^ Universitetet 1864- 1871. Efter at Prof. Aagesen, der havde beklædt Stillingen som Referendarius consistorii, ved Prof. Kaysers Afgang var oprykket i Aldersplads, valgtes ro Nellemann, som foran nævnt, til Medlem af Konsistorium, og overtog da hermed som den yngste retskyndige Professor i Konsistorium Referendariatet Som inspectores quæsturæ fungerede Etatsr. Gram, jfr. Lindes Medd. f. 1849 — 56 S. 282, og Prof. Aagesen, jfr Lindes Medd. f. 1857 6o . . Om Besættelsen af Inspektoratet efter Etatsr. Grams Død den 3dje Juni 1871, se Aarb. f. 1871-73 S. 132. Provstiet ved Kommunitetet og Regensen beklædtes af Etatsr. Gram, jtr. Lindes Medd. f. 1857 - 63 S. 167. Efter dennes Død bemyndigede Konsistorium under 14. Juni 1871 Stipendiebestyrelsen til i det hele at træffe de fornødne foreløbige Foranstaltninger til Udførelse af de Funktioner, som ellers paahvile Regensprovsten, indtil den endelige Besættelse af Posten kunde finde Sted. Jfr. i øvrigt Aarb. f. 1871 7 3 S. 132. 11. Uuiversitetets Lærere og de faste Censorer. 1. Forstærkelse af Lærerpersonalet og Forandringer i de enkelte Fakulteters Fagkreds. a. Det tlieologiske Fakultet. I Slutningen af Aaret 1856 henvendte 12 theologiske studerende sig til det tlieologiske Fakultet med et Andragende om, at det vilde drage Omsorg for at den kristelige Ethik i de nærmest følgende Halvaar niaatte blive doceret af en anden Professor end Prof. Bori.en.anu, fordi de ved det Kursus . Ethik som Universitetet for øjeblikket tilbod, hverken erholdt tilstrækkelig Hjælp til at kunne tilfredsstille Examensfordringerne, eller Vejledning nok til at kunne danne sig en begrundet Overbevisning om de mange ethiske Spørgsmaal, som vilde møde i Livet. Herpaa gav Fakultetet under 8. Jan 1857 et afslaaende Svar. Et lig- nende Andragende blev derefter under 19. s. M. indgivet til Ministeriet, idet de yderligere tilføjede, at Fremstillingen og Udviklingen ofte var en saadan, at den mere vanskeliggjorde end lettede den rette Forstaaelse af Forelæsningen, at altsaa denne, om end oplysende i enkelte Punkter, dog i dens Helhed blev uklar og ufor- staaelig og saaledes ikke havde kunnet yde de studerende nogen tilstrækkelig Vejledning. Andragendet henlagdes imidlertid. Under 28. Jan. 1S58 indgave ir, theologiske studerende til Ministeriet et Andragende om, at Prof. Borne- mann for Fremtiden ikke benyttedes som Esaminator eller i alt Fald, at han kur. skulde examinere i Ethik og ikke, som hidtil, hver anden Examensdag tillige i Dogmatik. Ogsaa dette Andragende henlagdes. I 1865 begyndte denne Bevægelse atter. 32 theologiske studerende an- modede Prof. Bornemann om en fyldigere Diktere., af sin Forelæsning over Ethiken men erholdt et afslaaende Svar. Efter Overenskomst med Tilhørerne holdt \ rof. Bornemann da et Examinatoriuin, som jævnsides med Forelæsningen se v skulde vejlede Tilhørerne til dennes Forstaaelse. Efter at ogsaa e e \ar s, aae ej, tilkjendegave de han, under 2. Decbr. 1865, at de opgave at liere de,, nævnte Forelæsning. Der blev derefter under 15. s. M. af 2, theologiske Kandidater og Forstærkelse a£ Lærerpersonalet. •-> 62 theologiske studerende tilstillet ham en Adresse, der senere blev tiltraadt af 4 Kandidater og 26 studerende, i hvilken de henstillede til hans Overvejelse, om han ikke skulde finde sig foranlediget til at træde tilbage fra en Virksomhed som Docent og Eiaminator, der stillede saa store Fordringer med Hensyn til Be- nyttelsen af og Herredømmet over det mundtlige Ord, for ad andre Veje at lade sine Forskninger og Evner komme Videnskaben til gode. Ved at tilstille Mini- steriet disse forskjellige Henvendelser gjorde Prof. Bornemann i Skrivelse af 1 (. s. M. Sagen til Gjenstand for en udførlig Redegjerelse. Da den mod ham rettede Misfornøjelse angik hans Virksomhed som Docent, henledede han Opmærksomheden paa sin Stillings ejendommelige Beskaffenhed. Naar det var paalagt ham at holde Forelæsninger over den systematiske Theologi, krævede disse nemlig dels en anden Fremstillingsmaade end de historiske og ex- egetiske Videnskaber, dels behandlede de for ikke faa Discipliners Vedkommende Theologien i dens Forbindelse med filosofiske og kulturhistoriske Omraader. Det laa saaledes i hans Lærefags Natur, at der ikke kunde være Tale om, at han blot skulde foredrage et bestemt Pensum, som skulde læres til Examen, og dette gjorde sig saa meget mere gjældende, som flere af hans Discipliner ikke en Gang vare Examensgjenstande, og derfor kun hørtes af de faa, som havde en meie om- fattende videnskabelig Interesse og friere Disposition over deres lid. Der vilde billigvis ikke kunne ventes flere Tilhørere end de, han havde haft, naar han læste f. Ex. over Apologetik, Sekternes Lære, det protestantiske Læiebegrebs Id vikling. Fremdeles skulde efter Lektionsplanen Foredraget af den omfattende og vigtige Disciplin Dogmatiken doubleres. Ved denne Doublering var det dog ikke at Fakultetet forudsat, at de studerende hørte to Docenter over Dogmatiken, men Foranstaltningens Hensigt var alene at give Lejlighed til frit \alg. lilhorernes Antal kunde følgelig ikke gjores til Maalestok for denne Forelæsnings Værd, og det saa meget mindre, som der i en Aarrække utvivlsomt havde hersket en anti- theoretisk Tænkemaade blandt de theologiske Studenter, og det allerede ved Biskop Martensens Afgang fra Universitetet, ligesom ogsaa senere, var blevet udtalt af dem, at det dobbelte Foredrag over Dogmatiken var dem imod, af Examens- hensyn. Endelig maatte han erindre om, at med Undtagelse af de laa exegetiske Forelæsninger, han havde holdt — i Gjennemsnit hvert tredje Aar en paa 2 Timer ugentlig — vare alle hans Forelæsninger alene for ældre studerende, ja, tore- læsningen over den theologiske Ethik forudsatte endogsaa Kundskab i Dogmatiken; men de ældre undværede lettest at høre Forelæsninger, og jo mere man i den senere Tid ved Universitetet kun vilde søge Specialskoler, og i de theologiske Forelæsninger vilde have noget praktisk, desto mere blev det systematiske skudt til Side. I Behandlingen af Moralen var der imidlertid kun Valg mellem en stræng systematisk Fremstilling og den populære, andægtige Betragtning; den sidste vilde i ingen Henseende være hjemme ved Universitetet. Han havde tidligere under et ]1,2 Aars Ophold i Tyskland lært de samme Vanskeligheder at kjende, som han havde erfaret her. Kyndige vilde f. Ex vide, hvor stort et Værd den udmærkede tiibingske Theolog C. F. Schmids »Christliche Sittenlehre« (Bore- læsninger, udgivne efter hans Død) havde. Hans Forelæsninger over Moral havde imidlertid under hans lange Universitetsvirksomhed aldeles ingen Indgang; Studenterne lærte til Examen en kort Udsigt over Moralens Historie, hvilken D, Strauss som Repetent udarbejdede for dem. Det vilde saaledes ses, at den, r> Universitetet 1864—1871. der i det theologiske Fakultet var forpligtet til at foredrage den systematiske Theologi, i Sammenligning med alle andre Professorer, der vejledede til en Embedsexamen, havde en exceptionel Stilling: i et Hovedfag var han doubleret, og han havde blandt Examensgjenstandene alene som sine egne den altid lidet yndede Moral og Religionsfilosofien, hvorover der kun holdtes en 2 Timers Fore- læsning i et Halvaar. Efter dernæst at have udtalt sig om den hele Bevægelse og sit Forhold til de theologiske studerende, sluttede han med at nedlægge Sagen i Ministeriets Haand. Efter Ministeriets Opfordring udtalte de øvrige Medlemmer af Fakultetet sig i en Erklæring af 15. Jan. 1866 om Sagen. Om det egentlige Punkt, hvorom de studerendes Andragende og Prof. Bornemanns Skrivelse drejede sig, fandt de ikke Anledning til at udtale sig. Det var nemlig ikke den videnskabelige Dyg- tighed hos en Universitetsprofessor, der her var stillet under Spørgsmaal, men alene hans Gave til Kathedervirksomheden; hvad der fra de studerendes Side savnedes, var i deres Andragende udtrykkelig indskrænket til den mundtlige Foredragsform. Men herom vare de lige saa lidt som enhver anden uden for Tilhørernes Kreds i Stand til at have en begrundet Mening, saa meget mindre som der ikke forelaa noget trykt Arbejde fra Prof. Bornemanns Haand siden hans Ansættelse ved Universitetet, der skulde kunne paaberaabes ved Spørgs- maalet om hans Behandlings- og Fremstillingsmaade af det videnskabelige Stof for den studerende Ungdom. Derimod anerkjendte de Prof. Bornemanns Arbejde ved flere Fakultetsbetænkninger, som i de forløbne Aar vare blevne affattede efter Ministeriets Forlangende. Der havde i disse været Spørgsmaal under Forhandling af Betydning og Vigtighed for Universitet og Videnskab; Behandlingen af disse skyldtes for største Delen Prof. Bornemanns Pen. Fakultetet samstemmede i, hvad der af Prof. Bornemann var ytret om en »antitheoretisk Tænkemaade« hos en stor Del af Nutidens theologiske studerende. Denne Stemning var ikke af nyt Datum; den var kun den negative Side af en stærkt udpræget Retning, som higede efter snarest muligt at komme til praktisk Anvendelse af Evner og Kundskaber. Denne Retning mødte nu til Dags paa alle Veje, men næppe nogetsteds med bestemtere Fordring end ved Fordannelsen til gejstlig Embedsvirksomhed. En alvorlig og overskuende Betragtning af For- holdene maatte vistnok føre til ganske andet Resultat. Thi jo mere det religiøse og kirkelige Liv var — som Følge af Religionsfriheds Principets Indtrædelse i Virkeligheden — i stærk, ofte regelløs Bevægelse, jo mere Aanderne droge og droges til forskjellige Sider, tit indtil Yderlighed, desto større bleve Fordringerne til, desto vanskeligere Opgaverne for en praktisk Virksomhed, som skulde kunne gribe nogenlunde tilfredsstillende ind i det gjærende Liv. Den rette gejstlige Praxis krævede netop i saadanne Tider en fast og fyldig Grundlægning paa bred Basis. Over for bibelfaste Lægprædikanter, som med den Dristighed, Uviden- heden gav, haandterede Skriftordets Bogstav paa den eventyrligste Maade, vilde Præsten staa værgeløs, naar ikke den overlegne Stilling var sikret ham ved videnskabeligt Bibelstudium. Lige saa vist vilde Præsten ligge under i Kamp med sværmerske Overspændinger, paradoxe eller fornægtende Paastande, kirke- stormende Angreb, naar han savnede den overbevisningsfaste Sikkerhed, som var Frugt af videnskabelig Prøvelse og Selvtilegnelse. Og først Kundskab til Kirkens Historie gjennem Tidernes Løb vilde sætte ham i Stand til at orientere sig i • Forstærkelse af Lærerpersonalet. 7 Mængden af sekteriske og skismatiske Bevægelser, som — kun i en noget anden Skikkelse — vare Gjentagelser af ældre Tiders Forvildelse og Overgreb. Men det kunde ikke ventes, at Flertallet af den Theologi studerende Ungdom skulde se Forholdene og den deraf flydende Stilling i dette Lys. Den vilde være til- bøjelig til at mene, at det Jævnmaal af Kundskab og Aandsdannelse, som krævedes til daglig præstelig Dont, nu som før m satte være tilstrækkeligt. Den Tanke vilde saaledes let finde Indgang hos mange, at der ingen naturlig Forbindelse var mellem et videnskabeligt Studium og den præstelige Virksomhed, og mange vilde med Uvillie og Utaalmodighed betragte de kunstige Forhindringer, som dermed syntes skudte ind mellem dem og den praktiske Virksomhed, hvor de længtes efter at prøve Kræfterne. Herved maatte Flertallet af Fakultetets Med- lemmer lægge Vægt paa den Stemning mod et strængere videnskabeligt Studium og særlig mod Universitetets Ledelse af samme, som udgik fra den grundtvigske Indflydelse paa et ikke ubetydeligt Antal af vore theologiske studerende. Naar det saaledes var mindre gunstige Forhold, under hvilke de theologiske Universi- tetslærere vare stillede, lod det sig heller ikke nægte, at dette særlig gjaldt dem, der vare henviste til at foredrage den systematiske Theologi (Troslære og Sædelære) og de dertil hørende Fag; Spørgsmaalet om den rette Grænse, om det mere eller mindre nødvendige fik her sin Hovedbetydning. En Snes Aar tilbage i Tiden skyede de unge Theologer ikke det Arbejde, der var forbundet med at sætte sig ind i den »spekulative Theologi«s System; de syntes endog at finde Behag i at tilegne sig dens kunstige Terminologi, som ikke var let at haandtere. Paa den anden Side kunde Fakultetet ikke miskjende Berettigelsen i den Fordring — netop for Theologernes Vedkommende — at den videnskabelige Behandling af Lærestoffet over for de unge studerende burde føres saa nær hen- imod Livet som muligt, holdes i stadig Forbindelse med Livsanvendelsen som sidste Endemaal. Det var en Fordring, der ganske vist havde sin fulde Betyd- ning over for en abstrakt Behandlingsmaade i de theologiske Skoler, som hverken havde været Theologi eller Kirke til Baade. For saa vidt denne Fordring alene angik Behandlingens Form, kunde den efterkommes uden Men for det, der ud- gjorde den theologiske Videnskabs egentlige Væsen; Sandheden, som laa til Grund for denne Fordring, maatte uvilkaarlig gjøre sig gjældende hos enhver Universitetslærer, som levede aandelig med Tiden, i hvilken hans Virksomhed faldt. Den samme Opgave kunde løses og maatte løses paa forskjellig Maade til forskjellig Tid. Efter endelig at have udtalt, at enhver akademisk Theolog paa en Tid, da Aanderne i den theologiske Verden stode skarpt over for hverandre, maatte være fattet paa Modstemning fra den ene eller den anden Side, som imidlertid i større Udstrækning turde ventes at blive overvundet — et Haab, som dog hidtil var blevet skuffet — nedlagde ogsaa Fakultetet Sagen i Ministeriets Haand. Omtrent samtidig hermed — d. 13. Jan. 1866 — modtog Ministeriet et Andragende fra de oven omtalte 113 theologiske studerende ('25 Kandidater og 83 Studenter) om Afhjælpning af deres Klager, i hvilken Henseende de frem- sendte en Afskrift af Adressen til Prof. Bornemann, hvortil de henviste. Her- over udtalte det theologiske Fakultet sig i en Erklæring af 31. s. M. u Universitetet 1864 —187 i. O n ti-isteliffe Troslære, Hovedfaget i den systematiske Theologi, havde i , -date "8 Aar uafbrudt været foredraget af to akademiske Lærere v.selv^ de sidste 28 Aar ucuuiu 0™ri;„. til et ene staaende Denne Doublering var en vel begrun > » mindværUge videnskabelige Landsuniversitet. Hvor som helst g trædc {rem j Behand- Frihed, vilde Docentens theologiske Re'nm" . , for de unge liBg og ^emstiUing afTresrndboldet; der .Ide rkke ^ _ theologiske studerendes aande i6 ' Fordragets Frugt var nødvendig henviste « et Foredrag. " m6llem Docent og Tilhorere, og betinget ved en vis aandelig ^ ^ theologiske Studi- hvor Universitetet var Landets enes e,^ ^ at vælge mellem to Lære- ums Interesse, være Lejlighe den theologiske St0,e '/en S,Tm" oT si" her nodvendigt, maatte det deg r'L'a-kunde være tilstede ogsaa ved Foredraget over dette Fag. .. , at anholde om Foran- De studerendes lskTstnderende et andet Foredrag over den Stauning til at .ab«>e1 tb•• °8 ^ de „u odelnkkende vare kristelige Sædelære end det a ^ ^ ^ almindel,ge henviste. Dette ®»ske universitetsstudium. Det vilde være den Hensyn, hentede fra Vldensk Favnltetets øvrige Medlemmer var nogen, bekvemmeste Udvej, dersom der an ^ dette var for Tiden som kunde overtage Ethiken som doubleren e Do ^ Beskaffenhed, ikke Tilfældet. De, paa hvilke der naar an s:u h» « ^ ^ ^ snarest maatte tænkes, vare de to ældste overvejende Betænkelighed trænge til videre Begrundelse, om 4,sse maate finde over ^ ^ ved at overtage et Videnskabsfag som havd,1W« ^ „ tes tilstrækkelig særlige Studium. Fakultetet hensUneaeda.Jorua.at, *d. ^ ^ ^ Grund til at komme de studereude vea n,e Kræfter. Fakultetet være betænkt paa at søge en midlertidig j P ble, tilstaaet tænkte herved paa en Huder«' ™ afdede Lic. Hagen som Privatdocent imidlertid det Haab, dersom burde formentlig gaa forud FakuH e« ^ ^ Lejlighed w lt Ministeriet gik ind paa denne Tanke, ytre sig nærmere om Sagen. Konsistorium disse tvende Erklæringer Med Skrivelse af 16. Febr. forelå de ilo,der ndtalte sin Be- af det theologiske Fakultet foi mis offentliggjerelse havde indledet klage,se over, at de studerende ved en u rueden Offen^ ^ prof denne Sag og derefter havde fundet e l tiltræde, hvad det Boinemami med den oven anførte Anm.ti, Mini- theologiske Fakultet havde anført. Na,n ,g Fakultetet i Betænkning af 31. Jan. steriets Opmærksomhed og Overveje se , ^ ^ krist0Uge Ethik, idet det i foreslaaede Doublering af Forelæsningerne ^ ^ pja denne Tanke, ovrigt forudsatte, at der, for saa vidt ^ angaaende de til Istandbnn- indlededes nærmere Forhandlingei mei . „,hjken fornødne Foranstaltninger, gelsen af saadanne dobbelte Forelæsninger hCTmed staaende Sporgsmaal, saa vel som angaaende de øvrige i saasom Ordningen af Examiuationen i dette Forstærkelse af Lærerpersonalet. 9 Foranlediget herved begjærede Ministeriet under 3. Marts af Fakultetet et nærmere Forslag til Iværksættelsen af den saaledes foreslaaede Doublering saa vel som ar.gaaende de øvrige dermed i Forbindelse staaende Spørgsmaal. Dette Forslag indsendte Fakultetet under 6. April. Fakultetet anbefalede at overdrage til en midlertidig Docent at holde Fore« læsninger over Ethik i et kort Tidsrum mod at oppebære et til Arbejdet svarende Honorar. For saa vidt der ved den paagjældende Foranstaltning alene tilsigtedes at faa et enkelt theologisk Videnskabsfag foredraget af 2 Docenter, kunde det synes tilstrækkeligt, om Konkurrencen indskrænkedes til Prøver — mundtlige eller skriftlige — som havde Behandlingen af den kristelige Sædelære til Gjen- stand. Fakultetet troede dog ikke, at en saadan Indskrænkning vilde være vel betænkt. En midlertidig Overdragelse som den her paatænkte vilde — uden at medføre nogen videre gaaende Ret — frembyde en Lejlighed, saa gunstig og saa paalidelig, som den under vore Forhold sjælden gaves, til at forvisses om den vedkommendes Evne og Gave til Virksomheden som Universitetslærer; og naar man saa hen til Aldersforholdene i det theologiske Fakultet, var der sikkert Opfordring til at benytte Lejligheden med Fremtidens Krav for Oje. Fakultetet mente altsaa, at Konkurrencen burde omfatte de naturlig sammenhørende Fag, til hvilke de konkurrerend • — saafremt de skulde attraa og i Tiden opnaa fremtidig Ansættelse ved Universitetet — kunde antages efterhaanden at ville udstrække deres Docentvirksomhed, altsaa Ethik, Dogma ik, Religionsfilosofi. Herved vilde dog Ethiken være at udhæve som det Fag, paa hvilket Prøven først og fornemmelig var beregnet; de øvrige theologiske Videnskabsfag, saa vel de exegetiske, vedkommende det gamle og det nye Testamente, som de historiske, Kirke- og Dogmehistorie, burde derimod formentlig ligge uden for Konkurrencen. Til de 3 Forelæsninger i Ethik, Dogmatik og Religionsfilosofi vilde Æmnerne — de samme for alle — være at opgive med nogle Dage til Forberedelse. Men til at begrunde og sikre Dommen om den videnskabelige Dygtighed fra forskjellige Sider burde der formentlig foruden Forelæsningerne leveres en større Afhandling over et ligeledes opgivet Thema, henhorende til den kristelige Sædelære, til hvis Udarbejdelse der maatte tilstaas en passende Tid. Derimod erklærede Fakultetet sig imod en Prøve,"bestaaende i noget Foredrag over opgivet Æmne, som skulde holdes efter nogle faa Timers Forberedelse Det afbenyttede Udkast til samtlige Forelæsninger maatte afgives til Censorerne. Der burde formentlig lades dem, som vilde tage Del i Konkurrencen, en Tid af 6 Maaneder til Forberedelse, at regne fra Kundgjørelsens Datum, I Henhold til de kgl. Resolutioner af 24. Febr. 1855, 5. Juli 1862, 22. Avg. 1864 og 6. Maj 1865 angaaende Konkurrencer i det rets- og statsviden- skab lige samt det lægevidenskabelige Fakultet, mente Fakultetets Flertal, at Adgangen ogsaa ved denne Lejlighed burde staa aaben for Theologer, som ikke havde dansk Indfødsret, men vare det danske Sprog mægtige. Derimod fraraadede Mindretallet (Bornemann), at Adgangen aabnedes for fremmede. Tre af de nævnte kgl. Resolutioner angik Konkurrencer i det statsvidenskabelige Fakultet, af hvilke den sidste ikke kom i Stand, den ene (22. Avg. 1864) var en Konkurrence i det lægevidenskabelige Fakultet, som heller ikke blev afholdt. Det først nævnte Fakultet havde stillet sit Forslag af den særlige Grund, at det, ofter de stats- videnskabelige Studiers Nyhed hos os, maatte betvivles, at der her fandtes nogen UniverBitets Aarbog. 2 20 Universitetet 1864—1871. til Professoratet virkelig kvalificeret. I Aarene 1861 og 1863 koldtes Konkur- rencer i det lægevidenskabelige og det filosofiske Fakultet, uden at Adgangen udvidedes til fremmede, og i 1864 havde det lægevidenskabelige Fakultet ikke bragt dette i Forslag, men tiltraadte det forst efter Konsistoriums Forslag. Man burde, efter hans Mening, her hverken søge at fremstille et Symbol for Viden- skabens universelle eller for dens nationale Karakter. 1 dette Tilfælde frygtedes der slet ikke nogen Mangel paa Konkurrenter, og det vilde sandelig være en Tilbagegang, om der ikke fandtes unge theologiske Videnskabsmænd hos os. Da nu heller næppe nogen af Fakultetets Medlemmer tvivlede om, at Danmark stod højere i 'iheologien end Norge og Sverige, vilde det vel i foreliggende Ti fæl e være uden Resultat eller være intet sigende at bebude en Tilsidesættelse a Indfødsretten; men han kunde dog ingenlunde anse det for betydningsløst, hvis ma„ hvad der vel maatte være Tanken, ved Universitetet vilde indføre en Lige- stilling af fremmede med Landets Børn som almindelig Regel, uden at Reciprocitet fandt Sted. Selv mellem Danmark og Slesvig blev i Anret 18o6 EeclPr0C'J gjort til Betingelse for den juridiske Embedsexamens partielle Gyldighed inden for det dobbelte Omraade. De nærmere Bestemmelser angaaeiide Forelæsningernes Orden og holge vilde først kunne træffes, naar Antallet erfaredes paa dem, der til given Tid anmeldte sig son, Deltagere i den forestaaende Konkurrence. Men Hensyn Udnævnelsen af den bedømmende Komite der af dets Midte kun vilde haves 4 Censorer, idet en Son af et af Fakultetets Medlemmer (Scharling) agtede at indstille sig til Konkurrencen Endnu stod Spørgsmaalet øm Examinationen tilbage. Det kunde formen lig ikke sige« at der med den midlertidig overdragne Docentvirksomhed i et enkel F,k skulde følge Berettigelse til at tage Del i den theologiske feamen. Det kunde ogsaa fortjene at mærkes, at der under den stedfundne borhandling om Esamenskommissioner var blevet lagt særlig Vægt - just Ira de studerendes Side og just i Studiefrihedens Interesse - paa det ønskelige den, at de eliminerende Personlighed var en anden end den, der havde doceret Videnskaben, i hvilken der blev lamineret. En Fordring i denne Henseende vilde sødede ære let tilbagevist. Fakultetets Flertal (Scharling Hermansen Bornemann mente altsaa, at den midlertidige Docent ikke burde Ilage „og n D 1 , den theo logiske Examen. Mindretallet (Clausen og Hammerich) fandt det dog hve ! sig sel, naturligt eller stemmende med Formaalet for den paatænkte , Foran- staltning om man vilde holde den, til hvem det blev betroet at foredrage e staltning, om u . Examhiationen , dette selv Videnskabsfag for de studeienlt, havrip Plads i samme Fag paa Grund af, at han som midlertidig Docent ik e havd^a Fakultetet. Mindretallet mente altsaa, at ligesom Exam.nat. nen »lk Tiden vexlede mellem Clausen og Bornemann uden Henny" • EMml„ationen gjældende Studenter havde hørt samme fored.aget, saaledesv i Ethik naturlig vexle mellem Bornemann og den midlertidige Docent, 8e følgelig rnaatte da de skriftlige Specimina i Ethik være undergivne øgsaa Imn Censur og da der efter den bestaaende Examensorden blev exam.neret i Ethik og Religionsfilosofi i Forbindelse, maatte Examinationen ogsaa for • ennes kommende omfatte begge Fag. Forstærkelse at' Lærerpersonalet. 11 Fakultetets Forslag gik da ud paa: 1. at der i Aarets Løb, 6 Maaneder efter den offentlige Kundgjørelse, skulde aabnes en Konkurrence, hvortil Adgangen stod aaben for theologiske Kandidater, som her havde taget Examen med første Karakter. Flertallet (4) mente, at Adgangen ogsaa burde staa aaben for Theologer under lige Vilkaar, som uden at have dansk Indfødsret vare det danske Sprog mægtige; 2. at det skulde overdrages mod et bestemt aarligt Honorar til den, som sejrede i Konkurrencen, at holde Forelæsninger for de theologiske studerende ved Universitetet i en Tid af 3 Aar, særlig og efter nærmere Aftale med Fa- kultetet over den kristelige Ethik. Mindretallet (2) mente, at den midlertidige Docent ogsaa burde deltage i Examinationen i Ethik i Forbindelse med Religionsfilosofi; 3. at Konkurrencen skulde bestaa i en Afhandling over et opgivet Æmne i Ethiken og 3 Forelæsninger: i Ethik, Dogmatik og Religionsfilosofi over ligeledes opgivne Æmner. Til Udarbejdelse af Afhandlingen skulde tilstaas 3 Uger, til Forberedelse til de 3 Forelæsninger 9 Dage. De ved Foredragene benyttede Udkast skulde afgives, umiddelbart efter at de vare holdte, til den bedøm- mende Komite. Da Prof. Bornemann havde været holdt uden for de tidligere Forhandlinger om midlertidig Ansættelse af en theologisk Docent, med Forpligtelse til at læse om Ethiken, fremsatte han sin Mening om denne Foranstaltning fuldstændigere, end det kunde ske gjennem oven staaende Votering. I Fakultetets Betænkning af 31. Jan. var det, udtalte han, foreslaaet at doublere Forelæsningerne over Ethik ved at overdrage dem midlertidig til en Docent, som i et kortere Aaremaal skulde modtage et Honorar, i Lighed med, hvad der ved gjentagne Resolutioner var blevet tilstaaet afdøde Lic. Hagen indtil hans Ansættelse som Trofessor, og at Valget af denne Docent maatte bestemmes ved Konkurrence. At Doubleringen af Ethiken blev Anledning til at understøtte en yngre Theologs Uddannelse for den akademiske Vej — som det tilsigtedes med Hagen — ansaa han tilvisse for meget gavnligt, baade i Fremtiden for l niversitetet og med Hensyn til en betimelig Afgjørelse af en yngre Mands Livs- virksomhed; og da der næppe for øjeblikket fandtes nogen, som særlig turde anses paa en Gang for villig og skikket til at overtage Ethiken, var vistnok Kombinationen af de tvende Øjemed heldig, saa at den, som ved Prøven vakte den bedste Forventning, med sin Forpligtelse ogsaa vidste sig ført ind paa en bestemt Livsbane. Skulde derimod en Afgjørelse gjennem Konkurrence — naar intet ganske uforudseligt indtraf — ikke have denne Betydning, kunde det fore- komme selv den bedste af Aspiranterne fordelagtigere ikke at indlade sig derpaa. Han foreslog dertor, saafremt Beslutning fattedes overensstemmende med Fakul- tetets Forslag, at Konkurrencens Bestemmelse udtrykkelig maatte betegnes som Konkurrence for en midlertidig Ansættelse som theologisk Docent, foreløbig paa 3 Aar, med Forpligtelse til at foredrage Ethiken. Angaaende denne Docents Stilling udtalte han, at samtlige Medlemmer vare enige om ikke at foreslaa en midlertidig Ansættelse som konstitueret i Fakultetet, men en midlertidig Ansættelse med Forpligtelse til en bestemt større Forelæs- ning, hvorhos det forudsattes, at Docenten overhovedet holdt theologiske Forelæs- ninger i hvert Halvaar. (Saaledes havde ogsaa de midlertidige Docenter i sles- 2* Universitetet 1864— 1871. vigsk Ret læst hvert Halvaar ikke mindre end 3 ugentlige Timer). Det var alene med Hensyn til Examen, at 2 af Fakultetets Medlemmer forosloge at g,ve den midlertidige, hidtil uprevede Docent De, i Fakultetets særlige Embeds forretninger, vel ikke fuldstændig, men kun som assisterende. Det behov de ikke nærmere at forklares, at kun Fakultetet var Examenskollegium, at ikke engan- de ved kgl. Udnævnelse fast ansatte extraordinære Docenter som saa- danne° havde Del 1 nogen som helst Examen, og at de midlertidige Docenter endnu mindre havde andre Forretninger end deres Forelæsnings Arbejde, der var af ringere Omfang. Det havde hidtil kun været ved Konstitution i et fakultet at Eliminationen ved en Embedsexamen midlertidig var blevet overdraget ti nogen Hvis altsaa Examiuationen i Ethik skulde vexle, inaatte (lette ske mel e Fakultetets Medlemmer, og hvorfor det ikke skulde kunne ske paa - saa han ikke. I Vakancen efter Biskop Martensen, som foredrog Ethiken, fa en Examen med 33 Kandidater; ved sammenstodende Omstændigheder var e 0,1 Gang i de senere Aar hændet, at en Examen fuldstændig var blevet afholdt af kun 3 Professorer. Fakultetets Mindretal fandt det imidlertid hveiken l s g selv naturligt eller stemmende med Formaalet for den paatænkte Foranstaltning a holde den midlertidige Docent uden for Examiuationen i Ethiken Men det 'syntes ham vanskeligt at fatte, hvorledes det mere skulde være natur ,gMor en midlertidig Docent at være berettiget til Examinatiou i et enkelt Fag. en den Mand hvis videnskabelige Dygtighed i et enkelt Fag just havde erhve, hl fast Ansættelse som extraordinær Docent. De samme, som fandt det naturligt, at den midlertidige Docent examinerede i Ethik til mundtlig Examen fandt det desuagtet ikke naturligt, at han deltog i at bestemme Opgaverne den skriftlige; og atter fandt de det naturligt at han exam.ner^, anden Disciplin foruden den ene, son. det alene var ham paalagt at torel.age. ledes skulde det ikke fremdeles hlive naturligt, at hau examinerede , an r ledes sku de net i fremdeles af Mindretallet lagdes ind i .det »beslægtede« Discipliner.-' Naai aet -pv.iminntnr maatte t • n^vtiriio'P Docent skulde være Examinator, madne paatænkte Formaal., at (len midlertidige Uocent ... Ln vtre at de ikke burde kunne paaberaabe sig noget son, Formaal der ikke var blevet udtalt. Hverken i Fakultetets Betænkning eller , dennes GJc»->tanl' de studerendes Besværing, var der foreslaaet eller begæret andet end en Double r,,-i at o ii <5tp-i1p man, man ventede, at cienne vine' af Forelæsningerne over Ethik. Men, sab r ur r ExamLnder angaaende Examinatienens Fordeling mellem eller dens Overdragelse til visse Personer; enhver Indbildning om en s adan Indflydelse fru Examinandernes Side burde efter hans Overbevisning H li. af„SeS. vnae — rr TiZ ::: rr: r;r::u:r:ki:d,ge ^.rr -:::: vejedes, Mindretallets Forslag ikke vilde h.™ »< « j ^ „ blandinger vakte en naturlig ver ' Ordning M Faku|tetet var lade Omstændigheder bestemme en almindelige Examenskollegium, indeholdt blan t merejT.ng,^ saa Hensyn til Exaiuinandens Dygtig gj Examinatorerue tillige vare af den skriftlige som den mundtlige 1 røve, og Forstærkelse af Lærerpersonalet. 13 Censorer. Der burde følgelig for Examinatorernes Vedkommende kun være Tale om en fuldstændig Deltagelse i Bedømmelsen. Alle Examinatorer bedømte f. Ex. samtlige skriftlige Specimina, ligesom de alle deltoge i at vedtage Kvæstionerne. Skulde nu den midlertidige Docent være underkastet Fakultetets Dom om det ethiske Specimen? Eller skulde han have sin Dom om den eneste Besvarelse, han havde læst, og ignorere Fakultetets Censur? Fremdeles: toges den midlertidige Docent med alene for den mundtlige Examination i Ethik, saa var dermed uundgaaelig Vejen anvist for de studerende til at fordre sig exami- nerede af den Docent, hver især havde hørt. Hvilken anden Betydning skulde Opofrelsen af Examensordenen ellers have? Med den uudeblivelige Indrømmelse heraf vilde lige saa uundgaaelig være indrømmet Examinanderne Ret til at melde sig til bestemte Examinatorer i andre Fag; de vilde da f. Ex i Ny Testamentes Exegese kunne melde sig til Prof. Clausen eller Prof. Scharling, og de vilde naturligvis faa flere Indfald. Man sige ikke, at der strax burde gives den midlertidige Docent den af Mindretallet foreslaaede Stilling, for at man ikke skulde blive trængt dertil; thi deri vilde just indeholdes den stærkeste Opfordring til at aftrænge Svagheden mere. En saadan Situation vilde være uværdig for de enkelte som for Fakultetet, og for sit eget Vedkommende erklærede han, at hvis man i alt vilde give de studerende Medhold mod ham, uagtet deres Klage mildest talt var fremkommet paa den anstødeligste Maade, saaledes at man endog vilde belønne dem med at tilfredsstille deres Onsker ud over, hvad de vedkjendte sig at begjære, vilde han anse det behageligere for sig, om Regeringen havde bevirket hans Afsked. Med Skrivelse af 17. April forelagde Konsistorium Sagen for Ministeriet. For saa vidt der i Fakultetet havde været nogen Menings Ulighed angaaende, hvorledes man i Konkurrenceindbydelsen rettest burde betegne den Ansættelse, hvorom der konkurreredes, troede Konsistorium at burde slutte sig til den af Prof. Bornemann foreslaaede Betegnelsesmaade, saaledes at der altsaa blev ind- budt til en Konkurrence for en midlertidig Ansættelse som theologisk Docent, foreløbig paa 3 Aar, med Forpligtelse til at foredrage Ethiken. Der burde rettest gives den paagjældende en almindelig Adgang til at udvikle sig som theologisk Docent, saaledes at det stod ham aabent, ved Siden af Forpligtelsen til at foredrage Ethiken, at udfolde en videre gaaende Docentvirksomhed, dersom han dertil maatte linde Tid og Lyst. Dette var uden Tvivl ogsaa stemmende med Fakultetets virkelige Hensigt og Mening, da det af Betænkningen fremgik, at man ansaa det for baade ønskeligt og naturligt, at den, der ansattes, efter- haanden udstrakte sin Docentvirksomhed til de øvrige Dele af den systematiske Theologi. Men naar saa var, syntes den oven anførte Betegnelsesmaade at være den mest adækvate. Konsistorium tiltraadte det af Fakultetets Flertal gjorte Forslag, at ogsaa saadanne Videnskabsmænd, som ikke havde Indfødsret, men dog vare det danske Spiog mægtige, skulde have Adgang til at deltage i Konkurrencen, og kunde ikke tillægge de af Prof. Bornemann herimod anførte Grunde nogen afgjørende Vægt. Derimod troede Konsistorium at maatte fraraade den af Fakultetet foreslaaede Bestemmelse, at Adgangen til Konkurrencen kun skulde staa aabi n for theologiske Kandidater, som havde taget Embedsexamen med bedste Karakter, eller andet- steds underkastet sig tilsvarende l'rover. Bestemmelsen i denne Form vilde lidet 14 Universitetet 1864—1871. stemme med den i Lønningsloven af 12. Jan. 1858 § 6 i. i. udtalte Sætning, at Adgangen til Lærerposterne ved Universitetet ikke skulde være indskrænket ved nogen bestemt Examen. Vel maatte det erkjendes, at den nævnte Udtalelse i Lenningsloven ikke var til Hinder for, at man ved Siden af Konkurrenceprøven søgte Garanti for, at den paagjældende, foruden Indsigt i det tor ham bestemte Specialfag, ogsaa var i Besiddelse af en tilstrækkelig almindelig theologisk Dan- nelse. Men den nævnte Lovbestemmelse maatte i alt Fald medføre, at de kon- kurrerende burde have Adgang til, ogsaa paa anden Maade end ved en her eller andetsteds absolveret theologisk Embedsexamen, at godtgjøre Besiddelsen at al- mindelig theologisk Dannelse. Det vilde derfor under alle Omstændigheder være nødvendigt at give Bestemmelsen et nærmere Tillæg i Overensstemmelse hermed. Men da de i Konsistorium tilstede værende 3 Medlemmer af det theologiske Fa- kultet vare enige i at erkjende, at den hele indskrænkende Bestemmelse var mindre nødvendig, dels fordi en tilfredsstillende Konkurrenceprøve af det fore- slaaede Omfang ikke vilde kunne aflægges af den, som ikke besad et tilstrække- ligt Maal af almindelig theologisk Dannelse, dels fordi det var aldeles usandsynligt, at andre vilde melde sig end saadanne, som vare theologiske Kandidater med bedste Karakter, foreslog Konsistorium, at hele denne Bestemmelse bortfaldt. Med Hensyn til Spørgsmaalet om den eventuelle Docents Forhold til Exa- nimationen ved theologisk Embedsexamen, maatte Konsistorium fjærne sig Ira den af Fakultetets Flertal forfægtede Anskuelse. Det var urigtigt, naar Prof. Borne- mann fremstillede det som noget ved Universitetet ukjendt, at extraordinære Do- center, som ikke vare Medlemmer af vedkommende Fakultet, deltoge i Embeds- examen eller andre Universitetsprøver af tilsvarende Natur, f. Ex. Magisterkonfe- renser. Det var tvært imod navnlig i senere Tider ofte forekommet, at nogen udnævntes til extraordinær Docent med Forpligtelse til at deltage i de under e paagjældende Fakultet henhørende Examina, uden i øvrigt at være udnævnt ti Medlem af Fakultetet. Selv den Omstændighed, at vedkommende kun var ansa som midlertidig Docent, havde man med Føje ikke anset tor at være ti in er derfor. Det kunde altsaa ikke siges at stride mod de hidtil fulgte Grundsæt- ninger med Hensyn til Afholdelsen af Universitetets Examina, at extraordinære Docenter deltoge i samme. Men i nærværende Tilfælde maatte Konsistorium me Fakultetets Mindretal holde for, at den hele heromhandlede Foranstaltnings n- ledning og Hensigt krævede, at den eventuelle nye Docent ogsaa havde Adgang til jævnsides med Prof. Bornemann at deltage i Examinationen i Ethik. Dette var ikke blot noget, hvorpaa de studerende, som af Universitetet henvistes til ved deres Examensforberedelse at benytte denne Docents Forelæsninger syntes at hav et billigt Krav; men den eventuelle nye Docents Stilling ved Fakultetet vilde ogsaa blive i høj Grad trykket og underordnet, dersom han skulde holdes bor e fra al Deltagelse i E^amination og Censur i det af ham toi ie suceren 1 dragne Fag og disse Funktioner være overladte til Prof. Bornemann alene Delod vilde det, som af Prof. Bornemann udviklet, have s.ne Vanskeligheder■ rf give den nye Docent en saadan Stilling til theologisk Examen, at han kun g i Examinationen i Ethik og Religionsfilosofi, nden for øvrigt at have Stemme ved Bedømmelsen af Examenspræstationen, og Konsistorium foreslog derfor. a Mindre- tallets Forslag modificeredes derhen, at den paagjældende ansattes ganske - mindelighed, med Forpligtelse til at deltage i Afholdelsen af tlieolog.sk Lmbeds Forstærkelse af Lærerpersonalet. 15 examen, efter fakultetets nærmere Restemmelse. Paa denne Maade var Forholdet blevet ordnet ved flere andre Lejligheder, hvor extraordinære Docenter vare blevne ansatte i Fakulteter, under hvilke Embedsexamina henhørte, f. Ex. i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. I den nævnte Form laa altsaa, at den, der ansattes, i Følge sin Stilling deltog i Examens Afholdelse, i det væsentlige paa samme Maade som Fakultetets Medlemmer, men at det for øvrigt var overladt til Fakul- tetet selv at tage de nærmere Bestemmelser angaaende Fordelingen af Forret- ningerne mellem ham og de andre Examinatorer. Idet Konsistorium i øvrigt støttede sig til Fakultetets Betænkning, gjorde det nærmere Forslag til Formulering af Bestemmelserne med Hensyn til Konkur- rencen, se neden for under »Konkurrencer«. Udfaldet af denne blev, at Lic. theol. C. H. Scharling ved kgl. Resolution af 5. Jan. 1867 midlertidig blev ansat som theologisk Docent, med Forpligtelse til at foredrage den kristelige Ethik, mod at der for det Semester, som begyndte den 1. Febr. s. A. tilstodes ham et Honorar at 300 Rd. af Universitetets Konto til videnskabelige Formaals Fremme. Ved under 19. Jan. at meddele dette tilføjede Ministeriet, at Doc. Schar- ling var forpligtet til at deltage i Afholdelsen af den theologiske Embedsexamen efter Fakultetets nærmere Bestemmelse. For Finansaarene 1807—68, 186S—69 og 1869 - 70 tilstodes der ved de kgl. Resolutioner af 22. Juni 1867, 12. Juni 1868 og 4. Decbr. 1869 Doc. Scharling et Honorar af 300 Rd. for hvert Se- mester. Med Januar Maaned 1870 vilde altsaa det Tidsrum, for hvilket Lic. theol. Scharling midlertidig var ansat som theologisk Docent, udløbe, og Ministeriet begjærede derfor under 8. Maj 1869 Konsistoriums og det theologiske Fakultets Erklæring, om Forholdene krævede en Forlængelse af hans Docentvirksomhed ud over det nævnte Tidspunkt. Fakultetet udtalte i denne Anledning, samt ved at indsende et Andragende fra Doc. Scharling om en Forlængelse af hans Virk- somhed, under 19. s. M., at ihvorvel den trufne Ordning havde en udvortes An- ledning, var den tillige motiveret ved et Hensyn, som periodisk gjorde sig gjæl- dende, nemlig Trangen til at sikre Universitetet yngre Lærekræfter og Nødvendig- heden af at understøtte disse, hvor de fandtes, til Uddannelse for Kathedret. Ligesom tidligere en temporær Understøttelse i dette øjemed gjentagne Gange fornyedes, saaledes tilsigtede Fakultetets Forslag om en Konkurrence for en mid- lertidig Ansættelse som theologisk Docent tillige en Prøve paa den vedkommendes Kald til Universitetslærerens Virksomhed, der, naar de vakte Forventninger stad- fæstedes, vilde knytte ham til den akademiske Stilling. Idet Fakultetet hen- pegede paa, at dets Medlemmers Aldersforhold viste Trangen til yngre Arbejds- kræfter, og idet det fandt Doc. Scharlings Kvalifikation som Universitetslærer godtgjort, androg det paa en Forlængelse af hans midlertidige Ansættelse, men saaledes, at det ham hidtil tillagte Honorar forhøjedes til 800 Rd. Det henviste i sidst nævnte Henseende til, at en midlertidig Docent i Filosofi var blevet lønnet med denne Sum, og udtalte, at naar den tidligere Ansættelse af Lektorer med kgl. Udnævnelse under den nu værende Ordning syntes at komme af Brug, maatte en midlertidig Ansættelse endog med et Honorar af 800 Rd. anses for mindre gunstige Vilkaar end de ældre Denne Indstilling tiltraadte Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 29. Maj 1869, hvorefter Ministeriet under 28. Juni tilskrev Konsistorium, at Planen Universitetet 1864—1871. for de theologiske Forelæsninger .ilde kunne beregnes paa, at Lic. Scharlmg ir til at fortsætte sin Virksomhed som Docent til Udgangen a e a at emi Z lWJ—70. Spørgsmaalet om en Forlængelse af denne midlertidige, Ung f,ldt imidlertid bort. idet Doc. Scharling ved kgl. Resolution af 16. P . udnævntes til Prof. ord. i det theologiske Fakultet. Jo,- Februar, Maaneder tilstodes der ham ved kgl. Resolution af JO. s. . ,,0 Rd af Kontoen til videnskabelige Formaals Fremme. i Sent 1865 ansøgte Kateket C. H. E. Schjerning om Tillade se t, Universitetet at holde offentlige Forelæsninger over Ethiken Det theo ogis c ^nrVdeune Anledning, at Retten ti, at docere ved Univers, etet^i r i„,, var afhængig enten af offentlig Ansættelse ved samme ellei a f Torad o^ var Gradens eneste reelle Rettighed. Det turde antages at man , b p Tilfælde vilde afvige fra denne Bestemmelse, f. Ex. naai kun i ganske særegne T ^ fremragende Embedsdyg- en bekjendt dygtig Videnskabsmanc e t . Tiifælde forelaa ikke tighed attraaede Ret til at holde Forelæsninger. Et saadant ° rv i Hntot lmndp derfor ikke anbefale Ansøgningen. "" llSrl —1 i S-lse , , ;OkN«vb,r £ attraaede Dispensat,«,. Ira Best™m^ ' at holde offentHge Forelæsninger :r rt:: r— . -r-iirs Fakultet anførte Grunde og efter Schjerning noget Lokale , gjældende, ,kke troede ■ ,f d, nævnte Forelæsninger. Minister,et Un,vers,tetsb,6n,ngen ^ ^ Schjerning Tilladelse til at holde de i: ; FoTlesniuger, men underrettede ham samtidig om Konsistoriums Vægr,ug ved at indrømme ham et Lokale i Universitetsbygningen hertil. b Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. f ai Tan 1862 (Lindes Medd. f. 1857 - 63 Ved kgl. Resolut,on a " ' d Ministeriet for Hertugdømmet S. 136) blev det overdraget hont chef ^ Fore,æsninger 0VM de til den Slesvig, Kaner. Juel, fore o lg pa ^ ^ ^ udnævnt til Medlem slesvigske Ret hørende Discip inei. Forelæsninger, og Assistent i af den slesvigske Appellations^, ophør se Forelæs g ^ ^ ^ Ministeriet for Hertugdømmet S esv.g Cand.^n, ^ ^ ^ statstjdenskabelige det maatte blive ham overdraget at >t det ansaa Krrr ■=£ s ;:::: dragende. . , . • owivplse til Ministeriet af Denne Udtalelse tiltraadte Konsistorium Vigtighed, 0. Oktbr. Det tilføjede, at det boldt de ^ side„ at deres Knud- at det omspurgte Hverv kun over roges danske Ret I skaber , slesvigsk Ret havde aflagt Prøve aJ,Me der var , til Gjenstand for et grundigt og; »m atten, ^ ^ ^ vare blevne ud- blevet fyldestgjort af de Mænd (Larsen Holck, . , d.t for „od- nævnte til midlertidige Docenter i slesvigsk Ret, Forstærkelse af Lærerpersonalet. 17 vendigt at stille, ikke blot fordi den danske Ret i videnskabelig Henseende var ganske anderledes bearbejdet end den slesvigske, men navnlig af Hensyn til, at kun under den Forudsætning vilde den Enhed i den videnskabelige Behandling af disse fra samme Kilde udsprungne Retsdannelser, hvilken i de senere Aar med Styrke var gjort gjældende og havde baaret saa rige Frugter, ogsaa i Fremtiden kunne bevares Da Kand. Rump fuldkommen opfyldte de saaledes fremhævede Betingelser og i enhver Henseende maatte anses for skikket til at overtage det omspurgte Hverv, anbefalede Konsistorium paa det bedste hans Andragende, og indstillede, at det overdroges ham for et Tidsrum af 3 Aar at holde offentlige Forelæsninger over slesvigsk Ret mod et Honorar af 600 Rd., at udrede af Kon- toen til videnskabelige Formaals Fremme. Ministeriet havde imidlertid omtrent samtidig hermed modtaget tvende An- dragender om samme Gjenstand fra konstitueret Fuldmægtig under Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig, cand. jur. J. F. U. Damm og Assistent under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, slesvigsk cand. juris T. F. A. Hørring. Under 27. Novbr. tilstillede Ministeriet det rets- og statsvidenskabelige Fakultet disse Ansøgninger, idet det begjærede yderligere Erklæring i Sagen. Navnlig begjærede det en Udtalelse, om det ikke, for at disse tre Ansøgere kunde under- kastes Bedømmelse under lige Forhold, maatte være tilraadeligst at lade samtlige Konkurrenter holde hver en offentlig Prøveforelæsning. Fakultetet udtalte under 13 Febr. 1864, hvad Kand. Hørring angik, at det ikke kunde fælde nogen Dom om hans Evne til videnskabelig Virksomhed, da han ikke havde underkastet sig nogen juridisk Examen her ved Universitetet, og der heller ikke for Fakultetet forelaa nogen Oplysning om, hvorvidt han efter aflagt Examen havde beskæftiget sig med juridiske Studier. Bortset herfra maatte det imidlertid allerede af den Grund bestemt udtale sig mod hans Valg, at han ikke havde godtgjort at være i Besiddelse af Kundskab i kongerigsk Ret. Naar der nemlig ved Universitetet holdtes Forelæsninger over slesvigsk Ret, maatte det uden Tvivl betragtes som en væsentlig Opgave for Docenten at frem- stille og behandle den slesvigske Ret, der oprindelig hvilede paa samme Rets- grundlag som den kongerigske, og som for en stor Del havde bevaret dette Grundlag, paa en Maade, der fremhævede og udviklede Overensstemmelsen mellem begge Retsforfatninger paa de Punkter, hvor den var tilstede, og denne Opgave vilde ikke kunne løses uden af en Mand, der, foruden at være fortrolig med den slesvigske Ret, tillige havde gjort et grundigt Studium af den kongerigske. Denne Fordrings Berettigelse var ogsaa anerkjendt ved Besættelser af Docent- poster i slesvigsk Ret, hvor ikke Mangelen af de fornødne Kræfter lagde Hindringer i Vejen, og navnlig ved de i de senere Aar stedfundne, og den indeholdt for- mentlig heller ingen Ubillighed mod de slesvigske Jurister, navnlig efter at der ved Bekj. 7. Juni og 28. Juli 1856 var givet dem en lettet Adgang til at godt- gjøre Kundskab i kongerigsk Ret. Fakultetet insisterede derfor bestemt paa, at den omspurgte Post kun besattes med en Mand, som havde vist, at han var i Besiddelse af grundige Kundskaber i dansk Ret, og der kunde saaledes efter dets Formening kun være Spørgsmaal om at vælge mellem Kand. Damm og Kand. Rump. Efter dernæst at have udtalt sig om Kand. Damm, bemærkede Fakultetet, at det ikke fandt nogen Grund til at frafalde sin tidligere Indstilling om paa det bedste at anbefale Kand. Rump til at erholde den omspurgte Ansættelse. Universitets Aarbog. 3 Universitetet 1864—1871. At lade Konkurrenterne holde hvor en offentlig Proveforelæsning, ansaa Fa- kultetet for aldeles forkasteligt. En slig aldeles ufuldstændig Konkurrence hvis Udfald i hoj Grad vilde være undergivet Tilfældighedens Spil, kunde nm« .g - rive nogen paalidelig Maalestok for Konkurrenternes Duelighed. Der vil ledes ved samme indbringes i Bedømmelsen et Moment, som man i og or » ikke kunde tillægge nogen afgjorende Betydning, men som de paa den anden Side naa Grund af den Offentlighed, hvormed det fremtraadte, vilde være van Lt at fravige Men ogsna en Konknrrence i mere udvidet Form indrettet efter liLnde Reeler som de i de senere Aar holdte Konkurrencer om ledige Professo- rater inaatte Fakultetet efter Postens hele Beskaffenhed bestemt fraraade. Den snurete Post havde hidtil kun været hesnt for et Tidsrum af 3 Aar og kun været lennet med 600 Kd. aarlig, og den vilde derfor i Mand der allerede beklædte en anden, maaske anseliger g dt den n skulde besættes efter lignende Kegler - og til en Foran ring her forelaa der for Tideu ikke tilstrækkelig Grund - var det vistnok klart, vad —"r::: tfoti;" ri. bundne ^esv^rhgheder og Ubehageligheder, at der r Ttr„ Z Z samme burde ske ^ Postens Besættelse end >fingere v^ ^ a) 'Anlednillg til at „pgive Afhol- anse det for tilstræKke g g &j hvilken Fakultetet troede delsen af en Konkurrence om den omhandlede Post, til hvilken at kunne paavise en fuldkommen kvalificeret^ Ansøger Konsistorium sluttede sig . Skrivelse af 29. Febr. 1864 g Erklæring, og gjentog derfor sin tidligere »dstilhng Jga. cand. iur. Rump at holde offentlige Forelæsninger over Slesvig forholdene bevirkede^imidlertid, ^at Sagen stilledes ^ Pr0, Larsen for af f Aar fra - « slesvigsk Ret mod e onorar d t Slesvig: ved Wiener Freden af ^86^ var blevet* skilt fra Danmark, ansat Ministeriet det for renest at disse Forelæsninger ganske h— ved „ 'J rets gjærede under 15. Kbr. ^ begjærede Ministeriet og statsvidenskabelige Fakultet. Un er . • politiske Forhold derhos en Erklæring af Konsistorium om ikke "me^ politisk^ ^ krævede, at Prof. Schulzes Lærerpost b ev in rag ' ventepenge. z, sr. itu=""-..... i hvilken denne henledede Opmærksomheden Paa Mn ig holde Lærerposten i slesvigsk Ret saale es t der = navnlig da Romerretten, hvilken Disciplin _ Docent #m. med de slesvigske Retsdisciphner som det tag, Hans a Forstærkelse af Lærerpersonalet. 19 fattede. Ogsaa paa anden Maade kunde han formentlig være Universitetet til Nytte, saasom ved at ordne den slesvig-holsten-lauenburgske Literatur paa Universitetsbibliotheket, et Hverv, han tidligere uden Vederlag havde udført for det store kgl. Bibliothek. Han androg derfor paa, at man paa de her nævnte eller andre Maader vilde finde en Mulighed til foreløbig, indtil det maatte lykkes ham at opnaa en Embedsansættelse i hans Fødeland Holsten eller i Udlandet, i alt Fald dog i Finansaaret 1805-66, at opretholde den af ham beklædte Lærer- post, men fremfor alt til at lade ham i nogen Tid endnu beholde sine hidtil værende Embedsindtægter. Fakultetet var enigt med Ministeriet i, at Hertugdømmet Slesvigs Adskillelse fra Danmark væsentlig havde forandret de Forhold, der i sin Tid dannede For- udsætningerne saa vel for Oprettelsen af et extraordinært Professorat i slesvigsk Ret som for den gjentagne Gange trufne Foranstaltning, for et begrænset Tids- rum at overdrage forskjellige Videnskabsmænd det Hverv at foredrage Discipliner, henhørende til den slesvigske Ret. I denne Henseende henledede det Opmærk- somheden paa, at begge Docenterne i slesvigsk Ret allerede i Løbet af Efteraars Halvaaret 1864 maatte standse deres Virksomhed ved Universitetet af Mangel paa Tilhørere, og at af samme Grund ingen Forelæsninger eller øvelser over slesvigsk Ret havde kunnet paabegyndes i Foraars Halvaaret 1865. Det kunde vist- nok ogsaa med Sikkerhed forudses, at det vilde gaa paa samme Maade i Fremtiden, da det overhovedet, som Forholdene nu stillede sig, ikke kunde ventes, at sles- vigske Retsstuderende vilde søge til vort Universitet. Under disse Omstændig- heder kunde der formentlig ikke være nogen Grund for Universitetet til ved- blivende at stille sig en planmæssig og fuldstændig Undervisning i den slesvigske Ret til Opgave, eller til at bibeholde et Apparat af Lærerkræfter, der var beregnet paa at fyldestgjøre denne Opgave. Hensynet til den Mulighed, at Forholdene atter kunde forandre sig, og at de tidligere Forudsætninger saaledes ganske eller til Dels paa ny kunde fremkomme, kunde Fakultetet ikke anse for tilstrækkeligt til paa ubestemt Tid at opretholde det bestaaende. Ligesom det nemlig var en Selvfølge, at der, naar Forholdene forandrede sig saaledes, maatte drages Omsorg for paa ny at sikre den slesvigske Rets Stilling som Undervisningsgjenstand ved Universitetet, saaledes kunde Fakultetet ikke skjønne, at de Forholdsregler, som maatte trælfes af Hensyn til de nu stedfindende Forhold, kunde blive til Hinder herfor. Fakultetet maatte i Henhold hertil udtale sig for, at den faste Lærer- post i slesvigsk Ret inddroges , og at det extraordinære Hverv, som havde været overdraget Prof. Larsen, ikke fornyedes. I Forbindelse hermed bemærkede Fakul- tetet imidlertid, at det ingenlunde herved kunde anse det for udelukket, at Universi- tetet ogsaa uden nogen Forandring i de ydre Forhold, paa extraordinær Maade kunde understøtte et videnskabeligt Studium af slesvigsk Ret eller visse Dele af samme, for saa vidt der fra danske Videnskabsmænds Side maatte vise sig Inter- esse for et saadant Studium, en Understøttelse, hvortil allerede den slesvigske Rets nære Forhold til og Slægtskab med den danske Ret og et saadant Studiums deraf følgende Betydning for den danske Retsvidenskab formentlig vilde afgive til- strækkelig Hjemmel. Det fulgte af det oven for bemærkede, at Fakultetet ikke kunde slutte sig til det af Prof. Schiitze fremsatte Ønske om foreløbig Opretholdelse paa ubestemt Tid af den ham beklædte Lærerpost i slesvigsk Ret, nemlig saa længe, indtil 3* 2ø Universitetet 1864—1871. det maatte lykkes ham at opnaa en Embedsansættelse i hans Fødeland Holsten eller 1 Udlandet. For saa vidt Prof. Schutze havde paapeget forskjellige Veje, ad hvilke hans Virksomhed kunde blive til Nytte for Universitetet under en saa- dan foreløbig Bevarelse af hans Lærerpost, bemærkede Fakultetet tølgende: Mid er- tidiu at overdrage Frof. Sohutze at holde Forelæsninger over Romerretten eller en anden almindelig Eetsdisoiplin for de danske Eetsstnderende ved at forene dem med de lignende Forelæsninger for de slesvigske Retsstuderende, som muligvis maatte besøge Universitetet, fandt Fakultetet af en dobbelt Grund meget betænke- ligt Dels havde disse Forelæsninger som Led af den for danske Retsstuderende beregnede Forelæsningscyklus et ejendommeligt Formaal og en deraf t, Dels be- tinget Karakter, som næppe vilde kunne bevares, naar de overdroges til en Mane, til hvis Videnskabs Omraade dansk Ret ikke hørte. Dels maatte det anses 01 misligt at henvise de studerende til at benytte Forelæsninger, der o es Mand, hvis Stilling ved Universitetet maatte betragtes som rent midlertidig, og om hvilke det derfor endog var tvivlsomt, hvorvidt de vilde blive fu c endte. Her- til kom, at der under de nu værende Forhold i Fakultetet aldeles ikke var nogen Trang til extraordinært at overdrage de ommeldte Forelæsninger til en Docen uden for de normerede Professorers Kreds. Hvorvidt der maatte være Trang til Prof Schiitzes Bistand ved Ordningen af den slesvigske, holstenske og lauen- burgske Literatur paa Universitetsbibliotheket, var ikke Fakultetet bekjendt. Men da et saadant særligt Hverv ganske laa uden for Docent«rksou^de„ d Universitetet, vilde dets Overdragelse til Prof. Schiitze i alt Fald motivere Bevarelsen af den af ham beklædte Lærerpost. Medens Fakultetet saaledes ikke knnde udtale sig for at gaa ind pa Prof. Schiitzes ønske om Opretholdelse paa ubestemt Tid af hans Lærerpos v Universitetet, anbefalede det derimod meget det af s^s.d.ær fremsatte Ønske om dens Opretholdelse for Finansaaret 1865—66. Billighed talte j endnu i nogen Tid at lade Prof. Sohutze beholde sine hidtil værende Embed - indtægter og derved blandt andet gjøre det muligt for ham at oie aee ri for at opnaa Embedsansættelse i Udlandet, hvortil han under de nu væiende Forhold nærmest var henvist. Der vilde saa meget mindre kunne være nogen Hindring for i denne Henseende at imødekomme Prof. Sehutzes billige Kiav, Gasen for hans Lærerpost var bevilget for det nævnte Tidsrum. I Skrivelse af 27. Juni tiltraadte Konsistorium Fakultetets Indstilling M Resol 22 Avg 1865 blev Prof., Dr. jur. Theodor Reinhold Schutze kgl. Resol. al li. Ag . nø som extraordinær afskediget fra Udgangen af Finansaaret 186o Docent i slesvigsk Ret i Naade og med Ventepenge. Tilladelse _ I Anledning af et Andragende fra cand. poht. Fridenchse ^ til at holde eu Række offentlige Forelæsninger paa Universitetet ove P af den politiske Økonomi, enten uden nærmere Begrænsning Tid Fald for Foraars Halvaaret 1865 udtalte det rets- og statsvi ens a e lg do- under 6 Marts s. A. paa følgende Maade. . S,g FakuUutet gik ud fri, at Dispensationer fra de ved Universitets«e foreskrevne Betingelser for at optræde som Privatdocent kun meddeltes aldele^ undtagelsesvis, hvor der forelaa ganske særlige Omstæn.lig « ^ naaeiældende, der fortrinlig havde udmærket sig 1 si ' f i. 1 n/ioo viidp være nødsaget til at underkaste sig akademisk Borgerret, og saaledes vilde Forstærkelse af Lærerpersonalet. 21 skjellige præliminære Prøver for at erholde Adgang til at erhverve en akademisk Grad. I nærværende Tilfælde kunde det synes, at der maatte tillægges den Om- stændighed særlig Vægt, at der for Tiden ved Universitetet var Trang til Fore- læsninger over den politiske økonomi, saa at det derfor kunde have betænkelig- hed at afvise det i Andragendet liggende Tilbud. Saaledes som Forholdene imidlertid i det hele stillede sig, kunde Fakultetet dog ikke tillægge denne Om- stændighed nogen synderlig fietydning. Det maatte nemlig erindres, at der efter al Sandsynlighed i Anledning af den ved Prof. Kaysers Afskedigelse indtraadte Vakance i Løbet af Aaret 1865 vilde blive afholdt en Konkurrence om et Lærer- embede i Statsøkonomien, og at denne med Bestemthed turde forudsættes at ville blive begyndt i det mindste umiddelbart efter Sommerferien, ligesom der ogsaa var al Grund til at antage, at Ansøgeren vilde indstille sig til samme. Som Følge heraf vilde Tilladelsen for Kand. Friderichsen i alt Fald være at begrænse til Foraars Halvaaret. Sejrede han nemlig i Konkurrencen, vilde en længere Dispensation være uden Betydning, og i det modsatte Tilfælde vilde Fakultetet dog efter al Rimelighed faa en anden ny Docent i Statsøkonomien, som vilde gjøre Kand. Friderichsens Bistand overflødig, og Ansøgeren maatte da, hvis han ønskede at optræde som Privatdocent, kvalificere sig dertil paa den sædvanlige foreskrevne Maade. Men den Virksomhed, som Ansøgeren, uden Forberedelse til Konkurrencen, i den tilbage staaende Tid af Halvaaret kunde udfolde til Gavn for de studerende, vilde, ganske bortset fra Forelæsningernes Kvalitet, nødvendig- vis blive af underordnet Betydning. Medens Fakultetet af de anførte Grunde ikke kunde tillægge det oven nævnte Hensyn nogen stor Vægt, maatte det paa den anden Side henlede Op- mærksomheden paa, at Meddelelsen af den ansøgte Tilladelse netop i øjeblikket vilde kunne drage særlige Ulemper med sig. Det maatte nemlig erkjendes at være forbundet med ikke liden Mislighed umiddelbart før en Konkurrences Af- holdelse at meddele en Mand, der maatte antages at ville indstille sig til Kon- kurrencen, en exceptionel Tilladelse til at holde Forelæsninger over det Fag, som var dennes Gjenstand, idet Betydningen af en saadan Tilladelse i Forhold til andre eventuelle Konkurrenter let vilde blive mistydet, og disse i det hele ved en saadan i flere Henseender sattes i en mindre gunstig Stilling i Sammenligning med den Konkurrent, hvem Tilladelsen var meddelt. Fakultetet fraraadede saaledes, at den ansøgte Tilladelse meddeltes. Hertil sluttede Konsistorium sig ganske i Skrivelse til Ministeriet af 18. Marts 1865, hvorefter Ministeriet under 31. s. M. afslog Andragendet. — Under 14. Avg. 1868 afgik Prof. Holck ved Døden. I denne Anledning begjærede Ministeriet i Skrivelse af 5. Sept Fakultetets Erklæring, om det ikke vilde være rigtigst, at det ledige Embede, enten som Professorat eller som en foreløbig Lektorpost, søgtes gjenbesat efter Konkurrence, samt om der midlertidig under Vakancen vilde udkræves nogen særlig Foranstaltning til Besørgelse af de Forelæsninger, som havde henligget under det ledige Professorat. Derhos til- stillede Ministeriet Fakultetet til Erklæring et Andragende fra Sorenskriver Rump om den ledige Plads eller om Deltagelse i en eventuel Konkurrence om samme. I Skrivelse af 19. s. M. udtalte Fakultetet sig udførlig herom. Efter hvad der var Fakultetet bekjendt, havde ingen af de yngre Viden- skabsmænd, med hvem man kunde tænke sig Pladsen besat, gjort netop de Grene 22 Universitetet 1864—1871. af Retsvidenskaben, som det særlig paahvilede Prof. Holck at foredrage, og som ligeledes vilde blive stillede hans Efterfølger som nærmeste Opgave, nem .g e danske Statsret og Kirkeret, ti, Gjenstand fer dybere gaaende og omfa en Studier Det vilde derfor egsaa, hvis man fandt det ngtigt at søge Pladsen gjenbesat efter en Konkurrence, ved hvilken det under de givne Ferhold vide vire naturligt, at Statsretten kem ti. at indtage en fremtrædende Plads, være nødvendigt at fastsætte et rundeligt Varsel for dennes Afholdelse for at give e Mænd der kunde ønske at deltage i den, den fornødne Tid til Forberedelse ve at anvende deres Kræfter paa Studiet af det nævnte Videnskabsfag. At den paapegede Omstændighed imidlertid ikke i øg fer sig gjorde det til en Nødven- dighed at anordne en Konkurrence cm den ledige Plads, fnlgte af, at det o e hovedet ikke kunde være eu Betingelse for at anses kvalificeret tal Ansættelse i et juridisk Læreembede ved Universitetet, at den paagjældende havde aflagt prøve paa fortrinlig Dygtighed ganske særlig i de Fag ^ Foredrag knn e ventes nærmest at tilfalde ham. Ethvert Medlem af Fakultetet var kaldet t Lærer i Retsvidenskaben i Almindelighed; Fordelingen mellem Fakultetets Me - lemmer af de enkelte tal Universitetsstudiernes Kreds hørende Fag beroede alene paa eu Overenskomst mellem disse, hvis Øjemed var at sikre at alle hm. behørig bleve røgtede, men ingenlunde gik ud paa at afstakke Grænser for noget, den enkelte Lærer udelukkende forbeholdt Omraade, hvortil han omvendt sku de være begrænset. Fuld gyldig Adkomst til Ansættelse som Lærer i Retsvide - skaben ved Universitetet vilde det derfor altid begrunde, at nogen ved Arbejde „den for Retsvidenskabens Omraade, være sig i den ene eller anden Retning havde godtgjort et saadant Anlæg for selvstændig og grund,g retsv, enskabehg Forskning at man med Feje kunde tiltro ham Evne til, hvad der altid maatte være en" Universitetslærers Hovedopgave, at fore sin Videnskab videre frø^ r« rsrrrstr i s= Personlighed, om hvem det anførte gjaldt, eller der maatte være flere, mellem hvilke Valget kunde være tvivlsomt ^ Fakultetet var imidlertid netop i nærværende Wrjnlio- en Videnskabsmand, hvem det af de anførte Hensyn maatte anse for ortr j egnet til en Lærervirksomhed ved Universitetet, en Vir som e , or „,"1 elv nærede en levende Interesse, og med hvem derfor ingen an en som attraaedø øller kunde tænkes at attraa den ledige Plads i .abende kunde taale Sammenligning. Fakultetet sigtede herved til Cand. jur • ^ at Fakultetet dernæst udførlig havde udtalt s,g saa vel om ^ » 0 r:c. «»»»» • tr-/i oirahpn den Formening, at Kirurgiens Theori og Praxis vilde kunne faa en tiistrækel,g; - præsentation i Fakultetet ved to normerede Lærerposter, og at derfor den tredje faste kirurgiske Lærerpost kunde nedlægges som undværlig. Den eventuelle Ordning af Docentposterne, som Fakultetet efter foran nævnte Skrivelse mente maatte anses for heldig, var den, at Stadsfysikatet i Kjobenhavn ved indtrædende Vakance kunde forenes med Docentposten i Retsmedicin og Hygiejne, og at Undervisningen i medicinsk Kemi kunde overdrages til Docenten i Farmakolop. Det -ar fremdeles Fakultetets Mening, at disse to extraordinære Docenter med en paa denne Ma.de udvidet Lærervirksomhed burde træde ind i normerede Pladser idet da Fakultetet igjen, saaledes som fastsat ved kgl. Resol. 17. De b, 1 41 og Normalregl. 13. Novbr. 1844, kom til at bestå, af 8 noimere sorer og 2 normerede Lektorer. Efter den nævnte Skrivelse h.vde Stadsfysikatet i Kjobenhavn været ed gt „g Stadsfysici mediko-legale Forretninger vare uden Vederlag overdragne W den extraordinære Docent i Retsmedicin og Hygiejne, saaledes at an være i Stand til at benytte dette Materiale til mediko-lega e øvelser for derende. Den opstillede Betingelse for denne Docents Indtrædelse i en normeret Lærerplads var saaledes tilstede, og Flertallet tilr.adede indtrængenie hans Ove- gans i en saadan Plads, da han ellers vilde være saa uheldig stillet i Henseende til Gage, at han maatte sege Erhverv ved privat Praxis, hvorved Formå.let m Postens Oprettelse vilde blive aldeles forfejlet. Fakultetet troede, at der v, vire saa meget mere Anledning til en saadan Oprykning, som den for Tid „ærende Docent Dr. med Gædeken, tillige vilde paatage sig at docere Psykia , theoretisk og klinisk, hvorved et væsentligt Savn i den lægevidenskabelige Un Tid fores,aaede Hdvide.se .f den farmakologiske Docents Lærervirksomhed med den medicinske Kemi erindrede F.kul tatet ^ det for nogen Tid siden var fremkommet med et Forslag, livoi * ° vilde blive overtaget af Professoren i Fysiolog, med forne enA — ), ^ der vilde altsaa for øjeblikket ikke være nogen Anledning t. 5^ ^ Fag til Docenten i Farmakologi. Men selv bor se ra, a i,ulighed ta]te Fremtiden vilde kunne blive onskeligt, forekom det Fa u eta ,J W ** for, at Docenten i Farmakologi hlev stillet i Betragtning af hans dobbelte Lærervirksomhed, baade for L „g det troede derfor at maatte foreslaa hans Overgang > ° hvilken dog Forelæsninger over Medicinens Historie at orøtege p,ads blandt Undervisningsfagene formen hg ku de h gg . ^ dette Fag ved Siden af Farmakologier, havd Po . ^ ^ I Overensstemmelse med det ner utiviue *) Jfr. Univ. Aarb. 1864—71 I S. 377. Forstærkelse af Lærerpersonalet. 25 den tredje normerede Lærerpost for en Kirurg nedlagdes som saadan, at Fakul- tetet, ligesom tør Etatsr. Ottos Afgang, kom til at bestaa af 10 normerede Lærer- poster, og at de 2 nu værende extraordinære Docenter rykkede op i de 2 paa denne Maade vakante Lektorposter, idet den nu værende ældste Lektor rykkede op i den yngste Professorpost. Etatsr. Buntzen (til hvem Prof. Saxtorph sluttede sig, for saa. vidt angik Besættelsen af Etatsr. Steins Post) udtalte, at da Flertallets Forslag væ- sentlig gik ud paa en Fordeling af den vakante Lønning mellem nogle af de nu værende Docenter, havde det næppe truffet Ministeriets Tanke, der dog navnlig maatte tilsigte en saadan Ordning, hvorved Lærerkræfterne fremdeles udvikledes efter Fornødenheden. Den Fornødenhed, som for Tiden forelaa for det lægeviden- skabelige Fakultet, var at udvikle Undervisningen i en praktisk Retning; i denne Henseende led vi vistnok af en kjendelig Mangel, og et af de studerende for ikke længe siden indgivet Andragende*) bar gyldigt Vidnesbyrd derom Det vilde derfor være det ene rigtige at benytte den ledige Docentpost fremdeles i praktiske Øjemed og ikke unddrage den fra Kirurgien. Han havde vistnok selv engang haft den samme Tanke, men var fuldstændig kommet bort fra den, da det havde vist sig, at de praktiske Fags Udvikling i forskj el lige specielle Retninger ogsaa ved andre Universiteter mere og mere tiltrak sig Hovedinteressen og lagde Beslag paa de bedste Kræfter. Saadanne Retninger vare Sanseorganernes Sygdomme, navnlig Ofthalmologien, Syfilis, Hudsygdomme, Børnesygdomme, Sindssygdomme o. s. v. Disse Lærefag vare ikke repræsenterede ved Universitetet, medens de i høj Grad gjorde sig gjældende i Livet, og de studerende søgte Undervisning deri ad andre Veje; thi det var netop Fag, hvori en personlig Vejledning og et dertil egnet klinisk Materiale var paatrængende nødvendigt. Med Hensyn til Indskrænkningen af de kirurgiske Docentposter ansaa han den under ingen Omstændigheder for heldig. Vi havde 3 saadanne Poster her ved Universitetet, og dette var navnlig motiveret af tre Grunde For det første fordi Kirurgien havde det specielle, at den maatte benytte og udvikle det opera- tive og manuelle, og dersom dette ikke skulde tabe sin Betydning, maatte det diives paa en saadan Maade ved Operations- og Bandageøvelser, Forberedelser til disse og Orientering i den kirurgiske Anatomi, at det optog en Mands Tid og Interesse Dernæst fordi vi ikke her havde rogen speciel Militærlægeskole, og fordi Luiversitetet derved havde et særligt Ansvar lige over for Staten, navnlig efter at det kirurgiske Akademi var nedlagt. Endelig fordi der i den kirurgiske Retning, som optog de fleste og vigtigste Fremskridt af Lægevidenskaben og brugte sæiegen Drift og Energi til at sætte dem i Værk, udfordredes jævnlig Optagelse af friske Kræfter, mere end i nogen anden Retning Dette var ham mere klart nu end nogen Sinde før, da han nærmede sig 60 Aars Alderen og følte, at han ældedes. Hertil sluttede sig tillige den Betragtning, at den kirur- gisk-kliniske Docentpost mest gjorde Krav paa en yngre Mand; og da den ikke blev besat af Universitetet, maatte dette have et yngre Medlem, som med Føje kunde aspirere til den ved den nødvendig indtrædende Vakance. Med Hensyn til den Ordning, som af Flertallet var foreslaaet, erklærede han, at naar han paatog sig Operativkirurgien med de nødvendige Forelæsninger 4 Universitetet 1864 18*71. og de stadige praktiske Øvelser paa Kadaver Ordning og Fremstilling af Instrumen sam ing paatage sig ordnet og tilgængelig Katalog), saa^ n ikke^at og ^ mere. Om han vilde forsago at beat ^ ,anttirø 0g tabe i In- fordoblet Examensarbejde saa TiWe savn6 Tilgaog af nyt teresse og Betydning d et for» , ^ ^ fta studier og Er. Stof og nye Interesser, som e y g kunde paa en vis faringer i Udlandets større og mere uvi ^ lægevidenskabelige Studium som Maade betragte den nu værende T . Fvsiowi 0g Pathologi truede en Væddekarup, hvori de n,konstruerede Ee n „ger Fysio og og g ^ - at trænge den ^ ^ f — ol at det lægevidenskabe- Siri:::zzzu*.«,^ - -« kunde vedblive at opfylde sit øjemed som S^s™^°«tamace om et Lektorat Han indstillede derfor, at der blev ind.»di ■11 Knutarnc m_ , den kirurgiske Pathologi, hvortil særlig fordr des ftø ^ ^ ^ ^ Man vilde derved faa et af de vigtigste avn u y . kirurgisk-kliniske Docent- Mand ind i Fakultetet, der kunde uddanne sig til den knmrgie ^ ^ post, der fordrede et udelt Arbejde af en ve Fagdannelse, vilde blive saa at sige den mest indgribende i de stude,rendes^M ^ ^ ^ Ved denne Fremgangsmaade vilde man s aa i stu(jereiides enstemmig de fleste andre bedre Universiteters, og tillige »P1?1«« . denne udta,te Ønske. Men han Hospitals- Ketning, og at man navnlig ikulletet for at han som extraordinær lærere i Syfilis og Hudsygdomme ' ete ' de andre gpecialfag tu„de man Docent kunde deltage i Examon. Mod_He„s,n^ ^ Vedtommende, hvor bedre taale Opsættelse, og navn iD lteh)t erkjendte formentlig i det hele Sagen næppe var tilstrækkelig mo en „aaneget, men man vilde udsætte den samme Nødvendighed, som han er la Jci|||() Vakance var benyttet og at fremkomme med dertil sigterne 01S ag' sætte Lid til et heldigt Udfald ordnet paa and™ Maafl. Han advare^ ^ ^ ^ heraf og opfordrede til at be y . , -k de 2 Kolleger, der mest paatrængende Krav ior Un ervisning . Deling, vilde han vistnok efter FlertaUets Forslag skulde beneficeresGagens D g■, _ ^ ønske, at deres Stilling ved en senere man . d„„ nærmeste vare jo kun antagne som extraord,D®renav[lli den ene af dem var aldeles ny, Fremtid behøvede Hore.saa.Sanne,, o^ ^ ^ denne Klasse og bringe alt ind var der næppe tilstræk e ig i vanskelig atter kunde komme ud af. De i den gamle Begrænsning, som manjans^ ^ ^ ^ Fordele for Undervisningen, som m ^ her Qg passede temmelig illusoriske. Medicinens i& ori ^ kliniske Undervisning i Psykiatri bedre for en eller flere andre ,æres o e, ^ ^ for temporært knyttet til vilde ikke fremmes betydelig, da Docenten var sluttelig henviste han det ringe Stof, der frembød sig paa Hoo.munehospitaUt ^ ^ ^ til de Forhandlinger, som vare Paab(®™ 6 ° foreliggende Spørgsmaal burde af de medicinske Undervisnings Forhold. Forstærkelse af Lærerpersonalet. 27 formentlig finde sin Afgjørelse i Sammenhæng med de øvrige, der skulde tilsigte en Udvikling af den praktiske Uddannelse af Lægekandidaterne. Hertil bemærkede F 1 er tal let, at der til Grund for Mindretallets Udtalelse laa en Anskuelse, som var i hej Grad vildledende. Naar Mindretallet talte om en Kamp mellem den empiriske Videnskab og ny konstruerede Retninger i Fysio- logi og Pathologi og advarede mod disse som farlige for Fakultetets Formaal som Statsinstitution, medens samtidig den praktiske Udvikling af Undervisningen blev fremstillet som truet af en alvorlig Fare, maatte Flertallet udtale, at det ikke kunde tiltræde denne Betragtning af Tilstanden i Lægevidenskaben, hverken i dens Almindelighed eller med Hensyn til Tilstanden hos os. Vel fandtes der her som overalt Modstand mod nye Udviklinger af Videnskaben, hvorved disse fandt deres rette Begrænsning; men Forholdet var og havde altid været, at en saadan Erkjendelse af fysiologiske og pathologiske Tilstande havde været det sædvanlige Udgangspunkt for Fremskridt i den praktiske Medicin. Hin faretruende Kamp existerede ikke, og den saakaldte empiriske Videnskab hos os kunde kun glæde sig ved enhver Vinding paa Fysiologiens og Pathologiens Omraade, idet den vist- nok heri vilde fimle Sporen til paa rette Maade at benytte den rige Kilde til Ud- vikling for sig, som vore store Hospitaler frembøde. Herom forelaa der, som bekjendt, allerede Forslag i Fakultetet, der havde fremkaldt og gik i samme Retning som det omtalte Andragende fra de studerende til Ministeriet, og som forhaabentlig vilde afhjælpe de tilstede værende Savn. At Flertallets Forslag ikke »væsentlig gik ud paa en Fordeling af den vakante Lønning mellem nogle af de nu værende Docenter«, men i Modsætning til Mindretallets mere havde Undervisningens Tarv end personlige Forhold for Øje, vilde vistnok fremgaa af det følgende. Mindretallet begyndte vistnok strax med at fremhæve det ønskelige i Re- præsentationen ved Fakultetet af forskjellige specielle Retninger af den praktiske Medicin, saasom Ofthalmologi, Syfilis og Hudsygdomme, Børnesygdomme samt Sindssygdomme, og man saa med Glæde de gode Hensigter; men senere blev man skuffet i sin Forventning, at dets Forslag skulde raade Bod paa disse Mangler, idet det endte med en Udtalelse af det ønskelige i, ved vel at mærke senere Foranstaltninger at knytte en af Hospitalslægerne i Syfilis og Hudsygdomme til Fakultetet, medens en normeret Undervisning i Børnesygdomme erklæredes for mindre paatrængende, og Bestræbelserne for en saadan med Hensyn til Sindssyg- domme ansaas for umodne. Kun Ofthalmologien tog Mindretallets Forslag sig af, idet det gik ud paa, at der blev oprettet et Lektorat i Kirurgien, med særligt Hensyn til denne Gren af Videnskaben. Hertil maatte Flertallet dog først be- mærke, at Børnesygdomme doceredes af Docenten i Fødselsvidenskab, og at Ofthalmologien ikke savnede Repræsentanter i Fakultetet, idet den faldt ind under de 2 kirurgiske Docenters Virksomhed. Af disse havde den ene for ikke lang Tid siden holdt Forelæsninger over Øjensygdommene, og paa den kirurgiske Ser- vice i Frederiks Hospital fandtes et ikke ringe Materiale, som den kliniske Do- cent vilde kunne lægge til Grund for en praktisk Undervisning i Øjensygdommene. Det vilde heraf fremtræde klart, at de af Mindretallet fremhævede Savn enten ikke vare tilstede eller i alt Fald ikke vilde afhjælpes ved Ansættelse af en tredje Kirurg. 4* 28 Universitetet 18 64 — 187 L Men, sagdes det end videre i Mindretallets Votum, det var ikke alene Hen- synet til Ofthalmologien, der betingede Nødvendigheden af 3 normerede kirurgiske Docentposter. Disse maatte være tilstede af Hensyn til det operative og manu- elle i Kirurgien, som ikke tilfredsstillende kunde udvikles uden at lægge udelt Beslag paa en Mands Tid og Kræfter. Dernæst skulde Mangelen af en speciel militær Lægeskole gjøre en saadan Ordning nød\endig, og endelig opsled Kirur- giens Studium og Udøvelse i den Grad Kræfterne, at der stedse maatte være en yngre Mand i Fakultetet som Aspirant til Afløsning af den kirurgisk-kliniske Docent. Som det vilde ses, støttede denne Argumentation sig til den hidtidige Ordning af de kirurgiske Docentposter i Fakultetet, i Følge hvilken den yngste Docent alene holdt theoretiske Forelæsninger, den næste havde Kliniken og den sidste Operationslæren. Hertil bemærkede Flertallet, at denne Ordning maatte betragtes som mindre heldig for Undervisningen og let kunde blive skadelig for Docentens Udvikling. Af de 3 nævnte Docentposter var, som Mindretallet er- kjendte, den kliniske uden Tvivl den, der stillede de største Fordringer til Ho- centen, og som var af den største Betydning for de studerendes praktiske Ud- dannelse; men til denne Post forberedte man sig grundigst ved praktiske For- studier paa egne og Udlandets Hospitaler, medens derimod det at holde Forelæs- ninger i en Række af Aar uden tilstrækkeligt praktisk Fundament let virkede sløvende og ikke sjælden medførte Uselvstændighed og Ensidighed. Flertallet an- saa 2 normerede kirurgiske Docentposter for tilstrækkelige for Undervisningen, og haabede, at det snart maatte lykkes at skaffe dem begge en praktisk Oveise ved Hospitalsservicer. Vore militære Forhold vare sikkert saa smaa, at de For- dringer, der stilledes, vistnok kunde tilfredsstilles ved en hensigtsmæssig Benyt- telse af Kræfterne, uden at der behøvedes at tages specielt Hensyn til dem ved Ordningen af Universitetsposterne, og Undervisningen i Operationslæren vilde med Lethed kunne overtages af en af de to kirurgiske Docenter ved et passende Ai- rangement mellem dem, uden at paalægge nogen af dem for store Byrder, og det saa meget mindre, som der til Undervisningen i Operationslæren havdes en ikke ringe Assistance af den i dette Fag normerede Pro sektor. Med Hensyn til Muligheden af en forsvarlig kirurgisk Undervisning ved Docenter maatte Flei- tallet endelig henvise til andre Universiteter, som nærmest kunde sammenlignes med vort. Hvad nu de øjeblikkelige personlige Forhold angik, kunde Flertallet i Prof. Buntzens Alder ikke finde nogen som helst Grund til at, frygte for, at han skulde blive overvældet med Arbejde ved den af Flertallet foreslaaede Ordning, det maatte desuden formentlig indrømmes, at Hensynet til personlige eller forbi- gaaende Forhold overhovedet ikke burde betinge Vedligeholdelsen af en normeret Ordning af Docentposterne, som det af væsentlige og varige Grunde maatte an- ses for rigtigt at ændre. Kunde Flertallet saaledes ikke se de Fordele, der vilde tilflyde Undervis- ningen ved Mindretallets Forslag, maatte det fastholde, at der ved dets Forslag sikredes Universitetet og Staten, hvad vi ikke tidligere havde haft, en tidssva- rende Undervisning, først og fremmest i Retslægevidenskaben og dernæst i Hygi- ejne og Psykiatri; thi skulde Formaalet med den i disse Fag nys oprettede Do- centpost opnaas, kunde Docenten ikke blive staaende som extraordinær Docent med 7 00 Rd. i Honorar, men, hvad Fakultetet længe før Postens Oprettelse havde haft for Oje, den nu værende Lejlighed maatte gribes ior at skalle ham en Forstærkelse af Lærerpersonalet. 29 Stilling, der tillod ham helt ud at ofre sig for sin Virksomhed. Lykkedes det ikke, vare Tid og Kræfter spildte og indhentedes ikke saa let. At Flertallets Forslag tillige medførte Gjenoptagelsen uf Undervisningen i Medicinens Historie, kunde kun forøge dets Betydning. Sluttelig gjentog Flertallet, at dets Forslag gik ud paa Inddragningen af en Post, som den ansaa for undværlig, og paa at skaffe andre Fair, som Tiden by- dende krævede, en saadan Repræsentation i Fakultetet, at de \edkommende Docenter vilde og kunde anse deres Universitetsvirksomhed som Hovedsagen og ikke som en Bibeskæftigelse. Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 14. Novbr. for saa vidt til Mindretallets Betragtningsmaade, som det mente, at Spørgsmaalet om Hesættelsen af den ledige l'ost burde holdes aabent, indtil de nu i Fakultetet stedfindende Forhandlinger om det medicinske Studiums Ordning havde faaet deres Afslutning, idet man da først synt s at kunne have den fuldstændige Oversigt over samtlige herhen hørende Forhold. Med Hensyn til Varetagelsen af de Lære funktioner, som paahvilede Etatsr. Stein, vilde der ikke opstaa nogen Vanskelighed, da Prof. Buntzen havde lovet indtil videre at overtage dem. Skulde Ministeriet imidlertid ikke være tilbøjeligt til at lade Posten henstaa ubesat længere, saaledes at der altsaa skulde vælges mellem de i Fakultetet fremsatte Anskuelser, troede Konsi- storium i øvrigt ikke at burde fravige Flertallets Forslag. Ministeriet begjærede herefter under 24. Decbr. Oplysning, om det turde antages, at de omtalte Forhandlinger i en ikke alt for fjærn Fremtid vilde være saa vidt fremmede, at en fuldstændig Oversigt over samtlige herhen hørende Forhold derved vilde kunne erhverves, da Ministeriet i modsat Fald maatte finde det betænkeligt for en ubestemmelig Fremtid at udsætte den af Fakultetets Flertal foreslaaede Ordning af det omhandlede Forhold. I denne Anledning oplyste Fa- kultetet, efter Foranledning af Konsistorium, at den det afæskede Betænkning over de af Prof. Panum fremsatte Forslag til det lægevidenskabelige Studiums og Examensvæsenets Ordning vel snart vilde kunne afgives, men at den i Følge Sagens Natur dog kun ganske foreløbig vilde kunne omfatte det meget væsent- lige Punkt, hvori Prof. Panums Forslag mødtes med den af medicinske studerende til Ministeriet indgivne Adresse, nemlig for saa vidt vedrørte Forholdet mellem Universitetet og Hospitalerne, idet en endelig Afslutning af Forhandlingerne herom i ethvert Tilfælde ikke vilde kunne tilveiebringes uden Medvirkning af Kræfter og Myndigheder, som laa ganske uden for Fakultetets Kreds Som Følge heraf saa Fakultetet sig heller ikke i Stand til med nogenlunde Sikkerhed at angive en Tidsfrist, inden hvilken disse Forhandlinger kunde ventes at være saa vidt frem- mede, at en fuldstændig Oversigt over samtlige Forhold vilde kunne haves. I den derefter af Ministeriet nedlagte Forestilling bemærkedes det, at det var utvivlsomt, at de Forhandlinger, som nødvendigvis maatte gaa forud for en Omordning af det lægevidenskabelige Studium og Examensvæsen, vilde blive saa vidtløftige og langvarige, at man ikke vel vilde kunne forsvare derefter at op- holde den paatænkte Ordning af Lærerposterne i Fakultetet, saa meget mindre som en saadan Omordning muligvis vilde stille andre og videre gaaende Krav, end dem, der vilde kunne fyldestgjøres derved, at en enkelt Plads i Fakultetet nu holdtes ubesat. Hertil kom end videre, at de Hverv, som vare overdragne de 2 extraordinære Docenter Prof. Warncke og Dr. Gædeken, vare saa omfangs- 20 Universitetet 1864—1871. hptvdninirsfalde at det ikke vilde være billigt længere end nødvendigt 'aflade disse Mænd forblive i en saadan Stilling. Dette Hensyn gjorde sig sære£en Grad gjældende for Dr. Gædekens Vedkommende, T e der Z henlagte ti, bans Plads, vare saa talrige, at de fuldkommen lagde Beslag paa hans Tid, og da det ham herfor tillagte Honorar kun . oot. 7nn ud turde Universitetet ikke haabe at beholde ham i sin j ' . r; ::: ^ - -•- ™ steriet tiltraadte derfor Flertallets Forslag Ved kgl. Re so . . Dr med Theodor Sophus Warncke og Dr. med. Carl Georg æ e 1 sam- -1 »i af det lægevidenskabeHge ^ xr :^t,Bi - ^--trr; \:Z°:ZZåTtl Zr^ZrVoZr mel de studerende. Lige- ledes ansaa ban det for heldigt, om ban kunde faa Adgang t at delUge.Fa- kultetets Forhandlinger om de ham betroede ® g saa meget mere som det ene af disse Fag aldrig »^ ^ ^ ved Universitetet. Efter Anbefaling af Konsistorium og at det havde anset det for en Selvfelge, at de. ørende Konk> Udnævnelse ti, Doeent i de nævnte Fag erho deri af Dr.,W ^ Stilling i Fakultetet — meddelte mis ene lægevidenskabelige Samtykke til, at Docent Gædeken optoges som Medlem af læg FakUlt!: Efter Anbefaling af Konsistorium og det lægevidenskabelige Fakultet bevilgede Ministeriet ved Skrivelser af iWuui>8*9 ^ ^ arv rrsr wssskts maatte holde en Række offentlige Forelæsninger cle yg^ ^ ^ ^ derhos ved sidst nævnte Skrivelse, at det ti o( - • i Foraars Halvaaret 1870 at holde med Mini- mentalfysiologiens Methodik og Instrumentologi. Disse »4* tort ,, • oi • inr> nf ia Tn 1 i 1870 i Efteraars Halvaarei &. steriets Samtykke i Skrivelse . . Anbefaling af Konsisto- _ Ministeriet meddelte under ,6. MM869. jte ^ ^ ^ ^ rium og Fakultetet, cand. phaim. . nanica 1868 paa Universitetet at holde Forelæsninger over Pharmacop c d. Det filosofiske Fakultet. Ved Ministeriets Skrivelse af 14 Marts 1860, jh. Lindes^ Me,^ ^ 1867_e3 S. 148, blev det d;n mosofil Prove. saaledes : ræ:ir:it Talg aeteIe Aar læste over d« fflosoliske propædevtik, det Forstærkelse af Lærerpersonalet. 31 andet over et af de to andre Fag (Psykologi eller Logik), samt at han skulde examinere de studerende, der havde valgt at høre hans Forelæsninger, hvilket dog af Ministeriet ved Skrivelse af 2. Juli 1863, 1. c. S. 148—49, blev modi- ficeret saaledes, at Prof. Brøchner hvert andet Åar jævnsides med Konf. Sibberu skulde foredrage begge dennes Fag, Psykologi og Logik. Da Konf. Sibbern som Universitetets Senior blev fritaget for at holde Forelæsninger, jfr. neden for, vilde altsaa kun en af de ordinære Professorer deltage i disse, medens den Be- myndigelse, der var overdraget l'rof. Brøchner, endnu havde samme Grænser som tidligere, hvortil kom, at der intet nærmere var bestemt om, i hvilken Udstræk- ning den nye midlertidige Docent i Filosofi, Dr. phil. Heegaard skulde deltage i Forelæsningerne. Prof. Brøchner henledede derfor i Skrivelse af 12. Apr. 1868 Konsistoriums Opmærksomhed paa Nødvendigheden af, at der blev givet Bestemmelser med Hensyn til Fordelingen af Fagene ved det forberedende Kursus og af Examinationen, og at det blev afgjort, hvorledes Hekj 7. Sept. 1850 § 4 under de nu værende Forhold skulde fortolkes. I saa Henseende foreslog han — hvad der under Forhandlingerne om en forandret Indretning af det filosofiske Kursus var blevet foreslaaet af Prof. Nielsen og ham, og vedtaget af den akade- miske Lærerforsamling*) — at man ved en Doublering af Forelæsningerne inden for en Cyklus af 2 Aar skulde give de studerende Lejlighed til frit Valg mellem Docenterne, og at dette skulde ske paa denne Maade, at i hvert Biennium to Docenter læste over alle Fagene, saaledes at den ene i det første Aar foredrog Propædevtiken, i det andet Logiken og Psykologien, medens den anden foredrog Fagene i omvendt Orden. Under Forudsætning af en saadan Deling af Forelæsningerne vilde da den ordinære Docent, Prof. Nielsen, enten i hvert Kursus kunne holde Forelæsninger afvexlende over et eller to af Fagene, medens de extraordinære Docenter skiftevis udfyldte Forelæsningscyklen, eller han vilde, hvis han foretrak en saadan Ordning, ligesom de extraordinære Docenter efter Omgang kunne være fritaget for at deltage i Afholdelsen af disse Forelæsninger. Skulde de filosofiske Docenters Antal blive indskrænket til to, vilde de aarlig dele Fagene mellem sig, saaledes at hver af dem i Løbet af 2 Aar foredrog dem alle. En fuldstændig Doublering af Forelæsningerne i hvert enkelt Kursus ansaa lian for utilraadelig, da der derved, uden at nogen tilsvarende Fordel vandtes for de unge studerende, i saa stor Udstrækning vilde lægges Beslag paa Docenternes Arbejdskraft, at de Forelæsninger for videre komne, ved hvilke et egentligt filosofisk Studium nærmest skulde vedligeholdes ved Universitetet, maatte lide derunder. Det filosofiske Fakultet, hvis Erklæring Konsistorium herover be- gjærede, udtalte i Skrivelse af 6. Maj, at denne Sag, forudsat, at der ikke blev truffet en endelig Afgjørelse, burde foreløbig ordnes saaledes, at der blev ind- rømmet Prof. Brøchner den til hans faktiske Stilling og Virksomhed svarende Ret og Beføjelse som en Professor ordinarius i Filosofi, navnlig med Hensyn til alt, hvad der angik den filosofiske Prøve og de Forelæsninger, som hørte dertil. Denne Anskuelse tiltraadte Konsistorium i Skrivelse af 27. s M., idet det tilføjede, at det heraf formentlig vilde følge, at der efter Bekj. 7. Sept. 1850 *) Univ. Aarb. f. 1871 -73 S. 34-35. ^2 Universitetet 1864 1871. fordele Forelæsningerne til og ,jer gaves Prof. Herefter bifaldt Ministerret nd 9- J»" ' saa|ede3 at Brøchner samme StiUing og samme Ret son, en P^ . ^ ^ ^ ^ ^ der , Henhold t.l Be J. • Forelæsningerne til og Examinationen være at træffe Alt.1. «m ^ ^ ^ ^ ^ def fta ved den almindelige e toges Heosyn tll, med Prof. Nielsen, idet_^han eUer ■ Psyk0i0gien, og om han i Forelæsninger og c ^ disge pag. vilde overtage Logiken eller Forbindelse med det ene e er overtaf?e den Del af Forelæsningscyklen og ikke, idet Prof. Brøchner a vi ^ ^ Enighed opnaaed Examinationen, som Prof. Mielse Forelæsninger over alle imidlertid ikke. idet sidst nævnte erklære de a og Loglk), 3 til bemeldte Examen henhoren e 1SCI>' f 2, Juni forelagde han hvilket Prof. Brøchner modsatte sig Med Skrivelse s-'r,.rc"™».. —- twrcr.i Filosofien aarlig skulde delt^e l Timeantal til »ikke over 8 i Gjen- idet den bestemte Maximnm ^ / tn „ammen hele Aaret rundt,, tydede nemsnit for begge P , ,, li;|i n0^en Doublering af Forelæs- disso Udtryk hen paa, at der ikke var-to ' j Filosofien fordele ningerne. I § 4 bestemtes saa, at .Pro' B- Den „aturlige Op- Forelæsningerne og Exanuøa^io ^ ^ ^ bestyrkedes ved Cd- fattelse af disse Bestemmelser _ te formentUg blive den, at de trykkene i Ministeriets oprindel.«e . a^ ^ 0ferenskomst om en Deling af filosofiske Professorei aar ig Bekjendtgjørelserne udkom, bestandig havde Fagene, saaledes som Forho , Examen. I Bekjendtgjørelsens været ved de filosofiske Forelæsninger Ijrnden^^ ^ ^ ^ ^ ^ ord kunde der derfor næppe Hentes. ng ■ ^ Bestemmelser fordrede Ret, og en Indrømmelse af den« ^ at den toges med Hensyn til Examination , fuldstændig maatte doublere Kredsen anden Docent eller de to am re v|1(k dette i ethvert Tilfælde af Forelæsningerne. Under de ^ de Timer, der anvendtes blive unndgaaeligt af den ru , bestemt fordelte paa de forskjellige til de filosofiske F°relæsnin«er' 1 ; „„ saa4an Forbindelse, at Tilhørerne Fag, Og at F.gene ™rbo eller slet ingen. Og naar hos den enten maatte høre alle Forelæsni g Sondring af de Timer, der vare Docent, der foredrog alle Fagene, en es Virkeligheden blive det bestemte ti. de enkelte Fag fandt ^„erende, „aar f. E, en samme; thi det kunde vel næppe > af Examens Hensyn ikke Student læste over alle Fagene, en an e underkaste sig Examen i dette " vilde høre Forelæsninger over et enkelt Forstærkelse af Lærerpersonalet. 33 hos en anden Docent end den, til hvem de i de andre Fag nødvendig vare hen- viste. Det blev altsaa for den anden Docent en Nødvendighed, naar han vilde have Tilhørere til sine Forelæsninger, at foredrage alle Fagene, med mindre den Bestemmelse blev truffet, at den Docent, der foredrog de færre Fag, var berettiget til at examinere sine Tilhorere i alle Fagene, altsaa ogsaa i det eller dem, de havde hørt hos den anden Docent. Uden en saadan Bestemmelse, hvis Udførelse dog ingenlunde vilde være befriet for store Vanskeligheder, vilde en vilkaarlig Bestemmelse af den ene Docent paatvinge den anden eller de andre Docenter et besværligt og overflødigt Arbejde, og ved at optage deres Tid med dette forhindre dem i en anden frit valgt akademisk Virksomhed, altsaa gjore et stærkt Indgreb i deres Lærefrihed. Man havde for at motivere en Doublering af Forelæsningerne ofte frem- hævet den Nytte, den skulde have for de studerende, og hvis virkelig det frie Valg af Docenten, den muliggjorde for dem, havde en væsentlig Betydning, vilde Nytten for de studerende let opveje den Ulempe, som det tvungne Forelæsnings- arbejde medførte for Docenterne. Det var imidlertid hans ved en lang Tids Erfaring stadfæstede Overbevisning, at en Doublering af Forelæsningerne for de yngste studerende, der uden noget som helst Kjendskab til Docenterne og uden nogen selvstændig videnskabelig Udvikling skulde gjore Valget, kun havde en meget tvivlsom Betydning. Det bestemmende Hensyn ved Valget var faktisk aldeles overvejende Examenshensynet. Den Docent, der stillede de mindste Lordringer, eller ansaas for at være den facileste Examinator, vilde altid for- trinsvis blive valgt af de unge studerende, for hvilke Filosofien var noget ganske fremmed, og som strax, idet de kom til Universitetet, skulde gjøre Valget. Og ved Siden af Examenshensynet var det for det meste rent tilfældige Impulser, der bestemte Valget: Bekjendtskaber, Traditioner i de enkelte Skoler o. desl. Der burde derfor næppe tillægges Hensynet til den Nytte, en Doublering skulde bringe de studerende i videnskabelig Henseende, stor Vægt. For de faa, der ved Valget lededes af en virkelig videnskabelig Interesse, vilde det samme Resultat kunne opnaas, naar de to Docenter, som i sin Tid Sibbern og Poul Møller bestandig gjorde, hvert andet Aar vexlede med Fagene, saaledes at altsaa den studerende, naar han vilde udsætte sin Examen til det andet Aars Slutning, kunde høre den Docent, der udøvede den stærkeste Tiltrækning paa ham, i alle Fagene. Medens det anførte formentlig talte mod en saadan Ordning som den af 1 rof. Nielsen paatænkte, udtalte han tillige den Formening, at de for Haanden værende Forhold endnu bestemtere talte derimod. Der var i Bekj. 7. Sept. 1850 fastsat et Maximum, men ikke noget Minimum for Timeantallet til Forelæsningerne. l*oi saa vidt var enhver Docent formelt berettiget til at indskrænke sine Fore- læsninger til et saa ringe Timeantal, han vilde. Men der laa dog i Sagens Natur en Grænse, der ikke kunde overskrides, uden at Foredraget over de filosofiske Videnskaber blev betydningsløst for de studerendes videnskabelige Udvikling, om ikke til Skade for den. Hvor denne Grænse var, var det ikke let i Almindelighed at afgjøre; men naar man gjennemgik Forelæsnings Fortegnelserne for de sidste Aar, viste det sig, at Omfanget af Prof. Nielsens Forelæsninger efterhaanden var blevet indskrænket til et Maal, der stod langt under, hvad han selv for ikke lany' Universitets Aarbog. r» 34 Universitetet 1864 —1871. Tid siden udtrykkelig havde erklæret for nødvendigt, hvilket han i det enkelte nærmere paaviste. Efter endnu at have gjort opmærksom paa, at Prof. Nielsen i den i Maj 1865 afgivne Komitebetænkning om Omordningen af den filosofiske Prøve*) lige saa bestemt havde udtalt sig for en Deling af Forelæsningerne mellem Docen- terne, som han nu erklærede sig imod den, henstillede han til Konsistoriums Afgjorelse det Sporgsmaal, om efter Bekj. 7. Sept. 1850 den ene af de filosofiske Professorer, der skulde deltage i Fordelingen af Forelæsningerne til og Examina- tionen ved den filosofiske Prøve, var berettiget til uden den andens Samtykke at foredrage alle Fagene og at exaininere i dem alle, og om ikke i bekræftende Fald en forandret Bestemmelse vilde være hensigtsmæssig. Med Skrivelse af 1. Juli forelagde Konsistorium Sagen for Ministeriet Konsistorium mindede om, at det i Skrivelse af 8. Febr. 1860, jfr. Lindes Medd. 1857— 63 S. 146 -- 47, i Modsætning til en Ytring af det filosofiske Lakultet, havde udtalt, at det ikke kunde skjønne, at det vilde stride mod Ordene i Bekj. 7. Sept. 1850 § 4, dersom de filosofiske Professorer, i Stedet for som hidtil at fordele Examinationen efter de Fag, enhver af dem havde foredraget, vilde ved- tage, at hver af dem examincredo et vist Antal af de studerende i samtlige Fag, idet det i øvrigt tilføjede, at det var et andet Spørgsmaal, om saadant kunde anses for rigtigt eller hensigtsmæssigt, eller om der ikke, dersom en slig Ord- ning maatte blive vedtaget af de filosofiske Professorer, kunde være Anledning til at forhindre detto ved en udtrykkelig Bestemmelse. Derimod havde Konsisto- rium selvfølgelig aldrig ment eller kunnet mene, at den ene af de filosofiske Professorer mod sin Kollegas Protest skulde kunne træffe en saadan Ordning. Bekj. 7. Sept. 1850 § 4 forudsatte, at der kom en Aftale i Stand mellem de to filosofiske Docenter om Fordelingen af Forelæsningerne og Examinationen, og Konsistorium havde alene udtalt sig om, hvilket Raaderum der over for Bekjendt- gjørelsens Ord og Udtryk kunde indrømmes Docenternes Vedtagelser. Nu vai derimod indtruffet det i Bekj. 1850 ikke forudsete" og i sig lidet ønskelige Til- fælde, at de to Docenter ikke havde kunnet blive enige, og at saaledes ingen Aftale om Fordelingen af Forelæsningerne til og Examinationen ved den filosofiske Prøve havde kunnet komme i Stand. Under disse Omstændigheder blev der, hvor uheldigt dette end var, ingen anden Udvej tilbage, end at der ved over- ordnet Avtoritets, i dette Tilfælde Ministeriets, Mellemkomst maatte fremkaldes en Ordning af Forholdet mellem de 2 Docenter i Henseende til Forelæsningerne og Examinationen ved den filosofiske Prøve. Under de for Haanden værende Forhold og naar det fastholdtes, at Prof. Brøchner i Følge Ministeriets Skrivelse af 9. Juni indtog samme Stilling til den filosofiske Prøve, som forhen Ivonf. Sibbern, forekom det Konsistorium klart, at der ikke kunde gives Prof. Nielsen Medhold i hans Paastand om at overtage Forelæsningerne over alle 3 Fag og derefter examinere, ligeledes i alle 3 Fag, de studerende, som maatte have valgt at hore ham. I sin Skrivelse al 8. lebr. 1860 antydede Konsistorium, at det allerede kunde være tvivlsomt, om det burde tillades de filosofiske Docenter ved deres indbyrdes Aftale at træfie en Ordning af Forholdet, som gik ud paa, at de studerende kunde hore Forelæsninger over *) Univ. Aarb. 1871—73 S. 34. Forstærkelse af Lærerpersonalet. 35 alle 3 Fag hos en Docent og derpaa efter Omstændighederne, skjønt ikke just efter eget Valg, examineres af en Docent i alle 3 Fag. Men hvad man end antog herom, kunde det næppe bestrides, at en saadan Ordning ikke burde kunne paatvinges den ene Docent af den anden. Den Prof. Nielsen tilkommende Lære- frihed medførte, at det stod ham frit for ved Siden af sine Forpligtelser med Hensyn til Forelæsninger til og Examination ved den filosofiske Prøve at holde Forelæsninger over, hvilke filosofiske Fag han vilde, og deriblandt ogsaa over Fag, som Prof. Brøchner foredrog; men saadanne Forelæsninger vilde ligge uden for den for de studerende, som forberedte sig til den filosofiske Prøve, fastsatte Forelæsningsplan. Især var det klart, at Prof. Nielsen ikke paa den ham til- kommende Lærefrihed kunde bygge Fordringer med Hensyn til Ordningen af Examinatiouen ved den filosofiske Prøve. Deltagelsen i Embedsprøven var en Embedspligt, der vel i Regelen nærmest vilde stille sig som en Byrde, om hvis billige og ligelige Fordeling mellem Docenterne der vilde blive at træffe Bestem- melse ; men ligesom enhver Embedspligt var den tillige en Rettighed, fra hvilken en ordinær Docent ikke kunde udelukkes, og i hvis Udøvelse han af Hensyn til sin hele Stilling baade over for de studerende og sine Kolleger kunde have stor Interesse. Konsistorium ansaa det derfor for afgjort, at Prof. Nielsen ikke i Lærefrihedens Navn kunde gjøre Fordring paa den Ordning af Forholdet, som han vilde fastholde, men inaatte bestemt udtale, at der ikke fra Lærefrihedens Synspunkt kunde være noget til Hinder for, at Exaniinationen ved den liiosofiske Prøve i visse Fag hvert Aar henlagdes til Prof. Brøchner alene og i andre Fag til Prof. Nielsen alene, dersom en saadan Ordning i øvrigt skulde anbefale sig som den hensigtsmæssigste og rigtigste. Ligesom en Fordeling af Examination og Forelæsninger efter Fagene i en meget lang Aarrække lige indtil 186G havde været i stadig Brug og uden Tvivl ogsaa nærmest var forudsat i Bekj. 7. Sept. 1850. saaledes var den formentlig, navnlig naar Docenterne ikke indbyrdes kunde forenes 0111 en anden Ordning, den eneste naturlige og billige. Konsistorium maatte give Prof. Brøchner Medhold i, at den ene Docent ved hvert Aar at foredrage alle Fagene for derefter at exami- nere sine Tilhørere i dem, indirekte nødte sin Kollega til ogsaa hvert Aar at læse over alle 3 Fag, hvorved en stor Del Arbejdskraft, som han muligvis maatte have Lyst til at anvende i andre Retninger, gik tabt. At de studerende skulde have noget Krav paa, at samtlige Forelæsninger doubleredes inden for ethvert enkelt Aars Forelæsningscyklus, kunde ikke erkjendes. En saadan For- dring vilde ikke kunne tilfredsstilles uden et større Antal Docenter, og selv da medfore en uhensigtsmæssig Anvendelse af Kræfter ensidig i dette øjemed. Naar de to filosofiske Docenter vilde alternere med at foredrage Fagene, kunde de studerende, som ikke ønskede at høre den Docent, der det ene Aar foredrog et l1 ag, opsætte dette Fag til det følgende Aar, og saaledes faa ethvert rimeligt Krav paa Valgfrihed tilfredsstillet. Den af Prof. Nielsen attraaede Ordning af Forholdene syntes derimod i en anden Retning at gaa de studerendes Ret og Interesse for nær. I Følge den Maade, hvorpaa han forenede Hensynet til samt- lige Fag i sine Forelæsninger, vilde en studerende ikke let i samme Aar kunne hore (t enkelt af Fagene, f. Ex. Propædevtiken, hos Prof. Nielsen og et andet af Fagene, f. Ex. Psykologien, hos den anden Docent, skjønt dog de studerende 5* 36 Universitetet 1864—1871. syntes at have et naturligt Krav paa, at Forelæsningerne indrettedes saaledes, at dette var muligt. I Henhold til oven staaende indstillede Konsistorium: at det tilkjendegaves Prof. Nielsen, at Examinationen ved den almindelige filosofiske Prøve, naar Prof. Brøchner gjorde Paastand herpaa, for Fremtiden vilde være at indrette saaledes, at den ene Docent examinerede samtlige stude- rende, der hvert Aar indstillede sig, i Propædevtik og eventuelt Logik, medens den anden Docent examinerede i Psykologi og eventuelt Logik, og at selvfølgelig den Docent, der skulde examinere i et Fag, ogsaa var pligtig at holde Forelæs- ninger over dette Fag, bestemte for studerende, der forberedte sig til den filosofi- ske Prøve. Inden for den anførte Grænse kunde det overlades de tvende Do- center selv at fordele Fagene, dog saaledes, at Logiken ikke kunde foredrages som eneste Fag af nogen af dem. Ved Siden af denne Deltagelse i Forelæs- ninger til og Examination ved den filosofiske Prøve maatte det selvfølgelig staa enhver af Docenterne frit for at holde, hvilke filosofiske Forelæsninger han vilde, saaledes ogsaa over de Fag, som foredroges af den anden Docent; men herved kunde ikke bevirkes nogen Forandring i den for Examinationen fastsatte Regel for hvert Aar, om hvilken der selvfølgelig inden Forelæsningernes Begyndelse vilde være at foretage fornøden Bekjendtgjøreise til Efterretning loi de studeiende. Dersom den her foreslaaede Ordning bifaldtes af Ministeriet, forbeholdt Konsistorium sig at udtale sig om det Spørgsmaal: hvilken Stilling Dr. Heegaaid, jfr. neden for, skulde indtage til Forelæsningerne og Examinationen ved den filosofiske Prøve; men paa Sagens nærværende Standpunkt var det ikke i Stand til med nogen Sikkerhed at ytre sig herom. Denne Indstilling bifaldt Ministeriet under 13. Juli 1868. Efter Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 9. Sept. s. A. bifaldt Mini- steriet derhos under 1'2. s M., at det maatte overdrages Docent Heegaard fol- det løbende Universitetsaar at overtage den Andel i Forelæsningerne til oy Examinationen ved den filosofiske Prøve, som ellers vilde være at besørge af Prof. Brøchner. — Da der var opstaaet Spørgsmaal om at fritage Ivonf. Sibbern som senior universitatis for at holde Forelæsninger, tilskrev Ministeriet under 4. Decbr. 1867 Konsistorium, at det formentlig vilde være nødvendigt til Besørgelsen al de filosofiske Forelæsninger at forstærke det filosofiske Fakultet med endnu en extraordinær Docent i Filosofien foruden Prof. Brøchner, navnlig da ved at antage Dr. phil. Heegaard til at holde filosofiske Forelæsninger mod et passende aarligt Honorar, foreløbig i 2 Aar. Herom begjærede Ministeriet Konsistoriums Er- klæring. Efter Konsistoriums Opfordring udtalte det filosofiske Fakultet sig undei 2. Jan. 1868 om Sagen. Af Fakultetets Medlemmer ytrede Prof. R. Nielsen sig fraraadende ved at gjøre opmærksom paa, at der for Tiden næppe var nogen paatrængende Nødvendighed for ved extraordinær Konstituering at forstærke de filosofiske Lærerkræfter. Prof. Brøchner derimod samstemmede med Ministeriets Anskuelse saa vel med Hensyn til ønskeligheden af en Forøgelse af de filosofisko Docenters Antal som til Valget af Dr. Heegaard, og hertil sluttede Fakultetets øvrige Medlemmer (12) sig, dog saaledes at omtrent Halvdelen at disse ikke kunde indrømme Nødvendigheden af at ansætte endnu en Docent i Filosofi, men Forstærkelse af Lærerpersonalet. 37 efter Prof. Brøchners Anbefaling kun troede at kunne tilraade Ministeriet at udføre, hvad det havde foreslaaet, nemlig at antage Dr. Heegaard til at holde Forelæsninger i 2 Aar. Konf. Sibbern udtalte sig i en særlig (senere) Skrivelse (af 17. Jan.) for, at der skulde indbydes til en Konkurrence om Posten. I Skri- velse af 25. Jan. tiltraadte Konsistorium Fakultetets Erklæring, for saa vidt det gik ud paa at anbefale Ansættelsen af en extraordinær Docent til at holde filoso- fiske Forelæsninger, foreløbig for en Tid af 2 Aar. Efter Ministeriets Forestilling bifaldtes det ved kgl. Resol. af 29. Febr. 1868, at det overdroges Dr. phil. Poul Sophus Vilhelm Heegaard foreløbig for et Tidsrum af 2 Aar, fra d. 1. Febr. s. A. at regne, at holde filosofiske Forelæs- ninger ved Universitetet mod et aarligt Honorar af 800 lldlr. af Universitetets Konto til videnskabelige Formaals Fremme. I April 1869 ansøgte Dr. phil. Heegaard om at blive fast ansat. Herom begjærede Ministeriet Konsistoriums Erklæring, idet det tillige ønskede dels en Udtalelse om, hvorvidt Planen for de filosofiske Forelæsninger for det akademiske Aar 1869—70 blev at beregne paa, at Dr. Heegaard kom til at fortsætte sine Forelæsninger til Udgangen af bemeldte akademiske Aar, dels det Spørgsmaal behandlet, om der under Forudsætning af Nødvendigheden af en fortsat Forstærk- ning af de filosofiske Lærerkræfter ved Universitetet, mulig maatte være Anled- ning til at søge denne tilvejebragt efter en afholdt Konkurrence. Ved Sagens Behandling i det filosofiske Fakultet, hvorom detto under 14. Maj gjorde Indberetning, ansaa Flertallet (12) det for hensigtsmæssigt, om end ikke ligefrem nødvendigt, at Forelæsningerne for det filosofiske Kursus i det næste akademiske Aar anlagdes saaledes, at der gaves Dr. Heegaard Lejlighed til at deltage i Forelæsningerne ved, efter frit Valg, at doublere et eller to af de andre Docenters Fag. To af Fakultetets Medlemmer mente, at dette helst maatte ske derved, at Dr. Heegaards midlertidige Ansættelse forlængedes, da de (ligesom et tredje Medlem, der i denne Henseende sluttede sig til dem) troede, at det, saa længe Konf. Sibbern endnu stod i Nummer og Universitetet havde en extraordinær Professor i Filosofi, ikke gik an at ansætte en extraordinær Professor endnu i dette Fag, især da der var andre Fag, som haardt trængte til extraordinær Hjælp. De samme to Medlemmer mente ogsaa, at en eventuel fast Ansættelse burde ske efter afholdt Konkurrence. I Modsætning hertil havde de andre (10) Medlemmer af Fakultetet ment, at det vilde være ønskeligt, om Dr. Heegaard ansattes fast, og at der ikke vilde være Grund til at afholde en Kon- kurrence, da denne næppe kunde tilvejebringe en Garanti, der kunde opveje den. der laa i Dr. Heegaards gjennem en Bække af Aar hæderlig fortsatte Docent- virksomhed. Et enkelt Medlem advarede mod overhovedet at have midlertidig an- satte Docenter, og da der var Trang til at faa endnu en Universitetslærer i de filosofiske Discipliner, foreslog han principielt, at der blev indbudt til Konkur- rence, og at den afholdtes, hvis flere end Dr. Heegaard meldte sig, subsidiært, at Dr, Heegaard ansattes fast uden Konkurrence. Under 31. Maj indsendte Konsistorium denne Erklæring til Fakultetet, idet det sluttede sig til Flertallet. Konsistorium var ikke alene enigt i, hvad, som det syntes, samtlige Medlemmer af det filosofiske Fakultet havde antaget, at der paa Grund af de for Haanden værende Forhold burde gives Dr. Heegaard Lej- lighed til at deltage i Forelæsningerne til den filosofiske Prøve i det følgende 38 Universitetet 1864—18 <1. akademiske Aar ved efter frit Valg at doublere et eller to af de andre Do- centers tag; men Konsistorium fastholdt, at dette rettest ur e s e paa Maade, at der gaves Dr. Heegaard fast Ansættelse som extraon mær Docen i Filosofien. For saa vidt nogle Medlemmer af det filosofiske Fakultet havde , Betænkelighed herved og ment, at det, saa længe Konf. Sibbern endnu s o< i Nummer som Prof. ord. i Filosofi, og der i Prof. Brøchner havdes en extraoi.li- nær Docent i dette Fag, ikke gik an at ansætte en extraordinær Docent endnu bemærkede Konsistorium, at man vistnok, baade paa Grum a i en von . forundte Fritagelse for at holde Forelæsninger og paa Grund al denne løj ag- tede Videnskabsmands fremrykkede Alder af 84 Aar, nødtes 1.1 ganske at se bort fra ham, naar Talen var om de Kræfter, paa hvilke der kunde gjores Reg- ning ved Bestridelsen af den filosofiske Lærevirksomhed. Den Stilling ved U - versitetet, som Konf. Sibbern indtog, maatte, efter Konsistoriums Skjon, betragtes som en vel fortjent og hæderlig Alderdemshvile, som man paa Grund a1an - versitetsfuudatsens Bestemmelser om senior universitatis havde væie i < at forskaffe han, i Stedet for en Entledigelse med Tension. Men naar man g ud fra at Konf. Sibbern, for dette Sporgsmaals Vedkommende, maatte betragte son, øm han virkelig var afgaaet fra Universitetet, blev Forholdet ikke »Jgl fra det, son, allerede længe havde været tilstede og anerkjen t fo, d e, Ug nemlig at der var 3 Docenter i Filosofien i Virksomhed. Nødvendig!,ode ^ , • der var en Docent mere end de 2, son, liver Gang behøvedes i af. bes Forelæsningerne og Examinationen til den filosofiske Prøve, var ikke mindst be- i den Jegne Vigtighed, det »avde, at det Uløkke Kur.,«*stg gjeunemførtes og i rette Tid afsluttedes hvert Aar, uden at eu nl™ «v. Sept. Ministeriet, at det ikke turde fore- slaa at give ham Ansættelse ved Universitetet. UiiiverBiti ts Aar'iog, 8 58 Universitetet 1864—1871. 2. Konkurrencer om ledige Lærerposter. I Tidsrummet 1864—71 er der blevet anordnet 6 Konkurrencer — 5 om faste Lærerposter, 1 om en midlertidig Docentpost — af hvilke imidlertid 3 ikke bleve afholdte, da der ingen Deltagere meldte sig. Det er foran S. 13—15 omtalt, at Konsistorium efter Indstilling fra det theologiske Fakultet i Skrivelse af 17. Åpr. 1806 gjorde Forslag til Af- holdelse af en Konkurrence om en midlertidig Docentpost i Ethik. Dette Forslag gik ud paa følgende: ]. I Slutningen af indeværende Aar afholdes en Konkurrence om en midlertidig Ansættelse som theologisk Docent, forelobig paa 3 Aar, med Forpligtelse til at foredrage den kristelige Ethik, til hvilken Konkurrence ogsaa Videnskabs- mænd, der ikke have Indfødsret, i Danmark, men ere det danske Sprog mægtige, skulle have Adgang. Do, som ønske at deltage i Konkurrencen, skulle anmelde dette for det theologiske Fakultets Dekanus indtil 1 Sept. d. A.; 2. Konkurrencen bestaar i en Afhandling over et opgivet Æmne af den kriste- lige Ethik og 3 Forelæsninger i Ethik, Dogmatik og Religionsfilosofi over ligeledes opgivne Æmner. Til Udarbejdelse af Afhandlingen tilstaas 3 Uger; til Forberedelse til de 3 Forelæsninger tilstaas i alt 9 Dage. De ved Foredragene benyttede Udkast afgives umiddelbart efter Holdeisen til den be- dømmende Komite; 3. Opgaverne vælges og Proven bedømmes af en Censurkomite, om hvis Sammensætning det theologiske Fakultet forbeholder sig i sin Tid at gjøie Forslag. Efter Ministeriets Forestilling bifaldtes dette Forslag ved kgl. Resolution af 14. Maj. Som Konkurrenter meldte sig: cand. theol. C. E. Brunnemann, cand. theol. Horn, Lærer ved Asker Seminarium ved Christiania, cand. theol., Dr, phil. Th. S. Rørdam, Lic. theol. C. H. Scharling, Kateket C. II. E Schjerning, cand. theol. II. V. Sthyr og cand. theol. O. Waage. Efter Fakultetets Indstilling tillodes det ved Ministeriets Skrivelse af 21. Sept., at Kand. Horn maatte udarbejde den foi- langte Afhandling over et opgivet Æmne i den kristelige Ethik i Hjemmet, paa Vilkaar, at der i sin Tid fremlagdes Bevis for, at Afhandlingen var afsendt Tre- ugersdagen, efter at Æmnet til samme var modtaget. Ved samme Skrivelse fast- satte Ministeriet, at Censurkomiteen skulde dannes af Fakultetets Medlemmer, med Undtagelse af Prof. Scharling, der udtraadte, fordi hans Son fandtes blandt Kon- kurrenterne, Biskop, Dr. theol. Martensen, Sognepræst, Dr. theol. Kolthoff og re- siderende Kapellan, Dr phil. Fog. Da imidlertid Dr. Kolthoff begjærede sig fritaget for dette Hverv, indtraadte Sognepræst Blædel i hans Sted med Ministe- riets Samtykke i Skrivelse af 17. Oktbr. Opgaven til Afhandlingen i Ethiken var: »Hvilket er Forholdet mellem Kristendom og Humanitet, og hvilken Indflydelse har den forskjellige I esvarelse af dette Spørgsmaal paa den kristelige Ethiks Karakter, særlig paa Bestemmelsen af det Forhold, hvori den kristelige Ethik maa stilles til den ikke-kristelige«. Den meddeltes Konkurrenterne den 4. Oktbr. og tilstilledes samtidig Kand. Horn. Æmnerne for de mundtlige Forelæsninger vare: Konkurrencer om ledige Lærerposter. 59 Ethik: »At udvikle Forholdet mellem Samvittigheden og den Helligaands Vidnesbyrd«. Dogmatik: »Begrebet af den rene Lære efter den evangeliske Kirkes Grundsætninger«. Religionsfilosofi: »En kritisk Fremstilling af Natura- lismens Princip og Hovedformer«. Ænmerne meddeltes Kandidaterne den 8. Novbr. Forelæsningerne holdtes af de G Konkurrenter i Ugen fra den 11).- 24. Novbr. For Kand. Sthyr var der paa Grund af indtruffet Sygdom bevilget Henstand ved Ministeriets Skrivelse af 23. Novbr. til Dagene den 29. og 30. Novbr. samt den ]. Decbr. Censurkomiteen indstillede med overvejende Stemmeflerhed Lic. theol. Scharling til at erholde Pladsen som midlertidig theologisk Docent. Ved kgl. Resolution af 5 Jan. 1867 blev derefter, efter Ministeriets Forestilling, Lic. theol. C. H. Scharling midlertidig ansat som theologisk Docent ved Kjøbenhavns Uni- versitet, med Forpligtelse til at foredrage den kristelige Ethik, mod at der fol- det Semester, som begyndte den l. Febr. s. A., tilstodes ham et Honorar al 300 Rd., at udrede af Universitetets Konto til videnskabelige Formaals Fremme. Jfr. i ovrigt foran S. 15—16. — Efter at Professor i Statistik og Statsøkonomi, Dr. med. Kayser, under 20. Jan. 1865 var blevet afskediget, begjærede Ministeriet under 27. s. M. det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Erklæring, om Embedet skulde søges gjenbesat for de samme Hovedfag, som Prof. Kayser havde haft, og om der ikke var Føje til paa samme Maade, som tidligere ved Vakancer i de stats- økonomiske Lærerposter, at afholde en Konkurrence om samme. I denne Anledning udtalte Fakultetet i Skrivelse af 10. Apr. s. A, hvad det første Punkt angik, at der efter Prof. Kaysers Udtrædelse af Fakultetet ikke var nogen Docent i samme, hvem det særlig var overdraget at foredrage Stati- stiken, da Prof. Holst, der beklædte den eneste for Tiden besatte statsøkonomiske Lærerpost, var udnævnt til Professor i Statsøkonomien alene. Det vilde følgelig være nødvendigt at træffe Foranstaltninger til at sikre den fremtidige Varetagelse ved Universitetet af det nævnte Videnskabsfag. En Bestræbelse efter at gjenbe- sætte det ledige Embede paa samme Maade som tidligere, altsaa for begge de Hovedfag, som paahvilede Prof. Kayser, vilde imidlertid under de stedfindende Forhold møde store Vanskeligheder. Der var næppe nogen Udsigt til at vinde for Universitetet nogen Videnskabsmand uden for Fakultetet, som var i Stand til ved Siden af Statsøkonomien, der maatte være et fælles Hovedfag, at foredrage Statistiken, selv om Besættelsen forudsattes at ske efter en Konkurrence. Af de yngre Mænd, der kunde antages at ville konkurrere, havde ingen beskæftiget sig specielt med Statistik, og selv om de vilde anvende den Tid, der vilde hengaa inden Konkurrencen, til Studiet af dette Fag, var det ikke rimeligt, at de vilde blive i Stand til at foredrage det, ligesom det vilde være lidet ønskeligt, om de derved skulde afdrages fra Studiet af Statsøkonomien Dertil kom, at det vilde være særdeles vanskeligt paa en fyldestgjørende Maade at ordne en Konkur- rence, der skulde omfatte to i flere Henseender saa uensartede Videnskabsfag som Statsøkonomi og Statistik. Prof. Holst, som i Foraars Halvaaret 1865 havde begyndt en paa Grund af Forholdene længe savnet Forelæsning over Stati- stik, havde imidlertid erklæret sig villig til at overtage dette Fag for Fremtiden ved Siden af Statsøkonomien. Hvorvidt det i denne Anledning vilde yære nød- vendigt at meddele Prof Holst særlig Udnævnelse til Professor i Statsøkonomi 8* 60 Universitetet 1864—1871. og Statistik, henstillede Fakultetet til Ministeriets Afgjørelse. Ved en saadan Ordning vilde det opnaas, at der til det ved Prof Kaysers Afskedigelse ledigt blevne Embede kun behøvede at henlægges det ene økonomiske Hovedfag, Stats- økonomien, hvorved uden Tvivl de med Embedets Besættelse forbundne Vanskelig- heder ikke lidet vilde formindskes 1 den Bestalling, som formentlig i sin Tid vilde blive udfærdiget for den eventuelt ansatte som Professor i Statsøkonomi, ansaa Fakultetet det dog for rigtigst, for at afskære enhver Tvivl, som ellers muligvis kunde opstaa, at det udtrykkelig bemærkedes, at vedkommende vilde have at holde Forelæsninger over og at examinere i statsvidenskabelig Encyklo- pædi samt i Forfalds Tilfælde at vikariere ved Examinationen i Statistik. Med Hensyn til Maaden, hvorpaa det nævnte Læreembede burde søges besat, bemærkede Fakultetet, at der ikke var det nogen Personlighed bekjendt, der med Føje allerede nu kunde anses for tilstrækkelig kvalificeret til 1'osten. Fakultetet kunde derfor ikke gjøre noget Forslag til umiddelbar Besættelse af Embedet. Lige saa lidt var det i Stand til at udpege en enkelt Mand, som det kunde ønske efter en ind- rømmet Forberedelsestid at se udnævnt uden Konkurrence, saa meget mindre som de to Mænd, om hvilke der nærmest skulde være Spørgsmaal, nemlig caud. polit. Friderichsen og caud. jur. Scharling, i Følge den Dom, der at Bedømmelsesko- miteen ved den i Slutningen af Aaret 1803 afholdte Konkurrence blev fældet, maatte antages at staa omtrent lige i Kvalifikationer*). Fakultetet ansaa det derfor for rettest i dette Tilfælde, ligesom ved de foregaaende Lejligheder at søge Embedet besat ved Konkurrence. Da Konkurrencen vilde dreje sig om en Lærerpost med Statsøkonomien som Hovedfag, burde formentlig de samme Kegler bibeholdes, som med Hensyn til den sidst afholdte Konkurrence bleve fastsatte ved kgl. Resolution 5. Juli 186- ; ) og hvilke ligeledes i det væsentlige fulgtes ved den i Aaret 1855 afholdte Kon- kurrence. Fakultetet indstillede da: 1. I Henhold til Universitetets Fundats 7. Maj 1788 Kap. I § 13 afholdes der i Efteraaret 1865 en Konkurrence om en Læierpost med Statsøkonomi som Hovedfag, til hvilken ogsaa Videnskabsmænd, der ikke have Indfødsret i det danske Monarki, men ere det danske Sprog mægtige, have Adgang. De, som ønske at deltage i Konkurrencen, skulle anmelde dette tor det rets- og stats- videnskabelige Fakultets Dekanus inden den l. Juli 1865. 2. Prøven skal aflægges i den politiske økonomis Theori og Politik, derunder indbefattet Finansvidenskab, og skal dels bestaa i tvende torelæsninger over Æniner af de anførte Discipliner, dels i en Afhandling. 1 il enhver af tore- læsningerne, der af alle Konkurrenterne holdes over samme Opgave, gives en Forberedelsestid af 2 Dage. Til Afhandlingen gives hver Konkurrent en særskilt Opgave, som vælges ved Lodtrækning; den afleveres trykt 4 llger, efter at Opgaven er givet. 3. Opgaverne vælges og Prøverne bedømmes af en Censurkomite, bestaaende at 5 Medlemmer, valgte dels af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet blandt dets egne Medlemmer, dels af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet uden for Fakultetet, efter Forslag fra dette. *) Lindes Medd 1857-63 S. 153. **) Lindes Medd. 18o7—63 S. 152. Konkurrencer om ledige Lærerposter. 61 Denne Indstilling bifaldtes efter Ministeriets derom nedlagte Forestilling ved kgl. Resolution af G. Maj 1865. Efter at Fakultetet i Henhold hertil havde ladet fornøden Bekjendtgjorelse udgaa, meldte der sig 2 Konkurrenter, nemlig cand. polit. Chr. Frederiksen (Friderichsen) og cand. jur. W. Scharling, af hvilke imidlertid den sidst nævnte senere tog sin Anmeldelse tilbage, hvorved altsaa Afholdelsen af en Konkur- rence blev umulig. Herom gjorde Fakultetet under ;3. Oktbr. s. A. Indberetning til Konsistorium, idet det udtalte sig nærmere om do Foranstaltninger, der maatte træffes for at afhjælpe det allerede stærkt folte Savn af endnu en Docent i de statsøkonomiske Discipliner ved Fakultetet. At ansætte Kand. Frederiksen strax og uden foregaaeude l'røve i den ledige Plads, turde Fakultetet ikke tilraade, af Hensyn til den af Bedømmelseskomiteen ved den tidligere Konkurrence udtalte Dom om ham. Paa den anden Side maatte det erkjendes, at han, der kun ved en af ham ganske uafhængig Omstændighed hindredes i at faa sin Kvalifikation til at beklæde et Professorat ved Universitetet bedømt efter en Konkurrence, havde et billigt Krav paa, at der gaves ham Lej- lighed til paa en eller anden Maade at godtgjøre denne. Dette kunde ske ved at indrette en Prøve for ham væsentlig i Lighed med den, der skulde have været aflagt ved den berammede Konkurrence, altsaa ved Afholdelse af Prøveforelæs- ninger og Udarbejdelse af en trykt Afhandling over opgivne Æmner. Men lige- som det ikke var Fakultetet bekjendt, at en saadan Prøve for en enkelt Aspirant til en Lærerpost ved Universitetet nogen Sinde tidligere var blevet afholdt, saa- ledes ansaa det ogsaa en Prøve i denne Form for uhensigtsmæssig, hvor der ikke var Sporgsmaal om gjennem en Konkurrence at komme til Kundskab om, hvem der blandt flere maatte anses for den forholdsvis bedst kvalificerede. Det vilde derfor formentlig være at foretrække, om der kunde gives Kand. Frederiksen Lej- lighed til paa anden Maade at godtgjøre, at han fyldestgjorde de Fordringer, der maatte stilles til den, der attraaede Ansættelse som Professor ved Universitetet. Den hensigtsmæssigste Foranstaltniu-r, der under de foreliggende Forhold kunde træffes, forekom Fakultetet at være den, at det for et begrænset Tidsrum overdroges til Kand. Frederiksen mod et passende Honorar at holde Forelæsninger ved Fakultetet for de studerende over de statsøkonomiske Discipliner, og i For- bindelse hermed at medvirke ved de i dette Tidsrum forefaldende Examina ved Fakultetet. Der kunde vistnok ingen Tvivl være om, at den Virksomhed i Uni- versitetets Tjeneste, som Kaud. Frederiksen herved vilde faa Lejlighed til at ud- føre, vilde afgive et aldeles fyldestgjørende Grundlag for en endelig Afgjørelse om hans Kvalifikation til at ansættes i det ledige Professorat. Denne Foranstalt- ning vilde for Fakultetet frembyde den Fordel, at den, ihvorvel Kaud. Frederiksen ikke blev Medlem af Fakultetet, dog umiddelbart forskaffede det den saa vel med Hensyn til Foredraget af Videnskaben for de studerende som med Hensyn til Besørgelsen af Examensarbejdet længe savnede og højst fornødne Tilvæxt af Kræfter. Ansættelsen burde formentlig ske for et Tidsrum af 2 Aar, hvorved dog ikke den Mulighed vilde være udelukket, at Kand. Frederiksen allerede før denne Tids Udløb kunde opnaa Ansættelse i det ledige Professorat, naar Om- stændighederne talte derfor. Efter Fakultetets Indstilling, der anbefaledes af Konsistorium ved Skrivelse af 6. Okt. 1865, bifaldtes det, paa Ministeriets derom nedlagte Forestilling, ved 62 Universitetet 1864—1871. kgl. Resol. af 23. s. M., at det overdroges cand. polit. Niels Christian Frederiksen for et Tidsrum af 2 Aar fra Begyndelsen af Efteraars Halvaaret 1865 at regne ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet at holde Forelæsninger over de statsøkonomiske Discipliner samt at medvirke ved de i dette Tidsrum forefaldende Examina ved Fakultetet efter dettes nærmere Bestemmelse, saaledes at der til- lagdes ham et Honorar af 1000 Kd. for hvert akademiske Aar, at udrede af den ledige Professorlonning. — Efter Prof. Holsts Dod gjorde det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 2. Juli 1867 Indstilling til Ministeriet om, at den ledige Post i Overens- stemmelse med Univ. Fund. 7. Maj 1788 Kap. I § 13 maatte besættes ved Konkurrence, idet det bemærkede, at det ikke kjendte nogen af en saa frem- ragende Dygtighed, at det ubetinget vilde foretrække ham og indstille ham til at erholde den. Hvad den nærmere Form for Konkurrencen angik, gjorde Fakultetet Forslag til en Afvigelse fra den Ordning, der hidtil var fulgt ved de om statsvidenskabe- lige Lærerposter holdte Konkurrencer. Ved disse havde Prøven bestaaet dels i 2 Forelæsninger efter en Forberedelsestid af 2 Dage, dels i Udarbejdelse at en skriftlig Afhandling, der skulde afleveres trykt 4 Uger, efter at Opgaven var givet. Medens denne Afhandling ganske vist maatte udgjøre Hovedarbejdet ved Prøven, fulgte det dog med Nødvendighed af den korte Tid, der var givet til dens Fuldforelse, at den vedkommende i Virkeligheden vilde være ude at Stand til at gjenoptage dot stillede Sporgsmaal til grundigt og omhyggeligt Studium og til selvstændig videnskabelig Bearbejdelse. Den hele Prove blev saaledes mere en Prove paa det Standpunkt, til hvilket den vedkommende i Ojeblikket var naaet, end paa de aandelige Evner og den Begavelse som Videnskabsmand, hvoraf han i Virkeligheden maatte være i Besiddelse. Men dette kunde ikke anses tor heldigt under vore Forhold, hvor de videnskabelige Kræfter vare saa faa, og hvor det i Regelen ikke kunde ventes at faa fuldmodne Videnskabsmænd til Universitets- lærere. Det gjaldt her om ved Ansættelsen af en Universitetslærer at linde den, der var udrustet med et saadant Kald som Videnskabsmand, at han var i Stand til at naa det Maal, som altid maatte være Universitetslærerens Hovedopgave, at føre sin Videnskab videre frem, medens det derimod maatte blive at underordnet Betydning, om den paagjældende maaske i Øjeblikket endnu kun var i sin Ud- vikling. Valget burde ikke være tvivlsomt, hvor det stillede sig mellem en saadan Personlighed og den, hvis aandelige Begavelse var ringere, men hvis Udvikling, netop fordi han tidlig havde naaet det Maal, hvortil hans Evner kunde tore ham, syntes mere afsluttet. Ved en Konkurrence, ordnet som de hidtil afholdte, vilde den sidste derimod lettere kunne sejre, skjønt han manglede den Udstyrelse, dei skulde gjore hans Virksomhed som Universitetslærer frugtbringende. Fakultetet maatte derfor ønske, at Prøven ordnedes saaledes, at den i storre Grad end hidtil gav den vedkommendes aandelige Begavelse og virkelige Kald som V iden- skabsmand Lejlighed til at gjøre sig gjældende. Dette vilde formentlig naas, naar Opgaven stilledes paa skriftlig at besvare et mere omfattende videnskabeligt Sporgsmaal, til hvis fuldstændige Gjenuemarbejdelse og selvstændige Behandling der gaves den vedkommende al fornøden Tid. Det Æmne, der saaledes valgtes, vilde formentlig kunne give Lejlighed til at prøve den paagjældendes Dygtighed foruden i politisk Økonomi tillige i Statistik, navnlig i Anvendelse at Statistikens Konkurrencer om ledige Lærerposter. 63 Methode. Vilde dette imidlertid ikke være Tilfældet, hvad der maatte bero paa et Skjon af den Komite, der, som sædvanlig, maatte nedsættes til at vælge Op- gaven og bedømme Prøven, maatte der af Censurkomiteen foranstaltes en mindre Prøve i Statistikens Methode efter denne Komites nærmere Bestemmelse. Fakul- tetet ansaa det for rettest, at der gaves et tilstrækkeligt Varsel med Hensyn til Afholdelsen af en saad;in Konkurrence, hvilket Varsel formentlig passende kunde ansættes til et Aar. Medens Fakultetet forbeholdt sig i sin Tid at gjøre nær- mere Forslag om Censurkomiteens Størrelse og Sammensætning, bemærkede det, at naar Konkurrencen ordnedes paa den foran angivne Maade, vilde det vist- nok være nødvendigt at opstille Anmeldelse til Fakultetet inden en vis nær- mere opgivet Frist som Betingelse for, at Vedkommende kunde deltage i Konkur- rencen. Fakultetet indstillede da følgende: 1. I Henhold til Univ. Fund. 7. Maj 1788 Kap. I § 13 afholdes en Kon- kurrence om en Lærerpost i Statsøkonomi og Statistik ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, til hvilken ogsaa Videnskabsmænd, som ikke have Indfødsret, men ere det danske Sprog mægtige, skulle have Adgang. 2. Konkurrencen afholdes efter følgende nærmere Regler: a. Prøven aflægges i politisk økonomi og Statistik (Statistikens Methode og dens Anvendelse). Den bestaar i en større Afhandling over et offentlig bekjendtgjort Æmne og efter Omstændighederne tillige i en mindre Prove i Statistikens Methode. b. Til at vælge Opgaven for Afhandlingen og bedømme Proven vil der i sin Tid blive nedsat en Komite, bestaaende dels af Medlemmer af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, dels af Medlemmer, valgte uden for samme. Denne Komite vil tillige have at tage Bestemmelse om, hvorvidt en mindre Prøve i Statistikens Methode efter Hovedopgavens Beskaffenhed kan anses for nødvendig, samt i bekræftende Fald om Formen for en saadan Prøves Afholdelse. c. Hovedopgaven vil offentlig blive bekjendtgjort en af de første Dage i Oktbr. Maaned 1868, og Afhandlingerne ville være at indsende til Fakul- tetets Dekanus inden den samtidig med Bekjendtgjorelsen angivne Frist, der efter Censurkomiteens nærmere Bestemmelse vil blive fastsat til 4 å 6 Maaneder efter Bekjendtgjorelsen. 3. Om Afholdelsen af en saadan Konkurrence foranstaltes fornøden Bekjendt- gjørelse. Udfaldet af Prøven vilde ikke vel kunne foreligge før henimod Midten af Aaret 1869. Fakultetet havde imidlertid endnu ikke taget nogen Bestemmelse, om det i den Anledning maatte være uundgaaelig nødvendigt at andrage paa at erholde den fornødne Medhjælp ved Beskikkelse af en extraordinær, rent midler- tidig Docent i de statsøkonomiske Fag. Men under alle Omstændigheder ansaa bakultetet det for rigtigst, at Bekjendtgjorelsen om Afholdelse af en Konkurrence iorelaa, lørend en saadan Beskikkelse fandt Sted, for at det kunde staa klart, at en saadan Ansættelse var rent midlertidig og selvfølgelig maatte ophore, naar den afholdte Konkurrence førte til Beskikkelse af en fast Lærer i de paagjæl- dende Fag. Med Skrivelse af 10. Juli forelagde Konsistorium Fakultetets Indstilling for 64 Universitetet 1864—1871. Ministeriet, idet det ganske tiltraadte den. Efter Ministeriets Forestilling bitaldtes den ved kgl. Resol. af 9. Avg. 1807. Efter at Fakultetet havde foranstaltet fornøden Bekjendtgjerelse om Kon- kurrencen, dannedes Censurkomiteen af følgende Medlemmer*): Gehejmekonl. *) Oprindelig blev Geliejmeetatsraad Fenger anmodet om at indtræde i Komiteen. Han gjorde imidlertid sin Indtræden afhængig af, at Komiteen blev forstærket med to nye Medlemmer, saaledes at der ved Valget af dem toges særligt Hensyn til, at de vare Mathematikere. Han forudsatte nemlig, at det paa Grund at det Hensyn, der ved Konkurrencens Ordning var taget til Statistikens Methode, skulde være nødvendigt, at enten den Hovedopgave, som skulde stilles, eller den anden Prøve i Statistikens Methode, som eventuelt skulde tilføjes, maattc formes saaledes, at Konkurrenterne kom til at bevise, at de havde nøje Kundskab til visse Afsnit af Mathematiken, der ikke kunde regnes til de rent elementære, og forstaa Maaden, hvorpaa de herfra hentede Begreber iandt Anvendelse i Stati- stiken. Efter Ministeriets Begjæring udtalte det rets- og statsvidenskabelige Fakultet sig herom i en Skrivelse af 30 Sept. 18G8. Den Forudsætning, fra hvilken Gehejmeetatsraad Fenger gik ud, vilde, udtalte Fakultetet, kun være berettiget, hvis hine mathematiske Kundskaber ellei den paa dem byggede mathematiske Methode var alt eller i alt Fald det om- vejende væsentlige, hvorpaa det ved Statistikens Methode kom an. Men dette var, efter hvad den statsøkonomiske Docent i Fakultetet, til hvem de juridiske Medlemmer i dette Punkt ganske henholdt sig, havde udtalt, langtfra lilfældet. 1 Statistikens Methode kom det fortrinsvis an paa den paalidelige Iagttagelse at de reelle Forhold, som vare Statistikens Gjenstand, og den var altsaa for saa vidt noget ganske andet end anvendt Mathematik. Ganske vist gik nu den videre Bearbejdelse af det iagttagne ud paa at stille Iagttagelserne sammen i Talgrupper o«- ved Reduktion til Procentforhold og forskjellige andre Operationer at gjøre disse Tal mere forstaaelige og talende; men hertil udfordredes i Almindelighed kun mathematiske Begreber af en mere elementær Karakter Kun paa enkelte Punkter, om end disse ikke forekom aldeles sjælden, havde Statistikeren Brug for Kundskab til den højere Mathematik og navnlig Sandsynlighedsberegningen, der brugtes saa meget ved alle de Beregninger af sociale Forbold, som plejede at indbefattes under Benævnelsen „politisk Arithmetik," og som ogsaa havde nogen, skjønt underordnet Betydning for Statistiken. Men naar saaledes den højere Mathematik ikke engang kunde betragtes som en almindelig Hjælpeviden- skab for Statistikens Methode, fulgte det af sig selv, at den Nødvendigbed tor at prøve Konkurrenternes Kundskaber i den, som Gehejmeetatsr. Fenger forudsatte, ikke var tilstede. Det laa i Sageus Natur, at en Konkurrenceprøve ikke kunde komme til at omfatte alt, hvad der paa nogen Maade kunde betragtes som Hjælpevidenskab for Prøvens egentlige Gjenstand, og at den ogsaa kunde være fuldkommen betryggende for det, hvorpaa det væsentlig kom an uden at gjøre dette. Noget ganske andet var det, at det mulig kunde findes, at blandt de tiere Maader, hvorpaa Konkurrenternes Dygtigbed i Statistikens Methode kunde prøves, burde helst en saadan vælges, der forudsatte Anvendelse af Begreber, der ien- hørte til den højere Mathematik. Men det var klart, at V alget og Algjøie sen saa Henseende maatte være Censurkomiteen forbeholdt. Ved at gaa nu paa Gehejmeetatsr. Fengers Forslag vilde man aabenbart foregribe denne Afgørelse, da Optagelsen af to Mathematikere i Komiteen vilde være ganske hensigtsøs, „aar Prøven i Statistikens Methode ikke skulde have hin mathematiske Karaktei. Fakultetet fraraadede derfor bestemt, at der foretoges den Forandring i Komi- teens Sammensætning, som var foreslaaet, hvorimod det selvfølgelig vilde staa Censurkomiteen frit for, hvis den efter den eventuelle Opgaves eller Prøves Be- Konkurrencer om ledige Lærerposter. 65 Sponneck og Konf. David, valgte af Ministeriet, samt Etatsr., Departements- chef Benzon-Buchwald og Proff. Gram og Frederiksen, valgte af Fakultetet. Komiteen stillede følgende Opgave for den større Afhandling: »Hvilke Forandringer er der siden Amerikas Opdagelse foregaaet i Priserne »paa Danmarks væsentligste Frembringelser og i Arbejdslønnen her i Landet, og »hvilken Del kan der tilskrives Mængden af de ædle Metaller i disse Foran- »dringer«. For Besvarelsernes Indlevering sattes en Frist af G Maaneder. Ved Udlobet af denne indkom der 2 Afhandlinger, den ene af cand. juris W. Scharling, den anden af cand. polit. V. Falbe Hansen. Med Hensyn til Bedømmelsen af denne lykkedes det ikke at tilvejebringe Enighed; 4 af Komiteens Medlemmer erklærede sig for Kand. Scharling, 1 Medlem derimod (Frederiksen) for Kand. Falbe Hansen. Det vedtoges derfor, at der overensstemmende med kgl. Resol. 9. Avg. 18G7 som skaffenhed fandt Anledning dertil, at andrage paa at erholde den Bistand af Mathematikere, som den maatte føle Trang til. Fakultetet henledede dernæst Ministeriets Opmærksomhed paa det aldeles unaturlige Forhold i Komiteens Sammensætning, som vilde fremkomme efter Gehejmeetatsr. Fengers Forslag. Konkurrenceprøvens Gjenstand var ved Resol. 9. Avg. 1867 betegnet som den politiske Økonomi og Statistik, hvortil der som Oplysning om, i hvilket Omfang Begrebet Statistik her var taget, som forklarende Tillæg var føjet en særlig Henvisning til Statistikens Methode og dens Anven- delse. Det fulgte af det naturlige Forhold mellem disse Videnskabers Betydning og af den Stilling, de indtage i det ved Universitetet normerede statsvidenskabe- lige Studium, at det ikke havde været Meningen at tillægge Prøven i Statistikens Methode en sideordnet Betydning med Prøven i de Hovedvidenskaber, som vare Konkurrencens Gjenstand. Dette fremgik ogsaa ganske klart at den nærmere Anordning af Prøven. Æmnet for den større Afhandling, som Konkurrenterne skulde udarbejde, var aabenbart forudsat at maatte hentes fra disse Hovedviden- skabers Omraade, om det end havde været forudsat som en Mulighed, at der ved dets Behandling tillige kunde blive Lejlighed til at lægge Indsigt i Stati- stikens Methode for Dagen. Det vilde nu aabenbart forrykke det naturlige For- hold i Komiteens Sammensætning at indsætte i denne 2 Repræsentanter for en ganske speciel Side af den underordnede Videnskab, med Ret og Pligt til at tage Del i Dommen over Prøverne ganske i Almindelighed, ogsaa for saa vidt de refererede sig til Konkurrenternes videnskabelige Indsigt i de nævnte Hovedviden- skaber og særlig den politiske Økonomi, et Forhold, som vilde blive endnu mere unaturligt derved, at man ikke ved Valget af de tvende Mathematikere ubetinget kunde lade sig binde ved Hensynet til, om de tillige kunde antages at være i Besiddelse af videnskabelig Indsigt i den politiske Økonomi, da et saadant Hensyn betydelig vilde vanskeliggjøre og maaske umuliggjøre Valget. Det natur- lige Forhold iagttoges aabenbart bedst, naar det, saaledes som oven for bemærket, blev Censurkomiteen forbeholdt, eventuelt at udbede sig matliematisk Bistand, særlig til Prøven af og Dommen over Konkurrenternes Indsigt i Matliematikens Anvendelse i Statistiken. Fakultetet fraraadede derfor bestemt at gaa ind paa Gehejmeetatsr. Fengers Korslag. 1 Skrivelse af 10. Novbr. 18G8 meddelte Ministeriet Fakultetet, at Gehejme- etatsr. Fenger havde tilmeldt det, at han ikke saa sig i Stand til overtage det ham tiltænkte Hverv, med mindre Komiteen blev saaledes sammensat, at den specielle Kjendskab til den højere Mathematik blev fyldigere repræsenteret, end dette var paatænkt ved det oprindelige Forslag til dens Sammensætning. Univertsitet« Aarbog. . (Dr. Tryde) og den 10. Dechr. (Dr. Storch). Æmnet for de mediko-forensiske Forelæsninger var: Skjælnemærker mellem Mord og Selvmord. De holdtes den II. Decbr. Kl. 12 — 3. Opgaven for deri praktiske Prøve, der holdtes den 13. og 14. Decbr. i Universitetets kemiske Laboratorium, og som var bestemt at skulle bestaa i en kemisk-toxikologisk Undersøgelse, var følgende: Under en for Retten verserende Sag, der angaar pludselig opstaaede Sygdomstilfælde hos flere Medlemmer af samme Familie, er der opstaaet Mistanke om, at de kunne være bevirkede ved det Mel, som er benyttet i Husholdningen, og hvoraf en Prøve medfølger. Rets- lægen spørges, om dette Mel indeholder fremmede Bestanddele og, hvorvidt disse ere skadelige for Sundheden«. Æmnet for de hygiejniske Forelæsninger var: »Om Forebyggelse af Hos- pitalssygdomme«. De holdtes den 23. Decbr. Kl. 12-3. Censurkomiteen erklærede Dr. med. 0. G. Gædeken for den sejrende. Ved Ministeriets Skrivelse af 6. Jan. 18C.8 beskikkedes han derfor som Docent i Rets- lægevidenskab og offentlig Hygiejne med et Honorar af 700 Rd. aarlig fra den 1. s M. at regne. — Efter at Prof. årtis obstetriciæ samt Overakkouchør ved den kgl. Fød- sels* og Plejestiftelse, Prof. extr, Dr. med. C. E Levy under 30. Decbr. 1865 var afgaaet ved Døden, udtalte det lægevidenskabelige Fakultet sig i en Erklæ- ring af 12. Marts 180G om Embedets Besættelse, idet det tillige ytrede sig om en det fra Ministeriet til Erklæring tilstillet Ansøgning fra Prof Saxtorph om det ledige Embede. Fakultetet delte sig i et Flertal (Bang, Panum, With, Schmidt, Warncke, Reisz) og et Mindretal (Stein, Buntzen, Saxtorph). Flertallet mente, at der var særdeles Grund til at søge Posten besat ved en Konkurrence, idet Betingelserne for en saadan netop her vare tilstede. Der fandtes nemlig, efter dets Kjendskab til Personerne, ikke nogen enkelt Mand, der var saa fremragende som videnskabelig og praktisk uddannet Akkouchør, at man ubetinget kunde ønske ham udnævnt til Prof. årtis obstetriciæ fremfor en- hver anden, medens det paa den anden Side var almindelig bekjendt, at flere Læger i en Aarrække havde forberedt sig ved omfattende theoretiske Studier og praktisk Oveise til engang at kunne overtage en saadan Post. Mod Konkurrence syntes der ikke at kunne opstilles nogen væsentlig Indvending, naar den kun blev indrettet paa en til Omstændighederne svarende Maade. Mellem Prøverne vilde selvfølgelig ikke kunne optages en offentlig Forløsning af en fødende; men denne Vanskelighed vilde let kunne undgaas derved, at Adgangen til Konkurrencen blev bundet til visse Betingelser, saasom at Deltagerne maatte have beklædt Stillingen som Reserveakkouchør eller paa anden Maade have godtgjort sin Berettigelse til at komme i Betragtning ved Pesættelsen af Posten Paa denne Maade vilde der ogsaa kunne opnaas fuldkommen Betryggelse med Hensyn til 'saadanne andre Egenskaber foruden Dygtighed til at docere, som en Overakkouchør maatte være i Besiddelse af. 72 Universitetet 1864—1871. Flertallet havde ikke kunnet forandre sin Mening om Konkurrencen som den Besættelsesmaade, der i dette Tilfælde var at foretrække lige over for Prof. Sax- torphs Ansøgning. Fordelene ved at faa en øvet Docent og en moden Mand ind i den nye Stilling vare indlysende. Men dels vilde formentlig de samme Fordele kunne opnaas ved en Konkurrence, dels vilde det, der muligvis blev vundet for det nye Fag ved Prof. Saxtorphs Overgang til samme, ganske sikkert være et Tab for det, han kom til at forlade. Naar Prof. Saxtorph i sin Ansøgning havde udtalt, at han følte Trang til at se sin theoretiske Docentvirksomhed aflost af en praktisk kirurgisk, var denne vel fuldkommen berettiget, men det var formentlig Følelsen af denne Trang, som havde ledet ham til at betragte Fødselsvidenskaben som en speciel Retning af Kirurgien. Fødselsvidenskaben havde imidlertid, som flere andre Discipliner, elterhaanden udviklet sig til en fuldkommen Specialitet inden for Lægevidenskaben, der ligesom andre Specialiteter fordrede ganske sæi- lige Studier. 1 denne Henseende burde det ogsaa udhæves, at Børnesygdommene hørte med ind under den eventuelle Docents Virksomhed, ligesom ogsaa naturligst Fruentimmersygdommene, og Hensigtsmæssigheden af denne Kombination var overalt blevet anerkjendt og havde udviklet sig ved næsten alle Universiteter. Prof. Saxtorph søgte fremdeles i sin Ansøgning en Støtte deri, at der oftere var sket Overgang fra et Fag til et andet inden for Fakultetet, og en saadan Over- gang vilde ganske vist ofte kunne være særdeles naturlig, naar det ene Fag ligesom dannede en Forberedelse til det andet, eller naar en Docent ogsaa haule vist sin Dygtighed i det nye Fag; men i først nævnte Henseende kunde Flertallet, som anført, ikke betragte Prof. Saxtorphs nærværende Fag som særlig forberedende for Fødselsvidenskaben, og i sidst nævnte havde Prof. Saxtorph i ethvert Tilfælde ikke haft Lejlighed til at træde frem for Offentligheden, da han ikke havde be- klædt Posten som Reserveakkouchør paa Fødselsstiftelsen, eller paa anden Maade lagt nogen speciel Uddannelse i obstetricisk Retning ioi Dagen. Hvis Konkurrencen mod Formodning ikke skulde kunne vinde Ministeriets Bifald, ønskede Flertallet naturligvis, at Prof. Saxtorphs Ansøgning blev taget i tilbørlig Betragtning; men lige over for de Fordele, som Konkurrencen ettei dets Mening frembød i dette Tilfælde, androg det paa, 1. at der i den vakante Post ved Konkurrence ansattes en Lektor i fødsels- videnskaben, Borne- og Fruentimmersygdommene; 2. at Konkurrencen afholdtes med l/i Aars Varsel, samt 3. at Fakultetet senere maatte fremkomme med Forslag til Konkurrencens nærmere Ordning. Mindretallet antog, at Konkurrenceprincipet ikke her vilde tinde den heldigste Anvendelse. Naar Spørgsmaalet, drejede sig om Besættelsen af en Post, hvor Docentvirksomheden var det overvejende, vilde vistnok en Konkurrence kunne afgjøre baade, hvor den største Kundskabsfylde i specielle Retninger fandtes, og tillige, hvilken af de konkurrerende der var i Besiddelse af den største Gave til at gjøre Kundskaberne frugtbringende gjennem Lærevirksomheden. Var det derfor Stillingen som Universitetslærer, hvorpaa der lortrinsvis burde lægget. Vægt ved Valget af en Overakkouchor, vilde Mindretallet ikke saa bestemt afvige fra Flertallets Anskuelse; men dette var formentlig ingenlunde Tilfældet. Akkou- ♦:hørens Virksomhed stillede ham tillige i bestemt Forhold til Staten og Offent- ligheden, idet han skulde bestyre Fødselsstiftelsen og bære Ansvaret for hele Konkurrencer oin ledige Lærerposter. 73 Undervisningen af Jordemødrene. En heldig Løsning af disse Opgaver betingedes af Egenskaber og en indvunden Livserfaring, li vis Tilstedeværelse umulig kunde konstateres ved en Konkurrence, der i nærværende Tilfælde end ikke — paa Grund af Forholdets delikate Natur — vilde kunne afgjøre noget med Hensyn til Kandidatens obstetriciske Evner og Dygtighed. Kun en længere Tids Lægevirk- somhed vilde kunne give Beviset for Tilstedeværelsen af den sædelige Alvor, Humanitet og Diskretion, der nødvendig maatte fordres hos Overakkouchøren. Da nu Mindretallet vidste, at de ældre Læger med fuldstændig Uddannelse og anerkjendt Erfaring i denne specielle Retning ikke vilde underkaste sig en Kon- kurrences Tilfældigheder, antog det, at en tilfredsstillende Besættelse af Posten sikrest vilde opnaas, naar Vilkaarene stilledes saaledes, at ikke netop de udeluk- kedes, som man helst maatte ønske at finde blandt Aspiranterne. Mindretallet tilføjede, at det ansaa Kandidaternes kirurgiske Fordannelse som den væsentligste til denne Virksomhed, der saa ofte var rent operativ. Hvad angik Forelæsninger over Fruentimmersygdomme, hvilke Flertallet havde fremhævet som en nødvendig Del af Akkouchørens Virksomhed, kunde de naturligvis lige saa vel overtages af denne som af en anden Professor i Fakultetet; men Mindretallet mindede om, at disse Sygdomme netop behandledes paa andre Hospitaler, og saa godt som ikke forekom paa Fødselsstiftelsen. Mindretallet foreslog derfor, at Posten besattes efter Ansøgning, idet den blev opslaaet vakant. Piof. Saxtorph erklærede at ville træde tilbage, i Haab om, at man paa denne Maade vilde kunne vinde en ældre, vel kvalificeret Kandidat til Statens og Universitetets Gavn. Flertallet udtalte, at naar Mindretallet havde ment, at Vægten ved Valget af en Overakkouchør ikke fortrinsvis maa:te lægges paa Stillingen som Universitetslærer, kunde hertil med Rette bemærkes, at Fakultetets Adkomst til at udtale sig om Postens Besættelse jo netop støttede sig til vedkommendes Stilling som Universitetslærer og til den store Betydning, denne Gren af Under- visningen havde for Lægernes Uddannelse. Flertallet fastholdt sin Mening om Konkurrencens Betydning, naar Adgangen til den blev knyttet til de af det an- tydede Betingelser. Det kunde desuden med fuldkommen Sikkerhed ventes, at der til en Konkurrence vilde indstille sig Mænd, som baade vare modne af Alder og havde en saa rig Erfaring i denne specielle Retning af Lægevidenskaben, som man overhovedet efter vore Forhold kunde vente at finde den hos nogen. En saadan af Studier og praktisk Virksomhed i den specielle Retning fremgaaet Er- laring kunde efter Flertallets Mening overhovedet ikke tænkes erhvervet uaf- hængig af en mere almindelig Livserfaring, hvilken sidste Mindretallet særlig ud- hævede, og den syntes derfor at have en langt større Betydning end denne mindre let bestemmelige Egenskab. Derfor troede Flertallet, at Hensynet til en moden Alder og moden Erfaring hos vedkommende vilde kunne fyldestgjøres paa det fuldstændigste ved en Konkurrence, ligesom det paa den anden Side ikke kunde indse Fordelen af »en ældre Alder«, som Mindretallet pegede hen paa, netop ved en saadan Lejlighed som den nærværende. Thi det vilde med Rette kunne fremhæves, at en Mand, der enten skulde begynde en helt ny Virksomhed eller gjenoptage den efter en Række af Aar, let vilde kunne være ældre end øn- skeligt, saafremt man ellers af hans Virksomhed turde vente mere end netop Opfyldelsen af de nødvendige praktiske Fordringer. Universitets Aarbog, ln 74 Universitetet 1864 —1871. Undervisningsministeriet, der ansaa det for en ligefrem Følge af den stedfindende Forening af Lærerposten i Akkouchement ved Universitetet med Overakkoucherposten ved Fødselsstiftelsen, at Embedet ikke kunde besættes uden indbyrdes Forhandling og Overenskomst mellem Justitsministeriet og Undervis- ningsministeriet, meddelte i Skrivelse af 19. Marts Justitsministeriet de gjorte Forslag, idet det tilføjede, at det tiltraadte Flertallets Forslag og ansaa det for rettest, at en Konkurrence afholdtes om Embedets Besættelse. Ved denne Kon- kurrence burde det formentlig gjøres til Betingelse, at de Deltagere i Konkur- rencen, som, førend den paabegyndtes, af Justitsministeriet ikke erkjendtes kvali- ficerede til Overakkouchørposten ved Fødselsstiftelsen, derved udelukkedes fra at opnaa det ledige Embede som Prof. årtis obstetriciæ. Heri erklærede Justits- ministeriet sig under 21. Apr. enigt, idet det kun udtalte, at det ansaa det for ønskeligt, at der gaves Direktionen for Fødsels- og Plejestiftelsen Lejlighed til at ytre sig angaaende de nærmere Bestemmelser for Konkurrencens Afholdelse og at dens 2 sagkyndige Medlemmer optoges blandt Censorerne. I Overensstem- melse hermed tilskrev Undervisningsministeriet under 10. Maj Fakultetet og begjærede nærmere Forslag til Konkurrencens Afholdelse. I Skrivelse af 13. Juni indsendte Fakultetet disse Forslag. Det udtalte imidlertid, at Bestemmelsen om, at de to sagkyndige Medlemmer af Direktionen for Fødsels- og Plejestiftelsen skulde optages som saadanne i Censurkomiteen, i fiere Retninger vilde være uhensigtsmæssig, ligesom den formentlig vilde være unødvendig. Den var unødvendig paa Grund af den vedtagne Betingelse for Ad- gang til Konkurrencen, hvorefter de eventuelle Deltagere i samme først maatte erkjendes som kvalificerede til Posten som Overakkouchør af Justitsministeriet. Herigjennem gaves der nemlig Stiftelsens Direktion Lejlighed til at tage det til- børlige Hensyn til vedkommendes praktiske og administrative Dygtighed, og det var selvfølgelig denne Retning, som Direktionen særlig var kaldet til at vaage over, hvorimod den næppe særlig kunde have den Opgave at bedømme Kandida- ternes Dygtighed som Docenter eller i det hele taget den mere videnskabelige Retning af deres Kvalifikationer, og en Sammenblanding af disse forskjellige Hen- syn maatte Fakultetet anse for uheldig. Men lige saa unødvendig den omhandlede Bestemmelse forekom Fakultetet, lige saa ny og usædvanlig var den. Saa man nemlig hen til den ganske analoge, sidst afholdte Konkurrence under fakultetet om et Lektorat i medicinsk Klinik, med hvilken Posten som Overlæge \ed det kgl. Frederiks Hospital var forbundet, da opstilledes det her ligeledes som en Betingelse for Adgang til Konkurrencen, at Kandidaterne af Justitsministeriet (og derigjennem af Hospitalsdirektionen) vare blevne erkjendte for kvalificerede til Overlægeposten*); men der var ikke Tale om, at Hospitalsdirektionen kunde ønske, at dens lægekyndige Medlemmer skulde indtræde som saadanne i Censurkomiteen. En saadan usædvanlig Bestemmelse vilde derhos let kunne give Anledning til Mistydning blandt de eventuelle Konkurrenter, af hvilke nogle vilde kunne have staaet, ja maaske stode i et nærmere eller fjærnere Forhold til Fødselsstiftelsen og dens Direktion. Naar man endelig tog i Betragtning, at den ene at Direk- tionens sagkyndige Medlemmer, Konf. Bang, vilde være et selvskrevet Medlem at Bedømmelseskomiteen gjennem Fakultetets Valg, syntes der ved denne Lejlighed *) Jfr. Lindes Medd. f. 1857—-63 S. 154. Konkurrencer om ledige Lærerposter. 75 netop at være endnu mindre Grund til at opstille en saadan ny, unødvendig og uhensigtsmæssig Bestemmelse. Fakultetet androg derfor om, at den omhandlede Bestemmelse ikke optoges blandt Bestemmelserne for Konkurrencen, men at Cen- surkomiteen sammensattes ganske som ved de tidligere Konkurrencer, der vare afholdte under det lægevidenskabelige Fakultet, idet den altsaa vilde komme til at bestaa af 8 Medlemmer, nemlig Fakultetets Dekanus og 4 andre valgte Med- lemmer af Fakultetet samt 3, valgte af det kgl. medicinske Selskab. Fakultetet udhævede fremdeles Rigtigheden af, at den nye Lektor om muligt alle- rede kunde overtage Examinationen til Examen i Januar 1867 samt Forelæsningerne i det paafølgende Semester. Men hertil fordredes, at Konkurrencen maatte være sluttet i det nærværende Aar, og Fakultetet foreslog derfor, at Konkurrencen be- rammedes til kommende Novbr. Maaned. Da Konkurrencen længe havde været ventet af de eventuelle Konkurrenter, vilde der ikke kunne indvendes noget med Hensyn til det foreslaaede Tidspunkt og den derved indrømmede Tid til For- beredelse. Fakultetet fremsatte da følgende Forslag til Konkurrencen: 1. I Indbydelsen til Konkurrencen om et Lektorat i Fødselsvidenskab samt Børne- og Fruentimmersygdomme bestemmes denne til at afholdes i Novb. Maaned 1866. 2. Til at konkurrere kunne de ved Kjøbenhavns Universitet eller det kirurgiske Akademi examinerede Læger, for saa vidt disse have absolveret de præli- minære Examina ved Universitetet, indstille sig. Men da den, der maatte sejre ved Konkurrencen, tillige vil være at ansætte som Overakkouchør ved Fødsels- og Plejestiftelsen, ville Ansøgningerne først blive at indsende til Justitsministeriet, og den eller de, som af dette Ministerium ikke erkjendes kvalificerede til at overtage Posten som Overakkouchør, ville derved være ude- lukkede fra at konkurrere. 3. De anordnede Prøver ere følgende: a) En Afhandling, hvis Æmne, taget af Fødselsvidenskaben, tildeles ved Lod- trækning, og til hvis Udarbejdelse der tilstaas Konkurrenterne 18 Dage, efter Forløbet af hvilke den afleveres trykt til Dekanus. Trykningen sker paa Konkurrenternes egen Bekostning. Afhandlingen omdeles til Cen- sorerne og Konkurrenterne 3 Dage, førend den af Forfatteren forsvares mod Medkonkurrenterne. Skulde disses Antal overstige 4 , forsvares Af- handlingen dog kun mod 4 af dem, som ved Lodtrækning dertil ere valgte. Hver af de opponerende Konkurrenter tilstaas der V2 til 3A Time til Argu- mentationen. b) En Forelæsning over et to Dage i Forvejen ved Lodtrækning opgivet Æmne. c) En klinisk Prøve, bestaaende i Undersøgelsen af en Patient — dog ingen fødende — med en to Timer efter følgende Forelæsning. 4. Med Hensyn til Censurkomiteens Sammensætning samt alt øvrigt, Bedøm- melsen vedkommende, forholdes ganske som ved de tidligere under Fakultetet afholdte Konkurrencer. Efter at Undervisningsministeriet, der bifaldt dette Forslag, under 26de Juni havde tilskrevet Justitsministeriet herom, for saa vidt angik Censur- komiteens Sammensætning, nedlagde det Forestilling for Kongen om Konkurrencens Afholdelse i Overensstemmelse med de stillede Forslag. Ved kgl. Re sol. af 3. 10* 76 Universitetet 1864—1871. Juni 1866 bifaldtes det, at der i Henhold til Univ. Fund. 7. Maj 1788 I. § 13 aabnedes en Konkurrence om det ved det lægevidenskabelige Fakultet ledige Lek- torat i Fedselsvidenskab samt Borne- og Fruentimmersygdomme, saaledes at Kon- kurrencen ganske afholdtes efter Fakultetets Forslag, og at det navnlig ved Be- kjendtgjørelsen om, at Konkurrencen skulde finde Sted, udtrykkelig blev tilkende- givet, at de Deltagere, som anmeldte sig til denne, men ikke af Justitsministeriet erkjendtes kvalificerede til at overtage Posten som Overakkouchør ved den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse, derved vilde være udelukkede fra at opnaa det Embede, hvorom der skulde konkurreres. Tvende Konkurrenter indstillede sig, mod hvis Kvalifikation til at overtage Tosten som Overakkouchør ved Fødselsstiftelsen Justitsministeriet intet fandt at erindre, nemlig Dr. med. F. Howitz og Dr. med. A. Stadfeldt. Til at bedømme Prøverne blev af Fakultetet udnævnt Konf. Bang, samt Proff. Stein, Saxtorph, Panum (Dekanus) og With, af det kgl. medicinske Selskab, Stabslæge, Etatsr. Muller, Prof. Paulli og Prof. E. Hornemann. De skriftlige Opgaver vare: for Dr. Howitz: Hvilke Hovedforandringer har Anvendelsen af Instrumenter i Fødselslæren undergaaet i de sidste 25 Aar? » Dr. Stadfeldt: Funiculus umbicalis, betragtet i fysiologisk, anatomisk og patho- logisk Henseende. Forsvaret for Afhandlingerne fandt Sted henholdsvis den 13. og 17. Decbr. Æmnet for Prøveforelæsningerne var: Om Metrorrhagierne under lødselen. Frøveforelæsningerne holdtes den 20. Decht. De kliniske Forelæsninger holdtes henholdsvis d. 21. og 22. Decbr. Ved Stemmesedlernes Aabning ved Konkurrencens Slutning viste det sig, at Dr. Stadfeldt ved de 3 Voteringer havde faaet de fleste Stemmer. Etter Mini- steriets Forestilling blev derefter ved kgl. Resol. 5. Jan. 1867 Dr. med. Sne- bjørn Asger Nicolai Stadfeldt beskikket til Lektor i Fødselsvidenskab samt Børne- og Fruentimmersygdomme. — Efter at Prof. Sommer var blevet afskediget, begjærede Ministeriet under 31. Marts 1864 Fakultetets Erklæring saa vel om Besættelsen af det derved ledig blevne Embede ved en Konkurrence, som om, hvilke Lærefag der rettest burde overdrages den nye Docent. Fakultetet indstillede under 26. Apr. enstemmig, at Lærefaget kom til at omfatte almindelig Tathologi med pathologisk Anatomi. Med Hensyn til Embedets Be- sættelse derimod vare Meningerne delte. Flertallet fandt ikke tilstrækkelig Gi und til en Konkurrence, da Dr. Reisz efter sin hele Studieretning og sit saa vel ved Doktordisputatsen som ved en tidligere Konkurrence udviste videnskabelige Talent maatte anses som fortrinlig kvalificeret til den Post, i hvilken han i et Aar med anerkjendt Dygtighed og Nidkjærhed havde fungeret. Det indstillede derfor, at Dr. Reisz strax blev fast ansat i det ledige Lektorat. Mindretallet (Buntzen og Saxtorph) udtalte, at da der i lang Tid (over 20 Aar) havde været holdt Kon- kurrencer for Besættelsen af Fakultetets Docentposter, og da denne Vakance maatte have været forudset i saa lang Tid, kunde det mulig formodes, at andre, som havde arbejdet i samme Retning som Dr Reisz, ønskede at lægge deres Kompe- tence for Dagen og maale deres Kræfter med ham. Mindretallet anerkjendte meget villig Dr. Reisz's Dygtighed, men ansaa det for billigt og retfærdigt, at Konkurrencer om ledige Lærerposter. 77 der toges Hensyn til andre, og at Konkurrencen derfor blev bebudet paa sæd- vanlig Maade. Da Vakancen allerede havde varet saa længe, antog Mindretallet, at Konkurrencen kunde fastsættes med kort Frist, f. Ex. V2 Aar eller endog 4 Maaneder. Dersom der da ingen andre indstillede sig, var Mindretallet villigt til at tiltræde Fakultetets Indstilling om Dr. Reisz's Ansættelse som Lektor. Under 11. Maj bifaldt Ministeriet, at Lærefaget bestemtes til at omfatte almindelig Pathologi og pathologisk Anatomi. Det ansaa det derhos med Mindre- tallet for rigtigst, at det ledige Embede søgtes besat efter derom anmeldt offentlig Konkurrence, og begjærede derfor Forslag til Afholdelsen af en saadan Konkurrence. I Skrivelser til Konsistorium af 10. og 25. Juni foreslog Fakultetet, at der af de eventuelle Konkurrenter skulde kræves følgende Prøver aflagte: 1. Udarbejdelsen af en skri'tlig Afhandling over et opgivet Æmne af den al- mindelige Pathologi, som tilfalder Konkurrenterne ved Lodtrækning. Afhand- lingen forsvares mod Medkonkurrenterne. Den trykkes paa Forfatterens egen Bekostning, maa være færdig fra Trykken 4 Uger, efter at Spørgsmaalet er modtaget, og tilstilles Medkonkurrenterne 3 Dage, førend Forsvaret skal finde Sted. 2. Med 2 Dages Forberedelse et Foredrag over et opgivet Æmne af den alminde- lige Pathologi. Foredraget holdes og sluttes i 2 Timer, fordelte paa 2 efter hinanden følgende Dage. 3. En Sektion og derefter en nøjagtig pathologisk-anatomisk Undersøgelse af et af de udtagne syge Organer. Over Resultatet af Undersøgelsen holdes Fore- drag 2 Dage efter Sektionen. 4. Med en Times Forberedelse Foredrag i en Time over et opgivet Æmne af den almindelige Tathologi. 5. Deltagelse i Konkurrencen staar aaben for examinerede Læger, og tillige for Videnskabsmænd, som ikke have Indfødsret her i Landet, men dog ere det danske Sprog mægtige. 6. Prøverne bedømmes af en Censurkomite, bestaaende af 4 Fakultetsmedlemmer, nemlig Dekanus og 3 valgte, samt af 3 af det kgl. medicinske Selskab valgte Censorer. 7. Konkurrencen begynder d. I. Novbr. 1864, Begjæringer om Deltagelse skulle være indleverede til Fakultetets Dekanus inden d. 15. Oktbr. Denne Indstilling anbefaledes af Konsistorium under 9. Juli. I den for Kongen nedlagte Forestilling bemærkede Ministeriet, at Tiden for Konkurrencens Afholdelse ved denne Lejlighed undtagelsesvis var sat kortere end sædvanlig, i Betragtning af, at det længe havde været almindelig forudset og bekjendt, at Em- bedets Besættelse med en ny Lærer forestod. Da Tiden imidlertid var saa lamt lremrykket, foreslog det dette Tidspunkt forandret til Begyndelsen af Januar 1865 og Anmeldelsesfristen til 15. Decbr 1864. Med denne Forandring bifaldtes Fakul- tetets Forslag ved kgl. Resol. af 22. Avg. 1864. Under 28. Decbr indberettede Fakultetet, at der til Konkurrencen kun havde meldt sig en Kandidat, nemlig Dr. med. Reisz. Vel havde Konkurrencen i Al- mindelighed ikke blot en relativ Betydning, nemlig som Middel til at udpege den dygtigste blandt flere Kandidater, men maatte lige saa vel betragtes som Prøve paa den paagjældendes Duelighed i og for sig, baade i Henseende til videnskabelig Uddannelse og Evne til at optræde som Lærer. Med dette for øje havde Fakul- 78 Universitetet 1864—1871. tetet derfor ogsaa ved en tidligere Lejlighed udtalt sig for, at der som almindelig Regel i saadanne Tilfælde, hvor der kun meldte sig en Kandidat, maatte blive paalagt samme en e(ter Omstændighederne afpasset særskilt Prøve. Det var imidlertid en Selvfølge, at denne Konkurrencens Betydning som absolut Prøve maatte tabe sit Værd, hvor Kandidaten allerede havde fundet Lejlighed til for Offentligheden at aflægge tilfredsstillende Beviser paa, at han i den ene som i den anden Henseende til fulde besad den fornødne Duelighed; der kunde under slige Omstændigheder ikke næres nogen Betænkelighed ved at lade Fordringen om en særskilt Prøve ganske bortfalde. Dette gjaldt netop for det foreliggende Til- fælde, i hvilken Henseende Fakultetet henviste til Dr. Reisz's literære Arbejder, hans Deltagelse i en tidligere Konkurrence og hans Virksomhed med i 1V2 Aar efter Fakultetets Indstilling, at have doceret almindelig Pathologi og pathologisk Anatomi. Fakultetet indstillede derfor, at Dr. Reisz uden særskilt Prøve ansattes i det ledige Lektorat. Ved kgl. Resol. af 20. Jan. 1865 udnævntes Dr. med. Carl Marinus Reisz til Lektor i almindelig Pathologi og pathologisk Anatomi. Med Hensyn til den under det filosofiske Fakultet anordnede Kon- kurrence bemærkes følgende: Efter at Prof. Velschow var afgaaet ved Doden, henledede det rets- og statsvidenskabelige Fakultet under 27. Sept. 1862 Ministeriets Opmærk- somhed paa, at der vilde være at træffe Foranstaltninger til Besørgelsen af de af ham hidtil holdte Forelæsninger over politisk Historie for statsvidenskabelige studerende, idet det udtalte, at disse Forelæsninger formentlig vilde være at over- drage til en af de historiske Professorer. Herover begjærede Ministeriet under 4. Oktbr. Erklæring af Konsistorium, som opfordrede det filosofiske og det rets- og statsvidenskabelige Fakultet til at ytre sig om Sagen. Det filosofiske Fakultet indsendte tvende Erklæringer af de historiske Pro- fessorer Schiern og Allen. Prof. Schiern udtalte (5. Novbr.), efter at have bemærket, at han tilhørte det filosofiske Fakultet, og at han i Overensstemmelse med sit Kald i henved 20 Aar havde stræbt at uddanne sig som Docent fra det filosofiske Fakultets Standpunkt, at naar det i PI. 10. Avg. 1848 § 2 hed, »at det juridiske Fakultet ved Universitetet udvides til og gives Navn af »rets- og statsvidenskabeligt Fakultet«, og at til dette samtlige statsvidenskabelige fore- læsninger med dertil hørende Examen blive at henlægge,« saa var dette en An- erkendelse af Fakultetsforfatningen. Samtidig androg Ministeriet paa Bemyn- digelse til at lade udarbejde en nærmere Plan for Forelæsningernes Afholdelse »og Lærefagenes Fordeling blandt Fakultetets Medlemmer« (jfr Dept. Tid. f. 1848 S. 467). Han derimod var og havde lige siden sin første Udnævnelse været Medlem af det filosofiske Fakultet. Hvad selve den ommeldte Opgave an- gik, udtalte han, at det vilde være ham en Umulighed at løse den. Selv om den fornødne Fritagelse fra al Virksomhed med Hensyn til det filosofiske Fakultet blev ham givet, for at han kunde uddanne sig til at blive Docent i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, vilde dog det dertil nødvendige Studium blive af en anden Natur og det Tidsrum, hvorpaa det gjorde Fordring, af en anden Udstræk- ning, end de videnskabelige Forstudier forudsatte. Enten var der nemlig virkelig tilsigtet at meddele en speciel rets- og statsvidenskabelig Disciplin, hvad enten Konkurrencer om ledige Lærerposter. 79 man nærmest vilde tænke paa den saakaldte Politik, eller komparativ Forfatnings- historie, eller, som han ansaa for utvivlsomt, paa Folke- og Statsrettens Historie. Herfor talte ikke blot, at Censuren ogsaa for dette Fag blev bestridt af Embeds- mænd fra Ministerierne og Medlemmer af det juridiske Fakultet — der var ikke Spørgsmaal om Censorer fra det filosofiske Fakultet — og ligeledes ikke blot den Omstændighed, at denne Disciplin dannede et Bifag, og at der til Examina- tionen deri i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet blev fastsat et Tidsrum af 10 Minuter, men endnu mere selve Ministeriets Ord (Dept. Tid. f. 1848 S. ir,5): »Ministeriet skjønnede ikke rettere, end at en Forening af de rets- og statsviden- skabelige Forelæsninger under det samme Fakultet maatte anses begrundet i den indre Forbindelse, hvori de under begge ommeldte Kursus hørende Viden- skabsfag staa til hinanden«. Fremdeles talte herfor Analogien andetstedsfra. Saaledes foredroges den politiske Historie ved det retsvidenskabelige Fakultet i Berlin udtrykkelig som »die neuere Geschichte mit Hinsicht auf Staats- und Volkerrecht« af en Jurist, og saaledes foredroges ved samme Fakultet i Bonn og fra det samme folke- og statsretlige Standpunkt »die politische Ent- wickelung Deutschlands im 18. u. 19. Jahrhundert« af en Jurist. Han kunde ikke tro, at man hos os vilde mene, at Folke- eller Statsrettens Historie ikke, ligesom Retshistorien, i det rets- og statsvidenskabelige Fakultets Medlemmer jo havde sine rette Repræsentanter. Et Værk som Wheatons Histoire du droit des gens depuis la paix de Westphalie havde vel i sin Periodeinddeling en historisk Form, men var efter sit Indhold aldeles folkeretligt. Hvad dernæst den saakaldte Politik angik, fandt man blandt de forfattere, der havde givet sig af med samme, und- tagelsesvis Navne, der ellers vare bekjendte som Historikere; men af deres Skrifter i denne politiske Retning fremgik, hvad de selv erkjendte, at de her kun havde gjort en Digression til en helt anden Disciplin end deres eget Videnskabsfag eller den Historie, om hvilken det allerede hos Quinctilian hed »scribitur ad narran- dum, non ad probandum«. Vilde man derimod mod Forholdenes Natur i det ommeldte Fag i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet kan se, hvad der i det filosofiske Fakultet nu saa længe havde gaaet som den almindelige Historie, turde han anse det for til- strækkelig bekjendt, at det omfattende Kompendium af denne allerede foredroges i Skolerne, saa at ingen Student uden at have modtaget denne Undervisning kom til Universitetet; Kompendiets Gjentagelse var ikke Opgaven for en Højskoles Lærere. For de historiske Professorers Virksomhed gaves der, bortset fra de propædevtiske Fag, kun to Retninger. Den ene, hvortil de ved de engelske og skotske Universiteter ansatte historiske Professorer næsten alene indskrænkede sig, bestod i at meddele Oplysning om og Vejledning til Historiens Kilder, og denne Retning var for ikke lang Tid siden ogsaa i Tyskland blevet fremhævet som den højst væsentlige. Ligesom han for sin egen Person skyldte en saadan Under- visning ikke lidet, saaledes havde han ogsaa ikke uden Tilfredsstillelse efter Evne søgt at meddele den til andre, skjønt det laa i Forholdenes Natur, at naar der ved det historiske Seminarium i Berlin, der kunde betragtes som gjældende for hele Nordtyskland, ikke fandtes en halv Snes studerende om Professorernes Kreds, kunde der i et Land som vort kun være Spørgsmaal om meget faa Til- hørere ved Foredrag over den danske Historieskrivnings Kilder, for ikke at tale om, at Antallet svandt endnu mere ind, naar Foredragene gjaldt fremmede Landes 80 Universitetet 1864—1871. historiske I.iteratur. Den anden Retning var, samtidig med den epokegjøiende Udvikling af Frankrigs historiske Literatur i dette Aarhundrede, især udgaaet fra dette Land, men havde ogsaa andetsteds bestandig mere banet sig Vej, navnlig ogsaa i Tyskland. For denne Retning var det Opgaven saa plastisk som muligt at fremmane Hovedmomenter af Fortidens dybere Liv, at fremmane dem med et saadant historisk Liv, at Fortiden, hvad der altid var vanskeligt , men især i Dage som vore, for betragtningen kom til at prædominere over Nutid og Pi em- tid. Han yndede ikke de gamle Skrifter om »Historiens Nytte«; men dersom han ved Siden af denne Skoles direkte, den historiske Interesse vækkende Fortrin dog skulde fremhæve et indirekte og betydningsfuldt, maatte han gjøre gjældende, hvorledes vedkommende kun ad denne Vej kom til historisk Kundskab om dtres tidligere historiske Ikke-Kundskab: Est etiam quædam nesciendi ars et scientia. Et uundværligt Hovedmiddel, hvorigjennem denne Skole virkede, vai aldrig blevet betegnet kortere, end af Thierry, da han ytrede: ..Les détails sont lame de l'histoire.« Men allerede i dette Mediums Uundværlighed laa ogsaa de subjek- tive og objektive Betingelser, inden for hvilke den historiske Opga\e kun vai mulig. Der fordredes saaledes af den historiske Docent, førend han holdt sit Foredrag, et uafladelig fornyet og udvidet Selvstudiums Friskhed, og han for sit Vedkommende havde, hyppig ogsaa da, hvor dog hele den foregaaende Ferie var blevet anvendt til at forberede den nye Forelæsning, sjælden kunnet holde noget saadant, uden dertil at have arbejdet uafbrudt i fleie Dage. Der fordredes fremdeles af den historiske Docent, idet han holdt Foredraget, en ual- mindelig Anspændelse af Hukommelsen, eller dog af hint »ephemeres Gedåchtniss«, som Rosenkrantz skildrede, hvor han forklarede, hvorfor han aldrig havde kunnet nedskrive nogen Forelæsning. Der fordredes endelig et Hensyn til hele Anord- ningens og Fremstillingens Form, hvorpaa Historien i Følge sin ejendommelige Natur ganske anderledes end andre Fag nødvendig maatte gjøre Krav. Og i Følge disse uafviselige Fordringer vilde da et saa umaadeligt Stof som Historien lige siden Aaret lfi48 udkræve baade et uendeligt akademisk Studium og en umulig Anstrængelse. Selv ved Fortidens Forelæsninger til anden Examen, hvor Historien dog skulde være et Hovedfag, tænkte ingen paa at omfatte noget saadant Rum, enten af Tiden eller af alle Lande. I Betragtning af, hvad han saaledes havde forklaret og tydeliggjort, vilde han da ikke være i Stand til at paatage sig den ommeldte Opgave, der endog for yngre Kræfter, naar den nemlig efter sin egen Natur ikke blev løst at det rets- og statsvidenskabelige Fakultet selv, allerede vilde være et uoverkommeligt Ar- bejde. Han tilføjede, at selv om Umuligheden for ham i mindre Grad havde været tilstede, end det utvivlsomt var Tilfældet, og selv om man i Danmark engang vilde ophæve Universiteternes gamle Fakultetsforfatning, maatte ogsaa han af personlige Hensyn bede sig undskyldt. Ihi han havde i de sidste Aji tolt sig overanstrængt ved sine historiske Foredrag, hvad de vilde kunne forstaa, dei selv nogen Sinde gjentagende i en Række af Aar havde prøvet at holde saadanne, hvoraf ethvert enkelt, for at bruge en Sammenligning fra en anden Verden, alene efter sin Forberedelse snarere kunde taale at sammenstilles med en udtøili^, omfattende og omhyggelig Komitebetænkning, end med et sædvanligt Foredrag. Fra sin første akademiske Tid havde han — ved Siden af omfattende Samlinger til et Skrift over Evropas Folkestammer, til hvis første, i Aaret 1S51 udkomne Konkurrencer om ledige Lærerposter. 81 Del han ligeledes hidtil kun havde set sig i Stand til at føje Fragmenter — uafbrudt samlet og gjort Forberedelser til et Værk over en Del af Danmarks nyere Historie; men at han kun i stjaalne Bitimer kunde beskæftige sig hermed, hidrørte ikke saa meget fra hans Kald til som Medlem af det filosofiske Fakultet at følge med Fagets store Literatur i Almindelighed, som fra den Overanstræn- gelse, hvorfor han havde sine Forelæsninger at takke. Efter den snarere for store Udstrækning, som han stræbte at give sine historiske Studier, og efter de Forelæsninger ved Fakultetet, han hidtil ikke uden Held havde søgt at holde, vilde det nødvendigste Hensyn til hans Helbred allerede forbyde ham at indlade sig paa en ham saa fremmed Opgave; thi ultra posse nemo obligatur. Prof. Allen ytrede (20. Novbr.), at han antog, at Prof. Schiern, der meget havde beskæftiget sig med den nyere Historie og derover jævnlig holdt Forelæsninger, paatog sig dette Hverv som den, der dertil var mest skikket. Naar et Fag ved Universitetet havde flere Docenter, var det naturligt, at disse, tilmed naar Faget var af et saa overordentlig stort Omfang som Historien, delte det mellem sig, for at hver især saa meget grundigere kunde trænge ind i den ham tilfaldne Del og beherske Stoffet, som selv ved en saadan Deling altid vilde blive rigeligt. Hans Studier havde fornemlig været rettede dels paa de nordiske Rigers Historie, dels paa den evropæiske Middelalders Historie. Ved netop at vælge Middelalderen til Behandling og Foredrag, havde han for en ikke ringe Del været bestemt ved Hensynet til, at Prof. Schiern syntes at have For- kjærlighed for at foredrage den nyere Historie. Hvad Nordens Historie angik, bemærkede han, at allerede hans første Ansættelse i 1851 begrundedes ved Hen- synet til hans Studier og Arbejder i dansk og nordisk Historie; og ved hans senere Udnævnelse til Professor Rostgardianus var han blevet henvist til Fun- datsen for det ^tostgaardske Legat, og derved opfordret til væsentlig at forfølge den hidtil værende Retning af sine Studier. Han bad sig derfor fritaget for et Hverv, som han ikke troede med Tilfredsstillelse at kunne udføre, og som laa Prof. Schiern meget nærmere end ham. Dersom ved nærværende Spørgsmaal Sysselsættelsen med et særdeles omfattende videnskabeligt Arbejde kunde komme i Betragtning, eller Hensyn skulde tages til Helbreds Tilstand, kunde han ogsaa for sin Person i fuld Maade gjøre begge disse Hensyn gjældende. Han tilføjede endnu, at det var blevet ham overdraget i afd. Prof. Vel- schows Sted at være Examinator ved Forberedelses Examen i Historie og Geografi og Bedømmer af de danske Stile. Til denne Examen havde der i de sidste Aar meldt sig ca. 240 aarlig. Dersom han nu tillige skulde overtage Forelæsningerne over den nyere Historie, vilde Forretningerne blive temmelig ulige fordelte mellem ham og hans Kollega. Ved under 20. Novbr. at indsende disse Erklæringer til Konsistorium, ud- talte det filosofiske Fakultets Flertal (8), at det omspurgte Fags Karakter syntes tvivlsom, hvorimod Mindretallet (5) var af den Mening, at der ikke kunde være nogen Tvivl om, at disse Forelæsningers Besørgelse paahvilede det filosofiske Fakultet. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet imødegik i sin Er- klæring af 11. Marts 1863 den af Prof. Schiern udtalte Anskuelse, at der ved de i PI. 10. Avg. 1848 § 1 brugte Udtryk »den nyere Tids politiske Historie, navnlig siden den westphalske Fred« enten havdes den saakaldte Politik eller Universitets Aarbog. JQ 82 Universitetet 1864—1871. komparative Forfatningshistorie, eller Folke- og Statsrettens Historie tor Oje. Kun ved at gjore Vold paa de oven anførte Ords naturlige Betydning kunde de forstaas om et af de nævnte, indbyrdes saa forskjellige Fag. Det aldeles ugrun- dede i den hele Paastand fremgik derhos til Overllod af Plakatens hele Anordning af Fagene ved den statsvidenskabelige Examen. Blandt disse nævnedes nemlig særlig Folkeretten, under hvilken det væsentlige af Folkerettens Historie maatte foredrages, samt den almindelige Statsret (ved Siden af den positive danske Stats- ret), og under den borte dog nærmest den saakaldte Politik og Fremstillingen al de forskjellige Statsforfatningsformer og deres historiske Udvikling. Det vilde ogsaa være i hojeste Maade unaturligt at ti 11 oje Ordene »na\nlig siden den west- phalske Fred«, hvis man havde tænkt paa en historisk Fremstilling al Folke- og Statsretten. »Den nyere Tids politiske Historie, navnlig o. s. v.« var og kunde ikke være andet end det politiske Statssystems Historie, eller Staternes udvortes eller internationale Historie. Denne Disciplin var saaledes en Gren eller Del al den almindelige Historie, og heraf var det da en ligefrem Følge, at Forelæsningerne over den hverken kunde paahvile de nu værende Docenter i det rets- og stats- videnskabelige Fakultet, der vare beskikkede til Professorer i et andet Viden- skabsfag, eller fornuftigvis vilde kunne paalægges Docenter, som fremtidig maatte blive beskikkede i dette Fakultet. Det vilde være aldeles unaturligt, om man i Fakultetet skulde have en egen Lærestol udelukkendo for en Disciplin, der kun var et Bifag ved en enkelt af de under Fakultetet horende Examina, jlr. Bekj. 10. Juni 1851; men lige saa urimeligt vilde det være, om man vilde give den, som ansattes i en juridisk eller statsøkonomisk Plads, et Paalæg om tillige at foredrage den nyere politiske Historie. Et sligt Paalæg vilde nemlig, da dette Fag var meget omfattende og fordrede et betydeligt Studium, og da det derhos laa uden for den Kreds af Videnskaber, som vedkommende maJtte antages at have gjort til Hovedgjenstanden for sit Studium, utvivlsomt have til Folge, at de i og for sig bedste og ønskeligste Kræfter vilde afholdes fra at indtræde i fa- kultetet. Efter sin hele Karakter og Beskaffenhed kunde denne Disciplin alene fyldestgjorende foredrages af en Historiker ex professo, og Forelæsningerne ovei den burde da efter Forholdets Natur og en Række af Analogier fra lignende Til- fælde bestrides af de Lærerkræfter, der ved Universitetet vare beskikkede til at besørge deu akademiske Undervisning i Historie, uagtet disse havde deres Plads i det filosofisko Fakultet. * Imod det anførte kunde ikke hentes nogen Indvending fra Fakultetsinddelingen eller fra PI. 10. Avg. 1848. Vistnok fremtraadte Fakul- teterne gjensidig med en vis Selvstændighed og Afsondrethed; men denne var efter Sagens Natur ingen absolut eller fuldkommen exklusiv. De vare samtlige Bestanddele af og gik op i en større Helhed (universitas), og med deres relati\e Selvstændighed var det ingenlunde uforeneligt, at de gjensidig understøttede hin- anden, navnlig derved, at man, naar der til dot under et Fakultet henlagte Ex- amenskursus som Hjælpe- eller Bifag hørte en Videnskabsgren, dei efter sil Væsen faldt ind under et andet Fakultets Omraade, tog de hertil nødvendige Læ- rerkræfter fra dette. Som oven for antydet, havde dette i Virkeligheden ogsaa stedse været Tilfældet ved vort Universitet. Det var saaledes en bekjendt Sag, at Forelæsningen over Statistik for juridiske studerende og Examinationen i samme fer det juridiske Fakultets Omdannelse til et rets- og statsvidenskabeligt besoi- gedes af en Professor i det filosofiske Fakultet, og at Forelæsningerne over Bo- Konkurrencer om ledige Lærerposter. 83 tanik og Kemi for de lægevidenskabelige studerende, medens disse Fag hørte til den egentlige Lægeexamen, jfr. PI 30. Jan. 1838 § 4, holdtes af Professorer, der dengang vare ansatte i det filosofiske Fakultet. For saa vidt det i PI. 10. Avg. 1848 § 2 hed, at samtlige statsvidenskabelige Forelæsninger med dertil hørende Examen bleve at henlægge til det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, kunde dette ikke paaberaabes mod den her forsvarede Anskuelse, da det meget vel kunde siges, at et vist Forelæsningskursus med dertil sig sluttende Examen henhorte til et Fakultet, skjont et enkelt Bifag foredroges af en Docent i et andet Fakultet Desuden kunde Bestemmelsen i PI. 10. Avg. 1848 § 2 natur- ligvis ikke tages isoleret; mon den maatte ses i Forbindelse med de andre For- skrifter, hvorved den havde faaet sin nærmere Gjennemforelse, nemlig Resol. '29. Juli 1848, jfr. Resol. 2. Maj 1855. Ved denne Resolution af 1848 blev der i Anledning af det juridiske Fakultets Udvidelse til et rets- og statsvidenskabeligt, foruden den ældre, fra det filosofiske Fakultet overførte Lærestol i Statsøkonomi, kun oprettet tvende nye Professurer, nemlig et i Statsøkonomi og et i Statistik, og under intet af disse gik det an at indbefatte den politiske Historie. Efter det anførte maatte Fakultetet bestemt fastholde, at Forelæsningerne over den politiske Historie for de statsvidenskabeligo studerende hverken kunde paahvile nogen af Fakultetets nu værende Docenter, eller burde paalægges nogen Docent, der fremtidig ansattes i dette. Men i Forbindelse hermed erkjendte Fa- kultetet, at det efter den Frihed, som de akademiske Lærere i Historie hidtil havde haft saa vel med Hensyn til den Retning, de vilde give deres Studier, som med Hensyn til de Æmner, de vilde gjøre til Gjenstand for deres Forelæsninger, samt efter hvad Protf. Schiern og Allen i de af dem afgivne Erklæringer havde bemærket om den særlige Retning af deres Studier, vilde være ubilligt at paa- lægge nogen af disse Docenter at holde den her omhandlede historiske Forelæs- ning, angaaende hvis Besørgelse der ikke var givet dem noget Paalæg eller taget noget Forbehold ved deres Beskikkelse, og denne Ubillighed vilde unægtelig for- øges derved, at den omspurgte Forelæsning var anordnet for studerende ved et andet Fakultet end det filosofiske. Forholdet stillede sig imidlertid saaledes, at man ikke derfor var henvist til at vælge mellem enten at lade Forelæsningen over dette Fag hvile indtil videre for en ubestemt Tid, eller at andrage paa, at der blev beskikket en extraordinær Docent til at besørge Forelæsningen over og Examinationen i denne Disciplin, hvilket sidste formentlig vilde være en ufor- svarlig Ødslen med Universitetets- Midler. Der frembød sig nemlig en anden Udvej, der under de for Haanden værende Omstændigheder forekom Fakultetet at være den naturligste og ønskeligste. Det var Fakultetet bekjendt, at der for Tiden forhandledes om Ansættelsen af en extraordinær Docent i Historie i Al- mindelighed under det filosofiske Fakultet, og der vilde da formentlig ikke kunne være noget til Hinder for, at det paalagdes denne at besørge det her omhandlede Hverv. Med Skrivelse af 4. Maj 1863 indsendte Konsistorium disse Erklæ- ringer, idet det bemærkede, at det ganske tiltraadte det rets- og statsvidenskabe- ligo Fakultets Erklæring. Konsistorium tilføjede, at det efter den Anledning, som enkelte Ytringer i Prof. Schierns Erklæring dertil gave, havde taget under Over- vejelse, om ikke den omspurgte Disciplin kunde udgaa af Lærefagone i det stats- videnskabelige Kursus og Examinationen ved den statsvidenskabelige Examen, . 11* 84 Universitetet 1864—1871. men at det dog ikke havde troet at burde andrage herpaa, da begge de stats- videnskabelige Docenter i det rets- og statsvidenskabelige Fakultet havde fra- raadet en saadan Foranstaltning, hvorved der efter deres Formening vilde blive gjort et Brud paa denne Examens Enhed. Konsistorium indstillede derfor, at det maatte paalægges den, der maatte blive beskikket til extraordinær Docent i Historie i det filosofiske Fakultet, at holde Forelæsninger over den nyere Tids politiske Historie for de statsvidenskabelige studerende, og at examinere i denne Disciplin ved den statsvidenskabelige Examen. Forend Ministeriets Svar paa denne Skrivelse meddeles, maa imidlertid her det fornødne bemærkes med Hensyn til den i Slutningen af det rets- og stats- videnskabelige Fakultets Erklæring indeholdte Antydning. Efter at nemlig extra- ordtiær Docent i Historie, Prof. Allen, ved Prof. Velschows Dod var blevet be- skikket til normeret Professor i Historie, begjærede Ministeriet under 23. Jan. 1863 en Erklæring af Konsistorium og det filosofiske Fakultet, om der ikke efter de Krav, Historien som Videnskab syntes at gjore til Universitetets Lærer- kræfter, kunde være Opfordring og Føje til at søge udvirket en extraordinær Docent i Historie paa ny beskikket, saaledes at Besættelsen af Embedet, i Lighed med Besættelsen af den extraordinære Docentpost i de nordiske Sprog, skete efter Konkurrence. Det filosofiske Fakultet udtalte sig herom under 1. Maj. Fakultetet i sin Helhed ansaa, skjønt af noget afvigende Grunde, Beskikkelsen af en extraordinær Docent i Historie for ønskelig. En Del af Fakultetet mente, at Normalreglementets Bestemmelse om 3 historiske Professorembeder, naar hensaas til, at den ene af disse Professorer i en temmelig lang Aarrække som Universitetets Senior havde været fritaget for Forelæsninger og Examina, maatte indeholde en ved det histo- riske Studiums og den historiske Læreopgaves Omfang og Beskaffenhed bestyrket Opfordring til at søge en extraordinær Docent i dette Fag ansat, som da kunde overtage Forelæsningerne over den politiske Historie for de statsvidenskabelige studerende som særlig Opgave, hvortil det havde vist sig vanskeligt at finde dispo- nible Lærerkræfter. Andre af Fakultetets Medlemmer kunde ikke erkjende, at der under de nu værende Forhold kunde siges at være nogen egentlig Trang tilstede til Besættelsen af den nævnte Plads, men vare derimod enige i, at der var al Anledning for Universitetet til at søge at tilegne sig et lovende og ved dygtige Studier uddannet Talent, der efter Fakultetets enstemmige Anskuelse var tilstede i Dr. phil. Holm. Med Hensyn til Ansættelsesmaaden ansaa samtlige fakultetets Medlemmer en Konkurrence i nærværende Tilfælde for utilraadelig. Dette gjordes ikke blot gjældende af de af Fakultetets Medlemmer, som anbefalede Ansættelsen for at vinde en bestemt Personlighed for Universitetet; men Fakultetet i sin Hel- hed henledede Opmærksomlieden paa de Besværligheder og Vanskeligheder, der vare forbundne med en Konkurrence om en Docentpost i Historie, idet det histo- riske Studiums Beskaffenhed, store Omfang og Mangfoldighed af Retninger gjorde det lige vanskeligt at stille enten fælles eller dog ligeartede Opgaver for Kon- kurrenterne og at komme til en paalidelig Sammenligning af Konkurrenternes Præstationer. Derhos vare alle Fakultetets Medlemmer enige om, at Dr. Ilolm var den eneste yngre Videnskabsmand, der baade havde gjort saa grundige, paa et solidt Grundlag af almindelig videnskabelig Fordannelse byggede historiske Studier og givet saadanne Prøver paa Talent for større historiske Opgavers Be- Konkurrencer om ledige Lærerposter. 85 handling og Fremstilling, at han i en Konkurrence kunde antages at ville præ- stere noget betydeligt. For saa vidt Ministeriet imidlertid fastholdt, at en Kon- kurrence skulde holdes, burde denne, under Forudsætning af, at den almindelige Besiddelse af videnskabelig og historisk Dannelse- var lagt for Dagen ved andre Prøver, som Embedsexamen, Magisterkonferens eller Skrifter, blot bestaa i Prøve- forelæsninger, af hvilke mindst en maatte holdes over en af den almindelige Verdenshistorie valgt Opgave, uden særligt Hensyn til Konkurrenternes specielle Studier, saaledes at Prøven væsentlig gik ud paa Evnen til i en vis kort Tid at orientere sig paa et givet Punkt af Historien, udfinde de væsentlige Begivenheder og Motiver samt gruppere og fremstille Stoffet klart og overskueligt, medens et Par andre Forelæsninger maatte holdes af hver Konkurrent over Opgaver, tagne inden for de af ham opgivne Studiers særlige Omraade og af noget forskjellig Karakter, dels mere gaaende ud paa Fremstilling og Vurdering af Begivenheder, dels mere paa kritisk Prøvelse af Enkeltheder eller af visse Kilder og Mindes- mærker. I Skrivelse af 16. Juni tiltraadte Konsistorium Fakultetets Erklæring, idet det tilføjede, at Forholdene med Hensyn til den af Ministeriet omtalte Besættelse af den extraordinære Docentpost i de nordiske Sprog netop for saa vidt vare for- skjellige fra de i nærværende Tilfælde foreliggende, som Fakultetet den Gang ikke troede mellem de flere, der aspirerede til den nævnte Plads, at kunne udpege nogen enkelt som den mest kvalificerede, medens samtlige Fakultetets Medlemmer nu vare enige om, at der med Hensyn til den extraordinære Docentpost i Historie kun var e n yngre Videnskabsmand, som kunde anses for at være Posten voxen. Men under denne Forudsætning kunde Konsistorium i intet Tilfælde anse Besæt- sættelsen efter Konkurrence for nogen hensigtsmæssig Form. Konsistorium ind- stillede derfor, at en extraordinær Docent i Historie beskikkedes, samt at det paa- lagdes denne Docent, i Følge hvad der var ytret i dets Indstilling til Ministeriet af 4. Maj 1863, jfr. foran S. 83, at holde Forelæsninger over den politiske Hi- storie for de statsvidenskabelige studerende og at anstille Examinationen i denne Disciplin ved den statsvidenskabelige Examen. Under 30. Juni tilskrev Ministeriet Konsistorium, at der formentlig var An- ledning til at udvirke Ansættelsen af en extraordinær Docent i Historie, men dog efter derom afholdt offentlig Konkurrence, med Hensyn til hvilken Ministeriet be- gjærede nærmere Forslag. Ministeriet tilføjede, at Fristen maaske passende kunde sættes til 1 eller 2 Aar, at der foruden Prøveforelæsninger i Lighed med, hvad der ved saadanne Konkurrencer plejede at fordres, burde forlanges en større skriftlig Af- handling over et opgivet Æmne, samt at det var enigt i, at Forelæsningerne over den nyere Tids politiske Historie og den ved den statsvidenskabelige Examen dermed forbundne Examination rettest burde overtages af den nye Docent, hvorfor der i Bekjendtgjørelsen om Konkurrencen maatte optages en Bemærkning desangaaende. Fakultetet gjorde under 16. Oktbr. nærmere Forslag til Afholdelse af Kon- kurrencen. Det udtalte sig bestemt mod en længere Frist end 1 Aar. Ligesom denne trist eller en endnu kortere havde været anset for tilstrækkelig ved alle i de sidste 30 Aar afholdte Konkurrencer om Lærerposter ved Universitetet, saa- ledes vilde det være lidet billigt og hensigtsmæssigt i 2 hele Aar at holde dyg- tige unge Mænd i den bundne og ufrie Tilstand med Hensyn til deres Studier, Anvendelsen af deres Tid, deres Erhverv og Existens, og i den Spænding og 86 Universitetet 1864—1871. Usikkerhed med Hensyn til deres Fremtid, som en Konkurrence nødvendig- med- førte. Særlig i nærværende Tilfælde, hvor der kunde haves Tvivl om Konkur- rencens Hensigtsmæssighed, vilde en saa lang Frist være næsten haard mod den eneste, der hidtil havde antydet sig som Konkurrent. At forlange en storre skriftlig Afhandling over et opgivet Æmne, var ikke sædvanlig sket; thi medens Fordringen herom vel var blevet stillet ved Konkurrencer i det medicinske Fakultet og ved Konkurrencen om en statsøkonomisk Post i 1855, var den derimod hver- ken gjort i det juridiske Fakultet 1830, eller ved Konkurrencen om Professoratet i Farmakologi 1831, eller i det theologiske Fakultet 1833 eller 1852, eller ved Konkurrencen om det mathematiske Professorat 1831 , jfr. Selmers akad. Tid. f. 1833 S. 138 ff. og Lindes Medd. f. 1849- 56 S. 272, lige saa lidt som i inde- værende Aar i det filosofiske Fakultet, jfr. Lindes Medd. f. 1857—63 S. 157 — 59. Om Nytten og Hensigtsmæssigheden af den indbyrdes Disputats mellem Konkur- renterne over de leverede Afhandlinger, som var blevet brugt i det lægevidenskabe- lige Fakultet, syntes der i dette Fakultet selv at være opstaaet ikke ringe Tvivl; under visse Forhold syntes denne Forhandlingsform skikket til at aflede det til- stede værende Publikum fra det væsentlige for den rigtige Bedømmelse, og i Historie, hvor det let var Tilfældet, at hver Afhandling, naar Opgaven skulde vælges inden for vedkommendes specielle Studiers Omraade, laa de andre Kon- kurrenter fjærnt (anderledes end f. Ex., naar alle Afhandlinger faldt inden foi en speciel medicinsk Disciplin), vilde Udbyttet af en saadan Disputats sandsynligvis blive meget ringe, ligesom Sammenligningen af Afhandlingerne vanskelig, og fra- regnedes denne til den mundtlige Forhandling knyttede Betydning, indsaa Fakul- tetet ikke, hvad der gjennem en i nogle faa Uger begyndt, skrevet og trykt Af- handling (thi trykkes maatte den, som det ogsaa hidtil altid var sket, foi at ikke en Del af Konkurrencen skulde unddrages Offentligheden) skulde eller kunde op- naas, som ikke opnaaedes ved Prøveforelæsninger, til Dels med en noget længere Forberedelsestid, og til hvilke Koncepten eller Udkastet kunde forlanges afleveret. Navnlig forekom en saadan Fordring om en længere, trykt Afhandling lidet be- grundet ved Konkurrenter, af hvilke der forelaa Afhandlinger, prøvede af fakul- tetet selv, som Disputatser og andre trykte Arbejder, saa meget mere som der uden Konkurrence var ansat flere Universitetslærere, der ikke vare fremtraadte med trykte Arbejder. Fakultetet fraraadede derfor enstemmig, at der som Be- standdel af Konkurrencen forlangtes nogen fra Proveforelæsninger særskilt At- handling. Derimod turde der maaske være Anledning til at forbeholde sig at kræve en saadan af en eller anden eventuel Deltager som forud gaaende Betingelse for Deltagelse i Konkurrencen. Uagtet den særlige Dygtighed og Begavelse for en akademisk Lærerpost, der skulde prøves ved Konkurrence, forudsatte den alminde- lige Kundskab og Uddannelse i Faget, kunde man dog i visse Tilfælde ønske med Hensyn til dette uundværlige Grundlag at have en Garanti af anden Art end den, der fremkom ved Konkurrencen i speciellere Retning. Dernæst burde man hverken udsætte Universitetet eller Dommerne for, at muligvis Prøven tabte sin Værdighed og Interesse, eller at Tid og Opmærksomhed spildtes ved aldeles ukva- lificerede og utilstrækkelig forberedte Konkurrenters Optræden. Det var deifoi ganske i sin Orden, at ikke enhver uden videre kunde indstille sig til Konkur- rencen om en akademisk Lærerpost. Der maatte være en Formodning tilstede Konkurrencer om ledige Lærerposter. 87 om erhvervet Dygtighed og nogen Prove paa gjorte Studier i den Retning, hvor- paa det kom an, for at en Konkurrent kunde faa Adgang. En saadan Formod- ning havde ved enhver Konkurrence i det theologiske, juridiske og lægevidenskabe- lige Fakultet stiltiende været forudsat givet ved vedkommendes Embedsexamen, saa at der endog i 1831 ved Konkurrencen i Farmakologi toges et Forbehold med Hensyn til en Konkurrent, der var baade kirurgisk Kandidat (med Udmær- kelse) og akademisk Borger, men ikke medicinsk Kandidat. I nærværende Til- fælde vilde Sikkerheden eller Formodningen være tilstede, naar den, der meldte sig, enten havde taget Magisterkonferens i Historie med Karakteren Admissus cum laude, eller havde disputeret for den filosofiske Doktorgrad over et historisk Æmne, eller vod andre udgivne Arbejder havde lagt historiske Studier for Dagen. Beskaffenheden og Betydningen af de udgivne Skrifter maatte naturligvis være et Skjon underkastet med Hensyn til Tilstrækkeligheden af det deri indeholdte Bevis. Hvor ingen Garanti var givet i nogen af disse Former, der kunde vistnok en mere flersidig Prove gjennem Konferens være ønskelig; men i Mangel heraf kunde en Afhandling af vedkommende over et opgivet, hans Studier ikke for fjærnt lig- gende, og dog almindeligere Sider af Videnskaben berorende Æmne, udarbejdet i en vis kort Tid og bedømt i Forhold hertil, tjene til Erstatning. Med Undtagelse af Prof. Schiern, der antog, at en tilstrækkelig Garanti allerede var for Haanden hos Kandidater, der havde taget den historisk-filologiske, den theologiske, stats- videnskabelige og juridiske Embedsexamen med Laud, foreslog da Fakultetet at optage Fordringen om eii særskilt Afhandling, hvor de oven nævnte Betingelser ikke vare tilstede. Udarbejdelsen af en saadan burde dog rykkes noget bort i Tiden Ira den paafølgende Konkurrence for ikke at forstyrre vedkommende under den sidste umiddelbare Forberedelse til den, og dette forudsatte atter, at Konkur- renterne maatte melde sig og Bedømmelseskomiteen dannes tidligere. At den Konkurrent, af hvem en saadan Afhandling fordredes, iik noget mero Arbejde end en anden, var en ikke ubillig Følge af, at han ikke tidligere havde aflagt Prøver. Den egentlige Konkurrence burde altsaa indskrænkes til Forelæsninger, og efter Historiens Natur maatte Stoffet til disse for en Del hentes fra de særlige Sider og Afsnit af Historien, hvormed vedkommende nærmere havde beskæftiget sig, og kundo altsaa ikke være eller kun tilfældig blive fælles for Konkurrenterne. Hvorvidt det af hver Konkurrent angivne Omfang af specielle Studier var nogen- lunde tilstrækkeligt, var et Sporgsmaal, der maatte blive af Indflydelse ved Be^ dømmelsen af Konkurrencen og kunde faa en ikke ringe Vægt. Af hver Kon- kurrent burde der af denne Art holdes to Forelæsninger, den ene over en noget mere omfattende Opgave, beregnet paa omtrent 3 Timer, den anden paa en enkelt Time. Valget af Æmne til den flere Timer omfattende Forelæsning syntes rettest at burde overlades til vedkommende selv, for at han med desto større Frihed kundo antyde sin Retning; det andet Æmne burde Komiteen opgive for at hindre Ens* lormighed. Ved Siden heraf maatte Konkurrenterne holde et Par Forelæsninger over fælles, af Komiteen valgte Opgavor af den almindelige Verdenshistorie. Efter hvad Ministeriet havde antydet om den særlige Forpligtelse til at holde en vis Række Forelæsninger, der agtedes paalagte den nye Docent, var det naturligt, at der ved Valget af den ene Opgave toges Hensyn til disse Forelæsninger; den "inden maatte det staa Komiteen frit for at tage saaledes inden for den historiske Videnskabs Omraade, at almindeligere Partier af de saa kaldte historiske Hjælpe- 88 Universitetet 1864—1871. videnskaber heller ikke vare udelukkede. Bedømmelseskomiteen kunde formentlig sammensættes ganske som ved den nylig afholdte Konkurrence om en Docent- plads i nordisk Filologi. Fakultetet foreslog derfor følgende Indretning af Konkurrencen: 1. Konkurrencen afholdtes et Aar efter, at Bekjendtgjørelsen om, at den vil finde Sted, er sket af det filosofiske Fakultets Dekanus. I Bekjendtgjørelsen op- tages, at den nye Docent særlig vil have at holde Forelæsninger over den nyere Tids politiske Historie for de statsvidenskabelige studerende og at exa- minere ved den statsvidenskabelige Examen. 2. De, der ville deltage i Konkurrencen, maa anmelde dette inden Udløbet af et halvt Aar, efter at Bekjendtgjørelsen om denne er sket. Konkurrenter, der hverken have taget Magisterkonferens i Historie med Karakteren Admis- sus c. laude, eller disputeret for den filosofiske Doktorgrad over et historisk Æmne, maa, saafremt de ikke af Ministeriet for Kirke- og Undervisnings- væsenet paa Grund af udgivne Skrifter eller andre Prøver paa historiske Studier fritages derfor, over et dem af Bedømmelseskomiteen inden en Maa- ned efter Halvaarets Udlob opgivet, enten inden for den af dem betegnede Studiekreds faldende eller et af den almindelige Verdenshistories vigtigere Afsnit angaaende Æmne i Løbet af 4 Uger udarbejde en Afhandling, der af Komiteen antages eller forkastes som Betingelse for Deltagelse i Konkur- rencen. (Mindretallet, Prof. Schiern, antager dog med Hensyn til Fritagelse for Udarbejdelsen af en saadan særskilt Afhandling, at denne ogsaa bør om- fatte, foruden de to nævnte Kategorier, desuden historisk-filologiske, theo- logiske, statsvidenskabelige og juridiske Kandidater med Laud til Embeds- examen, idet de nævnte Examina formentlig bør stilles lige med Magister- konferens i Historie og ikke bør stilles ringere end denne.) 3. Konkurrencen bestaar i følgende Prøveforelæsninger: a. 2 Forelæsninger over Æmner, der falde inden for Omraadet af hver Kon- kurrents speciellere historiske Studier; til den ene, som beregnes at ud- fylde c. 3 Timer, vælger Konkurrenten selv Opgaven, hvorimod den anden Opgave gives 14 Dage forud af Bedømmelseskomiteen. b. 2 Forelæsninger over Æmner, fælles for alle Konkurrenter, hvilke vælges frit af Komiteen, det ene af den politiske Historie efter 1G48, det andet fra en anden Del af den historiske Videnskabs Omraade. Af de sidste Opgaver gives den ene 14 Dage, den anden 3 Dage, førend Forelæsningen skal holdes (Mindretallet, Prof. Schiern, mener, at den korteste Frist bør være 7 Dage.) Skrevne Udkast til Forelæsningerne leveros, saa snart hver af disse er holdt, til Bedømmelseskomiteen. 4. Prøven bedømmes af en Komite af 7 Medlemmer, af hvilke de 4 vælges af det filosofiske Fakultet mellem Universitetets Lærere, de 3 af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, efter Forslag af Fakultetet. 6. Melder sig kun en Konkurrent, bortfalder Konkurrencen. Dog har Komiteen at ytre sig til Ministeriet om, hvorvidt det anser den, der har meldt sig, for skikket til Ansættelse. Dette Forslag indstillede Konsistorium under 9. Nov. til Approbation. I den for Kongen nedlagte Forestilling tiltraadte Ministeriet i det hele For^ slaget, men ansaa det for tilraadeligt, at Forslaget i 2 Punkter modificeredes. Konkurrencer om ledige Lærerposter. 89 Med Hensyn til Tost 2 erklærede Ministeriet sig, efter den Betydning, der burde tillægges en ved Universitetet aflagt Embedsexamen i Følge den gjældende Lov- givning om Erhvervelsen af akademiske Grader ved Universitetet, for Mindre- tallets Mening, at historisk-filologiske, theologiske og juridiske Kandidater med bedste Karakter til Embedsexamen uden anden Prove burde have Adgang til Konkurrencen. Dernæst ansaa Ministeriet det for rigtigst, at Post 5 ikke op- toges, da man for det Tilfælde at der kun meldte sig en Konkurrent ikke burde binde sig, men holde sig det aabent., saafremt Omstændighederne gjorde det ønskeligt, at kunne paalægge den vedkommende at holde Prøveforelæsninger som Betingelse for at blive ansat i det som ledig kundgjorte Embede. Ved kgl. Resol. af 27. Novbr. 1863 fastsattes det derefter, at der i Hen- hold til Univ. Fund. 7. Maj 1788 Kap. I § 13 maatte afholdes en Konkurrence om en extraordinær Docentpost i Historie, der skulde aflægges med en Lønning af lOOO Rd. aarlig og særlig indbefatte den Forpligtelso at holde Forelæsninger over den nyere Tids politiske Historie for de statsvidenskabelige studerende og at examinere ved den statsvidenskabelige Examen, ved hvilken Konkurrence følgende Regler skulde iagttages: 1. = Forslagets Nr. 1, første Punktum. 2. De, som ville deltage i Konkurrencen, have at anmelde dette inden Udløbet af 1 2 Aar, efter at Bekjendtgjørelsen om denne er sket. Adgangen til at deltage i Konkurrencen staar aaben for saadanne, som til historisk-filologisk, theologisk eller juridisk Embedsexamen have erholdt Karakteren Laudabilis, eller som have erhvervet den filosofiske Doktorgrad over et historisk Æmne eller taget Magisterkonferens i Historie med Karakteren Admissus c. laude. Enhver anden har, for at kunne indstille sig til Konkurrencen — saafremt der ikke af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet paa Grund af udgivne Skrifter eller andre Prøver paa historiske Studier derfra meddeles ham Dispensation — i Løbet af 4 Uger at udarbejde en Afhandling over et ham af Bedømmelseskomiteen inden en Maaned efter Halvaarets Udløb opgivet Æmne, som enten falder inden for den af ham betegnede Studie- kreds, eller tages af et af den almindelige Verdenshistories vigtigere Afsnit. Afhandlingen antages eller forkastes af bemeldte Komite som Betingelse for Deltagelse i Konkurrencen. 3. = Forslagets Nr. 3 (Mindretallets Henstilling ad litr. b antoges ikke). 4. = Forslagets Nr. 4. Forslagets Nr. 5 udgik. Foranlediget ved en Forespørgsel fra det filosofiske Fakultet fastsattes det ved kgl. Resol. af 27. Febr. 1864, at statsvidenskabelige Kandidater havde lige Ret med de andre i den kgl. Resol af 27. Novbr. 1863 nævnte Kandidater til at indstille sig til Konkurrencen. Til Medlemmer af Bedømmelseskomiteen uden for Universitetet udnævnte Ministeriet, efter Fakultetets Forslag, Konf, Gehejmearkivar Wegener, Etatsr., Departementschef Regenburg og Etatsr., Højesteretsassessor Krieger. Som Kon- kurrenter meldte sig to Kandidater, cand. philol. Holm og cand. theol. W. Schmidt, af hvilke imidlertid den sidste trak sig tilbage. Da saaledes en Konkurrence blev umulig, forespurgte Fakultetet i Skrivelse af 5. Novbr. 1864, om det som Betingelse for Embedets Pesættelse fastholdtes, at cand. philol. Holm skulde Universitets Aarbog. 22 90 Universitetet 1864 —1871. holde Forelæsninger, en Form, (ler endnu ikke var forekommet i det filosofiske Fakultet, eller om disse mulig aldeles kunde bortfalde. I en for Kongen nedlagt Forestilling udtalte Ministeriet, at det i Henhold til, hvad der af Konsistorium var ytret i dets Skrivelse af 14. Juni 1863, se foran, ansaa det for ufornødent at paalægge Dr. phil. Holm Afholdelse af Prøveforelæsninger. Ved kgl. Resol. 17. Marts 1865 udnævntes derefter Dr. phil. Peter Edvard Holm til extraordinær Docent i Historie med en Lønning af 1000 Rd. aarlig, saaledes at han var pligtig til at holde de i PI 10. Avg. 1848 § 1 f ommeldte Forelæsninger over den nyere Tids politiske Historie og examinere i dette Fag ved bemeldte Examen. 3. Afgang og nye Udnævnelser. Det theologiskc Fakultet. Ved kgl. Resol. af 3. Jan. 1870 blev Prof., Lic. theol. Johan Alfred Bornemann entlediget. Han blev d. 28. Juli 1854 udnævnt til Prof. ord. Ved kgl. Resol. af 5. Jan. 1867 blev Lic. theol. Carl Henrik Scharling midlertidig ansat som Docent, med Forpligtelse til at foredrage den kristelige Ethik, jfr. foran S. 15. Ved kgl. Resol. af 16. Apr. 1870 udnævntes han til Prof. ord. Det rets• og statsvidenskabelige Fakultet. Ved kgl. Resol. af 23. Jan. 1864 blev Kancellist, cand. polit. Jens Lauritz Christian Holst udnævnt til extraordinær Docent i Statsøkonomi, se Lindes Medd. f. 1857—63 S. 153. Under 31. Decbr. s. A. udnævntes han til Professor. Ved kgl. Resol. af 22. Avg. 1865 blev Prof., Dr. jur. Theodor Reinhold Sc.hutzø entlediget som extraordinær Docent i slesvigsk Ret fra Udgangen af Finansaaret 1865—66 at regne, se foran S. 20. Under 14. Jan. 1855 ud- nævntes han til extr. Docent. Extr. Prof. i Statistik og Statsøkonomi, Dr. med. C. J. Kay ser blev i Henhold til kgl. Resol. af 20. Jan. 1865 paa Grund af Svagelighed afskediget. Under 29. Sept. 1848 udnævntes han til Prof. extr. I Henhold til kgl. Resol. af 23. Oktbr. 1865 overdroges det cand. polit. Niels Christian Frederiksen for et Tidsrum af 2 Aar fra Begyndelsen af Efteraars Halvaaret s. A. at regne at holde Forelæsninger over de statsøkono- miske Discipliner, jfr. foran S. 64-65. Ved kgl. Resol. 30. Marts IH67 ud- nævntes han til Prof. ord i Statsøkonomi. Under 12. Febr. 1867 afgik Prof. J. L C. Holst, se oven for, ved Døden. Professor Carl Georg Holck afgik under 14. Avg. 1868 ved Døden. Ved kgl. Resol. af 16. Decbr. 1862 blev han beskikket til Prof. ord. Ved kgl. Resol. af 31. Oktbr. 1869 udnævntes cand. jur. Hans William Scharling til Professor i Statsøkonomi og Statistik, jfr. foran S 67. Cand. jur. Henning Matzen blev under 29. Apr. 1870 beskikket til l rof. ord., jfr. foran S. 21—23. Prof. Frederik Terkel Julius Gram døde d. 3. Juni 1871. Han blev under 9, Apr. 1847 udnævnt til Lektor og under 22. Jan. 1849 til Prof extr. Det lægevidenskabelige Fakultet. Prof., Dr med. Sommer blev Ved kgl. Resol. 23. Febr. 1*64 paa Grund af Svagelighed afskediget som Professor i alm. Pathologi og pathologisk Anatomi Afgang- og nye Udnævnelser. 91 fra 1. Apr. s. A. at regne. Han blev d. 18. Febr. 1842 udnævnt til Lektor i Medicinen og d. 9. Juni 1843 til Prof. extr. Ved kgl. Resol. af 21. Marts 18G4 beskikkedes Prof. ved Kiels Universitet, Dr. med. Peter Ludvig Panum til Professor i Fysiologi og komparativ Anatomi, jfr. Aarb. f. 1864—71 I S. 227. Under 21. Novbr. 1864 udnævntes Lektor, Dr. med. C. E. With til Prof. ord. i medicinsk Klinik. D. 20. Jan. 1865 udnævntes Dr. med. Carl Marinus Reisz til Lektor i alm. Pathologi og pathologisk Anatomi, jfr. foran S. 78. Under 1. Avg. 1868 udnævntes han til Prof. ord. Prof., Dr. med. C. E. Levy afgik d. 30. Decbr. 1865 ved Døden. Han blev d. 15. Sept. 1840 udnævnt til Lektor i Medicinen og d. 29. Sept. 1841 til Prof. extr. i Akkoucliement. Under 29. Juni 1866 blev Lektor, Dr. med. F. T. Schmidt beskikket til Prof. ord. Han blev uuder 29. Apr. 1863 uduævnt til Lektor. Dr. med. Suebjørn Asger Nicolai Stadfeldt blev under 5. Jan. 1867 be- skikket til Lektor i Fødselsvideuskab samt Borne- og Fruentimmersygdomme, samt under 3. Apr. 1869 til Prof. ord., jfr. foran S. 30 og S. 71—76. Dr. med. Carl Georg Gædeken blev d. 6. Jan. 1868 af Ministeriet be- skikket til Docent i Retslægevidenskabeu og offentlig Hygiejne, jfr. foran S. 23 — 30 og S. 69-71. Ved kgl. Resol. af 3. Apr. 1869 udnævntes han til Lektor. Etatsr., Prof., Dr. med. Stein afgik d. 14. Maj 1808 ved Døden. Han blev d. 28. Febr. 1837 udnævnt til Docent ved kirurgisk Akademi, d. 3. Apr. 1840 til Prof. extr. ved kirurgisk Akademi og overgik d, 17. Decbr. 1841 til Universitetet som Prof. extr. Extr. Docent i Farmakologi, Prof., Dr. med. Theodor Sophus Warncke blev under 3. Apr. 1869 udnævnt til Lektor, jfr. foran S. 30. Det filosofiske Fakultet Under 17. Marts 1865 blev Dr. pliil. Peter Edvard Holm udnævnt til extr. Docent i Historie, jfr. foran S. 90 og under 13, Decbr. 1867 udnævntes han til Prof. ord,, saaledes at han fremdeles underkastedes den ham ved kgl. Resol. 17. Marts 1865 paalagte særlige Forpligtelse ti! at holde de i PI. 10. Avg. 1848 § 1 ommeldte Forelæsninger over den nyere Tids politiske Historie og examinere i dette Fag ved bemeldte Examen. Ved kgl. Resol. af 29. Jan. 1866 blev Etatsr., Prof., Dr. phil. J. J. A. Worsaae, extr. Docent i de nordiske Oldsager, udnævnt til Direktør for Museet for de nordiske Oldsager og det ethnografiske Museum, og som Følge heraf ved kgl. Resol. af 10. Febr. s. A. eutlediget fra sin Stilling som extr. Docent. Under 29. Decbr. 1867 blev Konf., Prof., Dr. phil. E. C. Werlauff entlediget fra 1. Jan. 1868 at regne. Han blev under 15. Avg. 1810 udnævnt til Adjunkt ved Uuiversitetet og under 24. Febr. 1812 til Prof. i nordisk Historie. Ved kgl. Resol. af 29. Febr. 1868 blev det overdraget Dr. phil. Poul Sophus Vilhelm Heegaard foreløbig for et Tidsrum af 2 Aar, fra d. 1. s. M. at regne, at holde filosofiske Forelæsninger, se foran S. 37. Under 18. Juni 1870 blev han udnævnt til extr. Docent i Filosofi. 12* 92 Universitetet 1864—1871. Under 19. Oktbr. 1869 blev Prof., Dr. phil. H. Krøyer paa Grund af Svagelighed entlediget fra sit Embede som Inspektor ved Universitetets forenede naturhistoriske Museum Under 16. Apr. 1870 blev Konf., Prof., Dr. phil. F. C. Sibbern afskediget fra Udgangen af det akademiske Aar 1869—70 at regne, jfr. neden for S 10J. Han blev under 27. Oktbr. 1813 udnævnt til Prof. extr. i Filosofi. Under 19. Apr. 1870 afgik Prof. extr. i Kunsthistorie N. Høyen og under 15. Febr. 1871 Prof. extr., i nordisk Filologi K. J. Lyngby ved Døden. Under 18. Juni 1870 blev extr. Docent i Filosofien, Prof., Dr. phil. H. Brøchner beskikket til Prof. ord. fra 23. Avg. s. A. at regne. Det mathcmatisk-naturvidenskabelige Fakultet. Under 6. Maj 1865 blev Inspektor ved de under Universitetet forenede naturhistoriske Museer Johaunes Theodor Reinhardt beskikket til extraordinær Docent i Zoologi, jfr. foran S. 51—53. Ved kgl. Resol. 22. Avg. 1865 blev Lærer ved den kgl. militære Højskole, Prof. Haus Peter Jørgen Julius Thomsen ansat som extr. Docent i Kemi, og under 6. Marts 1866 til Lektor i Kemi fra 1. Febr. s. A. at regne, jfr. foran S. 42—50. D. 14. Decbr. 1865 døde Kouf., Prof., Dr. phil. G. Forchhammer. Han blev under 17. Maj og 11. Nov. 1823 udnævnt til Lektor i Kemi og Mineralogi samt under 26. Apr. 1831 til Prof. extr. i Mineralogi. Under 10. Febr. 1866 blev Overlærer ved Sorø lærde Skole og Opdragelses- anstalt Johannes Frederik John s trup udnævnt til Prof. ord. i Mineralogi med en Lønning, der efter den ved Finansloven f. 1866—6< dertil meddelte Bevilling var beregnet efter en Anciennetet af 6 Aar til 1900 Rd. Under 11. Sept. 1866 afgik Prof., Dr. phil. E. A. Scharling ved Døden. Han blev d. 15. Sept. 1840 udnævnt til Lektor i Kemi og d. 23. Decbr. 1842 til Prof. extr. Ved kgl. Resol. af 7. Apr. 1871 blev Dr. phil. Hieronymus Georg Zeuthen ansat som extraordinær Doceiit i Mathematik, jfr. foran S. 53 56. Under 2. Maj 1871 blev Dr. phil. Sophus Mads Jørgensen udnævnt til Lektor i Kemi fra d. 1. Apr. s. A. at regne, jfr. foran S. 51. 4. Andre Personalia. Med Hensyn til de af Hs. Maj. Kongen uddelte Ordensdekorationer, Titelforfremmelser m. m. mærkes følgende: Til Riddere af Dannebrogen ere udnævnte: Prof. A. Aagesen, Prof. J. Th. Reinhardt (begge under 26. Maj 1867), Prof., Dr phil A. F. Mehren, Prof. J. Nellemann, Prof. J. F Johnstrup (alle under 21. Juli 1869) og Prof. L. H. F. Oppermann (27. Juni 1870). Til Dannebrogsmænd: Prof., Dr. theol. H. N. Clausen, Prof., Dr, phil. & Lic. theol. R. Nielsen, Prof., Dr. phil. C. F. Allen (alle under 21. Juli 1869) og Prof. C. Hermansen (25. Apr. 1871). Til Kommanderer af Dannebrogen, 1ste Grad: Konf., Prof., Dr. phil. J. C. Hauch (26. Maj 1867). Til Storkors af Dannebrogen: Konf., Prof., Dr. med. 0. L. Bang (13. Avg. 1864) og Prof., Dr. theol. H. N. Clausen (25. Marts 18<1). Andre Personalia. 93 Følgende Universitetslærere have erholdt allerhøjeste Tilladelse til at an- lægge og bære de dem tildelte fremmede Or de 11 s dekorationer: Prof. C. V. Holten Ridder af den norske Nordstjærneorden (kgl. Tilladelse af 20. Avg. 1866). Prof., Dr. phil F. E. Schiern Ridder af samme Orden (2. Apr. 1868). lvonf., Prof., Dr. phil. J. N. Madvig Storkors af samme Orden (20. Juni 1868) samt Dekorationen som Medlem af Fredsklassen af den preussiske Orden pour le mérite (8. Sept. 1869) Etatsr., Prof. F. T. J. Gram Ridder af samme Orden (11. Juli 1S68). Prof., Dr. phil N. L. Westergaard Ridder af samme Orden (11. Juli 1868). Prof., Dr. med. T. S. YVarncke Ridder af samme Orden (9 Marts 1869). Prof. J. Nellemann Ridder af samme Orden (12. Juli 1870). Forhøjet Rang er tildelt følgende, der ere blevne udnævnte til Etatsraader (3. Kl Nr. 9): Prof. J. J. A. Worsaae (4. Novbr. 1864) Prof J. J. S. Steenstrup, Prof. F. T. J. Gram (begge under 26. Maj 1867)' Prof., Dr. med A. Buntzen, Prof., Dr. phil. N L. Westergaard (begge nnder 21. Juli 1869). til titulære Professorer (5. Kl. Nr. 8): Lektor, Dr. med F. T. Schmidt, Docent, Dr. phil. C. W. Smith * begge under 25. Juli 1865) samt de extraordinære Docenter i nordisk Filologi, Dr phil K J. Lyngby og Kapt. S. H Grundt- vig (begge under 20. Novbr 1869). Følgende have frasagt sig Titlen som Professor: Prof, Dr. phil. A. Steen, Prof., Dr. med. F. T. Schmidt (begge under 10. Maj 1871), Prof., Dr. phil H. Brøchner (31. Maj 1871) og Prof. Jul. Thomsen (12. Juni 1871). I øvrigt mærkes følgende Personalia: Det theologiske Fakultet. Ved Skrivelse af 8. Febr. 1866 bevilgede Ministeriet Prof. Bornemann Fri- tagelse for at holde Forelæsninger i Foraars Halvaaret s. A. Ved Ministeriets Skrivelse af 29 Okt. s. A. blev Prof. Clausen fritaget for sine Embedsforretninger i Tiden fra den 1. Decbr. s. A.— 1. Juni 1867 for, med Bibehold af sine Embedsindtægter, at foretage en Rejse til Udlandet Ved kgl. Resol af 7. Jan. 1869 tillodes det Prof. Hammerich at tage Ophold i Udlandet fra Slutningen af samme Maaned til Begyndelsen af Juni Maaned s. A. med Ribehold af sin Lønning. Ministeriet tillod ved Skrivelse af 16. Juli s. A. Doc H. Scharling i Sept. og Oktbr, s. A. at foretage en Rejse til Christiania for ved det der værende Uni- versitet. at holde theologiske Forelæsninger. Ved Skrivelse af 18. Apr. 1871 har Ministeriet til faste Censorer ved den theologiske Embedsexamen for Trienniet 1 s71—74 udnævnt: Dr theol. & phil C. A. H. Kaikar, Sognepræst, Dr. phil. T. S. Rørdam, Sognepræst, Lic. theol. P. E. Lind samt Lic theol. H. V. Sthyr, hvorhos der tillagdes hver et aarligt Honorar af 300 Rd Under li. Juli 1865 afgik kgl. Konfessionarius og Stiftsprovst, Dr. theol., Medlem af Direktionen for Pastoralseminariet J. H. Paulli ved Døden. I hans Sted blev ved kgl. Resol. af 26. Avg. 1865 1ste residerende Kapellan ved Holmens Kirke i Kjøbenhavn, Dr phil. B. J. Fog beskikket til Medlem af 94 Universitetet 1864—1871. bemeldte Direktion med det specielle Hverv at holde Forelæsninger over praktisk Theologi. Under 26. Febr. 1867 afgik kgl. Konfessionarius og Provst, Dr. theol., Medlem af Direktionen for Pastoralseminariet B. Munter ved Døden. I hans Sted blev ved kgl. Resolution af 27. Juli 1867 Sognepræst ved Frue Kirke og Stifts- provst i Sjællands Stift, Lic. theol. P. C. Rothe beskikket til Medlem af samme Direktion, saaledes, at han skulde lede de kateketiske Øvelser i Seminariet. Det rets- o00 Rdl. Ved sammes Skrivelse af 16. Juni 1865 meddeltes der Prof. Schiødte Orlov fra medio Juni i nogle Uger til Rejser i Provinserne for at fortsætte sine Studier og Indsamlinger, navnlig til Insekternes Udviklingshistorie. Under 15. Juli s. A. tillod Ministeriet Prof. Joh. Lange, den konstituerede Direktør for den botaniske Have, at anvende en Tid af 4 å 5 Uger af Sommer- ferien til en videnskabelig Rejse i Holland og Belgien; de løbende Forretninger ved Havens Bestyrelse overdroges under hans Fraværelse til Bibliothekar Didrich- sen og botanisk Gartner Weilbach. Ved kgl. Resol. af 25. Juli 1865 forundtes der konstitueret Observator, Dr. pliil. Schiellerup Titel af Professor. *) Ved kgl. Resol. af 2. Avg. s. A. tilstodes der Prof. Steenstrup til Fuld- endelse af hans i 1859 paabegyndte videnskabelige Udenlandsrejse en Under- *) I en Erklæring til Ministeriet af 28. Juni 1865 udtalte Konsistorium, foranlediget ved Prof. d'Arrest's Indstilling herom, at den Omstændighed, hvorpaa Konsistorium for sit Vedkommende fortrinsvis maatte lægge Vægt, naar der var Spørgsmaal om Meddelelsen af Prolessortitelen til andre end Universitetslærere, nemlig at den paagjældende havde præsteret Arbejder af virkelig videnskabelig Betydning, i dette Tilfælde var tilstede. Andre Personalia. 105 støtteise af 600 Rdl., saaledes at de 200 Rdl. afholdtes af Universitetets Konto til extraordinære Udgifter. Ministeriet meddelte ham derhos ved Skrivelse af 7. s. M. Tilladelse til at være fraværende indtil 3 Maaneder og at udsætte Begyndelsen af sine Forelæsninger til sin Hjemkomst. Ved kgl. Resol. af 30. Apr. 1867 meddeltes der Prof. Reinhardt Orlov i 6 Uger fra Udgangen af Maj Maaned s. A. for at foretage en Rejse til Udlandet og gjøre sig bekjendt med de i den nyere Tid indførte Forbedringer ved forskjellige zoologiske Museer. Ved Skrivelse af 2. Maj s. A tilstod Ministeriet ham hertil af Uni- versitetets extraordinære Udgiftskonto for 1866—67 en Understøttelse af 300 Rdl. Ved Ministeriets Skrivelse af 25. Apr. 1868 meddeltes der Prof. Steenstrup Tilladelse til fra den 27. s. M. til d. 4. Maj at foretage en Rejse til Jylland i Familieanliggender. Prof. Johnstrup erholdt ved Ministeriets Skrivelse af 2. Septbr. 1869 Til- ladelse til efter Afholdelsen af den arkæologiske Kongres at benytte Resten af Maaneden til Afslutningen af sine geognostiske Rejser i samme Sommer. Under 13. Oktbr. s. A. tillodes det af Ministeriet Prof. d'Arrest at foretage en Rejse til Leipzig d. 16.—24. s. M. for paa det der værende Observatorium at gjøre sig bekjendt med forskjellige videnskabelige Apparater. Ved Ministeriets Skrivelse af 1. Juni 1870 meddeltes der Prof. Schiødte Orlov til en Rejse til Udlandet i c. 5 Uger. Ved kgl. Resol. af 2. Maj 1871 tilstodes der fra 1. Apr. s. A. af Uni- versitetets Konto til videnskabelige Formaals Fremme 1ste Inspektor ved Uni- versitetets forenede naturhistoriske Museum Prof. Schiødte et aarligt Honorar af 200 Rdl. Under 13. Maj 1871 erholdt Prof. Johnstrup af Ministeriet Tilladelse til i samme Sommer at foretage en Undersøgelse af de Staten tilhørende Svovlminer paa Island. 5. Universitetets Friboliger og Huslejeportioner. Professorboligen i Kannikestræde opteredes efter Konf. Werlauffs Afgang fra 1. Jan. 1868 af Prof. Buntzen. Efter Prof. Sommers Afgang fra 1. Apr. 1864 opteredes hans Huslejeportion af Prof Schiern. Konf. Sibberns Huslejeportion opteredes ved hans Afgang d. 23. Avg. 1870 af Prof. Ussing. — Medens der tidligere ved Siden af den anatomiske Docent var ansat en Konservator ved de anatomiske Samlinger, der i denne Egenskab tillige ledede Undervisningen i praktisk Anatomi, bleve disse to Poster ved Prof. Ibsens Ud- nævnelse til Lektor ved Universitetet forenede i en Person, og efter de Forhand- linger, som senere ved forskjellige Lejligheder desangaaende havde været førte, og som havde fundet deres Afslutning ved Ministeriets Skrivelse til det lægeviden- skabelige Fakultet af 26. Novbr. 1863 *), maatte de anses for at være blivende *) I Skrivelse af 29. Oktbr. 1863 indstillede det lægevidenskabelige Fakultet, at ligesom den praktiske Undervisning i Dissektion og Posten som Konservator ved det anatomiske Museum vare overdragne Prof. anatomiæ Ibsen mod en særlig Godtgjørelse af 400 Rdl. aarlig samt Emolument af fri Bolig, de samme Forret- ninger nu maatte overdrages til Lektoren i Anatomi, Dr. med. Schmidt mod et særligt Vederlag af 400 Rdl. aarlig. Universitets Aarbog. 14 106 Universitetet 1864 -1871. sammensmeltede i en eneste Post, De Forretninger, som fer vare henlagte under Konservatorpladsen, paahvilede altsaa nu den anatomiske Docent. Til Konservator- posten hørte Bolig i det forrige kirurgiske Akademi, og i den kgl. Resolution om Ibsens Udnævnelse til Lektor tillagdes dette Emolument ham udtrykkelig, fordi han ogsaa fremdeles beholdt den ham som Konservator paahvilende Undervisning i praktisk Anatomi; ogsaa ved senere Lejligheder, saaledes i det mindste antydningsvis i den oven nævnte ministerielle Skrivelse, saas det, at Bolig i Akademibygningen og Ledelsen af Dissektionsundervisningen betragtedes som knyttede til hinanden. Konservatorboligen var altsaa nu blevet Embedsbolig for den anatomiske Docent, hvilket yderligere fremgik af Ministeriets Skrivelse af 19. Juli 1862, ved hvilken Dr. Schmidt konstitueredes som Lektor i den normale Anatomi med yngst Lektor- gage »samt med Afbenyttelsen af den nu afdøde Prof. Ibsen i sin Tid tillagte Embedsbolig i det forrige kirurgiske Akademis Bygning.« I Skrivelse til Konsistorium af 21. Febr. 1864 udtalte Lektor Schmidt, at der til Grund for den her udviklede Ordning af Forholdet vistnok væsentlig laa det Hensyn, at den Mand, som skulde forestaa Dissektionsundervisningen, stadig maatte være tilstede i Akademibygningen en stor Del af Dagen; men tillige troede han i Embedsboligen at se et Vederlag for et ikke ubetydeligt Arbejde, som ved I denne Anledning udtalte Ministeriet i Skrivelse af 26. Novbr. s. A. for det første, at det kun var ganske personlige Forhold, der ved Ibsens Ansættelse i Lektorstilling for hans Vedkommende begrundede den exceptionelle Lønningsmaade, hvorefter der blev ham tillagt en særlig Gage som Dissektionslærer, og dernæst, at de den Gang efter Fakultetets Indstilling tagne Bestemmelser om Embedets Forretningskreds byggedes paa den af Fakultetet udtrykkelig udtalte Forud- sætning, at Embedet paa denne Maade vilde komme til at omfatte hele den nor- male Anatomis Omraade tillige med Bestyrelsen af den herhen hørende Afdeling af Museet, saaledes at — som Fakultetet tilføjede — ved denne simple og hen- sigtsmæssige Ordning af Forholdene den hidtil værende Konservatorpost eller rettere den Benævnelse, hvorunder Læreren i praktisk Anatomi hidtil havde skjult sig, faldt aldeles bort (jfr. Selmers Aarb. f. 1846 S. 35—36.) Saaledes syntes Fakultetet ogsaa ligefrem at have opfattet Omfanget af Dr. Schmidts nu værende Embede i Skrivelse af 31. Maj 1863, i hvilken det indstillede ham til at konstitueres paa et Aar som Docent i den normale Anatomi og at tilstaas yngst Lektorgage samt Afbenyttelsen af Prof. Ibsens Beboelseslejlighed, „dei , hed det i Skrivelsen, „vilde være nødvendig, for at han kunde besørge Vejled- ningen af de studerende i praktisk Anatomi", og fra denne Iorudsætning gik Ministeriet ud ved sin Indstilling om Dr. Schmidts Udnævnelse i det ledige Em- bede, som blev bifaldet ved kgl. Resol. 29. Apr. 1863. Saa meget mindio kunde Ministeriet derfor nu forklare sig. hvorledes Fakultetet havde kunnet be- grunde den fremkomne nye Indstilling paa en Betragtning at Embedets Omraade, hvorved den ved Ibsens Beskikkelse foretagne Ordning oversaas, og navnlig kunnet paaberaabe en bortfalden Konservatorpost til Støtte tor den foreslaaede sæilige Godtgjørelse. I ethvert Fald kunde Ministeriet, som Forholdet etter det anførte i sin Tid var blevet ordnet, ikke anse Fakultetets Forslag om en særlig Godt- gjørelse for begrundet, lige saa lidt som en saadan fandt Hjemmel i Lønnings- loven af 12. Jan. 1858. For at Prof. Ibsen, efter at Lønningsloven var traadt i Kraft, kunde beholde den ham ved hans Ansættelse tilstaaede særlige Gage ved Siden af hans lovbestemte Lønning, krævedes en særlig Bevilling paa Finans* loven. Til at gjøre Forslag om en saadan for Lektor Schmidts "\ edkommende kunde Ministeriet efter det anførte selvfølgelig ikke finde Føje. Forelæsninger og Øvelser. 107 Siden af den sædvanlige Docentvirksomhed var paalagt Anatomen, og han tilføjede, at han uden et saadant Tillæg til den normerede Lektorgage næppe vilde se sig i Stand til at forblive i en Stilling, som efter hans Overbevisning hverken burde eller kunde forenes med Lægens Erhverv, den private Praxis. Men man havde under den nævnte Overgang vistnok tabt af Syne, at Konservatorboligen, hvori afdøde Prof. Ibsen i Løbet af en lang Række Aar lidt efter lidt og for største Delen paa egen Bekostning indrettede sig, oprindelig ingenlunde havde været bestemt til at skulle afgive Familiebolig, idet den f. Ex. manglede et Kjøkken. Han fremsendte derfor et af Bygningsinspektøren udarbejdet Overslag paa 700 Rdl. med Hensyn til Foranstaltninger, som vel ikke vilde kunne gjøre Boligen i og for sig hensigtssvarende, men som paa den anden Side dels vilde medføre en højst ønskelig Forbedring af samme, dels vare uomgjængelig fornødne, for at han skulde kunne benytte den. Han indstillede til Konsistorium, at det vilde billige disse Foranstaltninger og anbefale dem til at iværksættes paa Universitetets Bekostning. Under 18. Apr. gjorde Konsistorium Indstilling til Ministeriet herom. Efter hvad der af Lektor Schmidt var oplyst om, hvad der var passeret med Hensyn til hans Ansættelse som Lektor i den normale Anatomi, ansaa Konsistorium det for utvivlsomt, at den ommeldte Bolig, der i sin Tid blev tillagt afd Prof. Ibsen som Konservator ved det anatomiske Museum, nu ved Lektor Schmidts Ansæt- telse var blevet tillagt ham som en til hans Embedsstilling som Lektor i den normale Anatomi umiddelbart knyttet Embedsbolig. Lektor Schmidt havde derfor et fuldkomment begrundet Krav paa, at denne Bolig saa vidt muligt sattes i en saadan Stand, at den kunde afgive en til Embedsstillingen i det hele passende Familiebolig. Den væsentlige Del af Arbejdet maatte betragtes som en Hoved- reparation, til hvis Udførelse der udfordredes særlig Bevilling paa Finansloven. Herom gjorde Konsistorium fornøden Indstilling. Ved Finansloven for 1865 -66 gaves Bevilling hertil. III. Forelæsninger og Øvelser. 1. Approberede Forelæsningsplaner for det rets- og stats- videnskabelige Fakultet.*) Med Hensyn til Forslaget til Biennialplanen for 1864 - 66 tilskrev Mini- steriet under 26. Avg. 1864 Fakultetet, at det ikke var det ganske klart, hvor- vidt den ved Frd. 30. Decbr. 1839 § 4 givne Bestemmelse om Tiden for Fore- læsningernes Tilendebringelse i det hele var overholdt, idet den danske Civilret *) Det kan lier bemærkes, at Ministeriet ved under 28. Juli 1862 at approbere den af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet indsendte Biennialplan, har udtalt, at da det var det magtpaaliggende at vide den i Frd. 30. Decbr. 1839 § 4, jfr. Frd. 26. Jan. 1821 § 6, givne Forskrift om Tilendebringelsen af en fuldstændig Forelæsningscyklus i et Tidsrum af 2 Aar overholdt, saa vidt ikke uundgaaelige Hindringer herfor indtraadte i Bienniets Løb, maatte Fakultetet, saafremt Om- stændigheder mødte, der gjorde en Afvigelse fra de approberede Forelæsnings- planer nødvendig, strax derom gjøre Indberetning til Ministeriet, hvad enten Af- vigelsen var forudseelig paa den Tid, Forelæsningerne skulde anmeldes til Lek- tionskatalogen, eller Hindringerne for nøje at følge den approberede Plan først indtraf i Løbet af et allerede begyndt Semester. 14*