Skriftlige Examensopgaver.
493
Opgave i Arithmetik: 1. En Mand faar af 27874 Rd. 3 Mk. en
aarlig Rente, som er 2005 Rd. 2 Sk.; hvor mange pCt. er det? 2. Hvor meget
ejer den samme Mand efter 10 Aars Forløb, naar han hvert Aar lægger Renten
til Kapitalen og faar den samlede Sum forrentet til samme Rentefod som forhen?
3. Hvor stor skulde Rentefoden have været, naar Kapitalen ved Tillæg af Rente
og Rentes Rente skulde have fordoblet sig i 10 Aar? Der forlanges en kort, men
tydelig Redegjøreise for, hvorledes de Ligninger faas, hvorpaa Beregningen støttes.
Opgave i Geometri: Man skal 1) bevise, at parallele plane Snit i et
Hjørne give lige dannede plane Figurer, 2) angive, hvorledes man bestemmer
Forholdet mellem Yolumina af de ved Snittene afskaarne Pyramider. 3) Gjennem
et tresidet Hjørne, hvis Sider ere 60°, 90° og 12u°, lægges et plant Snit, som
afskærer lige store Kanter af Hjørnet. Man skal beregne Vinklerne i den i Snittet
liggende Trekant, enhver for sig uafhængig af de to andre, og prøve Resultatets
Rigtighed.
V. Priskonkurrencer.
Til Besvarelse af de for Aarene 1863—64 til 1869 — 70 af Universitetet udsatte
Prisopgaver indkom i Aarene 1864—70 i alt 51 Afhandlinger, hvoraf der til-
kjendtes 22 Prisen og 13Akcessit, nemlig 5 theologiskse (af hvilke der tilkjendtes
2 Prisen og 1 Akcessit), 9 retsvidenskabelige (af hvilke 2 fik Prisen og 3 Ak-
cessit), 1 statsvidenskabelig (som erholdt Akcessit), 9 lægevidenskabelige (af
hvilke 3 fik Prisen og 4 Akcessit), 2 filosofiske (af hvilke 1 fik Prisen), 5 histo-
riske (af hvilke 2 fik Prisen og 2 Akcessit), 4 æsthetiske, 2 i klassisk Filologi
(af hvilke der tilkjendtes 1 Akcessit), 1 i østerlandsk Filologi, 4 mathematiske
(som alle kjendtes værdige til Prisen), 4 fysiske (som alle kjendtes værdige til
Prisen), og 5 naturhistoriske (hvoraf der tilkjendtes 4 Prisen og 1 Akcessit).
Prisopgaverne, Besvarelserne og Bedømmelserne af disse sidste i de enkelte
Aar have været følgende:
1865.
Til Besvarelse af de for Aaret 1. Juli 1863 til 1. Juli 1864 (forlænget til
1. Decbr. 1864)*) af Universitetet udsatte 12 Prisopgaver**) indkom i det aka-
demiske Aar 1864 — b5 otte Afhandlinger: to theologiske, to retsvidenskabelige,
to lægevidenskabelige, en æsthetisk og en mathematisk. Af disse fandtes tre Af-
handlinger, nemlig den ene theologiske, den ene lægevidenskabelige og den mathe-
matiske, værdige til Prisen; en Afhandling, den anden lægevidenskabelige, til-
kjendtes der Akcessit. Forfatterne fandtes at være
af de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. theol. E. F. K o c h, Alumnus paa Borcks Kollegium, af den theologiske,
Cand. med. & chir. G. G. Stage, af den lægevidenskabelige,
Stud. math. A. F. Pullich, af den mathematiske,
af den Akcessit tilkjendte Afhandling:
Praktiserende Læge Bentzien i Svendborg.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger lyde
saaledes:
*) Jfr. Univ. Aarb. f. 1864-71 I S. 432.
**) Se Lindes Meddel, f. 1857—63 S. 518 19. Don naturhistoriske Opgave, for hvis
Besvarelse Tiden stod aaben indtil. 1. Decbr. 1864, findes sammesteds Side
514-15.
I niversitets Aarbog.
494
Universitetet 1864—1871.
I.	De theologiske Afhandlinger. Over Aarets theologiske Pris-
opgave : „En Skildring af Biskop J. Brochmand som theologisk og asketisk Skri-
bentli ere tvende paa Dansk skrevne Afhandlinger indleverede.
Den ene med to latinske Mottoer, hentede fra Brochmands Skrifter, er et
Arbejde, foretaget med Interesse for Æmnet, Flid og Nøjagtighed i Studierne.
Skildringen af Brochmand som asketisk Skribent og af hans ethiske Anskuelse er
smuk og fyldig, hvorimod den dogmatiske Vurdering af ham har Mangler, baade
med Hensyn til trættende Karakteristik og sammenlignende historisk Blik. Uagtet
Planen, som den er lagt, afstedkommer baade Gjentagelser og en vis Ujævnhed i
Behandlingen, bødes der dog herpaa ved en livlig, anskuelig Fremstilling. Selv
hvor denne blot simpelthen beretter, savnes ikke Anskuelighed; thi Forfatteren
har ladet sig paavirke af Brochmands Aand. Fakultetet tilkjender derfor denne
Afhandling Prisen.
Den anden Afhandling med græsk Motto fra Chrysostomus har ikke gjort
sig den foreliggende Opgave klar. I Stedet for at skildre Brochmands theologiske
og asketiske Skribentvirksomhed i dens Helhed, giver den et Uddrag af to dog-
matiske Artikler i hans System og af to af hans Homilier. Valget af disse
Partier er vilkaarligt, og Stoffet fremdrages i trættende Bredde og uden kritisk
Opfattelse. Til Brochmand som Polemiker og Exeget er næsten intet Hensyn
taget. Paa Grund af disse Mangler kan der ikke kommes til en blot nogenlunde
tilfredsstillende Behandling af det opgivne Æmne.
D. 18de Marts 1865.
H. N. Clausen.	C. E. Scharling.	C. Hermansen.
J. A. Bornemann.	F. Hammerich.
II.	De retsvidenskabelige Afhandlinger. Til Besvarelse af den
i Aaret 1863 udsatte Prisopgave: „Læren om de foreløbige Love efter dansk
Statsret udvikles og belyses ved Sammenligning med de tilsvarende Regler i de
vigtigste fremmede konstitutionelle Forfatninger" har Fakultetet modtaget to Af-
handlinger, som begge ere skrevne paa Dansk.
Den ene af disse Afhandlinger med Motto: „Providentia anticipat" kan
man ikke frakjende en i det hele klar og livlig Fremstilling; men Forfatteren har
taget sig den stillede Opgave altfor let og mere antydet end egentlig undersøgt
de Spørgsmaal, hvortil denne giver Anledning. Hans Arbejde er derfor altfor
ubetydeligt til at kunne komme i Betragtning som akademisk Prisafhandling.
Den anden Afhandling med Motto: „Mæth logh skal land bygiæs . .ængi
man skal oc dømæ the logh, thær kunung giuær, oc landet takær withær, then
ma han oc æi af takæ, ællær skiftæ utæn landens wiliæ, utæn of han war barlic
gen guth" (jyske Lovs Fortale) vidner vel om, at Forfatteren har anvendt meget
Arbejde og betydelig Flid paa sin Gjenstand, men maa dog anses for i det
væsentlige mislykket. Den hele Udvikling bygges paa en aldeles forfejlet Theori
om Myndigheden til at udstede foreløbige Love, i Følge hvilken denne Myndighed
hverken skulde kunne henføres under den lovgivende eller den udøvende Magt,
men være at anse som et fra begge disse forskjelligt kongeligt Prærogativ. Denne
urigtige Grundanskuelse har haft til Følge dels, at Forfatteren har skabt sig
Vanskeligheder, som ikke i Virkeligheden ere til Stede, dels at han paa mange
Punkter er kommet til urigtige Resultater. Men selv bortset herfra, lider Af-
handlingen af væsentlige Mangler, idet der helt igjennem savnes Klarhed og
Skarphed i Argumentationen, og Fremstillingen endog paa sine Steder er forvirret
og til Dels uforstaaelig. Det er heller ikke lykkedes Forfatteren i sit Arbejde at
iagttage det rette Forhold med Hensyn til Behandlingen af de enkelte Dele, idet
nogle, Opgaven til Dels fjærnt liggende, Partier ere behandlede med stor Vidt-
løftighed, medens andre og det meget vigtige Spørgsmaal, f. Es. om den fore-
løbige Lovs Ophør, have faaet en aldeles utilstrækkelig l ndersøgelse. Vi kunne
derfor heller ikke tilkjende denne Afhandling den akademiske Prisbelønning.
D. 23de Marts 1865.
J. Gram. A. Aagesen. J. Nellemann. C. Holck. Goos.
III.	De lægevidenskabelige Afhandlinger. Til Besvarelse af den
sidst udsatte Prisopgave: „Hvilket praktisk Udbytte har den senere Tids I roscopi
Priskonkurrencer.
495
at fremvise saa vel med Hensyn til Diagnosen som Therapien ?" er der indkommet
' to Afhandlinger, hvilke vi efter Fakultetets Bestemmelse have bedømt.
Den ene af disse Afhandlinger, der har til Motto: ,,Æstimare præterea
urinæ tum consistentiam tum colorem oportebit sed nec quæ in ea pendent aut
fidunt prætermittere conveniet, sed omnia perpendere. Cujusmodi enim sanguis
fit, qui in vasis continetur, ea plane ostendunt" (Galenas: de sanitate tuenda)
vidner om et omhyggeligt Studium af de fleste til Spørgsmaalet hørende Gjen-
stande, om sund Dømmekraft og sand videnskabelig Interesse, ligesom ogsaa
Fremstillingen er livlig og klar, og Resultaterne for en Del støttede til egne
Undersøgelser. Vel findes der i Afhandlingen enkelte, især kemiske Fejltagelser
saa vel som adskillige Betragtninger, der kunde give Anledning til begrundet
Kritik, men vi tage dog ikke i Betænkning at tilkjende Forfatteren den ud-
satte Pris.
Den anden Afhandling med Motto: „Vor Tid er en i therapevtisk Hen-
seende stærkt bevæget Tid." (Fenger: Hosp. Tidende II, Nr. 3), indeholder i det
væsentlige kun en sammentrængt Gjengivelse af navngivne Forfatteres Arbejder,
medens der savnes en selvstændig Prøvelse og Udvikling af de Hovedspørgsmaal,
som Opgaven giver Anledning til. Men paa den anden Side har Forfatteren med
megen Flid samlet og i det hele med Nøjagtighed gjengivet hvad han har fore-
fundet i Literaturen; vi antage derfor, at der som Opmuntring vil kunne tilstaas
ham et hæderligt Akcessit.
D. 25. Februar. 1865.
Panum.	T. Warncke.	With.
IV.	Den æsthetiske Afhandling. Som Besvarelse af den for 1863
— 64 udsatte æsthetiske Prisopgave: „I hvilket Forhold staar det nationale Ele-
ment i Poesien til det alment poetiske, og hvilke Konsekvenser for hints Be-
rettigelse og Betydning ligge i dette Forhold", — er indkommet en Afhandling
med Motto: „Das gliicklichste Verhåltniss ist unstreitig das, wenn die Kunst-
poesi sich zur Bliithe der Volkspoesi, zur reinsten Vergeistigung des urspriing-
lichen Gehaltes der Naturdichtung einer Nation erliebt". Skjønt denne Af-
handlings Forfatter røber en varm Interesse for sin Gjenstand og en Stræben
efter en videnskabelig Fremstilling, kunne vi dog ikke tilkjende ham nogen Be-
lønning, da han hverken har besiddet Modenhed til en alsidig og udtømmende
Behandling af Spørgsmaalet gjennem en rigtig Vurdering af de to Faktorers
Forhold eller med Klarhed og Simpelhed har kunnet fremsætte, hvad han har
haft at give som Bidrag til Opgavens Løsning.
D. '21de Marts 1865.
C. Hauch.	J. L. Ussing.	H. Brøchner.
V.	Den mathematiske Afhandling. Til Besvarelse af den mathe-
matiske Prisopgave: ,,At forklare og anvende de af Møbius og Pliicker indførte
plane Koordinatsystemer, det ene med tre faste Punkter, det andet med tre faste
Linier" er der indkommet en Afhandling med Motto: ,,Est quodam prodire tenus,
si non datur ultra." Dette smukt behandlede og i det hele vel udarbejdede Skrift
vidner om et omhyggeligt og grundigt Studium af vedkommende Kilder. For-
fatteren har klart fremsat det ejendommelige ved begge Systemer; han har gjort
et skjønsomt Udvalg af Anvendelser, baade af saadanne, som tjene til nærmere
Belysning af Systemernes Væsen, og af saadanne, som yde Bidrag til nyere, vig-
tige og vanskelige geometriske Theorier, og netop igjennem disse Systemer paa
en forholdsvis let Maade. Endelig har Forfatteren i Korthed nærmere vejet de to Sy-
stemers Fortrin og Mangler paa Grundlag af de foregaaende Udviklinger. Det hele
Arbejde bærer Præg af Forfatterens Kjærlighed til mathematiske Undersøgelser og
lover et godt Udbytte af hans Studier, naar de fortsættes med samme Flid og
Dygtighed*, som her er lagt for Dagen; vi maa derfor kjende ham fuldkomment
værdig til den udsatte Prisbelønning
D. 26de Marts 1865.
d'Arrest.	Adolph Steen.
63*
496
Universitetet 1864 — 1871.
De for Aaret 1864—65 udsatte Prisopgaver vare følgende:
1. Theologi. Efter en kritisk Undersøgelse om Ægtheden af Clemens
Komanus' Iste Brev til Korinthierne bedømmes dettes historiske, ethiske og dog-
matiske Betydning og Værd. Clementis Romani prior ad Corinthios epistola ex-
plorationi criticæ subjiciatur, ut appareat, quid statuendum sit quum de authentia
ejus tum de auctoritate, quæ in rebus historicis, ethicis, dogmaticis ei tribui
possit. 2. Lovkyndighed. At fremstille Læren om Skyldnerens Mora efter
almindelige Retsgrundsætninger og de danske Love. Exponere et explicare regulas
de mora debitoris secundum principia juris generalis et leges Danicas. 3. Stats-
videnskab. Hvilken Betydning have Aktieselskaberne for den økonomiske Ud-
vikling, og hvorledes ere deres Stilling og Vilkaar ordnede i de forskjellige
Stater? Quid ad oeconomiam valet pecuniarum tacitis sociorum nominibus con-
sociatio? quoque jure et qua condicione hujusmodi societates apud varios populos
sunt? 4. Lægevidenskab. Den subkutane Operationsmethodes Omraade og
Betydning for den praktiske Kirurgi. Quam late patet et quem locum in chi-
rurgia tenet methodus operandi subcutanea. 5. Filosofi. At udvikle For-
holdet mellem den Platoniske og den Aristoteliske Filosofis Principer. Quænam
inter philosophiæ Platonicæ et Aristotelicæ nationes fundamentales intercedat ratio
explicetur. 6. Klassisk Filologi. Fremstilling af de videnskabelige og
literære Skoler paa Rhodos efter Alexander den stores Tid. Exponatur de
scholis litterarum, quæ Rhodi post tempus Alexandri Magni floruerunt. 7. øster-
landsk Filologi. Hvorledes finde Udsagnsordets Tider og Maader deres Ud-
tryk i det hebraiske og det arabiske Sprog? Ostendatur, quam viam et rationem
Hebræi et Arabes in Verbi temporibus et modis indicandis sequantur. 8. Historie.
At oplyse Forholdet mellem det danske Kongehus og det holsten-gottorpske Fyrste-
hus i Tidsrummet fra Aaret 1721 til Aaret 1773, hvorved der bliver at tage
Hensyn saa vel til den til Sverige som til den til Rusland forplantede Linie af
sidst nævnte Hus. Explicentui rationes, quæ inde ab anno 1721 usque ad annum
1773 regibus Danicis cum principibus Holsato-Gottorpiensibus intervenerint, ita
ut tam Suecana quam Russica horum familia respiciatur. 9. Naturhistorie.
Der ønskes en systematisk kritisk Fremstilling af alle i en større, naturlig be-
grænset Del af Danmark (t. Ex. Sjælland, Bornholm e. 1. D.) forekommende Lav-
arter. Exemplarer af alle Arter og Afarter med nøjagtige Lokalitetsangivelser
maa ledsage Afhandlingen. Desideratur descriptio systematica et critica specierum
omnium ex ordine Lichenum in parte aliqua Daniæ, natura ipsa quodammodo
circumscripta (ut Siellandia, Bornholmia v. a. p.), crescentiuni. Commentationi
adjungatur collectio specierum et varietatum omnium cum locis exactis nata-
libus. 10. Æsthetik. At udvikle Forholdet mellem Naturpoesi og Kunstpoesi,
med særligt Hensyn til de i den nordiske Literatur forekommende Overgangsformer.
11. Mathematik og Astronomi. At fremstille Maanens Libration historisk
og theoretisk, dog uden Hensyn til den fysiske Libration. Motus libratorii disci
lunaris historia adumbretur, theoria debite explicetur, nulla tamen librationis
physicæ habita ratione. 12. Fysik og Kemi. Ved en Række Forsøg under-
søges de forskjellige Omstændigheder, der bestemme Draabernes Størrelse ved en
langsomt udgydt Vædske. Experimentis investigetur, quibus rebus magnitudo
guttarum fluidorum stillantium determinetur.
Priskonkurrencer.
41)7
1866.
Til Besvarelse af de for Aaret 1864— 65 af Universitetet udsatte 12 Pris-
opgaver indkom i det akademiske Aar 1865—66 fem Afhandlinger: to retsviden-
skabelige, en filosofisk, en historisk, og en fysisk. Ligeledes indkom i dette Aar
to naturhistoriske Afhandlinger som Besvarelse af den for Aaret 1863 — 64 ud-
satte Prisopgave*). Af disse fandtes tre Afhandlinger, nemlig begge de natur-
historiske og den fysiske, værdige til Prisen; to Afhandlinger, nemlig den ene
retsvidenskabelige og den historiske, tilkjendtes der Akcessit. Forfatterne fandtes
at være
af de prisbelønnede Afhandlinger :
Student, Landbrugskandidat og Forstexaminand J
Peter Erasmus Muller..................... af de naturhistoriske,
Stud. mag. L. Lund...................... j
Stud. mag. C. Christensen, af den fysiske,
af de Akcessit tilkjendte Afhandlinger:
Stud. juris. A. C. Evald se n, af den retsvidenskabelige,
Stud. mag. Hans Carl August Lund, af den historiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger lyde
saaledes:
I. De juridiske Afhandlinger. Til Besvarelse for den for Aaret
1864—65 udsatte Prisgave: „At fremstille Læren om Skyldnerens Mora efter
almindelige Retsgrundsætninger og de danske Love" er der til Fakultetet ind-
leveret tvende Afhandlinger.
Den ene Afhandling har til Motto: „Der Schutz in den erworbenen Rechten
ist ein Urrecht des Menschen. F. J. Stahl: Rechts- und Staatslehre." Frem-
stillingen i denne er klar og let, og Forfatteren har med Flid og kritisk Skjøn-
somhed benyttet den herhen hørende romerretlige Literatur. Behandlingen af
enkelte Spørgsmaal i Partiet om Morabegrebet er ogsaa i Henseende til Indholdet
ret heldig. Men paa den anden Side savnes der paa flere Punkter Fuldstændighed,
Grundighed, og Selvstændighed i Undersøgelsen. Dette gjælder navnlig Frem-
stillingen af Retsvirkningerne af Mora. Forfatteren er overhovedet gaaet for let
hen over denne vigtige Del af Opgaven. Dernæst er det en Hovedanke, at For-
fatteren kun har skjænket den danske Ret en aldeles uforholdsmæssig ringe Op-
mærksomhed. Flere Lovdata, som burde inddrages i Undersøgelsen, ere aldeles
ikke medtagne eller blot løselig berørte, og Forfatteren har saa godt som ikke
benyttet det rige Materiale, som Domsamlingerne frembyde. Fakultetet kan derfor
ikke anse Afhandlingen for værdig til at belønnes med den udsatte Præmie.
Den anden Afhandling med Motto: „Qui tardius solvit, (semper) minus
solvit" vidner fordelagtig om Forfatterens Lyst og Evne til alvorlig og grundig
videnskabelig Forskning. De fleste af Spørgsmaalene ere gjorte til Gjenstand fol-
en selvstændig og omhyggelig Prøvelse, og med Hensyn til flere Materier ere nye
Synspunkter fremdragne og i Regelen gjennemførte med en Dygtighed og Konse-
kvens, der fortjener Anerkjendelse. Forfatteren har derhos fuldstændig behandlet
de til Æmnet hørende Lovbestemmelser og med Flid benyttet Domsamlingerne.
Havde han haft Lejlighed til at gjennemarbejde det meddelte Stof, til at bortskære
det ufornødne, til at give Fremstillingen en bedre Anordning og til at tilvejebringe
større Klarhed i det i det hele taget tunge og paa flere Steder næsten uforstaae-
lige Foredrag, vilde der utvivlsomt have foreligget et til den udsatte Prisbelønning
værdigt Arbejde. Men som Afhandlingen foreligger, er der i Formen saa mange
og væsentlige Mangler ved den, at Fakultetet kun kan tildele Forfatteren et
hæderligt Akcessit.
D. 19de Marts 1866.
J. Gram. A. Aagesen. J. Nellemann. Holck. Goos.
*) Se Lindes Medd. f. 1857-63 S. 518.
Universitetet 1864 —1871.
II.	Den filosofiske Afhandling. Som Forsog paa Besvarelse af den
for 1864—65 udsatte filosofiske Prisopgave: „At udvikle Forholdet mellem den
Platoniske og den Aristoteliske Filosofis Principer", er indleveret en Afhandling
med Motto: „tiqwtov /liIv (ftXonovia ov yoiXov d'ti eivut vov axpo{ievoi>"
Denne Afhandling vidner vel om Forfatterens flittige Studium og vistnok meget
levende Interesse for sin Gjenstand, men røber tillige hans Umodenhed baade ved
den paa mange Punkter skjæve, forvirrede og overfladiske, paa nogle af de væsent-
ligste Punkter endog aldeles misforstaaede Opfattelse af det historiske Stof, og
ved det løse, svævende og uselvstændige i Begrebsudviklingen, der i Regelen ikke
naar videre end til en ordrig, men tankefattig, tavtologisk omskrivende Gjentagelse
af de samme faa, andetstedsfra optagne, almindelige Sætninger. Vi kunne derfor
ikke tilkjende Forfatteren nogen Belønning.
D. 19de Marts 1866.
R. Nielsen,	H. Brochner.
III.	Den historiske Afhandling. Som Besvarelse af den for det
forrige Aar udsatte Prisopgave i Historie: „At oplyse Forholdet mellem det danske
Kongehus og det holsten-gottorpske Fyrstehus i Tidsrummet fra Aaret 1721 til
Aaret 1773, hvorved der bliver at tage Hensyn saa vel til den til Sverige, som
den til Rusland forplantede Linie af sidst nævnte Hus", er der indkommet en Af-
handling, der har til Motto nogle Ord af den danske Minister, Grev Lynars Stats-
skrifter ; „Pendant que les cours de TEurope ne se trompent guéres sur leurs
intérets, je me suis souvent étonné de ce que la Suéde et le Danmarck n'ont
presque jamais connu les leurs. Ils ont toujours été separés a leur préjudice
et å l'avantage d'un tiers. Si ces deux nations, en banissant toute jalousie, unis-
soient leurs coeurs et leurs forces o. s. v."
Forfatteren har i denne Afhandling godtgjort Evne til at behandle et større
historisk Stof og under en flittig Benyttelse af de vigtigste Hjælpemidler givet en
klar Fremstilling af Æmnet. Ligesom der imidlertid i Afhandlingen findes enkelte
positive Fejl, og enkelte væsentlige Kjendsgjerninger ere forbigaaede, saaledes lider
Behandlingen af en Uligelighed, der blandt andet fremtræder ved en uforholds-
mæssig stor Indledning. I Sprog og Fremstilling findes i det hele en vis Mager-
hed, medens dog Forfatteren derimod stundom udtaler sine politiske Anskuelser
med-en større Styrke, end den rolige historiske Fremstilling tillader. Paa Grund
af disse Mangler indskrænke vi os til at tilkjende Forfatteren et hæderligt
Akcessit.
D. 17de Marts 1866.
F. Schiern.	C. F. Allen.	E. Holm.
IV.	De naturhistoriske Afhandlinger. Til Besvarelse af deu i
Aaret 1863 udsatte naturhistoriske Prisopgave: „Der ønskes en systematisk kritisk
Fremstilling af de i vore Ferskvande levende Slægter og Arter af Krebsdyr-
familien Daphnidæ (Cladocera)," har Fakultetet den 4de December f. A. modtaget
tvende Afhandlinger.
Den ene, med Motto: „... at non fingendum, sed inveniendum, quid natura
fecerit. O. F. Muller: Entomostraca p. 86", der var fuldstændig afsluttet, be-
staar af en Test paa næsten 200 Sider i 4to og en Mappe med smukt udførte
Figurer, dels af hele Dyr, dels af de vigtigere Dele af disse, tegnede under Mikro-
skopet i forskjellig Forstørrelsesgrad. Med Afhandlingen fulgte en stor Samling
af etiketterede Smaaglas, hvori den allerstørste Del af de iagttagne Arter vare
opbevarede i Spiritus, og desuden tvende Samlinger af vel behandlede mikroskopiske
Præparater, og Afhandlingen medbringer i disse Samlinger et ganske væsentligt
Hjælpemiddel til dens lettere Bedømmelse.
Forfatteren af denne Afhandling har ved sine Undersøgelser lært 61 Arter
Cladocerer fra vore Ferskvande at kjende, hvoriblandt et Par af Gruppens mærke-
ligere Slægter og enkelte for Videnskaben nye Arter. Disse Arter har han for den
allerstørste Del selv fundet; kun to skylder han en anden. De ere hovedsagelig
fra Sjællands, især Nordsjællands, Vande; uden for Sjælland har han lnin faaet
Materiale fra en enkelt Egn af Fyn, den nordlige. Saa ønskeligt det end kunde
være at vide, hvorvidt der af disse Dyr forekom aldeles de samme Arter i Jyl-
Priskonkurrencer.
499
land som paa øerne, saa maa vi dog give Forfatteren Medhold i, at han har
foretrukket omhyggeligere at undersøge en mere begrænset Del af Landet, end
mindre omhyggeligere at gjennemsøge en større Del deraf. Af det Antal af Arter,
Forfatteren har fundet, af de mangfoldige Oplysninger, han giver om de enkelte
Arters Forekomst, Fordeling og Levevis, er det umiskjendeligt, at han har
anvendt en prisværdig Flid og Umage for at skaffe det Stof til Veje, hvortil Be-
svarelsen skulde støtte sig. Denne Flid og Omhu finde vi ogsaa i Bearbejdelsen
af dette betydelige Stof. Den zoologiske Bestemmelse af de iagttagne Arter, den
heri og i Meddelelsen af talrige enkelte Iagttagelser udviste Kritik af den rige
forudgaaende Literatur og af det selv-iagttagne, Udførelsen af Tegningerne og Be-
handlingen af Præparaterne give Vidnesbyrd om, at Forfatteren har naturlig Be-
gavelse for Naturforskning og allerede har faaet et godt Greb paa dens praktiske
Udøvelse, og lade hans Arbejde fremtræde som en efter vor Mening fuldkommen
tilfredsstillende Besvarelse af den udsatte Opgave. Uden at lægge nogen særlig
Vægt paa flere smukke Iagttagelser af anatomiske, morfologiske og fysio-
logiske Forhold hos de undersøgte Dyr, som Forfatteren paa flere Steder har
medgivet, da saadanne efter Opgavens Ordlyd ikke kunde fordres, men som alle-
tider ville være et meget velkomment og værdifuldt Tillæg, anse vi denne Af-
handling værdig til Universitets Guldmedaille.
Den anden Afhandling har Mottoet: „Les classifications naturelles doivent,
avant tout, representer l'image que le zoologiste se forme de la création animale
(Milne Edwards)". Af denne Afhandling er, samtidig med den første, indkommet
til Bedømmelse det hele indledende og almindelige Afsnit og den specielle Be-
arbejdelse af Sididæ og de egentlige Daphninæ (128 S. 4to.), med de dertil
hørende smukke Tegninger, dels af de hele Dyr, dels og fornemmelig af enkelte
Dele, Lemmerne og Kjæverne; men Skriftets sidste og afsluttende Del, der be-
handler Lynceinerne og Gymnomererne (ell. Poløphemiderne), med det dertil
hørende Bind af Tegninger er først indkommet 14 Dage efter Indleveringstidens
Udløb, og uden at Forfatteren, af Mangel paa Tid, har kunnet udføre den kon-
formt med den først indkomne Hovedpart. Saafremt denne Forsinkelse maatte
være til Hinder for en Konkurrence til Prisen, har Forfatteren i et Brev, der led-
sagede denne sidste Del, udtalt, at han ønskede at konkurrere med den første og
større Del alene. Vi have ment at kunne tage den hele Afhandling under Pedøm-
melse som præmieæskende, naar derved ikke skete nogen Ubillighed mod den
fuldstændig og afsluttet indkomne Afhandling, og det saa meget mere, som vi i
dette Arbejde maa erkjende et meget flittigt og i visse Retninger endogsaa sær-
deles dygtigt Studium af de danske Cladocerer. Forfatteren har fundet og under-
søgt omtrent det samme Antal Arter, nemlig 58, og ogsaa han har mellem disse
fundet flere Arter, der synes nye for Videnskaben og som til Dels i det mindste
falde sammen med de nye hos den anden; ogsaa han har hos os fundet og
studeret et Par af Gruppens mere ejendommelige Slægtformer, saa at altsaa det
behandlede Stof er i det væsentlige det samme hos begge ; og da det er væsen-
lig bragt til Veje i de samme Landsdele, give de gjensidig hinanden et Vidnes-
byrd om den Omhu, hvormed der er blevet søgt. I Behandlingen af Stoffet er
den større Forskjel, at den sidste Forfatter, der i øvrigt ligeledes har givet sær-
deles gode Oplysninger om Arternes Udbredelse, Forekomst og Levevis, har lagt
en fremherskende Vægt paa at kunde tilvejebringe et nyt Grundlag for en sikrere
systematisk Sammenstilling af Arterne, fornemmelig ved at gjennemføre en meget
nøjagtig mikroskopisk Undersøgelse af Munddelenes og af Lemmernes Bygning.
I denne Retning har han ogsaa frembragt noget fortrinligt, der maa anses for et
virkeligt videnskabeligt Bidrag til en sikrere Systematik. Ved at foresætte sig
denne bestemte Opgave, der ikke gaar saa lidt videre end, hvad det stillede Pris-
spørgsmaal tilsigtede eller kunde tilsigte — og udføre de mangfoldige og ofte
meget vanskelige hertil hørende mikroskopiske Uadersøgelser, samt gjengive dem
i Tegninger, er Forfatteren kommet noget tilkort med sin Tid, og to Aar vilde
heller ikke være tilstrækkelige til en saadan Opgaves fuldstændige Løsning. Der-
for bærer den hele Afhandling, endog dens større og første Afsnit, ikke det af-
sluttede og afrundede Præg i Udarbejdelsen, som den første har. Men alligevel
er Afhandlingen, som den foreligger, et Arbejde, hvori der er nedlagt saa for-
trinlige Studier og hvorpaa der er ofret saa megen god og dygtig Kraft og saa
500
Universitetet 1864—1871.
stor Flid, at vi maa indstille Forfatteren til en særlig Opmuntring, der aldeles
ikke vil have noget passende Udtryk i det sædvanlige Akcessit, og som vi derfor
foreslaa at maatte blive Universitetets Guldmedaille. Til denne tillade vi os alt-
saa at indstille ham, i det Haab, at det vil blive Universitetet tilladt i Aar at ud-
dele tvende Medailler for naturhistoriske Afhandlinger. *)
D. 23de Marts 1866.
Japetus Steenstrup. A. S. Ørsted. Schiødte. J. Reinhardt.
V. Den fysiske Afhandling. Den som Besvarelse af Universitetets
fysiske Prisspørgsmaal indkomne Afhandling med Motto: „Sed quid conari nocebit"
giver dels en experimental, dels en theoretisk Undersøgelse af Forholdene ved
Draabedannelsen, og Forfatteren har i den først nævnte Retning lagt for Dagen
en vis Skarpsindighed til at udfinde nye Forsøgsmethoder, ligesom han i sidst
nævnte Retning godtgjør megen Dygtighed. Da Besvarelsen tillige temmelig fuld-
stændig behandler de med Draabedannelsen forbundne Fænomener, foreslaa vi, at
Prisen tilkjendes Forfatteren.
D. 6te Marts 1866.
E. A. Scharling.	C. Holten.	Julius Thomsen.
De for Aaret 1865—66 udsatte Prisopgaver vare følgende:
1. Theologi. En kritisk Undersøgelse af Begrebet om det højeste gode,
saa vel med Hensyn til dets Optagelse som dets Betydning i den theologiske
Moral. Notio „summi boni" critice investigetur, ratione habita theologorum, qui
eam in disciplinam ethicam receptam tractarunt. 2. Lovkyndighed. At frem-
stille Læren om Pant efter den ældre danske Ret. Exponatur doctrina de pignore
seeundum jus Danicum vetustius. 3. Statsvidenskab. Der ønskes en Under-
søgelse af, under hvilke Betingelser Indførelsen af en Indkomstskat til Staten er
hensigtsmæssig, og paa hvilke Principer den bør hvile, ledlaget af en kritisk
Fremstilling af Skattens Anvendelse i den nyere Tid. Quæratur, quando qui-
busque condicionibus tributum ex reditibus civium instituere e republica sit,
quæque sit ejusmodi tributi describendi justa veraque formå, exponaturque simul
critice, quis recentiore tempore ejusmodi tributorum fuerit usus. 4. Læge-
videnskab. Der ønskes en Forsøgsrække for at bestemme den Indflydelse, Til-
beredningsmaaden af Kjod og af Blod som Fødemidler har paa Urinstofproduktionen,
for derved at erfare dels Extraktivstoffernes og dels Albuminatmodifikationernes
mulige Indflydelse paa dette fysiologiske Maal for Fødemidlernes histogenetiske
Næringsværdi, Experimentis factis quæratur, quam vim modus carnis et sanguinis
ad vescendum præparandorum habeat ad gignendam uream, ut inde intelligatui,
quid forte valeant partim materiæ extractivæ et partim modificationes albuminis
ad ureæ genitæ quantitatem, qua pretium histogeneticum ciborum physiologice
metiamur. 5. Filosofi. At bestemme Filosofiens Forhold til de særskilte,
navnlig de empiriske Videnskaber. Disquiratur, quæ inter philosophiam et cæteras,
præsertim empiricas, scientias sit relatio. 6. Klassisk Filologi. En 11 em-
stilling af de anakoluthiske Sætningsfor'bindelser hos Thukydid. Anacoluthorum
Thucydideorum rationes et formæ explicentur. 7. Østerlandsk filologi. At
undersøge Dannelsen og Brugen af Forholdsformerne i Sanskrit, saa ^ el i det
klassiske som i Veda-Sproget. Investigetur formatio et usus casuum Sanscritoium.
et in lingua classica et in sermone Vedarum. 8. Historie. At oplyse, eftei noidiske
og engelske historiske Kilder, den Indflydelse, som den politiske Forbindelse mellem
*) Tilladolsen blev meddelt ved Ministeriets Ski'ivelse af 7. Apr. 18<><>
Priskonkurrencer.
501
Danmark og England i den første Del af det Ilte Aarhundrede har haft paa Ud-
viklingen af Danmarks verdslige og kirkelige Forfatning, og overhovedet paa dets
Kultur. E monumentis historiæ septentrionalis et anglicæ illustretur, quam vim
conjunctio politica, quæ priore sæculi undecimi parte inter Daniam et Angliam
constabat, ad res illius regni civiles et ecclesiasticas constituendas et ad statum
culturæ ejus universe formandum habuerit. 9. Æsthetik. At udvikle Begrebet
af det symbolske og vise Betydningen deraf i den poetiske Fremstilling. 10.
Naturhistorie. En Sammenligning af Saltholmskalkens Forsteninger med dem
fra Limstenen Som normal Saltholmskalk kan man betragte Kalkstenen fra
Saltholm i Sundet og fra Limhamn i Skaane, og som normal Limsten den saa
kaldte Kridtsten i Stevns Klint. Comparentur petrefacta caicis Saltholmensis c.um
jietrefactis saxi, quod appellatur „Limsten". Proprietatis caicis Saltholmensis
specimen esto lapis calcarius, qui in insula Saltholmia et prope Limhamn in
Scania effoditur, saxi, quod „Limsten" vocatur, lapis cretaceus superior Stevni-
ensis. 11. Mathematik og Astronomi. Af udvikle Theorien af Ligevægt
af Legemer, der flyde paa Vædsker, og oplyse den ved Exempler, navnlig hvad
Ligevægtens Stadighed angaar. Theoria æquilibrii corporum in fluido natantium
exponatur, et, præcipue quoad attinet ad stabilitatem æquilibrii, exemplis illustre-
tur. 12. Kemi og Fysik. Hvilken Indflydelse have Undersøgelserne over den
elektriske Strøms kemiske Virkninger udøvet paa Udviklingen af den theoretiske
Kemi? Quamnam vim disquisitiones de effectibus chemicis fluctus electrici in ex-
plicatione chemiæ theoreticæ exercuerunt.
1867.
Til Besvarelse af de for Aaret 1865—66 af Universitetet udsatte 12 Pris-
opgaver indkom i det akademiske Aar 1866—67 fire Afhandlinger: to retsviden-
skabelige, en lægevidenskabelig og en mathematisk. Ligeledes indkom i dette
Aar to naturhistoriske Afhandlinger som Besvarelse af den for Aaret 1864—65
udsatte Prisopgave*). Af disse Afhandlinger fandtes fem værdige til Prisen,
nemlig den ene af de retsvidenskabelige, den lægevidenskabelige, de to natur-
historiske og den mathematiske; en Afhandling, den anden af de retsvidenskabe-
lige, tilkjendtes der Akcessit Forfatterne fandtes at være:
at de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. juris Henning Matzen, af den retsvidenskabelige,
Stud. med. & chir. Peter Vilken Heiberg, af den lægevidenskabelige,
Seminarielærer ved Skaarup Seminarium E. Rostrup |
Cand. theol., Kateket i Skjelskør J. S. Deichmann af den naturhistoriske,
Branth........... .....................
(De to sidst nævnte kunde som ansatte i fast Embedsstilling ikke erholde
Prisen.)
Cand. mag. Julius Petersen, af den mathematiske;
af den Akcessit tilkjendte Afhandling :
Stud. juris Johannes C. H. R. S te en s trup.
*) Se foran S. 496.
Universitetets Aarhog.
64
502
Universitetet 1874—1871.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indleverede Afhandlinger lyde
saaledes:
I.	De juridiske Afhandlinger. Til Besvarelse af den for Aaret
1865—66 udsatte Prisopgave: „At fremstille Læren om Pant efter den ældre
danske Ret" er der til Fakultetet indkommet tvende Afhandlinger, der begge ere
skrevne paa Dansk.
Den ene af disse Afhandlinger, hvilken ikke er betegnet med noget Motto,
indeholder en nøjagtig og grundig Undersøgelse af det foreliggende Æmne. For-
fatteren har ikke blot med Sagkundskab og Flid benyttet de ældre Love og alle
andre trykte Kilder, hvoraf Kundskab om Panterettens Historie umiddelbart eller
middelbart kan øses, men han har ogsaa i et betydeligt Omfang udstrakt sine
Undersøgelser til hidtil utrykte Diplomer. Navnlig har han ved Benyttelse af
Arkiverne gjort sig bekjendt med en stor Mængde utrykte og derfor hidtil ubekjendte
Pantebreve og Domme, af hvilke han har meddelt en Række i tvende Tillægs-
hæfter, der følge Afhandlingen. Ved Bearbejdelsen af det saaledes tilvejebragte
rige Materiale har Forfatteren godtgjort, at han med grundig juridisk Dannelse for-
binder en ualmindelig historisk Sans. Han har ikke blot givet en fyldig og
korrekt Fremstilling af Læren om Pant, men det er lykkedes ham at frem-
drage saa mange nye Synspunkter og opklare saa mange tidligere Vildfarelser, at
Kundskaben til den ældre Panteret ved hans Arbejde virkelig er bragt et betyde-
ligt Skridt fremad. Skjønt man maa beklage, at Forfatteren — hvad der i Følge
den Maalestok, han har anlagt for sit Arbejde, er let forstaaeligt — ikke har
faaet Tid til at føre sine Undersøgelser lige ned til Chr. V.s Lov, tage vi dog
aldeles ikke i Betænkning, at tilkjende ham den udsatte Prisbelønning, idet vi tro
udtrykkelig at burde tilføje, at det af ham indleverede Arbejde langt overstiger
de Fordringer, som i Henseende til Indhold og Omfang kunne stilles til et aka-
demisk Prisskrift, og at det vilde være i Videnskabens Interesse, om de af ham an-
stillede Undersøgelser, efter at være fortsatte til Chr. V.s Lov, ved Trykken kunde
gjøres tilgængelige for en større Kreds.
Den anden Afhandling, som er forsynet med Mottoet: „Vi drifve Lowen
som vi kand" o s. v., er af ulige ringere Værd. Forfatteren har ikke givet sine
Undersøgelser den fornødne Udstrækning, og lian har mere berørt end gjennem-
trængt de forskjellige Spørgsmaal, hvormed han har beskæftiget sig. Navnlig
savnes der en bestemtere Sondring mellem de forskjellige Maader, hvorpaa faste
Ejendomme gaves til Pant, hvilket atter har medført, at vigtige Synspunkter ere
undgaaede hans Opmærksomhed. Men da Forfatteren med Flid har benyttet de
trykte Kilder og derhos, om end i et ringere Omfang, undersøgt utrykte Diplomer,
og da der paa liere Steder i Afhandlingen fremkommer Bemærkninger, som
røbe et sundt Omdømme og et godt Blik, tro vi dog at burde tilkjende ham
Akcessit.
D. 1ste April 1867.
J. Gram. A. Aagesen. J. Nellemann. Holck. Goos.
II.	Den medicinske Afhandling. Som Besvarelse af den forrige Aar
udsatte Prisopgave i Lægevidenskaben : „Der ønskes en Forsøgsrække for at be-
stemme den Indflydelse, Tilberedningsmaaden af Kjød og af Blod som Fødemidler
har paa Urinstofproduktionen, for derved at erfare dels Extraktivstoffernes og dels
Albuminmodifikationernes mulige Indflydelse paa dette fysiologiske Maal for Føde-
midlernes histogenetiske Næringsværdi" er der indkommet en Afhandling (med
Motto: Multum adliuc restat operis, multumqve restabit), som maa anses for at
indeholde en tilfredsstillende Løsning af Opgaven. Gjennem en betydelig, med
Omhu og udholdende Flid udført Forsøgsrække, hvis Resultater ere meddelte i en
klar og overskuelig Form, er det lykkedes Forfatteren at bringe Kjendsgjerninger
for Dagen, hvorved Kundskaben om de paagjældende Forhold i en væsentlig Grad
udvides. Ligesom Arbejdet altsaa maa erkjendes for at være af virkelig viden-
skabelig Værdi, saaledes have dets Resultater ogsaa i praktisk Henseende megen
Interesse. Vi skulle derfor ikke lægge nogen særlig Vægt derpaa, at vi ikke
kunne anse den af Forfatteren givne Forklaring for Extraktivstoffernes tilsyne-
ladende ulige Virkning under bestemt forskjellige Forhold som bevist ved de i
denne Retning tilvejebragte Data; thi ogsaa disse ere i og for sig værdifulde, om
Priskonkurrencer.
503
de end endnu trænge til yderligere Belysning ved fortsatte Undersøgelser. Vi
tage altsaa ikke i Betænkning at foreslaa, at Prisen tilkjendes Forfatteren.
D. 15de Februar 1867.
Panum.	F. Schmidt.	T. S. Warncke.
III.	De naturhistoriske Afhandlinger. Til Besvarelse af den for
Aaret 1864 — 65 udsatte naturhistoriske Prisopgave: „Der ønskes en systematisk
Fremstilling af alle i en større, naturlig begrænset Del af Danmark forekommende
Lavarter", er der til Fakultetet indleveret tvende Afhandlinger.
Den ene Afhandling har til Motto: „Creatoris sapientia in minimis elucet
non minus quam in magnis plantis", og med den fulgte Exemplarer i Papir-
kapsler af næsten alle de iagttagne Arter. Disses Antal udgjør 194, og heraf er
der 61, som ikke tidligere have været angivne for Danmark. Alle Arter ere
fundne af Forfatteren selv og ere udelukkende fra den sydlige Del af Fyn og de
tilliggende Øer 'den sydfynske Øgaard). Ved alle Arter findes nøjagtige An-
givelser af deres Voxesteder og Forekomst, og ved mange er der tillige vedføjet
Bemærkninger om saadanne adskillende Karakterer, hvorpaa der især maa lægges
Vægt. Forfatteren har ved Tilvejebringelsen af et saa rigt Materiale lagt stor
Flid og skarpt Blik og Færdighed som praktisk Botaniker for Dagen, og han har
ved Bestemmelsen, som er grundet paa nøjagtig mikroskopisk Undersøgelse af
Sporerne, vist baade fornødent Kjendskab til Literaturen og Kritik. Hertil kom-
mer, at der ved flere af Slægterne og af de større Afdelinger er foreslaaet en
skarpere og naturligere Begrænsning end den, der tidligere er blevet bragt i An-
vendelse, og som sikkert vil finde almindelig Anerkjendelse. Forfatteren synes
saaledes paa en fuldkommen tilfredsstillende Maade at have besvaret den udsatte
Opgave, og vi anse derfor denne Afhandling værdig til Prisen.
Den anden Afhandling har Mottoet: „Non novarum sed certarum specierum
studiosus". Med denne fulgte ligeledes Exemplarer af de iagttagne Arter, men
opklæbede paa Papir, og ved hver Art var der vedføjet stærkt forstørrede og
nøjagtige Konturtegninger af Sporerne. Det er den nordlige Del af Jylland, navn-
lig Omegnen af Ormholt i Vensyssel, Ferslev ved Aalborg, og ved Viborg, som
Forfatteren har gjort til Gjenstand for sine Undersøgelser, og herfra har han
bragt 77 Arter til Veje. For at dette Artsantal kan bedømmes paa rette Maade
og navnlig ses i sit rette Forhold til det meget større Antal Arter, som den først
nævnte præmieæskende Forfatter har givet Fortegnelse over, maa man ikke undlade at
tage i Betragtning, at de to Forfattere have sluttet sig til forskjellige licheno-
logiske Skoler — den først nævnte har nemlig væsentlig optaget den Koerberske
meget snævrere Begrænsning af Arterne, medens den sidst nævnte mere har fulgt
Nylander, der tilsteder Arterne et meget videre Omfang — og man maa vistnok
give den sidst nævnte Forfatter Medhold i, at det af ham iagttagne Artsantal
vilde, efter den af de fleste Forfattere fulgte Artsbegrænsning, udgjøre om-
trent 160.
Efter en Indledning, hvori der gives Forklaring af de danske Termini og
almindelige Bemærkninger ved Klassifikationen, meddeles korte Beskrivelser af
alle Slægter og Arter tillige med Angivelse af disses Udbredning og Forekomst.
Forfatteren røber i den beskrivende Del et saa øvet Blik for den rette Opfattelse
af disse Planter og saa megen Omhu og Kritik i Arternes Bestemmelse, at ogsaa
hans Afhandling, ihvorvel Indledningen, navnlig hvad Formen angaar, ikke er uden
Mangler, maa betragtes som en fyldestgjørende Besvarelse af Prisopgaven.
Vi tillade os derfor ogsaa at indstille denne Forfatter til at erholde Prisen,
i det Haab, at det vil blive Universitetet tilladt at uddele tvende Medailler for
naturhistoriske Afhandlinger *), og vi skulle ikke undlade hertil at føje den Bemærk-
ning, at de to Afhandlinger, der hver for sig ere at betragte som et paaskjønnelses-
værdigt Bidrag til Kundskab om vor Flora, i Grunden kunne siges at forhøje hin-
andens Værdi, da de have hentet deres Materiale fra ganske forskjellige Dele af Landet.
D. 4de Marts 1867.
Japetus Steenstrup.	ørsted.	Johnstrup.
IV.	Den mathematiske Afhandling. Til Besvarelse af den mathe-
matiske Prisopgave angaaende Ligevægt af Legemer, der flyde paa Vædsker, er
*) Jfr. foran S. 501.
64*
504
Universitetet 1864—1871.
der indkommet en Afhandling med Mærket „plus ultra", som tilfredsstillende
besvarer Opgaven. Vel reber saa vel hele Udviklingen, som i Særdeleshed Af-
handlingens fjerde Afsnit, kaldet: „historiske og kritiske Bemærkninger", For-
fatterens fuldkomne Ubekjendtskab med Ch. Dupins vigtige „Mémoire sur la
stabilité des corps flottans", som dog allerede 1814 er forelagt Videnskabernes
Akademi i Paris; men da han gjennem Undersøgelser, om hvis Selvstændighed
den Forfatteren ejendommelige Udvikling og Fremstilling bærer umiskjendelige
Vidnesbyrd, har fundet netop de samme smukke og vigtige Resultater som Dupin,
til Dels endog i en fuldstændigere Skikkelse, og da de meddelte gode Exemplarer
vise, at han magter den udviklede Theori, saa maa vi erkjende hans Arbejde for
fuldkommen værdigt til den udsatte Præmie.
D. 23de Marts 1867.
'dArrest.	Adolph Steen.
De for Aaret 1866 — 67 udsatte Prisopgaver vare følgende*):
1. Theologi. Den anglikanske Kirkes ejendommelige Stilling til den
katholske Kirke paa den ene Side og de øvrige protestantiske Kirker paa den
anden. 2. Lovkyndighed. Læren om Straffetilregnelsen efter den forbryderske
Villies forskjellige Fremtrædelsesformer udvikles efter almindelige Retsgrundsæt-
ninger og dansk Ret. 3. Statsvidenskab. Ved hvilke Forholdsregler sikrer
Staten den hensigtsmæssige Ordning af Bankvæsenet. 4. Lægevidenskab.
Hvilken Betydning har Bestemmelsen af Legemets Varme i de forskjellige Syg-
domme i diagnostisk, prognostisk og therapevtisk Henseende? 5. Filosofi.
Hvorvidt kan den i vor Literatur i sin Tid førte Strid angaaende den frie menneske-
lige Villies Realitet siges at have ført til et blivende og udtømmende videnskabe-
ligt Resultat. 6. K 1 a s s i s k F i 1 o 1 o gi. Quæ inter libros L. Annæi Senecæ ex-
stat consolatio ad Polybium, commentario enarretur quæraturque, sitne ipsius
Senecæ. Der forlanges en sammenhængende Fortolkning af den mellem L. An-
næus Senecas Skrifter opbevarede consolatio ad Polybium og en fornyet Under-
søgelse af dette Skrifts Ægthed. 7. østerlandsk Filologi. At fremstille
Shiiternes indbyrdes Forbindelse og Hovedsætningerne af deres Lære. 8. Hi-
storie. At undersøge Oprindelsen til den fordum herskende Forestilling om de
romerk-tyske Kejseres formentlige Overherredømme over andre kristne Stater, og
at oplyse dens Betydning og Anvendelse til forskjellige Tider. 9. Natur-
historie. At give en, saa vidt mulig paa selvstændige Iagttagelser støttet, Frem-
stilling af de Forskjelligheder, som de danske Arter af Frøernes og Tudsernes
Familier frembyde i Levemaade, Forvandling og Benbygning. I Fremstillingen
maa der naturligvis være taget Hensyn til de Forskjelligheder, som i de nævnte
Henseender betinges ved Kjøn og Alder Afhandlingen maa være ledsaget af de
fornødne Tegninger eller Præparater. 10. Æsthetik. At udvikle, hvilke Frem-
skridt den æsthetiske Videnskab har gjort siden Kants Dage. 11. Mathematik
og Astronomi. I Begyndelsen af indeværende Aarhundrede skabte Gauss, som
bekjendt, de nye Methoder, som væsentlig have omdannet den theoriske Astro-
nomi. Endskjønt han selv paa samme Tid allerede anvendte og udvidede Læren
oin Determinanterne paa et andet Gebet, have Determinanterne dog endnu ikke
fundet nogen som helst Anvendelse paa Løsningen af den theoriske Astronomis
Problemer. Da det imidlertid ikke mangler paa Opfordring til Anvendelse af de
*) Den latinske Oversættelse af Prisopgaverne (med Undtagelse af Opgaven i den
klassiske Filologi) bortfalder for Fremtiden i Henhold til Ministeriets Skrivelse af
13. Juni 1866, se Univ. Aarb. f. 1864—71 I S. 431.
Priskonkurrencer.
505
nys nævnte kombinatoriske Aggregater i Astronomien overhovedet, ønskes nogle
udvalgte Afsnit af den theoriske Astronomi, behandlede efter den nye Kalkules
Kegler. 12. Fysik og Kemi. Der fordres en historisk Fremstilling af de
forskjellige Theorier for Galvanismeu.
1868.
Til Besvarelse af de for Aaret 1866—67 af Universitetet udsatte 12 Pris-
opgaver indkom i det akademiske Aar 1867—68 fem Afhandlinger: en lægeviden-
skabelig, en filosofisk, en i østerlandsk Filologi og to fysiske. Af disse Afhand-
linger fandtes tre værdige til Prisen, nemlig den filosofiske og begge de fysiske;
en Afhandling, den lægevidenskabelige, blev der tilkjendt Akcessit. Forfatterne
fandtes at være
af de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. theol. Harald Høffding, af den filosofiske,
Cand mag. Karl Schmidt.......... |	. .
Cand. mag. Adam Fr. Wivet Poulsen J ee fysis e,
af den Akcessit tilkjendte Afhandling:
Cand. med. & cliir., Kandidat ved Kommunehospitalet Julius Petersen.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indleverede Afhandlinger lyde
saaledes:
I.	Den lægevidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af den
for forrige Aar udsatte Prisopgave i Medicinen: ,,Hvilken Betydning har Bestem-
melsen af Legemets Varme i de forskjellige Sygdomme i diagnostisk, prognostisk
og therapevtisk Henseende?" er der indkommet en Afhandling med Motto: „A
careful attention to the changes of the animal heat — is of importance throughout
the whole circle of diseases. James Currie. 1797." Forfatterens Arbejde inde-
holder hovedsagelig en med megen Flid udført Sammenstilling af de af andre
foretagne Undersøgelser til Oplysning af det opgivne Spørgsmaal, og som eget
Bidrag har han udført adskillige Temperaturmaalinger, der dog, hvad han selv
erkjender, fremtræde i en temmelig fragmentarisk Form. Han har ved dette
Samlerarbejde ydet et brugbart Bidrag til at oplyse den praktiske Anvendelse af
Temperaturmaalinger i Sygdomme, saaledes som den bliver brugt af ansete
Forskere i denne Retning, om det end ikke allevegne er lykkedes ham at give
Fremstillingen den ønskeligste Klarhed. Men i Afhandlingen i det hele og navnlig
i de indledende Kapitler af samme, røber Forfatteren en Mangel paa tilstrækkelig
omfattende Kundskaber i de for en fyldig Besvarelse af Opgaven nødvendigvis til
Grund liggende fysiologiske og almindelig pathologiske Spørgsmaal; han kjender
ikke altid de herhen hørende Originalarbejder, men holder sig oftere end ønskeligt
til Lærebøgerne ; den fysiologiske Indledning er baade meget kort og ikke fri for
Unøjagtigheder; hans mindre omfattende fysiologiske Kundskaber forhindre ham
jævnlig i at underkaste de mødende Spørgsmaal en gjennemgaaende Kritik, saa
at han altfor meget maa indskrænke sig til at referere de fremmede Angivelser i
Stedet for at behandle dem. Vi tro derfor ikke at burde indstille Forfatteren til
at erholde den udsatte Prisbelønning, men skulle i Erkjendelse af den af For-
fatteren viste Flid ved Sammenstillingen af de foreliggende Arbejder over Spørgs-
maalet indstille ham til et hæderligt Akcessit.
D. 14de Marts 1868.
C. Reisz.	Panum.	With.
II.	Den filosofiske Afhandling. Til Besvarelse af den for Aaret
1866—67 udsatte filosofiske Prisopgave: „Hvorvidt kan den i vor Literatur i sin
Tid førte Strid om den frie menneskelige Villies Realitet siges at have ført til et
blivende og udtømmende videnskabeligt Resultat?" er der indkommet en Afhand-
506
Universitetet 1864—1871.
ling med Motto: ' Eoti i nfc tvuoQ^aai fioidn/is roig -nonvoyov io f)'ia-
nogijocu xa).uj? o. s. v. Denne Afhandling giver en omhyggelig og velordnet
Fremstilling af det i Striden væsentlige; den karakteriserer med Skarphed de for-
skjellige Standpunkter, Deltagerne i Striden have indtaget, og paaviser i Hoved-
trækkene rigtigt, hvad der i disse Standpunkter er det relativt berettigede og det
forfejlede. Paa Grund af disse Fortrin have vi, skjont Afhandlingen lider af
de Mangler, at Problemets forskjellige Sider ikke fuldstændig ere overskuede, at
der i Begrebsudviklingerne er noget ugjennemført og i den endelige Sammen-
fatning af Resultatet noget usikkert, troet at burde tilkjende Forfatteren den ud-
satte Prisbelønning.
Den 14de Marts 1868.
R. Nielsen.	H. Brøchner.
III. Afhandlingen i den østerlandske Filologi. Til Besvarelse af
den for Aaret 1866 — 67 udsatte Prisopgave i den østerlandske Filologi: ,,At
fremstille Shiiternes indbyrdes Forbindelse og Hovedsætningerne af deres Lære,"
er der indkommet en Afhandling, skrevet paa Dansk, med Mærket: ,,ut desint
vires, tamen est laudanda voluntas."
Forfatteren synes, saa vidt man kan skjønne af Arbejdet, ikke at have be-
nyttet arabiske Forfattere i selve Grundsproget, men at have indskrænket sig til
Oversættelser samt til nyere tyske og franske Værker, hvorfra han har søgt, vist-
nok med megen Flid, at samle Stof til Opgavens Besvarelse. Herved har Af-
handlingen ikke kunnet naa den Fuldstændighed, som maatte fordres, og Forfatteren
har heller ikke forstaaet saaledes at ordne og sammenarbejde sit indskrænkede
Stof, at han for saa vidt har kunnet give en tydelig Oversigt over Shiiternes ind-
byrdes Forbindelse og en klar Fremstilling af deres Læres Hovedsætninger,
hvortil kommer, at Behandlingen af Æmnet ogsaa i sproglig Henseende ikke er
udført med den tilbørlige Omhyggelighed. Med al Paaskjønnelse af det gjorte
Forsøg, tro vi derfor ikke at kunne tilkjende det nogen videre Belønning.
Den 20de Marts 1868.
C. Hermansen.	N. L. Westergaard.
IV. De fysiske Afhandlinger. Som Besvarelser af det af Uni-
versitetet for Aaret 1866—67 udsatte Prisspørgsmaal i Fysik og Kemi: ,.Der
fordres en historisk Fremstilling af de forskjellige Theorier for Galvanismen,"
er der indkommet to omfangsrige Afhandlinger. Den ene paa 299 Sider er be-
tegnet med Mottoet: „Sed profecto numquam tam ab tenui initio tantæ opes suut
profiigatæ." (,Corn. Nepos.), den anden paa 242 Sider med Mottoet:
„Parva metu primo, mos sese tollit in auras
Ingrediturque solo et eaput inter nubila condit." (Virg Æu. Lib. IV.)
De ere begge udarbejdede med paaskjønnelsesværdig Flid, Omhu og Ud-
holdenhed, og med flittig og skjønsom Benyttelse af den overordentlig rige Literatur,
uden at man hos nogen af Forfatterne mærker noget til den Slappelse, som saa
let indtræder ved Behandlingen af en overvældende Stofmasse, der ved visse
Perioder indtræder ved den stillede Opgave. Begge Arbejder give et sandt og
rigtigt Billede af denne meget brydsomme Del af Fysikens Historie, og i begge
ledsages den historiske Fremstilling af et sundt og selvstændigt Ræsonnement;
men medens den først nævnte Afhandling nærmest holder sig til den historiske
Side af Sagen og medtager alt, men derved paa sine Steder bliver noget trættende,
behandler den sidst nævnte sin Gjenstand fra et mere kritisk ræsonnerende Stand-
punkt, er noget mindre fuldstændig, men har derved vundet i livlig Fremstilling.
Begge Afhandlinger maa vi betragte som særdeles tilfredsstillende Løsninger af
den stillede Opgave; men i Følge det oven for anførte er det os ikke muligt at
give nogen af dem Fortrin fremfor den anden, og da vi mene, at den Omstændig-
hed, at den sidst nævnte Afhandlings Slutning først blev indsendt, efter at den
bestemte Termin var udløbet, men førend Læsningen af den første Afhandling var
tilendebragt, ikke bør komme i Betragtning ved et saa besværligt og omfattende
Arbejde som det foreliggende, saa tillade vi os at indstille, at Prismedaillen til-
kjendes begge Forfattere.*)
Den 17de Marts 1868.
C. Holten.	Julius Thomsen.
*) Tilladelsen meddelt ved Ministeriets Skrivelse af 25. Marts 1868.
Priskonkurrencer.
507
De for Aaret 1867—68 udsatte Prisopgaver vare følgende:
1. Theologi. Pascal som Apologet i Forhold til hans Samtid og
sammenlignet med følgende Tiders Apologeter. 2. Lovkyndighed. Legatarens
Retsforhold til Testators Bo, hans Arvinger og Kreditorer undersøges og udvikles
efter dansk Ret. 3. Statsvidenskab. Der ønskes en kritisk Undersøgelse
af de Angreb, som ere gjorte paa den af Malthus udviklede Theori om Befolk-
ningsforholdene, i Forbindelse med en Fremstilling af de gjennem dem vundne Re-
sultater. 4. Lægevidenskab. En sammenlignende Fremstilling af de i den
nyere Tid som feberformindskende benyttede Midlers (Digitalis, Chinin, Veratrum)
Indvirkning paa Temperatur, Puls og Stofskifte. 5. Filosofi. At paavise For-
bindelsen mellem Nyplatonikernes Theurgi og deres metafysiske Tænknings Form
og Endemaal. 6. Æsthetik. Hvad er det ejendommelige hos Holberg, der
adskiller og udmærker ham i Sammenligning med Moliére? 7. Historie. At
give en Fremstilling af de Forandringer, der foregik med Statsbestyrelsen i Dan-
mark fra 1660 til 1699 med forudskikket Udsigt over den tidligere Tids Be-
styrelsesformer. 8. Klassisk Filologi. Exponatur de Philodemo Epicureo
examinenturque scripta, quæ ei tribuuntur. Fremstilling af Epikuræeren Philo-
demos's literære Virksomhed og Undersøgelse af de Skrifter, der tillægges ham.
9. Østerlandsk Filologi. At give en Skildring af Brahmanernes Stilling i
det gamle indiske Samfund. 10. Naturhistorie. At give en systematisk
kritisk Fremstilling af alle i en større naturlig begrænset Del af Danmark fore-
kommende Arter af Kjærnesvampenes Familie (Pyrenomycetes. E. Fries). Af-
handlingen maa være ledsaget af tørrede Exemplarer af alle Arter. il.
Mathematik og Astronomi. At fremsætte de Methoder, hvorved de partielle
Differentialligninger af første Orden integreres. 12. Kemi og Fysik. Der
gives en Udsigt over den Indflydelse, som Nordens Kemikere have udøvet paa
Kemiens Udvikling.
1869.
Til Besvarelse af de for Aaret 1867—68 af Universitetet udsatte 12 Pris-
opgaver indkom i Aaret 1868—69 sex Afhandlinger: en theologisk, to retsviden-
skabelige, en statsvidenskabelig, en historisk og en mathematisk. Ligeledes indkom
i dette Aar en naturhistorisk Afhandling som Besvarelse af den for Aaret 1866
—67 udsatte Prisopgave*). Af disse Afhandlinger fandtes 4 værdige til Prisen
nemlig den theologiske, den ene af de retsvidenskabelige, den historiske og den
mathematiske; tre Afhandlinger, nemlig den anden af de retsvidenskabelige; den
statsvidenskabelige og den naturhistoriske, blev der tilkjendt Akcessit. Forfatterne
fandtes at være
af de prisbelønnede Afhandlinger:
Stud. theol. Poul Sveistrup, af den theologiske,
Cand. juris., Sekondlieutenant i Artilleriet, Johan Henrik Dountzer,
af den retsvidenskabelige,
Cand. juris. Sofus Vedel, af den historiske,
Stud. mag. P. C. V. Hansen, af den mathematiske,
*) So foran Side 504
508
Universitetet 1864—1871.
af de Akcessit tilkjendte Afhandlinger:
Cand. jnris, Sagførerfuldmægtig A. Griiner, af den retsvidenskabelige,
Cand. politices Carl Salmonsen, af den statsvidenskabelige.
Forfatteren af den naturhistoriske Afhandling ønskede ikke sit Navn offent-
liggjort.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indleverede Afhandlinger lyde
saaledes:
I.	Den the ol ogi ske Afhandling. Til Besvarelse af Prisopgaven for
1867—68: „Pascal som Apologet i Forhold til sin Tid og sammenlignet^ med
følgende Tiders Apologeter" er indkommet en Afhandling, betegnet med Skrift-
stedet 1 Cor. 13, 12 som Motto. Dette Arbejde er udført med Flid og viden-
skabelig Sans og har gjennem kritiske Detailundersøgelser naaet et temmelig
betydeligt Omfang. Fremstillingen er vel begrundet og forstandig, ren og helt
i gjennem sig selv lig; den vidner om Modenhed og, i det hele taget, om selv-
stændig Benyttelse af Literaturen. Dog har Forfatteren behandlet sin Opgave
under et altfor individuelt Synspunkt. Pascals apologetiske Standpunkt lalder for
ham væsentlig sammen med Apologiens Begreb overhovedet, og hans skeptiske
Grundanskuelse af Kristendommens Modstrid mod al Fornuft er ikke blevet under-
givet den Kritik, hvortil den opfordrer. Det naturlige Forhold, hvori Apologe-
tikens Behandling træder til forskjellige Tiders forskjellige Syn paa det aandelige
Liv, er ham ikke klart; derfor bedømmes følgende Tiders Apologeter alene efter
deres Overensstemmelse eller Uoverensstemmelse med Pascals Tanker. Ligesom
derfor Sammenligningen bliver tilfældig, bliver den ogsaa trættende ved Gjen-
tagelser; Savnet føles af en almindelig Grundlægning af Apologetikens Opgave.
Uagtet Arbejdets Mangler erkjender Fakultetet dog baade Studium og Gaver hos
Forfatteren, og naar Fremstillingen af Pascals Apologi i Forhold til hans Samtid
tor anses som Hovedopgaven, skjønner Fakultetet, at den er løst saa tilfreds-
stillende og tiltrækkende, at det tilkjender Forfatteren Prisen.
D. 19de Marts 1869.
H. N. Clausen. C. E. Scharling. C. Hermansen. J. A. Bornemann.
II.	De juridiske Afhandlinger. Til Besvarelse af den i 1867—68
udsatte Prisopgave i Lovkyndighed: „Legat-arens Retsforhold til Testators Bo,
hans Arvinger og Kreditorer undersøges og udvikles efter dansk Ret", er der til
Fakultetet indkommet tvende Afhandlinger.
I den ene, der har til Motto en Ytring af Savigny: ,,In unsrer Wissen-
schaft beruht aller Erfolg auf dem Besitz der leitenden Grundsåtze," har For-
fatteren skarpere øg bestemtere, end det i Systemerne plejer at ske, udviklet
Modsætningen mellem Universalsukcessionens Væsen og de legatariske Viljes-
erklæringers Indhold. Fra det saaledes vundne sikre Udgangspunkt har For-
fatteren set sig i Stand til klart og træffende at paavise det uholdbare i den hos
os fremsatte Lære, at Berettigelsen i Følge et Legat altid har en obligatorisk
Karakter. Sandt Værd i videnskabelig Henseende har ligeledes Forfatterens
Undersøgelse om jus accrescendi, der i korte Træk indeholder en vel overvejet
og i det hele tilfredsstillende Belysning af dette saa omtvistede Æmne. Der fore-
kommer derhos overalt i Afhandlingen, selv i de Partier, der ikke ere lykkedes For-
fatteren saa fuldstændig som de foran nævnte, mange træffende og skarpsindige Bemærk-
ninger, der vidne om et sikkert juridisk Blik og en ingenlunde almindelig juridisk
Uddannelse. Paa den anden Side har denne Afhandling dog ikke uvæsentlige
Mangler; navnlig maa Forfatterens Udvikling af Legatarens Retsstilling over for
Arvingerne anses for forfejlet. Hans Udgangspunkt, at Arvingernes Forpligtelse
over for Legatarerne i Principet hviler paa den samme Grund som deres For-
pligtelse over for Kreditorerne, nemlig i begge Tilfælde paa Arvingernes ensidige
Villieserklæring, kan ikke erkjendes for holdbart, og Forfatteren er herved blevet
ført til i denne Materie at opstille forskjellige urigtige Sætninger. Men uagtet
Besvarelsen af et Hovedpunkt i Opgaven saaledes ikke kan siges at være tilfreds-
stillende, har Fakultetet dog, af Hensyn til Afhandlingens mange fortjenstfulde
Sider, og da den i det hele vidner om en umiskjendelig Evne til dybere gaaende
Priskonkurrencer.
509
videnskabelig Forskning, ikke taget i Betænkning at tildele Forfatteren den ud-
satte Prisbelønning.
Den anden Afhandling, der er mærket q. f. f. s , staar ikke lidet tilbage for
den først nævnte. Ogsaa dennes Forfatter kommer, skjønt i en anden Retning, til
en urigtig Bestemmelse af Arvingernes Retsstilling over for Legatarerne, og der
er overhovedet ikke noget Parti af Afhandlingen, uden at det maa siges at lide af
større eller mindre Mangler. Forfatteren har vistnok paa ikke faa Punkter frem-
draget de rigtige Synspunkter, men disse ere ikke blevne tilbørlig fastholdte eller
tilstrækkelig gjennemførte. Ligesom der imidlertid gjennem hele Afhandlingen
gaar en anerkendelsesværdig Stræben efter Selvstændighed i Opfattelsen, saaledes
vise de forskjellige gode Momenter, som den indeholder, at Forfatteren er i Be-
siddelse af en juridisk Skarpsindighed og Tænksomhed, som giver Forventning om
at ville bære gode Frugter, naar han naar en noget større Modenhed. Af Hensyn
hertil har Fakultetet troet at burde tilkjeude ham Akcessit som Opmuntring til
fortsat videnskabeligt Arbejde.
D. 30te Marts 1869.
J. Gram.	A. Aagesen.	J. Nellemann.	-Goos.
III.	Den statsvidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af
den statsvidenskabelige Prisopgave for 1867—68: „Der ønskes en kritisk Under-
søgelse af de Angreb, der ere gjorte paa den af Malthus udviklede Theori om
Befolkningsforholdene i Forbindelse med en Fremstilling af de gjennem den vundne
Resultater", er der indkommet en Afhandling med Motto af Montesquieu: „Partout
ou il se trouve une place, oii deux personnes peuvent vivre commodemeut, il se
fait un mariage," og af Bastiat: „Je crois, que l'invincible tendance sociale est
une approximation constante des hommes vers un constant niveau physique, intel-
lectuel et moral, en méme temps qu'une elevation progressive et indéfinie de ce
niveau."
Forfatteren mangler ofte Blik for det væsentlige, ligesom ogsaa nogle af de
vigtigste Sider af Befolkningslæren næsten ganske undgaa hans Opmærksomhed,
og han beskæftiger sig meget lidet med de fleste praktiske Resultater af Theorien,
medens han derimod ikke sjælden indlader sig paa Betragtninger, der ikke ved-
komme Spørgsmaalet. Han synes heller ikke at have gjort sig tilstrækkelig bekjendt
med den Kritik, Malthus' Lære i det hele har været underkastet, da han væsentlig
kun tager Hensyn til nogle enkelte Skrifter, med Forbigaaelse af andre betydelige
Arbejder saa vel fra den ældre som fra den nyere Tid. Hans Fremstilling er
endelig uden tilbørlig Orden, den er ofte løs og mangler i det hele skarp viden-
skabelig Bevisførelse. Da Afhandlingen imidlertid ved Siden af disse store Mangler,
foruden at udmærke sig ved en let og livlig Fremstilling, tillige viser, at For-
fatteren har gjort et flittigt og omhyggeligt Studium af enkelte af de vigtigste
Kilder, og da han underkaster en Del af Spørgsmaalet en temmelig omfattende
Behandling, og da endelig hans Betragtninger, om de end meget nøje slutte sig
til selve Malthus, i det væsentlige maa erkjendes for rigtige, har man dog troet
at kunne kjende ham værdig til et „Akcessit".
D. 20de Marts 1869.
Benzon-Buchwald. *	N. C. Frederiksen.
IV.	Den historiske Afhandling. Som Gjenstand for Universitetets
Prisopgave for Aaret 1867—68 ønskedes: En Fremstilling af de Forandringer,
der foregik med Statsbestyrelsen i Danmark fra 1660 til 1699, med forudskikket
Udsigt over den tidligere Tids Bestyrelsesformer. Der er som Besvarelse af denne
Opgave indkommet en Afhandling, der har til Motto Slutningsordene af Taciti
Agricola Kap. IV: „Ex sapientia modum". Denne Afhandling er ikke uden væsent-
lige Mangler. I formel Henseende gjør den mere juridisk tørre end historiske
Fremstilling Læsningen ikke sjælden noget trættende. Ogsaa savner man altfor
meget en Fremhævelse af og Sammenstilling med den samtidige tilsvarende Ud-
vikling i andre evropæiske Lande, og navnlig i Sverige. Endelig er ogsaa for
den dansk-norske Stats Vedkommende et og andet, der vilde have ligget inden for
Opgavens Omraade, blevet overset af Forfatteren, ligesom han ikke heller har
undgaaet enkelte positive Fejl. Paa den anden Side viser imidlertid denne Afhandling,
Universituta Anrbog.	65
510
Universitetet 1864—1871.
der er ledsaget af enkelte hidtil utrykte Aktstykker fra Geheimearkivet, saa megen
Flid og Tænksomhed, og yder saa gode Bidrag til Opgavens Besvarelse, at vi ikke
have troet, at den udsatte Pris burde nægtes ham.
D. 18de Marts 1869.
F. Schiern.	E. Holm.
V. Den naturhistoriske Afhandling. Til Besvarelse af Universi-
tetes Prisspørgmaal, udsat i 1866—67, om de Forskelligheder, som de danske
Arter af Frøernes og Tudsernes Familier frembyde med Hensyn til Levemaade,
Forvandling og Benbygning, er der kun indsendt et Arbejde med Motto: Nemo scit,
qvantum nescit, i to Dele i 4to. Den første Del (148 Sider), indeholdende de
biologiske Afsnit, Levemaaderi og Forvandlingen samt en forudskikket kritisk Over-
sigt over de danske Arter af Frøer og Tudser, indkom i rette Tid, den anden
(155 Sider), behandlende Benbygningen, tre Uger senere, da Konsistorium efter
den anonyme Forfatters Begjæring, havde indrømmet en saadan Frist.
Den udsatte Opgave havde fordret, at Besvarelsen skulde ledsages med de
nødvendige Figurer eller Præparater, og Forfatteren har valgt især at oplyse sine
Undersøgelser med disse sidste, hvoraf han har indsendt et overordentlig stort
Antal, medens kun ganske enkelte Figurer ledsagede Afhandlingen. Samlingen af
Præparater fylder flere Skabe og bestaar dels af hele Dyr (udvoxne og i Larve-
tilstand), opbevarede i Spiritus, dels og fornemmelig af mange hundrede Skeletpartier
eller Grupper af Knogler, der, efter at være blevne omhyggelig rensede, ere i for-
skjellige Stillinger klæbede paa Glasplader paa en net og Skønhedssansen til-
talende Maade
Indsamlingen af de talrige Individer, der af begge Kjøn af de forskjellige
Arter ere blevne benyttede til Præparaterne, Tilberedelsen af de enkelte Knogler
(fornemlig ved Maceration) eller af de enkelte Skeletpartier (ved Skelettering), alle
disse Deles regelmæssige Opklæbning paa Glaspladerne samt nøjagtige Etikettering
o. s. v., aflægge et stærkt Vidnesbyrd om Forfatterens Udholdenhed, idet hverken
Tid eller Flid synes sparet paa Tilvejebringelsen af denne Art af Hjælpemidler til
Besvarelsens Udførelse og dens Bedømmelse. Et gunstigt Vidnesbyrd om den
Omhu, Forfatteren har skjænket sit Arbejde, gaar ogsaa frem af selve Afhandlingens
hele Udstyr. Men, saa megen Pris vi end gjerne ville sætte paa det tilvejebragte
store Antal af Præparater og paa de nævnte ydre Egenskaber ved disse, maa vi
dog mene, at Forfatteren ved at ville behandle sin Præparatsamling saaledes, som
det er sket, er kommet ind paa en Afvej, og vi kunne ikke andet end beklage det
Misforhold, som herved er fremkommet mellem den store Sum af Tid og Kræfter,
som Præparaternes Tilvejebringelse og zirlige Opstilling have kostet Forfatteren,
og den ringere Tid, der paa Grund heraf er blevet levnet Foriatteren til det es
Afbenyttelse til Opgavens Besvarelse. Dette Misforhold som Forfatteren i øvrigt
selv har følt, er blevet saa meget større, som den overvejende Flerhed af Præ-
paraterne kunde have været tilberedte og opstillede paa en vel ikke saa ziilig,
men mere tidsbesparende og dog til videnskabeligt Ojemed meie hensigtsmæssig
Maade, og ved et uheldigt Sammentræf er det desuden blevet i sine Følger desto
føleligere, som Forfatteren, der ses at have været fraværende paa en Rejse i Ud-
landet, da Opgaven offentliggjordes, allerede havde mistet de første Maaneder af
den til Besvarelsen satte Frist af to Aar.
Det nævnte ugunstige Forhold ville vi saaledes være tilbøjelige til at til-
skrive, at Forfatteren i den sidste Del, der omfatter de danske Arters Benbygning
og som han selv har erklæret for det Afsnit af Opgaven, paa hvilket han har
villet lægge den største Vægt, har f. Ex. kun mindre fuldstændig gjort Rede for
Skelettets bruskede Partier og ganske undladt at behandle nogle af de foi Spøigs-
maalets Besvarelse væsentligste Dele af Skelettet: Fødderne (Fodrod og Fod) og
selve Kraniet eller Hovedet som Helhed. Dette Savn afhjælpes ikke derved, at
Hovedets enkelte, ved Maceration frigjorte Knogler ligesom Hvirvelsøjlens, Bække-
nets og Skulderpartiets benede Elementer samt de lange Knogler af Lemmerne,
ere for alle de danske Arters Vedkommende blevne udførlig og omhyggelig sammen-
lignede, om end ikke overalt med det Udbytte, som en anden Rensningsmaade, anvendt
i det mindste ved Siden af Maceratimen, vilde have givet (saaledes exempelvis
Tandforholdet).
Priskonkurrencer.
511
En uligelig Fordeling af den til Indsamling og den til Iagttagelse og Under-
søgelse anvendte Tid have vi ment ligeledes at have været Kilden, i det mindste
til Dels, til de mere følelige Mangler i den første Del af Besvarelsen, der om-
handler de danske Arters Levemaade og Forvandling eller meddeler Bidrag til
dem. Selvstændige Bidrag i disse Retninger (være sig enten nye eller bekræftende
og berigtigende de ældre), ere ikke ret mange, men der er blandt dem unægtelig
nogle, som vi sætte Pris paa. Fremstillingen af disse Forhold lider imidlertid vel
hyppig af Misforstaaelser, baade af den Betydning, som med Rette kan tillægges
det af Forfatteren selv sete, og af den, som de tidligere Forfatteres Meddelelser
om de samme eller lignende Forhold have. Ogsaa Behandlingen af de danske
Arters Selvstændighed og Synonymi, der ganske rigtig er skikket forud for de
biologiske Afsnit, lader ikke lidet tilbage at ønske, idet man her som i alle Af-
snittene føler Mangel dels paa Kundskab til den nødvendige, ikke store Literatur,
dels paa Greb til ret at benytte den, og bringes i Tvivl om Forfatteren virkelig
ved Siden af al den for Dagen lagte Iver ogsaa har haft et tilstrækkelig aabent
Blik for Naturen.
En af os, Professor Schiødte, kan i flere Henseender ikke slutte sig til foran-
staaende Bedømmelse, ser navnlig de fremhævede Mangler i et langt mildere Lys,
og tilkjender Arbejdets Fortrin en større Betydning. Forfatteren ses efter hans
Mening med alvorlig Villie og umiskjendeligt Kald at have givet sig i Færd med
Opgaven, men af Mangel paa Erfaring at være kommet til fra først af at anlægge
sine Undersøgelser efter en Plan, som den givne Tidsfrist trods al anvendt Flid
ikke tillod at gjennemføre, og som det var for sent at ændre fra Grunden af, da
han kom til Klarhed over dens altfor store Omfang. Fejlen er af den Slags, der
hyppigst begaas af Begyndere i Naturgranskningens, saa saare vanskelige Kunst,
ikke mindst af dem, som senere blive meget dygtige Mænd. Han mener derfor,
at der ikke ber lægges videre Vægt paa den i nærværende Tilfælde, hvor Om-
stændighederne have gjort det umuligt for Forfatteren at rette den i Tide, og
holder for, at den foreliggende Undersøgelse i det hele, som zoologisk Prøvearbøjde,
og under Hensyn til hvad der for Tiden præsteres hos os i dette Fag, har saa-
danne Fortjenester, at Universitetet bør lønne den med den udsatte Pris.
Flertallet af os have derimod paa Grund af de oven for fremhævede svage
Sider ved Arbejdet ikke kunnet erkjende, at dette har givet Vidnesbyrd om saa
gode eller modne Studier, at vi have kunnet tilkjende dets Forfatter den udsatte
Pris; men, som vi oven for have berørt, Forfatteren har lagt en saa ærlig Stræben
og saa udholdende Flid for Dagen, selv om dette end til Dels er sket i Retninger,
som vi maa anse for forfejlede, at vi linde hans Besvarelse værdig til et hæder-
ligt Akcessit.
D. 30te Marts 1869.
Japetus Steenstrup. A. S Ørsted. Johnstrup. Schiødte. J. Reinhardt.
VI. Den mathematiske Afhandling. Som Besvarelse af den
mathematiske Prisopgave angaaende Theorien af Integration af partielle Differen-
tialligninger af første Orden, er der indkommet en Afhandling med Motto: non
datur metaphysica in mathesin via. Den begynder med en temmelig fuldstændig
historisk Oversigt over Theoriens Udvikling, meddeler derefter en udførlig og i
det hele klar Fremstilling af de temmelig vanskelige Methoder, hvilken vidner om
Forfatterens grundige og omhyggelige Studium af Cauchy's og Jacobis Arbejder,
og belyser Sagen ved mange gode og til Dels originale Exempler. Vi kunne derfor
uden Betænkelighed erklære, at Forfatteren ved sin Besvarelse har gjort sig meget
værdig til den udsatte Pris.
D. 19de Marts 1869.
d'Arrest.	Adolph Steen.
De for Aaret 1868—69 udsatte Prisopgaver*) vare følgende:
*) Jfr. kgl. Resol. af 23de Juni 1868 (Univ. Aarb. f. 1864—71 I. S. 429). at Adgangen
til at vinde Universitetets Prismedaille fremtidig er aabnet for enhver, som uden
at have opnaaet fast kgl. Ansættelse paa den Tid, Prisopgaven besvares, maatte
føle sig opfordret til at deltage i Konkurrencen.
65*
512
Universitetet 1864—1871.
1. The o lo gi. Skildring af den danske Kirkes synodale Virksomhed i
Middelalderen og efter Reformationen. 2. Lovkyndighed. At udvikle Be-
grebet om Bedrageriforbrydelsen. 3. Statsvidenskab. Hvorvidt er Frihed i
Henseende til Bortforpagtning af mindre Landejendomme hensigtsmæssig? 4. Læge-
videnskab. En kritisk Fremstilling af Olliers og Sédillots Resektionsmethoder
og disses Resultater med Hensyn til Benenes Regeneration. 5. Filosofi. At
paavise de forskjellige Forandringer, Substansbegrebet har undergaaet i den nyere
Filosofi. 6. Æsthetik. Hvad er det bestaaende i Poesien, og hvorvidt er der
noget deri, der kun har Betydning for en bestemt Tid? 7. Historie. En kri-
tisk Oversigt og Bedømmelse af den nyere Tids Oplysninger og Undersøgelser om
Wallensteins politiske Stilling og Planer efter Slaget ved Liitzen til hans Død.
8. Klassisk Filologi. Exponatur de formis anacoluthorum, quæ apud Thucy-
didem, maxime in orationibus, reperiuntur. At fremsætte de hos Thukydides, især
i Talerne, forekommende Anakoluthers særegne Former. 9. Østerlandsk Filologi.
At fremstille efter arabiske Grammatikere Navneordets Kasusbøjning og dens An-
vendelse, samt at paavise de Spor af en tilsvarende Bøjning, som findes i det
hebraiske Sprog. 10. Naturhistorie. En Undersøgelse af de i en selvvalgt
Del af Danmark (i Udstrækning omtrent som en Fjerdedel af Sjælland) forekom-
mende Rullesten med Hensyn til deres mineralogiske Beskaffenhed og de deri op-
bevarede Forsteninger," især henhørende til Overgangsformationen. 11. Mathe-
matik og Astronomi. At samle og ordne samt indbyrdes at sammenligne de
indtil Midten afAaretl868 fremkomne Resultater af spektralanalytiske Forskninger
i deres udelukkende Anvendelse paa Himmellegemerne. Arbejdet maa saa vidt
mulig indeholde orienterende Oplysninger om Forskjelligheder ved de anvendte
Analysatør-Apparater, og navnlig gaa ud paa bestemt at lade de Punkter frem-
træde, hvori de enkelte Iagttageres Resultater paa det omhandlede Omraade enten
støtte eller endnu synes at modsige hinanden. 12. Fysik og Kemi. Der for-
dres en historisk og kritisk Fremstilling af de forskjellige Undersøgelser, Fysi-
kerne have anstillet over den electriske Gnist, tillige med en samlet Fremstilling
af det, man for Tiden ved om dette Fænomen.
1870.
Til Besvavelse af de for Aaret 1868—60 af Universitetet udsatte 12 Pris-
opgaver indkom i Aaret 1869 — 70 otte Afhandlinger: en theologisk, en retsviden-
skabelig, en æsthetisk, tre historiske og en i klassisk Filologi. Af disse Afhand-
linger fandtes en, nemlig den ene af de historiske, værdig til Prisen; tre
Afhandlinger, den theologiske, den lægevidenskabelige og en historisk, blev der
tilkjendt Akcessit. Forfatterne fandtes at være
af den prisbelønnede Afhandling:
Stud. mag. C. F. Bricka,
af de Akcessit tilkjendte Afhandlinger:
Cand. theol. F. A. 0. Rugaard, af den theologiske,
Cand. med. & chir. Chr. Fenger, af den lægevidenskabelige,
Cand. juris, Attaché ved det kgl. Gesandtskab i London, Chr. Treschow,
af den historiske.
Priskonkurrencer.
513
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indleverede Afhandlinger lyde
saaledes:
I.	Den theo logiske Afhandling. Over det opgivne Prissporgsmaal:
„Skildring af den danske Kirkes synodale Virksomhed i Middelalderen og efter
Reformationen", er indkommet en Afhandling med Motto af Luther. Forfatteren
synes ikke tilstrækkelig at have stillet sig det Maal klart, hvorhen han vilde
stræbe, samt tillige at savne ikke faa af de Forudsætninger, der ere Vilkaar for
Sporgsmaalets heldige Losning. Forkundskaberne til saa vel den danske Kirkes
som Nabokirkernes Historie kund^ have været betydeligere. Plan og Ordning anskue-
ligere og Brugen af Kilderne mere kritisk, end Tilfældet er. Man mærker paa
alle Punkter, at Forfatteren ikke meget har syslet med historiske Undersøgelser.
Derfor lader ogsaa det vundne Udbytte en hel De) tilbage at ønske, medens For-
fatteren heller ikke kan siges at være i Besiddelse af synderlig stor Fremstillings-
evne. Ledet af disse Grunde, kan Fakultetet ikke stemme for en Prisbelønning
af hans Afhandling. Derimod har han med paaskjonnelsesværdig Flid taget fat
paa den ingenlunde ganske lette Opgave, og de foreliggende Samlinger røbe en
Interesse for det kirkehistoriske Studium, som fortjener Opmuntring. Af Hensyn
hertil har Fakultetet ment at kunne tilkjende Forfatteren et Akcessit.
D. 15de Marts 1870.
H. N. Clausen. C. E. Scharling. H. Hermansen. Fr. Hammerich.
II.	Den juridiske Afhandling. Til Besvarelse af den i 1868—69
udsatte Prisopgave i Lovkyndighed; ,,At udvikle Begrebet om Bedrageriforbry-
delsen" er der til Fakultetet indkommet en Afhandling, der har til Motto:
„Es erben sich Gesetz' und Rechte
Wie eine ew'ge Krankheit fort;
Sie schleppen von Geschlecht sich zum Geschlechte,
Und rucken sacht von Ort zu Ort." (Goethe).
fakultetet kan ikke betragte denne Afhandling som et alvorligt Forsøg paa
at besvare den stillede Opgave, da Forfatteren aldeles ikke har indladt sig paa
nogen som helst Undersøgelse af Bedrageriets Begreb efter dansk Ret, og i Virke-
ligheden heller ikke har prøvet paa nogen Udvikling af dette Begreb efter For-
holdets Natur, men ladet sig nøje med Meddelelser om enkelte tyske Forfatteres
Opfattelser, og for sit eget Vedkommende med en Henvisning til hvad Sprogbrugen
formentlig hjemler,* i Forbindelse med nogle Bemærkninger om det ejendommelige
\ed forbrydelsen Falsk. Der vil derfor ikke kunne være Sporgsmaal om at til-
kjende Forfatteren den akademiske Prisbelønning.
D. 15de Marts 1870.
J. Gram.	A. Aagesen.	J. Nellemann.	Goos.
III.	Den medicinske Afhandling. Som Besvarelse af den for 1868 —69
givne Prisopgave i Lægevidenskaben : „En kritisk Fremstilling af Ollier's og Sédillots
Resektionsmethoder og disses Resultater med Hensyn til Benenes Regeneration"
er der indkommet en Afhandling med Motto: „Périoste fait les os." Flourens.
Efter en historisk Indledning, som dog ingenlunde er udtømmende, især hvad
den f 3 s i ol o gi ske og pathologiske Side af Sagen angaar, gives der i Afhandlingen
en Udsigt over de af Ollier og Sédillot udførte Forsøg, en Skildring af selve
Operationsmethoderne med de af de to Kirurger opstillede Indikationer for disse,
og deinæst en Oversigt over den Strid, som udspandt sig om Methodernes Fortrin
og Mangler, samt Meddelelser om de af andre foretagne Kontrolforsøg, hvortil
slutter sig en lille Række af Forsøg, som af Forfatteren ere udførte paa Kaniner.
Med Rette udhæver dog Forfatteren, at Hovedvægten bør lægges paa de kliniske
Iagttagelser af Operationernes Udførelse i den kirurgiske Praxis; en væsentlig Del
af Afhandlingen udgjøres derfor ogsaa af de i en overskuelig tabellarisk Form
sammenstillede Rækker af Tilfælde, som Forfatteren har uddraget af Literaturen,
og paa disse skal da den endelige Dom over Operationsmethoderne bygges. Vi
finde imidlertid paa de fleste Punkter i Afhandlingen en vis Ubehjælpsomhed i
Behandlingen af Stoflet, en fremtrædende Mangel paa Orden og Sammenhæng og
ikke sjælden tillige paa Klarhed i fremstillingen, der tilmed ikke overalt er fri
foi en uheldig Sammenblanding af det væsentlige med det uvæsentlige; selve
514
Universitetet 1864—1871.
Benyttelsen og Bearbejdelsen af det kliniske Materiale lader ikke lidet tilbage at
ønske, og Forfatteren synes her at være nbekjendt med de Bidrag til Bedømmelsen
af Operationernes Resultat, som findes nedlagte i vor egen Literatur; som en
væsentlig Mangel maa vi da ogsaa udhæve, at det, som burde være Hovedgjen-
standen for Undersøgelsen — nemlig den „kritiske" Vurdering af Operations-
methoderne saa vel i Almindelighed som lige over for specielle Indikationer —
ingenlunde kommer til sin fulde Ret, idet netop dette Punkt er mindst udførlig
og udtømmende behandlet.
Vi kunne altsaa ikke erkjende, at det er lykkedes Forfatteren tilfredsstillende
at løse den stillede Opgave; men i Paaskjønnelse af den Flid, han har udvist
især ved Samlingen af de kliniske Iagttagelser, og i Betragtning af, at han dog
i det hele taget maa siges at have betraadt den rigtige Vej, som ved et mere
modent Overblik kunde have ført ham til Maalet, mene vi dog, at der kan til-
kjendes ham „Akcessit".
D. 3dje Marts 1870.
Saxtorph.	F. Schmidt.	C. Reisz.
IV.	Den æ s th etiske Afhandling. I Anledning af Universitetets
Prisopgave for 1868—69: „Hvad er det bestaaende i Poesien og hvorvidt er der
noget deri, der kun har Betydning for en bestemt Tid", er der blevet indsendt et
lille poetisk Forsøg med Motto: „Digter! der er Sandhed i dit Værk", o. s. v.
Komiteen har ikke kunnet opdage, at det indsendte staar i noget som helst For-
hold til den stillede Opgave, og skal derfor afholde sig fra enhver Kritik derai.
D. 10de Marts 1870.
C. Hauch.	.1. D. Ussing.	H. Brøchner.
V.	De historiske Afhandlinger. Universitetets Prisspørgsmaal i
Historie for Aaret 1868-69 fremsatte denne Opgave: „En kritisk Oversigt <g
Bedømmelse af den nyere Tids Oplysninger og Undersøgelser om Wallensteins
politiske Stilling og Planer efter Slaget ved Lutzen til hans Død". Spørgsmaalet
har fremkaldt tre Besvarelser. En af dem har til Motto disse Ord af Lessing i
hans Rettungen des Horaz: „Ungereeht wird die Naclnvelt nie seyn. Anfangs
zwar pflanzt sie Lob und Tadel fest, wie sie es bekommt, ntch und nacli aber
bringt sie beides auf ihren rechten Punkt". En anden af Besvarelserne har til
Motto Sætningen: „Nil nisi verum". Den tredje betegnes med disse Ord af
Richelieus Memoirer: „La bonne ou mauvaise reputation dépend de la derniére
periode de la vie".
Foreløbig maa her bemærkes, at, efter at Prisspørgsmaalet var udsat i Aaret
1868 og inden Terminen for dets Besvarelse var udløbet i Aaret 1S69, blev i
forrige Aar den i Spørgsmaalet tilsigtede historiske Literatur forøget ved et nyt
Bidrag fra en af Tysklands mest ansete historiske Forfattere, nemlig ved L. v.
Rankes Geschichte Wallensteins. Dette Skrift, der dog snarere kan siges at handle
om Trediveaarskrigens Historie i Almindelighed, end særlig om Wallensteins, har
imidlertid ikke gjort den udsatte Prisopgave overflødig.
Forfatteren til den Afhandling, der er betegnet med Motto af Lessing, har
med megen Omhu og Grundighed sat sig ind i den stillede Opgave og leveret et
Arbejde, der i det hele maa kaldes tilfredsstillende. Om endog Opfattelsen af
Wallenstein i enkelte Henseender næppe kan frikjendes for at lide af Ensidighed,
og Fremstillingen stundom er noget søgt, ere disse Mangler dog ikke saa store,
at de kunne være til Hinder for at tilkjende Forfatteren den udsatte Prisbelønning.
Den med Motto: „Nil nisi verum" indgivne Afhandling røber i det hele
Flid og en forstandig Opfattelse af Forholdene og Wallensteins Stilling til disse,
men lider af Mangel paa Klarhed og Bestemthed, ligesom der i høj Grad saA ne^
Citater, og Fremstillingen paa nogle Steder ej er fri for at være kejtet. Paa
Grund af disse Mangler kunne vi kun tildele Forfatteren et Akcessit.
Den tredje Afhandlings Forfatter, der har taget sit Motto fra Richelieus
Memoirer har indskrænket sig til at give en Oversigt over Wallensteins-Literaturen,
Priskonkurrencer.
515
der imidlertid er i'or kortfattet og ufuldstændig til, at hans Afhandling kan komme
i Betragtning til Prisbelønning.
D. 14de Marts 1870.
Fr. Schiern.	C. F. Allen.	E. Holm.
VI. Den filologiske Afhandling. Over den i Fjor udsatte Pris-
opgave i den klassiske Filologi: „At fremstille de hos Thukydid, især i Talerne,
forekommende Anakoluthers særegne Former" er indkommet en ikke med noget
Motto betegnet Afhandling. Denne Afhandling bærer Spor af et ikke ringe Studium
af græsk Grammatik, af flittig Læsning af Thukydid og af omhyggelig Samling
af Stof til Opgavens Bearbejdelse; men Bearbejdelsen selv er utilfredsstillende.
Anakoluthets Begreb bestemmes meget vilkaarlig og saaledes, at det omfatter en
Mængde forskj elligartede syntaktiske Uregelmæssigheder, som efter Sprogbrugen
slet ikke kunne henføres dertil. Paa dette Grundlag er derefter bygget en meget
detailleret Inddeling, og under dennes med en kort og ikke synderlig tydelig For-
klaring indledede Rubriker ere de thukydideiske Exempler anførte. Der savnes
ethvert Forsøg paa en Fremhævelse af det ejendommelige i Thukydids Stil og i
hans Anvendelse af Ånakoluthet i Sammenligning med den hos andre ældre græske
Prosaister fremtrædende Frihed og Afvigelse fra den regelbundne Gang i Talens og
Periodens Form; der er næppe anført et eneste Sted af nogen anden Skribent.
Lige saa vel savnes euhver Udvikling af de fælles og karakteristiske Hovedmotiver
for Anakoluth-et hos Thukydides, navnlig som det fremtræder i Talerne i Modsæt-
ning til den egentlige Fortælling, hvoraf det er en Følge, at Afhandlingen ikke
fører til noget for den exegetiske Behandling af Thukydides vejledende Resultat,
aldeles bortset fra, hvad der kunde indvendes mod enkelte Steders Opfattelse.
Ogsaa den latinske Sprogform er meget tung og aldeles moderne skolastisk. Vi
kunne derfor ikke tilkjende Forfatteren nogen Belønning.
D. 14de Marts 1870.
J. N. Madvig.	J. L. Ussing.
De for Aaret 1869—70 udsatte Prisopgaver vare følgende:
I. The o lo gi. En dogmatisk og historisk Undersøgelse af Lærefrihedens
Ret og Grænse i den protestantiske Kirke. 2. Lovkyndighed. At udvikle
Betydingen af Adskillelsen mellem Factum og Jus paa Civilprocessens Omraade.
3. Statsvidenskab. Efter en kort historisk-statistisk Fremstilling af de
skandinaviske Bankers Opstaaen, Udvikling og Virksomhed ønskes Spørgsmaalet
om Bankfrihed belyst, med særligt Henblik til de i de seneste Aar i Frankrig
derom førte Forhandlinger. 4. Lægevidenskab. En Fremstilling og kritisk
Vurdering af de forskjellige Tiders Anskuelser om Fosterets Stillings- og Leje-
Forandringer under Svangerskabet, samt om de Aarsager, som betinge det regel-
mæssige Fosterleje ved Fødselen. 5. Filosofi. At paavise Forholdet mellem
Schellings Naturfilosofi og Fichtes Videnskabslære. 6. Æsthetik. Inden for
hvilke Grænser kan en Mythologi, der ikke længere er Gjenstand for Tro, faa
Betydning for Poesien og Kunsten? 7. Historie. At fremstille de nederlandske
Stæders Handelsforhold til de tre nordiske Riger indtil Freden i Speyer 1544, og
deres Betydning saa vel i andre Henseender som med Hensyn til de politiske
Forhold. 8. Klassisk Filologi. Plutarchi vita Pelopidæ justo commentario
enarretur. Der forlanges en exegetisk Bearbejdelse af Plutarchs Biografi af
Pelopidas. 9. Østerlandsk Filologi. At give en Fremstilling af Ord-
dannelseslæren saa vel i Vedasproget som i det klassiske Sanskrit. 10. Mathe-
matik og Astronomi. Man skal udvikle, hvorledes en given Flades Krum-
ningslinier lade sig bestemme saa vel analytisk som synthetisk, og gjøre
Anvendelse af de angivne Methoder paa de mest bekjendte Arter af Flader.
516
Universitetet 1864—1871.
11. Fysik og Kemi. Der fordres en Fremstilling af de Anvendelser, som i viden-
skabelig og praktisk Retning ere gjorte af Elektromagnetismen i de 50 Aar, som
ere forløbne siden dens Opdagelse. 12. Naturhistorie. Da der i den senere
Tid er vakt Tvivl om flere Punkter i Insektædernes (Mammalia insectivora) og
Flaggermusenes Liv, ønsker man selvstændige Undersøgelser og Iagttagelser
over vore indenlandske Insektædere, især med Hensyn til deres Næring og
Tandsystem ; dette sidste fordrer man beskrevet i begge dets Sæt og Gangen i
Tandskiftet nøje angivet for hver af Slægterne i det mindste. -Lignende Under-
søgelser og Iagttagelser ønskes anstillede paa et Par af vore almindelige Flagger-
mus. Ved Sammenstillingen af det vundne Udbytte maa tillige tages Hensyn til,
hvad der i denne Retning allerede maatte være bekjendt. Oplysende Præparater
og Tegninger maa følge med Besvarelsen.
1871.
Til Besvarelse af de for Aaret 1869—70 af Universitetet udsatte 12 Pris-
opgaver indkom i Aaret 1870—71 ti Afhandlinger: en theologisk, fire lægeviden-
skabelige, to æsthetiske, en i klassisk Filologi, en mathematisk og en fysisk. Af
disse Afhandlinger fandtes tre værdige til Prisen, nemlig en af de lægeviden-
skabelige, den mathematiske og den fysiske; to Afhandlinger nemlig en lægeviden-
skabelig og Afhandlingen i klassisk Filologi, blev der tilkjendt Akcessit. For-
fatterne fandtes at være
af de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. med. & chir. A. Goldschmidt, af den lægevidenskabelige,
Cand. mag. P. C. V. Hansen, af den mathematiske,
Cand. med. <fc chir. Rasmus Pedersen, af den fysiske,
af de Akcessit tilkjendte Afhandlinger:
Stud. med. et chir. Chr. Jiirgensen, af den lægevidenskabelige,
Stud. philol. Kr. Mikkelsen, af den klassisk-filologiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indleverede Afhandlinger lyde
saaledes :
I.	Den theo logi ske Afhandling. Til Besvarelse af den for Aaret
1869 —70 fremsatte theologiske Prisopgave: „En dogmatisk og historisk Under-
søgelse af Lærefrihedens Ret og Grænser i den protestantiske Kirke", er indkommet
en Afhandling med Motto: „In necessiis (necessariis) unitas, in dubiis libertas,
in omnibus caritas". Den første Tredjedel (46 Sider) af denne Afhandling, der
skulde indeholde en dogmatisk Undersøgelse, bestaar i en Række af løse Tanker,
sammenkjædet i en Slags Katekisationsform, hvis Resultat taber sig i svævende
Ubestemthed. De to følgende Tredjedele, af historisk Indhold, bestaa af en Masse
sammensankede og ukritisk behandlede Enkeltheder, hentede til Dels fra kirke-
historiske Lærebøger, men som kun give et broget, forvirrende Billede. Naar
Skriftsteder fraregnes, findes der i hele Afhandlingen ikke et eneste Citat eller
nogen literær Henvisning. Med Anerkjendelse af Forfatterens gode Mening og
anvendte Flid kan Dommen over hans Arbejde dog kun blive, at Udførelsen hverken
i Form eller Indhold svarer til, hvad man bør fordre af et akademisk Prisskrift.
D. 16de Marts 1871.
H. N. Clausen.	C. E. Scharling. 1 C. Hermansen. Fr. Hammerich.
C. Henrik Scharling.
II.	De lægevidenskabelige Afhandlinger. Til Besvarelse af den
for 1869—70 udsatte Prisopgave i Lægevidenskaben: „En Fremstilling og kritisk
Vurdering af de forskjellige Tiders Anskuelser om Fosterets Stillings- og Leje-
Priskonkurrencer.
517
forandringer under Svangerskabet samt om de Aarsager, der betinge det regel-
mæssige Fosterleje ved Fodselen", er der til Fakultetet indkommet 4 Afhandlinger
med Motto: i) „Natura tum hæc tum alia omnia in partu" .. Galenus; 2) „Non
tamen satis adhuc explorata" ... Aristoteles; 3) „Antiqvitatem repetimus"; 4) Es
muss die Geschichte durch eine unbefangene Yergleichung der Vergangenheit mit
der Gegenwart nachweisen, welche Fortschritte die Wissenschaft selbst gemacht,
in welchen Punkten die neue Zeit der alten vorgeschritten, so wenig sie etwaige
Riickschritte verschweigen darf, wodurch am besten auf der einen Seite gerechtes
Aiierkennen des eigenen Wertlies befordert, auf der anderen Seite aber stolzes
Ueberschatzen der Gegenwart verhutet wird".
Som en tælles Mangel ved alle de indkomne Arbejder maa vi fremhæve, at
Forfatterne kun undtagelsesvis have søgt at bringe de i Prisopgaven fremsatte
Spørgsmaal til en om muligt sikrere Afgjøreise ved mere selvstændige Under-
søgelser. De have vel meget ladet det bero ved det allerede givne, givet en
Fremstilling og Kritik deraf, medens nærliggende selvstændige Undersøgelser, f. Ex.
med Hensyn til Gravitationsteorien, sandsynligvis vilde have kunnet klare flere
af de Punkter, hvorom der endnu er nogen Uenighed hos Forfatterne. Idet vi
fremhæve denne Mangel, skylde vi Forfatterne samtidig at udtale, at der af dem
alle er aflagt Prøve paa Flid i det møjsommelige Samlerarbejde og tillige — om
end i forskjellig Grad — Dygtighed i Arbejdets kritiske Del.
Vi skulle først omtale Arbejdet under 3 med Motto: „Antiqvitatem repe-
timus". Det bærer helt igjennem Præg af Modenhed. Afhandlingen har Mangler
i historisk Henseende, uden at disse dog kunne fremhæves som særdeles væsent-
lige Det indeholder ogsaa af og til Gjentagelser nærmest paa Grund af Ind-
delingsprincipet - men Fremstillingen er i det hele klar, Overskueligheden til -
strækkelig og Kritiken sund. Vi skulle i disse Henseender navnlig fremhæve be-
handlingen af Opgavens Hovedafsnit: om Stillings- og Lejeforandringer under
Svangerskabet, hvor Forfatteren ved en kritisk Behandling af det givne har leveret
Bidrag til Læren om disses Aarsager og Lovene for dem. Vi kunne derfor erklære,
at Forfatteren har gjort sig værdig til den udsatte Pris.
ISærmest til dette Arbejde staar det under 4 med Motto: „Es muss die
Geschichte &c.". Med flittige historiske Studier og en omhyggelig Bearbejdelse
af de forskjellige Tiders Anskuelser forener Forfatteren en klar Fremstilling og
forstaar i det hele at tilvejebringe en tilfredsstillende Overskuelighed om Spørgs-
maalets Udvikling, navnlig saa vidt angaar Aarsagen til det regelmæssige Foster-
leje. Det forekommer os imidlertid, at Kritiken ej altid bærer Præget af fuld
Modenhed, ligesom ogsaa den mere begrænsede Adgang til Literaturen hist og her
har tvunget ham til at søge Forfatternes Anskuelser paa anden Haand. Ikke
desto mindre antage vi dog, at Arbejdet i sin Helhed vidner om saa megen Flid
og Dygtighed, at det er værdigt til et hæderligt Akcessit. Af de andre Afhand-
linger fortjener 2, „non tamen satis adhuc &c." en nærmere Omtale. Vi maa
indrømme, at Literaturen er benyttet med Flid og at Fremstillingen i det hele er
li\lig og som oftest klar; men da Forfatteren strås er kommet ind paa en meget
søgt Opfattelse af Opgaven, er han kommet til at behandle flere Spørgsmaal, som
ligge fjærnere, medens derimod væsentlige Sider af Opgaven have faaet mindre ud-
tømmende Behandling. Kritiken lader ogsaa i flere Retninger en Del tilbage at
ønske, saa at vi ikke antage, at Afhandlingen kan komme i Betragtning til Pris-
belønning.
Afhandlingen 1, „Natura tum &c.", maa vi anse for den svageste saa vel i
Henseende til historisk Fremstilling som til kritisk Bearbejdelse.
D. 18de Marts 1871.
With.	Stadfeldt	C. G. Gædeken.
III. De æsthetiske Afhandlinger. Som Besvarelser af den i Fjor
udsatte æsthetiske Prisopgave : „Inden for hvilke Grænser kan en Mythologi, der
ikke længere er Gjenstand for Tro, faa Betydning for Poesien og Kunsten?" _
er der indkommet to Afdelinger, den ene med Motto: „Græske Guder vige skal"
o. s. v., den anden med Motto: „Finnask æsir a Idavelli". Forfatteren til den
første, i et billedrigt Sprog skrevne Afhandling, viser megen Dannelse og en varm
Begejstring for sin Gjenstand; men ligesom hans Mythebetragtning er ukritisk,
Universitets Aarbog.	0(5
518
Universitetet 1864—1871.
savnes der ogsaa overhovedet i hans Arbejde den fornødne Skarphed i Tanken og
en klar Opfattelse af Opgavens egentlige Kjærne, og det hele bliver mere en Række
Antydninger end en sammenhængende Udvikling. Vi kunne derfor ikke tilkjende
ham en Belønning.
Den anden Afhandlings Forfatter har behandlet sit Æmne i en livfuld Frem-
stilling, der dog ikke overalt undgaar det søgte, og han har stræbt at give skar-
pere Begrebsudviklinger og at tage Opgaven i et større Omfang. Men medens
han under denne Bestræbelse er kommet ind paa mange overflødige Udviklinger,
er han ogsaa hyppig kun naaet til det vilkaarlige eller uklare, og ikke heller lian
har grebet det egentlig afgjørende i Opgaven. I det hele savnes der i Afhand-
lingen altfor meget Modenhed til at vi, skjønt vi anerkjende de gode Evner, den
røber, kunne tildele Forfatteren nogen Belønning.
D. 14de Marts 1871.
C. Hauch.	J. L. Ussing.	H. Brøchner.
IV.	Afhandlingen i klassisk Filologi Som Besvarelse af den i
den klassiske Filologi stillede Opgave, en fuldstændig Kommentar over Plutarchs
Biografi af Pelopidas, er der indkommet en Bearbejdelse med Motto: Est quadam
prodire tenus, si non datur ultra (Hor.).
Dette Arbejde er udført med megen Flid og vidner baade om god gramma-
tikalsk Kundskab og om et omhyggeligt sprogligt Studium af Plutarchs Skrifter
og Bestræbelse for at samle det historisk-antikvariske Stof af Kilderne med Benyt-
telse af de bedste nyere Værker, ligesom ogsaa den latinske Sprogform, skjønt
ikke fri for Pletter, dog viser Øvelse og Omhu. Imidlertid have vi savnet den
Indgaaen paa visse nærliggende Spørgsmaal, den ligelige Fuldstændighed, navnlig
i det antikvariske, den Sikkerhed i Behandlingen af tvivlsomme historiske Punkter
og den Modenhed i Afgj oreisen af kritiske og exegetiske Spørgsmaal, som vi tro
burde være tilstede, hvis Prisen skulde tilkjendes Arbejdet, og vi have derfor ment,
at det gode og rosværdige derved fandt den riglige Paaskjønnelse ved Tilkjendelsen
af et hæderligt Akcessit.
D. 20de Marts 1871.
•T. N. Madvig.	J. L. Ussing.
V.	Den mathematiske Afhandling. Den mathematiske Prisopgave
angaaende Bestemmelsen af en Flades Krumningslinier har fremkaldt en Afhand-
ling med Motto: „Non datur metaphysica in mathesin via". Opgavens Fordring
om en Løsning baade ad analytisk og ad synthetisk Vej har fremkaldt en Deling
af Afhandlingen i en „analytisk" og en „synthetisk Theori", der dog ikke ere be-
handlede med ganske lige Dygtighed. De omfatte begge foruden det egentlige
Spørgsmaal tillige, hvad der overhovedet vedkommer Krumningsforholdene, paa den
ene Side i en meget fuldstændig og klar analytisk-geometrisk Fremstilling, paa
den anden Side saa fuldstændig, som det kan naas ved Hjælp af den deskriptive
Geometri og saadanne synthetiske Methoder, som ere tilgængelige i isoleret Form.
Medens det derfor maa erkjendes, at Forfatteren med stor Færdighed — under-
tiden vel endog større, end Stoffet nødvendig kræver — forstaar at udvikle, bruge
og tolke Formlerne, maa det dog ogsaa udhæves, at man savner noget de synthe-
tiske Undersøgelser af Keglesnitsfladernes Krumningslinier, som hvile paa et dybere
Kjendskab til den nyere Geometris Methoder. Trods de faa Brud paa den fuld-
stændige synthetiske Udvikling, hvortil Forfatteren derved nødes, vidner Afhand-
lingen dog i det hele om et saa omhyggeligt Studium af det forelagte vigtige
Spørgsmaal, hvis Frugter tilmed fremtræde i en klar og let tilgængelig Form, at
vi maa erklære den for værdig til den udsatte Pris.
D. 14de Marts 1871.
d'Arrest.	Adolph Steen.	H. G. Zeuthen.
VI.	Den fysiske Afhandling. Som Besvarelse af Prisopgaven i Fysik,
der fordrede „en Fremstilling af de Anvendelser, som i videnskabelig og praktisk
Retning ere gjorte af Elektromagnetismen i de 50 Aar, som ere forløbne siden
dens Opdagelse", er der indkommet en Afhandling med Motto: „Alt, hvad der
Priskonkurrencer.
519
sker i Naturen, foregaar efter evige Forskrifter, som vi kalde Naturlove". (H. C
Ørsteds samlede Skrifter, 3dje Bind, Pag. 4.)
Afhandlingen forener en fuldkommen tilfredsstillende Fuldstændighed med en
forstandig Begrænsning af Æmnets Behandling; det viser, at Forfatteren har be-
handlet Opgaven med Interesse og rober en sund Opfattelse af de mange forskjel-
lige Forhold, der blive omtalte. Fremstillingen er gjennemgaaende klar og rigtig
og, hvorvel vi kunde have ønsket den afsluttet med et fortællende historisk Over-
blik, maa vi tilkjende den Prisen som et Arbejde, der i alt væsentligt er tilfreds-
stillende.
D. 18de Marts 1871.
C. Holten.	Julius Thomsen.
Universitetets Prisopgaver for Aaret 1870—71 tindes i Aarb. for 1871—73
Side 233—34, Noten.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aarene 1864—71 have i alt 41*) Promotioner fundet Sted, idet der er
meddelt 4 den theologiske Licentiatgrad, 1 den juridiske Licentiatgrad, 16 Doktor-
graden i Medicinen og 20 den filosofiske Doktorgrad, hvoraf tolv i det lilosofiske
og otte i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
1864.
Cand. philol. Johan Vie torinus Pingel (lilol.-histor. Skoleembedsexamen
i Januar 1858) forsvarede d. 9. Maj 1864 sin for den filosofiske Doktorgrad
skrevne Afhandling: De gigantibus fabularum Græcarum. Paa Embeds Vegne
opponerede Proff., Konf., Dr. J. N. Madvig og Dr. J. L. Dssing; af Tilhørerne
Dr phil. H. F. F. Nutzhorn Graden blev meddelt af Fakultetet d. 21. Maj
1864 efter dertil af Ministeriet given Bemyndigelse.
Cand. mag. Jørgen Vilhelm Bergsøe (Magisterkonf. i Naturhistorie i
Maj 1861) forsvarede d. 7. Oktbr. 1864 paa Dansk**) sin for den filosofiske
Doktorgrad skrevne Afhandling: Philichthys Xiphiæ Stp. Paa Embeds Vegne oppo-
nerede Proff. Jap. Steenstrup og J. C. Schiødte; af Tilhørerne ingen. Graden
meddelt i Følge Ministeriets Bemyndigelse af 24. Oktober 1864.
1865.
Cand. med. & chir. Valdemar Lausen (Lægeex. i Januar 1862) for-
svarede d. 9. Novbr. 1865 paa Dansk**) sin for den medicinske Doktorgrad
skrevne Afhandling: Behandlingen af de traumatiske Hæmorrhagier fra Haandens
større Arterier. Paa Embeds Vegne opponerede Proff., Dr. S. A. W. Stein og
Dr. A. Buntzen; af Tilhørerne Reservekirurg P. A. J. Plum og Cand. med. &
chir. E. P. U. Arendrup. Graden meddelt d. 17. Novbr. 1865.
Cand. theol. Carl Henrik Scharling (tlieol. Ex. i Juni 1859) forsvarede
d. 7. Decbr. 1865 paa Dansk**) sin for den theologiske Licentiatgrad skrevne Af-
handling: Den nyere hollandske Theologi. Paa Embeds Vegne opponerede Proff.,
*) Desuden har der i Begyndelsen af det akademiske Aar 1863—64 fundet tre Pro-
motioner Sted, nemlig Cand. philol. II. F. F. Nutzhorn som Doctor philophiæ,
Reservekirurg C. L. Studsgaard og Underlæge J. P. Poulsen som Doctores medi-
cinæ. hvorom henvises til Lindes Medd. f. 1857—63, S. 525.
**) Se Univ. Aarb. f. I8b4—71 1 S. 435.
66*