev foretaget efter en Middelpris af 4
Rdl. i Stedet for tidligere 5 Rdl. for hver Tønde Blandingssæd. Ogsaa sidst
nævnte mindre betydelige Lønningsforbedring blev forkastet ved Lovforslagets Be-
handling i Folketinget, hvilket havde bevirket, at i det senere forelagte fornyede
Forslag om Lønningslovens Revision vare de omhandlede Lønninger forblevne ufor-
andrede og fremdeles indbefattede under den samlede Lønningssum, som ikke med-
førte Pensionsret.
Efter denne Fremstilling af de for Kvæsturen meget uheldige Forhandlinger
om Lønningsloven, og da der formentlig ikke nu kunde ventes nogen Forandring
i de saaledes gjentagne Gange vedtagne Bestemmelser, var der al Anledning til
at slutte sig til de af Ministeriet paatænkte stigende Lønninger, som ikke bevir-
kede nogen Forøgelse af den Famlede Lønningssum og altsaa ikke skulde fore-
lægges for Rigsdagen, men hvorved de vedkommendes Stillinger dog bleve noget
forbedrede, uagtet de ikke sattes i Klasse med tilsvarende Embedsmænd, og uag-
tet deres Lønninger fremdeles afholdtes af den samlede Lønningssum og altsaa ikke
medførte Pensionsret. Dog kunde der formentlig være Anledning til, i Lighed
med, hvad der blev optaget i Forslaget til L. 12. Jan. 1858, at forbeholde Bog-
holderen, at dersom han ved indtrædende Vakance i en af de her omhandlede Po-
ster overtog den ledige Post, skulde hans Anciennetet i Kvæsturen derved komme
i Betragtning, saaledes at han indtraadte i den afgaaedes Lønning, saafremt
han havde været ansat i Kvæsturen længere end den, der ellers i Følge den
foreslaaede Bestemmelse skulde rykke op til den ledige Lønning. Fastsattes
derimod den fremtidige Lønning for hver af bemeldte 3 Poster til 1400 Rdl. uden
Anciennetets Tillæg, da vilde dette bevirke, at Bogholderen aldrig kunde overgaa
til en af disse Poster, eftersom den samlede Lønningssum vistnok altid vilde blive
saaledes indskrænket, at deraf ikke kunde afholdes det i saa Fald nødvendige
Tillæg for at holde Bogholderen skadesløs. Ved Overgangen fra en af bemeldte
Poster til Bogholderposten vilde den øjeblikkelige Afgang, som mulig bevirkedes
*) Univ. Aarbog for 1864—71 I S. 124 25.
Kvæsturens Personale.
175
ved, at vedkommende allerede var rykket op paa en bøjere Lønnng end Pegyn-
delsesgagen for Bogbol.eren, blive erstattet derved, at ban i saa tal.! vel de
paatænkte Alderstillæg kunde rykke op til 2000 Rdl og overgik til at blive pen-
sionsberettiget Embedsmand.
Kvæstor indstillede derfor, at Konsistorium vilde tiltræde den af Ministeriet
paatænkte Lenningsbestemmelse, som formentlig burde træde i Kraft samtidig med,
at Forvalterlenningen nedsattes til 1400 Rdl., dog saaledes, at der toges for-
nævnte Forbehold med Hensyn til Bogholderens mulige Forflytning til en af de om-
handlede Poster.
Yed under 7. Febr. 1866 at indsende denne Erklæring til Ministeriet ud-
talte Konsistorium, at det i ethvert Fald maatte anse det for aldeles nødvendigt,
at det af Kvæstor antydede Forbehold med Hensyn til Bogholderens Adgang til at
indtræde i Lønningsrækken efter sin Anciennetet i Kvæsturen blev knyttet til den
af Ministeriet foreslaaede Regel; men selv med denne Ændring maatte Konsisto-
rium dog bestemt fraraade det hele Forslag. Dets Hovedbetragtning var den, at
det vilde være lidet heldigt at have Anciennetetsprincipet vedtaget for Gageringen
af hine 3 Tjenester (Kasserer, Kassekontrolør og Forvalter) medens et helt andet
Princip, nemlig fast Lønning med Alderstillæg efter Tjenestetiden utvivlsomt i
Følge Forhandlingerne om Revisionen af Universitetets Lønningslov vilde blive
gjort gjældende for Bogholdertjenesten. Denne sidste Tjeneste var, bortset tra
selve Kvæstors Embede, uden Sammenligning den Bestilling under Universitets-
kvæsturen, som krævede størst Indsigt og Dygtighed, men derhos tillige i over-
vejende Grad den besværligste og mest anstrængende af alle Poster i Kvæsturen.
Bogholdertjenesten stod derfor i et saadant Forhold til de 3 oven nævnte Poster,
at en jævnlig Overgang fra disse til hin kunde ventes at ville finde Sted. Det
vilde netop ved Besættelsen af Bogholdertjenesten ofte være særdeles ønskeligt,
om en af de Mænd, som i en eller anden af hine 3 Poster havde faaet Lejlighed
til at gjøre sig bekjendt med Forretningerne i Kvæsturen, og der erhvervet den
fornødne Forretningsdygtighed, kunde gaa over til at blive Bogholder. Efter det
fremsatte Forslag vilde imidlertid Forholdet kunne blive dette, at den, som var
kommet paa en Gage af 1800 Rdl. i en af de nævnte 3 Poster, ikke vilde kunne
erhverves for Bogholdertjenesten, da dennes Begyndelsesgage efter de foreliggende
Forhandlinger om Universitetets Lønninger kun kunde ventes at ville blive 1400
Rdl. og man vilde saaledes ofte mod Universitetets Interesse være udelukket fra
at træife det ellers ønskeligste Valg. Det kunde nemlig ikke paaregnes, at man
ved personlige Tillæg for den tiltrædende Bogholder skulde kunne afhjælpe denne
Ulempe; thi saadanne Tillæg til den ved Lov for dette Embede fastsatte Gage
vilde ganske vist umulig kunne udredes af den i L. 12. Jan. 1858 § ■) nævnte
samlede Sum, og vilde heller ikke kunne ventes tilstaaede ved særlige Bevillinger
paa Finansloven. Men naar der ikke ved personlige Tillæg kunde skaffes paagjæl-
dende en højere Begyndelsesgage end 1400 Rdl., var det ikke rimeligt, at Hen-
synet til Alderstillægene skulde kunne bevæge ham til at gaa over i Bogholder-
tjenesten. Thi først efter 10 Aars Tjenestetid vilde den, der i Forvejen havde
1800 Rdl. i Løn, komme op hertil, og Udsigten til efter saa lang Tids Forløb at
naa den samme Lønning vilde næppe i nogens Øjne have stor Betydning. Ej
heller kunde det antages, at den paagjældende skulde sætte saa stor Pris paa
den med Bogholdertjenesten forbundne Pensionsberettigelse, at dette Hensyn
23*
176	Økonomiske Anliggender 1864—1871.
skulde være i Stand til at opveje et Indtægstab af nogle hundrede Rigsdaler.
Thi de's var Forholdet det, at dog ogsaa faktisk Adgang til Pension efter særlig-
Bevilling fandt Sted ved de 3 oven nævnte Tjenester, og efter hidtil fulgt Praxis
kunde Udsigten hertil anses for at være saa tryg og vel begrundet, at den Mulig-
hed, at Pension i Tilfælde af Afgang formedelst Alderdom eller Svagelighed
skulde blive nægtet, ikke let vilde fremstille sig for nogen, dels maatte det vel
erindres, at den med Bogholderposten forbundne egentlige Pensionsberettigelse i
alt Pald forst begyndte at løbe tra Ansættelsen i denne Stilling, saaledes at den
paagjældende i mange Aar efter sin Ansættelse ikke vilde have Udsigt til ad denne
Vej at opnaa saa høj en Pension som den, han kunde vente i Følge særlig Be-
villing efter et billigt Hensyn til Længden af den Tid, han havde tjent i de ikke-
pensionsberettigede Poster.
Konsistorium ansaa det efter det anførte ikke for rigtigt, at der vedtoges
en bindende almindelig Regel for disse Lønningsforhold; det naturligste vilde
være, at Lønningerne for de her omhandlede Kvæsturposter i hvert enkelt fore-
kommende Tilfælde ansattes til en passende Størrelse, efter behørigt Hensyn til
samtlige Omstændigheder, fornemmelig den vedkommendes Tjenestetid og Alder.
Men naar de konkrete Omstændigheder skulde tages i Betragtning, vilde der ikke
lindes at ^re nogen Grund til at forhøje den nylig ansatte Kassekontrolørs Løn
med 200 Rdl. For saa vidt man vilde gjøre gjældende, at hvis de nævnte 200
Rdl. ikke her brugtes, vilde den til Lov 12. Jan. 1858 § 9 svarende samlede
Sum blive nedsat med dette Beløb, og en Forhøjelse vilde ikke igjen være at op-
naa senere, naar der maatte vise sig Trang hertil, bemærkede Konsistorium, at
denne Betragtning ikke var afgjørende, selv om man gik ud fra, hvad Konsisto-
rium dog paa ingen Maade kunde anse for afgjort, at hin Besparelse vilde med-
føie en tilsvarende Nedsættelse i den samlede Sum. Samlede Summer, der vare
bestemte til Udredelse af forskjellige Lønninger, maatte nødvendigvis variere
noget. Det var af let fattelige Grunde yderst uheldigt at have Funktionærer, som
gjennem en meget lang Aarrække bleve staaende paa samme Lønning, uagtet deres
Udgifter ved at leve med Familie og af andre Grunde i Regelen steg efterhaan-
den Ln Stigning i Lønnen fof den enkelte kunde umulig undværes. Men vilde
man følge det Princip, ved Vakance at tillægge Eftermanden den samme Gage
som Formanden, efter at have tjent i en Række af Aar, havde naaet, fordi Be-
løbet ellers vilde bespares og saaledes formentlig gaa tabt, vilde man komme til
uforholdsmæssig høje Begyndelsessatser, men paa den anden Side kun have liden
Udsigt til at opnaa Tillæg for n 'gen, om end lang Tjenestetid eller andre Om-
stændigheder nok saa meget maatte tale derfor. Derimod troede Konsistorium,
at man sikkert kunde hengive sig til det Haab, at Rigsdagen, naar den saa, at
der virkelig besparedes paa de samlede Summer, hvor saadant kunde og burde
ske, heller ikke vilde være uvillig til senere igjen at bevilge Forhøjelse, naar
Billighed mod de paagjældende Embedsmænd eller Hensynet til Universitetets Tarv
krævede det. Endelig fremhævede Konsistorium endnu som et Moment, der sær-
deles talte for at forbeholde sig frie Hænder ved Bestemmelsen af de her om-
handlede Lønninger, at Hensynet til en heldig Besættelse af Kassererposten med
dennes meget betydelige pekuniære Ansvar og store Sikkerhedsstillelse *som for-
mentlig næppe vilde blive ansat til mindre end 10,000 Rdl.) vilde ved indtræ-
Kvæsturens Personale.
177
dende Vakance muligvis kunne gjøre det ønskeligt,-at Begyndelsesgagen for denne
Embedsmand sattes højere end til 1 400 Rdl.
1 Skrivelse af 9. Marts 1866 erklærede Ministeriet sig herefter enigt med
Konsistorium i, at en Lønningsansættelse som den af samme (Ministeriet) antydede for
Kasserer, Forvalter og Kassekontrolør ikke bestemtes som Regel. Ministeriet til-
føjede, at det ikke ganske kunde dele Konsistoriums Udtalelse om Betydningen af
den faktiske Adgang til Pension efter særlig Bevilling, som hidtil havde fundet
Sted for de 3 nævnte Embeder, eller om Sikkerheden af den Udsigt, der hertil
havdes af den paagjældende i Tilfælde af Afgang fra disse Embeder.
—	Ved Kvæstors Skrivelse af 24. Maj 1864 blev hidtil værende Assistent
i Kvæsturen, Exam. jur. Peter Lund fra I. Juni s. A., ansat som Fuldmægtig
sammesteds, hidtil værende Skriver, Exam. jur. W. Axelsen som Assistent og
cand. jur. Jens Christian Ferdinand Wilse som Skriver.
Kvæstor, Kammerraad Gede udnævntes under 12. Sept. 1868 til Justitsraad
(5. Kl. Nr. 3).
Fhv Kasserer i Universitetskvæsturen, Justitsraad Friis tillagdes der under
24. Jan 1871 Titel af Etatsraad (3. Kl. Nr. 9).
S. Andre ZBestillirigsixaeend. •ved. TXni-versitetet.
Med Hensyn til Personalforholdene ved Universitetets videnskabelige Sam-
linger henvises til Aarb f. 1864—71 II S. 101, 528, 530 — 32, 541, 593 og
604—5. I øvrigt bemærkes følgende:
Efter at Overavditør Lipke ved sin Ansættelse som Byfoged i Storehedinge
i Efteraaret 1865 var fratraadt som Protokolfører ved det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet, beskikkede Fakultetet i hans Sted Avditør Mundt.
Efter Konsistoriums Indstilling tilstod Ministeriet under 24. Septbr. 1867,
under Forudsætning af, at der ved Revisionen af Lønningsloven af l 2. Jan. 1858
under den samlede Lønningssum dertil bevilgedes det fornødne Beløb, Assistent
ved det mineralogiske Museum, cand. phil. Hoff, et aarligt Lønningstillæg af 100
Rdl. fra 1. April 1868 at regne.
—	Natten mellem d. 9. og 10. Jan 1864 afgik Iste Universitetspedel
Muller ved Døden. I denues Sted udnævnte Konsistorium d. 13. Febr. s. A. 2den
Pedel Frederik Ferdinand Speer. Ved den for denne udfærdigede Bestalling blev
han tilpligtet at betale til Pedel Mullers Enke i Naadensaaret 80 Rdl., hvilken
Sum efter hans Afgang af Eftermanden vilde være at udbetale til ham eller hans
Bo. Den Godtgjørelse af 25 Rdl. om Aaret, som hidtil havde været tillagt ham
for at føre Tilsyn med Universitetsbygningen og dens Renholdelse, bortfaldt, efter
at han som 1ste Universitetspedel havde erholdt Fribolig i Kommunitetsbygningen.
Under 31. Marts s. A. udnævntes cand. phil. Mogens Adser Muhle til 2den
Universitetspedel. Ved Bestallingen tilpligtedes han at betale i Naadensaaret 30
Rdl. til Universitetspedel Speer mod Refusion af Eftermanden til ham eller hans Bo.
I Marts 1868 androge Universitetets Pedeller om, at der maatte blive til-
staaet dem et Bidrag til at lønne en Mand, der kunde være dem behjælpelig ved
Udførelsen af deres Forretninger. Konsistorium anbefalede varmt dette Andragende
i Skrivelse til Ministeriet af 7. s. M., idet det indstillede, at den samlede Lønnings-
sum ved den forestaaende Revision af Lønningsloven maatte forøges saaledes, at
deral kunde tilstaas enhver af dem et Lønningstillæg af 60 Rdl. om Aaret, mod
178	Økonomiske Anliggende 1864 —1871,
at de fremdeles selv betalte den Assistance, som maatte vise sig at være nødven-
dig ved Udførelsen af deres Forretninger. Ministeriet optog herefter i sit For-
slag til Lønningsloven i det angivne Øjemed et Beløb af 120 Rdl. under den
samlede Lønningssum, jfr. Aarb. f. 1864—71 I. S. 173. Da Lønningslovens Revision
imidlertid ikke blev vedtaget i Sessionen 1868—69, blev det efter Konsistoriums
Indstilling ved Ministeriets Skrivelse af 27. Marts 1869 bifaldet, at der af Kon-
sistoriums Normalsum for 1868 — 69 maatte udbetales Pedellerne et Beløb af 120
Rdl. til Hjælp ved Budtjenestens Udførelse, for saa vidt dette kunde ske, uden at
Kontoen derved blev overskredet. Ministeriet tilføjede dog, at denne Hjælp, som
kun var tilstaaet dem for dette ene Aar, ikke vilde kunne ventes bevilget oftere,
med mindre der blev erhvervet Lovbevilling for det dertil fornødne Beløb.
Efter at Pedellerne i Marts 1870 havde andraget om, at der for 1870—71
ligesom for 1869 — 70 maatte blive tilstaaet dem et lignende Beløb til Budtjeneste,
og Konsistorium havde anbefalet, at dette blev at udrede af, hvad der for 1869—70
var besparet paa Konsistoriums Normalsum, udtalte Ministeriet i Skrivelse af 9. Maj
1870, at det ikke ansaa det for rigtigt, at denne Udgift, som vedrørte det løbende
Finansaar, atter blev dækket af, hvad der var besparet i det forløbne Finansaar.
Derimod bevilgede det, at der af Konsistoriums Normalsum for 1870—71, for saa
vidt den dertil maatte være tilstrækkelig, maanedlig udbetaltes Pedellerne V12 af
det ommeldte Beløb, dog saaledes, at Beløbet blev at udrede af Lønningskontoen,
saafremt dette blev bevilget ved en i Finansaaret udkommende Lønningslov for
Universitetet.
—	D. 31. Maj 1865 fratraadte N. P. Widriksen efter Andragende og for-
medelst Svagelighed Stillingen som Bud ved Konsistorium. I hans Sted antog
Konsist. fhv. Overvagtmester ved det slesvigske Gendarmeri, A. P. Klindt, Dbm.
med aarlig Lønning af 200 Rdl. Der tilstodes ham derhos senere efter Konsistoriums
Indstilling ved Ministeriets Skrivelse af 25. Juni 1867 et midlertidigt Lønningstil-
læg af 50 Rdl. aarlig, mod at han forpligtedes til at have Bopæl i Nærheden af
Universitetet. Om de i Forbindelse hermed indledede Forhandlinger om i Kom-
munitetsbygningens nordre Ende at indrette en Fribolig for Budet henvises til
Aarb. f. 1873—75 S. 460.
—	D. 15. Nov. 1867 afgik Anatomitjener S. S. Rind ved Døden. Ved Mini-
steriets Skrivelse af 5. Febr. s. A. tildeltes der Enken et paa Universitetets
Udgiftspost 6 b disponibelt Beløb af 10 Rdl., dels som Understøttelse til Finans-
aarets Udgang, dels som Begravelseshjælp, samt en aarlig Understøttelse af 1 o
Rdl. Som Anatomitjener antoges fra 1. Dec. 1867 N. A. Tikjøb.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 6. Jan. 1871 tilstodes der Præparatør ved
det fysiologiske Laboratorium F. Iversen et til Rest værende Beløb af 80 Rdl. af
Universitetets samlede Lønningssum for 1870—71. Konsistoriums Indstilling om,
at et lignende Beløb aarlig maatte tillægges ham som Bidrag til hans nuværende
Husleje, paa Grund af det forøgede Arbejde, som efterhaanden var kommet til at
paahvile ham, kom for sent til, at Beløbet kunde optages paa det Rigs-
dagen forelagte Lovforslag om Lønninger for adskillige af de under Kirke- og
Undervisningsministeriet hørende Embeds- og Bestillingsmænd. Jfr. i øvrigt Aarb.
f. 1873- 75 S. 463.
—	Ved Skrivelse af 12. Maj 1870 tilstod Ministeriet Portner ved det zoolo-
Andre Bestillingsmænd ved Universitetet.
179
giske Museum Christensen for de særlige Arbejder, han havde udført for Museet,
en Godtgjørelse af 50 Rdl. af Museets Konto til Brændsel, Belysning og Rengjø-
ring for 1869—70.
—	Ef+er Indstilling fra Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendie-
væsen bifaldt Konsistorium under 7. Marts 1868, at Regensportn?r Hans Jensen
blev afskediget og at det overdroges hans Kone i Forbindelse med Regenskarlen
Lars Andersen at udføre Bestillingen som Portner paa Regensen ganske under de
samme Vilkaar, som havde været gjældende for Hans Jensens Ansættelse.
Ved Ministeriets Skrivelse af 23, Marts 1871 tilstodes der efter Konsisto-
riums Indstilling Stipendiebestyrelsens Bud N. Nielsen et temporært Lønningstil-
læg for Finansaaret 1870—71 af 25 Rdl. af Kommunitetets Udgiftspost 3 b.
Ved Ministeriets Skrivelse af 17. Avg. 1871 tilstodes der efter Konsistoriums
Indstilling Universitetets Fyrbøder Stecher et aarligt Lonningstillæg af 16 Rdl.
64 Sk. for af de 3 Sommermaaneder Juni, Juli og Avgust.
I Marts 1867 afgik Portner paa Borcks Kollegium Aagesen ved Døden.
I hans Sted udnævnte Konsistorium under 26. April s. A. Skrædermester P. Pe-
tersen. Under Forhandlingerne med Eforus om en Instrux for Portneren, udtalte
Konsistorium i Skrivelse af samme Dag — i Anledning af, at der i Forslaget til denne
var optaget en Bestemmelse om extraordinære Beboere — at det maatte betragte
saadannes faste Ophold paa Kollegiet som en Misbrug, der i Almindelighed ikke
kunde tilstedes, fra hvilken Regel ingen anden Undtagelse kunde taales, end at
Eforus efter Omstændighederne kunde tillade, at en Alumnus lod en Broder, der
studerede ved Universitetet, bo hos sig. Felve Instruxen meddeles ikke her, da
den, om end med nogle Forandringer, er meddelt i Aarb. f. 1883—84 S. 267 —
68 ved en senere Besættelse.
Ved Konsistoriums Skrivelse af 7. Marts 1868 tilstodes der Portneren, for at
levere Alumnerne Ild til deres Kakkelovne og kogt Vand, en Erstatning for det
hertil medgaaede Brændsel af 3 Rdl. maanedlig for Maj—Oktbr. og 5 Rdl. maa-
nedlig for Novbr,—April, i alt 48 Rdl. aarlig.
—	Med Hensyn til de af Hs. Maj. Kongen uddelte Ordensdekorationer, Titel-
forfremmelser m. m. mærkes følgende:
Til Ridder af Dannebrogen er under 26. Maj 1867 udnævnt botanisk Gart-
ner Weilbach.
Universitets Mekanikus Junger er under 26. Maj 1867 udnævnt til Professor
(5. Kl. Nr. 8).
Under 13. Juli 1S66 er det tilladt Kancelliraad, Universitetsboghandler A. t.
Høst, R. af D., at anlægge og bære den ham af Kongen af Sverige og Norge
tildelte Dekoration som Ridder af Vasaordenen.
Under 14 Avg. 1867 er lignende Tilladelse meddelt Universitetsbibliothekar,
Prof. Thorsen, med 'Hensyn til den ham af Kongen af Sverige og Norge tildelte
Dekoration som Ridder af Nordstjærneordenen
Under 1. Febr. 1870 tildeltes der Universitetsbogbinder, Klokker og Graver
ved den reformerte Kirke i Kjøbenhavn, D. L. Clement Fortjenstmedaillen i Guld
med Tilladelse til at bære samme.
180
Økonomiske Anliggender 1864—1871.
3. Pensioner og TTncLers-ter-ttelser.
I Anledning af et Andragende fra afdøde Universitetsforvalter, Kammer-
raad Borgens Enke om Pension udtalte Konsistorium sig i Skrivelse til Ministeriet
af 30. Jan. 1866 paa følgende Maade.
Kammerraad Borgens Pensionsberettigelse kunde ikke støttes paa den Om-
stændighed, at den i hans Bestalling af 8. Febr. 1845 indeholdte Opsigelses-
klausul var udeladt af den ham under 19. Juni 1862 meddelte Bestalling som
Forvalter i Universitetskvæsturen. Dette Moment blev vel med Føje fremhævet
som særdeles vigtigt under de i Aaret 1857 førte Forhandlinger 'Konsistoriums
Betænkning i Lindes Medd. f. 1847—56 S. 887--88); men efter Udgivelsen af
Lønningsloven af 12. Jan. 1858 var det uden al Betydning med Hensyn til
Spørgsmaalet om Forvalternes Pensionsberettigelse, idet den nævnte Lovs § 34
udtrykkelig bestemte, at Pensionsberettigelse ikke var forbundet med de Lønninger,
som udrededes af den i Lovens § 9 opførte Assistancesum, af hvilken bl. a. For-
valternes Lønninger afholdtes Ved den Kammerraad Borgen i Aaret 1862, altsaa
efter at Lønningsloven af 12. Jan 1858 var traadt i Kraft, givne Bestalling kunde
der saaledes ikke meddeles ham nogen Pensionsberettigelse, hvoraf han ikke tid-
ligere var i Besiddelse; men da Lønningslovens § 34 forbeholdt de da ansattes
Ret, kom Sagens Afgjørelse altsaa til at bero paa, om der efter de tidligere
fulgte Regler tilkom Kammerraad Borgen Ret til Pension, den Gang da han i
Følge den i 1862 foretagne Omordning blev ansat som Forvalter i Universitets-
kvæsturen. Dette Spørgsmaal burde efter Konsistoriums Mening besvares bekræf-
tende- Konsistorium henholdt sig for saa vidt ganske til, hvad der i Betænknin-
gen af 22. Sept. 1857 var ytret om Kvæsturembedsmændenes Retsstilling i Al-
mindelighed i den her omhandlede Henseende, hvorved navnlig maatte fremhæves,
at den Bestemmelse i L. 5. Jan. 1851 § 1, at Udnævnelse paa Tid ej gav Pen-
sionsret, selvfølgelig ikke kunde berøve de tidligere ansatte Embedsmænd, hvortil
Kammerraad Borgen hørte, den Adgang til Pension, som maatte antages at være
forbundet med deres Stillinger. Til yderligere Bestyrkelse henledede Konsistorium
Opmærksomheden paa flere forskjellige tidligere Afgjørelser, ved hvilke det var
blevet bestemt og tydelig anerkjendt, at Kvæsturenibedsmændene og særlig Forval-
terne maatte behandles efter de for pensiousberettigede Embedsmænd gjældende
Regler, aldeles uden Hensyn til, om der i de vedkommende Bestallinger fandtes
nogen Opsigelsesklausul eller ikke. Den Gang Forvalternes Skifteret paa Univer«
sitetsgodset blev ophævet ved L. 28. April 1850 § 1, blev det i Finansloven be-
stemt, at Forvalterne i Analogi med Bestemmelserne om Ventepenge skulde have
en vis Erstatning, jfr. Lindes Medd. f. 1849—56 S. 886 nederst, og Pensions-
loven blev saaledes anset anvendelig paa de daværende Forvaltere, uagtet disse i
Overenstemmelse med Universitets Direktionens Skrivelse af 17. Avg. 1844 vare
antagne paa Opsigelse med et Fjerdingaars Varsel, jfr Selmers Aarsb. f. 1844
S. 84—85. Fremdeles blev der, da Forvalter, Justitsr. Liebe og Forvalter Lange-
mann som en Følge af den i Aaret 1862 stedfundne Sammendragning af Forval-
terposterne ved Universitets- og Kommunitetsgodset entledigedes, ved Ministeriets
Skrivelse af 18. Marts 1862 og Finansloven f. 1862—63 tillagt disse Ventepenge
i Overensstemmelse med Pensionslovens Forskrifter med Hensyn til Embedsmænd,
hvis Embeder inddrages, endskjønt der i deres Bestallinger fandtes den paa hin Tid
brugelige Opsigelsesklausul. Naar det paa den Maade, som var udviklet nærmere i Kon-
Pensioner og Understøttelser.
181
sistoriums Betænkning af 1858, jfr. Lindes Medd. f. 1849 — 56 S. 887—88, fastholdtes,
at den nævnte Klausul, saaledes som den brugtes i de ældre Bestallinger, i Følge dens
Hensigt og Mening ikke med Føje kunde eller burde tillægges nogen Indflydelse med
Hensyn til de paagjældendes Adgang til Pension, kunde end videre som bevisende i
den her omhandlede Retning paaberaabes den Afgjerelse, som i sin Tid fandt
Sted med Hensyn til den i 1856 afgaaede Kassekontrolør, Kammerassessor
Schmidt, i hvis Bestalling ingen Opsigelsesklausul var indført. Da nemlig hans
Pension i Finanslovudkastet for 1858—59 var beregnet efter de i Pensionsloven
opstillede Regler til 860 Rdl. 77 Sk., foreslog Folketingets Finansudvalg, der
intet fandt at erindre mod, at der tilstodes den afgaaede en Hjælp, men antog,
at han intet Krav havde paa Pension, at der skulde bevilges 860 Rdl. i Stedet
for 860 Rdl. 77 Sk.; men efter en udførlig Forhandling, hvorunder der blev lagt
særdeles Vægt paa Indholdet af den oven for omtalte Betænkning, blev Udvalgets
Forslag forkastet og Pensionen bevilget ved Finansloven f. 1858—59 med det i
Udkastet opførte fulde Beløb, jfr. Folket. Tid. f. 9de Session Sp. 1888 samt
Lindes Medd. f. 1849 — 56 S. 888. Konsistorium antog derfor, at der tilkom
Kammerraad Borgens Enke Pension i Overensstemmelse med Pensionslovens Regler
og skjønnede ikke, at der kunde være noget at erindre mod, at Pensionen, som
af Kvæstor foreslaaet, bestemtes til 195 Rdl. 91 Sk.
Yed Ministeriets Skrivelse af 12. Febr 1866 tillagdes der Kammerraad
Borgens Enke en Pension af 195 Rd. 91 Sk. aarlig, at udredes halvt af Universi-
tetets, halvt af Kommunitetets Kasse.
Efter Konsistoriums Indstilling blev der ved Ministeriets Skrivelse af 14.
Marts 1864 tilstaaet Enken efter Universitetspedel Muller af Universitetets Ud-
giftspost 6 b. en aarlig Understøttelse af 135 Rdl. fra 1 Febr. s. A. at regne
samt desuden 25 Rdl. aarlig, indtil hendes Søn fyldte 18 Aar. At denne Under-
støttelse senere forhøjedes til 160 Rdl. aarlig, eftersom der ved Opgjørelsen af
hendes afdøde Mands uvisse Indtægter var indløbet en Fejl, er bemærket i Aarb.
f. 1871—73 S. 397.
Af samme Konto for 1863—64 tilstodes der ved Ministeriets Skrivelse af
12. Jan. 1864 Enken en Begravelseshjælp af 80 Rdl.
Efter Konsistoriums Indstilling bevilgede Ministeriet under 12. Maj 1870,
at den aarlige Understøttelse af 20 Rdl., som i Følge dets Skrivelse af 2. Okt.
1852 hidtil var udbetalt den nu afdøde Datter af fhv. Bud ved Kvæsturen, Louise
Wiene, maatte tilstaas hendes Søster Maria Wiene i Forbindelse med de hende
ved samme Skrivelse tilstaaede 20 Rdl.
— Da Begravelsesvæsenet blev henlagt under Kjøbenhavns Magistrats Be-
styrelse, afgik den tidligere ved Ligbæringskontoret paa Regensen ansatte Kasserer
P. Blicher og der blev da, i Overensstemmelse med kgl Resolution l.Sept. 1850
(Lindes Medd. f. 1849—56 S. 906), hvorefter de ved Ligbæringsvæsenet tidligere
ansatte Betjente ej maatte underkastes nogen Forringelse i de Vilkaar, der maatte
anses dem tilsikrede, tilstaaet ham et Annuum fra det ny oprettede Begravelses-
kontor paa 300 Rdl,, der svarede til hans tidligere Lønning. Efter at han var
afgaaet ved Døden, androg hans Enke Magistraten 0111 Pension, og Magistraten
begjærede derfor i Skrivelse til Konsistorium af 20. Sept. 1864 oplyst, om
Blicher var ansat som Kasserer ved Ligbæringskontoret paa en saadan Maade, at
haus Enke, hvis han var afgaaet ved Døden i denne Stilling, førend Regensens
24
Universitet« Aarbog.
182
Økonomiske Anliggender 1864—1871.
Ligbæringsprivilegium ophørte, havde haft Krav paa Pension, og da, i hvilket
Forhold til hans Gage, eller om der i alt Fald havde været tilstaaet Enker efter
Funktionærer ved Ligbæringen i samme Stilling som Blicher Understøttelser —
aarlig eller en Gang for alle — af Regensens Ligbærerkasse.
I denne Anledning udtalte Konsistorium i Skrivelse af 16. Novbr. 1864, at
Blich erikke ved den ommeldte Ansættelse kunde antages at have erhvervet nogen
egentlig Pensionsret efter L. 5. Jan. 1851. Derimod havde der hidtil af Univer-
sitetets og Kommunitetets Midler været bevilget Enkerne efter de ved disse
Stiftelser ansatte, ikke pensionsberettigede Bestillingsmænd, derunder indbefattet
Enker efter mere underordnede Betjente som Portnere og Bude, en aarlig Under-
støttelse, som i Almindelighed var blevet bestemt til det samme Beløb, som efter
Pensionsloven vilde være tilkommet vedkommende Enke, hvis hendes Mand havde
været pehsionsberettiget. Paa lignende Maade antog Konsistorium, at der vilde
være blevet forholdt med Hensyn til Enken efter afdøde Kasserer Blicher, hvis
han indtil sin Død var vedblevet at være i Kommunitetets Tjeneste. Konsisto-
rium tilføjede, at Spørgsmaalet om Understøttelse til Enker efter de ved Lig-
bæringen ansatte Bestillingsmænd, saa længe Ligbæringsindtægterne tilfaldt Kom-
munitetet, ikke i noget særligt Tilfælde havde foreligget til Afgjørelse.
4. TTniversitetets KLalcLsret til Skolelærerembeder.
I Anledning af, at Sogneforstanderskabet for Gladsaxe og Herløv Sogne i
Skrivelse til Ministeriet havde protesteret mod den af Konsistorium foretagne Kal-
delse af cand. phil. Langkjær til Skolelærer for Gladsaxe Skoledistrikt og anholdt
om, at bemeldte Kaldelse maatte blive annulleret, begjærede Ministeriet en Er-
klæring herover af Konsistorium. Efter at sidst nævnte havde overdraget de
juridiske Medlemmer af Konsistorium at afgive Betænkning om, hvorvidt Konsi-
storium ved Udøvelsen af den samme efter Adg. for Landet af 29. Juli 1814
§ 50 og kgl. Eesol. 21. Juni 1815 tilkommende Kaldsret var forpligtet til at følge
den i L. 8. Marts 185ti § 9, 2det Afsnit foreskrevne Fremgangsmaade, modtog
det under 21. Dec. 1857 følgende Erklæring:
»Det omhandlede Sted i L. 8. Marts 1856 lyder saaledes: »De inden 6
Ugers Forløb indkomne Ansøgninger tilstiller Skoledirektionen eller Bi-
skoppen vedkommende Borgerrepræsentantskab eller Sogneforstanderskab, som
derpaa har i et Møde, hvori for Kjøbstæderne Skolekommissionen deltager, at gjøre
Forslag til Embedets Besættelse ved at indstille 3 af Ansøgerne til dette. Finder
Skoledirektionen eller Biskoppen ingen af de foreslaaede skikket eller
værdig til Embedet, saa tilbagesendes Forslaget til Borgerrepræsentationen eller
Sogneforstanderskabet, med Angivelse af de Grunde, hvorfor det er forkastet.
Finder samme, efter at have gjort sig bekjendt med disse, ikke Anledning til at
opsætte et nyt Forslag, saa tilkommer Afgjørelsen Ministeriet, til hvilket samtlige
Ansøgninger og Akter da indsendes«. Det paatrænger sig nu strax, at den
omhandlede Fremgangsmaade efter Lovens Bogstav kun er paalagt Skoledirektionerne
og Biskopperne, men ikke de øvrige til saadanne Embeder kaldsberettigede. Da
imidlertid Kaldsretten til det langt overvejende Antal af Skolelærerembederne er
hos Skoledirektionerne og Biskopperne, og den private Kaldsret, efter at L. ».
Marts er udkommet, maa betragtes som Undtagelse, kan der vel være Anledning
til at opkaste det Spørgsmaal, om det ikke maa antages, at Lovgiveren kun har
Universitetets Kaldsret til Skolelærerembeder.
183
taget Hensyn til det sædvanlige og derfor kun har nævnt Skoledirektionerne og
Biskopperne, medens det, paa Grund af de Synspunkter og Bevæggrunde, der have
motiveret Forskriften, maa anses for utvivlsomt, at han, dersom han ogsaa havde
taget Hensyn til de sjældnere forekommende Tilfælde, ligeledes vilde have ind-
befattet dem under den givne Forskrift. Vi skjønne imidlertid ikke rettere, end
at dette Spørgsmaal maa besvares benægtende. Det maa vel erkjendes, at Be-
stemmelsen om den Kommunerne ved Loven tillagte Forslagsret væsentlig synes
motiveret ved det Synspunkt, at det, da Kommunerne ordentligvis bære Udgifterne
til Skolerne, ogsaa er billigt, at der indrømmes dem Andel i Bestyrelsen og navnlig
i Embedernes Besættelse; og fremdeles, at dette Synspunkt ikke blot kan gjøres
gjældende med Hensyn til de Embeder, til hvilke Skoledirektionerne og Biskop-
perne have Kaldsret, men ogsaa til andre Skolelærerembeder. Men, foruden at
dette Synspunkt dog ikke er anvendeligt paa alle Skolelærerembeder navnlig
ikke paa dem, til hvilke en Privat i Henhold til Ådg. 29. Juli 1814 § 49 a er
kaldsberettiget — maa det bemærkes, at ved Spørgsmaalet om at indrømme Kom-
munerne Forslagsret ogsaa til de Embeder, til hvilke Kaldsretten er privat, gjør
et paa alle disse Tilfælde anvendeligt, særegent Synspunkt sig gjældende.
I alle de Tilfælde, i hvilke Lovgivningen endnu hjemler privat Kaldsret, er denne
Ret nemlig indrømmet de kaldsberettigede sometpersonligtGode, paa hvilket det
forudsættes, at de sætte Pris; og dette gjælder navnlig om den Konsistorium endnu
tilkommende Kaldsret, den sidste Levning af den samme forhen tilkommende Ret
til at kalde Præst og Degn, som ved Reskr. 21. Juni 1815 blev tilkjendt Konsi-
storium, fordi det blev fundet billigt at lade Konsistorium beholde samme, uagtet
det, ikke uden Grund, blev anset for tvivlsomt, om denne Kaldsret ikke paa Grund
af Frd. 3. Juni 1809 og Reskr. 17. Marts 1685 maatte antages at være gaaet
over til Biskopperne (Se Koll. Tid. f. 1817 S. 734). Det Gode, som Lovgiv-
ningen saaledes af forskjellige Grunde har tillagt visse Private og Stiftelser, vilde
naar Kaldsretten indskrænkes til et Valg mellem 3, blot ikke aldeles ukvalificerede
eller uværdige Ansøgere, aabenbart tabe saa meget af sit Værd, at det ikke kan
betragtes som afgjort, at Lovgiveren, dersom han særlig havde taget Hensyn
til det ringe Antal af Tilfælde, i hvilke disse Kaldsrettigheder komme til Udøvelse,
ogsaa vilde have givet Kommunerne Forslagsret til dem.
Der mangler altsaa efter vor Mening den Betingelse for en udvidende For-
tolkning af Bestemmelsen i 2. Afsnit af § 9 i L. 8 April 1856, at der ikke kan
angives nogen rimelig Grund, hvorfor Lovgiveren ikke skulde ville Anvendelsen
af den for visse Tilfælde givne Regel, paa andre Tilfælde, til hvilke han maa
antages ikke at have taget Hensyn. Men der mangler dernæst ogsaa en anden
Betingelse for at udvide den omhandlede Lovbestemmelse til de private Kaldsret-
tigheder. Det kan nemlig ikke siges, at Grunden til, at det alene er paalagt Skole-
direktionerne og Biskopperne at iagttage den 1. c. foreskrevne Fremgangsmaade,
er, at Lovgiveren kun har taget Hensyn til de Tilfælde, i hvilke Kaldsretten er
hos disse Avtoriteter. Der er nemlig i Loven, og i § 9 selv, ogsaa taget Hensyn
til private Kaldsrettigheder. Saaledes indeholder allerede den paa de oven for
citerede Afsnit umiddelbart følgende Passus en Bestemmelse, der gaar ud paa at
ophæve de ved Adg. 29. Juli 1814 § 49 c. og d. hjemlede private Kaldsrettig-
heder; og derefter gives i Slutningen af §'en følgende Bestemmelse: »Den Kalds-
ret, der omhandles i samme Anordnings § 49 b, kan kun udøves af sel\e de Mænd,
24*
184
økonomiske Anliggender 1864—1871.
der som Ejere eller Bestyrere af offentlige Stiftelser bygge eller have bygget an-
ordningsmæssige Skoler, men ikke af deres Efterfølgere i Besiddelsen eller Bestyrelsen«.
Idet vi i Henhold til de oven anførte Grunde afgive den Erklæring, at vi
ikke kunne anse Konsistorium forpligtet til at følge den i L. 8. Marts 1856 § 9
2 foreskrevne Fremgangsmaade, maa det endnu være os tilladt at bemærke føl-
gende. \ i have ikke overset, at der under Forhandlingerne i Rigsdagen og endog
i Folketingsudvalgets Komitebetænkning forekommer Ytringer, der synes at involvere
den Forudsætning, at den her omhandlede Lovbestemmelse vilde have til Følge, at
Forslagsretten vilde tilkomme Kommunerne ved Besættelsen af ethvert Skole-
lærerembede, der ikke besættes af Kongen (jfr. Rigsd. Tid. f. 1856 Anh. B S.
251). Hertil have vi i vor Betænkning ikke troet at kunne tage Hensyn, ikke
blot, fordi det af almindelige Grunde, som det her ikke er Stedet at udvikle,
overhovedet ei saare misligt ved Lovens Fortolkning at argumentere fra Ytringer,
•ler eie fremsatte under l(orhandlingerfley endog i Udvalgsbetænkningerne, men
ogsaa af en Grund, der særlig vedkommer nærværende Sag. Det vil nemlig, naar
man gjennemgaar den nye citerede Komitobetænkning, findes, at Udtrykket ethvert
Skolelærerembede ikke kan urgeres, fordi det hverken lider sig forene med Ma-
joritetens eller Minoritetens Indstilling til Redaktionen af § 9, hvilke, hvor for-
skjellige de end i øvrigt vare fra hinanden, dog begge vare saaledes affattede, at
de ligesom den endelige Lov ikke kunde fortolkes anderledes, end at den i Hen-
hold til Adg. 29. Juli 1814 § 49 b kaldsberettigede ikke ved Udøvelsen af sin
Kaldsret er indskrænket til at vælge Læreren blandt 3, som Sogneforstander-
skabet indstiller (Anhang B. S. 259 og 260.).«
Ved under 13. Lebr. 1858 at indsende denne Erklæring til Ministeriet ud-
talte Konsistorium følgende, idet det bemærkede, at det allerede i Skrivelse af
17. Okt. 1857 til Sjællands Biskop havde udtalt, at dets Ret til i Medfør af Adg.
29. Juli 1814 § 50 at kalde Skolelærer i visse Kirkebyer hverken med Hensyn
til dens Existens eller Udøvelsesmaade var berørt eller forandret ved L. 8. Marts
1856 § 9: Sogneforstanderskabet, med hvilket Skoledirektionen havde erklæret sig
enig, havde støttet sin Indsigelse mod Langkjærs Kaldelse dels derpaa, at Konsi-
storium ved samme formentlig ulovlig havde undladt at efterkomme Forskrifterne
om Kaldsrettens Udøvelse i L. 8. Marts 1856 § 9, dels derpaa, at bemeldte
Langkjær ikke kunde undervise i Sang, skjønt det ved Vakancen var fordret, at
den kaldede skulde være Kirkesanger og lede Sangen i Kirken. Hvad angik det
første Punkt henholdt Konsistorium sig til den af dets juridiske Medlemmer affattede
Betænkning, jfr. foran, i hvilken den af Konsistorium, som berørt, alt tidligere frem-
satte Paastand, at Konsistorium, ved Udøvelsen af den her omhandlede Kaldsret ej
var forpligtet til at iagttage den i Loven af 1856 foreskrevne Fremgangsmaade,
vilde findes udførlig og klart begrundet og godtgjort. Med Hensyn dernæst til
det andet Punkt, da var det ikke kommet til Konsistoriums Kundskab, at . der fra
Sognets Side var stillet noget Forlangende om, at den kaldede tillige skulde be-
skikkes til Kirkesanger, og selv om et saadant Forlangende var gjort, vilde man
ikke kunne have taget noget Hensyn til samme som lovstridigt. Det fremgik
nemlig klart af Adg 29. Juli 18 J 4 § 61, der var indskærpet ved Cirk. 5. Okt.
1839, jfr. Kskr. af s. D., at den, der kaldes til Skolelærer, selv om det er i en
Kirkeby, ikke tillige maa beskikkes til Kirkesanger. Lovgiveren havde uden Tvivl
villet forebygge, at i øvrigt udmærkede og særdeles kvalificerede Individer paa
Universitetets Kaldsret til Skolelærerembeder
185
Grund af en blot Mangel af Færdighed i Sang skulde være udelukkede fra de
vigtigere og bedre Skolelærerembeder og derfor anordnet, at Kirkesangerbestillingen
ikke skal være knyttet til noget bestemt af Sognets Skolelærerposter, men at
Skolekommissionen efter forudgaaende Prøvelse skal beskikke den af Sognets allerede
kaldede Skolelærer til Kirkesanger, som findes bedst skikket dertil, jfr. ogsaa
Bilag A. § 36 til Skoleadg. 1814. Alt, hvad der i Skolelovgivningen i den
her omhandlede Retning fordredes hos den, der kaldtes til Skolelærer, var, at han
kunde synge de almindeligste Psalmsr rigtig og i en ren Tone, se Adg. 29. Juli
1814 § 47 litr. f., og Konsistorium skjønnede ikke rettere, end at denne Betin-
gelse maatte anses fuldkommen fyldestgjort af Langkjær, der efter det i Gjenpart
fremlagte Testimonium fra Seminariet i Lyngby havde erholdt Karakteren Godt
i Sang og Musik samt Attestation om, at han kunde forestaa Orgelspillet. For
saa vidt Skoledirektionen endelig havde fremsat den Bemærkning, at den i Adg.
29. Juli 1814 § 48 foreskrevne Tid, inden hvilken Kaldsretten skulde udøves, var
overskredet, bemærkede Konsistorium kun, da Direktionen havde erklæret ikke
videre at ville urgere dette Punkt, at det vistnok var saa, at der ved Langkjærs
Kaldelse var hengaaet længere Tid, fra Vakancen end de i Adg. 1814 § 4 8 om-
meldte 6 Uger, men at dette havde sin Grund i ganske særegne Omstændigheder,
der endog for en Del aldeles ikke kunde falde Konsistorium til Last, hvilket nær-
mere oplystes.
Sogneforstanderskabet for Gladsaxe og Herløv Sogne anlagde derefter Sag
mod Konsistorium ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten, idet det paastod den
skete Kaldelse annulleret og kjendt ugyldig. Ved Dom af 11. Juni 18G0 blev
Konsistorium frifundet. Af Præmisserne hidsættes følgende.
— — _ »Citanten har støttet sin Paastand derpaa, at de indstævnte forment-
lig ingen Kaldsret have til det ommeldte Embede, at de i alt Fald ikke overens-
stemmende med L. 8. Marts 1856 § 9 have tilstillet Sogneforstanderskabet Ansøg-
ningerne om det ledige Embede forinden dettes Besættelse, og at den beskikkede
Skolelærer ikke har de anordnede Egenskaber for at kunne være Skolelærer,
idet han nemlig ikke kan lede Kirkesangen eller Sangundervisningen i Skolen.
Da det imidlertid er in confesso, at Sogneforstanderskabet ingen Kaldsret
har til det omhandlede Embede, maa der gives de indstævnte Medhold i, at Sogne-
forstanderskabet mangler Kompetence til at procedere om de indstævntes forment-
lige Kaldsret, hvorfor det ikke under nærværende Sag vil kunne blive Gjenstand
for Undersøgelse, om de indstævnte have denne Ret eller ikke. Hvad Citantens
anden Grund angaar. maa det fremdeles bemærkes, at der ved L. 8. Marts 1856
§ 9 udtrykkelig kun er tillagt Sogneforstanderskabet en Indstillingsret i de Til-
fælde, hvor Skoledirektionen eller Biskoppen har at beskikke Skolelæreren, og at der
ikke findes tilstrækkelig Hjemmel efter den Maade, hvorpaa den citerede § er affattet,
til i Følge en udvidende Fortolkning at anse det for Lovens Mening, at den samme
Indstillingsret skulde tilkomme Sogneforstanderskabet, ogsaa hvor Kaldsretten an-
tagelsesvis maatte tilkomme Private, Stiftelser eller deslige. Da det nu endelig
ikke kan anses afgjort paa behørig Maade, jfr. Adg. om Skolev. paa Landet 29.
Juli i 814 § 48, at den paagjældende Skolelærer skulde være uduelig, lige saa
lidt som Sogneforstanderskabet vilde være kompetent til af denne Grund at paastaa
Kaldelsen annulleret, eller rettere den paagjældende afskediget, hvilket i fornødent
Fald maatte være den overordnede Skolebestyrelses Sag, kan Citantens Paastand
186
Økonomiske Anliggender 1864—1871.
ikke tages til Følge, hvorfor de indstævnte ville være at frikjende for hans Til-
tale i denne Sag. — — —
Thi kjendes for Ret: De indstævnte, Konsistoriet ved Kjøbenhavns Univer-
sitet, bør for Tiltale i denne Sag af Citanten, Proprietær N. N. som Formand
for Gladsaxe og Herløv Sogneforstanderskab, fri at være. Processens Omkostnin-
ger ophæves. Prokurator Winther tillægges i Salær 15 Rdl., som udredes af
det offentlige.
—	I Anledning af en Førespørgsel fra Ledøv og Smørum Sogneforstander-
skab, om Konsistorium maatte anse Forstanderskabet for berettiget til at udøve den
i L. 8. Marts 1856 § 9 hjemlede Indstillingsret ved Besættelsen af Ledøv Kirke-
sanger- og Skolelærerembede, udtalte Konsistorium i Skrivelse af 30. Sept. 1863,
at da L 8 Marts 1856 § 9, 2det Afsnit kun tillagde Sogneforstanderskabet Ind-
stillingsret i de Tilfælde, hvor Skoledirektionen eller Biskoppen har at beskikke
Skolelærere, kunde det ikke anse den der foreskrevne Fremgangsmaade for an-
vendelig, hvor der i Medfør af Adg. f. L. 29. Juli 1814 og kgl. Resol. 21. Juni
1815 tilkommer Konsistorium Kaldsret til et Skolelærerembede. Denne Forstaaelse
af L. 8. Marts 1856 § 9 var udtrykkelig stadfæstet ved Landsover- samt Hof- og
Stadsrettens Dom af 11. Juni 1860 og oftere bragt i Anvendelse ved Besættelsen
af Skolelærerembeder, til hvilke Konsistorium havde Kaldsret.
—	Til Skolelærer i Kirkeværløse, til hvilket Embede Konsistorium har Kalds-
ret, udnævntes under 7. Marts 1868 Lærer ved den vestre Betalingsskole i Kjøben-
havn, Seminarist Heinrich Ludvig Seehusen. Embedets Indtægter vare opgivne
saaledes: a. Kornløn 6 Tdr. Rug og 35 Tdr. Byg efter hvert Aars Kapitelstaxt;
b. Smaaredsel, beregnet til Byg efter L. 19. Febr. 1861, 2 Tdr. 7 Skp. efter
Kapitelstaxt; c. Brændsel 24 Læs Tørv; d. Fourage 128 Lpd. Hø og 192 Lpd.
Halm; e. Skolepenge efter 10 Aars Gjennemsnit 39 Rdl.; f. Skolelodden, af Hart-
korn 5 Skp. 1 Fdk. l*/2 Alb., indeholder 6 Tdr. Land ret god Jord; g. Offer og
Akcidenser efter 10 Aars Gjennemsnit 170 Rdl.; h. Godtgjørelse sum Kirkebyens
Skolelærer 10 Rdl.; i. andre Indtægter: 1 Td. Byg og Rente af 50 Rdl for solgt
Byggeplads af Skolelodden samt l Rdl. aarlig for afstaaet Jord til Fattighuset.
Reguleringssum 708 Rdl.