Akademiske Grader.
V. Akademiske Grader.
Under Forhandlingerne om Afskaffelsen af den latinske Oversættelse af
Universitetets Prisopgaver, se foran', var det fra flere Sider blevet ytret,
at der kunde være Anledning til at tage under Overvejelse, om der ikke burde
foretages endnu videre gaaende Indskrænkninger i Brugen af det latinske Sprog
ved I niversitetet. Foranlediget herved henvendte Konsistorium sin Opmærksom-
hed paa det Spergsmaal, om der ikke burde søges udvirket en Forandring i den i
Bekj. 19. Maj 1854 § 2 litr. b. indeholdte Bestemmelse, hvorefter det mundtlige
Forsvar af Afhandlinger eller Theses ved de akademiske Disputatser skulde føres
i det latinske Sprog, med mindre der fra Ministeriet erhvervedes en særlig Til-
ladelse til at benytte Modersmoalet, saaledes at det i Stedet derfor hlev fastsat,
at Forsvarshandlingen i Regelen skulde linde Sted i Modersmaalet, med mindre
den promoverende af særegne Grunde maatte attraa at disputere paa Latin, i
hvilket Tilfælde dette efter vedkommende Fakultets Anbefaling kunde tillades ham.
Herover begjærede Konsistorium under 13. Jan. 1866 Erklæringer fra samtlige
Fakulteter.
Det theologiske, (30 Jan.) lægevidenskabelige (31. Jan.) og
mathematisk-naturviden skabelige (31. Jan.) Fakultet tiltraadte For-
slaget.
Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet (15. Febr.) fandt en Be-
stemmelse af det angivne Indhold hensigtsmæssig og ønskelig. I de Videnskabs-
fag, som henhørte under Fakultetet, vilde det næsten altid være Tilfældet, at der
ikke uden de største Vanskeligheder kunde disputeres paa Latin, selv om den
fornødne Færdighed i dette Sprog var tilstede baade hos de promoverende og
hos Opponenterne, hvilket ikke mere var Tilfældet. Studiet af Rets- og Stats-
videnskaberne opfordrede nu om Stunder aldeles ikke til at erhverve eller bevare
en Færdighed i at tale Latin, som vilde være ganske uden Betydning for ved-
kommendes videnskabelige Udvikling. Brugen af dette fremmede Sprog vilde der-
for kun fremtræde som et hæmmende Baand paa Tankemeddelelsen, der vilde be-
røve Disputationsakten Grundighed og Interesse, og Nødvendigheden af at skulle
udtrykke sig paa Latin vilde virke som en afgjørende Hindring for Opposition ex
auditorio. Vel var det nu saa, at det næppe vilde forekomme, at nogen, der
vilde disputere i Fakultetet, vilde undlade at erhverve Tilladelse til at benytte
Modersmaalet ved Forsvarshandlingen; men der var dog noget unaturligt i, at det,
som maatte anses for at være det i sig regelmæssige og til Dels endog nødven-
dige, skulde søges ad Dispensationsvejen. Fakultetet fandt det derfor aldeles
rigtigt, at det fastsattes som Regel, at Modersmaalet skulde benyttes ved de
oven omtalte akademiske Akter, og det tilføjede, at det for sit Vedkommende ikke
fandt nogen Grund til at aabne Adgang til at benytte det latinske Sprog efter
særegen Tilladelse. F'or saa vidt imidlertid saadant for andre Fakulteter maatte
være ønskeligt, fandt Fakultetet paa den anden Side heller ikke nogen Be-
tænkelighed ved en Bestemmelse herom af det Indhold, som Konsistorium havde
antydet.
Det filosofiske Fakultet (26. Jan.) mindede om, at en afgjørende Grund
for Ministeriet til i 1854 ikke i Almindelighed at tillade Modersmaalets Brug ved
den mundtlige Disputationsakt, laa i en af et andet Fakultet udtalt Frygt for
434
Universitetet 1864—1871.
Ulemper, naar der over visse Materier kunde disputeres i et andet Sprog end
det latinske, en Frygt, som det filosofiske Fakultet ikke havde delt, hvorfor det
ogsaa sluttede sig til Konsistoriums Forslag. Rent at afskaffe det latinske
Sprog ved den mundtlige Disputationsakt, havde man ikke fundet nødvendigt;
der gaves vistnok Æmner, der endnu egnede sig til at behandles i det gamle
Sprog, navnlig for den, der maatte ønske at henvende sig til et større Forum,
og naar en Disputats var skrevet i det latinske Sprog, kunde det vel i enkelte
Tilfælde ogsaa være naturligt, at den forsvaredes i det latinske Sprog. Der
kunde vel ogsaa tænkes et eller andet Tilfælde, hvor en her værende Fremmed
havde opnaaet Adgang til at tage en Grad ved vort Universitet, men ikke ønskede
at benytte det danske Sprog. Endelig bemærkede Fakultetet, at en Tilladelse til
at føre Forsvaret paa Latin, formentlig rettest burde gives af vedkommende
Fakultet, da det kun vilde være tidsspildende, dersom der først derom skulde
korresponderes.
Ved under 30. April. 186G at indsende disse Erklæringer til Ministeriet,
udtalte Konsistorium, at Forholdene nu havde udviklet sig saaledes, at det
▼ilde være aldeles unaturligt at -fastholde den Regel, at Forsvarshandlingen ved de
akademiske Disputatser skulde finde Sted paa Latin, og der gaves vistnok intet
bedre Bevis herfor end netop den Omstændighed, at der faktisk — afset fra Dis-
putatser i den klassiske Filologi — ikke længer disputeredes paa Latin. Ansøg-
ningen om at benytte Modersmaalet fremtraadte nu, da Tilladelsen hertil uden
mindste Vanskelighed tilstodes, nærmest kun som en Formalitet, der til alle ved-
kommendes Besvær ledsagede enhver akademisk Disputats. Det kunde derfor kun
være til Lettelse for de promoverende saa vel som for vedkommende Avtoriteter,
at saadan særlig Ansøgning for Fremtiden bortfaldt. Men Konsistorium mente,
at man endog burde gaa den Vej at fastsætte som Regel, at Forsvarshandlingen
skulde finde Sted i Modersmaalet; thi Oveisen i at tale Latin var nu forsvundet
fra vore akademiske Sæder, og det- vilde derfor kun skade Dispwtationsaktens
virkelige alvorlige Betydning, om der, fordi en enkelt promoverende al rent personlige
Grunde, maatte foretrække at disputere paa Latin, skulde paalægges Opponen-
terne et saadant hæmmende Baand, som en Forpligtelse til at udtrykke sig paa
det gamle Sprog vilde være. Dog kunde der næppe være nogen Betænkelighed
ved, at der var aabnet en Adgang til at erholde særlig Tilladelse til at dispu-
tere paa Latin. En saadan Tilladelse kunde det formentlig overlades vedkom-
mende Fakultet at meddele, naar det fandt, at rimelige og fornuftige Grunde
talte for at opfylde den promoverendes Onske i saa Henseende. Derimod var der
næppe nogen Grund til at formene vedkommende at allatte Inauguraldissertatio-
nerne paa Latin. Thi endskjønt dette nu saa godt som aldrig skete og formo-
dentlig heller ikke let vilde ske i Fremtiden,' kunde det dog tænkes, at en eller
anden Videnskabsmand af Hensyn til Æmnets Beskaffenhed eller af Hensyn til
Udlandets lærde Publikum, kunde onske at udgive sin Afhandling paa Latin, og
herimod syntes der hverken fra vedkommende Fakultets eller fra de eventuelle
Opponenters Side at kunne være noget at erindre.
Efter Konsistoriums Indstilling, som Ministeriet tiltraadte i sin Forestilling
til Kongen, blev. det derefter ved kgl. Resol. at 2 5. Maj 1S66 (Bekj. i
Juni s. A.) bifaldet
at Bestemmelsen i allerhøjeste Resol. af 10. Maj 1854 — bekjendtgjort undei
Akademiske Grader.
435
19. s. M. — angaaende nogle Forandringer i de ved Forordningen af 9. Jan.
1824 givne Regler for Erhvervelsen af de akademiske Grader ved Kjøbenhavns
Universitet § 2 litr. b. forandres derhen, at Forsvarshandlingen ved de aka-
demiske Disputatser herefter skal finde Sted i Modersmaalet, med mindre det
paagjældende Fakultet efter den promoverendes Ønske maatte finde Grund til
at tillade Brugen af det latinske Sprog.
—	I Henhold til kgl. Resol. 10. Maj 1854 har Ministeriet efter vedkom-
mende Fakultets og Konsistoriums Anbefaling meddelt følgende Tilladelse til ved
det mundtlige Forsvar for deres Doktorafhandlinger at benytte det danske Sprog,
nemlig cand. mag. Bergsøe (I. Oktbr. 1864), cand. theol. C. H. Scharling (11.
Oktbr. 1865), cand. med. & cliir. V. Lausen (20. Oktbr. s. A.), cand. med. db
chir. Storch (16. Decbr. s. A.), cand. mag. H. G. Zeuthen (s. D.), cand med.
& chir. V. Rasmussen (I. Febr. 1866), cand. med. & chir., Underlæge A. D.
Muller (26. Marts s. A.), cand. mag. G. Rode (14. x\pr. s. A.), cand. theol.
Koch (12. Maj s. A.)samt cand. med. & chir., Underlæge Holmer (25. Maj s. A.).
Cand. med. & chir. Borch androg om samme Tilladelse, og anbefaledes
hertil af det lægevidenskabelige Fakultet. Førend imidlertid Ministeriet kunde
meddele den attraaede Tilladelse, modtog det Fakultetets Indberetning om, at
Disputatsen var afholdt Dagen forud, hvorhos Fakultetet efter dens Udfald anholdt
om Bemyndigelse til at konferere ham Doktorgraden.
I Skrivelse af 17. Jan. 1866 paalagde Ministeriet, der i øvrigt meddelte
denne Bemyndigelse, Konsistorium for Fakultetet at udtale Ministeriets alvorlige
Misbilligelse heraf.
—	Det filosofiske Fakultet har i Juni 1867 tilladt Adjunkt J. P. Bang at
forsvare sin Afhandling for Doktorgraden paa Latin.
—	I Avgust 1869 forespurgte cand. phil. H. Trier hos det filosofiske Fakultet,
om og i hvilken Form han vilde kunne tage en Magisterkonferens i Pædagogik.
Svaret herpaa lød, at Pædagogiken ikke havde et saadant Indhold og en saadan
Form, at en Magisterkonferens derpaa kunde bygges. Han indgav derefter i
Januar 1870 en Forespørgsel til Ministeriet, ad hvilke akademiske Trin en Be-
røring mellem Universitetet og Pædagogiken vilde kunne naas. Herom udtalte
det filosofiske Fakultet sig i en Erklæring af 19. Febr. 1870. Idet Fakultetet,
der beklagede Forespørgselens uheldige Form, opfattede den som en torespørg-
sel om, hvilke Kvalifikationer der krævedes til at disputere tor den filosofiske
Doktorgrad over et pædagogisk Æmne, udtalte det, at Svaret laa i Fakultetets
Votering om Kand. Triers tidligere Forespørgsel —, hvad der imidlertid kun
ufuldstændig var blevet udtalt i Svaret —, at Pædagogiken tor sig og alene
ikke kunde antages at have et saadant selvstændigt Indhold og en saadan viden-
skabelig Konsistens, at en Magisterkonferens kunde bygges derpaa; den vilde
kun kunne komme frem under en saadan, naar den sattes i forbindelse med et
filosofisk Studium som Grundlag, navnlig da af Psykologi og Ethik, og Prøven
altsaa omfatte disse filosofiske Discipliner med en derpaa bygget og historisk
Kundskab om Opdragelses- og Undervisningstheorier tilføjende Pædagogik.
Konsistorium, der opfattede Forespørgselen paa samme Maade som det filo-
sofiske Fakultet, udtalte i Skrivelse til Ministeriet at 15. Marts 1870, at Svaret
herpaa aldeles bestemt og tydelig var givet ved PI. 10. Avg- 1848 angaaende en
forandret Indretning af Magisterkonferenser, som i sin § 1 bestemte, at det tag,
436
Universitetet 1864—1871.
som paagjældende Kandidat havde at opgive som sit Hovedsfiidium ved bemeldte
Konferens, maatte bestaa i en hel, under Fakultetet horende Videnskabsgren i dens
Sammenhæng og Hoveddele, saaledes dog, at en mere speciel Retning særlig
kunde fremhæves. Naar dette anvendtes paa det foreliggende Tilfælde, skjønnede
Konsistorium ikke rettere, end at Svaret maatte lyde derhen, at Kand. Trier
vilde kunne stedes til at disputere for den filosofiske Doktorgrad over et Æmne
af Pædagogiken , naar han forud underkastede sig Magisterkonferens i Filosofien
i det hele. Dette bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 25. s. M.
Et Andragende fra cand. jur. J. Olsen, der havde anden Karakter ved den
juridiske Embedsexamen, om Tilladelse til at tage Doktorgraden i Pædagogik uden
foregaaende Magisterkonferens eller Tilladelse til at underkaste sig en særegen
Prøve, hvorved Adgang til jus disputaudi kunde erhverves, opnaaede ingen Anbe-
faling af Konsistorium eller det filosofiske Fakultet, og afsloges af Ministeriet ved
Skrivelse af 25. Marts 1870.
— Ved kgl. Resol. af 26. Juni 1871 tillodes det, efter Anbefaling af Kon-
sistorium og det mathematisk-naturvideiiskabelige Fakultet, cand. phil. Forstkandidat
P. E. Muller at disputere for den filosofiske Doktorgrad uden forud at underkaste
sig nogen Magisterkonferens.
VI. Akademiske Højtideligheder.
Efter Indstilling af Konsistorium, bifaldt Ministeriet under 12. Febr. 1869,
at Universitetet, i Lighed med, hvad der tidligere ved lignende Lejligheder havde
fundet Sted, afholdt en Fest i Anledning af Hs. kgl. Højhed Kronprinsens For-
mæling, og at Udgifterne hertil anvistes af Universitetets Kasse paa forventet Til-
lægsbevilling for Finansaaret 1869 —70. Paa Grund af forskjellige Omstændig-
heder kunde denne Fest først afholdes den 8 November. Da Reformationsfesten
afholdes i den første Halvdel af November Maaned, vilde da det Tilfælde ind-
træffe, at man maatte holde tvende Universitetsfester umiddelbart efter hinanden.
Dette ansaa Konsistorium for mindre heldigt, øg da derhos de paagjældende Pro-
fessorer og Universitetets Betjente bleve stærkt bebyrdede ved begge Fester, da
Interessen for Universitetsfesterne upaatvivlelig vilde svækkes og sløves ved
deres altfor hyppige Afholdelse og da Udgifterne vilde blive temmelig store, naar
begge Fester skulde afholdes, indstillede Konsistorium ved Skrivelse af 9. Oktbr.
1869, at Reformationsfesten for 1869 maatte bortfalde, samt at Rektor- og De-
kanskiftet maatte foregaa den 10. November ganske paa samme Maade, som om
Reformationsfesten paa denne Dag var blevet afholdt. Dette bifaldt Ministeriet
under 16. s. M.
— Efter at Prof. Berggreen i over 30 Aar havde ledet Udførelsen af
Sangen ved Universitetsfesterne, tilmeldte han ved Skrivelse at 11. Juli 1869
Konsistorium, at han ønskede at fratræde dette Hverv. ^ ed Overenskomst med
Bestyrelsen for Studenter-Sangforeningen ordnedes Sagen da saaledes, at Studen-
ter-Sangforeningen overtog det Hverv at udføre Kantaterne ved Universitetets tvende
aarlige, ordinære Fester, saaledes at saa vel de 25 Rd„ der hidtil havde været
tilstaaet Anføreren for Sangen, som de 25 Rd., der vare udredede til Forfrisk-