ZFocrste Afsnit.
Universitetets og den polytekniske Læreanstalts
Forhold som Læreanstalter.
I.
Uiii versite te t.
A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde.
I. Bestyrelsen.
1. Afgjørelser af enkelte Tilfælde.
I Henhold til Forhandlinger, som i sin Tid vare blevne førte om Ansættelsen
i det lægevidenskabelige Fakultet af den nu værende Professor physiologiæ, Profes-
sor Panum, stillede Ministeriet under Behandlingen i Folketinget af Finanslov-
udkastet for 1864—65 et Ændringsforslag til dette, der gik ud paa, at der af
Universitetets Midler maatte bevilges 21,915 Rd. 29 Sk. til Opførelsen af en ny
Bygning til et fysiologisk Laboratorium paa det forrige kirurgiske Akademis Grund.
Da der ikke var givet Konsistorium Lejlighed til at udtale sig herom, og da en
saadan Forbigaaelse ikke syntes at kunne bringes i Overensstemmelse med det
kongelige Tilsagn i Kesol. 22. Decbr. 1837, at der ingen Sinde, uden at Kon-
sistoriums Betænkning først er bleven indhentet, skal vorde foretaget nogen væ-
sentlig Forandring med Hensyn til Substansen af Universitetets Formue*), hen-
ledede Konsistorium i Skrivelse af 22. Marts 1864 Ministeriets Opmærksomhed
paa dette Forhold, under Paakaldelse af det foran nævnte kongelige Tilsagn. Det be-
mærkede yderligere, at den nævnte Sag saa meget mere egnede sig til at fore-
lægges Konsistorium til Betænkning, som den Udgift, hvorom der her var Spørgs-
maal, ikke blot i sig var betydelig, men derhos vilde drage en aarlig, stedse sti-
gende Udgift efter sig, ligesom det ogsaa kunde have fortjent at komme under
Overvejelse, om det ikke oversteg Universitetets Kræfter for de enkelte natur-
videnskabelige Fag at tilvejebringe saadanne Apparater, som, hvert for sig, i enhver
Henseende skulde være mønsterværdige og svarende til Videnskabens strængeste
Fordringer. Den forlangte Bevilling blev imidlertid nægtet; men da de ved Sagens
*) Selmers Aarbog 1837 S. 124.
Universitets Aarbog.
1
§
Universitetet 1864—71.
Behandling faldne Udtalelser gave Føje til at vente, at Forslaget, naar Planen for
Laboratoriet blev underkastet en Indskrænkning, vilde kunne gjenoptages ved Fi-
nanslovudkastet for 1865—66, med Udsigt til at vinde Rigsdagens Billigelse, be-
gjærede Ministeriet under 4. Maj s. A. Konsistoriums Erklæring over Sagen, idet
det bemærkede, at det under Sagens forste Forhandling var blevet overset at ind-
hente Konsistoriums Erklæring, og at Ministeriet med Hensyn hertil ikke kunde
andet end betragte det som et Held, at Standsningen af dens Fremme havde givet
samme Midlet i Hænde til at se denne Mangel afhjulpet inden den endelige Af-
gjørelse. Om Udviklingen af selve Sagen vil det fornødne blive meddelt under
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
—	I oven nævnte Skrivelse af 22. Marts 1864 udbad Konsistorium sig tillige,
med den Bemærkning, at det uden nogen derom modtaget Meddelelse, ad anden
Vej havde erfaret, at der skulde være givet Dr. med. Reisz en Ansættelse ved
Universitetet, Oplysning om, hvilket Hverv der i saa Henseende var overdraget
denne, og under hvilke Vilkaar hans Ansættelse havde fundet Sted, da det syntes
at ligge i Sagens Natur, at Konsistorium, i Følge sin hele Stilling til Universi-
tetets Anliggender, officielt og paalidelig burde vide, hvilke Mænd en offentlig Virk-
somhed ved Universitetet er tildelt, samt i hvilket Omfang og paa hvilke Betin-
gelser denne er dem overdraget.
—	Da der oftere til Konsistorium indkom Forespørgsler fra Kjøbenhavns Magi-
strat om, naar Doktorgraden var blevet konfereret vedkommende Doktorer, paa-
lagde Konsistorium ved Skrivelse af 3. Sept. 1864 samtlige Fakulteter at gjøre
Indberetning til Konsistorium om, naar Doktorgraden var blevet konfereret nogen,
og efter Ministeriets Begjæring blev det under 12 Jan. 1866 ligeledes paalagt
Fakulteterne uopholdelig at gjøre ndberetning til Ministeriet om den Dato, under
hvilken en Doktorgrad blev konfereret, eftersom Generaldirektoratet for Skattevæ-
senet med Hensyn til Beregningen af Rangskatten for Doktorer havde begjært sig
Underretning herom meddelt.
—	I Anledning af et indtruffet Tilfælde, og for at undgaa den Mislighed, at
navnlig nogen til Privatdocentur berettiget Person uden videre gjorde Opslag og andre
Bekjendtgjørelser angaaende Forelæsninger af saadant Indhold, at man muligvis
kunde finde Grund til at betyde ham, at de ikke egnede sig til at holdes paa Uni-
versitetet, paalagde Konsistorium ved Skrivelse af 13. Decbr. 1869 Dekanerne i
de forskjellige Fakulteter ved Modtagelsen af Anmeldelser til Lektionskata-
loget saa vidt muligt at virke hen til, at Docenterne ikke holdt deres Anmeldelser
i en saa ubestemt Almindelighed, at det aldeles ikke kunde ses, hvad den tilsig-
tede Forelæsning skulde dreje sig om, f. Ex. ved blot at bekjendtgjøre, at man
agtede at holde Forelæsninger over Æmner, henhørende til en eller anden Literatur
eller desl. Skulde den paagjældende Docent erklære sig ude af Stand til, allerede
paa den Tid, Lektionskataloget udgives, at give sin Anmeldelse en bestemtere Form,
vilde der være Grund til at tilkjendegive ham, at han da i Henhold til Plakat al
25. Juli 1821 § 2 var pligtig til at gjøre Anmeldelse til Konsistorium, før end
han begyndte sin Forelæsning, ved hvilken Lejlighed han da skulde opgive, hvorom
Forelæsningen skulde dreje sig.
Ved Skrivelse af 23. Maj 1864 har Ministeriet efter dertil givet An-
ledning meddelt Konsistorium, at alle Andragender til Ministeriet ira Universitetets
Pedeller skulle indsendes gjennem disse Bestillingsmænds nærmeste foresatte.
Afgjørelser af enkelte Tilfælde.	3
—	Cand. phil. N. N. indgav til Ministeriet et Andragende om Tilladelse til
at disputere for den filosofiske Doktorgrad uden forud at have bestaaet nogen
Magisterkonferens. Ved Skrivelse af 21. Apr. 1870 anmodede Ministeriet Kon-
sistorium om at foranstalte Ansøgeren Andragendet tilbagesendt med den Tilkende-
givelse, at dette baade overhovedet var affattet i en for en Promovendus saa
usømmelig og respektstridig Tone, og i Særdeleshed indeholdt saa upassende Ud-
talelser, saa vel om Prøvningskomiteen ved den Magisterkonferens, han i sin Tid
havde forsøgt at underkaste sig, og da navnlig om et af dennes Medlemmer, som
om selve Magisterkonferensen som Prøve, at det ikke egnede sig til af Ministeriet
at blive foranlediget underkastet nogen nærmere Overvejelse af vedkommende Avtoriteter
ved Universitetet. Ved under 4. Maj næst efter at moddele Andrageren Indholdet af
denne Skrivelse tilføjede Konsistorium, at hans ved Magisterkonferensens Afhol-
delse og i Anledning af samme udviste Forhold indeholdt et saadant Brud paa
den akademiske Disciplin, at Konsistorium, dersom der fra Prøvningskomiteen var
indkommet Klage over ham, vilde have haft al Anledning til at bringe den Straffe-
myndighed til Anvendelse mod ham, som ved Univ. Fund. af 7. Maj 1788
Kap. II. § 7 var lagt i Konsistoriums Hænder. Som Sagen forelaa, vilde
Konsistorium imidlertid lade det bero ved den ham gjennem Ministeriets Afvisning
af hans Andragende givne Tilrettevisning, idet Konsistorium holdt sig overbevist
om, at en Adfærd, som den af ham udviste, mødte en saa almindelig Misbilligelse
blandt de studerende ved Universitetet, at det givne Exempel ikke vilde finde
Efterlignelse af andre.
—	Ved Kriminal- og Politirettens Dom af 13. Sept. 1864 blev Student
vod Kjøbenhavns Universitet Frederik Emil Larsen, dimitteret 1858 fra Borgerdyds-
skolen paa Christianshavn, for Tyveri anset med Straf af Fængsel paa Vand og
Brød i 3 X 5 Dage. Da han akkviescerede ved den afsagte Dom, blev han ved
Konsistoriums Beslutning af 19. Okt. s. A. relegeret in perpetuum fra Kjøben-
havns Universitet. Kelegationen indførtes i Relegationsprotokollen, og det paalagdes
Rektor at lade gjøre Opslag om den paa en dertil egnet Plads i Universitetets
Vestibule.
—	Ved samme Rets Dom af 10. Nov. 1866 blev Student Lauritz
Eiler Gunnersen, der i Aaret 1857 blev immatrikuleret ved Kjøbenhavns Univer-
sitet, for begaaede Tyverier anset med Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 6
X 5 Dage. Da han akkviescerede ved denne Dom, blev han ved Konsistoriums
Beslutning af 1. Dec. s A. relegeret in perpetuum fra Universitetet, og der
blev dernæst forholdt paa samme Maade som i det foran nævnte Tilfælde.
—	En Arrestant, som i 1843 var dimitteret som Student, blev ved Krimi-
nal- og Politirettens Dom rf 14. Dec. 1867 anset efter Straffelovens §§ 228,
268, jfr. §§ 275 og 270 med 2 \ars Forbedringshusarbejde. Men da det af med-
delte Oplysninger fremgik, at den paagjældende ingen Sinde, eller i alt Fald ikke
i mange Aar, havde studeret ved Universitetet, idet han meget kort, efter at han
blev Student, havde afbrudt al Forbindelse med dette, og var gaaet over i andre
borgerlige Livsstillinger, navnlig Handelsfaget, fandtes der ingen Grund til at be-
handle ham som studerende ved Universitetet ved at relegere ham.
—	Ved til Ministeriet at indsende de sædvanlige Indberetninger om Fore-
læsningernes Begyndelse for Efteraarshalvaaret 1865, havde den da værende Deka-
1*
4
Universitetet 1864—71.
nus for det filosofiske Fakultet bemærket, at han indsendte disse Indberetninger
„med Hensyn til den af en nu afgaaet Minister gjorte, endnu ikke
formelt frafaldne Begjæring, at der ved denne Højskole, ved Siden af de
almindelige Universitetsindberetninger, der ogsaa give Oplysning angaaende Fore-
læsningstiden, desuden ved Semestrenes Indtræden ogsaa særskilt skulde gjøres
andre Rapporter angaaende Forelæsningernes Begyndelse". I denne Anledning an-
modede Ministeriet under 19. Sept. 1865 Konsistorium om, dels at gjøre
den paagjældende Dekanus opmærksom paa, at enhver ved en særlig Skrivelse fra
Ministeriet givet Bestemmelse selvfølgelig, uanset indtraadt Ministerskifte, bliver
uforandret gjældende, indtil den udtrykkelig af Ministeriet tilbagekaldes, og dels,
hvad Motiverne til den i hans Skrivelse omtalte Foranstaltning angik, at henvise
ham til Indholdet af Ministeriets Skrivelse til Konsistorium af 16. Maj 1860*).
Herom satte Konsistorium derefter Dekanus i Kundskab.
—	Ved en henimod Udgangen af Finansaaret 1867 — 68 foretaget foreløbig
Opgjørelse af Konsistoriums Normalsum viste det sig, at den bevilgede Sum ikke
vilde være tilstrækkelig til at dække de Udgifter, som endnu skulde anvises paa
denne Konto, hvilket navnlig var foranlediget dels ved, at et ualmindelig stort
Beløb var medgaaet til Trykning af Programmet til Reformationsfesten, der havde
været af større Omfang end sædvanlig, dels ved, at Kontoen havde udredet Be-
kostningen ved en Mindetavle, der var blevet anbragt paa den af H. C. Orsted i
sin Tid beboede Professorgaard. Til at dække de tilbage staaende Udgifter vilde
der behøves c. 200 Rd., og Konsistorium androg derfor under 28. Marts 1868
paa, at det Beløb, hvormed Kontoen maatte blive overskredet, maatte afholdes af
Universitetets Konto til extraordinære Udgifter. Under 5. Maj næst efter resolve-
rede Ministeriet imidlertid, at kun det til Mindetavlen medgaaede Beløb 45 Rd.
maatte overføres til denne Konto, medens Resten skulde blive staaende som en
Overskridelse.
—	Ved Skrivelse af 29. Dec. 1870 meddelte Ministeriet Konsistorium,
at der var forbeholdt samme et Friexemplar af Lovtidenden og Ministerialtidenden,
og at dette Exemplar blev at betragte som henhørende til vedkommende Arkiv,
sammen med hvilket det i Tiden blev at aflevere.
2. Beretning om Universitetets Organisation m. in.
Gjennem Udenrigsministeriet modtog Ministeriet for Kirke- og Undervis-
ningsvæsenet under 28. Mai 1867 en Fortegnelse over en Del Spørgsmaal, som
det franske Undervisningsministerium ønskede besvarede angaaende Kjøbenhavns
Universitets Organisation m. m , og der blev da, efter Konsistoriums Opfordring,
af Konferensraad Madvig udarbejdet en mere samlet Fremstilling, som indsendtes
til Ministeriet i fransk Oversættelse den 18. Febr. 1869. Den meddeles her
uddragsvis, da den endnu turde have Interesse, trods ikke faa, til Dels indgribende
Forandringer i Lovgivningen og faktiske Forhold. Ved Noter under Texten ere i
det følgende de senere Lovgivningsforandringer angivne**).
*) Lindes Medd. 1857 — 63 S. 185.
**) Den i Texten trykte Fremstilling lagdes til Grund for en Meddelelse, der i Fe-
bruar 1874 gjordes til Mr. Sheldon i Manchester i Anledning af en Forespørgsel,
der dog ikke omfattede alle de Punkter, hvorom det franske Undervisningsmini-
Universitetets Organisation.
5
I.
1.	Universitetet i Kjøbenhavn, der er Statsanstalt, er underlagt Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet; men et Konsistorium (Senat), bestaaende af
de 2 ældste Professorer af hvert Fakultet (3 af det filosofiske), og af 5, af
samtlige Professorer frit valgte Medlemmer, har dels Afgjørelsen af indre og
Ordens-Anliggender, dels afgiver det Erklæringer og Betænkninger til Mini-
steriet. Det udøver ogsaa en vis Kontrol med Universitetets Formues Be-
styrelse. I Spidsen for Konsistoriet og Lærerpersonalet staar Rektor, der vælges
for et Aar af samtlige Universitetslærere mellem Konsistoriums Medlemmer.
Universitetet besidder en betydelig Formue i Afgifter af Jordegods og i
Kapitaler; dets aarlige Indtægt heraf og af enkelte andre-Kilder beløbe sig
til over 150,000 Rd.; dets Udgifter bestemmes ved den aarlige Finanslov
for Staten.
Betydelige Midler ere dels af Staten, dels af private skjænkede til Stipen-
dier for uformuende studerende, hvilke Stipendier efter bestemte Regler for
hver Stiftelse bortgives af Konsistorium, eller af andre Bestyrelser, sammen-
satte af Professorer. Samtlige Understøttelser, der af disse Kilder ydes de
studerende og unge Videnskabsmænd, der, efter at have fuldendt deres Kursus,
fortsætte deres Studier, idet de bevare en Forbindelse med Universitetet, ud-
gjøre mere end 30,000 Rd. aarlig, foruden de neden for under Nr. 6 nævnte
Friboliger.
2.	Universitetet bestaar af 5 Fakulteter, det theologiske (protestantisk-luthersk),
det rets- og statsvidenskabelige, det lægevidenskabelige, det filosofiske (om-
fattende de filosofiske, historiske og filologiske Videnskaber) og det mathe-
matisk-naturvidenskabelige. Det giver Undervisning og examinerer de stu-
derende, der i hvert Fakultet have tilendebragt deres Studier, og som ved
disse Examina enten blive kvalificerede til af Regeringen at ansættes i
kirkelige Embeder, i Magistraturen eller andre Grene af Statstjenesten —
deriblandt ogsaa den højere Undervisning — eller til at udøve Lægekunsten
eller Sagførerpraxis.
I en vis Forbindelse med Universitetet, til Dels ved fælles, til Dels
ved særegne Professorer, staar den polytekniske Læreanstalt for Mathematik
og Naturvidenskab i teknisk Retning*) og Lærekurset for Farmacevter.
3.	Lærerpersonalet bestaar af: a) normerede Professorer: i det theologiske Fa-
kultet 5, i det rets- og statsvidenskabelige 8, i det lægevidenskabelige 8,
i det filosofiske 11 og i det mathematisk-naturvidenskabelige 7; b) Lektorer
og Docenter: 2 i det lægevidenskabelige Fakultet og 3 i det filosofiske Fa-
kultet for Fransk, Tysk, Engelsk**); c) extraordinære Docenter (ofte med
'litel af Professorer), dels ansatte paa Livstid, dels for et vist Antal Aar;
d) Privatdocenter, der holde Forelæsninger uden Løn. Nogle af de extra-
ordinære Docentpladser kunne betragtes som varige, f. Ex. i specielle Dele
sterium havde begjæret Oplysning. Adskillige Punkter, som findes i den oven
staaende Fremstilling, bleve derfor her ganske forbigaaede; i andre Punkter fore-
toges de ved den forandrede Lovgivning nødvendiggjorte Rettelser.
*) Se Lønningslov for Kirke- og Undervisningsministeriet 25. Marts 1871 § 3.
**) Xu ogsaa en Lektor i Kemi, se Lønningslov 25. Marts 1871 § 3.
6
Universitetet 1864—71.
af Zoologi o. s. V.*). Omvendt have enkelte Pladser, navnlig i det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet, i længere Tid været ubesatte.
De tlieologiske og juridiske Professorer udnævnes ikke for specielle
Fag, men fordele indbyrdes Forelæsningerne mellem sig; i det lægeviden-
skabelige Fakultet er der Læreposter i Fysiologi, normal Anatomi, pathologisk
Anatomi og almindelig Pathologi, speciel Pathologi og Therapi, Kirurgi, kirur-
giske Operationer, medicinsk og kirurgisk Klinik, Akkouchement og Børnesyg-
domme, Farmakologi samt Retslægevidenskab og offentlig Hygiejne**); det filo-
sofiske Fakultet har Læreposter i Filosofi (2), Æsthetik. Historie (3), k'assisk
Filologi (2), orientalsk Filologi (2, for semitiske og for indiske Sprog) og nordisk
Filologi; det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet i Fysik, Kemi, Zoologi,
Botanik, Mineralogi, Mathematik og Astronomi.
4.	De normerede Professorer og Lektorer og de extraordinære Docenter (alle løn-
nede Lærere) udnævnes af Kongen, efter Indstilling af Ministeren for Kirke-
og Undervisningsvæsenet, ofte efter afholdt Konkurrence, bedømt af en dertil
udnævnt Komite. Almindelige Forskrifter om Kvalifikationen for at blive Pro-
fessor ere ikke givne ved Lov***).
For at optræde som Privatdocent kræves, at vedkommende har erhvervet
en Grad i det Fakultet, i hvilket han vil optræde.
5.	Enhver Professor er forpligtet til i hvert Semester at holde en Forelæsning
over en Hoveddel af sin Videnskab gratis (publice); i øvrigt kan han tage et
Honorar (4 Rd. for hver Tilhører), dog kun af dem, der ikke bevise at være
uformuende, men i Virkeligheden holdes nu de allerfleste Forelæsninger gratis.
Kun for skriftlige Ovelser tages stundom i det theologiske og juridiske fa-
kultet et højere Honorar (indtil 10 Rd ). Indtægten af Honorarer er derfor
kun for nogle faa Professorer (i det theologiske og det rets- og statsviden-
skabelige Fakultet og et Par i det filosofiske) af nogen Betydning, og selv for
disse meget underordnetf). Ved Examen erlægges af den, der indtegnes
dertil, et Gebyr — ved de forberedende Examina 1 a 2 Rd., ved Embeds-
examina sædvanlig 8 Rd. —, hvilket tilfalder Universitetets Kasse eller under-
ordnede Betjente (Pedellerne), kun i enkelte Tilfælde og for en meget ringe
Del Dekanus i vedkommende Fakultet. Af Gebyret ved Studenters Immatriku-
lation (11 Rd.) og for Vidnesbyrd om fuldstændig tilendebragt akademisk
Kursus (12 Rd.) tilfalder en ringere Del Rektor og Dekanerne. Ved Promotioner
have Rektor, Dekanus i Fakultetet og de Professorer, der bedømme Afhand-
lingen, en Indtægt tilsammen ved en Doktorpromotion 70 Rd. Men Promo-
tioner forefalde uden for det lægevidenskabelige Fakultet meget sjælden (se
neden for III. Nr. 1), og Professorernes Indtægter af akademiske Sportler ere
derfor ubetydelige; kun for Rektor beløbe de sig til c. 500 å 600 Rd.
aarlig.
6. Professorerne og Lektorerne lønnes af Universitetets Revenuer med en fast
Løn, der stiger med Tjenesteaar fra 1500 Rd. (for Lektorer og normerede Do-
*) Se Lenningslov 25. Marts 1871 § 7 i f.
"") Se Univ. Aarb. 1873-75, S. 162-63.
*"*) Se Lenningslov 25. Marts 1871 § 5.
f) Om Forelæsningshonorarerne, se nu Lenningslov 25. Marts 1871 § 4.
Universitetets Organisation.
7
center 1100 Rd.) til 2900 Rd. med et efter Sædpriser beregnet Tillæg, der
1	Gjennemsnit kan anslaas til 100 Rd. Samtlige normerede Professorers og
Lektorers faste Lønninger beregnedes i Finansloven for 1868—69 til c.
98,000 Rd. Derhos have nogle Professorer (i Fødselsvidenskab, Anatomi, Fy-
siologi, Kemi, Astronomi, Zoologi, Mineralogi og Botanik) Embedsboliger, og
8 andre oppebære en Husleje af 400 Rd., ligesom nogle oppebære min-
dre Godtgjerelser (100—300 Rd.) for visse Forretninger, forbundne med '
Universitetets Administration. Enkelte have Embeder uden for Universitetet, f.
Ex. som Hospitalslæger.
De extraordinære Docenter oppebære forskjellig Løn (fra 600 Rd. til 1500
Rd.). Hertil anvendtes i samme Finansaar omtrent 10000 Rd.
Særskilt lønnes de ved Universitetets Samlinger (Bibliotheker, Museer o.
s. v.) ansatte Embedsmænd, for saa vidt de ikke ere Professorer.*)
7.	Forelæsningerne holdes i 2 Semestre, det ene fra 1. Febr. til 9. Juni, det
andet fra 23. Aug. til 22. Decbr. Fra 7. til 31. Jan. og fra 10. Juni
til 9. Juli holdes Examina; i et enkelt Fakultet medtage de stundom noget
længere Tid. Fra 23. Decbr. til 6. Jan. og fra 10. Juli til 22. Aug. er
der Ferie.
8.	Der holdes en Examen af lettere Art i Retskyndighed for saadanne, der ikke
ere immatrikulerede ved Universitetet**). Denne Examen giver ikke Adgang
til at blive Dommer eller Sagfører ved Overretterne. Apotheker kunne kun
bestyres af Larmacevter, deruden at behøve at være immatrikulerede ved Uni-
versitetet have underkastet sig en Examen, som afholdes af Universitetets Læ-
rere og Apothekere ***). Ingen Apotheker kan udøve Lægepraxis. Adgang til
Praxis som Tandlæge gives efter en særskilt Prøve f).
9.	Universitetet har, foruden Universitetsbygningen med Avditorier, et Bibliothek
(c. 150,000 a 200,000 Bind, Manuskripter), et kemisk Laboratorium (foruden
et andet ved den polytekniske Anstalt), et fysiologisk Laboratorium, en bo-
tanisk Have, et zoologisk og et mineralogisk Museum, et astronomisk Observa-
torium. Kliniske øvelser for de medicinske studerende holdes i Kjøbenhavns
2	største Hospitaler; ved det ene er sædvanlig 2 Universitetslærere ansatte,
den ene som Overlæge, den anden som Overkirurg ff>. En obstetricisk Klinik
er indrettet i Kjøbenhavns Fødselsstiftelse, ved hvilken en Universitets-
lærer er Overakkouchør. Omtrent 50 aarlige Dissektioner foretages, Ka-
davere erholdes fra Hospitalerne, især det større Kommunehospital, og af
Selvmordere.
*) Om Lønningerne se nu L. 25. Marts 1871 I. og II.
) Se Adg. 30. Juni 1871 (med Hensyn til Forhandlingerne om denne, se disse Med-
delelser i det følgende), Bekj. 16. Novbr. s. A., L. 8. Jan. 1872, se Univ. Aarb.
1871-73 S. 50 ff.
***) Se Univ. Aarb. 1871-73 S. 84.
t) Kgl. Resol. 19. Febr. 1873 og Univ. Aarb. 1871-73, S. 85 ff.
tf) Se kgl. Resol. 22. Jan. 1873 samt om nye Foranstaltninger til ordnet Sainvirken
mellem Universitetet og Hospitalerne i det hele, Univ. Aarb. 1873—75 S. 33 ff.
8
Universitetet 1864—71.
II.
1.	*)For at blive immatrikuleret ved Universitetet maa man enten ved de konge-
lige Skoler og enkelte med dem lige stillede private, naar man har faaet sin
Undervisning der, eller ved Universitetet selv underkaste sig en Immatrikula-
tionsexamen, der omfatter Prøve i Modersmaalet, Latin, Græsk, Historie,
Mathematik, Naturlære; forud for denne maa man have bestaaet en Prøve i
Religion, Fransk, Tysk, Geografi, Naturhistorie. Før end man kan stedes til
en af de specielle Examina i Fakulteterne, maa man have underkastet sig en
Prøve i Filosofi, efter i to Semestre at have hørt de indledende Foredrag
derover**). For de medicinske studerende er der foreskrevet en særskilt For-
beredelsesexamen i Zoologi, Botanik, Fysik og Kemi***).
2.	Studenten har for at tilendebringe sit Kursus og aflægge den afsluttende Ex-
amen kun at betale det oven for under I. Nr. 5 nævnte Immatrikulations-
gebyr og Examensgebyr samt enkelte Forelæsningshonorarer; men disse Hono-
rarer eftergives, som sagt, alle, der godtgjøre at være uformuende f). De,
der tage akademiske Grader (se neden for III. Nr. 1), betale, foruden Tryk-
ningen af deres Afhandling, ved Doktorgraden 80 Rd., ved Licentiatgraden 20 Rd.
Mange af de studerende i det theologiske og juridiske Fakultet, ligesom
de medicinske studerende i visse Fag, benytte, sædvanlig flere i Forening, en
privat Vejledning af ældre Kandidater (Manuduktører), for hvilken de betale
et Vederlag efter Overenskomst og Vedtægt
At opgive, hvad en Student i Middeltal aarlig forbruger, er, da Studen-
terne bo i Byen, og ikke faa, der høre hjemme i Kjøbenhavn, hos deres Fa-
milier, og deres Vilkaar ere heist forskjellige, meget vanskeligt. For dem,
som bo hos fremmede, og i Henseende til Formue høre til Middelklassen,
turde Udgiften kunne anslaas til 350 å 400 Rd. Foruden Understøttelser af
Stipendier (se oven for I. Nr. 1) søge mange Erhverv ved at undervise i Skoler
og privat, hvorved deres egne Studier forlænges. Enkelte afbryde midlertidig
deres Studier for at være Huslærere i Provinserne
3.	Det erlagte Examensgebyr gives ikke tilbage.
4.	Ved den store Frihed i Studierne (se Nr. 5), og da mange af de under Nr.
3 angivne Grunde bruge længere Tid, end der anses for regelmæssig til at
tilendebringe deres Kursus, er det vanskeligt med Nøjagtighed at angive
Studietidens Længde. Mere oplysende er en Opgivelse af Antallet af de i 5
Aar immatrikulerede Studenter (1863 — 217, 1864 — 216, 1865 — 219,
1866 — 215, 1867 — 211) og af dem, der i disse Aar have tilendebragt
de forskjellige Examina. Den theologiske Embedsexamen absolveredes i 1863
af 33, i 1864 af 40, i 1865 af 30, i 1866 af 33, i 1867 af 23, den juri-
diske i 1863 af 59, i 1864 af 44, i 1865 af 36, i 1866 af 34, i 1867 af
44; den statsvidenskabelige i 1863 af 2, i 1864 af 5, i 1865 af 4, i 1866
*) Om Adgangsexamina s. nu L. 1. Apr. 1871 med senere dertil berende Bestemmel-
ser, Univ. Aarb. 1871—73 S. 20-21, 1873-75 S. 20 ff. og 1875-76 S. 37 ff, samt
Adg. 25. Juni 1875 angaaende Kvinders Adgang til at erhverve akademisk
Borgerret, Univ. Aarb. 1873—75 S. 3 tf.
**) Bekj. 8. Sept. 1871, Univ. Aarb. 1871-73 S. 21 ff.
***) Se nu Bekj. 12 Juli 1870, hvorom i det følgende i disse Meddelelser, Skrivelse fra
Ministeriet 12. Decbr. 1871, s. Univ. Aarb. 1871—73 S. 61 ff.
f) L. 25 Marts 1871 § 4.
Universitetets Organisation.
9
af 9, i 1867 af 10; den lægevidenskabelige i 1863 af 22, i 1864 af 16, i
1865 af 27, i 1866 af 28, i 1867 af 24; den historisk-filologiske i 1863
af 2, i 1864 af 1, i 1865 af 4, i 1866 af 1, i 1867 af 4. Desuden under-
kastede i 1863 — 5, i 1864 - 7, i 1865 - 1, i 1866 — 13, i 1867 —
8 studerende sig specielle Prøver (Konferenser) i Fag, henhørende til det
filosofiske eller mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet Da Folketallet om-
trent er 1,700,000, er der i 1867 immatrikuleret 1 Student pr. 8056 Ind-
vaanere, bliver der 1 theologisk Kandidat for 73,913 Indv., 1 juridisk for
38,636 Indv., 1 statsvidenskabelig for 170,000 Indv., 1 lægevidenskabelig for
70,833 Indv., 1 filologisk-historisk for 425,000 Indv. For de øvrige Aar
lader Beregningen sig gjøre af de angivne Data.
Det maa herved bemærkes, at en Del, der ere immatrikulerede som Stu-
denter, underkaste sig Examen i mathematiske og naturvidenskabelige Fag ved
den polytekniske Læreanstalt, men tillige, at ikke ganske faa lade sig
immatrikulere ved Universitetet for at erholde et Certifikat for erhvervet Dan-
nelse, uden den Hensigt at tage en Embedsexamen, idet de strax gaa over i
andre Livsstillinger. Et ikke ganske ringe Antal lokkes og trænges vistnok
bort fra den Bane, de have tænkt at følge.
Kun de, der understøttes ved Stipendier, eller søge slige, ere forpligtede til
hvert Semester at godtgjøre, at de have hørt visse Forelæsninger, dog saa-
ledes, at Valg og Orden i det hele overlades dem selv; Anvisning og Raad
gives naturligvis enten i almindelige, indledende Foredrag eller særlig de en-
kelte. I øvrigt udøves Kontrollen med de studerendes Flid af deres Slægt-
ninge og dem, der understøtte dem, hvilke naturligvis kunne kræve Beviser
for Besøg af Forelæsninger. Ligeledes skal enhver, der indstiller sig til en
Embedsexamen, godtgjøre, at han i det ringeste i et vist Omfang har benyttet
den akademiske Undervisning.
Studenterne bo i Byen, med Undtagelse af dem, der som uformuende erholde
Plads paa en af de fire Stiftelser (Kollegier), der indeholde Friboliger for
Studenter. Af disse Stiftelser har den største Plads for 100 Studenter, en
for 24, de 2 hver for 16. I den største af disse Stiftelser bor en Professor
som Forstander og fører Tilsyn med Orden og Anstand. Med Friboligen følger
paa det største Kollegium frit Brænde og en Pengeunderstøttelse (15 Rd. om
Maaneden). Studenterne maa selv sørge for deres Underhold. Paa de andre
Kollegier er Pengeunderstøttelsen ringe eller ingen.
Universitetet kan anvende Paamindelser, Berøvelse af Stipendier og Relegation;
men da Studenterne for største Delen bo i Byen og nu ganske ere undergivne
de almindelige Domstole og den almindelige Politimyndighed, er der kun
sjælden Anvendelse for disciplinære Straffe fra Universitetets Side. Saadanne
ville nemlig ingen Sinde blive anvendte for andre end akademiske lorseelser,
der i det hele taget meget sjælden forekomme eller i alt iald sjælden
paatales.
III.
Rettigheder med Hensyn til Ansættelse i Statstjenesten og Udøvelse af Praxis
ere knyttede til Examen, ikke til nogen Grad. Graden giver Ret til at optræde
som Privatdocent, men tjener forresten kun som en Prøve paa videnskabelig
Universitets Aarbog.	2
i O	Universitetet i 864—H\.
Dygtighed, hvis Vægt ved Siden af den i Examen liggende Berettigelse Opi-
nionen sætter højere eller lavere. Heller ikke for Ansættelse ved Universitetet
er Erhvervelsen af en akademisk Grad en nødvendig Betingelse. De akademiske
Grader søges derfor gjerne kun af unge Mænd, der ønske at henlede Opmærk-
somheden paa sig med Hensyn til Rejsestipendier, eller som Aspiranter til
akademiske Ansættelser (og derfor tillige optræde som Privatdocenter), eller
dog stræbe at vinde en vis videnskabelig Anerkjendelse, og selv i disse
Øjemed meget sjældnere i de øvrige Fakulteter end i det lægevidenskabelige,
sjældnest i det juridiske, hvor ofte i flere Aar ingen Grad tages. Diplomer
til fremmede uddeles slet ikke, uden i meget sjældne Tilfælde, ved festlige
Lejligheder som Æresbevisning til udmærkede Videnskabsmænd.
I det theologiske og juridiske Fakultet uddeles baade Doktorgraden og
Licentiatgraden, i de tre andre kun Doktorgraden*). I de to første Fakulteter
uddeles Doktorgraden alene til Mænd med en allerede begrundet Anseelse for
Lærdom eller i en anselig Embedsstilling. Licentiatgraden i disse to Fakul-
teter og Doktorgraden i de tre andre Fakulteter kan erhverves af enhver
Kandidat, der har bestaaet Embedsexamen i Fakultetet (den filosofiske Doktor-
grad en Embedsexamen overhovedet) med bedste Karakter, og mundtlig for-
svarer en af ham selv forfattet, af Fakultetet antaget og derefter trykt Dispu-
tats. I det filosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet af-
holdes de specielle Examina saaledes, at de overhovedet, uden Hensyn til
bedste Karakter, give Adgang til at erhverve en Grad.
2.**)I det følgende gives Oplysning ikke om Universitets - Examina som Betingelse
for akademiske Grader, men som Betingelse for offentlig Ansættelse og Virk-
somhed, idet disse Examina da tillige for det ringere Tal, der vil erhverve
en Grad, er Forudsætning for denne.
Den theologiske Examen giver Adgang til at ansættes som gejstlig i
Folkekirken. Den afholdes af Fakultetets Professorer som Examinatorer og
Dommere, under Deltagelse af 2 Præster i Kjøbenhavn som Meddommere.
Examen omfatter det gamle og nye Testamentes Exegese, Dogmatik og Sym-
bolik, Moral og Religionsfilosofi, Kiikehistorie. Der gives 6 skriftlige Opgaver
til Besvarelse under Tilsyn, hver i 3 Timer; derefter examineres Kandidaterne,
hvis ikke den skriftlige Prøve findes forkastelig, mundtlig, 3 paa en Dag, og
erholde en speciel Karakter i de 5 anførte Fag Af disse uddrages en Hoved-
karakter, første Karakter, hvortil kan føjes Udmærkelse, anden Karakter i 2
Grader og tredje Karakter. Førend Kandidaten kan opnaa gejstlig Ansættelse,
maa han endnu aflægge en homiletisk Prøve (o: holde en Prøveprædiken) og
en kateketisk, hvilke Prøver bedømmes af en Professor i Theologien og en
Præst i Kjøbenhavn***).
*) Om Afskaffelsen af den juridiske Licentiatgrad se Bkjg. af 15. Maj 1872.
**) Om faste Censorer ved Universitetets Embedsexamina se Lov 25. Marts 1871 § 8,
kgl. Resol. 14. April 1871 (Min. Tid. 1871 B. S. 133, 136, 148).
***} Bkjg. 28. Juni 1876 om en Afslutningsprove i Religion for kvindelige, theologiske
studerende, Univ. Aarb. 1875—76 S. 39.
Universitetets Organisation.
11
Den juridiske Examen*), der giver Adgang til Advokaturen, Magistra-
turen og administrative Stillinger, afholdes af Fakultetet og to tilkaldte Mod-
lemmer af en højere og den højeste Domstol eller visse andre Medlemmer af
Magistraturen som Meddommere. 7 skriftlige Udarbejdelser. Mundtlig Prøve
i almindelig Retslære, Romerret, dansk Civilret (2 Dele), dansk Kriminalret,
dansk Proces, positiv Statsret, juridisk Encyklopædi, dansk Retshistorie, Kirke-
ret, Søret, positiv Folkeret, Statistik. 13 Specialkarakterer og Hovedkarakter
i 3 Grader foruden Udmærkelse. Derefter praktisk Examen, bestaaeude i
skriftlig Bearbejdelse af to opgivne Retstilfælde i processuel Form, hver Prøve
en hel Dag under Opsigt, hvilken Examen bedømmes af 2 juridiske Profes-
sorer og 3 Medlemmer af en højere og den højeste Ret.
Den statsvidenskabelige Examen, der giver Anbefaling til visse admini-
strative Embeder, uden dog at være gjort til Betingelse for noget bestemt
Embede, afholdes af Professorerne i de statsvidenskabelige Fag og 2 i Lov-
kyndighed samt en Professor i Historie, og en administrativ Embedsmand som
Censor. 4 skriftlige Udarbejdelser. Mundtlig Prøve i Nationaløkonomi,
Finansvidenskab, dansk Forfatnings- og Forvaltningsret, dansk Retsencyklopædi,
Fædrelandets Statistik, statsvidenskabelig Encyklopædi, almindelig Statsret,
politisk Historie, Folkeret, Statistikens Theori og sammenlignende Statistik.
10 Specialkarakterer og Hovedkarakter i 3 Grader.
Lægevidenskabelig Examen. Fakultetets Medlemmer ere Examinatorer, i
hver Disciplin en anden Professor, og en praktisk Læge Meddommer. 3
skriftlige Udarbejdelser, en praktisk Dissektionsprøve, mundtlige Prøver i
normal Anatomi, pathologisk Anatomi, kirurgisk Patbologi, kirurgisk Klinik
(paa Hospitalet), Operationer, Fysiologi, Farmakologi, medicinsk Pathologi,
medicinsk Klinik (paa Hospitalet), Fødselslære. 14 Specialkarakter og Hoved-
karakter i 3 Grader. Examen absolveres i to Dele, saaledes, at de Discipli-
ner, der omfatte den egentlige udøvende Lægekunst, udgjøre anden Del; dog
maa i intet Tilfælde over 3 Aar hengaa mellem første og anden Del. Efter
endt Examen maa Kandidaten gjennemgaa et Kursus paa Fødselsstiftelsen for
at erholde Ret til at optræde som Fødselshjælper**).
Den filologisk-historiske Skoleembedsexamen, der giver Adgang til Over-
lærerposter og Rektorater ved de lærde Skoler, afholdes af Professorerne i
klassisk Filologi, Historie og nordisk Filologi tillige med Rektor ved Metro-
politanskolen. 6 skriftlige Udarbejdelser, mundtlig Prøve i græsk Filologi,
latinsk Filologi, Historie, nordisk Filologi, de 3 første Prøver regnede dobbelt.
Hovedkarakter i 3 Grader. Kandidaten maa underkaste sig en praktisk
Undervisningsprøve i Metropolitanskolen***).
Baade i det filosofiske og i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet
*) Om en Omordning af den juridiske Examen se Adg. 30. Juni 1871 (1 orhandlingerne
om denne optages i det følgende i disse Meddelelser), Bkjg. 16. Nov. s. A., L. 8. Jan.
1872, Univ. Aarb. 1871 -73 S. 50 fif.
**) Se nu Bkjg. 12. Juli 1870 og Skrivelse fra Ministeriet II. Novbr. 1870; jfr. disse
Meddelelser i det følgende, samt Univ. Aarb. 1871 — 73 S. 64 ft-, 66 ft., 1873 — 7.)
S. 33 fif.
**«) Kgl. Resol. 9. Avg. 1873, Univ. Aarb. 1871-73 S. 76 fif.
2*
12
Universitetet 1864—71.
kunne afholdes særlige Prøver i en af Kandidaten opgivet Videnskab og dens
Hovedgrene, sædvanlig af en Komite af 3 Professorer*). Skriftlige og mundt-
lige Prøver. Examen i Fysik og Mathematik i Forening og i Naturhistorie
giver Adgang til Overlærerposter i disse Fag ved de lærde Skoler.
Da Kandidaten kan forlade den skriftlige Prøve ufuldendt, og da han fri-
villig kan trække sig tilbage, naar hans skriftlige Prøve, uden at være for-
kastet, har faaet et for ham utilfredsstillende Udfald, og da han endelig kan
forlade den mundtligo Prøve, før end den er færdig i alle Fag, indtræder
sjældnere ligefrem Afvisning enten ved den skriftlige Prøve, saa at Exami-
nanden ikke admitteres til den mundtlige, eller ved den mundtlige Prøve.
I Aaret 1866 og 1867 meldte sig til den theologiske Examen 26, der
begyndte og fuldendte den skriftlige Prøve; 1 udeblev fra døn mundtlige
Prøve, 2 forlode den ufuldendt. Ingen rejiceredes ved den mundtlige Prøve,
og 23 fuldendte altsaa Examen (jfr. oven for II. Nr. 4).
Ved den juridiske Examen indstillede sig 56 og 2 forlode den skriftlige
Prøve; ingen rejiceredes ved denne, 6 udebleve fra den mundtlige Prøve og
4 forlode den; ingen rejiceredes.
Lignende Forhold vise sig ved de andre Examina.
IV.
1.	Franske Diplomer ere, saa vidt vides, ikke producerede her med Begjæring
om Rettighed i Følge deraf, og saaledes existerer der ingen Bestemmelser
herom. En fransk medicinsk Doktor maatte, ligesom enhver anden fremmed
Doktor, naar han ikke var en berømt Personlighed, uden Tvivl for at kunne
praktisere her underkaste sig en Prøve, hvis Form vilde blive nærmere bestemt
i det foreliggende Tilfælde, nærmest som et Kollokvium med nogle eller alle
Medlemmer af Fakultetet. Noget lignende vilde ogsaa være Tilfældet med
en fransk Farmacevt.
2.	En Aldersgrænse er ikke fastsat for Adgangen til Virksomheden som Læge
eller Apotheker, naar Examen er tilendebragt. Sagførerpraxis kan ingen ud-
øve, som ikke er 25 Aar gammel. Til visse kongelige Embeder, saasom
Dommer eller Præst, fordres ogsaa en Alder af 25 Aar. Men i øvrigt er ingen
bestemt Aldersgrænse foreskrevet.
3.	I Aarene 1863, 1864, 1865, 1866 og 1867 ere i det hele følgende Diplomer
uddelte:
Doktordiplom i Theologien .......... „
Licentiatdiplom i Theologien...... 2
Doktordiplom i Lovkyndighed........ „
Licentiatdiplom i Lovkyndighed...... 1
Doktordiplom i Medicin............ 12
Doktordiplom i Filosofi............. 14
Navnet „Doktor i Filosofien" bruges baade i det filosofiske og mathema-
tisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Om Antallet af dem, der have opnaaet de til Examina knyttede Rettig-
heder se oven for II. Nr. 4.
* Jfr. Univ. Aarb. 1875-76 S. 44 ff.
Universitetets Organisation.
13
4. Ved Begyndelsen af 1867 gaves der i Danmark — Kolonierne og de nordlige
Bilande fraregnede, der have ganske særegne Forhold — 550 til Lægepraxis
berettigede Mænd, altsaa, naar Befolkningen sættes til 1,700,000, 1 Læge for
3,090 Mennesker; men nogle af disse benytte naturligvis ikke deres Ret paa
Grund af Alder, Helbred eller forandret Livsstilling, saa at man vel kan regne
3,200 Mennesker paa hver Læge. Mange vare unge Kandidater med meget
ringe Praxis.
Til samme Tidspunkt var der 111 Apotheker, altsaa 1 paa noget over
15,300 Mennesker. I ikke faa af disse Apotheker beskæftigedes foruden
Ejerne eller Forpagterne en eller flere farmacevtiske Kandidater. Antallet af
Apotheker er begrænset og nye kunne ikke oprettes uden Regeringens
Tilladelse.
V.
De gjældenae Bestemmelser for Universitetet findes i Fundats for Universi-
tetet af 7de Maj 1788 i Lovsamlingen. Derefter findes der en Mængde enkelte
Bestemmelser, der med mange Oplysninger findes i Badens Universitetsjournal
1793—1801, 3 Bind, Engelstofts Universitets- og Skoleannaler 1806—13, 8 Bind,
og 1824, 1 Bind, Selmers akademiske Tidender 1833—40, 4 Bind, sammes Kjø-
benhavns Universitets Aarbog 1837—47, 11 Bind, Lindes Meddelelser angaaende
Kjøbenhavns Universitet, den polytekniske Læreanstalt og de lærde Skoler i Dan-
mark for Aarene 1849—56, 2 Bind og for 1857— 63, hidtil 3 Hæfter*).
II. Det akademiske Lærersamfnnd, Examenskommissioner samt Cen-
sorerne ved Universitetets Examina.
1. F or handlinger om Ex a menskommissioner, Censorin stitu-
tion en m. m.
De tidligere Forhandlinger om denne Sag findes omtalte i Selmers Aarbog
for 1839 S. 71 ff. og for 1847 S. 36, 39 fif. samt Lindes Meddelelser for 1856—
63 S 59 ff. Til det paa det sidst nævnte Sted anførte skal blot føjes, at Mini-
steriet, før end Sagen den Gang stilledes i Bero, havde begjært en Erklæring fra
det lægevidenskabelige Fakultet om de stillede Forslag, navnlig med Hensyn til
den Erfaring, Fakultetet havde erhvervet om Hensigtsmæssigheden af Censorinsti-
tutionen, og at dette i en den 3. Juni 1862 afgivet Erklæring udtalte, at den
ved Fakultetet stedfindende Indretning med Censorer, der foruden Fakultetets Pro-
fessorer bestode dels af Medlemmer af Sundhedskollegiet (permanente Censorer),
dels af andre Læger (toaarige Censorer), hvilke alle vare ulønnede, havde vist sig
hensigtsmæssig, og at Fakultetet derfor for sin Del ikke havde nogen Grund til
at ønske nogen Forandring deri.
Under Behandlingen paa Rigsdagen af Finansloven for 1863 — 64 blev Spørgs-
inaalet om en forandret Indretning, ikke blot af den theologiske, men af Universi-
*) Se nu ogsaa Aarbog for Kjøbenhavns Universitet, den polytekniske Læreanstalt og
Kommunitetet, hidtil 3 Hæfter, omfattende de akademiske Aar 1871'—76.