44 Økonomiske Anliggender 1864—1871. holdes af den paa Bygningskontoen til Vedligeholdelsesudgifter bevilgede Sum, og at Udgifterne til Kirkeurets Istandsættelse bør bæres af nys nævnte Konto. Der- hos har Ministeriet ved Skrivelse til de samme af '23. Jan. 1866 udtalt, at for- uden de egentlige Bygningsudgifter, derunder indbefattet de mindre Udgifter for nye Ruder, Reparationer paa Døre og Laase m. v., vedkommende saa vel Kirkerne som Kirkegaardene og deres Indhegning, ville af Bygningskontoen være at afholde Udgifterne til Vedligeholdelse af Alteret med Alterklæder i^men ikke til Dug, Haandklæder, Messehagel eller Messeskjorte), Prædikestolen og dennes Beklædning, Knæleskainler, Døbefonten, Stoleværket, derunder indbefattet løse Bænke og Stole, som anskaffes for Præsten eller Menigheden, Kirkeblokken, de faste Nummertavler, KirkeUokken med alt Tilbehør, Orgelpulpituret, Kirkeuret iinen ikke dets Optræk- liing), Vinduesgardiner, samtlige Brandredskaber, Kirkernes Fortove, Afstivnings- arbejder paa Kirkegaardene, Planering og Paafyldning af de til Kirkegaardens Ud- videlse indtagne Jordstykker samt Kirkegaardsgangenes Belægning med Grus. — I Anledning af en Bemærkning af Statsrevisionen ved Regnskabet for 1869—7 0 om det ønskelige i, at Regnskabsoversigternes Forklaring om indtraadte Forandringer i Jordebogs- og Tiendeindtægter begynder med det sidst aHagte Regnskabs Kvantiteter i Stedet for, som tidligere, at tage Bevillingen til Udgangs- punkt, har Kvæstor i Skrivelse til Ministeriet af 30. Maj 1871 udtalt, at der intet kan være at erindre mod, at denne Henstilling tages til Følge. B. Enkelte Foranstaltninger. I. Godsvæsenet. 1. Fæstegodset, Foruden den foran S. 1—2 nævnte Fæstegaard i Strøby ere følgende Fæste- steder under Universitetets Gods i Vindinge Lillevang overgaaede til Arvefæste : £ S Hartkorn. Ministeriets Approbation af Arvefæste- j rens Navn. Arvefæsteafgift. Kjøbe- surn. fra hvilken Tid. Rekognition ved Ejer- skifte. 18 Tdr. 3 Skp. Fdk. Alb. . 1 .i 16. Jan. 1865. Knud Peder- sen. Rug. Byg. Havre. Tdr. Tdr. Tdr. 7 7 7 Rdl. 2,750 1. Jan. 1865. . 1 Td. Byg pr. Td. Hart- korn. 19 2 6 2 4 15. Juli 1865. Niels Jensens Enke Ane Rasmus- datter. 6 ♦ 6 6 1,400 1. Jan. 1866. 1 Td. Byg pr. Td. Hart- korn. 13 1 2 1 1 15. Dec. 1865. Peder Olsens Enke. 3 3 3 1,000 1. Jan. 1866. 1 Td. Byg pr. Td. Hart- korn. i«! 2 6 2 14. Avg.1866. Anders Sø- rensen. 6 6 6 1,300 1. Jan. 1867. i 1 Td. Byg 3r. Td. Hart- korn. Fæstegodset. 45 Arvefæsteafgiften betales med Penge efter hvert Aars Kapiteltaxt; for denne er der betinget Universitetet første Prioritets Panteret i Jordlodden med de derpaa til enhver Tid opførte Bygninger samt Besætning, Inventarium og Afgrøde. — Efter Andragende fra Jægermester Neergaard til Skjoldnæsholm som Arvefæster af den under Universitetets Gods hørende Skee Vandmølle med til- hørende Møllegaard, har Ministeriet under 9. Febr. 1865 meddelt Samtykke til, at bemeldte Vandmølle aldeles nedlægges, mod at den i Nærheden af denne op- førte Vejrmølle med Hensyn til den betingede Afgift og Rekognition af Møllen ganske træder i Stedet for Vandmøllen, og at den Mølleejeren tilkommende Ret til at opstemme Vandet selvfølgelig aldeles bortfalder ved Vandmøllens Nedlæggelse. — Ved Skrivelse af 20. Jan. 1870 har Ministeriet, efter Indstilling fra Konsistorium, bevilget, at Universitetets Andel i Gaarden Matr. Nr. 12 a, i Ly- derslev By og Sogn, Præstø Amt, med tilhørende Jorder, der tillige med Vemme- tofte Klosters Andel samlede ere skyldsatte for 8 Tdr. » Skpr. ] Fdk. 23,4 Alb. Hartkorn, med Gammelskat 47 Rdl. 88 Sk., maa tilskjødes bemeldte Kloster til fuldkommen Ejendom paa følgende Vilkaar: a t Klostret fremdeles betaler alle Ejendommen paahvilende Skatter, Afgifter og Tiender m. v, uden Deltagelse fra Universitetets Side, og fremdeles ind- betaler og staar til Ansvar for rigtig Erlæggelse af den Gaarden i Folge Fæstebrev af 5. Juni 1790 paahvilende aarlige Afgift til Universitetet af 9 Tdr. Byg, at betales efter Sjællands Stifts Kapitelstaxt 14 Dage efter at den er sat, for hvilken uafløselige Kanon Universitetet til yderligere Betryggelse giver 1. Prioritets Panteret i den Arvefæsteafgift, der ved Bortarvefæste af den samlede Gaard i Henhold til den for Salget af Klostergodset lagte Plan paalægges samme, medens derimod kun den hidtil hafte Sikkerhed for Af- giftens rigtige Erlæggelse beholdes, indtil saadant Bortarvefæste maatte finde Sted. Den hidtil svarede Pengeafgift af 1 Rdl. aarlig bortfalder som Vederlag for Ophør af Universitetets Deltagelse i Gammel- og Landskatten; at Klostret betaler Universitetet en Kjøbesum af 1000 Rdl. senest i 11. Juni Termin 1870, og a t Klostret selvfølgelig udreder alle med Skjødets Udstedelse, Tinglæsning og Berigtigelse forbundne Omkostninger. — Som i Lindes Medd. f. 1857—63 S. 574 omtalt, ejede J. L. Smiths Legat af sit tidligere Fæstegods ved Udgangen af 1864 endnu 2 Gaarde og 2 Huse. Disse ere alle solgte. Ministeriets Approbation af Fra hvilken Tid. Nyt Matr. Hartkorn. Fæsteafgifter. Byg. Penge. Kjøbe- sum. Tdr. Skp. Fdk. Alb. Tdr. Rd Sk. Rdl. ;t Hus i Ølsemagle.... 15. Juli 1865. 1. Jan. 1865. , 1 2 .1 . 8. 450 — Tranegilde ... 5. Febr. 1867. 1. Jan. 1867. . 2 » 2f 7. 16 500 ii Gaard i Havdrup ... 7. Jan. 1867. 1. Jan. 1867. 17 7 3 » 34 » 21,000 — Ølsemagle.. 24. Marts 1870.1. Jan. 1870. 7 2 2 n 16 » 10,400 25 6 1 ii 15. 1632,350 46 Økonomiske Anliggender 1864—1871. S. Skovene. I Lindes Medd. f. 1857—63 Side 648—4 9 er givet nærmere Oplysning om de torhandlinger, der i Aaret 1861 førtes mellem Ministeriet og Universitetet om Salg al de Universitetet tilhørende Allindelille og Svalmstrup Skove, ligesom det er meddelt, at de Forsøg, der i Henhold hertil gjordes paa at sælge disse Skove, ikke førte til noget Resultat. Sagen hvilede derefter, indtil en Ytring af Finansudvalget i Betænkningen over Finanslovforslaget f. 1869—70 (Folket. Jid. f. 186^ — 69 Till. B. Sp. 91—92 Nr. 37) om, at det turde fortjene fornyet Overvejelse, om ikke Universitetet med Fordel kunde sælge de smaa Skovstykker, som endnu vare i dets Besiddelse, førte til, at den paa ny blev gjenoptaget. Kvæstor indberettede nemlig i Skrivelse til Ministeriet af 22. April 1870, at Jægermester Neergaard til Skjoldnæsholm atter havde meldt sig som Kjøber, idet han tilbod en Kjøbesum af 22,000 Rdl. uden nogen aarlig Kanon. Naar 'tygget sattes til 5 Rdl., hvilken Værdi var paaregnet i den af Kvæstor og Over- forsteren i sin Tid afgivne Betænkning (Linden Medd. f. 1857—63 S. 648), stemmede denne Kapital aldeles med den deri angivne Sum, hvorefter de om- handlede 80 Tdr. Byg vare beregnede til 10,000 Rdl. og Kjøbesummen til 12,000 Rdl., tilsammen 22,000 Rdl. Rekognition ved Ejerskifte bortfaldt selv- tolgelig, naar Skovene solgtes til fuldkommen Ejendom uden aarlig Afgift. Lagdes derimod de sidste 10 Aars Kapitelstaxt til Grund for at udfinde Gjennem- snitsværdien af foran nævnte Kornafgift, stillede Forholdet sig saaledes: Sjællands Stifts Kapitelstaxt paa Byg var for 1860 .. 5 Rdl. 24 Sk. 1861 .. 5 — 29 — 1862 . . 4 — 57 — 1863 . 3 — 85 — 1864 . 3 — 55 — 1865 5 — 12 — 1866 . . 6 — 8 _ 1867 . . 6 — 71 — 1868 . . 7 — 46 — 1869 . . 4 — 66 — 52 Rdl. 69 Sk. Gjennnemsnit. .. 5 Rdl. 269/ioSk. X 80 aarlig... 421 Rdl. 72 Sk. X 25 — kapitaliseret... 10,543 Rdl. 72 Sk. Kontant Kjøbesum... 11,456 — 24 — - Udgjør de budne... 22,000 Rdl. » Sk. Selv om man gik ud fra sidst nævnte høje Gjennemsnitspris paa Byg, beløb den nu budne Kjøbesum altsaa 1,456 Rdl. 24 Sk. mere end de 10,00 > Rdl., hvorfor Skovene maatte sælges efter Ministeriets Skrivelse af 16. Decbr. 1862. Skovene. 47 Efter dernæst at have bemærket, at der for Kjebesummen burde indkjøbes Kreditforenings Obligationer eller kgl. Obligationer, udviklede han, hvorledes denne Indtægt vilde stille sig i Forhold til Nettoindtægten af Skovene i Gjennemsnit for de sidste 10 Aar. Denne havde efter Skovkontoen i Universitetets Hoved- bog udgjort for: Finansaaret 1860— 61---- . ... 1,019 Rdl. 3 Sk. 1861—62....................1,165 — 70 — 1862—63......... 868 — 79 — 1863—6 4....................1,155 — 79 — 1864—6 5...... ),089 — 45 — 1865— 66....................1,6^5 — 70 — ,1866—67......... 692 — 67 — — 1867—G8....................1,090 ■ 7 — 1868—6 9.......... 788 — 89 — 1869—7 0.......... c. 510 — » — 10,006 Rdl. 29 Sk. Derfra maatte drages Skatterne til Amt- stuen, der posteredes under den almindelige Skattekonto Litr. a. under .Tordebogsudgifterne, i Gjennemsnit c. 55 Rdl. aarlig. Altsaa 55 Rdl. X 10..........................................................55.0 — ,, _ Igjen... 9,456 Rdl. '29 Sk. Aarlig Gjennemsnitsindtægt.. . 945 Rdl. 60 Sk. I Renter af kgl. Obligationer vilde erholdes... 1,056 — » — Følgelig vilde Universitetet strax kunne opnaa en Merindtægt af...................11 o Rdl. 36 Sk. foruden hvad der vilde kunne indkomme for den uden for Salget holdte ubebyggede Skovfogedlod i Allindelille paa c. 6 Tdr. Land ikke god Jord, som for Tiden var overdraget Skovfogden afgiftsfri mod alene at svare Skatterne, og som der for- mentlig kunde findes Anledning til paa moderate Vilkaar at overlade ham til Arvefæste, saafremt Skovene solgtes til Jægermester Neergaard, der ikke havde Brug for ham, da Skovene i saa Fald vilde blive inddragne under hans egen Skovfogeds Distrikt. Der kunde altsaa ved nu at sælge opnaas en større Indtægt, end Stiftelsen havde haft i de 10 sidste Aar, og det uagtet denne Gjennemsnitsindtægt havde varet forholdsmæssig stor, paa Grund af, at de større Træer stadig vare af- drevne. Men det tømte nu saa stærkt paa dem, at der. efter hvad han skjønnede ved at have taget Skovene i Øjesyn i 1868, kun kunde være nogle Aar tilbage, hvori Universitetet kunde vente en tilsvarende Indtægt. Der kom altsaa om nogle faa Aar en meget lang Periode, som kun vilde give et ringe Udt-ytte og, naar man tog Hensyn til de store Udgifter, der vilde medgaa til Istandsættelsen af de maadelige Hegn og til Fortsættelse af Beplantningen af de store Sletter, Afgrav- ning og andre Kulturarbejder, vilde der> naar den lille Rest af de gamle Træer 48 Økonomiske Anliggender 1864—1871. var solgt, komme flere Aar, hvori Indtægten ikke vilde overstige Udgiften. I en kommende Tid, som dog Iaa temmelig fjærn, vilde den ypperlige Ungskov og den af Kammerherre Eide med saa megen Omhu fredede fortrinlige Opvæxt igjen give et sikkert og fast Udbytte, men inden den Tid var der tabt en betydelig Kapital i Renter af den Kjøbesum, som nu kunde erholdes. Der syntes derfor i Henhold til foranførte at være al Anledning til at antage det skete Bud, saafremt for øvrigt Sorø Akademi fremdeles ikke ønskede at erhverve Skovene til samme Pris, eller, hvad han vilde anse fordelagtigst for begge Stiftelser, mod at svare den oprindelig fastsatte Kanon 80 Tdr. Byg efter Kapitelstaxten, fra 1. Jan. 1870 at regne, og en kontant Kjøbesum af 12,000 Rdl., at udbetales i førstkommende 11. Juni Termin. Skulde Akademiet ønske det, kunde den omhandlede Skovfogedlod medfølge paa moderate Vilkaar, enten som Ejendom eller Arvefæste. ► For saa vidt imidlertid Akademiet ansaa denne Pris for højere, end der burde gives, indstillede han, at de Universitetet tilhørende Allindelille og Svalmstrup Fredskove, af Areal c. 137 Tdr. Land med Skovskylds Hartkorn 8 Tdr. 5 Skp. 2 Fdk. 1V2 Alb. maatte bortsælges til Jægermester A. T. B. Neergaard til Skjoldnæsholm for en Kjøbesum af 22,000 Rdl. Rigsmønt, hvoraf XU kontant skulde udbetales i I I. Juni Termin 1870, fra hvilken Tid Resten blev at forrente med 4 pCt. pro anno, 1U med Renter i 11. Decbr. Termin, XU med Renter i 11. Juni 1871 og Resten med Renter i 11. Decbr. 187!, og for øvrigt paa følgende Vilkaar: a t Ejendommene, hvortil Jagtretten allerede tidligere var overdraget Ejeren af Skjoldnæsholm, fremdeles skulde behandles som Fredskove; at Kjøberen fra den 1. Juli 1870 at regne vilde have at svare alle Skatter, Afgifter og Byrder af Skovene, uden nogen Deltagelse fra Universitetets Side; at Kjøberen uden for Kjøbesummen betalte alle med Handelens og Skjødets Be- rigtigelse forbundne Udgifter og Afgifter uden Undtagelse, samt at der til Stiftelsen maatte indkjøbes kgl. 4 pCt. Obligationer for Kjøbesummen, efterhaanden som den indkom, hvilke Obligationer vilde være at foranstalte indskrevne i Statsgjældens Bøger. Paa disse Vilkaar udbad han sig Bemyndigelse til at oprette behørig Kjøbe- kontrakt, samt til at opsige Skovfoged Peder Pedersen med lU Aars Varsel i Henhold til Bestemmelserne i Ministeriets Skrivelser af 14. Febr. 1852 og 17. Febr. 1863, der indeholdt de Betingelser, paa hvilke Skovfogden var antaget. I Skrivelse af 2. Maj\ 1870 anbefalede Konsistorium denne Indstilling til Ministeriet, der imidlertid under 8. fcept. s. A. udtalte, at det ikke fandt til- strækkelig Anledning til at gaa ind paa det af Jægermester Neergaard gjorte Tilbud om at kjøbe de nævnte Skove eller til at lade Sorø Akademi overtage disse Skove paa de af dette tilbudne Vilkaar. — Ved Skrivelse af 18. Febr. 1864 bifaldt Ministeriet, efter Indstilling fra Overførster, Hofjægermester Eide, at de ved Stormen d. 22. Decbr. 1863 i Allindelille Skov omblæste Træer, c, 150 i Tallet, for Universitetets Regning maatte opskoves i Gavntræklodse, Favnebrænde, Fagotter og Kvas, og derefter bortsælges, samt de for 1863—64 i vedkommende Budget beregnede Skovudgifter, som førtes til Afgang i Indtægten af Skovene, maatte forøges med de ved den nævnte Opskovning foraarsagede Udgifter. Landsbykirkerne. 49 3- Land.s'b'ylsirlcerne- a. Opførelse af en Kirke i Sundbyerne paa Amager. Fra Komiteen for Opforeisen af en Kirke i Sundbyerne i Taarnby Sogn paa Amager modtog Undervisningsministeriet i Efteraaret 1868 et Andragende om a( Statskassen at erholde et Tilskud til Opførelse af denne Kirke. Undervisnings- ministeriet sendte dette Andragende til Finansministeriet, der imidlertid under 15. Decbr. svarede, at det ikke vilde kunne give sit Minde til, at Statskassen ydede Bidrag til det omspurgte Ojemed, men maatte henvise Undervisningsministeriet til at soge Lovgivningsmagtens Billigelse af, at Universitetet som Ejer af Taarnby Kirke udredede det fornødne af sine Midler, en Fremgangsmaade, der vilde have sit Forbillede i, hvad der skete, da der ved Lov om Tillæg til Normalbudget for Finansministeriet for Finansperioden 1862—64 blev af de fælles Finanser bevilget Tilskud til Opførelsen af et Kapel i Taarbæk med Hensyn til, at Lyngby Kirke var en Domænekirke, og da der ved Finansloven for 1868- -69 bevilgedes et Tilskud til Opførelsen af et Kapel i Humlebæk, af Hensyn til, at Asminderød Kirke ligeledes ejes af Statskassen. Under 5. Jan. 1869 begjærede Ministeriet en Erklæring af Konsistorium, om der maatte haves noget at erindre mod, at der paa Universitetets Budget op- toges Forslag om et Tilskud i fornævnte Øjemed hvis Størrelse antoges, under Betingelse af, at Beboerne tilskøde mindst 14,000 Rdl., passende at kunne be- stemmes til 7,000 Rdl. paa Vilkaar, at ethvert Krav, som kunde gjøres gjældende mod Universitetet til en eventuel Udvidelse af Taarnby Kirke, herved maatte be- tragtes som fyldestgjort, og uden at Universitetet overtog nogen Forpligtelse med Hensyn til fremtidig Vedligeholdelse af Kapellet. Efter Konsistoriums Opfordring udtalte Kvæstor sig herom i en Erklæring af 16. Jan. Da der havde vist sig en levende Interesse i Sognet for Opførelsen af den omhandlede Kirkebygning, og da Statskassen, som Ejer af Lyngby og Asminderup Kirker, havde ydet Bidrag til de i de senere Aar oplørte Kapeller i Taarbæk og Humlebæk, var det formentlig billigt, at ogsaa Universitetet som Ejer af Taarnby Kirke gav et passende Bidrag i det paagjældende Ojemed, undei de af Ministeriet antydede Betingelser, der ogsaa bleve fyldestgjorte, førend Stats- kassens oven nævnte Tilskud kom til Udbetaling. Disse Tilskud udgjorde til Kapellet i Taarbæk 7,000 Rdl. af deu kalkulerede Udgift 11,000 Rdl., og til Kapellet i Humlebæk Halvdelen 4,000 Rdl. af den paaregnede Bekostning ,00n Rdl.; Statens Bidrag vare saaledes forholdsvis meget betydelige og burde da ogsaa være det, da Staten som saadan syntes at have en særlig Opfordring til Virksomhed i denne Retniug. Desuden var der i det mindste for Lyngby Kirke Spørgsmaal om Statskassens Forpligtelse til en paatrængende Udvidelse af Kirken, hvilket maatte antages at have haft Indflydelse paa Størrelsen al det bevilgede Bidrag, hvortil kom, at Statskassen foruden selve Kirketienderne formentlig havde andre Jordebogsindtægter og navnlig store Skovintrader i de paagjældende Sogne. Da der endnu ikke havde været Tale om Trang til at udvide den ogsaa i og for sig store Kirke i Taarnby, hvilket ellers i Henhold til Loven om Kirkesyn af 19. Febr. 1861 § 4 mulig vilde blive paalagt Tiendeejeren, og da Universitetet Universitets Aarbog. ' 50 Økonomiske Anliggender 1864—1871. ikke havde nogen som helst anden Indtægt end Kirketienden i Taarnby Sogn. kunde der fra Statskassens Bidrag ikke sluttes til, hvad der i nærværende Til- fælde passende burde tilskydes; men dette maatte bero paa efalmindeligt Skjen. Naar Ministeriet saaledes antog, at Universitetets Tilskud passende kunde be- stemmes til Vs Del eller 7,000 Rdl. af den Sum paa omtrent 21,000 Rdl., hvortil Udgifterne vare beregnede, syntes dette rigtignok at være et meget betydeligt Beløb, navnlig i Forhold til den Indtægt, Taarnby Kirke afgav, i hvilken Henseende han bemærkede, at Kirketiendeafgiften af hele Sognets tiendeydende Hartkorn 627 Tdr. Va Alb., i Følge bestandig Forening af 16. Marts og 27. April 1815 ud- gjorde 347 Tdr. 6 Skpr. Byg efter Kapitelstaxten, foruden Tiendeskatten til Stats- kassen, eller kun ca. 4Va Skp. Byg pr. Td. Hartkorn af disse fortrinlige Jorder, af hvilket Vederlag 116 Tdr. Byg hvilede paa begge Sundbyerne. Regnedes Rygget til 41 2 Rdl., udgjorde Sognets hele Kirketiende aarlig. . 1,565 Rdl. hvortil kom Tavlepenge, for Klokkeringning og Indtægter af det paa Kirkegaarden opførte Begravelseskapel.......... c. De aarlige Udgifter ved Kirken foruden Bygnings- udgifterne vare........................ c. 135 r70 — Aarlig Netto Indtægt... c. 1,045 Rdl. h\01 fra end videre maatte drages de meget betydelige Udgifter, der af og til forekom ved Kirkegaardens Udvidelse. Indtægten var saaledes lille i Forhold til det store Bidrag, der nu fore- sloges, og desuagtet syntes det at være forbundet med megen Vanskelighed at tilvejebringe det manglende betydelige Beløb ved frivillige Tilskud. Der kunde deifor være Anledning til at tage under nøjere Overveielse, om ikke Bygge- planen kunde modificeres saaledes, at Foretagendet kunde udføres for en ringere Sum, uden at der dog blev gjort saadanne Indskrænkninger, at Bygningen derved vilde komme til at mangle den fornødne Rummelighed, eller at den i andie Henseender blev berøvet de Egenskaber, som udfordres for at give den et sømmeligt Præg som et smukt Guds Hus. Da Planen for Kirkens Størrelse og Form, samt Overslagene over de med Opførelsen og Indretningen forbundne Bekostninger ej forelaa, kunde han ikke næ;mere derom ytre sig. Kun bemærkede han, at da Overslaget i Følge An- diagendet lød paa 22,000 Rdl. (i Ministeriets Skrivelse 21,000 Rdl.) og der indtil i. Decbr. 1868 kun var tegnet det for øvrigt forholdsvis store Beløb af henimod 9,000 Rdl., som Komiteen for Kirkens Opførelse ikke turde vente forøget til mere end 1 1,000 Rdl., syntes det endog at være i Sognebeboernes Interesse, om Udgiften kunde holdes inden for f Ex. 15,000 Rdl. Dersom Universitetet da gik saa vidt endog at ville bidrage ll3 Del, vilde dets Tilskud derved blive nedsat til 5,000 Rdl., en Sum, der endda syntes forholdsmæssig stor nok i Landsbykirkerne. 51 Sammenligning med Indtægten af Sognets Hovedkirke, saa meget mere som det sandsynligvis ikke paatænktes at anlægge en Kirkegaard ved den nye Filialkirke eller Kapel, saa at der fremdeles maatte anvises Beboerne Begravelsespladser paa Taarnby Kirkegaard, der selvfølgelig i en væsentlig Grad vilde bidrage til, at denne atter snart maatte udvides. Men hvad enten nu det ene eller andet Beløb bragtes i Forslag til Rigs- dagens Bevilling, vilde det være ganske nødvendigt, at Bevillingen blev knyttet til de foran omhandlede Betingelser: a t Sognebeboerne tilskøde mindst det Beløb, som Ministeriet nærmere vilde fast- sætte til Kapellets Opførelse og Indretning, uden noget som helst yderligere Bidrag fra Universitetets Kasse, og uden nogen Forpligtelse for denne i Henseende til dets fremtidige Vedligeholdelse eller Udvidelse, og at ethvert Krav, som kunde gjøres gjældende mod Universitetet til en eventuel Udvidelse af Taarnby Kirke, erkjendtes fyldestgjort ved det oven nævnte Bidrag. For øvrigt var det en Selvfølge, at der maatte tilvejebringes gyldigt Bevis for, at Sognebeboerne paa en for dem og Kommunen bindende Maade havde ved- taget disse til Bevillingen knyttede Vilkaar, førend Bidraget burde komme til Udbetaling. Sogneraadet burde vistnok i saa Henseende lade en almindelig Afstemning blandt Sognebeboerne foregaa, da dets eget Tilsagn vel næppe vilde blive anset fyldestgjørende, og i ethvert Tilfælde vilde det nu i Følge Lov om Landkommunernes Styrelse af 6. Juli 1867 § 26 Litr. b. og h„ jfr. Indenrigsministeriets Cirkulære af 16. Juli s. A. § 5 (Dept. Tid. S. 770), være nødvendigt, at der erhvervedes Amtsraadets Samtykke til disse Vilkaar, hvilket alt naturligvis maatte foranstaltes af Kommunen I Skrivelse af 29. Jan. tiltraadte Konsistorium disse Forslag og fastholdt, at den eventuelle Bevilling burde knyttes til de af Kvæstor angivne Betingelser. Konsistorium foreslog derhos, at der til Afdrag paa det Bidrag, som maatte blive paalagt Universitetet til den paatænkte Kirke, tilbødes, at man vilde anskaffe og opstille et Orgel i Kirken og dertil anvende 1,000 Rdl., som da kunde dækkes i Løbet af 2 Aar af de 600 Rdl., som aarlig bevilgedes til Forskjønnelse af Uni- versitetets Landsbykirker. Ved Lov om Tillægsbevilling for 1868—69 blev bevilget til Opførelse af en ny Kirkebygning i en af Sundbyerne i Taarnby Sogn paa Amager indtil en Tredjedel af Udgifterne dermed, dog ej over 7,000 Rdl., under Betingelse af, at Vedligeholdelsen og en eventuel Udvidelse af Kirkebygningen bliver Universitetet aldeles uvedkommende, og at ethvert Krav paa en eventuel Udvidelse af Taarnby Kirke erkjendes for fyldestgjort ved bemeldte Bidrag«. Ved herom under 6. Marts 1869 at meddele Underretning anmodede Ministeriet Kvæstor om at drage Omsorg for, at der paa den i hans Betænkning af 16. Jan. foreslaaede Maade tilvejebragtes Sognebeboernes bindende Erklæring om, at de vilde gaa ind paa de Betingelser, til hvilke Udbetalingen af det bevilgede Bidrag var knyttet. Til Konsistorium udtalte Ministeriet, at det fandt Betænkelighed ved at blande Universitetet ind i selve Byggeforetagendet, men at det derimod var enigt i, at det var ønskeligt, at Bidraget nedsattes paa den foreslaaede Maade, hvilket formentlig bedst vilde ske paa den Maade, at der i Lobet af 1869—70 og 7* 52 Økonomiske Anliggender 1864—1871. 1870—7 1 paa den ommeldte Koivlo besparedes 1,000 Rdl. i begge Aar. Herom meddelte Konsistorium under 13. Marts Eforus fornoden Underretning. Paa et den 1. April 1869 holdt almindeligt Sognemøde bleve de stillede Betingelser enstemmig vedtagne af de der mødte Sognebeboere, hvorefter Komiteen indstillede denne Afstemning til Amtsraadets Approbation. Taarnby Sogjieraad, hvis Erklæring herover Amtsraadet begjærede, vedtog den anden Betingelse enstemmig; med Hensyn til den første Betingelse vedtog Flertallet at erklære, at ligesom Sognerådet maatte anse Vedligeholdelsen m. m. af den paatænkte nye Kirke i Sundbyerne for at være Kommunen uvedkommende, saaledes kunde det heller ikke have noget imod, at Universitetet blev fritaget for at bidrage til Kirkens Vedligeholdelse m. m. Mindretallet tiltraadte derimod ubetinget Sogne- mødets Beslutning. Herefter meddelte Amtsraadet under 8. Maj Komiteen, at ligesom det savnede enhver Bemyndigelse til med Retsvirkning at approbere de i det omhandlede Sognemøde tagne Beslutninger, saaledes maatte det overhovedet anse den fore- liggende Sag som sig aldeles uvedkommende, idet den ikke angik et kommunalt, men et Menigheds-Anliggende. Naar Taarnby Sogneraad havde tiltraadt Modets Beslutning om, at ethvert Krav paa en eventuel Udvidelse af Taarnby Kirke erkjendtes fyldestgjort ved det ommeldte Bidrag af 7,000 Rdl., kunde Amtsraadet ikke anse Sogneraadet kompetent til herom at tage nogen Bestemmelse, saa meget mindre som det Anliggende, hvorom her var Spørgsmaal, var ordnet ved en derom udtrykkelig given Lovbestemmelse, jfr Lov om Kirkesyn af 19. Febr. 1861 § 4. I Skrivelse af 13. Maj meddelte Komiteen Kvæsturen, næst en Underretning om, hvad der saaledes var foregaaet i Sagen, at der til Dato var skjænket eller tegnet følgende Bidrag: Kirkegrunden, af Værdi....................... 7,000 Rdl. » ^ Pengebidrag.................................. 9,509 - 1 - 9 - Varmeapparat, Døbefont, Kirkeblok m. m......... 1,200 - » - » - i alt... 17,709 Rdl. 1^9 :/j Komiteen tilføjede, at dens Medlemmer personlig indestode for, at de tegnede, men ikke indbetalte eller ydede Bidrag vilde komme tilstede, og udtalte derfor det Haab, at det tilstaaede Beløb 7,000 Rdl. vilde blive optaget i Universitetets Budget for 1869—70*) og derefter blive anvist til Udbetaling, da Komiteen snarest muligt vilde paabegynde Kirkens Bygning. Ved med Skrivelse af 31. Maj at forelægge Sagen for Ministeriet udtalte Kvæstor sig paa følgende Maade: Da Sagen ingen Oplysning derom indeholdt, maatte det antages, at den nye Kirkebygning skulde vedligeholdes for Kommunens Regning, og for at et bindende Tilsagn derom kunde gives, var det efter L. *) Da den ved Tillægsbevillingsloven for 1868-69 givne Bevilling ikke var blevet benyttet, blev den gjentaget ved Tillægsbevillingsloven for 1869- 70 som Bevilling „til Opførelse af en Kirkebygning i en af Sundbyerne i Taarnby Sogn paa Amager." Landsbykirkerne. 53 6. Juli 1867 nødvendigt, at det blev sanktioneret af Anitsraadet; men da Sogne- raadet havde erklæret, at baade Vedligeholdelsen og en mulig Udvidelse i Frem- tiden ikke paahvilede Kommunen, maatte dot være Hensigten, at den nye Kirke skulde komme til at eje sig selv, hvoraf fulgte, at dens Udgifter, i Henhold til L. 2—2—64 og L. 19. Febr. 1861 § 34 paa anden Maade bleve at tilvejebringe, for saa vidt de ikke kunde afholdes af dens egne Indtægter. Da der ikke paa- hvilede Universitetet som Ejer af Taarnby Kirke nogen som helst Forpligtelse med Hensyn til Vedligeholdelsen og en fremtidig Udvidelse af det nye Kapel, vilde Stiftelsen formentlig ikke, ved nu at yde et Bidrag til dets Opførelse, kunne risikere senere at blive underkastet nogen Byrde i saa Henseende; men da det var den ene, om end mindre væsentlige af de stillede Betingelser, syntes det dog at være i sin Orden, om der forelaa en Udtalelse derom af vedkommende Avtoritet. Amtsraadet ansaa imidlertid dette Anliggende for sig uvedkommende, og naar det var Meningen at holde Kommunen som saadan uden for Sagen, maatte man formentlig deri give Raadet Medhold. Kvæstor henstillede derfor, om Ministeriet, saafremt Sagen for øvrigt kunde komme i Orden, maatte anse det nødvendigt paa anden Maade, saasom gjennem Indenrigsministeriet, at søge en for Universitetet betryggende Udtalelse tilvejebragt om dette Punkt. Det andet, der angik Stiftelsens Fritagelse for ethvert Krav paa en eventuel Udvidelse af Taarnby Kirke, forekom ham dog at være af langt større Betydning. Her var Spørgsmaalet af rent privatretlig Natur, idet man ved allerede nu at udbetale en bestemt Kapital til et lignende kirkeligt Ojemed, afløste den For- pligtelse, som i Henhold til L. 19. Febr. 1861 § 4 maatte paahvile Universitetet, og som i Tiden mulig ellers vilde blive gjort anvendelig. Bevillingen var ligefrem knyttet til denne Betingelse, der var af den Vigtighed, at der næppe kunde blive Tale om at yde det omhandlede Bidrag, førend der havdes en positiv Bestemmelse fra rette vedkommende om, at dette Krav ansaas fyldestgjort. Vel havde Beboerne erkjendt denne Fyldestgjørelse og Sogneraadet havde tiltraadt denne Beslutning — dog, som det syntes, kun under Forudsætning af, at Bidragets Størrelse blev de fulde 7,000 Rdl. —; men Amtsraadet, hvis Sanktion syntes ganske nødvendig, for at dette Tilsagn kunde blive bindende for Kommunen, erklærede, at Sogneraadet var inkompetent til derom at tage Bestemmelse, og ansaa ogsaa denne Del af Sagen som et Menighedsanliggende, der ikke henhørte under Amtsraadets Ressort. Naar saaledes Kommunen, skjønt den dertil havde erklæret sig beredt, ikke var i Stand til med Retsvirkning at overtage nogen Forpligtelse i denne Retning, maatte Midlerne til en eventuel Udvidelse i sin Tid skaffes til Veje enten ved frivillige Bidrag, eller ved Ligning paa Sognebeboerne, og Muligheden af paa denne Maade at tilvejebringe det fornødne turde vel ikke benægtes; men den Forpligtelse hertil, som maatte kunne udledes af de nuværende Beboeres Stemmegivning, var og blev dog i høj Grad illusorisk, naar Kommunens Garanti manglede, fordi det med Vished kunde forudses, at mange vilde protestere mod Udredelsen af et Paalæg, for hvilket deres Formænd eller maaske Forfædre paa anden Maade vare blevne fyldestgjorte. Der var endnu en tredje Maade, hvorpaa de Midler, som mulig engang vilde kræves til den omhandlede Udvidelse, kunde tænkes forskaffede, den nemlig, at Medlemmerne af den sammentraadte Komite eller dens snævrere 54 økonomiske Anliggender 1864—1871. Udvalg ved en tinglæst Deklaration forpligtede sig og sine Arvinger, en for alle og alle for en, strax naar det i Tiden maatte fordres, at indbetale det dertil nødvendige Beløb og derved holde Kirkeejeren skadesløs; men bortset fra, at der vel næi pe var stor Sandsynlighed for at de paagjældende vilde indlade sig paa at give et saadant Tilsagn, der til en ubestemmelig Tid kunde paafore deres Arvinger en virkelig Byrde, vilde der i alt Fald derved kun opnaas en personlig Sikkerhed af større eller mindre Værd, da det maatte anses som en Selvfølge, at bemeldte Deklaration ikke burde fordres tinglæst som pantstillende, allerede af den Grund, at det vilde virke hæmmende ved enhver Overdragelse eller Pantsætning af de vedkommende Ejendomme. Det syntes saaledes ikke at være muligt ;it opnaa et til Universitetets Betryggelse bindende Tilsagn om dette Punkt, der baade af Ministeriet og Lovgivningsmagten var gjort til en udtrykkelig Betingelse for, at nogen Del af Bidraget kunde komme til Udbetaling; og da den ene af Parterne som Følge heraf ikke havde set sig i Stand til at opfylde de fastsatte Vilkaar, hvoraf den tilsigtede Afløsning var betinget, antog Kvæstor, at den hele Bevilling dermed maatte bortfalde, idet han i øvrigt henstillede Sporgs- maalet til Ministeriets nærmere Bedømmelse. Men selv om begge de til Tillægsbevillingsloven knyttede Forudsæt- ninger vare opfyldte, vilde der endnu blive en Meningsforskjellighed tilbage om, hvor stort et Beløb, der i Henhold til den givne Bevilling nu kunde udbetales, i hvilken Henseende han bemærkede følgende: Komiteen erklærede, at der indtil den 13. Maj, til hvilket Tidspunkt Tegningen dog ikke var sluttet, var skjænket eller tegnet (se foran) i alt 17,709 Rdl. 1 ^ 9 /3 og da Universitetets Andel herefter vilde blive 8,854 Rdl. 3 12/3, forventede Komiteen Maximum 7,000 Rdl. stillet til Disposition. Ved denne Opgjørelse var forst at bemærke, at medens der efter Ministeriets Skrivelse af 6. Marts fordredes, at der skulde være indkommet mindst 14,000 Rdl, for at de 7,000 Rdl. kunde udbetales, eller hvis Udgifterne maatte reduceres, da indtil 1/a af disse, viste det sig, at en Del af de i Opgjøreisen medtagne Summer kun vare tegnede, men endnu ikke indbetalte eller ydede. Da imidlertid Komiteen erklærede personlig at indestaa for, at disse vilde komme tilstede, kunde der formentlig være Anledning til at godkjende dette Løfte, givet af Mænd, der havde vist en varm Interesse for Sagens Fremgang. Dernæst kunde der være Tvivl, om ikke Varmeapparatet, Døbefonten o. s. v. strængt taget burde holdes uden for Beregningen, fordi der kun var tilsagt et Bidrag til Opførelsen af en ny Kirkebygning; men da disse Ting dog hørte med til Kirkens Indretning, antog han, at det saa meget mere kunde forsvares at medregne dem blandt de frivillige Bidrag, som disse af Formanden for det nedsatte Udvalg betegnedes at bestaa dels i Penge, dels i Varer. (Folket. Tid. f. 1868—69 Sp. 4866). Derimod havde det aldrig været paat:enkt at yde noget forholdsmæssigt Bidrag ligt med den af en privat Mand skjænkede Byggegrund, som Komiteen uden Legitimation anslog til en Værdi af 7,000 Rdl. Tvært imod anførtes denne Gave endog i Komiteens Ansøgning til Ministeriet af 1. Decbr. 1868 som et Motiv til at skjænke Sagen Understøttelse, og ligesom Byggepladsen ikke var medregnet under de Bidrag, der omtaltes at være indkomne eller endnu kunde ventes, saaledes gik Bevillingen ej heller ud paa Hjælp til en saadan, jfr. Folket. Landsbykirkerne. 55 Tid. f. 1868-69 Sp. 4882, men kun til -Opførelse af en Kirkebygning« Denne Sum maatte derfor udgaa af Opgjørelsen, hvorefter Universitetets Bidrag, naar de omhandlede 1,200 Rdl medregnedes til Opførelsen, vilde udgjøre 5,3 54 Rdl. Mk. 12 Sk., i Forhold til de tegnede 10,709 Rdl. I Mk. 9 Sk. i' Penge og \arer; men da Indtegningen endnu ikke var sluttet, kunde der maaske være An- ledning til at medregne, hvad der maatte blive tegnet eller indkomme indtil den Dag, paa hvilken Universitetet tilbød at udbetale den ved Tillægsbevillingsloven for 1868—69 bevilgede Andel. Herefter bemyndigede Ministeriet under 20. Aug. 1869 Kvæstor til paa for- ventet Tillægsbevilling for 1869- 70 at lade Komiteen anvise til Udbetaling 5,3o4 Rdl 60 Sk. som svarende til Halvdelen af de hidtil indkomne private Bidrag- de ovrige 1,6« Rdl. 36 Sk. beordredes udbetalte ved Ministeriets Skrivelse af 4' Juni 1870, efter at Komiteen liavde oplyst, at der dels var tegnet, dels indbetalt private Bidrag, der supplerede Summen til 14,000 Rdl. b. Udvidelse af Kirkegaarde. Ved Skrivelse ol 10. Sept. 1862 bevilgede Ministeriet, efter Indstilling fra Kvæstor, at der til Udvidelse af Bringstrup Kirkegaard maatte erhverves tvende onder Sagen nærmere betegnede Jordstykker, saaledes at der i Vederlag for den Jord, der afgaves fra Præstegaarden, tillagdes Kaldet 4 Skp Byg aarlig- efter Kapitelstast og Fæsterne af Jordstykket Matr. Nr. 24 en aarlig Godtgjord«« af omtrent 8 Rdl., saa længe hans Fæsteret vedvarede Efter at denne Udvidelse var oregaaet, blev det derefter ved Ministeriets Skrivelse af 27 Okt 1864 bifaldet at der skulde foretages den fornødne Opfyldning paa den hertil indtagne Jord samt Planering af den gamle Kirkegaard, saaledes at Universitetet betalte det dertil ''"'"d'"' Arl'ej(lc '»ed 1,1,1111 Rdl., mod at Sognebeboerne, uagtet Pligtarbejdet i Kirk«n var afløst, dog besørgede de fornødne Kjørsler med Fyld cg med Grus til Gangene, samt at Kirkegaardens Vedligeholdelse blev overdraget Sognefor- standerskabet, naar dette dertil var villigt, mod et aarligt Tilskud fra Universitetet af indtil ] • Rdl. 48 Sk., at udredes af Kirkeudgifternes Konto, saaledes at den Indtil erlagte Betaling af r, Rdl. aarlig for Vedligeholdelse af Gangene paa den gamle Kirkegaard bortfaldt, medens Universitetet vedblev lige over for Provstesynet St ind '0 e at ™rC ansvarligt for- Kirkegaard«, holdtes i synsforsvarlig I'.n yderligere Udvidelse erholdt Kirkegaarden i 1866 derved, at et Jord- stykke af Præstegaardens Grund blev overladt Kirken uden Godtgjorelse, mod at denne overleg Omkostningerne ved Opforeisen af Præstegaardslængens nordre Mur, hvilken Mur tillige skulde udgjøre en Del af Hegnet ved Kirkegaarden. Omkost- ningerne herved udgjorde 187 Rdl. 56 Sk, der bevilgedes ved Finansloven for 1867—68. — Allerede i Aaret 1860 opstod der Spergsmaal om en Udvidelse af Gre- vinge Kirkegaard. Ved en hensigtsmæssigere Benyttelse af Kirkegaardens Terræn blev Afgjøreisen heraf imidlertid udsat, indtil det i Vinteren 1865- 66 viste sig uundgaaelig nødvendigt at udvide Kirkegaarden. Efter at have foretaget de for- nødne Undersøgelser, gjorde Kvæstor herom Indstilling til Ministeriet, som under -M. -Ian. 1866 udtalte, at for saa vidt Kirkesynet havde foreslaaet Kirkegaarden 50 Økonomiske Anliggender 1864 —1871. udvidet ved Indtagelse af en Del af Skolelærerens Have, kunde det ikke dertil give Samtykke, hvorimod det ikke fandt noget at erindre mod, at der efter Kvæstors Indstilling blev anlagt en Assistenskirkegaard og at dertil erhvervedes det for- nødne Stykke, 3 a 4 Skp. Land, af Gaardmand Mads Hansens Enkes Jordlod. Med Hensyn til Betalingen for et saadant Jordstykke antog Ministeriet, at Be- stemmelsen i Frd. 23. April 1845 § 2 om Expropriation ikke i dette Tilfælde kunde komme til Anvendelse, hvor der ikke var Spørgsmaal om Indtagelse af Jord til Kirkegaard, men om Indkjøb af Jord til Anlæggelse af en Assistens- kirkegaard. Kjøbesummen maatte fastsættes ved frivillig Overenskomst med Ejer- inden; da den af denne forlangte Betaling af 250 Rdl. pr. Skp. Land imidlertid maatte anses for altfor høj. overlod Ministeriet til Kvæstor at søge denne nedsat til et passende Beløb eller nøjere at lade undersøge, om der ikke andetsteds i Nærheden paa billigere Yilkaar maatte kunne erholdes passende Grund til en Assistenskirkegaard. Efter at de fornyede Forhandlinger havde ført til et gunstigt Resultat, blev det efter Kvæstors Indstilling ved Ministeriets Skrivelse af 30. April 1866 bifaldet, at der til en Assistenskirkegaard i Grevinge for Kirkens Regning maatte erhverves 4 Skpr. Land af Mads Hansens Enkes Jordlod lige over for Skolebygningen og i Nærheden af den nuværende Kirkegaard paa de under Sagen nærmere angivne Vilkaar; at den derfor fordrede Kjøbesum 200 Rdl. for hver Skp. Land eller i alt 800 Rdl paa forventet Tillægsbevilling for 1866—67 maatte udbetales hende i den kommende 11. Juni Termin; at Jordstykket paa Universitetets Regning maatte foranstaltes opmaalt, skyldsat og fraskilt Enkens Gaard, og at en Del al Jordstykket derefter maatte magelægges med en tilsvarende Del af Skolens Gym- nastikplads, for at Assiste:iskirkegaarden derved kunde opnaa en regelmæssig Figur. Udgifterne til Assistenskirkegaardens Indhegning med en Kampestensmur ansloges til 1,539 Rdl. Udgifterne til Gymnastikpladsens Indhegning samt Kirke- gaardens og Tladsens Planering til henholdsvis 50 Rdl. 48 Sk. og 5i> Rdl. Ved Til- lægsbevillingsloven for 1866—67 bevilgedes i det anførte Øjemed 2,439 Rdl. 48 Sk. Ffter Andragende fra Mads Hansens Enke tilstodes der hende ved Ministeriets Skrivelse af 20. Maj 1867 fra l. April 1866 at regne en af Kvæstor nærmere betegnet Afgang i Landgilden og Kirketienden af det af hende til Universitetet afhændede Jordstykke og desuden en fra samme Tidspunkt beregnet Godtgjørelse for den Del af Konge- og Præstetienden, som i Forhold til den skete Afgang i Gaardens Hartkorn maatte paahvile det nævnte Jordstykke _ Efter Indstilling af Kvæstor har Ministeriet under 17. Nov. 1866 bifaldet, at der til en nødvendig Udvidelse af Ledøv Kirkegaard maatte erhverves de a Kirkesynet paaviste Jordstykker Nord for Kirkegaarden, nemlig et Gaarmand Lars Jørgensen tilhørende Stykke Havejord paa c. 490 □ Alen og et Gaardmand Anders Nielsen tilhørende Jordstykke paa c., 150 □ Alen, at Kjøbesummen for disse Jordstykker maatte fordres bestemt ved Taxation i Overensstemmelse med Frd. 23. April 1845, da den af Ejerne ved den forsøgte mindelige Forening fremsatte Fordring var aldeles uantagelig, at det overdroges Kancelliraad, Universitetsfor- valter Bredberg at træffe den fornødne Bestemmelse om Sløjfningen af de foræl- dede Gravsteder paa den nuværende Kirkegaard og at foreskrive en bedre Orden og Økonomi ved Gravstedernes Anvisning, samt at det overdroges vedkommende Bygningsinspektør, naar Jordstykkerne vare erhvervede, at foranstalte dem indheg- Landsbykirkerne. 57 nede paa samme Maade som den tilstødende Del af Kirkegaarden, saaledes at det nuværende nordre Stakit enten blev udflyttet eller, saafremt det var ubrugeligt, er- stattet med et nyt Stakit, uden for de indtagne Jordstykker, samt at de nuværende østre og vestre Stakitter erholdt den paa Grund af Kirkegaardens Udvidelse for- nødne Forlængelse. Da den ved den afholdte Taxationsforretning ansatte Værdi ansaas for at være for høj, blev en Omvurdering foranstaltet, og efter herom at liave modtaget Indberetning fra Kvæstor, bifaldt Ministeriet under 28. Juni : 867, at de til Ud- videlsen af Ledøv Kirkegaard bestemte Jordstykker, hvoraf det ene paa c. 600 n Alen cg det andet paa c. 220 I j Alen — idet det blev anset for rigtigere at erhverve noget større Arealer end oprindelig paatænkt maatte overtages af Uni- versitetet for den ved Omvurderingsforretningen ansatte Værdi, henholdsvis 14 Sk. og 36 Sk. pr. Alen, saaledes at denne blev at udbetale de paagjældende, saa snart Jordstykkerne for Universitetets Regning vare opmaalte og paa lovlig Maade fraskilte de Ejendomme, hvortil de nu henhørte, og derefter overdragne til Uni- versitetet. Ligeledes bifaldt Ministeriet, at Kjøbesummerne for de nævnte Jord- stykker maatte udredes paa forventet Tillægsbevilling for 1867—68 samt, at Om- kostningerne ved Opmaalingen og Hartkornets Berigtigelse m. v. afholdtes af det til Kirkeudgifterne for samme Finansaar bevilgede Beløb. Efter den endelige Opmaaling udgjorde de paagjældende Jordstykker hen- holdsvis 625 Q Alen og 245 Q Alen, Kjøbesummen beløb altsaa 286 Rdl. 44 Sk. for det forste Areal og 91 Rdl. 84 Sk. for det andet, tilsammen 378 Rdl. 32 Sk. Udgifterne ved Indhegningen udgjorde 282 Rdl. 64 Sk. Ved Tillægsbevillingsloven for 1867--68 bevilgedes i alt 661 Rdl. — Efter Indstilling fra Kvæstor bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 9. Okt. 1867, at der til en Udvidelse af Herløv Kirkegaard maatte erhverves det Syd for Kirkegaarden beliggende Jordstykke paa c. 2,400 □ Alen, tilhørende Peder Nielsen, at Kjøbesummen for dette Jordstykke maatte bestemmes ved Taxation i Overensstemmelse med Frd. 23. April 1845, at Nedlæggelsen af den langs det østre Hegn anlagte Vej maatte undlades, saafremt der ved den af Sognepræsten foreslaaede Omfordeling af de nuværende Gravsteder kunde skaffes den fornødne Plads, indtil Udvidelsen kunde iværksættes, og at det indtagne Jordstykke, for at undgaa gjentagen Udvidelse, ikke maatte udlægges til større Familiebegravelser, men kun anvendes paa den med Hensyn til flere af Universitetets Kirkegaarde nu vedtagne Maade, saaledes at der kun udlægges enkelte Gravsteder ved Siden af hinanden i den Orden, hvori Begravelserne foregaa, dog saaledes, at hvor en efterlevende Ægtefælle udtrykkelig ønsker at faa en Begravelsesplads ved Siden af den afdøde, det saaledes erhvervede Gravsted maa henligge ubenyttet, saa længe der i øvrigt er tilstrækkelig Plads paa Kirkegaarden Ved Taxationsforretningen tilkjendtes der P. Nielsen en Godtgjørelse af ^00 Rdl. Udgifterne ved Indhegningen af Jordstykket ansloges til 974 Rdl. 72 Sk. Sagen blev imidlertid foreløbig stillet i Bero, idet der opstod Tvivl, om det ikke vilde være rigtigst at udvide Kirkegaarden ved at indtage et Vest for denne belig- gende Areal. Efter at der derom var brevvexlet med Bygningsinspektøren fastsatte Ministeriet imidlertid under 5. Sept. 1868, at Udvidelsen skulde foretages ved at inddrage det tidligere omtalte, Syd for Kirkegaarden beliggende Jordstykke, som med det til at udflytte den langs den søndre Mur anlagte Markvej fornødne Areal Universitets A årbog-. o 58 økonomiske Anliggender 1864—1871. udgjorde i alt c. 3276 rj Alen. Ved Opmaalingen viste det sig, at hele det paagjældende Areal udgjorde 3110 Alen, nemlig 1. til Udvidelse af Kirkegaarden a. det tidligere til Vej i l S46 udlagte Jordstykke....... 215 Q Alen. b. det nu fra Peder Nielsens Lod afsatte Areal......... 2,485 Q — 2,400 Q Alen. 2. det til ny Vej for Peder Nielsen og Peder Larsen udlagte Areal........................................ 710 Q — 3,110 □ Alen. Ved Taxationsforretningen af ) 9. Nov 1867 var Erstatningen fastsat til 555 Rdl. 34 Sk., hvoraf Halvdelen 277 Rdl. 65 Sk. blev anset for Jordens Værdi og den anden Halvdel for den særlige Skade. P. Nielsen forlangte derefter et Overskjøn. Ved en af dette under 21. Juni 1870 afholdt Forretning blev Erstatningen ansat til en Værdi af 1,000 Rdl. pr. Td. Land, nemlig 222 Rdl. 14 Sk. for selve Jorden og 777 Rdl 82 Sk. for den særlige Skade. Beløbet optoges paa Forslaget til Tillægsbevilling for 1870—71 og bevilgedes. Udgifterne ved Indhegningen af det exproprierede Jordstykke bevilgedes ved Finansloven for 1869 -70 med 974 Rdl. 72 Sk. — Efter Indstilling fra Kvæstor bifaldt Ministeriet under 23. Juli 1869, at Værløse Kirkegaard maatte udvides ved Indtagelsen af 2 nærmere betegnede Jordstykker, nemlig, saafremt den hele Strækning langs den vestlige Kirkegaards- mur valgtes, af Knud Mathiessens Lod c. 1224 Alen og af Jacob Pedersens Vænge c. 1296 [_, Alen eller i modsat Fald af sidst nævntes Vænge c. 3,240 f~) Alen, samt at Kjøbesummen maatte bestemmes ved Taxation i Overensstemmelse med Frd. 23. April 1845 § 2, saaledes at Taxationsmændene valgtes uden for Sognet, for at der derefter kunde tages nærmere Bestemmelse om, hvilket af disse Arealer der vilde være at erhverve for Universitetet som Kirkeejer i det ommeldte Øjemed. Efter at der i denne Anledning havde været holdt saa vel Taxations- sum Omtaxationsforretning, gjorde Kvæstor herom fornøden Indstilling til Ministeriet, hvorefter det ved dettes Skrivelse af 19. Novbr. 1869 bifaldtes, at der til Udvidelsen af Kirkegaarden maatte erhverves c. 3,240 Q Alen af Jacob Pedersens Vænge for den ved Omtaxationen ansatte Værdi af 1,200 Rdl. pr. Td. Laud, saaledes at Kjøbesummen blev at udbetale vedkommende, saa snart Jord- stykket for Universitetets Regning var opmaalt, paa lovlig Maade fraskilt den Ejendom, hvortil det nu hørte, og derefter overdraget til Universitetet. Ved den endelige Opmaaling viste det ommeldte Jordstykke sig at udgjøre 3,050 Q Alen, for hvilket Kjøbesummen da udgjorde 261 Rdl. 41 Sk., hvortil kom Omkostningerne med Jordstykkets Erhvervelse 56 Rdl. 95 Sk., tilsammen 318 Rdl. 40 Sk., der bevilgedes ved Tillægsbevillingsloven for 1869—70. Om- kostningerne ved ^Indhegningen bevilgedes ved Finansloven for 1870—71 med 1,300 Rdl. c. Andre Foranstaltninger. I Anledning af et Andragende fra Sognepræsten for Grevinge Menighed Phister om, at Universitetet som Ejer af Grevinge Kirke maatte yde et Bidrag til Udgifterne ved Ombygningen af den vestlige Side af hans Præstegaards vestre Landsbykirkerne; 59 Længe, der dannede en Del af Hegnet om Kirkegaarden ved bemeldte Kirke, be- vilgede Ministeriet, efter derom at 1 ave indhentet Erklæring fra Kvæstor, under 15. Febr. 1S67, at lU af det til Ombygning af 33 Al. Ringmur beregnede Beløb eller i alt 33 Rdl. maatte udredes af Universitetet. Da Pastor Phister imidlertid ikke ansaa sig tilfredsstillet med denne Ordning, tilkjendegav Ministeriet ham, at den Del af Præstegaardslængen, som dannede Hegn om Kirkegaarden, og som i Følge Synets Udsættelse nu skulde ombygges, vilde være at opføre paa Præste- gaardens egne Jorder. Ministeriet paalagde derfor under 13. Avg. s. A. Kvæstor at foranstalte Grænselinien mellem Kirkegaarden og Præstegaardens Tilliggende nøjagtig udfundet, for at den fornødne Foranstaltning til Opfyldelsen af Universi- tetets Forpligtelse til at hegne omkring Kirkegaarden derefter kunde blive truffet. Med Skrivelse af 26. Septbr indsendte Kvæstor det derefter optagne Situa- tionskort, hvorefter den ommeldte Længe var opført paa Præstegaardens Grund med et Fortov af 15 a 18 Tommer ind mod Kirkegaarden. Han udtalte derhos, at da Længen saaledes var opført paa Præstegaardens egne Jorder, kunde der formentlig ikke være noget imod, at den paatænkte Ombygning, i Overensstemmelse med den ved Synet over Præstegaardeu i 1866 fremsatte Paastand, indskrænkedes til, at den vestre Sidemur blev ombygget, saaledes at Længen kom til at ligge paa samme Sted som hidtil. Skulde Universitetet desuagtet opføre særskilt Hegn mod Præstegaardeu, ansaa han det for meget ønskeligt, at dette Hegn, saa længe Præstegaardslængen, som hidtil havde dannet Hegn mod Kirkegaarden, forblev staaende paa samme Sted, indskrænkedes til. at der uden for bemeldte Længe med tilhørende Fortov opførtes et Stakit, som da, naar Præstegaardeu mulig i Tiden bortflyttedes, strax blev at ombytte med en sædvanlig Mur. Ved denne Fremgangsmaade vilde ikke alene opnaas, at Præsten ikke blev berøvet Adgang til at vedligeholde den Del af den vestre Længe, som vendte ind mod Kirkegaarden. men ogsaa, at Universitetet ved Hegnets Anbringelse kunde undgaa at eskadige de tæt op til Præstegaardslængen anbragte Begravelser, som endnu ikke vare 20 Aar gamle, og derfor ikke kunde nedlægges. Under 6. Jan 1868 tilskrev Ministeriel Kvæstor, at det i en af Kirkeværgen efter Opfordring af Sognepræsten afgivet Erklæring var ytret, at han under 21). Avg. 1860 havde modtaget en Skrivelse fra den daværende Universitetsforvalter, Kammerraad Borgen, hvori det bl. a. tilmeldtes ham, at da man for 'liden vilde undgaa en Udvidelse af Kirkegaarden, var et Kort optaget over Grevinge Kirke- gaard, hvorpaa de ledige Begravelsessteder vare afsatte, og blandt dem 10 Pladser langs Præstegaardens vestlige Længe, samt at der, efter at denne Skri- velse med Kort var modtaget, af og til, naar der ikke fandtes Plads andetsteds, var blevet nedsænket Lig langs Præstegaardens Længe Ministeriet kunde derfor ikke samtykke i, at Hegnet om Kirkegaarden opførtes i den foreslaaede Afstand af 15—18 Tommer fra Præstegaardslængen, da dette vilde have til Følge, at flere i de senere Aar langs med bemeldte Længe nedlagte Lig i det mindste til Dels vilde komme til at ligge uden for Kirkegaarden, og det paalagde derfor Kvæstor at indlede Forhandlinger om en Overenskomst med Pastor Phister, enten om at Længen fremdeles maatte vedblive at danne Hegn om Kirkegaarden, mod at Universitetet tog passende Del i Omkostningerne ved dens Gjenopførelse, ellei om at han rykkede Længen tilbage mod Godtgjørelse for den Jordstrimmel, lian derved kom til at afgive til Kirkegaardens Udvidelse. 8* 60 Økonomiske Anliggender 1864 — 1871. Efter at disse Forhandlinger vare tilendebragte, bifaldt Ministeriet ved ' Skrivelse af 13. Avg. 1868, at Forholdet ordnedes paa følgende Maade og paa de efternævnte Betingelser, nemlig: 1. Naar Sognepræst Phister ior egen Regning inden Provstesynet i 1869 og paa den ved Synet i 1866 foreskrevne Maade opforer Grevinge Præstegaards \ or>ti e Længes vestre Side, saaledes at denne Væg ogsaa for Fremtiden danner Hegn for Kirkegaarden mod Øst, udbetales der ham, saafremt det dertil fornødne Beløb bevilges ved Finansloven for 1869—70, af Universitetets Kasse en Sum af 200 Rdl. i 11. Juni Termin 1869. 2. Under torudsætning af, at der saa vel ved en forudgaaet Undersøgelse af Grunden som ved selve Murens Opførelse tilvejebringes Sikkerhed for, at en Iremtidig Synkning at samme ikke lader sig befrygte*), deltager Universitetet og l ræstekaldet hver med det halve i Udgifterne til denne Vægs Vedlige- holdelse, dog saaledes, at Universitetets Bidrag til disse Udgifter selvfølgelig aldeles ophører, naar Universitetet selv opfører Hegn paa egen Grund, jfr. neden for under Nr. 5. 3. I Tilfælde af Præstegaardens Ildebrand bliver den omhandlede Væg for I læstekaldets Regning at gjenopføre paa samme Sted og paa samme Maade som forhen, mod at Beneficiarius overtager Brandforsikringen af hele Længen og den dermed følgende Ret til at oppebære hele Forsikringssummen. 4. Skulde Præstegaarden blive udflyttet, skal den Væg, som danner Hegn mod Kiikegaarden, saa vidt muligt blive staaende, saafremt Universitetet ønsker det, for at den kan omdannes til en Ringmur, mod at der da tinægges Piæstekaldet en passende Erstatning for den Jordstrimmel, hvorpaa den er opført, og ior dens Fortov 15—18 Tommer ind paa Kirkegaarden samt det halve af det Beløb, hvortil Muren af uvillige, af Retten udmeldte Mænd maatte blive taxeret. 5. I Overensstemmelse med Ministeriets Skrivelse af 13. Avg. 1867 forbeholdes der Universitetet Ret til, naar 20 Aar ere forløbne, efter at de sidste Lig ere nedlagte paa den Præstegaarden tilhørende Jordstrimmel langs den tidt- nævnte Længe, at lade opføre selvstændigt Hegn om Kirkegaarden paa dennes egen Grund, og fra dette Tidspunkt ophører da ganske Universitetets For- pligtelse til at bidrage til de oven for under Nr. 2 nævnte Vedligeholdelses Udgifter. Ministeriet paalagde derhos Kvæstor at tilkjendegive vedkommende, at det for Fremtiden paa det nøjagtigste vil være at paase, at intet Lig nedlægges saa nær ved Præstegaardens Grund, at denne derved kan synke. Ved Finansloven f. 1869—70 bevilgedes de ommeldte 200 Rdl. under Uni- versitetets Udgiftspost 10 a. — Efter at Taarnby Præstegaards søndre Længe, der var opført paa Kirke- gaardsinuren og saaledes dannede Hegn mellem Præstegaarden og Kirkegaarden, i Følge Ministeriets Bestemmelse var blevet nedrevet, uden at en ny Bygning agtedes opført paa samme Sted, udsatte Provstesynet, at det saaledes ) I I* tflge Synets Udtalelse maatte Længen anses at være sunket paa Grund af Gravenes for stoie Nærhed. Landsbykirkerne. 61 manglende Ilegn skulde tilvejebringes for Kirkeejerens Hegning, dels ved en Istandsættelse og Forhøjelse af den ved Længens Borttagelse efterladte Del af den gamle Mur, dels ved Opførelse af en ny Mur med Laage der, hvor der ingen Mur (andtes. I Henhold til en Indstilling derom fra Kvæstor anmodede Mini- steriet under 30. Avg. J 867 Bygningsinspektøren om at foranstalte de nævnte Mangler afhjulpne i Overensstemmelse med et af denne udarbejdet Overslag, som lod paa et samlet Beløb af 440 Rdl. Beløbet optoges paa Forslaget til Tillægs- bevillingsloven f. 186^—6S og bevilgedes med 347 Rdl. — Efter Indstilling fra Eforus for Kontoen til Landsbykirkernes Forskjønnelse har Konsistorium under 26. Marts 1864 bevilget, at der til Hvidovre Kirke anskaffes en Sølv Alterkande af noget større Rumfang end den tidligere anskaffede, og at den hertil medgaaende Udgift af 400 Rdl. udredes af den til Landsbykirkernes l1 orskjønnelse normerede Sum. Derhos bifaldt Konsistorium, at den Sølvkande, som i 1862 skjænkedes til bemeldte Kirke, men var fundet for lille i Forhold t'l Menigheden, var anvendt til Kirken i Kirkeværløse. Under 7. Jan. 1865 har Konsistorium bevilget, at Kirken i Gandløse forsynes med et Alterbillede tillige med en passende Indfatning, og at den hertil med- gaaende Udgift af indtil 1023 Rdl. 29 Sk. afholdes af Restsummen af Kontoen til Landsbykirkernes Forskjønnelse for 1,864—65, til Beløb 423 Rdl. 29 Sk., og denne Kontos Normalsum for 1865—66. Ved Skrivelse af 15. Oktbr. 1866 har Konsistorium bevilget, a t der gaves Herlev Sogn Tilsagn om et Beløb af indtil 400 Rdl. til Anskaffelse af et nyt Orgel til Kirken sammesteds, under Betingelse af, at der hertil ved Tilskud fra Menigheden tilvejebragtes et lige saa stort Beløb, at Sognet ved et af Sogneforstanderskabet udstedt Revers forpligtede sig til at afholde Lønnen til Organisten og alle Omkostninger ved Orgelets, fremtidige Vedlige- holdelse, saaledes at samme blev Universitetet aldeles uvedkommende, samt at Sognet afholdt alle Udgifterne ved Orgelets Udflytning og dets Opstilling, hvilket sidste blev at foretage under Bygningsinspektørens Ledelse og Tilsyn; at der til Altergelænder i samme Kirke anvendtes 145 Rdl., samt at der til Bygningsinspektør, Justitsraad Hansen, for Tegninger, som fra Tid til anden vare udførte og benyttede til Arbejder ved Kirkerne, udbetaltes et Honorar af 55 Rdl. Konsistorium har under 7. Marts 1868 bevilget, at der af den til For- skjønnelse af Universitetets Landsbykirker bestemte Sum anvendes indtil 600 Udi. til saadanne Arbejder i Faxe Kirke, som kunne henregues til dens indre Udsmykning. Ved Skrivelse af 30. Jan. 1869 har Konsistorium bevilget, at følgende Ar- bejder, nemlig : a. Indfatning af Alterbilledet i Kirkeværløse Kirke, b. nyt Knæfald i Sæby Kirke, c. Forgyldning af Prædikestolen i samme Kirke og d. nyt Knæfald i Egeslevmagle Kirke med Messing Rækværk, maatte udføres, for saa vidt Udgifterne til disse Arbejder kunde afholdes af Normalsummen f. 1868—69 til l1 orskjønnelsen af Landsbykirkerne 600 Rdl. Udgifterne androge kun 452 Rdl 8 Sk.; Resten 147 Rdl. 88 Sk. tilstodes Bygningsinspektøren, Etatsraad Hansen som Honorar for Tegningsarbejder, vedkommende Kirkerne, ved Konsistoriums Skrivelse af 12. Juni 1869. 62 Okonomiske Anliggender 18(14—1871 — Ved Skrivelse af 18. Maj 1866 har Konsistorium tilladt Smedemester F. Jensen i Kastrup paa Amager at indhegne det ham tilhorende Familiegravsted paa Taarnby Kirkegaard med et Jærnstakit for et Tidsrum af 100 Aar, mod at han derfor til Kirken betaler en Kjendelse af 30 Rdl. Ligeledes har Konsistorium under 22. Juni og 9. Novbr 1867 tilladt, C. G Boveldts Enke i Sundby vester paa Amager for et Tidsrum af l 00 Aar at indhegne et Gravsted paa Taarnby Kirkegaard, indeholdende 24 rj AL, mod en Kjendelse til Kirken af 30 Rdl. Lignende Tilladelse er ved Konsistoriums Skrivelse af 6. Juli 1868 givet Enkemadam N. Krog i Lille Værløse med Hensyn til Indhegning af et Gravsted paa Kirkeværløse Kirkegaard for 40 Aar, 120 ] Al., mod en Kjendelse af 16 Rdl. til Universitetets Kasse. Lignende Tilladelse er ved Konsistoriums Skrivelse af 18 Septbr. I86H givet Gaardejer H. Jansen i Ullerup paa Amager med Hensyn til Indhegning af et Gravsted paa Taarnby Kirkegaard, 32 i_j Al., for 100 Aar, mod en Kjendelse til Kirken af 40 Rdl. Lignende Tilladelse er ved Konsistoriums Skrivelse af s. D. givet Enkefru, Etatsraadinde Tutein til Edelgave med Hensyn til Indhegning af et Familiegravsted paa Smorum Kirkegaard, 311/2 I Al., for 100 Aar, mod eu Kjendelse til Kirken af 40 Rdl. Lignende Tilladelse er ved Konsistoriums Skrivelse af 9. Oktbr. 1869 givet Gaardejer Ole Jansen i Sundbyvester paa Amager med Hensyn til Indhegning af et Gravsted paa Taarnby Kirkegaard. 20 ["_] Al., for 50 Aar, mod en Kjendelse til Kirken af 12 Rdl. 48 Sk., hvorimod hans Andragende om Udvidelse af Grav- stedet ind mod Kirkemuren afsloges, da det, til Afværgelse af yderligere Fugtighed for Kirken, ansaas nødvendigt at brolægge et passende Fortov om Bygningen med behørigt Fald. Under 11. Febr, 1871 har Konsistorium tilladt, at et Familiegravsted paa Værløse Kirkegaard, c. 40 fj Al., overdrages Gaardejer T. Nielsen i Bringe for et Tidsrum af 50 Aar, mod en Kjendelse til Universitetet af 4 Rdl. for hver 20 Aar, eller i alt 10 Rdl. II. Bygningsvæsenet. 1 XJniversitets"bygningeri. Da det havde vist sig, at de Foranstaltninger, der vare trufne med Hensyn til Opvarmningen af Universitetets Festsal, ikke vare hensigtsmæssige, men med-- førte Ulemper i forskjellige Retninger, anmodede Konsistorium i Sommeren ls,<>! Konf. Forchhammer om at tage denne Sag under nøjere Overvejelse og meddele nærmere Forslag til en forandret Opvarmning. Forskjellige Forhandlinger førtes i denne Anledning med Bygningsinspektøren, Etatsr. Hansen, Dekorationsmaler Hilker og Kvæstor, Justitsr. Frydensberg. Konf Forchhammers første Forslag var at benytte de store tilstede værende Apparater til Luftopvarmning og at lede den opvarmede Luft gjennein faste Ledninger til Midten af Salen, hvor den skulde udstrømme gjennem Aabninger i Jærnplader eller gjennem et Jærngitterværk, omtrent paa samme Maade som i Bibliotheksbygningen ved Benyttelsen af det Perkinske Opvarmnings- Universitetsbygningen, 63 system. Fra Bygningsinspektørens Side ytredes der imidlertid Tvivl om Brand- sikkerheden af denne Foranstaltning, og efter at denne var hævet, viste det sig, at Anbringelsen af Ledningsrørene for den varme Luft vilde støde paa uover- vindelige Vanskeligheder paa Grund af den vedtagne og allerede paabegyndte An- bringelse af Panelerne og Opstilling af Bænkene. Planen blev derfor foreløbig opgivet, og man undersøgte, hvorvidt en Opvarmn ng med Kakkelovne med Fordel kunde anvendes. En Sammenligning af Festsalen med Riddersalen paa Christiansborg, der ogsaa opvarmes med Kakkelovne, førte til det Resultat, at Festsalen kunde opvarmes paa denne Maade; men Hensyn til Salens Dekoration gjorde denne Indretning bekostelig. Summen blev anslaaet til 2100 Rdl. Selv efter at man havde reduceret Prisen paa Gitterværket omkring Kakkelovnene til det mindst mulige, vilde Omkostningerne beløbe sig til 1,600 Rdl Efter denne sidste Plan vilde de gamle, endnu meget brugbare Kamre til Opvarmning af den indstrømmende Luft være aldeles overflødige og maatte fjærnes, Konf. Forchhnmmer prøvede derpaa efter Konsistoriums Opfordring, om ikke hans første Plan kunde gjenoptages med andre Modifikationer, og undersøgte, om ikke de faste Ledningsrør kunde føres ned i Kjælderen, hvor det fysiologiske Museum var, og der ledes under dens Loft saa langt, at de kunde føres op i Midten af Salen. Denne Plan vilde imidlertid have medført, at det fysiologiske Museum til Dels maatte udflyttes under Arbejdet og at Professorens Arbejdsværelse i den Tid, Arbejdet stod paa, ikke kunde benyttes. Udflytningen vilde, selv om man kunde finde en passende Plads til Gjenstandenes midlertidige Opbevaring, medføre betydelige Omkostninger. Til sidst blev han staaende ved følgende Plan, i hvilken Bygningsinspektøren, Dekorationsmaler Hilker, og Snedkeren, der udførte Arbejdet ved Panelerne og Bænkene, vare enige, og som de foretrak for alle tidligere foreslaaede: Fra den ydre Atmosfære ledes den kolde Luft ind i de to allerede exi- sterende Jærnkamre og føres derpaa ind i Salen paa den mod Konsistoriums Forsamlingssal vendende Side. Naar Opvarmningen skal begynde, sættes et bevægeligt Metalrør i hver af de 2 Aabninger, og Luften fores nu gjennem Rørene henimod Midten af Salen. Naar denne er tilstrækkelig opvarmet, henimod den Tid, da den skal benyttes, tages Rørene bort, og Ledningen fra Varmekamrene lukkes med dertil indrettede Plader. Efter denne Plan vilde der i Salen ved Benyttelsen ikke kunne ses noget Apparat, der havde tjent til Opvarmningen. Den udstrømmende Varme vilde ikke træffe noget Træværk, som den kunde udtørre, og Luftstrømmen vilde, selv naar Renselsen af Varmekamrene blev førsømt, ikke kunne sværte Væggene, da den ikke kom i Berøring med dem. Omkostningerne ved denne Plan ansloges til 47i Rdl., der dog senere forøgedes til 735 Rdl. 72 Sk. Under Jfi.Novbr. 1864 bifaldt Konsistorium denne Plan, som derefter sattes i Værk af Bygningsinspektøren. Udgifterne afholdtes af Kontoen til Universitets- bygningens Forskjønnelse. — Da det efter anstillede Undersøgelser ansaas for ikke usandsynligt, at Gasbelysningen i Universitetets Forsal og Gange var Aarsag i, at Dekorations- arbejdet sammesteds tog Skade*), drog Konsistorium Omsorg for, at Gasbelysningen *) Univ. Aarb. f. 1878-79 S. 8<)4 ff. 64 Økonomiske Anliggender 1864—1871. paa disse Steder blev standset, og at der i Stedet derfor aldeles foreløbig anbragtes Stenolielamper, for at man saaledes om muligt kunde erhverve Vished angaaende, hvorvidt Gasbelysningen virkelig var farlig for Malerierne. Da der imidlertid ved Finansloven kun var bevilget Penge til Gas og ikke til Stenolie, androg Konsistorium under 30. Marts 1865 o.m Ministeriets Samtykke til, at en Del af det til Betaling af Gas bevilgede Beløb maatte anvendes til Indkjøb af den fornødne Stenolie. Dette Samtykke meddelte Ministeriet i Skrivelse af 31. s. M., idet det dog tilføjede, at Forandringen ikke maatte medføre Overskridelse af Belysnings- kontoen. — Som i Lindes Medd. f. 1857—63 S. 649—51 meddelt, blev der til Dekorationsarbejdet i Universitetets Festsal i Overensstemmelse med den udkastede Plan bevilget en Sum af indtil 25,000 Rdl som dækkedes ved, at Kommunitetets temperære Tilskud til Universitetet i 5 Aar forhøjedes med 5,000 Rdl. adrlig Bevillingen tog sin Begyndelse med Finansaaret 1861—62. I Efteraaret 1865 var Arbejdet tilendebragt og Dekorationsmaler Hilker, hvem det havde været overdraget, fremsendte Regnskab over Udgifterne. I Følge dette var den bevilgede Sum overskredet med 1,845 Rdl. 46 $*), foruden 68 Rdl. 64 til Reparation af Vinduerne i Salen og 57 Rdl. 51 til en af Ministeriet under 7. Oktbr. 1865 tilladt Forandring i Henseende til Forgyldning paa Rammerne og Gesimserne og til en ny Trappe til Kongestolen. Ved herom under 25. April i 866 at gjøre Indberetning til Ministeriet, begjærede Konsistorium Samtykke til at de 68 Rdl. 64 /j afholdtes af den almindelige Bygningskonto, hvorhos det bemærkede, at det havde tilladt, at de 57 Rdl. 51 /S afholdtes af Kontoen til Universitetsbygningens Forskjønnelse. I Overskridelsessummen 1,845 Rdl. 46 vilde derhos komme til Afgang det Beløb, der indkom ved Salget af Stillads- tommeret, hvilket Kvæstor havde foreslaaet solgt til Tømmermester Unmach for 180 Rdl. som det højeste af de herpaa gjorte Bud. Med Hensyn til Resten 1665 Rdl 46 /> indstillede Konsistorium, at den søgtes bevilget ved Tillægsbevillings- loven for I86G 67, hvorhos det henstillede, om det ikke kunde tillales, at Summen strax anvistes til Udbetaling paa forventet Efterbevilling, saaledes at hele Regn- skabet kunde afsluttes og fremlægges ved Universitetets Hovedregnskab for 1865—66. Ved Skrivelse af 9. Maj bifaldt Ministeriet denne Indstilling, dog saaledes, at Beløbet ikke udbetaltes i Regnskabsaaret 1865—66 eLler overhovedet førend det var bevilget. Ved Tillægsbevillingsloven f. 1866—67 blev Beløbet bevilget. Efter den for Udsmykningen af Festsalen lagte Plan vare de store Felter paa Væggene bestemte for historiske Billeder, de mindre for Portræter. Medens Universitetet ikke kunde tænke paa Udfyldning af de første, kunde Konsistorium derimod ved Hjælp af de aarlig bevilgede 600 Rdl. til Universitetsbygningens *) I Anledning af en Indstilling fra Eforus for Kontoen til Universitetsbygningens Forskjønnelse, Prof. Clausen, om, at ct Beløb af 417 Rdl. 8 fi, dor liavdes til Raadighed paa den nævnte Konto for 1864—65, maatte anvendes til uforudsetp Udgifter, som Dekorationen af Festsalen havde foranlediget, udtalte Konsistorium i Skrivelse af 3 April 1865, at det ikke ansaa sig for berettiget til at bevilge Udbetalinger af denne Konto til Dækning af Overskridelser af den til Fest- salens Udsmykning bevilgede Sum. Uni versitetsbygningen. Forskjønnelse, efterhaandeii bøde paa Nøgenheden i de mindre, og Kontoens Eforus Prof. Clausen indstillede derfor, efter at det oven nævnte Dekorations- arbejde var bragt saa vidt, at det var sin Fuldendelse nær, at et Restbeløb af 375 Rdl. for 1864—65 bevilgedes som en Begyndelse hertil til Udførelse af 1 å 2 Portræter. Denne Indstilling bifaldt Konsistorium under 19. April 1865. Med Hensyn til Valget af Portræter lededes Tanken naturlig hen paa de kongelige Stiftere af Universitetet, Kommunitetet og Regensen. Saa vel for at tilvejebringe Oplysning om, hvorvidt originale Billeder haves af disse, som for at komme til Klarhed om den hensigtsmæssigste Anvendelse af Felterne, anmodede Eforus Prof. Høyen om nærmere at udtale sig herom, og modtog under 2. Avg. 1865 fra denne følgende Skrivelse, der her meddeltes in extenso »I Portrætsamlingen paa Frederiksborg var der Portræter af Christian I., Christian III. og Frederik II., som alle gik til Grunde i Slotsbranden Nu kjender jeg intet malet Portræt af Christian I., som kan tillægges noget Værd, her i Landet; men der skal være et saadant i Samlingen paa Gripsholm. Af Christian III. er der et Portræt fra 1535, stukket paa en Sølvplade, i Skulptur- samlingen paa Prinsens Palæ. I kunstnerisk Henseende er det vistnok det fortrinligste Portræt, som vi have eller have haft af denne Konge. Af Frederik II. er der et Portræt, hel Figur i Legemsstørrelse, paa Rosenborg. Det er en ældre, men daarlig Kopi og har kun liden Værdi; derimod haves der gode stukne Portræter af denne Konge, udført af Melchior Lorich, samtidig Kunstner. De findes baade i vore offentlige og private Samlinger. Af Christian IV. er der gode Portræter baade som yngre (1610 og senere) og ældre Mand. De findes paa Rosenborg og i den kg]. Malerisamling paa Christiansborg. Skulpturen understøtter os imidlertid mere fuldstændig. Christian I's Portræt haves i Mønt- og Medaillesamlingen paa Rosenborg. Det er den Medaille, som blev udført i Anledning af hans Ophold i Italien, og det samme, eller dog meget lignende Hoved haves i et Aftryk i forgyldt Bly. Han er fremstillet i sin kraftige Alder, medens de malede Portræter, vi havde af ham, viste ham som den ældre, svagere Mand. Jeg formoder, at de vare tagne efter hans Portræt paa en Alter- tavle, hvor han er fremstillet som from Donator. Christian III's Portræt, Legems- størrelse, paa hans Gravminde i Roskilde. Frederik Il's Portræt, legemstort, paa hans Gravminde i Roskilde. Hans Brystbillede, støbt i Bronce, i Skulptur- samlingen paa Prinsens Palæ Sammesteds er der et Brystbillede, over naturlig Størrelse, i Bronce af Christian IV: det hørte til de bedste Portræter, vi have af denne Konge. Da de Fyldinger, som ere bestemte til Portræter i Solennitetssalen, vexle med Fyldinger, der prydes med ophøjet udskaarne Ornamenter, vil, efter mit Skjøn, ophøjet udskaarne Portræter frembringe en alvorligere, mere harmonisk Virkning end malede. De udskaarne Hoveder kunne faa en Størrelse, der særdeles godt svarer til Forholdene i den Del af Dekorationen, hvor de skulle bruges, og der vil desuden være Plads til at omgive dem med Ornamenter, der svare til dem i Nabofyldingerne. Ved de udskaarne Portræter undgaar man desuden den Vilkaarlighed, som bliver uundgaaelig, naar man til Udførelse af et malet Portræt kun har farveløse Kobberstik eller Tegninger til Vejledning, og Mangelen af gode malede Portræter vil ikke alene gjøre sig gjældende ved UoiiersiteU Aarbog. Q Økonomiske Anliggender 1864—1871. Kongernes Billeder, men ogsaa ved flere af de berømte lærde Mænds, som der kan blive Tale om her at fremstille«. Efter Indstilling fra Prof. Clausen vedtog Konsistorium herefter under 16. Septbr. 1865, at der i de to Felter paa hver Side af den kongelige Stol i Festsalen skulde anbringes Afbildninger af de fire Konger, Christian I., Christian III., Frederik II. og Christian IV., der i Universitetets Historie staa som Stiftere, at disse Afbildninger skulde udskæres i Træ som Medailloner samt at de to af disse strax skulde paabegyndes ved Hjælp af det ved Konsistoriums Skrivelse af 19. April s. A. til Raadighed stillede Beløb af 375 Rdl. Konsistorium anmodede derhos Proff. Bissen og Høyen om at ville yde Bistand og Tilsyn med Udførelsen af disse Arbejder*). I Efteraaret 1867 anbragtes de fire i Egetræ udskaarne Medailloner i Festsalen og man skred derefter til den øvrige billedlige Udsmykning af denne. Herom henvises til Aarb. f. 1875-—76 S 228—39. — Under 11. Jan. 1865 har Konsistorium, efter Indstilling fra Eforus for Universitetsbygningens Forskjønnelse, tilladt, at omtrent 125 Alen af de i Universitetets Festsal nedtagne Træstykker, som havde været benyttede til Afstivninger bag de firkantede Rammer, tænkte som Indfatning af tilkommende Portræter, maatte anvendes til Underlag og Afstivning for de øverste Bænke, som skulde anbringes langs Siderne i Salen. — Til Anskaffelse af 2 nye Lamper til Belysning af de tvende Trappeløb i Forsalen og 3 do til Gangene bevilgede Konsistorium under' 31. Marts 1865 et Beløb af 42 Rdl. — Ved Skrivelse af 18. Maj 1866 har Konsisiorium bifaldet, at der til Universitetsbygningen anskaffes et Flag og, at der til dette anbringes en Flagstang paa Bygningen. Udgiften hertil bevilgedes af Kontoen for Universitetsbygningens Forskjønnelse med 180 Rdl 48 /3. — Da der i Festsalen paa den blaa Grund mellem Lisenerne, hvor Blomster- partierne vare malede, og hvortil der var anvendt Vandglas, havde vist sig Saltdele, blev der med Konsistoriums Samtykke i Skrivelse af 22. Juni 1867 til disses Afvaskning bevilget 26 Rdl af Kontoen til Universitetsbygningens For- skjønnelse. — Ved Skrivelse af 29. Decbr. 1867 har Ministeriet bemyndiget Kvæstor til i Henhold til Kjøbenhavns Brandforsikrings Bekj. 29 Decbr. 1866 at lade Brandforsikringen for Universitetets og Kommunitetets Bygninger forhøje med 10% af de nuværende Forsikringsummer, ligesom ogsaa at lade Universitetsbygningen og Bibliotheksbygningen forsikre for deres hele Taxationssum med Tillæg af oven nævnte 10%. *) I Anledning af et fra Eforus under 23. April 1866 fremkommet Forslag om at bevilge den paa Kontoen til Universitetsbygningens Forskjønnelse for Finansaaret 1865—66 tilstedeværende Beholdning af 532 Rdl. 45 i det angivne Øjemed, udtalte Konsistorium i Skrivelse af 5. Maj, at det ikke ansaa sig berettiget til efter Finansaarets Udløb at disponere over de ved Finansloven for 1865—66 bevilgede Beløb. Andre Bygningsforanstaltninger. 67 S. A.rad-re Bygningsforanstaltninger, Yed Skrivelse af 2. Juli 1866 paalagde Ministeriet den konstituerede Direktør for den botaniske Have, Prof. Lange, efter Samraad med Bygningsinspektøren, at træffe de fornødne Foranstaltninger fra Havens Side til, at Opførelsen af de for- nødne Bygninger til Billedhugger-Ateliers paa det Akademiet overdragne Grund- stykke paa Gammelholm, der stødte umiddelbart op til den botaniske Have, snarest muligt kunde paabegyndes, samt paa bedst mulige Maade at imødekomme Akademiets Interesser, for saa vidt de paa nogen Maade lode sig forene med Havens Tarv. Efter at Forhandlingerne med Akademiet vare tilendebragte, gjorde Prof. Lange herom Indberetning til Konsistorium. I Overensstemmelse med dennes Forslag indstillede Konsistorium derefter under 10. Septbr. til Ministeriet, 1. at det tillades Kunstakademiet at lade opføre et 9<) Alen langt Plankeværk paa botanisk Haves Grund, 3 Alen fra Grænsen mellem Charlottenborgs syd- lige Mur og Holmens Chalupskur, under Betingelse af, at der holdes en Kjørevej langs med Plankeværket aaben til Brug for botanisk Have, og at Plankeværket atter fjærnes, naar Bygningen er fuldført, saaledes at Havens Ret til bemeldte inden for Plankeværket indesluttede Grundstykke forbliver uforandret, ligesom tidligere; 2. at de den botaniske Have tilhørende Skure, som hidtil have været anbragte langs med den Mur, hvor den nye Bygning til Ateliers agtes opført, kunne i Følge Kunstakademiets Begjæring nedbrydes og henflyttes til andre passende Lokaliteter i Haven, mod at de med Flytningen og Indretningen af nye Skure forbundne Udgifter ikke falde botanisk Have til Byrde, men foran- staltes udredede af Kunstakademiet; 3. at det tilla'es Kunstakademiet at lade omhugge 3 Kastanietræer og nogle Syrenbuske, som ,-taa umiddelbart op til Muren af den nye Bygning, dog saaledes at Kunstakademiet afholder Udgifterne ved Træernes Fældning, at denne staar under Tilsyn af botanisk Haves Personale, og at de fældede Træer tilhøre Haven. Denne Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af"J). Oktbr., dog saaledes, at Udgifterne til disse Foranstaltninger paalagdes henholdsvis Kunstakademiet (Nr. 1), Universitetets Bygningskonto (Nr. 2) og den botaniske Have (Nr. 3), sidst nævnte for saa vidt de ikke ganske bortfaldt eller bleve dækkede ved Salget af de fældede Træers Vedmasse. Efter , t Atelierbygningen var fuldført og Plankeværket fjærnet, begjærede den konstituerede Direktør for Haven det inden for dette liggende Jordstykke tilbageleveret. Direktøren for Akademiet anmodede imidlertid Ministeriet om, da denne Fordring gjorde et væsentligt Indgreb i den med Atelierernes Opførelse til sigtede Plan, og idet han antog, at det omhandlede Areal — et Jordstykke af 6 Alens Bredde langs med Bygningens østre Side — lettelig vilde kunne erstattes paa andre Steder i Haven, om at søge truffet en Afgjørelse af Sagen, som, uden i væsentlig Grad at hindre Havens Interesse, paa samme Tid kunde tremme Akademiets Tarv. Herom udtalte Konsistorium sig, efter Ministeriets Opfordring, i Skrivelse af 29. Novbr 1867. Konsistorium havde intet at erindre mod, at Akademiet 9* økonomiske Anliggender 1864—1871. indtil videre benyttede det omtalte Jordstykke paa samme Maade som hidtil, under Betingelse af, at der blev indrømmet den botaniske Have en til dette Areal svarende Udvidelse af det Jordstykke paa Glaciet, sOm allerede der var udlagt Haven til Benyttelse, dog selvfølgelig med Forbehold af Universitetets Ejendomsret til Jordstykket i botanisk Have, og Ret til Vederlag for samme, naar den endelige Ordning af Forholdet med Hensyn til den nuværende Haves Afhændelse eller Overdragelse til anden Bestemmelse fandt Sted. I Overensstemmelse hermed tilskrev Ministeriet Direktøren for Kunstakademiet. — Ved Ministeriets Skrivelse af 9. Maj 1865 bevilgedes det, at der til en nødvendig Reparation af Platformen paa Rundetaarn anvendtes et Beløb af 101 Rdl. 45 Sk. af Universitetets Vedligeholdelseskonto for 1864—65. Ved Skrivelse af 8. April 1865 har Ministeriet bevilget, at der for 5 Stkr. Tegninger i 10 Blade af 3 af Universitetets og 2 af Sorø Akademis Kirker tilstaas Arkitekt Hoffmann et Beløb af 300 Rdl., af hvilke 180 Rdl. føres til Udgift paa Universitetets og 120 Rdl. paa Sorø Akademis Bygningskonto for 1864—65. Ved Ministeriets Skrivelse af 8. April 1865 bifaldt Ministeriet, at om- muringen af Sæby Kirkes Taarns søndre Side, hvortil for 1864- 65 var bevilget 191 Rdl. 93 Sk., udsattes til Finansaaret 1865—66 og at Arbejdet da udførtes paa for- ventet Tillægsbevilling. Beløbet bevilgedes ved Tillægsbevillingsloven f. 1865 — 66, III. Midlernes Forvaltning. Under 25. April 1856 androg Komiteen for Opførelsen af en Studenter- foreningsbygning om, at Konsistorium vilde medvirke til, at en af de Universitetet tilhørende Grunde mod et passende Vederlag kunde overlades til Opførelsen af en Studenterforeningsbygning. Til Overvejelse af denne Sag nedsatte Konsistorium et Udvalg, bestaaende af Etatsraad Forchhammer, Prof. Gram samt Universitetets Kvæstor, Justitsraad Frydensberg. I Henhold til dette Udvalgs Undersøgelser tilskrev Konsistorium under 20. Decbr. s. A. Komiteen, at det ikke saa sig i Stand til at imødekomme Andragendet. Over den største Del af Universitetets Grunde var der nemlig allerede disponeret til andre, for Universitetet vigtige og paatrængende nødvendige Byggeforetagender, og den eneste af Universitetets Ejendomme, over hvilken der ikke var truffet en saadan vedvarende Disposition, og som ved sin Størrelse vilde kunne egne sig til den paatænkte Bygnings Op- førelse*), var af en saadan Beskaffenhed, at Konsistorium ikke kunde anbefale dens Afhændelse, da der meget let i en nær Fremtid kunde blive Anvendelse for den til Universitetets eget umiddelbare Brug. Uagtet Konsistorium saaledes ikke havde kunnet tilraade en saadan Overdragelse, som Andragendet gik ud paa, havde det dog i Erkjendelse af den paatænkte Bygnings Betydning for Studen- terne og derved ogsaa for Universitetet, tillige taget under nærmere Over- vejelse, om der ikke fra Universitetets Side paa anden Maade kunde medvirkes til Opnaaelsen af dette Øjemed. Men ogsaa denne Undersøgelses Resultat havde været, at det for Tiden ikke saa sig i Stand til ved andre Midler paa nogen *) Professorgaarden i Kannikestræde. Andre Bygningsforanstaltninger. virksom Maade at understøtte Foretagendet, idet eii betydeligere Understøttelse, enten som Laan eller Gave, ikke vel kunde bæres af Universitetet paa Grund af de paatænkte betydelige Byggeforetagender og en ringere Hjælp ikke i nogen væsentlig Grad vilde tjene til at fremme Bygningens Opførelse. Et Forsøg paa at finde en passende Grund mellem de, Universitetet vel ikke tilhørende, men dog i Forbindelse dermed staaende Ejendomme, som kunde overlades Komiteen, var ligeledes mislykket, og Konsistorium saa sig saaledes ikke i Stand til, i det mindste for Tiden, at kunne foretage videre i Sagen. I Efteraaret 1862 androg Studenterforeningens Seniorat om, at der af Universitetets Midler maatte tilstaas en aarlig Understøttelse af 500 Rdl. til Foreningens Bibliothek og Læsestue. Da Konsistorium ansaa en Understøttelse i det angivne Øjemed for særdeles gavnlig for Studenterforeningens Formaal i det hele, indstillede det under 21. Novbr. s. A., at der søgtes udvirket et aarligt Bidrag enten indtil videre eller i visse Aar af c. 300 Rdl. aarlig af Kommunitetets Midler. Da denne Indstilling kom for sent til, at Beløbet kunde blive bevilget paa Finansloven for 1863—64, beordrede Ministeriet Beløbet optaget paa Finans- lovforslaget for 1864—65. Senioratet tilskrev imidlertid i Foraaret 1863 Ministeriet, at det vilde være Studenterforeningen af langt væsentligere Betydning at modtage en Sum engang for alle i Stedet for et aarligt Bidrag. Ved under 30. Maj at begjære Konsi- storiums Erklæring over dette Andragende bemærkede Ministeriet, at det efter Andragendets Indhold maatte antages at være en Sum paa 10,000 Rdl, som at- traaedes, og at Ministeriet for sit Vedkommende ikke vilde være utilbøjeligt til at medvirke til dette Ønskes Opfyldelse, hvilket det mente kunde, uden i Virkelig- heden at paabyrde Kommunitetet en meget større aarlig Udgift eud den, som Konsistorium i sin Erklæring af 21. Novbr. 1862 havde indstillet, ske paa den Maade, at der af Kommunitetets Midler tilstodes Foreningen et rentefrit Laan af bemeldte Størrelse, for hvilket der gaves Sikkerhed i Bygningen umiddelbart efter de deri nu indestaaende 40,0 5,374. 88 )) • » )) )) )) 1,755. 20 Sk. i Penge, til Afløsning af den paa Udgiftspost 8 opførte Afgift til 2 Skoler fremkom det paa Oversigten nævnte Underskud af 1,755 Kr. 20 O. S. Særlige Forklaringer om. d.e enkelte IBevillingsposter og de virkelige IncLtøegter og TTcLgifter under samme. a. Indtægtsposterne. Indtægspost 1. »Jordebogs- og Tiendeindtægternes Overskud«. De paa Oversigten anførte Jordebogs- og Tiendeindtægter*), litr. a. og d. udkomme saaledes: 1 86 5 — 66. Jordebogsafgifter for 1864 ................. betalt i 1864—65 ....................... af Jordebogsafgifter for 1865 .............. At overføre. . . *) Om Reglerne for Jordebogsafgifternes Optagelse i Regnskaberne henvises til Lindes Medd. for 1849—56 S. 982 ft'. og S. 1011. 11* Rdl. Sk. 47,604. 32 19,797. 19 27,807. 13 27,361. 17 55,168. 30 55,168. 30 84 Økonomiske Anliggender 1864—1871, Rdl. Sk. Overført.. 55,168.30 Rdl. Sk. Kongetiende for 1864.................... 2J ,527. 74 14,755. 6 6,772. 68 for 1865.. . 4- 23,693. 69 r. , . - 30,466. 41 Kirketiende for 1864 .................... 12,009. 11 ~ 8,221. 49 3,787. 58 for 1865.. . + I 1,912. 5 15,699. 63 101,334. 38 1 8 6 6— 6 7. Rdl. Sk. Jordebogsafgifter for 1865 ........................... 71,835. 5 betalt i 1865—66 ..... ........... ..................................27,361. 17 44,473. 84 af Jordebogsafgifter for 1866 ........................... 34,900. 26 Rdl. Sk. Kongetiende for 1865 .................... 30,837. 19 -f- 23,693. 69 7,143. 46 for 1866... 26,886. 37| Kirketiende for 1865......... ........... 17,307. 79 -r- 11,912. 5 5,395. 74 for 1866.. . -j- 14,162. 43.i 79,374. 14 34,029. 831 19,558. 21| 132,962. 23 1 8 67 —6 8. Rdl. Sk. Jordebogsafgifter for 1866 ............................. 73,985. 70 betalt i 1866—67 .................................... 34,900. 26 39,085. 44 af Jordebogsafgifter for 1867........................... 36,508. 48 75,593. 92 At overføre. 75,593. 92 Regnskabs Oversigt. 85 Rdl. Sk. Overført.. . 75,593. 92 Rdl. Sk. Koiigetiende for 1866................... 36,529. 13 -4- 26,886. 37J 9,642. 71J for 1867... + 31,255. 7 40,897. 78.], Kirketiende for 1866 ................... 20,229. 30 14,162. 43i 6,066. 82^ for 1867. .. 4- 16,596. 54 22,663. 40£ 139,155. 19 1 868 — 69. Rdl. Sk. Jordebogsafgifter for 1867 ......................................94,228. 21 betalt i 1867—68 ..................................... 36,508. 48 57,719. 69 af Jordebogsafgifter for 1868.......................... 38,251. 77 Rdl. Sk. Kongetiende for 1867................... 40,538. 56 ^ 31,255. 7 9,283. 49 for 1868... -h 29,994. 63 Kirketiende for 1867 .................... 22,723. 15 -4- 16,596. 54 6,126. 57 for 1868. . . -f 17,100. 26 95,971. 50 39,278. 16 23,226. 83 158,476. 53 , 1 869 — 70. Rdl. Sk. Jordebogsafgifter for 1868 ............................. 93,373. 72 betalt i 1868—69 ................................... 38,251.77 55,121. 91 af Jordebogsafgifter for 1869............................ 32,889. .i8 88,011. 33 At overføre .. 88,011. 33 86 Økonomiske Anliggender 1864—1H71. Rdl. Sk. Overført... 88,011.33 Rdl. Sk. Kongetiende for 1868 .................... 44,897.41 -r 29,994. 63 14,902. 74 for 1869. . . -f 18,226. 61 i Kirketiende for 1868 ................... 24,903. 30 — 17,100. 26 7,803. 4 for 1869. . . -f 10,392. 73 J Rdl. Sk. Kongetiende for 1869.................... 28,193.32 18,226. 61 i 9,966. 66 i for 1870.. . -f 21,484. 41$ Kirketiende for 1869.................... 15,737. 57 10,392. 73i 5,344. 79.i for 1870... -f 12,350. 11J 33,129. 39^ 18,195. 77* 139,336. 54 1 8 7 0 — 7 1. Rdl. Sk. Jordebogsafgifter for 1869 ............................ 61,819. 23 betalt i 1869 — 70 ......................................................................32,889 38 28,929. 81 af Jordebogsafgifter for 1870 ........................... 30,300. 58 59,230. 43 31,451. 12 17,694. 91 108,376. 50 Regnskabs Oversigt. 87 Hertil slutter sig efterfølgende Oversigt over de Kvantiteter og Kornpriser, hvorefter Universitetets Jordebogsindtægter under Litr. a. og d. ere beregnede og indkomne. Kornbeløbene. Penge. Rug. Byg. Havre. Finansaaret 1865—66. Efter Budgettet beregnet til................ Virkelig indkommet for 1864 med.......... Altsaa mere end Bud- gettet ............ Finansaaret 1866—67. ^fter Budgettet...... Virkelig indkommet for 1865 med.......... kltsaa mere end Bud- gettet ............. Finansaaret 1867—fe8. Efter Budgettet...... Virkelig indkommet for 1866 med......... Altsaa mere end Bud- gettet ............ og mindre... Finansaaret 1868—69. Efter Budgettet..... Virkelig indkommet for 1867 med........ Altsaa mere end Bud- gettet ........... og mindre... Td. Skp. Fdk. 4,217. 3. 2tL 4,217. 3. 2tL Td. Skp Fdk. 14,100. 6. lfi 14,100. 7. \\\ Td. Skp. Fdk. 4,160. 1. »}-i 4,160. 1. .»}| Rdl. Sk. 2,437, 49 2,444. 38? )) )) )) » 1. l) » » 6. 85? 4,232. 3. 2t\j 4,232. 3. 2t!2 14,114. 7. li* 14,114. 7. \\\ 4,174. 1. »}-| 4,174. 1. » 2.442. 38? 2.443. 86f 0 » )) » » . . 1. 48 4,241. 3. 2tV 4,241. S. 2J, 14,122. 3. 1}J 14,117. 5. 21» 4,181. 5. »}-i 4,181. 5. )) » » 2,441. 38| 2,444. 38| )) )) )) » » » 0 » )) 4. 5. 2f 3. » 1) » 4,241. 3. 1T^ 4,241. 3. 1^ 14,117. 5. 1±§ 14,117. 5. l 4,181. 4. 3}i 4,181. 4. 3}i 2,445. 38{ 2,447. 38i /) » )) )) h ii » •) » > " • J » ; • 2. » )) I) 88 Økonomiske Anliggender 1864—1871. Kornbeløbene. Penge. Rug. Byg. Havre. Finansaaret 1869—70. Efter Budgettet...... Virkelig indkommet for 1868 med.......... Altsaa mere end Bud- gettet ............. Finansaaret 1870 — 71. Efter Budgettet...... Virkelig indkommet for 1869 med.......... Altsaa mere end Bud- gettet .......... Td, Skp. Fdk. 4,241. 3. lrL 4,241. 3. 1TV Td. Skp. Fdk. 14,118. 4. »?-f 14,118. 4. »?-§ Td. Skp. Fdk. 4,181. 4. 3{J 4,181. 4. 3f* Rdl. Sk. 2.448. 38^ 2.449. 86.J » » l* )) » )) » » » 1. 48 4,241. 3. 1J 4,241. 3. IT'5 14,118.4. »ff 14,118.4. »f§ 4,181. 4. 3}| 4,181. 4. 3fJ 2.452. 38-i 2.453. 38] » )) » )) >1 » )) ') » 1. » Korn prisern e. Rug. Byg. Havre. Tilsammen. Finansaaret 1865—66. Rdl. Sk. Rdl. Sk. Rdl. Sk. Rdl. Sk. Efter Budgettet ........ ....... 6. 8 5. 8 3. 56 14. 72 Den i 1865 for 1864 satte Kapitels- taxt........................ 4. 6 3. 55 2. 66 10. 31 lavere'end Budgettet... 2. 2 1. 49 » 86 4. 41 Finansaaret 1866 — 67. Efter Budgettet................. 5. 80 4. 88 3. 40 14. 16 Den i 1866 for 1865 satte Kapitels- taxt......................... 6 53 5. 12 4. 18 15. 83 højere end Budgettet.. . » 69 » 20 » 74 1. 67 Finansaaret 1867 — 68. Efter Budgettet................ 5. 48 4. 72 3. 40 13. 64 Den i 1867 for 1866 satte Kapitels- taxt........................ 6. 21 6. 8 3. 80 16. 13 højere end Budgettet... » 69 1. 32 » 40 2. 45 Korn prisern e. Regnskabs Oversigt. 8(J Rug. Byg. Havre. Tilsammen. Finansaaret 1868—69. Rdl. Sk. Rdl. Sk. Rdl. Sk. Rdl. Sk Efter Budgettet.............. 5. 58 4. 54 3. 4 13. 20 Den i 1868 for 1867 satte Kapitels- taxt .. ....................... 9. 50 6. 71 4. 64 20. 89 højere end Budgettet . . 3. 88 2. 17 1. 60 7. 69 Finansaaret 1869—70. Efter Budgettet................. 6. 3 4. 69 3. 13 13. 85 Den i 1869 for 1868 satte Kapitels- taxt ........................ 7. 72 7. 46 5. 31 20. 53 højere end Budgettet . 1. 69 2. 73 2. 18 6. 64 Finansaaret 1870—71. Efter Budgettet . ............... 6. 32 5. 2 3. 31 14. 65 Den i 1870 for 1869 satte Kapitels- taxt ....................... 5. 46 4. 66 3. 30 13, 46 lavere end Budgettet... » 82 » 32 » 1 1. 19 Hvert af Finansaarene har til Indtægt samtlige deri indkasserede Jordebogs- og Tiendeindtægter saa vel for det Kalenderaar, hvis Kapitelstaxt allerede var sat, som for det Kaleuderaar, hvis Kapitelstaxt senere blev sat. 1 c. »Indtægt af Fredskovene«. Denne Indtægtspost har stillet sig saaledes : 1865-66. 1866-67. 1867-68. 1868-69. 1869-70. 1870-71. Indtægt Rdl. Sk. Rdl. Sk. Rdl. Sk. Rdl Sk. Rdl. Sk. Rdl. Sk. For solgte Skoveffekter. Netto- Udbytte ved Avktion....... 1,884.25 957.66 1,300. 11 970. .» 738.32 553.84 Udgifter. 1. Kommuneafgifter, Vejarbejde og Kjørsel ........ 52.95 48.91 59.68 58.23 54.54 44.67 2. Skovfogedløn........... 37.32 37.32 37.32 37.32 37.32 37.32 3. Kulturarbejde efter den appro- berede Plan ...... 68.84 104.68 38. » 8.48 Cl 00 4» 45.24 4. En Forstembedsmand forTilsyn sarnt til Befordringsudgifter. 96.64 73.32 74.32 76.32 76.32 75.80 5. Skovfogden for Portoudlæg m. v............ 2.64 .» 64 » 64 ,> 64 » 64 )> 1) 258.51 264.95 210. 4 181. 7 220.74 203.11 Netto-Indtægt... 1,625.70 692.67 1,090. 7 788.89 517.54 350.73 Universitets Aarbog. 12 Universitets Aarbog. 12 90 økonomiske Anliggender 1864—1871. 1 e. »Forskjellige Indtægter« Af den herunder opførte saakaldte Foged- rettighed bortfaldt paa Grund af Fæstesteders Overgang til Arvefæste, i 1865—66 1 Td. 2 Skpr. Havre og 1 Rdl. 32 Sk. og i 1866—67 3 Skpr. Havre og 48 Sk. Indtægterne paa denne Post have været: 1865-66. 1866-67. 1867-68 1868-69. 1869-70. 1870-71. Rdl. Sk. Rdl. Sk. Rdl. Sk Rdl. Sk. Rdl. Sk. Rdl. Sk. 1. Frue Kirkes faste Bidrag til Administrationsudgifter ..... 30. » 30. » 30. » 30. » 30. » 30. » 2. Den saakaldte Fogedrettighed, som er betinget ved de ældre Fæste- og Forpagtningskon- trakter i Korn efter Kapitels- taxt og Penge og udgjorde ved Udgangen af 1870 — 71 1 Td. 3 Skpr. 12/a Fdk. Rug, 10 Tdr. 2'2/3 Fdk. Byg, 2 Td. 7 Skp. 22/s Fdk. Havre og i Penge 5 Rdl. 56 Sk... 81. 7 87. 1 1 100 90 107. 77 70. 45 81. 20 3. For Klokkeringning, Tavle- penge og Indhegning af Grav- 165. 40 steder ................. 117. 61 227. 36 180. 27 272. 38 201. » 4. For Afløsning af Pligtarbejde til Universitetets 13 Landsby- kirker, hvilken Afløsningssum igjen stilles til Raadighed under Udgiftspost 10 a. 1 til Betaling af Arbejdets Ud- førelse ved lejede Folk .... 400. » 400. 400. » 400. » 400 » 400. . 5. For Grus i Eng- og Fleng- marken ved Roskilde til de offentlige Veje.......... 4. 24 4. 24 4. 24 4. 24 4. 24 4. 24 6. Refunderet for meget op- krævet Tiendeskat af Krum- merup Sogns Kongetiende .. 47. 80 H » 0 » •» » » '» " 7. Refusion for et indløst Matri- kulskort over en Gaard i Strøby ................. •J. 56 » » » » » 8. Godtgjørelse for leverede Heste til Armeen af Skovenes Hart- korn i Følge Lov 12. Decbr. 1863 ................... » rt 7. 72 1) •» " " » » >> » 683. 36 756. 47 715. 45 814. 43 705. 69 680. 84 Af den oven for anførte saakaldte Fogedrettighed er derefter i 1871—72 afgaaet 4 Skpr. 2 Fdkr. Havre og 48 Sk. paa Grund af ny Bortlejning af 3 Jordlodder ved Roskilde. Udgiftskonto litr. b. »Bondefogedlønninger« bestemmes ved given Lej- lighed, i hvert Fald ved Vakance, til faste Pengebeløb, men udrededes endnu ved Udgangen af 187o—71 med 17 Tdr. Havre og i Penge 116 Rdl. Regnskabs Oversigt. 91 Udgiftskonto litr. e. »Til Kirkernes Forskjønnelse efter Konsistoriums Bestemmelse«. Normalsummen 600 Rdl. er anvendt saaledes: 1865—66. For et Alterbillede til Gandløse Kirke af Prof. Roed, Rest- betaling ...................................... 600 Rdl. » Sk. I 1864—65 var hertil udbetalt a conto 423 Rdl. 29 Sk. 1866—67. Bygningsinspektør, Etatsraad Hansen for Tegninger af Altere og Orgeler m. m..............................................55 Rdl. •. Sk. Et Altergelænder til Herlev Kirke.................. 145 — » — Bidrag til et Orgel til samme..................... 400 — » — 600 Rdl. » Sk. 1867—U8. Til et Altergelænder ved Faxe Kirke............ 574 Rdl. » Sk. 1868 -69. Til Indfatning af Alterbilledet i Kirke-Værløse Kirke .... 150 Rdl. >• Sk. Til nyt Knæfald og Prædikestolens Forgyldning i Sæby Kirke...................................... 101 — » — Til nyt Knæfald m. v. i Egeslevmagle Kirke........... 201 — 8 — Bygningsinspektør, Etatsraad Hansen for Tegningsarbejder i de sidste 3 Aar............................ 147 — 88 — 600 Rdl. » Sk. 1869 — 70 og 1870—71. I Forbindelse med, at der for 1869 — 70 blev erhvervet Tillægsbevilling paa 7,000 Rdl. til Opførelse af en Kirkebygning i en af Sundbyerne i Taarnby Sogn paa Amager, resolverede Ministeriet paa dertil af Konsistorium given An- ledning under 6. Marts 1869, at der paa nærværende Konto blev for 1869--70 og 1870—7 1 at spare ialt 1,000 Rdl. jfr. foran S. 51— 52. For 1869 -70 blev derfor hele Lovbevillingen 600 Rdl sparet, og for 1870—71 blev end videre sparet 400 Rdl. medens Resten 200 Rdl. udbetaltes Kontoens Eforus, Prof. Clausen, for at holdes i Beredskab til bestemt Anvendelse. Indtægtspost 4. »Indtægter af Almanakprivilegiet« var i Finanslovene for 1864—(55 til 1867—68 paaregnet med 11,000 Rdl., men blev ved Finans- loven for 1868 — 69 paa Grund af Indtægtens Stigning forhøjet med 1,000 Rdl. til 12,000 Rdl., og samme Beløb blev paaregnet for 1869—70. Ved Finansloven for 1870—71 blev Posten dog efter Gjennemsnitsindtægten for de 3 foregaaende Finansaar nedsat med 50u Rdl. til 1 1,500 Rdl. 12* 92 Økonomiske Anliggender 1864—1871. Indtægtspost 5. »Renter af nogle Legater«. Lovbevillingen var for 1864—65 .................................................2,335 Rdl. 20 Sk.*) Hertil kom for 1866—67 ved en indtraadt Tilvæxt for Schous Legat til Bibliothekarens Løn . . ..................» — 23 — Indtægtspostens Beløb udgjorde derefter for 1867 — 68 til 1870-—71 uforandret.......... .............. 2,335 Rdl. 43 Sk. nemlig: af Juliane Maries Legat til professor årtis obstetriciæ.. . . 325 Rdl. 72 Sk. Rdl Sk. af Rostgaards Legat til Løn for Professor Rostgardianus ...................... 852. 48 af Rostgaards Legat til Løn for Bibliothe- karen ............................ 3. 84 af Hopners Legat til Professorernes Husleje. 227. 6 af Hopners Legat til en Underbibliothekars Løn 7. 72 856 — 36 234 — 78 af Bartholins Legat til Professorernes Husleje 74 — 36 — af Thotts Legat til Løn for Bibliothekaren . 96. 84 af Thotts Legat til Løn for en Underbiblio- thekar............................ 48. 12 145 — 30 — af Brochmanns, Fuirens og Muhles Legater til en Under- bibliothekars Løn.............................121 — 64 — af Schous Legat til Bibliothekarens Løn............ 14 — 51 — af Legatum Arnæ Magnæi til en Underbibliothekars L011 . 20 — »> af Vedel-Simonsens Legat til samme Anvendelse...... 42 — 60 — Grev Moltkes Legat til Løn for Assistenten ved det zoologiske Museum .................200 Rdl. Grev Moltkes Legat til en Konservator ved samme.......................... 300 Rdl. ———-: 500 — ■ — 2,335 Rdl. 43 Sk. Indtægtspost 7. »Overskud af Examens- og Immatrikulationsgebyrer samt Dekanatsindtægter«. Lovbevillingen var for 1864—65 1,500 Rdl. Ved Finansloven for 1870— 71 blev Posten efter Gjennemsnitsindtægten for de 3 fore- gaaende Finansaar nedsat med 100 Rdl. til 1,400 Rdl Indtægtspost (8). >Embedsafgifter«, der udgjorde en Afgift paa 150 Rdl. af Klokkertjenesten ved Frue Kirke, bortfaldt med Finansaaret 1867—68 paa Grund af Vakance i Tjenesten. Da Afgiften var beregnet for Kalenderaaret, men først bortfaldt fra !. April 1868, kom Indtægten for 1867 — 68 til at udgjøre 37 Rdl. 48 Sk. mere end paaregnet eller i alt 187 Rdl. 48 Sk. *) Se Lindes Medd. 1857—63 S. 674. Regnskabs Oversigt. 93 Indtægtspost 8 (9). »Afgiften for Bestyrelsen af Universitetets Legater« er paa Grund af Legatmassens fundatsmæssige Fremvæxt jævnt stigende. For 186+ — 65 var Posten i Finansloven opført med 1,500 Rdl. Beløbet blev af for- anførte Grund forhøjet for 1866 — 67 med 50 Rdl. til 1,550 Rdl. og for 1869— 70 med 50 Rdl. til 1,600 Rdl., med hvilket Beløb Posten ligeledes opførtes i Finansloven for 1870—71. Indtægtspost 9 (10). »Bidrag til Kvæsturudgifter«. Disse Bidrag ud- gjorde for 1864—65 til 1869 —70 det i Finansloven opførte Beløb 1,872 Rdl. Med sidst nævnte Finansaar bortfaldt det fra Frue Kirkes extra- ordinære Bygningsfond hidtil afgivne Bidrag, efter at Fonden var overført til Universitetets Legatkasse, med................. 80 — hvorefter den virkelige Indtægt for 1870—71 kun blev........ 1,792 Rdl. Dette Beløb udrededes med følgende Bidrag: Indtægtspost 10 (11). »Tilfældige Indtægter«. Denne Indtægtspost, som hidtil havde været opført i Finansloven med 50 Rdl., blev ved Finansloven for 1868—69 efter de foregaaende Aars lavere Indtægt nedsat til 25 Rdl. Paa denne Post har for hvert Finansaar været til Indtægt den Universitetet i Følge D L 2—3—10 tilkommende Andel i Gebyrer for gejstlige Kaldsbreve. Med et fast Beløb af 3 Rdl. 76 Sk. har ligeledes været til Indtægt for hvert Finansaar de saakaldte Solidariorumpenge fra Metropolitanskolen. Dette Beløb blev imidlertid — i Forbindelse med Afløsningen af den under Udgiftspost 8. Metropolitanskolen tilkommende Afgift fra Universitetet — afløst i 1870—71, i hvilket Finansaar det saaledes var til Indtægt for sidste Gang, jfr. Forklaring ved Udgiftspost 8 Indtægtspost (12). »Kommunitetets faste Bidrag« og Indtægtspost (13). Temporært Bidrag af Kommunitetets Overskud« bortfaldt med Finansaaret 1H65 66, eftersom det ved Finansloven for 1866 67 og senere Finanslove blev bestemt, at Universitetets Underskud skulde dækkes af Kommunitetet. Følgende Omsætning fra Gods til Kapital har fundet Sted: 1. Jordlodden Matr. Nr. 18 i Vindinge Lillevang, jfr. foran S. 44, mod aarlig Afgift, 7 Tdr. Rug, 7 Tdr. Byg og 7 Tdr. Havre samt Kjøbesum 2,750 Rdl. 2. Gaarden Matr. Nr. 10 a. i Strøby, jfr. foran S. 1—2, mod aarlig Afgift 14 Tdr. Rug, 14 Tdr. Byg og 14 Tdr. Havre samt For Kommunitetet......... Sorø Akademi......... den almindelige Skolefond Metropolitanskolen..... Seminariefonden ........ 400 Rdl. 440 — 440 — 200 — 312 — 1.792 Rdl. 1865—66. Ved Salg til Arvefæste: Kjøbesum 3,375 6,125 Rdl. Økonomiske Anliggender 1864—1S71. 1866 67. Ved Salg til Arvefæste: 1. Jordlod Matr. Nr. 13 i Vindinge Lillevang, jfr. foran S. 44, mod aarlig Afgift 3 Tdr. Rug, 3 Tdr. Byg og 3 Tdr. Havre samt Kjøbesum........................................... 1,000 Rdl. 2. Jordlod Matr. Nr. 19 sammesteds, jfr. foran S. 44, mod aarlig Afgift 6 Tdr. Rug, 6 Tdr. Byg og 6 Tdr. Havre samt Kjobesum.......................................... 1,400 — 2,400 Rdl. 1867—78. Ved Salg til Arvefæste af Jordlodden Matr. Nr. 16 i Vindinge Lillevang, jfr. foran S. 44, mod aarlig Afgift 6 Tdr. Rug, 6 Tdr. Byg og 6 Tdr. Havre samt Ved Overdragelse til fuldkommen Ejendom til Vemmetofte Kloster af Gaarden Matr. Nr. 12 a. i Lyderslev, til hvilken hidtil havde bestaaet et Sameje mellem Universitetet og Klostret med Ret for Klostret til at bortfæste Gaarden mod til Universitetet at svare en aarlig Afgift af 9 Tdr. Byg efter Kapitelstaxten og 1 Rd. i Penge, indbetalte Klostret til Universitetet (jfr. foran S 45) en Kjebesum af................................................ 1,000 Rd. Desuden skete Overdragelsen paa Betingelse af, at nævnte aarlige Bygafgift fremdeles skulde hvile paa Gaarden som en uafløselig Kanon til Universitetet, medens derimod den tidligere Pengeafgift, 1 Rd. aarlig, bortfaldt som Vederlag for Ophor af Universitetets Andel i Gammel- og Laudskatten. Angaaende det i 1 b68—69 som Indtægt uden for Budgettet opførte Skatte- beløb 7 Rd. 82 Sk. bemærkes, at efter at Universitetet ved Højesteretsdom af 24. Okt. 1866 var kjendt uberettiget til den i Følge Tiendekommissions Kjen- delse af 5. Juni 1862 af Risøen Matr. Nr. 61 i Veddelev By, Himmelev Sogn, erlagte Tiendeafgift, er fra vedkommende Amtstue tilbagebetalt oven nævnte for Tiden efter den t. Jan. 1862 deraf erlagte Skatter. Jfr. foran S. 2—3. Udgiftspost 1. »Lønninger.« 1. a. Lønninger efter Lov af 12. Jan. 1858 4 til de normerede Professorer og Lektorer. Uden for de ved Lønningsloven normerede Lønninger er ved Finans- loven for 1866 - 67 tilkommet: Lønningstillæg, beregnet som efter 6 Aars Tjenestealder, for den ny ansatte Professor i Mineralogi, Aarb. f 1864—71 II. S. 92 ....................................... 400 Rd. Lønning for en ny Lektorplads i Kemi, Aarb f. 1864—71 Kjobesum 1,300 Rdl. 1870—71. b Udgiftsposterne. II. S. 44 . 1,100 1,500 Rd. Regnskabs Oversigt. 95 1. c. I Følge Lovens § 9 (Universitetets Andel af den samlede Lønningssum.) Ved Finanslovbevillinger er denne Lønningssum forøget saaledes: 1869—70. Lønning for en Assistent ved det fysiologiske Laboratorium, Aarb. f. 1864 -71 I. S. 387 ......................... 300 Rd. Lønning for en Konservator ved den Westermannske Insekt- samling. Aarb. f. 1864—71 I. S. 504 .............. 200 — 500 Rd. 1870 -71. Lønning for en klinisk Assistent ved Fødselsstiftelsen, Aarb. f. 1864—71 I S. 375 ............................ 200 Rd. hvoraf 110 Rd. efter Sædomskrivning, beregnet med 22 Tdr. Sæd a 5 Rd. Udgiftspost 2. »Huslejeportioner.« Lovbevillingen; for 1864—65 udgjorde: a. 8 ordinære Portioner å 40f» Rd . . . . •................. 3,200 Rd. b. Extraordinære Huslejegodtgjørelser..................... fe00 Rd. Af Bevillingen paa Afdeling b. er bortfaldet: Ved Finansloven for 1869—70 den Prof., Etatsraad Stein tillagte Godtgjørelse for Afsavn af Stalden ved hans Embedsbolig............................ 200 Rd. der paa Grund af hans Død sidste Gang var til Ud- gift for 1868 —69. Ved Finansloven for 1870 —71 den Professoren i Fy- siologi tillagte extraordinære Huslejegodtgjørelse .... 300 Rd. Paa Grund af, at der blev tillagt ham Embedsbolig i det forrige kirurgiske Akademis Bygning, blev Hus- lejegodtgjørelsen sidste Gang udbetalt ham for ^2 Aar til April Flyttedag 1869. - 500 — Ved Udgangen af 1870 — 71 var herefter tilbage af Bevillingen til extraordinære Huslejegodtgjørelser......................... 300 Rd. Udgiftspost 3. »Til de med Universitetet forbundne videnskabelige Sam- linger, efter Fradrag af de under Udgiftspost 1. litr. b. og c. optagne Lønninger.« Det nærmere angaaende Lovbevillingerne og Regnskabssummerne for de enkelte Instituter vil ses af følgende Oversigt: Økonomiske Anliggender 1834—71. 1865 — 66. 1866 - 67. Lov- Regnskab. Lov- bevilling. bevilling. Regnskab. Rd. Sk. Rd Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. a. Bibliotheket................. 1,990. 86 1,990. 86 1,990. 86 1,990. 86 b. Den botaniske Have............. 4,758. 92 4,757. 72 4,758. 92 4,720. 83 c. Det forenede grevelige Moltkeske, Uni- versitetet tilhørende zoologiske Museum og det kongelige naturhistoriske Mu- seums zoologiske Afdeling ........ 7,950. 43 7,231. 7 7,924. 43 8,067. 73 d. Det mineralogiske Museum.......... 883. 33 883. 33 883. 33 883. 33 e. Universitetets kemiske Laboratorium . . 2,225. 2,193. 73 2,225. 2,217. 94 f. Det astronomiske Observatorium ... . 693. 70 690. 56 693. 70 693. 26 g. Det fysiologiske Laboratorium (tidligere Museet for Fysiologi og sammenlignende Anatomi) . ............... 980. 980. 980. 980. h. Det normal-anatomiske Museum...... 93. 8 93. 8 93. 8 93. 8 i. Det pathologiske Museum........... 93. 8 92. 45 93. 8 92: 38 k. Den kirurgiske Instrumentsamling____ 300. 295. 6 300. 298. 2 1. Den farmakologiske Samling....... 50. 50. 50. 50. m. Samlingernes Offentlighed.......... 200. 200. 200. 200. I alt. .. 20,218. 52 19,458. 2 20,192. 52 20,287. 59 3. a. 'Bibliotheket.« Til Bibliotliekets Udgifter er foruden Universitetets Tilskud anvendt Renter af nogle Legater til Bibliotheket. Til Oplysning herom meddeles følgende Oversigt: Virkelig 1865 — 66 1866—67 1867—68 1868 - 69 1869—70 1870—71 Deraf dækket ved Legat- renter. Rd. Sk. 2,524. 80 2,523. 33 2,523. 81 2.523. » 2.524. 81 2,523. 27 Universitetets Tilskud. Rd. Sk. Rd. Sk. 533. 90 532. 43 532. 91 532. 10 533. 91 532. 37 1,990. 86 1,990. 86 1,990. 86 1,990. 86 1,990. 86 1,990. 86 Regnskabs Oversigt. 97 1867—68. 1868-69. 1869 — 70. 1870 — 71. Lov- bevilling. Regnskab. Lov- bevilling. Regnskab. Lov- bevilling. Regnskab. Lov- bevilling. Regnskab. Rd. Sk. 1,990. 86 4,758. 92 7,824. 43 883. 33 2,225. 693. 70 980. 93. 8 93. 8 300. 50. 200. Rd. Sk. 1,990. 86 4,725. 66 8,067. 49 883. 33 2,224. 59 685. 83 980. 93. 8 93. 8 300. 50. 200. Rd Sk. 1,990. 86 4,858. 92 7,840. 43 883. 33 2,225. 693. 70 1,180. 93. 8 93. 8 300. 50. 200. Rd. Sk. 1,990. 86 4,732. 57 8,043. 65 883. 33 2,223. 51 686. 27 1,180. 68. 8 93. 8 298. 80 50. 200. Rd. Sk. 1,990. 86 4,783. 92 9,014. 43 883. 33 2,225. 818. 70 1,180. 93. 8 93. 8 300. 50. 200. Rd. Sk. 1,990. 86 4,741. 26 I 8,076. 43 883. 33 2,223. 55 764. 1 1,180. 93. 8 93. 8 158. 2 50. 200. Rd. Sk. 1,990. 86 4,783. 92 8,826. 43 883. 33 2,225. 818. 70 1,180. 93. 8 93. 8 300. 50. 200. Rd. Sk. 1,990. 86 4,778. 60 6,918. 43 883. 33 2,224. 12 813. 44 1,180. 93. 8 93. 8 298. 52 50. 200. 20,092. 52 20,294. 8 20,408. 52 20,450. 31 21,632. 52 20,453. 70 21,444. 52 19,523. 58 De foran nævnte Renter af Legater hjemfalde til Universitetets Kasse, for saa vidt de ikke anvendes i selve "Finansaaret. Andre Legatrenter derimod over- gaa fundatsmæssig som disponibel Beholdning, naar en saadan Opsparing til et kommende Finansaar findes hensigtsmæssig, og holdes derfor uden for Bibliothekets almindelige Regnskab. Af disse fremhæves efter nævnte: Universitets Aarbog. 13 1865—66. 1866—67. 1867—68. 1868—69. 1869 —70. 1870 -71. Anvendt i Finans- aaret. Behold- ning ved Finans- aarets Udgang. Anvendt i - Finans- aaret. Behold- ning ved Finans- aarets- Udgang. Anvendt i Finans- aaret. Behold- ning ved Finans- aarets Udgang. Anvendt i Finans- aaret. Behold- ning ved Finans- aarets Udgang. Anvendt i Finans- aaret. Behold- ning ved Finans- . aarets Udgang. Anvendt i Finans- aaret. Behold- ning ved Finans- aarets Udgang. 1. Grev J. G. Moltkes Legat til Anskaf- felse af naturhi- storiske, filologiske og historiske Bøger 2. Eibeschiitz's Legat til Anskaffelse af hebraiske og andre orientalske Værker 3. Elerts Legat til Indkjøb, navnlig af filologiske Bøger . Tilsammen.. . Rd. Sk. 1,111. 39 304. 90 125. 8 Rd. Sk. 1. 29 483. 6 53. 75 Rd. Sk. 509. 18 347. 22 133. 50 Rd. Sk. 192. 11 435. 80 13. 87 Rd. Sk. 827. 87 322. 13 105. 37 Rd. Sk. 64. 20 413. 67 2. 16 Rd. Sk. 699. 68 350. 42 94. 61 Rd. Sk. 64. 48 363. 25 1. 17 Rd. Sk. 753. 2 380. 16 72. 72 Rd. Sk. 11. 46 283. 9 22. 7 Rd. Sk. 537. 65 353. 67 114. 58 Rd. Sk. 173. 77 229. 38 1. 11 1,541. 41 538. 14 989. 90 641. 82 1,255. 41 480. 07 1,144. 75 428. 90 1,205. 90 316. 62 1,005. 94 404. 30 End videre har været til Bibliothekets Raadighed det paa den polytekniske Læreanstalts Budget bevilgede Beløb af 400 Rdl. aarlig til Lære- anstaltens, med Universitets-Bibliotheket forbundne Bogsamling. For Finansaaret 1869—70 blev af dette Tilskud dog kun anvendt 399 Rdh 94 Sk. Regnskabs Oversigt. 99 3. b. »Den botaniske Have.« Havens Normalsum blev for Finansaaret 1864—65 bevilget med 4,758 Rdl. 92 Sk., hvoraf 500 Rdl. som midlertidigt Tilskud til Ordningen af Havens Mu- seumssamlinger og 170 Rdl. til fortsat Dyrkning, Beplantning m. v af det til Planteskole indhegnede Areal paa Kjøbenhavns Glacis. Denne Normalsum bestod derefter uforandret for 1866—67 og 1867—68; men ved Finansloven for 1868—69 tilkom der 150 Rdl. til Lønning for en Opsynsbetjent ved Haven, Aarb. f. 1864 — 71 I. S. 473, medens derimod det midlertidige Tilskud til Ordningen af Havens Museumssamlinger samtidig nedsattes fra 500 Rdl. til 450 Rdl., Aarb. f, 1864—71 I. S. 472, altsaa i alt en Forøgelse af Normalsummen med 100 Rd. til 4,858 Rdl. 92 Sk. Ved Finansloven for 1869—70 blev Normalsummen imidlertid nedsat med 75 Rdl., som udgjorde Værdien af det allerede i Regnskabet for 1868_69 ved Vakance i Gartnerposten bortfaldne Brændedeputat af 6 Favne Brænde, hvorefter Normalsummen for 1869-70 ligesom for 1870—71 blev 4,783 Rdl. 92 Sk. Foruden Universitetets i foran staaende Oversigt opførte Tilskud er der til Ud- gifter anvendt Legatrenter og Indtægt for solgte Gjenstande m. v., saaledes som følgende Tavle udviser: 1865 66 ................. ... Virkelig Udgift. Deraf dækket ved Legat- renter m. v. Universitetets Tilskud. Rd. Sk. 5,184. 40 5,167. 51 5,167. 58 5,159. 85 5,195, 4 5,226. 90 Rd. Sk. 426. 64 446. 64 441. 88 427. 28 453. 74 448. 30 Rd. Sk. 4,757. 72 4,720. 83 4,725. 66 4,732. 57 4,741. 26 4,778. 60 1866 67 ...................... 1867 68 ................. 1868- 69 .................... 1869 70 ..................... 1870 71 .................. 3. c. »Det forenede grevelige Moltkeske, Universitetet tilhørende zoologiske Museum og det kongelige naturhistoriske Museums zoologiske Afdeling«. I Henhold til det i Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1865—66 opførte Specialbudget blev Universitetets Tilskud til Museet bevilget med 7,950 Rd. 43 Sk., hvorunder Lønninger med anslaaet Sædomskrivningstillæg tilsammen 3,930 Rd. samt Assistancesum 880 Rd. Dette Tilskud blev ved Finansloven for 1866—67 paa Grund af, at der til Skatter opførtes 50 Rd. mindre, men paa den anden Side til Sædomskrivningstillæg 24 Rd. mere end tidligere, nedsat med i alt 26 Rd. til 7,924 Rd. 43 Sk. For 1867-68 afgik 100 Rd. af Sædomskriv- ningstillæget, hvorefter Bevillingen blev 7,824 Rd. 43. Sk. Ved Finansloven for 1868—69 forhøjedes Summen med 16 Rd. til 7,840 Rd. 43 Sk. paa Grund at forøget Sædomskrivningstillæg. Ved Finansloven for 1869—70 tilkom til forøget Udgift til Brændsel, Belysning og Rengjøring 1,050 Rd. samt Forøgelse af Sæd- omskrivningstillæg 124 Rd., i alt 1,174 Rd , hvorved Bevillingen blev 9,014 Rd. 43 Sk. Tilskuddet blev derefter ved Finansloven for 1870 — 71 nedsat med i alt 188 Rd til 8,826 Rd. 43 Sk. derved, at det hidtil til Skatter og Assurance at 13* 100 Økonomiske Anliggender 1864—1871. det forrige kgl. naturhistoriske Museums Gaard i Stormgade opførte Beløb 300 Rd. bortfaldt ved Gaardens Salg, medens der paa den anden Side tilkom til Forøgelse af Sædomskrivningstillæg 112 Rd., i alt oven anførte Nedsættelse af 188 Rd. Foruden Universitetets Tilskud og et Bidrag af 50 Rd. aarlig fra Udgifts- post 3. m. til Museets Offentlighed er til Museets Udgifter anvendt indkomne Legatrenter og de ved Salg af Naturgjenstande indbetalte Summer. Herom med- deles Oplysning i følgende Oversigt: 1865—66 1866—67 1867—68 1868—69 1869—70 1870—71 Deraf dækket Virkelig ved Tilskud fra Universitetets Udgift. Post3.m.og øv- Tilskud. rige Indtægter. Rd. Sk. Rd. Sk. • Rd. Sk. 7,296. 82 65. 75 7,231. 7 8,199. 25 131. 48 8,067. 73 8,482. 41 414. 88 8,067. 49 8,118. 17 74. 48 8,043. 65 8,390. 10 313. 63 8,076. 43 8,018. 15 1,099. 68 6,918. 43 Endnu tilføjes, at der uden for Museets almindelige Regnskab er af Grev J. G. Moltkes Legats Renter anvendt til Indkjøb og Assistance-Arbejder for Museet: I 1865—66 ........................ 448 Rd. Sk. 1866 — 67....................... 427 _ 4 _ 1867—68 ........................ 543 — 78 — 1868—69 ........................ 417 - 66 — 1869—70 ........................ 418 — 2 — 1870 — 71 ....................... 417 — 26 — 3. d, »Det mineralogiske Museum.« Bevillingen har uctgjort for hvert af Finansaarene 883 Rd. 33 Sk., hvor- under 300 Rd. som en Del af Lønningerne til Museets Assistenter. Foraden dette Tilskud fra Universitetet har Museet haft et aarligt Tilskud Ira Udgiftspost 3. m. af 30 Rd. til Samlingens Offentlighed samt i Legatrenter, for 1865 — 66 12 Rd. 53 Sk. og derefter 9 Rd, 62 Sk. aarlig. Museets sam- lede Udgift har været: Deraf dækket Virkelig ved Tilskud Universitetets Udgift. fra Post 3. m. Tilskud. ogLegatrenter. . Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. 1865 — 66 ............ 925. 86 42. 53 883. 33 1866—67 ____ 922. 95 39. 62 883.' 33 1867—68 ....... 922. 95 39. 62 883. 33 1868—69 ..... 922. 95 39. 62 883. 33 1869—70 ....... 922. 95 39. 62 883. 33 1870—71 ....... 922. 95 39. 62 883. 33 Regnskabs Oversigt. 101 End videre er uden for Museets almindelige Regnskab aarlig anvendt af Grev J. G. Moltkes Legats Renter til Indkjøb m. v. for Museet følgende Beløb, hen- holdsvis 392 Rd. 36 Sk., 733 Rd. 24 Sk., 543 Rd. 78 Sk., 563 Rd. 29 Sk., 563 Rd. 28 Sk. og 563 Rd. 46 Sk. 3. e. »Universitetets kemiske Laboratorium.« Bevillingen for hvert Finansaar har været 2,225 Rd, Foruden dette Tilskud er til Laboratoriets Udgifter anvendt den indkasserede Betaling for Adgangskort og Afholdelsen af farmacevtisk Examén samt Erstat- ningsbeløbene for ituslaaede Sager. Laboratoriets samlede Udgift har derefter stillet sig saaledes: Deraf dækket Virkelig ved Betaling Universitetets Udgift. for Adgangs- Tilskud. kort m. v. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. 1865—66 ...................... 3,416. 21 1,222. 44 2,193. 73 1866 67 ....................... 3,761. 6 1,543. 8 2,217. 94 1867—68 ....................... 3,724. 59 1,500. » 2,224. 59 1868—69 .................... 4,003. 18 1,779. 63 2,223. 51 1869—70 ...................... 3,972. 74 1,749. 19 2,223. 55 1870 — 71 ....................... 3,772. 93 1,548. 81 2,224. 12 3. f. »Det astronomiske Observatorium.« Bevillingen var i Følge Finansloven for 1864—65 693 Rd. 70 Sk. Hertil kom ved Finansloven for 1869 —70 125 Rd., nemlig 75 Rd. til den ordinære Vedligeholdelse af Apparatet til Tidssignalet paa Nicolai Taarn og 50 Rd. for Tilsyn med og Vedligeholdelse af en telegrafisk Forbindelse mellem Taarnet og Observatoriet m. v., Aarb. f. 1864—7] I. S. 511—12, hvorefter den samlede Bevilling blev 818 Rd. 70 Sk, Foruden Universitetets Tilskud er i hvert af Finansaarene til Observatoriets Udgifter anvendt Legatrenter til Beløb 56 Rd. 26 Sk. samt en Betaling af 40 Rd. fra Kirkerne for Middagssignaler. Den samlede Udgift, bortset fra oven nævnte ved Finansloven for 1869—70 tilkomne 125 Rd. til Udgifter ved Tidssignalet, har saaledes udgjort: 1865 -66 ....................... 786 Rd. 82 Sk. 1866—67 ........................ 789 — 52 — 1867—68 ........................ 782 — 13 — 1868—69 . . ;..................... 782 — 53 — 1869—70 ......................... 785 — 27 — 1870—71 ........................ 784 — 70 — 3. g. "Det fysiologiske Laboratorium«, indtil Finausaaret 1868—69 be- tegnet som »Museet for Fysiologi og sammenlignende Anatomi«. Universitetets Tilskud udgjorde i Følge Finansloven for 1864—65 et Beløb af 980 Rd. Hertil kom ved Finansloven for 1868 —69 et Beløb af 200 Rd. til LO 2 Økonomiske Anliggender 1864— 1871. Anskaffelse af Brændsel til Opvarmning af det nye fysiologiske Laboratorium, Aarb. f. 1864 — 71 I. S 528, hvorefter Tilskuddet blev 1,180 Rd. Foruden Universitetets Tilskud er til Laboratoriets Udgifter anvendt et aar- ligt Bidrag af 50 Rd fra Udgiftspost 3. m til Samlingens Offentlighed samt den indkomne Betaling for Adgangskort og Erstatning for ituslaaede Sager m. v. Herom meddeles følgende Oversigt: Virkelig Udgift. Deraf dækket ved Tilskud fra Post3.m.ogBe- talirg for Ad- gangskortm.v. Universitetets Tilskud. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. 1865 66..................... 1,030. 50. 980. 1866 — 67...................... 1,030. * 50. 980. 1867 — 68...................... 1,260. 280. 980. 1868 -69 . ...................... 1,230. 50. 1,180. 1869 —70 ....................... 1,339. 66 159. 66 1,180. 1870 —71 ...................... 1,386. 22 206. 22 1,180. 3. h. »Det normal-anatomiske Museum.« Foruden Universitetets Tilskud 93 Rd. 8 Sk. paa denne Udgiftspost er i hvert af Finansaarene anvendt Legatrenter 206 Rd. 88 Sk. og et Tilskud af 40 Rd. til Samlingens Offentlighed. Herved er Museets virkelige Udgift for hvert Finansaar blevet 340 Rd. med Undtagelse af Finansaaret 1868—69, for hvilket Udgiften kun udgjorde 315 Rd. 3. i. »Det pathologiske Museum«. Foruden Universitetets Tilskud 93 Rd. 8 Sk. paa denne Udgiftspost er i hvert af Finansaarene anvendt Legatrenter 206 Rd. 88 Sk. og et Tilskud af 30 Rd. fra Udgiftspost 3. m. til Samlingens Offentlighed. Herved er Museets virkelige Udgift blevet for 1865—66 329 Rd. 37 Sk., 1866—67 329 Rd. 30 Sk. og for hvert af de følgende fire Finansaar 330 Rd. 3. k. »Den kirurgiske Instrumentsamling«. Af det bevilgede aarlige Tilskud 300 Rd. er anvendt for hvert Finansaar de paa foran staaende Oversigt over Samlingernes Udgifter anførte Beløb. 3. 1. »Den farmakologiske Samling«. Den aarlige Bevilling 50 Rd. har for hvert Finansaar fundet fuld Anvendelse. 3. m. »Samlingernes Offentlighed«. De dertil bevilgede 200 Rd. ere, som allerede foran ved enkelte Instituter forklaret, fordelte saaledes: Det zoologiske Museum 50 Rd., det mineralogiske Museum 30 Rd., det fysiologiske Laboratorium 50 Rd., det normal-anatomiske Museum 40 Rd., det pathologiske Museum 30 Rd. Udgiftspost 4. »Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet«. Af den hertil ved Finansloven for 1864—65 givne Bevilling 580 Rd. 48 Sk. var et Beløb af 480 Rd. 48 Sk. bestemt til ordinære Udgifter, saasom Rengjøring , Brændsel, Belysning m. v. ved den forrige Akademibygning, til Regnskabs Oversigt. 103 Protokoller, Porto, Nyaarsducører, til Anskaffelse af Kadavere og Kranier m. fl. Gjenstande, vedkommende Forelæsninger og Esamina. Resten 100 Rd. var forbeholdt til extraordinære Udgifter. Paa Grund af, at det til ordinære Udgifter henlagte Beløb havde vist sig utilstrækkeligt, blev der ved Finausloven for 1866—67*) hertil overført 50 Rd. af det til extraordinære Udgifter hidtil bestemte Beløb 100 Rd., og denne Omfordeling bibeholdtes gjennem de senere Finanslove, Herved maa dog bemærkes, at der til Beløbet til ordinære Udgifter ved Finans- loven for 1869—70 blev bevilget en Forøgelse med 99 Rd. 48 Sk., hvorefter Bevillingen hertil udgjorde i alt 680 Rd. Ved Tillægsbevillingsloven for 1868—69 blev bevilget et Beløb af 208 Rd. til Dækning af Underskud for 1867— 68 og 1868—69 ved de ordinære Udgifter paa denne Udgiftspost. Udgiftspost 5. a. »Udgifter ved Konsistorium«. Af Bevillingen 1,463 Rd., er et Beløb af 63 Rd. den Universitetets Rektor tillagte Løn. Den egentlige Bevilling til Udgifter ved Konsistorium og saadanne Fakultetsudgifter, hvortil der ikke er særlig Bevilling (jfr. Udgiftspost 4.), bliver altsaa 1,400 Rd Heraf medgaar en væsentlig Del til Tryknings- udgifter og Bogbinderarbejde, hvorunder Trykning og Hæftning af Indbydelses- skrifter til Universitetets 2 aarlige Fester, samt selve Afholdelsen al disse Fester. Udgiftspost 5. b. »Til Professorernes Fritryk«. Til Trykning af efternævnte Værker er udbetalt: 1865—66. Prof. Gram: De private Retsforhold i Almindelighed..... 34 Rd. 48 Sk. Prof. R. Nielsen: Grundideernes Logik II............. 265 — 48 — 300 Rd. » Sk. 1866—67. Konf. Sibbern: Om Poesi og Kunst.................. 105 Rd. » Sk. Docent Grundtvig: Udsigt over den nordiske Oldtids heroiske Digtning samt Anmærkninger til en Haand- udgave af den ældre Edda.................................60 206 Rd. 60 Sk. 1867—68. Prof. Ussing: Theophrasti et Philademi aliorumqve Cha- racteres sive Notationes morum...........................96 Rd. » Sk. Prof. Smith: Nestors Krønike................. ..........142 — 88 Konf. Sibbern: Om Poesi og Kunst................ ....61 8 300 Rd. » Sk. 1868—69. Prof. Smith: Nestors Krønike..............................................189 Rd. 16 Sk. Konf. Sibbern: Om Poesi og Kunst..........................13 88 Konf. Madvig: Adversaria critica..........................................93 64 296 Rd. 72 Sk. *) For Finansaaret 1866-67 tilkom i Følge Tillægsbevilling 74 Rd. 55 Sk., hvilken Bevilling dog ikke blev benyttet. 104 Økonomiske Anliggender 1864—1871. 1869—70. Prof. Brøchner: Bidrag til Opfattelsen af Filosofiens historiske Udvikling............. ............. 150 Rd. .» Sk. Konf. Madvig: Adversaria critica ................... 131 _ 32 _ Prof. Panum: Erindringsord angaaende det vegetative Livs Funktioner.................................... 18 _ 64 _ Af Konto 5. a. er til dette Værks Trykning udredet 71 Rd. 32 Sk. 300 Rd. .. Sk. 1870—71. Prof. Steen: Analytisk Plangeometri, 2den Del......... 60 Rd. »Sk. Extraord. Docent, Dr. phil. Heegaard: Formel Logik .... 69 — 63 — Prof. Panum: Erindringsord angaaende Sanserne og de vil- kaarlige Bevægelser............................. 100 — » _ Prof. H. W; Scharling: Den rene Arbejdslære...............54 — 16 — Prof. Steenstrup: Synopsis et index systematicus ordinum. 16 — 17 — 300 Rd. » Sk. Udgiftspost 6. »Pensioner og Understøttelser« En Forøgelse af Udgiften paa Underafdeling 6. a. »Pensioner til Universitets- lærere og deres efterladte« vil som Regel staa i Forbindelse med en Nedgang i Udgiften paa Udgiftspost 1. a., Lønninger til Universitetslærere. Den tidligere Underafdeling 6. d. »Halvdelen af den Enken efter en afdød pensionsberettiget Embedsmand under Kvæsturen tilkommende Pension« blev ved Finansloven for 1865—66. 1866 — 67. a. Lønninger: Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk Extraordinær Docent i slesvigsk Ret, Prof. Schiitze.............. 1,750. » (entlediget fra Udgangen af 1865—66, Aarb. f. 1864—71 II. S. 90). — i nordiske Oldsager, Etats- raad Worsaae for April 1865 til Febr. 1866 å 600 Rdl. aarlig........ 550. » (entlediget 10. Febr. 1866, Aarb. f. 1864—71 II. S. 91). — — i Kunsthistorie, Prof. Høyen ............... 600. 600. (afgik ved Døden den 19. April 1870, Aarb. f. . 1864—71 II. S. 92). At overføre... 2,900. 600, Regnskabs Oversigt. 105 1869—70 indoptaget paa den da opførte Underafdeling 6. b. »Pensioner til andre pensionsberettigede«, medens den tidligere Underafdeling 6. b. »Under- støttelser til saadanne Universitetsbetjente, som ej have Adgang til Pension af Universitetet, for saa vidt dette er traadt i den almindelige Pensionskasses Sted«, samtidig blev betegnet som Underafdeling 6. c. Den tidligere Underafdeling 6. c. »Temporært til to Embedsmænd (senere til en Embedsmand) under den tidligere Overbestyrelse« blev derhos i sidst nævnte Finanslov opført som Underafdeling 6. d. Endnu bemærkes med Hensyn til sidst nævnte Underkonto, at der af sammes Beløb 320 Rd. ved Finansloven for 1868—69 bortfaldt 20 Rd. paa Grund af, at den ene af de paagjældende Embedsmænd allerede i 1866—67 var afgaaet ved Døden. Udgiftspost 7. »Til videnskabelige Formaals Fremme«. Finanslovens Bevilling for 1864—65 var 12,000 Rd. hvortil for Finans- aaret 1865—66 kom en Tillægsbevilling paa 583 Rd. 32 Sk. til Lønning i en Del af Finansaaret for en extraordinær Docent i Kemi; Aarb. f. 1864—71 II. S. 44. Ved Finansloven for 1866 - 67 udgik af denne Udgiftspost det ved Finanslovforslaget paaregnede Beløb af 1,000 Rd. til Lønning for en extraordinær Docent i Kemi, idet der paa Udgiftspost 1. a. blev bevilget 1,100 Rd. som fast Lønning til en Lektor i Kemi. Herved blev Bevillingen paa Udgiftspost 7. nedsat til 1 1,000 Rd. Med dette Beløb blev Posten derefter opført i Finans- lovforslaget for 1867—68; men Beløbet nedsattes under Finanslovens Behandling med 500 Rd. til 10,500 Rd. Anvendelsen af de aarlige Bevillinger paa denne Udgiftspost vil ses af følgende Oversigt: 1867 —68. 1868 —69. 1869 - 70. 1870 —71. Rd. Sk. w « Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. » )) » ») • )) )) 600. 600. 600. 50. . 600. 600. 600. 50. UniveriiltetK A&rbop, 14 UniveriiltetK A&rbop, 14 106 Økonomiske Anliggender 1864—1871. 1865 —66. 1866 — 67. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. S Overført... 2,900. 600. » Eitraordiuær Docent i Filosofi, Prof. Brøchner 1,500. 1,500. (beskikket til Prof. ord. fra 23. Avg. 1870, Aarb. f. 1864—71 II. S. 92). — — i slaviske Sprog, Prof. Smith, Anciennetet fra 1. Novbr. 1859 i Følge kgl. Resol. 31. Oktbr. 1859: Lønning fer April til Oktbr 1865 a Rd. Sk. 1,300 Rd. aarlig 758. 32 Personligt Tillæg for samme Tid å 200 Rd. aarlig . 116. 64 NormeretLønning (hvortil hørerSæd- tillæg) for Novbr. 1865 til Marts 1866 å 1,500 Rd. 625. » 1,500. 1,632. — i nordisk Filologi Lyngby 1,000. 1,000. (afgik ved Døden den 15. Febr. 1871, Aarb. f. 1864—71 II. S. 92), — — i nordisk Filologi, Kaptejn 800. Grundtvig ........... . 800. — — i Historie, Dr. phil. Holm 1,000. 1,000. (beskikket til Prof. ord. 13. Decbr. 1867, Aarb. f. 1864—71 II. S. 91). — — i Kemi, Prof. Thomsen, (udnævnt 22. Avg. 1865): Lønning for Septbr. 1865 til Jan. 1S66 a 1,000 Rd. Aarb. f. 1864—71 II. S. 92................ 416. 64 » (beskikket til Lektor fra 1. Febr. 1866, Aarb. f. \ 1864—71 II. S. 92). Assistent ved det zoologiske Museum, Dr. phil. 200. Liitken Lønningstillæg. ................. 200. Extraordinær Docent i Filosofi, Dr. phil. Heegaard (udnævnt 18. Juni 1870), Lønning for Juli 1870 til Marts 1871 a 1,100 Rd. aarlig .. » w 9,316. 64 6,732. b. Honorarer: Assistent ved den botaniske Have Didrichsen 800. for botaniske Forelæsninger.............. 800. At overføre. .. 800. 9,316. 64 800. 6,732. Regnskabs Oversigt. 107 1867—68. 1868—69. 1869—70. 1870-71. 800. 750. 200. Rd. Sk. 6,540. 800. 800. 6,540. Rd. Sk. Rd. 600. 1,500. 1,998. 32 1,200. 1,000. 200. 800. 800. Sk, Rd. Sk. 600. 1,500. Rd. Sk. 6,498. 32 6,498. 32 2,010. 1,200. 1,000. 400. 6,710. 800. 800. 6,710. Rd. Sk.i 50. 625. Rd. Sk. 1,808. 1,100. 1,000. 400. 825. 5,808. 800. 800. 5,808. 108 l 1865—66. , , , Overført... 1ste Inspektor ved Universitetets forenede naturhistoriske Museum, Prof. Schiødte, for entomologiske Forelæsninger........ 2den Inspektor ved Universitetets forenede naturhistoriske Museum, Prof. Reinhardt for zoologiske Forelæsninger ......... Prof. Thomsen for Forelæsninger over Kemi i April til Juli 1865 å 600 Rdl. aarlig- Aarb f. 1864—71 II. S. 43.......... ......' (udnævnt til extraordinær Docent 22 Avg, 1865, se oven for). Lic. theol. H. Scharling for theologiske Fore- læsninger, første Gang for Foraars Halvaaret 1867, Aarb. f. 1864—71 II. S. 15 (beskikket til Prof. ord. 16. April 187*0 Aarb. f. 1864 — 71 II S. 90). Dr. phil. Heegaard for filosofiske Forelæsninger, første Gang for Febr. og Marts 1868' i 800 Rdl. aarlig, Aarb. f. 1864—71 II S. 37 .. .......................... ' (beskikket til extraord. Docent 18. Juni 1870, Aarb. f. 1864—71 II. S. 91). Dr. phil. Zeuthen for geometriske Forelæsninger for Septbr. 1870 til Marts 1871 å 1,100 Rdl. aarlig, Aarb. f. 1864—71 II. S. 56...... Dr. phil. Thiele for astronomiske Arbejder Aarb. f. 1864-71 I. S. 512 og II. S. 57. Stipendiar ved den Arnamagnæanske Stiftelse, G. Brynjulfson for Forelæsninger over Islands politiske Historie, Aarb. f. 1864—71 II S. 40......................... Dr. phil. Løffler for geografiske Forelæsninger, Aarb. f. 1864—71 II. S. 57...... c. Den konstituerede Direktør for den botaniske Have, Professor Lange.................. d. Andre Udgifter: Botanisk Gartner Weilbach for Extraarbejde ved den botaniske Have, Aarb. f. 1864- 71 II. S. 530 ........................... For Erhvervelsen af en af afdøde Dr.' phil*. Nutzhorn udført Kollation af et venetiansk Haandskrift (foruden 50 Rdl. af Udgiftspost 3. a ), Aarb. f. 1864 — 71 II. S. 544...... Prof. Ørsted for Apparater til Brug ved Fore- læsninger, Aarb. f. 1864—71 II. S. 529 .. At overføre... Ed. Sk. Rd. Sk 800. 9,316.64 600. 600. 200. 1866—67. Rd. Sk. Rd. Sk. 800. 6,732. 600. 600. 2,200. 400. 300. 200. 2,300. 400. 12,116. 64 200. 100. 200. 500. 9,432. Regnskabs Oversigt 109 1867—68. 1868—69. 1869—70. 1870—71, Rd. Sk Rd. Sk 800. 6,540. 600. 600. 600. 133. 32 2,733. 32 400. 200. 200. 9,673.32 Rd. Sk. 800. 600. Rd. Sk 6,498. 32 600. 600. 800. 3,400. 400. 10,298. 32 Rd. Sk. 800. 600. Rd. Sk 6,710. 600. 450. 800. 3,250. 400. 10,360. Rd. Sk. Rd Sk. 800. 5,808. 600. 600. 200. 641. 64 200. 600. 300. 3,941. 64 400. 10,149. 64 110 Økonomiske Anliggender 1864—1871. 1865 —66. 1866 —67. Rd. Sk. Rd. 'Sk. Rd. Sk. Rd. S Overført. . . 12,116 64 500. 9,432. Samme for botaniske Tegninger, Aarb. 1. c. .. » 50. Til det mineralogiske Museums Deltagelse i Verdensudstillingen i Paris 1867 ......... » » Cand. philol. 0. Siesbye for at lede øvelser for Filologer under Konf. Madvigs Fraværelse i Udlandet, Aarb. f. 1864—71 II. S. 103 . » » Til Opstilling af en Samling farmakognostiske Apparater.............. ............. 0 » Prof. Ørsted for Arbejder i den botaniske Haves Museum........................ » » 550. I alt... 12,116. 64 9,982. Udgiftspost 8. »Afgift til 2 Skoler«. Denne Udgiftspost paa i alt 114 Rd., nemlig til Metropolitanskolen 30 Rd. og til Roskilde Kathedralskole 84 Rd., fremtraadte for sidste Gang i Regnskabet for Finansaaret 1870 — 7], i hvilket Aar Afgiften, efter Fradrag af de under Indtægtspost 10 »Tilfældige Indtægter« optagne 3 Rd. 76 Sk. i Solidariorumspenge til Metropolitanskolen (jfr. Forklaring ved denne Post), blev afløst ved, at der i 11. Juni 1870 blev afgivet til de paagjældende Skoler et Beløb i kgl. Obligationer, hvis 4 pCt. aarlige Rente saa nær som muligt svarede til de Skolerne tilkommende Afgiftsbeløb, og at det overskydende udbetaltes kontant med det 25dobbelte Beløb. Der bleA saaledes afgivet 2,700 Rd. i Aktiver og 55 Rd. 20 Sk. i Penge, i alt den paa Over- sigten som Udgift uden for Budgettet opførte Afløsningssum 2,755 Rd. 20 Sk. Endnu tilføjes, at paa Grund af, at Afgiften til Roskilde Kathedralskole udbetaltes halvaarsvis, kom der heraf for 1870—71 kun til Udgift Afgiften loi 1ste Hal\- aar til Paaske 1870 med 42 Rd.; medens den fulde aarlige Afgift til Metropolitan- skolen var til Udgift med 30 Rd., i alt den paa Oversigten opførte Udgiftssum 72 Rd. Udgiftspost 10. a. »Egentlige Bygningsudgifter«. 10. a. 1. "Vedligeholdelsesudgifter, derunder 400 Rd. i Vederlag for Afløsning af Pligtarbejde til Kirkerne« (jfr. Indtægtspost 1. e.). Efter at Bevillingen ved Finansloven for 1865—66 var blevet forøget med 50 Rd. i Afløsningssum for Pligtarbejde til 2 Kirker, nedsattes den "sed linans- loven for 1867—68 fra 5,980 Rd. til 5,830 Rd., altsaa med 150 Rd., der ud- gjorde Universitetets hidtil værende Andel i Lønnen til en Konduktør, men for- højedes ved Finansloven for 1868—69 med 300 Rd. og endelig ved Finansloven for 1869—70 med 500 Rd. paa Grund af tilkomne nye Bygninger, nemlig: Anatomikamret, det fysiologiske Laboratorium og det zoologiske Museum. Regnskabs Oversigt. 111 1867 -68. 1868 —69. 1869 —70. 1870 —71. Rd. Sk. 200. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk.j 10,298. 32 Rd. Sk. Rd. Sk. 10,360. Rd. Sk.1 Rd. Sk. 10,149. 64 )) » » n 86. » » » » " » )) • 200. -W » » » » » )) 190. tt » » 286. » » » » » 200. .. 9,959. 32 10,498. 32 10,550. 10,349. 64 Udgifterne have været: Ved Byg- Ved de 13 Andel af ningerne i Landsby- Løn til en Tilsammen. Kjøbenhavn. kirker. Konduktør. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. 1865 66.................. 3,675. 67 1,858. 47 150. 5,684. 18 1866 67 ................ 3,495. 50 2,057. 90 150. 5,703. 44 1867 6S .................. 4,063. 40 1,864. 88 » 5,928. 32 1868 69.................. 3,353. 61 2,712. 77 6,066. 42 1869—70 ............ ... 3,527. 62 2,167. 81 ;> 5,695. 47 1870 71 .................. 4,060. 65 2,328. 42 » 6,389. 11 Udgifterne have været: 10. a. 2. »Hovedreparationer«. De virkelige Udgifter have i Henhold til Bevillingerne været: 1865—66. Ved Herlev Kirke 1,643 Rd. 56 Sk., ved Grevinge Kirke 4,979 Rd. 10 Sk., ved den botaniske Haves Drivhuse m. m. 2,438 Rd. 29 Sk., til Dræning at Kjælderen i det kemiske Laboratorium 259 Rd. 84 Sk., til Indretning og Istand- sættelse af en Embedsbolig i det forrige kirurgiske Akademi, Aarb. f. 1864—71 II S. 105—7, 816 Rd. 30 Sk. og til Ommuring af Sæby Kirkes Taarns søndre Side 190 Rd. 22 Sk., tilsammen....................... 10,32/ Rd. 39 Sk. 1866—67. Ved Værløse Kirke 2,833 Rd. 95 Sk., ved Universitetets Varmeindretning 933 Rd. 16 Sk., ved det kirurgiske Akademi 332 Rd. 95 Sk , ved den botaniske Have 55i Rd. 73 Sk., til Anlæg af en Assistenskirkegaard ved Grevinge Kirke Økonomiske Anliggender 1864—187]. (se foian b. 55 56) 2,439 Rd. 48 Sk. og til Fuldendelse af Dekorationen i Univer- sitetets testsal 1,665 Rd. 46 Sk. (foran S. 64), tilsammen.. 8,759 Rd. 85 Sk. 1867 — 68. Ved Egeslevmagle Kirke 4,210 Rd. 22 Sk., til Indhegning af Bringstrup Kirkegaard (se foran S. 55) 224 Rd. 56 Sk., ved det nye Anatomikammer 610 Rd. 31 Sk., til Udvidelse og Forbedring af Lokalerne i det kemiske Laboratorium 5,500 Rd., til et nyt Ur til Grevinge Kirke 530 Rd., til Udvidelse af Ledov Kirkegaard (se foran S. 56—57) 661 Rd. og til Opførelse af et Stykke Ring- mur ved Taarnby Kirke (se foran S. 60- 61) 347 Rd., tilsammen 8,113 Rd. 13 Sk. 1868—69. \ ed Gladsaxe Kirke 3,193 Rd. 64 Sk : til en Forandring af Kommunitets- bygningen og til en ny Avditoriebygning 6,855 Rd. 88 Sk., ved den botaniske Have 277 Rd. og ved Grevinge Kirke 168 Rd. 64 Sk, tilsammen 10,495 Rd. 24 Sk. 1869—70. Til Opførelse af Grevinge Præstegaards vestre Længes vestre Side, der danner Hegnet for Kirkegaarden mod øst (se foran S. 60), et Bidrag af 200 Rd., til Udvidelse af Herløv Kirkegaard, Indhegning m. v (se foran S. 57—58) 945 Rd. 54 Sk., til Dræning af Gandløse Kirkegaard 693 Rd. 88 Sk. og til Indkjøb af et Stykke Jord til Udvidelse af Værløse Kirkegaard (se foran S. 58) 318 Rd. 40 Sk , tilsammen.................................. 2,157 Rd. 86 Sk. 1870—71. Ved kirurgisk Akademi til Omlægning af Gaardspladsen, denne og Vand- løbets Regulering m. v. 1,579 Rd. 68 Sk., ved den botaniske Have: Palmehuset 1.779 Rd. 30 Sk. og Drivhusene 890 Rd. 22 Sk., ved Grevinge Kirkegaard til Vandafledning, Dræning m. v. 434 Rd. 16 Sk., til Istandsættelse af Universitets- bibliotekets forrige Lokale 2,500 Rd., til Indhegning af et til Værløse Kirkegaard indtaget Jordstykke (se foran S. 58) 1,251 Rd. 64 Sk. og til en Udvidelse af Herlev Kirkegaard (se foran S. 58) 1,000 Rd., tilsammen........................................... 9,435 Rd. 8 Sk. Udgiftspost 10. b. 1. »Skatter, Afgifter og Assurancepræmie«. Bevillingen, der for hvert af Finansaarene 1864—65 og 1865—66 udgjorde 2,450 Rd., blev ved Finansloven for 1866—67 forøget med 300 Rd. til Skatter og Assurancepræmie af den nye Museumsbygning, hvortil kom i Følge Tillægs- bevilling et extraordinært Beløb af 122 Rd. 58 Sk. til Erstatning til Mønten for for meget erlagt Afgift for Vand (foran S. 33), saa at Bevillingen for 1866— 67 blev i alt 2,872 Rd. 58 Sk. Den ordinære Bevilling for 1866—67, i alt 2,750 Rd., blev ved Finansloven for 1867 — 68 forhøjet med 100 Rd. til Skatter af det nye fysiologiske Laboratorium. Endelig tilkom ved Finansloven for 1H68—69 til almindelig Forøgelse af Kontoen paa Grund af forhøjede Skatter og navnlig som Følge af, at samtlige Bygninger bleve assurerede for deres fulde Taxations- summer, et Beløb af 450 Rd., hvorefter Bevillingen altsaa blev 3,300 Rd. Regnskabs Oversigt. 113 Udgiften har været: Skatter og Afgifter. Assurance- præmier. Tilsammen. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. 1865 66 ......................... 1,930. 44 894. 2 2,824. 46 1866 67........................... 1,840. 24 920. 94 2,761. 22 1867 68............................ 1,997. 44 1,242. 40 3,239. 84 1868 69 .......................... 1,986. 76 1,274. 42 3,261. 22 1869 70......................... 2,018. 17 1,049. 45 3,067. 62 1870 71 .......................... 2,019. 65 776. 54 2,796. 23 Udgiften har været: Det bemærkes, at det foran nævnle ved Tillægsbevilling for 1866—67 extraordinært bevilgede Beløb af 122 Rd. 58 Sk. allerede var kommet til Udgift i 1865—66. Udgiftspost 1 0. b 2. »Brændsel, Belysning og Inventarium«. Ved Finansloven for 1868 — 69 blev den hidtil værende Bevilling 1,800 Rd. nedsat med 100 Rd. til 1,700 Rd paa Grund af, at Udgiften til 6 Favne Brænde til Museet for Fysiologi og sammenlignende Anatomi, der hidtil var udredet af nærværende Konto, blev overført til Udgiftspost 3. litr. g. Udgifterne have været: Brændsel. Belysning. De øvrige Kontoen paahvilende Udgifter. Tilsammen. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. 1865—66 ................. 545. 4 329. 45 737. 79 1,612. 32 1866—67 ................. 518. 32 391. 20 721. 13 1,630. 65 1867 68.................. 530. 40 383. 62 777. 72 1,691. 78 1868—69 .................. 533. 20 305. 90 639. 59 1,478. 73 1869-70 .................. 566. 54 330. 42 700. 69 1,597. 69 1870—71 .................. 536. 56 324. 43 737. 26 1,598. 29 Udgiftspost 10. b. 3. »Dekorationsarbejde«. Den ordinære aarlige Bevilling paa denne Udgiftspost har udgjort 600 Rd. Desuden bevilgedes ved Finansloven for 1865—66, ligesom ved hver af de 4 nærmest foregaaende Finanslove, 5,000 Rd. som extraordinært Tilskud fra Kom- munitetet til Udsmykning af Universitetets Festsal, jfr. Lindes Medd. for 1857 63 S. 649—51. Tilskuddet for 1865 — 66 var det sidste Tilskud til nævnte øjemed. Det samlede Tilskud fra Kommunitetet til Festsalens Udsmykning har saaledes udgjort 25,000 Rd Bevillingen paa nærværende Udgiftspost for 1865—66 for- øgedes derhos ved Tillægsbevilling med et i 1864—65 uanvendt Beløb af 178 Rd. I Sk., der var bestemt til en Forandring af Varmeledningen i testsalen. Universitets Aarbog. 15 114 Økonomiske Anliggender 1864—1871. Til Festsalens Udsmykning blev, foruden foran nævnte 5aarige Tilskud fra Kommunitetet paa i alt 25,000 Rd., anvendt et hertil ved Finansloven for 1866 — 67 paa Udgiftspost 10. a. 2 »Hovedreparationer« bevilget Beløb af 1,665 Rd. 46 Sk. (jfr. forklaring ved denne Udgiftspost). Udgiften ved Festsalens Udsmyk- ning har saaledes i alt udgjort 26,665 Rd. 46 Sk. For at et større Maleri over Talerstolen i Universitetets Festsal kunde komme til Udførelse, blev Ministeriet ved -Finansloven for 1869—70 bemyndiget til forud at optage 5,225 Rd af denne Kontos Bevillinger for det nævnte og efterfølgende Hnansaar. Nærmere blev dette — som foran paa Regnskabs- oversigten anført — udtrykt paa den Maade, at der til denne Konto tillodes overført 5,225 Rd. som et rentefrit Laan af Universitetets Midler, mod atLaanet tilbagebetales saaledes, at der af Kontoen aarlig afgives mindst 500 Rd., hvortil da føjes, hvad der end videre hvert Aar maatte blive tilovers af de bevilgede 600 Rd., efter at de Kontoen paahvilende andre Udgifter ere afholdte. Jfr. hermed Aarb. f. 1875—76, S. 230. Herefter maatte Lovbevillingen 600 Rd. i en Række af Aar ventes fuldt til Udgift, saaledes som det ogsaa for Finansaarene 1869—70 og 1870—71 fremgaar af Regnskabsoversigten; men i Virkeligheden var til Erstatning af de forud af Bevillingen optagne 5,225 Rd. blevet sparet, i 1869—70 590 Rd. og i 1870—71 ligeledes 590 Rd. Ved disse Besparelser paa i alt 1,180 Rd. i For- bindelse med den til Stillads bestemte Del af Laanet 225 Rd., der viste sig at kunne afhbldes af det Kontoens Eforus i 1868—69 af Normalsummen udbetalte Beløb af 590 Kr. til Forberedelse af det ommeldte Maleris Udførelse, var det rentefrie Laan paa 5,225 Rd. den 31. Marts 1871 nedbragt med i alt 1,405 Rd. til 3,820 Rd. Endnu bemærkes, at af det Beløb, som paa fornævnte Maade var blevet disponibelt til Udførelse af Maleriet over Talerstolen i Festsalen, blev i 1870—71 udbetalt Historiemaler, Etatsraad Marstrand a conto et Beløb af 1,600 Rd. Den 31. Marts 1871 var der saaledes tilbage en disponibel Be- holdning af 3,400 Rd. Udgiftspost 1 1 (12). »Forskjellige løbende og extraordinære Udgifter«. Bevillingen for 1864 65 var 2,500 Rd., hvoraf 1,000 Rd. extraordinært til Anskaffelsen af nye Stempler til Universitetets Prismedaille og Doktorring, Aarb. f. 1864—71 I. S. 423. Ved Finansloven for 1865—66 blev til denne Udgiftspost bevilget 1,500 Rd.; men da den oven for nævnte extraordinære Be- villing for 1864 — 65 af 1,000 Rdl. ikke kom til Udbetaling i sidst nævnte Finansaar, blev Bevillingen for 1865 - 66 ved Tillægsbevillingslov forøget med dette Beløb. Derefter var Bevillingen for hverc af Finansaarene 1866—67 og 1867—68 1,500 Rd Ved Finansloven for 1868—69 blev dette Beløb imidlertid forhøjet med 500 Rd. til Erstatning for Indtægtstab ved Besvarelse af Universi- tetets Prisspørgsmaal, nemlig 100 Rd. til dem, hvem Prismedaillen tilkjendes, og 50 Rd til dem, der ved Besvarelsen erholde Akcessit, Aarb. f. 1864—71 I. S. 428. End videre blev ved Finansloven for 1868—69 paa denne Udgiftspost bevilget 1,200 Rd. som 1. Halvdel af en Rejseunderstøttelse til Professor Allen, Aarb. f. 1864 — 71 II. S. 102. Den samlede Bevilling for 1868—69 blev saaledes 3,200 Rd. Ved Finansloven for 1869 —70 blev bevilget 3,700 Rd., Regnskabs Oversigt. 115 hvorunder den 2. Halvdel 1,200 Rd af Rejseunderstøttelsen til Professor Allen (der dog ikke kom til Udbetaling, jfr neden for) samt 500 Rd. til Forøgelse af den ved Finansloven for 1868 — 69 tilkomne Bevilling af 500 Rd. til Erstatning for Indtægtstab ved Besvarelse af Universitetets Prisspørgsmaal paa Grund af, at Adgangen til at vinde Prismedaille var aabnet for alle, Aarb. f 1864—71 I. S. 429. Til Finanslovens Bevilling for 1869—70 kom ved Tillægsbevilling et Beløb af 1,914 Rd. 47 Sk. til en Fest i Anledning af Kronprinsens og Kron- prinsessens Formæling, hvorved den samlede Bevilling for dette Hnansaar ble1 5,614 Rd. 47 Sk. Endelig blev ved Finansloven for 1870— 71 denne Udgifts- post bevilget med 2,500 Rd., nemlig det sædvanlige Beløb af 1,500 Rd. og til Erstatning for Indtægtstab ved Besvarelsen af Universitetets Prisspøigsmaal 1,000 Rd. Som de væsentligste af de forefaldne extraordinære Udgifter anføres følgende: I 1865- 66 Rejseunderstøttelser til Professor Allen og Observator, Professor Schjellerup (Aarb. for 1864—71 I. S. 512), hver 300 Rd., og til Professor Steenstrup 200 Rd. I 1866—67 Rejseunderstøttelser til Professor Panum 150 Rd. og til Professor Reinhardt 300 Rd., Salær og Udlæg af Omkostninger til Højesterets- advokat Buntzen for Udførelsen af en Sag angaaende Tienden af Halvøen Riisø i Himmelev Sogn 166 Rd., jfr. foran S. 2—3, samt til Erhvervelsen for det zoologiske Museum af de af afdøde Kammerraad, Dr. phil. H. Beck efterladte Manuskiiptei 150 Rd. I 1867—68 Rejseunderstøttelse til Professor Schiødte 100 Rd., Rejseunder- støttelse til Bygninginspektør, Etatsraad Hansen for at gjøre sig bekjendt med den nyere Tids Fremskridt med Hensyn til Varme- og Ventilationslindretningei samt Indretning af Drivhuse m, m., som kunde staa i Forbindese med Flytningen af den botaniske Have, 300 Rd., til den danske historiske Forening som 1. Bidrag t»l Udgivelse af en Fremstilling af Universitetets Historie fra Reforma- tionen til 1621 300 Rd., Aarb. f. 1864—71 I. S. 544, samt til Trykning og Indhæftning af Professor Panums Skrift om det medicinske Studium og Examens- væsen, Aarb. f. 1864—71 I. S. 342, 123 Rd. 67 Sk. I 1868—69 Rejseunderstøttelse til Professor Allen 1,200 Rd., do. til Professor Brøchner 300 Rd., 1ste Afdrag af et Vederlag paa 400 Rd. for de al botanisk Gartner Weilbach efterladte Optegnelser 100 Rd., Aarb. f. 1864- 71 I. S. 473, til Dr. phil. Mørch for Arbejder til det zoologiske Museum paa en Rejse i Syd-Frankrig 200 Rd. samt til den danske historiske toiening 2det Bidrag til Udgivelse af et Værk om Universitetets Historie fra Reforma- tionen til 1621, Aarb. f. 1864—71 I. S. 544, 300 Rd. I 1869—70 Rejseunderstøttelse til Professor, Dr. phil. Holm til Under- søgelse af svenske Arkiver 250 Rd , do. til botanisk Gartner Friedrichsen lor at besøge botaniske Haver i Tyskland, Holland og England 400 Ud., 2det Aidrag paa et Vederlag af 400 Rd. for de af botanisk Gartner Weilbach e 1 teiladte Op- tegnelser lt)0 Rd , Aarb. f. 1864—71 I. S. 473, samt den danske historiske Forening 3dje og sidste Tilskud til Udgivelse af et \ ærk om Universitetets Historie fra Reformationen til 1621, Aarb. f. 1864 — 71 I. S. 544, 400 Rd. I 1870—71 Bygningsinspektør. Etatsraad Hansen til at gjøre sig bekjendt 15* 116 Økonomiske Anliggender 1864—1871. med de botaniske Haver i Berlin og Bryssel 200 Kd. og sidste Afdrag paa et Vederlag af 400 Rd. for de af botanisk Gartner Weilbach efterladte Optegnelser. Aarb. f. 1864- 71 I. S. 473, 200 Rd. Endnu bemærkes, at den for 186'.:—70 bevilgede 2den Halvdel 1,200 Rd. at Rejseunderstøttelsen til Professor Allen ikke blev udbetalt, da han ikke saa sig i Stand til at benytte Bevillingen. Udgittspost (12). (13) »Til Opførelse af et nyt fysiologisk Laboratorium«. Hertil blev ved Finansloven for 1866—67 bevæget 26,000 Rd , Aarb. f. 1864—71 I. S. 522, hvoraf blev udbetalt 25,804 Rd. 37 Sk., medens Restbeløbet 195 Rd. 59 Sk. blev gjenbevilget ved Tillægsbevilling for Finansaaret 1867 -68. Af dette Beløb blev anvendt 195 Rd., hvorimod Resten 59 Sk. blev sparet. Labora- toriets Opførelse har saaledes medført en Udgift af i alt 25,999 Rd. 37 Sk. Udgiftspost (13). (12). »Til en Hovedreparation af Rundetaarn«. De hertil ved Finanslovene for 1866—67 og 1867 — 68 givne Bevillinger i alt til Beløb 22,059 Rd. 89 Sk. ere paa en Besparelse af 13 Rd. 94 Sk. nær medgaaede til nævnte Taarns Istandsættelse, der altsaa har medført en Udgift af i alt 22,045 Rd. 91 Sk. Udgiftspost (11). »Til Indretning af Examenskommissioner« og Udgiftspost 12. »Til Indretning af en Examenskommission for Theologer«. Bevillingerne hertil, af hvilke den første tilkom ved Finansloven for 1868—69, men afløstes ved den sidst nævnte, der tilkom ved Finansloven for 1869—70, bleve ikke benyttede, i hvilken Henseende henvises til Regnskabs- oversigten. Udgiftspost (13). »Til Opførelse af en ny Kirkebygning1 i en af Sund- byerne i Taarnby Sogn paa Amager«. Ved Lov om Tillægsbevilling for 1868—69 blev bevilget indtil en Tredjedel af Udgifterne hermed, dog ej over 7,000 Rd., under Betingelse af, at Vedlige- holdelsen og en eventuel Udvidelse af Kirkebygningen bliver Universitetet aldeles uvedkommende, og at ethvert Krav paa en eventuel Udvidelse af Taarnby Kirke erkjendes for fyldestgjort ved bemeldte Bidrag, jfr. foran S. 49 — 55. Af den saaledes givne Bevilling kom dog intet til Anvendelse i Finans- aaret 1868—69; Beløbet blev derefter gjenbevilget ved Lov om Tillægsbevilling for 1869—70 og i sidst nævnte Finansaar fuldt udbetalt, efter at det var blevet oplyst, at der i private Bidrag var, dels tegnet, dels indbetalt 14,000 Rd. til Kirkens Opførelse. Udgiftspost 13. »Til Anskaffelse af et Zoneinstrument til det astrono- miske Observatorium«. Af den hertil ved Finansloven for 1870—71 givne Bevilling 5,280 Rd., jfr. Aarb. f. 1864—71 I. S. 510 — 11, blev i dette Finansaar kun udbetalt et Beløb af 2,700 Rd. Restbeløbet 2,580 Rd. blev i Følge Tillægsbevilling for 1871 — 72 udbetalt af Kommunitetets Kasse. Regnskabs Oversigt. 117 Angaaende den paa Regnskabsoversigten som Udgift uden for Budgettet op- førte Afløsningssum for Afgift til 2 Skoler 2,755 Rd. 20 Sk. henvises til For- klaringen ved Udgiftspost 8. 3. TTni-versitetets !Kapi"tal±'orrxi\ae. ' Ikke rentebærende Rentebærende. Tilsammen. 31. Marts 1865 ............... I Finansaaret 1865—66 forøget med 31 i Marts 1866 . ............... I Finansaaret 1866—67 forøget med formindsket med. .. 31. Marts 1867 ................. I Finansaaret 1867—68 forøget med formindsket med. .. 31. Marts 1868 ................. 1 Finansaaret 1 868—69 forøget med formindsket med. . 31. Marts 1869 .....•........... I Finansaaret 1869—70 formindsket med ........................ Rd. Sk. — 3,566. 1 -f 4,075. »• Rd. Sk. 1,048,261. 81 -f 2,050. » Rd. Sk. 1,044,695. 80 -f 6,125. » 508. 95 -f 2,900. »> )) 1,050,311. 81 » -f- 500. . 1,050,820. 80 }-f 2,400. »» 3,408. 95 -{- 1,650. » l) 1,049,811. 81 )> -T- 350. » 1,053,220. 80 j-f 1,300. » 5,058. 95 4- 6,374.88 1> 1,049,461. 81 » 4- 1,000. » 1,054,520. 80 j-f 5,374.88 11,433. 87 -r- 4,897. 7 »> 1,048,461. 81 » -f 4,897. 7 1,059,895. 72 1 forøget med... 31. Marts 1870 ................ I Finansaaret 1870 — 71 forøget med formindsket med. . 31. Marts 1871................ 6,536. 80 -j- 1,694. 76 » 1,053,358. 88 » -i- 3,450. » 1,059,895. 72 j-f- 1,755.20 8,231. 60 1,049,908. 88 1,058,140. 52 3. TTni-versitetets !Kapi"tal±'orrxi\ae. Den her for hvert Finansaar opførte Forøgelse eller Formindskelse af Kapitalformuen vil ses nøjagtig at stemme med det paa Regnskabsoversigten an- førte Overskud eller Underskud. Til nærmere Forstaaelse heraf henvises til den foran ved Oversigten givne almindelige Forklaring angaaende Regnskabs-Resul- taterne. Under den ikke rentebærende Formue er indbefattet et Tilgodehavende hos Konto 10 b. »Dekorationsarbejde«, som den 31. Marts 1871 udgjorde 3,820 Rd. Herom henvises til den ved den nævnte Konto givne Forklaring. Fremdeles be- mærkes, at nogen Rente indvindes ogsaa af den som ikke rentebærende opførte Formue, idet nemlig den kontante Kassebeholdning saa vidt muligt indsættes i Privatbanken til midlertidig Forrentning. Den 31. Marts 1871 udgjorde den Universitetet tilhørende kontante Kassebeholdning 9,917 Rd. 41 Sk. 118 Økonomiske Anliggender 1864—1871. Den rentebærende Formue indestod ved Udgangen af Finansaaret 1870—71 i følgende Effekter: Kongelig garanterede sjællandske Jærnbane- Prioritets Obligationer a 4 pCt. til Beløb i alt. ............................................................100,000 Rd » Sk. Statsgjælds-Indskrivningsbevis .... ..................................39.600 — » — En Brandkasse-Obligation a 33A pCt................................1,840 — » — Nationalbankaktier..............................................................7,900 — » — Prioritets Obligationer, lydende paa i alt ... . ................900,568 — 88 — foran staaende. . . 1049,908 Rd. 88 Sk. 4. IDen. med Universitetet forbundne legatmasse. a. Legat masse ns Kapitalformue 31. Decbr. 1865 — 31 Decbr. 1 870. Ikke rentebærende. Rentebærende. Tilsammen. 31. Decbr. 1865 .............. I 1866 formindsket med......... forøget med. . 31. Decbr. 1866 .............. I 1867 formindsket med......... forøget med 31. Decbr 1867 ............. I 1»68 forøget med............. 31. Decbr 1868 ............. T 1869 formindsket med......... 31. Decbr. 1869 ............... I 1870 forøget med........... 31. Decbr. 1870 .............. Rd. Sk. 7,588. 5* -f- 3,524. 18" J> Rd. Sk. 885,293. 771 1) + 5,799. 22 Rd. Sk. 892,881. 83 j4- 2,275. 4 4,063. 831 -r- 655. 51 » 891,093. 3| » » -f 7,787. 36 895,156. 87 |-f 7.131. 81 1 3,408. 32| -f- 571. 29" 898,880. 391 + 8,386. 68 902,288. 72 + 8,958. 1 3,979. 6U -4- 841. 36" 907,267. l\\ 10,997. 50 911,246. 73 1 1,838. 86 3,138. 251 + 524. 6" 896,269. 57J -f- 39,944. 45" 899,407. 83 -f- 40,468. 51 3,662. 31 i 936,214. 6i 939,876. 38 Anm. J L. Smiths Legat til Universitetet, hvorom særlig Meddelelse gives, er holdt ilden for denne Opgjørelse Regnskabs Oversigt. 111) b. Fortegnelse over de med Universitetet samtFrue ogTrinitatis Kirker forbundne Legater og Fonds, J. L. Smiths Legat undtaget, med Angivelse af deres rentebærende Kapitalers Størrelse den 3 1te December 186 5, sammenstillet med Størrelsen den 31te December 187 0. Udgjorde Udgjorde Forøget med. Formindsket Legater og Ponds. den 31. Decbr. den 31. Decbr. med. 1 &65. 1870. Rd. Sk. Rd Sk. Rd Sk, Rd. Sk A. Universitetet vedkommende: Albert? (Madame) Legat til Gravsteds Vedligeholdelse i et bestemt Tids- rum , hvorefter Legatet tilfalder Universitetet ..... ............ Anonymi Legatum til Alumner paa Rege nsen................ Bangs (Dr.) Legat til theologiske studerende paa Regensen ..... Bartholins og Ane Finck's Legat bl. a. til den botaniske Have og til studerende paa Regensen . ... Bartholins Legat til Professorers Hus- leje d: til Dækning af de af Uni- versitetets Kasse bevilgede Hus- lejeportioner for Professorer ..... Bartholinum & Roemerianuin Legatum til det astronomiske Observatorium Bartholins (Fru) Legat til Biblio- theket ...................... Bartholins, C., Legat til Disciple i Metropolitanskolen og Husarme... Bings Legat, dels Familielegat, dels til Understøttelse for studerende og Universitetets fattige Enker samt til Distributs mellem Professores consistoriales m. v............ Bircherods Legat, dels Familielegat, dels til Fattigskoler og fattige m. v. Bochenhofers Legat til Distributs mellem Professores consistoriales.. Bro chmands, Fuirens og Muhles Legat t1/ Dækning af Bibliothekarens Lønning, fremdeles til Understøt- telse for Professorenker og Stu- denter, til Bibliotheket og mathe- matiske Observationer......... Brochmands Legat til en theologisk Kandidat..................... Brochmands Legat til Enker efter Professorer ................... At overføre. .. Rd. Sk. 100. 272. 49 394. 8 3,224. 18 Rd Sk. 100. 272. 49 394. 8 3,224. 18 1,919. 34^ i 1,919. 34| 2,439. 2 2,439. 2 652. 21 652. 21 213. 6 213. 6 41,300. 41,300. 6,560. 92 6,560. 92 1,062.48 1,062.48 4,925. 32 4,925. 32 2,543. 5 2,592. 30 1,042. 1 1,042. 1 Rd Sk, Rd. Sk 49. 25 66,648. 28i 66,697. 53*, 49. 25 Økonomiske Anliggender 1864—1871. Legater og Ponds. Overført . Buchwalds Legat til medicinske stu- derende .................... Biilows Legat til botanisk Blomster- tegning og den botaniske Haves Bibliothek.................... Carstensens Legat til Rejsestipen- dium for en Mediciner, som liar taget Doktorgraden............. Christian den Syvendes Legat til den botaniske Have ................ Cosmianum Legatum til en studerende Dalsgaards Legat til en Regensaluinnus Decollatæ virginis Legatum til Under- støttelse for studerende, navnlig grønlandske Seminarister paa Re- gensen..................... Domus regiæ stipendium til theologiske studerende paa Regensen og til Universitetsbibliotheket......... Eibeschiitz's Legat til Auskaffelse af hebraiske og orientalske Værker for Bibliotheket 300 Rd. aarlig. (Legatets Kapitalformue beror ikke ved Universitetskvæsturen). Eichels Legat for en Student af Familien................ ... Elers Kollegiums Kapital.,........ Elerts (Bibliothekar) Legat til Biblio- theket . .................... Engelstofts Legat pro conip. libris for en Student ................ Eskildsens Legat til Fordel for Val- kendo-rfs Kollegium, naar en Rente- nydende er afgaaet, ved Døden ... Estrups Legat til en Alumnus paa Yalkendorfs Kollegium.......... Estrups Legat til slesvigske stude- rende ved Kjøbenhavns Universitet Fincks Legat til Rejsestipendium for en stud. med. & philos. ni. v. . . Fossiske Legat til Studenter af Fa- milien og Professorsønner ..... Friis's Legat til studerende....... Fuirens Legat til en stud. med. eller philol., det zoologiske og det mine- raloeriske Museum samt kemiske og fysiske Instrumenter........ Fuirens, H., Legat til studerende, for- trinsvis af Familien.......... Gluds Legat til Alumner paa Regensen At o ver fore.. . Udgjorde den 31. Decbr. 1865. Udgjorde den 31. Decbr. 1870. Forøget med. Formindsket med. Rd. Sk. 66,648. 28.1 Rd. Sk. 66,697. 53* Rd. Sk. 49. 25 Rd. Sk. 7,700. 7,700. 4,427. 12 4,427. 12 7,171. 34 7,171. 34 5,040. 1 192. 86 286. 66 5,040. 1 192. 86 286. 66 482. 52 482. 52 1,634. 76 1,634. 76 18,800. 32,045. 52 19,962. 36 32,045. 52 1,162. 36 2,932. 74 2,932. 74 228. 81 228. 81 500. 500. 1,150. 1,200. 50. 8,000. 8,000. 5,506. 43 5,506. 43 20,950. 7,177. 61 22,750. 7,177. 61 1,800. 3,517. 39 3,517. 39 520. 93 605. 45 520. 93 605. 45 195,518. 75| 198,580. 40^ 3,061. 61 Regnskabs Oversigt. 12l Udgjorde Udgjorde Forøget med. formindsket Legater og Fonds. ien 31. Decbr. ien 31. Decbr. med. 1865. 1870. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Overført... 195,518. 75* 198,580. 40i| 3,061. 61 Griis's Legat til studerende....... 2,774. 67" 2,774. 67" • Griis's Legat til Distributs mellem Professores consistoriales........ 1,000. 1,000. Groths Legat til bedste for Regensen o: en Alumnus paa samme...... 600. 600. Grønbechs Legat til Studenter fra Kjøbenhavns Skole ............ 2,260. 86 2,260. 86 Hallings (Jomfru) Legat til Vedlige- holdelse af et Gravmonument i den Universitetet tilhørende Taarnby Kirke...................... 75. 100. 25. Hammerichs (Brødrene) Legat til studerende fra de slesvigske lærde Skoler, fortrinsvis Jurister...... 5,100. 5,100. v Havens Legat til en Student, for- trinsvis af Familien........... 908. 25 908. 25 Hobolts Legat til studerende....... 1,500. 1,500. Holbergs Legat til skikkelige og ufor- 600. muende Jomfruers Udstyr....... 20,650. 20,050. Holms Legat til Alumner paa Re- 363. 27 363. 27 - Hopners Legat til Indtægt for Uni- versitetet, til Rejsestipendier og Understøttelser samt til Bibliotheket 16,951. 60 16,951. 60 Hurtigkarls Legater: a. til Jomfru Maria Henrichsen (p. t.) derefter til 10 nye ordinære Sti- pendier .................... 15,823. 26 15,823. 26 b. til 10 ordinære Stipendier for studerende.................. 16,024. 26^ 16,024. 261 c. til extraordinære Understøttelser for studerende ............. 15,823. 26 15,823. 26 d. til Rejsestipendium for stude- 15,949. 70 15,949. 70 Juliane Maries Legat til Dækning af den for Professor årtis obstetriciæ fastsatte Lønning.............. 8,406. 35 8,406. 35 Julius Deichmans Legat til Alumner 272. 48 272. 48 Jostsens Legat til de af Missions- kollegiet antagne Seminarister, som 643. 35 have Plads paa Regensen....... 643. 35 Kratzensteins Legat til Professor phy- sices og den fysiske Instrument- samling ..................... 12,000. 12,000. Kølpins Legat til Bibliotheket..... 2,700. 2,700. Lassonske Legat til Rejsestipendium 750. for en studerende.............. 12,400. 13,150. Lassonske Legat til en Student fra 64. 81 Randers Skole ................ 400. 464. 81 At overføre... | 348,145. 31 351,446. 77 3,901. 46 »| 600. Universitets Aarbog. Universitets Aarbog. 122 Økonomisko Anliggender 1864—1871. Legater og Fonds. Udgjorde den 31. Decbr. 1865. Udgjorde den 31. Decbr. 1870. Forøget med. Formindsket med. Overført. . Lautrup-Buchwaldske Legat, fortrins- vis Familielegat.............. Lilliendals Legat, dels til Helsingørs Hospital, dels til Udstyr for at fremme Ægteskaber i Bondestanden samt til Distributs mellem Profes- sores consistoriales........... Longberigs Legat iStip. Longomon- tanum) til en Student fra Lemvig eller Omegn....... .......... Luxdorphs Legat til Bibliotheket . . Magnæi, Arnæ, Legat til Udgivelse i Trykken af islandske og andre nordiske Haandskrifter.......... For samme midlertidig frugtbargjort Mallings Legat til en Student fra Viborg Skole................ Medeanske Legat til studerende, for- trinsvis af Familien........... Collegii Medicei Kapital........... Collegii Medicei Bikonto til Kapitalens Tilvæxt................... Rd. Sk. 348,145. 31 3,178. 69 27,522. 82 551. 92 363. 28 30,900. » 2,127. 9 424. 29 37,745. 26 500. 10,680. 7,000. 3,000. 10,000. 27,500. 5,000. 5,000. 17.500. 8,100. 146. 64 2,000. 181. 63 400. 578. 93 Rd. Sk. 351,446. 77 3,178. 69 27,972. 82 551. 92 363. 28 31,600. 700. 2,127. 9 424. 29 38,603. 78 » 10,680. 7,000. 3,000. 10,000. 27,500. 5,000. 5,000. 17,500. 10,700. 146. 64 2,000. 181. 63 450. 578. 93 Rd. Sk. 3,901. 46 450. 700. 700. 858. 52 Rd. Sk. 600. 500. Meyers Legater til: a. det normal-anatomiske og det pathologiske Museum......... b. fattige Studenter............. c. den botaniske Have......... Moltkes Legater: Afdeling I til Gavn for det natur- historiske Studium .... — II til det zoologiske og det mineralogiske Museum . — III til aarlig Tilvæxt for de nævnte Museer....... — IV til naturhistoriske Fore- læsninger........... — V til Universitetsbibliothe- ket................. — VI Reservefonden...... Miilertz's Legat til Bogindkjob (Tillæg til det Engelstoftske, se ovén for) Mullers Legat til studiosi chirurgiæ. Mullers (Konf.) og Hustrus Legat til et Kammer paa Regensen....... Neves, Gjertrud Marie, Legat til Ved- ligeholdelse af Gravsted i et be- stemt Tidsrum, hvorefter Legatet tilfalder Universitetet........... Noldts Legat til Alumner paa Regensen At overføre.,, 2,600. 50. 548,546. 10 556,706. 12 9,259. 98 1,100. Regnskabs Oversigt. 123 Legater og Fonds. Udgjorde den 31. Decbr. 1865. Udgjorde den 31. Decbr. Forøget med 1870. Formindsket med. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Overført... 548,546. 10 556,706. 12 9,259. 98 1,100. Obelitz's Legat til en Alumnus paa Valkendorfs Kollegium.......... 98. 95 98. 95 Professorernes Enkekasse.......... 52,400. 55,250. 2,850, Rahbeks Mindestøttes Kapital...... 200. 200. Rahlffs Legat til studerende, fortrins- vis af Familien.............. 7,500. 7,500. Riisbrighs Legat til Alumner paa Valkendorfs Kollegium ......... 321. 50 321. 50 Rosborgs Legat til studiosi theologiæ 4,949. 85 4,949. 85 Rosenkrantz's Legat til Rejsestipendier for theologiske studerende....... 16,300. 17,600. 1,300. Rostgaards Legater: Konto I til Dækning af de for Pro- fessor Rostgardianus i Hi- storie og for Bibliothekaren fastsatte Lønninger samt til Universitetsbibliotheket. 23,000. 23,000. — II til Huslejeportion for Pro- fessor Rostgardianus..... 4,517. 89 4,517. 89 — III til Legatets Eforus og Distributs mellem Profes- sores consistoriales...... 2,651. 2,651. IV til Stipendier paa Regensen 890. 894. 29 4. 29 V til Belønning for en Di- sputats................ 860. 1,010. 150. — VI til Legatkapitalens Frem- væxt................. 1,300. 1,550. 250. Masio-Rostgaards Legat til Alumner paa Regensen.............. 484. 33 484. 33 Schionnings Legat til Indkjøb af Bø- ger for trængende studerende .... 20,600. 20,600. Schous Legat til Bibliotheket...... 4,250. 4,250. Schous Legat til Alumner paa Col- legium Mediceum.............. 1,550. 1,650. 100. Vedel-Simonsens Legat til Bibliotheket og Dækning af en Lønning ved samme ..................... 2,200. 2,200. Skeels Legats Hovedkonto til Fordel for studerende og Husarme...... 38,932. 24 39,964. 48 1,032. 24 Skeels Legats 1ste Bikonto til For- 182. 24 øgelse af Afdelingen for studerende 567. 72 385. 48 Skeels Legats 2den Bikonto til For- øgelse af Afdelingen for Husarme 250. 800. 550. Skrikes, J., Legat til studerende, som forberede sig til en af de Examina, der afholdes af det rets- og stats- videnskabelige Fakultet........ 1,500. 1,500. Skulasonske Legat til en islandsk Student......... ........... 300. 300. At overføre... 734,169. 74 748,384. 9 15,496. 55 1,282. 24 124 Økonomiske Anliggender 1864—1871. Legater og Fonds. Udgjorde Udgjorde den 31 Decbr. 1865 den 31. Decbr. 1870. Forøget med, Formindsket med. Overført.. . Snuths Legat til en Alumnus paa Valkendorfs Kollegium.......... Stampes Legat til fattige Studenter, fortrinsvis af Familien.......... Stampes Legat til en rejsende Student o: juridisk Kandidat........... Stampes Legat til Inspektor ved Valkendorfs Kollegium.......... Steenbuch's Legat til en theologisk Kandidat, dimitteret fra en af Kjø- benhavns Skoler............... Suhrs (Rektor) Legat til Studenter fra Vordingborg, fortrinsvis af Fa- milien ....................... Thotts Legat, dels til Dækning af Bibliothekarens og Underbibliothe- karens Lønninger, dels til Rejse- stipendier for studerende....... Thottske Katalogers Legat til en gammel, fattig Student......... Tonboes, Dorthea, Legat til studerende Trellunds Legat til Bibliotheket . .. Uldalske Stipendium til en Alumnus paa Elers Kollegium........... Wads Legat til Universitetets (Molt- keske) Naturaliekabinet, o: det zoologiske og det mineralogiske Museum...................... Wads, 0. S., Legat til studiosi theo- logiæ, fortrinsvis af Familien .... Valkendorfs Kollegiums Kapital .... Valkendorfs Kollegiums Bikonto .... Windings Legat til Alumner paa Re- gensen ....................... Winstrup-Resenske Legat til Rejse- stipendium for en theologisk Kan- didat ...................... Wissings Legat til Studenter af Fa- milien og en Professorsøn....... Tilsammen. . . B. Frue Kirke vedkommende: Kirkens egen Kapital . . .......... Kirkens extraordinære Bygningsfond . Rd. Sk.: Rd. Sk. 734,169. 74 748,384. 9 88. 33 88. 33 4,884. 4rl 4,884. 4* 9,600. 1 1,450. 200. 200. 482. 52 958. 16,150. 874. 77 363. 27 6,000. 300. 300. 2,500. 21,495. 75 861. 18 257. 78 482. 52 1,008. 16,500. 874. 77 363. 27 6,000. 300. 300. 2,500. 22,356. 93 257. 78 4,027. 1 4,027. I 6,100. 809,612. 55i 6,750. 826,726. 86i Rd. Sk. Rd. Sk. 15,496. 55 1,850. 50. 350. 861. 18 650. 861. II 19,257. 73 2,143. 42 4- 2,143. 42 17,114. 31 At overføre. .. 26,530. 26,530. 41,430. 33,200. 14,900. 33,200. 74,630. 48,100. Regnskabs Oversigt.. 125 Legater og Fonds. Udgjorde den 31. Decbr. 1865. Udgjorde den 31. Decbr. Forøget med. 1870. Formindsket med. Overført... Kirkens Præsteboligers Kapital (forhen brand- og skadelidte Bygningers) . Kirkens Kapellanis Jordskyld...... Legater til Gravsteds Vedligeholdelse, som i sin Tid tilfalde Kirken: Aasteds (Jomfru) Legat........... Ambjernsens Legat............... Askengreens (Jomfru) Legat....... Bangs (Etatsraadinde) Legat...... Bentley's (Frøken) Legat.......... Christensens (Enke) Legat......... v. Dannemands (Fru) Legat....... Godskes, Vibeke C., Legat........ Hjorts (Etatsraad) Legat.......... Holmbergs (Skomagermester) Legat . Jensens (Frøken) Legat ........... Larsens, H., og Hustrus Legat..... Larsens (Værtshusholderenke) Legat. Møllers, Maren, Legat............ Nielsens (Krigsraad) Legat........ Qvistgaards (Fru) Legat.......... Rahbeks (Krigsraad) og Hustrus Legat Rohdes (Skibskaptejn) Legat....... Rothes (Kammerherre) Legat..... Schmidts, A., (Sadelmager), Legat .. Schneiders (Madame) Legat........ Schultz's (Snedkermester) Legat .... Schultz's (Enkemadame) Legat .... Sørensens (Fru) Legat........... Sørensens, A. M. J., (Madame) Legat Valentins (Etatsraad) Legat..... Wads, O. S., Legat.............. Wiufs (Fru) Legat............... Tilsammen. .. C. Trinitatis Kirke vedkommende: Kirkens egen Kapital............. — Fattiges Kapital.......... Beckers Legat til Kirken..... Blochs (Mdm.) — - — ..... Bramsens — — - — ..... Bæhrs — — - — ..... Dons's — — - — Engelmanns Legat til Kirken...... Goldts — - — ...... At overføre... Rd. Sk, 26,530. 20,950. 10. 40 100. 500. 50. » 200. 500. 100. )) 100. » 995. )) 100. 300. 400. 200. 200. )) 199. 200. 200. » 200. 200. 52,234. 40 300. 3,000. 65 200. » 3,064. 100. 1,456. 53 200. 300. Rd. Sk. 74,630. 21,150. 10. 40 100. 100. 500. 50. 200. 200. 500. 100. 75. 100. 461. 995. 200. 100. 300. 400. 200. 200. 1,529. 36 199. 100. 150. 275. 200. 200. 311. 200. 200. 64 Rd. Sk. 48,100, 200. 100. 200. 75. 461. 64 200. Rd. Sk. 103,937. 16 1,529. 36 100. 150. 275. 311. 68, 51,702. 72' 271. 23 8,621. 29 271. 23 300. 3,000. 65 200. 271. 23 3,064. 7 100, 1,456. 53 200. 300. 8,892. 52 126 Økonomiske Anliggender J864—1871. Legater og Fonds. Udgjorde den 31. Decbr. i865. Udgjorde den 31. Decbr. 1870. Foiøget med. Enkes Overført. Legat til Sognets Guldagers Fattige............... Hjarups (Jf'r.) Legat til Kirken Kampmanns — — Klous — — - — Langdahls — — Linds (Fru; Legat til Kirken . . Lunds Legat til Trinitatis Sogns Husarme........... Lystrups Legat til Kirken Meyers (Mdm.) Legat til Kirken Moldenhouers — - — Michaelsens (Fru) — Møllers og Hustrus — - — Sabels Legat til Kirken ..... Stouds (Fru) — - — ..... Volqvarts — - — ..... Wexelsens — - — ..... Tilsammen. . . A. Universitetets Legater og Fonds tilsammen................ B. Frue Kirkes Legater og Fonds . C Trinitatis Kirkes Legater og Fonds Dertil Legaternes Overskudsfond.... Samtlige Legater og Fonds i alt. . . E<1. Sk. 8,621. 29 500. 216. 510. 14 500. 2,773. 3,700. 500. 500. 1,000. 100. 200. 300. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. 271. 23 19,420. 48 809,612. 55| 52,234. 40 19,420. 48 4,250. 885,517. 47± 826,726. 86| 103,937. 16 » 5,550. 936,214. 6i 100. 200. 500. 300. 1,371. 23 17,1 14. 31 51,702. 72 1,371. 23 1,300. 71,488. 30 20,791. 71 20,791. 71 --- 50,696. 55 Legaternes Overskudsfond er opsamlet og forøges ved Indtægter, der ikke kunne komme et enkelt Legat eller Fond til gode, og da navnlig ved delvis Frugt- bargjørelse af Legatfondens kontante Beholdning, som bestaar dels af Beløb, der til enhver Tid ere disponible for de paagjældende Legaters Bestyrelse, dels af de til Oplæg indbetalte mindre Summer, der efter de gjældende Regler først oplægges for Legatet, naar de opvoxe til mindst 50 Rd. Fondens Bestemmelse er at dække mulige Tab ved Udlaan, eller Afholdelse af Udgifter, hvormed de enkelte Legater og Fonds ikke kunne bebyrdes. Af det Beløb, hvormed Universitetets samt Frue og Trinitatis Kirkers Legater og Fonds ere forøgede, hidrøre følgende Summer fra Legater, der ere tilkomne i i Tiden fra 31. Decbr. 1865 til 31. Decbr. 1870. Regnskabs Oversigt. 127 Universitetet. Ingen Frue Kirke. 1. Frue Kirkes extraordinære Bygningsfond, for hvilken der hidtil havde været aflagt særligt Regnskab, blev i Følge Ministeriets Stivelse af 20. Jan. 1870*) overført til Legatkassen med............. 31,700 Rd. » Sk. 2. Legater til Gravsteds Vedligeholdelse, som i sin Tid tilfalde Kirken. Aasteds (Jomfru) Legat......... 100 Rd. » Sk. Bentleys (Frøken) Legat......... 200 — # — Hjorts (Etatsraad) Legat........ 75 » — Jensens, Anne C., (Frøken) Legat. 461 64 — Larsens (Værtshusholderenke) Legat 200 _ .. — Rothes (Kammerherre) Legat..... 1,529 - 36 — Schneiders (Madame) Legat...... 100 — » — Schultz's, Sophie, (Enkemadame) 275 — » — Schultz's (Snedkermester) Legat... 150 — » — Valentins (Etatsraad) Legat...... 311 — 68 — 3,402 — 72 — I alt. .. 35,102 Rd. 72 Sk. Trinitatis Kirke. Blochs (Madame) Legat Langdahls Legat...... Linds (Fru) Legat..... Meyers (Madame) Legat Moldenhouers Legat ... I alt... 1,371 Rd. 23 Sk. Den øvrige Forøgelse af Legater og Fonds er væsentlig bevirket ved fun- datsmæssige Oplæg. Af Forøgelsen 1,400 Rd. for Arnæ Magnæi Legat er et Beløb af 700 Rd. kun midlertidig frugtbargjort. Stigningen af Professorernes Enkekasses Kapital med 2,850 Rd. er begrundet i Overskud af Kassens Indtægter. Skeels Legats Hovedkontos Afdeling til Fordel for studerende har erholdt en fundatsmæssig Tilførsel af 1,032 Rd. 24 Sk. fra Legatets 1ste Bikonto, som dog ved sin sædvanlige Fremvæxt har gjenvundet en Del af det afgivne Beløb. Hvad angaar Tilvæxten 14,900 Rd. til Frue Kirkes Kapital, da skyldes denne Frugt- bargjørelsen af Kirkens Overskud af Indtægter. ---f--- *) Herom henvises til Afsnittet oin Patronatsforholdet til Krue og 1 rinitatis Kirker, 271 Rd. 23 Sk, 100 — » — 200 — » — 500 — » — 300 — » — 128 Økonomiske Anliggender 1864—1871. Angaaende den stedfundne Overførsel af Beholdningen 861 Rd. 18 Sk. paa Valkendorfs Kollegiums Bikonto til Kollegiets Hovedkonto henvises til Aarbog f. 1864 — 71 I S. 579. Med Hensyn til Legatmassens Formindskelse henvises til foranstaaende Oversigt, hvoraf vil ses, at samtlige Trinitatis Kirkes Legater og Fonds ere ud- gaaede. Disse bleve i Henhold til Konsistoriums Skrivelse af 4. Juni 1869 af- givne til Kjøbenhavns Magistrat med rentebærende Aktiver paa i alt 20,700 Rd. og et kontant Beløb af 91 Rd 71 Sk., tilsammen 20,791 Rd. 71 Sk.*). Den Legatfonden tilhørende Kapitalmasse indestod den 31. Decbr. i»70 i følgende Effekter: a. Aktiver, som særlig tilhøre visse bestemte Legater og Fonds: Rd. Sk. Kongelige 4pCt Obligationer (indskrevne i Statsgjældens Bøger for uopsigelig Statsgjæld i Henhold til kgl. Resol. af 23. Juli 1859) 298,913.54 Kjøbenhavnske Husejer-Kreditkasse-Obligationer..............................1,000. Østifternes Kreditforenings Obligationer .......................................4,000. Jyske Landejendommes Kreditforenings Obligationer ........................5,400. Jyske Kjøbstads Kreditforenings Obligationer..................................3,000. Nationalbankaktier................................................................................900. Aktier i det almindelige Brandassurance-Kompagni for Varer og Effekter..........................................................................................1,000. Prioritets Obligationer å 4 pCt...................................8,500. Prioritets Obligationer å 5 pCt........................................................51,000. Trinitatis Kirkes Gjæld til Frue Kirke..............................................12,350. 4 pCt. Bankhæftelses Obligationer......................................................708. 386,771. 54 og inden Linien: Frue Kirkes cederede Bankhæftelses Obligation paa 223 Rd. 46 Sk. b. Legater og Fonds fælles Obligationsmasse: Prioritets Obligationer å 4 pCt..........................................................550,252. 48 Tilsammen... 937,024. 6 Foran staaende Fortegnelse viser en samlet rentebærende Kapital- formue af.......................................................936,214. 6| hvoraf fremgaar, at den under litr. b. anførte fælles Obligations- masse den 31. December 1870 havde et Aktiv-Overskud af.... 809.95* fremkommet ved anteciperede Udlaan af den kontante Beholdning, saaledes som foran ved Legaternes Overskudsfond nærmere er forklaret. Foruden den rentebærende Kapitalmasse ejede Legatfonden ved Udgangen af Aaret 1870 en ikke rentebærende Formue (for saa vidt den ikke ved anteci- peret Udlaan gjøres frugtbringende), som bestod af: *) Herom henvises til Afsnittet om Patronatsforholdet til Frue og Trinitatis Kirker. J Regnskabs Oversigt. 129 Rd. Sk. Legatrenter, som endnu ikke vare udbetalte Bestyrerne........... 1,210. 57 Beløb, som vare deponerede af de paagjældende Bestyrere........ 1,824.45 De til Oplæg indbetalte mindre Summer, som efter de gjældende Regler først oplægges, naar de for hvert Legat opvoxe til mindst 50 Rd., i alt......................................... 627. 25» I alt. . . 3,662. 31 i Naar herfra drages det foranførte, ved aiiteciperede Udlaan frem- komne Aktiv-Overskud.................................. 809. 95* udgjorde den virkelige kontante Beholdning, hvoraf Legatfonden ingen Rente oppebar, ved Afslutningen af Regnskabet for Aaret, 1870 kun.............................................. 2,852. 32 5. Oversigt over Gi-rev J~, Gr. lÆoltkes TTniversitets-Ijegaters Indtægter og TJdgifter. Anm. Om disse Legaters rentebærende Kapitaler indeholder foran staaende For- tegnelse Oplysning: 1866. 1867. 1868. 1869. 1870. Rd Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Indtægter. Konto I. Renter, effer Fradrag af Administrations- gebyrer til Univer- 387. 48 387. 48 sitetet ........ 387, 48 ^ 387. 48 387. 48 Beholdning fra 1865 187. 48 1 Hertil overført fra Reservefonden af det i 1866 hjemfaldne Beløb.......... 150. — II. Renter, efter Fradrag af Administrations- gebyrer til Univer- 1,081,. 24 1,081. 24 sitetet........... 1,081. 24 1 1,081. 24 1,081. 24 Beholdning fra 1865 179. 89 1 200. 200. III. Renter........... 200. 200. 200. IV. Ligeledes...... . 200. 200. 200. 200. 200. — V. Renter......... 700. 1 700. 700. 700. 700. Beholdning fra 1865 1. 29 1 — VI. Reservefonden: Renter, efter Fradrag af Administrations- gebyrer ........ 313.84 \ 341. 360. 36 387. 48 403. Beholdning fra 1865 10. 20 I At overføre. . . 3,261. 54 3,059. 72 2,929. 12 2,956. 24 2,971. 72 Universitets Aarbog. Universitets Aarbog. 130 Økonomiske Anliggender 18G4—1871. 1866 1867. 1868. 1869. 1870. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. i Rd. Sk. Rd. Sk Overført. .. 3,261. 54 3,059. 72 2,929. 12 2,956. 24 2,971. 72 Hjemfaldne Belob fra Konti I—IV..... 369. 85 219. 15 287.94 100. 11 50. Ved Obligationsbeløb under pari....... 71. 90 55. 59 93. 30 47. 91 63. 14 3,703. 37 3,334. 50 3,310. 40 3,104. 30 3,084. 86 Ud gift er. Conto I. Lønningsbidragtil det zoologiske Museum 200. 200. 200. 200. 200. Refunderet Kommu- nitetet for en Guld- # prismedaille for en naturhistorisk Op- gave .......... 106. » » Understøttelser til stu- derende ........ 100. 150. „ 375. 108. 33 til Konto VI. hjem- faldne Beløb..... 169. » 187. 48 i> i) II. for det zoologiske Museum......... 627. 52 617. 77 617. 66 618. 2 617. 26 (hvorunder et Løn- ningsbidrag af 300 Rd. aarlig . til Konto VI hjem- faldne Beløb . . . » » 5 * » » for det mineralogiske Museum...... 633. 61 462. 93 463. 29 463. 30 463. 46 til Konto VI hjem- faldne Beløb..... » • » 4-1 9 )) — III. for det zoologiske Museum....... 99. 48 100. 100. 100. 100. til Konto VI hjem- faldne Beløb . ... .. 48 » » » for det mineralogiske 100 Museum......... 99. 59 80. 81 100. 99. 94 til Konto VI. hjem- faldne Beløb..... » 37 19. 15 » » 2 j » IV. Honorarer for zoolo- 50. giske Forelæsninger i) » » Honorarer for mine- ralogiske og geogno- 100. 100. stiske Forelæsninger » » 100. til Konto VI. hjem- faldne Beløb .... 200. 200. i 00. 100. 50. — V. Indkjøb af naturhisto- riske Bøger til Bi- 276. 10 bliotheket....... 244. 84 542. 12 373. 38 439. 24 At overføre . . 2,481. 5 2,372. 86 2,242. 35 2,495. 65 | 2,065. 1 9 Regnskabs Oversigt 131 1866. 1867. 1868. 1869. 1870. Rd. Sk Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Overført. . . 2,481 5 2,372. 86 2,242. 35 2,195. 65 2,065. 19 — V. Indkjøb af filologiske Bøger til Bibliothe- 170.56 ket............ 165. 36 186. 84 237.36 203. 74 Indkjøb af historiske Bøger til Bibliothe- ket......... 98. 90 98. 87 88. 90 1 10. 90.95 VI. Reservefonden: Overført til Konto I. af det i 1866 fra denne Konto hjem- faldne Beløb..... » 150. » » 2,745. 35 2,808. 65 2,568. 65 2,809. 43 2,326. 74 Rd. Sk. I hele Tidsrummet har Indtægten saaledes udgjort........ 16,537. 51 Udgiften derimod.............................. 13,258. 90 Af den overskydende Indtægt ............... ... .......... 3,278. 57 henstode de 253 Rd 52 Sk. ved Udgangen af Aaret 1870 som disponible Behold- ninger, nemlig: Rd. Sk. paa Konto I ..............................................................................79. 15 — • II for det zoologiske Museum.................. * ^6 — V. til naturhistoriske Bøger ................... 124. 24 V. - filologiske Bøger . . ........................................36. 2 — '— V. - historiske Bøger ... .................................13. 51 253. 52 Resten 3,025 Rd. 5 Sk. er det Beløb, hvormed Konto VI., Reserve- fonden er forøget. Som foran anført udgjorde Reservefondens rentebærende Kapital den 31. December 1865 ............. 8,100. » Hertil kommer oven nævnte Forøgelse............. ....... 3,025._5 11,125. 5 Ved Udgangen af Aaret 1870 ejede Reservefonden saaledes: Rd. Sk. Indskrivningsbevis paa..................... 10,700. •> Kontant Beholdning.......................... 425. 5 -—- 11,125. 5 0- J. Xj. Smiths Legat. Legatets Kapitalformue udgjorde Ikke rentebærende. Rentebærende Tilsammen. Rd. Sk. £ Rd. Sk. £ Rd. Sk. d. 31. Marts 1865 ..... 358. 53 700. 215,949. 13 700. 216,307.66 d. 31. Marts 1871 ..... 646. 48 • 261,384. 47 » 262,030.95 Kapitalformuen forøget med 287. 91 og formindsket med ............. 45,435. 34 45,723. 29 700........... 700. 17* 132 Økonomiske Anliggender 1864—1871. Legatets r e 111ebærende F or m ue indestod den 31 Marts 1871 i følgende Effekter : i cu ful. Sk. Kongelige 4 pCt Obligationer i Statsgjælds Indskrivningsbevis . . . 17,700. ' Kjobenhavnske Husejer-Kreditkasse-Obligation............................200 Nationalbank-Obligationer a 4 pCt..................................................25,000 Nationalbank-Obligationer å 6V2 pCt....................................................2,400. 2/e af Bankhæftelses Obligation paa 4,788 Rd. 37 Sk. å GV2 pCt . 1,596. 13 At overføre. . . 46,896. 13 B. Kom 1. Oversigt o-ver Kommunitetets Irj.dteegter og "CTd-gifter, Indtægt. Finansaaret 1865—66. Lov- Virkelig bevilling. Indtægt. Finansaaret 1866—67 Lov- Virkelig bevilling. Indtægt. 1. Jordebogs- og Tiendeindtægternes Overskud: Indtægter: a. Jordebogsafgifter (Arvefæsteafgifter).. b. Rekognitioner................... c. Tiendeindtægter .............. Tilsammen Indtægt. . Udgifter: a. Kongelige Skatter og Afgifter samt Seminariefondsafgiften............. b. Bondefogedløn.................. c. Andre Udgifter ved Godset og i Anled- ning af Tiendeopkrævningen....... d. Tienderefusioner ................ Tilsammen Udgift... sammenholdt med Indtægten. . . Overskud. . . 2. Renter af Kapitalformuen............. 3. Lejeindtægter ... ................ I alt. . Hertil kommer: Decisionsposts Berigtigelse............. Kjøbesum for det kgl. naturhistoriske Museums Gaard i Stormgade .................. Indvundet ved Omsætning af Aktiver...... Summa Indtægt .. Rd. Sk, 19,052. 68 300. 82,388. 50 101,741. 22 Rd. Sk. 14,206. 27 194. 58 77,104. 18 91,505. 7 Rd. Sk. Rd. SI 18,365.66 22,791.3 300. 257. 3 79,669. 43 98,335. 13 5,150. 38. 4,954. 28 38. 50. 41.95 445. 64 456. 7 5,683.64 5,490.34 101,741. 22 91,505. 7 96,057.54 86,014.69 31,500. 32,904. 4 110. 110. 127,667. 54 119,028. 73 27,667. 54 1.19,028. 73 $,983. 2 112,032. 5,000. 38. 4,954. 21 38. 50. 41.91 430.23 516.2: 5,518.23 5,550.45 98,335. 13 92,816. 86 30,500. 110. 123,426. 86 112,032. 106,481. 51 32,470. 6f 110. 139,062. 2C 123,426. 86 139,062. 20 Regnskabs Oversigt. 133 Kil. Sk. Overført... 46,896.13 Nationalbankaktier............................. , yøO Aktier i det almindelige Brandassurance-Kompagni for Varer og Effekter............................................ 600. Prioritets Obligationer.............. ................... 213,088.34 261,384. 47 og inden Linien: Andel i Obligationen for den indfriede Bankhæftelse i det Sven- strupske Strøgods for 4,788 Rd. 37 Sk. munitetet. >am.m.e:n.stillecLe med cLe tilsvarende Lov"bevillinger. nansaaret 1867—68. Finansaaret 1868—69. Finansaaret 1869 — 70. Finansaaret 1870—71. Lov- evilling. Virkelig Indtægt. Lov- bevilling. . Virkelig Indlægt. Lov- bevilling. Virkelig Indtægt. Lov- bevilling Virkelig Indtægt. Rd. Sk. Rd Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. 7,749. 45 300. 6,983. 37 19,532. 92 323. 61 107,448. 52 17,183. 24 300. 73,954. 79 29,547. 36 463. 92 109,762. 75 18,020. 52 300. 76,527. 90 25,122. 85 623. 95 95,249. 83 19,001. 13 300. 81,394. 62 15,592. 9 307. 1 86,157. 81 5,032. 82 127,305. 13 91,438. 7 139,774. 11 94,848. 46 120,996. 71 100,695. 75 102.056. 91 5,000. 38. 5,080. 68 38. 5,000. 38. 5,205. 91 38. 5,000. 38. 4,957. 46 38. 5,000. 38. 4,957*. 47 38. 50. 413. 45 41. 95 614. 33 50 402. 31 41. 95 636. 34 50. 419. 86 49. 95 408. 83 50. 445. 41 35. 95 476. 29 5,501. 45 5,775. 4 5,490. 31 5,922. 28 5,507. 86 5,454. 32 5,533. 41 5,507. 75 5,032. 82 127,305. 13 91,438. 7 139,774. 11 94,848. 46 120,996. 71 100,695. 75 102,056. 91 9,531. 37 121,530. 9 85,947. 72 133,851. 79 89,340. 56 115,542. 39 95,162. 34 96,549. 16 9,000. 32,512. 35 32,000. 34,382. 8 5 34,700. 40,489. 54 43,500. 44,123. 88 110. 110. 110. 110. 110. 110. 110. 110 8,641. 37 154,152. 44 118,057. 72 168,344. 68 124,150. 56 156,141. 93 138,772. 34 140,783. 8 )) • » » 24 • » ' D )) 1) » )) » 1) 63,726. •> 510. 77 8,641. 37 154,152. 44 118,057. 72 168,344. 92 124,150. 56 219,867. 93 138,772. 34 141,293. 85 munitetet. >am.m.e:n.stillecLe med cLe tilsvarende Lov"bevillinger. 134 Økonomiske Anliggender 1864—1871. Udgift Finansaaret 1865—66. Lov- Virkelig bevilling. Udgift. Finansaaret 1866—6' Lov- Virkelig bevilling. Udgift. 1. Til direkte Understøttelse og Anvendelse for de studerende, deriblandt saadanne polytekniske Examinander, som med for- trinlig Flid og Dygtighed arbejde paa deres videnskabelige Uddannelse....... Herunder 9l:/2 Favne Brænde og 25 Tdr. Trækul. End videre extraordinært............. til Understøttelse for de studerende, som have taget Afgangsexamen ved en slesvigsk Skole og ønske at fort- sætte Studeringen ved Kjøbenhavns Universitet, samt for saadanne stude- rende, som have maattet opgive Kom- munitetsstipendiet paa Grund af Ind- kaldelse til Krigstjeneste og ikke kunne indtræde igjen i dets Nydelse. 2. Kommunitetsstipendiet til Præsterne ved Trinitatis Kirke.................... 3. Lønninger og Emolumenter: a. Efter Lov af 12te Januar 1858 § 8 (Kommunitetets Andel)............ b. Efter samme Lovs § 9 (Kommunitetets Andel)........................ c. Efter samme Lovs § 10 (Kommunitetets Andel)........................ d. Brændsel til Regensens Embedsmænd og Betjente... A............. ... nemlig: 24 Favne Brænde og 100 Tdr. Kokes (for 1865—66 dog: 24 Favne Brænde og 4 Læster Kul eller det tilsvarende Kvantum Kokes). 4. Pensioner. ......................... 5. Regensens Belysning og Rengjøring .... 6. a Egentlige Bygningsudgifter: 1. Til aarlige Vedligeholdelsesarbejder 2. Til Hovedreparationer......... b. l. Skatter, Afgifter og Assurance- præmie ...................... 2. Inventarium m. v............. 7. Bidrag til Kvæsturudgifter ............ (8) Kommunitetets faste Bidrag til Universi- tetet ........................... 8. Tilskud til den akademiske Skytteforening 9. (8) Extraordinære Udgifter, hvorunder Rejse- understøttelser efter Konsistoriums Ind- stilling og Ministeriets Approbation .... (10) Temporært Bidrag til Universitetet...... At overføre. . . Rd. Sk. Rd. Sk. 28,076. 48 2,000. 27,949. 71 2,000. 173.32 173.32 2,119. 1,825. 7,694.32 6,321.64 500. 520. 500. 428. 77 1,697.71 1,722.22 800. 1,700. 449. 85 900. 250. 400. 11,612. 64 3,000. 15,000. 77,793. 44 775. 16 1,395. 66 449.80 842. 28 222. 74 400. 11,636. 21 2,367. 34 15,000. 74,010. 9 Rd. Sk. Rd. g 29,416.48 27,806 173.32 173.: 2,080. 2,140. 7,530. 32 6,870. « 500. 500. 520. 410. 1,697.71 1,313. ( 850. 1,700. 900. 250. 400. 3,000. 49,017.87 45,445.6 Regnskabs Oversigt. 135 inansaaret 1867—68. Finansaaret 1868—69. Finansaaret 1869 — 70. Finansaaret 1870 — 71. Lov- evilling. Virkelig Udgift Lov- bevilling. Virkelig Udgift. Lov- bevilling. Virkelig Udgift. Lov- bevilling. Virkelig Udgift. Rd. Sk. Rd Sk. Rd. Sk. Rd. Sk Rd. Sk. Rd. Sk. Rd Sk. Rd. Sk. 9,416. 48 27,712. 65 29,416. 48 27,870. 57 ») 29,416. 48 » 27,841. 31,7 56. 48 30,061. 88 173. 32 173. 32 173. 32 173. 32 173. 32 173. 32 173. 32 173. 32 2,041. 2,140. 2,047. 1,875. 32 1,965. 2,007. 2,007. 1,916. 7,3G4. 32 7,122. 87 7,392. 32 8,004. 24 7,598. 32 7,531. 72 7,778. 32 6,242. 80 500. 500. 500. 500. 500. 500. 500. 500. 520. 431. 13 520. 417. 86 520. 382. 19 520. 398. 83 1,722. 850. 1,0 23. 56 799. 74 1,023. 56 850. 1,023. 56 707. 35 1,023. 56 850. 1,023. 56 752. 1 1,023. 56 850. 1,123. 66 710. 1 1,700. 695. 16 1,699. 76 544. 1,700. 819. 1,651. 79 819. 1,700. 697. 56 2,445. 697. 56 1,700. 2,822. 16 1,979. 17 2,773. 20 900. 250. 400. 868. 62 195. 77 400. 900. 250. 400 915. 50 228. 16 400. 900. 250. 400. 830. 10 214. 33 400. 900. 250. 400. 762. 51 228. 18 400. » 200. » 200. » 200. W 200. » 200. „ 200. 200. » 200. 3,000. 2,709. 4 3,000. 2,992. 3,000. 2,857. 38 3,000. 2,075. 24 » » )) 1) » * » » 19,732. 32 46,520. 66 49,191. 72 47,778. 83 49,194. 32 47,855. 29 53,880. 88 49,545. 136 Økonomiske Anliggender 1864—1871. Udgift. Overfort . . 10. (11) (9) Tilskud til den polytekniske Lære- anstalt...................... 11. Til Anskaffelse af Inventarium til Univer- sitetets zoologiske Museum.......... (12) Til en Hovedreparation og Ombygning af Valkendorfs Kollegium.............. (12) Til Opførelse af Universitetets zoologiske Museum og til Anskaffelse af Inventarium til samme.......................... I alt.. . Hertil kommer i Følge Finansloven, men uden for Opgjørelsen i samme: Tilskud til Dækning af Universitetets Under- skud .............................. Til Opførelsen af en ny Museumsbygning (Uni- versitetets zoologiske Museum), hvortil der ved Lov af 29de Decbr. .1862 blev bevilget 187,000 Rd....................... og uden for Finansloven: Decisionsposts Berigtigelse............ Summa Udgift Summa Indtægten var . . Overskud. . Underskud . . Finansaaret 1865 — 66. Finansaaret 1866—6 Lov- bevilling. Virkelig Udgift. Lov- bevilling. Virkeli Udgift Rd. Sk. 77,793. 44 Rd. Sk. 74,010. 9 Rd. Sk. 49,017. 87 Rd. 45,445. 10,604. 6 8,334. 14 10,255. 24 7,718. 5,500. )) 5,500. » » 93,897. 50 87,844. 23 59,27 3. 15 53,163. 3,241. 83 853. 88 62,547. 33 39,514. 109,425. 27 » 41,323. 62 » 68,101. 61 61,802. 206,564. 64 130,021. 77 189,922. 13 154,480. 127,667. 54 1 19,028. 73 123,426. 86 139.062. » 78,897. 10 n 10,993. 4 66,495. 23 » 15,418. I foran staaende Oversigt er Lovbevillingen opført med det samlede Beløb af derved Finanslov og Tillægsbevilling givne Bevillinger. Kommunitetets faste Bidrag saa vel som dets temporære Bidrag til Universitetet ophørte med Finans- Regnskabs Oversigt. 137 nansaaret 1867—68, Finansaaret 1868—69. Finansaaret 1869 —70. Finansaaret 1870-71. Lov- evilling. Virkelig Udgift. Lov- bevilling. Virkelig Udgift. Lov- bevilling. Virkelig Udgift. Lov- bevilling. Virkelig Udgift. Rd. Sk. 9,732. 32 Rd. Sk. 46,520. 66 Rd. Sk. 49,191. 72 Rd. Sk. 47,778. 83 Rd. Sk. 49,194. 32 Rd. Sk. 47,855. 29 Rd. Sk. 53,880. 88 Rd. Sk. 49,545. 0,575. 26 10,295. 23 10,534. 63 11,998. 68 1 1,265. 81 11,197. 11 16,399. 5 10,874. 40 3,750. » 6,290. 31 » 21,209. 65 I) 14,529. 43 » 6,680. 22 6,680. 22 7,492. 52 r> 7,492 22 » 5,299. 58 5,867. 61 431. 93 430. 31 » » 0 0,357. 20 68,973. 85 81,368. 5 74,737. 33 67,140. 39 65,732 62 77,772. 4'J 67,91 1. 62 1,258. 73 2,726. 41 » - 42,695. 26 9,089. 66 45,798. 52 34,970. 40 i. 3. 91 » » 1,615. 93 71,704. 25 81,368. 5 74,737. 33 109,835. 65 74,822. 32 123,571. 5 102,882. 6 8,641. 37 154,152. 44 1 18,057. 72 168,344. 92 124,150. 56 219,867. 93 138,772. 34 141,293. 85 7,025. 40 82,448. 19 >, 36,689. 67 )) 93,607. 59 » 14,314. 87 145,045. 61 15,201. 29 )) 38,411. 79 aaret 1865—06, medens hele Universitetets Undersknd for de følgende 5 lunans- aar bevilgedes dækket ved Tilskud fra Kommunitetet under et, saaledes at Tilskuddet holdtes uden for Opgjørelsen i Finanslovene. Universitets Aarbog 18 138 Økonomiske Anliggender 1864—1871. S. Seerlige Forklaringer om. de enkelte Bevillingsposter og de ■virkelige Indtægter og TXdgifter under samme a. Indtægtsposterne. Indtægtspost 1. »Jordebogs- og Tiendeindtægternes Overskud«. De paa Oversigten anførte Jordebogs- og Tiendeindtægter, Litr. a. og c. udkomme saaledes: 1 8 6 5 — 06. Rd - Sk. Jordebogsafgifter for 1864 ....................................................13,556. 85 betalt i 1864 — 65 ..................................................5,790. 21 7,706. 04 af Jordebogsafgifter for 1805 ......... ...............................0,439. 59 14,200. 27 Rd. Sk. Tiende for 1864 ....................... 57,942. 2 -f- 27,430. 23 30,511. 75 for 1805. . . 40,592. 39 77,104. 18 91,310. 45 1 800 — 07. Rd. Sk. Jordebogsafgifter for 1805 ........................ 20,419.49 betalt i 1805—06 ...........................................6,439.59 13,979. 86 Af Jordebogsafgifter for 1866....................................................8,811.47 22,791. 37 Rd. Sk. Tiende for 1865 .................................83,289. 6 4 6,592. 39 36,696. 63 for 1860... 52,280. 58 88,983. 25 1 11,774. 02 1 8 0 7 —0 8. Rd. Sk. Jordebogsafgifter for 1866 ............................ 20,808. 72 betalt i 1866—67 ........ ................................................8,81 1. 47 Af Jordebogsafgifter for 1867 At overføre. Regnskabs Oversigt. 139 Rd. Sk. Overført... 19,532. 92 Rd. Sk. Tiende for 1866......................... 98,183. 22 52,286. 58 45,896. 60 for 1867. .. 61,551. 88 107,448. 52 126,981. 48 1 8 68 — 69. Rd. Sk. Jordebogsafgifter for 1867........................... 26,708. 10 betalt i 1867—68 ................................................................7,535. 67 19,172. 39 Af Jordebogsafgifter for 186b..................... 10,374. 93 Rd. Sk. Tiende for 1867 .................... 109,433. 55 -f- 61,551. 88 29,547. 36 47,881. 63 for 1868.. . 61,881. 12 1 8 6 9 — 70. 109,762. 75 139,310. 15 Rd. Sk. Jordebogsafgifter for 1868 ....................... 26,215. 30 betalt i 1868—69 ........................... 10,374. 93 15,840. 33 Af Jordebogsafgifter for 1869 ....................................................9,282. 52 Rd. Sk. 25,122. 85 Tiende for 1868 ........................ 120,864. 94 -f 61,881. 12 58,983. 82 for 1869... 36,266. 1 95,249. 83 120,372. 72 1 87 0 — 7 1. Rd. Sk. Jordebogsafgifter for 1869 .... ...................... 17,547. 5 betalt i 1869 — 70 . .................................................................9,282. 52 8,264. 49 Af Jordebogsafgifter for 1870,...................................................7,327. 56 At overføre 140 Økonomiske Anliggender 1864—1871. Rdl. Sk. Tiende for 1869 for 1870. .. Hertil slutter sig efterfølgende Oversigt over de Kvantiteter og Korn priser, hvorefter Kommunitetets Jordebogsindtægter under Litr. a. og c. ere beregnede og indkomne. Kornbeløbene. Fenge. Kornpris for hver tre- dobbelt Td Sæd.*) Rug Byg. Havre. Finansaaret 1865—66. Efter Budgettet beregnet til ................ Virkelig indkommet for 1864 med.......... Finansaaret 1866 — 67. Efter Budgettet...... Virkelig indkommet for 1865 med.......... Finansaaret 1867—68. Efter Budgettet...... Virkelig indkommet for 1866 med......... Finansaaret 1868—69. Efter Budgettet..... Virkelig indkommet for 1867 med......... Td Skp. Fdk- 1,444. 6 | 1,446. . 3^ Td. Skp. Fdk. 16,960. 5. 16,962. r | Td. Skp. Fdk- 1.506. 2. J, 1.507. 4. 2f Rd. Sk. 1,052. 5* 1,052. 5| Rd Sk. 14. 72 10. 31. f 1. 2 2| + 1.2. 2f + 1. 2. 2f » » -- 4. 41 1,446. »» 3jj74 1,446. » 3^ 16.962. » § 16.963. « f 1,507. 4. 1,507. 4. 2f 1,052. 5* 1,052. 5± 14. 16 15. 83 4- 1. 67 » » )) -j- 1. » » )) » )) * » )) 1,446. » 3-/? 1,446. » 3/? 16,963. » ^ 16,963. » f 1,507. 4. 2f 1,507. 4. 2f 1,054. 5* 1,054. 5 \ 13. 64 16. 13 " " » » » » » » » 0 -f 2. 45 1,446. v 3-/t 1,446. . 3/5 16,963. » f 16,963. » | 1,507. 4. 2| 1,507. 4. 2f 1.054. 53^ 1.055. 53| f 1. • 13. 20 20. 89 M W t» )) » » + 7. 69 *) Det bemærkes, at en mindre Del af Kornet (87J Td. Rug, 93^ Td. Byg, 87, Td. Havre) *) Det bemærkes, at en mindre Del af Kornet (87J Td. Rug, 93^ Td. Byg, 87, Td. Havre) Overført... 15,592. 9 Rd. Sk. 75,942. 45 -f- 36,266. 1 39,676. 44 46,481. 37 86,157. 81 101,749. 90 Regnskabs Oversigt. 141 Kornbeløbene. Penge. Kornpris for hver tre- dobbelt Td. Sæd.*) Rug. Byg. Havre. Finansaaret 1869—70. Efter Budgettet...... Virkelig indkommet for 1868 med.......... Finansaaret 1870— 71. Efter Budgettet...... Virkelig indkommet for ■1869 med.......... Td. Skp. Fdk. 1,446. » 3.27t 1,446. »» 35\ Td. Skp. Fdk. 16,963. .» | 16,963. | Td. Skp Fdk. 1,507. 4. 1,507. 4. 2f Rd. Sk. 1,055. 531 1,055. 53i Rd. Sk. 13. 85 20. 53 » » » -f- 3. » I) )) ») » » -f 6. 64 1,446. » 3r/4 1,446. » 3jj7? 16,963.3. 1§ 16,963. 3. 1| 1,507. 4. 2§- 1,507. 4. 2f 1,057. 5> 1,057. 5* 14. 65 13. 46 <( ») »1 » )) » ,, )) » -T- 1. 19 Hvert Finansaar har til Indtægt samtlige deri indkasserede Landgilde- og Tiendeindtægter, saa vel for det Kalenderaar, hvis Kapitelstaxt allerede var sat, som for det Kalenderaar, hvis Kapitelstaxt senere blev sat. Udgiftskonto Litr. b. »Bondefogedløn«. Denne udgjør til 3 Bondefogder a 10, 22 og 6 Rd. i alt 38 Rd. Udgiftskonto Litr. c. »Andre Udgifter ved Godset og i Anledning af Tiende- opkrævningen.« Af denne Konto udredes følgende faste Udgifter: Løn til Skolelæreren i Tingerup................ 6 Rd. Løn til Skolelæreren i Svinninge ............. Afgift til Vognserup Hovedgaard ........... Honorar til Sognefogden i Faxe for Tilsigelser. Vandholdspenge til Ejeren af Sæbygaard........ I alt 10 — 4 — 4 — Sk. 95 24 Rd. 95 Sk. Udgiftskonto Litr. d. »Tienderefusioner.« Disse ere: Rug. til Roskilde Kathedralskole af Højelse Sogn . 10 Tdr. 1 Skp. — Sognepræsten i Roholte.......... ..... » — » — — — - Mehrn..................................» — " — — — - Nidløse ...........................» — " — — — - Baarse................................6 — • — — — - Lillehedinge (Havnlev Sogn) » — » — I alt... 16 Tdr. 1 Skp. 68 Tdr. 3 Skp. Byg. 12 Tdr. 3 Skp. 12 — •> — 12 — » — 8 — » — 8 — » — 16 — » — betales efter Kapitelstaxten for Falster (Nykjøbing Amt). 142 Okononiiske Anliggonder 1864—1871 Indtægtspost 3. »Lejeindtægter« Disse oppebæres af Kommunitetets to Kjældere, som bortlejes for henholdsvis 70 Rd. og 41) Rd. aarlig. Uden for Finansloven toges i 1869 — 70 til Indtægt Kjøbesuinmen 63,726 Rd. for det kongelige naturhistoriske Museums Gaard i Stormgade i Følge Lov af 29. December 1862, jfr. foran S 69—70. I 1870—71 blev ligeledes taget til Indtægt uden for Finansloven det Belob af 510 Rd. 77 Sk, som indvandtes ved i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 8. Marts 1871 i Statskassen at ombytte de Kommunitetet tilhorende kongelige dansk- engelske 3 pCt. Obligationer paa £ 700 med kongelige 4 pCt. Obligationer lydende paa 7,100 Rd. b. Udgiftsposterne. Udgiftspost 1. "Til direkte Understøttelse og Anvendelse for de stu- derende. « Rd. Sk. Bevillingen udgjorde i Følge Finansloven for 1864—65 . .. 28,836. 48 Ved Finansloven for 1865—66 tilkom til Forhøjelse af Sti- pendierne for 2 grønlandske Alumner, nemlig af: Regensstipendiet ................................. 32 Rd. Kommunitetsstipendiet........................ 80 — 112 Rd. og ved Tillægsbevillingslov for 1865 — 66 i samme Oje- med henholdsvis 8 Rd. og 20 Rd. for Tidsrummet I. Oktober 1864 -31. Marts 1865............ 28 — - 140. 28,976. 48 Note. Oven nævnte Forhøjelse af Regensstipeudiet med 32 Rd. kom ikke til Anvendelse, eftersom Regensstipendiets samtlige 100 Portioner, hvorunder de grønlandske Stipendier ere indbefattede, allerede vare forhøjede. Se Anm. til Finanslovforsl f. 1866—67 S. 170 og Aarb for 1864—71 I. S. 615—16. Ved Finansloven for 1866 -67 udgik af Bevillingen af nys anførte Grund den for 1865—66 tilkomne For- højelse af Regensstipendiet med ................ 32 Rd End videre bortfaldt det ved Tillægsbevillingsloven for 1865—66 til Forhøjelse af Regens- og Kommuuitets- stipendierne bevilgede Beløb af...................... 28 — 60 Rd. Derimod tilkom som Forhøjelse af Underkonto c. til Stipendier for Alumnerne paa Valkendorfs Kollegium, saa længe den sædvanlige Distributs til disse paa Grund af bekostede Byggearbejder ikke kan udredes af Kollegiets egne Midler, jfr. Aarb. f. 1864—71 I. S. 575, et Beløb af 500 — --— 440. 29,416. 48 At overføre... 29,416. 48 Regnskabs Oversigt. 148 Rd Sk. Overført... 29,416. 48 Ved Finansloven for I87(i — 71, jfr. Anni. til Finanslovforsl. S. 232 samt Rigsd. Tid. for 1869—70 Tillæg B. Sp. 245—46, tilkom: Midlertidigt Kommunitetsstipendium, som efterliaanden nedbringes, jfr. Aarb f. 1864—71 I. S. 594, 10 x 144 Rd............................... 1,440 Rd. Til midlertidig Forhøjelse af Underkonto g, til Sel- skabet Philadelphia........................ 500 — og ligeledes af Underkonto li, til videre Uddannelse af begavede polytekniske Examinander........... 400 — - 2,340. Bevillingen for 1870—71 udgjorde saaledes... 31,756. 48 Oversigt over de virkelige Udgifter paa Kontoens enkelte Underafdelinger. 1865-66. 1866-67. 1867-68 1868-69. 1869-70. 1870-71. Stipendier og Understøttelser: Rd Sk. Rd.- Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. I Følge Reglement af 11. Februar 1848 og kgl. Resol. af 23. Februar 1853, jfr. Finans- % loven for 1853—54. a. RegensstipendietlOO X36Rd. 3,602. 3,597. 3,591. 3,600. 3,588. 3,594. b. Kommunitetsstipendiet: 1. Ordinært 130 x 144 Rd.j Midlertidig (jfr. Finans- loven for 1870—71) 10 x 144 Rd ......... Stipendier for det Tilfælde, 18,720. 18,696. 18,684. 18,804. 18,732. 20,196 at Antallet af de privi- legerede Alumner over- stiger 20 (Reglement af 11. Februar 1848 § 2) 2. Extraordinært til 4 grøn- landske Alumner: 2 Regensalumner a 144 Rd. 308. 168. 60. 116. 36. » 2 andre Alumner a 104 Rd 208. 208. 208. 208. 208. 208. Til 3 Alumner ved den gejstlige Dannelsesan- stalt paa Island a HH) 300. Rd.................. 300. 300. 300. 300. 300. c. Understøttelser for studerende (Reglementets § 11 og Fi- nanslovene for 1856—57 og 1866 — 67)......... 1,000. 1,500. 1,500. 1,493. . 1,498. 1,500. At overføre.. . 24,138. 24,469. 24,343. 24,521. 24,362. 25,798. 144 Økonomiske Anliggender 1864—1871. 1865-66. 1866-67. 1867-68. 1868-69. 1869-70. 1870-71. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Overført... 24,138. 24,469. 24,343. 24,521 24,362. 25,798. d. Understøttelser for Kandidater (Reglementets § 12)..... 500. 500. 500. 500. 500. 500. e. Understøttelser for islandske studerende, som ved Kjø- benhavns Universitet for- berede sig til den lægevi- denskabelige Examen . . . 483.32 .» „ 200. f. Syge Regensalumners Kur og Pleje............... 28. 6 78.90 1 5.92 46.34 4.48 64. 4 g. Til Selskabet Philadelphia (jfr. Finansloven for 1863—64 og 1870—71).......... 500. 500. 500. 500. 500. 1,000. h. Til Understøttelse for saa- danne polytekniske Exami- nander, som med fortrinlig Flid og Dygtighed arbejde paa deres videnskabelige Ud- dannelse (jfr. Finanslovene for 1863—64, 1865 -66 og 1870—71)......... 400. 400. 400. 400. 400. 700. i. Brændsel til Regensalumnerne 1,480.33 1,438.63 1,533.69 1,483.23 1,454.48 1,579.84 k. Regensens Læseindretning .. 420. 420. 420. 420. 420. 420 I alt... « 27,949.71 27,806.57 27,712.65 27,870.57 27,841. 30,061.88 Under Henvisning til Regnskabs Oversigten bemærkes, at de under denne Udgiftspost ved Finansloven for 1865—66 paa Grund af de ved Krigen bevirkede Forhold extraordinært bevilgede 2,000 Rd. til Understøttelse for studerende, jfr. Aarb. f. 1864 —71 I. S. 595, ere blevne anvendte i det ved Bevillingen tilsigtede Øjemed. Endnu bemærkes, at ud over de i Finansloven opførte 911/? Favne Brænde til Regensalumnerne blev anskaffet og forbrugt: I 1867—68 11 Vs Favne Brænde (som afholdtes af Udgiftspost 9. »Extraordinære Udgifter«), i 1869 —70 11 Favne Brænde i Henhold til Tillægsbevilling inden Linien og i 1870 —71 18x/4 Favne Brænde i Følge Ministeriets Skrivelse af 24. Februar 1871. Med Hensyn til Uddelingen af Stipendier og Understøttelser henvises til Aarb. f. 1864—71 II. S. 608—20, 622-23 og 662. Udgiftspost 2. »Kommunitetsstipendiet til Præsterne ved Trinitatis Kirke o. Dette Stipendium er tildelt Gejstligheden ved Trinitatis Sogns søndre Distrikt med 104 Rd. aarlig for Sognepræsten, samt for den residerende Kapellan og den ordinærede Kateket hver 34 Rd. 64 Sk. aarlig. Regnskabe Oversigt. 145 IT d gift s post 3. »Lønninger og Emolumenter«. 3 a. Eltei Lov af 12. Januar 1858 § 8, Halvdelen af Lønningerne for Kvæstor og Bogholderen ved Universitetskvæsturen. (Den anden Halvdel bæres af Universitetet). Ved Finansloven .for 1869—70 blev Beløbet paa denne Post, hvorunder hører Sædomskrivningstillæg, nedsat med 125 Rd. paa Grund af Vakance i Bog- holderembedet. 3 b. Efter Lov af 12. Januar 1858 § 9. Af denne Udgiftspost afholdtes. Lønninger til Kommunitetets Bestillingsmænd og Betjente. Bevillingen har uforandret udgjort 3,818 Rd. 32 Sk. og 660 Tdr. Sæd. 3 c. Efter Lov af 12. Januar 1858 § 10. Beløbet 500 Rd. anvendtes saaledes: 100 Rd. til hvert at de to Medlemmer af Konsistorium, der fungere som inspectores qvæsturæ (den anden Halvdel af deres Honorarer udredes af Universitetet), og 300 Rd. til Lægen ved Regensen og de tre Kollegier. 3 d. Brændsel til Regensens Embedsmænd og Betjente. Bevillingen har uforandret udgjort 520 Rd. I hvert af Finansaarene 1869 <0 og 1870—7l er ud over de normerede 24 Favne Brænde anskaffet V2 Favn Brænde til Regensportneren i Folge Tillægsbevillingsloven for 1869—70 inden Linien og Ministeriets Skrivelse af 24. Februar 1871. Bortset herfra, have kun de vexlende Priser paa Brændsel bevirket Forskjellen mellem de virkelige Udgifter indbyrdes i de paagjældende 6 Finansaar. Udgiftspost 4. Pensioner. Herunder udredes dels Pensioner efter Pensionsloven, dels de ved Finanslove bevilgede aarlige Understøttelser til af- skedigede Bestillingsmænd ved Kommunitetet og Enker efter saadanne. Udgiftspost 5. Regensens Belysning og Rengjøring«. Ved Finansloven for 1865—66 blev Bevillingen forhøjet med 50 Rd. til 800 Rd. paa Grund af det forøgede Gasforbrug. Af samme Grund tilkom ved finansloven for 1866—67 endnu en Forhøjelse af 50 Rd., hvorefter Bevillingen blev 850 Rd. Gasforbruget har været: I 1865—66 ................................145,400 Sjettedel Tdr. 1866—67 . ...............................158,600 — 1867—68 ................................159,300 — - 1868 -69 ..................................140,200 — — 1869—70 ..................................154,000 — — 1870 — 71 ................................155,500 — Udgiftspost 6 a. »Egentlige Bygningsudgifter«. Uden for den sædvanlige aarlige Bevilling til Vedligeholdelsesarbejder blev til Hovedreparationer bevilget de paa Regnskabs Oversigten for hvert Finansaar opførte Summer. Herunder er en ved Tillægsbevillingslov for 1869—70 givet Bevilling paa 204 Rd. 8 Sk. til Regulering af Fortovet i Krystalgade og Kommu- nitetsbygningen samt et ved Finansloven for 1870—71 bevilget Beløb af 1,800 Rd. til Reparation af Kommunitetsbygningens Loft og Fat^ade. De øvrige Beløb bleve bevilgede til Fortsættelse af en gjennemgaaende Istandsættelse af Regensen, dog Universitets Aarbojr. ^ 146 Økonomiske Anliggender 1864—1871. med Undtagelse af 360 Rd., som ved Finansloven for 1870—71 bleve bevilgede til en Badeindretning sammesteds. Udgiftspost 6 b. 1. Skatter, Afgifter og Assurancepræmie« Udgiften har for Kommunitetsbygningen og Regensen været: Skatter og Afgifter. Assurancepræmier. Rd. Sk. Rd. Sk. 1865—66.......... 681. 40 160. 84 ! 866—67 ...... ..... 684. 18 162. 52 1867— 68............ 684. 48 184. 14 ! 868 -69............ 714. 84 200. 62 1869 -70............ 686. » 144. 10 1870 71 ............. 686. » 76. 51 Det bemærkes, at under oven anførte Udgifter til Assurancepræmier er ind- befattet Omkostninger i Anledning af Omassurance i alt 19 Rd. 16 Sk , nemlig i 1865—66 2 Rd. 64 Sk. og i 1868—69 16 Rd. 48 Sk. Endnu tilføjes, at den i 1869—70 indtraadte Nedgang i Assurancepræmien hidrørte fra en almindelig Nedsættelse af Assurancepræmie for Bygninger i Kjøbenhavn. Udgiftspost 8. »Tilskud til den akademiske Skytteforening«. Herom henvises til Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1867 — 68 S. 181. Udgiftspost 9. (8). »Extraordinære Udgifter, hvorunder Rejseunder- støttelser efter Konsistoriums Indstilling og Ministeriets Approbation«. Angaaende Uddelingen af de under denne Post for hvert Finansaar til Rejseunderstøttelser bestemte 2,000 Rd. henvises til Aarb f. 1864—71 II. S. 623. Af Restbevillingen 1,000 Rd. udredes Værdien af de som Prisbelønning- uddelte Guldmedailler. Af større Udgifter har Kontoen i øvrigt haft: I 1865—66 Kommunitetets Andel i Udgifterne ved Lindes »Meddelelser om Universitetet m. v.« 208 Rd. 34 Sk., i 1866—67 til samme Værk 268 Rd. 39 Sk, i 1867—68 til 111 2 I^avne Brænde til Regensalummerne og V2 Favn Brænde til Regensportneren 217 Rd. 4 Sk., Erstatning til Etatsraad, Prof. Steenstrup for Afsavn af Embedsbolig 1 Sommerhalvaaret 1868 300 Rd., i 1868—69 til en Buste af Greve J. G. Moltke, der er opstillet i Universitetsbiblioteket, bOO Rd , i 1869—70 Udgifter ved Festen i Anledning af Kommunitetets aOOAars Jubilæum 200 Rd. og til et Mindeskrift i samme Anledning 318 Rd. 86 Sk., jir. Aaib, 101 1864 71 I. S. 606—7. Udgiftspost 10. (11) (9). »Tilskud til den polytekniske Læreanstalt«. Dette Tilskud er bevilget og anvendt til Dækning af Læreanstaltens Underskud. Regnskabs Oversigt. 147 Angaaende Anvendelsen af de under Udgiftsposterne 11 og (12) og uden for Opgjorelsen i Finansloven opførte Bevillinger til Opførelsen af en ny Museumsbygning og til Anskaffelse af Inventarium til samme henvises til Aarb. f. 1864- 71 I. S. 477. Udgiftspost (12). »Til en Hovedreparation og Ombygning af Valken- dorfs Kollegium . Herom henvises til Aarb. for 1864 — 71 I. S. 570. Med Hensyn til Kommunitetets Tilskud til Dækning af Universitetets Under- skud henvises til den foran ved Universitetets Regnskabs Oversigt givne For- klaring S. 82. 3. Kommunitetets KLa.pi'talforrjn.u.e. Ikke rentebærende. Rentebærende Tilsammen. 31. Marts 1865 ............ I Finansaaret 1865—66 forøget med ................... formindsket med.. . 31. Marts 1866 ......... I Finansaaret 1866—67 forr mindsket med . .......... 31. Marts 1867 ............ I Finansaaret 1867—68 forøget med .................. 31. Marts 1868 ............. I Finansaaret 1868 — 69 for- mindsket med............. forøget med... 31. Marts 1869 ............ I Finansaaret 1869—70 for- mindsket med............. forøget med... 31. Marts 1870 ............. I Finansaaret 1870—71 forøget med .................... 31. Marts 1871............ Rd Sk. 7,456. 90 -|- 39,608. 76 Rd. Sk. 828,501. 18 )) f- 50.601 80 Rd. Sk. 821,044. 24 J -i- 10,993. 4 32,151. 82 15,118. 48 777,899. 34 -f- 299. 78 810,051. 20 -v- 15,418. 30 17,033. 34 + 55,900. 18 777,599. 52 4- 26,548. 1 794,632. 86 4- 82,448. 19 72,933. 52 -h 2.108. 13 1) 804,147. 53 » + 95,715. 72 877,081. 9 J 4- 93,607. 59 70,825. 39 -r- 26,435. 86 1) 899,863. 29 » -f 171,481. 51 970,688. 68 J 4- 145,045. 61 44,389. 49 + 19,147. 40 1,071,344. 80 -f 19,264. 39 1,115,734. 33 4- 38,411. 79 63,536. 89 1,090,609. 23 1,154,146. 16 3. Kommunitetets KLa.pi'talforrjn.u.e. 19* 148 Økonomiske Anliggender 1864 —1871. Under den ikke rentebærende Formue er indbefattet rentefrie Udlaan til studerende, hvis samlede Beløb ikke maa .overstige 1,000 Rd., samt en Behold- ning af Guld Prismedailler. I øvrigt bemærkes, at Rente indvindes ogsaa af den som ikke rentebærende opførte Formue, idet nemlig den kontante Kassebeholdning saa vidt muligt indsættes i Privatbanken til midlertidig Forrentning. Den Kom- munitetet tilhørende kontante Kassebeholdning udgjorde den 31. Marts 1871 61,946 Rd. 16 Sk. Den rentebærende Formue indestod ved Udgangen af Finansaaret 1870—71 i følgende Effekter: C. Den polytekniske 1. Oversigt over den polytekniske Læreanstalts Ind.tsegter og Indtægt. Finansaarel 1865 — 66. Finansaaret 1866—67 Lov- bevilling. Virkelig Indtægt. Lov- bevilling. Virkelig Indtægt. • Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. SI 1. Renter af Læreanstaltens Kapital ... . 2. Bidrag fra den Reiersenske Fond....... 3. Rekognitioner af Apothekerprivilegier . . . 4. Renter af det Eibeschiitz'ske Legat . ... 5. Legatrenter til den fysiske Samling ... . 6. Betaling for Afbenyttelsen af Læreanstal- tens Forelæsninger og øvelser samt for Examina..................... 7. Erstatning for ituslagne Sager........ 8. Erstatning af dem, der benytte Lokalerne 5,980. 1,000., 400. 300. 255. 4 3,000. 50. 100. 5,980. 1,000. 255. 300. 255. 4 3,886. 23 42. 46 62. 5,980. 1,000. 400. 300. 255. 4 3,000. 50. 100. 5,980. 1,000. 742. 6 300. 255. 3,697. 1 D 96. 11,085. 4 1 1,780. 73 11,085. 4 12,070. 8 Tilskud fra Kommunitetet (til Dækning af Læreanstaltens Underskud)............ 10,604. 6 8,334. 14 10,255. 24 7,718. Summa Indtægt... 21,689. 10 20,114. 87 21,340. 28 19,788. 9 1. Oversigt over den polytekniske Læreanstalts Ind.tsegter og Regnskabs Oversigt. 149 Kongelig garanterede sjællandske Jærnbane Prioritets Obli-. gationer til Beløb i alt................... Statsgjælds Inskrivningsbevis............ . ...... Kjøbenhavnske Husej.er-Kreditkasseobligationer a 4 pCt Nationalbankaktier........................ Prioritets Obligationer, lydende paa i alt.......... Tilgodehavende hos Klasselotterikollektor Perlstein 100,000 Rd. » Sk. 82,800 — » — 5,500 — » — 9,000 — » — 844,309 — 23 — 49,000 — - _ I alt foran staaende 1,090,609 Rd. 23 Sk. Oven nævnte Tilgodehavende hos Klasselotterikollektør Perlstein er reste- rende Kjøbesum for den kongelige naturhistoriske Gaard i Stormgade, se foran S. 69—70 og S. 142. Læreanstalt. Udgifter, sammenstillede med de tilsvarende Lov "bevillinger. inansaaret 1867 — 68. Finansaaret 1868—69. Finansaaret 1869—70. Finansaaret 1870—71. Lov- Virkelig Lov- Virkelig Lov- Virkelig Lov- Virkelig evilling. Indtægt. bevilling Indtægt. bevilling. Indtægt. bevilling. Indtægt. Rd Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. 5,980. 5,980. 5,980. 5,980. 5,980. 5,980. 5,940. 5,940. 1,000. 1,000. 1,000. 1,000. 1,000. 1,000. 1,000. 1,000. 400. 925. 400. 600. 400. 800. 400. 3,333. 32 300. 300. 300. 300. 300. 300. 300. 300. 255. 4 255. 4 255. 4 255. 4 255. 4 255. 4 255. 4 255. 4 3,000. 3,170. 36 3,000. 3,099. 55 3,000. 3,479. 15 3,000. 4,403. 41 50. 24. 42 50. 24. 52 50. 18. 42 50. 19. 22 100. 102. 100. 92. 100. 92. 100. 92. 1,085. 4 11,756. 82 11,085. 4 11,351. 15 11,085. 4 11,924. 61 11,045. 4 15,343. 3 0,575. 26 10,295. 23 10,534. 63 11,998. 68 11,265. 81 11,197. 1 I 16,599. 5 10,874. 40 1,660. 30 22,052. 9 21,619. 67 23,349. 83 22,350. 85 23,121. 72 27,644. 9 26,217. 43 Udgifter, sammenstillede med de tilsvarende Lov "bevillinger. 150 Økonomiske Anliggender 1864 — 1871. Finansaaret 1865—66. Finansaaret 1866 — 6 llugllt. Lov- Virkelig Lov- Virkelig bevilling. Udgift. bevilling. Udgift. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. 1. Lønninger og Honorarer i Følge Lov af 12. Januar 1858: a. Faste Lønninger i Følge § 12...... 7,983. 72 7,400. 7,890. 42 7,263. b. Honorarer i Følge § 14........... 3,100. 3,000. 3,100. 2,650. c. Lønninger i Følge § 15........... 2,980. 2,709. 2,902. . 3,029. 2. Til Læreanstaltens kemiske Laboratorium. 1,600. 1,597. 2 1,600. 1,598. 3. Til den fysiske Samling............ 850. 850. 850. 850. 4. Til den teknologiske Samling, derunder Værktøj samlingen.................. 100. 100. 100. 100. 5. Til Tegnestuen...................... 250. 239. 6 250. 120. 6. Til Bøgernes Anskaffelse.............. 400. 400. 400. 400 7. Exkursioner (hvert andet Aar 300 Rd. hvert andet Aar 100 Rd. I Finansloven for 1870—71 forandret til 150 Rd. og 250 Rd.)......................... 322. 38 322. 38 100. 42. 8. Til Landmaalingsøvelser, Instrumenters Anskaffelse, Vedligeholdelse og Transport. 200. 192. 92 200. 199. 9. Anskaffelse af Modeller og store Tegninger til Brug ved Forelæsninger............ 300. 241.30 300. 197. 10. Bygningsudgifter: Aarlige Vedligeholdelsesarbejder....... 600. 442. 32 600. 494. Hovedreparationer..... ........... J) )) ft » 11. Skatter og Afgifter................ 400. 394. 58 400. 391. 12. Gasbelysning, Brændsel, Rengjøring og Vedligeholdelse af Inventariet......... 1,300. 1,272. 85 1,300. 1,285. 13. Tryknings-, Kontor- og Exainensudgifter. . 400. 378. 28 400. 387, 14. Til Fripladser, hvortil anvendes de under Indtægtspost 4. anførte.............. 300. 300. 300. 300. 15. Pensioner, Vartpenge samt Understøttelser 75. 34 135. 4 97. 82 271. (16) For de polytekniske Examinanders Adgang til Universitetets Laboratorium ........ 50. 140. 50. 60. 16. (17) Extraordinære Udgifter........ 500. 500. 146. I alt.. . 21,711. 48 20,114. 87 21,340. 28 19,788. Hertil kommer uden for Finansloven: Uerholdeligt Tilgodehavende ved Realisationen 357. af Værkstedernes Arbejder, Maskiner m. m. D Summa Udgift. . . 21,711. 48 20,114. 87 21,340. 28 20,146. Da Læreanstaltens Underskud i hvert Finansaar er blevet dækket af Kom- munitetet, viser Oversigten Balance mellem Indtægter og Udgifter. Herved maa dog bemærkes, at Udgiftssummen for Finansaaret 1866—67, som Oversigten viser, blev forøget ud over Indtægtssummen med et Beløb af 357 Rd. 31 Sk., Regnskabs Oversigt 151 inansaaret 1867—68. Finansaaret 1868—69. Finansaaret 1869—70. Finansaaret 1870-71. Lov- jevilling. Virkelig Udgift Lov- bevilling. Virkelig Udgift. Lov- bevilling. Virkelig Udgift Lov- bevilling. Virkelig Udgift Rd. Sk Rd. Sk. Rd Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd. Sk. Rd Sk. Rd. Sk. 7,442. 80 3,600. 2,824. 1,600. 850. 8,083. 28 3,150. 3,196. 72 1,599. 57 850. 7,536. 75 3,600. 2,838. 1,600. 850. 9,018. 55 3,150. 3,765. 24 1,599. 38 850. 7,871. 93 3,600. 2,934. 1,600. 850. 8,750. 18 3,150. 3,485. 1,599. 79 850. 8,405. 89 3,600. 3,220. 2,000. 850. i 8,305. 72 3,333. 32 2,981. 72 2,000. 850. 100. 250. 400. 100. 194. 4 400. 100. , 250. 400. 100. 206. 15 400. 100. 250. 400. 100. 248. 66 399. 94 100. 250. 400. 100. 183. 20 400. 300. 299. 79 100. 60. 60 300. 285. 92 150. 113. 28 200. 199. 2 200. 196. 77 200. 199. 92 200. 197. 56 300. 259. 36 300. 290. 8 300. 257. 6 300. 251. 80 600. » 400. 600. I) 355. 74 600. » 400. 599. 87 359. 600. 400. 599. 95 )) 352. 57 600. 4,223. 24 400. 550. 68 4,068. 24 339. 15 1,300. 400. 1,299. 92 399. 53 1,300. 400. 1,300. 309. 50 1,400. 400. 1,397. 63 399. 90 1,400. 400. 1,399. 85 397. 75 300. 243. 46 300. 344. 88 300. 344. 88 300. 344. 88 300. 344. 88 300. 344. 88 300. 344.88 300. 344. 88 50. 500. 20. 400. )) 500. » 499. 61 I) 500. » 400. » 500. » 100. 21,660. 30 ») 22,052. 9 » 21,619. 67 1) 23,349. 83 22,350. 85 23,121. 72 » 27,644. 9 26,217. 43 21,660. 30 22,052. 9 21,619. 67 23,349. 83 22,350. 85 23,121. 72 27,644. 9 26,217. 43 1 (ler i Følge Ministeriets Resolutioner af 23. Maj 1863 og 4. Januar 1867 fortes til Afgang som et uerholdeligt Tilgodehavende. Lovbevillingen er i Oversigten opført med det samlede Beløb af de ved Finanslov og Tillægsbevillingslov givne Bevillinger. 152 Økonomiske Anliggender 1864—187 1. S. Særlige Forklaringer om de enkelte Budgetposter og de virkelige Indtægter og Udgifter vinder samme. a. Indtægtsposterne. Indtægtspost 1. »Renter af Læreanstaltens Kapital«. Denne Indtægtspost blev ved Finansloven for 1870 — 71, jfr. Anmærknin- gerne til Finanslovforslaget S. 234, nedsat med 40 Rd., der udgjør Renten af den af afdøde Madame Diempker til Læreanstalten skjænkede Sum af 1,000 Rd., hvilken Renteindtægt efter Testamentets Bestemmelse er stillet til Bestyrelsens uindskrænkede Disposition Ind ta^gts p os t 2. 'Bidrag fra den Reiersenske Fond«. Dette Bidrag er kommet Læreanstalten til gode siden 11. Juni 1839. Indtægtspost 3. »Rekognitioner af Apothekerprivilegier«. I Anledning af Bevillinger til Drift af Apotheker er der tilfaldet Lære- anstalten efternævnte Rekognitionsbelob: 1865—66. Afdrag paa ældre Rekognitioner, med hvis Betaling der var givet Henstand, jfr. Medd. for 1857—63 S. 99: Rd. Sk. Apotheker Plesner for Bevilling til Apothek i Nibe..............................100. — Willemoes — — i Bjerre............................100. -(- Renter..........5. Gindrup — — i Gribsvad......................50. 255. 1866 — 67. Afdrag paa ældre Rekognitioner: Apotheker Plesner, se oven for, Rest..................................................100. — Willemoes, ligeledes, Rest..............................................50. 4 Renter................................1. — Gindrup, ligeledes, Rest........................................................25. De i selve Finansaaret til Indtægt beordrede Rekognitioner: Cand. pharm. Wengel for Bevilling til Apothek i Ringsted..................200. — Winther — — i Mariager..................133. 32 — Hansen — — i Hobro ...................233. 32 742. 64 1867—68. Apotheker Gindrup i Gribsvad, Rest af den af ham skyldige ældre Rekognition (jfr. oven for)............................. . 25. Cand. pharm. Aarestrup for Bevilling til Apothek i Sæby..................133. 32 — Hoffmeyer — — i Grenaa................200. — Strøyberg — — i Assens............233. 32 Esmaun — — (Gammeltorvs i Kjøbenhavn).......333. 32 925. Regnskabs Oversigt. 153 1868—69. Rd. Sk. Cand. pharm. Honoré for Bevilling til Apothek i Fredericia..................233. 32 J. O. Thisted — — i Frederiksværk..........133. 32 — G. J. N. Nørgaard — — i Skive........................233. 32 600. 1869—70. Cand. pharm. R. C. C. Nielsen for Bevilling til Apothek i Varde ... 266. 64 — H. E. Hansen — — i Lyngby .. 166. 64 — C. A. Haastrup — _ i Thyholm.. 133. 32 — J. A. E. Berg — — i Faaborg.. 233. 32 800. 1870-71. Cand. pharm. Engberg for Bevilling til Apothek i Aalborg..................333. 32 — Ramsing — — • i Lemvig................200. Ruge — — i Maribo..................233. 32 — Foersom — — i Slagelse..................233. 32 — Gether — — i Nykjøbing paa Mors 233. 32 J. Pedersen — — i Odense ..................300. — Richter — — i Bogense..................200. — Getzsche — — i Vordingborg...... 233. 32 — Bagge — — i Nakskov ................266. 64 — Horn — — paa Christianshavn. . 333. 32 — Obel — — i Randers..................300. — Grundtvig — — i Saxkjøbing..............200. — Klepsch — — i Hillerød..................266. 64 3,333. 32 Indtægtspost 4. »Renter af det Eibeschiitz'ske Legat . I Følge Justitsraad Kibeschutz's Testament skal af Repræsentanterne for det mosaiske Trossamfund aarlig indbetaJes 300 Rd., mod at to unge Mosaiter have fri Adgang til Læreanstalten for der at oplæres og nyde fuldstændig Under- visning, se Udgiftspost 14. Indtægtspost 5. »Legatrenter til den fysiske Samling«. Lovbevillingen er 255 Rd. 4 Sk., nemlig: 255 Rd. 4 Sk. Indtægtspost 8. »Erstatning af dem, der benytte Lokalerne«. Denne Indtægtspost blev ved Finansloven for 1865—66 i Forhold til den virkelige Indtægt i Finansaaret 1863—64 nedsat med 50 Rd. til 100 Rd. UnivereiUta Aarbog 20 154 Økonomiske Anliggender 1864 —1871 b. Udgiftsposterne. Udgiftspost 1. »Lønninger og Honorarer i Følge Lov af 12. Januar 1858« : l. a. »Faste Lønninger i Følge § 12«. Med Bevillingen paa denne Konto er der, naar bortses fra de herunder hørende Sædomskrivningstillæg og lovbestemte Alderstillæg, foregaaet følgende Forandringer: Ved Finansloven for 1866—67, jfr. Rigsd. Tid. for 1865—66 Tillæg B. §p 267—70 og Univ. Aarb. f. 1864—71 II. S. 44 og 646, tilkom 500 Rd. som personligt Tillæg til Lektor i Kemi, Professor Thomsen, for at sætte ham i Stand til at opgive sin Stilling ved den militære Højskole. Ved Finansloven for 1867 — 68 udgik af Bevillingen paa Grund af Dødsfald Lønningerne for Professor i Mineralogi, Konferensraad Forchhammer og Professor i Kemi Scharling, 800 Rd. til hver, ligesom ogsaa det oven nævnte personlige Tillæg af 500 Rd. til Professor Thomsen bortfaldt, efter at han var rykket op i Professorplads. Derimod tilkom 1,100 Rd. som Begyndelseslønning for Læreren i Vand-, Vej- og Jærnbanebyguing ved Læreanstalten, Aarb. f. 1864 — 71 II. S. 658, til hvem der hidtil var udredet et Honorar af 800 Rd. under Udgifts- post 1. b. Jfr. Rigsd. Tid. for 1866- 67, Tillæg B. Sp. 383—88, 389 — 90 og 427—28. Endelig tilkom et ved Finansloven for 1870—71 bevilget Alderstillæg af 200 Rd. for Læreren i Vand-, Vej- og Jærnbanebyguing, Professor Holmberg, fra 1. April 1870 at regne, jfr. Anm. til Finauslovforsl. S. 234. 1. b. »Honorarer i Følge § 14.« Ved Finansloven for 1867—68 udgik af Bevillingen det hidtil værende Honorar 800 Rd. for Læreren i Vand-, Vej- og Jærnbanebyguing, idet der samti- dig blev tillagt ham Begyndelseslønning 1,100 Rd. under Udgiftspost 1. a., jfr. oven for. Derimod tilkom der Honorar 800 Rd. for Bestyreren af Læreanstaltens kemiske Laboratorium og Honorar 500 Rd, for en ny Docent i teknisk Kemi, jfr. Rigsd. Tid. for 1866—67 Sp. 383—88 og 427—28. 1. c. »Lønninger i Følge § 15.« Bevillingen, der hidtil havde udgjort i Penge 1,1 54 Rd. og 311 Tdr. Sæd, blev ved Tillægsbevillingsloven for 1870—7 1 forhøjet med 200 Rd. til Lønning af en ny Assistent ved Tegneundervisningen for Tidsrummet 1. Avg. 1870 til 31. Marts 1871. Udgiftspost 2. »Til Læreanstaltens kemiske Laboratorium.« Den hidtil værende Bevilling 1,600 Rd. "blev ved Finansloven for 1870—71, jfr. Anm. til Finanslovforsi. S 234—35, forhøjet med 400 Rd. til 2,000 Rd. Udgiftspost 6. »Til Bøgers Anskaffelse.« Det hertil anvendte Beløb udredes som Bidrag til Universitetsbibliotheket, med hvilket den polytekniske Læreanstalts Bogsamling er forenet. Udgiftspost 7. »Exkursioner.« Bevillingen for Finansaaret 1865—66 300 Rd. blev ved Tillægsbevilling Regnskabs Oversigt. 155 forøget med 22 Rd. 38 Sk. Den ordinære Bevilling, der hidtil havde været hvert andet Aar 300 Rd. og hvert andet Aar 100 Rd., blev ved Finansaaret for 1870—71, jfr. Anm. til Finanslovforsi. S. 235, forandret til henholdsvis 150 Rd. og 250 Rd. Udgiftspost 10. »Bygningsudgifter.« Foruden den til aarlige Vedligeholdelsesudgifter bevilgede Sum af 600 Rd. blev ved Finansloven for 1870—71 til Hovedreparationer bevilget et Beløb af 4,223 Rd. 24 Sk Udgiftspost 12. »Gasbelysning, Brændsel, Rengjøring og Vedligeholdelse af Inventariet.« Postens hidtil værende Bevilling 1,300 Rd. blev ved Finansloven for 1869—70 paa Grund af det stegne Gasforbrug forhøjet med 100 Rd. til 1,400 Rd. Forbruget af Gas og Brændsel har været: 1865—66: 82,100 Sjettedel Tdr. Gas, 25 Fv. Brænde, 99 Tdr. Kul og 6 Læs Tørv. 1866 — 67: 104,700 — 22 — 162 — 6 — . 1867—68:118,700 — 21 — 1-44 — 6 1868—69: 113,100 — 22 — 108 — 6 — 1869—70: 114,700 — 23 — 180 —6 1870—71:139,000 — 26 — 162 — 6 Hvad der er refunderet af dem, der have benyttet Lokalerne, er til Indtægt paa Indtægtspost 8. Udgiftspost 14. »Til Fripladser.« De paa Finansloven hertil opførte Renter af det Eibeschiitz'ske Legat, (der ere til Indtægt paa Indtægtspost 4, se foran) føres til Udgift med det fulde Beløb 300 Rd., selv om en Del deraf ikke skulde faa Anvendelse i Finansaaret, idet Beholdningen i saa Fald bevares som disponibel i et kommende Aar. End videre bemærkes, at det Classenske Fideikommis i hvert af Finansaarene har skjænket et Bidrag til Fripladser af 300 Rd. De anvendt,8 Beløb ere indbefattede under Indtægten paa Indtægtspost 6 som Betaling for Elevers Undervisning i forskjellige Fag. Udgiftspost 15. »Pensioner, Yartpenge samt Understøttelser.« Heraf er udredet dels Pensioner efter Pensionsloven, dels aarlige Under- støttelser, der ere bevilgede ved Finansloven. Udgiftspost (16). »For polytekniske Eiaminanders Adgang til Univer- sitetets Laboratorium.« Denne Udgiftspost, hvoraf blev udredet Erstatning for Adgang til Universi- tetslaboratoriet for de Polyteknikere, som ved Læreanstalten have løst Kort til »fuldstændig Afbenyttelse«, og for hvilket Betalingen tages til Indtægt paa Indtægtspost 6, bortfaldt ved Finansloven for 1868—69, jfr. Anm. til Finanslovforsl. S. 164—65. 20* Økonomiske Anliggender 1864 — 1871. Udgiftspost 16 (17). »Extraordinære Udgifter.« De herunder anvendte Beløb ere følgende: I 1866—67: For Trykning af Afhandlinger ved Konkurrencen om en Docentpost i teknisk Kemi......... 146 Rd. 64 Sk. 1867—68: Rejseunderstøttelse for Docent Seidelin......... 400 _ „ _ 1868—69: Ligeledes................................ 100 _ . _ Til Dækning af en Overskridelse paa Udgiftspost 12 »Gasbelysning, Brændsel, Rengjøring og Vedligeholdelse af Inventariet«, jfr. Lov om Tillægsbevilling for 1868 — 89.............. 399 —61 _ 1869—70: Rejseunderstøttelse for Bestyrer af Læreanstaltens Laboratorium, Dr. phil. Jørgensen.......... 400 _ . _ 1870—71: Ligeledes.............................. 100 _ .. — 3. IDen polytekniske Læreanstalts Kapitalformue. Den rentebærende Formue var den 31. Marts 1871 uforandret som den 31. Marts 1865 149,500 Rd. Den ikke rentebærende Formue udgjorde den 31. Marts 1865 2,477 Rd. 5 Sk, men var den 31. Marts 1871 2,119 Rd. 70 Sk. For- mindskelsen af denne med 357 Rd. 31 Sk. hidrører fra, at dette Beløb, der ud- gjorde Resten af et uerholdeligt Tilgodehavende ved Realisationen af Læreanstaltens Arbejder, Maskiner m. m., i Finansaaret 1866 — 67 blev ført til Afgang, jfr. foran. Den rentebærende Formue indestod ved Udgangen af 1870—71 i følgende Effekter: Østifternes Kreditforenings Obligationer...................... 2,500 Rd. Statsgjælds Indskrivningsbevis............................... 146,000 _ — — , tilhørende Madame Diempkers Gave. 1,000 — 149,500 Rd. 30 Rd. , Sk. 2,089 — 70 — Den ikke rentebærende Formue bestod af: Restbeløbet af en Obligation for en dilateret Apotheker- rekognition.................................... Kontant Kassebeholdning ............................ 2,119 Rd. 70 Sk.