Videnskabelige Samlinger.
437
niiiger til Sangerne, for hver af Festerne stilledes til Sangforeningens Raadighed.
Det fornødne Materiel til Udførelse af Kantaterne, Noder o. s. v. overleveredes
derefter Sangforeningen.
—	I Anledning af et Andragende fra Studenter-Sangforeningen om en
Understøttelse til at udgive den af Prof. I. P. E. Hartmann komponerede Kantate
til Formælingsfesten i 1869, bevilgede Konsistorium ved Skrivelse af 4. Apr. 1871,
at et Beløb af 70 Rd., som var til Rest paa Konsistoriums Normalsum for Fi-
nansaaret 1870—71 maatte udbetales Studenter-Sangforeningen til den nævnte
Anvendelse.
—	Efter Andragende fra Direktøren for den kgl. Veterinær- og Landbo-
højskole, erklærede Konsistorium sig i Skrivelse af 19. Febr. 1870 villigt til for
Fremtiden at tilstille Højskolen et Exemplar af de lægevidenskabelige, natur-
videnskabelige og mathematiske Programmer samt Doktordisputatser, der udgaa
fra Universitetet.
VII. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
Den betydningsfuldeste Begivenhed inden for dette Afsnits Omraade, der i
Aarene 1864—71 er forefaldet, er Opførelsen af den fysiologiske Anstalt. Ud-
giveren har derfor fundet det naturligt, at der i Spidsen for Afsnittet sættes en
i September 1874 af Prof., Dr. med. P. L. Panum udarbejdet Fremstilling af
Anstaltens Tilbliven, Indretning, økonomiske Tilstande m. m., idet i øvrigt de
videnskabelige Anstalter behandles i den sædvanlige Rækkefølge. Den aktmæs-
sige Fremstilling af Forhandlingerne om den fysiologiske Anstalts Opførelse vil
findes neden for under Rubriken for de Laboratoriet i det hele vedrørende
Sager.
Den fysiologiske -A.nsia.lt
(Meddelt i September 1874 af Anstaltens Bestyrer Prof. Dr. P. L. Panum).
Det af Prof., Dr. Eschricht grundede zootomisk-fysiologiske Museum, som er
omtalt i Lindes Medd. om Kjøbenhavns Universitet for Aarene 1849 — 1856
S. 732—754, under Afsnittet »»Videnskabelige Samlinger«, og i Selmers Universi- ,
tets Aarb. f. 1842 S. 15 ff., var indtil hans Død den for fysiologiens Studium
bestemte Anstalt her ved Universitetet.
Paa Grund af den Udvikling, Fysiologien mere og mere havde taget i
experimentel Retning, vare Lokaler og Apparater for \ ivisektionei saa vel som
for fysikalske og kemiske Hjælpemidlers Anvendelse ved fysiologiske Undersøgelsei
omsider blevne aldeles nødvendige for Fysiologiens Studium, og denne Tiang havde
*) I Nordiskt medicinskt Arkiv Bd. 2. Nr. 2 S. 1-36 findes en ligeledes af Prof.
Dr. P. L. Panum meddelt, til Dels noget udførligere og med 2 Plantegninger for-
synet Fremstilling af denne Anstalts Oprindelse og Indretning.
56
Universitets Aarbog.
438
Universitetet 1864—1871.
efterhaanden ved de allerfleste Universiteter fremkaldt Oprettelsen af fysiologiske
Anstalter eller fysiologiske Laboratorier, som vare beregnede for experimentelle
Undersøgelser.
Da Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet i April 18G3 indledede
Underhandlinger med mig, der den Gang var ansat som Professor i Kiel, om
eventuelt at overtage Professoratet i Fysiologi ved Kjøbenhavns Universitet, som
var blevet vakant ved Eschrichts Død, følte jeg mig forpligtet til at arbejde hen
til at faa indrettet en tidssvarende fysiologisk Anstalt ved Universitetet i Kjoben-
liavn, ligesom jeg allerede i 1853, ved min Ansættelse i Kiel, havde faaet op-
rettet en saadan Anstalt ved det der værende Universitet. Saa meget jeg end
personlig ønskede at ombytte min Stilling ved det tyske Universitet i Kiel, hvor
jeg som Dansk var og blev en Fremmed, med Universitetet i Kjøbenhavn, hvorfra
jeg var udgaaet, og hvortil jeg var knyttet ved mange personlige Baand, saa
mente jeg dog ikke blot at skylde mig selv, men ogsaa den nye Stilling, at søge
at opnaa saadanne Betingelser, som vare nødvendige, for at jeg med Held kunde
røgte mit Kald. Jeg stillede derfor forst og fremmest den Betingelse, at der
maatte oprettes et fysiologisk Laboratorium ved Kjøbenhavns Universitet, og at
dette maatte indrettes saaledes, at jeg, som Forstander for denne Anstalt kunde
faa en Bolig, der kom til at staa i Forbindelse med den. Jeg maatte med megen
Styrke insistere paa denne sidst nævnte Fordring, fordi jeg følte, at jeg uden
denne Forbindelse, for hvis Vedligeholdelse jeg ogsaa i Kiel under alle de Om-
skiftninger, Lokalet der efterhaanden kom til at undergaa, altid havde draget
særlig Omsorg, ikke vilde være i Stand til i Tidens Længde at varetage Anstal-
tens Tarv paa tilbørlig Maade, og fordi jeg vidste, at de mest ansete Forstandere
for fysiologiske Laboratorier i Udlandet, f. Ex. Ludwig, Helmholz, Briicke, du Bois-
Reymond og andre, ved enhver Lejlighed paa det bestemteste gjorde den samme
Mening gjældende og stadig erklærede, at en fysiologisk Anstalts Forbindelse med
Forstanderens Bolig er en conditio sine qua non, saa vel for at Anstalten i
Tidens Løb kan opfylde sin Bestemmelse, som for at Forstanderen kan bevare
en tilfredsstillende Tilværelse som Videnskabsmand og som Universitetslærer.
Ministeriet erklærede i en Skrivelse af 6te Juni 1863, at det var villigt til
at gaa ind paa de af mig stillede Betingelser, og det anmodede mig om at levere
en Plantegning til et fysiologisk Laboratorium, saaledes som jeg tænkte mig, at
det burde indrettes. I min Svarskrivelse erklærede jeg, at Udarbejdelsen af den
ønskede Plantegning, som jeg meget gjerne vilde paatage mig, næppe vilde kunne
komme til at svare til Hensigten, hvis der ikke ved samme kunde tages tilbørligt
Hensyn til de paagjældende Lokaliteter og til den Plads, hvor Anstalten skulde
opføres, og at jeg derfor maatte bede Ministeriet om de fornødne Oplysninger
om de Lokaliteter, der maatte komme i Betragtning til Anstaltens Indretning,
Samtidig gjorde jeg opmærksom paa de forskjellige tænkelige Kombinationers
Betydning for Anstalten. Herpaa svarede Ministeriet under 2r.de Juni ved at
tilsende mig et af Bygningsinspektøren optaget Rids af det kirurgiske Akademis
Grund med de derpaa opførte eller til Opførelse bestemte Bygninger*), med den
Bemærkning at man havde tænkt sig, at denne Plads eventuelt skulde benyttes
til den nye Bygning.
*) Man var nemlig netop i Færd med sammesteds at opføre en ny anatomisk Anstalt,
Videnskabelige Samlinger.	439
Derefter indsendte jeg' den 20de Juli en af en udførlig Beskrivelse og
Motivering ledsaget Plantegning til et fysiologisk Laboratorium, som tænktes op-
ført paa det forrige kirurgiske Akademis Grund, idet jeg ved dennes Udarbejdelse
dels kunde benytte den Erfaring, jeg havde fra Oprettelsen af det fysiologiske
Laboratorium i Kiel og fra dets Bestyrelse i lo Aar, dels det Bekjendtskab, jeg
ved mine Rejser havde faaet 0111 en Del andre fysiologiske Anstalters Indretning
ved andre Universiteter.
Da der i Literaturen ikke fandtes nogen som helst Meddelelse 0111 de fysio-
logiske Laboratoriers Oprindelse, Formaal og Indretning, som kunde tjene dem,
der vilde faa Indflydelse paa en saadan Anstalts Oprettelse i Kjøbenhavn, til
Vejledning, søgte jeg at tilvejebringe alle de fornødne Efterretninger ved, strås
efter, at jeg havde indsendt min Plan, at tilskrive Forstanderne for de vigtigste
mig bekjendte fysiologiske Laboratorier, med Anmodning om at besvare en Række
af Spørgsmaal, som jeg antog maatte kunne komme i Betragtning ved Sagens
Behandling. Efter de private Oplysninger, mine Kolleger i Udlandet uden Und-
tagelse med største Beredvillighed sendte mig, kunde jeg da udarbejde en Frem-
stilling af de paagjældeude Forhold, som jeg, efter at have indhentet Ministeriets
Samtykke, offentliggjorde i Ugeskrift for Læger 2den Række 39te Bd. Nr. 17 — 18,
og hvoraf jeg tilsendte Ministeriet 10 > Exemplarer, som dette havde erklæret at
kunne have Brug for til Uddeling blandt dem, der kunde faa Indflydelse paa
Sagens Fremgang, og navnlig til Brug under dens forestaaende Behandling i
Rigsdagen.
Da jeg i April 1804 var blevet ansat som Professor i Fysiologi ved
Kjøbenhavns Universitet med Bevilling af en Godtgjørelse for Husleje, indtil der
kunde anvises mig fri Bolig i det nye fysiologiske Laboratorium, som Ministeriet
vilde søge at faa opført paa det forrige kirurgiske Akademies Grund, havde Mini-
steriets Forhandlinger med Rigsdagen om Oprettelsen af et fysiologisk Laboratorium
efter den af mig udarbejdede og dernæst af det medicinske Fakultet i Forbindelse
med Bygningsinspektøren noget modificerede Plan rigtignok endnu ikke lort til
noget Resultat, idet Ministeriets Forslag om en Extrabevilling paa 21,915 Rdlr.
29 Sk. til dette Formaal var blevet nægtet. Men efter at jeg i et udførligt
Memorandum havde meddelt adskillige Oplysninger, som Rigsdagen ved Sagen*
Behandling havde savnet, opnaaedes for Finansaaret 1866—6< en Bevilling al
20,000 Rdlr. til den fysiologiske Anstalts Oprettelse og første Indretning.
Grundens Pilotering begyndtes i Juni 1806; i December samme Aai kom
Bygningen allerede under Tag, og den 9de September 1807 toges den i Brug til
Forelæsningerne.
Anstaltens Indretning var imidlertid langtfra fuldendt dermed, at der til
den var opnaaet en ny Bygning. Saa vel med Hensyn til de reale som til de
personelle Forholds Ordning forelaa endnu et betydeligt Arbejde.
Først og fremmest maatte det Spørgsmaal afgjores, hvorledes der skulde
forholdes med den som Materiale for det fysiologiske Studium grundede kompa-
rativ-anatomiske Samling eller det »zootomisk-fysiologiske Museum.« I de alier
fleste Anstalter, som man har oprettet for den experimentelle Fysiologi, har man
ganske udelukket dette Apparat, og man har, saafremt det var tilstede fra den
ældre Periode, afgivet det helt og holdent til vedkommende Universitets zoologiske
Samling. Jeg har imidlertid aldrig delt de Fysiologers Mening, som i deres
56*
440
Universitetet 1864—1871.
Reaktion imod den tidligere, rigtignok altfor ensidigt herskende komparativ-anatomi-
ske Retning ere gaaede saa vidt, at de have erklæret, at den komparative Ana-
tomi er en for Menneskets Fysiologi aldeles ligegyldig Yidenskabsgren, hvis
Dyrkelse nu ganske bør overlades til Zoologerne. Jeg har tvært imod altid ment,
at en god komparativ-anatomisk Samling er et meget nyttigt Apparat for det
fysiologiske Studium og for den fysiologiske Undervisning, dels fordi man ved at
tage Hensyn til de komparativ-anatomiske Forhold ofte beskyttes imod en ensidig
og urigtig Bedømmelse af de ved fysiologiske Forsøg opnaaede Resultater, dels
fordi den komparative Anatomi ofte kan give foreløbige Oplysninger om tvivlsomme
funktionelle Forhold og derved tjene til Orientering ved og til Udgangspunkt for
den experimentelle Undersøgelse, dels endelig fordi den virkelig er uundværlig
for Udviklingshistoriens Studium, som man fra visse Sider rigtignok, men vistnok
med Urette, og i alt Fald hidtil forgjæves, har forsøgt at udstøde fra Fysiologiens
Omraade ved at betegne den som en rent anatomisk Disciplin. Da nu derhos
vor rige zoologiske Samling slet ikke trængte til den for Fysiologien væsentlige
Del af det Museum, som Eschricht havde grundet, vilde det allerede af disse
Hensyn have været urigtigt at bryde med Fortiden ved at udelukke det for
Haanden værende komparativ-anatomiske Museum fra den nye fysiologiske Anstalt.
Men desuden var det af en rent ydre Grund nødvendigt at optage det i samme.
De Pengebevillinger, som maatte bruges til den nye Anstalts Drift, vare nemlig
saaledes knyttede til det komparativ-anatomiske Museum, at der maaske kunde
have været Fare for at miste disse aldeles uundværlige Ressourcer ved uden
videre at lade denne Samling gaa over til det zoologiske Museum. Med Hensyn
til dette Forholds Ordning blev det overdraget mig i Forening med Etatsraad
Steenstrup at gjøre Forslag, og vi kom da overens om, at alle de Hovedafdelinger,
som Eschricht havde opstillet i »Meddelelser om Kjøbenhavns Universitet for
Aarene 1849—1856« S. 732—752, skulde gaa over til den nye Anstalt, nemlig:
1) hele »den ethnologiske Samling til Oplysning af Menneskearternes forskjellige
Legemsbygning; 2) den komparativ-osteologiske Samling (efter at den var redu-
ceret til et passende Omfang); 3) alle Præparater af Nervesystemet, de elektriske
Organer, øjet, Oret og Næsen; 4) alle Præparater af Ernæringsredskaberne i
Almindelighed, navnlig af Tarmrøret og Aandedrætsvejene med alle deres Bi-
organer, samt af Karsystemet; 5) alle Præparater til Oplysning om Kjønsorga-
nerne i Almindelighed og om Kjønsdelene i Særdeleshed, i Forbindelse med Urin-
vejene; 6) alle Præparater til Oplysning om Legemets Udviklingshistorie og om
Aldersforskjellighederne i Almindelighed; 7) alle Præparater af Organernes
mikroskopiske Bygning.« Af disse Afdelinger undergik saaledes kun den kom-
parativ-osteologiske Samling en væsentlig Reduktion, som allerede af Hensyn til
den Plads, hvorover der med Rimelighed kunde disponeres i den nye Anstalt,
var absolut nødvendig, og som tillige var motiveret ved den langt overvejende
zoologiske Interesse, som en stor Del af denne Samling frembød. Trods denne
betydelige Reduktion maa den Samling til den komparative Osteologi, som blev
udset til at gaa over i den nye Anstalt, vistnok anses som mere end tilstrækkelig
til Oplysning om den fysiologiske Betydning, Benbygningens Forskelligheder
frembyde med Hensyn til Menneskets Fysiologi. Foruden en stor Del af Skelet-
samlingen skulde de meget betydelige Samlinger til Hvaldyrenes specielle Zoologi,
med Undtagelse af enkelte Stykker, som særlig vare præparerede til Oplysning
Videnskabelige Samlinger.
441
af bestemte fysiologiske Forhold af almindelig Interesse, uden Godtgjørelse gaa
over til det zoologiske Museum. Ogsaa de ikke ubetydelige, ikke præparerede,
rent zoologiske Samlinger, der havde tjent som Materiale til Bytning med andre
Museer, skulde afgives til den zoologiske Samling. I Stedet for de »Rækker af
upræparerede, benløse Dyr, der skulde tjene til Oplysning af visse Livsforhold,
navnlig af Indvoldsorme og andre Snyltedyr,« men som virkelig mere havde
Hensyn til den forrige Forstanders specielle Studier end til et mere almindeligt
fysiologisk Synspunkt, skulde der fra det zoologiske Museum til den nye Anstalt
afgives en passende Samling af de benløse Dyrs Hovedafdelinger og Hovedformer,
med særligt Hensyn til de forskjellige Forhold, som hos dem syntes at frembyde
en fremtrædende Interesse i en eller anden fysiologisk Henseende. Først efter
at en efter disse Grundsætninger bestemt Deling og Opgjørelse var vedtaget og
approberet, var det muligt nøjere at angive Størrelsen af den Plads, som i den
nye Anstalt vilde være fornøden for at optage den i Rumfang rigtignok betydelig
reducerede komparativ-anatomiske Samling, og det viste sig nu, — at det Lokale,
som i den for den nye Bygning endelig vedtagne Plan paa Forhaand havde været
bestemt for den, var altfor ringe! I Stedet for en Kvistetage vilde det blive
nødvendigt at bygge en hel Etage, hvis ikke Samlingen yderligere skulde reduceres
omtrent til det halve af det, der nu var vedtaget. Det lykkedes heldigvis, dels
ved Besparelser under Bygningens Opførelse, dels ved Medbenyttelse af en Del
af den til Anstaltens Forsyning med Inventarium, Instrumenter og Apparater
bestemte Sum, at foretage denne Udvidelse af den oprindelige Plan for Bygningen,
uden nogen Overskridelse af den bevilgede Pengesum og uden nogen herved
foraarsaget Forsinkelse. — Spirituspræparaterne i den komparativ-anatomiske
Samling trængte forresten strax ved min Ankomst til en fuldstændig ny Forsyning
med Etiketter, da disse ikke vare fornyede siden 1846 og for allerstørste Delen
vare i Færd med at blive fuldkommen ulæselige paa Grund af deres niagasin-
mæssige Henstand i mørke Skabe i Universitetsbygningens, især om Sommeren
meget fugtigé Kjælderetage. Det forstaar sig af sig selv, at deslige Præparater,
uden nogen som helst Angivelse, i Regelen ere ganske værdiløse, og jeg maatte
derfor, for at redde, hvad der kunde reddes, strax efter min Ankomst til Kjøben-
håvn ufortøvet tage fat paa det lidet fornøjelige og virkelig betydelige Arbejde
at forny Etiketterne til alle Spirituspræparater i hele Samlingen. Med forholdsvis
faa Undtagelser lykkedes det heldigvis endnu at dechiftrere den ofte næsten
usynlige Skrift; et Aar senere vilde dette vistnok have været ganske umuligt.
For at forebygge, at Samlingen ikke i Fremtiden skulde være udsat tor en lignende
Fare, forsynedes nu ethvert Spirituspræparat med to Etiketter; den ene af disse
blev klinet paa Glasset og blev dernæst overstrøget med Collodium og derefter
med Dammarlak; den anden blev skrevet paa vegetabilsk Pergament og nedlagt
i Spiritus'en til Præparatet.
Dernæst var det nødvendigt at være betænkt paa, at forsyne den nye
Anstalt med det fornødne Brændsel, da Udgiften hertil umulig vilde kunne af-
holdes af den Sum, der oprindelig jo kun havde tjent til \ edligeholdelse og Ud-
videlse af det komparativ-anatomiske Museum, og hvorat nu tillige saa mange
andre paatrængende og uundgaaelige Fornødenheder skulde bestrides. Saa længe
Museet for komparativ Anatomi havde befundet sig i Universitetsbygningen, havde
det til at opvarme Lokalet faaet leveret Brænde til en Værdi at omtrent 100 Rdlr.,
Universitetet 1864—1871.
og desuden havde det til Forslæsningerne benyttede Avditorium været opvarmet
ved Hjælp af Universitetsbygningens Varmeledning. Med Hensyn hertil og til
den aabenbare Trang til en større Mængde Brændsel i det langt større Lokale
blev der, i Følge et af mig indgivet Andragende, til Brændsel tilstaaet den
fysiologiske Anstalt et Tillæg af 200 Rdlr., hvoraf 100 Rdlr. skulde tilvejebringes
ved en Nedsættelse af Universitetets Brændselskonto, medens der for de øvrige
100 Rdlr. blev tilvejebragt en ny Bevilling.
Med Hensyn til de reale Forholds Ordning maatte der endelig sørges for
Anstaltens hele Montering med fast og løst Inventarium, Apparater og Instru-
menter. Heraf forefandtes oprindelig, foruden Skabene til Samlingen, kun nogle
gamle Rørstole, et Par smaa Borde, et gammelt Mikroskop af Schieck og et
lejlighedsvis anskaffet, temmelig ufuldkomment Ofthalmometer. Allerede i Løbet
af de 31/> Aar, som hengik, inden den nye Bygning blev opført, kunde der
imidlertid anskaffes et ikke ringe Antal af de mest paatrængende Hjælpemidler,
og af den til Anstaltens Montering bevilgede Pengesum kunde der, foruden det
faste Inventarium i Avditoriet og det kemiske Laboratorium, og til Trods for, at
Summen var betydelig reduceret ved Bygningsarbejdernes uafviselige Krav, dog
ogsaa anskaffes en Del Instrumenter og Apparater, som naturligvis fremdeles
stadig lidt efter lidt maatte kompletteres ved Anskaffelser for Anstaltens aarlige
Konto. Da Bygningen i Foraaret 18G7 nærmede sig sin Fuldendelse, foretog jeg
først en mindre Rejse til Berlin og derefter, med Understøttelse fra Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet, en længere Rejse til Leipzig, Miinchen,
Wurzburg, Heidelberg o. s. v. for at gjore mig nærmere bekjendt med de der i
den senere Tid indrettede Anstalters Montering og for at indsamle Oplysninger
med Hensyn til den fordelagtigste Anskaffelse af de blandt Anstaltens Fornøden-
heder, som maatte bestilles eller anskaffes i Udlandet. Paa disse Rejser gjorde
jeg mange nyttige Iagttagelser og Erfaringer og fik mange værdifulde Raad og
Oplysninger fra mine ved Udlandets fysiologiske Laboratorier ansatte Kolleger,
og dette er i en ikke ringe Grad kommet den nye Anstalts Indretning til gode.
En værdifuld Forbedring af Anstaltens Inventarium blev, i Følge Etatsraad
Steenstrups Indstilling, givet i den allersidste Tid ved Ministeriets Samtykke til,
at de Skabe, som tidligere havde været benyttede i det zoologiske Museum, men
som ikke vare anvendelige ved dettes Indretning i den store nye Museumsbyg-
ning, maatte overlades til den fysiologiske Anstalt, for saa vidt som det var
foreneligt med begge Anstalters Tarv. Herved opnaaede vi nemlig for den med
Skabenes Transport og Forandring forbundne, forholdsvis ganske ubetydelige
Udgift, at Anstaltens Trang til passende Skabe til Instrumenter og Apparater
fuldstændig blev afhjulpet paa engang og for en lang Fremtid.
Ordningen af de personelle Forhold ved Anstalten var forbundet med
temmelig betydelige Vanskeligheder og Bryderier. I den oprindelig af mig ud-
arbejdede Plan var der optaget Boliger for Forstanderen, for Tjeneren og for
Assistenten. Fakultetet ønskede imidlertid ikke at faa en saa stor Bygning opført
paa Akademiets Grund, fordi denne da, saaledes som det ogsaa af mig var fore-
slaaet, maatte komme til at ligge parallelt med Hovedbygningen, hvorved rigtig-
nok Gaardspladsen næsten fra alle Sider vilde blive omgivet af høje Bygninger.
Fakultetet havde derfor allerede i Novbr. 1863 foreslaaet, at Bygningens Størrelse
skulde reduceres saaledes, at den kunde finde Plads langs med Grundens sydlige
Videnskabelige Samlinger.
443
Grænse, parallelt med den nye Anatomibygning. En saadan Reduktion, mente
Fakultetet, kunde udføres derved, at man opgav de for Forstanderøn og for
Tjeneren projekterede Familieboliger, idet Forstanderen eventuelt, »hvis det skulde
vise sig at være nødvendigt,« senere hen kunde faa den Embedsbolig, som fandtes
i Hovedbygningens Stueetage, naar den engang blev vakant ved Etatsraad Steins
Afgang fra Universitetet, og idet en Familiebolig for en Tjener eller Opsynsmand
formentlig maatte kunne undværes i Betragtning af, at Pedellen, som havde en
Embedsbolig i den samme Gaard, ved Siden af sine øvrige Forretninger i den
anatomiske Anstalt kunde overtage den Del af Tjenerens Forretninger, som maatte
betinge en Nødvendighed for, at han boede paa Stedet, saaledes at denne vel
maatte kunne hjælpe sig med et Opholdsværelse i Kjælderetagen. Derimod mente
Fakultetet at burde tilraade Bibeholdelsen af det for Assistenten bestemte Værelse
ligesom af alle de øvrige Lokaler, som jeg havde foreslaaet, og det fremlagde
en ny Plantegning til en saaledes reduceret Bygning.
Hertil maatte jeg (i Novbr 1863, efter at de politiske Forviklinger og
Uroligheder vare udbrudte), erklære, at jeg rigtignok gjerne indrømmede, at det
i flere Henseender vilde være heldigere, om den nye Bygning kunde komme til
at ligge langs med Grundens sydlige end langs med dens østlige Grænse, men
at Nødvendigheden af den fysiologiske Anstalts Forbindelse med Forstanderens
Embedsbolig allerede var fuldstændig bevist ved de af mig tidligere fremhævede
Erfaringer. Idet jeg derfor udtalte, at jeg maatte anse enhver Plan, der ude-
lukkede denne Kombination, som forkastelig, og idet jeg ytrede, at man, hvis
den ikke skulde kunne opnaas ved Benyttelsen af det forrige kirurgiske Akademis
Grund, da helst maatte vælge en anden Lokalitet til hele Anstalten, erklærede
jeg definitivt, at jeg kun kunde tiltræde den af Fakultetet foreslaaede Forandring
under den udtrykkelige Forudsætning og Betingelse, at den Embedsbolig i Hoved-
bygningens Stueetage, som da beboedes af Etatsraad Stein, saa snart den blev
vakant, maatte blive anvist det fysiologiske Laboratoriums Forstander som
Embedsbolig. Med Forbigaaelse af de følgende Forhandlinger om dette Spørgs-
maal (se foran S. 191—95), skal jeg her kun anføre det endelige Resultat, at
denne Bolig, efter at Etatsraad Stein var død i Maj 1868, omsider blev indrømmet
mig for min Embedstid, saaledes at jeg kunde tiltræde den i April 1S69, dog
uden at der blev truffet nogen Bestemmelse om dens fremtidige Benyttelse af
min eventuelle Eftermand.
Med Hensyn til Opgivelsen af den projekterede Familiebolig for Tjeneren
forekom Fakultetets Forslag mig dengang at være mindre betænkeligt, i Betragt-
ning af den formentlige Udsigt til, at Pedellen, der havde sin Embedsbolig i
Gaarden, kunde overtage den Del af Tjenstgjøringen i den nve Anstalt, som nær-
mest betingede en Nødvendighed for den nævnte Familiebolig. Desværre viste
det sig ved nærmere Bekjendtskab med Personalforholdene nødvendigt toreløbig
at renoncere paa denne Kombination og at træffe et foreløbigt Arrangement,
hvorved hele Tjenesten, saa godt som muligt, kunde bestrides af en Mand, som
ikke havde Bolig paa Stedet.
Indtil der ved den alderstegne Pedel Sundbyes Afgang kunde træffes en
definitiv Ordning af dette Forhold, overdroges Betjeningen ved den fysiologiske
Anstalt, da den nye Bygning i Efteraaret 1867 toges i Brug, til Præparatør
Iversen, der allerede i Eschrichts Tid længe havde været ansat som Præparatør
444
Universitetet 1864—1871.
og Konservator ved det zootomisk-fysiologiske Museum. Imod at overtage For-
pligtelse til at drage Omsorg for, at Rengjoring, Opvarmning o. s. v. blev udført
ordentlig og forsvarlig og til at være til Haande ved alle Arbejder, som maatte
forefalde i Anstalten, fik lian, foruden den af ham tidligere oppebaarne Løn af
200 Rdlr. samt Dyrtidstillæg efter Kapitelstaxten, tillige den Løn, den tidligere
sammen med ham ved det zootomisk-anatomiske Museum ansatte Karl havde haft,
nemlig 12't Rdlr., foruden Dyrtidstillæg efter Kapitelstaxten. Hertil kom endnu
senere hen et Tillæg, hvorved hans Lon blev bragt op til henved 500 Rdlr. Da
han imidlertid foreløbig ikke kunde faa nogen fast Bolig i Anstalten, opstod der
ved denne Ordning blandt andre Ulemper ogsaa den, at Anstaltens Benyttelse i
flere Henseender maatte være indskrænket til et kortere Tidsrum af Døgnet, end
det vilde være Tilfældet, hvis Anstaltens Opsynsmand boede paa Stedet.
Disse Ulemper bleve afhjulpne ved den efter Pedel Sundbyes Dod indtraadte
Personalforandring. Iversen blev nemlig i Sommeren 1874 i Sundbyes Sted ansat
som Pedel ved kirurgisk Akademi, med den Forpligtelse tillige at drage Omsorg
for, at den fysiologiske Anstalts Rengjoring og Opvarmning blev besørget, hvorhos
det tillige blev paalagt ham at yde fornøden Hjælp ved Forberedelserne til de
Forelæsninger, som afholdes i den fysiologiske Anstalts Lokaler saa vel som i
Hovedbygningen og overhovedet at yde enhver fornøden Haandsrækning. I Iver-
sens Sted blev da forhen værende Drejersvend Kjær ansat som Præparatør og
Tjener ved den fysiologiske Anstalt med en Løn af 450 Rdlr. Jfr. hermed Aarb.
1873 — 75 S. 460-63.
Til en Assistent var der, som anført, allerede oprindelig projekteret et
Beboelsesværelse i Anstalten, og ved Bygningens Opførelse lykkedes det, i For-
bindelse med den oven for omtalte Udvidelse af Lokalet til den komparativ-
anatomiske Samling, ogsaa at opnaa en Udvidelse af Assistentens Beboelseslejlig-
hed, saaledes at 2 mindre Værelser paa 2den Sal kunde faa denne Bestemmelse.
Hensigten med Ansættelsen af en eller et Par Assistenter ved et fysiologisk
Laboratorium har ved de fleste Anstalter været, dels at give nogle enkelte yngre
Mænd Lejlighed til at opnaa en større fysiologisk Uddannelse end den, hvormed
Medicinernes store Flertal maa nøjes, dels at sikre Forstanderen en kyndig Assi-
stance ved de Arbejder, han selv udfører dels i Videnskabens, dels i Undervis-
ningens Interesse. Omendskjønt det jo allerede med Hensyn til disse Formaal
er ønskeligt, at Assistenten bor i Anstalten og oppebærer en lille Gage, som et
Slags Understøttelse til videnskabelige Arbejder, hvortil de fleste yngre Kandidater
jo trænge, saa kunde det dog maaske opnaas uden disse Beneficier. Men jeg
havde endnu et andet Formaal for Oje, nemlig at forskaffe de yngre Medicinere
i Almindelighed Lejlighed til at faa en mere speciel Vejledning i den i medicinske
Formaal anvendte Kemi end den, der kan bydes dem i Universitetets store kemi-
ske Laboratorium. Trangen hertil har, som bekjendt, ved mange at Udlandet;:
Universiteter fundet et Udtryk ved Oprettelsen af Laboratorier tor fysiologisk ellei
pathologisk Kemi, som overalt, hvor de findes, ere henlagte under det medicinske
Fakultet, og ved de svenske Universiteter findes, som bekjendt, forholds\is store,
til de medicinske Fakulteter hørende, særegne Laboratorier for medicinsk Kemi,
foruden de under de resp. filosofiske Fakulteter henlagte almindelige kemiske
Laboratorier. Jeg havde allerede i Kiel, i det fysiologiske Laboratorium, som
jeg der havde faaet i Stand, indrettet særlige praktiske øvelser i Kemi for Medi-
Videnskabelige Samlinger.
445
cineiø, og jeg havde set, hvor ivrig de benyttedes af de medicinske studerende,
omendskjønt dei slet ikke blev begrundet nogen Examensfordring paa Deltagelsen
i dem. Overbevist om, at saadanne Øvelser vare til stor Nytte for de medicinske
studerende, var jeg strås ved Udarbejdelsen af Plantegningen til den nye Anstalt
betænkt paa at taa tilvejebragt den første Betingelse for deres Iværksættelse,
nemlig et tilstrækkeligt og til dette Øjemed passende Lokale, som naturligvis mad
Hensyn til dette Formaal maatte være betydelig større, end hvis det kun skulde
være beregnet paa Forstanderens og enkelte videre komnes videnskabelige Arbejder.
Men den anden Betingelse for Iværksættelsen af saadanne Øvelser maatte være
en kyndig og øvet Medhjælper, som da maatte anvende en betydelig Tid paa et
Arbejde, som væsentlig ikke havde Hensyn til hans egen Uddannelse, nemlig dels
paa Deltagelsen i Ledelsen af denne Undervisning, dels paa at holde Laboratoriets
Apparat i god og brugbar Stand. Uden en saadan Hjælp vild« det ikke være
muligt for mig at overkomme det Arbejde, som Iværksættelsen af saadanne
Øvelser vilde medføre, ved Siden af de øvrige Forretninger og Arbejder, som
maatte paahvile mig i Folge min Embedsstilling. Det var da især med Hensyn
til dette, af Assistentens egen Uddannelse uafhængige Arbejde, at Assistenten
burde lønnes, dels ved den for ham indrettede Bolig i Anstalten, dels ved et
passende Honorar. Da Anstaltens Indretning endelig var saa vidt fremskredet,
at det kemiske Laboratorium vilde kunne tages i Brug til dette øjemed, indgav
jeg i Dec. 1867 et motiveret Forslag om Ansættelsen af en saadan Assistent, og
efter temmelig vidtløftige Forhandlinger, jfr.foran S. 375 ff., lykkedes det i April
1869 at opnaa hans Ansættelse med fri Bolig og et aarligt Honorar af 300 Rdlr.
Efter at der nu var truffet den Bestemmelse, at Reglerne for Benyttelsen
af Universitetets kemiske Laboratorium med Hensyn til Indbetalingen i Kvæsturen
og de indkomne Beløbs Anvendelse ogsaa skulde gjælde for Adgangen til de i
det fysiologiske Laboratorium paatænkte øvelser i den specielt for Medicinere
anvendte og fysiologiske Kemi, jfr. foran S. 388, kunde Anstaltens fulde Virk-
somhed, i det hele oprindelig tilsigtede Omfang, begynde i April 1869.
Med Hensyn til, at Hjælpevidenskaberne (Fysik, Kemi og alle Grene af
Anatomien) i ingen anden Gren af de anvendte Naturvidenskaber har en lignende
Udstrækning som i Fysiologien, og med Hensyn til, at de overordentlig talrige
og ofte meget komplicerede Apparater og Forsøgsmethoder, som komme til An-
vendelse i dette Fag, Aar for Aar undergaa store Forandringer og Forbedringer,
er jeg mere og mere blevet bestyrket i den Overbevisning, at det for et fysiolo-
gisk Laboratoriums tilfredsstillende Bestyrelse er aldeles nødvendigt, at Forstanderen
meget jævnlig, helst engang om Aaret, besøger fysiologiske Anstalter ved andre
Universiteter, da det formentlig kun herved bliver muligt for ham at holde sig
og Anstalten a jour med Videnskabens Fremskridt. Jeg har derfor for et Par
Aar siden anmodet Ministeriet om, at der maatte bevilges det fysiologiske Labora-
toriums Forstander en aarlig Rejseunderstøttelse paa mindst 100 Rdlr. til en
mindre videnskabelig Rejse med det nævnte Formaal, og Ministeriet har, i Er-
kjendelse af den i Forhold til Udgiften store Nytte, som derved kan opnaas for
Fysiologiens Studium, foranlediget, at der i Budgettet nu er optaget en saadan
Sum til Rejseunderstottelse for den fysiologiske Anstalts Forstander. Første Gang
(kgl. Resol. 18de Juni 1873) blev der rigtignok kun bevilget mig en Rejseunder-
støttelse af 50 Rdlr.; men Ministeriet udtalte ved Meddelelsen herom, at man
Universitets Aarbog.	5 t
446
Universitetet 1864—1871.
beklagede, at Understøttelsen denne Gang paa Grund af de indskrænkede Ressourcer,
der i Øjeblikket havdes til Raadighed under den paagjældende Budgetkonto, ikke
havde kunnet tilstaas med et højere Beløb; anden Gang, i Juni 1874, bevilgedes
der til denne Rejseunderstøttelsé 100 Rdlr., hvilket ganske vist maa erkjendes at
være det mindste Beløb, for hvilket det er muligt at foretage nogen Rejse med
det nævnte Formaal. Jeg har med vor fysiologiske Anstalts Tarv for Øje i 1867
besøgt de fysiologiske Anstalter ved Universiteterne i Berlin, Leipzig, Munchen,
Wiirzburg, Heidelberg, Giessen, Marburg, Gøttingen, Bonn og Kiel, i 1871 be-
søgte jeg med samme Formaal de fysiologiske Anstalter ved Universiteterne i Kiel,
Leipzig, Jena og Halle, i 1872 dem i Berlin, Leipzig og Gøttingen, i 1873 dem
i Leipzig, Prag, Wien og Breslau og i 1874 dem i Kiel, Bonn, Heidelberg,
Strassburg, Freiburg i B., Ziirich, Bern og Giessen.
Ved den nærværende Indretning kan man i den fysiologiske Anstalt skjelne
imellem følgende Afdelinger:
1)	Det fysiologisk-kemiske Laboratorium ;
2)	Laboratoriet for experimentel Fysiologi med de dertil fornødne fysikalske
kirurgiske og mekaniske Hjælpemidler;
3)	Lokalerne og Apparaterne til Opbevaring af Forsøgsdyr;
4)	Afdelingen for Mikroskopi og for optiske Forsøg;
5)	Det zootomisk-fysiologiske Museum;
6)	Boligen for Assistenten og et Opholdsværelse for Tjeneren ;
7)	Avditoriet med et Aftrædelsesværelse.
1) Det fysiologisk-kemiske Laboratorium maatte i Undervis-
ningens og det medicinske Studiums Interesse gjores langt større, end det vilde
have været nødvendigt, hvis det kun skulde tjene til Forstanderens egne viden-
skabelige Undersøgelser. Ved den hele betydningsfulde Stilling, Kemien nu ind-
tager, ikke blot til Fysiologien, men ogsaa til andre theoretiske og praktiske Di-
scipliner, burde der gives de medicinske studerende Lejlighed til at faa en spe-
ciellere Vejledning i den for Medicinerne anvendte Kemi. Med Hensyn til den
Mulighed, at der dog kunde komme en Tid, da man ogsaa her igjen (saaledes
som ved Scharlings første Ansættelse), saa vel som i Sverige og ved liere
tyske Universiteter, vilde oprette en Docentpost for medicinsk og maaske specielt
for fysiologisk Kemi, ansaas det for rigtigt saa vidt som muligt at samle de
for en saadan Docents eventuelle Virksomhed fornødne Lokaler saaledes, at Do-
centen for den øvrige experimentelle Fysiologi maaske engang kunde afgive
hele dette Lokale, under Forbehold af Adgang til Laboratoriets Medbenyttelse
for sine egne Arbejder. Denne Afdeling indbefatter nu i Stueetagen, til venstre
for Hovedindgangen : a) et stort og b) et lille Værelse tillige med c) en mork En-
trée og i Kjælderetagen lige under de nævnte Lokaler cl) et stvrre Bum fur gro-
vere kemiske Arbejder, e) et lille Værelse til Glas og Forraad og j) en mørk Entree.
I det nævnte store Værelse (a) i Stueetage■>, som er forsynet med 3 Fag Vinduer
mod Øst og 3 mod Nord, ere Arbejdspladserne for Laboranterne indrettede ved
Borde, som, forsynede med Skabe og Skuffer, indtage de to med Vinduer forsynede
Vægge. Imellem Vinduespillerne er der anbragt Reoler med de hyppigst forekom-
mende Reagenser, og derunder Skabe til Stativer, Vandbade o. desl. Alle Ar-
bejdspladser ere forsynede med Gasblus til Kogning og Oplysning. Oprindelig
var Lokalet kun beregnet for 12 Arbejdspladser, hvilket ansaas for tilstrækkeligt,
Videnskabelige Samlinger.
447
da øvelserne skulde være frivillige og da de maatte betales, for at de ved dem
fremkaldte Udgifter i det mindste til Dels kunde dækkes. Det blev imidlertid
snart nødvendigt at forege Arbejdspladsernes Antal ved ogsaa at indrette Arbejds-
borde paa den tredje (vestlige) Væg, og ved at medbenytte Pladserne foran Vin-
duespillerne. Herved bliver det muligt i Nøds Tilfælde at skaffe Plads for lien-
ved 'JO Laboranter i dette Værelse. Med Hensyn til dette større Værelses Ind-
retning skal endnu bemærkes følgende: Foruden de nævnte til Pladser for Labo-
ranterne bestemte Borde, findes endnu 3 firkantede Borde, som, frit staaende paa Gul-
vet, ere forsynede med Skabe og Skuffer, og hvoraf et tjener som Arbejdsbord for
Forstanderen, et som Arbejdsbord for Assistenten og et (som tillige er indrettet
saaledes, at det kan benyttes til Gasanalyser og andre Arbejder, hvorved der be-
nyttes større Mængder Kviksølv) tjener til Opbevaring af de sædvanligst brugte
Glas- og Porcellænskar, Glasstænger, Propper, Redskaber til Korkboring, Filtrer-
papir o. s. v. Ligeledes frit staaende paa Gulvet, symmetrisk med de sidst nævnte
Arbejdsborde er anbragt et stort Vaskebord med 4 Skaaler, som alle have Afløb
igjennem Kjælderen til Rendestenen og derfra til Kloakledningen. Over 2 af
Skaalerne er der anbragt Glasbeholdere med indslebne Glashaner til destilleret
Vand; over de 2 andre findes lignende Glasbeholdere, der forsynes med Vand fra
Vandledningen. I det mod Nordvest vendte Hjørne findes ved Siden af \ induet
endnu en Vask, hvorfra Vandet har Afløb til Rendestenen. Kakkelovnen er ind-
rettet saaledes, at den om Vinteren ikke blot tjener til at opvarme Lokalet, men
at den tillige er forsynet med en Dampkjedel, som er forsynet med et Rum til
Torring ved 100° C., og som tillige staar i Forbindelse med et Danipskab til Tør-
ring ved c. 95° C. og et i Kjælderen anbragt Kjølkar, hvorved der \indes desti-
leret Vand. Desuden er der paa samme anbragt et aabent A andbad, tillige med
Luft- og Sandbade til Tørring. Ved Siden af Kakkelovnen, paa den Væg, hvor
Indgangsdøren er anbragt, findes et stort Afdampningsskab, hvis Glasvinduer paa
sædvanlig Maade aabnes ved at skydes op og ned, og hvis Indre ventileres \ed
Hjælp af en Kanal, der opvarmes fra den med samme parallelt løbende Skorsten. Al
Kogning udføres her ved Hjælp af Gas. En af Hanerne er gjort meget stoi til
Brug ved Elementæranalysen. Paa den fjerde (vestlige) Væg er der anbragt Reoler
og Skabe til de sjældnere brugte Reagenser og derunder Skabe til Opbevaring af
forskjellige i Laboratoriet jævnlig brugte Redskaber. Desuden er i dette Værelse
anbragt en Bunsensk Luftpumpe eller Aspirator, hvorved man ved Hjælp af Vand-
ledningen kan bringe Lufttrykket fra c. 760 Mm. ned til henved 100 Mm, frem-
deles et Apparat til Vedligeholdelse af en konstant Temperatur at c. J C. og et
Glasblæsebord. - I det tilstødende lille Værelse i Stueetagen (b) findes ægtene
og kemiske Præparater. Af Vægte haves en fin kemisk Vægt af Meyerstein og
en af Junger, desuden en Taravægt og endelig en saakaldt klinisk Decimalvægt
til Vejning af Mennesker og Dyr. De kemiske Piæparater opbe\aies i 3 Skabe,
hvoraf det ene indeholder uorganiske Stoffer, det andet organiske Stoffer og der-
iblandt en Samling af zookemiske Præparater og det tredje Vædsker til Titrering tillige
med Titreringsapparater. Foran Vinduet er anbragt en Bordklap, især til mikrokenu-
ske Undersøgelser. - Den mørke Entrée (c) til det kemiske Arbejdsværelse i
Stueetagen ligger imellem dette og Vægtværelset, og benyttes dels til Opbevaring
af Laboranternes Overtøj o. s. v., dels til Arbejder, hvortil der behøves et ganske
mørkt Lokale, f. Ex. til Undersøgelse af Fosforescensfænomener o. s. v. - Det
57*
448
Universitetet 1864 1871.
for grovere og med ilde Lugt ferbundne Arbejder bestemte større Rum i Kjæider-
etagen (d) indeholder et stort, med en Røgkappe af Skifer forsynet Ildsted. I det
findes en indmuret Kjedel, som ikke blot tjener til Produktion af destilleret Vand,
men tillige danner et lukket Vandbad, giver Lejlighed til at afdampe i et aabent
Vandbad, til at have kogt Vand i Beredskab og til at opvarme Hummet i en ved
Væggen fastgjort Kasse, som er anbragt paa Dampens Vej til Kjolekarret, der
har Tillob fra Vandledningen og Afløb i en stor Vask. Ildstedet er desuden
forsynet med flere Sandbade, med Lejlighed til Kogning over fri Ild og med en
Bagerovn, hvis Temperatur kan bestemmes ved Hjælp af et igjennem en Aabning
i den anbragt Thermometer. Langs med Muren over Ildstedet løber et Gasrør
med flere Haner, hvoriblandt en meget stor, til Brug for en Gasovn til Elementær-
analysen. Hele Rummet ventileres ved en Ventil, som er anbragt over, og ved
en anden Ventil, der er anbragt under Røgkappen. Begge disse Ventiler udmunde
i en Kanal, der lober sammen med og ved Siden af Skorstenen, som under Ar-
bejdstiden er opvarmet. De to mod Ost vendte Vinduer ere indrettede til rumme-
lige Afdampningsskabe, idet de yderste Vinduer kunne aabnes foroven ved at be-
væges omkring Hængsler, der ere anbragte ved den nederste Del af Karmen,
medens de inderste Vinduer ere kontrabalancerede paa den ved kemiske Afdamp-
ningsskabe sædvanlige Maade, saaledes at deres nederste Halvdel kan skydes op
og ned. Det ene af disse Afdampningsskabe tjener alene til Svovlbrinteudvikling;
det andet, som benyttes til Kogning af Vædsker, der udbrede skarpe eller ilde-
lugtende Dampe, er forsynet med flere Bunsenske Gaslamper, hvis Haner ere an-
bragte uden for Kassen, saaledes at man kan slukke dem, uden at man derfor,
behøver at aabne det inderste Vindue. Midt paa Gulvet findes et stort, med Skabe
forsynet Arbejdsbord, hvorover der er anbragt Gas til Oplysning og Kogning.
Ved Væggen er anbragt et stort Skab til Apparater og Kemikalier. I dette Rum
er endelig ogsaa anbragt en stor Presse til Udpresning af Kjød o. s. v. — Det
lille Værelse til Glas og Formad (e), som findes ved Siden af det sidst beskrevne
Rum, indeholder Skabe til Opbevaring af Glas og Porcellænskar, Kemikalier o. s.
v. Den mørke Entrée (/), som i Kjælderetagen ligger mellem de to sidst omtalte
Rum, har samme Bestemmelse som den tilsvarende Entre'e (c) i Stueetagen. —
Blandt det nærmest tor kemiske Arbejder bestemte Inventarium fremhæves endnu
et Spektroskop af Hoffmann, et Polarisationsinstrunient til kvantitativ Bestemmelse
af Sukker o. s. v., et Diffusionsapparat at Kiiline, en Forbrændningsovn til
Elementæranalyser efter Bunsen og en Del Bøger, foruden de allerede omtalte
Apparater.
2) Laboratoriet for experimentel Fysiologi med de dertil
fornødne fysikalske, kirurgiske og mekaniskeHjælpemidler findes
ligesom Laboratoriet for fysiologisk Kemi, i Stueetagen og Kjælderetagen, men paa
den modsatte Side af Hovedtrappegangen, til højre for den. Denne Afdeling om-
fatter tølgende Lokaler: I Stueetagen findes til højre for Hovedtrappegangen a)
en lille Operationsstue, som er bestemt til Udforeisen af blodige Operationer paa
Dyr, der ere nødvendige ved saamange og vigtige fysiologiske Undersøgelser. Dette
^ ærelse er, omendskjønt lille, dog stort nok, eftersom sædvanlig kun den fysiologiske
Experimentator selv og et Par Medhjælpere ere tilstede ved disse, i Videnskabens
Tjeneste udførte Forsøg. Vil man en enkelt Gang vise et saadant Forsøg for et
større Antal Tilskuere eller Tilhørere, saa kan og bor det udføres i Avditoriet.
Videnskabelige Samlinger.
449
I Operationsstuen, som har godt Lys, men aldrig Sol, findes foruden Vand, en
elektrisk Ledning fra det galvaniske Batteri, som senere skal omtales, et til
\ ivisektioner særlig indrettet Operationsbord og et mindre som en Klap under
Yinduet anbragt Bord. Ved den ene Væg er anbragt et stort Glasskab, der inde-
holder de Instrumenter og Apparater, som hyppigst bruges ved disse Operationer.
Deriblandt fremhæves to forskjellige Modifikationer af Czermaks Kaninholder,
Ludwigs Kompressorium for Aorta til Kaniner, Ludwigs Strømur, forskjellige
Kanyler til Mave- og Galdefistler, forskjellige Injektionsapparater og største Delen
af det af Ludwig, Bernard og andre konstruerede Armanientorium til Vivisektio-
ner. Operationsstuen staar i umiddelbar Forbindelse med b) et større Værelse,
som indeholder en Samling af de vigtigste fysikalske Instrumenter og Apparater,
der komme til Anvendelse ved fysiologiske Undersøgelser. Ved Væggen findes to
Glasskabe med fysikalske Instrumenter, et Glasskab med Bøger, som staa til
Laboranternes Raadighed og et temmeligt stort Afdampningsskab, som er forsynet
med Ventilationsaabninger ind i Skorstensrøret og med Vinduer, der kunne skydes op og
holdes i Ligevægt ved passende Modvægte. I dette Skab have de galvaniske
Elementer deres Plads, og fra det udgaa elektriske Ledninger til Naboværel-
serne, Avditoriet og Kjælderetagen. Et Ur, som er opstillet i et Hjørne, er ind-
rettet saaledes, at det, naar man vil have det, kan slaa hvert 10de Sekund eller
hvert Minut, og ved dets Forbindelse med det galvaniske Batteri kunne Sekundslagene
overføres til andre Lokaler, derere forsynede med en elektrisk Ledning, og noteres paa et
Kymografion. Et saadant haves med den af C. Boeck angivne Konstruktion, og det
har sædvanlig sin I^ads i dette Værelse. Uden for Skabene findes endnu et
større fysikalsk Apparat, nemlig et akustisk Apparat af Appuhn, som er meget instruktivt
med Hensyn til Tonernes fysiologiske Forhold. Blandt de i Glasskabene i dette
Værelse opbevarede fysikalsk-fysiologiske Instrumenter fremhæves: et Kronoskop
af Jiirgensen, Kønigs Vokalapparat, hans selvtonende og selvskrivende store Stemme-
gaffel, flere andre Stemmegafler, hans Flammeapparat (forfærdiget i Laboratoriet',
Helmholz's Fantom til Orebenenes Bevægelser, Resonatorer til Appuhns Overtone-
apparat, de vigtigste blandt de af du Bois-Reymond angivne Instrumenter til
Undersøgelser over Nervernes og Musklernes Elektricitet, hvoriblandt hans Slæde-
apparat, Rheochord, Faldapparat, Frøtelegraf, Froholdere o. s. v., et Induktions-
og et elektromagnetisk Rotationsapparat af Loisseau, forskjelige Strømvendere o.
s. v. Af Bøger, som ere anskaffede til Anstaltens lille Haandbibliothek, nævnes
Pfliigers Arkiv for Fysiologi, Henles Anatomi, Beretninger fra det fysiologiske
Laboratorium i Leipzig o. s. v. — Det mindre Værelse (c) ved Siden af det for-
rige er særlig bestemt for Undersøgelser over Nervernes og Musklernes elektriske
Forhold, og der findes derfor her opstillet paa en Hylde i Hjørnet ved
Vinduet et Galvanometer af Meissner og Meyerstein, et Bord til Opstilling al en
for disse Undersøgelser bestemt Kikkert og forskjellige til denne Klasse af
Undersøgelser bestemte Apparater og Instrumenter, som ere anbragte i de i
Værelset opstillede Skabe, der forresten desuden indeholde en Del at Volkmann,
Ludwig og andre angivne Apparater til Demonstration og Undersøgelser over
Vædskernes, navnlig Blodets Strømningsforhold, et Frømanometer af Ludwig o.
s. v. Under de sidst nævnte Lokaler i Kjælderetagen findes følgende, til samme
Afdeling henregnede Rum : Et større Værelse (d) t/ener til Værksted. Det er for-
synet med en Høvlebænk og et Drejelad tillige med forskjelligt Værktøj til
450
Universitetet 1864- 1871.
Arbejder, som maa udføres i Laboratoriet. Imellem det og Trappegangen findes
en lille Korridor (e), der tjener til Opbevaring af de til Anstaltens Rengjøring
fornødne Rekvisiter. Bagved Værkstedet ligger et til Respirationsforsog og Gas-
analyse bestemt Værelse (/), der forresten lige saa vel kunde henføres til den
kemisk-fysiologiske Afdeling, som til den experimentel-fysiologiske. I dette
lille, mod Nord beliggende og imod Sollyset fuldkomment beskyttede Værelse
findes det hele af Bunsen angivne Apparat til Gasanalysen. Desuden indeholder
det den af Ludwig opfundne ogafPfliiger modificerede Kviksølvluftpumpe til Under-
søgelser over Blodets og andre Vædskers Gasarter, og fremdeles det af Ludwig
og det af Panum angivne Apparat til Undersøgelser over Luftens Forandring
ved Aandedrættet, et større Gasometer og flere derhen hørende Apparater.
3)	Lokalerne til Forsøgsdyrenes Opbevaring ere dels 3 Aflukker
a) b) c) i Kjælderetagen, ved Siden af Værkstedet, dels (d) en lille Bygning, som
er opført i en lille Gaard bag ved det til grovere og ilde lugtende kemiske Arbej-
der bestemte Rum. To af de først nævnte Aflukker ere nærmest bestemte for
Hunde; det ene af dem er forsynet.med 3 store Beholdere, der ere indrettede
saaledes, at man kan samle deres Urin og Exkrementer; i det andet ligge de
ved Kjæde paa Straa. I det tredje af de Aflukker, som i Kjælderetagen findes
for Dyr, opbevares Frøer i en dertil passende Beholder, og desuden Kaniner, som
i længere Tid skulle observeres nærmere. Om Vinteren holdes ogsaa smaa Mar-
svin her, medens de om Sommeren tillige med Kaninerne have Ophold i den før
nævnte lille Bygning i Baggaarden, som ligger imellem det fysiologiske Labora-
toriums Facade imod Ost og Fødselsstiftelsens Tørreplads, hvorfra den er skilt
ved et højt Jærnstakit. Dette blev, efter dertil fra Fødselsstiftelsens Direktion af mig
erhvervet Tilladelse, sat i Stedet for det tidligere Plankeværk, som for berøvede
den tilsvarende Del af Kjælderetagen det fornødne Lys. I denne lille Baggaard
er tillige opført et Skur, hvori Arbejder, som ere forbundne med meget ilde Lugt,
f. Ex. Skelettering, kunne foretages i fri Luft.
4)	Afdelingen for Mikroskopi og for optiske Forsøg bestaar af
a) et stort lyst Værelse med 3 Fag Vinduer mod Nord og 2 mod Ost, b) el
mindre Værelse med et Vindue imod Ost og c) en kun ved et over Døren anbragt
Vindue oplyst Kntrée. Dette Lokale benyttes navnlig til mikroskopiske Ovelsei i
normal Histologi, som ledes af Professor i Anatomi, Dr. Schmidt, da der hverken
i Hovedbygningen eller i den nye Anatomibygning findes noget passende Lokale
dertil, og til mikroskopiske Ovelser i pathologisk Histologi, som ledes af Docen-
ten i pathologisk Anatomi, fordi der heller ikke til dem findes noget andet pas-
sende Lokale. Under Vindueskarmene saa vel i det større som i det mindre
Værelse, er der anbragt Borde, som kunne klappes ned, og i anden Række kunne
da smalle Borde opstilles saaledes, at rigelig 20- 30 studerende kunne mikro-
skopere ved Dagslys. Ved Hjælp af 2 Rækker af Gaslamper, som ere anbragte
under Loftet, kan der ved en forandret Gruppering af Bordene skaffes Plads
til 20 studerende, der kunne mikroskopere ved Lys. I det vundre le-
relse (b) er der Lejlighed for enkelte videre komne til at foretage meie sel\-
stændige mikroskopiske Arbejder. I Entréen (<•) findes et Skab med inddelte Rum
til Opbevaring af de Gjenstande, som Deltagerne i de mikroskopiske Kuisei be-
høve ved deres Arbejde. Denne Entrée tjener tillige som Garderobe foi dem,
som deltage i de mikroskopiske Ovelser. Af Mikroskoper ejer Anstalten hidtil
Videnskabelige Samlinger.	451
kun et ældre Instrument af Schieck, et større af Schmidt og Haensch og et
mindre, nærmest kun for mikrokemisk Brug passende, ligeledes af Schmidt og
Haensch. Af andet Inventarium til Mikroskopi kan nævnes en Camera clara
og et Polarisationsapparat til det større Instrument af Schmidt og Haensch, for-
skjellige Apparater til at udføre fine Snit, en smuk Samling af mikroskopiske
Præparater af Prof. Hannover og et i Anstalten forfærdiget Skab med en Samling
af mikroskopiske Præparater af Hyrtl, Ibsen, Schmidt, Krabbe o. a. Til Brug ved
Øvelserne i Mikroskopi saa vel som ved det større Værelses Benyttelse til andre
Forelæsninger for et ringere Antal Tilhørere, naar det større Forelæsningsværelse
er optaget, haves i dette Værelse ogsaa en stor, sort Tavle paa et Stativ til Ud-
førelsen af oplysende Tegninger. De i det større Værelse anbragte Skabe indeholde
desuden tillige adskillige fysiologisk-optiske Apparater, blandt andre et Ofthalmo-
meter efter Helmholz, et Ofthalmoskop efter Liebreich, et Par mindre Ofthalmo-
skoper, en Samling af konvexe, konkave og cylindriske Glas til Undersøgelse af
Øjets Refraktions- og Akkomodationsevne, forskjellige Rotationsapparater til Farve-
skiver o. s. v. Ved Siden af Skabene er der gjort Anstalt til Opbevaring af
større Tegninger til Brug ved Forelæsningerne over Fysiologi.
5) Det zootomisk-fysiologiske Museum eller den komparativ-ana-
tomiske Samling (Museum Eschrichtianum) er opstillet i to store Værelser i
øverste Etage i de samme Skabe, som af Eschricht havde været benyttede til
deres Opstilling. Ved den oven for omtalte Reduktion og Omordning er denne
Samling nu opstillet saaledes: I den mindre Sal, til venstre for Hovedtrappe-
gangen, findes i et Skab en Samling af Fantomer til at oplyse Udviklingshistorien
for de studerende. Disse Fantomer ere til Dels forfærdigede lier efter Eschrichts
Anvisning, til Dels ere de forskrevne fra Udlandet. I et stort Skab , som staar
frit, findes Præparater til at oplyse Bendyrenes normale Udviklingshistorie. Disse
Præparater ere ordnede i følgende Afsnit: a) til Fiskenes, Krybdyrenes og Fugle-
nes, b) til Pattedyrenes, c) til Menneskets Udviklingshistorie og d) til Oplysning af
Systemernes og Organernes Udvikling. Til dette sidst nævnte Afsnit henhøre ogsaa de
Præparater, som i to mindre med Skuffer forsynede Skabe ere opstillede imellem Vin-
duespillerne. I et større Skab findes en Samling af Misfostre og Misdannelser,
for saa vidt som en saadan kan tjene til at oplyse den normale Udvikling. I et
andet større Skab findes Præparater, der tjene til at oplyse Kjonsorganernes Byg-
ning og Funktion hos Bendyrene. Endelig findes i dette Værelse endnu et Skab,
som indeholder en Samling, der tjener til at oplyse de benløse Dyrs Hovedformer
og fysiologiske Funktioner. Denne sidst nævnte Samling er i Henhold til den
oven for omtalte Overenskomst leveret af Etatsraad Steenstrup fra det zoologiske
Museum. For øvrigt stammer selvfølgelig de allerfleste af de i dette Lokale op-
stillede Naturgjenstande fra Eschrichts Tid; dog er Samlingen al mig blevet tor-
øget med en større Suite af Præparater til Kyllingens Udvikling i Ægget og med
nogle interessante Misdannelser og meget unge, normale Fostre, navnlig et fuldt udviklet
nyfødt Barn med 2 Hoveder (fra det zoologiske Museum), et Par ved Brystet
sammenvoxede, fuldt udviklede nyfødte Børn eller siamesiske Tvillinger (fra Stifts-
fysikus Høegh Guldberg) og forskjellige unge Fostre, som velvillig ere tilsendte
mig af flere Kolleger, saasom fra Dr. Krabbe, Distriktslæge Finsen, Distrikts-
læge Krebs, Prof. Stadfeldt, Prof. Howitz o. fl. — I den større Sal, til højre for
Huvedtrappegangen, ere de Præparater, der tjene til at oplyse de vegetative lunk-
452
Universitetet 1864—1871.
tioner (Fordøjelsen, Kredsløbet, Aandedrættet og Sekretionerne) opstillede i 4
store Skabe. Et meget stort Skab, som staar midt paa Gulvet, indeholder en
Samling af Skeletter til Oplysning om Bendyrenes vilkaarlige Bevægelser. Et
sjette stort Skab indeholder Præparater,' som vise Sanseorganernes Byg-
ning i Dyreriget. I et syvende stort Skab findes en Samling til Oplysning om
Hudens Bygning og Hornvævets Former. I et mindre Skab ved en af Vindues-
pillerne findes Præparater til Nervesystemet og Hjærnen tillige med en Samling
af Kranier, som har Hensyn til Spørgsmaal om det Forhold, som kan antages
at bestaa imellem Hovedets Form og Aandsevnerne. Denne Samling er forøget
derved, at Etatsraad, Professor Otto for et Par Aar siden har skjænket Museet
sin Samling tillige med en Samling af Gipsafstøbninger af Ansigtsmasker med
Hensyn til Fysiognomiken. Denne Gave optager et Skab ved den mellemste
Vinduespille og Resten af samme er dels ophængt i Vindueskarmene, dels
stillet op oven paa de mindre Skabe. Et mindre Skab ved den tredje
Vinduespille og et større Skab lige over for samme, tillige med de Skuffer, som
findes under dette, indeholde en Samling af Kranier, Skeletter og andre Præpa-
rater til Oplysning om Menneskeracerne, hvoriblandt især fortjener at fremhæves
en Del Kranier fra danske Kjæmpehøje og en Del Grønlænderkranier.
6)	(a) Boligen for Assistenten bestaar af 2 Værelser i øverste Etage,
hvert paa et Fag Vinduer imod Ost, med en Entrée til venstre for Hovedtrappe-
gangen.
(b) Opholdsværelset for Laboratoriums tjeneren (Præparatøren)
findes i Kjælderetagen til venstre for Hovedtrappegangen.
7)	Avditoriet udgjør hele Anstaltens Midtpunkt, idet det ligger til højre
for Hovedtrappegangen paa første Sal, under den komparativ-anatomiske Samlings
store Sal, over de til den experimentelle Fysiologi bestemte Lokaler og lige over
for de til Mikroskopi og optiske Forsøg bestemte Værelser. Det rummer c.
100 Tilhørere, hvoraf omtrent 80 kunne sidde og skrive ved Bordene. Det har
to Indgangsdøre, den ene for Tilhørerne igjennem Trappetaarnet til højre og den
anden for Docenten fra Hovedtrappegangen. Tilhørernes Trappe fortsættes op til
2den Sal, og denne Trappegangens øverste Del tjener til Garderobe for Over-
frakker o. dsl. (Den fortsættes ogsaa fra Stueetagen ned i Kjælderetagen og
tilvejebringer derved en Forbindelse imellem Gaslaboratoriet i Kjælderen og
Værelserne i Stueetagen). Avditoriet kan gjores fuldkommen mørkt ved Vindues-
skodder, der som et Panel ere anbragte imellem Vinduerne. Ved Hjælp af en
bevægelig Gaslampe kan man da fra et Spejl eller med Spejl forsynede Appa-
rater, som ere opstillede paa en Konsol, kaste en Lysreflex igjennem det
formørkede Værelse, og paa denne Maade kan man for hele Avditoriet f. Ex.
demonstrere de vigtigste Forsøg over Musklernes og Nervernes elektriske Forhold
o. dsl., som ellers kun vilde kunne vises for ganske enkelte. Ogsaa hele Avdi-
toriet kan oplyses ved Gas. Tavlen er indrettet saaledes, at dens øverste Del
kan skydes til Vejrs, efter at den er fyldt med Tegninger eller desl., og en ny
under den anbragt Tavle frembyder da endnu fremdeles Plads for Optegnelser.
Paa Væggene er ophængt en Mængde Tegninger til Oplysning om Udviklings-
historien, om histologiske Forhold, om Instrumenter og Apparater o. s. v. Vin-
duerne ere forsynede med Borde til Opstilling af 8 Mikroskoper. Foran Docen-
tens, med 2 Trappetrin forhøjede Plads er anbragt et meget stort Demonstrations-
Videnskabelige Samlinger.
453
bord, hvorpaa mange Præparater og Apparater kunne opstilles. Tilhorernes
Pladser ere ved Gulvets Stigning (med 5 Trappetrin) indrettede saaledes, at
enhver fra sin Plads kan se alt det, som opstilles paa Demonstrationsbordet.
Foruden disse paa Lysets og Synets Benyttelse beregnede Indretninger, er der i
vort Avditorium taget Hensyn til Varmens, Elektricitetens, Vandets og kemiske
Apparaters Anvendelse. Fra Gaslamperne over Demonstrationsbordet kan man
nemlig igjennem Kautschukrer lede Gas ned til 3 Kogelamper, som kunne staa
paa Demonstrationsbordet. For at Kakkelovnens Varme ikke skal genere de Til-
hørere, som sidde nær ved den, er den omgivet af en meget stor, halvrund
Kakkelovnsskjærm. Paa Demonstrationsbordet findes Enderne af en dobbelt
elektrisk Ledning, som fra Batteriet, der er opstillet i det derunder liggende
Værelse, er fort op igjennem Loftet, saaledes at 2 forskjellige elektriske Strømme
her staa til Docentens Raadighed, uden at man behover at opstille noget Batteri
i Avditoriet. — Ved hver Ende .af Demonstrationsbordet lindes et bU Alen højt,
med en Hane forsynet Rør fra Vandledningen, og under disse Vandhaner findes
Vaskeskaaler med Afløb i store Beholdere under Bordet. Herved bliver det muligt
ved Forelæsningerne ikke blot at benytte Vand i saa stor Mængde, som kan be-
høves, men ogsaa at demonstrere mange for Læren om Kredsløbet vigtige hy-
drauliske Forsøg. Demonstrationsbordet indeholder endelig i et Rum, der kan
aabnes som en Pult, et lille kemisk Apparat og navnlig et temmelig fuldstændigt
Sæt af Reagenser med Indskrifter paa de flade Proppe.
Lige over for den Indgang til Avditoriet, soin ligger ved Hovedtrappegangen
findes et mindre Værelse, der tjener til Aftrædelsesværelse for andre Docenter,
der foruden Professoren i Fysiologi benytte Avditoriet, navnlig for Docenterne i
Medicina forensis og i Farmakologi. Her er ogsaa i et Par Skabe opstillet en
farmakologisk Samling, som er beregnet efter de medicinske studerendes Tarv, og
disse have Adgang til at benytte den.
Med Hensyn til Bygningen skal endnu kun tilføjes, at Brændselsforraadet
opbevares paa Loftet, hvor der er anbragt et større Tagvindue imod Ost, hvorfra
man ved Hjælp af et Reflexionsspejl (eller en Heliostat) med Hensyn til visse
optiske Forsøg vil kunne lede Sollyset ind igjennem hele Bygningens Længde,
igjennem en over 30 Alen lang Bane.
Hvad er der da nu opnaaet og udrettet ved denne Anstalt i de fem Aar,
i hvilke den har været i fuld Virksomhed?
Forst og fremmest ere Betingelserne for, at det fysiologiske Studium o\er-
hovedet paa en tidssvarende og alsidig Maade kan dyrkes og studeres ved vort
Universitet, bragte til Veje ved denne Anstalt, medens disse Betingelsei tidligeie
ikke vare tilstede ved vort Universitet. Livsytringerne og deres Love kunne nu
ikke blot undersøges ved Hjælp af Sammenligninger, hvortil en koinpaiativ-anato-
misk Samling kan give Anledning, men ogsaa ved experimentelle Undeisøgelsei paa
levende Individer, med Benyttelse af de Hjælpemidler, som dertil ydes af Mikro-^
skopien, Fysiken og Kemien. Professoren i Fysiologi kan nu ved I orelæsningerne
anskueliggjøre de vigtigste Forsøg og Forsøgsmethoder for Tilhørerne og dened
give Undervisningen i dette Fag den større tylde og Tiltiækningskraft, som kun
Anskuelsen kan give, og det er en Selvfølge, at hele Anstaltens Apparat virkelig
kommer til Anvendelse ved Forelæsningerne. Professoren i Fysiologi har nu
ogsaa det Apparat til sin Raadighed, som behøves til lians videnskabelige Undei-
a i	58
Universitets Aarbog.
454	Universitetet 1864 — 1871.
•
søgelser og til at kontrollere andres Undersøgelser. At den nærværende Bestyrer
efter Evne har benyttet denne Lejlighed, derom vidne de Arbejder, han har ud-
givet siden hans Ansættelse her ved Universitetet, og blandt hvilke følgende
kunne betegnes som Frugter af Arbejdet i Laboratoriet.
1)	Om Glykogenets Forekomst, Oprindelse og Rolle i den dyriske Organisme i
Ugeskrift f. Læger 2den R. XLI. B. Nr. 25 (14 Sider). Ibid. 3dje R. 1ste B.
(38 S.) Oversigt over d. K. D. Yidensk. Selskabs Forh. 1866 6. S.
2)	Fysiologiske Undersøgelser over den i de pneumatiske Helbredelsesanstalter
anvendte komprimerede Lufts Virkninger paa Organismen. Med 7 Træsnit.
I Bibi. f. Læger 5te R. XII. B. (94 S.) og i Pfliigers Arkiv f. Physiologie.
3)	Bidrag til Bedømmelsen af Fødemidlernes Næringsværdi. Gyldendals Bogh.
1866. (104 S.) og i Industriforeningens Tidsskrift i Novbr. og Decbr. 1865.
(30 S.).
Om Anvendelsen af Blodets rensede Æggehvidestoffer som Fode for
Mennesket, desuden i Dagbladet i Febr. 1S68, i Berlingske Tidende i April
1868 og i Dagbladet i Oktober 1871.
4)	Bidrag til Kundskab om Misdannelsernes Oprindelse. Med 1 Kobbertavle.
I Nord. med. Arkiv. Bd. 1. Nr. 1. (26 S.).
5)	Om Tilvejebringelsen af Mavesaft som Medikament og om nogle Forbedringer
af Methoden for Anlæggelsen af Mavefister paa Hunde. Med 2 Træsnit.
I Nord. med. Arkiv 3dje Bd. Nr. 9. (16 S.).
6)	Et nyt Apparat for mikroskopisk Undersøgelse ved forhøjet konstant og nøje
bestemt Temperatur. Med 2 Træsnit. I Nordiskt med. Arkiv. 6te Bd.
Nr. 7. 11. (8 S.).
7)	Om Urinstof- og Urinsekretionens Kurve efter et enkelt Maaltid om Dagen,
bestaaende af Kjød med eller uden Tilsætning af Fedt, Borsyre, Rugbrød og
^ and. I Nordiskt med. Arkiv Bd. VI Nr. 12. (32 S. med 11 Heliotypier).
8)	Undersøgelser over det saakaldte rensede Blodmels, Kjodets, de saakaldte
Kjødsaltes, Kulhydraternes og Fedtets Næringsværdi i Nordiskt med. Arkiv.
Bd. VI. Nr. 19. (32 S.).
Ogsaa ved Udarbejdelsen af sammes Haandbog i Menneskets Fysiologi
1865—69 og 1S71—72 (i Alt c. 95 Trykark), som nu lægges til Grund for
Forelæsningerne over Fysiologien, er naturligvis Laboratoriet benyttet paa mange
Maader, og der forudsættes ved sammes Anvendelse, at Laboratoriets hele Apparat
stadig benyttes ved Forelæsningerne, idet de som bruge Bogen stadig henvises til
Laboratoriets Armamentarium og Samlinger, som forevises ved Forelæsningerne.
Men den fysiologiske Anstalt og dens Apparat sætter ikke blot Professoren
i Fysiologi i Stand til at røgte sit Kald paa en tilfredsstillende Maade; der
bydes ved den ogsaa andre, navnlig yngre Læger, ved Hjælp af Anstalten Lejlig-
hed til at dyrke Fysiologien i dens forskjellige Retninger, alt efter Omstændig-
hederne selvstændig eller under Professorens eller Assistentens Vejledning, og
endelig er der ved den givet de medicinske studerende en Lejlighed til praktisk
at lære Anvendelsen af videnskabelige Undersøgelsesmethoder, som ere betydnings-
fulde for deres Studium og senere Virksomhed, men som de tidligere maatte
savne. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt Anstalten i de sidst nævnte
Henseender er blevet benyttet af de studerende og af Lægerne, henvises til det
Uddrag af min Beretning, som allerede meddeltes i Aarb. f. 1871—73 S. 257—59;
Videnskabelige Samlinger.
455
netop den Udvidelse af Anstaltens Plan, som hertil var nodvendig, stødte i sin
Tid paa Modstand fra forskjellige Sider, da man mente, at Anstalten ikke eller
kun i et meget ringe Omfang vilde blive benyttet i disse Retninger. Til hvad
der paa anførte Sted er meddelt, skal her kun føjes følgende:
Blandt de Arbejder, som skyldes yngre Læger, der have benyttet det fysio-
logiske Laboratorium, fortjene at fremhæves: 0. Storchs Afhandling for den medi-
cinske Doktorgrad: Den akute Fosforforgiftning o. s. v. Kjøbenhavn 1865. 196 S.
P. Heibergs med Universitetets Guldmedaille belønnede Besvarelse af Universitetets
Prisopgave for 1865—66 (meddelt i Bibi. f. Læger 5te R. XIV. Bd. 69 Sider
under Titlen: Om Urinstofproduktionen hos Hunde ved Fodring med Blod og
Kjød, tilberedt paa forskjellig Maade) og P. Heibergs Afhandling for den medi-
cinske Doktorgrad: Bidrag til Læren om Stofskiftet. Kbhvn. 1869.
Anstalten har, bortset fra Iværksættelsen af de før omtalte fysiologisk-
kemiske Øvelser, ogsaa givet Anledning til Iværksættelsen af andre Øvelser
for de studerende, hvortil der tidligere savnedes Lejlighed. Saaledes har Indret-
ningen af det for mikroskopiske øvelser bestemte Lokale gjort det muligt for
Professor Schmidt at give de medicinske studerende praktisk Vejledning i Mikro-
skopi med Hensyn til de normale Vævs finere Bygning, og for Professor Reisz at
give dem en lignende Vejledning til mikroskopisk Undersøgelse af Vævenes og
Organernes pathologiske Forandringer. Disse mikroskopiske Øvelser, som ikke
have været forbundne med nogen Udgift for de studerende, have været meget
stærkt besøgte, under Tiden saa stærkt, at Deltagerne have maattet fordele sig i
to Hold.
Endelig fortjener endnu at nævnes, at der ved den fysiologiske Anstalts
Oprettelse og nærværende Indretning er opnaaet, at der nu for Forelæsninger i
det medicinske Fakultet haves et Avditorium, som er forsynet med et kemisk
Apparat og Materiale, og som er passende til Udførelsen af kemiske Forsøg ved
Forelæsninger. Et hertil brugbart Avditorium fandtes tidligere hverken i Uni-
versitetsbygningen eller paa det kirurgiske Akademi. Herved og ved Indretningen
af et Aftrædelsesværelse for de Docenter, som foruden Professoren i Fysiologi
ville benytte Avditoriet, er det derhos blevet muligt, at ogsaa Forelæsningerne
over Farmakologi og Medicina forensis, der tidligere, ligesom Forelæsningerne
over Fysiologi, maatte holdes i Universitetsbygningen, nu kunne holdes i den
fysiologiske Anstalts Avditorium, og derved, at hele det Apparat og alle de I ore-
læsninger og Øvelser, som vedkomme Medicinens theoretiske Studium, nu ere
samlede paa et Sted, er der opnaaet en ikke ringe Tidsbesparelse for de medi-
cinske studerende.
Den fysiologiske Anstalt udgjør nu altsaa et saare væsentligt Led i det
Apparat, som ved vort Universitet anvendes til Medicinens Studium, og allerede
den nærværende Generation af medicinske studerende vil vanskelig kunne begribe,
hvorledes det var muligt, at man for ikke saa mange Aar siden har kunnet und-
være den.
Med Hensyn til Anstaltens økonomiske Forhold maa bemærkes, at den, tor-
uden de oprindelig til det zootomisk-fysiologiske Museum bestemte Indtægter,
nemlig en Normalsum af 980 Rdlr. og et Tillæg for Offentlighed paa 50 Rdlr.
som allerede oven for er anført, har faaet 200 Rdlr. til Brændsel, hvoraf 100 Rdlr.
ere afskrevne paa Universitetets Brændselskonto, for hyis Regning Museet tidliget ø
58*
456
Universitetet 1864—1871.
blev opvarmet, medens de øvrige 100 Rdlr. ere tilvejebragte ved Forhøjelse af
Anstaltens Konto. Hertil kommer da endnu det, som indgaar for Adgangskort
til de kemiske Øvelser og for de af Laboranterne ituslagne Sager. Disse to
sidst nævnte Beløb udgjorde i 1869—70 109 M 16 f&, i 1870--71 156 M 22 /.?,
i 1871—72 213 M 89 i 1872—73 130 9M 37 y3 og- i 1873—74 241 M
28 /S. Hele Indtægten udgjorde altsaa:
i 1869-70..... 1,339 ?Rb< 66 Æ
i 1870—71 .....1,386 — 22 -
i 1871—72..... 1,443 — 89 -
i 1872—73..... 1,360 •— 37 -
og i 1873 — 74..... 1,471 — 28 -
Udgiften for Brændsel og Gas, som i det forrige zootomisk-fysiologiske
Museum ikke gik paa dettes, men paa Universitetsbygningens Konto, udgjorde i
Regnskabsaaret 1869 — 70 208 .W 55 for Brændsel og 26 80 for Gas,
og i Regnskabsaaret 1870- 71 154 M for Brændsel og 31 M 40 for Gas,
tilsammen 420 Wcf 79 /3 for begge disse Aar, altsaa i Gjennemsnit 210 M&f
391 /2 fo om Aaret. Men i de 3 sidste Regnskabsaar har det bevilgede Beløb vist
sig utilstrækkeligt, dels paa Grund af Lokalernes stærkere Benyttelse og dels
fordi Brændselspriserne ere blevne højere. Der forbrugtes nemlig
i 1871—72 til Brændsel 253 i88 /3 og til Gas 23 W 4
i 1872—73 - — 251 — 72 - — — 27 — 76 -
i 1873—74 - — 285 — 24 - — — 37 — 16 -
altsaa i Gjennemsnit 292 3fof 93'/3 /i om Aaret, saaledes at det til Anstaltens
øvrige Fornødenheder for Haanden værende Beløb i dette Tidsrum næsten er
blevet formindsket med 100 til Bestridelse af de uafviselige Udgifter for
Brændsel og Belysning.
For det zootomisk-fysiologiske Museum var vedtaget en maaske for dets
Tarv passende Fordeling af Normalsummen, saaledes, at der var ansat 30 3W til
anatomiske Instrumenter, 150 .W til Indkjøb at og Udgifter ved nye Gjenstande,
168 til Spiritus, 170 til Glas- og Glarmesterarbejde, 110 2/fof til Smede-
og Snedkerarbejde, 152 Mif til løbende Sinaaudgifter og 200 W til Forøgelse af
de foregaaende Poster. Det var en Selvfølge, at denne Fordeling blev ganske
upassende og uanvendelig, da det zootomisk-fysiologiske Museum blev forvandlet
til en fysiologisk Anstalt, som ved Siden af et mindre komparativ-anatomisk eller
zootomisk-fysiologisk Museum kom til at omfatte et fysiologisk Laboratorium med
de i det foregaaende omtalte Formaal. Jeg gjorde strax opmærksom lierpaa;
men jeg blev beroliget ved den Erklæring, at denne Fordeling ikke havde nogen
praktisk Betydning, idet de nævnte Beløb kunde anvendes saaledes, som Anstaltens
Tarv maatte udkræve det, uden Hensyn til deres Betegnelse, naar kun den be-
vilgede Totalsum ikke blev overskredet.
For at give et Indblik i Anstaltens økonomiske Forhold turde det nu være
rigtigst først at omtale de Udgiftsposter, som ere en Følge af Anstaltens for-
andrede Indretning, Bestemmelse og Virksomhed, og som slet ikke kom i Betragt-
ning for det forrige zootomisk-fysiologiske Museum.
Den udvidede Anstalts Rengjøring, Indkjøb af Forsøgsdyr og Foder til dem
ere Udgiftsposter, som ere betydelige, men som i Følge deres hele Beskaffenhed
maatte optages under Kontoen for løbende Sinaaudgifter. Denne Kontos Beløb
Videnskabelige Samlinger.
457
er da naturligvis nu meget større end den Gang, da Anstalten kun bestod af et
zootomisk-fysiologisk Museum.
I 1869-70 forbrugtes til løbende Udgifter 240 M » /3
i 1870 —71 —	_	_ 259 — 33 -
i 1871—72 —	—	_ 277 _ 54 -
i 1872—73 -	—	_ 340 _ 84 -
i 1873-74 -	30S — 44 -
Stigningen af denne Konto er dels begrundet deri, at Prisen for Foderet er
steget og dels deri, at der i de to sidst nævnte Aar foretoges Forsøg over Stof-
skiftet, hvortil der behøvedes langt kostbarere Fødemidler, end der ellers bruges
til Foder for Dyrene. Det er let at forstaa, at denne Udgiftspost maa kunne
variere betydelig, og at den under Omstændigheder, alt efter den Retning, hvori
der netop arbejdes, maa kunne blive endnu langt større, f. Es. ved et større
Forbrug af Forsøgsdyr. Størrelsen af det Beløb, som er medgaaet til de for de
medicinske studerende indførte øvelser i saadanne kemiske Arbejder, som kommø
til Anvendelse for Læger ved fysiologiske, pathologiske, toxikologiske og mediko-
forensiske Undersøgelser, kan vel ikke nøje angives; men Udgiftsposterne for
Kemikalier samt for Glas og Porcellæn hidrøre væsentlig fra dette Formaal.
Disse Udgiftsposter udgjorde
i 1869 — 70 for Kemikalier 78 W 12 /> for Glas og Porcellæn 136 Mb( 48
i 1870- 71 — — 23> — 46 - —	—	143 — 70 -
i 1871-72 — —	69 — 86 - —	-	70 — 44 -
i 1872-73 — — 126 — 71 - —	—	54 — 57 -
i 1873—74 — — 133 — 48 - —	—	60 — 7 -
altsaa i Gjennemsnit aarlig for Kemikalier 1 27 72 /3 og for Glas og Porcellæn 93
7 eller tilsammen forbrugt for Kemikalier Glas og Porcellæn 220 ,%tf 79 om Aaret.
Dertil kommer, J) at en Del af den Spiritus, som er forbrugt, (nemlig i 1869—70
og 1870 - 71 tilsammen 95 ORfif 80 /3 i 1871—72 33 ffihf 32 i 1872 73
33 JRjrf 32 /3 og i 1873—74 49 %)f 16 /3) er medgaaet til Brug i Laboratoriet,
2) at ogsaa en Del af de løbende Udgifter hidrører fra dette Formaal og, 3) at
der under Posten: Andre forbrugte Gjenstande, som efter indgivet Regning ere
anviste til Udbetaling, findes adskillige, som høre derhen, saasom for Filtrerpapir,
Gummirør og Kautschuksager, Propper, Haandklæder o. s. v., saa er det klart,
at Udgifterne for de studerendes kemiske Øvelser ikke saa lidt overstige det
Beløb, som dertil indkommer ved Betalingen for Adgangskort og Erstatning for
ituslagne Sager, som af oven staaende Meddelelse ses at have udgjort tilsammen
i Gjennemsnit 170 Jftøf 19 om Aaret,
Til Haandværkerarbejde, hvorunder Smedearbejde, Snedkerarbejde, Blikken-
slager- Gas- og Vandmesterarbejde, Glarmesterarbejde, Malerarbejde og Drejerar-
bejde er medgaaet i 1869—70 187 M 22 /?, i 1870 — 71 272 M 17/3, i
1871 —72 215 3W 37 /}, i 1872—73 86 M 72 /?, i 1873- 74 159 Jfof 56 (i.
Herunder kommer en Del Haandværkerarbejde, som maatte udføres for Anstaltens
Regning, fordi det til Bygningens Opførelse og Indretning beregnede Beløb ikke
havde været tilstrækkeligt til Udførelsen af den hele Detail, der behøvedes til
Anstaltens Formaal, og som derfor maatte udføres lidt efter lidt. Herhen hører
navnlig Anstaltens Forsyning med Gas- og Vandledninger. Omendskjønt de under
disse Haandværkerarbejder henhørende Udgifter herefter ville blive noget mindre
458
Universitetet 1864—1871.
og oniendskjont Udgifterne for den komparativ-anatomiske Samlings Vedligehol-
delse med Spiritus o. s. v. have været og fremdeles ville blive ved at være noget
ringere, end da Anstalten kun var et zootomisk-fysiologisk Museum af noget
større Omfang end nu, saa er det med Hensyn til Anstaltens øvrige Krav paa
Gjenstande, som forbruges ved dens Virksomhed, og hvis Forbrug er ganske
uundgaaelig, dog indlysende, at den Sum, som nu kan anvendes til Anskaffelsen
af nye Gjenstande, der bevares for Anstalten, navnlig af Instrumenter, Apparater
og Gjenstande for Samlingerne, forholdsvis er meget ringe, saa vel i Sammen-
ligning med den Sum, hvorover der tidligere dertil kunde disponeres i det zooto-
misk-fysiologiske Museum, som i Sammenligning med de Beløb, som dertil an-
vendes ved andre fysiologiske Anstalter i Udlandet og med Hensyn til Anstaltens
Tarv og rimelige Krav. I det forhen værende zootomisk-fysiologiske Museums
Budget er der nemlig vel kun anført 150 Fdif til Indkjøb af og Udgifter ved nye
Gjenstande, foruden 30 9ltf til anatomiske Instrumenter; men de øvrige Udgifts-
poster til Smede- og Snedkerarbejde med 110 Mif, til Glas- og Glarmesterarbejde
med 170 Slif, til Spiritus med ir>8 og til Forøgelse af de foregaaende Poster
med 200 2/fof kunde og maatte hovedsagelig anvendes til Gjenstandenes Montering
og Indlemmelse i Samlingen. Indkjøbet af et Hvalskelet f. Es. koster kun lidet
i Forhold til Smedearbejdet og andet Arbejde ved et saadant Skelets Opstilling
og Præparation, ligesom Udgifterne til Samlingsglas, Spiritus og Glasskabe sæd-
vanlig ere større end Udgifterne for Indkjøb, Transport o. s. v. af de indkjøbte
Gjenstande, som skulle opbevares i Spiritus, i Præparatglas og i Glasskabe. I
Stedet for de til anatomiske Instrumenter og Indkjøb af og Udgifter ved nye
Gjenstande udtrykkelig nævnte 180 W, kunde der saaledes i det forrige zooto-
misk-fysiologiske Museum i Virkeligheden anvendes i det mindste 700 lW om
Aaret til Anskaffelsen af nye, til Opbevaring i Museet bestemte Gjenstande, da
det Beløb, som medgik til de engang monterede Gjenstandes Vedligeholdelse,
naturligvis kun var forholdsvis ringe. Hvis man nu vilde indhente saadanne Op-
lysninger om de forskjellige fysiologiske Anstalters Budgetter, som dem jeg ind-
hentede i 1803, før vor Anstalt blev oprettet, saa vilde det vistnok vise sig, at
man næsten overalt har været nødsaget til at forøge de til dem bevilgede Sum-
mer; ved mange blandt dem vides med Bestemthed at Budgettets Forøgelse har
været meget betydelig, til omtrent det dobbelte af det Beløb, hvorover der kunde
disponeres i 1863. Dette er dels begrundet deri, at Omfanget af Fysiologiens
Hjælpemidler stadig er tiltaget med dens videre Udvikling i fysikalsk-kemisk
Retning, og dels deri, at Priserne for alle Ting, men især for de Arbejder, der
leveres af Mekanici, ere stegne ganske overordentlig i de senere Aar.
For at der kan opnaas et Overblik over, hvad der af nye Gjenstande, Instru-
menter, Apparater, Bøger og Samlingsgjenstande, ere overgaaede i Anstaltens
Inventarium og bevares i den, sammenstilles her Udgifterne for alt det, som paa
nogen Maade kan henføres hertil, uden Hensyn til, at en Del af disse Gjenstande
ere af en saidan Beskaffenhed, at de lide ved Brugen og af og til maa fornyes
og repareres.
I 18f;9—70 anskaffedes:
Glasinstrumenter fra Berlin.............................. 9 ffitC 33
Et Spektralapparat fra Hofmann i Paris................... 112 — 41 -
Overføres... 121 W 74 /j
Videnskabelige Samlinger.
459
Overført...	121 74
Et Induktionsapparat fra Loisseau i Paris.......................31 — 78 -
Fragt og Told derfor....................................................9 _ 9 .
For Skrive- og Skjærediamanter ..................................................9 _ » .
For Platinablik og Platintraad........................................................16__ g .
Former til Gipsafstøbninger og Gipsafstøbninger af nogle Kra-
nier ..........................................................................................36 — » -
Boger.................................................53 — 42 -
For galvaniske Elementer fra Rasmussen......................................12 — » -
Instrumenter og Apparater fra Klein...............................36 — 80 -
Tilsammen...	326 1 f,i
I 1870—71 :
Instrumenter fra Nyrop................... 14
Bøger................................ 51	—
Thermometer........................................................6 —
71	M
I dette Aar anvendtes 98 ffldf 66 /3 paa en Udvidelse af	Gasledningen og
66 71 paa Anskaffelsen af et med Vandledningen forbundet Sugeapparat.
Regnes disse Udgifter med under denne Afdeling, saa bliver Summen 236 W
41 /i.
I 1871 -72:
Instrumenter og Apparater fra Leipzig.................... .	93 Jføf 64 /3
Et System af konvexe, konkave og cylindriske Glas til Under-
søgelse af Øjets Refraktions- og Akkomodationsevne............72 — » -
Andre Gjenstande til samme Undersøgelse....................................2 — 72 -
En Drejebænk med Tilbehør..........................................................45 — » -
Bøger....................................................84 — 36 -
Tilsammen...	297 W 76 Æ
I 1872- 73:
Instrumenter og Apparater fra Leipzig fra Balzar og Horn.. .	136 W 8/3
Instrumenter fra Klein................................................................21 — 4S -
Et Apparat fra Schmidt og Haensch til Blodets Farvebestem-
melse...............................................................................— 91 -
En Kaninholder fra Langgaard i Berlin........................................16 — » -
Kirurgiske Instrumenter fra Nyrop............................................12 — 72 -
Et Ofthalmoskop efter Liebreich fra Paetz og Flor i Berlin ...	67 — » -
En fin Injektionssprøjte fra Holzhauer i Marburg. . .................6 82 -
Bøger................................................................................................7 — " "
Glasapparater fra Greiner................. ........................4 "
Tilsammen. .	285 93 />
I 1873-74:
Instrumenter fra Horn i Leipzig................................6 W 20
Et Misfoster (siamesisk Tvilling)............................................»
Overføres...	16 20 $
460
Universitetet 1864—1871.
Bøger
Akustiske Apparater fra Kønig i Paris
Overført... 16 %}<{ 20/3
......... 170 — 16 -
.......... 29 — 64 -
Et Apparat til Blodlegemernes Tælling af Malassez tillige med et
kvadreret Okularmikrometer........ ............. . .
Et Stativ til mikroskopisk Demonstration fra Leipzig.....
24 — 92 -
8 — 54 -
Tilsammen... 249 <M 51 [i
Det kan med Sikkerhed forudses, at det Beløb, der i Finansaaret 1874 —
7 5 vil kunne anvendes til dette Formaal, vil blive endnu langt ringere end i de
foregaaende Aar, hvis der overhovedet vil kunne blive noget tilovers dertil. Af
det anførte turde fremgaa, at det Belob, som staar til vor fysiologiske Anstalts
Raadighed, overhovedet er meget ringe i Forhold til det, som er fornødent for
den, og at i Særdeleshed det Beløb, som kan anvendes til Anskaffelsen af Appa-
rater, Instrumenter, Naturgjenstande og overhovedet saadanne Ting, som mere
blivende gaa over i dens Inventarium, og som maa anskaffes, naar Anstalten skal
holdes a jour med Videnskabens Udvikling, er saa knapt, at Anstaltens Bestyrer
rimeligvis meget snart vil være nødsaget til at andrage paa en Forhøjelse af
dens Etat.
En i Slutningen af 1864 indtraadt Vakance i Bibliothekarposten ved det
Classenske Bibliothek foranledigede de to øvrige Medlemmer af den vedvarende
Bibliothekskomite, der bestaar af Bibliothekaren ved det store kgl. Bibliothek,
Bibliothekaren ved Universitetsbibliotheket og Bibliothekaren ved det Classenske
Bibliothek, til at henlede Ministeriets Opmærksomhed paa, om der ikke ved For-
handlinger skulde kunne træffes saadanne Foranstaltninger, at det Classenske Bi-
bliothek, uden at det særegne ved dets Oprindelse og dets Vedligeholdelse tabtes
af Syne, blev mere frugtbringende for Fædrelandet og Videnskaben. Efter at
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet havde anbefalet denne Sag til
nærmere Overvejelse af Direktionen for det Classenske Fideikommis, modtog det
fra bemeldte Direktion under 1. Sept. 1865 en Udtalelse med nærmere Forslag.
Skjønt Direktionen, der gik ud fra, at der herved sigtedes til en Forening af det
Classenske Bibliothek med Universitetsbibliotheket, havde ikke faa væsentlige Be-
tænkeligheder, undervurderede den dog ikke Betydningen af, at de nævnte Biblio-
thekers Forening vilde gjøre den Classenske Bogsamling langt mere tilgængelig og
navnlig dens kostbare Værker i det naturhistoriske Fag mere frugtbringende, end
de for Ojeblikket kunde være. Da General Classen derhos selv i sit Testamente havde
bestemt, at hans Bibliothek skulde være til almindelig Nytte, og denne hans
Villie ved Foreningen af begge Bibliotheker endog vilde kunne opfyldes i en langt
højere Grad end hidtil, fandt den deri overvejende Grunde til at indvilge i en
saadan Forening, naar den kunde udføres paa en saadan Maade, at de Hensyn,
som i øvrigt skyldtes Testator, derved kunde fyldestgjøres. For at dette skulde
kunne opnaas, ansaa Direktionen det for aldeles nødvendigt, at det Classenske
X. TJixivexsiieis'bi'bliotlieke't.
Videnskabelige Samlinger.
461
Bibliotheb i Hovedsagen fremdeles kunde vedblive at være en selvstændig Sam-
ling og knyttes til Classens Navn. Med denne Fordring for Øje fremsatte Direk-
tionen de Betingelser, under hvilke den mente at kunne indrømme, at det Clas-
senske Bibliotliek forenedes med Universitetsbibliotheket.
Om dette Forslag udtalte Konsistorium sig, efter herom at have modtaget
Universitetsbibliothekarens Erklæring, i Skrivelse til Ministeriet af 2. Novbr.
Konsistorium ansaa det med denne for særdeles ønskeligt, om en Forening af det
Classenske Bibliothek med Universitetsbibliotheket kunde blive iværksat, ligesom
det fandt, at der til Opnaaelsen af dette Øjemed burde vises den størst mulige
Imødekommen fra Universitetets Side. For imidlertid at fjærne al Usikkerhed
og forebygge senere Meningsforskjel, ansaa Konsistorium det for rettest, at der
tilvejebragtes mundtlige Forhandlinger med Fideikommissets Bestyrelse, og bemyn-
digede derfor Konf. Madvig og Universitetsbibliothekar, Prof. Thorsen til at træde
i Forbindelse med bemeldte Bestyrelse, under Forudsætning af, at denne maatte
være villig hertil, for at forberede en fuldstændig og endelig Overenskomst an-
gaaende de nærmere Betingelser for dette Anliggendes Ordning. Direktionen for
det Classenske Fideikommis erklærede sig enig heri, og delegerede paa sin Side
Gehejmeraad Tillisch til at forhandle med Universitetets Delegerede.
Under 20. Oktbr. 18G6 enedes disse Delegerede om følgende Forslag:
Det Classenske Bibliothek, med Undtagelse af sammes landøkonomiske Afdeling,
forenes med Universitetsbibliotheket paa følgende Vilkaar:
1.	Det forenede Bibliothek kaldes: „Universitetsbibliotheket og det dermed forenede
Classenske Bibliothek".
2.	De Doubletter af det Classenske Bibliothek, ligesom alle de Boger af dette Biblio-
thek, der ikke optages i det forenede Bibliothek, forbeholder Fideikommisdirek-
tionen sig at disponere over. Naar blandt Doubletterne det, der hører til det
Classenske Bibliothek, beholdes i det forenede Bibliothek, fordi det er bedre end
det, som findes i Universitetsbibliotheket, kan Fideikommisset, hvis det ønskes,
disponere over det sidst nævnte. Dog forudsættes det, at begge Doubletter i
enkelte Tilfælde forblive i det forenede Bibliothek, navnlig Doubletter af Værker,
som ere Gjenstand for meget Udlaau, eller som vanskelig kunne erstattes, hvis
de skulle opslides eller paa anden Maade forkomme. De Doubletter af begge Bi-
bliotheker, som ikke optages i det forenede Bibliothek, forsynes med et Mærke,
hvorved Afgangen fra Bibliotheket godtgjøres.
3.	De Fag, som af det Classenske Bibliothek indlemmes i det forenede Bibliothek,
skulle stedse konserveres, vedligeholdes, forøges og suppleres for den Sum, som
dertil tilstaas, og som udelukkende bliver at anvende dertil. De saaledes anska -
fede Bøger og Værker forsynes alene med det af det Classenske bibliothek hi i
benyttede Mærke o: Stifterens Vaaben. Over de Bøger, som anskaffes for Bidrage
fra det Classenske Fideikommis, sendes specificerede og at Biblioteksbestyrelsen
attesterede Regninger til Direktionen for Fideikommisset, som lader dem betale a
Fideikommissets Kasserer, for saa vidt deres paalydende Summer ikke overskri e
det tilstaaede Beløb. Da Fideikommisset saaledes kommer i Besiddelse at samtlige
specificerede Regninger og deraf faar fuldstændig Underretning om alle Anska -
felser af Beger for det tilstaaede aarlige Bidrag, bliver derum ingen videre In< -
beretning at indsende fra Bibliothekets Bestyrelse.
4.	Ikkun det alfabetiske Katalog fortsættes særskilt over de Bøger, som anskaffes tor
Fideikommissets Bidrag.	, ..	, D .
5.	Indbindingen saa vel af de nye Boger, som anskaffes for Fideikommissets Regning
som af de ældre til det Classenske Bibliothek henhorende Boger, naar de trænge
til Istandsættelse eller Ombinding, skal ske paa den ved det Classenske Bibliothek
hidtil brugte solide Maade.	„	... , ^ ,___
6.	I det Katalog, som afleveres med den Classenske Bogsamling, bliverdet ved hver
Bog og Værk at bemærke, om det er forblevet i det forenede Bibliothe* eller til-
7.	Son^Føbge' af oven staaende Bestemmelse maa ingen Bog som af den Classenske
Bogsamling gaar over i det forenede Bibliothek, sælges eller afhændes uden Sam^
tykke fra Direktionen for Fideikommisset, ligesom det af Fideikommisset tilstaaede
aarlige Bidrag ikke maa anvendes til noget som helst andet Brug end t.l Supple-
ring og Vedligeholdelse af de fra Fideikommissets Bibliothek afleverede lag, oa
. u	'	59
Universitets Aarbog,
462
Universitetet 1864—1871.
til Indbinding af de for Fideikommissets Regning anskaffede nye Høger eller de
af det afleverede Værker.
8.	Til den Classenske Bogsamlings Konservering, Vedligeholdelse og Foregelse
gamle og nye dertil henhørende Bøgers Indbinding m. v. bestemmes et Beløb af
1,200 Rdlr. aarlig, som Direktionen for Fideikommisset lader udbetale efterhaan-
den, som Regninger indløbe, jfr. Nr. 3. For saa vidt denne Sum ikke i det hele
anvendes i det løbende Aar, tillægges det ikke benyttede Beløb til det paafølgende
Aars Bidrag og anvendes i Forening med dette.
9.	1 il Lønning at det forenede Bibliotheks Personale bidrager Fideikommisset aarlig
600 Rdlr., hvilke ligeledes udbetales til vedkommende paa Fideikommissets Kon-
tor efter Rekvisition fra Bibliothekets Bestyrelse.
Indtil den ved det Classenske Bibiiothek nu konstituerede Bibliothekar Hoff-
mann erholder en Tilvæxt af i det mindste 300 Rdlr. i de faste Indtægter, som
han nu har uden for det, der ydes ham af Fideikommisset, bliver det nævnte Bi-
drag imidlertid kun at udrede med 300 Rdlr.
10.	De med Flytningen og Opstillingen af Bogsamlingen og med den dermed i For-
bindelse staaende Undersøgelse af Boger og Værker i begge Bibliotheker, for at
bestemme, hvilke Doubletter der skal beholdes, samt den ligeledes dermed i For-
bindelse staaende Katalogisering m. v.. forbundne Udgifter udreder Fideikommisset
efter fremlagte og behørig attesterede Regninger med en Sum af indtil 1,250 Rdlr.
11.	En Buste i Marmor af General Classen og eventuelt en lignende af Geheime-
raad Classen saa vel som de tvende store Glober, der findes i det Classenske Bi-
bliothek, gi\es passende Plads i det forenede Bibliothek. Busten, eller eventuelt
Busterne, bekostes af Fideikommisset.
12.	Naar den endelige Bestemmelse er taget, paabegyndes Flytningen snarest muligt
og bliver derefter uden Afbrydelse at fortsætte.
End videre maa undertegnede, Gehejmeraad Tillisch, med Hensyn til, at Direktio-
nen for det Classenske Fideikommis ikkun i Felge Ministeriets Opfordring og i Henhold
til de derfor talende Grunde har kunnet lade sig bevæge til at gaa ind paa at opgive
det Classenske Bibliotheks Selvstændighed, stille den Betingelse, at Ministeriet selv
erhverver Hs. Majestæt Kongens allerhøjeste Stadfæstelse paa den intenderede Foran-
dring, for saa vidt Fideikommisset angaar.
Kjøbenhavn, den 20. Oktober 1866.
C. Tillisch. J. N. Madvig.	P. G. Thorsen.
Med Skrivelse af 12. Novbr. forelagde Konsistorium Ministeriet Forslaget,
idet det bemærkede, at Universitetet efter Konsistoriums Skjøn burde modtage det
gjorte Tilbud, med Paaskjennelse af den Liberalitet og velvillige Imødekommen,
som fra Fideikommissets Side var udvist. Det indstillede derfor, at Ministeriet
vilde udvirke kgl. Stadfæstelse paa, at Foreningen af de to Bibliotheker maatte
iværksættes paa den foreslaaede Maade. Direktionen for Fideikommisset forelagde
fra sin Side Ministeriet Forslaget med Skrivelse af 15. Novbr.
Undervisningsministeriet begjærede derefter en Erklæring af Justitsministe-
riet, om der fra dettes Side maatte være noget at erindre mod, at der søgtes kgl.
Stadfæstelse paa, at de to Bibliothekers Forening iværksattes paa den i Forslaget
antydede Maade. Justitsministeriet udtalte i Skrivelse af 1. Decbr., at det under
Forudsætning af, at den landøkonomiske Afdeling af det Classenske Bibliothek,
del1 i Følge Forslaget ikke agtedes forenet med Universitetsbiblioteket, saaledes
som i Direktionens Skrivelse af 1. Sept. 1865 til Undervisningsministeriet antydet,
overtoges af den kgl. Landbohøjskole, intet fandt at erindre mod, at der udvir-
kedes kgl. Stadfæstelse paa, at den øvrige Del af det omhandlede Bibliothek for-
enedes med Universitetsbibliotheket paa de foreslaaede Vilkaar. Efter at Direk-
tionen havde indledet Forhandlinger med Direktionen for Landbohøjskolen herom,
nedlagde Ministeriet allerunderdanigst Forestilling om Stadfæstelse paa det om-
meldte Forslag, der derefter bifaldtes ved kgl. Resol. af 2. Marts 1867.
Efter Forslag af Universitetsbibliothekaren tillod Konsistorium ved Skrivelse
af 6. April, at Forelæsningssalen i Universitetsbibliotheket indtil videre maatte
Videnskabelige Samlinger.
463
overlades til Brug under Flytningen og det derefter følgende Arbejde, ligesom
det bemyndigede Rektor til efter lians Indstilling at lukke Universitetsbibliotheket,
efter forudgaaet Bekjendtgjorelse, i en Tid af indtil 1 Uge, naar Flytningen
skulde foregaa. Ved Skrivelse af lo. Juli bifaldt Konsistorium, ligeledes efter
Indstilling af Prof. Thorsen, at det i Overenskomstens Post 9 nævnte Beleb af 300
Rd., som Fideikommisset for Tiden skulde udrede til Lønningen af det forenede
Bibliotheks Personale, indtil videre maatte deles i 4 lige store Dele til hver af
hans Medarbejdere.
— Under H.Avg. 18'O gjorde Universitetsbibliothekaren, Prof. Thorsen, Ind-
stilling til Konsistorium om et forøget Tilskud til Bibliothekets Normalsum, navn-
lig for at opnaa en bedre Forsyning med Literatur. Universitetsbibliotheket og
det dermed forenede Classenske Bibliothek havde, udtalte han, til Udgifterne ved
Bogindkjøb, Indbinding o. s. v. i alt c. 4,000 Rd. -j- 1,200 Rd. Det sidst nævnte
Beløb, der først havdes fra 1867, var det Classenske Bidrag og skulde anvendes
til Naturhistorie, navnlig større Værker, til Geografi og Rejseværker, til Kemi
og Fysik. Den samme bundne Anvendelse havde Tilskudet fra den polytekniske
Læreanstalt 400 Rd., Grev J. G. Moltkes Legat 700 Rd. (400 Rd. til Natur-
historie, 200 Rd. til Filologi, 100 Rd. til Historie), Eibeschiitzs Legat 300 Rd.
(200 Rd. til hebraisk, 100 Rd. til indisk Literatur), Elerts Legat c. 90 Rd.
(til Defekter, Smaaindkjøb ved Avktioner o. s. v.) og Schous lille Legat c. 40 Rd.
(til dansk-norsk juridisk Literatur og hvad der dermed kom i Berøring). Indtæg-
tens større Halvpart c. 2,730 Rd. havde saaledes væsentlig en forud given Bestem-
melse ; men de vedkommende Fag kunde dog derved faa en meget god, dels en jævn
god Forsyning, dog med Undtagelse af Historie. Hvad der af den anden, til
frit Brug staaende, noget mindre Halvpart, c. 2,570 Rd. blev tilbage, efter at
Udgifter til Indbinding, Brændsel o. s. v., c. 1,4 70 Rd. vare udredede, til fri An-
vendelse til alle de Fag, hvortil der ikke havdes særskilte Midler (kun det Vedel-
Simonske Legat, c. 40 Rd.), var for lidt. Der behøvedes navnlig mere til medicinsk
Literatur*), til fremmed juridisk Literatur og til Statsøkonomi. Et nogenlunde ligeligt
Forhold kunde tilvejebringes, naar denne anden mindre Halvpart af Indtægten
ubeskaaret kunde anvendes paa Literaturen, naar der altsaa gaves et Tilskud af
c. 1,500 Rd. eller, da dette var, hvad der ligefrem gik med og efter længere Tids
Erfaring var gaaet med, og man ikke kunde anskaffe større Værker, nogle Hun-
dreder ud over de nævnte 1,500 Rd.
Konsistorium indsendte med Skrivelse af 31. Avg. 1870 denne Indstilling
til Ministeriet, idet det varmt anbefalede den. Det androg om et Tilskud af 2,000
Rd., et Beløb, som ikke kunde anses for overdrevent, naar Hensyn toges til, hvad
Universitetet maatte udrede til de andre i Forbindelse med det staaende viden-
skabelige Institutioner, og naar det derhos betænktes, at Bibliotheket var Univer-
sitetets vigtigste videnskabelige Hjælpemiddel.
Denne Indstilling kom for sent, til at Forslag kunde gjeres paa Udkastet
til Finansloven for 1871—72. Paa Forslaget til Finansloven for 1872 73
optoges 1,900 Rd., hvilket Beløb ved Finansloven bevilgedes, se lniv. Aarb.
1871—73 S. 342.
*) Kort Tid i Forvejen var der af 104 medicinske studerende til Konsistorium ind-
givet en Adresse om Bibliothekets bedre Forsyning med medicinsk Literatur.
59*
464
Universitetet 1864— 1871.
3- Den botaniske Have.
Ved kgl. Resol. 21. April 1858, jfr. Lindes Medd. 1857—63 S. 151, blev
det bestemt, at det normerede Professorat i Botanik tillige med det dermed hid-
til forbundne Direktorat over den botaniske Have indtil videre skulde blive ube-
sat. Et Andragende fra den i Folge samme Resolution beskikkede Docent i Bo-
tanik, Prof., Dr. phil. A. S. Ørsted, om at blive ansat i det ledige botaniske Pro-
fessorrat og om, at der tillige maatte tages Bestemmelse om, hvorvidt han i
denne Egenskab skulde overtage eller være delagtig i Bestyrelsen af den bota-
niske Have forte til den kgl. Resol. af 24. Marts 1862, ved hvilken Prof. Ørsted
beskikkedes til Professor ordinarius i Botanik, med Forpligtelse til, naar det
maatte blive ham paalagt, uden særligt Vederlag at overtage Direktoratet for
den botaniske Have, jfr. Lindes Medd. 1857—63 S. 162.
I Novbr. 1864 androg Prof. Or sted om, at Bestyrelsen af Haven maatte
blive ham overdraget. Til Behandlingen af denne Sag, med Hensyn til hvilken
Konsistorium begjærede en Erklæring af det ma th em atis k-n at ur viden-
skabelige Fakultet, nedsatte Fakultetet en Komite —, bestaaende af Konf. Forch-
hammer, i hvis Sted senere Prof. Reinhardt indtraadte, Prof. Steenstrup og Prof.
Steen —, der under 10. Oktbr. 1866 afgav sin Erklæring. Komiteen —, der
ikke havde villet afgive sin Erklæring, forend Tidspunktet til Flytningen var
rykket saa meget nærmere, at Sagen i sin Helhed kunde overses, efterdi større
Forandringer ved Havens Indretning og Bestyrelse rettest sattes i Forbindelse
med Flytningen —, var af den bestemte Formening, at den botaniske Haves Stil-
ling til Universitetet nødvendig krævede, at Professor ordinarius i Botanik var stil-
let i et saadant Forhold til Haven, at han kunde have baade Indseende med og
Indvirkning paa, at de for Undervisningen nødvendige Herbarier og Museumsaf-
delinger vare tilstede, og at han til sine egne Studier havde aldeles fri og uhin-
dret Afbenyttelse af saa vel Haven som alle andre Samlinger. Derfor maatte
Udvalget ogsaa erklære det for utilraadeligt paa aldeles ubestemt Tid at vedlige-
holde de extraordinære Forhold, hvorefter en anden end Prolessor botanices var
midlertidig Direktør for Haven. Men selv om det under andre Omstændig-
heder maatte være rigtigt, som Udvalget mente, strax at iværksætte Overgangen
af Havens Bestyrelse til Prof. ord. i Botanik, saa syntes det dog nu, med en
nær Udsigt til Flytningssagens Tilendebringelse, ikke at være hensigtsniæsigt at
bringe et nyt Element ind i den Komite, som havde det Hverv at lede Forhand-
lingerne om Tilvejebringelsen af et nyt Terræn til den botaniske Have. Men saa
snart disse Forhandlinger kunde anses som sluttede, burde formentlig, uden Hen-
syn til Resultatet, Prof. bot. tiltræde Bestyrelsen af Havens Anliggender i Stedet
for den midlertidige Direktør. For det Tilfælde, at Enighed opnaaedes om Flyt-
ning, burde der strax dannes en ny Komite med Prof. bot. som Medlem til at
gjøre Forslag til Flytningens Udførelse, til Havens Indretning, samt udarbejde
Overslag over Udgifterne ved Flytningen, Indretningen og den fremtidige Drift af
Haven.
Denne Erklæring, der blev tiltraadt af det mathematisk-naturvidenskabelige
Fakultet i Skrivelse af 21. Oktbr., indsendte Konsistorium under 16. Novbr.
til Ministeriet. Konsistorium var enigt med Komiteen i, at den botaniske Haves
Stilling til Universitetet nødvendig krævede, at Prof. bot. var stillet i et saadant
Videnskabelige Samlinger.
465
Forhold til Haven, at han kunde have baade Indseende med og Indvirkning paa,
at de for Undervisningen nødvendige Herbarier og Museumsafdelinger vare til-
stede, og at han til sine egne Studier havde aldeles fri og uhindret Afbenyttelse
af saa vel Haven som alle hermed i Forbindelse staaende Samlinger, og Konsi-
storium var ligeledes enigt med Komiteen i at erklære det for utilraadeligt paa
aldeles ubestemt Tid at vedligeholde det extraordinære Forhold, som hidtil havde
bestaaet, hvorefter en anden end Prof. bot. var midlertidig Direktor for Ilaveh.
Naar derimod Komiteen, uagtet det anførte, antog, at det dog nu, da der for-
mentlig var en nær Udsigt til Flytningssagens Tilendebringelse, vilde være rig-
tigst, ikke at foretage nogen Forandring i Bestyrelsen af den botaniske Have,
kunde Konsistorium ikke dele denne Mening. Konsistorium troede nemlig ikke,
at den hele Sag angaaende Flytningen af den nu værende og Anlæget af en ny
botanisk Have kunde fremmes paa den af Komiteen antydede Maade. Sporgs-
maalet om, hvor stort et Areal der burde erhverves til den nye botaniske Have,
maatte besvares i nojeste Forbindelse med Sporgsmaalet 0111 Udgifterne ved Ha-
vens Indretning og Anlæg, da der maatte drages Omsorg for, at den samlede
Udgift ved det nye Areals Erhvervelse og den nye Haves Indretning ikke over-
steg Universitetets Kræfter. Førend der havdes en Oversigt over samtlige disse
Forhold i Forbindelse med en omtrentlig Angivelse af, hvilken Indtægt der af den
nu værende botaniske Haves Grund kunde ventes for Universitetet, kunde der
efter Konsistoriums Formening ikke tages nogen endelig Bestemmelse angaaende
Størrelsen af det Terræn, der ønskedes erhvervet til den nye Have. I Henhold
til denne Anskuelse havde Konsistorium i en anden Skrivelse at s. D., jfr. Aarb.
1873—75 S. 85, foreslaaet, at Flytningskomiteen blev forstærket, og at der blev
givet den et udvidet Hverv, sigtende til at tilvejebringe alle de Oplysninger, som
vare fornødne, for at en endelig Bestemmelse i Sagen kunde tages. Da Konsi-
storium efter det anførte ikke troede at kunne opsætte Drøftelsen af Sporgsmaa-
let 0111 den nye Haves Indretning og Udgifterne herved, indtil de med Krigsmini-
steriet stedfindende Forhandlinger 0111 Erhvervelsen at en Grund paa Fæstningens
Glacis, vare bragte til Ende, saa meget mere, som Konsistorium ikke delte Ko-
miteens Mening, at dette Tidspunkt var nær forestaaende, og da Konsistorium
ligesom Komiteen ansaa det for aldeles nødvendigt, at Prot. bot. tog Del i alle
Forhandlinger 0111 den nye Haves Indretning og Anlæg, vilde det skjonnes, at
Konsistorium netop i Henhold til de af Komiteen anførte og at Fakultetet til-
traadte Grunde maatte komme til det Resultat, at der var al Grund til allerede
nu at lade det oven nævnte extraordinære Forhold, at en anden end Piot. bot.
var Direktør for den botaniske Have, ophore. Konsistorium maatte derfor
understøtte Prof. ørsteds Andragende om, at Bestyrelsen af den botaniske
Have overdroges til ham, saa snart de i saa,Henseeude fornødne Foranstaltninger
kunde træffes.
Efter Modtagelsen af denne Skrivelse tilskrev Ministeriet under .31.
Decbr. 1866 den konstituerede Direktør for den botaniske Have, Prol. J. Lange,
at det efter Overvejelse af de af Konsistorium anførte Grunde ansaa det for rig-
tigst, at Direktoratet over den botaniske Have fra d. 1. April 1867 overdroges til
Prof. bot. Ministeriet begjærede imidlertid, førend denne foranstaltning sattes i
Værk, en Udtalelse af Prof. Lange herom.
466
Universitetet 1864—1871.
Prof. Lange indsendte under 24. Jan. 1867 en udførlig Udtalelse om
alle de herhen horende Forhold. Han havde vel tænkt sig, at en Regulering af
Havens Bestyrelse og de Haven vedkommende Forretninger, forskjellig fra den nu
værende, ikke kunde lade vente længe paa sig; han ansaa imidlertid det nær-
værende Øjeblik ingenlunde for at være det heldigste til en definitiv Besættelse
al Direktørposten tor botanisk Have. Denne niaatte langt naturligere ønskes
udsat til et Tidspunkt, da Forhandlingerne om Havens paatænkte Flytning og
Udvidelse vare videre fremrykkede, og navnlig en alsidig Undersøgelse af Havens
hele fremtidige indre Organisation havde fundet Sted. Naar Konsistorium ansaa
det tor nødvendigt, at Prof. hot. deltog i alle de forestaaende Forhandlinger i
Anledning af den botaniske Haves Flytning og den nye Haves Indretning og Ord-
ning, hvorfor der var Grund til allerede nu at ansætte ham som Direktør, havde
denne Grund til en Forandring i Havens Bestyrelse tabt sin Betydning derved,
at Prof. ord. i Botanik var blevet Medlem af Flytningskomiteen. Hvad angik det
andet af Konsistorium fremhævede Moment, at det af Hensyn til den botaniske
Haves Stilling til Universitetet var utilraadeligt, at en anden end Prof. bot. var
midlertidig Direktør for Haven paa aldeles ubestemt Tid, udtalte han, at Prof.
ord. i Botanik jo ikke havde noget Retskrav paa tillige at være Havens Direktør,
hvorimod det havde været en almindelig fulgt Vedtægt, saa vel ved Flertallet af
fremmede Universiteter som tidligere ved Kjøbenhavns Universitet i en Række af
Aar, at Bestyrelsen af den botaniske Have var forenet med Professoratet i Botanik
og, hvor der var flere Docenter i dette Fag, hyppigst tildelt den ældre af disse.
Saa man imidlertid bort fra de mindre Universitetsstæder, hvor der for det meste
kun var 1 Botaniker i Universitetets Tjeneste, hvor den botaniske Have og Sam-
lingerne i Regelen vare af langt mindre Omfang, end det var Tilfældet hos os,
og hvor altsaa en Forening af Posterne som Universitetslærer og Direktør for Haven
laa langt nærmere for Haanden, og betragtede man derimod Forholdet, saaledes
som det var ordnet ved de større Universiteter, fandt man ikke faa Undtagelser
fra den oven nævnte Regel, idet Havens Bestyrelse snart var underlagt en Direk-
tion, snart fordelt mellem flere Botanikere, af hvilke hver havde sine bestemte
Funktioner. Stundom var den yngre Universitetslærer (og ikke Prof. ord.) eller
endog en Botaniker, som ikke havde akademisk Ansættelse, Direktør for den
botaniske Have. I og for sig var det formentlig ogsaa i en botanisk Haves vel
forstaaede Interesse, at der ved Sporgsmaalet om sanmies Bestyrelsesmaade toges
Hensyn ikke alene til en tidligere fulgt Vedtægt, men tillige til andre Omstændig-
heder, f. Ex. Forretningernes Omfang og Beskaffenhed, om disse hensigtsmæssigst
fordeltes mellem flere eller udførtes af en, og i saa Fald hvilken af de for
Haanden værende Botanikere, der egnede sig bedst til en slig Virksomhed o. s. v.
De forskjellige Kvalifikationer, der udfordredes som Docent, som videnskabelig
Botaniker og som Direktør for en botanisk Have med de talrige dertil horende
Detajls, kunde ikke altid ventes forenede hos en Mand. Det Spørgsmaal
paatrængte sig altsaa naturlig, nu da der forestod en Forandring i den
botaniske Haves Organisation, om ikke en anden Bestyrelsesmaade turde være at
foretrække for den tidligere som Regel vedtagne, og om ikke forskjellige andre
Omstændigheder maatte ønskes tagne med i Betragtning førend eller samtidig
med dette Spørgsmaals Afgjørelse.
I mere eller mindre nøje Sammenhæng med Sporgsmaalet om den botaniske
Videnskabelige Samlinger.
4(3?
ttaves Bestyrelse stode flere andre, f. Ex. om de tvende botaniske Docenters
Stilling og Omfanget af deres Virksomhed ved Universitetet, Beskaffenheden af
det Forhold, som knyttede dem til botanisk Have, fremdeles om den hensigts-
mæssigste fordeling af Forretningerne ved Havens indre Administration, hvor-
under dei indbefattedes saa mange forskjelligartede og hver for sig omfattende
Afdelingei som Bibliotheket, Herbarierne, Museet, Planternes Bestemmelser m. m.
En heldig og for Fremtiden betryggende Ordning af disse Forhold kunde kun
\entes opnaaet ved at tage alle disse neje forbundne Sporgsmaal samtidig under
Overvejelse; derimod kunde man let skabe nye Vanskeligheder og lægge væsent-
lige Hindringer i Vejen for et heldigt Resultat ved strax at afgjøre Spørgsmaalet
om Direktørpostens Besættelse for sig. Men til en slig alsidig Drøftelse af det
hele, den botaniske Have vedkommende Forhold syntes det nærværende Ojeblik
at egne sig særdeles vel, idet Komiteens Forhandlinger om Havens Flytning og
den eventuelle nye Haves hensigtsmæssigste Indretning og Ordning med Nødven-
dighed maatte antages at medføre en Overvejelse af disse og flere, dels finan-
sielle, dels organisatoriske Sporgsmaal.
Der kunde næppe være nogen Tvivl om, at den botaniske Have i høj Grad
trængte til en Forøgelse af Arbejdskræfter og til en anderledes fordelt Ordning
af Arbejderne end den, som nu fandt Sted, saafremt de under Haven henhørende
forskjellige Afdelinger skulde komme det botaniske Studium fuldstændig til gode,
en Trang, hvorpaa der hidtil kun delvis havde været raadet Bod ved extraordinære
Foranstaltninger. Han paaviste derefter, hvorledes Forholdet stillede sig for de
enkelte Afdelingers Vedkommende for derved at begrunde sin Overbevisning.
Hvad Bibliotheket og Herbarierne angaar, maa i det hele henvises til den i
Aarb. f. 1877—78 S. 335—36 omtalte Erklæring af Prof. Lange; den indeholder
i det væsentlige den samme Udvikling. Museet (Samlingerne af tørrede Frugter,
Frø o. fl. Plantedele, fossile Planter, Spiritusgjenstande m. m.) befandt sig indtil
for ikke mange Aar i en yderst utilfredsstillende Tilstand, idet største Delen af,
hvad Haven ejede i denne Retning, var uordnet og utilgængeligt; først i Lieb-
manns Bestyrelsestid bestemtes det, at Havens righoldige Materiale af Museums-
stykker skulde ordnes, bestemmes og opstilles efter en vedtagen Plan. Til at
foretage denne Ordning antoges Cand. med. Didrichsen mod et extraordinært
Honorar, og han havde i en Række af Aar fortsat dette Arbejde, saaledes at den
betydeligste Del af Havens tørre og i Spiritus opbevarede Museumsstykker var
bragt i systematisk Orden og tilgængelig til at benyttes som Hjælpemiddel ved
det botaniske Studium. Ved Siden heraf begyndte Prof. Orsted imidlertid Dannel-
sen af en »Studiesamling,« som, efter Begyndelsen at dømme, vilde fordre meget
betydelig Plads og større Pengemidler, end Haven kunde raade over. Dels paa
Grund heraf, dels i Anledning af Kollisioner, fremkaldte ved Gjennemførelsen af
forskjellige Principer for Museets Ordning, som gjorde sig gjældende mellem den
botaniske Professor og den Mand, til hvem Museets Ordning efter den tidligere
vedtagne Plan tjenstlig var overdraget, fandt han (Lange) tilstrækkelig Anledning
til — især efter at Ministeriets Skrivelse af 1. Oktbr. 1863 havde bestemt, at
50 Rd. til bedste for den nævnte Studiesamling skulde udredes af Havens Konto
og anvises, ikke paa sædvanlig Maade, men direkte af Prof. Orsted — at lien-
vende sig i en Skrivelse (30. Novbr. 1863) til Konsistorium, hvori lian gjorde
opmærksom paa, at de til Museets Raadighed staaende Pengemidler ikke vare
468
Universitetet 1864—1871.
tilstrækkelige, saafremt de 2 Samlinger skulde fortsættes samtidig, og at han
derfor maatte onske en Afgjørelse af, hvorledes Forholdet mellem den tidligere
begyndte og i mange Aar fortsatte samt den senere anlagte Studiesamling skulde
afgrænses. Han modtog imidlertid intet Svar paa dette Andragende, og i den
siden da forløbne Tid havde Docent Didrichsens Virksomhed i Museet — i Uvis-
heden om, hvorledes den systematisk ordnede Samlings Stilling eventuelt maatte
blive fastsat — fornemlig været rettet paa at vedligeholde det allerede ordnede
og derhos at udfore en Række fysiologiske og morfologiske Præparater, som han
med megen Flid havde sammenbragt og stadig fortsatte, saa at man deri havde
et værdifuldt Hjælpemiddel for Forelæsninger og Selvstudium, der havde blivende
videnskabeligt Værd for Samlingerne. I den sidste Tid havde desuden Prof.
ørsted paataget sig at ordne de fossile Planter, som hidtil ikke havde været op-
stillede, men som han ønskede at kunne tage i Brug ved en Forelæsning. Meget
stod der dog endnu tilbage at udføre i Museet, hvorledes end Planen for dettes
Ordning maatte blive fastsat; men han vilde ikke her fremkonfme med Forslag
desangaaende, idet han antog, at dette vilde blive Gjenstand for Overvejelse af
den nedsatte Komite. Kun bemærkede han, at det efter de gjorte Erfaringer
sikkert maatte anses for tilraadeligt, at Museet bestyredes af en Mand, efter at
Principerne for dets Omfang og Ordning samt de Pengemidler, som dertil kunde
afses, vare bestemte, og at der ydedes ham Bistand af en haandfærdig Mand som
Assistent og Præparator.
De levende Planters Bestemmelse var en Virksomhed, som ved Siden af
særligt Studium af den systematiske Botanik udfordrede en ikke ubetydelig Tid,
naar der, som det burde fordres, skulde være en god Garanti for rigtig Navn-
givning —, ved Siden af den, som Gartnerens Nøjagtighed i Bogføring, Etikette-
ring og Frøindsamling afgav — , i hvilken Henseende Kjøbenhavns botaniske Have
alt fra ældre Tid havde haft et godt Navn og indtaget en fremragende Plads
blandt de øvrige botaniske Haver i Evropa. Han havde i sin Funktionstid an-
vendt c. 2—3 Timer hver anden Dag i de 6 Maaneder af Aaret paa denne Virk-
somhed ; men under extraordinære Forhold, f. Ex. ved Udarbejdelsen af et
nyt Katalog eller en omfattende Revision af Havens Planter, som efter al
Rimelighed vilde blive nødvendig i de første Aar efter Havens Flytning, vilde
denne Arbejdstid ikke være tilstrækkelig. Under Forudsætning af, at der var
tvende Docenter i Botanik ved Universitetet, vilde det synes naturligt, at den ene
af dem varetog Planternes Bestemmelse, den anden et andet Hverv ved Haven,
f. Ex. Museets Bestyrelse, alt efter deres særlige Talent og Tilbøjelighed, hvor-
imod en Forbindelse af tvende hver for sig saa omfattende Virksomheder i en
Person, naar denne tillige skulde holde Forelæsninger og være behjælpelig med
Planternes Bestemmelse i Herbarierne, formentlig var afgjort utilraadelig. Lige-
ledes maatte den Kombination anses for saare uhensigtsmæssig, som hidtil havde
fundet Sted, at nemlig den ene Docent tillige havde været ansat som Bibliothekar,
Inspektør ved Herbarierne og extraordinær Konservator ved Museet og endelig
som Assistent, uden at det til med var blevet tilstrækkelig betegnet, til hvem og
i hvilken Udstrækning denne Assistance skulde ydes. Det kunde næppe være
tvivlsomt, at en Fordeling af disse talrige og betydelige Forretninger mellem flere
ved den forestaaende Omordning burde finde Sted.
Han anstillede derpaa en Sammenligning mellem de Antydninger, han lier
Videnskabelige Samlinger.
469
havde fremført, og nogle positivt formulerede Forslag, der vare fremkomne i en
Afhandling »Om Botanikens Stilling ved vort Universitet samt Forslag til Op-
rettelsen af et botanisk Museum« (trykt i »Fædrelandet« i 1856), og gjorde nogle
Bemærkninger 0111 Udgifterne herved. Da denne Del af Erklæringen imidlertid
dels har tabt sin Betydning ved de i Prof. Langes senere Erklæring af 14. Maj
1876, jfr. Aarb. 1877—78 S. 333 -39, fremkomne Forslag, dels optages af
denne, forbigaas den her.
Sluttelig androg han paa, at den definitive Ansættelse af en Direktør for
den botaniske Have maatte blive udsat, indtil samtlige de her omhandlede nøje
forbundne Spørgsmaal havde været tagne i Betragtning under et, enten af Komi-
teen for den botaniske Haves Flytning eller i Forbindelse med dennes Forslag til
Ordningen af Havens indre Okonomi.
Denne Erklæring tilstillede Ministeriet med Skrivelse af 1. Febr.
Konsistorium og begjærede, idet det udtalte, at den hos det havde fremkaldt
stærke Tvivl om Betimeligheden og Hensigtsmæssigheden af overhovedet 1111 at
foretage en Forandring i Havens nu værende Bestyrelsesforhold, Erklæring herom
af Konsistorium, der atter foranledigede det mathematisk-naturvidenskabelige Fa-
kultet og Prof. ørsted til at udtale sig.
Under 30. Oktbr. indsendte Fakultetet en Erklæring af 21. Avg. af
Prof. Ørsted. Fakultetet udtalte, at Universitetets botaniske Have først og fremmest
burde være en Universitetshave og tjene Universitetets Formaal, Undervisning og
Videnskabelighed. Bestyrelsen for en Have, der endnu ikke forfulgte liere For-
maal end dem, vor botaniske Have hidtil havde fulgt, eller dem, den etter al
Sandsynlighed for en lang Tid vilde blive sat til at følge, burde aldeles ikke
være i flere Hænder, men kun i e n Haand. Kunde Prof. bot. selv afgive denne
Haand til Bestyrelsen, fordi han baade virkelig egnede sig til de tra Studier og
Foredrag ikke lidt forskjellige administrative Forretninger, som Bestyrelsen førte
med sig, og kunde han fra hine spare den nødvendige Tid til denne, var det
formentlig naturligst, at Bestyrelsen lagdes i dennes Hænder alene, kun at han
understøttedes med den nødvendige Medhjælp; og end mere naturligt fandt Fa-
kultetet det, naar han selv maatte ønske denne dobbelte Virksomhed. Et at
Fakultetets Medlemmer, Etatsr. Steenstrup, udtalte dog, at han fandt det meget
betænkeligt, at Bestyrelsen af Haven skulde være ubetinget knyttet til Professoratet,
eller at den ikke skulde kunne gaa over i andre Hænder, naar hine Betingelser
ikke vare eller kunde antages at være tilstede, eller Prof. bot. ej ønskede den.
Prof. bot. maatte, ved andre Kombinationer af de ved Haven ansatte Kiætter,
kunne udfries fra Bestyrelsens Byrde, naar disse vilde træde formeget i
Kollision med hans Studier og Forelæsninger, omtrent i Analogi med det,
der var bestemt for Prof. zoologiæ med Hensyn til hans Stilling til det
store zoologiske Museum. Naar Forelæsningssamlingen for de regelmæssige ellet
periodisk tilbage vendende Kursus, og de særegne Studiesamlinger, vare adskilte
fra de andre større Samlinger, hvilket de burde være, enten Proi. bot. var Be-
styrer af Haven eller ej, og vare Prof. bot. særlig underlagte med bestemt
Annuum, bestemte Lokaler og bestemt Assistance, derunder tillige indbefattet
den Understøttelse af Gartneren til saadanne Forsøg i Haven og i Drivhusene*
som til længere Studier maatte være nødvendige, — troede han, at der \ilde kunne
gives Prof. bot. tilfredsstillende Betingelser for en fuld Docentvirksomhed og
Universitet« AarLog.	(JJ
470
tJniversitetet 1864—1871.
uafhængige Studier. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt en Forandring
af den midlertidige Bestyrelse, saaledes at Prof. bot. blev Enebestyrer, burde ind-
træde nu eller senere, erkjendte Fakultetet, at de af Prof. Lange fremførte Be-
mærkninger vistnok ingenlunde vare uvæsentlige, men at de fortjente ethvert Hensyn,
og næppe af Prof. ørsted vare imødegaaede fra den rette Side. Imidlertid fore-
kom de dog ikke Fakultetet at have saa megen Vægt, at de kunde ændre
Fakultetets tidligere Hovedanskuelse og Indstilling. Et overvejende Hensyn til
de af Prof. Lange fremførte Betragtninger vilde maaske nok fri Universitetet fra
visse Ulemper, men tillige have andre og større i Følge med sig.
Med Skrivelse af 1G. Novbr. indsendte Konsistorium disse Udtalelser
til Ministeriet. Konsistorium fastholdt fremdeles med Fakultetet, at Prof. bot., i
alt Fald, naar han selv ønskede saadant, burde være Direktør for Universitetets
botaniske Have, ligesom det ikke tillagde de fremsatte Tvivl om Betimeligheden
af nu at iværksætte den omtalte Forandring i Havens Bestyrelse nogen afgjørende
Vægt. Konsistorium fastholdt, at den botaniske Have maatte betragtes som en
Universitetshave, hvis Hovedformaal var at afgive det fornødne Materiale til det
botaniske Studium og de botaniske Forelæsninger, men at den derimod ikke kunde
betragtes som et botanisk Institut med videre gaaende Formaal, saaledes som de
af Staten underholdte store botaniske Haver, der fandtes liere Steder, saasom i
Paris, i Kew ved London eller i St. Petersborg. Som allerede af Konsistorium
i dets Skrivelse af 16. Novbr. 1866 var udtalt, mente det fremdeles, at den
botaniske Haves Stilling til Universitetet nødvendig krævede, at Prof. bot. var
stillet i et saadant Forhold til Haven, at han baade kunde have Indseende med
og Indvirkning paa, at de for Undervisningen nødvendige Herbarier og Museums-
afdelinger vare tilstede, og at han til sine egne Studier havde aldeles fri og
uhindret Afbenyttelse baade af Haven og af alle hermed i Forbindelse staaende
Samlinger. Medens Konsistorium saaledes holdt for, at Prof. bot. som saadan
havde et naturligt Krav paa i Kegelen at være Havens Bestyrer, fremhævede
Konsistorium særlig med Hensyn til Betimelighedsspørgsmaalet, at den nye Have
jo kun skulde afgive et større og bedre Terræn, rummeligere og hensigtsmæssigere
Lokaler, men ikke skulde have andre Formaal end den nu værende botaniske
Have, hvorfor der ikke vilde fordres nogen ny Plan for Organisationen. Som en
Følge heraf syntes Hensynet hertil ikke at kunne træde hindrende i Vejen for
allerede nu at gjennemføre den omhandlede Forandring i Havens Bestyrelsesfor-
hold, og Konsistorium gjentog derfor sin i Skrivelse af 16. Novbr. 1866 gjorte
Indstilling, at Prof. Ørsteds Andragende om, at Bestyrelsen af den botaniske
Have maatte blive overdraget ham, saa snart de i saa Henseende fornødne For-
anstaltninger kunde træffes, maatte blive taget til Følge.
I sit Svar af 16. Decbr. udtalte Ministeriet, at uagtet det ingenlunde mis-
tydede eller afveg fra Konsistoriums Opfattelse af det begrænsede Formaal, der
maatte stilles Haven, hvis den alene skulde bevares som Universitetshave,
der havde at afgive det fornødne Materiale til det botaniske Studium og de bota-
niske Forelæsninger, betvivlede det dog fremdeles Betimeligheden og Hensigts-
mæssigheden af i Øjeblikket at foretage den omhandlede Forandring i Havens
Bestyrelse. Paa den ene Side forekom det nemlig Ministeriet, at der ikke var
nogen tvingende Nødvendighed tilstede for i øjeblikket at gjøre Forandringen af
Videnskabelige Samlinger.
471
Hensyn til Havens forestaaende Flytning, efter at Prof. bot. var indtraadt som
Medlem af den Kommission, der paa Universitetets Vegne havde at lede Forhand-
lingerne herom og udarbejde de dertil sigtende Forslag, hvorved der syntes at
være aabnet Frof. bot. al ønskelig og fornøden Adgang og Lejlighed til at gjøre
sin Mening gjældende og faa den Indflydelse ved Afgjørelsen af de herhen hørende
Spørgsmaal, som han efter sin Stilling kunde have Fordring paa. Paa den anden
Side kunde Ministeriet ikke værge sig mod den Tanke, at der var en ikke ringe
Grad af Sandsynlighed for, at den lovgivende Myndighed ved Bevillingen af saa
store Pengeudgifter, som Havens Flytning vilde medføre, vilde knytte Betingelser her-
til, som bragte Haven ud over dens strængt som Universitetshave begrænsede Formaal
og gav den en mere universel Betydning, hvorved den paa en med vore Forhold passende
Maade imødekom en Trang til dens Benyttelse i større Almindelighed af offentlige
Undervisningsanstalter i Hovedstaden eller dens Nærhed, uden dog derfor i Om-
fang at blive stillet lige med botaniske Haver, der med et videre gaaende For-
maal som Statsinstituter vedligeholdtes paa flere Steder i Udlandet. Ministeriet
ansaa det derfor for rigtigst, at der indtil videre ikke foretoges nogen Foran-
dring i den nu værende Ordning af den botaniske Haves Bestyrelse. Dette
meddelte Konsistorium det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Prof.
Lange.
Under 1. Febr. 1870 androg Prof. Or sted paa ny om, at Bestyrelsen af
den botaniske Have maatte overdrages ham. Ministeriet tilstillede med Skri-
velse af 24. Marts Konsistorium dette Andragende, idet det, under Henvisning til
sin Skrivelse af 16. Decbr. 1867 udtalte, at det ikke skjønnede rettere, end at
Forholdene endnu i alt væsentligt vare de samme som tidligere, og at det derfor
ikke kunde anse det nærværende Ojeblik for passende til at foretage en Foran-
dring i Havens Bestyrelsesforhold og det saa meget mindre, som Spørgsniaalet
om dens Flytning nu maatte antages at være bragt et ikke ubetydeligt Skridt
fremad mod dets endelige Løsning.
Sagens senere Historie, Foreningen af Direktoratet for den botaniske Have
med Professoratet i Botanik, efter at Flytningen af den botaniske Have havde
fundet Sted og Docent Didrichsen var blevet ansat som Professor i Botanik, vil
findes omtalt i Aarb. f. 1875 — 76 S. 55—57.
— Foranlediget ved en Udtalelse af Folketingets iinansudvalg i Betænkningen
over Finanslovforslaget f. 1867 — 6S, begjærede Ministeriet Oplysning at den kon-
stituerede Direktør for den botaniske Have, Prof. Lange, om, hvorvidt de Arbej-
der ved den botaniske Haves Samlinger, til hvilke der i en Del Aar havde været
bevilget et Beløb af 500 Rd. aarlig, jfr. Lindes Medd. 1857 6.3 S. 539, nu varø
saa vidt fremskredne, at dette Beløb for Fremtiden kunde undværes.
I Skrivelse af 25. Jan. 1867 oplyste Prof. Lange, at den bevilgede
Sum overensstemmende med Bestemmelsen havde været anvendt paa følgende
Maade:
200 Rd. som Honorar til Kand. Kjærskou for Arbejder ved de Liebmannske Sam-
linger og disses Indordning i Havens Herbarier,
200 Rd. som Honorar til Docent Didrichsen for Museets Oidning og Foi-
øgelse,
100 Rd. til det ved sidst nævnte Ordning fornødne Inventarium at Æsker, Glas,
Spiritus o. s. v.
472
Universitetet 1864 — 1871.
Hvad de tvende først nævnte Beløb angik, androg han, efter at have gjort
Rede for, hvad der var udrettet i den omspurgte Henseende, paa, at de maatte
blive gjenbevilgede for det følgende Aar; den tredje Post vilde formentlig kunne
indskrænkes til 50 Rd.
Ministeriet begjærede i denne Anledning en Erklæring af Konsistorium, efter
hvis Anmodning Prof. Lange udførligere udtalte sig i Skrivelse af 31. Juli. Han
gik ud fra den hidtil fulgte Virksomhedsplan, angav udførlig, hvilke Arbejder de
tvende oven nævnte Mænd havde udført, og hvilke de i Fremtiden skulde udføre,
og udtalte sluttelig det Onske, at de som Vederlag for disse Arbejder hidtil be-
vilgede Beløb maatte bevilges for et Tidsrum af 5 Aar. Derimod fastholdt han,
at den hidtil til Inventarium bevilgede Sum af 100 Rd. vilde kunne nedsættes
med 50. Rd. Til denne Erklæring henholdt Konsistorium sig i Skrivelse af
10. Septbr.
Efter en Forespørgsel af Ministeriet om, naar Ordningen af den botaniske
Haves Museumssamlinger kunde ventes afsluttet, udtalte Prof. Lange under 7.
Jan. 1868, at det om Samlinger af den Art, som den botaniske Haves saare
vanskelig kunde forudses, naar de vilde blive afsluttede, paa Grund af Viden-
skabens stadige Udvikling og Materialets dermed følgende sukcessive Forøgelse.
Herbarierne forøgedes stadig med nye Plantearter, og vare netop i de seneste
Aar blevne berigede med store og værdifulde Sendinger fra flere Sider, medens
de meget omfattende Liebmannske Samlinger fra Mexiko, uagtet der stadig arbej-
dedes paa deres Bestemmelse og Ordning, dog endnu næppe vare til Halvdelen
bestemte. Det samme gjaldt om Havens øvrige Samlinger af Naturgjenstande
(Museet i indskrænket Betydning); ogsaa her fandt en stadig Tilvæxt af Materiale
Sted, dels ved, hvad der hjembragtes af danske Rejsende, dels ved Gaver fra
forskjellige. De nyere Opdagelser og Iagttagelser i Planternes Anatomi, Fysiologi,
og Morfologi gjorde nye oplysende Præparater nødvendige, hvis Udførelse krævede
ikke liden Tid, og der stilledes desuden stadig større Fordringer til Undervis-
ningsapparatet for Forelæsninger og Ovelser. Det vilde altsaa let skjønnes, at
der i det mindste for den største Del af Havens Samlinger ikke kunde være
Tale om en absolut Afslutning, for saa vidt der stadig kunde antages at ville
tilkomme nye Gjenstande, som skulde bestemmes, præpareres og indordnes. Der-
imod vilde der vel efterhaanden for enkelte Afdelingers Vedkommende finde en
Afslutning Sted (f. Ex., naar det mexikanske Herbarium en Gang maatte blive
bestemt og ordnet fuldstændig); men det var næppe muligt paa Sagens nærvæ-
rende Standpunkt at angive med nogenlunde Sikkerhed, naar en saadan relativ
Afslutning kunde forudsættes at ville ske. Han troede saa meget mindre at turde
angive eller tilraade at fastsætte en Termin for Afslutningen, som den forestaaende
Flytning af Haven efter al Sandsynlighed vilde fordre betydelig forøge'de Ar-
bejder ved Samlingernes Ordning og Opstilling. Han gjentog derfor sine tidligere
Indstillinger.
Paa de fremtidige Budgetforslag optoges derefter 450 Rd.
— Ved Skrivelse af 10. Jan. 1870 bifaldt Konsistorium, efter Indstiling fra
den konstituerede Direktør for den botaniske Have, Prof. Lange, at en af denne
udarbejdet Beretning om Universitetets botaniske Have for Aarene 1867 og 1868
maatte trykkes og Udgifterne herved afholdes af Konsistoriums Normal-
sum for 1870—71. Ligeledes bifaldt Konsistorium under 15. Maj 1871, at
Videnskabelige Samlinger.
473
Udgifterne ved en lignende Beretning for Aarene 1869 og 1870 maatte afholdes
af samme Konto.
—	Prof. ørsted androg i Juni 1869 om en Understøttelse af 70 Ed., for
at han under den forestaaende Landmandsforsamling kunde udstille en Samling
Præparater, henhørende til det botaniske Museum, som havde Betydning for Ager-
brug, Skovbrug og Havevæsen. Skjønt Konsistorium ikke erkjendte det for at
være en Opgave for Universitetets botaniske Museum at oplyse de Forhold,
som havde Betydning i de nævnte Henseender, og skjønt det ansaa Ve-
terinær- og Landbohøjskolen som nærmest kaldet hertil, indstillede det dog
under 1 Juli 1869, for fra Universitetets Side at vise Landmandsforsamlingen al
mulig Imødekommen og Opmærksomhed, at der til Udgifterne ved den paatænkte
Udstilling maatte bevilges det ommeldte Beløb. Ministeriet, der i øvrigt t.iltraadte
Konsistoriums Betragtningsmaade, bifaldt Udredelsen af Udgiften ved Skrivelse af
5. Novbr.
—	Efter Indstilling fra Konsistorium om Erhvervelsen af nogle af afdøde
botanisk Gartner Weilbach efterladte Arbejder, Samlinger m. m., har Ministeriet
under 2. Oktbr. 1868 bevilget,
1)	at en Række Modeller, fremstillende den af ham udtænkte Plan til Formen
og den forholdsmæssige Fordeling af Væxthuse og øvrige Bygninger i den
paatænkte nye botaniske Have, samt nogle haandskrevne Bemærkninger,
Kort og Tegninger in. m. vedkommende Havens Flytning og de i den An-
ledning forestaaende Arbejder maatte erhverves for at overgives til Komiteeu
for Havens Flytning;
2)	at en Del haandskrevne Notitser og Dokumenter, henhørende til Belysning
af Havens tidligere Historie samt nogle Optegnelser om forskjellige Frilands-
træers Størrelse og andre Bidrag til Oplysning om de træagtige Væxters
Naturhistorie og en Samling af tørre Frugter og Frø erhvervedes for den
botaniske Have, og
3)	at der herfor tilstodes Gartner Weilbachs Enke et Vederlag af 4i>0 Rd.
—	Det er foran, S. 127 med Note, bemærket, at der paa det af Konsisto-
rium indsendte Forslag til Forandring i Lønningsloven af 12. Jan. 1858 var op-
taget 80 Rd. til Betaling af det fornødne Opsyn (den konstituerede Direktør
for Haven havde begjæret det ommeldte Beløb til Løn til en Opsynsmand). Da imid-
lertid Lønningslovens Revision stødte paa Vanskeligheder, og da derhos Uordnerne
i Haven snarere tiltoge end aftoge, bifaldt Ministeriet, efter Indstilling af Konsi-
storium, i Skrivelse af 6. Decbr. 1866, under 1. Maj 1867, at der foreløbig for
Aaret 1867 maatte antages en Opsigtsbetjent med Forpligtelse til at være til-
stede i Haven hele Dagen, saa længe den var aaben, i Tidsrummet fra 1. Juni
til 31. Oktbr. Lønningen, 30. Rd. maanedlig, eller i alt 150 Rd. afholdtes af
Universitetets Budget til forskjellige løbende og extraordinære Udgifter for 1867
—68. Det blev herved muligt at udvide Adgangen til Haven for det større
Publikum til 2 Gange ugentlig. For Aaret 1868—69 optoges dette Beløb
paa Finansloven som en Forhøjelse af Universitetets Tilskud til den botaniske
Have.
474
Universitetet 1864—1871.
3. ID et zoologiske IsÆ-u.sexxm.
Efter at det ved Loven af 29. Decbr. 1S62*) § 3 var blevet bestemt, at
der for det kgl. naturhistoriske Museums og Universitetets zoologiske Samlinger
skulde opføres en Bygning paa den Universitetet tilhørende Grund, til hvilket
Arbejde der maatte anvendes indtil 187,000 Rd.. som skulde udredes af Kom-
munitetet, nedsattes i Følge Ministeriets Skrivelse af 17. Jan. 1863 en Komite
til at forestaa alt, Bygningsarbejdet ved det nye Museum vedkommende, bestaaende
af Konf. Forchhammer, Prof. Steenstrup og Universitetets Kvæstor, Justitsr. Fry-
densberg. Efter at den først nævnte i Decbr. 1865 var afgaaet ved Døden, blev
Komiteen, af Hensyn til, at Museumsbygningen da nærmede sig sin Fuldendelse,
ikke suppleret med noget nyt Medlem, hvorimod Prof. Hummel efter Ministeriets
Anmodning erklærede sig villig til at yde Komiteen fornøden sagkyndig Bistand
med Hensyn til de endnu manglende Arbejder.
Under 18. Marts fastsatte Ministeriet, efter at have modtaget Forslag fra
Bygningskomiteen og Konsistorium, de nærmere Kegler for Fremgangsmaaden
ved Bygningsarbejdets Udførelse. Disse angik Materialiernes Anskaffelse ved
Licitation, Udførelse af de enkelte Arbejder ved Licitation, Kontrakternes Afslut-
ning ved Bygningskomiteen efter Indstilling af Bygningsinspektøren, Udredelse
af Forskud med Hensyn til Leverancer og Arbejder, Udbetaling af Regninger,
Bygningskomiteens Kontrol med, at Udgifterne ikke overskred de enkelte Overslags-
summer samt Arbejdets Udførelse i Overensstemmelse med de approberede Teg-
ninger og Overslag. Ministeriet bifaldt derhos, at der antoges en Konduktør med
en Løn af 60 Rd. maanedlig og en Opsynsmand med en Løn af I 5. Rd. maaned-
lig i de 24 Maaneder, som vare paaregnede til Arbejdets Udførelse, dog saaledes
at disse Udgifter ikke i det hele kom til at overstige henholdsvis 1,440 Rd. og
360 Rd., samt at der til Udgifter for Skriveri og Assistance for Komiteen an-
vendtes indtil 100 Rd., alle 3 Summer at afholde af det paa Overslaget til ufor-
udsete Udgifter optagne Beløb af 10 pCt. af Overslagssummen. Hvad angik
Honoraret til Bygninginspektøren, Justitsraad Hansen, for at lede Arbejdet og til
Dækning af hans Udgifter, havde Komiteen indstillet, at dette, beregnet til 3 pCt.
af den egentlige Overslagssum Ii;9,9l7 Rd. 50 Sk. = 5,097 Rd. 51 Sk., udbe-
taltes ham med 140 Rd. ved Udgangen af hver af de 24 Arbejdsmaaneder, og
Resten 1,737 Rd. 51 Sk., naar Bygningen var fuldført og afleveret. Ministeriet
havde vel intet mod, at der, i Henhold til, hvad der ved Behandlingen at Finans-
lovforslaget f. 1863 — 64 var fremkommet angaaende bemeldte Honorar og at
Rigsdagen vedtaget, tilstodes Bygningsinspektøren et Honorar af den nævnte
Størrelse; men da det var en Forudsætning for dets Udbetaling, at Overslags-
summen for det samlede Arbejde ikke i sin Tid, naar dette var fuldført, fandtes
overskredet, havde Ministeriet Betænkelighed ved at give sit Minde til at lade
dette Beløb maanedsvis udbetale umiddelbart fra den Tid, da Bygningsarbejdet
sattes i Gang.
*) Om de foiud for Lovens Tilblivelse gaaede Forhandlinger, se Lindes Medd.
1857—63 S. 33—51.
Videnskabelige Samlinger.
475
I Skrivelse af 14. Apr. udtalte Komiteen, at det ved den anførte Deling af Hono-
raret var gaaet ud fra, at Bygningsinspektøren under Bygningens Opførelse om-
trent vilde oppebære Udgifterne for den fornødne Assistance og Halvdelen af lians
eget Honorar, men at Kesten af sidst nævnte Honorar blev henstaaende indtil
Arbejdets Fuldførelse, ikke som Sikkerhed for, at den samlede Overslagssum ikke
blev overskredet, hvilket ikke kunde lægges Bygmesteren til Last, dersom Pri-
serne paa de i Overslaget optagne Materialier og Arbejder steg under Bygningens
Opførelse, eller dersom der, efter forud erhvervet Tilladelse, foretoges Forandringer
i Planen, som medførte forøgede Udgifter, men derimod til Sikkerhed for, at
Bygningen opførtes paa den foreskrevne Maade, og at han ikke uden foregaaende
Tilladelse foretog nogen Forandring i Planen, som kunde bevirke forøgede Ud-
gifter. Da det derhos ikke kunde paalægges Bygningsinspektøren at staa i For-
skud for Betalingen for den fornødne Assistance ved Udarbejdelsen af Planer og
Arbejdstegninger, gjentog Komiteen sin Indstilling, hvilken Ministeriet derefter bi-
faldt under 29. Apr. Arbejdet tilendebragtes ikke i den beregnede Tid af 24
Maaneder, og Ministeriet bevilgede derfor ved Skrivelse af 17. Maj 1865, at Ju-
stitsraad Hansens Honorar fremdeles maatte udbetales ham med 140 Rdl. maa-
nedlig. Ligeledes blev Ministeriets Tilladelse flere Gange indhentet til fremdeles
at beholde og lønne Konduktør og Opsynsmand.
I den oven nævnte Skrivelse af 17. Jan. 1863 havde Ministeriet tillige be-
gjært Konsistoriums Erklæring med Hensyn til flere i Anledning af Opførelsen
af Museumsbygningen opstaaede Spørgsmaal, paa hvilke det allerede tidligere
havde henledet Konsistoriums Opmærksomhed. Efter herom at have indhentet
Erklæring fra den tidligere i Anledning af Foreningen af det kgl. naturhistoriske
Museums Samlinger med Universitetets naturhistoriske Samlinger nedsatte Komite,
udtalte Konsistorium sig i Skrivelse af 13. Apr. om disse Spørgsmaal. Det
angav først, hvilke Bygninger det af Hensyn til den nye Museumsbygning vilde
være nødvendigt at nedrive, dels strax, førend Byggearbejdet paabegyndtes, dels
senere hen, naar den nye Bygning skulde tages i Brug, samt paa hvilken Maade
det var paatænkt at erstatte de Lokaler, som herved faldt bort. Blandt disse
Bygninger var en til den af Prof. Clausen beboede Professorbolig hørende Stald-
bygning tillige med Vognskure. I Erstatning for den Leje, som denne herfor ved
Udlejning havde oppebaaret, indstillede Konsistorium, at der tilstodes ham et
aarligt Beløb af 150 Rdl. Prof. Clausen led derhos et betydeligt Tab derved,
at største Delen af den til hans Bolig hørende Have skulde indtages til den nye
Bygning. Dette Tab vilde han imidlertid ikke ansætte til nogen Pengeværdi; men
han ønskede, at saa vel Staldbygningen som Vognskurene nedreves paa en Gang
og Gaardspladsen derved kunde sættes i en nogenlunde hyggelig Stand. Endelig
udtalte Konsistorium sig om det Spørgsmaal, hvorvidt det maatte være gjoiligt
og i det hele at foretrække, for en større Symmetris Skyld, at henlægge Mu-
seumsbygningen i en Afstand af 17 Al. fra Bibliotheksbygningen i Stedet loi den
Afstand af 21 Al., som Komiteforslaget og Grundtegningen havde foreslaaet,
hvorved det nemlig vilde blive muligt i sin Tid at kunne optore en Bygning ud til
Nørregade af samme Dybde som Bibliotheksbygningen (28 Al.) og i samme Af-
stand af 17 Al. fra Museumsbygningen.
Herom udtalte den oven for nævnte Komite under 4. Marts, at den vel delte
Ministeriets Anskuelse, at det vilde have været heldigt, om Endegavlene af de
Universitets Aarbog.	61
476
Universitetet 18H4 - 1871.
store Bygninger ud til Fiolstræde og Nørregade havde kunnet blive lige brede,
men at den dog i det hele, for Synet fra Krystalgade af, ansaa dette for en
mindre Ulempe, eftersom denne Endegavlenes ulige Bredde paa Grund af Kry-
stalgades Smalhed kun vilde blive lidet iøjnefaldende, og for saa vidt øjet maatte
bemærke den, vilde den dog tabe alt det stødende, da den større Bredde af Biblio-
theksgavlen var saa godt motiveret af Bygningens ejendommelige Bestemmelse.
En Bygning paa 28 Al. Dybde ud til Nørregade maatte paa Grund af Lysfor-
holdene ligeledes være en Bygning, der udgjorde et eneste Rum gjennem alle
Etagerne og som enten oplystes fra begge Sider eller fra oven, og hvad enten
man tænkte sig Bygningen bestemt som nyt Lokale for de der værende store
Samlinger af Mineralogica og Geognostica, eller som Arbejdslokaler og Avditorier,
forekom det Komiteen lige uhensigtsmæssigt at ville, til Ulempe for den alt
staaende Bibliotheksbygning og den Museumsbygning, hvis Opførelse nu skulde
begynde, forbeholde en eventuel Bygning ud til Nørregade en Bredde og en Plads,
som man næsten med Sikkerhed kunde vide, man ikke vilde have Brug for, men
som begge de nævnte Bygninger havde Brug for. Hvad nemlig begge Bygninger
i høj Grad havde Brug for, var Lys, og at tage en Femtedel af det projekterede
Mellemrum mellem den 3etages høje Museumsbygning og Bygningerne paa begge
Sider af den, vilde upaatvivlelig blive at indskrænke det nødvendige Lys og at
gribe væsentlig ind i Hensigtsmæssigheden og Brugbarheden af baade Bibliothek
og Museet. Den Indflydelse paa Bibliothekets Belysning, som Afstanden af 2 1 Al.
vilde have, kunde allerede skjønnes af den i Vintermaanederne meget følelige
Indflydelse, som Festsalsbygningen, der dog stod i en større Afstand, allerede ud-
øvede. Komiteen kunde derfor ikke anbefale en nærmere Henlæggelse, end den
projekterede, til Bibliotheksbygningen, og fraraadede dette saa meget indstændigere,
som Bygningsinspektøren aldeles delte Komiteens Betænkeligheder. Sluttelig
gjorde Komiteen opmærksom paa, at saafremt der i sin Tid maatte ønskes til et
eller andet særeget Øjemed et ejendommeligt Lokale af en større Dybde end
den for Norregadebygningen foreslaaet almindelige af 16 Al., da ikke alene tillod,
men paa en egen Maade ligesom opfordrede netop Linien ud til Nørregade, endog
af arkitektoniske Hensyn, at opføre et eget dybere Parti i den midterste tredje
Del af den lange Strækning ud til denne Gade.
Konsistorium tiltraadte ganske Komiteens Betragtninger og indstillede der-
for, at der ikke foretoges nogen Forandring med Hensyn til Afstanden mellem
Museumsbygningen og Bibliotheksbygningen. I Skrivelse af 22. Apr. bifaldt Mini-
steriet saa vel denne Indstilling som de oven for nævnte Indstillingspunkter.
Under Opførelsen foretoges der med Ministeriets Billigelse Forandringer i
enkelte Retninger af den approberede Plan. Glastaget lagdes i Højde med det
øvrige Tag, for at forebygge Ulemperne ved, at Sneen samlede sig og blev lig-
gende paa det paatænkte fordybede Tag. I Stedet for de foreslaaede ottekantede
gule og blaa Murstensfliser til Hallen, der let vilde blive slidte og afgive meget Støv,
belagdes samtlige Gulve i Vestibulen, Korridoren og Hallen med belgiske Mar-
morfliser. I de under Gesimsen murede Medailloner anbragtes 16 Stkr. af Ler
modellerede og brændte Dyrehoveder; paa Søjlerne i Hallen anbragtes Figurer.
Ved en af Bygningsinspektøren i Febr. 1866 foretaget Opgjørelse over samt-
lige Udgifter, der enten allerede vare afholdte eller vilde medgaa, viste det sig,
at der paa Grund af forskjellige Omstændigheder, deriblandt heldige Lici-
Videnskabelige Samlinger.
477
tationer, vilde opnaas en Besparelse af c. 12,000 Rd. Efter Indstilling fra
Komiteen bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 7. Apr. 1S66, at denne Besparelse
maatte anvendes saaledes, at der til Dekoration stilledes 7,000 Rd., til Disposi-
tion paa Kontoen til uforudsete Udgifter — Dekorationsudgifterne, der ikke forud
kunde beregnes, vare ikke særskilt blevne optagne i det oprindelige Overslag,
men indbefattede under den opførte Sum til uforudsete Udgifter —, saaledes at
en eventuel Overskridelse af denne Konto forlods blev dækket af Besparelserne af
de øvrige Konti. Resten af Besparelsen stilledes til Disposition til Udførelse af
flere Arbejder og Indretninger, som havde vist sig at mangle i det oprindelige
Overslag samt til de ikke under Bygningssummen indbefattede Udgifter til det
fornødne nye Inventarium og til Omdannelsen af de ældre Inventariegjenstande,
dog at der foreløbig kun skulde udføres alle Prøvearbejder, som vare nødvendige,
førend der kunde affattes Overslag over de samlede Udgifter til Inventariet.
Ministeriet tilføjede, at det ansaa det som en Selvfølge, at Komiteen paasaa, at
der under ingen Omstændiglieder fremkom nogen Overskridelse af den til Arbejdet
i det hele bevilgede Sum.
Efter Komiteens Indstilling har Ministeriet bevilget 3 Andragender fra
Haandværkere og Leverandører om Erstatning for Tab, de havde paadraget sig
ved at efterkomme deres kontraktmæssige Forpligtelser. Der tilstodes Murmester
Berlin, der havde maattet forhøje Svendenes Dagløn, 700 Rd., Tømmermester
Rothe, der havde begaaet en Fejlregning ved Overslaget over Trappearbejdet,
433 Rd. 45 Sk. og Grosserer Hagen for Tab ved Leverance af Marmorfliser
500 Rd.
Bygningsarbejdet fuldendtes i Novbr. 1867. De samlede Udgifter ved Byg-
ningens Opførelse beløb 175,664 Rd. 9 Sk. Da der var bevilget 187,000 Rd.,
udgjorde Besparelsen altsaa 1 1,334 Rd. 25 Sk. Heraf anvendtes i Henhold til
den Ministeriet ved Tillægsbevillingsloven f. 1866 67, Anmærkningen til Kommunite-
tets Udgiftspost 13 givne Bemyndigelse 10,312 Rd. 58 Sk. til Inventarium, Resten til
Flytning m. v. Til Inventariet bevilgedes 27,500 Rd., hvilket i Forbindelse med de nys
nævnte 11,334 Rd. 25 Sk. udgjør 38,834 Rd. 25 Sk., den fulde Udgift til Inven-
tariet, derunder indbefattet Inventarium til den nye Avditoriebygning og Studie-
samlingen i Kommunitetsbygningen 560 Rd. 82 Sk. (se neden for). Til Samlingernes
Henflytning, Rengjøring, Omordning og Opstilling m. m. bevilgedes og brugtes
7,492 Rd. 22 Sk. Af Inventariekontoen afholdtes, med Ministeriets Tilladelse,
Udgiften til et af Maler Storch udført Brystbillede af Kong Christian IX.
I Marts 1871 var Bygningen fuldt monteret, og Bygningskomiteen *), som
havde fortsat sin Virksomhed ogsaa med Hensyn til Anskaffelsen af Inventarie-
sagerne, opløste sig.
— Da den zoologiske Museumsbygning blev rykket tilbage fra Gadelinien,
begjærede Undervisningsministeriet af Justitsministeriet Dispensation fra Byg-
ningslovens § 5, i Følge hvilken der skulde anbringes Hegn ud lor det zoologiske
Museum og Kommunitetsbygningen i Krystalgade, Justitsministeriet meddelte Dis-
pensationen, dog paa Vilkaar, at Krystalgade, ligesom den at Universitetet alt
var reguleret ud for Museumsbygningen, nu ogsaa paa Universitetets Bekostning
*) Efter at Kvæstor, Justitsraad Frydensberg var afgaaet ved Døden, indtraadte den
nye Kvæstor, Kammerraad Gede som Medlem.
61*
478
Universitetet 1864—1871.
blev reguleret paa den øvrige Strækning til Nørregade, saaledes at Fortovslinien
førtes lige igjennem til ud for Kommunitetsbygningen og derefter parallelt med
denne Bygning ud til Nørregade, efter nærmere Anvisning af vedkommende Bro-
lægningsinspektør, og at det til Universitetets Grund hørende Areal, der saaledes
kom til at ligge i umiddelbar Forbindelse med Krystalgade uden at være udlagt
til offentlig Gade, fremtidig efter Kjøbenhavns Magistrats nærmere Bestemmelse
vedligeholdtes og renholdtes paa samme Maade som den tilstødende Del af Gaden
paa Universitetets Bekostning. Magistraten erklærede det derhos for en Selv-
følge, at Universitetets Ejendomsret til Grunden ikke paa nogen Maade ved denne
Ordning præjudiceredes, saaledes at der i sin Tid, naar der blev Spørgsmaal om
at ombygge Kommunitetsbygningen, kunde finde en endelig Regulering af For-
holdet Sted.
Herom meddelte Ministeriet Komiteen for Opførelsen af Museumsbygningen
Underretning ved Skrivelse af 3. Juli 1869.
— I Loven om det kgl. naturhistoriske Museums Overgang til Kjøbenhavns
Universitet af 29. Decbr. 1862 § 5 hedder det: »Museernes Specialbudgetter til-
lige med Statskassens aarlige Tilskud til disse bestemmes ved Finansloven, første
Gang ved Finansloven for Fiuansaaret 1864—65. Paa det zoologiske Museums
Budget optages en særlig Konto for den under den zoologiske Professor henlagte
Studiesamling«. I Henhold til denne Bestemmelse begjærede Ministeriet i Skri-
velse til Konsistorium af 27. Apr. 1863 de hertil sigtende detaillerede Forslag
med den fornødne Motivering. Konsistorium anmodede Konf. Forchhammer, Prof.
Steenstrup samt Kvæstor om, efter foregaaende Konference med den da værende
Direktion for det kgl. naturhistoriske Museum og med de ved oven nævnte Lov
af 29. Decbr. 1862 særlig bestemte Bestyrelsesavtoriteter ved de forenede Mu-
seer, at meddele Betænkning herover.
Under 30. Juli indsendte denne Komite en udførlig Erklæring, i hvilken
den udtalte, at den allerede af den Grund ikke saa sig i Stand til at fremkomme
med de begjærede Forslag, at det ikke havde været muligt for den at danne sig
en klar og bestemt Forestilling om, hvorledes Virksomheden ved det forenede
Museum og Bestyrelsesforholdene ved samme i det hele vilde stille sig, eller om
Karakteren og Omfanget af den Medhjælp i forskjellige Retninger, som vilde
fordres for at holde det hele i en passende regulær Gang. Hertil kom, at nye
Budgetter, udarbejdede med særligt Hensyn til Museernes Forening, efter Komi-
teens Mening maatte anses for lidet hensigtsmæssige i det Mellemrum af mindst
et Par Aar, som vilde hengaa, førend Museumsbygningen var færdig og Foreningen
som Følge deraf i Virkeligheden kunde iværksættes. I den nærmeste Fremtid
var det formentlig det mest nødvendige, at Foreningen og Sammensmeltningen af
de ensartede, men adskilte Dele af Samlingerne af al Kraft blev forberedt og
fremmet, og at de dertil hørende Præparationer, Ordninger og Opstillinger saa
vidt muligt foretoges ved Hjælp af de Kræfter, som stode til Museets Raadighed.
De for Museerne til de seneste Aar gjældende Budgetter vilde formentlig i saa
Henseende give Museumsbestyrelserne alt det Raaderum, disse maatte kunne ønske,
for efter bedste Skjønnende at kunne fremme de oven nævnte nærmest liggende
Formaal. Komiteen foreslog derfor, at de for Museerne hidtil gjældende Bud-
getter med deres Konti og Underkonti maatte, som de vare, bibeholdes for Fi-
Videnskabelige Samlinger.
479
nansaaret 1864 65, saaledes at der ligesom hidtil maatte anvendes paa en
Konto, hvad der mulig sparedes paa en anden ^Lønningskonti alene undtagne).
Saafremt dette bevilgedes, vilde den nye Museumsbestyrelse, der skulde dannes
inden d. 1. Apr. 1864, naar den til den Tid overtog Ledelsen af Fællesmuseet,
have hele det kgl. Museums Annuum til Disposition for Aarets Virksomhed. I
Stedet for en særlig Konto for den under Universitetsprofessoren henlagte Stu-
diesamling foreslog Komiteen derhos, at Universitetsmuseets Budget midlertidig
uforandret bibeholdtes for Aaret 1864—65, og i Overensstemmelse hermed ansaa
den det for rigtigst, indtil Museumsbygningen var færdig og Sammenflytningen var
foregaaet, at Regnskabsvæsenet forblev uforandret, saaledes at der efter de hidtil
fulgte Regler aflagdes 2 særskilte Regnskaber, nemlig et for det kgl. Museum
og et for Universitetsmuseet. Først naar Sammenlægningen var foregaaet, og der
var taget endelig Bestemmelse om hver enkelt Afdelings Virksomhed og om de
dermed forbundne Udgifter, burde der aflægges et særskilt Regnskab efter de da
foreskrevne Regler, som med Hensyn til Anvendelsen af Moltkes Legats Renter
ikke vilde kunne bestemmes uden efter Forhandling med Besidderen af Grevskabet
Bregentved. Komiteen udtalte sig sluttelig om Lønningsforholdene ved Museerne;
men herom er det fornødne bemærket foran S. 129—32.
Konsistorium indsendte Komiteens Erklæring med Skrivelse af 22. Sept. til
Ministeriet, idet det udtalte, at det ganske tiltraadte dens Forslag. I Finanslov-
udkastet for 1864 - 65 optoges derfor de for de tvende Museer gjældende Bud-
getter med deres Konti og Underkonti. Da Museumsraadet heller ikke for 1865
— 66 saa sig i Stand til at udarbejde Specialbudgetter, sammenarbejdede Mini-
steriet, med Benyttelse af de Beløb, der i Følge de hidtidige Finansbevillinger
havde været stillede saa vel til det kgl. naturhistoriske Museums som til Uni-
versitetets zoologiske Museums Raadighed, begge Museers Budgetter til et sam-
let Specialbudget. Dette Specialbudget gik gjennem de følgende Budgetter, idet
det stadig, saa længe det endnu ikke var afgjort, hvorledes Arbejderne i Museet
vilde være at fordele paa de forskjellige Afdelinger, og saa længe der paa Grund
af Indflytningen i det nye Museum og den manglende Ordning af Samlingerne i
den nye Bygning ikke var tilveiebragt nogenlunde faste og varige Tilstande, viste
sig ugjørligt at udarbejde et for en længere Aarrække gjældende Normalbudget
for det zoologiske Museum og dets enkelte Afdelinger. Efter at der derimod i
det foran S. 169 ff. omtalte Lønningslovforslag var foreslaaet en Ordning af
Personalforholdene, der, efter den senere iværksatte Inddragelse af Museets 2det
Inspektorat, jfr. neden for, kunde lægges til Grund for Arbejdernes Fordeling i Museet,
og efter at fremdeles Indflytningen i den nye Museumsbygning var tilendebragt og Byg-
ningen selv allerede længe havde været taget i Brug, saa at de Hindringer maatte
antages at være fjærnede, som hidtil havde været i Vejen for at tage Fremtids-
bestemmelser om Udgifterne til Museet, anmodede Ministeriet under 21. Marts
1870 Konsistorium om at paalægge Museumsraadet at afgive et motiveret For-
slag dels om Ordningen af Museets forskjellige videnskabelige Afdelinger, dels til
det tilbage staaende Specialbudget for det forenede Museum. Dette burde efter Ud-
trykkene i Ministeriets Skrivelse omfatte Udgifterne til Fornødenhederne saa vel
for Museets enkelte Afdelinger som for Museet som samlet Institution, eller med
andre Ord for samtlige de Udgifter, som i Anm. til Finanslovforslaget f. 1870— 71
480
Universitetet 1864—
1871.
fandtes optagne under II, III og IV. Efter at Konsistorium havde meddelt
Museumsraadet dette Paalæg. modtog det under 19de Maj Forslag til et Normal-
og Specialbudget for Museet samt Fordelingen af dets videnskabelige Afdelinger.
Museumsraadet delte sig i et Flertal (Steenstrup og Reinhardt) og et Min-
dretal (Schiødte). Flertallet opstillede de neden anførte Forslag, hvis Begrundelse
det indledede med følgende Bemærkninger: Det kgl. naturhistoriske Museum be-
stod af 4 zoologiske Afdelinger: 1ste for Pattedyr og Fugle, 2den for Krybdyr,
Fiske, Krebsdyr og Orme, 3dje for Insekter, Edderkopper og Myriapoder, 4de for
Bløddyr og Straaldyr. Den Lundske palæontologiske Samling havde haft Bestyrer
tilfælles med første Afdeling, og der havde ikke været tildelt den noget særskilt
Annuum. Inspektorernes Antal blev senere ved Dr. Becks Entledigelse indskræn-
ket til 3, og fjerde Afdelings Tarv havde siden den Tid, ved Hjælp af en speciel
Assistance, været varetaget af Prof. Steenstrup. End videre havde siden 1860
Bestyrelsen af Krybdyr- og Paddesamlingen med Direktionens Billigelse været
overtaget af første Afdelings Bestyrer. Ved Prof. Krøyers Entledigelse var atter
en større Afdeling af Museet blevet uden særlig Bestyrer; dog var herfra und-
taget Krebsdyrsamlingen, som efter Ministeriets Resolution af 11. Maj 1870 blev
forenet med Museets tredje (entomologiske) Afdeling for den nu værende Bestyrers
(Prof. Schiødtes) Funktionstid, jfr. neden for S. 489. Den Organisation af Mu-
seet, som for den nærmeste Fremtid syntes at maatte blive Følgen af denne For-
holdenes historiske Udvikling, vilde altsaa blive følgende:
1.	Museets første Afdeling vilde omfatte Pattedyr, Fugle, Krybdyr og Padder.
Dens Opstillingslokaler fandtes alle i Museets øverste Etage, med Undtagelse
af de i Hallen anbragte større Skeletter og udstoppede Dyr. Med denne
Afdeling vilde for Tiden og vel i Regelen Bestyrelsen af den Lundske pa-
læontologiske Afdeling være forenet. Til Tjeneste ved denne Afdeling vilde
være, foruden Bestyreren, den ene Konservator (Hansen) samt Portneren
(Christensen), for saa vidt hans andre Forretninger gjorde dette muligt.
2.	Museets anden Afdeling vilde omfatte Fiske, Orme, Bløddyr og Straaldyr
(med Protozoer), eller med andre Ord Museets tidligere anden og fjerde Af-
deling, med Undtagelse af de til første for stedse og til tredje Afdeling
midlertidig afgivne Klasser. Dens Opstillingslokaler optoge Museets Stue-
etage, med Undtagelse af den første Afdeling i Hallen indrømmede Plads.
Dens Bestyrelse overtoges indtil videre af Prof. Steenstrup med Museums-
assistenten, Dr. Lutken som Underbestyrer og Hr. Mørch som malakologisk
Assistent. Konservator Conradsen vilde, som hidtil, have at dele sin Tid
mellem denne Afdeling og Studie- og Forelæsningssamlingen.
3.	Museets tredje Afdeling vilde omfatte Insekter, Edderkopper, Tusindben og
midlertidig Krebsdyr. Dens Lokaler laa samlede i Mezzaninens øverste
og søndre Fløj. Denne Afdeling havde hidtil ikke haft nogen Assistent eller
Konservator. Derimod var en saadan ansat ved den Westermannske Insekt-
samling, som udgjorde en egen Afdeling af Museet, men hvis Lokale stødte
umiddelbart op til den entomologiske Afdeling, og med hvilken det nærmere
Tilsyn var overdraget dennes Bestyrer (Prof. Schiødte), ligesom det ogsaa
var paalagt Konservator Løvendal, foruden at udføre det Arbejde, som ud-
fordredes til selve Konservationen af den Westermannske Insektsamling og
Videnskabelige Samlinger
481
til Hjælp ved dennes offentlige Afbenyttelse, at deltage i den Sum af ento-
mologiske Arbejder, som den nævnte Samlings Modtagelse i Museet maatte
fremkalde i større eller mindre Omfang ved dettes nu værende entomologiske
Samlingers mulige delvise Omordning for at kunne slutte sig til den Wester-
mannske, jfr neden for.
4. Den under Trofessor zoologiæ henlagte Studie- og Forelæsningssamling, Kon-
servator Conradsen. Dens Lokaler fandtes dels i Kommunitetsbygningen,
dels i det tilstødende Avditorium; desuden var der indrømmet den Magasin-
rum i Loft- og Kjælderetagen i den store Museumsbygning. Endelig var
den danske palæontologiske Samling (Levninger af danske Dyr fra den for-
historiske Tid) midlertidig opsfillet i Hovedbygningens Mellemetage.
Hver af disse 4 Afdelinger vilde i Følge Museumsloven være at opføre paa
Budgettet med sit særskilte Annuum, hvorhos der tillige vilde være at opføre et
aarligt Beløb til Museets Fællesudgifter. Flertallet forelagde da følgende
Forslag til Universitetets zoologiske Museums Normalbudget.
I. a. Lønninger	\
, . . .	se Forslag til Lov om Lønninger for Universitetet m. m
b. Assistancesummen I
II. Til Museets Fællesudgifter og til dets enkelte Afdelinger:
a.	Til Museets Fællesudgifter, nemlig til literære Hjælpemidler, Bogbinderar-
bejde, Fragt og Porto, Brændsel, Belysning og Rengjøring, Kontormaterialier,
til uforudsete Udgifter samt (eventuelt) Tilskud til Afdelin-
gerne. ........... ............................ 2,004 Rd. » Sk.
b.	Iste Afdeling (Pattedyr, Fugle, Krybdyr og Padder) samt
den Lundske palæontologiske Afdeling............. . 550 — »
c.	2den Afdeling (Fiske, Orme, Bløddyr, Straaldyr og Proto-
zoer) ..................................... ...... 380 »>
d.	3die Afdeling (Insekter, Edderkopper, Tusindben og Krebs-
dyr), herunder ogsaa indbefattet Udgifterne til den Wester-
mannske Insektsamling............................. 380 — » -•
e.	Studie- og Forelæsningssamlingen................... 200 — 13
I alt . . . 3,514 Rd. 43 Sk.
hvilket Beløb var 250 Rd. mindre end Summen af det for øjeblikket gjældende
Budgets Konti 11, HL* og IV. Til nærmere Oplysning tilføjede Flertallet endnu
følgende :
ad II. a. (tidligere Konto IV.) Denne Konto var her opført med et be-
tydelig mindre Beløb end paa Finansloven for 1870 — 71, idet man dels havde
overført et Beløb, svarende nogenlunde til, hvad der af Kontoen gjennemsnitlig
havde været udredet i Tilskud til Afdelingerne, til disses Konti, dels havde fra-
draget 250 Rd., med hvilket Beløb det under tidligere Forhandlinger om Løn-
ningsforholdene ved Museet var vedtaget, at Museets Fællesudgifter skulde ned-
sættes, samtidig med, at de paa Lønningsforslaget optagne 1,-150 Rd. til Assi-
stance ved Museet bevilgedes. Skulde denne sidst nævnte Sum ikke blive bc\ilget,
vilde selvfølgelig de her opførte 2,004 Rd. være at forhøje til 2,254 Rd. I ø\rigt
var Konto II. a. forudsat anvendt omtrent saaledes:
a.	til literære Hjælpemidler og Bogbinderarbejder......... 100 Rd.
b.	- Fragt og Porto................................. ^00
482
Universitetet 1864—1871.
c.	til Brændsel, Belysning og Rengjøring ............... 1,500 Rd.
d.	- uforudsete Udgifter, Kontormaterialier samt (eventuelt)
extraordinære Tilskud til Afdelingerne............. 204 —
men det forudsattes, at Administrationen, som hidtil, vilde have Raadighed til at
anvende paa den ene af disse Konti, hvad der maatte spares paa den anden.
Udgifterne til literære Hjælpemidler og Bogbinderarbejder vare beregnede en Del
lavere end det Beløb, der hidtil var blevet anvendt i denne Retning, da man
havde antaget, at Universitetsbibliothekets Nærhed vilde gjøre en Indskrænkning
af disse Udgifter mulig; derimod havde Flertallet ikke turdet anslaa et mindre
Beløb til Fragt og Porto for ikke at komme i Forlegenhed ved at skulle udrede
et større Beløb i Fragt, hvis Omstændighederne skulde gjøre det nødvendigt.
Heller ikke havde det endnu turdet gjore Regning paa, at Udgifterne til Brændsel,
Belysning og Rengjøring vilde beløbe sig til mindre end , 1,500 Rd., da Rengjø-
ringsudgifterne sandsynligvis vilde blive temmelig store efter et forventet talrigt
Besøg fra Publikums Side, og den daglige Rengjøring langtfra vilde kunne be-
strides af Portneren alene Heller ikke havde man kunnet ansætte et lavere
Beløb end c 2no Rd. til uforudsete Udgifter samt til Kontorudgifter.
ad II. b. Tidligere Annuum 350 Rd., for Krybdyr- og Paddesamlingen
80 Rd., fast Tilskud 120 Rd., i alt 550 Rd.
ad II. c. Tidligere Annuum for 4. Afdeling 200 Rd., for Orme og Fiske
100 Rd., fast Tilskud 80 Rd., Talt 380 Rd.
ad II. d. Tidligere Annuum for 3. Afdeling 200 Rd., for Krebsdyrene
70 Rd., fast Tilskud JoO Rd., til Konservationsmidler til den Westermannske
Samling 10 Rd., i alt 380 Rd.
ad II. e. Hertil desuden, som hidtil, Renterne af de Moltkeske, Fuirenske
og Wadske Legater 442 Rd. 34 Sk, af hvilke dog de 100 Rd. (Moltkes Legat
Konto III.) kun kunde anvendes til Assistance.
Prof. Schiødte havde vel ikke givet noget afvigende Votum fra Museums-
raadets Indstilling; men under Sagens Cirkulation i Museumsraadet havde han i
flere Skrivelser nærmere præciseret sin Stilling til Sagen. Af disse Skrivelser,
som indsendtes med Raadets Erklæring, hidsættes følgende: Ordningen af Mu-
seets videnskabelige Afdelinger maatte, efter den nu iværksatte Inddragelse af
Museets 2det Inspektorat, blive saaledes, at 1ste Inspektorat overtog Hvirveldyr,
2det Inspektorat Leddyr og 3dje Inspektorat lavere Dyr. Idet saaledes Kryb-
dyr og Fiske fra det hidtidige "Jdet Inspektorat gik over til 1ste, Krebsdyr til
2det og Orme til 3dje Inspektorat, vilde en betydeligere Ændring i Anvendelsen
af »Assistancesummen« (deraf alene 000 Rd. til Assistance ved 2det Inspektorats
efterladte Samlinger) blive en nødvendig Følge, saasom det var klart, at der af
dette betydelige Beløb, 1 450 Rd., uden mindste Vanskelighed vilde kunne afgives
den attraaede Lønning til en Assistent ved 2den (den entomologiske) Afdeling,
der ganske savnede den Assistance, hvormed de andre Afdelinger vare forsynede.
Prof. ord. zool. maatte nu selvfølgelig definitivt bestemme sig, hvorvidt han vilde
overtage det 3dje Inspektorat (lavere Dyr). Hans Stilling til Museumsloven havde
hidtil været aldeles abnorm. De c. 642 Rd. (III.) maatte fordeles i passende
Forhold over Museets Afdelinger, Forelæsningssamlingen kunde næppe behove mere
end c. 200 Rd.; til 1ste Afdeling kunde passende gaa 200 Rd., til 2den og 3dje
JOO Rd. til hver. De 250 Rd. fra forrige 2det (Krøyers) Inspektorat kunde for-
Videnskabelige Samlinger.
mentlig fordeles saaledes: 150 Rd. til 1ste Inspektorat (for Krybdyr og Fiske),
70 Rd. til 2det (for Krebsdyr) og 30 Rd. til 3dje (for Orme). Under »IV. Fæl-
lesudgifter til alle Museets Afdelinger« burde »b. Fragt og Porto« paa Grund af
de hejst ulige Krav til denne Konto inden for de enkelte Afdelinger slaas sammen
med »d. Tilskud til Afdelingerne«, vel omtrent i følgende Forhold: 1ste In-
spektorat c. 300 Rd., 2det og 3dje hvert c. 200 Rd. Ved denne Fordeling i
Forbindelse med den foreslaaede Ændring i Fordelingen af Assistancesummen vilde
2det (det entomologiske) Inspektorat endelig sættes i Stand til at effektuere den
paatrængende nødvendige Udførelse af Museumslovens Bud angaaende en inden-
landsk Samling. Udgiften IV. e. til Brændsel m. m. syntes urimelig stor. Op-
varmningen efter den nu værende Varmeindretning burde begrænses til Udstillings-
lokalerne, alle Arbejdsværelserne burde have Kakkelovne til Brænde.
Kvæstor udtalte sig under 30. Maj om Forslaget. Han gjorde opmærksom
paa, at det under Forhandlingerne om Lønningsforslaget var blevet vedtaget, at
Fællesudgifterne skulde nedsættes med 250 Rd., samtidig med, at de paa Løn-
ningsforslaget optagne 1450 Rd. til Assistance bleve bevilgede i Stedet for den nu
værende Assistancesum 880 Rd. Ligeledes var det under samme Forudsætning
under Forhandlingerne forudsat og af Museumsraadet erkjendt, at de 50 Rd., som
ved Universitets Direktionens Skrivelse af 18. Jan. 1848 vare tillagte Museet til
Samlingernes Offentlighed af de ved Finansloven under Universitetets Udgiftspost
3. m. bevilgede 200 Rd. burde bortfalde og Beløbet derfor føres til Afgang ved
Budgettet f. 1871—72. For saa vidt den omtalte Forhøjelse imidlertid ikke ind-
traadte fra 1. April 1871, vilde det være nødvendigt ved Museets Budget for
1871—72 midlertidig at forhøje Fællesudgifterne 2000 Rd. saa vel med disse 50
Rd. som med de oven nævnte 250 Rd. til 2300 Rd. End videre henstillede han,
at de under II. a og II. e. foreslaaede Beløb afrundedes saaledes, at henholdsvis
4 Rd. og 43 Sk. bortfaldt. Hvad det under II. a. foreslaade Beløb af 1500 Rd.
til Brændsel, Belysning og Rengjøring angik, udtalte han, at der vel var Grund
til ikke at nedsætte dette Beløb, førend der havdes nogle Aars Lrfaring om de
hertil medgaaende Udgifter, men at Beløbet paa den anden Side heller ikke burde
betragtes som en fast vedvarende Normalsum, hvorover Museet i Tilfælde af Be-
sparelse kunde disponere til Fordel for de andre Underafdelinger at F ællesud-
gifter. Han henstillede derfor, at det tilkjendegaves Museumsraadet, at mulige
Besparelser paa denne Afdeling ved Finansaarets Udgang skulde indbetales i K\æ-
sturen uden at kunne anvendes til andre Ojemed.
Efter Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 13. Juni bifaldt Ministeriet under
30. Juni 1870, at Ordningen af Afdelingerne i Museet foretoges paa den af Mu-
seumsraadets Flertal foreslaaede Maade, og at Budgettet affattedes i Oveiensstem
melse med det af Kvæstor i saa Henseende fremsatte Forslag. Dette Budget
bevilgedes ved Finansloven for 1871—7 2. Efter at Lønningsloven af -5. Marts
1871 var traadt i Kraft, udgik af Museets Budget I. a. (Lønninger) og I. b.
(Assistancesummen) samt den oven nævnte midlertidige Forhøjelse af Museets l.tl
lesudgifter 300 Rd., hvorimod der tilkom det Lundske Legat. Museets Nor-
malbudget affattedes efter disse Forandringer saaledes :
Univeraiteta Aarbog.
484
Universitetet 1864—1871.
Til Museets Fællesudgifter og til dets enkelte Afdelinger:
a.	Fællesudgifter, nemlig:
Til literære Hjælpemidler og Bogbinderarbejde..........................100 Rd.
Fragt og Porto ...............................................200 —
Brændsel, Belysning og Rengjøring..............................................1,500 —
Kontor- øg uforudsete Udgifter samt eventuelle extraordinære
Tilskud til Afdelingerne............................200 —
2,000 Rd.
b.	1ste Afdeling (Pattedyr, Fugle, Krybdyr og Padder) samt den
Lundske palæontologiske Samling...................... 550 —
c.	2den Afdeling (Fiske, Orme, Bløddyr, Straaldyr og Protozoer).. 380 —
d.	3dje Afdeling (Insekter, Edderkopper, Tusindben og Krebsdyr)
samt den Westermannske Insektsamling................... 380 —
e.	Studie- og Forelæsningssamlingen ....................... 200 —
hvortil end videre er henlagt
Renten af det Moltkeske Legat.............. 528 Rd. 55 Sk.
Den tidligere Rente havde kun været 417 Rd.
82 Sk., men var med Besidderen af Grevskabet
Bregentveds Samtykke blevet forøget med 110 Rd.
69 Sk., som udgjorde en Del af Renten af en
under Legatets Reservefond opsparet Kapital.
Renten af det Fuirenske Legat.............. 12 — 84 —
Renten af Fru Wads Legat............... .. II — 60 —
553 Rd. 7 Sk.
f.	Det Lundske Legat. .................................. 360 —
3,870 Rd.
Dette Normalbudget bevilgedes ved Finansloven f. 1872—73.
— Under Forhandlingerne om Loven om det kgl. naturhistoriske Museums
Overgang til Universitetet forhandledes det Spørgsmaal, om Lønningsudgifterne
mulig kunde indskrænkes ved Inddragelsen af den ene Inspektorpost ved det for-
rige kgl. naturhistoriske Museum. Spørgsmaalet blev navnlig ved det Rigsdagen i
Aaret 1859 forelagte Lovudkast om bemeldte Museums Overgang besvaret derhen,
at Inspektorernes Antal ved den først indtrædende Afgang skulde nedsættes til 2,
jfr. Lindes Medd. 1857—63 S. 38. Da nu Ministeriet i den foran omtalte Skri-
velse af IS. Apr. 1865 havde indskærpet Museumsraadet ved Affattelsen af dets
Budgetter at iagttage, at de forenede Museer nødvendigvis maatte bringes til at
staa i et passende Forhold til, hvad Universitetet efter sin økonomiske Evne
overhovedet saa sig i Stand til at anvende paa de øvrige til samme hørende
videnskabelige Samlinger, udtalte Prof. Steenstrup i Skrivelse til Konsistorium af
4. Juli, at yderligere Indskrænkninger ikke kunde foretages uden paa de faste
Lønningers Konto, naar der ikke derved skulde gribes meget hæmmende ind i
Museumsvirksomhedens Gang og Liv. I denne Henseende gjorde han opmærksom
paa, at Museets ældste Inspektor, Prof. Krøyer formedelst Svagelighed i 7—8
Aar ikke havde været i Stand til paa nogen kjendelig Maade at virke for Museet,
Videnskabelige Samlinger.
485
og under de nye Forhold, hvori det skulde indtræde, vilde han endnu mindre
kunne virke for det, hvis ikke en baade uventet og gjennemgribende Forandring
i hans Helbredstilstand fandt Sted. Foranlediget herved opfordrede Ministeriet,
da det var det magtpaaliggende at indskrænke Universitetets aarlige Bidrag til
Museet inden for de snevrest mulige Grænser, under 16. Avg. Konsistorium til
en nærmere Undersøgelse af dette Forhold og anmodede det navnlig om at gjøre
Prof. Krøyer bekjendt med, at Ministeriet, for saa vidt ikke en snarlig Forbe-
dring af hans Helbredstilstand lod Museet vente fremtidig at kunne drage Nytte
af hans Kræfter i et Omfang, der gjorde det forsvarligt at lade ham forblive i
Stillingen, vilde se sig i den Nødvendighed at maatte andrage paa hans Entledigelse.
Ministeriet paalagde derhos Konsistorium at forelægge Prof. Krøyer at tilveje-
bringe en Lægeattest til fornøden Oplysning. Konsistorium begjærede herefter
under li. Sept. Museumsraadets Erklæring om Inddragelsen af den ene Inspektor-
post ved det forrige kgl. naturhistoriske Museum, og paalagde det at forskaffe
den af Ministeriet forlangte Lægeattest.
Under 15. Jan. 1867 indsendte Museumsraadet til Konsistorium en Læge-
attest, af hvilken det fremgik, at der intet Haab var om, at Prof. Krøyer nogen
Sinde i Fremtiden igjen skulde komme til at virke for det zoologiske Museum
ved egentlige Museumsarbejder. Raadet saa sig derfor nødsaget til at anbefale
det i Ministeriets Skrivelse paatænkte Skridt, at lade Prof. Krøyer fratræde sit
Inspektorembede i Naade og med Pension. Hvad dernæst angik Spørgsmaalet
om Inspektorpostens Inddragelse og om den Maade, paa hvilken der fra Museets
Side ved og efter Indflytningen vilde kunne sørges i den nærmeste Fremtid for
de Dyreklasser, der hidtil havde hørt under dette Inspektorat, havde Mindretallet
(Schiødte) ment, at Sagen krævede et Forslag fra Raadets Side om en Fordeling
mellem de til overs blivende 3 Inspektorater af de under det inddragne Inspektorat
henlagte Dyreklasser, hvorimod Flertallet (Steenstrup og Reinhardt) mente, at
hverken Sagens nu værende Stilling eller Konsistoriums Skrivelse gav Anledning
til et saadant Skridt. Saa vel i Følge Udtrykkene i Ministeriets Skrivelse som i
Følge Udtalelser, der gik forud for den endelige Beslutning om Museernes For-
ening, ansaa Raadet det for givet, at der ved en eventuel Fratræden af en af
Inspektorerne ikke let vilde blive Tale om Postens Gjenbesættelse, saa meget
mindre som der under de tidligere Forhandlinger i saadant Tilfælde tillige var blevet
stillet de fornødne Midler til en forøget Assistance i Udsigt. I Forhold til de
ved Museet virkende videnskabelige Kræfter var det teknisk og manuel Hjælp,
som Museet for Øjeblikket følte den største Trang til. Medens Raadet gjorde
sikker Regning paa, at det hidtil værende Annuum til de Klasser, som vilde
blive ledige ved Prof. Krøyers Fratræden, vedblev og stilledes til Disposition til
at fremme deres Ordning og Opstilling, udtalte det et Haab om, at der til Vare-
tagelsen af Assistancen ved Arbejderne i disse Klasser og til yderligere teknisk
og manuel Hjælp ved Museet af den fratrædende Inspektors Gage maatte blive
forbeholdt 600 Rd., at anvende efter Raadets Skjøn i de oven nævnte Retninger.
Konsistorium tiltraadte i Skrivelse til Ministeriet af 4. Febr. Museums-
raadets Indstilling om Prof. Krøyers Entledigelse, og var ligeledes enigt med dette
i, at den ene Inspektorpost ved denne Lejlighed burde inddrages. Hvad angik
den Pension, som vilde være at udrede til Prof. Krøyer, udtalte Konsistorium den
Forventning, at samme ikke vilde komme til at paahvile Universitetet. I den aller-
62*
486
Universitetet 1864—1871.
største Del af Prof. Krøyers Embedstid havde han staaet i Statens og ikke i
Universitetets Tjeneste, og Ubilligheden i at paabyrde dette sidste Institut Udre-
delsen af Pensionen til ham vilde være saa meget større som han i den Tid, i
hvilken hans Lønning i Henhold til L. 29. Decbr. 1862 var udredet af Univer-
sitetet, aldeles ikke havde kunnet arbejde i dettes Tjeneste paa Grund af
den Svagelighed, som nu bevirkede hans Afskedigelse. Hvad angik Raadets Ind-
stillinger om at beholde Annuet ubeskaaret og om af den fratrædende Inspektors
Gage at faa 600 Rd. til Disposition, forbeholdt Konsistorium sig at udtale sig
herom, naar Fastsættelsen af det zoologiske Museums Specialbudgetter kom til
Forhandling, jfr. foran.
Yed Skrivelse af 15. Febr. til'Konsistorium lod Ministeriet Prof. Krøyer
opfordre til at indgive sin Ansøgning om Entledigelse, en Opfordring, som Mini-
steriet gjentog ved direkte Skrivelse til Prof. Krøyer af 26. Juni s. A. I Hen-
hold til derom indgivet Begjæring af 2. Juli blev Prof. Krøyer entlediget ved
kgl. Resol. af 19. Oktbr. 1869, efter at der i Forvejen havde været ført For-
handlinger med Finansministeriet om Pensionens Udredelse, Forhandlinger, der førte til,
at Pensionen udrededes af Universitetet alene. Finansministeriet gjorde under disse
gjældende, at det var en Hovedregel, at Pensionen til en Embedsmand altid helt
udrededes af den Landsdel eller særlige Institution, i hvis Tjeneste og Lønning
han umiddelbart for Afskedigelsen havde staaet, og det uden noget Hensyn til, at der
ved Pensionsberegningen blev at tage Hensyn til en Tjenestetid, der var tilbage-
lagt i en anden Landsdels eller Institutions Tjeneste, ja, naar Overgangen havde
fundet Sted i Løbet af de sidste 5 Aar før Afskedigelsen, endogsaa til Indtægter,
der vare oppebaarne andetsteds fra. Et Rigsdagen forelagt Lovforslag om extra-
ordinær Pension til Prof. Krøyer bortfaldt ved dennes Død *).
*) Forslaget lyder saaledes:
„Forhen yærende Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum, Professor,
Dr. pliil. Henrik Nikolaj Krøyer, tillægges 1,200 Rd. i aarlig Pension af Univer-
sitetets Kasse fra den 1ste November 1869 at regne".
Ligeledes meddeles her Motiverne til dette Lovforslag. „Ved allerh. Resol. af
15. Juni 1842 blev Professor Krøyer ansat som Inspektor ved det da værende
kgl. naturh. Museum og forblev, efter dette Museums Overgang til Universitetet,
i Henhold til Lov af 29. Decbr. 1862 i samme Stilling ved Universitetets for-
enede Museer. Som Inspektor har han oppebaaret en aarlig Lønning af 800 Rd.
Da Overinspektorembedet ved det kgl. naturh. Museum i Aaret 1852 blev ledigt
og ikke gjenbesat, tillagdes der ham af den vakante Overinspektorlønning et aar-
ligt Honorar af 200 Rd. End videre har der siden Finansaaret 1860—61 ved de
aarlige Finanslove været tilstaaet ham et personligt Tillæg af 500 Rd. Lønnin-
gen er siden den 1. April 1865 udredet af Universitetets Kasse. Under 19. Oktbr.
1869 er Professor Krøyer paa Grund af Svagelighed i Naade og med Pension
entlediget fra sit Embede. Efter Pensionsloven af 5. Jan. 1851 udgjør hans Pen-
sion 823 Rd. 32 Sk. aarlig. Efter Ministeriets Overbevisning er der al Grund til
at tilstaa Prof. Krøyer extraordinært en højere Pension. Han har paa Grund al
det kgl. naturhistoriske Museums svævende Tilstand under de langvarige For-
handlinger, der endte med dets Forening med Universitetets Museer, baade været
paa en exceptionel Maade lønnet med den oven for berørte Del af den tidligere
Overinspektorlønning, der ikke har kunnet medtages ved Beregningen af den ham
tilkommende Pension, og tillige er han under denne Overgangstilstand gaaet
glip af den Lønningsforbedring, som ved det Rigsdagen allerede i Aaret 1859
forelagte Lovforslag om Museets Overgang til Universitetet stilledes Inspektorerne
Videnskabelige Samlinger.
487
— Under 28. Febr. 1869 indgav Prof. Schiødte et Andragende til Ministe-
riet om, at det forrige kgl. naturh. Museums Krebsdyrsamling, som han siden
Sept. 1864 efter Prof. Krøyers Anmodning paa hans Vegne havde bestyret, maatte
vedblive at staa under hans Bestyrelse og for Fremtiden forenes med de forenede
Museers øvrige entomologiske Samlinger. Prof. Krøyer havde allerede tidligere
udtalt sig i samme Retning. At han ved sine Skrifter, som for den største Del
vare støttede paa den omtalte Samling, havde øvet en dybt indgribende Indflydelse
paa Krebsdyrenes videnskabelige Bearbejdelse, var en evropæisk Kjendsgjerning,
og hans Mening om, hvorledes Kontinuitet i disse Arbejder bedst kunde sikres,
syntes derfor ikke at kunne nægtes Betydning. Han selv (Schiødte) fastholdt den
Anskuelse, at de leddede Dyrs Række dannede et hele, hvoraf intet Afsnit hver-
ken videnskabelig eller museumsmæssig kunde udskilles uden at hæmme den
zoologiske Udvikling. Enhver Bearbejdelse af Stof, hvorved denne Sammenhæng
ikke 'umiddelbart havdes for Øje, vilde nemlig falde uden for den Undersøgelses-
kunst, der siden Bacon ogsaa var Zoologiens Grundvold: »ut mens per artem flat
rebus par«. Sluttelig gav han en Oversigt over de Arbejder, der under hans
Bestyrelse vare udførte, idet han tilføjede, at heraf vilde fremgaa, at det kgl.
Museums Krebsdyrsamling var bragt i en Form, hvorefter det blev let at indordne
tilkommende Forøgelser.
Dette Andragende sendtes af Ministeriet til Konsistoriums og Museumsraa-
dets Erklæring. Museumsraadet afgav sin Udtalelse under 21. Marts 1870. Det
bemærkede, at dets Hovedanskuelser fremdeles havde vist sig at gaa i de to
modsatte Retninger, hvori det udtalte sig, den Gang tidligere et Forslag om samme
Ordning forelaa som Andragende fra Klassens da værende Bestyrer, Prof. Krøyer,
et Andragende, hvorpaa Ministeriet imidlertid den Gang ikke gik ind*). De to
af Raadets Medlemmer (Steenstrup og Reinhardt) mente endnu stedse, at den i
Forslag bragte Fordeling medførte visse Ulemper, som i deres Øjne ikke vare
ubetydelige, og de fastholdt fremdeles, hvad de tidligere havde fremført med
Hensyn til den historiske Begrundelse af den i Forslag bragte Ordning. De ind-
rømmede imidlertid, at den med Bestyrelsen forbundne og i alle Henseender uhin-
drede Benyttelse af Museets Krebsdyrmateriale unægtelig kunde være af en særlig
Betydning for den nu værende entomologiske Inspektors morfologiske Studier af
den hele Arthropodrække, og troede i Betragtning heraf at kunne forene sig med
ham om at indstille, at Krebsdyrklassens Bestyrelse overgik til Prof. Schiødte og
i hans Bestyrelsestid forenedes med det entomologiske Inspektorat. Efter even-
i Udsigt. Nu da han er entlediget, indtræde de følelige Følger af denne uhel-
dige Stilling, idet han efter de Embedsindtægter, han har oppebaaret, kun har
opnaaet en Pension af oven anførte Størrelse. Dertil kommei Hensjnet til hans
personlige Fortjenester som videnskabelig Naturforsker, og Onsket om at sikre
ham et i det mindste saa rundeligt Udkomme, at han, uden at trykkes at Næ-
ringssorger, kan anvende Tiden efter hntledigelsen paa sine literæn Arbejder,
som der er alt Haab om, at han vil have Kræfter til at fortsætte, skjønt disse
have svigtet ham til Udførelsen af hans hidtil hafte Embedsgjerning. Af disse
Hensyn har Ministeriet tilladt sig at foreslaa hans Pension extraordinært bestemt
til 1,200 Rd. aarlig".
*) Denne hele Sag ligger, som vedrørende det forrige kgl. naturh. Museum, uden tor
nærværende Meddelelsers Omraade.
488
Universitetet 1864 —1871.
tuel Vakance vilde det altsaa atter blive at overveje og bestemme, om denne Ord-
ning skulde vare ved eller ikke.
Denne Erklæring var kun underskrevet af Proff. Steenstrup og Reinhardt,
i hvilken Anledning disse i Skrivelse til Konsistorium af s. D. udtalte, at Grunden
hertil var, at Prof. Schiødte ikke havde villet gaa ind paa Indstillingen i den
Form, ved hvilken de, efter forskjellige ham gjorte Indrømmelser, mente at maatte
blive staaende, og at han havde henvendt sig direkte til Ministeriet uden i For-
vejen at underrette Museumsraadet om, at han agtede at gjøre et saadant Skridt.
De udtalte derfor det Haab, at der vilde blive givet dem Lejlighed til at lære
at kjende og eventuelt udtale dem om Prof. Schiødtes seneste Udtalelser til
Ministeriet.
Dette skete ogsaa. Prof. Schiødtes Henvendelse, der indeholdt en Besvæ-
ring over, at hans Andragende af 28. Febr. 1869 endnu ikke var bragt til Af-
gjørelse, sendtes af Ministeriet til Erklæring af Konsistorium, der atter anmodede
Museumsraadet om at ytre sig. Etatsr. Steenstrup og Prof. Reinhardt udtalte
sig i Forening om Prof. Schiødtes Besværing, ligesom Etatsr. Steenstrup ud-
talte sig mod dennes Anker, for saa vidt de vare rettede særlig mod ham.
Indholdet af disse Udtalelser forbigaas her, da de for Sagen selv have mindre
Interesse.
Med Skrivelse af 13. Apr. 1870 forelagde Konsistorium Sagen for Ministe-
riet, idet det i Overensstemmelse med Museumsraadets Forslag indstillede til
Ministeriets Billigelse, at Krebsdyrklassens Bestyrelse overgik til Prof. Schiødte
og i hans Bestyrelsestid forenedes med det entomologiske Inspektorat. Konsisto-
rium tilføjede derhos nogle Bemærkninger om den Maade, hvorpaa Sagen var
blevet forhandlet, navnlig fra Prof. Schiødtes Side. Det var langtfra dets Mening
at ville hindre Prof. Schiødte i at dissentiere fra de øvrige Medlemmer af Raadet,
selv om hans Dissens kun drejede sig om Motiveringen af en Beslutning eller
andre Punkter, som Konsistorium fra sit Standpunkt maatte anse for temmelig
underordnede og ikke saa megen Omtale værd; men det maatte paa den anden
Side bestemt fastholde, at Prof. Schiødte i denne Sag havde indtaget en Stilling,
som det ikke kunde tilstedes den, der paa Embeds Vegne var Medlem af et
Samfundsraad, at indtage. Ikke blot havde Prof. Schiødte fremsat nærgaaende
Anker over Etatsr. Steenstrup, som efter Konsistoriums Skjøn dels vare aldeles
ubestemte, dels, for saa vidt de havde et bestemt Indhold, ugrundede; men han
havde saa vel for disse Ankers Fremsættelse som for sin Optræden i denne Sag
i det hele valgt en Form og en Fremgangsmaade, som ikke kunde taales, saa-
fremt en ordnet og regelmæssig kollegial Samvirken i Museumsraadet skulde være
mulig. Prof. Schiødte var Medlem af Museumsraadet og som saadan pligtig at
deltage i dets Forhandlinger og Voteringer, selv om han maatte befinde sig i
Minoritet, og det kunde ikke være ham tilladt, fordi hans Mening ikke havde Ud-
sigt til at gaa igjennem, vilkaarlig at stille sig uden for Forhandlingerne i Raa-
det for gjennem direkt Henvendelse til Ministeriet at fremføre sine Anskuelser
eller sine Besværinger; men han burde fremsætte sine dissentierende Anskuelser
i Raadet, ligesom han burde fremføre sine Anker og Besværinger gjennem Raadet,
for at de derefter gjennem Konsistorium kunde forebringes Ministeriet, lor saa
vidt de i Følge deres Beskaffenhed egnede sig hertil. Konsistorium ansaa det
derfor, saafremt en ordnet og regelmæssig Forhandling og Forretningsgang i
Videnskabelige Samlinger.
489
Museumsraadet overhovedet for Fremtiden skulde finde Sted, for aldeles nødven-
digt, at det blev tilkjendegivet Prof. Schiødte, at han ikke var berettiget til at
stille sig uden for Forhandlingerne i Museumsraadet, fordi han maatte befinde sig
i Minoritet med sine Anskuelser og Meninger, og at han, for saa vidt han vilde
besvære sig over sine Kolleger i Raadet eller over de af Majoriteten i Raadet
tagne Bestemmelser, havde at gjøre disse sine Anker gjældende i Raadet, for at
de derfra gjennem Konsistorium kunde forebringes Ministeriet, hvorimod direkt
Henvendelse til Ministeriet r Anliggender, som henhørte til Museumsraadets For-
retningskreds, var uforenelig med hans Stilling som Medlem af Raadet.
Under 11. Maj 1870 bifaldt Ministeriet, at Krebsdyrklassens Bestyrelse
overgik til Prof Schiødte og i hans Bestyrelsestid forenedes med Museets ento-
mologiske Inspektorat. Det paalagde derhos Konsistorium at tilkjendegive Prof.
Schiødte, at det misbilligede, at han, fordi han i denne Sag havde befundet sig i
Minoritet med sine Anskuelser og Meninger, havde troet sig berettiget til at stille
sig uden for Forhandlingerne i Museumsraadet og at henvende sig umiddelbart
til Ministeriet i et Anliggende, som hørte til Raadets Forretningskreds. Dette
bragte Konsistorium derefter til Prof. Schiødtes Kundskab.
— Efter Indstilling fra Prof. Steenstrup af 11. Apr. 1865 samt i Henhold
til en af Kvæstor under 9. Maj herom afgivet Erklæring, har Ministeriet, efter at
Konsistorium i Skrivelse af 4. Juli havde anbefalet Indstillingen, under 26. Juli
bifaldet følgende foreløbige Ordning af Regnskabsførelsen for de forenede zoologiske
Museer:
Kun Lønningerne og Assistancesummen (Museets Specialbudget Konto I)
samt Skatterne (Konto V) udbetales direkte fra Kvæsturen, hvorimod de til de
øvrige Udgifter bevilgede Summer udbetales med V4 forud ved hvert Fjerdingaars
Begyndelse til Inspektorerne, for saa vidt angaar Konto II »Specielle Udgifter
ved Museets enkelte Afdelinger« og til Formanden for Museumsraadet for Konto
III. »Den Universitetsprofessoren forbeholdte almindelige og særlige Afdeling« og
Konto IV. »Fællesudgifter for alle Museets Afdelinger«, hvorefter saa vel For-
manden som hver enkelt Inspektor i Løbet af hver April Maaned ville have at
tilstille Ministeriets Revisionskontor dokumenteret Eforiregnskab for Anvendelsen
af de saaledes modtagne Beløb, og samtidig dermed til Kvæsturen indbetale det
mulig besparede eller afgive Attest om, at det hele modtagne Tilskud er fuldt
anvendt, og inden hvert Aars 30. Juni afgive til Kvæsturen til Fremlæggelse
ved Hovedbogen den for samtlige videnskabelige Samlinger ved Ministeriets Skri-
velse af 26. Sept. 1855*) foreskrevne kortfattede Regnskabsoversigt. End videre
bifaldt Ministeriet, at fjerde Inspektorats Andel af Konto II., saa længe bemeldte
Inspektorat stod ledigt, udbetaltes til Museumsraadets Formand, der altsaa ior
dette Inspektorat havde at iagttage det oven for foreskrevne med Hensyn til Ind-
givelsen af Eforiregnskab og summarisk Regnskabsoversigt.
Prof. Steenstrup havde indstillet, at hvad der i Aarets Løb for de enkelte
Afdelinger blev besparet, overførtes til Anvendelse under andre Konti. I Over-
ensstemmelse med Kvæstors Udtalelse indstillede Konsistorium, at der gaves lil-
*) Lindes Medd. 1849—56, S. 989.
490
Universitetet 1864—1871.
ladelse til, at Besparelserne paa de forskjellige Konti, med Undtagelse af Konto I. a.
Lønninger, og Konto V. Skatter, maatte overføres til Kontoen for Fællesudgifterne,
for saaledes at kunne anvendes efter Formandens Bestemmelse, for saa vidt dette
kunde ske inden det paagjældende Regnskabsaars Afslutning. Hertil bemærkede
Ministeriet i den oven nævnte Skrivelse, at efter de gjældende og af Statsrevi-
sionen strængt paasete Regler for Anvendelsen af de enkelte Budgetkonti eller
Underafdelingskonti kunde Besparelser for de enkelte Afdelinger ikke overføres til
Anvendelse under andre Konti, hvorimod de uanvendte Beholdninger ved Regn-
skabernes Afslutning maatte hjemfalde til Universitetet, og ikke uden speciel
Lovbevilling kunde stilles til Disposition i et følgende Finansaar.
Konsistorium havde endelig foreslaaet, at alt, hvad der indkom for solgte
Gjenstande, maatte henføres til Konto IV. d. »Tilskud til Museets forskjellige
Afdelinger efter Bestyrelsens Bestemmelse, til uforudsete Udgifter samt extraor-
dinært Konservationsarbejde« og saaledes stilles til Formandens Disposition. Mi-
nisteriet bifaldt vel, at de paa denne Maade indkomne Beløb overførtes til hin
Konto, men ansaa det for tvivlsomt, om ikke, hvad der saaledes indkom, burde
forbeholdes til Raadighed alene for den Afdeling, under hvilken den var erhvervet.
Førend Ministeriet imidlertid tog endelig Bestemmelse om dette Punkt, begjærede
det Konsistoriums nærmere Erklæring.
Under 1 1. Novbr. indsendte Konsistorium en Udtalelse fra Museumsraadet
af 30. Okt. Museumsraadet ansaa Kontoens hele Natur og Betydning for Museet
afhængig af, at den blev en almindelig og ingen speciel Konto. Denne Opfattelse
var baade den ældre Direktions og det nu værende Museumsraads, og i Overens-
stemmelse dermed maatte det for Museets hele Fremme stærkt fastholdes, at Be-
løbene for de ved Salg afhændede — oftest ved Understøttelse fra samme Konto
direkte eller indirekte erhvervede — Gjenstande atter vendte tilbage til almindelig
Afbenyttelse i det heles Interesse. Hertil bemærkede Konsistorium, at det ansaa
det for at være af stor Betydning for Museet, at der havdes den foreslaaede
friere Adgang til at benytte de ved Salg af Museumsgjenstande indkomne Beløb.
Efter dets Indstilling bifaldt Ministeriet derefter under 29. Novbr., at alt, hvad
der indkom ved Salg af Gjenstande fra Museet, henførtes til Museets Konto IV. d.
og saaledes stilledes til Formandens Disposition.
— Foranlediget ved en Forespørgsel fra Undervisningsministeriets Decisorat
indledede samme Ministerium i Aaret 1867 Forhandlinger med Konsistorium om,
hvorledes Regnskaberne for Universitetets forene'de zoologiske Museum vilde \ære
at aflægge m. m. I Henhold til Indstilling derom fra Konsistorium ("28. Sept.)
og Museumsraadet (15. Sept.), har Ministeriet under 19. Oktbr. I s67 fastsat iol-
gende Regler:
A. 1. Regnskabet for det Moltkeske Legat (Konto II. og III.) aflægges som
hidtil af Universitetskvæsturen ved Kalenderaarets Udgang.
1. Regnskabet for Assistancesummen aflægges som hidtil for Finansaaret af
Universitetskvæsturen.
3. Regnskaberne for Museets enkelte Afdelinger aflægges af hver Afdelings
Bestyrer, Regnskabet for Forelæsningssamlingen af Professor zoologiæ og
Regnskabet for Fællesudgifterne for alle Museets Afdelinger al Museums-
raadets Formand, saaledes at samtlige de under dette Nummer næuite
Videnskabelige Samlinger.
491
Regnskabei, der aflægges for linansaaret, indsendes til Museumsraadets
Formand og af ham samlede indsendes til Revisor.
B. Revisors Antegnelser affattes særskilt for hver af de under litr. A. Nr. 3
nævnte Regnskaber og stiles til den Regnskabsfører, som har undertegnet
dem, men sendes under et til Museumsraadets Formand, som da fordeler
dem til de enkelte Regnskabsførere. Disses Besvarelser indsendes tillige
med Revisors Antegnelser til Formanden for Museumsraadet, som tilstiller
Konsistorium dem, for at dette, paa samme Maade som med Hensyn til
Universitetets Eforiregnskaber, kan sende dem til Revisor.
— Da det nye zoologiske Museum var saa vidt fremskredet, at det kunde
aabnes for de studerende og for Publikum, begjærede Museumsraadet under 16.
Sept. 1870 Konsistoriums Billigelse af følgende nærmere Bestemmelser:
1.	Til Universitetets zoologiske Museum ville de studerende ordentligvis have
Adgang hver Søgnedag (med Undtagelse af Lørdagen) uden for Universitets
Ferierne, fra Kl. 10-12, dog saaledes, at der ikke dertil udstedes alminde-
lige Adgangskort, men at hver Afdelingsbestyrer kan udstede saadanne for
sin Afdeling og selv ordne det nærmere med Hensyn til den Art af Adgang,
han vil give de studerende i Almindelighed eller enkelte videre komne til de
ham underlagte Samlinger, og den Tid paa Dagen, da denne Adgang inden
for det oven anførte Tidsrum kan finde Sted.
2.	For det større Publikum, o: for enhver efter sin Stand velklædt Person,
ville alle Museets Afdelinger staa aabne 2 Dage om Ugen 2 Timer ad Gan-
gen, for indeværende Halvaar hver Onsdag og hver Søndag fra Kl. 12—2.
Hvorvidt de samme tvende Dage bør beholdes ogsaa i Sommerlialvaaret
(I. Maj- l.Oktbr.), eller om der i Stedet for Søndagen bør vælges en Søg-
nedag i Ugen, f. Ex. Mandag fra Kl. 3—5, forbeholdes en senere Afgjørelse.
Paa disse Dage ville være tilstede i 1ste Afdeling (Museets øverste
Etage) sammes (Konservator eller) Præparatør, Hr. Hansen; i anden Afde-
ling (Museets Stuetage) sammes Præparatør, Hr. Conradsen; i Afdelingen for
Leddyrene (Mezzanin-Etagen) og navnlig i den Westermannske Insektsamling
Hr. Løvendal.
Ved Hovedindgangen vil Portneren være tilstede tillige med en Medhjælper
for at modtage de besøgendes Stokke, Parapluier og Parasoller, hvilke Besøgerne
ikke maa medtage under Besøget i Museet, samt Overtøj o. desl., efter de
besøgendes Ønske. For Modtagelsen og Opbevaringen af Stok, Paraplui eller
lignende betales pro pers. 2 Sk,, der indgaa i Museets Fælleskasse som Bi-
drag til Afholdelsen af Omkostningerne ved Museets Offentlighed. Desuden
vil der blive antaget indtil 10 dertil skikkede Personer, der som Opsyns-
mænd ville blive fordelte mellem Museets forskjellige Lokaler.
3.	Til Vejledning for det besøgende Publikum vil der blive udarbejdet en »kort
Vejledning for de besøgende i det zoologiske Museum«, der vil blive solgt til
billig Pris ved Indgangen. Indtægten deraf tilflyder ligeledes Museets Fæl-
leskasse som et Bidrag til at dække Omkostningerne ved Opsynet, der ere
anslaaede til c. 325 Rd. aarlig.
I sidst nævnte Henseende tilføjede Museumsraadet, at der ved Ansættelsen
af Beløbet til Museets Assistancesum til det nævnte Opsyn paa de Dage, Museet
Universitets Aarbog.	63
492
Universitetet 1864—1871.
aabnedes for det større Publikum, blot var beregnet 100 Rd.; men det blev til-
lige i sin Tid udtalt, at dette kun repræsenterede omtrent det Beløb, som tidligere
var indgaaet i dette Øjemed ved det kgl. naturh. Museum, og at der, naar det
flere Gange større nye zoologiske Museum aabnedes, vilde udkræves en betydelig
større Sum dertil. For den tilbage værende Del af Aaret maatte denne Udgift
afholdes af Museets Fælleskonto; men Museumsraadet nærede det Haab, at de
øvrige 225 Rd. — i hvilken Sum der slet ikke var taget Hensyn til de store
Udgifter, den forøgede større Rengjøring vilde medføre — i det mindste til Dels
vilde kunne indvindes igjen ved Indtægten af »Vejledningen« og af Betalingen for
de opbevarede Parapluier o. s. v.
Ved Skrivelse af 28. Sept. bifaldt Konsistorium de foreslaaede Bestemmelser,
og bemyndigede derhos Museumsraadet til at foretage Forandringer i Henseende
til de Klokkeslet, paa hvilke Museet holdes aabent, samt med Hensyn til Beta-
lingen for at modtage og opbevare de besøgendes Parapluier m. m., naar det
maatte findes hensigtsmæssigt.
— Da Ministeriet under 11. Apr. 1864 meddelte Konsistorium, at Prof.
Panum var blevet udnævnt til Professor i Fysiologi og komparativ Anatomi ved
Kjøbenhavns Universitet, anmodede det Konsistorium om, for saa vidt angik det
til Prof. Panums Bestyrelse overgaaede zootomisk-fysiologiske Museum, at foran-
stalte, at Bestyreren af Universitetets zoologiske Museum, Prof. Steenstrup og
Prof. Panum i Forening toge under Overvejelse, hvilke Gjenstande der egnede sig
til at overgaa fra det zootomisk-fysiologiske Museum til det zoologiske Museum
og at indlemmes i dette, selvfølgelig uden at Værdien af de overførte Gjen-
stande bleve at erstatte det Museum, hvorfra de afgaves. Efter at Konsistorium
herom havde tilskrevet de nævnte Bestyrere, modtog det deres Erklæring under
30. Decbr. 1864.
Det gjordes heri gjældende, at den saakaldte komparative Anatomi ved den
Maade, hvorpaa Fysiologien paa den ene og Zoologien paa den anden Side havde
udviklet sig i de sidste Decennier, ikke længere indtog den samme Stilling til de
to nævnte Videnskaber som tidligere, idet Fysiologien, der en Tid lang ansaa
Kundskaben om de komparativ-anatomiske Forhold som sit Hovedindhold, mere
og mere var gaaet frem i experimental Retning, fortrinsvis under Afbenyttelse af
fysikalske og kemiske Hjælpemidler, og idet Zoologien, der aldrig havde været
en Videnskab blot i rent systematisk Retning, mere og mere havde omfattet Dyre-
nes indre Bygning og Udvikling. I Universitetets nu værende zootomisk-fysiolo-
giske Museum var der kun et meget fattigt experimentalt Apparat og slet ikke
noget for experimentale Undersøgelser og Øvelser passende Lokale; medens netop
den mest voluminøse Del af Museet just havde en overvejende Betydning for Zoolo-
gien og en langt ringere Interesse for Fysiologien, var den paa samme Tid
endog til væsentlig Hindring for Tilvejebringelsen af passende Plads for et fysio-
logisk Laboratorium, hvilket netop nu var en aldeles uafviselig Fordring for
Fysiologiens Vedkommende.
Idet Bestyrerne da gik over til at fremsætte Forslag om en passende For-
deling af de i Universitetets zootomisk-fysiologiske Museum for Haanden værende
Naturgjeiistande, forudskikkede de den Bemærkning, at de ikke havde kunnet opfatte de
i Prof. Panums Udnævnelse af Ministeriet brugte Udtryk »Professor i Fysiologi og
Videnskabelige Samlinger.
493
komparativ Anatomi« saaledes, som om de skulde indeholde nogen særlig
Forpligtelse for ham til at holde specielle Forelæsninger over komparativ Anatomi,
da de mente, at ikke en Gang afdøde Prof., Etatsr. Eschricht, fra hvis Udnæv-
nelse eller Bestalling hine Udtryk formodentlig vare bibeholdte, havde nogen særlig
Forpligtelse til at holde Forelæsninger i denne Retning, jfr. foran S. 227. Det maatte
derfor ogsaa formentlig ligge uden for det fysiologiske Museums Hovedopgave at
være tillige et egentligt Museum for den komparative Anatomi, men at dets kom-
parativ-anatomiske Samling nærmest kun skulde tjene til at oplyse de fysiologiske
Forhold.
Som et Udgangspunkt for Forslagene benyttede Bestyrerne den for nogle
Aar siden af Samlingernes sidste Bestyrer, afdøde Prof., Etatsr. Eschricht i Lin-
des Medd. f. 1849—5G givne Fremstilling af det zootomisk-fysiologiske Museums
Formaal og Indhold. Det hed heri S. 732: »Universitetets zootomisk-fysiologiske
Museum har til Formaal at vise de enkelte Organers og Organsystemers forskjel-
lige Form, Bygning og gradvise Udvikling hos de forskjellige Dyr i Forhold til
deres forskjellige Livsbestemmelse. Museet tjener fortrinsvis til Oplysning under
Foredraget af Fysiologien for de lægevidenskabelige studerende, og er derfor ogsaa
henlagt til det lægevidenskabelige Fakultet, navnlig under den fysiologiske Do-
cents Bestyrelse«. S. 734 hed det end videre: »Det zootomisk-fysiologiske Mu-
seum bestaar af følgende Afdelinger:
1)	den ethnologiske Samling til Oplysning af Menneskearternes forskjellige
Legemsbygning,
2)	den komparativ-osteologiske Samling,
3)	Præparater af Nervesystemet, de elektriske Organer, Ojet, Oret og Næsen,
4)	Præparater af Ernæringsredskaberne i Almindelighed, navnlig af Tarm-
røret og Aandedrætsvejene med alle deres Biorganer sarnt af Karsy-
stemet,
5)	Præparater til Oplysning af Kjønsforholdene i Almindelighed og af Kjøns-
delene i Særdeleshed, i Forbindelse med Urinvejene,
6)	Præparater til Oplysning af Legemets Udviklingshistorie og af Aldersfor-
skjellighederne i Almindelighed,
7)	Præparater til Oplysning af Organernes mikroskopiske Bygning.
Hertil slutter sig nogle Rækker af upræparerede Dyr til Oplysning af visse
Livsforhold, navnlig af Indvoldsormene og andre Snyltedyr, en Del Instrumenter,
Tegninger og Bøger til Brug ved de fysiologiske Forelæsninger. Endelig haves
en ikke ubetydelig Del upræparerede Dyr og ludvolde i Magasin til senere Af-
benyttelse. «
Bestyrerne formente nu, at de under Nr. 1, 3, 4, 5, G og 7 opførte Afde-
linger med deres hele Indhold burde forblive i Universitetets fysiologiske Anstalt,
da de, uagtet den nyere Fysiologis mere experimentale Retning, dog altid vare
et for det fysiologiske Studium og for den fysiologiske Undervisning meget vær-
difuldt Materiale, medens den forholdsvis ringe Plads, som netop disse Afdelinger
indtoge, ikke vilde være til nogen væsentlig Hindring for deres Optagelse i den
nye fysiologiske Anstalt. Derimod havde den under Nr 2 opførte komparativ-
osteologiske Samling naaet en langt større Udvikling, end der behøvedes, selv for
en omfattende fysiologisk Indsigt i Apparatet for Bendyrenes vilkaarlige Be-
vægelse og særegne Livsforhold. Denne Afdeling optog tillige en saa stor Plads>
63*
491
Universitetet 1864—1871.
iit den ikke vikle kunne optages i en fysiologisk Anstalt, der tillige og væsentlig
skulde indeholde det fornødne experimentale Apparat. Det var imidlertid netop denne
Afdeling, som havde kostet mest, og som indeholdt de for Zoologien mest værdi-
fulde Stykker. Ved den specielle Udførelse af Fordelingen vilde det derfor
fortrinsvis være denne Afdeling, som vilde komme til at beskæftige Bestyreren.
Den indeholdt i 1860 af Pattedyr 185 Skeletter og 222 Kranier (deriblandt
af Hvaldyr 28 Skeletter og 33 Kranier), af Fugle 142 Skeletter og 66 Kranier,
af Krybdyr 34 Skeletter og 12 Kranier, af Fiske 108 Skeletter og 26 særskilte
Hoveder. Bestyrerne ansaa det for rigtigst, at følgende Grundsætninger, hvis
Enkeltheder maatte overlades til selve Udførelsen, bleve de ledende ved den fore-
staaende Fordeling:
1.	Den fysiologiske Anstalt burde beholde Repræsentanter for de forskjellige
Bevægelsesmaader og for de særegne Udviklinger af Skelettet i Bendyrenes
4 Klasser, saaledes at tillige de større naturhistoriske Underafdelinger der-
ved saa vidt som muligt repræsenteredes.
2.	Ved Valget af disse Repræsentanter vilde da saadanne, som vare mest ud-
prægede i en eller anden funktionel Retning, og de, hvis Bleddele
havdes i de under Nr. 1, 3, 4, 5, 6 og 7 angivne Afdelinger, fortrinsvis
komme i Betragtning for den fysiologiske Anstalt.
Derimod vilde
3.	de Stykker, som særlig udmærkede sig ved deres Størrelse, og
-1. de stykker, som havde en betydelig Værdi for Zoologien paa Grund af
deres Sjældenhed og Kostbarhed, eller
5. de Stykker, der væsentlig kun havde Betydning for Arts- og Slægtsadskil-
lelsen, for Variationen inden for Arten, eller for den zootomiske Arkitektur
m. m., for saa vidt de ikke netop frembøde nogen overvejende funktionel
Interesse, fortrinsvis gaa over til den zoologiske Samling.
Ved at følge disse Grundsætninger ved Fordelingen kunde det imidlertid
hænde, at den Del af den komparativ-osteologiske Samling, som forblev tilbage
som den fysiologiske Anstalts Ejendom, i enkelte Retninger kunde trænge til at
fuldstændiggjøres med enkelte Skeletformer eller med saadanne Skeletdele, der
havde en særlig Udvikling eller oplyste særlige Forhold hos Dyr, som fortrinsvis
kom i Betragtning ved fysiologiske Forhold.
..Foruden de nævnte 7 Afdelinger-', hed det sammesteds, „indeholder Uni-
versitetets zootomisk-fysiologiske Museum nogle Rækker upræparerede Dyr til
Oplysning af visse Livsforhold, navnlig af Indvoldsorme og andre Snyltedyr og
en ikke ubetydelig Del upræparerede Dyr og Indvolde i Vagasin til senere Af-
benyttelse". De anførte , Rækker af upræparerede Dyr til Oplysning af visse
Livsforhold-- hørte dels til l'endyr, som i deres Bedækning eller i deres Helhed
havde en særlig fysiologisk Interesse, dels havde de Hensyn til Organsystemernes
Udvikling gjennem de lavere Dyrs Hovedformer, dels endelig til enkelte Forhold
i Udviklingshistorien og til visse Sider af Parasitlivet. Disse , Rækker" inde-
holdt imidlertid snarere et Forraad af enkelte Arter, end de frembød et saadant
Udvalg og Overblik, som nærmest kunde ønskes. Det vilde derfor formentlig
være i begge Samlingers Interesse, at af de lavere Dyr de tilstede værende For- .
raad afgaves til det zoologiske Museum, og kun saadanne Exemplarer forbleve i
den fysiologiske Anstalt, som frembøde særlig fysiologisk Interesse i de nævnte
Videnskabelige Gamlinger.
495
Retninger, og for at disse kunde komme bedre til at svare til deres Formaal,
vilde det være ønskeligt, om de ved det zoologiske Museums Assistance kunde
kompletteres.
Den ikke ubetydelige Del upræparerede Dyr og Indvolde, „som findes i
Magasin til senere Afbenyttelse", havde fornemlig Hensyn til Hvalernes Fygning;
det øvrige havde nærmest været bestemt til, og var til Dels allerede benyttet, til
F.ytning, uden at have nogen særlig Interesse i fysiologisk Henseende, medens de
for Zoologien til Dels vare af Værd. Af de til Hvalernes Anatomi henhørende
Bløddele og Fostre vilde vel enkelte Stykker have en saadan almindelig fysiologisk
Interesse, at de burde gaa ind under de for Nr. 3—7 betegnede Afdelinger;
men den langt overvejende Masse henhørte i en zoologisk Samling til speciel
Kundskab om Hvaldyrene og burde altsaa afgives til det zoologiske Museum.
De øvrige upræparerede Dyr, som fandtes i „Magasin til senere Afbenyttelse"
eller som Bytningsmateriale, foresloges endelig afgivne til de zoologiske Samlinger,
til hvilke de i Følge deres Natur henhørte, da det' turde forudsættes, at disse til
enhver Tid vilde være villige til efter Evne at understøtte den fysiologiske
Anstalt med saadant Materiale, som denne maatte ønske, for at kunne udbedre
eller fuldstændiggjøre sine I'ræparatrækker i de forskjellige oven nævnte Ret-
ninger, og som disse uden føleligt Afsavn kunde give. Thi det maatte ikke
overses, at saa rigelig Præparaterne end i flere og de fleste Retninger vare til-
stede, saa var der dog ogsaa Partier, som trængte til en noget videre Udførelse
og Afrunding i Repræsentationen.
Disse Forslag tiltraadte Konsistorium i Skrivelse til Ministeriet af 25. Januar
1S65, og de bifaldtes af Ministeriet under 28. Febr., navnlig saaledes, at de i
Bestyrernes Skrivelse under Nr. 1, 3, 4, 5, G og 7 opførte Gjenstande forbleve i
Universitetets fysiologiske Anstalt, men at derimod den under Nr. 2 opførte kom-
parativ-osteologiske Samling, saaledes som i Skrivelsen nærmére betegnet, for
største Delen overførtes til det zoologiske Museum.
— Under en af Finansministeriet med Undervisningsministeriet indledet
Brevvexlirig havde først nævnte Ministerium med Hensyn til Statens øjeblikkelige
finansielle Tilstand anset det for uundgaaelig nødvendigt, at en Del af de Ud-
gifter, som bleve udredede af Statskassen til de Videnskabelighed vedkommende
Anstalter (Finansloven § 10 III) afholdtes af de Overskud, hvormed Budgetterne
for de med det højere Undervisningsvæsen forbundne Stiftelser med separate
Fonds i Finanslovudkastet for 1865—66 vare opgjorte. For saa vidt imidlertid
Kornpriserne vilde holde sig omtrent lige saa lave som efter den sidst satte Ka-
pitelstaxt, antog Undervisningsministeriet at kunne beregne, at Universitetet ved Udgan-
gen af Finansaaret 1865—66"i Stedet for Overskud vilde faa en ikke ubetydelig Inder-
balance. Samme Omstændighed vilde bevirke en Formindskelse af c. 20,no0 Rd.i det for
Kommunitetet paaregnede Overskud for samme Finansaar, der i ethvert Fald for saa vidt
kun var illusorisk, som det skulde anvendes til Dækning af Udgifterne til Opførelsen af
den nye Museumsbygning. Tvært imod vilde Kommunitetet, paaGrund af de nævnte Ud-
gifters Afholdelse, ved Udgangen saa vel af Finansaaret 1864—65 som af 1865 — 66
have en betydelig Underbalance, som skulde dækkes af Stiftelsens Kapitalformue.
Eudskjønt der saaledes i Virkeligheden under hin Forudsætning ikke
vilde blive noget Overskud for de nævnte Stiftelsers Vedkommende til Raadighed,
Universitetet 1864 -1871.
og' uagtet Undervisningsministeriet under den om Sagen i det hele førte Forhand-
ling med Finansministeriet meget bestemt og indtrængende modsatte sig den
paatænkte Disposition over Stiftelsernes Midler til Lettelse for Statskassen, be-
gjæiede sidst næ\nte Ministerium dog paa ny Undervisningsministeriets Erklæring,
om ikke den fremsatte Tanke paa nogen .Vaade maatte kunne imødekommes. I
Skiivelse til Konsistorium at 27. Okt. 1R64 antydede Undervisningsministeriet da
foreløbig Statens Tilskud til det kgl. naturhistoriske Museum, i Finanslovudkastet
lur 1865 66 opført med 7,946 Rd., som den eneste Udgift, der kunde være
Spøigsmaal om at lade Universitetet overtage, og dette kun for Finansaaret
1865 66, samt saaledes, at Udgiften, saafremt Universitetet ikke kunde afholde
den, blev udredet af Kommunitetet. Herom begjæredes Konsistoriums Erklæring.
Eltei Konsistoriums Begjæring udtalte inspectores qvæsturæ og Universitetets
Kvæstoi sig under 10. Decbr. s. A. om Sagen. De bekræftede Undervisnings-
ministeriets Mening, at de paaregnede Overskud for 1865 —(i6 vare illusoriske,
lil nærmere Oplysning fremsendte de Forklaringer, at hvilke fremgik, at naar
man gik ud fra en Kapitelstaxt, lig den for Aaret 1863 satte, vilde saa vel
Universitetet som Kommunitetet, hvilket sidste overensstemmende med L. 29.
Decbr. 1862 § 3 i 1865—r»6 skulde afholde Resten af Udgiften til Opførelsen af
den nye Museumsbygning med c. 1 12,000 Rd., faa betydelig Underbalance. Da
imidlertid Kapitelstaxten for 1864 kunde forudsættes at ville blive lavere end den
tor 1863, vilde Stiftelsernes Underbalance i Virkeligheden blive saa meget større.
Der kunde da kun være Tale om, at det i Ministeriets Skrivelse omhandlede
Beløb al 7.946 Rd. blev udredet af en af Stiftelsernes Kapitalformue. Saaledes
som Universitetets økonomiske Forhold imidlertid stillede sig, fraraadede de be-
stemt, at denne Udgift lagdes paa Universitetets Kapitalformue. Universitetets
ordinære Udgifter vare saa betydelige, at de, selv om man til dets Indtægter
regnede Kommunitetets ordinære Bidrag, kun, naar Kornpriserne vare temmelig
lioje, vilde kunne ventes dækkede ved Stiftelsens Indtægter, derunder indbefattet
Renterne af Kapitalformuen. Enhver Formindskelse af Kapitalformuen vilde for-
øge Udsigten til en stadig aarlig Underbalance for Universitetet. Derimod
maatte det erkjendes, at Kommunitetets Formuesforfatning var en saadan, at det,
uagtet dets Kapitalformue havde lidt og fremdeles vilde lide betydelig Afgang
ved det samme i Følge L. 29. Decbr. 1862 paahvilende Tilskud til Opførelsen
af den nye Museumsbygning, utvivlsomt vilde være i Stand til at overtage Ud-
redelsen af det her omhandlede Beløb, uden at dette vilde blive til Hinder for,
at det i samme Maal som hidtil virkede for dets nærmeste Ojemed.
Medens de derfor bestemt maatte tilraade, at den ommeldte Udgift, hvis Stats-
kassens Tilskud maatte bortfalde, blev udredet af Kommunitetets Formue, ansaa de
det dog for rigtigt, at det skete under den Form, at Universitetets Udgiftspost 3
„Do med Universitetet forbundne videnskabelige Samlinger", hvilken Konto i For-
slaget til Finansloven 1865—66 var forhøjet med Statskassens Tilskud til de
samlede naturhistoriske Museer, bevilgedes med det i Forslaget optagne samlede
Beløb, uagtet 14de Indtægtspost „Statskassens Bidrag" extraordinært i dette Fi-
nansaar udgik, mod at det samtidig dermed bestemtes, at Universitetets Under-
balance i dette Finansaar blev dækket af Kommunitetet Herved vilde der tillige
opnaas, at den Underbalance, der kunde forudses at ville indtræde paa Grund af
Videnskabelige Samlinger.
497
lavere Kornpriser, ikke vilde falde Universitetets, men Kommunitetets Kapital-
formue til Last.
I øvrigt henledede de Opmærksomheden paa, at det., i Tilfælde af, at Stats-
kassens Tilskud til de forenede naturhistoriske Museer bortfaldt ikke blot i 1865
-66, men ogsaa i de følgende Aar, vilde være aldeles nødvendigt, at denne
Omstændighed kom til at udøve en indgribende Indflydelse paa Affattelsen af de
forenede Museers Budgetter. Naar Universitetet nemlig uden Tilskud fra Stats-
kassen skulde bære de aarlige Udgifter til disse Museer, maatte disse Udgifter
nødvendigvis staa i passende Forhold til, hvad Universitetet efter sin økonomiske
Evne overhovedet saa sig i Stand til at anvende paa de øvrige, til samme
hørende videnskabelige Samlinger, og det vilde være uforsvarligt, om man ved
en aldeles uforholdsmæssig Rundhaandethed over for disse Museer vilde hindre
Universitetet i paa tilbørlig Maade, saa vidt dets Evne rakte, at varetage dets
mangfoldige andre Interesser. De ansaa det derfor ogsaa som en Selvfølge, at
for saa vidt L. 29. Decbr. 1862, hvad mulig turde være Tilfældet, ved sine Be-
stemmelser om Museumsforholdenes Ordning o. s. v. havde forudsat en saadan
Udstyrelse af disse Museer, som Universitetet uden Tilskud fra Statskassen umulig
kunde give dem, maatte disse Bestemmelser som en Følge af, at den Forudsæt-
ning, hvorpaa de hvilede, var bristet, undergaa en passende Forandring.
Med Skrivelse af 4. Januar 1865 indsendte Konsistorium denne Erklæring til
Ministeriet. Konsistorium samstemmede med Ministeriet i, at for saa vidt der
blev Spørgsmaal om, at Universitetet eller Kommunitetet skulde overtage en Del
af de Udgifter, som nu udrededes af Statskassen til de Videnskabelighed ved-
kommende Anstalter (Finanslovens § 10 III), kunde der nødvendigvis kun blive
Tale herom med Hensyn til den under denne Post ommeldte Udgift til det for-
hen saakaldte kgl. naturhistoriske Museum. Medens nemlig de øvrige under hin
Post omtalte Anstalter (det store kgl. Bibliothek og det kgl. Gehejmearkiv)
virkede for Formaal, der laa uden for Universitetets Omraade og aldeles ikke stode
i nogen nærmere organisatorisk Forbindelse med Universitetet, var det foran nævnte
Museum ved L. 29. Decbr. 1862 sammensmeltet med Universitetets naturhistoriske
Museer, og stod som Følge heraf i en ganske anden nær Forbindelse med Univer-
sitetet, ligesom det paa samme Maade som Universitetets øvrige videnskabelige
Samlinger hørte under dettes Overbestyrelse.
Skjønt Forholdet nu ganske vist stillede sig saaledes, som alt var bemærket
af Ministeriet og nærmere paavist i de Forklaringer, som medfulgte den fra in-
spectores qvæsturæ og Universitetets Kvæstor over denne Sag indhentede Betænk-
ning, at nemlig hverken Universitetet eller Kommunitetet i Finansaaret 1865—66
vilde have noget Overskud, erkjendte Konsistorium dog, at Statens øjeblikkelige
finansielle Tilstand var en saadan, at man ikke ansaa sig berettiget til, over for
en bestemt Paastand derom fra Finansministeriets Side, at gjøre Indsigelse mod,
at Statskassens Bidrag til de forenede naturhistoriske Museer for det nævnte
Finansaar bortfaldt. I øvrigt henholdt Konsistorium sig ganske til den af inspec-
tores qvæsturæ og Kvæstor afgivne Udtalelse.
Ved Finansloven for 1865—66 bortfaldt Statskassens Tilskud til det for-
enede kgl. naturhistoriske og Universitetets zoologiske Museum for 1865— 66, og
Udgifterne til Museet overførtes helt til Universitetets Budget. Ved under 18.
April at sætte Konsistorium i Kundskab herom tilføjede Ministeriet, at det var ganske
498
Universitetet 1864—1871.
enigt med Konsistorium i, at naar Universitetet uden Tilskud fra Statskassen ogsaa
fremtidig skulde bære de aarlige Udgifter til de forenede Museer, maatte disse
nødvendigvis bringes til at staa i et passende Forhold til, hvad Universitetet efter
sin økonomiske Evne overhovedet saa sig i Stand til at anvende paa de øvrige
til sammen hørende videnskabelige Samlinger. Det paalagde derfor Konsistorium
udtrykkelig at tilkjendegive Museumsraadet, at dets Forslag maatte behandles fra
dette Synspunkt og læmpes herefter.
— For at Krystalgade kunde faa den behørige Bredde ud for det nye Museum,
blev denne Bygning rykket noget tilbage paa Grunden, hvilket gjorde det nød-
vendigt, at en Del af den nordre Ende af Kommunitetsbygningen blev nedrevet
og omdannet saaledes, at den kom til at harmonere med Museet og Bibliotheket.
Ved denne Borttagelse af en Del af Kommunitetsbygningen vilde det allerede i
Forvejen meget indskrænkede zoologiske Avditorium blive aldeles ubrugeligt,
hvorfor det blev nødvendigt at indrette et nyt og større Avditorium i saa nær
Forbindelse med Museet som muligt. Da nu den til Etatsr. Steenstrups Bolig
henhørende toetages Tværbygning, der strakte sig tæt hen til den nye Mu-
seumsbygning, var bestemt til at nedrives, foreslog denne i Skrivelse til
Konsistorium af 29. Januar 1867 paa den derved indvundne Grund at opføre
en enetages Avditoriumsbygning, som kunde sættes i Forbindelse saa vel med
Museet som med de Studieværelser, som han foreslog indrettede i Kommunitets-
bygningen. Nedlæggelsen af det nu værende Avditorium vilde ogsaa gjøre det
muligt at give Frofessorboligen Erstatning for den nedrevne Tværbygning ved at
henflytte et Værelse og Kjøkkenet til den hidtil til Avditorium benyttede Del at
Kommunitetsbygningen. Da der ikke i det nye Museum var bestemt nogen Plads
til Studiesamlingen og de studerendes Arbejdsværelser, maatte disse Lokaler
fremdeles forblive i Kommunitetsbygningen ; men for at de kunde komme i saa nær
Forbindelse med Museet og Avditoriet som muligt, foresloges de anbragte i Stue-
etagen, mod at Professorboligen blev henflyttet til første Sal.
Til samtlige Arbejder vilde der, efter et Overslag af Bygningsinspektøren, Ju-
stitsr. Hansen, medgaa 6,870 Rd. 48 tø. Etatsr. Steenstrup udtalte, at de
Forhold, under hvilke de zoologiske Forelæsninger for de lægevidenskabelige
studerende i de senere Aar havde været holdte, i Virkeligheden havde været saa
ugunstige, at han gjentagne Gange havde været i Begreb med at andrage om,
at disse Forelæsninger indtil videre maatte falde bort, og det baade af Hensyn
til de nu værende studerende og til selve Studiet, der, naar det en Gang var
kommet i slet Gænge, vanskelig igjen kunde bringes i god Gænge, og det var
umuligt at tænke sig, at de lægevidenskabelige studerendes zoologiske Studium
ikke med hvert Halvaar ved Benyttelsen af det nu værende Avditorium i Univer-
sitetsbygningen og Studielokalet i Kommunitetsbygningen skulde synke dybere og
dybere ned og til sidst tabe al Kredit.
Konsistorium bifaldt Forslaget, der af Kvæstor anbefaledes i en Erklæring
af 5. Marts, og efter dets Indstilling i Skrivelse af 22. Marts optog Ministeriet
det nævnte Beløb paa Forslaget til Finansloven for 1868— 69. Ved tredje Fe-
handling i Folketinget vedtoges det, uden Foranledning fra Konsistoriums eller
Ministeriets Side, at forhøje den i Lovforslaget opførte Sum med SoO Rd., for
at Læsesalen kunde modtage en Udvidelse af nogle faa Alen henimod Universitetets
Videnskabelige Samlinger.
499
Hovedbygning. Konsistorium begjærede i denne Anledning under 28. Marts 1808
en Erklæring af Etatsr. Steenstrup, om en slig Udvidelse kunde anses for
ønskelig og tilraadelig, eller om Konsistorium i Tide burde foretage Skridt for at
afværge en saadan Forandring i den oprindelige Plan, ligesom det ogsaa be-
gjærede hans Udtalelse, om Udvidelsen kunde foregaa til den anden Side hen-
imod Krystalgade, saaledes at Prof. Clausens Have blev forskaanet for at lide
yderligere Indskrænkning.
Etatsr. Steenstrup afgav sin Erklæring under 4. April. Den Tilbygning
paa en Etages Højde, der alene dannede Avditoriet, var i Forslaget gjort saa
stor og rummelig, som det paa nogen Maade var muligt inden for Grænselinien
af det nu værende Museums Bygninger. Man var gaaet baade Krystalgade og
det nye Museum saa nær, at man ikke turde gaa en Haandsbred længere i disse
Retninger. Ansaa man det derfor for forsigtigst, hvad det jo ikke kunde
nægtes at være, at give Bygningen et Par Alens Tillæg i den ene Retning,
kunde denne Retning kun blive henimod Porten til Nørregade o: ind paa den
Grund, hvor den til Prof. Clausens Bolig hørende, til Universitetet udlejede
Staldbygning, var beliggende, et Grundstykke, som nu var besaaet og
beplantet, og dannede en lille Have til den nævnte Bolig. Af denne
Have, hvis Bredde var c. 14 Alen, vilde den foreslaaede Udvidelse bortskære 2
å 2V2 Alen langs med den Side, der vendte ud til Tilbygningen. Skjønt det,
som berørt, kunde være forsigtigst at gaa ind paa Udvidelsen, havde denne fra
en anden Side sine Betænkeligheder, hvis den nemlig blev for stor; thi et stort
Tilhørerantal ved zoologiske Forelæsninger for studerende hørte ganske vist ikke
til de meget ønskelige Forhold. Var en zoologisk Docent imidlertid først saa
uheldig stillet, at han skulde have indtil 100 medicinske Studenter ved sine
Forelæsninger, vilde et Tillæg af en Snes Stykker ikke gjøre ham eller dem
synderlig Vanskelighed. Skulde Antallet af Tilhørere mod Formodning naa langt
ud over et saadant mindre Tillæg, laa det vistnok i Æmnernes Natur, at man
maatte gribe til at dele Forelæsningerne saaledes, at Halvparten af Tilhørerne
henvistes til en Docent, Halvparten til en anden, med mindre man skulde vælge
den mindre behagelige, men vistnok under visse Forhold ikke uantagelige Udvej
aldeles at ophæve Forelæsninger, som man indsaa, at man paa Grund af de
studerendes Mængde ikke kunde lade holde paa en for disse forsvarlig og hen-
sigtsmæssig Maade. Ved strax at give Avditoriet en større Udvidelse, havde
man altsaa under alle Omstændigheder sikret sig i en noget længere Tid mod en
slig Deling og den dermed forbundne Fordobling af Kræfterne.
Efter at Konsistorium under 18. April havde anmodet Etatsr. Steensti up,
Etatsr. Gram samt Proff. Clausen og Buntzen om i Forening med Byg-
ningsinspektøren at drøfte Sagen i det hele, modtog det Ira dette Udvalg
under 19. Maj en udførlig Udtalelse. Udvalget mindede om, at Antallet af de
medicinske studerende her ved Universitetet i de sidste Aar havde været i stærk
Stigen, og det var uden Tvivl den Omstændighed i forbindelse med Hensynet
til, at Tilstrømningen til det lægevidenskabelige Studium mulig kunde blive endnu
større, der hos Finansudvalget havde fremkaldt den Tanke, at det kunde være
rigtigst at give det nye zoologiske Avditorium en saadan Stønelse, at det kunde
optage flere end de 100 eller maaske 110 studerende, hvortil det i Udkastet og
Overslaget var beregnet. Udvalget skjønnede imidlertid ikke rettere, end at den
Universitets Aarbog.
500
Universitetet 1864—187].
stærke Tilgang- til det lægevidenskabelige Studium, der til Dels havde sin Grund
i særegne forbigaaende Forhold, maatte formodes omtrent at have naaet sit
Højdepunkt, og at der snarere var Rimelighed for, at denne Tilstrømning i
Fremtiden vilde blive mindre end større. Selv om man regnede den aarlige
Tilgang af studerende til 200, og at Halvdelen af disse vilde studere Medicin,
vilde det foreslaaede nye Avditorium dog kunne gjøre Fyldest, idet det afgav 100
Skrivepladser. Men selv om Tilgangen til det lægevidenskabelige Studium mod
Forventning skulde blive større, kunde Udvalget dog ikke tilraade at bygge det
nye Avditorium større end foreslaaet. Der var nemlig endnu en Omstændighed,
som foruden de studerendes Antal herved maatte komme i fortrinlig Betragt-
ning, og det var Hensynet til den Grænse for Tilhørernes Antal, som var en
nødvendig Følge af Forelæsningernes Forinaal og Beskaffenhed, naar disse skulde
være til nogen virkelig Nytte for de studerende. Saa længe Foredragene i
Zoologien skulde være Led i Forberedelsen og gaa forud for de egentlig læge-
videnskabelige Studier, og ikke være et Supplement til disse for Kandidater, der
vilde fortsætte og udvide deres videnskabelige Studier, maatte de nødven-
digvis støtte sig til Forevisning af Gjenstande og Præparater, i det mindste for
en større Del af Tilhørerne, og til Fremstilling af større Figurer paa Væggene
og Tegninger paa Tavlen ; men alt dette satte en naturlig Grænse for den Af-
stand, hvori Tilhørerne med Fordel og Nytte kunde befinde sig, og derved atter
for disses Antal. Tog man Hensyn hertil og tillige til det allerede med saa
megen Flid og Opofrelse af Tid og Penge tilvejebragte Apparat af Tegninger
m. m., som, hvis der blev givet Avditoriet et større Rumfang, til Dels maatte
afløses af et andet større og tydeligere, var det klart, at allerede med den
Størrelse, som det foreslaaede Avditorium havde, vilde flere Rækker af de bageste
Bænke og Borde være mindre heldig stillede. Da Professor zoologiæ i sin Skrivelse
af 4. April, se oven for, allerede havde betegnet det som uheldigt for en zoolo-
gisk Docent at have indtil 100 Tilhørere, og da tidligere Udtalelser i hans aar-
lige Indberetninger og ved forskjellige andre Lejligheder havde fremhævet den
højst uheldige Indflydelse baade paa Forelæsningerne og Studierne, som det store
Tilhørerantal udøvede, kunde Udvalgets øvrige Medlemmer ikke andet end i høj
Grad dele hans Betænkelighed, for saa vidt der spurgtes, om det maatte være
hensigtsmæssigt at gaa ind paa nogen som helst Forstørrelse af det foreslaaede
Avditorium. Udvalget var snarere tilbøjeligt til at tro, at dette ikke en Gang
burde have været saa stort som foreslaaet, og at det maaske var rigtigere under
en aldeles irregulær stærk Tilstrømning at dele Tilhørerne og lønne to Docenter
til disse Foredrag. At Formaalet for Forelæsningerne opnaaedes, maatte nemlig
altid være det væsentligste; mindre væsentligt var det, om et noget større Antal
kunde komme til at høre Foredragene, naar de ikke tillige kunde høste den til-
sigtede Fordel af dem. Forelæsningernes Formaal og de studerendes Tarv
fordrede formentlig, at man ikke gik ud over den foreslaaede Størrelse af Av-
ditoriet. Herved faldt al videre Drøftelse af, i hvilken Retning dettes Udvidelse
bedst havde kunnet ske, af sig selv bort.
Sluttelig tilføjede Udvalget, at da det dog var et Faktum, at kun omtrent
Halvdelen af Tilhørerne skrev egentlige Kollegier, — trykte Haandbøger havde i
en lang Aårrække været lagte til Grund med Hensyn til den største Del af
Stoffet, — vilde det maaske være hensigtsmæssigt, at de allerbageste Bænke bleve
Videnskabelige Samlinger.
501
blot Tilhørerbænke, og ikke Bænke med Skriveborde. Derved kunde Bænkenes
Antal forøges med 1 a 2 og Plads vindes for lige saa mange Tilhørere, som
ved Udvidelsen af Avditoriet tilsigtedes; derved vilde ogsaa i det mindste en
Del af Tilhørerne paa disse bageste Bænke blive rykkede Docenten, Tegningerne
m. m. noget nærmere, om det end i andre Henseender ofte vilde være til stor
Fortræd, at Tilhørerne paa disse Bænke ikke kunde lægge de til Vejledning om-
delte mindre Gjenstande fra sig paa en dertil skikket Plads.
Ved under 23. Maj at indsende denne Betænkning til Ministeriet indstillede
Konsistorium i Overensstemmelse med samme, at det med Hensyn til Størrelsen
af den nye Avditoriebygning forblev ved den Plan og det Forslag, som i sin Tid
var forelagt Ministeriet, og at der altsaa ikke gjordes Brug af det til en Ud-
videlse af Bygningen bevilgede Beløb af 800 Rd Dette bifaldtes under 6. Juni
af Ministeriet, der samtidig tilskrev Bygningsinspektøren, at det omspurgte Belob
maatte fremtræde som en Besparelse paa den hele bevilgede Sum til Avditoriet
og Forandring af Kommunitetsbygningen.
Efter Indstilling fra Komiteen for Opførelsen af det zoologiske Museum bi-
faldt Ministeriet under 30. Sept. 1870, at der til nyt Inventarium til Av-
ditoriebygningen med tilhørende Lokaler og til Omdannelse af ældre Inventarium
maatte anvendes 560 Rdl. 82 Sk. af Universitetets Udgiftspost 11 for 1870—71
til Anskaffelse af Inventarium til Universitetets zoologiske Museum.
— I Skrivelse til Ministeriet af 27. Juni 1868 tilbød Partikulier W. M.
Westermann at ville skjænke Universitetet den af hans afdøde Fader, Grosserer
Bernt Wilhelm Westermann grundlagte værdifulde entomologiske Samling paa
følgende Vilkaar:
1.	Samlingen skal føre Navn af den Bernt Wilhelm Westermannske Insekt-
samling.
2.	Samlingen optages i Kjøbenhavns Universitets forenede naturhistoriske Mu-
seum, men som en særegen Afdeling af dette. Den skal opbevares i et eget
Lokale i bemeldte Museums Bygning og paa Universitetets Bekostning holdes
vedlige og bevares i Henseende til Indhold og Ordning uforandret i den
Stand, hvori den modtages, saa at intet deraf maa sælges, bortgives eller
bortbyttes, og at Samlingen hverken formindskes eller forøges eller omordnes.
3.	Samlingen skal staa aaben for det offentlige og navnlig for dem, der dyrke
Entomologi, efter samme Regler, som følges for Museets andre Afdelinger.
4.	Der skal af Universitetets Midler henlægges et aarligt Beløb af 200 Rd. til
Honorar for en Konservator, som skal antages særlig for Samlingen til at
føre det daglige Tilsyn med denne, besørge dens Vedligeholdelse og holde
den i Orden i Overensstemmelse med, hvad oven for er bestemt. Denne
Post forbeholder jeg mig selv første Gang at besætte med Hr. naturhistoiisk
Kobberstikker Løvendal, som i de sidste Aar har været min afdøde tadei
behjælpelig Yed Samlingen. Tilsynet med denne Konservator og Ansvaret
for de oven nævnte Bestemmelsers Overholdelse overdrager jeg til Museums-
raadet eller den Overbestyrelse, der til enhver Tid maatte anordnes lor
Museet.
Efter Ministeriets Opfordring udtalte saa vel Museumsraadet som Konsi-
storium sig om Modtagelsen af denne Gave. Museumsraadet (30. Sept.) er-
64*
502
Universitetet 1864—1871.
kjendte fuldelig den tilbudte Samlings anselige Størrelse, Rigdom og store Betyd-
ning som eventuel Berigelse af Museets allerede tilstede værende entomologiske
Samlinger; men paa den anden Side havde det ogsaa haft store Betænkelig-
heder ved Samlingens Optagelse i Museet paa de stillede Betingelser, da disse i
saa væsentlig Grad indskrænkede den tilsigtede Gaves Betydning baade for Viden-
skaben og for Museet, og ikke kunde undgaa middelbart at virke hæmmende paa
Museets Fremgang i andre Retninger. Museumsraadet maatte nødvendigvis opstille
det som en for dets rolige og planmæssige Fremgang nødvendig Regel, at Gaver
til Museet kun kunde modtages, naar de gaves betingelsesfrit; paa Grund af
Samlingens ganske særegne Forhold, der vare saadanne, at Medlemmerne af Raadet
vanskelig kunde bære Ansvaret for den betydelige Gaves Afvisning, troede de
imidlertid at turde tilraade at modtage Samlingen under de af Hr. Partikulier
W. Westermann anførte Betingelser, dog kun under den udtrykkelige Forudsæt-
ning, at disse ikke bleve at forstaa efter deres nu værende Ordlyd, hvilket vel
heller ikke havde været Giverens Mening. Navnlig var det i Henseende til 4
Punkter aldeles nødvendigt, at man fra begge Sider blev enig om en bestemt
Opfattelse af Ordene:
1.	Med Hensyn til Fordringen i Betingelsen Nr. 2, at Samlingen skulde
danne en særegen Afdeling af Museet, kunde Museumsraadet ikke derved ind-
rømme, at man skulde forstaa en Afdeling, lig med Museets andre; thi i Museets
nu værende Organisation forstodes »Afdeling« nærmest som »Inspektorat«. Be-
tingelsen havde formentlig nærmest villet udtale saa meget som et særeget hele
under en af Museets Afdelinger, her naturligvis den entomologiske.
2.	I nærmest Overensstemmelse hermed fortolkede Museumsraadet ogsaa
Slutningspassus i Betingelsen Nr. 4 saaledes, at det kun var det almindelige
Ansvar for Samlingen og for Overholdelsen af Betingelserne, hvorunder Samlingen
var givet (altsaa ogsaa for, at der tilbørlig sørgedes for dens Konservation), der
paahvilede Museumsraadet eller den Overbestyrelse, der til enhver Tid maatte
anordnes for Museet; derved maatte ikke forstaas, at Konservator skulde staa
umiddelbart under Raadet, eller dette umiddelbart gjennem ham have Tilsynet
med Samlingen, men middelbart gjennem det af dets Medlemmer (i dette Tilfælde
dets entomologiske), hvem det overdrog dette Hverv.
3.	At den Uforanderlighed, hvori Samlingen fordredes at skulle blive, ikke
var en saadan stereotypisk, at det skulle formenes Museets videnskabelige Til-
synsmand at foretage saadanne Smaaforandringer i og inden for bemeldte Samling,
som det med Sikkerhed kunde skjønnes, at Samlingens afdøde Stifter og Ejer
selv vilde have foretaget, hvis han var forblevet i Live og dertil havde faaet Tid
og Lejlighed, saasom at etikettere de hidtil ubenævnte Arter, at rette indløbne
Fejl i de benævnte Arts- og Slægtsnavne, at indordne ubenævnte Arter paa deres
rette Plads og rette ved de benævntes hist og her fejlagtige Anbringelse; ej heller
burde det være ham forment at træffe andre mindre Foranstaltninger, sigtende
til Samlingens Benyttelse og fremmende dens videnskabelige' Betydning, naar den
forresten i alt væsentligt holdes ukrænkelig og in statu quo.
4.	Det Arbejde, som for Universitetets aarlige Tilskud af 200 Rd. skulde
udføres af den designerede Konservator, der af Museets entomologiske Inspektor
anerkjendtes som en særdeles duelig Præparatør og Konservator, burde ikke be-
staa alene i selve den Westermannske Samlings Konservation og i Hjælp ved dens
Videnskabelige Samlinger.
503
offentlige Afbenyttelse, men ogsaa i en Deltagelse i den Sum af entomologiske
Arbejder, som dens Modtagelse i Museet kunde skjønnes i større eller mindre
Omfang at maatte fremkalde ved den nu værende entomologiske Samlings delvise
Omordning for at kunne slutte sig til den Westermannske; der maatte derfor fra
Museets Side for dette Honorar fordres et bestemt Antal ugentlige Timers Arbejde,
efter nærmere Bestemmelse af den entomologiske Afdelings Bestyrer.
Museumsraadet maatte bestemt udtale sig for, at disse Fortolkninger af
Ordlyden af Giverens Betingelser og Lempninger i dem godkjendtes fra dennes
Side som en loyal Opfyldelse af hans smukke Tanke og gode Hensigt, ved Sam-
lingens Overdragelse at bringe Fædrelandet en velkommen Gave; skulde Betin-
gelserne mod Forventning ikke kunne opfattes paa samme Maade af Giveren,
kunde Raadet aldeles ikke tilraade, at Gaven modtoges. De oven nævnte Opfat-
telser af og Lempninger i de foreslaaede Betingelser vare nemlig de allermindste
Indrømmelser, som i Museets Navn maatte fordres. Museumsraadet vilde visselig
føle sig i dettes Interesse — saa vel som ogsaa i den Museet tiltænkte storartede
Samlings egen Interesse, dens Betydning for Videnskaben nemlig — tilbøjeligt til
endnu at fordre yderligere Indrømmelser med Hensyn til Samlingens Forhold til
Museets øvrige entomologiske Samlinger; men de fleste af Raadets Medlemmer
havde staaet i et saadant Forhold til Samlingens afdøde Ejer, og havde derhos
en saadan Forvisning om, at dens nu værende Besidder havde villet stillet Be-
tingelserne saa nær overensstemmende med den afdødes Onsker, som efter hans
Opfattelse gjørligt, at de ikke kunde overtale sig til at stille yderligere Fordringer
for Modtagelsen af den rige Gave *). Imidlertid var der dog et Punkt, som slige
Samlingers Historie i alle Lande mindede stærkt om, og som Hr. Wester-
mann muligvis kunde gaa ind paa, nemlig at binde disse Betingelsers Over-
holdelse til en vis Tid (f. Ex. Aarhundredets Udløb) og tillade, at der da med
ham, hvis han endnu maatte være i Live, eller med Repræsentanter for hans
Familie blev truffet nærmere Overenskomst om, hvorvidt de endnu skulde gjælde
uforandrede for et nyt Tidsrum.
Raadet gjentog til Slutning, at naar det saaledes ikke turde fraraade at
modtage den Westermannske Samling som betinget Gave, burde det ikke be-
*) Nogle af Museumsraadets Medlemmer (Steenstrup og Schiødte) havde vel ønsket
Hr. Partikulier Westermanns Opmærksomhed henledet paa, om det ikke vilde
kunne tilfredsstille de Hensyn, han mente at skylde sin afdøde Faders, i den smukke
Samlings Omfang og Rigdom efterladte Minde, om kun dennes tvende Hovedaf-
delinger og Glanspunkter: Billerne og Sommerfuglene (der saa langt overgik
baade Museets nu værende Samlinger af disse Dyr og, hvad disse i en længere
Fremtid kunde vente at blive) bleve beroende in statu quo, og det derimod til-
lodes Museet at stille de øvrige Ordener i nærmere Forbindelse med de tilsva-
rende Afdelinger af dettes Samlinger, naturligvis med Udstyr af egne Etiketter
o. s. v., der tydelig viste Stykkernes Kilde. Hr. Westermann havde imidlertid
til Steenstrup bestemt udtalt, at han ikke vilde kunne forene Opfyldelsen af
dette Ønske med det Hensyn, han skyldte sin afdøde Faders Ønske og Hensigt
med Samlingen, og de havde derfor ikke villet fastholde denne Henstilling læn-
gere. Reinhardt, der forud holdt sig overbevist om, at en slig Forandring ikke
vilde have fundet den afdøde B. W. Westermanns Billigelse, havde ikke turde del-
tage i at foreslaa dennes Søn at gaa ind paa den.
504
Universitetet 1864—1871.
tragtes som et Brud paa, men kun som en i ganske særlige Omstændigheder
begrundet Undtagelse fra det almengyldige Princip, at offentlige Samlinger ikke
burde indlade sig paa at modtage Gaver, hvortil der knyttede sig Betingelser af
nog-en Art, saa at dette Tilfælde ikke maatte opfattes som præjudicerende noget
dermed mere eller mindre analogt, som muligvis senere maatte indtræde.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse til Ministeriet af 24. Oktbr. ganske til
denne Erklæring, og fastholdt, at den tilbudte Gave kun kunde modtages, for saa
vidt Partikulier Westermann vilde samtykke i, at de af ham stillede Betingelser
forstodes paa den af Museumsraadet angivne Maade, ligesom det ogsaa fandt det
rigtigt, at Betingelsernes Overholdelse blev bundet til en vis Tid. I fuld Over-
ensstemmelse med Museumsraadets og Konsistoriums Udtalelser meddelte Parti-
kulier Westermann sit Samtykke i Skrivelse af 18. Novbr. Samlingen var allerede
forinden paa Giverens Bekostning og med Ministeriets Samtykke henflyttet i Museet,
Ved Finansloven f. 1809—70 blev der paa Universitetets Udgiftspost l. c.
bevilget et Honorar af 200 Rd. til Lønning af en Konservator ved den Wester-
mannske Insektsamling. I Henhold hertil udnævnte Konsistorium under 28. Apr.
1809 naturhistorisk Kobberstikker E. A. Løvendal til Konservator ved bemeldte
Samling fra 1. Apr. at regne. Konsistorium tilføjede, at det paahvilede ham ikke
blot at udføre det Arbejde, som udfordredes til selve Konservationen af den We-
stermannske Insektsamling og til Hjælp ved dens offentlige Afbenyttelse, men at
han ogsaa vilde have at deltage i den Sum af entomologiske Arbejder, som den
nævnte Samlings Modtagelse i Museet maatte fremkalde i større eller mindre
Omfang ved dettes nu værende entomologiske Samlings mulige delvise Omordning
for at kunne slutte sig til den Westermanske, hvorhos det stod Museets Bestyrelse
frit for til oven anførte Forpligtelsers Udførelse at paalægge ham et bestemt
Antal ugentlige Timers Arbejde.
Under Behandlingen af Boet efter afd. Grosserer B. W. Westermann opstod
der, da der skulde beregnes Arveafgift af den her omhandlede Insektsamling,
Spørgsmaal om dennes Værdi. Foranlediget ved en Henvendelse fra Executores
testamenti begjærede Konsistorium under 4. Juli 1870 Museumsraadets Erklæring
om, hvor meget Universitetet maatte have betalt for Samlingen, hvis det skulde
have kjobt den. 1 Skrivelse af 23 Juli meddelte Museumsraadet saa vel Kon-
sistorium som Executores testamenti, at Museets Entomolog, Prof. Schiødte, havde
ansat Samlingen til en Værdi for Universitetet af 16,000 Rd. med Skabe og alt.
— Ved Museumsloven af 29. Decbr. 1862 § 1 gjordes Oprettelsen af sær-
lige danske Samlinger til et af det nye Museums Hovedformaal. I1 or at dette
Formaal for den af Prof. Schiødte bestyrede Afdelings Vedkommende kunde naas,
tilbød denne, der i henved 30 Aar havde beskæftiget sig med vor Insektfavna
og til dens Oplysning anlagt betydelige Samlinger, i Skrivelse til Direktionen fo1
det kgl. naturhistoriske Museum af 19. Decbr. 1803 at grundlægge det nye Mu-
seums indenlandske Insektsamling med sine private Samlinger, som han altsaa
ønskede at skjænke dette, idet han for disse Samlingers Afstaaelse kun stillede
saadanne Betingelser, som han ansaa nødvendige for deres hensigtssvarende,
fremtidige Udvikling og frugtbringende Benyttelse.
Den første Betingelse var, at der strax ved Samlingernes Modtagelse be-
vilgedes en Sum til Opstillingen. Skjønt disse besade et meget stort Materiale
Videnskabelige Samlinger.
505
til alle vor Insektverdens Afdelinger, havde han dog ikke været i Stand til aldeles
fuldstændig at opstille mere end en Række af Familier af forskjellige Ordener.
Den hele Masse var vel sammenstillet paa ny den ene Gang efter den anden;
men den stadige, store Tilvæxt havde af Mangel paa Plads og Arbejdstid gjort
det umuligt at vedblive dermed, saaledes at han nu paa mange Punkter ikke
mere var i Stand til at overse Indholdet og altsaa heller ikke med Nytte kunde
vedblive med Indsamlinger. Det første altsaa, der maatte foretages, var en helt
ny Omstilling, hvorved ethvert Stykke kunde komme paa sin Plads, et klart
Overblik vindes over den nu værende Bestand, og den fremtidige Tilvæxt, uden at
volde Standsning og Forvirring hver Gang, strax kunde blive indordnet. Hertil
vilde udfordres, at der paa en Gang, kunde disponeres over c. 800 nye Insekt-
kasser. Bekostningen ved 8 Skabe å 100 smaa Kasser, 10" i Kvadrat, fuldt
færdige til Brug med Glas, Kork og indvendig Papirbeklædning vilde, tillige med
Anskaffelsen af nogle Magasinsager, koste 2,1 UO Rd. Man maatte naturligvis,
for at kunne overkomme Arbejdet, tage enkelte større Afdelinger ad Gangen;
men han vilde dog ikke trøste sig til at begynde Omstilling, førend i det mindste
de 4 Skabe stode færdige. Den første Betingelse gik altsaa ud paa, at der blev
bevilget en Sum af 2,100 Rd. til Skabe, at udbetales efterhaanden som de bleve
færdige, i Løbet af 1864 og 1865.
Den anden Betingelse var, at der blev bevilget Museets entomologiske Af-
deling en aarlig Sum af 200 Rd. til Medhjælp ved Indsamling, Præparation, Be-
stemmelse, Opstilling og Konservation af den danske Samling, at anvende efter
Inspektors bedste Skjønnende om Samlingens Tarv til hver given Tid, enten i
alle, eller i flere, eller i en enkelt af de nævnte Retninger.- Der vilde ved den
indenlandske Samlings Opstilling, Forøgelse og Udvikling i det hele tilfalde ham et
overordentlig forøget Arbejde. De Midler, der hidtil have været bevilgede den entomo-
logiske Afdeling til Medhjælp, havde været 60 Rd. aarlig til Indsamling til den af ham
anlagte Samling til Insekternes Udviklingshistorie oglOORd. aarlig til Præparation
Under 21. Febr. 1864 indsendte Direktionen for det kgl naturhistoriske
Museum denne Skrivelse til Ministeriet. Hvad den første Betingelse for disse
betydelige favnistiske Samlingers Overgang til Museet angik, mente Direktionen,
at den fra Museets Side burde anbefales, skjønt den fordrede en ikke saa lidt
større Sum, end det efter de mundtlige Forhandlinger var blevet ventet. Da
Museets entomologiske Afdeling, som Undtagelse fra næsten alle de andre Afde-
linger, aldeles ingen dansk-favnistisk Samling besad, var det naturligvis af stor
Vigtighed for Museet at komme i Besiddelse af et saa betydeligt og værdifuldt
Grundlag til en fuldstændig Repræsentation af Danmarks Insektfavna i alle dens
Afskygninger, og Museet, der med Taknemmelighed burde modtage Tilbudet og
søge saa vidt muligt at tilfredsstille de betingede Forudsætninger, kunde efter
Direktionens Mening ogsaa forsvare at anvende en ganske anselig Sum paa en
saa stor Erhvervelse, selv om denne Sum naturligvis langt maatte overskride
Grænsen af det, der kunde udredes af Museets Annuum eller Beholdning. I Be-
tragtning af, at Museet ikke kunde udsætte længere med Kraft at fremme Anlæget
af en indenlandsk Insektsamling (af udviklede Insekter) og at Kasserne til at
modtage og opbevare denne vilde være af samme Indretning og Form, hvad enten
Samlingen erhvervedes paa den her i Udsigt stillede Maade eller ad anden Vej,
ved sukcessive Indsamlinger, havde Direktionen ogsaa troet at burde, af hvad der
endnu i indeværende Aar var disponibelt, fremme Forberedelserne til Samlingens
506
Universitetet 1864—1871.
Tilvejebringelse eller Ordning, og havde derfor af Museets Kasse foreløbig anvist
indtil 500 Rd. Hvorvidt endnu mere ved Aarets Slutning maatte kunne afses
til dette øjemed, var uvist, og den tilbage staaende Del af Summen maatte Mu-
seet altsaa ad extraordinær Vej søge at erhverve sig.
Hvad derimod den anden stillede Betingelse angik, saa Direktionen sig ikke
i Stand til for Øjeblikket at anbefale den. Det maatte anses for meget ønskeligt,
om Museet i det hele kunde udstyres saa rigeligt, at det kunde anvende saa
megen Kraft i denne Retning; men Direktionen ansaa det for urigtigt, om der paa
en Tid, da der, paa Grund af Mangel paa saa godt som alle nødvendige Forudsæt-
ninger, ikke paa fornuftig Maade kunde affattes Specialbudgetter for Museets Afde-
linger, forud blev taget en saa dybt indgribende Bestemmelse om den Sum, som
ikke et enkelt Inspektorat, men en Brøkdel af dette aarlig skulde kunne anvende.
Direktionen henstillede derfor, om Ministeriet til et saa gavnligt Formaals
Opnaaelse vilde stille Ændringsforslag til Finansloven om, at der for 1864—65
maatte tilstaas Museet til Opstilling af den tilbudte Insektsamling et extraordinært
Tilskud af 800 Rd. og at et lignende Tilskud maatte stilles det i Udsigt til
samme Ojemed for det følgende Aar. Direktionen var overbevist om, at der for
det andet Punkts Vedkommende, af det senere i Virksomhed trædende Museums-
raad, vilde kunne stilles saa vel for det hele Museum, som for Afdelingerne pas-
sende Budgetforslag, som vilde tilfredsstille Prof. Schiødte ogsaa for denne enkelte
Sides Vedkommende, uden at det skulde blive fornødent forud ved Lov at ordne
Annuet af en saa indskrænket Del af Museet og derved se bort fra alle øvrige
Krav for Museet.
Efter Ministeriets Paalæg i Skrivelse af 7. Juli 1865 underkastedes Sagen
en yderligere Overvejelse af Konsistorium og det imidlertid i Virksomhed traadte
Museumsraad. I Museumsraadet havde, som det af Formandens Indberetning af
4. Novbr. fremgik, ingen Enighed kunnet tilvejebringes. Raadets ene Halvdel
(Steenstrup og Reinhardt) tiltraadte de under Sagens tidligere Behandling frem-
komne Ytringer om det i og for sig ønskelige i, at Prof. Schiødtes værdifulde
danske Insektsamling (af udviklede Insekter) erhvervedes for Museet, og i, at
dette kunde ske paa en Maade, som kunde tilfredsstille Prof. Schiødtes ønsker;
men efter deres Anskuelse kunde Raadet aldeles ikke gaa ind paa nogen Anbe-
faling af, at der forud til Gunst for en enkelt Side af et enkelt Inspektorat toges
blivende Bestemmelser om det Omfang, hvori denne Side, uafhængig af alle de
øvrige Afdelinger af Museet, skulde understøttes, og allermindst kunde de anbe-
fale et saadant Arrangement netop nu, da Ministeriet havde udtalt et bestemt
Paalæg om at nedstemme Museets Fordringer til det mindst mulige, se foran S. 498.
De mente derhos, at man ved de Betingelser, som stilledes for denne betydelige Sam-
lings Overgang til Universitetet, maaske ikke burde se aldeles bort fra, at den Side
af det entomologiske Inspektorat, der ved den foreslaaede Ordning vilde blive
særlig fremmet, maatte antages, foruden den Forsorg, der ydedes den ved Uni-
versitetet, at have en naturlig Fremtid ogsaa ved en anden af Landets store Un-
dervisningsanstalter. Prof. Krøyer ansaa Indlemmelsen af Prof. Schiødtes Insekt-
samling som meget ønskeligt for dette og holdt det for afgjort, at de af denne
opstillede Betingelser vare aldeles beregnede paa Samlingens Tarv. Hvorvidt de
nu værende trange Tider og sørgelige Omstændigheder maatte hindre Museet fra
at gaa ind paa disse Betingelser, turde han ikke afgjøre. Kun maatte han ud-
trykke sin Beklagelse, hvis Maseet ikke skulde erholde denne Samling. Prol.
Videnskabelige Samlinger.
507
Schiødte ansaa Majoritetens Votum som en Forkastelse af hans Forslag, — hvad
Majoriteten bestred, — og havde selvfølgelig ikke kunnet tiltræde det, saa lidt
som han var delagtig i de deri udtalte Ytringer.
Konsistorium udtalte, ved under 11. Novbr. at indsende denne Erklæring
til Ministeriet, at det tiltraadte de Anskuelser, som angaaende denne Sag vare
fremsatte af Raadets Majoritet. I Skrivelse til Konsistorium af 7. Decbr. erklæ-
rede Ministeriet sig enigt med dette, og anmodede det derfor om at tilkjendegive
Prof. Schiødte, at i samme Grad som det paaskjønnede hans Tilbud og ønskede,
at den værdifulde Samling maatte blive indlemmet i Universitetets Samlinger, be-
klagede det, at Forholdene stillede sig saaledes, at der ikke i Øjeblikket kunde
tages nogen Beslutning om Gavens Modtagelse paa de tilbudte Vilkaar, men at
Afgjørelsen heraf maatte udsættes, indtil de forenede Museers Forhold definitivt
skulde ordnes.
Efter at Specialbudgetter vare udarbejdede til Finanslovudkastet for 1871
—72, gjenoptoges Sagen ved Skrivelse fra Museumsraadet til Ministeriet af 29.
Sept. 1870. Museumsraadet meddelte, at Prof. Schiødte fremdeles vedkjendte
sig sit velvillige og betydelige Tilbud, saaledes som han tidligere havde frem-
stillet det, samt at der, i det sikre Haab, at Museet i den allernærmeste Fremtid
vilde komme i Besiddelse af denne rige og vigtige Samling af danske Insekter,
paa Overslaget over den til det nye Museums Inventarium nødvendige Sum var
blevet optaget den i Prof. Schiødtes Tilbud nævnte Sum, som vilde udfordres til
de nødvendige Skabe til Samlingen (foruden den mindre Sum af 500 Rd., som
den forrige Direktion for det kgl. naturh. Museum havde set sig i Stand til for-
lods at anvende paa Skabene, for at fremme den endelige Anskaffelse eller An-
læggelse af en dansk Insektsamling.)
Ministeriet begjærede til Sagens videre Fremme gjennem Museumsraadet en
Erklæring af Prof. Schiødte, om han delte Ministeriets Opfattelse, at den af ham
stillede anden Betingelse, at der bevilgedes en aarlig Sum af 200 Rd. til Med-
hjælp ved Indsamling, Præparation, Bestemmelse, Opstilling og Konservation af
den danske Samling, maatte ansees bortfaldet, saafremt Rigsdagen ved Lønnings-
loven gik ind paa det af Ministeriet gjorte Forslag om Kand. Meinerts Ansættelse
som Assistent ved det entomologiske Inspektorat med en Lønning af 500 Rd. *)
*) Dr. Meinert, der i en Række af 14—15 Aar liavde ydet sin Bistand ved Arbejdet
i det naturh. Museums entomologiske Afdeling, havde i Oktbr. 1869 andraget om
Ansættelse ved denne Afdeling. Prof. Schiødte anbefalede Andragendet varmt
saa vel paa Videnskabens som paa Museets Vegne. Museumsraadet, hvis Erklæ-
ring Konsistorium efter Ministeriets Paalæg indhentede, udtalte under 23. Novbr.
det ønskelige i, at Dr. Meinert blev sat i Stand til at fortsætte sine Arbejder
ved Museet, og lade dette nyde godt af hans videnskabelige Dygtighed, og da
ogsaa Prof. Schiødte stærkt fremhævede den entomologiske Afdelings Trang til
Hjælp, anbefalede Raadet paa det bedste Dr. Meinert til den attraaede Ansæt-
telse som Assistent ved denne Afdeling med en fast aarlig Løn. Under Forud-
sætning af en gjennemsnitlig daglig Arbejdstid af 4—5 limer, burde Vederlaget
ikke være ringere end 500 Rd., dog at denne Løn blev udredet uden for de Sum-
mer, der vare beregnede til Assistance i andre Retninger. Kvæstor afgav under
21. Decbr. en udførlig Erklæring, i hvilken han paaviste L niversitetets ugunstige
økonomiske Stilling, der opfordrede til at vise den største Forsigtighed ved Over-
tagelsen af nye Udgifter, navnlig saadanne, som aarlig vilde gjentage sig. Der
Universets Aarbog.	65
508
Universitetet 1864—1871.
Under 3. Decbr. 1870 indsendte Museumsraadet Prof. Schiødtes Erklæring, der
gik ud paa, at Dr. Meinerts Assistance vilde kunne blive meget værdifuld for
en indenlandsk Samlings Ordning og Udvikling; men til Præparation og Konser-
vation — et uhyre Arbejde, naar Talen var om en halv Snes Tusind Dyrearter,
repræsenterede i Suiter —, kunde Afdelingen ikke afholde Udgifterne uden et
passende Tillæg, mindst af 150 Rd.
Under Lønningslovens Behandling i Folketinget blev det nævnte Beløb 500
Rd. udstemt. Ved under 19. Decbr. at sætte Udvalget i Kundskab om den nys
nævnte Erklæring af Prof. Schiødte foreslog Ministeriet Beløbet gjenoptaget, idet
det tilføjede, at det maatte anses for at være af stor Betydning for Universitetet
at kunne modtage Prof. Schiødtes Tilbud ogsaaledesse en favnistisk, entomologisk Sam-
ling grundlagt, og at Ministeriet derfor under disse Omstændigheder var betænkt paa,
saafremt Rigsdagen bevilgede Beløbet, at udrede de 350 Rd. til videnskabelig og
de 150 Rd. til teknisk Assistance, en Ordning af Forholdet, hvormed man fra
alle Sider havde erklæret sig tilfreds. Forslaget vedtoges og Fordelingen af Be-
løbet iværksattes som af Ministeriet antydet.
— Etatsraadinde Nicoline Wad, f. Briinnich, skjænkede ved Testamente
»Kjøbenhavns Universitets Naturaliekabinet, siden kaldet det Moltkeske«, en Sum
af 300 Rd., dog at Renterne af denne Kapital udbetaltes til Jfr. Marie Hoyer i
Budolphi Kloster, saa længe hun var i Live. Herom satte Ministeriet under 4.
Juli 1864 Konsistorium i Kundskab. Efter at Kapitalen var indgaaet under Uni-
versitetets Bestyrelse, indstillede Konsistorium i Skrivelse af 2. Sept. 1865, at
det sædvanlige Administrationsgebyr, i Lighed med, hvad der i saadanne Tilfælde
plejede at ske, maatte bortfalde, saa længe Jfr. Hoyer oppebar Renten, samt at
denne efter hendes Død maatte tilfalde Universitetet som Bidrag til det vedkom-
mende Museums Udgifter. Ministeriet bifaldt under 26. s. M. den første Del af
Indstillingen, men ansaa det, hvad det andet Spørgsmaal angik, mere stemmende
med Griverindens Hensigt, at Renten som særlig Indtægt tilfaldt Museet. Den
endelige Afgjørelse forbeholdt det sig til det Tidspunkt, da Indtægten tilfaldt
Universitetet. Da det kort Tid efter havde vist sig, at Jfr. Hoyer var afgaaet
ved Døden før Testatrix, forelagde Konsistorium paa ny i Skrivelse af 30. Jan.
1866 Spørgsmaalet for Ministeriet, idet det indstillede, at Renten skulde tillægges
det zoologiske og det mineralogiske Museum i Forening, hvilke Museer vare
traadte i Stedet for Naturaliekabinettet. Ministeriet bifaldt (12. Febr.) Indstillin-
gen saaledes, at de tvende Museer erholdt Renterne til lige Deling. Efter denne
sidste Bestemmelse vilde Bestyrerne være bundne til hvert Aar at anvende den
halve Del af Renten til det zoologiske og den halve Del til det mineralogiske
Museum. Da Bestyrerne imidlertid maatte ønske at have frie Hænder til efter indbyrdes
ydedes aarlig over Vi« af Universitetets samtlige Indtægter til det zoologiske
Museum alene, en betydelig Sum saa vel i og for sig som i Forhold til, hvad
der ydedes til de øvrige videnskabelige Samlinger. Han fraraadede derfor en
Bevilling i det anførte Øjemed. Hertil sluttede Konsistorium sig i Skrivelse til
Ministeriet af 10. Jan. 1870, idet det med Kvæstor var enigt i, at l dgifterne til
det zoologiske Museum ikke yderligere burde forøges.
Se i øvrigt foran S. 179.
Videnskabelige Samlinger.
509
Overenskomst at anvende Renten efter Omstændighederne snart til det ene, snart
til det andet Museums Tarv, hvad ogsaa Konsistoriums Indstilling var gaaet ud
paa, indstillede Konsistorium paa ny under 24. Marts, at Renten skulde tilfalde
det zoologiske og det mineralogiske Museum i Forening, saa at disses Bestyrere
hver Gang havde at komme overens om Anvendelsen.
I Skrivelse af 29. Maj meddelte Ministeriet, at denne Indstilling ikke kunde
tages til Følge, da det vilde medføre Vanskeligheder med Hensyn til de Forkla-
ringer, som Finanslovudkastet skulde indeholde om de Legatrenter, der uden for
Universitetets Tilskud tilfaldt de enkelte Museer. Derimod havde Ministeriet ikke
noget imod at imødekomme det af Museumsbestyrerne ytrede Onske om efter
Omstændighederne og fælles Aftale at kunne anvende Rentebeløbet snart i det
ene, snart i det andet Museums Tarv; men Sagen maatte da ordnes saaledes, at
hele Legatrenten tilfaldt det ene af de to Museer og stadig udbetaltes dette, og
at det da overlodes Bestyrerne aarlig at tage Bestemmelse om Anvendelsen, saa-
ledes at, naar Renten anvendtes i det Museum, der ikke var det, som i Finans-
loven anførtes som rentenydende, det afgivne Beløb førtes til Udgift i bestyrerens
Eforiregnskab som afgivet til det andet Museum, i hvis Eforiregnskab det toges
til Indtægt. Ministeriet tilføjede, at hele Renten blev at opføre som tilfaldende
det zoologiske Museum. Herom meddelte Konsistorium Bestyrerne for Univer-
sitetets zoologiske og mineralogiske Museer fornøden Underretning.
—	Ved Skrivelse af 4. Juli 1871 har Ministeriet, efter at Besidderen af
Grevskabet Bregentved dertil havde meddelt sit Samtykke, bifaldet
at Renterne af en paa de Moltkeske Legaters Reservefond opsparet Kapital af
5,000 Rd. aarlig maa tilfalde de to Moltkeske naturhistoriske Samlin-
ger, saaledes at 4/? af Renterne tildeles den zoologiske og s/i den minera-
logiske Afdeling;
at den særlige Anvendelse for denne Forøgelse maa blive fornemmelig til det
Slags Assistance, hvortil disse Afdelingers Midler ikke hidtil have kunnet
strække til, eller efter de gjældende Regler ikke have kunnet anvendes, for
den zoologiske Undervisningssamlings Vedkommende derfor især til Anskaf-
felse af den Hjælp, som de studerendes daglige Afbenyttelse af Studie-
samlingen gjør nødvendig, og for det mineralogiske Museums Vedkommende
især til Erhvervelse af speciel videnskabelig Assistance;
at Summerne til dette øjemed anvises paa Konto II. af de Moltkeske Le-
gater, og
at den allerede for de sidste Terminer opsparede Rentesum af disse 5,000 Rd.
i Overensstemmelse hermed ligeledes anvises til Udbetaling af denne Konto
efter Forholdstallet V7 og 3h.
—	Ministeriet har ved Skrivelse af 16. Maj 1867 paalagt Konsistorium at
tilkjendegive Prof. Steenstrup, i Anledning af, at han ikke havde indsendt Besva-
relse paa nogle ham tilstillede Antegnelser til det forenede zoologiske Museums
Regnskab, at det, dersom disse Besvarelser ikke indkom senest 8 Dage, efter at
han havde modtaget Konsistoriums Tilkjendegivelse, vilde se sig nødsaget til at
bringe Bestemmelserne i Kasse- og Regnskabsforordningen af 8. Juli 1840 § 35,
jfr. § 28, til Anvendelse mod ham.
—	For udførte Arbejder i de Moltkeske zoologiske og mineralogiske Afde-
linger af Universitetets naturhistoriske Museum er der af den Sum, der i tølge
65*
510
Universitetet 1864 — 1871.
§ 9 i Fundatsen for de grevelige Moltkeske Legater er disponibel til Understøt-
telse for studerende, der med Flid dyrke det naturhistoriske Studium, tilstaaet
følgende Understøttelse: stud. med. A. Hørring 150 Rd. og Dr. phil. Meinert
100 Rd. (Ministeriets Skrivelse af 29. Jan. 1864), cand. med. A. Hørring, stud.
mag. G. Winther og cand. pbarm. Joh. Steenstrup hver 50 Rd. (Ministeriets
Skrivelse af 19. Jan. 1867), stud. mag. G. Winther, stud. med. V. Bastrup og
stud. polyt. C. H. D. Zahrtmann, henholdsvis 150 Rd., 50 Rd. og 100 Rd.
(Ministeriets Skrivelse af 24. Mai 1869), stud. mag. G. Winther og stud. med.
V. Bastrup hver 75 Rd. (d. 6/i 70), stud. mag. G. Winther 100 Rd. (d. 29/4 71 ).
4. ID et kemiske Laboratorium.
Ved Ministeriets Skrivelse af 25. Marts 1868 er det, efter Indstilling fra
Bestyreren af Universitetets kemiske Laboratorium, Prof. Jul. Thomsen, anbefalet
af Konsistorium, bevilget, at der i Laboratoriet oprettes 3 Fripladser for træn-
gende studerende, og at disse Pladser besættes af Laboratoriets Bestyrer for et
Semester ad Gangen. Derhos bifaldt Ministeriet, ligeledes efter Indstilling, at
Betalingen for Benyttelsen af Pladser for videre komne ansættes til 2o Rd. for
hvert Semester og at det overlades Bestyreren, naar Pladsen i Laboratoriet til-
lader det, at tilstaa yngre Videnskabsmænd Adgang til at benytte Laboratoriet
for at anstille selvstændige kemiske Arbejder uden Betaling, mod at de ligesom
alle andre erstatte, hvad de ved Uforsigtighed maatte ødelægge af Laboratoriets
Inventarium, og selv afholde de større Udgifter, som deres Arbejde maatte
medføre.
—	Ministeriet bevilgede under 13. Sept. 1864, at den Del af Loftet over
det kemiske Laboratorium, som benyttedes til Opbevaring af Glas, blev indrettet
til et Værelse for Laboratoriets 2den Assistent.
—	Ved Skrivelse af 1. Nov. 1865 har Ministeriet, efter en Indstilling fra
Bestyrelsen for den polytekniske Læreanstalt, approberet, at den ved Ordningen
af Forholdene ved Universitetets kemiske Laboratorium for Benyttelsen af dette
fastsatte Betaling, nemlig 4 Rd. for 1 og 12 Rd. for 4 ugentlige Arbejdsdage,
efter at Læreanstaltens Regi. 22. Avg. 1860 er traadt i Kraft, er erlagt af de
Polyteknikere, som have løst fuldstændigt Adgangskort til Læreanstaltens Un-
dervisning.
5. XDet astronomiske OtserT7-a.to3riTj.m_
Prof. d'Arrest androg under 31. Aug. 1868 om, at der til det astronomiske
Observatorium maatte anskaffes et saakaldet Zoneinstrument (Passageinstrument,
særlig indrettet til Zoneobservationer af lyssvage Stjærner), enten af Mellemstør-
relsen (7 Fods Kikkert med 6 Pariser-Tommers Aabning) eller et større (8 Fods
Kikkert og 7 Tommers Aabning). Omkostningerne hertil ansloges til henholds-
vis 4,080 Rd. eller 5,280 Rd. Efter at Konsistorium herom havde indhentet Er-
klæringer fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet og Kvæstor, indstil-
Videnskabelige Samlinger.
511
lede det under 24. Oktbr., idet det, da det her drejede sig om en Udgift en
Gang for alle, ansaa det for rettest at anskaffe det bedste Instrument, at det
større Zoneinstrument med 8 Fods Kikkert og 7 Pariser-Tommers Åabning an-
skaffedes.
Forslaget kom for sent til at kunne blive optaget paa Budgettet f. 1869—
70; først i 1870— 71 optoges det og bevilgedes. Instrumentet blev derefter be-
stilt hos Mekanikus C. P. Jiirgensen (det Jiingerske Institut), med hvem en Kontrakt
med Ministeriets Samtykke oprettedes om Instrumentets Forfærdigelse og Op-
stilling. Denne Kontrakt, der paa Universitetets Vegne blev underskrevet af Prof.
d'Arrest, gik ud paa nøjere at fastsætte, hvorledes Instrumentet skulde være be-
skaffent (§§ 1 og 2), Opstillingen (§ 3), Betalingsvilkaarene, i Forbindelse med
hvilke det bestemtes, at det definitive Skjøn over det fuldførte og opstillede In-
strument paa Konsistoriums Vegne skulde afgives af Prof. Holten og paa Obser-
vatoriets Vegne af Prof. d'Arrest (§ 4), Afleveringsterminen (§ 5), Tilsyn med
Arbejdet under dets Udførelse af de nævnte Professorer (§ 6), samt hvorledes der
skulde forholdes, dersom Mekanikus Jiirgensen skulde dø, førend Arbejdet var
fuldført (§ 7). Kontraktens Bestemmelser undergik imidlertid, som i Aarb. f.
1871 - 73 S. 113 meddelt, nogle Forandringer som Følge af, at der blev givet
Mekanikus Jiirgensen Tilladelse til at udstille Instrumentet paa den nordiske In-
dustriudstilling. Det opstilledes derefter paa Observatoriet i Avg. 1872.
— Da Signalgivningen fra Rundetaarn ikke fandtes at svare til Tidens For-
dringer og navnlig ikke at stifte den Nytte, som der ved en hensigtsmæssig For-
andring i Indretningen knnde opnaas, opstod der ved Restavrationen af Taarnet,
under hvilken Signaliseringen maatte ophøre, Spørgsmaal om hertil at træffe For-
anstaltning. Samtidig hermed fremkom der fra Indenrigsministeriet Forslag om
at bevilge de fornødne Midler til at give Tidssignalet med Kugle fra Nicolaj
Taarn daglig (undtagen om Søn- og Helligdage), saaledes at det kunde tjene til
Regulering af Skibsurene; men disse Forslag bleve ved anden Behandling af Fi-
nansloven f. 1867— 68 forkastede. Indenrigsministeriet indledede derefter For-
handlinger med Undervisningsministeriet om, at det vilde samtykke i, at Univer-
sitetet overtog Signalgivningen, naar Statskassen afholdt Udgiften med den første
Anskaffelse og Anbringelse af Apparatet. Herpaa gik Undervisningsministeriet
ind; og ved tredje Behandling af Finansloven f. 1867- 68 bleve saaledes de hertil
fornødne Penge bevilgede af Statskassen. Apparatet blev da anskaffet og anbragt,
og da Prof. astron. havde fundet det at være i en saadan Stand, at der intet
var til Hinder for, at Observatoriet overtog det, traf Ministeriet Foranstaltning
hertil saa vel som til, at Taarnet blev sat i telegrafisk Forbindelse med Obser-
vatoriet. Idet Ministeriet under 29. Juni 1868 satte Konsistorium i Kundskab
herom, meddelte det, at det efter Indstilling af Prof. astron. havde bevilget, at
der for Funktionerne med at give Signalet tilstodes Observator Schiellerup et
aarligt Honorar af 200 Rd. og Opsynsmanden paa Nicolaj Taarn et aarligt Honorar
af 50 Rd. for Udførelse af de daglige Forretninger, som vilde blive ham paalagte
for at sikre en præcis Afgivelse af Signalet og fjærne mulige Hindringer mod
samme, samt at der for Tilsyn med Telegrafapparaterne, de galvaniske Batterier
og Ledninger saa vel som sammes Fornyelse og derved forefaldende Reparationer
samt til Forbrug af Kviksølvilte aarlig anvendtes et Beløb af 50 Rd , ligesom til
den ordinære Vedligeholdelse af og Tilsynet med selve Signalapparatet 75 Rd.
512
Universitetet 1864— 1871.
De tvende først nævnte Beløb anvistes til Udbetaling paa Universitetskvæsturen;
de to sidst nævnte optoges paa Budgetforslaget f. 1869—70 som en Forøgelse
af Observatoriets Normalsum, og bevilgedes derefter.
—	I Anledning af et Andragende fra Dr. phil. T. N. Thiele, anbefalet af
Prof. astron., indstillede Konsistorium under 6. Sept. 1870 til Ministeriet, at der
maatte tilstaas ham et Honorar af 200 Rd. om Aaret for som midlertidig Assi-
stent ved Observatoriet under den astronomiske Professors Vejledning at anstille
Observationer og foretage andre astronomiske videnskabelige Arbejder. Ved kgl.
Resol. af 19. s. M. tillagdes der ham i det angivne Øjemed 200 Rd. f. 1870 — 71
(af Universitetets Udgiftspost 7). Paa samme Maade tilstodes der Dr. Thiele
200 Rd. f. 1871—72.
—	Ved Skrivelse af 25. Apr. 1865 bevilgede Ministeriet, efter Indstilling
fra Konsistorium, at der til Bestridelse af Udgifterne til Observator Schiellerups
Rejse til Stockholm og Christiania for at deltage i de Observationer, som paa-
tænktes udførte for at tilvejebringe en nøjagtig Længdeforbindelse mellem Obser-
vatoriet i Kjøbenhavn og Observatorierne i de nævnte Stæder, maatte anvendes et
Beløb af 300 Rd., at udrede af Universitetets Konto for extraordinære Udgifter
f. 1865 66. Konsistorium havde indstillet, at Beløbet udrededes af Observato-
riets Normalsum, hvilket Ministeriet ikke ansaa for rigtigt, da dette let kunde
være til Hinder for l'estridelsen af andre, Observatoriet nærmere vedkommende
Udgifter.
6. ID et fysiologiske ILa~b oratorium..
Under de Forhandlinger, der i 1863 førtes med Prof. Panum om hans An-
sættelse som Professor i Fysiologi og komparativ Anatomi, fremhævede denne
Nødvendigheden af et nyt fysiologisk Laboratorium. Ministeriet begjærede i
denne Anledning en Udtalelse af det lægevidenskabelige Fakultet herom og navnlig,
om der maatte kunne skaffes Byggeplads for et saadant Laboratorium paa den til
det kirurgiske Akademi hørende Grund. Fakultetet bemærkede under 30. Maj
1863 hertil, at der, efter at Grunden langs med det katholske Kapel var anvendt
for de nye Anatomilokaler, ikke fandtes anden passende Byggeplads end den til
Prof. Steins Bolig henhørende Have, men at Fakultetet dog ved at paapege denne
maatte overlade det til en Bygningskyndig at afgjøre, hvorvidt denne Haveplads
maatte være en passende Byggegrund til Opførelsen af et fysiologisk Laborato-
rium med Tilbehør. Fakultetet fremsatte derhos ønsket om, at der, førend Pla-
nen til et saadant fysiologisk Laboratorium antoges, maatte gives det Lejlighed
til en omhyggelig Drøftelse af flere dermed i Forbindelse staaende Forhold og
navnlig Forholdet mellem det bestaaende fysiologiske Museum og det paatænkb
Laboratorium. Ministeriet begjærede derefter under 6. Juni en Plantegning til
Laboratoriet fra Prof. Panum.
Med Skrivelse af 20. Juli modtog Ministeriet en af en udførlig Beskrivelse
og Motivering ledsaget Plantegning til et fysiologisk Laboratorium, som tænktes
opført paa det forrige kirurgiske Akademis Grund. Han paaviste først, at og
hvorfor der ikke i det forrige kirurgiske Akademi lod sig indrette Lokaler for
Laboratoriet, og tilføjede, at Laboratoriets Indretning i disse Rum, selv med en
Videnskabelige Samlinger.
513
betydelig og forholdsvis kostbar Ombygning, altid vilde blive meget mangelfuld
i mange Henseender. Derefter fremsatte han sin Plan, hvorefter Bygningen vilde
blive 3 Etager høj (Kjælder, Stue, 1. og 2. Sal) 8f> Fod lang og 40 Fod bred,
og vilde komme til at ligge parallel med Hovedbygningen, saaledes at der vilde
blive en c. 50 Fod bred Gaard mellem begge, medens der paa den anden Side,
ud mod de Fødselsstiftelsen tilhørende Haver og Tørrepladser, kun vilde blive en
ganske smal Gaard. Efter udførlig at have udviklet, hvorledes han tænkte sig
Kjælder, Stue og 1. Sal indrettede, fremsatte han Forslag om, at der paa anden
Sal skulde indrettes en Embedsbolig for det fysiologiske Laboratoriums Direktør,
Professoren i Fysiologi. Denne Forbindelse af Forstanderens Bolig med det
fysiologiske Laboratorium var efter hans fulde Overbevisning af ganske overor-
dentlig stor Vigtighed for Anstalten. Mangfoldige af de Forsøg og Arbejder,
som skulde udføres i samme, fordrede nemlig et jævnligt eller stadigt Tilsyn,
som gjorde det ganske nødvendigt, at Direktøren forblev i Bygningen, indtil For-
søget var endt. Selv med den største Iver for Sagen vilde en Forstander, som
ikke boede paa Stedet og som maaske ikke engang kunde finde en passende Polig
i Nærheden, ofte være nødsaget til at afbryde eller undlade et Forsøg, som ellers
vilde være meget ønskeligt. Dette var ogsaa erkjendt overalt, hvor man havde
indrettet fysiologiske Laboratorier, og naar mange af dem endnu savnede Bolig
for Forstanderen, laa dette i, at de fysiologiske Laboratorier i deres nyere Skik-
kelse vare unge Anstalter, som havde maattet tilkjæmpe sig de ydre Vilkaar og
som sædvanlig tage til Takke med, hvad-de havde kunnet opnaa. Men i og for
sig var Forholdet omtrent ganske det samme som ved de astronomiske Observa-
torier, der tidligere ogsaa indrettedes uden Embedsbolig, men nu overalt, hvor
de opførtes, forbandtes med samme, da man havde gjort den Erfaring, at de
Astronomer, som boede i deres Observatorier, opdagede nye Kometer og Planeter,
der undgik de Astronomer, som havde deres Bolig uden for samme. Naar han
derfor foreslog en Embedsboligs Forbindelse med det fysiologiske Laboratorium,
skete det fremfor alt i Sagens Interesse; thi Meningerne kunde dog maaske være
delte, om man i og for sig vilde betragte Beliggenheden af en Familiebolig paa
anden Sal over Gaarden, oven over det fysiologiske Laboratorium og umiddelbart
op til Anatomikammeret og Macerationsgaarden som særdeles misundelsesværdig
eller ikke. Dertil kom, at de økonomiske Hensyn ingen Betænkelighed vilde kunne
vække. 300 Rd. aarlig, som vare tilsagte ham som extraordinær Huslejehjælp,
indtil der kunde anvises ham Bolig i det fysiologiske Laboratorium, repræsenterede
nemlig en Kapital af 7,500 Kr. (a 4 °/o), medens Opførelsen af en Bolig som
den, han havde foreslaaet, mellem 1. Sal og Taget, efter Bygningskyndiges Me-
ning næppe kunde komme til at koste mere end Halvdelen af denne Sum. Ende-
lig foreslog han i Kjælderetagen en Bolig for Laboratoriets Tjener, der maatte
sørge for Anstaltens Rengjøring, Dyrenes Pleje m. m.
Efter Modtagelsen af denne Plantegning paalagde Ministeriet under 11.
Avg. det lægevidenskabelige Fakultet at afgive en Erklæring herover enten in
pleno eller ved delegerede af dets Midte i Forening med Bygningsinspektøren,
samt at indsende et fuldstændigt Forslag med tilhørende Tegning og Overslag til
Opførelsen af et fysiologisk Laboratorium. Fakultetet udvalgte 3 af sine Med-
lemmer, Prof. Buntzen og Lektorerne With og Schmidt til med Bygningsin-
spektøren at udarbejde en detailleret Plan. Efter at denne havde været forelagt
514
Universitetet 1864—1871.
for det samlede Fakultet og var blevet antaget af dette, indsendtes den tillige
med Bygningsinspektørens Overslag under 9. Novbr. til Ministeriet.
Fakultetet ansaa den af Prof. Panum foreslaaede Beliggenhed, tværs
over Akademiets Grund, kun '25 Alen fjærnet fra Hovedbygningen, for at ville
medføre meget alvorlige Ulemper, og navnlig ansaa det Udelukkelsen af frisk
Luft for saa fordærvelig, at det ubetinget maatte fraraade Bygningens Opførelse
paa Akademiets Grund, hvis det ikke skulde vise sig muligt at indskrænke dens
Størrelsesforhold meget betydeligt, eller at anvise den en saadan Beliggenhed, at
denne Ulempe ganske eller dog for største Delen vilde kunne undgaas. Som en
Udvej hertil foreslog det at henlægge Bygningen langs den sydlige Side af
Gaarden, der allerede i Forvejen var lukket ved Blankogadens høje Baghuse.
Vistnok vilde ogsaa en saadan Sidebygning indsnævre Gaardsrummet mere end i
og for sig ønskeligt, og den vilde komme til at springe frem foran et Fag af
Hovedbygningen; men den vilde dog lade Lys og Luft aaben Adgang fra Gaardens
østlige Side, den vilde selv erholde rigeligt Lys fra Nord og Ost, idet Gavlen
var tænkt trukket saa langt tilbage fra Nabogrunden, som nødvendigt var, for at
der kunde anbringes Vinduer i samme, og den vilde endelig frembyde den Fordel,
om det senere skulde anses for ønskeligt, med Lethed at kunne bringes i umid-
delbar Forbindelse med Hovedbygningen.
Det var imidlertid klart, at Størrelsesforholdene af denne Sidefløj ikke
turde overskride visse Grænser, som betingedes dels ved Hensynet til Hovedbyg-
ningen og Nødvendigheden af at beholde en Indkjørsel dels derved, at Mangelen
paa Lys fra den ene Side ikke vilde tillade at give den nogen betydelig Dybde.
Sidefløjen vilde ikke kunde optage alle de i Prof. Panums Udkast beregnede
Lokaler, og Fakultetet foreslog derfor, at Direktørboligen og Tjenerboligen udelodes.
Hvad Direktørboligen angik, miskjendte Fakultetet ikke Vægten af de Grunde,
som talte for Hensigtsmæssigheden af at knytte en saadan til det fysiologiske
Laboratorium. Det vilde anse Boligen for meget ønskelig, saafremt der ikke
stillede sig altfor store Vanskeligheder i Vejen for at anbringe den; men det
kunde paa den anden Side ikke betragte den som en aldeles uafviselig Fordring,
og det tog saa meget mindre i Betænkning at udelade den af Planen, som der
allerede i Hovedbygningens Stueetage havdes en Bolig, der i sin Tid vilde kunne
anvises den fysiologiske Professor, hvis Erfaringen maatte godtgjøre Nødvendig-
heden deraf. At anbringe en Tjenerbolig i Kjælderetagen, saaledes som det af
Prof. Panum var paatænkt, ansaa Fakultetet for utilraadeligt, allerede af den Grund,
at den efter Byggegrundens Beskaffenhed vilde blive i høj Grad fugtig og usund;
men det var overhovedet næppe nødvendigt at indrette nogen Tjenerbolig foruden
den, der allerede havdes i den ny opførte Anatomibygning. Den samme Mand,
der besørgede Rengjøringen af de allerede for Haanden værende Bygninger, vilde
meget godt tillige kunne overtage de fysiologiske Lokaler; hans Forretninger vare
nu ikke flere, end at han ved Siden af dem vilde kunne bestride den i det fy-
siologiske Institut fornødne Assistance, naar der hertil endnu antoges en under-
ordnet Tjener foruden den allerede nu som Anatomitjener ansatte Karl. Til en
saadan var der i Fakultetets Plan optaget et Kammer, hvor han vilde kunne ar-
bejde og opholde sig i den Tid af Dagen, da hans Nærværelse paa Akademiet
udfordredes. Blev Opsynet over samtlige Lokaler med Tilbehør betroet til en
overordnet Tjener, vilde dennes Stilling vistnok kunne blive saaledes, at man
Videnskabelige Samlinger.
515
kunde vente ved eventuel Vakance at vinde en duelig og i flere Retninger brugbar
Mand. Alle de øvrige af Prof. Panum foreslaaede Rum havde Fakultetet optaget
i sin Plan, dog anbragte og fordelte paa en noget anden Maade.
Efter Ministeriets Opfordring udtalte Prof. Panum sig under 28. Novbr.
om Fakultetets Forslag. Han erkjendte de af Fakultetet paapegede Ulemper ved
at anbringe Bygningen parallel med Hovedbygningen, om han end ikke tillagde
dem en saa stor Vægt som dette, og var for saa vidt enig i, at Bygningen lagdes
paa den af Fakultetet anbefalede Plads. Hvad Udeladelsen af Direktørboligen
angik, antog han, at Fakultetet ved at give Anvisning paa Boligen i Hovedbyg-
ningen, havde haft den Motivering af Boligens Forbindelse med Laboratoriet for
Øje, som han havde givet i sin Udtalelse til Ministeriet. Senere havde han
imidlertid givet et nyt Indlæg i denne Sag (»Til Oplysning om de fysiologiske
Laboratoriers Oprindelse, Formaal, Fornødenheder, Kaar og Indretning«, der i
160 Expl. var indsendt til Ministeriet til Omdeling i Rigsdagen), i hvilket han havde
vist, at Erfaringen allerede havde godtgjort, at Anstaltens Forbindelse med Di-
rektørens Bolig ikke blot var hensigtsmæssig og meget ønskelig, men at den for
en meget stor Del betingede hele den Betydning, som Anstalten kunde faa for
Videnskaben og for Undervisningen, og at den i Tidens Længde for enhver For-
stander for et fysiologisk Laboratorium var en uafviselig Fordring. For nogle
Aar vilde vel en yngre Mand, som var besjælet af en alle andre Hensyn overvejende
Iver for sin Virksomhed i Anstaltens og Videnskabens Tjeneste, om end ikke
uden føleligt Savn, kunne udfylde sin Plads og hævde det fysiologiske Laborato-
riums Betydning, selv om han ikke havde sin Bolig i umiddelbar Forbindelse
med Anstalten; men at han stadig, ogsaa naar han blev ældre, vilde være i Stand
dertil, ansaa han for umuligt. Den af Fakultetet udkastede Plan kunde han der-
for kun finde tilraadelig, for saa vidt som der i samme henvistes til en Bolig,
som allerede havdes i Hovedbygningens Stueetage, der i sin Tid vilde kunne an-
vises den fysiologiske Professor, og for saa vidt som det vilde være muligt alle-
rede strax ved Laboratoriets Indretning at træffe den bestemte Afgjørelse, at
denne Bolig, i det mindste i sin Tid, saa snart den blev ledig, skulde anvises til
dette Brug. Derimod fandt han under de ved den udkastede Plan givne Forhold
intet væsentligt at indvende mod at lade Tjenerboligen bortfalde og i Stedet for
samme kun at indrette et Kammer, hvor en for det fysiologiske Laboratorium
specielt antaget underordnet Tjener kunde arbejde og opholde sig den Tid al
Dagen, da hans Nærværelse paa Akademiet udfordredes, medens den overordnede
Tjener, som allerede havde Bolig paa Stedet, tillige skulde bestride Rengjøringen
og den ellers fornødne Assistance, saa vel for den anatomiske Anstalt, som for
det fysiologiske Laboratorium. I øvrigt sluttede han sig til fakultetets Plan,
idet han kun angav nogle ubetydelige Forandringer, som han ansaa for ønskelige
og nødvendige. Men da han ansaa Direktørboligens Forbindelse med Anstalten
som et Livsspørgsmaal, ikke blot for den vedkommende fysiologiske Professoi,
men lige saa meget for Anstaltens hele Fremtid, mente han, at endog Betydningen
af den ellers særdeles heldige og vigtige Kombination med den anatomiske Anstalt
maatte træde i Baggrunden ved Sammenligningen med hin Forbindelses overvejende
Vigtighed *).
66
516
Universitetet 1864 — 1871.
Herefter stillede Ministeriet under Behandlingen af Finanslovudkastet for
1864—65 Forslag om, at der til Opførelsen af et fysiologisk Laboratorium
paa det kirurgiske Akademis Grund paa Universitetet Budget bevilgedes 21,915
Rd. 29 Sk. Forslaget forkastedes imidlertid, dog saaledes, at de under Behand-
lingen faldne Udtalelser gave Feje til at vente, at Forslaget, naar Planen for La-
boratoriet blev underkastet en Indskrænkning, vilde kunne gjenoptages ved Finans-
lovudkastet 1. 1865—66, med Udsigt til at vinde Rigsdagens Billigelse.
Som foran S. 1 bemærket, havde Konsistorium under 22. Marts 1864
henledet Ministeriets Opmærksomhed paa, at dets Betænkning ikke i Overensstem-
melse med Resol. 22. Decbr. 1837 var blevet indhentet om denne Disposition over
Universitetets Midler. Ministeriet foranledigedes derved til ved Sagens Gjen-
optagelse ved Skrivelse af 4. Maj at anmode Konsistorium om at tage Sagen
under Over\ejelse efter de foreliggende Aktstykker og indhente det lægevidenska-
belige Fakultets yderligere Erklæring om en Indskrænkning i den for Laboratoriet
lagte Plan paa en Maade, hvorved baade de Fordringer tilfredsstilledes, som Vi-
denskabens Udvikling ikke længer tilstedede at afvise, og paa den anden Side
Foranstaltningen holdtes inden for en saadan Begrænsning, at det med Rimelighed
kunde ventes, at den Betænkelighed, som formentlig væsentligst fra det økonomiske
Standpunkt havde bevæget Rigsdagen til at nægte Forslaget sin Billigelse, vilde
fjærnes, naar dette i en forandret Skikkelse gjenoptoges ved Finanslovudkastet
f. 1865—66.
Under 27. Maj begjærede Konsistorium i Overensstemmelse hermed
Erklæring og Forslag af Fakultetet, idet det derhos tilstillede det nogle Bemærk-
ninger, som Konf. Forchhammer og Prof. chem. Scharling under Sagens Cirkula-
tion i Konsistorium havde fundet Anledning til skriftlig at meddele*). Konsisto-
*) Prof. Scharling oplyste (13. Maj), at Universitetets tidligere aarlige Tilskud
til det af den forrige Professor i Fysiologi bestyrede Museum udgjorde 1350 Rd.
Heraf var 200 Rd. til Løn for en Prosektor, 120 Rd. til en Karl og 50 Rd. til
at holde Museet aabent for Publikum, Resten 980 Rd. til selve Samlingen. Kunde
denne Sum uden Afkortning stilles til den nye Professors Disposition, vilde det
paatænkte Laboratorium næppe behøve noget yderligere aarligt Tilskud fra Uni-
versitetet. Men selv om noget af den oven nævnte aarlige Indtægt skulde over-
lades det Museum, som skulde overtage en Del af det nu værende fysiologiske
Museum, saa havdes en ny Kilde til Indtægt for det paatænkte Laboratorium i
det Bidrag, som de studerende burde erlægge for Benyttelsen af den praktiske
Undervisning i Fysiologi. Hvor meget der end kunde siges til Fordel for, at og-
saa de uformuende kunde faa Adgang til de fysiologiske Øvelser, maatte han
dog af mange Aars Erfaring bestemt holde paa det Princip, at den, der vilde
benytte en praktisk Undervisning, som medførte direkte Udgifter, burde erlægge
nogen Betaling for samme. Hvad der gaves aldeles frit, agtedes af Pluraliteten
alt for ringe; og hvad unge Mænd letsindig eller af Magelighed kunde misbruge
og ødelægge under saadanne Øvelser, naar de vare fritagne for at give Erstat-
ning, var næsten utroligt. Det var højst rimeligt, at det paatænkte Laboratorium
mindst kunde faa en Indtægt af 3 å 400 Rd. om Aaret af de studerende. Aab-
nedes derimod Adgangen til de fysiologisk-kemiske Øvelser uden Betaling, var
det let at forudse, at den hos de studerende store Tilbøjelighed til strax at ville
arbejde med saadanne Forbindelser, som de antoge stode i et nøjere Forhold til
Lægekunsten end de rent kemiske eller fysiske Operationer, vilde bringe Plura-
liteten til at forsømme Erhvervelsen af de fornødne praktiske Forkundskaber i
Videnskabelige Samlinger.
517
rium bemærkede derhos, at Universitetet vel i de senere Aar havde set sig i
Stand til af dettes og Kommunitetets Midler at udrede meget betydelige Udgifter
til Opførelsen af nye Bygninger til Tilvejebringelsen af de forholdsvis meget kost-
bare Apparater for. enkelte af de naturvidenskabelige Fag. Det vilde imidlertid
utvivlsomt langt overstige Universitetets Kræfter at udstyre hver enkelt af Na-
turvidenskaberne paa en tilsvarende, som det vistnok maatte erkjendes særdeles
rundelig Maade, og Konsistorium ansaa det derfor for nødvendigt, at Planen for
et nyt fysiologisk Museum og de aarlige Bevillinger til samme ikke gaves en
videre Udstrækning, end der efter Landets og vort Universitets Forhold i det
hele var fornødent til tilbørligt Fremme af den fysiologiske Videnskab. Konsi-
storium meddelte derhos, at den i Skrivelse af 18. Apr., jfr. foran S. 192, havde
henledet Ministeriets Opmærksomhed paa, at det vistnok ved en eventuel Dispo-
sition over Etatsr. Steins Bolig vilde være nødvendigt at tage Hensyn til, at den
Docenten i Anatomi i samme Bygning tillagte Embedsbolig var uforholdsmæssig
indskrænket og at det derfor formentlig burde tages under Overvejelse, om enten
Etatsr. Steins Bolig med Tillæg af den forrige Konservators Bolig i sin Tid kunde
deles i tvende passende Embedsboliger, eller om den, hvis dette var ugjørligt,
ikke burde forbeholdes saa vel Docenten i Anatomi som for det Tilfælde, at et
fysiologisk Laboratorium opførtes paa Akademiets Grund, Docenten i Fysiologi,
saaledes at den ældste af disse Docenter fik Etatsr. Steins Bolig, den yngste
den hidtil værende Konservatorbolig. Ogsaa herom begjærede Konsistorium Fa-
kultetets Erklæring.
Fakultetet indsendte sin Erklæring under 29. Avg. tillige med en udførlig
Redegjørelse af Prof. Panum af 19. Juni. Prof. Panum udtalte, at blandt de
Grunde, som bestemte Rigsdagen til at nægte den begjærede Bevilling til et fy-
siologisk Laboratorium, fremtraadte i Særdeleshed Frygten for fremtidige, meget
betydelige, uoverskuelige og til Dels aarlige Udgifter, der maatte blive en Kon-
sekvens af Bevillingen, med stor Vægt. I saa Henseende meddelte han følgende
Oplysninger.
Det Apparat, som hidtil havde været tilstede for det fysiologiske Studium
og for Undervisningen i Fysiologi, det zootomisk-fysiologiske Museum, havde til
Kemi og Fysik. Da Universitetet var udstyret baade med et fysisk Kabinet og
et kemisk Laboratorium, ved hvilke der var ansat Lærere og Assistenter, som
kunde give den fornødne Vejledning i Fysik og Kemi, vilde det nye Laboratorium
kun behøve at udstyres med de Lokaler og Apparater, som netop behøvedes ved
de egentlig fysiologiske Forsøg. Der syntes saaledes ikke at være Grund til
Frygt for, at det paatænkte fysiologiske Laboratorium behøvede at medføre store
nye og aarlige Udgifter for Universitetet, naar man vilde holde sig til det for
Fysiologiens Studium virkelig fornødne.
Konf. Forchhammer paaviste (25. Maj) enkelte Indskrænkninger i Planen,
og bemærkede derefter med Hensyn til de aarlige Indtægter, at han var ganske
enig med Prof. Scharling i, at en Sum af 1350 Rd. i Forbindelse med den Beta-
ling, som de studerende ydede for Benyttelsen af det fysiologiske Laboratorium,
vilde være tilstrækkelig til den aarlige Vedligeholdelse, da man var berettiget til
at forudsætte, at de studerende havde gjort deres Studium i elementær Kemi og
Fysik ved de andre dertil bestemte Instituter, og at det fysiologiske Laboratorium
med Hensyn til Fysik og Kemi indskrænkede sig til disse Videnskabers umiddel-
bare Anvendelse paa Fysiologien.
66*
518
Universitetet 1864—1871.
nye Anskaffelser og løbende Udgifter aarlig haft 1030 Rd. og til Lønning af Hjælpe-
personalet 320 Rd. til sin Disposition. Den først nævnte Sum svarede nogenledes
til Middelstørrelsen af de paa andre Steder for de fysiologiske Laboratorier nor-
merede Summer, hvorved rigtignok den komparativ-anatomiske Samlings Vedlige-
holdelse her var indbefattet, medens denne i de fleste af Udlandets Anstalter var
udelukket. Ved en sparsommelig Bestyrelse vilde denne Sum imidlertid være til-
strækkelig til Anstaltens regulære Drift, ogsaa ved den Udvidelse af dens For-
maal, som nu maatte anses for nødvendig. Det zootomisk-fysiologiske Museums
Hjælpepersonale havde i de senere Aar bestaaet af en Konservator med 200 Rd.
fast Løn, som for Extraarbejde aarlig havde modtaget 4 0 Rd. af den til nye An-
skaffelser og løbende Udgifter disponible Fond, foruden Dyrtidstillæg, og en Karl,
som lønnedes med 120 Rd., foruden Dyrtidstillæg. Den disponible Sum 320 Rd.
vilde være tilstrækkelig til Lønning af Konservatoren og Pedellen, som delvis
skulde overtage Karlens Gjerning, samt anden Haandhjælp. Der vilde imidlertid
mangle en Lønning til en Assistent, som var paatænkt at skulle være en Medi-
ciner, der vilde uddanne sig i fysiologisk Retning, og som skulde assistere ved
Ledelsen af de praktiske Arbejder; men denne kunde formentlig tilvejebringes
paa den af Prof. Scharling og Konf. Forchhammer antydede Maade, ved at lade
de studerende erlægge en passende Betaling for .Øvelserne. Et Beboelsesværelse
i Anstalten for ham var optaget paa Planen. Foruden den til Bygningens Op-
førelse fornødne Sum vilde der altsaa kun blive Tale om en Sum en Gang for alle
til Bygningens Møblering og til den første Anskaffelse af Instrumenter og Appa-
rater. Møbleringen vilde, da Skabene allerede vare tilstede i det zootomisk-fysio-
logiske Museum, næppe koste 1000 Rd. Til Instrumenter og Apparater vilde
formentlig medgaa c. 2000 Rd. Med Hensyn til disse tvende Siwnmer gjorde han
opmærksom paa, at det zootomisk-fysiologiske Museum var i Besiddelse af en
meget stor Mængde værdifulde Naturgjenstande, som dels paa Grund af deres
Omfang, dels paa Grund af deres rent zoologiske Betydning ikke burde forblive
i en Anstalt, som havde den fysiologiske Undervisning og det fysiologiske Studium
til sit Formaal. Disse for den fysiologiske Anstalt overflødige Gjenstandes Penge-
værdi overgik mange Gange den til Møblementet og Instrumenters Anskaffelse for-
nødne Sum. Som foran S. 492 ff. bemærket, var der nu indledet Undersøgelser om,
hvilke Gjenstande der egnede sig til at gaa over fra det zootomisk-fysiologiske
Museum til det zoologiske Museum og at indlemmes i dette, dog uden at Værdien
af de overførte Gjenstande blev at erstatte det Museum, hvorfra de afgaves. Den
fysiologiske Anstalt vilde altsaa give Afkald paa en meget betydelig Pengeværdi,
og den for Møblementet og Instrumenterne beregnede Sum vilde da kun formelt
bevilges den fysiologiske Anstalt, men i Virkeligheden de zoologiske Samlinger.
Af alt det anførte vilde det ses, at den Frygt, man havde næret for fremtidige
betydelige, uoverskuelige og til Dels aarlige Udgifter, der maatte blive en Kon-
sekvens af Bevillingen af den til Bygningens Opførelse fornødne Sum, var ugrun-
dede; det var i Virkeligheden kun Lokalet, der manglede.
Prof. Panum imødegik derefter den Indvending, der i Finansudvalget var
gjort, at den lagte Plan var større, end nødvendigt til Hensigtens Opnaaelse, idet
han gjenneingik de enkelte Lokaler og paaviste deres Nødvendighed, ikke blot for
den fysiologiske Docents eget Vedkommende, for hans Selvstudium og til Oplys-
ning ved hans Forelæsninger, men for hele det medicinske Studiums theoretiske
Videnskabelige Samlinger.
519
Side. Navnlig gjorde han gjældende, at det maatte anses for uundgaaelig for-
nødent, at der tilvejebragtes et særligt kemisk Ovelseslaboratorium for fysiologisk
Kemi og praktisk Vejledning i de Undersøgelser, som enhver Mediciner, efter den
Betydning, som Kemien nu havde faaet for Lægen, burde kunne foretage, og han
henviste til, at de medicinske studerende hidtil havde savnet Uddannelse i for-
skjellige Retninger, der vare blevne nødvendige ved Videnskabens Fremskridt,
hvorfor han mente, at det maatte paahvile ikke blot Læreren i Fysiologi, men
det lægevidenskabelige Fakultet som Helhed at søge disse Krav fyldestgjorte.
Tillige vilde Forslaget afhjælpe flere Mangler, under hvilke det lægevidenskabelige
Studium i andre Retninger hidtil havde lidt, navnlig Trangen til et mikroskopisk
Undersøgelseslokale og til et større Avditorium foruden det, der nu havdes paa
det kirurgiske Akademi. Han omtalte derhos de Indskrænkninger i Planen, som
Konf. Forchhammer havde anbefalet, og godtgjorde, at disse Forandringer af for-
skjellige Grunde vare uantagelige. Endelig gjennemgik han de Lokaler i det
kirurgiske Akademis Hovedbygning, som der kunde være nogen Mulighed for at
benytte, — lejlighedsvis udtalte han om Konservatorboligen, at den var utilstræk-
kelig for en Familiebolig, og at en Bolig i Anstalten for Docenten i Anatomi
kun havde Betydning som et Tillæg til hans Gage, men ikke, saaledes som for
Docenten i Fysiologi var en Betingelse for en tilfredsstillende videnskabelig Exi-
stens og for selve Anstaltens stadige Virksomhed, — og udtalte, at alle Sag-
kyndige formentlig maatte erkjende, at ethvert Forsøg paa i denne at indrette et
fysiologiske Laboratorium i en hvilken som helst Form og med en hvilken som
helst Begrænsning maatte betragtes som aldeles forfejlet, og at de Penge, som
anvendtes dertil, vilde være kastede bort, da man snart vilde komme til at føle
Nødvendigheden af at opgive en saa ufuldkommen Anstalt. Omtrent det samme
vilde formentlig blive Tilfældet, hvis man af pekuniære Hensyn foreløbig paa
Akademiets Grund vilde opføre en mindre ny Bygning, som kun var beregnet tor
den fysiologiske Docents Selvstudier og til Oplysning ved hans Forelæsninger.
Savnet af de for det medicinske Studiums tilsvarende Udvikling nødvendige øvrige
Lokaliteter vilde snart gjøre sig gjældende med en saadan Styrke, at man vilde
være nødsaget til at give efter derfor, og det vilde da ikke være muligt at af-
hjælpe samme ved en simpel Tilbygning. Han indsaa derfor ikke rettere, end at
det ikke blot vilde være hensigtsmæssigst for det tilsigtede Formaal, men at det
ogsaa i pekuniær Henseende vilde være langt fordelagtigere for det offentlige
strax at indrette Anstalten saaledes. at den i en længere Aårrække kunde tilfreds-
stille billige og tarvelige Fordringer, end ved en ufuldkommen og ufuldstændig
Indretning at berettige nye Krav i en nær Fremtid.
Fakultetet udtalte i sin foran nævnte Erklæring af 29. Avg., at det
havde forelagt Spørgsmaalet til fornyet Overvejelse for den i denne Sag tidligere
nedsatte Komite i Forening med Prof. Pauum, og at det i sin Helhed havde til-
traadt den af Komiteen afgivne Betænkning, som gik ud paa følgende Punkter:
1)	at der i den tidligere indstillede Plan til Opførelsen af et fysiologisk
Laboratorium ikke lod sig foretage nogen væsentlig Reduktion i Udstrækning og
Tilbehør, naar Hensigten med Undervisningen skulde kunne naas i et tidssvarende
Omfang ;
2)	at den gamle Akademibygning ikke frembød Plads eller heldige Forhold
til Indretningen af en saadan Anstalt, og at den Ombygning, som vilde udfordres
Universitetet 1864—1871.
til en provisorisk Anstalt, vilde medføre meget for store Bekostninger i Forhold
til det mangelfulde Resultat;
3) at den nødvendige Pengebevilling, c. 3,000 Rd., som vilde behøves for
at udstyre Anstalten efter den tidligere Plan, formentlig kun var et ringe Veder-
lag for den Samling af Naturgjenstande, som Fakultetet kom til at afgive til
Universitetets zoologiske Museum, og hvoraf en stor Del kunde antages at ville
tjene dette sidste væsentligst som Pengeværdier.
Med Hensyn til disse tre Hovedpunkter tiltraadte Fakultetet den i Prof.
Panums Erklæring af 19. Juli førte Argumentation. I andre Punkter, som senere
vilde komme til nærmere Drøftelse, og i det mindste for saa vidt vare mindre
væsentlige, som de ikke kunde have nogen Indflydelse paa den endelige Afgjørelse
af de for Tiden foreliggende Spørgsmaal, forbeholdt Fakultetet sig sin Mening og
Medvirkning.
Hvad angik Spørgsmaalet om Boligen, henviste Fakultetet til sin Skrivelse
af 29. Febr. (foran S. 191), hvori det havde anbefalet, at der, under Forudsæt-
ning af, at Bygningen for det fysiologiske Laboratorium blev opført, i sin Tid
indrømmedes den fysiologiske Docent Embedsbolig i det kirurgiske Akademis Stueetage,
dog med det Forbehold, at den ikke kom til at omfatte hele Etatsr. Steins Lejlighed.
Det tiltraadte Konsistoriums Forslag om en eventuel Deling, idet det antog, at Stue-
etagen med Tillæg af en Del af Konservatorboligen uden alt for betydelige Om-
kostninger vilde kunne indrettes til 2 Beboelseslejligheder med Kjøkkener og Bi-
lokaler i Kjælderen. Den øvrige Del af Konservatorboligen vilde derved blive
disponibel for Samlingerne og anden offentlig Brug, hvorom der til sin Tid vilde
kunne træffes nærmere Bestemmelse. I Modsætning til, hvad Prof. Panum havde
udtalt, fastholdt det, hvad det tidligere havde udtalt, at Docenten i Anatomi som
Forstander for de anatomiske Arbejder og Øvelser ansaa det for en Sag af væ-
sentlig Betydning for sin Virksomhed at beholde Embedsbolig paa Akademiet,
medens det erkjendte, at Konservatorboligen ikke afgav nogen passende Familie-
bolig.
Under 7. Sept. rettede Kon si storium det Spørgsmaal til Fakultetet, om der
ved det nu foreliggende Forslag til Opførelsen af et fysiologisk Laboratorium var
taget Hensyn til en mulig Gjennemførelse af den fra Fakultetets Side ved tid-
ligere Lejligheder (under Forhandlingerne i Anledning af det ved Prof. Ottos
Entledigelse ledig blevne Professorat i Farmakologi og Medicina forensis, Lindes
Medd. 1857—63, S. 136—145) i Udsigt stillede Forening af den medicinske
Kemi med Farmakologien og til de Øvelser for de studerende, som i
saa Fald maatte blive anstillede af Docenten i Farmakologi og me-
dicinsk Kemi, saaledes at alle de Fordringer, som fra den medi-
cinske Kemis Side kunde gjøres paa Lokaler og Apparater, vilde være fyldest-
gjorte ved Opførelsen af dette Laboratorium. Hertil svarede Fakultetet i Skri-
velse af 17. Sept., at det ved Forelæggelsen af Laboratorieplanen havde haft det
hele medicinsk-kemiske Studium med de dertil hørende praktiske Øvelser for de
medicinske studerende for øje, efter de Fordringer, der fra Lægevidenskabens
Side for Tiden maatte stilles i denne Retning. Efter de nu værende Forhold at
dømme, vilde der ikke behøves noget andet Øvelseslaboratorium for de studerende
end det i Planen paatænkte, som maatte anses for at ville afgive tilstrækkeligt
Lokale og ved sin Udstyrelse tillige det tilstrækkelig fundamentale Apparat for
Videnskabelige Samlinger.
521
den medicinsk - kemiske Undervisning inden for Fakultetets Omraade, i hvilke
Hænder denne end hovedsagelig kom til at hvile og i hvilken Retning den end
fortrinsvis vilde blive drevet. At Studiets Udvikling i forskjellige Retninger i
Tidens Løb vilde føre til Krav paa Anskaffelsen af nogle nye tekniske Apparater,
kunde vel ikke betvivles; men dette vilde ikke kunne blive af væsentlig økono-
misk Betydning.
I en Erklæring af 23. Sept. gjorde Kvæstor særlig opmærksom paa, at
naar der af de i det nu værende zootomisk-fysiologiske Museum værende Gjen-
stande, som ikke vare nødvendige i den nye fysiologiske Anstalt, kun afgaves til
det zoologiske Museum, hvad dette manglede, men Resten søgtes afhændet paa
samme Maade som Museernes øvrige Doubletter, kunde derved ventes en ikke
ubetydelig Indtægt, som der formentlig ikke var nogen Anledning til at lade til-
flyde det zoologiske Museum, men som hellere burde anvendes til Dækning af
Universitetets Udlæg til den extraordinære Anskaffelse af Møbler, Instrumenter og
Apparater.
Med Skrivelse af 29. Oktbr. forelagde Konsistorium Sagen for Ministeriet.
Konsistorium skjønnede ikke, efter hvad der var ytret i Prof. Panums og det
lægevidenskabelige Fakultets Erklæringer, at den foreliggende Plan kunde under-
gives nogen yderligere Begrænsning, hvis den paatænkte Foranstaltning skulde
naa det tilsigtede Øjemed, der maatte antages at være af væsentlig Interesse for
det medicinske Studium i det hele, og det indstillede derfor, at der, hvad Kvæ-
stor havde anbefalet, ved en Forhøjelse af Kommunitetets Tilskud til Universitetet
i Finansaaret 1865 — 66, søgtes bevilget til Opførelse af et fysiologisk Labora-
torium efter den foreliggende Plan paa det kirurgiske Akademis Grund et Beløb
af indtil 22,000 Rd. og til Bygningens Møblering samt Anskaffelse af instrumen-
tale Apparater en Sum af indtil 3,000 Rd. Konsistorium forudsatte med Konf.
Forchhammer og Prof. Scharling, at det i sin Tid vilde blive anordnet, at de
medicinske studerende skulde erlægge et Beløb for Benyttelsen af det fysiologiske
Laboratorium paa samme Maade, som det var fastsat med Hensyn til Benyttelsen
at Universitetets kemiske Laboratorium. Naar Lønningen til Assistenten skulde
afholdes af den Sum, der herved indkom, maatte den dog ansættes til en fast
Størrelse, uafhængig af det Beløb, som i de enkelte Aar ad denne Vej indkom.
Med Hensyn til den Tanke, der var fremsat, at de 3,000 Rd., som vilde medgaa
til Bygningens Møblering og Anskaffelsen af Apparater, vilde kunne indvindes ved
Salg af Museumsgjenstande, som fra det zootomisk-fysiologiske Museum vare
overgaaede til det zoologiske Museum, bemærkede Konsistorium, at dette dog
vistnok for en Del vilde vise sig illusorisk. Der vilde formentlig ikke kunne
være Spørgsmaal om, at det zoologiske Museum paa en Gang ved Avktion skulde
afhænde, hvad det saaledes havde modtaget fra det andet Museum og ikke ønskede
selv at beholde. Der kunde kun være Tale om Afhændelse eller Bortflytning
sukcessive; men det vilde nu være meget byrdefuldt for det zoologiske Museum
at paase, at naar et eller andet i Tidens Løb blev bortsolgt af, hvad det i sin
Tid havde modtaget fra det andet Museum, Kjøbesummen herfor blev indbetalt i
Universitetets Kasse. Hertil kom, at det zoologiske Museum selvfølgelig paa Grund af
de til samme overførte Museumsgjenstande, vilde faa forøgede Udgifter og Omkost-
ninger saa vel med Hensyn til Opstilling som Bevaring o. s. v.; dette Museum
vilde derfor selv komme til at trænge til en Forøgelse af de Midler, over hvilke
522
Universitetet 1864—1871.
det kunde raade. Sluttelig meddelte Konsistorium under Henvisning til sin Skri-
velse af 18. Apr., jfr. foran S. 192, den Forhandling, der havde fundet Sted med
Fakultetet om den fremtidige Benyttelse af Etatsr. Steins Embedsbolig. Konsi-
storium ansaa det med Fakultetet for rettest, at denne Bolig med Tillæg af den
forrige Konservatorbolig deltes i 2 passende Embedsboliger. *)
Efter Ministeriets Forslag bevilgedes ved Finansloven f. 1866—67 paa
Universitetets Budget Udgiftspost 12 til Opførelse af et nyt fysiologisk Laborato-
rium paa det forrige kirurgiske Akademis Grund 26,000 Rd., nemlig til selve
Bygningen 22,000 Rd , til Inventarium og Apparater 3,000 Rd., til Konduktør-
honorar og uforudselige Udgifter 1,000 Rd. Efter Paalæg af Ministeriet an-
modede Konsistorium under 15. Marts 1866 Prof. physiol. Panum og Kvæ-
stor, Justitsraad Frydensberg om at træde sammen for paa Universitetets Vegne
at varetage Bygningsarbejdets Udførelse af Bygningsinspektør, Etatsr. Hansen,
der havde leveret Tegningen. Allerede under 10. Apr. indsendte denne Komite
Indstilling til Konsistorium om Arbejdets Iværksættelse; men tvende mellemkom-
mende Omstændigheder, en Protest fra Etatsr. Stein mod Laboratoriets Opførelse
paa det i Planen betegnede Sted og en Besværing fra nogle Grundejere i Blanko-
gade over Laboratoriets Opførelse paa det kirurgiske Akademis Grund, bevirkede
en kortvarig Standsning.
Etatsr. Stein gjorde i Skrivelse til Ministeriet af 15. Apr. 1866 op-
mærksom paa, at dersom Laboratoriet virkelig opførtes i sin fulde Størrelse paa
det betegnede Sted, vilde dette have til Følge, at tvende af de bedste Værelser i
Professorboligen tillige med Kjøkkenet bleve næsten mørke og tillige be-
røvedes frisk Luft, og det samme blev Tilfældet med Instrumentsamlingen.
Men en endnu værre Ulempe vilde det være, at det fremspringende Taarn, som
var bestemt til en Opgang, faldt lige for den eneste Port, der førte til Gaarden,
og vilde i en saa høi Grad vanskeliggjøre Indkjørselen, at en med Brænde eller
Kul belæsset større Vogn ikke vilde kunne passere uden at støde mod Portens
ene Side. Denne i saa høj Grad besværlige Indkjørsel kunde under en Ildebrand
lettelig medføre Fare for samtlige Bygninger.
I en særlig Udtalelse herom af 21. Apr. gav Prof. Panum en Udsigt
over de tidligere Forhandlinger i Sagen, hvortil han knyttede den Bemærkning,
at han maatte fastholde den vedtagne Byggegrund paa kirurgisk Akademi, da
næppe nogen anden Plads vilde medføre Exspektance paa en med Anstalten for-
bundet Embedsbolig, efter at Pengebevillingen, under Forudsætningen af Bygnin-
gens Opførelse paa oven nævnte Grund, var kommet til at gaa ud paa en Byg-
ning, i hvis Plan en Embedsbolig for Forstanderen ikke var optaget.
Komiteen afgav, efter Konsistoriums Begjæring, under 4. Maj sin Erklæ-
ring om Etatsr. Steins Skrivelse. Den indrømmede de paapegede Ulemper og
havde derfor i Forening med Bygningsinspektøren taget under Overvejelse, om
det ikke var muligt at give Museumsbygningen en noget anden Form og Belig-
genhed, saa at disse kunde undgaas. En saadan Forandring lod sig opnaa der-
ved, at Bygningens Bredde udvidedes i samme Forhold som Længden indskrænke-
des, og dette kunde ske paa en for Laboratoriet uskadelig Maade ved en 1 dvi-
*) Jfr. i det hele om denne Sag og dens Afslutning foran S. 191-95.
Videnskabelige Samlinger.
523
delse af den Del af Bygningen, som kom til at ligge nærmest ved Fødselsstiftel-
sens Have, hvorved Bygningen uden nogen Indskrænkning eller væsentlig Foran-
dring af de deri paatænkte Lokaler kunde gjøres et helt Fag kortere og derved
rykkes omtrent 6 Alen længere bort fra Hovedbygningen, hvilket ikke alene vilde
gjøre Indkjørselen til G-aarden fuldkommen fri, men ogsaa skaffe mere Lys til
Hovedbygningen end efter den approberede Plan.
Konsistorium erkjendte Hensigtsmæssigheden af den foreslaaede Foran-
dring, der efter Bygningsinspektørens Forklaring ikke vilde medføre nogen For-
øgelse af den til Museumsbygningens Opførelse bevilgede Sum, og indstillede den
derfor i Skrivelse til Ministeriet af 14. Maj til Approbation. Derhos indstilledes,
i Overensstemmelse med, hvad Komiteen i den foran nævnte Skrivelse af 10. Apr.
havde foreslaaet, at Arbejdet ved Opførelsen bortliciteredes i 3 Dele, nemlig først
Grundens Udgravning, dernæst Piloteringen og endelig det øvrige Arbejde under
et, saaledes at Entreprenøren, under behørig Kontrol, bevarede alle dertil for-
nødne Materialier og afleverede Bygningen i komplet Stand; at der til det sta-
dige Tilsyn med Arbejdets Udførelse antoges en Konduktør med en maanedlig
Løn af 60 Rd., som for de 13 Maaneder, Arbejdet antoges at ville medtage, af-
holdtes af de til Konduktørhonorar m. v. bevilgede 1,000 Rd. ; samt at Komi-
teen bemyndigedes til at approbere de af Bygningsinspektøren anbefalede Licitations-
bud, for saa vidt de ikke oversteg det approberede Overslag, og at anvise alle
af ham attesterede Regninger, som stemmede med de indgaaede Kontrakter og
ikke bevirkede nogen Overskridelse af den bevilgede Byggesum. Denne Indstilling
bifaldt Ministeriet under 23. Maj.
Andragendet fra de tilstødende Grundejere i Blankogade (af 9. Apr.)
der var rettet til Sundhedskommissionen, gik ud paa, at denne efter Undersøgelse
af Forholdene vilde forbyde Opførelsen af en Bygning, som bl. a. skulde bruges
til Anatomering af Mennesker eller Dyr og vistnok i det hele var af en saadan
Natur, at den kun burde findes uden for Byen. De havde allerede Erfaring om
de Ulemper ved det ubehagelige Syn og ved Stank fra den anatomiske Bygning,
der kun i en meget højere Grad vilde blive en Følge af den nye Bygnings Op-
førelse. Kvarteret var, efter hvad der viste sig under Koleraen i 1853, usundt,
og det var derfor saa meget uforsvarligere at iværksætte det paatænkte Bygge-
foretagende der, som derhos vilde berøve deres Ejendomme Lys og Luft.
Sundhedskommissionen sendte under 20. Apr. Andragendet til Un-
dervisningsministeriet, idet den bemærkede, at den ikke havde tilstrækkelig
Kundskab om bemeldte Bygnings Bestemmelse til at bedømme, hvorvidt den saa-
ledes ytrede Frygt var begrundet, og heller ikke skjønnede, at den, selv om det
forholdt sig saaledes, vilde have tilstrækkelig Beføjelse til at gjøre Indsigelse
mod dens Opførelse. Den henstillede derfor til Undervisningsministeriet, om det
maatte finde Anledning til at tage Sagen under Overvejelse og trælle nogen For-
anstaltning i den omhandlede Henseende.
Efter Ministeriets Begjæring udtalte Komiteen sig i den oven nævnte Skri-
velse af 4. Maj om dette Andragende. Med Skrivelsen fulgte en udførlig Imøde-
gaaelse af Prof. Panum (af 28. Apr.) af de opstillede Anker. Han berigtigede
den fejlagtige Anskuelse af Bygningens Bestemmelse, hævdede, at det fysiologiske
Laboratorium ligesom et stort Skjærmbrædt vilde beskytte Beboerne mod de Ulem-
per, som Anatomibygningen efter Sigende gav Anledning til, og udtalte, at de
Universitets Aarbog.	67
524
Universitetet 1864—1871
Arbejder, for hvilke den paatænkte Bygning var bestemt, formentlig paa ingen
Maade vilde kunne molestere Naboerne, langt mindre være til Skade i hygiejnisk
Henseende. Han paaviste derefter udførlig, at Bygningen maatte ligge paa kirur-
gisk Akademis Grund, og at den ikke, som han først havde foreslaaet, kunde ligge
parallel med Hovedbygningen, uden at medføre Ulemper for det kirurgiske Akade-
mis øvrige Bygninger og Anstalter, Laboratoriet selv og Børneasylet. Hertil hen-
holdt Komiteen sig ganske. At Laboratoriets Opførelse vilde berøve Andragernes
Ejendomme en Del af den frie Adgang til Lys og Luft, som Akademiets ube-
byggede Grund hidtil havde forskaffet dem, indrømmede Komiteen; men da Uni-
versitetet i Følge Bygningsloven var berettiget til at opføre Laboratoriet paa den
dertil bestemte Grund, og da Bygningen ikke uden betydelige Ulemper for Labo-
ratoriet, Hovedbygningen og Anatomibygningen kunde forlægges til nogen anden
Del af Grunden, samt da det, naar Bestyreren ikke fik Bolig i Laboratoriebyg-
ningen, var nødvendigt, at den blev opført i Nærheden af den ham tiltænkte
Bolig, og derfor ikke uden en betydelig Udvidelse og dermed forbundne forøgede
Udgifter og ikke uden betydelige Ulemper for de studerende kunde henlægges
uden for Stadens Volde, kunde der formentlig ikke tages noget Hensyn til Besvæ-
ringen. I øvrigt bemærkede Komiteen, at ved den foreslaaede Indskrænkning af
Bygningens Længde, jfr. foran, vilde de paaankede Ulemper hæves for den ene
af Klagerne, og hvis Pengemidlerne ved Licitationen skulde vise sig utilstrække-
lige til en for den komparativ-anatomiske Samling ønskelig Udvidelse af den
øverste for samme bestemte Etage, vilde derhos ogsaa Ulemperne for den anden
Ejer, hvis Bagbygninger naaede nærmest ind til Akademiets Grund, blive ringere
derved, at den Mur, som kom til at vende ud mod hine Gaarde, vilde blive lavere
end efter den approberede Plan.
Samtidig hermed indsendte de paagjældende Grundejere et lignende An-
dragende til Justitsministeriet, der herover begjærede en Erklæring af Under-
visningsministeriet. Sidst nævnte Ministerium tilskrev, efter Modtagelsen af
Komiteens Erklæring af 4. Maj, Justitsministeriet under 13. Juni, at det ikke
fandt Anledning til paa Grund af samme at foretage nogen Forandring i den en
Gang lagte Plan, der imidlertid af andre Hensyn var blevet modificeret saaledes,
at den paaankede Ulempe noget vilde formindskes, idet Bygningen vilde blive
rykket 6 Alen længere bort fra det kirurgiske Akademis Hovedbygning. Under-
visningsministeriet sendte derhos Justitsministeriet til Efterretning den foran
nævnte Erklæring af Prof. Panum af 28. Apr.
Den foran nævnte Indstilling af Komiteen af 10. Apr. gik, foruden de
allerede nævnte Punkter, dels ud paa en forandret Inddeling af Kjælderen, hvad
der ikke vilde medføre nogen forøget Udgift, dels paa en Forhøjelse og Udvidelse
af Kvistetagen, for at der kunde blive den fornødne Plads til at anbringe den
komparativ-anatomiske Samlings Skabe. Heri havde Bygningsinspektøren erklæret
sig enig, og Komiteen indstillede derfor til Konsistorium, at det vilde erhverve
Ministeriets Tilladelse til, at disse Forandringer optoges i den detaillerede Plan,
der fremlagdes ved Licitationen, og at de derefter maatte foretages, saafremt
Udfaldet af Licitationen viste, at de ikke vilde bevirke nogen Overskridelse af
den bevilgede Sum, eller saafremt den mulige Overskridelse ikke blev større, end
at den uden Skade for Laboratoriet kunde dækkes ved Tilskud af de til Inven-
tarium og Apparater bevilgede 3000 Rd. Kunde Overskridelsen ikke dækkes paa
Videnskabelige Samlinger.
525
denne Maade, eller gjorde Udfaldet af Licitationen det nødvendigt at lade de
enkelte Arbeider udføre for Universitetets Regning, — i hvilket Tilfælde det ikke
forud kunde bestemmes, om Udgifterne ved de foreslaaede Forandringer kunde
dækkes af den bevilgede Bygningssum, — burde formentlig den approberede,
mindre hensigtsmæssige Plan følges, for om muligt at undgaa Efterbevilling,
hvorom der næppe burde blive Spørgsmaal, med mindre forandrede Konjunkturer
og navnlig de forhøjede Priser paa Mursten bevirkede, at det ikke blev muligt
for den bevilgede Sum at opføre Bygningen paa den i den approberede Plan
bestemte Maade.
Efter at det lægevidenskabelige Fakultet under 2. Juli havde udtalt sig
for disse Forslag, indstillede Konsistorium i Skrivelse af 14. s. M. til Mi-
nisteriet, at de indstillede Forandringer i den approberede Byggeplan, nemlig dels
en forandret Inddeling af Kjælderen, dels en Forhøjelse og Udvidelse af Kvist-
etagen, optoges i den dedaillerede Plan, der fremlagdes ved Licitationen, og at
de derefter maatte foretages, saafremt Udfaldet af Licitationen viste, at de ikke
vilde bevirke nogen Overskridelse af den bevilgede Sum. For saa vidt derimod
en Overskridelse maatte vise sig nødvendig ved Licitationens Afholdelse, hen-
stillede Konsistorium til Ministeriet, om det vilde søge den fornødne Efterbevilling,
idet det med Hensyn til den af Komiteen foreslaaede Udvej bemærkede, at det
næppe var uden Betænkelighed at benytte den til Inventarium og Apparater be-
vilgede Sum til Bygningens Opførelse, saa meget mere som det var at forudse,
at dette vilde bevirke, at der meget snart vilde fremkomme Krav paa yderligere
Bevillinger til saadant Brug.
Ved Skrivelse af 24. Juli approberede Ministeriet den foreslaaede For-
andring i Kjælderetagen, ligesom det ogsaa bifaldt, at Kvistetagen forhøjedes
saa meget, at Skabene deri kunde faa Plads. Hvad angik Forslaget om en Ud-
videlse af Kvistetagen, bemærkede Ministeriet, at det vel ikke vilde have noget
imod, at der ved Licitationen blev udbudt alternativt: Bygningen, som den op-
rindelig var paatænkt, dog med de Forandringer, som vare en Følge af Kvist-
etagens Forhøjelse, og Bygningen med de Forandringer, som stode i Forbindelse
med Udvidelsen af Kvistetagen til en hel Etage; men det forbeholdt sig efter Udfaldet
af Licitationen at tage den endelige Bestemmelse i saa Henseende. Derimod
erklærede Ministeriet sig bestemt imod, at dette Arbejde udførtes, saafremt det
medførte en Overskridelse af den bevilgede Sum, saa vel som mod, at nogen
Del af den til Inventariet særlig bevilgede Sum hertil anvendtes.
Efter at Udgravningen og Piloteringen havde fundet Sted, afholdtes Lici-
tationen over Resten af Arbejdet. Efter Kvæstors Indstilling af 13. Avg.
approberede Ministeriet under 22. s. M. det af Tømmermester Paulsen gjorte
laveste Bud af 16,991 Rd. under hvilket Kvistetagens Forhøjelse og Udvidelse
til en hel Etage var indbefattet, medens de i Overslaget optagne 10 Kakkelovne
og to Kogeindretninger skulde anskaffes for Universitetets Regning og være Entre-
prenøren uvedkommende. Ministeriet anmodede derhos Komiteen om, efter den
vundne Erfaring ved Opførelsen af det zoologiske Museum, at betyde Entrepre-
nøren, at der ikke vilde kunne reflekteres paa Krav om Efterbetalinger, selv om
det skulde vise sig, at den kalkulerede Betaling for enkelte Arbejders Udførelse
af Entreprenøren maatte være beregnede i hans Disfavør.
Disse Forandringer i den oprindelige Plan gjorde det imidlertid nødvendigt
67*
526
Universitetet 1864—1871.
at forhøje Taget, forøge Murtykkelsen i de underste Etager og forøge Jærn-
styrken i de nederste Søjler. Da disse Arbejder ikke vare optagne i de ved
Licitationen fremlagte Konditioner og Tegninger, kunde de ikke paalægges Entre-
prenøren uden særligt Vederlag, og efter Foranledning af Bygningsinspektøren
indstillede Komiteen derfor under 15. Sept., at de hermed forbundne Udgifter,
der ansloges til 422 Rd. 68 Sk., afholdtes af det i Følge Udfaldet af
Licitationen besparede Beløb. Dette bifaldtes af Ministeriet ved Skrivelse af
28. s. M.
D. 15. Juli afleveredes Bygningen til Prof. Panum og d. 9. Sept. 1867
toges den i Brug til Forelæsningerne.
Ved Skrivelse af 27. Juli bevilgede Ministeriet, at der til Forandring
og Flytning af Inventariet i det tidligere fysiologiske Museum af Universitetets extra-
ordinære Konto f. 1867 — 68 udbetaltes Prof. Panum indtil 2o0 Rd. mod behørigt
Regnskab for Beløbets Anvendelse.
Da Laboratoriet havde maattet opføres saaledes, at det kun laa 3 Alen fra
Fødselsstiftelsens Grund, kom det høje Plankeværk, som dannede Grundskjellet,
til at berøve Kjælderetagen i den nye Bygning meget Lys saa vel som Luftens
frie Adgang. Dette vilde selvfølgelig være til stor Skade for Anstaltens Be-
nyttelse, og Prof. Panum opnaaede derfor Samtykke fra det lægevidenskabelige
Fakultet og Direkt:onen for Fødselsstiftelsen til at ombytte dette Plankeværk
med et passende Jærnstakit i en Strækning af 16 Alen, for Direktionens Ved-
kommende dog paa den Betingelse, at der mellem Stakitterne ikke blev en større
Aabning end 4" og at Universitetet udstedte en Deklaration om, at der ikke
kunde vindes Hævd paa et Skjæl af Jærnstakitter i Stedet for Plankeværk, samt
at de Ulemper, som mulig maatte opstaa deraf, strax vilde blive afhjulpne. I
Skrivelse af 20. Juni 1867 anmodede Prof. Panum Konsistorium om Ud-
stedelsen af en saadan Deklaration. Efter herom at have indhentet Erklæring
fra Universitetets Kvæstor overdrog Konsistorium under 10. Sept. denne
at udstede en Deklaration af det nævnte Indhold. Udgiften til dette Jærn-
stakit blev i Henhold til Ministeriets Skrivelse af 'J7. Juli udredet dels af et
besparet Beløb paa den til Laboratoriets Opførelse bevilgede Sum (paa forventet
Tillægsbevilling), dels af Universitetets Konto for Vedligeholdelses-Arbejder.
— Efter Opførelsen af det fysiologiske Laboratorium og den derved med-
førte Sløjfning af den til Professorboligen i Stueetagen hørende Have, henlaa en
Del af Akademiets Grund i en Tilstand, der ikke lod sig vedligeholde, og det
lægevidenskabelige Fakultet gjorde derfor under 9. Marts 1869 Ind-
stilling til Konsistorium om de Foranstaltninger, der i denne Anledning burde
træffes. Ved Overvejelsen af Sagen ytrede der sig i Fakultetet forskjellige Meninger
om, hvad der i saa Henseende burde anbefales som den heldigste Udvej, medens
der dog overhovedet ikke for Tiden var nogen særlig Brug for Grunden til of-
fentligt Ojemed. Paa den ene Side mentes det nemlig, at Grunden ikke paa ny
burde overlades til privat Brug, men derimod indrettes og vedligeholdes for
offentlig Regning, og dette da enten under Hensyn til Pladsens Udseende, som
makadamiseret, gruslagt eller helst brolagt og i det hele taget i Lighed med
Universitetsgaarden, eller, som det af Hensyn til de studerendes Bekvemmelighed
var foreslaaet, anlagt til en Græsplet med nogle Bænke. Paa den anden Side
var det i Fakultetet den overvejende Mening, at det vilde være rigtigst atter at
Videnskabelige Samlinger.
527
anvende Grunden til et privat Haveanlæg, knyttet, som det syntes at maatte følge
ligefrem af Forholdene, til Boligen i Stueetagen, hvis nu tiltrædende Beboer
ønskede at overtage Anlæget, dog med det udtrykkelige Forbehold, at Haven
uden Erstatningskrav skulde opgives helt eller til Dels, saafremt der med Tiden
skulde blive Brug for Grunden til et eller andet øjemed i selve Anstaltens Tje-
neste. Af Hensyn til Grundens Beskaffenhed og Omgivelser ansaas nemlig en
Beplantning for meget ønskelig, ligesom ogsaa denne bedst vilde tjene til hele
Pladsens Forskjønnelse, bl. a. ved at dække dens lidet heldige Baggrund; men
et i saa Henseende tilfredsstillende Anlæg vilde formentlig kun kunne trives
under private Hænder. I ethvert Tilfælde vilde dette for UniVersitetet være den
bekvemmeste og billigste Anvendelse af Grunden, eftersom et offentligt Anlæg
ikke vilde kunne vedligeholdes i god Stand uden betydelig Bekostning, og i denne
som i andre Henseender ansaas navnlig et for de talrige studerende beregnet
Anlæg ikke for hensigtsmæssigt. Det var fremdeles gjort gjældende, at naar der
i sin Tid til afd. Etatsr. Stein blev stillet Forlangende om at give Afkald paa
hele Haven, saa var dette formentlig betinget ved den Beliggenhed, som efter
den oprindelige Plan var paatænkt for det fysiologiske Laboratorium, nemlig pa-
rallel med Hovedbygningen, og at det, efter at Planen var blevet forandret,
næppe vilde være blevet ham forment at indrette et mindre Haveanlæg paa den
derved ubenyttede Del af Grunden, men at han, som om Sommeren beboede et
Landsted, ikke kunde have Opfordring til for sit Vedkommende at ytre Onske
derom. Med Hensyn til Havens Begrænsning fandtes ikke Anledning til at
gjøre andet Forbehold, end at der maatte blive en fri brolagt Adgang af passende
Bredde til Laboratoriebygningens Hovedindgang. Hvilken Bestemmelse der end
maatte blive taget om Anvendelsen af Grunden, anbefalede Fakultetet, at den i
Gaarden værende Affaldsgrube maatte blive nedlagt og erstattet med en over
Jorden anbragt lukket Trækasse, der vilde være baade tilstrækkelig og mere
passende til det Øjemed, den nu kunde have, nemlig at modtage Affald fra
Laboratoriebygningen, ligesom der ogsaa let for den vilde kunne findes en be-
kvemmere og mindre i Ojne faldende Plads.
Konsistorium indstillede derpaa (24 Apr.), efter om Sagen at have begjært en
Erklæring af Kvæstor, at den tilbage værende Del af Havepladsen overlodes Prof.
Panum til Afbenyttelse og Vedligeholdelse for hans Embedstid, dog under den
udtrykkelige Betingelse, at den enten ganske eller til Dels igjen afgaves uden
nogen som helst Erstatning, saa snart Universitetet maatte faa Brug for nogen
Del af Grunden, samt at der til Havens Indhegning, til Brolægning af en Passage
af 2 Alens Bredde og til Udbedring af Gaardens Stenbro m. m. maatte anvendes
i alt 560 Rd., at udrede af den til Vedligeholdelse af Universitetets Bygninger
bevilgede Sum. Under '24. Maj bifaldt Ministeriet den første Del af Ind-
stillingen ; det begjærede Beløb til Havens Indhegning o. s. v. optoges paa Fi-
nanslovforslaget f. 1870—71 under Universitetets Konto til Hovedreparations
Arbejder, jfr. herom nærmere under den økonomiske Afdeling.
— Med Hensyn til Betjeningen ved Laboratoriet bifaldt Konsistorium efter
Indstilling fra Prof. Panum, under 19. Oktbr. 1867, at det overdroges til den
ved Museet ansatte Konservator Iversen i Forbindelse med de ham i denne Stil-
ling paahvilende Forretninger at udføre samtlige de Arbejder ved Museet, som
hidtil vare besørgede ved en dertil antaget Karl. Til Opvarmning af det tidligere
528
Universitetet 1S64—! 87 1.
Museumslokale i Universitetsbygningen var der paa dettes Budget bevilget 6
Favne Brænde. Efter Laboratoriebygningens Opførelse nedsattes ved Finansloven
f. 1868—69 Universitetets Brændselskonto med 100 Rd., og Museets Normalsum
forhøjedes med 200 Rd. til Indkjøb af det fornødne Brændsel.
Ved Ministeriets Skrivelse af 27. Sept. 1869 blev Komiteen for Opførelsen
af den nye zoologiske Museumsbygning bemyndiget til at overlade det fysiologiske
Museum nogle af de Skabe, som havde været benyttede i det ældre zoologiske
Universitetsmuseum eller i det kgl. naturhistoriske Museum, og for hvilke der
ikke maatte være Anvendelse i det nye zoologiske Museum, alt for saa vidt begge
Samlingers Tarv maatte tillade det.
—	Ved Skrivelse af 6. Sept 1^64 har Konsistorium bevilget, at Gjennem-
gangsværelset fra Konsistoriums Forsamlingssal til Festsalen i Universitetsbyg-
ningen, der hidtil havde været benyttet til Opbevaring af det zootomisk-fysiologiske
Museums Spirituspræparater, efter at være blevet istandsat og forsynet med en
ny Kakkelovn maatte benyttes af Museets Bestyrer, Prof. Panum, til Arbejdsværelse
og til Opbevaring af finere Instrumenter og Apparater, under Betingelse af, at
deri ikke maatte udføres Arbejder eller opbevares Gjenstande, som medførte
daarlig Lugt eller paa andre Maader kunde være til Besvær ved Benyttelsen af
de tilstødende Lokaler, a t det ikke maatte benyttes som Arbejdsværelse paa de
Dage, da det brugtes som Gjennemgang til Festsalen, og at deri ikke maatte
opstilles Gjenstande, som paa nogen Maade kunde hindre denne Gjennemgang.
—	En Del, det zootomisk-fysiologiske Museum tilhørende, Bøger og Af-
bildninger, som i sin Tid vare indkjøbte for Museet for et Beløb af 420 Rd.
34 Sk., blev ved en Fejltagelse solgt med afd. Etatsr. Eschrichts Bogsamling.
Dette Beløb blev tilsvaret af Enken og i Henhold til Ministeriets Skrivelse af
10. Avg. 1864 indbetalt i Universitetskvæsturen samt atter udbetalt til Museets
Bestyrer, saaledes at det blev stillet til hans Raadighed til Anskaffelse af Gjen-
stande, som ansaas for nødvendige for Museet. Ministeriet tilføjede, at naar et
Tilfælde af denne Art kunde indtræde, maatte der være en Mangel ved den
Maade, hvorpaa det fra Universitetets Side kontrolleredes, at alt, hvad der blev
anskaffet til Universitetets Museer eller Samlinger, baade opbevaredes paa rette
Sted og umiddelbart efter en Vakance i Bestyrerposterne afleveredes til Univer-
sitetet. Ministeriet anmodede derfor Konsistorium om, for at der kunde tages
hensigtsmæssige Forholdsregler til i Fremtiden at forebygge Gjentagelsestilfælde
af samme Natur, at tage dette Forhold under nærmere Overvejelse og meddele
Ministeriet Resultatet af denne med de Forslag, hvortil dette maatte føre. Kon-
sistorium nedsatte derfor under 6. Sept. s. A. et Udvalg, bestaaende af Konf.
Forchhammer samt Proff. Steenstrup og Tanum som skulde gjøre Forslag til
Sagens hensigtsmæssige Ordning. Dette Udvalg har imidlertid ingen Betænkning
afgivet.
ID et normal- aiiaioaaaiske UVE-u.se-u.m.
I Skrivelse af 29. Decbr. 1864 til Konsistorium begjærede Exekutorerne i Boet
efter Hofraad D. A. Meyer Oplysning, om de ved Fundationen for bemeldte Meyers
Legat til Anskaffelse og Vedligeholdelse af et anthropologisk Museum givne Be-
Videnskabelige Samlinger.
529
stemmelser efterkommes. Efter Konsistoriums Opfordring udtalte det lægeviden-
skabelige Fakultet sig herom i en Skrivelse af 9. Juni 1865.
Ved Universitets Direktionens Resol af 16. Maj 1846 *) søgte man
saa vidt muligt at rette sig efter Fundatsens Bestemmelser; men det blev alle-
rede den Gang fra alle Sider erkjendt, at en i alle Enkeltlieder fuldkommen
nøjagtig Overholdelse af disse ikke mere lod sig gjennemføre, efter at det var
blevet nødvendigt at foretage en Omfordeling og Omordning af de paagjældende
Samlinger. Af de tre fra hin Tid af særskilt bestaaende Museer, mellem hvilke
det tidligere i en Samling indbefattede Materiale, og saaledes ogsaa det for det
Meyerske Legat anskaffede, var blevet delt, nemlig det fysiologiske, det normal-
anatomiske og det pathologisk-anatomiske, blev det ved den nævnte Resolution
væsentlig de to sidst nævnte, som toge Arv efter den Meyerske Samling, idet
Legatrenterne bleve lige fordelte mellem dem begge, og Forpligtelsen til at over-
holde Fundatsens Bestemmelser maatte altsaa, hvad der ogsaa af Universitets
Direktionen udtrykkelig blev indskærpet, for Fremtiden paahvile disse to Sam-
linger, der i Resolutionen betegnedes som „Afdelinger af det anthropologiske
Museum". Ved denne Udsondring af de to Samlinger, - en Foranstaltning, om
hvis Rigtighed og Hensigtsmæssighed der ikke kunde være Tvivl, — og ved
Fordelingen af Legatet til dem begge maatte det blive nødvendigt at gaa uden for
Fundatsens Bestemmelser, for saa vidt det i disse fastsattes (Fund. 20. Decbr.
1822 § 15 d**), at Inspektionen over det anthropologiske Museum skulde paa-
hvile en enkelt af Fakultetets Lærere, nemlig Docenten i Anatomi. Da den pa-
thologiske Anatomi gjorde sig gjældende som selvstændigt Fag, der krævede sin
egen Docent, — noget, som paa den Tid, da Fundatsen blev affattet, næppe kunde
ventes at ville indtræde, — maatte denne Docent ogsaa overtage Bestyrelsen af
den tilsvarende Afdeling af Museet. Men paa den anden Side var Fundatsens
Hovedfordring angaaende Anvendelsen af Legatet (Fund. 20. Decbr. 1822 § 15
b og c) saaledes fuldkommen fyldestgjort. Dog gjorde Fakultetet med
Hensyn til Fundatsens første Bestemmelse (§ 15 a) opmærksom paa, at der for
de to Samlingers Vedkommende med Hensyn til Regnskabsaflæggelsen og Tilbage-
betaling til Universitetets Kasse af, hvad der ved Regnskabsaarets Slutning mu-
ligvis ikke maatte være forbrugt, ikke var foreskrevet lignende Bestemmelser som
for visse andre Samlinger, der ved Siden af den dem af Universitetet til-
staaede Indtægt tillige oppebåre Renterne af Legater, der særlig vare bestemte
for dem.
Hvad angik Katalogernes Trykning (§ 15 f) henholdt Fakultetet sig ganske
til, hvad der var udtalt i dets Erklæring af Marts 1846 ***). Medens der saa
vel for den pathologiske som for den normal-anatomiske Samling fandtes vel
ordnede, skrevne Kataloger, som Bestyrerne vilde lade sig det være magtpaa-
liggende fremdeles at føre, mødte der for den først nævnte Samlings Vedkom-
mende den Vanskelighed, at de i Katalogens ældre Afsnit brugte Betegnelser
*) Se Selmers Aarb. f. 1846 S. 60.
**) Fundatsen findes i Reskriptsamlingen.
***) Selmers Aarb. f. 1846 S. 59- 60.
530
Universitetet 18fi4—187].
efter Videnskabens nu værende Standpunkt for en stor Del vare forældede og
ubrugelige, saa at en Omredaktion vilde være nødvendig. Denne kunde kun ske
gjennem en fornyet og fuldstændig Undersøgelse af samtlige Præparater, — et
omfattende Arbejde, som den nu værende Bestyrer havde paabegyndt, men som
først i Løbet af et længere Tidsrum vilde kunne tilendebringes.
Med Hensyn til den offentlige Fremvisning af Samlingerne (§ 15 g) var der
truffet en forskjellig Ordning for de to Afdelinger, gaaende ud fra den rigtige
Forudsætning, at det af flere Grunde kun kunde være den normal-anatomiske, —
der ogsaa nærmest svarede til den usikre Benævnelse ,.anthropologisk Museum",
— som egnede sig til at fremvises for Publikum i Almindelighed. Denne Af-
deling holdtes siden 1848 i Sommermaanederne aaben for alle en Gang ugentlig,
hvorom Dagbladene indeholdt Bekjendtgjørelse. For de studerende og for enhver,
som interesserede sig for Sagen og ønskede nærmere at bese Samlingen, stod
Adgangen til begge Afdelinger til enhver Tid aaben, efter Aftale med Bestyrerne.
I denne Henseende var altsaa Fundatsens Fordring mere end fyldestgjort. Der-
imod erkjendte Fakultetet, at de foreskrevne Forholdsregler (§ 15 e) for dets
Kontrol med Samlingens samvittighedsfulde Bestyrelse ikke, eller i det mindste
ikke i de senere Aar i deres fulde Udstrækning vare blevne overholdte, og om
det end i og for sig ikke ansaa den foreskrevne Fremgangsmaade for nødvendig
eller særdeles hensigtsmæssig, vilde dog Bestyrerne, efter at de ved denne Lej-
lighed vare blevne bekjendte med Bestemmelserne, for Fremtiden ikke undlade
at holde sig dem efterrettelige. For yderligere at indskærpe dette vilde Fakul-
tetet drage Omsorg for, at en Afskrift af Legatfundatsen blev opbevaret i hver
af de 2 Afdelinger. Endelig henstillede Fakultetet til Konsistorium, hvorvidt og
hvorledes den i Fundatsen (§ 15 h) foreskrevne Indberetning fra Fakultetet om
Samlingernes Tilstand og Fremvæxt under de nu værende forandrede Forhold
burde affattes.
Ved Skrivelse af 4. Juli satte Konsistorium Exekutorerne i Kundskab om
denne Fakultetets Erklæring efter først at have givet en Oversigt over de tid-
ligere Forhandlinger i Sagen. Konsistorium tilføjede, at for saa vidt det i
i Fundatsens § 15 c bestemtes, at det anthropologiske Museum skulde staa til
Brug for ethvert af det lægevidenskabelige Fakultets Medlemmer m. m., var det
overflødigt at bemærke, at dette selvfølgelig var Tilfældet med alle Universitetets
til det lægevidenskabelige Studium hørende Samlinger og Indretninger. Da der
endnu ikke havde kunnet tilvejebringes fuldstændige Kataloger over den fysiologisk-
zootomiske Samling, havde der hidtil ikke været Anledning for Konsistorium til
at tage Spørgsmaalet om Trykningen af en Fortegnelse over alle 3 Museer under
Overvejelse; men naar det lykkedes det nævnte Museums Bestyrer at faa tilende-
bragt Udarbejdelsen af fuldstændige Kataloger, vilde det i Overensstemmelse med
det lægevidenskabelige Fakultets Erklæring af 20. Marts 1846 være at overveje,
hvorledes Midlerne til Trykningen af en samlet Fortegnelse over alle de 3
Museer, i hvilke der fandtes Gjenstande, indkjøbte for det Meyerske Legats
Renter, maatte kunne tilvejebringes.
Samtidig hermed tilskrev Konsistorium det lægevidenskabelige Fakultet,
at Fakultetet aarlig, strax efter Regnskabsaarets Slutning, vilde have at gjøre
Indberetning om, hvorledes Renterne af det Meyerske Legat vare anvendte til
Indkjøb af Museumsgjenstande.
Universitetets Forhold nd ad til.
531
8- Den patlxologislsre Samling.
Efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet bifaldt Ministeriet under
14. Marts 1867, at der af Universitetets Udgiftspost 4 (særegne Udgifter til det
lægevidenskabelige Fakultet) f. 1866—67 maatte afholdes 25 Rdl. 21 Sk. til
estraordinære Ordningsarbejder ved Universitetets pathologiske Samling.
9_ Den farmalacologislxe Samling.
Ved Skrivelse af 24. Apr. 1869 har Konsistorium tilladt, at Gjennemgangs-
værelset fra Konsistoriums Forsamlingssal til Festsalen overlades Prof. Warucke
til Opstilling af en Samling af farmakognostiske Præparater paa de samme Be.
tingeiser, som Værelset tidligere havde været overladt Prof. Panum, jfr. foran S. 528.
Med Ministeriets Samtykke i Skrivelse af 7. Juni s. A. overlodes ham hertil nogle
af det zoologiske Museums ældre Skabe. Til Dækning af de med Inventariets
Istandsættelse, Indkjøb af Glas og Samlingens Opstilling forbundne Udgifter an-
vendtes, i Henhold til kgl. Resolution af 31. Maj s. A., et Belob af 190 Rdl. af
Universitetets Udgiftspost 7.
VIII. Universitetets Forhold ud ad til.
1. Ophævelse af Kongens Liv korps.
Medens Kjøbstædernes Borgervæbninger, i Følge de almindelige Bestemmel-
ser i Reskr. 27. Febr. 1801 (Kane. Cirk. af 28. s. M.), Regi. 4. Juni 1802 § 1
og de særlige Reglementer af 1. Juni 1808 § 2 og 2. Marts 1804 § 1 for
Helsingør, havde, førend Værnepligtsloven af 12. Febr. 1849 udkom, et dobbelt
Formaal, dels at vjerne mod fjendtligt Overfald, dels at overholde Orden og
Sikkerhed i Byen, havde det under Navn af »Kongens Livkorps« oprettede Korps
af de akademiske Borgere i Kjøbenhavn i Følge Regi. 14. Maj 1808 § 1, jfr.
§§ 20 og 21, alene den Bestemmelse, »at bidrage til Hovedstaden Kjøbenhavns
Forsvar ved militær Tjeneste«. Som Følge af denne Forpligtelse vare Korpsets
Medlemmer fritagne for at indtræde i noget andet Borgerkorps, i Lighed med, hvad
der ved Regi. 1. Juni 1808 § 5 var bestemt med Hensyn til Medlemmerne al
Kongens Livjægerkorps, som den Gang henregnedes til Armeen.
Ved Værnepligtsloven 12. Febr. 1849 § 40*) paabødes den Forandring, at
*) Værnepligtsloven af 12. Febr. 1849 § 40 lyder saaledes:
„Den Forpligtelse, som for Tiden paahviler Kjøbstadbeboerne til at gjøre
Tjeneste i vedkommende Kjøbstads Borgervæbning eller Brand- og I olitikoips,
skal fremdeles vedblive, dog at Tjeneste i Borgervæbningen eller Politikoipset
ikke kan affordres nogen, der henhører til den staaende Hær. tjeneste i I >iand-
korpset kan ikke fritage nogen, der henhører til den staaende Hær, fia at op-
fylde den Tjeneste, som hans Stilling i denne medfører.
Tjenesten i saadanne Korps bliver alene at betragte som en Kommunal-
byrde til Overholdelsen af den indre Orden og Sikkerhed i Kjøbstaden, uden
Hensyn til Værnepligten 5 til hvilken Lnde slige Korps alene skulle staa undci
68